NR. 1 – MARTS 2016

TEMA: Demensog forebyggelse

60+ stafetten:Vi er generationen, der kan og tør altSide 6

Skovture, Handicap- rejser, Danmarksture og UdlandsrejserSide 24

3 Tak for en dejlig oplevelse! 4 Ældrepris til ildsjæl 5 Ro-motion i den smukke natur 6 Stafetten 8 Hvad skal vi lave i dag, morfar? TEMA: Demens og forebyggelse 10 80.000 danskere lider af en demenssygdom 12 'Man skal huske at sige pyt' 14 'Jeg kunne ikke forstå hendes vrede' 16 Candlelight Dinners tænder lys 18 Masser af liv på Bakke- gårdens demenscenter 20 Giv Rosenlunds beboere vind i håret på en rickshaw

Indh

old

60+ er Gladsaxe Kommunes ældreblad, som omdeles til alle 60+borgere, dog kun i ét eksemplar til hver husstand. Med 60+ ønsker Gladsaxe Kommune at informere ældre og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrange- menter i kommunen med fokus på socialt samvær, forebyggelse og sundhed.Hvis du ikke modtager eller ikke ønsker at modtage 60+, kan du kontakte Ea Lykke Elsborg, ældre-konsulent, telefon: 39 57 55 43, mail: sofeel@gladsaxe.dk

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef

Redaktionen:Jesper Nicolajsen, redaktørEa Lykke Elsborg, medredaktørMorten Holm ChristensenLotte SigvardtRune SchmidtCharlotte HelstedBjarne MogensenBirgit Poulsen

Layout: Jette Klingsholm Fotos: Redaktionen Oplag: 11.600 Trykt på miljøpapir af KLS Grafisk Hus A/S

Næste nummer af 60+ i Gladsaxe udkommer august 2016.

Du kan få 60+ digitalt. Bestil et abonnement på gladsaxe.dk/60+ så får du bladet pr. mail. Ønsker du herefter ikke længere at få bladet pr. post, skal du blot udfylde felterne under 'Afmeld det trykte blad'.

20 Seniorcenter Rosenlund søger frivillige til demens- området 21 Forebyggende hjemmebesøg med fokus på trivsel 22 Seniorbofællesskab i Glad- saxe – er det en mulighed? 24 Tag med på skovtur til dejlige Møn 26 Danmarksture, Handicap- rejser og Udlandsrejser 28 Træn med råd og vejledning 29 Stort set så råhygger vi ... 30 Flere har diabetes – også uden at vide det 31 Gladsaxes borgerrådgiver er klar til at hjælpe 31 Hjælp sårbare børn med at finde gode voksenvenner 32 Nyt fra seniorråds- formanden

6

5

8

14

29

18

3

Tak for en dejlig oplevelse !

60+ retter i dette nummer fokus på borgere, der er ramt af demens. Mange kender fra deres familie og omgangskreds mennesker, der er ramt af demens. At være ramt af demens er mange forskellige tilstande og viser sig på mange forskel-lige måder. Det kan være, at man ikke kan huske mere, ikke kan finde hjem eller have problemer med at finde ud af, hvad en håndvask er for noget. Der er både glæder og sorger. Det kan de pårørende tale med om, og inde i bladet giver to ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demenssygdom, dig et indblik i deres dagligdag i to åbenhjertede interviews. Flere og flere mennesker bliver ramt af demens, og mange

familier bliver påvirket. Forandringen kan være stor, og især de nærmeste pårørende kan blive trætte, kede af det og opleve det svært, at det menneske, de kendte engang, måske er væk for dem. Demens kan ikke helbredes, men der er muligheder for at forhale udviklingen af demens ved tidlig opsporing. Det er også muligt stadig at få gode oplevelser både som borger og familie, selvom én af ens kære er ramt af demens. At få en god middag, at være sammen med andre på ferie og at gå ture i skoven. Det kan også være vigtigt at få hjælp og støtte. Men det kan være svært at bede om hjælp. Alzheimerforeningen, kommunens demenskoordinatorer, egen læge, hjemmepleje og daghjem – mange kan støtte i hverdagen. I bladet kan du læse mere om kommunens tilbud, blandt andet Candlelight Dinner og mulighederne for at få hjælp og støtte. Gladsaxe Kommune arbejder målrettet frem mod tidlig opsporing, fordi en tidlig indsats kan få stor betydning i hverdagen. Vi har også meget fokus på at kvalificere vores pleje og omsorg til borgere og beboere med demens. Selv om meget fokus er på medicin og sygdomsbehandling, så vil vi målrettet træneos selv til også at have fokus på at se mennesket, før vi ser sygdommen. Det gør vi ved, via Personcentreret Omsorg, at arbejde med inklusion, identitet, tilknytning, pleje og omsorg og meningsfuld aktivitet. Vi skal træne os selv på de psykosociale behov, mennesker har. Vi skal støtte op og hjælpe omkring de funktioner, borgeren ikke selv har evne til at håndtere mere. Det giver mening og skaber glæde. Derfor citatet ’Tak for en dejlig oplevelse’. Det hører vi tit på Bakkegården. Jeg hørte det sidst for nogle dage siden, da en beboer og jeg fodrede får. Hun elsker at være ude. Hun synes, at det er dejligt at tage sig af nogen. Gulerødderne blev snittet af øvede hænder, og hun oplever, at de kender hende, når de kommer løbende for at få lækkerier. En god dag for beboeren – men sandelig også meningsfuldt og dejligt for os medarbejdere.

Mette Thoms, leder på Seniorcenter Bakkegården

– Demensindsats med fokus på mennesket

4

Siden 2005 har Gladsaxe Kommune uddelt Ældreprisen til mennesker eller foreninger, der yder en ekstraordinær indsats over for kommunens ældre. Årets prismodtager er Inge Petersen, der får prisen for

Årets modtager af Ældreprisen, Inge Petersen, får prisen for sin store indsats og kærlig omsorg for beboerne i pensionist-boligerne i Jernbane-haven.

Ældrepris til Jernbanehavens omsorgsfulde ildsjæl

sin store, omsorgsfulde indsats over for beboerne i pensionist-boligerne i Jernbanehaven.

Indstillet af alle beboereI Jernbanehaven er Inge Peter-sen en vellidt og altomfavnende ildsjæl, der hjælper til overalt, hvor beboerne har brug for det. Og hendes indsats er værdsat. Det var nemlig alle 40 beboere i Jernbanehaven, der stod bag indstillingen af Inge Petersen til året ældrepris. Og Inge Petersen blev over-rasket, da borgmester Karin Søjberg Holst (A), sammen med medlemmer af seniorudvalget og seniorrådet samt social- og sundhedsdirektøren, pludselig dukkede op for at overrække hende prisen under den årlige jule-komsammen i fælleshuset

med gløgg og æbleskiver for beboerne. Et arrangement, som Inge Petersen er drivkraf-ten bag, ligesom hun også står for den årlige påskefrokost, sommerfesten med grillmad, fejringen af runde fødselsdage, traktementerne ved foredrag i salen – og den dejlige hjem-mebag til fælleskaffen i festsalen om mandagen. Med prisen fulgte en stor buket blomster, et diplom og en kontant anerkendelse på 10.000 kr.

I 2013 blev jeg pensioneret, og de ekstra fritid skulle bruges til noget med natur og motion. Jeg var medlem af Gladsaxe Kano- og Kajakklub og fik kontakt til én af klubbens medlemmer, også pensionist, og vi begyndte at ro sammen. Vi har roet sammen siden september 2013. Søens liv med dyr og planter, kombineret med hyggelig snak, giver ny energi. Frisk luft og motion er godt for alle. Ofte har vi talt om at skaffe flere medlemmer, som kunne ro sammen med os i dagtimerne. Det er mere sikkert at ro sam-men med andre, og rarere at have flere at dele oplevelserne med.

Kajakker egnede til nybegyndereI 2015 fik klubben fire meget stabile kajakker, velegnede til nybegyndere. Bådene var doneret af Velux Fonden og Friluftrådet. Ved at invitere flere til at ro kajak, fik klubben flere medlemmer, og vi fik nogle flere at dele glæden ved friluftslivet med. Gladsaxe Kano- og Kajak-klub startede 60+ hold i april 2015. Først med et orienterings-møde og derefter et tilbud om et kursus for nybegyndere. I 2015 har vi gennemført kursus

i både april og august. Hjælp-somhed og entusiasme hos alle har gjort det til en succes. De nye, stabile både har vist sig meget velegnede til formålet.

Nye kurser til foråretVi har haft ni 60+ere på kursus. I dag er alle friroet og har gen-nemgået kursus og er meldt ind i klubben. Vi ror to gange om ugen, tirsdag og torsdag kl. 10, og der er altid mulighed for at ro sammen med andre.

Vi træner og hjælper hinanden med at forbedre teknikken og har mange dejlige ture og oplevelser. Til foråret tilbyder vi kursus for nybegyndere igen. Du skal være glad for friluftslivet og kunne svømme 600 meter. Har du tid og lyst, så er denne her-lige form for motion og socialt samvær måske noget for dig. Der er orienterende møde torsdag 14. april kl. 13 i klubbens lokaler på Kongshvile-bakken 2-8. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inger Skov på telefon 28 26 78 83 eller på mail: ingerskov22@gmail.com

Ro-motion i den smukke natur

5

af IN

GER

SKO

V, G

LaD

SaX

E Ka

NO

- OG

Ka

JaK

KLU

B

Kunne du tænke dig at lære at ro, at nyde naturen og samværet med andre og samtidig få god motion ? – Gladsaxe Kano- og Kajakklub holder kurser for 60+’ere.

6

Morten Lind er vokset op i 60’erne og start 70’erne i slipstrømmen af ung-domsopgøret med forældregeneratio-nen, der havde travlt med at navigere i det nye velfærdssamfund. Det efterlod, ifølge Morten Lind, et frirum til hans generation, der selv måtte finde ud af tingene og som der-for udviklede en stærk tro på sig selv, de nu bærer med sig ind i seniorlivet.

