Selskabsretlige faldgruber

1 | November 2012 | Mastersæt. Power Point1 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen

Selskabsretlige faldgruber

FSR – danske revisorer

Oktober 2016

Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen


https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiygYjz59bKAhVDuw8KHY3-CbUQjRwIBw&url=https://www.colourbox.dk/billede/billede-5115953&bvm=bv.113034660,d.ZWU&psig=AFQjCNE9IGpVX5LFImyxcvQ4EiOFN5awFA&ust=1454424574904159

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiygYjz59bKAhVDuw8KHY3-CbUQjRwIBw&url=https://www.colourbox.dk/billede/billede-5115953&bvm=bv.113034660,d.ZWU&psig=AFQjCNE9IGpVX5LFImyxcvQ4EiOFN5awFA&ust=1454424574904159


Nogle observationer …

De fleste revisorer beskæftiger sig ganske meget med selskabsretlige forhold

Det er vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler

SL ændres løbende

Reglerne om selskabsretlige erklæringer er relativt komplicerede, og det kan – når revisor stor over for en konkret selskabsretlig transaktionen – være særdeles vanskeligt for revisor at finde ud af, hvilken eller hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i den konkrete situation

Reglerne om selskabsretlige erklæringer er – i takt med at fravælgelsesmulighederne generelt er blevet flere – blevet merekomplicerede

Selskabsretlige erklæringer kan være et vanskeligt – og potentielt ”farligt” – område for revisor at beskæftige sig med

Der kommer flere og flere afgørelser fra Revisornævnet, og mange af disse vedrører selskabsretlige forhold


Revisornævnets opfattelse – Revisornævnets kendelse af 13.05.13 i sag nr. 59/2012

Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat


Hvad vil du gerne have med dig i dag?

Hvorfor har du valgt at deltage på dette kursus?

(ud over at du selvfølgelig får point … )


Hvem er jeg?

Cand.merc.aud. 2004

– Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

Ph.d. 2010

– Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar”

– Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)

LL.M. 2014

– Afhandling om ”Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv”

– Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aalborg Universitet 2004-2008

– Ph.d.-stipendiat m.v.

– Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

Beierholm 2009-

– Faglig udviklingsafdeling

– Seniorkonsulent i revision, erklæringer og selskabsret

– Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold

Aalborg Universitet 2011-

– Ekstern lektor i revision, erklæringer og selskabsret

Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe

Underviser internt og eksternt

Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.


Dagens program

Status på SL

Generelt om selskabsretlige erklæringer og transaktioner

Udvalgte selskabsretlige transaktioner

– Stiftelse

– Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)

– Udlodning af udbytte

– Opløsning

– Fusion (national)

– … og spaltning (national)

– IVS’er, herunder omregistrering

– Erhvervelse af egne kapitalandele

– Selvfinansiering

– ”Kapitalejerlån”

Udvalgte selskabsretlige transaktioner (fortsat)

– … men kun lidt om

Kapitalforhøjelse

Kapitalnedsættelse

Omdannelse

– … og slet ikke noget om

Grænseoverskridende fusion

Grænseoverskridende spaltning

Grænseoverskridende flytning af hjemsted

Hvor kan jeg læse mere?


Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner

Bogudgivelse fra FSR – danske revisorer

Skrevet af en forfattergruppe bestående af repræsentanter fra Beierholm, Ernst & Young samt Kromann Reumert

Består overordnet af tre dele:

– En juridisk del

– En regnskabsmæssig del

– En revisions- og erklæringsmæssig del

Tænkt som en håndbog for især revisorer, men også andre rådgivere, herunder advokater

http://fsr.dk/selskabsret

http://fsr.dk/selskabsret



Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold – 2012-2014 og 2015


Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for revisorer – 2012-2014 og 2015


Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv

Bogudgivelse fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Den første samlede fremstilling om revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv

Er især skrevet til revisorer samt advokater, jurister og erhvervsjurister, herunder revisor-, jura- og erhvervsjurastuderende



Status på selskabsloven


Status på selskabsloven – de seneste ændringer (1:3)

Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 16.05.13

– Lov nr. 616 af 12.06.13 – indførelse af IVS’er, nedsættelse af minimumskrav til ApS’ers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a.’er omfattet af LEV m.v.

– Indeholder ændringer af SL, LEV og ÅRL (samt CVR-loven)

– Hovedparten af ændringerne er trådt i kraft d. 01.01.14

Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 1385 af 15.11.13

– Resten af ændringerne er trådt i kraft d. 15.03.15

Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 242 af 11.03.15

4 (!) dage fra bekendtgørelse til ikrafttræden

– Se de følgende plancher om de væsentligste ændringer for revisorer



Lovforslag om ”ny” ÅRL vedtaget d. 21.05.15

– Lov nr. 738 af 01.06.15

– Indeholder – ud over en lang række ændringer af ÅRL – også enkelte ændringer af SL, LEF og LEV (samt vphl.)

– Hovedparten af ændringerne har virkning for regnskabsår, der begynder d. 01.01.16 eller senere

Regnskabsåret 2016 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår

– Ændringerne kan førtidsimplementeres med virkning for regnskabsår, der begynder d. 01.01.15 eller senere, forudsat at det sker ”systematisk og konsekvent”

Regnskabsåret 2015 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår



Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 26.05.15

– Lov nr. 739 af 01.06.15 – gennemførelse af dele den tidligere regerings ”skattelypakke” på erhvervsområdet

– Indeholder ændringer af SL og LEV (samt hvidvaskloven og SKL)


– Se de følgende plancher om ændringer af selskabsretlig betydning

Lovforslag om ”ny” RL vedtaget d. 19.05.16

– Lov nr. 631 af 08.06.16 – gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden

– Indeholder – ud over en lang række ændringer af RL – også enkelte ændringer af SL, LEV og LEF


… og så er der jo det offentlige ejerregister og det kommende register over reelle ejere

– Se senere plancher herom


Lov nr. 616 af 12.06.13 – de væsentligste ændringer for revisorer (1:3)

Ændringer af SL Ikrafttræden

Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK 80.000 til DKK 50.000

01.01.14

Mulighed for stiftelse af IVS’er 01.01.14

Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital” – ”kædestiftelse”

Var i realiteten allerede gældende

Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er 15.03.15

Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

15.03.15

Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og overdragelsesbalancer

01.01.14, men var i realiteten allerede gældende

Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det centrale ledelsesorgan


Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid

15.03.15

Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)




Ændringer af SL (fortsat) Ikrafttræden

Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK62.500-reglen

01.01.14

Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer” 01.01.14

Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte


Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele 01.01.14

Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde for skifteretten og afgive oplysninger

01.01.14

Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende

Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning”


Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted 01.01.14

Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende



Ændringer af LEV Ikrafttræden

Afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a’er 01.01.14


Indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – før og nu

Selskabsretlig transaktion Før 15.03.15 Efter 15.03.15

Stiftelse – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, f.eks. skattefri aktieombytning

Vurderingsberetning og åbningsbalance

Kun vurderingsberetning

Efterfølgende erhvervelse –erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

Kun vurderingsberetning Kun vurderingsberetning

Kapitalforhøjelse – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, f.eks. skattefri aktieombytning til et eksisterende selskab

Vurderingsberetning og overtagelsesbalance


Udlodning af udbytte –udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

Vurderingsberetning og overdragelsesbalance


Kapitalnedsættelse medudbetaling til kapitalejere –udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

Vurderingsberetning og overdragelsesbalance



Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig betydning (1:2)

Ændringer af SL Ikrafttræden

Afskaffelse af muligheden for at udstede nye ihændehaveraktier

01.07.15

Indførelse af pligt for ejere af ihændehaveraktier til at lade sig registrere i det offentlige ejerregister eller ihændehaverregisteret, før de som kapitalejere kan benytte deres forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser

01.07.15


Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig betydning (2:2)

Ændringer af LEV Ikrafttræden

Indførelse af hjemmel for Erhvervsstyrelsen til også at lade K/S’er samt andre virksomheds- og selskabsformer omfattet af LEV være omfattet af reglerne om det offentlige ejerregister

Lovbemærkningerne: i første omgang blot K/S’er, men ikke f.eks. I/S’er – til gengæld både registreringspligtige og ikke registreringspligtige K/S’er

Ny bekendtgørelse om ejerregisteret: registreringspligtige K/S, men hverken ikke registreringspligtige K/S’er eller andre virksomheds- og selskabsformer omfattet af LEV

01.07.15, men den nye bekendtgørelse om ejerregisteret er først trådt i kraft 01.07.16 med indberetningsfrist for registreringspligtige K/S’er til 01.10.16


Status på selskabsloven – kommende ændringer?

Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt d. 06.07.16

– Indeholder ændringer af SL og ÅRL

– Høringsfristen udløber d. 17.08.16

– Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2016

– Loven forventes at træde i kraft d. 01.01.17

– Indhold

Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån”

– Se senere plancher om ”kapitalejerlån”

Ændrede krav til ejerregistrering

– Det bliver en forudsætning for registrering af nye selskaber, at man registrerer selskabets ejere

– Der indføres mulighed for tvangsopløsning i tilfælde, hvor et selskab slet ikke har registreret ejeroplysninger

Præcisering vedr. IVS’er

– Det præciseres, at kapitalforhøjelser i IVS’er kan ske ved enten indskud af kontanter eller en ompostering fra selskabets frie reserver til selskabskapitalen (fondsforhøjelse)


Selskabsretlige transaktioner

Selskabsret, skatteret m.v.


Selskabsret, skatteret, regnskab, revision og erklæringer – s… hænger sammen!

Selskabsret

Revision og erklæringer

Regnskab

Skatteret


Terminologi – skatteretligt og selskabsretligt

Skatteretligt Selskabsretligt

Skattefri virksomhedsomdannelse Ikke omdannelse, men stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af en bestående virksomhed

Skattefri aktieombytning Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

Skattefri tilførsel af aktiver Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af enkeltstående aktiver eller en bestående virksomhed

Stiftelse, hvis nyt selskab

Kapitalforhøjelse, hvis eksisterende selskab, f.eks. skuffeselskab


Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (1:4)



Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt

Oversigten omfatter gængse selskabsretlige transaktioner omfattet af SL

Oversigten viser, hvordan disse selskabsretlige transaktioner behandles skatteretligt

– Formålet med oversigten er således at give et overblik over den skatteretlige behandling af de selskabsretlige transaktioner

– Oversigten viser de selskabsretlige transaktioner i de vandrette rækker og den skatteretlige behandling i de lodrette kolonner

Oversigten omfatter alene danske transaktioner og forhold og således ikke udenlandske og grænseoverskridende transaktioner og forhold





Selskabsretlige erklæringer

Revisionspligt eller ej?


Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (1:2)

Er revisionspligt eller fravalg af revision afgørende for, hvorvidt der i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner skal afgives selskabsretlige erklæringer?

Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er underlagt revisionspligt

– F.eks. en mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte

– Skal kun forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt revisionspligt (SL § 183, stk. 4)

– Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der derimod ikke krav om, at mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring

– ISRS 4410 kræver dog under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), på mellembalancen

Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej

– Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej.

– Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt revision


Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (2:2)

Revisionspligt Fravalg af revision

Erklæringer på årsrapporter

Evt. erklæring på mellembalance

Ja Nej Revisionspåtegninger

Reviewerklæring

Erklæringer om udvidet gennemgang

Nej Nej Revisionspåtegninger

Som udgangspunkt ikke krav om erklæring fra revisor. ISRS 4410 kræver dog under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistance-erklæring)

Erklæringer om udvidet gennemgang

Ja (Erklæringer om udvidet gennemgang)

Reviewerklæringer

Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistance-erklæringer)


Revision eller udvidet gennemgang?


Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet gennemgang?

Nogle selskabsretlige erklæringer kan afgives som erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision

Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning

Stiftelse

– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af stiftelsesdokumentet

– Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af stiftelsesdokumentet

Fusion eller spaltning

– Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en (egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning

– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af fusions- eller spaltningsplanen

– Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen

Selskabslovens § 38

”Vurderingsberetning” fra ledelsen



Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (1:2)

Selskabsretlig transaktion ”Almindelig” vurderingsberetning?

