DUI 5.maj 2012

Flere bekendte, lige så mange

venner, men mere tid alene…

- et input om ”mainstream ungdomsliv”,

voksenforventninger og fritidsaktiviteter i en ”synes

godt”-kultur

DUI 5.maj 2012

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Hvad er på dagsordenen?

• Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene!

• Når man vokser op i ”Terkel i knibe”-familier• Hvad er ungdomsprojektet i en ”kun for mig,kun for mig”-

tid…• De stakkels drenge?• Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske….• ”Hva´ så luderskat! – hva´ ska´ vi lave i dag?” - om unges

sprog• En række udfordringer til overvejelse

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Victors træningsprogramUge 18

Man. 18.00 - 19.30 Træning med årgang

Tirs. 16.30 – 18.00 Kompetencetræning

Ons. 18.00 - 19.30 Træning med årgang

Tors. 16.30 – 18.00 Kompetence træning

Lør. Kamp mod Haslev

Søn. 13.00 – 15.00 Åben Bane

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Hverdagsritualerne i 3-5.kl

Fjernsyn (62,8%)Aktiviteter på den virtuelle arena (59,8%)Hører musik (47,2%)Går i klub/SFO (27,8%)Er sammen med venner (24,5%)

Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tidpå lettilgængelige individuelle aktiviteter, aktiviteter som er kædet sammen med en vis form for ansvar, samt aktiviteter der er betinget af ”ydre forhold”

Hverdagsritualer i 7. – 9. kl.Hver dag Flere gang om ugen

Bruger internettet 75,8 21,1

Ser fjernsyn 72,5 22,1

Lytter til musik 78,5 16,0

Læser lektier 30,6 52,4

Er på Facebook 54,0 22,2

Er sammen med venner 28,2 48,0

Dyrker sport 27,0 43,1

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Fra undersøgelsen:

Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

aktivitet 1995 2000 2005 2010

Internet - 28,6 75,1 96,9

fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6

lektier 94,7 82,8 89,8 83,0

venner 87,7 85,7 83,7 76,2

sport 64,3 65,1 68,4 70,1

fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5

kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

Fra undersøgelsen:

Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Børne- og ungdomsliv i ”gamle dage”

Børne- og ungdomsliv anno 2012

Ofte i flok Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner!

Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteterTæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende

Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum

Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre” søskende eller ved selv at være ”brugere”

Varierede legefomer Mindre variation i ”legeformer”

:

Hvad snakkes der om?

Det er OK at snakke om temaer som andre også kæmper med:•Faglige udfordringer•Det er svært at nå det hele•Forældre der ikke forstår•Kærlighed, sex mv.

Det er mere problematisk at snakke om temaer som:•Angsten for ikke at slå til•Selvværd •Eksistentielle temaer C

ente

r fo

r U

ngdo

mss

tudi

er (

CU

R)

Alle ved jo at vi bluffer!Som børn af højkonjunktur oplever de at :•de har fået alle muligheder•skal være små ”sucesshistorier”•Hvis ikke dette er virkeligheden må man – med

med afsæt i frygten for at faldeudenfor fællesskabet - forsøge at agere som ensucces!

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget!• ”Snakke med en

voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig – og de giver mig jo altid bare ret…”(Pige 17 år ) C

ente

r fo

r U

ngdo

mss

tudi

er (

CU

R)

”Hvad skete der i skolen i dag, Terkel”?

- om det at vokse op i primært deskriptive kulturer

”Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte ”beskrivende” eller ”manifestationskulturer”mens det halter med evnen til at analysere…”

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Rum for refleksion• Hvis de mange oplevelser i

ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med ”rum for refleksion”.

• Disse rum opstår, hvor der er ”voksne”, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene! Ce

nter

for U

ngdo

mst

udie

r (C

UR)

Rum for refleksion skal modelleres!• Unge efterspørger ikke forhør -

• de efterspørger modellerede dialoger

• Unge efterspørger ikke eksperter - • de efter spørger mennesker, der kan

stille spørgsmål• Unge efterspørger ikke ortodoksi -

• de efterspørger ortopraksi! Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Unge anno 2012 er ikke specielle

• De har de samme drømme som unge altid har haft.

• De skal navigere i en anden verden – derfor andre strategier

• ”I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på – i dag har man brug for et par guidelines”

• om det at vokse op i en understruktureret verden

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Unge anno 2012 er ikke specielle

• ”Kun for mig, kun for mig!” om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal ”føles” rigtige.

