UPDATENDEN TRYKTE UDGAVE AF DKS BEDSTE SKOLEBLAD 4. RGANG. NR. 2 LS ONLINE P HTG.DK/UPDATE s45

LS OGS FUN FACTS OM FIRE LRERE

KLARA BLOCH+ STUDIETURE

BILLEDER FRA GALLA!

REDAKTIONENRedaktr: Maria Schou. Journalister: Anine Mandrup Nikolajsen, 2x. Benedicte Reinsborg Pedersen, 2a. Parwana Haydar, 2b, Mathies Brinckmann Wiencke, 3z. Og s et par stykker p billedet som ikke lngere er med i redaktionen :(

2

LEDERHeld og lykke og god sommer!

Mens dagene bliver lngere og varmere, bliver afstanden til huen kortere og kortere. For mange af jer er den nu lige om hjrnet! 2 eller 3 r med Updaten er ved at vre slut for mange af jer, desvrre. Husk at den altid kan lses online, ogs selvom man ikke lngere gr p HTG!

Skolerets sidste udgave af Updaten er en ren gavebod med bde lidt af det sjove, lidt af det festlige og ikke mindst

INDHOLDSide 4 Studieture hvor var I, hvad var bedstSide 6 HF: 1. Generation p HTG Side 8 Mnedens profil Clara BlochSide 10 EU-road trip (fortsttes s. 16) Side 12 Ny galla = god galla?Side 13 Konkurrence: #HTGGalla Side 14 Billedreportage - Galla Side 16 (fortsat): EU-road trip Side 17 EU-lserbrevSide 18 Det vidste du ikke om dine lrereSide 21 Landsdkkende kologisk landbrug er det rentabelt og relevant?Side 24 Det kan du ogs bruge nettet tilSide 27 Rektors klumme Side 28 Hrt p HTG

3

lidt af det faglige. Der er nemlig ikke kun eksamen i nrmeste fremtid et EU-parlamentsvalg er ogs p trapperne. Og det skriver vi om. Naturgeografieleverne har arbejdet med landbrug, og vinderartiklen har Updaten ogs fet fingrene i.

Der har vret studieture, der har vret galla og det skriver vi naturligvis om. I serien Fun Facts om lrere har redaktionen denne gang interviewet Jonas, Jesper, Sren Tuxen og Linus. Der er meget man ikke ved om de lrere, man mder p HTGs gange!

Vi hber at alle klarer sig godt til eksaminerne og vi nsker alle en god sommer. Til 1.g, 2.g og 2.hf erne: Vi glder os til at se jer igen til august!

Maria Schou, redaktr

4

STUDIETURE 2014Af: Benedicte, 2a

2A MALAGAVi havde en rigtig god tur til Malaga, hvor der hver dag var ca. 25 grader. Vi var ude og se en masse forskellige kirker og spansk kultur, og selvom der ikke var s meget liv i gaderne i hverdagene, fik vi alligevel nogle livlige (og fulde) aftener i hinandens selskab med lkker mad! Bare rgerligt, at vi kun havde 4 dage. Benedicte Reinsborg Pedersen

2B LONDONVi kunne godt lide de lrere vi havde med, Jensibo (Jens sterholt) og Nuculus (Nicolas Stjernstrm) var for hyggelige at have med. Michelle Rove Hansen

London er en virkelig fed og livagtig by, men det er lidt svrt at finde rundt i undergrunden! Jeg fr vild et par gange. Merve Kizilkava

Det regnede lidt for ofte, men nr man er sammen med sin klasse mrker man ikke noget stvregn her og der. Parwana Haydar Mohammed Youssef om hvordan det var at vre afsted med s mange piger: Det var virkelig hyggeligt! Jeg var glad for at der var en mande-afdeling i nsten alle butikker, s det ikke var s slemt nr vi skulle ud og shoppe, som vi jo hele tiden skulle!

2K LONDONVi var i London, og det var sknt! Vi boede p Kings Hotel - helt ok. Vi s frste dag Brick Lane, som er et marked, der viser mulitikulturalismen i London - her skulle vi ogs tage 10 billeder der viste det. S var vi p heldagstur i bus - hvor vi blev krt rundt mens en mand fortalte om de ting vi krte forbi. Vi var inde og overvre en retssag i Old Bailey Criminal Court. S var vi til Cream Tea i Soho - det som man gr i England

Og s var vi sidste dag p stjernelb hvor vi skulle lse forskellige opgaver ved alle turistattraktionerne; London Eye, Parlamentet, Big Ben, The Globe og Buckingham Palace.

DET VAR SUPER! Anne Kusk 2k

2W ISTANBUL

Vi var i Istanbul og gik amok i bazaren med at prutte om prisen! Selv blondiner er gode til at handle! Vi spiste lkker mad og det vigtigste af alt, s havde vi det mega sjovt og hyggeligt! Karina Torning.

