Efterskolen 5-2015

17. december 2015 Nr. 5

24

TEMAHver ottende falder fraFrafald skal nedbringes, hvis efterskolen skal være for alle typer af unge.

Kærlighed eller konsekvensÖzlem Cekic går i rette med nultolerance.

Egoistiske fællesskaberVil værdifællesskaberne bliver udfordret af selvopti-mering og selvskabelse?

10

22

32

Flerkulturelt møde giver perspektiv i undervisningen

Nyt fra efterskolerne8

Nedtur at blive sendt hjemPer Larsen, formand for både Børnerådet og Københavns Idrætsefterskole, udfor-dres på fem hurtige spørgsmål om efter-skolernes frafald.

10

For mange falder fraMange årsager til, at 3000 elever hvert år afbryder deres ophold.

14

Individuelt fokusHandlingsplaner for den enkelte minimerer frafald.

16

Samsø knækker kurvenEr gået fra 30 til 12 procent frafald.

17

Coaches hjælperGørlev Idrætsefterskole har gode erfarin-ger med coaches.

EnergifestivalNyt tilbud for alle efterskoler.

22

Gør stor forskelUdsatte unge har gavn af efterskoleophold, mener socialfaglig konsulent.

24

Verdensborgere i VellingFlerkulturelle kunstnere på besøg hos Fjordvang Ungdomsskole.

28

Kom til årsmødeIndkaldelse til Efterskoleforeningens gene-ralforsamling.

30

Fællesskabet har en fremtidMedlemmer kigger på fremtidens efter-skole.

34

ElevperspektivElever giver deres bud på efterskolens styrker og udfordringer.

4

22

24

30

34

10

14

17

8

16

Efterskolen17. december 2015Nr. 5

Indhold

18

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535 28

12 gives for den fremragende præstation

10 gives for den fortrinlige præstation

7 gives for den gode præstation

4 gives for den jævne præstation

02 gives for den tilstrækkelige præstation

00 gives for den utilstrækkelige præstation

-3 gives for den ringe præstation


10 gives for den fortrinlige præstation

7 gives for den gode præstation

4 gives for den jævne præstation

02 gives for den tilstrækkelige præstation

00 gives for den utilstrækkelige præstation

-3 gives for den ringe præstation


12 10

7

74 02

02

00

00

-3

Nyheder Replik

Man så bort fra, at skolens allervigtigste formål er dannelsen af alle, uanset faglige

evner, til social ansvarlighed. Det var katastrofalt, for ikke alle kan blive lige

dygtige ved uddannelse, nogle mangler evner eller lyst til at indgå i kapløbet om at blive de dygtigste. Men alle kan lære,

hvordan man lever sammen med andre i et samfund, ja, hvordan man som dansker også kan leve sammen med andre mennesker fra

andre samfund og kulturer.Peter Kemp,

professor emeritus, i en kronik i Politiken om skolereformen.

To elever fra Samsø Efterskole havde en fantastisk jagtoplevelse, da de på eftersko-lens årlige studietur til Tyrkiet var heldige og dygtige nok til at nedlægge de dyr, de var taget ned for at jagte. Begge elever har meldt sig til det populære jagtvalgfag, og på studieturen betyder det, at de inden for 24 timer deltager i fire forskellige typer jagt. De er selvfølgelig nødt til også at få sovet lidt i løbet af de 24 timer, men når det er over-stået, skal de bruge tid på rough shooting, pürchjagt, spotlighting og anstandsjagt.

Selv om eleverne skulle være uheldige ikke at få nedlagt et bytte, er turen stadig en stor og anderledes oplevelse. Jagten foregår i bjergrigt område, og kontrasten til

jagterne på Samsø er til at få øje på.»Naturen og omgivelserne er fantasti-

ske. Det kan godt få Danmark til at virke lidt kedeligt,« siger 17-årige Rasmus Lemvigh, der kan strege et af de sværere jagttro-fæer af listen. Det lykkedes ham nemlig at nedlægge en Stenhøne, som er temmelig vanskelig at få ram på.

Alexander Nielsen, der også er 17 år, kan strege vildsvin på sin liste. Et vildsvin kom mod ham, men på det første skud missede han dog vildsvinet, der skiftede retning, da det opdagede ham.

»Da Vildsvinet trak til venstre gav det mig tid nok til at skyde igen, og denne gang ramte jeg det lige i hovedet,« siger han.

Henter jagttrofæ i Tyrkiet

KarakterræsDer foregår et hidsigt karakterræs i det danske uddannelsessystem. De stude-rende på universiteterne betaler sig til bedre karakterer og køber ritalin, betab-lokkere og andre opkvikkere for at kunne præstere, mens historisk mange gym-nasieelever er optaget af at få den stribe 12-taller, som stadig flere studier kræver for at komme ind.

Peter Brøndum, pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium i Hellerup siger til Mandag Morgen:

»Vi oplever en elevkultur, hvor man pres-ser sig selv for at få gode karakterer. Det skaber en usund kultur.«

Men intet tyder på et opgør med den kul-tur. Tværtimod. Regeringen planlægger en gymnasiereform, der indfører karakterkrav for at komme ind.

Uddannelsesforsker og professor på Københavns Universitet Jens Dolin ser i følge mandag Morgen kun tegn på, at karakterne i det hele taget kommer til at fylde mere. Og det er et problem:

»Det eneste, der tæller i et karakter-system, er karakteren. Alt andet bliver underordnet.«

3Efterskolen · 17. december 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

FN s generalforsamling har udnævnt 2015 til ”Lysets år”, og i november markerede Klank Efterskole dette med en række flotte installationer. Skolen havde sat en uge af til projektet, hvor eleverne i små grupper skul-le arbejde med temaet; lys. Helt konkret skulle hver gruppe fremstille en installation, der kunne indgå i en guidet rundtur på skolen. Forældre, søskende og venner var inviteret til udstillingen på skolen, og mere end 180 gæster mødte frem og blev guidet rundt på skolen i mindre grupper.

»Projektdagene har helt bevidst været præget af meget høj frihedsgrad. Vi me-ner, at der er en stor læring for eleverne i at blive kastet ud i et projekt som dette. Personalet på skolen har selvfølgelig

støttet grupperne, når dette har været nødvendigt, men ellers har vi forsøgt at blive stående på sidelinjen. Herfra har vi kunnet se unge mennesker, der både har været glade, frustreret og hårdtarbejden-de,« siger Jesper Friis, der var tovholder på projektet. Han fortæller, at eleverne på meget forskellig vis har arbejdet med begrebet lys.

»Vi har set grupper fortolke lys i den na-turfaglige retning, nogle lyrisk/bibelsk og andre mere sanseligt,« siger han og synes, at det er flot at de unge mennesker har formået at vise så forskellige emner som blandt andet livet, døden, det gode mod det onde, lys i poesi og lysets påvirkning i de skiftende årstider.

Lysets år markeret på Klank

Vostrup Efterskole inviterede midt i december til fællesspisning og talkshow, hvor skolens elever interviewede lokale ”fyrtårne” - mennesker, der via deres dag-lige virke eller i fritiden er med til at skabe sammenhængskraft lokalt.

Det er i forbindelse med et nyt fag for 10. årgang, at skolen tog dette initiativ. Demo-kratisk Iværksætter er et fag, som skolen

tilbyder i samarbejde med Efterskolefor-eningen og Landdistrikternes Fællesråd.

Målet er, at eleverne bliver bevidste om, at det at deltage i demokratiske processer også starter i det små. Demokratisk Iværk-sætter sætter fokus på samspillet bor-gerne imellem i nærområderne, og i denne sammenhæng anses alt foreningsliv, politisk engagement i lokal partiforening,

kulturelle arrangementer mv. som del af de demokratiske processer og medvirker til, at der skabes sammenhængskraft i det lokale demokrati og hverdagsliv.

Fællesspisning og demokratisk iværksætteri

Business class på Ingstrup

Stadigt flere elever ønsker en handels-rettet uddannelse. Derfor vil Ingstrup Efterskole fra næste år tilbyde en 10. klasse, kaldet business class, som har et handelspræget snit, skriver Nordjyske Stiftstidende. I den ny klasse skal der stadig undervises i de traditionelle fag, men indholdet vil blive ændret, og i ma-tematik sættes der for eksempel fokus på privat- og erhvervsøkonomi, budget-tering og økonomistyring. Faget medbor-gerskab erstattes desuden af innovation og virksomhedsøkonomi.

Undervisningen sker i samarbejde med Aalborg Handelsskole og Handels-gymnasiet på EUC Nord i Hjørring. Un-dervisningen vil primært ske på eftersko-len, men hvis der arbejdes med emner, som lærere på en af de andre skoler har mere styr på, vil eleverne noget af tiden blive undervist der i stedet.

»Vi forventer en mere alsidig elevflok, og at undervisningen bærer præg af øget motivation. Vi håber også at kunne øge skolens elevtal,« siger lærer på Ingstrup Efterskole Kasper Nyholm til det nordjy-ske medie.

4 Efterskolen · 17. december 2015

Den 4. december indviede Kragelund Efterskole officielt en helt ny fløj og ind-gangsparti til skolen.

Det 900 m2 store nybyggeri indeholder helt nye og moderne undervisningslo-kaler, 12 nye elevværelser og tilhørende faciliteter. Desuden byder de nye rammer på grupperum og fællesområder. Ligele-des er der etableret en ny, præsentabel og moderne indgang til skolen. Byggeriet skaber 5 nye elevpladser, så skolens elev-tal nu er 93 ordblinde elever.

Byggeriet er en del af en helhedsplan for skolens fremtidige udvikling. Indviel-sen fejres med et åbent hus arrangement for byens beboere, samarbejdspartnere, forældre og andre interesserede. Byg-geriet er så småt taget i brug af skolens elever og personale.

Byggeriet er udført som en totalentre-prise udført af det lokale firma KA-Byg, Løsning. Et samarbejde der har forløbet gnidningsfrit, og til alles tilfredsstillelse, gennem hele den 6 måneder lange byg-geperiode.

Nye moderne rammer på Kragelund Efterskole.

Efterskolen er ikke en lukket boble, vi rækker ud til det omgivende samfund.

De danske efterskoler er gode til at lave fællesskaber, og det er oplagt, at vi viser

flygtningene, hvad danskhed er. Jori Snell, lærer på Thorsgaard Efterskole

Ikke plads til alle

Der har været fart over feltet på Syd-østsjællands Idrætsefterskole, hvor en gruppe elever har arbejdet en uge på at stable en musical på benene. De har i fællesskab løftet opgaven og stykket en musical sammen, der handler om det ikke at skille sig ud fra mængden. Der er blevet arbejdet intenst omkring musica-len, hvor energiske og engagerede elever har løftet opgaven med et smil på læben.

Samlet har eleverne uddelegeret opgaverne på kryds og tværs. Både skuespillere, dansere, musikere og scenografer har bidraget til at få stykket til at køre på skinner. Sydøstsjællands idrætsefterskole inviterede alle interes-serede til en forestilling. Arrangementet var gratis, men der var garanti for et billigt grin, en god stemning, et glimt af efter-skolelivet samt det gode fællesskab. Musicalen blev modtaget med åbne arme af tilskuerne, der kvitterede med et kæmpe bifald. En vellykket uge sluttede af med succes.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

“De Hvide Busser” kører igen

I direkte forlængelse af begivenhederne i slutningen af anden verdenskrig, kørte der på midt i december en kortege be-stående af ”hvide busser” fra grænse-landet til hovedstaden. Denne gang dog ikke med befriede fanger fra nazisternes koncentrationslejre, men med elever fra Frøslevlejrens Efterskole og fire andre skoler i grænselandet, der var gået sam-men om, at skabe en levende fortælling om den historiske begivenhed. 250 børn blev i oktober samlet i Frøslevlejren og fik et indtryk af fangernes forhold. Siden har børnene arbejdet med emnet på deres skoler og i december gik turen så til nationalmuseet i København, hvor der netop er en udstilling om de hvide busser

Hvert år står hele landet sammen om Danmarks Indsamlingen, Brejninggaard Efterskole vil i år bidrage til indsamlingen med noget af det, de er allerbedst til gym-nastik. De ved nemlig, at gymnastikken kan skabe både økonomisk og menneske-ligt overskud.

For den vestjyske efterskole er gymna-stikken et hjertebarn, og de ser ligheder mellem gymnastik og velgørenhed på flere områder: »Gymnastikken binder os tættere sammen på tværs af landegræn-ser og skaber en fælles kulturforståelse og medmenneskelig respekt. Lidt ligesom et stort fælles humanitært støtteprojekt

kan gøre. Danmarks Indsamlingen skaber en fælles opmærksomhed på dele af vores verdenssamfund, som vi alle bør tage et ansvar for. Igennem gymnastik-ken møder vi hinanden i et ligeværdigt og legende fællesskab og opdager, at vi alle er mennesker,« siger viceforstander på Brejninggaard Efterskole, Kristian Grell.

Brejninggaard Efterskole og venner in-viterer derfor til Gymnastik for Danmarks Indsamlingen i Ringkøbing-Skjern Kultur-center Skjern Bank Arena. Gymnasterne videregiver ikke kun energi, men ønsker også at donere aftenens overskud og ind-samling til Danmarks Indsamling 2016

Gymnastik til Danmarks Indsamlingen

The Big Five

Eleverne på Finderup Efterskole, en min-dre specialefterskole i Vestjylland, skal i løbet af året gennemføre fem halvmara-tonløb. Løbene foregår forskellige steder og på forskelligt underlag og skal være med til at styrke de unge.

»Vi arbejder en del med robusthed og tro på egne evner, og vores elever er normalt ikke nogle, der er vant til at dyrke motion,« siger Birgitte Iversen, der er lærer på skolen.

De unge skal selvfølgelig træne op til de fem løb og skal vælge, om de vil løbe, gå i raskt tempo eller kombinere de to ting. Der kan vindes en medalje for hvert løb, og til sidst er der en årspokal til den elev, som sammenlagt har klaret løbene bedst i forhold til egne forudsætninger.

»At gennemføre et løb er en kæmpe sejr for vore elever. De er ikke forvænt med medgang, og vi er så stolte over dem, at de tør og at de gennemfører,« siger Birgitte Iversesen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og folketingspolitiker Anni Matthisen var på turne i det vestjyske og benytte lejlig-heden til at besøge Ladelund Efterskole. Besøget startede i foredragssalen med fællessang og velkomst. Undervisnings-ministeren fik også lejlighed til at tale med tre elever om, hvorfor de har valgt at gå på Ladelund Efterskole og de muligheder, der er på skolen for at få erfaringer og læring i fag, der gør eleverne klar til ung-domsuddannelserne. Undervisningsmi-

nisteren var meget interesseret i at vide, hvorfor elever vælger 10. klasse, og hvad det er der gør efterskolen til et godt valg. Ellen Trane Nørby var også interesseret i at høre om Campus Vejen, hvor en række skoler og institutioner i samarbejde vil skabe et ungemiljø, der kan skabe rammer for læring, fysisk aktivitet og fællesskab.

Besøget sluttede med en lille rundvis-ning på skolen, hvor hun fik lejlighed til at møde flere elever og se skolens mange muligheder.

Undervisningsministeren besøgte Ladelund Efterskole


Rundt om folk

Rundt om folkJobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til [email protected]

Povl Asserhøj genopstiller ikke til Efterskoleforenin-gens bestyrelse ved årsmødet i marts. Derfor skal der findes mindst et nyt medlem til besty-

relsen. På årsmødet er formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Helle Krogsgaard også på valg. De genopstil-ler begge.

Peter Munk Povlsen bliver fra 1. januar ny forstan-der på Tommerup Efterskole. Han kommer fra en stil-ling som lærer på Silkeborg Højskole.

Han er 30 år og uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har tidligere været drifts- og projektleder på fairbar – KFUM og KFUKs non-profit café i Aarhus med ca. 120 frivillige.

