Going concern og konkursramte selskaber – en undersøgelse af de seneste årsrapporter og revisionspåtegninger for konkursramte selskaber

12 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN – EN UNDERSØGELSE AF DE SENESTE ÅRSRAPPORTER OG REVISIONSPÅTEGNINGER FOR KONKURSRAMTE SELSKABER

GOING CONCERN

Af statsautoriseret revisor Anders Bisgaard og cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm1

1. IndledningDenne artikel omhandler en undersøgelse af årsrapporter og revisions-påtegninger for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

Artiklen er opdelt i følgende afsnit:Kort gennemgang af den relevante regnskabs- og den revisions-•mæssige reguleringOmtale af notater udsendt af FSR, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, •FEE og IAASB som følge af den finansielle kriseGennemgang af vores undersøgelse•Sammenholdelse med to tidligere undersøgelser, som den nuvæ-•rende undersøgelse i et vist omfang kan sammenlignes med

’Det er vanskeligt at spå – specielt om fremtiden.’Storm P.

Going concern er det helt centrale regnskabsprincip, som er den underliggende forudsætning for

værdiansættelse af aktiver og forpligtelser i årsrapporten. Investorer, långivere og samhandelspartnere

ønsker at blive advaret om en farlig udvikling i virksomhederne. I artiklen belyses vilkår og grænser for

ledelsens og revisors going concern-vurdering i en tid med finanskrise, og der sættes tal på.

13R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern

Forudsætningen om going concern skal indlysende være opfyldt på balancedagen. Det kan dog diskuteres, hvor lang tid efter udløb af regnskabsåret forudsætningen skal være opfyldt for at opfylde formå-let om årsrapporten som en historisk opgørelse.

Tidshorisonten fremgår ikke udtrykkeligt af ÅRL. Der fremgår dog af RV 1, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt årsrapporten kan udar-bejdes på going concern-basis, skal tages hensyn til alle givne oplys-ninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste – men ikke begrænset til – 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit 46.2

I praksis skal dette forstås således, at tidshorisonten er 12 måneder, men at der kan være særlige omstændigheder, hvor ledelsen skal se længere frem. Det er således vigtigt at fastslå, at årsrapporten på dette punkt er et øjebliksbillede baseret på kendte forhold, og at begiven-heder, som indtræffer efter dette tidspunkt, selvsagt ikke kan afspejles i årsrapporten.

2. Relevant reguleringGoing concern-forudsætningen og ledelsens vurdering af going concernFormålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af resultatet i et regnskabsår og status pr. balancedagen. Det primære formål med årsrapporten er således en historisk opgørelse af et selskabs finansielle præstationer.

Det fremgår af ÅRL, at årsrapporten skal udarbejdes efter den grund-læggende forudsætning, at driften af en aktivitet formodes at fort-sætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte, jf. § 13, stk. 1, nr. 4.

Ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten, det vil sige tidspunktet for ledelsens afgivelse af ledelsespåtegningen.

14 R&R nr. 9 · 2009

RV 4 omhandler begivenheder efter balancedagen, hvilket defineres som begivenheder, som indtræffer i perioden mellem balancedagen og det tidspunkt, hvor årsrapporten godkendes, jf. afsnit 3.3

Det fremgår udtrykkeligt af denne vejledning, at en ændring i opfyl-delse af forudsætningen om going concern i perioden mellem balan-cedagen og aflæggelse af årsrapporten skal afspejles i årsrapporten, jf. afsnit 10 og 11.

Revisors vurdering af going concern

Det fremgår af RS 570, som omhandler going concern, at revisor ved planlægningen og udførelsen af revisionshandlinger samt vurderingen af de deraf afledte resultater skal overveje, hvorvidt ledelsens anven-delse af going concern-forudsætningen ved udarbejdelsen af regnska-bet er passende, jf. afsnit 2.4

Det fremgår også af denne standard, at ledelsens – og revisors – be-dømmelse af going concern-forudsætningen omfatter et skøn udført på et bestemt tidspunkt over et fremtidigt udfald af begivenheder el-ler forhold, som ifølge sagens natur er usikre, og at følgende faktorer er relevante, jf. afsnit 7:

Generelt set stiger graden af usikkerhed forbundet med udfaldet •af en begivenhed eller et forhold betydeligt, desto længere ind i

fremtiden bedømmelsen af udfaldet af begivenheden eller forhol-det foretages.Ethvert skøn om fremtiden er baseret på de oplysninger, som er til •rådighed på det tidspunkt, hvor skønnet foretages. Efterfølgende begivenheder kan være i modstrid med skønnet, som var rimeligt på det tidspunkt, hvor det blev foretaget.Virksomhedens størrelse og kompleksitet, arten og omstændighe-•derne for virksomhedens drift og graden af påvirkning af eksterne forhold vil alt sammen påvirke skønnet over udfaldet af begivenhe-der eller forhold.

I standarden opregnes der en lang række eksempler på begivenheder eller forhold, som kan være grundlag for forretningsmæssige risici og enkeltvist eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om going concern-forudsætningen, jf. afsnit 8. Disse eksempler er opregnet i figur 1.

