�

NR. �43DECEMBER2009

MEDDELELSER FRA

2 3

Hjemmet oprettet �9�2 af fængselspræst Johannes Munck

Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op påny.

Enhver, som kommer på livets skyggeside, bydes velkommen, så længe plads haves.

Hjemmet er opretholdt ved indtægt af landbrug, underleverancer til lokale virksomheder, forskellige småproduktioner, samt ved gaver fra private, legater,

testamentariske gaver og offentlige tilskud.

Møltrup har 62 eneværelser og disponerer via sin støttefond over 44 beskyttede boliger i formaf �0 selvstændige lejligheder og 34 klubværelser/bofællesskaber,

samt et alderdomshjem/plejehjem med �0 lejligheder.Støttefondens bestyrelse er som Møltrups, suppleret med

Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Bente Kjærgaard, Vildbjerg.

*LEDELSE:

Forstanderpar Elise og Ebbe LarsenViceforstander Martin Ottosen

Souschef Kirsten Ørskov

*MØLTRUPS BESTYRELSE:

Biskop Karsten Nissen, Viborg, formandGårdejer Knud Munk Nielsen, Bording, næstformandFolketingsmedlem Henrik Dam Kristensen, Vorbasse

Fhv. fængselspræst Carl Lomholt, HorsensKommunaldirektør Lars Møller, VildbjergRegionsrådsmedlem Tove Videbæk, Brande

Retspræsident Niels Waage, Roskilde

Anmodning om optagelse på hjemmet sker ved henvendelse på tlf. 97 13 18 00

*Gaver modtages med tak til

girokonto 7 33 �8 00, Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem, 7480 Vildbjerg.Støttefonden er godkendt af Skattedepartementet i henhold til

ligningslovens paragraf 8 A om skattefrie gaver.

Møltrup Optagelseshjem - selvejende stiftelse

Møltrup Optagelseshjem · Møltrupvej 70 · 7480 VildbjergTlf: 97�3 �800 / Fax: 97�3 �8 80 · adm@moltrup.dk · www.moltrup.dk

Vores medmenneskelige ansvar.

En sen oktoberaften for 23 år siden ringede det på døren i domprovstegården i Viborg. Udenfor stod en lille forkommen mand. Hans ansigtshud hang i laser fordi han havde psoriasis. Om han måtte overnatte i garagen, det regnede og var koldt, og han kunne ikke sove udendørs. Jeg syntes ikke at jeg kunne byde et menneske at sove i en garage, og vore tre børn okkuperede alle husets værelser – vi havde ikke noget ledigt gæsteværelse.

Så jeg sagde nej, men tilbød i stedet at køre ham ud til forsorgshjemmet, hvor der var mulighed for at få overnatning. Det ønskede han ikke, måske fordi han var bange for at blive afvist også der. Han forsvandt på sin cykel ud i den kolde våde nat. Men han forsvandt ikke ud af min tanke. Han har været der lige siden som et af de smertende sår vi alle bærer rundt på. Jeg prøvede at dulme min samvittighed: Jamen du gav ham jo et tilbud, som han ikke ville gøre brug af. Men tilbage står, at der boede jeg i min store flotte domprovstegård, og der stod han uden et skur at være i. Jeg ved ikke, om den mand stadig lever. Men jeg ved, at han den aften lærte mig noget vigtigt: Hver gang du møder et andet menneske, holder du dette menneskes skæbne i din hånd.

Vi har mange gode institutioner i dette land. Møltrup er én af dem. Vi prøver at drive Møltrup efter principper, som gør det til et hjem og en arbejdsplads for mæn-dene, snarere end en institution. Men at vi trods disse gode principper er en insti-tution med overenskomst, vedtægter og principper, står ikke til at ændre.

Institutioner, hvor gode og veldrevne de end er, kan ikke løse alle medmenneske-lige problemer. Her har vi alle et ansvar: i familien, på arbejdspladsen, i skolen og i foreningslivet. Vi skal hver især være næste for vort medmenneske, for hver gang vi møder et andet menneske, holder vi dette menneskes skæbne i vor hånd. Digteren Nis Petersen sagde engang: ”Udtrykket ”at lægge alt i Guds hånd” kan være udtryk for den dybeste fromhed, og den største dovenskab”. Vi skal gøre op med den do-venskab, der vender os bort fra vort medmenneske, fordi vi lægger alt det besvær-lige i Guds hånd, og undlader selv at handle.

Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer sagde stærkt og provokerende, at vi skal leve som om Gud ikke fandtes, og være Kristus for vor næste. Bonhoeffer mente ikke, at Gud ikke findes. Læs blot hans breve fra fængslet under overskriften ”Modstand og hengivelse”, som er et af de stærkeste trosvidnesbyrd, jeg har mødt. Men han fastholdt, at vi hver især skal handle ansvarligt over for vort medmenneske, og ikke i misforstået fromhed lægge dén opgave i Guds hånd.

Ofte svigter vi, som jeg gjorde den aften for 23 år siden, men det skal ikke afholde

4 �

os fra at prøve igen. Kirken består ikke af perfekte mennesker. Vi kan ikke afvise vort medmenneskelige ansvar ved at sige, at der ikke er noget at komme efter. Det er der for de fleste af os. Men vi må stole på det er sandt, at Guds tilgivelse hver dag lægger nye muligheder og opgaver frem for os. Hvis ikke det var sandt, ville det også være umuligt at drive en institution som Møltrup.

I 2. Korintherbrevs første kapitel forklarer Paulus, hvorfor han ikke besøgte Korinth som oprindeligt aftalt. Han holdt sig væk, fordi han ikke ville komme en formynder, der skulle regere over dem, for ”Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen”, siger han i v. 24. At være glædens medar-bejdere er en god overskrift over vores liv med hinanden, i familien, på arbejdsplad-sen, i skolen, i foreningslivet og på institutionen. På bestyrelsens vegne siger jeg en stor tak til alle, som bidrager til at Møltrup fortsat kan bestå som et sted, hvor vi ikke ønsker at betragte mændene som klienter, og medarbejderne som behandlere, men hvor alle er glædens medarbejdere.

Formand Karsten Nissen

I Kamp med Livet

Han sad og kiggede på blokkene, som igennem hele barndommen havde huset hans far. Faderen, som i stedet for at gå med ham på fodboldbanen, foretrak den næste bajer. Moderen var skredet da han var helt lille, og faderen havde selv klaret opdra-gelsen af Poul. Poul var gentagne gange blevet sendt i familiepleje, men det lyk-kedes ikke en eneste gang at få etableret positiv kontakt mellem Poul og plejefami-lien uanset hvor velmenende de var. Poul ville hjem til sin far, som i bund og grund ikke magtede ham. Når Poul sad og kiggede på boligblokken, hvor han så mange gange var komme hjem og havde fundet sin far døddrukken, kunne han blive ra-sende. Han forbandede sin mor som forlod ham. Han forbandede sin far, som ikke tog sig ordentligt af ham. Han forbandede sit liv og knappede den næste bajer op, som netop var indkøbt i den lokale Faktabutik. Hvis det ikke var for sammenholdet og fællesskabet med gutterne i skuret, så var han død for længe siden. Når han bare drak, var han ikke ensom. Når han bare havde penge til at holde promillen oppe, var det ikke så slemt at se op mod lejligheden, hvor barndomsminderne dukkede op som en følelse af noget grimt og hadefuldt. Når han bare drak længe nok, kunne han opspare modet til endnu et selvmordsforsøg. Livet var en modstander, der kun-ne holdes nede ved bedøvelse.

