32
BLADSMUTTEN 27. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 1999 DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

Bladsmutten 4 1999

  • Upload
    dofvest

  • View
    235

  • Download
    7

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Bladsmutten december 1999

Citation preview

Page 1: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 27. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 1999

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

Page 2: Bladsmutten 4 1999

2 BLADSMUTTEN 4/1999

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Orni-

tologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i

Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og

DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abon-

nement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 60,- kr./år

BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse

Henrik Baark Kirsten Laursen

Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted 4100 Ringsted

57 64 34 61 57 64 34 61

INDHOLD

Siden Sidst (Kirsten Laursen) .............................................................................................................. 3

Biæderen har igen ynglet på Røsnæs (Magnus Bang Hansen) ............................................................ 6

World Birdwatch I Vestsjælland (Henrik Wejdling) .............................................................................. 8

Ringmærkning 100 år (Henrik Baark) .................................................................................................... 10

Nyt Fra Felten (Steen Flex) ...................................................................................................................... 12

Efterskrift til Nyt Fra Felten (Steen Flex) ................................................................................................ 20

Fugle i Trundholm Kommune (Gert Green) ........................................................................................... 22

Projekt truede og Sjældne Ynglefugle..................................................................................................... 25

Nyt logo .................................................................................................................................................... 25

Ture og Møder ......................................................................................................................................... 26

Vinterfugletælling .................................................................................................................................... 29

Lokalgrupper telefonnumre ..................................................................................................................... 30

Udvalg ...................................................................................................................................................... 31

Adresseliste .............................................................................................................................................. 32

Tegnere i dette nummer: Anette Sonne, Bo Tureby, Leif Tureby, Marc Engell, Melvin Winstrøm,

Magnus Bang Hansen og David Woollhead.

Forsiden er tegnet af Anette Sonne.

ISBN 0109-257X OPLAG 750

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

Page 3: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 3

SIDEN SIDST

Af formand Kirsten Laursen

Gisselfeldsagen Jesper Petersen, der tidligere har bragt

3 artikler i Bladsmutten, har i decem-

ber 1998 udgivet en rapport om de om-

fattende driftsændringer på Gisselfeld i

1996-98. Rapporten er på 164 sider og

koster 100 kr. Den kan købes og bestil-

les hos Jesper Petersen på tlf. nr. 56 31

64 70. Sagen om Gisselfelds fremtid

afgøres i Landsretten den 22. novem-

ber 1999. Om Erik greve Danneskiold-

Samsøe får lov at forblive på slottet,

som han for øvrigt har drevet i omkring

25 år, bliver således afgjort ad rettens

vej.

Lad os håbe at Sortspætten stadig får lov at

yngle i Hesede Skov. (Tegning: Bo Tureby)

En ny sag er så kommet frem i Gissel-

feldsagen, fordi en 79 årig folkepensi-

onist, en Walther Nielsen fra Næstved

har skrevet 15 læserbreve om Gissel-

feldsagen i de lokale aviser og Berling-

ske Tidende, hvor han bl.a. har be-

skyldt bestyrelsen for at drive rovdrift

på skovene. Han kalder det for “Gyse-

ren på Gisselfeld”. Nu stævner for-

mand for Gisselfelds bestyrelse Johan

Koed-Jørgensen via sin advokat K. L.

Nemeth - Walther Nielsen for injurier.

Walther Nielsen blev medio oktober

interviewet i Regionalen i Næstved

(Regionalradioen), hvor han udtrykte

sin støtte for Erik greve Danneskiold

Samsøe. Her fortalte han stille og roligt

om den uheldige udvikling i Gissel-

feldsagen. Gisselfeld har været i fami-

lien Danneskiold-Samsøes eje siden

1701, og greven har hyret advokat

Christian Harlang som sin forsvarer.

Det er klart, at naturen og fuglene hav-

de bedre forhold under grevens ledelse,

altså før den ny bestyrelse kom til i

1996.

World Bird Watch Day

Søndag den 3. oktober var det Interna-

tional fugledag, kaldet verdens største

fugletur, hvor der blev afholdt ture

over hele landet til lokaliteter, hvor

fuglenes efterårstræk kunne studeres. I

Vestsjællands amt blev det til 3 for-

Page 4: Bladsmutten 4 1999

4 BLADSMUTTEN 4/1999

middagsture. Det er herhjemme perso-

nale i Fuglenes Hus i København, der

indsamlede de mange observationer fra

hele landet.

Ideen i Bird Watch Day er at fugleinte-

resserede verden over tager på fugletur

den samme week-end, laver en liste

over hvilke arter de ser, og så indsen-

der denne liste til den nationale afde-

ling, som på baggrund af dette udar-

bejder en liste for det enkelte land. Det

hele indsamles så hos Bird Life Inter-

national i Luxemburg.

Holsteinborg Nor

Folketinget besluttede ved vedtagelsen

af lov om jagt og vildtforvaltning i

1993, at fuglebeskyttelsen i de danske

EF-Fuglebeskyttelsesområder skulle

styrkes. Holsteinborg Nor er et af de

ca. 50 reservater, der bliver oprettet

eller udvidet inden år 2001 for at føre

denne beslutning ud i livet. De nye re-

servater udbygger det eksisterende net-

værk for ynglende og trækkende vand-

fugle i Danmark.. Reservaterne er fri-

steder, hvor fuglene har fred til at raste

og søge føde.

Nu er bekendtgørelse om Holsteinborg

Nor Vildtreservat på plads og Miljø-

og Energiministeriet har med virkning

fra 1. september 1999 udlagt Holstein-

borg Nor som vildtreservat. Reservat-

ordningen indebærer at jagt er forbudt i

Holsteinborg Indernor. På øerne er jagt

på vandfugle forbudt med undtagelse

af skarv på øerne Ormø og Fuglehøj.

Jagt fra motordrevet fartøj, sejlads med

mere end 5 knob og brætsejlads er for-

budt i hele noret. Herudover gælder at

færdsel på Ormø og Fuglehøj er for-

budt uden ejerens tilladelse.

Fugletårn ved Tissø

Amtets afdeling for Natur & Miljø

planlægger nu etablering af et fugletårn

ved vestsiden af Tissø, i et område ved

Store Fuglede, hvor arkæologer fra Na-

tionalmuseet har udgravet og fundet

den berømte halsring, Tissø-halsringen

der er af rent guld og fra vikingetiden.

Sjældne fugle

Biæderne har nu for andet år i træk haft

ynglesucces på Røsnæs. I 1998

ynglede 4 par og i år er mindst 3 kuld

unger blevet flyvefærdige.

En Stor Hornugle dukkede op ved

Kongskilde søndag den 3. oktober.

Uheldigvis var uglen skadet og måtte i

pleje på Plejecentralen hos Esther og

Ole Gabrielsen på Hoppeolden ved

Skjoldenæsholm. Uglen overlevede

desværre ikke. Den bliver sendt til

nærmere undersøgelse på Zoologisk

Museum i København. Dagbladet i

Ringsted bragte nyheden på forsiden

den følgende dag, hvor et stort foto

viste 2 Falckfolk, der havde indfanget

uglen i et stort bur. Om der yngler Stor

Hornugle i Vestsjællands amt er spæn-

dende og vil kun fremtiden vise.

Projekt Ørn

I Vestsjælland amt bliver der kun fod-

ret 2 steder den kommende sæson,

henholdsvis på Glænø og ved Suserup-

gård ved Tystrup Sø.

2-3 Havørne er gennem hele sommeren

set i Tystrup-Bavelseområdet. Det bli-

Page 5: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 5

ver spændende om ørnene får yngle-

succes til næste sommer. Der berettes

om folk, der har set fuglene flyve med

pinde i næbbet. Det står klart, at der

ingen sammenhæng er mellem fodring

af ørne/rovfugle og den store ynglesu-

cees for ørnene i Danmark.. Det er

sjældent at se en ørn på foderpladsen,

men ørnene ses derimod fange frisk

føde som blishøne, andefugle eller

f.eks. skarvunger liggende på rede på

Midtfyn ved Brændegårdssøen. Når

ørnene optræder på denne måde på

Fyn, kan vi håbe at et ørnepar vil slå

sig ned ved Glænø og fordre deres un-

ger med skarver fra Ormø ved Hol-

steinborg Nor. Det er sådan, at naturen

regulerer sig selv.

Flere lokalgrupper på vej Endnu 2 lokalgrupper er undervejs – en

gruppe i henholdsvis Sorø og Holbæk.