Åsmund Kald-råstøyl takker af efter 29 år i spidsen for Gørlev Idrætsefterskole. På den stiftende generalforsamling i 1986 blev han valgt

som formand for den første bestyrelse, og da skolen blev indviet i august 1987, var det helt naturligt med Åsmund som skolens forstander. I skolens 29-årige liv er elevtallet steget fra 63 elever til de 155 elever i dag. Åsmund Kaldråstøyl går på efterløn, men vil fortsat være tilknyttet skolen, bl.a. fortsætter han med faget fortælling.

Forstanderen på Kongenshus Efterskole, Arne Munkgaard, er pludselig fratrådt sin stilling. Beslutnin-gen bunder i uenigheder om den pædagogiske linje mellem Arne Munkgaard og bestyrelsen. Parterne ønsker ikke at uddybe, hvad der konkret ligger i uenighederne. Skolen søger nu efter en ny forstander.

Esben Højlund, som er tidligere elev på Ollerup Efterskole, er nomineret til titlen som ”Årets Nye Jazznavn”. Hans værk ”Morgen” vil

blive uropført uropført af DR Big Bandet i DR Koncerthuset til januar, hvor han er i konkurrence med to andre lovende musikere, som er nomineret til prisen.

Nicklas Dan-nevang, fodbold-målmand på AC Horsens 1. Divisi-onshold, får nu en ekstra opgave, idet han skal være træner for unge fod-

boldmålmænd blandt eleverne på Hel-lebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde.

Ole Conrad Kondrup bliver ny forstander på Brejning Efterskole ved Vejle fra 15. januar. De seneste tre år har han været forstander på Rydhave Slots Efterskole i Holstebro Kommune. I Brejning skal han være med til at arbejde videre med planerne om at udvide med en højskole og et naturcenter.

450efterskoleelever fra ni efterskoler sang i begyndelsen af december sam-men i et stort kor. Det skete da Region Sydøstjylland afholdt det årlige kortræf på Midtjysk Efterskole. Line Groth, der forestår adskillige kortræf på efterskoler og gymnasier stod for den musikalske ledelse. Hun fortæller, at det ved et sådant arrangement gælder om at have det godt og forhåbentligt sjovt.

»Koncentrationen kan godt falde lidt hen over dagen, men når først koncer-ten nærmer sig, musikerne kommer og publikum indfinder sig er alle klar til at give den gas,« siger hun.

Efterskoleelever på vandvognenEleverne på Midtjysk Efterskole ved at vand er sundt, og nu ved de også, hvor meget vand kroppen har brug for

I nogle uger har eleverne gennem forskellige events fået skærpet deres op-mærksomhed på at drikke vand. En dag var der for eksempel pludselig blå mænd over alt. De var ved deres tilstedeværel-se med til at huske eleverne på budska-bet, som også spredes via plakater og flyers. Skolen har oprettet en vandbod, hvor drikkekrusene næsten bliver tømt, før de er fyldt op. Grunden til den megen vanddrikkeri er, at skolen gerne vil give eleverne nogle gode vandvaner.

»Jeg har jo set, eleverne komme slæ-bende med store flasker sodavand fra købmanden, og tænkt, at de nok hellere skulle drikke noget vand,« siger Lene Hauge, som til daglig står for rengøringen på skolen, men også har taget en ud-dannelse i sundhed. Hun satte sig for at prøve at ændre på adfærden.

Eleverne er blevet spurgt, om de har ændret vandvaner, og det har 30 procent.


Flygtninge 5 hurtige

?: 12 procent af efterskoleeleverne afbryder deres ophold i utide, hvordan vurderer du størrelsen af frafaldet

Umiddelbart forekommer det at være meget højt. Menin-gen med vores efterskoler er jo netop, at vi skal suge de unge til os og give dem en god oplevelse, så det er ærgerligt, at så mange må stoppe.

?: Hvad betyder det for unge mennesker at måtte forlade efterskolen

For langt de fleste vil det være en form for personlig nedtur at skulle forlade efterskolen, men det er klart, at det afhæn-ger lidt af, hvorfor man stopper. Det vil betyde, at man nu skal til at bekymre sig om, hvad man så skal. Så det giver en kæmpemæssig udfordring både for eleven og forældrene.Skolerne skal være opmærksomme på, hvad det betyder. Og for eksempel skal man ikke bare lige smide nogle ud, fordi det er bekvemt. Vi har et ansvar for de unge, og vi skal holde fast i dem så længe som muligt. Men det er klart, at der også er et hensyn at tage til andre elever og forældre, som jo har betroet os at have deres poder i varetægt døgnet rundt. De skal kunne sove roligt og føle sig sikre på, at vi gør det, vi har lovet. Men man skal ikke bare holde på en elev for pengenes skyld, for det kan jo forpeste hele skolen, så det er en balancegang.

?: Hvilken rolle spiller bestyrelsen i forhold til fra-fald

Ethvert frafald påvirker jo økonomien. En efterskole skal ikke producere overskud, men budgetterne skal holde. Både ledelse og bestyrelse skal derfor være meget opmærksomme på frafaldet . De skal kontinuerligt sikre, at skolens værdier og tilbud passer til de elever, man har, og at eleverne passer til tilbuddene. Når så det af den ene eller anden grund er nødvendigt, at en elev forlader skolen, skal man sikre, at det foregår på en ordentlig måde. I den sammenhæng skal man blandt andet være opmærksom på ombudsmandens retningslinjer og sikre, at de overholdes.

?: Er nultolerance en løsningDet er afgørende, at skolerne tager ansvar for de unge, der nu engang går på skolen. Det kan meget vel betyde, at man skal behandle de unge forskelligt. Der skal måske tages sær-lige hensyn til nogle af dem. Tit kan en hjælpende hånd være bedre end krabasken. Men i nogle sammenhænge er nulto-lerance på sin plads. Hos os gælder det for alkohol, stoffer og rygning. Og der håndhæver vi reglerne meget nidkært. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at alle har forstået reglerne. Rigelig og tydelig kommunikation skal der til, og hos os har vi gode erfaringer med optagelsessamtaler og kontrakter, som forældre og elever skriver under. Forventningsafstem-ningen skal være på plads. Og så skal vi have fokus på den enkeltes trivsel. Hos os sker det blandt andet gennem en kontaktlærerordning. Jeg er sikker på, at der er mange for-skellige gode tiltag rundt på landets efterskoler. Tiltag som andre kan lære af.

?: Hvad kan foreningen gøreI denne sammenhæng må skolerne kunne inspirere og lære af hinanden. Foreningen kan stå i spidsen for en eller anden form for erfaringsudveksling og samle op og videreformidle de ”best practice”, som findes rundt på skolerne. ●

Per Larsen:

Efterskolerne har et ansvar over for de unge og skal holde fast i dem så længe som muligt

Per Larsen, formand for Børnerådet og bestyrelsesformand på Københavns Idrætsefterskole, opfordrer bestyrelser til at være meget opmærksomme på frafaldet. Ledelse og bestyrelse skal sikre, at skolens værdier og tilbud passer til de elever, man har, og at eleverne passer til tilbuddene


Komplette digitale læringsportaler til dine fag

8:35 PMClio Online

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

PRØV GRATIS WEBINAR KURSER LOG IND

§

Komplette digitale læringsportaler til

8:35 PM

Med årsplaner opbygget efter

LOG IND

fRAfAlD

Hjemve, personlige problemer, fejlpla-cering, konflikter med lærere og kam-merater eller overtrædelse af skolens regler. Der er mange forskellige grunde til, at godt 12 procent af de elever, der begynder på en efterskole, forlader den inden skoleåret er omme.

En opgørelse fra Efterskoleforenin-gen viser, at frafaldet siden 1993 er ste-get fra omkring 6 procent til de nuvæ-rende 12.

»Men de seneste syv år har det ligget nogenlunde konstant omkring 12 pro-cent,« siger specialkonsulent i Eftersko-leforeningen, Mette Hjort-Madsen.

Tallet dækker over elever, der selv vælger at forlade skolen, elever hvor skole og forældre bliver enige om, at til-buddet ikke er det rigtige, og elever der sendes hjem, fordi de for eksempel har været i konflikt med skolens regler.

»De tolv procent betyder, at mere end 3000 elever hvert år forlader en efter-skole før tiden, og det er simpelthen for mange,« siger formand for Efterskole-foreningen, Troels Borring. Han tror ikke, at man fuldstændigt kan undgå frafald, men ser flere gode grunde til at nedbringe det.

frafaldet skal ned»Der er jo indlysende økonomiske for-dele ved at nedbringe frafaldet, men det handler også om, at vi påtager os et sam-fundsmæssigt ansvar,« siger han og pe-ger på, at frafald er et problem flere ste-der i uddannelsessystemet og dermed en samfundsmæssig udfordring.

»Den bør vi bidrage til at løse,« siger han og er klar over, at det ikke er let og ligetil at nedbringe frafaldet. Han har svært ved at sætte et egentligt tal på, hvad et acceptabelt frafald på eftersko-lerne er.

»Frafaldet skal ned, og det optimale ville jo være, hvis det slet ikke eksiste-rede, men i første omgang kunne man sigte mod et frafald på omkring otte procent. Et lavere tal ville indlysende nok være endnu bedre, men det er godt med realistiske mål. Mål man kan bruge som pejlemærke, og som kan ændres, når de nås,« siger han og ved, at der er meget stor forskel på, hvor meget frafal-det er på den enkelte skole.

Store forskelle»Vores tal dækker over store forskelle mellem skolerne,« siger Mette Hjort-

Hver ottende falder fra

Hvert år forlader knap en ud af otte elever en efterskole i utide. Tallet er steget fra 1993 til nu, men har ligget stabilt de seneste syv år. Det dækker over meget store forskelle på skolerne. Efterskoleforeningen opfordrer til, at skolerne nedbringer frafaldet

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

FrafaldTEMA

De tolv procent betyder, at mere end 3000 elever

hvert år forlader en efterskole før tiden, og det er simpelthen for

mange.Troels Borring


Madsen og forklarer, at der er skoler, som slet ikke har noget frafald, mens enkelte skoler kommer helt op i nærhe-den af 50 procents frafald.

»Udsvingene er dog blevet mindre i perioden fra 2003 til 2014. Der er såle-des blevet færre skoler med under fem procents frafald, men også færre med over 30 procent,« siger hun og tilføjer, at frafaldet også varierer i forhold til sko-letyper.

»Frafaldet på skoler for unge med særlige behov og ordblindeefterskoler-ne udgør kun 15 procent af det samlede frafald, men procentvis har disse sko-letyper et større frafald end de almene efterskoler,« siger hun og forklarer, at unge med særlige behov ofte har dårli-gere forudsætninger for at gennemføre et efterskoleophold.

»Dels kommer mange af disse elever med sociale og kognitive udfordringer, men mange kommer også fra socialt udsatte hjem, som det måske kan være vanskeligt for skolerne at etablere et godt og konstruktivt samarbejde med,« siger Mette Hjort-Madsen og tilføjer, at det er vanskeligt præcist at forklare, hvor-

for frafaldet for skoleformen er steget fra 1993 og frem til nu.

flere med ondt i livet»Vi har ikke tal, som giver bud på, hvor-for eleverne afbryder deres efterskole-ophold i utide, men en del af forklarin-gen kan ligge i, at der fra 1993 og til nu er kommet næsten 40 procent flere elever på efterskolerne,« siger Mette Hjort-Madsen. Hun forklarer, at skolerne des-uden rekrutterer bredere geografisk, og mange elever på den måde er meget langt væk hjemmefra.

»Hvis man skal tro medier og forskere på området, er der desuden flere unge i dag, som i en eller anden grad har ”ondt i livet”. Og det er vores klare opfattelse, at sårbare unge har en større risiko for at afbryde deres efterskoleophold i utide,« siger hun

forstå tidsåndenGenerelt er de unge presset på mange fronter, og den øgede individualisering samt forventningerne om, at man skal

være en succes påvirker helt indlysende efterskolernes frafald.

Troels Borring peger på, at eftersko-lerne til enhver tid skal være skarpe på, hvad der rører sig blandt eleverne, hvad der presser dem, og hvordan man kan hjælpe dem.

»Vi skal så at sige forstå tidsånden og agere i forhold til den - også omkring frafaldet,« siger han og tilføjer, at store dele af frafaldet kan bekæmpes med pæ-dagogiske initiativer.

flere ressourcer i fritidsdelen»Vi skal sætte høje pædagogiske stan-darder for at komme frafaldet til livs,« siger Troels Borring. Han opfordrer skolerne til at være meget opmærksom-me på fritidsdelen.

»Selvfølgelig skal vi bruge ressourcer på undervisningen og på at eksperimen-tere med den, men vi skal have fokus på samværsdelen, der ikke udvikler sig af sig selv, og som ofte er den udløsende faktor i forhold til frafald,« siger han og •

3.000 elever ven-der hvert år næsen hjemad før tid.


FrafaldTEMA

peger på, at et stærkere fokus på foræl-dresamarbejdet formodentligt også vil have en positiv indvirkning.

»For mig at se er det muligt at tilføre flere ressourcer til samvær og forældre-samarbejde også indenfor de økonomiske rammer, skolerne aktuelt fungerer un-der,« siger han og tilføjer, at Efterskole-

flere skoler tilsyneladende bruger for-eningens pjece om etik og kontrakt.

»Vi gør jo meget ud af at tage ordent-ligt imod vores elever, men vi skal huske også at behandle dem ordentligt, når vi afbryder samarbejdet. Og det gælder selvfølgelig også, når vi bortviser ele-ver,« siger han.

30 procent bortvisesIfølge Efterskoleforeningens opgørelse udgør antallet af elever, der bortvises 30 procent af det samlede frafald. Tallet har ikke ændret sig væsentligt de senere år, men Troels Borring ser gerne, at det bliver mindre.

»Vi vil kontinuerligt italesætte pro-blemet. Man kan nok ikke helt undgå at sende elever hjem, når de overtræder skolens regler, men vi opfordrer sko-lerne til at løse problemerne med pæda-gogiske tiltag,« siger han og glæder sig over, at flere og flere skoler tilsyneladen-de går nye veje for at øge den generelle trivsel.

»Vi hører om flere og flere skoler, som tager andre professioner ind. Det kan være psykologer, pædagoger, socialråd-givere eller andre. Det er en god udvik-ling, som også kan være med til at ned-bringe frafaldet,« siger Troels Borring. ●

foreningen har taget flere initiativer, som kan være med til at mindske frafaldet.

fastholdelsestaxameterBlandt de projekter, som kan være med til at mindske frafaldet er Task Force 40, som arbejder for, at flere tager en er-hvervsuddannelse. Og 9. klasses projek-tet, som skal øge kvaliteten i skolernes tilbud til 9. klasse.

»Og så har vi jo længe arbejdet for et socialt taxameter, som vi nu kalder for fastholdelsestaxameteret,« siger han. Ideen med fatsholdelsestaxameteret er blandt andet, at kanalisere midler til de elever, der har svært ved at klare sig og ofte beskrives som sårbare.

»Vi håber på og arbejder for at få midler gennem den såkaldte omstil-lingsreserve,« siger han og ser desuden initiativerne omkring ”Hele Danmarks

Vi har ikke tal, som giver bud på, hvorfor

eleverne afbryder deres efterskoleophold

i utide, men en del af forklaringen kan ligge i, at der fra 1993 og til nu

er kommet næsten 40 procent flere elever på

efterskolerne.

Mette Hjort-Madsen

Efterskole”, som en del af kampen mod frafald.

Gensidig inspirationTorben Vind Rasmussen fra Efterskole-foreningens bestyrelse er formand for Efterskoleforeningens tænketank om-kring Hele Danmarks Efterskole, der netop har afsluttet arbejdet. Frafaldet har været diskuteret i tænketanken, og der opfordres til, at efterskolerne kigger selvkritisk på deres egen praksis.