Historien ovenfor er fortalt af en af Møltrups beboere, som ofte kommer på mit kontor for at få en sludder. Poul kom til Møltrup for første gang for �0 år siden og har været her mange gange siden. Når han er her taler vi ofte om livets store spørgs-mål. I år har vi haft rigtig mange dødsfald på Møltrup, og det berører os begge. Poul er ædru når han er på Møltrup og ikke nok med det, han er begyndt at passe på sit liv, ja næsten holde lidt af det. En dag kom han ind til mig og sagde, at han over-vejede at tilgive sin far. Jeg spurgte hvad der havde fået ham til overveje noget så vanskeligt? Han svarede, at nu havde hadet og de knuende minder om hans far foreløbigt taget �8 år af hans liv og det meste af hans helbred, så nu ville han have lov at have resten for sig selv. Poul fortæller mig, at han bruger Møltrup til at lære om tilgivelse og om at sige nej. Når Pouls had, bitterhed og livslede bliver for stort, så kommer drikketrangen og han ender som regel med at gå på druk, men det er ikke så massivt som tidligere. Han siger selv, at når han får tilgivet sin far og sig selv, så vil han også få styrken til at sige nej til drikketrangen - og jeg tror han har ret.

Poul føler at livet smiler til ham ind imellem nu. Han bruger os, som kommer fra en anden verden, som sit professionelle netværk. Vi - personalet på Møltrup - kom-mer typisk fra en verden, som ikke indeholder vold, svigt og druk. Jeg lytter til Poul. Poul lytter til mig, og vi prøver at forstå, men har vi har begge svært ved at tro hvad der fortælles. Min påstand til Poul er, at når han endelig engang tilgiver sin far, så vil han få friheden. Friheden fra bitterheden, hadet. Pouls påstand til mig

6 7

er, at det kan jeg nemt sige, for mig er det kun ord. For ham er hadet hele grundla-get for tilværelsen. Der er voldsomt, hvis hadet skal erstattes med tilgivelse. Jeg tror han har ret og jeg synes egentlig også det er lidt letkøbt af mig, men jeg har ikke andet at give videre end dette, at jeg selv er blevet tilgivet.

På Møltrup arbejder vi i disse år med alle mulige resultatkontrakter, evalueringer, virksomhedsbeskrivelser, forretningsplaner, driftsoverenskomster, godkendelsespro-cedurer osv, men når vi ser ind bag alle papirerne står pligten til omsorgen for medmennesket tilbage og det kan ikke formuleres bedre end fra ordene i Møltrup Optagelseshjems formål: ”Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny.”

Til alle jer som støtter arbejdet på Møltrup vil jeg gerne på Pouls og egne vegne sige tak. Tak til bestyrelsen, medarbejderne, de personlige støtter, kirkerne, forenin-gerne, fondene og politikerne som gør arbejdet muligt. Tak for forbøn om medle-ven.

Forstander Ebbe Larsen

AKTIVITETSBESKRIVELSE 2008.

Hjemmet har i perioden �. januar - 3�. december 2008 ydet 289 ophold på hjemmet, fordelt på �84 personer.

Ud af disse personer har 72 været her for første gang.

83 Førtids- og folkepensionister 86 Bistandsklienter �� På syge- arbejdsløshedsdagpenge og andet. 4 Udearbejdende.

�20 personer har haft � ophold. 4� personer har haft 2 ophold. �3 personer har haft 3 ophold. �0 personer har haft 4 eller flere ophold.

Aldersgruppe: �8 år: 1, �9-2� år: 12, 26-39 år: 55, 40-49 år: 60, �0-�9 år: 46, 60-69 år: 8, 70 -: 2.

Arbejdssituation: 7� personer har haft arbejde på hjemmet.Boligsituation: �� personer er flyttet til Møltrup´s beskyttede boliger.Antabuskur: 92 personer har gennemført antabuskur.Økonomi: Af de �84 forskellige personer, som har haft ophold på hjemmet i

2008, har 7� personer deltaget i arbejdet på hjemmet og medvirket til frembringelse af producerede ydelser til en værdi af kr. 9.084.8�4,00.

Efterforsorg: Udover Støttefondens 44 udflytterboliger og Lindely´s �0 beskytte boliger, har vi haft kontakt til 24 personer, som er flyttet videre til egen bolig andetsteds.

�. januar - 3�.december 2008.Hjemmet er normeret til 62 mændOptagne på hjemmet den �. Januar 79 mændOptagne på hjemmet den 3�. december 77 mændAnkomne �. januar - 3�. december 289 mænd Herberggæster 38 mænd Førstegangsoptagne 72 mænd Gennemsnitsbelægning i 2008 77 mændLaveste månedlige belægning i september 70 mændHøjeste månedlige belægning i marts 84mændGennemsnitbelægning i 2008 i procent 99,04 %Samlet antal opholdsdage i 2008 22.692Henvist af offentlige institutioner 42 mændHenvist af private hjælpeorganisationer �� mændPersonlige henvendelser �3� mænd

8 9

Regnskab for Møltrup OptagelseshjemSelvejende Stiftelse

Resultatopgørelse for året �. januar - 3�. december 2008

Opholdsbetaling .......................................................................................................... 2.48�.699Renter, skatter og forsikringer ..................................................................................... 336.�4�Kostforplejning ekskl. lønninger ................................................................................. 709.439Personaleudgifter og arbejdsvederlag ........................................................................... 6.7�4.�68Hjemmets øvrige udgifter ........................................................................................... 3.3�0.700 -��.���.2�2 ............................................................................................................................ -8.62�.��3Overskud ved landbruget før løn, renter og skatter ............................................... Salgsindtægter og eget forbrug ................................................................................ 3.800.27� Udgifter ved markbruget ......................................................................................... 493.407 Udgifter ved kvæg-, svine- og fjerkræhold ............................................................... 937.479 Arbejdsvederlag ....................................................................................................... 226.�88 -�.6�7.474 Dækningsbidrag ekskl. løn ...................................................................................... 2.�42.797 Driftsomkostninger ................................................................................................. �.438.473 Anskaffelser af materiel............................................................................................ 99.900 Vedligeholdelse af bygninger ................................................................................... 92.269 -�.630.642 ��2.���Resultat af Møltrup Varmeforsyning I/S ................................................................. 83.��3Resultat af kiosk og café ........................................................................................... -��.486Overskud i værkstederne før løn og renter ............................................................. Salgsindtægter ......................................................................................................... �.034.949 Køb af materialer og arbejdsvederlag ....................................................................... 2.622.726 Omkostninger ......................................................................................................... 7�8.730 Anskaffelse af materiel ............................................................................................. 0 -3.34�.4�6 �.693.493

