HISTORIE 20

April 1983 - Udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759

København V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgárdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk, (02) 19 15 94;

Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholdcralle 7, 2720 Vanløse, (01) 71 18 91; Steen Bille Larsen, Åbenrå

33 l.th., 1 124 København K, (01) 15 04 61 - Sats.: Werks Fotosats ApS - Tryk: Werks Offset - ISSN

0107-8461

Indholdsfortegnelse

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Artikler

John Logue: Svendevandringer og internationalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Ernst Møller: Den danske stat, GAS og DsF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . .. 39

RegistranterFortegnelse og utrykte protokoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Kurt Jacobsen: DKP's ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Debat

Karsten Mathiasen: Grav hvor du står . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Index for nr. [-15 findes i nr. 16

Forsidebillede:

Titelblad på tidsskriftet Socialiste 3/ 1956 tegnet af Betty Engholm

ARBEJDERS

.i

.w

wr

,Wnnwçw

Introduktion

'Arbejderbevægelsener et internationalt fænomen, den er opstået sammen med

kapitalismen. Marxismens påstand om at arbejderbevægelsen nødvendigvismåtte være internationalistisk er blevet bestridt, bl.a. med henvisning til at udvik-

lingen i arbejderbevægelsenvar altfor usamtidig til, at den virkelig kunne agere'

samtidig på intemationalistisk basis. I de senere år er der kommet nogle undersø-gelser af, hvordan forholdene mellem enkelte arbejderorganisationer i forskelligelande var, ligeledes findes undersøgelser om de forskellige Intemationalers ud-

vikling. Imidlertid findes der kun få undersøgelser om intemationalismens

grundlag i arbejderklassen; var arbejderne eller dele af arbejderklassen - og i givetfald hvilke - intemationalistiske og hvorfor? Problemet er bl.a. kildematerialetsbeskaffenhed og spørgsmålenes indhold: intemationalisme har betydet noget for-

skelligt i l880'eme og 1960'erne. John Logue har udnyttet Nationalmuseets

håndværkererindringer og har her fundet et materiale, som kan bruges i denne

sammenhæng. Det viser, hvorledes intemationalismen var rodfæstet blandt fag-lærte arbejdere.

'

Ernst Møller behandler på sin vis også intemationalismen i artiklen om opret-telsen af faglige arbejderorganisationer »fra oven« i Grønland. På trods af de juri-diske forhold var Grønland faktisk en slags koloni og spørgsmålet var, hvordan

arbejderorganisationerne i »moderlandet« kunne optræde for at fremme arbej-derbefolkningens interesser. Forsideillustrationen viser i én mulig interpretationet smukt ideal: den danske industriarbejder og den grønlandske fanger rækkerhinanden hånden. Det blev ikke til virkelighed i den her behandlede periode.Men så vidt vi kan vurdere, har oprettelsen af GAS fået betydning for arbejder-klassen i Grønland på et senere tidspunkt. Det er også tydeligt, at spørgsmåletikke har haft overvældende betydning for arbejderbevægelsen iDanmark - der er

her en parallel til forholdene i Dansk Vestindien (smlg. artiklen i Meddelelser 16).Der er grund til at gøre opmærksom på Ole Stender-Petersens udførlige anmel-

delse af to udgivelser om den tyske proletariske fritænkerbevægelse. En sådan

fandtes også, delvis i andre organisatoriske former, her i landet. Organisatio-nerne havde betydning i udformningen af arbejderbevægelsens kulturpolitik.

Den 14. marts 1983 er hundreds-års-dagenfor Karl Marx' død. Det er anled-

ning til udgivelse af adskillige bøger om Marx og marxismen i Danmark, ikke

mindst SFAH's udgivelse skal nævnes og anbefales her. Der vil derudover blive

gennemført adskillige konferencer, møder og udstillinger i den anledning. Vi vilopfordre læserne til at indsende alle oplysninger om dette til redaktionen, feks.

avisudklip af mødereferater, anmeldelser osv. Vi vil forsøge at skabe os et over-

blik over, hvad der sker i dette hundred-år - til det har vi brug for hjælp.Stol ikke

på, at vi nok har kendskab til det: send alt hvadI måtte falde over af oplysninger,vi har brug for det.

Dead-line til nr. 21 er 1. maj 1983.

John Logue

»Da blev jeg svend og så tog jeg på valsen«

Svendevandringer og intemationalisme

i fagbevægelsens barndom*

Jeg blev Svend, tog Ranslen på R yggen'og rejste en Tur gennem Tyskland og

oplevede meget nyt, lærte meget til gavn for Håndværk... Så var der ogsåKam-

meratskab dengang, nu har de to sidste K rige ødelagt hele Menneskeheden.- Smed Carl Mortensen 1' 1951 om tiden 18981

'

Svendevandringer er ét af de mange aspekter af arbejderklassens liv i det 19. år-

hundredes Europa, som vakte ringe opmærksomhed i samtiden. De skabte ikke

skandale, som for eksempel børnearbejdetpå tekstilfabrikkerne og mange andre

tilstande under industrialiseringens gennembrud. De havde heller ikke det offent-

liges opmærksomhed så som masseudvandringen til Amerika. Og de var ikke

genstand for videnskabelig forskning som f.eks. sundheds- og boligforholdene.De var en af livets kendsgerninger, ubemærkelsesværdige og ubemærkede.

Jeg har andetsteds påvist, at den frie vandring af håndværkere over nationale

grænser i perioden fra midten af det 19. århundrede til 1 . Verdenskrig står centralt

i udviklingen af internationalisme i den europæiske fagforeningsbevaegelse.2Den

ligger til grund for meget af den objektive nødvendighed af internationalt fagfore-ningssamarbejde. Den internationale mobilitet nødvendiggiorde udvekslingover grænser af fagforeningsgoder -- rejseydelser, arbejdsløsheds- og sygdomsun-derstøttelse, udbetaling ved dødsfald - og mulighed for overflytning af medlems-

- skab i fredstid. Og i konfliktsituationer var international solidaritet afgørende:

organisering af arbejdere på nationalt plan var simpelthen ikke nok til at sikre

vellykkede strejker, når vejene var fulde af vandrende svende. Under langvarigekonflikter krævede slunkne fagforeningskasser desuden tilskud fra udlandet,hvilket internationale kontakter, der var opstået gennem de omtalte kilder, mu-

liggjorde.Endvidere skabte den internationale bevægelighed det subjektive grundlag for

den enkelte svends forståelse for logikken i det internationale fagforeningssamar-bejde. Mange havde rejst i udlandet, arbejdet sammen med deres fagkollegaer og

lært nye aspekter af faget fra dem. De havde været fælles om arbejde og arbejds-forhold, ofte om mad og drikke. Også hjemme havde de arbejdet sammen med

3

›

fremmede svende. De havde sammekunnen, samme håndværk, ogidentificerede

sig med faget på en måde som var international, mindre i anti-national end i før-

national betydning. Rødderne hertil lå i de middelalderlige lav, som ikke formelt

blev afskaffet i Danmark før 1862, på tærsklen til udviklingen af fagforeningerne.Det er fristende at opstille den hypotese, at fagforeningsinternationalisme er

nært beslægtet med det mønster for international mobilitet, som eksisteredeblandt håndværkere. Denne hypotese ville uddybe årssagen til, at fagforeningsbe-Vægelsen var langt mere international i sine yngre dage, da international mobi-

litet var stor, end den blev senere, hvor fagforeningerne var stærkere og politiskmere nuancerede, men hvor international mobilitet var så godt som forsvundet.

Hypotesen ville også forklare, hvorfor intemationalisme har været mere karakte-ristisk for traditionelt håndværk end for det ufaglærte industriproletariats i

øvrigt mere radikale foreninger.For at denne hypotese skal holde, må det kunne påvises, at omfattende ud-

. landsrejser i faget var normen, ikke undtagelsen. Men tog et betydeligt antalsVende faktisk på valsen i udlandet?

Svaret på dette spørgsmål har været usikkert, for der er en slående mangel påsystematiske data for svendevandringer. Ganske vist er naversange blevet en delaf den danske sangskat, men naverne selv har ikke fundet vej ind i offentlig stati-stik. Som Henry Bruun beklager i en diskussionen om udenlandsk indflydelse påoprindelsen af den danske fagforeningsbevægelse,er det vanskeligt at sige nogetpræcist om spørgsmålet, fordi denne indflydelse fulgte svendevandringens kana-

ler, hvis »halvt underjordiske Leje gør det vanskeligt at efterspore dens Løb, så

meget mere som ingen samtidig har haft Interesse af at afmærke det.«3'

Kan vi kortlægge løbet og måle strømmen af denne vandring i Danmark længeefter den er tørret ud? Det er vanskeligt at kortlægge et landskab, som forlængster eroderet, især når den strøm vi eftersporer var halvt underjordisk, selv da den

var på sit højeste. Denne artikel forsøger at vurdere udstrækningen af internatio-

nal mobilitet blandt danske arbejdere i perioden mellem dannelsen af fagbevæ-gelsen i 1870eme og 1. Verdenskrig og at give et lille indblik i den virkning, som

erfaringer fra udlandet havde på den enkelte svends opfattelse af verden.

1. Udviklingen af international håndværkermobilitet'*

Den internationale mobilitet blandt det 19. århundredes håndværkere havde sine

rødder i kulturelle mønstre skabt i det middelalderlige lavssystem. Danske lav

stammer fra det 12. og 13. århundrede, og lavstvang blev almindelig i det 14. år-

hundrede. Til trods for periodiske kampe fra det 16. århundrede og fremover

med statsrestriktioner, der skulle indskrænke lavenes magt, var lavenes organisa-tion af produktionen det fremherskende system indtil industrialiseringen be-

gyndte at trænge en strøm af ufaglærtearbejdere ind i hvad der hidtil havde værethåndværkernes fredhelligel enemærker.

Ved slutningen af det 16. og i begyndelsen af det 17. århundrede var danske lav

fuldstændig integrerede i det centraleuropæiske lavsystem. De »zünftige« tyskelavs ritualer, skikke, sprog og kultur var importeret til Danmark af tyske hånd-værkere og af danskere, som havde rejst i Tyskland, idet de tidlige middelalder-lige lavs religiøsitet blev erstattet med en slags håndværkerfrimureri. Især i sven-

4

delavene, som var begyndt at udvikle sig som selvstændige enheder i det 15. år-

hundrede, var lavskulturen tysk, 'sådan at forstå at ceremonieme blev holdt på

tysk. Men at tale om den som værende tysk i den moderne betydning af ordet ville

være at introducere anakronistiske antydninger om en nationalisme, som ikke

eksisterede dengang. Som et kulturfænomen i håndværkerfagene strakte det ud

over tyske sproggrænser og ud over det Hellige romerske Riges politiske grænser.Den »zünftige« svend rejste. De, som ikke havde været på valsen, havde en

lavere social status. De fik de dårligste pladser på værkstedet, sad nederst ved

mesters bord, var forpligtet til at drikke deres skål »bagvedkakkelovnen« ved

lavsmøder og måtte henvende sig til de berejste i den høflige tredie person, mens

de selv måtte finde sig i at blive tiltalt med det familiære »Du«, som ellers var

reserveret for lærlinge og ufaglærte arbejdere. De var kort sagt næppe mere an-

sete end »Weiberkerle«, de gifte svende som hørte til på bunden af lavssystemets

rangstige.Bag de normer for »zünftig« håndværkerkultur, der foreskrev rejser, lå en

lrække økonomiske faktorer. Dansk håndværk blev anset for tilbagestående --

hvad det vitterligt var i mange tilfælde -- og arbejde i udlandet mentes at være ligmed dygtiggørelse. I slutningen af det 16. århundrede og begyndelsen af det 17.

århundrede udvirkede dette til dels det krav, at svenden, før han var kvalificeret

til at blive mester, måtte drage på valsen, og mange fag krævede at rejsen skulle

foregå uden for Danmark.5 Desuden var der kun få mestre, der kunne beholde'

deres tidligere lærlinge på lønningslisten som svende, og det i sig selv var medvir-

kende til at garantere rejser i begyndelsen af en svends karriere. Endelig repræsen-terede dette krav blot yderligere en forhindring, der skulle overvindes før man

kunne blive mester, på linie med dem, der var indført i det forudgående århun-

drede, som inbefattede ægtefødsel, et mesterstykke og betaling af omkostnin-

gerne ved en række lavsfester.

Som sådan vakte kravet kongemagtens vrede. Samme kongemagt søgte at be-

grænse lavstvang6 samtidig med at den søgte at importere fremmed kunnen. En'

forordning af 1681 ophævede rejsekravet, men dens mangel på effektivitet ses af,at en lignende forordning blev udstedt i 1794. I stedet søgte kongemagten at til-

trække udenlandske håndværkere og deres viden, som en del af det 17. århundre-

des merkantile handelspolitik. En forordning af 1622 gav udenlandske håndvær-

kere samme rettigheder som danske. De mange udenlandske arbejdere meldte sig« hurtigt ind i lavene og svækkede dem derfor ikke, men hjalp derimod med til at

,gøre dem internationale. Selv om der ikke er omfattende tal for procentdelen af

udenlandske håndværkere i Danmark, var deres antal betydeligt, og de spilledeen stor rolle ved at sprede den fælles »zünftige«kultur.

En sidste økonomisk faktor lå i forsøget på lokalt at begrænse gennemtrækket

af arbejdere ved at kræve at en svend, som sagde op, ikke kunne få arbejde hos

andre mestre i samme by uden først at have været på vandring, i nogle tilfælde lød

kravet på rejse til udlandet.7

På tærsklen til Den franske Revolution eksisterede der således en betydelig in-

ternational håndværkermobilitet. Lavsregler og økonomiske krav tvang svende

på valsen. Lavskultur og -normer krævede det. Og svenden var fri og uafhængig;

den gifte svend var en ringeagtet sjældenhed.Danske svende arbejdede i udlan-

det, og udenlandske svende bemandede danske værksteder.

Selv om det er vanskeligt at sætte tal på disse generaliseringer,kan man allige-vel få nogen fornemmelse gennem beretningerne om den københavnske tømrer-

strejke i 1794, det 18. århundredes vigtigste arbejdskonflikt i Danmark, og gen-nem lavskommissionens udredningeme bagefter. Det er usikkert, hvor stor en

del af Københavns tømrersvende der var udlændingei 1794; i 1730 skulle 104 af302 være tyske.8 Det står imidlertid fast, at den 5. august 1794 var 121 tyske ud afde 202 som blev arresteret for at strejke ulovligt, og af de 124 som blev dømt ogdeporteret (alle til Tyskland) var 98 tyske. Dette førte til en generalstrejke i Kø-benhavn af murere, smede, snedkere, bagere, Skomagere og Skræddere, som for-langte, at de deporterede tømrere fik lov til at vende tilbage.

Idet man skelede til, hvad der var sket i Frankrig, gik staten ind på kravet.Imidlertid sørgede man for at begrænse udenlandsk indflydelse i lavene. Mens

strejken endnu var i fuld gang, strøg regeringen igen de bestemmelser i lavsstatut-

terne, som krævede at danske svende drog på valsen i udlandet. Ligeledes blev

privilegier som var tilstået udenlandske og berejste danske svende i forhold til de

hjemblevne ophævet i 1797.

Det 19. århundredes liberale økonomiske teori inspirerede den danske stat tilat afskaffe lavssystemet. I stedet erstattede staten lavsrestriktioner mod svendemed statsregulativer. Læren af den hjemlige uro i l790erne og af de gentagne re-

volutioner i Frankrig vejede tungere end liberale rettesnore. Vandrende svendeblev underlagt mange forskellige regeringsregulativer med henblik på at sikre en

stabil tilførsel af arbejdskraft for mestre, på at begrænse tiggeri og beskyttedanskere mod den skadelige doktrin om organisationsfrihed. Arbejdspapirer,der oplyste om, hvem man havde arbejdet for og om indbetaling af ens bidrag tilsvendens sygekasse, blev krævet af svende der forlod København fra 1814; ar-

bejdspapiret blev udstedt af arbejdsgiveren og krævede politimesterens under-

skrift. Et dekret af 1828 forlangte at svende på valsen også medbragte en vandre-

bog som skulle forevises politimyndighedeme i hver by. Svenden skulle oplysepolitiet om sit bestemmelsessted, måtte højst være 24 timer i byer under vejs ogmåtte ikke blive længere end 4 dage på bestemmelsesstedet uden arbejde. Politiet

registrerede de gennemrejsende, og svendene måtte betale for denne registrering.Udenlandske svende kunne få vandrebøger udstedet ved grænsen og rejste under

samme regler som deres danske kollegaer, dog med den undtagelse at de kunne

blive udvist af landet, hvis de tilbragte mere end 4 dage på deres bestemmelses-sted uden arbejde. Danske svende stod det frit for at forlade Danmark, men de-

kretet af 23. oktober, 1835, forbød dem at rejse til lande som tillod fri organisa-tion af håndværkere. Den danske regerings dekret fulgte et tysk forbundsdekretmed samme indhold.9

Med ophævelse af lavssystemet i 1862 bortfaldt nogle af de mere tyngende re-

striktioner for farende svende. Forbudet mod at drage til Frankrig og Englandblev afskaffet, og kravet om pas bortfaldt 'for lande som England og Sverige-Norge, der ikke selv krævede pas af danskere. Politiets registreringsgebyr afskaf-

fedes i 1875, selv om der stadig fordredes visering af vandrebogen af alle farendesvende indtil 1887. Fra 15. januar 1887 blev det tilladt medlemmer af håndværks-

svendenes rejseforeninger, som var blomstret op tidligt i l880eme, at rejse på de-

res foreningsbog uden at være nødsagt til at lade politiet undersøge deres

vandrebøger.1° Således opgav staten til sidst forsøget på at kontrollere strømmen

6

8

af rejsende svende. Man overlod denne opgave til de private foreninger, rejsefore-

ninger og - i stadig stigende grad - til de fremvoksende fagforeninger.

2. Den vandrende svend i Danmark

De kongelige forordninger, der krævede at de vandrende svende medbragte og

foreviste diverse dokumenter til politiet, var sikkert til ærgelse for svendene, men*

til velsignelse for historikere, der er interesseret i at efterspore den farende svend i

Danmark mellem 1828 og 1886. Resultaterne af Georg Nørregaardsll og Poul

Strømsteds12 bearbejdelse af politiets viseringsprotokoller tyder på, at svende-

vandringer var en almindelig foreteelse i hele denne periode. Antallet af svende

på valsen synes at svinge omvendt proportionalt med den økonomiske konjunk-tur, med højdepunkter sidst i 1830erne,13 sidst i 1850erne og begyndelsen af

1860erne (umiddelbart før ophævelsen af lavene og deres rejsekasser i Danmark),samt under den økonomiske nedtur sidst i 1870eme (selv om stigningen i tallene

for 1876 sandsynligvis også er et resultat af ophævelsen af viseringsgebyret året

før). Tallene topper igen i midten af 1880erne, umiddelbart før ophævelsenaf vi-

seringstvangen og således ved slutningen af vores tidsrække.”

Vandrende svende udgjorde en betydelig del af den faglærte arbejdsstyrke. Tal-

lene er langt fra fuldstændige, men de giver et fingerpeg. En sammenligning fagfor fag af antal vandrende svende, der er registreret under -otte af de ti største

håndværk i København i 1881 '5, med de officielle optællinger af antallet af med-

hjælpende i samme fag i 1880 og 188516 tyder på, at i 7 ud af 8 fag udgjorde svende

på valsen fra 1⁄5 til 1⁄3 af den faglærte arbejdsstyrke. Kun blandt typografer(5%) spillede de en ringe rolle. Udenlandske svende på valsen i København

samme år udgjorde fra 5% til 20% af den faglærte arbejdsstyrke i de forskelligehåndværk.

Nørregaard drager den slutning, at svendevandringerne nåede deres højde-

punkt omkring 1860 og peger på en gradvis nedgang i de relevante tal i forhold til

arbejderklassens størrelse efter denne dato.17 Hans tal kan også tale for en sådan

slutning'. På den anden side er det også muligt, at den nedgang i den farende

svends økonomiske støtte, som fulgte med afskaffelsen af lavene i 1862, tvangham til at tage mere langvarigt arbejde tidligere, således at antallet af svende redu-

ceredes på vejene og dermed også i politiregistreringeme, men ikke hvad angårselve det forholdsvise antal af dem, der tog på valsen. (På samme måde kan de

højdepunkter i politioptegnelserne, der tilsyneladende skyldes dårligere tider, si-

ges at afspejle den kendsgerning, at svende måtte besøge flere byer før de fandt

arbejde, og at arbejdsløse ikke havde andet valg end at gå på valsen. Så længe de

fortsatte med .at rejsepåjagt efter arbejde, kunne de forvente rejsepenge fra la-

vene eller, efter ophævelsen af lavene, fra den videreførte geskænk skik.) Ophæ-velsen af viseringstvangen i 1887 for medlemmer af rejseforeninger betyder, at

politiets tal ikke afspejler den virkning, som genindførelsen af gode rejseunder-støttelser fik med oprettelsen af rejsekasserne i midten af 1880erne og af fagfore-

ningsrejseunderstøttelsen i 1890erne.

Den bratte nedgang fra 1887 i politiets tal afspejler ikke så meget en virkelig

nedgang i antallet af rejsende svende som en ændring fra vandrebøger, hvis ejere

stadig havde pligt til registrering hos politiet, til rejsebøger, beviset på medlems-

kab i rejsekasser, hvor politivisering ikke krævedes. Rejseforeningemes udbeta-

7

lingernåede et højdepunkti perioden 1888-1892, men den afmatning, som fulgtedette højdepunkt, blev mere end udlignet af den eksplosive udvikling af fagfore-ningernes rejseunderstøttelse. ›

Hvis man tolker tallene således, at antallet af svende på landevejen var nogen-lunde konstant (når man tager konjunkturen i betragtning), men vigende i for-hold til antallet af svende i det hele taget, betyder det ikke nødvendigvis,at en

mindre procentdel tog på valsen. Det kan som nævnt betyde, at den farende svend

tilbragte mindre tid på vejen og mere på værkstedet. Eller det kan være et tegnpå,at den enkelte svend rejste i færre år. Der er god grund til at tro, at det sidstê er

tilfældet, eftersom almindelig militærtjenesteblev indført i 1849 og begrænsedeunge mænds rejsemuligheder. Desuden betød det stigende antal gifte svende, atde blev mere stavnsbundne, selv om nogle få faktisk tog på valsen med deres fami-lie. '8

Industrialiseringen skaffede mere permanent arbejde til gifte og andre, som

ønskede at blive hjemme, end håndværk havde gjort før i tiden. Yderlige udvi-dede fagforeningerne gradvist deres rejseunderstøttelse således at også gifte med-lemmer kunne hæve understøttelse for kortere perioder uden at rejse. Det var

altså ikke længere en økonomisk nødvendighed øjeblikkelig at tage på valsen.Statsunderstøttelse til rejse- og arbejdsløshedskasser i 1907 gav ugifte arbejdsløsesamme mulighed for at få understøttelse uden at de måtte rejse.19

Et betydeligt antal farende svende i Danmark var udlændinge.Politiets vise-

ringsprotokoller viser at deres antal nåede et højdepunkt i midten af århundre-

det, men som det ses nedenfor (Tabel 1), er tallene ufuldstændige.

Tabel 1. Udenlandsk fødte svende i politiprotokoller (i procent)

1817-19 1841 1846 1856 1866 1871 1876 1886

Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 41 . 47

Næstved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 9 28 1 1

Ringsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 29 42 42

Roskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 43 51

Slagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 25 49

Kilder: 1817-19, Strømstad, Danske håndværkere: vandringer i 19. århundrede (Københavns Uni-

versitet, speciale, 1954), Tabel 4. 1841-56, Nørregaard, s. 31. 1866-86, Nørregaard, s. 309. Bereg-ningsgrundlaget er ikke helt det samme for alle årene. I 1817-19 er Slesvig inkluderet, og Strøm-

stad (s.27) mener iøvrigt, at viseringsprotokolleme før l828 sandsynligvis overvurderer andelen afudenlandske svende. Tallene for årene 1841-56 ekskluderer slesvigere og indbefatter kun tyskere,holstener, nordmænd og svenskere. Tallene for 1866-86 omfatter alle udlændinge med undtagelseaf slesvigere.

Langt den overvejende del - 4/5 eller mere - af de udenlandske svende i Dan-mark var tyskere i hele perioden. Det er værd at bemærke, at krigen i 1848 kunhavde midlertidig virkning, inklusive deportation af 1000 tyske svende fra Kø-benhavn. Krigen i 1864 synes at have haft større virkning, eller måske er det op-høret af understøttelse fra lavenes rejsekasse, vi her ser afspejlet. Folketællingerviser ligeledes, at en betydelig del af håndværkere i danske byer var født i udlan-det. Af folketællingen i 1880 fremgår det, at 12% af Københavns håndværkere

8

var født i udlandet, og i mange fag var det en fjerdedel af svendene eller mere. 1⁄5/›

af Københavns Skomagere og handskemagere og 2/5 af skræddeme var sven-

skere det år. Tyskere udgjorde V 10 af skrædderne og en betydelig del af bageme,

forgyldeme, korkskærerne, guldsmedene, og af de kirurgiske instrumentmagere

var tyskere.20Nørregaard beretter, at i 1897 udgjorde fremmede svende 15% af

bageme, 14% af cigarmageme, 32% af korkskærere, 11% af guldsmedene, 18%

af farverne, og 59% af skræddeme.21

Selv om tallene for fremmede svende i Danmark ikke er fyldestgørende(for

eks. giver de ingen oplysning om, hvor længe den udenlandske svend gennemsnit-

lig blev i Danmark, eller hvor ofte han rejste mellem byerne), er de dog bedre end

tallene for danske svende i udlandet. I virkeligheden findes der ingen nøjagtige

oplysninger. Nørregaard22og Bruun23 beklager dette, og Nørregaard nævner an-

detsteds, at der ansloges at være 200.000 svende daglig på vejene i Tyskland i

1877, og at Hamborg omkring 1880 modtOg ca. 35.000 farende svende' årligt.

Nørregaard, for hvem konkret information og nøjagtighed i mindste detalje el-

lers er kendetegnende, må nøjes med at spørge: »Hvor mange af dem mon var

danske?« og lade spørgsmålet falde.” Andre steder er spørgsmåletkun sparsomt

omtalt. Kan vi finde anvendelige metoder til at besvare dette?

Derudover: selv de bedste tal fra politiregistreringer og folketællinger ville kun

give meget sparsomme oplysninger. Hvordan kan vi tolke den farende svends liv i

'

kulturel og faglig sammenhæng?Og hvilken virkning havde rejser på udviklingenaf internationalisme på det individuelle plan? For at besvare disse spørgsmål er

det nødvendigt at analysere materiale, der adskiller sig kvalitativt.'

3. Svendevandringer i arbejder- og håndværkererindringer

Snedker C.N. Hauge beskriver i sin selvbiografi, hvordan hans fagforening, ihu-

kommende den slunkne kasse, under en strejke i Varde i 1891 opfordrede alle

ugifte svende til »straks... forlade byen og helst forlade Danmark«. Hauge fulgte

opfordringen, hævede 10 kr. i rejseunderstøttelse og begav sig mod den tyske

grænse.”Erindringeme giver noget af den efterlyste kvalitative indsigt i den tids skik og

brug. Forfatterne til de trykte erindringer er næppe gennemsnitsarbejdere.Hauge blev for eksempel senere socialdemokratisk minister. Mere repræsentativ

er Nationalmuseets samling af arbejder- og håndværkererindringer, som blev

samlet tidligt i 1950eme. De viser at det var almindelig praksis at opfordre ugiftefagforeningsmedlemmer til at rejse fra byen under strejker; det reducerede den

financielle byrde for strejkekassen og var for arbejdsgiverne synligt bevis på, at de

strejkende ikke havde i sinde at gå i arbejde med det samme.

Nationalmuseets samling er en uvurderlig informationskilde om mange aspek-ter af håndværkerens og arbejderens liv i den sidste fjerdedel af det 19. og de før-

ste 14 år af det 20. århundrede. Samlingen omfatter omkring 4000 beretningersamlet fra svende, mestre, ufaglærte arbejdere, nogle få bønder, og deres koner.

Ca. 2300 af disse beretninger er blevet registreret og resumeret på en måde, der

gør deres indhold let tilgængeligt.Af disse er ca. 500 beskrivelser aflivet på landet

og i byerne, af arbejdsredskaber og -teknik, medens 1807 er selvbiografier. I sidst-

nævnte gruppe er 1190 (1172 mænd, 18 kvinder) skrevet af faglærte arbejdere og470 (343 mænd, 127 kvinder) af ufaglærte arbejdere; de resterende er hovedsage-

9

ligt skrevet af bønder (40), funktionærer (56) og kvinder uden erhverv (43). Denældste af forfatterne er fra midten af l850erne, mens størstedelen er født i perio-den mellem 1870 og 1890. De individuelle erindringer varierer hvad angår længdeog grundighed, idet de spænder fra én til mere end 1200 sider; de fleste er på 15-30sider. Et par stykker er maskinskrevne, og resten varierer fra den smukkeste tilden mest ulæseligehåndskrift. Næsten alle erindringeme er skrevet som svar påen række spørgsmål til de mennesker der indvilligede i at deltage i Nationalmuse-ets indsamling.26Hvad man end måtte mene om værdien af denne række spørgs-mål i andre sammenhænge, er de storartet hvad angår svendevandringer. Dissebehandles i et spørgsmål for sig, nr. 6 på spørgeskemaet: »Vandreån Om vandrin-

gens formål, om den fulgte rute, om herberger og understøttelse, om skikke ogsædvaner blandt svende på valsen«.

Bedømmelse af materialet

Udover problemet som nøjagtighed, erindringsforskydninger og retrospektivegenfortolkninger, der findes i alle erindringer, er der to andre alvorlige spørgs-mål, der bør rejses i dette tilfælde: (1) hvor systematisk svarer man på spørgsmå-let om svendevandringer? og (2) hvor repræsentative er besvarelserne?

Det første spørgsmål er forholdsvis let at besvare. Den prioritering og place-ring, spørgsmålet om vandreår var tildelt, resulterede i svar fra så at sige alle derhavde været på valsen. Der er en klar psykologisk forklaring herpå.Vandreårenevar interessante og værd at berette om. Næsten alle rejsebeskrivelseme går noget i

detaljer med det oplevne. Selv om samlingens erindringer er af forskellig længde,er de næsten alle detaljeret nok til at give et klart indtryk af årene mellem læreti-

den og giftermål, de år hvor den største rejseaktivitet fandt sted. Hvor der ikkenævnes noget om rejser, er det så godt som altid, fordi der ikke indgik nogle van-

dreår i oplevelserne.Det er straks mere vanskeligt at uddrage en konklusion, om hvorvidt svarene

er repræsentative. Da hovedvægten var lagt på indsamling af erindringer fra de

faglærte fagforbunds pensionister, er faglærte langt stærkere repræsenteretblandt erindringsskriveme end i befolkningen som helhed. Men da vor interessesamler sig om denne gruppe, kan det næppe skade. Det er i virkeligheden mere

relevant at spørge, hvor repræsentative de faglærte arbejdere som skrev erindrin-

ger, var for deres generation af faglærte. Dette spørgsmål lader sig ikke let be-

svare, da det ikke er muligt at udskille denne aldersgruppe faglærte fra andre i

folketællingsstatistikken.Men vi kan sammenligne samlingens udsnit af hånd-

værkere med hele håndværkerbefolkningenhvad angår nogle objektive kriterier.Hvis vi sammenligner udsnittets fødested med alle håndværkeres i folketællingenaf 188027 (som kommer vores gruppes gennemsnitsfødselsår nærmest), viser ud-

snittet sig at have en lille overvægt af byboere (50% vs. 45% i folketællingen),hovedsageligt fra provinsbyer (30% vs. 23%). På lignende vis fremgår det ved en

sammeligning af de 2 grupper hvad angår fag, at vore erindringsskrivere er for-holdsvis typiske, i det mindste når man tager i betragtning, at unge lærlinge ikke

går ind i hensygnende hårdværk som Vævning(som stadig var det 5. største fag iDanmark i 1880), men derimod i fag i hurtig udvikling, som for eks. maskinar-

bejde. En betydelig del af udsnittet - 21% - blev mestre eller værkførere på et

eller andet tidspunkt i deres karriere, men man må igen formode, at det forholds-

mæssigt stemmer overens med deres samtidige. Som man kunne vente finder

10

man i udsnittet det forholdsvis største antal mestre blandt malere (39%),barbe-

rere (38%), bagere (34%), bødkere (33%) og Skomagere (31%). Med hensyn til'

folketællingen1880 må disse tal siges at være rimelige; der var dengang 1680 ho-

vedpersoner (mestre eller enker efter mestre) og 1781 medhjælpere (formentlignæsten alle svende) blandt malere og 1788 hovedpersoner og 2338 medhjælpereblandt bageme.28

Imidlertid besvarer alt dette ikke hovedspørgsmålet,nemlig hvor repræsenta-

tivt udsnittet er med hensyn til vandreår. Den fuldstændige mangel på oplysnin-

ger om danske svende på valsen i udlandet - en mangel der ledte mig til arbejde-

rerindringer -

gør det umuligt at afgøre om udsnittet er repræsentativt.Der er

ihvertfald to grunde til at formode, at vandrende svende er overrepræsenteret.

For det første er de måske mere tilbøjelige til at skrive deres erindringer, fordi de

regner med, at en sådan oplevelse er særligværdifuld at beskrive, og for det andet

er der måske en vis psykologisk forbindelse mellem viljen til helt bogstaveligt at

vandre ud i det ukendte og, i overført betydning, at kaste sig ud i skriveriet, som

for mange var et ukendt land. På den anden side er der også mindst én god grundtil at argumentere for, at erindringerne underrepræsenterer de vandrende svende.

Et ikke ringe antal svende på valsen kom ikke tilbage og var derfor ikke i stand til

at skrive erindringer herhjemme, mens de af deres udlandske kolleger, der bo-

satte sig i Danmark, blev underrepræsenteret på grund af, de ikke beherskede

skriftsproget.Det er dog ikke nødvendigt at have løst spørgsmåletom repræsentativitetfor

at foretage sammenligninger inden for materialet selv. Sådanne sammenlignin-ger skulle være betydningsfulde hvad enten gruppen af svende med erfaringer fra

vandreår er 20%, 40% eller 60%, såfremt der ikke er nogen grund til at tro, at der i

materialet forekommer systematisk over/ underrepræsentation af vandrende

svende hvad angår håndværk, alder eller andre karakteristika. Der synes ikke at

være nogen særlig grund til at formode dette. De følgende forskelle blandt erind-

ringsskriverne med hensyn til fag, fødselsår og -sted og faders stilling kan således

forventes forholdsvis repræsentative for alle svende.

Yderligere to mindre forbehold, hvad angår tolkningen af de følgende tal,

burde nævnes. For det første er tallene baseret på resuméer, som gør det ud for en

slags indholdsfortegnelse for de enkelte erindringer, og som er af skiftende kvali-

tet. Resuméeme af emner som vandreårer forholdsvis gode, sandsynligvis fordi

dette var et særskilt spørgsmål på spørgeskemaet. Ved en stikprøvekontrolaf ind-

holdsfortegnelseme fra 152 metalarbejderes erindringer, var der kun udeladt 2

beretninger om vandreår. Denne fejlmargin kan man leve med. For det andet var

der nogle skribenter, især ophavsmændene til de meget korte erindringer, som

kom let hen over denne periode i deres liv med udtalelser såsom »og så tog jeg påvalsen. Da jeg kom tilbage til København...« Indholdsfortegnelserne øger pr_oble-

met ved blot at identificere nogle, som faktisk nævner hvor de rejste hen, som

havende været »på valsen«. Alle disse er opført i kategorien »på valsen i Dan-

mark« i formodning om at svende, der rejste til udlandet, ville finde dette værd at

nævne i lighed 'med indholdsfortegnelsemes ophavsmænd.Disse to faktorer be-

virker, at tallene ganske let underrepræsenterer de grupper, der rejste, især til ud-

landet.

Hvem tog på valsen?'

I 1875, da de ældste af vore erindringsskribenter begyndte at arbejde som svende,

ll

i'

r,

.

v

ty,

mv,...un«,WA

var den danske industrialisering godt undervejs. Lavenevar ophævet, og de for-skellige regler, der havde bpmuntret til at tage på valsen til udlandet, var forsvün-

det. Lavstraditioneme var ved at uddø. Lavenes institutionaliserede rejseunder-støttelse var ophørt, selv om geskænk stadigvæk hævdedes mange steder. Institu-

_tionaliserede rejseydelser dukkede først op igen i midten af 1880erne. Nu

udgjorde gifte svende hovedparten af svendene i en række håndværk i byerne. Devar ikke så uafhængige som deres forgængere,og de første fagforeninger søgte at

hjælpe dem med begrænset arbejdsløshedsunderstøttelse, mens de sendte de

ugifte på valsen. Endelig hentede den økonomiske ekspansion en helt ny gruppetil de faglærtes rækker fra ufaglærte- og bondefamilier uden lavstraditioner. Alledisse faktorer synes at modarbejde en fortsættelse af svendevandringerne.

Imidlertid er det mest slående, der fremgår af tallene, at traditionen med at

drage på valsen fortsat var almindelig blandt danske svende. Omtrent 2/5 af de

faglærte, som skrev erindringer, var taget på valsen uden for Danmark; andre 7%var rejst i deres fag i Danmark selv. Kontrasten mellem faglærte og ufaglærte var

slående: kun 3% af de ufaglærtemænd havde lignende erfaring fra udlandet, ogkun 1 ud af de 343 i udsnittet havde sådanne rejseindtryk fra Danmark. Det var

mere populært at drage til søs blandt ufaglærte (7%) end blandt faglærte (2%),men tallene her var meget mindre.

Afhandlinger om svendevandringer vil vide, at traditionen for international

bevægelighed var hendøende i de sidste årtier før den 1. Verdenskrig. Erindrin-

gerne giver os en chance til at undersøge denne hypotese om en nedgangsperiodemellem 1880, da de ældste i udsnittet blev udlært, og 1914, da krigen lukkede

grænserne. Denne periode er tilstrækkelig lang til at påvise en nedgang, hvis en

sådan virkelig fandt sted.

Udsnittet beviser ikke på nogen måde hypotesen om, at antallet af svende påvalsen til udlandet gik ned. (Tabel 2) Svende født mellem 1855 og 1880, som fik

deres svendebreve mellem 1875 og 1900, viste omtrent samme tilbøjelighedtil at

vandre til udlandet som deres yngre kolleger født efter 1880, og som blev svende

mellem 1900 og 1914. Udsnittets størrelse er i begge tilfælde betydelig, og med

Tabel 2. Sygnede svendevandringer hen? Procentdel danske svende, som tog på valsen ifølge fødselsår*.

Drog på valsen Drog på« Rejsteuden for Dan- valsen i ikke

mark Danmark

37%

Total Antal

Født før 1880 . . . . . . . . . .

Født i 1880

eller senere . . . . . . . . . . . . 38% 7 56

50%,

101% 595

Ikke oplyst . . . . . . . . . . . .

Alle svende . . . . . . . . . . . .

