Bachelorafhandling Forfatter: Sarah Isabel Hansen

Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

HA Int.

CSR-rapportering i danske børsnoterede selskaber anno 2009

– eksemplificeret ved Vestas Wind Systems A/S og FLSmidth

& Co. A/S

Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet

03.05.2010

Indholdsfortegnelse Abstract ............................................................................................................................................................. 1

Kapitel 1: Introduktion ...................................................................................................................................... 3

1. Indledning .................................................................................................................................................. 3

2. Problemformulering .................................................................................................................................. 3

3. Afgrænsninger og definitioner ................................................................................................................... 4

4. Metodevalg og afhandlingens struktur ...................................................................................................... 6

Kapitel 2: Delspørgsmål 1 ................................................................................................................................. 8

5. Teorier om motiver for CSR-rapportering ................................................................................................. 8

5.1 Legitimacy Theory ............................................................................................................................ 10

5.2 Stakeholder Theory............................................................................................................................ 12

6. Lovgivningen om redegørelse for samfundsansvar ................................................................................. 15

6.1 Baggrund for vedtagelse af lovforslaget ............................................................................................ 19

7. VWS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport .......................................................................................... 20

7.1 VWS og Stakeholder Theory ............................................................................................................. 20

7.2 VWS og Legitimacy Theory .............................................................................................................. 23

8. FLS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport ............................................................................................ 26

8.1 FLS og Stakeholder Theory ............................................................................................................... 26

8.2 FLS og Legitimacy Theory ................................................................................................................ 27

9. VWS og FLS set i forhold til de teoretiske motiver ................................................................................ 29

10. Beskrivelse af VWS’ CSR-rapportering ................................................................................................ 30

11. Beskrivelse af FLS’ CSR-rapportering .................................................................................................. 33

12. Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber .......................................................................... 37

13. Delkonklusion på delspørgsmål 1: Lovgivningens betydning for virksomheders CSR-rapportering ... 38

Kapitel 3: Delspørgsmål 2 ............................................................................................................................... 39

14. Sammenlignelighed mellem FLS’ og VWS’ CSR-rapporteringer ........................................................ 39

15. Mangel på generelt ’framework’ for redegørelse for samfundsansvar .................................................. 42

16. Sammenlignelighed set ud fra et årsregnskabslov-perspektiv – Et paradoks? ...................................... 46

17. Er sammenlignelighed kun af det gode? – Fordele og ulemper ved et manglende framework ............. 47

18. Delkonklusion på delspørgsmål 2: Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere? ................................................................................................................................... 49

Kapitel 4: Delspørgsmål 3 ............................................................................................................................... 49

19. Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering .............................................................. 49

19.1 UN Global Compact – en standard for principperne i virksomhedens CSR-rapportering .............. 50

19.2 ISO14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer ........................................................... 52

19.3 Global Reporting Initiative (GRI) – en standard for virksomhedens CSR-performance ................ 53

19.4 Kompatibiliteten mellem COP og GRI-guidelines .......................................................................... 57

20. VWS og FLS i forhold til standarderne ................................................................................................. 58

21. Hvad VWS og FLS ’mangler’ i forhold til standarden GRI – En opsummering .................................. 60

22. Test af standardernes udbredelse ........................................................................................................... 60

23. Er standarder det endegyldige svar på sammenlignelighed? – Et kritisk syn på kilden til sammenlignelighed ...................................................................................................................................... 62

24. Delkonklusion på delspørgsmål 3: Standardernes betydning for sammenligneligheden af CSR-rapportering, og hvordan dette hænger sammen med lovgivningen ............................................................ 63

Kapitel 5: Konklusion ...................................................................................................................................... 65

25. Konklusion ............................................................................................................................................ 65

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 67

Bilagsoversigt

Bilag 1: Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber ......................................................................... I

Bilag 2: UN Global Compacts 10 principper ................................................................................................. VII

Bilag 3: Test af UN Global Compacts udbredelse......................................................................................... VIII

Bilag 4: Test af Global Reporting Initiatives udbredelse ............................................................................... XV

Side 1 af 71

Abstract Corporate Social Responsibility (CSR) is on everybody’s lips nowadays. It has gained a foothold

within the Danish companies, and now the time has come to the Danish Financial Statements Act.

According to section 99a, all businesses in accounting class D and large businesses in accounting

class C are obligated to account for their CSR activities in connection with their annual reports.

This statutory requirement is part of the Government’s action plan for CSR. 2009 is the first

financial year covered after the Act entered into force, which gives the opportunity to look at the

effects of adopting the proposed "Act amending the Danish Financial Statements Act (Accounting

for CSR in large businesses)". The main focus of this thesis are companies in accounting class D

(listed companies) and whether their CSR reportings are comparable for external analysts –

exemplified by the sustainability reportings of Vestas Wind Systems A/S (VWS) and FLSmidth &

Co. A/S (FLS).

As a z-test for the difference between two proportions shows no sign of the Act having had

significant influence on the CSR reportings of VWS, FLS, or any other of the large cap companies,

we can draw the conclusion that the Act has not had any impact worth mentioning on listed

companies so far. Thus, businesses are primarily seen as driven by other motives than statutory

requirements when disclosing CSR reports.

Due to the fact that the Act consists of several exemptions and rules that allow quite a lot of

interpretation within the single company, the CSR reportings of VWS and FLS are difficult for

external parties to compare. As VWS and FLS have a number of structural similarities (industry

manufacturers), it can be assumed that the difficulty in comparison is also the case for other CSR

reports. However, the lack of firm definitions – a so-called framework – in the area of sustainability

reporting could also have implications when it comes to comparability.

The originators of the statutory requirement as well as many others emphasize making use of

recognised principles, guidelines and standards. Hence, the comparability and perceived reliability

of the CSR reports should be increased. However, letting standards like the United Nations Global

Compact and Global Reporting Initiative build the foundation for companies’ CSR reporting also

seems to have drawbacks seen from an accounting perspective. If a thorough use of standards is

sought for the sake of complete comparable CSR reportings, the result could be annual reports in

conflict with some of the quality requirements and the basic assumptions. Especially a conflict

between ‘complete (comparable) disclosures’ and the criteria of relevancy to users, clarity, and

materiality might arise. In addition to this, there is no guarantee that a consistent and overall use of

CSR reporting standards increases comparability in the long term, which can be drawn from the

Side 2 af 71

discussion of harmonizing the field of financial accounting standards. Even though a political party

has proposed making the use of Global Reporting Initiative for sustainability reporting mandatory

through a statutory requirement, statistical tests show that this would be a very large burden for the

companies in question. Making the principles of the United Nations Global Compact mandatory,

however, seems more obvious, it turns out.

Clear conclusions in the area of CSR reporting are, as it appears above, difficult to draw – because

of it being a relatively unexplored area and because CSR in general has many unknown

consequences.

Side 3 af 71

Kapitel 1: Introduktion

1. Indledning Langt de fleste virksomheder ville finde det attraktivt at lande på de landsdækkende avisers forsider med

rosenrøde historier om, hvad de gør i den gode sags tjeneste. Langt de fleste virksomheder må dog også

indse, at dette oftest ikke er et realistisk scenario. Faktum er, at kriser og skandaler er større blikfang og

dermed i højere grad er ’forsidestof’. Omverdenens bevågenhed er i dag i vid udstrækning plantet på

virksomhedernes samfundsansvar – Corporate Social Responsibility (CSR). Der hersker en forventning om,

at virksomhederne er sig deres ansvar bevidst, og at de agerer derefter. I kraft af globaliseringen og alt, hvad

der er kommet i kølvandet på denne (fx øget adgang til kommunikation), er det et spørgsmål om kort tid, før

en sådan potentielt negativ historie når ud til offentligheden.

Skrækscenariet, der endog syner yderst sandsynligt, må for virksomhederne være at danne stof til en

forsidehistorie om, at der eksisterer handlinger i organisationen, som er i direkte strid med selvsamme

organisations adfærdskodeks. Den nye lovpligt for ca. 1100 af Danmarks største virksomheder til at

dokumentere eventuelt arbejde med CSR i årsrapporten er derfor ikke blot et incitament til at arbejde med og

kommunikere om CSR, men også en potentielt større risiko for at havne i kløerne på medierne, såfremt der

er forskel på kommunikationen og den reelle handling. Men hvordan opfyldes interessenternes vidt

forskellige forventninger til virksomhedens CSR-initiativer? I hvor høj grad har lovkravet gjort det muligt

for omverdenen at vurdere virksomhedernes præstationer i forhold til hinanden? Idéen bag har i al fald været

at undgå at det ikke blot bliver ved hensigtserklæringerne samtidig med, at en større gennemsigtighed

tilstræbes, så regnskabsbrugerne i beslutningsprocessen kan søge støtte i også den del af årsrapporten. Men

hvordan ser ’resultatet’ af lovkravet ud efter første omgang regnskaber på baggrund heraf?

2. Problemformulering Hovedspørgsmålet gennem afhandlingen lyder:

Hvordan er CSR-rapporteringen i danske børsnoterede selskaber anno 2009 udformet, eksemplificeret ved

Vestas Wind Systems A/S og FLSmidth & Co. A/S – med særligt henblik på sammenlignelighed? (En empi-

risk analyse)

Herunder er udarbejdet 3 underspørgsmål til at belyse problemstillingen:

• Hvilken rolle spiller lovkravet i årsregnskabsloven § 99 a og bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009

i virksomhedernes CSR-rapportering?

• Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere?

• Hvilken betydning har værktøjer som Global Reporting Initiative og United Nations Global Compact

for sammenligneligheden af virksomhedernes CSR-rapportering, og hvordan hænger dette sammen

med lovgivningen?

Side 4 af 71

3. Afgrænsninger og definitioner Selvom lovkravet også gælder store virksomheder i klasse C og ikke blot klasse D-virksomheder1,

omhandler afhandlingen kun analyse af børsnoterede selskaber. Dette valg er truffet, fordi

børsnoterede selskaber i kraft af netop børsnoteringen og ’afhængigheden’ af aktiekursens

udvikling må formodes at være under et større pres fra de eksterne analytikere end de unoterede

virksomheder.

Denne afhandling er hovedsageligt baseret på en empirisk analyse af to udvalgte børsnoterede

selskaber. Formålet er først og fremmest at se på, hvordan disse har udformet deres CSR-

rapportering for 2009, men da der ydermere ønskes en form for generaliseringsbase til børsnoterede

selskaber generelt set, er et par statistiske tests medtaget. Dels for at ’teste’ de empirisk dragede

konklusioner på en større gruppe af regnskabsklasse D-selskaber, og dels for bedre at kunne

generalisere. Metoden uddybes i næstkommende afsnit. Udvælgelsen af de to selskaber – Vestas

Wind Systems A/S (herefter VWS) og FLSmidth & Co. A/S (herefter FLS) – har flere årsager.

Fortrinsvist skyldes valget problemformuleringens ultimative hensigt; nemlig diskussionen om

sammenlignelighed af CSR-rapporteringen. Ud fra denne overvejelse har det været målet at vælge

to virksomheder med visse organisatoriske og strukturelle ligheder, hvormed der er større grundlag

for at sammenholde og diskutere sammenligneligheden i de to selskabers CSR-rapportering. VWS

og FLS er begge industri-mastodonter i dansk erhvervsliv, og begge begår de sig på den

internationale erhvervsscene med produktion m.v. i forskellige dele af verden. Sidstnævnte

kriterium om international drift skyldes også, at lovkravet i årsregnskabslovens (ÅRL) § 99 a kun

har reel betydning for netop virksomheder med aktiviteter uden for Danmark, såfremt disse har

tilsluttet sig United Nations Global Compact (herefter UNGC), hvilket vil blive uddybet senere.

Begge har de modervirksomhed i Danmark, hvilket ligeledes har betydning for mulighederne for

opfyldelse af lovkravet. Alt i alt har VWS og FLS altså de samme muligheder for opfyldelse af

lovkravet.

Overalt hvor benævnelsen børsnoteret indgår, er finansielle virksomheder undtaget herfra, idet disse

ikke er underlagt ÅRL2. Dette er særligt relevant i forbindelse med de statistiske undersøgelser.

Da ÅRL § 99 a har virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2009 eller derefter3, byder foråret

2010 for første gang på regnskaber, der skal leve op til lovkravet. Det er vanskeligt ud fra én runde

regnskaber at konkludere på lovkravets betydning, hvilket er en svaghed ved den empiriske og

statistiske analyse. Af samme grund skal denne afhandling ses som et øjebliksbillede – en slags

1 Se fodnote 67for definition af henholdsvis klasse D-virksomheder og store klasse C-virksomheder. 2 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 1, stk. 3 nr. 1 3 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3

Side 5 af 71

finger på pulsen – af, hvad lovkravet har betydet, og hvad det betyder for sammenlignelighed

selskaberne imellem. Systematiseringen af CSR-arbejdet kan flere steder være i opstartsfasen. Den

kommende udvikling vil blive ladet være op til fremtiden at vise.

For at undgå tvivl og uklarheder skal det indledningsvist slås fast, at ’CSR-rapportering’,

’bæredygtighedsrapportering’ og ’redegørelse for samfundsansvar’ bruges synonymt gennem hele

afhandlingen. Disse begreber dækker her ikke blot over information om CSR-holdninger eller

politikker udgivet på hjemmesiden, men over decideret CSR-information udgivet enten i

årsrapporten, på hjemmesiden som en egentlig redegørelse eller i selvstændige bæredygtighedsrap-

porter eller lignende, ganske som lovkravet beskrives.

Årsagen til valget af begrebet ’eksterne analytikere’ skal findes i, at fokus i denne afhandling ikke

er på interne interessenter såsom medarbejdere i virksomheden. Eksterne analytikere dækker over

alle interessenter uden for organisationen, da de alle er afhængige af rapporten, såfremt de ønsker

information om virksomhedens CSR-præstationer. De kan ikke bare få information på anden vis,

hvorimod medarbejderne fx kan få oplysninger internt i organisationen, og sågar løbende.

Fremtidige generationer og miljøet, der ellers også er interessenter, er dog repræsenteret ved andre

analytikere som fx NGO’er4. Der vil ikke blive skelnet mellem ’eksterne analytikere’ og ’eksterne

regnskabsbrugere’.

Det skal understreges, at det er selve regnskabsaflæggelsen – rapporteringen – af selskabernes

samfundsansvar, der her er i centrum. Dermed er alt, der vedrører fordele og ulemper ved CSR-

arbejdet som helhed for virksomhederne, Danmark som nation eller regeringen ikke inkluderet.

Herudover er diverse tænkelige dilemmaer i forbindelse med virksomhedens udvælgelse af CSR-

initiativer udeladt. Hvorfor CSR-arbejdet – og dermed rapporteringen herom – har vundet indpas og

hvilken proces, der ligger bag er ikke kernen i denne afhandling. Fokus er udelukkende på

regnskabssiden og på det ’operationelle’ set fra en ekstern synsvinkel. Emner som

’forretningsdrevet samfundsansvar’ og ’den tredobbelte bundlinje’ er ligeledes ikke kerneområder

og vil ikke blive behandlet. ’Forretningsdrevet samfundsansvar’ på grund af den manglende

relevans til besvarelsen af problemformuleringen, selvom det dog lå til grund for lovforslaget. Den

såkaldt tredobbelte bundlinje5 vil ikke blive inddraget, idet det her handler om den

regnskabsmæssige vinkel af CSR-rapportering og ikke om baggrunden for virksomhedernes arbejde

med CSR samt sammenkædningen af ’de tre bundlinjer’. Hvorvidt og i hvilken retning CSR-

arbejdet kan påvirke den økonomiske bundlinje anses ikke for interessant, når det gælder

4 Kaspersen 2007, p. 72 5 På engelsk: Triple bottom line. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 333-334

Side 6 af 71

vurderingen af udmøntningen af ÅRL § 99 a-lovkravet i praksis. Dog kan der naturligvis være tale

om, at begrebet har en vis betydning for motiverne for at udgive CSR-rapportering.

Endelig inkluderes ikke en diskussion om, hvorvidt virksomhederne reelt har et samfundsmæssigt

ansvar, da dette er subjektivt og ligger uden for det regnskabsmæssige formål, som denne rapport

har. Udgangspunktet vil i stedet være kendsgerninger og empirisk analyse.

4. Metodevalg og afhandlingens struktur For at komme frem til et svar på det overordnede spørgsmål i problemformuleringen, er som

ovenfor nævnt udarbejdet 3 specificerende underspørgsmål. Fælles for metoden til besvarelse af alle

disse er, at analysen primært vil blive baseret på empiri. Der vil dog også – hvor nødvendigt – blive

inddraget enkelte statistiske tests. Dette skyldes et ønske om ikke blot at kunne konkludere på

forholdene i CSR-regnskaberne for VWS og FLS. Derimod vil de empiriske analyser fra disse to

case-studier et par steder blive kombineret med kvantitative tests på et større udsnit af danske

børsnoterede selskaber. Strukturen gennem hele afhandlingen vil være bygget op omkring de 3

delspørgsmål, der som udgangspunkt strukturmæssigt vil blive behandlet hver for sig. Dog vil

analyser og delkonklusioner fra foregående spørgsmål nødvendigvis blive inddraget fortløbende for

at kunne besvare de resterende spørgsmål samt den overordnede problemformulering. For at skabe

et mere naturligt flow bygget op omkring problemformuleringens spørgsmål, er der ikke foretaget

nogen skarp opdeling mellem ét samlet beskrivende afsnit og ét analyseafsnit. De enkelte passager

skrives i stedet, hvor de er relevante og falder naturligt ind i sammenhængen. Det vil dog tydeligt

fremgå, hvad der er beskrivelse, og hvad der er analyse og diskussion.

• Delspørgsmål 1

o Hvilken rolle spiller lovkravet i årsregnskabsloven § 99 a og bekendtgørelse nr. 761 af 20.

juli 2009 i virksomhedernes CSR-rapportering?

For at komme nærmere ind på baggrunden for at udgive CSR-rapportering undersøges først de mest

anvendte teorier om frivillig udgivelse. På grund af nyhedsværdien af lovkravet antages disse stadig

som sigende for motiverne bag en beslutning om at udgive CSR-rapporter. Virksomhederne ses

derfor ikke udelukkende som drevet af lovkravet. Herefter udbygges basis yderligere med en

beskrivelse af den danske lovgivning på området for virksomheders samfundsansvar samt

baggrunden herfor. Hernæst analyseres VWS’ og FLS’ regnskaber for 2009 empirisk for at

kortlægge de formodede teoretiske drivkræfter bag CSR-rapporteringen i disse selskaber. Herefter

følger en generel beskrivelse af henholdsvis VWS’ og FLS’ CSR-rapportering set i relation til

lovkravets bestemmelser. For at kunne svare på, hvilken rolle lovkravet spiller for de børsnoterede

virksomheders CSR-rapportering, inddrages slutteligt en statistisk test af, om lovkravet har haft

Side 7 af 71

signifikant effekt på, hvor mange af C20-virksomhederne samt de resterende large cap-

virksomheder, der før respektive efter lovkravets ikrafttræden har udgivet CSR-rapportering. En

nærmere metodebeskrivelse af de statistiske detaljer og baggrunden for testens resultater følger.

• Delspørgsmål 2

o Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere?

Dette spørgsmål vil udelukkende blive besvaret ud fra en empirisk analyse samt delkonklusionerne

på delspørgsmål 1. På baggrund af regnskabsorienteret litteratur, årsregnskabsloven samt VWS’ og

FLS’ regnskaber diskuteres sammenligneligheden af disse to virksomheders CSR-rapportering for

den eksterne analytiker. Bud på årsagerne hertil vil blive vendt, ligesom potentielle løsninger vil

blive analyseret og diskuteret. Endelig vil begrebet sammenlignelighed blive diskuteret ud fra

forskellige perspektiver for at give et mere nuanceret billede af behovet for sammenlignelighed.

• Delspørgsmål 3

o Hvilken betydning har værktøjer som Global Reporting Initiative og United Nations Global

Compact for sammenligneligheden af virksomhedernes CSR-rapportering, og hvordan

hænger dette sammen med lovgivningen?

Dette sidste spørgsmål er kulminationen på diskussionerne og analyserne i de foregående

spørgsmål, da lovgivningens betydning for selskaberne – hovedsageligt VWS og FLS, men også til

dels samtlige børsnoterede selskaber – kombineres med sammenlignelighedsanalysen i

delspørgsmål 2. Kort sagt kædes de foregående spørgsmål her sammen med en analyse af de mulige

værktøjer, der findes på området for CSR-rapportering. Der indledes med en kort præsentation af tre

udvalgte standarder og principper, der hver især har et forskelligt fokusområde: United Nations

Global Compact (UNGC), Global Reporting Initiative (GRI) samt ISO14001. Disse er samtidig de

mest anerkendte af deres art.). Efterfølgende analyseres VWS’ og FLS’ eventuelle anvendelse af

ovennævnte standarder for at udforske, hvad de to selskaber mangler i forhold til at kunne kalde sig

bruger af standarden Global Reporting Initiative. Også her inddrages to statistiske tests for at kunne

besvare et - ud fra diverse anbefalinger om brugen af standarder - nærliggende tankeeksperiment:

Ville en udvidelse af lovkravet fra udelukkende oplysningskrav til et formkrav også om anvendelse

af standarderne UNGC og GRI medføre en lang og besværlig vej for de berørte virksomheder? Eller

ville en sådan ligge lige for, ud fra en betragtning om andelen af selskaber, der allerede anvender

standarderne? Og har lovkravet måske allerede betydet en øget tilstrømning til disse standarder,

hvormed en sådan lovudvidelse forekommer mindre væsentlig? Og hvad ville en sådan lovgivning

betyde for sammenligneligheden? Også i denne forbindelse vil en nærmere metodebeskrivelse af de

statistiske detaljer og baggrunden for testenes resultater fremgå.

Side 8 af 71

Kapitel 2: Delspørgsmål 1

5. Teorier om motiver for CSR-rapportering Selvom det i Danmark først fra og med den rapportering, der omhandler regnskabsåret 2009 er

blevet lovpligtigt at udgive informationer om eventuelle CSR-politikker, CSR-præstationer og -

visioner for fremtiden for virksomhederne i regnskabsklasse D og de større virksomheder i

regnskabsklasse C, har der i flere årtier været eksempler på selskaber, der frivilligt har offentliggjort

informationer om deres præstationer på området6. Denne tendens har gennem de seneste 10-20 år

været støt stigende7. Motiverne herfor er utallige og forskelligartede - næsten lige så mange motiver

som der findes virksomheder - og det er nærliggende at anfægte en teoretisk indgangsvinkel til

motiverne for at aflægge CSR-regnskab, idet en sådan medfører en vis grad af generalisering8. Det

skal dog her understreges, at hensigten med at belyse de teoretiske motiver ikke er en endelig og

unuanceret rubricering. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af mulige motiver. Derimod

tilstræbes blot et billede af de brede grupper af motiver, der eksisterer på et kontinuum9. Det skal

understreges, at virksomheder godt kan have enten en blanding af motiver inden for de forskellige

teorigrupper, da de ikke er gensidigt udelukkende, men komplementære10, eller have andre motiver,

som ikke er nævnt her. Eksempelvis kunne der måske argumenteres for et udelukkende

filantropisk11 motiv hos virksomhederne. Ligesom på alle andre områder, hvor teorier anvendes,

gælder det også her, at teorier er abstraktioner fra virkeligheden, og således aldrig kan give et

fuldstændigt billede af denne12.

En meget udbredt gren af teorier om motiver for virksomheders frivillige udgivelse af information -

såsom information om CSR-arbejde – er systemteorien, som dækker over en gruppe af forskellige

teorier13. Fællesnævneren for disse teorier er, at de er baseret på en grundlæggende tankegang, der

anerkender organisationen som en del af et større system, hvor organisationen påvirkes af det

samfund, den agerer i, og hvor organisationen også selv er i stand til at øve indflydelse på det

omkringliggende samfund14. Tre meget anvendte teorier på området er ’legitimacy theory’,

’stakeholder theory’ og ’institutional theory’, som alle udspringer af den bredere ’political economy

theory’15. I nyere tid har især ’stakeholder theory’ og ’legitimacy theory’ primært været anvendt til

at forklare, hvorfor organisationer udgiver informationer om social ansvarlighed i deres

6 Deegan & Unerman 2006, p. 311 + BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3 7 Gray et al. 1996, p. 48 + KPMG Sustainability Services 2008, p. 8 8 Leksikon.org: http://www.leksikon.org/art.php?n=2541 9 Deegan & Unerman 2006, p. 295 + p. 317 10 Deegan & Unerman 2006, p. 296 11 Jf. Politikens Nudansk Ordbog betyder filantropi velgørenhed, dvs. det at hjælpe mennesker i nød. 12 Deegan & Unerman 2006, p. 268 13 Deegan & Unerman 2006, p. 268 + Gray et al. 1996, p. 45 14 Deegan & Unerman 2006, p. 268 15 Deegan & Unerman 2006, pp. 268-269

Side 9 af 71

årsrapporter16. ’Political economy theory’ ser sociale, politiske og økonomiske rammer som

uadskillelige elementer, der tilsammen omkranser det menneskelige liv17. Dette betyder, at

virksomhederne ifølge denne tilgang afgør, hvilken information de vil udgive på basis af såvel

politiske og sociale som økonomiske overvejelser. En virksomhedsrapport er i så henseende reelt et

kompromis mellem de forskellige ovenstående interesser, der hver især har en indflydelse på

virksomheden. I forbindelse med analyse af en virksomheds udgivelsesadfærd bør alle tre elementer

altså holdes for øje. ’Political economy theory’ kan inddeles i to forskellige strømninger, som kan

benævnes hhv. ”classical political economy” og ”bourgeois political economy”18. Førstnævnte

handler om de klassiske klasseskel og ulighed i samfundet, og eliten (de, der sidder på magten og

rigdommen) er fra dette perspektiv målgruppen for informationsudgivelsen, hvormed

udgangspunktet opretholdes: En betydelig magtforskel mellem eliten og de mindrebemidlede19.

