Efterskolen 6-2013

Røgfri efterskolerAnerkender efterskolen, at der er rygere blandt eleverne, er der mulighed for at arbejde med rygeafvænning.

Øst, vest, hvad er bedstDiskussionerne nåede rundt i alle verdenshjørner på temadag om arbejdstiden.

Prisvinder slår et slag for littteraturenNyuddannet lærer ser litteratur-undervisningen som en del af elevernes dannelsesproces.

19. december 2013 Nr. 6

8

16

24

Motivation kræver gode rammer

10

Nyt fra efterskolerne

Røgfri efterskoler har også rygereAnerkender efterskolen, at der er rygere blandt eleverne, er der mulighed for at arbejde med rygeafvænning.

De unge er motiverede, men rammerne demotivererAlle unge er motiverede, men mange mister undervejs lysten til at lære, og ofte er det rammerne, der demotiverer.

Løst og fast

Øst, vest, hvad er bedstDiskusionerne nåede rundt i alle verdens-hjørner, da Efterskoleforeningen holdt temadag om arbejdstiden.

Indkaldelse til generalforsamling

Prisvinder slår et slag for litteraturenNyuddannet lærer ser litteraturundervis-ningen som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces.

Unboss efterskolenSelvlært ledelseskonsulent, Jacob Bøtter, opfordrer til at tænke ud af de begræn-sende strukturer.

Kurser og møder

Efterspil

4

43

22

24

26

34

8

10

14

16

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborgs A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen19. decmber 2013Nr. 6

Indhold

Nyheder Replik

Q&A:Hvad ser du som den væ-sentligste faktor for de unges motivation?

Olav Storm Johannsen, Forstander , Ranum Efterskole

For at skabe motivation hos unge menne-sker er det vigtigt at give dem forståelsen af, at de har friheden til selv at træffe nogle valg. De er skolet i et system, hvor det er meget normativt, hvad de skal lave, og der er truffet beslutninger ud fra mål om, hvordan de skal gøre det. Så det handler om at give dem fornemmelsen af, at de har friheden til selv at sætte nogle mål og selv træffe de valg, der vil føre frem til målet.

Hans Bilde Jacobsen, lærer, Dronninglund Efterskole

Jeg tror, den vigtigste motivationsfaktor for unge i dag er, at de føler, der er brug for dem, og at de er “gode nok”. Jeg synes, mange af de skønne unge mennesker, jeg dagligt omgås, kan have svært ved at leve op til egne og omgivelsernes høje forvent-ninger, og derfor kan have ondt i livet og svært ved at finde mening med det hele. Men de har alle ambitionen om at ville lyk-kes i fællesskabet.

Unge slider sig gennem ungdomsuddannelserne med kronisk ondt

i maven, fordi næste karaktergivning, elevsamtale, matematikprøve skuler frem fra

næste hjørne... Der er stigende konkurrence om pladserne på forreste række, om lærerens opmærksomhed, om de pokkers tolvtaller. Og

det avler frygt.

Laura Meier Hagested, gymnasieelev i Politiken

10 klasse løfter den opgave den skal. Det slog undervisningsminister Christine Antorini fast, da hun besøgte landets største 10. klassecenter, Xclass i Slagel-se, for et par uger siden.»Jeg har ingen planer om at ændre på 10. klasse udover at udføre en ny EUD10, som led i erhvervsskolereformen. Deri-mod vil vi gerne lade os inspirere af alt det gode, der foregår i 10. klasse, og brin-ge det ind i resten af folkeskolen,« siger Christine Antorini.Hun lægger dog ikke skjul på, at hvis den øvelse lykkes over en årrække, så bliver grundskolen så god, at der på sigt vil være færre, som får behov for 10. klasse.

Besøget på Xclass, som var kommet i stand gennem en invitation fra Dan-marks Lærerforening, Landsforenin-gen af 10. klasseskoler, UU Danmark og Danmarks Vejlederforening, kom helt naturligt til at handle om den debat, der er rejst efter blandt andre KL og Dansk Industri har foreslået en kraftigt be-skæring og adgangsbegrænsning til 10. klasse. Men det er ikke planer, regerin-gen bakker op.»Vi har ingen planer om at nedlægge 10. klasse, men det gør ikke noget, hvis færre unge søger 10. klasse på sigt.« si-ger Christine Antorini.

Minister vil bevare 10. klasse

3Efterskolen · 19. december 2013

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Hedemølle skandinaviske mestreSom vindere af den danske udgave af First Lego League deltog syv elever fra Hedemølle Efterskole i den nordiske finale i Bodø og vandt. De kan nu kalde sig skandinaviske mestre og var synligt stolte, da de modtog en check på 5000 kroner for præstationen. Eleverne vandt samar-

bejdsprisen, blev nomineret i teknologi og markedsføring og vandt Championprisen. I april går turen derfor til USA, hvor elever-ne skal deltage i World Festival i St. Louis, Missouri. Og allerede under festmiddagen blev der lagt planer for, hvordan gruppens robot og forskningside kan videreudvikles.

Efterskoleelever sejrer i idekonkurrence

Fem elever fra Ryslinge Efterskole vandt idekonkurrencen for grundskoler ved Danish Entrepreneurship Award, som blev afviklet i Fredericia sidst i november. Den vindende ide, som de unge kalder ”How To Culture”, er en app, der giver rejsende gode råd om, hvordan man skal opføre sig i forskellige lande.

»Det er ikke en app om, hvad man skal se eller spise. Man kan trykke på et land, og så kommer der nogle oplysninger frem om, hvordan man skal opføre sig i landet. For eksempel er det ikke en god idé at fløjte på åben gade i Indien, da det opfattes som uhøfligt. På den måde er man bedre rustet til at begå sig,« udtaler de fem vindende elever.

Tidligere på dagen havde eleverne stået ansigt til ansigt med nogle af Danmarks skarpeste erhvervsfolk. Mere end 200 erhvervsfolk havde meldt sig som dommere og mentorer ved Danish Entrepreneurship Award 2013. De havde alle hevet en dag ud af kalenderen og stil-let sig gratis til rådighed for at vejlede de unge iværksættere.

Danish Entrepreneurship Award 2013 er arrangeret af Fonden for Entrepre-nørskab - Young Enterprise i samarbejde med Trekantområdet Danmark.

Efterskole samarbejder med Kulturmarkt

Fremover vil der være mulighed for at få endnu flere nye og spændende kultur-oplevelser i Vostrup Teater og Musikhus. Skolen er gået i kompagniskab med Kulturmarkt, der står bag en lang række shows og bidrager med kulturoplevel-ser på mange scener i Jylland og Fyn. Kulturmarkt er et kulturelt supermarked med hylder fulde af teater, comedy, fortælling, magi, dans og nycirkus. Målet er at bidrage og berige med kultur tæt på hvor folk bor.

De første 4 shows løber af stablen først i det nye år, og til den kommende sæson vil der blive budt på yderligere en lang række spændende arrangementer.

Taget letter på efterskole

Bodil var hård ved mange, da hun fejede over landet. Og Thorsgaard Efterskole i Hobro mærkede naturens kræfter helt ind på elevværelserne. Taget på et af skolens elevhuse lettede og skræmte både elever og voksne.

»Da en elev kommer grædende hen til mig, går jeg med over og ser på bygnin-gen. Her ser jeg, at gavlen på et af elev-husene simpelthen er forsvundet. Det virker helt surrealistisk,« udtaler lærer Dorthe Budde til DR P4-Nordjylland.

Hun og kollegerne turde ikke tage no-gen chancer, så de indlogerede skolens 64 elever i en gammel gymnastiksal.

»Heldigvis gik det ikke så galt som frygtet. Falck har været ude og vurdere skaderne, og det er kun det ene elevhus, der skal være lukket,« fortæller Dorthe Budde.

Manglende bad gav hygge

På Strib Idrætsefterskole kan eleverne nu få sig et bad i nyrenoverede omgi-velser. 39 af skolens værelser har fået nye badefaciliteter. Renoveringen, der er foregået mens elverne har været på skolen, har betydet at en del af eleverne i perioder har været indlogeret på et nær-liggende kursuscenter. De ”hjemløse” fik støtte af skolens andre elever, der invite-rede indenfor på deres værelser.

»Det gav et helt enormt godt sam-menhold og der blev hygget igennem på værelserne lige indtil sengetid,« siger forstander Ole-Kristian Warthoe.

4 Efterskolen · 19. december 2013

Lene Blinksbjerg er pr. 1. november ansat som ny for-stander på Nørbæk Efterskole. Lene er 52 år og har været lærer på Nørbæk siden 1989. Hun

kommer oprindeligt fra Fyn og var med til at starte Oure Idrætsefterskole. Hun har endvidere for 2-3 år siden været kon-stitueret forstander på Nørbæk, så hun er ikke helt ukendt med arbejdet. Privat er Lene gift med Søren Kristensen, som også er lærer på skolen.

Mette Hjort-Madsen, 37, er ansat som ny konsulent i Efterskoleforeningens sekretariat med første arbejdsdag 6. januar. Hun er uddannet cand. scient. pol og kommer fra en en stilling i Rigsrevisio-nen. Der var 62 ansøgere til stillingen.

Rundt om folk

Mindeord: Christian Klop-penborg-Skrum-sager er sovet stille ind i en alt for ung alder kun 41 år. Det tidligere styrelses-medlem efterlader

sig kone og to børn på 9 og 11 år.Christian blev sidste år ramt af kræft,

han blev i august erklæret rask, men kræften vendte tilbage og han blev syg igen i oktober, herfra gik det stærkt, Christian sov stille ind i sit hjem med sine kære omkring sig.

Christian var bestyrelsesformand på Design- & Idrætsefterskolen Skamling i 6 år. Han har gjort en helt ekstraordinær stor indsats for skolen gennem alle årene, både når der skulle arbejdes med visioner, når der skulle tages svære beslutninger og når der rent fysisk skulle tages ved. Christian har fulgt skolens dagligdag tæt, han kom ofte på skolen, hvorfor han altid havde fingeren på pulsen og en god fornemmelse for skolens liv og trivsel.

Christian var som formand visionær og var en central figur i skolens profilændring, han har en stor del af æren for at skolen i dag er fyldt op og er i ”god trivsel”. Christian formåede med sit strategiske blik og lune sind at rammesætte et bestyrelsesar-bejde, der var præget af engagement, arbejdsomhed og stor humor.

Christian har i en kort periode været medlem af Efterskoleforeningens styrelse, et arbejde han kastede sig over med stor ildhu.

Livet koster livet, det ved vi alle. Men at en familiefar på 41 år ikke skal have lov at se sine børn vokse op er ganske uforståeligt. For vores skole er det svært at forstå at vi har mistet en formand, der utrætteligt kæmpede for vores skole, skolens forankring i lokalsamfundet og for efterskoleformen generelt.

Æret være Christians minde.

På bestyrelse og medarbejderes vegneUlla Visbech og Brian Vittrup

Målmand vinder tur til England

Maria Dalgaard Larsen, der går på Glams-dalens Idrætsefterskole, har vundet et fodboldophold i England.

Det 16-årige målmandstalent deltog, som eneste pige i en fodboldcamp i Odense, og blev af trænerne udpeget som den heldige vinder af turen til fod-boldens moderland. Det er endnu ikke afgjort hvilken klub hun skal besøge, men Liverpool FC og Everton er i spil.

Carpet Bowls i det nordvestjyske

Eleverne på Svankjær Efterskole får nu mulighed for i fritiden at more sig med at spille Carpet Bowls. I samarbejde med Svankjær Krocket & Petanqueklub og DGI blev elever og lærere introduceret for spillet i julemåneden.

Håbet er, at der skabes en tættere kontakt mellem lokalbefolkning og skole, elever og lærere.

Efterfølgende forventes det, at ele-vernes interesse er vakt, så de fremover som aftenbeskæftigelse efter aftale kan benytte Svankjær-klubbens baner med løbende støtte fra klubbens medlemmer og lærerne.

Halvandet år fik Edwin Koolen som forstander på Efterskolen Flyvesandet. Det hurtige farvel til efterskolen skyldes et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Edwin Koolen fik et tilbud om at blive en del af ledelsesteamet på Nislevgård Efterskole.På Efterskolen Flyvesandet har man konstitueret Kristian Holme Andersen i forstanderstillingen. Han kommer fra Nordjylland og havde frem til sommerfe-rien en lignende stilling på Vittrup Efter-skole. Kristian Holme Andersen skal ikke kun fungere som konstitueret leder, men skal også bistå bestyrelsen med at finde den kommende forstander.

Kulturminister Marianne Jelved og professor Ove Korsgaard er tildelt N.F.S. Grundtvigs Pris. De fik prisen for deres lavmælte men ihærdige indsats for i en bred offentlighed – med tydeligt afsæt i Grundtvigs tanker - at insistere på vigtigheden af at tale om det fælles, om hvad det er for et samfund vi vil have. For at insistere på frihed og dannelse til medbor-gerskab og på engagement i verden.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Nye medlemmer til Friluftsudvalget

Der er nu 2-3 ledige pladser i eftersko-lernes friluftsudvalg, der har følgende formål.

At skabe et forum for efterskolelærere, der arbejder med natur-/ friluftliv/udeakti-viteter og udeidræt på efterskolerne.

Formålet med forummet er at være med til at skabe inspiration, ide-udvikling og dygtiggørelse for undervisere, samt at formidle og diskutere de sikkerheds-regler og diskussioner, der er i frilufts-fagområderne (fra diverse samråd og styrelser).

Derudover optræder udvalget som en sparrings- og høringsgruppe for natur-vejlederen, der er ansat i et samarbejde mellem Ungdomsringen og Eftersko-lerne. Udvalget kan være en resurse-gruppe omkring friluftsfagets placering og udviklingsmuligheder i efterskoleregi, være samarbejdspartner omkring kursus og formidlingsvirksomhed.

Kan sparre med bestyrelsen i forbin-delse en evt. naturvejlederordningen i forbindelse med ansøgninger og dermed opgaveprioriteringer.

Hvis du er interesseret eller vil høre nærmere kan du henvende dig til Chri-stian Munksgaard, mail: [email protected], mobil: 27576231 eller til naturvejleder Lars Borch, mail: [email protected], mobil: 21600302

Svar senest 15. januar 2014.

Midtjysk Efterskole danner igen i år ram-men om en dag i korsangens tegn. Om-kring 400 elever og lærere fra efterskoler i regionen mødes og deler glæde ved at synge sammen.

Efterskolernes Korkoncert er en årligt tilbagevendende begivenhed, og de mange deltagere plejer at give publikum en god oplevelse.