Det fremgår også af standarden, at revisors ansvar er at overveje hensigtsmæssigheden af ledelsens anvendelse af going concern-forudsætningen ved udarbejdelsen af regnskabet, og at overveje, om der er betydelig usikkerhed omkring virksomhedens evne til at fort-sætte driften, som skal oplyses i regnskabet, jf. afsnit 9. Det fremgår også af standarden, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenhe-der eller forhold, som kan forårsage, at virksomheden ikke er i stand

I RS 570 opregnes der en lang række eksempler på begivenheder eller forhold, som kan være grundlag for forretningsmæssige risici og enkeltvist

eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om going concern-forudsætningen, jf. afsnit 8. Der er tale om følgende eksempler:

Økonomiske forhold: Negativ egenkapital eller arbejdskapital•

Lån, som nærmer sig forfald uden realistisk udsigt til fornyelse eller indfrielse, eller for stor afhængighed af kortfristede lån til finansiering af an-•

lægsaktiver

Indikation af tilbagekaldelse af finansiel støtte fra långivere og andre kreditorer•

Negative pengestrømme fra driften vist i realiserede eller budgetterede opgørelser•

Negative økonomiske nøgletal•

Betydelige driftstab eller væsentlig forringelse af værdien af aktiver, som genererer pengestrømme•

Restancer med eller ophør af udbyttebetalinger•

Manglende evne til at betale kreditorer ved forfald•

Manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler•

Ændring fra kredit til betaling per efterkrav hos leverandører•

Manglende evne til at opnå finansiering af afgørende produktudvikling eller andre vigtige investeringer•

Driftsforhold:

Tab af nøglepersoner i ledelsen uden genansættelse•

Tab af større marked, franchise, licens eller hovedleverandør•

Arbejdskonflikter eller mangel på vigtige leverancer•

Andre forhold: Manglende opfyldelse af kapitalkrav eller andre lovmæssige krav•

Verserende retssager eller tilsynssager mod virksomheden, som kan resultere i krav, som sandsynligvis ikke vil blive honoreret, såfremt de lykkes•

Ændringer i lovgivning eller forvaltning, som forventes at påvirke virksomheden negativt•

FIGuR 1: EksEmplER på bEGIvENhEDER EllER FORhOlD, sOm kAN væRE GRuNDlAG FOR FORREtNINGsmæssIGE RIsICI OG ENkEltvIst EllER tIlsAmmEN kAN REjsE bEtyDElIG tvIvl Om GOING CONCERN-FORuDsætNINGEN

GOING CONCERN

15R&R nr. 9 · 2009

FSR har primo 2009 udsendt et notat til foreningens medlemmer om udfordringerne i forbindelse med årsrapporten 2008. Her opregnes der en

lang række eksempler på eventuelle begivenheder og omstændigheder, som kan påvirke revisors vurdering af going concern. De fleste af disse ek-

sempler er hentet direkte fra RS 570. Nogle af eksemplerne er dog ikke hentet fra denne standard. Der er tale om følgende eksempler:

Virksomheden har tidligere haft vanskeligheder med at opnå eksterne finansielle kreditter og/eller overholde de dermed forbundne betingelser •

og klausuler.

Låneaftaler eller tilsagn indeholder bestemmelser om dækning for gælden – såkaldte debt covenants – eller subjektive bestemmelser (for eksem-•

pel en klausul om væsentlig negativ udvikling), som udløser tilbagebetaling.

Virksomheden har overtrådt nogle af de betingelser eller klausuler, som øger risikoen for, at kredit- eller lånerammerne bliver trukket tilbage eller •

ikke vil blive fornyet.

Kreditfaciliteter skal fornyes det følgende år.•

Ledelsen har ingen ”plan B”, såfremt de nuværende faciliteter ikke skulle blive forlænget.•

Kreditter har sikkerhed i aktiver (for eksempel fast ejendom), som er faldet til en værdi, som ligger under kreditrammen.•

Der er betydelig tvivl om den finansielle styrke hos virksomhedens bankforbindelser.•

Finansieringen skaffes af et syndikat af banker og andre finansielle institutioner, og der er tvivl om levedygtigheden af en eller flere af syndikatets •

medlemmer.

Betingelser eller klausuler ved fornyet finansiering er ændret og bliver mere vanskelige at overholde (for eksempel højere renter eller provisioner).•

FIGuR 2: yDERlIGERE EksEmplER på EvENtuEllE bEGIvENhEDER OG OmstæNDIGhEDER, sOm kAN påvIRkE REvIsORs vuRDERING AF GOING CONCERN.

GOING CONCERN

til at fortsætte driften, og at en revisionspåtegning uden henvisning til usikkerhed om going concern følgelig ikke kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 10.

Tidshorisonten for revisors vurdering af going concern

Det fremgår af RS 570, at revisor skal tage samme periode i betragt-ning, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften, det vil sige en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen, jf. afsnit 18.

Det fremgår også af denne standard, at indikationen af going con-cern-problemer nødvendigvis skal være betydelig, før revisor overvejer at foretage sig yderligere, og at graden af usikkerhed forbundet med udfaldet af en begivenhed eller et forhold stiger, desto længere ind i fremtiden begivenheden eller forholdet ligger, jf. afsnit 24. Revisor kan være nødsaget til at anmode ledelsen om at fastlægge den potentielle betydelighed af begivenheden eller forholdet, som ligger til grund for going concern-bedømmelsen.

Mange virksomheder har valgt at udvide omtalen af virksomhedens fremtidige stilling med de usikkerhedsmomenter, som finanskrisen med-fører. Selv om disse risikoscenarier kan være ganske omfattende, er det ikke ensbetydende med, at revisor skal lave en supplerende oplysning

med henvisning hertil. Revisor skal efter de sædvanlige regler vurdere, om der er tale om en betydelig usikkerhed, herunder om going concern.