• Andre grundvilkår for unge:• Mange ting er til forhandling• De får ikke ”den store fortælling”

serveret – men skal selv skrive den

• Er på udkig efter voksne/sammenhænge der har lyst og mod til være med til at inspirere processen

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

”Jeg spørger, om jeg ikke må få nogle flere lommepenge, men det siger de nej til’

Elever i 3.-5.klasse og deres forældre – en relation i forandring?

Forældre er det bedste i verden – specielt

hvis man er pige og går i 3-4.klasse

”Hvad er det bedste i livet?” – forældrenes betydning. Angivelse af ”Ja, meget”.

78

6861

82 8274

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

3. klasse 4. klasse 5. klasse

Dreng

Pige

Og man vælger i vid udstrækning at se verden fra forældrenes perspektiv

Hvad vil du sige, du mest laver med dine forældre?Det ved jeg ikke. De kommer ret sent hjem. Om torsdagen kommer min mor først hjem ved halv syv-tiden. Kunne du godt tænke dig måske at bruge mere tid sammen med dem?Det ved jeg ikke. Det er OK. De skal jo også passe deres arbejde.(Dreng, 12 år, 5. klasse)

Naturlige samtalepartnere• 87 pct. angiver at de har nemt ved at tale med

deres mor – og 75 pct. angiver det er nemt at tale med far!

• Hvis man ”kun” bor sammen med sin mor, er det 55 pct. der angiver, at man at det er nemt at tale med far og 81 pct., der oplever det som nemt at tale med ens mor

• Hvis man bor sammen med mor og dennes partner er det 47 pct. der angiver at det er nemt at tale med deres far, mens 75 pct. angiver at det er nemt at tale med mor.

Men det er ikke alt forældre får at vide…

Hvad vil du sige, er forskellen på familie og venner?Jeg holder mere af min familie, end jeg holder af vennerne. Familien kan jeg også snakke med om alt.Er der noget, man kan snakke med vennerne om, som man ikke bare kan snakke med familien om?Det er, hvis det handler om nogen fra ens klasse eller sådan noget. Forældre ved ikke rigtigt, hvad der foregår i frikvartererne. Sådan noget, som vi ved. Det kan jeg bedre snakke med vennerne om end med mine forældre(Pige, 11 år, 5. klasse)

”Det er ret irriterende at lave pligter, men når mine forældre siger jeg skal, skal jeg jo” – om lommepenge, pligter og forbrugDrengeDrenge PigerPiger

3. kl. 3. kl. 4. kl.4. kl. 5. kl.5. kl. 3. kl.3. kl. 4. kl. 4. kl. 5. kl.5. kl.

Rydder op Rydder op på mit på mit værelse værelse (86)(86)






Tager af Tager af bordet (82)bordet (82)






Vasker op Vasker op (55)(55)






Kæledyr Kæledyr (56)(56)






Støvsuger Støvsuger (49)(49)






Passer Passer søskende søskende (31)(31)






Pligter udføres ofte under protest….

Skal du hjælpe til derhjemme?Ja, jeg skal støvsuge og dække bordHvem finder på de ting, du skal lave?Min mor siger, at jeg er blevet så stor, at jeg godt kan hjælpe til derhjemme. Hvad synes du om at hjælpe til?Nogle gange kan det godt være lidt irriterende. Jeg støvsuger to gange om ugen, og jeg synes, det er ved at være lidt kedeligt og irriterende, at jeg skal gøre det. Har du sagt til din mor, at du ikke gider?Ja, men hun siger bare, at jeg skal gøre det alligevel(Pige, 10 år, 4. klasse

Ændringer i forbrugsmønstre

63

7

16

22

22

37

22

-42

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

CD'ere

Video/DVD-film

PlayStation spil

Computerspil

Legetøj

Tegneserier

Magasiner og ugeblade

Tøj

%-vis stigning i forbrug ikr. fra de 8-10 årige til de11-12-årige

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Der shoppes med mor – for hendes penge….

