Embed Size (px)
DESCRIPTION
Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen
Citation preview
No. 17 · 14. juni 2012 · efterskoleforeningen
efterskolen
04 er elevfesterne efterskolens ansvar?Konference om sundhed stiller skarpt på de unges alkoholforbrug til private efterskolefester. Hvem har ansvaret?
22 ungdommens folkemødeBornholms Efterskole arrangerer folkemøde for de unge i forbindelse med det "rigtige" Folkemøde i juni. Ideen er, at de unge blandt andet skal pege på nye og utraditionelle debatformer.
Foto: Polfoto
1017 timers
strabadser
21 efterskolehold stillede til DM i adventure race for efterskoler.
26 nytænkning nødvendig Faldende elvtal stiller krav til efterskolerne om at tænke nyt om blandt andet rekruttering.
jobannoncer:
www.efterskolen.com
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
202 indhold
10
no. 17juni 2012redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkFlegborg 2A, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]
Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com
Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740
Svend Krogsgaard Jensen, journalist,[email protected]. Tlf. 30339935
layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk
tryk Rounborgs Grafiske Hus
jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]
øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com
deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com
abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.
udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 44. årgang.
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.
Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier
ISSN: 0109-8535
No. 17 · 14. juni 2012 · efterskoleforeningen
efterskolen
04 er elevfesterne efterskolens ansvar?Konference om sundhed stiller skarpt på de unges alkoholforbrug til private efterskolefester. Hvem har ansvaret?
22 ungdommens folkemødeBornholms Efterskole arrangerer folkemøde for de unge i forbindelse med det "rigtige" Folkemøde i juni. Ideen er, at de unge blandt andet skal pege på nye og utraditionelle debatformer.
Foto: Polfoto
1017 timers strabadser
21 efterskolehold stillede til DM i adventure race for efterskoler.
26 nytænkning nødvendig Faldende elvtal stiller krav til efterskolerne om at tænke nyt om blandt andet rekruttering.
jobannoncer:
www.efterskolen.com
10strabadser i kraftig vind21 efterskolehold roede deres kajakker gennem høje bølger på Als Fjord, da DM i adventure race for efterskoler løb af stablen den første lørdag i juni.
04tag ansvar for elverne ved private festerPå sundhedskonference var efterskolernes ansvar i forhold til private fester for skolens elever til diskussion.
06nyt fra efterskolerne 13royalt besøgHendes Majestæt Dronning Margrethe be-søgte Gunslevholm Idrætsefterskole.
16ordet på bordet Forstander slår til lyd for, at efterskolerne burde have mulighed for at eksportere ud-dannelsesydelser.
18frikvarter
20efterskolens historie som pensumBodil Christensen, lektor, og tidligere efter-skolelærer anmelder bogen "Mere end en skole".
22ungdommens folkemødeBornholms Efterskole har påtaget sig at ar-rangere folkemøde for de unge i juni måned.
2440 år på samme efterskoleJørgen Dahl fejrer 40 års jubilæum som efterskolelærer når næste skoleår begynder. Samværet med de unge har alle årene været drivkraften i hans arbejde.
38kurser
39efterspil
1757
2 M
edie
grup
pen
09
nyhed 03
10. klasse holder skansen
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
2413
Sund kost, CO2-besparelse, energi- og
vandforbrug. Der er mange vinkler på den bæredygtige efterskole, og de skal nu udfol-des i en undervisnings- og inspirationsfilm, som Efterskoleforeningen har sat sig for at producere med støtte fra en række fonde og med et kontant tilskud på 150.000 kroner fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.
Filmen skal vise en lang række facetter af, hvordan efterskolerne arbejder med bæredygtighed, ligesom der bliver en række interviews med elever og medarbejderne, men også med eksterne som har bud på bæredygtighed. Tanken er, at filmen kan give offentligheden et indblik i, hvordan efter-skolerne arbejder med en række spændende
pædagogiske og driftsmæssige aktiviteter in-den for bæredygtighed, men også at filmen vil kunne anvendes i undervisningen.
Det ventes at filmen kan være klar i foråret 2013.
bæredygtig efterskole går til filmen
Forældrene holder fast i 10. klasse, som et år de prioriterer til deres børn. Trods
faldende ungdomsårgange og finanskrise kan efterskolerne samlet set derfor stort set holde status quo i antallet af efterskoleelever i 10. klasse i det kommende skoleår, viser Børne- og Undervisningsministeriets tal fra den fælles tilmelding.
14.798 har ved den fælles tilmelding tilkendegivet, at de vil tage 10. klasse på en efterskole. Det er kun 323 elever færre end i indeværende skoleår.
Efterskolen har endog formået at øge sin markedsandel af 10. klasseeleverne. Således
får efterskolerne 45,4 procent af alle elever, der ønsker at tage 10. klasse mod 44,6 pro-cent sidst år. 10. klassecentrene i folkeskolen har derimod en tilbagegang på omkring et tusinde elever.
Tallene viser i øvrigt, at stadig færre elever vælger at tage to år på efterskole, hvilket formentlig skyldes familiernes øko-nomi. Efterskoleforeningen opfordrer derfor efterskolerne til at overveje, om det er muligt at give rabat til 2. årselever.
Læs mere om elevsituationen på side 28.
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Venø vinderEn gruppe elever på Venø Efter-
skole har udtænkt en reklamefilm, som illustrerer elevernes udvikling på efterskolen ved at spole baglæns gen-nem et efterskoleophold til elevens første besøg på Efterskolernes Dag.Forslaget har vundet i Efterskolefor-eningens idékonkurrence om, hvordan skoleformens næste reklamefilm skal tages sig ud. Vindereleverne går på innovationslinjen på Venø Efterskole.
Eleverne vinder en stand-up optræden på skolen til en værdi af 20.000 kr.
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2ef
ters
kole
n ·
no.
17
· ju
ni 2
012
Selvom efterskolerne har en klar holdning om nul alkohol i løbet af skoleugen, så
mødes eleverne ofte til private elevfester i weekenderne, hvor det kan ende i en ret våd og vild omgang i det lokale forsamlingshus. Det stiller efterskolerne i et dilemma. På den ene side har skolerne intet juridisk ansvar for eleverne, når de har fri, men skolerne har i efterskoleåret påtaget sig en del af opdrager-rollen.
Derfor var der lagt op til debat om efter-skolefesterne under titlen festligt eller farligt, da Efterskoleforeningen for nylig inviterede til en velbesøgt sundhedskonference i Vejle.
»Vi har oplevet, hvor uheldigt det er, hvis der skabes et rygte om, at vi lærer eleverne at ryge. Det næste kan blive, at vi får det image, at vi lærer eleverne at drikke, fordi der holdes elevfester i forsamlingshusene,« sagde Henriette Ebbesen fra Sundeved Efterskole under debatten.
»Vi holder ikke til at få et sådant image, og derfor er vi nødt til at sætte et stærkt fo-kus på det her område, selvom vi i princippet ikke har ansvaret for, hvad der foregår, når eleverne er hjemme på weekend,« sagde hun.
Det udsagn ligger helt i tråd med det arbejde, der foregår i Efterskoleforeningen, hvor der arbejdes på et udspil til, hvordan ef-terskolerne kan sætte øget fokus på alkohol- og festkulturen blandt de unge.
»Man kan spørge: Hvad er problemet, hvis skolen har en klar politik om at være røg- og alkoholfri,« sagde næstformand Mette Sanggaard Schultz i sit oplæg og gav
selv svaret i form af en række avisoverskrifter fra elevfester, der var gået over gevind. Hvis elever ødelægger et forsamlingshus eller akutindlægges på grund af for meget alkohol, smitter det af på efterskolens omdømme.
»Vi skal ikke arrangere fester og ud-skænke alkohol, men vi skal hjælpe elever og forældre til at skabe gode rammer om de fester, der foregår i løbet af skoleåret,« sagde Mette Sanggaard Schultz. »Vi er de unges hjem, og det giver os også en forpligtelse som opdragere. Mor og far ville sige til de unge, at de kun må drikke to øl. Vi skal finde ud af, hvordan vi vil sætte rammer og guider, når de unge tager hjem fra skolen for at tage til fest.«
Aagaard Efterskole ved Vejle har arbejdet bevidst på at påvirke elevernes festkultur. Sko-lens forstander har skrevet nogle retningslinjer ud fra input fra både elever og forældre.
På den måde har skolen hjulpet til med at skabe rammerne for nogle fester, som elever-ne kan huske tilbage på som gode oplevelser. Det fremgår blandt andet, hvordan foræl-drene skal være involverede i festerne, at der skal serveres mad under festen, være adgang til gratis sodavand eller saftevand, at forældre omgående skal hente elever, der har fået for meget at drikke og så videre. Samtidig er der en alkoholfri halv time i løbet af aftenen.
I retningslinjerne fra Aagaard Efterskole fremgår det ligeledes, at der ikke holdes forfester, som ellers ofte betyder, at en del af eleverne ankommer lettere berusede til festen.
Andre efterskolerne har taget ansvar ved at sende eleverne i samlet flok til elevfesten, for derved også at undgå en våd forfest.
»På Eisbjerghus Efterskole sørger vi for, at eleverne får et måltid mad, inden de tager til elevfester, ligesom vi sender natmad med, så de får noget at spise i løbet af aftenen,« for-tæller Birthe Marie Lausten. Dermed undgår skolen, at eleverne møder op til festerne uden at have fået noget at spise, hvilket ellers er ret normalt.
Mette Sanggaard Schultz opfordrede efterskolerne til at holde forældremøder, hvor alkoholpolitik er en del af dagsordenen, lige-som skolerne kan lægge op til et maksimalt antal efterskolefester i løbet af året.
Det fik forstaner jens Horn fra Den ryt-miske Efterskole til at reflektere over, hvorfor eleverne på nogle efterskoler holder et større antal fester uden for skolen i løbet af året.
»Vi må også stille os selv spørgsmålet, om der foregår for lidt på skolerne i weeken-derne. Er mange fester et symptom på, at vi skal genopfriske kostskoleformen, så vi har et attraktivt tilbud i weekenden, og dermed ikke lægger op til så mange hjemrejseweekender og fester,« spurgte han.
tag ansvar for elevernes våde fester
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
Mange unge får deres debut med alkohol i det år, hvor de går på efterskole
04 sundhedskonference
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Det eneste der er sikkert, er at vi skal dø. Med den sætning tog B.S. Christiansen
udgangspunkt i de eksistentielle livsvilkår, da han causerede over temaet et sundt liv på Efterskoleforeningens sundhedskonference. Hans mål var naturligvis at pege på det per-sonlige ansvar for at have det godt.
»Vi har selv ansvaret for vores liv og for at have det godt hver dag. Vi kan ikke ændre på fortiden, men kun på det der foregår nu og fremad. Derfor er det vigtigt at gribe hver eneste dag,« sagde han og udfordrede med spørgsmålet: Hvem er den vigtigste i dit liv?
Selvom alle kender svaret, er det i jan-telovens fædreland svært at få det frem i al offentlighed. BS Christiansen fortsatte:
»Du er den vigtigste i dit liv. Hvis ikke du har det godt, kan du ikke hjælpe andre. Det skal I også tænke på som lærere og skole-folk. Vil I være der for andre, er det vigtigt, at I sørger for, at I selv fungerer godt,« sagde han og bredte dermed sundheds-begrebet ud.
Sundhed handler ikke kun om kost og motion, som vi bombarderes med i sund-hedskampagnerne.
»En forudsætning for at være sund er, at du er glad og har det godt. Og der er kun en, der kan sørge for at skabe nogle gode rammer for dig selv. Du må selv tage ansvaret,« sagde den tidligere jægersoldat, der blandt andet er kendt fra tv-program-
mer, hvor han arbejder med at give unge overvægtige ny selvtillid.
»Selvom de er overvægtige, er sundhed ikke deres største problem. Det er deri-mod, hvad de tænker om sig selv og deres forudsætninger. Derfor er det vigtig at interessere sig for, hvad mennesker tænker om sig selv, hvor de er, før man begynder at sætte mål og flytte dem. Det gælder uanset, om man arbejder med unge overvægtige piger, cykelryttere på Team Saxo Bank eller med elever på en efterskole,« lød det fra B.S. Christiansen, der også er rådgiver for Bjarne Riis cykelhold og en superligaklub.
sundhed handler om at have det godt
B.S. Christiansen opfordrer efterskolelærerne til at sætte sig selv først. Har de det ikke godt, kan de heller ikke være noget for andre.
sundhedskonference 05
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
206 nyt fra efterskolerne
efterskole- landskabet
Musikerne fra Tech Music School er elever på en af Londons mest populære musikuddan-nelser, og de er alle på vej ud på internatio-nale musikscener for at udleve drømmen om at blive professionelle musikere.
Samarbejde med Gouda
Skrødstrup Efterskole ved Mariager indleder ifølge Mariager Avis næste skoleår et samarbejde med en hollandsk skole, og de kommende elever kan se frem til et to ugers spændende besøg i Holland. I marts måned 2013 går turen til Gouda i Holland, hvor alle bliver indkvarteret hos en jævnaldrende hollænder, og de skal så gå i skole sammen.Foruden almindelige skolefag er der f.eks. også bueskydning, klatring, mountain bike og fodbold på skemaet. Eleverne fra Driestar College vil også være guide på udflugter til Amsterdam og Rotterdam med sin 50 km lange havn.Efter en uge i den hollandske skole fortsætter eleverne fra Skrødstrup Efterskole på en studietur rundt i Holland.I april går udvekslingen så den anden vej, og de hollandske elever kommer til Skrødstrup
Finderup har fundet forstander
Bestyrelsesformand Bent Dyrvig oplyser, at det bliver den 56-årige Karen Bastrup, der sætter sig til rette i forstanderkontoret på Finderup Efterskole.
Viborg Stifts Folkeblad oplyser at Karen Bastrup lige nu bor med sin familie i Ikast og er uddannet fra Silkeborg Seminarium. Hun arbejdede som almindelig lærer frem til 1991. Siden har hun fungeret som skoleleder på Isenvad, Vorgod og senest Karup Skole.Karen Bastrup har stor erfaring indenfor undervisning af børn med specielle behov og har undervejs i sin lærergerning arbejdet med specialklasser.
Derudover har hun taget en diplomud-dannelse i ledelse fra Handelshøjskolen i Herning, så det er både en veluddannet og en meget erfaren leder, Finderup Efterskole kan se frem til.
»Fra bestyrelsens side glæder vi os meget til samarbejdet med Karen, og vi tror på, at hun får et godt samarbejde med hele medarbejderflokken,« siger Bent Dyrvig.
Efterskolebands rockede Øse
Rock, reggae, rap, pop og mere rolige sange blev med stor energi sunget og spillet fra scenen på Øse Efterskole, da elever fra en håndfuld efterskoler mødtes til Øse Festival 2012.
Klassisk rock med lange intense guitar rifts, en instrumental udgave af det klassisk James Bond tema, selvskrevne raps om ulyk-kelig kærlighed, hip hoppet reggae fuldendt med scenerøg og håndtegn, og meget meget mere. Den nyankomne sommervarme lagde ikke en dæmper på de mange bands og deres energiske fans, kammerater og publikummer.
Øse Festival er efterhånden ved at være en fast tradition, hvor efterskoler fra områ-det mødes på Øse Efterskole i nærheden af Varde, og skolernes bands spiller foran et publikum bestående af deres egne klasse-kammerater og andre elever, men også de lokale borgere, som ved, de denne dag kan forvente god og varieret musik.
Dagens højdepunkt var en guitarbattle, hvor guitaristerne med fuld knald kæmpede om at vride det bedste ud af deres instru-menter. Her stimlede alle eleverne sammen om scenen og heppede på deres favoritter. Der blev klappet, hujet og ikke mindst head-banget, og det hele endte med en klassisk crowdsurfing.
Særegen maler
En usædvanlig maler vendte sidst i maj tilbage til Galten.
For fjerde gang indtog den brasilianske, mediumistiske kunstner, Florencio Anton, scenen på Klank Efterskole. Her kunne man opleve en sjælden malerisk begivenhed.På cirka 15 min. frembringer Florencio et
Efterskolelærer med i Grand Prix
På et afbud deltog musiklærer på Tølløse Privat- og Efterskole, Anja Akselbo, i det netop afholdt Grand Prix i Aserbajdsjan. Anja Akselbo var korsanger for den danske deltager Soluna Samay, der i starten af året vandt Dansk Melodi Grand Prix i Aalborg. En korsanger måtte melde afbud til den internationale konkurrence, og Anja Akselbo sprang til.
