ARBEJDERHISTORIE 34

MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE APRIL 1 990

April 1990 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1,

1759 København V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgårdsvej341 st.tv., 3050

Humlebæk, 42 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; An-

ne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for

ikke-mdl., kr. 70 for mdl. - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461.

Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACI'S

Indholdsfortegnelse

Artikler

Inge Adriansen: Kvinder i teglværksindustriengennem tre generationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Birgit Andreasen: Kontoristerne 0g fagbevægelsen . . . . . . . . . . . 18

Inger Dübeck: Arbejdernes aktieselskaber . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Jens Kofoed Pedersen: Kommunist, socialdemolqat og nazist . . . . . . 43

Debat

Jens Engberg: Svar til Svend Aage Andersen . . . . . . .' . . . . . . . . 55

Kjeld Schmidt: Materialistisk historieteori og ideologiske aflejringer . . 56

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

SFAHs generalforsamling 1989 - Tidsskrifter/årbøger1988/89 -

Afhandlinger under udarbejdelse. - Lokalhistorie.

Indeksfornn I-15jindesinr 16, fornr 16-30inr 31.

Forsidebillede: 1990 er 100-året for 1. maj som arbejdernes internationale

kampdag. Walter Cranes populærebillede indgåri Neue Gesellschaftfür bilden-

de Kunst's udstilling som vises påArbejdennuseet.

Inge Adn'ansen

Kvinder i teglindustrien gennem tre generationer

På bege sider af FlensborgFjord lå tidligere en lang rækketeglværker,som var arbejdsplads og hjem for mange familienArbejdsrytmen var helt afhængigaf ringovnen, som skullebrænde døgnetrundt Meget arbejde udførtesaf kvinder, ogdet er denne gruppe arbejdere, forfatteren beskriver. Hvorforhavde de udligereen så lav grad af organisering, og hvorforer de mere bevidste i dag?

På nordsiden af Flensborg Fjord ligger der i dag 8 teglværker,der produce-rer ca. 25% af det danske forbrug af mursten. I sæsonen, dvs. fra marts tilnovember er her beskæftiget ca. 130, hvoraf så godt som alle er mænd.

Teglværksarbejdethar især været udført af ufaglærte,men med den stigen-de grad af automatisering er der kommet nye medarbejdergrupper ind feks.elektrikere. De kvinder, der er beskæftigetpå teglværkeme i dag, er HK'ere

på kontor og rengøringspersonale,og indtil de seneste år har der været nog-le ganske få ufaglærte kvinder i produktionen. På ingen af de 8 teglværketer der i dag beskæftigetkvinder direkte i produktionen. Der er lang tradi-tion for kvindearbejde i teglværksindustrien.Ved Flensborg Fjord kan tradi-tionen følges tilbage til begyndelsen af 1800-årene,før industrialiseringenbegyndte. Teglværksarbejdetkrævede, at de mandlige arbejdere boede såtæt ved arbejdspladsen som muligt, og det var almindeligt at flytte ind påselve teglværket i nogle interimistiske »sommerboliger«med hele familien.Herved kunne manden deltage i døgnvagtemepå teglværket og såvel konesom store børn kunne gå til hånde,binde arbejdsprocesser sammen og hjæl-pe idet omfang, det var påkrævet.

I en topografisk skildring af Sundeved fra 1836 beskrives, hvorledes både

mænd, kvinder og børn var beskæftigetpå teglværkeme,ikke blot om som-

meren, men langt hen på efteråret.1 Der fremhæves, at arbejdet forekom-mer skadeligt, især fordi akkordlønnen er så lav, at arbejderne strækker ar-

bejdsdagen ud over alle mulige grænser. Hertil kommer, at de fik en ringekost og ofte for meget brændevin. Antallet af arbejdere ved de enkelte tegl-værker angives i antal mænd; kvinder og børn var kun arbejdskraft, der isærblev tilkaldt ved spidsbelastninger,og de synes ikke at blive medregnet i of-ficielle statistikker.

2

Der var imidlertid meget arbejde i teglfremstillingen,hvor kvinder kunne

gøre god fyldest, fordi det ikke var afhængig af fysisk styrke. 'IbglværksejerDithmer på Rendbjerg Teglværkpå Broagerland anbefalede således i 1832,

at man brugte kvinder, børn og evt. ældre mænd til isætning og tømning af

ovnene.2 Derimod blev kvinder ikke anvendt til lergravning, lertransport og

-æltning eller til strygning af sten. Kvindernes anvendelse ved ovnarbejde

synes at forsvinde ved ringovnens indførelse fra omkring 1880. Denne nye

ovntype muliggør,at man kan køre ind i selve ovnen med trillebør og kan

stå op og sætte sten i ovnen. Det er karakteristisk, at arbejdet, der er mere

bekvemt end tidligere, nu overtages af mænd, og at kvinder og børn må nø-

jes med mere usynlige funktioner på arbejdspladsen f.eks. at skille og vende

sten.

Kvinders arbejde i teglindustrien har haft meget skiftende karakter fra

1830emes håndværksprægedefremstilling og til 19806mes automatiserede

produktion, men gennem arkivalier er det svært at få indtryk af kvindear-

bejdet, fordi det kun sætter meget få spor arkivalisk. Kun gennem kvinder-

nes egne beretninger kan vi indfange dette stof, og det er af indlysende

grunde umuligt at nå længere end ca. tre generationer tilbage. Længererækker de nutidige beretteres erindringer, »kvinders minde«, ikke, og der er

ikke efterladt skriftlige beretninger fra kvinder i dette miljø:mange af dem

var iøvrigtanalfabeter. Beretninger om de følgende fem kvinder er alle ind-

samlet som led i »Teglværksprojektetved Flensborg Fjord« og tilsvarende

skildringer af mænd og børns arbejde kan iøvrigt findes i det omfattende

erindringsmateriale.3I kvindernes hverdagsliv afspejles den samfundsmæssigeog teknologiske

udvikling på godt og ondt, og vi følger deres arbejde fra det hårde slid om-

kring år 1900 frem til 1980-emes næsten fuldautomatiserede produktion.

1. generation af kvinder på teglværketFørste generation omfatter 2 kvinder, Thekla Christensen og Christina Lo-

renzen, begge født i sidste fjerdedel af l800-årene. De var i en årrække be-

skæftigetpå teglværker og gift med teglværksarbejdere.Thekla Kollo, giftChristensen, blev født i 1875 i Vestpreussen i det nuværende Polen, hvor

hendes far var murer og arbejdede som formand på en byggeplads.4 På

grund af sygdom fik hun en mangelfuld skolegang og lærte aldrig at læse og

skrive. Oprindeligt arbejdede hun i landbruget og flyttede i 1895 til Nord-

Slesvigi håb om at finde bedre muligheder her. I 1897 traf hun fisker Peter

Christensen i Tiappen, og de giftede sig i 1898 og fik begge arbejde på tegl-værket Brændstoft. Om vinteren arbejdede hun som medhjælp i landbru-

get, og han fiskede. Efter fem år flyttede de til teglværketRendbjerg, hvor

de kunne få en lejlighed i det store arbejderhus og begge ñk beskæftigelse

på teglværket.Arbejdstiden var kl. 6-18 mandag-lørdag.Der var to pauser i

løbet af dagen; en på ca. 20 min. omkring kl. 9 og en middagspause på 1 ti-

me. Begge pauser var lidt længere for kvinder end for mænd. I frokostpau-sen skulle kartoflerne sættes over og middagsmaden forberedes, så den hur-

tig kunne færdiggøres før kl. 12. Ved at bo direkte på arbejdspladsen kunne

3

kvindernes arbejdskraft udnyttes fuldt ud. Dette betød dog ikke samme lønsom mændene, heller ikke ved akkordarbejde. Når ovnene skulle fyldes el-ler tømmes, var akkorden omkring 1910-14 1 mark pr. 1000 sten for mændsvedkommende og 50 pfennig for kvinderne. Mænd var i kraft af deres fysi-ske styrke i stand til at køre med 90 sten på trillebøren ad gangen og kvin-derne kun 50 sten, så lønforskellene var faktisk endnu mere ulige. Men in-gen af kvinderne syntes at have protesteret over de ulige forhold. Man skul-le være taknemlig, når man fik arbejde på Rendbjerg, hvor der med lønnenfulgte fri bolig og brændsel. Den faglige organisering var lav. Frem til år1910 var det endnu forbudt at fremsætte socialdemokratisk agitation på ar-

bejdspladsen, og faglig organisering af enhver art var ligeledes forbudt påhele teglværket.Da arbejderne boede her, havde de end ikke mulighed forat bruge deres sparsomme fritid på fagligt arbejde. Dette forbud hindrededog ikke Theklas mand Peter i at medvirke i oprettelsen af egnens førstelandarbejderforbund. Han sejlede simpelthen lidt ud på fjorden i sin båd ogindkasserede herude medlemsbidrag fra sine arbejdskammerater.

I 1914 blev Peter Christensen indkaldt til krigen trods en alder af 43 år.

Hovedparten af de mandlige teglværksarbejderemåtte ligeledes afsted tilfronten, og arbejdet blev nu overladt til kvinder og børn. Det var meget hår-de tider for kvinderne overalt i industrien og landbruget i de fire krigsår.Den fulde forsørgelsehvilede alene på dem. Da faldt det Thekla ind, at detvar urimeligt, at kvinderne kun fik 50 pfennig for 1000 sten, når mændeneslet ikke var på arbejdspladsen. Hun aftalte med de tre andre kvinder i sit

sjak, at de i fællesskab skulle forlange 1 mark for akkorden. De fire kvinder

arbejdede altid sammen, hvad enten de »skiftede sten«, dvs. lastede teglsteni skibene, fyldte i ovnen eller tømte ovnen. Et svært arbejde var at »vante

sten«, dvs. at sætte stable sten i ovnen, så luften kunne trække op i aftræks-kanalen. At »vante« kunne kun Thekla udføre, og hun var bevidst om sit

eget værd på arbejdspladsen. Derfor var hun også den, der førte ordet, dade fire kvinder forlangte mandsløn for deres arbejde. Teglmesteren afvisteklart og gav besked om, at de skulle gå i gang. Det gjorde de tre, men The-kla fastholdt, at hun ikke ville arbejde, hvis hun ikke fik samme akkord som

mændene. Teglmesteren gav hende besked om at gå i gang igen og truedemed at sætte hende ud af boligen, men Thekla svarede, at det kunne hanikke gøre, eftersom hendes mand var soldat. Nu gik der tre dage, og så komder bud til Thekla om at komme og deltage i arbejdet. Hun spurgte straks:»En mark pr. 1000 sten?« og teglmesteren bekræftede dette. Til sine ar-

bejdskammeraters forbavselse fik Thekla 'fremover det dobbelte på sin løn-seddel, men ingen af dem vovede imidlertid at prøve at fastholde samme

krav. At organisere sig i fagforbund var endnu ukendt for kvinder i Nord-

Slesvig.Selvom Theklas mand havde været foregangsmand i den første fag-bevægelsepå stedet, synes tanken om organisation slet ikke at have Strejfethende. Først efter 1920 blev det muligt for kvinder at organisere sig, men pådette tidspunkt begyndte Thekla at nedtrappe sit teglværksarbejde,og imidten af 1925 ophørte hun på teglværket efter en ulykke. I flere timer sadhun begravet til hofterne i ler og fik varige mén af det. Med i billedet af

4

Thekla hører også,at hun gjorde en indsats for de polske sæsonarbejderepå teglværket og sørgede for, at deres forplejning blev forbedret. Under

verdenskrigen var hun forbitret over, at mange gårdmandskonerkunne få

deres mænd hjem fra fronten ved at fremsende skriftlige anmodninger med

den begrundelse, at manden var uundværlig i det daglige arbejde. Thekla

mente, at hun med samme ret kunne anmode om, at hendes mand blev

hjemsendt, men som analfabet var det svært at få et bønskrift til myndighe-derne formuleret. Ved at spare kraftigt på den daglige kost fik hun så man-

ge rationeringsmærkertil overs, at hun kunne betale skolelæreren i Skods-

bøl for at skrive for hende. At myndighederne ikke efterkom anmodningen,er en sag for sig. Episoden viser Theklas ukuelighed og følelse af ligeværdmed bedrestillede. Ikke for ingenting har folkeviddet givet et par af sønner-

ne hendes fornavn som tilnavn.

Christina Maria Hansen blev født i fattiggårdeni Broager i 1872.5 Hendes

mor var ugift og fik ialt fire børn. Christina kom tidligt ud at arbejde. Hun

gik med »Bedekurv« over hele Broagerland og tiggede hos bønderne. Hen-

des skolegang var efter familietraditionen meget kort og lemfældig, og hun

fik således hverken lært at skrive eller læse i sin barndom -

og heller ikke

senere i livet.

I 1894 blev hun gift med Magnus Lorentzen, der stammede fra Angel. De

havde truffet hinanden på teglværketGrønland i Egernsund, hvor de beggearbejdede. Ved fælles hjælp fik de lagt penge op til udbetaling til et lille hus

ved Skelde strand. Her boede de med hans og hendes mor på aftægt ogmed en omfattende børneflok. Christina fødte 12 børn, hvoraf de fire døde

som spæde og to druknede som voksne. I de første år af ægteskabet arbej-dede både Magnus og Christina på teglværket i sommerperioden. De flytte-de ind i en lille bolig i en af tørrelademe og boede her med to af børnene.

Arbejdstiden var fra 6 til 18-18.30. Christina havde en pause på et par timer

midt på dagen, så hun kunne tilberede middagsmaden, og hun mødte ogsåsenere end Magnus om morgenen. Børnene skulle jo op og i tøjet og med

på arbejdspladsen. Hendes arbejde bestod især i »at skille sten«, dvs. at ad-

skille og vende de endnu våde lersten for at fremme tørreprocessen. Det

var ikke et specielt hårdt arbejde, men man skulle arbejde hurtigt for at få

en rimelig akkord.

Den yngste af de 12 børn, Margrethe, blev født i 1914. På dette tidspunktvar Christina forlængstholdt op med teglværksarbejdet.Det skete i 1897, da

hun gik svanger med det tredie barn. At medbringe to børn på arbejdsplad-sen kunne gå an, men tre børn - det var mere, end man kunne klare. Mar-

grethe fortæller om sin mors syn herpå:»Et barn i hånden, ét barn i vognen

og ét barn i livet, da må det være nok. T0 børn ivognen, det er næsten ikke

til at have med sig«.Magnus mente, at han nok kunne forsørge familien, ogfra nu blev Christina boende i fiskerhuset ved Skelde, mens han om somme-

ren flyttede ind på teglværket.Hun supplerede familiens indtægter på for-

skellig vis, bl.a. ved at have en køkkenhave, ved at sanke træ i statsskoven

og ved at plukke vilde hindbær og sælge dem. I 1919 druknede en af de æld-

ste sønner under en storm og i 1920 druknede Magnus, ogsåpå en fisketur.

5

» '9 .v

'Ibglværksarbejderev. Nybøl Nor, ant. 'Ibglværketv. Nybøl Vandmølle ca. år 1900. Kvindernestår - i modsætningtil mændene - tomhændede. Det skyldes, at de især udførte de »redskabs-

løse« arbejder, dvs. gik til hånde, adskilte sten, ryddede op og bandt arbejdsfunktioneme sam-

men. Det var en uundværlig,men usynlig del af fremstillingsprocessen.Kvindernes placering på arbejdspladsen afspejles udmærket af dette foto, hvor det er mæn-

dene, der er centralt placerede, og som sidder med redskaber.

6

På en bevaret navneliste til billedet er kvinderne ogsåkun appendix til mændene. De er an-

ført som »R Iversens svigerdatter, Thomas Moos, kone fra Skodsbøl og P. Jensens kone«. (Fotoi privateje på teglværketVesterled).

Det blev nu atter meget hårde tider for Christina. Hun havde ikke mulighedfor at få arbejde i teglværkerne,da hun boede for afsides. I stedet for blevhun malkekone på en nærliggendegård, og med datterens hjælpmalkedehun her køer i en årrække. Det betød at datterens skolegangblev mangel-fuld, ligesom moderens havde været. De økonomiske betingelser for en en-

ke var endnu i 1920eme så ringe, at børnearbejdekunne være en nødven-dighed. Om faglig organisering har Margrethe aldrig hørt sine forældre tale.Hendes far var stærk tysksindet, men dette betød ikke automatisk tilknyt-ning til det tyske socialdemoln'ati. Derimod fremhæver Margrethe den soli-daritet, der fandtes i teglværksmiljøet,og hun fremhæver moderens evne til

- trods hårdt slid og fattigdom - at skabe en god hverdag.

2. generationSkildringer af de næste to kvinder bygger påberetninger, som de selv har

givet i tiden 1981-83. De har begge været gift med teglværksarbejdere.Ma-rie Hansen stammer fra landsbyen Sotiedal, der ligger nær grænsen i midt-

sønderjylland.6Hun blev født i en husmandsfamjlie i 1914 og kom ud at tje-ne på landet som 13-årig.Som l9-årig traf hun sin mand, der var tjeneste-karl, og de blev gift samme år. Det første år boede de hos hendes svigerfar,der var skovløber. Maries mand emærede sig som daglejer og ved at slåsten om vinteren. I 1934 ñk han arbejde på Stoffers 'Ibglværk ved NybølNor, og der hørte en lejlighed ved teglværket med til arbejdet. Marie var

glad over at få sit eget, da de havde fået barn og havde brug for mere plads.Trods en længere sygdomsperiode tog hun i sommeren 1934 fat på teglvær-ket med at »skille sten«. Det var et arbejde, der skulle sikre, at de våde,ubrændte sten hurtigt blev så tørre, at de kunne brændes. Lønnen var 80

øre pr. 1000 sten, og arbejdet kunne Marie selv tilrettelægge.Hvis hun ikkenåede den fastsatte mængde sten i løbet af dagen, hjalp manden med at få

arbejdet færdigt om aftenen. I arbejderhuset var der to lejligheder hver med

stue, soveværelse, køkken og forstue. I den anden boede en familie med 5

børn. Her arbejdede konen ogsåmed at skille sten, og de to kvinder hjalphinanden lidt med at se efter børnene. Marie havde sin søn med i tørrela-den i barnevognen.

Kvindearbejdet var at gå til hånde og udføre de mindre vellønnede deleaf produktionen. Kvinderne var ikke fastansatte. »Hvis der var arbejde, var

man glad. Hvis der intet var, så måtte man klare sig uden eller gå ud og ar-

bejde for andre«, Om vinteren blev ikke blot Marie, men ogsåhendes mand

arbejdsløs,og det var svært at klare sig for understøttelsen. Derfor tog Ma-

rie arbejde på fabrik i Sønderborg.Kamgamspinderiet var byens største ar-

bejdsplads i 1930eme og havde mange kvinder beskæftiget.Marie var gladfor arbejdet her, men efter knap tre måneder måtte hun holde op. Da var

det ved at være forår, teglværketskulle i gang igen, og den kvindelige tegl-værksejer meddelte Maries mand, at når han havde bolig på teglværket, såvar det ensbetydende med, at hans kone arbejdede med på værket, når dervar brug for det. Marie forklarer selv: »Konen fik jo ikke ret meget for sit

arbejde forholdsvis; det var jo billigt at have kvindfolkene til at hjælpe til,

8

når det gjaldt«.MenMarie beklager ikke, at hun måtte opgive fabriksarbej-det i Sønderborg,selvom hun tjente lige så meget, som hendes mand gjordei højsæsonen på teglværket.Fordelen ved at bo på arbejdspladsen var stor.

Pauser kunne udnyttes til husarbejde og børnepasning. Den varme mad

kunne forberedes om morgenen før klokken halvsyv, og kartoflerne kunne

skrælles i frokostpausen ved halvnitiden. Hun kunne smutte ind og sætte

kartofler over ved 11-tiden og således have middagsmaden parat kl. 12. Bør-

nene kunne sove til middag og selv gå ud til hende med deres tøj under ar-

men, når de vågnedeved to-tiden. Der var mulighed for - med behændig-hed og energisk indsats - at forbinde arbejdsliv og familieliv. Med i prisenfor boligen på arbejdspladsen var imidlertid, at man manglede enhver form

for bekvemmeligheder. Der var ikke indlagt vand, og det skulle hentes i

spande fra en brønd et godt stykke fra boligen.På Kamgarnsspinderiet blev al arbejdskraft organiseret, når tre måneders

prøvetidvar overstået. Marie nåede imidlertid ikke at komme i forbund, og

på teglværkeme var det i 1930eme slet ikke på tale endnu, at kvinderne

klmne være organiserede. De havde som nævnt kun arbejde i kortere perio-der, når der var pres på. Ellers arbejdede de hjemme og forsøgte at skaffe

sig en ekstra indtægtved at gøre rent eller vaske for andre. Især om vinte-

ren var der brug for at skaffe supplement til mandens understøttelse. Den

dækkede ikke til det daglige forbrug, og man tog »påbog« hos købmanden.Maries mand fiskede om vinteren for at skaffe mad i huset, og hun arbejde-de jævnligt hos købmanden og fik afskrevet på deres gæld. Pengene blev ik-

ke udbetalt, men gik fra i kontobogen.I 1940 flyttede familien til Broager og fik en lejlighed i landsbyen her.

Maries mand fik arbejde på et andet teglværk v. NybølNor, og hun var ikke

nødt til at stå til rådighedsom ekstra arbejdskraft, da de ikke boede på vær-ket. Hun søgte imidlertid ikke på fabrik, da de havde fået et barn mere,

men tog arbejde hos bønderne, når det var muligt: Hakkede roer i forsom-

meren, hjalp til med at skokke og få høsten i hus om sommeren, tog kartof-

ler op om efteråret, gik ud og vaskede og orde rent om vinteren. Efter

nogle års forløb flyttede familien tilbage til Nybøl og lejede et hus her. Ma-

rie fik en ny periode som teglværksarbejderskei 1950eme. De kvinder, der

boede på teglværket, havde først ret til at få arbejdet, dernæst hustrueme

til de mænd, der var ansat. Arbejdet havde ændret karakter ved mekanise-

ringen. Stenene blev lavet på en pressemaskine, og kvindernes arbejde be-

stod nu i at tage de sten, der kom fra pressemaskinen og sætte dem påbrætter overstrøet med savsmuld. Brættene blev anbragt på vogne og kørt

til tørreladen af mænd. I modsætning til arbejdet med at skille sten, så var

man ikke sin egen herre her. Maskinen bestemte tempoet. Det var kun en

kortere periode Marie arbejdede ved pressemaskinen. Der blev efterhånden

mangel på arbejde til kvinder i teglindustrien i takt med maskinernes ind-

tog, og i begyndelsen af 1960erne var det særlige kvindearbejde ved at være

slut. Maries arbejdsliv blev afsluttet med 6 års beskæftigelse i træindustrien

på Kristian Stærks Finerfabrik i Sønderborg fra 1964-70. Hun var blevet ked

af at have tilfældigt arbejde og søgte derfor ind på fabrik. Disse sidste 6 år

9

Mimi Jensen ses her til venstre med en anden teglværksarbejderske,Helene Pustal. De har ta-

get en pause i lastningen af et skib, der ligger ved teglværket Island i Egernsund. Selvom detvar et hårdt arbejde at udskibe sten, blev det i vid udstrækningudført af kvinder og gamlemænd, da begge disse grupper fungerede som reservearbejdskraft. På teglværkemevidste man

10

sjældent,hvornår der kom et skib med en ordre, og det var derfor vigtigt at have en arbejds-kraftreserve at trække på.

(Foto på Museet på Sønderborg Slot).

11

på arbejdsmarkedet blev de hidtil hårdeste,og da hun holdt op ijanuar 1970som 57-årigvar benene og fødderne ved at være opslidte. Det samme var

hendes mand, der var nogle år ældre. Han døde i sommeren 1970, så Marie

synes selv, at hun nok fik for sent ophørtmed arbejdslivet; men hendes glæ-de over at have kimnet klare sliddet og tilfredshed med tilværelsen er umi-

skendelig.i

Mimi Jensen er født på teglværket Bøsbæk ved Nybøl Nor i 1902.7 Dahun var et år, flyttede familien til Fiskenæs ved Gråsten, hvor begge foræl-dre fik arbejde på et teglværk.De boede den første sommer i et arbejder-hus med tre lejligheder. Her var stue, køkken og sovekammer til hver fami-lie, og der var et godt naboskab. Hvis man manglede noget, lånte man hoshinanden. En af nabokoneme gik ud for at »bede«,dvs. tigge, dels hos bøn-derne, dels i en landsby lidt længere væk. Når hun kom hjem med flæsk ibedekurven, delte hun undertiden med de to nabofamilier. Det var ikkehelt velset at gå med bedekurv, men for bømerigefamilier kunne det væreen nødvendighed.

Mimis mor arbejdede med på værket om sommeren og stod tidligt op forat forberede middagsmaden. Der var altid to retter mad kl. 12. Moderen var

volker, dvs. hun æltede leret grundigt igennem og ñemede urenheder. Fa-deren var former, dvs. at han overtog leret fra volkeren og formede tegl-sten. I en årrække samarbejdede forældrene på teglværketpå denne måde.

Mimi husker, at hendes forældre havde kontakt med sæsonarbejdeme pådet nærliggendeHohwü-Teglværk,der også lå på Fiskenæs. Her lærte Mi-mis mor andre kosttraditioner. Arbejderne fra Schlesien, Vestpreussen ogPolen anvendte kartofler i stor udstrækning,bl.a. til suppe og til klumper ogboller. Og ærter blev spist i større udstrækning end det var normalt i Søn-

derjylland, og en ret som rissuppe med flæsk var almindelig. Mimis mor togdisse fremmedartede, men billige og nærende retter op og havde i det hele

taget et godt forhold til de fremmede. Privat selskabelighed var der ikke tid

til; det var kun familien, man kom sammen med en enkelt gang om sønda-

gen. Og det var hårdt for husmoderen, for så gik der to uger uden at hunhavde mulighed for at indhente det husarbejde, der manglede at blive ud-

ført i ugens løb.'

Mimi husker tilbage på sin barndom med glæde trods den mangel på go-der, der prægede den. »Den tryghed, vi har haft, er der ingen børn, der hari dag. Min far og mor, de var ved os, vi kunne gå ude ved dem ved deres ar-

bejde. Om aftenen var de altid hjemme, og det er der ingen, der er i dag.Den velstand (vi har i dag) kan ikke opveje et trygt hjem. Det kan den ikke.Så må de have hele velstanden for mig«.

Mimi blev gift i 1928 med Johan, der havde arbejdet dels hos bøndeme,dels på teglværket.De fik lejlighed på Grønland og fra 1928 til 1940 arbejde-de Mimi her uden andre afbrydelser end de sæsonmæssige.Hun har ingenbørn og havde derfor lettere ved at deltage i produktionen. I de første år ar-

bejdede Mimi bl.a. med »skiffen«, dvs. at udskibe sten. Mimi afløste en æl-dre kvinde, som havde svært ved at klare arbejdet med at udskibe sten »...

hun kunne ikke mere, og efter frokost så havde hun været oppe og hentet

12

sig »Süsse Essig«,ja så kom hun igen. Men det gik kun et stykke tid, så måt-te hun holde op, og så løste jeg hende af. Süssi Essig var en god snaps, den

skulle hun have, men hun fik jo for meget og så Hun kunne ikke mere,

hun var opslidt og kunne ikke mere. Og det var hende der sagde: »HohesWasser, Breite Decke, Sturm und Regen, Alles Scheisse«. Ja, det blev jo så-dan et mundheld for os«.

Udskibningen var et hårdt arbejde. Mimi var om sommeren iklædt en

hjemmesyet kjole, hvor det ene ærme måtte udskiftes ofte, fordi hun tørre-

de sveden af panden med det. På benene havde hun træsko, men ingenstrømper. »'Iiæskoene kunne kun bruges til dette arbejde, for skidtet faldt

jo ned i dem, og benene svedte, og så blev der ligefrem klumper der inde i

træskoene. Hvis de ikke blev udkradsede en gang imellem, så kunne benene

ikke rigtig få plads«. Selvom udskibningen var et hårdt arbejde, satte Mimi

pris på det. Arbejdet blev. senere overtaget af mændene, da der var ved at

være mangel på arbejde til dem på teglværket.Mimi fik da ansættelese påden lervarefabrik, som opstod i tilknytning til Grønland. Her blev hun for

første gang i sit liv organiseret, da keramikerforbundet havde overenskomst

her.

Større arbejder i huset f.eks. storvask og hovedrengøringblev fordelt over

afteneme og om søndagen. Selvom Mimi var udearbejdende hele dagen,var husarbejdet udelukkende hendes. På spørgsmåletom, hvorvidt ingenkvinde protesterede mod denne skæve arbejdsdeling svarer Mimi: »Min

mand kunne ikke, han var ikke vant til det. Nej, det var ikke moderne den-

gang, og hvis en kone ikke kunne klare sig selv, så duede hun ikke. Hvis hun

skulle have manden til at hjælpe, så ...« Det var nedsættende i andre kvin-

ders øjne at få hjælp fra manden i husarbejdet. Hvis der var et sted, hvor

manden hjalp lidt til i huset, så blev der talt om det af kvinderne indbyrdes:»Nu gør han det og det, og hun står bare og snakker«.

Mimi holdt op på lervarefabrikken efter nogle år, da hun og hendesmand havde fået bygget hus med plads til hendes forældre, der kom på af-

tægt hos dem. Hun syntes ikke, at de skulle gå alene hele dagen, og der var

ikke længere brug for den ekstra indtægt,som Mimi havde skaffet og i kraft

af hvilken, der var sparet op til en betydelig udbetaling på huset. Mimi be-

klager ikke, at hun holdt som industriarbejder på dette tidspunkt. Hun var

da omkring 40 år og havde haft 20 år i teglet og på lervarefabrikken. Arbej-det havde især været et middel til at få en bedre levestandard, og Mimi be-

fandt sig godt som hjemmearbejdende kone. Hun husker endnu, hvor træt-

tende det var at have dobbeltarbejde. Om aftenen gik hendes mand en tur

ved vandet, hen til deres båd, mens Mimi skulle ordne forskelligt husarbej-de. Ofte sad hun og sov ved spisebordet i et stykke tid, før hun kunne tagefat på opvasken. Men hun ser alligevel med glæde tilbage på et arbejdsomtliv.

3. generationSonja Paulsen er født i 1944 i Mølmark ved Broager. Hendes far arbejdedeen årrække på teglværket, længst tid på Skodsbøl Mark.8 Efter endt skole-

13

gang korn Sonja ud at tjene og arbejdede flere steder, bl.a. på fjerkræslagte-ri. I 1963 blev hun gift med Erling, der var mekaniker. De bosatte sig i Skel-

dekobbel på Broagerland, hvor Erling fik værksted. Da deres to børn var

ved at være store, dvs. 15 og 11 år,ville Sonja gerne ud på arbejdsmarkedetigen. »Det var i 1979, jeg så mig om efter noget. Jeg søgte ind på Nicolith

Flisefabrik, men her var ikke noget. Så så jeg en annonce fra 'chhsens tegl-værk og tænkte: Nå, ja det er jo for en m/k, lad mig prøve. Det gik glat medat få arbejdet, men jeg skulle starte med 5 kr. mindre i timen end de andre,fordi jeg manglede erfaring«.På Reinhard Tychsens teglværk var der ikkeansat andre kvinder, og i en årrække havde her kun været ansat mænd.

Men Sonja husker sin modtagelse blandt arbejdskollegeme som venlig, oghun erindrer ingen tilsidesættelse på grund af sit køn. Der manglede om-

klædnings-og baderum til kvinder, og dette var afgjort et minus, fordi ar-

bejdet var så snavset. Men efter en henvendelse til teglværksejerenherom

fra Sonja, blev der indrettet bruse- og omklædningsrumtil hende. Det lå til

gengældnoget tungere med at få fjernet lønforskellen. Sonja var organise-ret i SID, hvor alle områdets teglværksarbejdereer samlet. Her mente man

ikke, at der kunne rokkes ved lønforskellen, da Sonja fik over mindsteløn-

nen, og teglværkets begrundelse herfor gik på det erfaringsmæssige-

og ik-

ke det kønsmæssige.Ved juletid i 1979 havde Sonja været ansat i 10 mdr., og hun følte sig helttillært som teglværksarbejderog arbejdede på lige fod med mændene. Hun

tog da mod til sig - under julefrokosten -

og anmodede teglværksejerenom

at få ligeløn.»Han svarede i al gemytlighed, at jeg kunne rejse, hvis jeg var

utilfreds«. Det var Sonja ikke, men hun fastholdt, at aflønningenikke var ri-

melig. Til trods for den klare afvisning fik Sonja efter nytårat vide, at hun

ville få ligelønunder forudsætningaf, at hun ville gøre et fuldt mandejobmed overvågningaf maskiner etc. Det var således ikke krav om samme fysi-ske styrke som mændene, men krav om maskintilsyn, som var kærnepunk-tet. Sonja lovede at gå ind også i denne del af jobbet og var meget glad for

tilsagnet. Hun indgik nu fremover i arbejdet på alle områder inden for pro-duktionen.

På spørgsmåletom, hvordan tonen på arbejdspladsen var, svarer Sonjauden forbehold: »Tonen var god, jeg har aldrig mærket andet, og der blev

ikke taget specielle hensyn til mig. Det er bedre at være på en arbejdspladskun med mandfolk end at være på en arbejdsplads udelukkende med kvin-

der og kun 2-3 mænd. De havde det rigtigt grimt. Kvindfolkene var hele ti-

den efter mandfolkene, kritiserede dem og var ubehagelige overfor dem.

Den slags har jeg aldrig mærket til på teglværket«,Arbejdet var ens for

Sonja og mændene. Det var oprydningsarbejde, som skulle udføres hver

dag, og ingen forventede, at Sonja skulle tage mere end sin andel af det.Hvis en arbejdskammerat ikke udførte det, kunne de andre evt. i fællesskab

feje og rydde op eller teglværksejerenkunne gøre det. Men ingen mente, at

Sonja havde særlige forpligtelser her. Efter godt fem år i teglindustrien kom

Sonja ud for en arbejdsulykke, som invaliderede hende, og siden 1984 har

hun således været ude af stand til at arbejde. Ulykken skete, da hun var i

14

færd med at løfte brændte sten af en vogn, der kom inde fra ovnen. Stene-

ne står på plader, fremstillet af et nyt og tyndere materiale end de normale

plader. Dette skyldes, at teglværket for nylig er gået over til at anvende olie

i stedet for kul. De nye plader gik ret let i stykker, og dette skete netop, da

Sonja løftede en favn sten. Hendes ene ben gik igennem pladen og hun

kunne mærke et ordentlig ryk op i ryggen. Imidlertid tænkte hun ikke nær-

mere over det, trak benet op, samlede stenene sammen og arbejdede vide-

re. Men det blev gradvist slemt efter nogle dage, og to uger senere kunne

hun en morgen ikke rejse sig fra sengen ved egen hjælp.Teglværketanmeldte det som en arbejdsulykke, men dets forsikringssel-

skab protesterede. Så gik SID ind i sagen, og takket være fagforeningen fik

Sonja efter flere års tovtrækkeri en erstatning. Hendes mandlige arbejds-kammerater ved båndet bakkede hende op og udtalte, at uheldet ville være

sket, uanset hvem der var gået op på vognen, for pladerne gik ofte i stykker.I dag sidder Sonja med sin smertende ryg og venter på en ny undersøgelsepå Ortopædisk Hospital i Århus,hvor hun har været indlagt flere gange.Hun er ked af, at hendes arbejdsliv er slut og det er meget belastende at ha-

ve stærke smerter; alligevel tænker hun på de fem år i teglindustrien med

glæde. »Det var den arbejdsplads, jeg har været gladest for. At der er så få

kvinder på teglværkeme, skyldes nok vanetænkning. De (= kvinderne)tror, at de skal rende med en kritbar (= trillebør).Det skal de ikke, de skal

arbejde på lige fod med mændene, passe maskinerne, følge båndet og pillede dårligesten fra. Ind i mellem kan det godt være hårdt, når man skal læ-

ne sig ind over båndet og sortere sten fra. Men det var en god arbejdspladsat være på, selvom mange syntes, at det var sært, at jeg ville på teglværk«.