I Sorø er det Christian Elbek og Rolf

Lehrmann, der tager initiativ til etable-

ring af gruppen. Rolf Lehrmann er lo-

kalgruppens kontaktperson. Har du

ideer til ture og aktiviteter kan du hen-

vende dig til Rolf på telefon 57 83 58

89.

I Holbæk er det Steen Flex, der vil sæt-

te nogle aktiviteter i gang i det kom-

mende forår – bl.a. med fokus på rov-

fuglene.

Nærmere omtale af de to lokalgruppers

aktiviteter vil blive omtalt i næste

nummer af BLADSMUTTEN. Det be-

tyder således at vi indleder det næste

årtusinde med 7 lokalgrupper i Vest-

sjællands Amt.

Generalforsamling søndag den

6. februar år 2000

Generalforsamlingen for DOF Vest-

sjælland afholdes næste gang søndag

den 6. februar på Naturskolen i Nykø-

bing Sjælland. Det er tanken at afholde

generalforsamlingen spredt i amtet og

en søndag, så flere medlemmer kan

deltage. Om formiddagen er der fugle-

tur i Anneberg skov med naturvejleder

Jørgen Stolz som turleder. Sæt kryds i

kalenderen allerede nu.

Nyt medlem i bestyrelsen Torben Dyhrberg fra Korsør er blevet

nyt bestyrelsesmedlem i DOF-

Vestsjælland, da der var en ledig plads.

Torben Dyhrberg har selv henvendt sig

til bestyrelsen for at tilbyde sin ar-

bejdskraft.

I næste nummer at BLADSMUTTEN

vil han blive præsenteret nærmere.

Tegning Bo Tureby

Page 6: Bladsmutten 4 1999

6 BLADSMUTTEN 4/1999

BIÆDEREN HAR IGEN YNGLET PÅ RØSNÆS - EN FØRSTEKLASSES ORNITOLOGISK SENSATION

Tekst og tegning: Magnus Bang Hansen

Fuglekyndige er i sommeren 1999 val-

fartet til Røsnæs for at få et kik af den

meget sjældne fugl BIÆDEREN.

Det er en fugl på størrelse med den

Solsort med strålende tropefugle far-

ver: blå, gul, grøn og brun. En elegant

langstrakt fugl, der i flugten kan minde

om en svale i overstørrelse. Den er tit

på insektfangst højt til vejrs sammen

med svalerne og da hører man dens

høje stemme: “ prryyt” gentagne gan-

ge.

Det er en sydeuropæisk fugl, der kræ-

ver varme, tørre somre, hvor der er ri-

geligt med store flyvende insekter som

hvepse, bier, guldsmede og sommer-

fugle. Den nærmeste ynglebestand fin-

der vi i Tjekkiet, 500 km syd for Dan-

mark.

Page 7: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 7

Den ses i nogle få eksemplarer hvert år

på forårstrækket ved Skagen, men det

er meget sjældent at finde den ynglen-

de. Første gang den ynglede i Danmark

var i 1948 med 2 par på Bornholm og

siden har den ynglet 7 gange på jyske

lokaliteter - sidste gang i 1985. Så det

vakte stor opsigt, da hele 4 par bygge-

de rede på Røsnæs i sommeren 1998

og fik unger ud af det. Desuden var der

flere par, som byggede redehuller i for-

skellige klinter ud mod fjorden, uden at

det kom til yngel.

Der kom unger på vingerne fra 1 rede i

en grusgrav ved Kongestensvej, 2 reder

i en lergrav ved Møllegården og 1 rede

i klinten ved Golfbanen.

De første biædere kom til Røsnæs sidst

i maj måned og de sidste rejste til

overvintring i Afrika først i september.

Da havde bestanden på 10-15 fugle

fordoblet sig til 30 - på trods af alle

tiders elendige sommer.

Det var så første gang, man havde set

ynglende Biædere på Sjælland, og

sandsynligheden for, at nogle skulle

dukke op i 1999 var meget lille. Det

skete i 1962 i Thy, hvor et par havde

fået unger i 1961, men er ellers ikke set

hos os.

Men så den 23. maj i år sad der et par i

et udgået elmetræ ved Havgården syd

for Bjørnstrup.

Det fantastiske skete: Inden vi havde

fået set os om, var 3 par i gang med

parring og udgravning af de 1,5 meter

dybe redehuller i skrænterne ved Møl-

legården og ved Golfbanen.

Der fløj unger ud af alle rederne i da-

gene 1. - 5. august og i de næste 14 da-

ge kunne man mange steder omkring

Ulstrup se flere flokke på jagt efter

guldsmede over vandhuller eller højt til

vejrs sammen med svalerne.

Den største flok talte hele 16 fugle,

unger og gamle.

Den sidste Biæder blev set den 23. au-

gust - og hvad så til næste år?

Biæderen har det med at dukke op og

forsvinde igen - men skulle det utrolige

ske, har vi fået vor sydeuropæiske yng-

lefugl, så nu mangler vi blot palmerne

for at vi kan indbyde turisterne til at

komme til “Costa Kalundborg”

Page 8: Bladsmutten 4 1999

8 BLADSMUTTEN 4/1999

WORLD BIRDWATCH I VESTSJÆLLAND 77 arter trods skyer og blæst

Af Henrik Wejdling

Den første søndag i oktober er af Birdli-

fe International, som DOF jo er en del

af, udråbt til international fuglekigger-

dag - eller "World Birdwatch-day", som

det hedder over there...

Det var i år den 3. oktober, og DOF-

Vestsjælland havde i dagens anledning

arrangeret 3 ture om formiddagen til

hhv. Stigsnæs/Borreby-området, Store-

bæltsbroen og Tissø.

Efter en varm og solrig september var

det som om søndag den 3. oktober hav-

de besluttet sig for at være den første

egentlige efterårsdag med noget, der

nærmede sig kuling fra sydvest og en

vejrudsigt, der kunne få de fleste til at

krybe under dynen.

Men det holdt stort set tørvejr formid-

dagen igennem, og det blev da også til

mange gode fugleoplevelser for de mere

end 50 gæster, der alt i alt dukkede op.

De fik lejlighed til at se sammenlagt 77

arter (hvis man da tæller to krydsninger

med, nemlig en krydsning mellem Grå-

og Canadagås, som stod mellem Cana-

dagæssene ved Tissø og en krydsning

mellem Grå- og Sortkrage, som fulgtes

med en flok Gråkrager sammesteds...).

Alle 77 arter er oplistet i nedenstående

skema. Blandt de mere interessante

iagttagelser finder vi bl.a. 16 Bramgæs

ved Storebæltsbroen, 2 Mørkbugede

Knortegæs ved Tissø, Knarand både i

Borreby og Tissø (bemærk i øvrigt, at

der blev stort set "fuldt hus" af svøm-

meænder - bortset lige fra Atlingand,

som er trukket af landet i oktober) og

ikke færre end 2 Røde Glenter, der trak

ud ved Stigsnæs trods den hårde vind.

De fik i øvrigt følgeskab af hen ved 70

andre rovfugle (Musvåger og Spurve-

høge), som i det hårde vejr trak meget

lavt til stor benefice for de fremmødte

fuglefolk.

Tegning: Bo Tureby

Borreby var fin med talrige vadefugle

tæt på, og ved Tissø oplevedes søens

effekt som trækdeler, idet flokke af pi-

bere, lærker og finker samt enkelte

Musvåger og Spurvehøge tydeligvis

trak ned langs søens østbred og fulgte

sydkysten mod vest. Det gav spøjse op-

levelser som f.eks. en snes Blåmejser i

samlet flok lavt over engene syd for sø-

en, som senere fik følgeskab af et tilsva-

rende antal Lille Korsnæb. Også en Stor

Flagspætte kom asende over engene for

at sætte sig i områdets eneste fyrretræ,

som står på renseanlægget.