»Man mærker en helt unik energi, når de unge står fælles om at løse den store samarbejdsøvelse det er at få forskellige sange og stemmer til at gå op i en højere enhed,« siger musiklærer Morten Pehn.

For de fleste deltagere er det første gang, de oplever den kraft, der opstår, når 400 elever sammen åbner for sluserne og synger igennem.

Klassisk musik i højsædet

Ny Efterskole for musik og teater er på vej i de bygninger, der tidligere husede Maglesø Efterskole. Efterskolen med navnet Musik- og Teaterefterskolen fokuserer på klassisk musik og musiktea-ter. Den ny efterskoles forstander, Jens Horn, har tidligere været med til at starte Den Rytmiske Efterskole i Båring på Fyn, og ifølge Dagbladet sidder chefen for Tivoli-garden Sven H. Heidelberg og James Price med i gruppen bag skolen.

»Vores musiklærere er alle konser-vatorieuddannede, og der er ikke rigtigt andre efterskoler på Sjælland, som un-derviser i klassisk musik. Vi har også lavet et samarbejde med Borreby Teater ved Skælskør, hvor vores elever kommer til at være med i forestillingerne enten som musikere eller skuespillere,« udtaler Jens Horn til det sjællandske medie.

Ud over klassisk musik og musiktea-ter kan eleverne vælge linjer inden for rytmisk musik og sang på skolen, der optager elever til både 9. og 10. klasse.

Velgørenhedsmiddag for hjemløse

Eleverne på Horne Efterskole hjælper gerne folk, der har behov. Og i januar arrangerer de en velgørenhedsmiddag, hvor overskuddet går til hjemløse og bladet ”Hus Forbi”

Middagen bliver serveret en helt al-mindelig tirsdag. Det er de unge på efter-skolens madlinje HorneGastro og deres underviser Uffe Truelsen, der tilbereder maden til en stor fiskebuffet.

Det er andet år i træk, at eftersko-lens elever samler ind til de hjemløse og ”Hus Forbi”. De unge knokler for at slå sidste års rekord, hvor det lykkedes at samle over 5.000 kroner ind.

Den kæmpe fiskemiddag kommer ifølge Vendelboposten til at foregå i hal-len på Horne Efterskole, hvor der bliver dækket op med duge, stearinlys og alt godt fra havet. Taffelmusikken leveres af den moderne folkemusiker og trouba-dour Mikael K. Og maden er sponsoreret af leverandørerne, derfor kan alle pen-gene gå ubeskåret til ” Hus Forbi”.

Kæmpekor på midtjysk efterskole

Hårslev vinder koncert

Eleverne på Hårslev Efterskole kan se frem til at få besøg af Klumben og Raske Penge samt Tako Lako. Efterskolens elever har vundet i Dansk Flygtninge-hælps Ungedyst, og som præmie giver kunstnerne koncert på efterskolen. Hårslev Efterskole vandt koncerten efter en lodtrækning blandt de efterskoler, der havde stillet med flest indsamlere.


5 hurtige

Sanne Marker, efterskolelærer og rygestopkonsulent på Bornholms Efterskole

?: Hvad består dit arbejde i som rygestopinstruktørJeg holder samtaler med de elever, der ryger og lægger sammen med dem en plan for, hvordan de kan nedtrappe og helt stoppe rygningen. Jeg har 50 ti-mer om året til de individuelle samtaler, men bruger en del mere tid. Mange spontane samtaler opstår jo også, når jeg har vagt om aftenen.

?: Hvorfor har du påtaget dig denne opgaveJeg synes, det er ærgerligt, at unge begynder at ryge. Vi er alle så oplyste og ved at det er farligt, men alligevel er der nogle, som begynder at ryge af den ene eller anden årsag. Jeg vil gerne være med til at ændre de unges vaner. Desuden har jeg konsekvenserne helt tæt på livet, idet min egen mor har haft lungekræft siden 2007. Hun har en række følgesygdomme af kemo- og strålebehandling, så jeg ved hvor galt det kan gå. Den erfaring bruger jeg også i arbejdet med de unge.

?: Hvad er dit succeskriteriumDet er en succes for mig, hvis der er unge som holder helt op med at ryge, mens de går på efterskolen. Men det er også rart, at vi griber rygeindsatsen sådan an, at de unge får tillid til os som voksne og selv kommer og fortæller, hvordan det går. Det betyder, at de er i proces og arbejder på at blive røgfrie, og det er i selv et godt tegn.

?: Burde rygning egentlig ikke bare være en privat sagJo, og derfor arbejder jeg også på at tage hyggeelementerne ud af de unges rygning, så det ikke er en social aktivitet. Vi skal væk fra, at der er fællesska-ber omkring rygning. Men modsat er det jo heller ikke kun et privat anlig-gende at ryge. For det første ved vi nu, at passiv rygning også er farligt, for det andet har vi et ansvar for hinanden, og jeg vil gerne være med til at påvirke de unges vaner og holdninger.

?: Har du selv været rygerJa, det har jeg faktisk. Jeg tog en kold tyrker, før jeg blev gravid og stoppede på den måde fra den ene dag til den næste. Det var ikke let, men det handler i høj grad om selvdisciplin.

Læs mere om efterskolernes projekt røgfri efterskole på side 8-9.

125 års jubilæumSorø Gymnastikefterskole 125 års jubi-læum fejret med et brag lørdag den 30. november. 800 mennesker var inviteret til et kæmpe show med professionelle artister, gamle elever og selvfølgelige skolens nuværende elever.

Showet bød på artisteri i høj klasse med streetdance & parkour fra Gerlev Performance Team, dans fra PI-X, luft-akrobatik & vilde spring fra JumpingDNA, akrobatik & styrke fra No Limits Acroba-tics og ildshow fra Tore Munch.

Multihal på vej på VenøVenø Efterskole vil gerne bygge en ny multihal, og nu ser det ud til, at projektet skal overvinde en forhindring mindre. Formand for Venø Efterskoles besty-relsen, Peter Petersen, glæder sig ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern over, at Naturstyrelsen har givet grønt lys for, at hallen kan opføres på en placering, som ejeren af jorden omkring efterskolen, Christian Kjær, kan acceptere.

»Det gode er, at vi langt om længe ser ud til at have en løsning, som alle parter kan gå ind for.

Nu ved vi, at vi kommer i gang, og det er vi selvfølgelig rigtigt glade for,« siger Peter Petersen til det vestjyske dagblad.Første spadestik ligger dog noget fremme i tiden og kræver blandt andet en ny lokalplan.


Anerkender efterskolen at der er rygere blandt ele-verne, er der mulighed for at arbejde pædagogisk med rygeafvænningDa Bornholms Efterskole før dette sko-leår skrev ud til de kommende elever og forældre, at skolen nu som konsekvens af den nye rygelov var røgfri, var det med en forventning om, at der ville duk-ke meget få rygere op første skoledag. For eleverne havde jo sommerferien til at vænne sig af med cigaretterne. Men sådan gik det ikke. Ved skoleårets be-gyndelse var der omkring 25 rygere ud af skolens 68 elever. Et ganske højt tal.

Derfor er indsatsen mod rygning blevet et pædagogisk projekt, og Born-holms Efterskole er sammen med ni an-dre efterskoler med i Efterskoleforenin-gens projekt Røgfri Efterskole, hvor der arbejdes med rygeafvænning.

»Mange rygere bruger cigaretterne som selvmedicinering og som en trøst for noget andet, de mangler i deres liv. Man kan ikke se bort fra, at mange rygere kan have behov for en cigaret. Derfor nytter det ikke at være sur eller stille med løf-tede pegefingre. Vi er nødt til at arbejde med problemerne,« siger Sanne Marker, der er efterskolelærer og rygestopkonsu-lent på Bornholms Efterskole.

Hun bakkes op af Lucca Lyngbak Ny-mand, der er projektkoordinator i Ef-terskoleforeningen og som har projekt Røgfri Efterskole som sit arbejdsfelt.

»Selvom en efterskole har erklæret sig røgfri, er det jo ikke et udtryk for, at sko-len kun har ikke-rygere som elever. Det

Røgfrie efterskoler har også rygere

er min påstand, at stort alle efterskoler har rygere blandt eleverne. Men i pro-jekt Røgfri Efterskole arbejder vi på at mindske antallet af rygere i løbet af sko-leåret,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

På Bornholms Efterskole kan Sanne Marker glæde sig over, at fire elever indtil videre er stoppet med at ryge i dette skoleår, mens resten af rygerne er i en proces. Det betyder blandt andet, at rygerne har en række samtaler med rygestopkonsulenten og sætter mål for, hvordan de nedtrapper og måske i løbet af året helt stopper med at ryge.

Pædagogisk ansvarDet er nu forbudt at ryge på efterskole, men skolerne kan godt tillade, at elever-ne ryger uden for efterskolens matrikel.

Der er stor forskel på, hvordan eftersko-lerne håndterer det. Nogle steder laver man aftaler og inddrager forældrene, således at det er klart, hvor eleverne skal gå hen, hvis de skal ryge.

»På den måde tager skolen et pædago-gisk ansvar, for der er ingen tvivl om, at der blandt rygerne er en del af de unge, som måske har allerstørst behov for at gå på efterskole,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

65 procent af efterskolerne oplever da også, at de har elever som ryger på eller uden for efterskolen, viser en under-søgelse, som Efterskoleforeningen har foretaget.

Det er et dilemma i loven, at det er for-budt, at elevene ryger på skolen, men at der ikke stilles krav om, at skolen skal

RygepolitikEfterskoleLIV

Foto

: Col

ourb

ox


arbejde på at afvænne eleverne med rygning.

»I princippet kan en efterskole bare sende eleverne uden for matriklen, når de skal ryge, men dermed sendes de jo også uden for skolens pædagogiske ræk-kevidde. Jeg ser det som en opgave, at efterskolen finder en løsning på, at der rent faktisk er rygere blandt eleverne og derfra arbejder med rygestop og andre pædagogiske tiltag,« siger Lucca Lyng-bak Nymand.

Anerkender problemetPå Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster anerkender man i år, at der er rygere blandt eleverne. Det sker efter, at skolen i sidste skoleår havde totalt rygeforbud for eleverne, der alle har særlige under-visningsbehov.

»Der er sikkert lidt flere rygere blandt vores elevgruppe end gennemsnittet, men vores elevgruppe har også behov for et efterskoleophold, og derfor holder det ikke at være meget firkantet omkring et rygeforbud,« siger efterskolelærer og rygestopkonsulent Aage Smedegaard.

»Vi har dårlige erfaringer med at sen-de elever hjem på en tænker. Det er langt bedre at arbejde med eleverne, mens de er på skolen og samtidig inddrage foræl-drene. Vi forsøger at se virkeligheden i øjnene,« siger han.

Virkeligheden på Sofie Rifbjerg er, at 23 elever er rygere ud af en elevflok på 80. Rygerne skal leve op til en række betingelser, som blandt andet indebæ-rer, at forældrene skriver under på, at eleven må ryge og at eleverne ifører sig et refleksbånd og går ud på vejen, når de skal ryge. Der skal de stå på en af de

gule pletter, som er malet på vejen med 20 meters mellemrum. Dermed er det sociale element i rygningen fjernet.

Alle har rygepolitikBlandt landets efterskoler har stort set alle forholdt sig til rygningen og har nu enten en formel og skriftlig rygepolitik eller en praksis som håndterer rygnin-gen. En rundspørge viser, at 90 procent af efterskolerne svarer, at de har en ry-gepolitik.

»Det reelle svar er, at det formentlig er alle efterskoler, fordi alle jo har forholdt sig til rygning, men alle har måske ikke fået det skrevet ned,« siger Lucca Lyng-bak Nymand.

Delte meninger om rygestopDerimod er efterskolerne mere delt i spørgsmålet om rygestopkurser. Cirka halvdelen af efterskolerne tilbyder ry-gestop til eleverne. Ud af den halvdel, som ikke har et tilbud om rygestop, er der et flertal af skoler, som heller ikke har planer om at stille med et tilbud til rygerne.

»Nogle mener, de sender et forkert sig-nal, hvis de har tilbud om rygestop, når skolen er erklæret røgfri skole. Spørgs-målet er dog, om det er realistisk at tro, at en skole ikke har rygere blandt ele-verne, blot fordi den er røgfri. Blandt ef-terskolerne i projekt Røgfri Efterskole har vi den tilgang, at rygning er en pro-blemstilling, man vil møde, når mange unge er samlet på et sted, og det uanset hvad loven siger. Derfor arbejder vi med forskellige tiltag for at håndtere rygnin-gen,« siger Lucca Lyngbak Nymand. �

Røgfri Efterskole15 procent af de 15-årige drenge anslås at være smårygere og 5 procent storrygere. Tallet er lidt lavere for pigernes vedkom-mende. Det betyder, at der er omkring 4000 rygere blandt efterskolernes elever. (Kilde: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012).Målet med projekt Røgfri Ef-terskole er at sænke dette tal til højst 1000 elever i 2015.

Ti efterskoler deltager i projekt Røgfri EfterskoleSvankjær EfterskoleRovvig EfterskoleSalling EfterskoleGødvad EfterskoleBråskovgård EfterskoleFlakkebjerg EfterskoleOsted Fri- og EfterskoleSofie Rifbjerg EfterskoleBornholms EfterskoleEfterskolen Helle.

Erfaringerne fra projektet skal udbredes til de øvrige efterskoler.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]


Baggrund

Uddannelse, uddannelse og mere ud-dannelse. Et mantra som fylder i den offentlige debat. Et budskab der er si-vet ind blandt de unge i en grad, så det vanskeligt lader sig gøre at finde en ung, der ikke ønsker at gennemføre en uddannelse. Men et budskab de unge reagerer forskelligt på. En stor gruppe kan ikke leve op til forventningerne. Udvikler selvbeskyttende adfærd, gi-ver op og dropper ud af uddannelses-systemet. Andre forsøger at leve op til forventningerne i en grad, så de udvik-

»De fleste af de forskere, der er med i bogen, peger på, at det ikke er eleverne som sådan, der mangler motivation, men at det mere er rammerne, de er i, der ikke formår at få dem til at føle glæ-de ved at gå i skole og give dem lyst til at lære,« siger hun.

