Efterskolen 1-2014

4. august 2014 Nr. 1

Cecilie Beck: Hård afskedDet er hårdt, men det hele

værd at sende et barn på ef-

terskole, mener tv-værten.

6

Ida fra X-factor:Lærte at tackle nye udfor-

dringer

20

Vigtige kompetencerErhvervslivet efterspørger

selvstændighed og unge i

balance.

30

6

30

Kom godt i gang på efterskolen

GRATIS magasin til

forældre

1/9 Haderslev Idrætscenter3/9 Skjern Kulturcenter 5/9 Aalborg Stadionhal 7/9 Aarhus, Vejlby-Risskov Hallen 9/9 Viborg Stadionhal 12/9 Forum Horsens

13/9 Esbjerg, Blue Water Dokken 15/9 Roskilde Kongres- & Idrætscenter 17/9 Næstved Hallerne 20/9 Farum Arena 22/9 Odense Stadionhal

Oplev DGI Verdensholdet på den danske take-off turné. Her får du et indblik i tilblivelsen af showet Orbita, inden Danmarks bedste gymnaster tager af sted som ambassadører for en sund og aktiv livsstil blandt børn og unge over hele verden.

Køb billet på verdenshold.dgi.dk

Take-off Tour 2014

Velkomst

Uanset om efterskoleeleverne vil være professionelle

idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjer-

de, er det efterskoleopholdets hensigt at give de unge kvali-

ficerede vilkår for, at de udvikler sig fagligt og menneskeligt

igennem efterskolens dannelsesprojekt. Det er hårdt arbej-

de og meget skal nås på kort tid.

Efterskolerne er forpligtede til at levere livsoplysning,

folkelig dannelse, demokratisk dannelse og bidrage til den

etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft.

Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få

øje på mulighederne for personlig udvikling og vækst

- ud fra en forståelse af, hvad fælles ressourcer kan

bære. Dannelse i den moderne betydning af ordet

kan fungere som en ”venlig bølge”, der bærer den

dannede frem i livet med alt, hvad det indebærer.

Det ordentlige menneske skal ikke bare opføre

sig pænt og imødekommende overfor andre – vel-

vidende at det også er yderst vigtigt. Det er

også vigtigt at være i stand til at se tin-

gene fra andres synsvinkler og for-

holde sig til sig selv med distance.

I en daglig sammenhæng viser

ordentlige mennesker sig som

dem, som ikke går af vejen for at

hjælpe andre. Dem som træder

et skridt frem, når andre træder

tilbage – som i stedet for hele

tiden at koncentrere sig om sig

selv – kan finde på at gøre no-

get for at få andre på ret køl.

Ordentlige mennesker er

kittet i samfundet, og de kan

være det uden nødvendig-

vis at forvente den store op-

mærksomhed eller belønning

for det det.

De mennesker, der kender

samfundets spilleregler, vil altid have nemmere ved at få

succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse

for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt men-

neske.

Tænk på om du er dannet. Det er her hele grundlaget lig-

ger for, at vi kan klare os som menneske. Hvis vi definerer

dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det

det vigtigste i hele verden.

Hvis vi skal være et dannet menneske i dag,

skal vi hele tiden være ufærdig, vi skal hele

tiden være på vej, hele tiden være i udvikling

og kunne begå os i alle mulige forskellige

sammenhænge og ikke kun i én sammen-

hæng.

Dannelse i et moderne perspektiv skal

stå mål med samfundet, dets forhold og ud-

vikling. I et nutidigt dannelsessyn befin-

der sig også kompetencer og uddan-

nelser.

Efterskoleformen skal give

de unge viden, holdninger og

perspektiv på livet.

Vi skal ruste dem til at

indgå i fællesskaber, blive

engagerede samfundsbor-

gere og robuste personlig-

heder i arbejdsstyrken.

Efterskoleformen ud-

vikler de unges rodnet,

så de kan håndtere livets

store storme, finde vej

til deres videre uddan-

nelse, rejse ud i verden

og ikke mindst have mod

og styrke til at sætte sig

selv i spil sammen med

andre.

Stærke rødder fremmer farvestrålende og robuste ungeTekst: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

3Efterskolen · 4. august 2014

Ida fra X-factor: Lærte at omgås mange»Man lærer at leve tæt sammen med folk, man ellers ikke ville blive bedste venner med.«

24

Politikernes børn går også på efterskole

Cecilie Beck græd, da hun afleverede sit barnDet er hårdt at tage afsked, siger tv-værten. Men året på efterskole modner børnene.

10

Støt dit barnGode råd til forældrene

12

Plads til forskelleElever bliver udfordret, når de skal bo på værelse sammen. Det kræver dialog og fleksibilitet. Få et kig ind på et værelse med fire drenge.

14

Hårdt ramt af hjemveHjemve og ensomhed kan komme som et chok. Vigtigt at give opholdet en chance.

19

Giv slipUngdomspsykolog Ida Koch til forældre-ne: »Du viser tillid, hvis du giver plads til at barnet kan udvikle sig«.

6

2410

12

14

19

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

ForsideFoto fra Faaborgegnens Efterskole

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen4. august 2014Nr. 1 - særudgave til forældre

Indhold

20

I Gellerup møder Jakob kun somaliere,

arabere og andre med udenlandsk baggrund.

På efterskolen møder han danske børn og får

en forståelse for den danske livsstil.

Rashiid SahalSe mere på side 26

4 Efterskolen · 4. august 2014

Vigtigt kulturmødeEfterskole forbedre indvandrerbørns muligheder i det danske samfund, mener Rashiid Sahal, far til en dreng med soma-lisk baggrund.

30

Erhvervsfolk roser efterskolerneUnge får vigtige kompetencer med i bagagen.

34

Fra ordblind til direktørI folkeskolen turde Kaj Egholm ikke række hånden op. Vendepunktet kom på efter-skolen.

Familie med seks børn sender alle på efterskole

42

Niels Egelund sender sønnen på efterskoleEn mellemstation på vejen fra barn til voksen

26

30

34

36

Replik

Mihriann Vester, 10. klasse

Jeg sætter meget mere pris på de ting, min mor gør for mig, end jeg gjorde, før jeg star-tede på efterskolen. Når jeg er hjemme, er hun rigtig sød ved mig, vasker mit tøj og put-ter med mig. Det er fedt, og det savner jeg. Før tænkte jeg tit, at det var lidt irriterende og pinligt, men nu er det fedt.

Andres Juel Tarpgaard, 9. klasse

Når jeg er hjemme fra efterskolen, er det fint, hvis min mor for eksempel ordner have. Så kan jeg komme og hjælpe, når det passer mig. Jeg skal helst bare have lov at sove længe, og der skal ikke være for mange ting, jeg skal til.

Anton Graabech Ramus, 10. klasse

Når jeg kommer hjem på weekend, skal mine forældre lade mig passe mine egne ting. Det er jo også for at lære at være lidt på egen hånd, at jeg er taget på efterskole. Ikke for mange arrangementer, for man trænger til ro, når man er hjemme.

Q&A:Hvordan påvirker efterskoleåret din relation til dine forældre?

42 4444

Skub i karrierenDen 19-årige håndboldkomet Anne Mette Hansen fik sportsligt skub og masser af personlig udvikling.


På vej til at blive voksenAdskillelse

Cecilie Beck græd så det var helt pinligt,

da datteren tog på efterskole

Jeg syntes, at det var ret uoverskueligt

at sige farvel til hende

Cecilie Beck, tv-vært


Da tv-værten Cecilie Beck afleverede sit barn på efter-skole, græd hun så meget, at det var pinligt. Men selvom det har været hårdt at savne Astrid i et helt år, har det været det hele værd. For i lø-bet af efterskoleopholdet er datteren næsten blevet klar til et liv som voksen – og så har hun lært at rydde op på sit værelse

Man skulle næsten have troet, at der

var en, som var død. Sådan var det, da

tv-værten Cecilie Beck sidste sommer

afleverede sin 17-årige datter Astrid på

efterskole. For mens Astrid tog dagen

uden tårer, hulkede Cecilie Beck sig

gennem afskeden.

»Jeg græd så meget, at det var pinligt.

Det var dejligt at se, at Astrid var glad og

fuldstædig klar til at gå ind i sit nye liv.

Men jeg syntes, at det var ret uoverskue-

ligt at sige farvel til hende,« siger hun.

Cecilie Beck og datteren havde ellers

været enige om, at efterskole var en rig-

tig god idé. De mente, at det var en fan-

tastisk mulighed for at opleve et stærkt

fællesskab med en masse andre unge.

Men få uger inden Astrid skulle starte

på efterskolen, begyndte det for alvor at

gå op for Cecilie Beck, hvad det var, hun

havde sagt ja til:

»Det gik op for mig, at fællesskabet på

efterskolen bliver en stærk konkurrent

til familiens fællesskab. Det havde jeg

ikke helt tænkt igennem.«

Stol på det stærke familiebånd Nu er der gået et helt år siden Cecilie

Beck og resten af familien pakkede bi-

len og afleverede Astrid på efterskolen.

Cecilie Beck:

Efterskolen er en stærk konkurrent til familiens fællesskab

Tekst: Sally Hilden, [email protected]

Fo

to: L

ar

s E

. An

dr

ea

sen

E

UDVIKLING


Efterhånden har tv-værten vænnet sig

til, at hendes ældste datter er langt væk.

Men i starten var savnet så stort, at

Astrid blev nødt til at tage affære. For

hendes mor havde lidt for travlt med at

overtale sin datter til at komme hjem på

weekend.

»Hun sagde helt roligt til mig, at jeg

blev nødt til at lade som, om at hun var

i USA i et år. For nu var hun taget på ef-

terskole. Det var hendes projekt, og der-

for kunne vi ikke tillade os at stille nogle

krav til hende,« siger hun.

Dét var et budskab, der var til at for-

stå:

»Det var enormt tjekket af hende at

melde så klart ud. Det havde jeg stor

respekt for. For hun havde jo helt ret.

Efterskolen er Astrids projekt, og hun

skal have lov til at styre det selv,« siger

Cecilie Bæk.

I virkeligheden handler det om at lære

at stole på, at et efterskoleophold ikke

kan ødelægge det stærke bånd, man har

til sit barn, mener tv-værten:

»I starten følte jeg, at vi gled længere

væk fra hinanden, for man er jo vant til

at se hinanden hver dag. Men det gik

hurtigt op for mig, at den stærke forbin-

delse mellem os ikke forsvinder, selvom

hun er væk i en periode,« siger hun.

»Men det er godt nok ikke meget, man

ser sit barn i løbet af det år. Det kan være

svært at acceptere.«

Har lært at tage ansvar for sig selvSelvom det sidste år har været fuld af

savn, er Cecilie Beck stadig glad for, at

Astrid kom på efterskole. For det er ty-

deligt, at datteren har udviklet sig meget

i løbet af det sidste år.

»Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har

sendt et barn afsted og fået en halvvok-

sen hjem igen. Hun navigerer selv rundt

i verden nu og hun behøver ikke længere

at spørge mig til råds om alt muligt,« si-

ger Cecilie Beck.

Skal Astrid for eksempel med tog til

Fyn, er det ikke længere hendes mor,

der skal arrangere rejsen. Den klarer

hun selv. Er hun alene hjemme en lør-

dag aften, bruger hun ikke pengene på

pizza, men laver mad fra bunden. Og så

har hun lært at rydde op på sit værelse

helt af sig selv. Noget, som Cecilie Beck

forgæves har forsøgt at lære hende de

sidste 16 år.

Datteren har kort sagt lært at tage an-

svar for sig selv og gå ind i tingene med

’ja-hatten på’, som Cecilie Beck siger:

»Vi er kommet i øjenhøjde med hinan-

den. Men det betyder også, at det er slut

med at fortælle hende, hvad hun skal og

hvad hun ikke skal. Det styrer hun selv

nu,« ler hun.

Fællesskabets magi Årets store overraskelse har imidlertid

været Astrids faglige udvikling. I folke-

skolen fik hun altid at vide, at hun havde

et godt hoved, men at det kneb med op-

mærksomheden.

»Så jeg har været meget spændt på,

hvordan hun ville klare undervisnin-

gen på efterskolen. Men det er gået over

al forventning. Hun har fået stor ros for

sit engagement, sin positive indstilling

og sin evne til at tage ansvar,« fortæller

Cecilie Beck.

