24
UPDATEN DEN TRYKTE UDGAVE AF DK’S BEDSTE SKOLEBLAD 4. ÅRGANG. NR. 3 LÆS ONLINE PÅ HTG.DK/UPDATE d 4 5 LÆS OGSÅ FLERE FUN FACTS OM LÆRERNE SUPERMØDRE + MASTERCLASS BILLEDER FRA FØDSELSDAGEN

Updaten 3 2014 endelig

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Skoleblad for Høje-Taastrup Gymnasium

Citation preview

Page 1: Updaten 3 2014 endelig

UPDATENDEN TRYKTE UDGAVE AF DK’S BEDSTE SKOLEBLAD 4. ÅRGANG. NR. 3 LÆS ONLINE PÅ HTG.DK/UPDATE d45

LÆS OGSÅ FLERE FUN FACTS OM LÆRERNE

SUPERMØDRE+ MASTERCLASS

BILLEDER FRA FØDSELSDAGEN

Page 2: Updaten 3 2014 endelig

REDAKTIONENRedaktør: Maria SchouJournalister:Melisa Zeh Rybak, 2kAnine Mandrup Nikolajsen, 3xBenedicte Reinsborg Pedersen, 3aHelene Stegger, 3aParwana Haydar, 3b

2

PHTGUPDATE ER GYMNASIETS SKOLEBLADVi bringer artikler og billeder om livet på skolen og sørger for at du hele tiden kan holde dig orienteret om, hvad der sker på HTG. HTGupdate findes på nettet på www.htg.dk/update og i denne trykte udgave, Updaten, der udkommer 3-4 gange årligt.

Redaktionen holder møde ca. hver 2. uge og det er altid uforpligtende at møde op til de første møder. Artiklern planlægges af redaktionen, og der er helt frit slag. Hvis du brænder for at skrive om sport, mode eller ngoet helt tredje, kan det sagtens lade sig gøre - skriv til os i lectio (gruppen hedder HTGudate) eller duk op til et møde

UpdatenHøje-Taastrup GymnasiumFrøgaard Alle 22630 Taastrup

Page 3: Updaten 3 2014 endelig

LEDERDe seneste måneder har været pakket med oplevelser og indtryk på HTG. Skolestart – for nogle starten på tilværelsen som gymnasie- eller HF-elev, for andre ”bare” tilbage til HTG igen – efterfulgt af idrætsdag, fødselsdag, og senest sundhedsuge (som vi desværre ikke har nået at dække før redaktionens slutning). Indimellem alle aktiviteterne på tværs har der måske også været plads til lidt undervisning

INDHOLDSide 4 Nye ansigter på HTGSide 6 Da 1.y ramte BallerupSide 7 Gymnasium i Høje-Taastrup i 35 årSide 11 HTG dynamite. Lærerrevy 2014 Side 12 Ny kantine - hvad siger I så?Side 13 5 fun facts om lærerne Side 16 Spotlight: Supermødre Side 20 MasterClass for de nysgerrigeSide 22 Rektors klummeSide 23 Afsløring...Side 24 Sagt på HTG

3

her og der. Også nyskabelser har ramt gymnasiet i dette skoleår: MasterClass og en ny kantine. To ting, der på hver deres måde forbedrer vores gymnasium og de tilbud, gymnasiet giver til eleverne.

En ny kantine kræver lidt særlig opmærksomhed – og også et nyt navn. Læs på side 23 afsløringen af navnet på vores allesammens madbod, og se hvem der blev den heldige vinder i konkurrencen…

Som altid sørger vi også for at give jer lidt historier fra de mennesker, der befolker gangene på HTG: Denne gang tre mænd, der brænder for at undervise, og to kvinder der har taget svære beslutninger i en meget ung alder.

God fornøjelse med læsningen!

Maria Schou, redaktør

P#htgupdate – del noget!

Page 4: Updaten 3 2014 endelig

4

NYE ANSIGTER PÅ HTG!Af: Melisa Rybak

Sommerferien er forbi, sidste års 3g’ere og 2hf ’ere er gået ud, og nye 1g’ere og 1 hf ’ere er kommet til. Vi har talt med et par af de nye elever om hvordan det er at blive en del af Høje-Taastrup Gymnasium.

ANNA DAMBORG Klasse: 1.P. HF, og ja det er godt;-)

Hvorfor har du valgt HTG?: Jeg fik det anbefalet af en veninde, var ude og se stedet, og jeg kunne straks lide det.

Hvad synes du om HTG?: Jeg kan rigtig godt lide at være her.

Var det din første prioritet?: Yes, det var det.

Hvor bor du?: Jeg bor i Rødovre.

Hvor har du gået i folkeskole?: Jeg har gået på Hendriksholm skole i Rødovre.

Lever skolen op til dine forventninger?: Den har i hvert fald ikke skuffet mig endnu.

Hvad har været din bedste oplevelse en til videre?: Vores hyttetur med klassen.

Hvad fortrækker du at spise til frokost?: Jeg tager for det meste madpakke med, men kan vildt godt lide kylling/bacon sandwicherne i kantinen.

ANDREAS CARLSEN

Klasse: 1.K

Hvorfor har du valgt HTG?: Jeg har valgt HTG for at få en god uddannelse, og fordi mange af mine venner har valgt det, og ikke mindst for at få 3 vildt fede år!