SammenfatningDer er en række fælles træk ved de her skildrede kvindeliv fra teglværksin-dustrien, men der er ogsåmange forskelle. Først og fremmest er det forskel-

lige personligheder, som vi ikke umiddelbart kan passe ind i skemaer eller

fremstille som bestemte typer trods deres klassemæssigefællesskab. Hvert

interview rummer en individuel tolkning af beretternes liv, og denne per-

sonlige fortolkning må man ikke overse. Men med nænsomhed kan man

godt fremdrage nogle fælles træk ved disse kvindeliv i teglværksindustrien:Traditionen for en patriarkalsk organisering af arbejdet skabte nogle

grundstrukturer, som kan følges i alle tre generationer. Arbejdsdelingen var

kønsbestemt, forstået på den måde, at mænd og kvinder udførte noget for-

skelligt på teglværkeme. Mere påfaldende er karakteren af det arbejde,kvinderne udførte. Kvinderne udførte ofte det mere usynlige arbejde: De

æltede leret til tagsten; men det var mændene, der fremstillede tagstenene.Kvinderne adskilte de våde sten og vendte dem, når de lå på tørrepladsen;men mændene strøg stenene og bar dem i tørrelademe. Kvinderne kunne

bistå med udskibning af sten eller de kunne rydde op, når sæsonen var slut;men den egentlige fremstillingsproces - det synlige udbytte af det hele - ud-

førtes af mændene. Arbejdsdelingen var illustreret af, at redskaberne, f.eks.

forme til sten, skovle, trillebøre, kulskovle m.v., blev håndteret af mænd,

15

mens kvinders arbejde i høj grad foregik uden redskaber og var især af »for-

bindende« og opryddende karakter. Kvinders arbejde på teglværkeme var

bestemt af, at mændene arbejdsmæssigttog initiativet, og dette »efter arbej-de« giver aldrig den samme prestige som det egentlige arbejde.

Da maskineme fra begyndelsen af 1900-årene begyndte at holde deres

indtog på teglværkeme,kom de gradvist til at erstatte kvinderne, således er

en erfaring, som mange kvinder på landet har oplevet.9 I takt med mekani-

seringen af markarbejdet blev kvinderne trængt fra markerne og ind mod

husarbejdet. Men de fleste kvinder, der har kendskab til teglproduktion, be-

klager ikke, at de traditionelle kvindearbejdsområderer forsvundet. Det harværet meget hårdt at have dobbeltarbejde, og i teglværksmiljøetvar det for

1-2 generationer siden utænkeligt, at mænd gik med i husarbejdet på ligefod med kvinderne. Hertil kom, at kvinderne blev aflønnet væsentlig dårli-

gere end mænd for deres arbejde og især blev anvendt som arbejdskraft-re-serve.

På nutidens teglværker findes der ikke længere noget specielt kvindear-

bejde, og der er formel ligeløn. Ligelønnen i teglværksmiljøeter betalt af

kvinderne med en kropslig belastning. Vilkårene for mænd og kvinder i

teglindustrien er ikke ens og kan næppe blive det, når kønnenes fysiske styr-ke er så forskellig, som det oftest er tilfældet.

Synet på faglig organisering er markant forskeng i de tre generationer. I

den første var det utænkeligt at stille krav. Kvinder havde ikke valgret i da-

tidens tyske kejserrige, og først i 1910 havde de overhovedet fået lov at være

medlemmer af foreninger. Om faglig organisering kunne der slet ikke være

tale. I anden generation kan det undre, at energiske kvinder accepterede at

gå som arbejdskraft-reserve til en løn væsentlig under deres ægtemænd.Det synes at hænge sammen med den patriarkalske struktur, som har præ-

get teglværksindustrien og bevirket, at arbejdskampe har været næsten

ukendte. Teglværksejeme boede ved teglværket,og man så hinanden dag-ligt. Det er derved blevet sværere at stille krav. Mændene var først og frem-

mest organiserede for at være i arbejdsløshedskasseog derved været sikret

understøttelse i vinterperioden. Kvindernes arbejde blev tilsyneladende - af

mændene og måske ogsåaf dem - betragtet som en ekstra skilling til famili-

en og ikke som en lønindtægt,der blev taget så alvorligt, at den skulle sikres

gennem faglig organisering. Først i tredie generation møder vi den organise-rede kvindelige arbejder, der står fast på sit krav om at få ligeløn og accep-

terer, at forudsætningen for ligeløn (= lige værdighed) er deltagelse i de

centrale arbejdsopgaver sammen med mændene.

Dette forsøg på at uddrage nogle fællestræk ved de seks kvindeliv viser, at

generationsforskellene er iøjnefaldende,og det understreger, at vi alle i be-

tydelig grad er formet af den tid, vi lever i, og de økomomiske betingelser, vi

lever under.

Noter

De udvalgte kvindeliv stammer fra en omfattende erindringsindsamling, hvoraf størstedelenendnu er upubliceret. De fem kvinder er valgt, fordi jeg har fundet, at de har repræsenteret ka-

16

rakteristiske træk ved deres generation. Men det bør understreges, at ikke alle sider af kvinder-

nes historie her er belyst. Det skyldes dels, at der er foretaget en udvælgelse,dels at materialet

sætter en række begrænsninger.Ved frernlæggelsener der lagt vægt på at få de begivenhedermed, fortællerne selv har fundet væsentlige.

l.

2.

#9

:09°

Claus Duus: 'Ibpographisch-historische Darstellung der Halbinsel Sundewitt. Schleswig1836, s. 75 f.

Dithmer anbefaler brug af kvinder til ovnsætning i et brev til Holsteinborg Gods, hvor man

i 1832 ville anlæggeteglværk.Her cit. efter Axel Nielsen: Industriens Historie i Danmark,

Kbhv. 1944, bd. III, 21),s. 178 f.

Vdr. projektet se 1. Adriansen, F. Bredal Jørgensen og A. Aabenhus: 'Ibglværksprojektetved Flensborg Fjord - fra ide til virkeliggørelse.Gråsten 1986.

Beretning fra Theklas søn Jens Wilhelm Christensen i Museet på Sønderborg slot. (Opt. 1/

15 b. Bånd 'IbngO-ZS).Optegnet 1983 af Kaj Olsen. Beretning fra hendes barnebarn Lilli

Philipsen, Vojens. Optegnet 1987 af Inge Adriansen. Se ogsåGunnar Martin Nielsens arti-

kel: Maren hed Thekla i programmet til teglværksspillet»Til arbejdet, liv eller død«. Grå-

sten 1983, s. 11-13.

Beretning fra Marie Sandhøj Andersen i Museet på Sønderborg Slot (Opt. I, 1. bånd nr.

tegl/1. Optegnet af Kaj Olsen 1982.

Beretning fra Marie Hansen i Museet påSønderborgSlot. Optaget af Kaj Olsen 1984.

Beretning fra Mimi Jensen og Marie Sørensen i Institut for Folkloristik. Bånd nr. 82/6-10 og

82/13. Teglværksprojektet.Optaget 1982 af Karsten Biering og Charlotte Jensen.

Beretning fra Sonja Paulsen til Inge Adriansen i Museet påSønderborgSlot, nov. 1988.

Birgitte Fossing: Arbejdsdeling, kvinder og patriarkalsk tradition på landet i det 20. århund-

rede. (I:Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie, 1982, s. 111-145).

Abstract,Adriansen, Inge: Frauenleben auf den Ziegeleien an der

Flensburger Förde durch drei Generationen. Arbejderhistorie 34

(1990).

Auf beiden Seiten der Flensburger Förde, die heute ein Teil der

Grenze zwischen Dänemark und Deutschland ist, gab es früher ei-

ne ganze Reihe von Ziegeleien. über Generationen hinweg sind sie

Arbeitsplätze für viele Familien gewesen. Die Männer gehörten zu

den schlechtbezahlten Arbeitem, deren Arbeit davon abhängigwar,

dass der Ofen über 24 Stunden Ziegel brannte. Frauen und Kinder

arbeiteten ebenfalls auf den Ziegeleien zu einem noch niedrigerenLohn. Der Artikel entstand auf der Grundlage von Untersuchun-

gen, die das Museum im Schloss von Sonderburg untemommen

hat. Diese Untersuchungen fanden statt im Zusammenhang mit ei-

ner Reihe von Aktivitäten, die die Lokal-Bevölkerung untemahm.

Die bisher unbeachtete Arbeiter-Gruppe der Frauen, ihre Arbeits-

verhältnisse und Lebenssituation wird hier beschrieben. Zum

Schluss ñnden sich Uberlegungen zu dem Problem der gewerk-schaftlichen Organisation: während früher die lose Verbindung zur

Arbeit die Frauen davon abhielt sich zu organisieren, ist die jetzigefeste Verbindung die Grundlage des Organisationsprozesses.

17

4195,.. så??4 c Añ.› A

Kontoristerne og fagbevægelsen

I artiklen kastes nyt lys over problemet med det, der kaldeskontoristemes »falskeklassebevidsthed« og deres uvilje modtrods arbejdsforholdene at organisere sig. Hvod'ra stammededenne sene erkendelse af egen situation, og hvorfor tog kon-torister afstand fra fagbevægelsenstraditionelle kampmidler i

lønkampen.

Kontoristerne har ofte være beskyldt for at have line fornemmelser eller forat have en »falsk klassebevidsthed«.

De var længe om at organisere sig til trods for, at forholdene på deres ar-

bejdspladser ikke var ret meget bedre end dem, arbejderne havde; de arbej-dere, som kontoristeme ikke kunne identificere sig med.

Jeg har i mit speciale, »Kontorer og kontorister - med særligt henblik påkøbenhavnske forhold« fra 1987, bl.a. forsøgt at finde en forklaring på den-ne sene erkendelse af egen situation, og kontoristemes afstandtagen fra fag-bevægelsenskampmidler i lønkampen.

Den »føl-industrielle« kontorist

Kontoristen skulle kunne stave og skrive en pæn og læselig håndskrift,han

skulle kunne føre virksomhedens regnskaber, helst som dobbelt bogholderi,og han skulle klmne det særligehandelssprog, som brugtes i korrespondan-cen til kunder og leverandører. Derudover skulle han have kendskab til

handel og til de varer, man handlede med i virksomheden.

På de fleste kontorer var der ganske få kontor-ister, som derfor skulle ha-

ve kendskab til alle sider af kontorarbejdet. .

De unge mennesker gik ind i handelsuddannelsen med den hensigtat bli-ve selvstændigekøbmænd, og lærlingenerekrutteredes for det meste blandt

handelsborgerskabets egne sønner.Da man regnede med, at man selv skulle drive forretning og ansætte kon-

torister, var man ikke interesseret i, at kontoristlønnen blev presset ivejret.Man affandt sig med den lave løn og den lange arbejdstid, fordi man betrag-tede disse år som en læretid, og man forventede at kunne høste frugten afsine anstrengelser, når man fik sin egen virksomhed.

18

Faglige foreningerI 1841 stiftedes en forening, som senere kom til at hedde: »Handels og Kon-

torist Foreningen«.Foreningens formål var ifølge lovene:

»Ved selskabelige sammenkomster at søge tilvejebragt et venskabs- og for-

trolighedsforhold mellem handelskontoristeme og der hos give de ældre

handlende, som endnu føle lyst til at færdes med ungdommen og i denne

se deres kraftige medarbejdere, lejlighed til at lære at kende og vurdere de

kræfter, som med tiden skulle repræsentere handelsstanden. Ved siden af

at virke i dette sit oprindelige øjemedvil foreningen aldrig tabe af sigte, at

den ved at repræsentere en bestemt samfundsklasse, ofte vil kunne virke

til dennes gavn«.

Man holdt ugentligemøder med foredrag og diskussioner, og man holdt adskil-

lige fester. Fra 1927 udgav foreningen bladet »Principalog Medhjælper«.

I 1864 startedes en anden forening, som blev kendt under navnet, .»Handels-

foreningen af 5. juni 1864«. Den var fra starten tænkt som en medhjælperfor-

ening, men optog ogsåprincipaler.Foreningen udgav »Handelsbladet«, som bl.a. bragte flere indlæg om med-

hjælpemes lønforhold; men principaleme advarede medhjælperne:

»Få blot ikke de unge mennesker til at skabe sig med den snak om organi-sation og andre dumheder. Jeg kan ikke indse noget galt i, at en hand-

lende, såvel som enhver anden, er herre i sit hus. Det er dog naturens

orden og ligefrem følgende af sig selv, at den tjenende stand ikke kan fore-

skrive principaleme, hvad de skal gøre og ikke gøre, og kommer min kom-

mis til mig på den måde, er vi snart færdigemed hinanden.«

Efterhånden ophørte foreningslivet, og foreningen fortsatte som et engage-

ringsbureau for handelsfaget.

I 1898 afholdtes et offentligt møde, hvor Emma Gad forelagde planen til en

klub for kvindelige kontorister og ekspeditricer. Mange interesserede damer

var mødt frem og en del af dem havde fået overtalt deres principaler til at

gåmed for at høre om denne plan.'

Foreningen blev kaldt »Hegnet«,og i foreningens love hedder det bl.a.:

»Ifølge repræsentantskabetsbeslutning har Kvindernes Bygning (I Got-

hersgade) oprettet en hjælpeforeningog sygekasse under navnet »Heg-

net«, der er statsanerkendt. Som medlemmer kan optages ugifte arbejder-sker, der emærer sig som ekspeditricer, kasserersker, kontorister, dekora-

tionsarbejdersker 0.1. samt ligestillede enker.›

Foreningen omfatter tillige en aftenklub, hvor medlemmerne kunne

samles efter endt arbejde mod et kontingent af 2 kr. halvårlig,1,50 kr.

halvårlig,når man tillige er medlem af sygekassen.«

Klubbens lokaler var åbne hver aften fra 20-2230. Medlemmerne kunne

»Drikke te, dyrke samtale, læse blade og dyrke musik.« Desuden var der

hver onsdag sørget for underholdning af forskellig art.

19

1903 fik man ved en generalforsamlingsbeslutning ændret foreningens navn

til »Kvindernes Handels- og Kontoristforening«.

I foreningens første bestyrelse sad bl.a. følgendedamer:Fru etatsråd Louise Hansen, fru admiralinde Emma Gad og grosserer

frk. Thora A. Davidsen. Det var tydeligt, at initiativet ikke kom fra de kvin-

delige handelsmedhjælpereselv, men at det var borgerskabets damer, som

rakte en hjælpende hånd til de mange enlige kvinder, der levede en kum-

merlig tilværelse som følge af deres dårligelønninger.De to sidstnævnte foreninger var et tegn på, at der var uro i rækkeme, og

at principalerne var nødt til at gøre sig visse anstrengelser, for at fastholdemedhjælpemes fornemmelse af, at de hørte til i handelsstanden, og ikke var

»almindeligelønarbejdere«,selv om fremtidsudsigteme for mange af disse

medhjælperelangt fra var lovende.

Industrialiseringens betydning for kontoristerne

Industrialiseringen betød en voldsom vækst i antallet af kontorister.

Samtidig med, at vareproduktionen i stigende grad overgik fra håndværktil fabriksfremstilling, blev administrationen af virksomhederne mere korn-

pliceret og kunne ikke længere klares af »mester« selv. Derfor blev der nu

oprettet administrationskontorer i mange produktionsvirksomheder. De nyekøbenhavnske stormagasiner blev også udstyret med administrationskonto-rer. En ny type virksomheder skød frem i industrialiseringens kølvand, pen-geinstitutter, forsikringsselskaber og grossistvirksomheder, som næsten ude-lukkende beskæftigedekontorpersonale.

Selv om der stadig var mange kontorer med ganske få ansatte, var ten-

densen, at der blev flere store kontorer, og når virksomhedernes admini-

strationsomkostninger voksede, begyndte man at interessere sig for at ratio-nalisere dette område på samme måde, som det var sket i produktionen.

Skrive-, regne- og bogholderimaskinerne, som var begyndt at trænge ind

på kontorerne, kunne desuden udnyttes bedre, hvis arbejdet blev organise-ret på en anden måde.

På de større kontorer blev arbejdet splittet op i flere »specialer«medhver sin specialist. Dansk-, engelsk- og tysk korrespondance, bogholderi,kasseregnskab, fakturaskrivning, arkivering, adressering mm. I de størstevirksomheder indrettede man hele afdelinger med hver sit speciale og medhver sin afdelingsleder (skrivestue, bogholderi, arkiv m.m.).

Den voldsomt stigende efterspørgselefter kontorpersonale betød, at han-delsstanden ikke længerekunne nøjesmed sine egne sønner, når de skulleansætte lærlinge. I første omgang klarede man sig med døtrene fra borger-skabet, som nu fik lov at arbejde på kontor fra de forlod skolen, til de blev

gift, men det var stadig ikke nok til at dække behovet, og så fik arbejdernesbørn »chancen« for at få en kontoruddannelse. Det blev af mange betragtetsom et skridt op ad samfundsstigen.

Den nye organisationsstruktur gav flere trin på virksomhedernes stillings-pyramider, og der var langt flere ansat i bunden af pyramiden end højere

20

HHNDELS-

MEDHJÆLPER

FORENlNGEN

å

OG ;1KONTOR-

ii

KJØBENHHVNi

Københavns Afdelings HVl'DE banner. Illustration fra Dansk Handels og Kontormedhjælper-forbund gennem 25 Aar 1900-1925.

21

oppe. Det betød, at de færreste kontorister havde mulighed for at ende som

selvstændige erhvervsdrivende eller i topstillinger i administrationsappara-tet. De fleste kontorister måtte se i øjnene,at de aldrig nåede så højt op i

hierarkiet, at de fik ansvar for andet end deres eget arbejde. Bogholder,kasserer og korrespondent var slutstillinger for flertallet af kontoristerne.En mindre del nåede op på de nyetablerede mellemlederposter med titlersom hovedkasserer, afdelingschef eller lign., medens kun nogle ganske fåblev kontorchefer og direktører.

I 1890'erne var der mange, der ønskede at arbejde på et kontor. Der var

altid folk nok at få, og principaleme kunne næsten selv bestemme lønnensstørrelse. En ung mand, der ønskede at få en kontomddannelse, kunne væ-

re nødt til at lade sig ansætte som volontør uden vederlag i den første tid.Efter endt læretid blev kontoristen ofte afskediget, og principalen kunne så

antage en ny volontør, og på den måde spare på lønkontoen.De unge piger fra borgerskabet, som arbejdede på kontor i perioden mellem

skolegang og ægteskab,stillede ikke store lønkrav. De skulle kun have deresbehov for lommepenge dækket, da de boede og spiste gratis i hjemmet.

Unge mennesker, som var nødt til at klare sig selv økonomisk, og som

måtte tage til takke med denne »lommepenge-løn«,havde ofte meget sværtved at skaffe sig en rimelig bolig og en ordentlig kost, når det samtidig kræ-vedes af dem, at de var »standsmæssigt«klædt, når de var på kontoret.

Kvinder har altid fået lavere løn end mænd. Det blev som regel begrun-det med, at de var dårligereuddannet, og at de ikke var forsørgere.At man-

ge kvinder skulle klare sig selv, fordi de aldrig blev gift, tog man ikke hensyntil, og begrundelsen for at give de ugifte mænd højere løn var, at de skulle

have mulighed for at lægge noget til side, så de senere blev i stand til at stif-

te familie.

De lave kvindelønningerførte til, at mange kvinder trængte ind på konto-

reme, da det på grund af rationalisering og arbejdsdeling ikke længere var

nødvendigt,at man kunne bestride alle et kontors forskellige funktioner, for

at blive ansat.

En ung pige, der lige havde forladt skolen og taget et kort kursus i at betje-ne en bogholderimaskine, kunne få ansættelse og i mange tilfælde erstatte

en bogholder, der havde flere års erfaring med at føre virksomhedens dob-

belte bogholderi med »håndkraft«. På samme måde klmne de unge piger,der lærte at skrive på maskine og at stenografere, erstatte kontorister med

mange års erfaring i at formulere breve og skrive dem med en Sirlighånd-skrift.

I 1890 udgjorde kvinderne 7,6% af kontoristerne i København, i 1895 var

andelen af kvinder oppe på 24,8%. Den måske væsentligstegrund til, at deunderordnede kontoristers gage klmne holdes så lav, var, at de enkelte kon-torister var henvist til at forhandle løn med principalen hver for sig, og detvar absolut ikke velset, at kolleger talte sammen om, hvor meget de fik.Krævede man for meget i løn, kunne man være sikker på, at man ville bliveskiftet ud med en af de mange, der ønskede at prøve lykken på et kontor,og derfor var villige til at arbejde for en meget lav løn.

2

I et nummer af Typograftidende fra 1912 findes en kommentar til Han-

dels- og Kontormedhjælperforbundets beretning fra kongresperioden1910-12:

»Det er en kendt sag, at adskillige arbejdere har voksne sønner og døtre,

som til trods for en lang og anstrengende arbejdstid i handels- og kontor-

faget er ude af stand til at skaffe føden til sig selv. Samtidig med at princi-palens krav til medhjælperensklædedragt og meget andet ikke er ganskesmå.

Arbejdere, der pålæggersig selv en ekstraskat til disse voksne sønner og

døtre, tænker, at de derved hjælper deres børn, og dette er naturligvis al

ære værd. Men sandheden er imidlertid den, at de kun hjælper principa-len med billig arbejdskraft, og dette var vist næppe meningen.«

Fagforeninger for handelsmedhjælpere ,

Den 1. aug. 1897 afholdtes et møde i en restauration i Istedgade, hvor en

snes handelsmedhjælperebesluttede at oprette »De Danske Handelsmed-

hjælperes Forbund af 18 «.

Den 29. aug. 1897 blev programmet for foreningen fremlagt for offentlig-heden, og man vedtog med 150 stemmer mod 8 følgenderesolution:

»I betragtning af, at de bestående forhold indenfor handelsstanden for

medhjælpernes vedkommende er af en sådan natur, at de, såvel hvad løn

som arbejdstid og behandling angår,i høj grad trænger til en forbedring,udtaler forsamlingen, at dette kun kan ske gennem en organisation ude-

lukkende af medhjælpere.Forsamlingen vedtager derfor energisk at støtte »De danske Handels-

medhjælperes Forbund« for gennem dette at fremme standens interesser.«

Den første generalforsamling afholdtes d. 14. okt. 1897 og det er karakteris-

tisk for arbejdsforholdene dengang, at mødet først kunne begynde kl. 22.30!

Blandt programpunkteme i foreningens arbejdsprogram var følgende:

Bedre og bestemte lønninger.Kortere arbejdstidRegulering af lærlingevæsenet.Samme løn for lige arbejdsydelse af mandlige og kvindelige medhjælpe-re.

.QS-"NldFra 1899 ñk kvinderne adgang til at blive medlemmer af foreningen.Også andre steder i landet havde man startet handels- og kontormed-

hjælper foreninger, og i 1900 oprettedes en »Centralorganisation«for alle

disse foreninger i Danmark. Fra 1922 ændrede centralorganisationen navn

til »Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund«eller HK. Det gik kun

småt frem med medlemstallet. I København nåede man i årene frem til

1910 aldrig op over 200 medlemmer. Problemet for HK var at få medhjæl-

perne til at indse, at deres situation efter nærings(fn'heds)lovenog industri-

aliseringen var ændret radikalt. Mange havde stadig troen på, at de kunne

avancere og »blive til noget«, medens realiteterne var, at de fleste forblev

på et økonomisk stade, som ikke afveg væsentligt fra arbejdernes.

23

Det var ikke kun de kontorister, som stammede fra middelklassen, derhavde svært ved at forlige sig med denne situation; ogsåmange af de ungemennesker, der kom fra arbejderklassen, og som følte, at de var kommet et

skridt opad på samfimdsstigen ved at få en stilingpå et kontor, havde sværtved at se kendsgerningeme i øjnene.

I »Typograftidende«fra 1912 kommenteres I-IICs kongresberetning for1910-12 videre:

»I en medfølgendeskrivelse bringer oentralforeningen (HK) en meddelel-se, som vi finder mildest talt uhyggelig, og som er årsagentil denne artikelsfremkomst. Det meddeles, at handelsstanden i høj grad rekrutteres af søn-ner og døtre af organiserede arbejdere, og at det oven i købet er konstate-ret, at sønner og døtre af socialdemokratiske partimænd og fagforenings-fæller hører til de dårligekammerater, som trods indtrængendeforestillin-

ger vægrer sig ved at indtræde i deres organisation.Typograferne bør for deres vedkommende stræbe efter, at den slags

anker, som er rejst imod de organiserede arbejdere, i hvert fald ikke skal

gælde vort fag. ...«

De fleste kontorister var stadig ansat i små firmaer, hvor de var i direktekontakt med principalen, og det var ikke så let at sætte sig op mod dennesønsker. For at få disse kontorister til at melde sig ind i en fagforening,måtteden fremstå som politisk neutral og uden forbindelse til arbejderbevægel-sen.

Da HK blev startet i Ålborgi 1899, kunne man i »AalborgStiftstidende«læse, at de fleste deltagere ved det stiftende møde på hotel »Royal« d. 1.

sept. havde tegnet sig som medlemmer af foreningen; men iøvrigtvar det ik-ke nemt at hverve medlemmer.En måneds tid senere var der i samme avis et læserbrev, hvor det blev un-

derstreget, at Handels- og kontormedhjælperforeningenikke var politisk,men alene arbejdede for at skaffe medlemmerne bedre løn- og arbejdsfor-hold.

»NordjyllandsArbejderblad«i Hjørring anbefalede alle handelsmedhjæl-pere at slutte op om den nye forening, og udtalte håbet om, at den nye or-

ganisation snart ville slutte sig til De samvirkende Fagforbund (det senere

LO). Denne interesse fra arbejderbevægelsenblev opfattet som farlig for

foreningens rygte, og bestyrelsen erklærede i »VendsysselTidende«, at for-

eningen ikke havde og heller ikke ønskede forbindelse med de andre fagor-ganisationer.

Det var også uheldigt, når en af foreningens ledere kom med politiskeudtalelser. Ved et agitationsmødepåFyn i marts 1901 sagde foreningensfor-mand, Axel Gundel, at han personligt ville støtte sig til det politiske parti,der ville gøre noget for dem. Der opstod en livlig diskussion om, hvorvidtden nye bevægelsehavde socialistiske tendenser eller ikke, og det betød, at

forsamlingens indstilling til foreningen blev negativ. Man ville ikke indlade

sigpå noget, der havde det mindste at gøre med socialisme.Ved HK”s kongres i København i 1912 indviede Københavns-afdelingensit

nye banner. Karakteristisk for en forening, der påstodat være upolitisk, var

24

dugen hvid. Det kom derfor som et chock, da HK-København i 1915 meldte

sig ind i Arbejdernes Fællesorganisation,og igen da de i 1917 åbent støttede

de HK-medlemmer, der var opstillet på den socialdemokratiske liste ved

valget til byrådet.I 1932 trådte Centralorganisationen af Handels- og Kon-

tormedhjælpere i Danmark ind i De samvirkende Fagforbund.

Principalernes reaktioner

De lokale handelsforeninger gjorde, hvad de kunne for at bekæmpe de nye

fagforeninger. Man oprettede små lokale foreninger for både principaler og

medhjælpere, de såkaldte »Harmoniforeninger«, men HK-foreningemeblev ogsåmodarbejdet direkte, og principaleme «lagdeikke fingrene imel-

lem«. Fagforeningsmedlemmer blev nægtet ansættelse, andre blev afskedi.

get eller sprunget over ved fornemmelser.

Illustration fra Dansk Handels og Kontormedhjælperforbundgennem 25 Aar 1900-1925.

25

En af den københavnske forenings stiftere og dens første formand, Karl

Hinz, var en af dem, der blev udsat for principalemes forfølgelse.Han blev

afskediget, fordi han var medlem af foreningen, og da det viste sig umuligtfor ham at opnå en anden stilling,vedtog foreningen at hæve kontingentet,så man kunne give formanden en løn på 50 kr. pr. måned. Senere da han ik-ke længere var formand, blev han nødt til at etablere sig som detailhandlerfor at få noget at leve af.

Også indenfor storhandelen og industrien ønskede man at komme Han-dels- og kontormedhjælperforbundettil livs. De fire organisationer, »Gros-serersocietetet«, »Industriforeningen«,»Handels- og Kontorist foreningen«og »Centraludvalgetfor samtlige danske Handelsrejsende«,slog sig i 1913sammen om at oprette foreningen »Engageringskontoretfor Handel og In-

dustri«. Foreningen fik ikke mange medlemmer blandt medhjælperne,men

fungerede som principalstyret engageringskontor.I 1919 gjorde man et nyt forsøg og oprettede 2 nye foreninger, »DanskPrincipalforening«og »Privatfunktionærforeningen«.Hensigten var, at dehandels- og kontormedhjælpere,der nok ønskede en forening uden princi-paldeltagelse, men som var fremmede over for arbejderbevægelsensfag-foreningsideer, skulle melde sig ind i »Privatfunktionærforeningen«.

I HK,s modoffensiv offentliggjordes uddrag af Privatfunktionærforenin-

gens love, hvoraf det fremgik, at medhjælperneskulle fraskrive sig strejke-retten og forpligte sig til at indgåpå enkeltmandskontrakter. HK påvisteog-så, at de 2 foreninger havde fælles kontor og telefon, og at funktionærfor-

eningen modtog tilskud fra principalside, så man måtte sætte spørgsmåls-tegn ved om funktionærforeningenvar uafhængig af principalinteresser.Heller ikke denne funktionærforeningfik stor tilslutning.

Det var meget svært for kontormedhjælperneat få deres arbejdsgivere til

at indgåoverenskomst med HK. Gustav Pedersen Omtaler i sin bog om HK

en sag, som kom til at give genlyd over hele landet i lang tid. Det var en

lockout, som kontorpersonalet i forsikringsselskabet »Skandinavia« kom ud

for i 1932, da de ønskede at få en kollektiv overenskomst. Personalet havde

nok regnet med, at selskabet kunne få »sk'ruebrækkere«,men ikke med, at

det skulle være muligt at køre virksomheden videre i aviserne og holdt mø-der om sagen. Også statsministeren, Th. Stauning, forsøgte at mægle i kon-

flikten, men alt var forgæves.Sagen var fra selskabets side lagt til rette som

en principsag, og det er sandsynligt, at de ñk støtte fra de øvrigeforsikrings-selskaber. Det var en principiel kamp om at blive fri for at få et forbund

som ligeberettiget forhandlingspartner.HK tabte dette slag. Det kostede organisationen 1⁄2million kroner, og

bagefter havde man store vanskeligheder med at skaffe passende beskæfti-gelse til de mange, der var blevet arbejdsløsei den forbindelse.

Standsfølelse og status i samflmdet

Kontoristens egen opfattelse af ikke at høre til i arbejderklassen er blevetdokumenteret i alle de industrialiserede lande. Kontoristens krav på en hø-

26

jere status end arbejderne byggede oprindelig påprestigeskabende elemen-

ter som:

1. Nær kontakt med virksomhedernes ledere/ejere.2. Renligt, ikke-manuelt arbejde, der gjorde det muligt at arbejde i pænt

tøj.3. Nødvendighedenaf gode skolekundskaber for at lnmne bestride arbej-

det.

4. Bedre løn og sikrere ansættelsesforhold.

5. Arbejdsopgavemes variation, og selvstændighedi arbejdets tilrettelæg-

gelse og udførelse.

6. En magt (afledet af principalens magt) over arbejderne i virksomheden.

(Lønregnskaber,kontrol med sygefraværm.m.).

Arbejdernes situation var karakteriseret ved en fysisk adskillelse mellem le-

delse og arbejdere og ved en stor koncentration af arbejdskraften, som gav

mulighed for social identifikation mellem arbejderne.For de fleste kontorister var situationen den, at de var spredt ud på et

stort antal små arbejdspladser, hvor de måtte aftale deres arbejdsvilkårindi-

viduelt. Deres forventninger om avancement blev stærkt opmuntret, og de

var isolerede fra arbejderne. På den baggrund var det svært at føle sig soli-

darisk med andre kontorister (de var konkurrenter) og næsten umuligt at

forestille sig, at man havde fælles interesser med arbejderne.I de store bureaukratiserede kontorer, hvor man sad mange sammen med

ensartede opgaver, hvor lønningernevar bestemt efter faste regler, og hvor

avancementsmulighedeme var forholdsvis små, var det den skarpe adskillel-

se fra arbejdergruppen, der forhindrede, at kontoristerne identificerede sigmed dem og blev »klassebevidste«.

Grundlaget for kontorpersonalets statuskrav blev efterhånden svækket.

Rationaliseringerne medførte en reduktion af uddannelsens og erfaringensbetydning for kontoristens udførelse af sit arbejde. Kontoristemes og arbej-dernes lønningerblev næsten udlignet, og den almindelige skoleuddannelse

betød, at kontoristerne og de andre funktionærer mistede monopolet påden formelle uddannelse. Arbejdernes stærke fagforeninger gav dem en

øget økonomisk og samfundsmæssigmagtstilling sammenlignet med funk-

tionærgruppen.Det statusfald, som store kontoristgrupper har oplevet, be-

tyder, at klasse- eller statusbevidstheden i dag udviser større variation.

Der er en tendens til, at de lavest placerede kontorfunktionærer identifi-

cerer sig helt med arbejderklassen med hensyn til deres måde at kæmpe for

bedre løn- og arbejdsvilkår,medens de øverst placerede stadig føler sig som

hørende til middelklassen med den dertil hørende individualisme-ideologi.

Kontoristeme og fagbevægelsenI en oversigt over fagforeningsbevægelseni Danmark, udgivet i 1901, skriver

forfatterne om Handels- og Kontormedhjælperforbundet,som på det tids-

punkt var ganske nyt, at det var forbundet med store vanskeligheder at er-

27

ganisere handels- og kontormedhjælpeme,fordi mange af dem stadig opfat-tede deres stilling som et overgangsled til et selvstændigterhverv, og derforvar utilbøjeligetil at gøre organisationen for stærk.

Man regnede med, at udviklingen fra mange små til få store virksomhe-der efterhånden ville åbne medhjælpemesøjne for, at de fleste skulle levesom lønarbejdere,og at de derfor måtte indrette sig på samme måde som

arbejderne havde gjort.Man sluttede med at understrege, at kontoristeme trængte til forbedrin-

ger, og gav som eksempel, at der var kontorarbejde, som efter 4 års tjenestekun lønnedes med 600 kr. årligt,medens direktøren i samme virksomhed fik50.000 kr.

Den engelske sociolog, George S. Bain, har i sin bog, »The Growth ofWhite Collar Unionism« fra 1970, fremhævet 3 forhold, der var af betyd-ning for medlemstilgangen i funktionærorganisationerne.Der skulle være:

1. En relativ høj koncentration af arbejdskraft med rutinearbejde, så karri-

eremulighedeme dermed var mindsket.2. Arbejdsgiveranerkendelse af fagforeningerne.3. En regeringspolitik, der støttede ogeller fremmede denne anerkendelse.

Omkring århundredskiftet udgjorde funktionæreme mindre end V4 af ar-

bejdernes samlede tal, og der var meget få funktionærer i den enkelte virk-somhed. Arbejdskraftkoncentrationen var dog stigende, og funktionæremekunne efterhånden siges at dele vilkår med arbejderne. Lønmæssigt lå deendda ofte lavere, og selv om de havde længere opsigelsesvarsel, havde de

ingen garanti mod vilkårligeafskedigelser.At få arbejdsgiverne til at acceptere funktionæremes organisationer gen-

nem indgåelseaf kollektive overenskomster, var et stort problem. Her satte

de sig kraftigere til modværge,end da arbejderne organiserede sig, fordi de

nye funktionærorganisationeromfattede grupper, som arbejdsgiverne op-fattede som deres betroede folk. En velvillig statsmagt fik man med den so-

cialdemokratisk-radikale regering fra 1929, men det var først da man i 1938fik vedtaget Funktionærloven, som understregede funktionæremes ret til at

organisere sig og til at få overenskomst på deres arbejdsplads, at det for al-vor begyndte at gå fremad med tilslutningen til HK.

LO og FTF

Der blev tmkket i kontoristeme og de andre funktionærer fra to sider. Ar-

bejderbevægelsenmente, at funktionæreme havde fælles økonomiske inter-esser med arbejderne og derfor burde arbejde sammen med dem i en fælles

faglig og politisk bevægelse.På den anden side mente borgerlige kredse, at funktionæremes interes-

ser ofte var i modstrid med arbejdernes, og at funktionæreme udgjorde en

egen social »stand«,som burde organisere sig i partipolitisk neutrale fagfor-bund uafhængigeaf arbejderbevægelsen.»Danske Bankfunktionærers Landsforening«startedes i 1938, »Danske

28

Illustration fra

Dansk Handels og

Kontormedhjælper-forbund gennem

25 Aar 1900-1925.

SparekasseflmktionærersLandsforening« i 1939 og »Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening« i 1944. Sammen med andre funktionærfore-

ninger dannede de i 1952 »Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funk-

tionærorganisationer«(FTF), som har erklæret sig politisk neutral. Som

nævnt tidligere, knyttedes HK i 1932 til »De samvirkende Fagforbund«(nuv. LO).

Forholdet var i mange år dårligtmellem LO og FTF, fordi man slogesom, hvor funktionærgrupperneskulle organiseres.