’Bourgeois political economy’ er dog ikke baseret på nogen form for klassekamp20, men handler

derimod om, at adskillige grupper i samfundet er i stand til at påvirke organisationen21. Ligeledes

beskæftiger den enkelte organisation sig ikke blot med den magtfulde samfundsgruppe, men

udgiver i stedet information for at tilfredsstille de mange forskellige grupper, der kan påvirke

organisationen. Der er altså tale om det pluralistiske verdenssyn, hvor ingen samfundsgruppe

dominerer over andre. Det klassiske syn forklarer udgivelse af CSR-information med et kapitalistisk

motiv. Ifølge denne indfaldsvinkel er obligatorisk CSR-rapportering blot et middel fra statens hånd

tiltænkt legitimisering af det kapitalistiske system, idet det med et lovkrav foregives, at staten

handler i de mindre magtfuldes, fx minoriteternes, interesser. Jf. denne klassiske teori er frivillig

udgivelse af CSR-informationer altså blot et dække fra virksomhedens side for at få lov til af

omverdenen samt kapital til at fortsætte med at tjene profitter22. ’Legitimacy theory’ og ’stakeholder

theory’ udspringer begge af ’bourgeois political economy’, mens ’institutional theory’ både kan

indtage et klassisk og et bourgeois-syn23. Der vil i det følgende ikke blive gået nærmere ind på

motivet set fra et institutionelt teoretisk perspektiv, idet denne teori besidder flere af de samme

elementer som hhv. ’legitimacy theory’ og ’stakeholder theory’24. Kort beskrevet er motivet dog

inden for denne teori, at organisationerne udgiver CSR-informationer for at modsvare de skiftende

16 Deegan & Unerman 2006, p. 268 17 Deegan & Unerman 2006, p. 269 18 Deegan & Unerman 2006, p. 270 + Gray et al. 1996, p. 47 19 Deegan & Unerman 2006, p. 270 20 I denne variant af ’political economy theory’ tages klassekampen og uligheden for givet, og det antages derfor, at disse ingen betydning har for analysen. Kilde: Gray et al. 1996, p. 48 21 Gray et al. 1996, p. 48 22 Gray et al. 1996, p. 48 23 Deegan & Unerman 2006, pp. 270 + 299 24 Deegan & Unerman 2006, pp. 295-300

Side 10 af 71

sociale og institutionelle pres og forventninger i samfundet. Det er især ’image-pleje’, der her er i

hovedsædet25.

5.1 Legitimacy Theory

’Legitimacy theory’ søger at forklare organisationers frivillige publicering af CSR-rapporter med en

legitimering af dem og deres driftsmæssige aktiviteter. Den er bygget op omkring eksistensen af en

’social kontrakt’ mellem den enkelte organisation og samfundet som helhed, og ikke blot den

enkelte organisations investorer26. Ifølge teorien skal organisationen leve op til samfundets

eksplicitte og implicitte forventninger til dens måde at gebærde sig på for at opnå en legitimering af

sine aktiviteter, dvs. for at få den såkaldte ’license to operate’27. Disse forventninger favner bredere

end samfundets lovgivning over for organisationerne, og inkluderer fx også de miljømæssige og

sociale konsekvenser af alle de aktiviteter, som organisationens produktion af varer og

tjenesteydelser bevirker gennem hele forsyningskæden28. Idet en organisations succes ifølge

’legitimacy theory’ afhænger af, i hvor høj grad organisationen handler i overensstemmelse med

den sociale kontrakt, er udsagnet i denne teori følgende: Hvis ledelsen opfatter, at bestemte CSR-

aktiviteter forventes af det samfund, organisationen agerer i, vil den udføre – og rapportere om –

disse aktiviteter29. Hvis organisationen ikke søsætter de forventede CSR-aktiviteter, vil den sociale

kontrakt brydes, og samfundet vil ikke længere betragte den pågældende organisation som legitim30.

Med andre ord vil der i så fald ikke herske en accept eller anerkendelse af organisationens eksistens,

hvilket i værste fald kan føre til sanktioner pålagt af samfundet, eksempelvis i form af boykotninger

eller ressourcebegrænsninger (virksomhederne bliver pålagt begrænsninger i adgangen til fx

finansiel kapital, råvarer og arbejdskraft) og/eller reduktion i efterspørgslen efter organisationens

produkter31. Organisationen skal så at sige ’gøre sig fortjent til’ at fortsætte sin drift og dermed

anvende omverdenens ressourcer, idet en ’medfødt’ ret til ressourcer og deslige ikke eksisterer32.

Virksomheden har ansvar for at benytte samfundets ressourcer med omtanke – også for de

kommende generationer jf. tankegangen i Brundtland-rapporten fra 1987, der udlagde en mulig

definition af bæredygtighed33. Forventningerne – bekymringerne og prioriteterne - i samfundet er

desuden ikke statiske størrelser, men ændrer sig i takt med samfundets udvikling, hvilket bevirker,

at virksomhederne også løbende er nødt til at foretage – ofte hurtige - ændringer i deres CSR-

25 Deegan & Unerman 2006, p. 300 26 Deegan & Unerman 2006, pp. 272-273 27 Deegan & Unerman 2006, p. 271 + Kaspersen 2007, pp. 40 + 44 28 Deegan & Unerman 2006, p. 272 29 Deegan & Unerman 2006, pp. 315-316 + p. 275 30 Deegan & Unerman 2006, p. 316 + Gray et al. 1996, p. 46 + Kaspersen 2007, p. 48 31 Deegan & Unerman 2006, p. 272 32 Deegan & Unerman 2006, p. 272 + pp. 324-325 33 Deegan & Unerman 2006, pp. 318 + 327. Ifølge Brundtland-rapporten er definitionen på bæredygtig udvikling en ”development that meets the needs of the present world without compromising the ability of future generations to meet their own needs.” Kilde: Deegan & Unerman 2006, p. 327

Side 11 af 71

aktiviteter og/eller –rapportering for at fastholde både positiv og passiv opbakning til deres

tilstedeværelse34.

Måderne for en organisation at søge legitimering eller fastholde et stadie af legitimitet på er mange,

men én måde at klassificere legitimationsstrategierne på er følgende:

1) Forsøge at belære og informere den relevante offentlighed om faktiske ændringer i

organisationens CSR-præstationer og -aktiviteter, der bringer organisationen mere på

linje med samfundets værdier og forventninger

2) Forsøge at ændre den relevante offentligheds opfattelse af organisationens præstationer

og aktiviteter, men ikke samtidig ændre organisationens egentlige adfærd - ved fejlagtigt

i udgivelser at indikere, at præstationen og aktiviteterne er ændret

3) Forsøge at manipulere opfattelsen i offentligheden ved at aflede opmærksomheden fra

de emner, der hersker interesse og bekymring omkring og lede den hen på andre emner

via fx emotionelle symboler. På denne måde søges det demonstreret, hvordan

organisationen har opfyldt de sociale forventninger på andre aktivitetsområder

4) Forsøge at ændre eksterne forventninger til enhedens præstation, eksempelvis ved at

demonstrere, at specifikke socialt relaterede forventninger er uberettigede og/eller

meningsløse35

Ovenstående vidner om, at hvor der ikke er restriktioner og verifikation af CSR-rapporter, kan der

være risiko for misvisende og utroværdige informationer om virksomhedens aktiviteter i forbindelse

med deres samfundsansvar, idet ord er taknemmelige og ikke direkte ’koster noget’. Fx kan

virksomheder ofte vælge at undlade at informere om punkter, hvor de har fejlet i at være i

overensstemmelse med samfundets forventninger til deres samfundsansvar, og samtidig behændigt

’pynte’ på beretninger om, hvad de har gjort (godt). Uden revision vil der ikke nødvendigvis være

fuldkommen kongruens mellem de faktiske CSR-aktiviteter og rapporteringen herom. For at

modvirke tendensen til utroværdighed af CSR-beretninger, har der flere steder vist sig en udpræget

tilbøjelighed til at få revideret CSR-rapporteringen af eksterne revisorer og lignende36. Der vil her

ikke komme nærmere om, hvordan revisionen af CSR-rapporter skal/bør udføres, eller hvilke

principper den bør bygge på inden for lovens rammer, da det ligger uden for rammerne af denne

afhandling. Det antages, at oplysningerne i de behandlede CSR-regnskaber er korrekte.

34 Deegan & Unerman 2006, p. 273 35 Deegan & Unerman 2006, p. 274 36 Deegan & Unerman 2006, p. 363

Side 12 af 71

En anden mulighed for at øge troværdigheden eller legitimiteten af CSR-rapporteringen er

tilslutningen og brugen af de kendte globale CSR-standarder og principper, som blandt andet tæller

FNs Global Compact-program, Global Reporting Initiative samt forskellige ISO-standarder37. I det

omfang, disse standarder nyder tiltro fra samfundet, kan brugen af dem eventuelt medvirke til at øge

organisationens legitimitet. ISO er en NGO, der bygger bro mellem erhvervslivet og den bredere

befolkning38, hvormed ISO-certificeringens fundament er strømlinet med antagelserne bag den

sociale kontrakt og dermed ’legitimacy theory’. Standarderne vil blive nærmere forklaret i afsnit 19.

Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering.

5.2 Stakeholder Theory

I ’stakeholder theory’ anerkendes en større grad af diversitet i omgivelsernes forventninger til

virksomhedens samfundsansvar, idet man inden for denne teori ikke ser på samfundets

forventninger under ét, men som udgjort af forskellige interessegruppers divergente værdier og

forventninger39 + 40. Ud fra denne betragtning er tesen, at en organisation ikke blot har én, men

adskillige sociale kontrakter, som ’forhandles’ med forskellige interessentgrupper41. I denne

sammenhæng kan loven ses som skildringen af de eksplicitte betingelser for den sociale kontrakt,

mens andre ikke-lovmæssige behov og samfundsmæssige forventninger angiver de implicitte

betingelser for kontrakten42, som kræver mere fortolkning af ledelsen for at blive udmøntet i

praksis. En betragtning af både ’legitimacy theory’ og ’stakeholder theory’ er ikke en betragtning af

to modsatrettede teorier. Tværtimod er der overlapninger mellem dem, men en kombination af dem

vil formentlig langt hen ad vejen give en bredere forståelse af ledelsers handlinger og motiver i

forbindelse med offentliggørelsen af CSR-rapporter43. Forskellen mellem dem består i deres

respektive fokusområder: hhv. samfundet som helhed og udvalgte interessentgrupper44.

’Stakeholder theory’ har såvel en præskriptiv/normativ gren, der benævnes den etiske gren, som en

positiv/ledelsesmæssig gren. Hver især har de forskellige udlægninger af, hvordan interessenternes

forventninger tages i betragtning af ledelsen og dermed hvilken indflydelse disse forventninger har

på publiceringen af CSR-information45. Inden for den etiske gren er det synspunkt fremherskende,

37 Deegan & Unerman 2006, p. 361 + Mogensen & Christiansen 2009, pp. 69-70 + Liempd 2009, pp. 22-24 38 BEK nr. 1329 af 14/12/2004 39 Deegan & Unerman 2006, p. 285 40 Begrebet interessenter skal her forstås som alle de grupper af mennesker eller organisationer, der kan påvirkes af en bestemt organisations aktiviteter, eller som selv har indflydelse på den pågældende organisation. Dette inkluderer bl.a. medarbejdere, samfundet, regeringer, kunder, finansielle institutioner, leverandører, konkurrenter, aktiemarkeder, fremtidige generationer, ikke-menneskeligt liv med flere Kilde: Gray et al. 1996, p. 45 41 Deegan & Unerman 2006, p. 285 42 Deegan & Unerman 2006, p. 288 43 Deegan & Unerman 2006, p. 285 44 Deegan & Unerman 2006, p. 285 45 Deegan & Unerman 2006, p. 284

Side 13 af 71

at enhver interessent har visse rettigheder til at blive behandlet ’retfærdigt’, hvis de påvirkes det

mindste af organisationens handlinger. Dermed er motiverne for at offentliggøre CSR-information

ikke blot økonomiske, men også etiske og moralske. Interessenterne – ikke blot aktionærerne - har

nemlig ret til at få information om organisationens aktiviteter og effekterne heraf, i det omfang de

påvirkes heraf, fx via forurening, sponsorater, initiativer om medarbejderes sikkerhed i arbejdets

udførelse etc.46. Set fra denne synsvinkel er CSR-rapporteringen altså snarere et spørgsmål om

ansvar og pligt, og ikke særligt efterspørgselsdrevet47. Dette går under begrebet ’accountability’,

som indebærer hhv. ansvaret for at foretage specifikke handlinger eller undlade visse handlinger og

ansvaret for at udgive et regnskab over disse handlinger48.

I praksis er det dog ikke nødvendigvis muligt for organisationerne at handle i fuldstændig

overensstemmelse med alle interessenternes forventninger – blandt andet fordi disse kan være

modstridende, idet de fleste organisationer har en begrænset mængde ressourcer og på grund af

aktiviteternes ofte uigennemskuelige effekter og konsekvenser på nuværende og fremtidige

mennesker, dyr og naturelementer. Dette gør det ikke bare svært, men umuligt at tage højde for alle

tænkelige konsekvenser af organisationens handlinger, og endsige kommunikere effektivt herom og

netop få budskabet ud til alle de berørte49. På denne baggrund opstår et behov for at prioritere

interessentgrupperne, hvilket inden for den etiske gren sker efter omfanget af aktiviteternes

konsekvenser på de enkelte interessentgrupper. Dvs., at de mest påvirkede gruppers syn og

interesser prioriteres højest, når CSR-politikkerne udarbejdes, udføres og rapporteres50. En kritik af

denne tilgang er, at organisationer, der vha. deres CSR-rapportering ønsker at minimere de negative

konsekvenser af deres drift, i realiteten kan have svært ved at lave en retvisende prioritering af

interessenterne51. Den udgivne CSR-information vil hermed inden for denne gren af motiver

afspejle en prioriteret bedømmelse af de mest påvirkede interessenter, og udgivelsen vil – i

særdeleshed, hvis den er frivillig – være drevet af et etisk synspunkt, idet interessenterne alle har ret

til informationen om organisationens CSR-politikker og -arbejde.

Den såkaldt ledelsesmæssige gren af ’stakeholder theory’ anses oftest for den mest sigende, når det

gælder motivet for frivillig udgivelse af CSR-rapportering52 – formentlig på grund af ovenstående

praktiske problematik i at skulle henvende sig til samtlige interessenter samt problemet med at

kunne nå ud til de mest påvirkede. Fx kan det være vanskeligt at nå ud til de fattige, der aldrig åbner

46 Deegan & Unerman 2006, p. 287 47 Deegan & Unerman 2006, p. 287 + Gray et al. 1996, p. 38 48 Deegan & Unerman 2006, p. 287 + Gray et al. 1996, p. 38 49 Deegan & Unerman 2006, pp. 337-338 50 Deegan & Unerman 2006, p. 338 51 Deegan & Unerman 2006, p. 339 52 Deegan & Unerman 2006, p.316

Side 14 af 71

et regnskab eller har adgang til internettet, men alligevel påvirkes i høj grad, fordi de fx er med til at

udvinde råmaterialer til produktionen i kundernes virksomheder, hvilket til tider kan være et farligt

arbejde. Inden for denne gren er motivet en smule anderledes, idet organisationen her ikke søger at

tage hensyn til alle interessentgrupper ligeligt i forhold til grad af påvirkning, men i stedet foretager

en segmentering af interessenterne i forhold til deres respektive magt. Organisationen vil her først

og fremmest agere i henhold til de mest magtfulde interessenters forventninger for at sikre

organisationens overlevelse, og dermed også udgive CSR-rapporter, der er rettet mod disse53. Fokus

er her ikke kun på økonomisk profitabilitet. Tværtimod er et mål om at opnå tillid, accept eller

mindre modvillighed mod organisationens handlinger blandt de udvalgte grupper også almindelig

drivkraft i denne henseende. Det ligger således implicit heri, at de enkelte interessenter ikke

behandles med lige stor interesse, i og med ledelsen ud fra egen vurdering udvælger, hvilke

grupper, der synes mest relevante for virksomhedens fortsatte succes54, dvs. som har kontrol over

ressourcer, der er enten knappe eller essentielle for opnåelsen af organisationens mål55. CSR-

informationen vil altså være rettet mod de vigtigste interessenter set med den pågældende

organisations ledelses øjne. Udvælgelsen vil som udgangspunkt være baseret på, at en interessents

magt er en funktion af dennes grad af kontrol over de ressourcer, som organisationen har brug for56.

Jo mere kritisk en ressource, interessenten er i besiddelse af, des større magt har vedkommende

over organisationen. For de fleste virksomheders vedkommende vil de mest magtfulde interessenter

oftest være dem med størst økonomisk magt og indflydelse på virksomheden: De, der er bedst i

stand til at påvirke virksomhedens evne til at generere de største profitter eller afkast57.

De to grene – den etiske og den ledelsesorienterede - er dog ikke udtryk for, at organisationslederne

skal opfattes som værende stringent drevet af enten den ene eller anden gren – dvs. enten styret af

moralske aspekter eller fokuseret på organisationens overlevelse. Der er tale om et kontinuum, på

hvilket de to grene udgør de to ekstremer, og lederne kan således være drevet af begge motiver i

beslutningen om, hvorvidt organisationen skal udgive CSR-information58. Teorien udpensler dog

ikke, hvordan organisationen i praksis afgør, hvem der er de mest magtfulde og vigtige interessenter

for enheden, og hvad deres respektive informationsefterspørgsel er59.

På trods af, at ovenstående teorier kun giver udtryk for virksomheders eventuelle motiver for at

udgive CSR-rapportering på frivillig basis, anvendes samme motiver i den senere analyse af, hvad

53 Deegan & Unerman 2006, p. 316 54 Deegan & Unerman 2006, p. 289 55 Deegan & Unerman 2006, p. 316 56 Deegan & Unerman 2006, p. 289 57 Deegan & Unerman 2006, p. 316 58 Deegan & Unerman 2006, p. 295 59 Deegan & Unerman 2006, p. 291

Side 15 af 71

der kan ligge til grund for VWS’ og FLS’ publiceringer om deres CSR-politikker og –aktiviteter,

idet begge virksomheder også før lovkravets indførelse har offentliggjort sådanne informationer60.

Der er altså god grund til at antage, at det ikke blot er lovkravet, der har været en afgørende faktor i

beslutningen om at udgive CSR-rapporter for regnskabsåret 2009. Andre faktorer synes også at

have været medbestemmende.

6. Lovgivningen om redegørelse for samfundsansvar Den danske regering har med sin ”Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar” fastlagt en

klar linje: Danske virksomheder skal kunne iklæde sig førertrøjen, når det gælder erhvervslivets

samfundsansvar61. Desuden skal de tillige med samfundet kunne drage fordel heraf via et arbejde

med forretningsdrevet samfundsansvar, hvormed virksomhedernes og dermed Danmarks

konkurrenceevne kan øges62, fordi den enkelte virksomheds kerneforretning og kernekompetencer

tages i betragtning63. Herudover tilstræber regeringen med sin handlingsplan en vis form for respekt

for internationale principper for samfundsansvar64. Danmark skal være kendt vidt og bredt for at

anlægge en strategi om ansvarlig vækst, og dette har blandt andet afstedkommet et lovkrav til større

virksomheder om at rapportere om deres samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten65.

Således blev ”Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i

større virksomheder)” vedtaget af Folketinget den 16. december 200866. Afgrænsningen af

lovkravet til virksomheder i regnskabsklasse D samt større virksomheder i klasse C67 er begrundet i,

at disse virksomheder anses for at have større samfundsøkonomisk vægt og betydning end de

resterende virksomheder ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets Vækstredegørelse fra 200568.

Denne afgrænsning gør, at ca. 1100 virksomheder er omfattet af lovkravet69. Oplysningskravet er

gældende fra og med regnskabsår, der har start 1. januar 200970.

60 FLSmidth & Co. A/S 2009, pp. 44-47 + Vestas Wind Systems A/S 2009, pp. 100-105 61 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp 62 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57435.asp 63 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget 64 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57205.asp 65 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp 66 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49316.asp 67 Jævnfør de gældende bestemmelser er klasse D-virksomheder defineret som børsnoterede og statslige aktieselskaber (uanset størrelse). Klasse C er betegnelsen for store og mellemstore virksomheder. Dog er det kun de store virksomheder, der er omfattet af lovkravet i årsregnskabslovens § 99 a. For, at virksomheder befinder sig i klasse C for store virksomheder, skal de i to på hinanden følgende regnskabsår leve op til to af følgende kriterier:

- En balancesum på 143 mio. kr. eller derover - En nettoomsætning på 286 mio. kr. eller derover - Gennemsnitligt antal beskæftigede på 250 eller derover. Kilde: KPMG 2008, p. 26 + Mogensen & Christiansen

2009, p. 68 68 2008/1 LSF 5, 3.1 Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget 69 2008/1 LSF 5, 3.1 Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget 70 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 1 + stk. 3

Side 16 af 71

Vedtagelsen af lovforslaget har udmøntet sig i årsregnskabslovens § 99 a71, hvormed store

virksomheder som hovedregel forpligtes til at redegøre for følgende i ledelsesberetningen:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, dvs. eventuelle standarder, retningslinjer

eller principper for samfundsansvar, som virksomheden arbejder efter

2) Hvordan virksomheden omsætter ovenstående politikker til handling

3) Hvad der efter virksomhedens vurdering er opnået som følge af dens arbejde med

samfundsansvar i regnskabsåret samt virksomhedens eventuelle fremtidsforventninger til

CSR-arbejdet72

Dog behøver virksomheder uden politikker for samfundsansvar blot at nævne dette i

ledelsesberetningen, alt imens en begrundelse herfor ikke er påkrævet73.

Som ovenfor nævnt har Årsregnskabslovens § 99 a og ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af

redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens

hjemmeside mv.” virkning for virksomheder i såvel regnskabsklasse C (dog kun de store

virksomheder) som D, hvilket ved første øjekast kan forekomme en anelse abstrakt, idet IFRS-

standardernes forskrifter normalt på mange punkter går forud for årsregnskabslovens bestemmelser

for børsnoterede selskaber, hvilket følger af ÅRL § 137, stk. 2 og 3, jf. IFRS-bekendtgørelsen §§ 1

og 274. Hjemlen til, at de børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D-virksomhederne) dog alligevel

er underlagt bestemmelserne i årsregnskabslovens § 99 a skal findes i IFRS-bekendtgørelsen. Af

dennes § 4 fremgår således en lang række paragraffer i årsregnskabsloven, som IFRS-standarderne

’overtrumfer’, men idet årsregnskabslovens § 99 a ikke er nævnt som en af disse, er § 99 a altså

også gældende for klasse D-virksomhederne uagtet eventuelle bestemmelser i IFRS75.

Årsregnskabslovens § 99 a giver de omfattede virksomheder et vist spillerum med hensyn til

offentliggørelsesmåden af redegørelsen for samfundsansvar, idet loven – foruden en placering af

redegørelsen direkte i årsrapportens ledelsesberetning - giver mulighed for at udgive den som en

supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der i så fald skal henvises i ledelsesberetningen, eller

på virksomhedens hjemmeside, hvortil der i så fald ligeledes skal henvises i ledelsesberetningen76.