Page 9: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 9

ART Stigs

-næs

Store-

bælt

Tis-

Toppet Lappe-

dykker

*

Skarv * * *

Fiskehejre * *

Knopsvane * * *

Grågås * * *

Canadagås *

Canadagås x

Grågås

*

Bramgås *

Mørkbuget Knor-

tegås

*

Gravand * *

Pibeand * * *

Knarand * *

Krikand * * *

Gråand * * *

Spidsand *

Skeand * *

Taffeland *

Troldand *

Hvinand *

Toppet Skalleslu-

ger

*

Rød Glente *

Rørhøg * *

Spurvehøg * * *

Musvåge * * *

Tårnfalk * * *

Agerhøne *

Fasan * *

Blishøne * * *

Hjejle * * *

Strandhjejle *

Vibe * * *

Almindelig Ryle * *

Brushane *

Dobbelt-bekkasin *

Stor Regnspove *

Rødben * *

Hvidklire *

ART

Stigs

-næs

Store-

bælt

Tis-

Stormmåge * *

Sølvmåge * * *

Svartbag * * *

Ringdue * * *

Tyrkerdue *

Stor Flagspætte *

Sanglærke * * *

Landsvale * *

Engpiber * * *

Hvid Vipstjert * * *

Gærdesmutte *

Rødhals *

Stenpikker * *

Solsort * *

Sjagger *

Sangdrossel *

Fuglekonge *

Blåmejse * * *

Musvit * *

Spætmejse *

Skovskade * *

Husskade * *

Allike * *

Råge * *

Gråkrage * *

Grå- x Sortkrage *

Stær * * *

Gråspurv *

Skovspurv * *

Bogfinke * * *

Kvækerfinke *

Grønirisk * *

Stillits * * *

Grønsisken * * *

Tornirisk * *

Gråsisken *

Lille Korsnæb *

Dompap *

Gulspurv *

Rørspurv *

I ALT ANTAL

ARTER

52 33 62

Page 10: Bladsmutten 4 1999

10 BLADSMUTTEN 4/1999

Ringmærkning 100 år

Af Henrik Baark

Det er i år 100 år siden, at overlærer

Hans Christian Cornelius Mortensen

fra Viborg, som den første i verden sat-

te en ring med nummer og adresse på

en fugl.

H. C. C. Mortensen blev født den 27.

august 1856. Hans far var amatør-

botaniker og lærer ved Jonstrup Semi-

narium i Nordsjælland.

Mortensen blev student i 1874, og efter

sit studium var han nogle år lærer i

København. I 1889 fik han ansættelse

ved Viborg Katedralskole.

Det var i Viborg, at han begyndte sit

arbejde med at ringmærke fugle. Hans

store interesse var Stære. Han var inte-

resseret i viden om, hvor stærene trak

hen om efteråret, og det var da også en

Stær som var den første fugl, der blev

ringmærket. Det første år ringmærkede

Mortensen 165 stære. For at gøre

ringmærkningen kendt, sendte han un-

derretning om forsøget til ornitologer

og til ornitologiske tidsskrifter i Tysk-

land, Frankrig og England, hvor han

bad om hjælp med tilbagemeldingen.

Allerede et år senere kunne han i pres-

sen og tidsskrifter offentliggøre de før-

ste spæde resultater, hvilket hurtigt

gjorde hans ringmærkningsmetode in-

ternationalt kendt. Snart var ring-

mærkningen kendt over hele verden.

I de første år var det hovedsageligt

Stære som “Fugle-Mortensen” mærke-

de, men i 1903 begyndte han at ring-

mærke Storke. Det første år kun 2

Storke, men i 1915 kom tallet op på

241 Storke. Ved denne mærkning af

Storke fandt Mortensen ud af, at mange

af de danske Storke overvintrede helt

nede i Sydafrika. En strækning på

12.000 kilometer. Vi ved pga. ring-

mærkningen, at hovedparten af de dan-

ske storke trækker over Bosporus, og

derfra videre gennem Ægypten til det

sydlige Afrika. Så H. C. Andersen

havde ret, da han før ringmærkningen

blev opfundet, skrev at Storken om

vinteren rejste til Ægypten.

Tegning: Bo Tureby

I 1905 begyndte han at ringmærke

Musvåger og Duehøge. Senere fulgte i

1907 ænder og i 1910 kom Fiskehejre

og måger med.

Page 11: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 11

I alt nåede Mortensen i løbet af 17 år at

ringmærke omkring 5000 fugle. Rin-

gene, som blev lavet af aluminium,

fremstillede han selv.

“Fugle-Mortensen” døde den 7. juni

1921.

I 1914 begyndte kunstmaler Peter

Skovgaard, som også boede i Viborg at

ringmærke fugle. Han oprettede

“Dansk Ornitologisk Central”. Skov-

gaard oplærte en række hjælpere som

efterhånden nåede op på 50 personer.

Skovgaard fortsatte med at ringmærke

fugle indtil sin død i 1956. Herefter

fortsatte lærer Rosendahl ringmærk-

ningsarbejdet.

Ringmærkning kan også give oplys-

ninger om hvor hurtigt en fugl tilbage-

lægger en vis rute. En Fuglekonge som

for nogle år siden blev ringmærket af

Johannes Bang på Omø, blev 17 timer

senere fanget i en ringmærkers net på

Englands østkyst. Det var lidt af en be-

drift for sådan en fugl, der kun vejer 6

gram.

I dag er det ikke tilladt i privat regi at

ringmærke vilde fugle. Ringmærknin-

gen varetages i dag af Zoologisk Mu-

seum eller af Vildtbiologisk Station.

Når jeg færdes i naturen og finder en

død fugl, undersøger jeg som regel om

den skulle være ringmærket. To gange

har jeg fundet en død Sølvmåge med

ring på. Den ene fandt jeg ved

Munkholmbroen med en russisk ring

på det ene ben. Det viste sig at den var

ringmærket i Murmansk området.

Den russiske ring

Den anden fandt jeg ved Dueodde på

Bornholm, og denne var ringmærket i

Finland.

Finder man en død fugl med ring på

kan man sende ringen med oplysninger

om findested og dato til:

Ringmærkningsafdelingen

Zoologisk Museum

Universitetsparken 15

2100 København

Man vil så få et brev med oplysninger

om, hvor fuglen er blevet mærket og

hvilken art der er tale om.

Meget mere om ”Fugle-Mortensen” og

ringmærkning kan du læse i et tema-

nummer af HJEJLEN, som er DOF-

Viborg Amt’s lokalblad. Bladet kan

købes ved at indsætte kr. 40,- på giro-

konto 838-6552 (DOF-Viborg Amt

v/Ole Kristjansen, Svinglen 66, 8800

Viborg) tlf. 86 67 31 81 mærket

”HJEJLEN 99/3”

Beløbet inkluderer porto og forsendelse.

Page 12: Bladsmutten 4 1999

12 BLADSMUTTEN 4/1999

Nyt Fra Felten

Af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines

på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør

indeholde:

DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER

Lokaliteten skal kunne findes i Topo-

grafisk Atlas 1:100.000, og arterne væ-

re observeret i Vestsjællands amt.

Observationer sendes eller indtelefone-

res til:

Steen Flex - Nøkkentved 21 -

4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81,

eller E-mail: [email protected]

Lad mig høre om alt det spændende

fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke

at viderebringe alt, og jeg har intet an-

svar for observationernes ægthed, men

DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra

Felten” til en oplevelse for andre at

læse.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september 1999.

Gert Green (GG) har sat sig for at un-

dersøge fuglene og især trækket i

Trundholm kommune fra 10-19SEP.

Materialet er bemærkelsesværdigt og

særdeles omfattende, men der er blevet

plads til det meste i NFF. NFF glæder

sig over den slags ildsjæle, som ønsker

at delagtiggøre andre fuglekiggere i,

hvad der rører sig i amtet. Se rapporten

i sin helhed i bladet side 20. Send dine

observationer fra Trundholm kommune

til:

Gert Green,

Brøndbyøster Torv 58, 5.tv,

2605 Brøndby.

RØDSTRUBET LOM 10-19SEP no-

terer GG 1 Rødlom ved Klint.

SORTSTRUBET LOM 10-19SEP

noterer GG 3 Sortlom ved Klint.

ISLOM 16SEP klokken 08.05 kom 1

Islom, voksen fugl i delvis sommer-

dragt, trækkende fra Nord mod Klint.

Tæt på kysten drejede den mod vest.

Islom er en stor sjældenhed, især ved

Sjælland. Fuglen kommer fra Island,

Grønland eller Nordamerika.

Page 13: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 13

SKARV PG har talt yngleparrene i

Hovvig. 1882 par har haft rede i kolo-

nien.

RØRDRUM Den 19SEP får RL et

sjældent syn. En Rørdrum flyver lang-

somt hen over sivene i Borreby mose.

SØLVHEJRE En forsinket obser-

vation fra PG i Hovvig. 12APR har en

Sølvhejre gæstet Hovvig.

HVID STORK 01AUG observerer

JBJ 4 Hvide Storke kredsende over

Gørlev by. Storkene befinder sig sam-

men med et svævefly i samme termik-

søjle. Det kunne være en del af den

svenske stamme på fransk visit i Vest-

sjælland.

LILLE FLAMINGO Forsinket mel-

ding fra PG i Hovvig. 1 afrikansk Lille

Flamingo, i god stand og uden ring

stod 03MAJ i Hovvig. Fuglen har in-

gen mulighed for at nå Danmark fra

Afrika, så det er en undsluppen fugl. I

1996 stod en enlig Lille Flamingo hele

sommeren til langt hen på efteråret i

Alleshavebugten.

