1. 1. RBEJ DER ' "5 HISTORIE22 April 1984 - Udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevgelsens Historie, Rejsbygade l, 1759 Kbenhavn V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgrdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebk, (02) 19 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Bogholder All 7, 2720 Vanlse, (01) 71 18 91; Steen Bille Larsen, benr 33 1.th., 1124 Kbenhavn K, (01) 15 04 61 - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461. Indholdsfortegnelse Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Artikler Sren Due: Skanderborg Landsektion af Internationale 1871 - 73 . . . . . 4 Therkel Strde: Socialistmarchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie 1871 - 1923 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , . . . . . . . 25 Beretninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Registranter Fortegnelse over utrykte protokoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Udenlandske bger vedr. arbejderbevgelsens historie i Det kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Dokumentation Det intellektuelle Danmark og Marx i l840erne, ved Morten Haslund . 78 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Index for nr. [-15 findes inr. 16 Forsidebillede: Faner ved 1. maj-demonstration; bringes i anledning afat ABA til 1. maj 1984 udgiver en bog om arbejderbevgelsens faner.
2. 2. Introduktion I Arbejderhistorie nr. 21 bragte vi, under afsnittet om forskningsmeddelelser, oplysning om et vsentligt initiativ vedrrende forskning i arbejderbevgel- sens historie. Der var tale om stiftelsen af Arbejderhistorisk Stttekreds i Ringkbing Amt (ASRA), som har til forml at fremme oprettelsen af Arbej- derbevgelsensBibliotek, Arkiv og Museum i Ringkbing Amt (ABAM). Vi bringer i dette nr. af Arbejderhistorie en rkke forskningsmeddelelser, der op- lyser om lignende lokalhistoriske initiativer. Det er interessant, at disse aktiviteter er opstet nsten samtidigt, stort set uafhngigt af hinanden og i de mest forskellige dele af landet. Arbejderhistorie bringer i dette nr. meddelelser om foreningsdannelser, der vil arbejde for forskning i den lokale arbejderbevgelses historie i Middelfart, Silkeborg, Sundby p ,Amager og p Nrrebro i Kbenhavn. Desuden har vi i red. fet lovning p en prsentation af et lokalhistorisk initiativ fra Nex p Bornholm til nste nr. af Arbejderhistorie. Der er alts tale om en ny interesse for arbejderhistorie, der strkker sig fra Ringkbing til Nex - og fra landsogne til brokvartererne i Kbenhavn. Der er ingen tvivl om, at denne nye aktivitet - som paradoksalt nok synes at udvik- le sig i takt med en dalende interesse for arbejderbevgelsens historie p uni- versitetsniveau - kan vise sig at vre endog srdeles betydningsfuld for den videre forskning i arbejderbevgelsenshistorie. Bde som igangstterog for- udstning for undersgelser af arbejderorganisationer i provinsen - se sledes i dette nr. Sren Due's artikel om Skanderborg Landsektion af Internationale og Keld D. Larsens artikel om arbejderkooperationen som et hidtil relativt upagtet forskningsfelt - og i forbindelse med indsamling af arkivmateriale, som ellers mtte frygtes at ville g til grunde fr eller senere. Arbejderhistories redaktion vil meget gerne informeres om andre tilsva- rende initiativer, som lserne mtte f kendskab til. Desuden vil vi gerne rejse sprgsmlet, om hvorvidt SFAH ikke burde tage nrmere kontakt med de her omtalte nye foreninger med henblik p at formidle kontakt foreningerne imellem. Det er givet, at der vil rejse sig mange vanskeligheder for de nyopret- tede foreninger i disses frste lever. Overvindelsen af sdanne problemer vil i betydeligt omfang kunne lettes gennem viden om og tilgang til andres erfarin- ger. Endelig br man ogs rejse sprgsmletom oprettelse af en form for te- stamente for foreningerne, sledes at vrdifuldt indsamlet materiale om ar- bejderbevgelsens historie ikke risikerer at forsvinde og g til grunde, s- fremt en forening af den ene eller den anden rsag med tiden skulle g i opls- ning. Erfaringerne p dette omrde gennem tiderne viser med al bedrvelig tydelighed, at utrolig meget materiale p denne mde er blevet tabt for for- skningen. 2
3. 3. Som lserne vil vide, plejer vi ikke at bringe nekrologer i Arbejderhistorie. Det er et principielt standpunkt, som vi har truffet i redaktionen. Det skyldes, at vi ikke kan overskue konsekvenserne af det modsatte. Problemerne vil hur- tigt blive store alene i forbindelse med problematikken omkring afgrnsnin- gen - hvem skal medtages, og hvem ikke? Nr vi alligevel bringer en nekrologi dette nr. under afsnittet om forskningsmeddelelser, skyldes det, at denne ne- krolog samtidig er en indsigtsfuld oversigt over forskningen i arbejderbev- gelsens historie p Island. Der er sledes ikke tale om, at redaktionen har tnkt'sig at ndre linie p dette omrde i fremtiden. Red.
4. 4. Sren Due Skanderborg Landsektion af Internationale 1871-73 En afdeling af Internationale er Sndagen den 24de September dannet i Kroen ved Forlev med 24 medlemmer, men senere er ikke faa tiltraadte, for- detmeste l-qusmnd og Indsiddere. Sledes stod der at lse i Skanderborg Avis (S.A.) den 9. oktober 1871, og hermed var den frste sektion af Internationale oprettet i Danmark (Bidrag s. 85). Kredsen omkring Pio og Socialisten var selvflgeligmedlemmer af Inter- nationale, men de frste sektioner i Kbenhavn blev frst oprettet den 15. ok- tober 1871. Det der skal belyses i denne artikel er Skanderborgs Landsektion af Internationale's knap 2 rige historie frem til justitsministeriets forbud mod Internationale af 14. august 1873, samt Skanderborg Landsektion af In- ternationale's (herefter SLI) medlemsskares sociale sammenslutning. Oprettelsen af Skanderborg Landsektion af Internationale Skanderborg Landsektion af Internationale blev, som nvnt, oprettet sndag d. 24. september 1871. Det skete formodentlig p foranledning af en vver Hermansen fra Ladegrde, en lille landsby lidt N for Skanderborg. Herman- sen skrev til Pio og Socialisten om rd i forbindelse med oprettelsen af en sek- tion', og 24. september 1871 blev stiftelsesmdet afholdt i Forlev Kro ca. 5 km N for Skanderborg. Ved mdet var der ca. 100 husmnd, landarbejdere og indsiddere tilstede. Der blev lst op fra Socialisten og Folkebladet fra 1865,2 der var udgivet af Reinholdt Jensen. Mdedeltageme opfordredes til at abon- nere p Socialisten og indmelde sig i Internationale. 24 meldte sig ind straks, efter at det var blevet foreslet, at man skulle undg at nvne medlemmernes navne, da saadant let vilde give Anledning til Forflgelser fra Modstander- nes Side3. Vver Hermansen blev sektionsformand, men blev senere betnkeligog kom i tjeneste hos pastor Vilhelm Beck i rum (Bertolt s. 96). Formand for den voksende bevgelse blev dernst cand.theol. Peter Teilmann, der var landinspektr og bosiddende p Gram Mark i Skanderup sogn4. 25. oktober 4
5. 5. oplyses det i Skanderborg Avis, at SLI tller 50 medlemmer. Interessen for arbejdernes vilkr og arbejderbevgelsenvar stor i Skanderborg; da Interna- tionales rejseagitator Poul Geleff holdt mde i Skanderborg 12. november, talte han for 300 mennesker i hotel Skandinavien (den nuvrende Slotskro) (SA 13. nov. 1871, AA 14. nov. 1871). Geleff talte isr om socialismen an- vendt p landboforholdene, hvilket var usdvanligt for ham, idet han ellers holdt sig til samme standardtale p sin Jyllands tourn bygget over indholdet af Socialistiske Blade I og II (Duch Christensen 5. 23). Han fremhvede, at landarbejderen ved stadigt arbejde ikke kunne ernre sig selv og familien med de lnninger, han fik udbetalt, men at arbejderen yderligere mtte modtage fattighjlp. Han fandt et misforhold i, at de f sad p ejendommene, og de 75% mtte trlle for dem; sdan en samfundsordning var ulykkelig. Arbej- derens stilling mtte forbedres ved, at han fik del i udbyttet. Grdmnd og husmnd burde sl deres jorder sammen og drive dem i fllesskab, s at ar- bejderen foruden sin faste ln fik de] i udbyttet og overskuddet. De indirekte skatter burde sttes ned, da de bebyrdede rige og fattige lige meget, hvilket var uretfrdigt. Al hrvsen og flden skulle afskaffes, hvorved staten spa- rede 10 millioner dalere om ret, der kunne bruges til afhjlpning af arbejder- klassens drlige vilkr. Der skulle tilbydes en bedre skoleundervisning, hvor- ved arbejderne bedre blev i stand til at fremstille deres drlige kr og krve dem forbedret. Hvilket de ogs kunne gre ved at organisere sig, og stemme 20-30 mnd ind i folketinget (AA 14. nov. 71, SA 13. nov. 71). Efter Geleff blev ordet frit. De fleste talere var enige i, at arbejdernes vilkr var for ringe, men selv en s varm fortaler for arbejderbevgelsensberettigede krav, som prokurator Weng fra Skanderborg kunne ikke anbefale medlem- skab af Internationale, selv om han kunne se at Selvhjlp og Velgrenheds- kasser havde langtfra kunne lge den store Brst (SA 15. nov. 1871). Det var ikke ved Undertrykkelse, men ved Billighed og Imdekommenhed at man kunne dmpe Bevgelsen. Sogneprst Jens Carl Christian Skou var ogs mdt op, og han nskede oplyst, hvilke ml og hvilke midler man ville bruge for at opn de opstillede krav. Geleff oplyste, at Maalet er Arbeidets F rigjrelse og man vil selvflge- lig gaa Lovens Vei, hvortil Skou replicerede, at der i det frste nummer af Socialistiske Blade stod, at man ville gennemfre sine fordringer med eller uden loven. Dette tilbageviste Geleff, og han oplyste desuden, at den danske afdeling af Internationale var uafhngigaf hovedkontoret i London. Skous konklusion af mdet med Geleff var, at der kunne vre noget om arbejderbe- vgelsens berettigede krav, men man burde ikke sttte Internationale eller Socialisten, thi derved udfordrer man Det, som hidtil er anseet for Helligt, Smukt og Sandt, hvilket vil sige monarkiet, gteskabet, religionen og den private ejendomsret. Han advarede derfor imod, at de danske Arbeidere lagde deres Sag i Internationales Hnder (SA 15. nov. 71 og AA 14. nov. 71). Men Internationale i Skanderborg voksede. 23. november oplyser SA, at SLI tller 200 medlemmer, og 27. november anonceres et mde til nste dag omhandlende arbejdersagen, hvor ogs nogle af de sprgsml, der blev rejst 5