Vilkårene for disse muligheder er nærmere præciseret i ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af

redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens

71 Folketinget: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122862, lov nr. 1403 af 27. december 2008 72 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 + pp. 10-11 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 73 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 74 BEK nr. 1329 af 14/12/2004 75 BEK nr. 1329 af 14/12/2004, § 4, stk. 1 og 2 76 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 3

Side 17 af 71

hjemmeside mv.”77. Blandt andet angiver disse bestemmelser, at for så vidt den lovpligtige

redegørelse for samfundsansvar offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, skal den

offentliggøres under betegnelsen ”Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf.

årsregnskabslovens § 99 a”78 samt at den URL-adresse, hvorunder redegørelsen kan findes direkte,

skal oplyses i ledelsesberetningen i årsrapporten i tilknytning til informationen om, at redegørelsen

kan findes på virksomhedens hjemmeside79. For så vidt redegørelsen offentliggøres i en

supplerende beretning til årsrapporten, skal den på samme måde betegnes ”Lovpligtig redegørelse

for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a”80, og det skal fremgå af selve redegørelsen, at

denne er en bestanddel af årsrapportens ledelsesberetning81. For alle tilfælde gælder det, at

redegørelsen skal dække samme regnskabsperiode som årsrapporten82. Inden for disse rammer

hersker der altså fuldstændig frivillighed omkring placeringen af redegørelsen.

Direkte af årsregnskabslovens § 99 a fremgår, hvad der skal forstås ved virksomheders

samfundsansvar: ”…at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet

menneskerettigheder, sociale forhold, klima- og miljømæssige forhold samt bekæmpelse af

korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.”83. Hvad indholdet af redegørelsen

angår, gælder altså også her en vis manøvrefrihed for de omfattede virksomheder, idet det ikke

nærmere er beskrevet, hvilke eksakte emner, politikker, mål eller lignende, virksomhederne skal

beskæftige sig med inden for ovenstående brede samfundsmæssige temaer. Dette skyldes blandt

andet konceptet om det forretningsdrevne samfundsansvar, som jf. ovenfor har været drivkraften

bag lovgivningen på området84.

I tråd med ovenstående frivillighed og ’spillerum’ gælder der visse undtagelser fra den ovenfor

beskrevne hovedregel om oplysningskravet om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar.

Disse omfatter:

- At virksomheder uden politikker for samfundsansvar blot skal oplyse, at de ikke har nogen.

En begrundelse herfor er ikke nødvendig85

- At dattervirksomheder er fritaget for at give en redegørelse for samfundsansvar, for så vidt

modervirksomheden giver en sådan beretning for hele koncernen86

77 BEK nr. 761 af 20/07/2009 78 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 11 79 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 10, stk. 1 og 2 80 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 2 81 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 3 82 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 11, stk. 2 og § 18, stk. 3 83 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 84 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57435.asp + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp 85 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 + 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold

Side 18 af 71

- At modervirksomheder, der i forbindelse med koncernregnskabet giver redegørelsen for

samfundsansvar for koncernen som helhed, er fritaget for at give redegørelsen i sit eget

årsregnskab87

- At virksomheder, der i forbindelse med at have tilsluttet sig FN’s Global Compact eller

FN’s Principles for Responsible Investment offentliggør en fremskridtsrapport, der dækker

det pågældende regnskabsår, er fritaget for pligten til at udarbejde en redegørelse for

samfundsansvar88

Sidstnævnte undtagelsesbestemmelse hænger sammen med, at kravene til indholdet af redegørelsen

for samfundsansvar i ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 1-3 følger FN’s anbefalinger til indholdet af

fremskridtsrapporter89. FN’s Global Compact (UNGC) indeholder nemlig ti principper inden for de

overordnede emner: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption90. En

væsentlig pointe i denne forbindelse er, at disse principper allerede er gældende i dansk ret i kraft af

tiltrædelse af de internationale konventioner, som principperne bygger på91. Dette betyder, at ÅRL §

99 a reelt set ikke får den store betydning for virksomheder, der allerede er tilsluttet UNGC, såfremt

de udelukkende driver virksomhed i Danmark. Danske virksomheder er nemlig allerede forpligtet

til at overholde Global Compacts ti principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Lovkravet

har dog reel betydning for danske virksomheder, når de opererer i udlandet, idet ikke alle andre

lande lever op til danske standarder med hensyn til sociale og miljømæssige forhold92. FN’s Global

Compact vil blive nærmere forklaret i afsnit 19.1 UN Global Compact – en standard for

principperne i virksomhedens CSR-rapportering. Udgangspunktet for FN’s Principles for

Responsible Investment (PRI) er investors ansvarlighed i forbindelse med de investeringer, denne

foretager93. Det dækker over brede principper, som går ud på, at investor qua sine investeringer

påskønner og lægger særlig vægt på miljø, sociale forhold samt et aktivt ejerskab. Et krav til

selskaberne om åbenhed om disse forhold er også noget, der efterspørges. Da dette initiativ er

målrettet selskaber, der driver investeringsvirksomhed94, vil der ikke blive gået yderligere i dybden

hermed. Principperne vurderes ikke at have nogen nævneværdig betydning for de danske

86 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 6 nr. 1 87 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 5 88 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 6 nr. 2 + 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold 89 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 90 2008/1 LSF 5, 3.5 Anvendelse af FN's principper for samfundsansvar 91 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 51 92 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 93 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 52-53 94 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 53

Side 19 af 71

børsnoterede selskaber, når fokus lægges på, hvordan disse selv aktivt rapporterer om CSR. At

investorerne i disse selskaber muligvis kan have baseret deres investeringer på ovennævnte

principper for ansvarlige investeringer har ikke nogen direkte betydning for analysen i denne

afhandling.

Denne række af undtagelser og den manglende tilstedeværelse af lovgivning om faste principper

og/eller standarder, som virksomhederne skal anvende i udarbejdelsen af deres redegørelse for

samfundsansvar, er medvirkende til, at der er stor variation i, hvordan virksomhederne udformer

deres redegørelser i praksis95. Dette må formodes at være effekten af en bevidst overvejelse fra

Folketingets side, der som beskrevet har ønsket, at virksomhederne skulle have en vis frivillighed

inkorporeret i lovkravet for at kunne tilpasse deres eventuelle CSR-aktiviteter, og dermed også

deres CSR-rapporter, til deres respektive forretningsområder og kernekompetencer96.

Bevæggrunden forlyder: ”Virksomhederne må i videst muligt omfang selv afgøre, hvordan det giver

mening for dem at arbejde med samfundsansvar. Danske virksomheder driver forretning i

forskellige brancher og lande, og derfor vil både virksomhederne og deres problemstillinger i

forhold til samfundsansvar være forskellige.”97

6.1 Baggrund for vedtagelse af lovforslaget

Vedtagelsen af ”Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i

større virksomheder)” skal fungere som et incitament for virksomhederne til at arbejde med CSR98,

men det understreges kraftigt, at der ikke er tale om en pligt hertil. Den enkelte virksomheds arbejde

med samfundsansvar er og bliver frivilligt99 – både med hensyn til form og indhold. Derimod er der

udelukkende tale om et oplysningskrav, hvis tilsigtede følger er, at virksomhederne skal fremstå

mere transparente omkring deres CSR-arbejde via bedre kommunikation herom, så de kan drage

størst mulig nytte af deres arbejde inden for CSR100, idet de herved kan differentiere sig fra deres

udenlandske konkurrenter, fordi de opfattes som mere ansvarlige og bæredygtige

samfundsspillere101. Baggrunden for, hvorfor dette skulle være tilstræbelsesværdigt er ifølge

lovforslaget, at det via globaliseringen og den øgede samhandel er blevet synliggjort, at det globale

samfund har en lang række udfordringer med hensyn til bl.a. sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og

klima102. Dermed er de mange nye muligheder, som globaliseringen har ført med sig i form af

95 Deegan & Unerman 2006, pp. 352-353 96 2008/1 LSF 5, 3.2 Virksomhedens samfundsansvar - Corporate Social Responsibility (CSR) + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 97 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 98 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 99 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 100 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 101 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget 1022008/1 LSF 5, 2.1 Lovforslagets baggrund

Side 20 af 71

grænseoverskridende informations-, kapital- og arbejdskraftstrømme tæt forbundet med et ansvar

om at løse de ligeledes grænseoverskridende sociale samt miljø- og klimaproblemer, idet

virksomhederne bliver nødt til at tage stilling til disse i deres verdensomspændende aktiviteter103. I

kraft af deres store markedskendskab, fleksibilitet og innovationskraft ser Folketinget

virksomhederne – og især de større af slagsen – som et effektivt bud på en slags ’lovens forlængede

arm’104. På grund af deres vægt i samfundet, kan det ifølge lovforslagets bagmænd have effektiv

virkning, at virksomhederne (frivilligt) går forrest for at håndhæve praksisser, normer og regler,

som enten ikke er vedtaget ved lov eller som ikke overholdes på trods af love på området. Et

eksempel herpå er fastlæggelse – og håndhævelse – af visse krav over for en udenlandsk leverandør

om dennes overholdelse af eksempelvis miljøkrav eller arbejdstager- og menneskerettigheder105.

7. VWS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport Ovenfor er anført, at teorierne for de frivillige motiver for virksomheders aflæggelse af CSR-rapport

også kan anvendes på de nyeste regnskaber, den nye ÅRL § 99 a til trods. Dette hænger sammen

med, at både VWS, FLS samt en del andre børsnoterede selskaber også længe før dette lovkrav blev

en realitet har udgivet såkaldte ’redegørelser for samfundsansvar’. Desuden er der så frie rammer

fra den lovgivende instans berammet i årsregnskabslovens § 99 a, at virksomhederne i stort omfang

kan udforme deres CSR-rapportering som de ønsker – og dermed i høj grad baseret på egne

motiver. Det er derfor i høj grad motiverne, der driver virksomhederne i næsten samtlige

beslutninger, der vedrører CSR-rapporteringen; dvs. hvem de retter CSR-rapporten mod, om de

vælger at anvende standarder og generelle principper, hvad der lægges særlig vægt på i

indholdsøjemed mv. Der ses derfor i det følgende afsnit bort fra det faktum, at lovkravet pålægger

de to udvalgte virksomheder pligt til at udgive CSR-rapportering i det omfang, de arbejder med

CSR. Det er dog alligevel væsentligt at have in mente, at lovkravet ér gyldigt fra og med de til

analysen anvendte årsrapporter for regnskabsåret 2009106. Det skal altså ikke nægtes, at denne

kendsgerning kan have haft en betydning for motiverne.

7.1 VWS og Stakeholder Theory

Set fra den etiske grens synsvinkel er CSR-rapporten rettet mod de interessenter, som virksomheden

har størst indflydelse på via sit daglige virke, dvs. disse bør være højst prioriteret i organisationens

CSR-kommunikation. Ingen økonomiske overvejelser er altså her i spil som bevæggrunde for

virksomheden. Ifølge regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal har VWS her

foretaget en udvælgelse af nøgletal ud fra, hvad de finder relevant for forståelsen af koncernens

103 2008/1 LSF 5, 2.1 Lovforslagets baggrund + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 104 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 105 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 4-5 106 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 2

Side 21 af 71

udvikling, resultat og finansielle stilling107. Eftersom kategorierne spænder vidt fra ressourcer,

affald og CO2-emissioner til antal arbejdsulykker, kan målgrupperne til denne opgørelse også siges

at spænde vidt. Det må formodes, at disse måleindikatorer er rettet mod så forskellige

interessentgrupper som selve miljøet, medarbejdere og fremtidige generationer. Sidstnævnte

grundet CO2-udledning og forbrug af jordens ressourcer. Men såfremt VWS’ udvælgelse af disse

måleindikatorer er baseret på det etiske ledelsessyn – dvs. ud fra en ledelsesvurdering af, hvilke

interessenter, der er mest påvirkede af virksomhedens aktiviteter – ses her en vis mangel på

konsistens. For hvorfor er der så hverken nogen omtale af naboer til vindmøller, der rammes af

støjen, om de mennesker, der langt bagude i leverandørkæden arbejder i miner for at udvinde

metaller til vindmøllerne, eller om dem, der skal betale ekstra for den dyrere vindenergi, som

vindmøllerne producerer108? I et dagligdags perspektiv må disse vel gå for at være dem, der direkte

er mest påvirkede af VWS’ drift. Medarbejderne som helhed – med undtagelse af det fåtal, der

kommer ud for arbejdsulykker – vil formentlig først påvirkes i det øjeblik koncernen oplever pres

fra omverdenen og eventuelle boykots af virksomheden, hvilket i sidste ende kan få finansielle

følger for virksomheden og evt. betyde afskedigelser af medarbejdere. Set fra et større perspektiv er

det dog klart, at også medarbejdere og fremtidige generationer kan få sådanne effekter at føle, at de

bliver de ’mest påvirkede’ – fx i tilfælde af, at virksomheden ville lade forbruget af vand eller andre

ressourcer ’løbe løbsk’ i en længere periode. På mere ’nært hold’ synes den etiske synsvinkel dog

ikke nødvendigvis at være rammende for VWS’ CSR-rapporteringsmotiv.

Med udgangspunkt i den ledelsesmæssige gren er CSR-rapportering rettet mod – og motiveret af at

imødekomme forventningerne hos – de interessenter, som spiller den største rolle for virksomheden

og er mest essentielle for virksomhedens fortsatte succes. Ifølge eget udsagn ser VWS

medarbejderne som sit vigtigste aktiv for at kunne nå sine mål109. Dette kunne pege i retning af, at

der for koncernens vedkommende er foretaget en prioritering i henhold til de forskellige

interessentgruppers betydning for selskabet. Medarbejderhensynet afspejles i måleindikatorerne

omkring arbejdsmiljø (antal ulykker mv.) samt nøgletallene for kvinders andel af ledelsesposterne

samt andelen af ikke-danskere på ledelsesniveau110. Endvidere ses den klare prioritering af de

ansattes forventninger i de formulerede fokuspunkter under de ti UNGC-principper111, hvor

medarbejderhensynet gennemsyrer både principperne inden for menneskerettigheder og inden for

arbejdstagerrettigheder (6 principper i alt ud af ti). I VWS’ ledelsesberetning slås det direkte fast, at

107 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 108 Business.dk: http://www.business.dk/energi-miljoe/milliard-regning-paa-vej-til-elkunder + Energistyrelsen 2001, p. 16 109 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/en/about-vestas/principles/sustainability/policy.aspx 110 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 111 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 58-59

Side 22 af 71

virksomhedens ”ledelses overordnede fokus er rettet mod kolleger, Cost of Energy og

aktionærer.”112, og det slås efterfølgende videre fast, at dette er af hensyn til det stærke ønske om at

ville fastholde positionen som markedsleder113. Alt i alt kan dette tolkes i den retning, at VWS’

motiv for udgivelse af CSR-rapporten kan være drevet af, at hhv. medarbejderne jf. ovenfor,

NGO’erne (eller ENGO’erne, som er optaget af hensynet til miljøet114) og aktionærerne er dem, der

først og fremmest har betydning for VWS’ fremgang. At ENGO’erne spiller en rolle bekræftes

andetsteds i ledelsesberetningen, hvor væsentligheden af en velfungerende dialog med disse

fremhæves115. Set i forhold til CSR-hoved- og nøgletallene skinner det igennem, at VWS har lyttet

til ENGO’ernes kritiske røster, idet der er tal på ressourceudnyttelse og CO2-emissioner116. Også i

udpenslingen af VWS’ specifikke dedikeringer af deres ressourcer inden for UNGCs miljø-

principper er dette tydeligt117. Fokusset på aktionærerne ligger som et selvklart tykt dække over hele

årsrapporten, idet VWS’ mål om konkurrencedygtighed, fastholdelse af førerpositionen på markedet

samt de finansielle præstationer understreges og uddybes gang på gang. Selv i forbindelse med

omtalen af Cost of Energy118, hvilken der ellers også er et ’grønt’ formål ved at nedbringe, lægges

hovedvægten på, at de økonomiske omkostninger ad den vej mindskes samt på, at

konkurrenceevnen herved øges119. ’Miljøgevinsten’ lægges der derimod ikke nær så meget vægt på.

Det er dog også efterhånden blevet mere og mere udbredt for aktionærer at foretage ikke bare, hvad

de ser som økonomisk ansvarlige investeringer, men samtidig også basere investeringsbeslutningen

på, hvad de ser som ’bæredygtige’ og miljømæssigt og socialt forsvarlige investeringer120. I den

forstand kan bæredygtighed i en ellers neutral økonomisk afvejning afgøre valget. Dette betyder, at

ovenstående måleindikatorer og politikker på miljøområdet samt det sociale felt også kan siges at

være VWS’ måde at appellere til aktionærerne på. Følgende udsagn, der er at finde i den ikke-

finansielle del af årsrapporten kan på sin vis tyde på, at der i bund og grund slet ikke fra ledelsens

side har været tale om overvejelser om hensynet til andre interessenter end de finansielle investorer

i udvælgelsen af måleindikatorerne: ”Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og

nøgletal, der er relevante for forståelsen af Vestas’ udvikling, resultat og finansielle stilling.”121.

112 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 113 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 114 ENGO er forkortelsen for en Environmental Non-Governmental Organization. Det er en interesseorganisation, der udelukkende koncentrerer sig om miljørelaterede emner. Kilde: Businessdictionary.com: http://www.businessdictionary.com/definition/environmental-non-governmental-organization-ENGO.html 115 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 116 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 117 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 58 118 Vestas definerer begrebet Cost of Energy som: ”Omkostninger pr. produceret Mwh…., målt ikke kun i euro og cent men også som påvirkningen af omgivelserne og samfundet i øvrigt, herunder miljøet, klimaet og jordens ressourcer samt antallet af arbejdsulykker.” Kilde: Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 11 119 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 + p. 17 120 Deegan & Unerman 2006, p. 342 + Kaspersen 2007, p. 10 121 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60

Side 23 af 71

Dette tangerer snarere det ledelsesmæssige perspektiv end det etiske som det bærende motiv for at

udgive CSR-rapporten, set ud fra føromtalte kontinuum. De mange forretningsorienterede udsagn

og vinkler rundt omkring i hele årsrapporten – såvel den finansielle som den ikke-finansielle del –

toppet med ovenstående citat tyder nemlig på, at VWS rapporterer de kvantitative CSR-tal til de

magtfulde interessenter, der ønsker denne information med den hensigt, at de så vil ønske at indgå i

engagementer og eventuelle handler med koncernen og derved bidrage til at sikre fortsat accept og

langsigtet overlevelse af virksomheden. I tråd med den ledelsesmæssige gren af ’stakeholder

theory’ er det oftest de interessenter, der har størst økonomisk indflydelse på virksomheden, der er

de mest magtfulde interessenter, dvs. dem med den for virksomheden mest kritiske ressource. Det

lader derfor til, at VWS ingen undtagelse er i denne forbindelse, idet CSR-rapporten først og

fremmest synes målrettet de finansielle investorer på trods af, at andre interessentgrupper ganske

vist også kan have oplysningsmæssig gavn af den. At have investorerne som målgruppe for

årsrapporten generelt set er i det hele taget en tendens, der har vundet indpas i løbet af de seneste

år122. Fra at blive brugt som et pr-redskab bliver flere og flere årsrapporter nu i højere grad brugt til

at ’pleje’ forholdet til investorerne123. Flere tabeller, grafer, beretninger og oplysninger om

virksomhedens strategier frem for farverige billeder er bevis for dette. I VWS’ årsrapport er den nye

Triple 15-strategi blevet givet en del plads124, og selvom der også flere steder i årsrapporten er

billeder at finde, er det i CSR-rapporten mest af alt tekst og tabeller samt grafer, der udfylder

siderne125. Meget tyder altså på, at den beskrevne tendens også gør sig gældende for VWS.

7.2 VWS og Legitimacy Theory

For at forklare VWS’ CSR-udgivelse fra en ’legitimacy theory’-synsvinkel, kan VWS’ CSR-rapport

ses som en måde, hvorpå de forsøger at efterkomme samfundsmæssige forventninger – dvs.

kontinuerligt hindre, at den samfundsmæssige sociale kontrakt brydes.

På grund af VWS’ store fokus på sikkerhed og miljø, kan det herudfra sluttes, at koncernen opfatter

samfundets forventninger til deres aktiviteter på disse områder som de væsentligste for at

understøtte en stadig social kontrakt med samfundet; at opnå en ’license to operate’. For VWS’

vedkommende skal samfundet forstås i bred forstand, idet virksomheden har datterselskaber og

generelt opererer i store dele af verden126. Dette bevirker, at VWS i relation til ’legitimacy theory’

skal opnå en accept af sin eksistens fra stort set hele verdenssamfundet og ikke blot et lille

lokalsamfund i et enkelt land. Dette er en stor udfordring for en virksomhed, som VWS synes at

122 DJØF 2010, p. 7 123 DJØF 2010, p. 7 124 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 4-5 125 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-61 126 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 + pp. 80-81

Side 24 af 71

søge opnået via udarbejdelse af specifikke bæredygtighedsbeskrivelser for deres lokale sites127.

Disse er dog kun tilgængelige via VWS’ hjemmeside, og ses ikke af selve CSR-rapporten, som

udelukkende viser de konsoliderede informationer. I disse såkaldte anlægsbeskrivelser udgives

udover de samme tal og informationer, som CSR-rapporten giver på konsolideret basis, også

informationer om, hvad VWS har af politikker, tiltag og opnåede resultater i det pågældende

’lokalsamfund’. Herigennem forsøger VWS altså at opnå legitimitet i hvert enkelt område inden for

det store yderst diversificerede globale marked, de opererer på. Med andre ord opnår VWS på

denne måde legitimitet ved at strømline (rapporteringen om) sine aktiviteter med samfundets

forventninger – eller i det mindste de forventninger, som VWS opfatter samfundet til at have.

Således er de med til at sikre, at virksomheden også fremover har relativt nem adgang til kapital,

arbejdskraft og inputs til produktionen samt bedre omdømme og mindre sandsynlighed for

udefrakommende forbrugerboykots eller lovkrav på de CSR-rapporterede områder. Spørgsmålet er

her blot, om denne ’one size fits all’-rapportering tilgodeser de lokale forventninger.

Tilslutningen til politikstandarden UNGC128 kan også siges at have en vis legitimerende effekt på

VWS’ drift. Ved at anvende en sådan standard, der allerede er almindeligt accepteret eller godt på

vej til at blive det129, erhverver VWS sig den tillid i forbindelse med CSR-rapporteringen, der følger

med sådanne standarder. Rapporteringen betragtes mere legitim, når alment kendte og anerkendte

standarder og principper følges130.

På trods af, at en FN-fremskridtsrapport ikke ifølge hverken ÅRL § 99 a eller nogen anden

bestemmelse er underlagt noget særligt revisionspåkrav ud over mere eller mindre det, at revisor

skal sikre, at den er publiceret på passende sted og dækker samme periode som den finansielle

rapport131, er der i VWS’ CSR-rapport en revisorerklæring om de ikke-finansielle hoved- og

nøgletal132. Ifølge revisorerklæringen vurderes disse tal at være opgjort i overensstemmelse med de

anførte kriterier, dvs. i overensstemmelse med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000,

der vedrører revision af andre oplysninger end de historiske finansielle133 (validt og væsentligt).

Understreges skal det dog, at denne revisorerklæring udelukkende vedrører de ikke-finansielle

hoved- og nøgletal for 2009. Alle de andre elementer af CSR-rapporten – inklusive

fremskridtsrapporten – er ikke dækket af denne revidering.

127 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/bæredygtighed/redegørelser/anlægsbeskrivelser.aspx 128 Liempd 2009, p. 22 129 Liempd 2009, p. 24 130 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 131 Gehring & Bomholdt 2009, p. 14 132 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 61 133 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 61

Side 25 af 71

Af nøgletalsoversigten fremgår det, at miljøledelsessystemet ISO 14001134 er anvendt i 97 % af

koncernen, alt imens certificeringen efter OHSAS 18001135 også gør sig gældende i 97 % af

koncernens produktionsanlæg136. Herudover er flere af produktionsanlæggene også certificeret i

henhold til ledelsessystemet ISO 9001137. Ligesom med tilslutningen til UNGC, nyder VWS også

med anvendelsen af disse processtandarder138 gavn af den legitimisering og tillidsopbygning, der er

en integreret del af dem139. Alle anlægsbeskrivelserne indledes endvidere med en bemærkning om,

at disse CSR-rapporter har været under revidering af PricewaterhouseCoopers140. Såvel

informationen om, at stort set hele organisationen er ISO- og OHSAS-certificeret som selve

revisorerklæringen er med til at øge troværdigheden af VWS’ CSR-rapportering – for revisionens

vedkommende på samme måde som troværdigheden af de finansielle tal påvirkes af en blank

revisorpåtegning. Set med teoretiske briller er dette i tråd med ’legitimacy theory’, hvor legitimitet

kan opnås på mange måder – fx ved at blive identificeret med specifikke symboler og værdier eller

med institutioner med et stærkt legitimitetsfundament141. På resultatsiden har VWS dog ikke gjort

brug af nogen alment kendte retningslinjer eller standarder som fx Global Reporting Initiative

(GRI)142.

