4. februar 2011

Er computerspil et bevaringsværdigt medie?

Og hvordan kan man bevare et medie, der er i

konstant udvikling og under forandring? Læs mere om emnet og se hvilke spil

bibliotekarerne synes er anbefalelsesværdige.

+ Kommentar fra Det Kongelig Bibliotekar (11. februar 2011)

&

aoa-familie .06 / FREDAG 4. FEBRUAR 2011

I disse uger bliver computerspil dis-kuteret i forhold til bevaring og ind-samling. Det Kongelige Bibliotek tog i forrige uge initiativ til et bredt samar-bejde om bevaring af danske compu-terspil.

Men er computerspil overhovedet bevaringsværdige? Hvem skal påtage sig opgaven, og er det overhovedet mu-ligt at bevare et levende medie i kon-stant udvikling og forandring. Vi stille-de i den forbindelse to spørgsmål til ak-tører relateret til den danske spilscene:

Er computerspil bevaringsværdige?

Og hvis ja, hvem skal så påtage sig opgaven?

Thomas Vigild, spilredaktør på Politi-ken og formand for Dansk Spilråd:

Digitale spil (og også brætspil) er en fast forankret del af hele vores fælles kulturarv og led i vor sociale opdra-gelse. Spil er vores digitale opvækst, så svaret er et rungende JA!

Mere interessant er, hvordan man udfører bevaringsarbejdet - specielt når teknologien udvikler sig så rasen-de hurtigt, at et spil med blot ét år på bagen kan være umuligt at opdrive, og er det af ældre dato er det ofte umuligt at afvikle på nutidens computere og konsoller.

Denne teknologiske udvikling gør

bevaringsarbejdet med spil radikalt an-derledes end ved andre medier. Netop derfor skal bevaringsopgaven vareta-ges af dedikerede fagfolk, der kender spillenes historie og kender deres be-tydning for og påvirkning af kulturli-vet.

Det Kongelige Bibliotek har i årevis beklageligvis ikke vist sig egnede til at varetage den opgave, så jeg mener, at opgaven enten bør overdrages til Spil-museet eller deles mellem de to instan-ser.

Christian Ulrik Andersen, lektor v. In-stitut for Informations- og medieviden-skab, Aarhus Universitet:

Så absolut ikke. Computerspil er en

levende kultur. At ville bevare et com-puterspil svarer til at ville bevare en håndboldklub. Hvad er det man beva-rer? Klubhuset eller det der sker i det? Et computerspil er intet uden dets spil-lere. Der foregår ikke meget her, som er værd at se på for andre. Det giver dog masser af mening for spillerne.

Spillere diskuterer spil, udveksler vi-den og erfaringer, snyder, hacker, bøjer regler, prøver græn-ser og laver kon-stant nye spil inde i spillene. Spilpro-ducenterne lytter ofte til spillerne, ta-ger de-res forholdsregler eller imøde-kommer deres kultur med utallige op-dateringer, der ændrer spillet. Når det er sagt, giver det selvfølgelig masser af mening at kunne give efterfølgen-

de generationer oplevelsen af et spil, på samme måde som vi selv har op-levet både brætspil og arkadespil, der blev skabt, før vi blev født (Spilmuseet i Ikast er en guldgrube i den sammen-hæng). Det store problem med elektro-niske spil i dag er, at de forandrer sig løbende, og at det kan være umuligt at sætte meningsfulde grænser for, hvad man vil bevare.

Grethe Jacobsen, førstebibliotekar, Det Kongelige Bibliotek:

Ja, Det Kongelige Bibliotek og Stats-biblioteket har siden midten af 90’rne anset dem for del af Kul-turarven, hvilket gav sig udslag i den pligtafle-veringslov, der trådte i kraft 1. januar 1998, og som også omfattede compu-terspil i fysisk form. Online compu-terspil blev omfattet af pligtaflevering ved den aktuelle lov, der trådte i kraft 1. juli 2005.

Ifølge ovennævnte lov har Det Kon-gelige Bibliotek opgaven for indsam-ling og bevaring af spil i fysisk form, og Det Kongelige Bibliotek og Statsbib-lioteket er fælles om at løse opgaven for online spil.