Hvad synes du om HTG?: Jeg synes HTG er et rigtig fedt sted og jeg er meget glad for at gå her.

Var det din første prioritet: Ja

Hvor bor du?: Taastrup

Hvor har du gået i folkeskole?: Jeg har gået på Taastrup Realskole.

Lever skolen op til sine forventninger: Ja og mere til.

Hvad er din bedste oplevelse indtil videre?: Alle de nye mennesker, og at prøve noget nyt. Intro festen var selvfølgelig vildt fed!

Hvad fortrækker du at spise til frokost?: Det er meget forskelligt, men helst noget sundt og lækkert.

Page 5: Updaten 3 2014 endelig

5

EIGIL MANDRUP NIKOLAJSEN

Klasse: 1.x

Hvorfor har du valgt HTG?: Pga. beliggenheden, og fordi jeg kun har hørt godt om stedet.

Hvad synes du om HTG: Jeg synes det er super godt, jeg har fået en god klasse og der er mange gode aktiviteter, så det ikke kun er skole, super positivt.

Var det din første prioritet?: Ja

Hvor bor du?: Jeg bor i Torslunde, Ishøj

Hvor har du gået i folkeskole?: Jeg har gået på Ishøj skole.

Lever skolen op til dine forventninger?: Skolen er helt klart bedre end mine forventninger.

Hvad har været din bedste oplevelse en til videre?: At folk fra min klasse har været så villige til at lære hinanden at kende! Og Søren Tuxen er for fed!

Hvad fortrækker du at spise til frokost?: Rugbrød

HELENE SCHYBERG

Klasse: 1.A

Hvorfor har du valgt HTG? Fordi jeg bor tæt på, og jeg kender mange der har gået her. Jeg spiller badminton og arbejder, og så vil jeg gerne have at det var tæt på. Min bedste veninde går her også, i 1b

Hvad synes du om HTG?: Det er supergodt. Der er et rigtig godt fællesskab her. Klassen er meget social – jeg regnede ikke med at få nye venner med det samme. Allerede første dag havde jeg fået masser af venner – og jeg kendte dem ikke i forvejen. Jeg kan også rigtig godt lide mine lærere.

Var det din første prioritet?: Ja

Hvor bor du? Jeg bor i Høje-Taastrup

Hvor har du gået i folkeskole?: Jeg har gået 0.-9. på borgerskolen og 10. På Vestegnens Privatskole

Lever skolen op til dine forventninger? Ja. Faktisk mere. Jeg havde hørt nogle lidt dårlige ting før jeg startede, men det kan jeg slet ikke kende. Det er fedt at der er så mange gode arrangementer – fx sundhedsuge – hvor hele gymnasiet gør noget på tværs af klasser. Det er superfedt. Det gør at hele gymnasiet bliver samlet om nogle ting.

Page 6: Updaten 3 2014 endelig

4 6

DA 1.Y RAMTE BALLERUP I halvanden dag blev Ballerup stormet af Science-genierne fra HTG, der havde glædet sig til turen, siden de trådte ind gymnasiet. Af Sara Maleki, 1. Y

26 elever, tre putteguider, en tid-ligere frømand og politisk arresteret samt en familiefar tog turen til Bal-lerup mandag kl. 9 fra Høje Taastrup Station. De næste 36 timer ville byde på overlevelses-øvelser, skovture og nattespionage.

Eleverne fra 1. Y ankom trætte og hærgede fra nattens manglende søvn, dog spændte grundet tanken om chipsposen liggende i bunden af tasken. Denne glæde blev dog hurtigt spoleret med oplysningen om den 5- kilometer lange tur gennem skoven.

Kort tid efter ankomst gik dagens program i gang og varede indtil aftensmad. Legene bød på sang, gæt og grimasser, samling af brænde og bygning af bivuak.

Da mørket faldt på, blev bålet tændt og hyggen sat i gang. Skumfiduser, chips og snobrød var på menuen.

Dernæst blev natløbet indviet, og posterne skulle findes.

Rengøringsdamerne i aktion Efter nattens eskapader ramte realiteterne 1. Y på dag 2. Programmet blev ændret i sidste øjeblik og bød på rengøring. Damerne greb fat i kosten, mens drengene greb fat i skure-børsterne.

Derefter ventede eleverne, deres putteguider og de øverstkom-manderende på bussen i godt 20 min.

Alt i alt var hytteturen en sjov oplevelse, hvor der var gang i den lige fra morgenstund til aften.

Næste stop: Studieturen. #htgupdate – del noget!

Page 7: Updaten 3 2014 endelig

7

Af Maria Schou

På lærerværelset er borde og stole ryddet væk, og instruktørerne bliver budt velkommen. Også her er der en god og forventningsfuld stemning: ”Så kan vi vist godt gå derned,” lyder det fra fødselsdagskoordinator Jakob Bak-Thomsen, hvorefter det samlede instruktørhold går ned til kantinen. Da han har fået ørenlyd i kantinen, begynder præsentationen af de enkelte workshops, og HTG’s elever begynder langsomt at filtrere sig ud til alle hjørner af skolen. Fødselsdagsfesten er i gang.