I 1967 indgik man borgfred og i 1969 afsluttedes den første grænseaftale

29

mellem de to hovedorganisationer. Inden for LO-området (HK) befinder

sig i dag:

1. De privatansatte kontorfunktionærer (Bortset fra personale i penge- ogrealkreditinstitutter og forsikringsselskaber.)

2. Kontorfolk i alle landets kommuner (Bortset fra København, Frederiks-

berg, Gentofte og Søllerød, hvor kun de overenskomstansatte »kontor-

funktionærer« er medlemmer af I-H().3. De ikke-tjenestemandsansatte kontorfolk i staten.

FI'F dækker de fleste af de ovenfor nævnte undtagelser og desuden kontor-

personale i koncessionerede selskaber (KTAS mil).Uanset kontoristemes eventuelle holdninger i forbindelse med fagfore-

ningsideen, har der været en stadig voksende interesse for at være med i

fagforeningerne. Det hænger måske sammen med kontoristemes dalende

status, som er en følge af den udjævningaf arbejdsvilkårene,der har fundet

sted mellem de forskellige befolkningsgrupper.

Konklusion

Før industrialiseringen havde kontoristen gode muligheder for at nå op i de

selvstændiges rækker, og de havde derfor en relativ høj prestige. Efter at

kontoristemes karrieremuligheder var blevet stærkt forringede, lånte de sta-

dig prestige fra den virksomhed, hvor de var ansat. Det gav i de fleste tilfæl-

de højereprestige at være ansat i de store, moderne virksomheder med line

administrationsbygninger, end hos de mindre handels- og produktionsfore-tagender, hvor kontoret ofte kun var en »blindtarm« på den øvrigevirksom-

hed. Som regel var løn- og arbejdsforholdene for de ansatte også bedst i de

store virksomheder.

Kontoristeme mente at have krav på en højere status end arbejdernebl.a. på grund af deres uddannelse, ansættelsesform, arbejdets art og ar-

bejdspladsens indretning, og dette krav forsøgte de at opretholde længe ef-

ter at udviklingen i samfundet havde udlignet mange af disse forskelle mel-

lem fimktionærer og arbejdere.På trods af den faldende prestige forsøgte kontoristeme i lang tid at op-

retholde en »standsfølelse«, hvor man stædigtforsøgte at leve op til middel-

klassens normer og idealer. Dette gjaldt ikke mindst de kontorister, der var

kommet fra arbejderklassen. De følte, at de havde taget et skridt op ad sam-

fundsstigen ved at blive ansat på et kontor, og de ønskede ikke at træde ned

1gen.»Standsfølelsen« levede længstpå de små kontorer, hvor kontoristen sad

tæt på chefen og ikke havde så mange kolleger at være solidarisk med, og'

det var ogsådem, der var sværest at interessere for fagforeningstanken.Kontoristeme har altid brugt tøjet til at udtrykke deres status, og »Black-

coated worker« og »flipproletar«var nogle af de mange »øgenavne«, som

blev hæftet på kontoristeme i de forskellige industrialiserede lande. Også i

dag signalerer man status. Virksomhedsledeme og de, der ønsker at blive

det, kan ofte kendes på deres habitter / spadseredragter, ure, tasker mm.

30

Kontorverdenen er i dag nærmest delt i 2 »verdener«. De overordnede

(og de der stræber efter at blive det), betragter ikke sig selv som arbejdere.Blandt de underordnede føler nogle måske stadig, at de hører til »middel-

klassen«, men de fleste har indset, at de er lønmodtagerepå linie med an-

dre, og derfor har gavn af en fagforening.

Litteraturliste

Andersen, Helge: Funktionærgruppen,den ny trediestand. Kbh. 1965.

Andreasen, Birgit: Kontorer og kontorister - med særligt henblik på københavnske forhold.

Utrykt speciale 1987.

Bain, George Sayers: The Growth of White Collar Unionism. Oxford 1970.

Ericsson, 'Ibmz Den andra fackföreningsrörelsen.Umeå 1982.

Fivesdal, Egil: Funktionærens syn på faglige og politiske spørgsmål.Oslo 1964.

Fuglede, Henriette: Kvindernes Handels- og Kontoristforenings 50 års jubilæum. 1898-1948.

IQ)h. 1948.

Gran, Henry: Eventyret om HK. Kbh. 1975.

Handels- og Kontoristforbundet gennem 100 år. Kbh. 1941.

Jensen, J. & C.M.Olsen: Oversigt over fagforeningsbevægelseni Danmark 1871-1900. (Kbh.1901).Esbjerg 1981.

Johansen, Jens & Harald Heie: Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbundgennem 25 år.

1900-1925. Kbh. 1925.

Kocka, Jürgen:Die Angestellten in der deutschen Geschichte. 1850-1980. Göttingen 1981.

Lockwood, David: The Blackcoated Worker. London 1958.

Mills, CWright: De nye middelklasser. Gentofte 1968.

Møller, HL.: Handels- og Kontoristforeningens historie 75 år. 1916.

Pedersen, Gustav: Bogen om handels- og kontormedhjælpeme og deres organisation. Kbh.

1950.

Petersen, Cornelius (red): Handels- og Kontoristforeningens årbog.Kbh. 1916.

Plovsing, Jan: De nye middelklassers organiseringsproblematiki Danmark. Kbh. 1971.

Plovsing, Jan: Funktionær, organiseret eller uorganiseret. 1973.

Skønlitteratur:

Fischer, Leck: Kontormennesker. Kbh. 1933.

Herdal, Harald: Der er noet ivejen. 1936.

31

32

Abstract. Andreasen, Birgit: Clerical Workers and the 'Itade Union

Movement. 34 (1990)

It has always been a problem in the Labour Movement that clerical

workers acted under a kind of »spuriousclass oonsciousness«;de-

spite their working conditions, which were by no means any betterthan those of other workers, they looked at trade union organisingwith a great deal of distaste. 'Ib which factors can we attribute their

delayed recognition of their own situation, and why did clerical wor-

kers distance themselves from the traditional trade union weaponsin the struggle for higher pay? The article draws the conclusion that

today the office is divided into two »worlds«: that of the executivesto whom advancing their careers matters most, and who do not in

any way consider themselves workers; and the world of the clerks in

which most of them have realised that they are wage earners alongthe lines of any other wage earners, and consequently need to be

organised in trade unions.

Inger Dübeck

Arbejdernes aktieselskaber

Med udgangspunkt i dansk juridisk lovgivning undersøgesher arbejdernes aktieselskaber De første opstod i 1870eme

men opløstes senest med den økonomiske krise sidst i

1870eme. I modsætningtil bøndernes andelsselskaber var ar-

bejdernes virksomheder netop aktieselskaben Fra 1884 til

1914 oprettedesca. 75 nye aktieselskaberfeks. Den socialde-

mokratiske Presse. Det blev almindeligt at indføre særbe-

stemmelser i vedtægterne,således at de adskilte sig fra de

normale kapitalistiske aktieselskaber, feks. at aktieme ikke

fiit kunne omsættes. I I800-tallet opfattedes aktieselskaber

med deres generalforsamlingerog afstemningsreglersom ud-

trykfor et direkte demokrati, oprettelsenaf selskaberne fik så-ledes en betydning i kampen for socialismens grundideen

Foreningsfrihed og selskabsret

Foreningen som socialt, økonomisk, juridisk og kulturelt fænomen blev en

central faktor til styrkelse af individemes interesser og det private initiativ

ved overgangen fra enevælden til det nye demokratiske system i Danmark i

1849. Foreningsfriheden skulle ligesom de andre nye frihedsrettigheder i

grundloven bringe det størst mulige antal mennesker den størst muligemængde af lykke. Frihed på alle væsentligeområder, også i erhvervs- og ar-

bejdslivet var tidens løsen: næringsfrihed,handelsfn'hed, kontraktfrihed ogfri konkurrence.

Grundloven af 1849 bestemte, vendt mod enevældens praksis, i § 92, at

borgerne har ret til i ethvert lovligt øjemed at dame foreninger uden forud-

gåendetilladelse fra myndighederne.Foreninger kunne ikke længereophæ-ves administrativt, men kun ved dom. Og foreninger blev darmet til mange

forskellige formål ikke mindst til politiske. De nye bevægelserblandt arbej-dere og bønder tog foreningsfriheden alvorligt. Det samme gjorde erhvervs-

livet. Foreningen blev et fortræffeligt middel til organisering af produktion,omsætning og finansiering samt transport- og kommunikation. Aktie- og

andelsforeninger blev de foretrukne former bag mange nye erhvervsdriven-

de foretagender.Et af de afgørendemomenter for sondringen imellem de to former for

foreninger eller selskaber er spørgsmålet,om hæftelsen for selskabets gæld

33

hviler på interessenterne personligt og solidarisk eller om hæftelsen alenehviler på den indskudte kapital og begrænset i forhold til hver deltagers ak-tie. Erhvervsdrivende andelsforeninger var typisk organiseret som interes-

sentskaber, hvor deltagerne hæftede personligt og solidarisk, mens eksem-

pelvis de store industriñrmaer, rederiet, banker og transport- samt telefon-

og telegrafselskaber fra 1860-90,erne var organiseret som aktieselskaber.Et særkende for dansk retsudviklingpå selskabsområdet er, at lovregule-

ring først begynder på et sent stadium. For aktieselskaber kom den førstelov ikke før 1917, mens udlandet havde fået lovgivning herom allerede i lø-bet af 1800-tallet. For andelsselskaber er området faktisk fortsat i det væ-

sentlige ulovreguleret, således at retsdannelsen på området ividt omfang er

sket via praksis og sædvaneret. I 1800-tallets slutning var således hele det

selskabsretlige område genstand for fri retsdarmelse, bortset fra enkelte

speciallove som f.eks. firmaloven fra 1862, der krævede ñrmaregistreringafsåvel anonyme som navngivne selskaber.

De landbrugsfaglige produktionsforeninger og bmgsforeningeme på lan-det blev normalt opbygget som andelsforeninger med solidarisk og person-ligt ansvar for foreningens forpligtelser, som regel dog i den subsidiære

form, at kreditorer måtte søge sig dækket i foreningens aktiver, før de måtte

gøre krav gældende mod de enkelte medlemmer. Andre brugsforeningerorganiseredes uden den personlige ansvarlighed, d.v.s. med begrænsethæf-telse, hvorved de nærmede sig aktieselskabeme. Udbyttet for det enkeltemedlem vurderedes dog i begge grupper efter den enkeltes omsætning i sel-skabet og ikke som ved aktieselskaber efter kapitalindskud.

Det afgørende kendetegn for aktieselskaber var den begrænsede hæftel-se, d.v.s. at ingen hæfter personligt med hele sin formue, men kun med den

aktieandel, som er indskudt i selskabet. Denne hæftelsesform slog igennemi 1800-tallets første halvdel og blev af små virksomheder betragtet som nyt-tig, fordi hæftelsen er begrænset til en lille del af en persons formue. Store

virksomheder fandt aktieselskabsformen nyttig for dens evne til at sikre

fremskaffelsen af store kapitaler.I øvrigt var det selskabsretlige område karakteriseret ved talrige variatio-

ner af selskaber med eller uden personligt ansvar for medlemmerne eller

med eller uden indskudskapital. Sådan var tilstanden i 1800-tallet, og sådan

er den fortsat.1

Det er blevet hævdet, at arbejderne ved at oprette produktionsforeningermed erhvervsdrivende formål, og især i form af aktieselskaber, brød kapita-lens monopoler med kapitalismens eget effektive våben.2

Denne påstandvil i det følgendeblive forsøgtvurderet dels udfra dati-dens ideologiske motivationer, dels på grundlag af de praktisk-økonomiskeforudsætningerset i sammenhængmed de vide juridiske rammer.

Efter en kort omtale af kooperationen og dennes ideologiskeforudsætningerfølgeren analyse af arbejdernes aktieselskaber, der især dækker perioden om-

kring 1870-1914. Der tilsigtes ikke en dybtgåendekortlægningaf hele udviklin-

gen frem til vor egen tid, selvom det kunne være interessant, men kun en præ-sentation af problemstillingen.Til sidst følgeren sammenfattende vurdering.

34

Kooperaljonen3

De kooperative idéer går tilbage til de utopiske socialister fra slutningen af

1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, heriblandt til englænderenRobert

Owen (1771-1858), og de af disse skabte samfundsmodeller. Idéeme om

forbruger- og indskudsforeninger til tilantropiske og sociale formål vandt en

vis tilslutning i samtiden. Størst fremgang havde de berømte Rochdale-pio-

nerer, de 28 fattige uldvævere, der i 1844 startede et selskab, som ved hjælp

af medlemmernes henlæggelseraf mindre beløb gennemførtede senere så-

kaldte Rochdale-principper: at det indvundne overskud ved salget til med-

lemmer skal tilskrives disse i forhold til deres vareforbrug, at adgangen til

medlemsskab er fri, og at alle medlemmer uden hensyn til omsætning kun

har en stemme.

Den tyske socialist og teoretiker Ferdinand Lasalle (1825-64) tog i sin ar-

gumentation for produktionsforeninger udgangspunkt i Ricardo's lære om

den »jemhårdelønningslov«,der ikke kan ophæves så længe produktionenledes af driftsherrer, der stikker gevinsten, frugten af arbejdernes sure sved i

deres egen lomme, og som dertil af den utøjlet fri konkurrence tvinges til at

trykke arbejdslønnenned til livsopholdets Det bedste hjælpemid-del lå efter Lasalle i kooperative foretagender af en sådan størrelse, at de

ville være i stand til at knuse den private konkurrence. Da arbejderne ikke

selv kan skaffe den nødvendige kapital, bør staten efter Lasalles meningtræde til med økonomisk støtte. For at sikre denne udvikling må arbejderneopnå den størst mulige politiske magt og indflydelse.4 I løbet af 1800-tallet

I årene mellem 1884 og 1914 blev der oprettet omkring 75 produktionsforeninger. Mange, især

fællesbagerier,blev organiseret som aktieselskaber, men ogsåmejeriet »Enigheden«fra 1897

var et aktieselskab.

35

opstod andelsforeninger på disse grundprincipper over det meste af Euro-

pa, også i Danmark.5 I den offentlige debat omkring grundlovens givelsehørtes røster om sikring af »en fuldstændigAssociationsfrihed, saa at Ar-

bejderne kunne danne store Foreninger til at drive deres forskelligeHaand-teringer«.Men først med socialisterne omkring Den intemationale Arbej-derforening begyndte idéerne at blive til virkelighed. Efter Poul Geleffs

(1842-1928)bekendte tale i Randers 1872 om at »alle Arbejdere skulle være

Arbejdsgivere og alle Arbejdsgivere skulle være Arbejdere«,og at arbejder-ne skulle slå sig sammen og oprette værksteder m.v., gik flere og flere indpå tanken om produktionsforeninger.6Landbrugets andelsbevægelsekomtil at bestå af andelsselskaber inden for mejeri- og smøreksport,svineslagte-ri og kreatureksport. Ægeksport, frøforsyning,foderstofleverancer, gød-nings- og kulforretninger blev også inddraget. Hertil kom forsikring (Tryg,Mejeriemes og Landbrugets mil.) samt Danmarks Brugsforeninger. De fle-ste lokale og samvirkende foreninger blev tilsluttet De samvirkende danskeAndelsselskaber fra 1917.

Arbejdernes kooperation udviklede sig både langsommere og anderledesend landbrugskooperationen, men den blev ikke mindre vidtfavnende. Fæl-

lesbagerier og boligforeninger, der skulle skaffe henholdvis billigere brød ogboliger var blandt de tidlige. »Egne hjem« i Brønshøj,Valby og på Frede-

riksberg er et resultat af disse tidlige initiativer. Brugsforeninger i byerneblev arbejdernes opgave og efter storlockouten i 1899 kom fagkooperatio-nen i gang inden for byggefagene. Også gode barberstuer, kul- og koksim-

port samt bryggerier blev organiseret. Bryggeriet »Stjernen« stammer fradenne periode, og det gør mejeriet »Enigheden«også.Ved siden af forsik-

ringsvirksomhed kastede man sig over en broget vifte af aktiviteter: forlags-virksomhed, boghandel, trykkerier, biografer, revision og bogføring,bank-væsen samt den socialdemokratiske presse.7 Det synes almindeligt antaget,at der ofte lå arbejdsstridigheder bag beslutningen om at iværksætte en ar-

bejderstyret produktionsvirksomhed. For lockoutede eller arbejdsløsesven-

de, der ikke længere havde strejkehjælp,meldte tanken om selvhjælpsfore-ningerne sig som et tiltrækkende alternativ. Mange af de krisebetonede

foretagender havde en kort levetid, mens andre blev særdeles livskraftigeoglever i bedste velgående.Flere af disse sidste skyldte faktisk omstændighe-derne omkring storlockouten i 1899 deres stiftelse.8

Arbeidemes egne aktieselskaber

Mange af arbejdernes kooperative foretagender blev i modsætningtil land-

brugets opbygget som aktieselskaber. Set med nutidens øjnekan man undre

sig lidt over, hvorledes den tanke opstod at bruge netop kapitalistemes fo-retrukne selskabsretlige model til opnåelseaf de sociale mål.

En leder i »Socialisten« fra 7. juli 1872 havde foreslået, at svende skulleslå sig sammen i grupper på 10-15 og darme små aktieselskaber, hvori en-

hver arbejder på akkord og lønnes efter sit arbejdes beskaffenhed.9 Hvadvar det specielt, som orde aktieselskabsformen mere tillokkende end an-

delsforeningen?

36

Jens Otto Krag skrev i 1946, at de fleste af arbejdernes produktionskoo-perationer var organiseret som aktieselskaber, fordi det var det mest prakti-ske, og fordi man derved begrænsede »deltagernesøkonomiske ansvar til

aktieindskuddet«. Et ansvar på solidarisk basis ville være urimeligt, fordi

deltagerne var meget forskelligt situeret. Når landbruget i sin tid valgte det

solidariske ansvar for deres foreninger, var det af ren og skær nødvendig-

hed, idet man ellers ikke havde kunnet skaffe den fornødne kapital.10Krags forklaring på fænomenet var i samklang med gængs opfattelse in-

denfor arbejderbevægelsen,hvorefter årsagentil landbrugets ønske om soli-

darisk hæftelse for medlemmerne skal søges i de faktiske og økonomiske

omstændigheder,at brugsforeningeme voksede op »påbasis af en fast b0-

siddende og tillige besiddende landbefolkning«,hvorimod »den besiddelses-

løse lønarbejdermed skiftende bopæl« ikke ville være i stand til at honore-

re den form for solidaritet.11

Politikeren, den senere nationalbankdirektør C.V. Bramsnæs (1879-1965)fandt i et foredrag holdt på et sommerstævne på Hindsgavl 1927, at en del

af årsagentil forskellen mellem landbrugets og arbejdernes sammenslutnin-

ger lå deri, at landbrugets brugsforeninger ikke var særligtkapitalkrævende,

og at man derfor i det hele havde undladt at sikre disse foreninger med ri-

gelig kapital. Sikkerheden havde man fundet ved så ihærdigbrug af den solida-

riske hæftelse, at denne nærmest havde fået karakter af et helligt begreb.Bramsnæs ville ikke afvise, at skabelsen af sammenslutninger med »fælles

ansvar« var »et karakteristisk dansk træk«, og måske kunne virke som en

moralsk løftestang.Men han afviste kategorisk, at solidarisk hæftelse skulle

udgøre en væsentligbestanddel af kooperationens grundidé.12Måske behøver man hverken at søge blandt utopister eller kapitalister for

at finde idéen om arbejderejede produktionsselskaber. Inspirationen kan

være hentet fra virkeligheden, d.v.s. fra de laugsstyrede håndværkeraktiesel-skaber af både ældre og yngre dato, der eksisterede omkring København ogenkelte andre byer. Således ejedes knivfabn'kken Raadvaddam fra 1768 af

de københavnske isenkræmmere. Det kgl. Bryghus fra 1808 ejedes af bryg-gerlaugsinteressenter, mens Det forenede Kunstflids-Møbelmagasin fra

1818 ejedes af snedkerlaugsinteressenter. Snedkerlauget oprettede også i

aktieselskabsform en fmerfabrik, Snedkermestrenes Finermaskine i 1828 ogTræskæreriet Phønix i 1841. Malermestrene oprettede i 1843 De forenede

Malermestres Farvemølle, der registreredes i Firmaregistret i 1863 i proto-kollen for anonyme selskaber som nr. 7 med følgendeanmærkning:

»Actieme kunne kun eies af Malermestre og disses Enker og er forsynede med

følgendePåtegninger:»Denne Actie kan kun transporteres til Interessenteme i

Malerlauget og skal saadan Transport for at være gyldignoteres i Interessentska-

bets Actieprotokol.IfølgeStatutteme hæfterdenne Acties Værdi samt dens Udbytte som Pant for

hvad den noterede Ejer mulig skylderEtablzssementet.

Bortkomne Actier mortificeres i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Pla-

kat af16. marts 1847«.

37

I 1874 tilføjedes yderligere, at »Aktionæreme kun hæftermed deres ind-

skudte Kapital og skulle have løst Borgerskab som Maler i København«.”

Raadvaddam blev registreret i samme protokol for 1862 som nr. 8 med be-

mærkning om, at overenskomsten af 1861 havde bestemt, at »samtligefa-brikkens interessenter er solidarisk ansvarlige for fabrikkens gæld, dog at

ingen interessent kan søges personligt, før det ved en realisation af fabrik-ken har vist sig, at den ikke kan dække sin gæld«.Det solidariske og per-sonlige ansvar var subsidiært i forhold til det begrænsede ansvar, der fulgteaktieretten i selskabets formue.

Håndværkere og faglærte arbejdere behøvede således ikke at hente inspi-ration til en videregåendeanvendelse af aktieselskabsmodellen ved siden afdet ansvarlige interessentskab fra fjerne og fremmede ideologier. Ja, de be-

høvede blot at slå op i dagens aviser, der lokkede den lille mand med gun-

stige indbydelser til aktietegning.Indbydelser af denne art har været anvendt helt tilbage i 1700-tallet. Ek-

sempelvis en »Plan og Invitation til Actiers 'Iägelse udi en i Aarhus attraa-

ende Handel på Vestindien« fra 1780,erne.14 En række borgere beklagedeheri, at Århus ikke som så mange andre nabokøbstæder havde oprettet et

handelsselskab, nu hvor de »udenlandske conjuncturer tilvejebringe alle

neutrale magters søstæder betydelige fordele ved negocien«.Man ville der-for oprette et selskab, »hvorudi enhver inden- saavelsom udenbyes patriotefter eget godtbefindende og omstændighederkan tage del«.

Fra 1846 kan nævnes en indbydelse til stiftelse af et aktieselskab med det

formål at opføre en arbejderbolig på Blågårdsvejenved Nørrebro.” Indby-deren skrev, at hans formål var at »skaffe den talrige klasse af arbejdere bil-

lige og sunde boliger«,men samtidig at »skaffe aktionærerne en høj rente af

deres indskud«. Hans filantropi var måske til at gennemskue.Han beskrev i rørende vendinger, hvorledes arbejderne nu boede langt

fra de nye fabrikker, sammenstuvede i små huse midt i København eller påChristianshavn. Men han påpegedetillige »hvor gavnligt og behageligt det

må være for fabriksherren at have sine arbejdere i nærheden«.

Der er ingen tvivl om, at mange børn fra den nye tilflyttede arbejderklas-se måtte vokse op i dårligeboliger, som var bygget for at give bygherren en

god profit og prædestineret til at blive slum i løbet af kort tid. 'Iänken må

have været nærliggende, at arbejderne, hvis de stod sammen, selv kunne

bygge huse, der var både bedre og billigere at bo i, hvis man slap fri for den

kapitalistiske proñt.Det synes fastslået som en kendsgeming i arbejderbevægelsenslitteratur,

at aktieselskabstanken først fik virkelig tag i arbejderne i 1880'erne. Men

der er dokumentation for, at den allerede havde tag i folkene bag de første

produktionsforeninger fra 1870,erne. Kurvemagernes, skomagemes, skræd-demes og karetmagemes produktionsforeninger samt kvindernes systue var

organiseret eller dog tænkt organiseret som en slags aktieselskaber.16 Sko-

magemes forening blev fra 1873 ledet af Chr. Hørdum (1846-1911),mens

skræddeme nød godt af P. Holms (1848-1898)indsats.

38

Foreningerne baseredes typisk på indskud, kontingent, lån eller aktier.

Men grænsen imellem disse former var flydende. Kontingenter blev opfattetsnarere som kapitalanbringelse end som medlemsafgift, idet de blev forren-

tet, når der var betalt en sum af 10 eller 20 kroner. Derefter udstedtes ofte i

stedet aktier, der gav ret til andel af overskudet. Ved dødsfald skete tilbage-

betaling.17Henry Bruun mente, at nogle var utilbøjeligetil at anvende aktieformen

af frygt for, at aktieme skulle glide over på fremmede hænder, idet man

dårligt kunne forhindre »at de som andre værdipapirerblev genstand for

omsætning«.Bruun sluttede fra det faktum, at overdragelse efter vedtæg-

terne skulle ske på navn og indføres i foreningens aktieprotokol. Men dette

krav var helt almindeligt for alle ældre selskaber og ikke noget særligt for

arbejdernes selskaber. På den anden side må det erkendes, at arbejderbe-

vægelsen klart måtte være interesseret i at hindre almindelig omsætning af

aktier med påfølgendekurssvingninger. Ellers ville man for alvor svigte de

socialistiske grundidéer.Ingen af de nævnte tidlige foretagender blev permanente, men Hørdums

var dog blandt de mere vellykkede. Det er for øvrigt interessant at både P.

Holm og Chr. Hørdum, der sammen med C.C. Andersen (1849-1932)var

med til at starte aktieselskabet Arbejdernes Fællesbagerii 1886, en tid hav-

de fungeret som selvstændigemestre. På denne måde havde de erhvervet

visse erfaringer som arbejdsgivere og virksomhedsejere.Hørdum var fra 1877 blevet forretningsfører for den socialdemokratiske

presse, der også blev opbygget efter aktieselskabsmodellen, først i Køben-

havn med »Social-Demokraten« og derefter i Århus,hvor redaktør Harald

Jensen (1851-1925) i marts 1884 fik stiftet sit aktieselskab af samme navn.

Efter vedtægterne måtte aktier kun afhændes med bestyrelsens samtykke.De skulle ikke blot lyde på navn, men kun den, hvis navn fandtes på aktie-

brevet, skulle betragtes som ejer.”Et vist personsammenfald markerede sigi øvrigt mellem de to århusianske foretagender, idet »Social-Demokraten«

fra marts 1884 og »ArbejdernesProduktionsforening«fra august samme år

begge havde Harald Jensen med i bestyrelsen.”Af Vagn Dybdahls oversigt over produktionsforeningerne fremgår,at der

i årene mellem 1884 og 1914 blev oprettet omkring 75 foreninger, hvoraf en

meget stor del blev organiseret som aktieselskaber. Som eksempler påaktieselskaber nævnes udover de mange fællesbagerier mejeriet »Enighe-den« fra 1897 og murersvendenes, bygningssnedkersvendenessamt tømrer-

svendenes aktieselskaber fra tiden omkring storlockouten i 1899. Fagbevæ-

gelsen fik væsentligindflydelse på ledelsen af disse selskaber.

Smede- og maskinfabrikken Aurora, også fra 1899, ejedes af arbejdere,men gik senere helt over til smede- og maskinarbejderforbundet. Arbejder-nes Beklædningsmagasinejedes af medlemmerne af Københavns Tilskærer-

forening; den levede dog kun fra 1899-1904. Bryggerierne »Stjemen«,der

oprettedes i 1892, og »Phønix« fra 1909 var aktieselskaber. Ogsåbrolægger-svendene og jord- og betonarbejdeme oprettede aktieselskaber i 1914. Her-

til kom forsiluingsselskaber og banker.

39

I indbydelsen fra 1884 til køb af aktier i »ArbejdernesForbrugsforening«senere kaldet »ArbejdernesProduktionsforening«,som blev Danmarks før-ste fællesbageribeliggende i Århus,fremhævedes det sociale sigte med

foreningen. Man ville skaffe »bedre og billigere livsfomødenheder end hid-til, ved aktier skabe kapital til indkøb af varer i større partier mod kontantfor at sælge til foreningens medlemmer«. Den indvundne fortjeneste skullefordeles mellem aktionærerne efter deres forbrug og aktiekapitalen skulleforrentes med 4% p.a. Ledelsen skulle ligge hos arbejderne og det økono-miske grundlag baseres på 12 kr.'s aktier, der klmne indbetales i månedligerater. Forbrugsforeningen havde således både elementer af andels- og aktie-retlige principper, ligesom medlemmerne endnu var private arbejdere.

De senere fællesbagerier,der oprettedes rundt om i købstædeme, skaffe-de ligeledes den fornødne kapital på grundlag af 5- og 10-kroners aktier,der erhvervedes af private arbejdere.20

Virkelig mange af arbejdernes kooperative foretagender blev opbyggetsom rene aktieselskaber efter samme model som arbejdsgivernes selskaber.Dog blev det almindeligt i de enkelte vedtægter at indføre nogle særbe-stemmelser, der adskilte dem »fra de kapitalistiske«aktieselskaber. Såledeskunne der være tale om at begrænse kredsen af mulige aktieejere til visse

grupper f.eks. en virksomheds arbejdere, fagets arbejdere, fagets organisa-tioner, arbejderorgam'sationer i øvrigt eller andre kooperative virksomhe-der. I starten accepteredes således private aktionærer, men de forsvandtmere og mere både fra vedtægterne og i praksis ved at blive opkøbt af ar-

bejderorganisationeme.Omsætning af aktier kunne herefter kun finde sted mellem arbejderbe-vægelsensorganisationer og kooperative virksomheder, for at »privatkapita-len ikke skal erobre kooperationen ved at købe dens aktier«.21

SammenfatningEn jævnligt fremført forklaring på valget af aktieselskabsformen for en delaf arbejdernes produktionskooperation synes at være henvisningen til, at ar-

bejdere lettere skulle kunne honorere den begrænsedehæftelse end den so-

lidariske.

Dette argument havde nok et vist hold i virkeligheden for de allertidligsteaktieselskaber. Men efterhånden som fagbevægelsenovertog aktierne fra

private aktieejere, svækkedes dette argument (»den besiddelsesløse lønar-bejder med skiftende bopæl«)afgørende.

En anden almindelig forklaring er den, som opfatter arbejderaktieselska-ber som et kampmiddel imod kapitalismen med dens egne våben. Denneopfattelse bærer i nogen grad præg af eftertidens politiske efterrationalise-ring uden hensyntagen til de faktisk motiverende omstændigheder i 1800-tallet og denne tids egen syn på aktieselskabsformen.

Aktieselskabet med den begrænsedehæftelse havde endnu noget af ny-hedens interesse i 1870'erne og 1880'erne og havde næppe i danske arbej-deres øren opnåethelt den samme odiøse klang som denne juridiske associ-ationsform senere ñk med fremvæksten af magtfulde, multinationale kæm-

40

pekoncemer. Måske var endog de lidt bedre situerede faguddannede arbej-dere selv ejere af aktier i nogle af de mange nye foretagender, som disse år-

tier så iværksat strækkende sig fra jernbaner til Tivoli.

Som jeg tolker kildeme, oprettede man ikke aktieselskaber for at bekæm-

pe eller genere arbejdsgiverne, men for at tjene arbejdernes egne interesser.

Nogle selskaber skabtes i krisesituationer efter strejker og storlockouter og

blev brugbare alternativer på et usikkert arbejdsmarked og en hjælp til den

»selvhjælp«,som var et led i kooperationsideologien, til at imødegåuønsket

arbejdsløshed.De fleste selskaber blev formentlig stiftet netop for at tjene

arbejdernes og socialismens grundidéer,således at proñtten kunne komme

arbejderbevægelsenog dermed arbejderne til gode.1800-tallets politisk vakte befolkning opfattede foreninger og selskaber,

herunder aktieselskaber, med deres generalforsamlinger og afstemningsreg-ler som et udtryk for det direkte demokrati, der burde tilkomme alle uanset

social baggrund.Blandt årsagerne til valget af aktieselskabformen kan måske også med-

regnes eksemplets magt og de historiske forbilleder. Datidens erhvervsliv og

arbejdsmarked havde som omtalt længe kendt til virksomheder, der var ejetaf laugsmedlemmer eller af et laug. Når laugsmestre kunne stifte aktiesel-

skaber, skulle så ikke svende og andre arbejdere kunne gøre det samme. At

fagbevægelsenefterhånden overtog aktieme fra de private ejere og fastfrøs

kursværdien er en anden historie.

Noter

1. W.E. von Eyben & A. Vinding Kruse, Indledning til Formueretten, 1984, s. 351 ff; ThøgerNielsen, 'Il'æk af dansk aktieselskabsrets historie, Ugeskrift for Retsvæsen 1954 B, 5. 193

ff.

C.E. Jensen & EJ. Borgbjerg, Socialdemokratiets Århundrede,II 1904, jfr. Vagn Dybdahl,Partier og Erhverv I, 1969, s. 261 ff.

Se idet hele Vagn Dybdahl, I, s. 249-82.

RLM. (P.Müller Læssøe) i Salmonsens Leksikon, Bind XV om »Lasalle«.

Ernst Dyrbye, Retsforholdet mellem andelsforeninger og deres medlemmer, 1954, s. 15 ff.

Henry Bruun, Den faglige Arbejderbevægelsei Danmark indtil År 1900, 1938/ 1977, s.

546-72; Vagn Dybdahl, I, s. 252 f.

7. P. Christensen og Fr. Dalgaard, Kooperationen, 1925, s. 76 ff og 104 ff. Se opreguingen i

Bilag 9 og 10 over produktionsforem'nger og bybrugsforeninger i: Vagn Dybdahl II, 5. 136-

151.

8. Henry Bruun, s. 587 ft; Vagn Dybdahl, I, s. 254.

9. Henry Bruun, s. 550.

10. I .0. Krag, Kooperationen, Fremtiden og Planøkonomien, 1946, s. 55 f.

11. P. Christensen og Fr. Dalgaard, s. 85.

12. C.V. Bramsnæs, Kooperationes Kapitalspørgsmålmv., i: Arbejderkooperationen, 1927, s.

61 f.

13. Protokollen for anonyme selskaber. Københavns Stadsarkiv, 1862-89.

14. Det vestindiske Handelsselskab iAarhus. Dokumenter 1782-88, Landsarkivet i Viborg.15. Adressekontorets Efterretninger 9. marts 1846 nr. 57.

16. Henry Bruun, s. 587 ff og s. 546 ff.

17. Henry Bruun, s. 557.

18. DO's arkiv. ABA. Se ogsåArbejderbevægelsensHvem-Hvad-Hvor: »Arbejderpressen«.19. Vagn Dybdahl, I, s. 262.

20. Vagn Dybdahl, I, s. 261-65.

21. Jens Otto krag, s. 56.

N

95"??

41

42

Abstract. Dübeck, Inger: Die Arbeiter-Aktiengesellschaften.Arbejderhistorie34 (1990)

Ausgehend von der Entwicklung der dänischen Gesetzgebung un-

tersucht die Verfasserin, eine Juristin, die Aktiengesellschaften der

Arbeiter; die ersten entstanden in den 1870em und waren im Ge-

gensatz zu den Genossenschaftsbetrieben der Bauern eben Aktien-

gesellschaften. Die ersten Betriebe gingen spätestens in der Wirt-schaftskrise Ende der 1870er J ahre zugrunde. Ab 1884 bis 1914 ent-

standen jedoch etwa 75 neue, die wiederum mehrheitlich als Akti-

engesellschaften organisiert wurden, so z.B. die sozialdemokrati-sche Presse. In die Satzungen dieser Gesellschaften wurden jedochBestimmungen aufgenommen, die sie von normalen kapitalistischenGesellschaften unterschieden, z.B. dass die Aktien nicht frei ver-

kauft werden konnten. Im 19. Jahrhundert wurden Aktiengesell-schaften mit Generalversammlungen und Abstimmungsregeln u.a.

auch noch als Ausdruck direkter Demokratie verstanden, die Grün-

dung der Gesellschaften bekam einen Stellenwert im Kampf für die

Grundvorstellungen des Sozialjsmus.

Jens Kofoed Pedersen

Kommunist, socialdemokrat og nazist.

Aage Jørgensens rolle

i dansk arbejderbevægelse

Aage Jørgensen var en af de mere særprægedepolitiskeper-

sonligheder i dansk arbejderhiston'e.Han bevægedesigpoli-tisk fra syndikalisme over kommunisme til Socialdemokrati-

et, blev nazist og fandt til sidst ro som buddhist Men i

1920*eme spillede han i perioder en central rolle i de interne

stridighederi DKR i kraft af sine forbindelsertil bl.a. Zinovi-

ev iKomintems eksekutivkomité.