»Jeg tror desuden, at en endnu bedre vejledning, kan være med til at fasthol-de flere og vil gerne opfordre til, at sko-lerne i højere grad end nu går i dialog, inspirerer hinanden og samarbejder om at tilbyde elever, der falder fra, et nyt ef-terskoletilbud,« siger han.

Samarbejde mellem skolerne»I skoleåret 2014/15 var der i alt 1606 elever, som startede efter skoleårets be-gyndelse. Heraf var der 410 elever, som skiftede fra en anden efterskole. Den andel har de senere år ligget forholds-vis stabil omkring de 400,« siger Mette Hjort-Madsen.

Troels Borring ser gerne, at tallet sti-ger, og at der etableres et øget samarbej-de mellem skolerne.

»Det handler jo også om, at vi er an-svarlige og behandler de unge ordent-ligt,« siger han og er glad for, at flere og

For mig at se er det muligt at tilføre flere

ressourcer til samvær og forældresamarbejde

også indenfor de økonomiske rammer,

skolerne aktuelt fungerer under.

Troels Borring


Frafald fordelt på skoletypeSkoletype Bortviste Hjemsendte Selv rejst Antal afbrud Afbrudte ophold andre årsager i alt i alt i % af (% af frafald) (% af frafald) (% af fravær) samlet elevtal

Almene efterskoler 25,5 % 5 % 65,4 % 2638 11,4 %

Ordblindeefterskoler 37,8 % 6 % 53,9 % 216 16,3 %

Skoler for elever med særlige behov 30,3 % 20 % 48,7 % 260 19,7 %

Alle 26,8 % 6 % 63,1 % 3114 12,1 %

Andel skoler fordelt på frafald i % af elevtal, 2003, 2007 og 2014

fraf

ald

i %

af e

levt

al v

ed k

ursu

ssta

rt

30%

25-30%

20-25%

15-20%

10-15%

5-10%

0,1-5%

Antal=0

5 10 15 20 25 30 35

Andel skoler i undersøgelsen (%) 2014 (N=233) 2007 (N=249) 2003 (N=220)

Udvikling i elevfrafald

År Antal skoler Elevtal frafald antal frafald procent

1993 206 18556 1143 6,2 %

2003 222 20056 1721 8,6 %

2007 250 23947 3315 13,8 %

2014 232 25753 3114 12,1 %

Frafald i tal


Ifølge statistikkerne er eleverne på Waldemarsbo Efterskole i større risiko for at afbryde deres efterskoleophold før tid end andre unge.

»Vi er en skole for elever med særlige læringsforudsætninger, og vores elever kan være sårbare. De har måske ikke den samme udholdenhed som andre unge og kaster ind imellem håndklædet i ringen tidligere end andre, når de stø-der på modstand,« siger forstander Tine Engel Kjøller og fortæller, at skolen for nogle år siden havde det, de selv synes var et stort frafald. Fem af skolens ele-ver stoppede før tid. Siden er det lykke-des at nedbringe frafaldet.

»Vi har aldrig haft et frafald, som er i nærheden af de gennemsnitlige frafald for vores skoletype,« siger hun og ærgrer sig over, at hun i dette skoleår har måttet sige farvel til to af skolens 73 elever.

»Det ville være fantastisk, hvis vi kunne undgå frafaldet, og det arbejder vi bestemt på,« siger hun.

fokus på samværetFor Waldemarsbo Efterskoles elever er det ofte fritiden, der er sværest at hånd-tere. Skolen har derfor haft fokus på samværsdelen og har blandt andet eks-

FrafaldTEMA

tra aftenvagt på skolen.»Vi sørger også for, at strukturere friti-

den, så de unge kan benytte en lang ræk-ke tilbud. Det kan være ture ud af huset eller aktiviteter på skolen. Og hvis vi ved, at der er elever, der er i fare for at opgive, følger vi dem specielt og sørger for, at de ikke sidder alene på et værelse,« siger Tine Engel Kjøller og fortæller, at man også opererer med individuelle hand-lingsplaner for de elever, der ikke trives.

Individuelle handlingsplaner»Vi er meget opmærksomme på vores elevers trivsel, og måske er vi også nødt til at være mere opmærksomme, end man er på for eksempel en idrætsefter-skole,« siger Tine Engel Kjøller.

I første omgang er det kontaktlære-ren, der tager sig af de unges trivsel. Men vurderer læreren, at der skal mere til in-volveres i første omgang forstanderen. Forældrene bringes på banen, og der ud-arbejdes en individuel handlingsplan, som kontinuerligt evalueres.

»Planerne er meget forskellige, fordi de unges udfordringer er forskellige. Så planen kan både handle om, hvad ele-ven og skolen skal gøre og om hjemmets opgave,« siger Tine Engel Kjøller og til-føjer, at man som samlet medarbejder-gruppe også har et fælles ansvar for, at projektet lykkes for de enkelte.

lighed gennem forskellig behandlingDe individuelle handlingsplaner bety-der, at der godt kan være forskellige krav til de unge.

»Der kan være elever, der måske får lidt længere snor end andre i forhold til nogle af skolens regler,« siger Tine Engel Kjøller og peger på, at man er nødt til at behandle eleverne forskelligt for at sik-re, at alle har lige kår.

»De unge kan godt forstå, at alle ikke skal behandles lige,« siger hun

Selvforståelsessamtaler»Generelt tror jeg, de unge er blevet mere sårbare, og vores elever er jo ofte ekstra sårbare. I de senere år er vi blandt

Individuelle handlingsplaner giver lavt frafaldOpmærksomhed på samværsdelen og individuelle handlingsplaner for de elever, der er i risiko for at stoppe, giver lavt frafald på Waldemarsbo Efterskole


De unge kan godt forstå, at alle ikke skal behandles lige, siger Tine Engel Kjøller.


Organisationen er rettet mod folkeskolen, og det er kun omkring en procent af de henvendelser, vi får, der stammer fra forældre med børn på en efterskole. Typisk handler henvendelserne om trivsel, og om hvordan forældrene kan arbejde for at fastholde barnet på ef-terskolen. Men det kommer ikke bag på mig, at der er et vist frafald på efterskolerne. En del elever tager måske på efterskole, fordi de har nogle personlige udfordringer, de gerne vil have hjælp til at løse, og det kan desuden være svært at gå i skole langt væk fra mor og far. Det er vanskeligt for mig at sige noget præcist om frafaldets størrelse, men det er mit indtryk, at efterskolerne gør en stor indsats i forhold til elevernes trivsel. Det skal de selvfølgelig blive ved med, men et vist frafald er nok svært at undgå.

Rigelig og tydelig kommunikation er vigtig både for skolerne og for forældre og elever. Regler og konsekvenser skal være kendte, også hvis man f.eks. af og til afviger fra reglerne. Særlige problemer kalder nogle gange på særlige løsninger og det skal skolerne gøre klart.

Vi er meget opmærksomme på

vores elevers trivsel, og måske er vi også

nødt til at være mere opmærksomme, end

man er på for eksempel en idrætsefterskole.

Tine Engel Kjøller, forstander på Waldemarsbo Efterskole

andet derfor begyndt at afholde det, vi kalder selvforståel-sessamtaler med eleverne,« siger Tine Engel Kjøller. Hun er sikker på, at de unge har gavn af jævnligt at tale med en voksen om, hvordan man for eksempel kommer væk fra grå tanker, hvorfor der ikke er noget galt med en, og hvorfor det egentligt er, at man er på efterskolen.

»Vi har gode erfaringer med selvforståelsessamtalerne, og vi overvejer at udvide antallet af dem, for vi vil gerne være med til at gøre de unge mere robuste. Sikre at de kan klare udfordringer i stort og småt, især når livet er svært« siger hun. ●

For mig er et frafald på 12 procent overraskende stort og umiddelbart

også for stort. Man hører jo altid om, at eleverne er glade for deres efterskoleophold, og at det udvikler dem meget. Det er ikke så meget, jeg beskæftiger mig med efterskoleforhold, men generelt vil jeg da opfordre til, at eleverne tager det seriøst og ikke bare tager på efterskole for at slappe af, som man nogle gange hører.

Vi har af og til unge, som henvender sig til vores elevtelefon og er utilfredse med, at de er blevet smidt hjem fra deres efterskole. De føler ikke, at de er blevet hørt i processen og føler sig dårligt behandlet. I den forbindelse vil jeg opfordre efterskolerne til at behandle dem, der sendes hjem, på en ordentlig måde.

Jeg synes, det er i orden, at skolerne sender hjem, og på nogle områder opererer med nultolerance. Men det er vigtigt, at ele-verne kender reglerne, så er det jo deres eget ansvar, hvis de ikke overholder dem.

Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever

Overraskende stort frafald

Mette With Hagensen, landsformand Skole og Forældre

Et vist frafald er naturligtTydelig kommunikation er nødvendig


for syv år siden havde Samsø Efter-skole en af de højeste frafaldsprocenter i landet. Omkring en tredjedel af eleverne forlod skolen i utide. En målrettet ind-sats har bragt frafaldet ned, så det nu lig-ger på landsgennemsnittets 12 procent.

»Det er klart, at det veksler lidt fra år til år, men der er tale om en markant nedgang,« siger forstander Lasse Ovesen, der, da han trådte til for syv år siden som noget af det første, tog fat på det, han be-tragtede som et alt for stort frafald.

»Vi er meget godt tilfredse med det lavere frafald. Jeg tror aldrig, man kan undgå frafaldet helt, men jeg kunne da godt tænke mig, at det blev endnu la-vere,« siger han og fortæller, at en task

FrafaldTEMA

Task force nedbringer frafaldetSamsø Efterskole har de seneste syv år nedbragt frafaldet fra omkring 30 til cirka 12 procent. En task force, der tager sig af frafaldstruede elever, er en del af forklaringen. Ændringer omkring skolens 8. klasser er en anden


force, der tager hånd om de frafaldstru-ede elever, er en af forklaringerne på den gode udvikling.

Personlige forløb»Vi har givet en pulje timer til nogle læ-rere, som så laver specielle og personligt tilrettede indsatser i forhold til de unge, der af forskellige årsager er i farezonen,« siger Lasse Ovesen og fortæller, at task forcen for eksempel har bedt ham om at tage sig af en dreng, der ikke trives.

»Drengen er vild med at gå på jagt, så nu tager jeg ham med, når jeg alligevel selv skal af sted. Det hjælper drengen, men task forcen arbejder selvfølgelig også på andre måder,« siger han og forklarer, at det forebyggende arbejde har virket og også resulteret i et større fokus på de ele-ver, der måske ikke trives helt i top.

»Vi er nu mere opmærksomme på at indhente de nødvendige oplysninger om elever, der skal starte her. På den måde finder vi ud af, om vores skole overho-vedet er et tilbud til eleven, eller vi får bedre muligheder for at tage de nødven-dige hensyn til den unge,« siger han og tilføjer, at der selvfølgelig også er elever, der undervejs i forløbet bliver frafalds-truede af den ene eller anden grund.

Den gruppe elever tager task forcen hånd om, typisk ved at kontaktlæreren beder om hjælp til den unge. Skolen ta-ger desuden færre 8. klasse elever ind.

færre 8. klasse elever»Da det var værst, havde vi et frafald på omkring 80 procent i vores 8. klasser,« siger Lasse Ovesen og peger på, at der blandt efterskoleelever på 8. klassetrin generelt er flere frafaldstruede elever end på 9. og 10. klassetrin.

»Ofte er efterskoleeleverne i 8. klasse mere sårbare, og desværre oplever vi også, at kommunerne på alle klassetrin sender elever af sted, som måske i virke-ligheden trængte til et helt andet og for-modentligt dyrere tilbud, og det påvirker jo frafaldet,« siger han og fortæller, at skolen blandt andet for at nedbringe fra-faldet har ændret på antallet af 8 klasse elever, så man nu kun har en klasse på 16.

»Og så fordeler vi 8. klasses eleverne, så der kun er en i hver kontaktgruppe, det ser ud til at hjælpe de ”små”, så de i højere grad føler sig som en del af sko-len,« siger han. Skolen er også begyndt at holde møder med 8. klasses eleverne inden de bliver indskrevet på skolen.

»Vi ligger jo på en ø, og det gør det lidt sværere at holde den slags møder. Vi holder derfor et i København og et i Jyl-land for på den måde at imødekomme de kommende elever,« siger Lasse Ovesen og fortæller, at frafaldet stadig er størst blandt 8. klasseeleverne, men at det nu er bragt ned, så det kun ligger et par pro-cent over skolens totale frafald. ●

Vi har nedbragt frafaldet, så vi nu ligger omkring landsgennemsnittet. En Task Force, der tager hånd om frafaldstruede elever, har været stærkt medvir-kende til det lavere frafald.

Vi har givet en pulje timer til nogle lærere, som så laver specielle og personligt

tilrettede indsatser i forhold til de unge, der af forskellige årsager er i farezonen.


FrafaldTEMA

Gørlev Idrætsefterskole har et lavt frafald. I indeværende år har fire af skolens 165 elever forladt skolen. Fra-faldet er således langt under landsgen-nemsnittet på 12 procent, der ville have betydet, at knap 20 elever skulle forlade skolen i utide.

»For nogle år siden havde vi cirka dob-belt så stort et frafald. Omkring otte elever forlod os hvert år, og selv om det måske ikke lyder af voldsomt meget, synes vi, at det var for højt,« siger for-stander Åsmund Kaldråstøyl og fortæl-ler, at skolen derfor etablerede en coach ordning.

To coaches»Vi har to lærere, der er uddannet som coaches, og når eleverne får problemer med trivslen og måske overvejer at for-lade skolen, bliver de sat i forbindelse med coachene,« siger Åsmund Kaldrå-støyl. De unge får det antal samtaler, der er nødvendige for at løse deres ud-fordringer. De samles i grupper, så de opdager, at også andre elever har noget at kæmpe med. Og skolen har rigtig gode erfaringer med ordningen, som er med til at sikre det lave frafald.

»Langt de fleste af de elever, der benyt-ter coachordningen, finder en løsning på deres udfordring, kommer videre og gennemfører deres efterskoleophold,« siger forstanderen.


Coaches tager trykketTo lærere med coach uddannelse tager hånd om de elever, der er i fare for at forlade Gørlev Idrætsefterskole før tid

Ordningen intensiveret»De sidste år har vi intensiveret arbej-det med coachordningen og fået den sat i system,« siger Åsmund Kaldråstøyl. Så snart en elev får et problem kobles ved-kommende på ordningen. I indeværen-de år arbejder coachene med en gruppe på 15 elever.

»Det er vigtigt, at eleverne får talt om de problemer, de står med. Derfor har eleverne mange samtaler, og coachen følger dem tæt,« siger han.

Eleverne kommer i kontakt med ord-ningen ved selv at henvende sig, eller ved at kontaktlæreren eller en anden lærer vurderer, at en coach kan hjælpe.

Coach arbejdet anerkendes»Det er klart, at kontaktlærerne også gør en indsats for elevernes trivsel, men i nogle sammenhænge er det måske bedre, hvis en coach tager over,« siger Åsmund Kaldråstøyl og peger på, at de to coaches qua deres uddannelse har bedre forudsætninger for at løse proble-merne end lærerne.

»Lærerne er meget tilfredse med ord-ningen, og de anerkender det arbejde, coachene gør,« siger han og tilføjer, at alle profiterer af ordningen.

Hjemve fylder»Der er jo ikke nogen, der kan lide frafal-det; hverken forældre, elever eller skole.

Jeg tror dog ikke, man fuldstændigt kan undgå frafald, men man kan arbejde for at minimere det. Og det er det, vi med succes gør gennem coachordningen,« siger Åsmund Kaldråstøyl. Han fortæl-ler, at langt de fleste af de elever, der er i risiko for at forlade skolen i utide, lider af hjemve, og som noget specielt oplever man af og til elever, der forlader skolen, fordi de har fået alvorlige skader.