Nytte frem for dannelseDe demotiverende rammer præges af uddannelsespolitikken, som de seneste år har bevæget sig mod et beskæftigel-sesmæssigt udgangspunkt. Målet er

De unge er motiverede, men rammerne demotiverer

Alle unge er motiverede for at tage en uddannelse, men mange mister undervejs lysten til at lære, og ofte er det rammerne, der demotiverer. Efterskolerne har åbenlyse fordele i forhold til at motivere de unge, men kunne gøre det endnu bedre

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

ler stress og deraf afledte sygdomme. »Der er tale om en polariseringsten-

dens. Vi ser en stor gruppe unge, som mister motivationen, men samtidigt ser vi en gruppe, som er nærmest overmo-tiverede,« siger videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, Aal-borg Universitet, Tilde Mette Juul. Hun er en af fire forfattere til bogen ”Unges Motivation og Læring”, som udkom i sensommeren. En bog hvor tolv eksper-ter belyser de unges motivation for læ-ring og uddannelse.

Læreren skal vinde relationen, og det skal ske ved, at de unge føler,

at læreren er solidarisk med dem og vil dem noget.

Tilde Mette Juul


nu at sikre kvalificeret arbejdskraft og ikke i samme grad som tidligere at foku-sere på et højt uddannelsesniveau. Der er fokus på nytte frem for dannelse, og konkurrence spiller en større og større rolle.

»For nogle unge virker denne udvik-ling demotiverende,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at nytte og konkur-rence fremelsker en præstationskultur.

»Har man en præstationskultur frem for en læringskultur retter opmærk-somheden sig mod, hvordan man klarer sig sammenlignet med andre,« siger hun og henviser til professor i pædagogik

og økonomi, når man bliver 30,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at identi-tetsdannelsen fylder mere og mere.

Professor emeritus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Knud Illeris, peger i bogen ”Unges Motivation og Læring” på, at der er et øget pres på de unge for at finde en sammenhængende identitet i en kon-stant foranderlig verden. Noget som let kan flytte fokus fra studierne og påvirke motivationen.

Der er således mange dagsordener og

• 18procentafdrengeneog14procent af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen

• Andelen,som”virkeliggodtkan lide skolen”, falder fra 5. – 9. klasse. For pigerne fra 40 til 24 procent og for drengene fra 32 til 18 procent

• 41procentafungepåung-domsuddannelser oplever, at undervisningen generelt er ensformig

• Frafaldetpåungdomsuddan-nelserne er stort. På de gym-nasiale uddannelser falder cirka 20 procent fra, mens det gennemsnitligt gælder 32 procent på erhvervsuddan-nelserne

• 72procentaflærernepåerhvervsuddannelserne oplever, at andelen af umo-tiverede elever er vokset i de seneste år. 4 procent angiver, at det vil medføre større frafald

Kilde: ”Unges Motivation og Læ-ring”, Hans Reitzels Forlag 2013.

I bogen belyser 12 eksperter unges motivation for læring og uddannelse set i lyset af de for-andringer, der præger samfun-det, uddannelsesverdenen og ungdomslivet i dag.

ved Cambridge Universitet, Diane Reay, som mener, at den øgede konkurrence, der præger den globale økonomi, er si-vet ned i uddannelsessystemet. Konse-kvensen er blandt andet nationale test, flere prøver, sammenligning af elever og skoler, resultatløn til lærere og ledere, elevplaner og handleplaner.

»Det ser paradoksalt nok ud til, at initiativer, der skulle styrke motivatio-nen, kommer til at virke demotiverende for en række unge mennesker, som har svært ved at finde meningen med det,

der foregår i skolen,« siger Tilde Mette Juul og tilføjer, at mange gange bebrej-der de unge oven i købet sig selv for den manglende motivation.

Ungdomskulturen»Individualiseringen bliver mere og mere tydelig og gør, at vi ser flere og flere unge, som synes, det er deres egen skyld, hvis ikke de har succes i uddannelses-systemet,« siger Tilde Mette Juul og for-klarer, at også ungdomskulturen spiller ind i forhold til motivationen.

»Ungdomslivet er blevet længere, og ofte er man først voksen med egen bolig

•

Foto

: Pet

er K

lode


meget på spil, når læreren i de konkrete undervisningssituationer skal give de unge lyst til at lære noget.

Lærer-elev-relationen»Relationen mellem børn og voksne har forandret sig. Afstanden og hierarkiet er blevet mindre og det påvirker relationen mellem lærer og elev,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at lærerne ikke som tidligere automatisk har en autoritet via faglige og didaktiske dyder.

»Læreren skal vinde relationen, og det skal ske ved, at de unge føler, at læreren er solidarisk med dem og vil dem noget,« siger hun og tilføjer, at også undervis-ningens indhold og tilrettelæggelse har betydning for motivationen.

Anerkendelse»Det betyder meget, hvordan arbejdet er organiseret, om indholdet er relevant for de unge, og om de føler, at de bliver udfordret på det rigtige niveau,« si-ger Tilde Mette Juul og tilføjer, at også medbestemmelse og en vis grad af valg-frihed er vigtig.

»Og det er vigtigt, at de unge får den rette støtte, både konkret til en opgave, men også mere emotionelt ved at aner-kende, at de er gode nok,« siger hun og

Vi har Danmarks bedste priser på klædeskift - ring og bestil nu!

Frank PedersenMobil 30 70 91 33

30 års erfaring

Ole Widding Mobil 30 70 91 44

22 års erfaring

• Salg af nye og brugte billard- og poolborde, samt alt i tilbehør.

• Salg af fodboldspil, bordtennis og airhockey samt alt i tilbehør.

• Stor erfaring i billardbranchen.

Dansk Billardservice ApS · Trehøjevej 31 · 7200 Grindsted · danskbillardservice.dk

Besøg vores Showroom

på Trehøjevej 31 i Grindsted

ÅBEN EFTER AFTALE

peger på, at det endda ser ud til at beho-vet for anerkendelse bliver større jo æl-dre eleverne bliver.

»Det er en fejl at tro, at unge og voks-ne ikke har brug for anerkendelse. Den er vigtigt for motivationen og dermed lysten til at yde en indsats,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at efterskolerne ser ud til at have nogle fordele, når det handler om at motivere de unge.

Efterskoler frisætter energi»Efterskolerne har gode resultater med at motivere de unge, blandt andet fordi den faglige, sociale og personlige udvik-ling spiller sammen på en konstruktiv måde,« siger Tilde Mette Juul. Hun pe-ger blandt andet på trygheden i samvæ-ret. På den tætte relation mellem lærer og elev. På den udbredte accept af retten til at være anderledes. Og på de unges mulighed for at finde interessefælles-skaber på efterskolen, fællesskaber hvor de kan dele deres lidenskab for musik, programmering eller noget andet med andre. Alt sammen noget som frisætter energi til læring.

»På mange efterskoler er der des-uden en tradition for at prøve nye ting. I læringssituationen giver det en ef-fekt, fordi eleverne så ikke er bange for

at komme ud på lidt dybere vand,« siger hun og tilføjer, at efterskolernes gode resultater godt kan forbedres.

Erfaringerne bør anvendes»Selv om mange efterskoler gør det godt, er der altid plads til forbedringer,« siger Tilde Mette Juul og peger på, at efter-skolerne er langt bedre til at motivere elever i 10. klasse end dem i 9. klasse.

»10. klasse har været efterskolernes guldgrube, og det er her, man har vist de bedste resultater,« siger hun og opfordrer til, at man udnytter den viden, man har fra vellykkede forløb i 10. klasse til også at skabe et bedre resultat med 9. klasserne.

»Mange efterskoler har i forhold til 9. klasserne følt sig bundet af fælles mål, prøver og eksaminer i en grad, der har gjort, at man måske har fastholdt en mere traditionel tilgang til undervis-ningen,« siger hun og forklarer, at lysten til at lære ofte bliver større hvis under-visningen er vedkommende. Der er så-ledes brug for at udvikle didaktikken og sikre at indholdet i undervisningen er relevant for de unge.

»Her kunne erfaringerne fra eftersko-lernes 10. klasser gøre gavn,« siger Tilde Mette Juul. �

Baggrund


glæ

delig

jul t

il al

le

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Få råd og vejledning til skolerejsenVini, Niels og Klaus

Skoleafdelingen

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

glæ

delig

jul t

il al

le skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

FrikvarterLøst og fast

Københavns Kommune har succes med et projekt, hvor de møder op hjemme hos elevens familie for at få børnene op om morgenen.Siden 2012 er konsulenter med familiers samtykke trådt til og har sørget for, at børn er kommet op, har fået morgenmad og har været ude af døren til tiden. Det er en gruppe elever med højt fravær på Øster-bro i København, der har fået hjælp til at komme ud af fjerene.Fra årsskiftet bliver forsøgsordningen permanent og kommer også til at dække Indre By.

Højskoler får unge i uddannelseHøjskolerne er gode til at hjælpe unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse, tilbage i uddannelsessystemet. Men et højskoleophold forøger også de unges chance for at gennemføre en videregåen-de uddannelse markant, viser en analyse udarbejdet af Lange Analyser. Chancen for at vende tilbage til uddan-nelsessystemet forøges med 17 procent for unge, der har forladt en ungdomsud-dannelse. Denne effekt er særlig markant for unge, der dropper en erhvervsrettet uddannelse. Her er den hele 27 procent større.Højskoleophold er i særlig grad til gavn for unge, der kommer fra ikke-uddannelses-vante hjem, viser undersøgelsen også. Sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet efter afbrudt erhvervsfaglig uddannelse øges med hele 55 procent for unge fra ikke-uddannelses-vante hjem, hvis de tager på højskole efter afbruddet.

Vi har en angst for at inddele børnene efter

kompetencer, fordi man ikke vil såre nogen. Det betyder, at andelen af meget dygtige elever simpelthen er for lav,

og at for mange har det meget svært.

Lene Espersenuddannelsesordfører og folketingsmedlem (K)

En hjemmeside med gamle sangeEn ny hjemmeside vil arkivere den lokale sangskat. Folk skal blot hjælpe eller sende deres sange til manden bag. Det er Jens Randers fra Nørresundby, der har taget initiativ til en hjemmeside, hvor folk kan få gemt og arkiveret deres lokale sange - til glæde for efterti-den.Projektet er rent filantropisk, oplyser Jens Randers, der på alle mulige måder forsøger at få kontakt med folk, som kan bidrage eller hjælpe med indsamlingen.Men hvorfor et register over lokale digte og sange?Fordi de forekommer spredte i bøger, tidsskrifter og aviser, hvorfor de kun med besvær kan findes frem. Fordi de kan fortælle om byens historie, udvikling og begivenheder. Og fordi det må være en hjælp, at man på et sted har samlet og registeret alle de ofte utrykte lokale guldkorn om egn, by og personligheder, siger Jens Randers..Sang-hjemmesiden kan findes på: http://findsang.123hjemmeside.dk/

Kommunen får børnene op


25 procent af de unge skal tage en erhvervsuddan-nelse i 2020 og 30 procent i 2025. I dag er det blot 18,7 procent af de unge, som går håndvær-kervejen lige efter 9. eller 10. klasse.

Kilde: Regeringens oplæg til en reform af erhvervsuddan-nelserne

Fagligheden er der brug for i et komplekst samfund. Men dannelsen er vigtig, for i

bund og grund er det dannelsen, der gør os til mennesker og danner billedet på

vores indre skærm af: "Hvem er jeg" samt "hvordan er min relation til andre?"

Uffe Strandbyforstander, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Et taberprojekt

Lene Andersen, civiløkonom og forfatter, går i Berlingske i rette med konkurrence-staten:“Konkurrencestatskonceptet er funda-mentalt forfejlet. Nationalstater er ikke virksomheder. De er nationalstater, og det er som sådan, de må og skal agere. Det giver ganske enkelt ikke mening i en globa-liseret verden at opfatte de andre stater som vores konkurrenter. Tværtimod er de andre stater vores kolleger. Som nation har vi fælles interesser med de andre na-tioner, og tanken om, at vi på nationalt plan kan konkurrere os til en bedre fremtid, er hul i hovedet.Nationalstaterne konkurrerer i øjeblikket om at være dem, der tør sænke skatterne mest muligt. Nationalstaterne har kort sagt kastet sig ud i et kollektivt race to the bottom, og konsekvensen er, at der før eller siden ikke er nogen penge at drive nationalstat for.”

60 procent af de unge, som begyndte på EGU i 2010, er selvforsørgende eller i uddannelse tre år efter. Det viser en undersøgelse, som KL s nyhedsbrev, Momentum, har foretaget. Den to-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU) virker altså.»EGU’en er fornuftig og tilfredsstil-

De store handlinger er ofte lettere, end man tror.Voltaire

Hver fjerde danske skoleelev føler sig ikke sund15.000 skoleelever har undersøgt, hvordan forskellige faktorer i deres nære omgivelser har indflydelse på deres sund-hed. Resultaterne af masseeksperimentet peger på, at mange danske skoleelever ikke føler sig sunde.De elever, der kan lide at være udendørs i frikvartererne, vurderer i højere grad sig selv som sunde, set i forhold til de elever, der ikke bryder sig om at være ude i fri-kvartererne.Det er en af del-konklusionerne, der netop er offentliggjort fra dette års Masseeks-periment under overskriften "Tag pulsen på din skolevej". Eksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival og er udarbejdet af Danish Science Factory, Aktiv Rundt i Danmark og UC Syddanmark. Finn Mogensen, der er lektor på UC Syd-danmark og forskeren bag eksperimentet, har nu analyseret resultaterne.»Resultaterne peger på, at der skal være nogle strukturelle betingelser til stede i elevernes omgivelser, så det overhovedet er muligt for dem at være fysisk aktive. Det har bl.a. stor betydning at skabe nogle gode forhold i skolegårdene - fysiske og sociale - som gør, at eleverne føler sig godt tilpas udendørs i frikvartererne,« siger Finn Mogensen. Resultaterne viser også, at elever, der har været aktive mindst 20 minutter i skoleti-den hver dag, føler sig sundere end elever, der ikke er fysisk aktive i skoletiden. Eks-perimentet støtter hermed tankerne bag den nye folkeskolereform med hensyn til, at eleverne gennem hele deres skolegang skal have ca. en skoletimes fysisk bevæ-gelse per dag.

Erhvervsgrunduddannelse får unge i arbejdelende som et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive tabt af arbejdsmarkedet og uddannelses-systemet,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Simon Neergaard-Holm.


ArbejdstidEfterskoleLIV

bejdstiden på Ranum Efterskole, og de 85 deltagende ledere fra mere end 40 efterskoler fordeler sig under sedlerne. Langt de fleste klumper sammen i øst. Nogle få går i syd, en lille gruppe pla-cerer sig mellem syd og vest, og en fem seks stykker søger mod vest. Kun en en-kelt sætter sig i nord, som udtryk for, at han regner med at gøre, som man altid har gjort.

