Efterskolen 9-2014

27. marts 2014 Nr. 9

16

Pædagogisk kvalitetMere tilstedeværelse skal sikre kvaliteten.

OK13 er en gaveNy arbejdstid giver nye muligheder.

Spar på rejserneFor og imod rejser. Er dyre rejsetilbud for alle?

10

32

42

Årsmøde:Clement styrede politikerne

Foto

: Pet

er K

lode

Nyt fra efterskolerne

8På hat med næstformandenHelle Krogsgaard rykker op i hierarkiet.

10Ny arbejdstid forbedrer kvalitetenRejsby Europæiske Efterskole bruger ny aftale til at sikre pædagogisk udvikling.

16Spor i naturenEt skolespor slipper undervisningen fri.

20Årsmøde-temaStor reportage fra Efterskoleforeningens årsmødeweekend.

22Hånd og åndAntorini vil gøre op med skellet mellem hånd og ånd.

Politisk fight10. klasse og socialt taxameter blev tema.

26FormandsrefleksionerTroels Borring sætter årsmødet i perspektiv.

32OK13 er en gaveStefan Hermann ser store muligheder i afskaffelsen af arbejdstidsreglerne.

42For og imod rejserKunne efterskoleopholdet blive billigere, hvis der blev sparet på flybilletterne?

44Møde de nyeTo nye ansigter i styrelsen.

4

44

26

32

42

8

10

16

20

22

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborgs A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen27. marts 2014Nr. 9

Indhold

24

Nyheder Replik

Der er blandt lærere, elever og forældre en almindelig mismodig stemning af, at det

ikke går særlig godt – ikke bare i folkesko-len, men i hele uddannelsessystemet. De eneste steder, hvor det går rimelig godt, er på efterskolerne og til dels på

produktions- og daghøjskoler. De har en anden stemning, fordi det er

steder, hvor man lægger vægt på at arbej-de med eleverne som mennesker, som en

helhed. Og ikke bare med fokus på, at der er noget ganske bestemt fagligt, de skal

lære. De elever, der kommer på efterskoler, oplever, at det er hele deres situation som

unge, der bliver arbejdet med - ikke kun nogle bestemte faglige mål.

Knud Illeris, uddannelsesforsker, til dagbladet Information

Antorini besøgte Dronninglund EfterskoleDronninglund Efterskole er en del af et Ny Nordisk Skole projekt sammen med Dronninglund Gymnasium og Dronninglund Skole. De tre undervisningsinstitutioner har i flere år haft et godt samarbejde omkring gymnasieundervisning på c-niveau af elever i 10. Klasse, hvilket nu kvalificeres yderligere gennem deltagelsen i Ny Nordisk Skole, som i uge 10 kulminerede i en såkaldt innovationsuge.

Projektet består af flere elementer, hvor ca. 100 elever (10. Klasses elever og 1. G ere) på tværs af de tre skoler har arbejdet sammen om emnet:

Hvordan kan vi skabe mere liv i Dronninglund og gøre byen mere attraktiv at bruge?

Undervisningsminister Christine Antorini mødte op for at kickstarte ugen.

Christine Antorini

Siden jeg var gæst hos Chili Klaus i efteråret 13, har jeg fået mange chili-gaver, når jeg har været rundt i landet. Den smukkeste fik jeg dog i dag på Efterskolernes Årsmøde, hvor Borremose Erhvervs-Efterskoles elever fra Blomsterdekoratørlinjen gav mig denne smukke buket med grøn chili. Årsmødetemaet var erhvervslinjer på efterskolerne som brobygning til bl.a. erhvervsskolerne. Godt efterskolerne tager bolden op!

Efterskoleforeningen

Klar til 1.000 gæster #efterskoleforeningen

Mogens Vestergård Pedersen

Hvor blev bordene af:-)


Så er der fest. #efterskoleforeningen

Jette Due Bjerre

Tja. Det gik jeg så glip af. Men hvad gør man ikke for 140 år.

Nikolaj Schomacker

Det var nu ellers ganske hyggeligt. Revanche næste år.

Facebook-kommentarer på årsmødet

3Efterskolen · 27. marts 2014

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Hvis mit liv var en stigeFor nogle uger siden fik eleverne på Kunst- og Designlinjen på Hestlund Efterskole syv stykker træ, og lærerne gav dem overskriften: ’Hvis mit liv var en stige’.

»Eleverne greb opgaven, og har været meget engagerede og selvtænkende og har arbejdet ihærdigt på at fortælle om deres liv gennem en stige,« fortæller for-stander Johannes Pedersen, som også er en af lærerne på linjen.

»Når unge er på efterskole, arbejder de meget med deres identitet, og hvem de selv er. Kunst er et medie, der kan bruges

ind i den sammenhæng, og som kan give tanker og refleksioner, og det synes jeg i den grad er lykkedes,« siger Johannes Pedersen.

Ved ferniseringen fortalte hver enkelt elev om sit kunstværk, og hvad stigen be-tød for dem, og hvorfor den var kommet til at se ud, som den gør.

Maria Hedegaard valgte for eksempel at lave sin stige til en giraf.

»Livet er plettet som en giraf med både gode og dårlige ting. Hvis jeg skulle vælge at være et dyr, ville jeg være en giraf,« sagde hun.

De syv dødssynder

125 elever på Næsgaard Efterskole har netop skrevet og opført en musical med titlen: De Syv Dødssynder. Eleverne har selv skrevet sange og replikker, lavet mu-sik, etableret scenen, sat lys og lavet lyd. Forestillinger, der blev lavet på 100 timer og vist for 1200 gamle elever, forældre og kommende elever, blev omtalt i TV2ØST, som pressegruppen havde overtalt til at lave et indslag.

Mødet med GhanaKulturmødet med Ghana ligger stadig helt fremme på nethinden, selvom 150 elever og lærere så småt er i gang med hverdagen igen på Klejtrup Musikef-terskole. 14 dages fælles rejse til det vestafrikanske land midt i februar bød på store oplevelser og musikalsk udveksling og ikke mindst mødet med et særdeles venligt og imødekommende folk. Rejsen var arrangeret i samarbejde med organi-sationen African Footprint International og var kulminationen på et årelangt sam-arbejde imellem Klejtrup Musikefterskole og den dansk/ghanesiske organisation. En udfordrende og livsbekræftende tur, som var med til at sætte tilværelsen i perspektiv hos såvel unge som voksne.

Byggeri for 50 millioner på vejHalvorsminde Efterskole planlægger at bygge for 50 millioner kroner. Eftersko-len er ifølge Nordjyske Stifstidende i fuld gang med at udvikle et forretningskon-cept, der skal fungere sideløbende med den mere traditionelle efterskoledrift.

»Vi er meget optagede af at åbne efterskolen mod omverdenen og en række samarbejdspartnere i Vendsys-sel,« fortæller Søren Jacobsen. Han er ansat til at udvikle ideen om en campus på Halvorsminde.

Ideen er at skabe et sted med plads til koncerter, events og en række idrætsmuligheder.

Trafikstyrelsen vil fjerne togetTrafikstyrelsens forslag om at lukke en række mindre stationer vækker bekym-ring i Tolne. De 85 elever på den lokale efterskole risikerer at stå uden en or-dentlig forbindelse til omverdenen, hvis stationen lukkes.

»Stationen betyder rigtig meget for vores elever. Vi får jo vores elever fra hele Jylland, og de bliver alle sammen sendt af sted fra Tolne Station,« siger forstan-der på Tolne Efterskole, Jens Kjær.

Marie Hedegaard: Livet er plettet som en giraf.

4 Efterskolen · 27. marts 2014

The Wiz i VibyViby Efterskole dropper hvert år i januar det faste skoleskema, og eleverne kaster sig over produktionen af en musical. I år var det The Wiz.

Alle elever er med til at lave en noget nær professionel opsætning.

»Det er meningen, at elverne skal føle sig som ansatte på et teater og mærke, hvordan kravene er,« siger forstander René Holm Hansen til Fyens Stiftidende.

Eleverne begyndte allerede i julefe-rien på forberedelserne og har frem til premieren brugt det meste af deres dag på arbejdet med forestillingen.

Liberalisering af el-nettet, færre afgifter på energien og en realistisk tilgang til vedvarende energiformer var nogle af hovedbudskaberne, der vandt stemmer ved en valgkamp på Rejsby Europæiske Efterskole fredag d. 7. marts.

Hele ugen havde elever fra skolen deltaget i et europæisk projekt om klima- og energipolitik, som også foregik i alle andre EU-lande. Efter en uges fordybelse skulle argumenterne prøves af ved et fiktivt Europa-Parlamentsvalg i miniskala foran hele efterskolen. Her blev der bl.a. argumenteret varmt for atomkraft som en billig co2-neutral energikilde.

Viceborgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) var ordstyrer

på paneldebatten fredag og gik de unges politikker efter i sømmene.

»Det er virkelig inspirerende at møde så engagerede unge, som der er her på efter-skolen. Det har været et imponerende vidensniveau, de har lagt for dagen. Jeg er glad for, jeg fik muligheden for at være en del af dette projekt,« sagde viceborgme-steren efter debatten

Jesper Frost Rasmussen var sammen med medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen (S) protektor for ugen.

Det blev holdningerne fra det konserva-tivt liberale parti: ’People’s Liberal Union’ (PLU), der fik flest stemmer blandt de 130 tilhørere. De gik bl.a. ind for atomkraft i Danmark.

I Rejsby er de unge for atomkraft

43 folkeskoleelever brugte tre dage på sciencecamp på Ryslinge Efterskole. Eleverne arbejdede med svinelunger og griseøjne. Legede med Lego-robotter og 3D-printere. Oplevede videnskabsteater og lejrskoleliv.

Målet med det unikke samarbejde mel-lem efterskolen og de kommunale skoler er at stimulerer elevernes interesse for

naturvidenskab og give de unge mulighed for at lære på nye måder og i nye omgivel-ser – helt i tråd med den nye folkeskole-reform.

Projektet er støttet af undervisnings-ministeriets udviklingspulje og bliver fulgt tæt af blandt andet Syddansk Universitet, som skal se på, hvordan læringen stimule-res, når elever er på en flerdages camp.

Sciencenørder på Ryslinge Efterskole

Ministerbesøg på HørbyUndervisningsminister Christine Antorini besøgte mandag den 3. marts Hørby Efterskole i forbindelse med en tur rundt til flere nordjyske uddannelsesinstitutioner.

Omdrejningspunktet for besøget på Hørby Efterskole var læring, læringsmil-jøer og inklusion.

Der var således slået an til en samtale om det pædagogiske grundlag, Hørby Efterskole arbejder på – nemlig teorien om De Mange Intelligenser og elevernes individuelle læringsstile.

Et vigtigt budskab til undervisningsmini-steren var at tale om de ting, som de unge mennesker får med fra et efterskoleop-hold. På Hørby Efterskole er der gennem de senere år to gange årligt foretaget en undersøgelse blandt eleverne, og den sidste undersøgelse fra skoleåret 2012/13 fortæller, at over 90 % af eleverne fra den årgang oplevede et anderledes skoleår i forhold til tidligere, ligesom langt over halv-delen af eleverne udtrykker, at opholdet på efterskolen har gjort dem mere parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20

277

· LIS

Tko

m.d

k) H

S-EF

TF9

-20

14

Samfundsfag · 8.-9. klasse

Aktualitet, engagement og involveringSpot på – Samfundsfag er et helt anderledes digitalt læremiddel til samfundsfag.

Læremidlet kommer omkring alle fagets centrale emner og er fyldt med aktuelle artikler, videoer og billeder. Det adskiller sig ved, at elever og lærer selv er med til at skabe indholdet, idet der lægges op til at skrive artikler, debattere og deltage i afstemninger.

Opdatering hver ugeHver uge opdateres sitet med korte nyheder, der er skrevet i øjen højde til eleverne. Og til hvert emne er der en introducerende video, billeder, YouTube-videoer, debatoplæg, afstemninger m.m.

Sitet spotpaa.dk indeholder både en lærer- og en elevdel. Begge dele er nemt og flek sibelt at arbejde med.

Få gratis kursus til en engagerende og interaktiv undervisning. Tilmeld dig nu på alinea.dk.

Kan også bruges

på iPad

Korte nyheder i øjenhøjde

Engagerende med debat og afstemninger

Interaktivt – sæt selv præg på sitet

Rundt om folkNavnenyt sendes i mail til [email protected]

Torben Svendsen er pr. 1. marts tiltrådt stillingen som for-stander på Haslev Idrætsefterskole. Torben Svendsen blev ansat som læ-rer på skolen i 1993,

og har de sidste 13 år været ansat som viceforstander.

Efter et tæt valg på Efterskolefor-eningens årsmøde har styrelsen fået to nye medlemmer, forstander Torben Vind Rasmussen og lærer Stine Marie Aaby. Kasserer Hans Jørgen Karls-høj-Andersen blev genvalgt.De to nye styrelsesmedlemmer afløser tidligere næstformand Mette Sangga-ard Schultz og Thomas Buch.Mød de to nyvalgte side 44 og 46.

Ny næstformand for Efterskolefor-eningen er lærer Helle Krogsgaard. Hun har siddet i styrelsen i et år. Læs 5 hurtige til den nye næstformand på næste opslag.

Ny formand for Efterskoleforenin-gens kommunikati-onsenhed er Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, der afløser Dorthe Frimann Nielsen.

Hun bliver dog som medlem af enheden. Det nyvalgte styrelesesmedlem Stine Marie Aaby får ligeledes plads i kom-munikationsenheden.

Juridsk-økonomisk enhed består fremover af Poul Asserhøj, formand, Torben Vind Rasmussen og Bent Østergaard.

Pædagogik enhed har fortsat Lone Greve Petersen som formand og med Helle Krogsgaard som medlem.

Efterskolefor-eningens vejled-ningskonsulent Lis Brok-Jørgensen er ny næstformand i Danmarks vejled-ningsforening. Lis Brok-Jørgensen har

siddet i foreningens bestyrelse siden 2009 og erstatter Morten Bjerregaard, der har valgt at forlade bestyrelsen på grund af arbejdspres.

Lennart Simonsen, der til daglig er forretningsfører på Den frie Lærerskole i Ollerup, er valgt som ny formand for Rantzausminde Efterskole. Han har tidligere blandt andet været med til at starte Ulbølle Idrætsefterskole, hvor han var lærer og forretningsfører. Det er ifølge Fyns Amts Avis opfordringer fra flere lærere på Rantzausminde Efter-skole, der fik Lennart Simonsen til at gå ind i skolens arbejde. Skolen har på det seneste oplevet en del negativ presse-omtale.

Pavia Haaber Jacobsen på 43 år er tiltrådt som forstander på Flyvesan-dets Efterskole på Fyn.

Keld Rosenbæk Demant er ny formand for Strib Idrætsefterskole. Han afløser Svend Møller, der har siddet i skolens bestyrelse siden 1997.

Rundt om folk


(20

277

· LIS

Tko

m.d

k) H

S-EF

TF9

-20

14

Samfundsfag · 8.-9. klasse

Aktualitet, engagement og involveringSpot på – Samfundsfag er et helt anderledes digitalt læremiddel til samfundsfag.

Læremidlet kommer omkring alle fagets centrale emner og er fyldt med aktuelle artikler, videoer og billeder. Det adskiller sig ved, at elever og lærer selv er med til at skabe indholdet, idet der lægges op til at skrive artikler, debattere og deltage i afstemninger.

Opdatering hver ugeHver uge opdateres sitet med korte nyheder, der er skrevet i øjen højde til eleverne. Og til hvert emne er der en introducerende video, billeder, YouTube-videoer, debatoplæg, afstemninger m.m.

Sitet spotpaa.dk indeholder både en lærer- og en elevdel. Begge dele er nemt og flek sibelt at arbejde med.

Få gratis kursus til en engagerende og interaktiv undervisning. Tilmeld dig nu på alinea.dk.

Kan også bruges

på iPad

Korte nyheder i øjenhøjde

Engagerende med debat og afstemninger

Interaktivt – sæt selv præg på sitet

Den Rytmiske Efterskole på Tour60 kilometer sydvest for byen Wood-stock fandt en legendarisk festival sted i august 1969 ude på en stor mark. Med sit budskab ”Three days of peace and mu-sic” var Woodstock med til at repræsen-tere et af højdepunkterne indenfor hip-piekulturen og tidsånden i slutningen af 1960’erne.

Tributekoncerten ”Back to the Gar-den” er en musikalsk kærlighedserklæ-ring til Woodstockfestivalen. 95 elever fra Den Rytmiske Efterskole vil med stor kærlighed, glødende passion og smit-tende indlevelsesevne føre publikum gennem originale og nyfortolkede versio-ner af udvalgte numre, der blev spillet på festivalen i 1969.

Koncerten kommer vidt omkring og bliver blandt andet opført i København, Odense og Vejle.


5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

Helle Krogsgaard, nyvalgt næstformand for Efterskoleforeningen. 45 år, efterskolelærer på Hørby Efterskole i Vendsyssel med linjefag i dansk, musik og kristendom. Har 25 års jubilæum til august.

?: Hvad bliver din vigtigste rolle som næstformand»At være en troværdig og autentisk repræsentant for skoleformen. Bevare mine fødder i praksis og hovedet i skoleformen/foreningen, og lade mit hjerte binde det sammen.« ?: Hvad tænker du, at du særligt kan byde ind med»Jeg ser altid glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt. Jeg vil hellere tage fejl, end ikke at tage. Mine erfaringer er primært hentet fra den praktiske skolehver-dag og ikke gennem længerevarende studier. Et samarbejde mellem de to posi-tioner, tror jeg på, kan være berigende for alle og ideen. Og ideer har jeg!«

?: Hvor ser du de største udfordringer for foreningen og for eftersko-lerne de kommende år

»At forblive en samlet forening. Jeg ser det som en kolossal styrke, at vi er en for-ening, der repræsenterer tap’ere, ledere, bestyrelse og lærere. Et godt samarbej-de laver god skole, og foreningen repræsenterer netop skoleformen. Det er van-vittig bøvlet, men bøvl udvikler! På efterskolerne skal vi gøre os særligt umage med at være et kvalificerende tilbud til unge og ikke ”kun” et 24/7 tilbud.«

?: Hvilken betydning får det med en næstformand fra Nordjylland/fra vandkantsdanmark

»Det er vigtigt, at styrelsen består af forskellige regioner, som dermed kan brin-ge de lokale udfordringer med ind i foreningen. Det er ikke titler, der har betyd-ning her.«

?: Hvem er du ellers»Jeg går med hat! Ind i mellem skiftes den ud med en sydvest, når vi sætter kurs og sejl mod Læsø. Andre gange er det hjelmen, der skal luftes sammen med en af mine motorcykler. Filthatten fra Haglöfs er mere til bålet under stjernehimlen. Om der findes en næstformands hat? Ikke endnu, men måske er det netop de mange forskellige hatte, der give en god næstformand…«

Næstformand - nu med hat!


actio

n skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Få råd og vejledning til skolerejsenVini, Niels og Klaus

Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Vi har alle årene haft et frugtbart samarbejde“Unitas Rejser står for vores rejser i et sam arbejde med det lokale bureau Jima-Tours, som sikrer en meget høj sikkerheds standard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever. Silkeborg E� erskole har nu i omkring 13 år bestilt vores rejser gennem Unitas Rej ser.