Stiftelse – indskud i andre værdier end kontanter

Ja – medmindre de indskudte aktiver (og forpligtelser) er omfattet af SL § 38, stk. 1, og det centrale ledelsesorgan udarbejder en erklæring efter SL § 38, stk. 2

Efterfølgende erhvervelse Ja – medmindre de erhvervede aktiver (og forpligtelser) …

Kapitalforhøjelse – indskud i andre værdier end kontanter

Ja – medmindre de indskudte aktiver (og forpligtelser) …

Udlodning af udbytte – udlodningaf andre værdier end kontanter

Ja – medmindre de udloddede aktiver (og forpligtelser) …

Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere – udlodning af andre værdier end kontanter

Ja – medmindre de udloddede aktiver (og forpligtelser) …

Omdannelse af ApS eller P/S til A/S Ja (medmindre de indskudte aktiver og forpligtelser …)


Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (2:2)

Før 01.01.14 Efter 01.01.14

SL § 38, stk. 1 Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af:• Aktiver, der er individuelt målt og

præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller – for udenlandske virksomheder – EU’s 4. og 7. direktiv

• Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for f.eks. stiftelsesdokumentets underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi

Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af:• Aktiver og forpligtelser

(nettoaktiver), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelti et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller – for udenlandske virksomheder – EU’s regnskabsdirektiv

• Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter …

Lovbemærk-ningerne

Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv


Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (1:4)

Eksempel Bemærkninger

1. Indskud af en enkelt ejendom, der indgår i et selskabs ejendomsportefølje

Et selskab, A, der ejer flere ejendomme, har tegnet kapitalandele i et andet selskab B. Som vederlag for kapitalandelene i B indskyder A en ejendom. I A's seneste årsregnskab er hele ejendomsporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning

Erhvervsstyrelsens vurdering:

I dette tilfælde skal der udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetningudarbejdes, fordi den indskudte ejendom ikke er individuelt præsenteret i årsregnskabet. Det vil dog være muligt at anvende undtagelsen, hvis der i årsregnskabet er en note, hvoraf den enkelte ejendoms værdi fremgår

2. Indskud af en hel ejendomsportefølje

Et selskab, A, der blandt flere aktiviteter ejer tre ejendomme, har tegnet alle kapitalandele i det nystiftede selskab, B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A samtlige tre ejendomme. I A's seneste årsregnskab er hele ejendomsporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning


I dette tilfælde skal der ikke udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning (men derimod en ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan), fordi det aktiv, der skal overtages, svarer til det præsenterede aktivs værdi (hele ejendomsporteføljen), og værdiansættelsen stammer fra det seneste, reviderede årsregnskab




3. Indskud af enkelte værdipapirer, der indgår i en større værdipapir-portefølje

Et selskab, A, der bl.a. har en større værdipapirportefølje, har tegnet kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandelene i B indskyder A enkelte værdipapirer fra værdipapirbeholdningen. I A's seneste årsregnskab er hele værdipapirporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning


I dette tilfælde kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes til at undlade at udarbejde en (”almindelig”) vurderingsberetning, fordi de indskudte værdipapirer ikke er individuelt værdiansat

Hvis der er tale om børsnoterede værdipapirer, er det imidlertid muligt at benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 2 og beregne en gennemsnitskurs i stedet for at lade en (”almindelig”) vurderingsberetning udarbejde.




4. Indskud af hele værdipapir-porteføljen

Et selskab, A, der har en større værdipapirportefølje, har tegnet kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A hele sin værdipapirbeholdning. I A's seneste årsregnskab er hele værdipapirporteføljen værdiansat (til dagsværdi) samlet. A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning


Som udgangspunkt er denne situation omfattet af undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1, og der er derfor ikke krav om udarbejdelse af en (”almindelig”) vurderingsberetning. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det årsregnskab, hvori porteføljen er værdiansat, kan være op til 17 måneder gammelt, hvilket betyder, at kursværdien kan have ændret sig betydeligt siden værdiansættelsen. Derfor er der i sådanne tilfælde grund til at være særlig opmærksom på ledelsens erklæring og ikke mindst ledelsens ansvar

Alternativt kan selskab A vælge at benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 2, der ligeledes fritager selskabet fra pligten til at lade en (”almindelig”) vurderingsberetning udarbejde, men i stedet anvender en gennemsnitskurs




5. Indskud af kapitalandele i et selskab

Ejeren (en fysisk person) af et selskab, A, stifter et holdingselskab for A, Holding A. Som vederlag for kapitalandelene i Holding A indskyder ejeren kapitalandelene i A. A's seneste årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning


I denne situation kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes, fordi hele aktivets værdi ikke fremgår af årsregnskabet. Der skal derfor udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning. Det er ikke tilstrækkeligt at opgøre værdien af selskabet til aktiverne fratrukketselskabskapitalen, idet selskabets goodwill ikke er aktiveret og derfor ikke fremgår af årsregnskabet

6. Indskud af et aktiv, der er værdiansat (til dagsværdi) i et mindre selskabs årsregnskab

Et mindre ApS A, der ejer en ejendom, har tegnet kapitalandele i et A/S B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A ejendommen. I A's seneste årsregnskab er ejendommen værdiansat (til dagsværdi). A er ikke underlagt revisionspligt, og A har valgt ikke at få årsregnskabet revideret


Undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 kan ikke benyttes i denne situation, selv om der er tale om individuel måling til dagsværdi af ejendommen og en tilsvarende individuel præsentation, idet den pågældende årsrapport ikke er forsynet med revisionspåtegning. Der skal derfor udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning



Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2)

ISA 700 ISA 805 (og ISA 700)

Udvidet gennemgang

ISRE 2400 ISRE 2410 DK

ISAE 3000

Erklæringer om revision af afsluttende likvidations-regnskaber

Erklæringer om revision af åbnings-overtagelses-, overdragel-ses- eller omdannelses-balancer

Erklæringer om revision af fusions- eller spaltnings-regnskaber (frivillige)

Erklæringer om revision af mellembalancer ved fusion, spaltning eller omdannelse af et andelsselskab til et A/S

Erklæringer om udvidet gennemgang af åbnings-overtagelses-, overdragel-ses- eller omdannelses-balancer

Erklæringer om udvidet gennemgang af mellembalan-cer ved fusion, spaltning eller omdannelse af et andelsselskab til et A/S

Erklæringer om udvidet gennemgang af afsluttende likvidations-regnskaber

Review-erklæringer på mellembalan-cer ved udlodning af ekstraordi-nært udbytte (hvis revisor ikke er valgt til at revidere selskabets årsregnska-ber) (frivillige)

Erklæringer om review af fusions- eller spaltningsregnskaber (hvis revisor ikke er valgt til at revidere selskabets årsregnska-ber) (frivillige)

Review-erklæringer på mellembalan-cer ved udlodning af ekstraordi-nært udbytte (hvis revisor er valgt til at revidere selskabets årsregnska-ber)

Erklæringer om review af fusions- eller spaltningsregnskaber (hvis revisor er valgt til at revidere selskabets årsregnska-ber) (frivillige)

Høj grad af sikkerhed

Vurderings-beretninger

Vurderings-mands-udtalelser om fusions-, spaltnings-eller omdannelses-planen, herunder vederlaget

”Kreditor-erklæringer”

”Genoptagelseserklæringer”

”Omregistre-ringserklærin-ger”


Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2)

ISA 700 ISA 805 (og ISA 700)

Udvidet gennemgang

ISRE 2400 ISRE 2410 DK

ISAE 3000

Begrænset sikkerhed

Erklæring om det centrale ledelsesor-gans beretning ved kapitalforhøjelse eller -ned-sættelse


Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige erklæringer

Erklæringsbekendtgørelsen

– Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre erklæringer med sikkerhed

Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder ledelsesansvar

– Forbehold efter de almindelige regler

Erklæringsstandarderne

– Forbehold efter de almindelige regler

– Supplerende oplysninger efter de almindelige regler

Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres

Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger, men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et forbehold


Revisornævnets kendelse af 30.11.11 i sag nr. 71/2010

Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en fusion

Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer

Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal afgives uden forbehold

Revisornævnet

– Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concerner taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i erklæringerne at have taget forbehold for going concern

Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes indklagede for dette klagepunkt”

En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som en ”negativ” ”kreditorerklæring”

– Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav til selskabet/selskaberne

– Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt


Beslutningstræer


Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)


Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)

Indeholder en lang række beslutningstræer, der viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner

Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved at besvare en række spørgsmål

Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den pågældende selskabsretlige transaktion

– En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion

– En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med transaktionen

– En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion


Oversigt over beslutningstræerne (1:2)

Stiftelse

Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)

Kapitalforhøjelse

– A/S

– ApS

Kapitalafgang – udlodning af udbytte

– Udlodning af ordinært udbytte

– Udlodning af ekstraordinært udbytte

Kapitalafgang – kapitalnedsættelse

– A/S

– ApS

Opløsning


Oversigt over beslutningstræerne (2:2)

Fusion (national)

– Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab

– Mellembalance

– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”

Spaltning (national)

– Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab

– Mellembalance

– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”

Omdannelse

– Fra ApS eller P/S til A/S

– Fra andelsselskab til A/S

Omregistrering

– Fra IVS til (almindeligt) ApS


Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia


Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia (1:3)

SL indeholder en lang række formalia, herunder forhold vedr. dokumentfravælgelse og tidsfrister

– Det er vigtigt, at disse formalia overholdes, idet konsekvensen af manglende overholdelse heraf kan være, at den pågældende selskabsretlige transaktion ikke kan gennemføres, eller at transaktionen må gennemføres på andre vilkår end oprindeligt planlagt

– Hvis den manglende overholdelse af formalia skyldes forhold, der kan bebrejdes revisor, risikerer revisor at ifalde disciplinær- og/eller erstatningsansvar

HR – registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger

– Registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov

Hvis anmelder ikke selv forestår registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, skal anmeldelse være modtaget senest 2 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet (SL § 9, stk. 1)



Ved registrering forstås registrering i Erhvervsstyrelsens it-system –dvs. registrering på Webreg

– Ved anmeldelse forstås anmeldelse med henblik på registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. anmeldelse ved indsendelse af formularer (elektroniske eller papirbaserede)

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig (SL § 15, stk. 2)



Ved registrering og anmeldelse kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget

– Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget

– … hvis dette ikke indsendes, kan Erhvervsstyrelsen om nødvendigt anmode skifteretten om at opløse selskabet (SL § 17, stk. 2)


Et eksempel fra det virkelige liv …

Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia og supplerende oplysninger om ledelsesansvar


Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia –supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)

Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller

– Ved revision skal revisor desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt (SL § 147, stk. 2)

Før d. 01.01.14

– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen (SL § 147, stk. 3)

– Kaldes for en ”formaliaerklæring”

Efter d. 01.01.14

– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, medmindre:

Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig betingelse) og

Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten (SL § 147, stk. 3)

– Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (husk dog ny erklæringsbekendtgørelse)


Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)

Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen

Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor erklæringsbekendtgørelsen

– Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til ”formaliaerklæringer” (se de næste plancher), er strafbelagte

Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen

Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen


Dokumenter m.v.Relevante bestemmelser

Bemærkninger

Det øverste ledelsesorgans forhandlingsprotokol (mødereferater)

SL § 128

Skal føres af det øverste ledelsesorgan

Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer

Skal underskrives af samtlige tilstedeværende ledelsesmedlemmer

Revisor skal påse, om der foreligger en underskrevet forhandlingsprotokol, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forhandlingsprotokollen – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl

Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden

SL § 130

I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal have en forretningsorden

Revisor skal påse, om der foreligger en forretningsorden, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forretningsordenen – – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl

Hvad skal jeg kontrollere? (1:3)



Bemærkninger

Selskabets ejerbogSL § 5, nr. 8 samt §§ 50-54

Skal føres af det centrale ledelsesorgan

Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere

Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen –revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl

Det offentlige ejerregister

SL § 5, nr. 9 og § 58 Se de følgende plancher om ejerregisteret

Register over reelle ejere

SL § 5, nr. 26 og § 58 aIkke trådt i kraft endnu – se de følgende plancher om registeret over reelle ejere

Selskabets fortegnelse over visse kapitalejeres kapitalposter (”storaktionær-fortegnelse”)

SL §§ 55 og 56

Finder kun anvendelse på A/S’er

Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse

Revisor skal påse, om der foreligger en ”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen” –revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl




Bemærkninger

Revisionsprotokollen SL § 129

Kun ved revision, og kun hvis der føres en revisionsprotokol (ikke længere i virksomheder, der ikke er af interesse for offentligheden)

Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er underskrevet

Særlige krav for børsnoterede og finansielle virksomheder

SL, LFV, vphl. m.v. –

Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor




Nævnet bemærker, at det efter selskabslovens § 50 er selskabets ledelse, som er ansvarlig for, at der føres ejerbog med oplysning om kapitalejere.