PSE FLERE SVARFlere svar kan ses på bibliotekets hjemmeside: www.aakb.dk/temaer/spil

Er spil bevaringsværdige?

KOMMENTAR

Af Rune Keller, initiativtager til Spilmuseet i Ikast

rune@spilmuseet.dk

Computerspil er et medie på linie med film, musik og skønlitteratur - på flere punkter har det endda overhalet sine æl-dre kolleger. Men det er endnu ikke gået op for staten, der stadig betragter compu-terspil som en underlødig bastard.

Derfor kæmper mediet den samme kamp for anerkendelse, som tegnese-rien, rockmusikken og filmen har gjort det i deres tid. Og som ethvert andet ungt kulturmedie er det kun et spørgs-mål om tid, før det sker.

Desværre vil anerkendelsen komme for sent. Selvom spilmediet kun er 40 år gammelt, så har det udviklet sig hurti-gere end noget tidligere medie, og derfor er hovedparten af spilhistorien allerede gået tabt.

Da vi for ti år siden begyndte den ind-samling og bevaring, der i dag er Spil-museet, var det netop i erkendelse af denne ulykkelige situation. Vi havde en naiv og fejlagtig forestilling om, at der selvfølgelig var statsorganer, der sørge-de for at bevare spilkulturen.

Som der bruges milliarder på at be-vare andre medier og kunstarter, så er en Pac-Man-arcademaskine, et Donkey Kong-bibspil og originalversionerne af danske Hugo og Hitman også en del af den kulturarv, vi skal værne om.

Dengang blev vi mødt med afvisning

og hovedrysten, så vi valgte selv at ud-føre opgaven, indtil staten var parat til ansvaret. I de efterfølgende ti år har vi som to privatpersoner brugt praktisk talt alle vores penge og al vores tid, på at bevare så meget af spilhistorien som muligt. Ikke som et lille hobbyprojekt, men som hovedparten af vores liv, med alle de ofre det indebærer.

Nu møder vi generelt forståelse for vigtigheden af opgaven, men det er end-nu ikke blevet til ét eneste bidrag fra of-fentlig side, så det er stadig en enorm udfordring at få tingene til at hænge sammen.

Blandt verdens størsteSpilmuseets åbne udstilling er i dag et lille kig i vores samling, som indehol-der mange tusinde spil og spillemaski-ner fordelt over museets 5.000 m2 store lagre, hvormed det er blandt verdens største spilsamlinger. Det er stadig ikke en fyldestgørende bevaring af hele spil-historien, men det er grundlaget for at kunne lave og tilgængeliggøre en sådan som en selvejende institution, når staten omsider accepterer spilmediet.

Den offentlige indsats på området er nu begrænset til Det Kongelige Biblio-tek, der siden 1998 har skullet indsamle og bevare spil udgivet i Danmark.

Der er siden da udgivet mere end 13.000 spil herhjemme, men biblioteket har kun en samling på godt 500 spil, ba-seret på deres egne oplysninger. Helt galt er det med konsolspillene, der ud-

gør langt de væsentligste spiludgivelser, men hvor der i de første ni år blot blev indsamlet sølle 20 ud af 6.000 spil.

OpmagasineredeI modstrid med formålet er de indsamlede spil heller ikke tilgængeliggjort, men blot opmagasinerede. Meningen med at beva-re tingene er jo, at de kan genopleves af senere generationer.

Men spil er ikke som bøger, man bare kan sætte på en hylde og tage frem. Det er avancerede interaktive oplevelser, som kræver den oprindelige hardware; for længst udgået elektronik, der hele tiden skal analyseres, vedligeholdes og repare-res for at holde de originale spiloplevelser intakte. Slet ikke en opgave, et bibliotek kan udføre.

I tiden diskuteres det om Det Kongelige Bibliotek har brudt eller fejltolket loven, og hvilken konsekvens det skal have, at man har destrueret indleverede spil. Men uanset hvad man konkluderer og hvor man placerer ansvaret, så er den statslige indsats fuldstændig dumpet; den eneste brugbare bevaring af spilmediet findes i privat regi.

Derfor anmoder vi om, at man nu ta-ger konsekvensen, og helhjertet omfav-ner spilmediet med den nødvendige be-varingsindsats, som det også er sket med fx filmmediet. Det er vi i Spilmuseet pa-rate til at tage det officielle ansvar for, når man er parat til at give os det. Indtil dét sker, mister vi fortsat mere af spilhistori-en, til fremtidige generationers ærgrelse.