Vi oplevede rigtig mange ting! Vi havde fet arrangeret et mde med et politisk parti. Vi oplevede den tyrkiske kultur ved at besge moskeer, spise turkisk mad og en aften s vi tyrkisk kulturdans. Vi hyggede og havde det sjovt sammen i hinandens selskab og havde en fantastisk tur sammen! Annemette Andersen

5

2X LONDON

Jeg m sige, at jeg havde forventet det vrste, men da vi s kom derhen og var en del af London, var det meget godt, og vi endte med at f en super tur. Jeg havde p ingen mde troet, at jeg ville komme til at se de forskellige sevrdigheder, men jeg fik det gjort og jeg fik nogle gode lange ture rundt omkring i London sammen med de bedste personer. Frederikke Gelardi Hoffmann-Timmol

2Y MADRIDDet var lgsus, varmt, lkre damer og DER VAR BILLIGE PARFUMER - Mads Bergstedt Johansen

Madrid er en by fuld af liv, om det s er 16 om eftermiddagen eller 2 om natten, s vil man se en stor mngde folk - isr de friske unge - ude p gaderne, der ikke fr nok af at vandre, shoppe og feste. Menneskemngden ude p gaderne er markant strre end det man kender fra Strget i Kbenhavn. Folk er meget imdekommende og bne for turister:)! Desvrre har de lidt besvr med det engelske sprog, endda unge kan ikke kommunikere uden besvr. I det hele taget er den livlige by meget smuk og fuld af historiske prg. Den positive, livlige stemning kunne hive enhver ud i byen midt om natten! Khadija Razzaq

1Q MANCHESTERHar sendt os et par stemningsbilleder

Vi beklager at vi ikke kan berette om 2s og 2zs Bruxelles-tur og 1ps tur til Berlin. De har desvrre ikke meldt tilbage p henvendelserne fra redaktionen

4 6

1.GENERATION AF HF-DIMITTENDER Om ikke s lnge dimitterer 3.gerne fra Hje-Taastrup Gymnasium. Men i r er STXerne ikke alene: Sidste r blev det muligt at tage HF-uddannelsen p HTG, og meget snart bliver 2q og 2p de frste HF-dimmitender fra HTG. Derfor har vi p HTGUPDATE valgt at interviewe Derya Bilen fra 2.Q Af Helene Stegger, 2.A

Hvorfor valgte du at tage HF-uddannelsen? Grunden til at jeg valgte Hf, var fordi at jeg hellere vil op til mine eksaminer og vise hvad jeg kan, i stedet for at skulle prstere en hel masse i timerne og kmpe for at f gode karakterer. Og det varer kun 2 r. Hvordan er det at vre den frste Hf klasse der dimitterer fra HTG? Det er fedt at skulle vre den frste Hf generation der bliver frdige. S har vi jo noget at vre stolte over, og vise skolen at hf erne ogs kan noget. Er det svrt at socialisere sig med STX-klasserne? Det kan godt vre svrt at socialisere sig med STX klasserne og -eleverne. Jeg har ikke haft de store problemer med det, men man lgger da mrke til det, typisk p valgfagsholdene. STXerne prver vise sig klogere end os Hf ere. Men ellers ikke. Holder I tit fester? Jeg holder ikke fester, men folk fra min klasse tager tit i byen.

Fler i at i bliver holdt udenfor p skolen? Ja til tider fler jeg at vi bliver holdt ude, men det m vel ogs vre fordi at vi som sagt er de frste Hf ere p skolen. Der har vret en del forskelsbehandling. Jeg har ikke haft problemer med at blive holdt ude, da det ikke er noget jeg gr og tnker over som sdan.

Hodo og Helene fra 2q p deres 1. skoledag i 1.HF, august 2012. De to piger bliver sammen med de vrige elever i 2.p og 2.q de frste HF-studenter fra HTG.

7

TRUE OR FALSE De er favoritte

rne hos lrerne

Klart True hos nogle lrere og

i nogle timer.

Jeg har ingen favoritter, da alle m

ine elever er ynd-

lingselever ;) men glder mig da

allerede til det

nste NF-hold i det nye skoler!

Sine Jensen

Jeg gr ud fra, a

t alle elever er favoritter hos lre

r-

ne. - Lars Bernack

De har fr tit t

idligt fri

Nej, det tror jeg ikke passer. De

t er rigtigt at

klasser kan vre ramt af aflysnin

ger fordi lrerne

er syge men det kan ogs ske p

STX. Da der er

blevet lavet omlagt skriftlighed, h

ar de nok flere

dansk og engelsktimer end samm

e niveau p stx.

Sine Jensen

HF-forlbet er

den nemme udvej

Er det den nemme udvej at skul

le til eksamen i

alle fag? Er det den nemme udve

j at have NF og

KS, hvor der skal kombineres tre

fag (og integrere

dem i langt hjere grad end fx A

T)? Sine Jensen

Nej, HF-forlb

et er et 2-rigt forlb, hvor man

skal til eksamen i alle fag og som

frer til en hf-ek-

samen - Lars Bernack

8

KLARA BLOCH Jeg har talt med Klara Bloch, en 18-rig pige fra 2w, som bde er meget aktiv p skolen med forskellige udvalg og aktiv derhjemme med alle hendes hobbyer og hendes fantastiske evne til at skabe ting. Hun har blandt andet designet trklder som bliver solgt i Nrgaard p Strget, s smut endelig derind og kb et af hendes flotte kreationer. Hvis du vil have nogle tips til at n det i modebranchen, s flg med her!

Blog/hjemmeside: klarabloch.dk - den er godt nok ikke helt oppe at kre endnu.. Men indtil da kan jeg blive fulgt p Instagram: klarabloch.

Hvilke udvalg p skolen er du med i? Hvorfor? Uha, jeg er med i bygningsudvalget, skolerdet, OD og festudvalget. Og s sidder jeg ogs i skolens bestyrelse. Jeg er af den indstilling, at jeg ikke kan brokke mig over ting, hvis jeg ikke vil gre en indsats for at gre noget ved det. Og allermest fordi jeg ikke kan lade vre!

Du har jo dit eget mrke. Hvad inspirerede dig til at gre dette? Det er egentlig kommet meget naturligt, jeg har altid lavet ting og s begyndte jeg bare at skrive KLARA BLOCH i dem.