Ifølge de føromtalte legitimationsstrategier kan en virksomhed vælge at aflede offentlighedens

opmærksomhed fra emner, som virksomheden eventuelt ikke opfylder samfundets forventninger

inden for ved i CSR-rapporteringen at fokusere på andre aktiviteter. I denne forbindelse er det

påfaldende, at VWS’ CSR-rapportering klart fokuserer på blot de to områder sikkerhed og miljø

inden for CSR-rapportering, mens andre emner såsom antikorruption kun berøres flygtigt. Om dette

skal tolkes i den retning, at koncernen blot ud fra relevans-overvejelser og en tilsigtet undgåelse af

’information overload’ for eksterne analytikere har valgt, at der ikke skal være yderligere

oplysninger om andre emner, eller om det vitterligt skyldes, at VWS’ aktiviteter – jf. ’legitimacy

theory’ – på de øvrige områder ikke er strømlinet samfundets forventninger, må nødvendigvis stå

hen i det uvisse.

134 Se afsnit ’19.2 ISO 14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer for definition’ af ISO 14001 135 OHSAS 18001 står for ‘Occupational Health and Safety Assessment Series’ og er et ledelsessytem anvendt til at styre potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici. Et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter OHSAS 18001 er ifølge Arbejdsministeriet anerkendt som grobunden for et godt arbejdsmiljø. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/arbejdsmiljoledelse/1/1_5.htm 136 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 + Liempd 2009, p. 22 137 Vestas Wind Systems A/S 2010c, p. 2 + Vestas Wind Systems A/S 2010b, p. 2 138 Liempd 2009, pp. 22-24 139 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 140 Vestas Wind Systems A/S 2010c, p. 1 141 Deegan & Unerman 2006, p. 273 142 Liempd 2009, p. 24

Side 26 af 71

8. FLS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport

8.1 FLS og Stakeholder Theory

At dømme efter FLS’ udvælgelse af CSR-politikker, skinner det igennem, at kunderne og

medarbejderne (og delvist fremtidige generationer grundet miljøpolitikken) formentlig har været de

primære målgrupper for koncernens CSR-rapport. Dette ses ud af formuleringerne under næsten

hvert enkelt tema. Eksempelvis i afsnittet om virksomhedens adfærdskodeks er det angivne formål

med denne at ”…sikre, at kunder og øvrige forretningsforbindelser oplever alle medarbejdere hos

FL Smidth som leverandører af et højt niveau af kvalitet, service og integritet i deres kontakt med

koncernen….”143. Om miljøpolitikken lyder udsagnene blandt andet ”Bæredygtighed får stadigt

større betydning for vore kunder, og FLSmidth har som førende leverandør af bæredygtige

teknologier mulighed for at bidrage med løsninger, der…”144 samt ”Derved bidrager FLSmidth til

direkte miljøforbedringer hos vore kunder i form af mindre forbrug og lavere emissioner per

produceret enhed.”145. Alt dette viser i al sin tydelighed FLS’ kundefokus, som dog også kan

formodes at have en vis betydning for investorerne, for hvem den fortsatte ordreindgang har en

økonomisk effekt. Det faktum, at adfærdskodekset udleveres til alle nyansatte som en del af

ansættelsesforholdene og at der er gennemført oplysning til og CSR-træning af næsten samtlige

ansatte146 tyder på, at medarbejderne er en af de primære målgrupper for CSR-rapporten. Også den

store vægt på personalepolitik og arbejdsmiljø peger i denne retning, tillige med følgende citat:

”Vore medarbejderes kompetencer er af strategisk vigtighed, og vi bestræber os på at hjælpe

medarbejderne med at nå deres fulde potentiale og bruger derfor betydelige ressourcer på stadig

uddannelse af FLSmidths medarbejdere.”147.

Set med den etiske retnings øjne skulle ovenstående udvælgelse skyldes, at de udpegede

interessenter netop er dem, der påvirkes kraftigst af FLS’ aktiviteter efter koncernens egen

bedømmelse. Men er det virkelig tilfældet, at kunderne og medarbejderne udgør denne gruppe?

Heri indgår naturligvis en snært af et subjektivt element, idet vurderingen afhænger af, hvem man

synes at have et ansvar over for. Men som eksempel på andre, der påvirkes direkte af FLS’

forretningsførelse kan nævnes miljøet, hvori de producerede maskiner opstilles med alt hvad dette

indebærer af plante- og dyreliv mv., samt investorerne, som trods alt må forventes at kunne mærke

direkte gennem udbytte og fluktuerende aktiepriser, hvordan koncernens aktiviteter forløber.

Selvom visse dele af FLS’ CSR-rapport kan siges at bero på etiske motiver i kraft af hensynet til

143 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 144 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 145 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 146 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 147 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50

Side 27 af 71

medarbejdernes sikkerhed, CO2-udledningerne osv., synes den etiske gren altså ej heller hér at være

sigende for motiverne bag denne CSR-rapportering.

Ligesom med VWS er der i FLS’ redegørelse for samfundsansvar en overvægt af indikatorer på

forretningsmæssige og profitmaksimerende motiver, hvilket dermed også placerer FLS nærmere

den ledelsesmæssige gren af motiver for frivillig udgivelse af CSR-rapporter. Denne vurdering

beror blandt andet på, at kundeorienteringen forventeligt er afstedkommet af et ønske og mål om at

skaffe virksomheden flere ordrer – dvs. et motiv om at tjene penge og sikre stadig succes. Set fra

det ledelsesmæssige perspektiv må udvælgelsen være ensbetydende med, at FLS primært ser

kunderne og medarbejderne som værende kilden til succes, hvorfor disses forventninger søges

indfriet via et fokus på, hvad der tilbydes dem. Jf. ovenfor ser FLS – ligesom VWS - medarbejderne

som sit vigtigste aktiv148, men der er her ydermere fokus på, hvad FLS kan tilbyde medarbejderne i

form af ”en udfordrende karriere” og ”den vigtige balance mellem arbejde og fritid”149. Kunderne

tilbydes en efter FLS’ vurdering nemmere vej til bæredygtige produktionsløsninger til cement- og

mineralindustrien150. Teoretisk set er dette på linje med den ledelsesmæssige gren, idet både

kunderne og medarbejderne er i besiddelse af ressourcer, som FLS på sigt ville have svært ved at

undvære: hhv. salgsordrer (dvs. omsætning) og arbejdskraft – evt. for at opnå og opfylde ordrer. Set

i forhold til ovennævnte tendens til at målrette årsrapporten investorerne synes FLS – ligesom VWS

– også at have gjort dette. I CSR-rapporten udgør farvestrålende billeder ikke megen plads, mens

tekst, grafer og tabeller virker mest fremherskende151.

8.2 FLS og Legitimacy Theory

I modsætning til VWS har FLS ikke ladet sin CSR-rapport særskilt gennemgå af en revisor152,

hvilket dog kan skyldes det faktum, at revideringen af selve årsregnskabet også omfatter et

konsistenstjek fra revisors side af ledelsesberetningen. På trods af, at FLS har udgivet sin

redegørelse for samfundsansvar som en supplerende beretning, og en revisors revisionspligt jf. ÅRL

§ 135, stk. 5 normalt ikke omfatter ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i

årsrapporten, er der dog jf. samme lovbestemmelse tale om, at revisor skal udføre et såkaldt

konsistenstjek af ledelsesberetningen. Et konsistenstjek vil sige at afgive en udtalelse om, hvorvidt

oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt

koncernregnskab153. Dette er en ændring af revisionspligten i forhold til tidligere, hvor denne også

148 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 149 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 150 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 151 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 152 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 153 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 15 + Jensen 2009, p. 30

Side 28 af 71

omfattede ledelsesberetningen, altså hele årsrapporten154. I stedet dækker den lovpligtige

revisorpligt i dag kun selve årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab155. Konsistenstjekket

(tjek af, om der i ledelsesberetningen er tale om en retvisende redegørelse) gælder ikke blot selve

ledelsesberetningen, men også oplysninger, der offentliggøres andre steder, hvortil

ledelsesberetningen henviser – som det fx er tilfældet med FLS’ redegørelse for samfundsansvar156.

I forbindelse med den nye lovbestemmelse i ÅRL § 99 a gælder revisors konsistenstjek altså uanset

hvor redegørelsen for samfundsansvar placeres157. I så fald forekommer det fuldt ud forståeligt, at

FLS ikke har ladet deres redegørelse for samfundsansvar undergå en yderligere revidering, idet de

øjensynligt har fundet konsistenstjekket for tilstrækkeligt. Om revisors konsistenstjek har en

legitimerende effekt må være op til den enkelte at vurdere, men argumentet skal her lyde på, at

konsistenstjekket er lovpligtigt, og dermed ikke noget, som virksomheden gør ekstra ud over det

påkrævede for at agere og rapportere kongruent med samfundets såvel udtalte som uudtalte

forventninger. Dette kunne pege i retning af, at der for FLS’ vedkommende ikke er tale om et

legitimitetsmotiv for udgivelse af CSR-rapporten.

En yderligere faktor, der ej heller tyder på et legitimitetsmotiv for FLS’ vedkommende er, at de

intetsteds nævner, at nogen form for hverken proces-standarder (såsom ISO-certificeringer mv.)

eller resultatstandarder158 (såsom GRI) er noget, de tilrettelægger deres CSR-aktiviteter og -

rapportering efter. Dette er en klar forskel fra VWS, som jf. ovenfor følger flere processtandarder,

men som dog heller ikke gør brug af resultatstandarder. Hvad såkaldte almindeligt kendte og

accepterede politikstandarder for samfundsansvar angår, har FLS dog tilsluttet sig UNGC, hvis

principper de ifølge eget udsagn har implementeret og integreret i deres egen CSR-politik159. En

egentlig første fremskridtsrapport i denne henseende har de dog endnu ikke udgivet, for hvilken der

er deadline senest i oktober 2010160. Ligesom for VWS er tilslutningen hertil – og ikke mindst

benævnelsen heraf – med til at hæve troværdigheden af FLS’ CSR-arbejde og CSR-rapportering i

det bredere samfund.

Udvikling af produktionsløsninger til cementproduktion er et af FLS’ kerneområder161. Set i dette

lys er det antageligt, at det ikke er helt uden betydning for deres valg i forbindelse med udgivelse af

redegørelsen for samfundsansvar, at netop cementproduktion er en af de mest energikrævende og

154 Davidsen 2009, p. 43 155 Davidsen 2010, p. 42 156 Davidsen 2010, p. 42 157 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 2 158 Liempd 2009, pp. 22-24 159 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 160 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 161 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 4 + p. 8 + p. 11

Side 29 af 71

ressourceforbrugende industrier162. Det må formodes at lægge et vist pres på og store forventninger

til FLS’ CSR-aktiviteter, hvis de på trods af at bevæge sig inden for det pågældende felt skal kunne

opnå samfundets generelle accept. Med dette in mente kan det store indholdsmæssige fokus i FLS’

redegørelse for samfundsansvar på udpræget bæredygtige produktionsmaskiner osv. til kunderne

være udtryk for et klart motiv hos koncernen om at tilegne sig legitimitet og troværdighed. I

henhold til de i afsnit 5.1 Legitimacy Theory præsenterede legitimiseringsstrategier svarer dette til,

at virksomheden forsøger at informere offentligheden om egentlige ændringer i organisationens

CSR-aktiviteter, der kan bringe organisationen på linje med samfundets værdier og forventninger;

dvs. den nævnte strategi nr. 1.

9. VWS og FLS set i forhold til de teoretiske motiver Ud fra ovenstående analyse kan det sammenfattes, at hverken VWS eller FLS i deres CSR-

rapportering udviser tegn på at have enten gennemført stringente ’stakeholder theory’-motiver eller

udelukkende ’legitimacy theory’-motiver. Begge koncerner lader til at have relativt blandede

motiver, som foruden de teoretiske naturligvis også kan have helt anderledes motiver. For at

forblive i det teoretiske kan VWS dog siges at hælde meget til motiver i tråd med

legitimitetsteorien. Dette skyldes især anvendelsen af forskellige standarder – såvel politikstandard

(UNGC) som processtandarder (ISO-certificeringer osv.) samt udarbejdelsen af de for de mange

produktionsfaciliteter særskilte CSR-rapporter. Elementer af ’stakeholder’-motiver bevæger sig

primært inden for den ledelsesmæssige gren, og kommer mest af alt til syne i form af det

gennemgående forretningsmæssige mål, som det meste af rapporten synes at kunne føres tilbage til:

at fastholde profitabiliteten og markedslederpositionen. FLS’ redegørelse for samfundsansvar viser

ligeledes tegn på både legitimitetsmotiver og interessentbaserede motiver inden for den

ledelsesmæssige gren. Her er det forretningsdrevne islæt dog ikke lige så udtrykkeligt. Motivet er

ikke formuleret lige så åbenbart for FLS’ vedkommende, og kommer mere indirekte til syne via et

gennemgribende kunde- og medarbejderfokus. Det, der for cement- og mineralkoncernens

redegørelse for samfundsansvar peger på en legitimiseringsstrategi er ligeledes relateret til

kundeorienteringen. Der må givetvis foreligge store forventninger i samfundet til netop deres

industri på grund af cementproduktionens yderst forurenende karakter, som søges imødekommet via

en præcisering af bestræbelserne på at forbedre energi- og emissionseffektiviteten af FLS’

produkter og serviceydelser163. Ydermere har FLS også tilsluttet sig politikstandarden UNGC,

hvilket er endnu et tegn på ’legitimacy theory’-motivet. Ud fra ovenstående betragtninger er VWS

formentlig mere åbenlyst drevet af interessentbaserede motiver – nærmere betegnet hensynet til

deres mest magtfulde interessenter, end det er tilfældet for FLS, mens denne synes mere åbenlyst 162 Thomas Djursing: http://ing.dk/artikel/79165-kina-er-nu-verdens-stoerste-udleder-af-co2 163 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49

Side 30 af 71

drevet af legitimitetsorienterede motiver, men alt i alt er der for begge tale om en blanding, hvilket

formentlig hænger sammen med, at de forskellige teorier ikke er gensidigt udelukkende164.

10. Beskrivelse af VWS’ CSR-rapportering VWS benytter sig i deres årsrapport 2009 af en af undtagelsesbestemmelserne i årsregnskabslovens

§ 99 a, idet de i stedet for redegørelsen for samfundsansvar offentliggør en fremskridtsrapport (en

Communication on Progress, forkortet COP165) efter 21. september 2009 at have tilsluttet sig

UNGC166. Jf. beskrivelsen af lovbestemmelsen ovenfor - ÅRL § 99 a, stk. 7 og ”Bekendtgørelse om

offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på

virksomhedens hjemmeside” - behøver denne fremskridtsrapport ikke at blive offentliggjort i selve

årsrapportens ledelsesberetning og ej heller som en supplerende beretning til årsrapporten. En

henvisning med specifik URL-adresse er tilstrækkelig i ledelsesberetningen for at have overholdt

lovkravet167. VWS har dog alligevel valgt at offentliggøre hele deres fremskridtsrapport i

forbindelse med tilslutningen til UNGC i selve årsrapporten som supplerende beretning til

ledelsesberetningen, uden dog ellers at følge de i BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18 omtalte regler for

offentliggørelse af oplysninger om samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten, idet

de ikke er forpligtet hertil i henhold til ÅRL § 99 a, stk. 7, så den på den måde står i stedet for

redegørelsen for samfundsansvar. Det er i rapporten desuden præciseret, at alle VWS’ 100 % ejede

datterselskaber er omfattet af koncernens CSR-rapportering168, jf. ÅRL § 99 a, stk. 6, nr. 2. og ÅRL

§ 99 a, stk. 5. Fremskridtsrapporten står under afsnitsoverskriften ”Ikke-finansielle forhold”, som

strækker sig fra side 50 til 61. Heraf udgør selve rapporteringen på UNGCs 10 principper siderne

58-59169. Henvisningen til fremskridtsrapporten kan findes flere steder i ledelsesberetningen – fx

såvel på side 16 under afsnittet ”Viljen” samt under afsnittet ”Cost of Energy” på side 17. ”Ikke-

finansielle forhold” er desuden offentliggjort via UNGCs hjemmeside som VWS’ svar på en

fremskridtsrapport170. De ikke-finansielle hoved- og nøgletal er i årsrapportens start (s. 7) blevet

givet den samme plads som de finansielle hoved- og nøgletal (s. 6) – en fuld side hver - hvilket

kunne indikere, at VWS tillægger de ikke-finansielle forhold lige så stor betydning som de

finansielle. Dog udgør den ikke-finansielle del af årsrapporten herforuden ca. 11 sider ud af i alt 139

sider, hvilket tyder på, at de finansielle data trods alt stadig er der, hvor årsrapporten har sit

hovedfokus.

164 Deegan & Unerman 2006, p. 315 165 United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629 166 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 + United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/participant/9947-Vestas-Wind-Systems-A-S 167 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 168 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 169 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-61 170 United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629

Side 31 af 71

Afsnittet om de ikke-finansielle forhold, som er lig med VWS’ CSR-rapport, omfatter emnerne

arbejdsmiljø, ressourceforbrug og forurening samt en omtale af VWS’ i 2009 opdaterede ’code of

conduct’171. Afsnittet indledes med en beskrivelse af VWS’ politikker og præstationer på disse

områder, hvilket efterfølges af en hoved- og nøgletalstabel. Herefter præsenteres den egentlige

rapport på Global Compact-principperne, hvorefter regnskabspraksis for de ikke-finansielle hoved-

og nøgletal angives. Slutteligt ses den uafhængige revisorerklæring på de ikke-finansielle hoved- og

nøgletal for 2009. Det faktum, at undtagelsesbestemmelsen anvendes betyder, at VWS ikke er

underlagt årsregnskabslovens tredelte krav til indhold: hhv. hvilke politikker virksomheden har for

deres samfundsansvar, hvilke processer og systemer de anvender for samfundsansvar samt hvilke

resultater og fremtidsudsigter, de ser sig selv som værende indehaver af172. I stedet skal indholdet

rettes efter UNGCs 10 overordnede principper, som VWS ovenstående til trods har valgt at udforme

meget lig lovkravets bestemmelser. Inddelingen starter med en princip-præsentation, efterfulgt af

VWS’ fokus inden for dette princip (deres politikker) og hernæst virksomhedens systemer og

aktiviteter inden for det pågældende princip (deres processer). Til sidst følger en kolonne med

VWS’ hidtidige resultater på området for principper (deres resultater). Det eneste, der ikke er i

overensstemmelse med ÅRL § 99 a’s udpensling af indhold er, at en decideret beskrivelse af

fremtidsforventningerne ikke er angivet herefter. At dømme efter bestemmelsens ordlyd er det dog

ikke et krav at nævne fremtidsudsigterne: ”…evt. forventninger til arbejdet fremover.”173. Dette må

dog på sin vis siges at fremgå af den indledende beskrivelse under overskrifterne ”Safety First” (om

arbejdssikkerhed), ”As green as it gets” (om ressourceforbrug og forurening) samt ”Code of

conduct” (virksomhedens adfærdskodeks)174, idet der herunder ikke blot er kommentarer til det

forløbne år, men også til fremtiden. Eksempelvis er det nævnt, at det er VWS’ mål i 2010 at nå ned

på en ulykkesfrekvens på 7,0 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, mod i 2009 8,1 realiserede

arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer175.

Blandt de udvalgte fremhævede hoved- og nøgletal, som VWS har valgt at rapportere på i målbar

form er ulykkesfrekvens, sygefravær, ressourceforbrug og –udnyttelse (fx metaller, vand, energi og

vedvarende energi), CO2-udledning, affaldsborstskaffelse til genanvendelse ud af samlet

affaldsbortskaffelse samt antal miljøuheld og graden af medarbejderdiversitet176. Disse forhold er

alle opgjort i tal eller forhold. Fokusset på miljøpåvirkning, klimaet og ressourcer bekræftes i

introduktionen til CSR-rapporten, i hvilken alt andet end disse temaer betegnes under paraplyen

171 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-56 172 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 173 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 nr. 3 174 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 51-56 175 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 52 176 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57

Side 32 af 71

’omgivelserne i øvrigt’: ”…at vindkraft skal belaste miljøet, klimaet, jordens ressourcer og

omgivelserne i øvrigt så lidt som muligt.”177. Dette kan muligvis hænge sammen med, at VWS

opererer i energisektoren, hvorfor de allerede i kraft af deres produkt har sat sig for at gøre en

indsats på klima- og miljøområdet, mens de andre CSR-emner formentlig ikke har en lige så

naturlig tilknytning til den daglige drift og produktion. Det ses således både af denne sætning og af

fremskridtsrapportens færre uddybninger af aktiviteter og resultater inden for områderne anti-

korruption og arbejdstagerrettigheder178, at disse emner nok er en del af VWS’ politikker i kraft af

tilslutningen til dem via UNGC og den nyligt opdaterede ’code of conduct’179, men at det primære

fokus ikke er placeret her, eller i hvert fald hidtil ikke har været her. Forskellige omtalte tiltag

indikerer dog en optrapning af beskæftigelsen med områder som anti-korruption og

arbejdstagerrettigheder180.

I VWS’ overordnede mål og strategi er der umiddelbart størst fokus på finansielle præstationer,

hvilket tydeligt ses i den nye Triple 15-målsætning181. Triple 15 er komplementær i forhold til

VWS’ strategi, ”No. 1 in Modern Energy”, da den er en forudsætning for at kunne blive nr. 1 inden

for moderne energi, og indeholder udelukkende finansielle mål: VWS skal nå en EBIT-margin på

15 % og omsætte for EUR 15 mia. senest i 2015182. Ligeledes understreges hensynet til

konkurrencedygtigheden, profitabiliteten og fastholdelse af positionen som markedsleder i

ledelsesberetningen, hvor det i tredje afsnit står beskrevet, at VWS vil sikre kunderne de laveste

omkostninger pr. produceret MWh, dvs. den lavest mulige ’Cost of Energy’183 samt være gode

samarbejdspartnere for kunderne. Alt dette er nemlig ifølge samme afsnit en nødvendighed for at

kunne forblive markedsleder184. Der er altså her tale om et ’rent’ forretningsmæssigt synspunkt.

Modsat fremhæver ledelsesberetningens indledende afsnit følgende CSR-elementer som essentielle

for VWS – dog stadig med en slutbemærkning om markedslederrollen inden for vindkraft:

arbejdsplads-sikkerhed i verdensklasse og den grønneste produktion185. Senere nævnes da også, at

sikkerheden altid kommer i første række, hvilket endvidere understreges i missionens ordlyd:

”Failure is not an option”186.

177 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 178 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 58-59 179 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 55-56 180 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 56 181 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 4-5 182 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 4 183 Se fodnote 118 for definition af begrebet ’cost of energy’. Mwh er en forkortelse for MegaWatthour, dvs. MegaWatt-timer 184 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 185 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 186 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15

Side 33 af 71

11. Beskrivelse af FLS’ CSR-rapportering FLS følger i forbindelse med årsrapporten for regnskabsåret 2009 hovedreglen i årsregnskabslovens

§ 99 a, idet de offentliggør organisationens CSR-rapport under betegnelsen redegørelse for

samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a, hvilket fremgår af ledelsesberetningen187.

Redegørelsen er dog ikke integreret i ledelsesberetningen, men er derimod placeret som en

supplerende beretning senere i årsrapporten jf. ÅRL § 99 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, 1. pkt. samt BEK

nr. 761 af 20/07/2009 § 18. Jævnfør sidstnævnte bestemmelse er såvel kravet i § 18, stk. 2 om

betegnelsen for redegørelsen (”Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens §

99 a.”) som oplysningskravet i § 18, stk. 3 for selve redegørelsen med hensyn til, at den skal ses

som en bestanddel af ledelsesberetningen opfyldt. Redegørelsen for samfundsansvar er placeret fra

side 46 til 52. Jf. lovkravet i ÅRL § 99 a, stk. 3, nr. 1 og BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 1

henvises der i ledelsesberetningen til det eksakte sted i årsrapporten, hvor redegørelsen for

samfundsansvar kan findes188. Ud af den samlede årsrapports 101 sider udgør CSR-rapporteringen

altså 7 sider, og desuden omtales de CSR-relaterede forhold eller –aktiviteter slet ikke andetsteds i

årsrapporten. Dette står i skærende kontrast til VWS’ årsrapport, hvor CSR-arbejdet også blev

fremhævet andre steder som en integreret del af virksomhedens fremfærd. Denne forskel kan dog

muligvis tilskrives, at de to virksomheder opererer i vidt forskellige brancher. Således må det

formodes at ligge VWS mere naturligt for at engagere sig i bæredygtighedstemaer – og dermed

også rapportere herom i større omfang. Dette set i lyset af, at det netop er vindmøller til vedvarende

energi, de producerer. FLS-koncernen lægger især vægt på de CSR-emner, inden for hvilke de

vurderer reelt at have en indflydelse og at kunne gøre en egentlig forskel, hvilket de ser som

værende klima og miljømæssig bæredygtighed, forretningsnormer og etik samt personaleforhold189.