Vi har alle årene ha� et frugtbart samarbejde med Unitas Rejser. Hver gang vi ringer, møder vi stor � eksibilitet, og a� alerne bliver overholdt, så vi føler os trygge ved at rejse med dem. Også priserne er fornu� ige, og det gør, at vi ikke bestiller rejserne hos andre selskaber,” siger Arne Lund, forstander på Silkeborg E� erskole.

”

ArbejdstidEfterskoleLANDSKAB

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

På Rejsby Europæiske Efterskole skal lærerne fra næste skoleår være mere på skolen, men der arbejdes også med fleksibel tilstedeværelse. Ledelsen vil gerne udnytte nogle af de fordele, der kan være ved, at lærerne er på skolen hele dagen. Men man vil også gerne re-spektere, at lærerne er forskellige og ar-bejder på forskellig vis. Planen er derfor, at alle lærere to af ugens dage som mini-mum er på skolen fra klokken 8 til 15. De resterende dage vil det som nu være den enkeltes skema, der styrer, hvor længe det forlanges, at man er på matriklen.

»Jeg kan ikke se, hvordan vores skole kan blive bedre af, at alle lærere er her hele dagen året rundt,« siger forstan-der Brian Bastiansen og forklarer, at det derfor aldrig reelt har været på tale med fuld tilstedeværelse. Til gengæld ser han mange fordele ved, at lærerne dele af tiden alle er til stede, og han for-venter, at den øgede tilstedeværelse kan være med til at give skolen et kvalitets-løft.

Fælles forberedelse»Det vil indlysende nok blive lettere at mødes, når alle er her,« siger vicefor-stander Karsten Friis og tilføjer, at han desuden har store forventninger til det, som man aktuelt kalder fælles forbere-delse.

»Med den fælles forberedelse tager vi et stort skridt væk fra den privat-praktiserende lærer. Lærerne kan in-spirere hinanden fagligt og i forhold til, hvordan man arbejder med relatio-nerne og udvikler fællesskabet,« siger han og forventer, at lærerne konkret vil deltage i eller overvære hinandens undervisning.

Mere tilstedeværelse skal sikre kvaliteten

Ikke mere alene i klassenNana Therkelsen, der er lærer på Rejsby Europæiske Efterskole, har altid været glad for kollegerne og for den hjælp og vejledning, man har kunnet få fra dem.

»Men det har altid været noget, der er foregået på lærerværelset. Inde i klas-sen har vi været alene,« siger hun og ser frem til, at det nu bliver anderledes, til at hun kan få konkret respons på noget af det, hun foretager sig i klassen og til selv at blive brugt af kollegerne.

»Jeg er sikker på, at det vil kvalificere både min og de andres undervisning. Jeg kan blive inspireret af en kollegas undervisning. Og jeg kan bede en af de andre lærere om at kigge nærmere på noget, jeg ikke selv synes fungerer i min undervisning. Og det kan både være fag-ligt og i forhold til sociale og relationelle problemstillinger,« siger hun og tilfø-

jer, at der indlysende nok er tale om en kulturændring, som det kan tage tid at få på plads, og som kan give en vis usik-kerhed.

Vigtigt at komme videre»De nye arbejdstidsregler og lockouten skabte stor usikkerhed og megen fru-stration hos os lærere,« siger Nana Therkelsen, der synes, at der var tale om et overgreb.

»Den måde, det foregik på, var helt utilstedelig og urimelig,« siger hun og forklarer, at det er hendes indtryk, at mange har haft svært ved at komme videre, og hun kan på retorikken på de sociale medier se, at der stadig er nogle, som er bitre over det, der skete.

»Men nu synes jeg, at vi må stramme balderne, for nok har det været frustre-rende og en ubehagelig oplevelse af at

Fleksibiliteten giver rum til, at man for eksempel godt i arbejdstiden

kan tale om ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen

med arbejdetBrian Bastiansen

•


To dages fuld tilstedeværelse skal næste år være med til at sikre den pædago-giske udvikling på Rejsby Europæiske Efterskole. Fælles forberedelse skal øge kvaliteten i både undervisning og sam-vær. Men der bliver også plads til en mere fleksibel tilstedeværelse. Ledelsen har meldt klart og tidligt ud, og det har taget toppen af de ansattes bekymring

Nana Therkelsen sidder i ”den lukkede afdeling”, hvor hver lærer har en arbejdsplads, og hvor eleverne ikke må komme. Fra næste år udvides der med et par arbejdspladser mere, og lærerværelset ændres, så det bedre kan bruges til møder. På lærerværelset vil det også være muligt at sidde og arbejde, hvis man kan koncentrere sig, når ikke der er total ro.


blive kørt over, men nu er det jo sådan, det er,« siger Nana Therkelsen, der er overbevist om, at lærerne sagtens kan magte at få noget godt ud af den nye si-tuation, og i hvert fald synes hun, at det skal prøves.

»Det er klart, at vi som lærere er for-skellige og bekymrer os på forskellige niveauer, derfor har det været rigtig godt, at vores ledelse har været meget tidligt ude med deres forestillinger om, hvordan det kan blive fremover. Det har fjernet store dele af bekymringen,« siger hun.

Tidligt ude af startblokkeneLedelsen på Rejsby Europæiske Efter-skole har meget bevidst forsøgt at melde hurtigt og klart ud om deres tanker i for-hold til de nye arbejdstidsregler.

»For os har det her været en ny situa-tion, og vi er fra begyndelsen gået efter så hurtigt som muligt at få styr på, hvor-dan vi bedst kunne løse opgaven,« siger forstander Brian Bastiansen og fortæl-ler, at han har udnyttet sin plads i besty-relsen for Frie Skolers Ledere til at blive

klædt på til den nye opgave. Samtidigt har skolens viceforstander, Karsten Friis, siddet i Efterskoleforeningens tænketank.

»Vi har således haft fingeren på pul-sen, og vi fornemmer, at vi har taget top-pen af lærernes bekymring ved at melde hurtigt ud. Men også ved meget klart at fortælle, hvad der er til diskussion,« si-ger Karsten Friis.

Fleksibel tilstedeværelse»Det med tilstedeværelsen har ikke væ-ret til diskussion, men vi har gerne villet arbejde med en vis fleksibilitet, og her har vi lagt op til, at lærerne kunne få en vis indflydelse,« siger Brian Bastiansen og fortæller, at alle lærere kommer til at indgå i en fleksibel ordning, der kodes sammen med vikardækningen. En halv dag om ugen er alle lærere således i prin-cippet tilstede på skolen og kan tage vi-kartimer, men hvis ikke der er sygdom, har læreren selv råderet over arbejdsti-den og kan arbejde hjemme eller på sko-len efter eget valg.

»Fleksibiliteten giver rum til, at man

for eksempel godt i arbejdstiden kan tale om ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen med arbejdet,« siger han og tilføjer, at det også giver mulighed for at tage ting, man ikke lige når, med hjem.

»Her er faren helt indlysende det grænseløse arbejde, så det må vi være opmærksomme på,« siger Brian Basti-ansen og tilføjer, at en sådan aftale byg-ger på gensidig tillid.

Tillid vigtig»Vi har grundlæggende tillid til, at med-arbejderne, som under den tidligere ar-bejdstidsaftale, passer det, de skal,« si-ger Karsten Friis og tilføjer, at hvis det kan lade sig gøre, at lærerne bevarer visse dele af deres frihed samtidigt med, at det er muligt at udvikle og forbedre skolen, så er alle tilfredse.

»Vi har længe været i gang med at ud-vikle og forbedre skolen, og det billede vi har af en god skole skal jo ikke styres af en arbejdstidsaftale, så vi har taget ud-fordringen op og prøver at se, hvordan aftalens elementer kan være med til at styrke og underbygge den retning, vi i forvejen har ønsket, at skolen skulle be-væge sig,« siger han og forklarer, at alle nye skridt skal være med til at forbedre skolen for eleverne.

Det skal være godt for eleverneNana Therkelsen synes, det er godt med princippet om, at forandringerne skal være gode for eleverne.

»Hvis det er skidt for eleverne, vil det heller ikke blive godt for lærerne,« siger hun og tilføjer, at det også gælder den anden vej. Hun tror nemlig ikke, at fru-strerede og stressede lærere kan præ-stere på højeste niveau. Hun tror ele-verne vil vinde ved, at lærerne kommer tættere på dem både i undervisning og i samværsdelen. Hun tror den fælles for-beredelse vil øge kvaliteten. Hun tror, at kollegerne vil komme tættere på hinan-den, fordi de vil være mere sammen. Og hun tror, at den fleksible tid vil sikre, at man kan arbejde på forskellig vis.

»Men det er også nyt det hele, og vi fin-der nok ikke de rigtige løsninger lige fra år et. Så vi skal være parate til at tage be-

Karsten Friis håber, at den ny arbejdstid vil bringe ham og resten af ledelsen tættere på elever. At den gene-relt vil skabe et større nærvær på skolen, mellem alle ansatte og elever. Og at aftalerne vil betyde et opgør med den privatpraktiserende lærer.

ArbejdstidEfterskoleLANDSKAB


Frik

varte

ret i h

jemlig

e omg

ivelse

r.

Thorsø A/S • Håndværkervej 1 • DK-8881 Thorsø

Telefon +45 8696 6075 • Fax +45 8696 7003

www.thorsoe-moebler.dk

thEftf_1.indd 1 11/03/14 14.36

Rejsby Europæiske Efterskole arbejder medTilstedeværelse:Fuld tilstedeværelse to dage om ugen, hvor alle lærere som minimum er på skolen fra 8 til 15.En fleksibel pulje timer, hvor hver lærer skal stå til rådighed som vikar i, hvad der svarer til en halv dag. Hvis ikke der er brug for vikaren, bestemmer lære-ren selv om arbejdstiden skal foregå på skolen eller et andet sted.

Differentieret forberedelse:Der skelnes mellem forberedelse og efterbehandling. Noget man allerede praktiserer i forhold til prøveafholdel-sen. Udgangspunktet er, at al under-visning kræver forberedelse, men at efterbehandlingen afhænger af faget. Det er også muligt her at tage hensyn til nye lærere og konkret tildele dem ekstra tid til forberedelse og eller efterbehandling.

Tidsregistrering:Man er ikke helt afklaret på, hvor meget man vil tælle, men helst så lidt som muligt. Undervisningen skal tælles og også tilsynet. Det første år vil man tælle mere, end det måske strengt taget er nødvendigt, for at sikre at alle ansatte kan se og forstå, hvordan deres arbejdstid er gjort op.

Aftaler med TR:Udgangspunktet er, at der ikke laves aftaler med TR, men det er ikke et kardinalpunkt, og for eksempel er ledelsen ikke afvisende overfor at lave en aftale med TR på rejseområder.

De fysiske rammer:Der etableres ti til tolv lærerarbejds-pladser. Lærerværelset indrettes, så der bedre kan afholdes møder, og der gøres plads til, at man kan sidde og ar-bejde i rummet, hvis man kan klare den uro, der nogle gange vil være. Ledelsen har spurgt, hvordan lærerne gerne vil have det, men har endnu ikke fået svar.

Processen:Ledelsen har tilstræbt en åben dialog med lærerne. Været klar i udmeldin-gerne og meget præcist fortalt, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. Kommunikationen er hidtil foregået via opslagtavler, hvor nye opdaterede ud-gaver af planerne hele tiden har være til rådighed, og hvor de ansatte har kunnet skrive eventuelle forslag på. Via oplæg fra ledelsen for hele personale-gruppen. Og gennem et mindre udvalg hvor ledelse, TR og forskellige typer lærere har været repræsenteret.

»I lockoutperioden havde vi travlt. Vi var tre ledere som stod for al undervisning. Det tvang os til at tænke alternativt. Nogle af de måder vi arbejdede på inspirerede os blandt andet til ideen om at arbejde med, at lade lærerne komme ud i klasserne og blive inspireret af hinandens undervisning,« siger Brian Bastiansen.

slutningerne op og overveje, om det nu er de rigtige, når først vi har prøvet dem af,« siger hun.

Brian Bastiansen er enig. Han betrag-ter, som alt andet i efterskoleverdenen, arbejdet med de nye arbejdstidsregler som dynamisk.

»Hvis det viser sig, at det vi har lavet ikke forbedrer skolen. Ikke giver ele-verne en bedre skoledag, så må vi jo se, om ikke vi kan gøre det på en anden og bedre måde.« siger han. �


EfterskoleLIV Pædagogik

Stedet hvor sjov

er en videnskabSkoledage i Universe – en verden af muligheder

Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne.

Klar til at lege hjernen større?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrinAlle vores 15 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller giv os et kald på 8881 9500

Hvad vil I blive klogere på?

Naturens kræfterTag en spændende og lærerig tur gennem vores Blå Kube. Føl kulden fra en gletsjer, mærk varmen fra vulkanen, kom helt tæt på et lyn og se en gejser springe. Gennem forsøg og fortællinger giver forløbet eleverne et unikt indblik i naturens storslåede kræfter.

MindstormHvad er en robot, og hvorfor er den så smart? Eleverne programmerer deres egen robot, så den kan gennemføre en bane uden yderligere hjælp. Robotten tænker ikke selv, så det er kun jer, der sætter grænsen for, hvor genialt robotten skal opføre sig.

Mads PatentEt opfinderunivers, der udfordrer elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem får den bedste idé, og hvem kan sælge den bedst? Vi løser konkrete problemer fra elevernes hverdag.

Alt det praktiske• Prisenforenheldaginkl.1undervisningsforløber2.500kr.inkl.moms. Prisenforskoleåret2014-2015(fraogmed1.august2014)er2.800kr.

• Skoledageskalbookesmin.14dageiforvejen.

• Påskoledagevilderværebegrænsetadgangtilattraktionerne.

• Skoledageliggerpåudvalgtehverdage(man-fre)ifølgendeperioder: 7.april–28.maj&1.september–10.oktober.

• Påparkdagekanundervisningsforløbbookesfor1.595kr.(ekskl.entré).

• Max.28eleverpr.klasse.

Universe·MadsPatentVej1·6430Nordborg·[email protected]·universe.dk

Gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur. Fuld forplejning og mulighed for overnatning i Blå Kube.

LejrSkoLeuNiVerSe U-lands LudoTænk hurtigt. Tænk smart. Brug jeres kloge hoveder og løs nogle af u-landenesstørsteudfordringer:Malaria, rent vand, elektricitet ogaffaldshåndtering.u-LandsLudo er et interaktivt spil, der vil udfordre elevernes evne til at tænkenyt.kankunoplevesi2014.PræsenteresisamarbejdemedexperimentariumogDanida.

2.500,-Hele klassen hele dagen

Prisfraogmed 1.august2014:2800,-

Sådan kunne jeres dag se ud

10:00 Undervisningsforløb/oplevelsesbånd

12:00 Frokostpause

12:30 Fri leg

13:00ScienceShow


16:00 Tak for i dag

universe.dk/lejrskole

Stedet hvor sjov er en videnskab

100352_UNI_SKOLE_210x285_EFTERSKOLEN_ART02_MKA.indd 1-2 03/03/14 10.16

•

Stedet hvor sjov

er en videnskabSkoledage i Universe – en verden af muligheder

Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne.

Klar til at lege hjernen større?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrinAlle vores 15 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller giv os et kald på 8881 9500

Hvad vil I blive klogere på?

Naturens kræfterTag en spændende og lærerig tur gennem vores Blå Kube. Føl kulden fra en gletsjer, mærk varmen fra vulkanen, kom helt tæt på et lyn og se en gejser springe. Gennem forsøg og fortællinger giver forløbet eleverne et unikt indblik i naturens storslåede kræfter.

MindstormHvad er en robot, og hvorfor er den så smart? Eleverne programmerer deres egen robot, så den kan gennemføre en bane uden yderligere hjælp. Robotten tænker ikke selv, så det er kun jer, der sætter grænsen for, hvor genialt robotten skal opføre sig.

Mads PatentEt opfinderunivers, der udfordrer elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem får den bedste idé, og hvem kan sælge den bedst? Vi løser konkrete problemer fra elevernes hverdag.

Alt det praktiske• Prisenforenheldaginkl.1undervisningsforløber2.500kr.inkl.moms. Prisenforskoleåret2014-2015(fraogmed1.august2014)er2.800kr.

• Skoledageskalbookesmin.14dageiforvejen.

• Påskoledagevilderværebegrænsetadgangtilattraktionerne.

• Skoledageliggerpåudvalgtehverdage(man-fre)ifølgendeperioder: 7.april–28.maj&1.september–10.oktober.

• Påparkdagekanundervisningsforløbbookesfor1.595kr.(ekskl.entré).

• Max.28eleverpr.klasse.

Universe·MadsPatentVej1·6430Nordborg·[email protected]·universe.dk

Gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur. Fuld forplejning og mulighed for overnatning i Blå Kube.

LejrSkoLeuNiVerSe U-lands LudoTænk hurtigt. Tænk smart. Brug jeres kloge hoveder og løs nogle af u-landenesstørsteudfordringer:Malaria, rent vand, elektricitet ogaffaldshåndtering.u-LandsLudo er et interaktivt spil, der vil udfordre elevernes evne til at tænkenyt.kankunoplevesi2014.PræsenteresisamarbejdemedexperimentariumogDanida.