Revisor har efter selskabslovens § 147, stk. 2, pligt til at påse, at ledelsen overholder sine forpligtelser til at føre ejerbog, og hvis revisor konstaterer, at dette ikke er tilfældet, skal revisor efter selskabslovens § 147, stk. 3, udfærdige en erklæring herom, som vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen. Da overtrædelse af selskabslovens § 50 kan medføre ansvar for ledelsen skal revisor endvidere [nu: i stedet] oplyse om muligt ledelsesansvar i en supplerende oplysning vedrørende andre forhold, jf. erklæringsbekendtgørelsens regler herom.

Revisor har dog ikke pligt til at udføre særskilte revisionshandlinger for at efterprøve om oplysningerne i ejerbogen er korrekte.

Nævnet må efter de foreliggende oplysninger, herunder den af klager fremlagte korrespondance, lægge til grund, at der for … er ført ejerbog, men at denne ikke har haft korrekt udvisende, idet selskabet ikke siden klagers erhvervelse af aktierne i … har deklareret udbytte over for klager. Revisornævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af revisors kontrol af ledelsens forpligtelse til at føre ejerbog, og de indklagede frifindes derfor for denne del af klagepunkterne.

Det offentlige ejerregister

… og det kommende register over reelle ejere


Det offentlige ejerregister – en kort opsummering

Ejerregisteret åbnede for offentligheden d. 15.06.15

Oplysninger om ejerforholdene i et selskab kan findes på CVR.dk

Indberetning til ejerregisteret skal fortsat ske på Virk.dk

Overdragelser af kapitalandele, der medfører, at en eller flere af de relevante grænser vedr. ejerregisteret (5 %, 10 %, 15 %, 20 %, 25 %, 1/3, 50 %, 2/3, 90 % og 100 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne) overskrides eller ikke længere overskrides, skal meddeles til selskabet inden for 2 uger, hvorefter selskabet hurtigst muligt skal indberette oplysningerne til ejerregisteret

– I nystiftede selskaber har kapitalejerne ligeledes 2 uger til at give meddelelse til selskabet, hvorefter selskabet hurtigst muligt skal indberette oplysningerne til ejerregisteret

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret, at ”hurtigst muligt” efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal forstås som ”uden ugrundet ophold”

– Det vil formentlig sige ”inden for få dage”, jf. reglerne om godkendelse og indberetning af årsrapporter

http://datacvr.virk.dk/data/

https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Det_Offentlige_Ejerregister


Nyt register over reelle ejere på vej …

Vi har allerede ejerbogen og ejerregisteret samt undtagelsesvist ihændehaverregisteret

– … og nu får vi også et register over reelle ejere!

Er en udløber af den tidligere regerings ”skattelypakke”

Implementerer desuden dele EU’s 4. hvidvaskdirektiv

– Skal implementeres senest i juli 2017

Lovforslag vedtaget d. 01.03.16

– Lov nr. 262 af 16.03.16 – indførelse af et register over reelle ejere

– Det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt fremgår ikke af loven

– I Erhvervsstyrelsens lægger der op til, at loven skal træde i kraft d. 01.01.17 – formentlig med en senere indberetningsfrist


Det offentlige ejerregister og det kommende register over reelle ejere – hvad er forskellen?

Det offentlige ejerregister Register over reelle ejere

Hvilke selskaber m.v. er omfattet af registeret?

Selskaber omfattet af SL (A/S’er,ApS’er, herunder IVS’er, og P/S’er) samt nu også K/S’er

Selskaber omfattet af SL, virksomheder omfattet af LEV bortset fra enkeltmandsvirksomheder (K/S’er, I/S’er m.v. ), erhvervsdrivende fonde, finansielle virksomheder, ikke erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v.

Hvem skal registreres i registeret? Legale ejere, dvs. kapitalejere, der besidder mindst 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne (og under visse betingelser panthavere)

Reelle ejere, dvs. fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer en væsentlig andel af et selskab m.v.

I den forbindelse er der en formodning for, at en fysisk person, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene, eller som på anden måde udøver kontrol herover, er reel ejer af et selskab m.v.

Særlig definition af reelle ejere for fonde og foreninger

Er registeret offentligt tilgængeligt?

Ja Ja, selv om 4. hvidvaskdirektiv ikke kræver, at registeret skal være offentligt tilgængeligt


Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (1:5)

Hvordan kan Erhvervsstyrelsen reagere?

– Anmode ledelsen om at indsende en redegørelse (SL § 17, stk. 1)

– Anmode ledelsen om at indsende bevis for, at registreringerne i ejerregisteret er korrekte (SL § 17, stk. 2)

Herunder ved at anmode ledelsen om at indsende en kopi af ejerbogen, der altid er tilgængelig for offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1)

– Pålægge de enkelte ledelsesmedlemmer daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil der sker korrekt indberetning til ejerregisteret (SL §366, stk. 2)

– Sende sagen videre til politiet med henblik på vurdering af, om kapitalejere, ledelsen og/eller selskabet kan idømmes strafansvar i form af bødestraf for overtrædelse af reglerne om ejerregisteret (SL § 366, stk. 1 og § 367, stk. 1 samt § 8 i bekendtgørelsen om ejerregisteret)



Skal revisor kontrollere, hvorvidt reglerne om ejerregisteret er overholdt?

– Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor bl.a. påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller (SL § 147, stk. 2)

– Denne bestemmelse omfatter f.eks. ejerbogen, herunder om der foreligger en ejerbog, og om ejerbogen er uden åbenlyse fejl eller mangler

– Bestemmelsen omfatter desuden ejerregisteret, herunder om der er sket indberetning til ejerregisteret, om dette er sket rettidigt, og om der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret på baggrund af ejerbogen eller revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt

– LEV indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse



Skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ejerregisteret ikke er overholdt?

Hvad hvis … Supplerende oplysninger om ledelsesansvar?

… der (endnu) ikke er sket indberetning til ejerregisteret?

Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang (endnu) ikke er sket indberetning til ejerregisteret, skal revisor efter vores opfattelse altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar (huskdog den nye erklæringsbekendtgørelse)




… indberetning til ejerregisteret er sket for sent?

Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang er sket indberetning til ejerregisteret, men dette er sket for sent, skal revisor efter vores opfattelse:

• Give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis revisor vurderer, at der ikke er tale om et bagatelagtigt (fremadrettet et uvæsentligt) forhold

• Ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis revisor vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt (uvæsentligt) forhold

Det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en bagatelagtigt(uvæsentligt) forhold




… der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret?

Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang er sket indberetning til ejerregisteret, men der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret på baggrund af ejerbogen eller revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt, skal revisor efter vores opfattelse give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, medmindre revisor vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt (uvæsentligt)forhold


Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (1:2)

Ikke blot direkte, men også indirekte ejerskab skal under visse betingelser medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal indberettes til ejerregisteret

Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret

– Hvis en ejer gennem en dattervirksomhed, hvori vedkommende har bestemmende indflydelse [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person –en virksomhed, hvori vedkommende har bestemmende indflydelse], råder over stemmer eller kapital i selskabet, skal ejeren ligeledes medregne dattervirksomhedens [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person –virksomhedens] andele ved udregning af ejerens samlede ejerandele

Det afgørende for om ejeren skal medregne den indirekte besiddelse er, at ejeren samtidig har en direkte råderet over selskabets stemmer eller kapital, for at der skal registreres et indirekte ejerskab (afsnit 4.5.4)

Konsekvensen af dette er, at registreringen af ejerandelene og stemmerettighederne i ejerregisteret under visse betingelser kan summere til mere end 100 %

Indirekte ejerskab skal ikke blot medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal indberettes til ejerregisteret, men skal også medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal registreres i ejerbogen


Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (2:2)

Det er uden betydning, om A er en fysisk eller – som i eksemplerne – en juridisk person

Det er endvidere uden betydning, om selskab A, B og C er danske eller udenlandske selskaber

Selskab D skal derimod naturligvis være et dansk selskab, idet selskabet ellers ikke er omfattet af reglerne om ejerregisteret


Det offentlige ejerregister – andre væsentlige spørgsmål (1:3)

Panthavere – hvornår skal der ske indberetning?

– Ejerregisteret omfatter ikke blot kapitalejere, der besidder mindst 5% af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, men også panthavere, der har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af stemmerettighederne

– For så vidt angår panthavere, der har pant i kapitalandele, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, at panthaveren råder over mindst 5 % af stemmerettighederne, idet det også kræves, at panthaveren har til hensigt at udnytte stemmerettighederne.

En panthaver, der har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af stemmerettighederne, skal således ikke registreres i ejerregisteret, medmindre panthaveren har erklæret at have til hensigt at udnyttestemmerettighederne

– Ejerbogen omfatter derimod alle panthavere, der har pant i kapitalandele

Det er uden betydning, om panthaveren råder over mindst 5 % af stemmerettighederne eller ej

Det er desuden uden betydning, om panthaven har erklæret at have til hensigt at udnytte stemmerettighederne eller ej



Egne kapitalandele – skal de indberettes?

– Der kan ikke udøves stemmeret på egne kapitalandele (SL § 85)

Samt på et datterselskabs kapitalandele i moderselskabet, der også betragtes som egne kapitalandele (SL § 201)

– Ejerregisteret omfatter imidlertid også egne kapitalandele, hvis kapitalandelene udgør mindst 5 % af selskabskapitalen



Potentielle stemmerettigheder – skal de indberettes?

– Ejerregisteret omfatter ikke blot ejerandele, men også stemmerettigheder

– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse omfatter ejerregisteret imidlertid alene faktiske, men ikke potentielle stemmerettigheder

– Potentielle stemmerettigheder kan f.eks. bestå i følgende:

Et konvertibelt gældsbrev, der kan konverteres til kapitalandele

En købsoption med en option på at købe en (anden) kapitalejers kapitalandele

En tegningsoption (warrant) med en option på et tegne yderligere kapitalandele

– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er sådanne potentielle stemmerettigheder ikke omfattet af ejerregisteret

– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det i den forbindelse uden betydning, om det f.eks. vil være fordelagtigt at udnytte en købsoption (fordi købskursen aktuelt er lavere end den faktiske kurs), eller dette ikke vil være fordelagtigt (fordi købskursen aktuelt er højere end den reelle kurs)

Selskabsretlige transaktioner

Egenkapitalposter og -reserver


Selskabsretlige transaktioner – egenkapitalposter og -reserver

Egenkapitalposterog –reserver

Udlodning af udbytte (ordinært

eller ekstraordinært)

Kapitalforhøjelseved udstedelse af

fondsandele (fondsforhøjelse)

Erhvervelse af egne kapitalandele

Lovligselvfinansiering

Lovlige ”kapitalejerlån”(høringsudkast)

Selskabskapital Nej - Nej

Overkurs ved emission

Ja

Reserve for opskrivninger

Nej Ja Nej

Reserve for nettoopskrivningefter indre værdis metode

Nej Ja Nej

Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse

Nej - -

Reserve for ikke indbetalt selskabskapital og overkurs

Nej

Reserve for IVS’er Nej Ja, i forbindelse med omregistrering til (almindeligt) ApS

Nej

Reserve for udviklings-omkostninger (”ny” ÅRL)

Nej Ja Nej

Øvrige lovpligtigereserver

Afhænger af lovgivning

Vedtægtsmæssige reserver

Afhænger af vedtægter

Øvrige reserver Afhænger f.eks. af generalforsamlingsbeslutning

Overført overskud Ja



Dagens program

Status på SL



– Stiftelse

– Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)

– Udlodning af udbytte

– Opløsning

– Fusion (national)

– … og spaltning (national)

– IVS’er, herunder omregistrering

– Erhvervelse af egne kapitalandele

– Selvfinansiering

– ”Kapitalejerlån”

Udvalgte selskabsretlige transaktioner (fortsat)

– … men kun lidt om

Kapitalforhøjelse

Kapitalnedsættelse

Omdannelse

– … og slet ikke noget om

Grænseoverskridende fusion

Grænseoverskridende spaltning

Grænseoverskridende flytning af hjemsted

Stiftelse


Stiftelse generelt (1:3)

Stiftelsesformer

– Kontant stiftelse

– Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud)

Indskud af enkeltstående aktiver

Indskud af en bestående virksomhed

Indskud af en bestemmende post ejerandelene i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

– (Stiftelse ved fusion)

– (Stiftelse ved spaltning)

Reglerne er ens for A/S’er og ApS’er

Hvad med IVS’er?

