1. 1. r r' . e r - -4/I 1 ARBEJ DER HISTORIE26 MEDDELELSER0M FORSKNINGI RBEJUERBEVGELSENSHISTORIEAPRIL 1986 April 1986 - udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevgelsens Historie, Rejsbygade 1, 1759 Kbenhavn V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgrdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebk, (02) 19 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen 2, 4320 Lejre (02) 38 12 48; Steen Bille Larsen, benr 33 l.th., 1124 Kbenhavn K, (01) 150461 - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACT S Indholdsfortegnelse Introduktion Artikler Kjeld Arne Hansen: Socialdemokratiet og den spanske borgerkrig . 3 Henning Srensen: Bjerggrdens bger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Registranter/ Bibliografier Arbejderarkivalier i Erhvervsarkivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 IFTU's protokoller i ABA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Karl Kautsky p dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Debat Arbejderklassens konstituering og Socialdemokratiet . . . . . . . . . . . . . 50 Hur skall vi frklara det nordiska samarbetsproblemet? . . . . . . . . . . 60 Beretninger ITH konference i Linz 1985 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 SFAH seminar 1985 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ._ . . . . . . . . 68 Dokumentation P. Knudsens vrede. Ved Therkel Strde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . .i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 118 Index for nr. 1-15 findes i nr. 16. Forside: Tegning fra hftet 30 carica turas de la guerra, udsendt af den span- ske republikanske regering under borgerkrigen.
2. 2. Introduktion For 50 r siden begyndte den spanske borgerkrig. Det var foruden en borger- krig ogs en krig mellem den internationale arbejderbevgelseog fascismen. Den internationale arbejderbevgelsessttte til den spanske folkefrontsre- gering antog forskellige former, den bedst kendte er nok de Internationale Brigader. Det danske kontingent var ikke det mindste og spanienskmperne spillede ogs senere en vigtig rolle i den direkte kamp mod fascismen. Vi vil forsge at f en artikel om dem. Socialdemokratiet havde som regeringsparti bestemte muligheder og grnser for at kunne sttte og vise sin solidaritet. Kjeld Arne Hansen diskuterer her Socialdemokratiets indsats ud fra hold- ningen til den spanske borgerkrig. Det er et vsentligt bidrag til en mere om- fattende analyse. Den spanske borgerkrigs begyndelse vil blive mindet p forskellig mde i lbet af ret: Arbejdermuseet i Kbenhavn bner bl.a. en plakatudstilling, i ABA*s rskrift trykkes en bibliogra, og der skal skabes et mindesmrke for Spanienskmperne. Bjerggrdensbger undersger et arbejderbiblioteks opsten og delvis dets senere udvikling. Sdanne bogsamlinger har ogs eksisteret i andre danske byer, men det er kun de frreste, vi ved noget om. Det vil vre for- tjenstfuldt, hvis man/vi kunne f flere beskrivelser af disse biblioteker - og om arbejderbevgelsensforhold til biblioteker i det hele taget. Det ville vre et vigtigt bidrag til arbejderbevgelsens kulturhistorie. I og med at SFAHs medlemssammenstning ndres i retning af medlem- mer med en bredere interesse for arbejderhistorien fremfor den specifikke universitetsrettede m diskussionen om selskabets to periodiske udgivelser rejses p ny: der er formentlig ikke basis for at udgive 2 grundforsknings- orienterede tidsskrifter, selvom der nok er behov for dem. Hvad diskussio- nen vil ende med er svrt at sige; om det er muligt evt. at starte et nyt tids- skrift med et andet ansigt og en anden mlgruppe er ikke kun et sprgsml om konomi. En afklaring vil forhbentlig blive net i lbet af ret. Bidrag til nste nr. skal vre redaktionen i hnde 1. maj.
3. 3. Kjeld Arne Hansen Socialdemokratiet og den spanske borgerkrig* Forord Borgerkrigen i Spanien var ikke alene en faktor, som virkede meget direkte ind p udviklingen i stormagtsrelationeme - og dermed indirekte p de betin- gelser, den danske udenrigspolitik var underkastet -, men var tillige udtryk for den europiske arbejderklasses frste store bne konfrontation mod fas- cismen. Sammen med den spanske arbejderklasse kmpede frivillige fra en rkke lande. Fra Danmark deltog omkring 550i kampen mod Franco og hans sttter fra de to fascistiske stormagter. Den spanske borgerkrig berrte sledes det danske socialdemokrati og den Socialistiske Arbejder Internationale (SAI) p en meget direkte mde, idet ogs medlemmer af socialdemokratierne - heriblandt det danske - tog del i krigen. Det interessante idenne forbindelse - og udgangspunktet for min unders- gelse - var at undersge hvordan det danske socialdemokrati, som regerings- brende parti og samtidig organisatorisk/ politisk led i den reformistiske ar- bejderbevgelse p det internationale plan via medlemsskabet af SAI, for- holdt sig til den spanske konflikt og de danske frivilliges deltagelse deri. Jeg skal indledningsvis kort skitsere nogle elementer i det danske socialde- mokratis praksis p den internationale scene i tiden op til borgerkrigsud- bruddet, samt - p dette grundlag - kort redegre for partiets politisk- ideologiske motiveringer for denne praksis, eftersom denne praksis - p det overordnede plan - antydede rammerne for partiets intemationalistiske ud- syn ved den spanske borgerkrigs udbrud. *Grundlaget for denne artikel er mit historiespeciale ved R.U.C., 1980: Socialdemokratiets internationalistiske solidaritet i l930'erne. Specialet er ikke publiceret men kan lnes p A.B.A.
4. 4. Indledning Det danske socialdemokrati deltog aktivt i opbygningen af en ny internatio- nale og var ogs en fremtrdende reprsentant p SAI's stiftende kongres i Hamburg 1923. P baggrund af 2. Intemationale's splittelse i holdningen til krigen fast- satte kongressen i 1923 i sine statutter nogle principper, der skulle sikre en strkere binding af partierne til en flles optrden - end det havde vret tilfldet i den gamle internationale. Selvom SAI i praksis bevarede 2. In- ternationales karakter som vrende en fderation af autonome partier p de fleste omrder, begrnsede statutteme formelt partiernes autonomi p det udenrigspolitiske omrde. I statutterne, artikel 3 stod der: SAI er kun en livskraftig virkelighed idet omfang at alle SAI's beslutnin- ger i internationale sprgsml er bindende for alle medlemmer. Enhver SAI- beslutning betyder derfor en selvvalgt begrnsning af de enkelte partiers au- tonomi.l Praksis var dog fra starten, at partierne ikke respekterede denne principerklring. Dette gjaldt ogs det danske som det senere vil fremg. SAI's beslutninger i alle vitale internationale sprgsml (kolonisprgsmlet, af/nedrustning og forholdet til kommunismen og fascismen) var kompro- misbestemte. SAI var alts fra starten splittet. Partierne - ogs det danske - gav den nationale strategi - i al dens forskellighed - primat overfor en flles international solidarisk linie. I mangel af bedre var SAI's vigtigste rolle der- for at fungere som pressions-gruppe over for det internationale organ som flertallet i SAI, deriblandt det danske, betragtede som det vigtigste: Folke- forbundet. Denne SAI-praksis fandt sit offensive udtryk ved SAI- beslutningen i 1926 om, at de reformistiske partier skulle arbejde p at styrke den socialistiske indflydelse i Folkeforbundets organer (f.eks. ILO).2 SAI pressede desuden p for at f gennemfrt tvungen voldgift som princip i til- flde af internationale konflikter, og arbejdede samtidig p at f Folkefor- bundet omdannet til et verdensparlament. Karakteristisk nok formule- rede SAI ikke nogen strategi for', hvorledes denne mlstning skulle opfyl- des. Det mest konkrete udslag af denne SAI-praksis var et SAI-program (vedtaget p kongressen 1931) for arbejderklassens krav til Folkeforbundets afrustningskonference,der skulle finde sted ret efter. Det vsentligste i pro- grammet var, at partierne skulle arbejde p at sikre konferencen de bedste moralske og politiske rammer. Mere konkret skulle det sikres ved, at par- tierne aktivt skulle g ind for blandt andet et storstilet kreditgivningspro- gram til Tyskland, hvor krise og fascisme skulle stoppes ved at tilfre den tyske kapitalisme store udenlandske ln. V I erkendelse af den interne uenighed opgav SAI-kongressen i 1931 at op- stille njere anvisninger p partiernes kamp mod fascismen i vrigt. P SAI/IFC-konferencen i Paris 1933 - efter Hitlers magtovertagelse og SPD's udslettelse - blev de interne problemeri SAI yderligere anskueliggiort: Konferencens hovedtema var drftelsen af de principielle sprgsml om strategi og kampmetoder som begivenhederne i Tyskland havde rejst. Ker- nen i debatten blev holdningen til demokratiet og holdningen til et eventuelt 4
5. 5. samarbejde med kommunisterne. Overfor forslag om brug af generalstrejke- vbenet klargjorde Alsing Andersen det danske partis holdning: Hvad vi vil er ikke det nuvrende demokrati, men et videre udbygget de- mokrati. Ligesom krisens problemer mtte lses ad demokratisk vej skulle ogs socialismen opbygges p et demokratisk grundlag. Han afviste videre det stillede forslag og fastholdt den gamle vej, baseret p det opbyggende arbejde p alle fronter som vi tidligere har ydet, p partifronten, p fagfore- ningsfronten, p den konomiske og kulturelle front.3 Alsing Andersen fik sttte af flertallet, hvorfor konferencen fastholdt, at kampen mod fascismen mtte fres med forskellige midler alt efter forhol- dene i de enkelte lande. Det danske parti opretholdt desuden sin konse- kvente afvisning af et samarbejde med kommunister, som konferencen havde bnet op for. Flertallet i SAI havde dermed p autoritativ mde afvist alle forsg p at gre den anti-fascistiske kamp til et flles internationalt anliggende, hvor det gjaldt socialisme versus fascisme. Flgen var, at SAI entydigt kanalise- rede sine krav over i F olkeforbunds-regi og ved den spanske borgerkrigs ud- brud reelt havde overladt det til F olkeforbundet at forsvare den spanske ar- bejderklasse. SAPs bekendelse til Folkeforbundet var dog p'intet tidspunkt og p intet punkt i modstrid med Socialdemokratiets opfattelse af Folkeforbundet. Svel i opposition som i regering l Socialdemokratiet p linie med Munch's folkeforbundspolitik, der sigtede p at opbygge et internationalt retssystem med Folkeforbundet som det centrale organ. Umiddelbart fr borgerkrigsudbruddet fastholdt Socialdemokratiet denne linie, idet partiet i et memorandum til SAI udtrykte sin tilslutning til tanken om et sdant rets- system i tilknytning til den kollektive sikkerhedspolitik, dog med det forbe- hold, at Folkeforbundet ikke forpligtede til deltagelse i militre sanktioner. I samme memorandum anbefalede partiet, at SAI - i tilflde af Folkefor- bundets sammenbrud og en ny krig - holdt sig neutralt.4 Socialdemokratiets og den danske regerings tilslutning til Ikke-interventionspolitikken overfor Spanien l i naturlig forlngelse af denne holdning: Eftersom den kollektive Sikkerhedspolitik havde lidt skibbrud ved den ab- bessinske krise, hvor Frankrig og England havde saboteret Folkeforbundets sanktioner mod Italien (og dermed grundlaget for den kollektive sikkerheds- politik), var Folkeforbundets handlemuligheder i forhold til den spanske borgerkrig helt og aldeles afhngiggjort af de to stormagters reaktion p den spanske konflikt. Oprettelsen af Ikke-interventionskomiteen udfyldte gan- ske vist det tomrum, der var opstet ved Folkeforbundets krise, men beteg- nede samtidig Forbundets endeligt, eftersom initiativet definitivt var fra- taget Folkeforbundet. Socialdemokratiet var ved udbruddet af den spanske borgerkrig i fuld overensstemmelse med den linie partierne i vrigt havde fulgt i SAI. Afslutningsvis kan partiets position i SAI-sammenhngsam- menfattes sledes: ' Fra dannelsen af SAI havde det danske parti placeret sig p SAI's hjre- 5