2.500,-Hele klassen hele dagen

Prisfraogmed 1.august2014:2800,-

Sådan kunne jeres dag se ud


12:00 Frokostpause

12:30 Fri leg

13:00ScienceShow


16:00 Tak for i dag

universe.dk/lejrskole

Stedet hvor sjov er en videnskab

100352_UNI_SKOLE_210x285_EFTERSKOLEN_ART02_MKA.indd 1-2 03/03/14 10.16

Tekst: Lars Winther, journalist [email protected]

EfterskoleLIV Lokalsamfund

»Et skolespor vil være en fantastisk mu-lighed for vore elever for at efterlade et minde, som andre får glæde af. Og en spændende mulighed for at vi i fremti-den kan lægge undervisningen ud i det fri. Derfor tror vi rigtig meget på ideen bag et skolespor.« Sådan begrunder lærerne, Bente Bahn Larsen og Rikke Dirchsen Nielsen, deres arbejde med at etablere et skolespor til Kragelund Ef-terskoles 88 elever og til borgerne i Kra-gelund.

Skolen er et specialtilbud til elever i 8.-10.-klasse med læse-stavevanskelig-heder. De to lærere underviser i biologi, dansk og matematik, og de ser en række spændende perspektiver i et skolespor. Både i at etablere sporet, i at undervise på det og i at få et fællesprojekt, der kan

Skolespor i horisonten

bidrage til et godt naboskab i lokalsam-fundet i byen Kragelund. Tre kilometer spor skal udstyres med informations-tavler, skilte og QR-koder, så eleverne kan få undervisning ude i det fri med forskellige opgaver og udfordringer af-hængig af fag, niveau og årstid.

Drømmesporet»Vores drømmespor starter ved skolen og går både forbi vandhuller, krat, åben landbrugsjord og Gesager Å, som har et spændende vandliv med masser af ud-fordringer til biologiundervisningen,« forklarer Bente Bahn Larsen, som un-derviser i biologi. På satellitkortet vi-ser hun, at drømmesporet har berøring med seks lodsejere, hvoraf de fem er landmænd. Skal sporet realiseres, kræ-ver det tilsagn fra samtlige lodsejere.

»Vi har fået forskellig respons. Hoved-parten er som udgangspunkt positivt

indstillede, hvor deres største bekym-ring er vilkårene for den jagt, som findes omkring sporet. En enkelt er dog afvi-sende, så derfor har vi ændret udkastet, så vi desværre ikke kommer forbi åen. Men de tre kilometer i den nye plan rummer stadigvæk en masse spæn-dende natur,« siger Bente Bahn Larsen fortrøstningsfuldt. Problemet med jæ-gernes vildtpleje, som ikke må forstyr-res, kan løses ved at lave begrænsninger på brugen af skolesporet i jagtsæsonen, hvilket eventuelt kan indføjes i den til-hørende sporfolder.

Alliancer hjælper»Heldigvis er én af de andre landmænd, som godt kan lide ideen, nu gået positivt ind i processen med en holdning om, at der skal være plads til os alle sammen. Dermed har vi fået en allieret, der kan være med til at finde en pragmatisk løs-


Hvad er et skolespor? • EtSkolesporerenoffentlig

trampesti i naturen tæt på skolen – typisk 2-5 km.

• Sporetetableresietsam-arbejde mellem skole og landmænd/lodsejere

• Etableringsfasenrummerforskellige undervisnings-muligheder, idet eleverne indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfol-der

• EtableringenafetSkole-spor støttes af Sekretaria-tet for Spor i Landskabet, som hjælper skolen gen-nem hele processen.

• Takketværefondsmidlersker etableringen uden omkostninger for skolen.

• Toskolerharetableretskolespor, og yderligere otte er på vej, heriblandt Brøruphus Efterskole ved Skanderborg og Næsgård Efterskole på Falster.

Læs mere på www.spor.dk/skolespor

Rikke Dirchsen Nielsen (tv.) og Bente Bahn Larsen i markskellet lige udenfor Kragelund Efterskole, hvor de drømmer om skoleelever med skriveblokke og smartphones på jagt efter viden som en del af undervisningen.

ning med naboerne,« siger Bente Bahn Larsen.

De to lærere er også glade for den posi-tive respons fra den lille landsbys eneste forening, Initiativgruppen.

»Byen og området har ikke rigtig skov eller andre oplagte områder at spadsere på, så de synes, det vil være lækkert med en sti, som byens borgere også kan bruge. Jeg tror, deres opbakning også bety-der noget for landmændene,« forklarer Rikke Dirchsen Nielsen. De to lærere har tænkt sig at invitere de berørte land-mænd og alle andre interesserede til kaf-febord på skolen, når aftalen er på plads.

»Sporet er jo et projekt, som er med til at åbne skolen op og skabe positive relatio-ner. Det er vigtigt i et lille lokalsamfund, hvor vore 88 elever naturligvis fylder i by-billedet,« siger Rikke Dirchsen Nielsen.

Skolespor i horisonten

Kragelund Efterskole arbejder målrettet på at få de sidste aftaler på plads med landmænd og lodsejere, så de kan få undervisningen ud i det fri på et skolespor

Elever vil udDe to lærere har allerede luftet planer og muligheder med eleverne, som umid-delbart er tændte på ideen og glæder sig til at skulle undervises ude i det fri.

»En del af etableringen består i at udarbejde en folder, som skal offentlig-gøres og bruges af andre. Det vil være grænseoverskridende og motiverende for mange elever, som ikke har mange sejre med i bagagen, når det gælder skriftlige opgaver. Ligeledes vil arbejdet ude på sporet med informationstavler, pæle og skilte kunne kombineres med vores praktiske valgfag som et tiltrængt pusterum ovenpå de mange tal og bog-staver,« lyder det fra Bente Bahn Lar-sen. Med dette perspektiv ser de to lære-re frem til samarbejdet med de berørte landmænd og lodsejere i Kragelund. �


FrikvarterLøst og fast

Det er 70 år siden, Kaj Munk blev myrdet. Lærerne opfordres hermed til at bruge dette som emne i undervisningen. I den anledning har Kaj Munk Forskningscentret i samarbejde med Kaj Munk Selskabet udskrevet følgende artikelkonkurrence:

Elever i folkeskolens ældste klasser, fri- og efterskolerne inviteres til at skrive en artikel. Der er tre opgaveformuleringer, som man kan vælge imellem:

• Hvem var Kaj Munk og hvorfor blev han myrdet?• Lav en analyse / fortolkning af Kaj Munks digt Den blå anemone.• Hvorfor blev Kaj Munk skudt, og hvad var hans forhold til

modstandsbevægelsen?

Besvarelsens længde skal være på minimum 1500, maksimum 2500 ord.

Vinderne af artikelkonkurrencen inden for hver af de tre opgaveformuleringer belønnes med en boggave og kr. 1200,- kontant.

Afleveringsfrist mandag 5. maj 2014.

Yderligere oplysninger på www.kajmunk.hum.aau.dk

På facebook findes gruppen Kaj Munk 70. Målet med Kaj Munk 70 er at stille skarpt på Kaj Munk – 70 år efter hans død – og samtidig stille skarpt på vor tid og relevante spørgsmål såsom menneskesyn, etik, Gud og modernitet. Ideer fra facebookgruppen må gerne indgå i opgavebesvarelsen.

www.facebook.com/kajmunk70

Kaj Munk– glemt eller genfundet?

Artikelkonkurrence

Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå.

Asger Jorn

Ordnung muss sein»Det eneste, jeg har set i dag, er rod. I sidder med overtøjet på i klasserne, folk kommer for sent og har ikke fokus på, hvad der foregår. Er I fuldkommen sindssyge?«

Ordene faldt ifølge bladet Gymnasieskolen, da forfatter Knud Romer var på besøg på Ørestad Gymnasium for nylig.

»I Tyskland låses dørene klokken et minut over otte. Enten kommer man til tiden, eller også kommer man ikke ind.«

Hvor meget må du kopiere?Grundskolerne kopierede i skole-året 2012/13 485 millioner sider af andres tekster. Copydan Tekst og Node har netop indgået nye aftaler med landets grundskoler om kopiering af undervisningsmateriale.

Nu skal ansatte på skolerne ikke længere spe-kulere over, hvordan de kopierer. Copydan Tekst & Nodes nye digitale aftaler skelner nemlig ikke længere mellem fotokopi, skan, print og digital kopiering, når de ansatte henter tekstuddrag og noder fra forskellige kilder. Det vigtigste, under-viserne skal forholde sig til er, hvor meget de må kopiere, og hvordan digitale kopier må deles med eleverne.

I den nye aftale gælder det fortsat, at undervi-serne må kopiere 20 % og max 20 sider per elev per skoleår.

Se mere på www.kopitilundervisning.dk


Højskole er godt på CV’etStik imod politikeres og økonomers aktuelle fokus på produktivitet og målrettethed i uddannelse, peger en række HR-chefer på, at netop de bløde værdier som samarbejde, engagement og ansvarsbevidsthed er blevet afgørende. Det skriver Højskolebladet i den nyeste udgave»At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevid-ste, uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. Og også der-for er højskoleophold fortsat meget vigtige for den danske arbejdsstyrkes særlige kvaliteter,” siger Kim Staack Nielsen, Ceo i Dansk HR.

Ung og ordblindBogen ”Ung og ordblind” dokumenterer blandt andet, at ordblindeefterskolerne har fundet særdeles effektive meto-der til at gøre eleverne parate til uddannelse. Ordblindeefter-skolerne er derfor fortrøstningsfulde, selvom den nye reform af erhvervsuddannelser betyder indførelse af optagelseskrav.De fleste elever vil kunne opnå karakteren 02 ved afgangsprø-verne i dansk og matematik efter et ophold på en ordblindeef-terskole, lyder det fra skolerne.

»Jeg noterer mig, at der med den nye reform fortsat er åbent for optagelse på erhvervsskolerne gennem en helhedsvurde-ring af de elever, der kan vise deres kompetencer på andre måder end ved en prøve. Det føler vi imødeser de få elever, der ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve.«

Bogen ”Ung og ordblind” tager udgangspunkt i interviews med elever på forskellige ordblindeefterskoler og lader i høj grad de unge selv komme til orde. Det giver en unik indsigt

i de unges tanker og overvejelser, når de som unge og ordblinde forsøger at klare sig i skolesystemet.

Bogen ”Ung og Ord-blind” er udkommet på Roskilde Universitets-forlag. Forfattere: Til-de Mette Juul, Thomas Brahe og Niels-Henrik M. Hansen.

Resultater fra ordblindeefterskolerne:90 % af de unge oplever at have udviklet sig i både dansk og andre fag.Hovedparten af de unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder.De unge tilskriver det at være på små hold som meget betyd-ningsfuldt for deres læring.De unge oplever at lærerne på ordblindeefterskolerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende.40 % af eleverne i undersøgelsen fortalte, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %.Andelen, der mener, at have et dårligt liv falder fra 22 % (før ef-terskolen) til 4 % mod slutningen af skoleåret. Omvendt vokser andelen, der mener at have et godt liv fra 51 % til 79 %. Kilde: Bogen Ung og ordblind

Giv plads til en praktikant i dag – og få dig en ny kollega i morgen!

I den fem-årige læreruddannelse på Den frie Lærerskole i Ol-lerup, skal de studerende i praktik et helt år i det 3. studieår.Denne helt særlige praktik, som i høj grad kvalificerer lærer-uddannelsen, står og falder med, at de frie skoler fortsat vil skabe plads til, at de studerende kan ansættes i et år eller en del af året. Den frie Lærerskole præsenterer på skolens hjem-meside de studerende på praktikårgangen til det kommende skoleår 2014/2015.Se mere på www.dfl-ollerup.dk

Grundskolerne kopierede i skoleåret 2012/13 485 millioner sider af andres tekster.


ÅRSMØDE

Finanskrisen har presset mange famili-ers økonomi, og det åbner et nyt marked for de efterskoler, der vil skære omkost-ningerne ned og satse på et skoletilbud, hvor alt det overflødige skæres bort.

Mark Bradford fra Tommerup Efter-skole opfordrede på foreningens gene-ralforsamling efterskolerne til at satse på kerneopgaven.

»Vi skal ikke gå på kompromis med uddannelse og personlig udvikling. Det vigtigste, eleverne kan få med fra et ef-terskoleophold, er dannelse, personlig udvikling og næstekærlighed, men det er også elementer, der ikke koster no-get. I lyset af finanskrisen er der fami-lier, som ikke har råd til dyre eftersko-

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Foto: Peter Klode

Der er behov for budget-efterskolerEr prisen for et efterskoleophold ved at løbe løbsk? Det spørgsmål rejste et par deltagere på årsmødet

leophold, men spørgsmålet er, om vi kan skabe en budget-efterskole, hvor alt det unødvendige og dyre er skåret væk,« sagde Mark Bradford.

Samme ærinde havde Kirsten Jep-pesen fra Efterskolen Solbakken. Hun oplever ofte, at der spørges til, hvad et efterskoleophold koster.

»Tidligere talte vi om A- og B-skoler, men det er måske lige så relevant at tale om A- og B-forældre, for der er stor for-skel på, hvor meget forældrene har råd til at betale for et ophold. Når forældre-ne oven i ugeprisen så oplever, at der er ekstra udgifter til gymnastiktøj og rej-ser, må en del vælge opholdet fra.«

Hun advarede især mod de mange rej-

setilbud, som flere efterskoler markeds-fører sig på.

»Vi er ved at blive en rejsevirksomhed, men der er mange børn, som ikke får vo-res tilbud, når det bliver for dyrt, blandt andet på grund af de mange udenlands-rejser,« sagde hun.

Foreningens formand Troels Borring replicerede, at det for hver eneste efter-skole er en overvejelse værd, om skole-tilbuddet kan gøres billigere.

»Vi ved, at 60.000 børn lever i fami-lier, hvor de ikke har råd til at deltage i det frivillige foreningsliv. Disse børn får altså heller ikke et efterskoleophold be-talt af forældrene. Hvis vi skal være en skoleform for alle, må vi også selv ude på skolerne tænke i, hvordan vi kan gøre det så billigt, at flest muligt har råd til at komme på efterskole,« sagde Troels Borring. �


Tilskudsdebatten der forsvandt

Siden 2010 har efterskolernes tilskudslov været et flittigt debatemne på Eftersko-leforeningens årsmøde. I år var temaet alene koncentreret om et socialt taxame-ter i styrelsens beretning, og det skuffede efterskoleforstander Ole Sørensen fra Aagaard Efterskole.

»Udgangspunktet var ikke et socialt ta-xameter, men hvordan vi fordeler tilskud-det ud fra skolernes egenart og pædagogi-ske målsætninger. Desuden har det ligget i opdraget til styrelsen, at man skulle se på, hvordan skolernes grundtilskud kan blive reguleret i samme omfang som taxame-tertilskuddene. Det undrer mig, at dette slet ikke er med I styrelsens beretning,« sagde Ole Sørensen, som dermed udfor-drede styrelsen på, om det overhovedet er et tema, den arbejder med.

Formand Troels Borring svarede be-hændigt, at der ikke var sat nogen tidshori-sont på opgaven.

»Vi har valgt en bevidst strategi om at sætte det sociale taxameter i spil først, fordi vi ser en mulighed for at beholde de penge, vi ellers vil miste til omstillingsreser-ven. Derfor fokuserer vi vores arbejde på den del, og så må et mere generelt kig på tilskudsloven kommer senere,« sagde han.

Hvis vi skal være dannede mennesker i dag,

skal vi hele tiden være ufærdige, vi skal hele

tiden være på vej, hele tiden være i udvikling

og kunne begå os i alle mulige forskellige

sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng

Uddrag fra Troels Borrings formandsberetning


Fremover skal erhvervsuddannelserne være et attraktivt tilbud for alle unge, sagde undervisningsminister Chri-stine Antorini (S), da hun holdt tale på årsmødet. Samtidig roste hun eftersko-lerne for deres arbejde med praksisnær undervisning og overgange. Undervis-ningsministeren var klar i mælet, da hun på årsmødet holdt tale til eftersko-lerne. Foran små 1200 opmærksomme deltagere tordnede hun imod den ånds-opdeling, som efter hendes mening, i alt for mange år har hersket i den danske uddannelsesdiskurs.

»Folk har sagt til de unge: Hvis du ikke kan andet, kan du altid klare en er-hvervsuddannelse. Det er simpelthen en skandaløs holdning. Det er en hån mod de unge, og en hån mod håndværksfa-gene,« sagde hun.

Derfor skal det nu være slut med at ka-

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

Foto: Peter Klode

Antorini:

Vi skal gøre op med skellet mellem hånd og ånd

tegorisere unge mennesker, alt efter om de hører hjemme på en erhvervsskole el-ler på et gymnasie, mener Antorini:

»Vi skal have gjort op med det under-lige skel, der har været indtil nu, hvor vi siger, at der er nogle, som er til håndens arbejde, og nogle som er til åndens ar-bejde. For det er noget sludder og vrøvl, og det har det altid været, for sådan er vi jo ikke opdelt som mennesker,« sagde hun.

Ingen roser uden torneI den forbindelse roste Antorini efter-skolerne for deres arbejde med de er-hvervsorienterede overgangsprojekter, som også blev udstillet på årsmødet:

»Det er dejligt at se, at I er optagede af at tænke den praktiske dimension ind i jeres undervisning, for det er det, vi har brug for,« roste hun efterskolerne, lige-som hun også havde mange pæne ord til industriprojektet. Men ingen roser uden torne. Antorini afsluttede sine ord om erhvervsuddannelsernes udfordrin-

ger med en venlig opfordring til landets efterskoler:

»Det er mit indtryk, at efterskolerne med deres mangeårige dannelsestradi-tion har været orienterede mod gym-nasierne. Men det er et faktum, at vi får brug for langt flere dygtige erhvervsud-dannede unge i fremtiden. Det er en ver-den, som I også skal brobygge og vejlede til på alle efterskoler.« �

ÅRSMØDE

Gensyn på årsmødet: Afgående næstformand Mette Sanggaard Schultz i samtale med tidligere sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.