Hvor fr du din inspiration fra til de forskellige ting du har lavet? Jeg bliver inspireret af alle mulige forskellige ting! Folk jeg ser p gaden, bygningerne jeg pludselig lgger mrke til, nr jeg kigger op, flelsen i min krop nr jeg laver noget, jeg godt kan lide, lyden i mine rer nr jeg hrer en sang der i jeblikket virker perfekt, alt inspirerer mig til at lave de ting jeg laver.

Dine trklder bliver jo blandt andet solgt i Nrgaard P Strget, hvordan fik du den mulighed? Det hele var meget tilfldigt, jeg var det rigtige sted p det rigtige tidspunkt. Jeg var i Kbenhavn med min mormor, vi stod lige udenfor butikken og s kom Mads Nrgaard ud. Jeg havde et trklde i tasken, som jeg skulle ind og aflevere til en kunde. Min mormor var frk at sprge, om han havde tid til at kigge p det. Han kiggede p det og stillede en masse sprgsml og sagde s, at han gerne ville slge dem. Og tre mneder senere var de i derinde.

Af: Benedicte, 2a

Fdselsdato: 16.05.95

Hjemby: Flng, det ligger ikke s langt vk som det lyder

Yndlingsfarve: M jeg kun vlge n? Jeg er helt tosset med alle regnbuens farver!

Yndlingsfag: Billedkunst og matematik

Yndlingslrer: Stine Lambek og Kasper Larsen

Beskriv dig selv med 3 ord: Spontan, drmmer og energisk

Hvilke 3 ting ville du tage med p en de ?: 1. Bear Grylls (google ham) men jeg ngter dog at drikke tis!

2. Solcreme faktor 50 jeg er enten halvgennemsigtig eller rd, intet ind imellem

3. Anne Kusk 2.K vi har kendt hinanden siden vi startede i folkeskolen - Vi skal nok f det fantastisk!

9

6mnedens

person

Hvad laver du i din fritid? Jeg rider en hest 3 gange om ugen, strikker p min strikkemaskine, er sammen med min kreste, venner og veninder. Og derudover skaber jeg en masse ting.

Hvad er din fremtidsdrm? At leve af at skabe. Den ene dag er jeg sikker p, at jeg skal strikke resten af mit liv, den nste vil jeg tage billeder og lave smykker, og dagen efter igen vil jeg tegne huse... I virkeligheden lidt af det hele!

Hvad er din strste frygt? Jeg forsger at lade vre med at frygte noget, og i stedet tnke Hvad er det vrste, der kan ske? og bare springe ud i det! Men fj, tanken om at blive voksen skrmmer mig.

Hvad er din bedste og vrste oplevelse p HTG? Det bedste var, da jeg trykkede OK og afleverede min sidste tyskaflevering! Aldrig mere tysk til mig!

Det vrste var helt sikkert frste skoledag, jeg ville slet ikke vre startet her. Nu er jeg dog godt tilfreds med at gr her.

Har du et rd til andre elever, der ogs vil vre designere? Jeg er ikke designer endnu, men jeg har min drm! Tro p at det du kan er godt, s er du allerede kommet et godt stykke af vejen. Og at man skal tage sine drmme serist, og ikke vre bange for at sige dem hjt. Jeg tror p, at jo flere mennesker man deler sine drmme med, jo strre er chancen er der for, at de gr i opfyldelse. Men det er ikke kun til folk der vil vre designere, men til alle med en drm.

10 10

EU ROADTRIPAf Parwana Haydar

Sndag den 25. maj er der valg til Europa-parlamentet. I den anledning blev der den 24. marts afholdt et EU roadtrip for alle samfundsfagselever p skolen. Reprsentanter fra forskellige tvrpoli-tiske organisationer kom og holdt foredrag. Dagens program blev prsenteret af formanden for Europisk Ungdom Sebastian Rodas.

Taler og taler Som underoverskriften ogs antyder, blev der gen-nem den lange dag flittigt holdt en masse taler. Vi fik besg af Lars Holm Nielsen fra DI(Dansk In-dustri) som talte om fordelene ved at stemme ja til patentdomstolen. Iflge ham ville det netop betyde, at det ville blive billigere at have en virksomhed i Danmark og som flge af dette vil der komme flere arbejdspladser. En flles domstol etablerer derudover ogs en mellemstatslig domstol, mellem de lande der deltager derfor synes han ikke at argumentet med at afgive suvernitet til EU holder.

En reprsentant fra organisationen Landbrug og Fdevarer holdt en tale om hvad EU kan gre for landbruget. Landbruget er et af EUs strste sektorer, 40% af EUs budget gr til landbrug. Han mente at EU kunne skabe mere produktion med mindre miljbelastning, at der ved at give ansvaret til EU kunne foreligge et konkurrencedygtigt landbrug med respekt for milj og energi.

Efter talerne fik eleverne lov til at g ud i grupper og spille et skaldt dillemmaspil. Det gik ud p, at man ptog sig nogle roller som statsledere eller journalister fra forskellige lande. Disse mennesker skulle derefter afholde et mde med andre europiske landes ledere. Mdet skulle omhandle nogle problemstillinger, som EU str over for i dag, som f.eks. landbrug, klima, milj, flygtninge

Jeg havde, gldet mig rigtig meget

til at hre om EU. Jeg synes bare ikke, at de formede at n op til forventningerne. Det hele var en

stor kampagne og det skulle man mske ogs have tnkt p, nr de

fleste talere kommer fra EU-positive organisationer.