Hvor relevant er det i dag at beskæftige sig med dele af Aage Jørgensens

politiske livs historie? Endte han ikke som nazist? Og var Marie Nielsens

karakteristik af ham i 1922, hvor han bl.a. blev beskrevet som en, der har

skaffet sig en god levevej som »rejsendei kommunisme«,1 ikke i hovedsagenkorrekt? Måske, men de negative ting ved Aage Jørgensen og hans på alle

måder »uheldige«slutposition kan ikke overskygge det faktum, at han ind-

tog ledende roller og periodevis magtfulde placeringer på den danske ven-

strefløj.Aage Jørgensen blev født 1890 i et religiøst,småborgerligtmiljø.Han ñk i

1908 studentereksamen »takket være mine gode forældres arbejdssomhedog sparsommelighed«.Der var, ifølge Aage Jørgensen selv, ikke råd til at

læse videre, men han fik en stilling som huslærer hos en dansk familie i Fin-

land.

Hans politiske udviklingsforløbvar i begyndelsen parallelt med Alfred

Kruses - en anden outsider i dansk arbejderbevægelse.Begge havde de kri-

steligt udgangspunkt med socialt islæt: »KFUM's Sociale Kres«, og de hav-

de også læst sammen på Linderbergs sociale sekretariat. I 1910 eller 1911

fulgtes de ad over i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, hvis venstrefløj de

kom til at tilhøre. De brød med ungdomsforbundet for at slutte sig til Socia-

listisk Ungdomsforening, der havde tilknytning til Fagoppositionens Sam-

menslutning. Idealisten Alfred Kruse blev her vidne til, hvad han kaldte Aa-

ge Jørgensens forræderi.2 Ifølge Alfred Kruse blev han under Christian

Christensens fængselsopholdintn'geret væk fra redaktørpostenpå »Solida-

ritet« af Aage Jørgensen, der skaffede sig tæt kontakt til Christian Christen-

43

sen. Det var, ifølge Alfred Kruse, Aage Jørgensen,der forsynede ChristianChristensen med oplysninger om Alfred Kruses kristelige fortid (som Be-

thesdasocialist), som Aage J. jo ellers selv havde del i.Det er en kendsgerning, at Aage J. etablerede personlige forbindelser til

Christian Christensen, og ret præcist anvendte Alfred Kruse udtrykket»personpolitik«om Aage J .'s politikform. Det skete bl.a. ved, at Aage J. i en

periode »forlovede« sig med Christian Christensens yngre søster Olga. Det-te er nævnt hos Alfred Kruse i bilag til et brev til Martin 'Ilanmæl af 28. fe-bruar 1954 og bekræftet i Therkel Strædes samtale med Olga Jensen den18. marts 1987. Aage J. blev sidstnævnte sted bl.a. karakteriseret som »ut-

vivlsomt meget vidende, ..., men ingen markant person«. Endvidere udtalteOlga Jensen om Jørgensens daværende ydre fremtoning: »Af udseende var

han ganske nydelig, en pæn mand«,

Aage Jørgensen endte med - i alliance med Christian Christensen - atblive valgt til formand for Socialistisk Ungdomsforening. Denne post forlod

Aage Jørgensen efter få måneder, hvilket i øvrigt var karakteristisk for ham,mente AlfredrKruse. Om Aage Jørgensens videre skæbne skrev Kruse s.

140-141 i sine erindringer: »Han forsvandt og luskede ad en bagdør tilbagetil ungdomsforbundet og måtte afgive bindende erklæring om ikke at ville

optræde mod forbundets interesser«.

I forbindelse med Socialistisk Arbejderpartis dannelse rykkede Aage J ør-gensen igen frem i forreste række og var efter Kruses opfattelse »atter parattil at snigløbeden, der efter hans mening stod i vejen for hans pånyvakte

ærgerrighedsdrømme«.Alfred Kruse er selvfølgeligingen neutral kilde for en bedømmelse af Aa-

ge Jørgensen.Dertil er her alt for megen persoan bitterhed involveret. Aa-

ge J. kan i nogen grad være blevet gjort til »syndebuk«for Kruses nederlagog fejlslagne forhåbninger.

Socialistisk ArbejderpartiOm den foregåendeperiode skrev Marie Nielsen vedrørende Aage Jørgen-sen i et brev den 15. april 1922 til Zinoviev, lederen af Komintern,3 at AageJørgensenmed udgangspunkt i den kristelige ungdomsbevægelsehavde søgtat påvirke den socialdemokratiske ungdomsbevægelsei kristelig retning.Han havde derefter, ifølgeMarie Nielsen, stået udenfor den politiske bevæ-gelse indtil han meldte sig ind i Socialistisk Arbejderparti, hvor han dog istedet for at deltage i det vanskelige begyndelsesarbejde straks gennem den

venstresocialdemokratiske Zimmerwaldbevægelse,III Internationales forlø-ber, havde skaffet sig en frirejse til Rusland. Efter sin hjemkomst var hanblevet ansat på det russiske telegrambureau (ROSTA), hvor han under kri-tisable omstændighederhavde foranstaltet en strejke mod den midlertidigebureauleder Anna Axelrod.

Aage Jørgensen var ved siden af at være redaktør på det russiske presse-bureau også redaktør af Socialistisk Arbejderpartis »Klassekampen«.Ifølgereferat fra arbejdsudvalgs- og kontrolkomitémødet den 11. juli 1919 skrev

Aage J. ledere og om indenrigspolitiske stofområder. Der var i øvrigt en hel

44

del kritik af Aage J .is redaktørarbejde.På et hovedbestyrelsesmødeden 29.

juni 1919 blev der rettet voldsomme bebrejdelser mod ham fra R. Grone-

manns side, som Karl V. Jensen sluttede sig til. Han passede ikke sin redak-

tørpost. Endvidere hed det i referatet fra arbejdsudvalgs- og kontrolkomité-

mødet den 11. juli 1919: »Daniel Nielsen bebrejdede Aage Jørgensen at han

ikke passede sin post og ville ikke fortsætte såfremt det vedblivende skulle

gå på samme måde«.3AAage J .is replik er her nok så flot: »Sæt en anden

mand på denne post i en måned!« Men Karl V. Jensen sluttede sig igen til

kritikken - Aage J. havde ikke skrevet de artikler, han havde lovet.

Selvom Aage Jørgensen ikke var blandt initiativtagerne til Socialistisk Ar-

bejderparti, hørte han alligevel til blandt de ledende indenfor partiet. Eeks.

var Aage J. en af talerne ved Grønttorvsdemonstrationen den 13. oktober

1918.* En anden illustration af dette forhold handlede om den rejse, som

Aage J. som omtalt foretog til Sovjetunionen i 1918 - en rejse som Aage J.

måtte gøre rede for overfor politiassessor Ipsen.S En annonce i »Klassekam-

pen« den 9. oktober 1918 fortalte om »En rejse i det socialistiske Ruslandl«

med tilføjelsen:»Over dette emne taler Aage Jørgensen (nylig hjemvendtfra en Rejse i Rusland)«.Den næste dag kom hovedindholdet af Aage J .'s

foredrag i kronikform. Der kan ikke herske tvivl om, at Aage J. mere var fo-

redragets mand end agitatortypen. Dette blev bevidnet af den nævnte sam-

tale, som Therkel Stræde havde med Olga Jensen: »... at det sådan set var

godt nok, det han sagde, men at han sagde det for vagt, hans tale savnede

den saft og kraft, det liv, som hun feks. var vant til fra broderens og søste-ren Elna Christensens taler«.

Efter mordet på Karl Liebknecht var det Aage Jørgensen, der skrev ne-

krologen, hvor han refererede til en samtale, han fornylig havde haft med

ham i Berlin.

Det var ogsåAage Jørgensen, der holdt talen ved mindefesten for Karl

Liebknecht og Rosa Luxemburg: »Aage Jørgensen skildrede i et foredrag,der gang til gang blev afbrudt af tilslutningsytringer og bifald, Karl Lieb-knechts liv og virke, revolutionen i Tyskland og de tyske arbejderes kampfor indførelsen af proletariatets diktatur ...«.6

Aage Jørgensen indledte i Socialistisk Arbejderparti et samarbejde medMartin Andersen Nexø. De var sammen på en provinsturné,som var lidetsuccesfuld. Denne agitationsrejse var genstand for debat og kritik på et ho-

vedbestyrelsesmødeden 6. april 1919. Daniel Nielsen indledte med at sige:»... der var ingen afdelinger rejst men partiet var blevet kendt ...«. Nexø

»mente at det ikke var gået så godt«og pegede på praktiske kiks (manglen-de bladdistribution og dårligplanlægning).Nexø var kritisk, men der var og-så kritik af provinsagitationens form. Aage Jørgensen holdt, ifølge referatet,en »diplomatisk«lav profil i diskussionen. Nexøs synspunkt var, at der bur-

de oprettes en agitationsskole. I øvrigtoplyste han, »at man ikke måtte reg-ne vedblivende med ham som agitator«.

45

Danmarks Kommunistiske Parti (Danmarks Venstresocialistiske Parti)1919-1923

Ved dannelsen af Danmarks Venstresocialistiske Parti (VSP) gik Aage Jør-gensen med flertallet (det måske manipulerede flertal)7i Socialistisk Arbej-derparti over i dette parti. Modsat sluttede Marie Nielsen, der stod på den

antiparlamentariske fløj i Socialistisk Arbejderparti, sig til FagoppositionensSammenslutning. I VSP kom Aage Jørgensen til at arbejde sammen med

Ernst Christiansen. I den følgende tid kappedes Marie Nielsen og Aage J.

om at have de bedste personforbindelser til Eksekutiv-Komiteen for Kom-

munistisk Internationale (EKKI). Personmodsætningernemellem disse to

skærpedes, og det endte med, at Aage J. i et brev til Allan Wallenius den 9.

april 1922 omtalte Marie Nielsen som »den rent hysteriske Marie N.«.

Perioden 1919-1923 virker ret sammensat. Morten Things opfattelse af

årene 1922-1923 giver et præcistbillede af tiden: »Det er vanskeligt gennemden tåge,der hviler over denne periode i bevægelsenshistorie at gennem-

skue, hvad der egentlig skete«.8 Aage Jørgensen var en central skikkelse i

denne overgangs- og »børnesygdomstid«i den tidlige danske kommunismes

historie. »Rejsende i kommunisme« var på flere måder et dækkende udtrykfor hans aktivitet her.

Føderationstankens nøglepersonvar Christian Christensen, og en vigtigformidler af budskabet var Martin Andersen Nexø.” I et brev fra Christian

Christensen til Martin Tianmæl den 30. november 1920 appelleredes der til

de norske kommunister om at gøre deres indflydelse gældende i Moskva

med henblik på en føderation mellem Fagoppositionens Sammenslutning(FS) og VSP. Ved siden af den økonomisk betrængte situation for bladet

»Solidaritet« fremhævede Christian Christensen, hvor afgørende det var, at

navnet »Solidaritet« blev bibeholdt, for som Christian Christensen skrev:

»Uden dette navn er der ingen grund til at frygte dem« (»dem«er de anar-

ko-syndikalistiske elementer, min bemærkning,JKP). Det var Axel Jensen,der var brevets kurér. Christian Christensen skrev i samme brev: »Axel Jen-

sen vil medføre skrivelser fra Andersen Nexø og Marie Nielsen gåendeud

på det jeg har fremført ...«. OgsåZeth Höglund omtalte i et brev til Zinovi-

ev den 5. december 1920 bladsamarbejdets betydning i sammenhængmed

den nødvendigeøkonomiske hjælp.Det blev EKKIs holdning, at føderationsformen kun skulle være rent

midlertidig. Dette var ogsåAage Jørgensens opfattelse. Det kom frem i et

brev til Ernst Christiansen den 25. maj 1921: »Delegationensarbejde vil

først og fremmest koncentrere sig om at omskabe føderationen til et kraftigtenhedsparti«.

Aage Jørgensens aktiviteter i 1922, kupår og organisatorisk brudår, var

knyttet til centrale punkter i føderationstidens historie. Aage Jørgensensrejser til Moskva og hans personforbindelser her synes at have haft stor be-

tydning for den tidlige kommunismes skæbne i Danmark.

Aage Jørgensen og Ernst Christiansen var delegerede ved 1. udvidede

EKKI-plenum i februar-marts 1922 i Moskva. IfølgeNiels Johnsens dagbog,offentliggjort under titlen »I arbejdernes Rusland«, 1981, ankom de den 6.

46

februar. Den 9. februar indløb Johs. Erwigs telegram om det kup, der fandt

sted den 31. januar 1922, hvor først og fremmest de syndikalistisk indstillede

etablerede sig som Enhedspartiet, ogsåkaldet Blågårdsgadepartiet.Som en reaktion på kuppet udfærdigede Aage Jørgensen sammen med

Ernst Christiansen den 10. februar 1922 en »Bericht über die Lage inner-

halb der kommunistischen Partei Dänemarks«. Dette indlæghavde form af

en gennemgang af føderationens historie. Det følgende referat i uddrag er i

min oversættelse og gengivelse.De begivenheder, der førte frem til kuppet, var begyndt med »et nyt stort

forslag« stillet af Christian Christensen. Debatten var da startet forfra oghavde antaget »en stærk persoan karakter«. Til sidst var Marie Nielsen

blevet »trukket tilbage fra samtlige tillidsposter i FS, fordi« »hun ikke var i

overensstemmelse med FS' ånd« (gengivet i citationstegn af Aage J. og EC).Trods disse divergenser var det blevet enstemmigt vedtaget at opfordre til

at afslutte forhandlingerne om enhedspartiet inden to uger. Partiledelsen

havde derefter enstemmigt besluttet at høre EKKI, inden forhandlingernegik videre. Det var de to delegaters opgave at fremlægge sagen for EKKI.

Men kuppet var inden da løbet af stabelen.

Beretningen mundede ud i en opfordring til EKKI om at fordømme »alle

uorganisatoriske handlinger fra enkeltmedlemmer og grupper« samt til at

erklære sig for det kommunistiske parti, »som nu er sektion af 3. Intematio-

nale«.

Det var sammen med Niels Johnsen, at Aage Jørgensen udarbejdede det

forslag til en løsningaf det danske spørgsmål,der blev vedtaget på et mødei Eksekutivkomitéen den 9. marts 1922.

I et brev til 0.W. Kuusinen (brevet er kun forsynet med årstalsangivelse,det må være skrevet umiddelbart før mødets afholdelse) foreslog Niels

Johnsen og Aage J., at Enhedspartiet (Blågårdsgadepartiet)og det gamleDKP (Møntergadepartiet)så hurtigt som muligt blev sluttet sammen til ét,

og at der blev nedsat et fællesudvalg,der skulle lade udarbejde statutter og

program til behandling på en fælles partikongres den kommende påske.Denne personallianoe mellem Niels Johnsen og Aage J. gav sig senere

udslag i en fælles erklæring af 22. juni 1922, hvor de to, idet de løste sig fra

deres forpligtelser »som neutrale og upartiske mæglingsmænd«og indmeld-⁄

te sig i det parti, »der uden betingelser har stillet sig på den kommunistiske

Internationales grund ...«, idet vi ikke »... tvivler om, at Enhedspartiet(fremhævet)vil blive den anerkendte Sektion af Kommunistisk Intematio-

nale i Danmark«.1°

Et referat af 24. september 1922 - stilet til »Kammerat Kuusinen og EK-

KI« - af den såkaldte samlingskongres (enhedskongres) i København den

17. september 1922, hvor et mindretal anført af Thøger Thøgersen sluttede

sig til Enhedspartiet, er underskrevet af Thøger Thøgersen, Niels Johnsen

og Aage J. Det oplystes, at Robert Klitfort var med som repræsentant for

De arbejdsløsesOrganisation (Klitfort skulle ifølge et EKKI-direktiv være

uden ledende opgaver indtil årets udgang). Med henblik på de fremtidigeopgaver vedtog kongressen ud over at arbejde for »Arbejderbladet«sudbre-

47

delse at koncentrere sin propaganda mellem »søens og transportens arbejdei København« samt »at rejse en kraftig kommunistisk agitation blandt de ar-

bejdsløse«.I en tilføjelsetil referatet hed det, at der indenfor forretningsudvalgetvar

blevet nedsat et politisk bureau på DPK-repræsentantenKoenens forslag,der var kommet til at bestå af Karl V. Jensen, Thøger Thøgersenog Aage J.

Endvidere blev det oplyst, at et forretningsudvalgsmødehavde vedtaget at

sende Thøgersen og Karl V. Jensen på en længere turné til de byer, »... hvor

det var muligt at få medlemmer fra det såkaldte gamle parti til at...« tilslutte

s1g.I slutningen af året var Aage Jørgensen atter i Moskva. At partisplittelsen

havde efterladt en svækket kommunistisk bevægelse og et enhedsparti med

store problemer, vidner et brev til Kommunistisk Internationales general-sekretær Kolarow den 14. december om. I dette brev bad Aage J. om at få

sendt »førende internationale partikammerater« til Danmark - helst fra

Tyskland eller Norge - for at hjælpe til ved »opbygningenaf K.P.Dä.«. Nav-

nene Manner, Koenen, Scheflo og Tranmæl blev nævnt. Især blev Ttanmæl

fremhævet.

Aage Jørgensen indtog efterhånden en forbeholden holdning til Enheds-

partiet. Det afsløredes i to breve til Oscar Samuelson.“. Han overvejede at

gå over i de meniges rækker, baggrunden var de nye stridigheder i Enheds-

partiet. I et nyt brev den 30. december skrev Aage J. om de nye fraktions-

kampe: »Fra begge sider opfordres jeg bl.a. ved skriftlige og mundtlige trus-

ler til at tage partil«Og tilføjede:»Jegkan det ikke endnu ...«. I et par over-

stregede linier antydede Aage J. ogsåmuligheden af at lægge sit arbejde om

til andre felter. Det var karakteristisk for Aage J. at lade flere mulighederstå åbne på én gang

- herunder den udvej som den åbne bagdør gav adgangtil.

Aage Jørgensens rolle i Enhedspartiets fortsatte historie var den, at han

forsøgte at få indkaldt til en kongres i Århus den 28. januar 1923.12 Dette

blev i sidste øjeblik forpurret af hans modstandere. Kongressen blev ud-

skudt til den 11. februar 1923.

Efter kongressen kunne Aage Jørgensen i et brev fra Århus til Martin

Andersen Nexø den 13. februar 1923 fortælle »at den (kongressen) langtfrahavde givet det resultat man kunne have ønsket sig. En række eksklusioner

var opretholdt. Karl V. Jensen, Thøger Thøgersen m.fl. var genvalgt til

forretningsudvalget Det eneste lyspunkt var, at M.A.N. - under ThøgerThøgersens protest - var blevet valgt ind i den tremands partidomstol, der i

fremtiden skulle undersøgeog afgørepersonlige stridsspørgsmål...«.I dette fraktionsforløb appellerede fløjen omkring Thøger Thøgersen og

Karl V. Jensen til de tyske kommunister,” medens Aage J. og Nexø bad EK-

KI om støtte.

Aage J. samarbejdede ogsåmed Nexø i Internationale Arbeiterhilfe. Per-

son- og fraktionskampen i Enhedspartiet overførtes også til dette område,idet Thøger Thøgersen her var hovedmodstanderen. I et brev den 12. febru-ar 1923 til Aage J. omtalte Nexø, at Thøger Thøgersen havde været på be-

48

søg i Berlin. Thøger Thøgersen blev beskrevet som »... et eller andet kom-

promitteret individ«, der løber op i »Arbeiterhilfe« og fremsætter nye for-

slag« »Indenfor I.A.H.s ledelse var (man) af den opfattelse, at partiet i

Danmark burde have nøje indseende med den danske I.A.H.-afdelings ar-

bejde, og pålagdederfor Aage J. og M.A.N. løbende at holde partiet orien-

teret om hvad de foretog sig«14Om den samme sag indberettede Aage J. fra Berlin den 20. juni 1923 til

»kammerat Wallenius«, der blev bedt om at informere Kuusinen, om at

Karl V. Jensen og Thøger Thøgersen »på en højst uheldig måde (har)blandet sig i vor Rusland-Komités indre anliggender og har ligget her i Ber-

lin i næsten 2 uger for at bagtale og ødelægge det betydelige arbejde, som vi

har udrettet«.

Som løsningpå det danske spørgsmålforeslog Aage J., »at samtlige kom-

munistiske grupper- der findes af dem nu 5 - fem i Danmark - sættes uden-

for K.I., indtil de har jimdet hinanden i et fællesparti ...«.Videre hed det med udgangspunkt i IAH-sagen: »Nexø og jeg står stadig

på fuldstændig samme linie, kun at han forlængst har afbrudt alle forbindel-

ser med partiet og Arbejderbladet. Dog er han vist endnu passivt medlem af

partiet«,Endelig lød det i Aage Jørgensens formulering: »De personlige stridighe-

der vil sandsynligvis nu tvinge mig ud af partiet. Man vil fra den side brugealle midler for at skandalisere Nexø og mig. De har opnået det, at der nu

skal stå to Ruslands-Komitéer i Danmark, een dannet af Kom.Parti og så

VOI'«.15

Legationssekretær 1923-1935

Det tværpolitiskearbejde med IAH og samarbejdet med Nexø var en slagsmellemstation inden Aage Jørgensen forlod det snævert partipolitiske i

1923 og blev ansat som legationssekretærved Sovjetunionens nyoprettedegesandtskab. Gesandt for missionen blev Mihail Kobetskij, der havde været

emigrant i Danmark, og med hvem Aage J. havde en personlig forbindelse.

Carl Madsen antydede, at den »rødmossede« Aage Jørgensen her fortsat-

te sin politiske agentvirksomhed.16Det rådskommunistiske »Marxistisk Arbejder Politik«, der grupperede sig

omkring Harald Andersen-Harild (jr.), opfattede Aage J. som GPU-agent.17Richard Jensen beskrev bl.a. Aage J. som kurér og økonomisk mellem-

mand mellem »Moskva« og DKP.18

At Aage Jørgensens laoering i disse år har været central synes klart. I

den nævnte kladde til » bent brev til Land og Folk« bagatelliserede han sin

betydning: »Min beskæftigelse var ikke af politisk art, men i overvejende

grad kontormæssig ...«Udadtil har Aage J. sikkert været en vellidt person. Det fremgik af mit

båndinterview med Hermod Lannung den 3. juni 1987, at Aage J. i den bre-

de offentlighed har været en ikke-kontroversiel person.Især kulturpolitisk har Aage J. kunnet trække i mange tråde. I Clarté-

samarbejdet havde Aage J. en vigtig formidlerrolle. Steen Bille Larsen skrev

49

i en artikel om Alfred Kruse i »Anarki og arbejderhistorie«,at Aage Jør-gensen var »... DKF-medlem af Mondegruppen, som han medvirkede til at

sprænge«,'9og Carl Madsen oplyste, at Aage J. var »medlem af den arbejds-gruppe, der udgavmånedsbladet »Plan««.20

Aage Jørgensens indstilling var tilsyneladende afgørende for, hvilke for-

fatterpersonligheder, der kunne bevilges besøg i Sovjetunionen. Hans Kirktalte i et brev den 10. marts 1931 Poul Henningsens sag, og Harald Herdal

forsøgte i et brev af 8. april 1931 at anbefale sig selv.Da det Via et initiativ fra ingeniør 'Iiaberg fra Studentersamfundets besty-

relse var på tale at invitere 'Ii'otsldj til Danmark (først i 1932 realiserede So-cialdemokratiske Studenter denne idé), appellerede Hans Kirk i brev den10. juni 1931 til Aage J. om at gøre sin indflydelse gældende,idet Kirk på-pegede muligheden af en sprængningaf Studentersamfundet, hvis et sådant

besøgblev gennemført.21Fra denne sekretærstillingblev Aage J. afskediget den 1. september 1935

- formelt og i hans egen formulering i kladde til »Åbentbrev til Land ogFolk«: »som alle ikke-russiske funktionærer i sovjettiske gesandtskaberpå grund af de tilspidsede urolige politiske forhold«.

Meget tyder på (som Alfred Kruse også var inde på), at Aage Jørgensensafskedigelse havde sammenhængmed Kobetskijs forflyttelse til Athen. Mender kan ogsåhave været dybere partipolitiske årsagerpå spil.

Alfred Kruses vurdering af legationssekretærperiodenvar denne: »Gangpå gang havde han lejlighed til at rejse til Moskva og skaffe sig personligeforbindelser. Skønt partiet blev klar over hans personpolitik, turde de ikke

optræde håndfast overfor ham af hensyn til legationen. Dette benyttede J.

sig selvfølgeligaf. Han støttede den s.k. venstrefløj:Rich. Jensen, Thøger-sen, Arne Munch-Petersen og skabte stadig uro«.22

Den 4. december 1935 kom »Arbejderbladet«smeddelelse om Aage Jør-gensens udmeldelse af kommunistpartiet. Brevet, stilet til Aksel Larsen, lødsåledes: »Da jeg i længere tid - for enkelte spørgsmålsvedkommende i flereår - er i stadig større uoverensstemmelse med DKPs arbejdsmetoder, ud-melder jeg mig herved af partiet«.

Socialdemokrat, Globus-redaktør og kollaborationsmand. 1936-1945.

Aage Jørgensenmeldte sig ret hurtigt ind i Socialdemokratiet. OgsåHartvigFrisch tilgik oplysning om det nye medlemsskab: »Det ville glæde mig me-

get, hvis vi så ogsåkunne veksle et par ord - denne gang som partifæller«.Aage J. skrev i den følgende tid til »Socialdemokraten«. Han trak des-

uden på sin viden om Sovjetunionen og skrev i 1937 to artikler til »Sociali-sten«.”

Erhvervsmæssigtvar Aage Jørgensen ca. 1937-1939 forstander for Densociale Højskole i Nærum. Senere (omkring 1940) blev han leder for en afstatens ungdomslejre i Jemp.

Ved tidsskriftet »Globus«' dannelse kom Aage Jørgensen ind i kredsen

heromkring og blev redaktør fra maj 1941 til januar 1944. Tidsskriftet havde

på sin første side i sit første nummer en udtalelse fra statsminister Th. Stau-

50

Aage Jørgensen ses forrest til venstre ved bordet.

ning om planøkonomi,desuden citeredes på samme side en anden misfor-

ståeligog samarbejdspræget tale holdt til Statens historiske Film- og Stem-

me-Arkiv, der fra starten forsynede foretagendet med et vist socialdemokra-

tisk alibi.'

Aage Jørgensen bidrog med adskillige artikler, bl.a. med en forherligendeartikel om det nye Tyskland: »På studierejse i det arbejdende Tyskland«iju-ni 1941.

I en lille artikel »Planøkonomisk socialisme eller planløs socialkontoris-

me« fra januar 1943 kunne Aage J. gøre status, idet han henviste til »G10-

bus«,s delvis socialdemokratiske udgangspunkt og det nævnte Stauningskealibi, også formanden for De samvirkende Fagforbund Laurits Hansen og

nationaløkonomen Niels Lindberg blev nævnt. Samtidig fremgik det af ar-

tiklen, at Aage J. ikke længere var medlem af Socialdemokratiet: »De fleste

af os meldte os ud i al stilhed, enkelte er på brutal måde blevet ekskluderet

og frataget deres erhverv«. Det Aage J. nu var nået frem til blev illustreret

af følgendeformulering:»... Men vi vil have lov til at føre vore idéer, der er

den evigunge socialismes og det nye Europas alt besejrende idéer, videre

frem«.

Det er karakteristisk, at Aage J. retfærdiggjordesig ideologisk, ved at på-beråbe sig den »socialistiske« side af nazismen, for at sikre sig politisk konti-

nuitet. Men Aage J. var for Hitlers Tyskland, selvom han var omhyggeligmed ikke at anvende ordet nazisme.

I besættelsestiden udstrakte Aage Jørgensen sin virksomhed til en nazis-

melignende praksis.I et brev til presseattachéMeissner den 20. maj 1941 kimne han således

51

rose sig med, at en bog af den finske forfatter Toivo Pekkanen, som hanhavde oversat, af Hans Kirk var blevet »stemplet«som nazistisk.

Aage st bog »Kaukasus« fra 1943 kunne læses som en indirekte opfor-dring til og legitimeringaf Tysklandskolonisation af Kaukasus. Således blevden da ogsåopfattet i en anmeldelse i »Globus« fra april 1943.

Aage Jørgensen ñgurerede i Bovrup-kartoteket, og han blev da også an-

holdt den 5. maj 1945. Tilsyneladende havde han ikke selv aktivt meldt sigind i DNSAP, men han havde åbenbart heller ikke gjort noget forsøg på atkomme ud af partiet igen. Han var medarbejder ved Dansk Arbejderfælles-skab og dettes blad »ArbejdetsRøst«, hvortil Aage J. skrev usignerede ar-

tikler. Han blev efter besættelsen ekskluderet af Dansk Forfatterforeningfor kollaborationsvirksomhed.24

Efter 1945 gav Aage Jørgensen sig bl.a. i kast med handel på Indien, idethan oprettede sit eget firma. Sideløbende med dette passede Aage J. sinoversættervirksomhed - et hverv han i mange sammenhængegennem næs-

ten hele sit voksne liv beskæftigedesig med.

Afslutning.»Det skal indrømmes, at jeg har set forkert på mangt og meget, dog ikke udfra egoistiske motiver«. Sådan beskrev Aage Jørgensen i 1952 sine fejltagel-ser. I al sin vaghed repræsenterede denne »abstrakte« erkendelse Aage stselvkritik. Hans politiske aktivitet under den tyske besættelse forblev uom-

talt. Hans politiske praksis var reduceret til, at han havde haft forkerte me-

ninger om dette og hint.

Er der et mønster i disse mange organisatoriske tilhørsforhold og hans

optræden under besættelsen? Umiddelbart, men også lidt for nemt, synesetiketterne opportunisme og forræderi at passe. Hvad skyldtes hans ideolo-

giske tvetydighed? Hvad betingede disse brud og overgange, som ikke kanisoleres til personen Aage Jørgensen, men som, hvad nazismeovergangenangik, havde lignende personforløb i f.eks. Norge og Sverige? Aage J. kananskues som en del af et internationalt overløbermønster (se feks. her Øy-stein Sørensen: »Fra Marx til Quisling«,1983), hvor han knyttede an til en iselvforståelsen arbejder- og socialistside i nationalsocialismen, bl.a. ved

medarbejderskabet i »Arbejdets Røst«. Fyldestgørende besvarelser af så-danne spørgsmålkræver større undersøgelserog inddragelse af bredere for-

ldaringsområderog falder udenfor rammerne af denne artikel.

Aage Jørgensens politikform var de personkonstellationer, han etablere-de - f.eks. med Christian Christensen, Ernst Christiansen og Martin Ander-sen Nexø. Hans personlighed synes at have krævet et samarbejde med en

mere udadvendt persontype. Nexø er her et godt eksempel, hvor Aage J.kunne udnytte sine både »diplomatiske«og sproglige evner. Hans personli-ge ambitioner parret med et intellektuelt mindreværdskompleksog sociale

ærgerrighed har sikkert spillet en stor rolle. Et andet element til en forkla-

ring er det religiøse småborgerligeudgangspunkt. Den individuelle marke-

ring har været vigtigere for Aage Jørgensen end den kollektive optræden.For så vidt er billedet »rejsendei kommunisme« præcist.Arbejderbevægel-

52

sen blev en levevej og et middel til at tilfredsstille egne intellektuelle ambi-

tioner. Da mulighederne her syntes udtømte og ikke længere farbare, tilbød

den tyske besættelsesmagtog dens forgreninger sig som ny levevej.

Noter

1 . Morten Thing: »Marie Nielsen. En politisk biografi«i: »Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie 5«, 1975, s. 36: »... Reisende in Kommunismus...«.

Z Alfred Kruses manuskript til erindringer (1928), s. 130, Alfred Kruses arkiv iABA.

3 . Kopi i ABA.

3A. Forhandlingsprotokol for Socialistisk Arbejderparti 1919. Denne protokol samt en række

4.

90.\19«

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

21.

2A

breve mv. har Kurt Jacobsen givet mig lov til at anvende.

Andreas Fritzner beretter i sine erindringer om de politiske følger af »SlagetpåGrønttor-

vet«: »... og det blev mig fra FS og Aage Jørgensen fra Socialistisk Arbejderparti, der blev

udpeget til at rejse til Tyskland for at optage forbindelse med de tyske kammerater og få

revolutionen til at brede sig fra 'lyskland til Danmark ...« Carl Heinrich Petersen: »Danske

revolutionære«, 1970, s. 329 - »Andreas Fritzners erindringer indtalt på bånd den

22.10.1963 til ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv i København«

»Klassekampen«den 30. november 1918 - jvf. også »Nationaltidende« den 29. november

1918.

»Klassekampen«den 20. januar 1919.

Jvf. Morten Things anførte arbejde 5. 24.

Sammesteds s. 33. Se nu Kurt Jacobsen: »Mellem København og Moskva«, 1989, der er

udkommet efter færdiggørelsenaf denne artikel.

Jvf. hans brev af 1. december 1920 til Kobetskij - brev nr. 245 hos Børge Houmann i »Bre-

ve fra Martin Andersen Nexø«, I, 1969, s. 362-364.

Se note 3A.

Aage Jørgensens arkiv i ABA.

Aage Jørgensens og Martin Andersen Nexøs indberetning til EKKI den 11. januar 1923.

Se note 3A.

Børge Houmann: »Breve fra Martin Andersen Nexø«, II, 1971, s. 59, og s. 64.

Brev nr. 288 i anførte arbejde (II) af Børge Houmann.

Se note 3A.

Carl Madsen: »Fortids møre mur«, 1973, s. 180.

»Marxistisk Arbejder Politik« nr. 2 1932, s. 6.

Richard Jensen: »En omtrmilet tilværelse«, 1957, s. (94)-95.Steen Bille Larsen: »Alfred Kruse - en intemationalist« i: »Anarki og arbejderhistorie«(redigeret af Karen Pedersen og Therkel Stræde),1985, s. 221.

Carl Madsen: »Fortids møre mur«, s. 180.

Aage Jørgensens arkiv i ABA.

Alfred Kruses bilag (»vedrørendeÅgeJørgensen«)et brev til Martin 'Itanrnæl den 28. fe-

bruar 1954.

I februar 1936: »Nyeændringer i Stalin-forfatningen«Og i november 1936: »20 års Sov-

jet-stat. Nogle tal og kendsgerninger«. Hans Kirk er medlem af det udvalg,der indstiller Aage Jørgensentil eksklusion!

53

54

Abstract. Kofoed Pedersen, Jens: Kommunist, socialdemokrat ognazist. Aage Jørgensensrolle i dansk arbejderbevægelse.Arbejderhistorie 34. 1990.

Aage Jørgensen had during different periods of his life embracedeach of the main political trends within the Danish worker's move-

ment. He was successiver a Syndicalist, a Communist and a Social-Democrat. From here he went on and joined the Nazis and afterthe war finally became a Buddhist. Nevertheless Aage Jørgensendid play an important role in the Danish labour movement for a pe-riod in the 19203, as an active member of the Communist Party inDenmark (DKP). Aage Jørgensenvisited Moscow twice in the early1920's, developed personal connections with leading Bolsheviks inthe Comintern and used these in the bitter internal struggles of theDKP. The article describes Aage Jørgensens political career fromthe begirming until his exit from political life at the end of the war,and brings into focus his relations with many of the leading person-alities of the revolutionary movement in Denmark in the first yearsafter the October Revolution, such as Christian Christensen, Ernst

Christiansen, Marie Nielsen and Alfred Kruse, among others.

DEBAT

Jens Engberg

Svar til Svend Aage Andersen

I »Arbejderhistorie«nr. 32, april 1989, anmeldte jeg »Havnearbejdernei

Århus - før oontainemes tid« af Svend Aage Andersen (herefter SÅA).SÅA reagerede på min anmeldelse i »Arbejderhistorie«nr. 33, oktober

1989.

SÅÅS indlæg havde dog ikke meget med min anmeldelse at gøre. SÅA

stillede nemlig i stedet for at svare på min anmeldelse det kendte skin-

spørgsmål:»Arbejderbevægelsenseller i arbejderklassens historie«. Efter

således at have søgt at aflede opmærksomhedenfra min kritik hævdede

SÅA,at divergensen mellem os skyldes, at han interesserer sig for arbejder-klassens historie, mens jeg interesserer mig for arbejderbevægelsenshisto-

rie. Jeg synes heller ikke, han har ret, hvad dette angår,men det er i den fo-

religgende forbindelse irrelevant.