»Vi har set det samme mønster på de andre temadage,« siger specialkonsu-lent i Efterskoleforeningen, Christian Petersen. Han er den ene af oplægshol-derne på temadagen og forklarer, at de mange, som er gået mod øst, regner med en øget men fleksibel tilstedeværelse. Og de vil ikke indgå en lokalaftale, men løse tingene i dialog med den enkelte lærer.

Øst, vest, hvad er bedst?Diskussionerne nåede rundt i alle verdenshjørner, da Efterskoleforeningen holdt temadag om arbejdstiden. De fleste deltagere forestiller sig en øget tilstedeværelse på skolen, men ikke via en lokalaftale


Verdenshjørnerne er markeret med sedler på salens fire vægge. Hver kom-pasretning repræsenterer en måde at organisere lærernes tilstedeværelse på skolen, når den ny arbejdstidsaftale slår igennem. Vi er til temadag om ar-

Langt de fleste gik mod øst og pegede på, at fleksibiliteten er vigtigt, at man nogle gange skal have fuld tilstedeværelse, men at dele af arbejdet mere kvalificeret kan foregå et andet sted.


»Det er ikke overraskende, at de fleste går mod øst. Her vil det nemlig være muligt at tage hensyn til forskellighe-den,« siger han. Og kommentarerne fra flokken i øst bekræfter hans opfattelse. Man peger på, at fleksibiliteten er vig-tigt, at man nogle gange skal have fuld tilstedeværelse, men at dele af arbejdet mere kvalificeret kan foregå et andet sted.

LokalaftaleDe, som drog mod vest, ser gerne at dele af lærernes arbejde foregår et andet sted. De forestiller sig mere tilstedevæ-relse, men ønsker at indgå en lokalaftale for dele af arbejdstiden. På folkeskole-området har lærerne i Århus indgået en sådan, hvor 215 timer på forhånd er beskrevet og kan disponeres af den en-kelte. I syd peger man på fuld tilstede-værelse, og nogle i gruppen forestillede sig, at man begynder med fuld tilstede-værelse og så langsomt bevæger sig mod noget mere fleksibelt. Der var således lidt forskellige tilgange til, hvordan den ideelle hverdag kommer til at se ud, men der var bred enighed om, at aftalen vars-ler nye tider.

ParadigmeskiftØkonomisk konsulent i Efterskolefor-eningen, Ole Bjerring, beskrev i sit op-læg de nye tider som udtryk for et para-digmeskift.

»Aftalen betyder, at ressourcerne ikke længere er bundet i en central over-enskomst, men giver mere ledelsesrum på den enkelte skole,« sagde han og pe-gede desuden på, at en meget detaljeret styring forsvinder til fordel for over-ordnede rammer, og at akkorder afløses af dialogbaseret personaleledelse. Og netop dialogen blev nævnt igen og igen, når lederne kommenterede oplæggene.

Venter på cirkulæretOle Bjerring opfordrede i sit oplæg til, at skolerne i dialog med de ansatte formu-lerer, hvordan en god efterskole skal se ud.

»Det er vigtigt, at formulere visioner og mål, før man prioriterer ressourcer

De fleste lærere ser muligheder i det her, men

vi skal have afmonteret en tilgang til arbejdet, som styres

af folk uden for skolen.Fleksibilitet er vigtig, så

nogle gange skal vi have fuld tilstedeværelse, og andre

gange kan noget af arbejdet foregå hjemme.

Det handler om at give læreren frihed,

og det kunne vi godt med den gamle aftale, så jeg

ser gerne, at vi fortsat arbejder stort set, som vi

hidtil har gjort.

Arbejdsmiljø handler blandt andet om

gennemsigtighed. Derfor har vi brug for rammer,

der om ikke er ens for alle, så i hvert fald er

gennemsigtige.

Vi skal turde diskutere alle

arbejdsopgaver, og det kunne vi ikke med

den gamle aftale.

Vi skal undgå bureaukrati og

regneark

•


Det er vigtigt, at formulere

visioner og mål, før man

prioriterer ressourcer og skrider

til konkrete handlinger.

Man skal ikke sidde og hakke

i detaljen i en forandrings-

proces.Ole Bjerring

og skrider til konkrete handlinger. Man skal ikke sidde og hakke i detaljen i en forandringsproces,« sagde han og tilfø-jede, at processen er vigtig og indlysen-de nok fylder på skolerne lige nu.

ArbejdstidEfterskoleLIV


»Vi venter på cirkulæret, som er på vej. Når det kommer, kan vi være mere konkrete,« siger Christian Petersen og fortæller, at henvendelserne til Efter-skoleforeningen hidtil har drejet sig om, hvornår der kommer noget mere kon-kret.

»Skolerne er afventende. Derfor har vi også valgt at lave disse temadage på et overordnet niveau, men når cirkulæ-ret kommer, vil der nok være behov for mere konkrete udmeldinger,« siger han, men opfordrer til at skolerne går i gang med processen.

Tidsregistrering?»Der er mange diskussioner, som man kan tage nu,« siger Christian Petersen. Han peger på, at den nye aftale for ek-sempel giver mulighed for at differen-tiere lærernes forberedelse. Og at det vil være fornuftigt så hurtigt som muligt at finde ud af om og hvordan, man kan gøre det.

»På de andre temadage fyldte diskus-sionen om forberedelsestid mere, end det har gjort her i Ranum,« siger Chri-stian Petersen og tilføjer, at det også vil være klogt at diskutere, hvordan og i hvilket omfang man vil lave tidsregi-strering.

»Man skal jo registrere undervis-ningstiden. Spørgsmålet er, om det er klogt at registrere andre dele af arbejds-tiden,« siger han og peger desuden på, at det kan være en god ide at diskutere, hvordan en opgavebeskrivelse skal se ud efter den ny aftale.

»Vi forestiller os at opgavebeskrivel-sen kan laves på en A4 side, og den skal ikke beskrive, hvornår opgaven skal lø-ses. I øvrigt er der ikke formkrav til be-skrivelsen,« siger Christian Petersen og tilføjer, at der er nok at kaste sig over.

LederuddannelseDe mange opgaver stiller nye krav til le-delsen og Efterskoleforeningen udbyder derfor i samarbejde med det private fir-ma Cubion et lederuddannelsesforløb. Her bliver lederne klædt på til den nye opgave og får inspiration til det daglige ledelsesarbejde. �

Hvis vi vil lave god skole sammen,

er vi nødt til at være sammen, derfor er

mere tilstedeværelse nødvendigt.

Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle

kunne komme uden om at registrere lærernes

arbejdstid

Hvad nu hvis opgaven ikke bliver løst i

tilstedeværelsestiden eller bliver løst for dårligt, hvad

gør vi så?

Udgangspunktet er tilstedeværelse, og så må vi bevæge

os derfra.

For eksempel kan store dele af

forældresamarbejde ikke holdes inden for

tilstedeværelsestiden, derfor er vi nødt til at lave

fleksible rammer.


TjenestetidMeninger

Hvordan står det til med den nye arbejdstid??

Vi fulgte lockouten meget tæt og er enige med FSL om, at læreren har været udsat for et over-greb, og at de demokratiske spilleregler har været tilsidesat. Men ikke desto mindre står vi nu med et resultat, som giver skolen nogle fantastiske muligheder. Vi er begyndt med en anerkendelse af, at lærerne er blevet kørt over. Med det udgangspunkt er vi gået hånd i hånd med TR og samarbejdsudvalg for at se, hvilke nye muligheder det har givet skolen.

Konkret indretter vi en kontorfløj, hvor der bliver mødelokaler og plads til lærernes forbe-

redelse og samarbejde. Og som udgangspunkt forestiller jeg mig, at lærerne anvender hele deres arbejdstid på skolen. Men hvis det viser sig, at der er opgaver, som bedre løses et andet sted, så forhandler vi det på plads.

Jeg regner med, at vi indgår lokalaftaler for dele af arbejdstiden, og at vi kommer til at ope-rere med forskellige forberedelsesfaktorer. Det giver for eksempel god mening, at man får mere forberedelsestid, hvis man skal under-vise i et nyt fag.

Vi har haft en række uformelle møder med tillidsmanden og har talt om den ny aftale på lærermøder. Og alle er klar over, at vi ikke bare kan fortsætte, som om intet var hændt. Der vil komme nogle forandringer. I tæt samarbejde med lærerne vil vi gerne udnytte de mulighe-der, aftalen giver og lave en bedre skole.

Der vil blive noget mere tilstedeværelse på skolen, og det forestiller jeg mig skal bruges til

samarbejde og ikke til mere undervisning.Vi er en specialefterskole og ofte har det væ-

ret vanskeligt at samle lærerne omkring for ek-sempel en bestemt elev. Det bliver lettere nu, til gavn for både lærere og elever.

Jeg forestiller mig, at vi aftaler med tillids-manden, hvor meget tilstedeværelse lærerne skal have. Hvordan den enkeltes lærers opga-ver fordeles, vil vi aftale individuelt.

Ole Conrad Kondrupforstander, Rydhave Slots Efterskole

Niels Kirk, forstander Fenskær Efterskole


Mette Marie Bauerforstander, Helgenæs Naturefterskole

Berno Jacobsenforstander, Østhimmerlands Ungdomsskole

Thomas Meierforstander, Svankjær Efterskole

På ledelsesniveau har vi foreløbigt gjort os nogle tanker om, hvordan det kan se ud frem-over. Tanker som tager udgangspunkt i skolens kultur. Og det er vigtigt, at alle føler, at de kan have sig selv med i det, der kommer til at ske. Så foreløbigt har vi taget hul på udviklingen på metaniveau, så kommer detaljerne bag efter. Vi har behov for at modnes, så vi er parate til de forandringer, der vil komme. Jeg ser mange

muligheder i den ny aftale. Der vil blive mere tilstedeværelse, men jeg ser gerne, at det kom-mer til at foregå, så den enkelte kan finde sig selv i det. Nogle har måske behov for at lave en del af forberedelsen hjemme, og andre kan få mere ud af det på skolen sammen med kolle-gerne. Begge muligheder skal der være plads til. For mig skal man ikke være på skolen for en-hver pris.

Vi er ikke så langt, og jeg har tænkt mig at ligge i baghjulet af de andre. Jeg kan ikke se, at vi med det her får nogle muligheder, som vi ikke havde i det gamle system. Jeg har ikke hørt noget visio-nært, og der er en stor risiko for, at vi kommer til at gå i for små sko, og for mig er det vigtigt, at vi går i store sko. Jeg er bange for, at den indivi-dualitet der er lagt op til kan skabe misundelse, og at vi kommer til at bruge en masse tid på at tale om noget, som ikke rigtigt rykker. For at skabe en god skole er det vigtigt, at læreren op-fatter sit arbejde som en livsform. Derfor skal

der være plads til at gøre det på forskellige må-der. Og hvis nogle lærere forbereder sig bedst hjemme, så skal det da være en mulighed.Jeg er ikke meget for differentieret forberedel-se, da jeg synes, at alle fag er lige vigtige, og så frygter jeg, at vi kommer til at bruge en masse tid på administration. Jeg ser mere bureaukrati end ledelse i den ny aftale, og det er skidt.Vi driver en god skole, og den skal vi holde fast i, så en ny aftale ikke ødelægger det, vi har byg-get op.

Vi er ikke kommet så langt, men jeg har da gjort mig nogle tanker om, hvordan processen skal forløbe, og dem har jeg præsenteret for med-arbejderne. Jeg har også nogle personlige overvejelser over, hvordan vi skal arbejde frem-over, som jeg dog ikke endnu har præsenteret for lærerne. Jeg forestiller mig, at der skal være noget mere tilstedeværelse på skolen, men har

ikke et færdigt bud på, hvordan det skal foregå. Jeg oplever, at lærerne efterspørger noget mere fælles tid. Vi har for eksempel mere og mere projektarbejde på skolen, og det kræver mere fælles tid. Og jeg tror at den nye aftale kan være med til at løse det problem.

Vi skal se på det hele med nye øjne og det skal foregå i et samarbejde med lærerne.


ÅrsmødeEfterskoleFORENINGEN

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står:- at forslag, der ønskes behandlet på ge-

neralforsamlingen, indsendes til for-eningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til ændring af vedtægter ind-sendes til foreningens sekretariat se-nest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og styrel-sesvalg fremsættes skriftligt til for-eningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kan-didaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5

og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efter-skoleforeningen senest torsdag den 2. januar 2014, betragtes som rettidigt fremsendt.

Forslag til kandidater til styrelsesvalg - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 3. februar 2014, betrag-tes som rettidigt fremsendt.

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 frem-går det, at formand og styrelsesmed-lemmer vælges for en 3-årig periode.

I 2014 er der ikke formandsvalg. Sty-relsesmedlemmerne Thomas Buch, Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Mette Sanggaard Schultz er på valg.

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Mette Sanggaard Schultz modtager gen-valg.

Thomas Buch genopstiller ikke.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med ind-komne forslag samt navne på kandida-ter til styrelsesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 8.

Indkaldelse til generalforsamling

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 1. marts 2014.


Plads til alleAlle, der var til Efterskoleforenin-gens årsmøde sidste år, husker sandsynligvis, at pladsen var trang. Men ved årsmødet i 2014 løses plads-problemerne.Hotel Nyborg Strand har bl.a. indkøbt helt nye og smallere stole, og med de nye stole samt beslutnin-gen om at fjerne bordene, er det muligt at være 1.120 deltagere i salen.Dermed skulle der være skabt plads til alle, der ønsker at deltage.

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen ind-sende foto, data og en programerklæring til Efterskolefor-eningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på efterskoleforeningen.dk/aarsmoede

Deltagelse i generalforsamlingenAdgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt over-drage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Over-dragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 27. februar 2014. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages.

Efterskoleforeningens årsmøde 2014

Fredag den 28. februar

3 kursustilbud 14.00 1) Rekrutteringsdesign og pressearbejde 14.00 2) Det forpligtende fællesskab

– inklusion i efterskolen14.00 3) Vinderkultur

19.00 Middag

Lørdag den 1. marts

08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

09.30 Generalforsamling i Efterskoleforeningen •Valgafdirigenterogstemmetællere •Beretningfrastyrelseogenheder •Forelæggelseafrevideretregnskab •Behandlingafforslag •Behandlingafforslagtilbudgetogkontingent •Valgafstyrelsesmedlemmerogsuppleanter •Eventuelt

11.15 Kaffepause

11.30 - 12.45 Paneldebat med uddannelsesordførere med Clement Kjersgaard som ordstyrer

13.00 Frokost

14.00 - 17.30 Generalforsamlingen genoptages

19.45 Middag i store sal med efterfølgende dans til ”Gasoline”

Søndag den 2. marts

09.00 Morgensang og musikalsk foredrag ved Phillip Faber, chefdirigent for DRs pigekor - ”Løft din glædes vinger – et indblik i fællessangen, stemmens udtryksmuligheder og den danske sangtradition.”