Jeg kan rigtig godt lide at shoppe – det har jeg gjort rigtig meget med min mor.Har du også været ude at shoppe med veninderne?Nej, det har jeg ikke været. Men jeg har været rigtig meget ude at shoppe med min mor, min moster og min kusine. Men det med veninderne kommer jeg nok til at gøre, når jeg bliver ældre. Lige nu vil jeg helst ud at shoppe med min mor.(Pige, 11 år, 5. klasse)


Fra forældre til logistik-chef

• Perspektiver på voksne

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Deres relationer til voksne….• 89 % oplever at deres

forældre har tid til at snakke…

• 73 % oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer – men det er knapt så mange der gør det….

• De har en forventning om at voksne indleder ”vigtige” samtaler…..

Cent

er fo

r Ung

dom

sstu

dier

(CU

R)

Familien står for det praktiske

”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg

har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en

pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af

dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo.

De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De

sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort…

Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at

se en film oppe på mit værelse. Det var okay.”

• (Sebastian)

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Jeg vil hellere ha´ en mor• ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor

ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde”

• Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig? ”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”.

• Hvilke grænser? • ”Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg

skal opføre mig. …. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt”• Mathilde

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

De vil gerne snakke hvis….• de oplever at der ikke

er tale om forhør….• de ikke oplever at der

er tale om spørgsmål er der bare bliver stillet pr. automatik…

• at det er OK at skyde samtaler “til hjørne”

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne?

• Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej!

• Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af!• voksne som de har historie med….og specielt for

drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter!

• Voksne der udfordrer og giver ansvar – efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres!

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Tre skabeloner• Formgiveren der qua sin egen

person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning.

• Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild.

• Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.

Cen

ter

for

Ung

dom

stud

ier

(CU

R)

Det kræver en landsby at ”opdrage” en ung !

• Det kræver forældre, lærere, trænere, bedsteforældre - og og måske nogle af de ”voksne” man møder i DUI!

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

”Hvis jeg keder mig ringer jeg til dem og spørger om de kan lege….

Perspektiver på drenge- og pigevenskaber samt kærester


Vennerne betyder stadig mere, og forældrene

får en lidt anden rolle

Er venner det bedste i livet? Angivelse af: Ja, meget

81787686

8076

0

20

40

60

80

100


Dreng

Pige


Hvad er en god ven egentlig?

PigerPiger DrengeDrenge

1. En, man kan stole på (96 pct.)1. En, man kan stole på (96 pct.) 1. En, man har det sjovt med (93 1. En, man har det sjovt med (93 pct.)pct.)

2. En, som man har det sjovt 2. En, som man har det sjovt med(92%)med(92%)

2. En, man kan stole på (92 pct.)2. En, man kan stole på (92 pct.)

3. En, som forstår mig (84 pct.)3. En, som forstår mig (84 pct.) 3. En, som forstår mig (76 pct.)3. En, som forstår mig (76 pct.)

4. En, man kan fortælle alting til 4. En, man kan fortælle alting til (83 pct.)(83 pct.)

4. En, man laver ting sammen 4. En, man laver ting sammen med (74 pct.)med (74 pct.)

5. En, man laver ting sammen 5. En, man laver ting sammen med (72 pct.)med (72 pct.)

5. En, man fortæller alting til (69 5. En, man fortæller alting til (69 pct.)pct.)

6. En, man ikke bliver uvenner 6. En, man ikke bliver uvenner med (50 pct.)med (50 pct.)

6. En, man ikke bliver uvenner 6. En, man ikke bliver uvenner med (57 pct.)med (57 pct.)

7. En, som har de samme 7. En, som har de samme interesser som en selv (19 pct.)interesser som en selv (19 pct.)

7. En, som har de samme 7. En, som har de samme interesser som en selv (32 pct.)interesser som en selv (32 pct.)

Der snakkes….Hvad snakker I om?Når vi sidder i ”Rottehullet”, kan vi godt finde på at snakke om personlige ting. Man har ikke lyst til at snakke om så meget, hvis drengene er i nærheden. Så vi snakker om fyre. Vi snakker om nogen, man har set, nogen, man kender, nogen, man har kendt. Man snakker om en selv, hvad man synes om en selv, hvad man synes om andre, hvad man kan gøre bedre og sådan nogle ting.(Pige, 10 år, 3. klasse)


