Efterskolen 6 2015

22. januar 2015 Nr. 6

For hele livetAnni Matthiesen (V) har en søn på efterskole. Hun sy-nes, et efterskoleophold er en gave, som holder resten af livet.

Løftet pegefingerOmbudsmanden har fokus på bortvisninger.

Grundtvig eller skitureForstander er bekymret for udviklingen omkring efterskolernes 10. klasse. Han vil have opdragelse og dannelse og knap så mange skiture.

24

26

28

Forældre i ny undersøgelse:

Vores børn finder ud af, hvad de vil 10

Foto

: Len

e E

stha

ve

Nyt fra efterskolerne

Stor besparelse med biobrændselSundeved Efterskole har skiftet fra natur-gas til biobrændsel og sparer rigtig mange penge.

Efterskolen bruges til afklaringNæsten otte ud af ti forældre synes, at ef-terskolen hjælper deres barn til et kvalifice-ret uddannelsesvalg.

To medlemmer forlader styrelsen

Samarbejde frem for konkurrenceTre østjyske efterskoler samarbejder om at udvikle deres egne skoler.

Demokratisk handling skal sikre forvandlingNyt projekt har fokus på efterskolernes aktive rolle i lokalsamfundet.

Frihed og tvang i efterskolenDet er gennem tvang, at efterskoleeleven møder sit potentiale.

Venstrepolitiker slår et slag for efterskolenAnni Matthiesen synes, et efterskoleophold er en god investering - også samfundsmæs-sigt.

Ombudsmanden løfter pegefingerenFolketingets Ombudsmand bekymrer sig for, om de unge høres i forbindelse med bortvisninger.

10. klasse kan ikke legitimeres med skitureEfterskoleforstander vil have fokus på opdragelse og dannelse frem for antallet af skiture.

Ny international efterskoleEngelsksproget efterskole åbner dørene i august i Vedersø.

4

28

34

26

8

10

13

14

18

Efterskolen22. januar 2015Nr. 6

Indhold

24

22

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Nyheder Replik

Lærerne har været meget interesserede i at implementere

den nye arbejdstidsreform til gavn for elever – og i sidste ende

dem selv. De siger som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke

prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”Ole Sørensen,

forstander Ågård Efterskole

Øse efterskole markerede de tragiske begivenheder omkring mordet på journa-lister fra satirebladet Charlie Hebdo med en symbol demonstration, som eleverne frit kunne vælge at deltage i.

»En verden i brand kræver stillingtagen, diskussion og forståelse, så selvfølgelig havde vi kaldt til fællessamling efter de forfærdelige begivenheder i Paris,« siger viceforstander Michael Schweigler, som synes, det er vigtigt, at en efterskole mar-kerer en så chokerende hændelse.

Je suis Charlie»Vigtigt, fordi der i elevflokken gerne

skulle være en journalist eller to, og de skal turde skrive og trykke billeder og syns-punkter. Vigtigt, fordi der i elevflokken er en samfundsdebatør eller tre, og de skal turde forholde sig til og give udtryk for deres meninger og holdninger. Og vigtigt, fordi resten af elevflokken gerne skulle for-stå værdien og betydningen af ytringsfri-hed,« siger han.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS

NYTÅRSTALE...Vi skal virkelig forvente noget af vore medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os. Det er at have tillid til hinanden, at tro på mu-lighederne for hinanden.

Derfor skal vi tale op i stedet for ned.

Det begynder allerede i skolen. Hvem hu-sker ikke sin skoletid? Den har præget os alle. De fleste af os husker nok en lærer, som var særligt god til at få det bedste frem i hver enkelt af os i klassen. De lære-re er der altid brug for, og sådanne lærere er der fortsat rigtig mange af....

....Vi må ikke blive så magelige, at vi ikke kræver nok af os selv og hinan-den. Tværtimod skal vi blive ved med at stræbe efter ny viden, nye færdigheder og ny kundskab. Vi skal blive ved med at gøre vort bedste. Det er sådan, vi kan be-vare og udvikle det rige og trygge sam-fund, vi har.

Det gælder for de unge, som det gælder for os alle. Vi skal gøre os umage. Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp. Måske er der en kollega, som har brug for op-mærksomhed og omsorg, bare en venlig bemærkning, et smil på en grå dag eller en håndsrækning, som viser, at vi kerer os om hinanden. Vi kan også blive vidne til, at nogen bliver chikaneret eller mob-bet. Så kan man hurtigt blive fristet til at tænke: ”Hold mig udenfor. Hvad kan jeg stille op? Det må andre tage sig af”. Men hvis ingen gør noget, og alle bare lurepasser, så bliver ingenting bedre. Vi kan jo også selv få brug for, at et menne-ske standser op og rækker os sin hånd...

3Efterskolen · 22. januar 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Teaterkoncerten ”Family Portrait” havde premiere 16. januar på Skovbo Eftersko-le. Forud var gået en intens periode, hvor alle skolen elever var involveret i arbejdet med at få forestillingen på benene. Hver morgen mødtes hele skolen til en halv times undervisning, som relaterede sig

Vostrup støtter Kræftens Bekæmpelse

I begyndelsen af januar arrangerede Vostrup Efterskoles elever en cafeaf-ten, hvor forskellige bands blandt andet optrådte. Overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse. Arrangementet var kom-met i stand gennem elevernes arbejde i faget ”Innovation, Iværksætteri og ledelse”, som har det formål at udvikle elevernes selvstændighed og kreativitet, og sætte dem i stand til at strukturere og planlægge projekter både individuelt og i fællesskab.

Brand og politi på efterskole

På Midtfyns Efterskole tilbyder man fra det kommende skoleår en ny brand- og politilinje. Forstander Mette Sanggaard Schultz fortæller til Fyens Amtsavis, at det er den første af sin art i landet, og at linjen er tænkt som et bud på, hvordan efterskoler i højere grad kan tænke sig selv som overgangen til et videre uddan-nelsesforløb frem for afslutningen på grundskolen.

»Mange vil være politibetjent, men der er flere muligheder inden for området. Det kan være, at de finder ud af, at de skal være falckredder, fængselsbetjent eller noget tredje. Så linjen kan altså også have en afklarende rolle for de unge,« siger Mette Sanggaard Schultz til den fynske avis.

Efterskolepersonale foretager civil anholdelse

Personale fra Halstedhus Efterskole foretog midt i januar en civil anholdelse af en biltyv, som havde kørt særdeles hasarderet rundt på skolens område til fare for børn og ansatte.

»Han var meget tæt på at køre et par af vores elever og en ansat ned. De måtte springe for livet, og han nåede at køre ind i vores hestefold og en anden bygning inden han kørte fra skolen,« siger forstander Ulrik Muriel til Lolland-Falsters Folketidende. Personale fra skolen valgte at følge efter biltyven og kontaktede politiet. Tyven forlod på et tidspunkt bilen og gik fra den til fods, og personalet valgte at stoppe ham.

»Vi lagde ham ned indtil politiet kom ti minutter senere,« siger Ulrik Muriel til den lokale avis.

Teaterkoncert involverer hele Skovbotil teaterkoncerten, og derefter gik man i gang med dagens arbejde. Scenen skulle bygges, kulisser laves, musikken indøves, roller terpes og dansetrin læres. Hele processen er blevet fulgt tæt af skolens Mediespor, som dækker forløbet om-kring teaterkoncerten med tekst, foto, web og video.

Et efterskoleophold er en gave fra

ressourcestærke forældre til deres børn - i håbet om, at det vil sikre

dem en god fremtid. Det er en investering i sit barns uddannelse

ligesom skolegang i en privatskole og

intensiv lektiehjælp. Et efterskoleophold

er ikke for alle. Et efterskoleophold er for dem, der har forældre

med en god indtægt og et stort overskud.

Derfor bør du medbringe en Gucci- eller Louis

Vuittontaske, hvis du har et ønske om at passe ind

socialt.

Marie Bjerg Larsen, elev i 9 klasse, Politiken 7. Januar 2015

4 Efterskolen · 22. januar 2015

Sydkoreanere kigger på efterskoler

Fra den 18. til den 26. januar besøger 18 sydkoreanere fire danske efterskole. Rejsby Europæiske Efterskole, Ryslinge Efterskole, Vestfyns Efterskole og Samsø Efterskole er værter for de asiatiske gæ-ster. I øjeblikket er der et enormt fokus på danske uddannelser i Sydkorea, og det er blandt andet baggrunden for studieturen.

13 hold fra 8 forskellige nordjyske efterskoler indledte det nye år med at dyste om de Nordjyske Mesterskaber i basketball med Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) som arrangør.

Da sidste dribling var taget og sidste bold sendt i kurven, stod HCI med guldet hos både drengene og pigerne, medens der hos pigerne var sølv til Åbybro og

Nordjyske mestre i basketballbronze til HCI3. Hos drengene gik an-denpladsen til debutanterne fra Ranum Efterskole, medens HCI2 sluttede på tredjepladsen.

De fire finalehold har sikret sig delta-gelse ved de Danske Mesterskaber, som spilles på Sjælland i maj. Her stiller HCI op som regerende mestre hos pigerne i 2014, hvor drengene vandt sølv.

Fælles kampagne for fællesskabetI Sydøstjylland er 19 efterskoler gået sammen om at lave en kampagne, der skal få de unge til at tænke mere fælles-skabsorienteret.

Kampagnen, som lanceres op til Efter-skolernes Aften 14. januar, skal være med til at flytte fokus fra selviscenesættelse og en tenderende narcissistisk kultur, især på de sociale medier, til en kultur, hvor fællesskabet er omdrejningspunk-tet.

»For tiden er der mere fokus på det enkelte individ end på fællesskabet. Den tendens vil vi gerne være med til at æn-dre,« siger forstander på BGI Akademiet, Helle Vestergaard.

Forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup, fortæller, at der over et skoleår er 19 fælles arrangementer, hvor sko-lerne mødes på kryds og tværs, og hvor elverne oplever værdien af fællesskabet

»Netop det store fællesskab er noget vi arbejder aktivt med i efterskolerne. Dels det fællesskab, der opstår på den enkelte skole, men i høj grad også det, der opstår, når skolerne mødes til arran-gementer og stævner, hvor flere skoler deltager,« siger han.

Elevernes mange selfies skal overta-ges af wefies, hvis det står til de sydøst-jyske efterskoler. I en film, som er en del af kampagnen, er der lavet en wefie med mere end 500 elever. For at kunne få alle med på wefie’en skal nogle af eleverne danne en menneskepyramide.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

På Midtjysk Efterskole har pigerne som afslutning på valgfaget ”Spring ud” lagt grundig make-up og stillet sig til rådighed for en fotografs nærgående linse.

Det er der kommet seks lige så nær-gående portrætter ud af, og de er blevet hængt op i glas og ramme, så alle kan se dem.

Det er bare én af de måder, eleverne på Midtjysk Efterskole arbejder med udviklingen og styrkelsen af selvværdet.

»Vi tror på, at en af forudsætningerne for, at man kan udvikle sine faglige kom-petencer er, at man i et trygt miljø kan arbejde med sig selv og sit selvværd,« siger viceforstander Helle Nørregaard.

I faget arbejder eleverne med deres stærke sider, og lærer Maibritt Jensen vurderer, at arbejdet har givet resultat, og at pigernes trivsel udvikler sig positivt.

I november besøgte True North Efter-skoles 135 elever og 20 voksne Kenya i forbindelse med skolens årlige challenge-rejse. I Kenya var skolen på safari i Masai Mara og oplevede girafferne, elefanterne, gnuerne og alle de andre afrikanske dyr. Programmet bød også på et besøg i en

masai landsby og en lokal skole. Nogle Eleverne lærte at danse som masaierne og synge på Swahili. Andre lærte afrikansk træhåndværk og at flette kurve. En gruppe cyklede og vandrede til toppen af bjerget Mount Logonot, og andre prøvede kræfter med riverrafting.

I Nairobi indeholdt programmet blandt andet et besøg på en skole, hvor de dan-ske og kenyanske elever udvekslede erfa-ringer om det at gå i skole, og om hvordan liver former sig i Danmark og Kenya.

True North rejste mod syd

Selvværdet kom op – på væggen


Forstander Finn Larsen kan i år fejre 25 års jubilæum som forstander på Ringe Fri- og Efterskole. Det fejres ved en reception på skolen fredag den 23. januar klokken 13:30–16:00.

René Holm Hansen har efter ni år som forstander på Viby Efterskole søgt nye udfordringer. Han er netop tiltrådt som leder af Dansk Talentakademi i Holstebro. Indtil en ny forstander tiltræder er en anden Holm Hansen konstitueret i stillingen - nemlig vicefor-stander Kari Holm Hansen, der er gift med den netop afgåede forstander. Par-ret bor fortsat i efterskolens forstander-bolig.

44-årige Jan Hannibal, Nyborg, bliver fra 1. august ny forstander på Kerteminde Efterskole. Han afløser Lars Brudvig, der har været skolens forstander siden 2004. Jan Hannibal kommer fra Vejstrup Efterskole, hvor han er lærer. Han er uddannet fra Odense Seminarium og afslutter i løbet af 2015 en diplomuddan-nelse i ledelse fra Ledelses Akademiet Lillebælt. Han har tidligere været lærer på flere efterskoler: Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Sportsefterskolen Sine i Løgumkloser og på Kerteminde Efter-skole, hvor han altså vender tilbage som forstander.

Elisabeth Berg, nu pensioneret fra

Midtfyns Efterskole, arbejder utrætteligt med at skaffe midler til arbejdet mod køb af kvinder fra fortrinsvis Afrika til Dan-mark. Hendes forening Hope Now har netop vundet European Crime Prevention Award 2014 ved en stor international prisuddeling i EUs kriminalpræventive netværk. Prisen på 75.000 kr. blev givet for foreningens arbejde mod menneske-handel, der ofte er rettet mod udsatte kvinder, mænd og børn, som udnyttes til tvangsarbejde, prostitution, kriminalitet, tiggeri, narkotikasalg og tyveri.

Den daglige ledelse af Hammerum

Fri- og Efterskole er siden foråret 2014 blevet varetaget af Kristina Thygesen. Ved hendes side har Jørn Damgaard været viceforstander kombineret med opgaverne som daglig leder af Hamme-rum Efterskole, mens Morten Thyl-strup har været afdelingsleder på efterskolen. Bestyrelsen har besluttet, at den konstituerede ledelse også fortsæt-ter efter august 2015.

Jens-Henrik Kirk, forstander på Mariager Efterskole. stiler efter Folketin-get. Han er ny folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Herning Kommune.