10.15 Kaffepause

10.45 Foredrag ved Tor Nørretranders ”Sammenhæng i sammenfundet”

12.00 Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

Program

Foto: Peter Klode

Nyuddannede Janni Lybech vil have de unge til at læse mere litteratur. Selv har hun en passion for det skrevne ord. Og hun har netop vundet en pris for sin bachelorop-gave, der tænder op under litteraturundervisningen

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

Prisvinder slår et slag for litteraturenLitteraturen har ikke samme tag i de unge som tidligere. Mange foretrækker at se en film eller video frem for at fordy-be sig i en bog. Og en stor gruppe læser sjældent på eget initiativ, men dykker kun ned i fiktionen på lærerens foran-ledning.

Sådan har Janni Lybech det ikke. For hende er litteraturen en passion. Hun læser med fornøjelse moderne som klassiske værker, og hun ser meget gerne, at litteraturen får en større rolle i de unges bevidsthed. En mission hun aktuelt forsøger at realisere på Gudena-adalens Efterskole. I den sammenhæng er hendes bacheloropgave om littera-turundervisningen i det senmoderne samfund til megen hjælp. En opgave der netop har modtaget Professionshøjsko-lernes og fagbladet Folkeskolens pris for et af årets bedste bachelorprojekter.

»Det var overraskende at modtage prisen,« siger 24–årige Janni Lybech, som fortæller, at hendes lærer og cen-sor i forbindelse med eksaminationen spurgte, om de måtte indstille opgaven.

»Det måtte de selvfølgelig gerne, men jeg tænkte ikke mere over det, før jeg blev kaldt til København, fordi jeg var en af de sidste tre i konkurrencen. Og så var jeg en af vinderne, det var jo fedt,« si-ger hun og tilføjer, at hun kontinuerligt bruger opgaven i forbindelse med sin undervisning.

Litteratur støtter dannelsen»Opgaven beskæftiger sig med, hvorfor vi skal undervise i litteratur, og hvordan vi bedst gør det,« siger Janni Lybech. For hende er litteraturen en del af dan-nelsesprocessen.

»I en omskiftelig verden møder vi mange forskellige mennesker, som vi er nødt til at forstå, og her kan litteraturen hjælpe os,« siger hun og forklarer, at når eleverne forsøger at sætte sig i roman-personernes sted. Forsøger at forstå deres følelser, tanker og bevæggrunde. Så udvikler de en empati, der danner grundlag for de sociale kompetencer, som er vigtige for at kunne håndtere de senmoderne udfordringer.

»Litteraturen bliver et redskab til dannelse. Og litteraturundervisningen bliver en øvelsesarena, hvor eleverne kan afprøve og udvikle en række af de kompetencer, som samfundet stiller krav om, at de besidder,« siger Janni Lybech og tilføjer at fællesskabet og dialogen spiller en væsentligt rolle i den forbindelse.

Dialog bærer undervisningen»Jeg arbejder med dialogen i undervis-ningen. På den måde kan eleverne gen-kende følelser og tematikker, som giver mening for dem,« siger Janni Lybech og forklarer, at samtalen både handler om det, der er ligetil, men også om det mær-kelige, om det de unge ikke umiddelbart forstår, om det der frustrerer dem og ikke mindst om det, der er fedt.

»I samtalen åbenbarer litteraturen sig,« siger hun og fortæller, at hendes elever viser en stigende interesse for lit-teraturen. Hun eksemplificerer det med en af de lidt ”tunge” drenge, der meget begejstret fortalte, at han ikke forstod noget som helst, da han læste bogen, men efter den fælles dialog gav den pludselig mening.

»Jeg synes generelt, at de unge tager



Prisvinder slår et slag for litteraturen

Litteraturen bliver et redskab til dannelse. Og

litteraturundervisningen bliver en øvelsesarena,

hvor eleverne kan afprøve og udvikle en række af de kompetencer, som

samfundet stiller krav om, at de besidder.

Janni Lybech

godt imod det, vi laver, og min opgave støtter mig i det daglige,« siger hun og forklarer, at hun konstant udvikler sin undervisning, og som ny lærer indly-sende nok prøver forskellige ting af.

DrømmejobbetOg ny i jobbet er hun. Knap et halvt år har hun fungeret som lærer. Uddannel-sen afsluttede hun i juni, da hun dimit-terede fra læreruddannelsen i Silke-borg. Hun var i praktik på en efterskole og syntes rigtig godt om skoleformen.

»Da drømmejobbet viste sig på Gu-denaadalens Efterskole, søgte jeg det øjeblikkeligt og var heldig at få det,« si-ger hun og fortæller, at drømmejobbet var en stilling, hvor hun underviser i dansk, engelsk og kreative fag.

I de kreative fag arbejder hun blandt andet med glaskunst og maleteknik-ker. Det kreative har altid interesseret hende. Og både på seminariet, men også i private sammenhænge har hun dygtig-gjort sig via forskellige kurser.

»Men det er litteraturen, jeg er mest bidt af,« siger hun og forklarer, at efter-skoleformen gør det lettere at motivere de unge.

Tætte relationer giver pote»De tætte relationer, man får til sine elever på efterskolen, gør det lettere at koble litteraturundervisningen til de unges virkelighed,« siger Janni Lybech, som ikke tror, at efterskoleelever er mere motiverede for litteratur end alle andre unge, men synes at det går fint med at motivere dem.

»Det handler om at hive de komplekse problemstillinger ned på jorden og gøre

dem vedkommende for de unge, så tæn-der de på litteraturen,« siger hun.

Passioneret lærerSelv tændte hun på litteratur, da hun i gymnasiet mødte en lærer, der kastede det ene værk efter det andet i hovedet på eleverne og meget engageret førte dem ind i det litterære univers.

»Jeg havde ikke læst specielt meget før gymnasiet, og i mit hjem husker jeg ikke, at bøger fyldte det store,« siger hun, men husker at lærerens passion smittede.

»Nu læser jeg rigtig meget og meget forskelligt. Det er fascinerende, at lit-teraturen er universel, og at klassikerne stadig har noget at byde på,« siger Janni Lybech og fortæller, at hun har en for-kærlighed for Johannes V. Jensen.

»Hans fortællinger giver mening også for de unge i dag. Han er faderen til mange af de litterære traditioner. Og så skriver han helt fantastisk,« siger hun og glæder sig til at omsætte dele af den vundne pris til bøger.

Slotsophold med kæresten»En del af præmien var et boggavekort, det skal omsættes, og jeg tror, at jeg i første omgang vil kaste mig over noget poesi,« siger Janni Lybech og fortæller, at resten af præmien nok skal bruges sammen med kæresten.

»Jeg tror, vi trænger til lidt forkæ-lelse, så et slotsophold er i støbeskeen,« siger hun. �


For et par år siden sendte jeg en mail til godt 100 ledere fra hele verden og spurgte om de ville hjælpe Lars Ko-lind og jeg med at afdække, hvordan fremtidens organisation ser ud. Det bragte os ud på et eventyr af cases fra jorden rundt og for halvandet år siden kunne vi udgive det bedste som bogen "Unboss".

En bog som tusindvis af ledere, fra både det offentlige og det private er-hvervsliv, har taget til sig, men endnu ikke i efterskolen. Det er jo mærke-ligt, når man tænker på at efterskolen i den grad også har brug for at forny sig i det 21. århundrede. En efterskole drevet ikke for elever og forældre, men med elever og forældre.

Det hele starter med, at landets ef-terskoler bliver bedre til at forklare "hvorfor" de eksisterer og hvorfor an-dre udenfor deres system bør involve-re sig i dét, i stedet for at forklare side op og ned om "hvad" skolen laver - det rammer jo kun dem, der allerede har forstået formålet. Efterskolen skal blive en uundværlig del af samfundet med så stærkt et formål, at alle dan-skere ønsker at hjælpe den på vej.

I dag består en gennemsnitlig ef-terskole måske af 30 medarbejdere, men tænk hvis den kunne bestå af tusindvis af frivillige som donerer et par timer om året? Det er ikke en helt utopisk tanke i den tid vi lever i, hvor millioner af men-nesker sammen har skabt Wikipedia. Mulighederne for at involvere flere i skolens arbejde, lige fra undervisning til markedsføring, er altså lige for - dét er bare at komme i gang med at prøve det af.

Men hvis tusindvis af mennesker involverer sig i sko-

lens arbejde, bliver jeg som leder så ikke bare begravet i henvendelser jeg skal svare på? Kun hvis du tænker som

en struktur.De mange mennesker vi spurgte til

råds, da vi skrev Unboss, pegede os i retning af, at fremtidens organisa-tion vil være bygget op af mekanis-mer mere end strukturer. Det vil altså sige, at de mange tusinde mennesker, der involverer sig i din efterskole skal kunne regulere hinandens adfærd, mere end at det tvivler på din autori-tative ledelse som boss. Du skal være unbossen, der byder op til dans og støtter som tjener, ikke bossen der di-rigerer hele festen.

Tænk igen på Wikipedia. Her er der tusindvis af mennesker, der hvert minut skal blive enige om, hvordan en given kendsgerning skal beskri-ves i leksikonet. Tænk hvis alle disse mennesker ville holde et møde af én times varighed for hver udfordring. Det ville give et kæmpe bureaukrati, der ikke bare var langsomt, men også ekstremt dyrt, at holde kørende.

Jeg vil opfordre dig til at kaste dig ud i det. Du kan starte med at samle dine kolleger i morgen og spørge dem; "Hvorfor er I dukket op i dag?" Så kan du prøve at stille eleverne sam-me spørgsmål og måske endda deres forældre? Måske vil du indse, at du

sjældent har fået forklaret dine kolleger, hvorfor de bør dukke op, men måske har brugt mere tid på at forklare dem, hvad de skal lave?

Jacob Bøtter og Lars Kolind har udgivet bogen Unboss om arbejde og ledelse.

Af Jacob Bøtter, selvlært ledelseskonsulent

Unboss efterskolen

Jacob Bøtter

De mange tusinde mennesker, der

involverer sig i din efterskole skal kunne

regulere hinandens adfærd, mere end

at det tvivler på din autoritative ledelse

som boss.

IndsparkDebat

Hvis efterskolen også skal spille en vigtig rolle i samfundet i fremtiden, så bli-ver det nødvendigt at tænke ud af de begrænsede strukturer, der i dag omgiver systemet


” fordi jeg har lært så meget

uden at opdage det

– Amalie, efterskoleelev

Vi vil ikke

hjem

”Efterskolens særlige blanding af faglighed og fællesskab er en effektiv formel, hvor undervisning og fritid går op i en højere enhed. Det betyder blandt andet, at unge, som har gået på efterskole får højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne end dem, der ikke har gået på efterskole.

Vil du ligesom Amalie lære mere på den sjove måde? Så kom til Efterskolernes Aften onsdag den 8. januar mellem kl. 18.00 og 21.00, når efterskoler i hele landet holder åbent hus. Eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

www.vivilikkehjem.dk

10. klasseDebat

Hvad er det, eleverne kan få med sig fra en 10. klasse på efterskole, og hvorfor er det, at der i dette år kan ligge nogle faglige og studietekniske værdier som ikke bare er overflødige, men som styrker et mere målrettet uddannelsesforløb, også hos de fagligt stærke elever

På Klejtrup Musikefterskole tilbyder vi, som på så mange andre efterskoler, en projektorien-teret 10. klasse, fordi vi her ser muligheden for nogle andre læringspotentialer.

Ca. 65 pct. af skolens 10. klasses elever har i år valgt 10.Å, som klassen hedder.

Undervisningen er bygget op omkring 4 store tværfaglige projektforløb med udgangspunkt i de tre grundfag; dansk, engelsk og naturfag. Der gives ingen karakterer og i stedet for folkesko-lens 10. klasses prøve, afsluttes der med et selv-stændigt projekt evalueret af eksterne censorer.

Vi gør meget ud af at understrege, at klassen er et tilbud til de fagligt velfunderede elever, som efter 10 år i folkeskolen har brug for nye kompe-tencer, anderledes undervisningsformer og nye udfordringer i modsætning til muligheden for at udbygge de mere traditionelle faglige kompeten-cer, som vi tilbyder i vores almindelige 10. klas-ser.

På gymnasierne vil eleverne ikke kun blive mødt af stærke faglige krav, men også af øgede krav om selvstændighed, evnen til at kunne strukturere lange forløb, omskiftelige skemaer og så videre. Netop disse kompetencer oplever vi, at mange af vores elever kæmper med, når de kommer her efter 9. klasse.

Udfordrende forløbI 10.Å forsøger vi på forskellig vis at udfordre dem på de områder, samtidig med at vi tilret-telægger undervisning, der med udgangspunkt i de tre grundfag arbejder med nye fagområder, som ikke nødvendigvis er en del af det alminde-lige pensum i 9. og 10. klasse. Sociologiske, kul-turelle, psykologiske og eksistentielle vinkler er typisk bærende for den humanistiske del af un-dervisningen.

I skrivende stund er vi netop startet på 2. pro-jektforløb: Musik og kultur. Eleverne skal i løbet af de næste 6 ugers undervisning i mindre grup-per udarbejde et projekt, hvor de med udgangs-punkt i besøg hos forskellige professionelle og ikke-professionelle musikmiljøer skal undersøge på hvilken måde musik kan betyde noget i forskel-lige menneskers liv. Hvilken rolle spiller musik-ken hos de udøvende musikere på rap-akademiet i Gellerupparken ved Aarhus, i Nordkraft Bigband i Aalborg, eller hos Kulturrødderne i Rødding.

I projektets undervisningsdel præsenteres de bl.a. for antropologiske metoder og redskaber, og studietekniske redskaber i forhold til projektsty-ring. I dansk står den på sprog og kulturanalyse, i naturfag arbejdes der med skalaanalyse og lyd, og i engelsk undersøger de forskellige fremmede musikkulturer.

Der skal udarbejdes en rapport, hvori de dels skal analysere og vurdere de steder, de har be-søgt, dels perspektivere deres besøg til et musik-kulturelt område og lave en musikhistorisk eller samfundsrelevant analyse. Afslutningsvis skal de holde et oplæg på engelsk, hvor de i Pecha-Kucha formen (20 slides a 20 sekunder) præsen-terer deres projekt.