6. 6. p mdet 12. november, vil blive taget op. Hjskoleforstander Lars Bjrnbak fra Viby J. var hovedtaler. Bjrnbak udviklede, hvorledes de krav, som Internationale stillede op, i det vsentlige var de samme, som hans og Jysk Folkeforenings, ssom valgret- tens udvidelse med junigrundlovens genindfrelse, indskrnkelse af hren, ophr af den indirekte beskatning, adskillelse af stat og kirke samt bedre fol- keoplysninger, hvormed betingelserne for en naturlig og ligefrem samvirk- ning mellem de sm i byerne og husmndene og grdmndene var tilstede. Bjrnbak sluttede med en indtrngende advarsel mod dem, der sgte at s splid mellem husmndene og grdmndene, for dermed at jage landbefolk- ningen til hver sin side og de sm i byerne til en tredje. Hvorfor han ogs anbe- falede arbejderne at melde sig ind i Internationale, ligesom han selv var med- lem, og han erklrede den danske afdeling af Internationales bestrbelser for fuldstndig lovlige og hderlige (AA 29. nov. 71). Man burde rkke partiet i kbstdernebroderhnden,derfor behver vi ikke gaa med det i Tykt og Tyndt, men kan flge det i hvad der er rligt, godt og kristeligt. Der var skabt interesse og rre i Skanderborg for arbejderbevgelsenmed de to om- talte mder. Ikke alene hos arbejderne var der interesse, men ogs blandt by- ens betydende mnd, og der fulgte en lngere tids lserbrevsdebat i SA. In- gen af lserbrevene er af socialistisk observans. De indrmmer, at arbejder- nes vilkr er for ringe, og lsningen er, at de, der har nok, af et godt og oprigtigt hjerte skal give gaver, til dem der intet har (se bl.a.SA 2. dec., 4. dec. og 13. dec. 71). Socialismens tilstedevrelse fik ogs en politisk strid tilflge. Byen spalte- des p det nrmeste i en konservativ retning under ledelse af borgmester Winge og pastor Skou, og en venstreradikal retning under ledelse af prokura- tor Weng og drejer Jensen (Thane s. 163), hvoraf der udsprang en kraftig l- serbrevskrivning i SA i tidsrummet februar-marts 72 mellem Winge og Weng og deres respektive sympatisrer. Skanderborg Landsektion af Internationale 1872 - 14. august 1873 Den store interesse, som novembermderne 1871 rejste omkring den tidlige socialisme og arbejderrret, kunne ikke fastholdes i Skanderborg. Frst 10. marts 72 afholdtes det nste offentlige mde,og denne gang var der udeluk- kende lokale talere ved mdet. Bag mdeindkaldelsen stod flere arbejdere, der ogs indbd de bedrestillede i byen til at deltage, for muligen at kunne staa os bi med Raad og Daad (SA 9. marts 72). Tmrermester Semlers tales hovedpunkter var, at nringsloventyngede hrdt p den nuvrende generation, at junigrundloven igen burde trde i kraft, at al krigspolitik var stygt, og at der skulle oprettes det dobbelte antal skoler og lrerstillinger. Semler oplyste til sidst, at arbejderen har 6000 timers arbejde om ret, hvorimod skolelreren kun 1400 timer foruden pension, hvor arbejderens pension er fattighuset, hvor ogs forbryderen kommer efter udstet straf? 6
7. 7. Prokurator Wen'g fik derefter ordet, han stillede sig stadig forstende over- for en del af arbejderbevgelsenskrav, men kunne ikke tilrde indtrdelse i Internationale, da detholder p formuefllesskabet, hvilket ogsaa er forkas- teligt, da Alle ikke er lige flittige og begavede, og altsaa en Uretfrdighed her- ved ville gre sig gldende (SA ll. marts 72). 2. maj annonceredes et mde af SLI til sndag 5. maj ved Forlev Kro hos Kbmand Sax. Om mdet blev afholdt vides ikke, idet der intet referat er af mdet, hvorimod SA 6. maj briger det generelle forbud mod friluftsmder arrangeret af Internationale. Forbudet forhindrede dog ikke sektionerne fra rhus,Horsens, Silkeborg og Skanderborg i at afholde en sammenkomst iDyrehaven 15. juli 72. Sektio- nerne fra nabobyerne ankom med tog til Skanderborg, hvor de blev modtaget af SLI. Horsensafdelingens blegrde Fane, der blev indviet i Pinsedagene (SA 22. maj 72), mtte ikke fres gennem byen uden med Hylsteret om; men strax udenfor Byen blev dette aftaget (AS 16.juli 72). Fra en del huse blev der i dagens anledning flaget. Semler var dirigent ved mdet, og karetmager Kruse og skrsliber Johansen begge rhus talte i lighed med smed Grone- mann og mllebygger Johansen fra Horsens. Der var ca. 400 tilstede ved m- det inklusive koner og brn. Lrdag 24. august annonceredes nste mde i SLI til dagen efter kl. 5, hvor Wrtz skulle vre hovedtaleren. Wrtz tog istedet til rhus og talte der den 25. august, hvorfor mllebygger Johansen i stedet talte (SA 24. aug. og 25. aug. 72). Wrtz ankom til Skanderborg dagen efter, og der afholdtes et nyt mde i Lokdams lokaler (hotel Lille-Belt). Wrtz gjorde, *iflgeSA, en meget bedre figur end socialisternes tidligere frere, han var knap s skrap i sine udtalelser, men kom dog med en del skarpe udfald mod isr kbmandsstanden. I sin lange tale udtalte Wrtz sig om arbejdernes stilling nu og for 100 r siden. Religionen nskede han ikke forulempet, men arveretten ville han gerne have afskaffet. Til slut opfordredes de, der nskede at indmelde sig i Intematio- nale, om at blive tilbage efter mdet, hvilket der var mange, der gjorde (SA 28. aug. 72). Wrtz og Gronemann kom igen til byen 13. oktober. Iflge SA, indeholdt Wrtz's tale intet nyt i forhold til tidligere mder, udover at han p baggrund af folketingsvalget i Kbenhavn udtalte, at Politiet i Kjbenhavn stod i det national-liberale Partis Tjeneste,og han sluttede med at opfordre arbejderne til at slutte sig sammen mod alle Embeds- og Pengemnd, som gjorde den Fattige saa Oprrende Uret (SA 14. okt. 72). Vi skal helt frem til midten af marts 1873, fr vi igen hrer nyt om SLI, og det er ogs den sidste offentlighed omkring den tidlige socialisme i Skander- borg. Det er en annonce for et politisk mde, men der er intet referat af mdet i SA, og jeg vil da citere annoncen i sin helhed fra SA 17.' marts 73: Indbydelse til offentligt Mde Imorgen Tirsdag den l8de Marts, Eftermiddag kl. 5, afholdes et offentligt po- 7
8. 8. litisk Mde i Gjstgiver Winthers Lokale, hvortil indbydes. (Entre 8 Sk.) Wrtz Jensen Nielsen Johansen Det er benbart Wrtzs sidste agitationsrejse til Jylland, idet han blev afsat som formand netop i marts 73. Men hvem er Jensen, Nielsen og Johansen? Jensen er formodentlig drejer Jensen fra Skanderborg, han var en velkendt socialist, se bl.a. ovf. og SA 1 1. marts 72. Johansen kan eventuelt vre skrsli- ber Johansen fra rhus eller Mllebygger Johansen fra Horsens. Formodent- lig den sidste, idet han iflge kilderne tit er i Skanderborg. Nielsen er mske Hans Jrgen Nielsen fra Fredericia (se Bertolt s. 178 og 184ff). Mdet er dog omtalt i AS, der oplyser, at der endog afholdtes 2 socialistiske mder. Et 15. marts og et 18. marts, og mdernes indhold, skulle iflge dette blad, vre underskrivelse af en adresse udgende fra rhus om frigivelse af Pio, Brix og Geleff (AS 20. marts 73), hvilket lyder sandsynligt, da hjesterets- sagen mod dem stod p i disse dage. Som nvnt hrer vi ikke mere om den tidlige socialisme i Skanderborg, undtagen at nogle af sektionens medlemmer var tilstede ved en sluttet sam- menkomst i rhus 17. august (AA 18. aug. 73), og med justitsministeriets for- bud mod Internationale af 14. august 1873 er det slut med SLI. 16. august bringer SA en Bekjendtgirelsefra Politiet, hvori borgmester Winge med- deler, at forbudet ogs glder for Hjelmslev-Gjem herreder og Skanderborg Kjbstad, og at straffen for at vre medlem af Internationale, eller at man gr sig skyldig i forbudet medfrer bder op til 100 Rd. eller en mneds simpelt fngsel. Skanderborg Landsektion af Internationale medlemskares sociale sammenst- nmg Det er ikke muligt at give nogle procentsatser for SLI's medlemskares sociale sammenstning, idet medlemskortene til Internationale ikke eksisterer me- re7; men vsentlige indicier peger p, at rygraden af SLI ikke som i Kben- havn og rhus har bestet af hndvrkssvende og industriarbejdere. Skanderborg kbstad var i 1870'erne en handels- og hndvrksby, det vi- ser bde folketllingerne fra 1870 og 1880 og de offentlige skattelisteri SA. Af egentlige arbejdere i Skanderborg var der ca. 30, foruden 4 hndvrksmestre med 5 eller flere svende ansat, hvor der var ansat ca. 24 svendes. Intemationa- les medlemskare kan alts ikke udelukkende vre rekrutteret herfra, idet SLI p sit hjdepunkt havde ca. 300 medlemmer (Juul Pedersen s. 6). Navnet Skanderborg Landsektion af Internationale peger endvidere p, at medlemmerne for en stor dels vedkommende kom fra landet, hvilket endvi- dere sandsynliggresaf, at det stiftende mde 24. september 1871 blev holdt i Forlev Kro ca. 5 km udenfor Skanderborg, og i SA str der: men senere er ikke Faa tiltraadte, fordetmeste Huusmnd og Indsiddere (SA 9. okt. 71) Mderne med Geleff og Bjrnbak vidner endvidere om, at landarbejderne var talrigest i SLI, idet de begge taler om landboforholdene og landarbejder- nes vilkr. De f navne med adresse, det har vret muligt for mig at flge, viser end-
9. 9. videre, at medlemmerne kommer fra Skanderborg kbstad, men isr fra de omkringliggende landsbyer Ladegrde, Vrold, Forlev og Gram. Alle adresser er alts fra Skanderborg, Skanderup og Stilling sogne, der iflge folketllin- gen fra 1870 havde flgende antal indbyggere: Skanderborg 1707, Skanderup 1384 og Stilling 288, ialt 3384 mennesker, hvoraf de ca. 300 p et tidspunkt var medlemmer af SLI. Omregnet i procenter bliver det ca. 9%, der var medlem af SLI, hvilket ikke slr til, idet der i de 3384 er inkluderet kvinder og brn, hvad der ikke er tilfldet i de 300, hvorfor procentsatsen bliver endnu hjere. Konkluderende m man sige, at rygraden i SLI har bestet af husmnd, indsiddere og Iandarbejdere, og at en hj procent af befolkningen var med- lemmer af Internationale. Det kan derfor undre, at der ikke kan hentes flere oplysninger om SLI p Egnsarkivet i Skanderborg eller i SA, end tilfldet er, og endelig virker det lidt mrkvrdigt, at mdeaktiviteten i SLI, som m ka- rakteriseres som god i efterret 71 og hele 72, gr brat ned i 73, for endelig at ophre med forbuddet 14. august 1873. Internationale i Skanderborg omdan- nedes ikke som i Kbenhavn til fagforeninger eller til Den demokratiske Ar- bejderforening. I 1874 blev der ganske vist oprettet en Arbejderforening for Skanderborg og Omegn, hvis mder dog var slet besgte. Et mde, der skulle afholdes 18. april 1875 i anledning af Pio, Brix og Geleffs lsladelse, blev forbudt af poli- tiet (Bidrag s. 90-91), hvorefter den socialistiske bevgelse tilsyneladende var forbi i Skanderborg, men kun tilsyneladende. Social-Demokraten, tidligere Socialisten, havde en del abonnenter i Skanderborg. Fra august 1875 til au- gust 1877 svingede abonnentantallet fra 12-22, hvilket var virkelig meget for en by af Skanderborgs strrelse? 1 Gram beliggende i Skanderup sogn blev den frste forening af Socialde- mokratiet p landet dannet 22. maj 1884. Lars Bjrnbak og Skanderborg Landsektion af Internationale Hjskoleforstander Lars Bjrnbak fra Viby J. deltog som hovedtaler i det an- det store arbejdermde i Skanderborg den 27. november 1871. Lars Bjrnbak var en betydelig landbofrer og -vkker i Randers, rhus og Skanderborg Amter fra 1854 til sin dd den 3. januar 1878, og som demo- krat og fredspolitiker forsvarede han og tilsagde husmanden og andre under- trykte sin sttte som fribrne statsborgere. I sit store frisind kunne Bjrnbak sttte arbejderbevgelsen/dentidlige so- cialisme, og efter en udlandsrejse i sensommeren 1871, hvor socialismen i mel- lemtiden var blevet sat p dagsordenen, gik han af loyalitet overfor de smi samfundet, og deres nsker og krav om bedre sociale vilkr ind i et oplysende og vejledende arbejde ved de mange arbejdermder, der afholdtes i efterret 1871 og vinteren 1871-72. Allerede i oktober indmeldte han sig i Intematio- nale, der for Bjrnbak var en fuldstndig lovlig forening uden forbindelse til hovedsdet i London. Allerede ved det frste store arbejdermde i rhus 15. oktober var Bjrn- bak indbudt som taler, og her fremlagde han det program, der stadig var hans 9