»Et positivt barn, der tager ansvar. Så

jeg ikke bede om mere,« smiler hun.

Cecilie Beck tror, at den faglige op-

blomstring hænger sammen med det

fællesskab, der findes på efterskolen:

»Der bliver lagt op til, at eleverne har

ansvar for at fællesskabet fungerer.

Også i undervisningen,« siger Cecilie

Beck.

Hun er glad for, at hun har haft mulig-

hed for at give Astrid oplevelsen af den

magi der opstår, når man er en masse

mennesker, der er fælles om et projekt.

»Og det handler ikke kun om, at fæl-

lesskab er en rar ting. Det, man lærer

på efterskolen, kan man bruge i rigtig

mange sammenhænge. Helt grundlæg-

gende handler det om at forstå, at man

skal give noget af sig selv for at få noget

igen.« �

Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har sendt et barn afsted og fået en halvvoksen

hjem igenCecilie Beck, tv-vært

På vej til at blive voksenAdskillelse


HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • [email protected] • www.hfc.dk

Fra efterskole til Efterslægten

Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelseHvert år i august starter en ”Efterskole klasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskole elever fra 10. klasse.

Her kan du og andre tidligere efter skoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efter skoleerfaringer i jeres ungdoms uddannelse.

HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

Og mor og far?Når jeres søn eller datter

er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv.

Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid

har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk.

Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også på nettet –

for de ”rigtig voksne”.

Forældre infoGode råd

1.Sms og opkald er kun i nødstilfælde –

Aftal måske en eller to kontaktdage om

ugen.

2.Kriser skal overvindes – men det er på

skolen, det sker. Du kan kun lytte.

3.Du må aldrig give efter for startvanske-

ligheder – det tager tid at tilpasse sig.

Sådan bliver man på sidelinjen

Når dit barn tager på efterskole, flyt-

ter han eller hun hjemmefra for første

gang. Det kan være hårdt for dit barn

at vænne sig til et liv blandt mange an-

dre unge. Derfor oplever mange hjemve.

Men det er også en stor omvæltning for

forældrene.

Det er fristende at gå ind i kampen,

når du som forælder får et opkald fra dit

barn. Gråd eller hjemve møder dig må-

ske i telefonen, og du har mest af alt lyst

til at starte bilen og køre afsted for at

hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den

klarer dit barn og skolen.

Du støtter bedst fra sidelinjen med

opmuntrende og forstående kommen-

tarer.

4.Bed dit barn om at snakke med kontakt-

læreren eller kontakt vedkommende, hvis

det brænder på.

5.Du kan hjælpe dit barn på vej ved at for-

tælle de voksne på efterskolen, hvis der

skal tages særhensyn eller bare holdes et

ekstra øje med det.

6.Du skal tale med dit barn i weekenderne

og følge med i livet på efterskolen. Deltag

i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad

der foregår og forstår dit barns udvikling.

7.Du skal være forberedt på, at dit barn for-

andrer sig og bliver mere selvstændigt.

8.Du skal være opmærksom på dit barns

signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

9.Du skal kontakte kontaktlæreren eller

forstanderen, hvis der er noget, du ikke

forstår. Eller dit barn fortæller noget om

efterskolen, der bekymrer dig.

10.Du er vandbærer i år. Accepter og værd-

sæt det!

Fo

to f

ra

Fa

ab

or

ge

gn

en

s E

fte

rsk

ole


chatsms telefon emailfacebookwww.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

Chat med os!

Vejledning om uddannelse – når du har tid!

Find os på

Facebook

Send en mailSend en sms med et hurtigt

spørgsmål

Fang os på telefonen

Deltag i et

digitalt møde

me

på

g

Fo

to f

ra

Fa

ab

or

ge

gn

en

s E

fte

rsk

ole

EfterskoleLIV Samliv

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

ROOMMATES

Plads til forskelle på elevværelset

Fire drenge deler værelse på en efterskole. Det lærer dem, at tingene kan gøres på flere måder. Det lærer dem at acceptere andre. Men det har krævet en del samtaler at nå dertil

De fire drenge er ikke så tit på værelset, men når de er,

er det samtaler, diskussioner og guitarspil, der fylder.


En plasticfisk hænger fra loftslampen i

en snor, en forkromet hjulkapsel pryder

væggen, plakater, fotokopier og tegnin-

ger er plastret op på væggene, og under

de redte senge kan det være vanskeligt

at få skubbet noget ind mellem de ta-

sker, sko håndklæder og en enlig styrt-

hjelm, som optager pladsen der. På et

skrivebord ligger en computer og nogle

papirer, og to guitarer står i et hjørne.

Vi er på et efterskoleværelse, hvor fire

drenge har indrettet sig og tilbringer

deres tid, når de har behov for lidt ro og

indlysende nok, når de skal sove.

»Der sker ikke så tit noget her på væ-

relset. Det er mest, hvis man har brug

for lidt ro, man er her, og så selvfølgelig

om morgenen og aftenen,« siger Sejer

Johannes Lund, der optager den ene

overkøje. Han tilføjer, at der er så mange

aktiviteter på skolen, at man ikke rigtig

har brug for, at der også skal være gang i

den på værelset.

»Jeg laver mine lektier her på værel-

set,« siger en anden af værelsets bebo-

ere, Victor Koudal Jensen, som bedst

koncentrerer sig om skolearbejdet, når

der er ro omkring ham.

Tæt på værelseskammeraterneDe fire drenge er glade for den ro, de kan

finde på værelset, men sætter også pris

på det tætte kendskab, man får til kam-

meraterne.

»Det er fedt, at man bliver udfordret

på sine normale vaner, og man lærer at

tage hensyn til andre, når man bor så

tæt sammen, som vi gør, og det er på en

helt anden måde end med ens venner,«

siger Simon Munk Christensen, der er

flyttet senere ind end de andre, fordi der

på andre værelser opsted nogle proble-

mer, som gjorde det nødvendigt at flytte

rundt på en del af skolens elever.

Problemer i starten»De første måneder havde vi lidt proble-

mer. Vi kendte ikke hinanden, og mange

gange misforstod vi, hvad de andre sag-

de,« siger Frederik Dahler, som synes, at

det hele er faldet på plads nu.

»Vi har haft en lærer med til at tale

om, hvordan vi kunne løse problemer-

ne, men det hjalp nu ikke så meget,« si-

ger Victor Koudal Jensen, der i stedet

tror, at det er tiden og samtaler, der har

løst problemet.

»Vi skulle nu nok have talt om det alle-

rede i begyndelsen. Så havde vi undgået

de tre - fire måneder, hvor vi gik med det

inde i hovedet, og det fyldte for meget,«

siger han og tilføjer, at han er glad for, at

de blev ved med at bo sammen, og at han

sætter pris på de tre værelseskammera-

ter og de samtaler, de har på værelset.

Samtaler og diskussioner»Vi taler om, hvad der sådan sker på sko-

len, og om al den sladder, der er,« siger

Sejer Johannes Lund og peger desuden

på diskussionerne, som noget han sæt-

ter pris på.

»Det kan være politiske diskussioner,

og lige nu er det tit noget med feminisme,

vi diskuterer,« siger han og fortæller, at

han også sætter pris på samtalerne om

musik og teater, når der for eksempel

har været en koncert på efterskolen.

»Men vi taler også om personlige

ting,« siger Simon Munk Christensen.

Oftest sker det om aftenen, når dren-

gene ligger i sengen. Og man bestemmer

selv, hvor personligt man vil være og

kan regne med de andres fortrolighed.

»Vi har mange ting til fælles, og det

mødes vi omkring,« siger han, men pe-

ger på at der også er store forskelle.

Kamp om badeværelset»Vi er meget forskellige, men man lærer

rigtig meget af at bo så tæt på nogle, der

er helt forskellige fra en selv,« siger Sejer

Johannes Lund. Han peger på, at for-

skellene viser sig i en masse praktiske

ting og i de måder man gør tingene.

»Om morgenen kan det for eksempel

være en kamp om, hvem der først skal

på badeværelset, og vi er ikke altid enige

om, hvordan det skal se ud, når der er

gjort rent, men vi har fundet en måde, så

det fungerer, og jeg synes, at der er plads

til os alle,« siger han og giver værelses-

udsmykningen som et eksempel på, at

der er plads til forskelligheden.

Værelsesindretningen»I de første måneder var der ikke rigtigt

nogen, der satte noget op på væggene,

men så fik vi gang i det, og på et tids-

punkt havde vi klistret det meste til med

plakater og postkort. Men så begyndte

det at falde ned, og ingen gjorde rigtigt

så meget ved det,« siger Victor Koudal

Jensen og fortæller, at der er plads til at

hænge det op, man har lyst til.

»De andre blander sig ikke i det, hvis

man hænger noget op. På den måde re-

spekterer vi hinanden, det er fedt,« siger

han, og fortæller at de fire drenge også

er fælles om at kæmpe mod nogle af de

andre værelser.

Mødes igen»Jeg synes vi har et godt sammenhold,

og vi rotter os nogle gange sammen mod

et af de andre værelser, især hvis der

er nogen, der har larmet meget,« siger

Simon Munk Christensen og fortæller,

at han vil komme til at savne værelses-

kammeraterne og fællesskabet, når ef-

terskoleopholdet slutter.

»Vi bor ikke lige i nærheden af hinan-

den, så det bliver nok ikke så tit vi kan

ses, men jeg er sikker på, at vi vil mødes

igen,« siger han. �

Det er fedt at man bliver udfordret på sine normale vaner, og man

lærer at tage hensyn til andre, når man bor så tæt sammen, som vi gør, og det er på en helt

anden måde end med ens venner.

Simon Munk Christensen


Gode rådHjemve

Dem der græder mest, vinder mest

Hjemve og ensomhed i starten af et efterskole-ophold kan komme som et chok, og nogle elever

kan blive så hårdt ramt, at det virker nærlig-gende at afbryde opholdet. Men det er en dår-lig idé, mener flere. For med den rigtige støtte

fra skole og forældre kan den svære start blive til en positiv oplevelse, når året er omme

Fo

to: I

va

n R

ior

da

n B

oll

Tekst: Sally Hilden, journalist


Sommerferien er slut, bilen pakket med

et halvt teenageværelse, og barnet på

bagsædet er fyldt op af nervøsitet og

tårnhøje forventninger. De første dage

på skolen forløber efter planen. I har talt

sammen med jeres barn et par gange,

det er tydeligt, at han har haft hjemve,

men det havde I regnet med. Det er ikke

et problem.

Men efter et par uger ringer knægten

stadig hjem hver eneste dag, og er ked af

det. I begynder at blive bekymrede. Var

det efterskoleophold overhovedet en

god idé?

Det har Anders Bøje Jørgensen svaret

på. Han er efterskoleforstander, og ved

at hjemve og ensomhed rammer de fle-

ste, der starter på efterskole. Det er ikke

unormalt, at der kan gå mange uger, før

teenageren helt har fundet sig til rette i

de nye rammer, siger han:

»Det er en kæmpestor ting at komme

væk hjemmefra. Det er klart, at det er

noget, man kan blive ked af. Men det er

ikke ensbetydende med, at det var en

dårlig idé at starte på efterskole, tværti-

mod,« siger han.

Giv det en chanceDerfor anbefaler han også, at man for-

søger at slå koldt vand i blodet, hvis ens

barn begynder at tale om, at han eller

hun gerne vil stoppe på skolen. Flere

gange har han oplevet elever, der ef-

ter en uge kommer ind på hans kontor,

smider nøglerne på hans skrivebord og

siger: Nu tager jeg hjem.

»Men som regel siger jeg til dem, at

de kan komme igen, når vi er nået forbi

efterårsferien. Det er simpelthen mi-

nimumsgrænsen for, hvornår man kan

begynde at tale om, at man har givet ef-

terskolen en reel chance,« siger han.

Desværre er det ikke altid, at forstan-

derens råd bliver fulgt. Da Anders Bøje

Jørgensen startede som efterskolelærer

for 18 år siden, hørte det til sjældenhe-

derne, at en elev stoppede på eftersko-

len. Det var næsten kun, når eleverne

blev smidt ud, at man skulle sige farvel

til dem i utide. Men sådan er det ikke i

dag, hvor det ikke er unormalt at vinke

farvel til efterskolen midt i det hele.