Afskrivninger .............................................................................................................. -2.�0�.9�7

Underskud før tilskud ................................................................................................. -8.4�3.7��Socialministeriets tilskud ............................................................................................. 8.300.000

Årets resultat ............................................................................................................. -��3.7��

Balance pr. 3�. december 2008AKTIVER.................................................................................................................. Grunde og bygninger ............................................................................................. 60.4�0.737 Driftsmateriale og inventar ...................................................................................... �.8�7.694 ............................................................................................................................ 66.308.43�Finansielle anlægsaktiver Møltrup Varmeforsyning I/S .................................................................................... 7�0.�39 Anlægsaktiver i alt ................................................................................................ 67.0�8.�70OmsætningsaktiverVarebeholdning og besætning Varebeholdninger, kiosk og café .............................................................................. �32.93� Materialebeholdning, værksteder ............................................................................. 602.6�� Landbrugets salgsbeholdning ................................................................................... 400.��� Landbrugets besætning ............................................................................................ �.�30.�00.................................................................................................................................... 2.266.�6�

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser ............................................................. 8�6.322 Andre tilgodehavender ............................................................................................ �76.446 ............................................................................................................................ �.032.768

Andre værdipapirer ................................................................................................ �.296.843

Likvide beholdninger ............................................................................................... 674.03�

Omsætningsaktiver i alt .......................................................................................... �.269.8��AKTIVER I ALT ....................................................................................................... 72.288.38�

PASSIVER ................................................................................................................. Egenkapital ............................................................................................................ Kapitalindestående ................................................................................................. 70.�8�.�29 Overførte resultater ................................................................................................. -3.377.498 ............................................................................................................................ 66.804.03�

Kortfristede gældsforpligtelser ................................................................................ Kreditinstitutter ...................................................................................................... �.9�9.77� Kreditorer ............................................................................................................... 2.47�.03� Skyldige feriepenge og feriefridage, funktionærer .................................................... �.089.�48 ............................................................................................................................ �.484.3�0 Gældsforpligtelser i alt ......................................................................................... �.484.3�0PASSIVER I ALT ...................................................................................................... 72.288.38�

INDTæGTER Legater, gaver og arv m.v. ............................................................................................................................... ��3.076 Renter m.v. ................................................................................................................................................... 273.�27 Overskud, sommermøde ................................................................................................................................. 2�.�66 Overskud, genbrugssalg m.v. .......................................................................................................................... 42.7�9 Højskoleaktivitet ............................................................................................................................................ 27.��2 Overskud, udlejningsejendomme .................................................................................................................... 660.230 Resultat, vindmøllen ...................................................................................................................................... ��.306 Resultat, Møltrup Varmeforsyning I/S ............................................................................................................ 83.��3 �.677.089ADMINISTRATION Tryksager, porto, revision m.v. ........................................................................................................................ �7�.986

ÅRETS OVERSKUD FØR UDLODNINGER �.�0�.�03

UDLODNINGER Autodrift udflugtsbus ..................................................................................................................................... �4.880 Piaggio, knallert ............................................................................................................................................. ��.2�0 Elevator til Møltrup ....................................................................................................................................... 203.77� Anvendelse af formålsbestemte gaver .............................................................................................................. �4.�33 Hjælp til udflyttere ........................................................................................................................................ ���.38� Udlodning til Møltrups beboere ..................................................................................................................... 230.400 Anvendt af hensat til senere udlodning fra tidligere år .................................................................................... -7�0.2�9 Overført til hensat til senere udlodning .......................................................................................................... �.4��.�03 Overført til bunden kapital ............................................................................................................................. �0.000 �.�0�.�03ÅRETS RESULTAT 0

BALANCE PR. 3�. DECEMBER 2008 Uddelingskapital (Dispositionskonto) Finansielle anlægsaktiver Møltrup Varmeforsyning I/S ........................................................................................................................... 7�0.�39

ANLæGSAKTIVER I ALT................................................................................................................................ 7�0.�39

OMSæTNINGSAKTIVER Andre tilgodehavender ................................................................................................................................... �06.0�6 Mellemregning med Møltrup Optagelseshjem ................................................................................................ ��.073 Mellemregning med Møltrup Varmeforsyning I/S ........................................................................................... �.300.000 Likvide beholdninger ...................................................................................................................................... �.�09.9�8 Mellemregning med fondskapitalen ................................................................................................................ 2.�68.42�OMSæTNINGSAKTIVER I ALT ..................................................................................................................... �.�3�.472

KORTFRISTEDE GæLDSFORPLIGTELSER Skyldig moms ................................................................................................................................................ �4.999 Skyldige omkostninger ................................................................................................................................... 286.�7�KORTFRISTEDE GæLDSFORPLIGTELSER I ALT 30�.�74

UDDELINGSKAPITAL I ALT .......................................................................................................................... �.944.437

Uddelingskapital, primo ..................................................................................................................................... �.�99.��3 Årets anvendelse af udlodning fra tidligere år ................................................................................................. -7�0.2�9 Hensat til senere udlodning ............................................................................................................................ �.4��.�03

UDDELINGSKAPITAL PR. 3�. DECEMBER .................................................................................................. �.944.437

Fondskapital (Grundkapital) Beboelsesejendomme til udlejning 6.9�0.366 Udflugtsbus og trailer ..................................................................................................................................... � Vindmøllen .................................................................................................................................................... � Andre værdipapirer og kapitalandele .............................................................................................................. 2.329.333

AKTIVER I ALT................................................................................................................................................ 9.239.70�

GæLDMellemregning med uddelingskapitalen 2.�68.42�

FONDSKAPITAL I ALT .................................................................................................................................... 6.67�.276

Der fremkommer således: Fondskapital, primo ........................................................................................................................................... 7.967.20�Kursregulering, aktier og obligationer ................................................................................................................ -�.48�.92�Opskrivning af ejendomme ................................................................................................................................. �40.000Overført fra resultatdisponering .......................................................................................................................... �0.000FONDSKAPITAL ULTIMO .............................................................................................................................. 6.67�.276

Regnskab for StøttefondenStøttefond for Møltrup Optagelseshjem

Resultatopgørelse for året �. januar - 3�. december 2008

�0 ��

Back-up kedel / Reservekedelanlæg DriftModulerende driftSamkørsel med eksisterende halmanlæg

LeveringsomfangKedel� stk. Linka kedel type H med nominel ydelse 600 kW – med indbygget forbræn-dingssystem for afbrænding af nævnte brændsler. Nødvendige sikkerhedssystemer og armaturer.Røgrensning/aske-slaggesystem� stk. Multicyklon med cellesluse.� stk. Askesystem. (excl. askecontainer)

Røgkanaler- Røgkanalsystem, mellem kedel og eksisterende skorsten- Røggassuger- Isolering i nødvendigt omfang.