– Selskabskapitalen i et IVS kan kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2)

– Det er således kun muligt at stifte et IVS kontant

– Det er derimod ikke muligt at stifte et IVS ved indskud i andre værdier end kontanter



SL §§ 24-41

Stiftere (SL § 24)

– En eller flere

– Fysiske eller juridiske personer

Stiftelsesdokument (SL §§ 25-27)

– Skal indeholde selskabets vedtægter

– Yderligere indholdsmæssige krav, herunder:

Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning

Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende

– Fravalg af revision eller tilvalg af udvidet gennemgang skal fremgå af stiftelsesdokumentet

– Skal være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret, hvis stiftelsen skal have regnskabsmæssig virkning tilbage i tid

– Advokatarbejde – ikke revisorarbejde?



Vedtægter (SL §§ 28-29)


Husk også …

– Ejerbog

– Indberetning til ejerregisteret (og fremadrettet også registeret over reelle ejere)

– Forretningsorden for bestyrelsen (hvis bestyrelsen består af flere medlemmer)


Kontant stiftelse m.v.

Kontant stiftelse

Ikke krav om erklæringer fra revisor

HR – ikke krav om erklæringer fra revisor

U – erhvervelse af aktiver i A/S’er, hvis:

– Der er tale om erhvervelse fra stiftere

– Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret

– Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen

– Kaldes efterfølgende erhvervelse eller ”efterstiftelse” (SL §§ 42-44)

– Se senere plancher herom

Erhvervelse af aktiver i umiddelbar tilknytning til kontant stiftelse


Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud) (1:2)

Generelt om de indskudte aktiver

– Skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i pligt til at udføre arbejde eller udføre en tjenesteydelse (SL § 35, stk. 1)

– Fordringer på stiftere eller kapitalejere kan ikke indskydes (SL § 35, stk. 2)

Der er derimod ikke noget til hinder for, at der indskydes en fordring på tredjemand

Indskud af enkeltstående aktiver eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

– HR – vurderingsberetning (SL §§ 36 og 37)

– U – ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (SL § 38)

Aktiver (og forpligtelser), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår

Børsnoterede værdipapirer m.v.

– Skal indeholde en erklæring om, at værdien af de indskudte aktiver ”mindst svarer til” det aftalte vederlag (selskabskapital + evt. overkurs)

– Må højst være 4 uger gammel på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrift

– Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen


Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud) (2:2)

Indskud af en bestående virksomhed

– Vurderingsberetning – se foregående planche

– Åbningsbalance (SL § 36, stk. 3)

Skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS)

Skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis selskabet er underlagt revisionspligt

– Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), selv om selskabet ikke er underlagt revisionspligt

Erklæringen ”skal” være uden forbehold

Skal udarbejdes pr. ”dags dato” eller første dag i første regnskabsår (regnskabsmæssig virkning tilbage i tid)

En del af vurderingsberetningen – skal derfor også indsendes til Erhvervsstyrelsen


Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (1:2) Stiftelsesdokumentet skal bl.a. indeholde oplysning om:

Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning

Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende(SL § 26, nr. 5 og 6)

Retsvirkning

– Det er under visse betingelser muligt at stifte et selskab med retsvirkning frem i tid

– Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med retsvirkning tilbage i tid

Regnskabsmæssig virkning

– Hvis der er tale om stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, kan stiftelsen tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten vedrører (SL § 40, stk. 6)

– Det er således under visse betingelser muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid

– Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning frem i tid

– Regnskabsåret må ikke være udløbet – stiftelsesdokumentet skal således være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret


Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (2:2)

Stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i

tid

Stiftelse med retsvirkning

samtidig med stiftelses-

dokumentets underskrift

Stiftelse med retsvirkning frem i

tid (antal uger/måneder efter stiftelses-dokumentets underskrift)

Kontant stiftelse Nej JaJa

(højst 12 måneder)

Stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver

Nej Ja Ja (højst 2 uger)

Stiftelse ved indskudaf en bestående virksomhed eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

Ja (første dag i 1. regnskabsår)

Ja Ja (højst 2 uger)

Husk at stiftelsesdokumentet i så fald skal være underskrevet inden udløbet af 1. regnskabsår


Selskabskapital og delvis indbetaling

Minimumskapital (SL § 4, stk. 2 og § 357 a, stk. 2)

– A/S’er – DKK 500.000

– ApS’er – DKK 50.000

– IVS’er – DKK 1 (og højest DKK 49.999)

Indbetaling af selskabskapital (SL §§ 33 og 34)

– Der skal til enhver tid være indbetalt 25 % af selskabskapitalen, dog mindst DKK 50.000

– Overkurs

Før d. 15.03.15

– Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen indbetales fuldt ud, selv om en del af selskabskapitalen ikke indbetales

Efter d. 15.03.15

– Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen i A/S’er indbetales fuldt ud, selv om en del af selskabskapitalen ikke indbetales

– I ApS’er skal en evt. overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvist indbetalt med samme andel som selskabskapitalen

– Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud i andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen indbetales

– Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke blot anvendes i forbindelse med en stiftelse, men også i forbindelse med en senere kapitalforhøjelse

– IVS’er kan ikke anvende reglerne om delvis indbetaling


Delvis indbetaling af selskabskapital og overkurs – eksempler

Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4

Forudsætninger Stiftelse af et ApS med en selskabskapital på DKK 50.000

Stiftelse af ApSmed selskabskapital på DKK 200.000 og overkurs på DKK 800.000 – i alt DKK 1 mio.

Stiftelse af A/Smed selskabskapital på DKK 500.000

Stiftelse af A/Smed selskabskapital på DKK 500.000 og overkurs på DKK 500.000 – i alt DKK 1 mio.

Minimums-indbetaling –hidtidige regler

DKK 50.000 25 % af DKK 200.000 mio. + DKK 800.000 = DKK 850.000

Ikke indbetalt selskabskapital på DKK 150.000

25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000


25 % af DKK 500.000 + DKK 500.000 = DKK 625.000


Minimums-indbetaling –nugældende regler

Det samme 25 % af DKK 1 mio. = DKK 250.000


Det samme Det samme


Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)

Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?

Eksempel

– Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000

– Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme DKK 50.000

– Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.

Hvad siger SL?

– Intet specifikt om ”rullende” kapital, men …

– Selskabet kan ikke registreres, medmindre mindst 25 % af den samlede selskabskapital, dog mindst DKK 50.000 kr., er indbetalt

Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet (SL § 40, stk. 2)



Hvad siger lovbemærkningerne?

– Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet

De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber

– Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.

Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor

Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse

– Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes



Stiftelse Lovligt?

Stiftelse af 2 underliggende selskaber – moder- og datterselskab

Lovligt (medmindre der undtagelsesvist er tale om omgåelse)

Stiftelse af 3 eller flere underliggende selskaber

Ulovligt (medmindre der undtagelsesvist er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse)

Stiftelse af 2 eller flere sideordnede selskaber – søsterselskaber

Ulovligt

Vores anbefaling

Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og revisor vurderer, at der kan være en væsentlig forretningsmæssig begrundelse, er revisor nødt til at forespørge Erhvervsstyrelsen om deres vurdering, før revisor kan medvirke til stiftelsen


Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)

Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af 32 ApS’er

Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000

Revisornævnet

– Det fremgår af SL § 35, stk. 2, … at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages af selskabet og derfor heller ikke kan benyttes som stiftelsesgrundlag

– Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen

Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i teorien 32 x DKK 80.000

I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse af kravet om et reelt kapitalindskud

– På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik

Bøde på i alt DKK 200.000


Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med

stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber

Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber

Revisornævnet

– Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv … kan anvendes til stiftelse af ”underliggende” selskaber (A stifter B, B stifter C, C stifter D osv.), men … ikke [kan] anvendes ved ”sideordnede”stiftelser (A stifter B, C, D osv.)

– Herefter kan ”410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer” ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ”diverse værktøjer if. faktura 2011024 fra D ApS” … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne …

– Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af …

– Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger vedr. de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1

– Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat

Bøde på DKK 200.000 henset til, at indklagede har udvist en grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant

Efterfølgende erhvervelse

Efterstiftelse


Efterfølgende erhvervelse

Det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer (SL § 42)

Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis:

– Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret

– Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen (SL § 42 a, stk. 1)

Det centrale ledelsesorgan skal i så fald udarbejde en redegørelseom de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen (SL § 42 a, stk. 2)

Der skal desuden udarbejdes en vurderingsberetning – medmindre SL § 38 finder anvendelse

– … ligesom der skal udarbejdes en overtagelsesbalance, hvis der er tale om erhvervelse af en bestående virksomhed (SL § 43)

Reglerne om efterfølgende erhvervelse finder ikke anvendelse på sædvanlige forretningsmæssige dispositioner (SL § 44, stk. 2)


Hvordan kan jeg undgå at blive omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse? Hvem kan være stifter?

– Der kan være en eller flere stiftere (SL § 24, stk. 1)

– Både fysiske og juridiske personer kan være stiftere

– Der er ikke krav om, at der er sammenfald mellem stifteren eller stifterne og kapitalejeren eller -ejerne

Der er således ikke krav om, at en (fysisk eller juridisk) person også skal være stifter for at blive kapitalejer

Eksempel 1 – en fysisk person ønsker at stifte et selskab

– Undgå at vedkommende står som stifter af selskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse

– Stifter kan f.eks. være en advokat eller en nærtstående til den kommende kapitalejer

Eksempel 2 – et selskab ønsker at stifte et datterselskab

– Undgå at det kommende moderselskab står som stifter af datterselskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra moderselskabet omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse

– Stifter kan f.eks. være en advokat, en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i det kommende moderselskab

Dog skal det naturligvis undgås, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i moderselskabet står som stifter af datterselskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse


Udlodning af udbytte


A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte – ”kapitalejerlån” (1:2)

Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte

– Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte

– Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte

Former for kapitalafgang

– Ordinært udbytte

– Ekstraordinært udbytte

– Udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse

– Udlodning i forbindelse med opløsning

– … og ikke andre! (SL § 179, stk. 1)

Udbytte i ”almindelige” selskaber (selskaber i normal drift)

– Ordinært udbytte (SL §§ 180 og 181)

– Ekstraordinært udbytte (SL §§ 182 og 183)

Udbytte m.v. i selskaber i likvidation

– Udlodning af udbytte – ordinært eller ekstraordinært (SL § 222)

– Udlodning af likvidationsprovenu (SL § 223)

A conto-udlodning

Endelig udlodning


A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte – ”kapitalejerlån” (2:2)

Selskaber i likvidation har således mulighed for at foretage a conto-udlodning af likvidationsprovenu

”Almindelige” selskaber har derimod ikke mulighed for at udlodde a conto-udbytte

– Der er således ikke noget, der hedder a conto-udbytte

– Udbytte er enten ordinært eller ekstraordinært – ellers er det ikke udbytte

– Ekstraordinært udbytte er (ligesom ordinært udbytte) endeligt udbytte –ikke forlods (a conto) udbytte

Hvis der trækkes penge ud af et selskab, og reglerne om kapitalafgang, herunder f.eks. udlodning af ekstraordinært udbytte, ikke er overholdt, er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”

Eksempel

– Et selskab med kalenderåret som regnskabsår udlodder i løbet af efteråret ”a conto-udbytte”

– I forbindelse med ”udlodningen” overholdes reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte ikke – bl.a. udarbejdes der ikke en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for ”udlodningen”

– Konsekvensen af dette er, at ”udlodningen” er udtryk for et ulovligt ”kapitalejerlån”, der skal forrentes og tilbagebetales



Opløsning


Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring –først likvidation …

Fordele

Kapitalejerne hæfter ikke for eventuel restgæld, der senere måtte dukke op

Selskabet kan ikke genoptages, hvis der senere måtte dukke restgæld op, men bobehandlingen kan ”reassumeres”, hvis der undtagelsesvist måtte dukke yderligere midler op

Ikke krav om indhentelse af skattekvittance, men dette anbefales

Flere regler – mere kompliceret proces (SL §§ 217-224)

Langsommere opløsning

– Kreditorerne skal have en frist på 3 måneder til at anmelde deres krav til likvidator

Kan ikke anvendes, hvis selskabet er under tvangsopløsning – selskabet skal i så fald først genoptages

Kan ikke anvendes, hvis indsendelsesfristen for årsrapporten er overskredet – årsrapporten skal i så fald først indsendes

Krav om afsluttende likvidationsregnskab og erklæring fra revisor (hvis selskabet er underlagt revisionspligt)

Dyrere at gennemføre

Ulemper


Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring –… og så opløsning ved betalingserklæring (1:2)

Fordele

Færre regler – simplere proces (SL § 216)

Hurtigere opløsning

Kan anvendes, selv om selskabet er i likvidation

Kan anvendes, selv om indsendelsesfristen for årsrapporten er overskredet, så længe selskabet ikke er sendt til tvangsopløsning

Ikke krav om erklæringer fra revisor

Billigere at gennemføre

Kan ikke anvendes, hvis selskabet er under tvangsopløsning – selskabet skal i så fald først genoptages

Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for eventuel restgæld, der senere måtte dukke op

– Det er vigtigt, at dette kommunikeres skriftligt til kapitalejerne (overvej fratrædelsesprotokollat ved revision)

Faste tidsfrister skal overholdes

– Betalingserklæringen skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen

Ulemper


Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring –… og så opløsning ved betalingserklæring (2:2)

Krav om indhentelse af skattekvittance – skal som udgangspunkt indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med betalingserklæringen

– Må højst være 3 måneder gammel på det tidspunkt, hvor den modtages hos Erhvervsstyrelsen

– Kan evt. eftersendes, men skal i så fald være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at betalingserklæringen er modtaget

– Generel udfordring med meget lange sagsbehandlingstider hos SKAT

Ulemper (fortsat)


Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – hvad er så ”bedst”?

