2. Introduktion For 50 r siden begyndte den spanske borgerkrig.
Det var foruden en borger- krig ogs en krig mellem den
internationale arbejderbevgelseog fascismen. Den internationale
arbejderbevgelsessttte til den spanske folkefrontsre- gering antog
forskellige former, den bedst kendte er nok de Internationale
Brigader. Det danske kontingent var ikke det mindste og
spanienskmperne spillede ogs senere en vigtig rolle i den direkte
kamp mod fascismen. Vi vil forsge at f en artikel om dem.
Socialdemokratiet havde som regeringsparti bestemte muligheder og
grnser for at kunne sttte og vise sin solidaritet. Kjeld Arne
Hansen diskuterer her Socialdemokratiets indsats ud fra hold-
ningen til den spanske borgerkrig. Det er et vsentligt bidrag til
en mere om- fattende analyse. Den spanske borgerkrigs begyndelse
vil blive mindet p forskellig mde i lbet af ret: Arbejdermuseet i
Kbenhavn bner bl.a. en plakatudstilling, i ABA*s rskrift trykkes en
bibliogra, og der skal skabes et mindesmrke for Spanienskmperne.
Bjerggrdensbger undersger et arbejderbiblioteks opsten og delvis
dets senere udvikling. Sdanne bogsamlinger har ogs eksisteret i
andre danske byer, men det er kun de frreste, vi ved noget om. Det
vil vre for- tjenstfuldt, hvis man/vi kunne f flere beskrivelser af
disse biblioteker - og om arbejderbevgelsensforhold til biblioteker
i det hele taget. Det ville vre et vigtigt bidrag til
arbejderbevgelsens kulturhistorie. I og med at SFAHs
medlemssammenstning ndres i retning af medlem- mer med en bredere
interesse for arbejderhistorien fremfor den specifikke
universitetsrettede m diskussionen om selskabets to periodiske
udgivelser rejses p ny: der er formentlig ikke basis for at udgive
2 grundforsknings- orienterede tidsskrifter, selvom der nok er
behov for dem. Hvad diskussio- nen vil ende med er svrt at sige; om
det er muligt evt. at starte et nyt tids- skrift med et andet
ansigt og en anden mlgruppe er ikke kun et sprgsml om konomi. En
afklaring vil forhbentlig blive net i lbet af ret. Bidrag til nste
nr. skal vre redaktionen i hnde 1. maj.
3. Kjeld Arne Hansen Socialdemokratiet og den spanske
borgerkrig* Forord Borgerkrigen i Spanien var ikke alene en faktor,
som virkede meget direkte ind p udviklingen i stormagtsrelationeme
- og dermed indirekte p de betin- gelser, den danske
udenrigspolitik var underkastet -, men var tillige udtryk for den
europiske arbejderklasses frste store bne konfrontation mod fas-
cismen. Sammen med den spanske arbejderklasse kmpede frivillige fra
en rkke lande. Fra Danmark deltog omkring 550i kampen mod Franco og
hans sttter fra de to fascistiske stormagter. Den spanske
borgerkrig berrte sledes det danske socialdemokrati og den
Socialistiske Arbejder Internationale (SAI) p en meget direkte mde,
idet ogs medlemmer af socialdemokratierne - heriblandt det danske -
tog del i krigen. Det interessante idenne forbindelse - og
udgangspunktet for min unders- gelse - var at undersge hvordan det
danske socialdemokrati, som regerings- brende parti og samtidig
organisatorisk/ politisk led i den reformistiske ar- bejderbevgelse
p det internationale plan via medlemsskabet af SAI, for- holdt sig
til den spanske konflikt og de danske frivilliges deltagelse deri.
Jeg skal indledningsvis kort skitsere nogle elementer i det danske
socialde- mokratis praksis p den internationale scene i tiden op
til borgerkrigsud- bruddet, samt - p dette grundlag - kort redegre
for partiets politisk- ideologiske motiveringer for denne praksis,
eftersom denne praksis - p det overordnede plan - antydede rammerne
for partiets intemationalistiske ud- syn ved den spanske
borgerkrigs udbrud. *Grundlaget for denne artikel er mit
historiespeciale ved R.U.C., 1980: Socialdemokratiets
internationalistiske solidaritet i l930'erne. Specialet er ikke
publiceret men kan lnes p A.B.A.
4. Indledning Det danske socialdemokrati deltog aktivt i
opbygningen af en ny internatio- nale og var ogs en fremtrdende
reprsentant p SAI's stiftende kongres i Hamburg 1923. P baggrund af
2. Intemationale's splittelse i holdningen til krigen fast- satte
kongressen i 1923 i sine statutter nogle principper, der skulle
sikre en strkere binding af partierne til en flles optrden - end
det havde vret tilfldet i den gamle internationale. Selvom SAI i
praksis bevarede 2. In- ternationales karakter som vrende en
fderation af autonome partier p de fleste omrder, begrnsede
statutteme formelt partiernes autonomi p det udenrigspolitiske
omrde. I statutterne, artikel 3 stod der: SAI er kun en livskraftig
virkelighed idet omfang at alle SAI's beslutnin- ger i
internationale sprgsml er bindende for alle medlemmer. Enhver SAI-
beslutning betyder derfor en selvvalgt begrnsning af de enkelte
partiers au- tonomi.l Praksis var dog fra starten, at partierne
ikke respekterede denne principerklring. Dette gjaldt ogs det
danske som det senere vil fremg. SAI's beslutninger i alle vitale
internationale sprgsml (kolonisprgsmlet, af/nedrustning og
forholdet til kommunismen og fascismen) var kompro- misbestemte.
SAI var alts fra starten splittet. Partierne - ogs det danske - gav
den nationale strategi - i al dens forskellighed - primat overfor
en flles international solidarisk linie. I mangel af bedre var
SAI's vigtigste rolle der- for at fungere som pressions-gruppe over
for det internationale organ som flertallet i SAI, deriblandt det
danske, betragtede som det vigtigste: Folke- forbundet. Denne
SAI-praksis fandt sit offensive udtryk ved SAI- beslutningen i 1926
om, at de reformistiske partier skulle arbejde p at styrke den
socialistiske indflydelse i Folkeforbundets organer (f.eks. ILO).2
SAI pressede desuden p for at f gennemfrt tvungen voldgift som
princip i til- flde af internationale konflikter, og arbejdede
samtidig p at f Folkefor- bundet omdannet til et verdensparlament.
Karakteristisk nok formule- rede SAI ikke nogen strategi for',
hvorledes denne mlstning skulle opfyl- des. Det mest konkrete
udslag af denne SAI-praksis var et SAI-program (vedtaget p
kongressen 1931) for arbejderklassens krav til Folkeforbundets
afrustningskonference,der skulle finde sted ret efter. Det
vsentligste i pro- grammet var, at partierne skulle arbejde p at
sikre konferencen de bedste moralske og politiske rammer. Mere
konkret skulle det sikres ved, at par- tierne aktivt skulle g ind
for blandt andet et storstilet kreditgivningspro- gram til
Tyskland, hvor krise og fascisme skulle stoppes ved at tilfre den
tyske kapitalisme store udenlandske ln. V I erkendelse af den
interne uenighed opgav SAI-kongressen i 1931 at op- stille njere
anvisninger p partiernes kamp mod fascismen i vrigt. P
SAI/IFC-konferencen i Paris 1933 - efter Hitlers magtovertagelse og
SPD's udslettelse - blev de interne problemeri SAI yderligere
anskueliggiort: Konferencens hovedtema var drftelsen af de
principielle sprgsml om strategi og kampmetoder som begivenhederne
i Tyskland havde rejst. Ker- nen i debatten blev holdningen til
demokratiet og holdningen til et eventuelt 4
5. samarbejde med kommunisterne. Overfor forslag om brug af
generalstrejke- vbenet klargjorde Alsing Andersen det danske partis
holdning: Hvad vi vil er ikke det nuvrende demokrati, men et videre
udbygget de- mokrati. Ligesom krisens problemer mtte lses ad
demokratisk vej skulle ogs socialismen opbygges p et demokratisk
grundlag. Han afviste videre det stillede forslag og fastholdt den
gamle vej, baseret p det opbyggende arbejde p alle fronter som vi
tidligere har ydet, p partifronten, p fagfore- ningsfronten, p den
konomiske og kulturelle front.3 Alsing Andersen fik sttte af
flertallet, hvorfor konferencen fastholdt, at kampen mod fascismen
mtte fres med forskellige midler alt efter forhol- dene i de
enkelte lande. Det danske parti opretholdt desuden sin konse-
kvente afvisning af et samarbejde med kommunister, som konferencen
havde bnet op for. Flertallet i SAI havde dermed p autoritativ mde
afvist alle forsg p at gre den anti-fascistiske kamp til et flles
internationalt anliggende, hvor det gjaldt socialisme versus
fascisme. Flgen var, at SAI entydigt kanalise- rede sine krav over
i F olkeforbunds-regi og ved den spanske borgerkrigs ud- brud reelt
havde overladt det til F olkeforbundet at forsvare den spanske ar-
bejderklasse. SAPs bekendelse til Folkeforbundet var dog p'intet
tidspunkt og p intet punkt i modstrid med Socialdemokratiets
opfattelse af Folkeforbundet. Svel i opposition som i regering l
Socialdemokratiet p linie med Munch's folkeforbundspolitik, der
sigtede p at opbygge et internationalt retssystem med
Folkeforbundet som det centrale organ. Umiddelbart fr
borgerkrigsudbruddet fastholdt Socialdemokratiet denne linie, idet
partiet i et memorandum til SAI udtrykte sin tilslutning til tanken
om et sdant rets- system i tilknytning til den kollektive
sikkerhedspolitik, dog med det forbe- hold, at Folkeforbundet ikke
forpligtede til deltagelse i militre sanktioner. I samme memorandum
anbefalede partiet, at SAI - i tilflde af Folkefor- bundets
sammenbrud og en ny krig - holdt sig neutralt.4 Socialdemokratiets
og den danske regerings tilslutning til
Ikke-interventionspolitikken overfor Spanien l i naturlig
forlngelse af denne holdning: Eftersom den kollektive
Sikkerhedspolitik havde lidt skibbrud ved den ab- bessinske krise,
hvor Frankrig og England havde saboteret Folkeforbundets sanktioner
mod Italien (og dermed grundlaget for den kollektive sikkerheds-
politik), var Folkeforbundets handlemuligheder i forhold til den
spanske borgerkrig helt og aldeles afhngiggjort af de to
stormagters reaktion p den spanske konflikt. Oprettelsen af
Ikke-interventionskomiteen udfyldte gan- ske vist det tomrum, der
var opstet ved Folkeforbundets krise, men beteg- nede samtidig
Forbundets endeligt, eftersom initiativet definitivt var fra- taget
Folkeforbundet. Socialdemokratiet var ved udbruddet af den spanske
borgerkrig i fuld overensstemmelse med den linie partierne i vrigt
havde fulgt i SAI. Afslutningsvis kan partiets position i
SAI-sammenhngsam- menfattes sledes: ' Fra dannelsen af SAI havde
det danske parti placeret sig p SAI's hjre- 5
6. flj. Udtryk herfor var partiets konsekvente afvisning af en
tilnrmelse til kommunismen og USSR. Det var ikke alene over for
kommunismen, at par- tiet vgtede den nationale strategi, det var
ogs tilfldet i partiets markerin- ger i de vrigecentrale sprgsmlSAI
havde berring med, og dermed ogsi politikken over for fascismen og
den spanske borgerkrig. Socialdemokratiet argumenterede i disse
sammenhnge for, at det mtte vre de. nationale betingelser og
hensyn, der skulle vre brende. Det danske Socialdemokrati henviste
i vrigt ikke til SAI i sine motiverin- ger for partiets politik
gennem 1920'erne. Da partiet endelig henviser til SAI i forbindelse
med partiets spanienspolitik, var det da ogs udtryk for alt an- det
end overensstemmelse med SAI. I forhold til konflikten i Spanien