Fjernvarmesystem- opkobling på eksisterende fjernvarmenet.(� stk. cirkulationssystem for ��0 °C)

Styring/regulering- Styre-krafttavler i nødvendigt omfang.

Erik Rindom

Møltrup Optagelseshjem etablerede i år 2000 et nyt halmfyret varmeværk bestå-ende af en 800 kW on/off fyret kedel, samt en 200 kW manuel fyret kedel. I tilfælde af, at der opstod tekniske problemer, havde vi ikke tilstrækkelig/brug-bar reservekapacitet. Derfor vedtog bestyrelsen foråret 2008, at der skulle installeres et reservekedel-anlæg.

Hoveddata for det nye reservekedelanlæg:Der er i sommeren 2008 installeret en 600 kW kedel, der automatisk kan afbrænde forskellige former for biobrændsel. Anlægget er i første omgang udført så der kan afbrændes træpiller og halm. Hvis det siden ønskes kan anlægget udbygges, så der kan fyres med træflis og knust træaffald.

Tekniske specifikationerKedeltype/leverandør : Linka-H/ LinkaNominel anlægsydelse : 600 kWKonstruktionstemperatur : ��0 °CKonstruktionstryk : 4.0 bar

Brændselstyper/kvalitetTræflisVandindhold : Op til 40 % H

2O totalvægt

Garantiydelse ved 3� % H2O : 600 kWKornfordeling/i h t DK-tekniks soldangivelse for normalflis og grovflisØvrige brændslerTræpiller, snittet halm.

�2 �3

beboere, som tidligere har boet i huset i Sinding i en periode, har givet udtryk for, at de har følt sig udenfor beboernes fællesskab i fritiden når de boede så langt væk. Samtidig var den offentlige transports tilbud imellem Møltrup og Sinding nærmest ”ikke-eksisterende”. Tidligere på året er huset i Sinding blevet solgt. Dels skal de nye botræningsenheder erstatte en ældre barakbygning, kaldet ”Lærkebo”, som i dag rummer ca. �0 boliger. ”Lærkebo” er en stærkt nedslidt træbarak, som Møltrup overtog i �980 for den beskedne sum af � kr. – til gengæld kan vi nok anse anskaffelsessummen for at være afskrevet på nuværende tidspunkt !!!! Inden Møltrup overtog ”Lærkebo” havde træbarakken i mange år tjent som elev-beboelse på Familiehøjskolen ”Skærgården” ved Herning. Oprindelig var barakken fra 2. Verdenskrig. ”Lærkebo” vil blive nedrevet når alle de nye boliger står klar.

LærketoftenDen nye bebyggelse af lavenergihuse har fået navnet ”Lærketoften”, og kommunen har godkendt, at den nyanlagte private grusvej, som løber forbi bebyggelsen får samme navn. Inden opførelsen af de nye bygninger har kunnet sættes i gang, har der været et langt og omfattende forarbejde, som væsentligst har haft baggrund i, at funde-ringen af de nye huse har været ganske omfattende på grund af nogle meget bløde bundforhold. Dette faktum er naturligvis også blevet en ganske omfattende – men nødvendig – omkostning ved byggeriet. Hver enkelt bolig bliver på �7 m2 omfattende en stue med et lille køkkenhjørne, soveværelse, bad/toilet og entre.

Energiklasse �Det har været vigtigt fra starten at de boliger, som skulle opføres, skulle være ”energi-rigtige”. Der har derfor været arbejdet en del på, i samarbejde med arkitekt og ingeniør, at finde den bedst mulige udformning af husene, og det er tilsynela-dende lykkedes. Selv om de nye boliger tilkobles Møltrups eget halmfyrede fjernvarmeanlæg, opsættes der i tilknytning til boligerne solfangere, som skal supplere det forhåbent-ligt beskedne energiforbrug med solvarme. De første boliger i nybyggeriet forventes ibrugtaget i løbet af ganske få uger således at de første ”heldige” beboere kan fejre julen 2009 i deres nye omgivelser.

Martin Ottosen

I starten af 2009 begyndte byggeriet af i første omgang 6 nye boliger til beboerne på Møltrup Optagelseshjem. Senere følger endnu 8 boliger således at hjemmet i alt kommer til at råde over �4 nye boliger. Boligerne opføres som lavenergi dobbelthuse. Bygherren er ”Støttefond for Møltrup Optagelseshjem”, som i forvejen er ejer af de øvrige tidligere benævnte ”udslusningsboliger”, som nu bærer betegnelsen ”botræningsenheder”.

Erstatter gamle boliger to stederBehovet for opførelse af nye boliger har baggrund i, at nogle tidligere boliger af samme karakter skal erstattes: Dels drejer det sig om 6 boliger, som Støttefonden tidligere har ejet i landsbyen Sinding 8 km fra Møltrup. Disse 6 boliger har imidlertid over de seneste år vist sig vanskelige at få besat af beboere, væsentligst på grund af den fysiske afstand til Møltrup. Mange af de

Nye boliger til beboerne

�4 ��

Mestre på Møltrup

Hvad er en mester? Hvorfor lave en opholdsplan, og hvad er det egentlig?Sagt med lidt ordleg, så hjælper mestrene mændene med at ”mestre” livet. Og et af redskaberne i den kunst er opholdsplanen.

Først lidt om mestrene. På Møltrup er en mester en værkstedsleder. Det vil sige, at mestrene er ledere af køkken, vaskeri, æskeværksted, sovebygning, palleværksted, stald, markbrug, vedligehold ved udflytterboliger, savværk og gartneri. Det er målet, at alle beboere skal være tilknyttet en mester, for det er mesteren der har den primære kontakt til den enkelte beboer, f.eks. omkring hvordan han har det og med hensyn til aktivering. For alle de beboere, der kan arbejde, skal have lov til at bidrage med deres indsats i det daglige. Førtidspensionister, der bor på Møltrup, behøver blot at arbejde indtil middag fra mandag til fredag for at optjene arbejdsdusør. For kontanthjælpsmodtagere er det lidt anderledes. For dem er der et krav fra det offentlige om, at de skal være aktiveret op til 37 timer om ugen. Det er den enkelte mester, der har ansvaret for at aktiveringstimerne bliver noteret og indberettet til kommunen. Kravet til Møltrup om indberetning af aktiverede timer er kommet til her i efteråret 2009.