Kapitalejernes hæftelse

– Taler for likvidation

– Afhænger dog af, hvor sandsynligt det vurderes at være, at der senere dukker restgæld op

– Er der f.eks. tale om et tidligere driftselskab eller et holdingselskab uden egentlig aktivitet?

Tidsfaktoren

– Taler for opløsning ved betalingserklæring

– Likvidation tager rundt regnet 3 måneder

– Opløsning ved betalingserklæring går hurtigere, men hvor meget?

Omkostninger

– Taler også for opløsning ved betalingserklæring

– Opløsning ved betalingserklæring indebærer imidlertid også omkostninger, f.eks. i forbindelse med indhentelse af skattekvittance

Det gode råd

Hvis der er nogen som helst tvivl om eventuelle krav mod selskabet, er der ikke nogen tvivl om valget af opløsningsmåde

120 | November 2012 | Mastersæt. Power Point120 | Januar 2015 | Mastersæt. Power Point

Fusion og spaltning


Fusion generelt (1:3)

Fusionstyper

– National fusion (SL §§ 236-253)

– Grænseoverskridende fusion – spaltning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 271-290)

Fusionsformer

– Uegentlig fusion (absorption)

Et selskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det eller de ophørende selskabers kapitalejere (SL § 236, stk. 1, 1. pkt.)

– Egentlig fusion (ophørs- eller stiftelsesfusion eller kombination)

Det samme gælder, når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab (SL § 236, stk. 1, 2. pkt.)



Fusionsformer (fortsat)

– Vandret fusion

En fusion mellem søsterselskaber

Kan både være en uegentlig og en egentlig fusion

Ingen særlige regler for vandrette fusioner

– Lodret fusion

En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor moderselskabet er det fortsættende selskab (SL § 252)

Er pr. definition en uegentlig fusion

Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette fusioner

– ”Omvendt” lodret fusion

En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor datterselskabet er det fortsættende selskab

Er pr. definition en uegentlig fusion

Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette fusioner


Uegentlig fusion Egentlig fusion



Terminologi

– Fortsættende selskab – altid kun ét

– Ophørende selskab(er) – et eller flere

Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er

– Fusionsplan

– Vurderingsberetning

– Beslutning om gennemførelse af en fusion

Hvad med IVS’er?

– Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2)

– Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager i en fusion som fortsættende selskab

Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om et eksisterende IVS (uegentlig fusion) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse med fusionen (egentlig fusion)

– Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en fusion som ophørende selskab


Spaltning generelt (1:3)

Spaltningstyper

– National spaltning (SL §§ 254-270)

– Grænseoverskridende spaltning – spaltning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 291-310)

Spaltningsformer

– Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning)

Generalforsamlingen i et selskab kan træffe beslutning om spaltning af selskabet

– Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydelse selskabs kapitalejere (SL § 254, stk. 1, 1. og 2. pkt.)

– Delvis spaltning (grenspaltning)

Generalforsamlingen kan (desuden) træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse (SL § 254, stk. 1, 3. pkt.)



Spaltningsformer (fortsat)

– Lodret spaltning

En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber (SL § 270, stk. 1)

Kan både være en fuldstændig og en delvis spaltning

Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette spaltninger

– ”Omvendt” lodret spaltning

En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i de modtagende selskaber ejes af det indskydende selskab


Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette spaltninger

– Proportional spaltning

En spaltning, hvor der opstår et eller flere nye selskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapitalandele eller stemmer i det indskydende selskab (SL § 270, stk. 2)


Visse særlige – lempeligere – regler for proportionale spaltninger


Fuldstændig spaltning Delvis spaltning



Terminologi

– Indskydende selskab – altid kun ét

– Modtagende selskab(er) – et eller flere

Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er

– Spaltningsplan

– Vurderingsberetning

– Beslutning om gennemførelse af en spaltning

Hvad med IVS’er?

– Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2)

– Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager i en spaltning som modtagende selskab

Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om et eksisterende IVS (delvis spaltning) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse med spaltningen (fuldstændig spaltning)

– Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en spaltning som indskydende selskab


Fusion/spaltning

Fusions-/spaltnings-

plan

Fusions-/spaltnings-redegørelse

Fusions-/spaltnings-

regnskab

Mellem-balance

Vurderings-beretning

Vurderings-mands-

udtalelse

”Kreditor-erklæring”

Fusion og spaltning – hvilke dokumenter er (i hvert fald) i spil?


Fusion og spaltning – dokumenter (1:10)

Fusion-/spaltningsplan

– HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen – fælles dokument (SL § 237, stk. 1/§255, stk. 1)

– U – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne, hvis der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er, i fusionen/spaltningen (SL § 237/§ 255, stk. 2)

Der skal i så fald i forbindelse med vedtagelsen af fusionens/spaltningens gennemførelse tages stilling til en række forhold, der ellers ville have været taget stilling til i forbindelse med udarbejdelsen af fusions-/spaltningsplanen (SL § 248, stk. 3/§ 266, stk. 3)

Fravælges derfor ikke altid i praksis, selv om der er mulighed herfor

– Skal bl.a. indeholde:

Tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået

Udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen/spaltningen dannes et eller flere nye selskaber (SL § 237, stk.3/§ 255, stk. 3)

– Skal for hvert af de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen, være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens/spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår (SL § 237, stk. 4/§ 255, stk. 4)

– Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 244, stk. 1/§ 262, stk. 1)




Fusions-/spaltningsredegørelse

– HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i hvert af de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen – i princippet særskilte dokumenter, men i praksis ofte et fælles dokument (SL §238, stk. 1/§ 256, stk. 1)

– U1 – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne (SL § 238, stk. 2/§ 256, stk. 2)

Fravælges ofte i praksis, hvis der er mulighed herfor

– U2 – kan undlades ved lodret fusion (SL § 252)

– U2 – kan desuden undlades ved proportional spaltning (SL § 270, stk. 2)

– Skal ”begrunde og forklare” den påtænkte fusion/spaltning, herunder en evt. fusions-/spaltningsplan




Fusions-/spaltningsregnskab

– Ikke et krav

– Et evt. fusions-/spaltningsregnskab skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS) (ÅRL § 129/§ 130)

– Ikke krav om en erklæring fra revisor, selv om selskabet er underlagt revisionspligt

Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring)

– Et evt. fusionsregnskab skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen

– HR – et evt. spaltningsregnskab skal ligeledes ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen

– U – spaltningsplanen er ikke fravalgt, og spaltningsregnskabet erstatter beskrivelsen og fordelingen af aktiver og forpligtelser i spaltningsplanen

Spaltningsregnskabet er i denne situation en del af spaltningsplanen, der altid skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er fravalgt



Mellembalance

– HR – kun hvis fusions-/spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af seneste regnskabsår – mellembalance for hver af de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen, hvor 6 måneders-fristen er overskredet (SL § 239, stk. 1/§ 257, stk. 1)

Hvis fusions-/spaltningsplanen er fravalgt, skal der udarbejdes en mellembalance for det pågældende selskab, hvis beslutningen om fravalg af fusions-/spaltningsplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af seneste regnskabsår (SL § 239, stk. 2/§ 257, stk. 2)

– U1 – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne (SL § 239, stk. 4/§ 257, stk. 4)


– U2 – kan undlades i børsnoterede virksomheder m.v., der har offentliggjort et revideret halvårsregnskab (SL § 239, stk. 5/§ 257, stk. 5)


– Skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS)

– Må ikke have en balancedag, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusions-/spaltningsplanen eller beslutningen om fravalg af fusions-/spaltningsplanen



Mellembalance (fortsat)

– Skal – i modsætning til en mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte – revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis selskabet er underlagt revisionspligt

Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), selv om selskabet ikke er underlagt revisionspligt

– Skal – i modsætning til en mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte – indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 251, stk. 1/§ 269, stk. 1)



Vurderingsberetning

– HR – under visse betingelser et krav, hvis der deltager et eller flere A/S’er i fusionen/spaltningen (SL § 240, stk. 1/§ 258, stk. 1)

Fusion

– Hvis det fortsættende selskab er et A/S, og der i forbindelse med fusionen sker en kapitalforhøjelse i dette selskab

– Hvis der opstår et nyt A/S som led i fusionen

Spaltning

– Hvis et eller flere af de modtagende selskaber er A/S’er, og der i forbindelse med spaltningen sker en kapitalforhøjelse i et eller flere af disse selskaber

– Hvis der opstår et eller flere nye A/S’er som led i spaltningen

– U1 – kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse eller en ”kreditorerklæring” (SL § 240, stk. 2/§258, stk. 2)

Kan ofte undlades i praksis, idet der ofte udarbejdes en ”kreditorerklæring”

– U2 – kan undlades ved lodret fusion/spaltning (SL § 252/§ 270, stk. 1)



Vurderingsberetning (fortsat)

– Må højst være 3 måneder gammel på tidspunktet for fusionens/spaltningens vedtagelse (SL § 240, stk. 4/§ 258, stk. 4)

– Skal – i modsætning til en vurderingsberetning ved stiftelse eller kapitalforhøjelse – ikke indeholde en overtagelsesbalance, selv om en fusion/spaltning i praksis kan medføre overtagelse af en bestående virksomhed




Vurderingsmandsudtalelse

– HR – skal udarbejdes for hvert selskab, der deltager i spaltningen – i princippet særskilte dokumenter, men i praksis ofte et fælles dokument (SL § 241, stk. 1, 1. pkt./§ 259, stk. 1, 1. pkt.)

– U1 – kan fravælges af kapitalejerne i enighed (SL § 241, stk. 1, 2. pkt./§259, stk. 1, 2. pkt.)


– U3 – kan undlades ved lodret fusion/spaltning (SL § 252/§ 270, stk. 1)


– Skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i et ophørende selskab/vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab er ”rimeligt og sagligt begrundet” (SL § 241, stk. 4/§ 259, stk. 4)




”Kreditorerklæring”

– HR – et krav – fælles dokument for alle de selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen (SL § 242, 1. pkt./§ 260, 1. pkt.)

– U – kan fravælges af kapitalejerne i enighed (SL § 242, 2. pkt./§ 260, 2. pkt.)

– Men …

Hvis der udarbejdes en ”kreditorerklæring”, kan vurderingsberetningen undlades (SL § 240, stk. 2/§ 258, stk. 2)

Hvis der udarbejdes en positiv ”kreditorerklæring”, kan 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne desuden undgås, ligesom selskaberne undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri forfaldne fordringer) (SL § 243/§ 261)

Fravælges derfor sjældent i praksis, selv om der er mulighed herfor



”Kreditorerklæring” (fortsat)

– Skal indeholde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab ”må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen/spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation”

Kreditorerne skal således ikke nødvendigvis være sikrede til kurs 100

Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100

Der er således i realiteten tale om en ”ikke forringelseserklæring”


– ”Kreditorerklæringen” bør – ligesom en evt. fusions-/spaltningsplan –indsendes på et tidligt tidspunkt, idet beslutningen om gennemførelse af fusionen/spaltningen som HR tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion/spaltning (SL § 245, stk. 1/§ 263, stk. 1) – se næste planche


Bør der udarbejdes en ”kreditorerklæring”?

