Program

Get together Marie Lyhne DamgårdStudienr_2007177_ Marie Lyhne Damgård_B4.2 F10

IndledningGellerupparken har et højt antal af nydanskere, den gennemsnitlige indkomst er lav og kriminaliteten er omfattende. Gellerup har i mange år været præget af meget kriminalitet og folk har følt sig utrygge. Der er tale om et vidtfavnende problem, som der er ofret mange ressourcer på og gjort mange forsøg på at af-hjælpe. For at skabe en positiv udvikling, der virker på sigt, er det nødvendigt at aktivere de unge i om-rådet. Det er essentielt, at give de unge muligheder i nærområdet som både er tiltrækkende, holdbare og positive for deres udvikling. Tidligere forsøg viser, at det også er vigtigt at inddrage de unges forældre. Det gælder om at skabe aktiviteter, som forældrene kan godkende, og give deres unge tilladelse til at være en del af. Det første skridt er at aktivere de unge, man skal fange deres opmærksomhed og gøre dem interesserede i at gøre en indsats. Det ar-bejde de laver, skal være en investering i nærmiljø-et, som er interessant for de unge selv og som tager udgangspunkt i de unges interesser. Samtidig skal det skabe eller styrke et positivt fællesskab iblandt de unge, mens forældrene er på sidelinjen.

Projektets titel ”Get to gether Gellerup” er ment som et billede på den transformation projektet har til for-mål at bidrage til – en transformation fra ghetto (get to) til sammenhold (get together). Ideen er, at skabe et positivt sammenhold, der integrerer i stedet for at isolere Gellerup. Dette gøres ved at give nye og bedre alternativer til kriminalitet via sociale tiltag. Samtidigt handler det om at få ændret den nega-tive holdning til Gellerup og få skabt et nyt sammen-hold med resten af Århus. Det handler om løsnin-ger, som er holdbare, og det handler om at ændre holdninger.

Problemformulering Hvordan skaber man et design til Gellerups be-boere, der vil skabe et bedre tryghedsniveau og samtidig danne grobund for styrkelse af de unges sociale relationer samt give dem et bedre alterna-tiv til kriminalitet?

Målsætning Min målsætning er, at det endeligt design er brugervenligt, velfungerende og appellerende til målgruppen samtidigt med, at det er i overensstemmelse med min overordnede vision om at skabe aktivitet i byparken på de unges præmisser. Mit produkt bliver en designløsning der vil virke samlende på flere plan. Produktet skaber mere liv i parken og dermed øges følelsen af tryghed. Prouktet giver mulighed for at nogle af de unges resourcser bliver udnyttet og omsat til noget positivt frem for noget negativt som kriminalitet. I diagrammet på næste viser relationen er mellem fælles og individuelt fokus.

Målgruppe I denne opgave vil der blive lagt særligt fokus på de unge fra 14-20 år. Det er i denne periode mo-raldannelse og fremtids roller skabes, hvor kam-meratskabs grupper får større indflydelse. Oftest savnes fritidsmuligheder og meningsgivende akti-viteter. Manglen på fritidsaktiviteter (kedsomhed) kan føre til, at man i mangel på bedre kommer på kant med loven.Målgruppen inkluderer drenge og piger.

Gellerupparken har et højt kriminalitetsniveau og mange følger sig utrygge...Hvordan kan man som designer øge tryghedsniveauet og samtidig formindske kriminaliteten. Det er ofte unge som kommer ud i de kriminelle miljøer. I disse miljøer opstår der bandekrige, og mange andre ulovligheder begås. Mange af Gellerups beboere har ikke haft succesfuld integration i det danske samfund og deres identitet er præget af ustabilitet, manglende anerkendelser og sociale relationer. Forstærkelse af sociale relationer kan have positiv effekt på deres måde at agere på, og kan give dem et nyt alternativ til kriminalitet. So get together Gellerup...

Research En stor undersøgelse lavet i forbindelse med den planlagte byfornyelse for Gellerup giver et indblik i, hvordan det er at bo i Gellerup.