begrnsede SAI*s initiativer sig til op- bakning bag den humanitre
hjlp og til appeller om stop for Ikke- interventionspolitikken. Som
det senere vil fremg skabte disse udslag af in- ternational
solidaritet - eller bestrbelser herfor - visse vanskeligheder for
det danske socialdemokrati. Den nationale strategi Det var et
vigtigt led i partiets argumentation for ikke at ville acceptere en
flles SAI-strategi over for fascismen, at partiet ans styrkelse af
de natio- nale demokratier, som det eneste rette middel over for
fascisme og diktatur. I forbindelse med bekendelsen til det
parlamentariske demokrati opererede Socialdemokratiet igennem
1920'erne fortsat med demokratiet som ndven- digt led i overgangen
til socialismen. Igennem 1930'erne fortones overgangsperspektivet
og partiet bekender sig entydigt positivt til det bestende
demokrati. Som led i strategien for ero- bringen af flertallet
havde partiet frt en bredt anlagt reformkravspolitik, der
appellerede til sociale lag ogs uden for arbejderklassen. Partiet
oplevede derfor en accellererende vlgertilslutning, som bestyrkede
partiets transf or- mering fra arbejderparti til folkeparti. P
denne baggrund blev erobringen af regeringsmagten i 1929 set som en
forstrket platform for den endelige ero- bring af flertallet. Men
det stod samtidig klart, at dette stod og faldt med en
dokumentation af partiets regeringsduelighed, og med krisens
indvirkninger p den danske konomi var det givet, at indsatsen frst
og fremmest mtte ske p det konomiske omrde. For at undg et nederlag
i krisepolitikken bestrbte Socialdemokratiet sig derfor p at vinde
bred parlamentarisk til- slutning til den konomiske politik. Krisen
fik betydning for Socialdemokratiets udvikling pto omrder,dels
inddrog krisen partiet i en nationalt betinget kriselsningspolitik,
og dels konstituerede krisepolitikken et klassesamarbejde baseret p
den nationale lsning. Krisen dannede sledes rammen for
Socialdemokratiets overgang til en national, ansvarlig
samfundspolitik, hvor partiet ikke alene definerede sig som en
integreret del af samfundet og statsmagten, men ogs som en del af
nationen. Fremhvelsen af det danske samfunds demokratiske karakter
6
7. blev eksplicit formuleret i partiets agitation og propaganda
overfor kommu- nismen og fascismen? . Partiet tog sledes klar
afstand fra svel kommunisme som fascisme. Denne afstandstagen blev
formuleret i partiets hovedpresse Social-Demo- kraten, i
ungdomsbevgelsensblad Rd Ungdom, i tidskriftet Socialis- ten og i
fagbevgelsens blade. I agit.prop.-sammenhngenblev der ikke sondret
mellem kommunisme og fascisme. Karakteristisk for tendensen var
Social-Demokraten's lakoniske formulering den 4. juni 1936: Vi vil
her- hjemme hverken rd eller sort reaktion. Egentlige analyser af
fascismen skortede det p. Den mest detaljerede analyse af fascismen
blev udfrt af Hartvig Frisch i bogen Pest over Europa (1935). Det
sregne ved Frisch var, at han ikke udelukkende gav kommunisteme
skylden for fascismens sejr, men ppegede at SPD ved sin pacisme
havde undergravet sin vilje til magt, samt at SPD, eftersom det
vedblev at vre et snvert industriarbej- derparti med en hrdkogt
doktrin, umuliggjorde en positiv landbrugspoli- tik, hvilket gav
grobund for antibolsjevismen og nazismen (side 12). Videre ppegede
Frisch, at demokratiets styrke netop beroede p et vist interesse-
fllesskab mellem arbejderne, bnderne og middelstanden (side 316).
'rm .1 mm W Spanske ,,Nationalister Kulturkampens kommentar til
Francos tropper (Marts 1938)
8. Denne brede folkelige alliance var da ogs indeholdt i
partiets politik. Der- imod var Frisch's internationalisme - omend
den var begrnset til det nordi- ske - atypisk for partiledelsens
formuleringer. Ogs blandt Socialdemokratiets intellektuelle
medlemmer i vrigt blev den anti-facistiske holdning klart markeret.
Vsentligst fik dette udtryk i skrifter som f.eks. Aandehullet,
Clart og Kulturkampen,der var srdeles aktive bidrag i den
kulturpolitiske debat. Fronten overfor fascis- men - ogs i
spanienssammenhngen- blev sledes trukket skarpt op p kul-
turomrdet, men partiledelsen stillede sig generelt afvisende over
for disse udladninger, der betragtedes som udtryk for mere eller
mindre kommuni- stisk inspirerede splittelsesforsg.6 Overordnet set
var partiets holdning i praksis klar: Partiets identicering med
statsmagten og nationen gjorde at partiet overfor Tyskland og
overfor de interne fascistiske bevgelser blev bestyrket i, at
klasseegoistiske stand- punkter mtte vige til fordel for det
folkelige og nationale samfundshensyn. Der var tale om en
analogisering mellem p den ene side partiets strategi for erobring
af flertallet- den endelige konstituering af folkepartiet - hvor
par- tiet med sin brede sociale og konomiske politik sgte at
indfange stadig strre dele af befolkningen, og p den anden side
partiets selvforstelse, som statsbrende parti, hvor partiet i
stadig strre omfang via get ansvar og vlger- og medlemsfremgangen -
bekrftedes i det mulige i, at modg fascis- men ved fortsttelse af
den nationale samfundssolidariske politik. Eller sagt helt kort:
Socialdemokratiets strategi over for den tyske fascis- me blev ikke
udformet som en relation mellem to ideologier eller partier, men
som en relation mellem to stater, hvor Socialdemokratiets opgave
var, gennem det fortsatte klassesamarbejde at varetage den danske
stats interes- ser, hvorfor partiets ideologiske modstningsforhold
mtte trde i bag- grunden. Socialdemokratiets nationalt-folkelige
orientering fik sin manifeste ud- formning i Danmark for Folket,
Arbejderne og Krisen og Kulturen for Folket. Det er i al
vsentlighed Stauning, som drager de mest vidtgende konklu- sioner p
partiets placering. Centralt str hans tale p partikongressen i
1935, hvor han trak linien fra den konomiske krise op til partiets
stilling inden for nationen og i relation til hele den
internationale situation. Det cen- trale i Staunings tale i forhold
til partiets udenrigssyn var, at der ikke var livskraft
iarbejderklassens internationale samarbejde, og at den danske
arbejderklasse mtte underordne sig det nationale konomiske
hovedhen- syn - den danske eksport.7 Den nationale linie indebar,
at dansk udenrigspolitik mtte sikre den danske eksport og
neutralitet. Essensen i Socialdemokratiets opfattelse var, at
Danmark ikke militrt havde mulighed for at forsvare sig, men fr det
kom s vidt gjaldt det om ikke at give grobund for tvivl om Danmarks
neu- tralitet. Det var en logisk konsekvens af hele
Socialdemokratiets udvikling som statsbrende parti, at det ikke
kunne handle mod det, der opfattedes 8
9. som hele nationens konomiske og sikkerhedsmssigeinteresser,
- og at disse interesser frem for alt mtte tilgodeses ved
opretholdelsen af et godt forhold mellem Danmark og Tyskland.
Socialdemokratiets holdning bidrog til, at der i det store og hele
var enighed mellem regering og opposition om udenrigspolitikken.
Der var da ogs enighed om Danmarks tilslutning til ikke-
interventionspolitikken overfor Spanien og om de vrige
foranstaltninger, Rigsdagen vedtog angende Spanien. Men fra starten
af borgerkrigen, gjorde der sig strkt divergerende opfattelser
gldende nr det gjaldt hold- ningen til de to stridende parteri
Spanien. En divergens imellem Socialdemo- kratiet, der
sympatiserede med Republikken, og det konservative parti, der
sympatiseredemed Franco 0 g som forlangte, at Socialdemokratiet,
eftersom det besad regeringsmagten, undlod at tage stilling til
fordel for en af parterne i borgerkrigen og dermed ophrte med at
give udtryk for sin sympati for Re- publikken. Den
socialdemokratiske partiledelse tog jensynlig konsekvensen af denne
kritik ved at neutralisere fagbevgelsens spontant igangsatte pen-
geindsamlings forml, sledes at midlerne ikke som oprindeligt
planlagt skulle g til den republikanske regering, men udelukkende
til hjlp til span- ske flygtninge uden for Spanien. P baggrund af
denne mere overordnede redegrelse skal jeg i det flgende nrmere
behandle Socialdemokratiets spanienspolitik- og de problemer, der l
i denne politik. Partiets reaktion p F ranco's kup m.v.
Folkefrontens sejr ved valget i februar 1936 blev i den
socialdemokratiske presse udlagt som en strlende sejr for
demokratiet.8 I artikler i Social-Demokraten i forr og forsommer
1936 betones beret- tigelsen og ndvendigheden af den spanske
regerings reformpolitik. Partipressens omtale af de interne forhold
i Spanien fr kuppet i juli 1936 omhandlede isr de spanske
anarkisters strejkevirksomhed som blev for- stet som en trussel mod
det nye spanske demokrati. Det antydedes direkte, at der var tale
om et uformelt samarbejde mellem anarkisteme og fasci- steme.9
Behandlingen af den spanske arbejderklasses interne ideologiske
modst- ninger var sledes overfladisk. Flgelig var
konflikten/borgerkrigen i Spanien efter partiets opfattelse ikke en
kamp imellem fascisme og socialisme, men en kamp imellem diktatur
og demokrati. Dette blev da ogs klart pointeret i
Social-Demokratens kronik, 2. august i en kronik af Rasmus
Hansen.lo Kronikken var kun t af utallige eksempler p
Socialdemokratiets understregning af, at det partiet sympatiserede
med var en lovlig valgt, demokratisk regering, der blev angre- bet
af diktaturtilhngere. I takt med, at borgerkrigen udviklede sig
stadig mere blodigt og sknsels- lst, blev Socialdemokratiets
verbale sympatitilkendegivelser mere og mere 9
10. begrundet ud fra partiets humane, kulturelle og
demokratiske grundhold- ning. DsU's formand H. C. Hansen's tale 14.
juli 1937 var meget karakteris- tisk for sympatigrundlaget. I talen
understregede, han p baggrund af et be- sg i Spanien: Vi s et
primitivt land men ogs et land med rige muligheder og med et
vgnende folks trang til ndelig og social hvdelse. Kritikken fra den
borgerlige presse af pengeindsamlingen til Spanien be- virkede, at
Socialdemokratiets ledelse mtte prcisere hvor langt partiet ville g
i solidariseringen med Republikken. Det tydeligste svar p denne
kritik blev udtrykt ved Hedtoft's udtalelse i juni 1937: Ingen
nsker her i Danmark at g lngere i vor sympatiaktion for Spa- nien,
end det er foreneligt med vore nationale interesser. Det er
national ger- ning i bedste forstand at oplyse det danske folk om
sandheden om det span- ske oprr Det er i overensstemmelse med de
bedste danske traditioner at hjlpe borgerkrigens ofre ...12 (bemrk
at det er Hedtoft understregn.). Umiddelbart efter borgerkrigens
udbrud syntes der ikke at have vret ue- nighed i partiet om linien
overfor Spanien, men omkring november 1936 kan der spores en
begyndende ndring. ndringen var affdt af fasciststaternes brud p
ikke-interventionspolitikken og kritikken var koncentreret om det
forhold, at ikke-interventionspolitikken ikke var effektiv og
ensidigt ramte Republikken. Kritikken berrte ikke
ikke-interventionspolitikken som prin- cip og ikke heller den
danske regerings medvirken til denne politiks opret- holdelse.