Undervisningen foregår denne gang i samar-bejde med klassernes 4 musiklærere og som en del af projektet, skal eleverne i musiktimerne komponere numre, med inspiration i ikke-vest-lige musiktraditioner. Kompositionerne skal danne udgangspunkt for de musikvideoer som grupperne yderligere skal producere som en del af deres samlede projekt. Til fremlæggelsen skal de redegøres for hvilke æstetiske eller musikkul-turelle udtryk de har lagt vægt på i videoen.

Trænger til et boostVi forsøger at lave undervisning, der rækker ind i gymnasiet og hen på den anden side. Give dem nogle kompetencer og faglige udfordringer, som bryder med de almindelige faggrænser og i hø-jere grad udfordrer dem på at være studerende frem for at være elever.

I stedet for hele tiden

at diskutere opbygningen

af vores skolesystem ud fra nogle økonomiske

mindstemål, kunne vi jo

også forsøge at udfordre

de unge på de kompetencer,

som de hver især har brug

for

Camilla Mørk, lærer, Klejtrup Musikefterskole

Undervisning der rækker ind i fremtiden

Camilla Mørk


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revi-sion, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internatio-nale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Personale-goder....- hvad må vi som skole?

Læs mere på bdo.dk/skoler

Netop denne problematik er en udfordring man slås med langt op i det videregående uddannelsessystem. Og her kan 10.Å måske blive opstarten på en proces hos den enkelte elev, og være medvirkende til, at de i langt højere grad lærer at tage ansvar for egen læring i deres videre uddannelsesforløb.

Vi har ingen adgangskrav, det er eleverne selv og deres for-ældre, som afgør om det er 10.Å, der er det rigtige for dem, eller om det er bedre at vælge vores almindelige 10. klasse.

Mange af vores unge giver udtryk for, at de trænger til et boost i forhold til glæden ved at gå i skole inden 3 år i gymna-siet venter. Nogle af vores elever vælger klassen, fordi de har svært ved projektformen og ved, at det er et krav i gymnasiet og derfor ønsker at få nogle flere redskaber i hånden, men de fleste vælger klassen, fordi de elsker projektarbejde og har op-levet, at de netop i sådanne forløb har fået mest ud af undervis-ningen i deres tidligere skoleforløb.

Kunne de leve foruden? Sikkert. Men i stedet for hele tiden at diskutere opbygningen af vores

skolesystem ud fra nogle økonomiske mindstemål, kunne vi jo også forsøge at bygge et system op, hvor der i højere grad tages individuelle hensyn, og hvor de unge udfordres på de kompe-tencer, som de hver især har brug for, hvad enten det handler om at styrke deres faglige grundredskaber, deres sociale kom-petencer eller om de har brug for et år, hvor der er plads til for-dybelse og styrkelse af andre læringsmæssige potentialer.

Det har vi råd til. �

Foto

: Pet

er K

lode


Debat

Journalist Svend KrogsgaardJulen er hjerternes fest, men mange gange bliver den hjerternes pest. Gamle konflikter stikker hovedet frem og forstyrrer idyllen. Så lad os springe den over

Hvis ellers man skal tro min kone, er Scrooge det rene vand ved siden af mig. Min afvisning af julen nærmer sig ifølge hende fundamentalisme. Og hvert år forsøger hun at omvende mig. Klistrer huset til med kravlenisser. Tænder le-vende lys overalt og elektriske lyskæder for resten. Hænger mine gamle strøm-per op og fylder dem med chokolade. Forsøger ufortrødent at snige lidt jule-hygge ind i mit julemartrede sind.

Men nej! – julen, den kan I godt glemme!Og det er ikke kún fordi jeg altid kom-

mer i den langsomste kø i Magasin.Og ikke kún fordi jeg igen i år skal tak-

ke tante Oda for de strikkede strømper, som bliver gemt inderst på hylden. Ikke kún fordi jeg får kvalme af gris på hun-drede måder.

Ej heller er det kún fordi min tinnitus højlydt vægrer sig ved lyden af White Christmas, Rudolf og alle de andre ju-lesange, der forpester december. Og det har ikke kún noget at gøre med det fuldstændigt hysteriske overforbrug, som sætter resten af verdens fattigdom i relief.

Det skyldes heller ikke det faktum, at det altid er børnene, der vinder mandel-gaven. At jeg bliver presset med i kirke, hvor alle sangene er i en toneart, jeg ikke kan synge. At alle stresser op og sitrer ved den mindste berøring. At jeg hele tiden skal passe på ikke at stille mig un-der misteltenen. At jeg får intetsigende postkort fra folk, jeg ellers ikke plejer omgang med. Eller at jeg skal bruge det meste af lillejuleaften på at lede efter juletræsfoden, som jeg véd, jeg stillede under kældertrappen sidste år, men som ikke står der mere.

Nej, det er forventningen, der gør det ved mig. Forventningen der næres af klicheerne om hvor godt vi har det sam-men, og hvor hyggeligt det er at sænke sig selv ned i julefreden. Forventningen om, at vi denne ene gang om året kan glemme alle konflikterne og etablere et ægte, tæt og fredfyldt samvær. Forvent-ningen som langsomt og sikkert afløses af skuffelse og frustrationen over, at det ikke gik som det skulle.

Det hyggelige samvær når ikke de dybder, man håbede. Tætheden for-damper med anden. Og freden afløses af konflikter. Gamle uoverensstemmelser stikker hovedet frem og opflammes af de skuffede forventninger. Idyllen kra-kelerer.

Jeg hørte nyligt om en undersøgelse, som viser, at 35 procent oplever konflik-ter alene i forbindelse med planlægnin-gen af, hvordan julen skal holdes. Det siger da det hele.

Så julen – nej, den kan I godt glemme!Jeg tager et fly syd på eller endnu bed-

re øst på til et land, der ikke fejrer jul. �

Det hyggelige samvær når ikke de dybder, man

håbede. Tætheden fordamper

med anden.

Julen

Pro Et Contra:Julen set fra redaktionen


Pro Et Contra:Julen set fra redaktionen

Redaktør Torben Elsig-Pedersen Julen er en lyksalig gentagelse af det velkendte. En forudsigelighed, der giver god plads til det nære

Kan næsten ikke vente. I min alvors-tunge voksendom må jeg virkelig holde igen med julepynt, lys på træet i haven og brunkager, indtil kalenderbladet vi-ser 1. søndag i advent. Men hvilken glæ-de, når jeg sammen med min kone skal finde trappestigen frem og balancere adventskransen – altid med røde bånd og hvide lys – tilrette på krogen i loftet. Ikke noget med alternative løsninger med fire lys i et lerfad på stuebordet her. Det skal være den traditionelle udgave og gerne på den krog, der nu har båret vores adventskrans 24 år i træk.

For julens essens er gentagelsen af no-get forudsigeligt.

December er en herlighed af duftende gran, dampen fra nybagte julekager, klistrede fingre fra den hjemmelavede marcipan og forventningens glæde over at alt er ved det gamle.

Måske får jeg igen i år et par bukser, jeg ikke kan passe. Måske skal jeg igen stå i kø mellem jul og nytår sammen med andre ”fejl-begavede” som gerne vil have et tilgodebevis. Men selv dette hører med til den lyksalighed af genta-

gelse, som udgør forventningen om den gode og helstøbte jul. Og skal gaven byt-tes, er det jo ingenlunde en skuffelse, men tværtimod en påmindelse om, at min kone eller børn faktisk har gjort sig umage for at overraske mig med en ny model af et par bukser eller en skjorte, som ingen på forhånd kan vide om pas-ser til mit snit. Det sender jo et signal

om, at de har tænkt sig om og gjort sig umage for at glæde mig.

Juleaftens dag er noget helt særligt, for forberedelsen af julemiddagen er en god afledning af den forventningsglæde, der efterhånden ikke er til at udholde længere. Anden skal stoppes med sve-sker og æbler og der skal hviskes i kro-gene. For har vi nu husket det hele og er gaven til børnene pakket ind.

Når vintermørket sænker sig midt på eftermiddagen, er det tid til en tur i kir-ken, ikke for at opleve noget nyt, men for at få en velkendt fortælling og de samme salmer som sidste år og året før.

Ingen andre steder glæder vi os over så megen gentagelse som i julen. Højti-den og fridagene er et lys i en mørk tid.

Når man ikke som i hverdagen skal forholde sig til noget nyt hele tiden, ska-bes plads til det nære. Julen giver rum til gode tanker om og til hinanden. Fa-milien er samlet om at have god tid til mad, spil, en gåtur, bøger og samtaler i skumringen. Jeg kan næsen ikke vente. Nu er det lige om lidt.

Glædelig jul til alle. �

December er en herlighed af duftende

gran, dampen fra nybagte julekager,

klistrede fingre fra den hjemmelavede marcipan og forventningens glæde

over at alt er ved det gamle


Unge på Flugt er et læringsrollespil, som giver jeres elever i 7.-10. klasse et unikt indblik i, hvad det vil sige at være på flugt.

Vi tilbyder flugten fra Somalia, et 24 timers rollespil, der er rettet imod 8.-10. klasse og flugten fra Congo, et 4 timers rollespil for 7.-10. klasse.

Eleverne får en oplevelse med stof til eftertanke, når de som somaliske familier eller congolesiske børn må flygte fra krig, korruption, sult og fattigdom for at finde tryghed i et fremmed land.

Undervejs møder eleverne en lang række udfordringer, når de skal skaffe sig udgang fra hjemlandet, klare sig gennem checkpoints, afhøres af de danske myndig-heder og meget andet.

Med rollespillet som læringsform ruster Unge på Flugt jeres elever til at forholde sig mere nuanceret og kritisk til flygtningeproblematikker, når de møder dem i hverdagen. Dermed skaber spillet grobund for øget tolerance og forståelse mellem mennesker.

Unge på Flugt leverer et komplet rollespil med:• forberedelsesmøde med jeres lærergruppe.• et passende antal instruktører.• planlægning og koordinering før og under

rollespillet.• motivering af jeres elever under flugten.• en fyldig evaluering af rollespillet sammen med

eleverne.• en vejledning og tjekliste med henblik på

lærergruppens forberedelse.

Somalia: Mellem 30 og 150 personer kan deltage i hver flugt.

Congo: Mellem 15 og 50 personer kan deltage i hver flugt.

Prisen afhænger af valg af flugttype og deltagerantal.

Hør mere om Unge på Flugt eller book en flugt på [email protected] eller 28 95 66 05.

Flygtning for et døgnOplev livet som flygtning i rollespillet Unge på Flugt

Ungdommens Røde Kors hjælper børn og unge i hele landet. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Læs mere om vores aktiviteter på www.urk.dk

Annoncer


Jeg synes, mine elever skal opføre sig ordentligt. Jeg har den filosofi, at hvis eleverne oplever at blive be-handlet ordentligt, så er der basis for, at det giver mening at være or-dentlig overfor andre. Det er sådan set meget simpelt. Nærmest logik for perlehøns. Da jeg har nogle års erfaring med arbejdet med de unge mennesker, så ved jeg dog godt, at ikke alle er lige hurtige til at ”synes-godt-om” den her tankegang, så derfor erindrer jeg år efter år ele-verne om, at hvis få elever foretager sig noget fjollet, så vil der prompte falde dom over hele elevholdet. Det virker synes jeg. Jeg synes da også, at jeg jævnligt oplever, at mine ele-ver får ros for at være ordentlige, når de deltager i det ene eller andet ude eller hjemme. Jeg bilder mig ind, at jeg har styr på mine elever – ligefrem på den gode måde. Vi har talt os til rette om at vise hensyn og tage ansvar.

Men nu er jeg er revet ud af min naive vildfarelse. Jeg er ramt i hjer-tekulen. Jeg har fået en mental ma-vepuster. Men jeg vil ikke sendes til tælling.

Lige lidt baggrundsorientering:Jeg får en opringning fra en for-

stander på en anden efterskole, som spørger til hvad mine elever laver lige nu.

”Jamen, de er i brobygning og så skriver de på deres OSO”, svarer jeg med overbevisning.

Ikke alle sammen får jeg at vide af min forstanderkollega. ”Lige nu er en flok af dine elever i gang med at sjofle, mobbe og ydmyge mine ele-ver på Facebook”.

Det viser sig faktisk fuldstændig at holde vand.

12 af mine drenge bliver hentet hjem af deres forældre. Forældrene får ved afhentningen hver en kuvert med udskrift af 24 sider Facebook platheder, som er grænseoverskri-dende arrogante, sjofle og usympa-

tiske. Jeg tænker, at det kan være berigende for forældre og drengens mulighed for at snakke om sønni-kes sprogblomster, litterære niveau og evne til at vedhæfte klamme bil-leder. Det er ikke for sarte sjæle.

Efter nogle dage kommer drenge-ne tilbage til individuelle samtaler sammen med deres forældre. Vi må finde ud af, hvor vi har hinanden, og om der er basis for et videre samar-bejde.

Der er helt overvejende forældre-opbakning til os som skole, og der er

mange reflekterende forældrereak-tioner.

De fleste drenge siger, at det var dumt det de gjorde, men det var jo kun for sjov, og sådan gør man så tit på de sociale medier. Det er faktisk helt normalt! Og det var jo ikke for-di de ville noget ondt, det kom bare til at gå lidt over gevind.

Meget over gevind. Faktisk helt ude af kontrol.

Jeg spørger systematisk, hvordan de har det med, at når man synes-godt-om, så tager man også ansvar for det, de andre har skrevet. Fordi man erklærer sig enig i. Fordi man giver sin opbakning. Men den sy-nes flere drenge, at jeg er for langt ude med. En mor supplerer , at hun kender da godt det med synes-godt-om fra sig selv. Det går jo så hurtigt, og det er jo ikke for alvor. En anden forældre vender sagen på hovedet og siger: ”Hvordan kan vi fortælle vores søn, hvordan han skal opføre sig på de sociale medier, når vi ikke ved noget om, hvad det er og hvad der foregår ?"

Jeg erkender at være en amatør på de sociale medier. Jeg skal tage mig sammen. Etik og moral har an-dre konditioner på de sociale me-dier end i den ”virkelige” verden har jeg lært.