Den 28-årige musiklærer, der bor i København, synger i partybandet Fanfare og skriver tillige sine egne numre, som hun optræder med under kunstnernavnet Aras Noir.
Engelsk energi
PåSpring festivalen arrangeret af Hoptrup Efterskole i samarbejde Hoptrup Borgerfor-ening løb for andet år af stablen Kristi him-melfarts dag. Musikprogrammet bestod af en alsidig blanding af musikalske genrer. De unge talenter fra Hoptrup Efterskole delte scenen med amatør- og semiprofessionelle musikere fra nær og fjern.
Den ultimative afslutning på en amatør-musikfestival kom med Hoptrup Efterskoles nye samarbejdsparter i London – Tech Music School. De 6 engelske musikere var kommet til Danmark 3 dage før festivalen og været en del af livet på efterskolen. Tech Music School indtog scenen, som det sidste band kl. 21.00, og i en time blev publikum forkælet med de største rock- og pophits fra de sidste par årtier spilet med en kolossal energi. Der blev hoppet foran scenen og skrålet med på alle de velkendte omkvæd.
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Sker der noget
på din efterskole?
Korte nyheder og billeder
fra efterskolerne sendes til
oliemaleri med hjælp fra selveste Van Gogh. Igennem påstået overtagelse af Florencios krop kan afdøde kunstnere overlevere, ikke før skabte malerier, til det hvide lærred.Du kan læse mere om Florencio og hans arbejde på www.florencio.dk.
Idrætsdag for 350 elever
Kies, Københavns Idrætsefterskole, gennem-førte med stor succes en idrætsdag midt I maj måned. 350 elever fra 2.-4.klasse deltog I arrangementet. Eleverne går til dagligt I skole I lokalområdet i Valby og Sydhavnen.
I samarbejde med lærer, Pernille Michael, har fire efterskoleelever, kaldet kies-coaches, været ansvarlige for planlægningen af da-gen, og alle skolens 120 elever har været ak-tive i forbindelse med afviklingen af dagen.
500.000 i bidrag til koncertsal
I forbindelse med generalforsamlingen på Ollerup Efterskole for nylig var der besøg af direktør Svend Erik Kracht fra Svendborg Sparekasse, som overrakte en check på ikke mindre end 500.000 kroner. De mange penge er et bidrag til at realisere skolens planer om at bygge en ny koncertsal.
Gennem de seneste to år har skolen arbejdet tæt sammen med en arbejdsgruppe bestående af Rune Bech, der er en lokal iværksætter og daglig leder af Jazzhus Montmartre i København, den lokale arki-tekt Steffen Søby samt Svend Aage Madsen, der er tidligere direktør for koncerthuset Alsion og tidligere direktør i Lego gennem mange år.
Denne arbejdsgruppe har sammen med Ol-lerup Efterskoles forstander, Jesper Vogns-gaard, arbejdet på at skabe et unikt projekt med stor synergi mellem det lokale og det nationale, mellem dannelse og uddannelse, mellem natur og kultur – men også synergi mellem Ollerup Efterskole og koncertsalen – forstået som en god, driftsikker og billig daglig drift. »Faktisk tror vi på, at vi kan sætte danmarksrekord i hvor billigt, man kan drive et koncerthus, Vi har ekspertisen på skolen. Hvis skolens daglige ressourcer styrkes lidt, ser vi os i stand til at drive en fornem koncertsal på højeste professionelle niveau« udtaler Jesper Vognsgaard til Ugeavisen Svendborg.
Brand ved efterskole
Selv om Bernstorffsminde Efterskole øst for Korinth er blevet ramt af en brand i skolens næsten færdigbyggede springcenter, skulle centrets faciliteter ifølge Fyns Amtsavis kunne komme i brug til tiden, hvilket vil sige i løbet af juni.
Efterskolen lidt øst for Korinth er næsten færdig med at få bygget en ny springhal. Da porten mellem den nye og en gammel hal skulle monteres, gik det galt. En gnist fra en skærebrænder antændte en brand. Og brandvæsenet fra både Faaborg og Ringe rykkede ud og fik branden under kontrol.
Ny forstander
Bestyrelsen for Emmerske Efterskole har pr. 1.8.2012 ansat Gitte Bønning Kristensen som ny forstander for efterskolen. Gitte er 38 år, bosiddende i Tønder og gift med Erik Kristensen.
Gitte er dimitteret fra Ribe Statssemina-rium i 1998 og har indtil ansættelsen som viceforstander på Emmerske Efterskole, juli 2011, fungeret som lærer på henholdsvis Gørding Skole og Tønder Kommuneskole. Gitte har løbende efteruddannet sig.
Først tog hun læsevejlederuddannelsen, og senere har hun læst diplom i ledelse, hvor hun har haft fokus på både personaleledelse, administrativ ledelse og økonomisk ledelse.
Halstedhus mester i golf
Halstedhus Efterskole i Nakskov kan nu kalde sig Danmarksmestre i golf for efterskoler. Holdet med pro Hans Henrik Larsen som kaptajn vandt med fem point foran Idræts-skolerne Ikast. Det er første gang nogensin-de, der afvikles DM for efterskoler. Mester-skabet blev spillet over to dage på Samsø Golfklubs bane. I sol og blæst kæmpede 34 efterskoleelever om æren og pokalen. Bedste spiller individuelt blev Andreas Hillersborg fra Idrætsskolerne Ikast, der var fire under banens par i finalerunden.
»Det har været en stor fornøjelse at se de unge efterskoleelever spille for deres skole og holdkammerater. Vi har ønsket at afholde et mesterskab, hvor både elitespillere og nye-re spillere kunne dyste side om side. Nu er en ny tradition skudt i gang, og der er interesse fra alle skoler for at gøre turneringen endnu større næste år,« udtaler Mette Kramer fra værtsskolen Samsø Efterskole til golf.dk.
Massage mod koncentrations besvær
Ti elever med forskellige diagnoser på Rudehøj Efterskole i Odder får nu hjælp til at forbedre koncentrationen
Efterskolen har fundet en metode til at hjælpe de særligt udsatte elever. Metoden hedder massage. Og erfaringen viser, at eleverne finder ro i sjælen, får overskud til at være sociale og bliver bedre til at koncen-trere sig i undervisningen.
nyt fra efterskolerne 07efterskolen
· no. 17 · ju
ni 2012
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
efterskole- landskabet
Multibane på Nordsjællands Efterskole
På Nordsjællands Efterskole gør man meget for hele tiden at imødekomme elevernes behov og ønsker, især når det har noget at gøre med sundhed og motion. Med støtte fra 'A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond' har efterskolen fået opført en meget anvendelig multibane med lys, så man også kan udnytte efterårets og vinterens mørke stunder.
»Det giver bare en super ramme for efterskoletrivsel, sammenhold og hygge. Vi er taknemmelige for det, vi har fået og kan se den store glæde, det har spredt blandt eleverne. Vores to super-pedeller har samlet banen, så der kunne spares lidt penge,« ud-taler efterskolens forstander, Erik Thomsen, til nordkysten.nu.
AFtryk
Omkring 2000 efterskoleelever fra hele landet var samlet ved Bælum Mølle sidst i maj. Østhimmerlands Ungdomsskole var for syvende gang vært ved årets AFTRYK-festi-val. En festival, hvor alle efterskolebands, der skriver og komponerer deres egen musik, kan deltage.
54 bands fra forskellige efterskoler fyrede op under det oplagte publikum.
Formålet med AFTRYK er at give vækst-laget af ungdomsbands et mål for deres skabende proces. At støtte og stimulere efterskolebands til at komponere og skabe deres egen musik.
AFTRYK foregår på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum, hvor konceptet oprindeligt er udviklet i et samarbejde med musikeren Kasper Eistrup fra bandet Kashmir, der også har sine rødder i eftersko-leverdenen. Aktuelt arrangeres koncerten i et samarbejde mellem Østhimmerlands Ungdomsskole, Rebild Kommune og Rock-sammenslutningen ROSA, som blandt andet har til formål at fremme talentpleje indenfor dansk rockmusik
Når de mange efterskolebands har vist deres kunnen og nydt publikums begejstring, slutter AFTRYK med et kendt navn. Det første år var det naturligvis Kasper Eistrup og
Kashmir, og sidenhen er fulgt Figurines, OH NO ONO, Gypsies, The Blue Van og POWER-SOLO. I 2012 var hovednavnet Reptile Youth.
Hvet år udvælges et af de deltagende bands til at spille på den kommende SPOT-festival, og folk fra NIBE-festivalen vurderer, om der er nogle af de deltagende bands, der kan få lov at spille på den nordjyske festival.
Dansk tagkonstruktion i franske rundkørsler
En række rundkørsler I de to franske regioner Bretagne og Provence bliver I den kommende tid udsmykket med skulpturer af tagkonstruktioner. Konstruktioner som oprindeligt er tegnet på Hørby Håndværker-skole af Gunnar Hansen, der var elev i det nordjyske i skoleåret 1948/49.
En kopi af tagkonstruktionen er sat op foran Hørby Efterskole, og forbindelsen mel-lem det nordjyske og det franske er blevet etableret gennem et af Hørby Efterskoles bestyrelsesmedlemmer, som i forretnings-øjemed har haft kontakt til Gunnar Hansens søn, der er tilknyttet en fransk arkitektskole.»Historier, og ikke mindst de pudsige af slag-sen, har det med at dukke op ud af sammen-hænge, man ikke forventer noget specielt af,« udtaler forstander på Hørby Efterskole, Mogens Vestergård Pedersen.
Efterskole danner ramme om globalt klimaarbejde
I år har 130 elever fra fire forskellige lande (Finland, Belgien, Tjekkiet og efterskoleele-ver fra SKALs Efterskole, Danmark) arbejdet med at skabe deres fælles: ”Globale Klima
Erklæring” (besøg hjemmeside på: www.skals-globalstatement.dk). Målet har været at aktivere de unge mennesker i kampen for at skabe et bedre globalt klima for os alle. Derudover har målet også været at sende elevernes budskab helt til tops i det politiske system. Den ”globale klima erklæring” er derfor sendt direkte videre til Klima- og energiminister Martin Lidegaard. Det er håbet at elevernes arbejde kan bruges som inspirationsmateriale for ministerens videre arbejde indenfor klima og energi.
Spiludvikling i Højer
I det kommende skoleår satser Højer Designefterskole på spiludvikling. Game & Animationslinjen vil være meget synlig det kommende skoleår. Tovholder på linjen bliver animator Tina Klemmensen. Hun er uddannet far Kolding Designskole og har været med til at udvikle flere animationsfilm for børn. Linjen byder desuden på en række gæsteundervisere og aktive spiludviklere samt animatorer fra spilbranchen. En Game Camp bliver afholdt i uge 42, og interessere-de unge kan melde sig til en inspirerende og spændende uge med undervisere fra Ålborg Universitet. Information om arrangementet kan ses på skolens hjemmeside fra første juli.
Bjerget Efterskole får nyt forstanderpar
Bestyrelsen for Bjerget Efterskole har ansat Dorte og Steffen Krøyer som nyt forstan-derpar med tiltrædelse pr. 1. august 2012. Her afløser de Birgit og Peter Gundersen som efter 11 år på Bjerget har valgt at prøve kræfter med nye opgaver.
Dorte og Steffen, der begge er 45 år, har mange års erfaring i folke-, fri- og eftersko-leverdenen. For en række år tilbage var de således også ansatte på Bjerget Efterskole i henholdsvis 6 og 7 år. Bestyrelsen har tillid til, at Dorte og Steffen kan udfylde feltet, som ligger mellem tradition og fornyelse.I dag er Steffen og Dorte sammen med deres to drenge på 12 og 17 år bosat 6 km fra Bjerget. Ved tiltrædelse som forstanderpar
08 nyt fra efterskolerne
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
flytter familien til skolens forstanderbolig, så de også rent fysisk bliver en naturlig del af skolen.
Nye sheltere på Faxehus
Faxehus Efterskoles lejrplads er udvidet med to nye sheltere. Det er Friluftslinjen som har stået for byggeriet. Friluftsrådet og Østsjæl-lands Andelsvaskeri Fond har skudt penge i projektet. Shelterpladsens er meget smukt placeret i skolens ”Lilleskov” i kuperet terræn omgi-vet af egetræer og lige ned til vandet. Shelterne har allerede givet eleverne megen glæde og bliver flittigt brugt til over-natning, men pladsen kan også benyttes af institutioner fra nærområdet. Pladsen indgår som overnatningsmulighed for friluftsfolket på cykel-, havkajak- eller vandreture i det sydsjællandske.
Gang i klintebjerg
700 elever og 150 lærere fra ni efterskoler stævnede sidst i maj sammen til musik- og sportsfestival på Klintebjerg Efterskole.Eleverne fra de otte andre skoler ankom ifølge viceforstander ved Klintebjerg Efter-
skole Charlotte Hempel Kaalund Jespersen tirsdag og tog hjem igen fredag. »Det er gået fantastisk. Vi har haft fan-tastisk vejr, så alle har hygget sig,« udtalte Charlotte Hempel Kaalund Jespersen til Ugeavisen Nordfyn, mens festivalen endnu var i fuld gang.
Alle deltagerne kommer fra efterskoler for børn og unge med indlæringsvanskelig-heder.
Ifølge viceforstanderen var det 19. gang, at Klintebjerg Efterskole var vært for festivalen.
Viceforstander går på efterløn
Jens Gade fra Skals Efterskole holder af-skedsreception d. 22. juni. Han ser tilbage på 22 år, hvor han først som lærer og derefter viceforstander har været med til at bygge skolen op til, hvad den er i dag. Jens Gade bygger altid bro mellem mennesker. Om det være sig elever eller lokalbefolkningen, har han altid haft for øje at gøre en forskel. Et velfortjent otium er i sigte, men Skals-drengen vil stadig være at finde i bybilledet. Jens Gade går ikke nogen steder hen – kun på efterløn.
Askov Festival
Musikken slog i takt med regndryp, da 1200 efterskoleelever og musiklærere kunne lytte til hinandens numre efter hårdt slid i musiklokalerne. For mange elever skulle sceneskrækken rystes af, før de kunne give den gas til Guns ’n’ Roses eller Justin Bieber-numre. Men mundtøjet blev ikke kun brugt til at synge med. Man kunne også købe sig til et kys for en femmer. Musik og morskab gik hånd i hånd på Askovs årlige musikfesti-val. ”Så stemningen var i top,” siger Susie Jessen fra Askov Efterskole.
Små handlinger har stor betydningHaarby Efterskoles lærere søsatte et lille projekt i januar, der har givet store ringe i vandet. Først lærte de eleverne at være næstekærlige ved i det daglige at være anerkendende og holde fokus på at give, på glæde og på smil. Den 12. maj mær-kede lokalbefolkningen i Haarby meningen med projektet. Byens 118 efterskoleelever havde Giv-Tilbage Dag, og de pakkede varer i butikker, vaskede biler og legede med byens yngste og ældste borgere. Det blev modtaget med smil og glæde. Eleverne var optagede af at give og kunne mærke, at de fik lige så meget igen, så de havde svært ved at stoppe. De ved nu, at små ting kan gøre en stor forskel.
Sker der noget
på din efterskole?
Korte nyheder og billeder
fra efterskolerne sendes til
nyt fra efterskolerne 09
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
150 kajakker skulle i vandet på stort set samme tid, og det skabte en del kaos på stranden i bunden af Dyvig .
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
sytten timer i kulde og blæst
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
adventure 11
En kraftig nordvestenvind fik Dannebrogs-flagene til at stå vandret ud fra stæn-
gerne i flagalleen op mod Nordborg Slots Efterskole. 150 mountainbikes, ti trailere, mængder af pagajer, rygsække og folk i løbesko fyldte gårdspladsen. Grupper på tre tegnede streger på det udleverede kortma-teriale, pakkede müslibars og energigels ned i rygsække, afprøvede lygter fastspændt på cykelhjelme og lagde planer for, hvordan de ville gribe den kommende udfordring an.