Dansk · 7.-10. klasse

(20

27

6 · L

IST

kom

.dk)

BS

· EFT

F9 ·

20

14


Fulddækkende digital danskundervisning

iLitt.dk og iSkriv.dk til overbygningen er Alineas tema- portaler til undervisning i skriftlig dansk og til litteratur- og medieundervisningen. De repræsenterer hver for sig to hovedområder inden for danskfaget, og bruger du dem sammen, opnår du en stort set fulddækkende digital danskundervisning.

iSkriv.dk og iLitt.dk er stilladserende læremidler, der struk-turerer og støtter elevernes læreprocesser. Interaktive op-gavebesvarelser og assistenter hjælper eleverne til reflek-sion og faglig fordybelse – alt sammen for at kvalificere elev-ernes læring og udbyttet af den fælles undervisning.

Styrk elevernes læring!þDidaktiserede faglige forløb

þDialogisk undervisning

þStilladserede læreprocesser

PrøvetræningBåde iLitt.dk og iSkriv.dk indeholder

prøvetræning.

Prøven i dansk ret-

skrivning kan trænes i

Onlineprøver til dansk.

Læs mere på alinea.dk

Mød os på Skolemessen

i Aarhus

Læs om de spændende foredrag m.m. på alinea.dk/messer

Er efterskolerne presset til at synes godt om et socialt taxameter for at legitimere et socialt ansvar? Det blev et af de cen-trale spørgsmål i den politiske panelde-bat på årsmødet med deltagelse af syv politiske partier.

Radikales Jeppe Mikkelsen så ingen modsætning imellem skolefriheden og et socialt taxameter, så længe det er ef-terskolernes egen dagsorden.

»De bedste visioner for efterskolerne skabes ude på hver enkelt skole. Derfor skal politikerne træde lidt tilbage og nøjes med at skabe rammerne,« sagde Jeppe Mikkelsen.

Modsat lagde DF’s Karina Adsbøl op til, at efterskoler og kommuner i langt højere grad kan indgå partnerskaber omkring anbringelse af unge. Det kunne være en måde, efterskolen kunne være med til at tage socialt ansvar på, beto-nede hun. Der var dog ingen andre i det

politiske panel, der greb det vidtgående forslag. Derimod kom en del af debatten til at kredse om det sociale taxameter, som Efterskoleforeningens styrelse selv har foreslået. Men ikke alle politikere var lige begejstrede.

Venstres Esben Lunde Larsen adva-rede efterskolerne imod at tilpasse sig for meget.

»Efterskolerne skal ikke tilpasse sig alle de krav, der sættes politisk. De frie skolers rolle er at være et korrektiv til den offentlige skole og samfundet. Ef-terskolen må ikke ende i at blive en so-cial institution, for så er jeg bange for, at I glemmer jeres egentlige legitimitet,« sagde han. Samme frihedssyn kom fra Leif Mikkelsen (LA):

»Som politikere skal vi give eftersko-lerne frihed til selv at formulere, hvor-dan de bedst driver skole. Så på det her område, er det ikke efterskolerne, der skal gøre det bedre, det er politikerne, som skal holde sig et skridt i baggrun-den,« mente Leif Mikkelsen.

Modsat advarede den radikale Jeppe

Mikkelsen om, at de ideologiske paro-ler ikke hæves så højt, at det kan være svært at få fodfæste.

»Det er jo netop ikke politikerne, der har bedt efterskolerne om at tage mere socialt ansvar gennem et socialt taxa-meter. Idéen om det sociale taxameter kommer fra efterskolerne selv, så det bør vi da være åbne for at lytte til,« sagde han, men understregede samtidig, at ef-terskolen fortsat skal have hele bredden af de unge.

Leif Mikkelsen: »Efterskolerne har løst opgaven i årevis uden et socialt ta-xameter, fordi skolerne har haft en god sammensætning af stærke og svage ele-ver.«

Esben Lunde Larsen (V) frygtede, at efterskolerne vil opleve et politisk pres:

»Efterskolerne er presset ind i den dagsorden. En høj egen betaling på ef-terskolerne kan imødegås for nogle unge ved at indføre et socialt taxameter, men min frygt er, at det kan ende i, at kommunerne helt hovedløst kan sende elever til efterskolerne for at få løst nog-


Foto: Peter Klode

Politisk uenighed om socialt taxameterPaneldebat med Clement Kjærsgaard som spilfordeler kom til at handle om efterskolernes sociale ansvar kontra skolernes frihed

ÅRSMØDE


Vi er ikke interesserede i tvangskvoter, men

ønsker blot et system, som giver en mere rimelig

sammenhæng mellem ressourcer og opgaver efterskolerne imellem.

Derfor håber jeg, det lykkes at få et socialt

taxameter.

Troels Ross, forstander

le sociale problemer. Det går imod efter-skolens frihed. Efterskolen er et aktivt tilvalg og må ikke ende som et tilbud, alle unge skal ind i.«

Ønske fra skoleformenLeder på en af landets største efter-skoler, Troels Ross fra BGI Akademiet, mindede politikerne om, at ønsket om det sociale taxameter er udtryk for en lang proces i efterskoleformen.

»Vi er ikke interesserede i tvangskvo-ter af visse elevgrupper, men ønsker blot et system, som giver en mere rime-lig sammenhæng mellem ressourcer og opgaver efterskolerne imellem. Derfor håber jeg, det lykkes at få et socialt taxa-meter,« sagde han.

Har alle råd?Mellem Venstre og Enhedslisten ud-spandt sig en debat om prisen på et ef-terskoleophold.

Rosa Lund (EL) spurgte direkte, om Venstre mener, der er lige adgang til ef-terskolerne, og om det er let for en enlig på kontanthjælp at spare op til et efter-skoleophold.

»Allerede i dag kan kommunerne støtte et ophold på en efterskole, og ef-terskolerne har selv mulighed for at justere ugeprisen,« replicerede Esben Lunde Larsen, men erkendte, at det for nogle borgere kan være en høj udgift med et efterskoleophold.

Alle støtter 10. klasseAdgangen til 10. klasse blev ikke uventet et tema i debatten.

»Jeg er helt uenig med Dansk Indu-stri og KL, når de vil begrænse adgan-gen til 10. klasse. Det kan ikke være et mål i sig selv, at færre unge skal gå i 10. klasse,« sagde Troels Ravn (S). »Det er meget bedre at holde fast i, at 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddan-nelse.«

Også Venstres Esben Lunde Larsen markerede afstand til DI’s kampagne mod efterskolerne.

»Jeg mener, at DI tager grundlæg-gende fejl.«

Den bemærkning fik Clement Kjærsgaard til at spørge, om det nu ikke længere var en politisk målsæt-ning for Venstre at få de unge hurtigt igennem.

»10. klasse er en investering i, at de unge bliver mere målrettede i deres valg. Derfor er det helt omsonst at dis-kutere en begrænsning af 10. klasse,« sagde Esben Lunde Larsen

Den bemærkning fik flere politi-kere til at minde om, at Venstre netop med Bertel Haarder som undervis-ningsminister havde haft til hensigt at begrænse adgangen til 10. klasse ret kraftigt.

»Det har aldrig været Venstres mål-sætning,« lød det fra Esben Lunde Lar-sen med en del uro og smil til følge.

Troels Ravn (S): »Det er jo faktuelt forkert.«

Leif Mikkelsen (LA) mindede om, at Venstre havde haft til hensigt at fjerne 10. klasse dengang, han selv var en del af partiets folketingsgruppe.

»Men det var et uklogt forslag. De penge, vi bruger på 10. klasse, er givet rigtigt godt ud, når vi ved, at de unge skal være længe på arbejdsmarkedet. 10. klasse er et nødvendigt skoleår, hvor de unge får et nyt dannelsessyn. Vi kan se på de unge, der kommer fra eftersko-lernes 10. klasser, at de fylder meget der, hvor de går hen bagefter. De har fået me-get godt med i bagagen.« �


Hvilket mandat tager du med dig fra årsmødet?»At vi kan arbejde videre på fuld styrke med at realisere de fire målsætninger om at begrænse frafaldet, at tage eks-tra hånd om de udsatte unge, at bygge bro til både grundskole og ungdoms-uddannelser, og at efterskolerne bliver aktive medspillere i lokalsamfundene. Forsamlingen støttede fuldt ud vores arbejde med et socialt taxameter, og arbejdet på at vi har en mangfoldighed i elevgruppen. Det betyder, at vi kan sætte ekstra fart på det arbejde.«

Hvad er styrelsens primære opgaver det næste år?»Det er naturligvis at prøve ad politisk vej, om vi kan komme videre med det

sociale taxameter, således at de skoler, der tager hånd om de sårbare unge, også får ekstra midler til at løfte opga-ven. Desuden vil vi i det kommende år se på den anden opgave, vi har omkring skolernes tilskud, nemlig forholdet i mellem grundtilskud og taxameter-tilskud. Desuden skal vi arbejde på at skabe partnerskaber i lokalsamfunde-ne, så efterskolerne i langt højere grad kommer til at tegne folkeoplysningen på vores egne præmisser. Vi er en be-vægelse med så megen energi, mange medarbejdere og elever, at vi ikke skal stå i skyggen af hverken højskoler, for-samlingshuse eller foreningsliv. En anden hovedopgave bliver at sætte mere fokus på, hvordan vi kan bruge skoleformens frihed til at skabe et endnu bedre skoleår med dannelse og faglighed for eleverne i 9. klasse.«

Du sagde i din beretning, at unge skal forvente at være længe på arbejds-

Formandens refleksioner efter årsmødet


Foto: Peter Klode

markedet. De skal være langtidshold-bare. Hvordan skal efterskolerne ru-ste dem til det?

»Efterskoleprojektet skal ses i sam-menhæng med resten af verden. Der er miljøudfordringer, og arbejdsmarke-det har brug for medarbejdere, der kan blive ved med at være aktive i et langt arbejdsliv. Derfor skal vi ruste eleverne til at være personligt robuste med vær-dier og passion for det, de beskæftiger sig med. Samfundet har brug for frie og myndige borgere, der involverer sig, og det er i høj grad det, som efterskolerne formår at give eleverne med.«

Det at få børn til at lykkes handler ikke kun om de formelle kundskaber, som kan måles i en test, sagde du. Men der er vel noget som halter, når vi rammer skævt i PISA og taber til Kina? »Ja, ikke alt er som det skal være i ud-dannelsessystemet, men jeg mener

ÅRSMØDE


faktisk, at efterskolerne i løbet af et skoleår får rettet op på mangt og meget hos de unge, samtidig med at eleverne kan være kreative og innovative. Men jeg vil samtidig advare imod, at vi tror for meget på en tv-udsendelse, der er ren underholdning. Jeg er modstander af, at vi skal måle os med Kina på den måde. Kina og Danmark er to forskel-lige samfund. Selvfølgelig kan de unge i Kina også være kreative, men der er også store forskelle på, hvordan de unge fungerer i et hierarkisk samfund og i et mere åbent samfund som det danske. Det giver ikke mening at teste kinesiske og danske unge i det samme. I Danmark skal vi vinde på det, vi selv tror på, og vi skal ikke lade hele vores fremtid styre af en test.«

Foreningen er klar til et socialt taxa-meter. Men flere politikere advarede imod, at I gør det efter politisk pres og så hellere, at efterskolen brugte kræfter på at være et reelt alternativ!»Det sociale taxameter handler ikke om at tage socialt ansvar for at være politi-ske korrekte. Kendsgerningen er, at der

Et efterskoleophold er en livsinvestering for

hele familien – de skal ikke vælge os fra, fordi husstandsøkonomien

ikke er stor nok. Bor man alene med sine 3 børn, er 30.000 kr. i egenbetaling

mange penge ud af et budget, og valget er

næsten givet på forhånd og da især, hvis ikke

man har hørt om den individuelle støttepulje,

som den enkelte skole administrerer. Det er konstant et fokus for Efterskoleforeningen

i forhold til Finansministeriet, og

det bør det også være i skolernes vurdering af

deres egen ugepris

Uddrag fra Troels Borrings for-mandsberetning

er en række unge, som har rigtig godt af at være i et inkluderende efterskolemil-jø, og samtidig vil vi gerne honorere de skoler, som påtager sig denne vigtige op-gave. Som efterskoler kan vi godt påtage os et samfundsmæssigt ansvar, men det skal fortsat være sådan, at der ikke er unge på efterskoler mod deres egen fri vilje. Alle unge kan vælge efterskole ud fra interesser, for så kommer de til at be-skæftige sig med noget, de brænder for. Den mulighed vil vi gerne give til alle unge.«

Lærerkonflikten fyldte ikke så meget i din beretning. Er det slut med at se tilbage?»Vi tog afstand fra formen og retorik-ken i konflikten. Men nu er der brug for, at vi lægger irritationen bag os og finder løsninger, så hver enkelt efter-skole kan levere den bedste vare til eleverne. En arbejdstidsaftale er ikke noget i sig selv. Mit fokus er, hvordan skolerne kan arbejde på at fremme børn og unges udviklingsmuligheder. Det var dette afsæt min beretning var bygget op omkring.« �


?

Thomas Mailund MikkelsenLærer på Tirstup Idrætsefterskole:

Knud PedersenFormand for Mellerup Fri- og Efterskole.

Er det sociale taxameter en god idé?

Jeg ved ikke, om det sociale taxameter er en god idé. Men det er en nødvendig idé.

Knud Pedersen

Jeg kan godt forestille mig, at der er skoler, der bruger mange ressourcer på at have socialt udsatte unge, der kunne have brug for nogle ekstra penge. Men det er et problem, hvis man bygger skolen op omkring at have svage elever. Der, hvor de rigtig gode relationer opstår, er der,

hvor der er stærke og svage elever sammen, og det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for mang-foldighed på efterskolerne. I princippet burde man måske hellere sige, at alle skoler var for-pligtede til at tage en procentdel svage elever.

»Jeg ved ikke, om det sociale taxameter er en god idé. Men det er en nødvendig idé. Det er nødvendigt, at vi på efterskolerne tager debat-ten i forhold til, om vi stadig er en skole for alle. Det har vi simpelthen ikke været gode nok til at diskutere. Om taxameteret vil blive noget, der

kan bruges i hverdagen, er uvist, ligesom jeg er mindre optaget af, om taxameteret vil blive afspejlet i lovgivningen. Jeg føler, at det afgø-rende punkt er den debat, som taxameteret har skabt.«

Socialt taxameterVoxpop


Per JohansenViceforstander på Dronninglund Efterskole

Anne FabiansenForstander på Tølløse Slots Efterskole

Rud NielsenForstander, Hjemly Idrætsefterskole

»Jeg synes, det sociale taxameter er en enormt god idé. Det belønner så at sige de skoler, der påtager sig opgaven med at løfte de udsatte unge. Et tilskud giver de enkelte skoler mulig-hed for at indrette sig efter deres elevgruppe og lave det stykke arbejde, de synes, de har ka-

pacitet til. Jeg har tænkt en del over det, og jeg synes faktisk ikke, jeg kan se nogle ulemper ved at indføre taxameteret. Jeg tror, at taxameteret vil betyde, at de af os, der allerede er gode til at løfte opgaven, vil blive endnu bedre til det, fordi vi får mulighed for at udvikle vores kapacitet.«

»Jeg tænker, at ideen grundlæggende er ud-mærket. Men jeg kan være bange for, at man vil stemple eleverne. Vi har vores inklusions-lovgivning, og her ved man, hvem det er, der er tale om, og hvorfor. Men det er ikke så let med det sociale taxameter, hvor meget forskellige

elever kan få et mærkat på sig, der siger: Du er socialt belastet. Det er svært, synes jeg. Det er retfærdigt, at skoler, der har mange udsatte unge, får en økonomisk kompensation. Men vi skal finde en løsning på, hvordan man fordeler tilskuddene uden at stemple de unge.«

»Jeg tror faktisk, at jeg synes det er en god ide med det sociale taxameter. Det er det, fordi det er mit indtryk, at der er nogle skoler, der løfter en større social opgave end andre, og det er kun rimeligt, hvis de skoler får et tilskud. Jeg har svært ved at se ulemperne. Nogle har været bange for, at det vil betyde at eftersko-

ler på grund af økonomien forsøger at få flere udsatte elever. Men det er vel kun en fordel, hvis taxameteret får nogle skoler til at se mere i en social retning? Jeg er også glad for, at det er foreningen, der kommer med forslaget. Altså, at det ikke er regeringen, der trækker det ned over hovedet på os.«



Efterskoleforeningens forslag til social taxameter er til debat. Venstre mener, at efterskoler skal fokusere på faglighed og frihed - ikke lade sig styre af en social dagsorden. Er du enig?

Marianne Mortensen Selvfølgelig skal vi fokusere på faglighed; vi ville da være mærkværdige skoler, hvis ikke vi valgte det som fokuspunkt. Men at fokusere på faglighed og for den sags skyld frihed, står vel ikke i modsætningsforhold til at tage socialt ansvar? Efterskolerne er ikke osteklokker, hvor vi uden skelen til samfundets krav, forventninger og udfordringer laver den skole vi synes er bedst.

Ole Vind Men frihed skal vel netop sikre den enkelte skole ret til, at vælge sine egne fokuspunkter eller om man vil “sigtelinier”...

Marianne Mortensen Enig. Men vi kan og skal aldrig være fritaget for at tage vores andel af de sociale ansvar. Vi skal ikke være reservater eller country clubs, eller hvad kritikerne nu finder på at kalde os. Vi skal som udgangpunkt formå at rumme alle unge mellem 14 og 18 år. Hverken mere eller mindre!


Bjarne Lundager Jensen byder velkommen til paneldebat #efterskoleforeningen

Kathrine Svane Christiansen Det var et godt indslag! Næste år skal I indbyde repræsentanter fra KL og DI


Den mundtlige beretning er ovre. Hvilket budskab synes du, der var det væsentligste? #efterskoleforeningen

Bodil Tange Du gentager dig selv alt for mange gange. Det gør det til en lang tale hvor man som tilhører falder af.

Helle Vestergaard Tak for en rigtig god og engageret beretning. Jeg savnede formandens visioner for efterskolen med ny arbejdstid. Det er et paradigmeskifte, og hvordan tænker vi det ind i efterskolen med elevernes dannelse og uddannelse i centrum?