»Vi er jo en idrætsefterskole, så hvis man ikke kan deltage i idrætten, går man glip af rigtig meget,« siger han.

Ordentlig behandlingSkolen bestræber sig på at behandle dem, der forlader skolen, ordentligt. Le-delsen sikrer sig således altid, at eleven kommer videre til et andet tilbud.

»Nu har vi jo kun 10. klasser, og i langt de fleste tilfælde har eleverne en aftale om at starte på det lokale 10. klasse cen-ter. Men vi er meget opmærksomme på, at de ikke bare skal hjem til ingenting,« siger Åsmund Kaldråstøyl. ●

En coachordning har været med til at halvere frafal-det på Gørlev Idrætsefterskole.

Langt de fleste af de elever, der benytter coachordningen, finder en løsning på deres

udfordring, kommer videre og gennemfører deres efterskoleophold.


En ny ”Energifestival” i Esbjerg byg-ger videre på Landsstævnet, men kom-mer til at favne langt flere forskellige aktiviteter og dermed på sigt et bredere udsnit af efterskolerne. Formålet er at lade efterskoleelevernes energier mø-des på tværs af interesser og sociale baggrunde i et kulturelt megakosmos. Dagen vil være fyldt med workshops, hvor eleverne mødes i fælles interesse for at få en på opleveren, og dagen afslut-tes med fælles korsang, middag, stand up og koncert.

»Vi vil fortælle historien om, at ef-terskolen er for alle. Derfor laver vi et stævne/kulturmøde/festival, hvor hele efterskoleverdenen viser sig i sin fulde bredde. Landsstævnet er et fint ansigt udadtil, men vi har også brug for et ar-rangement, som samler alle dem, der ikke går i ens træningstøj, men folder sig ud i alle

mulige andre aktiviteter og profiler,« siger Jens Rode Petersen, der er forstan-der på Øse Efterskole og med i initiativ-gruppen bag Energifestival.

Arrangementet finder sted 28. april første gang. Målet er, at det skal blive en tilbagevendende begivenhed hvert 2. år. Med i initiativgruppen er Efterskolefor-eningens Syd- og Sønderjyske region, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kommune og Sport & Event Park Esbjerg.

Inspiration fra landsstævnet»Ideen kom oprindeligt i forbindelse med Landsstævnet, hvor der var en helt fantastisk stemning i Esbjerg. Da Landsstævnet kun er hvert fjerde år, vil vi gerne tilbyde noget mere, som på sigt skal være for alle. En festival, hvor man kan fordybe sig i det, man interesserer sig for. Efterskoleforeningen var med det samme med på ideen, så allerede i 2016 har vi mulighed for at skabe en Energifestival for efterskolernes elever, som vil være udgangspunkt for en vide-

reudvikling,« siger Niels Bæk-gård, direktør for Sport &

Event Park Esbjerg. Også byens borg-

mester glæder sig til igen at møde efterskolerne.

»Når det lykkes for lo-kale aktører at

tiltrække nye events, som byg-

ger oven på forbin-

Energifestival skal vise hele efterskolens bredde28. april mødes op imod 1500 efterskoleelever til en ny stor festival med dans, musik, sport, teater, kunst og demokrati. Målet er at skabe et nyt kul-turmøde, hvor efterskolerne mødes på tværs, men også viser mangfoldighe-den til resten af befolkningen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

delser skabt ved tidligere værtsskaber, kommer vi i mål med vores strategi for at huse de store begivenheder i Kom-munen. Efterskoleeleverne og Energi-Metropolen Esbjerg er et godt match. Efterskoleeleverne imponerede gang på gang ved DGI Landsstævnet i 2013, og tydeligst husker jeg deres medrivende begejstring. Det vil jeg glæde mig til at opleve igen ved Energifestivalen,« siger Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg.

Der bliver op imod 40 forskellige workshops inden for kategorierne ad-venture, sport, dans, musik, vand, teater, kunst, outdoor, digitalt, medie, science og demokrati. ●

Se mere på www.energifestival.com eller følg begivenhed på facebook og på #energifestival

EsbjergStævneFo

to: C

olou

rbox


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

glæ

delig

jul..

. skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Tak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2015Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

FrikvarterLøst og fast

Hvor er folkeskolen på vej hen? De første resultater af følgeforskningen om reformen er netop offentliggjort. Og de viser en folkeskole, der er under forandring. Eleverne trives, men de oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange aktiviteter uden for skolen. Lærer-ne er positive over for målstyret undervisning, men det pæda-gogiske personale er udfordret i forhold til tid og plads til for-beredelse. Bag undersøgelserne og de foreløbige konklusioner gemmer sig spørgsmålene: Hvor er skolen på vej hen? Og er det en vej, vi ønsker at gå? Disse spørgsmål kastes i luften den 12.

januar 2016, når Generator inviterer til den højaktuelle konference: Pulsen på folkeskolen.For yderligere information om konfe-rencen: kurserogkonferencer.dk/pulsen-paa-folkeskolen-tendenser-og-visioner/

Tydelige lærere skaber trivsel og faglighed

lærere, som formår at sætte det faglige i centrum for deres undervisning på en attraktiv måde, løfter skoleklasser fagligt og socialt på samme tid. Det påviser Helle Plauborg i sin nye ph.d.-afhandling ved DPU, Aarhus Universitet. Afhandlingen sætter fokus på, hvordan det didaktiske, det faglige og det so-ciale spiller sammen i undervisningssammenhænge.

»Pointen er, at det didaktiske ikke kan adskilles fra det fag-lige og det sociale i skolen, selvom vi ofte kommer til at tale om de her aspekter af det at undervise, som om de lever separate liv. Et af målene med undersøgelsen er at give handleanvis-ninger for lærere i klasseværelserne. Viden, lærere kan bruge i praksis, og forhold som de skal være opmærksomme på. Også med henblik på at synliggøre hvor komplekst det er at under-vise og holde skole,« siger Helle Plauborg.

Hun viser i undersøgelsen, hvordan forhold uden for klas-serummet hele tiden træder ind i det.

Fra store kvantitative undersøgelser er der en generel viden om sammenhænge mellem f.eks. lærerhandlinger og elevers læringsresultater eller trivsel, men de fortæller ikke meget om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i praksis for på én gang at befordre faglighed og velfungerende sociale klas-sekulturer.

Igennem casestudier har Helle Plauborg fået indblik , hvad der virker i praksis.

»Det er meget tydeligt i undersøgelsen, at i de timer, hvor det faglige er i forgrunden og er tydeliggjort som ramme for undervisningen på en meningsfuld måde, der bliver eleverne løftet både fagligt og socialt i klasserne trods ydre begræns-ninger,« siger Helle Plauborg.

»Lærere, der formår at gøre undervisningens mål tydelige for eleverne, som er grundige i deres instruktion, giver klar feedback, og som samtidig arbejder målrettet med at ’forstyr-re’ den sociale orden i klasserne, f.eks. med elev-elev læring og ændrede gruppesammensætninger, forbedrer både det faglige og trivslen i deres klasser.«

Gymnastik Kabalen viser sig frem I BrøndbyTre stærke kræfter inden for gymnastikkens verden er gået sammen om et nyt opvisningsshow; GymnastikKabalen. Det er Gymnastikefterskolen Stevns, Sorø Gymnastikefterskole og GymDanmark, der i fællesskab samler gymnastikkens esser i et brag af et show søndag den 10. april 2016 i Brønd-byhallen. Billetter kan købes på www.gymnastikkabalen.dk, og prisen inkl. billetgebyr er kr. 150,- for voksne og kr. 70,- for børn. Læs mere på hjemmesiden og følg med på Facebook og Instagram.

Foto

: Col

ourb

ox


En dreng, hvis far har et alkoholproblem har tre til fire gange større risiko end andre for selv at udvikle et alkoholproblem. Kilde: TUBA

300 skoletrætte teenagedrenge fra hele landet har gennemgået et sommerskole-turboforløb på

tre uger med stor success. De fik mere selvtillid og rykkede

sig fagligt svarende til 1-3 klassetrin på blot tre uger.

Rapport om effekten af sommerskoleforløbet DrengeAkademiet, der er finansieret af Løkkefonden.

Mange udsatte unge kommer fra middel-klassehjemDet er ikke kun børn fra socialt udsatte familier, der risikerer et liv på kanten af samfundet. Et nyt studie viser, at halv-delen af de 18-24-årige danskere, der har erfaringer med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller fængselsop-hold, har forældre, der aldrig har ople-vet noget tilsvarende. En femtedel af de unge kommer fra hjem med højtuddan-nede forældre.

Det er SFI, der kortlægger omfanget af social marginalisering i Danmark. Tallene viser, at henholdsvis 10 og 14 pct. af alle voksne kvinder og mænd på et tidspunkt i løbet af deres liv har været i kontakt med det offentlige system i for-bindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold. Kun et fåtal af dem – ca. 25.000 perso-ner – kan dog siges at tilhøre de mest marginaliserede.

Kun halvdelen af de unge, der har været i kontakt med det offentlige i for-bindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold har forældre, der også har den type erfa-ringer. Og kun en femtedel af dem har forældre uden anden uddannelse end grundskolen, mens en tredjedel har for-ældre, der har været udenfor arbejds-markedet i længere perioder af de unges barndom.

Elever trives på små skolerMindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne i ny landsdækkende trivselsunder-søgelse. Derfor skal flere mindre skoler bevares, mener Land-distrikternes Fællesråd, men kommunerne er ikke enige i den udlægning: Alene siden sommerferien har kommunerne luk-ket 19 folkeskoler og slået 79 sammen, skriver ugebrevet A4.

Foto

: Col

ourb

ox

Foto

: Col

ourb

ox


Socialt ansvarTænketank

Jeg har aldrig forstået, hvad det skal hjælpe børn fra sårbare familier at smide dem ud af skolen! Replikken faldt, da tidli-gere folketingsmedlem Özlem Cekic deltog i møde i Eftersko-leforeningens tænketank om ”Hele Danmarks Efterskole”.

»De her børn har kun oplevet voksne, der ikke kan rumme dem. Så nytter det ikke, at de kommer hen på en skole, som hel-ler ikke kan rumme dem,« sagde Özlem Cekic, der betonede, at udsatte børn og unge har brug for voksne, der kan støtte dem.

»Alle mønsterbrydere har på et tidspunkt mødt nogle voksne, der gjorde en forskel. På efterskolerne har I mulig-hed for at være de voksne.«

Hun gik dermed i rette med skolernes nul tolerancepolitik.»Det duer ikke over for svage børn og unge. De har brug for

en ekstra chance. Vi hjælper dem ikke ved at fastholde nogle strikse regler, som i nogle tilfælde fører til, at de sendes bort fra skolen dagen før skoleårets afslutning, fordi de er faldet i og har røget hash.«

Özlem Cekic kommer selv fra en opvækst, hvor børnene godt var klar over, at de var anderledes.

»Vi kaldte hinanden for taberbørn,« siger hun og fortæller, at hendes tysklærer heller ikke formåede at tale dem op, når han sagde: ”Det er utroligt som i kæmper, når vi ved, I aldrig bliver til noget”.

Hun ser dog, at efterskolerne kan spille en afgørende rol-le for børn fra ressourcesvage familier. Men det kræver, at kommunerne bakker op med tilskud, og at efterskolerne går helhjertet ind i opgaven.

»Jeg fik min egen nevø på efterskole, og det blev en kæmpe oplevelse for ham,« siger hun. ●

Efterskolerne kan være med til at skabe et nyt funda-ment for udsatte unge, så de får sat en ny kurs mod ud-dannelse og arbejdsmarked. Sådan lyder vurderingen fra socialfaglig konsulent i Københavns Kommune, Rasmus Just Christensen. Gennem de seneste år har han været tovholder på et samarbejdsprojekt mellem kommunen og Efterskoleforeningen, hvor målet er at give udsatte unge en ny mulighed på en efterskole.

På et møde i Efterskoleforeningens tænketank ”Hele Danmarks Efterskole” ridsede han for nylig op, hvad det er efterskolerne kan gøre for disse unge, som kommer med en række sociale barrierer i form af afvigende ad-færd, udsatte familier eller kriminalitet:

Ifølge Rasmus Just Christensen kan efterskolen ændre de unges adfærdsmønstre, sikre en normal skolegang, skabe grundlag for videre uddannelse og føre de unge ind i ressourcestærke netværk.

»Vores erfaring er, at de unge får succesoplevelser på ef-terskolen, og at det giver et kæmpe boost til selvtilliden,« siger Rasmus Just Christensen.

Han pointerer samtidig, at efterskolernes mulighed for at gøre en forskel for de udsatte unge forudsætter, at sko-len reelt ønsker at være rummelig.

»Det er vigtigt, at både skole og kommune aftaler spil-lereglerne med hinanden. Men også, at rummelighed be-tyder, at et enkelt fejltrin fra den unges side ikke pr. auto-matik fører til hjemsendelse.« ●


Efterskolerne har potentialet til at hjæl-pe unge på kanten af samfundet på ret kurs. Men det kræver, at skolerne reelt beslutter sig for at være rummelige

Kan gøre stor forskel for udsatte unge

Efterskolen giver en god ram-me for en kursændring, for eleverne lærer at opføre sig or-dentligt, at passe deres skole, at det er rart at spise sammen og have et fællesskab, siger Özlem Cekic.

Özlem Cekic:

Mere brug for kærlighed end for strikse regler


Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Åbent brev til ...bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på de frie skoler

Vedtaget på foreningens repræsentantskabsmøde den 6. november 2015.

Hvis du er sikker på, at lærerne får en fair løn på den frie skole, som dit barn går på, eller som du sidder i bestyrelsen for, så behøver du ikke at læse videre.

Men hvis du er den mindste smule usikker, vil vi opfordre dig til snarest at spørge skolens ledelse, hvordan I lønner jeres lærere. For det kan ikke passe, at de frie skoler skal kendes som dem, der ligger i bunden af lønstatistikken.

Men sådan er det desværre, og det er ikke i orden. På de frie grundskoler tjener lærerne i gennemsnit 1000 kr. mindre om måneden end folke-skolelærerne, mens efterskolelærernes månedsløn ligger 1500 kr. under

folkeskolelærernes niveau. Og hvad værre er: Hvis ikke snart de frie skoler begynder at udbetale den decentrale løn, som er indeholdt i skolernes statstilskud, så vil det månedlige løn-gab være vokset med over 800 kr. den 1. april 2018, hvor overenskomsten udløber.

Sådan må det ikke gå. De frie skoler skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – ikke et lavtlønsområde for lærerne.

De frie skoler er forældrenes og bestyrelsernes skoler. Derfor er det også jeres ansvar, at skolerne aflønner lærerne ordentligt. Lærere, som er

der 100 procent for jeres børn hver eneste dag. Lærere, som er med til at gøre skoleformen til en succesfuld elevmagnet. Lærere, som hver dag arbejder loyalt for at realisere bestyrel- sens pædagogiske og skolepolitiske vision. Kompetente, engagerede, professionelle og fleksible lærere. Vis dem, at I værdsætter deres indsats. Giv dem fair lærerløn - nu.

Venlig hilsen Frie Skolers Lærerforening


fjordvang UngdomsskoleAlmen og bred efterskole med cirka 115 elever på 9. og 10. år-gang. Fjordvang Ungdomsskole ønsker at møde eleverne med et åbent og fordomsfrit sind til en ligeværdig samtale om livet og dets muligheder – og besværlig-heder.

”Mit hoved bærer rundt på et utal af hi-storier. Kapitler på kapitler af liv ligger og slumrer lige her indlejret i mit hårs tykke krøller.”