6. 6. flj. Udtryk herfor var partiets konsekvente afvisning af en tilnrmelse til kommunismen og USSR. Det var ikke alene over for kommunismen, at par- tiet vgtede den nationale strategi, det var ogs tilfldet i partiets markerin- ger i de vrigecentrale sprgsmlSAI havde berring med, og dermed ogsi politikken over for fascismen og den spanske borgerkrig. Socialdemokratiet argumenterede i disse sammenhnge for, at det mtte vre de. nationale betingelser og hensyn, der skulle vre brende. Det danske Socialdemokrati henviste i vrigt ikke til SAI i sine motiverin- ger for partiets politik gennem 1920'erne. Da partiet endelig henviser til SAI i forbindelse med partiets spanienspolitik, var det da ogs udtryk for alt an- det end overensstemmelse med SAI. I forhold til konflikten i Spanien begrnsede SAI*s initiativer sig til op- bakning bag den humanitre hjlp og til appeller om stop for Ikke- interventionspolitikken. Som det senere vil fremg skabte disse udslag af in- ternational solidaritet - eller bestrbelser herfor - visse vanskeligheder for det danske socialdemokrati. Den nationale strategi Det var et vigtigt led i partiets argumentation for ikke at ville acceptere en flles SAI-strategi over for fascismen, at partiet ans styrkelse af de natio- nale demokratier, som det eneste rette middel over for fascisme og diktatur. I forbindelse med bekendelsen til det parlamentariske demokrati opererede Socialdemokratiet igennem 1920'erne fortsat med demokratiet som ndven- digt led i overgangen til socialismen. Igennem 1930'erne fortones overgangsperspektivet og partiet bekender sig entydigt positivt til det bestende demokrati. Som led i strategien for ero- bringen af flertallet havde partiet frt en bredt anlagt reformkravspolitik, der appellerede til sociale lag ogs uden for arbejderklassen. Partiet oplevede derfor en accellererende vlgertilslutning, som bestyrkede partiets transf or- mering fra arbejderparti til folkeparti. P denne baggrund blev erobringen af regeringsmagten i 1929 set som en forstrket platform for den endelige ero- bring af flertallet. Men det stod samtidig klart, at dette stod og faldt med en dokumentation af partiets regeringsduelighed, og med krisens indvirkninger p den danske konomi var det givet, at indsatsen frst og fremmest mtte ske p det konomiske omrde. For at undg et nederlag i krisepolitikken bestrbte Socialdemokratiet sig derfor p at vinde bred parlamentarisk til- slutning til den konomiske politik. Krisen fik betydning for Socialdemokratiets udvikling pto omrder,dels inddrog krisen partiet i en nationalt betinget kriselsningspolitik, og dels konstituerede krisepolitikken et klassesamarbejde baseret p den nationale lsning. Krisen dannede sledes rammen for Socialdemokratiets overgang til en national, ansvarlig samfundspolitik, hvor partiet ikke alene definerede sig som en integreret del af samfundet og statsmagten, men ogs som en del af nationen. Fremhvelsen af det danske samfunds demokratiske karakter 6
7. 7. blev eksplicit formuleret i partiets agitation og propaganda overfor kommu- nismen og fascismen? . Partiet tog sledes klar afstand fra svel kommunisme som fascisme. Denne afstandstagen blev formuleret i partiets hovedpresse Social-Demo- kraten, i ungdomsbevgelsensblad Rd Ungdom, i tidskriftet Socialis- ten og i fagbevgelsens blade. I agit.prop.-sammenhngenblev der ikke sondret mellem kommunisme og fascisme. Karakteristisk for tendensen var Social-Demokraten's lakoniske formulering den 4. juni 1936: Vi vil her- hjemme hverken rd eller sort reaktion. Egentlige analyser af fascismen skortede det p. Den mest detaljerede analyse af fascismen blev udfrt af Hartvig Frisch i bogen Pest over Europa (1935). Det sregne ved Frisch var, at han ikke udelukkende gav kommunisteme skylden for fascismens sejr, men ppegede at SPD ved sin pacisme havde undergravet sin vilje til magt, samt at SPD, eftersom det vedblev at vre et snvert industriarbej- derparti med en hrdkogt doktrin, umuliggjorde en positiv landbrugspoli- tik, hvilket gav grobund for antibolsjevismen og nazismen (side 12). Videre ppegede Frisch, at demokratiets styrke netop beroede p et vist interesse- fllesskab mellem arbejderne, bnderne og middelstanden (side 316). 'rm .1 mm W Spanske ,,Nationalister Kulturkampens kommentar til Francos tropper (Marts 1938)
8. 8. Denne brede folkelige alliance var da ogs indeholdt i partiets politik. Der- imod var Frisch's internationalisme - omend den var begrnset til det nordi- ske - atypisk for partiledelsens formuleringer. Ogs blandt Socialdemokratiets intellektuelle medlemmer i vrigt blev den anti-facistiske holdning klart markeret. Vsentligst fik dette udtryk i skrifter som f.eks. Aandehullet, Clart og Kulturkampen,der var srdeles aktive bidrag i den kulturpolitiske debat. Fronten overfor fascis- men - ogs i spanienssammenhngen- blev sledes trukket skarpt op p kul- turomrdet, men partiledelsen stillede sig generelt afvisende over for disse udladninger, der betragtedes som udtryk for mere eller mindre kommuni- stisk inspirerede splittelsesforsg.6 Overordnet set var partiets holdning i praksis klar: Partiets identicering med statsmagten og nationen gjorde at partiet overfor Tyskland og overfor de interne fascistiske bevgelser blev bestyrket i, at klasseegoistiske stand- punkter mtte vige til fordel for det folkelige og nationale samfundshensyn. Der var tale om en analogisering mellem p den ene side partiets strategi for erobring af flertallet- den endelige konstituering af folkepartiet - hvor par- tiet med sin brede sociale og konomiske politik sgte at indfange stadig strre dele af befolkningen, og p den anden side partiets selvforstelse, som statsbrende parti, hvor partiet i stadig strre omfang via get ansvar og vlger- og medlemsfremgangen - bekrftedes i det mulige i, at modg fascis- men ved fortsttelse af den nationale samfundssolidariske politik. Eller sagt helt kort: Socialdemokratiets strategi over for den tyske fascis- me blev ikke udformet som en relation mellem to ideologier eller partier, men som en relation mellem to stater, hvor Socialdemokratiets opgave var, gennem det fortsatte klassesamarbejde at varetage den danske stats interes- ser, hvorfor partiets ideologiske modstningsforhold mtte trde i bag- grunden. Socialdemokratiets nationalt-folkelige orientering fik sin manifeste ud- formning i Danmark for Folket, Arbejderne og Krisen og Kulturen for Folket. Det er i al vsentlighed Stauning, som drager de mest vidtgende konklu- sioner p partiets placering. Centralt str hans tale p partikongressen i 1935, hvor han trak linien fra den konomiske krise op til partiets stilling inden for nationen og i relation til hele den internationale situation. Det cen- trale i Staunings tale i forhold til partiets udenrigssyn var, at der ikke var livskraft iarbejderklassens internationale samarbejde, og at den danske arbejderklasse mtte underordne sig det nationale konomiske hovedhen- syn - den danske eksport.7 Den nationale linie indebar, at dansk udenrigspolitik mtte sikre den danske eksport og neutralitet. Essensen i Socialdemokratiets opfattelse var, at Danmark ikke militrt havde mulighed for at forsvare sig, men fr det kom s vidt gjaldt det om ikke at give grobund for tvivl om Danmarks neu- tralitet. Det var en logisk konsekvens af hele Socialdemokratiets udvikling som statsbrende parti, at det ikke kunne handle mod det, der opfattedes 8
9. 9. som hele nationens konomiske og sikkerhedsmssigeinteresser, - og at disse interesser frem for alt mtte tilgodeses ved opretholdelsen af et godt forhold mellem Danmark og Tyskland. Socialdemokratiets holdning bidrog til, at der i det store og hele var enighed mellem regering og opposition om udenrigspolitikken. Der var da ogs enighed om Danmarks tilslutning til ikke- interventionspolitikken overfor Spanien og om de vrige foranstaltninger, Rigsdagen vedtog angende Spanien. Men fra starten af borgerkrigen, gjorde der sig strkt divergerende opfattelser gldende nr det gjaldt hold- ningen til de to stridende parteri Spanien. En divergens imellem Socialdemo- kratiet, der sympatiserede med Republikken, og det konservative parti, der sympatiseredemed Franco 0 g som forlangte, at Socialdemokratiet, eftersom det besad regeringsmagten, undlod at tage stilling til fordel for en af parterne i borgerkrigen og dermed ophrte med at give udtryk for sin sympati for Re- publikken. Den socialdemokratiske partiledelse tog jensynlig konsekvensen af denne kritik ved at neutralisere fagbevgelsens spontant igangsatte pen- geindsamlings forml, sledes at midlerne ikke som oprindeligt planlagt skulle g til den republikanske regering, men udelukkende til hjlp til span- ske flygtninge uden for Spanien. P baggrund af denne mere overordnede redegrelse skal jeg i det flgende nrmere behandle Socialdemokratiets spanienspolitik- og de problemer, der l i denne politik. Partiets reaktion p F ranco's kup m.v. Folkefrontens sejr ved valget i februar 1936 blev i den socialdemokratiske presse udlagt som en strlende sejr for demokratiet.8 I artikler i Social-Demokraten i forr og forsommer 1936 betones beret- tigelsen og ndvendigheden af den spanske regerings reformpolitik. Partipressens omtale af de interne forhold i Spanien fr kuppet i juli 1936 omhandlede isr de spanske anarkisters strejkevirksomhed som blev for- stet som en trussel mod det nye spanske demokrati. Det antydedes direkte, at der var tale om et uformelt samarbejde mellem anarkisteme og fasci- steme.9 Behandlingen af den spanske arbejderklasses interne ideologiske modst- ninger var sledes overfladisk. Flgelig var konflikten/borgerkrigen i Spanien efter partiets opfattelse ikke en kamp imellem fascisme og socialisme, men en kamp imellem diktatur og demokrati. Dette blev da ogs klart pointeret i Social-Demokratens kronik, 2. august i en kronik af Rasmus Hansen.lo Kronikken var kun t af utallige eksempler p Socialdemokratiets understregning af, at det partiet sympatiserede med var en lovlig valgt, demokratisk regering, der blev angre- bet af diktaturtilhngere. I takt med, at borgerkrigen udviklede sig stadig mere blodigt og sknsels- lst, blev Socialdemokratiets verbale sympatitilkendegivelser mere og mere 9