Emilie Ditte Loland, 2b

Det var sknt at der blev vekslet fra den traditionelle tavleundervisning. Dog kunne jeg godt tnke mig, at

hre nogen som havde en mere kritisk tilgang til EUs rolle. De

lserbreve, der vandt konkurrencen, var ogs meget farvede, de kunne

godt have forholdt sig mere neutralt.Line Munkholm Larsen, 2b

11

og socialdumping. Menin

gen var at man skulle

debattere og finde den b

edst mulige lsning der

kunne styrke EU som et

fllesskab. Begreber som

solidaritet og suvernitet

blev derfor brugt og

genbrugt.

Lserbrevsskrivning i

grupper

Efter talerne, blev vi delt

op i selvvalgte grupper

af fire og skulle til at skriv

e et lserbrev. Vinderen

blev kret i slutningen af

dagen. Man kunne

mrke at stemningen ble

v intens, ved tanken om

at skulle konkurrere. Gru

pperne gik hurtigt ud i

hver deres ende af skolen

og begyndte ivrigt at tast

e

p deres computere. Der

var ingen tvivl om at der

ville komme mange gode

bud. Rigtig nok, havde

dommerne svrt ved at v

lge hvilket lserbrev sk

ulle

vinde. Vinderlserbrevet k

an lses p side 17.

En afsluttende debat

Dagen sluttede af med en

livlig debat mellem

EP-kandidaterne; Josefin

e Kofoed(C), Christel

Schaldemose(S), Cecil Kv

ist(B), Erik Bach(N) og

Margrethe Auken(SF). E

leverne stillede relevante

sprgsml som bevgede

sig fra velfrdsydelser

og den frie bevgelighed

til klimaforandringer.

Kriminalitet og social du

mping var ogs et emne

som blev diskuteret livlig

t og med et prg af hum

or

blev ordet givet fra elev t

il kandidat og alle fik et o

rd

indfrt.

Reklame eller realitet?

Selvom det var en lrerig

og informativ dag, kunn

e

man godt blive mistroisk

i forhold til, om man

nu fik den hele sandhed

af vide. Mange gik ud af

auditoriet, med en ide om

, at der kun var blevet ta

lt

godt om EU. Kritikken k

om kun fra Erik Bach og

f

andre politikere, men elle

rs var der kun rosende or

d

til EU samarbejdet.

fortsttes side 16

12

NY GALLA = GOD GALLA?Som de fleste nok har bemrket, var der ndret et par ting i programmet for Gallaaftenen i r. Men har det vret gode ndringer eller skal vi g tilbage til sdan som det var fr? Anine Nikolajsen

I 2013 ankom 1.gerne, 2.gerne og 1.hf erne fr 3.gerne, og derefter var der spisning for alle. Efter spisningen skulle der danses lanciers, frst 1.g og 1.hf, derefter 2.g og til sidst 3.g og 1.hf.

I r ankom vi p samme vis, men lige derefter skulle 3.gerne og 2.hf erne danse lanciers. Da de var frdige med det, var der spisning. Efter spisning skulle 1.gerne s danse frst, og derefter var det 2.gerne og 1.hf ernes tur. Det er en lille ndring men har den betydning?

Rundt p HTG er der meget delte meninger om den sag. Mange syntes at det var lidt malplaceret at 3.gerne skulle danse lancier fr spisning i r, da det gav en disharmoni i programmet. Og ligeledes opstod der en del forvirring, da 1. og 2.gerne skulle danse deres lancier, for rkkeflgen var omvendt fra ret fr og informationen var sparsom. F.eks. siger Gina Maj Nielsen, 2x: I rs var meget rodet og der var ikke rigtigt styr p det...

P samme mde var der ogs nogle der var tilfredse med rets program, da de syntes at det var udmrket at 3.gerne dansede

fr spisning, for mange tager videre i byen derefter, og det er sjovest nr mange deltager. F.eks. siger Emilie Hornshj Mortensen, 2x: Jeg synes egentlig det fungerede okay i r ogs.

S hvis i enten er tilfredse eller utilfredse med rets program, er det en god id at gre f.eks. skolerdet eller festudvalget opmrksomme p det, s de har mulighed for at lave det perfekte galla.

ET LILLE LSERBREVKan det virkelig passe at man til en gallafest ikke kan f sin kreste med som partner? Jeg er ikke elev p HTG, men min kreste er. Ud fra, hvad jeg hrer, s m folk der ikke gr p HTG, ikke komme med til festerne, og dette har jeg intet problem med. Men pointen med galla er at man inviterer sin nrmeste og kreste med som sin partner.Problemet er simpelt, set fra en krestes synspunkt: Man m som elev p skolen ikke invitere den man holder mest af med som sin gallapartner. Man skal i stedet da der er tradition for at have en partner med udstille sig med en som man mske kender? S det burde vel, for pokker da, vre muligt at se lidt stort p reglerne i forhold til gallapartnere, og ikke til andre fester, bare til galla.- Den savnende kreste

13

GALLA- FOTOKONKURRENCE

VINDEREN: ALEKSANDER HOLM Aleksanders billede var bde redaktionens og brugernes favorit (med 44 likes)

#galla @sofierosenliind

Aleksander kan ved lejlighed afhente et gavekort til en brunch for 2 p kontoret.

Tillykke til Aleksander!

Nr. 3: #gallaspam @philipjaeger10 @waheedshahabi @emil_lau_andersen

Nr. 2: En gte sster, retter sin brors slips for ham, inden han skal videre. Hun er den bedste! @deryabilenm

Brugernes nr. 2 med 41 likes: Guluzar og jeg flasher muskler i fitness Idag #fitnessdk #snartferie #gc #trt #lektier #2gerdden

Brugernes nr. 3 med 39 likes:

Galla 14

14

HTG GALLA 2014

15

MERE P FACEBOOK!