GRÅGÅSJBJ har givet sig i kast med

at tælle Grågæs ved Sæbygård i sep-

tember (Sydenden af Tissø). En grov-

tælling gav 1000-1200 enheder. Der er

mindst 3 kg kød på hver gås; er der

noget at sige til at Grågåsen er et yndet

jagtobjekt.

KNORTEGÅS 05SEPT150 Knortegås

af den Mørkbugede type overflyver

Tystrup Sø, hvilket HBA ser fra Hør-

haven.

PIBEAND Den 25SEP tæller PG og

andre minimum 2.400 Pibeænder, og

den 30SEP er der ca. 2.300 Pibeænder i

Hovvig.

RØDHOVEDET AND PG noterer en

Rødhovedet And han i Hovvig den

10SEP.

HVEPSEVÅGE JS er på Stigsnæs den

13SEP og ser på sin vej 3 Hvepsevå-

ger, på P-pladsen ser han endnu 10

Islom. Tegnet af Bo Tureby

Page 14: Bladsmutten 4 1999

14 BLADSMUTTEN 4/1999

fugle. 6 Hvepsevåger glider ud fra

Stigsnæs mod varmen samme dag, blot

lidt senere den 13SEP, melder AS og

AM.

SORT GLENTE Den 29SEP ser GH

en stor sjældenhed ved Torbenfeld. En

Sort Glente er stationær i en åbning i

skoven. Sort Glente ses hvert år i

Danmark i op mod 100 eksemplarer.

Men flest ses om foråret. GH er kendt

med Sort Glente. Han har set i 100-vis

i Frankrig, så hans observation er påli-

delig.

RØD GLENTE Rød Glente forfølges

af både Sølvmåge og flere hættemåger

den 19JUL om formiddagen over SFl’s

mark. JS står ved Stigsnæs i begyndel-

sen af september, da 2 Røde Glenter

bestemmer sig for en tur ned i varmen.

GG iagttager 1 Rød Glente trække for-

bi Klint om morgenen den 13SEP.

HAVØRN Havørnen er under indvan-

dring i vort eget amt. Ved Glænø er et

par ved at gøre klar til yngleforsøg næ-

ste år. Det følgende år, altså 2001, for-

udser NFF at et par vil yngle ved Ty-

strup Sø.

Den 17AUG ved 20-tiden står SFl og

familien udenfor huset. da husfar får

øje på meget store vinger mod østhim-

len. Da fuglen kommer nærmere nær-

mest slås familien om kikkerten. En

Havørn stryger i lav højde over vores

mark, så tæt på, at det store gule næb

tydeligt ses. Fuglen sætter sig i et træ

et stykke borte, men flyver snart videre

mod vest. Sikken kæmpefugl ved siden

af de Husskader vi plejer at omgås.

SFl måtte lige ringe og drille JS med

oplevelsen. Fuglen var mørk og uden

den tydelige hvide hale, der kende-

tegner gamle fugle. Der må være andre

der i perioden har set denne fugl om-

kring Mørkøv/Jyderup. Iflg. PG har en

Havørn passeret Hovvig sidst i sep-

tember. Hvem kan bekræfte observati-

onen med en dato?

DUEHØG ÅsL ser 15AUG en Duehøg

ved Sultenkrog.

SPURVEHØG Spurvehøg i efterårets

træktid er ensbetydende med Stigsnæs.

Den 13SEP tæller AS og AM hele 27

på vej mod bedre himmelstrøg.

MUSVÅGE GH har hele sommeren

gjort meget ud af at følge de ynglende

Musvåger omkring Torbenfeld, Knab-

strup og Kongsdal. Han melder: 1 vok-

sen med unge 30JUL i Nyvænge skov.

Rede fundet i Skrædderkrog medio

juli og 1 unge hørt. 1 ”Börringe-våge”

(meget lys Musvåge) ved Østerbjerg. 1

Musvåge. Tegnet af Bo Tureby

Page 15: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 15

ungfugl set i samme område 400 m fra

Halehus 06AUG. 1 ungfugl set på

Godbjerg ved Kagerupvejen 12AUG.

TVN pointerer at Börringe-vågen er en

farvevariant, og ikke en race.

FISKEØRN Det nærmest vrimler med

Fiskeørne i den vestlige del af Sjæl-

land, i et bælte fra Holbæk over Jyde-

rup og Lille Åmose, Tissø, Munke

Bjergby, Sorø og videre mod Ringsted

og Haslev.

25JUL 2 legende Fiskeørne over Hej-

rebjerg.

Ved Tissø sejler en Fiskeørn forbi KL,

SS og SFl den 28JUL. 29JUL ser SFl

igen Fiskeørn ved Tissø.

08AUG om morgenen er ARL, RL og

JS på tur ved Reersø, hvor de ser en

Fiskeørn passere over Fårehuset og

forsvinde ind over Reersø By, samme

dag den 08AUG ser JH Fiskeørn ved

stranden SV for Espe. Det er måske

samme fugl på træk sydover. Før

15AUG ses en voksen Fiskeørn sam-

men med en ungfugl overflyve Haslev.

Episoden meldes af vores lokalfor-

mand. Hun påpeger, at når ungfuglen

ses i Danmark inden den 15AUG, så er

det en unge ynglet i Danmark. Værsgo

endnu et bevis på ynglende Fiskeørn på

Sjælland.

FA genser sin Fiskeørn ved Holbæk

den 22AUG klokken 20.30. 23AUG kl.

19 ser FA ”sin” Fiskeørn igen denne

gang ved Elverdamskroen på vej fra

Hvalsø/Tølløse mod NV. 29AUG løber

FA på ”sin” Fiskeørn igen, igen denne

gang på Egernæs.

GH og SFl ser samme dag 22AUG 1

Fiskeørn ved Tissø.

31AUG ser GH om formiddagen en

voksen Fiskeørn med ensfarvet brun

ryg vest for Torbenfeld med fisk i fan-

gerne, på vej mod Jyderup. Det kan

være fuglen fra Skarresø. 01SEP ser

GH’s kone Fiskeørn næsten samme

sted.

5SEP ser HBA og KLU 2 Fiskeørne

over Tystrup Sø fra Hørhaven.

Ungdomsafdelingen er mere og mere

aktiv, og derfor ser de også mere. Den

12SEP melder RL og JoS om 2 Fiske-

ørne fra Flasken/Reersø der helt sikkert

var voksne fugle. Der kan have været

flere fugle, da de unge med regelmæs-

sighed så 1-2 fugle cirkle over Flasken.

Den ene fik fisk i fangerne og gled

over hovedet på de unge mennesker.

Den blev set senere igen ved Vejlen,

eller var det en 3. fugl?

AS og AM tager imod 2 Fiskeørne på

vej ud fra Stigsnæs den 13SEP.

Fiskeørn. Tegnet af Bo Tureby

Page 16: Bladsmutten 4 1999

16 BLADSMUTTEN 4/1999

RL er svine heldig. I Borreby mose den

19SEP får han igen øje på en Fiskeørn

TÅRNFALK 29AUG konstaterer FA

at Egernæs foruden Fiskeørn også

rummer Tårnfalke med 1 unge. IJ har i

år haft 2 Tårnfalkeunger i sin kasse på

gavlen af huset i Buerup.

AFTENFALK JS er mere end heldig

på Stigsnæs den 12SEP, hvor 2 Aften-

falke trækker ud fra Sjælland.

DVÆRGFALK 25AUG er PG sikker

på 1 Dværgfalk i Hovvig. 13SEP træk-

ker Dværgfalke ud ved Stigsnæs. AM

og AS får 2 Småfalke i kikkerten.

30SEP noterer PG 1 Dværgfalk i Hov-

vig.

LÆRKEFALK AM og AS er på

Stigsnæs den 13SEP for at se trækket.

Bl.a. noterer de 1-2 Lærkefalke.

VANDREFALK Ungdomsafdelingen,

RL og JoS er ved Flasken den 12SEP.

De oplever Vandrefalken, der skræm-

mer alt i luften. RL mente at fuglen var

vanskelig at skelne mellem alt det den

lettede på sin vej. JoS havde den dog

lige på kornet.

GG ser Vandrefalk den 15SEP om

morgenen komme aktivt trækkende ind

mod Klint fra nord. Fuglen gik ind

over Sjælland lige øst for grusgraven.