Sorø Gymnastikefterskole stiller lokaler til rådighed for byttebørsen, Frivilligcenter Sorø. Det begrunder forstander Karsten Haim således: »Som efterskole er vi en del af lokalområ-det, vi ser foreningslivet og erhvervslivet i et positivt samarbejde til gavn for os alle, derudover hænger arrangementet godt sammen med vores foreningsopdragelse af eleverne.«

Tom Hagedorn, forstander på Odsherreds Efterskole, mener at Undervisningsministeriets udspil til en ny lov og plan for at øge eksporten af danske ungdomsuddannelser er alt for uambi-tiøst:»Det er nu, de rykker i Asien. Jeg savner større visioner. Man burde nedsætte en task force og lave en national handlings-plan på tværs af ministerierne frem for at nøjes med et udspil fra en enkelt mini-ster,« siger han til Sjællandske. Eftersko-len i Odsherred har tidligere flirtet med tanken om at lave uddannelseseksport til Kina, men løb ind i problemer, da en efterskole ikke uden videre kan sælge sine ydelser.

Rundt om folk

25 Grundstenen til Skals Efterskole blev nedlagt 2. februar 1990, og skolens 25 års jubilæum markeres med en række forskellige arrangementer. I januar afholdtes en koncert med Steffen Brandt. Der var offentligt adgang til koncerten, og overskuddet gik ubeskåret til Danmarksindsamlingen, som Skals Efterskole i flere år har prioriteret meget højt.

Grundstensnedlæggelsen markeres med en kyndelmisse gudstjeneste i Skals Kirke for skolens elever. Efterfølgende serveres der fødselsdagslagkage på skolen.

Den 28. februar, inviterer skolen til reception, og der afholdes en stor fest om aftenen i skolens store hal. Desuden udgives der et jubilæumsskrift, der for-tæller skolens historie.


5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

Kim Schack er pedel på Sundeved Efterskole, som for nyligt har taget et nyt og moderne biovarmeanlæg i brug

Sundeved sparer på energien

?: Hvordan fungerer det nye anlæg

Vi har bygget en ny værkstedshal, og i den er vores kedelanlæg bygget ind. Samtidigt er der i et firkantet rum med beton-vægge plads til opbevaring af mit biobrændsel. Jeg tror, vi har et af Danmarks fineste kedelrum, hvor rør er pakket ind i blik og alt muligt. Det ligner faktisk et showroom, så skarpt er det. Desuden er vi den første skole i landet, som har fået lavet et opbevaringsanlæg med en skrabebund. Det betyder, at vi ikke har siloer, og at vi kan fyre med en hvilken som helst form for biobrændsel. For eksempel kan man ikke bruge træpillesmuld, hvis man har siloer. Og for øjeblikket er det træpillesmuld, vi bruger. Det har samme brændværdi som træpiller, men koster 400 kroner mindre pr ton. For øjeblikket giver vi 890 kroner pr. ton, og det kan bare ikke gøres billigere.

?: Hvor meget sparer I med det nye anlægHidtil har vi fyret for omkring 650.000 kroner årligt, men med det nye anlæg vil udgiften være på omkring 200.000 kroner. På den måde vil vi have tjent investeringen ind i løbet af en seks syv år. Det er ret overraskende for mig. Og selv om gas-prisen er faldet på det sidste, er det stadig en god forretning, da prisen også er blevet mindre på biobrændsel. Samtidigt har vi investeret i en Danfoss varmestyring, som skulle give en

yderligere besparelse på 10 til 15 procent, afhængigt af hvor høj komfort vi ønsker. Kedelanlægget repræsenterer en investering på cirka 2,6 millioner kroner, inklusiv varmestyringen, som har kostet 300.000 kroner.

?: Hvad har udfordringerne været i forbindelse med det nye anlæg

Vi ligger i et område, der er udlagt som gasområde, og det bety-der blandt andet, at vi ikke måtte lave et anlæg, der var for stort, fordi vi så ville blive opfattet som en varmecentral.

Så det har været en opgave, at få de nødvendige tilladelser og komme fri af DONG, men det er lykkedes ved, at vi ikke har overskredet en kedelstørrelse på 250 KW.

Det er mig, der har stået for arbejdet med at finde den bedste løsning. Jeg har blandt andet været rundt og kigget forskellige kedler. Men alt papirarbejdet har forstander Bjarne Ebbesen taget sig af.

?: Hvordan vil det nye anlæg påvirke dit daglige arbejde

Det kan godt lyde som om, jeg er lidt doven, men fremover kan jeg i princippet sidde på mit kontor og styre det hele, så på den måde bliver det lettere. Jeg skal tømme askeskuffen cirka hver tiende dag. Rør og brændkammer er selvrensende. Og så skal jeg stille på kedelanlægget, hvis jeg skifter brændselstype. Ellers kan jeg styre det hele fra computeren eller telefonen.

Tidligere skulle jeg passe 13 gasanlæg rundt i skolens forskelli-ge huse, og nogle af dem var meget gamle og slidte, så jeg skulle rundt og tjekke dem, men nu får jeg en alarm på telefonen, hvis noget ikke er, som det skal være.

?: Har I flere investeringer på vejVi vil gerne være selvforsynende med al energi, og det er jo nu opfyldt for varmens vedkommende. Men vi regner med også at opsætte solvarmeanlæg, som kan producere vores varme vand i sommerperioden. Vi producerer lige nu selv 35 procent af skolens elforbrug, men vi håber at kunne få sat flere solceller op, blandt andet på en ny hal vi gerne skulle have bygget. På den måde skulle vi kunne blive selvforsynende også med el. •


skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode!

Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Jeg føler mig godt guidet igennem hjemmefra!Riverrafting, svævebane, sommerbobslæde og rappelling - Husby Efterskole i Vestjylland har prøvet det hele på deres skolerejse til Spindl.

”Udfordringerne kan tilpasses den enkelte, og der er ingen, der står og håner hinanden, hvis nogen føler sig presset. Der er en forståelse for, at nogle er mere usikre, for det er langt at rappelle 38 meter ned ad en mur. Den eneste, der grines af, er mig, fordi jeg ikke tør. Vi oplever, at de tjekkiske guider på stedet har rigtig godt styr på sik-kerheden. Eleverne føler sig trygge, og der er mange hænder til at støtte op om dem”.

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

”Storby • Prag Action • Spindl Ski • Spindl

fra kr. 945

fra kr. 1.425 fra kr. 1.695

Studietur • Berlin | Dresden | Prag fra kr. 1.355

Tjek

kiet

UndersøgelseEfterskoleLIV

Forældrene:

Efterskole skal bruges til afklaring

79 procent af de elever, der starter på efterskole, har brug for at få afklaret, hvilken uddannelses- og karrierevej, de skal vælge. Det viser en ny analyse fra Efterskoleforeningen, der har spurgt 1700 forældre, hvorfor de har sendt deres barn på efterskole

Stine bruger efterskoleåret på at udvikle både sociale og faglige kompetencer, og så er hun blevet mere sikker på sig selv. Hendes mor, Mai Britt Elmelund, ser året som en fornuftig investering i datterens fremtid.

Foto

: Len

e E

stha

ve


FoRæLDRE

På papiret var Mai Britt Elmelunds datter Stine klar til at komme på gym-nasiet i sommer. Karaktererne fra 9. klasse-prøverne var ikke prangende, men de var gode nok, og selvom Stine var en stille pige, fungerede hun fint med sine jævnaldrende kammerater.

Alligevel mente Mai Britt Elmelund og hendes mand, at Stine ville have godt af et efterskoleophold i 10. klasse.

»Helt grundlæggende tror jeg, at man lærer sig selv rigtig godt at kende både fagligt og socialt, når man går på efter-skole. Og det er vigtigt at kende sig selv, når man som ung skal træffe valg om, hvor man vil hen i livet,« siger Mai Britt Elmelund.

Familien Elmelund er ikke alene om at mene, at et efterskoleophold kan hjæl-pe de unge med at finde ud af, hvilken vej de skal gå i livet. Efterskoleforeningen har i en analyse spurgt 1700 forældre, hvorfor de har sendt deres barn på ef-terskole. Her mener 79 procent blandt andet, at deres børn har brug for at få af-klaret deres evner og interesser i forhold til valg af uddannelse – og at efterskolen kan hjælpe deres børn på rette vej.

En langsigtet investering Mange forældre ser efterskoleopholdet som en langsigtet investering. Det for-tæller konsulent i Efterskoleforeningen Mette Hjort Madsen, der har stået bag analysen.

»Når forældrene fortæller, at deres børn har brug for at få afklaring i forhold til, hvad de skal i fremtiden, er det vig-tigt at understrege, at afklaring i denne sammenhæng ikke kun er et spørgsmål om at blive fagligt klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler om at blive klar på, hvem man er som menneske, hvad man vil bruge sit liv til på sigt,« forklarer hun.

Hun er overrasket over, hvor mange forældre der giver udtryk for, at deres

børn har brug for udvikling, før de er klar til uddannelse.

»For langt de fleste forældre er ef-terskoleopholdet en stor udskrivning, og der er ingen tvivl om, at forældrene håber, at efterskolen er noget, der kan gavne deres børn mange år frem,« siger hun.

Direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, fortæller, at han er positivt overrasket over undersø-gelsens resultater. Han mener, at den er et udtryk for forældres ønske om at give deres børn de bedste forudsætninger for at klare sig godt i voksenlivet:

»Det er spændende læsning, der vi-ser, at forældrene har en opfattelse af, at gode karakterer alene ikke er nok til at klare sig i uddannelsessystemet. Det kræver også en social modning og en ro-busthed,« mener han.

»Vores undersøgelse peger på, at for-ældrene har en stor bevidsthed omkring deres børns valg af uddannelse, og de ser efterskoleopholdet som en vigtig inve-stering i deres barns fremtid.«

Tolerance som på en arbejdspladsStine Elmelund har gået på efterskole i et halvt år, og indtil videre har opholdet været en stor succes, fortæller hendes mor. Stines lærere beretter, at hun går til arbejdet med en anden stædighed, end Mai Britt Elmelund oplevede i dat-terens folkeskoletid:

»Hendes lærere fortæller, at hun er flittig og kæmper for at forstå de ting,

der er svære. Førhen accepterede hun, hvis der var noget hun ikke forstod, og hun spurgte ikke til det. Nu stiller hun spørgsmål, hvis der er noget, som hun ikke forstår. Jeg er glad for at hun har lært, hvor vigtigt det er, at man er stæ-dig, når det kommer til at lære noget nyt; det er noget, man kan bruge resten af livet,« fortæller Mai Britt Elmelund.

Men mindst ligeså vigtigt er Stines personlige udvikling:

»På en efterskole er man sammen med andre mennesker døgnet rundt, og det er ikke dem alle sammen, man har det store til fælles med. Men man bliver nødt til at være åben og lære at arbejde sammen med dem alligevel. Det er li-gesom på en arbejdsplads; det kan godt være, at du ikke er bedste venner med din kollega, men I bliver nødt til at få det til at fungere,« siger hun.

Familien vidste, at det var en af de ting, der ville blive en udfordring for Stine, fordi hun er genert og lidt forsig-tig. Men i løbet af det halve år, hun har gået på efterskolen, er hun nået langt, fortæller Mai Britt Elmelund:

»Min oplevelse er, at hun har åbnet sig og er blevet mere modig i sociale sam-menhænge. Hun er kort sagt begyndt at tro på, at hun er god nok,« siger hun.

Fællesskabet er stadig det største trækplasterLige inden jul cirkulerede der på Face-book en historie om en kræftsyg dreng, der ønskede sig julekort. Her sørgede

Jeg tror, at efterskolen på sigt vil spare Stine for spildtid i hendes

uddannelsesforløb, fordi hun har lært ting, der kræves, når man går på en uddannelse, både fagligt og

socialt.Mai Britt Elmelund,

mor til Stine.

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

Foto

: Len

e E

stha

ve

•


?Efterskoleforeningen har spurgt 1700 foræl-dre, hvorfor de har sendt deres børn på efterskole. I korte træk viser undersø-gelsen, at:

De unge skal bruge året på afklaring og personlig udvikling

De unge har brug for en ny kontekst: 10. klasse er starten på noget nyt.

Drengene skal modnes – pigerne skal have løftet selvværdet

Efterskolen hjælper de unge, som ikke er parate til at starte direkte på en ungdomsuddannelse

Forældrene lægger vægt på faglighed og fællesskab

De unges udviklingsbehov går på tværs af økonomi og socialt baggrund

Kilde: Forældreanalysen 2014. Rapporten findes på efterskoleforeningen.dk

Stine og en veninde for, at skolen fik sendt postkort med underskrifter fra alle elever og lærere, ligesom hun sam-men med seks andre elever fra skolen var med, da Dansk Folkehjælp produce-rede julegaver til syriske flygtninge. Mai Britt Elmelund er stolt.

»Jeg er ikke sikker på, at Stine ville have vist den slags initiativ, før hun kom på efterskole. Gennem det fælles-

skab, hun oplever på efterskolen, har hun fået en klar fornemmelse af, at man sammen kan gøre en kæmpe forskel for andre, selv ved at gøre ganske lidt,« siger hun.

72 procent af de adspurgte forældre mener, at en af de vigtigske egenskaber ved skoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet, forklarer Mette Hjort Madsen.

»Man kan sige, at fællesskabet både er efterskolens middel og dens mål,« siger hun.

Og Bjarne Lundager Jensen er glad for, at det stadig er efterskolens grund-læggende kerneværdier, der er et af de store trækplastre.

»Vi kan jo kun glæde os over, at man søger efterskolens særlige 24/7 fælles-skab, der rækker ud over undervisnin-gen. At forældrene mener, at det er vig-tigt, at man lærer sine børn at arbejde og leve sammen med mennesker, der er forskellig fra en selv,« siger han.

Konkurrencepres kræver robusthedFaktisk er fællesskabet så vigtigt for forældrene, at mange af dem pointerer, at det faglige på efterskolerne ikke må prioriteres på bekostning af fællesska-bet og fokus på elevens hele udvikling.

»Forældrene beretter i undersøgel-sen, at de oplever, at resten af skolesy-stemet er meget præstationsorienteret. Efterskolen bliver for mange unge et rum, hvor de for en kort stund kan få luft til at bringe andre sider af deres per-sonlighed og kompetencer i spil i forhold til de faglige og sociale udfordringer, der venter forude,« forklarer Mette Hjort Madsen.

Undersøgelsen er i det hele taget med til at belyse efterskolens betydning og funktion i det danske uddannelsesvæ-sen, mener Bjarne Lundager Jensen.

»Vi lever i en tid med øget konkurren-cepres, og det betyder, at presset på den enkelte stiger. Det kræver robusthed at håndtere. Og her er vi igen tilbage til dis-kussionen om en skoleform, der giver de unge den selvtillid og selvstændighed, vores samfund kræver,« siger han.