16

Jeg blev lidt tvivl om der overhovedet er nogle konsekvenserne for Danmark, ved at vre involveret i EU. Elskede dog at skrive lserbreve, s kom man ogs selv i gang med noget! Dillemmaspillet satte ogs en god debat i gang, det var rigtig fedt at ptage sig en rolle og leve sig ind i den.Merve Kizilkaya, 2b

I Dillemmaspillet var vi journalist og minister fra Tjekkiet. Det var rigtig spnende fordi man fik sat en debat i gang. Dog var selve foredragene langtrukne, men p samme tid gik det ogs hurtigt s man ikke kunne n at skrive noter. Vi synes desuden at det var sjovt at skrive lserbrev, fordi man fik prvet det i praksis.Cilla Gregersen og Emilie Dalgaard Pedersen fra 1.w

fortsat fra side 11

Er du i tvivl om hvem du skal stemme p d. 25. maj? S tag kandidat-testen p DRs hjemmeside lige her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/ep14/kandidat-testen

EU ROADTRIP

17 17

EU LSERBREV DIT VALG!Det handler om dit valg. Ved at stemme til EU parlamentet, tager du ansvar for din hverdag, dit land og dit liv. Ved at stemme bl/rd eller blankt, har du gjort noget for at f indflydelse! Ja eller nej. To simple ord som kan betyde s meget.

EUs indflydelse Da det nu er tid til EU-parlamentsvalg, synes vi at det er vigtigt at stemme. Kan det virkelig vre rigtigt, at man som borger i det her land ikke stemmer? Du tnker nok, hvad har EU at gre med mig? Faktisk rigtig meget. Lige s snart du str op til du hygger dig om aftenen. Der er EU-regler om den shampoo, du bruger i badet. Der er ogs om den prvention, du bruger. Du kan ikke undg at EU har indflydelse p din hverdag. Vil du ikke ogs have indflydelse p din hverdag?

Du er ikke den eneste Det kan godt vre at du mener, at der ikke er nogen som har samme ideologi eller tankegang som dig. Men der er 766 sder i parlamentet. S der er da nogle af dine holdninger. Du er ikke den eneste i verden, der tnker, som du gr! Hvis du stter dig ind i EU parlamentsvalget, er du et skridt nrmere p at finde nogle ligesom dig.

Dit valg, din hverdag Stil dig selv sprgsmlet: Hvorfor stemmer jeg ikke? Er det fordi jeg ikke vil have indflydelse p min egen hverdag? Er det fordi jeg foretrkker at andre tager beslutninger for mig? At stemme til EU-valget, er nsten det samme som at stemme til folketingsvalget. EU-valget er mindst lige s vigtigt. EU laver nemlig love, som vores regering skal flge.

Kimmie De Blanck, Andreas Brandenborg, Mie Khlert, Melisa Rybak. Elever rgang 13, HTG.

18

Linus Riel Petersen: Hvad var du besat af som ung? Jeg har hele mit liv vret meget interesseret i LEGO og Star Wars. Fra omkring 4. eller 5. klasse blev jeg ogs virkelig interesseret i astronomi, som jeg ogs endte med at studere p universitetet.

Hvad er/var din yndlings TV-serie? Min yndlings tv-serie m vre Game of Thrones. I hvert fald for jeblikket.

Hvor god er din computer? Min computer er efterhnden en 7 r gammel Intel Core 2 1.8GHz som krer Windows XP. Det varer dog nok ikke s lnge inden jeg fr anskaffet mig en ny.

Har du nogensinde rget hash? Aldrig rget det (har astma, s enhver form for rg er ikke godt for min vejrtrkning), men har dog flere gange vret i lokale med nogle der rg. Har ogs spist nogle muffins med hash.

Hvad har vret det sjoveste p HTG? Det er altid sjovt at undervise elever der har bare en smule interesse for mit fag (fysik).

Jonas Bastkjr Jensen: Har du rget hash? Fedt at du starter med den; ja.

Hvad sagde din kone til dit lille nummer med Jakob til skolens fdselsdagsfest? Jeg tror ikke, at hun var specielt chokeret, men jeg tror at hun mente, at det var lidt srt at gre det foran eleverne. Men det var ikke noget der p nogen mde fik hende til at stte sprgsmlstegn ved noget.

Hvor mange gange om dagen griner du af elevers faglige svar? Nul.

Hvad er det mrkeligste sprgsml som du blevet stillet i en time? I hvilket land ligger Schweiz?

Har folk nogensinde kommenteret din mde at g p? Ja, jvnligt.

5 FUN FACTS OM LRERNE!Skrevet af Mathies WienckeNu er det p tide igen at lre lidt mere om jeres yndlingslrere. Der er blevet spurgt fire lrere her p skolen om nogle af deres historier og interesser, og nogle af dem vil mske overraske jer.

19

Jesper Krarup: Hvad stemmer du p politisk? Jeg synes Uffe Elbks protestparti Alternativet ser meget interessant ud og glder mig til nr deres partiprogram ligger frdigt. Hvad var dit hadefag i gymnasiet? Jeg havde ikke et hadefag i gymnasiet. Jeg synes alle fagene var spndende og ville nske jeg havde mere tid til at studere i dag. Jeg ville i vrigt ogs nske, at jeg havde vret mere aktiv, da jeg gik i gymnasiet. Har du nogensinde rget hash? Jeg synes, der er en meget spndende diskussion for tiden om man skal lave et statskontrolleret hashsalg for at afskre rockerne og banderne fra deres strste indtgtskilde. Hvilken musik hrer du? Det er meget blandet. Af nyere musik hrer jeg August Alsina, Jhene Aiko, Electric guest, J. Cole, Rick Ross, men jeg hrer ogs Metal, Jazz og Klassisk. Hvad var din store drm som barn? At lse alle fantasybger i verden! Hvad er din livret? Enten en blodig bf med Bearnaise eller en vietnamesisk oksekdssalat med masser af urter. Hvad har vret det sjoveste p HTG? Jeg synes generelt det er sjovt at vre p HTG og jeg griner tit med bde elever og lrere - jeg tror dog nok, jeg synes det sjoveste er lrerrevyen til skolens fdselsdag.