Initiativtageren til spilmuseet i Ikast mener, at staten smider noget af vores identitet væk

Fysiske computerspil har været omfattet af pligtafleveringsloven siden 1998. Computerspil udgivet gennem elektroniske netværk har været omfattet siden 2005

Omfattet af loven er bl.a. computerspil på fysiske medier, der er udgivet i Danmark, dvs. de er fremstillet i Danmark eller fremstillet i udlandet med særligt henblik på spredning i Danmark

Omfattet af loven er også spil, der offentliggøres på Internettet på et domæne under <.dk> eller på andre internetdomæner og som er rettet mod et publikum i Danmark. De indsamles ved automatisk nethøstning af netarkivet.dk

Læs mere på www.pligtaflevering.dk og www.kb.dk/da/kb/nyheder/nyheder/computerspil.html

{

{

{

{

!SPIL SKAL AFLEVERES

KULTURHISTORIE RYGER I SK

. aoa-familie 07/FREDAG 4. FEBRUAR 2011

Af Steen Nielsen, spilbibliotekarstni@aarhus.dk

Kaptajn Kaper var et af de første danske spil, der nåede bredt ud til befolkningen. Spillet blev ud-viklet i begyndelsen af 80’erne af Peter Ole Frederiksen.

Spillet, der i al sin enkelhed, gik ud på at sejle Kattegat tyndt, handle og jagte engelske skibe er blevet til lidt af et kultfænomen, der har affødt forskellige nytolk-ninger blandt andet til mobilen.

En af grundene, til at spillet blev så udbredt, var, at Peter Ole Frederiksen i stedet for at for-søge at sælge sit spil gennem en etableret distributør, gik ned til den lokale computerforhandler, gav dem spillet og sagde, at det kunne de vedlægge hver compu-ter de solgte. Der var så skrevet en opfordring ind i hjælpen til at indbetale 50 kr. på en konto, men

ellers var spillet gratis, og der blev opfordret til at dele det med sine venner.

Samtidig er spillet også et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at sikre den kulturarv, compu-terspil udgør, idet spillets danske kildekode, som er vigtig i forbin-delse med at genskabe og udvikle spillet, tilsyneladende er blevet gemt i et format, der ikke længe-re understøttes. Heldigvis for de mange fans af spillet kunne den engelske kildekode sikres og gø-res tilgængelig online, så efterti-den også har mulighed for at ar-bejde videre på Kaptajn Kaper i Kattegat og sende ham ud på nye eventyr.

Har du fået lyst til en nostal-gisk sørejse på Kattegat, kan spil-let findes her i en java version: javakaper.dk og originalt www.kaptajnkaper.dk

Blast from the past: Kaptajn Kaper i Kattegat

Af Steen Nielsen og Mette Kirkegaard Jensenstni@aarhus.dk mkj@aarhus.dk

Kaptajn Kaper i Kattegat (1981)Kaptajn Kaper er et primært tekstbaseret strategispil, hvor man som kaptajn sejler Kattegat tyndt, og ”befrier” farvandet for engelske skibe.Bevaringsværdigt fordi:Kaptajn Kaper var en af de første danske spil, der aktivt benyttede sig af og opfordrede til at spiller-ne delte spil med hinanden, det var shareware før begrebet blev rigtigt kendt. Derudover fanger spillet et lille glimt af en histo-risk periode efter Københavns bombardement i 1807.

Leg og lær med Magnus og Myggen (1996)Magnus og myggen er et edu-tainment (leg og lær) spil bygget over adventuregenren, hvor man styrer Magnus og hans hjælper Myggen igennem nogle lærerige fortællinger.Bevaringsværdigt fordi:Magnus og Myggen er et glimt ind i dansk læringsforståelse an-no 1996, og er et dansk bud på hvordan man kobler computer-spillets popularitet med læring.