Medens Social-Demokraten forholdt sig afventende var det isr i
Socialisten og Rd Ungdom, at den skarpeste kritik af ikke-
interventionspolitikken fremkom. I Rd Ungdom var det isr Frode
Kristensen, som indtog en kritisk holdning, sledes konstaterede han
i marts 1937, at ikke-interventionspoli- tikken havde vret en
fiasko." Men, - i svel Rd Ungdom som Socialisten fastholdtes det
igennem hele borgerkrigsperioden, at der ikke fra dansk
(socialdemokratisk) side kunne gres noget for at ndre
ikke-interventionspolitikken. DsF's blad Arbejderen var et af de
organer, hvor partiets antifascistiske holdning klarest blev
fremfrt. Ogs dette blad bakkede regeringens spa- nienspolitik op,
men Spanien omtales i vrigt sjldentog oftest blot ved gen- givelse
af forskellige resolutioner, som SAI eller den faglige
internationale IFC vedtog - dog ikke komplet og normalt helt
ukommenteret. Fagbevgelsens blad bidrog dermed implicit til at
af-ideologisere konflik- ten i Spanien og lsrive denne konflikt fra
den antifascistiske debat i vrigt. At fagbevgelsenfra oven havde
fet plgom at nedtone spanienssprgs- mlet demonstreres meget klart,
hvis DAF's blad Arbejdsmndenes Fag- blad inddrages. Ogs dette blad
opretholdt en klar antifascistisk profil. Men i forhold til,
10
11. Pjece udgivet af Matteotti-Fonden partiets og regeringens
spanienspolitik er bladet tavst- bortset fra en artikel, som kom
kort tid efter borgerkrigens begyndelse. Artiklen er unik, idet den
meget detaljeret behandler de ideologiske mod- stninger inden for
den spanske arbejderklasse, samt fremhver, at lsnin- gen p disse
modstninger mske var det vigtigste problem. I artiklen fremfres det
videre, at den danske arbejderklasse: m krve, at Spaniens lovlige
regering fr den ndvendige understttelse, isr nu, da den italienske
understttelse af oprrerne er fastslet. Artiklen slutter med at
sige, at kampen i Spanien ikke blot er en kamp mod fascismen, men
ogs for den socialistiske ide og at Spaniens arbejdere derfor kan
vre sikre p den internationale solidaritet. Bortset fra denne
artikel fremstod der ikke, hverken i ungdoms- eller fag- bevgelsen
siden hen nogen ben kritik af partiledelsens regeringspolitik el-
ler af partiets officielle definition p den spanske borgerkrigs
ideologiske indhold og karakter! Det syntes klart, at der var tale
om et indgreb fra oven, eftersom der var tale om intern kritik af
partiets linie i spanienspolitikken, hvilket jeg skal tage op
senere. Partiledelsen m sledes have forhindret, at disse
oppositionelle rster kom frem i de officielle publikationer. Dette
var ogs tilfldet med det or- ll
12. gan, som frem for alle, beskftigede sig med Spanien, nemlig
Social- Demokraten. Medens Social-Demokraten oprindeligt var talerr
for fagbevgelsen og de forskellige partiorganisationer, blev bladet
senere talerret for partile- delsen og regeringen. I tilflde hvor
der ikke var overensstemmelse mellem fagbevgelse, parti og regering
var det derfor regeringens syn bladet reprsenterede. Bladets
udvikling var videre en afspejling af partiets udvikling fra
interna- tionalismen til national hensyntagen. Dkningen af det
internationale stof falder sledes efter 1. verdenskrig)7 og bladet
reflekterer samtidig partiets tiltagende folkeliggrelse, idet
kultur- og familiestof, sport med videre i sti- gende grad optager
spaltepladsen.18 Som tidligere nvnt holdt bladet dog fra
begyndelsen en anti-facistisk li- nie. Typisk for bladets
behandling af den tyske naziceringsproces var den modstilling
mellem forholdene i Tyskland og Danmark, som bladet opere- rede
med: P baggrund af det, der betragtedes som det tyske
kultur-forfald og ndelige formrkelse og ensretning, fremhvedes det
danske samfunds demokratiske, folkelige og kulturelle kvaliteter.
Nogen dybere analyse af fascismen som fnomen blev det sjldent til.
Bladet havde gennem hele borgerkrigsperioden nsten daglige
reportager fra Spanien. Langt strstedelen af omtalen af Spanien var
dog referater af udenlandske korrespondenters beretninger om
krigsbegivenhedeme, og lederne omhand- lede oftest den
militrpolitiskebetydning af frem- eller tilbagegange for den
republikanske hr. ' Som det var tilfldet med den socialdemokratiske
presse ivrigt,forholdt bladet sig ikke analytisk til det
ideologiske indhold i borgerkrigen. Selvom pessimismen gedes i takt
med den spanske fascismes fremgang gav bladet i intet tilflde plads
for kritik af partiledelsens spanienspolitik i regeringen.
Sammenfattende kan alts siges, at partiledelsen spillede en
afgrende rolle for, hvorledes parti-, ungdoms- og fagbevgelsens
presse behandlede spanienspolitikken, og at det i vid udstrkning
lykkedes at tegne spaniens- politikken, som et resultat af fuld
enighed. ( Alligevel findes der klare udtryk for, at partiledelsen
havde besvr med at fastholde sin spanienspolitik overfor kravene om
en konsekvent internatio- nalistisk solidaritet. Dette kan spores
som et voksende problem efterhnden som partiets spanienspolitik
begynder at afvige fra SAI/IFC's resolutioner. Fr jeg behandler
dette skal jeg frst omtale partiledelsens problem iforbin- delse
med indsamlingen, som var det vigtigste alibi for den fastlagte
solidari- tetspolitik over for Spanien. Vigtigst i denne
forbindelse var, at indsamlin- gen var i overensstemmelse med
SAI/IFC's konkrete opfordringer, hvilket blev flittigt udnyttet i
propagandaen for indsamlingen. Der syntes dog at vre tale om, at
partiledelsen i sin propagandistiske udnyttelse af indsamlin- gen
overdrev dennes betydning og omfang. Dette bliver mere synligt, nr
12
13. indsamlingen sttes i forhold til partiets vrige
udgiftsposter og i forhold til de nordiske broderpartiers indsats.
Det vgtigste bevis for Socialdemokratiets sympati var
Matteottikomi- teens pengeindsamling. P partikongressen i 1939
viste status, at komiteen havde indsamlet 434.000 kr. (dertil kom
yderligere 200.000 ad anden vej). Til sammenligning havde komiteen
indsamlet 502.000 kr. til understttelse af tyske og strigske
eksil-socialdemokrater.19 Indsamlingsbelbet til de span- ske
flygtninge svarede nogenlunde til udgifterne til
agitationsvirksomheden i perioden 1936-39.20 s.U.s. 1.
maj-demonstration 1937 med parolen Spanien hold ud Et mere direkte
udsagn om karakteren af partiets indsamling var en hen- vendelse
fra snedker P. A. Sivertsen til DsF's reprsentantskab, hvor han
betegner indsamlingen som skandalst organiseret, og videre anfrer:
Vi bygningssnedkere gider ikke i det evindelige, at sende
medlidenheds- tclegrammer, eller skrle hurra for helteresolutioner,
under 10 mneders massemord i Spanien. Derimod gider vi i
allerhjeste grad at praktisere hjlp til vore spanske kammerater.
Sivertsen slutter: Sammentrukket er formlet med denne skrivelse, at
Matteotti-fondens ledelse m vre klar over dette, at faglig
intemationales instruks af 24/ 6 1937 i Paris, m og skal
effektueres uopholdeligt, uanset om ledelsen p Matteotti-fondens
kontor, hellere diskuterer skoledrenge-politik, eller spekulerer p
ferie og bade- strand alias dansk burgjser-maner. Spaniens
snderskudte, lemlstede og hungrende forfulgte masser har hjeste
krav p danske fagforeningers for- bandede pligt.21 13
14. Denne henvendelse blev aldrig kommenteret, men pstanden om,
at Mat- teottikomiteen skulle have ignoreret IFC's instruks skal
tages op idet fl- gende. P SAI/IFC's fllesmde i Paris vedtog man at
udvide solidariteten med Spanien, idet mdet besluttede nogle meget
prcise retningslinier for spa- nienspolitikken, efter forslag af de
spanske delegerede. Det spanske forslag ld: Den spanske delegation
anmoder SAI og IFC om at vedtage flgende: 1. Uopholdelig og med
alle midler at udve et tryk p de regeringer, der tilslutter sig
Folkeforbundet, for at det i overensstemmelse med forbunds- pagten,
hjlper den spanske regering til atter at opn sin politiske og
territo- riale uafhngighed. 2. At gennemtvinge tilbagevenden til
handelens frihed, sledes at den spanske regering - hvis lovlighed
er hvet over al tvivl - kan skaffe sig vben til forsvar for landets
lov og ret. 3. At udstrkke de ubestridelige
solidaritetsforpligtelser over for det repu- blikanske Spaniens sag
til alle medlemmer og alle ansvarlige organisationer, der tilhrer
begge intemationaler. Begge intemationaler forpligter alle deres
tilsluttede organisationer til re- solut gennemfrelse af disse
retningslinier.22 Beslutningen om den skrpede kurs er ikke
sensationel i den forstand, at den reelt indebar en ny linie, idet
de tilsluttede partier i praksis fulgte den oprindelige linie.
Heller ikke for det danske partis vedkommende betd be- slutningen,
at der blev anlagt en anden spanienspolitik. Det interessante er,
at beslutningen- i den socialdemokratiske presse - blev fordrejet!