RS 560 omhandler efterfølgende begivenheder, hvilket her defineres både som begivenheder, som indtræffer mellem balancedagen og da-toen for revisionspåtegningen, og forhold konstateret efter datoen for revisionspåtegningen, jf. afsnit 1.5

For så vidt angår begivenheder, som indtræffer mellem balance-dagen og datoen for revisionspåtegningen, fremgår det af RS 560, at revisor skal udføre revisionshandlinger, som har til formål at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at alle begivenheder indtil datoen for revisionspåtegningen, som kan kræve regulering af eller oplysning i regnskabet, er blevet identificeret, jf. afsnit 4.

For så vidt angår forhold konstateret efter datoen for revisionspåteg-ningen, fremgår det derimod af RS 560, at revisor intet ansvar har for at udføre revisionshandlinger eller foretage forespørgsler vedrørende regnskabet efter datoen for revisionspåtegningen, og at ledelsen – i perioden fra datoen for revisionspåtegningen indtil datoen for den endelige godkendelse af regnskabet – har ansvaret for, at revisor informeres om forhold, som kan påvirke regnskabet, jf. afsnit 8. Det fremgår ligeledes af standarden, at revisor – efter regnskabets endelige godkendelse – ingen pligt har til at foretage forespørgsler angående det godkendte regnskab, jf. afsnit 12.

16 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Revisors rapportering om going concern

UR 2007-3 indeholder en tabel, som viser revisors beslutningsproces i henhold til RS 570, for så vidt angår revisionspåtegningen, jf. afsnit III.6 En tilsvarende tabel findes i erklæringsvejledningen – dog i udvi-det form. Denne tabel er vist i tabel 1.

Forventninger til revisor

Revisor er i en særlig position til at foretage de undersøgelser og forespørgsler, som revisor finder nødvendige. Revisor har derfor også de bedst mulige forudsætninger for at kunne vurdere, om en virk-somhed er i stand til at fortsætte driften eller ej. Revisors vurdering af going concern er ligesom ledelsens vurdering et øjebliksbillede, som afspejler de kendte forhold på tidspunktet for datering af revisi-onspåtegningen.

Regnskabslæsere må dog være opmærksomme på, at revisor ikke kan forudse alle fremtidige begivenheder eller forhold, som kan forårsage, at virksomheden ikke er i stand til at fortsætte driften. En revisionspåtegning uden henvisning til usikkerhed om going concern kan følgelig ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette burde være indlysende, idet en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften i sagens natur ikke kan ud-stedes – hverken af revisor eller andre. Der er imidlertid flere forhold, herunder de sager som af og til dukker op i medierne, som tyder på, at nogle regnskabsbrugere har en uberettiget forventning om, at en revisionspåtegning uden henvisning til usikkerhed om going concern kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette er naturligvis uheldigt, idet det medvirker til at skabe og opretholde en forventningskløft mellem regnskabsbrugerne og den ydelse, som revisor leverer.

Revisor er således ikke clairvoyant og udstyret med mulighed for at forudsige kunders og leverandørers økonomiske situation og samhan-delsvilkår.

3. Notater om den finansielle kriseFSR har som nævnt udsendt et notat, som omhandler udfordringerne i forbindelse med årsrapporten 2008, ligesom Erhvervs- og Selskabssty-relsen har udsendt et notat, som omhandler udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsfor-hold. Internationalt har den europæiske revisororganisation FEE og den internationale standardudstedende organisation IAASB desuden ud-sendt notater, som omhandler revisionsmæssige overvejelser i relation til going concern i det nuværende økonomiske miljø med en interna-tional finanskrise.7 Disse notater er karakteriseret ved visse fælles træk.

Et første fælles træk er, at notaterne generelt fokuserer på going con-cern, men også behandler andre forhold som for eksempel måling af og oplysninger om finansielle aktiver og ejendomme, herunder måling til og oplysninger om dagsværdi.

Et andet fælles træk er, at notaterne generelt tager udgangspunkt i de eksisterende regler. Formålet med notaterne er således hverken at indføre nye regler eller at foretage justeringer i de eksisterende regler, men at rette fokus mod, hvordan de eksisterende regler finder anven-delse under den finansielle krise.

Et tredje fælles træk er, at notaterne generelt indskærper, at både ledelsen og revisor skal være særligt omhyggelige med regnskabsaf-læggelsen og revisionen under den finansielle krise, men samtidig un-derstreger, at den finansielle krise ikke indebærer nogen ”automatik” i den forstand, at den finansielle krise i sig selv nødvendigvis medfører, at ledelsen skal oplyse om going concern-problemer i årsrapporten, eller at revisor skal give supplerende oplysninger eller tage forbehold i revisionspåtegningen.

4. Resultatet af vores undersøgelseIndsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og gen-nemførelsen af undersøgelsen er beskrevet i figur 3 på side 18.

betydelig problematik om fortsat drift Omtale af usikkerhed

tilstrækkelig utilstrækkelig

Going concern valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysning Konklusion med forbehold eller

afkræftende konklusion

Ikke relevant valg Afkræftende konklusion

Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysning

Ikke relevant valg Afkræftende konklusion

tAbEl 1: REvIsORs bEslutNINGspROCEs I hENhOlD tIl Rs 570, FOR så vIDt ANGåR REvIsIONspåtEGNINGEN

17R&R nr. 9 · 2009

Regnskabslæsere må være opmærksomme på, at revisor ikke kan

forudse alle fremtidige begivenheder eller for-

hold, som kan forår-sage, at virksomheden

ikke er i stand til at fortsætte driften.