Blackout (1997)Blackout er et klassisk adventure-spil, hvor historien driver spillet. I Blackout vågner du op ved siden af et hovedløst lig, du har mistet din hukommelse og skal finde ud af hvad der er sket, samtidig med at du finder ud af hvem du egent-lig er.Bevaringsværdigt fordi:Spillet er bevaringsværdigt af flere grunde, det har et gennem-

ført udtryk, der giver alle der er vokset op med diverse dukketea-ter og film, en næsten surreali-stisk oplevelse når man bevæger sig rundt i det rå og barske duk-kemiljø. Derudover er spillet et udmærket eksperiment ud i hvor-dan fortælling kan bruges og gø-res vedkommende i spil.

Hitman: codename 47 (2000) Hitman er et First-person shoo-ter spil, hvor agent 47 skal udføre fejlfrie mord og efterlade sig så få spor som muligt. Samtidig samles oplysninger om agent 47 mysti-ske baggrund.Bevaringsværdigt fordi:Det første Hitman-spil blev star-ten på Danmarks første (og til nu største) internationale spil-hit. Spilserien, der til nu består af 4 spil, er blevet solgt i mere end 6 mio. eksemplarer i hele verden. Her er altså beviset på, at danske spiludviklere kan måles sig med den internationale branche.

Limbo (2010)Et puzzle-platform-spil med vægt på stemning. Spillet skiller sig ud med sin monokromatiske bag-grund og dystre tema. I spillet fø-res en dreng gennem et dødsens farligt miljø, på jagt efter sin for-svundne søster. Bevaringsværdigt fordi:Limbo er blevet beskrevet som et kunst-computerspil. Spillet er bå-ret af udvikler Arnt Jensens stæ-dige fastholdelse af sin egen ori-ginale ide. Limbo har vundet fle-re ”bedste spil” priser, og er et af de mest spændende bud på, hvad computerspil også kan.

Kilde: www.spilkanon.dk/danskkanon.asp

Bevaringsværdige danske spil

KRALDESPANDEN

Foto: Colourbox

aoa-familie .06 / FREDAG 11. FEBRUAR 2011

Mød hr. Skæg fra DR1Bruuns Galleri i Aarhus sætter fokus på de mindstes læsefærdigheder i vin-terferien.

Derfor kan man blandt andet møde Hr. Skæg, kendt fra DR1, mandag og tirsdag. Hr. Skæg bruger ikke »remse-læring«, men viser børnene, hvor sjove bogstaver og ord kan være.

Skæg og co. har nærstuderet de ind-læringsmetoder der anvendes i de mindste skoleklasser og kan derfor op-træde for selv helt små børn.

Hop rundt og klæd dig ud»Børnekulissen« er inspireret af livet på landet. Man får brug for både smi-dighed og motorik, når man undersø-ger gården og kan klæde sig ude, krav-le, hoppe, rime og danse.

Udstillingen er for 2-6-årige og er åbent lørdag den 12. februar fra klok-ken 10. Børnekulissen, Silkeborgvej 342, Åbyhøj

Der var engang...På Kvindemuseet kan man høre even-tyr i hele vinterferien, fra mandag den 14. februar til lørdag den 19. februar.

De gode historier er serveret på rej-segrammofon med håndsving og en scene lavet af pap. For børn og barn-lige sjæle hver dag mellem klokken 10 og 16.

Sviptur til MongolietHovedbiblioteket lover magiske ople-velser for hele familien i det mongolske telt, en »jurt«, som bliver stående helt frem til marts måned.

Man kan blandt andet lave sin egen drage i filt og se danseforestillingen »Spedejens Spådom« af Danseteatret NordenFra.

Smeltekunst i EbeltoftHver dag fra 10-16 i vinterferien er der åbent værksted på Glasmuseet i Ebel-toft.

Man kan lave sit eget smeltekunst-værk med farvekridt, papir og varme-plader, og værkerne kan selvfølgelig ta-ges med hjem bagefter.

Tilmelding er ikke nødvendig, og al-le børn fra seks år og opefter kan være med.

Sebastian Klein LIVEDRs måske mest kendte an-sigt fra børneprogrammerne kommer til Storcenter Nord lørdag den 19. januar klok-ken 14.

Man kan vente sig en cocktail af børne-tv, cirkusdans og ko-mik. Arrangementet er gratis.

Moesgård MuseumDer er masser af ak-tiviteter på Moesgård i vinterferien fra klok-ken 12 til 15.