Kilde: Nationalmuseets Industri-, Håndværker- og Arbejderundersøgelser (IHA)."' I denne samt i følgende tabeller rundes procentdelene af og lader sig derfor muligvis ikke tælle

sammen til 100%. Denne og følgende tabeller inkluderer kun mandlige faglærte arbejdere; 18 fag-lærte kvinder er ikke medtaget.

12

mindre der er grund til at antage, at yngre svende er mere tilbøjeligetil at skrive

om deres erfaringer fra udlandet end deres ældre kollegaer - hvad jeg tvivler på -

så tyder tallene på, at der ikke var nogen signifikant nedgang i antallet af nye

svende på valsen mellem 1880 og optakten til den 1. Verdenskrig.

På den anden side er det klart, at industrialiseringens udvikling havde indfly-

delse på svendevandringeme, når vi adskiller de industrialiserede fag fra fag, som

bibeholdt den traditionelle håndværksproduktionsform.Tabel 3 sammenligner

vandreårene i udlandet for samtidige faglærte arbejdere i to større industrialise-

rede fag -- metalarbejdere og Skomagere - med byggefagene, som bibeholdt de-

res traditionelle karakter indtil udviklingen af præfabrikationmere end et halvt

århundrede senere. I de industrialiserede fag er der en klar, brat nedgang i det

antal, som tog på valsen til udlandet, og i de traditionelle fag hersker der en lige så

klar opgang, hvilket synes at hænge sammen med den lettere tilgang til rejseun-derstøttelse. Øgede rejseydelser var imidlertid ikke nok til at opveje nedgangen i

metalarbejdemes internationale mobilitet. Generelt set er udsnittets størrelse for

lille til at sige noget individuelt om de mindre håndværksfag, som var upåvirkedeaf industrialiserings gennembrud, men som gruppe havde deres svende mindst

lige så stor tilbøjelighed til at vandre til udlandet som svendene i byggefagenehavde.29 Erindringerne peger kort sagt på, at den nedgang i international mobil-

itet, som industrialiseringen forårsagede blandt svendene i nogle fag, blev opvejetaf udviklingen af fagforeningernes rejseunderstøttelsei håndværk, der ikke var

berørt af industrialiseringen.

Tabel 3. Industrialiseringens virkning: En sammenligning af forholdet mellem farende svende i

større industrifag og i de traditionelle fag.

Drog på valsen Drog påi

Rejseuden for Dan- valsen i ikke Total Antal

mark Danmark

Industrialiserende

fagMetalarbejdereFødt før 1880 . . . . . . . .

Født i 1880

eller senere

31% 9 60 100% 95

20% 9 71 100% 107

SkomagereFødt før 1880 . . . . . . . .

th i 1880

eller senere

28% 8 64 100% 25

. . . . . . . . ..

13

Traditionelle

fagByggefagene'Født før 1880 . . . . . . . .

Fødti 1880

eller senere

42% 6 52 100% 129

Kilde: IHA

*Inkluderer tømrere, murere og malere

13

,..,W...wmm›,o.ç-ums___I

_

_

».

“

Grunden' til den kompenserende vækst i vandringer i fag, som havde bibeholdtderes traditionelle håndværksmæssigekarakter, kan sandsynligvis findes i lavs-

I

traditionemes overlevelsesevne. Det synspunkt, at traditionen fortsatte med ateksistere til trods for den juridiske ophævelse af lavene, fører til hypotesen, at detat rejse til udlandet i faget var særlig almindeligt blandt (l) håndværkersønner og(2) dem, som stod i lære hvor der herskede lavstradition, dvs. København og destørre købstæder. Lavene havde kun haft en skrøbelig eksistens i småbyer oghavde aldrig haft megen indflydelse blandt håndværkere på landet. Selv om vimangler systematiske oplysninger om lærepladsen,er det nok ikke helt forkert at

gøre den identisk med fødested eller (hvor dette var et andet) opvækststed, som vihar oplysninger om.

En ikke usædvanligmotivering i erindringeme til at tage på valsen ligger i deindtryk, som beretningen om faderens egne vandreår, har gjort. Selv om der ikkefindes nogle systematiske oplysninger om faderens mobilitet, er der en klar for-bindelse mellem faderens stilling og sønnens tilbøjelighedtil at tage på valsen udenfor Danmark. (Tabel 4) Af håndværkersønneme arbejdede 42% i udlandet;blandt resten var det kun 32%. Bondesønneme, som ikke hjemmefra var berørtaf håndværkemormer, og som også viste den største tilbøjelighedtil at gå i lære

på landet eller i mindre købstæder, kunne fremvise de færreste ture til udlandet(30%).

Tabel 4. Lavskultur I: Forholdet mellem at drage på valsen og faders stilling (faglærte arbejdere).

Drog på valsen Drog på Rejseuden for Dan- valsen i ikke

mark Danmark

Total Antal

Faders stillingSelvstændige

(for størstedelen

bønder) . . . . . . . . . . . . . 30% 5 65

Funktionærer og

tjenestemænd . . . . . . . . 37% 7 56

Faglærte

arbejdere . . . . . . . . . . . .

Ufaglærte

arbejdere . . . . . . . . . . . . 33% 11 57

Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . .

100% 209

100% 62

42% 7 52 101% 510

101% 274

Kilde: IHA

14

Forholdet mellem valsen i udlandet og føde- eller opvækststed er undersøgt/'iTabel 5. Selv om fødested ikke er nogen ideel indikator for lærested, er det brug- .

ban. Man satte gerne sine sønner i lære så tæt ved hjemmet som muligt, eller i

nabobyen. Vor hypotese er, at svende fra byer, hvor lavstraditioneme jo var

stærke, viste større interesse for at gå på valsen end svende, der havde stået i lære i_

små byer eller på landet, hvor lavssystemet havde været svagt eller slet ikke eks-

isterede.

Tabel 5. Lavskultur ll: Forholdet mellem at drage på valsen og føde- og opvækststed

(faglærte arbejdere).

Drog på valsen Drog på Rejseuden for Dan- valsen i ikke

mark,

Danmark

Total Antal

Fødested/

opvækststedKøbenhavn' . . . . . . . . . 46% 2 52 100% 208

Større købstæder” . .. 43% 9 48 101% 155

Mindre købstæder . . .. 38% 10 52 100% 159

Landdistrikter . . . . . . . . 27% 7 65 99% 517

Udenfor Danmark*" . 56% 13

Uoplyst . . . . . . . . . . . . . 52%

Kilde: IHA

*Inkluderer København, Frederiksberg, Sundbyeme og Valby.** Større købstæder defineres som over 7.000 i befolkning i '1880: Odense, Ålborg,Århus,Ran-

ders, Horsens, Vejle, Fredericia, Viborg, Kolding, Helsingør og Svendborg.*" Inkluderer Slesvig.

'

Som Tabel 5 viser, er forholdet mellem tilbøjelighed til at rejse og fødested

endnu mere markant end forholdet mellem tilbøjelighedtil at rejse og faders stil-

ling. 46% af svende født/ opvokset i København tog på valsen til udlandet. I

større provinsbyer var tallet 43%, i mindre provinsbyer 38%, og kun 27% på lan-

det. Denne tendens gør endnu mere indtryk, når man tager i betragtning, at efter

svendestykket var det betydeligt lettere at få arbejde i København eller i større

provinsbyer, hvor produktionen steg ret hurtigt, end i små byer eller på landet,

hvor økonomisk nødvendighed snarere kunne ventes at tvinge den nye svend påvalsen. De provinsfødte var desuden mere tilbøjelige til at indskrænke vandrin-

geme til at ligge inden for Danmarks grænser, men her drejer det sig kun om små

tal.

I hvilken grad afspejler dette en sammenhæng mellem fødested/opvækststed

og faders stilling? Den forudgående generations håndværkere koncentrerede sig

selvfølgelig i byerne. Er det udsagn, at sønner af håndværkere var mere tilbøjelige

til at rejse end andre, det samme som at sige at de, der blev født eller voksede opi

bysamfund, også var mere tilbøjeligetil at rejse?

15

Faders stilling:

a 5 s-

? åE 0 2 ë 2, å ;-2å E å 4« .3 :s

% 5 5 EMS EE å* å

t Fødested:'0 u' "7 u' g D 3 D <5

København . . . . . . . . . . . . . . 53% 43% 46%1 (108) (47) (208)Større

,

38% 33% 52% 23% 47% 43%

_

købstæder ............. . . (42) (27) (89) (31) (49) (155)Mindre 40% 25% 38%'

l'- købstæder . . . . . . . . . . . . . . . (93) (36)

_(159)

Landdi- 28% 32% 28% 28% 13% 27%strikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . (152) (28) (183) (124) (30) (517)Udlandet . . . . . . . . . . . . . . ._ . . (2) (2) (17) (15) (33) (69)

56%

(5)

37%

(62)'

(20) (21)

30%

(209)

42%

(510)

33% 41%

(274) (117)

37%

(1 172)

Kilde: IHA" Iberegnet 5 som rejste på statsstipendier.

Tabel 6 giver svaret på det spørgsmål. Der er faktisk en betydelig sammenhængmellem føde/opvækststed og faders stilling, især blandt de selvstændige, som ho-

vedsageligt var bønder. Dog har hver variabel en uafhængig effekt. Dette er tyde-ligt i byerne, når man sammenligner de to største kategorier, de faglærte og de

ufaglærtes sønner. Her findes den største tilbøjelighedtil at tage på valsen til ud-

landet blandt sønner af faglærte håndværkere i København og de større provins-byer, præcist hvor familietraditioner for dette kunne ventes. De ufaglærtes søn-ner hinker bagefter de faglærtes med 10% i København og 30% i større provins-byer. Faders stilling gør ikke nogen signifikant forskel i landdistrikter, men det

stemmer også overens med hypotesen, eftersom håndværkere på landet havde

stået uden for lavssystemet og derfor også uden for lavskulturen.Disse resultater kunne tyde på, at den svigtende interesse i de industrialiserede

fag for at tage på valsen ikke alene er en følge af industrialiseringen, men måske

snarere afspejler, at det er en anden gruppe, der rekrutteres som faglærte af indu-

strien, nemlig først og fremmest sønner aflandboere og ufaglærte fra landdistrik-

ter og mindre købstæder. Her er beviseme noget tvetydige. (Tabel 7) Udsnittets

Skomagere hverves helt klart fra en mere landlig og mindre uddannet baggrundend andre håndværkere, men udsnittet er meget lille. En sammenligning af metal-og byggefagene, hvor udsnittene er af mere acceptabel størrelse, viser klart, at

metalfagene i mindre grad rekrutterede blandt håndværkersønner (43%) end

byggefagene (56%). På den anden side rekrutterede metalfagene i større udstræk-

ning i de gamle lavscentre (32%) end byggefagene gjorde (27%), selv om detteførst og fremmest var en følge af, at det nye fag, som maskinarbejder repræsente-rede, udviklede sig mest i byerne. Muligvis pga. sin status som nyt fag uden lavs-

16

traditioner;varden.internationale mobilitetblandt maskinarbejdere(22%; antal

= 55) lavereiend blandt traditionelt uddannede metalarbejdere, til trods, for at

maskinarbejdere rekrutteredes fra en mere bymæssig og bedre uddannet gruppe*

end smede (26%; antal = 150).

Tabel 7. Rekrutteringsmønstre for svende i større industrialiserende og traditionelle fag.

Procentdel sønner Procentdel født/opvok-af håndværkere set i København og

større købstæder

% (antal) % (antal)

Industrialiserende

fagMetalfagene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43% (192) 32% (185)

Heraf:Smede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 41% (140) 29% (133)

Maskinarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . .. 48% (52) 40% (52)Skomagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36% (33) 9% (35)

Traditionelle fagByggefagene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 56% (264) 27% (272)

Alle svende i udsnittet . . . . . . . . . . . . . .. 48% (1055) 33% (1103)

Kilde: IHA

Hvilke konklusioner kan udledes af dette materiale?

En konklusion, som ikke kan udledes, er den, at 37% af danske håndværkere

født mellem 1855 og 1890 skulle være taget på valsen til udlandet. Vi ved simpelthen ikke, om ophavsmændene er repræsentative for alle danske håndværkere i

denne henseende, skønt de er forholdsmæssig typiske på en række områder, hvor

folketællingsdata danner sammenligningsgrundlag. Spørgsmålet om, hvor stor

en del af danske håndværkere der arbejdede i_udlandet, må stå hen.

Der er imidlertid grundlag for at drage en række andre konklusioner af erind-

ringeme. For det første havde håndværkere betydeligt mere udenlandsk erfaringend andre arbejderkategorier, især end ufaglærte, som blev rekrutteret til indu-

strien i stadig større tal i det 19. århundredes sidste 4 årtier. Forholdet i erindrin-

gerne angående erfaring i udlandet mellem svende og ufaglærte er omkring 12 til

1. Det var håndværkeren - »arbejderaristokraten« - med sin lavstradition og fag-lige egotisme, som skabte det subjektive grundlag for .internationalisme i arbej-

'

derbevægelsen(som det fremgår neden for) og den objektive nødvendighedaf

internationalt fagforeningssamarbejde, ikke fabrikkernes industriproletarer.For det andet er der ikke noget bevis for hypotesen, at den internationale mobi-

litet var faldende i omtalte periode for alle håndværk som helbred. Hvis man ser

på de enkelte fag, er der en klar forskel mellem industrifagene og de fag, der bibe-

holder deres traditionelle håndværksform. Der er i perioden en klar nedgang i

tilbøjelighedentil at gå på valsen til udlandet blandt de førstnævnte, men det op-

vejes af at man finder en stigende tilbøjelighed til at drage på vandring i fag, som

bibeholder deres håndværkspræg. Dette hænger tilsyneladende sammen med den

øgede adgang til rejseunderstøttelse.

17

M. nu« ,7: g.,,

v

jew., stævn, -_M ,, ,;7

For det tredje hænger tendensen til at drage på valsen til udlandet i sit fag klart

sammen'med opvækst i et håndværkermiljø og med læretid i større byer, hvor

lavstraditioner var etableret. Det vi ser er tydeligt en formidling af lavskulturensr rejsenormer, som lagde vægt på rejselivets positive betydning for den faglige

kunne, og som i sang og beretning forherligede den glæde,som den enkelte svendhavde deraf. En kultur dør ikke ud, fordi lovene ændres.

4. Virkningen af svendevandringerneI erindringer fra det 19. århundredes danske svende finder man, imodsætning til i

vore dages turistberetninger, kun sjældent nedvurderende generaliseringer om

udlændinges vaner og skikke. Hvis udlændingene forekom de farende svende

mærkelige og eksotiske, skrev de ikke noget om det i deres erindringer. Grunden

hertil skal formodentlig søges i vandringens længde, som for udsnittets vedkom-

mende spænder gennemsnitligt over 3 1/2 år for de skribenter, som havde været

på valsen. Her er altså ikke tale om 2 ugers Spiesrejse. Svenden lærte et fremmed-

sprog, tysk og til tider også fransk eller engelsk, og arbejdede især i tysktalendeområder, men ofte kunne han også finde arbejde hos tysktalende mestre i andre

store byer fra London i nordvest, St. Petersburg i nordøst, Paris mod vest, OgNapoli mod syd, til Athen og Bukarest i sydøst. Længere borte over disse sædvan-

'

lige grænser lå et par andre centre, hvor svenden kunne finde arbejde, især Alex-

andria og Konstantinopel; Det hellige Land, det østligste rejsemål, var kun en

turistattraktion (se Figur 1). Den danske svend mødtes regelmæssigtmed andre

skandinaver - skandinaviske foreninger blomstrede op i de større byer -'men påarbejdet var han afhængig af udenlandske kollegaer, han var afhængig af uden-

landske fagforeninger for rejseunderstøttelse og af fremmedes gæstfrihed. Han

befandt sig undertiden i konflikt med fremmede mestre, med fremmed politi og

militær, når de spredte en demonstration, han havde deltaget i. Han deltog i dem,skønt han var udlænding, fordi hans fundamentale opfattelse var, at det drejedesig om en fælles sag, og fordi han ikke følte sig virkelig fremmed i det fælles kul-

turområde, der var skabt af århundredes lavsvandringer (med mindre det gjaldtSyditalien og Det nære Østen måske).

Af erindringerne kan man stykke nogle af de motiver og holdninger sammen,

som danske svende tog med på valsen, og få en fornemmelse af det indtryk, som

oplevelsen i det fremmede gjorde på dem. Den officielle motivering er velkendt.

Som det udtrykkes i Fr. Nielsens Vejledning for unge Håndværkere, tidens stan-

dardværk om emnet: »Vandreårene bør være en Studietid, hvor den unge Hånd-

værker søger at se sig om i Verden og lære så meget indenfor sit Fag, at han kan

vende hjem, udviklet og dygtiggjort til sit arbejde.«Men, beklager Nielsen: »De

Fleste, der snører Randslen og drager afsted til det Fremmede, rejser vel nær-

mest,fordi de føler Lyst til at se sig om, og til Oplevelser i nye Forhold og blandt

andre Mennesker, men dette må kun være en Biting for Håndværkeren; Hovedsa-

gen er at uddanne sig så godt, som det er muligt.«3°

Begge motiveringer afspejles i

erindringerne: Man rejser for at dygtiggøre sig i faget og for oplevelsens og spæn-

dingens skyld. Men der var andre ting, der også talte. Som tallene i sidste afsnit

viser, var det en familietradition for mange: »Det havde altid været min mening,at når jeg blev svend ville jeg ud at vandre, således som min far og min farbror

havde gjort det, da de var unge.«31Oftere lå der økonomiske overvejelser bag.

18

SToKBKnk men

Fig 1. ,

Hvor tog de hen?

n, JYERILE

24

KUSLAND“ 3

' TYSKLANDFRANKRIG L 373

CZEKOSLOVAKI : T

Pilene markerer, at størstedelen af svendene tog til Tyskland og Schweiz og derfra fordelte sig vi-

dere. Ta_llene angiver, hvor mange svende i IHA's materiale, der tog på valsen til de enkelte lande.

(Kilde: IHA)

19

Lønningeme var højere i Tyskland, hvor der yderligere var arbejde at få, når der

intet var at finde i Danmark. »Det var dårlige Tider med megen Arbejdsløshed,da jeg blev Svend, og jeg blev arbejdsløs med det samme,« beretter murer Carl

Jensen. »Der var lovet mig Arbejde i Firmaet, når jeg blev Svend, så det var jo en

stor Skuffelse for mig. Jeg ville nødig være mine forældre til Byrde. Arbejdsløs-hedskasse var de jo ikke noget, der hed dengang... Jeg tænkte på at rejse til Tysk-land til foråret, såfremt Forholdene herhjemme ikke var bedre til den tid.« Det

endte med, at han rejste til Hamborg, hvor han beretter at der var 600 danske

murersvende (1905) og videre til Berlin, Dresden, Wien og Budapest. Da han blev

lockoutet i Danmark under en konflikt i byggefagene i 191 l, tog han tilbage tilDresden.32 Murer Peter Henriksen skriver om forholdene som svend i Nyborgi1887, før faget var organiseret dér, at »hvis en Ung Svend var for længe hjemme,blev han ikke regnet for noget, og han fik så mindre løn.« Videre beretter han at i

1889, da der ikke var arbejde af få i faget i Danmark, var der 400 danske murer-

svende i Kiel og 2000 i Hamborg.33 Tallene lyder ret høje, men årsag-virkningsforholdet er utvivlsomt korrekt. Efter sit giftermål i 1897 fik han ar-

bejde i Oslo under lockouten i 1899 - uden tvivl rekordår for danske svende påvalsen i udlandet. Arbejdsløshed tvang ham tilbage til Hamborgi 1905, hvor han

og Jensen mødtes.

Uanset deres motivering for at tage på valsen til udlandet synes de danske erin-

dringsskribenter at have befundet sig i gode omgivelser. Peter Henriksens kom-

mentar om at »Tyskerne var gode kammerater at arbejde sammen med,«34gen-

tages i snesevis af erindringer. »Jeg var ene dansker på dette værksted,« skriver

smed S.P. Sørensen, »men befandt mig godt mellem kammeraterne.« 35»Jeg kan

kun sige,« skriver murer Søren Sørensen,»at i arbejderkredse blev man behand-

let som deres egne, og dersom vi selv ville, så mærkede man ikke, at vi var frem-

mede. Vi traf unge mennesker, som vi blev venner med gennem livet.«36

De meldte sig i fagforening i Tyskland. For danskere udlært i mindre byer i'1880erne var det ofte den første berøring med fagbevægelsen. (Et hovedtema i

denne gruppe er deres efterfølgendedeltagelse i grundlæggelsen af lokale fagfore-ninger andre steder. Under en strejke i Hamborg i 1890 tog Henriksen for eks. til

Fredericia, hvor han medvirkede til oprettelsen af en fagforening, og i NykøbingS. i 1894 gentog han bedriften.) For de svende, som allerede var medlemmer af

fagforeningeri Danmark, skete overførelsen af medlemsskab automatisk, og de-

res deltagelse i udenlandske arbejdskonflikter var en selvfølge.Murer Chr. Høj-bjerg, lockoutet i Hamborg, efterfulgte fagforeningens opfordring »at alle ugifteSvende skulde forlade Hamborg, for at de gifte kunne få Arbejde der hvor For-

dringerne allerede var bevilgede«og blev næste morgen modtaget på Berlins ba-

negård af sine tyske kollegaer der.37 Udover at deltage i gængse fagbevægelsesak-tiviteter, som for eks. at hjælpemed at indsamle penge i Zürich til fordel for delockoutede i Danmark i 1899, tilbragte litograf Knud Petersen38 tre måneder i et

tysk fængsel i 1901 for majestætsfomærmelse for ved sin løsladelse at blive mod-

taget af fagforeningsformanden. Den svenskfødte smed A.M. Lundström beret-ter om arbejdet på et Kieler skibsværft, hvor han søgte en stilling på tegnestuen.Han blev kaldt ind på direktørens kontor og tilbudt en stilling, »men jeg skulde

, fortælle dem om hvad der blev forhandlet om [i fagforeningenl... Jeg kikkede på'ham og han på mig, det var altså Storkapitalen og Arbeiter over for hinanden.

20

Jeg sagde til ham, 'sig mig, Direktør Schwartskopf, De er jo gammel Skibsofñ-cer.” 'Ja, Gott sei dank,”sagde han. 'Hvad regner De en Spion for? Han spyttede.Jeg sagde, 'Og det vil De have, at jeg som ærligSmed og Dansker skulde bære migså foragtelig ad' over for mine Kollegiet? Nu De kan Fanden ta' mig tro

nej.'«3”Direktøren tilkendegav sin respekt for Lundströms indstilling, men Lund-

ströms løn blev sat ned, og han blev sat på den sorte liste. Flere andre skriver om

1 at blive sendt ud i kulden pga. fagforeningsaktiviteter i Tyskland.Efter erindringerne at dømme var sådanne solidatitetshandlinger almindelige,

spontane og slet ikke genstand for reflektion. De førte ikke til spekulationer om

arbejderinternationalisme eller om samarbejde over grænserne. En af undtagel-serne er maler Ths. Christensen, som omkring år 1906 ankom i den lille svejtsiskeby, Davos,

højt oppe i Bjergene hvor Lønnen var meget god og hvor vi samledes ca.'

tyve dansker og enkelte Svende fra Sverrig i »Hulen« når vi om aftenen før

Sengetid skulde høre nyt og lige smage på Øllet... På et Fællessamlingssted

Rosenhügel havde vi herlige Sammenkomster med mange Landes Arbej-dere og på Fællesmøder gik Bølgerne højt i Diskussionerne om de store

Samfundsproblemer. Her var Italienske og Østrigske Anarkister, Franske

Syndikalister, Tyske Socialister. Her var Ungarer, Polakker, Katolikker,J øder, Protestanter og deres Indlæg var for manges Vedkommende prægetaf stor Viden. Mange var udvist af deres eget Land for politisk Virksomhed-

Jeg rejste hjem fra Schweitz påvirket af de radikale Arbejdere og Intellek-

tuelle som jeg der lærte at kende.40

Politiske overvejelser af denne art er sjældne. Erindringsforfatteme skriver

simpelt hen ikke om den virkning, som deres erfaringer fra udlandet havde påderes politiske indstilling og på deres mening om den internationale arbejderbe-vægelse.

Tredive år er ikke gået sporløst hen over pensionister fra 1950. Man kan ikke få

uddybet deres skriftlig besvarelser ved interviews idag. Men maskinarbejder Gu-stav Siecke, som tilbragte 6 år i Berlin mellem 1908 og 1914, og som senere var

tillidsmand ved B & W Motor, delte skribentemes meninger (»Jeg har ikke truf-fet bedre danske kammerater end de tyske kammerater«) og havde de samme er-

faringer, inklusive konfrontation med politisabler i demonstrationer. Spurgt di-. rekte i et interview om vandreárenes indvirkning på hans opfattelse af arbejde,

intemationalisme og kapitalisme, benægtedeSiecke, at oplevelserne'i Tysklandhavde haft nogen som helst betydning for hans anskuelser, og han hævdede, at

hans meninger ville have været de samme, om han aldrig havde været uden for

_

landets grænser. Til trods for disse utvetydige meninger, var han hurtig til at sætte

sine udtalelser i internationalt perspektiv, formodentlig langt hurtigere end gen-nemsnits maskinarbejderen i dag. For Siecke var arbejde og kapital helt naturligtintemationale.”

Sieckes udtalelser ville utvivlsomt være typiske for erindringsskriveme, hvis de

kunne spørges. Man formede ikke anskuelser om den internationale fagbevæ-gelse; man var simpelt hen en del af den. På samme måde var tidens danske fag-

21

foreninger som en selvfølgeintemationalistiske. Vidtrækkende rejseunderstøttel-sessystemer blev udbygget ved gensidige aftaler med udenlandske fagforeningerom dækning af hele det naturlige vandringsområde. Danske fagforeninger slut-tede sig hurtigt til De internationale Fagsekretariater, efterhånden som de blev

oprettet efter 1890, og skandinaviske fagforeninger blev etableret blandt bød-kere, korkskærere, hattemagere, Stenhuggere, og sadelmagere og tapetserere -

alle små håndværksgrenehvor der var en hel del international mobilitet. Social-

Demokraten, den danske avis med størst oplag i de tre sidste årtier før 1. Verden-

krig, brugte stor spalteplads på at dække udenlandsk arbejderbevægelseogarbejdskonflikter.42 Danske arbejdere gav betydelige midler til støtte for uden-landske strejker; støtten til de svenske arbejdere under storstrejken i 1909 var et

virkeligt økonomisk offer. Og solidariteten var også til gavn for danske arbej-dere, især under den store lockout i 1899.

Kanoneme i august 1914 varslede også,afslutningen på den form for håndvær-

kervandring, der havde været en integreret del af det økonomiske system i Eu-

ropa siden Middelalderen. Tidligere krige havde forårsaget midlertidige forsty-relser, men det gamle mønster var blevet genoprettet i tiden derefter. Dette var

ikke tilfældet efter 1. Verdenskrig. Krigens midlertidige stop for svendevandrin-

gerne, blev fulgt af en uendelig række restriktioner med hensyn til pas, visum ogarbejdstilladelse. Enkelte svende drog på valsen i mellemkrigsårene,og den ældre

generation i fagforeningerne opfordrede til en genoptagelse af vandringerne,men på dette, som på så mange andre områder, udgjorde 1. Verdenskrig et histo-risk skel. Svendevandringeme - den individuelle vandring af frie håndværkere -

var et afsluttet kapitel. Nu var det de ufaglærte, som krydsede de nationale græn-

ser, importeret efter initiativ af fabriksejere og gårdmænd, som selv tog sig af det

medfølgende papirarbejde. Fagforeningeme søgte at begrænse den deraf føl-

gende udnyttelse af disse uorganiserede gennem national lovgivning, mere end

ved international fagforeningssamarbejde.Det er vanskeligt at komme uden om den ironiske konklusion, at den proleta-

riske internationalisme havde sin basis blandt de mindst proletariske, og at dens

eksistens ikke skyldtes udviklingen af industriel kapitalisme men derimod mid-

delalderlige traditioners overlevelsesevne i industrialiseringens barndom. Det ob-

jektive og subjektive grundlag for arbejderintemationalisme var stærkest i de

håndværk, der var mindst påvirket af den kapitalistiske udvikling, mens grundla-get for internationalisme smuldrede i de brancher, hvor tilgangen af ny ufaglærtarbejdskraft hurtigt gav de ufaglærte overvægt i forhold til de faglærte.Dette ty-der på, at arbejderintemationalisme blev undergravet af den kapitalistiske pro-duktions udviklingen i denne periode. En sådan for internationalismen politisknedslående konklusion er dog samtidig med til at forklare det ellers overraskende- og katastrofale - totale sammenbrud af arbejderintemationalismen i august1914 og de efterfølgendemislykkede. genoprettelsesforsøgi mellemkrigsårene.

Oversat af Marianne Logue

Noter

1. Manuskript, Nationalmuseets 1ndustri-, Håndværker-, og Arbejderundersøgelser(IHA), nr.

484, s. 15.

2. John Logue, Toward a Theory af Trade Union Internationalism, Research Section, Post-WarHistory, University of Gothenburg, publication series, nr. 7 (1980).

22

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Henry Bruun.,Den faglige Arbejderbevægelseni Danrnarktil 1 v. 1.. (København:G

dalske Boghandel/Nordisk Forlag, 1938), s. 136.

Omtalen af lavene i dette afsnit er baseret på P. Strømstad, »Håndværkervandringer'ilavsti-

den,« Den farende svend Et blad af dansk håndværks historie (Haderslev: Martin Winds forlag,

1955), s. 11-40, og C. Nyrop, Händværkrskik iDanmark (København: Det Nordiske Forlag,

1903), s. 242-259.

At blive mester krævede 3 års arbejde som farende svend hos Københavns sadel- og seletøjsma-

gere (1609), 1 år hos Husums bagere, Skomagere, smede og Skræddere (1634), 2 år hos Køben-

havns possementmagere (1634), 3 år hos Helsingør snedkere (1652), og et år hos Københavns

Stenhuggere (1661). (Strømstad, s. 24, og Nyrop, Træk af dansk Iavsordning (København: Niel-

sen og Lydiche, 1893), s. 25-26.) I en de] tilfælde krævedes flere års arbejde i udlandet for at

blive mester, bl.a. hos Københavns murere (2 år - 1742) og Helsingørs snedkere (2 år - 1674).

(Nyrop, 1903, s. 249 og 246.)

Bl.a. indskrænkede kongemagten optagelsesgebyrfor mestre ( 1537), afskaffede mesterstykket

(1558), tillod fri etablering af såkaldte fri mestre (dvs. uden for lavene) (1580eme) og dekrete-

rede 2 gange (1526 og 1613) ophævelse af lavene.

Nyrop (1903) omtaler sagen med snedkerne fra Helsingør (1648). (s. 246) En kongelig kommis-

sion blev udpeget til at udforske lavssystemet efter tømrernes strejke i 1794. Undersøgelsespro-

tokollerne for Odense, på den tid det næststørste lavscenter efter København, viser at 6 af de 10

største fag krævede at svende tog på valsen, hvis de frivilligt sagde op. (Finn Grandt-Nielsen

har været så venlig at lade mig få indblik i sine notater om kommissionsundersøgelseme i

Odense.)

Nyrop (1903), s. 251.

Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor dansk håndværk og industri 1857-1899 (Køben-

havn: Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag, 1943), s. 23-31.

Ibid., s. 304-05.

Ibid., s. 304.324.

ylrden-V.

Strømstad, op.cit. og P. Strømstad, Danske håndværkeres vandringer i 19. århundrede (Køben-

havns universitet, speciale, 1954).

Strømstad (1955), Tabel 1, Ringsted.

Nørregaard, s. 306.

Nørregaard, s. 311. Fagene er snedkere, Skomagere, smede, murere, Skræddere, malere, tøm-

rere og bogtrykkere (typografer).

V. Falbe Hansen og W. Scharling, Danmarks Statistik, bd. 2 (København: Forlagsbureauet,

1887), s. 485, og supplementsbind (København: Forlagsbureauet, 1891), s. 205. Jeg er gået ud

fra, at optællingens kategori »medhjælpere«alle var svende. Det kan muligvis være tvivlsomt,

selv om de ufaglærte almindeligvis optælles som daglejere og tyende. Hvis et signifikant antal

medhjælpere ikke er svende, ville antallet af vandrende svende være forholdsvis endnu større.

Nørregaard, s. 308.

Jvf. Strømstad (1955), s. 26. Strømstad giver også aldersdistributionen af de gennemrejsendeiRingsted i 1817-18. Halvdelen var over 25 år, næsten en trediedel over 30, og en syvendedelover 40. (Antal = 531, 1817; 801, 1818)

Som malersvend Hans Martin Johan Rasmussen skrev i sin erindring, »I 1907 blev De stats-

anerkendte Arbejdsløshedskasseroprettet og i 1908 blev M .F.D. [Malerforbundet i Danmark]

medlem. Nu var det så at sige omtrent slut med rejselivet, ihvertfald her i landet, thi hvorfor

spadsere landet rundt når man kunne blive i en by hvor der fandtes en afdeling af M.F.D. og

hæve, efter at karensdagene var taget, sin understøttelse hver uge.« (IHA nr. 1239, s. 52).

Falbe Hansen og Scharling, Danmarks Statistik, bd. 1, s. 488-89.

Nørregaard, s. 327.

J vf. Nørregaard, s. 29: »Hvor stort et Antal danske Svende der til en bestemt Tid opholdt sig på

Rejse _iUdlandet, har man ingen Midler til at afgøre.«

Bruun, s. 136.

Nørregaard, s. 329.

23

25.

26.

27.

28.

29.

30.i

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

41.

,

42.

CN. Hauge,Erindringer 1870-1924 (København:Fremad, 1937), s. 63.

For beskrivelser og diskussioner af samlingen, jvf. David Yde-Andersen, »Lidt om arbejder-undersøgelseme,«NationalmuseetsArbejdsmark 1959, s. 83-89, og »National Museum Studiesog Industrial, Skilled and Unskilled Workers,« Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet (Kø-benhavn: Nationalmuseet, 1966), s. 143-50, Flemming Mikkelsen, »Arbejdererindringer.Nogle kildekritiske og metodiske betragtninger,«Fortid og Nutid, v. 26, nr. 4, s. 535-557; ogCarl Erik Andresen, Jørgen Burchardt, og Flemming Mikkelsen, Arbejdererindringer: Metode,Kildekritik, Indsamling, Benyttelse (Århus:Erhvervsarkivet; 1979). Nogle få erindringer frasamlingen er blevet trykt, b1.a., Vandrebogfor tømrersvend Ove Ovesen, Nationalmuseets Indu-stri og arbejderundersøgelser,1953, og D. Yde-Andersen, red., Smeden: K ulturbilleder fra Ti-den omkring Århundredskiftet(København: Nationalmuseet, 1952).Folketællingstallene for industrielle hovedpersoner og medhjælpere, eksklusive syning ogvask, kan ikke helt sammelignes med vores definition på håndværkere, selv om de tilsynela-dende adskiller ufaglærte arbejdere. For eksempel omfattede de træskomagere, et erhverv ho-vedsagelig udøvet på landet og uden læretid, som ikke er indbefattet i vor udsnits definition påhåndværker. Forskellen i definitioner er delvis ansvarlig for sidstnævnte gruppes bymæssigeovervægt. 1880 tallene er fra V. Falbe Hansen og W. Scharling, Danmarks Statistik, bd. 2, s.

480 og 486.

Ibid., bd. 2. s. 535 og 484.

For eks. 11 af 12 litografer rejste til udlandet på valsen.

Fr. Nielsen, Vejledningfor unge Haandværkere som ville rejse til Udlandet for at søge faglig Ud-dannelse, 6. udg. (Kbenhavn: Foreningen for berejste Håndværkere, 1906), s. 1.

Smed Johannes Nielsen, IHA nr. 67, 5. 38439.

IHA nr. 1503, s. 13.

IHA nr. 598, s. 12.

Ibid.

IHA nr. 502, s. 10.

IHA nr. 1678, s. 22.'

IHA nr. 2397, s. 17.

Litograf Knud Petersen, IHA nr. 1926. ›

IHA nr. 494, s. 33-34.

IHA nr. 622, s. 14 og 20. Montør Bernhard Weber var i Davosi 1908, spiste i samme Rosenhü-

gel, og beretter også om den slags diskussioner med »meget divergerende opfattelse af socialis-men og dens mål« men drog helt andre_slutninger: »Da jeg deltog i 1.maj-t0get, lagde jegmærke til, at der fra pensionateme mellem Davos Platz og Davos Dorf kom nogle 'pæne' her-

rer, der sluttede sig til toget. Da jeg spurgte, hvad det var for nogle, fik jeg at vide, at det var

russere. Så begyndte der at danne sig en svag mistanke om at det vist alligevel ikke var denklassebevidste del af arbejderklassen, det drejede sig om.« (IHA nr. 2300, s. 84-85.)Interview med forfatteren og Søren Federspiel d. 26. juli 1979. Båndet på ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv.

J vf . Gerd Callesen and John Logue, Social-Demokraten and Internationalism: The CopenhagenSocial Democratic Newspaper's C overage af International Labor Affairs, 1871-1958, Research

Section, Post-War History, University of Gothenburg, publication series, nr. 8 (1979).

* Jeg takker for assistance og råd fra David Yde-Andersen, Nationalmuseet, for kommentarer fraGerd Callesen og Bernt Schiller vedrørende en tidligere udkast af denne artikel og for støtte fraStatens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, og Institut V ved Roskilde Universitetscenter.

24

Ernst Møller

Den danske stat, Grønlands Arbejdersammenslutningog De samvirkende Fagforbundl

I 1956 dannedes Grønlands Arbejdersammenslutning (G.A.S.), som den første

faglige arbejderorganisation i Grønland, som var forhandlingsberettiget med

den danske stat. På trods af, at der i Grønland i 1940'erne og i begyndelsen af

50*erne var opstået faglige organisationer kom initiativet til Grønlands Arbejder-sammenslutning ikke fra lønarbejdere i Grønland, men derimod fra den største

arbejdsgiver i landet, den danske stat. Staten havde i 1950 ønsket en liberaliseringpå en række punkter i kolonien, herunder også at ophæve statens monopol på det

erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssige område ved at åbne Grønland for privatkapital. I planlægningen af denne privatiseringsproces fandt statsmagten det

uheldigt at skulle fortsætte sin rolle som den instans, der dikterede såvel de løn-

som de arbejdsmæssige vilkår for lønmodtagerne og for at råde bod herpå,opfor-drede staten til dannelse af en fagforening, som gennem forhandlinger med staten

skulle være medbestemmende for de vilkår, der skulle gælde i landet for lønmod-'

tagere.Denne opfordring blev taget op af De samvirkende Fagforbund i Danmark

(DsF) og gennem et tæt samarbejde med den danske stat lykkedes det i 1956 at

danne en organisation ovenfra for de grønlandske lønmodtagere.Fremkomsten af en faglig organisation for de grønlandske lønmodtagere blev

på denne måde et led i den statslige planlægning i forsøget på at skabe forhold på

arbejdsmarkedet, der var stabile og kontrollable for staten og de private kapital-interesser, man forventede ville være villige til at investere i Grønland efter libera-

liseringen. Med denne tilgangsvinkel bliver organiseringen af arbejderne et

spørgsmål om at overføre en dansk institution - den faglige organisering - til grøn-

landske forhold på linie med andre institutioners overflytning. Her skal blot næv-

nes eksempler fra den ideologiske overbygning - missionen og kirken.