Fire gode råd:

1. Det er vigtigt at have en god dialog med barnets efter-skole. Aftal, hvad I og skolen hver især skal gøre for at afhjælpe hjemveen.

2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sammen. Taler I ofte sammen, kan det forstærke savnet.

3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemve kan ramme de fleste. Tag en snak om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemve.

4. Hjemve og ensomhed kan føles som et nederlag. Det er det ikke – det er tværtimod helt normal. Lyt til barnet, men tal ikke problemet op. Sig hellere: Det kan jeg godt forstå, men vi har aftalt, at vi giver det en chance frem til efterårs-ferien.

»For 18 år siden sagde man til sit barn:

Nu er du startet på efterskole, og du skal

gøre opholdet færdigt. Så vidste barnet,

at der ikke var noget at rafle om. Men

sådan er det ikke i dag, hvor alting er til

forhandling,« siger den erfarne forstan-

der.

Det må gerne gøre ondtMåske handler det om, at både de unge

og deres forældre i stigende grad har

svært ved at acceptere, at det er okay at

være ked af det. Det mener foredrags-

holder Anders Kofoed Pedersen, der er

uddannet lærer og gennem de sidste ti

år holdt flere end 80 foredrag på forskel-

lige efterskoler. Her møder han ofte ele-

ver, der er blevet overraskede over, at de

udfordringer og vanskeligheder, de kan

møde, når de starter på efterskole:

»Og det gælder sådan set også foræl-

drene, der gerne vil fixe alting for deres

børn,« siger han.

»Men det må gerne gøre lidt ondt. Når

man har haft et grædende barn i telefo-

nen hver dag i tre uger er det nærliggen-

de at tro, at man hjælper ved at sige: Ok,

så melder vi dig ud. Men i langt de fleste

tilfælde er det det værste, man kan gøre.

Hvis man lader dem komme hjem, siger

man jo faktisk til sit barn, at man ikke

tror på, at de kan klare sig selv,« siger

han.

Det er Anders Bøje Jørgensen helt

enig i:

»Der er simpelthen ingen mennesker,

der har glæde af at lære, at man godt må

give op, når tingene bliver svære.«

Væk med mobilenAnders Kofoed Pedersen anbefaler, at

forældrene på forhånd taler med hinan-

den om, hvad de vil gøre, hvis deres børn

insisterer på, at de vil hjem igen:

»Man kan sige noget i retning af, at

man godt kan forstå at det er svært lige

nu, men at ’nu kører vi altså frem til ef-

terårsferien’. Det er selvfølgelig nem-

mere sagt end gjort, når man for tiende

gang oplever, at barnet så siger ’fuck dig’

og smider røret på. Men det er vigtigt,

at man tør stille krav til sine børn. Hvis

man allerede har vist sine børn, at man

!

E


elsker dem ubetinget, kan man godt

stille store krav, uden at det går ud over

relationen,« siger han.

Desuden er det vigtigt, at man som

forælder forsøger at kigge indad, mener

foredragsholderen:

»Mange forældre får et chok, når de

afleverer børnene. Løsrivelsen er en

enormt sårbar proces, hvor man også

selv kan have et stort behov for kontakt.

Men det hjælper ikke nødvendigvis bar-

net,« mener Anders Kofoed Pedersen.

Han anbefaler, at man laver klare af-

taler for kommunikationen:

»Man kan komme langt, hvis man

sammen med barnet beslutter, hvor ofte

man skal tale sammen. Skal det være en

eller to gange om ugen eller kan vi nøjes

med en daglig sms,« siger han.

På nogle efterskoler er der en regel

om, at man ikke må have mobiltelefoner

i begyndelsen, netop for at de unge ikke

skal vænne sig til at ringe hjem, hver

gang de er kede af det.

Så radikalt går man ikke til værks på

Anders Bøje Jørgensens skole. Men han

er enig i, at det kan være en god idé at

forsøge at begrænse kontakten i en pe-

riode. I stedet forsøger han at opmuntre

eleverne til at opsøge de andre elever på

skolen:

»Prøv at tale med nogle andre fra din

gang eller gå over i hallen og spil fodbold

med de andre. Det værste du kan gøre

er at sidde på dit værelse og være ked af

det, for så er det helt sikkert, at det bliver

svært at få nye venner,« siger han.

Det kan være hårdt at gå på efterskoleMåske er der en lille procentdel af ele-

verne, der ikke skulle have været på ef-

terskole. Det vil Anders Bøje Jørgensen

gerne indrømme. Men langt de fleste

oplever, at hjemveen forsvinder i løbet

af efteråret.

»Mange har fået at vide, at man får det

bedste år af sit liv på efterskolen. Efter-

hånden finder eleverne imidlertid ud af,

at man ikke får det bedste år i sit liv på

efterskolen. Det er noget, man skal ar-

bejde for. For man skal ikke tage fejl: Det

kan være rigtig hårdt at gå på efterskole.

Men jo mere arbejde, man lægger i det,

jo federe et år bliver det,« siger han.

Det, der sker når man kommer igen-

nem den svære start og ud på den anden

side er en uundværlig erfaring for en

teenager, mener Anders Kofoed Peder-

sen.

»Når jeg er ude og holde foredrag om

foråret, oplever jeg ofte elever, der sid-

der og griner af sig selv, fordi de havde

så meget hjemve i starten. Men nu har

de kæmpet sig igennem og har lært, at

det er okay, at livet engang i mellem gør

ondt. Og at det ikke er ensbetydende

med, at man skal give op,« siger han.

Og ofte er det netop de elever, der

havde det sværest i starten, der på sigt

får allermest ud af efterskoleopholdet,

fortæller Anders Bøje Jørgensen:

»Det er min erfaring, at det er dem,

der græder mest i starten af efterskole-

opholdet, der har allermest brug for at

komme på efterskole. De har brug for at

rive sig løs.« �

Hvis man lader sit barn afbryde opholdet, siger man jo faktisk til sit

barn, at man ikke tror på, at han eller hun kan klare sig selv

Anders Kofoed Pedersen

Fo

to: C

olo

ur

bo

x


HÅNDVÆRKER MED HUE

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Med en EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.

Her får du nemlig både en spændende og moderne erhvervsuddannelse samtidig med, at du

tager fag på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at du har direkte adgang til videre- gående uddannelser, når du er færdig.

PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE TILBYDER VI EUX-UDDANNELSER INDEN FOR FØLGENDE FAG:

EUX ELEKTRIKER

EUX TØMRER

EUX SNEDKER

EUX MURER

EUX PERSONVOGNSMEKANIKER

EUX LASTVOGNSMEKANIKER

EUX STRUKTØR

EUX VVS-ENERGI

EUX ERNÆRINGSASSISTENT

EUX INDUSTRITEKNIKER

EUX KLEJNSMED

EUX DATATEKNIKER

VIL DU VIDE MERE?LÆS MERE PÅ SDE.DK/EUX ELLER SCAN KODEN

HVORFOR NØJES MED MINDRE?

Bliv

DU KAN TAGE EUX PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I ODENSE OG VEJLE

SKAL DU PÅ HF?

Hvilken hf passer dig:KREATIV HF - med musik, drama og billedkunst

FILM-MEDIE HF - med moderne medier

FLOW - med musik og teater

GRØN HF - med idræt og natur

HF EVENT OG KOMMUNIKATION - med formidling

HF FOR ORDBLINDE - med ekstra støtte

FIRST MOVERS - med teknologi eller streetsport

HF FOR IDRÆTSAKTIVE - for eliteidrætsudøvere

DESIGN HF - med kunstneriske og kreative fag

HF-SØFART - med maritim teori og praksis

HF-?? - skræddersy din helt egen enkeltfags-hf

Læs mere om uddannelserne på

vucfyn.dk/tonet-hf

?: Hvad kendetegner de unges liv i dagDe unge er ambitiøse, de gør sig umage, og de er meget optagede af deres

egne præstationer. De ved, at det forventes af dem, at de udvikler både bog-

lige/faglige, personlige og sociale kompetencer, og de fleste unge gør meget

for at leve op til forventningerne. Der er et stort pres på de unge, og langt de

fleste formår at tage udfordringerne op.

?: Hvad kræver det af den unge at opnå succesDe skal gøre sig umage og være målrettede, og hvis de kommer på vildspor

eller vælger forkert uddannelse, skal de være hurtige til at vælge om. De unge

færdes i mange forskellige arenaer og for at få succes, kræver det, at de er

omstillingsparate og kan tilpasse sig på en sådan måde, at de ikke mister

følelsen af at være sig selv. Når de unge tager på efterskole, møder de en ny

social arena, de ikke kender. Det udfordrer deres identitetsdannelse. På ef-

terskolen påvirkes de af en stor mangfoldighed af unge fra forskellige miljøer

og af et stort aktivitetsræs. De fleste formår at agere i det, men for nogle

unge er det lidt overvældende og lidt skræmmende.

?: Hvad er vigtigt at tænke på, når man som forældre sender sit barn på efterskole

Det er vigtigt, at forældrene taler grundigt med deres børn om forventnin-

gerne til efterskoleopholdet. Forældrene skal bidrage til de unges refleksion,

men må ikke foregive, at de kender svarene, for det gør de ikke. Desuden

er det vigtigt, at det ikke bliver forældrenes ambitioner, der styrer. Giv den

unge rum til at reflektere, så han eller hun finder sin egen vej. Når man vælger

efterskole, skal forældre og børn sammen undersøge markedet, og sørge for

at valget styres af den unges ønsker og behov.

?: Hvordan kan forældrene bedst støtte børneneForældrene skal være klar over, at de unge kommer forandrede hjem fra ef-

terskolen. Derfor er det vigtigt, at forældrene ikke fastholder den unge i "den

gamle udgave". Forældrene må være indstillede på også at forandre sig. For

balladen kommer, hvis forældrenes indstilling til deres børn ikke ændrer sig

i det år, børnene er på efterskole, for så risikerer man at holde børnene fast i

kuvøsen. Man skal vise tillid til sit barn ved at give mere slip. Det fortæller den

unge, at man stoler på ham eller hende.

?: Hvilke kompetencer får de unge med sig fra et efterskoleopholdDe unge bliver typisk mere modne og selvstændige og derfor er det en

super god idé at sende sine børn på efterskole, hvis de også selv ønsker det.

De unge lærer at færdes i nye sociale sammenhænge med unge fra andre

miljøer. Mange forældre vil også opleve, at de unge får en ny indstilling til

forældrene.

Forældre skal give slip

Ungdomspsykolog Ida Koch, blandt andet kendt fra radioprogrammet Tværs, giver sit bud på udfordringerne for de unge og forældrene, når et efterskoleår begynder

5 hurtigeUngdomsLIV


X-factor

Ida lærte at være sammen med mangeEt par år før Ida tone-de frem på fjernsyns-skærme over det gan-ske land fredag efter fredag og vandt X-fac-tor havde hun lært at tackle nye udfordrin-ger på efterskolen

Ida udviklede sine krea-

tive evner og sin person-

lighed på efterskolen

Fo

to: S

on

y M

usi

c


Det var egentlig for at blive rigtig god til

at tegne og male, at Ida Maria Østerga-

ard fra vestjyske Videbæk tog på efter-

skole i skoleåret 2011/12. Men det var

som sød, smilende og godt syngende

sangskriver hun blev kendt over det

ganske land, da hun et par år efter vandt

X-factor-finalen. Som en af de få X-fac-

tor-vindere har hun siden formået at

holde gang i karrieren med egen anmel-

derrost cd-udgivelse sidste efterår.

Før efterskolen holdt Ida sig meget

sammen med nogle veninder i folkesko-

len. Men pludselig stod hun overfor 130

nye mennesker og kom i øvrigt til at bo

på et firesengsværelse på efterskolen.

En stor udfordring, husker hun.