Helle Vestergaard Måske var beretningen lige lang nok, men engagementet er der ingen tvivl om.

Kim Thavi Albrecht Jeg har været med til efterskoleforeningens årsmøde siden 2010 - både som efterskolelærer og forstander. Hver gang er jeg gået med fornyet energi, kampgejst og begejstring, efter at have hørt formandens tale som inspirerer mig meget. Jeg glæder mig hvert år til at høre den, og syntes den har passende længe og tema hver gang - vi er jo en stor forening med mange medlemmer, aktiviteter og interesser . Så fra min side til formanden skal det lyde well done - keep up the good work. Formandens energifyldt beretning, den gode mad, gensyn med gode efterskolefolk og endelig den ubeskrivelige stemning, er de fire rammer, som skaber et super godt årsmøde for mig.


Undervisningsminister, Christine Antorini, kom i sin tale bl.a. ind på reformen af erhvervsuddannelserne, Ny Nordisk skole og inklusion. Hvad synes du, der var Ministerens væsentligste budskab?

David Sommer “Inklusion er et menneskesyn- ikke en spareøvelse...”

Thomas Buch Man kan kun være enig i, at inklusion er det rigtige børnesyn/ menneskesyn. Men vi og ministeren bør tænke meget over, at der lige nu kvæstes et stort antal unge, fordi inklusionsøvelsen endnu ikke er fagligt funderet i tilstrækkelig viden og nye pædagogiske tiltag

Facebook-kommentarer på årsmødet

ÅRSMØDE


Efterskolerne rykker for grønlandske unge

IF N A L C A L LAlfA Travel er ekspert i grupperejser for efterskoler, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, - og så er AlfA Travel et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i forsommeren eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud. VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud helt uforpligtende. Ønsker du en uforpligtende snak om jeres skoles rejseaktiviteter, så kommer vi gerne på besøg hos jer. Bestil besøg i dag.

RING GRATIS på kundenummeret 80 20 88 70Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

4 dage m. fly fra kr.ISLAND | 2.198,-

Heine Pedersen er AlfA Travels ekspert i grupperej-serne til Island . Han har mere end 15 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til [email protected] - www.alfatravel.dk.

Efterskolen_Island.indd 1 3/17/2014 9:38:27 AM

Det går fremad i det grønlandske ud-dannelsessystem. Stadig flere unge er i gang med en uddannelse, og der er min-dre frafald end tidligere, fortalte Kaali Olsen fra det grønlandske departement for kultur og uddannelse i en hilsen til årsmødet.

Ifølge ham er en del af forklaringen, at omkring halvdelen af en ungdoms-årgang kommer på efterskole enten i Grønland eller i Danmark.

»I er en af de største aktører, som er med til at skabe gode resultater for de grønlandske unge. Når de kommer på efterskole, lærer de unge sprog og får dannelse, som giver gode rammer for deres videre uddannelse,« sagde han.


Afskaffelsen af de centrale arbejdstidsregler rummer store muligheder for at få fagligheden i fokus på skolerne, mener Metropols rektor, Stefan Hermann

Lærerne skal ud af offerrollen efter sid-ste forårs konflikt og gribe mulighederne for at sætte deres profession i spil på en ny måde. Det var et af budskaberne, da Efterskoleforeningen bød på workshop med titlen ”Vinderkultur – ledelse i foran-dringstider” på Hotel Nyborg Strand.

»Man kan ikke overvurdere betydnin-gen af OK13. Det kunne være en fortæl-ling om behovet for et fagligt løft, som bli-ver muligt, når skolerne kommer af med nogle snævre arbejdstidsregler, men vi hører desværre mest om alt det, lærerne mister. Fagbevægelsen har sat sig i en of-ferrolle og ser forandringerne i et tabs- perspektiv. Det er synd, for den nye si-tuation rummer store muligheder,« sagde Metropols rektor, Stefan Hermann.

Metropol var den første store uddan-nelsesinstitution, som for nogle år siden tog et opgør med arbejdstidsreglerne. Før var 50-60 procent af alle ressourcer bundet op af arbejdstidsregler uden for ledelsens ret til at fordele ressourcer og medarbejdere.

»Kulturen i uddannelsesverdenen er, at vi har været vant til, at langt de fleste ressourcer har været bundet. Det be-tyder, at de timer, der har været tilbage mere handler om nogle praktiske gøre-mål uden om uddannelsernes egentlig kerneopgave, som er undervisningen.

Det, ledere og medarbejdere kan dis-kutere, er altså nogle holdninger til de praktiske opgaver ved siden af under-visningen. Det har nærmest været set som et mistillidsforhold, hvis ledelsen interesserede sig for kerneprocesserne, undervisningen. En ny arbejdstidsafta-le kan sætte en ny og vigtigt dagsroden her, så medarbejdere og ledelse får en dialog om, hvad skolens opgave er. Det er positivt,« sagde Stefan Hermann.

Fokus på pædagogikHan mener opgøret med de centrale ar-bejdstidsregler rummer mulighed for at skabe et nyt professionelt skolefællesskab.

»OK 13 er en gave, fordi lærere og le-delser nu ikke bare kan drøfte, hvordan ressourcerne skal fordeles, men også kan få et fællesskab omkring det di-

daktiske og pædagogiske,« sagde Stefan Hermann.

Han mindede om, at den pædagogiske debat ofte er så fraværende på skolerne, at mange lærere har glemt de didaktiske begreber tre år efter, de har forladt se-minariet. Ganske enkelt fordi begreber-ne mange steder ikke er i spil sammen med kolleger og ledelse.

»Hidtil er timerne blevet afviklet, men vi har været dårlige til at interesse-re os for, hvad der foregik i undervisnin-gen. At arbejde sammen professionelt er også at blande sig i hinandens arbejde, og det mener jeg, der er en ny mulighed for med afskaffelsen af de centrale ar-bejdstidsregler. Ingen dør af, at vi kigger kritisk på hinandens arbejde og disku-terer det. Det bliver vi tværtimod alle bedre af.«


Foto: Peter Klode

OK13 er en gave

ÅRSMØDE

Opgøret med arbejdstidsreglerne giver mulighed for at få fokus på pædagogikken, mener Stefan Hermann.


Nu også kulturrejser til hele verden

www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97 - Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • [email protected]

Skiture 2014/2015Eksempler:

Østrig*

Neukirchen : fra kr. 3.345,-Axamer Lizum : fra kr. 3.345,-Steinach : fra kr. 3.375,-Norge

Hovden : fra kr. 2.445,-Hemsedal : fra kr. 2.545,-Sverige

Idre Fjäll : fra kr. 2.645,-

Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter5 dages liftkort • 5 dages skileje *Østrig inkl. Morgenmad & aftensmad

Fællesskab om kerneopgavenI Stefans Hermanns optik har lærerne hidtil været for meget overladt til sig selv.

»Ensomheden er hård ved mange læ-rere. Det er som om tankegangen har været, at når timerne er tildelt, så må du selv få det til at fungere. Her er OK 13 et brud på det, vi kender. Med mere tilste-deværelse på skolen bliver der mulighed for at skabe et større fællesskab om ker-neopgaven. Det er en ledelsesopgave, at det sker.«

Metropols rektor er ikke blind for at tabet af arbejdstidsreglerne kan være udfordrende for nogle medarbejdere.

»Nogle lærere ser deres livsform truet, fordi det stillads, de kender omkring de-res hverdag, forsvinder. Men selvom der har været megen højlydt kritik, så skal I også vide, at der er mange lærere, som er glade for det nye. For ledelser og besty-relser bliver det store spørgsmål, hvad I vil med jeres skole. I har mulighed for at

skabe en yderligere professionalisering, hvis I går rigtigt ind i opgaven.«

Hug til fagbevægelsenWorkshoppen bød også på nogle drøje hug til fagbevægelsen. Politikens kul-turredaktør Rune Lykkeberg mente, at Anders Bondo har fået skabt en tegne-seriefigur, som udstiller lærerne i en of-ferrolle.

»Før var fagbevægelsens rolle at kræve mere i løn og mindre arbejdstid. Men det er farligt og reaktionært, hvis fagbevægelsens mål bliver at holde sta-tus quo. En faglig kultur må ikke ende i en modstand imod at gøre sit arbejde så godt som muligt. I stedet for at sige, at man ikke vil ledes, skal man tage imod det nye. Kom ud af den der Anders Bon-do karikatur, som gør lærerne til ofre. Det fører kun til nederlag,« sagde Rune Lykkeberg.

Stefan Hermann fulgte op og opfor-drede til at gå ind i en ny vinderkultur.

»De fagpolitiske lærere sætter sig uden for. De gode lærere finder stolt-heden frem og finder det gode i det nye, fordi de vil lykkes med deres ele-ver. De synes, at opgaven er alt for vig-tigt til, at de vil være ofre og trædes under fode, blot fordi processen sidste forår var grim. Drop lønmodtagerstra-tegien og kør i stedet på professions-strategien.«

Rune Lykkeberg havde forinden rid-set nogle præmisser op for, hvornår mennesker præsterer det ypperste.

»Der er tre afgørende faktorer, som er vigtige for at blive en vinder. For det første er det vigtigt at føle et vist selv-værd, for det andet kan en fundamental usikkerhed, for om man kan klare sig, være med til at anspore til, at vi hver især anstrenger os og gør det lidt bedre. Desuden må man kunne beherske sig og styre sine impulser. Det handler om at modstå fristelser, at udholde sit eget ubehag og udsætte sine behov.« �

Køb af varer over nettet - kender du konsekvensen af handel på nettet?

Læs mere på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivnings-virksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Med den nye folkeskolereform, kommer idræt som nyt prøvefag til at fylde mere

Idræt kommer til at fylde så meget på skemaet med den nye folkeskolereform, at faget risikerer at tage et ganske godt ind-hug i den sidste frie tid, hvor efterskolerne kan forme et alter-nativt tilbud.

Det var essensen, da efterskoleforstander Berno Jakobsen fra Østhimmerlands Efter-skole gik på årsmødets ta-lerstol. Han opfordrede for-eningen til at tage afstand fra, at idrætsfaget skal fylde mere.

»Mangler foreningen kampgejst siden den ikke kæmper for vores frihed på

det her punkt. Eleverne tager på efterskole for at kunne ud-folde deres drømme og den profil, der er på den efterskole, de ønsker. Men det bliver der mindre tid til, hvis idræt skal have mere tid og være et prøvefag. Jeg frygter, at jo mere faste fag fylder på skemaet, desto flere vil rykke deres ophold til 10. klasse, hvor skolerne har større frihedsgrader,« mener Berno Jakobsen.

Han mener foreningen bør arbejde for en dispensation.»Der er andre fag end idræt, som giver livskvalitet, og vi skal

have et bredt dannelsesbegreb, hvor skolerne selv fylder ram-men ud.«

Efterskoleforeningens formand advarede imod at indtage en frygtsom attitude i forhold til, hvor meget idrætsfagets nye status kan ødelægge.

»Jeg ser perspektiver i, at børn og unge får mulighed for mere leg og bevægelse i skolen. Det synes jeg ikke, vi skal være de første til at sige er en dårlig ide. Samtidig mener jeg, at der fortsat er stor mulighed for at forme sin efterskole,« sagde Troels Borring.

Han glædede sig generelt over, at nye undervisningsformer og kreative fag får mere plads i folkeskolereformen.

»Vi har en frihed, men nogle gange er det også os selv, der begrænser os istedet for at udfordre rammerne. Spørgsmålet er, om det ikke også er os selv, der anskuer det at stå mål med alt for snævert, istedet for at vi hele tiden udfordrer rammerne og bruger vores frihed.«

Samme tema tog formanden for Dansk Friskoleforening op i sin hilsen til årsmødet, hvor han mindede om, at frie skoler ikke alene skal lade det være op til politikerne at forme frem-tiden.

»Som frie skoler skal vi hver eneste dag udfordre det at stå mål med folkeskolen, for ellers har vi ingen berettigelse som alternative skoler. Vi skal selv forme fremtiden,« sagde Ebbe lilliendal. �


Foto: Peter Klode

Krav om mere idræt er et angreb på friheden

ÅRSMØDE


LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær generalforsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen.

Tidspunkt: Lørdag den 26. april 2014, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning, herunder med

redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2013

4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport

5. Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at vedtægtskravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse af diverse forhold relateret til foreningens virksomhed er utidssvarende i forhold til nutidens kommunikationsformer. Det drejer sig om § 8, 13 afsnit: vedrørende meddelelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”.

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret.Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 22. april 2014, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

LB FORENINGEN F.M.B.A.Farvergade 171463 København K

På bestyrelsens vegneCarsten MørckPedersenFormand

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalforsamlinger. Det foreslås, at annonceringen fremover sker via foreningens hjemmeside.

6. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af retningslinjer for LB Foreningens velgørende aktiviteter mv. jf. vedtægternes § 2

7. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen8. Valg til bestyrelsen:

I medlemsgruppe 1 er følgende på valg:• Jørgen Stampe, som er villig til genvalg• Finn Jellingsø, som er villig til genvalg

I medlemsgruppe 2 er følgende på valg:• Kirsten Petry, som er villig til genvalg

9. Godkendelse af kandidat til valgområde 7 for medlemsgruppe 1 indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A

10. Valg af revisor11. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden og årsrapport samt forslag til vedtægtsændringer m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor.

Meddelelse om

Indkaldelse til generalforsamling - Efterskolen_181x119.indd 1 03-03-2014 08:01:45

QUIZ FOR DIG, DER ER ANSAT PÅ EN GRUNDSKOLE

1. HVEM får de penge, som skolerne betaler for kopiering af tekster og noder? a) Staten b) Dem, der har skrevet og udgivet det kopierede materiale c) Bibliotekerne

2. HVAD er den højeste procentandel en lærer må kopiere fra en bog?

3. HVOR på nettet kan man få oplysninger om kopiering af tekster og noder? Se svarene nederst

Svar: 1) b, 2) 20 %, 3) på www.kopitilundervisning.dk

Find flere spørgsmål og svar om kopiering af tekster og noder på

WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK

Copydan.Annonce.Efterskolen.181x119.030314.indd 1 03/03/14 10.0035Efterskolen · 27. marts 2014

Vi bad nogle deltagere om at fange årsmødet med instagram

Snap

shot

s fra

års

mød

et:

Rune PeitersenÅrsmødehæfte, läckerol, iPad, dankort, medlems-kort til Stjernebar, og et par skjorter. Endelig tid til Efterskolernes Årsmøde! #efterskoleforeningen

Ulla VisbechMinisteren er på besøg på efterskolernes års-møde #efterskoleforeningen

Mette Sanggaard SchultzKassereren har overgået sig selv i lagkagefrem-stilling #efterskoleforeningen

Rune PeitersenOK13 er det største der er sket siden 68! @112sh og Lykkeberg leverer gode indspark til årsmødet. #efterskoleforeningen

Morten Svane: Så er der lækker morgenmad... #efterskoleforeningen

Ulla VisbechJamen så tager vi hjem... #efterskoleforeningen

ÅRSMØDE


Mette Sanggaard SchultzFørste delegation af to klar til afgang #efterskole-foreningen #årsmøde#årsmøde14

Andreas VindAhhh. Afslapning på hotelværelset er også års-møde... #efterskoleforeningen #klartilfest

Andreas Vind

Rune PeitersenDørene åbnes endelig. Næsten som udsalg i Ma-gasin... @skanderup_efterskole gaflede 8. række midtfor #efterskoleforeningen

Christian Haugaard-Jakobsen#efterskoleforeningen alle gode snakke involve-rer på et tidspunkt et godt glas vin.

Mette Sanggaard SchultzMad med kærlighed #efterskoleforeningen

Mette Sanggaard SchultzSå mangler vi bare formanden


Tor Nørretranders til årsmødet:

Alle får det bedre, når du har det godt.

Du får det bedre, når alle har det godt

Tillid skal indebære en risiko, for ellers er der tale om en kommando

Tro indebærer, at man kan tage fejl, for ellers er det ikke tro, men videnskab

I det offentlige har vi fået en nul-fejls-kultur styret af kontrol.

Det er det modsatte af tillid

Har man megen kontrol, mister man glæden. Har man megen

glæde, mister man kontrollen

Hjælper man andre, viser man overskud, men får også noget igen.

Derfor er altruisme sand, oplyst egoisme. Vi vil fællesskabet,

fordi det er bedst for os selv

Sammenhængen i samfundet er båret

af tro, håb og liderlighed

Efterskoler vil styrke den sociale indsatsDet kræver økonomiske ressourcer at løfte alle unge. Derfor har Efterskoleforeningen sendt et udspil til et socialt taxame-ter på gaden.

»Det sociale taxameter vil give et kvalificeret økonomisk incitament til at tiltrække flere ressourcesvage elever. I dag bestemmes efterskolernes tilskudssystem ikke ud fra elever-nes sociale baggrund. Med denne model vil vi gerne anerken-de, at ressourcesvage elever typisk har brug for flere typer af støtte,« sagde Efterskoleforeningen formand, Troels Borring, på årsmødet.

Princippet er, at jo flere af den gruppe af unge, en efterskole optager, jo flere penge skal skolen have. Det sociale taxame-ter vil fremme social mangfoldighed på efterskolerne og kan derved bekæmpe den stigende kløft mellem ressourcesvage og stærke elever i skoleformen.

»Det nuværende tilskudssystem på efterskoleområdet til-skynder os til at påtage os et socialt ansvar til unge med anden etnisk herkomst eller unge med specialundervisning – men altså ikke i forhold til elevernes sociale baggrund. Vi har sam-let set en stor andel af de ressourcesvage unge, og gruppen er særligt koncentreret på efterskoler uden økonomisk overskud til at fastholde denne gruppe. Vi foreslår derfor, at taxamete-ret gives til skolerne som en tillægstakst, hentet fra omstil-lingsreserven, der er afhængig af et gennemskueligt, let kon-trollerbart og tilgængeligt datagrundlag – nemlig forældrenes indkomstgrundlag.« �

Skal jeg gøre mig selv glad, må jeg gøre noget for andre

ÅRSMØDE


Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

Den forskel, vi gør som forsikrings-selskab, kan heller ikke beskrives

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

Du passer på vores fremtid

Vi passer på dig

i en police. Det handler om holdnin-ger og måden, vi arbejder på.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et ander-ledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/frem-tid eller ring 33 11 77 55.