GOING CONCERN

18 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Undersøgelsen og den samlede population

Sammensætningen af den samlede population, som består af alle de selskaber, som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, er vist i tabel 2. Sammensætningen af stikprøven er vist i tabel 3.

Første år er vigtigt

Det fremgår af tallene i tabel 2, at 74% af selskaberne har aflagt én el-ler flere årsrapporter, og at 26% af selskaberne således ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport før de trådte i konkurs.

tAbEl 3: sAmmENsætNINGEN AF stIkpRØvEN

2008 1. kvartal 2009 I alt

stikprøve 25% af 2.313 25% af 854 –

selskaber i alt 576 (100%) 212 (100%) 788 (100%)

heraf aktieselskaber 123 (21%) 45 (21%) 168 (21%)

heraf anpartsselskaber 453 (79%) 167 (79%) 620 (79%)

tAbEl 2: sAmmENsætNINGEN AF DEN sAmlEDE pOpulAtION


selskaber (med eller uden årsrapport) i alt 3.157 (100%) 1.127 (100%) 4.284 (100%)


heraf anpartsselskaber 2.601 (82%) 922 (82%) 3.523 (82%)

selskaber med årsrapport 2.313 (100%) 854 (100%) 3.167 (100%)


heraf anpartsselskaber 1.824 (79%) 669 (78%) 2.493 (79%)

selskaber uden årsrapport 844 (100%) 273 (100%) 1.117 (100%)


heraf anpartsselskaber 777 (92%) 253 (93%) 1.030 (92%)

FIGuR 3: såDAN hAR vI lAvEt uNDERsØGElsEN

Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, er foregået på følgende måde:

Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.•

Listen omfatter alle aktie- og anpartsselskaber, om hvilke der i Statstidende er givet meddelelse om konkursdekret i 2008 og 1. kvartal 2009 •

(dog ikke færøske og grønlandske selskaber).

Ved tilfældig udvælgelse er der udtaget en stikprøve på 25% af de selskaber, som er gået konkurs i henholdsvis 2008 og 1. kvartal 2009 (selska-•

ber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven).

Datoen for konkursdekretet for de selskaber, som indgår i stikprøven, er fremskaffet via Statstidende (selskaber, hvor datoen for konkursdekretet •

ikke er oplyst, er fjernet fra stikprøven).

De seneste årsrapporter for de selskaber, som indgår i stikprøven, er fremskaffet via NN Markedsdata.•

Undersøgelsen er gennemført på følgende måde:

Undersøgelsen er baseret på en gennemlæsning af de seneste årsrapporter for samtlige de selskaber, som indgår i stikprøven.•

Den database, som indeholder de data, som undersøgelsen er baseret på, indeholder blandt andet følgende data:

CVR-nummer•

Selskabsnavn og -form•

Dato for konkurs (meddelelse om konkursdekret i Statstidende)•

Dato for konkurs (konkursdekret)•

Almindelig årsrapport eller ”likvidationsregnskab” eller lignende?•

Balancedag•

Dato for årsrapport (ledelsespåtegning)•

Revision, review eller fravalg af revision og review?•

Dato for revisionspåtegning (eller reviewerklæring)•

Forbehold og/eller supplerende oplysninger?•

Forbehold angående going concern?•

Supplerende oplysninger angående going concern?•

Forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern?•

Oplysninger om revisor•

19R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Safeguards virker

Det fremgår af tabel 2, at der er relativt færre aktie- end anpartsselska-ber, som ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Dette tyder på, at de øgede safeguards, som findes i aktieselskaber, har en effekt. Her tænkes på krav om højere selskabskapital og bestyrelse mv.

Dato for konkursdekret

Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår datoen for konkursde-kretet for de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 4.

Det fremgår af denne figur, at antallet af selskaber, som går konkurs, er stigende og særligt har været det fra omkring september 2008. I perioden fra januar til august 2008 var der således – blandt de sel-skaber, som indgår i stikprøven – gennemsnitligt 34 selskaber, som gik konkurs pr. måned, hvorimod der i perioden fra september 2008 til marts 2009 gennemsnitligt var 73 selskaber, som gik konkurs pr. måned. Finanskrisens væsentligt ændrede markedsvilkår slår således igennem fra september 2008.

Årsrapporter

Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de årsrapporter, som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 5 på næste side.

Der går gennemsnitligt 515 dage fra balancedagen til datoen for konkursdekretet. Det fremgår af denne figur, at der i 25% af tilfæl-dene går mindre end ét år fra balancedagen til datoen for konkursde-kretet, og at der således i 75% af tilfældene går mindst ét år fra balan-cedagen til datoen for konkursdekretet. Det er således et mindretal af selskaberne, der går konkurs inden for den 12 måneders periode, som ledelsen og revisor skal vurdere, om going concern-forudsætningen vil være opfyldt.

Det kan også bemærkes, at hovedparten af de selskaber, der går konkurs inden for 12 måneders perioden fra balancedagen går kon-kurs mellem 8 og 12 måneder efter balancedagen. Da en ledelse er forpligtet til at indstille aktiviteten i et selskab, når der ikke længere er det fornødne kapitalberedskab til stede, må det også forventes at den reelle ændring af forudsætningen om going concern først sker på dette tidspunkt.