10. 10. begrundet ud fra partiets humane, kulturelle og demokratiske grundhold- ning. DsU's formand H. C. Hansen's tale 14. juli 1937 var meget karakteris- tisk for sympatigrundlaget. I talen understregede, han p baggrund af et be- sg i Spanien: Vi s et primitivt land men ogs et land med rige muligheder og med et vgnende folks trang til ndelig og social hvdelse. Kritikken fra den borgerlige presse af pengeindsamlingen til Spanien be- virkede, at Socialdemokratiets ledelse mtte prcisere hvor langt partiet ville g i solidariseringen med Republikken. Det tydeligste svar p denne kritik blev udtrykt ved Hedtoft's udtalelse i juni 1937: Ingen nsker her i Danmark at g lngere i vor sympatiaktion for Spa- nien, end det er foreneligt med vore nationale interesser. Det er national ger- ning i bedste forstand at oplyse det danske folk om sandheden om det span- ske oprr Det er i overensstemmelse med de bedste danske traditioner at hjlpe borgerkrigens ofre ...12 (bemrk at det er Hedtoft understregn.). Umiddelbart efter borgerkrigens udbrud syntes der ikke at have vret ue- nighed i partiet om linien overfor Spanien, men omkring november 1936 kan der spores en begyndende ndring. ndringen var affdt af fasciststaternes brud p ikke-interventionspolitikken og kritikken var koncentreret om det forhold, at ikke-interventionspolitikken ikke var effektiv og ensidigt ramte Republikken. Kritikken berrte ikke ikke-interventionspolitikken som prin- cip og ikke heller den danske regerings medvirken til denne politiks opret- holdelse. Medens Social-Demokraten forholdt sig afventende var det isr i Socialisten og Rd Ungdom, at den skarpeste kritik af ikke- interventionspolitikken fremkom. I Rd Ungdom var det isr Frode Kristensen, som indtog en kritisk holdning, sledes konstaterede han i marts 1937, at ikke-interventionspoli- tikken havde vret en fiasko." Men, - i svel Rd Ungdom som Socialisten fastholdtes det igennem hele borgerkrigsperioden, at der ikke fra dansk (socialdemokratisk) side kunne gres noget for at ndre ikke-interventionspolitikken. DsF's blad Arbejderen var et af de organer, hvor partiets antifascistiske holdning klarest blev fremfrt. Ogs dette blad bakkede regeringens spa- nienspolitik op, men Spanien omtales i vrigt sjldentog oftest blot ved gen- givelse af forskellige resolutioner, som SAI eller den faglige internationale IFC vedtog - dog ikke komplet og normalt helt ukommenteret. Fagbevgelsens blad bidrog dermed implicit til at af-ideologisere konflik- ten i Spanien og lsrive denne konflikt fra den antifascistiske debat i vrigt. At fagbevgelsenfra oven havde fet plgom at nedtone spanienssprgs- mlet demonstreres meget klart, hvis DAF's blad Arbejdsmndenes Fag- blad inddrages. Ogs dette blad opretholdt en klar antifascistisk profil. Men i forhold til, 10
11. 11. Pjece udgivet af Matteotti-Fonden partiets og regeringens spanienspolitik er bladet tavst- bortset fra en artikel, som kom kort tid efter borgerkrigens begyndelse. Artiklen er unik, idet den meget detaljeret behandler de ideologiske mod- stninger inden for den spanske arbejderklasse, samt fremhver, at lsnin- gen p disse modstninger mske var det vigtigste problem. I artiklen fremfres det videre, at den danske arbejderklasse: m krve, at Spaniens lovlige regering fr den ndvendige understttelse, isr nu, da den italienske understttelse af oprrerne er fastslet. Artiklen slutter med at sige, at kampen i Spanien ikke blot er en kamp mod fascismen, men ogs for den socialistiske ide og at Spaniens arbejdere derfor kan vre sikre p den internationale solidaritet. Bortset fra denne artikel fremstod der ikke, hverken i ungdoms- eller fag- bevgelsen siden hen nogen ben kritik af partiledelsens regeringspolitik el- ler af partiets officielle definition p den spanske borgerkrigs ideologiske indhold og karakter! Det syntes klart, at der var tale om et indgreb fra oven, eftersom der var tale om intern kritik af partiets linie i spanienspolitikken, hvilket jeg skal tage op senere. Partiledelsen m sledes have forhindret, at disse oppositionelle rster kom frem i de officielle publikationer. Dette var ogs tilfldet med det or- ll
12. 12. gan, som frem for alle, beskftigede sig med Spanien, nemlig Social- Demokraten. Medens Social-Demokraten oprindeligt var talerr for fagbevgelsen og de forskellige partiorganisationer, blev bladet senere talerret for partile- delsen og regeringen. I tilflde hvor der ikke var overensstemmelse mellem fagbevgelse, parti og regering var det derfor regeringens syn bladet reprsenterede. Bladets udvikling var videre en afspejling af partiets udvikling fra interna- tionalismen til national hensyntagen. Dkningen af det internationale stof falder sledes efter 1. verdenskrig)7 og bladet reflekterer samtidig partiets tiltagende folkeliggrelse, idet kultur- og familiestof, sport med videre i sti- gende grad optager spaltepladsen.18 Som tidligere nvnt holdt bladet dog fra begyndelsen en anti-facistisk li- nie. Typisk for bladets behandling af den tyske naziceringsproces var den modstilling mellem forholdene i Tyskland og Danmark, som bladet opere- rede med: P baggrund af det, der betragtedes som det tyske kultur-forfald og ndelige formrkelse og ensretning, fremhvedes det danske samfunds demokratiske, folkelige og kulturelle kvaliteter. Nogen dybere analyse af fascismen som fnomen blev det sjldent til. Bladet havde gennem hele borgerkrigsperioden nsten daglige reportager fra Spanien. Langt strstedelen af omtalen af Spanien var dog referater af udenlandske korrespondenters beretninger om krigsbegivenhedeme, og lederne omhand- lede oftest den militrpolitiskebetydning af frem- eller tilbagegange for den republikanske hr. ' Som det var tilfldet med den socialdemokratiske presse ivrigt,forholdt bladet sig ikke analytisk til det ideologiske indhold i borgerkrigen. Selvom pessimismen gedes i takt med den spanske fascismes fremgang gav bladet i intet tilflde plads for kritik af partiledelsens spanienspolitik i regeringen. Sammenfattende kan alts siges, at partiledelsen spillede en afgrende rolle for, hvorledes parti-, ungdoms- og fagbevgelsens presse behandlede spanienspolitikken, og at det i vid udstrkning lykkedes at tegne spaniens- politikken, som et resultat af fuld enighed. ( Alligevel findes der klare udtryk for, at partiledelsen havde besvr med at fastholde sin spanienspolitik overfor kravene om en konsekvent internatio- nalistisk solidaritet. Dette kan spores som et voksende problem efterhnden som partiets spanienspolitik begynder at afvige fra SAI/IFC's resolutioner. Fr jeg behandler dette skal jeg frst omtale partiledelsens problem iforbin- delse med indsamlingen, som var det vigtigste alibi for den fastlagte solidari- tetspolitik over for Spanien. Vigtigst i denne forbindelse var, at indsamlin- gen var i overensstemmelse med SAI/IFC's konkrete opfordringer, hvilket blev flittigt udnyttet i propagandaen for indsamlingen. Der syntes dog at vre tale om, at partiledelsen i sin propagandistiske udnyttelse af indsamlin- gen overdrev dennes betydning og omfang. Dette bliver mere synligt, nr 12
13. 13. indsamlingen sttes i forhold til partiets vrige udgiftsposter og i forhold til de nordiske broderpartiers indsats. Det vgtigste bevis for Socialdemokratiets sympati var Matteottikomi- teens pengeindsamling. P partikongressen i 1939 viste status, at komiteen havde indsamlet 434.000 kr. (dertil kom yderligere 200.000 ad anden vej). Til sammenligning havde komiteen indsamlet 502.000 kr. til understttelse af tyske og strigske eksil-socialdemokrater.19 Indsamlingsbelbet til de span- ske flygtninge svarede nogenlunde til udgifterne til agitationsvirksomheden i perioden 1936-39.20 s.U.s. 1. maj-demonstration 1937 med parolen Spanien hold ud Et mere direkte udsagn om karakteren af partiets indsamling var en hen- vendelse fra snedker P. A. Sivertsen til DsF's reprsentantskab, hvor han betegner indsamlingen som skandalst organiseret, og videre anfrer: Vi bygningssnedkere gider ikke i det evindelige, at sende medlidenheds- tclegrammer, eller skrle hurra for helteresolutioner, under 10 mneders massemord i Spanien. Derimod gider vi i allerhjeste grad at praktisere hjlp til vore spanske kammerater. Sivertsen slutter: Sammentrukket er formlet med denne skrivelse, at Matteotti-fondens ledelse m vre klar over dette, at faglig intemationales instruks af 24/ 6 1937 i Paris, m og skal effektueres uopholdeligt, uanset om ledelsen p Matteotti-fondens kontor, hellere diskuterer skoledrenge-politik, eller spekulerer p ferie og bade- strand alias dansk burgjser-maner. Spaniens snderskudte, lemlstede og hungrende forfulgte masser har hjeste krav p danske fagforeningers for- bandede pligt.21 13
14. 14. Denne henvendelse blev aldrig kommenteret, men pstanden om, at Mat- teottikomiteen skulle have ignoreret IFC's instruks skal tages op idet fl- gende. P SAI/IFC's fllesmde i Paris vedtog man at udvide solidariteten med Spanien, idet mdet besluttede nogle meget prcise retningslinier for spa- nienspolitikken, efter forslag af de spanske delegerede. Det spanske forslag ld: Den spanske delegation anmoder SAI og IFC om at vedtage flgende: 1. Uopholdelig og med alle midler at udve et tryk p de regeringer, der tilslutter sig Folkeforbundet, for at det i overensstemmelse med forbunds- pagten, hjlper den spanske regering til atter at opn sin politiske og territo- riale uafhngighed. 2. At gennemtvinge tilbagevenden til handelens frihed, sledes at den spanske regering - hvis lovlighed er hvet over al tvivl - kan skaffe sig vben til forsvar for landets lov og ret. 3. At udstrkke de ubestridelige solidaritetsforpligtelser over for det repu- blikanske Spaniens sag til alle medlemmer og alle ansvarlige organisationer, der tilhrer begge intemationaler. Begge intemationaler forpligter alle deres tilsluttede organisationer til re- solut gennemfrelse af disse retningslinier.22 Beslutningen om den skrpede kurs er ikke sensationel i den forstand, at den reelt indebar en ny linie, idet de tilsluttede partier i praksis fulgte den oprindelige linie. Heller ikke for det danske partis vedkommende betd be- slutningen, at der blev anlagt en anden spanienspolitik. Det interessante er, at beslutningen- i den socialdemokratiske presse - blev fordrejet! Den 25. juni 1937 bragte Social-Demokraten en version af beslutningen, som p afgrende mder afveg fra den korrekte ordlyd. Jeg skal gennemg det kort: Det frste punkt gengives korrekt. Det andet punkt har underget en min- dre omformulering. I bladets version lyder punktet: Der skal ivrksttes en tilbagevenden til handelsfrihed, s den spanske regering fr mulighed for at fremskaffe alle de til landets forsvar ndvendige vben. I den oprindelige beslutning tales der om at gennemtvingeen tilbagevenden. Men dette er imidlertid kun en mindre omformulering, som meget vel kan skyldes bladets nske om at gre sprogbrugen mere dansk. Det 3. punkt er omformuleret til det ukendelige og lyder i bladets version: Der skal afstikkes klare solidaritetslinier imellem alle medlemmer og orga- nisationer, der tilhrer de to intemationaler. Ved omformuleringen forsvinder den oprindelige mening helt. I origina- len henviser punktet til de to tidligere punkter. Meningenmed den originale beslutning er, at de to frste punkters konkrete retningslinier skal vre de ubestridelige solidaritetsforpligtelser, som alle tilsluttede organisationer er forpligtet til at flge. Det drejer sig ikke om, som det fremfres i Social- Demokraten, at der ud i fremtiden skulle udstikkes nogle retningslinier. _ Formelt og reelt eksisterede de allerede i og med vedtagelsen af de tre punk- ter, ligesom der ingen tvivl var om, at partierne med vedtagelsen havde for- pligtet sig til resolut at gennemfre disse retningslinier, sledes som det 14