Min lm'tik gik nemlig ikke på, at det var klassens historie, SÅA havde be-

skæftiget sig med - det ville have været absurd, hvis det havde været tilfæl-

det. Min kritik var udelukkende rettet mod, at SÅA lod sin undersøgelseaf

arbejderklassens historie hvile på et dårligtog tvivlsomt kildemateriale, og

at han ydermere behandlede dette kildemateriale på en dårligog tvivlsom

måde. Den samme kritik måtte naturligvis have været rettet mod enhver

undersøgelse af bevægelsenshistorie, som havde indeholdt de samme grove

fejl, som SÅA's sidste bog desværre rummer en del eksempler på.Skellet mellem bevægelsens og klassens historikere er efter min mening

ikke reelt. Skulle det eksistere, har det ingen relevans i det foreliggendespørgsmål.Jeg har respekt for SÅA's flid og for, at han med sine bøger har

turdet læggehovedet på blokken - det er sympatisk med en forsker, der

faktisk forsker. Men det kan ikke være meningen, at der skal vises arbejder-

forskningen særlig skånsomhed, blot fordi den er arbejderforskning. Hvad

enten arbejderhistorikeme dyrker bevægelsen eller klassen eller helst beggedele, må deres forskning selvfølgeligvære af den samme soliditet, som kræ-

ves i anden historisk forskning og i al forskning overhovedet. Dette krav sy-

nes jeg ikke, SÅA,sseneste bog lever op til, og det var, hvad jeg skrev i an-

meldelsen.

55

Kjeld Schmidt

Materialistisk historieteori og ideologiskeaflejringer

I sin anmeldelse iArbejderhistorie nr. 33 af tredie bind af det udvalg af artik-ler, breve m.v., Morten Thing og jeg har udgivet under titlen Verdensmarke-det,1bemærker Gerd Callesen meget venligt om udgivemes efterskrifter, atde er spændende, informative og læseværdige,men tilføjer, at det virker»lidt forvirrende«, at Thing i sit efterord, der er skrevet i 1977, »ikke tagerstilling til de aktuelle diskussioner i 1977, mens Schmidt gør det i 1987 - men

altså nogle år efter de var aktuelle.« Og han tilføjer,møntet på mit efter-skrift: »De harske bemærkningerom kapitallogikken (og for den sags skyldstalinismen) kan vel næppe ramme nogen i dag; »Kurasje«er afgåetved en

stille død for ca. 3 år siden, og siden da har ingen vist hørt om den retning.«Nu er det ikke retfærdigt at hævde at Thing ikke tager stilling til de den-

gang pågåendediskussioner om den marxistisk historieteori. Det gør han

faktisk, omend overvejende implicit. Hvad angårmit eget efterskrift, kritise-rer jeg rigtignok såvel den stalinistiske som den kapitallogiske karrikatur afden marxistiske historieteori. Hvorfor dog det, spørger Callesen så. Spørgs-målet er relevant og fortjener et svar.

Tillad mig først ganske kort at rekapitulere hovedpunkterne i min argu-mentation.

Efterskriftet, der bærer titlen »Formationsteorien og historiens mangfol-'

dighed«,er - som værket som helhed - et indlæg i den internationale debatom den materialistiske historieteori, der efterhånden har stået på i mangeårtier.

På den ene side har ideologer af bl.a. stalinistisk observans ophøjetMarx'teori om »den økonomiske samfundsformations udvikling«til en overhisto-risk model og dermed forvandlet den marxistiske teori til en karrikatur, derkun kunne virke kvælende på enhver form for kritisk og dermed videnska-belig historieskrivningog samfundsanalyse.På den anden side har allehånde Marx-kritikere med Karl Popper i spid-

sen angrebet selve grundlaget for Marx, projekt: samfundets udvikling er ik-ke lovmæssig,hævder de. En række forfattere i samme ærinde mener oven-

ikøbet at have iagttaget, at Marx selv fundamentalt ændrede standpunkt i

spørgsmåletom formationsteorien, idet han frem til sidst i 1860'erne mente,at kapitalismen - udbytning, vold og elendighed til trods - spillede en pro-

56

gressiv rolle, mens han fra sidst i 1870'erne f.eks. vurderede, at Rusland

havde mulighed for at »undgåalle det kapitalistiske regimes pinsler«.En særlig »kapitallogisk«variant af dette standpunkt, der udspringer af

Frankfurterskolen, og som blev lanceret som en rekonstruktion af den

marx'ske teori, adskiller økonomi og historie og hævder, at godt nok er det

kapitalistiske samfund underlagt lovmæssigheder,nemlig »kapitalenslogik«,men at menneskehedens historie i øvrigt ikke er underlagt lovmæssigheder.Denne konstruktion førte til begrebsløsempirisme i studier af ikke-kapitali-stiske samfund og til en ahistorisk og gold teoretiseren i studier af kapitali-stiske samfund, hvad enhver der har fulgt den hjemlige universitetsmarxis-

mes storhed og fald vil vide.

Som en opfølgningaf forordet til værkets første bind fra 1977 behandler mit

efterord hele dette problemkompleks, der kan sammenfattes i spørgsmålet:kommer formationsteon'en til kort over for historiens mangfoldighed?

I besvarelse af dette spørgsmålredegør jeg for det første udførligt for den

indre sammenhængmellem Marx* teori om det kapitalistiske samfunds øko-

nomiske bevægelseslovog hans historieteori og forsøger dermed at føre det

sammen igen, som kapitallogikken har adskilt.

For det andet fremhæver jeg Marx' begreb om »det historiske miljø«som

centralt i studier af individuelle samfundsdannelser i deres specifikke histo-

riske kontekst, og jeg påviser, at det stærkt empirisk-orienterede stand-

punkt, der ligger bag begrebet om det historiske miljø,allerede kom klart til

udtryk i Marx, analyser af situationen i Tyskland i 1844 og gennemsyrer hele

det følgende forfatterskab. Den materialistiske teori om den økonomiske

samfundsformations udvikling er ikke - som dens stalinistiske karrikatur -

en »overhistorisk model«, men anviser tværtimod - med begrebet om det

historiske miljø - lmudepunktet mellem det logiske og det historiske, mel-

lem det almene, det særlige og det enkelte i den historiske proces.For det tredie undersøger jeg, hvad der ligger i det tilsyneladende brud,

der kan iagttages i Marx” historieteori i 1870”eme (hovedkildeme kan læses

i udvalget), og påviser,at bruddet ikke ligger i teorien, men hos dens gen-stand. Når Marx i 1877 nåede frem til, at Rusland ikke var tvunget til at

gennemleve »det kapitalistiske regimes pinsler«,skyldes det ikke, at han selv

var nået til en erkendelse af, at formationssteorien skulle komme til kort

over for historiens mangfoldighed, men at han under indtryk af etableringenaf verdensmarkedet, arbejderbevægelsensudvikling, Pariserkommunen osv.

havde erkendt, at kapitalismen ikke længerespillede en progressiv rolle på

verdensplan. Verden var på vej ind i en ny historisk epoke, hvis indhold var

overgangen til den kommunistiske samfundsformation. OgsåMarxis udsagnskal ses i deres historiske sammenhæng.

Denne argumentation kan måske virke utidig eller gammelmodig i den

forstand, at den hjemlige diskussion om den marxistiske historieteori døde

ud for en halv snes år siden. Men mit efterskrift er ikke ment som et indlægi denne futile og lykkeligt hedengangne debat. Jeg henviser godt nok til ind-

læg i lige netop denne debat, men blot for at dokumentere, at de stand-

punkter, jeg forholder mig til, faktisk har været fremført.

57

Callesen mener, at mine barske bemærkningerom kapitallogikken og sta-

linismen næppe kan ramme nogen i dag. Det tror jeg nu nok. Rigtignok er

busteme af Stalin ved at blive gemt bort, men mig bekendt lever kapitallo-gikkens centrale dogmer videre i bedste velgående.Blot har det jo for

længst vist sig, at skolen var videnskabeligt steril og politisk pueril, men dethar som bekendt aldrig tilintetgjort et dogme. Og skal man dømme efterNils Bredsdorffs hadefulde omtale af mit efterord i sin anmeldelse af Ver-densmarkedet bd. 3 iInformation (11. nov. 1988), følte i hvert fald han - der

jo har været en slags chefideolog for den hjemlige kapitallogiske skole - sigbestemt meget ramt af kritikken. Men om nogen i dag føler sig ramt, kan

egentlig ikke være det afgørende.Der er for mig ingen tvivl om, at den marxistiske teori om den økonomi-

ske samfundsformations udvikling frembyder et hidtil uovertruffet, almentteoretisk fimdament for samfundsvidenskabelig og historisk forslming og et

videnskabeligt grundlag for en nøgtem og realistisk socialistisk bevægelse,befriet for populistisk voluntarisme og sværmerisk mytologi. Men skal dette

potentiale bringes til udfoldelse, er det nødvendigtradikalt at befri den le-

vedygtige videnskabelige kerne i »overleveringen«fra de mange lag af ideo-

logiske aflejringer efter de populistiske, anarkistiske, nationalistiske, kontra-revolutionære og totalitære bevægelser,der i dette århundrede har tilegnetog tillempet marxismen til deres forskellige formål.Når det drejer sig om den materialistiske historieteori, er det således af-

gørende at identificere og overvinde de katastrofale deformationer, den sta-

linistiske karrikatur har påført teorien. Opgøret med stalinismens indvirk-

ninger på den materialistiske historieteori har rigtignok stået på i årevis,men kan på ingen måde siges at være fuldført. Stalinismens aflejringer -

som f.eks. myten om interessemes harmoni i arbejderklassen, dens utopiskeforestillinger om den socialistiske revolution og udviklingen af det socialisti-

ske samfund og den demagogiske påstandom den politiske viljes almagt -

er stadigt ideologisk virksomme i den socialistiske bevægelse.Herhjemme blev det internationale Opbrud i marxismen i 1960erne og

1970,eme ydermere usurperet af kapitallogikken, og den stalinistiske kari-

katur blev dermed erstattet af en anden, men lige så steril karikatur. Op-bruddet blev dermed i realiteten kvalt i fødslen. Kapitallogikkens totale fal-lit blev marxismens fallit, og i hjemlige forskningsmiljøerfremkalder udtryk-ket »marxistisk historieteori« i dag som regel kun et skuldertræk.

Det er formentlig med ideologiske karikaturer, som det efter sigende er

med vampyrer: de skal begraves eftertrykkeligt - ved midnatstid og med en

pæl gennem hjertet. Ellers rejser de sig igen.Derfor værket, derfor mit efterord og derfor de barske bemærkninger

om stalinismen og kapitallogikken.

58

ANMELDELSER

Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen: Damarks hi-

storie, Bind 7, Tiden 1914-1945, Gyldendal, København 1988, 475 5., kr. 425.-

Ganske vist må tredive år siges at være kort tid i historien, men perioden fra 1914 til

1945, der afsluttedes med den tyske besættelses »fem lange år«,var mere begiven-

hedsn'g i den danske historie end mange længere perioder tilbage i historien. På alle

samfundslivets områder, på det politiske og kulturelle, i økonomi og socialvæsen

sker der radikale ændringer.Det er imidlertid på ingen måde sådan, at denne pe-

riode hører til blandt lakuneme i den danske historieforslming. Udover adskillige

oversigter, specielt med henblik på besættelsestiden, en bred erindringslitteratur,

biografier om fremtrædende personligheder i samfundet, foreligger der mangfoldi-

ge fremstillinger, der behandler enkeltproblemer, navnlig om udenrigspolitiske

spørgsmål,men også om indenrigspolitik og økonomiske spørgsmål.Nærværende

bind har som en af sine hovedopgaver at informere om dette. Alligevel er der på sin

vis tale om pionerarbejde fra forfatternes side, idet de forsøger at give en samlet

fremstilling, noget der hidtil ikke har eksisteret, af landets samfundsmæssigeudvik-

ling rækkende fra hverdagsliv over indenrigspolitiske og økonomiske spørgsmåltil

de udenrigspolitiske problemstillinger.I første kapitel »Hverdagshistorie«finder man ansatser til en kortfattet socialhi-

storie, som indeholder interessante oplysninger om bl.a. demografi, livs- og arbejds-betingelser, foreningslivet, litteraturen samt kulturen og sportens plads i folks liv.

Informationsværdien havde været større for læseren, hvis forfatterne havde opblødtdenne koncentrerede fremstilling og indarbejdet den i andre kapitler med en tids-

mæssig koordinering og i en indholdsmæssigmere konkretiseret form, at de kort

sagt havde tilvejebragt en nøjere sammenhængmellem den til enhver tid førte rege-

ringspolitik og dennes virkninger påhverdagslivet.Mellemkrigstidens forandringer i det danske politiske system fremstilles på over-

bevisende måde. Ifølge sagens natur optager den dominerende rolle, som landets

socialdemokratiske parti havde spillet siden 20emes slutning, megen plads. I den

forbindelse er forfatternes bestræbelser på at give en differentieret vurdering af den

socialdemokratiske regeringspolitik tydelige, og derved lykkes det dem, at relativere

mange af de hidtidige nærmest euforiske skildringer af Staunings politik som en po-

litik »for hele folket«. Desværre refereres helt overvejende til regeringspolitikken.For at afrunde og fuldstændiggørebilledet af det socialdemokratiske parti kunne en

omtale af de interne partidiskussioner samt en regional og international tilordninghave været nyttigOgså karakteristikken af de andre partier er kortfattet, og en mere vidtgående

fremstilling - som den der givespå s. 177f for perioden op til 20eme - ville have væ-

ret overordentlig nyttig.De to udenrigspolitiske kapitler - et, der dækker 1918 til 1932, og et om tiden

1933 til 1940 - er betydeligt kortere end behandlingen af indenrigspolitikken og har

kun karakter af en oversigt. Der gives en opstilling og kort behandling af 20emes tre

danske hovedproblemer: Danmarks forhold til Folkeforbundet, til den tyske nabo

og til Rusland/Sovjetunionen. Udenrigshandelspolitikken,der ikke er uvæsentligfor

udenrigspolitikken omtales ganske vist, ligesom forholdet til Danmarks nordiske na-

boer, men er desværre ikke genstand for nogen nærmere behandling. Fra 1933 lig-nede dansk udenrigspolitik i stigende grad en tilpasnings- eller tyskvenlig neutrali-

tetspolitik. Det forklarer -i det mindste delvis - den danske regerings politik den 9.

april 1940 og i tiden derefter. Denne stadig omtvistede problemstillingafklares des-

59

værre ikke af denne fremstilling. Man afviser endog Hans Kirchhoffs forsøg påuden fordømmelse at karakterisere den danske regerings holdning til besættelses-

magten som kollaboration og dermed hans bidrag til en afklaring af et af den 2. ver-

denskrigs histories grundliggendeproblemer, omend man medgiver at: »Der er be-hov for at sætte den danske besættelsestidsforskningind i den internationale sam-

menhæng og anstille sammenligninger. Der har, ikke blot i Danmark, været en

stærk tendens til national provinsialisme i historieskrivningenom den 2. verdens-krig«(s. 425). Med et sådant udsagn er der næppe belæg for ideen om, at i Dan-mark sad besatte og besættere på en måde som ligeberettigede »over for hinanden,på hver sin side af bordet, og varetog hver deres lands interesser« (s. 364), idet de jodårligtkunne være mere forskellige. Den kendsgerning, at besættelsesmagtensin-teresse for Danmark fra begyndelsen af primært var af strategisk art og altså slet ik-ke vedrørte landet selv, tages der ikke hensyn til. Det medgives ganske vist, at be-

sættelsesmagten»sad med muligheden for at trumfe sin vilje igennem«(s. 264), atden kunne true med at afbryde »forhandlingeme«,og at »risikoen for ophør af for-

handlingspolitikken«måtte bæres af den danske regering, men det anføres ikke, atden ikke kunne og ville (?) true besættelsesmagten.Det gjorde den sikkert ikke, for-di den »knyttedederes egne og landets fremtidshåb til en tysk sejr i krigen«(s. 364),snarere end af frygt herfor. Men det, den gjorde var tilstrækkeligtfor besættelses-

magten, i det mindste til langt ind i 1943. Den kollaborerede med besættelsesmag-ten, naturligvis ikke af egen fri vilje, men derimod nødtvungent.Her ser vi overho-vedet ingen mulighed for at frygte »associationer til et quisling-regime«(s. 424)- et

marionet-regime, der ganske vist gerne ville kollaborere, men som i praksis ikkekunne.

Fritz Petn'ck/Döne Putensen

Geschichte der revolutionären Berliner Arbeiterbewegung, bd. 2. Von 1917 bis 1945,udgivet af Bezirksleitung Berlin der SED, Dietz Verlag, Berlin 1987, 528 s., DDR-Mark 15,50.Sidste efterårs fredelige revolution i DDR betyder, at man som anmelder kan be-

tragte dette andet bind af det østtyske ñrebindsværk om den revolutionære arbej-derbevægelseshistorie i Berlin fra to synsvinkler. Man kan se på dets fremstillingogindhold for sig selv, eller man kan se på dets nuværende placering i DDR-historic-

graflen. Det bør man jo i og for sig altid gøre, men når det drejer sig om et DDR-værk er det ud fra de samfundsmæssigebetingelser i DDR efter Honecker-regimetsfald særligtvigtigt at gøre denne sondring. Jeg vil prøve at belyse begge synsvinkler.

Min hovedindvending i anmeldelsen af bind 1 i Arbejderhistorie 33 var forsøgetpå legitirnering af eftertiden via fremstillingen. I-Iistorieskrivningenom arbejderbe-vægelsen var spændt for SEB-politikkens vogn. Denne legitimering bliver endnu ty-deligere i dette bind, hvor vi er kommet frem til det tyske kommunistiske partis(KPD) tidsalder. Der trækkes en lige linje fra KPDs dannelse i nytårsdagene1918/19 og frem til sammenslutningen af KPD og det socialdemokratiske SPD i østzoneni 1946 på ruinerne af fascismen.

Denne linje udvikles ifølgefremstillingenpå et stadigt højere niveau i 20erne ef-ter elimineringen af »højre-og venstreopportunismen«i KPD indtil det meget store

og meget enige parti under Thälmanns ledelse i slutningen af årtiet var en realitet,der vitterligt var en politisk kraft af betragteligt omfang. Og videre udvikledes dennelinje i 30eme under den tilspidsede konflikt med SPDs ledelse i bestræbelserne påat skabe arbejderklassens enhedsfront fra neden med socialdemokratiske og partilø-se arbejdere.

60

Hovedridset i denne beskrivelse af udviklingen i KPDs teori og politik er naturlig-vis rigtig nok. Men i fremstillingen er linjen netop lige og fremadpegende og den de-

ñneres på forhånd som korrekt. Den problematiseres ikke. Vi får intet at vide om

de modsætninger,brud og konflikter, der driver denne linje fremad, og som den

selv er en del af. I kampens forløb afskalder den uden nærmere forklaringer forskelligeafvigelser og ender med at sende højrerefonnismeni SPD mere og mere ud i mørket.

linjen og dens ledende repræsentanter, der senere alle, hvis de ikke var blevet myrdet i

Hitlers lejre, indtog ledende positioner i det nye DDR, begik ingen fejl.Fremstillingen omtaler eksempelvis (s. 95) vedrørende erfaringer fra November-

revolutionen i 1918/19 kun resultater og nederlag, men ikke fejltrin, selvom der tidli-

gere nævnes fejlagtige beslutninger bl.a. den skæbnesvangrebeslutning på et møde

mellem alle revolutionære kræfter i Berlin d. 5. januar 1919, hvor den væbnede op-

stand blev sat i gang. Det forbliver derimod i tågeme,hvem der var fortaler for den

væbnede kamp ijanuardagene 1919. Andre fremstillinger, herunder den daværende

USPD-leder Richard Müllers bog om Novemberrevolutionen, hævder, at det var

Wilhelm Pieck, den senere første præsident for DDR. Men om Piecks rolle på dette

punkt får vi ikke meget at vide i den østtyskefremstilling.Konflikter og fraktionskampe mellem strømninger og repræsentanter indenfor

den lige linje og mellem KOMINTERNs fraktioner, herunder bl.a. Piecks slingre-kurs mellem fraktioneme i 197329 omtales slet ikke. Pieck, der i flere omgange var

leder for partiorganisationen i Berlin i 1920eme, var medvirkende til at Thälmann

en kort overgang blev fjernet som formand for KPD i 1928. blev ved Sta-

lins mellemkomst genindsat i sine funktioner, hvorefter Pieck svingede over, Øvede

selvkritik, men alligevel blev ljemet som sekretær for KPD i Berlin (om disse begi-venheder se Hermann Weber, Die Wandlung des deutschen Kommunismus, bd. 2).

Der kunne i rigt mål fremhæves flere lignende undladelser. Her skal blot nævnes

den manglende debat om konsekvenserne af socialfascismeteon'en og den skrigendetavshed om konilikteme og usikkerheden i det illegale KPD som følge af ikke-an-

grebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939. Værket begrænser sig til en

kort omtale og citerer herefter fra en af de ledende illegale kommunister i Berlin,Kurt Serbts, erindringer, at der blandt Berlins antifascister dukkede »uklarheder«

op, der krævede »flere diskussioner, indtil det var forstået«, hvad det hele drejedesig om (jvf. s. 434).

Sammenfattende står denne legitimeringstendens i historieskrivningen om den ty-ske arbejderbevægelsei DDR formodentligt for fald efter omvæltningemei DDR.

Den nyeste oplysning fra DDR i skrivende stund er, at historiebøgernei folkeskolen

skal skrives om, da de er for ensidige i særdeleshed omkring DDRs egen historie.

Det er spørgsmåletom forfatterkollektivet i dag vil stå ved, hvad de skrev i 1987.

Før det østtyske SED-parti fuldstændigt skiftede ham på sin ekstraordinære kon-

gres i december sidste år,havde det allerede i november i et aktionsprogram formu-

leret, at »den marxistisk-leninistiske teori ikke må underordnes den aktuelle politik«

(se Neues Deutschland d. 11. november 1989). Vr vil sandsynligvis blive vidne til en

fuldstændig revidering og nyfortolkning af det østtyske syn på arbejderbevægelsenshistorie i den kommende tid. Dermed vil dette bind i høj grad kun have historiogra-fisk interesse. Denne karakteristik vil sikkert blive endnu mere udtalt med hensyn til

værkets to sidste bind, der behandler DDRs og SEDs epoke.Dette bind koncentrerer sig næsten udelukkende om den organisationshistoriske

side. Hovedskillelinjerne drages ved Novemberrevolutionen, KPDs konsolidering i

slutningen af 20erne, Hitlers magtovertagelse i 1933 og 2. verdenskrigs udbrud og

den illegale kamps skærpelse. Første bind med perioden frem til 1917 beskrev arbej-

61

derklassens levevilkår ret bredt. Denne side er næsten helt forsvundet i andet bind.

Forholdet til SPD er et gennemgåendetræk, og på trods af, at skylden for broder-

striden i arbejderbevægelsenhelt tilskrives SPD, belyser bindet overbevisende den

lidet flatterende rolle SPD spillede i Novemberrevolutionen og i visse perioder i

Weimarrepublikken, bl.a. Berlins socialdemokratiske politipræsidentZörgiebels di-

rekte ansvar for nedskydningen af 33 demonstranter 1. maj 1929. Det er bemærkel-

sesværdigt,at KOMINTERN spiller så ringe en rolle i fremstillingen. Verdensparti-et nævnes nærmest kun en passant, når en KOMINTERN-kongres passer ind i dethistoriske forløb. De få steder KOMINTERN indgåri fremstillingen drejer det sigudelukkende om organisationens positive indgriben i bestræbelserne i Tyskland påf.eks. at ñerne venstreekstremismen fra partiet, d.v.s. nærmest som hjælp og ikkesom selvstændigtinitiativ fra Moskva.

Afslutningsvis skal bindet - bortset fra det til tider ret floskuløse sprog- roses for

sin letfattelige fremstilling, som ville komme endnu mere til sin ret, hvis de oplagtvidenskabelige forsømmelser ikke prægede bindet så grundlæggende.

Lau Laursen

Henning Grelle: Arbejderbevægelsen i Lynglry-'Iharbæk gennem 100 år 1888-1988.

Udgivet af Socialdemokratiet i Iangby-Tharbæk Kommune, 1988, 126 5.

På mange af de mindre kulturhistoriske arkiver er det en overlevelsesbetingelse at

videreforrnidle indsamlet materiale til kunderne. Det kan gøres på mange måder,men gælder det bogformen, vil der oftest være tale om det bestilte jubilæumssld'ift.Det er i øvrigtofte den eneste mulighed for at finansiere bogudgivelser.

Genren sætter dog rammer for udfoldelsen, men lad det straks være sagt: »Arbej-derbevægelseni Lyngby-Tåarbækgennem 100 år 1888-1988« opfylder alle de krav

der bør stilles, når opgaven lyder på at skrive en foreningsmonograñmed vægt påde organisationshistoriske aspekter i anledning af en vælgerorganisations100-års-ju-bilæum. Henning Grelle kan simpelthen sit håndværk! Det er derfor næsten over-

flødigtat nævne, at kildegrundlaget naturligvis er i orden; der er en afbalanceret be-

nyttelse af såvel centrale organisationskilder fra ABA og lokale fra Byhistorisk Sam-

ling for Lyngby-TåarbækKommune. Bogen er velskrevet og dobbeltkravet til or-

dentlig lokalhistorie er opfyldt: forfatteren sætter den lokale organisationsudviklinginden for rammerne af den almene og uddybet og nuancerer samtidigt den almene

udvikling ved hjælp af den lokale socialdemokratiske organisationsudvikling. Den

valgte disposition kan heller ikke anfægtes når den givne organisationshistoriskeramme tages i betragtning. Fremstillingen er struktureret iñre hovedafsnit. Den tid-

lige arbejderbevægelseumiddelbart nord for København før 1888 - der vel prægesaf naboskabet til hovedstaden. Den meget kraftige udvikling i årene 1888-1913 og

flertalspositionen 1913-1950, der for begge perioders vedkommende sandsynligvispræges af den kraftige industrielle udvikling i Lyngbyområdet.Endelig behandler

sidste afsnit skiftet fra socialdemokratisk til konservativt flertalsstyre fra og med

1950, der formentlig skyldes den særlige strukturudvikling, der allerede tidligerehavde ramt de øvrigenordkøbenhavnske forstadskommuner.Når man lige undtaget kvaliteten af billedreproduktioneme, er det således van-

skeligt at sige andet end positivt om bogen. Det skulle da lige være, at det kan un-

dre, at den ikke er mere spændende! For man ved jo fra andre bøger, at forfatteren

har evner herfor. Svaret giver han næsten selv. Han opfatter således, helt med rette,»systemskiftet«i 1950 som noget af det mest centrale i Lyngby-Tåarbækspolitiskehistorie, men vælger samtidigt bevidst at begrænse sig til Socialdemokratiets egenselvforståelse af den »uretfærdige«overraskelse ved kommunevalget den 14. marts

62

1950 - »den sorte tirsdag«.Forfatteren ved naturligvis udmærket, at der ligger noglevæsentligereårsagertil grund, end de der kan udledes af en ren organisationshisto-risk gennemgang. Det gælder både sammenhængenmed den industrielle udviklingunder Socialdemokratiets lokale storhedstid og de storkøbenhavnske flytningsmøn-stre i efterkrigstiden som årsagtil tilbagegangen. Men bogen fastholdes konsekvent

på det organisationshistoriske plan. Det er nok dette, der gør bogen mindre spæn-

dende at læse for andre end de specielt organisationshistorisk interesserede samt

vælgerforeningensegne medlemmer.

Når netop læseværdigheden diskuteres i denne forbindelse, skyldes det netop, at

bogen i øvrigt er så veldrejet, at man må regne med, at den vil danne mønster for

tilsvarende foreningsmonogratier. Bliver dette tilfældet, bør man i så fald ikke søgeat bryde de traditionelle rammer, der betyder, at en sådan foreningshiston'e først ogfremmest er beregnet for »indvortes brug«?Betjener man ikke sine kunder bedst,hvis de får bud på, hvorfor det samme slid i den samme vælgerforeningikke altid

bærer samme frugt -

og betjener man ikke sine kunder allerbedst ved at gøre deres

historie vedkommende for folk uden for kredsen af direkte implicerede?Henning Bender

Guide to the International Archives and Collections at the IISH, Atie van der Horst

and Elly Koen (0d.) Amsterdam, IISH Amsterdam, 1989, XXI, 348 s.

Samtidig med at IISH (International Institute of Social History) er flyttet fra den

gamle adresse på Kabelweg til de nye omgivelser på Cruquiusweg (Amsterdam) har

instituttet udgivet en ny »Guide« til de internationale arkiver og samlinger i institut.

tet. Guiden er forsynet med en kort introduktion til arkivets og samlingemes historie.

Til forskel fra den gamle »General Index of the Archives and Collections« er der

i den nye guide foretaget en opdeling af samlingerne i to hoveddele: 1) en oversigtover personarkivalieme og -samlingeme, og 2) en oversigt over organisationsarkiva-lieme. Personalia-delen er langt den mest omfattende.

Sammenlignet med det gamle indeks er den nye guide en større og flottere, men

også en mere overskuelig og informativ publikation. Arkivalieme er opstillet i alfa-

betisk orden, derefter følger en angivelse af den tidsperiode, arkivalieme omfatter,en angivelse af materialets omfang (i hyldemeter), plus indgange til materialet. Men

herefter også en stikordsmæssigbiografi over den pågældendeperson, og en kort

præsentation af materialet (brevvekslingmed denne og hin, fra de og de år ...) Sam-

menlignet med det gamle indeks har den nye indføring det fortrin, at man ikke blot

kan se, at instituttet ligger inde med materialer om f.eks. August Bebel, men også at

det er muligt at se, hvor meget (0.25 m) og hvilke typer af materialer (bl.a. korre-

spondance med Victor Adler 1893-1912).Det er ikke mindst de biografiske oplys-ninger, samt oplysningerne om materialets karakter, der gør denne nye IISH-indfø-

ring til et informativt og brugbart hjælpemiddelfor den historiker, der ikke har sin

daglige gang på instituttet.

Tyngdepunktet i instituttets samlinger ligger fortsat i 2. Internationales epoke.Det er velkendt, at især hvad angåranarkismens historie er IISH vældiggodt forsy-net. Men der er også interessante ældre materialer, og værd at bemærke er tilligesamlinger fra historikere (eksempelvis anarkismens historikere) og andre socialisti-

ske intellektuelle.

Det skal nævnes, at den foreliggende publikation alene er en indføring til det ar-

kivaliske materiale og samlinger - til de 6.000 rn arkivalier, men ikke til de ca. 25.000

m trykte og publicerede materialer i arkivet, (bøger, tidsskrifter, pjecer og pamflet-ter ...).

63

Det skal ogsånævnes, at guiden indeholder en publikationsliste over kildeudgi-velser mv., der er sket under IISH's auspicier, som det hedder. For min skyld kunne

en sådan publikationsliste godt have været en smule mere omfattende og have ind-

draget kilde- og dokumentudgivelser, som kunne være relevante i IISH-sammen-

hæng.Alt i alt må den foreliggende publikation siges at være et eksempel på, at det er

muligt at lave en arkiv-indføring,altså et praktisk hjælpemiddel,som både er infor-

mativt og nyttigt, og indbydende i udstyr og opsætningKnud Knudsen.

Hans Haste: Det forste seklet. Människor, händelser och idéer i svensk socialdemo-krati. Del 1. Tiden, Stockholm 1988, 431 s.

SAP's 100-årsjubileumi april 1989 ñrades bl.a. med ett stort jubileums seminarium,fester och möten och med en afñschutställningsamt en uppmårksammadjubileums-utställningpå Nordiska museet, huvudsakligen sarnmanställd med hjälp av Arbetar-

rörelsens arkiv och bibliotek (Folkhernmet. Socialdemokratema 1889-1989.)Partiet

gav inte ut någonjubileumsskn'ft, och jubileet resulterade inte heller i ett partihisto-rieprojekt á la Norge. Bokutgivningen var med tanke på denna jubileumshändelseöverhuvudtaget överraskande mager. Det tyngsta bidraget var en vetenskapliggranskning och utvärderingav socialdemokratisk politik, den av Klaus Misgeld, Karl

Molin och Klas Åmark utgivna antologin »Socialdemokratins samhälle, SAP och

Sverige under 100 år«, initierad av Arbetarrörelsens arkivs och biblioteks forsk-

ningsrå.I 16 uppsatser skrivna av kvaliñoerade forskare behandlas bl.a. den ekono-

miske, social- och välfärds-, jordbruks-, bostads-, skol-, familje-, försvars-, neutrali-

tetspolitiken, förhållandet mellan SAP och fackföreningsrörelsen,partiets organisa-tion och ideologi. Detta verk kommer att recenseras senare i denna tidskrift.

Den bok som genom skickligmarknadsföringmest kom i blickpunkten och som

kom att uppfattas som den ofliciella jubileumshistoriken var första delen av Hans

Hastes krönika som behandlar SAP,s historia fram till 1932. Den anknyter till lik-

nande tidigare bilderboksartade krönikor i stort format av 'Ihre Nerman (Svensk ar-

betarrörelse under 100 år, 1938) och av Gunnar Gunnarson (Arbetarrörelsenskrö-nika i ord och bild, 2 volymer, 1970-73). I motsats till förgångarnaberätter Haste in-

te helt kronologiskt utan i vissa tematiska avsnitt, Lex. rösträttsfrågan,kampen om

föreningrätten, oppositionen inom partiet och partisplittringen, den fackliga rörel-sen. Parallellt ges en kronologisk stomme i marginalen som informerar om viktigahändelser i Sverige och i världen. Det är ett bra grepp. I marginalen förekommerdessutom vid sidan av illustrationer ytterligare informationer av intresse, bl.a. korta

biografier, sifferuppgifter, utdrag ur protokoll, pressen och ur samtida och andra

skrifter. Därmed och självfalletgenom mängden av fotografier, karikatyrer och an-

dra illustrationer kompletteras den löpande texten på ett tilltalande sätt. Det år ba-

ra störande att mångaillustrationer, framför allt karikatyrer, saknar årtal och käll-

hänvisning Det är vidare en stor brist att en förteckning över fotograflemas här-komst, ett personregister och en litteraturförteckningsaknas i denna volym.Läsarenhänvisas till den kommande andra delen. I awaktan på dess utgivning har dock för-

nuftigt nog litteraturförteclmingeni efterhand publicerats separat (Svensk arbetar-

rörelse - en litteraturförteckning,sammanställd av Birgit Parding i samarbete med

Ann Kristin Forsberg, se på annat ställe i denna tidsskrift.

Haste deklarerar i förordet att hans »hållningtill historien« är präglad »av de sär-

skilda erfarenheter som ett långt liv i rörelsen ger. Perspektivet är traditionth

socialdemokratisk. Någraförsök till »omvärderingar«görs inte«. Han förklarar vida-

64

re att han inte är historiker och forskare utan »journalistoch folkbildningsman«.

Det senare är inte alls någonnackdel. Berättelsen är välskriven, livfull, med blick

för människor, miljöeroch intressanta detaljer. Den förra utgångspunktensena led

är acceptabel. Det är självfalletlegitimt att skriva utffrån en deciderad ståndpunkt

och skriva en partikrönikaom SAP ur socialdemokratisk synvinkel - det är bara

sympatiskt om man klargördetta. Men det andra ledet är suspekt och farligt. Haste

avhänder sig å ena sidan på en gångrätten och möjlighetentill kritik - som om en

kritisk granskning vore något negativt och skulle förta SAP's historiska storhet. Å

andra sidan suggerar han en fast och heluten, »sann« bild av (parti)historien, ac-

cepterar och traderar därmed mytbildning och ignorerar praktiskt taget alla nya

forskningsresultat som alltid innebär någonform av omvärdering.Haste utgår i förordet ifrån att »flertalet« av läsama delar dette förhållningssätt

till historien. Man får hoppas att läsarna och partirnedlemmama inte hyllar hans lite

förmyndaraktigaoch kritiklösa synsätt utan låser hans berättelse och hyllningsskriftmed den nödvändiga kritiska distansen. Då får de behållningav denna populärhi-storiska krönika som säkert fyller ett behov - om de nu har råd att skaffa sig ett så-

dant praktverk till det ståtligapriset av 460 kronor.

Martin Grass

Lone Hindø: Dagmar. Husets Forlag, Århus 1989, 60 5., kr. 50,-11. december 1985 deltog bogens forfatter, Lone I-Iindø, som den første kvinde i et

magistratsmødei Århus. 'Ilods alle fremskridt inden for kvindesagen i de seneste år-

tier var det en oplevelse, der gjorde indtryk på hende. Den gav hende lyst til at lære

den første kvinde iÅrhus Byråd,Dagmar Petersen, at kende. Siden hun blev valgt i

1909 har der siddet 33 kvinder og et ukendt antal mænd i byrådet- men det er sta-

dig lidt af en begivenhed og har altså givet stødet til arbejdet med denne biografi.Dagmar Petersen var født i 1868 og boede en del af sin barndom i Arbejdernes

Forsamlingsbygning i Rømersgade i København, hvor nu Arbejdermuseet holder til.

I bamdomshjemmet kom flere af de socialdemokratiske pionerer, og selv var hun

avisbud for »Social-Demokraten«.