10. 10. og Jysk Folkeforenings overfor Den internationale Arbejderforening for Danmark. Bjrnbak tilsagde arbejderne sin sttte, s lnge de holdt sig til lovens grund, og han gldedesig over, at de var begyndt at slutte sig sammen overfor arbejdsgiverne, hvilket de havde ret til. Han ville dog gre arbejderne op- mrksom p, at der allerede eksisterede et parti, det skaldte Landboparti (Jysk Folkeforening S.D.), hvis krav og fordringer nsten var identiske med arbejdernes: Alle skulle vre lige i rettigheder uden hensyn til formue, hvilket ville ske med tilbageerhvervelsen af den almindelige valgret med junigrundlo- ven af 1849, en bedre folkeoplysning, en ophvelse af de indirekte skatter og indSkrnkning af udgifterne til hr og flde (AA 16. okt. 71). Junigrundlovens genindfrelse, bedre folkeoplysning, ophvelse af indi- rekte skatter og indskrnkningaf hr og flde var de hovedpunkter Bjrn- bak talte over p de talrige arbejdermder, han deltog i, jvf. hertil ogs Skan- derborgmdet. Disse emner udgjorde grundindholdet ikke alene i Amtstiden- des lederartikel fra 17. okt., men ogs i den lange rkke af ledere og artikler, som enten stammer fra Bjrnbaks eller von Havens hnd, der blev bragt i AA i den her behandlede periode, se AA 22. nov. 71, 24. febr. 72, 27. febr. 72, 15. juni 72, 24. juni 72, og den lange artikelserie Betragtninger med Hen- syn til ArbejdersagenI-VlI fra 17.juli, 18.juli, l9.juli, 21.juli, 24.juli, 7. aug. og 9. aug. 73.Hertil kom kravet om adskillelse af stat og kirke, hvilket allerede var tilfldet p Skanderborgmdet 28. november 71. Begrundelsen for adskil- lelsen af stat og kirke stod i AAs leder 12. marts 72: Arbeiderne og Religio- nen, hvor synspunktet er, at arbejderbevgelsen ikke er modstander af reli- gionen, tvrtimod. Den var for religionen, for Jesus talte de sm i samfundets sag, men mange af prsterne forstod ikke dette, hvorfor der var en stor uvilje mod prsterne fra arbejderbevgelsens side. Hvortil kom at prsterne endvi- dere var embedsmnd, hvorved de tjente to herrer: Gud og den national- liberale stat. Bag Bjrnbaks positive modtagelse af arbejderbevgelsens krav er der for det frste, at han uden tvivl har forstet og ment, at arbejderbevgelsens krav var berettigede, og for det andet l disse krav i forlngelse af Bjrnbaks egne og Jysk Folkeforenings krav og ml, og for det tredje har Bjrnbak deri set mulighederne for at egne krav kunne understttes ved, at andre ogs afstak de samme krav, med det til flge at byarbejdernes organisering i Internationale og landboernes organisering i Jysk Folkeforening kunne udgre en kraftig alliance, og senere en sammensmeltning til t parti vendt mod de national- liberale (se b1.a. AA 15. juni 72). De forskellige jyske sektioner af Internationale stemte stort set overens med Bjrnbak, eller var i stor udstrkning influeret af ham. Dette gjaldt eksem- pelvis ogs for Skanderborg sektionens vedkommende, hvis formand Teil- mann havde vret opstillet til folketingsvalget i 1864 med Bjrnbak som stil- ler (Jensen s. 59) Sammensmeltningen af bydemokratiet/ Internationale og landbodemokra- tiet/Jysk Folkeforening huede dog ikke den socialistiske ledelse i Kben- 10
11. 11. havn, hvorfor Geleff blev sendt p sin anden agitationstoum til Jylland i ja- nuar 72, for at gre opmrksom p, at den bjrnbakske politik ikke havde noget med socialisme at gre (Duch Christensen s. 40), og hvor Geleffs udta- lelser i lborgom kongehusets afskaffelse (AA 22. jan. 72) skarpt blev for- dmt i et par artikler i Amtstidende (AA 24. jan. 72 og 27. jan. 72). I denne polemik aner man, at sammensmeltningen mellem den tidlige socialisme og Jysk Folkeforening ikke kunne lade sig gre. Bjrnbak kunne ikke bde vre grdmandsklassens talsmand og en leder af den socialistiske bevgelse,hvil- ket allerede stod at lse i SA 6. dec. 71, idet Bjrnbaks stilling, iflge SA, der- ved ville vre dobbelt. Med slaget p Nrre Flled 5. maj 72 forlod Internationale, iflge Bjrn- baks mening, lovlighedens grund, hvorfor han meldte sig ud af foreningen (AA 24. juni 72). Bjrnbak udtalte dog, at han stadig ville sttte arbejderbe- vgelsen, nr den arbejdede p lovlighedens grund, og at genindfrelse af ju- nigrundloven, fjernelse af de indirekte skatter, nedskring af hrudgifterne, bedre folkeundervisning, adskillelse af kirke og stat stadig forbandt arbejder- bevgelsen og Jysk Folkeforening. Samtidig forsikrede han arbejderne, at bag hans udtalelser stod mange landboere, (hvilket ogs kan lses i AA, hvor det i perioden december 71 - juli 72 vrimler med stttetilkendegivelser fra isr grdmnd til Bjrnbak og hans politik). nsket om samarbejde mellem grdmandsklassen og arbejderne er det to- neangivende, man kan lse i AA i den behandlede periode. Artikelserien Gaardmandsklassen og Arbejderne (AA 20. okt., 21. okt. og 23. okt. 72) tilbageviser en artikel fra Socialisten, der anklagede grdmndene for at vre arbejdernes vrste fjender. Grdmndene er tvrtimod arbejdernes na- turlige meningsfller, hvder AA, og idet grdmndene f.eks. arbejder for egne skattelettelser, arbejder de ogs for arbejderne. Til det sidste fastholder Bjrnbak og AA denne indstilling, og i en artikel efter forbudet mod Internationale, inviterer AA arbejdere med Bjrnbaks, Jysk Folkeforenings og AAs anskuelser til at indmelde sig i Jysk Folkefore- ning, idet Jysk Folkeforening og arbejderne stadig har samme krav. Bjrnbak kunne i sit demokratiske frisind sttte Internationale/ den tidlige socialisme, men han kunne ikke blive arbejderleder, dertil var hans liberale landbordder for store. Med Hans Jensen vil jeg konkludere: Bjrnbaks Stil- ling som Gaardmandsvkker og Gaardmandsfrer medfrte den Begrns- ning for ham, at han ikke samtidig kunne blive Proletariatets Apostel. Som Gaardmandspolitiker maatte han fremforalt holde p Ejendomsretten, vre liberal og ikke socialistisk i sin Tankegang (Jensen s. 125. Min understreg- ning S.D.). Denne tankegang var den samme, som prokurator Weng allerede fra starten af havde overfor den tidlige socialisme. Bjrnbak ejede benbart ikke den samme analytiske sans som Weng, hvorved Bjrnbak i sine sympa- tier for arbejderbevgelsenskrav lod sig foreggle en sammensmeltning mel- lem liberalistiske grdmandsinteresser og socialistiske arbejderinteresser, men i de demokratiske ligeretstanker kunne de to retninger mdes, og Bjrn- baks agitation havde lagt bunden for den tidlige socialismes ideer. ll
12. 12. Hvorfor blev Skanderborg Landsektion af Internationale s stor? Skanderborg Landsektion af Internationale havde p sit hjdepunkt 300 medlemmer ud af en befolkning p 3400. De 300 medlemmer var ikke overvej- ende hndvrkssvende eller industriarbejdere, men husmnd, indsiddere 0g landarbejdere, der i den tidlige socialisme m have set et hb om, at de deri- gennem havde en mulighed for at f deres fattige sociale kr bedret. Skander- borg sektion af Internationale var den eneste sektion, bortset fra den lille Sil- keborg Landsektion af Internationale, der ikke satte mange spor (Duch Chri- stensen s. 29), der kaldte sig en Landsektion, hvilket var et berettiget navn, idet medlemmerne kom fra landet. rsagentil dette specifikke forhold er, for mig at se p baggrund af det udviklede afsnit om Bjrnbak, personen Bjrn- bak og hans indflydelse gennem Jysk Folkeforening og Aarhus Amtstidende. Bjrnbak havde virket p rhus-Skanderborgegnensiden 1855, navnlig som grdmandsvkker 0g grdmandsfrer, men han talte alle landboeres sag ogs husmndenes, indsiddernes og landarbejdernes. Bjrnbaks demokrati- ske ligeretstanker havde slet rod hos alle landboere, ogs hos de fattigste. En yderligere bekrftelse af denne pstand kan ses af, at Silkeborg Landsektion af Internationale kun eksisterede f mneder i 1872, og at den var en meget lille sektion. Til Silkeborg havde Bjrnbak ingen kontakter. Den anden vsentlige rsag, der betingede SLIs store strrelse var, at flere af Skanderborgs betydende mnd, bl.a. prokurator Weng og fabrikant Blom var venstreradikale og med i Jysk Folkeforening. Weng kunne ikke anbefale indtrdelse i Internationale, men han forstod arbejdernes krav, og med sin fejde i SA med den konservative borgmester Winge, er der ingen tvivl om, at han har vret med til at bne folks jne i politisk retning. Blom var en sttte for den tidlige socialisme (Thane s. 163) og var en medvirkende faktor bag dens store vkst i Skanderborg. Hvorfor ophrte Skanderborg Landsektion af Internationale efter forbudet af 14. august 1873? Efter forbudet mod Den internationale Arbejderforening for Danmark 14. august 1873 skrives der ikke mere om Skanderborgsektionen. Kildematerialet viser endvidere, at der fra november 72 til forbudet kun blev afholdt et eller to offentlige mder i marts 73. SLI var tilsyneladende en stagnerende sektion det sidste lille rs tid. Grunden til SLIs henden ligger i njagtig det samme forhold, som betin- gede dens kraftige vkst: nemlig SLIs medlemskares sociale sammenstning, husmnd, indsiddere og landarbejdere. I Kbenhavn organiseredes Internationales sektioner efter fag allerede fra starten af, og i januar 73 slog Wrtz til lyd for dannelsen af fagforeninger. Fagforeningstanken og fagforeningsdannelserne slog frst rigtigt igennem fra juni 73, og det var fagforeningerne, der efter forbudet viderefrte Internatio- nale under navnet Den demokratiske Arbejderforening. Indenfor SLI har det vret umuligt at danne en fagforening, dertil boede landboerne for spredte, og befolkningsunderlaget var for lille. 12
13. 13. Endvidere kan det tnkes at mange husmnd, indsiddere og landarbej- dere, p samme mde som Bjrnbak, har ladet sig foreggle,at de liberalisti- ske og de socialistiske tanker i mange tilflde tilsyneladende falder sammen, men hvor forskellen grundlggende ligger i den hvdvundne private ejen- domsret og accepten af den borgerlige stat. Med justitsministeriets forbud mod Internationale har mange husmnd, indsiddere og landarbejdere sikkert af den grund forladt Internationale. Hvortil kommer, at man ikke skal for- klejne den prventivevirkning, der har ligget i truslen om at f en bde p op til 100 Rd, hvis man var medlem af Internationale eller forbrd sig mod for- budet. En anden rsag, der givetvis ogs har bevirket SLIs henden, er, at SA ikke var en arbejdervenlig eller arbejderneutral avis. De fleste mder kendes kun p grund af annoncerne fra SLI. SA har ikke p samme mde som AA stillet sig til rdighed for upartiske meddelelser fra arbejderbevgelsen,se AA 17. okt. 71, endsige bragt selvstndigeartikler eller lignende om arbejderbevgel- sen. P trods af de mange medlemmer af Internationale i SAs dkningsom- rde synes det som om, at arbejderbevgelsener sgt tiet ihjel fra SAs side. For fortielsen taler ogs det, der ikke str i Thanes: Skanderborgs historie. Han omtaler faktisk ikke den tidlige socialisme, selv om han skriver Skander- borgs historie kun 24-26 r efter de socialistiske rrelser. Thorvald Haldkjr fra Egnsarkivet i Skanderborg oplyser, at han er fdt i Gram, og at han dr kender en gammel mand, der gik alene med sin bedstefar som barn. Bedstefa- deren fortalte barnebarnet om sin barndom og ungdom, der faldt omkring 1870, men heller ikke han fortalte barnebarnet noget om den tidlige socialis- me i Skanderborg. Den gamle mand kan endvidere fortlle, hvem der har boet i grdene og husene i Gram, men hvor Teilmanns hus l, ved han ikke noget om, selvom Teilmann boede p Gram Mark ica. 40 r. Fortielsen har lagt sit slr udover den tidlige socialisme i Skanderborg. Noter: 1. Om vver Hermansen se Duch Christensen 5. 28f. Brevvekslingen ligger arkiveret i Rigsar- kivet under Hjesterets Domssager 6/8 1873 sag nr. 107. der er hjesteretssagenmod Pio, Brix og Geleff. Se hertil ogs Bertolt s. 96, der oplyser, at Hermansen kom fra Ladegrde lidt N for Skanderborg, og at der i forberedelsen til oprettelsen afsektionen deltog en skr- der Bjerrre og en smed Sren Jensen begge Ladegrde. 2. Bertolt s. 96 skriver, at Hermansen havde fet overdraget en tale fra Socialistens redaktion til oplsning. Talen var formodentlig skrevet af Pio. 3. Socialisten nr. 11 1871, der har forkert datoangivelse. Socialisten har Sndag d. 23. sep- tember. Sndagen var d. 24. september. hvilket ogs oplyses i SA 9. sept. 1871. 4. Peter Teilmann fdt 5. dec. 1824i Bvling, sn af sogneprst A.P.J. Teilmann,der senere blev sogneprst i Ormslev-Kolt. P. Teilmann blev cand.theol. 1847, og fra 1855 til sin dd i 1896 var han landinspektr og bosiddende p Gram Mark iSkanderup sogn. P. Teilmann tilhrte folkekirken ved folketllingen 1870. men var i tiret til 1880 blevet fritnker. Ugift. 5. Som et kuriosum kan nvnes, at Semlers anslede indtgt for 1873 var 400 Rd., lrer Nielsens 900 Rd., kateket Schidte 1000 Rd. og lrer Roedsted 1200 Rd. SA 7. dec. 72. 6. Kruse var sektionsformand for Internationale i rhus, Gronemann var kredsformand i 13