Formiddag:

I geografilokalet dufter der er frugt og grønt, urter og løg. Christine fra 3a og Klara fra 3w laver juice af brændenælder, citron, broccoli, pære og gulerod, og en flok piger fra 1. og 3.g laver salat. ”Alt over 42 grader er forbudt,” fortæller en af pigerne om konceptet på deres workshop, Raw Food. ”Enzymerne dør,” tilføjer hun. I baggrunden er en gruppe drenge i fuld gang med at få en af de mange køkkenmaskiner, der skal til, i gang. På græsplænen er ordrene langt mere kontante: ”Det er alle mod alle, to mod to. I har tre liv hver, og I må slå som i lyster.”

GYMNASIUM I HØJE-TAASTRUP I 35 ÅR

Høje-Taastrup Gymnasium, 26 sep-

tember 2014 Kl. 9.00: Indgangen er

nærmest blokeret af de mange elever

der klumper sig sammen i kanti-

neområdet. Snakken går lystigt, og

humøret er højt. Der bliver allerede

lavet små hop og dansetrin på stedet.

Page 8: Updaten 3 2014 endelig

8

En stor rundkreds af krigssminkede drenge og piger med skumvåben er klar til kamp i rollespilsworkshoppen. ”Hvad gør man når man er død,” spørger en af drengene på falderebet. Og så går kampen i gang. Inde igen er der gang i musikken alle steder fra – dancehall-workshoppen er i kantinen, den arabiske folkedans i auditoriet, og ved et bord sidder Hediye, Ahmed og Abaseen og øver sig på en rap. ”Stå – 6 – 7 – 8. Tilbage, rul i hoften. Hele tiden højre arm – og husk, stærke arme hele tiden,” råber dancehallinstruktøren fra scenen, og de 20-30 piger på gulvet forsøger at følge med. Midt i al virakken, i biblioteket, står Anne-Marie Petersen og Jakob Bak-Thomsen og er ved at få

styr på vagtplanen til aftenens fest. Nicolas Stjernstrøm kommer til med kameraet – han har været rundt og tage billeder på skolen. De tre arrangører har haft travlt de sidste uger, og det er ikke helt slut endnu. En pige kan ikke deltage i danseworkshoppen pga. dårligt knæ, og skal hurtigt finde et andet sted at gå hen. Hun får en liste så hun kan se hvad der er, og så må hun selv klare den derfra.

Eftermiddag:

Så er skolen samlet igen i kantinen. Nu til fremvisning af dagens arbejde. Gourmetmad-workshoppen fremviser ikke noget – de ser til gengæld mætte og tilfredse ud, mens de beundrer nogle af de andre workshops arbejde. Vi starter med et

Page 9: Updaten 3 2014 endelig

9

par dokumentarfilm om dagen. Derefter løfter rap-gruppen stemningen med adskillige gode rim: Andreas fra 1m underholder med en rap om at være halvt eksimo. Faik, Amin og Fahad fra 1p og 1q fyrer den af med et par numre, som man har svært ved at forestille sig, at de har lært på en dag. Fahad slutter af med ørehængeren ”sort hættetrøje for jeg fra Ishøj”, og der er stort bifald. De mange dansegrupper optræder naturligvis også med hvad de har øvet i løbet af dagen. Desværre er der ikke helt så mange på gulvet til afslutningen, som der har været i løbet af dagen. Man skal være modig for at optræde med de vovede dansetrin for hele skolen! Det skal man også være for at læse op af det, man har skrevet på forfatterworkshoppen. Marina

Page 10: Updaten 3 2014 endelig

10 10

fra 3y læser et uddrag op af den roman, hun er ved at skrive, og som hun har arbejdet på til dagens workshop.

Tilbage i førerbunkeren på lærerværelset klokken 14.30 er Anne-Marie og Jacob ved at afregne med de sidste instruktører. Og så er der jo også lige en fest i aften. ”Jeg håber at festudvalget har styr på alt det praktiske,” lyder det fra en lidt træt – og lettet – Anne-Marie.

Page 11: Updaten 3 2014 endelig

11

HTG DYNAMITE LÆRERREVY 2014Skrevet af Helene Stegger 3.A

Lærerrevyen var et hit blandt publikum, og der var ingen tvivl om at de optrædende lærere havde overgået sig selv i 2014. Mange var i tvivl om det mon ville blive ligeså morsomt som sidste år, men lærerne skuffede bestemt ikke.

Julefrokostskandale med følger Det hele startede ud med at rektor Mogens Andersen, ved et uheld, lagde billeder af julefrokosten ud på hele lectio. Det fik lærerne til at opgive skolen og prøve sig med nye professioner. Kemilærer Mads (MC) blev dog på skolen, hvor han begyndte at sælge opkvikkende stoffer til eleverne og rektor, på betingelse af at de ikke måtte sladre til Lars (Be). Per (Pe) prøvede lykken hos Chili Klaus, men vandt ikke andet end en forfærdelig halsbrand. Igen i år var Søren (Ste) iført et meget minimalistisk stykke tøj, men denne gang forsøgte han sig ikke som baggrundsdanser for Jessie (JI), men prøvede på egen vis at skabe sig en karriere som sanger, med sangen ”Wrecking Ball.” Og det blev da til en næsten tro kopi af musikvideoen.