Kontakt os for et tilbudwww.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

AUG

201

3AU

G 2

013

AUG

201

3AU

G 2

013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge


Du kender sikkert typen: Der er en elev på din skole, der altid trækker energien ud af klasselokalet. Hun kommer altid lidt for sent, er aldrig er rigtig opmærk-som og forstyrrer ofte de andre elever.

Sådan præsenterer Rasmus Alenkær, foredragsholder og psykolog med speciale i inklusion, eleven Jennifer, på fredagens inklusionskursus på årsmødet. Hun er bare et eksempel, men deltagernes nik-kende mumlen indikerer, at mange ken-der hende – eller en, der ligner.

»Jennifer kan gøre de fleste lærere ret trætte i betrækket,« siger Rasmus Alen-kær oppe fra talerstolen, og folk griner.

Men Rasmus Alenkær, der er kommet for at holde foredrag om blandt andet de negative diskurser, der kan hæmme arbej-det med inklusion, har en alvorlig pointe.

For når Jennifer er så vanskelig at håndtere, at det er fristende at dele sine

frustrationer med sin gode kollega, kan der opstå et problem. Kollegaen kender nemlig udmærket til Jennifer, og for-tæller, at han har haft oplevelser, der ligner – eller var meget værre. Pludselig har man brugt 15 minutter på at tale om, at Jennifer er en helt utrolig træls elev.

Rasmus Alenkær advarer om, at det er en faldgrube.

»Lynhurtigt får vi skabt en negativ for-tælling om barnet. Problemet er, at det ofte viser sig, at når et barn kører rundt i et negativt mønster, er det fordi hun for-søger at leve op til en negativ diskurs. En hel central pædagogisk opgave, blandt andet når man arbejder med inklusion, er at få skabt nogle modfortællinger til de negative fortællinger,« siger han.

Er du i virkeligheden stresset? Men måske er det nemmere sagt end gjort. Rasmus Alenkær mener, at den situation lærerne aktuelt er i, blandt an-det med den nye inklusionslovgivning, fremmer de negative fortællinger. For

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

Foto: Peter Klode

Drop de negative fortællinger og styrk inklusionen

de negative fortællinger opstår natur-ligvis nemmere, når man er presset eller stresset.

»Derfor synes jeg, at man har en pligt til at spørge sin kollega: Hvorfor taler du sådan her om eleven? Er du stresset, og er det i virkeligheden dét, vi skal tale om?«

Rasmus Alenkær er med på, at luft for frustrationer kan være en nødvendig-hed. Ligesom det kan være nødvendigt at drøfte udfordringer omkring en elevs adfærd.

»Der er bare meget stor forskel på, om man kommer med en reflekteret og professionel overvejelse om en elev, eller om man bare står og taler negativt om en elev for 117. gang,« siger han.

»Alle har sikkert prøve at tale nega-tivt om en elev. Men der, hvor det kan blive rigtig slemt, er de steder, hvor de negative fortællinger er blevet en natur-lig del af kulturen. Der har både ledere og medarbejdere et ansvar for at hugge bremserne i og sige: Det er ikke i orden, at vi taler sådan om vores unge.« �

ÅRSMØDE

40

Psykolog Rasmus Alenkær mener vi skal øve os i at stoppe negative fortæl-linger om børn, der er svære at håndte-re. For børn forsøger typisk at leve op til de historier, der bliver fortalt om dem – hvad enten de er gode eller dårlige. Men måske er det lettere sagt end gjort?

Øv dig på at starte samta-ler om elever med ”det er min faglige vurdering, at …”

Spørg din kollega: Hvorfor taler du sådan om eleven? Er du i virkeligheden stresset?

Brug wienerbrødsmetoden, hvis din kollega har brug for luft. Sig: ”Nu trænger vi s'gu da til en kop kaffe” og lyt til ham, men tag ikke det, han siger ind, og bidrag ikke til en negativ diskurs omkring en elev.

Tre ting, du kan gøre for at droppe de negative fortællinger:

41

Debat

Vi betoner vores frihed til selv at bestemme og tilrettelægge, men jeg

synes også, friheden indebærer en pligt til at

føre selvjustits

Rejser

Pro Et Contra:Efterskolerejser

På nogle efterskoler er rejser til udlan-det efterhånden ret udbredt. Skolefor-men begynder at fremstå som et rejse-bureau, hvor udlandsture er en del af det at tage på efterskole. Problemet er ifølge Kirsten Jeppesen, efterskolelærer på Efterskolen Solbakken og formand for efterskolernes Sjællandske Region, at det afskærer nogle unge fra et eftersko-leophold. Ganske enkelt fordi rejserne er med til at gøre opholdet dyrere end nødvendigt.

»Når jeg som regionsformand står på uddannelsesmesser og gerne vil have alle unge og familier i tale, er jeg nødt til at minde dem om, at hvis de vælger en efterskole med udlandsrejser, så skal de ikke alene tjekke ugeprisen, men også hvor store udgifter, der kommer oven i til rejserne. Det er helt tydeligt, at pri-sen er en barriere for mange børn og deres familier. Hvis vi vil have fat i alle unge på efterskolerne, skal vi være me-get bevidste om prisniveauet, og det er min fornemmelse, at netop rejseaktivi-teterne er med til at fordyre efterskole-opholdet,« siger Kirsten Jeppesen.

»Bliver rejser til Nepal, Afrika og Kina kutyme, så bliver omkostningerne så store, at efterskoletilbuddet ikke er for alle børn.«

Gennem de senere år er forældrenes andel af prisen for et efterskoleophold steget, mens det offentlige tilskud er

stagneret. Ifølge Kirsten Jeppesen er det tydeligt, at en del af de familier, hun møder på uddannelsesmesser, har svært ved at få råd til efterskolen. Lægges rej-seudgifter oven i opholdet, forstærkes problemet.

A- og B-forældre»Det er et skråplan, hvis vi selv er med til at gøre efterskoleopholdet dyrere, for så får vi A- og B-forældre. Altså forældre som har råd til at sende deres børn på ef-terskole, og forældre som ikke kan finde pengene. Problemet er for mig at se, at nogle børn med behov for et efterskole-ophold ikke får muligheden.«

Kirsten Jeppesen arbejder selv som lærer og hendes mand som pædagog. De har selv betalt 64.000 kroner for et ef-terskoleophold.

»Men skulle vi så lægge 15.000 kroner oven i for rejser, så var vi også havnet på

holdet med B-forældre. Familier med ganske almindelige indtægter kan have svært ved at finde de penge, det koster.«

Den sjællandske regionsformand me-ner, at der kan laves lige så god skole, selvom eleverne ikke kommer på rejser to og tre gange i løbet af et skoleår, som det sker nogle steder. Samtidig peger hun på, at eleverne må opleve forskels-behandling intern i elevgruppen, hvis nogle har råd til at tage på de dyre rejser, mens andre må nøjes med billigere ture til nabolandene.

Brug for selvjustitsKirsten Jeppesen anerkender, at der foregår megen god læring på den omfat-tende rejseaktivitet, men opfordrer alli-gevel efterskolerne til selvjustits.

»Vi skal tænke os rigtig godt om, for vi risikerer at udvikle et efterskoletilbud, som ikke er for alle, fordi der er en stadig større del, der ikke har råd. Vi betoner vores frihed til selv at bestemme og til-rettelægge, men jeg synes også, friheden indebærer en pligt til at føre selvjustits.«

Bliver dit synspunkt ikke hurtigt ekspo-nent for, at vi skal drive efterskole på la-veste eller billigste fællesnævner?

»Jeg ønsker ikke 250 ens efterskoler, men blot at vi alle gør, hvad vi kan for, at så mange som muligt har råd til at vælge et efterskoleophold.« �

Kirsten Jeppesen, efterskolelærer: Efterskolerne kunne levere et billigere skoleår, hvis de undlod at rejse til udlandet



Vi hylder ofte skolernes frihed, og det synes jeg også, man skal gøre i det

her spørgsmål. Hver enkelt skole må forme sit tilbud, og det synes

jeg, vi skal bakke hinanden op i

Lars Tegen, forstander: Vores forældre er klar til at betale for, at elever-ne kommer ud af den hjemlige andedam

Det er et spørgsmål om at opdrage ele-verne til at leve i et globalt samfund, når efterskolerne tager dem med til udlandet, mener forstander Lars Te-gen, der står i spidsen for Eisbjerghus Efterskole med en klar international profil. Alle skolens elever er hvert år på to udlandsrejser. Den ene til et europæisk land, den anden rejse efter frit valg. Enten til en europæisk de-stination, som er med i skolepengene, eller til fjerne rejsemål som eleverne må betale ekstra for. To tredjedele af eleverne vælger at betale ekstra for at komme med på den lange tur.

»Vi har et fagligt samarbejde med Cambridge Universitetet for blandt an-det at hæve kvaliteten i engelskunder-visningen, og desuden rejser vi for at præsentere eleverne for en anderledes kultur og levevis. For at understrege betydningen af kulturmødet indkvarte-res eleverne altid privat, så de kommer tæt på mennesker, som lever i en anden kultur end vores. Man lærer meget om globalt medborgerskab ved at rejse på denne måde,« siger Lars Tegen.

Vigtigt at møde verdenHan understreger, at skolen har valgt en international profil for at ruste eleverne til en stadig mere åben verden.

»Vores elever kommer ud og skal leve i en global verden, og derfor me-

ner vi ikke, det er nok at sidde her-hjemme i vores egen andedam. Ved at se verden kommer der perspektiv på kulturforståelse, familieliv, uddan-nelse og miljøspørgsmål. Når eleverne oplever en beskidt storby i Indien, får de et nyt syn på, hvorfor man ikke bare skal smide skrald på gaden. Det kom-mer der nogle meget konkrete erfarin-ger og en god læring ud af.«

Men er rejserne ikke en unødvendig om-kostning at pålægge forældrene?

»Nej, for vores mission er at bidrage til både elevernes uddannelse og dannelse.

Nogle efterskoler vælger at danne ele-verne gennem gymnastikopvisninger, og det er fint for mig, men vi har valgt en international profil, hvor vi rækker ud over landets grænser. Det betyder, at eleverne får et nyt blik på sig selv og vores kultur, når de får mulighed for at spejle sig i det globale.«

Men rejser koster, så det må jo belaste for-ældrenes økonomi?

»Jeg oplever ikke forældre, der siger, det er for dyrt. Vi afskærer jo heller ikke nogen fra at komme med på rejserne, når de selv kan vælge, om de vil med på den lange rejse eller til en destination i Europa. Men når to tredjedele vælger at betale ekstra for at komme med på en rejse til en fjernere destination, in-dikerer det også, at familierne vælger at prioritere penge til det. Samtidig kan vi se, at vi har elever fra alle samfundslag.«

Hvad synes du om debatten for og imod rejser?

»Vi hylder ofte skolernes frihed, og det synes jeg også, man skal gøre i det her spørgsmål. Hver enkelt skole må forme sit tilbud, og det synes jeg, vi skal bakke hin-anden op i. Vi skal ikke blande os i hinan-dens måde at drive skole på eller pålægge andre begrænsninger. Skolerne er for-skellige og har hver sine styrkesider. Det er godt for hele skoleformen.« �


Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

Mere end et arbejde

For Stine Marie Aaby, der netop er valgt ind i styrelsen, er jobbet som efterskolelærer mere end et arbejde. Og det skal det også være. Hun ønsker, at skoleformen har øje for friheden til at holde skole på egne præmisser


Stine Marie Aaby på 33 var allerede som 16 årig klar over, at hun ville være efter-skolelærer. Et år på Vandel Ungdoms-skole afgjorde det. Og selv om mange ting undervejs kunne have ændret det, er hun nu på sjette år ansat som lærer på Farsø Efterskole.

»Ind imellem tænker jeg, at det var sådan lidt naivt, at jeg allerede så tidligt vidste, hvad jeg ville, men jeg har aldrig fortrudt det,« siger hun og fortæller, at uddannelsen fra Den Frie Lærerskole var den logiske vej, blandt andet fordi det gav mulighed for at holde fokus på værdier.

»Værdierne er udgangspunktet for ef-terskolerne. Her laver vi ikke skole, men holder skole, og den måde at tænke på var en integreret del af undervisningen på Den Fri Lærerskole,« siger Stine Ma-rie Aaby og tilføjer, at det blandt andet betyder, at hun ser sit job på efterskolen som mere end et arbejde.

»Hele mit arbejdsliv har det været vigtigt for mig, at der er en sammen-hæng mellem, den jeg er, det jeg gør, det jeg kan lide og mit arbejde, og det er der på efterskolen,« siger hun og tilføjer, at skoleformen er genial med dens fokus på hele den unges udvikling, og at det forpligter.

Bør udnytte friheden»Det ærgrer mig, når jeg hører efter-skolelærere, der betragter fælles mål, som om det er vores mest naturlige kontekst,« siger Stine Marie Aaby. Ikke

Foto

: Pet

er K

lode


Mere end et arbejdefordi hun synes, at det faglige er uden betydning, men fordi hun gerne ser, at efterskolerne udnytter de muligheder, der ligger i at være en fri skole.

»Vi er hele tiden under pres, fordi der er mange, som gerne vil fortælle, hvor-dan vi skal holde skole,« siger hun og synes, at det i den sammenhæng er vig-tigt, at skoleformen ikke blindt forsøger at leve op til udefra kommende krav og forventninger, men står på egne ben.

»Vi skal huske, at vi er frie skoler, at vi selv kan tage en række valg. Og jeg tror, vi står os bedst med at bruge frihe-den og holde skole på de værdier, vi selv skatter,« siger hun og forklarer, at netop disse tanker har været, en væsentlig be-væggrund for at gå ind i styrelsen.

Nye udfordringer»Mit ønske om at blive en del af styrel-sen hænger også sammen med, at jeg nu har det overskud, jeg tror arbejdet kræ-ver,« siger Stine Marie Aaby, der altid har haft et behov for at sætte, det hun foretager sig ind i et større perspektiv.

»Da jeg var nyuddannet var det til-strækkeligt at være her på Farsø Efter-skole, men nu føler jeg, at jeg har styr på arbejdet og er klar til andre og nye ud-fordringer,« siger hun og mener afgjort, at hun har noget at bidrage med.

Fællesskabet udfordres»Jeg har arbejdet en del med medier, PR og sociale medier, så der kan jeg i hvert fald byde ind,« siger Stine Marie Aaby,

som desuden er optaget af, hvordan fællesskabet er under forandring, og af hvilken rolle skolerne og foreningen skal spille i den sammenhæng.

»De unge har en mere selektiv forstå-else af fællesskabet, end vi andre har. Vi tænker hele skolen som fællesskab, og det gør de unge ikke nødvendigvis. Her står vi med en interessant pædagogisk opgave, og i den forbindelse skal vi må-ske tage vores egen opfattelse op til re-vision,« siger hun og tilføjer, at hun dog ikke har færdige svar på, hvad der skal gøres.

Ingen færdige svar»Generelt har jeg ingen færdige svar. Jeg går åbent og lyttende ind i styrelsesar-bejdet og har stor respekt for det arbej-de, der hidtil er gjort,« siger Stine Marie Aaby, der aktuelt øver sig i at lytte, når hun i sin fritid danser argentinsk tango med kæresten.

»Min kæreste øver sig i at sende signa-ler til mig, og jeg øver mig i at lytte. En vildt interessant øvelse,« siger hun og tilføjer, at de stadig har meget at lære.

Hun forestiller sig også, at der er me-get at lære i styrelsesarbejdet, og at hun ind imellem kommer til bruge tid på lo-gistikken for at få enderne til at nå sam-men.

»Men jeg glæder mig til arbejdet, og jeg er sikker på, at der også nok skal blive tid til min køkkenhave, som jeg holder meget af,« siger Stine Marie Aaby. �

Stine Marie Aaby, 33 år

Nyvalgt styrelsesmedlem

Uddannet fra Den Fri Lærerskole i 2008

Har siden været lærer på Farsø Efterskole

Underviser i dansk, engelsk og medie, samt kreative fag

Hele mit arbejdsliv har det været vigtigt

for mig, at der er en sammenhæng mellem, den jeg er, det jeg gør, det jeg kan lide og mit arbejde, og det er der

på efterskolen

Vi skal huske, at vi er frie skoler, at vi selv kan tage en række valg. Og jeg tror, vi står os bedst med at bruge friheden

og holde skole på de værdier, vi selv skatter


Da Torben Vind Rasmussen for om-kring 48 år siden blev døbt i Ryslinge Frimenighed, faldt han som han selv siger i gryden med folkeoplysning, men modsat Obelix, der også faldt i gryden men ikke måtte drikke af trylledrikken, har Torben Vind Rasmussen ikke holdt sig tilbage. Tvært imod har han siden teenageårene været et særdeles aktivt foreningsmenneske. Allerede som 13 årig begyndte han som gymnastikin-struktør. Har ved siden af været aktiv gymnast og deltaget på et par Rep-hold. Har siddet i bestyrelsen for det, der nu hedder DGI i Svendborg. Har siddet 14 år i bestyrelsen for Den Frie Lærersko-le, heraf otte år som formand. Har været aktiv i skolekredsen omkring Ryslinge Højskole. Har undervist på flere fri- og efterskoler. Har været skoleleder på Ryslinge Friskole. Og er nu forstander for Ryslinge Høj- og Efterskole.

»Jeg har altid haft en grundlæggende lyst til at være med, der hvor beslutnin-gerne træffes, og det er vel også denne lyst, der nu bringer mig ind i styrelsen,« siger Torben Vind Rasmussen, der vil gå ydmygt til opgaven.

Optaget af det politiske»Jeg har lyst til at påvirke organisa-tionen, men ikke ud fra en frustration tvært imod ud fra en kærlighed til sko-leformen og med stor respekt for det arbejde, styrelsen hidtil har lavet,« siger Torben Vind Rasmussen og forklarer, at han er optaget af det politiske og for eksempel gerne vil være med til at foku-sere på, hvordan man bevarer retten til at drive frie skoler i Danmark.