Fra subsistens- til vareøkonomi

Den danske stat havde siden 1776 opretholdt en afspærring af Grønland, således

at private nationale og udenlandske kapitalinteresser ikke kunne infiltrere i det

grønlandske samfunds økonomi.

Formålet med afspærringen var primært at undgå en forceret udbytning af

25

fangstdyrene, således at grønlænderne ikke kunne fastholdes i den samme er-

'

hvervsstruktur og staten derved risikere at miste sin indtægt fra kolonien.

Virkningeme af denne afspærring var, at den danske stat ved 'sit handelsmo-nopol med grønlænderne kunne fastsætte priserne på produkter og varer - herun-

der arbejdskraft. Derved kunne den af Danmark ønskede balance mellem ind-

tægter og udgifter i forbindelse med kolonien opretholdes. For Danmark kanden økonomiske side af kolonipolitikken siges at være lykkedes, hvilket ses af

statsregnskaberne, der for perioden 1850-1939 udviste et overskud.

Konsekvenserne af denne monopolitiske balanceøkonomi var en meget lav le-

lvestandardfor grønlænderne. Boligforholdene var elendige3 og grønlændemesindtægtsniveau var nede i nærheden af det absolutte eksistensminimumf Gen-

nemsnitsalderen for kvinder var 28,8 år og for mænd 23,6 år i perioden 1901-

1930.5 For hele den koloniale periode gælder det således, at kolonimagtens aktivi-

teter og det deraf følgende overskud på statsregnskaberne har været betalt af den

grønlandske befolkning med de ovenfor nævnte konsekvenser.6

Erhvervsstrukturen og ændringerheraf

Erhvervsgrundlaget var i de første mange år af kolonitiden baseret på fangst -

først og fremmest af sælen. Denne fangst gav mulighed for en selvforsyningsøko-nomi, der gjorde, at en udviklet vareøkonomi var overflødig -

og for kolonimag-ten ikke ønskelig, idet staten ønskede at fastholde grønlænderne i den gældende _

erhvervsstruktur.'

Somgfølgeaf en klimaændring skete der kort før år 1900 en stigningi havtempe-raturen. Sælen søgte nordpå og i stedet kom stimer af torsk sydfra langs den grøn-landske vestkyst. Det var dOgførst omkring 1925, at torsken virkelig fik betyd-ning og den egentlige overgang fra fangst til fiskeri tog fart.

For de grønlandske familier, der blev involveret i fiskeriet, betød ændringenandet end blot at fiske torsk i stedet for at fange sæl. Sælen havde en meget central

placering for familiers reproduktion, idet man fra dette dyr fik mad, tøj, husge-råd, brændsel, lys, elementer til boligen, kajakker m.v. Torsken derimod kunne

kun tjene til føden og det var begrænset, hvor meget en familie konsumerede.

Den overskydende ñskehandel blev derfor solgt til staten og for indtægten blev'

der i butikkerne indkøbt vesteuropæiske varer som substitut for produkterne fra

sælen.

Hvor radikal denne omstrukturering i erhvervene har været kan ses af kost-

sammensætningen. Hvor den grønlandske kost primært havde været præget af

kød fra sælen, blev den nu i stedse højere grad præget af mel og sukkervarer. Ser

vi på, hvor stor en procentdel af kalorieforbruget, der blev dækket af uden-

landske varer, så var tallet i årene 1910-15 på 22,2%; 1915-1920 23,9% for i perio-den 1930-35 at være steget til 50,1%.7 -

Arbejdsdelingen og -processen ændrede sig også i denne periode. Ved sæl-

fangst var det enkelte familiemedlem inddraget i forbindelse med fangsten og be-

handling af dyret, således at man kan tale om den enkelte familie som en produk-tionsenhed. Ved fiskeriets indførelse ændrede disse forhold sig. Behandlingen af

de til staten afsatte fisk var mere arbejdskrævende end sælen og staten antog der-

for arbejdskraft til denne behandling, som i modsætning til behandlingen af sæ-len foregik løsrevet fra familieenhederne.

Bosætningen ændredes også. Tendensen efter århundredskiftet og navnlig ef-

_26

'

ter 1920 var en koneentreringaf befolkningen på større bopladser,ligesom der'

foregik en sammenflytning'fra syd og nord til midten af Vestgrønland.Tenden-

sen var ledsaget af en nedgang i antallet af beboede steder.

Det grønlandskearbejdsmarkedArbejdsmarkedet - overordnet forstået som køb og salg af varen arbejdskraft -

var ikke institutionaliseret i Grønland på samme måde som i økonomisk og tek-

nisk mere udviklede lande. Forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdere om

løn og arbejdsvilkår fandt ikke sted. Arbejdsgiveren i Grønland var den danske

stat og opkomsten af en lønarbejdergruppe var i perioden frem til 1950 kun i sin

vorden og kun en lille del af lønarbejderne var organiseret i interesseorganisatio-ner. Institutioner som faglig voldgift, arbejdsret og forligsmandsinstitution eks-

isterede ikke.

Løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår blev suverænt fastsat af staten uden for-

handlinger eller omstødelsesmuligheder for de implicerede lønmodtagere.Generelt kan det siges om perioden, at der i Grønland ikke havde været ført en

selvstændig arbejdsmarkedspolitik, men at dette område var blevet indpasset og

underordnet kolonimagtens overordnede økonomiske målsætning.8

Lønmodtagergrupper under statsmonopoletDer fandtes fire hovedgrupper af grønlandske lønmodtagere. Disse fire grupper

udgjorde dog ikke nogen homogen gruppe; idet deres arbejds- og lønvilkår var

vidt forskellige. Grupperne var: 1) personer lønnet som tjenestemændeller efter

samme principper; 2) honoraraflønnede; 3) personer lønnet som grønlandske be-

stillingsmænd og endelig 4) personer lønnet som lejet arbejdskraft.Uenestemandsgruppen: denne gruppe lønmodtagere var beskæftigede i selve

statsapparatet - de administrative institutioner, sundhedsvæsenet, de tekniske or-

ganer og ved handelen. En mindre del gjorde tjeneste i den ideologiske del af

statsapparatet inden for kirke og skole. Gruppen havde lønmæssigt sit udgangs-punkt i løn- og prisniveauet i Danmark og de 50-75 (1951) grønlændere udgjordesammen med de danske tjenestemænd en egentlig økonomisk elite.

Honorarlønnede: disse personer var fastansatte og omfattede lærlinge, uuddan-

nede lærere, fødselshjælpere - ialt ca. 340 personer i 1951.

Bestillingsmænd: denne gruppe med tjenestemandsagtige ansættelsesvilkår -

bl.a. pension - var fastansatte faglærte inden for håndværk, skole, kirke, handel,

Søfart, syge- ,og sundhedsvæsenet m.v. Ca. 900 personer udgjorde denne gruppe.

Den lejede arbejdskraft: arbejdsgruppen bestod af ufaglærte og udførte arbej-der, der ikke krævede nogen eller kun kort tids oplæring.Den lejede arbejdskraftvar beskæftiget med lastning og losning af skibe, ved fiskeriet, hVOr den rensede,

saltede og pakkede fisk eller den arbejdede som håndlangere ved bygge- og an-

lægsarbejder og som havnearbejder. Til gruppen af lejede må endvidere henreg-nes de hos velstillede familier ansatte kivfakker, der udførte forskellige arbejderiforbindelse med husførelsen.

_

Den lejede arbejdskraft var delt i to grupper. Een var lønnet på ugebasis - ogsåbenævnt de fastlejede - og en anden var lønnet pr. time - de løstlejede. Lønmæs-

sigt var grupperne ens betalt målt pr. time; forskellen bestod i, at de ugelønnede

blev ansat for længere perioder ad gangen.'

27

il?,E:7

l

'

r

\

Gruppens størrelse er vanskelig at afgrænse pga. den karakter af lejlighedsar-bejde, som der ofte var tale om. Det var derfor nødvendigt for den lejede arbejds-kraft at have anden beskæftigelse ud over lønarbejdet i form af fangst, fiskeri oghusførelse, og det var denne beskæftigelse som ikke-lønarbejdere,der for nogleoptog den største del af tiden. Hvorledes størrelsesforholdet har været mellemselverhverv og lønarbejde er der ikke statistisk grundlag for at afgøre. Et finger-peg kan man dog få ved at se på en opgørelse fra 1951, hvoraf det fremgår at hele

gruppen af lejet arbejdskraft androg 4.030 mænd og kvinder. Fordelingen mel-lem ugelønnede og timelønnede var hhv. 3.225 og 805.9

Faglige foreninger før 1956

Et fælles træk for de eksisterende faglige foreningeri 1940'erne og begyndelsen af50'erne, var foreningernes ringe kontakt indbyrdes. Dette hang sammen med lan-dets store udstrækningog foreningernes dårligeøkonomi, hvorfor den eneste be-nyttede kontaktform var korrespondance. Medlemmerne af foreningerne havdesåledes aldrig afholdt møder med deltagere fra andre kolonier (byer) - ensige frahele landet. Koordineringen af foreningernes struktur, formål, kontingent m.v.

havde derfor ikke fundet sted.

Når man betragter de før 1956 eksisterende arbejderforeninger ses det - ikkeoverraskende - at de bedst uddannede - de faglærte - også var bedst organiseret.Bestillingsmændene:Den første afdeling af »Bestillingsmandsforeningen«blev

dannet i Godthåb i 1943. Straks efter dannelsen havde foreningen kontaktet be-

stillingsmænd i andre kolonier med opfordring om at organisere sig i stedlige fo-

reninger. Opfordringen blev fulgt og i 1952 var der foreninger for bestillings-mænd i alle kolonieri Grønland. Den siddende lokalbestyrelse i Godthåb havdeefterhånden fået status af en slags hovedbestyrelse.

Den fastlejede arbejdskraft: de ugelønnede lejede arbejdere stiftede i41952en

forening for fastlejede i Godthåb med det formål at varetage medlemmernes fag-lige interesser, hvilket først og fremmest ville sige de lønmæssige interesser. Også i

andre kolonier var der oprettet foreninger for fastlejede.1°Sømændene: »Den grønlandske Sømandsforening« blev dannet i december

1951. Der var tale' om en talmæssig ganske lille forening - 27 medlemmer -

og- Sømændene havde endnu vanskeligere ved at oprette kontakten medlemmerne

imellem end de andre arbejderforeninger pga. arbejdspladsernes spredthed ogdet lave antal beskæftigede ombord på hvert skib.11

.

Den løstlejedearbejdskraft: for den lejede timelønnede arbejdskraft findes in-

gen præcise oplysninger om organisering, men i De samvirkende Fagforbundsforslag om at medvirke til dannelse af fagforeninger nævnes det, at der flere ste-

der var visse sammenslutninger for kivfakker (medhjælpere i husholdningen).Oplysningerne er ikke entydige, idet nogle gik ud på, at nok havde kivfakkerne

foreninger, men disse havde ikke noget fagligt formål, men var snarere at be-tragte som sportsforeninger eller selskabsforeninger. Ingen af oplysningernesandsynliggjorde, at den lejede arbejdskrafts foreninger var struktureret og så ud-viklet som de andre løngruppers foreninger og ønsket fra den løstlejede arbejds-kraft om at få forhandlingsret med staten omkring f.eks. lønspørgsmål fremgikikke af oplysningerne.12

Sammenfattende kan man sige om de eksisterende faglige foreninger før 1956,

28

at de har været svagt organiseret, dog med nuancer hvor de bedst uddannede

også har været de bedst organiserede.

Grønlands Arbejdersammenslutnings stiftelse

I 1945 rejste et grønlandsk landsraadsmedlem i »De forenede grønlandske

Landsraad« spørgsmålet om organisering af de grønlandske arbejdere. Bag-

grunden for spørgsmålet var den lave løn til arbejderne og spørgeren mente, at

man kunne afhjælpe dette problem ved at sende grønlandskearbejdere til lande,

hvor arbejderbevægelsenvar velorganiseret for dér at lære om fagforeninger. Ef-

ter hjemkomsten skulle disse arbejdere være med til at danne arbejderforeningeri'

Grønland.

Forslaget blev modtaget med megen skepsis. Flere af de grønlandskemedlem-

mer fremførte, at det ikke kunne være landsraadenes opgave at være initiativta-

gere til organisering af arbejderne, men at udspillet måtte komme fra arbejderneselv.

Statens øverste repræsentant, landsfogeden, der var formand for Landsraa-

dene var enig i at Landsraadene ikke skulle fremkomme med et udspil til arbej-

derorganisering og desuden fremførte han, at arbejderne i Landsraadene allerede

havde et organ, som varetog deres interesser. Han gjorde derefter opmærksom

på, at man andre steder i verden ville være lykkelige, såfremt man havde arbejds-vilkår som i Grønland.Landsraadenes medlemmer enedes om en udtalelse, hvori

man fandt det glædeligt,hvis arbejderne tog initiativet til en organisering.I de følgende år blev spørgsmålet om organisering af arbejderne i Grønland

ikke officielt behandlet i de institutioner under staten, der havde med grønlands-

politikken at gøre.

Først med nedsættelsen af Den store Grønlandskommission i 1948 blev

spørgsmålet igen taget op til behandling. Det skete i en underkommission, der

behandlede løn- og personaleforhold. Underkommissionen havde 29 medlem-

mer, der bl.a. repræsenteredeministerierne, den grønlandske administration, De

grønlandske Landsraad, samt danske interesseorganisationer - Dansk Arbejdsgi-

verforening, De samvirkende Fagforbund og TjenestemændenesCentralorgani-sation.

Efter 5 møder i underkommissionen i 1949-50 kunne man formulere ønskerne

om organisering af arbejdsmarkedet, idet man fandt at den autoritative lønfast-

sættelse fra statens side kunne virke uheldig, efterhånden som det private initiativ

ville vokse og lægge beslag på stigende mængder arbejdskraft. »Da det grøn-

landske arbejdsmarked imidlertid ikke er organiseret, ligesom der hidtil som

følge af den førte monopolpolitik, hvor staten stort set har været den eneste ar-

bejdsgiver,ikke har været brug for arbejdsorganisationer,vil det næppe være mu-

ligt for øjeblikket at gå over til en fri løndannelse. Man bør dog på dette område

efterhånden søge at stimulere dannelsen af forhandlingsdygtige organisationer,således af lønfastsættelsen vil kunne finde sted ved forhandlinger mellem

organisationerne.«13Med hensyn til ændring af den aktuelle løns meget lave niveau fik underkom-

missionen ingen indflydelse. På forslag fra formanden for kommissionen skulle

der etableres et lønnævn, der skulle fastlægge lønningerne. Forslaget blev gen-

nemført med DsF's stemme. Dette skete under protest fra de grønlandskemed-

lemmer af kommissionen, der mente, at underkommissionens medlemmer der-

29

ved blev berøvet deres indflydelse på lønniveauet? Endvidere fremførtes det fragrønlandsk side, at forventningerne i Grønland til en løsningaf lønspørgsmåletvar meget store.

'

Stillet over for disse klare grønlandske ønsker om indflydelse på lønningerneher og nu, svarede formanden, at man ved at fastlæggeet niveau i en underkom-mission meget let kunne komme til at forrykke hele balancen i det samlede kom-

missionsarbejde. Han gjorde også opmærksom på, at tidsfristen derved blevoverskredet, og de forbedringer, man ønskede at begynde i sommeren 1950 der-ved blev udskudt til året efter. »På den anden side måtte man jo tage en sådanudsættelse, hvis man fra grønlandsk side udtalte ønske herom.« '4 Efter denne ar-

gumentation insisterede ingen af grønlænderne på, at lønfastsættelsen skullefinde sted i underkommissionen.

De samvirkende Fagforbunds indflydelse påarbejderorganiseringen i Grønland 1940-1956Der var umiddelbart to vægtige grunde for DsF's deltagelse i forarbejdet til en

arbejderorganisering i Grønland. For det første gjorde de fremkomne oplysnin-ger om levevilkårene for de grønlandske arbejdere det klart for DSF, at forhol-dene måtte ændres så hurtigt som muligt. For det andet, så havde DSF gennem sitmedlemsskab af Den internationale Arbejdsorganisation forpligtet sig til at

hjælpe koloniernes arbejdere til bedre Vilkår.15I april 1950 rettede formanden for Grønlænderforeningen16en henvendelse til

DsF. På grund af G-50 ønskede Grønlænderforeningenat vide, om DsF var in-teresseret i, at de grønlandske arbejdere organiserede sig, og i bekræftende faldom DSF ville være behjælpelig med dette. Grønlænderforeningenville ud fraDsF's svar underrette grønlandske arbejdere for at høre deres mening om en

eventuel organisering.Einar Nielsen, DsF, svarede Grønlænderforeningenat DsF ville optage for-

handlinger med statsministeriet om tilvejebringelse af den nødvendige kontaktmed de interesserede grønlandske kredse. Disse forhandlinger skulle skaffe de

faglige organisationer i Danmark mulighed for at undersøge forholdene i Grøn-land og optage indledende forhandlinger med grønlandske arbejdere med hen-blik på oprettelse af en arbejderrepræsentationtil varetagelse af deres interesser.

Der skulle gå næsten to år før DSF modtog opfordring fra statsministeriet om

at undersøge ovennævnte muligheder. DsF fulgte opfordringen, og Einar Nielsenhavde samtaler med de helt centralt placerede embedsmænd i grønlandsadmini-strationen om dette emne.

I februar 1952 modtog DsF atter en henvendelse fra Grønlænderforeningenangående fagforeninger i Grønland. Af DsF's svar fremgik det, at man havdebesluttet sig for at sende en repræsentant fra DsF til Grønland i sommeren 1952.På et senere møde mellem DsF om Grønlænderforeningenkom det frem, at DSFstod på næsten bar bund med hensyn til kendskabet om de konkrete forholdiGrønland. Ikke desto mindre havde man dannet sig en mening om, hvorledes en

organisering af arbejderne skulle være.

Man ville først søge at danne en forhandlingsberettiget part, der skulle væremed til at bestemme de tariffer, hvorefter arbejderne skulle lønnes. Man ville ikkedele arbejderne efter faglig uddannelse, men hver koloni (by) skulle i den lokale

arbejderforening rumme alle arbejdere, da antallet af arbejdere var så lille.

30

Af referatet fra ovennævnte møde fremgårdet, at Grønlænderforeningen ville

være »gåetandre steder hen«, hvis ikke DsF havde vist den imødekommenhed,

som tilfældet var. Denne »trussel« blev i referatet af mødet ikke uddybet, men af

Einar Nielsens senere referat til DsF's forretningsudvalg får man måske bag-

grunden for »truslen«, idet Einar Nielsen omtaler, at deri kulminebyen K'utdligs-sat havdet arbejdet en dansk lærer, der i en række artikler i Land og Folk havde

beskrevet arbejdsforholdene for de grønlandske arbejdere i kulminen.17 Einar

Nielsen mente, at der i minebyen fandtes en kommunistisk partiforening.Det fremgår ikke, hvor meget DsF frygtede en DKF-styret organisering af ar-

bejderne i Grønland, men man overlod ikke noget til tilfældighedeme,idet man

fik en dansk embedsmand til at undersøge forholdene under hans inspektions-

rejse til K'utdligssat. Tilbagemeldingen var beroligende for DsF. Der fandtes in-

gen spor af en kommunistisk påvirkning.Den danske lærer var pga. sin aktivitet

blevet hjemsendt til Danmark, men under hans ophold i kulminebyen havde man

- trods myndighedernes forbud - afholdt den første 1. maj demonstration i Grøn-

lands historie.

På DsF's generalforsamling i 1952 vedtoges det enstemmigt, at DsF skulle for-

søge at opfylde de forpligtelser, man havde over for arbejderne i kolonien. Man

vedtog at sende en repræsentant fra DsF til Grønland og valget faldt på DsF-

sekretær Carl P. Jensen, der i forvejen havde erfaringer med dannelse af fagfore-ninger i Island og på Færøerne.

›

'

_

Carl P. Jensens rejse varede to måneder og omfattede alle større kolonier på

vestkysten, hvor han havde samtaler med medlemmer af de eksisterende arbej-

derforeninger. CPJ”s afsluttende rapport mundede ud i, at der ikke umiddelbart

kunne påbegyndes en faglig organisering, men derimod skulle de grønlandskear-

bejdere skoles. I rapporten blev det foreslået, at man anvendte skolingsmaterialei

fra AOF. De bedst egnede grønlændere skulle efter denne skoling rejse rundt til

kolonierne og foretage det egentlige organiseringsarbejde. Dette arbejde skulle

føre til, at de lokale foreninger fik en centraliseret hovedbestyrelse i Godthåb.

Derefter skulle hovedbestyrelsen søge at blive anerkendt af staten som forhand-

lingsberettiget part og indgå i forhandlingerne med den statslige administration i

Godthåb.,

Efter DsF-repræsentantens rejse i Grønland blev enkelte grønlændereinviteret

til Danmark, hvor de fik et halvt års skolingskursus i opbygning og organiseringaf fagforeninger på arbejderbevægelsens højskoler.

De studiekredse, som Carl P. Jensen i sin rapport havde foreslået, blev formo-

dentlig afholdt i vinteren 1952/53. S-tudiekredsene skulle afholdes i samarbejdemed staten, og studiematerialet fra AOF blev gennemgået af den danske lands-

dommer i Grønland, der også var leder af studiekredsene i Godthåb, inden det

blev anvendt i undervisningen af de grønlandske arbejdere.I foråret 1955 blev foreningen af fastlejede i Godthåb nedlagt ogi stedet danne-

des »Grønlands Arbejdersammenslutning«- G.A.S. Senere samme år fik arbej-

dersammenslutningen tilslutning fra otte andre byer, bl.a. pga. en agitationsrejsei 1953.

Efter stiftelsen af G.A.S. i Godthåb bevilgedeLandsrådetforeningen penge til

afholdelse af en kongres, således at repræsentanter for de lokale foreninger

kunne mødes, og organisationen blive landsdækkende.

Den 12. maj 1956 afholdtes kongressen og Grønlands Arbejdersammenslut-

3l

l/

;.

i't',Q3

«

-

vme

ning blev dannet som en landsdækkenden organisation med Lars Svendsen som

formand. '

I lovene for G.A;S. hedder det:

»Grønlands Arbejdersammenslutning er en fællesorganisationaf alle grøn-

landske arbejder- og fagforeninger. Sammenslutningens formål er at vare-

tage medlemmernes økonomiske, politiske og arbejdsmæssige interesser.Grønlands Arbejdersammenslutning søger at samle alle på land og i søen

arbejdende folk, der vil virke for ovennævnte formåls gennemførelse i 10-kale foreninger, der er tilknyttet sammenslutningen.«18

Ved den stiftende kongres enedes man om et udkast til overenskomst, udarbej-det af Carl P. Jensen. Dette udkast blev senere forhandlet med statens øverste

repræsentant i Grønland, landshøvdingen,og i juli kunne parterne underskriveden første overenskomst for det grønlandske arbejdsmarked. Senere godkendteMinisteriet for Grønland overenskomsten, som fik virkning fra I. januar 1957.

Som planlagt af DsF fik organisationen en anden opbygning end i tekniskmere udviklede lande. De enkelte koloniers faguddannede arbejdere skulle 0m-

fattes af een overenskomst. Dvs. smede, bagere, tømrere, bødkere m.fl., var om-

fattet af den samme overenskomst. På tilsvarende måde blev de ufaglærte og sø-folk omfattet af hver deres overenskomst, uanset med hvilket arbejde de var be-

skæftigede.I de lokale afdelinger holdt man en årlig generalforsamling, hvor man valgte en

bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf halvdelen var på valg hverandet år. Til delandsdækkende kongresser, der blev afholdt hvert 3. år, sendte hver lokalfore-

ning en repræsentant.

Hovedbestyrelsen i Godthåb blev valgt på disse kongresser og er igennemårene blevet udvidet i takt med det stigende medlemstal. De første år efter arbej-dersammenslutningens stiftelse var det forbundsformanden alene, der deltog i

forhandlingerne om de nye overenskomster, der foregik hvert 2. år. Fra 1963 blev

det på en kongres besluttet, at der skulle dannes et egentligt forhandlingsudvalgblandt hovedbestyrelsens medlemmer. Hovedbestyrelsen har retten og ansvaret

for de indgåede overenskomster, og medlemmerne har ingen direkte indflydelsepå resultaterne f.eks. gennem urafstemning.

Efter dannelsen af G.A.S. stod man ikke bare over for store problemer af fag-foreningsmæssigkarakter, men vanskelighedeme var også forbundet med, hvor-

ledes de nye overenskomster skulle tolkes og bruges. Derfor blev der påbegyndtkurser for grønlandske tillidsmænd/ kvinder - ledet af organisationsfolk fra DsF.

Med Kai Petersens ord: »Vi skulle publicere, aktualisere og aktivere spørgsmå-lene om akkord- og produktivitetsproblemerne«'9.

SammenfatningVed en bedømmelse af begivenhederne omkring Grønlands Arbejdersammen-slutnings dannelse, er det, der springer i øjnene, de grønlandske arbejderes man-

glende indflydelse herpå. I en vurdering af organisationens fremkomst må man.

derfor betegne den som kommende ovenfra. Ganske vist var der i 40'erne og be-gyndelsen af 50'erne opstået spirer til en fagbevægelse,men disse stod så svagt-

32

både indadtil og udadtil - at man næppe kan forestille sig, at Grønlands Arbejder-

sammenslutning, som landsdækkende organisation ville være blevet dannet i

1956 alene ved en indsats blandt de grønlandske arbejdere.Det afgørende for organisationens tilblivelse var først og fremmest statens æn-

dring i sin politik over for kolonien - nu manglede staten rent faktisk en arbejder-

bevægelse i sin politiske planlægning - og DSF gik ind i et samarbejde med staten i

realiseringen af de tanker, der var fremkommet i G-50.

Da DSF i 1950 modtog en henvendelse fra Grønlænderforeningen, svarede

DsF tilbage, trods den åbenlyse mulighed for at komme i kontakt med grøn-

landske arbejdere, at de ville søge kontakt med interesserede grønlandskekredse

gennem statsministeriet. At DsF overhovedet svarede Grønlænderforeningen

må skyldes muligheden for eventuelt senere at udnytte grønlændernes lokale

kendskab.

I 1952 kom det ventede udspil fra statsministeriet til DsF og dette blev af DsF

fulgt op med en række møder med højtstående embedsmænd. Fra disse embeds-

mænd ñk DsF de oplysninger, der blev lagt til grund for den faglige strategi i

Grønland. DsF besluttede at sende en repræsentant til landet, men man havde

forinden lagt sig fast på en organisationsform og opdeling af lønmodtageme i

overenskomstgrupper og den opdeling fra 1952 svarede ganske nøje til den fakti-

ske realisering af planerne i 1956.

At DSF på så tidligt et tidspunkt lagde en fast strategi, kom til at stå i'relief, når

man fra den danske fagorganisations side på et senere møde med Grønlænderfor-

eningen erkendte, at DsF's kendskab til forholdene i Grønland var yderst be-

grænset. Mødet med Grønlænderforeningen drejede sig primært om at skaffe

kontaktpersoner til den af DsF udsendte repræsentant,og kontakten til de i Dan-

mark arbejdende grønlændere reduceredes på denne måde til blot at blive et ledi

en allerede fastlagt plan.En konsekvens af DsF”s manglende kontakt til de grønlandske arbejdere i

Danmark og Grønland var, at man relativt sent blev opmærksom på den indfly-

delse, som DKP muligvis allerede havde blandt grønlandskearbejdere her i lan-

det og i K'utdligssat. Opdagelsen resulterede da også i en hurtig undersøgelse af

forholdene.

Under planlægningen af studiekredsene og senere ved afholdelse af tillids-

mandskurset ser man igen den massive danske indflydelse. Undervisningsmate-rialet udarbejdedes af AOF, hvorefter det inden brugen blev kontrolleret af sta-

ten, ligesom tillidsmandskurset afholdtes i samarbejde med Ministeriet for Grøn-

_

land. Indholdet af kurset i 1957 var da ogsåi højgrad præget af de ønsker, der var

fremkommet i G-50, hvor en produktivitetsforøgelseskulle danne grundlag for

en senere lønfremgang og det var præcisdette, der var hovedformålet med under-

visningen af de grønlandske tillidsrepræsentanter. Hvor effektiv denne undervis-

ning har været ses af et interview med forbundsformand Lars Svendsen, G.A.S., i

1957: »Målet må være at man langsomt fører den grønlandske arbejder frem til at

blive effektiv og økonomisk, og at man samtidig langsomt forbedrer hans løn.

Det er jo også det princip, der er lagt til grund for overenskomsterne med denforholdsvis lille grundløn og de mange tillæg, at dem der vil og kan bestille noget

også kan opnå en god løn.«20

33

Statens lønpolitik 1950-1977,

_

Straks efter 2. verdenskrigs ophør gav staten gentagne lønforhøjelser til arbejder-gruppeme i Grønland. Alligevel så var indkomsterne for arbejderne på et politiskuønsket lavt niveau på det tidspunkt, hvor arbejdet i Den store Grønlandskom-mission fandt sted. I kommissionen ønskede man, at en kapitalistisk produk-tionsmåde skulle være dominerende, for derigennem at kunne hæve befolkning-ens materielle levestandard, der erkendtes at være meget lav.

Udviklingen for løn og priser skulle være, at de blev tilpasset de faktiske om-

kostninger og ikke som hidtil, hvor de var holdt på et kunstigt lavt niveau. Dettelave niveau var begrundet i statens ønske om, at kolonien ikke måtte give under-skud. Denne tilnærmelse til de faktiske omkostninger mente man også ville være

medhjælpendetil at bibringe grønlænderne en forståelse for de økonomiske me-

kanismer, der ville komme til at fungere i et samfund efter vestligt tilsnit.”Lønningeme blev gjort afhængige af den økonomiske udvikling i fiskeriet og

'indkomsternei denne sektor. Man ønskede en balance mellem arbejdernes løn-ninger og fiskernes indtægterpå en sådan måde, at det ikke blev for økonomiskattraktivt at søge fra den ene sociale gruppe over i den anden, og dermed forrykkebalancen mellem dem, der skulle tilvejebringe råvarerne og dem, der skulle be-handle dem i land.

Den fiskede mængde torsk holdt sig nogenlunde konstant i 50'erne og først i

slutningen af dette årti forbedredes fiskemes indkomster. For arbejderne betødtiden efter 1950 en umiddelbar forhøjelse af grundlønningeme bl.a. for at bringedisse i bedre overensstemmelse med fiskernes indkomster. Til trods for at de

grønlandske lønarbejdere fik stadig flere kroner i lønningsposeme, skete der kun

en svag reallønsfremgang i 50'erne.

Den manglende fremgang i reallønnen hang sammen med, at der ikke var sket

en produktionsfremgang, da der ikke var blevet bygget industrianlægi land. De

private investeringer i Grønland var mod forventning udeblevet.

Da lønpolitikken i begyndelsen af 60'erne igen blev taget op til overvejelse,blev resultatet, at man ønskede at fastholde produktivitetsudviklingen som afgø-rende målestok for lønfremgang. Ligesom i 1950 gav mani 1964 en øjeblikkeliglønforhøjelse, der alene var begrundet i lønningernes lave niveau. Dvs. at samti-

dig med, at man fra dansk side fastholdt nogle principper for lønudvikling, gavman lønforbedringer,_derstod i modsætning til disse principper.

Samtidig med disse lønforhøjelser indførte man et generelt bømetilskud, idet

man ønskede at styrke den enkelte families likviditet og forbrug. Børnetilskuddethavde dog også det vigtige mål, at man nu bedre kunne presse arbejdskraften til

større arbejdsformåen, når der var lagt en social »bund« i familiemes økonomi.

Udviklingen i 60'erne viste sig imidlertid at blive negativ set i forhold til plan-lægningen.Der skete ikke en forøgelse af den fiskede torskemængde, og da staten

fortsat ønskede en balance mellem indkomsterne hos fiskerne og arbejderne, be-

tød perioden et stigende statstilskud til både fiskere og arbejdere. I slutningen af60'erne var den statslige lønpolitik, der jo stadig fulgte produktivitetslinien, ble-vet reduceret til at være lig med fordelingen af de tillæg,som blev opnået ved over-

enskomstforhandlingerne. Hovedindholdet i disse overenskomster blev overførtfra det danske arbejdsmarked- dog lå lønstigningeme i Grønland et par procentunder resultaterne i Danmark.

Det officielle brud med produktivitetspolitikken skete i 1971, da Folketinget

34

ikke længere fandt, at det kunne ignorere de store lønfors'kelle, der fandtes i

Grønland og navnlig var Folketingets interesse rettet mod de fordele, som dansk-

erne havde, når de arbejdede i Grønland, sammenlignet med tilsvarende grupper

i Danmark.

For de højestlønnede grønlændere, der havde deres lønmæssige forankring i

danske overenskomster betød perioden fra midten af 60'erne og frem til 1971, at

de fik så store lønfremgange, at løndifferentieringen mellem høj- og lavtlønneti

Grønland var kraftigere end inden for de tilsvarende grupper i Danmark. I løbet

af 70'erne blev denne afstand mellem høj- og lavtlønnet mindre, men idag findes

der stadig endog meget store økonomiske skel inden for gruppen af lønmodta-

gere.De lavestlønnede under G.A.S. har efter 1971 haft lønfremgange, som har væ-

ret større end i 60'erne. Fra 1971 til 1976 voksede reallønnen med 35% for de

lavestlønnede.22 Dette skyldtes bl.a. et politisk pres i Danmark, men navnlig i

Grønland for at få en løsning på de urimelige lønforhold, der har været budt især

de ufaglærte og HK-personalet. Ser man på de nominelle forskelle i kroner mel-

lem lønmodtagergruppeme, så har fremgangen målt i kroner været mindst for de

ufaglærte arbejdere. Efter 1975 har den indførte beskatning taget en del af denne

ulighed i nominel lønfremgang, men afstanden mellem grupperne af uuddannede

og. uddannede er stort set bevaret målt i kroner.23

En enkelt gruppe danner dog en undtagelse, nemlig HK-gruppen. Denne

gruppe harværet voksende gennem halvfjerdserne og har presset kraftigt på for

lønforbedringer, især i forbindelse med overenskomstsituationerne. Samtidighar det været een af de grupper med de mest stabile arbejdspladser og dette har

naturligvis stillet HK'eme stærkere end andre grupper. Man kan se forfordelin-

gen af denne gruppe som et udtryk for, at staten har følt sig presset til at givestørre indrømmelser for at skabe ro på arbejdsmarkedet, men det kan også opfat-tes som et eksempel på statens del og hersk politik.

Staten og Grønlands ArbejdersammenslutningI erkendelse af, at der i G.A.S.* lokalafdelinger og på de enkelte arbejdspladservar problemer med at fortolke og udfylde de enkelte overenskomster, enedes

G.A.S. og staten i 1965 om, at ansætte en overenskomstkonsulent, der skulle

være vejleder for G.A.S. - både centralt og lokalt. Konsulenten var dansker ogvar forinden tilknyttet DSF/LO. I arbejdersammenslutningen anlagde man den

taktik, at man ville forsøge at få indregnet nogle af de personlige tillæg i grundløn-nen. Hvis taktikken lykkedes ved en overenskomstforhandling accepteredeG.A.S. ved overenskomstforhandlingerne to år senere visse stigninger i de per-

sonligetillæg,for så at forsøgeat få indhegnet disse stigninger i grundlønnen ved

senere forhandlinger. Denne taktik opfattedes som den eneste farbare Vej for

G.A.S., og taktikken blev for så vidt betragtet som vellykket.24Ser man imidlertid på overenskomstresultateme fra l967 til 1977, så fremgår

det ikke, at G.A.S.' taktik var lykkedes med skiftende stigninger i grundløn og

tillæg. For tillæggenes vedkommende så holdt de sig i årene 1967 til 1971 påsamme nominelle niveau, for i årene 1973 til 1977 at udvise en kraftig stigning i de

enkelte tillægs størrelse. Samtidig hermed skete der en udvidelse i antallet af for-

skellige personlige tillæg, idet antallet i 1967 var 20,i 1971 25 for i 1977 at være

steget til 36 forskellige tillæg.25

35

msz,_,._m,,v..wçrv›71_-W_

L

_

ln_..?,v\vl.ij.mNHHWWYTWM:4

What”,

Karakteristisk for Overenskomstforhandlingssituationeme har været, at

G.A.S. har rejst krav, der i indhold ville betyde endogmeget store lønstigningeriforhold til de gældende overenskomster. Kravene har været baseret på generelleforhøjelser af grundlønningerne og i mindre omfang på fremgang i tillæggene.Lige så sikkert har det været, at statens tilbud har ligget betydeligt under arbejder-organisationens krav og har været centreret om produktivitetsfremmende tillæg.Selve forhandlingerne har hver gang været afbrudt en eller flere gange, begrundeti de store forskelle mellem parternes krav og tilbud, men man har dog altid op-nået enighed inden de gældende overenskomster udløb.

'

Hvad de endelige resultater angår, så har det været kendetegnende, at de har

ligget nærmere statens udgangspunkt for forhandlingerne end G.A.S.' udspil iform af krav. Ikke kun hvad selve lønrammens størrelse angår, men formen hvor-

under fordelingen af det samlede overenskomstresultat skulle ske - på grundlønog tillæg - har været mere i overensstemmelse med statens principper, hvilket

også ses i den fortsatte store spredning mellem minimums- og maksimumslønnin-

gerne.

Disse træk ved forhandlingerne peger i retning af, at staten i større omfang har

været i stand til at varetage sine interesser som arbejdsgiver end G.A.S. som re-

præsentant for arbejderne - eller udtrykt på en anden måde, der har ikke været

tale om forhandlinger mellem to lige stærke parter.For at undersøge dette må man se på i alt fald to forhold: 1) statens overord-

nede lønpolitik, som den er blevet gennemgået tidligere; 2) fremdrage konkrete

forhold, som indicerer at G.A.S. fra sin stiftelse i 1956 har stået svagt over for den

danske stat, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at se på, i hvor høj en grad arbej-dersammenslutningen har været i stand til at ændre statens lønpolitik, såledessom den indgik i den overordnede lønpolitik.

Principperne i statens lønpolitik blev fastlagt før G.A.S.' dannelse ved et regu-

lativ i 1953, hvoraf det fremgik, at arbejdskraften skulle vurderes individuelt og

have lønnen bestemt gennem arbejdspræstationen ved personlige tillæg. Disse

principper er gennem hele perioden blevet fastholdt samtidig med, at der er sket

en udvidelse i antallet af personlige tillæg, samtidig med, at- man fra statens side

har erkendt de problemer, som har været forbundet med et sådant lønsystem -

angående en korrekt og efter intentionerne ønsket fortolkning af overenskom-sterne. Det har da også vist sig, at tolkningen i høj grad har været overladt til den

enkelte arbejdsgiver eller den af staten ansatte arbejdsleder, uden et reelt modspilfra arbejderside pga. en for ringe fagpolitisk uddannelse af medlemmerne i form

af f.eks. kurser. Dette har staten erkendt, hvilket har givet sig udslag i, at staten

og G.A.S. i forening ansatte en konsulent i 1965, der skulle arbejde for at få over-

enskomsterne til at fungere efter hensigten, ligesom den samme erkendelsei 1971

medførte oprettelsen af en oplysnings- og uddannelsesfond, som udelukkende

skulle finansieres af arbejdsgiverne i et forsøg på at løse problemerne omkringdet manglende »opdyrkede bagland« inden for Grønlands Arbejdersammenslut-ning. Til trods for, at staten kendte denne svaghed hos arbejdersammenslutnin-gen, fastholdt og udbyggede 'den principperne om en differentiering af arbejds-kraften gennem et stort antal personlige tillæg.