PLETTET RØRVAGTEL PG hører

2 fløjtende hanner på engene ved Hov-

vig. Senere ses og høres minimum 5

forskellige fugle ved det store tårn i

Hovvig til midten af SEP, bl.a. en ung-

fugl der tiggede føde. Det tyder jo på

ynglende Plettet Rørvagtel i Hovvig i

år, og det er en stor sjældenhed.

VAGTEL Hele sommeren igennem og

senest 01AUG hører SKP vagtel på sin

parcel ved Boeslunde.

VANDRIKSE JS og SFl havde en

usædvanlig observation af Vandrikse

den 08AUG i Borreby Mose. 1 foræl-

dre og 2 unger hyggede sig højlydt in-

denfor en afstand af 6 meter fra os. Ik-

ke generte, slet ikke nervøse.

ENGSNARRE 14-15JUN har SKP

Engsnarre på sin parcel. (I jargonen

kaldes en fugl på eget området for en

”matrikelart”). Et lokalt vidne har end-

da SET to fugle der vraltede rundt i det

afgnavne græs blandt grisene på mar-

ken. Om natten den 28JUL hører TVN

Engsnarre i Holmegårds Mose ved Rø-

debro. Det kan tydeligt høres at den er

spillevende.

KLYDE SFl tæller den 28JUL 500

Klyder i Alleshavebugten. Allerede

dagen efter tælles omkring 1.000 Kly-

der samme sted. Den 19SEP er SFl

igen ved Alleshave for at tælle Klyder.

Denne dag er 63 Klyder hjemme i bug-

ten.

Vandrefalk med bytte. Tegnet af Marc Engell

Page 17: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 17

LILLE PRÆSTEKRAVE GG opda-

ger en juvenil (ung) Lille Præstekrave

på Korevle den 11SEP.

STRANDHJEJLE 5 Strandhjejler står

ved Bisserup den 19SEP og noteres af

KLU og HBA.

ISLANDSK RYLE 20AUG gør KLU

og HBA en indlandsobservation af 5

Islandsk Ryle ved Bavelse.

DVÆRGRYLE 22AUG ser SFl og

GH 1 Dværgryle på Tissø sydstrand.

GG noterer 1 Dværgryle på Korevle

den 15SEP.

TEMMINCKSRYLE På Korevle ra-

ster 1 Temmincksryle den 11SEP, GG.

KRUMNÆBBET RYLE Indlands-

observationer af Krumnæbbet Ryle er

ikke hverdagskost. GH og SFl ser 2

Krumnæbbet Ryle ved Tissø sydstrand.

KLU og HBA ser 7 Krumryler ved

Hagbards Høj den 31AUG.

TINKSMED 29JUL tæller KLU og

HBA usædvanligt mange, nemlig 40

Tinksmede ved Hagbards Høj, som

endnu engang viser sig at være et godt

sted for bl.a. vadefugle.

ODINSHANE 12AUG ser PG dagligt

en Odinshøne i Hovvig indtil 06SEP.

ALMINDELIG KJOVE Klint passe-

res 18SEP af en Almindelig Kjove,

melder GG.

ROVTERNE CHE opdager 1 Rovter-

ne den 05AUG i sydenden af Tissø.

Det var en voksen fugl i fældning og

den fouragerede mellem klokken 14.45

og 15.

SANDTERNE Der er via PG rygter

om besøg af Sandterne i Hovvig i løbet

af eftersommeren. Hvem kan bekræfte

med dato?

DVÆRGTERNE RL, JS og ARL no-

terede 3 Dværgterner ved Flasken den

08AUG.

TEJST 28JUL er KL, SS og SFl ved

Reersø for at finde Tejst. På vandet

ligger hele 5 fugle. 20-30 Tejster, flest

ungfugle, ligger 13SEP på vandet ud-

for Klint og noteres af GG.

NATUGLE PG hører 2 kuld natugler

fra sine hjemmeadresse i Hovvig i lø-

bet af sommeren.

SKOVHORNUGLE JS og SFl ser en

Skovhornugle omkring midnat den

03JUL ved Flaskehuse i Ulstrup Mose.

TVN hører 2 højrøstede unger den

27JUL om aftenen i Hovmosen ved

Gisselfeld. PG hører 2 kuld Skovhorn-

ugler fra trappen til sit hjem i Hovvig i

yngletiden.

MOSEHORNUGLE Efter sigende og

TVN skulle Mosehornuglen have yng-

let med 1 til 2 par omkring Holmegårds

Mose i år. En fugl ses af TVN den

28JUL.

ISFUGL Den 19SEP ser JB en Isfugl

ved Stridsmølle. Den slog sig ned på

en gren ikke 5 meter fra JB, som må-

bende så til.

BIÆDER KL, SFl og SS får om mor-

genen den 28JUL et meget flot kig på

en Biæder ved golfbanen på Røsnæs.

Fuglen sidder 20-25 meter væk i top-

pen af en busk og soignerer sig ganske

ugenert.

SORTSPÆTTE Denne kæmpe blandt

Spætterne ses af GG i Sonnerup Skov i

perioden 10-19SEP.

LILLE FLAGSPÆTTE 30SEP med-

deler PG. Lille Flagspætte ses/høres

ikke årligt ved Hovvig. Ca. Hvert andet

Page 18: Bladsmutten 4 1999

18 BLADSMUTTEN 4/1999

år er der obs af Lille Flagspætte.

Spørgsmålet er om man overser den,

for vi havde faktisk i vinteren 97/98 en

han rundt om huset, stort set hele vinte-

ren. Jeg så den mange gange, primært i

pilebuske, men også inde i haven i

gamle pæretræer, og i et område med

gammel birk. Til trods for, at den var

så stationær, var der faktisk ikke man-

ge andre, der fik set den. Man kunne

derfor godt forledes til at tro, at den i

nogen grad er overset. Siden denne

fugl har vi ikke siden haft held til at

arten.

LANDSVALE SKP oplever ”sort sol”,

idet tusinder af hovedsageligt Land-

svaler går til ro i Borreby Mose den

10AUG 21.30-22.00.

BJERGVIPSTJERT 03SEP får RL

øje på Bjergvipstjert. Han er ikke sik-

ker på om ikke han så et helt par styk-

ker.

I September kører JB over Hallebyore

til Stridsmølle, og konstaterer, at amtet

har lavet et omløb ved mølledammen

til glæde for fisk og Odder. Imidlertid

er det en kendt yngleplads for Bjerg-

vipstjert. Bjergvipstjerten er i år blevet

forstyrret af amtets graveri, men JB

observerer en Bjergvipstjert i vinter-

dragt på stenene i strømmen nedenfor

broen både den 17SEP og senere.

GRÆSHOPPESANGER Omkring

midnat den 03JUL i stille silende regn

hører JS og SFl 2-3 Græshoppesangere

ved Flaskehuse i Ulstrup Mose.

Græshoppesangeren synger i Holme-

gårds Mose ved Rødebro den 28JUL

om natten.

DROSSELRØRSANGER En forsin-

ket melding fra PG i Hovvig fortæller

om en højrøstet Drossel-rørsanger

16MAJ i Hovvig.

RØDTOPPET FUGLEKONGE GG

ser Rødtoppet Fuglekonge ved Klint

den 12SEP i sommerhus-området

SKÆGMEJSE Skægmejsen har haft

en god ynglesæson, mener PG fra

Hovvig. Der har været adskillige kuld

rundt omkring i rørskoven. 3 familier

er set samtidig af PG, og han meddeler,

at arten nu er fast i rørskoven under det

store tårn i Hovvig.

KORTTÅET TRÆLØBER Som

TVN påpeger, har Borreby Park været

en lokalitet for Korttået Træløber fra

1991, måske tidligere. Men der er in-

gen oplysninger om arten herfra i år.

PIROL SFl fik 01AUG tilladelse til at

gå ind i Saltbæk reservatet for at kon-

statere om Pirolerne var i området. De

har de foregående år ynglet i et meget

afgrænset område, men ikke i år. Yng-

lepladsen var tom. Normalt kan SFl

kalde fuglene til sig, men denne gang

kaldte han forgæves.

RØDRYGGET TORNSKADE GH

har Tornskaden ynglende i sin ”bagha-

ve”, Godbjerghælde ved Kagerup. Par-

ret har ynglesucces. GH ser det lykke-

lige par med 2 unger den 26JUL. Yng-

lepladsen forlades den 20AUG hvor

fuglenes for sidste gang observeres.

Dagen efter er de trukket sydover.

KL, SFl og SS er på Røsnæs den

28JUL hvor de møder en Rødrygget

han med 2 unger.