Det er lysten, der driver

Nyvalgt styrelsesmedlem, Torben Vind Rasmussen, bringer en omfattende orga-nisatorisk ballast med ind på Vartov. Han går ydmygt til opgaven og håber, at hans erfaringer kan bruges. Lysten til at være med, hvor beslutningerne træffes, dri-ver ham.


»Men jeg forestiller mig jo ikke, at vi laver et fællessekretariat for alle frie skoler i morgen,« siger han og mener, at man er nødt til ydmygt at finde sine ben i organisationen.

»Efterskoleforeningen er jo en ny or-ganisation for mig. Jeg skal lære den at kende, finde min plads, og her håber jeg da, at mine erfaringer kan være til gavn,« siger han og fortæller, at det var en let beslutning, da han blev opfordret til at stille op til styrelsen.

Savnede det politiske»De seneste år har jeg brugt en del ener-gi på at få Ryslinge Efterskole skudt i gang,« siger Torben Vind Rasmussen og fortæller, at de første elever startede i august 2009. Men at organisationen nu er så meget på plads, at han godt kan få tid til noget andet også.

»Jeg holdt som formand for Den Frie Lærerskole i 2012, og helligede mig ar-bejdet med efterskolen, men jeg har det seneste års tid kunnet mærke, at jeg sav-nede det politiske, så der var ikke den store tvivl, da muligheden bød sig,« si-ger han og fortæller, at han glæder sig til arbejdet. Glæder sig til at skulle arbejde tæt sammen med folk, der brænder for skoleformen og dens udfordringer.

Agere, ikke reagereOg udfordringer er der ifølge Torben Vind Rasmussen masser af, men han ser også strategier til at modgå dem.

»Efterskolernes chance ligger i hele tiden at agere frem for at reagere. Agere progressivt fremadrettet. Når vi vil be-vare friheden, skal vi ikke bede om at få

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV


Det er lysten, der driver

lov at være i fred. I stedet skal vi bruge friheden til at udvikle og give bud på, hvordan skoleformen kan være med til at løse nogle af de store samfunds-mæssige udfordringer. Det synes jeg, foreningen er blevet god til, og det skal vi have noget mere af,« siger han og til-føjer, at han gerne ser, efterskolerne i højere grad spille sammen med lokal-samfundet.

Ud af osteklokken»Vi skal ud af osteklokken og huske, at vi blandt andet gennem skolekredsen er forankret i det lokale,« siger Torben Vind Rasmussen, der gerne ser, at sko-lerne i højere grad end nu danner lokale netværk med foreninger, virksomheder og andre skoleformer.

»Men vi skal også kigge længere ud,« siger han og fortæller, at det globale al-tid har været vigtigt for ham, og at han

Efterskolernes chance ligger i hele tiden at agere

frem for at reagere. Agere progressivt

fremadrettet

Vi skal ud af osteklokken og huske, at vi blandt

andet gennem skolekredsen er forankret

i det lokale

Torben Vind Rasmussen, 48 år

Nyvalgt styrelsesmedlem

Gift og har tre børn

Tidligere bestyrelsesmedlem i DGI Svendborg

Uddannet fra Den Frie Lærerskole

Tidligere formand for bestyrelsen på Den Fri Lærerskole

Har været lærer på flere fri- og efter-skoler

Tidligere skoleleder på Ryslinge Friskole

Forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole

blandt andet har arbejdet et år i Afrika med organisationsudvikling i sine unge år.

Det privateDe seneste år har det været Ryslinge Høj- og Efterskole, der har fyldt. Ofte i en grad så det er blevet til for få ture på raceren, og gymnastikken er for længst lagt på hylden.

»Min krop fortæller, at jeg hellere må lade springgymnastikken ligge,« siger Torben Vind Rasmussen og fortæller, at den fritid, han har, går med at passe huset og familien. Han er gift og har tre børn. Den yngste går på den lokale fri-skole, og de to ældste, der er tvillinger, skal på hver sin efterskole til sommer.

»Det bliver en voldsom udskrivning, men der har nu aldrig været tvivl om, at det er sådan, det skal være,« siger han. �

Foto

: Pet

er K

lode


DeedakHvis du bruger facebook i undervisnin-ger og lader dine elever kommunikere og arbejde sammen i en facebook-gruppe, kan du lade Deedak analysere elevernes aktivitetsniveau, engagement og indfly-delse. Det er dansk, og det er nemt og overskueligt at arbejde med.Det er gratis at bruge Deedak, og det virker på både computer og tablet.www.deedak.dk

SocrativeMed Socrative får du et afstemningssy-stem, der fungerer på alle platforme. Du kan lave små test, quizzer eller indivi-duelle evalueringer, og du får et nemt og overskueligt overblik over elevernes besvarelser efterfølgende. Afslut for eksempel hvert forløb eller time med fem hurtige spørgsmål, der får eleverne til at reflektere. Socrative er gratis, og du kan vælge at hente det som app til din tablet/smartphone eller køre det direkte i browseren.www.socrative.com

TidslinjerAt arbejde med tidslinjer er ikke forbe-holdt historiefaget, og du kan med fordel bruge dem i dansk, når du arbejder med litteraturhistorie eller i musik og sprog-fagene, når eleverne gøres bevidste om kronologien. Der findes flere online værktøjer, der inddrager billeder, tekst og videoer.www.dipity.com (eller www.tiki-toki.com)

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.Tips & tricks

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den velover-ståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Få en udbytterig studierejse

Studierejsertil hele verden

70 20 19 15 www.jr.dk

Rejsekonsulent Gunnar Fischer-Kjellmanhar over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.Kontakt: 86 20 77 87 / [email protected]æs mere på jr.dk

5.595Pr. pers. i en gruppe

fra kun kr.

Tag fx på studierejse til Beijing i 8 dage Prisen er inklusiv:

• Flybillet København – Beijing t/r • 7 overnatninger på hotel inkl.

morgenmad.

London, 6 dage fra kun kr. 1.995Prag, 5 dage fra kun kr. 1.995New York, 7 dage fra kun kr. 5.995Delhi, 7 dage fra kun kr. 4.995Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Andre eksempler på studierejser m/fly

62581_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm_.indd 1 07/03/13 14.54

3 IT-værktøjer til din undervisning

Pædagogik


Special-pædagogisk forlagBirk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · [email protected] · www.spf-herning.dk

PRISER EXCL MOMS

Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books Vi sender gerne til gennemsyn.

Spændingsbøger til gode læsestunder• Spøgeri, hemmelige gange og en blodig

kniv på herregården.

Den hvide dame kr 115,-

• Mistænkelige lysglimt fra et tomt slot, et skummelt hus og et mageløst plot.

Mystik i slotskælderen og Obamas dna kr 135,- pr bog

• Misundelse, mobning og en alvorlig ulykke.

En klovn kr 115,-

• Dramaserier med figurer fra den græske mytologi, hekse, dødsporte og uhyrer.

Prins Teseus 1-5 kr 115,- pr bog

• Mysterier, drab og munke i et italiensk kloster – en klassiker i let udgave.

Rosens navn kr 188,-

• To historier om det uventede, det forfærdelige og det uretfærdige.

Det er skide uretfærdigt kr 98,-

3 IT-værktøjer til din undervisning

I 3 valgområder skulle der vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskole-området, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2014.

Valgområde 7, Lolland-Falster inden for postnumrene 4800-4990Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlems gruppe 2.

For medlemsgruppe 1 har vi modtaget 1 kandidattilmelding til 2 pladser. Valgt ved fredsvalg blev:

• Lærer Inger Mølgaard, Nykøbing F, medlemsgruppe 1. • Ledig plads

Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg vil bistå med at finde en kandidat jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes på general-forsamlingen.

For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Pens. speciallærer Allan Sidor, Sakskøbing, medlemsgruppe 2.

Valgområde 8, Fyn inden for postnumrene 5000-5990Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 og 2 delegerede for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Lærer Ole Eggert, Middelfart, medlemsgruppe 1. • Pens. skoleleder Allan Peterhänsel, Odense, medlemsgruppe 1. • Lærer Edmond Pedersen, Årslev, medlemsgruppe 1.

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Inden for medlemsgruppe 2 var der kampvalg, idet der blandt 3 kandidater skulle vælges 2 delegerede. Valgt blev:

• Tidl. forstander Jørgen Krongaard Christensen, Nyborg, medlemsgruppe 2. • Forstander Esben Jensen, Svendborg, medlemsgruppe 2.

Desuden blev lektor Hans Hansen, Odense, valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2.

Valgområde 9, Vest- og Sønderjylland inden for postnumrene 6000-6990Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 2 delegerede for medlemsgruppe 2. Inden for medlemsgruppe 1 var der kampvalg, idet der blandt 5 kandidater skulle vælges 3 delegerede. Valgt blev:

• Skoleleder Emma Pedersen, Esbjerg, medlemsgruppe 1. • Konsulent Bjarne Toft, Ribe, medlemsgruppe 1. • Lærer Kim Mousten Vestergaard, Tønder, medlemsgruppe 1.

Desuden blev pens. skolekonsulent Lars Madsen, Tinglev valgt som 1. suppleant og filialskoleleder Gunnar Jensen, Bredebro valgt som 2. suppleant begge for medlemsgruppe 1.

For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Anbringelseskonsulent Bente Knudsen, Bredebro, medlemsgruppe 2. • Kommunikationschef Martin Bødker Krogh, Kolding, medlemsgruppe 2.

Venlig hilsen

Carsten Mørck-Pedersen Anne Mette ToftegaardFormand Adm. direktør

VALGRESULTATI oktober 2013 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

Valgresultat - Efterskolen_181x119.indd 1 28-02-2014 11:58:05


Tre musikere fra Mozam-bique udfordrer eftersko-leelevers viden om lyde og musikkens oprindelse. Elektrisk Savannah-band og multiperkussionist un-derviser på én af tre kunst-faglige workshops, Center for Kultur og Udvikling tilbyder danske efterskoler i efteråret

Matchutme Zango fører trommestik-kerne henover træstavene på den mo-zambiqanske timbila, i et tempo, der forhindrer øjet i at se, hvor musikerens hænder stopper, og trommestikkerne begynder. Zangos slag mod det mozam-biqanske slaginstrument, der består af resonante træstave og 20 hule masala-frugter, fylder luften med et virvar af tøjleløse overtoner og rytmer.

Bag ham banker fem unge mænd håndfladerne mod hver deres stortrom-me, som de selv har bygget af olietønder og hærdet kalveskind.

Foran sit barndomshjem i et kunst-nerkvarter i Mozambiques hovedstad Maputo, har Matchume Zango samlet mere end 15 unge musikere. Mindst to gange om ugen mødes de i skyggen af et gigantisk mangotræ for at spille sam-men. Og for at videreudvikle den traditi-onelle mozambiqanske chobi- musik og samle hele nabolaget om dans og musik.

Denne lørdag formiddag i marts, er det ikke kun naboerne, der lægger ører til musikken.

Tekst: Kathrine Storgaard Carlsen

Foto: Torben Ulrik Nissen

Mozambiqanske musikere overtager undervisningen på efterskoler

Ved siden af musikerne står to vind-hætteklædte mikrofoner. Lyden af Matchume Zangos højenergiske tim-bila-spil, og de unges dundrende hånd-slag over hjemmelavede stortrommer, strømmer gennem mikrofonerne og ind i en field recorder. Den 29-årige produ-cer og gymnasielærer Patricio Fraile er i Maputo for at møde Matchume Zango. Og for at indsamle lyde, der under en skoleworkshop skal udfordre danske unges kendskab til, hvordan musik bli-ver til udenfor Europa.

Sounds from the SavannahI efteråret står Fraile og Zango bag den ene af flere kunstfaglige workshops, som Center for Kultur og Udviklings Ungdomsprogram tilbyder efterskole-elever i hele Danmark. Sammen med halvdelen af John Issa Band fra det nordlige Mozambique, vil de under tit-len ’Sounds from the Savannah’ inspi-rere danske efterskoleelever til at skabe

ny musik i mødet med nyfortolkninger af traditionel mozambiqansk musik.

Ifølge Fraile og Zango er det vigtigt, at danske unge får kendskab til ikke-vestlig musik og instrumenter fra andre kulturer. Og ikke mindst de omstæn-digheder lyde og rytmer bliver til under udenfor Vesten.

»På danske musik- og efterskoler bliver eleverne fortrinsvis undervist i vestlige tone- og harmonisystemer. Og de lærer kun at spille på europæiske in-strumenter. Der er behov at udvide de-res musikalske horisont. De bliver langt mere kreative musikere, hvis de får større indsigt i flere forskellige musik-kulturer,« siger Patricio Fraile.

Workshoppen giver desuden eleverne viden om, hvilken indflydelse Vestens kolonisering af Afrika havde og fortsat har på musikken.

»Når danske unge hører timbilaens toner, vil de umiddelbart tænke, de ly-der falske og skingre.

Internationalt


Det er fordi, de er skolet til at spille musik efter det europæiske tonesyste-mer. Vi vil undervise dem i, hvordan de med inspiration fra mozambiqanske musik, der er karakteriseret ved helt andre rytmer og tonesystemer, kan ud-vikle nye lyde og musik,« siger Fraile.

Matchutme Zango, der har spillet over hele verden, ser frem til at udvikle ny musik sammen med de unge danskere.

»Jeg tager ikke til Danmark for at lære dem at spille momzabiqansk musik. Jeg vil introducere dem for instrumenter og musikgenrer, som forhåbentligt kan inspirere dem til at spille og udvikle ny musik,« siger Matchume Zango.

Savannah-musik drevet af bilbatterier og hårtørreHvordan skaber musikere med få res-sourcer og begrænset adgang til instru-menter musik, er et andet af de spørgs-mål, som musikerne vil rejse under workshoppen. Og her spiller John Issa

Book en workshopUngdomsprogrammet hos Center for Kultur og Udvikling, der er en selv-ejende institution under Udenrigsmi-nisteriet, tilbyder i år tre syv forskellige workshops. Tre af dem henvender sig til efterskolerne. Foruden Sounds from The Savannah kan efterskoler booke workshops med kvindelige afghanske digtere og sydsudanske rappere.

Under titlen ’Landai Project’ intro-ducerer to unge afghanske digtere eleverne for, hvordan afghanske kvinder udtrykker følelser, frustratio-ner og holdninger gennem såkaldte landai-digte. Og de to sydsudanske hip hop kunstnere, Hot Dogg og L.U.A.L D’Awol vil under workshop-titlen ’Oyee! Give peace a try’ give danske unge indblik i, hvordan de bruger rap til at genopbygge og skabe fred i verdens yngste nation.

Siden 2010 har Center for Kultur og Udvikling hvert år inviteret uden-landske kunstnere til Danmark for at undervise danske unge på folkesko-ler og gymnasier og i ungdomsklub-ber.

I år er første gang, Ungdomspro-grammets workshops også henven-der sig til efterskolerne.

Sounds From The Savannah kan bookes i uge 39

Oyee! Give Peace A Try kan bookes i uge 41

Landai Project kan bookes i uge 41

Pris: 6.000 kr.

Deadline for booking: 11. april 2014.

Book: Jakob Clausager Jensen, [email protected]

For mere information om Ungdoms-programmets workshops, kontakt CKU: Aya Lee, [email protected]

Band, der ved at koble bilbatterier, cy-kelslanger og hårtørrer til hjemmebyg-gede guitarer har udviklet en sjælden form for elektrisk musik, en central rolle.

Patricio Fraile havde håbet, at han un-der rejsen til Mozambique også fik mu-lighed for at møde John Issa Band, der har fået international opmærksomhed efter, at det omrejsende lydstudie Wired for Sound er begyndt at transmittere deres musik på lokale og internationale radiostationer.

Men indtil april forhindrer regntiden dem i at bevæge sig udenfor den nord-lige Niassa-provins, hvor de bor. Store regnskyl afskærer alle køretøjer for at trænge ind og ud af provinsen. Og det ville tage musikerne mindst to dage at gå igennem sumpen. »I mødet med John Issa Band vil efter-skoleeleverne få et unikt indblik i, hvor-dan man producerer musik, når man har begrænset adgang til instrumen-ter,« fortæller Patricio Fraile. �


KURSER

vide

nFaglighed

skolemiljø

DE

BAT&uddannelse

sprog

MØDELÆRIN

G

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Træklatreinstruktørkursus – Vest

1. del 22.-24. april 2014 2. del 26.-28. maj 2014På kurset gennemgås teorien og de prakti-ske teknikker omkring træklatring.Sted: Knøsgården mellem Ry og SilkeborgTilmeldingsfrist: 1. april, 2014Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Havkajakinstruktør 1 – Øst

1. kursusdel: 26. - 27. april 2014 2. kursus-del: 2. - 4. juni 2014 Sted: Natur- og Aktivi-tetscentret Kattinge VærkTilmeldingsfrist: 1. april, 2014Program og tilmelding:www.ungdomsringen.dk

Havkajakinstruktør 1 – Vest

1. kursusdel: 3. - 4. maj 2014 2. kursusdel: 10. - 12. juni 2014Sted: Knøsgården og Hou Maritime Idræt-sefterskole.Tilmeldingsfrist: 15. april, 2014Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Kanoinstruktør - Øst

1. del 6. maj 2014 - Sikkerhedskursus i København 2. del 20. - 22. maj 2014Sted: Natur - og Aktivitetscentret Kattinge Værk samt “Väratorp” i SverigeTilmeldingsfrist: 22. april 2014Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Kanoinstruktør – Vest

1. del 12. maj 2014 2. del 26. - 27. maj 2014Sted: Knøsgården mellem Silkeborg og Ry Tilmeldingsfrist: 1. maj 2014Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Hvordan møder vi elever med ADHD på efterskoler?

