Hvad virker over for sygemeldte?

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Temadage om effektmåling – Oktober--2013 -- Jan Høgelund

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE


Disposition • Afgrænsning af litteraturen

• Effekter af indsatser:

– På arbejdspladsen – I beskæftigelsessystemet – I sundhedssystemet – Som er tværfaglige/samarbejde – Samtaler – Som sker tidligt

• Konklusion



Hovedkonklusion:


Der er effekter men de er ofte små

Indsatser på arbejdspladsen ser ud til at have en positiv effekt


Afgrænsning I

• Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser

• Vurderer ikke kvaliteten af studier – men…..

• Afgrænsning

– Population: Sygemeldte (& arbejdsskadede)

– Outcome: Tilbagevenden til arbejde – både målt direkte og

indirekte

– Indsatser: Beskæftigelsesrettede Temadage om effektmåling – Oktober--2013 -- Jan Høgelund



Afgrænsning II


Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) I

• Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen

• Forholdsvis stort vindensgrundlag (muskel- og skeletproblemer):

– 6 reviews & 17 enkeltstående studier

• Vi konkluderer:

– Der er evidens for, at APBI har en positiv beskæftigelses-

effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær

– Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejds-

pladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med

mentale helbredsproblemer



• Eksempel på studie: Arnez (2003)

• N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær.

• Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe

• Indsats:

1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation

2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav

3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold

4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering

• Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling

Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II



• Resultater:

– Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe

(85% vs. 28%)

– Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)

Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) III



Delvise syge- og raskmeldinger I

• Begrænset vidensgrundlag:

– Kun skandinaviske studier

– Ingen RCTs. Kun et studie publiceret i tidsskrift.

– I flere tilfælde samme datagrundlag

– I alt 3 studier fra DK og 5 fra Norge/Sverige

• Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset

helbredsproblem).

• Der er ingen sikker om effekten for sygemeldte med forskellige

typer af helbredsproblemer.



Delvise syge- og raskmeldinger II • Eksempel på studie: Høgelund, Holm, McIntosh (2010) • 934 lønmodtagere som var sygemeldt i mindst 8 uger i 2006 • Forøger delvise raskmeldinger de sygemeldtes chance for at blive

fuldt raskmeldte? • 28 % blev delvist raskmeldt • Korrektion for uobserverede forskelle mellem indsats- og

kontrolgruppe ved brug af en ”Tilfældighedsantagelse”: Ved sygemeldingens begyndelse kan lønmodtagerne ikke præcist

forudse, hvornår de bliver delvist raskmeldt



Delvise syge- og raskmeldinger III

Resultater:

• ”De stærke” bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre,

videregående uddannelse, lang erhvervserfaring

• Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver delvist raskmeldt

• Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion overvurderes effekten og

• For sygemeldte med psykiske lidelser/problemer forsvinder effekten af delvise raskmeldinger helt, når vi korrigerer for at det er de stærke, som ofte bliver delvist raskmeldt (Høgelund, Holm, Eplov 2012).



• Eksempler på indsatser: revalidering i form af uddannelse,

jobsøgningsassistance, aktive tilbud

• Begrænset vidensgrundlag:

– 6 studier (2 fra DK) om meget forskellige indsatser

– Dog 3 RCTs

• Vi konkluderer, at der er modstridende viden på området

Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet I



Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet II • Eksempel på studie: Aktive – hurtigere tilbage (Boll m.fl., 2010)

• Forsøg i 16 jobcentre med 4.898 sygemeldte

• Fordelt til indsats- og kontrolgruppe efter fødselsår tilfældigt hvem der får indsatsen indsatsgruppen er i gennemsnit identisk med kontrolgruppen –

undtagen mht. om de modtager indsatsen

• Indsats: ugentlige samtaler aktive tilbud: - Forebyggende tilbud - Aktivering - Delvis raskmelding

• Kontrol: lovpligtig opfølgning (treatment as usual)



Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet III

Resultater

• Flere samtaler i indsatsgruppe (forskel = 7,5 samtaler)

• Indsatsgruppe deltager oftere i aktive tilbud - Forebyggende: forskel = 3,5 uge - Aktivering: forskel = 1,5 uge - Delvis raskmelding: forskel = 1,3 uge • Tilknytning til Arbejdsmarkedet: Ingen forskelle i selvforsørgelse,

FøP, fleksjob

• Konklusion: En mere aktiv og tæt opfølgning har tilsyneladende ingen effekt på sygemeldtes chance for at komme i arbejde

• Spiller konjunkturerne en rolle?



• Vi har set på tre typer af sundhedsindsatser:

– Fysisk træning (fx styrke- og konditionstræning)

– Indsatser rettet mod mentale forhold

– Indsatser, som både inddrager fysiske og mentale elementer.

• Stort vidensgrundlag:

– 5 systematiske review (2 fra DK)

– 27 enkeltstående studier (2 fra DK)

• Vanskeligt at sammenligne de 5 reviews:

– Forskelle på: målgrupper, på indsatser, antal studier, om ej-RCTs er med

Indsatser i sundhedssystemet I



• Vi konkluderer derfor, at der er modstridende viden

• Hvis vi alligevel skal give et bud:

– Fysisk rettede indsatser har en positiv effekt, men..

– Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten.

– Indsatser rettet mod mentale helbredsproblemer har en

positiv effekt, når de er en del af en samlet indsats, fx hvor

der er fokus på arbejdspladsen.

– Det er usikkert, om mentalt rettede indsatser virker alene –

her er der ikke enighed mellem reviewene.

Indsatser i sundhedssystemet II



Et af de 6 reviews: Palmer m.fl. (2011):

• Muskel- og skeletbesvær

• Sygemeldte, tidligere sygemeldte og personer i arbejde

• Outcomes: Tilbagevenden til arbejde og sygefravær

• 42 studier, heraf 34 RCTs

• 4 indsatser:

– Fysisk træning (30)

– Adfærds- og/eller kognitive indsatser (37)

– APBI’er (17)

– ”Ekstra services” (5)

Indsatser i sundhedssystemet III



• Positive effekter af alle 4 indsatser

• Beskedne effekt på sygefravær af fysiske og mentale indsatser

– Mentale: fra 1,1 dag/måned (vejledning/instruktion) til 1,7 dag/måned (fast-

læggelse af gradvist øgede krav)

– Fysiske: fra 0,7 dag/måned (physical conditioning-programmer) og 1,1 dage

pr. måned (konditionstræning mm).

• For langt de fleste indsatser reduceres effekten, når studier af

dårligst kvalitet udelukkes

Indsatser i sundhedssystemet IV



Tværfaglige indsatser og samarbejde I

• Tværfaglige indsatser og samarbejde mellem ”systemer” og

indenfor ”systemer”

• Vanskeligt at afgrænse

• Tværfaglige indsatser: 1 review & 8 enkeltstående studier (2 fra

DK)

• Konklusion ud fra review:

Evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en

positiv beskæftigelseseffekt for rygsygemeldte.



Tværfaglige indsatser og samarbejde II

• Tværfagligt samarbejde • 1 review og tre enkeltstående studier om udveksling af information

og kontakt mellem forskellige aktører.

På baggrund af reviewet konkluderer vi, at: • Stærk evidens for, at kontakt mellem sundhedssystem og arbejds-

plads har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær.

• Moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt.



Samtaler

• Samtaler normalt forudsætning for indsats

• Skræmmeeffekt, information, motivere til TTA

• Studier hvor samtaler udgør hele eller en væsentlig del af indsatsen

• Begrænset vidensgrundlag: 1 review og 3 danske studier. Ingen RCTs

Konklusion:

• Modstridende viden om effekten af indsatser • Svært at adskille effekten af samtaler fra effekten af tiltag, der

eventuelt iværksættes i forbindelse med samtalen.



Samtaler II

• Eksempel på studie: Drews, Nielsen, Rasmussen, Hjort, Bonde (2007)

• 6 kommuner: 3 indsats- og 3 kontrolkommuner

• I alt 838 personer sygemeldt mindst 21 dage med dårlig TTA-prognose

• Indsats: - Social-medicinsk undersøgelse - Medicinsk undersøgelse diagnose - En eller flere samtaler med socialrådgiver TTA-plan

• Effekt: Ingen forskel i beskæftigelsesandel efter 1 år



Tidlig indsats

• ”Tidligt” er afhængig af kontekst • Tidlig indsats kan forhindre kvalifikationstab, modvirke afskedigelse

og gøre det nemmere og vende tilbage til ”arbejderrolle”

• 3 reviews og 4 enkeltstående studier • De 3 review sammenligner effekten i studier med personer syge-

meldt i kort tid med effekten i studier med langvarigt sygemeldte

• På den baggrund konkluderer vi: – Den tilgængelige viden understøtter, at tidlig indsats har en positiv

beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær – Review tyder på, at effekten af tidlig indsats er forholdsvis stor: 2,85 dage mod

1,25 dage / måned



Konklusion I

• Forholdsvis stort vidensgrundlag om effekter af indsatser i

sundhedssystemet og arbejdspladsbaserede indsatser

• Forholdsvis begrænset grundlag om effekt af samtaler, delvise syge-

og raskmeldinger, indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet

• Meget større viden om effekter af indsatser for muskel- og

skeletbesvær end mentale helbredsproblemer

• For sygemeldte med muskel- og skeletbesvær tyder det på, at der er

positive effekter af ABPI, indsatser i sundhedssystemet og tidlig

indsats.



• Begrænset viden om størrelsen af effekter. Et review konkluderer, at

de i gennemsnit er forholdsvis små: 0,32-3,2 dage/måned

• Begrænset viden om effekter af indsatser i Danmark

• Kilde: Høgelund (2012) Effekter af den beskæftigelsesrettede

indsats for sygemeldte. En litteraturoversigt. Rapport 12:06. SFI.

http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=3354&PID=9267

Konklusion II


http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=3354&PID=9267


Tak for opmærksomheden


Education

Hvad virker over for sygemeldte?