Hun blev gift og flyttede med sin mand til Århus,hvor han blev journalist på»Demokraten« og et aktivt medlem af Socialdemokratiet. Vrst mest på grund af

hans rastløshed og rejselyst emigrerede parret til Chicago, hvor ogsåPio og Geleff

boede.

I 1901 vendte Dagmar hjem til Danmark med to små børn, men uden mand; æg-teskabet blev opløst.Hun var da 33 år og engagerede sig stærkt i kampen for kvin-

ders valgret. Ved kommunalvalget i 1909 blev hun placeret som nr. 11 på Socialde-

mokratiets liste til byrådeti Århus -

0g partiet fik 11 pladser. Der var blevet valgtialt to kvinder ind i byrådet.

Forfatteren har lagt vægt på at fortælle om Dagmar Petersens liv på godt og

ondt, såvel den offentlige som den private del, så læseren trods bogens ringe om-

fang bliver præsenteret for et helstøbt portræt. Dagmar kunne kun klare tilværelsen

som selverhvervende, fraskilt kvinde og enlig mor ved at lade børnene blive hos

bedsteforældrene i Rømersgade.Selv tjente hun penge som korrekturlæser på »De-

mokraten« i Århus.I byrådetfremsatte hun, hvad Aarhuus Stiftstidende betegnede som »samfundsry-

stende Ændringsforslag«angåendebømebespisning,højere løn til piger, bømefore-

drag og bedre brolagte gader. Kun tilskuddet til foredragsforeningen for børn blev

vedtaget; hendes mandlige partifæller var med til at stemme hendes øvrige forslagned.

'

65

Det skulle blive endnu mere »samfundsrystende«:Ved Ørnereden ved ÅrhusBugt ville hun lade bygge en strandbadeanstalt - hvor mænd og kvinder skulle badesammen. Det kunne man ikke i Århus i 1910 uden at skabe debat i offentligheden.Men her stemte flertallet i byrådetfor projektet (det fælles badeanlægvar billigereend to adskilte), og det blev gennemført.

Ellers interesserede Dagmar Petersen sig i sin tid i byrådetmest for børns vilkårog fik f.eks. gennemført censur af biograffilm for børn. Hun var utraditionel i sinoptræden i byrådetog kunne ikke altid regne med opbakning fra sine mandlige par-tifæller. Ved kommuuevalget i 1913 blev hun igen opstillet som nr. 11. Hun blev ik-ke anbefalet hverken af kvindevalgretsforeningeneller af Dansk Kvindesamfund,som det ellers var almindeligt med kvindeligekandidater. Og ved »Demokraten«sgennemgang af de forskellige kandidater, Socialdemokratiet havde opstillet, stodblot, at hun atter var på listen.

Partiet fik kun 9 mandater, og Dagmar Petersen var ikke længeremedlem af År-hus Byråd.

Efter valget skiftede hun på det nærmeste identitet. Hendes nu voksne søn flytte-de over til hende fra København, og de tog navneforandring, således at Petersenblev udskiftet med sønnens mellemnavn Eddy. Siden flyttede Dagmar Eddy tilbagetil sin fødebyKøbenhavn, hvor hun havde fået en klasselotterikollektion - alle enli-ge kvinders drøm om en sikker levevej. De sidste 10 år af sit liv boede hun sammen

med datteren Hertha. Lone Hindø har åbenbart haft kontakt med nogle af deresnaboer i ejendommen og kan derfor give det sidste billede af en stærk kvinde, som

hersede med sin voksne datter.

Dagmar Eddy døde i 1951, og to år senere giftede datteren sig med sin kæreste.Det er et sært fascinerende liv, Lone Hindø afslører for læseren. Man kunne an-

klage bogen for at være for parantetisk; der er faktisk ikke meget materiale at byggepå,og Dagmar Petersen/Eddy kan vel heller ikke siges at høre til de epokegørendekvindeskikkelser inden for dansk politik. På den anden side sidder man tilbage meden vis følelse af tilfredshed over, at det trods alt er lykkedes at stykke denne biografisammen; det ville have været kedeligt ikke at kende historien om den første kvinde iÅrhusbyråd.

Anne-Lise Walsted

Martin Hundt (udg.): Bund der Kommunisten 1836-1852. Surdienbibliothek DDR-Geschichtswissenschatt bd. 9, Akademie-Verlag, Berlin 1988, 311 s., DDR Mark 18.-Denne bog skal forstås som et foreløbigtpunktum under et af DDR-historiograñensmesterværker, dokumentsamlingen Bund der Kommunisten bd. 1-3, der udkommellem 1970 og 1985. Bogen indeholder et genoptryk afi alt 14 artikler udelukken-de af DDR-forfattere, hvoraf den første allerede udkom i 1951 (Ernst Engelberg,Einiges über den historisch-politischen Charakter des Bundes der Gerechten, s. 52-

64), og den nyeste dateret sig fra 1981 (Martin Hundt, Zur Entwicklung der Partei-

auffassungen von Marx und Engels in der Zeit des Bundes der Kommunisten, s.

289-310).Disse artikler er velkendte for dem, der har beskæftigesigmed Kommu-nistemes Forbund, og er blevet rigeligt citeret og diskuteret i BdK 1-3's udførligenoteapparat. Selvom artiklerne størstendels forskningsmæssigtikke længere er up-to-date, kan de dog være interessante for den, der beskæftigersig med DDR-histo-riograñensudvikling fra sin begyndelse i 1945 op til vore dage - eller skal man sigetil og med den 9. november 1989?

I indledningen, som bærer overskriften »Die Historiographie der DDR zur Ge-schichte des Bundes der Kommunisten. Bericht und Ausblick« (5. 9-51) gør Martin

66

Hundt da ogsåudførligtrede for, hvordan DDR-historiografien om Kommunister-

nes Forbund har udviklet sig så at sige »direkte« fra Marx og Engels, over Mehring

og- selvfølgelig- godt hjulpet af »W.I. Lenins Weiterentwicklung des Marxismus

zur sowjetischen Marx-Engels-Forschung«,til sine øjeblikkeligehøjder. Den »bor-

gerlige forskning«i samme emne tangeres, men afvises stort set som værende »et

fejlslåetkoncentrisk angreb på den marxistiske konception«eller også »uduelige

kompilationer«og »Polemik« (s. 12 f. Denne vurdering gælder f.eks. Beue, Bran-

denburg og Na*a.man, jvf. s. 13. Bidrag til emnet fra Andreas, men ogsåfra de nordi-

ske lande, herunder undertegnedes, får en mildere dom, se s. 11 f.). På nuværende

stade er DDR forskningen om Kommunistemes Forbund da også ifølge Hundt en

»Geschichtswissenschaft«, der er det fuldtudviklede socialistiske samfunds åndeligeækvivalent (s. 36).

Det er den slags ideologisk snik-snak, der kendetegner Hundts indledning og gør

den til alt andet end et foreløbigt resumé for forskningen i Kommunistemes For-

bund, idet den smager for meget af at gøre historiografien om arbejderbevægelsens

oprindelse til et legitimationsredskab for forfatterens/udgiverens parti - SED. Un-

der stregen er bogen overflødig - artiklerne kendes i forvejen, og mange af dem er

så ideologiserende, at de er overflødige.Hundt, som er en meget fortjenstfuldDDR-historiker, har med udgivelsen af denne bog ikke tilføjethistoriograñenom

Kommunistemes Forbund noget nyt, snarere tværtimod.

Hans-Norbert Lahme

The Immigrant Labor Press in North America, 184% - 1970,s. An Annotated Bi-

bliography. Ed. Dirk Hoerder. Volume 1: Migrants from Northern Europe, New York

1987, 278 s. Volume 2: Migrants from Eastern and Southeastern Europe, New York

1987, 725 s. Volume 3: Migrants from Southern and Western Europe, Greenwood.

New York 1987, 583 5.

Med udgivelse af nærværende fortegnelse over den presse, der gennem knap 140 år

blev udgivet af irnmigrantgrupper indenfor arbejderklassen i USA og Canada, er et

stort anlagt forskningsprojekt tilendebragt. Det har omfattet mere end 30 videnska-

belige medarbejdere under ledelse af professor Dirk Hoerder fra universitetet i Bre-

men og har varet adskillige år. Fra dansk side har nu afdøde Jens Bjerre Danielsen

fra Engelsk Institut ved ÅrhusUniversitet været tilknyttet værket med arbejdsområ-de indenfor den danske og til dels også den skandinaviske immigrationspresse.

Resultatet er på alle måder blevet imponerende. Der er tale om et værk, der er

mægtigt i omfang, og som indeholder utrolig mange oplysninger om de mange na-

tionaliteter, der i en langstrakt proces blev smeltet sammen til det, man i dag kender

som den amerikanske arbejderklasse. Integrationen i den amerikanske arbejderklas-se forløb sjældent smertefrit. For mange etniske mindretals vedkommende blev in-

tegrationen først en kendsgerning i anden generation, mens den første generationofte hårdnakket holdt fast i den kultur og det sprog, den var vokset op med.

Disse forhold var bl.a. forudsætning for den meget frodige vrimmel af udgivelseraf aviser og tidsskrifter, der prægede den amerikanske arbejderklasses immigrant-

grupper. Denne presse var i sagens natur særdeles broget, hvad angår indhold og

holdninger. Mange publikationer var led i organisationsforsøgaf socialistisk ogeller

faglig karakter, andre var hjemstavnsorganer, og atter andre var ren forretning, der

kolporterede store og små nyheder af enhver art på et sprog, der kunne læses og

forstås af de grupper af immigranter, der havde vanskeligt ved at tilegne sig engelski et omfang, der muliorde almindelig avislæsning.

Som projektet nu foreligger, repræsenterer det over 30 sprogområder.Årsagentil

67

iværksættelsen af det store projekt udsprang af et behov for at kunne foretage kom-

parative studier i forbindelse med detaljeret forskning i de enkelte etniske gruppershistorie i den amerikanske arbejderklasse. Studier, der havde udgangspunkt i de et-niske gruppers oprindelige kultur, migrationsprooessenog den kulturelle tilpasningtil de nye forhold i USA og Canada.

Det samlede forskningsresultat er fordelt på 3 bind, der er inddelt efter geografi-ske kriterier. Men strukturen i de enkelte bind er fælles. Hvert bind rummer et an-

tal afsnit, der hver repræsenterer et bestemt nationalsprog. Der er enkelte undta-gelser, hvor nært beslægtede sprog er gået sammen om publikationer, som f.eks.Skandinavien, der så kommer til at stå selvstændigtved siden af dansk, norsk, finsk,svensk og islandsk. Indenfor det enkelte afsnit, der indledes med et essay, der be-handler baggrundskultur, migrationsforhold, politisk og faglig traditon mm., er op-lysningerne om immigrationspressen opstillet i alfabetisk orden efter navnene på de

forskellige publikationer. Desuden er de enkelte afsnit forsynet med gode bibliogra-ñer, indeks over de anførte aviser og tidsskrifter, ligesom der i hvert bind findes et

udførligt afsnit om, hvorledes man bruger bøgernes oplysninger, der af pladshensyner systematiseret og opført i en fast struktur, der rummer mange forkortelser.

Oplysningerne om hver publikation er opbygget omkring et fast skelet, der rum-

mer 18 felter. Ikke alle felter er udfyldt i alle tilfælde. I en lang række tilfælde er in-formationeme i sagens natur sparsomme. Men ellers indeholder felterne oplysnin-ger om navn, udgivelsesområde,sprog, navn på første redaktør, angivelse af tids-

punkt for første og sidste udgivelse af publikationen, angivelse af udgivelseshyppig-hed, cirkulation, antal abonnenter, politisk tilhørsforhold og ideologi, beslægtedetidsskrifter, en vurdering af graden af bevarede eksemplarer af publikationen i en

skala fra 1-7, hvor 7 betyder, at ingen eksemplarer er bevarede, m.m. Desuden er

der præcise angivelser af, hvor mange eksemplarer af en publikation man kan findehvor. Den faktuelle beskrivelse af en publikation afsluttes af en note, der supplerermed oplysninger, der ikke kan indpasses i det faste mønster. Der kan være tale om

viden om andre redaktører end den første, økonomiske forhold, baggrundsgrupper,politiske slagsmålaf betydning for publikationen, etc.

Pressen har altid været en central kilde til arbejderbevægelsenshistorie, men iUSA og Canada gælder dette mere end de fleste andre steder, pågrund af de særli-

ge forhold, som arbejderbevægelsenudviklede sig under, der meget ofte var stærkt

præget af regionale og lokale forhold, og en udprægetmangel på landsdækkendeorganisationer med en intern struktur, der var stærk nok til for alvor at slå igennemlokalt. Forhold, der naturligvis var mest udprægede i tiden op til 1. verdenskrig,men som endnu i dag præger den nordamerikanske arbejderbevægelse.

Med det foreliggende forskningsresultat er der taget et kæmpeskridti retning afat gøre et helt centralt kildemateriale tilgængeligtfor historikere med interesse forden amerikanske arbejderbevægelsesog arbejderklasses historie. Der er tale om et

monumentalt værk, der vil komme til at udgøre en hjømesten i det her omtalte

forskningsområdei mange år frem i tiden.

Niels' Ole HøjstmpJensen

Kurt Klaudi Klausen og Flemming Mikkelsen: Konflikter, kollektive aktioner ogprotestbevægelseri Danmark, Samfundsfagsnyt, København 1988, 185 s., kr. 120,10.Det politiske liv i de højtudvildedekapitalistiske lande har siden slutningen af1960'erne været præget af en række nye protestbevægelserog kollektive aktioner.Det er blevet beskrevet og analyseret af forskellige samfundsforskere og samtidshi-storikere, der især har behandlet enkelte aktioner eller bevægelser.Forsøg på sam-

68

lede fremstillinger og fortolkninger er få. Peter Gundelachs seneste bog om »Socia-

le bevægelserog samfundsændn'nger«(Politica, 1988) er det hidtil bedste bud på en

samfundsvidenskabelig tolkning.Nu er der imidlertid ogsåkommet en undervisningsbog i samfundslære, der giver

en bred introduktion til emnet. Bogen er skrevet af to historikere, der anlægger en

historisk konfliktsociologisk synsvinkel. Den er et eksempel på et godt forsøg på at

formidle en række nyere forskningsresultater, der er blevet produceret af forfatter-

ne selv og i nogle forskningsgrupper- »Protest og oprør« og »P01iti-komiteen«.

Bogens ide er, 1. at opstille en begrebsramme til at forstå de forskellige aktions-

former og bevægelser,2. at præsentere nogle af resultaterne af den nyeste politiskeforskning i protestadfærd/protestdeltagelse,3. at give en mere dybtgåendebeskri-

velse af de mest udbredte protestbevægelserog 4. endelig at præsentere forskelligtkildemateriale, man kan benytte, når man selv vil lave en undersøgelse af en pro-

testbevægelse.Det sidste er i meget høj grad med til at øge bogens værdi som et

godt arbejdsredskab i en samfundslæreundervisning,hvor man lægger op til at ele-

verne selv skal lave små undersøgelser.I bogen anlægges et historisk perspektiv på politisk protestadfærdved at trække

tråde fra tidligere tiders bondeoprør over arbejderbevægelsenstidlige arbejdskampefrem til nutidens BZ-kampe i byerne. Disse meget forskellige konflikters fællespræghar været, at det har drejet sig om grupper af mennesker, der har forsøgt at fremme

deres fælles interesser i konflikt med andre grupper eller staten. Og som regel har

det været grupper, der har været holdt uden for den politiske beslutningsproces,hvorfor manifeste kollektive aktioner oftest har været den eneste måde, hvorpåde

har kunnet forsvare og fremme deres interesser.

I bogen præsenteres også forskellige begreber samt metodiske og teoretiske til-

gange til studiet af sociale konflikter: 1. Den funktionelle eller instrumentelle til-

gang, hvor man lægger vægt på en række kvantitative størrelser, der gør det muligtat adskille og sammenligne en række forskellige protestaktiviteter. 2. Den struktu-

relle tilgang, hvor man lægger større vægt på en række kvalitative størrelser som

konfliktemes årsager,baggrund og organisering. I forlængelse heraf bliver kort præ-

senteret fire forskellige teoridannelser, som kan danne udgangspunkt for en analyseog forklaring af konñikter. Det drejer sig om en strukturfunktionalistisk, organisa-tionsteoretisk, konfliktteoretisk og marxistisk inspireret tilgang. Bogens teoretiske

afsnit munder ud i opstilling af en model og et arbejdsredskab til analyse af en kon-

kret protestbevægelse.Forfatternes eget standpunkt er, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt at tage udgangspunkt i en alt for fastlåst teoridannelse, hvorfor de trækker påflere teorier. Hvis man kort skal forsøge at karakterisere deres tilgang må det nær-

mest blive en instrumentel tilgang byggende på et især konfliktteoretisk udgangs-punkt.

De konfliktområder og aktionsforrner, man vælger nærmere at se på, er både

nogle traditionelle, som arbejdsnedlæggelserog nogle nye som konfrontationer mel-

lem visse ungdomsgrupper og politiet og de nye sociale bevægelsers(kvinde-, freds-

og miljøbevægelsemes)aktionsforrner samt en beskrivelse af rocker- 0g racisme

uroligheder. I dette hovedafsnit i bogen gives en god kortfattet oversigt over de for-

skellige aktionsformer, der på en fm måde er kædet sammen med illustrationer og

metodiske redskaber til analyse af konflikter samt en fyldig litteraturliste.

I bogens afsluttende afsnit forsøges de kollektive aktioner og protestbevægelsersat ind i forhold til hele det politisk-økonomiskesystem, og en model, der skal tjenesom udgangspunkt for opstilling af nogle hypoteser omkring protestniveauet i Dan-

mark i tiden efter 1968 opstilles. I dette afsnit berøres også aktionemes formål og

69

betydning, samt mediernes rolle, og man forsøger endelig at besvare spørgsmål,om

det kan nytte noget at aktionere.

Idet afsluttende afsnit kommer man imidlertid til at mangle en rød tråd, der kansamle bogens mange gode enkeltanalyser op. Her kunne man måske tænke sig, atdet historiske perspektiv, der indledningsvisbliver anlagt, var blevet fulgt op i formaf et forsøgpå at give et mere sammenfattende indholdsmæssigt,kvalitativt billedeaf den nye politiske kultur, som de nye sociale bevægelserhar stået for. Det hængermåske sammen med, at bogen efter min mening er for fikseret på en analyse af demanifeste konflikter og protestformer og ikke i tilstrækkeliggrad knytter det sam-

men med en mere omfattende analyse af de nye sociale bevægelser.Som oversigt og arbejdsredskab vil bogen i en samfundslæreundervisninguden

tvivl kunne blive en glimrende indgangsvej til en diskussion af nogle nye sider af detdanske politiske system samt kunne danne grundlag for en mere generel diskussionaf forskellige »politikformer«og sammenhængen eller den manglende sammen-

hængmellem dem.

Erik Christensen

Kritische Justiz (Hg.): Streitbare Juristen. Eine andere Tradition, Nomos Verlagsge-sellschaft, Baden-Baden 1988, 500 s., DM 28,50I de siste åra ble det i Forbundsrepublikken Tyskland utgitt en rekke bøker som ka-stet et kritisk lys over rettsvesenet i Nazi-Tyskland, der Hitlers og Freisslers juristerfortsatte i sine stillinger i etterkrigstidas Vest-Tyskland. Juristeme framsto som en

selvrekrutterende og selvbeskyttende gruppe som greide å forhindre at deres brunefortid ble gransket. Tittelen på en av de sentrale bøkene om dem, var - karakteris-tisk nok - »Furchtbare Juristen«,altså fryktelige eller forferdelige jurister.

At det ogsåfinnes en annen tradisjon blant de tyske juristene viser mer enn 20 år-

ganger av tidsskriftet Kritische Justiz. Tidsskriftet oppfatter seg selv som en viderefø-

ring av tradisjoner som forbindes med navn som Karl Korsch, Ernst Fraenkel, OttoKirchheimer og Franz Neumann. Tidsskriftet ser sin oppgave i å analysere lov og ret

og deres praktiske anvendelse i forhold til det rådende samfunnssystemet. En av debærende krefter bak Kritische Justiz er JürgenSeifert, professor i politikk ved Uni-versitetet i Hannover og en uttrettelig talsmann for rettsstatlighet og humanisme.Boka Streitbare Juristen er tilegnet ham som festskrift til hans 60-årsdag.

Boka inneholder 41 portretter av tyskpråkligejurister som »på egen kropp fikk

føle hva det i Tyskland betydde å komme på kant med statens autoritet når de påbe-ropte' seg lov og rett: De ble sjikanert, sagt opp, landsforvist eller drept. Dette skjed-de ikke sjelden ved hjelp av jurister og med juridiske midler, helt legalt i tråd medden herskende rettsfortollming«(s. 11 f.). Portrettgaleriet strekker seg fra restaura-

sjonsperioden og kaiseniket i det 19. århundre til dagens Forbundsrepublikk. Det

begynner med Ernst Theodor Amadeus Hoffmann, i dag mest kjent som romantisk

forfatter, og det ender med Richard Schmid, motstandsmannen som ble statsadvo-kat i etterkrigens Vest-Tyskland.

Det er umulig å trekke alle navn fram i en kort anmeldelse. Vi finner arbeiderbe-vegelsens store jurister som Karl Liebknecht, Paul Levi og Wolfgang Abendroth, so-

sialdemokrater som Arnold Freymuth, Wilhelm Kroner, Hermann Heller og Adolf

Amdt, kommunister og uavhengige sosialister som Karl Korsch, Hans Litten, Felix

Halle, Rudolf Olden og Otto Kirchheimer. Her står ogsåengasjerte feminister som

Anita Augspurg, Helene Stöcker og Elisabeth Selbert, dessuten radikale demokra-ter og kristne jurister som Otto Kahn-Freund, Walter Schücking,Friedrich JustusPerels, Friedrich WeiBler og Gustav Heinemann. Leseme får ingen heltehiston'er

70

servert, men klare og kritiske analyser av liv og verk. En blir ogsåmed på en spen-

nende leting etter glemte, fortrengte og undertrykte spor i demokratiets og arbei-

derbevegelsens historie.

Portrettene er i seg selv interessante nok, ikke minst fordi ukjente navn og ukjentstoff trekkes fram, men de blir enda mer interessante på grunn av portrettørene. Ul-

rich K. PreuB' bidrag om Franz L. Neumann er en glimrende analyse av forfatteren

av den grunnleggende fascismeanalysen Behemoth. Mange andre artikkelforfattere

og enkeltbidrag fortjener å bli nevnt: Sibylle Quack skriver om Paul Levi, Michael

Buckmiller om Karl Korsch, Heinrich Hannover om Max Hirschberg, Ilse Staff om

Fritz Bauer, Wolfgang Däubler om Otto Kahn-Freund og Alexander v. Bn'inneck

om Ernst FraenkelJAv spesiell interesse for arbeiderbevegelsens historikere er dess-

uten selvfølgeligogsåbidragene om Marx (av Peter v. Oertzen), Lassalle (av Shlo-

mo Na'aman), Karl Liebknecht (Ossip Flechtheim), Gustav Radbruch (av Hans-Pe-

ter Schneider) og Hermann Kelsen (av Klaus Günther).Boka anbefales varmt til alle dem som vil vite mer om en rekke kjente og ukjente

teoretikere og praktikere med nær tilknytning til kampen for demokrati, kvinnefn'-

øring og arbeiderklassens emansipasjon.Einhart Lonenz

Christer Lundh: Den svenska debatten om industriel] demokrati 1919-1924. L De-

hatten i Sverige. Studentlitteratur, Lund 1987 (Skrifter utgivna av Ekonomisk-histo-

riska foreningen XLIX), 607 s. Med sammanIattning på engelska.I de senaste årens diskussioner om ekonomisk demokrati som det s k tredje stegetefter genomförandetav den politiska och sociala demokratin och med medbestäm-

manderätt, löntagarfonder, statsägda företag etc som konkreta reformförslag och

åtgärder uppmärksammadesockså traditionen, dvs tidigare lösningsförslagoch

exempel. Christer Lundh konstaterar i sitt förord att denna samhällsdebatt som i

viss mån har saknat »ett historiskt perspektiv«har stimulerat forskama att intresse-

ra sig för »arbetslivets villkor och historia«, och den blev även en utgångspunktför

de egna forskningama kring »den första svenska offentliga debatten om arbetslivets

demokratisering«.Lundhs forskningsresultat är imponerande, en tjock avhandling

på nästan 500 sidor text (inklusive en rad tabeller och tablåer),drygt 75 sidor an-

märkningaroch nästan 20 sidor käll- och litteraturförteckning.Den svenska debat-

ten om industriel] eller ekonomisk demokrati efter Första världskrigetfrån 1918/19

och under någraavgörande år in på 1920-talet, tills det socialdemokratiska drifts-

nänmdsförslagetföll i riksdagen 1924, har här beskrivits ingående,detaljrikt och ba-

serat på ett omfattande källmaterial. En andra del år utlovad som kommer att be-

handla länder vars reformverksamhet och debat varit av betydelse för Sverige (Eng-land, Norge, Ryssland, Tyskland, USA och österrike).

Lundhs syfte har varit att intensivstudera hela idédebatten, dvs »alla viktigareåsiktsbildares insatser« (s 15),på riksnivå och att analysera idébildningeni ett sam-

hällsperspektiv,dvs den ömsesidigapåverkanav sammhällsutvecklingenoch debat-

tens aktörer företrädda genom »de väl utbyggda associationema« och inom ramen

för »de institutionella sammanhang som dessa ingåri« (s 24t). De studerade aktörs-

gruppema år den reformistiske arbetarrörelsen, representerad av det socialdemo-

kratiska partiet (SAP) och fackföreningsrörelsen;den revolutionära arbetarrörel-

sen, representerad av det socialdemokratiska vänsterpartiet(SSV) respektive det ef-

terföljandekommunistiska partiet (SKP) och av syndikalistema, Sveriges arbetares

centralorganisation (SAC); arbetsgivama, representerade av Svenska arbetsgivare-

föreningen och Sveriges industriförbund; den politiska borgerligheten, representera-

71

de av liberalema och högem. I ett inledande kapitel klargörLundh föredömligtsinasyften, frågeställningar,avgränsningaroch deñnitioner, presenterar och karakterise-rar den tidigare forskningen och redogör för det använda kälhnaterialet.

I en kort undersökningav bakgrunden till debatten om industriell demokrati (ka-pitel 2) kommer Lundh fram till att denna fråga »inte rymdes i arbetarrörelsens so-

cialistiska perspektiv före krigsslutet«om man bortset från vissa moment i krav påarbetarinflytande hos syndikalistema. Framför allt fanns det »ingenstörre skillnad«mellan SAP och partioppositionen som efter 1917 konstituerade sig som ett nyttparti, SSV. Det är ett viktigt konstaterande med tanke på en vis mytbildning som

gällarvänsterpartietoch det kommunistiska partiets förhistoria. Men vänstersociali-stemas och syndikalistemas propaganda för arbetarråd,arbetarkontroll i industrinoch socialiseringunder hösten 1918 bildade väsentligen»upptakten«till efterkrigs-debatten om industriel] demokrati.

Lundh delar in sin undersökningsperiodi två faser, en offensiv period från 1918/19 til] hösten 1920 och en defensiv period från slutet av 1920 til] halvårsskiftet 1924.Den första fasen var präglad av uppbrottsstämningenefter krigsslutet, revolutioner-na på kontinenten, högkonjunkturenoch rösträttsreformen i Sverige. Kravet på ar-

betarinflytande drevs (kunde drivas) offensivt och i en radikal anda. Åven liberaler-ne var intresserade av arbetslivets demokratisering som ett socialt krav, vilket var en

av förutsättningarnaför ett politiskt samarbete med socialdemokratema. För arbe-tarrörelsen korn enligt Lundh de avgörande irnpulsema och inspirationema från ut-

landet, främst från austro-marxistemas strategi som omfattade både sammhällets in-ñytandeöver företagen,socialisering,och arbetamas inflytande inom företagen,in-dustriel] demokrati, och från engelska idéer. Det som dock saknas ibakgrundskapitlet är en diskussion om den utländska influensen kontra de inhern-ska erfarenhetema från krissituationen under krigsårenoch den svenska arbetarrö-relsens förhoppningaråtminstone om en tämjad kapitalism för en säkrara värld ef-ter kriget. I de internationella politiska och fackliga aktivitetema under kriget därinte minst svenskarna medverkade var exempelvis allmänna krav om arbetslivets de-

mokratisering både genom nationella och internationella åtgärderett väsentligtin-

slag.Inom SAP restes kravet på industriel] demokrati å ena sidan från den andra ge-

nerationens socialdemokratiska ledare (Lex. Gustav Möller, Ernst Wigforss, Arthur

Engberg, Nils Karleby, östen Undén, Rickard Sandler) som förespråkade»en mer

radikal socialdemokratisk profil« (s 145) och å andra sidan från Erik Palmstiemasom sågekonomisk demokrati som en social reform utan koppling till

frågan.Fram till vintem 1920 kom Palmstiemas liberalt orienterade linje att »vägle-da« SAP. Det är viktigt resultat att Lundh lyfter fram Palmstiema men det förklaras

tyvärr inte hur och varför han kunde spela en så betydelsefull roll. Därefter domine-rade partivänstems linje, och kravet på socialisering som en aktuell uppgift upptogsslutligen i SAP's partiprogram 1920. En drivande kraft var Gustav Möller som var

inspirerad av austro-marxismen. »Den offensiva socialiseringspolitiken fick ofñciell

status«, konstaterar Lundh (s 164).I allmänhet brukar man förknippaindustrien de-mokrati med Ernst Wigforss. Hans »särställning«vad gäller ett tidigt ställningsta-gande för en gillesocialistisk inriktning är »obestridlig«(s 150). Men samtidigt visarLundh som nämnts å ena sidan att det även fanns andra riktningar inom SAP och åandra sidan att VVrgforss*politiska aktivitet och inflytande i denna frågainte var likabetydelsequ som hans roll som »visionär och teoretiker« (s 486).Fackföreningsrörelsenvar awaktande men den intresserade sig självfallet för

ekonomisk demokrati. Man fruktade dock de föreslagnadriftsråden som en konkur-

72

rent till fackföreningen.För vänstersocialistema och syndikalistema var kampen för

arbetarkontroll på arbetsplatsema i den kapitalistiska industrin ett steg till och en

inledning av socialisering. Men medan syndikalistema betraktade den självförvaltan-de fackliga arbetarkontrollen som ett avgörandemedel för att gradvis överta mak-

ten var för vänstersocialistema kampen för arbetarkontroll endast ett medel att nå

fram til] det politiska maktövertagandet.Syndikalisternas syn beskrivs f 6 genom

hela avhandlingen med största sympati.Den andra fasen prägladesframför allt av den ekonomiska krisen 1921-1922 och

den politiska ställningenmed en högervridningefter högerns seger ivalet i septem-ber 1920 och med en parlamentarisk minoritetsposition för socialdemokraterna un-

der 1920-talet. Styrkeförhållandenaändrades till arbetarrörelsens nackdel. Socialde-

mokratema tog fasta på väljamas votum, avskilde fråganom ekonomisk demokrati

från socialiseringsfråganoch sköt socialisering på framtiden. Ett sarnarbete med li-

beralema var fortfarande ett politiskt mål. Fackföreningsrörelsentvingades till en

försvarskampoch till moderata krav men bl a i metallindustriarbetareförbundet där

vänstersocialistema hade en stark ställningi styrelsen hölls ett dagsaktuellt socialise-

ringsperspektiv vid liv. övergångentil] den andra fasen och socialdemokratins

svängningtill en defensiv position klarlägger Lundh inte tillfredsställande. Sväng-

ningen lär ha skett förvånansvärt snabbt. Socialisen'ngsfråganhade just blivit aktua-

liserad och programfästpå partikongressen i februar-i 1920 - »ett genombrott«för

en offensiv socialiseringspolitik (s 104). Den 22 juni 1920 hade den socialdemokrati-

ska minoritetsregeringen under Hjalmar Brantings ledning just tillsatt en offentligutredning om industriel] demokrati, och därmed hade »partiapparatensledande

kretsar« med Lunth lite negativa formulering »ryktsmed av den radikalism som

prägladede första efterkrigsåren«(s 247) och gått i distans till liberalema. Socialise-

n'ngsfråganordes också »till en huvudfråga«ivalrörelsen. Efter valutgångeni sep-

tember var enligt Lundh SAFs radikalisering i socialiseringsfråganmed en gångborta. Den avsevärda valframgångeni 1921 års riksdagsval förbigåsmed tystnad. En

»kvarlevande radikalism« (s 292) inom det refomlistiska lägret tillerkänns fackföre-

ningsrörelsen.Den tillskrivs dels vänstersocialistemas aktivitet och dels den ekono-

miska krisen som uppfattades som »nya bevis på socialismens nödvändighet«(s293).Utförligt beskriver Lundh den offentliga utredningen om industriell demokrati

(främst kapitel 8), socialdemokrath försök til] en avgörandesamhällsförändringEftersom målsättningenvar ett lagförslag som skulle kunna antas i riksdagen var en

kompromiss ofrånkomlig.Det lagförslagman enades om 1921 var också »en uppen-

bar kompromissprodukt«(s 260) i socialliberal anda som visade arbetarrepresentan-temas strävan att få ett godkännande från arbetsgivarsidan. Arbetsgivarrepresen-tantema i kommittén tvingades av de tongivande arbetsgivarkretsama till slut 1923

att reservera sig mot det kompromissförslagsom de hade medverkat till. De före-

slagna driftsnärnderna ansågsvara både onödiga och skadliga. Högem hade hela ti-

den varit en motståndare till ekonomisk demokrati, och liberalema var kluvna.

Förslaget hade ingen chans i riksdagen 1924. Helt awisande till utredningen och en

inomkapitalistisk reform var också vänstersocialistema/kommunistema. Däremot

avstod SAC från att avvisa lagförslaget.Medan kommunistema nu var »sekterister i

politiken«hade syndikalistema blivit« mindre sekteristiska i sin dagspolitiska linje«och genom den gradvisa makterövringens konception och inriktningen på »partiella

socialiseringsåtgärder«närmat sig den reformistiska, statssocialistiska arbetarrörel-

sen (s. 116).I faclcförbunden möttes lagförslagetom driftsnärnder övervägandenegativt eller

73

med skepsis men man kunde inte awisa förslagetutan att desavouera arbetarrepre-sentantema i den offentliga kommittén och i den i mars 1920 av SAP och LO tillsat-ta särskilda utredningskommittén,Arbetarrörelsens kommitté för industriel] demo-

krati, som hade godkäntlagförslaget.Inorn fackföreningsrörelsenfrämst inom hant-verksbaserade förbund (byggnads, trä, målare, elektriker, bokbindare), intresserade

man sig för gillesocialistiska lösningar.Det mest kända exemplet är byggnadsgillena.Aven här fanns viktiga utländska, främst engelska och tyska, influenser men i lika

hög grad inhemska erfarenheter genom lokala arbetarkooperativ och en konkret ut-

gångspunktgenom »de ekonomiska realitetema« (s 109) under krisen. Byggnadsgil-len som en möjlighetatt förverkligaindustriel] demokrati och praktiskt demonstrerasocialismens principer intresserade i högstagrad syndikalistema som framhöl] gille-socialismens frihetliga, syndikalistiska idébakgrund.Motsättningamamellan syndi-kalistema och den reformistiska fackföreningsrörelseni denna frågalåg enbart »pådet organisatoriska och taktiska planet«(s. 479) och berodde allrnänt på konkurren-sen mellan dessa organisationer. Hela denna frågeställningundersöks utförligti av-

handlingen (bl.a. ikapitel 11 och 13).Varför utblev reformema om arbetslivets demokratiseringi Sverige i åren efter För-

sta världskrigetsslut medan de genomfördesi utlandet, fråga:Lundh avslutningsvis(s.493-495)?I Sverige fanns inte samma »revolutionära oro«, arbetarklassens radikalise-

ring och utomparlamentariskaaktioner som ñck mötas av reformer och mötas snabbtsom t ex i Tysklandoch Osterrike. I Sverigevar »arbetarrörelsen tårnligenstark och enigunder reforrnistisk ledning«.Hade det bildats spontana råd hade regeringenoch den re-

formistiska arbetarrörelsen sannolikt agerat »kraftfullare« för att åstadkomma refor-mer. Nu kunde man nöja sig med en offentlig utredning. De förändrade styrkeförhål-landena förhindrade konkreta resultat. En annan anledning var den bristande föran-

kringen av idén om industriel] demokrati hos arbetsmarknadens parter. Fråganhadefrärnst drivits av »intellektuella politiker«och av politiska partier. Först 1946, efter An-dra världskriget,kunde med ett avtal om inrättande av företagsnämndernågotav det

förverkligassom hade avvisats 1923-24. En uppenbar viktig faktor lämnar Lundh heltutanför: arbetarrörelsens splittring och konkurrens.