Den 25. juni 1937 bragte Social-Demokraten en version af
beslutningen, som p afgrende mder afveg fra den korrekte ordlyd.
Jeg skal gennemg det kort: Det frste punkt gengives korrekt. Det
andet punkt har underget en min- dre omformulering. I bladets
version lyder punktet: Der skal ivrksttes en tilbagevenden til
handelsfrihed, s den spanske regering fr mulighed for at fremskaffe
alle de til landets forsvar ndvendige vben. I den oprindelige
beslutning tales der om at gennemtvingeen tilbagevenden. Men dette
er imidlertid kun en mindre omformulering, som meget vel kan
skyldes bladets nske om at gre sprogbrugen mere dansk. Det 3. punkt
er omformuleret til det ukendelige og lyder i bladets version: Der
skal afstikkes klare solidaritetslinier imellem alle medlemmer og
orga- nisationer, der tilhrer de to intemationaler. Ved
omformuleringen forsvinder den oprindelige mening helt. I origina-
len henviser punktet til de to tidligere punkter. Meningenmed den
originale beslutning er, at de to frste punkters konkrete
retningslinier skal vre de ubestridelige solidaritetsforpligtelser,
som alle tilsluttede organisationer er forpligtet til at flge. Det
drejer sig ikke om, som det fremfres i Social- Demokraten, at der
ud i fremtiden skulle udstikkes nogle retningslinier. _ Formelt og
reelt eksisterede de allerede i og med vedtagelsen af de tre punk-
ter, ligesom der ingen tvivl var om, at partierne med vedtagelsen
havde for- pligtet sig til resolut at gennemfre disse
retningslinier, sledes som det 14
15. pointeres i originalens afsluttende bemrkninger, der ikke
medtages i Social-Demokraten! Selvom Sivertsen bragte den korrekte
formulering af beslutningen, fast- holdtes den forkerte version i
Social-Demokraten. Sivertsens brev bliver tilsyneladende overhrt i
tavshed. Det var alts partiledelsen meget om at gre at fastholde,
at partiet ikke var forpligtet til at gre noget som helst ud- over
at fortstte den linie, som var lagt fast. En linie som indebar:
fortsat deltagelse i ikke-interventionspolitikken, som
intemationalerne havde for- dmt; og en konsekvent fastholdelse af,
at det eneste som kunne gres over for Spanien var at samle penge
ind. Problemet for partiledelsen var imidlertid, at en ben
afstandtagen ville gre partiet srbar over for kritik fra de
radikale lags side. Partiledelsen valgte derfor at omg
intemationalernes beslutninger, frem for bent at ved- st sin
afstandtagen. I takt med republikkens mere og mere hblse stilling
syntes det at volde partiledelsen stadig strre problemer at
forsvare partiets solidaritetsgrundlag som det rigtige og som det
maksimale. Dette blev yder- ligere illustreret med
Social-Demokratens reaktion p SAI's sidste resolu- tion om Spanien
af 14./ 16. januar 1939, hvor SAI forlangte, at alle partier
ufortrdent skulle lgge pres p deres regeringer for at gennemtvinge
fuld folkeretslig anerkendelse af republikken. I Social-Demokratens
gengi- velse fremstod resolutionen med een kommentar, at partiet
havde undladt at stemme, idet det havde fremsat et (ikke nvnt)
ndringsforslag.23 SAI/IFC's resolutioner blev alts mdt med stigende
ubehag fra den soci- aldemokratiske ledelses side. Hvis det ikke
var muligt helt at forbig uover- ensstemmelserne greb ledelsen ind
i informationen i form af fordrejelser eller censur. I gennemgangen
af disse problemfelteri Socialdemokratiets spanienspoli- tik har
det vret en gennemgende erfaring, at partiledelsen helt og aldeles
afpassede solidaritetsrkkevidden efter hensynet til den officielle
neutrali- tetspolitik, som regeringen ,anlagde over for Spanien.
Solidariteten blev holdt inden for rammerne af denne
neutralitetspolitik, hvilket gjorde det for- holdsvis let at afvise
kritikken fra borgerlig side. Derimod syntes det at have forvoldt
partiledelsen strre vanskeligheder, at legitimere den begrnsede
solidaritetsramme over for de mere radikale solidaritetsudtryk fra
dele af den danske arbejderklasses side, der bl.a. kom til udtryk i
forbindelse med overgrebene p de danske skibe - og vsentligsti
forbindelse med danske frivilliges afrejse til Spanien. Eftersom
det sidstnvnte problem ogs relaterer sig til andre sider af Soci-
aldemokratiets politik, og sledes udgr en syntese af den udvikling,
som det danske parti gennemlb i 1930'erne, vil jeg behandle denne
problematik, som en konkluderende helhed p partiets
spanienspolitik. Partiledelsens holdning til de danske frivillige
Socialdemokratiet havde ikke eksplicit fremfrt sin holdning til de
danske 15
16. frivilliges deltagelse i borgerkrigen fr den konservative
Prschel bragte em- net p bane i Folketinget i februar 1937.
Steincke nvnte i sin redegrelse, at det danske politi frte meget
nje kontrol med udrejserne til Spanien, samt at de udrejsende var
kommunis- ter.24 Bortset fra dette kaster Hedtofts kommentarer et
lys over Socialdemo- kratiets holdning. Hedtoft sagde iforbindelse
med Prschels foresprgsel, at indsamlingen og Matteottikomiteen
hverken direkte eller indirekte (har) noget med den i
justitsministerens redegrelse omtalte agitation for hverv- ning af
deltagere til den spanske borgerkrig at gre. Det siger sig selv, at
vi ikke sympatiserer med' handlinger, der uden at gavne det spanske
demokrati i dets kamp, mske blot tjener til at bringe danske
statsborgere i ulykke,25 Med hensyn til politiets overvgning
fremsatte Hedtoft ikke nogen be- mrkning, der kan ledes eller tydes
i retning af misbilligelse. Hedtofts poin- tering af indsamlingen
synes malplaceret, nr den propagandistiske effekt undtages. Prschel
angreb ikke indsamlingen. Hedtofts inddragelse af ind- samlingen
syntes derfor at tjene det forml, at tilkendegive den skarpe af-
grnsning i partiets solidaritetsmde, som partiledelsen havde
anlagt. Poli- tiets virksomhed anvendtes som instrument til at
legitimere regeringen og dermed partiledelsens afstandtagen fra de
danske frivillige. Denne legitime- ring overfor de borgerlige
partier var samtidig en klar advarsel til alle poten- tielle
frivillige inden for partiets rkker, om at de i givet fald handlede
mod Socialdemokratiets politik og ville blive betragtet som
kommunister. Da loven om forbud mod dansk indblanding blev vedtaget
i februar 1937 kom Socialdemokratiet atter p fast grund (Forbudet
mod frivillige blev i april suppleret med loven om kontrol med
skibe til Spanien).26 Med lovens vedtagelse var debatten slut p det
officielle plan. Social-Demokraten hil- ste loven velkommen i en
leder 17. februar, og bladets eneste betnkelighed var, at forbudet
... ikke i praksis vil komme til at virke som direkte vendt imod
Valenciaregeringen. I omtalen af loven behandler den socialdemo-
kratiske presse ikke, at man fra den danske regerings side var get
videre end det ikke-interventionskomiteen havde foreslet. Den
danske lov havde nem- lig gyldighed indtil borgerkrigen var slut.
Andre lande valgte at behfte for- budsloven med den klausul, at
loven skulle fomyes hvert halve r.27 Social- demokratiet havde
dermed loven bag sig i den officielle afstandtagen til de danske
spaniensfrivillige. I perioden fra februar 1937, hvor den danske
regering havde kriminalise- ret danskes deltagelse i borgerkrigen
og indtil juni 1938, omtalte partipressen ikke det forhold, at der
fortsat rejste danske frivillige til Spanien. I juni 1938 beslutter
ikke-interventionskomiteen at hjemsende alle frivilligeog dermed
var dette problem ude af verden. Men som nvnt var partipressen tavs
med hensyn til danskerne i Spanien. De frivilliges hilsen fra
Spanien - efter slaget ved Brunete i juli 1937 blev ikke bragt i
den socialdemokratiske presse. Denne hilsen rummede da ogs en del
ubehageligheder. Jeg skal citere: Hilsen til Skandinaviske
anti-fascister: Vi stiller ofte os selv det sprgsml i
skyttegravene: Hvorfor forener demokratierne sig ikke til en
modoffensiv 16
17. mod fascismen? Hvorfor fr vi aldrig et gevr eller
maskingevr i vore hn- der eller en luftvrnskanon fra det
demokratiske Sverige til anvendelse mod demokratiets fjender?
Hvorfor fr vi aldrig et ord at hre fra det demokrati- ske Norden
til protest mod sdanne voldsgerninger som ved Almeira, Guer- nica
m.f..29 Tavsheden bevaredes indtil et hold p 15 srede vendte hjem i
januar 1938. Social-Demokraten bragte en reportage fra
begivenheden. I reportagen tages der ikke stilling til de
frivilliges motivation for at have deltaget- bladet beskftiger sig
slet ikke med denne problematik.30 Ligeledes fremfrer avi- sen ikke
-i dagene efter - sin holdning, sledes som det varxsdvane, nr aktu-
elle problemer dukkede op (avisen havde dog leder-kommentar til for
eks- empel Jenny's svmmetur over Kattegatl). Ogs partiledelsen
opretholdt tavsheden. Ogs da de frste flger af kriminaliseringen af
de danske spaniensfrivil- lige viste sig, forholdt partiledelsen
sig tavs. I Social-Demokraten den 26/ 3 1938 omtales det, at en ung
mand - Sig- fred Benzen - dagen forinden var idmt 30 dages hfte for
at have overtrdt loven om forbud mod deltagelse i den spanske
borgerkrig. Det nvnes, at Benzens forsvarer Carl Madsen nedlagde
sit hverv, efter dommeren havde afbrudt forsvaret. Politiets
arbejde havde alts givet hurtigt resultat, idet Benzen var blandt
de srede, som vendte hjem 10./ l 1. januar 1938. Denne dom - og de
der fulgte - vakte uro i de socialdemokratiske rkker. Allerede den
27. marts 1938 udsender Social-Demokraten en fler, idet bladet p
den ene side erkender, at myndighederne naturligvis m flge gldende
lov, men p den anden side og p baggrund af de fascistiske staters
brud p ikke- interventionskomiteens forbud mod frivillige, stillede
det sprgsml, om det ikke ville vre retfrdigt om de danske
myndigheder tog disse tiltaler og domme op til overvejelse?