Og udfordringen var til at få øje på. Et ad-venture race rundt på hele Als. 120 km. i luft-linje. 22 km. i kajak, flere orienteringsløb, en post 25 meter over vandet oppe under broen over Alssund, løb og cykling på skanserne ved Dybbøl, maven sig gennem gammel vand-ledning og mountainbike gennem skovene på det østlige Als. Et race som arrangørerne forventede ville tage mellem 12 og 17 timer for de 150 deltagere at gennemføre.
Udfordrende raceArrangementet var blevet til i et samarbejde mellem Nordborg Slots Efterskole og den lokale klub Adventure Race Als, og havde tiltrukket 21 efterskolehold fra ni forskellige efterskoler. Men også eliten i en sportsgren på vej frem stillede til start. Landets bedste hold Team Daredevils med flotte internatio-nale resultater i rygsækken stillede sammen med yderligere 33 hold til start.
»Det er lykkedes os at banke et udfor-drende race sammen. Og det er fedt, at efterskoleeleverne får mulighed for at konkur-rere ved siden af eliten og måle sig i forhold til dem,« siger Peter Kapke. Han er lærer på Nordborg Slots Efterskole og har været med i den gruppe af lærere og klubfolk, som har stået for arrangementet.
»Vi har flyttet grænserne for, hvad man kan gøre med efterskoleelever, når man snak-ker adventure race,« siger han og fortæller, at løbet tæller som officielt DM for efterskoler.
Trods en hård, lang rute og en drillende nordvesten vind fuldførte over halvdelen af de deltagende efterskolehold det 17 timer lange DM for efterskoler i adventurte race
Det er lykkedes os at banke et ud-fordrende race sam-men. Og det er fedt, at efterskoleeleverne får mulighed for at konkurrere ved siden af eliten og måle sig i forhold til dem.
Høje bølgerEfterskoleeleverne fik god mulighed for at prøve grænserne af. Nordvestenvinden gav anselige bølgehøjder på Als Fjord, og de fire til fem timer i kajak gjorde de fleste godt våde og kolde.
»I kajakken blev vi våde på overkroppen, og når vi så skulle i land og finde poster i skovene, blev vi våde på underkroppen,« siger Magnus Krüger. Han deltog sammen med Astrid Stentoft-Hansen og Agnethe Under-bjerg Hansen på et af holdene fra den lokale efterskole. De tre elever kaldte deres hold for Extreme Runners. De stillede op i mixrækken og brugte 17 timer på at gennemføre. En præstation der gav en andenplads. Førstepladsen gik til et hold fra Himmelbjergegnens Natur- og Idræts-ef-terskole, som også leverede vinderen i herre-rækken. Blandt de voksne var det som ventet Team Daredevils, der vandt i suveræn stil.
Samarbejde i fokusMaria Treschow fra Team Daredevils er lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefter-skole. Hun fortalte inden løbet gik i gang, at hun var lidt bekymret for, om hendes elever nu kunne klare strabadserne.
»Det er en lang kajak etape, som godt kan være for hård for nogle af de unge,« sagde hun og forklarede, at et adventure race ikke nødvendigvis skal være hårdt. Nogle løb kan bestå af en lang række af samarbejdsop-gaver.
»Det er samarbejdet, der gør adventure-race til noget specielt,« sagde hun og for-klarede, at man ikke kan gennemføre et løb, hvis ikke man arbejder godt sammen. At man lærer at acceptere og respektere sine kamme-rater styrker og svagheder. At man udvikler evnen til at være opmærksom på, hvordan holdkammeraterne har det. At man lærer vigtigheden af at have styr på sit grej. Og at man lærer sine egne grænser at kende.
»Når løbet så også er hårdt, bliver de unge presset på fysikken og lærer nyt om deres mentale beredskab,« siger hun.
Ud af comfort zonenPeter Nielsen, der er lærer på Oure Efterskole fortæller, at kunsten er at finde den rette balance mellem udfordringerne, og det de unge kan klare.
»Vi skal have dem ud af deres comfort zone, men de skal ikke ligge i det røde felt hele tiden,« siger han og tilføjer, at det er lærerigt, at de unge bliver tvunget til at tage beslutninger uden de voksnes hjælp. At det mentale beredskab bliver testet, når det er koldt, vådt og gyngende. Og at de lærer af, at der er øjeblikkelig konsekvens af beslutnin-gerne. »Vi skal sikre, at de bliver udfordret. Gerne så de bander over det i øjeblikket. Men bagefter i refleksionen skal de tænke på oplevelsen som noget positivt. De skal jo ikke udfordres, så de mister modet,« siger Peter Nielsen.
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
Våd og kold kajakturPeter Kapke fortæller, at den lange kajak- tur tog modet fra flere. En del af efterskole-eleverne frøs så meget, da de kom i land i Sønderborg, at de ikke magtede at fort-sætte.
»Da vi steg i land efter kajaketapen kl. 1:30, gik den ene af mine holdkammerater i kuldechok. Han trak vejret meget hurtigt, havde svært ved at koncentrere sig og frøs helt vildt. Vi forsøgte sammen med arran-gørerne at varme ham op med tæpper og lignende, men han kunne ikke fortsætte,« fortæller Kasper Lander, der var den ene tred-jedel af et hold fra Brejning Efterskole.
»Vi ville jo gennemføre som hold, så vi blev enige om at stoppe. Men vi synes ikke, at det var en skuffelse. Vi lærte rigtig meget af det og har besluttet at fortsætte som hold, også når vi forlader efterskolen,« siger han.
Peter Kapke fortæller, at læren af den hårde kajaketape må være, at deltagerne træ-ner noget mere kajak og måske også sørger for at have skiftetøj med.
»De tilbagemeldinger vi har fået går på, at det var rigtig fedt med den lange kajak-etape,« siger han.
Alle kajakker med færgenPå forhånd var Peter Kapke mest nervøs for sikkerheden omkring kajakturen.
»Vi ved jo, at vand kan være farligt, så vi har gjort rigtig meget for, at sikkerheden var i orden,« siger han og fortæller, at man havde tre hurtigtgående følgebåde med, og at ni meget erfarne kajakroere fulgte efterskole-eleverne. »Vi var desværre nødt til at tage en enkelt elev ud af løbet, fordi vi vurderede, at hendes kajakfærdigheder ikke var gode nok. Det er klart, at både hun og resten af holdet blev kede af det, men vi så ikke anden ud-vej,« siger Peter Kapke.
Når løbet så også er hårdt, bliver de unge presset på fysikken og lærer nyt om deres mentale beredskab.
Gårdspladsen flød med moutainbikes. 150 ialt, og alle skulle på trialere og køres fra Nordborg Slots Efterskole til Sønderborg.
De ni sekundmeter rejste en rimelig høj sø på fjorden, og for sikkerhedens skyld beslut-tede arrangørerne, at alle skulle krydse over i læsiden med færgen.
»Det lykkedes at få Hardeshøj-Ballebro Færgen til at sejle en ekstra tur fyldt op med kajakker og løbsdeltagere.« siger Peter Kapke og fortæller, at løbet efter hans opfattelse både sikkerhedsmæssigt, men også på alle andre måder blev afviklet på flotteste vis.
Elleve hold fuldførteFormand for den lokale klub Adventure Race Als, Søren Spang Hansen, synes også, at løbet har været en succes. Både for de voksne, men også for efterskoleeleverne.
»Elleve ud af de 21 startende efterskole-hold fuldførte, det er da flot,« siger han og fortæller, at han sidder i bestyrelsen for det nye landsdækkende forbund, hvor man arbejder på at lave en adventure race cup for efterskoleelever i det kommende skoleår. Des-uden forestiller han sig, at det netop afholdte løb gentages næste år. Igen som et DM for efterskoler.
»Det har været fedt at have efterskole-eleverne sammen med de voksne. De unge har syntes, at det var udfordrende at kunne måle sig mod de voksne, og de har klaret sig fantastisk. Det bedste efterskoleophold sneg sig lige nøjagtigt ind i top ti for hele
løbet,« siger Søren Spang Hansen og tilføjer, at det har været fantastisk at opleve de unges glæde og engagement i sporten.
Solnedgang og bissende køerMagnus Krüger fra Nordborg Slots Efterskole er glad for ,at han deltog i og ikke mindst gennemføre løbet.
»Vi havde på forhånd snakket om, at det vigtigste var at gennemføre, og det gjorde vi jo. At vi så også blev nummer to i rækken, det var bare ekstra godt,« siger han og tilføjer, at løbets hårdhed gjorde, at man følte sig ekstra sej, når man fuldførte, men at der også undervejs var indtryk og oplevelser, som gjorde indtryk.
»Vi så en fantastisk solnedgang og en kæmpe stor regnbue,« fortæller han. En anden lidt uventet oplevelse var, at han og holdkammeraterne på en lille sti blev mødt af en flok bissende køer, som gjorde det nød-vendigt for dem at springe over et pigtråds-hegn og ind på en raspmark.
»Agnete valgte at kravle under hegnet og blev hængende i pigtråden, så et øjeblik troede vi, at køerne ville trampe hen over hendes ben, men det gik heldigvis godt,« siger Magnus Krüger.
12 adventure
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Flag overalt, spændte elever, nervøst personale og en stolt forstander ventede
Grundlovsdag 2012 fint besøg. Hendes Majestæt Dronning Margrethe kom på officielt besøg på skolen i forbindelse med majestætens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Første stop på Dronningens tur var Stubbekøbing på Nordfalster i Guldborg-sund Kommune – ikke langt fra Gunslevholm Idrætsefterskole.
»Guldborgsund kommune ønskede at vise vores efterskole frem for Hendes Majestæt, og det er vi utroligt glade for. Det er noget helt særligt og måske den eneste gang vi får besøg af landets regent«, fortæller Gunslevholms forstander, Kenn Rye Andersen.
For skolens 160 elever blev det en ander-ledes skoledag. En dag de aldrig glemmer. I 25 minutter var Dronningen på skolen, og måneders planlægning skulle stå sin prøve. Alt skal klappe og passe – og det gjorde det. Alle elever har været med i forberedelserne, og det var en folk spændte elever, der tog imod skolens gæster, inden Dronningen kom. Eller som skolens gymnastikelever
sang, mens de ventede udenfor på Hendes Majestæts ankomst: »Go Dronning – Go Dronning«, lød det frisk fra pigerne.
Besøget blev en oplevelse ud over det sædvanlige for alle elever, ansatte og invite-rede gæster. Programmet var varieret, flot og engageret sat sammen.
»Uanset om man er royalist eller ej, er det altid en stor ære og anerkendelse, at lan-dets regent vælger at besøge vores skole«, siger Kenn Rye Andersen. Elever fra skolens kreative linje viste malerier frem for Dron-ningen, skolens fodboldelever gav boldopvis-ning udendørs, og indenfor i skolens nye og supermoderne spring- og kulturcenter blev Dronningen budt indenfor til tunge basryt-mer og en moderne version af ”I Danmark er jeg født..”
Dronning Margrethe og hendes følge blev præsenteret for en gymnastikopvisning af skolens dygtige gymnaster – til musik af en type, som Dronningen næppe hører til daglig. Det blev til 25 minutter i ”Boogie Wonderland”, og det var Dronning Margre-the godt tilfreds med. For som hun sagde til forstander Kenn Rye Andersen ved den
afsluttende reception om aftenen på Konge-skibet Dannebrog:
»Hils hjemme på skolen og sig tak for en stor oplevelse«.
go dronning – go dronning…Gunslevholm Idrætsefterskole på Falster fejrede Grundlovsdag på en helt særlig måde med en gæst, alle drømmer om at få besøg af
Uanset om man er royalist eller ej, er det altid en stor ære og anerkendelse, at landets regent vælger at besøge vores skole.
Forstander Kenn Rye Andersen tog imod Hendes Majestæt Dronning Margrethe – den flotte buket blev overrakt af Mia R. Kristiansen, der er elev på skolen.
Foto
: Sør
en k
nud
sen
af: Søren Knudsen, journalist
royalt besøg 13
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
vi er dem, I skal lege medaf: Simon Voetmann, lærerstuderende på 5. årgang, Den frie Lærerskole
Lige nu ser jobudsigterne for os nyud-dannede lærere ikke specielt lyse ud.
Det gamle ordsprog med “at der er altid arbejde til dem, der vil arbejde” holder i min optik ikke længere.
I maj måned blev der på Den frie Lærerskole afholdt et informationsmøde ved Lærernes A-kasse. Mødet var ganske velbesøgt. Det tager jeg som et udtryk for rettidig omhu blandt mine medstuderende. Jeg ser det desværre også som udtryk for fornuftig og reflekteret accept af tingenes tilstand. Lige nu er der nemlig ikke arbejde til dem, der vil!
Mine fem år på lærerskolen har lært mig, at de der tager deres uddannelse på lærerskolen kan noget særligt.
Mit praktikår lærte mig mere end ek-samenslæsning eller timer ved en grøn dug nogensinde vil kunne!
Jeg er parat til lærergerningen, og jeg er sikker på, at mine medstuderende på årgangen har det på samme måde. Vi har igennem fem år levet på en fri skole. Vi har så at sige fået det at holde fri skole ind under huden. Vi har tilegnet os en særlig fri skolefaglighed.
Vi har haft muligheden for at ud-vikle og tage beslutninger på lærerskolens vegne. Vi har spist sammen, boet sammen og gennem uddannelsen har vi været an-svarlige for udvikling af forskellige aspekter og elementer ved det at holde skole. Alle disse forhold mener jeg tjener til at dimit-tender fra lærerskolen forstår, hvad der skal til for at holde fri skole. Det er naturligt for os, og vi skal ikke oplæres i at skole er mere end et sted, hvor der foregår undervisning.
Vi studerende har valgt Den frie Lærer-skole, fordi vi vil de frie skoler. Den frie Lærerskole er en holdningsskole, og som andre frie skoler er den et alternativ til det statslige.
Tilvalget af lærerskolen er et aktivt valg, som i de studerendes tilfælde gør, at man må fravælge de store studiebyer for at tage en uddannelse til de frie skoler på en fri skole. Mange flytter langvejs fra og opgiver de faste rammer for en skoleform, de tror på.
Lærerskolen er den længste lærerud-dannelse og som sådan den længste vej til en lærerstilling. Længde på uddannelsen er, selvsagt, ikke lig med en højere kvalitet end den læreruddannelse der foregår på statsseminarierne, men det faktum at vi gennem fem år lever og holder skole sam-men, mener jeg, giver bedre forudsætnin-ger til arbejdet i det frie skoler.
Lærere målrettet frie skolerLige nu opslås lærerstillinger her i bladet og andre steder. Stillinger som det er frit for lærere i job, nyuddannede lærere fra statsseminarierne, nyuddannede lærer fra lærerskolen og i princippet alle andre, som mener de kan varetage stillingerne, at søge.
Skolerne er i deres gode ret til at ansætte lige, hvem de vil.
Jeg vil alligevel påpege en væsentlig forskel. Studerende på lærerskolen har valgt en uddannelse, som afskærer dem muligheden fra at få ansættelse på en folkeskole. De studerende på statsseminarierne
har i min optik taget en uddannelse speci-fikt rettet til folkeskolen.
Jeg formoder, at studerende på statsseminarierne, lige som vi, har taget et reflekteret valg af uddannelse. De har valgt deres uddannelse med henblik på at virke i og udvikle folkeskolen.
Hvis de derimod har ambitioner om de frie skoler, så synes jeg i første omgang, de skulle have valgt en uddannelse med de frie skoler som primært mål og arbejds-område.
Jeg er ikke ude på at skabe “et os” og “et dem” rundt omkring på de frie skoler, og jeg er heller ikke en fundamentalist, der mener, at menneske med statslig læ-reruddannelse ikke kan berige frie skoler. Der er rigtigt mange dygtige seminarieud-dannede lærere i de frie skoler, og nyud-dannede folkeskolelærere vil sikkert også kunne berige mange fri og- efterskoler.
Men jeg vil påpege, at der findes en uddannelse, der er målrettet de frie skoler. Jeg mener, at de frie skoler, der netop nu ansætter, bør tænke på og prioritere an-søgere, der har en uddannelse, der sigter til netop deres skoleform. Ydermere vil jeg gøre opmærksom på, at der er en hel årgang af lærerstuderede, der blot venter på at få muligheden for at komme ud og virke på en fri skole, som er det skoleuni-vers, vi har valgt at tage en uddannelse til at skulle ud og arbejde i og udvikle på.