14. 14. Horsens. Alle fire tilhrte den frste generation af socialistiske agitatorer. Bertolt 5. WD ff. 7. Oplysning fra ABA af Gerd Callesen. 8. Leif Juul Pedersen: Internationale i Skanderborg. Sammentalt p baggrund af Industri- tllingen l87l. 9. Tallene og vurderingerne har jeg modtaget fra Gerd Callesen, ABA, i et brev dateret 17. juni 1982. Litteratur citeret og anvendt i denne artikel. Forkortelser er i halvfed. Aarhus Amtstidende AA Aarhus Stiftstidende AS Skanderborg Avis SA Berta/I. Oluf: Pionerer, Kbh. 1938 Bidrag til Arbejderklassens og ArbejdersprgsmletsHistorie i Danmark fra 1864 til l900. Red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, Kbh. l93l og 1981. Duch Christensen. Jonna: Fra radikalisme til socialisme. Utrykt speciale Kbh. 1975, findes i ABA. Jensen, Hans: Lars Bjrnbak, Kbh. l9l9 Juul Pedersen. Leif: Internationale i Skanderborg. Skanderborg Museum'rsskrift nr. 14/ l98 l. Thane, L: Skanderborgs Historie, Skanderborg 1908. Hvortil kommer oplysninger fra Skanderborg Egnsarkiv, isr fra Thorvald Haldkjr, og oplys- ninger fra Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) Rejsbygade l 1759 Kbh. V, isr fra bibliotekar Gerd Callesen. 14
15. 15. Therkel Strde Socialistmarchen i anarkistisk og syndikalistisk udgave Flyv hjt, vor sang, p strke vinger - sdan begynder A.C. Meyers danske tekst til Internationalen. Midt under Pariserkommunens revolutionre kamp tummel blev denne den vel nok mest populre og verdensudbredte arbejder- sang til. ret var 1871. Eugene Pottier skrev den oprindelige franske tekst til Pierre Degeyters melodi. Internationalen blev oversat til de fleste af verdens sprog og gang p gang gendigtet for at synges af nye retninger i arbejderbevgelsen.A.C. Meyer skrev sin version til den internationale socialistkongres i Kbenhavn 1910. I forhold til Pottiers oprindelige tekst var den p mange mder en afsvkkelse. Der er ikke megen kamp i den, derimod en hjskoleagtigtillid til de unge tan- kers overbevisningskraft og en klippefast tro pfremtiden. Anderledes faretruende for det kapitalistiske samfund lyder Internationa- len i de to ungsocialister Hans Laursen og G.E. Reimanns oversttelse fra 1911: Rejs Jer, fordmte her pjorden!.Kunne Internationalen sl bro fra kyst til kyst, s gik de politiske modstninger i arbejderbevgelsenbestan- dig s dybt, at socialdemokrater og oppositionelle mtte have hver sine versio- ner at synge ved festlige lejligheder. A.C. Meyers opfordring blev fulgt: sangen fik en betydningsfuld rolle i ar- bejderbevgelsen. Herom vidner de talrige arbejdersangkor, som opstod i be- vgelsens barndom. Arbejdersangen var et vigtigt led i den socialdemokrati- ske subkultur. Der blev sunget fllessang ved demonstrationeme, fr og efter mderne. Ved festen og kongresser optrdte arbejdersangkor. Sangen bldte lidt op p de politiske og faglige mder, der betjente sig af samme stive form som den borgerlige offentlighed. Sangen gav de menige arbejdere mulighed for at bne munden i en sammenhng, der helt var domineret af envejskom- munikation fra freme til masserne. Sangen reprsenterede i arbejderbev- gelsens mdeoffentlighed den aktive deltagelse og sanseligheden. Samtidig tolkede sangteksterne de utopiske hb i arbejderklassen, som det kunne vre svrt at forbinde med den daglige strid om femrer og diverse politiske refor- mer. En af de danske arbejdersange, der hyppigst har fOIdet vingerne ud og lftet 15
16. 16. Socialifterneaallaridp. M nart bages bet Stbte, bet [perler i ft - Stil Slrbeibet, fremab i Rr! man baaner ben t(fattigesenel'le ialt: 580: Slet til at leve paa 30th; Skau heler por gribeb, belfrervort Stub; til lrbeibet! Sit) eller mvh! larlul'mber lag paa bor Slam blev lagt, lBi bar bet og tur i por Stub; Sten er bi be mange, faa vre Det lagt: iBi forbrer bet baglige Sub. Sambrgtigegaa p i Sorg og i 9M) Ii! Srbeibet! Slip eller ibeh! Stil irlle i Sinb og til Slamr af Glulb, ben polenbe Slgt fol'lrefrem, 09 Sorben iaae albrig Se: uielt et Ruth, 60m bet, ber paa ben nu har man; Sti Spllen maa plane reb erglen om Brb - or mme er folb og bort Siem han et 61qu gr Sirnglerog Spebragt og 6mm; 9301' Sbrt man' lofter i ut lem en ugl, Dg lufter l;bragt paa port 91mm - De ternes lun Saber, ben ulmenbe Glb - til arbejbet! Slip eller Sub! migmnbeneforce reb arbejber-Sllb, Dg *Stofferne frer os frem til iBle af Grob! paa ben pberfle Slib- Raar ilte bi ore til bem. SBibygger en ulbgrab,Slpranner! for Bruh- 2il mrbejbet! Sir eller Sub! Det lnager i amfunbel *tyngerog Bamb- Eab falbr, bbab lite fan liaa - ilRen rat mig, 0 Brobrr! bin badebe baattb, n i 25931og af Gult pi forgaa- (En pgning vi reiier til frm i vor 91; til erbeibet! Sin eller mb! Ii! lrbeibet! Ein eller Sub! sig mod himlen er Socialistmarchen, skrevet af U.P. Overby til melodi af Chr. Joseph Rasmussen - sangen, der begynder med de lfterige0rd: Snart dages det brdre, det lysner i st. At Socialistmarchen er en af de mest populrearbejdersange i Danmark, er der ingen tvivl om. Den havde altid, fra frste udgaves frste oplag, pladsen som nr. 1 i den socialdemokratiske sangbog. Frst efter besttelsen mtte den se sig fortrngt af Danmark for Folket, skrevet af Oskar Hansen til musik af Oscar Gyldmark, og samtidig bervet sit strkt antiklerikale 5. vers. S tidligt som i 1912 (nr. 52/28. dec.) klager signaturen provinsianeri Solidaritet over, at man ved socialdemokratiske mder altid springer dette vers over. Man ville ikke stde prster og religise vlgere vk fra partiet. Lngere ned end til en tredieplads rykkede Socialistmarchen dog ikke. P andenpladsen fandt man nu Internationalen - A.C. Meyers version - som i de tidligere udgaver var gemt af vejen langt henne i sangbogen mellem de unge socialdemokraters spejderagtige lejlighedssange. Socialistmarchen var en helt igennem dansk arbejdersang, og s gammel som selve den organiserede arbejderbevgelsei Danmark. Den blev sunget frste gang ved nytrsfesten 1871-72 i Internationale'. Socialistmarchens tekstforfatter hed Ulrik Peter Overby. Han var, da han skrev sangen, allerede en moden mand. Han var fdt i 1818. Faderen var snedkermester og nskede, at snnen skulle blive skolelrer. Men U.P. stak til ss og kom ien rrkke til at ernre sig som smand, afvekslende med kontoristjobs. I Norge forsgte han en overgang at skabe sig en karriere som skuespiller, men succesen ude 16
17. 17. blev. I 1848 lykkedes det ham at opn en beskeden, fast stilling som kopist ved Hrens Tjdepot.I 1875 kom han alvorlig til skade ved fald fra en stige i kon- toret og afskedigedes efter lang tids sygdom med en meget lille pension. En af de frste dage i januar 1879 dde han ludfattig. Overby havde - med Oskar Hansens ord - en meget romantisk og moderat fortid som digter2.Fr arbejderbevgelsens entr skrev han digte og flere vaudeviller i tidens lette stil. En af disse fik han ogs optaget p Det kgl. Tea- ter, hvor den p det nrmeste blev pebet ud - mest dog fordi den omdiskute- rede fru Heiberg spillede en af hovedrollerne. Overby var medlem af Rimestads Arbeiderforeningen af 18603. Til en grundlovsfest her skrev han sangen I flugt gr tiden over livets blger, som si- den med enkelte ndringer blev overtaget af Socialdemokratiet. Sociale moti- ver spillede oprindelig kun en tilbagetrukken rolle i Overbys forfatterskab. Men med opkomsten af den socialistiske arbejderbevgelse, som han for- bandt sig med, fik hans digtning strkt prg af social indignation. En kraftig, ligefrem, svulstig metaforik kendetegner Socialistmarchen - og ogs en anden af hans kendte sange Proletarens vise. Overby blev som arbejderdigter ret s fejret. I hans begravelsestog til Assi- ste'*s Kirkegrd den 7. januar 1879 deltog flere faner, og mere en 1000 arbej- d a , viste deres respekt. Dog var ingen af de socialistiske sangforeninger mdt frem, hvilket meget beklagedes i Social-Demokraten for den 14. januar 1879. Chr. Joseph Rasmussens navn er mindre kendt end Overbys. Det var ham, der komponerede Socialistmarchens melodi. Han var fdt i 1845 i Slagelse, sn af ca brolgger.Han havde musikalske anlg og blev uddannet til orga- nist dels ved Roskilde domkirke, dels i udlandet. I 1867 fik han ansttelse ved en katolsk kirke i Kbenhavn. Melodien, som han overlod Overby,'og som blev til Socialistmarchen, havde C.J. Rasmussen oprindelig komponeret til en katolsk lejlighedssang. Senere opgav han organiststilling og katolicisme og er- nrede sig som musiklrer, optrdte ogs lejlighedsvis med deklamation og som skuespiller. Noget af en boheme, en idealist, der gav afkald p meget, men ikke p sin uafhngighed - sdan skildrer Oluf Bertolt ham i Dansk Biografisk Leksikon. Mens U.P. Overbys navn er forblevet kendt i arbejder- bevgelsen, sank Chr. Joseph Rasmussen hurtigt ned i glemselen. Af hans kompositioner er kun Socialislmarchen blevet stende. Den blev til gengld sunget meget, og ikke kun med den gode gamle socialdemokratiske tekst. F kender vel til det, men der digtedes p den populre Socialistmarchs me- lodi ogs en anarkistmarch og en syndikalistmarch. Som s meget andet af den libertre bevgelses historie er ogs dens sange get i glemmebogen. Thi anarkisterne og syndikalisterne tabte kampen om arbejderbevgelsenog sygnede bort som bevgelser. Anarkistmarchen hed Anarkistens Sang. Den blev trykt i det anarkistiske blad Skorpionen nr. 10, der udkom 14. april 1906. Sknt det ikke fremgr eksplicit, var den beregnet til at synges p Socialistmarchens melodis. Tekst- 17
18. 18. Anarkistens Sang Nu bort med hver Fortidens trykkende Baand, der snrer var .llenneskesla'gl Jeg frejdigl vil kampe i Frihedens Aand, Tyrannerne trodser jeg ka'kl. Mil Haab og min La'ngsel jeg /inder kun i en Sejr for det fri Anarki. Jeg kmper som a'rlig og god Prolelar for Sandhed 0g Menneskeret; jeg beder dog ikke, naar Rellen jeg har til mer, end at spise mig mt; nej, vrdigt jeg stter min Fordi'ng nu i en Sejr for det /ri Anarki. Vor bugnende Jord har vel Plads nok til mig, dene Gader er ej for de faa. Min Fod skal kan trde Retfrdigheds- Vei, hver Hilrdring'borlrgilile jeg maa; thi sknnest mig tilvinker Maalene i en Sejr 'for de! [ri Anarki. Aartusinders Lgne i Love blev lagl, som binder hver fribaaren Mand. Mod dem vil i Vaaben jeg vre paa Vagt og bruge min Mag! naar jeg kan. Jeg raaber paa Gade, paa Vej og paa Sti: En Sejr for det fri Anarki! Li-ping.'