Kongerne fra Vestegnen Jonathan (JL) og Jens (JØ) forsøgte sig med at lave en youtube-kanal, der viste hvordan man skulle gøre sig bemærket på dansegulvet. Der var blandt andet ”Retteren”, og min egen favorit; ”Langsje”. Hvis du bare følger deres danseråd, skal du nok blive festens midtpunkt!

Et af Revyens mange højdepunkter, var Jan Falkencrone (JF), der prøvede sig som ejendomsmægleren Jan F. Endnu engang så vi en hylemorsom parodi på Danish Dynamite. Prikken over i’et var dog, da Jan F sprøjtede champagne ud på eleverne, efter et vellykket salg, med ordene ”det li’ meget.” Hele revyen sluttede af med en hyggelig sang fra lærerne skrevet på melodien fra tv-showet Friends, efter at de alle var vendt tilbage som lærere på HTG. Selvom aftenens gæstekomiker, Ruben Søltoft, fik hele salen til at græde af grin, så var det lige før at klapsalverne var højest til lærerrevyen.

Det bliver spændende at se hvad de finder på til næste år! Sørg for at holde kalenderen fri, og husk lommetørklæderne, for du kommer til at græde af grin.

#htgupdate – del noget!

Page 12: Updaten 3 2014 endelig

12

NY KANTINE – HVAD SIGER I SÅ?De fleste har måske nok lagt mærke til at der er sket lidt ændringer med vores kantine, men hvad indebærer det helt præcist, og hvad synes folk om det?

Af Anine Nikolajsen 3.x

Helt ny kantine Da vi kom tilbage fra sommerferie, havde HTG fået renoveret deres kantine som drives af Dyrholm Kantinedrift. Alt i den gamle kantine var blevet taget ud og erstattet af helt nye ting. Og vi snakker ikke bare om interiøret, men også loftet og væggene er blevet renoveret. Derudover har kantinen fået helt nyt køkken med nye og forbedrede ting. F.eks. har de fået et kølerum til at opbevare deres madvarer og de har også fået nye ovne som er selvrengørende. De nye køkken har også bedre hygiejne, fordi det er lettere at holde rent og varerne kan holde sig længere pga. de bedre opbevaringsmuligheder. Udover det nye køkken, er disken også

blevet ændret. Der er kommet varmeplader til at holde de varmeretter varme og så er der kommet kølemontrer i hver side af disken. De nye kølemontrer er godkendt, og det betyder at maden kan holde sig frisk længere tid i dem, end de kunne tidligere.

Køkkenet og blevet bedre og hygiejnen er blevet bedre, men er køkkenpersonalet egentlig tilfredse med det? De siger selv at det nye køkken er meget rarere at være i. Den nye indretning er mere hyggeligt, og så synes de, at det er rart at de kan se hinanden. Det gamle køkken var inddelt i rum, men det nye er et stort rum, og derfor mere åbent. Det gør at personalet bedre kan tale med hinanden og kunderne.

Page 13: Updaten 3 2014 endelig

13

Mine og Meltem, 3.k: ”Det ville være rart hvis maden varierede lidt mere. Ude fra er

kantinen rigtig pæn, og det nye system med de to køer (kontant- og kortbetaling) fungerer rigtig godt.”

Tara og Nadja, 3.x: ”Den nye kantine er rigtig flot og ser rigtig renlig ud. Og så er det rigtig rart at man kan se ind i køkkenet og de to køer er rigtig godt også. Dog ville det være rart med mere forskelligt mad, for det er meget det samme de laver. Og så skal de være opmærksomme på at fylde op i salatbaren, for den bliver hurtigt tom.”

Victoria, Mia og Mia, 2.a: ”Den nye kantine er godt indrettet

og salatbaren er super god. Overordnet er den nye kantine

bedre, men mere variation i deres mad ville være rart.”

Mads og Pernille, 2.a: ”Kantinen er blevet rigtig flot, og de laver god mad, men smagen har nu ikke ændret sig fra sidste år. Dog ville det være godt med flere forskellige varme retter.”

Christina Bramow, lærer: ”Salatbaren er rigtig god og den nye

kantine er blevet super flot!”

HVAD SYNES KUNDERNE OM DEN NYE KANTINE?

Page 14: Updaten 3 2014 endelig

14

Margen Ott: - Hvad er det sjoveste ved at være lærer? Det er uden tvivl at undervise alle jer skøre teenagere! Man kan forberede sig nok så meget og alligevel blive overrasket over et eller andet. Jeg elsker at give jer aha-oplevelser. Det er så fedt at være vidne til at nogen forstår noget nyt. Det er det bedste/sjoveste ved at undervise. Det er også fantastisk at stå til dimissionen og være ved at sprænges af stolthed over over at I har nået målet, I har kæmpet for, og så samtidig være vemodig over, at I skal væk. Det er en meget følelsesladet dag!

- Hvad var dit hadefag i skolen? Uha. Jeg tror ikke jeg havde et hadefag. Måske fysik/kemi, men det var kun fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Det gik først op for mig til eksamen, at der også fandtes negative ioner! Who knew?!

