Barnets reform

OG KONSEKVENSER FOR FORSKELLIG

FAGGRUPPER

Barnets reform

Karin Kildedal Aalborg Universitet

Indhold

De vigtigste pointer i barnets reformHvad ved vi lige nu om de udsatte

børnRefleksioner over konsekvenser

PrimærForebyggelse

Almindelige børn i trivsel

ca. 80 – 85 %

Børn og unge med

særlige behov

Ca. 5 %

Truede børn og unge

Ca. 5 %

Børn med behov for ”social” hjælpeCa. 5 %

Jordemoder/læge– sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer

Hvem taler vi om

Ca. 1%anbragt

Konflikt-felt

Schultz Jørgensen 2006Karin Kildedal Aalborg Universitet

Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær

forebyggelse

Myndig-hed

Hvad ved vi lige nu

Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010

Ottesen et al

SFI.dk

Bygger på otte velfærdsområder

Materiel velfærd Boligforhold mv. Helbred og sikkerhed Dagpasning og uddannelse Sociale relationerAdfærd og livsstilFritid og medborgerskabSubjektiv trivsel

Hvor mange er ekskluderet

Definition af eksklusion: Hvis børnene er marginaliserede på tre eller flere af de i alt otte velfærdsdomæner

Gennemsnit: 9 pct. kan karakteriseres som ekskluderede.

1 pct. af de 3-årige 3 pct. af de 7-årige 5 pct. af de 11-årige

16 pct. af de 15-årige 21 pct. af de 19-årige

Der bliver passet på de små

Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner.

Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er generelt glade ved livet.

Portræt af de unge

Sårbare piger og vilde drengeI teenagealderen bliver livet mere risikabelt.

Et påfaldende fund• Pigerne har indadvendte og depressive

symptomer. (21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse)

• Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.

Et andet væsentligt resultat

• Opvækst i forskellige familietyper stiller børn og navnlig unge uensartet i forhold til at møde det risikable liv.:

En ubekvemt resultat• Børn og unge, der vokser op i kernefamilier,

er hyppigere end andre beskyttede i forhold til forskellige former for udsathed.

Hvad belaster

Belastninger enten i form af pludseligt opståede traumatiske begivenheder eller længerevarende psykosociale belastninger.

Børn og unges oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem kan udløse selvmordsadfærd.

Udløsende faktorer ved selvmordsforsøg

Konflikter med andre, først og fremmest forældre, venner og kærester (omkring 75 % af de kendte faktorer)

Andre mindre udløsende faktorer er skoleproblemer, afvisninger fra andre, stof eller alkohol og tab i forbindelse med dødsfald.

Problemerne i det tværsektorielle samarbejde

Der mangler helhedssyn og langsigtet tænkning Indsatserne samordnes ikke tilstrækkeligt

Ingen af aktørerne ser helheden – alle ser bare egen del

Børns liv stykkes op i alders-segmenter med forskellige aktører i hver fase - Følgen er at de bliver udsat for mekanismer, der bidrager til marginalisering

Altså• Brist i samarbejde mellem de forskellige aktører• For kortsigtede beslutninger• Klienter bliver for ofte betragtet som ofre• Stigmatisering

• Nilsson og Wadeskog 2008


Helhedsorientering Kræver Kvalificeret Socialt arbejde

’”Praktisk socialt arbejde er en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger, man vil vælge blandt en række alternativer” Payne 2005:17

Derfor må vi arbejde med hvordan vi træffer vores praksisbeslutninger….


Kræver fælles referenceramme

Kravet er kundskabsbaseret socialt arbejde

Derfor er der behov for - fælles tilgang – fælles model f.eks. til afvejning af problemernes karakter -


Modeller frem for metoder


Metode: ”Systematisk måde at gøre noget på

Først …. næst….. og så…. Slutteligt

Model

En teoretisk funderer tankeramme – hvor der kan hentes inspiration og hjælp Kræver refleksion og valg

Faglig udøvelse


”at omsætte viden til konkret handling under hensyn til det enkelte fags etiske grundlag, lovgivningens intentioner og den enkelte organisations mål – i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod.”

(Kildedal 2010)

Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005

Vidensform Skabt gennem:Evident viden - sammenfattende effektstudierVidenskabeligeteorier

- videnskabelige metoder

Empiriskeundersøgelser

- undersøgelse af dele af virkeligheden baseret på kvantitative og/eller kvalitative metoder

Praksiserfaring – den individuelle -

- den enkeltes faglige praksis

Praksisfællesskabetsviden

- praksisfællesskabets begrebsliggjorte erfaringer

Interpersonelt skabtviden

- samtaler mellem socialarbejder og det menneske den vedrører

Organisatorisk viden - cirkulation af individuel og kollektiv viden – samt viden om rammerne og mulighederne

Vidensformer i socialt arbejde

Systemisk: interaktionen vigtig

Et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående processer

Barnet indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser: det nære med familien det daglige liv i skolen med lærere og kammerater – ligesom det også påvirkes af de fjernere omgivelser


Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005

Det handler om fælles vidensreservoir


Kollektiv Viden

Kollektiv Videns

reservoir

Personlig viden

Mere eller mindre

”kvalificeret”

Personlig Viden - bygger på den fælles viden

Tilgængelig viden -

Tilgængelig viden

Documents

Barnets reform