Kriminalitet og tryghed: Af undersøgelsen fremgår det, at en relativ stor del af beboerne (49,8%) me-ner, at kriminalitet i høj grad er et problem i områ-det. Og 53,9% af beboerne angiver, at de føler sig

utrygge/meget utrygge ved at færdes i området om aftenen. Om dagen er tryghedsniveauet lidt højere.

I denne opgave vil der blive lagt vægt på at få skabt nogle flere aktiviteter til Gellerups unge, og dermed vil der være mere liv i Byparken, hvor projektet skal udspringe. Ifølge beboerundersøgelsen er der et be-hov for at få netop de unge aktiveret i deres fritid.

Unge: Undersøgelsen viser, at ungelivet udgør en central udfordring. Op mod ¾ af de unge er ikke involveret i fritidstilbud i deres boligområde, og om-kring halvdelen af de unge er ikke aktive i fritids-tilbud hverken i eller uden for boligområdet. Resul-taterne peger på, at der mangler tilbud til børn og unge.

70,7% af de unge er ikke involveret i fritidsaktivite-ter i deres boligområde. Ser vi på begrundelserne for ikke at benytte sig af fritidstilbud i området, er den mest angivne begrundelse, at de rigtige tilbud mangler. Denne begrundelse giver 43,9%. I forlæn-gelse heraf påpeger interviewpersoner netop også, at der stort set ikke er andre muligheder i området end at spille fodbold.

De unge mangler steder og aktiviteter, hvor de kan være sammen med andre unge. Ifølge interviewper-sonerne er der ofte ikke plads til, at de kan have besøg hjemme hos sig selv, og de er derfor tvunget ud i området, hvis de vil være sammen med deres jævnaldrende venner. Netop denne tilfældige væren i området, influeret af årstiden, kan skabe kedsom-hed. Jørgen Skov mener, at mangel på alternative aktiviteter, kan være en kriminalitetsskabende fak-tor. (JF kilde; se næste side om kvalitativ undersø-

gelse). Som nævnt i fællesprogrammet, er et af de mest effektive midler, at få de unge til at mødes på imødekommende områder, og give dem et nyt om-drejningspunkt i stedet for det kriminelle.

Ifølge Jørgen Skov er det ligeledes vigtigt, at de unge får lov til at føle et ejerskab. Føler de unge et tilhørs-forhold, kan det medvirke at de passer bedre på tin-gene, hvilket ville kunne formindske hærværk.

Et af de alternativer de unge i dag har fået er stedet unge4unge, hvor man som ung er velkommen. Det er et sted for dem at mødes, og et sted hvor folkene bag prøver at motivere dem til at tage en anden vej end kriminalitet. Det handler meget om fællesskab blandt brugerne.

Egne observationer

Inden for de seneste år er de unges muligheder for tiltag i fritiden udvidet, bl.a. gennem foreningsliv. Der har været en voksende interesse inden for det at optræde. Især har rap kulturen fået god grobund i Gellerup. Der har været lavet mange forsøg, og det er nu anerkendt, at rap kan være med til at styrke de unges sprogkundskaber samt deres sociale in-telligens, hvilket på sigt kan forhindre unge i, at de kommer ud i et kriminelt miljø.

Pernille Refstrup arbejder til hverdag med unge af anden etnisk baggrund og mener, at hvis der tages udgangspunkt i subkulturens konstruktive og kreati-ve aspekter, vil det indebære en anerkendelse af de unges valg af værdier og samtidig en pædagogisk mulighed for udvikling af de unge. Hun mener, at der findes andre måder at udtrykke sig på, og at dis-se måder kan have en kriminalitetsforebyggende

FÆLLES HERUNDER DEFINITION AF KONTEKSTEN En klar vision for byparken vil forstærke designproduktet. Den fælles kontekst bliver et mål i sig selv, hvor den individuelle bliver et mid- del til et mål samt et mål i sig selv. Overordnet mål: mindre kriminalitet

INDIVIDUELT HERUNDER FORBINDELSE TIL KONTEKST Individuelt fokus bliver at skabe en stærk forbindelse til produktet. Derudover vil det være vigtigt at få styrket de interne sociale relationer .De fælles tiltag gør scenen mere attraktiv og omvendt.