»Før efterskolen var jeg meget låst

fast i at være sammen med meget få

veninder og havde ikke brug for at være

sammen med så mange andre. Det at jeg

kom på efterskole sammen med nye 130

mennesker, husker jeg som både ubeha-

geligt og sundt. Jeg havde pludselig ikke

den faste og trygge klippe at læne mig op

ad, men det lærte mig også at være sam-

men med mange nye mennesker, og det

tror jeg har gavnet mig både i min mu-

sikkarriere, og da jeg skulle begynde i

gymnasiet. Man kan jo ikke leve et liv,

hvor man altid er sammen med de sam-

me få mennesker hele livet igennem. Så

det var godt, jeg blev udfordret på det

punkt på efterskolen,« siger Ida.

Brugte et år på musikkenI karrieren står hun hele tiden over for

nye koncertarrangører og nye bookere

på pladeselskaber. Efter 1.g. tog hun et

år ud af kalenderen for at flytte til Kø-

benhavn, hvor hun kunne dyrke musik-

karrieren og indspille sit første album. I

dag er hun tilbage i Videbæk og er netop

begyndt i 3.g.

»Når jeg arbejder med musikken, er

der hele tiden nye mennesker, jeg skal

tage stilling til, og måske er det netop

fra efterskolen, jeg har fået noget med,

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]

så jeg kan håndtere det som en naturlig

ting og uden at blive stresset over det.«

Dyrkede kreative evnerIda tog egentlig på efterskole for at dyrke

sine kreative evner inden for tegning og

maleri, ligesom hun gik efter at udforske

fysiske aktiviteter igennem gymnastik.

»Det er spændende aktiviteter, der

ikke havde været så meget plads til i

folkeskolen. Jeg var også den gang opta-

get af musikken, og bagefter har jeg da

nogen gange spekuleret på, hvorfor jeg

ikke valgte en musikefterskole. Måske

holdt jeg mig tilbage, fordi jeg før helst

ville arbejde med musik alene i stedet

for sammenspil, ligesom jeg ikke var så

stærk til noder. Til gengæld fik jeg noget

andet ud af mit efterskoleophold.«

Hun fik blandt andet en række nye

venner, som hun stadig ser en del til.

»Det er ret tætte venskaber, der kom-

mer ud af et efterskoleophold. Vi deler

jo et helt år, hvor vi er tæt sammen hver

eneste dag, så man lærer hinanden ret

godt at kende.«

Lærer at gå på kompromisMen opholdet på efterskolen var udfor-

drende for Ida, som var vant til at kunne

Når jeg arbejder med musikken, er der hele tiden nye mennesker,

jeg skal tage stilling til, og måske er det netop fra efterskolen, jeg

har fået noget med, så jeg kan håndtere det som en naturlig ting og uden at blive stresset over det

Ida Maria Østergaard

E

Et godt råd fra Ida

Skolestart: Det bed-ste er virkelig bare at slappe af og være sig selv. I starten forsøge jeg at være opmærk-som på, hvem jeg skulle være sammen med. Men det viste sig at dem jeg snak-kede med i starten ikke er dem der endte med at være mine bedste venner. Tag det roligt og lad dine venner lære dig at kende som den du er. På en efterskole kan man ikke spille et spil. Man går sam-men et helt år, så folk skal nok lære dig at kende. Så du kan lige så godt bare slappe af og være dig selv fra starten.

i

UDVIKLING


lukke døren og have tid til sig selv. Tid til

at fordybe sig i tegning og musik.

»Jeg kan godt lide at kunne lukke

døren til mit værelse, godt lide at være

mig selv. Pludselig var jeg et sted med

mange mennesker og hvor det nær-

mest kunne opfattes asocialt, hvis

man ville være alene. Men det var

til gengæld også rart, at der altid var

mange mennesker omkring mig, og

det kan jeg godt savne nu, hvor jeg bor

hjemme igen. På efterskolen går man

bare lige ned ad gangen, og så er man

sammen med sine venner, her hjemme

skal der lidt mere til, før man er sam-

men med sine veninder.«

En af udfordringerne på efterskolen

var, at Ida kom til at bo på et firemands-

værelse.

»Det var meget udfordrende, for når

fire piger skal bo så tæt sammen, så læ-

rer man virkelig at tackle problemer i

hverdagen og gå på kompromis. Altså

bare små ting som hvornår man går i

seng, hvor høj musik man hører, hvem

der kan spille på guitar nu og hvem der

skal gå først i bad om morgenen. Der

er mange små ting, som man lærer at

håndtere, ligesom man lærer at leve tæt

sammen med folk, som man måske ikke

ellers ville blive bedste venner med,« si-

ger Ida.

I dag er hun glad for, at hun kom på ef-

terskole.

»Det ligger lidt i kulturen her i Vest-

jylland, at man tager på efterskole. Så

det var ikke noget, jeg havde spekuleret

så meget over. Men jeg blev mere posi-

tivt overrasket, end jeg havde regnet

med. For efterskolen udfordrede mig

både kreativt og personligt, og det kan

jeg bruge i de udfordringer, jeg møder i

dag.« �

Vil ikke styres af fordommeDa kameraerne slukkede, og Ida Østergaard Madsen for et par år siden havde taget X-factor-fans med storm med sin karis-matiske udstråling, var mange klar over, at den unge pige fra Videbæk ved Herning havde et særligt talent. Men for Ida selv var det først efter tv-showet, at der blev lejlighed til for alvor at begynde en musikalsk rejse.Den hidtidige kulmination på den rejse kom efter et sabbatår fra gymnasiet, hvor Ida koncen-trerede sig om sit første album, Seize The Day.Teksterne handler om at kunne være fri, og at man ikke skal lade sig ramme ind af, hvad andre mener. »Der er fordom-me nok her i verden, men dem synes jeg ikke, man skal ligge under for,« siger Ida.»Jeg fokuserer på at lave musik og tænker ikke så meget over, hvad andre mener om, at jeg har været med i X-factor. Jeg ændrer mig jo ikke, fordi jeg er med i et program. Man skal passe på med bare at putte alle ned i en boks, bare fordi man har været med i X-factor.«

X-factor


Politikerbørn

Politikernes b

På efterskolen lærer de unge

at tage ansvar for sig selv i fællesskab med andre.

De finder ud af, at det er vigtigt at bidrage med

ikke kun det søde, men også det sure for at få tingene til

at fungere. Det er værdier

der er guld værd på en arbejdsplads,

i uddannelsessystemet eller i en familie

Christine Antorini, undervisningsminister


s børn går også på efterskole

Flere burde have mulighedenVores datter sluttede på efterskole, da sommerferien startede.

Det var hendes eget ønske at komme af sted. Hun ville gerne

stå lidt på egne ben og begynde udviklingen mod en større

selvstændighed.

Vi bakkede hende op i det , men vi har skullet vænne os til at

have en datter, der er flyttet hjemmefra, for det har været så-

dan, vi har oplevet, selv om hun ind i mellem er kommet hjem

på weekend.

Og hun ér blevet mere selvstændig. Der er langt flere ting

hun kan håndtere i eget regi. Og så har hun haft rigtig mange

gode oplevelser med at være en del af fællesskabet.

Jeg synes, efterskolerne spiller en meget positiv rolle, og jeg

kunne unde langt flere unge at komme på efterskole, men vi må

konstatere, at det er dyrt, og det forhindrer nogle. Jeg synes, vi

har brug for nogle overgange fra det ene skolesystem til det an-

det, og der er efterskolerne et godt tilbud. Eleverne bliver mere

Fylder rygsækken med livsduelighedVores datter tager i år 10. klasse på en efterskole. Det er hen-

des egen bevidste beslutning. Hun vil gerne bruge et år på at

forfølge sin passion for sport. Jeg var selv et år på udveksling,

da jeg var færdig med folkeskolen, og det var med til at udvide

min horisont. Og jeg er sikker på, at efterskoleopholdet vil

have en lignende funktion for min datter. Efter 10 år på den

samme lokale skole, kan det være udviklende at komme i nye

rammer og møde unge med forskellig baggrund.

Efterskolen er et enestående tilbud, som fylder de unges ryg-

sæk med livsduelighed. Samtidigt, og det er jeg meget optaget

Orla Hav, MF Socialdemokratiet, formand for Børne- og Undervisningsudvalget

selvstændige, lærer at agere i en større flok og får en slags wakeup

call. Fra at de har gået i den samme gruppe i en årrække, får de

nye kammeratskabsrelationer og skal vænne sig til nye arbejds-

metoder. Det er rigtig godt, inden de går ind i ungdomsuddannel-

serne.

Politisk vil jeg gerne arbejde for, at flere får mulighed for at

komme på efterskole. Vi ved jo, at efterskolen løser opgaven

for en række unge, der får opholdet betalt som en del af deres

sociale tilbud. Det er fint. Og så er der en gruppe forældre, som

er i stand til at betale selv. Men der er også en stor gruppe af

forældre, som egentligt gerne ville sende deres barn af sted, og

hvor barnet måske også ville have rigtig godt af at komme lidt

hjemmefra og få pudset skolelærdommen lidt af, men hvor for-

ældrenes økonomi er for stram til at betale for opholdet. Det er

typisk mellemindkomsterne.

Jeg så gerne, at det blev behovet og lysten, der afgjorde, om

en ung skal på efterskole, og ikke tegnebogen.

Karen Ellemann, MF Venstre

af, får de unge mulighed for at blive dygtigere i de klassiske fag.

Efterskolerne koster for forældrene, men også på det stats-

lige budget. Jeg er meget bevidst om, at det statsligt set er en

investering, ikke en omkostning. En investering der ud over at

gøre de unge livsduelige sætter dem i stand til at tage et kva-

lificeret uddannelsesvalg og er med til, at flere fastholdes i det

valg, de har taget. Det mener jeg, at vi har klar dokumentation

for. Og spørgsmålet er, om der så er nok, der kommer på efter-

skole, og om vi skulle gøre mere for, at alle i en ungdomsgruppe

kunne komme på efterskole.


Integration

det, han fik ud af det, at han også synes,

at jeg skulle gå her,« siger Jakob Rashiid

Sahal og fortæller, at når han er hjemme

på weekend, er der mange af kammera-

terne, der spørger, hvordan det er at gå

på efterskole.

»De er lidt misundelige, når jeg for-

tæller, hvor fedt det er,« siger han og

tilføjer, at mange af dem gerne selv ville

på efterskole, men at der er mange for-

domme blandt forældrene om, hvad der

sker på en efterskole.

»Mange forældre tror, at man hele ti-

den ryger, drikker sig fuld og fester,« si-

ger Jakob Rashiid Sahal

Somaliske forældre lidt bange for efterskolerne»En del af de somaliske forældre er

bange for, hvad der sker med deres børn,

hvis de kommer på efterskole,« siger Ra-

shiid Sahal. Han er far til Jakob Rashiid

Sahal og synes ikke, at forældrene behø-

ver være bange.

»Rygning og druk er jo forbudt på ef-

terskolen, og børnene får en fantastisk

oplevelse og lærer rigtig meget, når de

går her,« siger han.

Skal ligge over gennemsnittet»Jeg håber, Jakob lærer, at han skal

knokle med skolearbejdet. Han skal jo

gerne ligge over gennemsnittet, hvis

han skal have en chance i konkurrencen

med sine danske kammerater,« siger

Rashiid Sahal og tilføjer, at der er rigtig

gode muligheder for at få hjælp, når man

går på efterskole.

»Der er altid en kammerat, man kan

spørge, og en lærer hvis man har brug

for det,« siger han. Men han regner også

med, at hans søn bliver mere selvstæn-

dig, når han nu selv skal gøre rent og va-

ske tøj, og han er glad for, at sønnen mø-

der andre jævnaldrende piger og drenge.

»I Gellerup møder Jakob kun so-

maliere, arabere og andre drenge med

udenlandsk baggrund, men her har han

mulighed for at møde danske børn. På

den måde får han en forståelse for den

danske livsstil og bliver mere integre-

ret,« siger Rashiid Sahal.

Skal opføre sig ordentligtSelv synes Jakob Rashiid Sahal, at han

er blevet mere integreret af efterskole-

opholdet, men han er også opmærksom

Sønnen skal klare sig bedre end gennemsnittetEn dreng med somaliske rødder vil ofte stå dårligere end sine danske kammerater, når jobbene skal besættes. Efterskolen kan forbedre hans muligheder i den konkurrence, og så giver samværet med de danske unge en god forståelse for den danske livsstil. Rashiid Sahal råder derfor andre somaliske forældre til at sende børnene på efterskole


INKLUSION

De første dage på efterskolen spurgte

mange af de nye kammerater nysgerrigt

til, hvor Jakob Rashiid Sahal kom fra.