Chokoladekage af jord og vand

Hvad laver du med dine venner?Jeg er tit udenfor sammen med dem. Vi kan finde på at lave chokoladekage af jord og vand, og så kan vi sjippe og tegne med kridt og sådan noget. Vi leger også tit spioner. Så bruger vi al muligt spionudstyr og laver dem af pinde og sådan noget. Er det vigtigt, at I veninder kan snakke om forskellige ting?Det ved jeg ikke. Vi snakker ikke så meget. Vi leger mest. Vi leger tit, at vi har rigtig mange jobs, og at vi så har en kat, der hedder Alfus. Den går under et træ, og så leger vi, at det er en ond leopard, og så leger vi, at vi har et kontor, hvor vi laver sådan nogle drikke, som man kan dø af – sådan nogle giftige nogen. Og så er vi i Amazonas-junglen.(Pige, 10 år, 3. klasse)


Der leges stadig med Lego…

• 18 pct. af drengene leger med Lego i 3. klasse, 13 pct. i 4. klasse, mens kun 3 pct. i 5. klasse ofte leger med Lego.

• Den mere traditionelle legekultur, som Lego er udtryk for, bliver altså i 4. og 5. klasse efterhånden afløst af andre lege eller aktiviteter.

• Det udelukker dog imidlertid ikke, at man kan finde på at lege med Lego en gang imellem


Kvaliteten tiltrækker – relationen fastholder – måske…..

• Lidt om fritidsaktiviteter og rekruttering…..som kommer i to-tre bølger….

Hvad ”går” de til?Aktivitet Procent

Idræt 60,5

Klub 25,2

Ungdomsskole 16,4

Musikskole 13,6

Spejder 4,9

Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7

Politisk ungdomsarbejde 1,7

Går ikke til faste fritidsaktiviteter

15,2

Primære og sekundære fritidsintereser

• %

• Sport 62,8• Fritids- eller ungdomsklub 9,1• Politisk ungdomsarbejde 0,7• Ungdomsskole 3,0• Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0• Spejder 2,1• Musikskole 8,0• Andet 13,3 • Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

Min dreng ligner da helt klart Thorvald Stauning! - 1.bølge….• Forældre der reproducerer deres egen

foreningshistorie og sender deres børn til iaktiviteter i 5-6 års alderen….

• De kender bage kage-køre-sommerfest-setup´et

”Det bedste er at prøve sådan nogle syge, sjove ting” – når

fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg – 2.bølge

Ja, meget Ja, lidt Nej I alt

Vigtigt, sammen med venner 35 48 17 100

Vigtigt, jeg lærer noget nyt 57 38 5 100

Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen 36 48 16 100

Vigtigt, det er spændende 59 35 6 100

Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor 14 41 45 100


Det vigtige er at man får noget motion og at det er sjovt….

Hvorfor går du til gymnastik?Fordi jeg synes, det er sjovt, og man får nye venner ved at gå tilsport,og så får man også noget motionHvor fik du ideen fra at gå til gymnastik?Først gik jeg til springgymnastik. Så var der to fra klassen, der gik tilsådan noget redskabsgymnastik, som var mere sådant fint, hvor manskulle have sådan dragter og sådan noget, og det synes jeg, varSjovere end at gå til springgymnastik. Var det dine venner, der fik dig med til det.Ja …Er de vigtigt, at vennerne er med til det?Nej!Hvad er så vigtigst?At man får noget motion og at det er sjovt.(Dreng, 11 år, 5. klasse)

Primære- og sekundære vennegrupper

• Den ”primærvennegruppe”, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den ”lokale” gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet.

• De relationer ,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en ”sekundær” vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv – men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.

Hvad er vigtigt, når man går til noget i 7-9.kl.?

Det skal være sjovt 95,5

Det skal være spændende 91,8

At jeg er tilfreds med lederne 79,8

At jeg er sammen med mine venner 77,2

At der er tid til at hygge sig 76,1

At det er seriøst 73,9

Din datter bliver klogere af, at at være med i DUI!

• Når ”inaktive” børn skal aktiveres – eller unge fastholdes - går det ofte gennem moderen – og argumenter som ”øget neuroplasticitet” og ”relationelle kompetencer” lytter de gerne til….

Cen

ter

for

Ung

dom

stud

ier

(CU

R)

Der er ”gymnastikvenner” og så rigtige venner

Har du så mange venner til gymnastik?Ja, jeg har rigtig mange.Er det nogen, du også mødes med i fritiden?Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikkeværet hjemme ved dem endnu.(Dreng, 10 år, 4.klasse)


Og hvad er så vigtig forud for at man går i gang med at dyrke aktiviteter i foreningsregi?