Der har altid været fart på Morten Lind. I de tidlige år som ubekymret teenager, susende ud ad Bagsværdvej med gashånd-taget i bund på sin jugoslaviske Tomos knallert, og senere i arbejdslivet som filmoperatør i Bagsværd Bio, caféejer og restauratør i Grand Teatret og på Nørre-bro og som gartner og buschauffør. Og i fritiden som medlem af skole- og bolig-bestyrelse, drivkraft i Nanna Klubben i slut 80’erne og som skribent for buschauf-førernes fagblad. Og læg så lige en familie med fire nu voksne børn oveni.

Redaktionen har fået et brev fra en kommende læser, 59-årige Morten Lind. Hjemme hos sin snart 90-årige mor var han faldet over 60+ bladet, som han nysgerrigt læste igennem med tanke på, at han jo snart selv får bladet.

I brevet skriver han blandt andet: ’Umiddelbart er 60+ jo et frem-ragende informationsorgan for ældre, men jeg kan ikke rigtigt finde mig selv eller min omgangskreds i bladet’.

I redaktionen besluttede vi os derfor for at lade Morten Lind starte en serie af artikler med repræsentanter for hans generation, der så småt er på vej på efterløn eller pension.

Artiklerne er tænkt som en stafet hvor den, der medvirker i artiklen, selv skal finde én at give stafetten videre til i næste nummer af 60+.

STAFETTEN

af

JESP

ER N

ICO

LaJS

EN, J

OU

RN

aLI

ST

Vi er generationen,

der tør og kan alt

7

Og vi fulgte med i den politiske samfundsudvikling, hvilket gjorde os til ’politiske dyr’ i elevråd, organisationer og foreninger.

Musik, politik og itDerfor kunne Morten Lind godt tænke sig at se mere i 60+ om begivenheder inden for musik og politik, som for eksempel årsdage for store begivenheder, og også noget mere om computere og it, der ikke kun handler om at få hjælp til de grundlæggende greb. – Min generation har været på inter-nettet siden midt i halvfemserne, jeg med en 33K opkaldsforbindelse, og vi er vokset op med alle de forskellige computere. Så vi er superbrugere, og jeg har sågar lært at lave apps. Så jeg kunne da sagtens se mig selv lave noget med vedligehold af hjemmesider eller andet, når jeg går på efterløn om fire år. For jeg skal helt sikkert nok finde noget at kaste mig over.

Morten Lind har valgt at give stafetten videre til sin gode barndoms-ven Egil Dræger i næste nummer af 60+.

Frihed og selvforvaltning – Jeg har altid haft en tro på mig selv og aldrig været bange for at kaste mig ud i alt muligt. Jeg har aldrig været optaget af, hvad andre tænkte om mig eller det, jeg lavede, siger Morten Lind, der er sikker på, at den indre styrke kommer fra hans opvækst. – Vi fra 50’erne lå i slipstrømmen af 60’ernes ungdomsoprør. Vi var ikke i fron-ten som Klaus Rifbjerg eller Troels Trier og andre fra ’40’erne. Næ, vi samlede deres erfaringer op og gjorde det til vores liv. Vi lærte frihed og selvforvaltning. Vi lærte sindssygt meget af generationen før os – uden at de vidste det. For de havde travlt med deres verden og frigørelsen, og vores forældre havde travlt med at navigere i det nye samfund med velstand, børnehaver og både far og mor på arbejde.

Verden lå åbenMorten Lind fik, som mange børn fra 50’erne, med andre ord lov til at passe sig selv. Og i Gladsaxe var der, ifølge Morten Lind, gode muligheder for at vokse som barn og ung i 60’erne. – Erhard var borgmester, og han mente, at vi unge skulle lære noget, dyrke sport, have udfordringer og more os, mens vi formede os selv. Vi kunne og turde alt, og vi spurgte ikke nogen om noget. Det betød, at vi var mange, der blev stærke, uden frygt og med en stærk tro på os selv, siger Morten Lind, der husker en verden i Gladsaxe, der lå åben for hans fødder. – Vi byggede tømmerflåder med olie-tønder og affaldsbrædder i udgravnin-gerne til Høje Gladsaxe. Vi lavede huler i Smør- og Fedtmosen, blev bidt af mosegrise og ræsede på vores tunede knallerter ud langs fæstningsvolden helt ud til Gl. Køge Landevej. I weekenden turede vi mellem Club 69 på Søborg Torv og Bagsværd Kro. Vi så op til de engelske og amerikanske rockbands og begyndte derfor at spille selv. Vi arbejdede fra vi var 12-14 år og passede samtidig vores skole.

Offentlige motions- og legepladserKommunen ejer og driver en lang række offentlige lege-pladser. Disse henvender sig fortrinsvis til børn i børne-havealderen, men også lidt ældre børn kan få dejlige stunder her. Byens Arena i Høje Gladsaxe er et aktivitetsstrøg for børn i skolealderen med arenaer til leg og bevægelse (se kort A-L).

Klubber og børne- institutioner med dyrI forbindelse med klubberfindes der flere steder

folde, hvor man kommer tæt på dyrene, eksempelvis får, heste og kaniner. Der er fri adgang, men det er en god idé at spørge medarbejderne, om man må gå rundt og se på dyrene (se kort M-V).

Parker og naturområderDu kan frit og gratis bruge kommunens parker og grønne anlæg. Gå ture, lege, bygge huler, fange fisk, lave bål og riste pølser – eller opdage fiske-hejren, sommerfuglene, billerne i de rådne træer eller musvåger-nes lydløse flugt gennem træerne. I Radiomarken er der grillplads ved Tyrolerhuset på Nybrovej og et bålhus og shelter ved Natur-og Sejlklubben ved Bagsværd Sø. Der er også en bålplads på Cirkuspladsen på Værebrovej (se kort 1-11).

Hvad skal vi lave i dag, morfar ?a

f C

Ha

RLO

TTE

HEL

STED

, SEN

IOR

RÅ

DET

OG

NIE

LS L

EEG

aa

RD

, BYP

LaN

OG

La

ND

SKa

B

Som bedsteforældre elsker vi at forkæle vores børnebørn. Hvad kan vi hygge os med i dag, hvor skal vi tage hen? Ofte med leg i haven, biblioteksbesøg, biograftur eller en tur til Experimentariet, Tivoli eller Den Blå Planet. Men vi kan jo også søge de gratis glæder i vores egen kommune. Her er nemlig rigtig mange muligheder.

1. Aldershvile Slotspark 2. Bagsværd Sø 3. Bagsværd Søpark 4. Bagsværdfortet5. Gladsaxefortet 6. Gyngemosen og

Høje Gladsaxe Park7. Hareskovene 8. Kagsåparken 9. Nybro Åmose10. Radiomarken11. Smør- og Fedtmosen

Fri adgang til legepladser på skoler og børnehaverAlle legepladser på kommunens skoler og børneinstitutioner er åbne for offentligheden hele weekenden og uden for institu-tionernes åbningstid, typisk fra klokken 17. Her kan man bruge de faste legeredskaber, legearealer og boldbaner. Man skal naturligvis passe på tingene. Enkelte steder kan midlertidigt være lukket, men så er der skiltning herom.

Kommende legepladsX. En tema-legeplads ved Hovedbiblioteket. På Gladsaxedagen 2016 åbner en ny legeplads, hvor børn kan gå på opdagelse og lege i børnelitteraturens ældre og nye klassikere. Der kommer også en scene til arrangementer og et område med vipper og trampoliner inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker.8

Hvad skal vi lave i dag, morfar ?2

P

J

6

7

T

M

B

Bagsværd

HovedgadeVærebrovej

Bagsværdvej

Buddinge Hovedgade Rådhuset

X

Gladsaxe Ringvej

RL

Søborg Hovedgade

Bud

ding

evej

A Gladsaxevej

31

O C

9

10

EVDQ4

H S

K

F

N

I

8

5

U

11G

For yderligere oplysninger eller en guidet tur i naturområderne, kontakt Grøn Guide Jesper Bjerring Larsen på telefon 39 57 69 20.

M. Værebro Klub, Værebrovej 82c (får, geder, heste, ænder, kaniner, høns)

N. Mosen, Høje Gladsaxe 130 (heste, kaniner, får, grise, høns)

O. Radiomarken v/ Klub 144, Bagsværdvej 144 (får og kaniner)

P. Grønnemosegård, Dynamovej 1-5 (heste)

Q. Bagsværd Fort, Møllemarken 27 (kaniner)

R. Klub Søborg, Frødings Allé 4 (kaniner)

S. Klub Kilden, Kildebakkegårds Allé 125 (kaniner)

T. Klub 222, Buddingevej 222 (kaniner)U. Klub Egegården, Klausdalsbrovej 195

(kaniner)V. Stenhøj, Abelsvej 28 (høns)

9

A. Byens Arena, Høje Gladsaxe 1-49

B. Poppelkrogen, ved Bagsværdvej 206-212

C. Sandkrogen, Sandkrogen ved P-plads

D. Hørmarken, Hørmarken 9

E. Bagsværdfortet, Møllemarken 27

F. Søborg Torv Parkanlæg, Søborg Torv 2-12

G. Toftekærs Legeplads, Toftekærsvej 158

H. Tinghøj Legeplads, Hjørnet af Tinghøjparken og Tinghøjvej

I. Magle Torv Parkanlæg, Magle Torv

J. Garhøj, Holmevej 9-15K. Wergelandsparken,

Wergelands Allé 23L. Søborg Kirkes Legeplads,

Søborg Hovedgade 81

10

danskere er ramt af en demenssygdom80.000

Demens er ikke en specifik sygdom, men en fællesbetegnelse for en lang række sygdomstilstande, der medfører en svæk-kelse af de mentale funktioner. I Danmark skønnes omkring 80.000 at være ramt af demens og tallet er stigende. Dermed bliver flere og flere mennesker berørt af demenssygdomme, både direkte og indirekte.