15. 15. pointeres i originalens afsluttende bemrkninger, der ikke medtages i Social-Demokraten! Selvom Sivertsen bragte den korrekte formulering af beslutningen, fast- holdtes den forkerte version i Social-Demokraten. Sivertsens brev bliver tilsyneladende overhrt i tavshed. Det var alts partiledelsen meget om at gre at fastholde, at partiet ikke var forpligtet til at gre noget som helst ud- over at fortstte den linie, som var lagt fast. En linie som indebar: fortsat deltagelse i ikke-interventionspolitikken, som intemationalerne havde for- dmt; og en konsekvent fastholdelse af, at det eneste som kunne gres over for Spanien var at samle penge ind. Problemet for partiledelsen var imidlertid, at en ben afstandtagen ville gre partiet srbar over for kritik fra de radikale lags side. Partiledelsen valgte derfor at omg intemationalernes beslutninger, frem for bent at ved- st sin afstandtagen. I takt med republikkens mere og mere hblse stilling syntes det at volde partiledelsen stadig strre problemer at forsvare partiets solidaritetsgrundlag som det rigtige og som det maksimale. Dette blev yder- ligere illustreret med Social-Demokratens reaktion p SAI's sidste resolu- tion om Spanien af 14./ 16. januar 1939, hvor SAI forlangte, at alle partier ufortrdent skulle lgge pres p deres regeringer for at gennemtvinge fuld folkeretslig anerkendelse af republikken. I Social-Demokratens gengi- velse fremstod resolutionen med een kommentar, at partiet havde undladt at stemme, idet det havde fremsat et (ikke nvnt) ndringsforslag.23 SAI/IFC's resolutioner blev alts mdt med stigende ubehag fra den soci- aldemokratiske ledelses side. Hvis det ikke var muligt helt at forbig uover- ensstemmelserne greb ledelsen ind i informationen i form af fordrejelser eller censur. I gennemgangen af disse problemfelteri Socialdemokratiets spanienspoli- tik har det vret en gennemgende erfaring, at partiledelsen helt og aldeles afpassede solidaritetsrkkevidden efter hensynet til den officielle neutrali- tetspolitik, som regeringen ,anlagde over for Spanien. Solidariteten blev holdt inden for rammerne af denne neutralitetspolitik, hvilket gjorde det for- holdsvis let at afvise kritikken fra borgerlig side. Derimod syntes det at have forvoldt partiledelsen strre vanskeligheder, at legitimere den begrnsede solidaritetsramme over for de mere radikale solidaritetsudtryk fra dele af den danske arbejderklasses side, der bl.a. kom til udtryk i forbindelse med overgrebene p de danske skibe - og vsentligsti forbindelse med danske frivilliges afrejse til Spanien. Eftersom det sidstnvnte problem ogs relaterer sig til andre sider af Soci- aldemokratiets politik, og sledes udgr en syntese af den udvikling, som det danske parti gennemlb i 1930'erne, vil jeg behandle denne problematik, som en konkluderende helhed p partiets spanienspolitik. Partiledelsens holdning til de danske frivillige Socialdemokratiet havde ikke eksplicit fremfrt sin holdning til de danske 15
16. 16. frivilliges deltagelse i borgerkrigen fr den konservative Prschel bragte em- net p bane i Folketinget i februar 1937. Steincke nvnte i sin redegrelse, at det danske politi frte meget nje kontrol med udrejserne til Spanien, samt at de udrejsende var kommunis- ter.24 Bortset fra dette kaster Hedtofts kommentarer et lys over Socialdemo- kratiets holdning. Hedtoft sagde iforbindelse med Prschels foresprgsel, at indsamlingen og Matteottikomiteen hverken direkte eller indirekte (har) noget med den i justitsministerens redegrelse omtalte agitation for hverv- ning af deltagere til den spanske borgerkrig at gre. Det siger sig selv, at vi ikke sympatiserer med' handlinger, der uden at gavne det spanske demokrati i dets kamp, mske blot tjener til at bringe danske statsborgere i ulykke,25 Med hensyn til politiets overvgning fremsatte Hedtoft ikke nogen be- mrkning, der kan ledes eller tydes i retning af misbilligelse. Hedtofts poin- tering af indsamlingen synes malplaceret, nr den propagandistiske effekt undtages. Prschel angreb ikke indsamlingen. Hedtofts inddragelse af ind- samlingen syntes derfor at tjene det forml, at tilkendegive den skarpe af- grnsning i partiets solidaritetsmde, som partiledelsen havde anlagt. Poli- tiets virksomhed anvendtes som instrument til at legitimere regeringen og dermed partiledelsens afstandtagen fra de danske frivillige. Denne legitime- ring overfor de borgerlige partier var samtidig en klar advarsel til alle poten- tielle frivillige inden for partiets rkker, om at de i givet fald handlede mod Socialdemokratiets politik og ville blive betragtet som kommunister. Da loven om forbud mod dansk indblanding blev vedtaget i februar 1937 kom Socialdemokratiet atter p fast grund (Forbudet mod frivillige blev i april suppleret med loven om kontrol med skibe til Spanien).26 Med lovens vedtagelse var debatten slut p det officielle plan. Social-Demokraten hil- ste loven velkommen i en leder 17. februar, og bladets eneste betnkelighed var, at forbudet ... ikke i praksis vil komme til at virke som direkte vendt imod Valenciaregeringen. I omtalen af loven behandler den socialdemo- kratiske presse ikke, at man fra den danske regerings side var get videre end det ikke-interventionskomiteen havde foreslet. Den danske lov havde nem- lig gyldighed indtil borgerkrigen var slut. Andre lande valgte at behfte for- budsloven med den klausul, at loven skulle fomyes hvert halve r.27 Social- demokratiet havde dermed loven bag sig i den officielle afstandtagen til de danske spaniensfrivillige. I perioden fra februar 1937, hvor den danske regering havde kriminalise- ret danskes deltagelse i borgerkrigen og indtil juni 1938, omtalte partipressen ikke det forhold, at der fortsat rejste danske frivillige til Spanien. I juni 1938 beslutter ikke-interventionskomiteen at hjemsende alle frivilligeog dermed var dette problem ude af verden. Men som nvnt var partipressen tavs med hensyn til danskerne i Spanien. De frivilliges hilsen fra Spanien - efter slaget ved Brunete i juli 1937 blev ikke bragt i den socialdemokratiske presse. Denne hilsen rummede da ogs en del ubehageligheder. Jeg skal citere: Hilsen til Skandinaviske anti-fascister: Vi stiller ofte os selv det sprgsml i skyttegravene: Hvorfor forener demokratierne sig ikke til en modoffensiv 16
17. 17. mod fascismen? Hvorfor fr vi aldrig et gevr eller maskingevr i vore hn- der eller en luftvrnskanon fra det demokratiske Sverige til anvendelse mod demokratiets fjender? Hvorfor fr vi aldrig et ord at hre fra det demokrati- ske Norden til protest mod sdanne voldsgerninger som ved Almeira, Guer- nica m.f..29 Tavsheden bevaredes indtil et hold p 15 srede vendte hjem i januar 1938. Social-Demokraten bragte en reportage fra begivenheden. I reportagen tages der ikke stilling til de frivilliges motivation for at have deltaget- bladet beskftiger sig slet ikke med denne problematik.30 Ligeledes fremfrer avi- sen ikke -i dagene efter - sin holdning, sledes som det varxsdvane, nr aktu- elle problemer dukkede op (avisen havde dog leder-kommentar til for eks- empel Jenny's svmmetur over Kattegatl). Ogs partiledelsen opretholdt tavsheden. Ogs da de frste flger af kriminaliseringen af de danske spaniensfrivil- lige viste sig, forholdt partiledelsen sig tavs. I Social-Demokraten den 26/ 3 1938 omtales det, at en ung mand - Sig- fred Benzen - dagen forinden var idmt 30 dages hfte for at have overtrdt loven om forbud mod deltagelse i den spanske borgerkrig. Det nvnes, at Benzens forsvarer Carl Madsen nedlagde sit hverv, efter dommeren havde afbrudt forsvaret. Politiets arbejde havde alts givet hurtigt resultat, idet Benzen var blandt de srede, som vendte hjem 10./ l 1. januar 1938. Denne dom - og de der fulgte - vakte uro i de socialdemokratiske rkker. Allerede den 27. marts 1938 udsender Social-Demokraten en fler, idet bladet p den ene side erkender, at myndighederne naturligvis m flge gldende lov, men p den anden side og p baggrund af de fascistiske staters brud p ikke- interventionskomiteens forbud mod frivillige, stillede det sprgsml, om det ikke ville vre retfrdigt om de danske myndigheder tog disse tiltaler og domme op til overvejelse? Bendningsvejen har man dog i alt fald. Men dette bne sprgsml affdte ingen reaktion fra den socialdemokrati- ske ledelse eller fra regeringen, Tiden var endnu ikke til en mere ben stillingtagen, idet regeringen og So- cialdemokratiet i det samme forr ved flere lejligheder blev angrebet i Folke- tinget (af de konservative Francotilhngere) for en alt for villig holdning til den spanske republik. Den 20. januar 1938 blev regeringen sledes (under fmanslovens 2. behandling) beskyldt for i sin presse at tage parti i det span- ske sprgsml.I marts samme r var regeringen blevet anklaget for at have tilladt, at 110 spanske brn havde fet rekreationsophold her i landet. Pr- schel ville have sendt dem hjem og udtalte ved samme lejlighed forhbning om en Francosejr (den 20. januar 1938 havde han da ogs fremsat nske om en officiel dansk reprsentation i Francospanien). Selvom der i arbejderbevgelsen blev demonstreret en stadig mere ben sympati med den spanske republik - senest ved den storslede modtagelse af de 15 srede hjemvendte - var der blandt borgerlige politikkere og i erhvervs- kredse samtidig en bevgelse, der arbejdede for en anerkendelse af Franco. Retssagerne mod de hjemvendte, som havde overtrdt loven gik derfor sin 17