»Et efterskoleophold er udtryk for

Bjarne Lundager Jensen er glad for, at det stadig er efterskolens grundlæggende kerneværdier, der er et af de store trækplastre.

Mange forældre giver udtryk for, at deres børn har brug for udvikling, før de er klar til uddannelse, for-tæller Mette Hjort Madsen.

forældrenes omsorg for deres børn. De vil sikre, at deres børn får en personlig robusthed, der kan bringe dem igennem ungdomsuddannelserne og ud i et vide-re uddannelsesforløb,« mener forenin-gens direktør.

Mai Britt Elmelund er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene til Stines efterskoleophold er givet godt ud. Både her og nu og i fremtiden:

»Opholdet har indtil videre været en stor succes, og Stine er meget glad for at være der. Jeg tror, at efterskolen på sigt vil spare hende for spildtid i hendes ud-dannelsesforløb, fordi hun har lært ting, det kræver, når man går på en uddannel-se, både fagligt og socialt. Hun ved, hvad hun vil, og hvad hun skal vælge.« •

UndersøgelseEfterskoleLIV


Danmarks Læringsfestival

2015

Danmarks LæringsfestivalDen 3. og 4. marts 2015 i Bella Center

Oplev 200 producenter, tjenester og organisationer fra hele landet i udstillingen. Og hør faglige og inspirerende foredrag i konferencen.Vi har ny viden og løsninger i praksis – meld dig til nu og vær en del af Danmarks Læringsfestival. Udstilling og oplæg for 50,- / Konference og forplejning fra 1.090,-

/danmarkslaeringsfestival /laerfestdk danmarkslæringsfestival.dk

Styrelsen skal have to nye medlemmer

Bent Bisballe Østergaard og Dorthe Frimann Nielsen stopper

Efterskoleforeningens ni mand store styrelse får ved årsmøde i marts mindst to nye medlemmer, idet Bent Bisballe Østergaard og Dorthe Frimann Nielsen stopper efter henholdsvis at have været medlem siden 2010 og 2011. Samtidig er Lone Greve Petersen på valg, men hun er villig til at fortsætte arbejdet.

Dorthe Frimann Nielsen har haft or-lov fra styrelsesarbejdet de seneste må-neder på grund af ekstra travlhed som forstander på Kastanievej Efterskole, der er ved at ansætte ny viceforstander.

»Jeg har brug for at være fuldt til ste-

de på efterskolen i en periode, hvor vi skal etablere nyt ledelsesteam, og der-for vælger jeg at stoppe i styrelsen nu,« siger Dorthe Frimann Nielsen, men un-derstreger, at det er et privilegium at få lov til at være med til at arbejde for hele skoleformen i en periode.

»Der sker meget i efterskoleverdenen netop nu, og der er mange spændende projekter i støbeskeen. Men jeg vil ikke gøre arbejdet halvt og vælger derfor at koncentrere mig om forstanderjobbet.«

Også Bent Bisballe Østergaard har valgt at stoppe, både som styrelses-medlem og som bestyrelsesmedlem ved Bøvling Fri- og Idrætsefterskole. Han bliver 65 år til april og har svært ved at se sig selv sidde i styrelsen som 68-årig om tre år.

»Det ville være forkert, så jeg vil gerne gøre plads til flere unge i styrelsesar-bejdet,« siger han, men erkender, at han kommer til at savne arbejdet.

»Det er det bedste bestyrelsesarbejde, jeg har været med til, fordi det er et pri-vilegium at arbejde med de unges mulig-heder for uddannelse. Det er et særdeles vigtigt stykke arbejde,« siger Bent Bis-balle Østergaard, der udtaler sig på bag-grund af tidligere erfaringer med orga-nisationsarbejde inden for landbruget og som byrådsmedlem i Ringkøbing.

Interesserede, der gerne vil stille op til Efterskoleforeningens styrelse skal mel-de deres kandidatur senest mandag den 9. februar. Nærmere information findes på efterskoleforeningen.dk eller i Efter-skolen nr. 5 fra december 2014. •

Lone Greve Petersen genopstiller

Bent Bisballe Østergaard stopper

Dorthe Frimann Nielsen stopper

ForeningsNYT

UdviklingEfterskoleLIV

Efterskole for ScenekunstEfterskolen for Scenekunst er en almen efterskole med plads til 88 elever i 9. og 10. Klasse, Skolen lægger vægt på boglig undervisning og kreative udfordringer i teater, musik og dans. Eleverne føres op til FSA og FS10.

Hou Maritime IdrætsefterskoleHou Maritime Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 155 elever og tilby-der linjerne Outdoor & Adventure, Fodbold, Håndbold og Sejlads. Eleverne kan vælge at tage FSA eller FS10.

Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskoleHimmelbjergegnens Natur- og Idrætsef-terskole er en almen efterskole med plads til 112 elever. Skolen er en boglig skole med fokus på biologi, idræt og udeliv. Skolen tilbyder FSA og FS10 og har desuden en prøvefri 10 klasse.

Jens Jacobsen fra JJ-Kompe-tence har været konsulent på projektet og tror, at en del af

netværkene vil fortsætte. Men han gør opmærksom på, at det

er krævende at etablere velfun-gerende netværk, og at medar-bejderne har mange dagsorde-

ner, der kan konkurrere med et nyt netværk i hverdagen.


SaMaRBEJDE

Efterskoler bliver ofte beskyldt for at isolere sig. For at være øer uden den store forbindelse til verden omkring. Beskyldningerne gælder både i forhold til andre skoleformer og det resterende uddannelsessystem, men også i forhold til andre efterskoler, der traditionelt op-fattes som konkurrenter. Himmelbjerg-egnens Natur- og idrætsefterskole, Hou Maritime Idrætsefterskole og Efter-skolen for Scenekunst har med midler fra Statens Kompetencecenter forsøgt at råde bod på det sidste. Sammen har de lavet et udviklingsforløb, hvor med-arbejdere fra de tre skoler mødes i net-værk på tværs af skolerne og udveksler erfaringer.

»Grundlæggende har vi haft et ønske om, at vores ansatte i højere grad end nu tænker sig selv som en del af hele skolens strategiske beredskab, og det gælder alle ansatte,« siger forstander på Efterskolen for Scenekunst, Heine Boe og tilføjer, at hvis alle tænker deres ar-bejdsopgaver, som en del af helheden, vil man få en bedre skole både for elever og medarbejdere.

»Vi vil gerne flytte fokus fra den an-svarshavende ansatte til den ansvars-tagende medarbejder,« siger han og tilføjer, at der er blevet arbejdet i fælles workshops og i faglige netværk.

Netværk på tværs af skolerneEt af projektets vigtigste omdrejnings-punkter er netværksdannelser på tværs af skolerne, hvor medarbejderne mødes og sparrer i faglige fællesskaber.

»Faglig sparring med medarbejdere fra andre skoler kvalificerer arbejdet på den enkelte skole,« siger Heine Boe og peger på, at refleksionen får bedre vilkår, når man er sammen med nogle fra andre skoler, fordi det så giver mest mening at hæve sig over det dagligdags.

»Her er der skabt nogle rammer, så vi kan reflektere over det, vi går og gør. I det daglige tager vi os ikke altid tid til det, fordi vi har travlt,« siger Lise Bojer Søn-dergaard, der er lærer på Hou Maritime Idrætsefterskole, og lærer Kim Heine Sørensen fra samme skole supplerer:

»Det er altid godt at indgå i samar-bejde med andre skoler og se, at tingene kan gøres på mange måder, og især re-fleksionen giver noget. Et par af vores netværksmøder har da også været sær-deles givende.«

Forskelligt udbytteDer er dog stor forskel på, hvor meget medarbejderne har profiteret af de net-værk, de har været en del af.

»Fysiklærerne har eksempelvis fået rigtig meget ud af det her. De har tidli-gere følt sig alene med deres fag, og nu får de pludselig nye kolleger,« siger Hei-ne Boe og fortæller, at TAP personalet dog ikke i samme grad har høstet fordel af netværksarbejdet. Både sekretærer, pedeller og køkkenledere har længe har haft meget velfungerende netværk med

andre skoler.»TAP netværket har haft lidt sværere

ved at finde ud af, hvad indholdet i arbej-det skulle være. Men for eksempel har de haft fokus på, hvad god kommunika-tion er og på betydningen af det,« siger han og fortæller, at nogle af netværks-grupperne vil fortsætte fremover.

Ser gerne netværkene fortsætte»Vi vurderer ikke forløbets succes i for-hold til, hvor mange netværksgrupper der fortsætter næste år, men vi afsætter tid og ressourcer til dem, der gerne vil,« siger Heine Boe, der er helt sikker på, at fysikgruppen fortsætter og tror, at om-kring halvdelen af grupperne også fun-gerer næste år.

»Det kan være, at der bliver rykket lidt rundt på personsammensætningen, for-di nogle måske ønsker et andet netværk. Og det er der selvfølgelig plads til,« siger han og tilføjer, at de tre skolers forstan-dere har besluttet, at det bliver frivilligt, om man vil deltage i et netværk fremover.

Tre efterskoler samarbejder om at udvikle deres egen skole

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Tre østjyske efterskoler samarbejder frem for at konkurrere. Målet er at skabe bedre skoler for elever og medarbejdere. Metoden er netværk, hvor de ansatte sparrer om faglige, pædagogiske og værdimæssige problemstillinger

Her er der skabt nogle rammer, så vi kan

reflektere over det, vi går og gør. I det daglige tager

vi os ikke altid tid til det, fordi vi har travlt.

Lise Bojer Søndergaard

•


Personligt udbytte nødvendigt»Jeg er ikke afklaret i forhold til, om jeg synes, vores netværk skal fortsætte,« siger Leif Damgaard, der er lærer på Himmel-bjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. For ham er det afgø-rende, hvad et sådant netværk bliver på bekostning af.

»Er det for eksempel i stedet for andre kurser, eller er det vo-res forberedelsestid, der bliver mindre. Sådanne overvejelser er helt afgørende for mig,« siger han.

Lise Bojer Søndergaard er på samme linje og peger på, at den nødvendige ressource skal være til stede.

»Det er altafgørende, om skolen lægger den nødvendige energi i det, og for mig er det desuden en vurdering af, om jeg kan bruge noget af det, jeg får med fra netværket, direkte i min hverdag,« siger hun og tilføjer, at hun synes, netværksarbejdet allerede har givet en vis bonus.

»Det her netværk har givet en fortrolighed og en tillid, som gør, at jeg uden videre kan ringe til for eksempel Hans fra Him-melbjergegnens Efterskole og bede om et råd,« siger hun. •

»Der er helt klart nogle ting, hvor det er meget givende at sparre med lærere fra andre skoler, og det har været et fint forløb. Men vi er jo en forholdsvis ny skole, og jeg skal også lige lære at samarbejde med mine egne kolleger«, siger Fia Maria Glahn fra Efterskolen for Scenekunst.

Fysiklærerne har eksempelvis fået rigtig meget ud af det her. De har

tidligere følt sig alene med deres fag, og nu får de pludselig nye kolleger.

Heine Boe

Lotte Brink GregersenKøkkenleder, Efterskolen for Scenekunst

Jeg synes, det er fantastisk at møde andre folk fra efterskoleverdenen. Folk der sidder i de samme problemstillin-ger, som jeg selv gør. Jeg er ny i efter-skoleverdenen, så det har været me-get givende at mødes i netværket.

Vi har haft fokus på kommunikation og samarbejde, fordi det er det, der er fælles for vores tre medarbejdergrup-per. Og jeg har helt klart fået noget med herfra. Jeg har fået sparring på konflikthåndtering, kommunikationen og samarbejdet med mine medarbej-dere. Det har været lærerigt. Selv sy-nes jeg, at jeg på den baggrund er ble-vet mere opmærksom på, at man kan se tingene fra flere sider, og at jeg ikke altid kan få det lige præcist, som jeg vil have det. Det fantastiske ved efter-skoleverdenen er jo, at vi er forskellige sammen.

Jeg ville gerne fortsætte i netværket. Men noget tyder på, at vi ikke skal fort-sætte, derfor er jeg glad for det net-værk, vi har for køkkenledere.

Tre efterskoler samler TAP ere

UdviklingEfterskoleLIV


Henning PetersenPedel, Hou Maritime Idrætsefterskole

Jeg har ikke rigtig fået noget ud at være med i det her netværk. I forvejen har vi et meget velfungerende netværk for pedeller. Derfor har det virket lidt overflødigt med det her arbejde. Især i starten var det tungt. Jeg blev lidt ne-gativt stemt, fordi vi brugte megen tid på at sidde og snakke om værdier. Og selvfølgelig er værdier vigtige, men den måde, vi snakkede om det på, gav ikke så meget mening for mig og hang ikke så godt sammen med det arbejde, jeg går og laver til dagligt. Det med de fæl-les værdier skulle vi måske mere snak-ke om på den enkelte skole. Jeg synes, det er vigtigt, at alle medarbejdere fø-ler ejerskab til skolen, og i det daglige kan der godt opstå problemer, fordi lærere og andet personale ikke nød-vendigvis tænker ens. Men som sagt, føler jeg, at det er noget, man skal tage op på sin egen skole.

Det blev lidt bedre i netværket, da vi først havde fundet ud af, hvad der var fælles for os, Men jeg synes, at det eksisterende netværk løser opgaven på fineste vis. Her kan vi både tale om samarbejde og kommunikation, om mere praktiske ting og vi kan låne ting af hinanden. Så jeg har ikke behov for at dette netværk fortsætter.

Gitte IsagerSekretær, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Det her projekt har givet mig meget som efterskoleansat, men ikke så me-get specielt som sekretær, hvor vi jo i forvejen har et gammelt og meget velfungerende netværk. Men det har været meget fint at møde folk fra an-dre skoler og medarbejdergrupper og høre, hvor forskelligt man kan gøre tingene. Fælles for vores tre grupper er nok, at vi er lidt i undertal på skolerne, at vi er små medarbejdergrupper og måske ind i mellem kan føle os lidt en-somme i vores funktion. Og det er også mit indtryk, at der ind imellem sidder nogle, som føler sig overset, Men det er også noget, vi kan tale om i sekretær-netværket.

Vi trådte lidt vande i begyndelsen, men da vi først fandt frem til hvad, der er fælles for os, så gik det bedre, og jeg kan godt lide den grundlæggende tan-ke bag projektet. At alle medarbejdere er en del af skolen og skal være med til at udvikle den.