I de frie skoler er der ansættelsesfrihed. Det er en ret og et privilegium
14 læserdabat
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Når rygeloven træder i kraft, betyder det et total rygeforbud på landets ef-
terskoler. Det er hård medicin for de skoler, som allerede tager ansvar og har udviklet en god praksis, der reducerer rygning og antallet af rygere, og Efterskoleforeningen anbefaler da også en mindre restriktiv lov i sit høringssvar til forslaget. Mange efterskoler har allerede af frivillighedens vej indført ”røgfri skole”, men flere af dem har erfaret, at det er svært at mindske rygningen på denne måde. Man løser ikke problemet, men man flytter det udenfor skolens område.
Jeg har i år modtaget en elev som blev bortvist fra en efterskole på grund af rygning. Han fortæller, at en fjerdedel af skolens elever ryger fast, og at de ryger rig-tig meget – op til 10-12 cigaretter dagligt. Jeg har flere eksempler på det samme, og derfor betvivler jeg, at lovforslaget er lavet på et ordentligt grundlag. Den pågældende dreng valgte i øvrigt at stoppe med at ryge, da han havde gået hos os i nogle måneder, og efter fire måneder er han stadig røgfri.
Ekskluderer stor gruppeEt måske større problem er, at vi med den nye lov vil ekskludere en stor gruppe svage og udsatte unge fra at komme på efterskole, og det er bestemt ikke gavnligt for målsætningen om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Behandlingssteder har dispensation fra rygeforbuddet, fordi eleverne er anbragt, mens der fra politisk side bliver argumen-teret for, at efterskoleelever selv har valgt deres skoletilbud, og at de derfor vil være motiverede for at respektere det røgfrie miljø. Desværre er virkeligheden langt mere nuanceret, og det er underligt, at der ikke er politisk forståelse for, at der eksisterer et ret stort gråzoneområde mellem en tvangsanbringelse og en positiv valgt efterskoleplads. Gråzonen handler om, at efterskolen i mange tilfælde er alternativet til en anbringelse. Der kan f.eks. være tale om en såkaldt frivillig anbringelse, hvilket betyder, at der vil blive lavet en tvangsan-
bringelse, hvis forældrene ikke accepterer efterskolepladsen.
I andre tilfælde er situationen knap så kritisk, men når kommunen henvender sig med en ”sag”, er der altid tale om et ungt menneske med meget svage forudsætnin-ger, og man kan næsten gå ud fra, at den kommende elev ryger. Vi har hos os i år modtaget fem elever igennem henvendel-ser fra kommunen. De er alle rygere, men de er blevet gladere, og de passer deres skolegang, og samtidig må de finde sig i skolens meget skrappe rygeregler. Frem-over kan skolen ikke optage disse elever. De er sat udenfor døren.
Forbud eller pædagogikJo, der er altid en grad af frivillighed i et efterskoleophold, men det er også en sandhed, at disse svage unge bliver støttet meget i deres beslutning, og at de har større risiko for frafald, da de ofte ikke er udstyret med så stor evne til at håndtere krav og modgang samt forventning om et rygestop. Med tanke på, at de udsatte unge har en alvorlig historie om svigt og misbrug med i bagagen, og at de generelt er i dårlig trivsel, kan man have en vis for-ståelse for, at de søger former for lindring som f.eks. tobaksrygning.
Spørgsmålet er, hvordan man hjælper de unge ud af rygning; om det sker gen-nem forbud eller på anden måde. Indtil nu har skolerne selv haft mulighed for at be-stemme vejen, og på mange efterskoler har man valgt at indføre et absolut rygeforbud i overensstemmelse med den kommende lov. Andre steder har man valgt at angribe ryg-ningen med pædagogiske midler i stedet for med forbud. Nogle skoler har rigtig god erfaring med at opretholde en restriktiv ry-geordning på skolen, og det er trist, at den praksis bliver ødelagt af et generelt rygefor-bud. Hos os kan elever med en skriftlig tilla-delse ryge på tre centrale steder på skolen og aldrig sammen med andre rygere. Vi har dermed ikke fællesskab omkring rygning, og rygning foregår ikke i det skjulte, for de skal ikke snige sig væk for at ryge. Hos os er antallet af rygere faldet, fordi de bliver
trætte af at blive udelukket af fællesskabet med deres rygning. Fire af vores elever er nu eks-rygere, og andre har prøvet at stoppe. Det er en løsning, som kræver arbejde og opfølgning året igennem, men det er indsatsen værd, når vi erfarer, at der ikke kommer nye rygere til, og at tobaks-forbruget generelt bliver sat væsentligt ned. Vi arbejder åbent og konfronterende imod rygning, og jeg oplever en respekt fra både elever og familier, fordi vi tager ansvar og anerkender deres situation. Jeg frygter, at skolerne mister grebet om rygningen, ved, at det nu er forbudt og kan få lov at trives i det skjulte.
Vi mister kontrollenMed udsigt til et rygeforbud kan vi frem-over vælge at afvise rygere, eller vi har mu-lighed for at tilbyde dem optagelse under forudsætning af, at de kun ryger udenfor skolens matrikel. Hvis vi vælger den første løsning ophæver vi i realiteten vores sam-arbejde med kommunerne om vanskelige unge, og hvis vi vælger den anden løsning, mister vi kontrollen med rygning på skolen. Vi er nødt til at finde en politisk løsning, så vi kan fortsætte vores arbejde for at begrænse rygningen mest muligt med en restriktiv rygeordning på skolen. Som si-tuationen tegner nu bliver en gruppe unge rygere udelukket af landets efterskoler af sundhedshensyn. Det er en skam, for der er i forvejen ikke mange skoletilbud til de udsatte unge.
rygere sat uden for dørenaf: Erik Richard Mathiesen, konst. forstander, Efterskolen Flyvesandet
læserdabat 15
Åbent brev til sundhedsminister Astrid Kragh
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
216 læserdebat
ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]
I seneste nummer af bladet efterskolen præsenteres et projekt omkring uddan-
nelseseksport, som Odsherreds Efterskole er initiativtager til. Et projekt der desværre vanskeliggøres på grund af lovgivning.
Eksport af uddannelse bør være en mulighed for efterskolerne, da det har di-rekte og positiv indflydelse på vores afsæt i forhold til dannelse og uddannelse af vores unge til den fremtid, der venter dem i en globaliseret verden.
Desuden er internationalisering og uddannelseseksport et indsatsområde for andre uddannelser, og det vil derfor være naturligt, at et sådant projekt bakkes op af såvel politikere som skoleforening, og at der findes veje for, at det kan realiseres. Der skal derfor indledningsvis lyde en stor opfordring til, at Efterskoleforeningen tager denne dimension med i forbindelse med ar-bejdet med det internationale, og hurtigst muligt går i dialog med de politikere, der i omtalte artikel udtaler sig om emnet og kan bane vejen for at lovgivningen bliver ændret.
I marts 2011 havde Danmarks Pæ-dagogiske Universitetsskoles magasin ASTERIKS overskriften: Er frygten for Kina vores eneste håb? Artiklerne var blandt andet skrevet på baggrund af en række gymnasierektorers studierejse til Kina. De skriver blandt andet: ”Man siger, at håbet er lysegrønt, men i det 21. århundrede er
håbet rødt som riget i midten. Mens opti-mismen vinder frem i Asien med Kina som bannerfører, er Vesten ramt af frygt, og det forplanter sig negativt til uddannelses-systemet. Er positive følelser hemmelighe-den bag, at asiatiske lande stormer frem i internationale undersøgelser som PISA”?
Det fremgår ligeledes, at hvis man spørger kinesiske unge, om de mener, deres land bevæger sig i positiv retning svarer 87% ja. I vestlige lande vil omkring 30% svare ja til det samme spørgsmål (Pew Research Center).
Designed in ChinaI september 2011 var vi en flok efterskole-folk, der besøgte en række skoler i Kina. Indtrykket ved besøg på kinesiske skoler, børnehaver, specialskoler mv. efterlader samme indtryk suppleret med, at kineserne ud over at have en positiv tro på fremtiden også er opdraget til at være stærkt fokuse-ret på resultater og opdraget i en tradition med en megen høj grad af respekt for un-derviserne, der betyder, at der er disciplin i klasserne. Dette er dog samtidig deres ud-fordring, for med den stærke tradition for test og resultater er det svært at få kinesere til at tænke innovativt, kreativt og ud over på forhånd fastlagte rammer.
Det er lige præcis i dette felt, Tom Ha-gedorns Kina-projekt kan blive enestående. For Kina kigger mod de vestlige uddannel-
sestraditioner, og har en målsætning om, at de inden for en relativ kort årrække ønsker at gå fra ”Made in China” til ”Designed in China”. Og når kineserne har sat sig noget for, har historien vist at de sætter maksima-le ressourcer ind på, at det skal lykkedes.
Pligt til at møde verdenOdsherreds-projektet er et glimrende eksempel på, at mødet med kineserne og deres uddannelsestradition også er med til at udvikle vores lærere og deres under-visning. Når Østen møder Vesten er der bestemt ikke kun tale om, at den ene part kan lære noget. Den vestlige tænkning og værdierne omkring uddannelse bliver na-turligvis udfordret, men skal vores værdier holde i den globale/internationale verden, kan de ikke kun være funderet i noget, der var engang. Derfor har vi som skoleform en pligt til at orientere os mod det globale, for det er den ”virkelighed”, vores unge kom-mer til at leve i, og forhåbentlig kommer de til at møde deres tids udfordringer med optimisme og ikke frygt og en manglende tro på fremtiden.
Uddannelseseksport er en af de måder, hvorpå efterskolen kan bidrage til det danske samfund, og vi har gode betingelser for at lave nogle spændende projekter. Det har under den tidligere regering været et indsatsområde og Kina har været et af de prioriterede lande, hvilket i nogen grad
eksport af uddannelse bør være muligt – også for en efterskole
af: Helle Vestergaard, leder på BGI akademiet
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Vi har som skoleform en pligt til at orientere os mod det globale, for det er den ”virkelighed”, vores unge kommer til at leve i.
afspejler sig på professionshøjskolerne og universiteterne, og en del kinesere har taget dele af deres uddannelser i Danmark. Desuden har de danske universiteter i et samarbejde etableret sig med Sino-Danish Center for Education and Research på The Chinese Academy of Science. På den måde er eksport af uddannelse ikke en ny tanke i det danske uddannelsessystem.
Uddannelsesminister Morten Østerga-ard har en opfordring til alle om at byde ind til arbejdet med Danmarks kommende innovationsstrategi. Han skriver blandt andet i den forbindelse:
”Første skridt er at finde ind til kernen i Danmarks innovative DNA, så vi ved, hvad vi skal styrke for at finde svaret på den globale udfordring – og hvor vi skal finde de løsninger og job, vi skal leve af i fremtiden”.
Uddannelseseksport er et af svarene, og politisk er der efter min vurdering sendt klare signaler om, at vi i det danske sko-lesystem skal se mod den øvrige verden. Jeg ønsker Tom Hagedorn og Odsherreds Efterskole held og lykke med deres projekt og håber, der politisk kan findes løsnin-ger, så det og andre relevante projekter
kan realiseres på trods af de dilemmaer, der tilsyneladende ligger i, at det også er indtægtsgivende virksomhed.
Projektet spiller godt sammen med de øvrige initiativer, der i øjeblikke bliver gjort i mange forskellige sektorer for at binde Kina og Danmark tættere sammen. Til glæde for Kina OG Danmark.
77 % af danskerne går ind for rygeforbud på efterskoler*»Kuliltemåling er et godt pædagogisk redskab, hvor man nemt kan vise eleven røgens påvirkning«
* Kilde: Politikken
CO-monitor
3.895.- inkl. moms.
Tlf. 66 10 12 20 • [email protected]
læserdabat 17
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
klasselokale under 18 festivalfrikvarter
18 stort & småt
Innovativ formidlingSeks studerende fra Den frie Lærerskole i Ollerup har som deres afsluttende speciale udarbejdet en blog med gratis undervisnings-materiale og en samling af energizers til brug i undervisningen.
Undervisningsmaterialet tager udgangs-punkt i, hvordan man kan bruge en storby med fokus på tværfaglighed og kreative til-gange til idégenerering. Energizerne fungerer som icebreakers eller som sjove og inspire-rende afbræk i undervisningen. Bloggen tjener som en udadrettet sam-menfatning af et halvt års intensivt arbejde med, hvordan vi som undervisere kan give vores elever muligheder for at blive bedre formidlere.
www.innovativformidling.dk
Musik for en dag
Koda Skolekontakt kan tilbyde en komponist på din skole
gratis i skoleåret 2012/13.
Fat knoglen eller tasterne og få musikken inden
for døren og ørerne.
Dagen planlægges i samarbejde med
sangskriveren. Send en ansøgning til
[email protected] eller ring
på 33 30 64 16 inden d. 1. juli.
Angst hos børn Op mod 100.00 danske børn og unge går rundt med en angstlidelse, som kan have konsekven-ser i deres voksenliv. Bogen Angst hos Børn henvender sig til alle, der arbejder med men-nesker. Den forklarer årsager, konsekvenser og løsninger. Dansk Psykologisk Forlag.
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012stort & småt 19
Mohammed er 13 år og kan knapt skrive sit eget navn. Hver morgen reparerer han dæk med sin fætter Omaro fra en værkstedscontainer ved en hovedvej, der fører ind til Liberias hovedstad, Monrovia. De to drenge er blot to skæbner ud af 215 millioner børnearbejdere i verden.
Nordisk uddannelse: kompetencer til konkurrence
En ny rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at de nordiske lande
har ændret politik: Fra lighed gennem uddannelse til livslang
læring for alle. Ifølge uddannelsesforsker Søren Ehlers, Aarhus
Universitet, afspejler forandringen et ændret syn på uddannelse
– fra at være en omkostning til at være en investering.
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har skiftet
politik. Fra at lægge størst vægt på uddannelsespolitik lægger
man nu vægten på en kompetencepolitik, der sikrer konkurren-
ceevne. En af forfatterne til rapporten 'Effektive strategier for livs-
lang læring i de nordiske lande' fra Nordisk Ministerråd, uddan-
nelseshistoriker og lektor Søren Ehlers fra Aarhus Universitet,
beskriver ændringen i disse strategier: »Før 1988 var vi groft sagt optaget af uddannelse og udgif-
terne til at opdrage og udvikle næste generation til gode sam-
fundsborgere. I dag er de nordiske konkurrencestater optaget af
læring som en investering, der skal give samfundet et afkast.«
Alligevel fastholder han, at Norden på verdensplan er et
exceptionelt område. De nordiske lande har nemlig den største
erfaring i verden med at skabe lærende samfund, der involve-
rer hele befolkningen. Det holder de ikke op med. Og selv om
de nordiske lande ligger helt i top, når det gælder andelen af
befolkningen, som deltager i voksenuddannelse, så er idéen om
at inkludere stadig flere i kompetenceudvikling lyslevende.
Stop børnearbejde’Mediekonkurrence for Skoler 2013’ er et undervisningstil-bud, som rammer lige ned i skolernes krav om faglighed og fordybelse på et tidspunkt, hvor it- og medieproduktion er på dagsordenen på de danske skoler. Udviklingsorganisationen IBIS, Politiken og Ekstra Bladet inviterer skoleelever fra 6. til 10. klasse til at fortælle den vigtige historie om børnearbejde, så den trænger gennem mediernes lydmur med et brag, der kan høres. Konkurren-cen løber af stablen i uge 9, 10, 11 eller 12 i marts 2013.
Læs mere på stopbornearbejde.dk
Foto
: tin
e H
ard
en
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
Frihed og forskellighed. Det var to af de markante begreber, hvormed de nye
efterskolelærere på årets ”Kursus for nye ef-terskolelærere” i Vejle betegnede efterskolens særlige værdigrundlag. Som helt nye i den særlige efterskolehverdag var det især frihe-den og forskelligheden (og de muligheder og besværligheder disse to værdier medfører), de havde hæftet sig ved.