Oplysnings- og uddannelsesfondens midler har betydet, at 600 tillidsrepræsen-tanter i årene 1975-78 har gennemført faglige kurser, der i stigende omfang har

36

1« ⁄,,,.

været afholdt som grønlandsksprogedekurser. Skønt der har fundet en sådan

omfattende skoling sted, står fagbevægelseni Grønland stadig med det problem,at den savner repræsentanter, der er kompetente til at gå ind iudarbejdelsen og

fortolkningen af de mange lokale overenskomster, der bliver forhandlet på de

enkelte virksomheder over alt i landet."

Vender man blikket mod stigningerne i reallønnen - altså grundlønnen plus

tillæg Sat i forhold til prisstigningerne - vil man se, at perioden efter 1965 ivisse år

har betydet en nedgang i reallønnen for de ufaglærte, medens hele perioden frem

til 1976 for de faglærte har været karakteriseret ved en reallønstilbagegang i for-

hold til 1965.27 »

I en vurdering af den indbyrdes styrke arbejdsmarkedets parter imellem, må

man derfor konstatere, at arbejderorganisationen ikke har været stærk nok til at

tvinge staten til lønfremgang, der har gjort det muligt for de faglærte lønmodta-

gere at bevare reallønnen i perioden 1965-76 og sammenholdt med statens succes

mht. fastholdelsen og udbygningen af systemet med de personlige tillæg, må det

siges, at det peger i retning af, at der ikke i forhandlingerne mellem staten og

G.A.S. har været tale om forhandlinger mellem to lige stærke parter.

Som afslutning på dette afsnit skal her kort anføres nogle begivenheder i

70'erne, der kan få betydning for den videre udvikling af den grønlandske fagbe-

vægelse.Ved overenskomstforhandlingeme i 1973 opnåede G.A.S.' forhandlingsudå

valg en lønfremgang på gennemsnitlig 17,8%, hvilket var det hidtil bedste resul-

tat. Alligevel blev resultatet forkastet af hovedbestyrelsen og ved fornyede for-

handlinger opnåedes enighed med staten om en lønfremgang på 19,7%. Året ef-

ter blev overenskomstkonsulentordningen ændret og G.A.S. blev ene om at

bestemme konsulentens arbejdsområde,idet konsulenten blev ansat i arbejderor-

ganisationen. Samtidig med denne ændring blev en grønlænder ansat i stillingen.Senere samme år forhandlede Grønlands Arbejdersammenslutning for første

gang overenskomster med Ministeriet for Grønland alene uden konsulentbi-

stand fra LO og resultaterne blev de hidtil bedste i den grønlandske arbejderbe-

vægelses historie.1

'

I efteråret 1977 varslede G.A.S. for første gang strejke over for et privat ñrmai

Grønland. Firmaet var et multinationalt selskab med det danske datterselskab,

Greenex, der brød zink og bly i Grønland. Strejkevarslet var begrundet i et lige-lønskrav for de grønlandske arbejdere i zink- og blyminen. Da parterne ikke ved

forhandlinger kunne opnå et resultat, brød strejken ud den 17. okt. 1977. Efter

fortsatte forhandlinger mellem Greenex og G.A.S., enedes man den 12. novem-

ber om et protokollat, hvori G.A.S., krav om ligeløn blev imødekommet på be-

tingelseaf, at arbejderorganisationenforpligtede sig til at forhandle om en særlig

hovedaftale for det grønlandskearbejdsmarked. Resultatet af konflikten blev i

første omgang en lønsejr for G.A.S., hvorimod det endnu ikke er muligt at vur-

dere, hvorvidt en hovedaftale vil stille arbejdersammenslutningen i en stærkere

eller svagere position.På G.A.S.' kongres i 1975 blev det foreslået, at organisationen skulle skifte det

danske navn ud med et grønlandsk,men forslaget vandt ikke flertal og først un-

der kongressen i 1978 besluttedes det at ændre Grønlands Arbejdersammenslut-

-nings navn til »Sulinermik Inussutigssarsiuteqartet Katuvfiat«, SIK.

Ansættelsen af en grønlandskoverenskomstkonsulent, overenskomstforhand-

37

lingeme uden bistand fra LO, konflikten med mineselskabet Greenex og ændrin-

ger af organisationens navn er begivenheder, som pegeri retning af, at Organisa- -

tionen G.A.S. (SIK) er begyndt at føre en mere selvstændiglinie, der i overens-

komstforhandlingerne har givet resultater, der ligger over de resultater G.A.S.

opnåede i 50'erne og 60'erne ved forhandlinger med den danske stat.'

Noter:

1. Denne artikel er skrevet på baggrund af mit speciale med samme titel, afleveret ved HistoriskInstitut, Århus Universitet, april 1980.

STATEN: vil i denne artikel omhandle alle institutioner, embedsmænd og politikere, der harhaft berøring/ indflydelse på det her behandlede emne. Denne simpliñcering er sket ud fra detsynspunkt, at det i denne sammenhæng ikke er så vigtigt, hvorfra i staten initiativet er kommet,men mere hvilke virkninger de har haft.

Ulempen ved denne blanding af organer og personer er bl.a., at staten nogle steder kommertil at optræde som handlende subjekt- en fremtrædelsesform, der kan være problematisk. Medovennævnte forklaring går det vel!

2&Æ&&

10.

11.

12.

13.

M.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

38

Grønlandskommissionens Betænkning, Kbh. 1950. (herefter G-50). Bd. 5 I, s. 22; s. 23; s. 20; s.

II; 5. 2].

Beretning vedrørende Grønlands Styrelse, Nr. 2, s. 974, tabel 456, Kbh. 1946.

G-SO, bd. 5 I, s. 18-24.

Statistisk Årbog1957, s. 327, tabel 296.

Landshøvdin gens redegørelse, » Vedrørende faglige organisationer i Grønland«,dateret 28.

april 1952. ABA, DsF's arkiv, ks. 532. Redegørelsen blev sendt til DsF og oplysningerne skalses som et ønske fra staten og DsF's side om at kortlægge de faglige organisationer i Grønland,således at man kendte udgangspunktet, når G-50 planerne på dette område skulle realiseres.

samme.

DSF, »Forslag om DsF s medvirkning til dannelse af arbejdev'oreninger«,dateret 14. maj 1952.ABA, DsF's arkiv, ks. 532.

0-50, bd. 5 n, s. 81.

Referat af underkommissionens VIIl's møde d. 23. dec. 1949, s. 2, ABA, DsF's arkiv, ks. 532.

Einar Nielsens brev til Dst forretningsudvalg, dec. 1949. ABA, DsF's arkiv, ks. 532.

Grønlænderforeningen er en forening for grønlændere i Danmark.

De omtalte artikler er bl.a.: Land og Folk, 10. marts l948, s. 7-8; og 11. maj 1948, s. 7.

Grønlands Arbejdersammenslutnings love 1956. ABA, DsF's arkiv, ks. 532.

Kai Petersen, Grønlands fagbevægelse på vej frem. Arbejderhøjskolen. Kbh. 1959, nr. 50, s. 14-15.

Atuagagdliutit/Grønlandsposren,1957, nr. 23, s. 9.

0-50, bd. 5 I, s. 29.'

Grønland 1977, s. 65. Kbh. 1978.

Dette gælder frem til 1980. Udviklingen herefter er ikke undersøgt.Interview med den tidligere overenskomstkonsulent, Jørgen Hansen. LO, d. 23. aug. 1978.

\

Overenskomster mellem G.A.S. og Ministeriet for Grønland, 1967-77.

Danmarks Radio, program I, d. 30. nov. 1979, i udsendelsen »FagligBrevkasse.«Grønland 1977, s. 980, tabel 74. Kbh. 1978.

Afhandlingsfortegnelser

Afsluttede afhandlingerOversigt over utrykte afhandlinger indgået i ABA.

Ahildtrup, Jan

Johan Skjoldborg og hans forfatterskab - biografisk, bibliograñsk og tematisk ⁄ [af] Jan

Abildtrup, Danny Hansen, Niels Steensig.›

. Institut for Nordiske Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet. 1981, 244 s., 60 s.

Amled, Niels

Fra besættelse til befrielse: en undersøgelse af forholdet mellem politikerne og Frihedsrå-

det i Danmark 1944-1945; belyst gennem fælleshenvendelsen til de allierede og forhand-

lingerne om befrielsesregeringens dannelse. - [Kbh.], 1981. - 105, V s.

Speciale i historie, Københavns Universitet.'

Behrend Christensen, Jens

Socialisme og religion: sekterisme og religion i den tidlige danske arbejderbevægelse1871-1877. - Odense, 1977.- 96 s.

Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

13th Nielsen, John

9

«

KPD's strategi og taktik fra dets dannelse til 1922/23 / John Bihl Nielsen, Morten Kab-

bel. - Odense, [1982]. - 2. bd. (200 s.).Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

Bjørnshauge, Torben

Barberen og den danske arbejderbevægelse: et forsøg på en politisk biografi om Ernst

Wilhelm Klein. - Odense, 1982. - 81 s.

Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

Bondebjerg, Bente

Den fascistiske kri'seløsningsstrategii Tyskland / Bente Bondebjerg, Kay Clausen, Steen

Larsen. - Kbh., 1977. - 346, XI s.

Specialeopgave ved Institut for Samfundsfag Københavns Universitet.

Buksti, Søren 7

Sømændenes Forbunds udvikling i årene 1965-74 med særlig henblik på de indre fagpoli-tiske stridigheder i forbundet. - Århus, 1975. - 99 s.

'

Specialeopgave i historie ved Historisk Institut, Århus Universitet.

39

Christensen, Rita ,

Magt og afmagt blandt organiserede amerikanske transport- og minearbejdere: en be-

handling af forholdet mellem fagforeningsdiktatur og medlemsdemokrati, samt konse-kvenserne heraf for medlemmerne i International Brotherhood of Teamsters og UnitedMine Workers of America med hovedvægtenpå perioden fra efterkrigstiden til 1970'erne⁄ Rita Christensen, Leif Raun. - Århus, 1982. - 2. bd. (225, [18] s.).Speciale i historie ved Århus Universitet.

Dahl, Ove ,

r

Gennemgang og diskussion af tendenser indenfor historievidenskaben med særlig hen-blik på'begreberne lokalhistorie, socialhistorie og mundtlig historie relateret til studiet af

arbejderklassens historie. - Kbh., 1982. 118 s.›

Speciale ved Historisk Institut, Københavns Universitet.

Dandanell, Dorete

Smedelockouten i København 1885 ⁄ Dorete Dandanell, John Koefoed-Meyer. - Kbh.,1982. - 2. bd. (200, [6] s.).Speciale ved Historisk Institut, Københavns Universitet.

Due, SørenKirken og den tidlige socialisme med særlig henblik på Skanderborg 1871-73. - Århus,[1982]. - 45 5.

Det teologiske Fakultet, Århus Universitet.

Ebbe, Annelise

Kvindesyn og kvindesituation i 30'erne. - [Århus],[1978]. - 2. bd. (166, 11 s.).4

Specialeopgave ved Institut for nordiske sprog og litteratur, Århus Universitet.

Geertsen, HenningFremskridtspartiet 1972-80: med særligt henblik på dets arbejdertilslutning. - [Kbh.],[1981]. - 100 sider.

Speciale i historie ved Københavns Universitet.

Halvorsen, SolveigSkandinavisk Steinhoggerforbund og faglig organisering blant steinhoggerne i1890'erne. Oslo, 1982. - 2 bind. (259 s.).Hovedopgave i historie ved Universitetet i Oslo.

Hansen, Susanne

Plakater i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv ⁄ ved Susanne Hansen og Per FalkPetersen. - [Kbh.], 1982. - V, 185 8.

Bilag:Arbejdsbeskrivelse til: Plakater i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. - 7 s. 15 ring-bind med farvedias.

Specialeopgave ved Danmarks Biblioteksskole.

Ej til hjemlån.

Hauge Hansen, Finn

Hovedorganisationernes og regeringens holdning til uroen på arbejdsmarkedet novem-ber 1918 - maj 1919. - [Århus], 1976]. - 98, [24] s.

Speciale ved Historisk Institut, rhus Universitet.

Jensen, Jens F.

Arbejderhøjskolen - delstudie i arbejderbevægelsenskultur-politik og -praksis. - [Aal-borgl, 1980. - 2. bd. (157, [30] s.).Opgave i dansk ved AUC.

40

Jørgensen; Palle

De spanske arbejderorganisationers teori og praksis under den spanske borgerkrig 1936 -

1939. - Århus, 1979. - 3 bd. (226, 68 s.). .

Specialeopgave ved Institut for Statskundskab Århus Universitet.

Lau, Birte -

Børnebegrænsningsbevægelseni Danmark i 1920'erne og 30”erne.- Århus, 1975. - 2. bd.

(95, 69 s.).

Specialeved Historisk Institut, Århus Universitet.

Lauritsen, Jette

Det kønsopdelte arbejdsmarked og ligestilling: med særlig henblik på en vurdering af de

kvindelige industriarbejderes arbejds- og levevilkår i mandejob / Jette Lauritsen, Anne-

Grete Lysgaard. - [Roskilde], [1981]. - 210, [8] s.: ill.Å

Speciale ved Institut for Samfundsøkonomi & Planlægning, RUC.

Ljungstrøm, Linda

Fra haandskomageri til skotøjsfabrik, skomagerfagets historie og industrialisering i Kø-

benhavn fra ca. 1500 til 1914. - [Roskilde]: Roskilde Universitetscenter, 1982.- 234 s.: ill.

Specialeopgave ved RUC. s. 214: Litteratur, kilder og billeder.

Lundemark Andersen, Marianne

Reformisme og reformismeanalyser: om reformismens begrundelsessammenhængeset i

lyset af udvalgte analyser af det tyske socialdemokrati og 11. Internationale ⁄ Marianne

Lundemark Andersen, Lissi Nordahn. - [Kbh.], 1981. - 2 bd. (162 s.).

Speciale ved Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet.

Miller, MajkenDen politiske udvikling i den danske syndikalisme 1910-21 - set i internationalt perspek-tiv ⁄ Majken Miller, Tanja Miller, Ingolf Bak. - [Aalborg], 1981. - 377 s.

i

Projekt i historie og samfundsfag ved AUC.

Mollerup, Jacob

Farer og muligheder ved en selektiv industripolitik: belyst udfra Industrirådets og Arbej-derbevægelsens Erhvervsråds holdninger. - [Kbh.], 1981. - 101, [3] s.

Stor opgave på Polit-studiet, Københavns Universitet.

Munk Pedersen, Hans

Foranstaltninger for

ungearbejdsløse i Danmark 1933-1940 ⁄ Hans Munk Pedersen,

Erik Bach Andersen. - rhus, 1981. - 2 bind (99, 90 sider).Speciale ved Historisk Institut, Århus Universitet.

Pedersen, Vibeke

Den kommunistiske ñlminternationale i Danmark 1922-33: ñlmvirksomhed i arbejder-

bevægelsen i Danmark i mellemkrigstiden. - Kbh., 1980. - 2 bd. (167 s.).Konferenceopgave ved Institut for filmvidenskab, Københavns Universitet.

Ravn, Thomas Bloch

Fra tømmermænd til lønarbejdere og kapitalister: studier i det københavnske tømrer-

håndværks historie under overgangen fra feudalisme til kapitalisme, med særlig vægt på

udviklingen af mester - svend relationen og svendenes selvstændiggørelse med klasseka-

rakter i perioden ca. 1600 til 1812. Historisk Institut. ÅU, 1980, 119 s.

41

Schmidt,.Johanne -

“

Frederiksbjerg ca. 1870-1900: tre aspekter af levevilkårene i et århusiansk arbejderkvar-ter: befolkningssammensætningen,boligmiljøet samt løn- og arbejdsforholdene ⁄ Jo-hanne Schmidt, Elisabeth Dahlerup Farah. - Århus, 1981. - 3 bd.: ill. (220, [3] s.).Speciale ved Historisk Institut, ÅrhusUniversitet.

Solidaritet med Vietnam: en behandling af den politiske Vietnam-bevægelsei Danmarkfra dens opkomst i 1964-65 til dens splittelse i 1972 ⁄ Hanne Sole Christensen... [et al.]. -

Århus, 1980. - 2 bd. (355 s.).Tværfagligt gruppespeciale ved Institut for Nordisk sprog og litteratur og Historisk Insti-tut.

Stage, Sigrid MinnaKPD's fagforeningsstrategi iden tidlige Weimar-Republik 1919/20. - Odense, 1982. - l l ls.

*

Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

Stræde, Therkel_

Krise, elendiggørelse -

og hvad deraf følger: teorier om reformismen og om arbejderklas-sens muligheder for at bryde ud af sin underordning under kapitalen. - Roskilde, 1977

[i.e. 1981]. - 306 s.

Speciale i samfundsfag ved Roskilde Universitetscenter.

Sørensen, Vibeke

Arbejderklassens levevilkår i København iperioden fra 1. verdenskrigs slutning og fremtil 1930, belyst gennem bryggeriarbejdeme ⁄ Vibeke Sørensen, Margaret Nielsen. - Kbh.,1982. - 2 bd. (171, [58] s.): ill. ,

›

Specialeopgave ved Historisk Institut, Københavns Universitet.

Ung hore - gift kone - gammel heks: aspekter af huskonens dagligliv, arbejde og bevidst-hed i 1800-tallet / Tereza Burmeister... [et al.]. - [Kbh.], [1982]- 2 bind. (351, 247 s.)Speciale i historie, samfundsfag og dansk ved RUC.

Zachhau, FlemmingGustav Bang og den socialdemokratiske akademiker: Gustav Bangs forfatterskab set udfra hans tese om akademikerens hovedopgaver indenfor Socialdemokratiet. - Odense,:1982. - 89.

Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

42

Afhandlinger under udarbejdelse i, '

i

I

Nedenstående er modtaget som et svar på et spørgeskema,som fast bringes i

hvert nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgsmål 1.

Navn, 2. Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere beskrivelse af pro-

jektet, 5. Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtes og forventes projektet afsluttet.

l.

2

3.

4

'dl

:kl-“$92-

:hf-“P2-

Andersen, Kaare Vissing. Præstekærvej 18, 4 mf, 2700 Brønshøj

Den københavnske folkestrejke 1944 og arbejderbevægelsen

. Hvorledes forholdt diverse kredse i den socialdemokratiske arbejderbevægelsesigover for folkestrejken 1944 (Socialdemokratiske toppolitikere, De samvirkende

Fagforbund, fagforbundene, fagforeningerne, klubberne)

Speciale på Københavns Universitet

Påbegyndtes september 1981, forventes afsluttet februar 1983

Blüdnikov, Bent

Stefansgade 51 B, 5, 2200 N

De russisk-jødiske immigranter til Danmark 1905-1914

De russiske jøder, der i antal på ca. 3000 i årene 1905-1914 kom til Danmark, var

hovedsagelig anarkister og bundister (Bund = den jødiske arbejderbevægelse).Selvom immigranterne levede i et ghetto-miljø,Borgergade-Adelgade kvarteret var

der dog kontakt med danske venstrefløjskredse.

Forskningsprojekt som led i forskningsforpligtigelse som ansat ved Rigsarkivet.

Nielsen. Erik

Sønder Allé 18.1.tv., 8000 Århus c

Fagbevægelsens ny politiseringEn analyse af, om der er en sammenhæng mellem nogle specifikke udviklingstrækved den kapitalistiske samfundsformation (senkapitalismen) og socialdemokratiets

reaktion derpå og fagbevægelsens udvidelse af sine politikfelter. Desuden analyseresom fagbevægelsen over for de politiske institutioner og kapitalsiden har fremsat

krav, der afgørende bryder med den hidtidige socialdemokratiske/ reformistiske li-

me.

Speciale i statskundskab, ÅU

1. november, 1982

43

v., mvgzzt"'“"*mfv“'wrrf1_ v 1

REGISTRANTER

Henning Grelle

Fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens faglige, politiske og kultu-relle organisationer i ABA 4. tilvækstliste til Meddelelser nr. 11 A, særnummer. Tidligeretilvækstlister i Meddelelser nr. 14 og nr. 16 og i Arbejderhistorie nr. 18.

Fagforbund, Fagforeninger, Klubber

Dansk Beklædnings- og TextilarbejderforbundDansk Skrædderforbund

Forhandlingsprotokol over indgåede overenskomster . . . . . . . . . .

Skræddemes Fagforening, København af 1873

Forhandlingsprotokol for generalforsamlinger m.m. . . . . . . . . . . .

'Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forhandlingsprotokol for lockouten 1925 . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Protokol over tillidsmandsmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forhandlingsprotokol for Skræddernes

Sygeunderstøttelsesforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skræddemes klub 28. Brd. Andersen, København

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konfektionssyerskemes Fagforening, stiftet 1909

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

b.

Iextilarbejdemes Fagforening, Brønderslev

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Textilarbejdernes Fagforening, Vestbirk, stiftet 1916

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

44

1898-1916

1873-1917

1947-1979

1906-1979

1948-1951

1966-1972

1884-1901

1905-1908

1913-1927

1942-1975

1936-1958

1916-1921

›-_\;N_

2

Malerforbundet

Malernes Fagforening, Nyborg,stiftet 1895

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forhandlingsprotokol for Hjælpekassen . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kassebøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medlemsbøger u.å. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gibser- og Stukkatøremes Fagforening, København

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

r

Vognmalernes Fagforening, København

Forhandlingsprotokol for generalforsamlinger . . . . . . . . . . .

Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Murerforbundet

Murernes Fagforening, Ringsted

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Protokol over mæglingsmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forhandlingsprotokol for Murernes og Tømremes

Syge- og Understøttelseskasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .:.

Nærings- og NydelsesrniddelarbejderforbundetBagernes Forbund, Glostrup, stiftet 1944

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bageri- og Konditoriarbejdernes Forbund, Hillerød

Forhandlingsprotokol (herunder A-kasse) . . . . . . . . . . . . . . .-Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bageri- og KOnditorarbejdernes Forbund, Rudkøbing

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HB-Bagernes Klub, København, stiftet 1932

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Mølleriarbejderforbund

ForhandlingsprotokoI for Forbund og A-kasse . . . . . . . . . . .

Dansk' Mølleriarbejderforbund,Køge

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskabsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.0..-

.0...

.....

...nu

.....

.....

.....

1895-1899

1925-1965

1968- 1973

1922- 1969

1876-1877

1884- 1956

1910-1954

1963-1974

1926-1969

1898-1978

1947-1974

1921-1954

1944-1979

1951-1981

1946-1973

1936-1971

1932-1980

1966-1974

1950-1961

1955-1974

Mbit-bi

45

2

1

1

1

4

1

1

1

DanskMølleriarbejderforbund,Roskilde,

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ; 1932-1974

Dansk Mølleriarbejderforbund,Rindsholm (Viborg) ›

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . .

-

1941-1966

Dansk MetalarbejderforbundMetalarbejdemes Klub 54, Holmen

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1963-1980Protokol hjælpekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1963-1972Regnskab for hjælpekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1963-1980

SpecialarbejderforbundetToldbodarbejdemes Fagforening, Kbh. stiftet 1892

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1899-1906

'

Klubben 'af arbejdsmænd og kuske på ArbejdernesFælleshageri,Kbh., stiftet 1905

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1905-1951'

1955-1956

E!1)

Dansk Typograf-ForbundForhandlingsprotokol for Den Typographiske

1"

Forening 1835-1839 og for de forenede

Hjælpekasser for Typografer i Kbh. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1840-1888Forhandlingsprotokol for forbundsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1876

Forhandlingsprotokol for bogtrykkerfagets A-kasse . . . . . . . . . . . . 1907-1946

Arbejdernes FællesorganisationArbejdernes F ællesorganisation, GlostrupForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . L . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1904-1921

1932-1939

F ællesklubber

Fællesklubben Bur-Wain, B&W, Wilders pladsForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1949-1976

Virksomheder

Brødrene Henze, a/s, København

StøberiarbejdernesKlub 7

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1929-1976

46

Smedenes Klub 9

ForhandlingsprotokolFællesklubben

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1951-1978

SamarbejdsudvalgetForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1954-1959

SikkerhedstjenestenForhandlingsprotokol . . . . . . .

'

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1972-1979

HjælpekassenProtokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

› 1950-1965

Marketenderiudvalget'

›

Protokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1977-1979

Arbejderoplysni'ngEsbjerg Arbejderhøjskole

›

Forhandlingsprotokol for Esbjerg Arbejderhøjskole . . . . . . . . . . . . 1929-1943

Roskilde Højskole

Forhandlingsprotokol for Elevrådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .-. . . . 1930-1971

Socialdemokratiet

Kredsorganisationer

Bælumkredsen, stiftet 1913

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913-1970

Reg'nskabsbøger . . . .L . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913-1959

Forhandlingsprotokol for Aalborgs Amts 3. valgkreds . . . . . . . . . 1892-1896

(i samme medlemsliste 1917-1921)

Hillerødkredsen

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1902-1960

Forhandlingsprotokol for kredskvindeudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . 1951-1969

ForeningerSocialdemokratisk Vælgerforening,Farre

Forhandlingsprotokol (incl. medlemsfortegnelse) . . . . . . . . . . . . . . 1908-1966'

Regnskabsbog . . ._ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . . . . . . . . . . . . . . . 1908-1968

Odense l. kreds

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1945-1960

1901-1969

b)

47

g.

;i,

i,P,

g.

11

F1

E',

å:

E,,

Socialdemokratisk Vælgerforening,Ribe'q

Forhandlingsprotokol . . . . ; . . . . . .

.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1958-1972

Socialdemokratisk Vælgerforening, Rønde stiftet 1915

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1915-1979

Medlemsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1915-1928

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1943-1960

Forhandlingsprotokol for kvindeudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1948-1965

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . . . . . . . . . . . . 1948-1966

Forhandlingsprotokol for Kredskvindeudvalget›

(Hammel-Hinnerup-Rønde og Valby) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1970

Socialdemokratisk Vælgerforening,SlangerupForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . .

.›. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1899-1974

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1899-1952

Medlemsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1925-1954

48

._....._.._.u›

NU

i

Kurt Jacobsen

Yderligere oplysninger om sammensætningenaf DKP's

ledelse

Efter at Peder Fuglsang og Poul Erik Kluge iMeddelelser nr. 14 offentliggjordederes oversigt over sammensætningen af ledelseme i DKP i årene frem til l940,

har Morten Thing iArbejderhistorie nr. 19 udbygget og systematiseret denne, så-

ledes at der nu foreligger en fyldig oversigt over DKP's ledelse i årene 1918-1941.

Som Morten Thing selv redegører for, er hans oversigt ikke fuldstændig, og

guderne skal vide, om den nogensinde kan blive det. Imidlertid er det muligt på

grundlag af nyligt fremkommet materiale at udbygge Morten Things oversigtførst og fremmest for årene 1921-1922. Hertil kommer oplysninger indføjet efter

aftale med og indhentet af Morten Thing.Med udgangspunkt i forhandlingsprotokolleme for Danmarks Kommunisti-

ske Føderation og Blågårdsgadepartiet, samt en løsreven side fra en protokol fra

et CK-møde, sandsynligvis holdt den 22.6.1931, vil jeg i det følgende komme med

yderligere bidrag til envafdækningaf sammensætningen af DKP's ledelse i før-

krigstiden. Materiale, som jeg er ved at fremskaffe vil sikkert kunne bidrage med

yderligere oplysninger, men derom senere. Det bliver i så fald for midten af

1920'erne og for 1930'erne.

1. Ledelsen af Danmarks Kommunistiske Føderation.

Af protokollen fra Føderationens første møde fremgår det, at FS endnu ikke har

taget endelig stilling til, hvem der skal udfylde de 5 pladser i fællesledelsen. Der

deltager derfor på det første møde 5 foreløbigemedlemmer, hvoraf kun 3 kan

identificeres i protokollen. Det er nemlig sådan, at protokollen desværre på intet

tidspunkt opregner fællesledelsens medlemmer, der derfor kun kan identificeres i

det omfang, deres navne optræder i protokollen. Alle 5 fra DKP kan identifice-

res. Da der vedvarende deltager personer i møderne, der ikke har fast sæde iud-

valget, er det ikke helt ligetil at rekonstruere fællesledelsens sammensætning.

Desuden ser det ud til, at dennes sammensætning løbende har undergået visse

forandringer, i hvert fald for FS's vedkommende.

På fællesledelsens første møde deltager følgende som de to parters repræsen-

tanter:

49

i.

g,

r

i

,

'FS DKP

Ernst Christiansen

Edvard Jensen

Johs. Nielsen

Aage JørgensenSigvald Hellberg

Aksel JensenPaul Gissemann

Peter Thomsen

Derudover deltager følgende i mødet (anført i protokollen):

FS DKPChr. Christensen Johs. ErwigCarl Iversen Thøger Thøgersen

Af de senerereferater tyder talestrømmen og de deraf udspringende referater på,at FS's delegation har følgende sammensætning:

Chr. Christensen

Carl Iversen

Aksel Jensen

Paul Gissemann

Thea Tønder

Som eneste egentlige ledelseskonstituering vælges 'Ernst Christiansen på fællesle-delsens 2. møde d. 21.5.1921 som sekretær.

2. Kupledelsen efter d. 31.1.22.

Denne blev på kupmødet bestemt at skulle bestå af FS's københavnske forret-

ningsudvalg og DKP's københavnske formandsudvalg. På kupmødet nedlagdeTh. Vognsen og Olsen fra DKP's formandsudvalg deres mandater og erstattedesti ledelsen af Ingeborg Engfeldt og A. Wullf.

På ledelsens første møde den 1.2.22. var følgende personer tilstede og konsti-tuerede sig som anført:

Peter Thomsen (formand) Aksel Larsen (kasserer)Ingeborg Engfeldt (sekretær) W. Sørensen

Abelstedt Hansen Rs. Nielsen

B. Andreasen A. Wullf

Carl Andersen Friis

Hans Poulsen

3. Den foreløbige ledelse efter kongressen d. 12.-13.2.l922.

Kongressen valgte en foreløbig ledelse, der skulle indkalde en ordinær kongres,hvor der skulle vælges en egentlig ledelse, samt lede partiet i den mellemliggendeperiode:

Peter Thomsen (formand) IngeborgEngfeldtEjnar Nielsen Elias Nielsen

Abelstedt Hansen K.P.Røder'

Chr. Larsen - Dynes DynesenKarl V. Jensen

50

Suppleanter:'

_

›

›

Ernst Riff'

Aksel Larsen

Chr. Rasmussen

Som lønnet sekretær valgtes Otto Larsen med Aksel Larsen som suppleant.Denne post omfattede tilsyneladende regnskaber og administration.

'

På ledelsens første møde den 15.2.1922 er K.P. Røder udtrådt og erstattet af

Ernst Riff. Ledelsen konstituerer sig som følger:

Formand: Peter Thomsen

Sekretær: Ingeborg Engfeldt .

Faglig gruppe: Peter Thomsen, Abelstedt Hansen, Ernst Riff

Agitation/Oplysning: Elias Nielsen, Dynes Dynesen, Karl V. Jensen

Organisation: Ejnar Nielsen, Chr. Larsen, Ingeborg Engfeldt

På udvalgsmødet den 23.2.22 går Otto Larsen af som funktionær og erstattes af

Aksel Larsen. Af protokollen fremgår det, at denne herefter må forlade ledelsen,da han bliver funktionær. Han erstattes af Chr. Rasmussen. Det er ikke tidligerefremgået, at Aksel Larsen skulle være indsuppleret i ledelsen. Enten har han haft

møderet uden stemmeret, eller også har han været indsuppleret som fuldgyldigtmedlem, uden det er taget til referat.

Denne ledelse sidder frem til d. 18.8.22, hvor resultatet af urafstemningen i juliforeligger. Kongressen selv stemmer ikke om ledelsen, men nøjes med at opstillelister, der sendes til urafstemning.

4. Udvidelse/Omkonstituering af CK d. 22.6.1931.

En løsreven, udateret side fra et referat fra et CK-møde, der utvivlsomt er mødet

den 22.6.31, giver følgende oplysninger:

Indsuppleret i CK:

Poul Eliasen Viggo Lund

Arne Munch-Petersen › Edwin Kloth

Henrik Nielsen Svend Wandall

Albert Nielsen

Som kandidater til CK:

Martin Nielsen En kammerat udpeget af

afd. i Nakskov

(navn foreligger ikke)

Politbureau:

Poul Eliasen,

Inger Gamburg

Viggo Lund1

Th. Holst

Svend Jensen Aksel Larsen

Chr. Larsen Kai Moltke

Arne Munch-Petersen Laurits Rasmussen

Sekretariat:

Svend Jensen›

Arne MunchePetersen

Laurits Rasmussen

51

<

'3157-'5VSZÆ/1Kandidat til sekretariat:

Chr. Larsen

org. sekretær:Arne Munch-Petersen

Faglig sekretær:Laurits Rasmussen

Redaktør:Aksel Larsen

Forretningsfører for Arbejderbladet:'Martin Nielsen

5. Tilføjelser og ændringer til alfabetisk afsnit, herunder oplysninger i denne arti-

kel:

Andersen, Carl; foreløbig led. (B) 1.2.22.

Andreasen, B.; foreløbig led. (B) 1.2.22.

Christensen, Christian Eli; arbejdsmand, redaktør; 1882-1960; Kbh.; red. Sol.

1911-1921, AB 1921-22, fællesled. DKF 1921. '

Christiansen, Ernst; typograf; 1891-1974; Kbh.; 1919; formand 1919, 1920, 1921,1922 (M), 1923 (M), 1923, 1924, red. 1922, 1923, 1926, fællesled. DKF 1921, HB

(pol.ud.) 1926; til SD 1930; ML.

Dynesen, Dynes; barber; Kbh.; kontrolkom. 1919, SAP-HB 1919, foreløbig led.

(B) 13.2.22.

Eliasen, Poul; CK 22.6.31 (pol.bur.).

Engfeldt, Ingeborg; Kbh.; foreløbig led. (B) 1.2.22, 13.2.22 (sekr.), FU 1922 (B);forlader partiet 1927.

Friis; foreløbig led. (B) 1.2.22.

Gamburg, Inger (Ingeborg Johanne); metalarbejderske; 1892-1979; Kbh.; ca.

1926; CS 1930, CK 1930, pol.bur. 22.6.31, CK 1932, 1936; form. KAD afd. 5 1926-

1965; best.med1. A0.9

*

Gissemann, Paul Martin Louis; smed, vognmand; 1891-?; Kbh.; fællesled.

1921.'

Hansen, Abelstedt; foreløbig led. 1.1.22, 13.2.22.

Hellberg, Sigvald; typograf; 1890-1962; Kbh.; 1919; FU 1919, 1921, fællesled.DKF 1921, FU 1923 (M), 1924, næstform. 1921, sekr. 1923, formand + leder af

pol.udv. 1926; form. typ.fagforen. 1928-45; til SD 1930, medl. borgerrep.

Holst, Thorkild Henry Peter; typograf; 1908- ; Kbh.; 1928; CK 1930, pol.bur.22.6.31, CK 1932, 1936, form. DKU 1930, red. AB 1932-34 og 1937-39, partisekr.1939-45.

52

..; .›\

Houmann, Børge Kruuse;DSB-funktionær,forretningsfører;1902- ; Kbh.; 1927;

CK 1932,1936; forr.fører AB, Monde, Arbejderforlaget 1935-41.I

'

Iversen, Carl; Kbh.; fællesled.DKF 1921,fornfører AB 1922.

Jensen, Aksel; fællesled. DKF 1921; form. FS.

Jensen, Edvard; typograf; 1894-?; Skanderborg/Kbh.; FU 1921, fællesled. DKF

1921, FU 1922, HB 1923 (M).

Jensen, Karl V.; kontorist; ?-1960; Kbh.; 1918; SAP-HB 1919, foreløbig led. (B)13.2.22, formand 1922 (B), FU 1923 (B), 1923, 1924, HB 1926.

Jensen, Svend; havnearbejder; Kbh.; forr.fører AB 1929, CS 1930, CK 1930,

pol.bur. 22.6.31.

Jørgensen, Aage Christian A.; lærer; 1890-1960; Kbh.; SAP-AU 16.5.1918, RU

KK 1919, FU 1920, 1921, fællesled. DKF 1921, FU 1922 (B) til SD, til DNSAP.

Kloth, Edwin; CK 22.6.31.

Larsen, Aksel; støberiarbejder; 1897-1972; Kbh.; 1920; foreløbig led. (B) 1.2.22

(kass.), 13.2.22 (suppl., medl., funktionær), FU 1922 (B), CK 1930, pol.bur.22.6.31, CK 1932, 1936, formand 1932-41; MF 1932, 1935, 1939.

Larsen, Chr.; foreløbig led. (B) 13.2.22.

Larsen, Hans Christian Lauritz; maler; Kbh.; CK 1930, pol.bur. 22.6.31, CK

1932, 1936; fOrm. malemes fagforen.

Larsen, Ernst Otto; kontorist, landarbejder; Kbh.; 1918; SAP-AU 16.5.1918, eks-

peditør KK 5.8.1918, RU KK 1919, SAP-HB 1919, funktionær foreløbig led. (B)13 .2.22. '

Laursen, Georg L.; maler; 1894-1977; Århus,Kbh.; HB 1921, FU 1922 (M), for-

mand 1923 (B), næstformand 1923, 1924, HB 1926 (org.sekr.); ansat KI fra mid-

ten af tyverne under navnet Georg Moltke.

Lund (Poulsen), Viggo; havnearbejder; 1905-1972; Kbh.; CK 1930, pol.bur.22.6.31; medl. borgerrep.

Moltke, Kai Vilhelm; stud.polit., journalist; 1902-1979; Kbh.; 1920; medarb. AB

1926, CS 1927, CK 1930, pol.bur. 22.6.31.

Munch-Petersen, Arne; cand.mag.gm-1938(?);Kbh.;. 1925; formand DKU

1926-27, HB 1926, CS 1927, partisekiål-EKKI-deleg. 1928, CK 22.6.31 (sekr. +

pol.bur.), CK 1932, 1936; MF 1932, KI 1937-38.

Nielsen, Albert; Svendborg; CK 22.6.31. L

Nielsen, Einar; møbelsnedker; 1901-65; Kbh.; foreløbig led. (B) 13.2.22, CS 1927,

faglig sekr.; medstifter LærlingenesLandsforb., sekr. isnedforb. 1934-39; eksklu-

deret 1931, til SD.;

Nielsen, Elias; arbejdsmand; 1880-?; Nykøbing S.; 1919; HB 1919, suppl. FU

1920, foreløbig led. (B) 13.2.22, FU 1922 (B), 1923 (B).