- Hvilket dyr ville du beskrive dig selv som? En giraf eller en skrålabe. Jeg synes giraffer er mega-seje. Simpelthen. Har du set når de tygger? Nice! Dromedarer og kameler er også sjove tyggere, men giraffer er the shit! Men jeg må jo nok erkende, at en skrålabe passer bedre. Bare spørg mine kolleger

- Hvornår var du fuld for første gang? 13 år gammel i portvin på Bornholm. Jeg boede hos nogle venner, der ikke så et

problem i at jeg drak portvin med de voksne. Det gik fint. Ingen opkast. Det kom så året efter, da vi drak årgangsøl....

- Hvad er det pinligste/sjoveste du har gjort på en studietur? Da jeg var I Manchester med nuværende 2.q, der talte vi den tid, som eleverne kom for sent til aftaler, sammen. En af de sidste dage gemte vi os for klassen den tid de sammenlagt var kommet for sent. Jeg ved ikke, om de opdagede det, men vi havde en fest med det!

5 FUN FACTS OM LÆRERNE!Hvor godt kender du egentligt din lærer? Hvor godt har du egentligt lyst til at kende din lærer? Her på redaktionen vil vi meget gerne vide så meget som muligt, så jeg har været ude og snakke lidt med nogle lærere om deres privatliv og fortid!

Af Benedicte Reinsborg Pedersen, 3a.

Jens Østerholt: - Hvad er det sjoveste du har oplevet på HTG? Lærerfesterne.

- Hvad var din største drøm som barn? Et stort smukt skæg. Jeg venter stadig. Nåjo, og så ville jeg gerne være Kim Larsen. 

- Er du amish? Lidt, ikke rigtigt. Jeg er ret selektiv i, hvilke moderne ting jeg er modstander af. Til gengæld elsker jeg at lyve for børn, så jeg har allieret mig med min søster, der er folkeskolelærer. Hun kan derfor præsentere sine 8. klassere for Amish-Jasper, der over Skype vil svare på deres spørgsmål. Så jeg må lige vente lidt med at få skægget studset. Jeg mangler dog en landlig baggrund i min Nørrebrolejlighed. Idéer modtages.

Page 15: Updaten 3 2014 endelig

15

- Har du en løbecykel? Efter at have googlet det, må jeg sige, at jeg ved hvad jeg skal smide pengene efter næste den første.

- Hvor gammel var du, da du mistede din mødom? Teknisk set har jeg jo aldrig været en Mø. Men jeg var inde at se hende live i Tivoli forleden. En dejlig aften, på trods af regnen. Det vil jeg klart anbefale. 

Jonathan Schmidt Larsen: - Hvorfor valgte du at blive lærer? Jeg har altid undervist, siden jeg fungerede som ”hjælpelærer” i min egen folkeskoleklasse i nogle fag og hjalp mine klassekammerater i gymnasiet med deres afleveringer. Samtidig har jeg altid fungeret som instruktør pga. min baggrund inden for idrættens verden. Min største konflikt har derfor været, hvilken målgruppe jeg gerne ville undervise, og nu er jeg jo så endt på gymnasiet, men nyder også mine gæsteundervisninger på universitet, og når foreninger eller andre gymnasier synes det kan være sjovt at få besøg af mig.

- Hvad er den værste oplevelse du har haft her på HTG? Generelt nyder jeg rigtig meget at være på HTG, og jeg synes det er sjovt at følge eleverne igennem netop disse år, hvor der sker så meget i deres liv, og de begynder at stråle igennem med deres personlighed. Derfor er noget af det værste, når der sker noget med eleverne. Har oplevet et par

gange, hvor vi har måtte have en ambulance ud, fordi elever har fået et ildebefindende. Men generelt kan jeg heller ikke lide, når der er elever, som man selv ser potentiale i, som man så kan se, der klarer sig dårligt i mange fag, og dermed lukker nogle døre for dem selv på længere sigt.

- Er du Anne Maries lillebror? Jeg tror det ikke, men vi har faktisk aldrig fået lavet en DNA-test, så jeg bør nok ikke udelukke det helt. Er der da rent faktisk nogen, som tror det???

- Nævn 3 ting du vil nå inden du dør? Kunne være mega sjovt at prøve at performe foran et fuldt stadion. Hvad enten det så var som spiller på banen, som hovednavn til et show eller hvad man nu kunne finde på, så er den energi, når 40.000 mennesker betragter noget sammen, bare helt unik. Derudover håber jeg da også at jeg kan skabe et stabilt liv med en hyggelig familie og frie rammer. Og så selvfølgelig at give Justin Bieber en High Five. Bare så man kunne sige man havde gjort det :-)

- Fester du tit, eller har du festet meget i dine unge tider? Jeg festede faktisk ikke så meget i starten af min egen gymnasietid, da jeg boede langt fra mit gymnasium og ikke kendte så mange i det område. Samtidig havde jeg jo fodbold de fleste weekender, og var en af de yngste, så jeg var den sidste der måtte købe alkohol og gå i byen. Jeg begyndte dog siden at arbejde som DJ, så det er da blevet til en del fester. Men fortidens Karloff, Topform og Crazy Daisy er dog byttet ud med gode rødvine, specialøl og kulturelle oplevelser i stedet, så det er noget mere begrænset, hvor tit jeg fester på den go’e gamle Næstved-måde i dag.