Vi tog en time out en formiddag med alle elever og brugte tiden på at formulere nogle one-liners om netetik. Det gik de unge mennesker helt vildt op i, og hold op hvor de er reflekterende på den gode måde. Måske virker det i resten af dette skoleår? Man har da altid lov at håbe. �

Synes-godt-om

Og det var jo ikke fordi de

ville noget ondt, det kom

bare til at gå lidt over

gevindAnne Nyhus

Anne Nyhusforstander, Vesterlund Efterskole

Hvorfor taler vi ikke om social mobningDebat


Indretning af lærearbejdspladser

22. januar kl. 10:00- 15:00På frie skoler med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmil-jøgruppen nye fokuspunkter: Målgruppe: arbejdsmiljørepræsentanten og arbejds-lederenSted: Hornstrup Kursuscenter, VejleArrangør: FSL og skoleforeningerneTilmeldingsfrist: 9. januar, 2014

Indretning af lærearbejdspladser

29. januar kl. 10:00- 15:00På frie skoler med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmil-jøgruppen nye fokuspunkter: Målgruppe: arbejdsmiljørepræsentanten og arbejds-lederenSted: Scandic, RoskildeArrangør: FSL og skoleforeningerne

Diagnosticerede unge - et kursus om inklusion af unge med udviklingsforstyrrelser

11. marts - 12. martsPå kurset får du viden om udviklingsfor-styrrelser som fx ADHD og Aspergers syndrom, forståelse for de vanskeligheder, som kan opstå i undervisningen af denne målgruppe og målrettede redskaber til den pædagogiske og undervisningsmæs-sige indsats i forhold til disse unge.Sted: Kursuscenter Brogaarden, StribArrangør: GeneratorTilmeldingsfrist: 10. februar, 2014

Kursus for køkkenpersonale - Samarbejde og relationer

20. marts - 21. martsMålgruppe: Køkkenansatte på efterskoler, der har de unge med i køkkenet.Sted: Bollegård Bed and Breakfast, 8950 ØrstedArrangør: Arbinger InstituteTilmeldingsfrist: 7. februar, 2014

Kursus for sekretærer

31. marts - 1. aprilPersonlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og personty-pologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold.Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

Pedelkursus 2014

2. april - 4. aprilDet årlige pedelkursus giver pedellen eller pedelmedhjælperen relevant faglig viden og inspiration, og det giver en fin mulighed for mødes med andre inden for samme arbejdsområde.Sted: Byggecentrum Kursuscenter, Mid-delfartArrangør: Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens Lederuddannelses forløb

13. marts - 14. marts- god ledelse gør en forskel i tider med brydninger, markante forandringer og sti-gende kompleksitet. Efterskoleforeningen udbyder i samarbejde med konsulentvirk-somheden Cubion A/S et nyt uddannel-sesforløb.Sted: Vejle Center HotelArrangør: Efterskoleforeningen og CubionTilmeldingsfrist: 12. februar, 2014

KURSER

vide

nFaglighed

skolem

iljø

DE

BAT&uddannelse

sprog

MØDELÆRIN

G

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.Se flere kurser på

Kurser og møderKalender


Den seneste forskning fortæller at læ-rerstuderende skal være morgendagens expert teachers (Hattie, 2012). Heldig-vis har efterskoleverdenen luret den ud-vikling og her findes kun expert humans ikke sandt?

Hvorfor skal et efterskolemenneske tænke over udviklingen af en lærerstu-derende? Når man er så dygtige til sit arbejde som efterskoler og efterskole-lærere, så kan det godt skabe tunnelsyn, så kompetencefælden klapper, da man er blevet så god til noget, at man kun ser enden af tunnelen. Med dette me-ner jeg, det er vigtigt, at skabe forståelse hos lærerstuderende for, hvad efter-skolelivet indebærer, så det ikke kun er forbeholdt tidligere efterskoleelever og andre friskolemennesker at blive ansat og komme i praktik på en efterskole. For hvis det kun er mennesker med efter-skole dna, så er det reproduktion med fordele og ulemper, hvilket også kan for-stås med begrebet ”efterskolens dyna-miske træghed” (Oettingen, 2011), som fortæller at efterskolen kan ses udefra som en institution, der ikke vil tilpasse sig det moderne samfund og ikke er om-stillingsparate. Men på samme tid kan efterskolens dynamiske træghed være udtryk for, at efterskolen netop har no-get at tilbyde det moderne samfund og som ikke varetages andre steder. Det

Læreruddannelsen og efterskolerne hånd i hånd?Et bud på, hvad efterskolerne kan gøre i forhold til prakti-kanter og læreruddannelsen

Tekst: Flemming Nørgaard, tidligere efterskolelærer, Ågård Efterskole, studerer cand. gen. pæd. IUP, Århus

er netop efterskolen som institution, der har en unik måde og mulighed for at drive skole på, som praktikanter og praktiklærere gerne skal have adgang til og udbytte af.

Frafald eller fravalgSiden det første seminarium, Blaaga-ards (1871), har der udviklet sig et teori-praksis forhold, som de studerende har skullet forholde sig til, så det er ikke no-get nyt fænomen. I starten har det været begrænset til måder at indføre eleverne i katekismus, hvor det i tidens løb har formet sig mere komplekst. Denne ud-vikling og en række andre faktorer har midlertidig skabt et såkaldt teori-prak-sis problem, som har stor betydning for frafald eller fravalg af lærererhvervet i Danmark såvel som i udlandet.

Frafaldet eller fravalget kan skyldes mange ting, ud over førnævnte pro-blemstilling. Der kan nævnes lærerstu-derendes forforståelse af lærererhver-vet som undervisningen, der foregår inde i klasselokalet, hvilket betyder de kan blive slemt skuffet i deres praktik-ker, da arbejdet er langt mere komplekst end som så. En kompleksitet og forfor-ståelse, som er seminariernes klare op-gave at løse.

Begrebet teori stammer fra theoria, som i den græske oprindelige betydning betyder betragtning og spekulation, hvor begrebet praksis har praxis med betydningen handle og gøre som sin op-rindelse (Gyldendal, 2009-2013). Teori

og praksis er nærmest to poler, i sine op-rindelige betydninger, med henholds-vis betragte og handle. Disse to poler beskriver på samme tid modsætninger mellem de studerendes forventninger omkring lærererhvervet, som det der sker i klasseværelset og selve under-visningen (handle), og ikke til møder eller den teoretiske del af seminarium undervisningen, som de studerende ser som litterært teori (betragte). Det er ud-visket i praktik på efterskolerne, da det er et efterskoleliv praktikanten indvilli-ger i, men det forstår mange praktikan-ter ikke, så her skal de have hjælp af de-res praktiklærere og personaleflokken.

Det faktum at studerende ikke ser teori (betragte) som rammegivende for deres professionelle udvikling er meget beklageligt, og end dog meget vigtigt at bevidstgøre for de studerendes fremti-dige praksis (handle).

Den internationale forskning fortæl-ler, at der ikke findes en hurtig løsning, som kan løse teori-praksis problemet (Haastrup 2013). Det der kan gøres for at bløde op for teori-praksis problemet, fra efterskolernes side, er at have fokus på de udfordringer, studerende oplever i praksis, og inddrage de studerendes praksiserfaringer fra tidligere, og der-med ikke med udgangspunkt i praktik-lærerens, da det er praktikanten, som skal lære.

Desuden er samarbejde et nøgleord, hvor der skal skabes en dialog, om teori og praksis, hvor undervisere, stude-

LæreruddannelsenDebat

•


Lærer til Performanceved Flakkebjerg Efterskole

• Du er teamplayer.• Du er dedikeret efterskolemenneske.• Du kan lede og skabe motivation i klassen.• Du er hjemme i den projektorienterede undervisningsform. • Du er dygtig til teater i teori og praksis, særlig skuespil.• Du er skarp i dansk og gerne i musik eller sprog.• Du er optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere.• Du er måske vores kommende lærer på Performance?

Se stillingsopslaget på www.flakkebjergefterskole.dk

EftErskolElærEr søgEs

Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. 1. marts.

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole så er muligheden der.

Vi underviser i 10. klassetrin på 3. år efter et alternativt program i de boglige fag: Vandel 10. Der er her gode muligheder for at præge videreudviklingen af skolens boglige profil.Der er mulighed for undervisning i både 9. og 10 klassetrin i et eller flere af følgende fag: matematik, fysik, samfundsfag, evt. musik/sang, håndbold, spring-gymnastik. Øvrige fag efter aftale.Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Design, fodbold, håndbold, musik og teater. Vi er en veludbygget skole med gode, tidssvarende faciliteter.

Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 135 elever og skolens øvrige ansatte.Se mere på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dkYderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Lars Mortensen på tlf. 75 88 50 33 eller 29 48 33 35.

Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Der forefindes tjenestebolig.Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 8. januar 2014. Samtaler uge 3.

Ansøgning stiles til: Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Vandel. Eller på mail til [email protected]. Mrk.: Ansøgning

VANDEL EFTERSKOLE

Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. 1. marts.

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole så er muligheden der.

Vi underviser i 10. klassetrin på 3. år efter et alternativt program i de boglige fag: Vandel 10. Der er her gode muligheder for at præge videreudviklingen af skolens boglige profil.Der er mulighed for undervisning i både 9. og 10 klassetrin i et eller flere af følgende fag: matematik, fysik, samfundsfag, evt. musik/sang, håndbold, springgymnastik. Øvrige fag efter aftale.

Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet.Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Design, fodbold, håndbold, musik og teater. Vi er en veludbygget skole med gode, tidssvarende faciliteter.Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 135 elever og skolens øvrige ansatte.Se mere på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Lars Mortensen på tlf.: 75 88 50 33 eller 29 48 33 35.

Ansættelse sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation". Der forefindes tjenestebolig.

Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 8. januar 2014. Samtaler uge 3.Ansøgning stiles til:

Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Vandel. Eller på mail til [email protected]. Mrk.: Ansøgning

rende og praktikvejledere samarbejder, så parterne får teori-praksis begreber at tæn-ke med og derved eksplicitere hinandens forforståelser og forventninger til gavn for den studerende. Der er altså et krav til prak-tikstederne om at være mere teorinære, så praktikvejlederne kan hjælpe de studeren-de med at se sammenhænge mellem prak-sisoplevelser og deres teoretiske viden (Ha-astrup 2013).

Stil spørgsmålAt praktikken er udført, er ikke det samme som, at det automatisk er værdifuldt eller frugtbart for efterskolen, praktikanten el-ler seminarium. For at maksimere udbyt-tet skal der stilles krav til praktikanten, og med dette teori-praksis forhold i baghove-det kan du stille nogle spørgsmål for at blive bevidste og give bedre udbytte til prakti-kanter og jer selv:

Hvad gør vi for at lærerstuderende ople-ver et godt praktikophold? Hvilke ressour-cer afsætter I på jeres efterskole til prakti-kanter? Hvilket ideal har I på efterskolen for den gode lærer? Hvordan har I fokus på de studerendes oplevelser i praksis? Hvad gør I for at praktikanten bliver den gode lærer? Hvordan skaber I refleksion hos den studerende? Hvilke krav har vi til prakti-kanten? Hvad er vores skoles særkende som praktikanten skal formes af? Hvordan be-grebsafklarer vi teori – praksis problemet på skolen?

Nu er det ikke for at opstille en illusion om, at når spørgsmålene er besvaret, så har din efterskole løst opgaven. Ideen er samtalen, og det er i samtalen, at spørgsmå-lene kan bruges til refleksion over hverda-gen. Om det så sker på bestyrelses-, lærer-, team-, kaffe-, praktik- eller et helt andet møde er underordnet. �

Litteratur:Den store danske - Gyldendals åbne encyklo-pædi.Hattie, J. (2012). Visible learning for teachers: maximizing impact on learning.Haastrup , L. (2013). Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannel-serne: sammenfattende rapport (pp. 61). Oettingen, A. v. (2011). Dannelse der virker: efterskolens pædagogik.

LæreruddannelsenDebat


Korinth Efterskole – Spejderskolen · Kaj Lykkesvej 9 · 5600 Faaborg 6265 1067 · www.spejderskolen.dk · [email protected]

Korinth d. 21.06.2013

Korinth EFtErSKoLE-SPEJDErSKoLEn SøgEr

ViCEForStAnDErPå Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spej-derbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge. Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efter-skolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden.

Skolen er midt i en rivende udvikling og for at understøtte den, søger vi en viceforstan-der. Viceforstanderen skal i samarbejde med forstanderen, være med til at videreudvikle en skole som dog holder fokus på sine traditio-ner og værdier. Stillingen vil indebærer både ledelse, administration og undervisning og ønskes besat pr. 1. marts 2014.

Vi søger en person som kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos elever og medarbejdere, som har erfaring med/indsigt i efterskolemiljøet, har undervisningserfaring, har ledererfaring eller lederevne der kan videreudvikles, har kendskab til administrati-on i form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt erfaring med budget og økonomistyring.

Du skal have konstruktive samarbejdsevner, være fremsynet, struktureret og en dygtig afslutter, have lyst og evne til konflikthånd-tering samt være god til at kommunikere og formidle. Skulle du derudover have kompe-tencer indenfor hjemmesider, intranet, PR og marketing, så er det et ekstra plus!For yderligere information om skolen samt stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til skolens forstander Henrik Madsen på skolens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil

20 73 50 67 for uddybende informationer og/eller aftale om besøg med rundvisning på skolen. Har du masser af energi og lyst til i tæt samarbejde med forstanderen, at lede og udvikle Korinth efterskole-spejderskolen og li-geledes at tage hånd om de nye udfordringer som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din ansøgning. Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverens-komst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation – dvs. i lønintervallet fra 368.295 til 438.154 gældende for små skoler.Tjenestebolig kan tilbydes.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sen-des pr mail til [email protected] eller med post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup. Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt Ansøgningsfrist: 28. december 2013

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · [email protected] · www.ryslinge-efterskole.dk

Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!

Ryslinge Efterskole søger viceforstander

10. klasse Projektledelse

Internationalt spor Cambridge esol certificeret exam.

Science Kunst og design

Adventure Teater Musik

Journalistik

En af landets smukkeste efterskoler med en stærk medarbejderstab og enrivende udvikling søger nu viceforstander/daglig leder af efterskolen.

Ryslinge Efterskole ligger midt på Fyn og har 140 elever i 10. klasse og er desudenet regionalt kulturcenter med højskole, kurser, udlejning og konferencer.Ansøgningsfrist: Onsdag den 8. januar kl. 12.Læs mere om skolen og stillingen på www.ryslinge-efterskole.dk


Annoncer

Forstander tilKøbenhavnsIdrætsefterskole

Københavnsidræts-efterskole

Kies søger en ny forstander.

Vores forstander igennem 10 år har besluttet at stoppe i løbet af foråret. Derfor søger vi en efterfølger til atvidereføre en skole i fortsat udvikling.

Kies er en velfungerende idrætsefterskole, hvor fokus på sport, efterskoleliv, faglig og personlig udvikling går hånd i hånd.