Særlig uddannede demens- koordinatorerGladsaxe Kommune har særligt uddan-nede demenskoordinatorer, der giver råd og vejledning samt koordinerer indsatsen omkring den demente og dennes familie.

I de senere år er der kommet langt mere fokus på demens og demenssygdomme. Det anslås, at omkring 80.000 menne-sker i Danmark er ramt af en demens-sygdom. Gladsaxe Kommune har særligt uddannede demenskoordina-torer, der kan give råd og vejledning samt koordinere indsatsen omkring det menneske, der er ramt af demens og dennes familie.

Demenskoordinatorerne har mulighed for at tilbyde en pårørendegruppe, mål-rettet til ægtefæller til demensramte samt en pårørendeskole til voksne børn, hvis forældre er demensramte.

Trænings- og dagtilbud på seniorcentrePå to seniorcentre er der særlige træ-ningstilbud i grupper for mennesker, der er ramt af demens, hvor der lægges vægt på socialt samvær, fysisk træning og andre aktiviteter. Seniorcentrene Egegår-den og Møllegården har også særlige dagtilbud på demensdaghjemmene Egeklubben og Mølleklubben.

Midlertidig og permanent aflastning og opholdFår borgeren midlertidigt behov for hjælp døgnet rundt, kan borgeren blive visiteret til en rehabiliteringsplads og akutplads på Træningscenter Gladsaxe. Bliver det på et tidspunkt vanskeligt at klare sig i eget hjem, kan det blive nødvendigt at over-veje en permanent bolig på et seniorcen-ter.

Personlig eller praktisk hjælp i hjemmetEr der brug for personlig eller praktisk hjælp i hjemmet, kan kommunens visita-tion kontaktes. Visitator vil, i samråd med

TEMA DEMENS OG FOREBYGGELSE

11

af B

ETINa

LUN

DQ

UIST O

G M

aR

IaN

NE N

EES, DEM

ENSK

OO

RD

INa

TOR

ER I fO

REB

YGG

ELSESCEN

TRET

borgeren og pårørende, vurdere behovet for hjælp og støtte. Samme procedure gælder ved behov for besøg af hjemme-sygeplejersken.

Fuldmagter og værgemålHvis der er demens i familien, er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt går de økonomiske forhold igennem. Man kan oprette en generelfuldmagt, som kan skræddersyes til den enkeltes situation. Det kan også være en god idé for ægtefæl-ler at lave en gensidig generelfuldmagt. Kontakt en advokat for at få den rette rådgivning. Mange banker har deres egen fuldmagt og godtager indimellem ikke en generel-fuldmagt. Derfor bør man også få lavet en egentlig bankfuldmagt. Nogle mennesker med en fremtrædende demenssygdom kan ikke længere tage vare på sig selv. I disse tilfælde kan der søges om, at en anden person udpeges som værge. Læs mere på www.statsforvaltningen.dk eller få nærmere oplysninger hos demenskoordinatorerne.

De fire hyppigste demenssygdommeDet anslås at mere end 200 forskellige sygdomme medfører demens. De fire hyppigste demenssygdomme er:

Alzheimers sygdom I starten rammer sygdommen kortids-hukommelsen. Sproget kan blive påvirket, man kan få svært ved at koncentrere sig, få nedsat dømmekraft, orienterings-besvær og et ændret følelsesliv. Også dag-ligdagsfærdighederne bliver påvirket, og man får svært ved at overskue og struktu-rere dagligdagen. Der ses også en nedsat sygdomserkendelse.

Vaskulær demens eller blodpropsdemens Symptomerne er afhængig af, hvor i hjernen blodpropperne har ramt. Typisk ses nedsat initiativ og påvirket koncentra-

tion. Man bliver træg i sine bevægelser og handlinger, sproget kan blive påvirket og der ses nedsat overblik og dømmekraft. Også hukommelsen er påvirket, indlæ-ringsevnen er nedsat, og der ses ændrin-ger i følelseslivet.

Lewy Body demens De typiske symptomer ved Lewy Body demens minder om symptomerne ved Alzheimers demens. Sygdommen adskil-ler sig ved, at man som noget af det første er synshallucineret, har langsomme, træge bevægelser, hvor man kan gå i stå, samt en vekslende opmærksomhed og vågenhed.

Frontotemporal demens En betegnelse for forskellige sygdomme, der især rammer den forreste del af hjernen. Der sker typisk en forstyrrelse i adfærden, personligheden og/eller sprog. Man bliver mindre empatisk, udviser ligegyldighed og bliver impulsstyret og hæmningsløs. Hukommelsen er ofte bevaret langt hen i forløbet.

Nogle mennesker kan have blandings-demens, som er to eller flere demenssyg-domme samtidigt.

Kontakt demenskoordinatorerne

Marianne Neess, telefon 39 57 46 64Betina Lundquist, telefon 39 57 46 87

Mail: demens@gladsaxe.dk

12

På de kommende sider giver to ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demens-sygdom, dig et indblik i deres dagligdag.

af

CH

aR

LOTT

E H

ELST

ED, S

ENIO

RR

ÅD

ET I b tager imod i døren, en lille smuk og smilende mand. Hans kone Vibeke står i baggrunden. Det er tre år siden, Ib fik konstateret Alzheimer. To år forinden havde han haft to blodpropper i hjernen. Ib blev glemsom, men Vibeke tillagde det blodpropperne. Derfor gik der lang tid, inden han blev udredt på Hukommelses-klinikken på Herlev. Ingen i familien har haft sygdommen, og derfor var det en voldsom overraskelse. Ib er 84 år og lever sammen med sin kone på 73 år i deres store, smukke hus med have i Bagsværd. De har to voksne og gifte børn og seks børnebørn. Ib har det godt, men kan dog ikke klare sig selv. Gøremål bliver halve, han har svært ved at tage tøj på i den rigtige rækkefølge, er delvist inkontinent, og han kan glemme almindelige ord, trives ikke med mange mennesker, fordi han bliver utryg. Han anvender plaster Exelon, som hæmmer sygdommens udvikling, og det kan mærkes, siger Vibeke.

Husk at sige pytDe bevarer dagens faste rutiner. Ib laver morgenmad, det er hans job. – Jeg kritiserer ikke det, han gør, men jeg kan godt blive irriteret på ham, fordi han stiller de samme spørgsmål og gør det omvendte af, hvad jeg siger. Men jeg har lært at sige pyt!, selvom det ikke altid lykkes. Jeg forsøger at lægge så meget liv ind i hans og vores hverdag som muligt – og tid uden mig er også godt for ham. – Ib er på dagcenter på Seniorcenter Bakkegården i to timer to gange ugentlig, men tiden er desværre skåret ned fra to en halv time. Tidligere spiste Ib frokost der med nogle venner, dagens højde-punkt, men nu er frokostcaféen lukket, og det er et meget stort tab for Ib. Han går selv den to kilometer lange tur til dagcenteret. Ib kan ikke finde ud af at tage bussen, og der er ikke særlige trans-portmuligheder for demente, siger Vibeke med et lidt trist smil.

'Man skal huskeat sige pyt'

13

TEMA DEMENS OG FOREBYGGELSE

Vigtigt at holde sig i gangVibeke arbejder stadig lidt som revisor-assistent, går til bridge én til to dage om ugen og varmtvandsgymnastik. Men hun kan ikke længere klare det store hus og have. Tidligere var det Ib, der stod for alt håndværksmæssigt i huset, han var uddannet maskinarbejder og drev selv sin virksomhed ’Omegnens Truckservice’. Efter at have lånt kommunens robotstøv-suger købte Vibeke selv en, men også en robotplæneklipper; begge er fantastiske. Og så har de rigtig gode naboer, venner og familie, som hjælper dem. Ib læser stadig bøger, mange som han har læst før, men også blade med mange billeder. Ib og Vibeke går ud og spiser og besøger Café Palmehaven i Herlev én gang om måneden samt til Candlelight Dinner. Begge steder møder de andre ligestillede og hygger sig sammen. De rejser også stadig, blandt andet med kommunens udenlandsrejser, rejser med Alzheimerforeningen og endags-udflug-ter, ligeledes med kommunen.

Vidste du at:Du kan være med i Gladsaxe Kommunes

BorgerpanelGladsaxe Kommune vil gerne have en dynamisk

dialog med borgere i kommunen. Derfor er der

oprettet et borgerpanel, der skal give dig som

borger en mulighed for nemt at give din mening

til kende, og derved give forvaltningerne en

mulighed for at tage temperaturen på forskellige

projekter. Alle kan deltage i Borgerpanelet.

Læs mere på gladsaxe.dk/borgerpanel

Vibeke er netop ved at pakke til den årlige tur til Tenerife, hvor de bor det samme sted hver gang. Pårørendegruppe – Til Candlelight Dinner blev jeg anbefalet kommunens pårørendegruppe til demente. De to timer hver gang har stor betydning for mig. Man lærer at være glad i nuet, andre har det værre eller lige som en selv, og man bliver forberedt på, hvad der kan ske fremover, og det giver ro og overskud, fortæller Vibeke. Det er blevet tusmørke i stuen, og Ib kommer smilende ind med et glas portvin. – Ja, siger Vibeke, man skal ikke ynkes, fordi pensionisttilværelsen er blevet anderledes. Vi oplever andre sider af livet, ikke mindst gode mennesker, imøde- kommenhed og medmenneskelighed.

14

ohan bor alene på femte år i sin enkle og smukt indrettede lejlighed i Buddinge. Hans kone Birthe flyttede på plejehjem i august 2010. – Det var en meget svær beslutning, og jeg havde det forfærdeligt, fortæller Johan.