Når han svarede, at han kom fra Bra-

brand blev en del lettere forvirrede og

fremstammede noget om, at de mente

hvilket land han kom fra.

Jakob Rashiid Sahal har rødder i So-

malia, men er født her i landet, og han er

en af de få unge med anden etnisk bag-

grund, som går på efterskole. På hans

egen efterskole er han en af fire med

udenlandsk baggrund. Og han er rigtig

glad for at gå på efterskolen.

»Der er et fantastisk sammenhold

her på skolen, og man bliver accepteret

for den, man er,« siger han og fortæl-

ler, at i Gellerup, hvor han bor, er der

ikke mange, som sender deres børn på

efterskole.

Misundelige kammerater»Min storebror gik her på skolen for et

par år siden, og min far var så glad for


på, at han kommer af det somaliske.

»Det er vigtigt at finde den rigtige ba-

lance mellem det danske og det somali-

ske,« siger Rashiid Sahal og peger blandt

andet på, at sønnen skal respektere de

ældre og være opmærksom på, hvordan

han opfører sig.

»Jakob skal være en god dreng, der al-

tid opfører sig pænt og ordentligt. Både

for hans egen skyld, men også for at han

bliver respekteret i de somaliske kred-

se,« siger han og fortæller, at mange af

de somaliere, han kender, er bange for,

at deres børn skal blive for danske.

Skal have et job han er glad forRashiid Sahal er ikke bange for, at søn-

nen skal blive for dansk. Han er parat

til at gøre det, der skal til, for at sønnen

kan klare sig senere i livet, og i den sam-

menhæng er efterskoleopholdet en god

investering.

»Jeg vil gerne, at min søn klarer sig så

godt som muligt, og det betyder, at han

skal have en god uddannelse, så han kan

få sig et godt arbejde,« siger Rashiid Sa-

hal og tilføjer, at han er ligeglad med,

hvad det er for et job. Det afgørende er,

at drengen kommer til at lave noget, han

er glad for.

Tage de goder vaner med videre»Jeg ved ikke præcist, hvad jeg vil,

men efter sommerferien starter jeg på

HHX,« siger Jakob Rashiid Sahal og

fortæller, at han synes, at han er blevet

bedre til at få lavet sine lektier, at han

synes, han klarer sig godt i skolefagene,

og at han håber, han kan fastholde de

gode vaner også næste år.

»Men det, der har været fedest på ef-

terskolen, er helt klart sammenholdet,

og det at få en masse nye venner,« siger

han. �

Rashiid Sahal er taxavognmand. Hans søn ved ikke præcist, hvad han vil

senere i livet, men han kunne godt tænke sig at blive selvstændig som sin far.

I Gellerup møder Jakob kun somaliere,

arabere og andre drenge med udenlandsk baggrund, men her har

han mulighed for at møde danske børn, på

den måde får han en forståelse for den danske

livsstil og bliver mere integreret

Rashiid Sahal


Eleverne menerEfterskoleLIV

Hvordan er det at gå på efterskole? Vi spurgte en række elever, lige før de afsluttede deres skoleår.

Marie Hertz Larsen, 10. klasse

Det fede ved at gå på efterskole er, at man får et rigtig godt fællesskab.

Og så kan man være helt sig selv, uden at der er nogen, der får ondt af

det. Man bliver respekteret for den, man er.

Jeg er blevet mere selvsikker af at have gået her på efterskolen. Jeg har

lært en masse ting og fået større viden om mig selv, og så er jeg blevet

mere social.

Råd til forældre: Hvis nu en elev ringer hjem efter en uge eller fjorten

dage, så skal forældrene sige, at man skal give det en chance og kræve,

at man bliver der et par måneder. Så er jeg sikker på, at de fleste vil finde

ud af, at det er helt utroligt at gå på efterskole. Men ellers skal forældrene

lade de unge i fred.

Julie Wedel-Heinen, 10. klasse

Det giver en hel masse ting at gå på efterskole. Det giver rigtig meget so-

cialt, og du er sammen med nogen hele tiden og får en masse venskaber.

Du lærer dig selv bedre at kende og bliver mere selvstændig og moden.

Jeg har været meget mors pige, og i starten ringede jeg hjem hver dag,

men her på skolen er jeg blevet mere selvstændig. Jeg er blevet sat i en

masse situationer, hvor jeg har skullet klare det selv og ikke har kunnet få

min mors hjælp, så nu ringer jeg ikke så tit til hende

Råd til forældre: Lad børnene ringe, som min mor siger: ”intet nyt er

godt nyt”, og der er mange forældre, der gerne vil høre, hvordan det går,

men man har ikke rigtig tid til det og har slet ikke sin mobil på sig her på

skolen. Så lad eleverne ringe. Og så kan forældrene skrive et brev. Det er

ret fedt at få brev.

?


Katharina Olivia Bech Sommer, 10. klasse

Det gode ved efterskolen er sammenholdet, og det der med at man al-

drig føler sig alene. Man har altid en person, man kan komme til, og hvis

man er trist, er der altid nogen, der opdager det og hjælper en med at

blive glad igen.

Der er altid liv på efterskolen og der sker en masse ting. Så man kom-

mer ud og møder alle de andre og hænger ikke alene på et værelse.

Det med at gå i skole på efterskolen kan jeg godt lide, selv om man har

mange timer, for man er hele tiden sammen med de andre. I folkeskolen

var det sådan lidt negativt at gå i skole, men nu er det bare fedt

Råd til forældre: Forældrene skal give slip og lade den unge være i fred,

selvfølgelig skal der være kontakt, men forældrene skal give tid. Især i

starten, hvor man skal have tid til at knytte sig til de andre på skolen og

ikke hænge i fast i det der hjemme.

Ralf Kleinschmidt, 10. klasse

Det fede ved efterskolelivet er de fantastiske venskaber, man får på sko-

len. Venskaber som helt sikkert vil holde i mange år frem. Vi har et meget

kærligt venskab her på skolen, hvor vi er meget åbne overfor hinanden,

krammer og småkysser en hel masse. Det kan jeg rigtig godt lide. Der er

meget mere nærvær her end i folkeskolen, og jeg kommer helt sikkert til

at savne dem alle sammen, når vi slutter

Råd til forældre: Give børnene den plads der skal til. Give dem frit spil

og lade dem leve efterskolelivet og ikke ringe hele tiden.

Viktor Hauge Ladegaard, 10. klasse

På efterskolen er der aldrig en almindelig dag. Alle dage er forskellige, og

det er dejligt inspirerende.

I folkeskolen var det meget ens, men her føles det som om, hver dag er

en ny dag.

Jeg er blevet mere fri og åben, og det sociale har virkelig fået plads i

min tid på efterskolen. Jeg er mere sammen med kammeraterne, end jeg

nogensinde har været før.

Råd til forældre: De skal give plads til børnene, når de kommer hjem

på weekend. Vi er mega trætte og specielt de første uger helt smadrede.

Man holder simpelthen ikke til det, hvis man skal til fødselsdag og konfir-

mationer, når man er hjemme. Man skal bare have lov at sove længe.


Dansk erhvervsliv efters

Mens politikere og økonomer skynder

på den danske ungdom, har fremstå-

ende spidser i erhvervslivet ikke travlt

med at presse de unge igennem uddan-

nelsessystemet. De mener, at menne-

sker skal finde sig selv og balancen i li-

vet, inden de kan tilbyde de færdigheder

en stilling i det danske og udenlandske

erhvervsliv kræver.

»På en efterskole lærer man at tage

ansvar og komme ud over stepperne.

Det er det samme, man skal kunne på

en arbejdsplads,« siger forskningschef

i Siemens Wind Power, Per Hessellund

Lauritsen.

Erhvervsliv efterspørger social intelligens CEO i Dansk HR, Kim Staack Nielsen,

er ikke i tvivl om, at han i dag beskæfti-

ger sig med et erhvervsliv, der er blevet

langt mere opmærksom på at sikre sig

medarbejdere med stærke sociale og

menneskelige kompetencer.

»I dag ønsker man ikke medarbejdere,

der kun har fokus på karriere og der-

udover glemmer alt andet omkring sig.

Man vil have ligevægtige mennesker,

der er i balance,« siger han.

Det er en tendens, man nikker gen-

kendende til hos Aarhus Kommune,

hvor chef for HR og Medborgerskab, Per

Jensen ser en tendens til, at certifikater

og karakterer nu ikke længere kan stå

alene, men at det i højere grad er men-

nesket som helhed, man vurderer, når

man ansætter medarbejdere.

»Går vi nogle år tilbage var der meget

mere fokus på karaktergennemsnittet.

For den offentlige sektors vedkommen-

de skyldtes det nok særligt, at man ar-

bejdede mere individuelt og sagsorien-

teret. Sådan er det ikke mere. Og derfor

efterspørges der også andre kompeten-

cer i dag,« siger han.

Siemens-chef: "Nej tak" til curlingbørn og jeg-kulturMens efterskolernes fokus på den

almene dannelse til tider har været

kritiseret for at forsømme den faglige

læring, er Per Hessellund Lauritsen

ikke i tvivl om, at de kompetencer, der

dyrkes på de frie skoler, har væsentlig

værdi i dagens moderne virksomhe-

der. I den danske afdeling af Siemens

prioriteres ansøgerens menneskelige

kvalifikationer i et naturligt samspil

med de faglige.

»Det er helt væsentligt at vores an-

satte kan begå sig i forskellige sammen-

hænge, overfor kollegaer og når virk-

somheden skal repræsenteres udadtil,«

siger forskningschef Per Hessellund

Lauritsen og fortæller, at den danske

efterskole står for mange af de kompe-

tencer, man efterspørger hos de ansatte

i den internationale virksomhed.

»Det er en vigtig dynamik på skolerne,

at man lærer at stå til ansvar for egne pro-

jekter og få ting gennemført,« siger han.

Efterskolen, påpeger han, er som ud-

dannelses- og dannelsesinstitution

kommet til at spille en stadig vigtigere

rolle i arbejdet med at styrke de unges

sociale kompetencer i at forholde sig til

omverdenen og ikke kun dem selv. Sær-

ligt i et samfund med flere skilsmisse-

børn og en stigende jeg-kultur har sko-

lerne en fornem opgave.

»I dagens Danmark er der mange

"curlingbørn", og de er altså ikke til at

have med at gøre. Hvis man er egoistisk

og vant til, at vejen bliver banet for én,

så er der ikke den drivkraft, der skal til.

Her kan efterskolen hjælpe den unge ge-

valdigt med at fjerne fokus fra sig selv, og

i stedet henlede opmærksomheden på

medmennesket,« siger han, og påpeger

at den måde man tænker efterskole på

kan sammenlignes med måden at drive

moderne virksomhed på:

Fo

to: H

en

nin

g H

jor

th

Det er ikke nok at være fagligt dygtig, hvis man skal begå sig på et moderne arbejdsmarked. Selvstændighed, krea-tivitet og blik for medmennesket er i stigende grad kompe-tencer, der kendetegner den gode medarbejder. Det mener en række HR-chefer og erhvervsledere, der peger på den danske efterskole som potentielt arnested for moderne ledere og medarbejdere

Tekst: Tinus Elsig, journalist [email protected]

Erhvervs kompetencerKarriere


E

rspørger unge i balance

Henrik Christoffersen, forskningschef, tænketanken CEPOS»Jeg har selv et barn, for hvem efterskolen har ændret

livsskæbnen radikalt fra taber i skolen til ph.d. på Hum-

bolt Universitetet i Berlin efter graduation fra Columbia i

New York. Så jeg er ikke uenig i, at efterskole kan være et

godt tilbud for nogle unge.«

Anne Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasielærernes rektorforening »Det er ofte unge mennesker med stærke sociale kom-

petencer, vi får i gymnasiet fra efterskolerne. De unge,

der kommer på efterskole får ofte nogle sociale kompe-

tencer, som sagtens kan være en støtte i det videre ud-

dannelsesforløb. Jeg mener, at efterskolerne har evnen til

at give nogle af de unge med særlige behov nogle mulig-

heder for at tage en ungdomsuddannelse. På den måde

ruster det dem naturligvis også til de videregående ud-

dannelser og på sigt til arbejdsmarkedet.«

Stina Vrang Elias, administrerende direktør, tænketanken DEA»Gode medarbejdere kan samarbejde med andre og er i stand

til at indgå i fællesskaber med andre på tværs af faglig og kultu-

rel forskellighed. De "bløde" kompetencer kan ikke slå de "hår-

de," men i modsætning til tidligere er vi formentligt blevet mere

opmærksomme på, at de to områder skal kombineres aktivt.