Christer Lundh har skrivit en utmärkt, detaljerad och inforrnationsrik undersök-

ing om ett centralt ämne. Avhandlingen förmedlar ett brett historiskt perspektiv ochkommer att vara en utgångspunktav bestående värde för kommande forskning iämnet industriel] demokrati. Framställningenär inte lättläst. Det beror dels på de-

taljrikedomen som jag inte alltid har upplevt som nödvändigoch givande. Men detberor framför allt på dispositionen. Författaren beskriver i allmänhet aktörsgrup-pema var för sig i kronologiska och för perioden 1921-23 även delvis ämnesoriente-rade kapitel. Det innebär å ena sidan att det förekommer en hel del störande upp-repningar. Det intrycket förstärks genom kapitel 3, »Debatten om industriel] demo-krati. Huvuddragen i samhällsperspektiv«,som är en slags föregripande samman-

fattning. Med denna »facit« i minnet upplevde i alla fall jag de följande detaljriktfördjupadebeskrivningama av de olika grupperingama som upprepningar. Den val-da dispositionen innebâr å andra sidan att man exempelvismåste bläddra nästan200 sidor framåt för att kunna få reda på bakgrunden til] arbetsgivarrepresentanter-nas ställningstagandeni kommittén för industriel] demokrati 1921. Eller man måstesöka reaktionema på kommitténs förslagi flera kapitel. Åven den viktiga fråganom

gillesocialismen är tyvärr »utportionerad«.Det får räcka med dessa få exempel. Dis-

positionsfrågansom inte diskuteras eller motiveras i det inledande kapitlet borde hakunnats lösas på ett vettigare sätt.

Martin Gmss

74

Andrea Panaccione (ed.): The Memory of May Day. An Ioonographic History of the

Origins and Implanting of a Workers Holiday, Fondazione Giacomo Brodolini, Mar-

silio Editor-i, Venezia 1989, 576 s., Lire: 180 000.

Arbejderbevægelsensmest centrale fest holder 100 års jubilæum i år. Den afholdtes

første gang i 1890. Hvis man er anarkist og amerikaner, vil man dog mene, at den

går tilbage til 1886, og at hundredårsdagenvar i 1986. Det vidner også flere publika-tioner om, men opfattes den som en samtidig international manifestation, der ñnder

sted på en bestemt dato, er det korrekte nok at føre den tilbage til vedtagelsen påde 2 internationale socialistiske kongresser i Paris i juli måned 1889, hvor det be-

stemtes, at den første gang skulle afholdes den 1. maj 1890.

En beslutning franskmændene lagde op til. Amerikanerne fik sat datoen på, og

især tyskerne frk modarbejdet, at dagen kom til at udarte sig til en konfrontation

med statsmagten og private arbejdsgivere gennem nedlæggelseaf arbejdet eller ud-

vikle sig til en anarkistisk og/eller syndikalistiskudgave af en generalstrejke, som det

forsøgtes på fra anarkistisk side at få vedtaget på den marxistiske kongres i Paris i

1889.

1990 må derfor blive et stort år, når det gælder publikationer om arbejdernes 1.

maj. Herhjemme redigerer ABA-medarbejdere en gennernillustreret og første publi-kation om 1. maj i Danmark i 100 år,udgivet med generøs støtte fra LO. Center for

Arbejderkulturstudier ved Københavns Universitet står for en kildesamling om den

første 1. maj 1890 i København, red. af Fl. Hemmersam og Morten Thing.'

Og i udlandet står man ogsåpå spring. En af de første publikationer er en pragt-

udgave af en bog, redigeret af Andrea Panaocione fra Fondazione Giaoomo Brodo-

lini i Milano.

Bogens titel er »The Memory of May Day«,med undertitlen »An IconographicHistory of the Origins and Implanting of a Workers Holiday«.Dermed understre-

ges, at der læggesmeget vægt på at gengive illustrationer og publikationer, så bogenfår mere karakter af en arbejder-ioonograñskmaterialesamling, som fylder omkring80% af bogen, end af en videnskabelig fremstilling af arbejdernes 1. maj. Redaktø-ren har ogsågenerelt ønsket kort (3-5 sider) at få beskrevet og analyseret de første

år i en række lande.

For en folklorist er netop et iconografisk materiale interessant, men der findes ik-

ke et eneste afsnit i bogen, der kommer ind på eller sammenligner de enkelte »bille-

ders« indhold, attributter eller symboler, og det er en skam. Men det er klart, at he-

le dette omfattende illustrationsmateriale er med til at give læseren en fornemmelse

af denne fests gennemslagskraft overalt på jorden, men man får som sagt ikke nogetsvar gennem en analyse af billedsproget, hvorfor det er tilfældet. Som folklorist kan

man godt få øje på det og er selvfølgeligtaknemmelig for, at en sådan materiale-

samling nu foreligger.Vi kommer langt rundt iverden. Efter korte introduktioner til majdagens historie

i USA før beslutningen i Paris i 1889, kan man følge de første år i England, Frank-

rig, Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Fin-

land, Italien, Østrig, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Grækenland,

Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Polen og Sovjetunionen.Derefter følges udviklingen uden for Europa, hvor man mange steder senere end

1890 fejrer 1. maj, iAfrika (spec.Tripoli i 1951) og Sydafrika, hvor sammenstød med

statsmagten sker hele tiden, ligesom der i nyere tid er eksempler på det i Tyrkiet. I

Latinamerika var Argentina og Cuba med fra starten, medens Brasilien, Guatemala,

Mexico, Peru og Puerto Rico kommer til senere.

I Asien mener redaktøren, at 1. majls historie nøjehænger sammen med den rus-

75

siske revolution i 1917, og at impulser herfra især får kommunister til at introduceredagen i Kina, Japan, Indien og Indonesien. En særstillingindtager udviklingen i Au-stralien og New Zealand, som var med fra 1890 og hvor nedsættelsen af arbejdsti-den til 8 timer var en realitet før 1890.

Det er Fondazione Giaoomo Brodolini i Milano, som økonomisk har støttet den-ne udgivelse, medens skribenteme er tilvejebragt gennem det kontaktnet, som

ABA”er overalt i verden har med hinanden. Der har været forberedende møder iParis og Linz, og Andrea Panaccione har som generalsekretær holdt sammen pågruppen. Bl.a. ved at udsende en May Day Bulletin (1-6, april 1986-april 1990) ogredigeret og udgivet delstudier undervejs, som »SappiChe Oggi E'la 'Iira Festa, Perla Storia del 1° maggio«(Torino 1986) og »MayDay Celebration« (Venezia Aprile1988).

Man kan håbe, at denne internationale gruppe af 1. maj interesserede forskereikke nu stopper deres arbejde, men vil fortsætte udover 1990, fordi arbejdernes vig-tigste internationale festform forskningsmæssigtnæsten er uudtømmeligi stil medden franske revolution. Den er nemlig kompleks og giver muligheder for intematio-nale sammenlignende studier af arbejdermentalitet, -originalitet og -kreativitet oghar faktisk en status, som kunne sammenlignes med jul og påske.At det overvejen-de er historikere, der har bidraget til denne publikation, opdager man hurtigt, men

selv hos dem antydes det flere gange undervejs, at den og den indfaldsvinkel til stu-diet af arbejdernes 1. maj burde efterprøves,og det må absolut opfattes positivt.

For en orden skyld bør det nævnes, at tidligere offentliorte publikationer ogsåhar skildringer med fra forskellige lande, og har medtaget lande, som ikke er be-skrevet i Panacciones bog, som forskningsmæssigtkun dækker de første år i de en-

kelte landes 1. maj historie.

FlemmingHemmersam

Birgit Parding og Ann Kristin Forsberg: Svensk arbetarrörelse - litteraturlörteck-

ning. Arbetarrörelsens arkiv og bibliotek, Tidens Förlag, Stockholm 1989, 62 s.

Det svenske socialdemokrati blev grundlagt i 1889, i den anledning er der udkom-met forskellige bøger,Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek har naturligt nok udgi-vet en mindre bibliografi. Det er en indføring i den svensksprogede litteratur ved-rørende arbejderbevægelseni alle dens forgreninger. Hovedsageligt er nyere selv-

stændige udgivelser medtaget, men der findes dog værker fra f.eks. 1910 og ligele-des en del tidsskriftartikler - det er især fra »Arkiv för studier i arbetarrörelsens hi-storia« og fra institutionens eget tidsskrift »Arbetarhistoria«. Der henvises forøvrigttil to numre af dette for yderligere litteratur om kommunismen i Sverige og om bio-

gratier/en'ndringer.Fortegnelsen indeholder i hovedsagen analyserende litteratur om svensk arbejder-bevægelse,ikke organisationemes egne fremstillinger, programskrifter osv. Vægtenligger på socialdemokratiet og LO og disses udvikling og holdninger i forskelligespørgsmål.I de indførende afsnit har man imidlertid lagt vægt på den almene politi-ske og økonomiske baggrund, som man med rette hævder har været betydningsfuldfor arbejderbevægelsenog omvendt, at arbejderbevægelsenhar inñueret denne. Pået punkt har man dog opgivet standpunktet med den analyserende litteratur og hartil sidst indføjetet afsnit med skønlitterære værker. Med det har kompilatoreme vil-let vise, at skønlitteratur er en nok så god vej til kendskab om arbejdere og arbejder-bevægelse.Når man f.eks. tænker på nyere svensk arbejderlitteraturs mest fremtræ-dende forfatter, Bunny Ragnerstam, så er der al mulig grund til at give dem ret. Deter rimeligt at opgive princippet om den analyserende litteratur i denne sammen-

76

hæng. Helt bortset fra det er netop Ragnerstams bøger en udmærket analyse af den

tidlige svenske arbejderbevægelse,selvom de foregåri Kristiansstad.

Bibliograñen er inddelt i 35 afsnit, således at man let kan ñnde frem til de tingman leder efter. Der foreligger således her et udmærket hjælpemiddel til en første

orientering. For mange vil en sådan være et bedre arbejdsredskab end en altomfat-

tende bibliografi.Gerd Callesen

Power & Culture. Essays on the American Working Class. Herbert G. Gutman. Ed.

by Ira Berlin. Pantheon Books, New York, 1987, 452 s.

Som et slags efterskn'ft til den afdøde amerikanske historiker, Herbert G. Gutman,har dennes ven, historikeren Ira Berlin, samlet et udvalg af essays skrevet af Her-

bert Gutman, der ikke tidligere har været offentliggjort. Samlingen af essays er sup-

pleret med et længere interview med Gutman foretaget af Mike Merrill, og et både

omfattende og spændende essay af bogens redaktør, Ira Berlin, om Gutmans histo-

riske forfatterskab og de omfattende faglige »fejder«,som Gutman ogsåvar kendt

for at kaste sig ud i og føre igennem til den bitre ende.

Gutman var en farverig og markant personlighed. Som historiker vil han først ogfremmest blive husket for sit omfattende og banebrydende arbejde med afro-ameri-

kanske arbejderes politiske og især sociale historie. Men Gutman vil utvivlsomt ogsåblive husket for sin andel i den hidsige og uforsonlige debat, der kom til at prægeden historiske diskussion i USA i 1970'erne. Det var en debat om metode, om hele

formålet med at skrive historie -

og det var desuden en serie helt personlige træf-

ninger mellem især Gutman og hans ærkemodstander, Eugene D. Genovese, der

indtog en position som en virkelig kapacitet indenfor forskningen i den afro-ameri-

kanske arbejders historie. Gutmans hovedværk var uden tvivl hans omfangsrige bogom »The black Family in Slavery and Freedom«, der kom til at betyde et markant

gennembrud for forskningen i slaveriets historie i USA. Det var et værk, han arbej-dede på og omarbejdede, gennem næsten hele hans tid som aktiv forsker. Og den

nu udgivne samling essays bærer da også præg af denne hovedproblemstilling påflere måder. Det gælder valg af tema, og det gælder behandlingen af konkrete em-

ner som strejkekampe og lignende, der i Gutmans hænder tilføres perspektiver i

retning af udviklingen af den sorte arbejderklasse og klassebevidsthedens forskelligemanifestationer blandt sorte arbejdere og deres familier.

Bogen med Gutrnans essays er værd at stifte bekendskab med for historikere ogandre med interesse i sorte arbejderes historie i USA. Men bogen er også interes-

sant på grund af Ira Berlins essay om Gutman, der dækker den omfattende pole-mik, som kom til at placere spørgsmåletom slaveriet og udviklingen af den sorte in-

dustriarbejderklasse som et helt centralt problem i den historiske debat i USA i

1970'erne.

Niels Ole Højstmp Jensen

András Siklös: Revolution in Hungary and the Dissolution of the Multinational Sta-

te 1918 - Studie Historien 189 - Akadémiai Kiado, Budapest 1988, 172 5.

Det virker som om 3 forskellige studier her er slået sammen til en bog; desværre er

der ikke kommet en egentlig afhandling ud af det. Det er stadigvæk3 delstudier

uden indre sammenhængog egentlig konklusion: 1) Den ungarske borgerlige revo-

lution i efteråret 1918 (kapitel 1-4), 2) Den begyndende nationale opløsningaf den

ungarske del af Østrig-Ungammed en gennemgang af de forskellige nationaliteters

løsrivelsespolitik(kapitel 5) og 3) Det kommunistiske partis opståenog dets frem-

77

mednationale sektioner (kapitel 6). Det 7. kapitel forsøger sig på en slags sammen-

fattende konklusion. Der er ganske vist overlapninger, i 1. kapitel behandles således

også den ungarske kommunistiske gruppe i Rusland, og 5. og 6. kapitel har det til-

fælles, at de begge gårind på de nationale mindretal.

Der var nu stor forskel på de forskellige nationale mindretal. Ungareme, tysker-ne, formentlig jøderne og dele af ukrainerne var mest statstro, dvs. villige til at leve

videre i en multinational stat. Endvidere var det Slovakiske bourgeoisie ret magyari-seret. Men også indenfor nationaliteteme var der forskelle: de tyske og jødiske ar-

bejdere gik især ind for Ungarns viderebeståen,mens de tyske bønder var delt påspørgsmålet.De andre nationale grupper foretrak imidlertid deres egne nationalestater (rumænere,serbokroater, slovakker). Nationaliteteme boede imidlertid ikke iklart deñnerede områder, men sammenblandet således, at der også efter de nye

grænsedragningerfandtes store mindretal, nu bare med andre undertrykkere. Jø-derne og tyskerne boede spredt over hele riget, så de blev delt op på samtlige efter-

følgestater.Iøvrigtvar den overvejende del af landets befolkning landbrugere, isæraldt det for de nationale nrindretal, idet der dog især blandt tyskerne fandtes stør-

re grupper af faglærtearbejdere.Siklos beskriver meget detaljeret forløbet i den ungarske statshalvdels sammen-

brud og den nye regerings konstituering; ligeledes gennemgårhan nøje udviklingenved oprettelsen af nationale råd i de forskellige områder uden dog at kunne skabe

en sammenhængmellem de forskellige processer. Herved benytter han helt ukritisk

den ungarske nationalitetsstatistik fra 1910, som kun kan bruges som strømpil.Den

var mere et instrument for magyariseringspolitikken i førkrigsungarnend et egent-ligt udsagn.

Bogens studier har sikkert værdi som bidrag til forståelse af den komplicerede si-

tuation i Ungarn i efteråret 1918, de kan dog kun bruges sammen med andre studier

for at give en egentlig forklaring af udviklingen.Gerd Callesen

Socialismo Storia/Socialism History.Annali er en ny publikation, som udgives i fællesskab af Fondazione Giacomo Bro-

dolini i Milano og Fondazione di Studi Storici Filippo 'Ibrati i Firenze. Publikatio-

nen kommer ca. hvert andet år: 1. bind udkom i 1987, bd. 2 i 1989, bd. 3 er under

forberedelse og bd. 4 skal udkomme i 1992.

Udgangspunktet for udgivelsen er en opfattelse af, at alle strømningerpå den ita-

lienske venstrefløjfor tiden er ved at finde et nyt forhold til deres historie og til de-

res plads i udviklingen af en vesteuropæiskarbejderbevægelseog socialisme. Socia-

lismo Storia foreslår sig selv som organet for denne fælles diskussion, som publika-tionen for dette politiske og kulturelle vendepunkt. Den vil derfor undersøge den in-

ternationale socialistiske bevægelse i dens forskellige udtryksformer og dele, isærdem som arbejder henimod en fælles holdning, selvom de for tiden skulle være

mindretal.

Publikationen trykker artikler på italiensk, engelskog fransk - redaktionen beståraf overvejende italienere, men medarbejderkomiteen har medlemmer fra adskilligelande (inklusive Danmark).

1. bd. havde som hovedtema året 1956, dvs. stalinismens krise og dets følger for

udviklingen af forskellige dele af det europæiske venstre. Medarbejdere udenfor

Italien var bl.a. RM Daniels, Michal äReiman,Karel Kaplan, André Liebich, Adam

Westoby, Michel Dreyfus og en del andre, der på små 500 sider behandlede en ræk-

ke relevante emner. Imidlertid er det langt fra en udtømmende behandling, men

78

dog en begyndelse på en diskussion mellem forskellige retninger i arbejderbevægel-sen.

2. bd. har som hovedemne »Socialisteme og Europa« hovedsagelig i den umid-

delbare efterkrigstid. Det er centrale emner, især for den socialdemokratiske bevæ-

gelse, der behandles i publikationens forskellige afsnit. Det er baggrunden for dis-

kussionen om den senere udvikling mod en europæisk stat, der undersøges på for-

skellige ledder. Også i dette bind er de italienske bidrag i overvægt, men det inter-

nationale indslag er repræsenteret bl.a. ved erfiied Loth, R. Steininger, Michael

Schneider, Klaus Misgeld og andre.

Bd. 3 har som tema »Sovjetunionen,mytologien og masserne« og vil undersøgemytologien om Sovjetunionen i arbejderbevægelseni Vesteuropa. Bindet vil bl.a. in-

deholde et bidrag af Morten Thing, men også af en lang række andre internationalt

kendte bidragydere. 4. bd. vil især hellige sig socialismens historie i Italien i anled-

ning af 100-året for oprettelsen af det socialistiske parti.Publikationen kan abonneres ved henvendelse til: chosa, übreria Commissiona-

ria Sansoni, Via Lamarmora 45, I-50121 Firenze. Abonnementsprisen er ikke op-

lyst.-

Gerd Callesen

lars Stigel: Arbejdsmænd i Århus. lager - og pakhusarbejdernes fagforening gen-nem 100 år, Forlaget Klim, Århus 1989, 133, kr. 65,-Med dette 100 års jubilæumssinft har Lager- og pakhusarbejdemes fagforening,Århus afdeling, fået en samlet kronologisk fremstilling af afdelingens historie. Det

er blevet en flot og professionelt lavet organisationshistorie.Lager- og pakhusarbejdernes fagforening hører i dag under SiD, og den organise-

rer arbejdsmænd fra mange forskellige virksomheder, offentlige såvel som private.Der er meget at skrive om for denne organisation. Det er blevet en spændende

beretning om afdelingens rolle i forbindelse med konflikter med arbejdsgiverne,kampen for retten til at organisere sig, kampen for en anstændigløn, og senere hen

kampen for et ordentligt arbejdsmiljø.Overalt ses på glimrende vis afdelingens hi-

storie i sammenhængmed den almene historie. 'Il'ådene trækkes op til idag over

syndikalisturoligheder i 1918, 20'emes og 30'emes krise og arbejdsløshed,besættel-sestidens problemer med lysklandsarbejde, storkonñikten i 1956, og senere hen

60'emes rationalisering og mekanisering, og endelig 70,emes øgede bevidsthed om

arbejdsmiljøet.Hvad der dog i sæng grad er prisværdigtved denne bog er, at der ikke gøres no-

get forsøg på at skjule, at det har været en afdeling med mange interne stridigheder.Der har historien igennem bestået et modsætningsforholdmellem på den ene side

en socialdemokratisk afdelingsledelse og på den anden side en mere venstre-

orienteret opposition. Udviklingen det sidste tiår har i denne forbindelse været sær-

lig interessant, idet oppositionen i dag sidder på bestyrelsesflertallet, efter en dra-

matisk magtkamp i foreningen.Det er organisationens historie, der skrives her, ikke hverdagslivets. Derfor kan

en enkelt indvending være, at det virker malplaceret, når der pludselig s. 102 brin-

ges et erindringsuddrag, som handler om familien og fritiden, da hele dette aspektjo ellers i øvrigtikke berøres.

Bogen fremtræder meget læservenlig,og til dette bidrager tekstens opsætning i

mange små kapitler, og de mange illustrationer; fotos af virksomheder, arbejdssitua-tioner, strejker, demonstrationer, møder mm. Endvidere findes der sideløbende

med fremstillingen uddrag af det samtidige kildemateriale, det være sig citater fra

afdelingens forhandlingsprotokoller, fra indrykkede annoncer i lokalpreæen eller

79

fra taler. Det kan være erindringsuddrag, aftryk af pressemeddelelser, etc. På denmåde supplerer tekst, billed- og kildemateriale hinanden på bedste vis her.

Bogen er skrevet af en faghistoriker, hvilket fremgårmed al tydelighed. Fremstil-

lingen bygger på et gennemarbejdet kildemateriale, primært anvendes afdelingensforhandlingsprotokoller, men også læsning af den samtidige presse, interviews med

gamle medlemmer m.v. indgår.Bogen virker meget veldokumenteret, med udføngangivelse af kilde -

og andet fremstillingsmateriale. Bagest i bogen findes forudenen litteraturliste med baggrundslitteratur også en oversigt kapitel for kapitel over

kildematerialet og litteraturen til de enkelte kapitler.Det er et meget gennemarbejdet, levende og informativt jubilæumsskrift,og jeg

tror, at mange andre end afdelingens medlemmer vil kunne læse det med udbytte.Bodil Redder

Hermann Weber: »Weisse Flecken« in der Geschichte. Die KPD-Opfer der Stalin-schen Säuberungen und ihre Rehabilitierung. isp-Verlag, Frankfurt 1989, 182 s.

Allerede i 1956 skrev Hermann Weber under overskriften »Rehabiliteringemeogderes grænser« en artikel om den den gang begyndende revision af den stalinistiske

historieskrivning (SBZ-Archiv, 7. årg.1956, hft. 10). Webers engagement i stalinis-mens problemer og herunder dens konsekvenser for de tyske kommunister har ligesiden været en rød tråd i hans virke. Weber har aldrig bedrevet sin forskning i det

berømt-berygtedeakademiske elfenbenstårn. Tværtimod har han hele tiden anlagten politiserende synsvinkel og indbragt sine undersøgelser,sin bestandige kritik afden kommunistiske historieskrivning i almindelighed og samfundsudviklingen og hi-

storieskrivningen i DDR i særdeleshed også i offentligheden. I okt. 1987 var Webermedunderskriver af en international appel »For rehabiliteringen af ofrene i Mos-

kva-prooesseme«.I kølvandet på den sovjetiske højesteretsrehabilitering af Bucha-rin og 19 andre i februar 1988, afleverede Weber sammen med de øvrige forbunds-

tyskere, der havde skrevet under på appellen, denne til den sovjetiske ambassadør iBonn. I et følgebrev henledte de udtrykkeligt opmærksomheden på de tyske kom-

munister, der ogsåvar blevet ofre for stalintidens processer og udrensninger. Initia-tivet udløste en ikke ubetydelig debat i BRD og tvang i første omgang DKP i BRD

og senere ogsåSED i DDR til en stillingtagen, der i sig selv var et fornyet vidnes-

byrd om, hvor svært kommunister har det med deres egen historie. Webers bog»,Weisse Flecken' in der Geschichte« er både et indlæg i og en dokumentation af

denne debat. Bogen er desuden et forsøg på at tematisere baggrunden for og 0m-

fanget af den stalinske forfølgelse af tyske kommunister samt deres endnu ikke til-

endebragte rehabilitering.Weber opregner 242 medlemmer af KPD, der blev 0er for udrensningerne, 25,

der blev arresteret, men som overlevede overgrebene og 70 andre, som blev anholdt

og sat fast, men hvis videre skæbne er ukendt. Disse 337 tyske kommunisters skæb-

ne er i sig selv en rystende dokumentation af stalinismens følger.Forfølgelsen havde

tilsyneladende ikke nogen »indre logik«og ramte personer med vidtforskellig bag-grund, selv om de, der på et eller andet tidspunkt havde været i oppositiontil den»korrekte linie«, var blandt de først anholdte. Overgrebene ramte ogsåpartimed-lemmer uanset deres stilling i det politiske hierarki, dvs. menige og fremtrædendemedlemmer af KPD. Alligevel er det værd at notere sig, at 2/3 af de centralkomite-

medlemmer, der havde søgt tilflugt for fascismen i Sovjetunionen, blev myrdet dér.Nærmest grotesk forekommer det, at af politbureauets medlemmer blev der myrdetflere i Sovjet end af de fascistiske magthavere i Hitler-Tyskland.

Weber gør også opmærksom på de udrensninger indenfor KPD og SED efter

80

1945 og frem til 1953, der var en følge af stalinismens internationalisering i denne

periode.Hvad angår rehabiliteringen af disse 0er for stalinismen skildrer Weber, hvor

svært de tyske kommunister (i begge tyske stater) har haft det med at forholde sigtil og oparbejde denne side af deres historie. Hans kn'tik er bidende og stridbar,

men ingenlunde sådan, at han ikke har noteret sig forskellige tendenser til at nær-

me sig den historiske virkelighed. Mens partihistorieskrivningensenest i forbindelse

med SEDs teser i anledningen af 70-åIet for KPDs grundlæggelsedemonstrerede

en pinlig »æggedans«,har den litteraturhistoriske forskning i højere grad søgt at få

greb om historien.

Webers gennemgang af den løbende diskussion (frem til januar 1989), der i sigselv - sammen med de i bogen aftrykte dokumenter - er yderst interessant, slutter

med hans forhåbningom, at »SED's ledelse (i en forandret personel sammensæt-

ning) før eller siden må tilpasse sig de forandrede realiteter« (som følge af Gorbat-

schovs politik - hup). »Det kan ogsåmedføre mere fn'hed for historieforskningen i

DDR«. At denne forhåbningså hurtigt skulle blive indfriet, som tilfælde er, kunne

vel heller ikke Weber forudse. Hvor langt udviklingen vil være kommet, når denne

anmeldelse foreligger på tryk, skal jeg undlade at spå om. Men allerede i december

1989 bragte »Neues Deutschland« (2./3.12) en stor artikel af Walter Wimmer om ty-

ske kommunisters skæbne i det sovjetiske eksil, der er revolutionerende i forhold til

den hidtidige historieskrivning i DDR.

Men når dette er sagt, skal det også sige, at der endnu er meget at gøre, .før de

»hvide pletter«i de tyske kommunisters historie er blevet fyldt med et fyldestgøren-de indhold. Det fremgårogså af de på forskellig vis mangelfulde biografiske oplys-ninger om de 337 tyske kommunister, som omtales i Webers bog. Det må dog førstvise sig, om der findes kilder, der kan give et mere udtømmende billede. At Weber i

mere end 30 år har bevaret interessen for dette emne og fastholdt sin kritik af den

kommunistiske historieskrivning, tjener ham så afgjort til ære. Men derfor hverken

behøver eller skal man erklære sig enig i resultaterne af Webers egen historieskriv-

ning om den kommunistiske bevægelse.En diskussion, der dels er fri for den stereo-

type henvisning til anti-kommunismen, dels er fri for at have efterkrigstidens anti-

kommunisme som en af sine væsentligepræmisser,er vel først nu ved at få en per-

spektivrig chance. Man har i hvert fald lov at håbe.

Hans Uwe Petersen

81

FORSKNINGSMEDDELELSER

Seminar om arbejderlmlturI september måned afholdtes det 3. nordiske seminar om arbejderkultur iTammerfors. Arbejderkulturseminareme er ved at blive en fast tilbageven-dende begivenhed. Det første blev afholdt i København i 1983, det 2. iNorrköpingi 1986. Seminareme samler en bred kreds af forskere og repræ-sentanter for fagbevægelseni hele Norden. Oprindeligt var det en gruppeetnologer og folklorister som tog initiativet til at samles, siden er historiker-ne kommet med. I 'Iämmerfors var der samlet over 100 deltagere, som re-

præsenterede forskningen og formidlingen på museer, arkiver og universite-ter i samtlige nordiske lande.På seminaret diskuteredes 3 temaer: Arbejdsliv og bevidsthed, Folklore,

oplysningsvirksomhed og museer samt Arbejderbevægelsenog hverdagsli-vet.

Temaet Arbejdsliv og bevidsthed behandlede især kampen om kontrollenover arbejdet. Med eksempler, der spændte fra den højteknologiskecompu-terstyrede arbejdsplads (mejeriet) til kranføreme på havnen og arbejdernepå savværkeme, diskuteredes hvorledes de faglige kundskaber blev mobili-seret i kampen om arbejdet. Et gennemgåendetræk i studierne var den

gradvise degraden'ng af arbejdets kundskabsmæssigeindhold.Eva Silvén Gamert, SödertäljeMuseum, gav eksempler på, hvorledes

malemes tidligere omfattende lamdskaber om farvernes substans og blan-

dingsforhold nu erstattes af computerstyret teknologi. Malernes kapital afkundskaber er blevet taget fra dem. Eksemplerne viste imidlertid også,hvorledes arbejderne aktivt kæmper imod den kundskabsmæssigeudarm-

ning af arbejdet. En af mådeme kan være at unddrage ledelsen den videnman har om arbejdsprocessen, som det f.eks. var dokumenteret fra mejeri-sektoren i Ewa Fägerborgs indlæg(Nordiska Museet).

En anden strategi, som Anders Björklund,Statens SjöhistoriskaMuseum,fortalte om, var at udnytte kundskabeme til at erobre en særstillingblandtandre arbejdere i organisatorisk henseende, som f.eks. de kommunalt ansat-

te kranførere, der udgjorde et aristokrati i havnen.

Eksemplerne viste tydeligt, at uanset arbejdstempoog opsplitning af ar-

bejdsprocessen vil der altid udvikle sig specifikke kundskaber om det kon-krete arbejde, man står midt i, - kundskaber som er afgørende for den fagli-ge bevidsthed og dermed ogsåafgørendefor en fagligmobilisering.Dennekundskab er en kulturel kapital som kan mobiliseres, således som denfranske sociolog Pierre Bourdieu har påvist.De fleste Oplægsholderevar da

ogsåtydeligt inspireret af Pierre Bourdieus forskning.Pierre Bourdieus forskning havde også inspireret Björn Horgby, Stock-

holms Universitet, i indlæggetom udviklingen fra en »bråkig«til en »sköt-sam« arbejderkultur. Den aggressive, »bråkiga«kultur var karakteristisk forsituationen omkring århundredeskiftet hvor øjeblikkeligfysisk reaktion på

82

undertrykkelsen var nødvendig for at forsvare hæderen og selvbevidsthe-

den. Den disciplinerede, »skötsamma« arbejderkultur opstod, da den fagli-

ge og politiske organisering havde givet arbejderbevægelsenmagt og indfly-delse.

Horgbys indlæg blev præsenteret under temaet Arbejderbevægelsenog

hverdagslivet. Flere af oplægsholdemei denne session var inde på tanken,

at arbejderkulturen ikke er en enhedskultur men delt op i adskilte kulturelle

grupperinger, - subkulturer eller delkulturer. Denne problemstillingvar et

hovedtema i Svend Aage Andersens indlæg (ÅrhusUniversitet). Han gav

eksempler på den »anden« arbejderkultur, den ufaglærte løsarbejder-kul-

tur, som stod i modsætning til den etablerede håndværkerkultur blandt de

faglærte. Denne løsarbejderkulturvar karakteristisk ved de øjeblikkelige

spontane aktioner og en ringe grad af organisatorisk »disciplin«.Karin Salomonsson, Lunds Universitet, kom med et 3. eksempel på diver-

gerende strategier indenfor arbejderkulturen. Hun påvistehvorledes prosti-tution udviklede sig som en strategi til at opnå forskellige forbrugsgoderblandt en gruppe mindreårigepiger i Malmøs fattigkvarterer i 1950erne.

Det var rystende udsagn om pigernes liv, KS kunne fremlægge og emnet be-

rører en endnu uudforsket side af arbejderkulturen. Indlægget rejste også

spørgsmåletom, hvor langt vi som forskere kan og skal gå i vores iver efter

at blotlægge alle tilværelsens sider.

Andre indlæg i denne session gav eksempler på faglig mobilisering og or-

ganisering i forskellige dele af Norden. Jaako Mäkelä, Åbo Landskabsmu-

seum, fortalte om arbejderforeningen i Åbo,hvor organiseringsarbejdepå-virkedes af sprogstridigheder og nationalitetskamp. Henry Minde, 'Iiomsø

Universitet, gav eksempler på arbejderbevægelsensudvikling i et lokalsam-

fund i Nord-Norge, hvor de i økonomisk forstand konservative skiferbønder

udviklede politisk radikale strategier. Den kommunistiske ideologi om kol-

lektivitet fandt genklang hos skiferbønderne fordi deres produktion i stor

udstrækning byggede på en kollektiv ejendomsret og et kooperativt produk-tionsmønster.

Funktionæremes voksende faglige bevidsthed var et punkt som flere ind-

læg berørte. Mats Greiff, Lunds Universitet, påpegedehvorledes den fagli-ge og politiske mobilisering havde nær sammenhæng med kontorarbejdetsstigende taylorisering og de manglende karrieremuligheder, som tidligerehavde ført til accept af urimelige arbejdsvilkår.

Det 3. tema diskuterede erindringsmaterialesom kilde påbaggrund af de

forskellige fagtraditioner. Folkloristerne fremhævede især mulighederne for

at analysere erindringsmaterialet i relation til genrer og motiver. (FlemmingHemmersarn, København og Anne Eriksen, Oslo Universitet).

Brugen af erindringer i forskningen er en vigtig udvidelse af det historiske

kildebegreb. Gennem erindringerne får man greb om store dele af den hi-

storie, som aldrig blev nedskrevet. Ulla-Maija Peltonen, Folkets Arkiv Hel-

singfors, fortalte om de »røde«s minder fra fangelejrene i Finland i 1918.

Erindringsmaterialet gav her indblik i den lovløshed, og det hensynsløse

magtmisbrug som de »hvide« havde udøvet over de »røde«. Erindringeme

83

blev videregivet til de følgendegenerationer og de havde lært de finske ar-

bejdere, hvad klassekamp kunne indebære.Kirsten Folke Harrits og Ditte Schamberg, Projekt arbejdererindringer,Århus,gav eksempler på hvorledes selve processen: at fortælle livshistorie,kan have betydning i en arbejderpædagogisksammenhæng.Her kan byggesvidere på en erfaringsbaseret pædagogik,- man formidler sin egen historieog bliver samtidig åben for andres historie. Et andet eksempel på formidlingaf arbejderbevægelsenshistorie er det videoprojekt som Arbejdermuseet ogArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv, København, er engageret i på for-anledning af FIU (Fagbevægelsensinterne uddannelser). Projektet omfatteren produktion af 8-10 videobånd som skal anvendes til undervisning i bevæ-

gelsens historie på tillidsmandskurserne.Flere ny museumsprojekter blev præsenteret, feks. Arbejderboligrnuseet

i Helsingfors, hvor man har indrettet en række lejligheder som viser arbej-derfarniliernes levevilkår og boligforhold fra begyndelsen af 1900-årenefrem til idag.

Et af seminarets programpunkter var en tur rundt i det »røde« Tämmer-fors, hvor man ogsåbesøgteAmuri arbejdermuseet. For deltagerne var der

arrangeret en traditionel »Iltamat« i Folkets hus med sang, musik, optræ-den og dans.

Det var i sin helhed et usædvanligtgodt planlagt og gennemtænkt semi-nar, hvor programmet var spækket med gode oplæg. Arrangørerne havdesørget for, at alle oplæg var udsendt til deltagerne på forhånd. Selve frem-

læggelsenbestod derfor af en kort præsentation af oplæggene evt. supple-ret med information om baggrunden for den pågældendeundersøgelse.Dette gav teoretisk mulighed for en diskussion af oplæggene, en mulighedsom ikke blev udnyttet så godt, som man kunne have ønsket. Dette kan

skyldes at inforrnationsmængdenvar overvældende og at det, trods semina-rets opdeling i 3 forskellige temaer, alligevel var svært at få en struktureretdiskussion i gang. Man bevægedesig vidt omkring, - måske for vidt engangimellem. Selve debatformen, oplæg og diskussion i plenum, gjorde det van-

skeligt at udveksle synspunkter på de forskellige oplæg.Denne debat måttefortrinsvis finde sted i pauserne. Det spækkede program indebar imidlertidat pauserne var få og kortvarige, og det betød at man ikke til fulde fik ud-

bytte af de virkeligt mange overordentligt gode, spændende oplæg.Måskeburde man overveje en anden form, feks. plenum med præsentation af op-læg om formiddagen og workshops indenfor de forskellige emne-grupperom eftermiddagen. Man burde også overveje at udstrække seminaret til

endnu en dag, så man kan nå at bearbejde de mange informationer.Den næste arbejderkulturkonference finder sted i Norge i 1992 og afhol-

des i samarbejde med industriarbejdermuseet Vemork. I det afsluttende ple-num diskuteredes mulige emner. Der blev bl.a. argumenteret for et emne

som arbejderkultur og arbejderklasse i fremtiden. Kan vi bevare velfærds-staten? Og hvor er vi på vej hen i brydningen mellem nyliberalisme, miljø-problemer og vækstproblematik.Kan solidariteten stadigvæk bevares ogmobiliseres?