NØDDEKRIGE Jubii, det er inva-

sionsår. Nøddekriger strømmer ned fra

Page 19: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 19

nord og rapporteres fra hele regionen. I

vil møde dem hele vinteren, ribbe has-

selbuskene for nødder og af og til nap-

pe en mus (set af GH). Hvis du ser en

Nøddekrige i nærheden af dit hjem, så

prøv at lægge nødder ud til den. Måske

får du held til at se den på nærmeste

hold. Enkelte par vil næste sæson yng-

le i Danmark. Så hold øje med dem, og

giv mig en melding.

JBJ er en af de heldige, der har fået

Nøddekrigen tæt på i år. I tiden fra 02-

12SEP adspreder en Nøddekrige sig

ved JBJ’s fuglebad og i JBJ’s have, og

han ser den adskillige gange.

10-19SEP har der rastet 10 Nøddekri-

ger i Klint-området anslår GG. Den

12SEP observerer JS hele 9 Nøddekri-

ger der har passeret hele Sjælland for

at trække videre mod Langeland via

Stigsnæs. JS tror at dagen efter også er

til Nøddekriger. Han tæller 3 stk. på

vej mod Omø. Lid senere den 13SEP

melder AS og AM 4-5 Nøddekriger,

der overflyver Stigsnæs på træk mod

sydvest. SFl ser sin års første Nødde-

krige ved Torpegård den 19SEP. CHE

så 2 Nøddekriger overflyve Sorø den

21SEP.

SORTKRAGE Sortkrage i den mid-

terste del af Vestsjælland er snart et

kendt begreb. KL, SS og SFl ser en

Sortkrage på Røsnæs den 28JUL. JBJ

ser en Sortkrage gentagne gange i

sommerens løb ved Tissø, senest den

25SEP.

RAVN 29JUL ser GH og SFl 1 Ravn

overflyve Nyvænge ved Torbenfeld.

Ravnen bor i GH’s ”forhave”, og han

ser derfor fuglene jævnligt. 4 Ravne

passerer over Nyvænge og Godbjerg-

hus 09AUG og fra denne dato ser GH

jævnligt 1 til 4 fugle. Den 19SEP ved

Saltbæk Vig ser SFl en Ravn sætte ef-

ter en Rørhøg hun, som straks sætter

kadencen i vejret og slipper væk.

KVÆKERFINKE Tusindvis af Kvæ-

kerfinker overflyver Korsør torsdag

den 30SEP. Imponerende sværme fløj

flere gange over hovedet på IJ.

LILLE KORSNÆB 13SEP er der

gang i invasionen af Lille Korsnæb.

GG tæller denne dag 30 fugle ved

Klint og den næste dag 41 Lille Kors-

næb.

Indsendere til Nyt Fra Felten ARL – Anders Roel Larsen, Løve

CHE – Christian Elbek, Sorø

FA – Frank, Ordrup

GG – Gert Green, Brøndby

GH – Gert Hjembæk, Mørkøv

HBA – Henrik Baark, Vetterslev

IJ – Ingrid Jensen, Buerup

JB – Jens Boesen, Kalundborg

JBJ – Jørgen Brøgger-Jensen, Gørlev

JH - Jette Hallig, Slagelse

JoS – Jon Stenz, Kragerup

JS – John Steffensen, Slagelse

KL-Kirsten Larsen, Nykøbing S.

KLU - Kirsten Laursen, Vetterslev

RL – Rasmus Larsen, Slagelse

SFl – Steen Flex, Mørkøv

SKP – Søren K. Petersen, Boeslunde

SS – Søren Sparvath, Nykøbing S.

TVN – Thomas Varto Nielsen, Haslev

ÅsL – Åse Lindau, Bjergsted

Page 20: Bladsmutten 4 1999

20 BLADSMUTTEN 4/1999

Efterskrift til Nyt Fra Felten Af Steen Flex

Det er nu, du skal til at tænke på de

fugle, der ikke trækker væk, men som

bliver i landet hele vinteren.

Kan du snedkerere småfuglekasser til

at hænge ud i haven, eller i skoven, er

det tiden at gøre det. Mange fugle har i

de kolde måneder fornøjelse af kasser-

ne til at få varmen i om natten.

Husk at kassen i bunden helst skal væ-

re 15 x 15 cm, og at hullet helst ikke

skal vende mod syd, og husk at kassen

blot behøver at hænge mellem 1 og 2

meter over jorden.

Er hullet 28-29mm er der plads til de

små mejser som Blåmejse, Sortmejse,

Sumpmejse og Gærdesmutten (der ikke

er en mejse). Er hullet 30mm kan du

risikere, at der bliver kamp mellem

Blåmejse og Musvit om kassen. Er hul-

let 31 – 35mm vil det være en Musvit

kasse, hvis altså ikke en Spætmejse

kommer først. Der skal altid være en

sikkerheds-afstand på minimum 10 me-

ter mellem hver kasse.

En større, kasse med et gulvareal på

20 x 20cm og med et hul på 50mm, vil

automatisk invitere Stæren til at flytte

ind, en af de første dage i foråret. Stæ-

ren kan dog godt lide, at kassen sidder

3-4 meter over jorden, men om vinte-

ren bliver kassen ofte besøgt af andre

fugle, der søger ly for natten.

Lige en fiks detalje. Lim en lille plade

inde i kassen, vandret under hullet.

Den vil forhindre katten i at nå bunden

af kassen med poten.

Stærekasser kan opsættes lige så tæt

man har lyst. Ved siden af hinanden,

over hinanden eller på hver sin side af

samme træ. De skal nok finde hvert

deres hjem, og de er mægtig sociale. Er

du ihærdig, kan du lære din Stær at

fløjte som dig selv.

Mange køber sig ”fattige” i foderkug-

ler, som bliver hængt ud i træerne. De

er dekorative, og de bliver godt besøgt

af småfuglene. Der findes dog billigere

løsninger, nogle lige så kønne.

Køb den billigste margarine, og smelt

den i en gryde, put fyld i. Det kan være

havregryn, rosiner, vildtfuglefrø, has-

selnødder, peanuts, eller hvad fantasien

end byder. Put den størknende masse i

f.eks. ¼ liters flødekartoner eller ½ li-

ters mælkekartoner. Skær huller i kar-

tonen, så fuglene kan komme til at guf-

fe. Hæng kartonerne i en snor i træerne

i haven, og nyd så fuglene.

Den størknende masse kan også puttes

i en halv kokosnød, som hænges i en

snor, med åbningen nedad. Se, det er

den kønneste løsning.

Når du først er startet med at fodre fug-

lene, så er du ”forpligtet” til at fortsæt-

te vinteren igennem. På de kolde dage

kan det være svært for fuglene at få

slukket tørsten, så lidt lunken vand er

lige så vigtigt som maden. Kattene ved

godt, at der er kød ved foderpladsen.

Hæng derfor helst foderbrættet op med

Page 21: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 21

snore i et træ. Spurvehøgen er heller

ikke dummere, end at den ved, at små-

fuglene er ved foderet. Hæng derfor

foderbrættet tæt op af lidt buskads,

som småfuglene kan søge tilflugt i, når

rovfuglen forsøger sig. Men læg nu

ikke Spurvehøgen for had bare fordi

den har fundet ud af at leve af kød.

Normalt tager den kun de syge fugle,

der alligevel ville gå til. Du kan der-

imod beskytte småfuglene ekstra godt

på foderbrættet ved at sætte lodrette

pinde i kanten af brættet, med tilpas

mellemrum, som netop tillader småfug-

lene, at komme imellem. Så kan hver-

ken kat eller Spurvehøg så nemt kom-

me til fadet.

Tegning Leif Tureby

Page 22: Bladsmutten 4 1999

22 BLADSMUTTEN 4/1999

Fugle i Trundholm kommune

Af Gert Green

I perioden 10. – 19. september 1999

satte jeg mig for at undersøge fugleli-

vet i Trundholm kommune på forskel-

lige lokaliteter. Dog havde jeg en fast

plan om morgenobs af havtræk ved

Klint hver dag i 2 timer fra solopgang.

Vejret i perioden var ret ens hver dag.

Vinden var jævn til frisk fra SØ-lige

retninger og temperaturen lå på 15-22°.

Jeg holdt stort set min plan om mor-

gen-obs hver dag, dog undtagen 12/9

og 14/9. Det var svært at motivere sig

selv til at stå tidligt op, når vindretnin-

gen var i det helt forkerte hjørne i for-

hold til den optimale trækretning ved

Klint, der er NV. Der var bemærkel-

sesværdigt få småfugle i betragtning af

vinden. Grønsiskener, pibere, Stillits,

Dompap, Jernspurv, Finker og

Rørspurv dominerede, men ikke i næv-

neværdigt antal.