At kunne fungere med andre og herigennem få et fællesskab

op at køre er noget af det, man træner på en efterskole.«

Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv»Hvad enten det gælder stærke unge eller unge, der har

brug for et kærligt skub, så mener vi i Dansk Erhverv, at efter-

skoler kan være en god mulighed. Mange har godt af at bryde

ud af den velkendte kontekst i folkeskolen, og mange vil helt

sikkert styrke deres ansvarsbevidsthed på efterskolen. At

kunne indgå i et socialt fællesskab, at lære at tage ansvar og

at være målrettet, er kompetencer mange arbejdspladser

vil tage imod med kyshånd. Det vi godt kunne efterspørge

er, at flere unge tager året i 9. kasse frem for 10. klasse.«

Det siger andre om efterskolerne

Erhvervslivet efterspørger medarbejdere, der bru-

ger deres selvstændighed i samarbejde med andre.

Et efterskoleophold kan give de unge blik for den

balance, der skal være til stede for, at helheden kan

fungere, mener flere HR-chefer.


»De efterskoler, jeg kender, vægter

gymnastikken højt. Her er man fælles

om - ligesom på en arbejdsplads - at ska-

be en helhed, som man selv er en lille del

af. Derfor vægter vi også de sociale kom-

petencer meget højt hos Siemens, når vi

ansætter medarbejdere,« siger han.

Efterskoleår et plus på CV'etBlandt flere danske HR-chefer hersker

der enighed om, at efterskolen kan noget

særligt, når det gælder om at kombinere

faglig viden med sociale kompetencer.

»Man kan tale om uddannelse på to

niveauer: Det faglige og det personlige,«

siger Kim Staack Nielsen. »På en efter-

skole får den unge blik for balancen

mellem de to niveauer, og kan se, at det

hele menneske fungerer bedst, når der

er balance mellem arbejde og fritid. Det

er noget, de unge kan tage med sig i de-

res voksne arbejds- og familieliv,« siger

han.

»Derfor kan et efterskoleophold på

mange måder ruste én til tilværelsen i

det erhvervsliv, der bliver aktuelt senere

i livet. For på efterskolen får den unge en

forståelse for betydningen af den energi,

man som helt menneske kan skabe gen-

nem sig selv og i fællesskab med andre«,

siger han.

Også Per Jensen anerkender efter-

skolernes centrale position i at give de

unge nogle nye perspektiver på sig selv

og verden.

»Vi arbejdsgivere vil i langt højere

grad se en bredere profil. Her er de so-

ciale kompetencer utroligt vigtige. Man

kan næsten sige, at de stærke sociale og

gruppemæssige kompetencer, de unge

får med sig fra et efterskoleophold bliver

til et plus i karakterbogen, når vi vurde-

rer dem som ansøgere. På den måde er

der ingen tvivl om, at det er positivt på

CV’et at have et efterskoleår bag sig,« si-

ger han.

Ro på: Først menneske, så medarbejderTrods jævnligt pres fra politikerne om

et hurtigere og mere effektivt uddan-

nelsessystem, der ofte har indebåret an-

greb på efterskolernes 10. klasse, væk-

ker ønsket om at skære i mulighederne

for at komme på efterskole ikke positiv

genklang i Dansk HR. Her mener man

ikke, at ambitionen om at skabe dyg-

tige ledere og medarbejdere harmone-

rer med planerne om at skubbe de unge

hurtigere igennem systemet.

»Det kan godt være, at det er til for-

del for samfundet rent økonomisk, at vi

får de unge hurtigere igennem uddan-

nelsessystemet, sådan at vi kan bruge

dem som arbejdere, der kan betale skat.

Omvendt vil vi også gerne skabe dygtige

ledere, og det er ikke noget man nødven-

digvis kan læse sig til på rekordtid. At

være en dygtig leder kræver, at man kan

involvere sig aktivt i sine omgivelser og

medmennesker, og på den måde ikke

kun har fokus på sig selv og egen udvik-

ling, men i lige så høj grad på kollegaer-

nes trivsel,« siger Kim Staack Nielsen.

Han bakkes op af Per Jensen, der som

arbejdsgiver vil have medarbejdere, der

er menneskeligt rustede til opgaven.

»På arbejdsmarkedet er vi da ligeglade

med om ansøgeren har brugt et år mere

eller mindre på at opnå sin faglighed.

Det vi kigger på er, udover fagligheden,

hvor godt rustet ansøgeren er som men-

neske som helhed,« siger han.

International efterspørgsel på selvstændige medarbejdere Kim Staack Nielsen er i sit arbejde

jævnligt i kontakt med flere danske og

internationale virksomheder, der alle

fremhæver danske medarbejderes mo-

denhed og tilgang til opgaverne.

»Spørger man danske arbejdsgivere

siger langt de fleste, at selvstændighe-

den er klart større hos den nyuddanne-

de danske medarbejder på 29 end den er

hos den tilsvarende tyske på 24 år.«

Det samme gør sig gældende, hvis

man spørger de internationale virksom-

heder, fortæller Kim Staack Nielsen.

»Udenlandske arbejdspladser er glade

for danske medarbejdere. Danskerne,

siger de, har store faglige evner, de laver

færre fejl og så forstår de hvor de vil hen

med sig selv og deres projekter,« siger

han. �

Kim Staack Nielsen, CEO, Dansk HR Per Hessellund Lauritsen, Forskningschef, Siemens Wind Power

Erhvervs kompetencerKarriere


Bo på NYBORG GYMNASIUMS KOSTSKOLE, mens du tager en afde tre ungdomsuddannelser:

STX Studentereksamen

HF Højere Forberedelseseksamen

IB International Baccalaureate

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt

studiemiljø

…SÅ FORTSÆT I NYBORG

NYBORG GYMNASIUM & KOSTSKOLETlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · [email protected]

Er efterskolen

bare det bedste?

STXHFIB

Pædagogik

Det ramte hårdt og var bestemt ikke

motiverende for at gå i skole og lære.

Selvom det er mange år siden, står ople-

velsen lysende klar. Det samme gør den

omvæltning, der skete, da Kaj Egholm

fik to år på en almen efterskole. Den-

gang var begrebet ordblindefterskoler

endnu ikke opfundet.

Blev anerkendt»Men på efterskolen fik jeg mulighed for

at udfolde mig i værkstederne, og jeg fik

for første gang ros for det, jeg lavede i

skolen. Det gav mig også mod til at prøve

at sige noget i de andre fag. Hverken læ-

rere eller elever kendte min fortid, så jeg

blev ikke udstillet, og fik stille og roligt

lyst til at lære. Da jeg forlod efterskolen

efter to år, kunne jeg både skrive og læse

på et nogenlunde normalt niveau,« siger

Kaj Egholm.

Det vigtigste, der skete på efterskolen,

var, at han blev anerkendt, som den han

er.

»På de to år, lærte jeg mere end i hele

folkeskolen,« siger Kaj Egholm.

Succesfuld erhvervsmandDe seneste år har han kastet sig ind i

arbejdet i en baggrundsgruppe bag ord-

blindeefterskolerne, fordi han ønsker,

at flere unge får en ekstra chance i skole-

systemet, og for at vise, at det kan lykkes

at bryde ud af et mønster.

Det er han selv et skoleeksempel på.

Trods en svær skolegang skabte han

sammen med borderen maskinfabrik-

ken Egholm A/S i Lemvig. Det gik ret

godt og blev et eksporteventyr – eller

som den beskedne vestjyde selv siger:

»Vi fik virksomheden pænt op at

køre.« På rigsdansk betyder det en fa-

brik med omkring 100 ansatte, inden

Kaj Egholm og hans bror i 2011 valgte

at sælge fabrikken for et større milli-

onbeløb til Nilfisk. I dag koncentrer Kaj

Egholm sig igen om det han er bedst til,

nemlig idégenerering og produktmod-

ning.

Efterskolen udvikler mennesker»Jeg har nogle evner inden for værk-

stedsfag, og de evner fik jeg for alvor

Direktøren turde ikke række hånden op i skolen

De første syv år i skolen var en kamp mod ordblindhed, mobning og lavt selvværd for Kaj Egholm, der i dag er suc-cesrig erhvervsmand. Vende-punktet kom på efterskolen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]

ORDBLINDHED

Kaj Egholms start i skolen var en hård

omgang. Det kneb med at tyde bogsta-

verne, og ret hurtigt fik han en fornem-

melse af, at hverken lærere eller kam-

merater havde forventninger til ham.

»Når jeg så engang imellem blev peget ud

og svarede rigtigt, klappede resten af klas-

sen. For de forventede slet ikke, jeg kunne

noget. Det var ret ydmygende,« fortæller

Kaj Egholm. For ham var tiden i folkesko-

len ret hård. Han var, som han selv udtryk-

ker det, »håbløs til at læse og skrive«.

Hvis børn og unge skal lære, må skolen anerkende dem for det de kan, i stedet

for at have fokus på, hvad de ikke kan, mener erhvervsmand Kaj Egholm.Fo

to: J

oh

an

ne

s K

on

sta

nti

n N

ee

rg

aa

rd


øje på, da jeg gik på efterskolen. Men

opholdet gav mig også mange værdier,

som jeg har brugt i min drift af virksom-

heden. På en efterskole bliver du regnet

for den, du er, og ikke for hvad du kan i et

bestemt fag. Efterskolen udvikler de so-

ciale og menneskelige sider, og det er der

i høj grad brug for, hvis man skal drive

en virksomhed.«

Blandt de værdier, de unge lærer på

efterskolerne, er også evnen til at klare

sig selv.

»Når den unge er væk hjemme fra,

står mor og far ikke parat til at tørre op

efter dig. De unge lærer at tage ansvar,

at give noget igen til andre og de oplever,

at de får noget retur.«

På efterskolen lærte Kaj Egholm også

at bede om hjælp i erkendelse af, at alle

ikke er lige gode til det hele. Uddelege-

ringen i hans egen virksomhed byggede

på tillid til andre. På efterskolen havde

han lært, at man kan have tillid til andre

og give hinanden ansvar.

»Mine evner er inden for udvikling og

det at motivere andre mennesker ved at

vise dem tillid. De evner har jeg brugt i

virksomheden. Min bror og jeg erkendte

ret hurtigt, hvad vi ikke er så gode til.

Derfor ansatte vi nøglemedarbejdere

på vigtige poster, som kunne tage sig af

de opgaver, vi ikke selv var de bedste til.

Muligheden for os var til gengæld, at vi

kunne bruge al vores energi på at udvik-

le virksomhedens produkter,« siger Kaj

Egholm, som selv har to drenge, der også

har været på efterskole. �

De første syv år i skolen, tænkte jeg jo bare: Jeg er

dum. Der er simpelthen noget galt med mig.

Kaj Egholm, erhvervsmand

Ordblinde rykker90 % af de unge på ordblindefterskolerne oplever at have udviklet sig i både dansk og andre fag. Hovedparten beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. De unge oplever, at lærerne på ordblindeefterskolerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende.40 % af eleverne i under-søgelsen fortalte, at deres selvtillid inden eftersko-leopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %.

Kilde: Center for Ungdoms-forskning, bogen Ung og Ordblind.

ORG-BNIND

Familieportræt

Seks børn, som alle har taget 9. og 10.

klasse på efterskole, er en udgift, der er

til at tage og føle på, men for familien

Bøge Christensen har det aldrig været

til diskussion, om børnene skulle af

sted.

»Både min kone og jeg har gået på ef-

terskole, og vi synes, at det var en stor

oplevelse, som vores børn ikke skulle

snydes for,« siger Brian Bøge Christen-

sen. Han peger på, at efterskoleopholdet

har modnet børnene i en grad, som det

havde været svært at opnå, hvis de var

blevet hjemme og fortsat i folkeskolen.