Opholdsplan.En opholdsplan er et spørgeskema, som mesteren udfylder sammen med hver af de mænd han er mester for. Formålet med at lave opholdsplaner er at få en snak med den enkelte beboer, og finde ud af hvordan han kan hjælpes videre i livet.Det anvendte spørgeskema indeholder bl.a. spørgsmål om mandens baggrund, fysi-ske og psykiske helbred, sociale og familiemæssige forhold, boligsituation og øko-nomiske situation. I flere af de nævnte emner er der tilbagevendende spørgsmål som lyder: ”Ønsker du det anderledes?”, ”Hvad kan du selv gøre?”, ”Hvad kan andre gøre?” Formålet med de spørgsmål er, at manden bliver mere bevidst om, at han selv kan være med til at ændre sin situation, og hvad der skal til for at ændre den. Det giver også mesteren et indblik i, hvilke ønsker manden har for fremtiden, f.eks. at få truck-kort, generhvervelse af kørekort, hjælp til at håndtere misbrugsproblemer mv. Med den viden har mesteren mulighed for uforpligtende at spørge til, hvordan det går med planerne, og tilbyde hjælp, hvis han fornemmer, at manden har brug for det. I øvrigt bliver der fulgt op på opholdsplanerne cirka hver 3. måned, sådan at de ønsker for fremtiden, som den enkelte beboer har, ikke kommer til at samle støv. På den måde kan opholdsplanerne være med til at hjælpe beboerne til at komme videre i livet.

Karen Jensen

Verner Nielsen Kjelde’s fortælling

En smuk og stille efterårsdag i oktober besøger jeg efter aftale Verner Kjelde for at tale med ham om hans liv og bedrifter. Vi har aftalt at mødes for i ro og mag at gå igennem hvad han har oplevet, udrettet og beskæftiget sig med i sit indtil nu �7 år lange liv.

Og han havde en del at kunne berette:

Min barndom på Mors”Jeg blev født på Højris slot i Ljørslev sogn på Mors. Der boede min mor og far i en landarbejderbolig, hvor min far var traktorfører. Senere flyttede vi til Vester Assels, hvor min far fik arbejde på teglværket og senere som murerarbejdsmand. Min mor blev syg da jeg var 4 år, og sidste gang hun blev hentet af Falck, kan jeg huske hun sagde: ”Kan I nu være nogle søde børn.” Min far kom en nat og vækkede mig og mine 2 søskende og fortalte at min mor var død. Min far fik sig en husbestyrerinde, som han senere blev gift med og der kom en halvsøster. Pengene var små og far kunne være noget bestemt. Når han sagde noget skulle være sådan, så blev det sådan. Jeg gik først i en lille skole med kun ��-20 elever i Vester Assels, og kom der-efter til en større skole i Øster Assels. Det var ikke noget problem for mig, jeg har altid haft let ved at have venner. �0 klasse tog jeg i Nykøbing og endda med et fint resultat! Jeg kom i lære som murer, var soldat ved Jyske Dragonregiment i Holstebro, og det var en ”skjøn” tid hvor vi havde en god, sammenspist gruppe med et godt kam-meratskab, og vi kunne regne med, at vi var der for hinanden.

Min familieEfter min soldatertid kom jeg tilbage til min murermester på Mors. Jeg var til bal i det lokale forsamlingshus og mødte hende jeg blev gift med, og vi fik sammen Jane og Heidi. Vi boede i egen murermestervilla i Vils. I �980 kom der krise i DK og det var svært at få arbejde, så jeg tog til Norge som flisemurer og arbejdede der i 4 år, hvor jeg arbejdede �4 dage og derefter fri en uge. Mens jeg var i Norge fandt min kone en anden og jeg bad om skilsmisse. Vi delte pigerne, jeg fik Jane, og vi flyttede til Holstebro. Min ekskones mand og jeg tog vore konfrontationer bl.a. en juleaften hvor jeg skulle have begge piger, men det satte han sig imod. Han tog ved mig, men jeg fik fat i ham og skubbede ham gennem en glasdør. Jeg fik pigerne, men måtte en tur omkring skadestuen. Han og jeg har det fint med hinanden i dag. Jane var 7 år da vi flyttede. Årene i Holstebro gik med forskelligt arbejde og vi boede lidt forskellige steder.

�6 �7

Jeg gik i hundeneDa Jane var �� flyttede hun tilbage til Mors til sin mor og søster. Da hun rejste gik jeg i hundene. Jeg gav mig til at drikke. Mens jeg havde Jane var det begyndt at tage til på arbejdet, men da hun rejste gik det helt galt for mig. Efter jeg havde drukket en længere periode og mistet mit arbejde hjalp kommunen mig ud på Skovvang, hvor jeg blev et halvt år. Jeg flyttede i en lejlighed under Skovvang, og i �994 begyndte jeg på VUC, hvor jeg tog �0 kl. Jeg drak lidt indimellem, men var ædru hver morgen, så jeg kunne klare min skole. Jeg fortsatte med uddannel-sen som byggetekniker. Der var der flere lektier, så der drak jeg lidt mindre. Når jeg skulle lave noget, blev det lavet!! Mine piger siger jeg er stædig, og det er nok rigtigt. Jeg søgte stillinger som byggetekniker, men uden held. Jeg fik mange afslag og kunne ikke holde humøret oppe, så jeg begyndte at drikke igen. Jeg fik arbejde hos en murer, det passede mig fint, for de drak lige så meget som jeg gjorde. Der var jeg indtil 2002, hvor min mester gav mig en knytnæve i ansigtet for noget jeg ikke havde gjort. Jeg meldte ham og ville ikke være dér mere. Jeg tumlede lidt rundt og druk tog overhånd. Jeg havnede på Skive Sygehus med en lungebetændelse og havde planer om at tage til Skovvang, men de havde ikke plads og jeg kom til Møltrup november 2002.

Min tid på MøltrupJeg kom til Møltrup for 7 år siden og fik pind (værelse) nr. ��. Jeg fik hurtigt arbejde i vedligehold, hvor jeg lavede springvandet på torvet. Jeg fik frie tøjler af Torkil og Ebbe, og lavede det som jeg ville have det. Jeg fik arbejde ved ”OK Byg”, hvor jeg var i flere omgange indtil 2006, hvor hjertet gav problemer i form af indsnævring af kranspulsåren, som er blevet udvidet 4 gange. Jeg har sagtens kunnet have en hverdag uden at drikke, men jeg tog fri hver som-mer, hvor jeg har taget væk og har drukket. I 2008 fik jeg ondt i ryggen og troede det var en diskos prolaps, men det viste sig at være kræft i lungerne, der var bredt sig til ryggen. Jeg kom i kemo- og strålebe-

handling, med det har udviklet sig til at gå i leveren og lægerne har opgivet mig. Det er der, hvor jeg står i dag.