FIGuR 4: DAtO FOR kONkuRsDEkREt

3330 29

34 3633

3835

65

75

85

79 78

6165

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Janu

ar 2

008

Febr

uar

Mar

ts

Apr

il

Maj

Juni Juli

Aug

ust

Sept

embe

r

Okt

ober

Nov

embe

r

Dec

embe

r

Janu

ar 2

009

Febr

uar

Mar

ts

20 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Påtegning af ledelse og revisor

Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår ledelses- og revision-spåtegninger (samt reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter, som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 6.Der går gennemsnitligt 368 dage fra datoen fra aflæggelse af årsrap-porten til datoen for konkursdekretet. Det fremgår af denne figur, at der i 51% af tilfældene går mindre end ét år fra datoen for aflæggelse af årsrapporten til datoen for konkursdekretet, og at der således i 49% af tilfældene går mindst ét år fra aflæggelse af årsrapporten til datoen for konkursdekretet.

Forbehold og supplerende oplysninger

Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de typer af revision-spåtegninger (og reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter, som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 7-12.

Det fremgår af figur 7a og 7b på næste side, at der i 10% af tilfæl-dene kun var forbehold, at der i 36% af tilfældene kun var suppleren-de oplysninger, og at der i 15% af tilfældene både var forbehold og supplerende oplysninger. Der var i 40% af tilfældene hverken forbe-hold eller supplerende oplysninger, det vil sige en ”blank” revisionspå-

FIGuR 5: ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt

FIGuR 6: ANtAl måNEDER FRA AFlæGGElsE AF åRsRAppORt tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt

1% 1% 3% 4% 4% 5% 5%8%

6% 7%3%

5%

51%

46%

3%0% 0%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

< 1

mån

ed

1-2

mån

eder

2-3

mån

eder

3-4

mån

eder

4-5

mån

eder

5-6

mån

eder

6-7

mån

eder

7-8

mån

eder

8-9

mån

eder

9-10

mån

eder

10-1

1 m

åned

er

11-1

2 m

åned

er

< 1

år i

alt

1-2

år

2-3

år

3-4

år

4-5

år

>= 1

år

i alt

0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 2%5% 4%

7%

25%

63%

11%

1% 0% 0%

75%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

< 1

mån

ed

1-2

mån

eder

2-3

mån

eder

3-4

mån

eder

4-5

mån

eder

5-6

mån

eder

6-7

mån

eder

7-8

mån

eder

8-9

mån

eder

9-10

mån

eder

10-1

1 m

åned

er

11-1

2 m

åned

er

< 1

år i

alt

1-2

år

2-3

år

3-4

år

4-5

år

5-6

år

>= 1

år

i alt

21R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

FIGuR 7b: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER Om såvEl GOING CONCERN sOm ANDRE FORhOlD

25%21%

24%

52%

46%

51%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger)

Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold)

tegning.8 Der var således forbehold (og eventuelt supplerende oplys-ninger) i 24% af tilfældene og supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold) i 51% af tilfældene. Det fremgår også af disse figurer, at andelen af tilfælde uden forbehold og supplerende oplysninger var stigende fra 2008 (38%) til 1. kvartal 2009 (46%).

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at der i 40% af tilfældene hverken var forbehold eller supplerende oplysninger. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ethvert skøn om frem-tiden som tidligere nævnt er baseret på de oplysninger, som er til rå-dighed på det tidspunkt, hvor skønnet foretages, og at efterfølgende

begivenheder kan være i modstrid med skønnet, som var rimeligt på det tidspunkt, hvor det blev foretaget.

Finanskrisens væsentligt ændrede markedsvilkår måtte forventes at gøre det vanskeligere for ledelse og revisor at forudse en konkurs. En stigning i andelen af revisionspåtegninger uden forbehold eller sup-plerende oplysninger fra 38% til 46% må i denne forbindelse kaldes beskeden.

Det er desuden ikke muligt at sige, hvorvidt der er relativt færre tilfælde uden forbehold og supplerende oplysninger i selskaber, som ikke går konkurs, idet dette ville kræve et sammenligningsgrundlag,

FIGuR 7A: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER Om såvEl GOING CONCERN sOm ANDRE FORhOlD1

10% 9% 10%

37%33%

36%

15%

13%

15%

38%46%

40%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Hverken forbehold eller supplerende oplysninger ("blank")

Både forbehold og supplerende oplysninger

Kun supplerende oplysninger

Kun forbehold

1 Tal med fed er her og i de efterfølgende figurer udtryk for forskelle, som er statistisk signifikante med en sikkerhed på 95%.

22 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

som ikke er til rådighed i denne undersøgelse Det må dog antages at være tilfældet.

Det fremgår af figur 8a og 8b, at der i 28% af de tilfælde, hvor der var forbehold, kun var forbehold angående going concern, at der i 47% af disse tilfælde kun var forbehold angående andet end going concern, mens der i 25% af tilfældene både var forbehold angående going concern og andet end going concern. Der var således forbehold angående going concern (og eventuelt andet end going concern) i 53% af tilfældene og forbehold angående

andet end going concern (og eventuelt going concern) i 72% af tilfældene.