Bendningsvejen har man dog i alt fald. Men dette bne sprgsml affdte
ingen reaktion fra den socialdemokrati- ske ledelse eller fra
regeringen, Tiden var endnu ikke til en mere ben stillingtagen,
idet regeringen og So- cialdemokratiet i det samme forr ved flere
lejligheder blev angrebet i Folke- tinget (af de konservative
Francotilhngere) for en alt for villig holdning til den spanske
republik. Den 20. januar 1938 blev regeringen sledes (under
fmanslovens 2. behandling) beskyldt for i sin presse at tage parti
i det span- ske sprgsml.I marts samme r var regeringen blevet
anklaget for at have tilladt, at 110 spanske brn havde fet
rekreationsophold her i landet. Pr- schel ville have sendt dem hjem
og udtalte ved samme lejlighed forhbning om en Francosejr (den 20.
januar 1938 havde han da ogs fremsat nske om en officiel dansk
reprsentation i Francospanien). Selvom der i arbejderbevgelsen blev
demonstreret en stadig mere ben sympati med den spanske republik -
senest ved den storslede modtagelse af de 15 srede hjemvendte - var
der blandt borgerlige politikkere og i erhvervs- kredse samtidig en
bevgelse, der arbejdede for en anerkendelse af Franco. Retssagerne
mod de hjemvendte, som havde overtrdt loven gik derfor sin 17
18. gang uden intervention fra regering og Socialdemokrati. Der
er dog ingen tvivl om, at der i forret og sommeren 1938 fandt en
get polarisering sted i holdningen til Spanien i takt med
forvrringen i republikkens militre situa- tion. Herhjemme kom den
mest markante solidaritetstilkendegivelse til udtryk i
bombesprngningen af 2 trawlere i Frederikshavn den 22.5.1938, som
Franco havde krvet udleveret. Hele den danske presse stemplede dog
prompte dette som en kriminel handling.32 Afrundende m det sledes
fastsls, at Socialdemokratiet havde proble- mer med at forsvare sin
politik, i de tilflde hvor arbejderklassens sympati med
republikkens sag slog ud i bne manifestationer, sledes som det
sketei den forud beskrevne sammenhng. Konsekvenserne af
spanienspolitikken Det vigtigste resultat af gennemgangen af
Socialdemokratiets spanienspoli- tik er en konstatering af, at det
afgrende problem for regeringen og Social- demokratiet var,
hvorledes man skulle forholde sig til danskernes deltagelse i
krigen. Socialdemokratiet havde sgt at undg for megen omtale af det
for- hold, at der var danske frivillige, som deltog i krigen, men
bl.a. Hedtofts ud- talelse om, at denne deltagelse ikke var til
gavn for republikken og kun til skade for danske statsborgere,
demonstrerede dog, at Socialdemokratiet ikke var srlig positivt
indstillet. Den prventive politikontrol var ligeledes udtryk for en
officiel afstandtagen. Endelig blev denne afstandtagen ogs implicit
udtrykt ved tavsheden omkring retsforflgelsen af de hjemkomnei
1938. * Det er vanskeligt at forestille sig, at den danske
deltagelse i borgerkrigen skulle kunne have udgjort noget strre
problem for den danske regering, nr det tages i betragtning, at der
deltog frivillige fra nsten alle lande i tusindtal, og nr det tages
i betragtning, at ogs Tyskland og Italien aktivt tog del i krigen.
Danmarks uofficielle indblanding var derfor relativ beskeden og var
fremfor alt ikke noget srtilflde. Men alligevel frte den danske
regering en skarp kontrol med hvem og hvor mange, som rejste afsted
ogs fr det internationale forbud mod uden- landsk indblanding kom.
Men med beslutningen om hjemsendelse af de frivillige i juli 1938
og komi- teens henstilling om, at de hjemvendte ikke burde gres til
genstand for re- pressalier, selvom de eventuelt havde overtrdt
forbuddet om ikke- indblanding, skulle det have vret venteligt, at
regeringen og Socialdemo- kratiet ville indtage en mere positiv
holdning til de allerede hjemvendte og til de hjemvendende danske
frivillige. Dette syntes da ogs umiddelbart at vre tilfldet i
forbindelse med mod- tagelsen af det frste store hold af frivillige
som vendte hjem den 23. novem- ber 1938. De 91 frivillige fik
sledes en meget overbevisende velkomst: Fra deres an- komst til
Esbjerg formede velkomsten sig som et hyldesttog gennem hele lan-
18
19. det og p Kbenhavns Hovedbanegrd var over 30.000 mennesker
mdt frem. DSF var ogs reprsenteret og formanden Knud V. Jensen
hyldede de hjemvendte som demokratiets forsvarere.33 Ogs DsU bd de
frivillige velkommen ved et stort festarrangement og
Social-Demokratens lederartikel34 udtalte, at alle socialdemokrater
- unge som gamle - hele tiden havde beundret de frivillige for
deres mod og offer- vilje! Den omstndighed at partiledelsen ikke
bent tog del i beundringen antyder, at ledelsen ikke helt delte den
her fremsatte holdning. Regeringens forhold til de frivillige var
da ogs en anden end det, Social-Demokrateni disse dage frte frem.
Dette blev illustreret, da bladet den 28. november nvnte, at
Steincke som konsekvens af ikke-interventionspolitikkens sam-
menbrud havde givet de frivillige straffrihed. Sagen forholdt sig i
virkelighe- den noget anderledes: Den 12. oktober udtrykte H.
Frisch ganske vist nske om straffritagelse og regeringen kunne
svare, at en sdan fremgangsmdeer under overvejelse og
planlgning35Resultatet, som fremkom 1. november 1938 i form af et
cirkulre fra Rigsadvokaten, meddelte imidlertid, at kun ... alle
sager mod danske frivillige fra Spanien, der har begyndt hjemrejsen
efter bestemmelsen om evakuering, vil vre at stille i bero.36
Regeringens beslutning var udtryk for, at regeringen kun delvist
var ind- stillet p, at efterleve ikke-interventions komiteens
henstilling om straffrita- gelse: Dels berrte beslutningen kun de
personer, der vendte hjem efter juli 1938 og dels - hvad der senere
fik alvorlige konsekvenser - blev politiets kon- trol og
registrering af de frivillige ikke indstillet. 19
20. Det er vanskeligt at give nogen entydig og klar bedmmelse
af, hvad rsa- gen og motiverne bag regeringens og den
socialdemokratiske ledelses hold- ning i denne sag kunne vre. Tiden
viste ganske vist konsekvensen for de frivillige. Selvom det ikke
kan regnes for noget sikkert indicium for, hvad der l bag
regeringens holdning, skal jeg alligevel kort gennemg den videre
ud- vikling i sagen med de danske frivillige, eftersom denne
udvikling blev en udlber af den danske spanienspolitik, som direkte
fik betydning for det dansk-tyske forhold under besttelsen. 1 Den
afdeling under opdagelsespolitiet, der beskftigede sig med
registre- ringen var afdeling D, som var oprettet i 1927 med det
forml at varetage informationstjeneste blandt andet ... med hensyn
til yderliggende parti- er.37 Strstedelen af afdelingens virksomhed
var opbygningen af et kartotek over kommunister, politiske
flygtninge og danske nazister m.v. Kartoteket omfattede mellem
40.000 og 90.000 kort ved besttelsens start." I dette me- get
omfattende kartotek var ogs de danske spaniensfrivillige
registreret. I flge justitsministeriets redegrelse til den
parlamentariske kommission (der blev nedsat efter besttelsen) havde
det danske politi registreret ca. 400 spa- niensfrivillige.39
Takket vre denne af regeringen sanktionerede registre-
ringsvirksomhed kunne de danske myndigheder effektivt imdekomme de
tyske krav om udlevering af kommunister og frivillige under
besttelsen. Konsekvensen for de frivillige var skbnesvanger.40
Sammenfatning Den danske regerings spanienspolitik var bestemt af
de samme grundlg- gende hensyn, som gjorde sig gldende for
udenrigspolitikken som helhed - hensynet til sikkerheden og de
konomiske interesser tilskrev ogs i forhold til Spanien
neutralitet. Ud fra disse hensyn kunne spanienspolitikken nppe vre
udformet an- derledes p det officielle plan. Som det gentagne gange
blev udtalt af Stau- ning og Munch var initiativet helt p
stormagternes side. Vi kunne vre kriti- ske, men mtte ndvendigvis
ikke blive involveret i situationer, som kunne drage vor
neutralitet i tvivl. Derfor mtte ogs spanienspolitikken holdes i
overensstemmelse med det grundlag, som de fire stormagter, frst og
fremmest Tyskland og England tilskrev og fastlagde.
Socialdemokratiets politik i parlamentarisk sammen- hng var i sin
helhed underlagt disse hensyn. Det var derfor p forhnd gi- vet, at
partiorganisationens og fagbevgelsens optrden i forbindelse med den
spanske borgerkrig, nje mtte holdes i overensstemmelse med den
poli- tik partiets ledelse frte p regeringsplan, hvorfor
partiledelsen fra borger- krigens start opstillede og definerede
rammerne for den tilladte solidarise- ring. Den spanske borgerkrig
var sledes et af de klareste udtryk for nedpriori- teringen af
partiets traditionelle intemationalistiske orientering, til fordel
for en national hensyntagen. Borgerkrigen rejste derfor nogle
problemer for partiledelsen, eftersom der 20
21. fra spansk side - fra SAI og IFC og fra menige
partimedlemmer - blev opfor- dret til solidaritet med Spanien. De
misforhold, der derved opstod, kom imidlertid ikke offentligt frem,
eftersom partiledelsen direkte greb ind i informationen ude fra.
Partiledel- sens problemer med at fastholde og forsvare den snvre
solidaritetsramme over for de forskellige udtryk for en
intemationalistisk solidaritet manifest- erede sig frst og fremmest
i problemet med de danske frivillige. Dette pro- blem lstes ved, at
partiledelsen dkkede sig bag en lovgivning, der stemple- de de
frivillige som kriminelle yderligtgende. Men generelt lykkedes det
partiledelsen at fremstille spanienspolitikken og
solidaritetsrammen, som udtryk for ogs parti- og fagbevgelsens
hold- ning. Den spanske borgerkrig bestyrkede derfor det danske
Socialdemokrati i dets nationale orientering p bekostning af
partiets oprindelige intematio- nalisme. Noter l. Braunthal, J.:
Geschichte der Internationale, bd. 2, Hannover, 1963, p. 286. 2.
Lange, H. M. og Meyer, H.: De politiske Arbeider-Internasjonaler
1914-1934, Oslo, 1934, p. 151. 3. Ibid, p. 194. 4. En bygning vi
rejser, bd. 2, p. 295/296. Hansen, K. A.: Socialdemokratiets
internationalistiske solidariteti 1930'erne, speciale i historie,
RUC, 1980, p. 64-76. 6. Se Bay, C.E.: Socialdemokratiets stilling i
den ideologiske debat i mellemkrigstiden, GMT, Grenaa, 1973. 7.
Staunings tale p kongressen 1935 er genoptrykt i Bryld: Det danske
socialdemokrati og revisionismen, p. 285-298. Ogs kongressens
manifest: Til det danske folk gengives i naevnte vrk, p. 298-303. I
manifestet blev det yderligere prciseret, hvad partiet forstod ved
konsekvensen af den nationale linie iforhold til udlandet: Dansk
politik m i forhold til udlandet ligesom hidtil flge
neutralitetspolitikkens linie. Man m afvise al tale om Danmarks
evne til at ptage sig store militre opgaver og deltagelse i
krigsmssigeopgr. Landets geografiske og befolkningsmssigeforhold
anviser os pladsen udenfor de krigsf- rendes rkker og uden
indblanding i andre nationers forhold, iforventning om at denne
korrekte holdning ogs berettiger til at vente en korrekt og
hensynsfuld holdning over for Danmark. (Bryld, p. 301-302). 8.