19. 19. forfatteren kender vi ikke. Han skjulte sig under pseudonymet Li-ping. Den frste principielle opposition i den danske arbejderbevgelse- og i den internationale svel - var anarkismen. De frste selvstndige anarkistiske oppositionsgrupper opstod i midten af 1890'erne. Da dannedes diskussionsklubbeme Peter Kropotkin og Tolerance. Fra februar til november udgav den i den tyske arbejderforening i Kbenhavn Vorwrts aktive forgylder Peter Jensen sit anarkistiske fjortendagesblad Proletaren (undertitel: Anarkistisk Organ for Skandinavien)6. Dansk arbejderbevgelsehar kendt et stort antal anarkistiske tidsskrifter - de fleste dog kortlivede og beskedne af omfang og udstyr. Sjovt nok var de tidligste af dem ogs de mest levedygtige. Proletaren udkom i 1896 med 20 numre. Det frste derefter, Skorpionen, udkom fra 1. maj 1905 til decem- ber 1907 med ialt 19 numre. Skorpionen med undertitlen Anarkistisk Organ blev udgivet af maler- svenden Sophus Rasmussen og dennes ven, typografen Julius Samuelsen. I Skorpionen frtes en overordentlig skarp kritik af staten, magten, kapita- lismen og den moderate, reformistiske arbejderbevgelse. Sophus Rasmus- .sen nedkaldte hurtigt statsmagtens vrede over sig. Efter at have udgivet fire numre af bladet og afholdt et antal offentlige mder blev han anholdt og idmt 8 mneders forbedringshus. Det lykkedes imidlertid Samuelsen at fre Skorpionen videre med skiftende redaktrer. Da bladet den 14. april 1906 bragte Anarkistens Sang, sad Sophus Rasmussen stadig bag Vridslses mure7. Pseudonymet Li-ping er det ikke lykkedes at oplse. Han skrev en lang rk- ke sange og digte til den revolutionre venstrefljstidsskrifter, ofte af satirisk tilsnitg. Man kan nok g ud fra, at Li-ping var af mandkn. Ret f kvinder er kendt som aktive ungsocialister, anarkister og syndikalister; Den fremtr- dende syndikalist Lycinka Hansen, der skrev flere sange, er ikke Li-ping. For Li-ping bidrog med digte og sange til ungsocialisternes blad Den rde Krig (1918-21) - og p det tidspunkt var Lycinka Hansen emigreret til Amerika. Li-pings medarbejderskab ved Den rde Krig, hvor han bl.a. skrev et stort digt til nytr med titlen I9I8-I9i nr. 1jan. 1919, udelukker ogs, at han er identisk med Rolf Hammer. Fra Rolf Hammers hnd kender vi sangen Rak- ket, gendigtet efter tysk forlg. Men Hammer dde i 1910. Man kan tnke sig, at Li-ping, hvis digtning rber sans for det spgefulde, med pseudonymet har villet have sit publikum til at associere til noget kine- sisk. At hefte genavnet kinesere ppolitisk radikale arbejdere er en gammel skik - langt ldre end maoismen. Men hvorfor s ikke skrive, som man sd- vanligvis skrev kinesiske navne: Li Ping? Mske erstatter bindestregen sna- rere en del af et ord - noget, som ofte ses ved avisers mrker og pseudonymer. Vor forfatter stammer mske fra Linkping i stergtland.Der var mange svenske indvandrere i den radikale del af arbejderbevgelsen p denne tid. Men ville en svensk indvandrer stte en storproduktion igang af digte og sange p dansk? Li-ping er sandsynligvis dansk, men kan have boet iden sven- ske by, mske under en svendevandring. l9
20. 20. Den anarkistiske journalist Jean-Jacques Ipsen, der havde en veludviklet sans for personalhistoriske detaljer, rber ikke noget til opklaring af mysteri- etl ' . Man m ellers tro, at Ipsen har kendt Li-pings identitet, aldenstund denne ikke blot var Ipsens samtidige og meningsflle,men ogs bidrog til den tids skiftende anarkistiske blade, af hvilke Ipsen drev og redigerede flere. Hel- ler ikke A.C. Meyer, der varen meget aktiv igangstter i arbejdersangerbev- gelsen, nvner i sine erindringer Li-ping'z. Hvem der skrev Anarkistens Sang, vil mske for altid forblive ukendt. Ukendt er derimod ikke forfatteren til den syndikalistiske version af Socia- listmarchen. Andreas rsted Johansen Fritzner, der skrev Rdgardistemes March, var en af de mest fremtrdende i den syndikalistiske bevgelse om- kring 1. Verdenskrig.Andreas Fritzner blev fdt d. 31.januar 1887 i en fattig arbejdsmandsfamilie p det ydre Nrrebro i Kbenhavn. Som barn flte han brnearbejdets hrde realitet p sin krop, og allerede som 17-rigtrdte han ind i den socialistiske ungdomsbevgelse. Lretiden som vogn- og beslag- smed p landet afbrd hans aktivitet, men i 1906 var han tilbage i Kbenhavn, fik arbejde som skibsbygger p B & W og gik straks ind i det politiske arbejde. I 1907 blev han fngslet for at uddele antimilitaristiske oprb til soldaterne. Herefter fulgte et hektisk liv, bestandig i forreste rkke i klassekampen. Hyp- pigt bragte politiske forbrydelser ham bag tremmer. I 1908 hjalp han de svenske ungsocialister Rosberg, Stern og Anton Nilson med at skaffe lunte til den bombe, de lod sprnge p skruebrkkerskibet Amalthea under havnear- bejderstrejken i Malm. ret efter implicerede han sig i forsg p at befri de ddsdmte attentatmnd fra fngslet og i hemmelighed bringe dem til Dan- mark. Da disse planer ved et uheld blev opdaget, mtte han sammen med den senere s bermte syndikalistredaktr Chr. Christensen over hals og hoved g under jorden i Hamburg. Sammen med Chr. Christensen var det ogs, at Fritzner forsgte at skaffe penge til den revolutionre bevgelse ved indbrud p Glostrup postkontor. I 1912 og igen 1916-17 fik han en rkke domme som militrngter, men ved sultestrejkens hjlp lykkedes det ham til sidst at opn hjemsendelse. Den bermte Storm p Brsen ifebruar 1918 var Fritzner sammen med Poul Gissemann organisator af, hvilket kostede ham et nyt fngselsophold. Efter at syndikalisterne i sommeren 1918 havde vltet den socialdemokrati- ske ledelse blev Fritzner valgt til formand for Skibssmedenes Fagforening. Lnge sad han dog ikke p den post. I november forsgte syndikalisterne - med tilslutning fra den politiske venstreopposition - at organisere en general- strejke. Der blev holdt massemder, hvor Fritzner var taler, og det udviklede sig til det bermte Grnttorvsslag.Under indtryk af det revolutionre rre - som dog ikke gav sig udslag i den store tilslutning til syndikalisternes gene- ralstrejke - og af de voldsomme udenlandske begivenheder rejste Fritzner sammen med Aage Jrgensen, den senere DKPer og nazist, til Tyskland for at bede om hjlp til en dansk revolution. Den tyske revolution var netop brudt ud, men Karl Liebkneeht kunne kun meddele danskerne, at man i Tyskland havde hnderne fulde. De mtte rejse tilbage med forsikringen om moralsk 20
21. 21. _$ Rdgardlsjgljgmarch. Melodi: ,Socialistmarchen". Se op, Kammerater! En Verden i Brand. Kan aldrig vi selv sige: Stop? Skal stadig vi vandre paa Afgrundens Rand. Kan aldrig vi rejse os op? Vort Lsen skal vre, til Kamp for vor Sag, Slaa Kreds om vort blodrde Flag. Se ud, Kammerater! Bag Grnsen, der swar En Broder, som og lider Nd. Vi rkker ham Haanden, hans. Hjerte det slaar Som dit for vor Fane saa rd. Vort Lsen skal vre. til Kamp for vor Sag', Saa Kreds om vort blodrde Flag. Nu op, Kammerater! Se Tiden er nr. Hvor Trldommens Aag kastes bort. Til Kamp mod de sorte, Banditternes Hr, Mod os de skal komme til kort. Vort Lsen skal vre, til Kamp for vor Sag. Slaa Kreds om vort blodrde Flag, Paa Gader og Strder de skal myldre frem. De rde Gardister en Gang. De kommer fra Sultens og' Armodens Hjem; Men synger dog Frihedens Sang. Vort Lsen skal vre, til Kamp for vor Sag, Slaa Kreds om vort blodrde Flag. Da skal ingen lnger os knuge til Jordt Og rve vor Frihed og Ret. Da skal ikke lnger Tyrannernes Kor, Os skrmme med Trudsler saa let. Vort Lse-n skal vre. til Kamp for vor Sag, 812m Kreds om vort blodrde Flag. Andreas Fritzuer. _ll__
22. 22. sttte, men intet mere. Straks efter hjemkomsten blev Fritzner arresteret og idmt 1 rs fngsel for revolutionr agitation og for sin andel i Grnttorvsu- rolighederne. Under sit lange fngselsopholdskrev Fritzner digte og sange. Flere af disse smugledes ud af fngslet og bragtes i den revolutionre presse: syndikalister- nes dagblad Solidaritet og mnedsbladet Den rde Krig, som Fritzneri perioden redigerede. Den rde Krig var organ for den mest aktivistiske og samtidig mest anarkistisk prgede flj af den syndikalistiske bevgelse, ung- socialisterne. Rdgardisternes March udtrykker det militante prg. Man fr fornemmelsen af at st lige fr den endelige, voldsomme kamp - og denne f- lelse var faktisk udbredt blandt ungsocialister, syndikalister svel som i den mere traditionelle, politiske venstreflj idisse frste r efter Verdenskrigen. Sangen blev trykt i Den rde Krig nr. 2 fra juli 1918. Den kan vre skre- vet, mens F ritzner i forret 1918 sad fngslet for sin andel i Brsstormen. Fritzners Rdgardistmarchblev nok ikke srligudbredt. Den nede - til for- skel fra U.P. Overbys Sacialistmarch - ikke at komme med i De revolutio- nre Arbejderes Sangbog, der blev udsendt af Fagoppositionens Sammen- slutning i juli 1918. Kendt blev derimod Oskar Hansens gendigtning fra 1919 af en russisk Rdgardisternes March - den, der begynder med den krigeriske linie Brdre, lad vbnene lyne... Arbejderklassens alsidige elendiggrelseunder 1. Verdenskrig forrsagede en betydelig tilslutning til syndikalismen - Fagoppositionens Sammenslut- ning svel som ungsocialisteme, den antimilitaristiske bevgelse og arbejds- lshedsbevgelsen. Frst og fremmest vandt den syndikalistiske, selvorgani- serede direkte aktion udbredelse i den faglige kamp.Det lykkedes dogi Dan- mark Socialdemokratiet at bevare herredmmet over arbejderorganisatio- nerne. Den ekstraordinre efterkrigshjkonjunktur,'som dannede baggrund for den hektiske kampstemning, viser afspejlet i Fritzners og Oskar Hansens rdgardistmarcher, vendte hurtigt. Med Pskekrisen 1920 kom venstreop- positionen ind i en hastig tilbagegang, samtidig med at arbejderbevgelsen som helhed mtte se sig presset i defensiven. Den bevgelse, som Fritzner skrev sin Rdgardistmarch til, smuldrede hur- tigt hen, og sangen. gik - som Li-pings anarkistmarch - i glemmebogen. Medvirkende var naturligvis ogs sangenes lyriske kvalitet. Isr er Fritzners Rdgaridstmarchtrods den indholdsmssige militans temmelig hverdagsag- tig i sit udtryk. Den savner helt den strkt floskulse, plastiske billedbrug, som var Oskar Hansens - og U.P. Overbys. Noter 0. Niels Fink Ebbesens speciale Arbejdersang i Danmark [848-1899 Bd. 1-3 (Kbenhavns Universitet 1980) rummer vigtigt baggrundsstof til denneartikel, samt en analyse af Socia- Iistmarchen, ogs optrykt i samme Sang og sange i kbenhavnske arbejdetforeninger 1848- l82'2(i: Musik og Forskning 5/1979 s. 57-138) s. 117-123. Bortset fra Anarkistens Sang og Rdgardislmarehen,som er optrykt her, findes alle de i denne artikel omtalte sange samlet i De rde synger (politisk revy, 2. udg. Kbh. 1981). 22