”Jeg savner et sted vi altid kan mødes og øve ”

Deltager ved Gelleraps

”Deres til tider voldsomme adfærd og fremtoning var en del af deres stil, men når de blev mødt med tillid, åbenhed samt accept af såvel dem selv som af deres musik, blev deres egne fordomme og lukkethed afløst af imødekommenhed. Deres samarbejde og fællesskabsfølelse blev ligeledes bemærkelsesværdigt bedre, og jeg er overbev-ist om, at den succes de oplevede, samt den tillid de blev vist, i form af det ansvar de fik, var en afgørende faktor her for. Ved at tage afstand fra subkulturen og dens værdier, tager man samtidig afstand fra alt, hvad de unge står for og identificerer sig med. Hvis man i stedet skaber sig indsigt i den subkultur, som kernegruppen i denne undersøgelse tilhører, får man foruden en forståelse for de unges situation og forankring i subkulturen, indblik i de konstruktive og kreative aspekter, der også er en del af deres subkultur.”

Pernille Refstrup, medarrangør af Gelleraps

”Jeg savner et sted vi altid kan mødes og øve ”

Deltager ved Gelleraps

”Vi elsker at se når vores børn optræder”

2 mødre til Gellerapsdeltagere

effekt. I den forbindelse er der kommet en rapsko-le, hvor der hvert år i starten af maj, afholdes et ar-rangement, hvor unge mødes og optræder. Dette ar-rangement hedder Gelleraps og består af forskellige hip hop koncerter, danseworkshops, basketball- og fodboldturnering, hvor alle er velkomne. Der er både kendte rappere og helt unge spirende talenter fra Gellerup. Som observant så jeg, hvordan dette ar-rangement kunne bringe folk sammen på kryds og tværs. Der var et særligt sammenhold, og de unge fik anerkendt deres talenter.

Gelleraps er et godt eksempel på, hvordan man kan kombinere unges ønsker med et konstruktivt ud-bytte. I tråd med Pernilles hypotese mener jeg, at de unge skal have noget at gå op i. Hvorvidt det skal være rap, dans, jazz eller noget andet er ikke det væsentlige. Det vigtige i denne sag er, at de unge bliver givet et andet alternativ, et alternativ som de selv at med til at præge. Nedenstående billede er taget fra obsavationstur til Gelleraps, hvor stem-ning, musik, multikulturer

E jerskabs fø le l se/t i l hørs forho ld Ved at tage udgangspunkt i de unges behov og ønsker fra subkulturen bliver der skabt en større interesse blandt de unge. Ideen er at lave et pro-jekt, hvor de unge får en følelse af at projektet er deres eget ved at give dem de fysiske rammer, men samtidig give dem frihed til at skabe indhol-det i disse rammer. De aktiveres og skaber noget sammen, som også i bedste fald kan ses og bil-liges af forældrene. Alt sammen væsentlige fak-torer til indirekte forebyggelse af kriminalitet. I dette projekt afprøves denne hypotese i praksis ved at give de unge indflydelse og medansvar.

De skal være med til at arrangere filmaftener, kon-certer mm.

Foreningsliv I Gellerup findes der mange fine tiltag. Der findes en stor skare af frivillige folk, som alle gør en særlig indsats. (jf. fællesprogrammet).

Pigeliv, unge4unge, rapskolen, ungdomskolen vest og mange andre kan her nævnes. Mange af disse gode tiltag har dog forskellige og begrænsede åbningstider. I denne design opgave vil der arbejdes med at lave et produkt, der kan udvide de unges mulig-heder og give dem større fleksibilitet. De unge indgår i processen med selv at planlægge, arran-gere og tilrettelægge, hvad der skal ske og hvornår. Produktet vil have planlagte events, work-shops mm, men der skal også være plads til, at der spontant kan opstå arrangementer. Det er essentielt, at de unge føler de er med og for vist tillid. Derfor skal de være med til at stå for ar-rangementerne. Der vil blive nedsat en gruppe af projektledere som sørger for at der altid er veltilret-telagte events, som har tilknytning til en lokal for-ening, fx kontaktstedet el lign. Hypotesen understre-ges af Henning Winther, leder af Gelleraps udtaler ”Faktum er, at de står aldeles ubenyttede hen, fordi de lokales engagement i deres område er meget begrænset - specielt i forhold til de offentlige area-ler, da de jo starter allerede uden for døren til deres lejligheder. De har intet ejerforhold til det.