Sren Henrik Tuxen: Hvad var du vild med som ung? Jeg havde en sort gravhund, som hed Snap. Og s Beethovens klaversonater. Snap dde, ungdommen var forbi, men Beethoven hrer jeg stadig medglde.

Nyder du engang imellem euforiserende stoffer? Nej. Men p et af bordene i musiklokalet str der: Tuxen spiser svampe. Jeg vlger at opfatte det som en kompliment.

Har du nogensinde rget hash? For meget lnge siden.

Hvad er din livret? En gte Berliner Curry-Wurst. Scharf und mit Darm.

Hvad var din strste brler/pinligste oplevelse? Jeg er pinlig nsten hver dag. S forveksler jeg Felix med Max, som gik ud af skolen for 3 r siden, s kalder jeg Maria for Sarah og Sarah for Anneosv. Forleden dag til forrskoncerten bd jeg ssteren til en 1g elev velkommen: Man kan da tydeligt se, hvem du er mor til

Hvad har vret den sjoveste oplevelse p HTG? Jeg har haft mange gode oplevelser p HTG men ingen sjoveste.

Hvordan var det da du drak alkohol for frste gang? Fra jeg var 10 ss det gerne, at jeg drak rdvin til sndagsmiddagen hos mine bedsteforldre. Jeg husker isr den fine rgang 47.Efter middagen rg vi cigarer. Min morfar var tobaksgrosserer.

LANDSDKKENDE KOLOGISK LANDBRUG - ER DET RENTABELT OG RELEVANT? Eleverne med Naturgeografi B har i foret arbejdet med dansk landbrug. Ud over at besge bde svinefarme og kostalde, har eleverne ogs skrevet artikler til holdenes egne kritiske landbrugstidsskrifter. Den bedste artikel er skrevet af Gunilla 3f og Celia 3b.

Sprger man den danske forbruger, strber flertallet efter en sundere livsstil. Denne nye og sunde livsstil skal helst bringe overskuddet tilbage til den ellers travle og arbejdsomme, senmoderne familie. Men hvor findes denne sunde livsstil? Og hvor meget koster den?

kologiens fordele Sprger man Danmarks naturfrednings-forening, mener de, at kologien er vejen frem. De mener, at de danske landmnd er ndsaget til at omlgge deres landbrug til kologi, for at opn bedre forhold for dyrene og forbrugerne.

En anden fortaler for et fremtidigt kologisk samfund er kologisk

landsforening[1], der mener, at de ligger inde med alle svarene. Foreningen mener, at en kologisk fdevareproduktion og landbrug ikke blot kan srge for et renere milj og forbedret dyrevelfrd i landbruget, men samtidig give forbrugerne sundere fdevarer. Dette ved bl.a. at undlade at efterlade rester af sprjtegifte i fdevarer, grundvand og drikkevand. Foreningen arbejder samtidig for at styrke forskning i kologisk jordbrug, udvikling af nye fdevarer og samtidig ogs styrke forbrugernes adgang til de kologiske fdevarer i supermarkederne.

En undersgelse fra Syddansk Universitet understtter disse udtalelser. Undersgelsen viser, at rester af sprjtegifte bliver siddende

20

21

p afgrderne, og dermed bliver indtaget og lagret i kroppen, nr disse spises. I undersgelsen blev urin fra 177 danske brn analyseret for spor efter sprjtemidler af typen organofosfater, der bruges mod insekter. Chokerende nok fandt forskerne fra Syddansk Universitet spor efter giftene i 99% af brnenes urin. P den anden side rejses der tvivl om hvorvidt disse sprjtegifte er skadelige eller ej. Dette, da det tyder p, at der endnu ikke er foretaget nogle undersgelser, der kan be- eller afkrfte giftenes egentlige pvirkning. Derfor er der ud fra dette synspunkt ingen grund til, at omlgge det konventionelle landbrug til kologisk.

Er en fremtidig kologisk omlgning den ideelle tankegang? og vil det vre rentabelt? Rentabilitet er et begreb, som det senmoderne menneske stiller store krav til. I forhold til kologien, er der delte meninger om hvorvidt, det kan betale sig at dyrke et kologisk landbrug. Rettes fokus mod de danske, konventionelle svineproducenter, er svaret ofte, at det frst og fremmest afhnger af forbrugeren. De mener nemlig, at det er forbrugeren, der skal vlge kologisk i supermarkederne. Dermed vil eftersprgslen p konventionelt producerede varer dale, og landmndene vil derfor fle sig ndsaget til at omlgge til kologisk produktion, for igen at f plus p kontoen. Det vil nemlig ikke bare uden videre kunne betale sig for producenterne at omlgge til kologisk landbrug.

Det er imidlertid ikke s enkelt igen, da den danske befolkning kun tager del i ca.

10 % af de dansk-producerede svin, hvoraf resten eksporteres til udlandet. Derfor vil forbrugernes valg ikke vre nok i sig selv til at skabe et landsdkkende kologisk landbrug.