23. 23. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Oskar Hansen: Socialisternes march fik melodi fra dansk katolsk Iejligltedssang (i: Demo- kraten 3 dec. 1961). Sst. samt Oskar Hansen: Soeialistmarehens digter blev peber ud som moderat (i: Stof og Saks nr. 6/ 1972); se ogs Dansk biografisk leksikon Bd. 1 1. 3. udg. (Kbh. 1982) s. 94- artik- len af L.L. Albertsen. Om denne, se Willy Markvad Hansen: Arbejderforeninger i Danmark 1848-1871 (i: rbog for arbejderbevgelsens historie nr. 1/ 1971 5. 7-45) isr s. 30ff. Endvidere Michael Wolfe: De kbenhavnske arbejder/oreningers holdning til socialismen 1847-1871 (utrykt speciale, Kbenhavns Universitet 1971). Dansk biografisk leksikon. Bd. 12, 3. udg. (Kbh. l982)s. 19f -artiklen af Oluf Bertolt; Ber- tolt giver ingen oplysninger om moderens erhverv. Anarkistens sang blev genoptrykt i syndikalistemes ugeblad Solidaritet nr. 51/21. dec. 1912; her er melodien angivet. I en formentlig af Statspolitiet til interne forml udarbejdet, hektograferet bog med den hndskrevne titel Anarkister. Medlemmer i Europa (ca. 1911, rummer ogs medlem- mer udenfor Europa) i ABAs emnearkiv gives oplysninger om P. Jensen - fdselsdato og fdested m.v.: Jensen, Peter. Brndbyvester. 11-11-65. Forgylder. 1896 Redaktr af Pr01etaren. Dette at Jensen som kendt anarkist var medlem af Vorwrts, gav anledning til chikane mod foreningen fra politiets sidejvf. Anarkisten (Kristiania) 1. rg. nr. 5, 27. maj 1898. Sophus Rasmussen blev lsladt i juni 1906. Men politiets forflgelse fortsatte og indbragte ham endnu to frihedsstraffe. Den 13. nov. 1907 skd og drbte han i desperation en be- tjent, der kom for pny at arrestere ham, og tog derp sit eget liv. Se Therkel Strde: Jeg hader dig, samfund (i: Information 20-21. nov. 1982). Digte af Li-ping findes b1.a. i Frihed Anarkistisk Organ for Skandinavien 1909, Syndi- kalisten 1909-1911 og Solidaritet. Hvis nogen kan hjlpe med at kaste lys over Li-pings identitet, vil jeg vre taknemmelig for en henvendelse -Therkel Strde, Historisk Institut, Kbenhavns Universitet, Njalsgade 102, 2300 Kbenhavn S, tlf. 01 - 54 15 48 lokal 2105. Se digtet Lyeinka Hansen (Vildfuglen) af Anton Kvist, dateret Chicago april 1919, i afskrift i Lycinka Hansens arkiv, ABA. Arbeideren nr. 90/14. dec. 1890, genoptrykt i Solidaritet nr. 16. jan. 1912. og i De revolutionre Arbejderes Sangbog (Fagoppositionens Sammenslutning, Kbh. 1918). Se ogs Therkel Strde: Rai/Hammer. Anarehistischer Arzt in Kopenhagen (1865-1910) Kbh. 1983). Jvf. Jean-Jacques Ipsen: En Utopists Historie (Woels forlag, Kbh. 1926); Hans Jger (Woel, Kbh. 1926) og Bogen om Socialdemokratiet (Woel, Kbh. 1929). A.C. Meyer: En Agitators Erindringer 1-2(Woe1eget, Kbh. 1929/ 1933). Idag vil Andreas Fritzner vre kendt for sine erindringer, fortalt til Carl Heinrich Petersen og offentliggjort i dennes Danske revolutionre bd. 2 (Borgen, Holstebro 1974) s. 128-172 samt i uddrag i Carl Heinrich Petersen: Revolutionre socialister i Danmark (Gyldendal, Kbh. 1973) s. 42-52. Se endvidere Claus Ingemann Jrgensens interview med Fritzner: .la gu' ville vi lave revolution! (i: Land og Folk 17-18. marts 1968) samt Fritzners artikel i anledning af 50-rsdagen for frste nummer af Solidaritet: Sdan begyndte det (Land og Folk 10. dec. 1961). Se Carl Heinrich Petersen: Dansk arbejder-aktivist med rekord i fngsels-domme. bragt som nekrolog i Demokraten 14. febr. 1969) samt under anden titel i sammes Den glemte socialisme (Rhodos, Kbh. 1981) s. 142-146. Se Therkel Strde: Amalthea-manden (Informations kronik 26. maj 1982). 1 det af individualist-anarkisten Johs. Mortensen redigerede blad Frihed for maj 1909 ironiseres der over de to revolutionres flugt. Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionre bd. 2 s. 106. 23
24. 24. 18. 19. 20. 24 Disse samledes i Ungsocialistisk Forening i Kbenhavn, ikke at forveksle med afdelin- gerne under Socialdemokratisk Ungdomsforbund, der ofte kaldtes Socialistisk Ungdoms- forbund. Jvf. John Bech Thomsen: Satin/demokratisk Ungdomsforbund. SUF. [906-21 (i: Historievidenskab 8l976 5. 7-86). I Andreas Fritzners arkiv, ABA, findes sangen i en samling afskrifter af breve og digte af Fritzner, der befinder sig i familiens besiddelse. Carl Heinrich Petersen, der har formidlet afskrift og aflevering, angiver i en ledsagende kommentar, at samtlige breVe og digte er udsmuglet af Vridslse under Fritzners lange fngselsophold 1919-20. Dette glder'en del af materialet, men alts ikke Rdgardislernes March. For en forelbig ramme til forklaring af syndikalismens fremvkst og udvikling, se Ther- kel Strde: Fagbevgelse og fagopposirin. Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening 0g Forbund i Kbenhavn 1890-1925 (speciale, RUC 1977. 2. oplag l980).
25. 25. Keld Dalsgaard Larsen Arbejderkooperationens historie 1871-1923 Arbejderkooperationens historie - et forsmt forskningsomrde Relativt tilfldigt kom jeg til sidst i 1980 at beskftige mig med kooperatio- nens historie lokalt i Silkeborg, men efter et strre indsamlingsarbejde i perio- den frem til maj 1983 blev jeg ansat af AOFS faglige skole i Silkeborg og Det kooperative Fllesrd i Silkeborg med sttte fra bl.a. FDBs Stttefond og Det kooperative Fllesforbund til at lave en bog om arbejderkooperationens historie med konkret udgangspunkt i Silkeborg. I dette arbejde gik omfanget af behovet for forskning i dette omrde op for mig, idet jeg selv mtte opdyrke hele omrdet. I det flgende vil jeg gerne give en oversigt over arbejderkoope- rationens historie generelt ud fra mit arbejde og endvidere give en rkke standpunkter (hypoteser) for egen og eventuelt andres arbejde med arbejder- kooperationens historie. Arbejderkooperationens historie er lang, uensartet og et nsten uudforsket omrde af arbejderbevgelsenshistoriel. Det kan virke noget mrkvrdigt al den stund, at arbejderkooperationen var en vigtig bestanddel i begyndelsen af arbejderbevgelsenshistorie, og at arbejderkooperationen ved hjtidelige lej- ligheder omtaltes som den tredie gren i arbejderbevgelsen ved siden af Soci- aldemokratiet og fagbevgelsen. Denne mangel p forskning i arbejderkooperationens historie er desmere beklagelig, som netop dennes historie giver en ny og spndende tilgangsvin- kel til den vrige arbejderbevgelses historie. De opgaver og perspektiver, som arbejderkooperationen har forsgt at varetage i tidens lb, peger p cen- trale problemstillinger for hele arbejderbevgelsenshistorie. Arbejderkoope- rationens historie er netop en historie om meget jordnre problemer (arbejde, brd, mlk mm.), som dels blev forsgt realiseret i det kapitalistiske system dels forsgt sat ind i et socialistisk perspektiv (mere neddmpet: i et system- forandrende perspektiv). Arbejderkooperationen og arbejderbevgelseni 1870-erne Arbejderkooperationen i 1870-erne vil frst og fremmest sige produktionsfor- 25
26. 26. eningerne. Men den unge arbejderbevgelsemtte dog ogs forholde sig til den eksisterende brugsforeningsbevgelse. Brugsforeningsbevgelsenvar en del af den borgerlige selvhjlpsbevgelse, som sgte at klare arbejdernes materielle problemer ved opbyggelig oplys- ning, sparsommelighed og samarbejde mellem arbejdere og arbejdsgivere. Brugsforeningsbevgelsen blev direkte brugt i et forsg p at udkonkurrere den unge socialistiske organisering og fremstod som sdan frst i l870-erne._ Socialisterne opfattede naturligt nok brugsforeningsbevgelsensom dels en konkurrent dels en blindgyde for arbejderne. Louis Pio angreb derfor skn- selslst brugsforeningsbevgelsen lige fra begyndelsen af Socialistiske Blade (Lykke p.l7). Efterhnden som socialisterne styrkedes organisatorisk samtidig med, at brugsforeningerne ingen reel trussel blev imod dem, ndredes socialisternes syn p brugsforeningerne. Denne holdningsndring foregik i 2 etaper: dels i januar 1873 hvor brugsforeningerne omtales som unyttige omend ret harm- lse dels i januar 1875 hvor brugsforeningerne medgives en vis nytte og anses for gavnlige, nr blot arbejderne selv leder dem (Maigrd p.l3f). Til trods for denne klart mere positive holdning, som fortsatte rtiet ud, s spillede brugsforeningsbevgelsen ingen nvnevrdig rolle for den unge ar- bejderbevgelse i 1870-erne. Produktionsforeningeme var derimod en fast bestanddel af den unge arbejder- bevgelse bde i fagforeningsarbejdet og i det programmatiske arbejde. Allerede i lovene for Internationale fra september 1871 lyder det i artikel 13: Den (centralkomiteen) skal ved alle midler strbe at ordne arbejdernes optrden svel i politisk retning, som mod kapitalisterne, og den skal efter- hnden som forholdene tillader det, virke hen til oprettelse af produktionsfor- eninger, hvor alle deltagerne kan f den fulde vrdi af deres arbejde, og i artikel 16 om kontingent: Det overskydende danner en fond, der kan anven- des til oprettelsen af produktionsforeninger, til understttelser af enkelte sek- tioner i flles interesser osv.2 I juli 1872 fik produktionsforeningerne fl- gende centrale placering i Socialisten i behandlingen af socialisternes ml: Mlet lod sig realisere p to mder: ... Den ene af disse er: ved hjlpaf strejker at tiltvinge sig hjereln af arbejdsgiverne og dn anden aldeles at undvre ar- bejdsgiverne (mestre og principaler), hvilket opns ved, at arbejderne slutter sig sammen og danner produktionsforeninger, hvori alle arbejdere er mestre, dvs. de alle fr en ligelig andel af udbyttet... (citeret efter Lykke p.22). Her placeres produktionsforeningerne p linie med strejkerne som kampmiddel for arbejderne. Men vi har ogs eksempler p, at socialisterne opfatter foreningerne som ml i sig selv. Poul Geleff er sledes citeret for flgende p et mde i Randers i januar 1872: ... alle arbejdere skulle vre arbejdsgivere, og alle arbejdsgivere vre arbejdere, og for at n dette skulle der oprettes en lnebank for arbej- dere, og arbejderne skulle sl sig sammen 20-30 stykker og oprette et vrk- sted, udbyttet skulle da indsamles til staten, og staten igen betale arbejderne 26
27. 27. deres del (fra Bruun p.548). Og i Socialisten i juli 1873 beskrives foreningerne som et i det mindre aldeles njagtigtbillede af den socialistiske stat (Lykke p.23). Der hersker sledes nogen uklarhed om i hvilken udstrkning produktionsfo- reningeme var ml eller middel, hvilket jeg vil vende tilbage til efter en kort gennemgang af foreningernes virke. Her skal blot vre slet fast, at produk- tionsforeningerne var centralt placeret i den unge arbejderbevgelse. Produktionsforeningemes opsten,opgaver og virke. Produktionsforeningerne blev oprettet i nr kontakt med de respektive fagforeninger. Vi har kendskab til mange initiativer for at f oprettet produktionsforeninger, men kun 10 for- eninger blev til virkelighed.3 Der er et nje sammenfald mellem oprettelsen af produktionsforeninger og dannelsen af fagforeninger, idet langt hovedparten af foreningerne er grund- lagt i perioden 1873-1875. Den unge arbejderbevgelsevar en hndvrker- bevgelse,og ganske naturligt udsprang hovedparten af produktionsforenin- geme fra hndvrksfag. Det kan ingenlunde undre: hndvrkere kunne faget, og den ndvendige startkapital var relativ lille sammenlignet f.eks. med fabriksdrift. Det oftest angivne forml for oprettelsen af produktionsforeningeme var at skaffe medlemmerne det fulde udbytte af deres arbejde (Nybo p.66). Hvilket kan tydes noget forskelligt lige fra nske om mere i ln til nsket om afskaffelse af al udbytning. Men ud over dette alfavnende krav til produk- tionsforeningerne, havde de en rkke funktioner i den unge arbejderbev- gelse. Produktionsforeningerne opstod som nvnt ofte i konfliktsituationer, og i disse havde foreningerne mange funktioner: - nogle af de konfliktramte kunne f arbejde i deres egen virksomhed, og derved begrnse udbetalingen af strejkeunderstttelsen. - foreningen kunne blive en ubelejlig konkurrent til de konfliktramte mestre, og derved vre med til at presse dem i forhandlingerne. - arbejderlederne kunne f arbejde i foreningen, hvis de skulle blive boykot- tet af de private mestre efter en konflikt. Ud over disse klare funktioner i konfliktsituationer, s havde produktions- foreningeme ogs mere pdagogiske/agitatoriske opgaver: vise at mestrene kunne undvres. fremvise et funktionsdueligt mnstervrksted. - vre en illustration af det mere langsigtede ml. - have en opdragende funktion for arbejderne, s de bedre kunne vre i stand til at overtage hele samfundets produktion. Der var sledes rigeligt med opgaver og forventninger til produktionsfore- ningeme. Men i drift blev de ingen succes hverken som eksperiment eller rent forretningsmssigt.Produktionsforeningerne blev drevet som en traditionel privat forretning uden eksperimenter i retning af ligeln eller kollektiv ledel- se. (Nybo p.28 og p.96). 27