Således indskrev de sig, med deres knap et-årige efterskolelærererfaringer, klart i hele efterskolens særlige værdigrundlag. Frihed og forskellighed, det er kodeordene for den kom-plekse blanding af efterskoler, der har været, og for de der fortsat fungerer på bedste vis. Frihed og forskellighed præger efterskolens historie, og i bogen ”Mere end en skole” forsøger forfatterne at tegne et billede af den komplekse verden.
”Mere end en skole” er et skrivepro-jekt, der har sin rod i Efterskoleforeningens hundredeårs-jubilæum i 2008. Her blev det besluttet at etablere en forskning i eftersko-leformens historie. En forskning, der gerne skulle give et muligt svar på: Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen?
Projektet blev givet til Syddansk Universi-tet, hvor bogens tre forfattere er medarbej-dere.
At fastholde efterskoleformens historie er en vanskelig opgave, men det er helt sikkert en opgave, der ville være endnu vanskeligere i den nære fremtid, hvor digitaliseringens meget flygtige og ubestandige væsen vil gøre det vanskeligere for historieskrivere at gå til primærkilderne. Derfor er der grund til at glæde sig over, at ”Mere end en skole” nu har gjort status over efterskoleformens fortid og nutid.
Giver de 514 sider så svar på ”Hvor kom-mer vi fra? og ”Hvor er vi på vej hen?” – Ja, til dels.
Begynd på bagsidenDet var svaret i den korte version. Nu kommer en længere version, men naturligvis kan det stærkt anbefales at læse bogen selv, og i så fald kommer der her en læservejledning, der kan gøre det overkommeligt at nå gennem de mange sider.
Som altid er det en god ide at begynde på bagsiden. Her er der dels et herligt billede af en spisesal, hvor kvindelige efterskoleelever venter på middagens ”Værsgo’” og dels siger bagsideteksten, at her fortælles skoleformens oprindelse, etablering og tradition med de mange, mange stemmer, efterskoleformen har. Her fortælles, det er den fortællingens formidlingsform, der søges fastholdt. Det er en vanskelig opgave at fortælle et forsknings-projekt, men det lykkes for det meste. ”Mere end en skole” er en (kildebaseret, dokumen-teret) fortælling. Derfor kan den læses med interesse af skoleformens medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, forældrekredsen og af forskere. Det tørre og akademiske sprog er tilsidesat for mange citater fra kildematerialet. Det gør fortællingen levende, men også lang.
Side 511 til 514 har en fortegnelse over billedreferencerne. Billedmaterialet er herligt, og det gælder som altid, at billederne siger mere end ord. Der er fotos af Chresten Kold og Povlsen Dal, der er billeder fra Kolt Efter-skole 1907-8, og der er en timeplan for Rys-linge Folkehøjsole 1851-52. Dengang lærte de noget om Danmarkshistorien! Billedmaterialet er blandet i sort-hvid og farver og når helt op til de seneste ti år, hvor der er rockkoncerter, samfundsengagement og elever bag compu-terskærme, til hest og i gymnastikopvisning. Herlige billeder, dem kunne der med fordel have været mange flere af.
Stor mangfoldighedEfterskolens mangfoldighed fremgår af sko-leindekset fra side 505 til 511. Her er samtlige omtalte efterskoler optegnet, og der er (for de særligt interesserede) sidehenvisninger, så man kan finde ”sin egen skole” i bogen. Heldigvis er såvel skolens nuværende som tidligere navn med på listen. Personindekset fra side 497 til 503 gør det overskueligt at finde omtale af Vilhelm Beck fra Indre Mis-sion, Bente Lund Larsen (konsulent i EL), Kurt Andersen (formand i en årrække for Eftersko-leforeningen) og Grundtvig (mange, mange henvisninger, naturligvis). Noterne til de respektive kapitler findes fra side 465 til 496, og der er en liste over Efterskoleforeningens formænd gennem
tiderne på side 464. De eksisterende eftersko-ler (pr. 1.1 2012) har deres udførlige liste fra side 455 til 461.
Vil man have den korte version af bogens indhold, så er der resumeer af samtlige kapitler fra side 423 til 454, og dette resume afsluttes med et citat af Anna Kolind, Efter-skoleforeningens formand fra 2002 – 2007: ”Efterskolens styrke skal være, at vi kan rumme de unge 24 timer i døgnet, og at vi som skoleform kan favne alle typer af unge.”
Nået hertil kan man (medmindre man har fortabt sig i personligt valgte opslag) vende sig mod forsiden og læse således, som man ofte gør: Fra side et og frem!
De første kapitler har titler (alle kapitel-overskrifter er prisværdigt korte) som ””Efter-skole. Navnet og emnet.”, ”En antropolog på efterskole” og ”En utopi om skolen”. Det er en kronologi, der ligger bag strukturen, og vi får først historien om oplysningen, bonde-standens højskole og vækkelsen her og de mange skoleformer (søndagsskoler, lørdags-skoler og aftenskoler), der fulgte. Dengang var det andre tider. Et citat fra Ryslinge aftenskole lyder: ”….. mens jeg læste (norske og danske forfattere) havde pigerne et eller andet håndarbejde at sysle med, mens karlene havde tobakspiberne oppe med fuld damp, så jeg til sidst i tågerne knap kunne se, hvad der stod i bogen.” Sådan var undervis-ningsmiljøet dengang i 1870-erne. Mange af efterskolerne udsprang af højskolekulturen. Et typisk eksempel kan hentes i Horne, hvor Vilhelm Beck holdt indvielsestale over Horne Højskole i 1891. Siden blev den en kombine-ret høj- og efterskole i 1954, så blev den ung-domshøjskole i 1968 og siden 1970 har den fungeret som efterskole, først med navnet Horne Ungdomshøjskole og for nylig har den, som alle andre ”ungdomshøjskoler” skiftet og hedder nu Horne Efterskole. Den ligger dog fortsat på ”Højskolevej” og hos mange af os (!) i lokalområdet omtales den fortsat som ”Højskolen”. Indholdet er også fortsat som i 1891: Oplysning, dannelse og uddannelse i et værdibaseret kostskolemiljø.
Vidt omkringDe følgende kapitler har hver sin overskrift,
af: Bodil Christensen, lektor, tidligere efterskolelærer
mere end en skole bør være fast pensumAnmeldelse af det store historieprojekt, som Efterskoleforeningen gav sig selv i 100-års fødseselsdagsgave. Bogen udkom i foråret
20 anmeldelse
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
men fortæller skolehistorien i kronologisk rækkefølge. Der er dog særlige vinkler i de respektive kapitler, der er de sønderjyske skoler, de forkyndende skoler, de praktiske skoler, og når vi kommer tættere på 2012 bliver det ungdomskulturens mangfoldighed, der er med til at præget efterskoleformens kompleksitet. Det sidste kapitel hedder ”Efterskolen på vej” og indledes med ”slaget om 10. klasse” for herefter at se fremad. En vanskelig opgave er det at se ind i fremtiden, men forsøget er der.
Det er fortsat hverdagsliv og læring, der er omdrejningspunktet. Hverdagsliv og læring var også titlen på Ulla Ambrosius Mad-sens ph.d. projekt om efterskolens særlige pædagogik fra begyndelsen af 1990-erne. Et forskningsprojekt, der er arbejdet videre på i mange sammenhænge. Ambrosius Madsens skrev senere bogen ”Efterskolens betydning”, og et citat herfra kan vise, hvori efterskolens virkelig store betydning lå for de mange unge, der så tilbage på et efterskoleophold. I bogen citeres Mille for sit syn på efterskolens betydning: ”Giv mig bare en ganske almin-delig hverdag, med morgensamling, som vi forsøgte at pjække fra, sang, fortællinger
Mens jeg læste havde pigerne et eller andet håndarbejde at sysle med, mens karlene havde tobakspiberne oppe med fuld damp, så jeg til sidst i tågerne knap kunne se, hvad der stod i bogen.Undervisningsmiljøet i 1870'erne.
”Mere end en skole!”De danske efterskolers historie.Johannes Nørregaard Frandsen, Knud Bjarne Gjesing og Harry HaueSyddansk Universitetsforlag514 sider, kr. 495,-
− så timerne, middagsmad som vi ikke ku li’, postuddeling, valgfag, som man pjækkede fra for at kysse lidt med kæresten, aftensmad, hvor man bare var skidesulten, men igen ikke ku li’ maden, det ku’ vi aldrig, stilletime som vi hadede, aftenkaffe og spil i billardstuen. Bare én dag”.
Skoleformens særlige dannelsesprojekt i nutiden er beskrevet i ”Dannelse, der virker”, hvor Alexander von Oettingen har forsket i efterskoleformens særlige dannelsespo-tentialer. Her siger Kristian, der er blevet interviewet til bogen: ”På en eller anden måde, så hjælper det at komme ud et sted,
hvor ingen har en forudindtaget holdning til dig. Hvor du kommer ud, og det er helt frisk, det er helt nyt, der er ingen, der kender dig, og du kan egentlig skabe det billede, som du vil have folk til at have om dig. Hvor man derhjemme, der har man måske kendt dem, man gik i skole med i 9-10 år, og har egentlig over de år dannet sig et indtryk af dem og har sat folk fast i en bås. Sådan er det ikke på en efterskole.”
PligtstofDisse nyeste forskningsprojekter kan ikke beskrives i denne anmeldelse, men man får et billede af en skoleform, der bygger på en lang, lang tradition, men som også tænker nutidens ungdomskultur med i sit blik fremad.
Bogens projekt er både en svaghed og en styrke. Her fortælles en kronologisk fortælling om efterskolen, der sættes således ikke noget afgørende nyt blik på skoleformen. Det er dog også styrken: Her får vi fastholdt, hvad vi ved om skoleformen. Det er en bog, der nok er tung og vægtig med sine 514 sider, men den er også tung og vægtig i sit projekt for at fastholde traditionen og nutidens vilkår for skoleformen til glæde for eftertidens skolefolk.
Bogen bør man læse, (hvad enten man læser med det fragmenterede blik fra bagsi-den og tilbage, eller om man læser fra side 1 til 514). Her er det en stor del af efterskolens stemmer, der kommet til orde.
Frihed og forskellighed!, sådan lyder det fra samtlige stemmer. Efterskolen er ”Mere end en skole”. Det gælder fortsat (med citatet af Anna Kolind) at: ”Efterskolens styrke skal være, at vi kan rumme de unge 24 timer i døgnet, og at vi som skoleform kan favne alle typer af unge.”
anmeldelse 21
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
Lærere og elever på Bornholms Efterskole har travlt, meget travlt. Efterskolen har
kastet sig ind i arbejdet omkring Folkemødet, som afholdes fra 14. til 17. juni i Allinge.
»Vi flytter hele skolen op til Allinge i de fire dage,« siger Mikkel Andersen, der er lærer på efterskolen og projektleder på Ung-dommens Folkemøde. Han fortæller, at sko-len står for Ungdommens Folkemøde, hvor 400 til 500 unge fra efterskoler, højskoler og politiske ungdomsorganisationer kommer for at debatterer aktuelle politiske emner.
Bornholms Efterskole organiserer teltlej-ren og står for en del af arrangementerne på den politiske festival.
Alternative debatformer»Vi har to store telte og en scene og sørger for, at der er internet og strøm til de delta-gende,« siger Mikkel Andersen og fortæller, at efterskolen desuden har elever med i en række debatter, dokumenterer dele af hele Folkemødet med fotografier og video, ar-bejder med at evaluere folkemødet gennem interview med gæsterne og deltager i en række arrangementer, som gør op med den traditionelle politiske debat.
»Vi vil gerne gøre den politiske debat mere ung og give alternative bud på måder at diskutere politik. Hvorfor kun diskutere i et telt eller fra en talerstol. Man kunne også råbe til hinanden gennem megafoner nede
på havnen eller lave Speed Debating for at nævne nogle alternativer,« siger Mikkel Andersen og fortæller, at efterskolen er ved at ændre fokus for undervisningen og satser mere og mere på innovation og iværksætteri.
Praktisk samfundsfag»Når man underviser i iværksætteri, skal man jo sætte noget i værk,« siger Mikkel Ander-sen. Derfor er eleverne meget aktive i både planlægningen og udførelsen af de forskellig arrangementer.
»Det er samfundsfagsundervisning på meget konkret og også højt plan. Det ryk-ker for eleverne, når de pludselig kommer i snak med ministre og andre væsentlige beslutningstagere,« siger han og fortæller, at planlægning af de mange arrangementer fyl-der. Han håber selvsagt på, at Ungdommens Folkemøde bliver en succes, og succesen hænger nøje sammen med, hvordan eleverne oplever arbejdet.
»Det er vigtigt, at alle eleverne får en ny og dybere indsigt i, hvad politisk arbejde er, men også at de ser og oplever, at man kan lave et sådant arrangement og være med til at gøre en forskel,« siger Mikkel Andersen.
Uddrag af de aktiviteter Born-holms Efterskole er involveret i:
• EnelevholdertalefraSpeakesCorner
• Eleverlaverevaluering,hvordemed brug af IPads på festivalplad-sen interviewer gæster og samler materialet
• Eleverdokumenterermedvideotil nettet de aktiviteter der sker i Europabevægelsens telt ( et lille filmstudie er oprettet)
• Dokumentationaffolkemødetviafoto
• Hva´ka´kunst?• Efterskolenharteltpåhavneni
Allinge• Klatrearrangementistenbrud• Laserflashmob• SpeedDebating• FremtidensØresundsregion• Debatarrangement:KanEuropa
uddanne os ud af krisen EU• Planlægningafoggennemførel-
sen af Ungdommens Folkemøde – arrangementer i to telte og på en scene
Gør op med traditionelle debat-former.
Bornholms Efterskole har fokus på de unge ved dette års Folke-møde på Bornholm. Skolen står for organiseringen af en teltlejr, deltager i adskillige debatter, dokumenterer en række arrange-menter og arbejder for at forny den politiske debat
Man kunne også råbe til hinanden gennem megafoner nede på havnen eller lave Speed Debating.
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
efterskolevil forny den politiske debat
22 ungdommens folkemøde
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler
Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne?
Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten.
Faglige dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos dine elever
pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas
7.-10. klasseR og gymnasieR 3.-21. sep. 2012
Læringskurve på
5g
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
mennesker i efterskolen
Da 65-årige viceforstander Jørgen Dahl i 1972 havde første arbejdsdag som
lærer på Skamlingsbanke Ungdomsskole, bad den daværende forstander ham om at gå rundt og slukke alt lys på skolen. En temmelig omfattende opgave al den tid, Jørgen Dahl ikke vidste, hvor de forskellige kontakter var.
»Sådan var det dengang, man fik ikke så meget hjælp,« siger han og fortæller, at man selv løste sine problemer både i forhold til undervisningen, til eleverne og til kollegerne.
»Vi havde ikke følordninger og andre tiltag, som i dag hjælper nye lærere godt i gang,« siger han og tilføjer, at arbejdet dengang var knap så kompliceret som i dag, hvor der er mange og ofte modsat-rettede krav til lærerne.
»Forældrene var for eksempel altid medspillere, hvis der opstod et problem med deres barn. I dag er de meget hurtigt på banen og kan være stærkt kritiske over for lærere og skole,« siger Jørgen Dahl. Første august fejrer han sit 40 års jubi-læum. Alle årene som lærer på efterskolen tæt ved Skamlingsbanken. En skole som undervejs har skiftet navn et par gange og
nu hedder Design- og Idrætsefterskolen Skamling.
Skoleform i medvindJørgen Dahl blev uddannet fra Kolding Seminarium i 1970, var et års tid i Civilfor-svaret og et år i folkeskolen. Men vidste, at det var efterskolelærer, han ville være.»Kostskoleformen og det tætte samvær med de unge tiltalte mig,« siger han og fortæller, at efterskoler dengang var noget for børn med problemer.
»Det har været fantastisk at opleve den medvind skoleformen har fået med tiden, og se at det nu er forbundet med prestige at tage på efterskole,« siger Jørgen Dahl og fortæller, at efterskolerne, da han var grøn lærer, ikke tilbød folkesko-lens afgangsprøver, og han tror, at det har været afgørende for skoleformens succes, at det blev ændret.
Glad for den almene efterskoleNoget tyder på, at skoleformens succes aktuelt hænger sammen med en stærk profilering, og den udvikling er Jørgen Dahl en smule betænkelig ved.