Skoleudviklingsprojektet, hvor Hou Maritime Idrætsefterskole, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole og Efterskolen for Scenekunst samarbejder, inddrager alle medarbejdergrupper. TAP personalet er således samlet i netværk og sparrer om faglige, pædagogiske og værdimæssige problemstillinger. God kommunikation har fyldt meget i netværksarbejdet. Noget tyder dog på, at netværksgrupperne lukker efter projektet. TAP personalet har i forvejen meget velfungerende netværk.

Efterskole for ScenekunstEfterskolen for Scenekunst er en almen efterskole med plads til 88 elever i 9. og 10. Klasse, Skolen lægger vægt på boglig undervisning og kreative udfordringer i teater, musik og dans. Eleverne føres op til FSA og FS10.

Hou Maritime IdrætsefterskoleHou Maritime Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 155 elever og tilby-der linjerne Outdoor & Adventure, Fodbold, Håndbold og Sejlads. Eleverne kan vælge at tage FSA eller FS10.

Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskoleHimmelbjergegnens Natur- og Idrætsef-terskole er en almen efterskole med plads til 112 elever. Skolen er en boglig skole med fokus på biologi, idræt og udeliv. Skolen tilbyder FSA og FS10 og har desuden en prøvefri 10 klasse.


Skolen og samfundetEfterskoleLIV

Efterskolerne ligger oftest i mindre byer eller på landet og har stor betyd-ning for det lokale samfund. En del ansatte bor i lokalområdet, håndvær-kere får nyt i ordrebogen, den lokale købmand øger omsætningen, og elever-ne kan være med til at sikre grundlaget for lokale busruter.

Men måske kan efterskolerne få end-nu større betydning for udviklingen i landdistrikterne og samtidigt øge de unges forståelse for, hvad engagement og demokratisk deltagelse betyder.

Et nyt projekt, som er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Land-distrikternes Fællesråd, skal give bud på dette.

»Det handler om, at efterskoleelever-ne får en forståelse for, at man kan bru-ge demokratiet aktivt. De skal opleve betydningen af demokratisk handling, men også se at der sker en forvandling,« siger mf. Troels Ravn (S). Han har været med i processen omkring formulerin-gen af projektet og peger på, at foran-dringerne både skal ske på skolen, men også uden for skolen i det lokale.

»Der skal tænkes i nye lokale initiati-ver og aktiviteter, derfor får innovation og iværksætteri en væsentlig placering i projektet,« siger han.

Innovation og iværksætteri»Det handler om, at de unge sætter sig selv i spil, ser nye muligheder, og gør

Demokratisk handling skal sikre forvandlingNyt projekt har fokus på, hvordan efterskolerne gennem demokratisk handling kan være med til at skabe forvandling og aktivitet i landdistrikterne


Hele tanken om, at vi dannes som aktive medborgere, der tager ansvar lokalt, er rigtig

spændende og godt set med det her projekt.

Troels Ravn (S)

noget de ellers ikke ville gøre, derfor bliver innovation, iværksætteri og en-treprenørskab omdrejningspunktet for projektet,« siger formand for Eftersko-leforeningen, Troels Borring og tilføjer, at de unge gennem projektet skal tilegne sig redskaber, der sætter dem i stand til at handle aktivt.

»På sigt vil det være der, hvor de bor, de engagerer sig, men i første omgang vil det være efterskolens lokalområde, der profiterer af de unges ideer og engage-ment,« siger han

Lokal udvikling»Vi håber, at projektet sætter sig bli-vende spor i lokalområdet. At eleverne kommer med spændende input til, hvor-dan landsbyen og lokalsamfundet kan udvikle sig. Det kan for eksempel være bud på, hvordan landsbyerne bliver at-traktive for de unge at bo i. Og det kan både dreje sig om nye faciliteter og sam-arbejdsaftaler af forskellig art,« siger Steffen Damsgaard. Han er formand for Landdistrikternes Fællesråd, som del-tager i projektet.

»Samtidigt vil de unge, når de forla-der efterskolen, bære deres ny viden og

engagementet med til gavn for det sted, hvor de bor. Måske endda en by i land-distrikterne,« siger han.

Det lokale er to tingBaunehøj Efterskole har meldt sig til pro-jektet, og forstander Ulrik Goos Iversen er opmærksom på, at det lokale i denne sam-menhæng er to ting. Dels efterskolens lo-kalområde og dels elevernes hjemby.

»For os er det afgørende, hvad elever-ne får med herfra. Vores værdigrundlag handler jo om at danne de unge, men hvis det kan kombineres med, at efterskolen åbner sig mere mod lokalområdet, så er det rigtig godt,« siger han og tilføjer, at Baunehøj Efterskole også i dette projekt prioriterer, at de unge kommer ud i det lokale og oplever, at de kan være med til at gøre en forskel.

»Undervisningen i demokrati må al-drig blive tavle til røv undervisning,« siger han og forventer, at projektet kan være med til at inspirere skolen på det innovative område.

»Vi er nysgerrige på, hvad der kan komme ud af det her og vil meget gerne klædes bedre på til at arbejde pædago-gisk med innovation og iværksætteri,«


Demokratisk Iværksætteri - demokratisk handling, der giver forvandling

Et samarbejde mellem Eftersko-leforeningen og Landdistrikternes Fællesråd. Karin Skjøth er ansat som projektleder. Hun kommer fra en stilling som efterskolelærer på Ladelund Efterskole.

Vi håber, at projektet sætter sig blivende

spor i lokalområdet. At eleverne kommer med

spændende input til, hvordan landsbyen og

lokalsamfundet kan udvikle sig.

Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd

siger han og håber, at de unge gennem projektet blandt andet oplever, at man kan få indflydelse mange andre steder end gennem de politiske partier.

»Vi vil gerne lære de unge, at det er vigtigt, at man engagerer sig og gerne lo-kalt,« siger han.

Fokus på fællesskabet»Hele projektet handler om dannelse,« siger Troels Ravn og tilføjer, at når vi taler om aktivt medborgerskab, taler vi om demokratisk dannelse, og om at de

unge erhverver sig redskaber, de kan bruge i forhold til at engagere sig i sam-fundslivet.

»Det drejer sig om, at du får nye hand-lemuligheder som ungt menneske, og at du påtager dig et ansvar, måske endda uden at du tænker over det. At du i det hele taget kommer til at tænke noget mere i de, os og fællesskab, frem for at det altid drejer sig om mig og jeg. Hele tanken om, at vi dannes som aktive medborgere, der tager ansvar lokalt, er rigtig spændende og godt set med det her projekt,« siger han. •

Foto

: Col

ourb

ox, P

eter

Klo

de o

g L

ars A

arø

19

FrikvarterLøst og fast

De unge er blevet mere fornuftigeNy forskningsrapport fra SFI viser, at de unge spiser mere sundt – for ek-sempel spiser de ældste drenge meget mindre fastfood. De 15-årige ryger væ-sentligt mindre i dag – kun 4 procent ry-ger hver uge. De drikker mindre – især drengene er ikke så ofte fulde som tidli-gere - og de tager færre stoffer.

De er også i mindre grad udsat for kri-minalitet, ligesom de unge begår min-dre kriminalitet: Der er et generelt fald i tyveri, vold og hærværk – også her gæl-der det særligt for drengene. De unges forbrugsmuligheder er desuden faldet. Det skyldes ikke færre lommepenge, men at færre har fritidsjob.

Som noget nyt afleverer nogle af de 15-årige med fritidsjob en del af lønnen til forældrene til opsparing. De unges samvær med vennerne har også forandret sig: De er ikke så ofte sammen i fritiden, til gengæld chatter de langt mere med hinanden. De unge er altså ikke mindre socialt aktive, men har flyttet en del af deres samvær til det virtuelle liv.

Undersøgelsen viser også, at unges ri-sikoadfærd hænger sammen med, hvor ofte de er sammen med deres venner, og hvor mange penge de har mellem hæn-derne. Unge med få forbrugsmuligheder bliver i mindre grad udsat for eller begår kriminalitet. Unge, der tit ses med deres venner udenfor hjemmet, oplever flere risici end unge, der mere sjældent ser deres venner.

...stavefejl på de sociale medierDe unge synes generelt, at folk, der laver fejl med stumme bogstaver eller dobbelt-konsonanter, virker dumme. Det er fejl, som ifølge de unge får folk til at fremstå uvi-dende. For hvis man skriver hvad uden h, så viser det, at man ikke har tilegnet sig en kompetence, man burde have tilegnet sig allerede i sjette klasse, som en af de unge udtrykker det. Marianne Rathje, adjunkt på institut for sprog og kommunikation, til Politiken

Skolereform giver boom i trænerud-dannelse for unge

Skolereformen har givet en markant stigning i antallet af unge, der får en træneruddannelse eller på anden vis får smag for at blive frivillige i idrætten. Et stigende antal skoler tilbyder nemlig en træner-uddannelse som valgfag. Siden august har DGI lavet aftaler med skoler og idrætsforeninger om over 45 uddan-nelseshold – sidste år var der kun omkring 15.

a og dødenBogen er en temabog om døden inddelt i fem emner med tilhørende opgaver, og henvender sig til de ældste elever i grundskolen. I en fortælling møder man bo-gens hovedperson A i fem livsfaser og i forhold til fem problemstillinger vedrø-rende døden: selvmord, abort, aktiv dødshjælp, dødsstraf og selve døden – og hvad der måtte være derefter. Alle fem afsnit kan

læses særskilt. Bogen er skrevet af Henrik Krog Nielsen og ud-kommer på forlaget X.

Hjernen er et vidunderligt organ. Den begynder at arbejde

allerede i det øjeblik man står op om morgenen og holder ikke op,

før man kommer på arbejde.Robert Frost


En livsforsikring er noget af det mest underlige

der findes. Det er en slags

væddemål, hvor du og

forsikrings-selskabet

vædder om, at du vil leve.Du holder på, at du ikke vil,

investerer derefter en

formue og håber bare på,

at modparten vil vinde.

Milton Berle

Danmarks bedst sælgende bog udkommer som appHøjskolesangbogen i sit karakteristiske blå format bliver brugt over hele landet på sko-ler, højskoler, i forsamlingshuse og i hjem-mene. Igennem tiderne har den solgt i næsten 900.000 eksemplarer. Nu udkommer den også som app med integrerede melodier, noder og baggrundstekst om sangene.

De rigeste familier findes i MidtjyllandNår familiernes samlede indkomster er reduceret med skatter og forøget med f.eks. udbetalte kapitalpensioner har den gennemsnitlige familie i region Midtjylland 372.171 kr. til rådighed. I hovedstaden er tallet 369.758 kr. I Nordjylland 342.548 kr. Region Sjælland 357.946 og Sønderjylland 357.828.kr – Kilde: Penge og Privatøkonomi

Bæredygtig SkoleudviklingSamtaler med Kirsten Schalburg

En fortælling om Kirsten Schalburg, der gennem en række interviews beretter om sin kamp for en skoleud-vikling til gavn for alle.

Den er en cocktail af ud-dannelsespolitiske analyser spækket med Kirsten Schal-burgs eksempler på, hvordan sproglig og kulturel mang-foldighed kan integreres i skoleudvikling. Forfatterne Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm giver desuden læseren indblik i, hvordan danske politikere poster millioner af kroner ind i pro-jekter om tosprogede elever – uden at bruge erfaringer og nyvunden viden til noget.

Forfatternes pointe er , at embedsmænd og politikere stædigt holder fast i, at de tosprogede elever når længst og lærer bedst ved at arbejde udelukkende med dansk, mens undersøgelser og erfaringer viser det modsatte. Selv formåede Kirsten Schalburg som skoleleder på Enghøjskolen i Hvidovre at hæve de tosproglige elever over landsgennemsnittet ved blandt andet at bruge elevernes mo-dersmål i undervisningen ved siden af det danske sprog.


Dette er et forsøg på at beskrive nogle forhold mellem frihed og tvang i efterskolen. Hvorfor skal man beskæftige sig med disse begreber? Er det ikke at blive i den pædagogiske kravlegård for novicer?

Svaret er, at det skal man for at kvalificere og diskutere efterskolelærerens professionalitet og virke. Bevares, det er ikke svært at forstå, at op-dragelse kan forstås som paradoksalt, hvis målet med eleverne er at gøre dem til frie tænkende borgere, og efterskolelæreren tvinger eleven til aktiviteter m.m. Det er heller ikke det, som er vigtigt. Det, der er vigtigt, er forståelse af og be-vidsthed om bl.a. at bringe skolens værdigrund-lag i spil i efterskolelærerens didaktiske og pæ-dagogiske overvejelser. Det kan en diskussion af frihed og tvang bringe.

Det er altså min påstand, at ved at have en be-vidsthed om frihed og tvang, gør det efterskole-læreren i stand til at stille de rigtige spørgsmål. Spørgsmål både til egen praksis og efterskolens praksis og værdigrundlag. Sidstnævnte er ind-draget, for heri er svaret på, hvad det er for en ef-terskole du arbejder på, og deraf hvem du er som efterskolelærer.

Ja, frihed og tvang er grundlæggende begreber i pædagogik. Men det er lidt lige som at diskutere de nuværende konflikter i Mellemøsten uden at kende til uenighederne mellem sunni- og shiais-lam. Det er altså med andre ord særdeles rele-vant at diskutere, så længe vi i dansk opdragelse og skole anvender et begreb som dannelse.

at blive et menneskeSå længe efterskolen har et hovedsigte mod livs-oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er det vigtigt at forstå de grundlæggen-de forhold vedrørende undervisning og samvær for at være i stand til kvalificeret at forholde sig til efterskolens hovedsigte.

Det er her min påstand, at der findes nogle ef-terskolemennesker, der har et potentiale til at blive bedre til at forstå og forholde sig kvalifi-

ceret til egen praksis. Ved at holde nogle grund-læggende begreber som frihed og tvang op mod efterskolens hovedsigte, sin egen efterskoles værdigrundlag og egen praksis, kan noget af det føromtalte potentiale forløses.

Jeg er helt med på, at disse begreber ikke fylder elevsenge eller skal bruges som slogan for efter-skolerne. Se det for dig: ”Vælg efterskolen og bliv disciplineret og tvunget hele dagen lang”. Nej, det går nok ikke. Men ved at diskutere, kan du måske komme på nye tanker om din eller skolens praksis.

Al opdragelse, disciplinering eller pædagogik kan koges ned i ét spørgsmål. Hvordan kan et menneske blive menneske? Det er omdrejnings-punktet for vores virke: hvad enten det sker i mu-siklokalet, gymnastiksalen eller i en skov midt om natten. Heri skal efterskolelæreren skabe mening for eleven, samt formidle at læring eller det at være menneske IKKE altid er nemt.