I årsregnskabslovens § 99 a-termer vil dette samtidig betyde, at menneskerettigheder og sociale

forhold ikke er fremhævet som fokusområder for koncernen, antageligt fordi den i kraft af

ovenstående ikke vurderer at kunne gøre nogen reel forskel på dette punkt eller fordi den ikke

mener at have nogen indflydelse på omverdenen i disse henseender. Dette er fuldt ud på linje med

idéen bag lovkravet, som bygger på stor frivillighed og frirum for den enkelte virksomhed til at

prioritere de forskellige CSR-indsatsområder og rapporteringen herom efter, hvad der er relevant

for denne190.

Det faktum, at FLS ikke har benyttet sig af ÅRL § 99 a’s undtagelsesbestemmelse om at udgive en

fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til UNGC eller FN’s principper for ansvarlige

187 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 14 188 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 14 189 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 190 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx, p. 1

Side 34 af 71

investeringer betyder, at de skal overholde paragraffens ovenfor omtalte tredelte krav til indholdet

af koncernens CSR-rapport, jf. ÅRL § 99 a, stk. 2. Indholdet i FLS’ redegørelse for samfundsansvar

vil derfor i det følgende søges struktureret efter denne tredeling for at opnå et bedre overblik i

henhold til forskrifterne.

1. FLS’ politikker for samfundsansvar

a. FLS’ politikker inden for CSR er ifølge koncernen selv dybest set forenelige med

UNGCs 10 principper inden for hovedtemaerne menneskerettigheder,

arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og koncernen har i oktober 2008

underskrevet UNGC191. Dette betyder, at de senest to år herefter skal påbegynde at

udgive en såkaldt fremskridtsrapport om koncernens arbejde inden for de 10

principper192. UNGCs 10 principper er en integreret del af FLS’ politikker193, hvilket

blandt andet har givet sig udslag i følgende formulerede principper i redegørelsen:

i. Klima og miljømæssig bæredygtighed: investeringer i nyudviklinger med et

endegyldigt mål om at kunne reducere det samlede energiforbrug og mindske

emission af stoffer som NOx, CO2, SO2 etc. Eksempelvis kommer dette til

udtryk i et af koncernens projektcentre, der er beliggende i Chennai i Indien,

idet man her har investeret i en vindmølle, som gør kontorfaciliteterne mere

end selvforsynende med grøn energi194. Endvidere er andre miljø- og

klimavenlige tiltag også implementeret på grunden, såsom energieffektiv

belysning, bustransport til og fra faciliteterne samt regnvandsopsamling til

genanvendelse i forbindelse med havearbejde195. Ydermere er der i koncer-

nen fokus på at minimere vandforbrug, anvende genbrugelige råmaterialer

samt på at reducere produktionsaffald. Da koncernen selv har begrænset

egenproduktion, og dermed på denne front ikke direkte påvirker miljøet i lige

så høj grad, som hvis al produktion foregik internt196, har koncernen sat sig

som mål at være førende leverandør af bæredygtige teknologiløsninger for på

den måde via kunderne at mindske energi- og ressourceforbrug samt

191 FLSmidth & Co. A/S 2008 192 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 + United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html + Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 193 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 194 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm + FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 195 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 196 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48

Side 35 af 71

udledningen af drivhusgasser, dvs. for at fremme bæredygtig produktion af

cement og mineraler hos kunderne197.

ii. Forretningsnormer og etik (’The code of business conduct’): Politikkerne er

her formuleret som et forretnings-adfærdskodeks, som koncernen ønsker skal

skinne igennem hele koncernens handlinger til hver en tid198. Dette kodeks

består af tre hovedelementer, der hhv. er ’Compliance’, forretnings- og

adfærdsnormer samt selskabets aktiver og finansiel integritet. Herunder hører

virksomhedens normer og adfærdskodeks for blandt andet bestikkelse,

’facilitation payments’, konkurrencebegrænsende adfærd, produkt- og

servicekvalitet mv.199. Påfaldende er det, at det ikke er alle disse elementer,

der ifølge ÅRLs definition har med samfundsansvar at gøre. Dette er et

udtryk for, at ordet samfundsansvar ikke har nogen entydig definition.

iii. Personalepolitikker (’The Human Ressource Policy’): Her er en politik om

mangfoldighed i forhold til køn, alder, etnicitet, religion, politisk

overbevisning osv. i højsædet200, og medarbejderudvikling ligeså201. Hvad

arbejdsmiljøpolitik angår er dette også essentielt for FLS, idet de tilstræber et

sikkert arbejdsmiljø i alle afdelinger af koncernen. De bestræber sig på en

reduktion af arbejdsskader og –ulykker202. Alle de ovennævnte politikker er

endvidere med i overvejelserne, når underleverandørerne udvælges – særligt

med hensyn til arbejdstagerrettigheder og sikkerhed203.

2. FLS’ processer for samfundsansvar

a. Af redegørelsen for samfundsansvar ses ingen tegn på, at FLS anvender egentlige

processuelle standarder som fx diverse ISO-certificeringer, EMAS-registrering204,

Klima-kompasset, CSR-kompasset, sociale standarder eller lignende205. Dette

behøver dog ikke nødvendigvis at være ensbetydende med en komplet mangel på

197 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 + FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm 198 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Code+of+business+conduct/Code+of+business+conduct.htm 199 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 200 ”…betragter vi mangfoldighed som en forretningsmæssig nødvendighed der hjælper os til at servicere vores kunder endnu bedre, og dermed sikre FLSmidths fremtidige succes.”. Kilde: FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 201 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 49-50 + p. 52 202 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 203 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 204 EMAS står for Eco Management and Audit Scheme og er EU’s ordning for officielt anerkendt miljøledele. For at opnå EMAS-registrering, skal en virksomhed indføre miljøledelse samt uarbejde en offentligt tilgængelig miljøredegørelse. Kilde: DS Certificering A/S: http://www.dscert.dk/da-DK/Ydelser/EMASVerifikation/Sider/EMASVerifikation.aspx 205 Liempd 2009, pp. 22-24 + FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52

Side 36 af 71

lignende anlagte processer, som man pålægges ved tilslutning til disse certificeringer

etc.. Det betyder blot, at koncernen ikke har sat ’prædikater’ på deres CSR-arbejde i

form af sådanne initiativer. FLS har i deres redegørelse i stedet udtrykt i ord,

hvordan de vil overholde politikkerne. Et eksempel herpå i forbindelse med

leverandørkæde-arbejdet er, at ”FLSmidth har et korps af egne inspektører, som

systematisk besøger koncernens hovedleverandører. Hvis der konstateres

uacceptable arbejdsbetingelser, rapporteres disse tilbage til indkøbsafdelingen, som

tager kontakt til underleverandøren.”206.

3. FLS’ resultater for samfundsansvar

a. Også her er det mest verbale udtryk, FLS anvender i deres rapportering om, hvad de

hidtil har opnået inden for deres arbejde med samfundsansvar. Der er ikke mange tal

eller målestoksforhold med til at præcisere resultaterne, og et ellers anerkendt

værktøj på resultatfronten som Global Reporting Initiative (GRI)207 er ej heller

anvendt208. Et eksempel på en kvantitativ opstilling af resultater findes der dog

undtagelsesvist på området for arbejdsskader, hvoraf de seneste 3 års antal

arbejdsskader samt heraf følgende fraværsfrekvens fremgår209. Desuden findes

diagrammer over fordelingen af personale efter hhv. alder, anciennitet, uddannelse

og geografi210. FLS præsenterer tal for, hvor store deres CO2-emissioner er211. Dog

er dette ikke sammenholdt med lignende tal fra tidligere år, hvorfor udviklingen på

dette punkt er svær umiddelbart at spore for den eksterne analytiker – især set i lyset

af, at lignende tal ikke fremgår af sidste års CSR-rapport212. Det skal dog her

understreges, at der hverken i ÅRL § 99 a eller i BEK nr. 761 af 20/07/2009 er

fremsat krav om, at resultaterne af CSR-arbejdet skal være økonomisk målbare213

eller om, at der skal være sammenligningstal.

Alt i alt ses det, at redegørelsen mest af alt er politik-orienteret, hvilket formentlig skyldes, at der

endnu ikke er så mange fastlagte processer eller opnåede resultater for FLS’ vedkommende, fordi

de først for ganske nyligt – i 2008 - har fastlagt politikker for CSR214.

206 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 207 Liempd 2009, p. 24 208 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 209 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 210 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 211 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48 212 FLSmidth & Co. A/S 2009, pp. 44-47 213 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 2 214 FLSmidth & Co. A/S 2009, p. 44

Side 37 af 71

I relation til ÅRL § 99 a gør FLS endvidere – ligesom VWS - brug af den undtagelsesbestemmelse i

ÅRL § 99 a, stk. 5, der vedrører, at en modervirksomhed kan nøjes med at foretage rapporteringen

for koncernen samlet set i koncernregnskabet, og ikke samtidig behøver at give oplysningerne i sit

eget årsregnskab215. FLS benytter tilsvarende ÅRL § 99 a, stk. 6 om, at datterselskaber fritages for

enkeltvis at udgive en CSR-rapport, såfremt koncernen som helhed udgiver en sådan. Dette ses ved,

at det eftertrykkeligt er koncernens samlede CSR-arbejde, der rapporteres om, ligesom det er

koncernen, der har underskrevet UNGC216. Ydermere har datterselskaberne ikke selvstændig

rapportering om deres arbejde inden for samfundsansvar; fx Cembrit Holding A/S217 og FL Smidth

Minerals218. Dette kan siges at være i overensstemmelse med den nye strategi ”One company – One

Name” med sloganet ”One Source”, hvormed en øget strømlining skal sikres mellem koncernens

selskaber219.

12. Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber Påvirkes de største danske selskaber af lovkravet i ÅRL § 99 a? Af ovenstående analyse står det

klart, at lovkravet for både VWS og FLS ikke har haft den store indvirkning på CSR-

rapporteringen, da begge selskaber også før lovkravets virkning udgav CSR-rapportering. For at se

den generelle tendens for udbredelsen af CSR-rapportering blandt de største danske børsnoterede

selskaber er en undersøgelse dog nødvendig. Kun hvis der kan påvises signifikant forskel i andelen

af selskaber med CSR-rapportering fra før lovkravets virkning (regnskabsåret 2008) til efter

(regnskabsåret 2009), kan ÅRL § 99 a samt BEK nr. 761 af 20/07/2009 tilskrives en egentlig

betydning kvantitativt set. Hvis ikke en sådan kan påvises, må en eventuel signifikant øget

udbredelse af CSR-rapportering tilskrives den ’naturlige’ udvikling før lovkravet blev en realitet. I

så fald må lovkravet siges at have været uden den store betydning for udbredelsen af CSR-

rapportering blandt de børsnoterede selskaber. Dog skal det understreges, at lovkravet relativt længe

har været under opsejling220, hvilket kan betyde, at selskaberne allerede kan have taget højde for

lovkravet inden det var påkrævet – eksempelvis i rapporteringen for 2008. Dette ses der dog bort fra

i følgende test ud fra devisen om, at der principielt ikke er mening i at leve op til et fremtidigt

potentielt lovkrav.

215 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 1 216 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 217 Cembrit Holding A/S: http://www.cembrit.com/Default.aspx?ID=133 218 FLSmidth Minerals: http://www.flsmidthminerals.com/Company/Company+Frontpage.htm 219 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 13 220 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp

Side 38 af 71

I nærværende bilag udføres testen221, og stikprøven udgøres af danske selskaber noteret på

Københavns Fondsbørs som large cap og/eller indgår i C20-indekset. Herfra er dog undtaget alle

finansielle institutioner (banker mv.), da disse ikke er underlagt årsregnskabslovens

bestemmelser222. Desuden er selskaber i stikprøven med forskudt regnskabsår, eller som endnu ikke

i skrivende stund (7. april 2010) har udgivet deres årsregnskab for regnskabsåret 2009 naturligvis,

kun medtaget i stikprøven for 2008. Dette gør sig gældende for selskaberne Danisco, Coloplast og

G4S plc.

Testen er en Z-test på forskellen mellem to populationsandele ( p 1 – p 2), der udføres på baggrund

af en stikprøvestørrelse på n1 fra populationen p1 og en stikprøvestørrelse på n2 fra populationen

p2223. Andelene p̂ 1 og p̂ 2 er udtryk for andelen af ’succes’er’ i de respektive stikprøver; dvs. her

andelen af selskaber med CSR-rapportering i det pågældende år. De nærmere detaljer og selve

testen kan læses i bilag 1. Konklusionen på testen er her, at der på det valgte signifikansniveau på

5% ikke kan påvises nogen signifikant forskel i andelen af selskaber med CSR-rapportering mellem

de to regnskabsår: 2008 og 2009. Heraf udledes i tråd med ovenstående antagelser, at lovkravet

ingen effekt har haft på, hvor mange der har CSR-rapportering efter dets ikrafttrædelse. Langt

størstedelen af selskaberne har dermed været på forkant med lovkravet, idet de allerede året

forinden udgav CSR-rapportering. Det skal dog understreges, at der foreligger forudsætningsbrud

for approksimationen fra binomialfordeling til normalfordeling, samt at det i kraft af en p-værdi, der

ligger langt fra signifikansniveauet er en usikker konklusion, der skal tages med disse forbehold.

Såfremt der havde været tale om simpel tilfældig udvælgelse af mere diversificerede børsnoterede

selskaber frem for udelukkende de største af sin slags, er det tænkeligt, at konklusionen ville have

været en anden.

13. Delkonklusion på delspørgsmål 1: Lovgivningens betydning for

virksomheders CSR-rapportering På baggrund af konklusionen på den statistiske test samt analysen af CSR-rapporteringen hos VWS

og FLS, lader lovkravet i ÅRL § 99 a og BEK nr. 761 af 20/07/2009 ikke til at have ansporet de

danske børsnoterede selskaber til at rapportere om deres CSR-arbejde. Dette skyldes, at en form for

’redegørelse for samfundsansvar’ allerede før lovkravets virkning var en bestanddel i næsten alle af

selskabernes rapportering til omverdenen. Derfor må de teoretiske motiver frem for lovgivningen

have drevet CSR-rapporteringen i gang i Danmark. Indholdsmæssigt og omfangsmæssigt skal det

dog ikke kunne afvises, at lovkravet har haft en vis indvirkning. Eksempelvis kan

221 Se bilag 1 222 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 1, stk. 3 nr. 1 223 Keller 2004, pp. 452-454

Side 39 af 71

undtagelsesbestemmelsen ved udgivelse af en fremskridtsrapport i UNGC-regi have været

medvirkende til, at VWS allerede et godt stykke tid før tidsfristen efter tilslutningen har udgivet en

fremskridtsrapport. De andre undtagelsesbestemmelser – fx om, at det hverken for modervirksom-

heden eller dattervirksomheden er nødvendigt at udgive en redegørelse for samfundsansvar, såfremt

disse oplysninger er dækket af en sådan i koncernregnskabet – forekommer dog ikke at have ændret

på rapporteringsformen af CSR-engagementet. Hos både VWS og FLS er alle datterselskaber samt

modervirksomheden også i 2008 omfattet af koncernregnskabets CSR-rapportering. Desuden er

VWS, lovkravets lempelsesbestemmelser til trods, ufortrødent fortsat med at udgive

anlægsbeskrivelser, der giver mere detaljeret information om aktiviteterne rundt omkring på de

forskellige produktionsfaciliteter.

Kapitel 3: Delspørgsmål 2

14. Sammenlignelighed mellem FLS’ og VWS’ CSR-rapporteringer Hvad målbarhed og operationalitet angår, har FLS - i forhold til VWS’ forholdsvist kvantitative

fremstilling af deres CSR-resultater over årene i form af de mange hoved- og nøgletal - et relativt

begrænset antal tal og målinger præsenteret i redegørelsen. FLS har altså færre kvantitative mål end

VWS. Således er mange af de i ord beskrevne politikker ikke formuleret på operationel vis. VWS’

kvantitative tilgang er desuden et udtryk for den tendens, udviklingen bevæger sig mod. Trenden

går mod anvendelse af målbare indikatorer frem for en narrativ rapporteringsform, som FLS

overvejende benytter sig af224. Der er således mange steder i FLS’ redegørelse for samfundsansvar

fx ikke angivet, hvor store forbedringer, der tilstræbes på de enkelte punkter eller hvor meget man i

koncernen allerede har gjort. Eksempelvis nævnes det, at FLS har ”…anvendt betydelige ressourcer

på medarbejderudvikling…”225. Men hvor mange ressourcer dækker det diffuse ’betydelige’ over? I

forhold til udledning af CO2 er både VWS’ og FLS’ data angivet i faktiske tal, dvs. i antal tons

udledt pr. år226. Dette kan have den konsekvens, at det er yderst svært at sammenholde disse

resultater, idet der kan være tale om vidt forskellige forbrugstal og produktionsniveauer. Med andre

ord siger tallet ikke noget om, hvor energieffektiv en produktion der er tale om. Det kan tænkes, at

nogle virksomheder har en langt større produktion og størrelse i det hele taget pr. ton udledt CO2

end andre virksomheder. Tallet vil altså kun have en brugbar informationsværdi, når virksomheder

med nogenlunde samme produktionsomfang sammenholdes. VWS har dog også en måling, der

omhandler CO2-besparelse af de producerede og afskibede MegaWatt, hvor produktionsniveauet

224 Mogensen & Christiansen 2009, p. 71 225 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 226 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60

Side 40 af 71

dermed inkluderes i målingen som et forholdstal227. En sådan findes dog ikke i FLS’ redegørelse for

samfundsansvar i 2009. I kontrast til dette står informationerne om antal arbejdsulykker, der er

direkte sammenlignelige de to virksomheder imellem. Begges målinger er set i forhold til 1 million

arbejdstimer228, hvormed tallet er ’renset’ for virksomhedernes respektive størrelser og produktions-

omfang. Problematikken omkring det manglende sammenligningsgrundlag for CO2-emissionerne er

relevant, idet de to koncerner har forskelligt omfang i forhold til fx antal medarbejdere, og dermed

også sandsynligvis forskellige produktionsniveauer (FLS har ca. 9000 i arbejdsstyrken229, mens

VWS har 20.730 medarbejdere på verdensplan pr. 30. september 2009230). I bedste fald skal

analytiker af årsrapporterne i visse tilfælde selv begive sig ud i beregninger for at kunne sammen-

ligne, og i værste fald vil også dette være umuligt, fordi alle nødvendige oplysninger evt. ikke er

opgivet eller fordi så mange andre faktorer end de fuldkommen kvantitative faktorer spiller ind. Fx

kan der sandsynligvis være tale om forretningshemmelige oplysninger eller oplysninger, som blot

vil forvirre læseren og forplumre et lettilgængeligt indtryk, som ellers skal tilstræbes jf. ÅRLs

kvalitetskriterium om klarhed231. Såfremt en forbruger fx bliver nødt til at foretage egne

beregninger for reelt at kunne sammenligne virksomhederne, vil denne formentlig give fortabt.

Ved at sammenholde de to virksomheders CSR-rapporteringer kan det helt konkret konkluderes, at

disse er meget forskellige; med hensyn til såvel form som indhold. Eksempelvis har VWS

udarbejdet en fremskridtsrapport i relation til tilslutningen til UNGC, mens FLS som ovenfor nævnt

endnu ikke har udarbejdet en sådan. På trods af, at flere af de berørte emner er de samme – såsom

arbejdsmiljø og klima – er opstillingen og præsentationen af politikkerne vidt forskellige. Udover

ovenfor nævnte forskel om kvantitativt kontra kvalitativt islæt, er udtryksformerne - fx selve

ordvalget og formuleringerne - også differentierede. Herudover skinner det tydeligt igennem, at de

to virksomheders definition af samfundsansvar afviger fra hinanden. Mens FLS fx inkluderer

overholdelse af regnskabsmæssige, børsretlige og konkurrenceretlige reguleringer i deres CSR-

politik232, eksisterer der ingen benævnelse af sådanne foranstaltninger i VWS’ CSR-rapportering.

De har altså vidt forskellige interessenter og forskellig opfattelse af opnåelse af legitimitet. Dette

kan naturligvis til dels henføres til, at ÅRL § 99 a levner plads til, at den enkelte virksomhed kan

foretage en udvælgelse af CSR-temaer alt efter, hvad der synes relevant og væsentligt for dem at

arbejde med. Hvis de har en politik på et CSR-felt, skal den til gengæld inkluderes i redegørelsen233.

Dog må en del af årsagen til sådanne betydelige forskelle i inklusionerne også skyldes, at begrebet 227 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 228 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 229 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/History/History.htm 230 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/medarbejdere.aspx 231 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 13, stk. 1 nr. 1 232 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 233 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11

Side 41 af 71

samfundsansvar samt andre beslægtede termer som bæredygtighed langt fra har nogen entydig

definition234. Det skal her tages i betragtning, at ÅRL § 99 a, stk. 1 ganske vist præsenterer en

definition af begrebet ’virksomheders samfundsansvar’, som nødvendigvis må være den, der skal

tages i overvejelse, når det kommer til overholdelse af netop dette lovkrav235. Samtidig ses det dog

af denne definition, at den dækker over utroligt bredt definerede temaer, hvorunder der alt efter den

enkeltes tolkning kan forestilles at høre meget diversificerede politikker og emner. Skal ’sociale

forhold’ eksempelvis forstås som noget internt i virksomheden som fx personaleforhold og

børnearbejde-problemet, eller skal det tolkes i en mere ekstern retning og vedrøre eksempelvis

opbyggelse af skoler i fattige lokalsamfund, selvom den pågældende virksomhed ellers ikke driver

forretning inden for hverken byggeri- eller undervisningssektoren eller noget dermed beslægtet?

Eller er begge dele legitime at inkludere? Det sidste må jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udsagn

om betydningen af det forretningsdrevne samfundsansvar236 og den store frihed inden for lovens

rammer være tilfældet: Næsten alle tolkninger og udvælgelser er legitime i forhold til lovkravet.

Men hvordan stiller dette den eksterne analytiker, som gerne ifølge årsregnskabslovens § 12, stk. 2

skal kunne anvende årsrapporten som støtte til de økonomiske beslutninger, denne skal

træffe?237+238 En regnskabsbruger kan – men er det selvklart ikke altid – eksempelvis være en

investor, der ønsker at foretage en investering. Hvis denne ved udvælgelsen af et potentielt

investeringsobjekt i form af en virksomhed blandt andet ønsker at fæstne sig ved virksomhedens

præstationer på det samfundsansvarlige felt, ønsker m/k angiveligt en form for sammenlignelig

præstationsmåling. Generelt kan den finansielle del sammenlignes. Men er dette muligt for

virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar, når udformningerne og præsentationerne af

virksomhedernes CSR-rapporteringer afviger så meget fra hinanden, som det er tilfældet? Indskydes

skal det her, at FLS og VWS ifølge ovenstående analyser både har forskelle og ligheder, men på

grund af deres i andre henseender strukturelle sammenlignelighed, må det kunne forudsættes, at

meget større forskelle mellem virksomheders CSR-rapporter kan forekomme som konsekvens af

lovkravets udformning (den meget vidtgående frihed). Modsat betyder kvalitetskravet i ÅRL § 12,

at virksomheden kun opgiver væsentlige oplysninger for regnskabsbrugeren jf. ÅRL § 13, stk. 1, nr.

2, men dette kunne meget vel i forbindelse med CSR-rapporteringen karambolere med, at

oplysningerne skal støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Årsagen til 234 Kaspersen 2007, p. 18 + p. 30 + Liempd 2009, p. 24 235 “…Ved virksomheders samfundsasnvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.” Kilde: LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 236 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 237 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx, p. 2 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 12, stk. 2 238 Jf. ÅRL § 102, stk. 1 finder ÅRL §§11-17 også anvendelse på børsnoterede selskaber. Kilde: LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 102, stk. 1

Side 42 af 71

’sammenstødet’ er den meget vide frihed, der gør det fuldt ud lovligt og muligt for virksomhederne

at lave så forskellige CSR-rapporteringer, at disse eksterne analytikere får meget svært ved at

sammenligne dem og derudfra træffe deres beslutninger.