Enten skal jeg passe mig selv eller også skal jeg ikke lave nogetI 2006 blev jeg ansat under gartneriet på Møltrup, hvor det primært var min op-gave at passe drivhuset med �2� tomatplanter, 2� agurk, �0 peber, meloner og selvfølgelig vindruer. Jeg har lavet fliserne foran svalereden, repareret trappen ved sovebygningen, lavet frokoststue med toilet i savværket og har renoveret forvalter-boligen. I 2006 begyndte jeg på en model af Møltrup og har brugt i alt ��00 timer og megen præcision på den. I 2008 begyndte jeg på ”Mini-Møltrup”, sådan som her stedet så ud i �920, et projekt jeg har brugt �900 timer på og blev færdig i 2009. Det er bygget op af små teglsten jeg selv har savet ud til mursten i måleforholdet �:20 og limet sammen med fliselim. Vinduerne er lavet af plexi-glas og plastbøtter, der er skåret ud til vinduer, så det ligner træværk og derefter malet. Der er ingenting der går til, den skal nok holde. Den er støbt indvendig med Leca og flamingo. Alt sammen opgaver, hvor jeg har kunnet passe mig selv, for enten skal jeg passe mig selv eller også skal jeg ikke lave noget.”

Verners værk er bygningsværker, der pynter på Møltrup og vi viser det stolt frem til de mange besøgende og roser det store, flotte og fantastiske arbejde, der er lavet. Jeg har siddet overfor Verner et par timer og hørt hans dejlige fortælling, selvom hans egen kommentar er, at det er da ikke noget særligt. Og det er netop det, jeg synes det er. Jeg fik lov at være vidne til en sandfærdig historie fra virkelighedens verden. TAK for det.Efterskrift: Verner Kjelde døde den 14/11-09.

Kirsten Jacobsen

�8 �9

Højskoleuge på Møltrup

Foredrag, sang, ud i naturen, værkstederJa, en oplevelse af Møltrup Optagelseshjem

Vi havde en rigtig hyggelig og lærerig uge på Møltrup, med godt vejr og nogle meget engagerede deltagere. Der var stor interesse for arbejdet her på hjemmet, og mange samtaler på kryds og tværs. Vi brugte storstuen og teltet til de fleste arrangementer. Ved at have foredragene i teltet kom der mange tilhørere udefra for at hørte lidt med noget af tiden. Der var mange deltagere ude fra til foredragene. Vi begyndte hver dag i storstuen med sang, lidt om tankerne med Møltrup og en morgenbøn. Vi gennemgik dagens program, der var mulighed for en snak om det vi havde oplevet, og om dagens udfordringer.

ForedragVi begyndte tirsdag med Christian Majdahl: Han fortalte om sit spændende liv, fra at være bonde og til at være formand for folketinget. Onsdag havde vi besøg af Kis og Hans Holm: Med dem havde vi et par timer med højskolesangbogen, hvor vi lærte nye og sang de gammel kendte sange. Torsdag kom Helle Braad: Hun fortalte om Benny Andersens digte, hans liv og tanker og sang et par af hans sange. Så om fredagen var der besøg af Allan Olsen: Han leverede en levende fortælling om livet som skuespiller og alkoholiker, nu som ædru alkoholiker.

UdflugterOnsdag eftermiddag var vi på Hjerl Hede, hvor vi kom en tur tilbage i tiden, hvor vi så og fik en spændende fortælling. Torsdag aften var der en flot tur til Stråsø Plantage med naturbussen, hvor hjorte og naturen i øvrigt blev studeret. Så var der også vores ”Tour de Møltrup”, hvor alle kan komme rundt at se stedet, og hvor der indlagt nogle spørgsmål og opgaver undervejs.

VærkstederVi havde værksteder hver dag, hvor der blev arbejdet med stor energi.Der var akvarelmaling og tegning, pileflet, lystfiskeri, debatgrupper og pilgrimsvan-dring, skydning, gokart og forskellige gåture i omegnen.

Det var en meget begivenhedsrig uge, med mange indtryk, hvor det største pro-blem var, at der ikke var tid nok, så det er ikke andet at gøre end at komme igen næste år i uge 3�.

Tak for hyggeligt samværBritta, Jens og Karl Johan

20 2�

38 års virke på Møltrup

Den �.november �97� kom jeg kørende ad Albækvej med kurs mod Møltrup Op-tagelseshjem, hvor jeg skulle starte i et nyt job. Jeg husker tydelig, at det var gråvejr og da jeg drejede til venstre mod Timring og så op imod de store bygninger, synes jeg næsten at de så truende ud. Det skyldtes nok i nogen grad, at jeg stort set ikke ane-de, hvad det var jeg var ved at give mig i kast med. Her tænker jeg ikke på det rent land-brugsfaglige. Det følte jeg mig rimelig godt klædt på til, men den sociale side af jobbet – omgangen med mændene og miljøet omkring dem – var helt nyt for mig.Men det lød spændende, så vi gi’r det en chance! Et par år kunne jeg vel klare?Det er 38 år siden nu!

Hvorfor blev det så til så mange år? Det er der mange gode grunde til. Jobbet har forandret sig så meget over årene, at det slet ikke føles som det er den samme arbejdsplads jeg har haft i så mange år. Samtidig har det jo været et arbejde, hvor udtrykket ”frihed under ansvar” har haft fuldt pålydende. Et arbejde fyldt med udfordringer, store som små.Det har været et arbejde med glæder og skuffelser, som det vil være for de fleste mennesker, men heldigvis flest glæder.Endelig har jeg også tænkt på, om de mange år kunne skyldes, at jeg har erkendt, at jeg med årene er blevet så ”sær”, at jeg alligevel ikke ville kunne være andre steder – eller det bare er fordi, at jeg faktisk godt kan lide at være her. Jeg mener at have fundet frem til, at det ene ikke udelukker det andet.

Men så pludselig gør dåbsattesten opmærksom på, at nu er jeg berettiget til at få folkepension. Dette faktum sammenholdt med, at stalden fungerer rigtig godt, nyrenoverede bygninger, velfungerede malkerobot (efter en del turbulens med en tidligere model), efterfølger på plads – plus personlige årsager – gør at jeg føler, at det er det rette tidspunkt at smyge seletøjet af sig og bryde op. Det skete så med virkning fra den �.november 2009, og det er selvfølgelig ve-modigt, 38 år er lang tid! Heldigvis fortsætter jeg som weekendafløser hver 3.uge indtil videre. Det kan forhåbentlig tage de værste abstinenser i forbindelse med min fratræden. En anden ting, som jeg også har tænkt på i denne forbindelse er, at hvis jeg

den novemberdag i ’7� havde vidst det om Møltrup, som jeg ved i dag, så ville jeg have gjort det samme. Det giver en god mavefornemmelse, som det hedder på nudansk.

Jeg vil håbe, at Møltrup Optagelseshjem får lov til at beholde sit særpræg og bevare det specielle miljø, der er omkring hjemmet. Jeg er taknemmelig over, at jeg i så mange år har fået lov til at være en del af stedets hverdag, og fremover i al ydmyghed måske en del af dets historie. Med ønsket om ”god vind fremover” vil jeg slutte med at gentage mig selv: Hvis jeg skulle gøre mit liv om igen, så ville jeg gøre det samme.