53

Nielsen, Henrik;CK 22.6.31.

Nielsen, Johannes; maskinarbejder; Kbh.; 1919; FU 1919, 1920, 1921, fællesled.DKF 1921, næstformand 1922 (M); doem. DSMF afd. 17 1925; form. SUF/ KUF

1919-22, forlader DKP 1926, til SD 1930.

Nielsen, Martin; arbejdsmand; 1900-1962; Randers, Kbh.; HB 1923 (B), 1923,partisekr. 1925-26, CK 22.6.31 (kand.), forr.fører AB 22.6.31, CK 1932, 1936,red. AB 1934-41; MF 1939.

Nielsen, Rasmus; foreløbig led. (B) 1.2.22.

Poulsen. Hans; foreløbig led. (B) 1.2.22.

Rasmussen, Christian; suppl.foreløbig led. 13.2.22. (B).

Rasmussen, Lauritz; landarbejder, havnearbejder; 1898-1981; Kbh.; 1919; CS

1930, CK 1930, pol.bur. + sekr. + fag1.sekr. 22.6.31; bestmedl. havnearbfag-foren. '

Rijf Ernst; suppl. foreløbig led. (B) 13.2.22, sen.medl.

Røder, Knud Poul Løve; postfunktionær; 1888-?; Kbh.; foreløbig led. 13.2.22, FU,1922 (B).

Sandbæk, AnnaM; frk.; 1919; FU 1919, 1920; rejsesekr. HnsligtArbejderforb.,red. »Husassistenten«.

Svendsen, K.M.; ?-1933; Odense; CK 1930.

Sørensen, V.; Kbh.; FU 1922 (M), 1923 (M), 1923, ekspeditør KK 1922, forr.fører1923; medl. HB Guld-, sølv- og elektropletarb.forb. '

Sørensen, W.; foreløbig led. 1.2.22 (B).

Thomsen, Peter, murer; Kbh.; fællesled. DKF 1921, formand foreløbig led. (B)1.2.22, 13.2.22, FU 1922 (B), 1924, HB 1926, ekskluderet 1928.

Tønder, Thea; cigararbejderske; 1880-1944; Kbh.; fællesled. DKF 1921; til SD,medl. borgerrep. 1937-38, rådmand 1938-44.

Wandall, Svend; matros; 1904- ; Fredensborg; CK 22.6.31, 1932.

Wiinblad, Aage; maskinarb; Glostrup; FU 1923 (M); formand KUF 1922.

Vognsen, Thorvald; Kbh.; HB 1922 (M).

Wullf A.; Kbh.; foreløbig led. 1.2.22 (B).

Opstilling og forkortelser er som i Arbejderhistorie nr. 19. Tilføjes skal det, atDKF betyder Danmarks Kommunistiske Føderation.

DEBAT

Grav hvor du står

Det er allerede i adskillige rosende anmeldelser slået fast, at »Grav hvor du står,

håndbog i at udforske et arbejde« (SOC, København 1982) dækker det kæmpe-

store behov, der længe har været for en vejledning for »barfodshistorikere« (dvs.

ikke-professionelle forskere.)

Bogens hovedsigte rummes i følgende citat: »Arbejderne skal tage magten over

virksomheden, og derfor må de erobre billedet af virksomheden. En ny historie

må skabes, en historie som sætter arbejdet i centrum. Det er ikke i sig selv nok at

kæmpe med kapitalejerne i folketinget om den politiske og økonomiske magt

over samfundet, dertil er den kapitalistiske økonomi for snedig. Det er den dag-

lige kamp på arbejdspladserne der er udgangspunktet for varige forbedringer.

Hvis ikke denne selvstændige kamp er med, opsluges det erobrede af det kapitali-stiske system.«

Ja, arbejdets og arbejdernes historie skal skrives. Af arbejdere selv. Og bogen

giver med sine' ideer til arbejdet med over 30 forskellige kildegrupper et godt ud-

gangspunkt for den enkelte arbejders eller gruppe af arbejderes opsamling af vi-

den om deres eget og Slægtens liv, virksomhedens og branchens historiske og ak-

tuelle forhold m.m. (Bogen vil sikkert også være helt uundværlig for studerende

og lærere som beskæftiger sig med lokalhistorie.)

Jeg ser bogen som en del af begyndelsen til den kulturrevolution, der skal

bryde adskillelsen mellem håndens og åndens arbejde. Bogen dækker som sagt

mange kildegrupper. Jeg har kun studset over at én bestemt kilde ikke er nævnt,

nemlig Aktieselskabsregistret, Nygade 4, 1164 Kbh K, tlf 01 12 42 80. Der får

man på nogen områder flere og friskere oplysninger end i Greens og Kompas.

A/S-registret er naturligvis nævnt i de øvrige håndbøger der henvises til i kapitletom ejerforhold. Men det burde være nævnt direkte. Og der burde samtidig være

et afsnit om regnskabsanalyse.Eller skal man henvende sig til en ekspert i regnskabsanalyse? Jeg synes ikke

rigtig bogen giver et bud på hvordan man på dette område kan få eksperthjælp

gennem LO eller' arbejderbevægelsensErhvervsråd. En kapacitet som Christen

Amby, der analyserede Den Kongelige Porcelænsfabriks Regnskaber i en kon-

fliktsituation, burde måske være nævnt.

Det er sådan set en sjov ting ved bogen - at den er en håndbog for arbejdere.

Men når arbejdsmanden er nået igennem bogen og den (håndbogs) litteratur, der

yderligere henvises til, ja, så svarer det mindst til, at han har gennemført den

samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC eller AUC.

Men det er da helt på sin plads med litteraturhenvisninger for dem der vil' gå

mere i dybden med et bestemt emne. Som helhed betragtet virker det dog lidt

uoverskueligt.Forfatterne burde måske have skrevet to bøger. En om cementarbejderne og

55

i v

i

I1

1

en håndbog, bedre pædagogisktilrettelagt, og uden de moralskebetragtninger,det oser lidt af engang imellem.

i

Det siges ikke direkte, men der spores en vis akademikertjendtlighed i bogen.En tjendtlighed eller skepsis, som forfatterne nok har arvet efter Sven Lindqvist,der skrev den svenske førsteudgave af bogen.

Forfatterne nævner dog selv flere steder, at arbejder-akademiker samarbejdehar haft meget positive resultater, bl.a. på arbejdsmiljøområdet.Deres eget værker også et resultat af et sådant samarbejde. Forfatterne tilbyder sig da også i en

lille notits som konsulenter, rådgivere ved projekter m.m. Og så er der en lilleklumme med henvisning til at ta' knoglen og ringe til nærmeste universitet eller

FagbevægelsensForskningsråd. - Men ingen overvejelser eller råd om hvordan etsådant samarbejde kan styres af arbejdersiden.

Jeg synes det er for dårligt, at de ikke henviser til det arbejder-akademiker sam-

arbejde der foregår i Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere (om arbejdsmiljø)v. Benny Christensen, Arnesvej 44, 2700 Brh. tlf 01 60 26 38. Der burde også sam-

tidig henvises til muligheden for at få eksperthjælpgennem SFAH og foreningenSoeialistiske Økonomer, v. Knud Erik Skouby, Stægers Alle 24, 2000 Frederiks-

berg, tlf. 01 86 33 12. Samt ERFA-gruppen, Fagpolitisk Erfaringsgruppe Om

EDB-Teknologi, Bragesgade 10, 3. 2200 Kbh N tlf 01 81 22 44. Disse organisatio-ner dækker hver for sig en speciel historisk dimension og sidder inde med en vi-

den, som det ville være dumt ikke at trække på, i stedet for selv at bruge oceaner

af tid på at grave den samme viden frem.'

Inddragelse af eksperter i et projekt behøver ikke berøve arbejderne indfly-delse på det færdige resultat. (Jvf. Keld D. Larsens indlæg i Arbejderhistorie nr.

18.)Inddragelse af en akademiker kan simpelthen være en betingelse for at projek-

tet startes og holdes igang. Tag f .eks. arbejdet med interviews. Selv for professio-nelle er det et enormt anstrengende og tidkrævende arbejde. Jeg mener også, at

der kan opstå en bedre vekselvirkning mellem lokalhistorien/organisations-historien og almenhistorien, hvis »barfodsforskerne« bruger akademikemes vi-den direkte.

Jeg vil iøvrigt gerne henvise til SF AHs seminar om skrivning af fagforeningshi-storie 16. maj 1981. Her mødtes en række arbejdere og akademikere for at

udveksle erfaringer. Forskellige samarbejdsformer blev diskuteret:

1. En fagforening ansætter en historiker på kontrakt-basis for at udarbejde et

jubilæumsskrift.

2. En frafalden historiestuderende laver jubilæumsskrift for sin nye branche.

3. Studerende laver arbejdsplads- og fagforeningshistorie som en del af stu-

dieme.

4. Siden seminaret -

og iøvrigt en følge af seminaret - er der kommet et 4. punkt.SFAH-medlemmer tager ud som konsulenter eller tilbyder foredrag om histo-

rieskrivning.

Fælles for alle former er muligheden for arbejderindflydelse, f.eks. i form af en

styringsgruppe der deltager i og løbende diskuterer projektet. Den slags samar-

bejde må videreudvikles. Så kan det være vi kan kvalificere os til at blive nævnt iet kapitel i næste udgave af »Grav hvor du står«.

56

Det drejer sig ikke om at diskutere sig frem til én bestemt samarbejdsform, som

Keld D. Larsen lægger op til i Arbejderhistorie nr. 18. Nej, vi skal opdyrke en

mangfoldighed af samarbejdsformer.Trods enkelte kritikpunkter, vil jeg gerne fremhæve at »Grav hvor du står« er

en fremragende bog, som sætter enhver i stand til at se den daglige kamp i et histo-

risk dybdeperspektiv.'

Jeg vil gerne samtidig nævne yderligere et par håndbøger, som sætter græsrød-derne i stand til bedre at klare kampen i hverdagen:»Stilladskonflikten«, af Stig Ladsen (politisk revy, København 1981)er en hånd-

bog i arbejdskamp. Det er en opsummering af stilladsarbejdernes erfaringer fra

1978 med - succesfuldt - at organisere en strejke for genansættelse af 4 fyredekammerater. Bogen er ikke en traditionel håndbog, men skal læses i sin helhed

for at læseren forstår de specielle forudsætninger for netop denne konflikt. Men

erfaringerne er både generelle og aktuelle.

Bogen er et konkret stykke barfodsforskning, hvor der er brugt ca. en tredjedelaf de kildegrupper, der omtales i »Grav hvor du står«. Stilladsarbejdemes forfat-

terkollektiv fortæller om deres erfaringer i 10 kapitler med følgende overskrifter:

Hvordan vi organiserede strejken, medierne, kulturen, familien, støttearbejdet,

fagforeningerne, klubbens historie, arbejdsretten, stilladsfaget og strejken dagfor dag. Endvidere er der et efterord, hvor der fortælles om udviklingen efter kon-

flikten.

I korthed skal det siges, at det bærende i strejkens organisering var fællesmødet

som den øverste myndighed og de selvstyrende arbejdsgrupper som den drivende

kraft. Kampen blev vundet bl.a. gennem det gode sammenhold, oprettelse af støt-

tekomiteer og inddragelse af medie- og kultur»eksperter«.Som det hedder et sted i bogen på stilladsarbejdemes blærede facon: »Hvorfor

køre en arbejdskamp amatøragtigt, når man ligeså godt kan gøre det professio-nelt?« -

Denne professionalisering af græsrøddemes kamp er også temaet for Peter El-

sass”s »Grundbog for aktivister« (Gyldendal, København 1982). Den indledes af

et teoretisk afsnit om samfundsvidenskab, psykologi, socialpsykologi, sociologi,jura, økonomi, pædagogik, skrevet specielt for græsrødderne.

Anden del af bogen er til dels sammenfaldende med politisk revys »Håndbogfor aktivister« (København 1982). Denne indeholder mange værdifulde oplysnin-ger om organisation, økonomi og lokaler, trykning af materiale, arbejdet med

lyd og billeder, massemedier, offentlige myndigheder, agitation og aktioner samt

litteraturfortegnelse.De fire håndbøger jeg har omtalt her synes jeg er helt uundværlige, hvis man

ikke vil nøjesmed at sidde og glo på dagens begivenheder ifarve-dummeren der-

hjemme men derimod vil ud og deltage i krigen.Jeg flipper helt ud over den rigdom af indsigt' og viden vi får indsigt i med disse

bøger. - Når jeg tænker på hvor meget jeg selv har været med til at fumle og famle

som menig græs-rod gennem de sidste ti år - for at finde ud af dette eller hint. Min

varmeste anbefaling til dette tidsskrifts læsere. Historikere er jo normalt nogen

sløve aktivister, (men gode teoretikere). Hvad med og komme ud af røret og for

eksempel melde sig til kataloget for foredragsholdere eller SFAHs arbejdsgruppeom fagforeningshistorie?

Til slut vil jeg bare sige, at nu mangler vi bare at få alle disse håndbogsoplysnin-

57

ANMELDELSER

Arbejderkultur 1870-1924. Red. af Gunhild Agger og Anker Gemme, Medusa, København

1982, 547 5., kr. 150,-Det foreliggende omfangsrige værk af Gunhild Agger og Anker Gemsøe, begge littera-

turforskere ved ÅlborgUniversitetscenter, er første bind af et planlagt trebinds-værk om

dansk arbejderkultur fra 1870 til 1980. Andet bind, der omfatter tidsrummet fra 1924 til

1948, udkom allerede i 1979. Det tredie bind har vi endnu i vente. Dette forskningsat-bejde om arbejderkultur markerer en nu mere end tiårig tendens, der har sat sig igennemsåvel i dansk litteraturforskning som litteraturpraksis: Med genoptagelsen af arbejderensom et værdigt stof for litteraturen følger også den videnskabelige interesse ikke bare for

arbejderlitteraturen men også for arbejderkulturens historiske betingelser som et samlet

kompleks. »Arbejderkultur 1870-1924« præsenteres ganske vist som en antolögi, men

den rækker langt derudover: Af de i alt 547 sider er knap 200 sider udgivemes egen be-

handling af det behandlede tidsafsnit fra den organiserede arbejderbevægelses opståen til

dannelsen af den første socialdemokratiske regering i året 1924. Den omfattende intro-

duktion er hovedsagelig historisk orienteret og undersøger dannelse og udvikling af det

kapitalistiske klassesamfund såvel som udviklingen i den faglige og politiske arbejderbe-vægelse. Problematisk forekommer fremstillingen af forbindelserne mellem den danske

og den internationale arbejderbevægelse (var forbindelserne virkelig af så ringe betyd-ning, eller mangler der endnu forskning på området?). Det samme gælder fremstillingenaf spaltningen af den danske arbejderbevægelseomkring 1920. Historisk betragtet er det

rigtigt, at det kommunistiske parti i begyndelsen af tyverne kun havde ringe betydning.Men udgiverne afstår på forhånd fra at sammenholde det danske Socialdemokratis re-

formistiske politik med den revolutionære arbejderbevægelses teori og praksis. Den rus-

siske Oktoberrevolution som historisk afgørende begivenhed såvel som dens faktiske

indflydelsepå den danske arbejderbevægelsebehandles hverken på politisk eller kultu-

relt plan.Efter introduktionen undersøger udgiverne - idet de til hvert nyt kapitel starter med en

indledning - følgende problemkomplekser:'

Levevilkår og familieformer.

Uddannelse og oplysning.

Arbejderlitteratur.

Arbejderbevægelsens kulturpolitik.99397"Mens hovedvægten nogle steder er lagt på en beskrivende gennemgang af den historiske

59

gi;E*

-›

-,

,mv-7".-W-.an'væv-.tv

,

situation og på kommentarer til teksteksemplerne (kapitel 1 og 2), så dominerer an e

steder behandlingen af teoretiske problemstillinger og udlægninger af teksteksempler*e

_ (kapital 3 og 4).I det første kapitel finder man fortrinsvis industri- og landarbejdererindringer, idet r

her samtidig er lagt særlig vægt på belysningen af arbejderkvinders levevilkår. Arb'ejdjr-erindringen bliver heri til et kulturelt udtryk for klassens historiebevidsthed. 2. kapi Ielillustrerer gennem talrige eksempler arbejderoplysningsforbundenes virksomhed. I

kapitel undersøger udgiverne selve begrebet arbejderlitteratur såvel som kriterierne dér-for. Arbejderlitteraturen definerer de her som en litteratur, der er forbundet med klas-sens liv og kamp. Ved definitionen er hovedvægten lagt på de sociale hverdagserfaringér,mens »bestræbelser og fremtidsperspektiver« (s. 326) kun anføres på helt generelt plan.Der stilles ikke spørgsmål til arbejderlitteraturens kunstneriske kvalitet og til dens speci-fikke æstetiske virkemidler, selvom teksteksempler bevidner, at denne litteratur allerede i

sin oprindelsesfase har et bemærkelsesværdigt kunstnerisk niveau. Derimod fremhæver

Agger og Gemzøe den politiske og litterære betydning, som arbejdersangen havde undåerdannelsen af den danske arbejderbevægelse. I indledningen til det sidste kapitel fastslårudgiverne, at arbejderbevægelsensamtidig med at være en socialistisk også er en kulturel

bevægelse: »Ved at kæmpe for et andet samfund kæmper arbejderbevægelsenfor en ny Oghøjere kultur« (s. 411). Således som teksteksemplerne godtgør det, sætter denne erken-

delse sig igennem i arbejderbevægelsen i årene efter 1910. Interessant er i.denne forbin-delse fremfor alt Herbert Iversens tanker om socialistisk kultur og kulturpolitik.

Alt i alt rejses der gennem de udvalgte tekster en lang række spørgsmål. De dokumen-terer udviklingen i den danske arbejderbevægelse og dens modsigelser. De viser også de

traditioner, som arbejderkulturen har øst af, og gennem tekster og kommentarer bliverder lagt vægt på at afgrænse arbejderkulturen fra den herskende kultur. Værket er rigt påfaktiske oplysninger, og det er blevet en vellykket og læsbar fremstilling. Trods dette bli-

ver spørgsmålet om det særegne ved arbejderkulturen imidlertid ubesvaret. Fordi udgi-verne først og fremmest søger arbejderkulturen i klassens livssammenhænge og ikke i

produktions- og udbytningsformerne, så forbliver afgørende sider af arbejderklassenssamfundsmæssige aktivitet uberørte. Udgiverne er vidende herom og beklager, atpladsen ikke rakte til behandlingen af klassens sociale og politiske kampe, til behandlin-

gen af arbejderpressens rolle, af arbejdersporten mv. (5. 13). Hertil kommer, at Agger ogGemzøe intetsteds formulerer deres kulturbegreb. Dette skyldes formodentlig en alt forsparsom omgang med de marxistisk-leninistiske teoretikere, der ganske vist nævnes i for-

ordet, men som derefter næsten ikke inddrages ind i behandlingen af det givne forsk-

ningsemne. Ligeledes kan man beklage, at resultaterne fra forskning i arbejderkulturenide socialistiske lande åbenbart er udgiverne ubekendte. ;

Gunhild Aggers og Anker Gemzøes antologi bringer et udvalg af en omfattende tekst-

mængde. For udvælgelsen og publikationen af de foreliggende tekster fra den danske

arbejderkultur fortjener udgiverne anerkendelse. Bogen imødekommer et alment sam-

fundsmæssigt behov, der også forefindes blandt repræsentanter for kultur- og litteratur-videnskab uden for Danmark.

Gabriele Sokall

Jürgen Baumgarten (Hrsg.): Linkssozialisten in Europa. Altemativen zu Sozialdemokratieund Kommunistischen Parteien, Junius Verlag, Hamburg'l982, 215 s., DM 24,-

i

Den europæiske venstrefløj er så nyt et fænomen, at den endnu ikke har været genstandfor mere omfattende historiske analyser, men til gengæld kommer der fra tid til andén

antologier, som kan bidrage til at belyse »det nye venstres« udvikling gennem de sidste15-20 år. En sådan bog er Junius-forlagets antologi »Linkssozialisten in Europa«. i

Det vigtigste spørgsmål, som denne bog ønsker at rejse er, hvorfor det ikke er lykkedesat skabe samlende venstrefløjspartier i Vesttyskland og i Østrig, således som det er sketimange andre europæiske lande. Dermed henvender bogen sig med et skarpt politisk bud-skab til de to tysktalende lande, hvori den forventes at må have sit publikum. For at søgeat svare på dette spørgsmål bringer bogen artikler om det nye venstres udviklingi Italien,

60

Norge, Danmark, Holland, Frankrig og Portugal, dvs. nogle af de lande, hvor det nye

venstre har gjort sig gældendeved at have-en landsdækkende styrke og ved at være (ellerhave været) repræsenteret i parlamenteme. Dernæst bringes artikler om Vesttyskland og

Østrig, og endelig en artikel om de »uafhængige«socialister i mellemkrigstiden.Hvilke fælles kendetegn er der for venstrefløjsgrupperne i Europa? Redaktionen Søger

at give et svar herpå: De er kendetegnet ved at stå til venstre for Socialdemokratierne og

samtidig stå i modsætning til de kommunistiske partier (såvel de eurokommunistiske

som de Moskva-orienterede). Dernæst har de disse fællestræk:

- de er opstået som udspaltning fra enten de kommunistiske eller socialdemokratiske

partier- de har længe været anerkendt i deres respektive lande som politiske faktorer, uden-

for eller indenfor parlamenteme- de afgrænset sig fra den kommunistiske og socialdemokratiske politik, men er også

kritiske overfor doktrinære retninger som f.eks. trotskisme, maoisme og spontaneis-me

-

- de søger at forbinde socialistisk arbejde i og udenfor parlamenteme- de søger at forbinde arbejderbevægelsenmed andre sociale bevægelser, såsom kvin-

debevægelse, økologibevægelse, fredsbevægelse mm.

- de sætter demokrati, basisinitiativer og selvforvaltning i centrum iden socialistiske

opfattelse- de understreger nødvendigheden af en udogmatisk marxismeforståelse- de er løsere organiseret og repræsenterer et forholdsvis bredt spektrum af holdnin-

ger

Disse punkter er måske ikke alle lige præcise til at karakterisere de europæiske venstre-

fløjsgrupper, men rigtigt er det, at det nye venstre er udtryk for en udogmatisk holdningtil både arbejderbevægelsens historiske retninger og til marxismen. Rigtigt er det også, at

et venstrefløjsparti, landsdækkende og med parlamentsrepræsentation,og som rummer

de ovenfor nævnte fællestræk, ikke findes i Vesttyskland.Bogen skal altså give inspiration til tyske læsere, men også danske læsere, som måtte

have brug for nye ajourførte oversigtsartikler om udviklingen på venstrefløjen i nogle af

de vigtigste europæiske lande, kan med udbytte trække på denne bog. De enkelte artikler

giver kort den historiske baggrund i de enkelte lande (kapitalismens udvikling og arbej-derbevægelsens opståen) og gennemgår herefter den organisatoriske udvikling og de po-

litiske hovedspørgsmål, som venstrefløjen har været stillet overfor de forskellige steder.

Artiklen om Italien af Tim Potter er så absolut den bedste med sin gode strukturering og

præcise analyse af strømningerne i det italienske politiske billede. Også artiklen om

Norge kan fremhæves pga. Einhart Lorenz' solide gennemgang. Svagest er nok artiklen

om Frankrig, fordi den kun gennemgår PSU, således at den øvrige franske venstrefløj er

skudt i baggrunden og kun behandles i forhold hertil. Artiklen om Danmark er skrevet af

Baastrup Lund (som jeg gætter på er vesttysker, men sikker er jeg ikke). Også denne arti-

kel udmærker sig med stor viden og indsigt i emnet, selv hvad angården allernyeste ud-

vikling. Det eneste man kan indvende mod artiklen om Danmark, er at Baastrup Lundi

sin gennemgang af SF og VS i 70-eme koncentrerer sig så meget om den interne politiskedebat i de to partier, at han overser den rolle, som DKP har spillet i forhold til SF og VS,

pga. DKPs styrke i de folkelige bevægelser og i fagforeningerne.

Som et historisk perspektiv bringes til slut i bogen en artikel af Willy Buschak

»London-bureauet - venstresocialisme i mellemkrigstiden«. Buschak behandler de »uaf-

hængige« socialistiske partier, SAP, ILP, POUM m.fl., som stod udenfor såvel den kom-

munistiske som den socialdemokratiske internationale i 30-eme. Artiklen gennemgår

udviklingen i disse grupper og partier, og redegør for deres internationale samarbejde.

Endelig diskuteres, hvorfor det ikke lykkedes at finde en alternativ vej til socialismen

61

mellem de to blokke i arbejderbevægelsen, stalinisme og socialdemokratisme. Nogetegentlig svar giver Buschak ikke, men han nævner en række faktorer, som modarbejdede

“

dette. Når Buschak selv rejser dette spørgsmål, kan man godt savne nogle paralleller optil idag. Derved kunne han have udryddet en misforståelse, som bogen lægger op til om,

at de »uafhængige«partier i 30-erne var en slags forløber for »det nye venstre«. Det er de

næppe eftersom det nye venstre har absorberet en betydelig del af Komintern-

traditionen, og allerede derved adskiller sig fra 30-ernes »uafhængige«socialister.Artiklerne i bogen er ikke skrevet ud fra en fælles politisk holdning. Det ser nærmest

ud, som om det har været en udfordring for-redaktionen at finde forfattere med forskel-

lige opfattelser indenfor det nye venstres spekter. Redaktionen beklager i forordet, at detikke er lykkedes at trykke en planlagt artikel om Schweiz. Til gengæld må man spørge sigselv om, hvorfor der ingen artikel er om England. Nok står den engelske venstrefløj par-lamentarisk set svagt, men landsdækkende spiller den engelske venstrefløj en betydeligrolle. En artikel herom havde været på sin plads.

'

Steen Bille Larsen

Elias Bredsdorff: Revolutionær humanisme. En introduktion til l930emes venstreoriente-rede kulturtidsskrifter, Gyldendal, København 1982, 255 s. kr. 185,-Elias Bredsdorff var aktiv i studenterpolitisk arbejde i begyndelsen af 30-erne, og som så

mange af tidens socialistiske intellektuelle var han inspireret af frisind og radikalisme ogtilsluttede sig det kommunistiske parti. Efter 1935 arbejdede han især i foreningen Fri-sindet Kulturkamp, og sad i redaktionen af foreningens blad Kulturkampen. Kultur- -

kampen var sammen med Monde, Plan, Frem, Vi Gymnasiaster, Aandehullet, Clarté,Sex og Samfund og Nordeuropa 30-ernes kendte venstreorienterede kulturtidsskrifter.Formålet med denne bog er at præsentere disse tidsskrifter og give et indtryk af de

emner, som de behandlede. Elias Bredsdorff har gjort det ved påny at blade de gamletidsskrifter igennem og referere årgang for årgang, hvad de skrev om. Dette er kombine-ret med, hvad andre sidenhen har skrevet om emnet, men den primære opgave er en præ-sentation med tekstuddrag og referater. Denne fremgangsmåde har sine ulemper og for-dele. Ulempen er, at det bliver en trættende og opremsende gennemgang, hvis man ken-der lidt til bladene på forhånd. Fordelen er, at de mange blade bliver præsenteret for en

senere generation; det giver en oversigt over dem; og et fyldigt navneregister til slut brin-

ger en sammenhæng. Specielt navneregistret er imponerende, ca. 900 navne, hvilket i sigselv afkræfter, hvad Elias Bredsdorff skriver i forordet, at det her drejer sig om Tordensk-

jolds soldater. Faktisk er der tale om blade med en betydelig berøringsflade.Spørgsmålet er så, hvad præsentationen skal bruges til. »Revolutionær humanisme«

har Bredsdorff kaldt udvalget. I forordet uddyber han dette ved at skrive, at bogen med

lige så stor ret kunne være kaldt »Front mod fascismen«, fordi disse tidsskrifter så detsom deres opgave at bekæmpe fascismen og advare danskerne »mod det politiske og kul-turelle barbari, der truede, især fra Hitlers Tyskland.« Uden at ville påstå, at Bredsdorf'fs

synsvinkel erdirekte forkert, er det dog en sandhed med stærke modifikationer. Syns-vinklen er med til at sløre billedet af, hvilke politiske holdninger disse tidsskrifter var

udtryk for. Bredsdorff nævner rigtig nok, at kommunisteme var kritiske overfor Social-demokratiets anti-fascistiske arbejde, men at der også var politiske uenigheder mellem

dem, der stod til venstre for Socialdemokratiet kommer kun indirekte frem. Faktisk vok-sede flere af bladene frem af politiske stridigheder, fordi nogle mente, at kampen modfascismen ikke kunne isoleres fra tidens øvrige aktuelle politiske spørgsmål.

Det bliver derfor et skønmaleri, når Bredsdorff over én kam præsenterer disse bladesom en »Front mod fascismen« (iøvrigt navnet på et antifascistisk blad fra 1933 medAksel Larsen om redaktør). Faktisk var der ikke tale om nogen samlet front. Dernæstmangler der en definition af, hvad man skal forstå ved revolutionær humanisme. Varstøtten til Moskvaprocesseme og støtten til GPUs jagt på kommunistiske og socialistiskeoppositionelle i Spanien i overensstemmelse med revolutionær humanisme. Eller var

støtten til den stalinistiske omformning af DKP i 30-erne udtryk for revolutionær huma-nisme. Nej, en revolutionær humanisme må afgrænse sig - ikke bare fra fascismen - men

62

også fra stalinistisk og socialdemokratisk ensrettethed. Her falder Bredsdorffs definition

fuldstændig igennem.*

Kun få af bladene var udtryk for en revolutionær humanisme. Især kommer to af de

omtalte kulturtidsskrifter ind i billedet, nemlig Broby Johansens Frem og Mogens Bose-

rups Clarté. Frem havde Bredsdorff intet at gøre med, og Clarté fik han først berøring

med på et sent tidspunkt. Hans omtalte af bladene bliver da også derefter. Frem affærdi-

ges på et par sider som »gråt og sammenbidt«, og Clarté bliver ikke sat i relief. F .eks.

giver Bredsdorff indtryk af (5. 9), at den anti-fascistiske front blandt intellektuelle brød

sammen efter Hitler-Stalin-pagten fordi Frisindet Kulturkamp brød sammen. Dette er

fuldstændig forkert. Tværtimod trivedes det anti-fascistiske intellektuelle enhedsarbejdei Clarté, som på dette tidspunkt havde 700 abonnenter og en medlemsskare af samme

størrelsesorden. Det er rigtigt, at DKP ikke var med i Clarté, men derved er ikke sagt, at

alt anti-fascistisk arbejde ophørte. Ved at sætte lighedstegn mellem anti-fascisme og re-

volutionær humanisme får Elias Bredsdorff skabt et billede af historien, som ligger langtfra Virkeligheden, og selv om det næppe har været hans hensigt, beskriver han udviklin-

gen set alene i forhold til DKP.

Bogen er til en vis grad skrevet på erindringen, men det er ofte vanskeligt at skrive

erindringsbetonet, når det gælder faktiske oplysninger. F.eks. oplyses s. 86, at ægthedenaf Lenins testamente bestrides af den kommunistiske bevægelse. Dette var rigtigt i 30-

erne, hvor Bredsdorff var aktiv, men er forkert i dag. Testamentet har været anerkendt

siden SUKPs 20. partikongres i 1956 (jvnf. feks. SUKPs partihistorie, dansk udg. 1960, s.

365-366)Bogen behandler et interessant og vigtigt emne. Dens største funktion er, at den træk-

ker disse tidsskrifter frem og skaber interesse om dem. Men en mere kritisk behandling,der sætter problemerne i relief, kan den ikke erstatte. Bredsdorff gør selv i forordet op-

mærksom på, at han har været personligt engageret i perioden. Engagement kan være

positivt, men i dette tilfælde er det desværre med til at cementere myten om, at man i

1930-erne stod skulder ved skulder i kampen mod fascismen. Gid det var således, men det

er desværre ikke rigtigt.Steen Bille Larsen

David Clark: Colne Valley: Radicalism to Socialism. The Portrait of a Northern constitu-

ency in the formative years of the Labour Party 1890-1910, Longman, London 1981, 225 s.,

S 12.-

David Clark, som er parlamentsmedlem for det engelske Arbejderparti med valgkredsenSouth Shields, har tidligere haft Colne Valley som valgkreds. Foruden at være politikerer han politolog af uddannelse og erhverv,log denne hans baggrund præger bogen. Sna-

rere end at være en generel analyse af arbejderklassens, eller et geografisk segment af

dennes, vej fra »Klasse an sich« til »Klasse für sich« er der tale om et minutiøst portræt af

en enkelt nordengelsk valgkreds, set ud fra de indfaldsvinkler som specielt må interessere

en aktiv politiker, der skal vælges/genvælgeseller en politolog af den mere logiske positi-viske variant.

Det må altid være et dilemma for lokalhistorikeren - hvad enten denne er faghistorikereller ej - at foretage en vægtningaf de specifikke lokale faktorer overfor de generelle na-

tionale, internationale eller globale faktorer, altså at afgøre hvornår historien om en 10-

kalitet fra at være netop et detaljeret portræt af en egn bliver et skoleeksempel af almen

relevans, enten ved at være typisk eller ved at være atypisk. Jo mere perifer læserens til-

knytning til den behandlede lokalitet er, jo større vil kravet være om almen relevans - for

ikke at sige almen gyldighed.I denne bog har forfatteren, relativt entydigt, valgt at satse på den lokalt specifikke

indfaldsvinkel; kun med hensyn til en væsentlig faktor, nemlig den fagforeningsmæssige,

inddrager forfatteren det brede perspektiv, nemlig spørgsmålet om hvornår en høj faglig

organisationsprocent disponerer for en høj grad gennemslagskraft for socialistisk tanke-

gang i arbejderbefolkningen. Men også i denne sammenhæng, som i så mange andre i

bogen, giver forfatteren sig tilfreds med - ganske vist meget detaljeret- at påvise,at deri

63

»hans« område var en bemærkelsesværdig lav faglig organisationsprocent; vi får alle tal-

lene fordelt på fag, branche, virksomhed, køn, og man tvivler ikke på, at han har ret i,hvad han siger - men han prøver ikke i tilstrækkelig grad at forklare hvorfor. Til gengældforsøger han så at finde alternative forklaringsmodeller på den kendsgerning, at arbej-derbefolkningen i Colne Valley over en relativ kort periode politisk organiserede sig som

socialister. Hovedforklaringeme finder han i de radikale frikirkelige traditioner, i enkelt-

personers intense og dygtige engament i den socialistiske bevægelse og i etableringen af"

mange såkaldte »Labour Clubs«, hvis aktiviteter dækkede en mængde sociale, kulturelle

og politiske funktioner. I virkeligheden er der tale om at disse lokale Labour clubs op-

fyldte den velkendte socialdemokratiske »vugge-til grav« organiseringstanke, men for-fatteren sætter ikke fænomenet ind i denne sammenhæng.

En af de faktorer, der imidlertid gør, at bogen med interesse kan læses af folk, der ikke

specielt er optaget af Colne Valley (und Umgebung), er, at kredsen som parlamentskan-didater havde så fremtrædende folk som Tom Mann, Victor Grayson og Philip Snowden,folk der også uden for denne snævre lokalitet kom til at sætte deres præg på den engelskearbejderbevægelse.Desuden må det medgives, at bogen da kaster et interessant lys over

et eksempel på græsrodsudviklingen i perioden 1890 til 1910 i en nordengelsk egn, og at

dette gøres under inddragelse af mange og grundigt behandlede enkeltfaktorer -tilbagebliver så ønsket om et forsøg på en dialektisk analyse, der ville gøre bogen langt mere

eksemplarisk og dermed nyttig.Lena Fluger

Georgi Dimitrov: Enhed i arbejderklassen, Tiden, København 1982, 239 s., kr. 98,50

Georgi Dimitrov blev født i 1882. Det er altså godt 100 år siden, og i den'anledning har

Forlaget Tiden udgivet en tekstsamling fra Dimitrovs hånd, der i kronologisk orden

dækker tiden mellem 1913 og 1948. Tekstsamlingen indledes med et forord af JørgenJensen, hvoraf det med prisværdig kortfattethed fremgår, at Dimitrov var en af de store

og fremtrædende forkæmpere for kommunismens sag indenfor den kommunistiske ver-

denbevægelse især under Stalinepoken.Det foreliggende udvalg af Dimitrovs artikler og taler er meget naturligt koncentreret

omkring de to store begivenheder, hvorfra Dimitrov især er blevet husket og anerkendt:

Rigsdagsbrandprocessen i Leipzig i 1933, hvor Dimitrov som nazisternes fange mester-

ligt og modigt leverede en forsvarstale, som formåede at vende hele processen og i realite-

ten vise for alverden, at de virkelige skyldige var selve anklageme, de tyske nazister. 0gdesuden fra Kominterns 7. verdenskongres, hvor Dimitrovs redegørelse overfor kon-

gressen om kampen mod krig og fascisme blev afgørende for Kominterns enhedspolitik i

de efterfølgende 4 år, men hvis principper stadig lever og finder anvendelse.

Udover Dimitrovs sluttale fra rigsdagsbrandprocessen i Leipzig og hans taler fra den

7. verdenskongres (tekster, som stort set er identiske med de tekster, deri Fascismen er

Fjenden udkom på Forlaget Tiden i 1972) rummer tekstsamlingen 7 korte artikler om

« enhedsfronten fra 1923. Desuden er medtaget nogle korte artikler fra 1913 og 1914 om

den faglige internationale og om organiseringen af arbejderkvinderne. Tekstsamlingenafsluttes med nogle mindre artikler, der stammer fra Dimitrovs virke i Bulgarien i tiden

fra 1945 til 1948.Niels Ole H. Jensen

Det fredssyge Danmark. 100 års dansk fredsarbejde med forord af Arne Herløv Petersen,udgivet af Danmarks kommunistiske studenter, historie/København1982, 160 5., kr. 60,-Som et bidrag til den årlige indsamling til »Land og Folk« har de kommunistiske studen-

ter i København valgt at udgive en bog om fredsbevægelsen iDanmark, som netop i 1982

kan fejre 100 året for dens opståen som organiseret bevægelse. I indledningen skriver

udgiveme, at fredskampens historie er et emne, der endnu ikke er skrevet om, og fortsæt-

ter: »Vi måtte derfor starte på temmelig bar bund, og med blot et par sommermåneder til

at få hold på stoffet, måtte ambitionsniveauet naturligvis også blive ret beskedent. Disse.

64

ord er imidlertid ikke en undskyldning, men en forklaring. Behovet for at få taget hul påen diskussion om fredskampens historiske rødder er så indlysende, at vi synes, at selv en

beskeden start i form af et diskussionsoplæg har mening.«-

Anmelderen kan ganske bifalde denne karakteristik af bogen, der består af en række

artikler skrevet af forskellige forfattere, og derfor ikke har fået nogen sammenhængendelinie i skildring og bedømmelse. Men til trods herfor har bogen sin værdi, ikke mindst for

de mennesker, der i øjeblikket er aktivt engageret i fredsarbejdet.Kapitel 1.' 1864-1900. Befæstningspolitik eller neutralisering. Den første danske freds-

forening. Af Poul Erik B. Nielsen og Hanne Moltke.