Regeringen hopper med p kovognen Hvis omlgningen derimod sker gradvist over hele landet, s priserne dermed kan n at tilpasse sig et niveau, der minder om de nuvrende konventionelle fdevarer, vil de kologiske fdevarer ikke lngere fungere som specialvarer. Dette er samtidig ogs hvad regeringen nsker for befolkningen. Regeringens nske er at fremme kologien ved at fordoble det kologiske areal i 2020. Mlet er derfor en ny og strkere kologipolitik, der med sin opbakning fra regeringen, vil skabe en grnnere omstilling.

Hvis regeringen nr sit ml for handlingsplanen, vil strstedelen af det danske landbrug i fremtiden vre kologisk.

Jens Hansen har en bondegrd En omlgning til et kologiske landbrug, kan ikke blot ske p nationalt plan, da det dermed ikke kan betale sig for de danske landmnd, der allerede slider hrdt i Danmarks ldste erhverv.

Landbrugsarbejderne drager nu fordel af EUs landbrugssttte. Denne vil i fremtiden blive beskret, s den i 2020 vil ligge p i alt 6,6 mia. kr. den nuvrende sttte er i alt 7,2 mia. kr. Til gengld foreslr regeringen en omlgning, der benytter sig af det offentlige meget mere aktivt. De mener, at det offentlige br g forrest - bde som jordejere og indkbere af fdevarer.

22

Har du penge, kan du f Alt tyder p, at det kologiske landbrug er vejen frem det er i hvert fald den vej, regeringen vlger at g. Som forbrugere vil vi dog stadig stte sprgsmlstegn ved dets rentabilitet.

Vi er alle indstillet p at kologien i fremtiden vil have en strre indflydelse i samfundet. Men vi vil se det, fr vi tror det. Som forbrugere nsker vi typisk at se en ndring af priserne for de kologiske varer, fr vi tror p ideen.

Endvidere nrmer vi os kologiens treenighed Regeringen, producenterne og forbrugerne. Det skal nemlig ikke blot vre rentabelt for forbrugeren, der derfor kan spise sig mt i billig flskesteg. Det skal samtidig ogs vre en god lsning for regeringen og producenterne, der ogs skal have en bid af kagen.

Forbrugerne, producenterne og regeringen skal dermed vre villige til at tage ansvar for at mlet for handlingsplanen i 2020 kan opns.

23

SMARTE OG GRATIS HJEMMESIDER OG PROGRAMMER TIL SKOLEGANG

Skrevet af Mathies Wiencke

Nu om dage har man computeren med overalt, isr i skolen. Man bruger computeren mere og mere til arbejde i skolen, liges meget som man surfer p nettet. I skal ikke prve at narre nogen, alle har det med at surfe rundt p nettet. S hvorfor ikke bruge nettet til noget nyttigt? Her er nogle hjemmesider og programmer, som kan hjlpe jer i jeres skolegang og hverdag.

FRIVIDEN: Har du problemer med matematik, fysik, kemi eller lignende naturviden-skabelige fag? S besg Frividen, hvor der er forskellige videoer som bde kan hjlpe dig med forskellige forsg, problemer og formler. Har du svrt ved at forst vektorer i rummet eller hvordan magnetismefelter fungerer? S er der nogle videoer p den side som kan hjlpe dig med det, og det er bde nemt og hurtigt at finde den video, du sger. http://www.frividen.dk/

Duolingo: Vil du gerne blive bedre til at forst et fremmedsprog som tysk, spansk eller fransk? S kan Duolingo nemt hjlpe dig op ad

sprogtrappen. Der tilbydes sprogkurser i bde fransk, tysk, spansk, italiensk og portugisisk, og alle kurserne fungerer som nogle sm spil, s kurset bliver bde sjovt og nemt. Det eneste man skal gre er at lave en bruger p siden, og man kan straks g i gang p bde computeren og/eller smartphone. https://www.duolingo.com/

Den Store Danske: Det danske alternativ til Wikipedia, nr man ikke m bruge Wikipedia. Er der noget som du har brug for at vide om dansk grammatik, det danske sprog, danske forfattere eller andet? S kan man bare g ind dette store leksikon og finde den information, man sger. http://www.denstoredanske.dk/

24

Codecademy: Har du en indre computerprogrammr i dig, eller interesserer du dig for it? S kan denne hjemmeside hjlpe dig p til at lre forskellige kodesprog som f.eks. Javascript. Ligesom Duolingo, gr man nemt og roligt til den, og det bliver sjovt og interessant at blive klogere p programmering. http://www.codecademy.com/

Lifehacker: Mske har du hrt om lifehacks fr, mske har du ikke, men sagen med lifehacks er at du kan med sm ndringer i din hverdag hurtigt gre din hverdag lidt nemmere. Brug nogle af dine gamle ting til at lave noget nyt og brugbart, s du ikke behver at kbe noget nyt, opdag alternative brug for dine vrktjer, og ved hjlp af bare nogle f ndringer, kan du utroligt nok spare nogle penge. Denne hjemmeside samler alt dette og lidt mere p t sted. http://lifehacker.com/

Instructables: Du har mske stdt p flere brugsanvisninger og sdan-gr-du-guides i dit liv, men denne hjemmeside samler alting p t sted. Find ud af hvordan man laver overlevelsesvrktj og elektroniske gadgets, til hvordan man laver blomsterbuketter eller smykker. Alt er samlet p t sted, og anvisningerne med bde billede og tekst gr det nemt at flge med. http://www.instructables.com/

Cold Turkey: Du kender garanteret den situation, hvor du skal bruge tid p en vigtig aflevering, men trnger til en lille pause. Du surfer bare p nettet i 5 minutter, kun det. Et jeblik senere, og du har surfet p nettet i flere timer. Ville det ikke vre dejligt, hvis du kunne blokere de hjemmesider du plejer at g ind p, s du faktisk kan koncentrere dig? Med dette program, kan du blokere alle de distraherende programmer og hjemmesider, s du endelig kan bruge den tid du har brug for, for at f lavet den aflevering frdig. Ikke nok med det, du bestemmer ogs selv prisen (ja, du kan endda vlge gratis) og give nogle af pengene til velgrenhed, s du fr bde et nyttigt program, og nogle brn i Afrika fr hjlp til at undg malaria.