18. 18. gang uden intervention fra regering og Socialdemokrati. Der er dog ingen tvivl om, at der i forret og sommeren 1938 fandt en get polarisering sted i holdningen til Spanien i takt med forvrringen i republikkens militre situa- tion. Herhjemme kom den mest markante solidaritetstilkendegivelse til udtryk i bombesprngningen af 2 trawlere i Frederikshavn den 22.5.1938, som Franco havde krvet udleveret. Hele den danske presse stemplede dog prompte dette som en kriminel handling.32 Afrundende m det sledes fastsls, at Socialdemokratiet havde proble- mer med at forsvare sin politik, i de tilflde hvor arbejderklassens sympati med republikkens sag slog ud i bne manifestationer, sledes som det sketei den forud beskrevne sammenhng. Konsekvenserne af spanienspolitikken Det vigtigste resultat af gennemgangen af Socialdemokratiets spanienspoli- tik er en konstatering af, at det afgrende problem for regeringen og Social- demokratiet var, hvorledes man skulle forholde sig til danskernes deltagelse i krigen. Socialdemokratiet havde sgt at undg for megen omtale af det for- hold, at der var danske frivillige, som deltog i krigen, men bl.a. Hedtofts ud- talelse om, at denne deltagelse ikke var til gavn for republikken og kun til skade for danske statsborgere, demonstrerede dog, at Socialdemokratiet ikke var srlig positivt indstillet. Den prventive politikontrol var ligeledes udtryk for en officiel afstandtagen. Endelig blev denne afstandtagen ogs implicit udtrykt ved tavsheden omkring retsforflgelsen af de hjemkomnei 1938. * Det er vanskeligt at forestille sig, at den danske deltagelse i borgerkrigen skulle kunne have udgjort noget strre problem for den danske regering, nr det tages i betragtning, at der deltog frivillige fra nsten alle lande i tusindtal, og nr det tages i betragtning, at ogs Tyskland og Italien aktivt tog del i krigen. Danmarks uofficielle indblanding var derfor relativ beskeden og var fremfor alt ikke noget srtilflde. Men alligevel frte den danske regering en skarp kontrol med hvem og hvor mange, som rejste afsted ogs fr det internationale forbud mod uden- landsk indblanding kom. Men med beslutningen om hjemsendelse af de frivillige i juli 1938 og komi- teens henstilling om, at de hjemvendte ikke burde gres til genstand for re- pressalier, selvom de eventuelt havde overtrdt forbuddet om ikke- indblanding, skulle det have vret venteligt, at regeringen og Socialdemo- kratiet ville indtage en mere positiv holdning til de allerede hjemvendte og til de hjemvendende danske frivillige. Dette syntes da ogs umiddelbart at vre tilfldet i forbindelse med mod- tagelsen af det frste store hold af frivillige som vendte hjem den 23. novem- ber 1938. De 91 frivillige fik sledes en meget overbevisende velkomst: Fra deres an- komst til Esbjerg formede velkomsten sig som et hyldesttog gennem hele lan- 18
19. 19. det og p Kbenhavns Hovedbanegrd var over 30.000 mennesker mdt frem. DSF var ogs reprsenteret og formanden Knud V. Jensen hyldede de hjemvendte som demokratiets forsvarere.33 Ogs DsU bd de frivillige velkommen ved et stort festarrangement og Social-Demokratens lederartikel34 udtalte, at alle socialdemokrater - unge som gamle - hele tiden havde beundret de frivillige for deres mod og offer- vilje! Den omstndighed at partiledelsen ikke bent tog del i beundringen antyder, at ledelsen ikke helt delte den her fremsatte holdning. Regeringens forhold til de frivillige var da ogs en anden end det, Social-Demokrateni disse dage frte frem. Dette blev illustreret, da bladet den 28. november nvnte, at Steincke som konsekvens af ikke-interventionspolitikkens sam- menbrud havde givet de frivillige straffrihed. Sagen forholdt sig i virkelighe- den noget anderledes: Den 12. oktober udtrykte H. Frisch ganske vist nske om straffritagelse og regeringen kunne svare, at en sdan fremgangsmdeer under overvejelse og planlgning35Resultatet, som fremkom 1. november 1938 i form af et cirkulre fra Rigsadvokaten, meddelte imidlertid, at kun ... alle sager mod danske frivillige fra Spanien, der har begyndt hjemrejsen efter bestemmelsen om evakuering, vil vre at stille i bero.36 Regeringens beslutning var udtryk for, at regeringen kun delvist var ind- stillet p, at efterleve ikke-interventions komiteens henstilling om straffrita- gelse: Dels berrte beslutningen kun de personer, der vendte hjem efter juli 1938 og dels - hvad der senere fik alvorlige konsekvenser - blev politiets kon- trol og registrering af de frivillige ikke indstillet. 19
20. 20. Det er vanskeligt at give nogen entydig og klar bedmmelse af, hvad rsa- gen og motiverne bag regeringens og den socialdemokratiske ledelses hold- ning i denne sag kunne vre. Tiden viste ganske vist konsekvensen for de frivillige. Selvom det ikke kan regnes for noget sikkert indicium for, hvad der l bag regeringens holdning, skal jeg alligevel kort gennemg den videre ud- vikling i sagen med de danske frivillige, eftersom denne udvikling blev en udlber af den danske spanienspolitik, som direkte fik betydning for det dansk-tyske forhold under besttelsen. 1 Den afdeling under opdagelsespolitiet, der beskftigede sig med registre- ringen var afdeling D, som var oprettet i 1927 med det forml at varetage informationstjeneste blandt andet ... med hensyn til yderliggende parti- er.37 Strstedelen af afdelingens virksomhed var opbygningen af et kartotek over kommunister, politiske flygtninge og danske nazister m.v. Kartoteket omfattede mellem 40.000 og 90.000 kort ved besttelsens start." I dette me- get omfattende kartotek var ogs de danske spaniensfrivillige registreret. I flge justitsministeriets redegrelse til den parlamentariske kommission (der blev nedsat efter besttelsen) havde det danske politi registreret ca. 400 spa- niensfrivillige.39 Takket vre denne af regeringen sanktionerede registre- ringsvirksomhed kunne de danske myndigheder effektivt imdekomme de tyske krav om udlevering af kommunister og frivillige under besttelsen. Konsekvensen for de frivillige var skbnesvanger.40 Sammenfatning Den danske regerings spanienspolitik var bestemt af de samme grundlg- gende hensyn, som gjorde sig gldende for udenrigspolitikken som helhed - hensynet til sikkerheden og de konomiske interesser tilskrev ogs i forhold til Spanien neutralitet. Ud fra disse hensyn kunne spanienspolitikken nppe vre udformet an- derledes p det officielle plan. Som det gentagne gange blev udtalt af Stau- ning og Munch var initiativet helt p stormagternes side. Vi kunne vre kriti- ske, men mtte ndvendigvis ikke blive involveret i situationer, som kunne drage vor neutralitet i tvivl. Derfor mtte ogs spanienspolitikken holdes i overensstemmelse med det grundlag, som de fire stormagter, frst og fremmest Tyskland og England tilskrev og fastlagde. Socialdemokratiets politik i parlamentarisk sammen- hng var i sin helhed underlagt disse hensyn. Det var derfor p forhnd gi- vet, at partiorganisationens og fagbevgelsens optrden i forbindelse med den spanske borgerkrig, nje mtte holdes i overensstemmelse med den poli- tik partiets ledelse frte p regeringsplan, hvorfor partiledelsen fra borger- krigens start opstillede og definerede rammerne for den tilladte solidarise- ring. Den spanske borgerkrig var sledes et af de klareste udtryk for nedpriori- teringen af partiets traditionelle intemationalistiske orientering, til fordel for en national hensyntagen. Borgerkrigen rejste derfor nogle problemer for partiledelsen, eftersom der 20
21. 21. fra spansk side - fra SAI og IFC og fra menige partimedlemmer - blev opfor- dret til solidaritet med Spanien. De misforhold, der derved opstod, kom imidlertid ikke offentligt frem, eftersom partiledelsen direkte greb ind i informationen ude fra. Partiledel- sens problemer med at fastholde og forsvare den snvre solidaritetsramme over for de forskellige udtryk for en intemationalistisk solidaritet manifest- erede sig frst og fremmest i problemet med de danske frivillige. Dette pro- blem lstes ved, at partiledelsen dkkede sig bag en lovgivning, der stemple- de de frivillige som kriminelle yderligtgende. Men generelt lykkedes det partiledelsen at fremstille spanienspolitikken og solidaritetsrammen, som udtryk for ogs parti- og fagbevgelsens hold- ning. Den spanske borgerkrig bestyrkede derfor det danske Socialdemokrati i dets nationale orientering p bekostning af partiets oprindelige intematio- nalisme. Noter l. Braunthal, J.: Geschichte der Internationale, bd. 2, Hannover, 1963, p. 286. 2. Lange, H. M. og Meyer, H.: De politiske Arbeider-Internasjonaler 1914-1934, Oslo, 1934, p. 151. 3. Ibid, p. 194. 4. En bygning vi rejser, bd. 2, p. 295/296. Hansen, K. A.: Socialdemokratiets internationalistiske solidariteti 1930'erne, speciale i historie, RUC, 1980, p. 64-76. 6. Se Bay, C.E.: Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, GMT, Grenaa, 1973. 7. Staunings tale p kongressen 1935 er genoptrykt i Bryld: Det danske socialdemokrati og revisionismen, p. 285-298. Ogs kongressens manifest: Til det danske folk gengives i naevnte vrk, p. 298-303. I manifestet blev det yderligere prciseret, hvad partiet forstod ved konsekvensen af den nationale linie iforhold til udlandet: Dansk politik m i forhold til udlandet ligesom hidtil flge neutralitetspolitikkens linie. Man m afvise al tale om Danmarks evne til at ptage sig store militre opgaver og deltagelse i krigsmssigeopgr. Landets geografiske og befolkningsmssigeforhold anviser os pladsen udenfor de krigsf- rendes rkker og uden indblanding i andre nationers forhold, iforventning om at denne korrekte holdning ogs berettiger til at vente en korrekt og hensynsfuld holdning over for Danmark. (Bryld, p. 301-302). 8. Social-Demokraten 18. februar 1936. 9. Se feks. Social-Demokraten 17. juli 1936. 10. Social-Demokraten 2. august 1936. 11. Social-Demokraten 15. juli 1937. 12. Social-Demokraten 30. juli 1937. 13. Rd Ungdom nr. 4, 1937. 14. For en fuldstndig gennemgang af resolutioneme, se: Gewerksschaftsbund-Ttigkeit und Bestrebungen, 1936-1938, bd. 11, p. 35-78. 15. Arbejdsmndenes Fagblad, DAF, nr. 15, 1936, p. 308. 16. Callesen, G. og Logue, J.: Social-Demokraten and Internationalism, Gteborg, 1979, p. P' 14-15. 17. Ibid p. 40. 18. Ibid p. 15. 19. Protokol for 23. socialdemokratiske partikongres, 1939, p. 43 21
22. 22. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. 22 lbid p. 151. Matteottikomiteens arkiv, kasse 686, ABA. SAI's arkiv, kasse 651, lg 5, ABA. Social-Demokraten 17. januar 1939. For en nrmere redegrelse for foresprgselsdebatten, se Hansen, K. A.: Socialdemokra- tiets intemationalistiske solidaritet i 1930'erne, p. 122. Social-Demokraten 10. februar 1937. Hansen, K. A.: Socialdemokratiets internationalistiske solidaritet i 1930'erne, p. 89. Ibid p. 89. Ibid p. 19-21. Kari, L.: De danske spaniensfrivillige, Kbenhavn, 1952, p. 99. Social-Demokraten 11. januar 1939. Se: Hansen, K. A.: Socialdemokratiets intemationalistiske solidaritet i 1930'erne, p. 94- 95. Se f.eks.: Nrgrd, E.: Den usynlige krig, Kbenhavn, 1975. Soeial-Demokraten 24. november 1938. Social-Demokraten 28. november 1938. Soeial-Demokraten 13. oktober 1938. Social-Demokraten 1. november 1938. Beretning til Folketinget, VII, Justitsministeriet og retshndhvelsen under besttelsen, Kbenhavn, 1950, bilag 1, akt nr. 47. Der tales om ... yderliggendepolitiske partiermen det ndrer ikke ved det principielle. Ibid, bilag II, akt nr. 261. Ibid, bilag I, akt nr. 47. Rigspolitiet og Justitsministeriet har i breve til mig af henholdsvis 12. oktober 1979 og 24. september 1979 afslet af give oplysninger, der kunne kaste lys over hele denne sag. I et brev fra Udenrigsministeriet af 11. september har ministeriet meddelt, at man var villig til at give statistiske oplysninger, men at ministeriet ikke kan give aktindsigt til oplysninger, der angr enkeltpersoner. Abstract. Hansen, Kjeld Arne. - The Social Democratic Party and the Spanish Civil War. Arbejderhistorie, 26 (1986) The article examines the development of the intemationalism of the Social Democratic Party in relation to the resolutions adopted by the LSI and the IFTU in connection with the Spanish Civil War. The au- thor points out that the Social Democratic Party found it more impor- tant to be in agreement with domestic developments - that is to say that to a eertain extent it gave in to the demands of the bourgeois parties and to the demands made to it as the party of government in a small country, which had to be neutral- than to follow the resolutions of the Internationals.