Denne periode i Danmarkshistorien er jo en af de mest gennemarbejdede, og netopderfor er det med særlig interesse, at man læser en fremstilling, der kort og klart føjer

fredsbevægelsens betydning ind i billedet.

Den første danske fredsforening dannedes den 28. november 1882 med navnet »Fore-

ningen til Danmarks Neutralisering«, fra 1885 omdøbt til »Dansk Fredsforening« (derimellemkrigstiden blev til »Dansk Freds- og Folkeforbundsforening« og efter 1945 til

»FN-forbundet«)Foregangsmanden for fredsforeningen var Venstre-folketingsmanden Fredrik Bajer,

som tilhørte Hørups fløj inden for Venstre. Fr. Bajer blev kendt inden for den internatio-

nale arbejderbevægelse som medstifter af det Internationale Fredsbureau i Bern 1891 og

dettes første præsident, og udmærkedes i 1908 med halvdelen af Nobels fredspris.Der nævnes et par interessante enkeltheder fra fredsforeningens virke de første år. Som

i vore dage arbejdede man også med underskriftsindsamlinger, således en »Fredsadresse

til Danmarks Konge, Regering og Rigsdag«, der fra november 1892 til 27. marts 1893

samlede ikke mindre end 234. l l l underskrifter svarende til 10,7% af befolkningen. En ny

adresse i 1899 samlede 286.296 underskrifter svarende til 13% af befolkningen (det er

værd at bemærke, at da den danske fredsbevægelse i 1981-82 samlede 265.000 underskrif-

ter på kravet om Norden som atomvåbenfri zone, svarede det kun til 5,3% af befolknin-

gen). Med betegnelsen »Det fredssyge Danmark« gav en datidig militarist udtryk for sin

forargelse over fredsbevægelsens indsats.

Kapitel 2. 1900-1920. Arbejderbevægelsen og kampen mod militarisme og verdens-

krig. Af Michael Kræmmer. Er alt for kortfattet og giver slet ikke et virkeligt billede af

den antimilitaristiske bevægelse, som en gennemlæsning af de syndikalistiske og venstre-

socialistiske aviser fra den tid, kunne give stof til.

Kapitel 3. 1930erne. Mod krigsfare og fascisme. Af Annelise Bach Nielsen. Giver en

god oversigt over de forskellige bevægelser, som i denne periode måske mere kæmpedeimod den fremvoksende fascisme end mod krigen.

Kapitel 4. 1940-1945. 2. verdenskrig og Danmarks besættelse. Af Michael Kjeldsen.Giver en god oversigt over besættelsestidens historie; måske netop fordi forfatteren ikke

selv har oplevet perioden, er beskrivelsen præget af en større nøgternhed end meget af

det, man tidligere har læst om denne periode.Kapitel 5. Kold krig - mod NATO og atomkrigstruslen. Af Peter Kisby. Er efter anmel-

derens mening alt for overfladisk. Atommarchbevægelsen får således kun 2 sider, og for-

, fatteren synes ikke at have opdaget Klaus Jørgensens bog »Atomvåbnenes rolle i dansk

politik« (Odense University Press 1973), som netop giver en overordentlig fyldig gen-

nemgang af denne periode.'

Kapitel 6. 1960-1975. Den antiimperialistiske kamp og Vietnambevægelsen. Af Kim

Halling Mortensen og Hans Erik Stolten. Er en god gennemgang af den periode, da

fredsbevægelsen skiftede over til at blive en bevægelse til støtte for dekolonialiseringen og

frihedsbevægelserne i den 3. verden, ikke mindst Vietnam.

Kapitel 7. 1975-1982. Signalement af syv års fredsarbejde. Af Anker Schjerning. Hvis

noget kan kaldes samtidshistorie, må det være dette afsnit, som er skrevet af en af dem,

der som aktiv i ledelsen af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed lige siden dens

dannelse, selv har været med til at lave historien. Det er et forsøg på en vurdering af erfa-

ringerne fra disse 7 års arbejde, et forsøg, som ikke mindst for fredsbevægelsens aktivi-

ster, kan være yderst lærerigt og danne grundlag for en debat om det fortsatte arbejde.

65

Bøgen, der er forsynet med noter og litteraturhenvisninger, er, som også udgivernenævner, en beskeden start på en diskussion om fredsarbejdets historiske rødder, og manmå håbe, at der nu er nogle historikere, som vil tage emnet op til yderligere forskning, og

.helst i så god tid, at de kan nå at redde personlige oplysninger og arkivmateriale fraendnu levende fredsaktivister fra de ældre perioder.

Villum Hansen

Kurt Jacobsen: Stalin og revolutionen - en politisk biografi, Historisk Revy, Århus 1981, 240

s., kr. 72,50_

Stalin er ikke særlig populær i brede kredse i den almindelige offentlighed -

og det har hanvist i grunden aldrig været. Dette forhold er gennem tiderne faldet tilbage på DKP medbåde vægt og konsekvens, idet man fra denne side på den ene side aldrig har fornægtet,atman som en del af den internationale KP-bevægelse gennem flere årtier blev prægetstærkt af Stalinsvirke -

og på den anden side har DKP været temmelig valen overfor den

heftige og vedvarende kritik, som fra mangfoldig side er blevet rejst mod den Sovjetu-nion, som gennem ca. 25 år prægedes og domineredes af Stalin - en kritik, der ikke mindsthar været rettet mod Stalins personlige måde at styre tingene'på.Nu er der så udkommeten bog om Stalin og hans politiske virke fra, hvad man vist godt kan tillade sig at kalde»DKP'sk side«. Og som sådan har bogen under alle omstændigheder krav på interesse frafolk med interesse for den kommunistiske bevægelses historie.

Bogens erklærede mål er »at følge Stalins stillingtagen til og aktivitet ide situationer ogkampe, som udgjorde den russiske og sovjettiske socialistiske bevægelse i den første halv-del af d. 20. århundrede...« (s. 7). Forfatteren fortæller ikke direkte, hvorfor han har fun-det dette nødvendigt, idet der ikke er tale om, at bogen inddrager nye faktuelle forholdvedrørende Stalin eller Sovjetunionen i denne periode. Tværtimod må mænd fra littera-turlisten konstatere, at der er tale om et endog særdeles beskedent litteraturudvalg, hvorflere helt centrale værker glimrer ved deres fravær. Som et eksempel herpå kan nævnes

forfatterens temmelig mangelfulde forståelse af en central teoretiker som Bukharin. Ud

over, at Bukharins egne værker faktisk er tilgængelige for de flestes vedkommende,kunne man om ikke andet forvente, at forfatteren læste et centralt værk som S.F. Cohen:»Bukharin and the Bolshevic Revolution. A political Biography 1888-1938«. Eller forden sags skyld M. Lewins fremragende værk »Political Undercurrents in Soviet Econo-mic Debates. From Bukharin to the Modern Reformers«. Det gør forfatteren imidlertid

ikke, og når han ikke gør det, kan det måske skyldes det dilemma, han må have følt over-

for sit emne som tilsyneladende partitro kommunist: På den ene side at have et udgangs-punkt som er givet, nemlig at Sovjetunionen i dag er et socialistisk demokrati- »den vir-

keliggjorte socialisme« er vist den officielle betegnelse for tingenes herskende tilstand -

og

på den anden side at skulle fælde dom over Stalins historiske betydning med alt hvad

dette indebærer af terror, tvang, undertrykkelse, vilkårlighed og despotisme. For ingenkan reelt med blot et minimum af kendskab til sovjettiske forhold være i tvivl om, at

dagens Sovjetunion på mangfoldig vis repræsenterer en logisk fortsættelse og udviklingaf stalintidens sovjettiske samfund. Med andre ord vil en for hård og for konsekvent dom

over eller karakteristik af datidens Sovjetunion uundgåeligt være ensbetydende med en

indirekte, men hård anklage mod nutidens Sovjetunion. Der er således problemer nok,der ligger i vejen for bogens forfatter.

Nu kunne man udfra det allerede skrevne få det indtryk, at bogen ene og alene repræ-senterer et slebent forsøg på at blande gammelkendte kort på ny for at give omverdenenet moderniseret og forfriskende indtryk af, hvor fordomsfrit man også indenfor DKP tør

behandle brandfarlige emner som f .eks. Stalin - uden at man iøvrigt af den grund rigtigtør »bide til bolle«. Et sådant indtryk ville imidlertid være forkert. Forfatteren viser fak-tisk ind imellem tænder og fremfører især i bogens slutning en række særdeles kritiske ogskarpe synspunkter. Ikke overfor den historiske virkelighed, men overfor den måde de

sovjettiske officielle historiske fremstillinger mishandler historien på.Mens den biografi-ske fremstilling af Stalins liv og virke ikke rummer hverken nye eller spændende elemen-

66

ter, der ikke er fortalt flere gange tidligere, er der således anderledes bid i kritikken af den“

sovjettiske historieskrivning, der af forfatteren kritiseres for sine mange og grove udela-

delser i forbindelse med Sovjetunionens historie i 30'erne. Der er tale om noget, der »tan-

gerer historieforfalskning« (s. 223) -

og det må man jo give forfatteren ret i. Men ogsådette kritiske forhold er blevet fremhævet mange gange, før det siges af Kurt Jacobsen.

Det der her er nyt er, at det nu også siges af historikere indenfor DKP's egne rækker, ogivirkeligheden er det vel i grunden først og fremmest et kuriosum, der siger noget om ud-

viklingen indenfor DKP og kun indirekte noget om Stalins påvirkning af sin eftertid, og

sidstnævnte er givetvis ikke forfatterens hensigt.Under alle omstændigheder er bogen allerede forlængst blevet en »best-seller« inden-

for og i nærheden af DKP*s rammer. Også det må vel tolkes som et tegn på, at stadig flere

indenfor DKP føler, at der er behov for at få renset ud i årtiers fortielser og'forfalskningeraf Sovjetunionens historie fra såkaldt autoritativ sovjettisk side. Nærværende bog er et

skridt i denne retning - omend et lille skridt.Niels Ole H. Jensen

J when-Christoph Kaiser: Arbeiterbewegung und organisierte Religionskritik. Proletarische

Freidenkerverbände in Kaiserreich und Weimarer Republik (Industrielle Welt - Schriften-

reihe des Arbeitskreises für moderne Sozialgeschichte). Klett-Cotta, Stuttgart 1981, 380 s.,

DM 118,-'

Joachim KahVErich Wernig (Hrsg.): Freidenker. Geschichte und Gegenwart (Kleine Bibli-

othek; 214). Pahl-Rugenstein Verlag, Köln 1981, 204 s., DM, 14,80.i

Det ret ukendte emne arbejderateisme tangerer både kulturhistorie, arbejderhistorie, ar-

bejderfolklore, til dels kirkehistorie. Kaisers bog er en forkortet disputats fra 1979. Forf.

har sat sig som mål at beskrive venstrefløjs-ateismen1905/08-33. Resultatet er en altan-

det end let læselig fremstilling. Det havde lettet overskueligheden, om afsnit C om selve

organisationshistorien var sat før afsnit A-B om kirkeudmeldelsesbevægelse og ligbræn-ding. Grundet Kaisers til tider subjektive stillingtagen til emnet, er det heldigt, man kan

sammenholde hans bog med ateisternes egen apologi, særlig Horst Strünings historiske

skitse dér.

Man må også ty til Strüning samt til Kahls rids samm'esteds for at få fat i selve forudsæt-ningen: den marxistiske religionsanalyse og -kritik og dens »rødder«, de franske materia-

lister, unghegelianeme, L. Feuerbach, D.F. Strauss og B. Bauer, den borgerlige ateisme.

En indvending: ateismens begyndelse dateres til sidst i 17. årh. (dog opfattes den tidligeateisme ikke som »ægte«, men som deisme). Men allerede under den engelske revolutionvar der folk, der benægtede Guds eksistens.

Desværre kun tangerer Kaiser ateismespørgsmålets forbindelse med -hele reformisme-

debatten. Fritænkerne måtte jo stadig kæmpe med ligegyldighed, ja, modvilje fra social-demokratiets (SPDs) side. Betydeligt givtigere i denne henseende er atter Strünings rids:

striden drejede sig tidligt om den revisionistiske udlægning af Erfurt-programmets § 6

(»Erklæring af religionen som privatsag...«), så SPD skulle være ideologisk neutral (vs.religionen). Ateisterne indrømmede vel, at SPD måtte tage taktiske hensyn, men mente,at netop derfor havde ateistforeningerne en selvstændig opgave. Kaiser mener, ateisterne

stillede for store krav ('überforderten')SPD, når de søgte at få det til at antage en reli-

gionsfri verdensanskuelse som vigtig del af den socialistiske. Kirkeudtrædelsesbevægel-sen nød kun politisk støtte hos det uafhængige socialdemokrati (USPD) og kommuni-

sterne (KPD), den blev et led i opgøret med SPDs reformisme. Stærkere betoner Strü-

ning, at kirkeflugten »muliggjordes«af socialistemes stadig større overtagelse af kirkens

hidtidige opgaver.I afsnit B redegør Kaiser for ligbrændingens historie og forhold til fritænkeri. Så tidligt

som 1874 findes den første ligbrændingsforening i Berlin. Den stødte straks på kirkeligmodstand. Først efter verdenskrigen lader sig en stærkere arbejderdeltagelse i kremation

konstatere, men så gik det til gengæld også stærkt. Verein der Freidenker für Feuerbe-

stattung (VFF), dannet 1905, gik frem fra sektstørrelse til 0. 550.000 medlemmer 1933.

67›

Forf. finder, at grunden til fremgangen frem for agitationen snarere var fordyrelsen af

jdrdfæstelseog omvendt billiggørelse af ligbrændingen og foreningernes i øvrigt prisbil-'

lige bisættelsesvilkår efter 1921. Men man bliver ikke klar over, om dette forhold ikke

netop betingedes af medlemsfremgangen.Ligbrændingog ateisme var dog ikke ubetinget forbundne, - ogsåde frireligiøsegik ind

for kremation.

Afsnit C indleder Kaiser med et rids af den »borgerlige«Deutscher Freidenkerbunds

(DFBs) historie siden stiftelsen 1880/81, hvor i øvrigt W. Liebknecht var med. Det kan

oplyses, at vi herhjemme allerede 1878 fik Fritænkersamfundet, i 80'erne afløst af -

foreningenl, i modsætning til DFB et ikke særlig livskraftigt fænomen.Overvejelser og betænkeligheder gik forud for formering af proletariske særforenin-

ger. Vigtig er Kaisers gennemgang af Anton Pannekoeks kritik fra 1906, der fraskrev en

selvstændig ateistbevægelse(udenfor SPD) eksistensberettigelse, da den bl.a. skulle over-

betone en »biomstændighed«,tilmed skulle »fri tanke« være en borgerlig illusion. Reli-

gionen ville uddø af sig selv, jo større indsigt proletariatet fik. Heroverfor tilskrev noglereligionen selvstændig eksistens uafhængig af den materielle basis, der frembragte den.Formelt lå Pannekoek i sin fatalistiske »mekanisme« marxismen nærmere end visse fri-

tænkere, hvis argumenter stred mod basis-overbygningsteorien.Endelig dannedes 1908 i Eisenach ved samling af foreninger udenfor DFB den socialis-

tiske Zentralverband deutscher Freidenkervereine, der - dog først fra 1914, nu Zentral-verband proletarischer Freidenker (ZpFD) kaldet, der med 6.000 medl. havde indhentetDFB - bekæmpede DFB og frireligiøse som alle andre »klassefjender«, før der 1922 fandtet vist samarbejde sted;

ZpF betonede - vendt mod SPDs ligegyldighed - at religionen ikke kunne være »privat-sag«, »vi kræver religionens afskaffelse«! ZpF gik frem fra 0. 5.000 til 0. 50.000 medl.1918-27. 1922 videreførtes den som Gemeinschaft proletarischer F reidenker (GpF), der

1924-26 prægedes af modsætning revisionister/revolutionære. Krisen kom til åbent ud-brud ved nomineringen 1925 af den klerikale W. Marx som fælles Centrum/SPD-præ-sidentkandidat. Dog var der i ZpF/GpF tale om en tidlig enhedsfront KPD/SPD til

1926. 1927 blev GpF forenet med VFF til Verband für Freidenkertum u. Feuerbestat-

tung (VfF F), en meget bred forening med 446.000 medlemmer, men til forskel fra VFF

bevidst ateistisk. Strüning betoner, at der her var tale om et praktisk stykke enhedsfront

til kamp mod klerikalisme, kapitalisme og begyndende fascisme - mellem SPD, KPD,partiløse og syndikalister.

Central er Kaisers behandling af receptionen 0. 1926 af Lenins religionskritik 1905-09,formidlet af A. & W. Lindemannz. Lenin gav i og for sig Pannekoek ret: det religiøseproblem er i sidste ende et socialt. Men han betonede stærkere, at det var en partiopgaveat drive bevidst ateistisk massepropaganda. Han vendte sig både mod en opportunistiskudlægning af Erfurtprogrammet (religionen kan ikke være privatsag for partiet) og mod

kritikken af SPD for at vise »moderation« vs. religionen. VfFF besluttede nu åben kampmod enhver form for religion og distancerede sig yderligere fra »Religiøse socialister«,men rystedes snart af modsætning KFD/SPD. Som kultursekretær neddæmpede Max

Sievers den ofte grove masseagitation, 1930 blev han formand for fortsættelsen, Deut-

scher Freidenkerverband (DFV) af 1930.

Væsentlig er også Kaisers afsnit om fritænkerinternationalerne. 1925 dannedes Inter-

nationale proletarischer Freidenker (IPF), den sovjetiske sektion var særlig stor (»De

kæmpende gudløses forbund« af 1926). Medlemstal 1928: l 1⁄2 mill. Frem for som forf.

stadig at betone fraktionsstriden, er der måske større grund til at undre sig over, at dette

stykke praktisk enhedsfront SPD/KPD overhovedet var muligt. IPF var endog så selv-

stændig at hævde, at da ateismen var »bredere« end socialismen, måtte denne stilles iateismens tjenste, ej omvendt. 1926 optoges det SPD-orienterede VFF, forf. taler her om,at håb om spaltning sikkert lå bag.

Men til skade for den tværpolitiske sag ateisme blev »socialfascisme«-tesen også båretind i VfF F af KPD. Sievers og austromarxisten Th. Hartwig, VfFFs ledere, vendte sigheftigt mod at bære partipolitik ind i VfFF. Og på 4. kongres novbr. 1930 i CRS spaltedes

68

'IPF endeligt i IPF og IpF. Strüning nævner en dansk afdeling blandt IPFs ialt 16 sektio-

ner i 1928. Det var Arbejdernes Fritænker-Forbund (AFF), der var opstået ved udspalt-

ning af den socialdemokratiske/kommunistiske I«'rita:nker-Forening.3Oprindelig meget*i aktiv udsendte AFF 1928 som »Skandinavisk Sektion af Internationale for proletariskeFritænkere (I.P.F.) Wien« tidsskriftet »Nye Tanker«. AFF stod det syndikalistiske GpFnær. Det er en mangel, Kaiser kun i forbifarten nævner GpF, der udgav »Der proletaris-che Atheist«. Som AFF, der var med i IPF til spaltningen, angreb GpF de stridende for at

have ladet sig misbruge i det partipolitiske spil til skade for enhedsfronten.

1932 fusionerede den SPD-prægede IPF med det borgerlige Internationaler Freiden-

kerbund, dannet 1880 i Bruxelles: Internationale Freidenker Union (IF U) opstod på so-

cialistisk og antinazistisk basis. 1936 forenedes i øvrigt i Prag IFU og IpF til den Weltu-,nion der Freidenker (WUF).

KPDs stilling til den organiserede ateisme ser Kaiser i relation til Kominterns skiftende

taktik: 1926-28 fulgtes en taktik med forsøg på at erobre masseorganisationeme ved

fraktionsarbejde. Herunder forsvarer Kaiser VfFFs ledelses diverse manipulationer til

imødegåelse af KPD-oppositionen. Hans og Strünings skildring af dette kapitel diverge-rer. Strüning fører også KPDs »taktik« tilbage til nævnte Lenin-reception 0. 1926, for-

bundet med kritik af, at KPD skulle have undervurderet betydningen af uafhængige ate-

istbevægelser. Derefter indrømmede KPD berettigelsen af en parti-uafhængig ateistbe-

vægelse 1925-28. Derpå gik KPD over til dannelse af egne organisationer, såledesdannedes 13. marts 1931 på rigsbasis Verband proletarischer Freidenker (VpFD) med 0.

130.000 medl. VpF skød ateismen i baggrunden til fordel for den antifascistiske kamp.Strüning kritiserer selve dannelsen: de 90.000 udtrådte i 1929 (af i alt 0. 1⁄2 mill. medlem-

mer) skulle hellere være forblevet i VfF F trods ledelsens højrekurs.Kaiser behandler i afsnit D i sin bog ateisme, stat og kirker i Weimarrepublikkens sid-

ste år. I modsætning til VpF, der ikke ville gå ind på en konkordatlignende aftale med

staten, søgte DFV at opnå foreningsrettigheder, hvilket kirkelige kredse fik hindret.

Ivrigt drev kirkelige kredse 1931 på med indgreb mod ateistbevægelsen. Frygt og følel-

sesladede misfortolkninger lå ifl. Kaiser bag. Allerede Brüning-Wirths Centrum-

regerings nødforordning af 28. marts 1931 til beskyttelse af religionssamfund mod of-

fentlige krænkelser lammede næsten helt Vst offentlige agitation. Endelig blev VpF så

regulært forbudt 3. maj 1932. Skønt Brüning personlig ønskede det, blev A. Rosenbergshedenske nazi-bevægelse ikke forbudt. Men samtidig med VpF blev også SA-SS forbudt

- dels for at komme videregående krav fra højre i forkøb, dels for at indgyde DFV frygt.Ifl. Strüning formåede DFV, den største proletariske kulturorganisation, ikke at om-

sætte sin numeriske styrke i offensiv kampkraft. Men nazisterne søgte fortsat at få DFV

forbudt. Den liberale presse angreb staten for indblanding i en ideologisk strid.

Hitler-styret blev 1933 af det illegale VpF som af KPD selv bedømt overoptimistisk.DFV derimod stak som SPD-lederne for dybt i legalismen og forhandlede indtil marts

med de ny herrer. En særligSicherheitdienst-afdeling 1933/ 34 tog sig af gudløshedsbevæ-

gelsen. 1936 erklærede Folkeretten DFV, forbudt 1933, for en højforræderisk organisa-tion - med særligt sigte på Sievers, der fra Bruxelles - siden april 1933 - søgte at knyttekontakt med illegale socialister. Efter Belgiens besættelse blev han arresteret og 17. jan.1944 henrettet i Zuchthaus Brandenburg.4

'

Strüningbeklager, at ateistisk modstand 1933-45 er blevet fortiet og redegør for van-

skelighedeme med genopbygningen af DFV. Trods de allieredes reservation kunne DFV

endelig 23. marts 1951 nykonstitueres i BRD med Sievers' medarbejder H. Graul som

formand. 1952 blev DFV medlem af WUF.

Det er DFVs nuværende formand og WUFs vicepræsident Erich Wernig, der sammen

med dr. dr. Joachim Kahl har redigeret billigbogsantologien med Strünings skitse som

vægtigste bidrag. I højere grad end Kaiser understreger han det kulturelle aspekt. Alle-

rede i de frireligiøsemenigheder markerede sigi 1860'erne og 70'erne og under Socialist-

loven et arbejderelement, fx. W. Hasenclever. Centreret om Jugendweihe-folkefesternehos de frireligiøse i 80'emes Berlin opstod en regulær arbejderkultur. De proletariskefritænkeres opgave var netop også skabelse af en alternativ proletarisk festkultur.

69

1:,"

Af andre af paperback'ens bidrag læser man med interesse Sovjetateisten Inga Kitsja-'novas lille artikel om ateisme i USSR, men skuffes. Der er for lidt om den sovjetiske ate-

istbevægelses faser. Ikke engang om det i 70'erne aktive Alunionsselskab til Udbredelseaf politisk og videnskabelig Kundskab endnu eksisterer, får man at vide. Hvad 20'rnes og30*mes gudløshedsbevægelse i USSR angår kan henvises til en pjece af M.S. SChein-manns, der var medleder af den sovjetiske delegation på IPFs 4. kongres 1930. Også do-cent W. Beutins afsnit om kirkernes forhold til fascismen og demokratiet er interessant.

. Det tyske episkopats holdning 1933-45 sættes imodsætning til de kristne modstandsfolk,samme episkopat i dag tager til indtægt.Alene kirkerne, ikke »de troende som helhed«

gør han ansvarlig for styrkelsen af NS-herredømmet til 1945, og han kritiserer alene mis-

brug af religionen. ,Fremstillingen ville måske være blevet mere nuanceret, hvis Beutinhavde inddraget nyere litteratur, fx »The Vatican in the Age of Dietators 1922-1945«

(London 1973) af Anthony Rhodes, der har kunnet benytte Vatikan-akter og ForeignOffice's papirer, efter at spærretiden 1969 var blevet nedsat fra 50 til 30 år. Dog savnes i

V

Rhodes' bog Slovakiets quisling fader Tiso i koret af diktatorer. Bogen bør læses sideord-net med Beutins rids og fx Avro Manhattans værker.6

Filosofisk anlagte vil med særlig interesse læse dr. Rob. Steigerwalds opgør med Nietz-sches aristokratiske, folkefjendske »ateisme« og »højsang« »Anti-Krist«.

Kahl har i sit indlæg om socialistisk fritænkeri og den marxistisk/kristne dialog fat i

noget væsentligt: grundene til DFVs hele svaghed i BRD (DDR tillod ingen ateistfore-

ning7) skal også søges i »subjektive fejl i... arbejderbevægelsen«med undervurdering afdet ateistiske arbejde og ensidig orientering med det- ligeså uundværlige - forbund med

progressive kristne. Kaiser refererer Lenin-receptionisten Lindemanns konstatering alle-rede 1926: ateistforeningerne opfyldte et reelt behov hos arbejderklassen, sem førhen kir-ken havde søgt at opfylde, og som partiet ikke kunne opfylde. (Han afveg her fra Lenins

konception.) Tilsvarende forklarer Kaiser betydningen af »Kæmpende gudløses for-bund« med 5 mill. medlemmer i USSR 1931 med det simple behov for »kvasireligiøse«organisationsformer til erstatning af kirkens.

Ud fra denne synsvinkel er der ingen tvivl om, at partierne i Østeuropa efter 1944/45undervurderede og nedprioriterede et bevidst ateistisk arbejde til fordel for »blokar-

bejde« med' »progressive« kristne. Resultatet af bl.a. denne »undladelsessynd« er religio-nens uhyre betydning og kirkens position i samfundet. Således favoriserede Solidarnosé

og særlig Lech Walesa en bestemt trosretning i strid med al hidtidig arbejderbevægelsespraksis (som eneste »præcedens« kunne dog-måske anføres de katolske tyske fagforenin-ger), - hvilket betød splittelse frem for enhed i forholdet til oppositionelle arbejdere afikke-katolsk/ateistisk observans. Når de styrende, stat og parti, heroverfor i dag klagerover kirkens og katolicismens store »magt« og den magtfulde »reaktionære katolske

bevægelse«8,kan man dog ikke undlade at føre dette tilbage til det forhold, at man und-

lod at drive den af Lenin betonede ateistiske masse-oplysningspropaganda. Omvendtblev denne undervurdering ofte nok forbundet med rent administrative forholdsreglermod klerikale og troende - frem for overtalelse og satire. Lenin advarede også (1909) -

som allerede Engels 1877 - direkte mod at forbyde religionen under socialismen og endog(1918) mod at krænke de troendes følelser. Overhovedet tilrådede Lenin at »gå overord-

entlig forsigtigt frem« i denne sag. Men aldrig kunne partiet give afkald på udbredelse afateistisk litteratur - også fritænkerlitteratur helt tilbage fra 18. årh. - i masseoplagi fol-kets millionmasser for at befri dem fra deres »åndelige mørke, uvidenhed og fordoms-

fuldhed«, understregede Lenin (1922).

1. En »jagt« på fritænker-/ikke-kirkeligt»stof«, specielt annoncer, i »Social-Demokraten« i disse år ville formentlig blive givende.

2. WJ..Lenin: über die Religion. Eine Sammlung ausgewählter Aufsätze u. Reden,Berlin/DDR 1960, 5. 6-43. (Samlingen omfatter bidrag 1905-22.)

3. Brev, dat. Kbh. 30. maj 1931, gengivet iduplikeret »Rundschreiben« 5 (?)⁄1931 ud-sendt af GpF (ABA. H. Andersen-Harilds Arkiv, arkivnr. 64, ks.nr. 7⁄F.IX).

70

4. J.-Chr. Kaiser: »MarxSievers in der Emigration, 1933-1944«-(Intemat. wissens-

chaftl. Korrespondens z. Gesch. d. deutschen ArbeiterbeWegung, Berlin marts 1980, .

s. 33-57, 'særlig s. 50 ff.).5. »Religionog Kirke i USSR«, Arbejderforlaget 1935, s. 39-42. Også en kronik i »Kri-

steligt Dagblad« 26. febr. 1975, »60 års antireligiøs propaganda slog ikke til«, af

provst Alf Johansen er betydelig givtigere, jvf. ogsåsamme stds. 29. novbr. 1982 om

Bresjnev-tiden og min kronik stds. 12./ 13. sept. 1970, »I den gudløse kirke«.

6. Alf Bie Christiansen ligger i »Det katolske komplot«, Frit Forlag 1949, på linie med

Beutin og Manhattan, hvis bog »The Catholic Church against the Twentieth Cen-

tury«, London 1947, han direkte citerer. Andre bøger af Manhattan: »The Vatican

in World Politics«, NY 1949 og »Terror over Yogoslavia. The Threat to Europe«,London 1953, om den kroatiske fasciststat under 2. verdenskrig.

7. I 1950'erne - Krustjov-perioden - forsøgtes i DDR at drive et ret militant ateistar- «

bejde, fx via skriftrækken »Wissenschaft contra Aberglauben«. »Selskabet til udbre-

delse af videnskabelig kundskab«, URANIA, eksisterer dog stadig.

8. Se min opsats/anmeldelseom polsk katolicisme i »Labora« 21. årg/4. sept. 1982

bl.a. om kortvarig ateist-agitation og -forening i Polen 1947-19?

Ole Stender-Petersen

Ove Korsgaard: Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år,Gyldendal, Kø-

benhavn 1982, 396 s., kr. 175,-1 sin bog »Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år« forsøger Ove

Korsgaard (OK) at forklare og redegøre for udviklingen i dansk idræt fra 1780'erne til

idag.'

Fra 1780'erne blev den tyske gymnastik udbredt i Danmark, hvilket OK sætter i for-

bindelse med landboreformerne. Det var også denne gymnastikform, der siden vandt

fodfæste i hæren. I løbet af 1880'erne kom den svenske gymnastik til Danmark via den

grundtvigianske bondebevægelse, mens den engelske sport brød igennem med industri-

kulturen i byerne. Med industrialiseringens stadige udbredelse blev også den engelskesport den fremherskende form for legemskultur op gennem det 20'århundrede til i dag.Det er OK's hovedtese, at hovedtendenseme i industrikulturen blev legemliggjort gen-

nem sporten. Med motto'et »hurtigere-højere-stærkere« fik kultur og sport et fælles ud-

gangspunkt i behovet for ekspansion. I forlængelse heraf viser OK, hvordan krisen i

1970'erne og 80'erne ligeledes kommer til udtryk i nye tendenser inden for legemskultu-ren: interessen for jogging, ekspressive aktiviteter, forskellige terapiformer og meditative

kropsudfoldelser er alle aktiviteter, der peger ud over den eksisterende sport, der - lige-som industrisamfundet - er ved at nå grænserne for yderligere vækst.

OK har lagt hovedvægten på en gennemgang af aktivitets- og organisationsstrukturen,som han afgrænser til de egentlige idrætsaktiviteter og de dermed tilknyttedeorganisations- og bevidsthedsformer. Han går således bevidst (5.9) uden om feks. køns-

og fascinationsaspektet af idrætten, og dette får som konsekvens, at analysen af især det

20'århundredes sport og de sidste 10 års udvikling indenfor legemskulturen fremstår lidt

svag og unuanceret. 1

Ved læsningen af bogen fristes man til at kritisere den måde hvorpå OK har strukture-

ret sit værk: den økonomiske og sociale udvikling, der forudsættes at danne baggrundenfor forståelsen af udviklingsstrukturen ilegemskulturen, forekommer alt for ofte spredt

og isoleret i forhold til den øvrige fremstilling. Samtidig bliver analysen af organisations-strukturen meget detaljeret, hvilket gør det vanskeligt at fastholde de vigtigste udvik-

lingstræk i perioden. Denne svaghed slår ikke mindst igennem i OK's gennemgang af

udviklingen i arbejderidrætten. I forbindelse med introduktionen af den engelske sportnævnes på s. 135-38 dannelsen af de første arbejder-idrætsklubber mellem 1888 og 1895,

men først 170 sider længere fremme kommer OK atter ind på arbejderidrætten.Dette afsnit former sig næsten udelukkende som en beskrivelse af organisationemes

71

mmHg-zg

H«

_

_

x

ڤ

udvikling (først og fremmest DAI). Som forklaring på DAIv'vsÅog arbejderidrættensmanglende selvstændigeprofil i dansk idræt trækker OK 2 aspekter frem - nemlig Social-demokratiets svigten og påvirkningen fra den internationale udvikling. Det er en forkla-

ring, der synes noget overfladisk; en dybere analyse af arbejderklassen og dens udviklingkunne f.eks. have afdækket Socialdemokratiets grundlag i den revisionistisk domineredearbejderklasse, hvor idrætten blev dyrket for dens egen skyld. Fra et sådant udgangs-punkt kunne OK bedre have forklaret, hvorfor DAI ikke fastholdt nogen samfunds-overskridende målsætning med idrætten, således som det f.eks. var tilfældet i arbejder-idrætsklubbeme i Sverige og Tyskland.Desværre har OK ingen egentlig litteraturliste i sin bog, og den - for os at se - noget

stedmoderlige behandling af arbejderidrætten bliver ikke mindre understreget af detnoget mangelfuldt udvalgte kildemateriale til dette afsnit. Måske skyldes dette OK's rod i

højskolebevægelsen,idet han i høj grad analyserer legemskulturens udvikling herudfra.Denne tilgang får ihvertfald som konsekvens, at OK's bog er mindre egnet til at belysearbejderidrættens udvikling i Danmark. Selvom forsøgene på at fastholde en selvstændigarbejderidræt i Danmark slog fejl i 30'erne, -

og selvom det er klart, at netop bondebevæ-gelsen og højskolebevægelsen med stort udbytte kunne bruge gymnastikken i opgøretmed højrebevægelsen,så retfærdiggør det ikke, at OK har nedtonet behandlingen af dendanske arbejderklasses forhold til idrætten.

På trods af de nævnte forbehold mener vi alligevel, at »Kampen om kroppen« marke-rer et vigtigt skridt fremad i hele den idrætssociologiske forskning, der er blomstret op ide sidste år, ligesom bogen også vil kunne indgå som et vægtigt led i den verserendeidrætsdebat herhjemme.

Bodil Bjerk, Ulla Christensen, Nynne Lykke Hansen

Torben Krogh: Nu dages det brødre! Den danske arbejderbevægelseshistorie I, Borgens for-

lag, København1981, 169 5., kr. 80,-Torben Krogh: Ved statens ror. Den danske arbejderbevægelseshistorie 1], Borgens forlag,København 1982, 195 5., kr. 98,-

Bøgerne er udsendt i forlagets serie »Punkthistorie« og henvender sig til folkeskolens8.-10. klassetrin til brug i historie og samtidsorientering. Torben Krogh fortæller i bindIom arbejderbevægelsens opståen og udvikling frem til 1924, da den første socialdemo-kratiske regering blev dannet, og i bind II om arbejderbevægelsen - især dens parlamenta-riske arbejde - fra 1924 til l98l. Fremstillingen er - som forordet angiver - skrevet ud fraen grundholdning, der er solidarisk med arbejderbevægelsen i bred forstand.

Det er ikke længere nogen sensation, når der til folkeskolebrug udkommer materiale,der stiller sig på arbejderbevægelsens side. Alligevel er undervisningens praksis fortsat

domineret af borgerlige - i egen forståelse værdineutrale - fremstillinger, og Torben

Kroghs bøger kan være et velkomment bidrag til bestræbelser for at slå hul på den her-skende indoktrinering. Censurerende skolenævnsmedlemmer vil ikke i den sobre frem-

stilling kunne finde »grimmeord« at bruge som påskud - således som det har været tilfæl-det for flere »venstreorienterede« materialer - lærere i historie og isamtidsorientering vil

antagelig have brug for denne - for folkeskolen første - samlede, selvstændigefremstillingaf arbejderbevægelsens historie, og mange elever vil kunne læse den. Rent læseteknisk er

der gjort visse bestræbelser, især hvad angår sætningslængde - om end disse bestræbelserer noget ujævnt fordelt.

At forfatteren er solidarisk betyder ikke, at han er ukritisk. På en række punkter- Ger-son Trier-oppositionen, syndikalisterne, de socialistiske partier -

gøres der rede for kon-flikter inden for arbejderbevægelsen,og den dominerende socialdemokratiske linje pro-blematiseres ofte. Det er en gevinst, som naturligvis kun kan opnås af en forfatter, der

forsøger at se arbejderbevægelsen indefra. '

Alligevel er det ikke nogen spændendefortælling.Ikke mange læsere -

unge eller voksne- vil kaste sig over den og sluge den i ét stræk. Det kan jo godt undre, eftersom der ikke er

noget i vejen med forfatterens pen. Det kan også give anledning til overvejelser over,

72

hvad der kan være'et rimeligt indholdri en undervisning om arbejderbevægels'enshistorie

og om, hvorledes disse bøger så kan indgå i en undervisningspraksis.'

Af forlagets omslagstekst fremgår, at »Arbejderbevægelsen har haft og har stadig af-

gørende betydning for det danske samfunds udvikling«. Det lyder jo rimeligt nok, og

hvis det ikke passede, var der måske ingen grund til at beskæftige sig med emnet. Men det

er ikke sikkert, at forlag og forfatter er enige. Fremstillingens sidste sætning lyder: »Såstærkt som nogen sinde var Socialdemokratiet bundet til den opgave, det havde stillet sigselv - nemlig at forsøge at få det kapitalistiske samfund til at fungere, uden at det gjordeforsøg på at få gennemført virkelig mærkbare forandringer i selve det kapitalistiske sy-

stem«.

Problemet ligger i, at for Torben Krogh er arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet i .

alt væsentligt identiske størrelser. Og Socialdemokratiets indsats er der ingen grund til at

råbe hurra for. Den har faktisk - ifølge fremstillingen - ikke haft »afgørende betydning«for det danske samfunds udvikling.