De er samlet un-der overskriften »Børn i Afghani-stan«, og man kan blandt an-det prøve tøj og lave en dukke eller en flyvefær-dig drage i værkste-det for 25 kroner.

Museet har også et særligt oplevel-sesrum for børn, »Laguthe-was Togt«, hvor man kan gå på opdagelse ved et in-teraktivt bord med film, ani-mationer og fortæl-linger samt prøve jernal-derdragter.

Den behårede bogstavekspert Hr. Skæg fra DR1 kommer til

Bruuns Galleri i vinterferien.

Af Randi Rehmeierrare@stiften.dk

Kan man gå på Saturns rin-ge? Er der vand andre ste-der end på Jorden, og hvor meget kan du klare med en astronauthandske på?

På Steno Museet er de vil-de med astronomi og rum-fart, og i vinterferien kan man være med til at lave eksperimenter og på den må-de få mere at vide om rum-met. Det foregår fra lørdag 12. til søndag 20. februar.

Hver dag kl. 12 og 14 går det løs med fysikshow. Hvad skal man tænke på, før man rejser ud i rummet, og hvad skal man overhovedet der-ude? I en blanding af show og naturvidenskab kan pub-likum se eksperimenter om astronomi og rumfart – og en enkel raketaffyring.

Kig selv ud i rummetDer er også mulighed for at tage på tur med Planetbus-sen og høre om planeterne i Solsystemet, bygge et Lego-rumskib eller tage et billede af sig selv og familien i rum-dragt på Månen.

Hele familien kan få sig en stjerneoplevelse, når planeta-riets kuppel bliver forvandlet til vinterens stjernehimmel. Guiderne fortæller om de stjernebilleder og planeter, vi for tiden kan se om aftenen.

Vil man hellere se den Rigtige stjernehimmel, fore-går det i stedet på Ole Rø-mer-Observatoriet i Høj-bjerg. Her kan man se ud i universet gennem den gigan-tiske kikkert hver aften klok-ken 18 og 20.

Det er gratis, men tilmel-ding på Steno Museet er nød-vendig.

Dyrene set indvendigtHvis man foretrækker livet her på jorden, er Naturhisto-risk Museum et godt sted at besøge i vinterferien.

Fra lørdag 12. til søndag 20. februar er der for eksem-pel åbent værksted hos kon-servatorerne fra 10 til 16. Man kan se en tapir få nyt liv og en ulv få trukket skin-det af, når biologerne hver dag fortæller om dyrene - men vær forberedt på, at det kan lugte en smule!

Man kan også selv forsøge

GØR

Grethe JacobsenFørstebibliotekar, Det Kongelige Bibliotek

COMPUTERSPIL: Under overskriften »Kulturhistorie ryger i skraldespanden« (År-hus Stiftstidende 4. februar), mener initiativtageren til spilmuseet i Ikast, Rune Kel-ler, at staten smider noget af vores identitet væk ved ikke at bidrage til bevarelsen af computerspil for eftertiden.

Det Kongelige Bibliotek ønsker at berigtige misfor-ståelsen af bibliotekets op-gave og af lovgivningen vedr. computerspil og skal derfor fremføre:

- at Folketinget har gen-nemført lovgivning på områ-det, så computerspil som en del af den danske kulturarv også bevares.

- at det er den danske kul-

turarv, det er afgørende at bevare på samme måde som det eksempelvis er tilfældet med bøger.

- at formålet med Det Kon-gelige Biblioteks indsamling er langtidsbevaring af spil, der er uafhængig af fysiske medier.

- at Spilmuseet tidligere har fremsat fejlagtige påstan-de om Det Kongelige Bib-lioteks indsats på området, hvilket har ført til, at der fra Folketinget har været stillet spørgsmål om bevaringen af danske computerspil (sva-rene kan findes på Folketin-gets hjemmeside).

- at det er trist, at Spilmu-seet fortsætter med at frem-føre fejlagtige påstande om bevaringen af computerspil som en del af dansk kultur-arv.

KOMMENTAR

Misforståelse af Det Kongelige Biblioteks opgave

Spontane udflugter uden tilmelding

Museerne åbner værkstederne, så du selv kan dissekere dyr, se ud i rummet eller prøve en astronautdragt