Knud Jespersen

Brand på Møltrup

Midt i eftermiddagens kaffepause den 28.maj kom Anders ind i kaffestuen og siger hurtigt og højt: ”Der er ild i varmecentralen!”Kollegernes reaktion de første sekunder var noget i retning af: ”Ja, selvfølgelig er der ild i varmecentralen – det skal der jo være !!”Men da Anders straks efter havde tilføjet: ”Kom med for at slukke!”, så kan det nok være, at der var nogle kolleger, der fik lidt travlt.Det stod ud med røg under taget flere steder, og der blev hurtigt skaffet en slange-rulle og tagpladerne blev skruet af, så der kunne slukkes under dem.Det viste sig, at det var svært at få bugt med ilden, som bredte sig længere ind under taget, og derfor blev brandvæsenet tilkaldt.Da brandfolkene ankom til stedet cirka �0 minutter senere havde vore snarrådige medarbejdere imidlertid alligevel fået kontrol over ilden, og brandfolkene kom således alligevel ikke i arbejde.Det tilbageværende arbejde for brandfolkene bestod derfor mest af – i samarbejde med politiet – at forsøge at fastslå brandårsagen, som de mente at have baggrund i nogle overophedede varmerør, der havde antændt det omgivende træværk.

Det er godt, når der er ild i varmeværket – men det er bedst når det KUN foregår indeni fyret !!

Martin Ottosen

22 23

Møltrup-jagten

Så har vi igen afholdt en vellykket jagt på Møltrup. Cirka tre gange hvert efterår mødes �2-�4 jægere – ansatte, naboer, venner – og går det dejlige terræn igennem. Vildtet omfatter fasankokke, agerhøns, vildænder, duer, snepper og harer. En enkelt ræv eller to måske også. Grundlæggende er det en form for ”høst”. Vi har gode remisser, der bliver fodret passende steder, og Møltrup har flere skovpartier med meget varieret bevoksning, bl.a. er der mange bærbuske. Det plejer at være en god, social dag, hvor Møltrups køkken for øvrigt serverer gule ærter og pandekager. Som regel er der efter sæsonens afslutning et passende vildtmåltid til alle de af Møltrups mænd, som har lyst til det. Jægerne afleverer byttet ”grydeklart”, og køkkenet (Tak for det !) tilbereder det og laver ikke mindst SOVSEN !

Der er egentlig tradition for at synge ved jagterne, men hvis det var, kunne vi godt bruge disse vers:

Du, som har sorg i sinde, gak ud i mark og lund, og lad de svale vinde dig vifte karsk og sund. Gak over høj og dale og lyt ved søens glar til skovens alvorstale og kildens muntre svar. Var hjertet fuldt af klage, og brused blodet vildt, jeg gik mig ud at jage det yndeligste vildt. Det var ej hjort og hinder, ej terne eller tjur, det var med friske kinder den vilde, fri natur.

(Tekst: Chr. Winther, 1855)

Glædelig Jul og Godt Nytår.

Jægerfolket

Farvel til Ulla

Den �.september 2009 havde Ulla Klausen besluttet sig for skulle være hendes sidste officielle arbejdsdag på Møltrup Optagelseshjem. Efter �3 travle arbejdsår på Møltrup, hvor Ulla først arbejdede i køkkenet, har hun de seneste mange år stået for vaskeriet. Her har hun på sin egen stilfærdige facon sikret sig – oftest med flere bebo-ere som hjælpere – at beboernes tøj er blevet vasket og holdt stand, køkkenets klude og duge holdt rene og strøget. Samtidig har hun holdt styr på vaskeriets omfattende beholdning af gen-brugstøj, som er blevet foræret til stedet – tøj som hver dag kommer til gavn for hjemmets beboere, uanset om der er tale om arbejdstøj eller festtøj.

Ulla har i øvrigt været omhyggelig med altid at få sendt en lille hilsen med tak for tøjet når det er blevet afleveret genbrugstøj med afsender på. Hvert år op til jul har Ulla haft en særlig opgave med at bistå med indpak-ning og opbevaring af de mange personlige julegaver, som skal være klar til alle beboerne juleaften. Men den del af Ullas arbejde, som nok har betydet mest for de fleste af hjem-mets beboere, er den stilfærdige snak om stort og småt alle har kunnet få over en kop kaffe i vaskeriet – en kop kaffe, som oftest er blevet fulgt af Ullas eget velduftende hjemmebag.

Stor tak til UIla for din store arbejdsindsats og omsorg for beboerne. Du ønskes alt godt fremover som pensionist – og på gensyn hver torsdag, hvor du har tilbudt sy for os !

Martin Ottosen

24 2�

Jubilæumsskrift in spe.

Den første juli 20�2 er det �00 år siden, at den gamle herregård Møl-trup blev overtaget af fængselspræsten Johan-nes Munck, der ved en enkelt mands velvillig-hed blev sat i stand til at købe og indrette stedet til optagelseshjem for ”forkomne Mennesker af enhver Art”.

Dette forhold har gjort, at ledelsen med forstan-der Ebbe Larsen i spid-sen barslede med den tanke, at udgivelsen af et jubilæumsskrift i den anledning ville være et naturligt tiltag. Derfor kontaktede Ebbe Larsen undertegnede i november måned 2008 og forespurgte, om opgaven var noget, jeg ville påtage mig. Umiddelbart virkede projektet overvældende, og jeg mente, at en person med en journalistisk baggrund var et bedre valg, men Ebbe Larsen mente fortsat, at det skulle være sådan en halvstuderet røver som mig, der skulle bruges. Jeg lovede at tænke over det, for jeg ville have min hustrus opbakning og støtte, inden jeg sagde ja, da sådan en opgave kræver, at man har én, man kan spille bold op ad, for jeg var helt klar over, at det ville komme til at fylde meget i vores hverdag, og det må siges at være gået i opfyldelse. Jeg diskuterede altså sagen med min hustru, og da hun efterfølgende sagde god for idéen, ringede jeg til Ebbe Larsen og takkede for tilliden. Rent praktisk mente Ebbe Larsen, at vi skulle have et arbejdsrum på Møltrup, for at vi i så stort et omfang som muligt kunne blive en del af hverdagen på Møltrup. Deri så han helt rigtigt. Det har været en fantastisk chance for at få Møltrup ind under huden, hvilket alt andet lige må være en fordel for det resultat, der gerne skulle komme ud af anstrengelserne. Vi er på Møltrup hver torsdag formiddag, hvor vi de første mange gange ryddede op i diverse depoter for at finde ud af, hvad der var af materialer såsom bøger, skrif-ter og billeder.