Med hensyn til sammenligneligheden over tid for den enkelte virksomhed ser det lidt mere positivt

ud, idet virksomheden har videre rammer for at sikre kontinuitet. I VWS’ CSR-rapportering er det

muligt for den eksterne analytiker at sammenligne ved hjælp af de sammenligningstal fra de sidste

år, der er i deres hoved- og nøgletalsoversigt239. På denne måde er det altså muligt at følge

udviklingen i fx VWS’ CO2-udledning. I FLS’ redegørelse for samfundsansvar halter

sammenligningsgrundlaget over årene dog lidt mere, da der kun er sammenligningstal for

arbejdsulykker og fravær240. Dette kan betyde, at den eksterne analytiker kan få svært ved at

gennemskue, hvordan FLS udvikler sig på CSR-fronten over tid. I det følgende fokuseres der

udelukkende på sammenligneligheden på tværs af virksomheder, da det netop er formålet med

analysen at undersøge dette aspekt, jf. problemformuleringen.

15. Mangel på generelt ’framework’ for redegørelse for samfundsansvar I realiteten kan ovenstående sammenlignelighedsproblematik koges ned til, at der ikke eksisterer et

egentligt konceptuelt framework for CSR-rapportering med konkrete definitioner på begreberne på

området241 + 242. Herudover er der ej heller nogen entydigt accepterede standarder og

rapporteringsmekanismer, og ingen konsensus om, hvad der er formålet med en redegørelse for

samfundsansvar, og hvordan denne bør eller skal udformes243. Dette ses blandt andet ved, at et af

rådene fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar er, at den enkelte

virksomhed bør lægge ud med at definere, hvad den mener med ’virksomhedens

samfundsansvar’244. Også med andre helt elementære begreber er der fortolkningsproblemer i

henhold til årsregnskabsloven, når det gælder CSR-rapporteringen 245. Hvad betyder fx

væsentlighed jf. ÅRL § 13, nr. 3 i forbindelse med bæredygtighedsrapportering? Taget i

betragtning, at virksomhederne jævnfør konklusionerne ovenfor har interessenter som målgrupper

for CSR-rapporteringen med vidt forskellige forventninger og behov, bliver

239 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 240 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 50 241 Deegan & Unerman 2006, pp. 352-353 242 Et konceptuelt framework indeholder definitioner og i det hele taget en vis konsensus om indholdsmæssige og formålsmæssige elementer (af finansiel rapportering). Dette er med til at danne ramme om rapporteringen og de standarder, der gælder på området. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 168-171. Ifølge Financial Accounting Standards Board (FASB) er et konceptuelt framework: ”a coherent system of interrelated objectives and fundamentals that is expected to lead to consistent standards”. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 168-169 243 Kaspersen 2007, pp. 71-72 244 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 7 245 Kaspersen 2007, p. 70

Side 43 af 71

væsentlighedsbedømmelsen vanskeligere for virksomhederne246. Der kan således dårligt være tale

om én specifik væsentlighedstolkning247. Dette må ligeledes være tilfældet for relevanskriteriet i

ÅRL § 12, stk. 3, da ikke alle informationer er lige relevante for alle interessentgrupper. Desuden er

CSR og dermed rapporteringen herom ikke et statisk afgrænset område, men snarere et felt i

konstant udvikling, hvorfor blandt andet forudsætningen om konsistens jf. ÅRL § 13, nr. 7 på sigt

må blive vanskelig at fastholde i den betydning, denne har i det finansielle regnskab248. Herudover

hersker der ikke den samme enighed omkring begreberne inden for det bæredygtige arbejde, som

der gør sig gældende for, at sådanne initiativer er af det nødvendige249. Hvad ér fx i bund og grund

et sundt arbejdsmiljø? Og handler CSR-arbejdet om at udslette sine spor (dvs. helt undgå fx spild og

forurening), eller ’blot’ at minimere de risici, man som virksomhed sår?250.

Alt dette står i skærende kontrast til den finansielle rapportering, inden for hvilken der er meget

klare linjer og vejledning251. Dette kommer til udtryk ved IASB’s vedtagne framework, som

definerer et fælles regnskabssprog og udfylder eventuelle ’huller’ i regnskabsstandarderne. Det er

med til at sikre, at alle, der aflægger finansielle regnskaber arbejder i samme konsensusprægede

retning252. Ud over et sådant framework er der på det finansielle område udviklet og vedtaget

mange regnskabsstandarder (fx IFRS), love, bekendtgørelser og kendt praksis, som alle er med til at

give et fælles fodfæste for finansielle afrapporteringer253. Tilsammen gør det finansielle framework,

regnskabsstandarderne mv. sammenligninger overordnet set mulige, idet grundlaget hvorpå de

finansielle rapporter udarbejdes er ens i store dele af verden254. Eksempelvis er der helt

uomtvistelige definitioner af, hvad et aktiv og en forpligtelse er, hvornår omkostninger skal

indregnes osv.255, om end der til stadighed eksisterer en vis grad af subjektivitet i visse

henseender256. Dette har blandt andet den virkning, at den eksterne analytiker næsten altid er klar

over, hvordan de finansielle tal og informationer skal tolkes, og ydermere kan m/k relativt

lettilgængeligt sammenholde flere forskellige finansielle regnskaber, idet der er klart fastlagte regler

og procedurer for fx indregning og måling, der gælder for alle virksomheder. Der er dog i Danmark

forskelle afhængigt af regnskabsklasse efter ÅRL, men disse er alligevel nedskrevne, hvorfor en

246 Kaspersen 2007, p. 68 247 Kaspersen 2007, p. 70 248 Kaspersen 2007, pp. 68-69 249 Dansk Erhverv 2009, p. 8 250 Kaspersen 2007, p. 55 251 Kaspersen 2007, p. 72 252 Deloitte Touche Tohmatsu: http://www.iasplus.com/standard/framewk.htm 253 Deegan & Unerman 2006, p. 185 254 Tsakumis et al. 2009, pp. 34-35 + Abel 2008, p. 6 255 Deegan & Unerman 2006, pp. 189-193 256 Deegan & Unerman 2006, p. 193

Side 44 af 71

analytiker kan tage dette med i overvejelserne. Desuden beskrives regnskabspraksis med

indregningsmetoder mv. konsekvent i den finansielle rapport.

Flere anbefaler af samme grund, at virksomheder i udarbejdelsen af CSR-rapporten så vidt muligt

bør basere sig på internationalt anerkendte standarder og retningslinjer257. ”…det skaber

troværdighed og gør international sammenligning muligt, hvilket er en fordel i den globale

konkurrence.”258, hedder det sig flere steder. En eventuel anvendelse af standarder i CSR-

rapporteringen ændrer dog ikke ved, at der intet egentligt framework findes på den ikke-finansielle

banehalvdel, der kan få spillerne til at arbejde mod et fælles mål. I denne sammenhæng kunne det

ved første øjekast virke nærliggende og fristende at overføre de i forvejen anerkendte procedurer

mv. for traditionel finansiel rapportering til CSR-rapporteringen259. Flere bekymringer vækkes dog

til live ved benævnelsen af dette – først og fremmest det, at finansiel rapportering i umindelige tider

har været kritiseret for ikke at tage højde for sociale og miljømæssige eksternaliteter forårsaget af

den rapporterende virksomhed260. Herudover findes dog også andre mere konkrete årsager til,

hvorfor finansiel rapportering ikke nødvendigvis er bedst til at reflektere organisationernes

påvirkning på deres omgivelser, og dermed heller ikke bedst til at rapportere herom261. Et udpluk af

de væsentligste årsager er:

- Finansiel rapportering er kun målrettet interessenter, der har en finansiel interesse i enheden

og disses informationsbehov. Øvrige interessenter med sociale og miljømæssige

informationsbehov giver rapporten derfor ikke den nødvendige information262

- Mange sociale og miljømæssigt relaterede omkostninger er svære eller umulige at

kvantificere - endog også med en tilnærmet proxy som indikator, og mange ikke-

kvantificerbare omkostninger anses ofte ikke for væsentlige i regnskabsmæssig forstand,

hvorfor sådanne informationer ville blive udeladt (’materiality’-kravet)263

- Diskonteringstilgangen til investeringsbeslutninger kan være misvisende, da ikke alle

omkostninger nødvendigvis er med i kalkulen, når det fx gælder beslutningen om, hvorvidt

en given fabrik skal bygges, hvorfra der udledes miljøaffald. Helt konkret kan der senere

blive vedtaget en miljølov, der påbyder virksomheden at destruere affaldet, hvilket kan være

omkostningsfyldt. På det abstrakte plan pålægger det samfundet som helhed nogle

omkostninger, når virksomhedens fabrik forurener miljøet. Sådanne omkostninger er oftest

257 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 258 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 259 Deegan & Unerman 2006, p. 353 260 Deegan & Unerman 2006, p. 353 261 Deegan & Unerman 2006, p. 353 262 Deegan & Unerman 2006, pp. 353-354 263 Deegan & Unerman 2006, p. 354

Side 45 af 71

ikke inkluderet i investeringskalkulen, hvorfor en misvisende NPV264 af fabrikkens

rentabilitet ofte vil være resultatet, når der er tale om investeringer, der er skadelige for

miljøet på sigt265. Med andre ord kan en rentabel investering samfundsmæssigt være

urentabel, når samtlige omkostninger medregnes.

- I tråd med et finansielt perspektiv behandles CO2-kvoter mange steder som aktiver i

regnskabet, hvilket det ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv måske ikke kan

klassificeres som266

- Ifølge IASBs definition af aktiver (noget virksomheden kontrollerer) og udgifter kan

miljømæssige ressourcer såsom luft og vand, som deles og derfor ikke kontrolleres af

organisationen, ikke betragtes som den pågældende organisations aktiver. Dvs. deres brug –

eller misbrug – af disse ressourcer betragtes ikke som en udgift. På denne måde kan

ødelæggelse af naturen komme til at fremstå som en succes i ekstreme situationer, fordi de

hertil relaterede profitter ikke påvirkes af den for naturen skadegørende handling, såfremt

organisationen ikke pålægges bøder eller lignende til betaling.267

- ’Measureability’-problemet: For, at noget kan optages i det finansielle regnskab, skal det

kunne måles med rimelig nøjagtighed. Da det at sætte en værdi på en eksternalitet forårsaget

af en organisation ofte afhænger af grovkornede estimater og skøn tangerende gæt, kan de

ikke opgøres med rimelig nøjagtighed, og må derfor udelades268. Eksempelvis mangler der

et fælles fodslag for, hvad en maksimering af biodiversiteten betyder, og hvordan det ville

kunne måles269.

Ovenstående besværligheder og problemer til trods har flere virksomheder forsøgt sig med såkaldt

’full-cost accounting’, dvs. også sat en økonomisk værdi på sociale og miljømæssige påvirkninger

forårsaget af den enkelte organisation270. Dette ændrer dog ikke ved, at den traditionelle finansielle

regnskabsføring og rapportering af de ovenfor listede årsager langt fra synes passende for CSR-

regnskabsaflæggelse271. Alternativt er Global Reporting Initiative’s Sustainability Reporting

Guidelines (GRI) blevet foreslået som et konceptuelt framework – eller snarere generelle guidelines

– for CSR-rapportering272. GRI påstås at kunne øge sammenligneligheden virksomhedernes CSR-

264 NPV er forkortelsen for Net Present Value. Begrebet dækker over den værdi, der fremkommer, når nutidsværdien af en eventuel investerings samtlige indgående pengestrømme sammenholdes med nutidsværdien af dens samtlige udgående pengestrømme. En NPV-analyse bruges til at analysere en potentiel investerings rentabilitet. Kilde: Investopedia ULC: http://www.investopedia.com/terms/n/npv.asp 265 Deegan & Unerman 2006, pp. 354-355 266 Deegan & Unerman 2006, p. 355 267 Deegan & Unerman 2006, pp. 355-356 268 Deegan & Unerman 2006, p. 356 269 Deegan & Unerman 2006, p. 358 270 Deegan & Unerman 2006, p. 356 271 Deegan & Unerman 2006, p. 356 272 Deegan & Unerman 2006, p. 359

Side 46 af 71

regnskaber imellem273, idet mange definitioner er indeholdt i disse guidelines jf. det finansielle

framework, men dette naturligvis kun, hvis det gøres obligatorisk ved lov274, eller hvis blot mange

flere virksomheder indlader sig på GRI.

16. Sammenlignelighed set ud fra et årsregnskabslov-perspektiv – Et

paradoks? ”For at understøtte målsætningen om at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst, bør danske

virksomheders arbejde med samfundsansvar tage udgangspunkt i en internationalt anerkendt

referenceramme.”275. Uomtvisteligt er det ifølge ophavsmændene til ÅRL § 99 a, at anvendelse af

internationale standarder, retningslinjer og lignende er ønskværdige, når virksomhederne

rapporterer om deres samfundsansvar. Notorisk er det også, at kvalitetskravene i ÅRL § 12 gælder

for ledelsesberetningen og de oplysninger, der ses som hørende til i denne – eksempelvis

redegørelsen for samfundsansvar276. Samtidig må det samme gælde de grundlæggende

forudsætninger for årsrapporten i ÅRL § 13277. Men hvordan hænger dette sammen? For, at

forskellige årsrapporter eller CSR-rapporter er sammenlignelige, må det vel forudsættes, at de

enkelte virksomheder rapporterer på de samme principper og elementer, og dermed inkluderer alle

parametre for at kunne blive sammenholdt med andre virksomheder, for hvem denne parameter

måtte have relevans? Når det samtidig i ÅRL § 12, stk. 2 slås fast, at årsrapporten skal kunne støtte

regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, og der efterfølgende i ÅRL § 13 er krav om

substans og væsentlighed, synes dette måske ikke umiddelbart at være i overensstemmelse med

ovenstående ønske om sammenlignelighed. For hvordan skal det kunne lade sig gøre at præsentere

oplysninger i CSR-rapporten – kvantitative eller kvalitative – der kan tjene et

sammenligningsformål med andre virksomheder med fuldstændigt differentierede strategier og

kerneområder uden at skulle inkludere en masse informationer, der ikke er væsentlige for den

enkelte virksomhed? Hvis ikke rapporten er komplet – forstået på den fuldstændige måde – kan det

vel risikeres, at andre virksomheders bæredygtighedsrapporter indeholder oplysninger, for hvilke

man ikke kan drage paralleller til eller sammenholde med den pågældende virksomhed, der har

udeladt disse oplysninger – også selvom det måtte skyldes, at de ikke er af nævneværdig betydning?

En ’fuldstændig’ rapport vil vel snarere forvirre CSR-regnskabsbrugerne end gavne dem i deres

beslutningsprocesser jf. ÅRL § 12, stk. 2? Spørgsmålene, der presser sig på, er mange, og svarene

hertil få. Alt i alt må det konkluderes, at sammenlignelighed er en størrelse, der ifølge

ophavsmændene til lovforslaget samt ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

273 Deegan & Unerman 2006, p. 361 274 Deegan & Unerman 2006, p. 359 275 2008/1 LSF 5, 1. Indledning 276 Davidsen 2010, p. 42 277 Frederiksen 2009, p. 30

Side 47 af 71

Samfundsansvar er tilstræbelsesværdig, mens årsregnskabslovens §§ 12 og 13 især med de nævnte

kvalitetskrav og forudsætninger – særligt væsentlighedskriteriet – lader til at trække i modsat

retning. Omvendt peger andre grundlæggende forudsætninger som fx konsistens også i retning af, at

sammenlignelighed er en eftertragtelsesværdig kvalitet, idet et brud på en sådan forudsætning ville

gøre såvel intern som ekstern sammenlignelighed vanskelig.

17. Er sammenlignelighed kun af det gode? – Fordele og ulemper ved et

manglende framework ”Informationerne skal præsenteres på en sådan måde, at de finansielle investorer kan foretage

sammenligninger mellem forskellige virksomheder – eksempelvis redegjort for ved brug af GRI’s

retningslinjer.”278. Foranstående afsnit peger begge i retning af, at sammenlignelighed er noget, der

skal arbejdes på, og at CSR-rapporteringen blot venter på udviklingen af et fælles framework for at

muliggøre dette. Relevant er det dog at overveje, hvorvidt et framework reelt set er svaret, samt

hvorvidt sammenlignelighed udelukkende er et ’ønskebarn’. GRI er som ovenfor anført blevet

foreslået anvendt som et alment framework for redegørelse for samfundsansvar, men selve

princippet i et sådant på området høster såvel skepsis som anerkendelse279. Eksempelvis er

fordelene ved, at der endnu ikke er udarbejdet et framework for bæredygtighedsrapportering, at en

bredere skare dermed har mulighed for at tilgå den rapporterede information uden på forhånd at

skulle sætte sig ind i et større begrebsapparat og hvad dertil hører280. Der må som nævnt generelt

antages at være en mere heterogen målgruppe for CSR-rapporterne end tilfældet generelt set kan

siges at være for de finansielle regnskaber - en antagelse, der bekræftes ved et nærmere indblik i

FLS’ og VWS’ årsrapporter, hvis målgrupper for CSR-rapporteringen forekommer at spænde vidt.

Set i dette lys forekommer denne umiddelbart lettere tilgængelighed på grund af det manglende

framework og tilhørende kvantitative islæt med matematisk logik og konsistens at være en fordel.

Dog udspringer en ulempe ved det ikke-eksisterende framework af netop samme forhold. Logiske

opstillinger og lignende er nemlig oftest ensbetydende med sammenlignelighed281. Herudover kan

en intention hos virksomhederne om at ramme flest mulige af interessenterne også bevirke, at de

ingen rammer overhovedet, idet fuldstændigheden og sammenligneligheden tilstræbes frem for

relevanskriteriet i ÅRL § 12, stk. 3. Resultatet kan altså blive uoverskuelighed og for mange

informationer for de eksterne analytikere, der dermed kan føle sig fortabt som følge af ’information

overload’282.

278 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 32 279 Kaspersen 2007, pp. 72-73 + pp. 76-77 280 Kaspersen 2007, p. 72 281 Kaspersen 2007, p. 73 282 Kaspersen 2007, p. 73

Side 48 af 71

Den hastige udvikling inden for CSR og bæredygtighedsrapportering vidner om, at området endnu

ikke er fuldt afdækket, og at der til stadighed vil være tale om en vis form for dynamik. Heraf

affødes den fordel ved ikke at have et generelt accepteret framework for CSR-rapporteringen, at

grænserne for, hvad virksomhederne skal stå til regnskab for ikke behøver at blive endeligt

fastlagt283. På denne måde er der plads til en fortsat udvikling i bæredygtighedsrapporteringens

indhold. Mange konsekvenser af virksomhedernes handlinger er endnu ukendte, da de ofte er

omfangsrige og komplekse, hvorfor det kan forekomme lettere meningsløst at fastsætte grænser for,

hvad de skal ’stå til regnskab for’ i CSR-rapporterne284. Den mest fremtrædende fordel ved et

alment anerkendt framework er dog den troværdighed hos regnskabsbrugerne, et sådant som oftest

nyder285.

For den eksterne analytiker må kernen i at kunne sammenholde virksomhedernes præstationer være,

at m/k herudfra kan danne sig en holdning samt træffe en beslutning – hvad end denne går ud på,

hvorvidt man vil købe virksomhedens produkt, investere i virksomheden eller i det hele taget

’handle’ med den. Set ud fra denne synsvinkel må et framework siges at være et væsentligt element

i at gøre ovenstående muligt. Samtidig må det dog også være forvirrende for den eksterne

analytiker, hvis der i sammenlignelighedens navn er medtaget så mange – såvel væsentlige som

uvæsentlige – informationer, at det for ham/hende ikke er til at se, hvad virksomheden lægger vægt

på og prioriterer højest. Desuden må det formodes at være en ulempe, hvis virksomheden skal bruge

en anseelig mænge tid og ressourcer på at rapportere om noget, der for dem ikke har den store

relevans. Det vil formentlig ikke gavne analytikeren synderligt, og i særdeleshed ikke den

finansielle investor, da det tager ressourcerne fra det, virksomheden ’bør’ koncentrere sig om jf.

dens strategier, kerneforretning mv.

Sammenfattende forudses såvel positive som negative konsekvenser af et eventuelt framework og et

deraf øget grundlag for sammenlignelighed for den eksterne regnskabsbruger. Effekten heraf må

derfor være, at der enten lovgivningsmæssigt eller fra virksomhedernes side, qua en stillingtagen

omkring anvendelsen af et framework for CSR-rapporteringen som eksempelvis GRI, nødvendigvis

må ske en afvejning af sammenlignelighedsegnet kontra relevansbaseret CSR-rapportering. På

nuværende tidspunkt er der ikke ved lov vedtaget et generelt rapporteringsframework for

bæredygtighed, hvilket på godt og ondt gør det nødvendigt for virksomhederne selv at tage aktivt

stilling til udformningen af hver enkelt detalje af deres CSR-arbejde og redegørelse herfor.

Socialistisk Folkeparti har ønsket at gøre lovgivningen i ÅRL § 99 a mere vidtgående; omfattende

283 Kaspersen 2007, p. 73 284 Kaspersen 2007, p. 73 285 Deegan & Unerman 2006, pp. 197-199

Side 49 af 71

et lovkrav om såvel UNGCs principper samt GRI-tilsluttelse på A+-niveau286. Som det ses af ÅRL

§ 99 a er dette dog ikke blevet en del af det vedtagne. I et senere afsnit analyseres, hvad en eventuel

lovpligt til at anvende standarderne UNGC og GRI ville betyde for sammenligneligheden, samt

hvorvidt dette overordnet set ville være en stor omvæltning for de danske børsnoterede

virksomheder. Se afsnit 22. Test af standardernes udbredelse

18. Delkonklusion på delspørgsmål 2: Hvor sammenlignelige er

virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere? Sammenfattende forekommer VWS’ og FLS’ CSR-regnskaber meget svære at sammenligne,

selvom de to selskaber på andre områder har mange ligheder. De to store, børsnoterede

industriselskaber er begge tilsluttet UNGC, men har – med baggrund i lovgivningens udstrakte

frihed for såvel form som indhold – valgt at udforme deres CSR-rapportering vidt forskelligt. Mens

FLS overvejende formidler deres redegørelse for samfundsansvar vha. beskrivelser i ord, har VWS

primært valgt den kvantitative tilgang med adskillige nøgletal. Dog er fx rapporteringen på

principperne for UNGC-principperne udformet med ord. Enkelte ligheder hersker der dog særligt

hvad valget af berørte CSR-temaer angår, men på grund af de forskellige indhold og

formidlingsformer, har dette ikke øget sammenligneligheden mellem virksomhederne synderligt. På

grund af VWS’ og FLS strukturelle lighedspunkter, må der formodes at være mindst lige så stor

variation i andre virksomheders CSR-rapporteringer. Den i høj grad manglende sammenlignelighed

viser sig at kunne tilskrives de lempelige regler og mangel på sædvane på området samt det faktum,

at der på CSR-feltet ikke eksisterer et framework med faste definitioner, som der gør for den

finansielle rapportering. Da de generelle forudsætninger og kvalitetskrav i ÅRL også gælder for

CSR-rapporteringen, lader dette yderligere til at give anledning til fortolknings – og

prioriteringsproblemer af nogle af disse kvalitetskrav og forudsætninger for

bæredygtighedsrapporteringen. Ikke alle disse forekommer at være i overensstemmelse med målet

om sammenlignelighed på tværs af selskaberne. Dette statuerer et paradoks i ÅRL. Alligevel

tilskynder flere eksperter mv. samt ophavshaverne til lovkravet til at basere deres CSR-rapportering

på internationalt anerkendte standarder og principper. Denne anbefaling lader dog til at være i

modstrid med især ÅRL’s relevanskriterium.

Kapitel 4: Delspørgsmål 3

19. Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering Hverken ÅRL eller BEK nr. 761 af 20/07/2009 fordrer, at virksomhederne ubetinget skal anvende

en eller flere af de standarder og principper, der eksisterer på området for virksomheders

samfundsansvar. På trods heraf anbefales det af mange – inklusive Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 286 2008/1 BTL 5, 3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Side 50 af 71

deres ”Redegørelse for samfundsansvar” – at gøre brug af sådanne287. Baggrunden for denne

anbefaling lyder oftest på argumenter om at øge troværdigheden og kvaliteten af redegørelsen samt

at gøre den så vidt muligt sammenlignelig med andre virksomheders redegørelser for

samfundsansvar288. Heraf ses koblingen til ’legitimacy theory’, idet standarderne kan være med til

at legitimere virksomhedens aktiviteter over for eksterne interessenter289. Der findes en lang række

værktøjer til at strukturere virksomhedens CSR-rapportering med vidt forskellige, men samtidig til

dels overlappende fokus290, hvoraf kun de tre mest accepterede og udbredte her vil blive berørt: UN

Global Compact, Global Reporting Initiative og ISO14001291. Ingen af dem er dog så integrerede

internationalt set, at de kan gå for at være samfundsansvarets svar på et framework eller vedtagne

standarder. De er altså endnu ikke på niveau med fx IFRS, og kan dermed ikke betegnes som

’Generally Accepted Principles for Social Responsibility’292. Valget af netop disse tre standarder er

desuden også båret af, at de alle er ’kompatible’ med hinanden. UNGC er en politik-standard,

ISO14001 den mest brugte processtandard, og GRI en resultatstandard293. Det vil således være fuldt

ud muligt at anvende dem alle tre simultant, da de har forskelligt fokus og virkefelt.