Nu kunne denne tvetydighed jogodt være udtryk for den på én gang solidariske og

kritiske holdning, som forfatteren ønsker at indtage. Men det er den ikke. Den er bundet

til den yderligere indsnævring af emnet, som Torben Krogh har foretaget: Socialdemo-

kratiet beskrives ud fra et politikbegreb, som er helt traditionelt. Fremstillingen igennemforbliver vi på det politisk/organisatoriske niveau, og hele opmærksomheden er rettet

mod fagbevægelse og parlament. Dette har afskåret forfatteren fra at anlægge et tilstræk-

keligt solidt samlende synspunkt, som kunne have båret fortællingen frem til en forståe-

lig konklusion. Det er naturligvis ikke sådan, at Torben Krogh savner en mening om

Socialdemokratiet. I flere af kapitlerne slås det fast, at Socialdemokratiet er reformistisk-

og det burde det ikke være. Men det er efter min opfattelse et budskab, som er for tyndtat gå ud i verden - eller ind i en 8. klasse - med.

I selve emneafgrænsningen har forfatteren beskåret vore muligheder for at forstå,hvorfor tingene er, som de er (og hvorfor Socialdemokratiet er reformistisk). Men ogsåherindenfor er fremstillingen uklar, måske fordi forfatterens moralsk/ politiske holdningikke' altid forbindes med en tydelig samfundsanalyse. Et eksempel: i forbindelse medkonflikten i 1899 forklares fagorganiseringens opkomst med, at arbejdsgiverne ønskedeat behandle arbejdskraften som en vare, de kunne købe billigst muligt. »En sådan be-

handling af arbejderne som en ren og skær »vare« var det netop fagbevægelsens opgave at

forhindre. Og dens muligheder for at gøre det voksede i takt med, at flere og flere arbej-dere blev organiseret«. Men det kan vel ikke tjene noget formål at skjule for læserne, at

fagforeningens vigtigste opgave er at presse prisen på varen arbejdskraft op? Og det bli-

ver i hvert fald forvirrende, når samme voksende fagbevægelse så senere kritiseres for at

forhindre arbejdernes selvorganisering og reducere dem til umælende objekter, dvs. net-

op til varer.

De her nævnte begrænsninger ved fremstillingen har sine klare konsekvenser for dens

pædagogiske anvendelighed: »politik« er først og fremmest mandattal og koalitionsfor-

handlinger, »sociale forhold« bliver reallønsindekser og arbejdsløshedsprocenter. Det er

næppe den indgang til virkeligheden, som har størst effekt blandt 14-16 årige.Torben Krogh skrev den bog, han skrev, og anmeldere skal ikke bebrejde ham, at han

ikke skrev en helt anden. Men vil man være pædagog, er det ikke tilstrækkeligt at skrive

let. Man må først og fremmest søge at finde ud af, hvad der kan være elevernes objektiveog subjektive interesser. For 80ernes ungdom har arbejderbevægelsens historie meget at

byde på: arbejdsbegrebet, ungdomsbevægelser, arbejdersport, kultur og modkultur,børne- og skoleopfatelser, kvindekamp, samfundsregulering og statsliggørelse, lov og

orden, centralisering og Stordrift... Den venstrefløjsgeneration, som Torben Krogh tilhø-

rer, har som sin største fortjeneste medvirket til at udvide politikbegrebet til at omfatte

hele tilværelsen og hele samfundet. Det er også her, de pædagogiske muligheder ligger.Skolen har længe nok gennem sin praksis forklaret de unge, at deres aktuelle tilværelse

først og fremmest er en ventetid, indtil voksenalderens funktioner som arbejder og som

folketingsvælger indtræder. Den traditon er næppe brugbar længere - heller ikke, selv om

fagbevægelse og parlament anskues sådan skråt fra venstre.

73

Som korrektiv til de traditionelle skolebøger er »Nu dagesdet,'“brødre!«og'»Ved sta-

tens ror« yderst anvendelige. De bringer til dels andre oplysninger og andre vurderinger -

og de er direkte sammenlignelige netop på grund af det traditionelle politikbegreb. Det

samme forhold gør, at de næppe kan siges at udgøre noget kvalitativt alternativ.'

4

Sven Sødring Jensen

Lenin: Udvalgte værker, bind 5. Udvalgte værker 1908-1914. Tiden, København 1982, 259 5.,kr. 98,50Bind 5 af nyudgivelsen af Lenins udvalgte værker på dansk dækker tiden efter den fejl-slagne revolution i 1905. Tekstudvalget dækker tiden fra 1908 til 1914 '- en tid, hvor deførste år klart var præget af reaktionens politiske pres på den revolutionære bevægelse.Omslaget i denne politiske situation brød igennem omkring 1910, hvorefter der var taleom en mærkbar skærpelse af den revolutionære aktivitet. Lenins vel nok mest berømteværk fra denne periode: »Materialisme og Emperiokriticisme« fra 1908 er ikke medtaget idette bind, idet dette værk foreligger i en selvstændigudgave på dansk fra Forlaget Tiden.I det hele taget er der her tale om fortrinsvis mindre artikler af Lenin.

Det skal fremhæves, at der i tekstudvalget er medtaget ialt 4 artikler, hvori Lenin be-

skæftiger sig med litteratur og dens betydning for det revolutionære politiske arbejde. Denævnte artikler omhandler forskellige aspekter ved Leo Tolstojs forfatterskab. Endeligrummer bind 5 Lenins betydningsfulde større artikel »Om Nationernes Selvbestemmel-sesret« som senere fik den største betydning for udmøntningen af bolsjevikkernes politik

, på dette for Rusland så afgørende område.Som de foregående bind i denne udgivelsesrække rummer også bind 5 et udførligt no-

teapparat og et navneregister med kommentarer.

Niels Ole H. Jensen

Bjørn Meidell: Niels og Alvilda, Borgen, København 1982, 242 s., kr. 108,-Niels og Alvilda Ladegaard er specialarbejdere fra Fredericia; de fortæller her - delvis

understøttet af nogle af deres børn - om deres liv fra de var børn. Dermed kommer vi

omtrent 100 år tilbage, idet Niels Ladegaard også kommer ind på faderens - en radikal

bondes - udvikling. Bogen er inddelt i 10 kapitler, et efterskrift og et appendix (en samtale

mellem N.L. og Anker Jørgensen). Den er bl.a. beregnet til undervisningsbrug -

og det

må den virkelig være velegnet til -

og derfor er der til hvert kapitel en lille introduktion,nogle informative noter, forslag til undervisningsforløb, arbejdsspørgsmål, opgaver og

endelig en meget tynd litteraturfortegnelse. Meidell har endvidere biføjet nogle rimeligebemærkninger om 'interviewenes metodik.

Det der bliver berettet om er en arbejderfamilies private og politiske liv. Det ene kan

ikke skilles fra det andet. Det giver et vældig godt indblik iudviklingen i Danmark set fra

en »almindeligarbejderfamilies« standpunkt. Helt så almindelige er Ladegaarderne nu

ikke, de blev i 1930'erne kommunister, senere SF'ere og siden VS'ere og blev tilbage i det

parti, selv da alle andre arbejdere forlod det. Selvom de to aldrig »blev til noget«, så er det

ikke almindelige arbejdere, men politisk bevidste - revolutionære - arbejdere der fortæl-

ler. Det giver selvfølgelig et noget andet billede, end hvis det havde været upolitiske arbej-deres vurderinger, de dimensioner, der gør bogen spændende, fører den ud over den indi-

viduelle skæbne - og til interessant læsning - havde så manglet.Det er klart, at det ikke kan være en fuldstændigDanmarkshistorie, men det er et væ-

sentligt bidrag til forståelsen af denne, et dokument der giver mere end mange andre kil-

der. Nu er selve erindringerne et dokument i sig selv -

og et levende ovenikøbet som gørdet mere læsevenligt. lntroduktionerne til kapitlerne er et godt baggrundsmateriale, derer samlet væsentlige oplysniger her til bedre forståelse af erindringerne. Alligevel kunneman have ønsket sig en-to samtidige dokumenter til hvert kapitel- det havde været et

ekstra plus. Måske havde det dog gjort bogen væsentlig dyrere, og så er det rimeligt, at deer udeladt.

74

Alt i alt er det en udmærketbog, fordi den formidler en væsentlig indsigt og inspirerertil politisk handlen.

Martin Andersen

Mundtlige kilder. Om bruk av intervjuer i etnologi, folkeminnevitenskap, og historie. Redi-

gert av Bjarne Hodne, Knut Kjeldstadli, Göran Rosander, Universitetsforlaget, Oslo 1981

236 5., kr. 192,-

Mundtlige kilder, som er resultatet af to fællesseminarer i 1979 og 1980 iNorge for univer-

sitetsfagene etnologi, folkeminnevitenskap og historie, er tænkt som en håndbog i arbej-det med mundtlige kilder for studerende i de tre fag, foruden - iflg. bogens udgivere - ogsåat være anvendelig for folk, der arbejder med lokalhistorie. I bogen læggeshovedvægtenpå de »ulike sider ved intervjuing og bruk av intervjuvmateriale. Skriftlige svar på spørre-lister behandles mindre inngående, fordi denne nye bevegelse legger tyngden på direkte

kontakt med fortelleren selv« (fra forordet).Generelt må man sige at denne bog er vellykket, selvom det sidste ord ikke er sagt i

denne sammenhæng. 'For en folklorist er det især en glæde at se sit fag og etnologienoplyse over for historikere og litteraturfolk, at folklorister har beskæftiget sig med

»mundtlige kilder« i to generationer. Håndbogen kan hjælpe historikere og litteraturfolk

væk fra de »boglige sysler« og ud i »folkelivet«.

Etnologer, folklorister og historikere veksler med indlæg i denne bog. Temaerne er 1)historie, teori og metode, 2) forberedelse af indsamling, 3) bearbejdning af det indsam-

lede materiale, 4) formidling og opbevaring i arkiver og samlinger og 5) eksempler påforskning hvor mundtlige kilder er indgået. Generelt må man sige, at man her får grundigbesked om praktiske og tekniske problemer i forbindelse med indsamling, bearbejdningog formidling og implicit og eksplicit betragtninger af mere principiel metodisk karakter.

I temablok l) skriver Göran Rosander (etnolog) om »Mundtligekilder« - Hva og hvor-

for, Dagñnn Slettan (historiker) om Mundtlig historie - en mangsidig virksbmhet og

Bjarne Hodne (folklorist) om Overføring av mundtlig staff.Dagfinn Slettans indlæg er referende, medens Rosander og Hodne forsøger at komme

ind på en kategorisering og indholdsanalyse af mundtlige kilder, som ikke bare skal tjeneen historisk eller litterær problemstilling.

Hos Göran Rosander (s. 16-17) skelnes der mellem det selvoplevede (egne erfaringer)og det som man har hørt fra andre, som kaldes tradert staff medens det selvoplevedekategoriseres som minner.

Bjarne Hodne følger destinktionen op mellem minder og tradition i sit indlæg. Han

bruger termen ikke-kommuniserte minner om det, som hos Rosander hed minner. Når det

gælder tradert staff, sådan som det er formuleret hos Rosander, så skelner Hodne mellem

kommuniserte minner og ulike tradisjongenre. Hvad man forstår ved termen kommuni-

serte minner i sin fulde konsekvens, står ikke klart for mig, men det er en term som fortje-ner yderligere diskussion før man kan opstille de kategorier, der kan beskrive traditions-

processen i et moderne, dynamisk og komplekst samfund. Som eksempler på, hvad der

'kunne forestilles hørende under denne term, nævner Hodne folkloristiske termer som

memorat (fortellinger om personlige overnaturlige oplevelser, enten fortellerens eller an-

dres), og kronikat (fortellinger som bygger påminner om personer, krigshendelser, drap,bebyggelse mm. og som er lik memoraten ved at de ikke er blitt uttsatt for dikterisk

utformning) og rykter (fortellinger i kortform, som kan spre seg over et stort område' påkort tid. Rykterne karakteriseres ved at de gir seg ut for å være sanne (s. 36)). Den anden

hovedkategori i »tradert stoff« er »ulike tradisjongenre«, som efter Hodne er udtryk for

en kategorisering af ulike fortellinger (stories). Hos den klassiske folkloristik hedder

dette også Vfolkedigtning, som ikke må forveksles med termen litteratur. Tilbage er så i

den folkloristiske videnskab at tage stilling til det, som hos Rosander kaldes minner og

hos andre erindringer. Det kommer Bjarne Hodne ikke ind på.Groft sagt kan man sige i dag at historikeres og litteraturfolks interesse i mundtlige

kilder er mime-aspekter, dvs. det selvoplevede, medens etnologer og især folklorister in-

75

teresserer sig for tradert stof. Jeg vil mene, at der ikke kan skelnes så skarpt, som det her

'_er lagt op til, men pædagogisk kan det have en værdi at opstille problematikken på denne

måde for at anskueliggøre den traditionsproces, som er meget vigtig i forståelsen af »fol-

kets« og »arbejderklassens« indre dynamik og dermed deres bevidsthedsdannelse.

En klassisk folkloristisk metode er bl.a. at undersøge, hvordan folk har oplevet be-'

stemte begivenheder stillet over for, hvad skriftligt materiale som. f .eks. retsprotokollersiger om samme emne. Disse udsagn er næsten aldrig identiske, som historikere, der i daginteresserer sig for mundtlige kilder, stadig har en tendens til at tro på. Deres kollegaerved århundredskiftet var ikke i tvivl, for dem var disse »sagn/folkesnak« værdiløse ud fraen kildekritisk betragtning. Den holdning er logisk, når det er staten, organisationen ogideologiens historie, som man vil fortælle. Når man vender sig mod klassens historie, såstår en ny generation af historikere igen overfor de »sagn«, som man ikke ved, hvad man

skal stille op med. At kalde dem erindringer kan være med til bare at udskyde problemet.For en folklorist er det stories på fortællerens præmisser forankret i et miljø, tiden og

hos traditionsbæreren som udtryk for noget stabilt, en bestemt form, en funktion i et

samspil med det omgivende samfund. Det er ikke løgn og opdigt det hele. Her findesindirekte som direkte udtryk for opfattelser af samfundets ret, sæd og skik og ønsket om

at ændre disse eller erstatte dem med nye.*7 Temablok 2 behandles af Dagñnn Slettan, Liv Emma Thorsen (etnolog), Berit Øst-

berg (etnolog) og Knut Kjeldstadli (historiker) med kapitler om Oplegg av innsamlinger,Intervjuteknikk og K ildekritikk.

'

«

Bearbejdning af det indsamlede materiale tager Anne-Berit Ø. Borchgrevink (etno-log), Arne Lie Christensen (etnolog) sig af med Fra Tale til skrift. Om bearbeiding av ma-

., teriale! og Hvordan skal vi framstille de muntlige kildene.

i Velle Espeland og Ådel Gjøstein Blom (begge folklorister) er i temablok 4 om overfø-ring til arkiv og etik og lovgivning inde på centrale spørgsmål i forbindelse med arkiver og

"

samlinger.I temablok 5 illustreres hvordan forskellige fag bruger de mundtlige kilder i deres

forskning. Birgit Hertzberg Johnsen (folklorist) behandler i Tradition og samfunn-etkvindeperspektiv forholdet mellem barn og stedmor i eventyrene og balladerne. Histori-

keren Øivind Vestheim er inde på de arbejdsvandringer (skovarbejde) fra Norge til Sovjeti 1931 i den vægtige artikel Russlandsfarlen. Minner som kilde istudiet av vandringer. Et-

nologen Anne Louise Gjesdal Christensen diskuterer metodiske spørgsmål ved indsam-

ling i Egersund af barndomsminder fra århundredeskiftet. Hun har kaldt sit indlæg Tenk

at eg huska alt detta.

Bogen slutter med en litteraturliste (s. 176-179), en udvalgt bibliografi om mundtlige*

kilder (s. 180-191), en oversigt over mundtligt kildemateriale i lokale norske institutioner

og samlinger (s. 192-216) og et sag- og personregister (s. 217-235).Det er nok ikke tilfældigt, at der i denne bog tales om mundtlige kilder i stedet for at

indsnævre det til f .eks. mundtlig historie, der må siges at tjene en historisk problemstillingeller til (arbejder)erindringer, hvor litteraturfolk kan være i splid med sig selv, om det er

en litterær kilde eller en historisk kilde. Da de normalt ikke er historisk skolet bliver re-

,sultatet gerne en overfortolkning, i bedste fald en regulær materialefremlæggelse, som

'man kan have en mistanke om er udvalgt efter de forhåndenværende søms princip.Ved at bruge termen mundtlige kilder, som ikke er eksakt defineret i bogen, åbnes der

op for en frugtbar dialog mellem en historisk og en etnologisk/socialantropologisk kil-

deopfattelse. Den diskussion vil vi lade ligge, men pege på at ved at bruge termen mundt-

lige kilder, så er det ikke kun tale om life-stories, der bl.a. kan behandles tematisk, men

der kan også være tale om stories, som især er svært at tilpasse en historisk problemstil-ling. I det hele taget må man sige at termen mundtlige kilder skifter indhold alt efter hvil-ken forskningstradition (historie, etnologi, litteratur og folklore), der inddrager dettemateriale i sin forskning. For hvad vil forskeren bruge det til? At udforme og blive enigom en tværfaglig term er åbenbart svært.

'

Man kan skimte muligheder for at etnologer og historikere kan finde sammen i disci-

plinen: kulturhistorie, medens litteraturfolk (kunstfagene) og folkloristikken umiddel-

.yarwrwmw“uvumWmen-punv.

,

,rr

76

bart må have interesse i »folkets fortællekorpus«. Men ,det afgørende gennembrud kan

først komme, når repræsentanter fra disse og andre fag går sammen og skaber syntesen

(videnskaben) kulturologi med kulturanalyse som den metodiske tilgang, ikke kun set

nedefra, indefra, lokalt etc., men principielt som en (kultur)analyse af hele samfundet.

Om bogen mundtlige kilder kan være den perron, hvor de mødes og bliver enige, ja det

vil tiden vise. For en folklorist er den norske bog elementær og kontant. Historikere og

litteraturfolk har fået en mulighed for at stifte bekendskab med den etnologiske og folk-

loristiske tradition.

Flemming Hemmersam

Ursula Münchow: Arbeiterbewegung und Literatur 1860-1914 - Beiträge zur Geschichte der

deutschen sozialistischen Literatur im 20. Jahrhundert Bd. 7 - Auibau-Verlag Berlin und

Weimar, 641 s., DDR 18,-M.Er ambitionen at formidle en historisk konkret og detaljeret viden om den litterære akti-

vitet, som den proletariske organisering afstedkom i det tysksprogede område fra 1860 til

1914, vil selv de små 650 sider, som Ursula Münchow (UM) har brugt herpå vise sig util-

strækkelig. Talrige forfattere og langt flere arbejder ville i så fald være relevante, hvorfor

UM har foretaget en begrænsning, både blandt forfatterne, men også blandt enkelte for-

fatteres arbejder. UM's grundsynspunkt er dog, at den tyske arbejderbevægelseanvendte

litterære midler, dels til illustration af idealerne og ikke mindst som led i samme idealers

virkeliggørelse. Dette klassekamps aspekt bliver derfor det fundamentale for forfatte-

rens udvælgelse og behandling af de respektive værker, ligesom det derved først og frem-

mest bliVer de skribenter, der, via et social-politisk engagement, blev ført over i skrive-

riet. Dermed også antydet, at det er socialistisk sindede forfattere som behandles. Fra

UM's marxistiske stade, vil langt de fleste falde igennem som marxister, men fra et socia-

listisk synspunkt begyndte de at skrive, ikke for egen frigørelses skyld, men for hele klas-

sens emancipation.Bogen giver et godt indblik i den litterære udvikling, herunder ikke mindst af de varie-

rende forhold som prægede forfatterne. Hvordan 1860'er generationen med dens kamp-lyrik videreførte den revolutionære ånd fra den borgerlige frihedsdigtning(1848) i forsø-

get på at skabe en organisatorisk basis for arbejderklassen, mens arvtagemei 1870'erne

og 1880ierne prægedes af en større politisk modenhed, som ikke mindst udsprang af so-

cialistlovenes benhårde erfaringer. Illusioner og drømme fik stadig ringere vilkår, til gen-

gæld blev litteraturen mere realistisk, som generationen op mod 1. Verdenskrig viste.Med dette som baggrund har UM inddelt bogen i tre hovedafsnit. Først er det årtiet for

arbejderbevægelsens opkomst og begyndende organisering. Næste hovedafsnit dækker

ca. tiden frem til socialistlovenes ophævelse (1890). Endelig rundes der af med en vurde-

ring af litteraturen under den begyndende imperialisme og frem til 1. Verdenskrig.Udviklingen fremstilles_bogen igennem via udvalgte forfattere og dele af deres arbej-

der. Af ca. 400 socialistiske skribenter har UM udvalgt ca. 50 til belysningen af udviklin-

gen. De enkelte forfattere præsenteres gennem mindre biografiske portrætter, ligesom de

socialpolitiske relationer (dog i mindre omfang) trækkes op. Hovedvægten ligger dog i deenkelte tekstanalyser, som ikke bare karakteriserer den enkelte forfatters socialistiske

forståelse,men tillige tegner udviklingens mange sider og dermed bliver bogens rødetråd.

'

Litterært startede det med digte (sange) til arbejderfester eller arbejderpressen, hvori-

gennem den begyndende bevidsthed fik et poetisk udtryk. Ud over nævnte forbillede (denborgerlige frihedsdigtning) påviser UM ligeledes paralleller til den unge Schiller og de

krigeriske befrielsesdigte fra begyndelsen af århundredet. Digtene skulle vække til rejs-ning og sammenhold, og i den sammenhæng var disse forlæg meget nærliggende. Umid-

delbart lader kamplyrikken sig ikke vurdere litterært iflg. UM, da det oftest var lejlig-hedsdigte, som evt. kunne synges på en kendt melodi. Efterhånden vandt den didaktiske

form større indpas i digtningen, som derved kunne udtrykke en større politisk forståelse

og samtidig virke ideologisk opdragende. Temaerne fandt digterne i den proletariske vir-

77

,

..,.7..vva.v-v-_,I

,

i

,

'kelighed, hvilket det efterhånden mere frie og daglidags sprogbrug bl.a. også dokumen- V

terede. Forfatterne tonede sjældent rent flag hvad egne følelser angik, det var arbejdernesvilkår, tanker og behov digtene beskrev. I den forstand har mange af digtene, ud over

*

deres litterære kvaliteter, også interesse i dag qua deres dokumentariske værdier. Lyrik-ken forblev perioden igennem den mest udbredte genre med den største umiddelbare ef-fekt. Den stærke agitatoriske digtning forsvandt aldrig helt, selv om et militant-politiskindhold efterhånden blev en sjældenhed.Noget næsten ukendt, som kærlighedsdigte,be-

gyndte eks. at fremkomme. UM kæder bl.a. dette sammen med organiseringen af kvin-derne i arbejderbevægelsen,men eller var dette blot en anden måde at udtrykke den pro-letariske fordring på og viste således digternes større formuleringsevner.

Ved siden af lyrikken voksede også den større fortælling frem. Med bund i personligeoplevelser (arbejdskampe etc.), arbejderpressens indførelse af føljetonen i 1869 og de

samtidige forsøg på forlagsdannelser i bevægelsenblev der for alvor sat skub i den egent-lige romanskrivning. I andet hovedafsnit i bogen beskæftigerUM sig udførligt med denproletariske prosa, hvad enten den beskrev samtidige forhold og problemer ud fra aktu-elle temaer, eller den valgte at overføre temaerne til tidligere historiske rammer.

Under ét havde de første skrivende arbejdere litterære forbilleder, som de kunne støtte

sig til i det, for dem, uvante arbejde. Men ret hurtigt skabte enkelte forfattere nye veje ogformer, hvilket først og fremmest skyldtes selve stoffet og de vinkler, som de bearbejdededet ud fra. Tidligere tiders abstrakte omgang med begreber (Schiller) erstattedes eks. afen social-økonomisk sammenkædning af forholdene. Liv og arbejde blev centrale medkollektive mennesker i centrum. Personlige problemer optrådte kun så vidt de havde re-

lation til et større fællesskab. Den historiske roman fik i denne forbindelse en vis udbre-delse, hvor eks. borgerkrigen og væveropstandene (1844), fra et agitatorisk synspunkt,egnede sig til behandling af også aktuelle proletariske problemstillingenMen vigtigst forden litterære udvikling var dog arbejdernes selvbiografier, som begyndte at komme efter1903. Set i lyset af en litterær udvikling, som i denne periode ikke mindst satte realismenmere og mere i højsæde, må disse erindringer udgøre et foreløbigt højdepunkt. UM talerom indledningen til den store proletariske udviklingsroman, som i Martin AndersenNexø's bog om Pelle fik sit måske ypperligste resultat. Nexø falder udenfor bogens per-songalleri som sådan, men har dog fået en vis omtale endda. Set med danske øjne er der

dog ikke noget nyt at hente, men Nexø's påvisning af nytten af selvkritik kan næppe ses

for tit!

Dramatikkens udvikling følges tilsvarende. Modsat de øvrige genrer gik udviklingenikke så hurtigt på dette felt, og først omkring 1930 (eks. Brecht) fik arbejderteatret en

egen profil. Men det startede i bogens periode. UM påpeger de elendige forhold som blevdramatikken tildelt (eks. amatørscener i arbejderforeningerne), og de første tekster var ejheller for gode. Oftest var det enakter, hvor dramatiske optrin med stereotype personerbar handlingen. Det var næsten udelukkende komedier (tragedier hørte ikke hjemme i en

bevægelse på vej frem!), men også realitetskravet nåede dette område. Personerne fikefterhånden større psykologisk dybde, hvorved de evnede at bære forestillingerne via

dialoger uden de helt store dramatiske optrin. Forsøg med opsætningerne (eks. aktiv del-

tagelse af tilskuerne) blev det også til, men alt i alt forblev arbejderdramatikken i sinvorden i omhandlede periode.

I tredie hovedafsnit gør UM status over den fundne udvikling. SPD var da legaliseret,men generelt gjorde den mere raffinerede undertrykkelse ikke opgaven lettere for forfat-

terne. For UM går spørgsmålet især på, hvor velbevandrede disse var i den videnskabe-lige socialisme og dermed evnede at gennemskue den begyndende imperialisme, og om dei givet fald var rede til at drage den personlige konsekvens heraf i forholdet til SPD. Dettesidste er vigtigt for UM, som i tråd med Lenin finder, at arbejderlitteraturen skal være en

partilitteratur.Ikke overraskende finder UM eksempler på forfattere, som så klart, mens andre lod sig

vildlede af SPD. Og man er aldrig i tvivl om, hvor sympatien ligger!Uden et kendskab til de omtalte forfattere og værker virker de enkelte analyser, via til

78

tider fyldige referater og centrale citater, forståelige for læseren, som ikke sjældent"pirrestil at stifte et nærmere bekendtskab med de omhandlede værker. i

Irriterende virker det dog modsat, når UM pludselig afskriver en forfatter midt i den-

nes skabende udvikling (som regel de, som op mod århundredskiftet fulgte SPD-

flertallets ideologiske tilpasning til parlamentarismen, eller de som fastholdt for mange

af Lassalles ideer). I UM's øjne bliver de derved uinteressante, latterlige og vildførte, og

skal der rigtig trumf på i fordømmelserne, sker dette mange gange ved hjælp af citater af

Marx og Engels. Så har UM tilsyneladende ryggen fri, mens læseren lades tilbage med et

billede af en kniv stikkende ud af ryggen på offeret, og en fornemmelse af, at hverken

læseren 'eller offeret ydes fuld retfærdighed. Med UM's udgangskriterier bliver dette en

farlig fremgangsmåde, navnlig fordi få dengang, som også UM selv gør opmærksom på,var særlig teoretisk funderet.

Ellers er bogen spændende læsning, hvor de store linier ikke får lov at skygge for de

mindste detaljer. UM har eks. blik for, at skildringer af enkelt personers kraft og skønhed

ikke blot skulle kontrastere de samme personers elendige livsforhold og fomedrelse, men

tillige også perspektivere og give håb for bevægelsens kamp som sådan. Nærliggende fø-

rer dette til en anerkendelse af, at de beskrevne figurer - ikke blot som gennemsnitsmen-nesker, men som »enestående« individer - tjente som personlige eksempler til efterlevelse.

At arbejderne søgte en sandhed i kunsten, som UM rigtigt påpeger, var derfor bl.a.

medvirkende til, at personskildringen gennemgik en markant udvikling perioden igen-nem. De første entydige heltefigurer og udprægede skurke forvandles til mere sammen-

satte personligheder, hvor flere karaktertræk nedbrød illusionen og ydede dette sand-

hedskrav større retfærdighed.Hovedårsagen til den litterære udvikling ligger naturligvis i de samfundsmæssige for-

hold, hvor arbejderbevægelsens voksende styrke, den fransk-tyske krig og kommunen i

Paris, socialistlovenes forfølgelser osv. kan påvises at have spillet ind. Den stadig mere

raffinerede klassekamp førte til en fornyelse af de litterære arbejder, og meget overbevi-

sende viser UM eks., hvorledes Pariserkommunen afspejledes i den flg. arbejderlittera-tur, dels positivt i kvindeskildringerne, og dels negativt med hensyn til kommunens re-

formkrav, som kritikløst overtoges uden hensyn til deres brugbarhed.Selv om de fleste af de omtalte forfattere er ukendte for de fleste herhjemme, kan der

sikkert drages visse paralleller til den tilsvarende danske udvikling, og som inspirations-kilde til et, længe savnet, værk om tilsvarende danske forhold, er bogen uomgængelig.

Jan Præst

Dieter Schneider: Anfänge. Die Internationale der Arbeiter öffentlicher Betriebe 1907-

1914. Mit einem Vorwort von Heinz Kluncker, Verlagsanstalt Courier, Stuttgart 1982, 55 +

75 s.

De internationale fagsekretariaters historie er endnu mere ukendt end arbejderbevægel-sens historie generelt. Det er beklageligt, fordi det åbenbart er således, at fagsekretaria-terne i høj grad formidler erfaringerne mellem de enkelte nationale forbund. Det bliver

meget fint tydeligt i dette lille skrift, som er udgivet ianledning af kommunalarbejdemesinternationale sekretariats 75 års jubilæum. Det består af en kort gennemgang af sekreta-›

riatets historie indtil 1. verdenskrig og af et genoptryk af protokollen for den første kon-

ference.Det er en velskrevet og velillustreret gennemgang. Det bliver i denne tydeligt, at den

danske arbejderbevægelse i sin tid indtog en meget fremtrædende plads i international

sammenligning. Den høje faglige organisationsprocent, sammenholdet mellem faglig og

politisk bevægelse - som gav umiddelbare resultater for kommunalarbejdeme - og arbej-derbevægelsens politiske teori betød, at den danske bevægelse fik modelkarakter for be-

vægelsen i andre lande. Det skyldtes ganske vist også specielt gunstige forhold, ikke desto

mindre var de danske kommunalarbejdere en betydelig kraft idet internationale arbejde.Det gælder også for andre internationale fagsekretariater. Dette element er af væsentlig

betydning og giver andre perspektiver - Søren Federspiel har vist noget tilsvarende i ar-

tiklen om DsF's internationale arbejde indtil 1914 i årbog 8. Emnet bør også undersøges i

79

fremtiden. Det er det værd. Som det er sket her, formidler historien også vigtige histo-riske erfaringer eller måske snarere aktualiserer dem.

« Gerd Callesen

Don S. Schwerin: Corporatism and protest: organizational politics in the Norwegian Trade

Unions, Kent Popular Press, Kent 1981, 80 sider, $ 3.95.

Forhandles gennem Københavns Bogcafé.. -

Overenskomster opnået gennem »frie forhandlinger mellem fagbevægelseog arbejdsgi-vere« - som det så smukt hedder - er i dag måske kun af interesse for historikere i Skandi-navien. Der er ikke forhandlet mange overenskomster i de sidste tiár i Danmark, Norgeog Sverige uden statens indblanding før, under eller efter forhandlingerne. Fagbevægel-sens styrke - sådan lyder regeringens argumentation -

og forhandlingernes centraliseringgør overenskomstfornyelsen til den centrale brik i den økonomiske politik. Derfor er

indkomstpolitik, hvad enten det er under dette eller et andet navn, blevet sædvane for

regeringer, som prøver at tilpasse den nationale økonomi til det internationale markeduden protektionismens ulemper og uden den store arbejdsløshed, som ville være følge-virkningen af at foretage samme tilpasning med penge- eller ñnanspolitik. _

_

Hvad ligger der så i det ny system af trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, ar-

bejdsgiverne og staten, hvori staten optræder som den »mest lige« part?I denne korte, empirisk velfunderede, bog argumenterer Don Schwerin for, at hvad

der har udviklet sig i Norge er en korporativ beslutningsproces om indkomstpolitik, som

kræver forhandlinger og enstemmige afgørelser mellem topledelsen i LO, Norges Ar-

bejdsgiverforening (NAF) og regeringen. Han ser denne særlige form for indkomstpoli-tik, med enighed - i hvert fald på topplan - som en modsætning til mere tvungne former,hvad enten de hviler på parlamentsbeslutning som i Danmark eller på ekspertbistand.(Med det sidste tænker han på videreudviklingen af de forskellige former for tvungenvoldgift, som er blevet brugt i Norge). 1modsætning til dem, som betragter denne korpo-rative indkomstpolitik som et ubetinget onde, understreger Schwerin, at den er det

mindst dårlige af de tre indkomstpolitiske alternativer, fordi den kan --

og bliver --

påvirket af medlemmerne. Forhandlingsgrundlaget, -regleme og -resourcer er overskue-

lige, og forhandlingsresultaterne forelægges i Norge (men ikke i Sverige) for medlem-

merne ved urafstemninger. I det lange løb kræver denne form for indkomstpolitik over-

ensstemmelse med den demokratiske grundstruktur i arbejderbevægelsen, og en ledelse

som negligerer medlemmernes interesse, gør det på egen risiko.

Resultatet af korporativ indkomstpolitik, siger Schwerin, er at LOs ledelse, ikke ar-

bejdsgiverne eller regering, bliver målet for medlemmernes utilfredshed med overens-

komsten. Han skitserer udviklingen af medlemsprotest i norsk arbejderbevægelse siden

30”erne som »reaktion på arbejderbevægelsens justering af værdier, mål og autoritets-

struktur med henblik på forholdene under Norges kommende korporative indkomstfor-

handlinger.« (5.10) Han undersøger tre niveauer: LO, Arbejdsmandsforbundet og mine-

arbejdernes afdeling i Arbejdsmandsforbundet (sidstnævnte er udvalgt med henblik påstørst sandsynlig protest). Han måler udslag af utilfredsheden varierende fra opposi-tionsforslag ved kongresser og kampvalg vedrørende ledende poster, til urafstemninger'om overenskomster.

Ved hjælp af et stort empirisk materiale finder Schwerin frem til, at Arbejdsmandsfor-bundets medlemmer er mere tilbøjelige til at bruge urafstemning til at forkaste overens-

komster opnået i decentrale forhandlinger, hvor bordet fanger, end i billig (og virknings-løs) protest mod overenskomster forhandlet mellem LO og NAF. Blandt andre resulta-ter: En overraskende mangel på korrelation mellem at stemme for forkastelse afoverenskomst i minearbejdernes afdelinger og variation i løn, i lønændringer, i minepro-duktivitet og i tendensen til at stemme for partierne til venstre for Det norske Arbeider-

parti. Schwerin drager den slutning, at decentraliceringen af forhandlinger i Norge i

1956, 1961 og 1974 var et bevidst modtræk fra LOs ledelses side mod en forventet forkast-

ning af en centralforhandlet overenskomst. Dvs. at LO frivilligt suspenderede medvirkenved korporativ indkomstpolitik for at komme medlemsoppositionen i forkøbet.

“80

Denne statistisk sofistikerede afhandling har til hensigt at vurdere de grænser for kor-

porativ indkomstpolitik som medlemsprotest danner. Schwerin konkluderer, at korpo-rativ indkomstpolitik tillader en ikke ringe medlemsindflydelse, idet ledelsen kun kan

imødegå forventet opposition ved midlertidigt at suspendere (sin) medvirken i indkomst-

politik ved at opmuntre til uhæmmet lønglidning, hvilket automatisk undergraver for-

målet med indkomstpolitik.,

John Logue

Christian Tortzen: Søf'olk og skibe 1939-1945. Den danske handelsflådes historie under an-

den verdenskrig, bd. 2: Overgangstid, Grafisk Forlag, København 1982, 431 s. hellærred pr.

bind kr. 214,-, kunstlaeder kr. 288,- (kun i subskription).Søfolkene kom - til forskel fra de fleste danskere - i skudlinien straks fra 2. Verdenskrigsudbrud. De første 7 måneders »phoney war« kostede mere end 350 danske søfolk livet.

Efter chocket d. 9. april 1940 fandt livet i Danmark igen tilbage i en (på mange måder

ændret, men alligevel) dagligdags gænge. Først lidt efter lidt skærpedes den tyske besæt-

telsespolitik, så krigens realiteter efterhånden gik op for den danske befolkning. For

danske søfolk betød d. 9. april derimod en revolution i hverdagen. En del af dem blev

med ét spærret inde i de tyskkontrollerede farvande - en anden blev lukket ude fra disse,afskåret fra hjemmet. Søfolkene i udeflåden stod hver især overfor valget: neutral eller

allieret havn?

I bind 1 af Chr. Tortzens værk om »Søfolk og skibe 1939-1945« (anmeldt iArbejderhi-stazie 18) førtes vi ind i krigen. Bind 2 har titlen Overgangstid. Det består af tre store

kapitler. Hjemmefláden april 1940 -febr. 1941 behandles i 19 stykker s. 17-177. Af særliginteresse for dette tidsskrifts læsere er 8 stykker, der handler om søfolkenes vilkår idet

besatte Danmark og ikke mindst udviklingen i de søfarendes organisationer. Danske re-

dere benyttede sig - som den danske kapital iøvrigt - af den nazityske tilstedeværelse til at

presse fagbevægelsen, der frygtede tyske overgreb, forbud og beslaglæggelse af formuen.

Rederne opsagde alle aftaler om krigstillæg i den hensigt at tvinge søfolkenes lønningerned. Den sømands- og søfyrbøderstrejke, der derved fremkaldtes var medvirkende årsagtil, at der med Lov om Arbejdsforhold august 1940 indførtes permanent tvungen voldgiftfor hele det danske arbejdsmarked. At alle overenskomstspørgsmál herefter skulle afgø-res i et statsligt Arbejds- og Forligsnævn, og at det var forbudt at strejke, betød en alvor-

lig udhuling af fagorganisationernes muligheder for at varetage medlemmernes interes-

ser. Oveni denne funktionstømning svækkedes søarbejdemes organisationer så af det

forhold, at krigen afskar dem fra halvdelen af medlemsskaren.

DsF var med til at udforme Lov om Arbejdsforhold. DsF ønskede at bevare de fagligeorganisationer imod forbud eller andre indgreb, der - mente man - let kunne blive følgenaf uro på arbejdsmarkedet. Det er dog i høj grad et spørgsmål- som Chr. Tortzen ogsåstiller - om ikke den funktionstømning af fagbevægelsen, som loven indebar, udgjorde en

ligeså stor trussel mod fagbevægelsens eksistens. Fagbevægelsens magtesløshed overfor

det betydelige reallønsfald og den alsidige levevilkårsforringelse, som fulgte med det

frontalangreb, kapitalen satte ind mod arbejderklassen i ly af de tyske bajonetter, måttenødvendigvis fremmedgøre flere og flere arbejdere fra organisationerne. Hos Sømæn-

dene blev det i konsekvens af Lov om Arbejdsforhold mod bestyrelsens bestemte indstil-

ling vedtaget at opløse den møjsommeligtopbyggede strejke- og lockoutfond og på for-

skellig måde lade pengene tilflyde medlemmerne.