Elever underlægger sig tvangBegreberne frihed og tvang er altså på mange måder interessante i forhold til at blive mere bevidst om, hvad efterskoleopholdet er med til at give eleverne. Dannelse er mangesidet og i denne sammenhæng forstås den som en proces, der former eleven, så denne får mere indsigt i sig selv. Dette syn er på mange måder umoderne i konkurrencesamfundet eller hvad? Denne dan-nelsesproces på efterskolerne skal også gerne gøre eleven i stand til at stille kritiske spørgsmål, tænke selvstændigt og handle, eller med andre ord blive uafhængig. I hvor høj grad denne dan-nelse kan finde sted er forskellig fra efterskole til efterskole.

Frihed og tvang skal overvejes i forhold til din praksis, fordi efterskolerne på mange måder er ufrie, hvor efterskoleeleven og forældrene selv vælger efterskolen og tvangen. I denne ufrie ramme kan man tale om, at eleverne vælger ef-terskolen for at lære sig selv at kende igennem den anden og med andre ord opleve forskellige

Flemming Nørgaardefterskolelærer, Ågård Efterskole

PædagogikKRONIK

Frihed og tvang i efterskolenEleven bliver ufri, når hun melder sig ind i efterskolens fællesskab med rammer, regler og disciplin. Men det er netop gennem tvang, at efter-skoleeleven møder sine potentialer


fællesskaber. Dermed bliver efter-skolerne ramme for en selvvalgt fremmedgørelse. Her bliver spørgs-målet på den ene side, om din prak-sis skal handle om at finde tid og frihed i skemaet, så eleven selv kan opsøge fremmedgørelse. På den an-den side kan du også overveje, hvor eller hvordan du kan tvinge elever-ne ud i fremmedsituationer, som de ikke selv i første omgang vil opsøge. Kunne det være med faste pladser i spi-sesalen eller i foredragssalen, som rote-rer med jævne mellemrum?

Benspænd fremmer udvikling Opdragelse er på mange måder para-doksalt, da det ikke handler om at give frihed til eleverne, så de kan tænke på og gøre, som de ønsker, men faktisk tvinge dem til at fremmedgøre sig selv endnu mere. Igen er jeg med på, at ordet tvang ikke sælger mange sengepladser, men det er i tvang eller i indskrænket-heden, at der åbnes op for udviklingspo-tentialer hos eleverne. Vi kender det fra benspænd i projektarbejde eller i litte-raturen. Vi kender det fra dogmer i dog-mefilm eller restaurant Noma. Jeg vil gå så vidt til, at det er i det ufri, at eftersko-lerne har sin styrke - omfavn det og ita-lesæt det for dig selv og dine kolleger. Et efterskoleophold er som sådan uinteres-sant, hvis der ikke sker modstand eller tvang. Den modstand eller tvang skal du rammesætte og give eleverne.

Helt grundlæggende er et efterskole-ophold først interessant, når eleverne oplever fællesskaber, hvor nogen eller noget andet er vigtigere end dem selv. I forlængelse heraf er det min påstand, at unikke individer eller uafhængige ele-ver først rigtig træder frem i mødet med

andre, med hvem man ikke har noget til fælles. Derfor skal vi tvinge eleverne ud i situationer, som de ikke selv vil have valgt. For eksempel ved at sætte eleven på værelse med en, som de ikke deler fritidsinteresser med - altså en bevidst fremmedgørelse af eleven.

Vi skal hele tiden huske, at et efter-skoleophold ikke er en fri, men en frigø-rende proces, hvor lærerens pligt er at skabe mening for eleven. Vi er forplig-tet, fordi der under efterskoleopholdet sker og opstår en stærk socialiserings-proces. En proces som gør eleven særlig formbar og åben over for omverdenen og efterskolemiljøet. Derfor er eftersko-leelever mere tilbøjelige til at vælge til i stedet for fra i forhold til den pædagogi-ske praksis, du præsenterer for dem.

at kende sig selv gennem den anden Jeg er af den overbevisning, at tvang ikke er opdragende i sig selv men et nød-vendigt middel for, at eleven kan opnå uafhængighed og blive unik. Men hvor-for vælger eleven tvangen eller discipli-nen på efterskolen? En del af svaret fin-des, som tidligere nævnt, i oplevelsen af fællesskaber. Det hedder også at lære sig selv at kende igennem den anden. Efter-

skolen er altså som udgangspunkt allerede ramme for en selvvalgt fremmedgørelse. En ramme og fremmedgørelse som læreren skal skubbe til og forstyrre eleven med. Hvordan er du med til at forstyrre eleven?

Hvad sker der, hvis vi ikke skub-ber eller forstyrrer eleven? I første omgang ikke så meget som der kun-ne. Problemet ved ikke at forstyrre

eleven er, at denne får for få rationaler at forstå verden med. Rationaler forstået som måder at tænke på. Problemet op-står, fordi der venter en kompleks ver-den med utallige rationaler, som kræver, at mennesker har tilsvarende mange rationaler og måder at forstå verden. Vi er som skoleform forpligtet på at give eleverne mange rationaler og ikke blot lære dem at spille guitar, springe eller trille med en fodbold. Skoleformen kan så meget mere. Her kan du spørge dig selv; hvordan sikrer I mangfoldigheden i elevflokken? Hvad gør du for at rumme hele elevflokken? Hvilke rationaler er der på din efterskole?

Til eftertankeDin efterskole er ikke neutral. Den vil forandre mennesker. Givet den stærke socialiseringsproces, hvor eleven skal underlægge sig normer, regler og værdi-grundlag, så kan pædagogiske paradok-ser forstås ”bredere” i efterskolen end for eksempel i folkeskolen. Heraf er en tilbagevendende udfordring for efter-skoleformen at skulle opdrage og skabe individuel læring igennem mange for-skellige fællesskaber. Heraf kan du som efterskolemenneske overveje, om eller hvor din efterskole er en stopklods for elevens individuelle læring? •

Ordet tvang sælger ikke mange sengepladser, men det er i tvang eller

i indskrænket-heden, at der åbnes op for udviklings-

potentialer hos eleverne.


Folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Venstre glæder sig over den afkla-ring, efterskolerne skaber for de unge. I år går hendes søn Søren i 10. klasse på Vandel Efterskole, og han har indtil videre fået et nyt blik på sin videre uddan-nelse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Søren går i 10. klasse og glæder sig over det sammenhold, som ret hurtigt opstod i begyndelsen af efterskoleåret.

»Det er virkelig godt at være her, for båndene mellem eleverne er stærkere end i folkeskolen. Det kommer af, at vi spiser og bor sammen, deler livet døg-net rundt,« siger Søren Matthiesen. Og i ugerne op til jul, hvor Efterskolen møder mor og søn på efterskolen, er det ikke den daglige undervisning, der fyl-der. Et større projekt om at samle ind til Danmarks Indsamling forener hele sko-len, og Søren ser desuden frem til skife-rien i begyndelsen af det nye år.

Men det bekymrer ikke hans mor, Venstrepolitikeren, at tiden er koncen-treret om andre projekter, end det rent fag-faglige.

»Jeg er slet ikke b e k y m r e t .

Mennesker i efterskolenEfterskoleLIV

Man bliver klogere på livet

Et ophold på efterskole er en god in-vestering. Det er en gave, som holder resten af livet. Ordene kommer fra Anni Matthiesen, folketingsmedlem for Venstre, som denne vintermorgen sidder sammen med sønnen Søren i fæl-lesrummet på Vandel Efterskole vest for Vejle. Som sit partis ordfører for friskole og efterskoler har hun et politiks blik på efterskole, men som mor har hun også personlige erfaringer med sine to søn-ners efterskoleophold.

»Som 15-16-årig er der rigtig mange beslutninger om uddannelse, og man står et sted i livet, hvor man er ved at danne sin identitet. Derfor er det vig-tigt med et rum, hvor de unge kan prøve sig af. Jeg synes, jeg ser en stor gruppe unge, som ikke er klar til at træffe alle de valg lige efter 9. Klasse, og derfor synes jeg, det er godt, vi har eftersko-lerne som en mulighed i 10. klasse.,« siger Anni Mat-thiesen.

Søren valgte selv Vandel Ef-terskole, fordi han med det samme på efterskolernes dag fornemmede en god stemning. Det valg har hans mor, Ven-st rep olit ikeren Anni Matthiesen bakket op.


Jeg tror ikke, DI er helt klar over, hvor stor gavn deres medlemsvirksomheder har af, at en stor del af de unge har erfaringer og dannelse med

fra et efterskoleophold.

Det eleverne får med i projektugerne kan sagtens måle sig med den faglighed, de får med i den mere traditionelle un-dervisning,« siger Anni Matthiesen.

»Det er klart, at der skal være fokus på faglighed i skolen, men eleverne lærer også af projekterne, og måske er det især vigtigt for drengene, at der også er en an-derledes tilgang til at lære. Desuden får de prøvet sig selv af som menneske ved at arbejde på nye måder.«

En mulighed for alleAnni Matthiesen lægger vægt på, at alle bør have økonomisk mulighed for at sende deres børn på efterskole, og med de forskellige ordninger for fri-pladser og den individuelle elevstøtte, mener hun, at muligheden er til stede for de fleste.

»Efterskolens succes afhænger af, at alle samfundslag mødes på efterskolen. Det nytter ikke, at efterskolen kun er for de rigeste, som kan betale et stort beløb for det eller for de allersvageste. Som ordfører for de frie skoler ser jeg det som min opgave at tale ringene op, for der er ingen tvivl om, at efterskolerne har en stor værdi for mange unge.«

Christiansborgpolitikeren er ikke blind for at ”regnedrengene” hurtigt kan gøre op i et regneark, at 10. klasse koster samfundet penge.

»Men som politikere har vi et ansvar for at fortælle, hvorfor de penge er givet godt ud,« siger Anni Matthiesen, der heller ikke forstår, at en interesseorganisation som DI med jævne mellemrum rejser en debat for at skære ned på 10. klasse.

efter brobygningsugerne og fra skolens vejleder.

»Det er rart med en vejledning, hvor læreren ser den enkelte unge og får et helt billede af ham eller hende. Ellers tror jeg ikke, det var erhvervsgymna-siet, vi i første omgang var kommet til at tænke på. Men vejlederen her på skolen har virkelig blik for de unge, og det er befriende, at rådene også går andre veje end det almene gymnasium,« siger Anni Matthiesen.

Både Søren og hans mor synes, efter-skoleopholdet har været med til at skabe afklaring både personligt og i forhold til uddannelsesvalg.

»Jeg synes også, der er mere rum til at give eleverne dannelse med i 10. klas-se, og jeg er overbevist om, at det er en hjælp til de unge videre i livet. Og det er ikke alt, man kan måle i karakterer.«

oplevelser venterMen inden en ungdomsuddannelse venter på 16-årige Søren til sommer, er der mange oplevelser at høste på efterskolen. Lige nu ser han frem til forårets store gymnastikopvisninger, hvor engagement og fællesskab går op i en højere enhed. Ikke fordi han har dyrket gymnastik før han kom på ef-terskole. Men som mange andre har det store fællesskab i gymnastikken en magisk virkning.

»Jeg glæder mig til, at vi skal optræde for omkring 5000 mennesker i Aarhus. Det bliver noget helt særligt,« fortæller Søren Matthiesen. •

DI tager fejl»Jeg tror ikke, DI er helt klar over, hvor stor gavn deres medlemsvirksom-heder har af, at en stor del af de unge har erfaringer og dannelse med fra et efterskoleophold. Og det nytter ikke, som foreslået af DI, at efterskolernes 10. klasse primært er for de svageste unge, for så går hele ideen og systemet i stykker. Det vil give disse unge endnu et stempel som svage. Der skal være en blanding af elevgrupper, hvis alle skal løftes af et efterskoleophold. Samtidig er jeg overbevist om, at de stærke ele-ver også bliver klogere på livet, når de møder unge, der er forskellige fra dem selv på en efterskole.«

Anni Matthiesen kigger eftertænk-somt ud i det grå vintermørke, og siger:

»Det er i grunden mærkeligt, at jeg som Venstre-kvinde skal tage disse kampe med Dansk Industri, det burde ikke være nødvendigt, når alle kan se hvilket engagement, der tændes i de unge, når de er på efterskole.«

Søren rykker lidt utålmodigt i stolen. Mor har taget politikerkasketten på, mens han har mest lyst til at komme til-bage til projektarbejdet.

afklaring kom på efterskolenHer et par måneder før det endelige valg af ungdomsuddannelse, er Søren desuden mere optaget af sit eget uddan-nelsesvalg end af landspolitiske diskus-sioner. Han oplever, at efterskolen har været med til at give ham en afklaring, og lige nu er han mest opsat på at vælge erhvervsgymnasiet. Inspirationen kom


Folketingets ombudsmand er bekymret for, om bortvisnin-gen af elever i de frie grund-skoler foregår på en rimelig måde. Han har bedt ministe-riet om at se på problemstil-lingen. Efterskoleforeningen ser helst, at skolerne selv løser problemet

Hvert år bortvises elever på landets frie skoler, og Efterskoleforeningen har gen-nem årene været involveret i sager, hvor eleverne og deres forældre ikke er blevet hørt i forbindelse med bortvisninger. Nu har Folketingets Ombudsmand bedt undervisningsministeriet kigge nær-mere på området.

»Efter børnekonventionen har et barn en grundlæggende ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet. Denne rettighed er ikke afspejlet i reglerne på privatskoleområdet, og derfor har jeg nu på baggrund af to konkrete klager bedt Undervisningsministeriet om generelt at overveje problemstillingen,« skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen på ombudsmanden.dk. Han pointerer dog, at han ikke har taget stilling i sagen.

En løftet pegefingerSpecialkonsulent i Efterskoleforenin-gen Hanne Lautrup vurderer, at der kan være risiko for en regulering på områ-det.

»Det er en løftet pegefinger overfor skolerne om, at hvis ikke de sikrer gode processer, så risikerer vi en regulering af en art,« siger hun og forklarer, at for-ældre og børn hidtil ikke har haft klage-muligheder, men at oprettelsen af Om-

Ombudsmanden løfter pegefingeren


EtikEfterskoleJURA

Det er en løftet pegefinger overfor

skolerne om, at hvis

ikke de sikrer gode

processer, så risikerer vi en regulering af

en art.Hanne Lautrup

budsmandens Børnekontor i 2012 har ændret på dette.

»Ombudsmandens Børnekontor skal sikre, at FN´s børnekonvention over-holdes, og det betyder blandt andet, at børnene skal høres i sager, der ved-rører dem,« siger Hanne Lautrup og

tilføjer, at Efterskoleforeningen har sendt deres egen vejledning ”Etik

og Kontrakt” ind til ministeriet, for at forebygge yderligere re-

gulering på området. ”Etik og Kontrakt” indeholder

blandt andet en vejledning til, hvordan skolerne kan

håndtere sager, hvor ele-ver bortvises.