19.1 UN Global Compact – en standard for principperne i virksomhedens CSR-

rapportering

FN’s Global Compact er et frivilligt initiativ med 10 principper for menneske- og

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption294. Principperne er oplistet i deres fulde form i

bilag 2295. Det eventuelle CSR-arbejde inden for disse principper kan virksomhederne qua en

tilslutning til UNGC forpligte sig til at redegøre for årligt i en såkaldt fremskridtsrapport

(Communication On Progress, COP)296. Fra 2009 må der maksimalt gå 1 år fra tilslutning til

udarbejdelse af en sådan fremskridtsrapport, hvilket er en stramning i forhold til den tidligere frist

på 2 år297. FN’s Global Compact bygger på principperne ‘public accountability’, ‘transparency’ og

‘continuous improvement’298. Især i relation til de to førstnævnte ses klare ligheder til GRIs

formålsdefinition om transparens299. Fremskridtsrapporten skal tydeliggøre over for læseren, at

topledelsen fortsat støtter Global Compact-initiativet samt diverse bevæggrunde herfor300. Andet

287 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 39 288 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 32 + p. 39 289 van Liempd et al. 2009, p. 46 290 ”Som det kan ses, er der masser af initiativer.”. Kilde: Liempd 2009, p. 24 291 Liempd 2009, p. 24 292 Liempd 2009, p. 24 293 Liempd 2009, pp. 22-24 294 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 295 United Nations Global Compact 2008, p. 6 296 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 297 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 298 UN Global Compact Office 2008, p. 5 299 Global Reporting Initiative 2006e, p. 6 300 UN Global Compact Office 2008, p. 9

Side 51 af 71

element i fremskridtsrapporten handler om de specifikke handlinger og aktiviteter, som

virksomheden har sat i værk i det forgangne år for at efterleve principperne301, mens det tredje

element vedrører målingerne og resultaterne af disse handlinger samt eventuelle fremtidige mål

linket til de enkelte principper302. Det er dog ikke pålagt de tilsluttede virksomheder at rapportere på

samtlige principper, idet virksomhedernes forskelligartethed accepteres. Det tilrådes derfor, at

virksomhederne prioriterer deres indsats efter relevans for den enkelte virksomhed, så ikke alle

principper nødvendigvis tildeles samme vægt303. Dette ses som værende i fuld overensstemmelse

med lovkravets ordlyd og ’frihed’. Rapporten skal være målrettet interessenterne frem for et UN

Global Compact-sekretariat304, og ligesom ved GRI kan også en COP medvirke til at opfylde

interessenternes behov og forventninger305. UN Global Compact har udarbejdet uddybende

forklaringer til hvert enkelt princip, der skal hjælpe virksomhederne til måder at forholde sig til de ti

principper på306.

301 UN Global Compact Office 2008, p. 10 302 UN Global Compact Office 2008, p. 11 303 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 304 UN Global Compact Office 2008, p. 12 305 UN Global Compact Office 2008, p. 18 306 UN Global Compact Office 2008, pp. 19-39

Side 52 af 71

19.2 ISO14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer

ISO 14001 er en international procesorienteret standard. Den fastlægger, hvordan et effektivt

miljøledelsessystem udspiller sig og giver mulighed for at blive ISO 14001-certificeret, såfremt

man som virksomhed arbejder på kontinuerligt at forbedre sin miljøledelse307. Standarden er

designet til at give virksomhederne mulighed for at skabe balance mellem profitabiliteten og

reduktionen af virksomhedens miljømæssige påvirkninger308. Den cykliske proces, der er nødvendig

for miljøledelsessystemet i denne forbindelse er vist nedenfor i figur 1.

Figur 1

Kilde: National Center for Environmental Decision-making Research 1998, p. 6309

307 British Standards Institution Group: http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ + National Center for Environmental Decision-making Research 1998, pp. 6-9 308 British Standards Institution Group: http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ 309 National Center for Environmental Decision-making Research 1998, p. 6

Side 53 af 71

19.3 Global Reporting Initiative (GRI) – en standard for virksomhedens CSR-

performance

Figur 2

Kilde: Global Reporting Initiative 2006e, p. 3

Global Reporting Initiative (GRI) er et et framework, der guider virksomhederne i, hvordan de kan

redegøre for det arbejde, de udfører i bæredygtighedsregi. Visionen udtrykker et klart ønske om, at

rapportering om økonomiske, miljømæssige og sociale præstationer er lige så meget en del af

rutinen og lige så sammenligneligt hos alle organisationer som finansiel rapportering er det310. GRI

blev grundlagt i 1997311, og fremgangsmåden siden da har bygget på, at et netværk af eksperter i

form af vidt forskellige typer af interessenter har samarbejdet om at nå til en vis form for konsensus

omkring et generelt acceptabelt framework for rapportering om organisationers økonomiske,

miljømæssige og sociale forhold312. Den i dag aktuelle version af retningslinjerne har eksisteret

siden oktober 2006313. Det er den tredje udgave, hvorfor tilnavnet ’G3 Guidelines’ er hyppigt

anvendt. Som det ses af figur 2 ovenfor indeholder disse guidelines blandt andet

310 Global Reporting Initiative 2006e, p. 39 311 Global Reporting Initiative 2006e, p. 2 312 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 2-3 313 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 5

Side 54 af 71

rapporteringsprincipper (’Reporting Principles’), der skal hjælpe til at definere rapportens indhold

og sikre kvaliteten af den udgivne information. Herudover indeholder G3 rapporteringsvejledning

(’Reporting Guidance’) i, hvordan rapportens grænser fastlægges samt såkaldte ’Standard

Disclosures’, som indebærer profiludgivelser, udgivelser om ledelsestilgange og performanceindi-

katorer. Knyttet til performanceindikatorerne forsyner GRI også brugerne med indikator-

protokoller, som er detaljerede definitioner og vejledninger i, hvordan virksomheden specifikt skal

rapportere om de enkelte kvantitative eller kvalitative indikatorer314. Disse er til for at sikre

konsistens i fortolkningen af performanceindikatorerne315. Ud over disse guidelines udarbejder GRI

også ’Sector Supplements’, som dels er fortolkninger og vejledninger i, hvordan en virksomhed i en

given branche kan anvende de ovenfor anførte guidelines, og dels er yderligere branche-specifikke

performanceindikatorer316. Disse skal ikke ses som erstatninger for de generelle indikatorer, men

som supplement hertil.

Performanceindikatorerne er i G3 inddelt i dimensionerne ’Economic’ (9 performanceindikatorer),

’Environmental’ (30 performanceindikatorer) og ’Social’. Sidstnævnte dimension kan videre spaltes

i kategorierne ’Labor’ (14 performanceindikatorer), ’Human Rights’ (9 performanceindikatorer),

’Society’ (8 performanceindikatorer) og ’Product Responsibility’ (9 performanceindikatorer), og

tilsammen giver de i alt 79 performanceindikatorer til virksomhedernes afbenyttelse317. På trods af

dette omfang er der dog ikke pligt til at rapportere på alle 79 indikatorer, når man som virksomhed

indlader sig på at anvende G3. Derimod er der tale om et system med forskellige niveauer af

anvendelse; de såkaldte ’application levels’318. Ud fra nedenstående figur 3 vælger virksomheden,

hvilket niveau af hhv. A, B eller C de selv mener at have opfyldt med rapporten319. Dette behøver

ikke at blive verificeret, men anbefales af GRI at blive det af enten GRI selv og/eller af en ekstern

tredjepart. Det skal her understreges, at der ikke er tale om et kvalitetstjek af oplysningerne i

bæredygtighedsrapporten, og ej heller om, hvorvidt oplysningerne deri er korrekte320. Der er

udelukkende tale om en verificering af, om rapporten lever op til de i figuren viste krav til de

enkelte niveauer.

314 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 5 315 Global Reporting Initiative 2006e, p. 4 316 Global Reporting Initiative 2006e, p. 4 317 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 24-36 318 Global Reporting Initiative 2006e, p. 5 319 Global Reporting Initiative 2006a, p. 1 320 Global Reporting Initiative 2006a, p. 3

Side 55 af 71

Figur 3

Kilde: Global Reporting Initiative 2006a, p. 2

Et A+, B+ eller C+ opnås, såfremt en uvildig tredjepart har tjekket anvendelsesniveauet321. Pointen

med at lade sin bæredygtighedsrapport verificere på ovenstående vis er, at dette kan ses af læserne.

Et ”Applications Level grid” af nedenstående format (se figur 4) er nemlig påkrævet at medtage

som synligt element i rapporten, hvis virksomheden ønsker, at deres rapport skal anerkendes af

GRI322.

321 Global Reporting Initiative 2006a, p. 3 322 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2

Side 56 af 71

Figur 4

Kilde: Global Reporting Initiative 2006a, p. 3

Ud over ovenstående vejledning er der ikke strenge regler for, nøjagtigt hvilke performanceindika-

torer inden for de forskellige dimensioner, den enkelte virksomhed skal medtage. Dog skal alle valg

og fravalg foretages ud fra en række principper for såvel indhold som kvalitet. Med til den nøje

uddybning af, hvad GRI tillægger principperne af betydning findes til hvert enkelt princip

forskellige tjekspørgsmål, som virksomheden skal kunne svare bekræftende på, før princippet kan

siges imødekommet. Principperne for, hvilke indikatorer virksomheden skal inkludere i deres

bæredygtighedsrapport omfatter ’materiality’, ’stakeholder inclusiveness’, ’sustainability context’

og ’completeness’323. For sikring af rapportens kvalitet gælder følgende rapporteringsprincipper, der

alle er med til at sikre og understøtte et hovedformål om transparens, der kendetegner GRI:

’balance’, ’comparability’, ’clarity’, ’accuracy’, ’timeliness’ og ’reliability’324. Det faktum, at et af

indholdsprincipperne er ’stakeholder inclusiveness’ leder tankerne hen på motivationsteorierne for

udgivelse af CSR-rapporter, når man ser på GRIs definition og beskrivelse af dette princip. Denne

går nemlig på virksomhedens måde at leve op til interessenternes forventninger, og i det ligger

desuden, at virksomheden bør dokumentere hele processen omkring involveringen af

interessenternes engagement325. Dette kunne tyde på, at GRI til dels er baseret på tankegangen i

’stakeholder theory’, hvor idéen netop er at leve op til de mest magtfulde interessenternes

forventninger. Herudover tilsiger både ’stakeholder inclusiveness’ og ’completeness’, at også de

323 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 7-13 324 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 14-17 325 Global Reporting Initiative 2006e, p. 10

Side 57 af 71

bredere samfundsmæssige forventninger bør inkluderes i bæredygtighedsrapporten326. Dette

tangerer grundholdningen i ’legitimacy theory’, hvor det som bekendt handler om at leve op til hele

samfundets forventninger.

Flere steder skinner det igennem, at GRI ikke er i modstrid, men snarere i klar overensstemmelse,

med de principper, årsregnskabsloven byder virksomhederne at følge i udarbejdelsen af deres

regnskaber - finansielle som ikke-finansielle. Dette ses blandt andet ved ’materiality’-princippet:

”The information in a report should cover topics and Indicators that reflect the organisation’s

significant economic, environmental, and social impacts, or that would substantively influence the

assessments and decisions of stakeholders.” 327. Sammenholdt med kvalitetskravet i ÅRL § 12 samt

forudsætningen i ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3 om væsentlighed synes den eneste kriterieforskel her at

være, at GRIs princip ikke er begrænset til et fokus på interessenternes økonomiske beslutninger.

Derimod er også miljømæssige og sociale forhold naturligvis relevante i GRI-henseende, fordi GRI

retter sig mod bæredygtighedsrapporter og ikke finansielle rapporter328. Omvendt er bæredyg-

tighedsrapporten også relevant for interessenter med en udelukkende finansiel tilgang, idet mange

af emnerne også har en finansiel dimension eller indflydelse på enten kort eller lang sigt329. Flere af

de grundlæggende forudsætninger i ÅRL § 13 synes også at gå fint i spænd med GRIs ovennævnte

principper. Som eksempler kan nævnes klarhed, konsistens og væsentlighed.

19.4 Kompatibiliteten mellem COP og GRI-guidelines

UN Global Compacts administrerende direktør har udtalt, at ”…the GRI is a practical expression of

the Global Compact.” 330. Med dette citat er grundstenen lagt til et samarbejde mellem UN Global

Compact og Global Reporting Initiative – et samarbejde, som har givet sig udslag i konkrete

vejledninger til virksomhederne om, hvordan UNGC-principperne og G3-guidelines’ne på bedst

mulig vis kan kombineres331. Hele vejen igennem denne publikation understreges kompatibiliteten

mellem de to initiativer, og nedenfor i figur 5 ses den mere håndgribelige krydsreference-tabel, der

kan hjælpe til at gøre GRI-indikatorerne til en operationalisering af Global Compact-

principperne332. Desuden hviler de to sæt retningslinjer på de samme internationale aftaler, hvorfor

de også i deres konstruktion er forenelige333.

326 Global Reporting Initiative 2006e, p. 10 + p. 12 327 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 328 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 329 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 330 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 6 331 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 1 332 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 15 333 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 44

Side 58 af 71

Figur 5

Kilde: UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 15

20. VWS og FLS i forhold til standarderne Både VWS og FLS har som ovenfor anført tilsluttet sig UNGC – FLS dog endnu uden at udarbejde

en fremskridtsrapport. Set i lyset af, at FLS på trods heraf dog allerede har integreret principperne i

deres nuværende CSR-politik334, burde de to CSR-rapporter på sin vis kunne sammenholdes. I

forhold til konklusionen om, at de to CSR-rapporter er meget forskellige i både form og indhold,

har begges tilslutning til UNGC dog ikke gjort de to CSR-rapporter direkte sammenlignelige. I al

fald forekommer det for en ekstern analytiker forholdsvist svært at sammenholde de to

virksomheders performance på diverse CSR-områder. Ingen af de to virksomheder nævner

nogetsteds i deres årsrapporter GRI som en metode, de enten påtænker at anvende eller allerede

anvender. Dette er dog ikke ensbetydende med, at GRI-initiativet aldrig ville kunne tænkes at blive

relevant for dem at implementere – i særdeleshed på grund af de allestedsnærværende anbefalinger

om i så vid udstrækning som muligt at gøre brug af alment anerkendte standarder og retningslinjer

til at rapportere om CSR-aktiviteter og –performance335. Det er derfor interessant at se på, hvad de

to virksomheder eventuelt ’mangler’ i forhold til deres nuværende CSR-rapportering for at kunne

benytte sig af GRI. Denne vurdering vil senere blive anvendt til at drage en konklusion om,

hvorvidt de danske børsnoterede virksomheder i al almindelighed ville stå over for en stor

udfordring, såfremt GRI og UNGC blev gjort til lovpligtige CSR-rapporteringsværktøjer. Til at

vurdere, hvor langt hhv. VWS og FLS er fra en CSR-rapportering, der kunne være baseret på GRI,

334 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 335 Liempd 2009, p. 22 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 7

Side 59 af 71

lægges fokus her på selve performanceindikatorerne. Hvorvidt de grundlæggende principper om

indhold og kvalitet er opfyldt med GRI-øjne, ses der her bort fra, idet kun virksomhederne selv kan

komme med en kvalificeret bedømmelse af, hvor hovedvægten for deres bæredygtighedsrapport

skal ligge med tanke på organisationens formål og erfaringer samt deres interessenters

forventninger og interesser336. Dette bevirker, at opfyldelsen af de enkelte GRI-principper kan ske

på vidt forskellig vis alt efter virksomhedens situation og hvor den ønsker at bevæge sig hen337+ 338.

I det følgende bedømmes de to CSR-rapporters kongruens med GRI i stedet på, om de har

inkluderet et omfang af performanceindikatorer, der ville kunne gøre dem berettiget til at give dem

selv et anvendelsesniveau C-prædikat - altså det mindst omfattende niveau. Dvs., at baggrunden for

vurderingen er de bestemmelser, der jf. figur 3 gælder for inddragelse af performanceindikatorer for

C-niveauet339. Ifølge denne skal virksomheden rapportere på mindst 10 af performance-

indikatorerne, og som minimum én fra hver af kategorierne sociale, økonomiske og miljømæssige

forhold340. Nærmest selvfølgeligt har både FLS og VWS inkluderet indikatoren EC1 via den

finansielle del af årsrapporterne, idet denne omfatter mange økonomiske parametre, som også

normalt ér inkluderet i det finansielle årsregnskab341. Herudover har de også begge delvist

rapporteret om anliggender, der læner sig op ad EC2 (’Financial implications and other risks and

opportunities for the organization’s activities due to climate change’). Begge har nemlig omtaler

om, hvilken indflydelse klimaforandringerne har på deres forretning – dog ikke gjort op i, hvad

dette koster dem i kroner og øre342. Hvad de miljømæssige performanceindikatorer angår, er det

tydeligvis her, begge virksomheder har informationer til opfyldelse af flest områdespecifikke

indikatorer. Mens FLS især har fokus på et område som EN6, der går på initiativer til at udkomme

med energiefficiente eller moderne energi-baserede produkter og tjenesteydelser343, er det specielt

EN1 (’Materials used by weight or volume’)344 og EN8 (’Total water withdrawal by source’)345, der

præger VWS’ bæredygtighedsrapportering346. Flere af de øvrige miljø-performanceindikatorer er

desuden berørt hos begge parter, men dog ikke helt så detaljeret, som det kræves i GRI347. Med

336 Global Reporting Initiative 2006e, p. 7 337 Global Reporting Initiative 2006e, p. 6 338 Det skal dog kort bemærkes, at mange af de tjekspørgsmål, som principperne angiver, ikke nødvendigvis er opfyldt hos begge virksomheder på nuværende tidspunkt. Eksempelvis er der i FLS’ redegørelse for samfundsansvar ikke angivet eksakte datamåle-teknikker og beregningsgrundlag, hvorimod VWS har offentliggjort dette i deres ”Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen”. Dette har relevans for princippet om ’accuracy’. Kilder: Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 + Global Reporting Initiative 2006e, p. 15 339 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2 340 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2 341 Global Reporting Initiative 2006b, p. 2 342 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 + FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 343 Global Reporting Initiative 2006c, p. 11 344 Global Reporting Initiative 2006c, p. 5 345 Global Reporting Initiative 2006c, p. 14 346 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 347 Global Reporting Initiative 2006c, pp. 1-38

Side 60 af 71

hensyn til de sociale performanceindikatorer har FLS og VWS begge især fremhævet ’labor’-

kategorien. Inden for denne har begge nemlig blandt andet inddraget oplysninger om de ansattes

sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse. I GRI-termer betyder det, at

performanceindikatoren LA7 (’Rates of injury, occupational diseases, lost days, and absenteeism,

and total number of work-related fatalities by region’)348, er inddraget, men heller ikke her nær så

detaljeret som GRI foreskriver det349. Ud fra ovenstående fremhævede eksempler vurderes det, at

begge virksomheder mere eller mindre ville kunne leve op til kravet for niveau C-anvendelse af

GRI om rapportering på mindst 10 perfomanceindikatorer, dog med lidt flere detaljerede

oplysninger.

21. Hvad VWS og FLS ’mangler’ i forhold til standarden GRI – En

opsummering Sammenfattende er der altså tale om to bæredygtighedsrapporter, der ikke ligger langt fra at kunne

blive GRI-certificeret. Dette skal ses i lyset af, at hverken FLS eller VWS har en CSR-rapport på

mere end 11 sider. Med lidt flere uddybninger om dataindsamlingsmetoder, lidt flere detaljer og

beregninger og generelt flere såvel kvantitative som kvalitative informationer, vurderes de begge

ikke at ville få specielt store udfordringer eller omstillingsbehov ved en eventuel udrulning af GRI-

standarden i organisationen, selvom enhver ny implementering naturligvis kræver sit i en

organisation. Her skal det også tages i betragtning, at begge har tilsluttet sig UNGC. Jf. ovenfor kan

de dermed potentielt få stor gavn af en sideløbende anvendelse af GRI.

22. Test af standardernes udbredelse Har lovkravet givet anledning til signifikant udvikling, og hvordan er status i forhold til et eventuelt

lovkrav om anvendelsen af standarderne? Affødt af de tilsyneladende officielt uanfægtede

anbefalinger til virksomhederne om at gøre brug af de eksisterende standarder til at strukturere såvel

CSR-arbejdet som CSR-rapporteringen, forekommer en undersøgelse af udviklingen i udbredelsen

af standarderne UN Global Compact (UNGC) og Global Reporting Initiatives G3-guidelines (GRI)

interessant. Dette både for at se, om lovkravets ikrafttræden har givet anledning til en signifikant

ændring heri samt for at se nærmere på, hvorvidt en eventuel fremtidig opstramning af ÅRL § 99 a

til også at omfatte pligtmæssig brug af disse standarder ville udgøre en stor udfordring for de

børsnoterede danske selskaber. Med ’stor udfordring’ menes, at hvis blot en meget lille del af de

børsnoterede selskaber gør brug af standarderne, og der samtidig ikke er tegn på noget signifikant

skred i denne proces, må selskaberne samlet set siges at stå over for en krævende omstilling i

tilfælde af en skærpelse af ÅRL § 99 a.

348 Global Reporting Initiative 2006d, p. 1 349 Global Reporting Initiative 2006d, p. 11 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 57 + 60 + FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50

Side 61 af 71

I bilag 3 respektive bilag 4 er foretaget tests for at se, om standarderne UNGC og GRI har vundet

indpas blandt de danske børsnoterede selskaber. I begge tilfælde er udført samme type test som

tidligere for forskellen mellem andelene af selskaber med CSR-rapportering i afsnit 12. Test af

lovkravets virkning på børsnoterede selskaber. Testene er Z-tests på forskellen mellem to

populationsandele ( p 1 – p 2), der udføres på baggrund af en stikprøvestørrelse på n1 fra

populationen p1 og en stikprøvestørrelse på n2 fra populationen p2350. Andelene p̂ 1 og p̂ 2 er udtryk

for andelen af ’succes’er’ i de respektive stikprøver. I forbindelse med UNGC-testen er dette

andelen af selskaber, der har udgivet en fremskridtsrapport i forbindelse med selskabets tilslutning

til UNGC, der dækker det pågældende regnskabsår. I relation til GRI-testet er der tale om andelen

af selskaber, der har benyttet Global Reporting Initiatives (GRI) G3 Guidelines som værktøj til

CSR-rapporteringen det pågældende regnskabsår – på et C-niveau eller derover. Samme stikprøver

som i den foregående test er anvendt.

Under testen af udviklingen i selskabernes anvendelse af UNGC kan det ikke ved det valgte

signifikansniveau på 5% påvises, at der fra 2008 til 2009 er sket en signifikant ændring i andelen,

der benytter sig af UNGC og fremskridtsrapport i den forbindelse. Heraf kan udledes, at lovkravet i

ÅRL § 99 a’s ikrafttræden ikke har haft nævneværdig betydning for udgivelse af

fremskridtsrapporter. For at vurdere byrdens omfang i tilfælde af en lovpligtiggørelse af standarden

UNGC skal der grundet den manglende signifikante forskel nødvendigvis ses på antallet af sel-

skaber i stikprøven, der anvender UNGC. Årsagen hertil er, at ovenstående konklusion kan skyldes

to vidt forskellige forhold: At antallet af selskaber med udgivne fremskridtsrapporter begge år har

været lille, eller omvendt, at antallet begge år har været højt. Da antallet er vokset fra 4 selskaber

(ud af 19) til 7 selskaber (ud af 16), og antallet dermed begge år udgør under halvdelen af

stikprøverne, må vurderingen her være, at en pligt til at anvende UNGC vil få en vis betydning for

mange af selskaberne, da implementeringen vil være ny for hovedparten. Denne slutning

modificeres dog af flere aspekter. Først og fremmest betyder lempelsen i ÅRL § 99 a, at

fremskridtsrapporterne kan få lov til at ’stå i stedet for’ de regulære redegørelser om

virksomhedernes samfundsansvar, hvormed byrden må formodes at blive mindre. Hernæst ses det

af beskrivelsen af UNGC, at der ikke heri er tale om hårdt fastlagte krav og procedurer. Derimod er

det brede principper, der levner plads til bred fortolkning. Endvidere er virksomheden ikke

forpligtet til at vise fremskridt på alle områderne på én gang fra dag ét, så længe den hvert år gør

fremskridt. Slutteligt vil en sådan pligt til at anvende standarden UNGC kun få reel betydning for

350 Keller 2004, pp. 452-454 + Madsen 2007, p. 24

Side 62 af 71

virksomheder med forretningsdrift i lande uden for Danmark på grund af Danmarks tilslutning til de

internationale konventioner, som FN-principperne bygger på351.