Tiltag i det offentlige rum i ghettobebyggelser skal i den grad knyttes til et aktivitetshus eller en gård/have som beboerne selv råder over og skal udfylde/vedligeholde - ellers bliver det bare endnu et om-

råde, som gårdfolkene klipper og plejer til ingen verdens nytte.”

Vision . Den overordnede vision for opgaven er at arbejde med design, der skaber øget tryghed blandt bebo-erne i Gellerup samt giver unge et alternativ til kri-minelle handlinger og miljøer.

Hvis kriminalitetsniveauet skal formindskes kræver det, at vi som designere får opstillet de rigtige ram-mer, og dermed kan give dem de rigtige muligheder for at få skabt en kriminalitetsfri hverdag. Jeg vil ger-ne skabe en ny mulighed for unge. En mulighed der er alsidig, og hvor man altid er velkommen. En mu-lighed der opfordrer til uformelle sammenkomster. Med andre ord vil jeg gerne skabe en ny platform, hvor især de unge kan get togehter. Jeg vil gerne skabe en platform, som ikke er en løftet pegefinger, men som er en ny måde at motivere de unge på deres præmisser.

Min vision er således at tage udgangspunkt i, hvad de interesserer sig for samt fascineres af og på den måde tilpasse mit design til dets brugere snarere end at forsøge på at tilpasse målgruppen til et de-sign.

Med udgangspunkt i den nye helhedsplan, ønsker jeg igennem aktivitetsfremmede designløsninger at skabe et tryggere sted i Byparken. Jeg ønsker at skabe et ”socialt rum”, hvor man på kryds og tværs kan mødes. Jeg ønsker at skabe et projekt, som skal være med til at få bragt fællesskabet frem. Det skal

”Vi elsker at se når vores børn optræder”

2 mødre til Gellerapsdeltagere

”Gelleraps forløber overraskende problemfrit. Det er som om alle er engagerede og indstillet på at få en god dag ud af det; på kryds af kultur og alder”

Gellerups lokalbetjente til Gelleraps maj 2010

KRAV ØNSKERDESIGN DER SKABER ØGET AKTIVITET

LØSNINGEN HENVENDER SIG ISÆR TILUNGE, DER BOR I GELLERUP

LØSNINGEN SAMLER DE UNGE OG GIVER ANDRE ALTERNATIVER

DET SKAL VÆRE EN LØSNING DERMOTIVERER VED AT BRUGE ANDERKENDENDE PÆDAGOGIK

DEN PRIMÆRE BRUG BLIVER I SOMMER-HALVÅRET.

PRODUKTET SKAL VÆRE SKABT PÅ BAGGRUND AF BRUGERENS BEHOV OG ØNSKER. DER SKAL JÆVNLIGT AFPRØVESOG TESTES.BRUGERNE SKAL FØLE ANSVAR OG MEDINDFLYDELSE.

DESIGN, DER DANNER GROBUND FOR NYESOCIALE RELATIONER PÅ TVÆRS AF ETNICITETER, KULTURER OG RELIGIONER

DESIGN UDFORDRER OG MOTIVERER DE UNGE, OG SOM SAMTIDIGT GIVER DEM LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF ET KRIMINALITETSFRIT MILJØ.

DESIGNLØSNINGERNE VIL BLIVE VÆRDSATAF DE BEBOERNE, DA DE HELE TIDEN HAR VÆRET EN DEL AF DESIGNPROCESSEN.DE VIL FØLE EJERSKAB, OG DERFOR PASSE GODT DE NYE TILTAG/PRODUKTER

PARKENS BRUG VIL MED TIDEN BLIVEUDVIDET TIL OGSÅ AT TILTRÆKKE ANDREBRUGERE. DER BLIVER SKABT ET UNIKT OG POSITIVT BILLEDE AF PARKEN(SOM I BAZAER WEST)

give dem medansvar. Det skal styrke relationerne med venner og samtidigt andre beboere og brugere af designet. Ved at gøre det sammen bliver det et stærkere projekt.