Min kone forandrede sigBirthe og Johan har holdt sammen, siden de mødte hinanden som 21- og 22-årig, – og i dag er de 86 og 87 år. De har tre børn, syv børnebørn og fire oldebørn. De har levet et dejligt og tæt liv. Men i 2000 begyndte Birthe at blive anderledes, og det tog til i de kommende år. Hun blev nærtagende, gentog sig selv, og børnebørnene, som var hendes et og alt, syntes ikke at interes-sere hende så meget mere. Johan for-søgte at få hende til at gå til læge, men hun ville ikke – ville ikke erkende, at der var noget i vejen.

Tre gange skiftede hun læge, fordi hun blev så vred på lægerne, hver gang sam-talen kom ind på hendes sygdom. I 2007 blev Birthe udredt på Hillerød Sygehus. Alzheimer lød diagnosen. Birthe ville ikke have Johan med til samtalen, så deres yngste datter deltog. – Det var meget svært, og jeg kan stadig ikke forstå hendes reaktion, og det gør ondt. Jeg tror, hun var meget vred på mig, siger Johan synligt berørt.

Johan blev sygBirthe blev mere og mere rastløs, spurgte hele tiden om det samme, og Johan blev irriteret, og de kom ind imellem op og skændes. – Men hun kunne jo ikke gøre for det, og jeg fik det dårligt, fortæller Johan. Birthe holdt gradvist op med alle gøremål i boligen. Johan skulle altid være

i nærheden, helst i samme stue. Johan ville jo så gerne hjælpe hende, han prø-vede at finde situationer, som kunne give hende tryghed, blandt andet avislæsning, som hun

af

CH

aR

LOTT

E H

ELST

ED, S

ENIO

RR

ÅD

ET

'Jeg kunne ikke forstå hendes vrede'

J

TEMA DEMENS OG FOREBYGGELSE

15

Hun ville hjem og troede en dag, at Johan kom for at hente hende. 'Er du i bil? Jamen så bliver det jo nemt', sagde hun. Johan besøger sin kone fire faste dage om ugen. De deltager i erindringsdans på Kildegården, selv om det i dag kun bliver til at stå og rokke lidt på gulvet. De dansede gennem 20 år i deres yngre dage, men nu kan Birthe ikke mere. Et lårbensbrud og to blodpropper i lungerne har gjort hende svag, så hun vil helst nøjes med at se på og lytte med, når der er dans, men også sang på Kildegården.

Hvordan hjælper man sig selv? – Det uafvendelige må man accep-tere og prøve at få indhold i sit liv, svarer Johan til spørgsmålet om, hvordan man hjælper sig selv. – Jeg sidder i Beboer- og Pårørende- rådet på Egegården. Jeg fotograferer meget, har professionelt udstyr og er med i en fotoklub på nettet, Fotogruppen 2012.dk, med 55+ deltagere fra hele Danmark. I vores andelsboligforening er jeg kasserer, og om vinteren laver jeg lidt slægtsforskning, fortæller Johan, der har haft hele sit arbejdsliv i Gladsaxe Kommune som uddannet maskinarbej-der, siden maskinmester og endelig som maskiningeniør. – Jeg har stadig meget og andet at give mig til, men jeg savner mine venner. Når man er 87 år, er der ingen tilbage, heller ikke familien – bortset fra en søster og alle børnene.

godt kunne lide. Da hun foreslog at rejse, som de tidligere havde gjort en del, tog de til Italien. Men det gik ikke godt, hun blev væk i lufthavnen og i de byer, de besøgte. – Vi tog også ud at spise, og Birthe har altid været meget udadvendt, og har haft let ved kontakt med fremmede, men nu var det som om, hun havde mistet takt og tone, så hun kunne virke pågående. Johan udviklede angstsymptomer, så han måtte konsultere først psykolog og siden psykiater. Han var godt op at køre, husker han. Johan begyndte at gå i kommunens pårørendegruppe, hvor han stadig kommer. En psykolog her fortalte om demens, og sagde: ’Hvis I ikke drager omsorg for jer selv, kan I ikke hjælpe jeres pårørende’. Demenskoordinatoren anbefalede Birthe til Kildegårdens demenscafé. Men hun holdt op igen, da hun var meget urolig og ked af at komme der. Et lille år senere fik hun plads i Egeklubben. – Det var en dejlig klub for demente, og det var trods alt godt for hende, men også for mig, og hun kunne være der tre gange om ugen fra klokken 9-16, fortæller Johan.

Den svære beslutning Birthe flyttede på Kildegården i 2010. – Det blev vores tre børn, der hjalp mig med at træffe den svære be-slutning, fortæller Johan. I begyndelsen accepterede hun det, og uroen begyndte at tage af. Men efter nogen tid ville hun hjem igen. Hun tog alle billeder ned fra væggene, sam-lede møbler og pakkede sine ting sammen midt på gulvet.

16

Mange, der lever med demens som en del af hverdagen, oplever, at deres sociale liv langsomt ændrer sig. Omgangskredsen bliver ofte mindre, og man får måske sværere ved at invitere gæster. Derfor er frivillige i Ældre Sagen i Gladsaxe, Samvirkende Menighedsplejere og kommunens demenskoordinatorer i 2015 gået sammen om at arrangere Candlelight Dinners for ægtepar, hvor den ene part er ramt af en demenssyg-dom. Middagstilbuddet afholdes i De Frivilliges Hus på Taxvej i Bagsværd, og frivillige fra Ældre Sagen står for arrangementet. Middagene har vist sig at være en stor succes, og de fortsætter i 2016. Middagene holdes 29. april, 24. juni, 26. august, 28. oktober og 16. december. Alle gange fra kl. 12 til 15. Der er plads til 4-5 par pr. gang. Det koster 250 kr. pr. par for en to-retters middag med et glas vin samt kaffe og sødt til.

Demens tæt inde på livetUlla Vibe Andersen og Kaj Andersen for-tæller, at de har været med til middagene næsten hver gang, og de er meget glade for at deltage. – Det er sådan en god oplevelse, en gave, og vi bliver forkælede af alle de frivillige hjælpere. De gør virkelig en stor indsats. Det er helt fantastisk. Vi møder op til et smukt, veldækket bord og en dejlig stemning omkring os. Jeg slapper virkelig af, når vi er her. Og det gør Kaj også. Her kan vi tale åbent om tingene og hjælpe hinanden, for de andre er jo i samme situation som vi og har demens tæt inde på livet, siger Ulla Vibe. Ulla Vibes mand, Kaj, er ramt af demens. Kaj hygger sig og er rolig under middagen, selv om han godt kan være lidt rastløs. Ulla Vibe sætter stor pris på at deltage i Candlelight-middagene, for det giver dem et frikvarter og nogen at dele erfaringer med, samtidig med at de nyder den lækre to-retters menu, som de frivil-lige står for og den efterfølgende kaffe.

af

Ea L

YKK

E EL

SBO

RG

, ÆLD

REK

ON

SULE

NT

Candlelight Dinners

tænder lysI Gladsaxe kan mennesker

med demens og deres pårørende deltage i middags-

selskaber, de såkaldte Candlelight Dinners, hvor de

kan møde andre mennesker i samme situation, slappe af og nyde

dejlig mad i hyggelige omgivelser.

TEMA DEMENS OG FOREBYGGELSE

Kaj og Ulla Andersen har fået nye sociale muligheder gennem Candlight Dinners for ægtepar, hvor den ene part har en demens-sygdom. Foto: Kaj Bonne.

– De frivillige gør virkelig en stor indsats for at glæde os og give os dette pusterum. Det er meget flot, at de gør det helt frivilligt. Det er vi meget taknemme-lige over, slutter Ulla Vibe.

Kontakt og tilmeldingØnsker du at høre mere om Candlelight-middagene eller at tilmelde dig og din ægtefælle, så kontakt koordinator i Ældre Sagen, Annie Nørby, på telefon 22 12 43 64 eller Gladsaxe Kommunes demens-koordinatorer, Marianne Neess eller Betina Lundquist på telefon 39 57 46 64 eller 39 57 46 87.

af M

OR

TEN H

OLM

CH

RISTEN

SEN, EN

HED

fOR

VELfÆ

RD

STEKN

OLO

GI

Aktivitets- og afslapningsstue på Seniorcenter Rosenlund

I efteråret 2015 fik Seniorcenter Rosenlund lavet en aktivitets- og afslapningsstue til de beboere, der er ramt af demens. Stuen er indrettet som en almindelig dagligstue med et tv, som udover almindelige kanaler har flere beroligende videoer målrettet demente. Herudover er der en sofa, en gyngestol, flere spil og dukker, alt er udviklet til demens-ramte. Daglig leder på Rosenlund Maria Midjord fortæller, at stuen skal give beboerne flere muligheder for afslapning og mindre aktivite-ter. I dagligdagen er det særligt beboere som indimellem er urolige eller triste, der kan få gavn af den nye stue. Maria Midjord opfor-

drer pårørende til at anvende stuen til hygge og aktiviteter, når de er på be-

søg. Hun forventer, at der løbende bliver føjet flere muligheder til stuen. For eksempel kigger man nærmere på muligheden for musikterapi samt forskellige be-lysningsmuligheder, der alle kan hjælpe beboerne til at finde ro.

Som pårørende til en hjemme-boende demensramt har man også

mulighed for at besøge Rosenlund samt anvende aktivitets- og afslapnings-

stuen. Kontakt Maria Midjord på telefon 39 57 48 30 for at høre mere og aftale et eventuelt besøgstidspunkt.

17

18

I Bakkegårdens have giver får, kaniner og fugle beboerne lyst til at komme ud i den friske luft, og indenfor skaber planter, blomster og fællesrum, indrettet med dagligstuemøbler, en følelse af at være i et privat hjem. Den daglige trivsel for beboerne er i centrum på Seniorcenter Bakkegården, der som demenscenter arbejder ud fra principperne om Personcentreret Omsorg og Eden Alternative. Det handler om at skabe en kultur-ændring væk fra den traditionelle insti-tutions-tankegang over mod at skabe et hjem for beboerne, hvor de har mulighed for at leve et liv, så tæt som muligt på det liv, de ville have levet derhjemme.