#htgupdate – del noget!

Page 16: Updaten 3 2014 endelig

16

SPOTLIGHT: SUPER-MØDRE! Vi har sikkert alle sammen hørt om dem, set dem på gangene og undret os lidt over hvem de er, hvordan de har det og hvordan de klarer det. Det er selvfølgelig de to unge mødre Maria Kristensen (2u) og Charlotte Straarup (3x), der er tale om. De super seje tøser, der ved siden af det hårde gymnasieliv, vi alle går og brokker os over, også har en lille datter eller en lille søn derhjemme. Af Parwana Haydar, 3b

Hvordan får du skole og familieliv til at hænge sammen? Min datter fik heldigvis en vuggestueplads en måned før skolestart, så det passede perfekt. Min kæreste afleverer hende om morgenen, og jeg henter hende efter skole. Når hun så sover, bliver der lavet lektier for fuld skrue. Hvis hun ikke lige vil sove, så tager min kæreste hende lidt, så jeg kan få lavet det hele færdigt.

Har det været sværere eller lettere, end du havde forventet at få et barn? Personligt tror jeg, at det er hvad man selv gør det til. Det er sværere i forhold til fravær, for barn er jo ingen undskyldning. Men som alle andre mennesker, så skal min datter ikke syg i vuggestue, og så må jeg tage den derfra. Men det er i helhed lettere end jeg havde forventet.

Har du tid/overskud til et socialt liv ved siden af skoletiden? Selvfølgelig har jeg det! Jeg både dyrker sport, tager på café i ny og næ og ses med mine veninder som også elsker at tilbringe tid med min datter.

Hvor får du motivation/inspiration når du har en dårlig dag? Helt klart min datter! Hun kender jo ikke til dårlige dage som sådan, så når hun sidder og smiler til dig, så kan du ikke lade være med at glemme alle de dårlige ting.

Hvor ser du dig selv om 10 år? Om 10 år der ser jeg mig selv som færdiguddannet familiemor. Med bil, måske et barn mere og fast arbejde!

MARIA KRISTENSEN OG HENDES DATTER MONIQUE (8,5 MÅNEDER)Fortæl os din historie

Jeg havde været sammen med min kæreste 5 måneder, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Det var bestemt ikke planlagt, da jeg var på p-piller. Vi besluttede os for at beholde barnet, og nu har vi snart været sammen i 2 år, med en sund og dejlig datter på over 8 mdr.

Beskriv dig selv med et ord: Stædig!

Nævn en ting du vil opleve inden du dør? Jeg vil opleve verden med min kæreste og vores datter.

Page 17: Updaten 3 2014 endelig

17 17

Vil du have flere børn? Selvfølgelig vil jeg det, der går bare lige et par år eller 5-6 endnu. Lige pt har jeg nok i én mens jeg er under uddannelse.

Hvad er det bedste der er sket for dig? Min datter, helt klart. Hun planter altid et smil på mine læber, og gør mig som mor inderligt stolt hver eneste dag!

Hvad er det værste der er sket for dig? Det ved jeg egentlig ikke. Jeg tror ikke jeg har oplevet noget, jeg selv ville kategorisere som slemt, endnu altså.

Får du meget opbakning på hjemmefronten? Ja, det synes jeg selv. Min kæreste er rigtig god til at støtte mig igennem skoleforløbet endnu en gang. Det er hårdt at vide, at jeg kunne have været færdig i år 2014, men jeg tager det med et smil på læben.

Hvilke fordomme bliver du mødt med? Alle de stereotype myter om unge mødre. Unge mødre får jo ikke en uddannelse, de kan ikke finde ud af at opdrage børn ordenligt, de ødelægger deres liv, hun færdiggør aldrig skolen med et barn, de går alligevel fra hinanden og det har de ikke penge til og så videre. Men alle glemmer bare, at der er en første gang for alle forældre. Der er ingen der burde føle sig bedre i forældrerollen, bare

fordi man har et par år mere på bagen. Jeg er en lige så god mor, som hende der er 30.

Hvis du skulle give et råd til andre unge mødre, hvad ville det så være? Lad være med at blive påvirket af de dumme fordomme, når ingen alligevel kender dig. Jeg har tænkt mig, sommeren 2016 når jeg får min flotte sorte hue, at smile af alle som sagde jeg ikke kunne. Jeg vil fortælle alle at jeg klarede det med barn i 2. og 3.g og samtidig afslutte min STX med 5 A niveau fag!

Hvis jeg kan, så kan du også! Det handler bare om vilje.

Page 18: Updaten 3 2014 endelig

18

CHARLOTTE STRAARUP OG HENDES SØN ELIAS (10 MÅNEDER)

Fortæl os din historie

Jeg blev gravid i 2.g og efter en del overvejelser besluttede min kæreste og jeg at vi ville gennemføre graviditeten. Jeg har holdt et års orlov og nu er jeg vendt tilbage til 2.g

Beskriv dig selv med et ord: Kærlig

Nævn en ting du vil opleve inden du dør: En masse

Page 19: Updaten 3 2014 endelig

19

6månedens

profilerHvordan får du skole og familieliv til at hænge sammen? Min kæreste og jeg skiftes til at aflevere og hente vores søn, Elias, og vi har meget korte dage, så vi har stadig meget tid med Elias.