Til den generelle levevilkårsforringelse, som bl.a. gav sig udslag i en mærkbart forrin-

get emærings- og helbredstilstand hos børn og voksne i arbejderklassen, kom en alvorligarbejdsløshed. Der var søfolk, som af den grund følte sig tvunget til at tage arbejde i

Tyskland. Nogle hundrede måtte tage hyre på tyske skibe.

Til forskel fra andre dele af den danske kapital er det vel forkert at sige, at rederne

lukrerede på besættelsen. Hjemmeflådens bevægelsesfrihed blev med d. 9. april væsent-

ligt beskåret. Kun en del af tonnagen kunne holdes beskæftiget og ikke til altfor gunstigefragtrater. Om udeflådens skæbne måtte der herske betydelig usikkerhed, idet de fleste

skibe beslaglagdes af de allierede. Så meget mere grund kunne rederne have til at deltage i

81

'frontalangrebet mod arbejderbevægelsen.Ledende mænd fra ØK, A.P. Møller og DFDS

deltog i Højgaards-kredsens antiparlamentariske aktion mod regeringen Stauning i no-

vember 1940 - et engagement, Chr. Tortzen godt kunne have behandlet mere indgående.Kapitlet s. 179-298 belyser i 17 stykker Søfolk og skibe i britisk tjeneste april-juli 1940.

,

Her gennemgås,hvordan det gik de skibe, der efter 9. april lå i eller søgte til britisk havn

og blev sat i fart i britisk tjeneste. Der var ca. 3500 danske søfolk i allierede havne. De

fleste af dem gik ind på at sejle under -britisk flag, selvom det indebar væsentligt lavere

hyrer og forringelser i de fleste forhold. De, som sagde nej, måtte så i fængsel eller inter-

neringslejr. Det kom til strejker blandt danske søfolk i Storbritanien, og nogle så deres

snit til at rømme i amerikanske havne.

Af speciel arbejderbevægelseshistoriskinteresse er et stykke om National Union of Sea-

men, Danish Section -etableringen af en fagforening for menige danske søfolk i England(også officerernes tilsvarende organisationer behandles). Søfolkene havde brug for en

interesserepræsentation - de danske konsulater var aldeles uegnede i så henseende. De

engelske myndigheder havde betydelig interesse i, at der etableredes fagorganisationerfor Søfolkene, som kunne medvirke til at holde de danske søfolk i ro. Dels var disse ret

godt vant fagligt og lønmæssigt, dels betragtede briterne dem i kraft af den danske besæt-

telses fredelige karakter med en vis skepsis. Især kommunistiske søfolk blev i Hitler-

Stalin-pagtens tid betragtet som potentielle 5. kolonnefolk og ramtes af fængsling. 21.

juli 1941 døde den kommunistiske kullemper Helge Holm, tidligere journalist ved Arbej-derbladet, i fængsel på Isle of Man. En dansk præst havde forsøgt at opnå, at han blev

taget under forsvarlig lægebehandling for en alvorlig mavelidelse, men forgæves.Fra sommeren 1940 gennemførte myndighederne i Storbritanien en hjemby-ordning

for de mange tusinde udenlandske søfolk. Danskerne fik hjemme i Newcastle-on-Tyne.Denne »pool-ordning«behandles i kapitlet s. 299-406, hvis titel Forhyring. adr'ninistration

0g priseret. Søfolk og skibe i fransk havn reflekterer dets noget blandede karakter. To

stykker om sømandspoolen i Newcastle lægger mest op til en nærmere behandling ise-

nere bind af værket. Derefter følger en undersøgelse af britisk priseret, som må betragtessom et bidrag til (sø)retshistorien. Endelig beskrives den skæbne, der overgik danske

skibe i franske havne frem til Frankrigs kapitulation 17. juni 1940 i en række åndeløst

spændende stykker.»Søfolk og skibe« er på mange måder utraditionel - ikke mindst i sin opbygning, min-

dre derimod i sit videnskabsteoretiske grundlag. Gennem hyppige skift i lokalitet og

synsvinkel - fra Danmark til Storbritanien til oversøiske havne og farvande, fra søarbej-dernes plads i bunden af samfundet til officererne til rederikontorer, ministerier og myn-

digheder (de tyske myndigheder i Tyskland og Danmark har en meget tilbagetrukken

plads i fremstillingen, hvilket man kan kritisere) - indfanges en virkelighed, der, skønt

den ikke omfattede flere mennesker, end der boede i en almindelig provinsby, var så

mange gange mere kompliceret i sin struktur. Mangfoldighedens sammenfatning har vi

endnu til gode i og med de to endnu ikke udsendte bind.

Om bind 1 af Chr. Tortzens værk skrev jeg:»Søger man oplysninger om danske søfolk arbejds- og levevilkår frem til 2. Verdenskrig,om udviklingen og de politiske kampe i de søfarendes faglige organisationer i mellem-

krigstiden - en overset, men ikke uvæsentlig, og bestemt ikke uspændende del af den

danske arbejderbevægelseshistorie - er der virkelig meget at hente.« Det samme skal si-

ges om bind 2, for så vidt angår de første måneder efter det tyske overfald på Danmark.

Chr. Tortzen forsvarede d. 29. okt. 1982 på RUC »Søfolk og skibe 1939-1945« Bd. 1-2

for den filosofiske doktorgrad. T herkel Stræde

Per Ulrich: De røde enker, Forlaget Tiden, København 1982, 64 5., kr. 55,-Per Ulrich har skrevet en lille og særdeles let læselig bog om en side af besættelsestidens

historie, som man eller ikke har hørt meget om. Det drejer sig om det hjælpearbejde,som

udførtes for de kommunister, som i 1943 blev deporteret til koncentrationslejren Stutt-

hof ved Danzig. De pårørende til disse kz-fanger dannede kort tid efter deportationen en

komite, Stutthof-komiteen, hvis formål var at få oplysninger om fangerne hos danske og

82

tyske myndigheder samt yde fangerne humanitær'hjælp.Komiteens protokol er forsvun-

det, men på basis af en del fangebreve er komiteens arbejde »rekonstrueret«.Gennemsnitslevealderen for KZ-fanger var ikke lang, og komiteens vigtigste indsats

blev at sørge for forsendelse af levnedsmiddelpakker til fangerne. Stutthof-komiteen fik

udvirket at Røde Kors sørgede for forsendelsen. Dernæst forhandlede komiteen løbende

med socialministeriet og udenrigsministeriet om bedring af fangernes forhold og pres-

sede på for at få dem flyttet til en lejr nærmere Danmark. Bogen beskriver den uvilje,komiteen blev mødt med, og hvorledes socialdemokraterne i fagbevægelsen advarede

mod, hvad de karakteriserede som en »selvbestaltet« komite. Stemningen vendte dog no-

get, da andre grupper af danske begyndte at blive deporteret til Tyskland, idet Røde Kors

nu kunne drage nytte af Stutthof-komiteens erfaringer med fangepakker og anden hjælptil de deporterede. Komiteens betydning får Per Ulrich understreget ganske godt. 10% af

de danske Stutthof-fanger omkom, men til sammenligning peger han på, at 90% af fan-

gerne omkom i fangegrupper, som ikke modtog levnedsmiddelpakker. Betydningen af

det arbejde, som »de røde enker« udførte, er derfor helt åbenbar.

Bogen er båret af en forståelig bitterhed mod de danske myndigheder, og den har sine

skurke og helte. Skurkene er socialdemokraterne og andre, som støttede samarbejdspoli-tikken. Overfor disse stilles de røde enker, der var »politisk bevidste kvinder« med

»streng parlamentarisk disciplin«, men som i modsætning til de »fejrede og dekorerede«

Røde Kors-damer aldrig fik tak for deres arbejde. I bagsideteksten får vi ydermere op-

lyst, at Stutthof-komiteen var en »græsrodsbevægelse«.Hvad »parlamentariskdisciplin«er for noget får vi ikke at vide (i l940-eme hed det proletarisk disciplin). Hvorfor det

skulle være nødvendigt med det borgerlige Danmarks dekorerende anerkendelse af ar-

bejderklassens aktiviteter, får vi heller ikke at vide. Ligeledes er det- en anakronisme, at

benytte den socialdemokratiske græsrodsterminologi på en kommunistisk organisering.Det er tydeligt at Per Ulrich på disse punkter forsøger at vride historien, således at den

passer til DKPs nuværende politiske opfattelse. ,

Bag den anakronistiske fraseologi og de politiske modsigelser er det imidlertid en in-

teressant bog. Den viser hvor store resultater, der kan opnås, selv under så ekstreme om-

stændigheder som disse, hvis man organiserer sig om de opgaver, man finder nødven-

dige. Stutthof-komiteen ventede ikke på officiel anerkendelse, men gik tværtimod i gang

og gennemtvang derved en stillingtagen fra de ansvarlige myndigheder.Steen Bille Larsen

Holger Vivike: Bagbord om. Erindringer fra et godt liv, Forlaget Vindrose, København

1982, 158 5., kr. 120,-Under megen opmærksomhed udgav Holger Vivike i efteråret 1982 sine erindringer. År-

sagen til opmærksomheden var ikke først og fremmest Holger Vivikes næsten 50 års

virke i den socialistiske bevægelse,men hans nære samarbejde med Aksel Larsen. Politi-

ken kunne således forud for udgivelsen afsløre, at der ville blive tale om et »bittert opgørmed myten Aksel Larsen«. Det viste sig dog at være noget af en overdrivelse, selvom

Holger Vivike har mange kritiske bemærkninger om den fhv. DKP- og SF-formand.

Holger Vivikes barndom og første år som voksen var præget af stor fattigdom. Opvæk-sten foregik hos bedstemoderen, men hvad der manglede af materielle goder blev opvejetaf bedstemoderens hjertevarme. Med stor respekt og varme beskriver Holger Vivike

denne periode, og der går en lige linie fra hans erfaringer under opvæksten til hans støtte

til l970'emes kvindebevægelse og gennemførelsen af kønskvotering i SF.

Rejselysten blev vakt hos den unge Holger Vivike, og kort efter konñrmationen kom

han for første gang ud at sejle. Det blev dog ikke den store succes iførste omgang, men

nye ture på verdenshavene fulgte. Trangen til et liv på søen svandt aldrig.Som mange andre blev Holger Vivike i 1930'erne ramt af arbejdsløshed. Med megen

skarphed og humor beretter han om de usle kår, som yderligere stimulerede den sociale

indignation, han havde medbragt fra opvæksten.Den sociale indignation førte ham i 1932 ind i RFO's søafdeling ogi 1935 ind i DKP.

83

EL.

,r ,

i

r,_,

iE,i.i.

iE

Hermed startede et liv som organisator og agitator for først DKP og senere SF, og det var

et liv, som lagde beslag på alle døgnets 24 timer. Hver time af livet blev ofret på partietsalter. Med ofrene fulgte imidlertid også kammeratskab og solidaritet, der var af stor be-

tydning under den kolde krig. ,

Holger Vivike var en af de få fremtrædende kommunister, som tyskerne trods ihærdigeanstrengelser ikke fik fat i. Han blev leder af det illegale parti på Fyn og i Sydjylland, og

fra efteråret 1944 blev han forflyttet til Nordjylland. Med sine organisatoriske erfaringervar det naturligt, at han efter krigen blev rejsesekretær for DKP, men med den 20. kon-

gres i SUKP i 1956 begyndte den blinde tillid til Sovjetunionen at vakle.

Under det interne opgør i DKP 1956-58 støttede Holger Vivike Aksel Larsen, og han

var med i forreste linie, da SF i 1958-59 blev dannet. Bogens afsnit om forholdene i SF er

efter min mening de svageste i bogen. Der er meget lidt nyt at hente, og de briller, histo-

rien ses igennem, er ofte lidt vel farvede.

Med SF's dannelse kom Holger Vivike tæt ind på livet af Aksel Larsen. Han har mange

kritiske bemærkninger om denne. Således mener han, at Aksel Larsen allerede tidligtønskede at gøre SF til »SD's parlamentariske lillebroder«, og at Aksel Larsen stræbte

efter at blive minister. Det samme hævdede den venstrefløj, Holger Vivike tilhørte i

1960'erne, men standpunkteme behøver ikke at være mere rigtige, fordi de gentages i

1982. Derimod vil mange nok tilslutte sig Holger Vivikes bemærkninger om, at Aksel

Larsen internt ikke var så demokratisk, som han selv yndede at fremstille sig.Trods de kritiske bemærkninger lægger Holger Vivike klar afstand til DKP's nyligeforsøg på »at sværte Aksel Larsen til i offentligheden«, og han fremhæver Aksel Larsensevner som inspirator og parlamentariker. At forholdet mellem de to, ikke var det bedste,er givet, men det skyldes ikke alene politiske modsætninger, som man kan få indtryk afved at læse Holger Vivikes erindringer.

'

Holger Vivike beretter, at Aksel Larsen i 1964 søgte at få ham væltet som folketings-kandidat i Århus, og da det ikke lykkedes, talte Aksel Larsen aldrig oftere til HolgerVivike. Hvad Holger Vivike ikke får berettet, er årsagen til Aksel Larsens vrede. Sagenvar den, at der i længere tid havde været samarbejdsproblemer i partiforeningerne i Hvid-ovre og Esbjerg, hvilket også havde givet anledning til interne problemer i folketings-gruppen. Da forretningsudvalget søgte at mægle i striden, saboterede Holger Vivikedette ved at videregive oplysninger fra møder i forretningsudvalget mv. til Ekstra Bladet.

Willy Brauer krævede forretningsudvalget opløst, hvis ikke synderen gik til bekendelse.Det gjorde Holger Vivike så. I et parti domineret af fhv. kommunister måtte et brud påpartidisciplinen blive betragtet med stor alvor, hvilket altså også skete.

Konflikten i 1966-67 under det første arbejderflertal beskrives ud fra venstrefløjenssynsvinkel, selvom Holger Vivike ved den afgørende afstemning om indefrysning af en

dynidsportion stemte sammen med højrefløjen. Ifølge Holger Vivike var det imidlertidAksel Larsens egenrådighed og højrefløjens fraktionsmageri, der fik SF til at sprænges

og arbejderflertallet til at vælte. Holger Vivikes erindringer på dette punkt er ikke så nu-

anceret, som på andre.

Trods disse kritiske bemærkninger kan Holger Vivikes erindringer stærkt anbefales.

Han er en god og levende fortæller, og såvel ironi som selvironi savnes ikke. Dertil kom-

mer, at erindringeme har et politisk og menneskeligt budskab, som er alt andet end for-

ældet.

Jens Kragh

84

FORSKNINGSMEDDELSER

Beretning fra ITH

Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung, som er den intema-

tionale sammenslutning af arbejderbevægelseshistoriskeinstitutioner og selska--

ber, afholdt i dagene 14.-18. september 1982 sin 18. konference i Linz, Østrig.Emnerne var 1. »Konfessionelle, liberale und untemehmerabhängigeArbeiterbe-

wegung bis zum 2. Weltkrieg unter besonderer Berücksichtigung der Gewerk-

schaften« og 2. »Internationale lexikalische Hilfsmittel zur Geschichte der Arbei-

terbewegung. Geschichte, heutiger Zustand und Perspektive«.SFAHs delega-tion bestod af Henning Grelle, Niels Senius Clausen og Erik Strange Petersen.

I dagene 6.-9. januar 1983 afholdt ITH endvidere en Sonderkonferenz med em-

net »Marxismus und Geschichtswissenschaft« i anledning af IOC-året forKarl

Marx' død. I særkonferencen, der også fandt sted i Linz, deltog fra SFAH Thor-

leifur Fridriksson, Jens Rahbek Rasmussen, Ole Stender-Petersen og Therkel

Stræde.

Beretning fra hver af de to ITH-konferencer vil fremkomme iArbejderhistorienr. 21, efteråret 1983.

'

Den næste ITH-konference afholdes i Linz i begyndelsen af september 1983

med emnerne 1. »Arbeiterbewegung und Friedensfrage 1917 bis 1939« og 2.

»Spontaneität und Organisation in der Arbeiterbewegung als methodologischesProblem«. Medlemmer, som er interesseret i at deltage, evt. fremtræde med

mundtligt/skriftligt oplæg, må omgående sende et brev til selskabets bestyrelseherom.

Therkel Stræde

Medvind-modvind: ti års kultur på venstrefløjen.Festskrift til Modtryks lO-års ju-bilæum 1982, Redigeret af Preben Bach og Jan Knus, Modtryk, Århus 1982, 87 5.,

-kr. 30,- _

Forlaget Modtryk har i sit 10-årigeliv udgivet ialt 273 bind incl. tidsskriftnumre,

der jo i de fleste tilfælde hver især indkredser et bestemt tema. Det ser ud til, at

jubilæumsåret 1982 vil blive rekordår med hensyn til antallet af udgivelser. Det

fremgår af en artikel af Frands Mortensen i forlagets jubilæumsskrift.Artiklen

85

indleder en »Bibliografiover udgivelser påforlaget Modtryk iperioden august 1972til og med december 1981«, der er opstillet kronologisk.

'

›

“

Alsidigheden i og kvaliteten af forlagets udgivelser taget i betragtning må detvist betegnes som et flot resultat i en krisetid. Bibliografien kan være til nytte i

forskellige sammenhænge og er derfor værd at gøre opmærksom på.Karen Pedersen

Indsamling af de folkelige bevægelsers arkiver

De folkelige bevægelser - bonde-, arbejder- og husmandsbevægelseneksempelvis- har siden midten af forrige århundrede sat sig spor i en lang række af foreninger.Foreninger der så at sige favner alle sider af menneskelig aktivitet fra vugge til

grav. Foreningemes antal og deres samfundsmæssigebetydning står i et skri-

gende modsætningsforhold til den status, de tildeles i danmarkshistorien. Mankan forvisse sig herom ved at blænde op for Kjersgaards fjemsynsversion af dan-markshistorien.

_

Dette er en væsentligdel af forklaringen på den kampagne, som for tiden støv-

suger hovedstadsområdet for foreningsarkivalier. En anden del af baggrundenfor foreningskampagnen er tilsvarende indsamlinger med påfølgende udgivelseaf registraturer i Nordjyllands amt (1977), Fyns amt (1977), Storstrøms amt

(1980) og Vejle amt (1981/82). Initiativtagere til foreningskampagnen er de lokal-historiske arkiver i hovedstadsområdet: Københavns-, Frederiksborg- og Ros-

kilde amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Kampagnen tog sin

begyndelse i marts 1982 og er planlagt videreført til juli 1983.I Københavns-området, hvor arkiverne er samlet i LASK - Lokalhistoriske Ar-

kiver i Stor-København, har kampagneaktiviteteme bl.a. omfattet udstillinger,foredrag, lysbilled- og filmforevisning foruden artikler i lokalpressen - alt til be-

lysning af foreningslivet og dets betydning. Disse udadvendte aktiviteter er blevet

fulgt op af udarbejdelse af fortegnelser over foreninger - eksisterende som ned-

lagte - med henblik på gennem direkte henvendelse at få bevaret foreningernesarkivmateriale. Resultaterne af kampagnen må indtil videre siges at være tilfreds-stillende i det store og hel. Foreningerne har Vist sig at være meget lydhøre over-

for opfordringerne til at bevare/aflevere arkivmateriale.

Kampagnen har dog også afsløret en række praktiske problemer. I Køben-

havns kommune har der således vist sig at være et stort og udækket behov forlokalhistoriske arkiver. Som følge bl.a af byens størrelse er Københavns Stadsar-kiv ikke i stand til at varetage de tilsvarende arkivmæssige funktioner og dække

de områder som de lokalhistoriske arkiver rundt om gør. Det har betydet, at de

københavnske foreninger har fået en overordentlig stedmoderlig behandling.Hele situationen viser, at der i Københavns kommune burde have været en række

bydels'historiske arkiver - ud over de to, som allerede eksisterer i Vanløse ogBrønshøj. Det tomrum som nu eksisterer bevirker, at meget af det lokalhistoriskemateriale i København simpelthen går tabt.

Resultatet af indsamlingskampagnen skal umiddelbart resultere i udgivelse afen registratur over de indkomne arkiver. Derudover vil kampagnen forhåbentligkomme til at virke befordrende på den lokalhistoriske interesse, som allerede eksi-

sterer, og som markerer sig gennem stadig tilgang af medlemmer til de lokalhi-storiske foreninger og oprettelse af nye. Endvidere kan man håbe på, at den sti- -

86'

gende historiske bevidsthed også vil give sigudslag i en bedre arkivdækningikke

mindst i København.Søren Federspiel

Indsamling afarbejdererindringer i Århus. En gruppe bestående af Kirsten Folke'

Harrits, Marianne Rostgård og Ditte Scharnberg er i samarbejde med AOF og

lokalhistorisk samling i Århus Kommunes biblioteker gået igang med at ind-

,

samle arbejdererindringer i Århus. Gruppen har udgivet en lille pjece om indsam-

lingen og kan kontaktes via Gellerup bibliotek, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, v

tlf. (06) 25 33 18. Gruppen er forøvrigt ikke kun interesseret i erindringer ud fra

den erkendelse, at erindringerne ikke kan og bør være den eneste kilde til arbej-dernes historie. Derfor vil den også gerne have fotografier, skudsmålsbøger,svendebreve, dagbøger, husholdningsregnskaber og lign. til låns eller til opbevar-ring i Lokalhistorisk Samling. Kan være at det for en enkelt gangs skyld er en

fordel, at det kun er kvinder, der står for indsamlingen. Måske kan det punktere

nogle myter, myter af helt forskellig art.

Pierre DegeyterForsiden på Arbejderhistorie 19 - titelbladet til en belgisk udgave af tekst og no-

der til Internationale - var foruden at være betegnende for arbejderkunsten før 1.

verdenskrig også noget mere. Nummeret udkom samtidig med Pierre Degeyters -

Internationales komponist - 50-års-dødsdag den 28. sept. 1932. Degeyter var op-

rindelig fra Belgien, men boede fra 1855 (han var født i 1848) i Lille. Han var

aktiv i parti- og fagbevægelse og komponerede forskellige melodier til arbejder-kor; hans »Internationale« blev »uropført« den 23. juli 1888. I nogle år påstodhans bror Adolphe, at han var komponisten, men det er helt klart, at det er Pierre

D., der har skrevet musikken. I 1902 flyttede han til Paris (Saint-Denis) og deltogsenere i Komintems VI. kongres (1928) som æresgæst. I Saint-Denis findes der en

Square Pierre Degeyter.

Noter 0m historie & undervisning nr. 74, december 1982, er et særnummer om ar-

bejderbevægelsen i historieundervisningen (på gymnasie- og HFtrin). Der er flere

relevante artikler om forskellige emner i den forbindelse, oversigter, anmeldelser

osv. - bl.a. et interview-referat med Max Harvøe om det nye københavnske arbej-dermuseum og en beretning om samarbejdet (det er lige startet) mellem historie-

lærerne og SID. Heftet er bestemt de 25.- kr. værd det koster (det kan bestilles hos

Bent Hansen, Postmosevej 17, 5500 Middelfart).

Meddelande från Arbetarrörelsens arkiv och bibliotek udgiver fra tid til anden

dobbeltnumre om et tema, det har tidligere f.eks. væretsyndikalismen i Sverige

(nr. 14-15). Det nu foreliggende nummer (24/25) behandler på 100 s. »Kommu-

nismen i Sverige«. Redaktionen foregiver ikke, at det hermed har givet et altom-

fattende billede af den svenske kommunisme, der jo har været udsat for lidt af

hvert. Men dens hensigt har været, at præsentere forskningen, og det er lykkedes

;udmærkeL Forskellige videnskabelige forfattere præsenterer deres metoder og

resultater, og der er selvfølgelig noget forfærdeligt sludder imellem - især en

Yvonne Hirdman får demonstreret, at det ikke er så nemt at forklare arbejderpar-tieme (her SKP) udefra. Hendes undersøgelse var en del af det store SUAV-

87

i

,

Anvjv.w

,

.al-“'17,”- -çwv v'>*>;i'N-r“ __ .›,

›:-›_ <7-

›. 5- -y -Vr- y. w 4.

projekt, hvis fornemste opgave vel var at legitimere den svenske politik underanden verdenskrig. Men andre bidrag har mere relevans også for den fremtidigediskussion.

Heftet er en blanding af mere eller mindre videnskabelige artikler, en omfat-tende bibliografi om litteratur som behandler den svenske kommunisme, inter-

views, erindringer, lokal- og kvindehistoriske bidrag og diskussioner. I sin helheder det et meget interessant hefte og til en billig pris: 20.- skr. (som kan indbetales

på postgironummer 55 75 94 - 9 Meddelande från Arbetarrörelsens bibliotek och

arkiv, Stockholm). Årsabonnement 1983 (4 numre) er på 50.- skr. (nr. 25 hører til,1983-årgangen). Det kan sikkert betale sig, nr. 26/27 bliver ligeledes et dobbelt-nr. 0m »Arbetarrörelsens bilder«, det skal komme i løbet af sommeren. Medde-landes bidrag er som regel på et højt niveau og de enkelte numre er altid godtgennemillustrerede, så det er en fornøjelse at se på tidsskriftet.

Gerd Callesen

Erik Voss har gennemgåetden kommunistiske presse i mellemkrigstiden iforbin-delse med et projekt om DKP i Kolding. Ud af gennemgangen er der kommet et

par meget nyttige registranter. De er nu gjort tilgængeligt;i duplikeret form ogkan bestilles/fås i Kolding Bogcafé, Låsbygade 37, 6000 Kolding (tlf. 05 - 53 78

59). Registranteme kan spare andre folk meget, besværligtarbejde og give anled-

ning til nye undersøgelser.

Registranteme er:

DKP's kadrer 1919-29. Det er fortegnelser over lokale DKF-bestyrelser, som de

altså kunne findes i' den kommunistiske presse. Det er klart, at avisstoffet ikke er

nok i sig selv, til at fonegnelseme bliver komplette, men her har man udgangs-punkter for en lang række lokale undersøgelser; man kan fra navnene komme

videre, måske endda hos familien hos nogle af de nævnte finde materiale fra den-

gang eller også hos de endnu levende få et par gode historier eller noget andet

brugbart. kr. 20,-

Registrant af skønlitterære bidrag til den kommunistiske presse 1919-29. Det er en

18 siders fortegnelse over især digte og noveller -

og der har været mange af den

slags. Det er især danske forfattere, men dog også nogle udenlandske. Der er

gemt gode undersøgelser i dette stof, og det kan godt bruges i de forskellige anto-

logier om arbejderlitteratur, der er ved at udkomme nu. kr. 10.-

Registrant af partidokumenter, meddelelser fra Komintern mm. og udenlandske,

signerede artikler i den kommunistiske presse. Det er meget værdifuldt at få denne

oversigt over det dokumentariske materiale i aviserne. Det er centralt ved enhver'

undersøgelse at have disse materialer ved hånden. Og det er relevant at se, hvor-

dan informeringen'om de internationale forhold foregik. Man kan selvfølgeliggodt diskutere om, hvorvidt danserinden Isadore Duncan's begejstring for SUhører hjemme her, men det er bedre med for meget end for lidt. Voss gør forøvrigtopmærksom på, at der pga. læsningenpå mikroñlm kan være opstået fejl, han vilderfor være glad for at modtage rettelser. Men også med denne indskrænkninger

det værdifulde registranter, og man kan da håbe, at de også vil blive lavet for

perioden 1930-1941. kr. 10.-

Gerd Callesen88

SPØRGESKEMA

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Rejsbygade l

1759 København V

»Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie« vil med dette

spørgeskema søge at skabe et overblik over den forskning i arbejderbevægel-sens historie, som finder sted i øjeblikket. Derved muliggøres en kontakt mel-

lem folk, der arbejder med beslægtede emner, således at erfaringer kan udveks-

les og dobbeltarbejde undgås.Skemaerne bedes sendt til Meddelelsers redaktion, og skemaets oplysningervil siden blive bragt i Meddelelser.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(problemstilling, kildemateriale etc.)

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monograñ etc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEK-

TET AFSLUTTET

89

ADRESSEFORTEGNELSE FOR BESTYRELSES-, REDAKTlONS-

OG FASTE UDVALGSMEDLEMMER I SFAH, februar 1982

BestyrelsesmedlemmerHenning Grelle (formand), Olesvej 9, 2830 Virum . . . . . . . . . . . . . . .. 02 853338Erik Strange Petersen, Frederiksdal Allé 39, 7800 Skive . . . . . . . . .. 07 52 60 40

Therkel Stræde, Norgesgade 48, 3 th., 2300 S . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 541548

Erik Christensen, Kronosvej 59, Gug, 9210 Ålborg Øst . . . . . . . . . .. 08 1451 12

Kirsten Harrits, Korshøjen 9, 8240 Risskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 06 214637

Ulla Kleisdorff, Küchlersgade 35, 1774 Kbh. V . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 01 216681

Hannelene Toft Jensen. Dronningensvej 23, 2000 F. .' . . . . . . . . . . .. 01 874996

Anette Eklund Hansen, Kirkebiergalle 156, 2600 Glostrup . . . . . . .. 02 450416

Peter Thorning, Paltholmterr. 81 E, 3520 Farum . . . . . . . . . . . . . . . .. 02 95 52 06

ForretningsudvalgHenning Grelle (8.0.)Erik Strange Petersen (s.o.)Therkel Stræde (s.o.)

ÅrbogsredaktlonSvend Åge Andersen. Hørmarks Allé 24, 8240 Risskov . . . . . . . . . .. 06 1757 50

Birthe Broch, Livjægergade 40 st. tv.. 2100 Ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 01 42 32 70Niels Senius Clausen, (formand), Livjægergade 19, 1. tv., 2100 Ø . 01 261258Lars Torpe,.Nørretrandersvej 38, 9000 Ålborg . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 08 139507

ArbejderhistorieGerd Callesen. Teglgårdsvej 341, st. tv., 3050 Humlebæk . . . . . . . .. 02 191594Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholderallé 7, 2720 Vanløse . . . . . .. 01 711891Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1.th., 1124 K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 1504 61

91

t:›'

LiLr,

P

VEDTÆGTER

Foreningens navn er: SELSKABET TlL FORSKNING l ARBEJDERBE-VÆGELSENS HISTORIE. Selskabet har hjemsted I København.

Selskabets formål er at inspirere til og befordre studiet af arbejderbevæ-gelsens historie.

Selskabets virksomhed er uafhængig i politisk og ideologisk henseende.

Som medlem af Selskabet kan Optages enhver, der ønsker at fremmedets formål. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.Selskabet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. som vælges på en årliggeneralforsamling. Samtidig vælges 2 revisorer. Generalforsamlingen af-

holdes januar/februar. Skriftlig indkaldelse fra bestyrelses side med for-

slag til dagsorden senest 14 dage før afholdelsen. Forslag indsendes til

bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær, og for-

deler i øvrigt opgaverne mellem sig.

Selskabets opløsning kan besluttes af en generalforsamling med 3/4 flertal

af de fremmødte.

I tilfælde af selskabets opløsning overgår dets arkiver og aktiver til Arbej-derbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Vedtægterne kan ændres af generalforsamlingen med 3/4 flertal af de frem-

mødte.

Vedtaget på generalforsamlingen den 22. november 1974.

92

SFAHs Skriffserienr. 14

Marx i Danmarkhistoriske bidrag

Redigeret af Gerd Callesen, Steen Bille Larsen

og Niels Ole Højstrup Jensen

Hvor stor har marxismens indflydelse været i Danmark gennem

tiden? I hvor høj grad har man i arbejderbevægelsenbeskæftiget

sig med Marx's teorier? I Karl Marx's levetid var der en betydeliginteresse for hans skrifter, og dansk var f.eks. et af de første sprog,

Das Kapital blev oversat til. Også sidenhen har marxismen været

en udfordring, man har taget stilling til og indarbejdet i de aktuelle

opfattelser.I denne bog er der i anledning af IOC-året for Karl Marx's død

samlet en række originale historiske bidrag. Den ene gruppe bidragomhandler marxismens indflydelse i den begyndende danske (ogskandinaviske) arbejderbevægelse til århundredskiftet, herunder

udgivelse af hidtil ukendte breve fra Friedrich Engels til danskere,

samt en undersøgelse af internationalistiske bestræbelser i den soci-

aldemokratiske bevægelse (med bidrag af Erik Gamby, Ole Sten-

der-Petersen, Hans-Norbert Lahme og Søren Federspiel). Den an-

den gruppe bidrag omhandler marxismens indflydelse på videnska-

ben, derunder den første akademiske diskussion af »socia-

listspørgsmålet«,og forudsætningerne for at beskæftige sig med

Marx's og Engels' produktion (med bidrag af Niels Finn Christian-

sen, Hans Kryger Larsen, Steen Bille Larsen og Erik Elken).

Bidragene er udarbejdet selvstændigt, men giver samlet det

svar, at man ofte har undervurderet den indflydelse, som marx-

ismen har haft i Danmark. Marxismen påberåbesstadig i arbejder-

bevægelsen,omend med skiftende betoning, og arbejdernes egen

kamp for frigørelse har gang på gang aktualiseret Karl Marx's teo-

rier. Denne bog viser, at dette også gælder for Danmark.

Ordinær medlemspriskr. 100,00,-

Bogladepriskr. 125,00,-

93

Kirsten Geertsen:

»Arbejderkvinder i Danmark

Vilkår-og kamp 1924-39«

De ufaglærte kvinders vilkår på udearbejdsplads og husarbejds-plads og deres reaktioner på disse vilkår er bogens hoved-tema.

I et indlende teoretisk afsnit tages tråden op fra diskussionen i

»Arbejderkvinderi Danmark, 1914-24«, SFAH 1977, om husarbej-det i arbejderfamilierne. Teorien om det værdiskabende husar-

bejde i arbejderfamilierne videreudvikles, og kritikken af teorien

besvares.

Teorien søges bl.a. anvendt til at belyse den overordnede sam-

menhæng mellem arbejderkvindernes husarbejde og udearbejdeog til diskussion af lønarbejderfamiliensfremkomst. Videre brugesden til et forsøg på at sætte nogle skel mellem den af kapitalen satte

og den af patriarkatet' satte kvindeundertrykkelse.På det historisk/konkrete plan beskrives og analyseres de ufag-lærte kvinders vilkår inden for håndværk og industri og iarbejder-hjemmene i 1920'erne og 30'erne. Sammenhænge og samspil mel-lem udearbejdsplads og husarbejdsplads søges klarlagt, hvad angårpå den ene side løn, organisering, arbejdsløshed,arbejdssygdommeetc. og på den anden side boligforhold, husarbejde, graviditeter,fødsler, amning, børnepasning etc. Videre undersøges hvorledes

mellemkrigstidens kriser og den statslige politik samt arbejder-kvindernes modforanstaltninger påvirkedevilkårene på begge ar-

bejdspladser.Arbejderkvinde-kampens mange fronter drages frem. Og ligele-

des den ofte stærke uenighed mellem socialdemokratiske og kom-

munistiske arbejderkvinder mht. kampens mål og midler.

Bogen slutter med en politisk efterskrift, hvor de politiske kon-

sekvenser af teorien om det værdiskabende husarbejde i arbejder-familierne diskuteres.

Medlemspriskr. 120,-

Ikke medlemspriskr. 150,-

Lager- ogprisliste, foråret 1983

Priserne er incl. moms og forsendelse. Medlems-favørprisen er anført i

parantes.

Medlemsskab 1983 (incl. Arbejderhistorie nr. 20 & 21 og Årbog 13:

150 kr.)

Årbog for Arbejderbevægelsens Historie:

Årbog 3 GMT 1973 .............. ..' .......... .. 35,00 kr..

Årbog 4 GMT 1974 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 60,00 kr.

Årbog 5 GMT 1975 .......................... .. 55,00 kr.

Årbog 7 SFAH 1977 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 78,00 kr.

Årbog 8-10 SFAH 1978-1980, á . . . . . . . . . . . . . . . .. 95,00 kr.

Årbog 11 SFAH 1981 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 110,00 kr.

Årbog 12 SFAH 1982 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 125,00 kr.

Årbog 3-5 + 7-11, sælges samlet for 350 kr.

Meddelelser om Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie:

Meddelelsernr. 2-7, GMT 1974-76 5! . . . . . . . . . . . .. 17,00 kr.

Meddelelser nr. 8-9, SFAH 1977, á . . . . . . . . . . . . . . . 24,00 kr.

Meddelelser nr. 11, SPAH 1978 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28,00 kr.

Meddelelser nr. 12-13, SFAH 1979, á . . . . . . . . . . . . . 32,00 kr.

Meddelelser nr. 14-15, SFAH 1980, á . . . . . . . . . . . .. 37,00 kr.

Meddelelser nr. 16-17, SFAH 1981, á . . . . . . . . . . . . . 39,00 kr.

Meddelelser nr. 11A, SFAH 1978. Særnummer . . .. 37,00 kr.

(26,50)1

(44,50)(38,50)(55,00)(67,00)(77,00)(92,00)

7

(12,50)(17,00)(20,00)(22,00)(26,00)(28,00)(26,00)

Meddelelser nr. 2-9 + 10-17 + særnr. 11 A sælges samlet for 250 kr.

Arbejderhistorie. Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie:

Arbejderhistorie nr. 18-19, SFAH 1982 . . . . . . . . . . . . 45,00 kr.

SPAHs Skriftserie:

Skr. 2, GMT 1975 (Nymark: Fr. Dreiers

politisk-ideologiske virksomhed) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35,00 kr.

Skr. 3, GMT 1976 (Bryld: Det danske

Socialdemokrati og revisionismen) . . . . . . . . . . . . . . . . 60,00 kr.

Skr. 11, SFAl-l 1981 (Fremad og aldrig glemme.Ti års forskning i arbejderbevægelsen) . . . . . . . . . . . . 149,00 kr.

Skr. 12, SFAH 1981 (l arbejdernes Rusland 1921

og 1922. Niels Johnsens rejser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60,00 kr.

Skr. 13, SFAH 1982 (Geertsen: Arbejderkvinderi Danmark. Vilkår og kamp 1924-39) . . . . . . . . . . . . . . 150,00 kr.

Skr. 14, SFAH 1983 (Marx i Danmark) . . . . . . . . . . .. 125,00 kr.

Nedsatte bøger i Publikations- og Skriftserien:

Publ. 3, SFAH 1975 (Engberg: Harald Brix,

revolutionen og reformen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15,00 kr.

Skr. 6, SPAl-l 1977 (Borch: Kvindearbejde og

kvindeorganisering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25,00 kr.

Skr. 7, SFAH 1978 (Grelle: Socialdemokratiet i

det danske landbrugssamfund 1871-1903) . . . . . . . . . 25,00 kr.

Skr. 8, SFAH 1978 (Jørgensen: Kompetancestrideni DSF i mellemkrigstiden) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,00 kr.

Skr. 10, SFAH 1980 (Nordisk arbejderbevægelsei mellemkrigstiden) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25,00 kr.

(30,00)

(26,50)

(42,50)

(110,00)

(42,00)

(120,00)(100,00)

95