Fra en institution til et hjemMedarbejdere og ledelsen på Bakke-gården arbejder sammen på at udvikle et hjem, der også er en god arbejdsplads, for det er i den kombination, at beboernes behov for at leve det liv, de ønsker har de bedste forudsætninger for at blive opfyldt.

– Vi er i gang med en forandrings-proces, hvor vi går fra primært at være en arbejdsplads til primært at være et privat hjem med muligheder for natur-lig aktivitet i hverdagen. Det mindsker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, fortæller Charlotte Rugh, demenskoordi-nator på Bakkegården. – Hvis en beboer vil ud at gå en tur, selv om aftensmaden er klar eller sove længe, så skal vi forsøge at imødekomme beboerens ønske. Man skal huske på, at mange flytter hertil af nød, og ofte er det andre end dem selv, der har taget beslut-ningen. Derfor skylder vi at give dem et hjem, hvor de er glade for at bo, og hvor de er med til at bestemme over daglig-dagen.

Sproget og tonen er vigtigDer er også stort fokus på det sprog, vi bruger på Bakkegården, fortæller Charlotte Rugh. Måden, vi taler om tingene på, har nemlig stor betydning for beboernes trivsel.

Masser af liv på Bakkegårdens demenscenterSeniorcenter Bakkegården er blevet

demenscenter med plads til 107 beboere, der har en dagligdag med dyr, natur og

børn samt masser af muligheder for aktivitet og medbestemmelse i deres eget liv.

af

JESP

ER N

ICO

LaJS

EN, J

OU

RN

aLI

ST

– Mange tror, at men-nesker med demens ikke er opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. Men de er ofte meget lyttende og følsomme og regi-strerer måske i virkeligheden mere end os andre. Vi har for eksempel omdøbt afdelingerne til bofællesskaber, for når et menneske hører, at de bor på somatisk afsnit, så føler de sig som patienter på et hospital. Så nu bor beboerne i bofæl-lesskabet med navne som Himmelblå, Søglimt og Oasen. Det er navne, der er valgt af beboerne, de pårørende og medarbejderne i fælles-skab med den indretningsarkitekt, der er hyret til indretning af Bakkegården, fortæller Charlotte Rugh.

Får, hunde og børn på besøgEt omkringliggende hegn og sikringer på udgangsdøre og elevatorer giver beboere, pårørende og medarbejdere den fornødne

TEMA DEMENS OG FOREBYGGELSE

19

sikkerhed og tryghed. Indenfor disse rammer kan beboerne færdes frit både inde og ude. Og der er rig mulighed for aktivitet. I haven er der får, kaniner og

fugle og et par katte, ligesom med-arbejderne bliver opfordret til at have

deres hunde med på arbejde. Og om lørdagen kommer en kennel-klub og træner deres hvalpe i centret, ligesom børn fra de omkringliggende børnehuse ofte

kommer på besøg. Der er også et værksted på vej til mændene og måske

også et orangeri på balkonen. Principperne i Personcentreret Omsorg er via et to-årigt projekt ved at blive udviklet på alle seniorcentre i Gladsaxe Kommune.

Rejsehold skal styrke demensindsatsenGladsaxe Kommune er valgt som indsatskommune på demensområdet. Det betyder, at ledere og medarbejdere på kommunens seniorcentre vil få et kompetenceudviklingsforløb faciliteret af Sundhedsstyrelsens Demensrejse-hold bestående af en række faglige specialister på demensområdet. Forløbet starter i sensommeren 2016 og skal styrke plejen af beboere ramt af demens eller demens-lignende symptomer på alle Gladsaxe Kommunes seniorcentre.

Seniorcenter Rosenlund søger frivillige til demensområdet

Flere frivillige, såkaldte piloter, cykler med beboerne på Senior-center Rosenlund på en såkaldt rickshaw-cykel. Piloterne mærker en stor forandring i beboernes humør før og efter en cykeltur. Også medarbejderne mærker en bedring hos beboerne med demens, efter de har fået vind i håret. Cykelturene giver altså stor glæde for alle; beboere, med-arbejder og piloter. Har du lyst til at være en af vores frivillige piloter og give beboerne på Rosenlund gode oplevelser, så meld dig som pilot på www.gobooking.bike og vælg 'Gladsaxe Kommune' i feltet. Så kontakter vi dig så hurtigt som muligt.

de mange indtryk udefra og vælger at blive på afdelingen. Vi har et stort ønske om, at beboerne kunne få flere forskel-ligartede oplevelser i hver-dagen, og vi ønsker os derfor nogle frivillige, som har lyst til at hjælpe til.

Som frivillig kan du for eksempel byde ind med

ideer til ture og aktivi-teter i samarbejde med medarbejderne, bistå ved lettere håndarbejde,

bage kage, læse op fra en bog eller digte, synge sange eller hygge med beboerne. Som frivillig kan du både være ung og ældre. Måske over-vejer du en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. Måske er du pensionist eller en person, som bare har tid og lyst til at give noget af dig selv – og få en masse igen.20

Giv Rosenlunds beboere vind i håret på

en rickshaw

af

GR

Y N

YRU

P H

ERM

aN

SEN

, DEM

ENSK

OO

RD

INa

TOR

PÅ

RO

SEN

LUN

D

På Rosenlund bor 56 menne-sker med demens. Mennesker, der alle rummer unikke person-ligheder trods deres demens-sygdom. Beboerne bor på de såkaldte skærmede enheder, fordi de har brug for ro, nærhed og tryghed. Beboerne kan selv vælge at gå ud af af-delingen og benytte husets tilbud. Mange kan dog ikke rumme

Vil du vide mere om at være frivillig på Seniorcenter

Rosenlund, så kontakt demens-koordinator Gry Nyrup Hermansen

på telefon 39 57 45 06 eller gynyhe@gladsaxe.dk

21

af a

NN

E ERIK

SEN O

G LEN

E POU

LSEN, fO

REB

YGG

ELESEKO

NSU

LENTER

Forebyggende hjemmebesøg

En del ældre er friskere end tid-ligere, og derfor har Folketinget sat aldersgrænsen for de årlige forebyggende hjemmebesøg op fra 75 år til 80 år. Det er altså først, når du er fyldt 80 år, at du får et brev med dato og tid for det årlige forebyggende hjem-mebesøg.

Vigtigt besøg ved 75 årNår du fylder 75 år får du til-budt et forebyggende hjemme-besøg. Det er et vigtigt besøg, hvor det blandt andet afklares, om du har behov for yderligere besøg, inden du fylder 80 år, fortæller Gladsaxe Kommunes forebyggelseskonsulenter, der oplever at mange takker nej til besøget. – De er enten i tvivl om, hvad et besøg går ud på, eller tror at det handler om, hvilken form for hjælp, de har behov for. Det er vigtigt at slå fast, at besøget ikke har noget med hjemme-hjælp at gøre. Det er en uformel snak, der tager afsæt i borge-ren livssituation, og vi kan give professionel vejledning om de tilbud, der findes, og om nogle af de problemstillinger, der kan melde sig senere i ældrelivet. Det kan give anledning til nye refleksioner omkring forhold som bolig, trivsel og livskva-litet, så borgeren i god tid har

mulighed for at indrette sig på fremtiden, fortæller forebyggel-seskonsulent Anne Eriksen.

Besøg til særligt sårbare mellem 65 og 79 årEr du mellem 65 og 79 år og står du i en særlig sårbar livs-situation, vil du få tilbud om forebyggende hjemmebesøg efter behov. Du kan for eksem-pel have haft et længere ophold på hospital eller haft et rehabi-literende forløb og klarer nu dig selv uden personlig hjælp. Det kan også være, at du har mistet din ægtefælle, er flyttet fra en anden kommune eller et familiemedlem eller en nabo har udtrykt bekymring om din livssituation. Eller måske hen-vender du dig, fordi du oplever tab af funktioner, ensomhed eller andre trivselsproblemer.

Emner med betydning for din trivselDe forebyggende hjemmebesøg har form af en samtale med ud-gangspunkt i de emner, du selv synes er vigtige for din trivsel. Det kan være kost, ernæring, bolig, helbred, brug af com-puter og behov for aktiviteter eller samvær med andre. Ved besøget kan du også få lavet en faldscreening, der kan vise om du er i risiko for at kunne falde, og om du har behov for træning

Kontakt forebyggelses-konsulenterneI Gladsaxe Kommune udføres besøgene af orebyggelseskon-sulenter med en sundhedsfaglig baggrund og et godt kendskab til de tilbud, der findes i kommunen.

Forebyggelseskonsulenterne i Gladsaxe Kommune, fra venstre ses Lene Poulsen, Anne Eriksen og Louise Lund (starter 1. maj 2016).

Vil du høre mere, så kontakt forebyggelseskonsulenterne på sofvis@gladsaxe.dk eller telefon 21 76 43 84 alle hverdage kl. 8-9. Ring også, hvis du har spørgsmål til forebyggende hjemmebesøg, hvis du ønsker et besøg eller er i tvivl, om du skal have et besøg.

med fokus på trivsel og livskvalitet

Seniorbofællesskabet i Glad-saxe hedder Høje Søborg Park. Det består af 24 to-og trerums boliger med fælleshus og 31 beboere. Bebyggelsen blev taget i brug i 2008 og nu, 8 år senere, fortæller næstfor-manden for bestyrelsen Anne Lindqvist, at beboerne i høj grad udnytter de fordele, et bofællesskab giver mulighed for. I en folder til boligsøgende skriver bestyrelsen: ’Vi nyder samværet, trygheden, hyggen, det venlige smil og det posi-tive fællesskab. Vi er parate til at give en hjælpende hånd og udviser omsorg for hinanden i hverdagen’. Og senere står at: ’Fællesskabet udelukker ikke, at vi har god plads til privatliv’.