Det fremgår af figur 9a og 9b på næste side, at der i 12% af de tilfælde, hvor der var supplerende oplysninger, kun var supplerende oplysninger angående going concern, at der i 69% af disse tilfælde kun var supplerende oplysninger angående andet end going concern, mens der i 19% af tilfældene både var supplerende oplysninger an-gående going concern og andet end going concern, Der var således supplerende oplysninger angående going concern (og eventuelt an-

FIGuR 8b: FORbEhOlD ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN

54%

48%

53%

74%

66%

72%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Forbehold angående going concern (og eventuelt andet end going concern)

Forbehold angående andet end going concern (og eventuelt going concern)

FIGuR 8A: FORbEhOlD ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN

26%34%

28%

46%

52%

47%

28%

14%

25%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Både forbehold angående going concern og andet end going concern

Kun forbehold angående andet end going concern

Kun forbehold angående going concern

23R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

det end going concern) i 31% af tilfældene og supplerende oplysnin-ger angående andet end going concern (og eventuelt going concern) i 88% af tilfældene.

Det fremgår af figur 10a og 10b på næste side, at der i 28% af tilfældene var forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern, og at der således i 72% af tilfældene hverken var for-behold eller supplerende oplysninger angående going concern. Det fremgår også af disse figurer, at der i 13% af tilfældene var forbe-hold (og eventuelt supplerende oplysninger) angående going con-

cern, og at der i 16% af tilfældene var supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold) angående going concern. Det fremgår også af figurerne, at andelen af tilfælde med forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern var faldende fra 2008 (30%) til 1. kvartal 2009 (24%), og at andelen af tilfælde uden forbehold og supplerende oplysninger angående going concern således var stigende (fra 70% i 2008 til 76% i 1. kvartal 2009). Dette kan blandt andet skyldes, at den finansielle krise først tog fart mod slutningen af 2008, og at mange af årsrapporterne var aflagt på et tidspunkt,

FIGuR 9A: supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN

FIGuR 9b: supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN

11%15% 12%

69%69%

69%

20%16% 19%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Både supplerende oplysninger angående going concern og andet end going concern

Kun supplerende oplysninger angående andet end going concern

Kun supplerende oplysninger angående going concern

31% 31% 31%

89%85%

88%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Supplerende oplysninger angående going concern (og eventuelt andet end going concern)

Supplerende oplysninger angående andet end going concern (og eventuelt going concern)

24 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

hvor de sandsynlige scenarier ikke omfattede en fuldt indtruffet fi-nanskrise.

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at der i 72% af tilfældene hverken var forbehold eller supplerende oplysninger an-gående going concern. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going concern som tidligere nævnt omfat-ter et skøn udført på et bestemt tidspunkt over et fremtidigt udfald af begivenheder eller forhold, som ifølge sagens natur er usikre, og

at ethvert skøn om fremtiden, herunder revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, som er til rådighed på det tids-punkt, hvor skønnet foretages, og at efterfølgende begivenheder kan være i modstrid med skønnet, som var rimeligt på det tidspunkt, hvor det blev foretaget.

Foretages der en fordeling på kvartaler efter tid fra balancedag til konkursdekret som vist i figur 12a på side 26, kan det tydeligt ses, at jo længere tid der går efter balancedagen, jo flere muligheder er der

FIGuR 10b: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN

14%10%

13%16%

14%16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger) angående going concern

Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold) angående going concern

FIGuR 10A: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN

30%24%

28%

70%76%

72%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Hverken forbehold eller supplerende oplysninger angående going concern

Forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern

25R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

for, at der indtræffer begivenheder, som hverken ledelse eller revisor kunne forudse ved valg af forudsætning om going concern eller ej.

Endvidere er det i figur 12b på side 26 markant, at revisor i 39% af tilfældene tager forbehold for ledelsens valg af going concern som regnskabsprincip og ”kun” i 24% giver supplerende oplysning om usikkerhed herom i selskaber, der gik konkurs inden for 3 måneder fra afgivelse af revisionspåtegning, mens der for konkurs efter disse 3 må-neder er givet flere supplerende oplysninger end forbehold.

Revisor kan som nævnt ikke forudse alle fremtidige begivenheder el-ler forhold, som kan forårsage, at virksomheden ophører med at være en going concern. En revisionspåtegning uden henvisning til usikker-hed om going concern kan følgelig ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften.

Det er desuden ikke muligt at sige, i hvilken andel af disse tilfælde der er tale om, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det for-hold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold

FIGuR 11A: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – AktIE- OG ANpARtssElskAbER

34%26% 28%

66%74% 72%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Aktieselskaber Anpartsselskaber I alt



FIGuR 11b: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – AktIE- OG ANpARtssElskAbER

8%

14% 13%

26%

13%16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Aktieselskaber Anpartsselskaber I alt



26 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

eller givet supplerende oplysninger angående going concern, kan således skyldes to forhold:

Revisor burde ikke have taget forbehold eller givet supplerende •oplysninger angående going concern, da begivenheder indtruffet efter afgivelse af revisionspåtegning har ændret forudsætningen for revisors vurdering af going concern – revisor har her levet op til god revisorskik.Revisor burde have taget forbehold eller givet supplerende op-•lysninger angående going concern, idet der på tidspunktet for

afgivelse af revisionspåtegning var betydelig usikkerhed om going concern – revisor har her ikke levet op til god revisorskik.

Det er da op til kurator og andre at tage stilling til, hvorvidt revisor skal indbringes for domstolene og/eller Revisornævnet. Det er blot vigtigt at understrege, at det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger angående going concern, ikke nødvendigvis – og formentlig endda sjældent – er ensbe-tydende med, at revisor ikke har levet op til god revisorskik.