Var det sværere eller lettere end du havde forventet at få et barn? Jeg havde ikke rigtig forventet noget, men har en meget nem søn, så det er bestemt ikke hårdt med skole og familie.

Har du tid/overskud til et socialt liv ved siden af skoletiden? Ja vi ses tit med veninder efter skole, det er bare ikke med Elias

Hvor får du motivation/inspiration når du har en dårlig dag? Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en dårlig dag.

Vil du have flere børn? Ja vi har besluttet os for at få en til om 4-5 år.

Hvor ser du dig selv om 10 år? Om 10 år er jeg gift, har 2 børn, et hus og arbejder på et sygehus.

Hvad er det bedste der er sket for dig? Det er helt klart at få min søn, min helt egen familie.

Hvad er det værste der er sket for dig? Intet.

Får du meget opbakning på hjemmefronten? Nu bor jeg ikke hjemme mere, men ja min familie og kæreste synes det er en fantastisk udvikling jeg er gået igennem, og de støtter mig i mine beslutninger.

Hvilke fordomme bliver du mødt med? Personligt har jeg ikke rigtigt mødt nogle fordomme, det var mest de stirrende blikke under graviditeten, der var pisse irriterende.

Hvis du skulle give et råd til andre unge mødre, hvad ville det så være? At de skal lytte til sig selv og lade være med at tage folks kommentarer/blikke til sig.

Disse to unge damer har bevist, at det er muligt at tage en uddannelse, selv om du har en lille familie ved siden af. At det er muligt at have et socialt liv og endda også en hobby ved siden af. Det lyder da ikke helt dårligt, så giv ikke op kære medstuderende; hvor der er vilje, er der vej. Maria og Charlotte har kæmpet videre, selv om de blev stirret på og tvivlet på, de har taget risikoer som andre ikke ville tage, stolet på deres egne instinkter og taget deres egne beslutninger. Dem glæder vi os til at se, med deres studenterhuer på hovedet og et bevis i hånden. Godt gået!

Tak til Maria Kristensen og Charlotte Straarup for deres deltagelse.

Page 20: Updaten 3 2014 endelig

MASTERCLASS FOR DE NYSGERRIGE “Er du nysgerrig og vil du gerne lære noget, der ligger lidt udover det sædvanlige, så tilbyder skolen MasterClass inden for forskellige temaer” Sådan blev MasterClass-pro-jektet præsenteret ved skoleårets start. Det var der 12 elever fra HTG, der bed på. To af dem, Christine og Line fra 2w, var tirsdag den 7. oktober til deres første undervisning på MasterClass-holdet “Skriveværksted”

“Det var megafedt,” er Lines første kommentar om pigernes første møde med MasterClass-holdet. Christine supplerer: “Det var virkelig inspirerende at snakke med nogen, der havde skrevet rigtig meget. Det gjorde jeg også i 9. klasse, men i gymnasiet har man ikke tid. Når man endelig har fri, får jeg ikke sat mig ned og skrevet – så vil jeg hellere lave andre ting. Så det var virkelig fedt at være sammen med andre der også havde lyst til at skrive.” Til første undervisningsgang skulle deltagerne læse op af nogle af deres yndlingstekster, og så skulle de i gang med at skrive med det samme. Line: “Efter I går gik jeg hjem og havde lyst til at skrive en hel roman! Underviseren var rigtig god, og meget åben

over for vores ting.” Også Christine er meget begejstret: “Det fede var at underviseren (Flemming Sørensen fra Rødovre Gymnasium, red.) virkede til at være så interesseret i det, vi havde skrevet. Han var oprigtigt imponeret, havde lyst til at læse vores ting og var også glad for at få lov.”

Hvorfor MasterClass på tværs? Konceptet bag tilbuddet om MasterClass på tværs, er at samle elever med specielle interesser fra en række forskellige skoler. Emnerne strækker sig meget bredt, og de hold, der er blevet oprettet, afspejler også en stor spændvidde i interesseområderne: Der er oprettet MasterClass i skrivning (skriveværksted), Amerikanske quest-

20

Page 21: Updaten 3 2014 endelig

21

romaner, musik og matematik. Idéen med nogle af de forholdsvis smalle tilbud, er at det ville være svært at finde 20 elever på HTG der brænder for amerikansk litteratur – men ved at tilbyde det til elever fra både HTG, Tårnby Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium og CHPWest, er der lidt større mulighed for at samle nok elever til at lave et hold. For Line og Christine har det også en betydning at kurserne er på tværs af skoler: “Det er spændende at møde nye mennesker som har de samme interesser som en selv,” siger Christine, som også synes det er spændende at underviseren er fra en anden skole: “Vi er på en måde labelfri hos ham. Her på HTG har vi jo et usynligt stempel, fordi vores lærere kender os, ikke bare som nogen der har lyst til at skrive, men som elever i en klasse. Det er fedt at kunne starte forfra. Underviseren kan coache os på nogle andre punkter end vores egne lærere kan. Og så er der heller ingen vurdering i det!”