Her er lidt totaltal fra fugletrækket ved

Klint:

Rødstrubet lom 1, Sortstrubet Lom 3,

Islom 1, Lom sp. 15, Toppet Lappe-

dykker 2, Gråstrubet Lappedykker 10,

Knortegås 45, Pibeand 258, Spidsand

17, Skeand 4, Krikand 163, Edderfugl

1819, Fløjlsand 42, Sortand 35, Toppet

Skallesluger 13, Rød Glente 1, Spur-

vehøg 1, Hvepsevåge 17, Musvåge 5,

Tårnfalk 1, Vandrefalk 1, Stor Præste-

krave 2, Hjejle 4, Storspove 2,

Ryle sp. 20, Alm. Ryle 14, Dobbelt-

bekkasin 4, Rødben 1, Alkefugl sp. 1,

Alm. Kjove 1, Stenpikker 5 og Lille

Korsnæb 71.

Desværre er tallene jo meget præget af

vindretningen. Islommen, der var en

adult i delvis sommerdragt, kom ind-

trækkende 16/9 kl. 0805 fra nord, og

drejede så af mod vest, da den kom tæt

på kysten. Vandrefalken kom også ind-

trækkende fra nord dagen før, 15/9,

men fløj aktivt hele vejen og røg ind

ved Klint lidt øst for grusgraven.

10. september 1999 var der mange ra-

stende Stenpikkere i Klint-området. 78

i alt. 35 rastede på stenkysten mellem

Klint Havn og Sonnerup Skov og 41

rastede på Klintsø – i øvrigt sammen

Tegning: Anette Sonne

Page 23: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 23

med 130 hjejler. 12/9 rastede en han

Rødtoppet Fuglekonge i sommerhus-

området ved Klint. På havet ud for

Klint rastede 20-30 Tejster, flest ung-

fugle, 13/9. I hele Klint-området raste-

de anslået 10 Nøddekriger i hele perio-

den.

På Korevlen rastede 11/9 1 temmincks-

ryle og 1 juvenil Lille Præstekrave.

15/9 rastede 39 Dobbeltbekkasin-er, 1

Sandløber, 1 Dværgryle og 60 Strand-

hjejler. En Rørhøg fløj rundt i området

og fik til sidst skræmt alle Strandhjej-

lerne ind i samme lagune ved Korev-

len.

I Højby Sø rastede 15/9 2 Hvinænder,

34 Krikænder og 361 Gråænder. Jeg

forventede et større antal svøm-

meænder, fordi der ligger ca. 2000

svømmeænder i det nærliggende Hov-

vig (ca. 5 km væk).

Trundholm Mose var præget af den

tørre september ved mit besøg 15/9.

Der var ingen synlige vandflader, men

masser af højt græs. Intet af ornitolo-

gisk interesse.

Sonnerup Skov havde som sædvanlig

sortspætte. Ellers var skoven præget af

mange Grønsiskener og Skovskader.

Sjovt nok var der kun 1 Lille Korsnæb

– der burde være flere og der burde

også være ankommet nogle store kors-

næb fra den invasion, der er i gang.

Hvis du har informationer om fugle i

Trundholm kommune er jeg meget in-

teresseret i at høre om det pr. telefon

eller brev. Alt har interesse; ynglefug-

le, trækkende fugle og rastende fugle.

Jeg er interesseret i hele kommunen,

også Gniben, Lumsås, Ulkerup Skov,

Kongsøre Skov og Sidinge Fjord.

Her er lidt oplysninger om hvor

man ser på fugle i Klint-

området:

Klint.

Trækobservationer foretages bedst fra

grusgraven, som man finder ved at kø-

re til Klint Havn og fortsætte ad grus-

vejen forbi hotellet til grusvejen ender.

Om foråret er der et godt småfugle-

træk og lidt rovfugle-træk når det blæ-

ser fra retninger mellem sydøst og øst.

Om efteråret er der gåsetræk (især

knortegås og bramgås) og havfugle-

træk. Vinden skal helst komme fra ret-

ninger mellem vest og nord.

Tegning: Melvin Winstrøm 10 år

Page 24: Bladsmutten 4 1999

24 BLADSMUTTEN 4/1999

Marsviner og sæler ses ofte i stille vejr.

Sjældenheds-udvalget har godkendt et

par fugle fra Klint: Storskråpe,

Rødrygget Svale og Hvidbrynet Løv-

sanger. Desuden er der set Islom, Kon-

geørn, Sabinemåge, alle Kjoverne, Hø-

gesanger og Hvidvinget Korsnæb.

Klintsø:

Klintsø består af grusveje og ligger

umiddelbart syd for Klint. Området har

tidligere været havbund. Motorkørsel

er forbudt for uvedkommende på

Klintsø’s grusveje. Området kan over-

skues fra Oddenvejen, der løber lige

syd for Klintsø – bedst fra Birkehøj,

der er en jættestue, der ligger i udkan-

ten af byen Nyrup.

Hvis man vil ud i selve området er det

nemmest at parkere på vejen med det

gode navn Fuglevangen, ca. 1 km syd

for Klint. Der ligger også en kanal,

som man følger på nordsiden ind i om-

rådet. Der kan være en del trafik af

landbrugsredskaber/traktorer i området

samt jagt om morgenen.

Hvis der er for meget uro i området

flyver fuglene typisk til Ringholm ved

Hovvig og stiller sig. Især gæs, svaner

og vadefugle.

Rast:

I det næste halve år står der typisk 200

sangsvaner og 100-200 Canadagæs. Af

og til er der også småflokke af Grågæs

og Bramgæs. I september/oktober kan

der være store tal af Viber og Hjejler. I

1998 var der f.eks. 1100 Hjejler ultimo

september. Af småfugle er der typisk

mange Grønirisk, Tornirisk og Stillits.

I september 1998 op til 400 Tornirisk

og 50-100 Stillits.

Sonnerup Skov:

Tilkørsel fra Oddenvej, der løber mel-

lem Nykøbing Sjælland og Lumsås,

samt tilkørsel ad Skovløbervej, fra

Klint’s vestlige udkant. Begge veje fø-

rer hen til P-pladser.

Skoven er mest gran- og fyrreskov, dog

er der en del bøgeskov øst for skovfo-

gedboligen samt en del løvskov ved

Malmkæret i skovens nordøstlige hjør-

ne.

I selve skoven yngler alle de alminde-

ligste skovfugle, samt sortspætte og

lille korsnæb. I udkanten af skoven

yngler Rødrygget Tornskade med 1-3

par. Malmkæret, en sø med rørskov,

plejer at være stedet, man ser flest for-

skellige fugle.

Engene nord og øst for skoven plejer at

have mange rastende småfugle om ef-

teråret. Især Sangdrossel, Misteldros-

sel, Tornirisk, finker og Gulspurve.

Om foråret er her også mange Ring-

drosler – op til 20 ses.

Page 25: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 25

Nyt logo

Anette Sonne har tegnet et nyt logo

som skal anvendes ved lokalafdelin-

gens annoncering af ture og møder i

DOF-NYT.

Logoet forestiller en Tejst, som her i

amtet har sin største koloni på Sejerø,

hvor den yngler i skrænterne. Iflg.

FUGLENES DANMARK yngler der

på Sejerø 27 - 82 par. Under Atlaspro-

jektet er arten også observeret ynglen-

de på Musholm i Storebælt. Tidligere

har Tejsten også ynglet på Nekselø og

på Omø.

Se logoet øverst næste side.

Projekt truede og Sjældne Ynglefuge

Som koordinator for Lille Flagspætte håber jeg via denne henvendelse at få et mere

fyldestgørende materiale til belysning af artens status.

Der er en anslået bestand på 35-50 ynglepar i Danmark, men på nuværende tids-

punkt er der kun indkommet 2 oplysninger om mulige ynglepar.

Jeg prøver derfor med denne kontakt at skaffe flere oplysninger – der må være akti-

ve fuglekiggere, der støder på Lille Flagspætte i forårets og sommerens løb.

Hvis det er muligt, så helst følgende registreringer:

Amt/Kommune

Lokalitet

Biotop

Form for registrering (trommende, syngende, redehul, unger eller andet)

Observatørens navn

Jeg håber meget, at denne henvendelse kan give noget kvalificeret materiale –

skriv, ring eller fax – bare der kommer nogen oplysninger!