Ugentlige aktiviteterI det daglige kan beboerne deltage i en lang række af aktiviteter fra månedlig fælles-spisning, kaffeklub, tips og

lotto til gymnastik, yoga og ’ud af huset’-aktiviteter. Der er også flere arrangementer i julemåneden. Det er typisk for bofællesskabet, at rengøringen af det fælleshus, der danner rammen om alle aktiviteterne, bliver klaret af beboerne på skift. Fællesskabet tager hen-syn til, at nogle bliver syge eller er for gamle til at deltage på lige fod med de andre. Alt dette kunne ikke lade sig gøre, hvis der ikke er god opbakning til bofællesskabets afdelingsbestyrelse. Bestyrel-sesmedlem Jens Jensen fortæl-ler med slet skjult stolthed, at beboerdemokratiet trives i bedste velgående med tæt på 100 procent deltagelse, når der indkaldes til afdelingsmøder. I praksis deler beboerne sig på kryds og tværs efter inter-esser, og der kan naturligvis opstå mindre skærmydsler, når man bor tæt sammen og skal være enige om en rækkepraktiske ting i hverdagen.

Det er imidlertid absolut en forudsætning for at bo i Høje Søborg Park, at man vil fælles-skabet og ikke trækker sig tilbage fra det.

Sådan startede detEtableringen af Høje Søborg Park startede ved et møde indkaldt af den daværende borgmester Ole Andersen, hvor der blev dannet arbejds-grupper, der skulle undersøge

Seniorbofællesskab i Gladsaxe – er det en mulighed ?

22

I Gladsaxe er der et stort udbud af boligformer; parcelhuse, almene boliger, kollektivbebyggelse, ungdomsboliger og ældreboliger. Men der findes kun et enkelt seniorbofællesskab, Høje Søborg Park, selv om der er en stigende interesse for at bo i seniorbofællesskaber.

af

BJa

RN

E M

OG

ENSE

N, S

ENIO

RR

ÅD

ET

Sådan laver man bofællesskaber i dagOvervej først grundigt, om du har lyst til at flytte i seniorbofæl-lesskab. Har du tid og overskud til det tætte fællesskab og lyst til at bo tæt på andre? Vil du flytte i et eksisterende bofælles-skab eller starte et nyt? Find sammen med andre interesserede og diskutér, hvad fællesskabet skal indeholde, hvor det skal ligge og hvilken boligform, I ønsker. Ejerbolig, almen lejebolig, støttet eller privat andelsbolig eller en kombination. Besøg andre bofællesskaber og hør om deres erfaringer. I de senere år er der oprettet flere bofællesskaber i Farum, Vallensbæk og Ballerup. Vil I gerne lave et bofællesskab, der udlejes som almene lejeboliger, så kontakt et af de almene boligselskaber for at undersøge mulighederne og få hjælp i forhold til etableringen. Fra beslutningen bliver taget af boligselskab og Byrådet til byggeriet står klar, går mindst to til tre år og meget ofte længere, idet fællesskabet skal bygges op og lokalplaner skal på plads. Ønsker du at starte et bofællesskab i privat regi, skal du finde en finansiel partner eller bygherre, der er interesseret i at opføre byggeriet.

mulighederne for at etablere et seniorbofællesskab med forskel-lige ejerformer. Det viste sig muligt i det almene boligbyggeri. Der blev dannet en forening, som fandt en ubebygget grund på Marien-borg Allé, der var ejet af og beregnet til udvidelse af Høje Søborg, som er en almen bebyg-gelse på Søborg Torv. Placerin-gen, i forhold til forretningerne på Søborg Hovedgade, gjorde den velegnet til seniorboliger. Med tre repræsentanter blev foreningen en del af Gladsaxe almennyttige Boligselskabs byg-geudvalg, der stod for arkitekt-konkurrencen og i øvrigt fulgte byggeriet frem til dets afslutning.

Seniorrådet er ved at planlægge et

temamøde, der måske kan blive starten på et nyt senior-

bofællesskab i Gladsaxe. Mødet vil blive

annonceret.

23

Skovtur for hjemmeboende handicappede pensionister, efterlønnere og selv- pensionerede Denne skovtur holdes mandag 30. maj. Gæsterne bliver hentet på bopælen af Harbirks Bus-trafik. På denne skovtur er sang, musik og underholdning lagt kyndigt i hænderne på musi-kerne, Kim og Klaus, der også sørger for gøgl og festlige ind-slag undervejs. Entré til museet er inkluderet i dagen. Drikke-varer er for egen regning. Denne skovtur er for bor-gere, der er gangbesværede og har et hjælpebehov samt brug for at medbringe et hjælpemid-del på turen, for eksempel en rollator eller kørestol. Det er muligt at tage sin ægtefælle, pårørende eller anden ledsager med på turen.

Tilmelding og betalingEn skovtursbillet koster 200 kr. pr. person. Du tilmelder dig skovturen telefonisk i perioden fra 29. marts til 10. maj hos ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 eller på sofeel@gladsaxe.dk Når du bestiller din billet, bedes du oplyse dit navn, adresse og postnummer, cpr. nr., telefon-nummer samt om du medbrin-ger et hjælpemiddel på turen. Du får tilsendt din billet med posten. Fakturaen bliver sendt til dig via brev, PBS eller Digital Post. Er du fritaget Digital Post, får du fakturaen med posten.

24

Kommunens skovture går i år til smukke Møn, hvor vi besøger Thorsvang, Danmarks Samlermuseum ved Stege.

Tag med på skovtur til dejlige Møn

af

Ea L

YKK

E EL

SBO

RG

, ÆLD

REK

ON

SULE

NT

K ommunens skovture går i år via den smukke tur ned over Sjælland og ud over broen til Møn for at ende ved Thorsvang, Danmarks Samlermuseum ved Stege. Henrik Hjortkær, primus motor for stedet, tager godt imod os og fortæller historien om Thorsvang, der rummer et utal af gamle butikker og værksteder fyldt med sjove og spændende ting fra en svunden tid. Med i prisen er en frokost bestående af hjemmelavet hønsesalat til forret. Til hoved-ret serveres gammeldaws flæskesteg med sprød svær, nye danske kartofler og sovs.Efter frokost har du mulighed for at gå på opdagelse i museets fantastiske samling. Til efter-middagskaffen serveres hjem-melavet luksus-lagkage.

Skovtur for selvhjulpne efter-lønnere og pensionisterSkovturene holdes tirsdag 31. maj samt mandag 6., tirsdag 7., onsdag 8. og torsdag 9. juni med afgang til dejlige Møn fra Rådhuspassagen kl. 10. Vi er hjemme igen kl. 18. På denne skovtur sørger Brians Musik og Jens Munkholm for dejlig sang, musik og dans.

Billetsalg tirsdag 3. maj kl. 10-12Billetsalget sker på Hovedbiblio-teket, hvor der fra kl. 9 vil være opsat et nummersystem ud for bibliotekets hovedindgang. Kl. 10 starter billetsalget. Du kan betale kontant med betalingskort eller via Mobile-Pay. En skovtursbillet koster 200 kr. Du kan max købe fire billetter pr. person. Husk at tage legitimation med (sundhedskort) på de personer, du ønsker at købe billet til. Restbilletter kan købes efter-følgende efter aftale hos ældre-konsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43. Du kan læse mere om Thorsvang, Danmarks Samlermuseum på www.thorsvangsamlermuseum.dk

Handicaprejsen 2016 går til Alling ved MünchenKommunens handicaprejse går i år til Alling ved München fra 23. juni til 29. juni. Vi skal bo i en lille by med super gode handicap faciliteter på hotel Lichtblick. Prisen for rejsen er 7.000 kr. og inkluderer transport i liftbus, fem nætter på hotel Lichtblick i Alling inklusive kvart-pension, skatter og afgifter, og tre udflugtsdage inklusiv en bådtur på Ammersee. På ud- og hjemturen er der overnatning i Bad Nenndorf. For Gladsaxeborgere gives der et tilskud til reduktion af rejsens pris. Forsikringer skal du selv sørge for. Ansøgnings-fristen er 15. april. Alle ansøgere, der får plads på rejsen, får besked i uge 17. Tilmeldingsskemaet ligger på gladsaxe.dk/handicaprejser Vil du vide mere om rejsen eller have tilsendt et tilmeldings-skema, så kontakt Ulla Trøjmer fra Dansk Handicapforbund, Gladsaxe, på u.trojmer@gmail.com eller på telefon 30 48 12 01. Handicaprejsen er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Dansk Handicap Forbunds afdelinger i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby og Herlev.

Skovtur for beboerne på seniorcentrene og Pleje-hjemmet HareskovboSkovturene for beboere på seniorcentrene og pleje-hjemmet Hareskovbo er endnu ikke planlagte, men man kan få oplyst tid og sted for turene ved at kontakte seniorcentrene og Hareskovbo.

25

26

Danmarksture I 2016 arrangerer vi seks Danmarksture, som går til: • Limfjorden

29. august til 2. september. •Djursland (ny tur)

5. til 9. september. •Silkeborg

12. til 16. september. •Fyn

15. til 19. august. Ovenstående fire ture koster

(pr. tur) 4.000 kr. pr. person i dobbeltværelse og 4.500 kr. for et enkeltværelse.

•Sønderjylland og Vadehavet 28. august til 2. september (ny og længere tur).

Turen kombinerer Vadehavet, Sønderjylland og Sydslesvig.

Pris 4.800 kr. pr person i dobbeltværelse og 5.200 kr.

for et enkeltværelse.

•Sjællandsturen – Ud i naturen og ind i historien – verdensarv og vikinger på Sjælland.

En ny variant af en Danmarks-tur med vores egen historiker, Mette Thornval, som guide.

Fra 29. august til 1. september med fuldt program på begge rejsedage.

Pris for denne tur er 3.120 kr. pr. person i dobbeltværelse og 3.720 kr. for et enkeltværelse.

Du får indblik i den danske verdenskulturarv, vikingernes historier, skæbnefortællinger, madkultur og litteratur.