»Lige der i 15 - 16 års alderen er det

fantastisk for børnene at komme hjem-

mefra og møde nogle grænser, som bli-

ver sat af andre end deres forældre,«

siger han og tilføjer, at efterskolernes

fællesskab og det tætte samvær i alle

døgnets timer udvikler de unge.

»Børnene bliver klogere på sig selv og

skaber venskaber for livet,« siger Brian

Bøge Christensen. Han har selv kontakt

til nogle af dem, han gik på efterskole

med, og han fortæller, at hans børn også

stadig ser nogle af efterskolekammera-

terne.

Det kan give børnebørnDen ene af Brian Bøge Christensens

børn ser endda en tidligere efterskole-

kammerat hver eneste dag. Mødet på ef-

Fo

to: T

on

y B

rø

ch

ne

r

Efterskoleophold har givet børnebørnFamilien Bøge Christensen har haft alle deres seks børn på efterskole. En stor investering, men en god. Efterskoleop-holdet har modnet børnene og endda resulteret i børnebørn

terskolen udviklede sig nemlig til et æg-

teskab, og nu er der kommet småfolk til.

»På den måde har vores investering

resulteret i børnebørn. Det er da et af-

kast, der vil noget,« siger Brian Bøge

Christensen og fortæller, at alle bør-

nene har gået på den samme efterskole.

Samme efterskole»Da det første af vores børn skulle af

sted, ledte vi efter en efterskole, der

havde et værdigrundlag, som stemte

overens med vores eget, og hvor der

var en masse idræt,« siger Brian Bøge


Matthias Bøge Christensen19 år

Afslutter hhx i juni 2014

Nanna Bøge Stensbjerg25 år

Forsikrings rådgiver

På den måde har vores

investering resulteret i børnebørn. Det er da et

afkast, der vil noget

Brian Bøge Christensen

E


Andreas Engedahl Bøge 27 år

Stud. Theol.

Inger Lene Christensen

Socialpædagog og familieterapeut

Brian Bøge Christensen

Inseminør og byrådspolitiker

Jonas Bøge-Strømme24 år

Markedsøkonom

Thomas Bøge Christensen22 år

Lager- og logistik elev

Simon Bøge Ditlevsen25 år

Butikschef i Fakta


Fo

to: T

on

y B

rø

ch

ne

rLige der i 15 - 16 års

alderen er det fantastisk

for børnene at komme hjemmefra og møde

nogle grænser, som bliver sat af andre end deres

forældreBrian Bøge Christensen

Christensen og fortæller, at de efterfølgende børn alle valgte

samme skole.

»Vi har talt med flere af børnene, om det nu var det rigtige

valg, men de har aldrig været i tvivl og ville gå der, hvor de stør-

re søskende havde gået,« siger han og tilføjer, at han og hans

kone har været meget tilfredse med efterskolen.

Vigtigt at give slip»Efterskolen har klædt vores børn på til det videre liv. I trygge

rammer har de lært at stå på egne ben og tage ansvar for deres

beslutninger,« siger Brian Bøge Christensen, som ikke opleve-

de det store afsavn ved at sende børnene hjemmefra i de to år.

»Jeg ser det som et naturligt led i deres udvikling og i vores

egen proces med at give slip på dem,« siger han og tilføjer, at

han tror, det er vigtigt for forældre generelt at turde give slip

på de unge og give dem plads til skabe deres egne erfaringer og

lære af dem.

»Og der er efterskolen et fantastisk tilbud. Den giver dem

en faglig ballast, udvikler dem som personer og lærer dem

om betydningen af fællesskabet,« siger Brian Bøge Chri-

stensen. �

Familien Bøge Christensen har haft alle

seks børn på efterskole i to år.

Familieportræt


Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling. Ring eller læs mere på vores hjemmeside.

Høn

g G

ymna

sium

og

HF

www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636

Plads til den enkelte

FORTSÆT DIT

EFTERSKOLELIV

PÅ GYMNASIET

Vores gymnasium kan byde på:

VEJLEFJORDSKOLEN.DK


Kort nyt

Gode kammerater sikrer det faglige udbytte

Godt selskab profiterer vi alle af. At det

også gælder for efterskoleelever fremgår

af en rapport udarbejdet af konsulentfir-

maet DAMVAD. Rapporten konkluderer,

at elever, der har taget tiende klasse på en

efterskole har større sandsynlighed for at

komme i gang med og gennemføre en ung-

domsuddannelse, end elever der ikke har

været på efterskole. I den sammenhæng

betyder kammeraterne en hel del.

Kammeratskabseffekten kalder man

det i rapporten, når unge fra uddannelses-

stærke hjem trækker svagere elever med

op fagligt. Rapporten viser, at denne effekt

er særligt stærk på efterskolerne på grund

af det koncentrerede samvær.

Alexander Von Oettingen, der er udvik-

lingsdirektør ved University College Syd-

danmark, kalder det i sin forskning for læ-

rende venskaber og fortæller, at det både

har betydning for det faglige udbytte, men

også for det dannelsesmæssige.

»De unge lærer, at livet kan leves på flere

måder. Deres identitetsdannelse udfor-

dres, og for eksempel opdager de svage

elever, at uddannelse ikke nødvendigvis

er noget, der skal forbindes med neder-

lag,« siger han og peger på, at det ikke er

noget, der sker af sig selv, men at det skal

understøttes af en bevidst pædagogik.

Efterskolerne har i den sammenhæng en

organisatorisk fordel frem for folkeskolen.

»På efterskolen lever og lærer de unge

og lærerne sammen,« siger Alexander Von

Oettingen. Et forhold som gør det lettere

at etablere et læringsmiljø, der understøt-

ter mangfoldigheden.

»En forudsætning for et velfungerende

læringsmiljø er dog, at der er det rette

miks af stærke og svage elever,« siger han.

Samarbejde skal sikre de udsatte og sårbare

Efterskolerne modtager mange sårbare og

udsatte unge. For en stor del af disse er et

vellykket efterskoleophold afhængigt af,

hvordan samarbejdet mellem efterskole

og kommune fungerer. Fordomme og

misforståelser kommer let i spil i et sådant

samarbejde. Efterskolerne kan måske

få en opfattelse af, at nogle kommuner

placerer elever som ”skjulte anbringelser”

for at spare udgifter. Omvendt kan man i

forvaltningerne få den opfattelse, at nogle

efterskoler håndplukker de unge og ikke

kan finde plads til sårbare og udsatte.

For at sikre de unge har Efterskolefor-

eningen i samarbejde med Københavns

Kommune lavet en pjece, hvor ti trin skal

sikre det gode samarbejde.

»Pjecen er ment som en håndsrækning

til et samarbejde, hvor det er de unge og

ikke vores indbyrdes forskelligheder, der er

i fokus,« hedder det i pjecen.

Efterskoler har egen vejleder

I folkeskolen er eleverne vant til at blive

vejledt om deres videre erhvervs- og

uddannelseskarriere af en vejleder ansat

i UU-vejledningen. En central vejlednings-

enhed, som blev etableret for at sikre en

faglig stærk og kompetent vejledning af de

unge.

Da UU-vejledningen blev etableret fik

efterskolerne lov at fortsætte med en ord-

ning, hvor der på hver enkelt skole er ansat

en vejleder. Fordelen er, at de unge lettere

kan komme i kontakt med vejlederen, og

at vejlederen har et mere indgående kend-

skab til den enkelte unge.

En forskningsrapport viser, at eftersko-

lerne generelt gør det godt.

Rapporten viser, at efterskolens vejle-

dere gør et solidt stykke arbejde. At de på

bedste vis udnytter efterskolernes mulig-

hed for at vejlede også i mere uformelle si-

tuationer. At efterskolehverdagen under-

bygger samarbejdet mellem vejleder og

faglærer. Og at eleverne direkte adspurgt

finder vejledningen god og brugbar.

Efterskolen opstod rundt om i landet

Det fortaber sig i historiens tåger præcist,

hvornår den første efterskole så dagens

lys. En række skoleinitiativer rundt om på

landet voksede frem i den sidste halvdel

af 1800 tallet. Fælles for dem var, at de

tilbød undervisning efter de syv års obliga-

toriske skolegang.

I Høve oprettede smeden, Johannes

Vedel, således en skole, hvor man ud over

den faglige oplæring brugte det legemlige

arbejde i opdragelsen. Han syntes, at de

unge mange gange blev behandlet dårligt

og mente, at selv de mest forhutlede

lømler kunne være de lærevilligste og

taknemligste skabninger, når blot man

behandlede dem menneskeligt.

Skolerne har gennem årene haft mange

navne og mange pædagogiske vinkler. Og

først efter tabet af Sønderjylland i 1864

opstod kostskolebegrebet. Danskere syd

for grænsen sendte deres børn på dan-

nelsesophold i Danmark og på grund af

afstandene til hjemmet faldt det naturligt,

at eleverne overnattede på skolerne.

»Det er svært at sige, hvem der egentligt

er fader til efterskolerne, fordi de er vokset

ud af så mange kilder,« siger Knud Bjarne

Gjesing, der er medforfatter til bogen

”Mere end en skole – De danske eftersko-

lers historie”. Men fælles for efterskolerne

er, at de igennem historien er etableret

som private skoler. Og i dag er de selv-

ejende skoler, der bygger på en bestemt

livsanskuelse, pædagogisk retning eller

faglig profil.


Og siden ingeniør, læge, dyrlæge, arkitekt, designer eller …

BLIV TEKNISK STUDENT

Munkebjergvej 1305230 Odense M

Strandgade 37100 Vejle

Vores studenterhue er ikke kun fyldt med teori – den rummer praksisLyder design, bioteknologi, programmering, robotteknologi eller intelligente materialer

som noget for dig? Hvis du nikker ”ja”, er du allerede godt på vej mod den teknologiske

udviklings frontlinje og en HTX-uddannelse, der hele tiden sætter bøgernes teori på

prøve i laboratorier og værksteder – eller ude i naturen.

Velkommen til et krævende, kreativt og sprudlende gymnasiefællesskab

VIL DU VIDE MERE?Læs mere på OTG.DK eller VTG.DK

BLIV EN AF DANMARKS

MEST TILFREDSE HTX´ERE

I ODENSE ELLER VEJLE

GYMNASIEVALG#TREFEDEÅR#WELOVESCIENCE#DESIGNTHEFUTURE

Teknisk GymnasiumAarhus

Teknisk Gymnasium Skanderborg

Teknisk Gymnasium Viby

Start på et gymnasium hvor du udfolder dig selv personligt, fagligt og socialt. Du opnår stærk faglig viden og bliver en del af et studiemiljø, der er kreativt, sjovt og innovativt. Du får din gang på et moderne gymnasium, der giver dig det bredeste fundament til en videregående uddannelse*. På de tekniske gymnasier i Aarhus, Viby og Skanderborg er der både plads til læring, fordybelse, sjove udendørsaktiviteter samt hyggelige eftermiddags- og aftenarrangementer sammen med vennerne. Med andre ord; Du får lov til at kombinere din fritid med faglighed på ét sted!

Læs mere på aarhustech.dk/htxinfo*ug.dk/adgangskortet


EfterskoleLIV

Professor Niels Egelunds næstyngste søn har øget sine faglige kompetencer og er blevet mere udadvendt ef-ter sit møde med efterskolen

Da professor i specialpædagogik, Niels

Egelund, i foråret havde investeret i en

ukrudtsbrænder og var ved at prøve

den af på gårdspladsen, fik han uventet

hjælp fra sin yngste søn, der kom og gav

gode råd til, hvordan man bedst kom-

mer ukrudtet til livs.

»Det er et meget godt billede på, hvad

der er sket med knægten efter, at han

er begyndt i 10. klasse på efterskole.

Det har givet ham et ordentlig løft på

selvtilliden,« siger Niels Egelund. Tid-

ligere ville sønnen ikke have blandet sig

og måske heller ikke have haft styr på,

hvordan en sådan brænder fungerer.

»Men nu har han været med til at ved-

ligeholde efterskolen og lært en masse

ting, og det i en sådan grad, at han uop-

fordret vil fortælle andre om det,« siger

han og tilføjer, at valget af efterskole var

lidt tilfældigt.