Fordele

Der skal ikke udarbejdes en vurderingsberetning, selv om der deltager et eller flere A/S’er i spaltningen (SL § 258, stk. 2)

– Dette gælder også, selv om ”kreditorerklæringen” er negativ

4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskabet eller selskaberne undgås (SL § 261)

– Dette gælder dog kun, hvis ”kreditorerklæringen” er positiv

Der skal ikke stilles betryggende sikkerhed for anmeldte fordringer, der ikke er forfaldne

(Anmeldte fordringer, der er forfaldne, skal ikke indfries)

Der skal udarbejdes en ”kreditorerklæring” …

”Kreditorerklæringen” kan være ”farlig”, hvis der deltager et eller flere nødlidende selskaber i spaltningen

Ulemper

I praksis fravælges ”kreditorerklæringen” relativt sjældent, selv om der er mulighed herfor


”Straksfusion” og ”straksspaltning”

Betingelser

– Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er

– Fusions-/spaltningsplanen er fravalgt

Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er

– ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er positiv

Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne

– 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen/spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion/spaltning er fraveget

Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er

Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt, er der tale om en ”almindelig” fusion/spaltning

En ”straksfusion”/”straksspaltning” er den fusions-/spaltningsform, der kan gennemføres hurtigst, men ikke den fusions-/spaltningsform, som medfører mindst arbejde


Hvor sent kan en fusion eller spaltning gennemføres? (1:2)

Fusions- eller spaltningsplan

– HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i det eller de bestående selskaber, der deltager i fusionen eller spaltningen – fælles dokument (SL § 237, stk. 1/§ 255, stk. 1)

– U – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne, hvis der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er, i fusionen eller spaltningen (SL § 237, stk. 2/§255, stk. 2)

Skal for hvert af de bestående selskaber, der deltager i fusionen eller spaltningen, være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens eller spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår (SL § 237, stk. 4/§ 255, stk. 4)

Skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrivelsen (SL § 244, stk. 1/§ 262, stk. 1)

Registrering eller anmeldelse til registrering

– Den vedtagne fusion eller spaltning skal registreres eller anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens eller spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion eller spaltning (SL § 251, stk. 1/§ 269, stk. 2)


Hvor sent kan en fusion eller spaltning gennemføres? (2:2)

Selskaber med kalenderåret som regnskabsår

– Fusion eller spaltning med regnskabsmæssig virkning pr. 01.01.16

”Almindelig” fusion eller spaltning

– Fusions- eller spaltningsplanen skal underskrives senest d. 31.12.16

Hvis dette ikke overholdes, kan fusionen eller spaltningen først tillægges regnskabsmæssig virkning pr. 01.01.17 (eller senere)

– Fusions- eller spaltningsplanen skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrivelsen

– Fusionen eller spaltningen skal desuden anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest d. 31.05.17


”Straksfusion” eller ”straksspaltning”

– Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt

– Fusionen eller spaltningen skal blot anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest d. 31.05.17





IVS’er, herunder omregistrering


Hvilke selskabsretlige transaktioner kan (ikke) gennemføres i et IVS? (1:2)

Kan gennemføres

Kontant stiftelse

Kontant kapitalforhøjelse

– Blot selskabskapitalen ikke kommer over DKK 49.999

Kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse)

Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært)

– Hvis selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør DKK 50.000, og egenkapitalen samtidig udgør mindst DKK 50.000

Kapitalnedsættelse – uanset type

Fusion – både som ophørende eller fortsættende selskab

Spaltning – både som indskydende eller modtagende selskab

Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter

– Enkeltstående aktiver

– Bestående virksomhed – f.eks. skattefri virksomhedsomdannelse

– Bestemmende kapitalpost i et andet selskab – f.eks. skattefri aktieombytning

Kapitalforhøjelse ved indskud i andre værdier end kontanter

– Enkeltstående aktiver

– Bestående virksomhed – f.eks. skattefri virksomhedsomdannelse til et eksisterende IVS

– Bestemmende kapitalpost i et andet selskab – f.eks. skattefri aktieombytning til et eksisterende IVS

Kan ikke gennemføres


Hvilke selskabsretlige transaktioner kan (ikke) gennemføres i et IVS? (2:2)

Kan gennemføres (fortsat)

Omregistrering til et (almindeligt) ApS

Likvidation

Opløsning ved betalingserklæring


Lovlig selvfinansiering

… og fremadrettet lovlige ”kapitalejerlån”

Kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld

Delvis indbetaling af selskabskapitalen

Omdannelse til A/S

– Dette kræver, at selskabet først omregistreres til et (almindeligt) ApS

Kan ikke gennemføres (fortsat)


Praktiske forhold vedr. omregistrering af et IVS til et (almindeligt) ApS (1:4)

Et IVS kan omregistreres til et (almindeligt( ApS, når selskabskapitalen ogden bundne reserve tilsammen udgør DKK 50.000, og egenkapitalensamtidig udgør mindst DKK 50.000 (SL § 357 c, stk. 1)

Der ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et almindeligt ApS, selv om selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør DKK 50.000

– Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om egenkapitalen udgør (væsentligt) mere end DKK 50.000 – i princippet på ubestemt tid

”Omregistreringserklæring” fra revisor

– Erklæring om kapitalen er til stede, dvs., at selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør DKK 50.000, og at egenkapitalen samtidig udgør mindst DKK 50.000 (SL § 357 c, stk. 2)

– Ikke erklæring om, at der ikke er ydet ulovlige ”kapitalejerlån” eller ulovlig selvfinansiering

… men reglerne om ulovlige ”kapitalejerlån” og ulovlig selvfinansiering gælder naturligvis også for IVS’er

– Høj grad af sikkerhed efter ISAE 3000



Omregistreringen anses for gennemført, når vedtægterne er ændret, og omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen

– Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til selskabskapitalen (SL § 357 d)

Hvad hvis selskabskapitalen og den bundne reserve ikke tilsammen udgør DKK 50.000?

– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der i denne situation ikke noget til hinder for at beslutte en kapitalforhøjelse, således at selskabskapitalen og den bundne reserve bringes op på mindst DKK 50.000, og på samme generalforsamling beslutte omregistreringen

– Eksempel

Et IVS med en selskabskapital på DKK 1 ønskes omregistreret til et almindeligt ApS

Selskabet har aldrig realiseret et overskud – den bundne reserve udgør derfor DKK 0

Overført resultat udgør DKK -100.000

Der besluttes en kontant kapitalforhøjelse på DKK 49.999 til overkurs, således at der i alt tilføres DKK 149.999 til selskabet

Resultatet af dette er, at både selskabskapitalen og egenkapitalen udgør DKK 50.000

Selskabet kan herefter på samme generalforsamling omregistreres til et almindeligt ApS



Kan der henlægges til den bundne reserve i løbet af et regnskabsår?

– Et IVS skal årligt henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, inden denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør (mindst) DKK 50.000 (SL §357 b, stk. 1)

– Dette kan umiddelbart læses således, at der kun kan henlægges til den bundne reserve på baggrund af et årsregnskab, dvs. i forbindelse med aflæggelse af en årsrapport

– Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der i henhold til styrelsens administrative praksis ikke er noget til hinder for at henlægge til den bundne reserve i løbet af et regnskabsår på baggrund af en periodebalance eller lignende



Kan et IVS omregistreres til et almindeligt ApS i løbet af første regnskabsår?

– Det forhold, at der kan henlægges til den bundne reserve i løbet af et regnskabsår, giver bl.a. mulighed for, at et IVS kan omregistreres til et (almindeligt) ApS i løbet af første regnskabsår

– Kan dette gøres på den ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten for første regnskabsår godkendes, således at denne årsrapport kan aflægges som et (almindeligt) ApS i stedet for et IVS?

Nej – en omregistrering af et IVS til et (almindeligt) ApS anses som nævnt for gennemført, når vedtægterne er ændret, og omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen (SL § 357 d)

– Dette indebærer, at der i passende tid inden den ordinære generalforsamling skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der kan træffes beslutning om omregistrering af IVS’et til et (almindeligt) ApS

– Når dette er registreret hos Erhvervsstyrelsen, kan årsrapporten aflægges som et (almindeligt) ApS i stedet for et IVS

– Sagsbehandlingen hos Erhvervsstyrelsen kan tage op til flere uger, hvilket der skal tages højde for i forbindelse med planlægningen af den ekstraordinære generalforsamling, hvis årsrapporten skal kunne indsendes til Erhvervsstyrelsen rettidigt



Formalia ved erhvervelse af egne kapitalandele (1:2)

Kun frie reserver, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, dvs. frie reserver i seneste årsregnskab, medmindre disse reserver er udloddet (SL § 197, stk. 1, 1 .pkt.)

– Tidligere (før d. 01.01.14) kunne der også anvende frie reserver, som kunne anvendes til udlodning af ekstraordinært udbytte, dvs. frie reserver opstået i løbet af regnskabsåret

– Dette er ikke længere muligt (efter d. 01.01.14)

Minimumskapitalkravet skal være overholdt efter fradrag af egne kapitalandele (SL § 197, stk. 1, 2. pkt.)

HR: Bemyndigelse fra generalforsamlingen til det centrale ledelsesorgan (SL § 198)

– U: Enkelte snævre undtagelser (SL §§ 199 og 200)

Et datterselskabs evt. kapitalandele i moderselskabet betragtes som egne kapitalandele (SL § 201)

Kun erhvervelse af egne kapitalandele – ikke tegning (SL § 205)


Formalia ved erhvervelse af egne kapitalandele (2:2)

Hvis et selskab ejer egne kapitalandele, skal følgende oplyses i noterne til årsregnskabet:

– Antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af selskabskapitalen af egne kapitalandele i selskabets beholdning

– Antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af selskabskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, og størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum

– Årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele

– Tilsvarende oplysninger skal gives, hvis selskabet har erhvervet egne kapitalandele til sikkerhed (ÅRL § 76)

Både A/S’er, ApS’er, herunder IVS’er, og P/S’er kan erhverve egne kapitalandele

Der er ikke længere nogen 10 %-grænse

– Grænserne udgøres i stedet af de frie reserver ogminimumskapitalkravet



Erhvervelse af egne kapitalandeleNævnet lægger til grund som erkendt af indklagede, at generalforsamlingen ikke har givet bemyndigelse til et erhverve egne aktier samt at årsregnskabet i strid med årsregnskabslovens § 72 [§76], stk. 1, nr. 3, mangler en redegørelse for årsagen til erhvervelser af egne aktier, og at ejerandelen af egne aktier udgjorde 20.000 kr. ved udgangen af 2011. Henset til, at egenkapitalen udgjorde 40,4 mio. kr. og balancesummen udgjorde 91 mio. kr., finder nævnet dog, at fejlen er af bagatelagtig karakter.

Selvfinansiering


Et citat fra lovkommentarerne …

Medmindre køberen af et selskab er ”Joakim von And”, der har en kæmpe pengetank, så kan pengene til købet af et selskab i sidste ende kun komme ét sted fra, nemlig det købte selskab. Selvfinansieringsreglerne skal ikke hindre dette. Selvfinansieringsreglerne skal derimod sammen med resten af bestemmelserne i selskabsloven sætte nogle rammer for, hvorledes dette kan ske.

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCIyK0Yjtt8gCFcUDGgodnooExQ&url=http://www.disney.dk/andersand/andeby/portraetter/joakimvonand/&bvm=bv.104819420,d.bGQ&psig=AFQjCNGLHOhxS_0KbplwVC-pxQQVbMywxA&ust=1444564637872712

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCIyK0Yjtt8gCFcUDGgodnooExQ&url=http://www.disney.dk/andersand/andeby/portraetter/joakimvonand/&bvm=bv.104819420,d.bGQ&psig=AFQjCNGLHOhxS_0KbplwVC-pxQQVbMywxA&ust=1444564637872712


Selvfinansiering – selskabsretligt (1:2)

HR – selvfinansiering er ulovligt

– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (SL § 206, stk. 1)

– Omfatter ikke blot tredjemand, men også eksisterende kapitalejere

– Omfatter ikke blot erhvervelse, men også tegning af kapitalandele

– Der er tale om en konkret vurdering, og Erhvervsstyrelsen (samt Erhvervsankenævnet og domstolene) anlægger en formålsfortolkning

U – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser

– Hvis betingelserne i SL § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (SL § 210, stk. 2)

Øvrige U’er

– Selvfinansiering i pengeinstitutter m.v. (SL § 213)

– Selvfinansiering vedrørende medarbejdere (SL § 214)


Selvfinansiering – selskabsretligt (2:2)

Betingelser for lovlig selvfinansiering

– Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (SL § 206, stk. 3)

– Godkendelse af generalforsamlingen og skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan til brug for generalforsamlingens godkendelse (SL §207)

Redegørelsens indhold

– Baggrunden for transaktionen

– Selskabets interesse i transaktionen

– De betingelser, der er knyttet til transaktionen

– En vurdering af konsekvenserne af transaktionen for selskabets likviditet og solvens

– Prisen for kapitalandelene

Redegørelsen skal indsendes til og offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen

– Krav om forsvarlighed og kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (SL § 208)

– Sædvanlige markedsvilkår (SL § 209)

Betingelserne skal opfyldes, inden transaktionen gennemføres

Det er således ikke muligt efterfølgende at gøre en ulovlig transaktion lovlig


Selvfinansiering og ”efterfinansiering” (1:3)

A A/S

Erhvervelse af kapitalandele

B A/S Bank

Lån til erhvervelseaf kapitalandele

100 %



Lovlig ”efterfinansiering”

Udlodning af udbytte (fra A A/S til B A/S)

– Lovlig ”efterfinansiering”, også selv om udbyttet anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” hos kapitalejeren (B A/S’ gæld til banken)

– De almindelige regler om udlodning af udbytte skal naturligvis overholdes

Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere (kapitalnedsættelse i A A/S)?