23. 23. Henning Srensen Bjerggrdensbger - om arbejderbogsamlinger i Snderborg P det lokalhistoriske arkiv i Snderborg str to bogskabe. De har tidligere haft deres plads p den nu nedrevne forsamlingsbygning Bjerggrden,og det ene skab brer den sirligt malede indskription: Arbejdernes Fllesor- ganisation, Snderborg. P det andet er der skruet et metalskilt med ordene Bibliotek og Arkiv. I forret 1985 var jeg som volontr fra Danmarks Biblioteksskole tilknyt- tet arkivet, og jeg havde blandt andet lejlighed til at gennemg skabenes ind- hold. Ved frste jekast havde de store stakke af bger, tidsskrifter og pjecer ingen srlig lokalhistorisk vrdi, men ved en nrmere gennemgang dukkede der spor af et tidligt oplysningsarbejde blandt arbejdere op. Eftersom Snderborg indtil 1920 var tysk, var det ikke nogen overraskel- se, at de ldste af samlingens bger var af tysk oprindelse. ldst var et par bger fra 1880'erne, som havde tilhrt den lokale afdeling af det tyske bogtrykkerforbund. Afdelingen havde haft et lille bibliotek med udln til medlemmerne. Men ogs andre forbund kom med i l800-tallets sid- ste tir. F.eks. viste stempler o.lign. i bgerne, at metalarbejderforbundet, murerforbundet og bygningsarbejderforbundet havde haft sm bogsamlin- ger. Omkring 1905 samlede fllesorganisationen (Gewerkschafts-Kartell) de enkelte fagforeningsbiblioteker i t, p den nyopfrte forsamlingsbygning Bjerggrden.Til dette Zentral-Bibliothek kom ogs bger fra den soci- aldemokratiske partiforening. Fagforeningernes bogsamlinger bestod frst og fremmest af materiale ud- givet af, eller om, fagbevgelsen. Emnerne var (hvis man skal dmme efter hvad der er bevaret i dag) politiske, konomiske, sociale og naturvidenska- belige. Men der var ogs sknlitteratur, og den var hovedsagelig sknket af medlemmerne. Set med danske jne er det usdvanligt at fagbevgelsen p dette tids- punkt organiserer et bibliotek, eller overhovedet interesserer sig for biblio- 23
24. 24. tekstanken. Men efter tyske forhold var det ganske almindeligt. I Tyskland fungerede fra midten af 1800-tallet og frem, to bibliotekssystemer ved siden af hinanden - fagbevgelsens og det offentlige. Arbejderbibliotekerne i Tyskland var de offentlige langt overlegne et godt stykke ind i 1900-tallet, i hvert fald p faglitteraturens omrde. Deres styrke var, at de rettede deres virksomhed mod n bestemt mlgruppe - de fagligt organiserede arbejdere - hvor imod de offentlige biblioteker virkede mere diffust, og hovedsagelig kun formidlede underholdningslitteratur og bger med religist indhold. Det var - ligesom i Snderborg - netop bogtrykkerne der grundlagde de frste arbejderbiblioteker i Tyskland. Det skete allerede omkring 1850 (i Breslau) og i store byer som Leipzig og Mnchen (hhv. 1861 og 1862). Mske er det bogtrykkemes nre kontakt med bgerne der er rsagen til, at de som de frste samler litteratur om faglige emner til brug for fagforeningens med- lemmer. Den skaldte Sozialistengesetz der i perioden 1878-1890 indfrte re- striktioner i forsamlings- og organisationsfriheden for socialdemokrater og gav mulighed for censur af socialdemokratiske skrifter, bremsede arbejder- bibliotekemes fortsatte udvikling, men standsede den ikke helt. Bibliote- kerne kunne stadig udlne bger til medlemmerne. Det var dog frst efter rhundredeskiftet, at der kom gang i arbejderbevgelsens biblioteker. Leip- zig, som var foregangsby p omrdet, havde omkring r 1900 hele 64 samar- bejdende fagforeningsbiblioteker. P det tyske socialdemokratis kongres i 1906 diskuterede man, hvordan arbejderbibliotekerne kunne sttes i system og gres bedre, og man beslut- tede at centraliserere biblioteksdriften i de store byer, s det var Gewerk- schafts-Kartellet der ptog sig opgaven at samle alle fagforeningsbibliote- keme i t centralt bibliotek. P en fagforeningskongres i Dresden i 1911 drftedes sagen ogs, og man opstillede en rkke ml for arbejderbibliotekerne. De skulle drives af Gewerkschafts-Kartellet, og de skulle lgge mere vgt p litteratur om faglige sprgsml og arbejderforhold end hidtil. Dog skulle sknlitteraturen ikke helt udelukkes, da den var vigtig for at holde p lner- ne. Man anbefalede, at biblioteket blev bestyret af en (lnnet) bibliotekar med litterr indsigt. Herefter udviklede arbejderbibliotekeme sig til et landsdkkende fno- men. De blev drevet som om der ikke eksisterede nogen offentlige bibliote- ker. I 1909 var der Gewerkschafts-Kartell-biblioteker i 476 tyske byer med ialt 375.805 bind. Udlnet var (i 1908) p omkring en kvart million bind. De centrale arbejderbibliotekers opgave var at formidle en litteratur, der kunne kvalificere arbejdernes politiske holdninger i socialistisk retning. Tanken om de offentlige biblioteker - den skaldte Bcherhallenbewegung - byggede p den opfattelse, at den folkelige oplysning ikke skulle rette sig mod bestemte klasser, men omfatte hele folket uanset socialt og klassems- sigt tilhrsforhold. Det offentlige biblioteksvsen baserede sig p ideerne 24
25. 25. *- L:_Sw* , '54* O arbut _,-' 96mutannumv m Grammar!uIuIummuuuummwwwwwwumm ""lllu man berlinenBatmann uhurnnllnnom8:-12. null 1919onHmmm Dnmunalmnam W-MWIM mmm. m m albummet! han! nu 13. 8. mtr--0. II. 5. #0 W! [II-w- Titelblad med bibliotekets ejermrkestempler tr og efter genforemngen i 1920 om et folkeligt bibliotek, som var udviklet i England og USA i slutningen af 1800-tallet (free-public-libraries). I forordet til et bogkatalog for arbejderbiblioteket i Frankfurt a.M. fra 1912, understreges formlet sledes: Gid biblioteket m vre det rustkammer, hvor arbejderklassen henter sig vben til den politiske og konomiske kamp, og lrer at bruge dem. 25
26. 26. Arbejderbibliotekerne blev alts bde mere udbredte, men ogs mere pro- fessionelt drevne efter rhundredskiftet. Og de fik et klarere ideologisk sigte. Hjdepunktet i deres udvikling blev net i rene op til 1. verdenskrig. Om- kring 1918 begynder socialdemokratiet at tale for en sammenlgningaf de to bibliotekssystemer. P dette tidspunkt har de offentlige biblioteker udviklet sig kraftigere end arbejderbibliotekerne, og mange arbejdere lner hellere i det offentlige bibliotek, hvor udbuddet af underholdningslitteratur er strre. I 1930 sttter socialdemokratiet fuldt og helt udbygningen af t folkebib- lioteksvsen, og med 2. verdenskrig er arbejderbibliotekemes historie slut. Dog opbyggede DDR sit biblioteksvsen efter krigen p basis af arbejdernes bogsamlinger. Nr deri Snderborg omkring 1905 dannes et Zentral-Bibliothek p ini- tiativ af byens Gewerkschafts-Kartell, er det alts en helt naturlig flge af udviklingen i Tyskland. Arbejdernes forsamlingsbygning blev stedet hvor samlingen fik til huse, og der var udln hver mandag aften, for alle der kunne fremvise fagfore- ningsbog. Lnetiden var 14 dage. De bger der i dag er bevaret fra denne samling er udelukkende af tysk oprindelse. Men den kan ogs have indeholdt dansksproget litteratur. En til- svarende samling i Aabenraa blev stttet af tmrerforbundet, p den betin- gelse at der blev kbt danske bger for pengene, og noget tilsvarende kan have vret tilfldet i Snderborg. Efter genforeningen i 1920 overtog den danske Arbejdernes Fllesorgani- sation bogsamlingen. Imidlertid var den i rene under og op til 1. verdens- krig sygnet hen, og havde nu ikke lngere nogen vrdi for byens danske fag- bevgelse. I 1924 henstillede den socialdemokratiske forening derfor til Fl- lesorganisationen, at samlingen blev nedlagt og overgivet til Snderborg Bibliotek. Og sdan gik det. Ved den lejlighed er nok en vsentlig del blevet kasseret. Heller ikke i folkebiblioteket havde man brug for den slags bger. En lille del overlevede dog, og blev stende i bogskabet p Bjerggrden. I Danmark var der ikke som i Tyskland tradition for, at arbejderbevgel- sen engagagerede sig i biblioteksdrift. Ganske vist havde der flere steder vret initiativer i den retning, men et egentligt system af arbejderbogsamlinger blev det aldrig til. Allerede i 1866 oprettedes Thisted Arbejderforening, der drev landets frste brugsforening. I vedtgterne hed det, at 272%af overskuddet skulle anvendes til oplysnings- arbejde, og disse penge blev brugt til indkb af bger til et lille bibliotek. Arbejdernes Lseselskab i Kbenhavn er det frste egentlige eksempel p en arbejderbogsamling. Selskabet blev dannet i 1879, med det forml gen- nem Lsningen af nyttige Bger at hve Smaafolk til et hjere aandeligt Trin i Samfundet end det, de nu af mange forskellige Grunde indtage. Fra starten var selskabet upolitisk, men blev efterhnden en integreret del af ar- bejderbevgelse og socialdemokrati. Louis Pio stttede s tidligt som 1875 (i al fald moralsk) bibliotekstanken. Han sagde (i Social-Demokraten) at der burde ofres lige s mange penge p 26
27. 27. folkelige biblioteker (...) som p det Kgl. Teater og Det Kgl. Bibliotek. Men det blev ved snakken. Mens der i slutningen af l800-tallet rejste sig en skov af arbejderbiblioteker, var der herhjemme ringe interesse for oplysningsar- bejde gennem bibliotekeme. Med f undtagelser - f.eks. en lsestue Arbej- dernes Fllesorganisation i Kbenhavn oprettede under storlock-outen i 1899 - var arbejderbevgelsens engagement i udviklingen af biblioteksvse- net ringe. 0g langt ind i dette rhundrede var det borgerskabet i bredeste forstand, der stod bag indfrelsen af folkelige biblioteker i Danmark. Frst i 1920- erne begyndte AOF at interessere sig for at pvirke dannelsen af det biblio- teksvsen vi kender i dag. Det er derfor bemrkelsesvrdigt, at ideen om et fagforeningsbibliotek blev genoplivet i Snderborg i 1930. Den davrende formand for fllesorga- nisationen, Anders Andersen, tog initiativ til at oprette et bibliotek p Bjerggrden, der foruden fagforeningernes kontorer, rummede festsal, mdelokaler og restaurant. Der var ikke tale om en reetablering af det tyske Gewerkschafts-Kartel- bibliotek. Men Anders Andersen havde den ide, at man burde bevare kil- derne til arbejderbevgelsens historie i byen, og samle litteratur som ikke er, og ikke kan vre tilgngelig p offentlige biblioteker. Sdan skrev hani 1930 til byens faglige organisationer. Han opfordrede dem til at sknke b- ger til en flles samling s yngre kunne hente Oplysninger om tidligere Ti- ders Erfarin'ger. P et bestyrelsesmde i fllesorganisationen i juli 1930 godkendte man bibliotekets vedtgter, hvori det i formlsparagraffen bl.a. hed: Formaalet med Oprettelsen af Haandbogsamlingen og Arkivet er saa vidt muligt at samle alt, hvad angaar Arbejderbevgelsens Historie, Teori og Praksis. Forud for mdet havde Anders Andersen dog sendt en fler til AOF i K- benhavn, for at f et blt stempel p sine planer. Og det fik han. Oluf Bertolt svarede, at ideen om en lokal samling af fagforeningslitteratur var god, nr blot den ikke konkurrerede med det lokale folkebibliotek. Dette forbehold er interessant, i lyset af at AOF netop i 1930'erne gik me- get aktivt ind i arbejdet for bedre folkebiblioteker. Baggrunden var bl.a., at AOF's oplysningsarbejde, isr i studiekredsene, led under at folkebibliote- keme ikke var i stand til at levere litteratur ptilstrkkeligt hjt niveau. Der- for mtte AOF selv udgive lrebger p Socialdemokratiets forlag Fremad. AOF prvede p flere mder at pvirke bibliotekerne til at for- bedre servicen overfor studiekredse og det vrige oplysningsarbejde. Det skete f .eks. med pjecen Flere biblioteker - og bedre fra 1937. Heri udrbtes bibliotekerne til Rustkamre, hvor vi kan hente Vaaben og Styrke til vor Kamp for et bedre Samfund, et Folkets Danmark. Det kunne lyde som om forfatterne havde lst det tidligere citerede bogkatalog fra Frankfurt a.M. fra 1912! Nr Anders Andersen s at sige tog sagen i egen hnd, skyldtes det alts 27