En dårlig sag er en for meget

»Det er mit ind-tryk, at langt de


fleste bortvisninger foregår på en ordentlig måde, men vi hører om sager, som er håndteret på en helt uacceptabel måde, og én dårlig sag er også i denne sammenhæng en for meget,« siger formand i Efter-skoleforeningen, Troels Borring, som finder det kata-strofalt, hvis der skulle komme snærende regulering på området.

»Det ville være rigtig ærgerligt, hvis der laves lov-givning eller regler på det her område. Vi skal tage fat i nakken på os selv og sikre, at vi også opfører os or-dentligt, når vi afbryder et samarbejde. Det handler om egen justits. Hvis vi ønsker den frihed, vi hele ti-den himler op om, så skal vi jo også opføre os ordent-ligt i forhold til bortvisninger,« siger han

Kun skolerne kan løse problemetUndervisningsministeriet oplyser, at de den kom-mende tid vil indkalde til en møderække med skole-foreningerne for at drøfte sagen, men at de ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvad der konkret bør gøres i forhold til den rejste problemstil-ling. Troels Borring mener, at skolerne selv må løse dette problem.

»Lovgivning vil være skidt, og en ministeriel vej-ledning er jeg ikke meget for,« siger han og tilføjer, at hvis der skulle blive tale om en vejledning, skal sko-lerne sørge for at få indflydelse på udformningen af den.

»Men det bedste er, at vi selv løser problemet. Det kan jo ikke passe, at alle skoler skal lide under, at nogle få skoler ikke opfører sig etisk korrekt,« siger han. • Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

artikel 12 i FN’s børnekonvention: 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunk-ter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyn-dighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en re-præsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.”

Det ville være rigtig ærgerligt, hvis der laves lovgivning eller regler på det her område. Vi

skal tage fat i nakken på os selv og sikre, at vi også opfører os ordentligt, når vi afbryder et

samarbejde.Troels Borring


Jeg kan lige så godt indrømme det fra første linje: Jeg er bekymret på vores skoleforms vegne. Helt fundamentalt hand-ler min bekymring om, i hvilket omfang 10. klasse har sin berettigelse på skolerne, og under hvilke omstændigheder vi kan forsvare vores egen eksi-stens, med integritet vel

at mærke. Inden min, på denne konto, forventeligt forestående korsfæstelse, så tillad mig alligevel at redegøre for, hvorfor jeg kommer med et så åbenlyst kætteri.

Sagen åbnes bedst ved i al uskyld at stille spørgsmålet: Hvorfor skal man sende unge mennesker på ef-terskole i 10. klasse? For at kunne svare kvalificeret på dette, er man efter mine begreber for det første nødt til at gøre sig klart, hvad for-målet med efterskolens 10. klasse overhovedet er? Det betyder endvi-dere, at man for det andet tydeligt skal kunne redegøre for, hvad der er kvalitativt anderledes i 10. klas-se end i 9. klasse, fordi der ikke er tale om et obligatorisk skoleår, men et tilvalgsår. Det er ikke min dags-orden med dette indlæg at forsøge at svare på alt eller lægge guldkara-meller for nogens fødder, men blot

at tegne et perspektiv, som jeg me-ner, det er fundamentalt afgørende vi som skoleform forholder os til.

Frihedsregler og forpligtelserVi er i god, dansk tradition beskyt-tet af nogle frihedsregler. De giver os en frihed til at drive skole, så vi på den ene side spejler det officielle system, men på den anden side kan være et alternativ, et korrektiv, en vision om andre ting og dybere lag (det er der i alt fald frihed til at mene). Det er i fuld overensstem-melse med grundtvigske tanker om folkesjæl, frihed og dannelse.

Men friheden forpligter os stær-kere end de skoler, der lever i den statslige ramme, fordi vi i højere grad skal være vore egne dommere. Det stiller krav til os om at værne om afgørende elementer i skole-livet, for hvis vi ikke er opmærk-somme på frihedens forpligtelser, mister vi legitimitet, folkelig støtte og samfundsmæssig betydning.

Sagens kerne er derfor, at vi i dag har behov for at genfortolke 10. klasse som et frirum til at udfylde netop det, der er skoleformens be-rettigelse. Hvis vi ikke magter selv at begrunde vores eksistensberet-tigelse som andet end et tilfældigt held-område, der ikke er blevet ramt af finansministeren endnu,

eller med uddannelsesparatheds-vurderinger der er positive i mar-ginalernes marginaler, så vil det med sikkerhed ske, at regulering vil komme oppefra eller udefra, om man vil. Det vil blive krævet af os, at vi leverer varen, når det kommer til at bryde social arv, når det dre-jer sig om flygtninge-indvandrere, og når det drejer sig om at bygge bro til erhvervsskolerne, bare for at nævne tre oplagte eksempler.

Disse ting er ikke dårlige, langt fra, men dagsordenen er sat i et sy-stem, der ikke har samme målsæt-ning som den frie skole.

Hvad er så det fede ved 10. klasse?Hvad er så det særlige, det fabel-agtige, det fede, det smukke, det livgivende og det forunderlige ved 10. klasse på efterskolen? Hver gang jeg i efterskolesammenhæng har luftet tanken om den kvalita-tive forskel mellem 9. klasse og 10. klasse hører jeg de samme argu-menter for 10. klasse: “De er mere modne…”, “Man kan ligesom noget andet med dem…” og “De har ikke så mange skolefag og derfor kan de...”.

Min anfægtelse af dette består ikke i, at jeg er uenig i ovenstående betragtninger, men i at det ikke

10. klasse kan ikke legitimeres med skiture

Jakob Carl Christensen

Forstander på Tommerup

Efterskole

Vi undergraver vores egen legitimitet ved at konkurrere ind-byrdes i antal skiture, springhaller og luksusbyggerier, skriver forstander Jakob Carl Christensen. Efterskolernes må besinde sig på sin kerneopgave: Dannelse og opdragelse

Hvorfor taler vi ikke om dannelseDebat


er et holdbart argument, for at de skal gå i 10. klasse på en efterskole. Der er tale om almene betragtninger, som vil kunne gælde en hvilken som helst sko-leform, på et hvilket som helst stadie. Når eleverne bliver et år ældre sker der under normale omstændigheder det ganske simple, at de bliver mere modne. Det sker i overgangen fra 0. klasse til 1. klasse. Det sker i overgangen fra bache-lor-studiet til kandidat-delen på uni-versitetet. Det står tindrende klart for mig, at det var dét, der blev sagt, da jeg selv afsluttede mine studier: Når man er færdig, ja SÅ er man klar til at studere. Det er altså intet særkende for efter-skolen, at større modenhed giver nye muligheder, men det er blot en osteklok-kebetragtning og navlepilleri, der ikke i sig selv er et argument for 10. klasses be-rettigelse i en efterskolesammenhæng.

Det faktum, at de ikke har så man-ge skolefag, som man også ofte hører, som argument for hvorfor 10. klasse fungerer bedre end 9. klasse, er en åbenlys generel fordel for de hobby-orienterede fag, fordi skoleformen jo ikke ligefrem brillerer med at lægge ekstra timer og vægt på de ordinære, obligatoriske fag. Med andre ord: Jo færre hårde skolefag de behøver have, desto flere interessefag kan vi give dem. Men heller ikke dette er et sær-kende for skoleformen - det gælder jo et hvilket som helst initiativ: Jo mere slik du kan lægge på kagen, desto mere kage sælger du. En erhvervsuddannel-se til mekaniker med valgfagstilbud tilpasset lærlingens fritidsinteresser og 3 skiture oveni får med størst tæn-kelige forudsigelighed større interesse end én uden disse ting. Men er det ud-tryk for, at der er tale om en bedre ud-

og indholdssiden totalt domineres af tilbud, som hører til den ikke-obligato-riske del af et skoleophold.

I en samfundsmæssig, uddannelses-mæssig og faglig sammenhæng er der altså virkelig god grund til at betvivle, at vi som skoleform har ekstraordinært meget at byde på for 10. klasserne, sådan som vi forvalter tingene nu. Jeg sidder ikke og skyder med skarpt her - vi er ikke en pind bedre end så mange andre - jeg siger det til kritisk selvrefleksion. De marginaler der statistisk kan bevi-ses for f.eks. uddannelsesparathed er så ubetydelige, at det er rent ud sagt er dybt pinligt, det ikke er bedre, når der lægges så mange skattekroner i projektet. Vi løfter heller ikke nogen væsentlig byrde, når det kommer til flygtninge-indvan-drere, og de erhvervsskole-orienterede elever er underrepræsenterede på langt de fleste skoler. Faktisk viste Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse for nogle år siden, at hvor 10. klassecentre-ne klart opfylder et behov for klargøring til ungdomsuddannelserne, var efter-skolens 10. klasse lige så entydigt for de, der var uddannelsesparate.

Sat på spidsenPointen med ovenstående betragtning er, at de argumenter vi har for, at de skal gå i 10. klasse på efterskole lige så godt kunne bruges på et 10. klassecenter, hvis de fik sammenlignelige kår at ar-bejde under. Et efterskoleophold for en elev i 10. klasse koster staten i omegnen af 90.000, hvor et år på et 10. klassecen-ter koster i omegnen af 60.000. Hvis 10. klassecentrene fik 30.000 ekstra pr. elev, mon ikke de ville være i stand til at tilbyde noget, som ville matche efter-skolernes tilbud?

Lad os udfordre hinanden på

dannelse! Lad os kappes om

medborgerskab! Lad os debattere

uendeligt om Grundtvigs

betydning for skoleformen og om, hvordan vi

omsætter det til skoleliv.


dannelse og et mere kvalificeret dan-nelsesforløb, blot fordi interessen er større?

Konkurrenceparametret for vores skoleform er mere end nogensinde an-tallet af stykker slik på kagen, ikke mindst hvad angår 10. klasse. Hvilken skole siger: “Hos os får du ikke tre ski-ture, men 3 ekstra timers matematik om ugen”? Det er der ingen der gør, fordi det ikke er en sællert. Pointen er ikke, at matematik per definition er af det gode og skiture af det onde, men blot at det er et faktum, at konkurrenceparametret •


Den spontane reaktion på dette er ofte et stålsat modargument: “Ja, det er måske rigtigt, din kætter, men på efterskolen giver vi dem noget helt an-det… fællesskab… oplevelser… dybde… udsyn… vi bruger skolefriheden til at danne dem som mennesker...“.

Hvilket naturligvis er helt rigtigt - for det er nemlig heri vores skoleforms berettigelse består. Hvilket tydeligt de-monstrerer, at 10. klasses værdi netop ikke består i de fritidsbetonede tilbud, men i kerneydelserne.

Så hvornår holder vi op med at påstå, at 10. klasse har en uddannelsesmæssig signifikans, der overhovedet er nævne-værdig? Sagen er, at det er - om ikke lige-gyldigt - så dog er uden særlig betydning!

At elever gennem et ophold i 10. klasse på en efterskole forbedrer deres chancer for at gennemføre en gymnasieuddan-nelse en smule, er da det allermindste man kan forlange, men stadig er det blot et tilfældigt bi-produkt. Langt, langt hovedparten af dem er i forvejen uddan-nelsesparate.

Hvad er så det vigtige?Sigtet med og berettigelsen for vores skoleform, og i særdeleshed med den enorme frihed, vi har for 10. klasserne, er menneskelig dannelse. Personlig ud-vikling. Forpligtende fællesskab. Due-lige mennesker med sans for solidaritet, venskab og gensidighed. Det er dét, de gerne vil have, og dét vi bør give dem, og det er, hvad vores samfund fortjener og har brug for.

Så hvornår holder vi op med at under-grave vores egen legitimitet ved at sælge os selv billigst muligt? Og når jeg siger billigst muligt, tænker jeg ikke på kro-ner og ører, men på, at vi bruger offent-

lige midler på at konkurrere indbyrdes i antal skiture, springhaller og luksus-byggerier.

Lad os udfordre hinanden på dannel-se! Lad os kappes om medborgerskab! Lad os debattere uendeligt om Grundt-vigs betydning for skoleformen og om, hvordan vi omsætter det til skoleliv, nu og her! Lad os skærpe hinandens sanser for opdragelse og folkelighed!

Se, dét giver et perspektiv for 10. klasse, der er værd at kæmpe for og som kan noget andet, end man får tid og rum til i 9. klasse eller 1.g eller på erhvervsskolerne. Det bør være til-gængeligt for alle og en mulighed for enhver dansker. Det har folkelig styrke, fordi det handler om alt det andet. Resten af uddannelsessystemet

og jobmarkedet skal nok sørge for at strømline de unge, men efterskolens 10. klasse kan få dem til at løfte blik-ket, tænke dybt, reflektere over deres identitet, finde sig selv, danne relatio-ner for livet og støbes som mennesker, der har noget på hjerte. Det er der rig-tig, rigtig mange danskere, der gerne vil have og betale for. Det er, hvad vores samfund har brug for, fordi der er tale om almenmenneskelige behov, som rækker ud over dét, der kan opgø-res i en statistik.

Men for at det kan blive til noget, er vi nødt til at handle, inden der bliver hand-let for os. Hvor længe bilder vi os selv ind, at det går, som det går nu? Den siddende regering har haft modet til et lock-out og har gennemført en erhvervsuddan-nelsesreform, som alene i Region Syd-danmark forventeligt giver 2.000 unge mennesker, der ikke kan komme videre til sommer, fordi de ikke lever op til mi-nimumskravet på 02 i dansk og mate-matik. Hvor længe mon de stiltiende vil se til, at efterskoleelever i 10. klasse i et uddannelsesmæssigt perspektiv i bed-ste fald er opbevaring?

Vi møder hammeren en dag, hvis vi ikke holder op med at gøre som om, vi finder vores berettigelse i at være en strømlinet del af uddannelsessy-stemet. Hvis vi som skoleform ønsker at bruge slagkraftige uddannelses-politiske argumenter, skal der helt, helt andre boller på suppen. Nej, lad os ikke rive med af strømlinetheds-strømmen og heller ikke forlade os på politisk goodwill, men holde fast i, at vi danner, former og finpudser Dan-marks ungdom på en måde, som ingen andre i hele uddannelsessystemet for-mår. Dét er vores særkende og legitime

Det er navlepilleri at

påstå, at det er et særkende kun for efterskolen,

at de unge får større

modenhed og nye muligheder.


Hvorfor taler vi ikke om dannelseDebat


værdi og samfundsbidrag. Hvis de så bliver mere uddannelsesparate af det, så er det fint, men når alt kommer til alt, er det et biprodukt.