Hjemme i vore private gemakker har vi blandt andet læst meddelelserne fra de første 96 år et par gange, mens vi samtidig har noteret de områder ned, der skal fungere som en primær del af råmaterialet for det endelige værk. Det har været et fantastisk spændende arbejde. Udover oprydning og arkivering mødtes vi med tidligere medarbejdere for at høre deres version af livet på Møltrup på godt og ondt, det sure, det sjove, det rørende og oprørende. I skrivende stund følger vi nogle af de nuværende medarbejdere – de såkaldte ”mestre” for at få et indblik i deres arbejdsområder. Samtidig får vi en snak om deres mere personlige forhold til Møltrup og stedets virke. Denne proces har været givtig og berigende. Vi har også i vidt omfang deltaget i de aktiviteter, der bliver afholdt på Møltrup. Vi har deltaget i sangaften, hvor vi kom til gården en aften, hvor alle lamperne var tændt. Elise og Ebbe stod i døren og tog imod. Der blev sunget og drukket kaffe og sunget igen. En aften vi gik opløftede fra. Vi var med, da Niels gav kaffe for sidste gang. En smuk forårsdag fulgte Møltrups medarbejdere og mænd Niels til hans sidste hvilested på Timring kirkegård. Det var en værdig afslutning for de familiemedlemmer, der var tilstede. Vi var med en dag i højskoleugen, hvor vi hørte et foredrag om Benny Andersen, spiste en fabelagtig god frokost og middag, snakkede med højskoleeleverne om deres begrundelse for at tage på højskole her. Om aftenen var vi på naturudflugt til Vind hede. Sommerfesten i juni gav også en brik, som vi tog med i samlingen for at få så bredt et billede af stedet som muligt. Sidst, men ikke mindst var vi som en del af ”Den store Møltrupfamilie” også inviteret med til årets høstfest. Det var en dejlig aften med god mad, sang, status og underholdning. Afslutningsvis var det måske en god idé at fortælle, hvem vi er. Min dejlige hustru hedder Kirsten, og jeg hedder Svend. Vi har begge været lærere på Timring skole i mange år. Nu er vi gået på efterløn og pension og bærer titlen livsnydere. Vore forudsætninger for at have påtaget os denne opgave er, at vi gennem vore uddannelser og arbejde i et vist omfang burde være trænet i at tilegne os noget stof og formidle det. En smule nysgerrighed er heller ikke af vejen. Udover det har vi begge stor interesse i lokalhistorie. Jeg har selv tidligere arbejdet på Timring lo-kalarkiv i �0 år. Nu er jeg løst tilknyttet som artikelskriver for samme til Sognebla-det.

Kirsten og Svend Aage Madsen.

Kirsten og Svend Aage arbejder i arkivet

26 27

Høstfest

Det er en meget gammel tradition, at der her på Møltrup Optagelseshjem hvert efterår holdes høstfest. Traditionen stammer oprindelig fra, at hjemmet har til huse på en landbrugsbe-drift, og der har det jo i århundreder været skik og brug, at man på gårdene samlede folkeholdet, naboer og venner af huset for at fejre høsten, når ”alt var kørt ind”.

På Møltrup Optagelseshjem har traditionen hersket i umindelige tider. Et af de store værksteder – oftest palleværkstedet – ryddes for en stor del at det faste inven-tar, der vaskes ned og støvsuges overalt. Så hentes der borde og stole frem, ofte til et antal på 2�0-280 personer. Der pyntes op med frugter og andre afgrøder langs med væggene og i vindues-karme. Borde dækkes og pyntes med gyldent efterårsløv og levende lys. Køkkenet har længe forberedt maden – oftest en 3-retters menu, og der er ind-købt vin til maden (naturligvis alkoholfri!) - og sodavand til børn i alle aldre.Så er der klar til fest på gården!

Beboere, medarbejdere med familie, naboer, leverandører, de frivillige hjælpere og andre med tilknytning til hjemmet er inviteret, og man møder frem i festtøj – høsten skal fejres! Der synges hele aftenen flittigt fra Højskolesangbogen. Ud over den gode mad og den hyggelige snak ved bordene, byder en høstfest på Møltrup Optagelseshjem også på anden form for underholdning: Ofte har vi et mindre orkester til at spille ”Suppe-steg-og-is-musik” under spis-ningen.

Men vi har også oftest en ”hovedaktør” som underholder på et tidspunkt – oftest inden desserten. I de seneste år har vi bl.a. haft kendte aktører som ”Tørfisk”, Jacob Haugaard, Johannes Møllehave, Lydiah Wairimu, Viggo Sommer, Henning Toft Bro og en lang række andre dygtige folk.

På et tidspunkt redegør forstanderen for årets høst i form af hvilke mængder afgrøder der er høstet, men også hvor meget beboerne i øvrigt har medvirket til at producere i værkstederne, f.eks. antal af paller eller smykkeæsker. Denne gennemgang af ”opnåede mål” knyttes altid sammen med en varm tak til alle dem, der i årets løb også har haft øje for at nå ”nogen” – i form af at vise omsorg for hinanden. Kort før kl.22 er det tid til at slutte aftenen med en aftensang – tak for i aften !!

Martin Ottosen

28 29

Børn i alle aldre kunne klappe den søde kalv.

På palleværkstedet var der bl.a. vældig aktivitet i ”Ser-viet-Unionen”, som solgte lys og servietter.

FDF Ikast Brass Band underholdt med festlig musik i parken.

Marimbaorkesteret fra Vildbjerg står for den populære underholdning på gårdspladsen.

Sommermødet�4. juni 2009

Forstander ved Diakonhøjskolen i Århus, Jens Maibom Pedersen taler i parken.

På torvet er der et vældigt liv omkring tombolaen.

Mange tilhørere lytter med stor interesse til taleren.

Hoppeborgen var meget populær for børnene.

30 3�

Majsen høstes af store og larmende maskiner.

Der var sjove konkurrencer ved ”Julefrokosten” med beboerne: Be-døm vægten på en træklods!

Forstanderen dyster med et par af beboerne om at spise et æble i en balje med vand!

Et hovedkabel skiftes så Aksel må selv ned i grøften.

Ringridning på en børnecykelen svær opgave!

Årets gang

Møltrup får ny transformater.

Installationerne i Møltrups eget vandværk får et eftersyn.

Arbejdet med udskiftningen er ret omfattende.

Efterårsrengøringen af springvandet på torvet.

32

Aktivitetskalender 20�0 Arrangementer på Møltrup hvor »dørene er åbne«.

10. marts kl. 19.30: Sangaften - Vi hygger os omkring klaveret med højskolesangbogen i hånden Ring og tilmeld af hensyn til kaffen. 13. juni kl. 13.00: Sommermøde. Teolog Helle Christiansen, kommende generalsekretær i Kirkens Korshær, taler i parken kl. 14.00. Åbent hus kl. 13-17.

2.-7. august: Sommerhøjskole. Særligt program er færdigt i april. Ring og få det tilsendt.

24. november kl. 19.30: Adventssang. Kom og syng med. Ring og tilmeld af hensyn til kaffen.

Tegninger af Birgit Clausen og Inge Marie Jahn