Social-Demokraten 18. februar 1936. 9. Se feks. Social-Demokraten
17. juli 1936. 10. Social-Demokraten 2. august 1936. 11.
Social-Demokraten 15. juli 1937. 12. Social-Demokraten 30. juli
1937. 13. Rd Ungdom nr. 4, 1937. 14. For en fuldstndig gennemgang
af resolutioneme, se: Gewerksschaftsbund-Ttigkeit und Bestrebungen,
1936-1938, bd. 11, p. 35-78. 15. Arbejdsmndenes Fagblad, DAF, nr.
15, 1936, p. 308. 16. Callesen, G. og Logue, J.: Social-Demokraten
and Internationalism, Gteborg, 1979, p. P' 14-15. 17. Ibid p. 40.
18. Ibid p. 15. 19. Protokol for 23. socialdemokratiske
partikongres, 1939, p. 43 21
22. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35.
36. 37. 38. 39. 22 lbid p. 151. Matteottikomiteens arkiv, kasse
686, ABA. SAI's arkiv, kasse 651, lg 5, ABA. Social-Demokraten 17.
januar 1939. For en nrmere redegrelse for foresprgselsdebatten, se
Hansen, K. A.: Socialdemokra- tiets intemationalistiske solidaritet
i 1930'erne, p. 122. Social-Demokraten 10. februar 1937. Hansen, K.
A.: Socialdemokratiets internationalistiske solidaritet i
1930'erne, p. 89. Ibid p. 89. Ibid p. 19-21. Kari, L.: De danske
spaniensfrivillige, Kbenhavn, 1952, p. 99. Social-Demokraten 11.
januar 1939. Se: Hansen, K. A.: Socialdemokratiets
intemationalistiske solidaritet i 1930'erne, p. 94- 95. Se f.eks.:
Nrgrd, E.: Den usynlige krig, Kbenhavn, 1975. Soeial-Demokraten 24.
november 1938. Social-Demokraten 28. november 1938.
Soeial-Demokraten 13. oktober 1938. Social-Demokraten 1. november
1938. Beretning til Folketinget, VII, Justitsministeriet og
retshndhvelsen under besttelsen, Kbenhavn, 1950, bilag 1, akt nr.
47. Der tales om ... yderliggendepolitiske partiermen det ndrer
ikke ved det principielle. Ibid, bilag II, akt nr. 261. Ibid, bilag
I, akt nr. 47. Rigspolitiet og Justitsministeriet har i breve til
mig af henholdsvis 12. oktober 1979 og 24. september 1979 afslet af
give oplysninger, der kunne kaste lys over hele denne sag. I et
brev fra Udenrigsministeriet af 11. september har ministeriet
meddelt, at man var villig til at give statistiske oplysninger, men
at ministeriet ikke kan give aktindsigt til oplysninger, der angr
enkeltpersoner. Abstract. Hansen, Kjeld Arne. - The Social
Democratic Party and the Spanish Civil War. Arbejderhistorie, 26
(1986) The article examines the development of the intemationalism
of the Social Democratic Party in relation to the resolutions
adopted by the LSI and the IFTU in connection with the Spanish
Civil War. The au- thor points out that the Social Democratic Party
found it more impor- tant to be in agreement with domestic
developments - that is to say that to a eertain extent it gave in
to the demands of the bourgeois parties and to the demands made to
it as the party of government in a small country, which had to be
neutral- than to follow the resolutions of the Internationals.
23. Henning Srensen Bjerggrdensbger - om arbejderbogsamlinger i
Snderborg P det lokalhistoriske arkiv i Snderborg str to bogskabe.
De har tidligere haft deres plads p den nu nedrevne
forsamlingsbygning Bjerggrden,og det ene skab brer den sirligt
malede indskription: Arbejdernes Fllesor- ganisation, Snderborg. P
det andet er der skruet et metalskilt med ordene Bibliotek og
Arkiv. I forret 1985 var jeg som volontr fra Danmarks
Biblioteksskole tilknyt- tet arkivet, og jeg havde blandt andet
lejlighed til at gennemg skabenes ind- hold. Ved frste jekast havde
de store stakke af bger, tidsskrifter og pjecer ingen srlig
lokalhistorisk vrdi, men ved en nrmere gennemgang dukkede der spor
af et tidligt oplysningsarbejde blandt arbejdere op. Eftersom
Snderborg indtil 1920 var tysk, var det ikke nogen overraskel- se,
at de ldste af samlingens bger var af tysk oprindelse. ldst var et
par bger fra 1880'erne, som havde tilhrt den lokale afdeling af det
tyske bogtrykkerforbund. Afdelingen havde haft et lille bibliotek
med udln til medlemmerne. Men ogs andre forbund kom med i
l800-tallets sid- ste tir. F.eks. viste stempler o.lign. i bgerne,
at metalarbejderforbundet, murerforbundet og
bygningsarbejderforbundet havde haft sm bogsamlin- ger. Omkring
1905 samlede fllesorganisationen (Gewerkschafts-Kartell) de enkelte
fagforeningsbiblioteker i t, p den nyopfrte forsamlingsbygning
Bjerggrden.Til dette Zentral-Bibliothek kom ogs bger fra den soci-
aldemokratiske partiforening. Fagforeningernes bogsamlinger bestod
frst og fremmest af materiale ud- givet af, eller om, fagbevgelsen.
Emnerne var (hvis man skal dmme efter hvad der er bevaret i dag)
politiske, konomiske, sociale og naturvidenska- belige. Men der var
ogs sknlitteratur, og den var hovedsagelig sknket af medlemmerne.
Set med danske jne er det usdvanligt at fagbevgelsen p dette tids-
punkt organiserer et bibliotek, eller overhovedet interesserer sig
for biblio- 23
24. tekstanken. Men efter tyske forhold var det ganske
almindeligt. I Tyskland fungerede fra midten af 1800-tallet og
frem, to bibliotekssystemer ved siden af hinanden - fagbevgelsens
og det offentlige. Arbejderbibliotekerne i Tyskland var de
offentlige langt overlegne et godt stykke ind i 1900-tallet, i
hvert fald p faglitteraturens omrde. Deres styrke var, at de
rettede deres virksomhed mod n bestemt mlgruppe - de fagligt
organiserede arbejdere - hvor imod de offentlige biblioteker
virkede mere diffust, og hovedsagelig kun formidlede
underholdningslitteratur og bger med religist indhold. Det var -
ligesom i Snderborg - netop bogtrykkerne der grundlagde de frste
arbejderbiblioteker i Tyskland. Det skete allerede omkring 1850 (i
Breslau) og i store byer som Leipzig og Mnchen (hhv. 1861 og 1862).
Mske er det bogtrykkemes nre kontakt med bgerne der er rsagen til,
at de som de frste samler litteratur om faglige emner til brug for
fagforeningens med- lemmer. Den skaldte Sozialistengesetz der i
perioden 1878-1890 indfrte re- striktioner i forsamlings- og
organisationsfriheden for socialdemokrater og gav mulighed for
censur af socialdemokratiske skrifter, bremsede arbejder-
bibliotekemes fortsatte udvikling, men standsede den ikke helt.
Bibliote- kerne kunne stadig udlne bger til medlemmerne. Det var
dog frst efter rhundredeskiftet, at der kom gang i
arbejderbevgelsens biblioteker. Leip- zig, som var foregangsby p
omrdet, havde omkring r 1900 hele 64 samar- bejdende
fagforeningsbiblioteker. P det tyske socialdemokratis kongres i
1906 diskuterede man, hvordan arbejderbibliotekerne kunne sttes i
system og gres bedre, og man beslut- tede at centraliserere
biblioteksdriften i de store byer, s det var Gewerk-
schafts-Kartellet der ptog sig opgaven at samle alle
fagforeningsbibliote- keme i t centralt bibliotek. P en
fagforeningskongres i Dresden i 1911 drftedes sagen ogs, og man
opstillede en rkke ml for arbejderbibliotekerne. De skulle drives
af Gewerkschafts-Kartellet, og de skulle lgge mere vgt p litteratur
om faglige sprgsml og arbejderforhold end hidtil. Dog skulle
sknlitteraturen ikke helt udelukkes, da den var vigtig for at holde
p lner- ne. Man anbefalede, at biblioteket blev bestyret af en
(lnnet) bibliotekar med litterr indsigt. Herefter udviklede
arbejderbibliotekeme sig til et landsdkkende fno- men. De blev
drevet som om der ikke eksisterede nogen offentlige bibliote- ker.
I 1909 var der Gewerkschafts-Kartell-biblioteker i 476 tyske byer
med ialt 375.805 bind. Udlnet var (i 1908) p omkring en kvart
million bind. De centrale arbejderbibliotekers opgave var at
formidle en litteratur, der kunne kvalificere arbejdernes politiske
holdninger i socialistisk retning. Tanken om de offentlige
biblioteker - den skaldte Bcherhallenbewegung - byggede p den
opfattelse, at den folkelige oplysning ikke skulle rette sig mod
bestemte klasser, men omfatte hele folket uanset socialt og
klassems- sigt tilhrsforhold. Det offentlige biblioteksvsen
baserede sig p ideerne 24
25. *- L:_Sw* , '54* O arbut _,-' 96mutannumv m
Grammar!uIuIummuuuummwwwwwwumm ""lllu man berlinenBatmann
uhurnnllnnom8:-12. null 1919onHmmm Dnmunalmnam W-MWIM mmm. m m
albummet! han! nu 13. 8. mtr--0. II. 5. #0 W! [II-w- Titelblad med
bibliotekets ejermrkestempler tr og efter genforemngen i 1920 om et
folkeligt bibliotek, som var udviklet i England og USA i slutningen
af 1800-tallet (free-public-libraries). I forordet til et
bogkatalog for arbejderbiblioteket i Frankfurt a.M. fra 1912,
understreges formlet sledes: Gid biblioteket m vre det rustkammer,
hvor arbejderklassen henter sig vben til den politiske og konomiske
kamp, og lrer at bruge dem. 25
26. Arbejderbibliotekerne blev alts bde mere udbredte, men ogs
mere pro- fessionelt drevne efter rhundredskiftet. Og de fik et
klarere ideologisk sigte. Hjdepunktet i deres udvikling blev net i
rene op til 1. verdenskrig. Om- kring 1918 begynder
socialdemokratiet at tale for en sammenlgningaf de to
bibliotekssystemer. P dette tidspunkt har de offentlige biblioteker
udviklet sig kraftigere end arbejderbibliotekerne, og mange
arbejdere lner hellere i det offentlige bibliotek, hvor udbuddet af
underholdningslitteratur er strre. I 1930 sttter socialdemokratiet
fuldt og helt udbygningen af t folkebib- lioteksvsen, og med 2.
verdenskrig er arbejderbibliotekemes historie slut. Dog opbyggede
DDR sit biblioteksvsen efter krigen p basis af arbejdernes
bogsamlinger. Nr deri Snderborg omkring 1905 dannes et
Zentral-Bibliothek p ini- tiativ af byens Gewerkschafts-Kartell, er
det alts en helt naturlig flge af udviklingen i Tyskland.