Pris og tilmelding Pris for ægtefælle, der ikke modtager pension, efterløn eller

Sicilien 6. – 13. septemberRejsen går til det nordøstlige Sicilien i byen Giardini-Naxos tæt på den charmerende bjerg-by, Taormina.

Indkvartering: Vi bor i bunga-lows på Hotel Naxos Beach, tæt på byliv og centrum og blot 300 meter til stranden. Værelserne har bad/douche, toilet, hårtør-rer, køleskab, telefon, satellit-tv, gratis saftybox og aircondition. Værelserne ligger i rolige omgivelser i hotellets frodige have med poolområder, welness, restauranter og snack-barer. Hotellet tilbyder gratis shuttlebus til svævebanen Maz-zara, der fører op til Taorminas stræder med et væld af sevær-digheder, torve, kirker, amfi-teater, butikker og restauranter. Der er fine forbindelser med bussen.

selvpensionering, er 8.623 kr. Alle priser inkluderer bus fra Rådhuset, indkvartering, for-plejning uden drikkevarer, udflugter og entré til museer. Hvis du får plads på turen, modtager du bekræftelsesbrev og program senest i uge 22. Tilmeldingsskema er tilgænge-ligt fra 22. marts. Tilmeldings-frist er 17. maj. Programmet kan også ses på gladsaxe.dk/danmarksture

UdlandsrejserHvert år arrangerer Gladsaxe Kommune to udlandsrejser for selvhjulpne pensionister, efter-lønnere og selvpensionerede. I år er der med Star Tours planlagt en rejse til Sicilien i september og en rejse til Madeira i oktober.

Generelle informationer Får du tildelt et kursus, en tur eller rejse, får du en faktura via brev, PBS eller Digital Post. Får du ikke plads bliver du automa-tisk optaget på venteliste og får besked, hvis der bliver en ledig plads. Ved afbestilling af tildelt rejse, uden fremvisning af gyldig sygeerklæring eller hospitalsindkaldelse, opkræves gebyr på 500 kr. pr. person. Der er et begrænset antal pladser, og derfor kan alle ikke få deres ønske opfyldt. Sæt gerne kryds ved alle de kurser og rejser, du gerne vil deltage i, da det forøger dine muligheder for at blive optaget. Skriv eventuelt nummer ét ud for den rejse, du helst vil på. Borgere, som ikke tidligere har deltaget, har for-trinsret. Har du spørgsmål til ture og arrangementer, så kontakt: Danmarksture, Seniorkurser på Højskolen Marielyst og Kend-din-Kommune-ture: Annette Borch på telefon 39 57 55 41 eller anbrbo@gladsaxe.dk Udlandsrejser og skovture: Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 eller sofeel@gladsaxe.dk

Prisen pr. person er 8.000 kr. i dobbeltværelse med balkon eller terrasse. Pris for at bo i eneværelse er 8.700 kr. Med i prisen er halvpension, transfer, to udflugter og mad om bord på fly. Du skal selv sørge for de fornødne rejse- og afbestillingsforsikringer.

Madeira 24. – 30. oktober Rejsen går til den skønne portu-gisiske ø Madeira. Indkvartering: Vi bor på Hotel Pestana Miramar & Village, tæt på Funchals Lido-område. Hotellet har to store poolom-råder og ligger i gåafstand til shopping, det centrale Funchal og havvandsbassinerne langs kysten. Hotellet er bygget i Madeira-stil med en have, der har modtaget priser for sin skønhed. Der er 500 meter til stranden og på hotelområdet

er der helseklub med fitness, massage, sauna, opvarmet indendørs pool med jacuzzi, pianobar, bib-lioteksbar og spillelokale med billard. Alle værelser har bal-

kon/terrasse, telefon, satellit-tv, aircondition.

Prisen pr. person er 8.000 kr. i 1. værelseslejlighed med balkon/terrasse. Pris for at bo i eneværelser er 8.700 kr. Med i prisen er halvpension, transfer, to udflugter og mad om bord på fly. Deltagerne skal selv sørge for de fornødne rejse- og afbestillingsforsikringer.

Vil du med på en rejse til udlandet? Har du lyst til at komme med på en af udlandsrejserne, kan du fra 22. marts printe et tilmeldingsskema ud fra

gladsaxe.dk/udlandsrejser eller hente det i Borgerreolen i ventearealet i Rådhushallen. Skemaet skal afleveres i Råd-hushallens postkasse eller sendes til Gladsaxe Kommune, Trænings- og Plejeafdelingen, Rådhus Allé, 2860 Søborg, mærket 'Udlandsrejser'. Tilmeldingsfristen for begge rejser er 2. maj. Får du plads på rejsen, får du direkte besked senest i uge 22. På begge rejser deltager en sygeplejerske og ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg som rejseleder.

27

Kommunens ture, rejser, kurser og idrætstilbud for seniorer giver dig gode muligheder for at få socialt samvær, fællesskab og et netværk med andre seniorer. Alle tilbud vægter sundhed, forebyg-gelse, samvær og motion højt.

du har opnået. Fitnesshjælperne er friske og aktive seniorer, der selv træner fitness. De har fået særlig undervisning og instruk-tion af kommunens fysiotera-peut, der også står for instruk-tionen til borgerne.Vær opmærksom på, at du først må benytte fitnesscentrene, når du har fået instruktion af en fy-sioterapeut på det center, hvor du ønsker at træne. Det er også et krav, at du selv skal kunne betjene træningsudstyret.

• For instruktion på Bakkegår-den, Egegården, Møllegården og Ældrecentret Gyngemo-segård, ring og tilmeld dig på telefon 39 57 45 70, mandag-tirsdag + torsdag-fredag kl. 8.15-9.15.

• For instruktion på Trænings-center Gladsaxe, ring og tilmeld dig på telefon 39 57 47 67 i telefontiden mandag-fredag kl. 8-9.

af

Ea L

YKK

E EL

SBO

RG

, ÆLD

REK

ON

SULE

NT S om pensionist og efter-

lønner i Gladsaxe kan du træne gratis i fitnesscen-trene på kommunens senior-centre i den åbne fitnesstid. Frivillige fitnesshjælpere står klar til at instruere dig i kor-rekt brug af alle redskaberne og skaber en rolig og tryg ramme om din træning. Du kan også benytte tilbuddet efter et am-bulant træningsforløb for at vedligeholde det styrkeniveau,

Træn med råd og vejledning fra frivillige fitnesshjælpere

Her finder du fitnesshjælperneGyngemosegård: Amy Jensen, træffes i centret efter aftale på telefon 26 71 22 41.Egegården: Hanne Haarup-Jensen, træffes i centret efter aftale på telefon 20 71 45 10. Møllegården: Klaus Bjerre Hansen, træffes i centret torsdage kl. 8.30-9.30 og på telefon 20 57 89 87.Sven Wohlert, træffes i centret efter aftale på telefon 26 18 16 19. Bakkegården: Aino og Kurt Løfgren, træffes i centret onsdage kl. 16-17 og på telefon 29 49 00 88. Henning Bliss træffes i centret mandag, onsdag og fredag fra kl. 7.-8.30. Træningscenter Gladsaxe: Hanne Haarup-Jensen træffes i centret efter aftale på telefon 20 71 45 10. Har du spørgsmål om senior-fitness, så kontakt vores frivillige fitnesshjælpere eller koblings-person, Anny Vestergaard, på telefon 25 88 87 83. Hun vil hjælpe dig med at blive koblet til det rette træningstilbud. Du kan se åbningstider og i hvilke tidsrum, du kan træne gratis på gladsaxe.dk/fitness

De frivillige fitnesshjælpere (fra venstre) Amy Jensen, Klaus Bjerre Hansen, Sven Wohlert, Aino Løfgreen og Kurt Løfgreen. Henning Bliss og Hanne Haarup-Jensen mangler på billedet.

Frivilligt arbejde ind med moder-mælkenUlla har omtrent fået det frivillige

ind med modermælken. Hendes mor var besøgsven i Røde Kors og hun var som stor skolepige med ude på besøg første gang. Siden har Ulla altid vidst, at hun en skønne dag også ville være besøgsven. Hun meldte sig som frivillig besøgsven i Ældre Sagen, og nu hjælper hun også til på kontoret. – Det er dejligt, at der er brug for én og at man kan hjælpe andre, som ikke har helt de samme kræfter. Det mang-lede da bare, nu jeg har masser af fritid og selv er rask og rørig. Og glæden går jo begge veje, fortæller hun. – Når man bliver takket for en skøn dag, får et dejligt smil, et lille klem eller et stort kram, så går man derfra med en god fornemmelse i kroppen over man, ved sit besøg, har glædet et andet menneske, der sidder alene. Og den følelse kan man godt leve længe på, slutter Ulla Pedersen og opfordrer til, at man melder sig som besøgsven.

Vil du være besøgsven i Ældre Sagen ?Så henvend dig til kontakt-person, Jette Holte på telefon 22 90 22 91 og få en snak om dine muligheder. Ældre Sagen afholder gratis besøgsven-kurser for sine frivillige. Alle frivillige i Ældre Sagen er forsikrede via organisationen.

Motionsven, spadsere-tursven eller bytursven ?Kan du lide at gå på besøg, men savner du nogen at besøge? Så bliv motionsven, spadseretursven eller byturs-ven i Gladsaxe – og glæd andre med dit besøg, dit selskab og overskud. Er det noget for dig, så kontakt ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på sofeel@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 55 43 for mere information. Du vil indgå i kommu-nens øvrige korps og netværk af frivillige på ældreområdet.

af Ea

LYKK

E ELSBO

RG

, ÆLD

REK

ON

SULEN

T

Stort set så råhygger vi …

Ulla Pedersen har stor glæde af at have været besøgsven i Ældre Sagen siden

2010. Hun glæder sig altid til at besøge sin værtinde; en dejlig dame på 89 år.

De to råhygger sig i hinandens selskab.