Mens et voldsomt regnskyl kortvarigt slører udsigten fra et klasseværelses-vindue på Fjordvang Ungdomsskole få meter fra Ringkøbing Fjord, læser Mar-tin Bojsen første strofe i ’Hår’. ’Hår’ er en dansk oversættelse af et digt skre-vet af poetry slammeren Sista Zai fra Zimbabwe. Og Martin Bojsen er en af skolens 18 elever, som 15 timer om ugen arbejder med internationale temaer på tværs af dansk-, engelsk- og samfunds-fagsundervisningen på linjen ’Udsyn’.

Afrika er langt væk»For mange danske unge er Afrika langt væk, fordi deres viden om kontinentet er meget begrænset. Det gør det sværere for dem at identificere sig med afrika-nere,« oplever Lillian Kristensen. Hun er den ene af tre lærere, som underviser på den internationalt orienterede linje.

Ønsket om at udvide elevernes viden om Afrika er en af grundene til, at man

Efterskole uddanner verdensborgere i VellingUndervisningsmaterialer om flerkulturelle kunstnere fra Zimbabwe, Ghana og Madagaskar styrker forståelse for identitet, ’verdensborgerskab’ og Afrika

Tekst: Kathrine Storgaard Carlsen, journalist

i ’Udsyn’ læser digte og artikler på en ny undervisningsportal, hvor Sista Zai og andre kunstnere med ord, musik og bil-leder rejser spørgsmål om identitet, na-tionalitet og Afrika. Og det er af samme grund, at de nogle uger senere åbner un-dervisningen for en workshop med Sista Zai og tre andre poetry slammere, som introducerer eleverne til spoken word-genrens rolle på tværs af Afrika. Bag de digitale undervisningsmaterialer og workshoppen, hvor eleverne også selv skal skrive og performe deres tekster, står Images Ung under Center for Kul-tur og Udvikling (CKU).

»CKU’s undervisningsmaterialer rykker i høj grad ved elevernes forståel-se. Men det er mindst lige så vigtigt, at de møder kunstnerne ansigt til ansigt. Jeg tror, de får en endnu større forståelse og interesse, når de møder kunstnerne bag de digte, som de har arbejdet med i un-dervisningen,« siger Lillian Kristensen.

Det er også forventningen hos 16-åri-ge Michael Stengaard Nielsen, en af ele-verne på ’Udsyn’.

»I nyhederne hører man kun om, hvordan danske journalister oplever og

Flerkulturelt


ser på verden med en dansk synsvinkel. Jeg glæder mig til at lytte til de afrikan-ske kunstneres perspektiver på verden,« siger han.

Hans klassekammerat 15-årige Fre-derikke Nikoline Graversen er enig. Hun synes, det er vigtigt at beskæftige sig med verden uden for Danmark.

»Verden bliver mere og mere interna-tional. Det tøj, vi køber, er ofte produce-ret langt væk fra Danmark, og når man skal ud og rejse eller arbejde i udlan-det, er det vigtigt, at man taler mange sprog,« siger hun.

At høre til og føle sig hjemmePå whiteboardet i klasseværelset har den anden af de tre lærere, som under-viser på Udsyn, Conny Gnutzmann, skrevet ’Verdensborgere i Velling’. Det

er titlen på den avis, som ’Udsyn’-ele-verne skriver sideløbende med, at de arbejder med materialerne på under-visningsportalen. To og to har de inter-viewet og skrevet artikler om ni af de 18 udlændinge, som bor i den 140 hus-tandstore by Velling, hvor Fjordvang Ungdomsskole ligger. Om tilflytternes forhold til Danmark, danskerne og det danske sprog. Om hvorfor de bosatte sig i en lille vestjysk landsby få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord. Og om de føler sig som verdensborgere, danskere eller refererer til de lande, hvor de er født, når de definerer deres identitet.

»Flygtninge vælter ind over Europas grænser i øjeblikket, og medierne spre-der massevis af historier og budskaber på ingen tid. Det er vigtigere end nogen-sinde før, at de unge forstår, hvad der

sker i verden, hvad der får mennesker til at flygte, og hvad det vil sige at være ver-densborger,« siger Conny Gnutzmann.

Ifølge hende har CKU’s undervis-ningsmaterialer om de afrikanske kunstnere givet eleverne en større for-ståelse for, hvordan det er at have en flerkulturel baggrund og leve i et andet land, end det man er født og opvokset i. Og at den nye forståelse har gjort det nemmere for eleverne at interviewe og skrive portrætterne til ’Verdensborger i Velling’.

Det er også Michael Steengaard Niel-sens oplevelse.

»Jeg var meget overrasket over Cry-stal Tetteys historie. Hvilket menneske er man, hvis ens forældre kommer fra to forskellige lande, man er født i et tredje og er præget af så mange forskellige kul-

Afrikanske kunstnere rykkede ind på efterskolen og gav nyt syn på verden.

•


turer? Det har jeg tænkt meget over. Her i Danmark er vi mange, der kun kender den danske kultur,« siger han og refere-rer til en artikel på undervisningspor-talen om poetry slammeren Crystal Tettey, som sammen med Sista Zai un-derviser på skolen nogle uger senere:

”Hendes mor er fra Madagaskar, og hendes far er fra Ghana. Hun er født i Rusland, og foruden i begge sine foræl-dres hjemlande har Crystal Tettey boet i Mauritius og Frankrig. Hun har sunget og reciteret digte i hele verden og bor for tiden i den østafrikanske østat, hvor moren er født,” lyder det i artiklens ind-ledning.

»Jeg havde nok ikke vidst, hvordan jeg skulle stille interviewspørgsmålene, hvis ikke vi havde læst om hende og ar-bejdet med identitet i undervisningen,« siger Michael Steengaard Nielsen.

Conny Gnutzmann sætter pris på, at artiklerne har fået eleverne til at tænke over, hvad det vil sige at føle sig hjemme og trygge.

»Det har været en svær opgave, men mange af dem har haft fine refleksioner over, hvad det vil sige at høre til,« siger Conny Gnutzmann.

læringsmål med internationale perspektiverTil samtlige materialer på undervis-ningsportalen er udviklet omfattende oplæg til, hvordan de kan anvendes i den læringsmålstyrede undervisning i dansk, engelsk og samfundsfag. Ved alle materialerne er angivet hvilke For-enklede Fælles Mål, de er udviklet med afsæt i. Derudover findes to til fire un-dervisningsaktiviteter, og ved hver un-dervisningsaktivitet kan eleverne læse, hvilke læringsmål de arbejder med, og hvordan de udviser tegn på læring.

»Materialerne rummer det interna-tionale perspektiv og lægger op til den tværfaglighed, vi gerne vil arbejde på grundlag af og giver os mulighed for at bringe både engelsk, dansk og sam-fundsfag i spil,« fortæller Conny Gnutz-mann. ●

Hvem er Images Ung?Det er sjette år i træk, at Images Ung under Center for Kultur og Udvikling (CKU) i samarbejde med danske kommuner, kultur- og ud-dannelsesinstitutioner inviterer unge kunstnere fra lande i Afrika, Mellemøsten og Asien til Danmark for at skabe globalt udsyn i under-visningen. Mere end 10.000 elever på 90 danske skoler, ungdoms- og kulturinstitutioner har modtaget workshops, siden 2010. Siden 2010 har CKU udviklet digitale undervisningsmaterialer. I år er materialerne udviklet under rådgivning fra Center for Undervisningsmidler (CFU) og Undervisningsministeriets inter-nationale vejledere.Læs mere her:www.cku.dk/undervisningsmate-rialer-med-globalt-udsyn/

Vil I booke en workshop i 2016Kontakt: Programleder for Images Ung, Aya Lee E-mail: [email protected].: +45 33 38 97 35

?

Flerkulturelt


”Hej Bodil, jeg har været langt undervejs med at finde frem til, hvad mit kald i livet er, og det fandt jeg ud af for et år siden. Så nu vil jeg gå all in med hensyn til at blive fotograf. Her kommer lidt billeder fra de sidste par dage i Tønder, hvor jeg bor.”

Sådan stod der i en facebookbesked fra Stefan – elev på det første efterskolehold på ”min” efterskole. Det er mere end tyve år siden, Stefan gik på efterskole i 9. klasse, men for nogle tager det (som han selv skriver) længere tid end for andre at beslutte sig for, hvilken ud-dannelse og hvilken karriere, der skal følges.

Stefan har fulgt mange omveje, før han nu ved, hvad han vil. Hvad der motiverer unge (og ældre) til uddannel-sesvalg, og hvad der motiverer unge til at ”gå i skole” er fokuspunktet i en et stort forskningsprojekt ”Unges lyst til læring” fra Center for Ungdomsforskning.

Ikke overraskende gælder det, at motivation er en særdeles kompleks størrelse. Man motiveres af en glæde ved at blive klogere, af at få gode karakterer (præ-stationsmotivation), at mestre et stof, gode relationer eller ved at have indflydelse på indhold og form. Det bekymrende er, at forskningen tydeligt viser, at ”præ-stationsmotivationen”, altså motivationen, der bygger på kampen for at få gode karakterer, har en tendens til at overskygge alle andre motivationsformer. Det er be-kymrende, for arbejder man udelukkende på grund af den belønning, der ligger i karakterskalaen, så får man for det første aldrig fotografer som Stefan, og for det andet får man en generation, der ikke er drevet af en-gagement og glæden ved at være god til et stof og et fag, man er optaget af; men udelukkende drevet af andres påskønnelse.

forskningsprojektet viser, at skal man undgå den faldgrube, der er gymnasiediskursens sorte side, så skal der skabes en klasserumskultur, hvor læring og fællesska-

bet står centralt, men hvor der samtidig er plads til gode relationer og glæden ved at være en del af et fællesskab.

Unge værdsætter i uddannelsesregi i højere grad fagligt fællesskab sammen med kammerater og lærere fremfor gode relationer uden fagligt indhold.

Mads, der som elev bliver interviewet i forskningspro-jektet, siger: ”Det er meget motiverende for mig. At have

følelsen af, du er ved en svær opgave, men fatter pointen og kan løse opgaven korrekt. Så føler man, at man virkelig kan noget. Det skal også være noget læring, som du føler, du får et udbytte af, altså en nyt-tig viden.”

Det er dækkende for mange elever. Det skal være me-ningsfuld læring.

Motivationsforsk ningen siger intet om vigtigheden af, at eleverne arbejder mål-styret mod smalle eller brede kompetencemål. Den siger derimod, at elever bliver motiveret af alt muligt forskel-ligt, at det er individuelt, hvad der motiverer, at fælles-skabet og relationerne spiller en rolle, men alle påpeger, at det faglige indhold er uundværlig som motivations-faktor.

Forskningsresultaterne kan således bruges i skole- og uddannelsesregi til nok engang at få markeret og tyde-liggjort, at Grundtvig havde helt ret, da han i 1834 skrev: ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

forskningsresultaterne kan også bruges til nok engang at diskutere, hvor mange test og prøver, der gi-ver den rette balance mellem præstationsmotivatio-nen og videns- og mestringsmotivationen. Fremtidens arbejdstagere skal ikke blot være opgaveløsere, de skal også i høj grad kunne motivere sig selv i et kreativt og problemløsende arbejdsliv.

Jeg husker ikke, om Stefan i 1993/94 fik gode karak-terer i dansk og matematik. Men han makerede sig med arbejdsglæde på efterskolens medielinje. ●

Af Bodil Christensen, seminarielærer, Læreruddannelsen Aalborg

Grundtvig og glæden ved at høre nyt fra gamle elever

IndsparkDebat

Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej

havde kær.

N.F.S. Grundtvig


ÅrsmødeEfterskoleFORENINGEN

Indkaldelse til generalforsamlingEfterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 5. marts 2016.

Foto: Peter Klode


Efterskoleforeningens årsmøde 2016

Program

fredag den 4. marts

3 kursustilbud Ankomst og kaffe fra 13.30

14.00 - 17.30 1) Hvordan bliver vi hele Danmarks efterskole?14.00 - 17.30 2) Karakterdannelse i efterskolen anno 201614.00 - 17.30 3) Nye markeder, nye medier

18.00 – 19.15 Regionsmøder

19.30 Middag

lørdag den 5. marts

08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

09.30 Velkomst ved foreningens formand

09.45 Generalforsamling i Efterskoleforeningen •Valgafdirigenterogstemmetællere •Beretningfrabestyrelseogenheder

10.45 Tale ved undervisningsordfører Anni Matthiesen (V)

11.15 - 12.30 Generalforsamlingen genoptages

12.45 Frokost

13.45 – 14.25 Workshops – Måske ku' vi

14.45 - 17.30 Generalforsamlingen genoptages •Forelæggelseafrevideretregnskab •Behandlingafforslag •Behandlingafforslagtilbudgetogkontingent •Valgafformand,bestyrelsesmedlemmerog

suppleanter •Eventuelt

17.30 - 19.00 Loungemusik

20.00 Middag i store sal med efterfølgende dans til Jungle Boogie Band

Søndag den 6. marts

09.00 Heartbeat ”Morgenvækning”

10.15 Kaffepause

10.45 Foredrag ved Peter A.G. Nielsen ”Kunsten og det sansende menneske”

12.00 Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står:

- at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før gene-ralforsamlingen.

- at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før gene-ralforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skrift-lig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 4. ja-nuar 2016, betragtes som rettidigt fremsendt.

Forslag til kandidater til formands- og bestyrelsesvalget - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskolefor-eningen senest mandag den 8. februar 2016, betragtes som rettidigt fremsendt.

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

Formand Troels Borring er på valg og modtager genvalg.Bestyrelsesmedlemmerne Helle Krogsgaard og Povl Asserhøj er på valg. Helle Krogsgaard modtager genvalg. Povl Asserhøj genopstil-ler ikke.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til formands- og bestyrel-sesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 7.

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen ind-sende foto, data og en programerklæring til Efterskolefor-eningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede

Deltagelse i generalforsamlingenAdgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster. Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt over-drage skolens stemmeret til et andet medlem af samme sko-les bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 3. marts 2016. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke over-drages. ●


FremtidMedlemsmøde

Hvem tror, samfundet bevæger sig i retning af mere individualisering, hvor folk i højere grad er styret af følelser end af fornuft? Spørgsmålet lyder ud over en skare af efterskolefolk, som er samlet til medlemsmøde i Efterskoleforenin-gen. De bliver bedt om helt konkret at bevæge sig rundt på en værdiskala i den store idrætshal på Ryslinge Efterskole. Mange, rigtig mange sætter kursen mod en fremtid med stigende indivi-dualisering, hvor den enkelte går efter at opfylde sine egne behov. Nogle går så langt, at de mener fremtidstrenden

bliver selvoptimering: Man arbejder og handler for alene at få noget ud af det for sin egen skyld. En direkte modsætning til selvforståelsen på efterskolerne.

Så fremtiden kan vise sig at være en direkte konfrontation med et skolesyn, der bygger på, at mennesker skaber no-get ved at være fælles om det.

Øvelsen er et forsøg på at indkredse den virkelighed og de markedsvilkår, som efterskolerne kan ventes at skulle agere i om måske 10-15 år. I den forbin-delse leger efterskolefolkene denne ef-termiddag med fire forskellige fremtids-scenarier. Da de senere bliver bedt om at placere sig i det fremtidsscenarie, der

bedst beskriver fremtidens efterskoler, kommer der gang i fødder igen. Efter-skoler bliver ikke et egoistisk tilbud for selvoptimerende elever, der sætter sig selv i centrum før fællesskabet. Langt de fleste bevæger sig ned i feltet med værdifællesskaber. En efterskole, hvor fællesskabet og de fælles værdier er bæ-rende, men også et skoletilbud, den unge vælger mere ud fra følelser end fornuft.

læreren bliver coachForud er gået et oplæg fra fremtidsfor-sker Anne Marie Dahl, der betoner, at individualismen i stigende grad har tag i de unge.