På forhånd tak

Niels Peter Andreasen Tlf. 5581 8510 (telefonsvarer) Kl. 08 – 15

Ulvshalevej 333 A Tlf. 5581 8518 Kl. 15 – 22

4780 Stege Fax 5581 8508 Hele døgnet

Page 26: Bladsmutten 4 1999

26 BLADSMUTTEN 4/1999

Ture og Møder

Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den

28. november. Mødested: Indkørslen ved

Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00

(varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik

Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til

Torpet Mose og følger ændringerne i fugle-

livet efteråret igennem. Påklædning efter

vejret. NB: Turen gentages den 26. decem-

ber.

Fugletur i Skælskør området. Søndag den 12. december. Mødested: Camping-

pladsen ved Skælskør Nor. Tid: Kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66

41. Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor

der også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke. Medbring kikkert.

Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 26. december. Mødested: Indkørslen ved

Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik

Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fug-

lelivet året igennem. Påklædning efter vejret.

Tre Møller og et Kalkmaleri. Søndag den 23. januar. Mødested: Høm Mølle (3

km syd for Ringsted ved Høm Brugs og OK tank drejes til højre), kl. 10.00. Der bli-

ver opsamling på Ringsted Station kl. 9.30 for deltagere uden bil (tilmelding nød-

vendig). Leder: Henrik Wejdling, tlf. 30 34 75 31. Vi mødes ved Høm Mølle for at se

efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup og Alsted møller. Vi slutter turen i

Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke kalkmalerier.

Fugletur i Skælskør området. Søndag den 9. januar. Mødested: Campingpladsen

ved Skælskør Nor kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi ser på

rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er

fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert.

Ørnetur til Hørhaven ved Tystrup Sø Søndag den 20. februar. Mødested: P-

pladsen ved Hørhaven (Bavnen). I Sorø køres mod Skælskør og syd for Kongskilde i

Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og

kort herefter viser et skilt mod Hørhaven. Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00. Tur-

Page 27: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 27

ledere: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31 og Johnny Madsen tlf. 57 64 11 65. Fra top-

pen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene,

der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set

både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad området byder

på af andre fuglearter. Meget kuperet terræn. Medbring kaffe på termokande og tag

vandtæt fodtøj på.

Turen arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Jernløse

Kommune.

Fugletur i Skælskør området. Søndag den 27. februar. Mødested: Campingplad-

sen ved Skælskør Nor kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går

langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er

fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert.

Ture i Slagelse Lokalgruppe

Tissø. Søndag den 5. december. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehave-

hus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Søby Kirke kl. 09.30. Ledere: Rasmus Larsen og

Jon Stenz. Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Ekskursio-

nen foregår i privatbiler. Tilmelding er nødvendig til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54

og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98.

Lagunen i Slagelse søndag den 16. januar. Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi)

i Slagelse kl. 09.00. Ledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. En lille tur ad den dejlige

sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad der ellers kommer forbi.

Tystrup-Bavelse Søerne. Søndag den 31. januar. Mødested: Mødested: P-pladsen

ved Arnehavehus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Suserupgård kl. 09.30. Ledere: Ras-

mus Larsen og Jon Stenz. Vi håber at se ørne på denne tur. Ekskursionen foregår i

privatbiler. Tilmelding til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71

98.

Page 28: Bladsmutten 4 1999

28 BLADSMUTTEN 4/1999

Tissø. Søndag den 6. februar. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehave-

hus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Sæby Kirke kl. 09.30. Ledere: Rasmus Larsen og

Jon Stenz. Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Her er mu-

lighed for at se pibe-, sang- og knopsvaner samt gæs og ænder. Ekskursionen foregår

i privatbiler. Tilmelding er nødvendig til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon

Stenz tlf. 58 26 71 98.

Møder i Haslev Lokalgruppe

Medbring selv kaffe/te og kage.

Fugleoplevelser fra Indien. Tirsdag den 14. december. Mødested: Haslev Bibliotek.

Tid: kl. 19.30. Thomas Varto Nielsen viser lysbilleder og fortæller om en rejse til det

sydlige Indien.

Fugle i Sydafrika. Tirsdag den 18. januar. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl.

19.30. Bo Tureby viser lysbilleder og fortæller om en rejse til Sydafrika.

Tegning: Leif Tureby

Page 29: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 29

Vinterfugletælling

Vinterfugletælling er en fugletælling

som foregår een dag mellem den 20.

december og den 20. januar.

Optællingsmetoden er en punktoptæl-

ling. En punkttælling består af en rute

med minimum 10 punkter og maksi-

mum 20 punkter. I åbent land skal der

være mindst 300 meter mellem punk-

terne og i skov minimum 200 meter

mellem punkterne. På hvert punkt tæl-

ler man i præcis 5 minutter de fugle

man ser og hører. Man skriver kun de

fugle ned som man kan kende.

Tegning Anette Sonne

Der er en ynglefugletælling, hvor tæl-

lingen udføres en dag mellem den 15.

maj og den 15. juni, samt en vinterfug-

letælling, hvor tællingen foregår en

dag mellem den 20. december og den

20. januar.

Ruten gentages året efter og bliver så-

ledes sammenlignet med optællingen

fra året før, og giver dermed et billede

af ændringerne i fuglelivet i den dan-

ske natur.

Formål med punkttællinger Punkttællingerne er en af de DOF-

aktiviteter, der har vundet størst an-

vendelse i naturforvaltningen, især er

de anerkendt som et vigtigt redskab i

naturovervågningen. Tallene benyttes

bl.a. i publikationerne ”Tal om natur

og miljø” fra Danmarks Statistik og

”Miljøindikatorer” fra Miljø- og Ener-

giministeriet samt i Skov- og Natursty-

relsens ”rød-liste” over truede og hen-

synskrævende dyr og planter i Dan-

mark.

Når man i radio, fjernsyn eller aviser –

eller i forbindelse med andre DOF-

projekter- hører om, at f.eks. stæren,

gråspurven, viben og bomlærken går

tilbage i antal, stammer oplysningerne

næsten hver gang fra punkttællingerne.

Desuden bringes resultaterne i bladene

FUGLE OG NATUR, DOF-NYT,

DOFT samt vinter- og ynglefuglerap-

porterne. Rapporterne tilsendes gratis

til tællerne.

Har du lyst til at være med som tæller

kan du henvende dig til:

Henrik Baark

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

Tlf.: 57 64 34 61

Page 30: Bladsmutten 4 1999

30 BLADSMUTTEN 4/1999

Ved Fuglereservatet “Vejlerne”

Mellem Limfjorden og Vesterhavet Nær til by med nyt naturcenter

20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Hestevognskørsel og Ponyridning

Swimmingpool - Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802

Tegning David Woollhead

Page 31: Bladsmutten 4 1999

BLADSMUTTEN 4/1999 31

Udvalg: Ungdomsudvalg: Kontaktperson

Kirsten Larsen

tlf. 59 91 03 72

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Fleks

Johnny Madsen

Peter Løn Sørensen

Lars Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne

Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær

tlf. 58 37 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Anette Sonne

Henrik Baark

Fredningsudvalg: Henrik Wejdling

Kirsten Larsen

Peter Løn Sørensen

Det Grønne Råd: Henrik Wejdling

Repræsentantskab: Kirsten Laursen

Johnny Madsen

Henrik Baark

suppleant: Arne Hastrup Larsen

Friluftsrådet: Rolf Lehrmann

Peter Løn Sørensen

Medlems Henrik Baark

registrering:

Fugleregistrerings- Henrik Baark

gruppen

DOF-base: Henrik Baark

Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen

Hoppeolden 6

4330 Hvalsø

tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Slagelse: Rasmus Larsen Tlf. 58 53 02 54

Jon Stenz Tlf. 58 26 71 98

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Ringsted: Berit Larsen Tlf. 57 61 47 71

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41

Holbæk: Steen Flex Tlf. 59 27 40 69

Page 32: Bladsmutten 4 1999

32 BLADSMUTTEN 4/1999

Fiskeørnetur Hørhaven, Tystrup Sø

Søndag den 5. september

ADRESSELISTE Bestyrelsen

Kirsten Laursen (formand)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 57 64 34 61

Henrik Baark (redaktør)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 57 64 34 61

Berit Larsen

Valdemarsgade 4

4100 Ringsted

tlf. 57 61 47 71

Rolf Lehrmann(næstformand)

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

tlf. 57 83 58 89

Anette Sonne

Nyrandsvej 13

4470 Svebølle

tlf. 59 29 44 35

Kirsten Larsen

Askehaven 61

4500 Nykøbing Sj.

tlf. 59 91 03 72

Johnny Madsen (kasserer)

Baunehøjvej 14, Havbyrd

4100 Ringsted

tlf. 57 64 11 65

Henrik Wejdling

Ømarksvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 30 34 75 31

Revisor:

Poul Erik Weinreich

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 52 88