• Pct.

• At der er nogen på mit niveau 58,9• At det er sammen med nogen, jeg kender 37,4• At der er tale om lidt anderledes aktiviteter 24,0

”…Jeg var 11 år og var den eneste, der ikke havde et bælte med en farve. Det er overhovedet ikke sjovt. At være den eneste nybegynder…”(Pige, 8. klasse)

Relationer er ikke altid nok i forhold til fastholdelse!• Progression, det at jeg begynder at mestre

aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en aktivitet opleves som ”spændende” og ”seriøs” også på lidt længere sigt.

• Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der er mange andre måder at vedligeholde venskaber på, holder dette ikke på lidt længere sigt.

• Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.

Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til?

• Vil gerne udfordres noget mere 30,0• Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0• Vi gerne lære noget nyt 24,2• At det bliver mere seriøst 19,3• Vil gerne have nye venner 18,4• At der er mere tid til at hygge sig 15,9• Vil gerne have mere ansvar 7,0• Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6

Hvad er projektet?• Hvad er det egentlig det helt unikke som de faste

fritidsaktiviteter har at byde ind med – udover lige netop aktiviteter og kontinuitet?

• Og når man stiller det spørgsmål i en lokal forening bliver der ofte meget stille!

DUI handler om mere end blot drager og indianerlejre..

Det også om at blive:• at blive set• at blive accepteret og taget seriøst• anerkendelse • at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der

gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen

• og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med bål og røde faner at gøre!

Lærende organisationer – hm….• Man taler ikke med ”voksne/ledere/trænere” omkring sine

overvejelser….• Foreningen/klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor

medlemmerne stopper – og siger heller ikke ”velkommen tilbage”!

• Fornyelsen af foreningslivet kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen….

Fem spørgsmål der gør en forskel• Hvad synes du er det sjoveste ved at gå I

DUI?• Hvad synes du er det mindst sjove ved at

gå I DUI?• Hvad kunne gøre det endnu sjovere at gå

I DUI?• Hvad kunne gøre at du holdt op med at

gå I DUI?• Hvad kunne du godt tænke dig at blive

bedre til?

Afspejler de ”larmende” drenge blot deres forbilleder og den forsimplede maskulinitet

der præger medierne?• Når man vokser op med Ronaldo, Niklas Bendtner,

Anders Mathesen og LOC , kan man spørge sig selv om det giver mening at satse på skolen….

• Mænd skal kunne tage ordet, komme med de sjove bemærkninger, tage en chance – alt det som senere i livet efterspørges af erhvervslivet – men som her og nu giver dem problemer…

• Det er lidt svanset at være et dydsmønster –faglighed er ikke noget der skiltes med i drengegrupper…. men det er ”konge” hvis du klarer dig OK i skolen og er dygtig på fodboldbanen….

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Drenge vokser op med forbilleder der har klaret sig på trods af manglende flid i skolen - piger vokser op med Connie Hedegaard, veninderne i Friends, Pink og Amalie – og hendes mor….• Og så giver det jo meget god mening at læse

lektier….for man skulle jo nødig ende som Amalie….• Piger er eksponenter for en kultur, hvor det gælder

om at være gode til det hele – drenge vælger nogle få arenaer de satser på….

• For piger består udfordringen i at skulle kombinere ”macho”-inspireret ”bitchedness” med ”hyper- feminitet” – hvilket ikke altid er helt enkelt! C

ente

r fo

r U

ngdo

mss

tudi

er (

CU

R)

Venne-kærester

916

2020

30 3229

4652

71

5548

0

20

40

60

80

100


Ja, meget

Ja, lidt

Ja, i alt

Nej


Man skal i hvert fald gå i femte….