»Jeg kan rigtig godt lide den brede
almene efterskole. Den sikrer mangfoldig-heden. Sikrer at de unge ikke kun møder nogen, som er som dem selv. Jeg er derfor glad for, at vi her på skolen appellerer til forholdsvis forskellige elever,« siger han og fortæller, at en anden del af efterskoler-nes succes for ham hænger sammen med den professionalisering, skoleformen har gennemgået, siden han selv var ung lærer i70´erne.
Mødet mellem mennesker»De unge lærere er mere professionelle og bevidste i deres tilgang til lærings opgaven, end vi var,« siger Jørgen Dahl og tilføjer, at det er rigtig godt i mange sam-menhænge. Han nævner som eksempel arbejdet med de elever, der har forskellige diagnoser. Men Jørgen Dahl er nervøs for, om den professionelle tilgang kan have negativ indflydelse på relationen mellem elev og lærer.
»Vi skal værne om, at lærer og elev kan møde hinanden menneske til men-neske,« siger han og tilføjer, at det i hans 40-årige karriere altid har været det, der har drevet ham. Mødet med de unge i øjenhøjde.
40 år ved samme efterskole
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
24 portræt
Glæden ved at møde de unge mennesker i øjenhøjde har i 40 år givet Jørgen Dahl indhold i arbejdslivet
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
Bedøvede griseJørgen Dahl er opmærksom på, at alderen kan medføre en tilgang til eleverne, hvor de bliver en slags grå masse. Han tænker i den sammenhæng altid på en historie, han hørte på et landsmøde for mange år siden. Historien om en slagteriarbejder, der blev spurgt, hvad han synes om, at grisene nu skulle bedøves, inden de blev slagtet. Slagteren svarede, at det så han ingen grund til, da grisene jo var vant til at blive slagtet uden bedøvelse.
»Det er vigtigt, at eleverne ikke bliver en vane. Det er nye elever hvert år, og de har krav på at blive betragtet som selvstændige individer,« siger Jørgen Dahl, som ikke kan blive træt af at hjælpe eleverne på vej. Høre på dem, stille udfor-drende spørgsmål og se dem blive sikrere på sig selv og de valg, de skal tage i livet.
»Man skal møde eleverne med åben-hed og tillid,« siger han og tilføjer, at alderen i den forbindelse hjælper, fordi man med tiden bliver mindre skråsikker og mere forstående overfor, hvor forskelligt livet kan leves.
BedstefarenAlderen spiller også en anden rolle i Jør-gen Dahls forhold til eleverne.
»Mange af de unge opfatter mig som en slags bedstefar, og de fleste har et tæt forhold til deres bedsteforældre,« siger han. Mange af eleverne opsøger da også Jørgen Dahl, dels for at få råd og vejled-ning, men også for at høre om, hvordan det var på skolen i gamle dage. Og 40 år på samme skole skaber en vis autoritet i den sammenhæng.
Børn af tidligere eleverDe mange år betyder for eksempel, at Jørgen Dahl adskillige gange har oplevet, at tidligere elever kommer som forældre for at indskrive deres børn.
»De plejer undrende at spørge, om jeg da virkelig er her endnu, for de synes egentligt også, jeg var gammel, da de selv gik her,« siger han og tilføjer, at det for ham er et meget godt billede på, hvordan tiden er noget underlig tidløst noget. Den mærkværdige oplevelse af, at det både
Det er vigtigt, at eleverne ikke bliver en vane. Det er nye elever hvert år, og de har krav på at blive betragtet som selvstændige individer
portræt 25
Da Jørgen Dahl i 1972 begyndte på Skamlingsbanke Ung-domsskole kom alle eleverne fra Grønland. Jørgen Dahl var glad for de grønlandske elever og sætter stor pris på, at skolen hvert år modtager tre til fire elever fra den store nordatlantiske ø.
var i går og en menneskealder siden, han begyndte på skolen.
Pensionering med lidt arbejdeAt tiden for en pensionering er kommet, gik op for Jørgen Dahl, da skolen sidste år var nødt til at afskedige en af de yngre lærere.
»Jeg synes, det er forkert, at de unge skal ud, når jeg faktisk har alderen til at gå,« siger han og fortæller, at han derfor går på pension efter ferien. Men helt slipper han ikke skolen. Det har vist sig, at han kan hjælpe ved at tage nogle få timer
om ugen. Og da de på en efterskole i Strib hørte, at Jørgen Dahl gik af, meldte de sig også med nogle opgaver, han kunne løse for dem.
»Det passer mig rigtig godt, at jeg ikke skal holde helt,« siger han. Men det passer ham også fint med mere tid til en bred interesse for musik, med særligt fokus på folkemusik, og til arbejdet i den lokale naturfredningsforening.
»Og så håber jeg, at jeg stadig kan få lov til at spille badminton med eleverne. Noget jeg er sikker på, de unge vil huske mig for,« siger han.
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
10. klasse
9. klasse
8. klasse
18.000
16.000
14.000
12.000
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
2023/24
2024/25
Mindst tre efterskoler drejer nøglen med udgangen af dette skoleår, og på
jungletrommerne lyder det som om, der flere steder er problemer med at skaffe nok elever. Antallet af skoler, som i august kunne melde om fuldt optaget var faldet med 16 procent til 43 procent, og antallet af skoler med mere end tyve tomme sengepladser var på 14 procent. Det aktuelle skoleår er det første i mange år, hvor det samlede antal elever er faldet, og skal man tro undervisningsmini-steriets prognose for elevoptaget, vil den faldende tendens fortsætte. Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen er da heller ikke i tvivl om, at efterskolerne står overfor en udfordring.
af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist
færre elever kalder på nytænkningElevtallet er dalende og sætter en række skoler under pres. Grundig analyse af skolens rekrutteringsmønstre er i den forbindelse vigtig. Og det er nødvendigt at tænke nyt
Der er jo ikke noget i reglerne, som forbyder en efterskole at gøre det billigere for eleverne at tage mere end et år på skolen.
»Tiden, hvor vi kunne få elever uden egent-ligt at gøre noget særligt for det, ser ud til at være forbi,« siger han. Forklaringerne er sandsynligvis mange. Men et generelt fal-dende antal elever i målgruppen spiller ind, et faldende antal som søger tiende klasse har betydning og uroen omkring elevstøtten har nok gjort sit.
»Det ser desuden ud til, at geografien spiller en rolle i forhold til, hvordan det går den enkelte efterskole, og også skolens profilering betyder noget,« siger Sophus Bang Nielsen og tilføjer, at det dog er værd at lægge mærke til, at efterskolerne har formået at øge den procentuelle andel af elever fra overbygningsårgangene, som tager på efterskole.
Dårlig egen rekrutteringTallene dækker over, at efterskolerne har formået at øge andelen på tiende klassetrin, men at der er tale om fald på ottende og specielt på niende klassetrin.
»I dette skoleår har vi øget andelen af elever på tiende klasse, og for det kommende ser det ud til, at vi kan fastholde den,« siger Sophus Bang Nielsen. Han finder det dog be-kymrende, at rekrutteringen fra egne rækker er faldet markant.
»Mange efterskoler har været vant til, at eleverne tog flere år på efterskolen, og det ser ud til, at den tid er ovre,« siger han. Det ærgrer Sophus Bang Nielsen, at der sidste år var 1089 elever eller 25 procent, som forlod niende klasse på en efterskole og gik til tiende i folkeskoleregi.
Rabat som en mulighed»Det er det største tal nogensinde og hænger sandsynligvis sammen med, at familierne er blevet mere påholdende end tidligere,« siger Sophus Bang Nielsen. Han vil opfordre efter-skolerne til at overveje, om en rabatordning kunne være med til at bøde på problemet.
»Der er jo ikke noget i reglerne, som forbyder en efterskole at gøre det billigere for eleverne at tage mere end et år på skolen,« siger han.
På Brejninggaard Efterskole har man elever på både ottende, niende og tiende klassetrin og omkring 30 elever er hvert år andetårs elever.
»Vi har tidligere haft flere, men for mange andetårs elever kommer let til at være for bestemmende for kulturen på skolen, og det vil vi helst ikke have,« siger forstander Alan Larsen. Han ser en tendens til, at flere og flere elever vælger kun at tage et enkelt år på efterskole.
Brejninggaard Efterskole har aktuelt fuldt besat, og derfor er en rabatordning ikke noget, der har været til diskussion. »Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad jeg ville gøre, hvis vi havde problemer med at fylde op, men jeg er betænkelig ved en rabat-
26 elevtalsprognoser
Undervisningsministeriets prognose for elevoptaget på efterskoler:
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
41,3 %- 12,3 %
52,6 %0,1 %
34,2 %2,6 %
41,5 %- 3,2 %
43.9 %4,0 %
58,0 %8,0 %
29,2 %- 4,4 %
60,3 %9,8 %
55,8 %21,3 %
37,9 %- 0,9 %
36,9 %- 1,1 %
33,3 %- 4,4 %
49,1 %- 3,1 %
30,8 %9,3 %
39,6 %6,8 %
31,1 %- 5,2 %
32,4 %3,3 %
32,4 %8,5 %
22.9 %- 4,9 %
48,0 %2,6 %
57,6 %19,7 %
32,3 %- 0,4 %
36,7 %- 2,6 %
34,9 %1,3 %
54,4 %- 0,8 %
44,0%10,3 %
40,2 %2,9%44,0 %
- 0,7 %
36,8 %- 5,4 %
48,7 %- 0,1 %
40,0 %- 7,2 %
28,2 %5,5 %
35,4 %2,1 %
57,1 %4,0%
59,1 %6,4 %
40,1 %- 21,4 %
55,5 %4,2 %
63,2 %19,4 %
53,4 %7,0%
19,2 %- 6,3%
35,8 %- 6,3 %
29,0 %- 2,3 %
55,0 %15,7 %
60,4 %1,2 %
55,6 %-3,9 %
42,9 %-1,0 %
45,8 %8,6 %
72,2 %3,4 % 34,2 %
-2,5 %
52,1 %16,5 %
35,1%8,0 %
75,5 %2,0 %
53,7 %25,5 %
48,4 %12,8 %
55,0 %10,7 %
63,3 %-2,4 %
55,0 %-4,3 %
43,6 %- 0,4 %
43,2 %- 7,6 %
45,9 %10,9 %
38,2 %- 4,9 %
30,3 %- 0,8 %
- 20 % 30-40 %20-30 % 40-50 % 50-60 % 60-70 % + 70 %
39,6 %-7,5 %
30,3 %1,9 %
43,9 %2,0 %
44,1 %0,2 %
91,7 %-8,3 %
42,6 %-0,2 %
75,5 %-5,1 %
51,5 %5,5 %
75,1 %-4,0 %
46,9 %4,6 %
32,5 %4,7%
42,9%0,0 %
HALSNÆS
FREDERIKSSUND
HELSINGØR
HILLERØD
48,6 %3,4 %
47,4 %- 0,2 %
45,6 %- 6,9 %
GRIBSSKOV
FREDENSBORG
EGEDAL
LEJRE
ROSKILDEGREVE
SOLRØDNORDFYN
Andel af kommunens elever på 10. klassetrin, som går på efterskole
Øverste tal er procenten for skoleåret 2010/11. Nederste tal er udviklingen fra 2005 – 2010.
Tal for hovedstadsområdet:
Kommune Andel af 10. klasse elever
på efterskole (2010/11)
Udvikling i andelen
2005 - 2010
Albertslund 13,1 % - 0,5 %
Allerød 47,6 % 27,1 %
Ballerup 21,9 % 2,9 %
Brøndby 14,2 % 5,1 %
Dragør 38,5 % 3,3 %
Frederiksberg 32,1 % 3,7 %
Furesø 43,0 % 1,8 %
Gentofte 38,3 % 1,8 %
Gladsaxe 31,9 % 6,5 %
Glostrup 30,4 % 7,6 %
Herlev 28,7 % 8,1 %
Hvidovre 24,1 % 6,6 %
Høje-Taastrup 31,3 % 0,4 %
Hørsholm 37,0 % 9,3 %
Ishøj 15,7 % 4,8 %
København 29,5 % 4,7 %
Lyngby-Taarbæk 40,6 % 6,3 %
Rudersdal 37,9 % 1,1 %
Rødovre 25,2 % 1,3 %
Tårnby 33,7 % 2,6 %
Vallensbæk 33,7 % 14,1 %
Tårnby 33,7 % 2,6 %
Vallensbæk 33,7 % 14,1 %
elevtalsprognoser 27
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
ordning,« siger Alan Larsen. Han finder det vigtigt, at en sådan ordning blev taget op og diskuteret i regionen, før den eventuelt kunne praktiseres.
»Vores regionsmøder er velfungerende, og vi taler åbent og konstruktivt om de pro-blemstillinger, der aktuelt er. Her under også rekrutteringsproblemer,« siger han.
Stor andel af tiende»Det har de sidste år været sådan, at de fleste af landets efterskoler har kunnet fylde op næsten udelukkende med tiende klasses ele-ver. Det har derfor ikke været nødvendigt at fokusere på ottende og niende klasse,« siger Sophus Bang Nielsen. Han mener, at tiden nu er kommet til at tage den praksis op til revi-sion. Tallene for hvor stor en andel af tiende klasses elever, den enkelte kommune leverer til efterskolerne, er højt i de fleste kommuner. Nogle steder er det over 75 procent. (se kort)
»Nogle kommuner er simpelthen støvsu-get for tiende klasses elever, og det vil ikke være muligt at øge efterskolernes andel,« siger Sophus Bang Nielsen. Det store rekrut-teringspotentiale ligger derfor på ottende og specielt på niende klassetrin.
Ottende klasses kulturForstander Leif Lundsgaard fortæller, at Sal-ling Efterskole trods et faldende elvetal ikke aktuelt har planer om at satse på ottende klasse.
»Hvis vi skulle have ottende ville det kræve en ny kultur på skolen. De nuværende elever fra niende og tiende fungerer fint sam-men, men ottende ville være vel unge til at glide ind i skolens hverdag,« siger han.
På Brejninggaard Efterskole har man en lang tradition for at have ottende klasse, og forstander Alan Larsen fortæller, at skolen yder en ekstra indsats i den første del af skoleåret, hvor kontaktlærerne blandt andet har ekstra fokus på de nye elever.
»Ottende klasses elever er mere sårbare og ikke så socialt robuste som de andre elever, men når vi kommer tre måneder hen i forløbet, er det ikke til lige at se, hvem der
Det har de sidste år været sådan, at de fleste af landets efterskoler har kun-net fylde op næsten udelukkende med tiende klasses elever. Det har derfor ikke været nødvendigt at fokusere på ottende og niende klasse.
går i hvilken klasse,« siger han og tilføjer, at skolen for tre år siden havde en stor frafalds procent i ottende klasse. Det mønster er nu brudt. Et stærkt fokus på problemet har hjulpet, og indførelsen af optagelsessamtaler har også haft betydning.
Fodfæste flere steder»Vi gør meget ud af at fortælle om skolens rammer. Og vores tydelige rammer er en fordel for ottende klasses eleverne, hvorimod dem fra tiende oftere slår sig på reglerne,« siger Alan Larsen og fortæller, at ottende klasses elever rekrutteres fra et langt større geografisk område end resten af skolens ele-ver. På længere sigt kan det vise sig at være en fordel for skolen.
»Vi får fodfæste i andre egne af landet og har for eksempel elever fra Fyn, som er kommet, fordi nogen fra deres lokalområde har gået på skolen,« siger Alan Larsen og til-føjer, at han bruger megen energi på at gøre opmærksom på skolens eksistens.
Rettidig omhuEfterskoleforeningen har sendt et notat til skolerne. Et notat som opfordrer den enkelte skole til at udvise rettidig omhu og blandt andet grundigt gå ind og analysere tallene og mønstrene for rekrutteringen.
»Den enkelte skole bør se på hvilke kommuner, den rekrutterer sine elever fra, og dernæst se på om der i de kommuner er en realistisk mulighed for at øge andelen af elever,« siger Sophus Bang Nielsen. De to in-
formationer kan give et rigtig godt fingerpeg om, hvad der er klogt at gøre rekrutterings-mæssigt.
Rekruttering og PRFlere efterskoler har forsøgt sig med fremstød i områder, hvor de ellers ikke traditionelt har rekrutteret elever. Salling Efterskole deltog som en del af den nordjyske region for nogle år siden i et fremstød i Ålborg. Forstander Leif Lundsgaard har dog ikke oplevet, at initiativet har givet det store resultat på hans skole.