Det særlige ved MasterClass Der er flere ting der gør MasterClass-holdene til noget særligt. For det første er emnerne forholdsvis smalle, og derfor ikke målrettet til en særlig mange. Christine udtrykker det sådan her: “det er så fedt at man får mulighed for fx i kurset om amerikansk litteratur at læse hele romaner og diskutere dem grundigt. Det er noget, som man aldrig får tid til i engelskundervisningen på gymnasiet. Man får mulighed for at gå i dybden på en helt anden måde med noget, der stadig er superfagligt.” “Man får mulighed for at møde andre med samme interesser.

Skriveværkstedet virker lidt til at blive en hyggeklub for skrivenørder, og det bliver fedt,” tilføjer Line. Et andet særtræk ved MasterClass-tilbuddene, er at der virkelig er kræset for deltagerne. På Skriveværkstedet skal holdet besøge forfatterskolen, Politiken, en dramatiker og et reklamebureau, og det er noget af det, de to piger fra 2w glæder sig rigtig meget til: “Det bliver vildt at møde en forfatter der rent faktisk har fået udgivet sine ting og haft succes med det,” mener Line. Christine ser mest frem til besøget på Politiken, hvor de naturligvis skal tale med en journalist. “Generelt glæder jeg mig til alle besøgene,” siger Christine. “Jeg ved overhovedet ikke hvor mine skrivedrømme bærer hen, og derfor er det spændende at møde en masse folk, der allesammen skriver. Måske jeg i virkeligheden ikke skal være journalist, men dramatiker? Eller skrive reklametekster?” På Skriveværkstedet skal deltagerne naturligvis også skrive en hel masse, læse hinandens tekster og hjælpe hinanden med at blive bedre skribenter. “Vi har allerede oprettet en facebook-gruppe hvor vi kan dele tekster, og så har vi aftalt at mødes nogle weekender for at skrive og give feed back,” fortæller de to glade skrivepiger fra 2w.

MasterClass er et forsøg som HTG indgår i sammen med Tårnby Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium og CHPWest. Det er første år, forsøget kører, og det vides endnu ikke om det fortsætter fremover. Men spørger man Line og Christine I 2w, må det meget gerne fortsætte også I fremtiden!

#htgupdate – del noget!

Page 22: Updaten 3 2014 endelig

22

REKTORS KLUMMEAf Rektor Mogens Andersen

Det skal være sjovt at være her… Men vi er her ikke for sjov.

Sådan formulerede nogle af vores gamle elever et slogan om skolen for nogle år siden. Og budskabet har siden været en del af vores beskrivelse af skolen. Det står på vores bannere og på vores blå HTG-trøjer.

At ” det skal være sjovt at være her” betyder, at vi skal have et undervisningsmiljø der er udfordrende og udviklende. Et undervisningsmiljø der er rummeligt og hvor vi er sammen respektfuldt og tillidsfuldt.

Men, at vi ikke er her for sjov, fortæller os, at vi er her, for at uddanne os, at blive klogere, ikke blot på fag men først og fremmest på os selv, hinanden og samfundet.

Der tales meget om, hvorledes vi som samfund bruger vores uddannelsesressourcer, om I bliver dygtige nok? Og om, uddannelse som den væsentligste forudsætning for fortsat velfærd og vækst.

Men også at uddannelse og særligt dannelse er forudsætningen for en fredeligere verden.

Derfor er vi her ikke for sjov.

I den nærmeste tid tager vi drøftelsen med skolerådet om den gode læring og det gode undervisningsmiljø. Vi færdiggør vores principper om elevrettigheder og også om pligter og ansvar. Og endelig vil uddannelsescheferne og jeg selv komme og overvære undervisningen, med det formål, at i får det optimale ud af jeres uddannelse her på HTG.

Page 23: Updaten 3 2014 endelig

23

AFSLØRING!!DEN GYLDNE

MÅGENSDet blev navnet på vores allesammens nyindrettede kantine på

Høje-Taastrup Gymnasium.

Tak for de utrolig mange gode og fantastifulde bidrag til konkurrencen, og tak til alle jer der har stemt og været med til at sørge for at det blev

William Christensen fra 2x der blev den heldige vinder i konkurrencen.

William vinder et gavekort til Den gyldne Mågens på 500 kroner, så han kan invitere vennerne på frokost.

Page 24: Updaten 3 2014 endelig

Er der nogen der har sagt noget sjovt - en lærer, en klassekammerat eller en i kantinekøen? Indsend dine citater til Updatens bagside!

ySAGT PÅ HTG

v

Line 3x: ej, kommer peanuts fra ærter?!

1. HF’er til HTG-løbet:Putteguiden: “Nu skal i stille jer op i alfabetisk rækkefølge - A hernede og Å dernede.”1. HF’er: “Jamen jeg starter ikke med hverken A eller Å, hvor skal jeg så stå?”

Cathrine 2.k om Lykkes tatovering:“Kan den gå væk?” Pernille Jelvard Hyldeqvist, 2.a, i Idrætstimen: “Jeg er muskuløs”. Så sagde jeg “Fedt! Træner du da meget?”. Pernille “Nej det er da lige det jeg ikke gør, jeg er muskel løs”

Mikkel Holm 2.W “Hvad er Skandinavien?”

Hørt i matematiktimen i 2.U Elev: “Tommy det går alt for hurtigt!” Tommy: “Det siger min kone også altid”

vær med i redaktionen- der er plads til dig!

d