Bachelor Program

Embed Size (px)

DESCRIPTION

A project about creating activities for teenager living in social housing areas in Denmark

Text of Bachelor Program

  • Program

    Get together Marie Lyhne DamgrdStudienr_2007177_ Marie Lyhne Damgrd_B4.2 F10

    IndledningGellerupparken har et hjt antal af nydanskere, den gennemsnitlige indkomst er lav og kriminaliteten er omfattende. Gellerup har i mange r vret prget af meget kriminalitet og folk har flt sig utrygge. Der er tale om et vidtfavnende problem, som der er ofret mange ressourcer p og gjort mange forsg p at af-hjlpe. For at skabe en positiv udvikling, der virker p sigt, er det ndvendigt at aktivere de unge i om-rdet. Det er essentielt, at give de unge muligheder i nromrdet som bde er tiltrkkende, holdbare og positive for deres udvikling. Tidligere forsg viser, at det ogs er vigtigt at inddrage de unges forldre. Det glder om at skabe aktiviteter, som forldrene kan godkende, og give deres unge tilladelse til at vre en del af. Det frste skridt er at aktivere de unge, man skal fange deres opmrksomhed og gre dem interesserede i at gre en indsats. Det ar-bejde de laver, skal vre en investering i nrmilj-et, som er interessant for de unge selv og som tager udgangspunkt i de unges interesser. Samtidig skal det skabe eller styrke et positivt fllesskab iblandt de unge, mens forldrene er p sidelinjen.

    Projektets titel Get to gether Gellerup er ment som et billede p den transformation projektet har til for-ml at bidrage til en transformation fra ghetto (get to) til sammenhold (get together). Ideen er, at skabe et positivt sammenhold, der integrerer i stedet for at isolere Gellerup. Dette gres ved at give nye og bedre alternativer til kriminalitet via sociale tiltag. Samtidigt handler det om at f ndret den nega-tive holdning til Gellerup og f skabt et nyt sammen-hold med resten af rhus. Det handler om lsnin-ger, som er holdbare, og det handler om at ndre holdninger.

    Problemformulering Hvordan skaber man et design til Gellerups be-boere, der vil skabe et bedre tryghedsniveau og samtidig danne grobund for styrkelse af de unges sociale relationer samt give dem et bedre alterna-tiv til kriminalitet?

    Mlstning Min mlstning er, at det endeligt design er brugervenligt, velfungerende og appellerende til mlgruppen samtidigt med, at det er i overensstemmelse med min overordnede vision om at skabe aktivitet i byparken p de unges prmisser. Mit produkt bliver en designlsning der vil virke samlende p flere plan. Produktet skaber mere liv i parken og dermed ges flelsen af tryghed. Prouktet giver mulighed for at nogle af de unges resourcser bliver udnyttet og omsat til noget positivt frem for noget negativt som kriminalitet. I diagrammet p nste viser relationen er mellem flles og individuelt fokus.

    Mlgruppe I denne opgave vil der blive lagt srligt fokus p de unge fra 14-20 r. Det er i denne periode mo-raldannelse og fremtids roller skabes, hvor kam-meratskabs grupper fr strre indflydelse. Oftest savnes fritidsmuligheder og meningsgivende akti-viteter. Manglen p fritidsaktiviteter (kedsomhed) kan fre til, at man i mangel p bedre kommer p kant med loven.Mlgruppen inkluderer drenge og piger.

  • Gellerupparken har et hjt kriminalitetsniveau og mange flger sig utrygge...Hvordan kan man som designer ge tryghedsniveauet og samtidig formindske kriminaliteten. Det er ofte unge som kommer ud i de kriminelle miljer. I disse miljer opstr der bandekrige, og mange andre ulovligheder begs. Mange af Gellerups beboere har ikke haft succesfuld integration i det danske samfund og deres identitet er prget af ustabilitet, manglende anerkendelser og sociale relationer. Forstrkelse af sociale relationer kan have positiv effekt p deres mde at agere p, og kan give dem et nyt alternativ til kriminalitet. So get together Gellerup...

  • Research En stor undersgelse lavet i forbindelse med den planlagte byfornyelse for Gellerup giver et indblik i, hvordan det er at bo i Gellerup.

    Kriminalitet og tryghed: Af undersgelsen fremgr det, at en relativ stor del af beboerne (49,8%) me-ner, at kriminalitet i hj grad er et problem i omr-det. Og 53,9% af beboerne angiver, at de fler sig

    utrygge/meget utrygge ved at frdes i omrdet om aftenen. Om dagen er tryghedsniveauet lidt hjere.

    I denne opgave vil der blive lagt vgt p at f skabt nogle flere aktiviteter til Gellerups unge, og dermed vil der vre mere liv i Byparken, hvor projektet skal udspringe. Iflge beboerundersgelsen er der et be-hov for at f netop de unge aktiveret i deres fritid.

    Unge: Undersgelsen viser, at ungelivet udgr en central udfordring. Op mod af de unge er ikke involveret i fritidstilbud i deres boligomrde, og om-kring halvdelen af de unge er ikke aktive i fritids-tilbud hverken i eller uden for boligomrdet. Resul-taterne peger p, at der mangler tilbud til brn og unge.

    70,7% af de unge er ikke involveret i fritidsaktivite-ter i deres boligomrde. Ser vi p begrundelserne for ikke at benytte sig af fritidstilbud i omrdet, er den mest angivne begrundelse, at de rigtige tilbud mangler. Denne begrundelse giver 43,9%. I forln-gelse heraf ppeger interviewpersoner netop ogs, at der stort set ikke er andre muligheder i omrdet end at spille fodbold.