28. 28. Vedtgt Arbejderne Flleorganisation Haandbogamling og Arkiv i Snderborg. 1. Formaalet med Oprettelsen af Haandbogsamlingen og Arkivet er saa vidt muligt at samle alt. hvad der angaar Arbejderbev- gelsens Historie. Teori og Praksis. :Frst og fremmest af lokal In- leresse. men derudover ogsaa af almen Interesse fra Ind- og Ud- land. Tillige skal Haandbogsamlin. gen og Arkivet sttte Diskus- sinnsklubber og Studiekredse samt Enkeltpersoner og Organi- sationer, der nsker at benytte det. forudsat at disse er tilslutte- de Arbejdernes Fllesorganisa-- tion. 2. Haandbogsamlingen er Arbej- dernes Fllesorganisations Ejen- dn-m og tjener samtidig Fllesor- ganisationen s0m Arkiv. 3. Haand-bogsamlingen er tilgn- gelig for alle 'Fllesorganisatio- nen tilsluttede Foreningers Med- lemmer. 4. Hjemlaan fra Haandbogsam- lingen og Arkivet er forbudt. 5. Ordningen af og Opsynet med Haandbogsamiingen paahviler Fllesorganisationens Sekretr. .6. 'Sekretren er pligtig til mindst n Aften om Ugen, efter Besty- relsens Anvisning, at vre til Stede ved Haand'bngsaml'ingen. - 1. Ledelsen og Driften forestaas af Fllesorganisationens Besty- relse under Ansvar overfor sam- lnes Reprsentantskab. 8. Haandbogsamlingen og Arki- vet maa ikke fjernes fra Fagfor- enings'huset saa lnge dette be- nyttes som Arbejdernes Fllesor- ganisations Mdested. 9. Vedlages det med *'34af Stem mernes Majoritet i IFllesorgani sationens Reprsentantskab ved en ordinr Generalforsamling at ophve Haandbogsamlingen, skal der t'ilgaa Arbejderbevgelsens Arkiv i Kbenhavn 'Meddelelse herom. og dette Arkiv skal have Lov til at ndtage som sin Ejen- ' dom. hvad det maatte nske. Dog skal Organisationer og Enkeltpersoner i saa Fald have Ret til at faa tilbagegivet det. de har sknket Haandbogsamlingen. hvis de nsker det. 10. ndringer i disse Vedtgter kan kun ske med 3/14af Stemmer- nes Majoritet paa Fllesorgani- sationens ordinre Generalfor- samling i Januar eller Juli Maa- . ned. Saaledes vedtaget paa Arbejdernes Fllesorganisations ordi- nre Generalforsamling paa Fagforeningshuset i Snderborg den 25. Juli 1930. Anders Andersen, Formand. Anton Wilhelm. Jes Petersen, Kasserer. Sdrotr. Iver Iversen, Fr. Fogh, Bestyrdsemnedlem. Bestyrebemnedlan. Jens Thomsen, C. Lnndlald, WWW. Bestyrelsesmedlem. Vedtgter fra 1930 28
29. 29. bde et nske om at bevare og dokumentere arbejderbevgelsens historie og nok ogs at give mulighed for at sttte oplysningsarbejdet. Meget tyder p, at Anders Andersens ide var uden sidestykke. Ihvert fald er der ingen tegn p, at andre fllesorganisationer organiserede egentlige biblioteker. Fr starten af samlingen i Snderborg, foretog Anders Ander- sen en rundsprge til en rkke byers fllesorganisationer, men ingen havde biblioteksdrift p programmet. Den typiske formulering i formlsparagraf- feme var at de-skulle varetage medlemmernes interesser, hvad enten disse er af konomisk, politisk eller kulturel art. Og det kulturelle spillede en stor rolle i kbstdemes fllesorganisationer. Restaurationsdrift i forbindelse med en forsamlingsbygning var almindeligt, men ogs f .eks. teatervirksom- hed (Helsingr) eller biografdrift (Silkeborg) forekom, lige som udflugter og foredragsaftener blev arrangeret i fllesorganisationernes regi. Bogsamlingens succes har antagelig vret begrnset. 7 r efter oprettelsen - i 1937 - skrev Anders Andersen igen til fagforeningerne, og bad om at f bger, rsberetninger, tidsskrifter osv. overfrt til den flles samling hvert r. Men de bger der er bevaret i dag, tyder ikke p, at opfordringen blev efterkommet. I en periode i 1940'erne var Anders Andersen medlem af Folketinget, og det afstedkom en betydelig tilgang til samlingen, i form af officielle udgivel- ser (Rigsdagstidende, betnkninger o.lign.). Efter 1945 var tilvksten ringe. De to bogskabe blev stende p Bjerggrden,lige til bygningen blev dmt til nedrivning af Brandtilsynet i slutningen af 1970'erne. Heldigvis blev de reddet for eftertiden og er nu forelbigt deponeret hos Lokalhistorisk Ar- kiv. Deres indhold rummer kilder til belysning af fagbevgelsens historie i Danmark og Tyskland, men giver samtidig et indblik i, hvordan arbejderbe- vgelsen har brugt bgerne i oplysningsarbejdet. Kurist, men ogs tan- kevkkende, er det lille vers der sidder indklbet i nogle af samlingens ld- ste bger, fra bogtrykkerforbundets oprindelige samling: Jeg gr, som menneskets gode ven fra hnd til hnd Behandel mig derfor ordentligt, skn mig, pak mig omhyggeligt ind og behold mig ikke lngere end ndvendigt!. Kilder Vodosek, Peter: Arbeiterbibliothek und ffentliche Bibliothek: zur Geschichte ihrer Beziehun- gen von der ersten Hlfte des 19. Jahrhunderts bis 1933. Berlin, 1975. Steinberg, Hans-Josef: Sozialismus und deutsche Sozialdemokratie: zur ldeologie der Partei vor dem 1. Weltkrieg. Berlin, 1976. Handbuch des Bchereiwcsens. Wiesbaden 1965-1983. Lexicon des Bibliothekswesens. Leipzig, 1974. Harslf, Viggo og Karen Jansson: Den nordslesvigske arbejderbevgelses radikalisering i inte- grationsfasen 1918-1920. Aalborg, 1984. (Specialopg., AUC). Kulturen for folket. Udg. af Arbejdernes Oplysningsforbund, 1938. 29
30. 30. Flere Biblioteker - og bedre: en opfordring og en vejledning. Udg. af Arbejdernes Oplysnings- forbund, 1937. Skovmand, Roar: Lys over landet: trk af arbejderoplysningens historie i Danmark. Kben- havn, 1949. Materiale i Lokalhistorisk arkiv for Snderborg, Dybbl og Ulkebl. Abstract. Srensen, Henning. - Die Bcher des Gewerkschaftshauses - ber Arbeiterbchereien in Sonderburg. Arbejderhistorie, 26 (1986) Im Artikel wird dargestellt, wie aufbauend auf einer lokalen Tradition - die noch aus der Zeit stammte, als Sonderburg zum Deutschen Reich gehrte, und die lokale Arbeiterbewegung in bereinstimmungmit der allgemeinen Entwicklung der deutschen Arbeiterbewegung eine Arbeiterbcherei gegrndet hatte - das Gewerkschaftskartell den Ver- such machte eine neue Arbeiterbcherei aufzubauen. Diese Bcherei sollte vor allem die Arbeiterbildungsarbeit durch Bereitstellung von Material zur Geschichte der Arbeiterbewegung untersttzen. Dieser Versuch wurde sonst nirgends in Dnemark gemacht und wurde Ende der l940er Jahre eingestellt. 30
31. 31. REGISTRANTER Arbejderarkivalieri Erhvervsarkivet F ortegnelse over arkivalier fra arbejderbevgelsensfaglige, politiske og kul- turelle organisationer i Erhvervsarkivet. Ved Svend Aage Andersen I Meddelelser om Forskning i Arbejderbevgelsens Historie nr. 3 1974 indgr s. 20-23 en oversigt af Henrik F ode over Erhvervsarkivets materiale vedr. arbejderbevgelsen.Disse arkivalier er i mellemtiden blevet kraftigt forget, specielt i de sidste r; Siden 1979 har Erhvervsarkivet arbejdet aktivt med indsamling og registrering af foreningsarkiver i rhus,herunder ar- kiver fra fagforeninger, partier og andre arbejderorganisationer. Der kan derfor vre grund til at fre F odes oversigt jour. Nedenstende fortegnelse dkker sledes tiden fra 1973 frem til 31. januar 1983. Det skal understreges, at fortegnelsen kun medtager det arbejderhistorisk set umiddelbart mest re- levante materiale, hvorimod den f .eks. ikke medtager materiale, der befinder sig i firma- og arbejdsgiverarkiver (forhandlingsprotokoller, lnningsbger, andragender fra arbejderne, billedmateriale etc.). For en mere fuldstndig oversigt over det p Erhvervsarkivet opbevarede materiale m der derfor henvises til de lbende fortegnelser i Erhvervshistorisk rbog. Fagforbund, fagforeninger og klubber Bageri- og Konditorarbejdernes Forbund, rhus afd. forhandlingsprotokoller medlems- og kontingentbger arbejdsanvisningssager korrespondancemateriale udklipsbger cirkulrer overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1895-1976 48 bd. 4 pk. Mlleriarbejdemes Forbund, rhus afd. forhandlingsprotokoller medlems- og kontingentbger arbejdsanvisninger tilsynsprotokol 31
32. 32. kassebger korrespondance cirkulrer , overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . , . . . . . . . . . . . . . . 1883- 1974 19 bd. 2 pk. Bryggeri- og Mineralvandsarbejdernes Fagforening, rhus forhandlingsprotokoller kassebger medlems- og kontingentbger restance- og kontrolbger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1898- 1979 32 bd. 1 pk. Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening, rhus forhandlingsprotokoller medlems- og kontingentbger kontrolbog kassebger materiale fra Hjlpekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1908-1975 20 bd. Malernes Fagforening, rhus forhandlingsprotokoller kassebger kassejournal medlemsprotokol materiale fra den Cooperative Malerforretning og den Kommunale Malerforretning . . . . . . . . . . . . . 1890-1976 52 bd. Grtlernes Fagforening, rhus kassebger tilsynsprotokol mdesager og korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1898-1968 4 bd. 2 pk. Kobbersmedenes Fagforening, rhus afd. vedtgter rsregnskabet forhandlingsprotokoller korrespondance cirkulrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1896- 1965 4 bd. 2 pk. Blikkenslagernes Fagforening, rhus forhandlingsprotokol vedtgter kassebger kontingentbger korrespondance . . . . . . . . . . . . , . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1879-1902 44 bd. 2 pk. Chauffrernes Fagforening, rhus forhandlingsprotokoller revisionsprotokoller kassebger 32
33. 33. korrespondance cirkulrer materiale fra begravelses- og hjlpekasser sangbger, nodebger og koncertprogrammer fra sangforeningen Nordlyset . . . . . . . . . . . . . . . . . 1897-1982 200 bd. Jernbanearbejdemes Fagforening, afd. E., DSB, rhus forhandlingsprotokoller statusbog kassebger medlemsliste kontingentbog forhandlingsprotokoller for Syge- og Hjlpekassen 1929- 1981 22 bd. Bog- og Papirhandlerbudenes Hjlpeforening, Kbenhavn love forhandlingsprotokoller medlemsprotokoller rsregnskaber korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1884-1974 15 bd. SID, Jernbane Vest, rhus . forhandlingsprotokoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1903-1980 11 bd. SID, Anlgs- og Bygningsarbejdernes Fagforening, rhus voldgiftskendelser materiale vedr. Specialarbejderskolen for rhus og Omegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1969 SID, Mors afdelingen, Nykbing M. priskurant og overenskomstsager . . . . . . . . . . . . . . . . 1916-1969 17 bd. 'lbbaksarbejdernes Fagforening, lborg (stiftet under navnet Tobaksspindernes Fagforening) forhandlingsprotokoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1896-1952 4 bd. Tobaksarbejdernes Sygekasse, lborg (stiftet under navnet Cigarmager- og Tobaksspinder- Foreningen), love, revisionsprotokol kontingent- og medlemsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . 1881-1962 4 bd. Dansk Typografforbund, rhus forhandlingsprotokoller vedtgter regnskabsbger for rhus Maskinstterklub Demokratens Personaleforening Dagbladet Demokraten og Marselistryk . . . . . . . . 1891-1974 29 bd. 20 pk. 2 pk. 1 pk. 2 pk. 33