Arbejdernes forsamlingsbygning blev stedet hvor samlingen fik til
huse, og der var udln hver mandag aften, for alle der kunne
fremvise fagfore- ningsbog. Lnetiden var 14 dage. De bger der i dag
er bevaret fra denne samling er udelukkende af tysk oprindelse. Men
den kan ogs have indeholdt dansksproget litteratur. En til-
svarende samling i Aabenraa blev stttet af tmrerforbundet, p den
betin- gelse at der blev kbt danske bger for pengene, og noget
tilsvarende kan have vret tilfldet i Snderborg. Efter genforeningen
i 1920 overtog den danske Arbejdernes Fllesorgani- sation
bogsamlingen. Imidlertid var den i rene under og op til 1. verdens-
krig sygnet hen, og havde nu ikke lngere nogen vrdi for byens
danske fag- bevgelse. I 1924 henstillede den socialdemokratiske
forening derfor til Fl- lesorganisationen, at samlingen blev
nedlagt og overgivet til Snderborg Bibliotek. Og sdan gik det. Ved
den lejlighed er nok en vsentlig del blevet kasseret. Heller ikke i
folkebiblioteket havde man brug for den slags bger. En lille del
overlevede dog, og blev stende i bogskabet p Bjerggrden. I Danmark
var der ikke som i Tyskland tradition for, at arbejderbevgel- sen
engagagerede sig i biblioteksdrift. Ganske vist havde der flere
steder vret initiativer i den retning, men et egentligt system af
arbejderbogsamlinger blev det aldrig til. Allerede i 1866
oprettedes Thisted Arbejderforening, der drev landets frste
brugsforening. I vedtgterne hed det, at 272%af overskuddet skulle
anvendes til oplysnings- arbejde, og disse penge blev brugt til
indkb af bger til et lille bibliotek. Arbejdernes Lseselskab i
Kbenhavn er det frste egentlige eksempel p en arbejderbogsamling.
Selskabet blev dannet i 1879, med det forml gen- nem Lsningen af
nyttige Bger at hve Smaafolk til et hjere aandeligt Trin i
Samfundet end det, de nu af mange forskellige Grunde indtage. Fra
starten var selskabet upolitisk, men blev efterhnden en integreret
del af ar- bejderbevgelse og socialdemokrati. Louis Pio stttede s
tidligt som 1875 (i al fald moralsk) bibliotekstanken. Han sagde (i
Social-Demokraten) at der burde ofres lige s mange penge p 26
27. folkelige biblioteker (...) som p det Kgl. Teater og Det
Kgl. Bibliotek. Men det blev ved snakken. Mens der i slutningen af
l800-tallet rejste sig en skov af arbejderbiblioteker, var der
herhjemme ringe interesse for oplysningsar- bejde gennem
bibliotekeme. Med f undtagelser - f.eks. en lsestue Arbej- dernes
Fllesorganisation i Kbenhavn oprettede under storlock-outen i 1899
- var arbejderbevgelsens engagement i udviklingen af biblioteksvse-
net ringe. 0g langt ind i dette rhundrede var det borgerskabet i
bredeste forstand, der stod bag indfrelsen af folkelige biblioteker
i Danmark. Frst i 1920- erne begyndte AOF at interessere sig for at
pvirke dannelsen af det biblio- teksvsen vi kender i dag. Det er
derfor bemrkelsesvrdigt, at ideen om et fagforeningsbibliotek blev
genoplivet i Snderborg i 1930. Den davrende formand for fllesorga-
nisationen, Anders Andersen, tog initiativ til at oprette et
bibliotek p Bjerggrden, der foruden fagforeningernes kontorer,
rummede festsal, mdelokaler og restaurant. Der var ikke tale om en
reetablering af det tyske Gewerkschafts-Kartel- bibliotek. Men
Anders Andersen havde den ide, at man burde bevare kil- derne til
arbejderbevgelsens historie i byen, og samle litteratur som ikke
er, og ikke kan vre tilgngelig p offentlige biblioteker. Sdan skrev
hani 1930 til byens faglige organisationer. Han opfordrede dem til
at sknke b- ger til en flles samling s yngre kunne hente
Oplysninger om tidligere Ti- ders Erfarin'ger. P et bestyrelsesmde
i fllesorganisationen i juli 1930 godkendte man bibliotekets
vedtgter, hvori det i formlsparagraffen bl.a. hed: Formaalet med
Oprettelsen af Haandbogsamlingen og Arkivet er saa vidt muligt at
samle alt, hvad angaar Arbejderbevgelsens Historie, Teori og
Praksis. Forud for mdet havde Anders Andersen dog sendt en fler til
AOF i K- benhavn, for at f et blt stempel p sine planer. Og det fik
han. Oluf Bertolt svarede, at ideen om en lokal samling af
fagforeningslitteratur var god, nr blot den ikke konkurrerede med
det lokale folkebibliotek. Dette forbehold er interessant, i lyset
af at AOF netop i 1930'erne gik me- get aktivt ind i arbejdet for
bedre folkebiblioteker. Baggrunden var bl.a., at AOF's
oplysningsarbejde, isr i studiekredsene, led under at
folkebibliote- keme ikke var i stand til at levere litteratur
ptilstrkkeligt hjt niveau. Der- for mtte AOF selv udgive lrebger p
Socialdemokratiets forlag Fremad. AOF prvede p flere mder at pvirke
bibliotekerne til at for- bedre servicen overfor studiekredse og
det vrige oplysningsarbejde. Det skete f .eks. med pjecen Flere
biblioteker - og bedre fra 1937. Heri udrbtes bibliotekerne til
Rustkamre, hvor vi kan hente Vaaben og Styrke til vor Kamp for et
bedre Samfund, et Folkets Danmark. Det kunne lyde som om
forfatterne havde lst det tidligere citerede bogkatalog fra
Frankfurt a.M. fra 1912! Nr Anders Andersen s at sige tog sagen i
egen hnd, skyldtes det alts 27
28. Vedtgt Arbejderne Flleorganisation Haandbogamling og Arkiv
i Snderborg. 1. Formaalet med Oprettelsen af Haandbogsamlingen og
Arkivet er saa vidt muligt at samle alt. hvad der angaar
Arbejderbev- gelsens Historie. Teori og Praksis. :Frst og fremmest
af lokal In- leresse. men derudover ogsaa af almen Interesse fra
Ind- og Ud- land. Tillige skal Haandbogsamlin. gen og Arkivet sttte
Diskus- sinnsklubber og Studiekredse samt Enkeltpersoner og Organi-
sationer, der nsker at benytte det. forudsat at disse er tilslutte-
de Arbejdernes Fllesorganisa-- tion. 2. Haandbogsamlingen er Arbej-
dernes Fllesorganisations Ejen- dn-m og tjener samtidig Fllesor-
ganisationen s0m Arkiv. 3. Haand-bogsamlingen er tilgn- gelig for
alle 'Fllesorganisatio- nen tilsluttede Foreningers Med- lemmer. 4.
Hjemlaan fra Haandbogsam- lingen og Arkivet er forbudt. 5.
Ordningen af og Opsynet med Haandbogsamiingen paahviler
Fllesorganisationens Sekretr. .6. 'Sekretren er pligtig til mindst
n Aften om Ugen, efter Besty- relsens Anvisning, at vre til Stede
ved Haand'bngsaml'ingen. - 1. Ledelsen og Driften forestaas af
Fllesorganisationens Besty- relse under Ansvar overfor sam- lnes
Reprsentantskab. 8. Haandbogsamlingen og Arki- vet maa ikke fjernes
fra Fagfor- enings'huset saa lnge dette be- nyttes som Arbejdernes
Fllesor- ganisations Mdested. 9. Vedlages det med *'34af Stem
mernes Majoritet i IFllesorgani sationens Reprsentantskab ved en
ordinr Generalforsamling at ophve Haandbogsamlingen, skal der
t'ilgaa Arbejderbevgelsens Arkiv i Kbenhavn 'Meddelelse herom. og
dette Arkiv skal have Lov til at ndtage som sin Ejen- ' dom. hvad
det maatte nske. Dog skal Organisationer og Enkeltpersoner i saa
Fald have Ret til at faa tilbagegivet det. de har sknket
Haandbogsamlingen. hvis de nsker det. 10. ndringer i disse Vedtgter
kan kun ske med 3/14af Stemmer- nes Majoritet paa Fllesorgani-
sationens ordinre Generalfor- samling i Januar eller Juli Maa- .
ned. Saaledes vedtaget paa Arbejdernes Fllesorganisations ordi- nre
Generalforsamling paa Fagforeningshuset i Snderborg den 25. Juli
1930. Anders Andersen, Formand. Anton Wilhelm. Jes Petersen,
Kasserer. Sdrotr. Iver Iversen, Fr. Fogh, Bestyrdsemnedlem.
Bestyrebemnedlan. Jens Thomsen, C. Lnndlald, WWW.
Bestyrelsesmedlem. Vedtgter fra 1930 28
29. bde et nske om at bevare og dokumentere arbejderbevgelsens
historie og nok ogs at give mulighed for at sttte
oplysningsarbejdet. Meget tyder p, at Anders Andersens ide var uden
sidestykke. Ihvert fald er der ingen tegn p, at andre
fllesorganisationer organiserede egentlige biblioteker. Fr starten
af samlingen i Snderborg, foretog Anders Ander- sen en rundsprge
til en rkke byers fllesorganisationer, men ingen havde
biblioteksdrift p programmet. Den typiske formulering i
formlsparagraf- feme var at de-skulle varetage medlemmernes
interesser, hvad enten disse er af konomisk, politisk eller
kulturel art. Og det kulturelle spillede en stor rolle i kbstdemes
fllesorganisationer. Restaurationsdrift i forbindelse med en
forsamlingsbygning var almindeligt, men ogs f .eks. teatervirksom-
hed (Helsingr) eller biografdrift (Silkeborg) forekom, lige som
udflugter og foredragsaftener blev arrangeret i
fllesorganisationernes regi. Bogsamlingens succes har antagelig
vret begrnset. 7 r efter oprettelsen - i 1937 - skrev Anders
Andersen igen til fagforeningerne, og bad om at f bger,
rsberetninger, tidsskrifter osv. overfrt til den flles samling
hvert r. Men de bger der er bevaret i dag, tyder ikke p, at
opfordringen blev efterkommet. I en periode i 1940'erne var Anders
Andersen medlem af Folketinget, og det afstedkom en betydelig
tilgang til samlingen, i form af officielle udgivel- ser
(Rigsdagstidende, betnkninger o.lign.). Efter 1945 var tilvksten
ringe. De to bogskabe blev stende p Bjerggrden,lige til bygningen
blev dmt til nedrivning af Brandtilsynet i slutningen af 1970'erne.