Værdifællesskaber får også en plads i en egoistisk tidTrenden går mod mere individualisering, hvor den enkelte deltager i det, der optimerer egne muligheder. Men efterskolefolk insisterer på, at værdier og fællesskaber også har en fremtid. Rapport fra et medlemsmøde



»Mange vil gerne iscenesætte sig selv. Tendensen ses blandt andet i, at der er flere ansøgere til at deltage i Paradise Hotel, end der er til læreruddannelsen,« siger hun. Så når efterskolefolk holder fast i en efterskolefremtid båret på vær-difællesskaber, er der måske tale om en modtendens.

Fremtidens efterskole skal være end-nu skarpere på værdierne. Vi skal skabe fællesskaber og i mindre grad markeds-føre os på linjer, lyder det friske bud fra en af de grupper, der har arbejdet med at sætte ord på, hvordan en efterskole baseret på værdifællesskaber ser ud. I det scenarie bliver lærerne i højere grad coaches, der understøtter elevernes ud-vikling, end de bliver faglærere. Elever-ne skal være medskabende og i højere grad have undervisning i innovation end i traditionelle fag på skemaet.

En efterskole, der gør eleverne

livsduelige, kan aldrig være

spild af tid. Efterskoleelev

fremtidsforskerens udsagnDet sagde Anne Marie Dahl også på medlemsmødet:

Følelserne får langt større betyd-ning i vores valg af job, valg af uddannelse og køb af varer. Man spørger sig selv: ”Hvad har jeg lyst til”.

I innovationssamfundet vælger man med hjertet, og empati bliver en nødvendig egenskab for at orien-tere sig.

I fremtiden skal vi leve af oplevelse-søkonomi, dansk design og team-work.

Unge er opvokset med drømme. Måske er det derfor, der er flere som søger ind til Paradise Hotel end til læreruddannelsen.

Hvis det ikke gik så godt i skolen før i tiden, bad forældrene barnet om at tage sig sammen. I dag er det lære-ren, der får på puklen for ikke have forløst det enkelte barns unikke potentialer.

Flere tager en ironman eller løber en maraton. Nogle går til coach for at finde den bedste udgave af sig selv. Vi ved, vi skal holde os konkur-renceklar. I velfærdssamfundet blev vi støttet, hvis noget gik galt. I konkurrencestaten er det vores eget ansvar at holde os markedsklar.

På nedenstående link kan du se Anne Marie Dahls slides fra mødet. www.efterskoleforeningen.dk/~/media/DE2DFB8DE8A54D2D9F3A-B29E4E94BAFA.ashx

markedsfører sig nu også som profilsko-ler. De unge behøver ikke længere vælge den lokale folkeskole, men kan vælge helt ud fra, hvad de føler er rigtigt. Et fremtids-scenarie er, at den tendens forstærkes, så den enkeltes selvskabelse kan få fuld ud-foldelse,« mener Anne Marie Dahl.

Elever tror på fællesskabetEn flok elever fra Ryslinge Efterskole var inviteret med til medlemsmødet og gav også deres bud på en fremtid for efterskolerne. Akkurat som lærere, for-standere og bestyrelsesmedlemmer gav de ikke en efterskole drevet frem af den enkeltes selvoptimering nogen chancer.

»En efterskole, der giver ansvar til eleverne om i fællesskab at finde frem til de værdier, der skal være bærende for skoleåret, har en fremtid. Det hand-ler om at bygge efterskolen op på nogle grundværdier for, hvordan vi skal være sammen. Eleverne skal have reel indfly-delse, for så bliver udbyttet af opholdet, at eleverne bliver livsduelige. Det er må-ske det vigtigste udbytte,« lyder det fra eleverne. »Kan det lykkes, vil et efter-skoleophold aldrig være spild af tid. Vi får færdigheder til livet.« ●

Læs flere af elevernes udsagn på side 34

Før i tiden fik unge at vide, at de ikke skulle skabe sig. I dag er det helt modsat. Nu gælder det om at skabe sig selv, så du kan skille dig ud og være unik, siger Anne Marie Dahl, fremtidsforsker.

Unge skaber sig»Før i tiden fik unge at vide, at de ikke skulle skabe sig. I dag er det helt modsat. Nu gælder det om at skabe sig selv, så du kan skille dig ud, være unik og få et liv i konkurrencestaten. Følelser og lyst får langt større betydning i vores valg. De unge vælger i høj grad det, de føler er rig-tigt,« siger Anne Marie Dahl og peger på individualismens fremmarch. De unge har mange muligheder at vælge imellem og dermed også mulighed for at fremstå helt unikke i valg af uddannelse, tøj, stil, kæreste og så videre.

»Det er ikke kun efterskoler, som til-byder linjer. Københavnske folkeskoler


Fremtidens efterskole?

• Tidsånd: jeg optimerer mit liv, min tid, uddan-nelse, indsats på arbejde

• Elever: MINE behov i centrum, ”klipper ind” i fællesskabet når det passer MIG. MIT projekt

• forældre: Gør MIT barn markedsklar! Karakte-rer på nettet, Særydelser, tilkøbsydelser

• Arbejdsmarked: Globalt, konkurrencepræget• Almen dannelse: Lære at begå sig fagligt,

socialt og kulturelt i konkurrencepræget verden, resiliens

• læring: Individuel indlæring: ”vælg selv” online, stimulering, kognitiv udvikling, 24/7, lynhurtig feedback, test

• Skolens medarbejdere: Markedsleverandører; hyperfleksible,service-mindede og omstillings-parate

• Efterskolens profil og organisation: Super-marked, klippekort, ”Smileys” på nettet

Hvor bevæger efterskolen sig hen? Fire bud fra fremtidsforsker Anne Marie Dahl

• Tidsånd: Behov for struktur, fællesskab, redu-cere kompleksiteten, enighed, normer

• Elever: Få det, vi har meldt os til; stabilitet, forudsigelighed, driftssikkerhed, synergi

• forældre: Lær mit barn at samarbejde, dan mit barn bredt, forældremøder om regler. Certifice-ring

• Arbejdsmarked: Partnerskaber, sikker le-verance, insourcing? Fastansatte, løfte i flok, koordinering

• Almen dannelse: Fælles mental madpakke til at indgå i fællesskaber og samfund, rationel samarbejdsevne

• læring: Fagfællesskaber, test ved sammensæt-ning af grupper, partnerskaber med arbejds-markedet, fælles forståelsesramme, normer, grundviden

• Skolens medarbejdere: Dannelseskonsulen-ter; repræsentanter for spilleregler, for rigtigt og forkert.

• Efterskolens profil og organisation: ”Skole” med klare rammer, struktur, regler og standar-der.

Selvoptimering

(rationalitet-individualisme)

Kanonfællesskaber

(fornuft – fællesskab)

Individualisme - se mig

fællesskab - spejl mig

forn

uft

- m

ål m

ig

FremtidMedlemsmøde


Fremtidens efterskole?

• Tidsånd: Behov for at spejle os, relation, net-værk, helhedssyn

• Elever: Uddannelse give mening, ”noget med mennesker”, redde verden, større end os selv

• forældre: Lær dit barn at være socialt og arbejde sammen. Klart værdisat, inddragelse af forældregruppen

• Arbejdsmarked: Åben innovation, dialog med kunder/brugere om ydelser, værdier i opgave-løsningen

• Almen dannelse: Forberedes i værdibaseret netværkssamfund, evne til samarbejde, relatio-ner

• læring: Fra modtager til medskaber, gøre en forskel med andre; reflekterende teams, situ-eret læring

• Skolens medarbejdere: Faglige proceskonsu-lenter, ”coaches”, projektspiller, skabe relatio-ner, kulturbærer

• Efterskolens profil og organisation: ”Klub”, relationerne i fokus, fælles-kulturskabende, global netværksdannelse

Hvor bevæger efterskolen sig hen? Fire bud fra fremtidsforsker Anne Marie Dahl

• Tidsånd: Konstante, evige valg, kun JEG kan vælge for MIG

• Elever: Relationer flygtige; noget for MIG, iden-titet, selvrealisering, oplevelse, MIN scene

• forældre: Få mit barn til at føle sig unikt og finde sit eget indre potientale, 24/7 curling service

• Arbejdsmarked: Ydelse udvikles med individu-elle kunder, krøllede hjerner

• Almen dannelse: Rustes til flydende, innovati-onssamfund, sætte scenen, finde mening, det kreative kan ikke måles

• læring: Vildt spændende undervisningsmiljø, være ”på”, zappe ind/ud, konstruktion af egen viden, lystmotivering

• Skolen medarbejdere: Oplevelsesguider, indi-viduelt orienteret

• Efterskolens profil og organisation: Adap-tivt, byggeklodser, valgfrihed

Selvskabelse

(følelser – individualisme)

Værdifællesskaber

(følelser- fællesskab)

Individualisme - se mig

fællesskab - spejl mig

føle

lser

- f

øl m

ig


Hvad er efterskolens styrker og udfordringer?

Du kan ikke gemme dig bag en facade på en efterskole, for det kræver for megen energi, når man skal være sammen med andre konstant. Du er nødt til at være dig selv. Derfor lærer man meget mere på efterskolen. Det er enormt hårdt at gå på efterskole, så man lærer at skrælle det ligegyldige væk og fokusere på det vigtigste.

Efterskolen skal have forståelse for, at det kan være svært for unge at befinde sig i et fællesskab, der er så konstant. Det er en meget stor omvæltning at komme på efterskole.

Efterskolerne skal satse på at udvikle elever, der hviler i sig selv, der tør stole på, hvad de selv gør og er standhaftige i deres egne beslutninger. Altså skabe stærke individer.

Man skal vælge efterskolen, fordi man får et fællesskab, som man ikke finder andre steder. Man er sammen på en anden måde, og det bliver helt tydeligt, når man går her. Det er et fællesskab, man ikke kan finde i folkeskolen eller på gymna-siet. Men det er naivt at tro, man kun kan sælge efterskole-opholdet på fællesskab, for folk vil også have noget fagligt ud af det inden for deres interesseområder.

Efterskolen skal gøre det, som folkeskolen ikke altid for-mår; nemlig at skabe dannede mennesker. På efterskolen lærer man andre værdier, man lærer at få og at leve op til et ansvar. Det er nok det vigtigste. Og så lærer man noget om at være menneske og om at indgå i fællesskaber.

Jakob Bjørn, efterskoleelev

Sissel Lund, efterskoleelev

?

Vi lader en stribe efterskoleelever komme til orde. De er alle fra Ryslinge Efterskole og deltog i Efterskole-foreningens medlemsmøde

VoxpopMedlemsmøde


Efterskolen er et helt andet fællesskab end folkeskolen – meget mindre overfladisk, og man får lov til at lære nye sider af sig selv at kende. Som efterskoleelev bliver du hele tiden placeret i nye situationer og sammenhænge, så du lærer, hvordan du agerer i nye situationer. Man lærer meget om sig selv og skal hele tiden overskride personlige grænser.

Efterskolens udfordring er, at mange tror, det er et slap-perår. Efterskolen skal forklare, at man også får noget andet og mere med end det rent faglige.

Skolen skal gøre eleverne bevidste om, hvem de er og om-deres ressourcer, så de er mere parate til at tage det næste valg.

Det gør en stor forskel, når du kommer et nyt sted hen, hvor du ikke kender nogen. Det giver muligheden for at prøve dig selv af i nye sammenhænge.

Jeg tror, efterskolens udfordringer kan være, at tilbuddet ikke er bredt nok. Hvis man har en musicalefterskole, hvor man kun rekrutterer elever, der har de samme interesser, bliver det ikke så mangfoldigt. På en efterskole med en bred profil vil der være nogle, der interesserer sig for science, og nogle der er interesserer sig for kunst og teater. Det giver en større menneskeforståelse, fordi du kommer til at møde mange flere personligheder.

Det vigtige er, at efterskolerne ruster eleverne til at være ud-dannelsesparate. Man skal vide, hvad man vil efter opholdet.

Thea Skovhøj, efterskoleelev

Emma Stolten, efterskoleelev


Task Force 40ErhvervsLIV

fire efterskoler og fire virksomheder indgik forlovelse, da Efterskoleforenin-gen havde indkaldt til Match-making på Nøvlingskov Efterskole. 40 mennesker fra efterskoleverdenen, virksomheder, erhvervsskoler, brancheforeninger og fagforeninger havde sat hinanden stæv-ne på den midtjyske efterskole. Målet var at etablere kontakt mellem deltager-ne med fokus på at få flere efterskoleele-ver til at vælge erhvervsskolevejen frem for det ofte automatiske gymnasievalg.

»I betragtning af, at der var ni efter-skoler repræsenteret, anser vi det som en succes, at fire kontakter blev etable-ret,« siger chefkonsulent i Efterskolefor-eningen, Christine Sestoft, der håber, at forlovelserne vil holde på længere sigt og føre til et konstruktive samarbejde.

Gensidigt udbytte af samarbejdeHestlund Efterskole og virksomheden KP Komponenter var en af de fire for-lovelser. Forstander på Hestlund Efter-skole, Johannes Fomsgaard Pedersen er glad for kontakten og tror, at samarbej-det bliver en realitet.

»Nu har vi skabt kontakten, og det ser ud til, at det, vi gerne vil, stemmer over-ens med virksomhedens ønsker,« siger han og fortæller, at Hestlund Efterskole arbejder med innovation, entrepre-nørskab og projektledelse, og at det er i den forbindelse samarbejdet med en virksomhed skal kvalificere elevernes læring.

»Vi vil gerne lave projekter, som ta-ger afsæt i reelle problemstillinger på virksomheden,« siger han og forklarer, at eleverne på den måde dels får et kend-skab til, hvad det indebærer at arbejde på en virksomhed, men samtidigt er i en læringssituation.

»Det er vigtigt, at virksomheden også profiterer af vores samarbejde. Og jeg er overbevist om, at vores elever kan kom-me med gode løsningsforslag på nogle af virksomhedens udfordringer,« siger han.

Svært ved at tiltrække lærlingeJacob Rasmussen fra KP Komponenter glæder sig til samarbejdet.

»Jeg er sikker på, at vi kan finde nogle konkrete udfordringer, der kan danne udgangspunkt for elvernes projekter, og hvis projekterne resulterer i konkrete

forbedringsforslag, vil det være fanta-stisk,« siger han og tilføjer, at virksom-hedens bevæggrund for at indgå afta-lerne desuden er et ønske om at udbrede kendskabet til hvilke muligheder, der ligger for job og karriere i industrien.

»Vi har svært ved at tiltrække lær-linge, blandt andet fordi mange tror, at det er noget med samlebåndsarbejde og olie på tøjet. Vi er nødt til at få skabt nye og mere konstruktive billeder hos de unge,« siger han, og men klar over, at det er en udfordring også andre virksomhe-ders står med.

Mangel på arbejdskraftOg udfordringen er ifølge Trine Rasmus-sen fra Dansk Metal til at få øje på. Mange virksomheder mangler allerede nu kvali-ficeret faglært arbejdskraft, og på mange områder ser det ud til at blive værre, hvis ikke udviklingen kan vendes.

»Inden for vores område har vi lavet undersøgelser, der viser, at når om-kring 4000 forlader arbejdsmarke-det, kommer kun 2000 til, så vi har en udfordring,« siger hun og fortæller, at Dansk Metal er med i gruppen kaldet Task Force 40, som har stået bag ar-rangementet.

Fire forlovelser ved første match-makingEt øget samarbejde mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler skal medvirke til, at flere elever vælger erhvervsskolevejen. Match-making møde arrangeret af Task Force 40 har netop resulteret i fire nye samarbejder. Flere møder er på vej, men skal arrangeres af lokale efterskoler



Task force 40

Er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Danske Erhvervssko-ler, LO, Arbejdsgiverne metal+håndværk, HK, Dansk Metal og Dansk Erhverv.

Målet er, at antallet af ef-terskoleelever, der starter på en erhvervsuddannel-se, øges med 40 procent fra de nuværende cirka 3500 elever til 5000.