34. 34. Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening, rhus forhandlingsprotokoller kassebger rsregnskabet tilsynsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1935- 1978 5 bd. 1 pk. Dansk Kommunalarbejder Forbund, rhus love forhandlingsprotokoller hovedbog kassebger medlemsbger korrespondance jubilumsskril'lcr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1914-1977 143 bd. 20 pk. Handels- og Kontormedhjlper Forbundet, rhus afd. forhandlingsprotokoller mdereferater medlemsprotokoller rsregnskaber statusbog bogholderi overenskomstforhandlingssager medlemssager korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1899-1974 305 bd/hf 270 pk. Dansk Stenografisk Forening, rhus rsregnskaber kassejournal medlemsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1909-1974 2 bd. 1 pk. Dansk Stenografisk Forening, Slagelse forhandlingsprotokol kassebog kontingentbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1937- 1949 3 bd. Hndvrkssvendenes Rejse- og Sygeforening, rhus forhandlingsprotokoller medlemsprotokol korrespondance udbetalingsbger for sygehjlpog understttelse . . 1882-1977 6 bd. De forenede jyske Farverier og 'Il'icotagefabrikkers Sygekasse, rhus journaler over indbetalt kontingent samt udbetalt sygehjlp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1932- 1965 6 bd. 34
35. 35. Kooperation Arako, Kbenhavn revisionsprotokoller rsopgrelser hovedbog diverse andet regnskabsmateriale . . . . . . . . . . . . .- . . . 1933- 1962 27 bd. Arbejdernes Produktionsforening, rhus (grundlagt 1884 som Arbejdernes Forbrugsforening) forhandlingsprotokoller revisionsprotokoller statusbger bogholderi lnningsbger billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1884-1972 370 bd. Den socialdemokratiske presse Dagbladet Demokraten, rhus forhandlingsprotokoller revisionsprotokoller driftsregnskaber bogholderi korrespondance billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1883-1974 160 bd. Socialdemokratiet Socialdemokratiet, Hjortshj-Eg forhandlingsprotokol love mdereferater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1919-1983 3 bd. Socialdemokratisk Forening i 'Il'anbjerg forhandlingsprotokoller kassebger kassebilag korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1908-1980 7 bd. Arbejderoplysning, uddannelse, diskussionsklubber, kultur m.m. Husassistenternes Fagskole, Kenhavn forhandlingsprotokoller revisionsprotokoller rsregnskaber bogholderi korrespondance billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1906-1972 77 bd. [6 pk. 63 pk. 55 pk. 35
36. 36. A.I.A. - Tranbjerg Idrtsforening, rhus forhandlingsprotokoller vedtgter beretninger medlemsbger resultatbger korrespondance scrapbger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1918-1978 25 bd. D.S.B. Skytteklub, rhus beretninger og korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1946-1973 Idrtsforeningen Posten, Fodbold-afd., rhus rsberetninger og kampstatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . 1957- 1976 1 bd. Sejlklubben Bugten, rhus korrespondance sager vedr. kapsejladser diverse sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1921-1950 Sporvejenes Idrtsforening, rhus forhandlingsprotokoller vedtgter medlemsbger regnskabsmateriale korrespondance medlemsblade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1936-1978 9 bd. Roklubben ARA, rhus udklip, billeder og medlemsblade . . . . . . . . . . . . . ,. . . 1938- 1982 Glasmagemes Sangforening, rhus forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1903- 1913 l bd. Diverse Arbejdernes Andelsboligforening, rhus (samt Andelsboligforeningen Annex, Frederiksbjerg Boligselskab, Andelsboligforeningen Hasle Bo) vedtgter revisionsprotokoller regnskabsmateriale korrespondance scrapbger ................................. .. 1919-1976 190 bd. Havnearbejdemes Boligforening, rhus forhandlingsprotokol kassebger 36 13 pk. 1 pk. 8 pk. 1 pk. 50 pk.
37. 37. regnskaber korrespondance diverse andre papirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1918-1978 3 bd. Landsforeningen til Arbejdslshedens Bekmpelse, L.A.B., Kbenhavn vedtgter mdereferater rsregnskaber cirkulrer projekter korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1978-1982 68 bd. L.A.B., Holstebro regnskabsbog korrespondance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1945- 1946 L.A.B., rhus regnskaber korrespondance scrapbger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1940-1946 11 bd. L.A.B., Odense bestyrelsesprotokol rsregnskabet medlemsprotokol hovedbog kassejournal kassebilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (fortsat aflevering) Snedkersvend og marskandiser C.K.M. Fisker, rhus regnskabsbog kbs- og salgsbog medlemsbger for Snedkerforbundet . . . . . . . . . . . . . 1908-1924 Jens Peder Jensen, snedker, 'Ibksvrd priskurantcr kataloger arbejdsbeskrivelser tegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1896-1941 5 bd. Peder Jensen, arkivar ved Demokraten, rhus historisk materiale udklip billeder manuskripter private papirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1889-1973 9 pk. 1 pk. 1 pk. 7 pk. 1 pk. 4 hft. 37
38. 38. Rykker, senere overlrer Victor Jensen, rhus skitsebog svendebreve . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1904-1927 1 pk. Banearbejder Erhard Markussen, rhus private papirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1854-1949 1 pk. Bryggeriarbejder Niels Peter Nielsen skudsmlsbog og private papirer . . . . . . . . . . . . . . . . 1888-1895 IFTU's protokoller i ABA Fortegnelse over protokoller fra den faglige internationale - IFTU - i LO's arkiv p ABA i afsnittet for internationale relationer. Fra 1888 til 1939. Ved Niels Ole H. Jensen I forhold til de partipolitiske internationale arbejderorganisationer er de fag- lige internationaler relativt uudforskede endnu. Dette hnger bl.a. meget naturligt sammen med, at de faglige internationalers umiddelbare slagkraft var kontrolleret af det lille-bror-forhold, som de forskellige nationale fag- bevgelser i de fleste lande i Europa befandt sig i overfor de respektive poli- tiske arbejderpartier. delggelsen af meget betydelige mngder kildemateriale om IFTU un- der 2. verdenskrig, hvor Gestapo i 1940 opdagede, hvor man havde skjult arkiverne i Frankrig, har yderligere vanskeliggjort forskning i dette omrde. Trods en intensiv eftersgning efter resterne af IFTU's arkiv i rene efter kri- gen, er det ikke lykkedes at finde andet end f og sm fragmenter heraf. Imid- lertid har en vsentlig del af IFTU's centrale arkiv kunnet rekonstrueres gennem beholdningeme i arkiverne for arbejderbevgelsens historie i Oslo, Stockholm og Kbenhavn. Den skandinaviske fagbevgelse - og ikke mindst den danske - var fra frste frd med i det internationale faglige sam- arbejde. Derfor har mange aktstykker og en meget betydelig korrespon- dence mellem fagforeningsfolk og reprsentanter for de internationale orga- nisationer da ogs fundet vej til ABA, hvor dette materiale opbevaresi LO's arkiv, hovedsageligt i afsnittet om internationale relationer. Alle beretninger og protokoller fra IFTU's konferencer og kongresser er blevet trykt og udgivet i bogform. Nr denne fortegnelse alligevel nvner i hvilke kasser man kan finde materiale til bde IFTU's konferencer og kon- gresser, skyldes det, at der i disse kasser ofte findes en del korrespondance, der omhandler forberedelserne til konferenceme eller kongresseme og der- med ogs en del nyttige baggrundsoplysninger. 38
39. 39. Den faglige Internationales hovedkvarter i Amsterdam Den flgende fortegnelse over protokoller fra IFTU er opdelt i ialt 7 afde- linger - der ser ud som flger: 1. Forlberkongresseme1888- 1901 2. IFTU's konferencer 1901-1919 3. IFTU's kongresser 1919-1939 4. lF'I'U's konferencer 1919-1939 5. IFTU's emnekongresser 1919-1939 6. Protokoller fra IFTU's reprsentantskabsmder 1919-1939 7. Protokoller fra IFTU's hovedbestyrelsesmder 1919-1939 Det skal siges, at det materiale, der er registreret under disse 7 punkter, ikke er komplet. Der findes huller, omend disse ikke er voldsomt store. At der findes huller er imidlertid ikke ensbetydende med, at det manglende mate- riale ikke findes p ABA. Det betyder blot, at det ikke kan findes i afsnittet af LO's arkiv om internationale relationer. Generelt set er netop det intematio- nale faglige materiale lidt af en jungle, da det kan vre placeret talrige steder i det ivrigt store arkiv. Det er sledes ikke utnkeligt,at en del kildemate- riale til den internationale faglige arbejderhistorie gemmer sig i ABA's per- sonarkiver. 39
40. 40. 4. 40 IFl'U's forlberkongresser 1888-1901 Generelt set er der tale om et temmelig sparsommeligt materiale hvad angr kvantiteten. Der findes en smule korrespondance, enkelte oplg til kongres- serne, samt avissammendrag fra begivenhederne. London 1888: International fagforeningskongres . . . . . . . . . . . . . . . . ks Paris 1889: International fagforeningskongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . ks Bryssel 1891: International arbejderkongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ks Paris 1900: International arbejderkongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ks IFI'U's konferencer 1901-1919 . 549. . 661. . 661. . 661. Der skelnes ikke srlig skarpt mellem begreberne konference og kongres i tiden frem til ca. 1919, hvilket kan give anledning til misforstelser. Sledes kan den samme forsamling ses omtalt bde som konference og som kongres i kildemate- rialet. Udover en strre mngde officielt konferencemateriale, som for den alt- overvejende dels vedkommende er trykt og udgivet i bogform findes der ogs en del korrespondance med tilknytning til de respektive konferencer. Kbenhavn 1901: Inaugural faglig konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . ks. Stuttgart 1902: 2. internationale faglige konference . . .' . . . . . . . . . . . ks. Dublin 1903: 3. internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . ks. Oslo 1907: 5. internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . .. ks. Paris 1909: 6. internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . .. ks. Budapest 1911: 7. internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . ks. Zrich 1913: 8. internationale faglige konference . . . . . . . . . . . . . . . . ks. London 1917: Faglig konference for entente-magterne . . . . . . . . . . . ks. Bern 1917: Faglig konference for akse-magterne . . . . . . . . . . . . . . . . ks. IFI'U's kongresser 1919-1939 Det officielle kongresmateriale er, som tidligere nvnt, udgivet i bogform. C.2. 549. 549. 550. 550. 55 l. 552. 554. 554. Men netop til kongresmaterialet findes der ind imellem betydelige mngder af korre- spondance, der gr forud for kongressernes afholdelse. Amsterdam 1919: 1. int. faglige kongres . . . . . . . . . . .ks. 555. London 1920: Ekstraordinr kongres . . . . . . . . . . . . .ks. 555. + 558. Rom 1922: 2. int. faglige kongres . . . . . . . . . . . . . . . . .ks. 557. + 558. Wien 1924: 3. int. faglige kongres . . . . . . . . . . . . . . . . .ks. 558. + 560. Paris 1927: 4. int. faglige kongre