Designløsning I Byparken i den nye helhedsplan vil vi i gruppen sammen skabe et miljø, som opfordrer til ophold og samvær i parken. (jf. fælles program) Min ide er at lave en scene, som skal danne ramme for de aktiviteter, der tilbydes de unge. Scenens formål er at samle folk både i forbindelse med mere intime planlagte aktiviteter, men også give mulighed for spontant at arrangere små opvisninger eller fælles aktiviteter. Det vigtigste er at skabe en dynamik imellem aktør og beskuer og på den måde skabe aktivitet omkring scenen, der gør den til et nyt sam-lingssted. Scenen skal være åben og imødekom-mende og nedbryde barrieren imellem tilskuerne, og de optrædende for at indbyde til aktiv deltagel-se fra så mange som muligt. I parken vil der være noget for de fleste beboere og et særligt samlende element vil blive den nye scene. Scenen skal opfyl-de de ovenstående kriterier om at samle Gellerup, at give de unge bedre alternativer til kriminalitet. Scenen skal have flere funktioner. Der vil blive afholdt forskellige arrangementer i form af work-shops, med forskellige formål. Scenen vil være et nyt mødested, et mødested hvor der er mulighed for at optræde, se andre optræde eller noget helt tredje. Ligeledes vil der holdes arrangementer, hvor man kan bruge scenen som et siddemøbel, hvorfra man kan se film. På denne måde kommer der også en form for Get to gether Biograf til Gellerup. (Dette vil foregå om sommeren)

Alt i alt handler det om at skabe en scene, der fav-ner bredt og som anerkender de unges behov. Det handler om at få dem til at være med i det positive fællesskab og give dem mulighed for at opleve at opnå positiv anerkendelse for dette.

Kravspcifikation

- Størrelse: 35-45 m2 - Antal der kan opholde sig på scenen af gangen: 10-20 - Mulighed for opbevaring af jakker med mere integreret i siddepladser - Der skal være mulighed for at se film på scenen; en intim gruppe samt at inddrage kontekstens kuperede terræn til store arrangementer.

TIL STØRRE ARRANGEMENTER TIL MINDRE ARRANGEMENTER

- Materialer: Scenen opføres i massive træstubbe, der i forvejen skal fældes i forbindelse med bypar-kens opførelse. - Der vil være et lydsystem tilknyttet sammen en projektor. - Der skal knyttes en gruppe af frivillige til projek-tet, der sørger for scenen vedligeholdes og udval-get er rigt.

Aflevering

Der udarbejdes i gruppen en fælles planche i A0 højformat. Planchen viser den valgte kontekst i ”byens offentlige rum” – Byparken i Gellerupparken. Hertil udføres de overordnede visioner der er arbejdet med i gruppen og senarier der viser brug af Byparken. Yderligere vil der afleveret en planche for get together gellerup.

Der vil også blive produceret en videofilm, som viser hvorledes produktet er tiltænkt i brug.

Der laves et diashow, hvor der bliver lagt vægt på programmet sat i relation til brugerne, researchen og løsningen

Designproces: I processen vil der blive arbejdet i flere forskellige designspor,der alle overlappern vurdering af hvilke elementer der skal indgå i den afsluttende fase,

Der arbejdes i tre designspor; heanholdsvis formgivning, funktionalitet, og

aktivitet. Disse vil ikke være adskilt men være en proces der overlapper

FORMGIVNING: herunder materialer, hvordan scenen skal formes,

hvilke niveauer der skal være, hvilke materiaer skal bruges.

FUNKTION: hvad skal scenen kunne, hvilke funktioner. Skal der være

elementer som giver mulighed for forandring. Stationær biograf eller

sæsonbestemt. OVerdækning, der kan skydes fra og til alt efter

vejret.

AKTIVITETER: hvilke aktiviteter skal der være? Hvad er vigtigt for

dem? Skal der være noget for alle? Hvordan skabes et arrangement. Kan

man skabe et arrangement, der viser bruge i praksis? Hvordan udarbe

jdes den bedste strategi for at engagere unge i et sådan projekt