28. 28. Produktionsforeningerne blev ingen forretningsmssig succes. Alle uden undtagelse gik ned, og de fleste efter svre konomiske kvaler. Krisen i anden halvdel af rtiet sled selvflgeligp foreningerne, men de var ejheller rustet til at mde nogen form for modgang, idet deres konomiske fundament var yderst skrbelig med et ringe kapitalgrundlag. Udviklingen i synet p produktionsforeningerne. Jeg indledte dette afsnit med nogle citater, som illustrerede foreningernes centrale placering i arbejderbe- vgelsen, men samtidig viste citaterne ogs en vis uklarhed med hensyn til om de var ml eller middel. Og der var forskellige syn p produktionsforenin- gerne, og der var en udvikling i synet generelt i perioden. Jeg vil her gennemg udviklingen i det dominerende syn p produktionsforeningerne, hvilket bedst kan gres ved at koncentrere undersgelsen p sprgsmlene om statssttte kontra privatinitiativer og foreningernes strategiske betydning. 1. De tidligere citater er hentet fra arbejderbevgelsens frste tid og er ken- detegnende for denne. Louis Pio startede med at omtale produktionsfore- ningerne som private initiativer uden statsstte, og den vrige hold- ning var, at de havde vidtrkkende strategisk indhold (Nybo p.94). 2. I december 1871 dukkede kravet om statssttte op for frste gang, og kra- vet forsvandt igen efter ledernes arrestation i maj 1872 (Nybo p.94). 3. Efter de reelle oprettelser af foreningerne genopstod kravene om stats- sttte til produktionsforeningerne, og kravet var som tidligere rettet til den eksisterende statsmagt. I Centralbestyrelsens manifest fra august 1874 hedder det dog: 2. Oprettelse af produktionsforeninger og disses understttelse af staten ved kredit af statens midler under demokratiske garantier (min understregning). 4. Men det var frst efter Pios lsladelse i 1875, at man opgav kravet om statssttte rettet til den eksisterende statsmagt. Denne holdningsndring manifesterede sig i Gimle-programmet i juni 1876 og i en efterflgende uddybning i Social-Demokraten: Indrettelsen af produktionsforeninger med statshjlp under det arbejdende folks demokratiske kontrol, og hermed mentes, at det frst blev aktuelt under socialismen (Nybo p.54 og p.95). 5. Sidelbende med udviklingen i synet p statssttte foregik en ndring i synet p foreningernes strategiske betydning - fra stor strategisk betyd- ning til at vre forelbig hjlpemiddel.Sledes skrives der i Social- Demokraten i januar 1875: Nr vi opretter vore produktionsforeninger sker det, som vi overalt har fastholdt det, og fremdeles vil fastholde det, ikke i den tro, at der ved hjlpaf disse kan findes en tilfredsstillende ord- ning af samfundsforholdene, men vi betragter dem kun som forelbige hjlpemidler under det nuvrende produktionssystem, der kan yde os sttte i forskellige retninger (fra Lykke p.41). 6. Til trods for at ledelsen officielt blev mere og mere skeptisk over for de privat oprettede foreninger (alts uden statssttte), s fortsatte den med at sttte oprettelserne af produktionsforeninger. Dette forhold viser 28
29. 29. noget om dybden af interessen for foreningerne blandt de menige arbej- dere. 7. Frst efter at krisen definitivt havde umuliggjort oprettelse af foreninger p privat basis og efter Pios flugt vendte partiet sig kategorisk mod privat oprettede foreninger og begyndte igen at krve statssttte rettet til den eksisterende statsmagt (Nybo p.94f). Vi ser her en etapevis udvikling i synet p produktionsforeninger fra ude- lukkende at tale om private foreninger med stort strategisk indhold til udeluk- kelse af private foreninger (i princippet), og at produktionsforeningerne frst kan oprettes med statssttte under socialismen. Denne udvikling viser en me- get stor praktisk og teoretisk fleksiblitet hos den unge arbejderbevgelse, man var p ingen mde bundet af nogen dogmatisk skabelon4. Man tilpassede og udviklede teorien efter de praktiske forhold: spontan tilslutning, men efter- hnden som udviklingen viste, at det nrmest var umuligt at opretholde for- retningerne gedes kravet om statssttte, samtidig med en neddmpning af nsket om privatoprettede foreninger. Arbejderkooperationen i perioden 1884-1898 Produktionsforeningsafsnittet gled helt ud af Socialdemokratiets program i 1888, men det havde siden udgangen af 1870-erne vret uden praktisk rele- vans. Arbejderkooperationen var dd som led i arbejderbevgelsens officielle program i ca. 25 r, og perioden er ogs fattig p kooperative initiativer fra arbejderbevgelsensside. Men der var nogle dels privateinitiativer fra for- skellige fagforeningers side dels strre organisations-initiativer, hvor isr fl- lesbagerierne og Arbejdsmands Forbundet initiativer skal omtales. Fagforeningsinitiativer. Kaj Lykke har i sit speciale (p.97-105) finkmmet avi- ser m.m. for at afdkke kooperative initiativer for perioden 1884-1896 fra fag- foreningers side. K. Lykke fandt nogle initiativer, hvorom han konkluderer: Her var det frst og fremmest de nre problemer, lnsprgsml, arbejds- konflikter, vrkstedssprgsml og medlemshvervning, der motiverede fag- foreningerne til at interessere sig for kooperationen (Lykke p. 102). Ingen af initiativerne havde held med sig. Men igen kdes kooperationen sammen med organisering. Kaj Lykke nvner eet eksempel p et mere vidtgende kooperativt initiativ fra vverne, hvor de prver at stte det ind i et strre strategisk perspektiv. Men dette initiativ blev affrdiget af arbejderbevgelsensledelse, hvor fagbe- vgelsens frste mand maler Jens Jensen bl.a. absolut afviste, at produktions- foreninger skulle vre noget overgangsled til det socialistiske samfund (Lykke p.106). Sammenfattende om produktionsforeningerne for perioden 1884-1896 skriver K. Lykke: De ledende tillidsmnd stillede sig negativt til produk- tionskooperationen, og da de enkelte fagforbund og fagforeninger hver for sig var for svage til at fremskaffe de forndne midler til start af kooperative 29
30. 30. foretagender, opstod der ikke i rene efter 1884 en levedygtig produktionsko- operation med udgangspunkt i fagbevgelsen(Lykke p.108). Fllesbagerieme- et forbrugerkooperativt initiativ. I 1880-erne og 1890-erne opstod der en rkke kooperative fllesbagerieri de danske byer, som alle ret hurtigt reelt blev drevet af organisationerne. Men det er vigtigt at fastholde,- at bagerierne ikke blev oprettet for at beskftige bagere eller som led i en kon- flikt. Bagerieme blev oprettet med henblik p arbejderne som forbrugere af brd. Derfor vil det vre misvisende at kalde fllesbagerierne for en de] af producentkooperationen. De er forbrugerkooperative foretagender. Det frste bageri-initiativ blev taget i rhus i 1884, og i deres henvendelse til offentligheden trder forbrugerhensynet tydeligt frem: de agtede, at tilve- jebringe bedre og billigere livsforndenheder end hidtil, ved aktier at skaffe kapital til indkb af varer i strre partier mod kontant at slge til foreningens medlemmer. Indvunden fortjeneste fordeles mellem aktionrerne efter deres forbrug med fradrag af administrationsudgifteme. Aktiekapitalen forrentes med 4 pct. rligt. Her er lejlighed for den strbsomme arbejder til at forbedre sin stilling (Lykke p.8 l ). Denne mlstning er helt p linie med selvhjlpsbe- vgelsen feks. H. Chr. Sonnes brugsforening i Thisted. ret efter oprettedes ligeledes et bageri i Horsens. Partiledelsens reaktion i Kbenhavn var prget af en vis skepsis, og dens krav var statslig overtagelse af brdproduktionen. Alligevel tog kbenhav- nerne selv initiativ til et kooperativt bageri i 1886. Emil Wiinblad holdt festta- len ved grundstensnedlggelsenfor Fllesbageriet i Kbenhavn, og heri un- derstregede Wiinblad, at det ikke var ad denne vej samfundet skulle omfor- mes (Lykke p.88). Men oprettet blev bde det og mange andre fllesbagerier - og med succes. Ledelsen af det kbenhavnske bageri l solidt forankret hos arbejderbevgelsenstopfolk. Jens Jensen og Martin Olsen omtaler fllesbageriernesvirke i 1901 p fl- gende mde: De har vret i stand til at modvirke urimeligt hje brdpriser, og mange arbejdere har, ved behandling af de derhen hrende sprgsml, er- hvervet dem et praktisk indblik i forretningsfrelse, som kan vre arbejder- partiet til nytte i mere end een henseende (Oversigt p.292). Mlstningen er sledes klart forbrugerorienteret uden de store visioner. Et andet uudtalt nske vil jeg hvde var, at man ud over det gode forml at skaffe godt og billigt brd ogs nskede en god indtgtskildefor arbejderbe- vgelsen. Men lad det i frste omgang vre et postulat og hypotese. Dansk Arbejdsmandsforbund tog to store kooperative initiativer. Frst ved op- rettelsen af mejeriet Enigheden i 1896 og ret efter ved overtagelsen af marga- rinefabrikken i Svendborg. Oprettelsen af mejeriet Enigheden havde konkret baggrund i en konflikt blandt mejerikuske p et kbenhavnsk mejeri. Forbundet og kuskene reg- nede med at kunne vinde over arbejdsgiverne ved selv at oprette et mejeri og overtage de gamle kunder. Det skulle imidlertid vise sig at g anderledes, idet 30