Hvad med sådan noget som drenge og kærester, er det sådan noget, I kan finde på at snakke om blandt jer piger?Ja, det snakker vi om, og nogle gange er der også nogen, man godt kan lide. Så bliver man helt vild tumpet, så gør man noget, man ikke lige skulle have gjort, og så bliver man bare helt vild drillet med det, og så går det over, og så kommer det igen, og så bliver man irriteret over det. Og der er mange, der kan lide de samme personer. Men det her med at være kærester føler man sig nok lidt for lille til. Man skal være lidt større, synes jeg.Hvor stor skal man være?Man skal i hvert fald gå i femte, før man får en rigtig kæreste. En kæreste i 3. og 4. klasse er jo bare en venne-kæreste. Det er jo ikke en kæreste som sådan. (Pige, 10 år, 3. klasse)


Så får man lige krammer!Hvad med sådan noget med piger og kærester – er det noget, du går op i?Ja!Hvem snakker du med om det så?Mine venner. Der er en anden, der kan lide den samme pige, som jeg kan. Men hun går så i femte. Vi går lidt og snakker om hende.Betyder det noget, at hun går i femte?Næh, jeg synes, der er mange i dag, der har kærester der er 2-3 år ældre eller sådan nogetMen hvad sådan noget med kærester – er det noget, man har?Det har man nok – men der er kun en i vores klasse, der har. Men de er ikke sådan kramme-kysse-holde-i-hånd. Det er bare sådan noget med, at de snakker sammen. Hvad er så forskellen på bare at være ven med en pige og være sådan mere kærester?Forskellen er nok, at hvis man er kærester, så får man lige en krammer. (Dreng, 11 år, 4. klasse)


Sådan nogle som os har jo brug for en kæreste – men det ser ikke ud til at haste….• 13% af de 13-16-

årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen.

• 79% angiver, at de pt. ikke har en kæreste – i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62%

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Udseendet betyder alt – i begyndelsen

Karoline: ”I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele. Så kommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, så er det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere så har det mere med personlighed at gøre”.

Christina: ”Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele”

Interviewer: Hvad er en god kæreste?Karoline: ”Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker

på en, og som ikke kun tænker på en selv.”Christina: ”Og som tør kysse en foran ens venner.”Karoline: ”Som vil kendes ved én offentligt.” Christina: ”Hvis man kun kommer sammen med én, fordi

han eller hun ser godt ud, så er det jo ikke en skid værd.”

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Og et drengeperspektiv….• ”Jeg plejer at komme

sammen med sådan nogle rigtige poptøser…..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke så pæn, så det holder nok noget længere…”

• Tobias

Cen

ter

for

Ung

dom

stud

ier

(CU

R)

Kan man slå op med kæresten via sms?

• store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e og hvad der skal siges ”F2F”

• Filip: ”Du skal ikke slå op over mobil” • Tobias: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du

ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” !

• ikke alt er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester

• vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

SMS – en pige ting? ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har

den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” –

• Sebastian

Drengene udgør 75% af denne gruppe.

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Cen

ter

for

Ung

dom

stud

ier

(CU

R)

Hvad teenagere finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge

%At være kristen 91,3At være muslim 82,9At gå meget op i sit udseende 75,8At være homoseksuel 69,6At mene, der er for mange flygtninge/indvandrere i Danmark

35,2

At ulovligt kopiere computerprogrammer/musik/film 31,5At mene, at danskere er bedre end udlændinge 11,8At gøre grin med andres religion 7,3

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Hvad teenagere finder ”mindst i orden” i prioriteret rækkefølge

%

At begå selvmord 6,9

At slå nogen 5,7

At have to kærester på samme tid 5,0

At lyve over for en ven 3,2

At nogen lyver over for dig 2,1

At svigte sine venner 1,5

At stjæle f.eks. slik og tøj i en butik 1,4

At begå indbrud 1,4

At begå hærværk 1,4

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Normskred…..?Alt er til forhandling, men gælder det også unges værdier?•Retten til at være forskellig er uantastet – andelen af unge, der oplever, det er OK at være kristen, muslim osv., er den samme som for fem år siden. •Eleverne forholder sig langt mere afvisende overfor kriminel adfærd. •1,4 % synes det er OK at stjæle eller begå indbrud, mens tallene var henholdsvis 6,0 pct. og 19 pct. i 2005. •På samme måde er holdningen langt mere negativ i forhold til at ”misligholde” relationer – f.eks. udtrykt ved, at kun 1,5 % angiver, at det er OK at svigte sine venner – mod 17 % i 2005.