For at få lov at bevare den frihed, som er så fantastisk, og vi er så velsignede at have, må vi kæmpe for den, pege på den, holde den højt op og sikre, at den ikke misbru-ges. Lad os føre en samtale om, hvordan vi gør det! Lad os ikke gøre det for let for et politisk forlig at skille sig af med 10. klasse. Som det er nu, kan de jo klandre os for at være hyggecentre for den øvre middel-stands velfungerende unger, som får det

Hold hovedet koldtFå friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid

● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler

● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre

● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!)

● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for

brugerne

Interesseret i flere oplysninger:Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 MorudTlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33www.vpconsult.dk · [email protected]

meste af tiden til at gå med fritidsaktivi-teter, som sikkert er vældig skægge, men nemt kan undværes.

Tilbage til startMit vidtløftige skryderi vil jeg hermed afslutte ved at vende tilbage til udgangs-punktet: Hvorfor sende unge menne-sker på efterskole i 10. klasse? Som et afsluttende forsøg kan det vendes om: Hvad mister et ungt menneske, som ikke får muligheden for et efterskole-ophold i 10. klasse? Hvad mister vi som samfund?

Hvem vil - i det store perspektiv - sav-ne velbjergedes mulighed for at sende deres børn på efterskole med 3-4-5 gange på ski, på snorkleture i Egypten eller på sightseeing i New York som en særegen efterskolemulighed? Altså; vi mister ikke noget som samfund, og det unge mennesker mister ikke noget af betydning, ved ikke at gøre disse ting i 10. klasse på efterskolen.

Lad os derfor kaste vores energi ind i det, der er vigtigt, nemlig det betyd-ningsfulde vi vitterlig risikerer at miste: En fabelagtig dannelsesmulighed. •


Kurser og møderKalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Kursus for sekretærerKurset indeholder emner om god admini-strationspraksis og tilskudsregler, som det er nødvendigt, at den/de administrative medarbejdere har helt inde under huden, da det er af afgørende betydning for, at ef-terskolen kan navigere inden for gældende regler. Desuden har kurset særlig fokus på regler for ansatte på særlige vilkår og på mundtlig kommunikation.Tid:14. april - 15. aprilSted: Brogaarden, Stribarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 2. marts, 2015

Diplommodul/kursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledningAt vejlede i fællesskaber og grupper er et nyt pædagogisk vejledningsmodel, som passer lige ind i vejledningen på efter-skoler, højskoler og frie fagskoler. Dette diplommodul/kursus udbydes i et samar-bejde mellem de nævnte foreninger og Via University College, og er således tonet til netop kostskoleformenTid: 3. februar - 4. februarSted: Brandbjerg Højskole,Jellingarrangør: Efterskoleforeningen, Højsko-leforeningen og Frie fagskolerTilmeldingsfrist: 28. januar, 2015

ArbejdsmiljøuddannelseMålgruppe: Arbejdsmiljøgruppens med-lemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse”.Tid: 3. marts - 5. martsSted: Hornstruparrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Temadag Styrk skolens arbejdsmiljø med fokus på kerneopgavenTemadag for ledere, arbejdsmiljørepræ-sentanter og tillidsrepræsentanter på de frie skoler.Tid: 4. marts kl. 10:00- 16:00Sted: Hotel Scandic, Roskildearrangør: FSL og skoleforeningerneTilmeldingsfrist: 2. februar, 2015

Ollerupkursus 2015Unikt fagligt kursusforløb som er udviklet i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.Tid: 23. marts - 27. martsarrangør: Den frie Lærerskole, Ollerup

Inklusion med ITDigitale metoder for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.Tid: 24. marts kl. 10:00- 15:00Sted: Bork Havn Efterskolearrangør: Kompetencecenter for ord-blinde

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sangeSå er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursus-deltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen. Det gør vi nu – i en let revideret og udvidet udgave med flere nye tiltag: et modul om stemmetræning og en workshop om for-midling af sangene/den gode historie.Tid: 9. april kl. 10:00 - 10. april 15:00Sted: Den frie Lærerskole i Olleruparrangør: Efterskoleforeningen

Inklusion på efterskolen af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer – tilgang og redskaber

Bliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselig-nende udfordringer.Tid: 20. april - 21. aprilSted: Brogaarden, Stribarrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 18. marts, 2015


Succes til eftersyn

Efterskolerne har vind i sejlene. Skolefor-men er en succes målt på efterspørgslen. Men selv en succes trænger ind imellem til et eftersyn. Skoleformen kigges således efter i sømmene på en konference i februar. Pædagogikken, dannelsen, lærerrollen, elevrollen og samværsformerne sættes blandt andet under lup via en række oplæg og efterfølgende debat. Blandt oplægshol-derne er Ole Korsgaard, Alexander Von Oet-tingen, Stefan Herman, Flemming Nørgaard, Camilla Hutters, Peter Kemp og Claus Holm.Konferencen arrangeres af Aarhus Universi-tet, Institut for Uddannelse og Pædagogik i samarbejde med Efterskoleforeningen.Konferencen afholdes 5. Februar på Cam-pus Emdrup i København.Tilmeldingsfrist: 31. januar.Læs mere og tilmeld dig: edu.au.dk/kalender

Tilskud til ungdommens topmøde

Efterskoleforeningen giver igen i år tilskud til elever, der ønsker at deltage i Ungdommens topmøde på Christiansborg i marts.

Elever, der kunne tænkte sig at blive dus med EU-politikken, se Christiansborg indefra og finde kreative løsninger på nogle af tidens største politiske udfordringer har mulighed for at deltage i Ungdommens topmøde den 7. og 8. marts 2015. På mødet gennemføres et realistisk rollespil, hvor de unge får mulighed for at agere både politikere, embedsfolk og journalister. Efter-skoleforeningen giver et tilskud på 500-700 kroner per elev til transport og overnatning.

Mere information eller ansøgning om tilskud: Kontakt konsu-lent Jakob Clausager Jensen, [email protected]

Prøver bliver moderniseretFolkeskoleforligskredsen har taget initiativ til en række mo-derniseringer af folkeskolens prøver. De fleste af initiativerne er først gældende fra skoleåret 2015/16, men efterskoler har mulighed for at implementere nogle af de nye tiltag allerede i indeværende skoleår. 1.) Mulighed for adgang til internettet ved skriftlige prøver i

dansk – 9. og 10. Klasse. 2.) Forsøg med adgang til internettet ved skriftlige prøver i

fremmedsprog – 9. Klasse. 3.) Mulighed for at tilrettelægge prøven i fysik/kemi som grup-

peprøve – 9. klasse og 10. klasse. 3.a) Forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi i 9. og 10. klasse ved

prøvetermin december/januar 2014/2015. 4.) Mulighed for at aflægge prøve med selvvalg problemstilling i

historie, samfundsfag og kristendomskundskab – 9. klasse.Mere information på www.efterskoleforeningen.dk

Udvikling af 9. klasse12 efterskoler skal det næste halvandet år undersøge, hvordan man styrker undervisningen og samværet i 9. klasse.

I projektet vil man eksperimentere med en række tværgåen-de temaer: Efterskolernes muligheder som frie skoler, relati-onsarbejdet til unge med særlige udfordringer, efterskolens fællesskab, vejledning og ikke mindst overgange til ungdoms-uddannelserne.

De 12 skoler, der deltager i projektet er Askov Efterskole, Brej-ninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efter-skole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergs-næs Efterskole.


Efterskolen The Internatio-nal, der først var planlagt til start i 2014, bygger nu 18 millioner kroner ny skole-bygning og har planlagt skolestart i 2015. Der er tale om en helt ny engelskspro-get efterskole, som er den første af sin art i Danmark

The International bygger på de samme principper som en traditionel dansk ef-terskole med fokus på fællesskabet, for-tælling, sang og fælles oplevelser, men på ét vigtigt punkt skiller den sig mar-kant ud: Der tales engelsk fra morgen til aften – lige som i de mange virksom-heder i Danmark, hvor man har engelsk som koncernsprog. The International er en engelsksproget afdeling af Vedersø Idrætsefterskole i Vestjylland. Skolen får sit eget undervisnings- og bomiljø med elevboliger og hovedbygning. Sko-len tilbyder gymnasieforberedende un-dervisning på højt fagligt niveau og får plads til 60 elever.

I første omgang var skolestart plan-lagt til 2014, men et veto fra kirkemyn-

dighederne satte i første omgang en stopper for byggeriet af 1600 kvadrat-meter skolebygninger med klasseværel-ser og boliger.

»Nu er lokalplanlen på plads, og byg-geriet til 18 millioner kroner kan gå i gang, så det første elevhold kan begynde til august,« siger forstander Finn Tarp-gaard, der både er leder for Vedersø Idrætsefterskole og den nye internatio-nale afdeling.

Siden 2010 har Vedersø Idrætsefter-skole kørt en Cambridge klasse, hvor folkeskolens 10. klasses prøve er skiftet ud med de internationalt anderkendte Cambridge Examinations IGCSE prø-ver. Nu tages skridtet fuldt ud med en selvstændig international efterskole med fodfæste i den danske kultur, men med perspektiv ud i verden, som for-stander Finn Tarpgaard udtrykker det. Skolen deler administration og sports-faciliteter med Vedersø Idrætseftersko-le, men derudover vil den fungere som en selvstændig skole i nye bygninger og med egne lokaler.

Engelsksproget hverdagThe Internationals kommende elever kan se frem til en noget anderledes hver-dag, end de har været vant til fra den traditionelle danske folkeskole. Det er nemlig ikke kun undervisningstimerne, men også alle samlinger og det meste af kommunikationen imellem lærere og

elever, som vil foregå på engelsk. The International henvender sig der-

for specielt til de ambitiøse folkeskole-elever, der gerne vil satse på en inter-national profil og kan se sig selv på et globalt arbejdsmarked, hvor tekniske og sproglige færdigheder på et højt niveau er en nødvendighed.

Men også udenlandske elever har vist interesse for The International.

»Vi henvender os også til danskere i udlandet, som gerne vil have, at de-res børn møder dansk kultur. Nogle af disse børn taler ikke dansk og begår sig bedst på engelsk. Desuden forventer vi at rekruttere elever fra udlændige, som arbejder i Danmark,« siger Finn Tarp-gaard.

Spændende studierejserPå The International er målet at skabe kompetente verdensborgere med et so-lidt, personligt netværk, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser.

»Det opnår man ikke ved at sidde på en efterskole i Vestjylland og lære om verden. Man skal selvfølgelig ud og op-leve den! Erfaringen fra Vedersø Idræt-sefterskole viser, at studierejser frem-mer elevernes udvikling både på det sproglige, kulturelle og personlige plan. Derfor vil The International ligesom søsterskolen byde på spændende studie-rejser,« siger Finn Tarpgaard. •

Første engelsksprogede efterskole på vej i Vestjylland

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Ny skoleINTERNATIONALT


Stevns Friskole er en skole med rødderdybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model medtydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning.

Vi søger konstant at spejle vores værdieri det omgivende samfund og selvstæn-digt vælge den vej, vi tror på, i en om-skiftelig verden.

Vores mantra er VIL frem for SKAL. Detgælder voksne såvel som børn. Vi tror på,at tillid indenfor tydelige rammer skabermotivationen, der får den enkelte leder,medarbejder og elev til at få oplevelsen afat lykkes såvel fagligt som personligt.

Stevns Friskole er kendt for at skabe degode resultater for vores elever, der skal tilfor at komme videre i livet og uddannelses-systemet.

Vi har fokus på at bevare og udvikle denhelhedstænkning om læring og udvikling,der er skolens varemærke.

Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadigpå at finde vores egen måde at gøre det på.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derforhar vi høje forventninger til vores nye leder.Men vi er også godt klar over, at en lederikke gør det på egen hånd. Derfor står viklar til at gøre alt for, at vores nye lederskal lykkes og trives på Stevns Friskole.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ,økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolensvision og overordnede strategier.

Det skal ske i et ledelsesteam bestående afvores souschef og vores afdelingsleder forSFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette iskolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab forStevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskel-ligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fællesskab.

Vi forventer, at du kan motivere og udvikle voresdygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion.

På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og person-profilen.

Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos bestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon 4083 6585 eller 5650 6585.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formandHenrik Larsen på [email protected] senest 22. februar 2015 kl 12.00.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611- 492.334 (per 1. april 2014).

Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole

På Stevns Friskoletror vi på:

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse, er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der

er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord,musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

Genopslag

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye

horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an-

erkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

På Stevns Friskole tror vi på:

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskellig-heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fa-milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fæl-lesskab. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion. På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og personprofi-len. Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos be-styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 eller 56506585 Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Henrik Larsen på [email protected] se-nest 22. februar 2015 kl 12.00 Ansættelse sker efter gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa- tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 (per 1. april 2014). Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning. Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstæn- digt vælge den vej, vi tror på, i en omskiftelig verden. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt. Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til for at komme videre i livet og uddannelses-systemet. Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke. Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder. Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder skal lykkes og trives på Stevns Friskole. Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier. Det skal ske i et ledelsesteam bestående af vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette i skolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.


AnnoncerAnnoncer

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. – Vi er en 2 år gammel friskole, der har til huse i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne facaliteter. Digital platforme og Ipads til alle elever.

Sydvestmors Friskole har• 0.-9. klasse • Stor lokal opbakning• 145 elever • Unikke fysiske rammer

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

• faglighed, kreativitet og lærelyst• sundhed og bevægelse• ansvarlighed, samarbejde og fællesskab• nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Vi tilbyder:• rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige

præg på en nyere skole• en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds • en meget engageret personalegruppe.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale.Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på www.svmf.dk

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Håndværk, Kunst og DesignVi søger en lærer, der kan tegne under-visningen på skolens linje for ”Hånd-værk, kunst og design” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og billedkunst-værkstedet. Du skal have erfaring inden for både træarbejde og andet håndværk, og samtidig have flair for både kunst og design.

Idræt og FriluftslivVi søger en lærer, der kan tegne skolens Idræts- og Friluftlinje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a.

basis friluftsliv, kanosejlads, klatring, idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild med idræt og friluftsliv og har lyst til at tænke det ind i skolens liv.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen kan også omfatte IT-funktion: vejledning i brug af skole-intra, IT i undervisningen, vedligehold af computere mv. Ansøger som har kendskab til skovarbejde har også interesse.