Vi er 132 engagerede elever og 25 fantastiske med-arbejdere. Vores personale medvirker til at give elev-erne en oplevelse for livet – du er en naturlig leder for disse grupper, og det er dette skoleliv, du skal stå i spidsen for. Du er lederen, der skaber sammenhæng, og et nærværende menneske, der udvikler gode relationer omkring skolen.

Kies eleverne brænder for deres sport og forfølger drømmene, en vigtig premis og en af styrkerne i hver-dagen.

Kies spiller sammen med moderklubberne en central rolle i udviklingen af Valby Idrætspark. Dette arbejde skal fortsætte med dig som leder.

Du får ansvaret for:- strategisk og pædagogisk skoleledelse – udvikle visioner og mål i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere,- sikre at eleverne er i centrum,- personaleledelse og personaleudvikling,- økonomisk ansvar for skolens drift, - kontakt til skolens ”moderklubber” og fastholde rela-tionen til det lokale foreningsliv.

Hvis din interesse er vækket, hører vi gerne fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forstander Jan Barslev på 41415599. Det er også muligt efter aftale at tale med bestyrelsens næstfor-mand, Peter Bøgelund. Du kan læse mere om jobbet i en udvidet beskrivelse på vores hjemmeside, www.kies.dk.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet i lønintervallet kr. 456.110 - 528.589,- (grundløn pr. 1.4.2012). Tjenestebolig kan stilles til rådighed på skolen.

Ansøgningsfrist er d. 13. januar kl. 12 og samtaler afholdes i uge 3 og 4. Ansøgningen sendes på mail til [email protected]


Med udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 24 år valgt at fratræde.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2014.

Eriksminde Efterskole er en grundtvig-koldsk skole der vægter det eksistentielle, det boglige og det kunstneriske højt.

Eleven er altid en ligeværdig samtalepartner og i det åbne møde udvikles den enkelte og fællesskabet løftes.

Vi søger de gode historier, som når de fortælles skaber mening i tilværelsen og giver rum til fantasi og kreativitet.

Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865.

Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere.

Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med ungemed visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlagmed ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtidder har lyst til at bo på skolen med sin familie

Vi tilbyder:

forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljøansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.589,00 (marts 2012))

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller [email protected].

Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til [email protected] (pdf eller word-fil) senest 12. januar 2014.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af januar måned 2014.

Yderligerer oplysninger på www.eriksmindeefterskole.dk og se særskilt filmappe vedr. stillingen.

ERIKSMINDE EFTERSKOLESØGER NY FORSTANDER

ny forstander efterskolebladet.indd 1 02/12/13 23.0739Efterskolen · 19. december 2013

Annoncer

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lol-land og har direkte udsigt over Østersøen.

Vi kan tilbyde dig: • storindflydelsepåskolensvisionog

udvikling–frihedtilledelse• enefterskolemedenstærkøkonomi• endygtig,engageretogloyalpersonale-

gruppe i en god humørfyldt hverdag• enskolemedtidssvarendeundervis-

ningsfaciliteter,dejligeadministrations-lokaler mv.

• enskolemedbådetraditionelleogutraditionelleundervisningsformerogmuligheder

• enskolemedenpositivogengageretbestyrelse,sombakkeropomskoleogledelse

• enskole,derrummerrigtigmangemu-lighederforenspændendeudvikling

NystedEfterskoleerenalmindeligeftersko-le,somsamtidigerenpraktiskefterskole,derisærrettersigmodunge,somønsker

at gå i skole og modtage undervisning på enlidtandenmåde.SkolenspænderfraFolkeskolensAfgangsprøveroverenrækkeværkstedsfagtilbotræning.Denhar140eleverfordeltpå8.–9.-10.klasseogca.45ansatte.Dererbl.a.viceforstander,afdelingsleder,sekretær,regnskabsførerogflereandremedspecielleopgaver.

Vi søger en forstander som:• harerfaringsomlederoglysttilatarbej-

de sammen med unge mennesker• harpædagogiskindsigtogergodtil

skriftligogmundtligkommunikation• har økonomisk forståelse og er en god

personaleleder,tøruddelegereansvars-områder

• harpersonligudstråling,overblikogkanskabetryghedogtillid

• harennaturligautoritet,ervisionærogmålsættende

• erinitiativrig,anerkendende,engage-ret,synligihverdagenoggodtilattageansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen.Sedenbrederebeskri-velseafjob–ogpersonprofilenpåwww.bogetorp.comellerpåskolenshjemmesidewww.nysted-efterskole.dk DuervelkommentilatkontakteMogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24871905)ellerformand,HenrikNyberg(21262248))ellerkonstitueretforstanderPerJust(25187914).Tiltrædelse1.martsellerefteraftale.Ansættelsenskerihenholdtiloverens-komst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningiintervallet456.100–528.589(marts2013).

Ansøgningsfrist: Sendansøgning,CVogrelevantebilagsomPDFellerWord-filpåmailtil:MB@bogetorp.comsenestden1.februar.Jobsamtalerafholdes6.og19.februar.

ForstanderNysted Efterskole

Forstander Nysted Efterskole

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen. Vi kan tilbyde dig:

stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse en efterskole med en stærk økonomi en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse en skole, der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling

Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig er en praktisk efterskole, der især retter sig mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfag til botræning. Den har 140 elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere andre med specielle opgaver.

Vi søger en forstander som:

har erfaring som leder og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder har personlig udstråling, overblik og kan skabe tryghed og tillid har en naturlig autoritet, er visionær og målsættende er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.nysted-efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14).

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

Forstander Nysted Efterskole

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen. Vi kan tilbyde dig:

stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse en efterskole med en stærk økonomi en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse en skole, der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling

Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig er en praktisk efterskole, der især retter sig mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfag til botræning. Den har 140 elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca. 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere andre med specielle opgaver.

Vi søger en forstander som:

har erfaring som leder og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation har økonomisk forståelse og er en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder har personlig udstråling, overblik og kan skabe tryghed og tillid har en naturlig autoritet, er visionær og målsættende er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.nysted-efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14).

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

Fænøsund Friskole søger lærerFænøsund Friskole er placeret i et naturskønt område i Middelfart. Vi er en Grundtvig-koldsk friskole. Kreativitet, Refleksion, Ansvar-lighed, Fællesskab og Tillid er de værdiord vi baserer vore hand-linger på, og som vores daglige praksis tager udgangspunkt i.

Vi har 167 elever fordelt på 0. til 9.klasse. Vi er maksimalt 18 elever i klasserne. Vi er 25 engagerede voksne, som glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Vi søger en ny kollega:• Der vil og kan indgå i et forplig-

tende fællesskab• Der har erfaring med team-

samarbejde og vil være med til at lave skoleudvikling

• Brænder for matematik, engelsk, biologi, idræt og friluftsliv

• Har kompetencer indenfor et af vore linjefag – Drama, musik og billedkunst

• Er en dygtig fortæller

• Evt. er uddannet specialunder-visningslærer

• Ønsker at undervise på mel-lemtrinnet

Vi kan tilbyde en skole med:• Et godt kollegialt sammenhold• Teamorganisering og team-

samarbejde• Engagerede forældre og elever • En beskæftigelsesgrad på

0,80 % med mulighed for at læse vikartimer

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfrist 13.1.2014. Der vil blive afholdt samtaler i uge 4Fælles rundvisning for alle ansø-gere den 7.1.2014 kl.15.00Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Dorte Jager eller souschef Tabita Rado-or Jensen på tlf. 64410747. Skolens hjemmeside www.sundfri.dk

Lærer til Sport-linjenved Flakkebjerg Efterskole

• Du er teamplayer.• Du er dedikeret efterskolemenneske.• Du kan lede og skabe motivation i klassen.• Du er hjemme i den projektorienterede undervisningsform. • Du er dygtig til idræt i teori og praksis, særlig adventuresport.• Du er skarp i matematik og gerne i naturfag/musik/sprog.• Du er optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere.• Du er måske vores kommende lærer på sport-linjen?

Se stillingsopslaget på www.flakkebjergefterskole.dk


Skolerejser medfagligt indholdVi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt

Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Aktivtur til Cesky Raj i TjekkietDet Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene• Rafting i Jizerafloden• Mountainbike på skråningerne

Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685Prisen inkluderer bustransport i4-stjernede turistbusser, 3 overnatningermed helpension, 3 aktiviteter medprofessionelle instruktører og bussentil rådighed til udflugter.

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.195

Prag bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

Amsterdam bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Bruxelles bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

München bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.460

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Ringog få et tilbud

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådg-ivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål: Bruxelles med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ........fra kr. 1.485,-Istanbul med fly 5 dg/4 nt på hotel ............................fra kr. 2.245,-Krakow med fly 5 dg/4 nt på hostel ..........................fra kr. 1.985,-Budapest med egen bus 6 dg/3 nt på hostel .......fra kr. 1.495,-

Top 3 studiebesøg i Paris: · De gamle kloaker· Versailles slottet· Parc de la Vilettet (”Videnskabsbyen”)

Kompetent rådgivning til jeres studierejse

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

1.765,-pr. person6 dg/3 nt iegen bus

Parisfra kr.

Kontakt os på tlf: 46 91 02 59 [email protected]


Annoncer

hostgaard.dk

Et træningskursus i kollegial supervision

Se mere på:

Kreativ supervision

HØsTGAArD

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - [email protected]

gør studierejsen en klasse bedre

STUDIEREJSE TILbarcelona

2.395,-5 dage/4 nætterfly + hostel, fra kr.

studie-besøg

Faglige kompen-

dier

tryghed & sikkerhed

erfarne konsu-lenter

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen

Kontakt os på70 22 05 35, [email protected]

Deadline:

Nr. 7Udkommer 23 januarAnnoncefrist 13. januar


Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Landets lærere kan gå på juleferie med endnu et gok i nøden fra den seneste Pisa-undersøgelse, som sammen med andre rangordninger og effektmålin-ger, synes at være hovedargument i dansk skolede-bat.

Flere politikere har fortsat blikket rettet mod målingerne. Hitliste-politikerne burde dog for det første indse, at dansk konkurrenceevne og elevernes livsduelighed ikke nødvendigvis er et spørgsmål om en placering på disse tvivlsomme ranglister. Konkurrencestatens logik om national-staternes indbyrdes konkurrence om færdigheder i matematik og læsning er desuden en ret diskutabel diskurs.

I en kronik i Politiken påviser professor emeritus Svend Kreiner, at sammenligning i læsefærdighe-der i Danmark og Canada afhænger af forholdet mellem antallet af opgaver om henholdsvis infor-mation og antallet af opgaver om refleksion.

”Det er forskernes blanding af kortene i højere grad end læsefærdigheden, der bestemmer, hvor Danmark og Canada ligger i forhold til hinanden,” skriver han. Videre slår han fast, at den mest slå-ende effekt af Pisa er, at det systematisk er lykkedes for politikere og Pisa-forskere at nedbryde respek-ten for folkeskolen og lærerne i Danmark.

Lægger man hertil, at en ny rapport fra Aarhus Universitet netop har påvist, at det ikke er de unges manglende evner til at læse, der gør, at de klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne, må man undre sig over det massive fokus på nogle vigtige, men meget snævre definitioner af faglighed og læring.

Professor Peter Allerup siger således, at ”Pisa-læsescoren ikke kan forudsige, om de unge gen-nemfører en ungdomsuddannelse eller ej – og det gælder både på erhvervsuddannelserne og de gym-nasiale uddannelser”.

Men en drivkraft i dansk skolepolitik – også i den nye reform af folkeskolen – er fortsat et mas-

sivt fokus på flere timer til læsning og matematik. Spørgsmålet er så om disse tiltag vil gøre en afgø-rende forskel for de unges læring og videre mulig-heder.

Meget tyder på, at en hovedproblemstilling i sko-len er en del unges manglende motivation for at gå i skole. Folkeskolereformen kan med de nye timer til den understøttende undervisning og mulighed for at lægge profillinjer ind gøre noget ved dette. Det giver mulighed for at få unge til at brænde, hvilket smitter af på selvværd og glæden ved at udfordre sig selv. Men det kræver, at skolerne går helt ind i denne opgave og ikke som ventet lader sig styre af, at de fremadrettet i langt højere grad skal måles på deres evne til at skabe resultater i læsning og ma-tematik.

Meget tyder på, at efterskolerne kan knække de unges motivationskrise gennem et inspirerende ungdomsmiljø og muligheden for fordybelse i inte-ressefelter.

Men efterskolerne vil også noget på de unges vegne på et langt dybere plan. Det ses, når skolerne for alvor tager fat om, hvad det vil sige at være men-neske. Det formuleres forskelligt fra efterskole til efterskole. Men man kan blive helt glad i låget, når en skole i sin stillingsannonce skriver, at de ikke alene vægter det boglige og kunstneriske, men også det eksistentielle. Så har man fat i kernen af det, der bør være skolens opgave, og som er afgørende for et hvert menneskes udvikling til en robust og livsdue-lig borger.

Det eksistentielle er selve spørgsmålet om me-ningen med livet. Heraf følger den enkeltes arbejde på at være i verden og skabe en meningsfuld livs-udfoldelse. Det er måske sværere at arbejde med livets grundvilkår end at tage en ny test. Spørgs-målet er dog, hvad der ruster eleven til et godt liv.

Glædelig jul til alle.

Eksistens

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Få gratis prøvelogin på dansk. gyldendal.dk

FAGPORTALEN TIL DANSK 7-10

– digital danskundervisning

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

DANSK

Dansk.gyldendal.dk – ikke til at komme udenom

Faglige forløb, stort bibliotek, træningsopgaver, web 2.0

– og meget mere til din undervisning!

SENESTE NYTYahya Hassan: Tidens mest omdiskuterede digter er aktuel

med sin selvbiografiske digtsamling. På danskportalen kan

eleverne analysere og fortolke et udvalg af digtene, og debat-

ten bringes ind i danskundervisningen.

Dig og mig ved daggry: Gå ikke glip af årets store ungdoms-

roman om Louise og Liam, der hives op af Limfjorden med

hænderne bundet sammen.

Eksklusivt: Læs hele romanen på lærerens side.

Gyldendal præsenterer: Få inspiration til din egen læsning

med nyheder fra Gyldendal Skønlitteratur. Her er korte om-

taler og adgang til læseprøver af nye, aktuelle udgivelser.

8979

Skoleabonnement, pr. år pr. kl. Kr. 1.000,- ex moms

8979_ann_fagportal_dansk_efterskolen_nr6_210x235_BAGSIDE.indd 1 06/12/13 13.57

Efterskolen · 19. december 2013

Documents

Efterskolen 6-2013