»Men vi retter nu vores opmærksomhed mod den østjyske region, fordi vi kan se, at der er større vækst i ungdomsårgangene i det område, og fordi vi er tættere på geografisk. De annoncekroner vi har sendt mod nord har ikke rigtig givet den forventede effekt,« siger Leif Lundsgaard og fortæller, at han hele tiden er opmærksom på, hvor hans PR-aktivi-teter må formodes at gøre mest gavn.
Tænk nytEn målrettet rekrutteringsindsats, der byg-ger på solide analyser er en væsentlig del af Efterskoleforeningens opfordring til at udvise rettidig omhu. I den forbindelse kan det give mening at tænke i nye baner, og foreningen opfordrer til, at skolerne benytter de såkaldt aktivistiske tiltag, som for eksempel Danmark-sindsamlingen, til at få positiv omtale.
»Vi har en række udfordringer og mange af dem kræver, at vi gør op med den måde, vi hidtil har tænkt,« siger Sophus Bang Nielsen.
På Nykøbing Katedralskole er vi ved at bygge om og renovere og i den forbindelse udskifter vi en del undervisningsmøbler.
Vi har ca. 5-6 klassesæt borde og stole (SIS-kvalitet gode og robuste, se billede) og 4-5 alm. kridttavler til vægmontering. Disse møbler står til afhentning i sommerferien efter aftale.
Med venlig hilsenMartin Bonde, pedel
Mobil: 51557930, Mail: [email protected]
Nykøbing Katedralskole · Poul Martin Møllersvej 3 · 4800 Nykøbig F
28 elevtalsprognoser
efterskolen 29efterskolen
· no. 17 · ju
ni 2012
1TILBUD på klædeskift!
Vi har Danmarks bedste priser på klædeskiftBestil nu! – Pris incl. kørsel kr. 2.495,-
Original Johnson poolbord Biganzoli – bordfodboldspil
Pris fra 9995,- Spar 1995,-
Pris fra 3995,-Spar 1000,-
Pris fra 3295,-Spar 1000,-
Pris fra 3995,-Spar 1000,-
Frank F. PedersenTel. 30 70 91 33
Ole WiddingTel. 30 70 91 44
Alle priserne er excl moms og excl levering!
www.danskbillardservice.dkSøndervold 2587200 Grindsted
Airhockey bordStiga Privat Roller
Vi har Danmarks bedste priser på klædeskiftBestil nu! – Pris kr. 2.495,-
Dansk Billardservice ApS
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
læserpanelet mener:
Der er ingen tvivl om, at man som mor til en 15-årig teenager er i en process, hvor man skal vænne sig til, at ens lille pode er i starten af et ungdomsliv med fester, og hvad dertil hører. Det er som forælder nemt at falde i den grøft, hvor man ønsker, at der skal være kontrol og rammer for, hvad der foregår, så ens pode ikke kommer ud i noget "uheldigt"…. i forlængelse af dette ligger det lige for, som MOR, at ønske, at efterskolen tager kontrol med, hvad der foregår og opstiller rammer for de fester, der holdes blandt skolens elever – omend det foregår i private rammer udenfor efterskolens matrikel og tid. Men når "morhjertet" bliver lagt lidt på is, og jeg tager et mere nøgternt blik på sagen – mener jeg ikke, det er eftersko-lens opgave at lave rammer for elevernes fester, når disse fore-går uden for efterskolen. Man må som forældre og efterskole gøre sig klart, at det er nu, at barnets opdragelse og dannelse skal stå sin prøve, og det skal prøves om vingerne bærer. Skulle det give knubs, må vi vente til bagefter med at være til rådighed med støtte og vejledning.
Jeg sender til sommer min yngste på efterskole og siger dermed helt farvel til et langt forældreliv i folkeskolen. En af de ting, jeg glæder mig til ved dette, er at jeg ikke skal deltage i flere foræl-dremøder, hvor der laves fælles regler om rygning, alkohol, slik, fødselsdage m.m. Regler der bliver lavet i den bedste hensigt. Jeg har været til et utal af disse forældremøder og er nok noget "erfaringsramt", når jeg kan konstatere, at de opstillede regler og rammer sjældent bliver overholdt alligevel. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til, at efterskolen ikke også starter med disse "i-den-bedste-hensigts-erklæringer" – jeg orker simpelt hen ikke flere af den slags! I stedet må opfordringen være, at vi som forældre og efterskoler viser de unge mennesker tillid og tro på, at de også kommer gennem ungdomslivets fristelser på den gode måde og ønske dem en god fest!
Hvordan skal efterskolerne forholde sig til elevernes "private" elevfester?
Ulla Visbech, bestyrelsesmedlem Design- og Idrætsefterskolen Skamling, mor til kommende efterskoleelev
En vigtig del af et efterskoleår er det sociale liv, som udspringer i elevflokken. Derfor er det klart, at vi, som skole, skal forholde os til "private" elevfester i løbet af et skoleår. På Københavns Idrætsefterskole, Kies, hjælper vi gerne eleverne med at finde nogle forældre og voksne, som kan være deltagende til selve festen og være aktive i planlægningen sam-men med eleverne. Dog pointerer vi meget tydeligt for både elever og forældre, at sådanne arrangementer er i privat regi, og derfor er vi, som skole, heller ikke involveret i selve planlæg-
ningen og afviklingen af festen. Vi er dog meget bevidste om, at der før og efter festen kan være nogle situationer, som vi skal følge op på, og det gør vi også med glæde. Vi fornemmer nemlig, at sådanne arrangementer er med til at øge elevernes fællesskab, og søndag aften, efter en elevfest, modtager vi en meget snaksaglig og glad elevgruppe, som er klar til endnu mere "efterskoleliv".
thomas Yung, pædagogisk- og administrativ afdelingsleder, Københavns Idrætsefterskole, Kies
30 læserne mener
efterskolen 31efterskolen
· no. 17 · ju
ni 2012
ww
w.efterskolen
.com
[til skolerne]Det er muligt at søge efter medarbejdere gennem Efterskolens hjemmeside www.efterskolen.com - hele sommeren igennem.
Send blot annonceteksten til: [email protected] vi lægger den i løbet af nogle få dage på hjemmesiden. prisen er 2000,- kr. ekskl. moms.
Det trykte blad udkommer således:Nr. 1 udkommer 7/8, udgave målrettet forældrene. Annoncefrist er overskredet.
Nr. 2 udkommer 30/8, annoncefrist 20/8.
KONFERENCE
EFTERSKOLEN I SAMFUNDETKonference om efterskolens frihed og sociale ansvarEfterskolen er en skoleform, der reelt skal være åbent for alle uanset social, kulturel og økonomisk baggrund. Er det en vision eller en umulighed?
Program Hvilke samfundsmæssige udfordringer er der for efterskolen? Uddannelsesforsker Jørgen Gleerup, Syddansk Universitet
Hvad er det for en dannelse der virker i ef terskolen? Udviklingsdirektør og skoleforsker Alexander von Oettingen, University College Syddanmark
Hvilken specialundervisning og hvilken socialpædagogik kan fornuftigt høre hjemme i efterskolen? Videncenterleder og skoleforsker Leo Komischke-Konnerup, University College Syddanmark
Afsluttende paneldiskussion med deltagerne og dagens oplægsholdere
Tid: 15. november 2012, kl. 9.00-15.30Sted: University College Syddanmark i KoldingTilmelding: På ucsyd.dk/efterskolen
www.efterskolen.com
Find job på
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
nyt fra efterskoleforeningen
et nyt ledelsesvilkåraf: Troels Borring,formand for Efterskoleforeningen
De fleste er enige om, at verden er kompleks, foranderlig, krævende, og
ekstremt konkurrenceorienteret.Vi skal sætte fokus på, hvordan vi møder
disse omstændigheder, hvordan vi skaber bevægelse, og hvordan vi skaber rammer for udfoldelse.
Vi hænger fast i feltet mellem minus 1 og 0 = overlevelse. Vi må videre til bevægelsen mellem 0 og plus 1 = liv. Dette er det nye vilkår for ledelse.
I dette øjeblik er verdensborger nummer syv milliard født. Barnet blev født i Kina, hvor der i forvejen bor 1,3 milliarder, og når hun når teenageårene, bliver de indhen-tet af Indien, som senere vil overgå Kinas befolkningstal. I 2050 vil jordens samlede befolkningstal være på 9 milliarder – det vurderer FN, og at der derefter indtræder en stagnation. Hun skal ikke bosætte sig i lavtliggende områder, for forskere forudser, at havene vil stige mellem en halv og en hel meter frem mod det næste århundrede på grund af klimaforandringer. Konsekvensen er, at mange millioner verden over bliver fordrevet af vandmasserne. Et yderst sikkert karrierevalg for hende vil være at gå ind i produktionen af gangstativer. Verdens befolkning bliver ældre. I 2050 vil der være to milliarder mennesker i verden, som er over 60 år. Det udfordrer den vestlige kulturs konkurrenceevne, og det kræver forstandig ledelse.
Triolektisk fodboldKan vi forestille os en ny form for fodbold med tre hold på en sekskantet bane – nej ikke umiddelbart. Ikke desto mindre skrev maleren Asger Jorn for 40 år siden sin bog ”Naturens orden” om det perspektiv. I bogen præsenterede én af Danmarks mest internationale berømte malere sin idé om et spil med tre hold frem for to på en fodbold-
bane – Triolektisk fodbold. Han havde ikke en ambition om at skabe et nyt spil – det var en filosofisk idé til afsøgningen af dialektik-kens virkning i samfundet og i krig. Han ville illustrere, at samfundet kan bevæge sig i en anden retning end den norm, vi kender fra dialektikken.
Ikke desto mindre er spillet på vej ud af maleriet og ud på banen hos Athletic Club Bilbao – et velanset hold i den spanske liga. Klubben interesserer sig meget for, hvordan fodbold, kunst , filosofi og samfund hænger sammen. Sport er ikke bare sport.
For initiativtageren vil et spil med tre hold skabe helt nye muligheder for forhand-ling og indgåelse af alliancer og magtrelatio-ner. Holdene kan prøve at arbejde sammen mod tredjepart, og de alliancer vil skifte kampen igennem. Aktørernes evner til krea-tiv udfoldelse og motivation til at finde nye løsninger vil komme i højsædet.
Det er det, de unge opøves i bl.a. gen-nem et efterskoleophold, og det er, hvad moderne ledelsesudvikling må turde handle om.
Vi skal bidrage til, at Danmark bliver leverandør af innovative og kreative borgere og medarbejdere. Vi skal medvirke til at udvikle et samfund, hvor det enkelte individ er tilstrækkeligt socialt robust og kompetent til at kunne håndtere at være verdensborger og at arbejde i virksomheder, hvor omstil-lingspresset er konstant.
Det kræver kreative, oplyste, reflekte-rende og empatiske medborgere – kompe-tencer, som efterskolen erfaringsmæssigt kan levere – og som fremtidens ledere også skal mestre.
Midlet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervis-ning og samvær for de 14 – 18-årige.
God sommer.
32 nyt fra foreningen
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012jobannoncer 33
Viceskoleleder søges til
RegnbueskolenVores viceskoleleder er desværre syg, og vi søger derfor en ny...
Regnbueskolen er en friskole, der ligger i udkanten af Hammel med nye bygninger i naturskønne omgivelser.
Regnbueskolen startede i 1987, og var et alternativ til byens folkeskoler, hvilket vi stadigvæk ønsker at være. Vi har et stærkt værdisæt, hvor aner-kendelse, fællesskab, trivsel og det hele menneske er vigtige elementer. Vi har mange traditioner, der er med til at danne grundlaget for vores eksistens, og for at styrke videreudviklingen, arbejder vi på nuværende tidspunkt med visioner for skolen år 2017.
På Regnbueskolen går der 143 børn fra 0. - 9. klasse fordelt i 5 alders-integrerede grupper.
Vi tilbyder dig: et spændende job der både indeholder undervisning – dansk i
mellemgruppen og udskolingen, administrative opgaver og ledelse af medarbejdere
143 livlige og glade børn og 18 engagerede ansatte en positiv forældrekreds og en velfungerende bestyrelse
Vi søger en viceskoleleder, som: er læreruddannet og som kan undervise i dansk har erfaring med administrative opgaver og evt. ledererfaring vil vil være sparrings- og samarbejdspartner med skolelederen er robust, fleksibel og har lyst til at lægge energi i viceskolelederjobbet både vil være tro mod skolens grundværdier, men også vil være med til
at skabe udvikling på skolen
Jobbet består af 1/3 kontortid og 2/3 undervisning.Yderligere oplysninger fåes på skolens hjemmeside: www.regnbueskolen.dk eller ved henvendelse til skoleleder Flemming G. Sørensen på 8696 5111.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Tiltrædelse 1. august 2012.Ansøgning med relevante bilag sendes til Regnbueskolen, Vadstedvej 101, 8450 Hammel eller mailes til [email protected]øgningsfrist onsdag d. 13. juni og samtaler onsdag d. 20. juni.
Vi søger pr. 1. aug. ’12 en lærer med linjefag og/eller kompe-tencer til at undervise skolens 10. klasser i dansk og engelsk fra næste skoleår, ligesom andre fag kan komme på tale.
Lærer til dansk og engelsk
Skoleåret byder også på mange andre former for undervisning i forbindelse med arrangementer, temadage, -uger og skolerejser.
Til stillingen er der knyttet kon-taktlærerfunktion samt kostsko-learbejde om aftenen og i week-ender, hvor vi forventer, at du har lyst til at engagere dig.
Sorø Husholdningsskole er lan-dets første husholdningsskole. Vi har solide rødder tilbage til 1895, som giver skolen et solidt funda-ment, og vi udvikler os i spæn-dende retninger. Skolen har for tiden 85 elever og 26 ansatte.
Sorø Husholdningsskole er en af de Frie Fagskoler. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Flere oplysninger: shskole.dk Du er også velkommen til at kon-takte forstander Grethe Hovertoft [email protected] eller telefon 57 83 01 02.
Skriftlig ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde senest onsdag den 20. juni 2012. Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag den 27. juni 2012.
Ansøgningen sendes til: Sorø Husholdningsskole Holbergsvej 7, 4180 Sorø ”Lærerstilling”
Lærer søges!
Bliv efterskolelærerpå Dronninglund Efterskole!
Dronninglund Efterskole er en efterskole med veludbyggede og moderne faciliteter og med plads til ca.100 elever. Vi brænder for at lave god skole og give vores elever en oplevelse for livet både fagligt, socialt og værdimæssigt. Skolen drives på et folkekirkeligt grundlag, med IM, FDF, De Grønne Pigespejdere, KFUM-spej-derne og KFUM & KFUK som en del af baglandet.
Pr. 1. august 2012 søger vi en årsvikar (ansættelsesgrad ca. 75%). Du skal indgå i aften, nat og weekendtilsyn og kunne undervise i nogle af følgende fag:
Matematik IdrætMusik Engelsk
Det er en fordel, at du har humor og ikke tager dig selv alt for højtidelig.
Vi kan tilbyde tjenestebolig.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Asbjørn Ramlov på 98841999.
Læs mere om os på: www.dronninglundefterskole.dk
Ansættelse sker i henhold til fællesoverens-komst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningen, der skal være os i hænde senest onsdag d. 20. juni kl. 12.00, sendes til [email protected] eller til
Dronninglund EfterskoleSlotsgade 109330 DronninglundMrk: Ansøgning lærer
Vores klaver samler støvVi vil gerne synge, men har nu i flere år savnet en kollega, der kan spille klaver til morgensang, fællesmøder og arrangementer. Hvis du kan se dig selv i den rolle, så er du godt på vej ind på vores lærer-værelse. Vi søger nye lærere der:
• har et anerkendende og positivt livssyn• brænder for samvær og undervisning med vores elevgruppe• har lyst til at integrere it overalt i undervisningen• ønsker at undervise i dansk og engelsk og gerne andre fag• har mod på efterskolelivet
Vores efterskole er for unge med læse- og stavevanskeligheder. Vi underviser på små hold i skolens obligatoriske fag foruden en lang række spændende linjefag og valgfag. Vi er med i front når det gælder viden og efteruddannelse på ordblindeområdet. Vi er 22 engagerede medarbejdere, der med en positiv og anerkendende omgangstone, trives sammen med 99 elever i gode og lyse lokaler. Vi har en ledig tjenestebolig.
Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.. Ansøgere opfordres til at besøge skolen. Kontakt forstander Michael Poulsen vedrørende spørgsmål og aftale om besøg.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. juni 2012.
Kontakt:[email protected] Havn EfterskoleLangagervej 16893 Hemmet75 28 02 22www.bhe-skole.dk www.facebook.com/BorkHavnEfterskole
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
234 jobannoncer
Forstander søgestil unik efterskole
Pederstrup Efterskoleoprettet i 1980 med støtte fra Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF,
med udgangspunkt i Folkekirken.
Pederstrup Efterskole kendes som en lille efterskole med blot 65 elever. Det giver mulighed for at skabe en nær relation mellem lærere og elever, mens vi løbende tør diskutere vores kvalitet både internt og eksternt. Pederstrup Efterskole er rundet af FDF og er kendetegnet som friluftsefterskole
Vi søger en forstander der
• Sætter pris på tæt kontakt til lærer og elever • Sammen med en engageret lærerflok, vil præge og have visioner for skolen • Vil udvikle og nytænke visioner sammen med bestyrelsen • Skaber netværk til skolens lokalområde og bagland (FDF). • Har baggrund i FDF eller lign. er en fordel, men ikke et krav.
Skolen ligger i naturskønne omgivelser på Lolland. På internettet findes vi på www.pederstrup.dk
Vi forventer tiltrædelse pr. 1. august 2012 eller snarest derefter.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønniveau i intervallet kr. 426.208,21 – kr. 499.632,34 (sats pr. 1. april 2012).
Til stillingen er knyttet tjenestebolig på 140 m2, fire værelser. Husleje er pt. kr. 1991,21 mdl., der stiger med pristal pr. 1. august 2012. Vand og varme afregnes efter måler; der har hidtil været indbetalt a conto for vand 300 kr./mdl. og for varme 1200 kr./mdl.
Forstanderen indgår i undervisningen i et omfang, der svarer til fire lektioner om ugen. Forstanderen deltager i et mindre omfang i planen for aften- og weekendvagter.
Pederstrup Efterskole er oprettet i 1980 af det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Om FDF kan læses her: www.fdf.dk.
Yderligere oplysninger hos skolens formand Søren Madsen på tlf. 40 11 55 01 samt hos medarbejder-repræsentant Morten Laugesen på tlf. 28 43 12 96. Hos sidstnævnte kan også træffes aftale om besigti-gelse af tjenesteboligen.
På vores skolewiki; www.pewiki.dk finder du mere om skolen, forstanderboligen og stillingen.
Ansøgning stiles til bestyrelsen og sendes til skolens formand, Søren Madsen, på [email protected] eller til Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L., mærket ”formanden”, og skal være os i hænde senest mandag d. 25. juni 2012.Samtaler afholdes løbende.
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012rejseannoncer 35
mærk verden
Mærk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden
Vi tilbyder bl.a.: Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - også når vi sammensætter studie- og gruppe-rejser. Vi tilrettelægger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.
Vores gruppeafdeling består af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 års erfaring i at skræddersy og tilrette-lægge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks. Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.
86 18 42 88
Jysk Rejsebureau åbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skræddersyer årligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne ser-vicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar på vores kontorer i Århus og Ålborg, for at sikre dig en rejse ud over det sædvanlige.
Det behøver ikke blive så dyrt!
Skolerejser 12/13
Adventure Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig
Storby Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …
Ski Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien
Linjeture Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...
Få et tilbud og læs mere på:
www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
236 rejseannoncer
Studierejser til alle europæiske storbyer
Vind en ipadså er du online på rejsenGå ind på grupperejsebureauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2
KontaKt os oG få et tilbud:
44 94 60 [email protected]
eller se alle vores rejsemål på
grupperejsebureauet.dk
Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.
berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............prag: sort teater og gult marked ............bruxelles: EU og Waterloo ...................
Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........
...... det er os, du kommer tilbage til
top 5 destinationer:
Klar til ferie?
Vi er klar ved telefonerne efter ferien Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012
annoncer 37
Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00
Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk
Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen
Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10
EFtErSkolEForEningEnBERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin
Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]
www.berlinspecialisten.dk
Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-
NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!
tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk
Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-
NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!
tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk
Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15
Berlin . . . . . . . . . . fra kr . 746
Cesky Raj . . . . . . fra kr . 1 .620
Prag . . . . . . . . . . fra kr . 1 .221
Krakow . . . . . . . . fra kr . 1 .271
Warszawa . . . . . . fra kr . 1 .312
Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398
London . . . . . . . . fra kr . 1 .708
FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.
Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.
Ring og hør nærmere.
MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9
6 dage / 3 nætter Egen bus inkl. flersengsværelse på hostel med morgenmad
Top 3 studiebesøg: • Besøg i Auschwitz • Foredrag i det Nordiske Hus• Virksomhedsbesøg
1.460,-pr. person
Skolerejse til Krakow
Kontakt tina på tlf: 46 91 02 [email protected]
superprisfra kr.
2013 Skolerejsen Bestil den allerede nU!
FLY 1930,-5 dg/4 nt
Skolerejsetil Budapest
Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535
I flersengsværelser på hostel
BEYOND SIGHTSEEING:•Skole-oginstitutionsbesøg•Virksomhedsbesøgpåf.eks. GrundfosellerColoplast•Foredragomsigøjnere
Go beyond sightseeing
5 dg/4 nt fra kr. 2.125,- 6 dg/3 nt fra kr. 1.490,-
FLY
BUS
HUSK!Studierejsen2013kanbestillesalleredenu!
EFTERSKOLERNES GYMNASTIKLÆRERFORENING
indkalder til generalforsamlingtirsdag d. 4. september kl. 11.15
på Vojens Gymnastik- og IdrætsefterskoleUngdomsskolevej 8, 6500 Vojens
i forbindelse med foreningens kursus for efterskolegymnastiklærere samme sted d. 4.-5. september. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne. For yderligere information se www.efterskolegym.dk
Formand: Brian ThousgaardAgerbjerg 47, 7400 Herning. Tlf.: 6166 4300
AnnoncerNr. 1
(forældrebladet) udkommer 7/8.
Annoncefrist over-skredet.
Nr. 2 udkommer 30/8Annoncefrist 20/8.
kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586
38 kurser&møder
Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]
Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog19. september – 21. september
Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog. Kursets 2. modul afholdes den 26.-27. november 2012.Sted: Vejle Center HotelArrangør: Efterskoleforeningentilmeldingsfrist: 15. august, 2012www.efterskoleforeningen.dk/kalender
Internationalisering i skolen
Mandage 12.00 – 16.00 fra 20. august til 14. december i Haderslev
UC Syddanmark udbyder to moduler for henholdsvis lærere og skoleledere. Modu-lerne er delvist samlæste. Blandt emnerne kan nævnes skoleudvikling, projektledelse, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale di-mension i fag og emner, brugen af IT.Læs nærmere på www.ucsyd.dk – efter- og videreuddannelsen-diplomuddannelser eller kontakt Tove Heidemann [email protected] tlf dir. 72665219.
Mytens genkomst
23. – 26. augustLiselund , Slotsalleen 44, 4200 Slagelse
Er traditionstabet ved at slå helt igennem? Eller er udviklingen efter en tid med afmy-tologisering ved at vende sådan, som der
er meget, der tyder på? Fokus på myterne og deres betydning i skole, højskole og kirke.
Mellem myte og historie – Trolden og byg-mesteren – Tiden, fortællingen og skolen – ”The Tree of life” – Drømmen om Amerika – C.S.Lewis. At fortælle evangeliet på ny – Fortællingen i kirken – Mytens genkomst.Pris efter værelsestype fra kr. 2.250 til kr. 2.700,-.
tilmelding og information : www.kirkehojskolen eller tlf. 58 52 31 20.
Gymnastiklærer kursus
4. – 5. september 2012Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 VojensEfterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF
Alle interesserede indbydes til det årlige inspirationskursus på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Varieret kursus med erfarne og dygtige instruktører, som giver deres bud på efterskolegymnastik. Målgruppen er nye og erfarne lærere, der underviser i gym-nastik på landets ungdoms- og efterskoler. Formålet er at styrke det gymnastikfaglige niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt skabe et forum for debat og udvikling. Foruden selve kurset afholdes der general-forsamling i EGLF.
Invitation udsendes elektronisk til forenin-gens nuværende medlemmer i august.
Tilmeldingsfrist 1. septemberFor tilmelding og nærmere information se www.efterskolegym.dk
tyskkursus i Bremen
13. – 16. september
Kurset indeholder skolebesøg, byrundtur, seminarer om sprog og kultur samt work-shop: Sport og fritid. Hotelindkvartering i enkeltværelse. Pris 3000 kr.Se detaljer: Sproglæreren nr.2/2012 eller Skolekomkonferencen: Sproglærerforenin-gen eller Tysk FSKtilmelding og kontakt: [email protected] el. tlf.44 99 26 56Tysk Fagudvalg/Sproglærerforeningen
Inspiration og ideer til syning af teenagetøj
26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00.
Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg
På kurset arbejdes teoretisk og praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København tilmelding: [email protected] Senest d. 20/8 2012Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen
efte
rsko
len
· n
o. 1
7 ·
jun
i 201
2
efterskolen · n
o. 17 · jun
i 2012synspunkt 39
efterspil
Utilfredse unge spaniere demonstrerer på gaden. Nyud-dannede portugisere søger job i Angola, Brasilien
eller Mozambique. Alle tidligere portugisiske kolonier, hvor tilflytningen nu vokser i takt med de høje vækstrater. I Italien vokser apatien blandt de unge, og i Grækenland frygter alle for fremtiden. Usikkerheden gløder blandt de yngre generationer. Det er ikke sjovt at være ung i Europa i disse år.
En stor gruppe unge europæere uddannes i de enkelte lande til arbejdsløshed. Især landene i Sydeuropa er dejset om under en cocktail af økonomisk uansvarlighed og manglede lederskab. Krisen var bare den sidste ingrediens i cocktailen. Allerede inden den globale finanskrise ramte, havde EU en større arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløs-hed end de fleste af vores naboregioner. I dag er arbejds-løshed for unge mellem 16 og 24 år dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed i EU
Det er ikke sikkert, at unge efterskoleelever rundt på Danmarks efterskoler bruger mange minutter på at bekymre sig for, om der er et arbejde til dem, når de på et tidspunkt har forladt efterskolenog gennemført en ung-domsuddannelse eller fået et svendebevis hos den lokale tømrer. Selvom ungdomsarbejdsløsheden herhjemme er steget, så er den ikke højere end den var i eksempelvis 2003, og der er slet ikke tale om de niveauer, vi oplever i flere af de sydeuropæiske lande. Og selv om det kan være vanskelligt at forstå alvoren af de europæiske tendenser, når man lever i et dansk smørhul, så betyder det ikke, at efterskoleleverne og deres jævnaldrende kan springe over, hvor gærdet er lavest. Det har de ikke selv råd til. Det har Danmark ikke råd.
Det er vigtigt, at vi satser på et højt uddannelsesniveau hvis vi vil spille en aktiv rolle i den globale verden og være
et konkurrencestærkt land, der kan bevare en forholdsvis lav ledighed. Fremtiden er usikker, også selvom ungdoms-arbejdsløsheden på nuværende tidspunkt er forholdsvis stabil i Danmark. Nye vækst- og videnslande som Indien og Kina stormer fremad, den globale økonomi er fortsat svingende, og situationen i Danmark kan hurtigt ændre sig. Derfor er vi i høj grad afhængige af de valg, vores unge tager. Det er dem, der skal bære Danmark videre og være med til at sikre fremtidens vækst og velstand.
Erfaringer viser desværre tydeligt, hvad der kan ske, når man som ung, ender bagerst i arbejdsløshedskøen i en krisetid. Det kan være svært at få fodfæste på arbejds-markedet igen, og når vi kigger tilbage på 80’erne, og det som i eftertiden kom til at hedde ”den tabte generation”, så endte mange af de unge med at leve store dele af voksenlivet på offentlig forsørgelse. Til skade for dem og for samfundet.
Det danske smørhul, vi befinder os i, er ikke en selv-følge. Det budskab er vigtigt at formidle til alle unge. Ikke til skræk og advarsel, men som en nødvendig påmindelse. Bevidstheden kan forhåbentligt også gøre flere unge bevidst om værdien af at investere kraft og energi på deres videre uddannelsesforløb og efterfølgende job. I dag væl-ger mange nærmere af tilfældighed, eller af påvirkning fra forældrene end fordi de har gennemtænkt, hvad de kunne tænke sig at nå i deres tilværelse.
Det arabiske forår var en lektion i, hvor meget ung-dommen kan flytte, hvis den vil og tør engagere sig. Men det arabiske forår var også en lektion i hvor mange årtier, der var tabt fordi generationer af unge så passivt til.
det danske smørhul
af: Ellen Trane Nørby, MF og politisk ordfører for Venstre
• Kronologisk opbygget
• Righoldigt billedmateriale
• Dækker alle kanonpunkter
Et anderledes historiesystem Klar, parat, historie! sætter fokus på de gode historier i vores fælles fortid – og på den enkelte elev. I 9. klasse tages der fat på tiden efter besættelsen, og der arbejdes frem mod 2000-tallet. Danmarks såvel som verdens historie belyses.
Gør fortiden levende En tidslinje guider gennem de forskellige perioder og styrker elevens histo riske overblik. Det rige billedmateriale gør fortiden levende og lader eleverne føle sig som en del af historien.
Til hvert klassetrin hører en udførlig lærervejledning med kopiark.
En kronologisk rejse
Klar, parat, historie!9. KLASSE
søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie!9. KLASSE
LÆRERVEJLEDNING
Alinea
om_9788723042927.indd 1 3/21/12 12:44 PMKlar, parat, historie!søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie!GRUNDBOG 9. KLASSE
søren
elmerd
ahl h
emm
ing
sen
han
s ho
strup
KLA
R, P
AR
AT, H
IST
OR
IE !
GRU
ND
BOG
9. KLASSE
www.alinea.dk
ISBN 978-87-23-04262-0
Alinea Alinea
I Klar, parat, historie! 9. klasse skal du denne gang læse om tiden efter besættelsen, hvor Danmark oplevede en fantastisk økonomisk fremgang. I løbet af 1960’erne vedtog politikerne en lang række love, der for alvor gjorde Danmark til et moderne velfærdssamfund med social tryghed for alle – det samfund, som vi stadig lever i.
Klar, parat, historie! er pædagogisk opbygget med en let forståelig tidslinje på hvert opslag plus et righoldigt billedmateriale, det til sammen skaber et kronologisk overblik. I denne bog kan der læses om Danmarks nye grundlov fra 1953, der afskaffede Landstinget, afkoloniseringen af Afrika og Cuba-krisen. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 er blevet et symbol på mulighederne for at skabe en verden med mere frihed og mindre ulighed i fremtiden.
Verdenshistorien var i anden halvdel af 1900-tallet præget af den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, den hastige udvikling af it-teknologi og kommunikationsmidler og Murens fald. I den allernyeste tid har demokratiske bevægelser i langt højere grad end tidligere udfordret magthaverne i Latinamerika, Afrika og Mellemøsten.
Foruden elevens bog består systemet af en fyldig lærervejledning med didaktiske og pædagogiske overvejelser samt læseformål, uddybende oplysninger, inspiration til prøveoplæg og en række udførlige kopiark med opgaver, kilder og links til yderligere informationssøgning på internettet.
Klar, parat, historie! er udarbejdet af linjefagsuddannede historielærere med dagligt virke i den danske folkeskole.
om_9788723042620.indd 1 3/26/12 3:59 PM
NYHED9. kl. grundbog og lærervejledning
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
(16
89
5 · B
urea
uLIS
T.dk
) EFT
F17-
20
12
Historie · 3.-9. klasse
Køb online
SPAR 4 %
af Søren Elmerdahl Hemmingsen og Hans Hostrup
16895_KlarParatHistorie_bags_EFT17_Juni2012.indd 1 31/05/12 10.23
SorteretMagasinpost SMP
ID nr. 42042
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