    De unge mangler steder og aktiviteter, hvor de kan vre sammen med andre unge. Iflge interviewper-sonerne er der ofte ikke plads til, at de kan have besg hjemme hos sig selv, og de er derfor tvunget ud i omrdet, hvis de vil vre sammen med deres jvnaldrende venner. Netop denne tilfldige vren i omrdet, influeret af rstiden, kan skabe kedsom-hed. Jrgen Skov mener, at mangel p alternative aktiviteter, kan vre en kriminalitetsskabende fak-tor. (JF kilde; se nste side om kvalitativ unders-

    gelse). Som nvnt i fllesprogrammet, er et af de mest effektive midler, at f de unge til at mdes p imdekommende omrder, og give dem et nyt om-drejningspunkt i stedet for det kriminelle.

    Iflge Jrgen Skov er det ligeledes vigtigt, at de unge fr lov til at fle et ejerskab. Fler de unge et tilhrs-forhold, kan det medvirke at de passer bedre p tin-gene, hvilket ville kunne formindske hrvrk.

    Et af de alternativer de unge i dag har fet er stedet unge4unge, hvor man som ung er velkommen. Det er et sted for dem at mdes, og et sted hvor folkene bag prver at motivere dem til at tage en anden vej end kriminalitet. Det handler meget om fllesskab blandt brugerne.

    Egne observationer

    Inden for de seneste r er de unges muligheder for tiltag i fritiden udvidet, bl.a. gennem foreningsliv. Der har vret en voksende interesse inden for det at optrde. Isr har rap kulturen fet god grobund i Gellerup. Der har vret lavet mange forsg, og det er nu anerkendt, at rap kan vre med til at styrke de unges sprogkundskaber samt deres sociale in-telligens, hvilket p sigt kan forhindre unge i, at de kommer ud i et kriminelt milj.

    Pernille Refstrup arbejder til hverdag med unge af anden etnisk baggrund og mener, at hvis der tages udgangspunkt i subkulturens konstruktive og kreati-ve aspekter, vil det indebre en anerkendelse af de unges valg af vrdier og samtidig en pdagogisk mulighed for udvikling af de unge. Hun mener, at der findes andre mder at udtrykke sig p, og at dis-se mder kan have en kriminalitetsforebyggende

    FLLES HERUNDER DEFINITION AF KONTEKSTEN En klar vision for byparken vil forstrke designproduktet. Den flles kontekst bliver et ml i sig selv, hvor den individuelle bliver et mid- del til et ml samt et ml i sig selv. Overordnet ml: mindre kriminalitet

    INDIVIDUELT HERUNDER FORBINDELSE TIL KONTEKST Individuelt fokus bliver at skabe en strk forbindelse til produktet. Derudover vil det vre vigtigt at f styrket de interne sociale relationer .De flles tiltag gr scenen mere attraktiv og omvendt.

  • Jeg savner et sted vi altid kan mdes og ve

    Deltager ved Gelleraps

  • Deres til tider voldsomme adfrd og fremtoning var en del af deres stil, men nr de blev mdt med tillid, benhed samt accept af svel dem selv som af deres musik, blev deres egne fordomme og lukkethed aflst af imdekommenhed. Deres samarbejde og fllesskabsflelse blev ligeledes bemrkelsesvrdigt bedre, og jeg er overbev-ist om, at den succes de oplevede, samt den tillid de blev vist, i form af det ansvar de fik, var en afgrende faktor her for. Ved at tage afstand fra subkulturen og dens vrdier, tager man samtidig afstand fra alt, hvad de unge str for og identificerer sig med. Hvis man i stedet skaber sig indsigt i den subkultur, som kernegruppen i denne undersgelse tilhrer, fr man foruden en forstelse for de unges situation og forankring i subkulturen, indblik i de konstruktive og kreative aspekter, der ogs er en del af deres subkultur.

    Pernille Refstrup, medarrangr af Gelleraps

    Jeg savner et sted vi altid kan mdes og ve

    Deltager ved Gelleraps

  • Vi elsker at se nr vores brn optrder

    2 mdre til Gellerapsdeltagere

  • effekt. I den forbindelse er der kommet en rapsko-le, hvor der hvert r i starten af maj, afholdes et ar-rangement, hvor unge mdes og optrder. Dette ar-rangement hedder Gelleraps og bestr af forskellige hip hop koncerter, danseworkshops, basketball- og fodboldturnering, hvor alle er velkomne. Der er bde kendte rappere og helt unge spirende talenter fra Gellerup. Som observant s jeg, hvordan dette ar-rangement kunne bringe folk sammen p kryds og tvrs. Der var et srligt sammenhold, og de unge fik anerkendt deres talenter.

    Gelleraps er et godt eksempel p, hvordan man kan kombinere unges nsker med et konstruktivt ud-bytte. I trd med Pernilles hypotese mener jeg, at de unge skal have noget at g op i. Hvorvidt det skal vre rap, dans, jazz eller noget andet er ikke det vsentlige. Det vigtige i denne sag er, at de unge bliver givet et andet alternativ, et alternativ som de selv at med til at prge. Nedenstende billede er taget fra obsavationstur til Gelleraps, hvor stem-ning, musik, multikulturer

    E jerskabs f le l se/t i l hrs forho ld Ved at tage udgangspunkt i de unges behov og nsker fra subkulturen bliver der