Task Force 40 har fokus på at skabe konkrete sam-arbejdsrelationer mellem erhvervsskoler, eftersko-ler og virksomheder og på at udvikle en brobygning, der er mere fleksibel end den nuværende.

!

I betragtning af at der var ni efterskoler repræsenteret, anser vi det som en succes, at fire kontakter blev etableret.

Christine Sestoft

•


Task force 40Task Force 40 er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og en række bran-cheorganisationer og fagforeninger. Målet er at øge andelen af unge, der går fra en efterskole til en erhvervsuddan-nelse, med 40 procent.

»Det er selvfølgelig en kompleks pro-blemstilling, og ikke noget der lige løses over natten, men foreløbigt har vi valgt at arbejde for flere og bedre kontakter mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler, og for at sikre en mere fleksibel brobygning,« siger Christine Sestoft. Hun peger på, at efterskolerne er udfordret af elevernes manglende lo-kale tilknytning.

Bedre brobygning nødvendigt»Generelt kan det være vanskeligt at motivere de unge til at vælge erhvervs-skolerne, også når de skal i brobygning, og for efterskoleeleverne er den mang-lende tilknytning til det lokale en yder-ligere forhindring,« siger Karsten Pe-dersen fra Silkeborg Tekniske Skole og vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan den traditionelle brobygning kan blive bedre.

»Viden og oplysning er vigtig i den sammenhæng,« siger han og fortæller,

på skolen, der er afgørende for deres valg,« siger han og peger helt konkret på, at brobygningen kunne forbedres ved, at efterskolelærerne for eksempel deltog i brobygningsforløbet på teknisk skole.

»Det vil også være med til at klæde læreren bedre på i forhold til at vide, hvad det reelt er, elverne kan vælge på erhvervsskolerne.

Lærer og vejleder Lene Wejse fra Bjergsnæs Efterskole, der har arbejdet med at skabe en mere fleksibel brobyg-ning er enig.

»Mange lærere føler sig trygge ved gymnasiet, fordi de selv kender det. De ved for lidt om erhvervsskolerne, der-for er vi nødt til at få lærerne ud på er-hvervsskolerne. De skal have en mere detaljeret viden om mulighederne med en erhvervsuddannelse,« siger hun.

lærerne skal vide mereNiels Nejbjerg lærer på Blåkilde Efter-skole med en længere erhvervskarriere bag sig er på samme linje.

»Det er overraskende tit, man møder lærere og af og til også vejledere, som ikke ved særlig meget om, hvad for ek-sempel en industriteknikker laver. Så de ansatte på efterskolerne skal vide mere,

Det er svært for os at tiltrække lærlinge, og det handler mest om, at de unge ikke ved, hvilke muligheder der ligger i at arbejde i industrien. De tror, at der er kedsomme-ligt og rutinepræget arbejde, og at man bliver beskidt af det. Og i den sammenhæng kan samarbejdet mellem efterskoler og virksomheder være med til at gøre en forskel.

Det er overraskende tit man møder lærere og af

og til også vejledere, som ikke ved særlig meget

om, hvad for eksempel en industritekniker

laver. Så de ansatte på efterskolerne skal vide

mere, og virksomhederne skal være bedre til

at fortælle om, hvad det er, der foregår hos dem og hvilke

karrieremuligheder, der ligger.

Niels Nejbjerg

at de unge aktuelt vælger ud fra, hvor-dan de synes, de passer ind blandt de elever, der i forvejen går på ungdomsud-dannelsen.

»Mange gange er det ting som fester og muligheden for at møde en kæreste

Task Force 40ErhvervsLIV


SAVNER DU REDSKABER TIL AT SÆTTEKOMMUNIKATION OG SVÆRE FØLELSER PÅ DAGSORDENEN I DIN KLASSE?

Kærlig Talt styrker elevernes evne til at skabe sunde relationer og håndtere svære følelser som vrede og afmagt. Kærlig Talt er et interaktivt under visnings forløb til udskolingen – let at gå til og i øjenhøjde med de unge.

Intropris for kursus og online-materialer: 600,- pr. deltager. Læs mere og tilmeld dig på www.projektkaerligtalt.dk

350_kaerlig-talt_ann_210x92.indd 1 04/12/2015 15.48

og virksomhederne skal være bedre til at fortælle om, hvad det er, der foregår hos dem og hvilke karrieremuligheder, der ligger,« siger han og fortæller, at han ikke selv har fået en kontakt på mødet.

»De virksomheder, der er repræsente-ret her, ligger for langt væk fra os. Vi skal kunne cykle til dem. Men det har været meget inspirerende at være med, og jeg vil bruge erfaringer herfra, når jeg kom-mer hjem og skal udbygge de kontakter, vi er ved at opbygge med lokale virksom-heder,« siger han og ser gerne andre lig-nende match-making møder, men mere lokalt.

forlovelserne skal være lokale»Vi håber, at dette første møde resulte-rer i flere konkrete samarbejder, og vi forestiller os, at der skal arrangeres lig-nede møder rundt i landet,« siger Chri-stine Sestoft og peger på, at møderne skal være lokalt forankrede.

»Det skal være de lokale efterskoler, der står for arrangementerne. Efter-skoleforeningen og Task Force 40 kan så tilbyde støtte til at etablere arran-gementet,« siger hun og forestiller sig, at efterskolernes vejledernetværk kan være en central spiller i forhold til kom-mende match-making møder. ●

Ud over muligheden for at etablere konkrete samarbejdsrelationer var inspiration også en del af match-making mødet. Vejleder Peter Ove Frendø fra Nøv-lingskov Efterskole fortalte om, hvordan man kan kvalificere virksomhedsbesøgene, så det ikke kun handler om, at de unge får en hurtig rundvisning og en sodavand.


Se flere kurser påefterskoleforeningen.dk

wORKSHOP Hvordan hjælper vi de sårbare og frafaldstruede elever til at hjælpe sig selv og hinanden?På denne workshop får du inspiration til, hvordan man kan arbejde med målgrup-pen, så den enkelte elev både bliver hjulpet selv og oplever at blive støtte for sine kammerater.Tid: 1. februar kl. 09:30- 16:00Sted: Haarby EfterskoleArrangør: Anni BrejnholtTilmeldingsfrist: 25. januar, 2015

Parkour - en del af din daglige undervisningParkour er ikke længere nyt, og mange har hørt om fænomenet eller ligefrem stiftet bekendtskab med det – specielt børn og unge. På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idræts-lærere nemt kan få ind under huden.Tid: 29. april kl. 13:30 - 30. april 17:30Sted: BGI AkademietArrangør: BGI Akademiet og Gerlev idrætshøjskoleTilmeldingsfrist: 1. april, 2016

Politisk salon - Har din efterskole deltaget i demo-kratiet i dag?Efterskoleforeningen inviterer alle med-lemmer til Politisk Salon. Arrangementet er gratis. Vi skal diskutere efterskolernes og de unges demokratiske deltagelse i hverdagen og i aktuelle politiske dagsor-dener.Tid: 14. marts kl. 14:00- 18:00Sted: Askov EfterskoleArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 7. marts, 2016

Inklusion med ITDigitale metoder i den inkluderende un-dervisning for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskelighederTid: 12. januar kl. 10:00- 15:00Sted: Vrigsted EfterskoleArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde

Verdens bedste 9. klasse...har vi ikke endnu – men det kan du være med til at ændre. Hvis vi lægger hove-derne i blød, udveksler gode ideer og erfaringer, kan vi sammen udvikle og for-bedre efterskolernes 9. klasse. Vær med på et af Efterskoleforeningens møder om 9. klasse, hvor du også vil høre nyt om det 9. klasses uddannelseseksperiment, flere efterskoler er med i.Tid: 20. januar kl. 11:00- 15:00Sted: Sydvestjyllands EfterskoleArrangør: Efterskoleforeningen og regio-nerneTilmeldingsfrist: 6. januar, 2016

Formandstræf for bestyrelsesformænd ”Når elever udfordrer skolens regler”Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næst-formænd.Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00Sted: BGI akademiet, HornsyldArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 7. januar, 2016

Pas på arbejdsmiljøet, når eleverne mistrivesDet kan gå hårdt ud over arbejdsmiljøet, når eleverne mistrives. For det påvirker lærerne, at eleverne har det svært. Og hvis ansatte gennem længere tid er tæt på elever eller elevgrupper med sociale eller psykiske problemer, kan det udvikle sig til et decideret arbejdsmiljøproblem og i sidste ende betyde stresssygemeldinger og udbrændthed.Tid: 27. januar kl. 10:00- 15:00Sted: Roskilde ScandicArrangør: FSL og SkoleforeningerneTilmeldingsfrist: 17. december, 2015

Ollerupkursus 2016Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration.I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i for-midlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskel-lige skoleformer og institutioner.Tid: 14. marts - 18. martsSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: Den frie Lærerskole i OllerupTilmeldingsfrist: 13. januar, 2016

Efterskolelærerens rolle 24/7Copenhagen Coaching Center har udvik-let kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelæ-rerliv giver. Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud i alle efterskolens centrale læringsrum.Tid: 31. marts - 1. aprilSted: Hornstrup Kursuscenter, VejleArrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers LærerforeningTilmeldingsfrist: 18. februar, 2016

Kursus for pedellerEfterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedel-len eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsom-råde.Tid: 6. april - 8. aprilSted: Hotel des Nordens, Harrislee, lige syd for grænsenArrangør: Efterskoleforeningen

Kursus for sekretærerKurset giver viden og konkrete værktøjer at styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder, der er knyttet til admini-strationen på efterskoler.Tid: 14. april - 15. aprilSted: DGI-byen, Kbh.Arrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 5. februar, 2016

Kurser og møderKalender


Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Balle kursus & læringBALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2016 MaTeMaTik GeoGebra for begyndere27. - 28. januar / Instruktør Troels Christensen

Dansk Brug af internettet til prøverne1. februar / Instruktør Birgitte Therkildsen

engelsk Give your students the freedom to learn8. - 9. marts / Instruktør Frank Lacey

MaTeMaTik GeoGebra for øvede og fortsættere10. - 11. marts / Instruktør Troels Christensen legO MinDsTOrM Robotter og programmering31. marts / 1. april Instruktør Lisa Kristensen

MaTeMaTik Lav selv de mundtlige matematikprøver4. - 5. april / Instruktør Mikael Skånstrøm

engelsk First Class English6. april / Instruktør Frank Lacey

Dansk Kreativt, sikkert og nuanceret arbejde med skriftlighed.14.-15. aprill / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

MaTeMaTik Målstyret undervisning - gode mundtlige prøveoplæg3. - 4. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

naTurFag Samarbejde i naturfagene, ideer og inspiration17. - 18. maj / Instruktør Jens Hviid

TeMakurser Og pæDagOgiske kurser YOga 1 Input til bevægelse, koncentration og læring12. januarInstruktør Helle Yde

FlippeD ClassrOOM Vend din undervisning på hovedet1. - 2. marts Instruktør Anders Schunk

lØB alT HVaD Du kan Fif og ideer til effektiv løbetræning14.-15. marts Instruktør Stine Christiansen & Thijs Nishuis

YOga 2 Input til bevægelse, koncentration og læring3. marts Instruktør Helle Yde

sangskriVning Kreativ sangskrivning11.-12. aprilInstruktør Roar Amundsen & Christian Hjelm

MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse19. maj Instruktør Mette Stange

Kursus & Læring

Du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-kursus.dk

Tilmelding online på www.balle-kursus.dk/tilmelding

Ønskes yderligere information så kontaktAfdelingsleder Lars Thomsen på mail [email protected]

Annoncer

nAturlinje musiklinje Venner for liVetsportlinje kunst/designlinje

næsgaard efterskole | Bringserevej 2 | 4850 Stubbekøbing | Telefon: 54868030 | [email protected] | www.næsgaard.dk

Søger lærer til Kunst- & Designlinjen

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en efterskole i udvikling.

mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge, så længe du er linjefagsuddannet i billedkunst. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Vi søger en dedikeret lærer som…

• er linjefagsuddannet i billedkunst og en dygtig formidler• brænder for matematik og kan undervise og føre til prøve på FS10 niveau• brænder for engelsk og kan undervise og føre til prøve på FS10 niveau• vil være en betydningsfuld person i elevernes frie rum• har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker• muligvis kan undervise i andre fag

Vi tilbyder…

• engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok• en efterskole i udvikling• mange ressourcestærke elever• mulighed for (videre)uddannelse• særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut flottes-te arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende over-enskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingen er fuldtids med tiltrædelse senest 1. marts – men gerne før. Ansøgninger sendes som en samlet PDF-fil til: [email protected] senest mandag den 11. januar 2016.

Ansættelsessamtalerne forventes at blive af-holdt mandag den 18. januar. Bemærk at sko-len er på skilejrskole fra den 2. januar til den 10. januar.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde skolens hjemmeside på www.naesgaard.dk

Jobopslag-næsgaard_dec2015.indd 1 08/12/2015 15.26


Dansklærer til udskolingenVi søger en dygtig friskolelærer med undervisningskompetencer indenfor dansk i 8.-9- klasse, hvor du også skal være klasselærer. Du skal kunne arbejde med elevernes trivsel og læring gennem dialog, og se dannelse som et væsentlig perspektiv og mål for din under visning. Erfaring med innovation og projektledelse vægtes højt idet du skal indgå i et lærerteam omkring projektfag i 7 -9 kl. Derudover vil vi gerne høre om, hvad du brænder for.

Rødding Friskole ser fællesskab som vores centrale værdi og det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre, som ansatte på skolen.

Tiltrædelse den 1. marts 2016 eller tidligere. Stillingen er en fuldtidsstilling.Ansøgning pr. mail til [email protected] senest den 6. januar 2016 kl. 12.00.Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk

Rødding Friskole – Tingvej 8 – 6630 Rødding – 74 84 15 42 – [email protected] – www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole med 116 elever og 28 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Da Kolding Friskoles nuværende leder gennem mange år går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1.8.16.

Vi søger en leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab.

Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de krea-tive og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldre-vet med en dedikeret medarbejdergruppe og bestyrelse. Du vil møde 25 ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

• Du skal have mod til at holde fast i friskole-tanken.

• Du skal være struktureret og have økonomisk og administrativ indsigt.

• Du skal have fokus på ledelse og udvikling af medarbejderne.

• Du skal være tydelig i din kommunikation. • Du skal tage del i undervisningen og kunne

møde eleverne i børnehøjde. • Du skal i samarbejde med medarbejdere og

bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.

• Du skal fortsætte profileringen af Kolding Friskole.

Kontakt souschef Methe Danefeldt (2441 0379) eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden ([email protected]) senest 31.1.16.

KOLDINGFRISKOLE

Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Kold ing Fr iskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kold ing • www.kold ingf r iskole .dk

Kolding Friskole søger ny skolelederKolding Friskole søger ny lederDa Kolding Friskoles nuværende leder gennem mange år går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1.8.16.

Vi søger en leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab.

Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de krea-tive og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldre-vet med en dedikeret medarbejdergruppe og bestyrelse. Du vil møde 25 ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

• Du skal have mod til at holde fast i friskole-tanken.

• Du skal være struktureret og have økonomisk og administrativ indsigt.


• Du skal være tydelig i din kommunikation. • Du skal tage del i undervisningen og kunne

møde eleverne i børnehøjde. • Du skal i samarbejde med medarbejdere og

bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.


Kontakt souschef Methe Danefeldt (2441 0379) eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden ([email protected]) senest 31.1.16.

KOLDINGFRISKOLE

Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Kold ing Fr iskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kold ing • www.kold ingf r iskole .dk

Kolding Friskole søger ny skolelederDa vores nuværende leder gennem mange år går på pension, søger Kolding Friskole en ny skoleleder 1.8.16.

En leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de kreative og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldrevet med en engageret medarbejdergruppe og bestyrelse.

• Du skal have mod til at holde fast i friskoletanken.