Fuck! hvor taler de grimt….-eller er vi bare nogle

”whiners”..?• ”Klagerne over ungdommens sprog er ikke nye, og de

er ikke enestående for 1900-tallet. Tværtimod har man til alle tider klaget over ungdommens sprog. Unge synes aldrig at have talt så dårligt som ”lige nu for tiden” uasnet hvornår den tid så falder”

• Ulla-Britt Kotsinas efter at have gennemlæst 100 års aviser

• ”Allerede på Kong Hammurabis tid (1800 f.kr) er der nedskrevet klager over at børn ikke lystrer deres forældre og at deres sprog er rædsomt. Det gentages generation for generation!”

• Mette Kunøe

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

De mener jo ikke noget med det… - lidt om sprog!

• “…Det er temmeligt groft, hvad der siges, men ofte mener de unge ikke noget med det. De forbinder ikke noget særligt med ord som luder eller perker. For dem er det bare ord og det er ikke nødvendigvis udtryk for et forrået sind…”

• Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Vi skal høres og ses….• I den offentlige sammenhæng vil vi

høres og ses – i den private er vi i højere grad til gensidig kommunikation!

• ”Hva´så luderskat?” er den offentlige udmelding – hej, søde er den private…

• At tale ”sødt-grimt” - • Ønsket om social succes virker

befordrende for at vi taler et sprog der gør at der bliver lagt mærke til os – og det at få andre til at le er det ultimative!

• Og dem der bliver sårede vælger som oftest at spille med – for ofre er uattraktive at være sammen med! – og måske også give den en ekstra tand!

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Hvad er et bandeord?Noget kulturelt, tabuiseret eller stigmatiseret•”I gamle dage”: Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede

• ”Pokkers” – må du få syfilis og kopper…..•For 50 år siden:

• Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort, kneppe, pik, kusse osv.….•I dag:

• ”Fuck”, Pedo, bøsserøv, luder osv.

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Unge bander ikke mere end voksne! – lidt om bandeord

• De anvendes til at udtrykke stærke følelser eller holdninger…såvel positive som negative følelser – noget kan sagtens være fuckingsejt!

• ”Og husk drenge – hvis I ikke vinder så knepper jeg jer i garagen!” - bandeord skal ikke forstås bogstaveligt….- og ”sprog arkæologi” giver ikke den store mening…..

• Dansk Sprognævn – ”de gamle sure mænd” - har undersøgt antallet af bandeord blandt unge i 1995 og 2005 • unge bander ikke mere end de gør for 10 år siden!• unge bander ikke mere end voksne….de anvender bare

nogle andre ord…. Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Sprogforskerne• ”De unges sprog er sprogets motor – og dele af

ungdomssproget vil være mainstream i løbet af nogle tiår – mens andre dele af ungdomssproget dør, når man går ind i en ny livsfase….og findes frem igen når man kommer til ”gamle elevers fest”….

• ”De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog, der fungerer i hvilke sammenhænge – der er forskel på dansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne….”

• ”Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser – glæde, sorg osv. - og man anvender derfor udtryk, der afspejler dette…”

• ”Hvis vi forbyder børn at sige ”luder” m.v. så fratager man dem en måde at få afløb for deres følelser på….”

• ”Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres hår og gå i mærkeligt tøj, så forlader de med tiden ”ungdomssproget”….

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Psykologerne• ”Verden skaber sproget – og sproget skaber verden –

og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke!”

• Hans Henrik Knoop

• ”Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der ingen at provokere – og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder…” • men det er svært at provokere voksne der selv siger

”motherfucker”…..• Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at snakke

om hvorfor – og i øvrigt pege på at en del rappere m.v. reelt ikke gør oprør men blot har et fattigt sprog….!

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Og så lidt mere praktisk• De unge er vokset op med at ”…spille stangtennis

med en hamster…” – og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad….- og de ved godt at de er meget få 9-årige der ”nakker” noget som helst….

• Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen….- og så rejse sig op og evt. sige fra…

• Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra – og specielt hvis vi kan argumentere for vores synspunkt….

• Vi stopper ikke mobning via sproglige restriktioner• Husk altid at have et billede af din mor på dig….

Cen

ter

for

Ung

dom

sstu

dier

(C

UR

)

Et par udfordringer

• At vi ikke er for religiøse• At vi udfordrer kredsen på at afklare projektet –

herunder blive skarpe på hvad det er for konkrete kompetencer man får ved at være aktiv DGP!

• At vi uddanner ledere der tør involvere sig….• Vi må blive bedre til at lære af de medlemmer der

forlader foreningen…• Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv…..

Documents

DUI 5.maj 2012