FIGuR 12A: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt

75%

51%

38%

23%28%

25%

49%

62%

77%72%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

3-6 måneder 6-9 måneder 9-12 måneder >= 12 måneder I alt



FIGuR 12b: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt

38%

24%

19%

10%13%

38%

29%

19%

13%16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

3-6 måneder 6-9 måneder 9-12 måneder >= 12 måneder I alt



27R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Det er for så vidt heller ikke muligt at sige, hvorvidt der i selskaber, som går konkurs, er relativt færre tilfælde uden forbehold og supple-rende oplysninger angående going concern end i selskaber, som ikke går konkurs, idet dette ville kræve et sammenligningsgrundlag som ikke er til rådighed i denne undersøgelse. Det må dog klart antages at være tilfældet.

Forbehold og supplerende oplysninger – aktie- og anpartsselskaberResultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de typer af revisions-påtegninger (og reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter, som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven er vist i figur 11a og 11b på side 25 med fordeling på aktie- og anpartsselskaber.

Forklaringen på forskellen må formentlig søges i, at aktieselskaber har større selskabskapital og dermed kan tåle større tab og stadig væ-re i stand til at fortsætte driften, større ledelsesmæssig ”modenhed” i form af både direktion og bestyrelse samt større intern organisation til at forudse risici og afdække sig herimod osv. Disse safeguards betyder noget for selskabernes mulighed for at undgå konkurs og dermed indirekte revisors mulighed for at identificere de forhold, der kan true virksomhedens evne til at fortsætte driften.

De nævnte forhold giver også aktieselskaberne flere strenge at spille på, og derfor er det også naturligt at se, at revisor primært giver sup-plerende oplysninger om usikkerhed om going concern i aktieselska-ber, mens fordelingen er lige for anpartsselskaberne.

Forbehold og supplerende oplysninger – antal måneder fra balancedag til dato for konkursdekretDer skal som tidligere nævnt anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern.

Den tidsmæssige horisont har som også tidligere nævnt stor betyd-ning for revisors mulighed for at formidle en usikkerhed om going concern til en regnskabslæser. Jo længere tidshorisont, jo længere er perioden, hvor forudsætninger kan ændres, og uventede begivenhe-der kan indtræffe. Finanskrisen er her et udmærket eksempel – en lang række virksomheder har aflagt deres årsrapport før finanskrisen, og de væsentligt ændrede markedsvilkår vil medføre konkurser, som ingen ville betragte som den mest sandsynlige udgang på de scenarier, der kunne opstilles for det kommende regnskabsår.

Resultaterne er ikke overraskende, men understreger vigtigheden af, at der anvendes en afgrænset tidshorisont i forbindelse med revisors vurdering af going concern. En tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen medfører helt naturligt, at revisor ikke kan forudse enhver konkurs og at en regnskabslæser ikke kan anvende revisors på-tegning som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften.

Tværtimod må en regnskabslæser selv orientere sig om udviklingen i en virksomhed og dens branche i takt med at der tidsmæssigt lægges afstand til datoen for aflæggelse af årsrapporten.

5. tidligere undersøgelserDer findes to tidligere undersøgelser, som den nuværende undersø-gelse i et vist omfang kan sammenlignes med.

Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin

Den første undersøgelse er en større undersøgelse fra 2002. Resulta-terne af denne undersøgelse er offentliggjort i en artikel med titlen ’Revisorer overser konkurstrusler’, som blev bragt i Berlingske Tiden-des Nyhedsmagasin (nu Berlingske Nyhedsmagasin), nr. 14, 2003.9 Undersøgelsen omfattede de seneste årsrapporter og revisionspåteg-ninger for de 350 største selskaber, som gik konkurs i 2002.10 Under-søgelsen viste, at 31% af disse selskaber havde aflagt en årsrapport med en revisionspåtegning med forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger), at 34% af selskaberne havde aflagt en årsrapport med en revisionspåtegning kun med supplerende oplysninger, og at 35% af selskaberne havde aflagt en årsrapport med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger, det vil sige en ”blank” revisionspåtegning.

Der er imidlertid en række forhold, som medfører, at resultaterne af undersøgelsen har en meget snæver anvendelse, og som vi har forsøgt at undgå i vores undersøgelse. Der er blandt andet tale om følgende forhold:

Undersøgelsen omfattede som nævnt de 350 største selskaber, •som gik konkurs det pågældende år. Den nuværende undersøgelse omfatter derimod en både større og tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, og dermed ikke blot største, men også mindre selskaber. Undersøgelsen skelnede ikke mellem, om regnskaberne var aflagt •efter forudsætning om going concern eller ej, men kun om revisor havde taget forbehold eller giver supplerende oplysning. Denne sondring mellem regnskabsprincipper er indarbejdet i den nuvæ-rende undersøgelse.Undersøgelsen havde ikke en særskilt kategorisering af revisions-•påtegninger med både forbehold og supplerende oplysninger, og denne sondring er anvendt i den nuværende undersøgelse.Undersøgelsen skelnede ikke mellem om forbehold og supplerende •oplysninger vedrørte going concern eller andre forhold, og denne sondring er anvendt i den nuværende undersøgelse.Undersøgelsen skelnede ikke længden af perioden fra balanceda-•gen eller datoen for revisionspåtegningen til datoen for konkursde-kretet, og denne opdeling er foretaget i den nuværende undersø-gelse.