• Du skal være struktureret samt have økonomisk og administrativ indsigt.


• Du skal være tydelig i din kommunikation.

• Du skal tage del i undervisningen og kunne møde eleverne i børnehøjde.

• Du skal i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.


Du vil møde 25 dedikerede ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

Kontakt souschef Methe Danefeldt 2441 0379 eller formand Kenni Foldager 2727 6139 for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 494.552 (april 15).

Tiltrædelse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale.

Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformanden [email protected] senest 31.1.2016

Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kolding • www.koldingfriskole.dk

Kongenshus Efterskole søger ny forstander med tiltrædelse i foråret 2016. Efterskolen er en Grundtvig-Koldsk efterskole oprettet i 1983. Bag skolen står en stabil Skolekreds og et øvrigt bagland. Efterskolen er placeret i naturskønne omgivelser mellem den jyske Alhede og Karup Å. Skolen har plads til 80 elever og bygger i sit værdigrundlag på fællesskab, ansvarlighed og tolerance samlet i undervisning inden for ”det boglige”, ”det fysisk aktive” og ”det musisk/kreative” med elever på 3 klassetrin, 8., 9. og 10. klasse.

Vi søger en forstander med:

• Pædagogisk/psykologisk baggrund

• Lederevner og ledelsesmæssig erfaring

• Indsigt i og erfaring med økonomi og styring

• Fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde med elever, medarbejdere, forældre og lokalsamfund

• Gennemslagskraft og menneskelig forståelse

• Forståelse for vigtigheden af psykisk og fysisk tilstedeværelse og at vise ”det gode eksempel” for medarbejdere og elever

Kongenshus Efterskole har fokus på samvær og fællesskab med temaer indenfor idræt, fitness, boksning, outdoor aktiviteter, lystfiskeri, klatretårn, art og design, kost og motion, begynder- musik og samspil, robotbygning, studieture til storby, skitur o.m.a. Skolen søger en innovativ forstander, som i samarbejde med besty-relse og skolens ansatte kan være med til at udvikle skolen i dens tilbud. Du skal være faglig velkvalificeret, have sans for og holde af unge mennesker, brænde for efterskoleformen og have lyst til være leder for et velfungerende medarbejder team. Vil du vide mere om stillingen er du meget velkom-men til at kontakte skolens konstituerede forstan-der, Johan Johansen, på tlf. 9745 6040. Du kan også søge yderligere informationer på skolens hjemmeside: www.kongenshusefterskole.dk God forstanderbolig hører til stillingen. Løn i henhold til overenskomst mellem Finans-ministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet 429.870,60 - 503.925,66 (april 2015).Ansøgning sendes til formand Svend Skov Madsen på [email protected] senest den 10. januar 2016.

Kongenshus Efterskole, Karup J, Midtjyllandsøger ny forstander med tiltrædelse foråret 2016


Annoncer

Brøderup Efterskolesætter spor

Brøderup Efterskolesøger viceforstander

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker,skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning.BBrøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur.

Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Dine arbejdsopgaver• Varetage den daglige pædagogiske ledelse• Undervisning på – 10. klasses niveau• Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre• Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration• Stå for planlægning i forhold til lærere og administration• Deltage i markedsføring og profilering af skolen•• Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolenDerudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen.

Dine kvalifikationer og kompetencer• Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse • Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring• God igangsætter og afslutter• Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne• Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag• Brænder for at omgås og kende eleverne•• Er stabil, pligtopfyldende og robust• Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag• Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder• en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange• en aktiv og engageret medarbejderstab• gode og æstetisk fine rammer• en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen• gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

AnsøgningStillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år. Ansøgningsfrist 3. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til [email protected]

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Spørgsmål

Faglighed Mangfoldighed Fællesskab Udvikling

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Skoleleder søges til 10. klassecenterI Tiendeklasse Center Roskilde varetages undervisnin-gen af den overvejende del af kommunens 10. klasse-elever samt Lejre Kommunes 10. klasseelever.

Desuden er der en del elever fra Køge, Tåstrup og Holbæk kommuner.

Der er i dette skoleår 180 elever. Skolens personale består af 17 lærere, en souschef med undervisnings-forpligtelse samt en sekretær.

Roskilde Kommune ønsker en leder, der har erfaring i arbejdet med unge mennesker. Denne kan hentes fra tilsvarende skoler, almindelige folkeskoler eller fra efterskoler.

Vi ønsker endvidere en person, der har ledelseserfaring enten fra lignende stilling eller erfaring som afdelings-leder/souschef.

Vi vil lægge vægt på, at den nye leder har visioner for arbejdet med unge mennesker og kan være en ”læringscentreret skoleleder”, der kan arbejde med lærerne i det læringsmæssige og didaktiske felt.

Vi lægger også vægt på, at den kommende skoleleder kan sikre en god og stabil drift i kraft af sin indsigt i økonomistyring, lovgivning og rammerne for arbejdet i en politisk styret organisation.

Den nye skoleleder skal gerne være en moden person med selvindsigt, ro og refl eksionsevne. En der er ambitiøs på skolens vegne, tydelig i sin kommunika-tion, tillidsfuld, delegerende og frem for alt fl eksibel og tilgængelig.

Du kan læse mere og søge stillingen på www.roskilde.dk/job.

Ansøgningsfrist den 15. januar 2016.

Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skolechef Holger Bloch Olsen på telefon 4631 5201 eller 3084 1371.

www.roskilde.dk/job


Nærhed, traditioner og fornyelseFerritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødsels-dag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedste-forældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner.

Den gode stemningVi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens om-drejningspunkt.

Engagement, tilvalg og forventningerPå skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser. Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have for-ventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan!

Faglig stolthedVi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/mu-siske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt.

Om digVi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rol-len som leder og er bevidst om din position.

Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne!

Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egen- skaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale. Du ønsker at udvikle den enkelte medarbej-der og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en re-spektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse!

”Den gode arbejdsplads”På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompe-tent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvars-bevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu.

AnsøgHvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på [email protected] – senest den 10. januar 2016.

Ansættelse i henhold til overenskomst mel-lem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 412.461 - 494.552 (april 2015)

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen. Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

SkolelederEr du en ildsjæl?Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel?Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole. Ferritslev Friskole


Annoncer

Højer Efterskole er beliggende i den smukke sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark.Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse.

Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i kamp-sport, spring, sprog, musik og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab. Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efter-skole med udgang i grænselandets historie og kultur. Man ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling.

Højer Efterskole kan tilbyde dig:• Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til

ledelse • En efterskole med en god økonomi og elevtilgang• En dygtig, engageret og loyal personalegruppe• En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på

elevernes trivsel og udvikling• En arbejdsplads, hvor humør og gejst i udstrakt grad

præger hverdagen• En velfungerende og engageret bestyrelse• Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte

forstanderbolig

Vi søger en forstander som• er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær• har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og kan tage

ansvar

• har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor

• kan indgå i fornyelse og styrke personalets udviklingspotentiale• har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige

økonomiske ledelse• er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin

ledelsesstil

Forstanderens profil:• Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med

unge mennesker• Du formår at holde styr på de daglige praktiske opgaver• Du er dynamisk, åben og troværdig – lytter og støtter• Du evner at skabe begejstring omkring dig• Du kan debattere og omsætte pædagogiske tanker og

ideer til handling• Du vil efterskolelivet og er en god sparringspartner for

dit personale

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Martin Brunsgaard (6172 6965).

Tiltrædelse snarest muligtAnsættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF- eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 8. januar 2016 kl. 12.00.Jobsamtaler afholdes 14. og 21. januar 2016.

Forstander til Højer EfterskoleKonsulenthuset Bøgetorp søger en forstander til Højer Efterskole

HØJEREFTERSKOLE

Sejergaardsskolen består af en Musikefterskole med plads til 70 elever og en privatskole 0.-9. kl. med 480 elever. Efterskolen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole, der særligt er kendetegnet ved en høj faglighed inden for de almindelige skolefag, men også i forhold til elevernes musikalske formåen og musikun-dervisningens niveau. De fleste af eleverne tager musikken med sig gennem hele livet – nogle som professionelle kunstnere.

Vi forventer, at du er læreruddannet eller har anden pædagogisk indsigt, har kendskab til efterskoleverdenen samt har erfaring med ledelse. Musik er vigtigt for dig både som udøver og lytter.

Du har en anerkendende tilgang til mennesker, er lyttende og hjælper gerne medarbejdere og kolleger til at finde deres egne løsninger.

Vi ønsker vores nye efterskoleleder kan: • Være en efterspurgt og passende forstyrrelse på en velfungerende

musikefterskole• Udarbejde en markedsføringsstrategi og omsætte den til

konkrete tiltag • Opsøge, gribe og iværksætte gode idéer fra medarbejdere

og øvrige netværk• Implementere nye tiltag i samarbejde med lærerkollegiet og

den øvrige ledelse• Respektere traditioner men samtidig turde prøve kræfter med

”vi plejer”• Administrere den daglige drift af efterskolen

Vi tilbyder en stilling i et spændende musikalsk miljø, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

Medarbejderne er erfarne, engagerede og vil efterskolen.

Årsager til ønsket om forandringer i ledelsesopgaven er bl.a. den stigende konkurrence på markedet, den teknologiske udvikling i og uden for klasse-lokalet, nye arbejdstidsregler, ny viden om læringseffekter og teamsamar-bejde og ikke mindst en ændret ungdomskultur, der kræver mere af den enkelte lærer.

Skolens øvrige ledelse består af en skolebestyrelse, en skoleleder, en admi-nistrativ leder, en afdelingsleder for 0.-4. kl. og SFO samt en musikskoleleder for privatskolens musikskole.

Musikefterskolens nuværende afdelingsleder vil være behjælpelig med overlevering, råd og vejledning frem til sommerferien.

Ansøgningsfrist: Mandag den 18. januar 2016 kl. 12.00Ansættelsessamtaler: Uge 4 og 5, 2016Tiltrædelse: 1. april 2016 eller snarest herefter

Henvendelse til:Afdelingsleder: Lone Hansen, 3022 1719 eller [email protected] skoleleder Eva Hede, 3089 6273 eller [email protected]

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet ligger mellem 358.895 - 447.682 kr. Hertil kommer pension.

Din ansøgning sendes elektronisk til [email protected]

Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk

Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på stationen.

Afdelingsleder til Sejergaardsskolens Musikefterskole


OK Plus PadborgLejrvejen 126330 PadborgTlf.: 74 67 00 66

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød4 forskellige rundstykkerBlødkogte æg3 slags pålægOst2 slags marmeladeKaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personerBestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66


Annoncer

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56

UDSYN MED INDSIGTSTUDIEREJSER I EURopa

GRUppEREJSEBUREaUET – NåR DET faGlIGE ER vIGTIGT

RING

oG få ET

TIlBUD44 94 60 [email protected]

BERlIN fRa kR. 895,-

haMBoRG fRa kR. 995,-

pRaG fRa kR. 1.240,-


Kompetent rådgivning til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Top 3 faglige besøg i Dublin:• Gaelic games • Udflugt til Wicklow og Glendalough• Trinity College/Book of Kells

Kontakt Tinatlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk

Andre rejsemål:Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt .......................... fra kr. 1.600,-Chesky Raj, egen bus, 5 dg/3 nt ....................... fra kr. 1.795,-Firenze, fly, 5 dg/4 nt ............................................ fra kr. 2.295,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ...................................... fra kr. 1.995,-Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ..................................... fra kr. 1.775,-

Dit personligerejsebureau

1.895,-med fly

5 dg/4 nt.

DUBLINfra kr.

STUDIEREJSE TILISTANBUL6 dg./5 nt.fly fra kr. 2.160,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Prag, egen bus, 6 dg/3 nt ........................ fra kr. 1.270,-Athen, fly, 5 dg/4 nt .................................. fra kr. 2.330,-London, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 1.675,-Madrid, fly, 5 dg/4 nt ................................ fra kr. 1.895,-Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ........................ fra kr. 1.785,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Istanbul: • Møde med Imam• Foredrag med Dansk journalist• besøg ved Mærsk

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.... .Spar tid& penge

Styrk Fagligheden

Tryghed &Sikkerhed

Erfarnerådgivere


Annoncer

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

AFSKEDSRECEPTION

I anledning af

Forstander

Åsmund Kaldråstøyl

har valgt at gå på pension, afholder

Gørlev Idrætsefterskoleafskedsreception

Lørdag den 19. december 2015 kl. 14-17i spisesalen på skolen

Bestyrelsen

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer Annoncedeadline 6 21. januar 2016 11. januar 2016 7 18. februar 2016 8. februar 2016 8 17. marts 2016 7. marts 2016 9 21. april 2016 11. april 2016

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

I julelysenes skærJulens budskab er kærlighed til hinanden. I julen mindes vi om, at vi ikke er alene, og der-for er der også vilje til at række en hånd ud til dem, der måske ikke har det så godt eller ikke har så meget som os selv.

Midt i vores eget hektiske julegaveindkøb og forbrug er vi måske også lidt mere tilbøjelige til at stikke en seddel til et godt formål. Mange byder sig til som frivil-lige på plejecentre og ved ar-rangementer for hjemløse. Og nødhjælpsorganisationerne har travlhed med at sælge ga-vebeviser, som kommer folk i nød til gavn.

Midt i denne gode tid er det måske også oplagt at kigge på, om efterskolens rummelig-hed er lige så varm, tillidsfuld og fuldbyrdet som den kærlighed og de gode hensigter, vi fyl-des med i juledagene.

I dette nummer har vi sat fokus på eftersko-lernes frafald. Det nytter ikke at pege fingre ad dem med højt fravær, for sagen er kompleks. Årsagerne til frafald er mange. Men det er tan-kevækkende, at nogle efterskoler stort set ikke oplever frafald, mens andre siger farvel til et tårnhøjt antal elever i løbet af skoleåret. Det er også tankevækkende, at man håndterer hjem-sendelser så vidt forskelligt.

Frafald og hjemsendelser er en sten i skoen,

hvis efterskoleformen reelt skal blive ”Hele Danmarks Efterskole”. Den tidligere folke-tingspolitiker Özlem Cekic siger således i dette nummer, at sårbare unge ikke har brug for strikse regler eller endnu et nederlag. De har brug for kærlighed og tillid. Vil eftersko-

len favne den sociale opgave, så skal der mere til end en fast hånd, konsekvens og strikse regler.

Forudsætningen for at løfte et samfundsansvar på dette område må være, at man på hver enkelt efterskole drøfter, hvordan man kan inkludere og være rummelig. Og at man tænker over sine handlinger i et nyt lys næste gang, man er fristet til at henvise til en kold

krybbe uden for skolens trygge matrikel.Nogle siger, at hjemsendelser ikke helt kan

undgås. Men det er farligt, hvis den retorik er med til at legalisere hjemsendelser.

I det mindste burde efterskolerne i fælles flok forpligte hinanden på, at ingen elever sen-des bort, uden at skolen har hjulpet med til at finde et reelt og godt alternativ.

I julelysenes ulideligt klare skær, må det være tydeligt, at man ikke slår hånden af no-gen. Man rækker ud, favner og hjælper på vej.

Med ønsket om en glædelig jul til alle

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Se mere på engelsk.gyldendal.dk

PORTAL TIL GEOGRAFI

98

26

7.-9. KLASSE

Fagportalen til geografi gør undervisningen digital med omfattende forløb inden for alle geografifagets områder.

■ Bygger på det anmelderroste GEOS-system

■ Strukturerede forløb kombinerer tekst,

billede, animation og video

■ Masser af øvelser, eksperimenter og projekter

■ Lærerværktøj gør det enkelt at planlægge

undervisningen. Besøg os på geografi.gyldendal.dk

GratisPRØVELOGIN

i 30 dage

9826_Efterskolen_nr5_BAGSIDE_Geografiportalen_210x235.indd 1 25/11/15 09.23

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Documents

Efterskolen 5-2015