Begejstret for besøget på efterskolen»Vi havde bekendte, hvis søn gik på ef-

terskolen, derfor besøgte vi skolen på

Efterskolernes Dag, og det var en fan-

tastisk oplevelse,« siger Niels Egelund

og fortæller, at elevernes korsang og en-

gagerede lærere og forstander gjorde et

stort indtryk.

»Hverken min kone eller jeg har væ-

ret på efterskole, og vores kendskab til

efterskoler var ikke stort,« siger han og

tilføjer, at han derfor straks hev mobi-

len frem og googlede skolen, og at han

kunne lide, hvad han læste om faglighed

og fællesskab.

»Men det var oplevelsen, da vi var på

skolen, der afgjorde det for os. Og Mik-

kel var også begejstret. Ret hurtigt sagde

han, at her ville han gerne gå, og så klar

i meldingen har han sjældent været,« si-

ger han og fortæller, at efterskolen har

været god for sønnen.

Et anderledes menneske»Vi synes, at Mikkel trængte til at for-

bedre sine faglige kundskaber og havde

brug for det sociale miljø på eftersko-

len,« siger Niels Egelund og fortæller,

at sønnen tidligere var genert, trivedes

rigtig godt alene og gerne ville sidde på

værelset med sin computer hele dagen,

hvis han kunne få lov.

»Men nu er han næsten et helt ander-

ledes menneske. Han er ikke mere sky

og holder sig ikke i baggrunden. Nu siger

han hej til folk og spørger til, hvad de la-

ver og sådan noget,« siger han og peger

på, at det tætte samvær med 11 jævnald-

rende drenge, der bor i hus sammen og


Niels Egelund opfatter efterskolen som en mellem-

station på vejen fra barn til voksen. Et tilbud hvor de

unge lærer at stå på egne ben og lærer, hvad det bety-

der at være en del af et forpligtende fællesskab.

Næsten et ande

Kompetenceløft


nu også skal på Roskilde Festival sam-

men, har styrket sønnens sociale kom-

petencer.

»Han er modnet gevaldigt på efter-

skolen,« siger han.

Det forpligtende fællesskabOg netop modningsprocessen er ifølge

Niels Egelund en af styrkerne ved efter-

skolerne.

»Det er en mellemstation på vejen fra

at være barn til at blive voksen. De unge

indgår i nye sammenhænge, der skaber

større helhed omkring deres liv. Og de

oplever og deltager i et forpligtende fæl-

lesskab,« siger Niels Egelund og tilføjer,

at det som forælder har været fantastisk

at følge sønnens udvikling.

Sommerfugle i maven»Men vi har da også haft sommerfugle

i maven undervejs, og specielt i starten

kunne vi mærke, at han var lidt beklemt

ved det hele,« siger Niels Egelund og til-

føjer, at han og konen frygtede, at søn-

nen pludselig ville komme og sige stop.

Men de lod som ingenting og har aldrig

diskuteret det med ham.

»Vi ville ikke skubbe til en eventuel

usikkerhed på, om efterskolen var det

rigtige for Mikkel, og det har jo vist sig,

at det var det rigtige,« siger Niels Ege-

lund, som synes, at det er et fantastisk

samfund, der har råd til at have et tilbud

som efterskolen.

derledes menneskeEfterskoler er dyrt for samfundet»Efterskolen er en dyr fornøjelse for os

forældre, men det koster bestemt også

samfundet mange penge,« siger Niels

Egelund, der i den offentlige debat har

argumenteret for, at efterskolerne og

10. klasse let bliver et unødvendigt luk-

sustilbud til unge, der er parate til at gå

videre i uddannelsessystemet.

»Når jeg har haft det synspunkt, at

efterskolerne og 10. klasse kan blive en

parkeringsplads for de uddannelsespa-

rate, er det jo ud fra en samfundsøkono-

misk betragtning, men jeg synes nok, at

man kan tillade sig at tænke anderledes,

når det handler om ens egne børn,« siger

han og tilføjer, at hans søn bestemt ikke

var parat til at gå videre i uddannelses-

systemet.

Sønnen mere afklaret»Mikkel trængte virkelig til at få det

ekstra år med både fagligt og socialt ind-

hold,« siger Niels Egelund, der netop ser

efterskolerne som et oplagt tilbud til de

børn, der trænger til at få puttet noget

mere på både fagligt, socialt og moden-

hedsmæssigt.

»For vores søn har det været rigtig

godt. Han er modnet og har øget sine

kompetencer indenfor matematik og

sprog. Så nu er han parat til at gå videre

på teknisk skole,« siger han.

Når jeg har haft det synspunkt, at

efterskolerne og 10. klasse kan blive en

parkeringsplads for de uddannelsesparate,

er det jo ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men jeg synes nok, at man kan

tillade sig at tænke anderledes, når det

handler om ens egne børn

Niels Egelund, professor


Talent

?: Hvordan var det at starte på efterskolen

»Det var kæmpestort og spændende, for jeg kendte ikke no-

gen. Jeg glædede mig, og det var med god grund, for jeg fandt

jo hurtigt ud af, at der på en efterskole hele tiden er gang i den.

På den måde var det heller ikke svært for mig at flytte hjem-

mefra. Jeg følte mig klar til det.«

?: Hvad var de største udfordringer»Det var ikke sådan, at jeg tænkte ”fuck - de her ting kan jeg

ikke klare”. Men der skal da ikke herske tvivl om, at det at

skulle bo så tæt sammen kan være svært for nogen, for man

har ikke den ro, man nogle gange kan have brug for. Jeg er den

type, der gerne vil have mennesker omkring mig, men jeg har

også venner og veninder, der havde brug for at trække sig lidt

tilbage en gang imellem – og det gjorde de så bare. Det kan

man sagtens.«

?: Hvad har efterskoleåret givet dig på det faglige plan»Jeg gik på en idrætsefterskole, og gik fra at træne 2 til 8 gange

om ugen, så på det rent håndboldmæssige ændrede min tilvæ-

relse sig væsentligt. Jeg kom fra en lille klub, hvor vi spillede

for sjov, og til en professionel klub. Det blev på alle måder et

step up. Nogen på skolen kom allerede fra ungdomslandshol-

dene. Men vi hjalp hinanden og skabte sammen et fantastisk

fællesskab, selvom vi alle var drevne konkurrencemennesker.

Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken til at træde direkte

ind på ungdomslandsholdet på det ene år. Det var helt vildt.«

?: Hvilke ting har du taget med dig videre i dit liv»Særligt det der med, at man skal tage hensyn til andre men-

nesker, synes jeg vi blev mindet om. Man udvikler et blik for

sine medmennesker, når man bor så tæt sammen. Det er man

også nødt til. Man kan ikke bare køre sit eget løb, og det er

sundt at lære. I det hele taget tog jeg bare et stort skridt op i

modenhed. Det kunne jeg også mærke, da jeg kom i gymnasi-

et. Vi der kom fra efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og

hvilede måske lidt mere i os selv, end de der kom fra en almin-

delig 9. eller 10. klasse.«

?: Har du et godt tråd til andre der skal til at starte på efterskole

»Mit bedste råd er, at man skal være åben og så bare nyde det!

Det går så stærkt, og når man er færdig, har man lyst til at spo-

le tiden tilbage, men det kan man jo ikke.« �

På gymnasiet kunne jeg mærke, at vi der kom fra

efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og hvilede

måske lidt mere i os selvAnne Mette Hansen

Håndboldspiller

Håndboldkomet blev moden på efterskolen:

»Man kan ikke bare køre sit eget løb, og dét er sundt at lære« 19-årige Anne Mette Hansen kom på alle håndboldelskeres læber, da hun sidste år trådte ind på den store scene under VM og præsterede til topkarakter. Til daglig kombi-nerer hun gymnasieuddannelse med talentet på håndboldbanen. Et år på efterskole gav hende rygstødet, der satte gevaldigt skub i karrieren og den personlig udvikling

Tekst: Tinus Elsig, [email protected]


Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken

til at træde direkte ind på ungdomslandsholdet

på det ene år. Det var helt vildt

Anne Mette HansenHåndboldspiller

Foto: Jan Christensen


Noter

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H,

1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94

Mail: [email protected]

www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen

Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterskolerne påtager sig gerne et socialt ansvar

Giver liv i landdistrikter»Efterskolerne er vigtige for landdistrik-

ternes udvikling ofte fungerer de som

samlingspunkt for byens borgere med for

eksempel kulturelle tilbud, der ikke ville

være der, hvis efterskolen ikke havde ligget

der. Desuden sikrer de vigtige arbejds-

pladser i lokalsamfundet, og eleverne

lægger penge hos købmanden,« siger

Carsten Hansen, minister for By, Bolig og

Landdistrikter.

»Efterskolerne er således et vigtigt

bidrag til et lille samfund, og det siger

næsten sig selv, at en flok glade unge men-

nesker på en efterskole, giver liv i de små

byer«.

Kommunernes Landsforening, Dansk

Industri og Dansk Metal har i et fælles

udspil foreslået, at 10. klasse fremover

reserveres til de svageste unge. Ideen

er, at unge, der efter 9. klasse erklæres

uddannelsesparate, skal gå direkte videre

i en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse

skal være et målrettet overgangstilbud for

de svageste unge.

Men en rundspørge foretaget i efteråret

2013 viste, at byrådspolitikerne ikke er

enige med de tre organisationer. Således

erklærede 67 procent sig uenige eller

delvist uenige i, at 10 klasse bør målrettes

de svageste elever. Kun knap 8 procent var

enige i synspunktet, mens 25 procent var

delvist enige.

Et flertal blandt lokalpolitikerne vendte

sig også imod, at der indføres visitering til

10. klasse, mens hele 93 procent bak-

kede op om, at forældrene fortsat frit skal

kunne vælge 10 klasse på efterskole til

deres børn.

Byrådspolitikere:

Man skal frit kunne vælge 10. klasse på efterskole

Efterskolerne er ikke kun for de velbjærge-

des børn. Det sociale ansvar ligger både

skolerne og Efterskoleforeningen på sinde,

men helt indlysende kan indsatsen blive

endnu bedre.

»Vi skal selvfølgelig arbejde på at

tiltrække unge fra alle samfundslag. Det

er vigtigt. Vi gør det allerede, og vi vil blive

ved med at gøre det,« siger Maren Ottar

Hessner, konsulent i efterskoleforenin-

gen. Hun fortæller, at mange skoler for

eksempel reserverer pladser til unge

med flygtninge- indvandrerbaggrund.

Hun peger også på en stipendieordning,

hvor trængte flygtninge- indvandrerunge

og grønlandske elever kan få økonomisk

hjælp til efterskoleopholdet.

Også viljen til at arbejde med det inklu-

derende er til stede på efterskolerne. En

undersøgelse fra 2013 viser således, at 80

procent af de almene efterskoler ønsker

at arbejde med inkluderende tiltag og give

plads til elever, der kæmper med forskel-

lige problemstillinger.

»Vi kan sagtens tage flere end vi gør, og

viljen er til stede, men det er vigtigt at sige,

at valget af efterskole altid må basere sig

på det frie valg,« siger Maren Ottar Hess-

ner.

EUX – to uddannelser i énMed en EUX bliver du faglært som enten murer, tømrer,snedker, struktør, industritekniker eller værktøjsmager.Oven i hatten får du gymnasiefag, så du kan søge indpå videregående uddannelser.

Du bliver altså både håndværker og EUX-student.

Hør mere om uddannelserne hos vejlederBo Hørslev: [email protected] eller mobil: 2689 7949

Læs mere på kts.dk/eux

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

#11 SKATERTUDEREN

Nogle tuder, når de ser Paradise, andre når de skræller

løg. Men alle efterskoleelever tuder, når skoleåret

slutter på Store Tudedag. Et år med høj faglighed og

stærkt fællesskab er nemlig ikke noget, man glemmer

lige med det samme. Faktisk plejer vi at sige, at ét

efterskoleår svarer til syv menneskeår.

Kom til Efterskolernes Dag den 28. september, hvor

alle efterskoler holder åbent hus. Du kan læse mere om

dagen på storetudedag.dk. Her kan du også tage den

store tudetypetest og fi nde ud af hvilket slags tudefjæs,

du selv er.

HVORFOR TUDER JOHANNE?

Eft k l 2306 2014 i dd 1 23/06/14 16 00

Documents

Efterskolen 1-2014