28 R&R nr. 9 · 2009

GOING CONCERN

Jyllands-Posten

Den anden undersøgelse er en mindre undersøgelse fra 2008. Resulta-terne af denne undersøgelse er offentliggjort i en artikel med titlen ’Re-visor for en zombie’, som blev bragt i Jyllands-Posten den 12. septem-ber.11 Undersøgelsen omfattede de seneste årsrapporter og revision-spåtegninger for de 33 selskaber, som gik konkurs i den pågældende uge. Undersøgelsen viste, af 42% af disse selskaber slet ikke havde af-lagt årsrapporter, at 12% af selskaberne havde aflagt årsrapporter med revisionspåtegninger med forbehold og/eller supplerende oplysninger, og at 21% af selskaberne havde aflagt årsrapporter uden forbehold og supplerende oplysninger, det vil sige ”blanke” revisionspåtegninger.

Resultatet af undersøgelsen har dog en meget snæver anvendelse, dels er der tale om en meget lille stikprøve sammenlignet med den nuværende stikprøve, dels skelnes der ikke mellem, hvorfor revisor havde forsynet revisionspåtegningen med forbehold eller supplerende oplysninger.

6. AfslutningÅrsrapportens primære formål er at give en troværdig beskrivelse af en virksomheds historiske, finansielle præstationer. Revisor har en vigtig rolle i som uafhængig og kvalificeret tredjemand at konkludere på sin revision af årsrapporten, herunder om virksomhedens anvendelse af going concern som regnskabsprincip er korrekt og/eller forsynet med betydelig usikkerhed.

Det er for revisorer en naturlig del af vurderingen af going concern-forudsætningen, at denne skal testes for en vis tidshorisont – mindst 12 måneder fra balancedagen. Finder revisor, at forudsætningen ikke er opfyldt, skal der tages forbehold, og er der betydelig usikkerhed, skal revisor sikre, at denne usikkerhed omtales i årsrapporten, og hen-lede regnskabslæsers opmærksomhed herpå gennem en supplerende oplysning.

Regnskabslæser kan imidlertid ikke slutte modsætningsvist og kon-kludere, at uden forbehold eller supplerende oplysning er der givet garanti fra revisor om virksomhedens evne til at fortsætte driften.

Undersøgelsen har naturligt vist, at forudsætningerne for ledelsens og revisors vurdering af going concern ændres i takt med, at tiden går, og uforudsete begivenheder indtræffer.

Undersøgelsen viser også, at de selskabsretlige safeguards har betyd-ning for virksomhedernes udsathed for konkurs og revisors mulighed for at vurdere scenarier og forudsætninger for going concern inden for en rimelig tidshorisont.

Forkortelser

FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

IFAC International Federation of Accountants

IAASB International Auditing and Assurance Standards Board (IFAC)

RS Revisionsstandard (Revisionsteknisk Udvalg)

UR Revisionsudtalelse (Revisionsteknisk Udvalg)

ÅRL Årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 af årsregn-

skabsloven

Litteratur

Erhardtsen, Birgitte og Jens Ruskov Christensen (2003a): Hvem regner den ud: Revi-

sorer overser konkurstrusler, Berlingske Tidende, 14. april, Business, p. 6

Erhardtsen, Birgitte og Jens Ruskov Christensen (2003b): Revisorer overser konkur-

strusler, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, nr. 14, pp. 16-18

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009a): Udvalgte revisionsmæssige forhold, som re-

visor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold, København: Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009b): Vejledning om bekendtgørelsen om god-

kendte revisorers erklæringer, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

FEE (2008): Matters of specific relevance for statutory auditors during the financial

crisis, Bruxelles: FEE

FSR (2009): Udfordringer i forbindelse med årsrapporten 2008, København: FSR

Høberg, Jesper (2008): Revisor for en zombie, Jyllands-Posten, 12. september, Er-

hverv & Økonomi, p. 1

IAASB (2008): Challenges in auditing fair value accounting estimates in the current

market environment, New York: IFAC

IAASB (2009): Audit considerations in respect of going concern in the current eco-

nomic environment, New York: IFAC

Lindholm, Mikael R. (2003): Uforsigtige revisorer, Berlingske Tidendes Nyhedsma-

gasin, nr. 14, p. 9

Noter1 Anders Bisgaard er formand for FSR’s Revisionstekniske Udvalg.

2 RV 1: Årsrapporten, dens formål og indhold (2002, ændret 2004).

3 RV 4: Begivenheder efter balancedagen (ajourført 2002).

4 RS 570: Going concern (ajourført 2006).

5 RS 560: Efterfølgende begivenheder (ajourført 2006).

6 UR 2007-3: Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og

supplerende oplysninger).

7 IAASB har også udsendt et notat, som omhandler udfordringer i forbindelse med

revision af regnskabsmæssige skøn til dagsværdi i det nuværende markedsmiljø.

8 Summen af procenterne afgiver her og enkelte andre steder fra 100 som følge

af maskinel afrunding.

9 Ud over denne artikel kan der også henvises til lederen med titlen ’Uforsigtige

revisorer’, som blev bragt i samme nummer af dette tidsskrift, og en artikel med

titlen ’Hvem regner den ud: Revisorer overser konkurstrusler’, som blev bragt i

Berlingske Tidende samme dag.

10 Størrelsen af selskaberne blev målt på antallet af ansatte.

11 Den ”zombie”, som der tales om, er Roskilde Bank.

Documents

Going concern og konkursramte selskaber – en undersøgelse af de seneste årsrapporter og revisionspåtegninger for konkursramte selskaber