31. 31. det gik ualmindeligt drligt for Enigheden til at begynde med. Frst efter et strre samarbejde (ogln) fra en stor privat mlkeleverandr rettede Enighe- den sig (Lykke p.lll-113 og p.ll6). Overtagelsen af Svendborg Margarinefabrik i 1897 er en slsom historie. Selve overtagelsen foregik over hals og hoved, og de forskellige begrundelser for engagementet drejede sig om nsket om indtjening til Forbundet: Da det er en bekendt sag, at arbejdere, og da navnlig vi arbejdsmnd, er de der for- bruger mest margarine, er der ingen tvivl om, at vi kunne drive produktionen op til at give et klkkeligt overskud, som kan komme os til gode ved vor ide- lige og stadige fortsatte kamp mod kapitalisterne. Efter den forelbige kalku- lation kan der p den mde, vi agter at drive fabrikken p, indvindes et rligt overskud p henimod et halvt hundrede tusind kroner, og tidligere i artiklen understreges, at der intet - absolut intet - var at tabe, men overordentlig me- get at vinde ved kbet af fabrikken (Fagbladet 15. okt. 1897). Alts intet om hensynet til forbrugerne, og i formlsparagraffen nvnes blot, at det er sel- skabets forml at producere og forhandle margarine (Fagbladet 15. okt. 1897). Dette forhold har fet Kaj Lykke til at betegne dette initiativ som v- rende et stykke produktionskooperation som skulle gavne arbejdsmn- dene som producenter (Lykke p.llS). Det mener jeg er forkert, der er sta- digvk - i lighed med fllesbagerierne - tale om forbrugerkooperation. For selv om der intet str om billigere margarine til arbejdsmndene,s er initiati- vet oprettet, fordi arbejdsmnd er forbrugere af netop margarine og derved udgr en selvskreven aftagergruppe5. Alle Forbundets store forventninger om let tjente penge blev hurtigt gjort til skamme. Eksperimentet kom tvrtimod til ,at koste Forbundet rigtigt mange penge og en del indre konflikter. Det gik endda s vidt, at en venstre- flj med P. Poulsen i spidsen oprettede et nyt Arbejdsmandsforbund i pro- test6. Ved det endelige udvalgsarbejde, som blev forelagt p kongressen i 1910, fremhves en rkke rsager til fiaskoen, bl.a. den ringe driftskapital og for drlig en ledelse af selskabet. Fabrikken blev lukket i 1908. P Forbundets kongres i 1910 vedtoges en udtalelse, hvori stod: Kongressen beklager de store ofre, som der gennem mange r forgves er bragt for at opretholde og gennemfre margarinefabrikken som kooperativt foretagende til gavn for den forbrugende befolkning (Dansk Arbejdsmands Forbund 8. kongres 1910 p.-k-). Arbejdsmandsforbundet havde sledes get sine egne veje p det koopera- tive omrde, men erfaringerne var mere negative end oplftende7. Partikongressen i 1898 dannede rammen om en samlet vurdering af koopera- tionens opgaver og muligheder for arbejderbevgelsen. Kongressen vedtog en resolution, som i sin fulde udstrkning ld: Idet kongressen udtaler, at fattigdommens udryddelse kun kan ske der- ved, at produktionsmidlerne socialiseres, og at det eneste middel hertil er ar- bejderklassens organisering, fagligt og politisk, vedtager den at anbefale den 31'
32. 32. strste varsomhed ved oprettelsen af kooperative foretagender og tilrder kun efter nje overvejelse at g frem ad den vej. 'Kongressenerklrer wzderi- mod, at hvor betingelserne ikke er til stede, er det yderst farligt at g frem ad denne vej. Kongressen anbefaler derfor, at dette sprgsmlhenvises til drf- telse af et udvalg af De samvirkende Forbund og forretningsudvalget for Soci- aldemokratisk Forbund i Danmark, og at der kun p dette udvalgs indstilling startes nye foretagender efter forudget nje undersgelse af, om der er nogen trang dertil, samt om der kan skaffes midler dertil uden at komme i afhngig- hedsforhold til kapitalisterne (fra Hndbog 1925 p.37f). Det er tydeligvis en negativ vurdering af den kooperative tanke, og en slet skjult kritik af Arbejds- mandsforbundet. Netop Arbejdsmandsforbundet har taget initiativer uden nje overvejelser,uden om den vrige arbejderbevgelseog i tilfldet Enig- heden tenderet at komme i afhngighedsforhold til kapitalisterne*. Resolutionen udtrykker bde forsigtighed og krav om, at alle nye koopera- tive initiativer skal sanktioneres af den samlede arbejderbevgelses ledelse. Arbejderkooperationen som den tredie gren Storkonflikten i 1899 resulterede i en rkke spontane kooperative initiativer fra fagbevgelsens medlemmers side. Man tilbd at udfre arbejde inden for ens normale fagomrde, og en del arbejdede p oprettelse af brugsforeninger. Disse spontane initiativer blev ikke styrket ved en flles koordinering eller planlgning, men de satte igen kooperationen p dagsorden i arbejderbev- gelsen.Omend det gik langsomt for de valgte organer at finde et svar p den nye aktivitet. Kooperationsskeptikkerne kunne med god ret henvise til resolutionen fra 1898 og forholdt sig stadigvknegativt. Men det afgrendeskred skete p en skandinavisk arbejderkongres i Kristiania i 1907, hvor svenske, norske og fin- ske socialdemokrater fik gennemtrumfet flgende resolution men med danske stemmer. Resolutionens fulde ordlyd: Kongressen anser den kooperative bevgelse for et vigtigt middel i arbej- derklassens frigrelseskamp, hvis ml det er gennem erobring af den politiske og konomiske magt i samfundet at udrydde fattigdommen og skabe en p de socialistiske princippers grundlag hvilende samfundsorden. Ved siden af den udvikling af arbejderklassen, som Socialdemokratiets politiske og faglige 0r- ganisationer skaber, virker de af arbejderne p produktionens og vareomst- ningens omrde oprettede kooperative foretagender som et middel til at give arbejderklassen indsigt i produktionens og omstningens ledelse og til at ud- vikle arbejderklassens evne til at overtage disse funktioner. Kongressen anser det derfor for at vre de organiserede arbejderes pligt at sttte de kooperative organisationer, hvor sdanne findes, navnlig ved at gre deres vareindkb hos disse og indmelde sig som medlemmer, hvor sdant findes formlstjenligt. Kongressen anbefaler endvidere oprettelsen af kooperative foretagender, hvor sdanne ikke findes. Kongressen anbefaler de forskellige lande at fore- tage en undersgelse af muligheden for den kooperative produktions anven- 32
33. 33. delighed ved faglige konflikter og forelgge resultatet for nste kongres (Borgbjerg p.5f). Her skildres kooperationens opgave som vrende af pdagogisk art for ar- bejderne. Men forbrugerorienteringen er ligeledes klar, idet man opfordrer medlemmerne til at gre sine indkb i de kooperative forretninger. Diskussio- nerne kom i perioden netop i hj grad til at dreje sig om forholdet til brugsfor- eningstanken dels fordi modstanden her var strst blandt de ledende folk dels begyndte arbejdere spontant at oprette brugsforeninger i byen. Den danske delegation i Kristiania i 1907 var ikke begejstret for den ved- tagne resolution, og isr faldt det den danske ordfrer P. Knudsen for brystet, at kooperationen blev ligestillet med det politiske og faglige arbejde (Maigrd p.92f), idet den danske holdning var, at kooperative initiativer skulle under- lgges parti og fagbevgelse jvf. resolutionen fra 1898. Men nu havde kooperationstilhngere fet et krkomment middel til at fre kooperationens sag til sejr i den danske arbejderbevgelse.P Socialde- mokratiets kongres i 1908 fik man vedtaget Kristianiaresolutionen ordret, og ret efter tilsluttede Dst sig samme resolution. Skeptikkerne kunne drligt stemme imod en resolution, som man havde stemt for i Norge. Kooperationstilhngerne sejrede klart i 1908 og 1909, men der var mod- stand. Modstandernes talsmand Sophus Pedersen udtrykte sig sledes p kongressen i 1908: Det eneste, der kan frelse arbejderstanden, er socialis- men, og han henviste i s henseende til tyske partifllers udtalelser. Dette sprgsml betyder ikke en djt for den fattige arbejder. Det store fattige prole- tariat, der lever i de store kaserner i Kbenhavn, vil ikke i mindste mde kunne hjlpes ved brugsforeningerne. Disse mennesker er ved deres usikre erhvervsforhold henviste til at kbe 4. og 5. klasses varer og p kredit. Brugs- foreningstanken er kun et plaster for enkelte bedrestillede arbejdere, medens den underste klasse fr lov til at leve i elendigheden. Vi har hidtil arbejdet for at drage alle samfundsklasser over til vort parti, ogs den store handelsklasse, men nu vil man ved dette forslags vedtagelse stde 20.000 stemmer fra os ved de kommunale valg i Kbenhavn. Han syntes, at det mtte stride imod vor opfattelse, at g arm i arm med landets storbnder. Hvor skaffer vi midlerne til disse forbrugsforeninger? Det vil vre uforsvarligt at anvende fagforenin- gernes og vort partis penge til dette forml (fra Larsen p.17). Sophus Peder- sens argumenter er svel princippielle som konkrete. Dels frygten for at mlet - socialismen - skulle bliVe forplumret dels frygt for tab af stemmer, modstand mod kontantprincippet i brugsbevgelsenog bekymringen for fremskaffelse af startkapital. Hensynet til detailhandlen som vlgergruppe havde frhen haft stor vgt for partiets dispositioner, men Jens Maigrd mener i sit spe- ciale, at netop det valgtaktiske aspekt ikke har parlamentarisk betydning for Socialdemokratiet netop fra dette tidspunkt, pga. overgang til forholdstals- valg (Maigrd p.l 14). F.J . Borgbjerg og kooperationen. Kooperationstilhngernes ordfrer p svel partikongres som p Dst kongres var F.J. Borgbjerg, som ved begge lejlig- 33
34. 34. heder holdt et meget langt foredrag, som senere blev udsendt. I dette foredrag fr vi et godt indblik i hele tankegangen bag tilslutningen til kooperationen: Den moderne arbejder udbyttes p tredobbelt mde. Frst som skattebor- ger gennem uretfrdig beskatning. Arbejderne udbyttes mest, fordi den v- sentligste beskatning er indirekte. Skatterne gr for en stor del til militarisme og andre forml, som ikke er til arbejderklassens gavn, men netop skal tjene til at holde den nede. Han udbyttes dernst direkte som lnarbejderaf ar- bejdsgiverne, driftsherrerne, kapitalen. Endelig udbyttes han gennem mellem- handelen og alt, hvad dertil hrer. Overfor denne tredobbelte udbytning be- gynder arbejderne i alle lande mere og mere at organisere sig tredobbelt, som vlgergennem det politiske Socialdemokrati for at f indflydelse p lovgiv- ningen, beskatningsforhold, i militre sprgsml og meget andet, som proeu- cent gennem fagforeningerne for at stte visse grnser for udbytningen af ar- bejdsgiverne, for at f hjereln, kortere arbejdstid og bedre arbejdsvilkr,og, endelig som forbrugere gennem forbrugsforeningeme for at stte grnser for udbytningen af mellemhandelen og skaffe sig de billigst mulige varer (Borg- bjerg p.28). Denne omtalte udbytning fra mellemhandelens side s Borgbjerg meget alvorligt p: Efter min mening er den udbytning, der finder sted af arbejderklassen, for tiden mske nok s stor fra mellemhandelens side, som den er fra selve arbejdsgivernes. Mod udbygning af disse har fagforeningerne sat visse skranker, derimod er arbejderklassen, i hvert fald i kbstderne og Kbenhavn, s temmelig uden nogen medvirkende kontrol voldgivet udbyt- ningen gennem mellemhandelen (Borgbjerg p.27). Kooperationen skulle sledes iflge Borgbjerg vre svel et vrn mod ud- bytning af arbejderne som forbrugere, som have en opdragende funktion p arbejderne jvf. KriStiania-resolutionen. Men kooperationen var mere end det for Borgbjerg: Vi m gennem kooperationen skabe.. et stykke socialistisk konomi, hvis omrde vokser, medens vi samtidig trnger kapitalismen til- bage (Borgbjerg p.33). Kooperationen er alts praktisk socialisme'. Borgbjergs tale indeholdt en rkke andre betragtninger, men det ovenst- ende m vre tilstrkkelig til at vise, at der var tale om en anderledes forst- else af kooperationens opgaver og muligheder, end den danske arbejderbev- gelse havde fr rhundredskiftet. En stor del af Borgbjergs tale omhandlede kooperationens rdder og i sr- lig grad kooperationens afhngighed af Rochdale-vvernes program fra l840-ernes England. Hermed gav Borgbjerg den danske arbejderkooperation samme ndelige ophav som den danske selvhjlpsbevgelse. Et aspekt som siden er fastholdt af arbejderkooperationen, og vi er sledes i den situation, at svel andelsbevge