25

Evernote: Der er situationer, hvor du virkelig skal huske noget en lektie, en formel eller noget helt tredje, og derfor bliver du ndt til at skrive det ned. Sig derfor goddag til Evernote, et program hvor du kan skrive alt ned og blive mindet om det. S snart du har en bruger, kan du altid g ind p dine noter og finde ud af hvad det nu var for nogle lektier, der skulle laves. https://evernote.com/

Dropbox: Du arbejder i gruppe med flere mennesker, og I arbejder begge med et srligt dokument hvor alle de vigtige ting er henne. Hvordan skal I dele den uden usb-stik? P Dropbox kan du nemt dele alle dine skolefiler med dine kammerater, og ikke nok med det, de kan ogs selv redigere i dem. P den mde kan I arbejde sammen, rette fejl og hjlpe hinanden med jeres dokument, selv nr I ikke er i det samme lokale. https://www.dropbox.com/

OpenOffice: Nr man gr i skole, s er det en ndvendighed at have Office-programmerne. Men det koster til gengld penge at f et abonnement, s hvad gr man, hvis man er for nrig ikke har rd? S downloader man bare OpenOffice, som har gratis versioner af bde Word, PowerPoint og mere. De er ogs kompatible med det normale Office, s folk med det normale Office kan sagtens bne dine OpenOffice-filer, nr det er i det format du afleverer.

Der er sikkert mange flere nyttige og brugbare programmer/websider som I sikkert kender, og som vi sikkert ikke har opdaget. Hvis I har nogle smarte anbefalinger, s skriv dem til HTG-Update.

26

REKTORS KLUMMEAf Rektor Mogens Andersen

Jeg skrev sidste gang om mobning, om hvor vigtig det er at tale om mobning, hvad det er, hvorfor det sker, og hvad man kan gre, for at standse mobning.

Lad mig illustrere mobning med en hndelse her fra skolen.

Igennem lngere tid har vi modtaget klager fra pensionisterne i boligerne nord for skolen. Klager over gymnasieelever der rg op og ned af deres boliger. Ved morgensamlinger og andre steder, opfordrede vi til, at rygerne undlod at ryge ved pensionistboligerne.

Men stien mellem pensionistboligerne er vel offentlig? S hvad taler vi om? Kan skolen forbyde at man ryger uden for matriklen p et offentlig stisystem?

Imens blev klagerne mere og mere desperate. Nogle ringede grdende! andre til politiet, men det er en helt anden historie.

Hvorfor denne reaktion fra pensionisterne? Fordi de var angste. I deres egne boliger og sm haver, hvor de skulle fle tryghed, blev de bange for jer store strke elever. Faktisk blev de udsat for mobning.

Ikke at der var nogle af jer, der bevidst ville mobbe. Men mobningen fandt sted, fordi pensionisterne blev utrygge og i forvejen er srbare.

Forskere har fundet frem til, at mobning er et symptom p social angst. Og at denne sociale angst isr finder udfoldelse nr den enkeltes tryghed er truet.

Derfor handler det ikke om hvem der har ret her ( alts rygning p offentlig sti) , men om at vre opmrksom p, f viden om, tryghed og utryghed. Vre nrvrende overfor mennesker , der har det svrt.

Det er frste step mod mobning.

27

Er der nogen der har sagt noget sjovt - en lrer, en klassekammerat eller en i kantineken? Indsend dine citater til Updatens bagside!

ySAGT P HTG Sara Ballan 1.P og Josef 1.P har en samtale, de ser en due: Josef: man kan faktisk godt fange en due Sara: vi trder bare p den.... Tror du den begynder og skrige?

v

Et verdenskort bliver fremvist i klassen. Er det hele tyrkiet? sprger Ibrahim fra 1.W

Sad for et stykke tid siden sammen med Sarah fra min klasse (2k), kort efter Nelson Mandelas dd. Sarah siger: Har i hrt at Nelson Mandela er dd? Pigerne omkring svarer Ja. Ved du hvem det er Sarah? Sarah siger: Ja, det er ham skuespilleren, ikke?

Victoria Sndergaard, 1.a: ligger Times Sqaure ikke i London?

Merve Kizilkaya 2b - efter SRO Jeg fortryder rigtig meget jeg var s meget p facebook under SRO. Jeg skulle have vret p Tumblr i stedet

En gruppe elever fra 2.x sidder og laver gruppearbejde i D-fljen, da Niclas Thomsen (1.q) kommer over til dem. Lidt efter kommer Margen Ott forbi og siger til Niclas: Nu skal du ikke forstyrre de rigtigt studerende...

Lrer sprger: Hvad er en kubikmeter? Mann 1.W svarer: Det er en firkantet meter?

Wasan 1.W sprger lren: Snakker vi stadig om sd?

Lrer sprger: Hvor ligger resund? Wasan 1.W svarer: Er resund ikke der ved Fields?

Emil 1.k: Vi har AIDS Her menes der vi har om AIDS i en fremlggelse i biologi