– Lovlig ”efterfinansiering”, også selv om midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” hos kapitalejeren

– De almindelige regler om kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere skal naturligvis overholdes

”Moderselskabslån” (lån fra A A/S til B A/S)?

– Ulovlig selvfinansiering, hvis midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” hos kapitalejeren

– Erhvervsstyrelsen anlægger en streng fortolkning

”Midlerne fra lånet må ikke direkte eller indirekte anvendes til at tilbagebetale den gæld, som moderselskabet optog ved erhvervelsen af kapitalandelene i datterselskabet”(lovkommentarerne)

Ulovlig selvfinansiering



Lovlig ”efterfinansiering” (fortsat)

Erhvervelse af egne kapitalandele (overdragelse fra B A/S til A A/S)

– Lovlig ”efterfinansiering”, også selv om midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” hos kapitalejeren

– De almindelige regler om erhvervelse af egne kapitalandele skal naturligvis overholdes

Likvidation (af A A/S)

– Lovlig ”efterfinansiering”, også selv om likvidationsprovenuet anvendes til at tilbagebetale akkvisitionsgæld hos kapitalejeren

– De almindelige regler om likvidation skal naturligvis overholdes

Fusion (mellem A A/S og B A/S)

– Som udgangspunkt ulovlig selvfinansiering, hvis der fortsat eksisterer ”akkvisitionsgæld” hos kapitalejeren

– Erhvervsstyrelsens fortolkning

”Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er en fusion efter en overtagelse ikke omfattet af selvfinansieringsreglerne, hvis fusionen opfylder følgende betingelser:

– Der har været en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for transaktionen

– Fusionen har ikke været forudsat i forbindelse med overtagelsen

– Der er gået mindst et par år siden overtagelsen af det pågældende selskab

– Fusionen er ikke nødvendig for tilbagebetaling af de optagne lån m.v.” (lovkommentarerne)

Ulovlig selvfinansiering (fortsat)


Selvfinansiering – regnskabs- og erklæringsmæssigt

Regnskabsmæssigt

– Bunden ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” ved lovlig selvfinansiering (ÅRL § 35 a)

– ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL’s balanceskemaer)

– Noteoplysning om tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen? (ÅRL §73)

Erklæringsmæssigt

– Ikke krav om særskilte erklæringer fra revisor

– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar ved ulovlig selvfinansiering, herunder ”lovlig” selvfinansiering, hvor betingelserne ikke er opfyldt



Den omstændighed, at indklagede har drøftet spørgsmålet med selskabets advokat, der samtidig var medlem af bestyrelsen, findes ikke at kunne fritage indklagede for ansvaret for vurderingen af, om der forelå ulovlig selvfinansiering. Revisornævnet har i den forbindelse også tillagt det vægt, at indklagedes arbejdshandlinger vedrørende undersøgelse af, hvorvidt der forelå ulovlig selvfinansiering, ikke ses dokumenteret i indklagedes arbejdspapirer.

Ved ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S at have afgivet en supplerende oplysning om ulovlig selvfinansiering, har indklagede således overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, og derved tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1.

Indklagedes anbringende om at han befandt sig i en disculperende retsvildfarelse kan ikke føre til andet resultat, allerede fordi revisorlovens § 16, stk. 1, vedrørende tilsidesættelse af god revisorskik efter nævnets faste praksis er et uagtsomhedsdelikt.

”Kapitalejerlån”


”Kapitalejerlån” – selskabsret, skatteret m.v.

”Kapitalejer-lån”

Selskabsret

Skatteret

RegnskabRevision og erklæringer

Strafferet

Erstatnings-ret

Ændres?

Ændret(”ny” ÅRL)

Ændret(ny erklærings-bekendtgørelse

Ændres ikke, men …

Ændres ikke, men …

Ændres ikke


”Kapitalejerlån” – omfattede personer – selskabs- og skatteretligt

Kun selskabsretligt

Fysiske kapitalejere uden bestemmende

indflydelse

Juridiske kapitalejere uden bestemmende

indflydelse

LedelsesmedlemmerBåde selskabs- og

skatteretligt

Fysiske kapitalejere med bestemmende

indflydelse

Nærtstående (men lidt forskellig fortolkning)

Kun skatteretligt

Fysiske kapitalejere med bestemmende

indflydelse i udenlandske selskaber eller virksomheder


”Kapitalejerlån” – regnskabsmæssige aspekter

”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (klassifikation)

Værdiansættelse/måling

ÅRL § 73 –tilgodehavender hos

og sikkerhedsstillelser for medlemmer af

ledelsen (oplysninger)


Årsregnskabslovens § 73 – før og nu


Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)



Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”

Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter

Selskabsretligt

– Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?

– Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul

Skatteretligt

– Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?

– Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul



Forudsætninger

– Der er ikke tale om omgåelse

– Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser

– Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab

– Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet

– Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne

– Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter d. 14.08.12, hvor LL §16 E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)

Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes


Oversigt over eksemplerne (1:3)

Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende

Eksempel 7 – ledelsen i selskabet

Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet

Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet

Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet

Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet

Eksempel 15 – ægtefæller

Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje

Eksempel 17 – samlevere

Eksempel 18 – søskende



Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering

Eksempel 25-27 – medarbejdere

Eksempel 28 – medarbejderselskaber

Eksempel 29 – moderselskaber

Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 32 – indirekte moderselskaber

Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber

Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber

Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber

Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber

Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Eksempel 45-48 – søsterselskaber

Eksempel 49-52 – partnerselskaber

Eksempel 53-60 – interessentskaber



Eksempel 61-68 – kommanditselskaber

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver

Eksempel 70 – andre selskabsformer


Et helt simpelt eksempel – eksempel 2 – kapitalejere i selskabet (1:2)

Forudsætninger m.v.

Forskellen i forhold til eksempel 1 består i, at ejerandelen er ændret fra 100 % til 0,1 %

A A/S

B

0,1 %Lån ellersikkerhed


Et helt simpelt eksempel – eksempel 2 – kapitalejere i selskabet (2:2)

Selskabsretligt

Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

Lovkommentarerne

– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet

– Det er således tilstrækkeligt, at en person har én aktie i et stort børsnoteret selskab, for at det bliver ulovligt for dette selskab at yde lån til denne aktionær

Skatteretligt

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal ikke beskattes

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.

– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse

LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed

B har ikke bestemmende indflydelse over A A/S (vurderet efter LL § 2, dvs. inkl. nærtstående m.fl.)


Indfrielse af ulovlige ”kapitalejerlån”, der er beskattede

Et ulovligt ”kapitalejerlån”, der er beskattet, kan indfries på flereforskellige måder

– Kontant tilbagebetaling

Accepteres både selskabs- og skatteretligt, men skatteretligt sker der igen beskatning, hvis midlerne igen forlader selskabet => dobbeltbeskatning

– Tilbagebetaling i andre værdier end kontanter

Accepteres både selskabs- og skatteretligt, forudsat at markedsværdien af det eller de pågældende aktiver mindst svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån” med tillæg af lovpligtige renter, men skatteretligt sker der igen beskatning, hvis midlerne igen forlader selskabet => dobbeltbeskatning

– Som løn

Accepteres under visse betingelser både selskabs- og skatteretligt, men skatteretligt er der risiko for dobbeltbeskatning

– Som udbytte

Accepteres både selskabs- og skatteretligt, men skatteretligt er der risiko for dobbeltbeskatning

– Ved gældseftergivelse?

Accepteres skatteretligt, men ikke selskabsretligt


Styresignal fra SKAT om ”aktionærlån” af 03.12.14

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2167885&vId=0

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2167885&vId=0


Indfrielse af ulovlige ”kapitalejerlån”, der er beskattede(fortsat)

Det er således efter omstændighederne muligt at indfri et ulovligt ”kapitalejerlån”, der er beskattet, ved at udlodde fordringen på kapitalejeren som udbytte

– Dette kræver dog, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” til en kapitalejer …

– … og ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” til et medlem af ledelsen, der ikke er kapitalejer, eller en nærtstående til en kapitalejer eller et medlem af ledelsen, der ikke selv er kapitalejer eller medlem af ledelsen

Det er desuden efter omstændighederne muligt at indfri et ulovligt ”kapitalejerlån”, der er beskattet ved at overføre fordringen til kapitalejeren som løn

– Dette kræver dog, at kapitalejeren er ansat i selskabet …

– … og at der foreligger en ansættelses-/lønaftale, der kan rumme den yderligere løn

– Vederlaget må ikke overstige, hvad der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling (SL § 138, stk. 1)


Eksempel 1 – ulovligt ”kapitalejerlån” til kapitalejeren i selskabet

A A/S har ydet et ulovligt”kapitalejerlån” til B

A A/S har derfor en fordring på B

Det ulovlige ”kapitalejerlån” kan indfries ved, at denne fordring udloddes som udbytte fra A A/S til B

Selskabsretligt er dette udtryk for udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter (i form af fordringen)

– Der skal udarbejdes en vurderingsberetning

– Der almindelige regler om udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) skal overholdes – f.eks. frie reserver

Resultatet af dette er, at B nu har en fordring på sig selv, hvorved fordringen ophører med at eksistere som følge af ”konfusion” – fordringen bliver en ”nullitet”

Det ulovlige ”kapitalejerlån” er således indfriet ved, at A A/S’ fordring på B er udloddet som udbytte fra A A/S til B

A A/S

B

100 %Lån


Eksempel 2 – ulovligt ”kapitalejerlån” til kapitalejeren i selskabets moderselskab

A A/S har ydet et ulovligt”kapitalejerlån” til C

A A/S har derfor en fordring på C

Det ulovlige ”kapitalejerlån” kan indfries ved, at denne fordring først udloddes som udbytte fra A A/S til B ApS

Selskabsretligt er dette udtryk for udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter (i form af fordringen)

– Der skal udarbejdes en vurderingsberetning

– Der almindelige regler om udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) skal overholdes – f.eks. frie reserver

Resultatet af dette er, at B ApS – ikke A A/S – har en fordring på C

Denne fordring kan nu udloddes som udbytte fra B ApS (se eksempel 1)

Resultatet af dette er, at C har en fordring på sig selv, hvorved fordringen ophører med at eksistere som følge af ”konfusion” – fordringen bliver en ”nullitet”

Det ulovlige ”kapitalejerlån” er således indfriet ved, at A A/S’ fordring på C først er udloddet som udbytte fra A A/S til B ApS, hvorefter B ApS’ fordring på C er udloddet som udbytte fra B ApS til C

A A/S

C

100 %

Lån B ApS

100 %


Vurderingsberetninger ved udlodning af fordringer (1:2)

Vurderingsberetninger ved udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter skal bl.a. indeholde følgende:

– En erklæring om, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte økonomiske værdi af de aktiver, der udloddes til kapitalejerne (SL § 181, jf. §§ 36 og 37)

– Der er således tale om en ”omvendt” vurderingsberetning

… i modsætning til en ”almindelig” vurderingsberetning ved f.eks. stiftelse

”Det er vores opfattelse, at udbyttebeløbet på DKK … mindst svarer til den ansatte økonomiske værdi af de aktiver, der udloddes til kapitalejerne”

– Vurderingsberetningen er således relativt uproblematisk, idet det eneste, som revisor skal erklære sig om, er, at udbyttebeløbet mindst svarer til værdien af fordringen

– Revisor skal derfor ikke som led i afgivelsen af vurderingsberetningen forholde sig til værdiansættelsen af fordringen

– Det er selskabsretligt ikke muligt at værdiansætte fordringen til under kurs 100 og fastsætte udbyttebeløbet med udgangspunkt i denne værdiansættelse