Under GRI-testen kan der ej heller ved signifikansniveauet på 5% påvises en signifikant ændring i

andelen af selskaber, der anvender GRI til strukturering af CSR-rapporteringen fra 2008 (før

lovkravets ikrafttræden) til 2009 (efter lovkravets ikrafttræden)352. Heraf kan ligeledes udledes, at

lovkravets ikrafttræden ikke har spillet nogen bemærkelsesværdig rolle for brugen af GRI. Da

antallet af selskaber, der har anvendt GRI er på hhv. 4 (ud af 19) og 5 (ud af 16), og antallet dermed

begge år udgør langt under halvdelen af stikprøverne, er vurderingen også her, at et påkrav til

selskaberne om anvendelse om GRI på minimum et C-niveau samlet vil være en relativt stor

udfordring. Da GRI stiller mere specifikke krav til virksomhederne om rapporteringsform, - indhold

og dataindsamling end UNGC samt sammenlignelighed over årene, er der dog ikke tegn på, at

denne slutning kan modificeres. Set i dette lys virker det ikke umiddelbart nærliggende at gøre GRI-

rapportering lovpligtig.

For begge tests vedkommende skal det dog bemærkes, at konklusionerne om, hvorvidt der er

signifikant forskel mellem andelene de to år, er usikre. Dette ses af, at p-værdierne i begge tilfælde

ligger langt fra signifikansniveauet (α = 0,05). Desuden taler forudsætningsbrud for, at

konklusionen skal tages med forbehold – særligt, at der ikke er tale om simpel tilfældig udvælgelse

samt at forudsætningerne for approksimation til normalfordeling ikke er 100% opfyldt.

23. Er standarder det endegyldige svar på sammenlignelighed? – Et kritisk

syn på kilden til sammenlignelighed På trods af eksperternes rosende ord om standarder for finansiel rapportering, hersker der dog også

skepsis omkring IFRS. Fortalerne arbejder for at udbrede IFRS til en endnu større del af verdens

lande, mens skeptikerne blandt andet stiller spørgsmålstegn ved, om disse principbaserede

standarder reelt er løsningen på øget sammenlignelighed regnskaberne imellem med det formål at

lette beslutningsprocesserne for de eksterne regnskabsbrugere353. Nogle af disse argumenter kan

måske med rette overføres til diskussionen omkring anvendelse af standarder på området for CSR-

rapportering og betydningen heraf for sammenligneligheden. Eksempelvis stiller flere sig kritiske

over for, hvorvidt en højkvalitets-standard kan opretholdes, hvis den er ene på ’markedet’, da den i

så fald ikke ville få modspil eller blive udfordret på nogen måde. Uden noget at stille den op over

for, vil undersøgelser og analyser af alternative (måske endnu bedre) løsninger på dele af

rapporteringsstandarden være umådeligt svære at foretage. Konsekvensen heraf kan på sigt blive, at 351 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx 352 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3 353 Sunder 2009, pp. 104-105

Side 63 af 71

en standard vil blive bevaret og anvendt på langt de fleste regnskaber verden over, uden at den

nødvendigvis vil vedblive at være den bedste af sin art354. For hvornår ved man egentlig, at den

pågældende standard er den mest optimale at anvende? Med henblik på en eventuel

lovpligtiggørelse af GRI er dette tankevækkende. På den ene side er fordelen, at

sammenligneligheden på tværs af regnskaber kan øges, mens der på den anden side eksisterer en

risiko for en relativt lav-kvalitetsstandard på sigt i forhold til eventuelle alternativer eller forbedrede

udgaver. Risikoen er altså en rapportering efter ’laveste fællesnævner’. GRI kan derfor tænkes ikke

blot at udgøre en trussel for det individuelle CSR-regnskabs kvalitet, men også en mere generel og

implicit trussel ved selve standardens udbredelse.

Men følger den øgede sammenlignelighed reelt uløseligt sammen med en vedtaget standard-

anvendelse? Ifølge flere undersøgelser behøver det ikke at være tilfældet. Fx kan nationale kulturer

og sproglige oversættelser underminere sammenligneligheden i relation til en international standard

som IFRS355. Ud over ’truslen’ fra kvalitetskriterierne i årsregnskabsloven, kunne sådanne faktorer

også formodes at påvirke GRIs evne ud i at gøre vidt forskellige virksomheders CSR-rapporter

sammenlignelige. Standarders betydning for kvalitet og sammenlignelighed deler altså vandene.

24. Delkonklusion på delspørgsmål 3: Standardernes betydning for

sammenligneligheden af CSR-rapportering, og hvordan dette hænger

sammen med lovgivningen Såfremt det antages, at sammenlignelighed over tid såvel som på tværs af virksomheder er et

bagvedliggende mål med at afkræve de store virksomheder en årlig CSR-rapport356, lader VWS’ og

FLS’ CSR-rapporteringer for 2009 sammenholdt meget tilbage at ønske, ud fra ovenstående

analyser at dømme. Selvom der er visse ligheder mellem de rapporterede elementer, såsom

arbejdsulykker, lader der til at være flere forskelle end ligheder. Dette er på trods af, at begge følger

UNGCs 10 principper for samfundsansvar. Dog har det faktum, at FLS endnu ikke har udarbejdet

en egentlig fremskridtsrapport formentlig en vis betydning for sammenligneligheden. Der er dog

ingen garantier for, at dette vil øge den eksterne analytikers mulighed for at stille de to

virksomheders CSR-præstationer og –politikker over for hinanden, idet der ingen reelle form- eller

indholdskrav er til rapporteringen på UNGCs ti principper – blot diverse anbefalinger357.

Den væsentligste årsag til det manglende sammenligningspotentiale er formentlig forskelligheden i

virksomhedernes natur, formål, strategi, forretningsområde osv. Disse faktorer vil nødvendigvis

354 Sunder 2009, pp. 104-105 + 108 + 110 355 Tsakumis et al. 2009, p. 35 356 Ud over naturligvis det, der har drevet regeringen i initiativet til lovbestemmelsen angående det forretningsdrevne samfundsansvar. 357 UN Global Compact Office 2008, p. 8

Side 64 af 71

medføre, at deres fokus og mål med CSR-rapporten vil skille sig ud fra hinanden. Alene af den

grund – og fordi mange aspekter af CSR-arbejdet er svære at måle på358 - vil ingen virksomheder

sandsynligvis få fuldkommen én-til-én sammenlignelige CSR-rapporter. Ser man videre end dette

og trods alt fastholder et mål om sammenlignelighed – ligesom muligheden herfor foreligger for

den finansielle rapportering359 - forekommer en sådan mulighed svær for redegørelserne for sam-

fundsansvar med den nuværende lovgivnings omfangsrige frihed360. Baggrunden for denne frihed

skal findes i tesen om det såkaldte ’forretningsdrevne samfundsansvar’361, og er ikke svær at følge.

Hvis man forestiller sig, at alle de berørte virksomheder blev pålagt at rapportere om alle tænkelige

CSR-punkter, ville effekten heraf dels blive, at redegørelsen ikke med sikkerhed ville være

strømlinet virksomhedens strategi og mål i det hele taget, og dels ville tilgangen sandsynligvis

karambolere med årsregnskabslovens væsentlighedskriterie, jf. ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3 samt

relevanskriteriet i ÅRL § 12, stk. 3. Det må påpeges, at rapportering blot for rapporteringens skyld

ikke er værdiskabende362.

Konsekvenserne af årsregnskabslovens § 99 a’s og BEK nr. 761 af 20/07/2009s store spillerum for

virksomhederne må dog nødvendigvis findes i, at muligheden for at sammenligne virksomhedernes

politikker og præstationer på CSR-området lider et knæk. Dette til trods for, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen selv opstiller sådanne mål for virksomheders redegørelse for samfundsansvar363.

Paradoksalt forekommer det derfor umiddelbart, at vejledningen går i modstridende retninger i én

og samme publikation. Flere steder slås det fast, at den helt klare fordel ved at anvende GRIs

performanceindikatorer er sammenligneligheden og konsistensen, der sikres herigennem364. Det kan

herudfra konkluderes, at sammenligneligheden på tværs af både tid og virksomheder formodentlig

vil være ligefrem proportional med antallet af virksomheder, der tilslutter sig GRI-initiativet. Dette

står i modsætning til idéen om det forretningsdrevne samfundsansvar, der giver virksomhederne

udstrakt frihed i CSR-arbejdet og –rapporteringen.

På denne baggrund er det derfor interessant her at inddrage undersøgelsen af, hvor mange af

Danmarks største børsnoterede selskaber, der anvender GRIs performanceindikatorer. Formålet

hermed er at finde ud af, hvor nærliggende en eventuel udvidelse af kravet i ÅRL § 99 a til også at

omfatte brugen af GRI ville være. Antagelsen bag denne test er her først og fremmest – som

ovenstående analyser alt andet lige tyder på – at sammenligneligheden overordnet set øges med

358 Deegan & Unerman 2006, p. 354 359 Liempd 2009, p. 24 360 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 361 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 362 Møllgaard 2010, p. 9 363 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 35-36 364 Liempd 2009, p. 24

Side 65 af 71

antallet af virksomheder, der anvender GRI-standarden. Ud fra testens konklusion at dømme har

lovkravet ikke betydet større grobund for sammenlignelig CSR-rapportering. Årsagen til denne

vurdering ligger i, at der ikke er sket nogen signifikant ændring i andelen af børsnoterede selskaber,

der anvender GRI i CSR-rapporteringen fra før lovkravets virkning til efter. Såfremt det på et

tidspunkt besluttes at gøre GRI lovpligtigt i følge med ÅRL § 99 a’s bestemmelser, vil fortalerne

dermed formentlig – den endnu begrænsede udbredelse af GRI taget i betragtning – blive mødt med

skepsis på grund af den omfattende og ressourcekrævende omlægning, langt de fleste børsnoterede

selskaber tvinges ud i med en sådan lovudvidelse. Et argument imod at gøre fx GRI og UNGC

lovpligtige at anvende er det manglende framework. Hvis ikke GRI bliver anerkendt internationalt

som standard for CSR-rapporteringen, vil det manglende framework, hvor der ingen faste

begrebsdefinitioner er, gøre det svært at arbejde efter bestemte standarder, idet der så ikke er noget

framework at holde standarderne op imod. Dette vil dog formentlig ikke være noget problem,

såfremt begrebsdefinitionerne i GRI vil blive lagt til grund for et framework.

Kapitel 5: Konklusion

25. Konklusion Af analysen fremgår først og fremmest, at VWS og FLS lader til at være styret af flere forskellige

motiver for udgivelsen af CSR-rapportering for regnskabsåret 2009. Der er tegn på motiver inden

for både ’legitimacy theory’ (hvor formålet med bæredygtighedsrapporteringen er at leve op til den

sociale kontrakt med samfundet som helhed) og ’stakeholder theory’ (hvor det inden for den

ledelsesmæssige gren tilstræbes at efterkomme behov og forventninger hos de interessenter, som

virksomheden opfatter som mest magtfulde i forhold til dens nuværende og fremtidige succes).

VWS forekommer at være overvejende drevet af ’stakeholder theory’-motiver, mens FLS viser

større tegn på ’legitimacy theory’-motiver. Det faktum, at ÅRL § 99 a har virkning fra og med

regnskabsåret 2009 forekommer ikke at have haft nævneværdig indflydelse på CSR-rapporteringen,

da begge virksomheder også før lovkravets ikrafttræden havde CSR-rapportering. Af en statistisk

test på forskellen mellem andelen af virksomheder med CSR-rapportering for regnskabsåret 2008

kontra 2009 fremkommer samme tendens: Lovkravets ikrafttræden kan ikke påvises at have haft

signifikant betydning for, hvor stor en andel af de store børsnoterede selskaber, der udgiver CSR-

rapportering. ÅRL § 99 a udviser stor fleksibilitet over for virksomhederne (i klasse D samt de store

i klasse C) for opfyldelse af oplysningskravet om en redegørelse for samfundsansvar, såvel på det

formmæssige som på det indholdsmæssige plan. Dette bevirker, at virksomhederne har større frihed

til at udforme CSR-rapporteringen efter eget ønske og egne motiver.

Ovenstående frihed medfører blandt andet, at virksomhedernes CSR-rapporteringer er næsten

umulige for den eksterne analytiker at sammenholde og drage paralleller mellem. Dette skal ses i

Side 66 af 71

lyset af de mange anbefalinger om at anvende internationale standarder for netop at øge

sammenligneligheden og troværdigheden af virksomhedernes CSR-rapportering. Dette forekommer

ikke at være i fuldkommen overensstemmelse med årsregnskabslovens kvalitetskrav og

grundlæggende forudsætninger – især kriterierne om relevans for regnskabsbrugerne og

væsentlighedskriteriet. Misforholdet kan tolkes i den retning, at der ikke foreligger noget generelt

framework for CSR-rapportering, som der gør det på området for finansiel rapportering. Faste

definitioner og visse retningslinjer til at sikre en fornuftig afvejning mellem hhv. målet om

sammenlignelighed på tværs af regnskaber og kvalitetskriterierne er en mangelvare.

Rapporteringsstandarden på bæredygtighedsområdet, Global Reporting Initiative (GRI), er blevet

foreslået som muligt framework for CSR-rapporteringen. Da der mangler et fælles fodfæste som

grundlag for sammenlignelighed, og GRI indeholder meget specifikke definitioner og guidelines,

kunne det være en god idé at vedtage brugen af denne som framework – evt. ved lov som en

udvidelse af ÅRL § 99 a. Da CSR er et område i hastig udvikling, ville vedtagelse af en sådan

lovpligt én gang for alle være uhensigtsmæssig, da udviklingen ville kunne medføre behov for

hyppige lovændringer. Herudover kunne det risikere at sænke kvaliteten i ÅRL-forstand på grund af

ovenstående diskrepans samt fordi frameworket ikke ’udfordres’, og fra det finansielle område kan

det tillige overføres, at en international standard ikke nødvendigvis er ensbetydende med

sammenlignelige regnskaber på tværs af landegrænser. Sidstnævnte skyldes blandt andet nationale

kulturer og sproglige oversættelser. Af statistiske tests ses det desuden, at en eventuel udvidelse af

ÅRL § 99 a til at omfatte en lovpligtiggørelse af standarden United Nations Global Compact

(UNGC) ville være nærliggende i kraft af, at en omstilling for virksomhederne ikke ville være

særligt omfattende. Tilsvarende lovkrav om GRI ville dog formentlig medføre langt større

implementeringsbyrder for virksomhederne – både for VWS, FLS og alle de mange andre, der ikke

på nuværende tidspunkt anvender GRI. Alt dette giver stof til eftertanke for en eventuel

videreudvikling af lovgivningen på området for CSR-rapportering. UNGC er altså ikke i stand til at

gøre CSR-rapporteringerne sammenlignelige. Omvendt vil standarden GRI tilsyneladende kunne

øge sammenligneligheden mellem rapporterne i kraft af dens mange definitioner og detaljerede

krav.

Side 67 af 71

Litteraturliste

Abel, J.J. 2008, "Ramping Up Awareness of Convergence Process", Financial Executive, vol. 24, no. 7, pp. 6-7.

British Standards Institution Group, ISO 14001 Environment. British Standards Institution Group. http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ [2010, 03/20].

Business.dk2010, 04/23-last update, Milliard-regning på vej til el-kunder. www.business.dk. http://www.business.dk/energi-miljoe/milliard-regning-paa-vej-til-elkunder [2010, 04/23].

Businessdictionary.com, Environmental Non-Governmental Organization (ENGO). www.businessdictionary.com. http://www.businessdictionary.com/definition/environmental-non-governmental-organization-ENGO.html [2010, 03/26].

Cembrit Holding A/S, Cembrit's Environmental Policy. Cembrit Holding A/S. http://www.cembrit.com/Default.aspx?ID=133 [2010, 03/03].

Dansk Erhverv 2009, Virksomheders etiske ansvar - en nødvendighed i en global verden, Dansk Erhverv, www.danskerhverv.dk.

Davidsen, C.M. 2010, "Betydningen af ophævelse af revisionspligten for ledelsesberetningen - i forhold til revisors påtegninger, placeringen af oplysninger i årsrapporter mv.", INSPI, vol. 40, no. 3, pp. 40-46.

Davidsen, C.M. 2009, "Ny revisionspåtegning og revisors udtalelse om ledelsesberetningen", INSPI, vol. 39, no. 12, pp. 42-46.

Deegan, C. & Unerman, J. 2006, Financial accounting theory, McGraw-Hill Education, Maidenhead.

Deloitte Touche Tohmatsu, Summaries of International Financial Reporting Standards. IAS Plus. http://www.iasplus.com/standard/framewk.htm [2010, 03/22].

DJØF. (2010): Årsrapporter: Før brugt som PR - Nu målrettet investorerne DJØF, 34(4), 7.

Djursing, T., Kina er nu verdens største udleder af CO2. Mediehuset Ingeniøren A/S. http://ing.dk/artikel/79165-kina-er-nu-verdens-stoerste-udleder-af-co2 [2010, 02/10].

DS Certificering A/S, EMAS-Verifikation. www.dscert.dk. http://www.dscert.dk/da-DK/Ydelser/EMASVerifikation/Sider/EMASVerifikation.aspx [2010, 03/26].

Energistyrelsen, M.o.E. 2001, Fokus på vindenergi, Energistyrelsen, http://www.energitjenesten.dk/files/fokusvind/fokusvind%5B1%5D.pdf.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Dansk CSR-politik i EU-sammenhæng. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. http://www.eogs.dk/sw57435.asp [2010, 17/02].

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Virksomheders samfundsansvar (CSR). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. http://www.eogs.dk/sw57205.asp [2010, 02/18].

Side 68 af 71

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, Redegørelse for samfundsansvar, Samfundsansvar.dk, www.samfundsansvar.dk.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Indsatsområde 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp [2010, 02/18].

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Lovkrav om rapportering af samfundsansvar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49316.asp [2010, 02/03].

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp [2010, 02/17].

Erhvervsudvalget 2008, Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, 2008/1 BTL 5, Folketinget.

FLSmidth & Co. A/S 2010, Årsrapport 2009, FLSmidth & Co. A/S, Valby.

FLSmidth & Co. A/S 2009, Årsrapport 2008, FLSmidth & Co. A/S, Valby.

FLSmidth & Co. A/S 2008, FLSmidth & Co. A/S UN Global Compact Joining Letter, FLSmidth & Co. A/S, Valby.

FLSmidth & Co. A/S, Code of Business Conduct. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Code+of+business+conduct/Code+of+business+conduct.htm [2010, 03/03].

FLSmidth & Co. A/S, Environmental Policy. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm [2010, 03/03].

FLSmidth & Co. A/S, Welcome to more than 125 years of cement and minerals. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/History/History.htm [2010, 03/04].

FLSmidth Minerals, Company. FLSmidth Minerals. http://www.flsmidthminerals.com/Company/Company+Frontpage.htm [2010, 03/03].

Folketinget, Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). www.retsinformation.dk. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122862 [2010, 02/14].

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSRs høringssvar til ændring af årsregnskabsloven. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx [2010, 03/04].

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSRs notat om samfundsansvar i årsregnskabet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx [2010, 03/01].

Side 69 af 71

Frederiksen, J., KPMG 2009, "Supplerende beretninger - nyt liv og nye udfordringer", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 30ff.

Gehring, C.W. & Bomholdt, A. 2009, "Oversigtsartikel om ÅRL § 99 a og omtale af den kommende vejledning til loven", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 12ff.

Global Reporting Initiative 2006a, GRI Application Levels, Global Reporting Initiative, Amsterdam.

Global Reporting Initiative 2006b, Indicator Protocols Set: EC, Global Reporting Initiative, Amsterdam.

Global Reporting Initiative 2006c, Indicator Protocols Set: EN, Global Reporting Initiative, Amsterdam.

Global Reporting Initiative 2006d, Indicator Protocols Set: LA, Global Reporting Initiative, Amsterdam.

Global Reporting Initiative 2006e, Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, Amsterdam.

Gray, R., Gray, R., Owen, D. & Adams, C. 1996, Accounting and accountability: changes and challenges in corporate social and environmental reporting, Prentice Hall, London.

Investopedia ULC, Net Present Value - NPV. www.investopedia.com. http://www.investopedia.com/terms/n/npv.asp [2010, 04/15].

Jensen, G.K. 2009, "Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 9, pp. 30ff.

Kaspersen, M. 2007, Bæredygtighedsrapportering, 1st edn, REVIFORA, Kbh.

Keller, G. 2004, Statistics for Management and Economics, 7th edn, Thomson, International Student Edition, Mason, USA.

KPMG 2008, Indsigt i årsregnskabsloven - KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, 3rd edn, KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Danmark.

KPMG Sustainability Services 2008, KPMG International Survey of Corporate Responsibility Reporting 2008, KPMG International, Amsterdam.

Leksikon.org, Teori. www.leksikon.org. http://www.leksikon.org/art.php?n=2541 [2010, 04/22].

Liempd, D.v. 2009, "Standarder og guidelines for politikker, processer og resultater af virksomheders samfundsansvar", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 22ff.

Madsen, H. 2007, Statistical Tables, 1st edn, Academica, Denmark.

Mogensen, B. & Christiansen, A.M.(. 2009, "CSR-rapportering: Best practice i lyset af de nye regler for rapportering om samfundsansvar", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 68ff.

Møllgaard, K. 2010, "CSR i praksis - illustreret ved Novozymes", INSPI, vol. 40, no. 3, pp. 6-9.

Side 70 af 71

National Center for Environmental Decision-making Research 1998, ISO 14001 Guidance Manual, National Center for Environmental Decision-making Research, http://usistf.org/download/ISMS_Downloads/ISO14001.pdf.

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009, Bekendtgørelse af årsregnskabsloven, LBK nr. 395 af 25/05/2009, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009, Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., BEK nr. 761 af 20/07/2009, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008, Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder), 2008/1 LSF 5, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121460&exp=1 (Økonomi- og Erhvervsministeriet).

Økonomi- og Erhvervsministeriet 2004, Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen), BEK nr. 1329 af 14/12/2004, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Sunder, S. 2009, "IFRS and the Accounting Consensus", Accounting Horizons, vol. 23, no. 1, pp. 101-111.

Tsakumis, G.T., Campbell Sr., D.R. & Doupnik, T.S. 2009, "IFRS: Beyond the Standards", Journal of Accountancy, vol. 207, no. 2, pp. 34-39.

UN Global Compact Office 2008, The Practical Guide to the United Nations Global Compact - Communication on Progress (COP), United Nations Global Compact, New York.

UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, Making the Connection, United Nations Global Compact Office.

United Nations Global Compact 2008, United Nations Global Compact, United Nations Global Compact Office, www.unglobalcompact.org.

United Nations Global Compact, Communicating Progress. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629 [2010, 03/03].

United Nations Global Compact, Participants & Stakeholders. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/participant/9947-Vestas-Wind-Systems-A-S [2010, 03/03].

United Nations Global Compact, The Ten Principles. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html [2010, 02/03].

van Liempd, D., Warming-Rasmussen, B., Arlbjørn, J.S. & Stegman-Mikkelsen, O. 2009, "Vidensudfordringer ved CSR-rapportering og -auditering - et marked for revisorer?", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 44-ff.

Vestas Wind Systems A/S 2010a, Årsrapport 2009, Vestas Wind Systems A/S, Randers.

Vestas Wind Systems A/S 2010b, Vestas Blades, Taranto, Italy - Environmental and Occupational Health and Safety Statement 2009 - Site Description, Vestas Wind Systems A/S, Randers.

Side 71 af 71

Vestas Wind Systems A/S 2010c, Vestas Blades, Tianjin, China - Environmental and Occupational Health and Safety Statement 2009 - Site Description, Vestas Wind Systems A/S, Randers.

Vestas Wind Systems A/S 2009, Årsrapport 2008, Vestas Wind Systems A/S, Randers.

Vestas Wind Systems A/S, Anlægsbeskrivelser. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/bæredygtighed/redegørelser/anlægsbeskrivelser.aspx [2010, 02/05].

Vestas Wind Systems A/S, Medarbejdere. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/medarbejdere.aspx [2010, 03/04].

Vestas Wind Systems A/S, Policy for the environment and occupational health & safety. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/en/about-vestas/principles/sustainability/policy.aspx [2010, 02/01].

Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøledelse. Videncenter for Arbejdsmiljø. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/arbejdsmiljoledelse/1/1_5.htm [2010, 03/30].