84

Uanset emne vil undertegnede melde sig som deltagere til næste konfe-

rence. Seminaret i 'Iammerfors demonstrerede med al ønskelig tydelighedbetydningen af sådanne konferencer med deltagelse af forskere, formidlere

og repræsentanter fra fagbevægelseme i de nordiske lande. Det demonstre-

rede også,hvilken bredde der er i den nordiske arbejderkulturforskning net-

op nu, og den viste, hvorledes formidlingen af forslmmgsresultateme bliver

et mere og mere påtrængendeproblem.Anette Eklund Hansen

ArbejderbevægelsensBibliotek ogArkiv

Annette Vasström

Arbejdetmuseet

To konferencer om arbejderhistorieInternationale 'Ihgung der Historiker der Arbeitetbewegung, Linz, den 12.-

16. september 1989

'lagung Willi Münzenberg (1889-1940). Zürich, den 7.-11. september 1989.

September 1989 bød traditionen tro på konference i Linz for arbejderhisto-rikere fra hele verden. I år var der oven i købet jubilæum. Internationale

Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung (ITH) blev afholdt for 25.

gang. Fra SFAH deltog Margaret Nielen, Claus Bryld, Uffe Jacobsen ogNiels Ole H. Jensen.

ITH,s årligekonference har altid været præget af stor stivhed og mangeformaliteter. Det var derfor at frygte, at jubilæumsåretville forstærke den-

ne ufrugtbare tendens i hele arrangementet, men helt så galt gik det for så

vidt ikke, selv om der var flere utroligt langtrukne og indholdsløse punkter i

programmet, bl.a. en seance på rådhuset i Linz, hvor borgmesteren og le-

delsen af ITH fedtede for hinanden og viste glansbilleder af Linz til de for-

samlede i over to stive klokketimer. Men den slags foreteelser er og vil for-

blive en integreret del af ITH's konferencer.

Årets to store diskussionsemner på konferencen var 2. Internationale,der var udset til konferencens hovedemne, og arbejderbevægelsenshistorie

set i lyset af den teknologiske udvikling. Formen for diskussionernes afvik-

ling var den traditionelle, omend der trods alt var gennemførtvisse afgøren-de forbedringer. Som hidtil var der i forvejen udsendt et betydeligt antal

skriftligeoplæg til deltagerne. Fra de danske deltageres side var der oplægfra Claus Bryld, der i »Der Weg zur Macht« diskuterer spørgsmåletom re-

form og revolution i det danske socialdemokrati. Uffe Jacobsen bidrog med

»Die 2. Internationale, Karl Kautsky und die Sozialdemokratie Däne-

marks«, der bl.a. behandler Kautskys ideologiske indflydelse på det danske

socialdemokrati.

Det er svært at få en meningsfuld og livlig debat til at fungere, når den

har over 150 deltagere. Og som tidligere blev diskussionens forløb da også

præget af en lang række indlæg, der tit havde meget lidt med hinanden at

gøre, hvorfor diskussionen ofte flaksede i alle retninger. Men som en væ-

85

sentlig fornyelse havde ledelsen af konferencen indført, at talere ikke længe-re automatisk ville blive nævnt i konferencens protokol. Det betød, at en

lang række deltagere i modsætning til tidligere år undlod at indtage taler-stolen for herfra at læse højt af deres i forvejen udsendte skriftligeoplæg.

Det vil føre for vidt i denne sammenhængat komme nærmere ind på de

indholdsmæssigekemepunkter i konferencen. Blot skal det nævnes, at pro-fessor Feliks 'chh fra Polen havde leveret et oplæg,der kom til at stå megetcentralt i hoveddebatten om 2. internationale, nemlig »Die zweite Interna-tionale nach 100 Jahren«. For interesserede står samtlige skriftlige oplægfra konferencen til rådighedpåArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv.På ITH's generalforsamling fastlægges bl.a. de kommende års diskus-

sionsemner. Det er som regel mere eller mindre en formsag at få disse tingvedtaget, men i år viste der sig at være en de] større aktivitet end i hvertfald dirigenten havde antaget på forhånd. Den uventede livlighed udsprangaf et forslag fra Dieter Dowe, Vesttyskland, der skarpt kritiserede den ukon-struktive debatform, som havde behersket ITH gennem årene. Dowe læstesin kritik højt for generalforsamlingen, der dog besluttede, at dette indlægskriftligt skulle sendes til ITH's medlemsorganisationer til udtalelse, hvoref-ter man på den kommende generalforsamling i 1990 kunne tage endelig stil-

ling til kritikkens indhold. Men som en forløber på kommende ændringervedtog generalforsamlingen, at konferencen fra næste år skulle have to ho-vedtalere på hvert tema, der begge skulle give de forsamlede et bredt

mundtligt overblik over de vigtigste problemstillinger i de indsendte skriftli-

ge oplæg fra deltagerne, og på denne måde forsøge at samle debatten i hø-

jere grad end det hidtil har været muligt.I'I'H”s generalforsamling vedtog som tema for 1990:

1: Den internationale fagbevægelsei årene umiddelbart efter 2. verdens-

krig.2: Arbejderbevægelse,kirke og religion.

For året 1991 blev der vedtaget følgende emner, som dog teoretisk set kan

ændres pågeneralforsamlingen i 1990:

1: Ungdom og arbejderbevægelse.(Der blev lagt vægt på, at emnet ikke

skulle forstås som ungdomsorganisationerne og arbejderbevægelsen,men som arbejderbevægelsensforhold til ungdommen i bred alminde-

lighed.)2: Klasse og køn. (Den temmelig diffuse emneformulering kan ventes

strammet noget op pågeneralforsamlingeni 1990).

Medlemmer af SFAH, der interesserer sig for de her nævnte kommende

emner, kan henvende sig til SFAH,s bestyrelse med henblik på evt. deltagel-se i konferencen i 1990. Sidste frist for tilmelding er den I. maj 1990. Detskal bemærkes, at kost og logi er gratis for alle deltagere. Eneste udgift ud-over lommepenge er rejsen til og fra Linz i Østrig.ITH's konference i 1990finder sted i dagene fra den 11.-14. september.

86

I dagene forud for ITH,s konference i Linz (d. 7.-11. september 1989) blev

der i Zürich afholdt en konference af en helt anden karakter, der handlede

om Willi Münzenberg og hans politiske virke.

Münzenberg er ikke særlig kendt i den store offentlighed i dag, men i

årene under 1. verdenskrig var han en afgørendedrivkraft i reetableringenaf den socialistiske ungdomsinternationale,der var gået i dvale ved krigensudbrud. Münzenbergknyttede sig til Zimmerwald-bevægelsen,som gennem

ham fik en dynamisk agitator, der var stærkt medvirkende til at udvikle og

befordre den generelle radikalisering i arbejderklassen i Europa gennem de

socialistiske ungdomsbevægelser.Et forhold, der bl.a. ñk betydning i de

skandinaviske lande ved udspaltningen af den revolutionære opposition ef-

ter verdenskrigens slutning.I mellemkrigstiden arbejdede Münzenbergmere end noget andet som publi-

cist, men nåede dog først at organisere IAH (International Arbejderhjælp).Münzenbergvar først og fremmest en genial fornyer af agitation og propagan-

da indenfor massemediemes verden. Han var hovedansvarligfor banebrydenderevolutionære publikationer som AIZ (Arbeiter Illustrierte Zeitlmg) Berlin

am Morgen, Welt am Abend, Mahnruf, og mange andre. Desuden arbejdedeMünzenbergmed ñlmproduktionog bogforlag. I slutningen af ZUerne fik han

meget betegnende tilnavnet »den røde presse-zar«.

Münzenberg blev fundet død i 1940 på flugt for tyskerne i Frankrig. Der

er stadig uenighed om, hvorvidt dødsårsagenvar selvmord eller mord påStalins ordre. Münzenberg havde nemlig brudt med det kommunistiske par-

ti i Sovjetrmionen og Komintem og arbejdede videre som erklæret uafhæn-

gig kommunist.

I sine unge år havde Theo Pinkus, der i dag leder Stiftung Studienbiblio-

thek zur Geschichte der Arbeiterbewegung i Zürich, været en af Münzen-

bergs medarbejdere i bl.a. Neuer Deutscher Verlag. Og med udgangspunkt i

lOO-året for Münzenbergs fødsel havde Pinkus inviteret bl.a. deltagerne i

I'I'H's konference i Linz til en konference om Münzenbergs liv og virke i

Zürich. Fra SFAH deltog Niels Ole H. Jensen med et skriftligt oplæg om

»Der Sozialdemokratische Jugendverband Dänemarks (SUF) und die Inter-

nationale Verbindung Sozialistischer Jugendorganisationen (IVSJ)«.Konferencen samlede ca. 60 deltagere fra en lang række lande. 'Ibnen var

fuldstændigafslappet og tingene var forholdsvist løst organiseret. Men trods

denne uformelle karakter - eller måske netop på gnmd af denne - iik konfe-

rencen præg af mangelpåstringens.Erindringer af mere eller mindre personligkarakter fra gamle, garvede kommunister fik lov at blande sig i traditionelle

slagsmålmellem velafrettede historikere fra DDR og moralsk forargede ditto

fra BRD, ind i mellem afbrudt af mere fagligeoplæg om Münzenberg politi-ske virke. Som så mange andre konferencer var det direkte udbytte begrænset,mens det indirekte udbytte gennem personligekontakter var spændendeog be-

rigende. De forskellige skriftlige oplæg til konferencen planlæggesudgivet af

Stiftung Studienbibliothek zur Geschichte der Arbeiterbewegimg. Adressen er:

Quellenstrasse 25, Postfach, 8031 Zürich, Schweiz.

Niels Ole H. Jensen

87

Seminar om Internationale 28. sept. 19891989 var et af de helt store jubilæumsår,af umiddelbar betydning for arbej-derbevægelsenvar den franske - borgerlige - revolutions 200 år, I. Interna-tionale 125 år og II. Internationales 100 år. Der var således god grund forSFAH's internationale udvalg og ABA til i fællesskab at arrangere et semi-nar den 28. september - årsdagenfor I. Internationales stiftelse.

Seminarets første oplæg behandlede arbejderbevægelsensopfattelse ogvurdering af den franske revolution, de øvrigekoncentrerede sig om aspek-ter af de politiske arbejderintemationalers indsats. Konferencens deltagerevar folk, der gennem deres videnskabelige eller praktiske arbejde har kend-skab til internationalismens betydning. Denne er et væsentligt indslag idansk arbejderbevægelsesudvikling, hvilket den historiske forsknings resul-tater i de senere år har understreget. Man kan roligt tale om en nyvurderingpå dette område.

Diskussionen mellem deltagerne var frugtbar; det har vist sigogsåved an-

dre af SFAH's seminarer, at det kan være en fordel at bringe praktisk-politi-ske og videnskabeligtinteresserede folk sammen. Udenfor programmet del-

tog Arokia Dass, tidligere sekretær i det malaysiske bilarbejderforbund.Han understregede kraftigt den internationale solidaritets betydning, bl.a.med henvisning til, at han selv kun var sluppet ud af fængselp.g.a. intema-tional fagbevægelsesstøtteaktioner.

De begivenheder, der i 1989 har fundet sted i Europa, og som vil betydeat også dette ,89 i fremtiden vil give anledning til jubilæumsskrifter og-forskning, viser, at det kan være direkte »farligt«ikke at ville lære af histo-rien. Men det er en forudsætningfor denne historiske læreproces,at de be-

givenheder, der skal læres af, er undersøgt,dokumenteret, analyseret ogforstået. Der er det ved historien, at den aldrig er forbi, den sætter sine

spor, længe efter at den er blevet til »historie«. Det gælder for arbejderbe-vægelsen, hvis historieopfattelse nødvendigvismå være en anden end bor-

gerskabets, at dens egen historie er et af de nyttigste instrumenter ved dis-kussionen og fastlæggelsenaf den dagsaktuelle og den fremadrettede politi-ske strategi. Det er i bedste fald uklogt at se bort fra allerede indhøstede er-

faringer, i værste fald er det katastrofalt. Arbejderbevægelsenshistorie er

ikke en »b0rgruin«,som man med let kedsomhed vandrer rundt i for at be-skue fortidens glorværdigheder.Oplæggene blev holdt af Niels Finn Christiansen (den franske revolu-

tion), Knud Knudsen (I. Internationale), Uffe Jacobsen (II. Internationale),Karl Christian Lammers (III. Internationale) og Steen Christensen (Sociali-stisk Internationale). Oplæggenevil blive udgivet af SFAH i løbet af foråret.

Gerd Callesen

ITH - konference 1990

I 1990 vil de to emner være: 1. »Den internationale fagbevægelsei åreneumiddelbart efter 2. verdenskrig«og 2. »Arbejderbevægelse- kirke - reli-gion«.

For at ændre den noget stive form konferenceme efterhånden har fået

88

pga. de mange deltagere vil kun to - nemlig Helga Grebing og Heinz

Deutschland - få til opgave at diskutere forskningslakuneme og de mest

kontroversielle standpunkter vedr. det 1. emne på baggrund af de udsendte

skriftlige bidrag, som indtil juni 1990 er tilgåetITI-I. Derefter er der en fri

diskussion på grundlag af de to oplæg, der hver ikke skal overskride 30 mi-

nutter - der vil ikke blive givet mulighed for at oplæse de skriftlige bidrag.Om muligt skal delemner som de internationale organisationer, øst-vest -

konflikten, fagbevægelsensopsving udenfor Europa osv. behandles i de

skriftlige oplæg.De skriftlige oplæg må ikke overskride 12 manuskriptsider

og skal være afleveret inden 15. maj.\

Det metodologiske emne søges opdelt i 3 underemner: katolicisme - pro-

testantisme og andre kristelige religioner - islam og andre ikke-kristelige re-

ligioner. Til disse 3 afdelinger søges at få indledere fra Polen, Nederlandene

og Ægypten. Evt. vil der ogsåkomme et delemne om forholdet mellem ar-

bejderbevægelseog mosaisk tro. Oplæggene skal -

og det gælder også for

de skriftlige bidrag - beskæftige sig med metodologiske problemer, ikke

med selve de historiske forhold.

Fondazione di Studi Storici »Filippo Timm« i Firenze har udgivet en to-

sproget (italiensk/engelsk) oversigt over centrets historie og samlinger. Stif-

telsen består af en videnskabelig forskergruppe, et arkiv og et bibliotek.

Forskergruppen organiserer konferencer osv. Arkivet er den italienske

socialismes arkiv, det betyder at det bl.a. har PSPs arkiver fra 1946, inclusive

dagbladet Avantis arkiv fra 1946-1958, men ogsåfra fremstående personlig-heder som Angelica Balabanoff, Giacomo Matteotti, Ignazio Silone, Clau-

dio Treves, Filippo 'Ihrati og mange flere.

Biblioteket har ca. 40.000 bøger og brochurer og en omfattende tidsskrift-

samling (ca. 5.000 tidsskrifter). Meget af dette materiale - som også arkiver-

ne - har international betydning.Adressen er: Via Ricasoli 49, I - 50122 Firenze.

Konference om racisme og arbejdsmarkedet i et historisk perspektiv.The Association of Historical Racism Studies arrangerer i september 1991

en konference i Amsterdam i samarbejde med Internationan Instituut voor

Sociale Geschiedenis (IISG). Konferencen er det første arrangement og har

til hensigt at organisere samarbejdet mellem videnskabsmænd/kvinder påområdet,at få lavet en oversigt over allerede existerende forskning og frem-

me nye undersøgelser.Konferencen afholdes på IISG i dagene 5.-7. sept. 1991 og inviteret til

deltagelse er historikere, sociologer, antropologer, økonomer, jurister og

andre, der har arbejdet videnskabeligt med forholdet mellem arbejdsmar-ked og racisme i førindustrielle og industrielle samfund. Interesserede be-

des henvende sig til Conference Historical Racism Studies, IISG, Cruquius-

weg 31, NL-1019 AT Amsterdam.

Oplæg (papers) til konferencen skal indleveres på engelsk før 1. nov. 1990.

Som udgangspunkt er udarbejdet teser, som kan fås ved henvendelse til IISG.

89

III. verdensforum om arbejderbevægelseog arbejderklasseForumet afholdes i Moskva i maj-juni 1991 og har som program Arbejde ogsamfund: nationale og internationale dimensioner (1850-2000).

Arbejdet skal foregå i 2 sektioner, den første koordineres af FondazioneFeltn'nelli i Milano. Dens emne er »Arbejderklassenog teknologisk frem-skridt«. Anden sektion koordineres af IISG, Amsterdam og Instituttet forinternational arbejderbevægelse,Moskva. Dens emne er »Arbejdeog poli-tik: arbejderklasser, arbejderpartier, fagbevægelserog stateme«. Til beggesektioner arbejdes der allerede på 3 oplæg til hver på nogle af de større in-stitutter som f.eks. CRHMSS, Paris, Femand Braudel Center, New York ogFriedrich Ebert Stiftung i Bonn.

Tidsskrifter/Årbøger1989

Actuel Marx

Nr. 6,s dossier er »La Perestroika, une Revolution?« og består af 2 dele. 1. Analyses- bestående af 6 vestlige indlæg samt 2. Documents - der består af 5 sovjetiske ind-

læg. 'Iëmaet afsluttes med »La bibliothêquede la perestroika« som er en omtale af8 bøger.

Arbeiderhistorie 1989

Hovedemnet for årbogener den norske landsorganisations 90-årsdag.Der indledesmed en samling korte karakteristikker af LO,s formænd gennem 90 år - disse ind-

læg illustrerer en række hovedtræk og udviklingsprocesser i DOS historie. 'Ibre Pry-ser har skrevet en artikel om LO-sekretariatet i Stockholm og registreringen af nor-

ske kommunister i Sverige under krigen - »LO og Norsk Front« (s. 65-77). Kvinde-

repræsentationen i fagbevægelsenbeskæftigerHege Skjeie sig med i artiklen »Rap-port fra en siste skanse« (s. 79-99) og endelig bringes artiklen »Fagbevegelsensgjen-sidighetsavtaler med Sovjet« af Einhart Lorenz (s. 101-119). Herudover indeholder

årbogen2 artikler med overskriften »Norsk arbeiderbevegelse og Nikolaj Bukhan'n«af henholdsvis Alexandr Kan og Lars Björlin samt 4 artikler med temaet »Arbeider-

miljøog arbeiderbevegelsepå Nordvestlandet«.Sidst i årbogenbringes en bibliograñ over LO og fagforbundenes jubilæumsskrif-

ter samt historiske værker.

Arbetarhistoria

Nr. 51 er helliget den 7. nordiske konference for forskning i arbejderbevægelsenshi-ston'e (1988). Konferencens tema var »Kønsneutral kontra kønsspeciñkforskning«

- nummeret bringer indlægog diskussion herfra.

I nr. 52 bringes 4 artikler under overskriften »Snigeln- den svenska socialdemo-kratin 100 år« og er kommentarer til antologien »Socialdemokratins samhälle. SAPoch Sverige under 100 år« af Yvonne I-Iirdman, Bo Gustafsson, Gösta Rehn samtBo Stråth. Endvidere bringes en artikel af Aleksandr Kan: »Revolutionens gyllenebarn. Bucharin och den svenska arbetarrörelsen«.

Archiv für Sozialgeschichte 1989

Årbogenindeholder især artikler om det tyske socialdemokratis forhold til de nyemellemlag og i sammenhængdermed også om diskussionen af folkepartibegrebet.Denne diskussion har relevans for overvejelser om de socialistiske partiers sociale

90

basis, som ligeledesbliver diskuteret i en artikel. Temaet afsluttes med artikler af

Helga Grebing om de socialdemokratiske partiers søgen efter en ny identitet og

Kenneth O. Morgan, der undersøger forholdet mellem »Socialism and Social De-

mocracy« i Labour Party efter 1945. Årbogenindeholder desuden den traditionelt

omfangsrige anmeldelsessektion.

Archivaria.

The Journal of the Association of Canadian Archivists Nr. 27, 1988-89 er et special-nummer der behandler temaet »DocumentingLabour«, Af artikler kan nævnes

John C. Rumm: »Working through the records. Using business records to study

workers and the management of labour« (5.67-96)samt Joan Rabins: »Redescrip-

tion reoonsidered. Current issues in description and their applications for labour ar-

chives« (s.57-66).Endvidere skal nævnes Rod Young's bibliograñ:Labour archives.

An annotated bibliography (5.97-110).

Argument'lbmaet i nr. 176 er »Revolution«; som eksempler kan nævnes: Norman Levine:

»Der Jakobinismus und die europäischerevolutionäre Ti'adition« (5.519-530)samt

»Die Perestrojka als Revolution - wogegen?«af Wolfgang Fritz Haug (5.547-560).»Feminismus in der Frauenforschung«er temaet i nr. 177. Af artikler skal omtales

Frigga Hang og Komelia Hauser: »Frauenerfahrung und Geschlechtsbegriff«

(5.695-708),»Marxismus und Frauenfrage in der DDR« af Irene Dölling (5.709-18)samt Diemut Bubeck: »Mari »Reich der Freiheit« und die Frauenarbeit« (5.719-

31).

Beiträge zur Marx-Engels ForschungNr. 27 og 28 indeholder oplæggene fra en konference om »Kapitalen«i oktober

1988 i Berlin i anledning af udgivelsen af »Kapitalens«første binds udgivelse i ME-

GAZ. Oplæggene behandler »Kapitalens«udarbejdelses-, udviklings- og virkningshi-storie i forskellige sammenhænge, perioder og lande, deribland også et bidrag »Zur

Verbreitung der ersten dänischen »Kapital«- Ausgabe«(nr. 28 s. 75-81).

Communisme

Nr. 20-21 er et dobbeltnummer opdelt i 4 sektioner. Den første er sammensat af 4

artikler hvor rammerne er Polen, Frankrig, Tyskland og Italien - Francois Bafoil:

»Les transformations de la classe ouvriêre en Pologne«(1945-56);Yoléne Dilas-Ro-

cherieux: »Communisme et classe ouvn'êre : les liens de la ruptur«; Piérre Bergain-lain: »Le Parti communiste allemand (DKP) et la perestroika : la liquidation des ré-

novateurs« og Franco Andreucci: »Paolo Spriano et l'identité culturelle du commu-

nisme italien«.

2. sektion har overskriften »Révolution francaise et communisme« og består af 7

artikler. 3. sektion »Chroniqueélectorales du communisme« er en fortsættelse fra

nr. 17, 1988 hvor kommunistpartiemes valgresultater i Italien, Spanien, Græken-

land, Finland og på Cypern blev analyseret. I dette nummer er det de seneste valg i

Frankrig, Israel, Sverige, Belgien samt Danmark der behandles. Den 4. og sidste

sektion er anmeldelser.

Exilforschung, 7, 1989

Årbogenstitel er »Publizistik im Exil und andere Themen«. Her skal blot nævnes 3

af bidragene - Hermann Haarman: »In der Fremde schreiben. Aspekte der Exil-

publizistik. Eine Problemskizze« (su-20); Gerhard Scheit: »Die Satire als archime-

91

discher Punkt. Zur Rekonstruktion nicht stattgeflmdener Exil-Debatten« (s.21-39)samt Walter Uka: »Willi Münzenberg - Probleme einer linken Publizistik im Exil«(5.40-50).

Gulliver 26

Titlen på årbogener »Frauen. Arbeit, Kultur, Aktivismus« og er den sædvanligeblanding af artikler, fortællingerog lyrik.

History WorkshopUdover de sædvanligesektioner er der i nr. 28 et special feature »Culture of con-flict. The French Revolution« bestående af 8 artikler.

International labor and working-class historyNr. 365 »scholarlycontroversy« består af Emilia Viotti da Costais artikel »Experien-ce versus structures : new tendencies in the history of labor and the working class inLatin America - What do we gain? What do we lose?«. Artiklen efterfølgesaf »re-sponses« fra Barbara Weinstein, Perry Anderson, Hobart A. Spalding og June Nash.

International review of social historyAf artikler i nr. 2 skal nævnes Beate Fieseler: »The making of Russian female socialdemocrats, 1890-1917« (s. 193-226);Barbara 'II Norton: »The making of a femalemarxist : E.D. Kuskova's conversion to Russian social democracy«(s.227-247)samtG.R. Swain: »Tito : the formation of a disloyal Bolshevik« (s.248-271).

International socialism

Nr. 44 består af 5 artikler - heraf skal nævnes én - Charlie Home: »Chinaz Tianan-men Square and after« (s.3-58).

Internationale wissenschaftliche Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Ar-

beiterbewegung, IWK

Fra nr. 3 skal nævnes artiklerne: Hans Manfred Bock: »AnarchosyndikalismusinDeutschland. Eine Zwischenbilanz (s. 293-358);Wolfgang Hang: »Eine Flamme er-

lischt«. Die Freie Arbeiter Union Deutschlands (Anarchosyndikalisten)von 1932bis 1937« (s. 359-379)samt »Hausfrau und Revolution. Die Frauenpolitik der Anar-

chosyndikalisten in der Weimarer Republik«af Cornelia Regin (s. 379-397).

Jahrbuch für Geschichte, 38

Af årbogensartikler kan nævnes: »Wllhehn Weitlings autobiographische Aufzeich-

nungen 1858-1870« af Jakob Rokitjanski og Waltraud Seidel-Höppner(s.95-137);»Vorstellungenopportunistischer Kräfte in der deutschen Sozialdemokratie über den

Weg zum Sozialismus (1898-1904)«af Harald Koth (s.139-165);»Grundzügeder Ge-

werkschaftspolitik der KPD von August 1921 bis Ende 1922« af Annette Neumann

(s.201-234);Johannes Glasneck: »Die Sozialistische Partei SFIO und ihre Stellungimpolitischen System des französischenImperialismus (1921-193253)«(5.235-280)samt»Deutsche Emigration in Osterreich 1933-1938« af Klaus Mammach (s. 281-309).

Labor HistoryNr. 3 indeholder bl.a. »William Z. Foster and the Syndicalist League of North Ame-rica« af Edward P. Johanningsmeier (s.329-353);Roger Keeran: »The InternationalWorkers Order and the origins of the CIO« (s.385-408).

92

[about/Le 'Il-avail

Nr. 24 er et specialnummer med titlen: »Women and work« og artiklerne beskæfti-

ger sig med forskellige aspekter af kvinders arbejde i Canada, som f.eks. på born-

uldsspinderier, på konfekturefabrik, i bank samt sygeplejersker.

Lfafur. Journal of Welsh [about History 2, 1989

Dette nummer af Llafur bringer en større artikel om nünearbejderstrejkeni 1984-

85: »No surrender in the valleys : the 1984-5 miner's strike in South Wales« af Hy-wel Francis og Gareth Rees (s.41-71).

Foruden denne reevaluering af strejken og dens effekt uddyber 3 andre artikler

øvrige dimensioner af minearbejdernes historie i Wales - som f.eks. »Attitudes to

women workers at North Wales coalmines 1840-1901« af Val Lloyd (s. 5-16).

Marxistische Studien. Jahrbuch des IMSF 15, 1989

Årbogenstitel er »Rüstung - Frieden. Tëndenzen, Probleme, Perspektiven für eine

neue Friedensordnung«.Bogen er opdelt i 6 afsnit; 1. Neues Denken im Nuklear-

zeitalter - Herausforderungen für die marxistische Theorie. 2. Der militärische Fak-

tor in der Bundesrepublik. 3. Wege zu Abrüstung und Sicherheit in Europa. 4.

Abrüstung in der Bundesrepublik. 5. Friedensforschung in der Bundesrepublik. 6.

Friedensforschungs-Einrichtungen/Projekte stellen sich vor.

Mitteilungsblatt der Forschungsgemeinschaft »Geschichte des Kampfes der Arbei-

terklasse um die Beh'eiung der Frau«

Hft. 1⁄2, 1989 er et specialnummer indeholdende bibliograñen:»Bibliographiezur

Geschichte des Kampfes der deutschen Arbeiterklasse für die Befrieung der Frau

und zur Rolle der Frau in der deutschen Geschichte (1971 bis 1985)«(183 s.).

Le Mouvement Social ,

'Ibmaet i nr. 147 er »La désunion des prolétaires1889-1919« og består af 6 artikler.

Som eksempler kan nævnes: »Le mouvement ouvrier aux Etats-Unis et la guerre,1889-1919« af Hubert Perrier (s. 27-50);»'Iiaditions et identité nationales, integration et

intemau'onalisme dans le mouvement ouvrier socialiste en Suisse avant 1914« af Marc

Vuilleumier (851-68) samt »La Federation oonlre l'alliance militaire : les socialistes bal-

kaniques et les guerres balkaniques 1912-1913« af Jivka Damianova (s. 69-85).

New Politics

Fra nummer 7 skal nævnes 2 artikler om Polen: Jan Litynski: »A historic tumingpoint« (s.119-128)samt »'Ibo little, too late« af Dawid Warszawski (s.129-136).End-

videre skal her nævnes artiklen »Gorbachev and the struggle for democracy in Cze-

choslovakia« af Jiri Dienstbier (s. 137-151).

Newsletter of international labour studies

Nr. 42-43 er et specialdobbeltnummer helliget Assef Bayat's essay: »Workers' con-

trol at the capitalist pen'phery : an overview of approaches and practices«

Nordeuropa. Studien 25, 1989

Af artikler af interesse skal nævnes: Peter Helby: »Gesellschaftliche Krise und poli-tischer Umbruch in Dänemark« (s.27-40) samt »Zur Erforschung des Exils deut-

scher Antifaschisten in Skandinavien 1933-1945« af Fritz Petrick og Dörte Putensen

(s.4-11).

93

The Raven

Titlen på nummer 8 er »On revolution« Artiklerne koncentrerer sig om det 20. år-hundredes revolutioner -›

og hovedformålet er ikke at komme med et historisk resu-

mé af disse. Af artikler kan nævnes: »The Wilhelmshaven Revolt« af Ernst Schnei-der (s.356-380) samt »The Libertarian Movement; CN'I; FAI, FUL National Com-mittee: »Three years of struggle in Spain« (s.381-390).Sidstnævnte har ikke været

genoptrykt siden det blev offentliort i 1939.

Science & SocietyNummer 2 er et specialnummer med titlen: »Marxist perspectives on Ireland« ogbestår af 4 artikler: »Why is there no socialism in Ireland? Theoretical problems ofIrish Marxism« af Ellen Hazelhom (s.136-164);David Jacobsen: »TheorizingIrishIndustrialization : The case of the motor industry«(s.165-191) ; »Ireland : a new

phase in the conflict between nationalism and unionism« af Henry Patterson(s.192-218) samt Carme] Roulston: »Women on the margin : The women's move-

ment in Northern Ireland, 1973-1988« (s.219-236).I nummer 3 fortsættes diskussionen af »AnalyticalMarxism« fra nr. 2, 1988 med

Tony Smithis artikel: »Roemer on Maris theory of exploitation : Shortcomings of a

non-dialectical approach« (s. 327-340). Endvidere skal nævnes artiklen »Marx, En-

gels and the National question«af Ephraim Nirnni (s.297-326).

Socialism and Democracy '

Nr. 8 bringer af større artikler bl.a. »'Ihrmoil on the left : The Soviet reforrns andIndian communists« af Sanjib Baruah (s.11-43)og Frank Rosengarten: »A U.S. soci-alist looks at the Soviet Union« (s.119-142).

I nr. 9 bringes for første gang en sektion ved navn »Socialism in transition : Docu-ments and discussion«. I dette nr. startes op med 3 artikler: Michael E. Brown:

»Understandingchange in the socialist countries« (s.11-26); Jerzy J. “Gær og Les-zek Nowak: »Polish perspectives«(s.27-41) samt Michael Buroway: »The future ofsocialism in Eastern Europe« (s.43-48).

Spw. Zeitschrüt für Sozialistische Politik und Wirtschaft

Nr. 49 beskæftigersig især med 3 store vestlige »venstrepartier«og deres politik -

det tyske og østrigskesocialdemokrati samt det italienske kommunistparti.I nr. 50 behandler 4 artikler omvæltningemei Øst som f.eks. Carl Churry: »Sozia-

listische Polemik über den Sozialismus und seine Perspektiven«.

Wissenschanliche Zeitschrift der Humboldt-Universität zu Berlin. Reihe Gesell-

schaftswissenschaften. '

Nr. 3, 1989 er et særnummer med temaet »Marx-Engels-Forschungund -Edition an

der Humboldt-Universität zu Berlin«. På ca. 130 sider informeres her om de bind af

den nye Marx-Engels udgave, der bearbejdes på universitetet. Det drejer sig om den

engelske oversættelse af »Kapitalen«(11/9)og excerpteme vedr. geologi,mineralo-

gi, agrikulturkemi (IV/31) og organisk og anorganisk kemi (IV/39). I en artikel un-

dersøges derfor marxismens stilling i den engelske arbejderbevægelseog flere artik-ler beskæftigersig med naturvidenskabelige emner.

Hannah Lindén

94

Afhandlinger under udarbejdelseNedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema,som fast bringes i hvert

nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgsmål: 1. Navn, 2.

Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere beskrivelse af projektet, 5.

Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtesog forventes projektet afsluttet?

*PPM*99'

PPNE"

Leon DalgasJensen

Skowej 30, 4622 Havdrup*Dansk udenrigsøkonomiskpolitik 1945-1960

Belyser interessekonflikter og politiske standpunkter i dansk udenrigsøkonomisk

politik. Belyser den politiske proces bag udformningen af den udenrigsøkonomi-ske politik.Disputats i historie

April 1988; ventes afsluttet dec. 1990.

Peter Heimann Olsen

Bag Søndermarken 13, 2000 FrederiksbergSikkerhedspolitik og de vestlige socialdemokrater

En identifikation og analyse af fælles temaer i de nordvesteuropæiskesocialde-

mokratiers Sikkerhedspolitik i 1980'erne med særligt henblik på disse partiers

sikkerhedspolitiske samarbejdsorganisationer.5. Speciale samfundsfag/forvaltningKøbenhavns universitet

9*

:åPNtd91-"

.QS-"9359?

.95"

PN?

:FPNH

Forår 1989 - forår 1990

Stefán F. HjartarsonSögusafnverkalydshreyñngarinnur,Grensásvegi16, IS - 108 ReykjavikDen isländska Landsorganisationens historia 1916-1986

En översikt över den isländska ASI:s organisatoriska utveckling ställt i relation

til arbetarklassens sammansättningsamt samhället i övrigt

Monograñ1989-1992

Henrik Klemchmar

Møllegade8 A, 5., 2200 København N, tlf. 31 39 60 78

Fagbevægelseog demokratiseringsprocesserAthandling, Sociologisk institut KU

Afsluttes juli 1990

John T. LauridsenDet kgl. Bibliotek

Klatterup. 'Bæk fra et arbejderkvarter i Esbjerg 1890-1990

Kvarteranalyse pga. hyarkivets og rådhusarkivets samlinger suppleret med sam-

taler med beboere.

MonograñPåbegyndt0. 1985, afsluttes 1990.

Karsten Munk

Heminggade 24 st.tv., 2100 København Ø

Socialdemokratiets og SF's organisationsstruktur 1960-1989

95

4. Led i et internationalt forskningsprojekt hvor partiernes organisationsstruktursøges fastlagt v.h.a. kvantitative data.

Projektet omfatter 13 lande.

Speciale. Lars Bille, institut for samfundsfag,ventes at udgiveen bog om emnet.

Maj 1989 - maj 1990.QS-'1J ayne Press

Sofiegade 1 - 151, 1418 København K

Maskinfabrikken Eickhoff 1880-1920Hvordan er Danmarks tekniske stade sammenlignet med Tyskland,England ogUSA i en branche der forsyner den grafiske industri med maskiner.

Speciale i historieSommer 1989 -januar 1990

FPN?95"

Birgitte RømerVesterbrogade 100A 1.tv., 1620 København V

Socialdemokratiets og SPD,s sikkerhedspolitiske udvikling i 1980'erne.Endnu ikke fastlagt

'

SpecialeSommer 1989 - sommer 199099.4*PN2'*

96