Heldigvis blev de reddet for eftertiden og er nu forelbigt
deponeret hos Lokalhistorisk Ar- kiv. Deres indhold rummer kilder
til belysning af fagbevgelsens historie i Danmark og Tyskland, men
giver samtidig et indblik i, hvordan arbejderbe- vgelsen har brugt
bgerne i oplysningsarbejdet. Kurist, men ogs tan- kevkkende, er det
lille vers der sidder indklbet i nogle af samlingens ld- ste bger,
fra bogtrykkerforbundets oprindelige samling: Jeg gr, som
menneskets gode ven fra hnd til hnd Behandel mig derfor ordentligt,
skn mig, pak mig omhyggeligt ind og behold mig ikke lngere end
ndvendigt!. Kilder Vodosek, Peter: Arbeiterbibliothek und
ffentliche Bibliothek: zur Geschichte ihrer Beziehun- gen von der
ersten Hlfte des 19. Jahrhunderts bis 1933. Berlin, 1975.
Steinberg, Hans-Josef: Sozialismus und deutsche Sozialdemokratie:
zur ldeologie der Partei vor dem 1. Weltkrieg. Berlin, 1976.
Handbuch des Bchereiwcsens. Wiesbaden 1965-1983. Lexicon des
Bibliothekswesens. Leipzig, 1974. Harslf, Viggo og Karen Jansson:
Den nordslesvigske arbejderbevgelses radikalisering i inte-
grationsfasen 1918-1920. Aalborg, 1984. (Specialopg., AUC).
Kulturen for folket. Udg. af Arbejdernes Oplysningsforbund, 1938.
29
30. Flere Biblioteker - og bedre: en opfordring og en
vejledning. Udg. af Arbejdernes Oplysnings- forbund, 1937.
Skovmand, Roar: Lys over landet: trk af arbejderoplysningens
historie i Danmark. Kben- havn, 1949. Materiale i Lokalhistorisk
arkiv for Snderborg, Dybbl og Ulkebl. Abstract. Srensen, Henning. -
Die Bcher des Gewerkschaftshauses - ber Arbeiterbchereien in
Sonderburg. Arbejderhistorie, 26 (1986) Im Artikel wird
dargestellt, wie aufbauend auf einer lokalen Tradition - die noch
aus der Zeit stammte, als Sonderburg zum Deutschen Reich gehrte,
und die lokale Arbeiterbewegung in bereinstimmungmit der
allgemeinen Entwicklung der deutschen Arbeiterbewegung eine
Arbeiterbcherei gegrndet hatte - das Gewerkschaftskartell den Ver-
such machte eine neue Arbeiterbcherei aufzubauen. Diese Bcherei
sollte vor allem die Arbeiterbildungsarbeit durch Bereitstellung
von Material zur Geschichte der Arbeiterbewegung untersttzen.
Dieser Versuch wurde sonst nirgends in Dnemark gemacht und wurde
Ende der l940er Jahre eingestellt. 30
31. REGISTRANTER Arbejderarkivalieri Erhvervsarkivet F
ortegnelse over arkivalier fra arbejderbevgelsensfaglige, politiske
og kul- turelle organisationer i Erhvervsarkivet. Ved Svend Aage
Andersen I Meddelelser om Forskning i Arbejderbevgelsens Historie
nr. 3 1974 indgr s. 20-23 en oversigt af Henrik F ode over
Erhvervsarkivets materiale vedr. arbejderbevgelsen.Disse arkivalier
er i mellemtiden blevet kraftigt forget, specielt i de sidste r;
Siden 1979 har Erhvervsarkivet arbejdet aktivt med indsamling og
registrering af foreningsarkiver i rhus,herunder ar- kiver fra
fagforeninger, partier og andre arbejderorganisationer. Der kan
derfor vre grund til at fre F odes oversigt jour. Nedenstende
fortegnelse dkker sledes tiden fra 1973 frem til 31. januar 1983.
Det skal understreges, at fortegnelsen kun medtager det
arbejderhistorisk set umiddelbart mest re- levante materiale,
hvorimod den f .eks. ikke medtager materiale, der befinder sig i
firma- og arbejdsgiverarkiver (forhandlingsprotokoller,
lnningsbger, andragender fra arbejderne, billedmateriale etc.). For
en mere fuldstndig oversigt over det p Erhvervsarkivet opbevarede
materiale m der derfor henvises til de lbende fortegnelser i
Erhvervshistorisk rbog. Fagforbund, fagforeninger og klubber
Bageri- og Konditorarbejdernes Forbund, rhus afd.
forhandlingsprotokoller medlems- og kontingentbger
arbejdsanvisningssager korrespondancemateriale udklipsbger
cirkulrer overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . 1895-1976 48 bd. 4 pk. Mlleriarbejdemes
Forbund, rhus afd. forhandlingsprotokoller medlems- og
kontingentbger arbejdsanvisninger tilsynsprotokol 31
38. Rykker, senere overlrer Victor Jensen, rhus skitsebog
svendebreve . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . 1904-1927 1 pk. Banearbejder Erhard Markussen, rhus
private papirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . 1854-1949 1 pk. Bryggeriarbejder Niels Peter Nielsen
skudsmlsbog og private papirer . . . . . . . . . . . . . . . .
1888-1895 IFTU's protokoller i ABA Fortegnelse over protokoller fra
den faglige internationale - IFTU - i LO's arkiv p ABA i afsnittet
for internationale relationer. Fra 1888 til 1939. Ved Niels Ole H.
Jensen I forhold til de partipolitiske internationale
arbejderorganisationer er de fag- lige internationaler relativt
uudforskede endnu. Dette hnger bl.a. meget naturligt sammen med, at
de faglige internationalers umiddelbare slagkraft var kontrolleret
af det lille-bror-forhold, som de forskellige nationale fag-
bevgelser i de fleste lande i Europa befandt sig i overfor de
respektive poli- tiske arbejderpartier. delggelsen af meget
betydelige mngder kildemateriale om IFTU un- der 2. verdenskrig,
hvor Gestapo i 1940 opdagede, hvor man havde skjult arkiverne i
Frankrig, har yderligere vanskeliggjort forskning i dette omrde.
Trods en intensiv eftersgning efter resterne af IFTU's arkiv i rene
efter kri- gen, er det ikke lykkedes at finde andet end f og sm
fragmenter heraf. Imid- lertid har en vsentlig del af IFTU's
centrale arkiv kunnet rekonstrueres gennem beholdningeme i
arkiverne for arbejderbevgelsens historie i Oslo, Stockholm og
Kbenhavn. Den skandinaviske fagbevgelse - og ikke mindst den danske
- var fra frste frd med i det internationale faglige sam- arbejde.
Derfor har mange aktstykker og en meget betydelig korrespon- dence
mellem fagforeningsfolk og reprsentanter for de internationale
orga- nisationer da ogs fundet vej til ABA, hvor dette materiale
opbevaresi LO's arkiv, hovedsageligt i afsnittet om internationale
relationer. Alle beretninger og protokoller fra IFTU's konferencer
og kongresser er blevet trykt og udgivet i bogform. Nr denne
fortegnelse alligevel nvner i hvilke kasser man kan finde materiale
til bde IFTU's konferencer og kon- gresser, skyldes det, at der i
disse kasser ofte findes en del korrespondance, der omhandler
forberedelserne til konferenceme eller kongresseme og der- med ogs
en del nyttige baggrundsoplysninger. 38
39. Den faglige Internationales hovedkvarter i Amsterdam Den
flgende fortegnelse over protokoller fra IFTU er opdelt i ialt 7
afde- linger - der ser ud som flger: 1. Forlberkongresseme1888-
1901 2. IFTU's konferencer 1901-1919 3. IFTU's kongresser 1919-1939
4. lF'I'U's konferencer 1919-1939 5. IFTU's emnekongresser
1919-1939 6. Protokoller fra IFTU's reprsentantskabsmder 1919-1939
7. Protokoller fra IFTU's hovedbestyrelsesmder 1919-1939 Det skal
siges, at det materiale, der er registreret under disse 7 punkter,
ikke er komplet. Der findes huller, omend disse ikke er voldsomt
store. At der findes huller er imidlertid ikke ensbetydende med, at
det manglende mate- riale ikke findes p ABA. Det betyder blot, at
det ikke kan findes i afsnittet af LO's arkiv om internationale
relationer. Generelt set er netop det intematio- nale faglige
materiale lidt af en jungle, da det kan vre placeret talrige steder
i det ivrigt store arkiv. Det er sledes ikke utnkeligt,at en del
kildemate- riale til den internationale faglige arbejderhistorie
gemmer sig i ABA's per- sonarkiver. 39
40. 4. 40 IFl'U's forlberkongresser 1888-1901 Generelt set er
der tale om et temmelig sparsommeligt materiale hvad angr
kvantiteten. Der findes en smule korrespondance, enkelte oplg til
kongres- serne, samt avissammendrag fra begivenhederne. London
1888: International fagforeningskongres . . . . . . . . . . . . . .
. . ks Paris 1889: International fagforeningskongres . . . . . . .
. . . . . . . . . . . ks Bryssel 1891: International
arbejderkongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ks Paris
1900: International arbejderkongres . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . ks IFI'U's konferencer 1901-1919 . 549. . 661. . 661. .
661. Der skelnes ikke srlig skarpt mellem begreberne konference og
kongres i tiden frem til ca. 1919, hvilket kan give anledning til
misforstelser. Sledes kan den samme forsamling ses omtalt bde som
konference og som kongres i kildemate- rialet. Udover en strre
mngde officielt konferencemateriale, som for den alt- overvejende
dels vedkommende er trykt og udgivet i bogform findes der ogs en
del korrespondance med tilknytning til de respektive konferencer.
Kbenhavn 1901: Inaugural faglig konference . . . . . . . . . . . .
. . . . . . ks. Stuttgart 1902: 2. internationale faglige
konference . . .' . . . . . . . . . . . ks. Dublin 1903: 3.
internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . ks.
Oslo 1907: 5. internationale faglige konference . . . . . . . . . .
. . . . . .. ks. Paris 1909: 6. internationale faglige konference .
. . . . . . . . . . . . . . .. ks. Budapest 1911: 7. internationale
faglige konference . . . . . . . . . . . . . ks. Zrich 1913: 8.
internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . .
ks. London 1917: Faglig konference for entente-magterne . . . . . .
. . . . . ks. Bern 1917: Faglig konference for akse-magterne . . .
. . . . . . . . . . . . . ks. IFI'U's kongresser 1919-1939 Det
officielle kongresmateriale er, som tidligere nvnt, udgivet i
bogform. C.2. 549. 549. 550. 550. 55 l. 552. 554. 554. Men netop
til kongresmaterialet findes der ind imellem betydelige mngder af
korre- spondance, der gr forud for kongressernes afholdelse.
Amsterdam 1919: 1. int. faglige kongres . . . . . . . . . . .ks.
555. London 1920: Ekstraordinr kongres . . . . . . . . . . . . .ks.
555. + 558. Rom 1922: 2. int. faglige kongres . . . . . . . . . . .
. . . . . .ks. 557. + 558. Wien 1924: 3. int. faglige kongres . . .
. . . . . . . . . . . . . .ks. 558. + 560. Paris 1927: 4. int.
faglige kongre