Vi….– er en specialefterskole med unge

med særlige behov og særlige læringsforudsætninger

– er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole

– kobler den boglige undervisning sam-men med den praktiske

– har en veludbygget skole med gode faciliteter og er smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

– tilbyder et spændende job med udgangspunkt i en af skolens linjer

– arbejder med begreber som selvfor-syning, produktion og konkret læring

Du…– brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet– har kendskab til og lyst til at arbejde

med vores særlige elevgruppe.– er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.– har lyst til at udfordre vores elever

både fagligt, personligt og socialt.– ved, at lærerjobbet er nobelt og

kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og eva-luere elever mundtligt og skriftligt

– har erfaring med pædagogisk arbejde– besidder en naturlig autoritet, som

ingen betvivler

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander, Jacob Thorning, kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Vi holder informations-møder mandag den 2. juni kl. 16.00 og onsdag den 4. juni kl. 10.00. Tilmelding til skolens sekretær på [email protected] eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted den 16. juni fra kl. 14.00.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TILGØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG– pr. 1. august 2014

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i vores undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer – praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal gennemgå i et grundforløb, inden de vælger sig ind på en eller flere linjer. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv.Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Waldemarsbo Efterskolesøger 2 lærere pr. 1. august 2014

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskole- miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige lærings-forudsætninger.

De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ• At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale

udvikling.• At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være ind-

stillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

___________________________________________ Waldemarsbo Efterskole søger 2 lærere pr. 1.8.2014 Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige

og sociale udvikling. • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og

være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

42 Efterskolen · 22. maj 2014

KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE I SILKEBORG– pr. 1. april 2015, gerne før

Gødvad Efterskole søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundhedslinje”. En underviser som primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlav-ning, egenkontrol, rengøring, planlægning, indkøb mv., og som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenets personale.

I undervisningen på denne linje fremstilles alle dagens måltider, og de almene sko-lefag implementeres i undervisningen. Vi søger en person med pædagogisk uddan-nelse eller relevant undervisningserfaring. Desuden søger vi en, der kan lave mad, og som også har en uddannelse som kok, PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab eller lignende.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm., samt undervisning på 1-2 valgfag.

Vi….- er en specialefterskole med 95 unge

med særlige behov og særlige lærings-forudsætninger.

- er en praktisk-musisk-kreativ–prøvefri efterskole

- kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske.

- har en veludbygget skole med gode faciliteter - smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

- arbejder med begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring.

Du…- brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet- har lyst til at arbejde med vores

elevgruppe.- er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.- er fortrolig med at beskrive og evaluere

elever mundtligt og skriftligt.- har erfaring med pædagogisk arbejde- besidder en naturlig autoritet, som ingen

betvivler.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Vi håber at have vakt din interesse.

Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl. 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 11 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. februar kl. 10.00. Samtaler afholdes den 19.2.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 95 elever og er 28 ansatte. Kernen i vores skoletilbud er undervisningen på vores 5 linjer - praktiske, kreative og musiske linjer - som alle elever skal igennem. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

Rejsby Europæiske Efterskole søger barselsvikar frem til sommerferien Vi er en gymnasieforberedende efterskole med et europæisk og samfundsfagligt sigte, hvor 145 elever har deres daglige gang. Hverdagen er præget af høj faglighed, besøg fra vore udenlandske samarbejdsskoler og en masse fritidsaktiviteter og valgfag, hvor eleverne er flittige brugere af tilbuddene.

Vi ønsker en lærer der kan og vil:• Inspirere og være nysgerrig på elevernes udvikling• Indgå i en omskiftelig hverdag • Undervise i dansk, engelsk, kreative fag, idræt samt valgfag• Anvende sine gode IT-kundskaber• Arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper• Deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens

aspekter, herunder rejser, projektuger og weekendarrangementer.

Der kan være mulighed for forlængelse hele næste skoleår.

Yderligere oplysninger kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk. For at få et godt billede af jobbet er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.

Ansættelse efter overenskomst ml. finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 27. januar kl. 13.00 og samtaler afvikles torsdag den 29. januar.

Din ansøgning mærket ”lærer” sendes som PDF til [email protected]

Rejsby Europæiske EfterskoleKogsvej 3 · 6780 SkærbækTlf. 7475 3622 · www.rejsby-efterskole.dk

UdgivelsesplanSådan udkommer Efterskolen frem til som-merferien:

Nr. Udkommer annoncedeadline 7 19. februar 6. februar kl. 12 8 26. marts 16. marts kl. 12 9 23. april 13. april kl. 12 10 21. maj 8. maj kl. 12 11 18. juni 8. juni kl. 12

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,


Udfordr livet – bliv forstander på Viby EfterskoleVi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative side. Kvalitet og ambition er væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til udtryk i en ”omvendt jantelov”.

På Viby Efterskole har vi en særdeles dygtig og kreativ medarbejderstab samt en bestyrelse, der har planlagt og udført en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så den i august 2015 fremstår moderne og up-to-date.

Du skal være… klar til at gå forrest og tegne skolen udadtilVi forventer… du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle

Vibys linje – med dit personlige prægVi lægger vægt på… et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældreDu er klar til… at påtage dig et ansvar for administration, økonomi og pædagogikDet er en fordel… du har ledelseserfaring, praktiske- og pædagogiske evnerDu er glad for… at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag, og du brænder for

efterskolelivet

Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse snarest.Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10. klasse er centralt beliggende i trekantsområdet nær Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Kari Holm, på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf. 6442 2034 / 6017 4967. Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag d. 23. februar 2015. Samtalerne afholdes i uge 10. Ansøgning og CV mailes til: [email protected].

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk

Ågård Efterskole – GymnastiklærerPå Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE. Vi søger pr 1. august 2015 en lærer til • DRENGEGYMNASTIK • SPRING • RYTMISK

Skriv også hvilke andre fag du brænder for, både boglige fag og valgfag.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for

udfordringer • 136 dejlige unge mennesker – et miljø med nærvær, hvor ingen ”bliver væk” • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke

deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde • To haller med moderne springfaciliteter

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet • Smartboards til den boglige undervisning • Bærbar PC

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på sko-lens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os.

Ansøgningsfrist: 16. februar.

Ansøgningen sendes til:

Ågård EfterskoleKirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved


Annoncer

Underviser til Natur & Friluftsliv

Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde?

Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres?

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 16. februar 2015.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . [email protected]

ForstanderTil at stå i spidsen for en af Danmarks største efterskoler søges en forstander. Du kan ringe til bestyrelsesformand Bjarne Pedersen, 7268 1020 eller konsulent Ulla Bach Rosendal, 2991 1521. Find mere information og stillingsprofil på www.glamsdalen.dk. Ansøgningsfrist den 23. februar 2015 kl. 12.00.

Klank Efterskole søger timelærer/barselsvikar i engelsk og ridning

Klank Efterskole er en almen efterskole beliggende i udkanten af Galten midt mellem Århus og Silkeborg. Vi er en efterskole med ca. 100 elever fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser.

Alle elever vælger endvidere et af vore 8 linjefag: Fodbold, Dans, Adventure, Kunst, Musik, Design, Cykling og Ridning.

Klank Efterskole søger snarest muligt en timelærer i engelsk, og fra 1. april en ridelærer med ansvar for undervisning på – og drift af vores ridelinje. Vi ser helst, at den samme person kan dække både engelsk og ridning, da stillingen fra 1. august bliver til et barselsvikariat på fuld tid med ovennævnte fagkombination, vagter, kontaktlærerfunktion m.m.

Vi forventer at du:• har undervisningskompetence i ovennævnte fag• kan føre eleverne op til henholdsvis FSA og FS10 prøverne i engelsk• brænder for at arbejde med unge mennesker• har et godt humør og masser af lyst til livet som efterskolelærer

Da fagkombinationen måske er svær at ramme, modtager vi også gerne ansøgninger fra lærere, der kan byde ind på et af fagene.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander Klaus Larsen på tlf. 8694 4166 eller mobil 2425 1760. Læs mere om Klank Efterskole på www.klank-efterskole.dkAnsættelsen sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Ansøgningen sendes til: Klank Efterskole, Skolevej 70, 8464 Galten eller på mail til [email protected] Senest fredag d. 30/1-2015. Samtaler finder sted i uge 6.


Skolerejser med bus Skirejser mod nord eller syd Adventure-rejser Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt [email protected] - tlf. 2112 4122

Kontakt os og bliv inspireret: www.profi l-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profi l-grupperejser.dk • 77 33 55 33

Spar tid på at arrangerestudierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.pro� l-grupperejser.dk/online-registreringsservice

Pro� l Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

efterskolen_bladet_kvartside.indd 1 12-01-2015 11:21:58


Annoncer

Ringog få et tilbud

Det er os du kommertilbage til…Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder.

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow:

• Wieliczka saltminen• Auschwitz• Markedspladsen Rynek• Arbejderbyen Nova Huta• Schindlers fabrik• Kongeslottet Wawel

Store grupper med små budgetterVi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrej-se, der giver den bedste pris. Her et par eksempler:

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.095

Prag bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.295

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.550

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

OPLEV

KRAKOWfra kr.

1.495

STUDIEREJSE TILAMSTERDAM4 dg./3 nt. FLY fra kr. 1745,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2.190,-Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ......................... fra kr. 2.040,-Rom, fly, 5 dg/4 nt ................................... fra kr. 1.990,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 1.780,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ......................... fra kr. 795,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rejsekonsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Forslag til studiebesøg i Amsterdam: • Besøg Ajax museum • Tag på kanalrundfart• Besøg i Anne Franks hus


Kompetent rådgivning til studierejsenHos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål:Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ............................. fra kr. 1765,-London, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 1865,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ................................ fra kr. 2335,-Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ..................... fra kr. 735,-Athen, fly, 5 dg/4 nt ................. ........................ fra kr. 2595,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

1525,- med fly,

5 dg/4 nt.

PRAG fra kr. Top 3 faglige besøg i Prag:

• Theresienstadt • Besøg på Skoda-bilfabrikken • Foredrag med tidl. ansat v. den danske ambassade

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

NYT SPÆNDENDE PROGRAMKORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Spændende pROGRAM International miljøorganisationEnergibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg GeorgswerderLufthansa - AirbusHafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorieSpion ubåden U434

HOTTeHAMBORGBÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

pRiSeR fRA kun kR. 798,- HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,-HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele ver-den laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen Lise S. Pedersen Kirsten Kallesøe

Efterskolen_Hamborg_jan.indd 1 1/9/2015 8:50:19 AM


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Konsulenthuset Bøgetorp har speciali-seret sig i skoleleder skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.Vi bygger på skoleleder erfaring og professionalisme i opgaven.Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-beskrivelse.• Vi laver oplæg på annonce og

medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved job-

samtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles opbakning

for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Hjælp til skolelederskifte!

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

Deadline:

Nr. 7Udkommer 19. februar.

Annoncefrist 6. februar kl. 12

Nr. 8Udkommer 26. marts.

Annoncefrist 16. marts kl. 12

Kontakt

Jobannoncer: Efterskoleforeningens

Sekretariat, annonce@

efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer,

[email protected], tlf. 86280315,

mobil 21725939

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N


Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Jeg har tidligere arbejdet som lærer og skoleleder i en folkeskole, og der oplevet, hvad man garante-ret også oplever på efterskolerne, nemlig elever der opførte sig fuldstændigt urimeligt. Unge som bryder alle både skrevne og uskrevne regler. Unge som overhovedet ikke kan forstå, at der skal være plads til andre end dem selv. Unge som slet ikke er modtagelige for sund fornuft. Jeg har i den forbin-delse af og til været udsat for en behandling, jeg på ingen måde fandt rimelig, og jeg kan bestemt ikke sige mig fri for ind imellem i arrigskab at have mi-stet det kølige professionelle overblik. Mere end en gang har jeg haft en ubændig lyst til at smide elever på porten med fynd og klem. Men det var aldrig en option. Lovgivningen forhindrede det. Og i virkeligheden var det meget godt, for jeg sy-nes faktisk, at det er vigtigt at behandle de unge ordentligt også i konfliktsituationer.

Men billedet er anderledes på efterskolerne. Her er ikke på samme måde en lovgivning, der foreskri-ver, hvad der bør gøres. Her er det op til den enkelte skole at sørge for, at etikken er på plads. Og det er vel i virkeligheden rigtig godt, for de regler, jeg var un-derlagt i folkeskolen, kunne i andre sammenhænge være snærende. Efterskolerne har friheden, og det forpligter. For selv om en elev har forbrudt sig mod reglerne på en måde, så bortvisning ligger lige for, er det helt indlysende rimeligt, at vedkommende får lov at give udtryk for sin opfattelse af, hvad der er sket.

En løftet pegefinger fra Folketingets Ombudsmand aktualiserer denne problemstilling. Med oprettel-

sen af et børnekontor hos ombudsmand blev hans beføjelser udvidet til at også at omfatte børns for-hold på private institutioner. Ganske få bortvis-ningssager, hvor børn og forældre ikke føler sig hørt, har fået ombudsmanden til at rette en henvendelse til Undervisningsministeriet. Han har bedt ministe-riet om at kigge nærmere på, hvad der kan gøres på de frie skolers område. De meget få sager indikerer måske, at det slet ikke er et problem, men som for-manden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, udtaler andet sted i bladet, så er én dårlig sag en for meget.

Dårlige historier rammer jo ikke kun den skole, der er skyldig, men kan smitte af på hele skoleformen. Og hvis det kommer så langt, at der indføres regule-ringer på området, er det i hvert fald alle skoler, der kommer til at lide under det. Derfor er det vigtigt at gribe i egen barm, at holde intern justits, hvis man ellers kan finde en fornuftig måde at gøre det på. For ingen kan vel være interesseret i, at skolernes frihed indskrænkes.

Og ingen kan vel heller være interesseret i at be-handle de unge urimeligt. Efterskolerne slår sig jo netop op på at udvikle eleverne til hele dannede mennesker og besynger gerne samtalen og den de-mokratiske dannelse. Så giver det da ingen mening, hvis ikke skolerne lever op til det.

Værdier er ikke noget, man kun tager frem og pudser af til festlige lejligheder, de skal stå deres prøve i dag-ligdagens handlinger. Værdier forpligter.

Frihed og værdier forpligter

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

skoleordbog.dk

tlf. 33 75 56 00

[email protected]

TIL ALLE KLASSETRIN

9440

skoleordbog.dk

skoleordbog.dk er online ordbøger tilpasset

elevens sproglige niveau og behov.

■ Dansk – engelsk – tysk – fransk – spansk

■ Begynderordbøger til 0.-3. klasse, skoleordbøger

til 4.-6. klasse, røde ordbøger til 7.-10. klasse

■ Sproglige øvelser

■ Lydfiler og illustrationer

■ Bestil gratis prøveadgang på [email protected]

NYHED -få gratis prøveadgang

9440_Efterskolen_nr6_skoleordbog_BAGSIDE_210x235.indd 1 11/12/14 15.37

Documents

Efterskolen 6 2015