Udbyttebeløbet skal således altid fastsættes med udgangspunkt i en værdiansættelse af fordringen til kurs 100


Vurderingsberetninger ved udlodning af fordringer (2:2)

Hvis der – ud over fordringen – også udloddes kontanter, skal vurderingsberetningen både omfatte fordringen og kontanter

Vurderingsberetninger ved udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen, men er udelukkende til selskabets og kapitalejerens/kapitalejernes eget brug

– … i modsætning til alle andre vurderingsberetninger


Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån” (1:5)

Opsummering fra tidligere planche

– Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt d. 06.07.16

– Indeholder ændringer af SL og ÅRL

– Høringsfristen udløber d. 17.08.16

– Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2016

– Loven forventes at træde i kraft d. 01.01.17

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

– Det antages, at der er tale om et lån, men tilsvarende gælder for sikkerhedsstillelser

– Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte

– Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår

Dette er en (meget) konkret vurdering



Hvilke betingelser skal være opfyldt? (fortsat)

– Beslutningen om at yde lånet skal træffes af enten generalforsamlingeneller det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen

En eventuel bemyndigelse skal ikke optages i vedtægterne

– Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt mindst én årsrapport

Overflødig betingelse

– Der er krav om binding af et tilsvarende beløb på ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” under egenkapitalen

Ligesom ved lovlig selvfinansiering

Disse betingelser svarer i vidt omfang til de betingelser, der allerede i dag skal være opfyldt, hvis et selskab ønsker at yde lovlig selvfinansiering

– En væsentlig forskel er dog, at ledelsen i forbindelse med lovlig selvfinansiering skal udarbejde en redegørelse, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvor den offentliggøres

– Det foreslås ikke, at der skal gælde et tilsvarende krav for lovlige ”kapitalejerlån”



De foreslåede regler omfatter den samme personkreds, som i dag er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”

– Kapitalejerne og medlemmer af ledelsen

– Kapitalejere og medlemmer af ledelsen i moderselskaber m.v.

– Nærtstående

Der er ikke lagt op til, at reglerne om lovlige ”moderselskabslån” ændres

– Dvs. fortsat ikke krav om frie reserver og fortsat ikke krav om binding under egenkapitalen

– Hvad med lån til ”moderselskaber”, som i dag ikke lovligt kan modtage ”moderselskabslån?

Der er heller ikke lagt op til, at reglerne om selvfinansiering ændres – hverken den lovlige eller den ulovlige

– Husk at reglerne om selvfinansiering altid har forrang for reglerne om ”kapitalejerlån” – også fremadrettet

… og endelig er der ikke lagt op til, at reglerne om beskatning af ”kapitalejerlån” (LL § 16 E) ændres

– Lovlige ”kapitalejerlån” ydet efter de foreslåede regler vil således skulle beskattes, hvis betingelserne herfor er opfyldt



Ikrafttræden

– Loven forventes som nævnt at træde i kraft d. 01.01.17

– For så vidt angår ”kapitalejerlån”, foreslås det, at loven har virkning for beslutninger om at yde lån, der træffes d. 01.01.17 eller senere

– Lån, der er ydet før d. 01.01.17, og som er ulovlige efter de eksisterende regler, kan lovliggøres ved, at selskabet senest på førstkommendegeneralforsamling efter d. 31.12.16 træffer beslutning om at opretholde lånet ved opfyldelse af de nævnte betingelser

Selskabet skal senest på tidspunktet for udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten kunne dokumentere over for Erhvervsstyrelsen, at lånet opfylder disse betingelser

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen påbyde et selskab at lovliggøre et ulovligt lån og dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen

– Hvad med lån ydet før d. 14.08.12, hvor LL § 16 E trådte i kraft?

– Denne overgangsbestemmelse (altså muligheden for at lovliggøre et ulovligt lån) gælder ikke for lån, der ydes d. 01.01.17 eller senere, og hvor betingelserne ikke er opfyldt

Sådanne lån skal således – ligesom i dag – straks indfries (ved udlodning af fordringen som udbytte eller udbetalingen af fordringen som løn)



Lovbemærkningerne

– Det skal understreges, at lovens betingelser skal være opfyldt, inden der foretages en udbetaling til kapitalejeren

I modsat fald vil der være tale om et ulovligt lån, som skal tilbagebetales straks

Her kan fejlene ikke berigtiges, men der kan dog bevilges et nyt, lovligt lån, som kan anvendes til at indfri det ulovlige lån

Selskabsretligt ja, men s.. ikke skatteretligt!


Ikrafttræden – sammenfatning

”Kapitalejerlån” Mulighed for lovliggørelse?

Ulovlige ”kapitalejerlån” ydet før d. 01.01.17

Kan lovliggøres, men dette skal i givet fald ske på førstkommendegeneralforsamling (ordinær eller ekstraordinær) efter d. 31.12.16

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen påbydelovliggørelse

”Ulovlige” ”kapitalejerlån” ydet d. 01.01.17 eller senere, hvor betingelserne er opfyldt

Ikke ulovlige, men lovlige

Ulovlige ”kapitalejerlån” ydet d. 01.01.17 eller senere, hvor betingelserne ikke er opfyldt

Kan ikke lovliggøres, men skal indfries (ved udlodning af fordringen som udbytte eller udbetaling af fordringen som løn)


Bliver lovforslaget vedtaget?

Kritisk høringssvar fra FSR – danske revisorer

– ”FSR – danske revisorer bakker op om regeringens intention om at gøre erhvervs- lovgivningen ’enkel, klar og effektiv’. Men forslaget fra Erhvervsstyrelsen om ændringer af reglerne om kapitalejerlån gør imidlertid – når det ses i sammenhæng med skattelovgivningen - reelt lovgivningen om disse lån mere kompliceret og uigennemskuelig. Samtidig vil det gøre det mere problematisk for selskaber at håndtere transaktioner mellem selskabsejere og deres selskaber”

– ”Vi er bekymrede over den yderligere kompleksitet, området får med det nuværende forslag, og skal derfor foreslå, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form. Der er i praksis stor risiko for, at en hovedaktionær ser, at lån nu er blevet lovlige, og overser, at de fortsat er skattepligtige”

Men som man siger …

– ”Hundene gør, men karavanen drager videre”


Tak for i dag!


Jesper Seehausen

[email protected]

96 34 78 84 / 29 60 28 84

www.linkedin.com/in/jesperseehausen

www.slideshare.net/jseehaus

http://dk.linkedin.com/in/jesperseehausen

http://dk.linkedin.com/in/jesperseehausen

http://www.slideshare.net/jseehaus

http://www.slideshare.net/jseehaus

Selskabsretlig ”tip en 13’er”


Selskabsretlig ”tip en 13’er” (1:4)

Spørgsmål Ja Nej

1. En kunde ønsker at stifte et nyt selskab. Kunden ønsker, at revisor skal udføre udvidet gennemgang frem for revision af selskabets årsregnskaber. Det forventes, at selskabet vil være omfattet af regnskabsklasse B. Kunden har fået at vide af sin advokat, at beslutningen om tilvalg af udvidet gennemgang blot skal træffes på selskabets første ordinære generalforsamling, hvor selskabets første årsrapport godkendes. Så kan revisor forsyne årsrapporten med en erklæring om udvidet gennemgang i stedet for en revisionspåtegning. Er dette korrekt?

2. (fortsat) Kunden har desuden fået at vide af sin advokat, at selskabet ikke skal have en revisor registreret hos Erhvervsstyrelsen, når revisor blot skaludføre udvidet gennemgang og ikke revision af selskabets årsregnskaber. Er dette korrekt?

3. Kan der stiftes to underliggende ApS’er (et moderselskab og et datterselskab, dvs. en holdingkonstruktion) for de samme DKK 50.000?



Spørgsmål Ja Nej

4. Kan der stiftes to søster-ApS’er for de samme DKK 50.000?

5. Skal der udarbejdes en åbningsbalance i forbindelse med en skattefri aktieombytning?

6. Et nystiftet datterselskab erhverver umiddelbart efter stiftelsen aktiver fra moderselskabet svarende til hovedparten af selskabskapitalen. Selskabernes advokat står som stifter af datterselskabet. Skal der udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med erhvervelsen?

7. Et selskab med kalenderåret som regnskabsår har senest aflagt årsrapport for 2014. Selskabet ønsker i januar 2016 at udlodde ekstraordinært udbytte. Skal der udarbejdes en mellembalance i forbindelse med udlodningen, selv om der er gået mindre end 6 måneder siden afslutningen af seneste regnskabsår?



Spørgsmål Ja Nej

8. (fortsat) Selskabet har mulighed for at fravælge revision, men har ikke ønsket at gøre brug af denne mulighed. Selskabets årsrapporter forsynes derfor med revisionspåtegninger. Skal mellembalancen i denne situation forsynes med en reviewerklæring?

9. Et selskab med kalenderåret som regnskabsår ønsker i foråret 2016 at indlede en solvent likvidation. Selskabet har endnu ikke aflagt årsrapport for 2015. Skal der aflægges årsrapport for 2015, inden selskabet kan likvideres, hvis likvidationsregnskabet indsendes til Erhvervsstyrelsen inden udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten?

10.Kapitalejerne i et selskab med kalenderåret som regnskabsår ønsker i foråret 2016 at opløse selskabet ved at afgive en betalingserklæring. Selskabet har endnu ikke aflagt årsrapport for 2015, og indsendelsesfristen er overskredet. Selskabet er dog endnu ikke sendt til tvangsopløsning. Skal der aflægges årsrapport for 2015, inden selskabet kan opløses?



Spørgsmål Ja Nej

11. Et selskab er for 2. år i træk sendt til tvangsopløsning som følge af for sent indsendt årsrapport. Kan selskabet genoptages fra tvangsopløsningen, hvis revisor afgiver en ”genoptagelseserklæring”?

12.To ApS’er med kalenderåret som regnskabsår ønskes fusioneret. Fusionen ønskes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 01.01.15. Kan fusionen besluttes i 2016 – efter udløbet af regnskabsåret 2015, men inden udløbet af indsendelsesfristerne for årsrapporterne?

13. Et selskab (A) erhverver kapitalandele i et andet selskab (B). Til finansiering af erhvervelsen af kapitalandelene i B optager A et lån i et pengeinstitut. Efter A’s erhvervelse af kapitalandelene i B udloddes der udbytte fra B til A med henblik på at indfri A’s lån i pengeinstituttet. Er det lovligt?

Endnu en selskabsretlig ”tip en 13’er”



Spørgsmål Ja Nej

1. Et ApS med negativ egenkapital ønskes omdannet til et A/S. Kan dette lade sig gøre?

2. (fortsat) Et A/S med negativ egenkapital ønskesomdannet til et ApS. Kan dette lade sig gøre?

3. Kan et IVS stiftes som led i en skattefri virksomhedsomdannelse?

4. Kan et IVS omregistreres til et ApS i løbet af 1. regnskabsår?

5. Kan et IVS omregistreres/omdannes til et A/S?

6. Et selskab har i et par år befundet sig i en kapitaltabssituation. I sidste års revisionspåtegning gav revisor supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne. Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation. Skal revisor igen i år give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen?



Spørgsmål Ja Nej

7. Ledelsen har spurgt revisor, om revisor vil påtage sig hvervet på dirigent på selskabets kommende ordinære generalforsamling. Kan revisor påtage sig dette hverv, samtidig med at revisor afgiver en revisionspåtegning på årsrapporten?

8. (fortsat) Gør det nogen forskel, hvis revisor i stedet for en revisionspåtegning afgiver en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring) på årsrapporten?

9. I forbindelse med revisionen konstaterer revisor, at der ikke foreligger en ejerbog. Skal dette forhold omtales i revisionspåtegningen?

10. (fortsat) Har revisor andre rapporteringsforpligtelser som følge af den manglende ejerbog?

11. En kunde påtænker at stifte et nyt K/S. Kunden ønsker i den forbindelse at vide, om ejerforholdene i K/S’et vil være offentligt tilgængelige. Er dette tilfældet?



Spørgsmål Ja Nej

12.Skal revisor give supplerende oplysninger i en selskabsretlig erklæring, hvis ledelsen kan ifalde ansvar, og der er tale om en erklæring om revision?

13. I et selskab gennemføres der en forholdsmæssig kapitalforhøjelse, således at de enkelte kapitalejeres relative andele af selskabskapitalen og stemmerettighederne er uændrede efter kapitalforhøjelsen. Skal dette indberettes til ejerregisteret?

Business

Selskabsretlige faldgruber