U llas værtinde er flyttet på Seniorcenter Ege- gården, og Ulla besøger hende gerne en gang om ugen. Hun ringer altid i forvejen for at høre, hvordan det står til. Og de to damer hygger sig i hinandens selskab. Ulla læser gerne højt eller finder sangbogen frem, og snart lyder liflige toner fra de to sang-lærker. Indimellem finder de tid til en kop kaffe eller varm kakao og så går snakken. Om alt fra hvad de har set i fjernsynet til gamle dage, og hvad de har bedrevet, da de var unge. Det er både hyggeligt og lærerigt. – Stort set så råhygger vi. At være besøgsven bliver jo en del af ens liv og hverdag, Man bæ-rer det med sig. For nok er det os som besøgsvenner, der yder og bidrager, men som frivil-lig får jeg også noget ud af det. Særligt når kemien passer, og man snakker og griner sammen. Og min værtinde er så sød og slutter altid af med et ’mange tak fordi du kom’. Og det er jo det, det handler om. At glæde et andet menneske og mærke, at man gør en forskel. Det er alt værd, siger Ulla med et smil. 29

30

Flere har diabetes – også uden at vide detAntallet af mennesker, der lever med diabetes, er steget voldsomt. Man regner med, at der i Danmark er 750.000 mennesker, der lever med forstadier til diabetes, og at omkring 200.000 lever med sygdommen uden at vide det.

Du skal derfor være opmærk-som på de mest almindelige symptomer, som er øget tørst, hyppig vandladning, træthed og vægttab, fortæller Dorthe Svan-berg, ny diabeteskoordinator i Gladsaxe. Type 2 Diabetes, som de fleste har, er arveligt. Så har du en forælder med diabetes, har du 40 procent risiko for selv at udvikle sygdommen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du har nogle af symptomerne, understreger Dorthe Svanberg, der blandt andet underviser på diabetes-skolen.

Få redskaber og viden på DiabetesskolenDiabetesskolen er for personer med Type 2 Diabetes. Her kan du få viden og redskaber til at håndtere din sygdom bedst muligt, så du reducerer risikoen og måske helt undgår udviklin-gen af komplikationer til syg dommen. Undervisningen tager afsæt i deltagernes behov, og de gennemgående

emner er viden om sygdom-men, mad, motion samt hvor-dan man forholder sig til, og håndterer det, der følger med både fysisk og psykisk.– Undervisningen handler både om selve sygdommen og om alt det andet, der hører med, og det giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med der også har diabetes. Det kan være rigtig hårdt pludselig at skulle forholde sig til at tage medicin og samtidig ændre nogle vaner med for eksempel hvad vi spiser, og hvor meget vi bevæger os. For mange er det derfor en god hjælp at få støtte og inspiration fra andre, der er i samme situation, fortæller Dorte Svanberg. For at deltage på Diabetes-skolen skal du have en henvis-ning fra din læge eller fra hospitalet. For mere informa-tion om diabetes og Diabetes-skolen kontakt diabeteskoor-dinator Dorthe Svanberg på telefon 29 38 82 34 eller på dorsva@gladdsaxe.dk

af R

UN

E SCH

MID

T, SUN

DH

EDSK

ON

SULEN

T, fOR

EBYG

GELSESC

ENTR

ET

Betty Bodil Uhrback blev født den 2. marts 1916. Europa var to år inde i 1. Verdenskrig og som noget nyt havde man i to år kunnet køre i bus fra Bispebjerg helt til Søborg. Bussen blev dog indstillet året efter på grund af benzinratione-ring, og så måtte man igen gå. Betty Bodil Uhrback blev ønsket tillykke af borgmester Karin Søjberg Holst (A), der fortalte, at fødselaren tilhører en særlig gruppe Gladsaxe-borgere på kun 14 personer, der er fyldt 100 år. Betty Bodil Uhrback havde samlet sin familie, børn og børnebørn, og ikke mindst fik hun besøg af sine tre venner fra syklubben, der har været sammen i 65 år.

Vidste du at:

Fibromyalgi holder til på

Gladsaxe Hovedbibliotek

Dansk Fibromyalgi Forening,

Bagsværd/Søborg, holder til

på Hovedbiblioteket i lokale 6.

Kontaktperson er Birgit Chri-

stensen, telefon 26 21 02 50.

Hjælp sårbare børn med at finde gode voksenvennerForeningen Børns Voksenvenner udvider deres aktiviteter i Gladsaxe og søger derfor frivillige til at hjælpe med at udvælge og matche egnede frivillige voksenvenner til de børn, som via deres forældre melder sig til at få en voksenven. For at blive matchet, skal du have en social- eller sundhedsfag-lig baggrund og meget gerne børne-professionel erfaring. Du vil opleve glæden ved at være med til at få børn til at blomstre op og medvirke til at styrke et barns selvtillid og selvværd. Samtidig bliver du en del af et netværk af frivillige, der brænder for at hjælpe børn ind i voksenlivet. Er du blevet nysgerrig eller vil du gerne melde dig, så kontakt Sarah Højgaard Cawood fra Børns Voksenvenner på shc@voksenven.dk eller på telefon 28 15 19 77. Du vil høre under foreningens lokalafdeling i København med base i De Frivilliges Hus, Taxvej 15 i Bagsværd.

Gladsaxes borgerrådgiver er klar til at hjælpe

Gladsaxe Kom-mune har ansat jurist Preben Rohde som uaf-hængig borger-

rådgiver. Han kan hjælpe og vejlede dig, hvis du er utilfreds med Gladsaxe Kommunes behandling af din sag. Det skal være i sager, hvor der er fore-gået en sagsbehandling eller truffet en afgørelse i en af kom-munens forvaltninger. Han kan også hjælpe dig med at finde vej i systemet og vejlede om dine muligheder i din sag med kom-munen. Borgerrådgiveren er uafhæn-gig af kommunens forvaltnin-ger. Han kan ikke træffe eller ændre afgørelser og heller ikke hjælpe i sager, der handler om selve udførelsen af den kommu-nale service eller om beslutnin-ger truffet af Gladsaxe Byråd. Borgerrådgiveren har hellerikke kompetence til at gå indi sager, hvor Udbetaling Danmark har ansvaret for sagsbehandlingen. Du kan komme i kontakt med borgerrådgiveren på borgerraadgiver@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 69 00. Læs mere om borgerrådgiveren på gladsaxe.dk/borgerraadgiver

Vigtige telefonnumre til ældreområdet og Borgerservice

Herle Klifoth, afdelingschef i Trænings- og Plejeafdelingen .................................... 39 57 55 25Grethe Klarskov Simonsen, leder af Visitationen .................................................... 39 57 60 51Ea Lykke Elsborg, ældrekonsulent ............................................................................ 39 57 55 43Borgerservice ........................................................................................................... 39 57 50 00

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle 1, 2860 Søborg, gladsaxe.dk

Alle borgere over 60 år, som bor i Gladsaxe Kommune – samt deres pårørende, kan henvende sig til Seniorrådet med spørgsmål og forslag. Alle henvendelser behandles seriøst og drøftes på det førstkommende møde i Seniorrådet.

C

Seniorrådets medlemmer

Carl-Erik Andersen, formandTelefon: 40 19 54 43Mail: carl.e.andersen@gmail.com Inge Maria Mandrup, næstformandTelefon: 61 40 30 16Mail: ingemandrup@hotmail.dk

Sussi FrølichTelefon: 28 97 64 87Mail: smilsussi@gmail.com

Charlotte HelstedTelefon: 50 90 95 79Mail: charlottehelsted@yahoo.dk

Bjarne MogensenTelefon: 21 71 60 74Mail.: bjmogensen@email.dk

Tommy OlsenTelefon: 50 32 27 79Mail: tommyo@webspeed.dk Birgit PoulsenTelefon: 20 88 07 23Mail: birgitpoulsen01@yahoo.dk

Værdighedspolitik og forøget samarbejde med foreninger og beboerrepræsentanter

Vi er nu nået godt halvvejs gennem valgperioden, og Seniorrådet kan med glæde konstatere, at vore resultater i perioden er blevet flere og flere blandt andet ved en styrket dialog med politikerne – ikke mindst i forbindelse

med de årlige budgetforhandlinger. Vi er sammen gået i gang med at udforme kommunens Værdighedspolitik for de ældre, ligesom vi følger op på, at Ældremilliarden, som ikke længere bliver øremærket til bestemte formål for de ældre, ikke blot havner i kommunekassen. Effekten af det nye omprioriteringsbidrag er i år indregnet i budgetterne, men vi er opmærksom på, at det kan blive udfordring i de kommende år. Seniorrådet lægger megen vægt på kontakten til borgerne, som har valgt os. Vi har derfor indledt et samarbejde med de mange seniorforenin-ger i kommunen og deltager i et nyt initiativ med fællesmøder med bebo-ere og pårørende fra seniorcentrene. Hensigten er at få løst fælles proble-mer og udveksle erfaringer og komme med gode idéer. Der er endvidere blevet foretaget vedtægtsændringer for Beboer- og Pårørenderådene, således at Seniorrådet har mulighed for at deltage med en observatør, hvis det ønskes det enkelte sted. Vi er fortsat taknemmelige for de mange personlige henvendelser pr. telefon og mail om store og små problemer og forslag til forbedringer. Det giver os en uvurderlig mulighed for at følge med i, hvordan den enkelte borger oplever servicen og det at blive ældre i vores kommune. Mange ældre har henvendt sig til os efter, at infoskranken i Rådhushal-len er blevet fjernet og erstattet af et tidsbestillingssystem til de enkelte afdelinger. Vi stiller os tvivlende overfor, at besparelserne skulle være så store, at de kan berettige denne serviceforringelse. Seniorrådet har påbegyndt prøvesmagninger på pensionistcaféerne og med den udbragte mad i hjemmene. Der bliver hver gang udfærdiget en rapport, som bliver sendt til Forvaltningen og den lokale køkkenchef; kritikpunkter bliver hurtigt fulgt op.

Venlig hilsen

Carl-Erik Andersen, formand for Seniorrådet