12. maj kl. 9:30- 16:00Antallet af unge med ADHD, ADD og lig-nende diagnoser er eksploderet de sidste 10 år, - også på efterskolerne møder man flere unge med disse diagnoser. På kurset vil du blive klædt på til at møde elever med ADHD, ADD og lignende udfordringer med en større forståelse for, hvilke særlige udfordringer de har, og hvordan de bedst mødes pædagogisk.Sted: Midtfyns EfterskoleArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. maj, 2014

4MAT - en metode til undervisningsdifferentiering

26. maj kl. 10:00- 17:004MAT er en metode til at hjælpe menne-sker med at forstå deres egen og andres læringsstile. Det er en metode, der giver bud på, hvordan du kan undervise, kom-munikere og formidle på en måde, der sandsynliggør, at dit budskab kommer igennem til alle i en gruppe/klasse.Sted: Brogaarden, StribArrangør: GeneratorTilmeldingsfrist: 26. april, 2014

Studietur til Bruxelles

6. oktober - 8. oktoberFormålet med studieturen er at give kur-sisterne en bred viden om EU’s institutio-ner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet.Sted: BruxellesArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. september, 2014

Kursus for nye efterskolelærere

10. november - 11. novemberKurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.Sted. Vejle Center HotelArrangør: Efterskoleforeningen

Kurser og møderKalender


FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE

Interesseret i at give et ungt menneske en tryg hverdag?Og i at lære en ny kultur at kende?

Vi modtager til august ca. 150 udvekslings-studenter i aldersgruppen 15 - 18 år, som hver især skal have en dansk familie at bo hos, mens de studerer i Danmark.

Vil du vide mere, så ring til os på 38 34 33 00 eller læs meget mere på www.afs.dk

Rejselysten? Du kan også selv få en unik kulturel oplevelse som FRIVILLIG i over 20 forskellige lande!

Alpin-instruktøruddannelse for efterskolelærereDen Norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1.Uddannelsen består af praktisk undervisning på pisten om dagen og teoretisk undervisning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære.

Kursussted: Stubaier Gletscher Østrig Indkvartering med kost og logi, halvpensionTidspunkt: 17. – 25. novemberKursusomfang: 70 kursustimer

Deltagerforudsætninger: Som minimum fortrolig med skiløb på røde pister, desuden skal man have været mindst 6 uger på ski, hoppe og vende 180°, kun-ne køre baglæns på blå bakke.

Prisen omfatter: transport fra opsamlingsstedet og retur hertil, skiinstruktion, teorimateriale, liftkort og skileje samt indkvartering med ½-pension på dobbeltværelse. Ved 10 betalende kursister er prisen pr. deltager 7500 kr.

Inspirationskursus for efterskolelærere- kursus i skiinstruktionNår vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæ-der. Målsætning: At blive fortrolig med, hvordan man hjælper begynderen de første dage på ski. At kunne vurdere årsager til problemer, en skiløber står med og finde løsninger. At vælge og afprøve øvelser At blive bevidst om, hvilke faktorer, der hører til et hensigtsmæssigt skiløb. At forbedre egenfærdig-heden. At øge kendskabet til sikkerhedsforhold i forbindelse med skiløb. At debattere og udveksle erfaringer fra deltager-nes egen praksis

Kursussted: Stubaier Gletscher Østrig Indkvartering med kost og logi, halvpensionTidspunkt: 19. – 25. novemberKursusomfang: 42 kursustimer

Deltagerforudsætninger: Som minimum fortrolig med skiløb på røde pisterPrisen omfatter: transport fra opsamlingsstedet t/r, skiinstruktion, teorimateriale, liftkort og skileje, samt indkvar-tering med ½-pension på dobbeltværelse. Ved 20 betalende kursister er prisen pr. deltager ca. 6000kr.

For begge kurser gælder:Tilmelding: Senest 1. oktober til Peter Mortensen, Midtsjællands Efterskole, [email protected]


Brøruphus Efterskole søger 2 ildsjæle med høj faglighed, positiv livssyn og et anerkendende læringsperspektiv! Du skal brænde for efterskolens mangeartede opgaver og livsstil, gerne være læreruddannet og have en aktiv bag-grund i idræts- og foreningslivet.

Til gengæld tilbyder vi en alsidig hverdag i et godt og forpligtigende læringsmiljø med 164 aktive og deltagen-de efterskoleelever, der har mod på livet og lyst til nye udfordringer!

Vi ønsker samlet at få dækket følgende fag, fordelt på 2 stillinger: Tysk, engelsk, dansk, matematik, pigegymnastik og fodbold.

Stillingerne er på fuld tid, hvilket betyder at der i stillinger-ne også indgår aftentilsyn, weekendvagter, kontaktlærer-funktion og diverse andre udvalgs- og læreropgaver.

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Carina Scheelke på tlf. 86 53 89 00.

Nysgerrig?Der afholdes informationsmøde mandag den 14. april 2014, kl. 19.00, hvor alle interesserede har mulighed for at se og opleve efterskolen og høre nærmere om stillinger-nes indhold. Skolens indholdsplan, værdigrundlag, målsætning samt andre informationer finder du på vor hjemmeside: www.broeruphus.dk Vi ønsker at modtage din ansøgning pr. mail på: [email protected], senest onsdag den 16. april 2014, samtaler forventes gennemført i uge 18.

Brøruphus Efterskole søger

2 årsvikarertil skoleåret 2014-15

Brøruphus Efterskole ligger i naturskønne omgivelser tæt på Skanderborg. Skolen er en boglig efterskole med linjefag indenfor de kunstneriske (billed-kunst, musik, teater) og sportslige (badminton, fodbold, håndbold) områder. Skolen bygger på det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Vi giver eleverne en almen uddannelse og opdragelse med vægt på den personlige udvikling, hvor fællesskab og samvær er vigtige forudsætninger.

Lærer søges til vores forfatterlinje!Brænder du for at skrive, og kan du videregive din glæde til unge mennesker?

Har du en forfatter i maven, eller har du allerede udgivet skønlitteratur?

Kan du undervise i et eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 22. april 2014.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . [email protected]

Deadline:

Nr. 10Udkommer 24. april

Annoncefrist 7. april kl. 12Blad nr. 10 udkommer i ekstra stort oplag til

de studerende på lærerseminarierne.

Nr. 11Udkommer 22. maj

Annoncefrist 9. maj kl. 12

Kontakt

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H

1463 Kbh KTlf. 33179586

Annoncer


Besøg vores hjemmeside www.gunslevholm.dk

Er du klar til at stå i spidsen for en fantastisk Idrætsefterskole?

Gunslevholm Idrætsefterskole på Nordfalster danner i dag rammen for 160 motiverede og glade unge, som ønsker et 10. skoleår med idræt, venskaber og udfordringer. Samtidig er skolen aktiv som idræts- og kulturcenter for den sydlige del af Region Sjælland. Skolen har en meget sund økonomi, fantastiske faciliteter og stor interesse fra omverden.

Vi søger en forstander, der kan se sig selv som:

• Virksomhedsleder, der gennem sparring med bestyrelse og ansatte kan løfte Gunslevholm Idrætsefterskole videre ind i fremtiden

• Engageret pædagogisk leder med indsigt og tydelige visioner, der både rummer høj faglighed og idrætsligt niveau

• Synlig leder, der sammen med viceforstanderen i ledelses-teamet og vores engagerede medarbejdere går forrest i de fælles bestræbelser på stadig at skabe vækst og udvikling, men samtidig kan se eleverne i øjenhøjde

• En person, der har lyst til i samarbejde med medarbejderne at stimulere talentet i eleverne og udvikle rammerne for dannelse, hvor sociale, faglige, idrætslige og personlige kompetencer er i fokus

• Økonomisk indsigtsfuld

• Interesseret i at fastholde og udvikle skolen som et aktiv for lokalområdet

Der hører en fritliggende og attraktiv forstanderbolig til stillingen, som du forventes at bebo.

Du er velkommen til at kontakte formand Christian Høegh-Andersen (2041 8076) eller nuværende forstander Kenn Rye Andersen (3053 9698).

Tiltrædelse senest 1. august 2014. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.100 – kr. 528.589.

Ansøgningsfrist:

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller wordfil på mail til: [email protected], mærket ”forstander”, senest tirsdag den 22. april kl. 12Jobsamtaler afvikles 1. runde d. 30. april, 1- 2. maj og 2. runde søndag d. 4. maj.

Gunslevholm Idrætsefterskole søger 3 lærere til at indgå i vores lærerteam pr. 1. august 2014 (den ene stilling er et barselsvikariat).

Gunslevholm Idrætsefterskole, beliggende på Nord-falster, er en aktiv efterskole med 160 elever. Skolen har gode faciliteter, (moderne springcenter og kunstbane) og har stor søgning af elever. Vi tilbyder et spændende arbejds- og efterskolemiljø, hvor du kan være med til at præge din og hele efterskolens hverdag.

Vi har 4 linjefag: Fodbold, TeamGym, Håndbold, Dans/Performance.

Vi søger en kollega, der:

• Brænder for at undervise og har stærke kompetencer i et af vores linjefag og/eller

• Kan undervise og føre op til eksamen i mindst et af følgende skolefag: Engelsk, Dansk, Tysk og/eller Fysik/Kemi

• Kan undervise i diverse valgfag

• Aktivt vil indgå i efterskolelivet med motiverede elever og kollegaer

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC.

Ansøgningsfrist:

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller wordfil på mail til: [email protected], mærket “lærer”, senest fredag den 25. april.Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Vi søger ny

Forstander Vi søger 3 LÆRERE


Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

Til august 2014 kommer vi til at mangle 2 lærere på fuld tid.Den ene stilling er en fast stilling. Den anden stilling er i første omgang tidsbegrænset til skoleåret 2014-15. Vi skal have dækket følgende fag i 10. klasse: dansk, engelsk, matematik samt fysik og kemi. Andre fag efter aftale – gerne orienteringsfag. Du vil også komme til at indgå i tilsyn med eleverne. Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge mennesker og hooked på efterskoletanken så send en ansøgning til [email protected]

Vesterlund efterskole har 180 eleVer på 9. og 10. klasseSkolen vægter den boglige undervisning højt. Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams. Skolen har 3 profiler: gymnastik / dans / spring samt musik / sang og friluftsliv. Skolen er velrenommeret og velbesøgt.Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk

Yderligere oplYsninger Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1.Ansøgningsfrist den 9. april 2014. Samtaler mandag til onsdag i uge 16.

Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vesterlund Efterskole

Vesterlundvej 33

7323 Give

Tel 75 73 61 11

Fax 75 73 62 10

[email protected]

Vesterlundkalder §

Er du musiklæreren, vi mangler til at udvikle vores musiklinje?

Brænder du for at være sammen med unge mennesker, spille musik og skrive sange – og kan du undervise i ét eller flere boglige fag?





Musiklærer søges!

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikarVi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. august 2014. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid gældende skoleåret 2014-15.

Du skal kunne undervise i dansk eller matematik (FS10) og være del af vores gymnastiklærerteam. Det betyder undervisning på rytme-linjen samt have fællesgymnastik med pigerne. Har du erfaring med konkurrencegymnastik, hører vi også gerne om dette.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbej- derteam på 38 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode facilite-ter som hal, springsal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenå-en som nærmeste nabo. Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk

Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133.

Du kan besøge skolen tirsdag den 1. april kl. 19-21, hvor du kan høre mere om skolen – tilmelding på [email protected]

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 10. april 2014 kl. 12 og sendes eller mailes til:

Gudenaadalens EfterskoleHovedgaden 2, 8860 UlstrupAtt: Jesper Emil Sørensen/Torben [email protected]

Annoncer


Få fat på de lærerstuderendeBladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser.

Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag.

Efterskolen nr. 10, der udkommer 24. april, udkommer således i ekstra stort oplag.

Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 7. april kl. 12 til [email protected]

Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com

Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!Læs meget mere om de ledige stillinger på www.ryslinge-efterskole.dk

Ryslinge Efterskole søger lærere Vi søger en faglig dygtig medielærer Vi søger en faglig dygtig teaterlærer

Derudover skal vi have dækket fagenematematik, engelsk og fransk Ansøgningsfrist: onsdag den 16. april kl. 12.00

10. klasse Projektledelse Cambridge esol certificeret exam. Science Kunst og designAdventure Teater Musik Journalistik

Få øjenkontakt

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · [email protected] · www.ryslinge-efterskole.dk

Vi vil lidtmere...


1-2 lærere søges pr. 1. august 2014Fra skoleåret 2014-15 søger vi en eller to nye lærere. Vi skal, som minimum, have dækket følgende fag: Fysik, tysk, matematik og meget gerne landbrug (fx tidligere landmand med kendskab til dyrehold).

Vi er Danmarks mindste efterskole med kun 35 elever. Vi har elever fra hele landet, både 8., 9. og 10. klassetrin, som brænder for landbrug, dyr, praktisk un-dervisning, sejlads, madlavning og friluftsliv. Vi bor ude på landet og har praktiske aktiviteter hver eneste dag, - køkkenhold, fodring af dyrene, brændefyring, osv.. En gang om året tager vi ud at rejse i 10-12 dage til fx Tanzania eller Indien.

Det er vigtigt, at vores kommende lærere ikke kun er fagligt dygtige, men også har hænderne ordentligt skruet på, og ikke er bange for nye udfordringer. Vi for-venter, at du brænder for dine fag og har et ønske om at indgå i kostskolearbejdet, der udgør en stor del af hverdagen på en efterskole.

Ud over de ovennævnte fag, vi skal have dækket, ønsker vi også nogle af disse kvalifikationer hos vores nye medarbejdere: Undervisning i historie, undervisning i praktisk (fx håndværk), IT-problemløser, duelighedsbevis i sejlads, kørekort til bus, ridning, skolevejledning, opdatering af hjemmeside, evt. halv kontorstilling kombineret med lærerjob.

Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Ansøgningsfrist er torsdag d. 1. maj.

Yderligere informationer kan ses på vores hjemmeside www.vestfynsefterskole.dk eller ring til forstander Marie Klit på 6476 3113. Du er også velkommen til at besøge skolen og høre mere.

Nørremarksvej 21 - 5690 [email protected]

Vi søger 1 – 2 lærere, der sammen med skolens øvrige medarbejdere vil indgå i et tæt samarbejde om at skabe et rart, levende, udviklende og nutidigt efter-skolemiljø.

Fag, der ønskes dækket: gymnastik for primært piger, dance samt andre fag efter aftale.

Vejstrup Efterskole er en grundtvigsk efterskole med 230 elever, fordelt på 9. og 10. kl. Gymnastikken har en central placering i hverdagen. Skolen har en stærk boglig profil og en stærk gymnastikprofil samt mange valgfag.

Mulighed for tjenestebolig.

Se meget mere om skolen på: vejstrup.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Esben Jensen, Anne Tingager, Mette Svarrer eller Helge Kap-pel på tlf. 62 28 10 89.

Ansøgningsfrist er mandag den 31. marts 2014.Samtaler forventes afholdt i uge 14 og 15.

Ansøgning sendes til:

Vejstrup EfterskoleHøjskolevej 49, 5882 Vejstrup

mrk. ansøgning

eller på: [email protected]

VEJSTRUP EFTERSKOLEsøger pr. 1. august 2014 en efterskolelærer

til pigegymnastik og/eller dance

Sejler søges!Bliver du tændt af 40 glade unge, der bare vil på vandet og give den gas?

Har du stor erfaring som sejler og lyst til at formidle den?

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?





Annoncer


Vi søger nye kollegaer, der holdningsmæssigt og fagligt vil være med til at skabe udfordrin-ger og udvikling for skolens 150 elever i deres efterskoleophold.

• Du ønsker at indgå i positive relationer med unge mennesker.

• Du er engageret og inspirerende som lærer.• Du har lyst til at udfordre de unge i deres

dannelsesproces.• Du har en vid horisont og et godt humør.• Du har mod på efterskolelivet med fleksible

arbejdstider, særlige oplevelser og opgaver. • Du har lyst til at indgå i et forpligtende

fællesskab.• Du er faglig kompetent.• Du har evt. erfaring fra foreningsarbejde.

Fra 1. august 2014 søger vi en fastansat lærer og 1-2 barselsvikarer afhængig af fag. Vi skal blandt andet have dækket følgende:• Dansk i 9. eller 10. klasse.• Fysik i 9. og 10. klasse.

• Tysk i 9. eller 10. klasse.• Ansvaret for at tilrettelægge skolens fælles

gymnastikopvisning/pigeserie og drengese-rie.

• Rytmisk gymnastik for piger.• Obligatorisk idræt for 9. klasse.• Spring.• Motor- metal/værkstedsfag.

Skriv gerne hvilke andre fag og kompetence-områder du kan byde ind med. Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende arbejde i et dynamisk og velfungerende lærerteam, hvor vi vægter dialog, samarbejde og kvalitet. Der er gode muligheder for efteruddannelse. Udover undervisningen vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet. Nørre Nissum Efterskole bygger værdimæssigt på et folkekirkeligt grundlag. Vi tror på ansvar-lighed i fællesskabet, omsorg for hinanden og fordomsfri samtale om livets mange spørgsmål.

Vi lægger vægt på faglighed og et bredt valg-fagstilbud med idræt og musik på højt niveau. Skolen har nogle fantastiske undervisnings fa-ciliteter med blandt andet Active Boards i alle klasser. Nørre Nissum Efterskole ligger med udsigt over Limfjorden og udover arbejdet får du natur- og foreningsmæssigt nogle fantastiske muligheder for at være aktiv.

Yderligere oplysninger om skolen ved forstan-der Brian Hoff Larsen på telefon 9789 1004/ 2362 0019 og på skolens hjemmeside www.nissum.dkAnsættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani-sation.

Ansøgning til stillingerne sendes til Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig og skal være skolen i hænde senest mandag den 14. april.

søger lærere

Efterskolelærere søges til Bramming Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfulde elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab? Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegrænset stilling (barselsvikariat) med ansættelse 1. august 2013. Vi ønsker fortrinsvis følgende fag dækket : klaverspil til morgensang mm., tysk, engelsk, dansk, kristendomskundskab og geografi. Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andre former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det sportslige. I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag og områder, du har interesser og kompetencer indenfor. Du vil indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab være med til at videreudvikle skolen. Udover undervisningen skal du indgå i skolens øvrige efterskoleliv med arrangementer, vagter, kontaktlærer-funktion mm. Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 134 elever. Vi har en velfungerende medarbejderstab og en veludbygget skole med to idrætshaller, en springsal og gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside www.bgi-e.dk Ansøgningsfrist 6. maj 2013 Ansøgning kan sendes pr. mail til [email protected] Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens ledelsesteam Kirsten Tygesen og Per Flyvbjerg. Tlf.: 75173833.

Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegræn-set stilling, begge med ansættelse 1. august 2014. Vi ønsker fortrinsvis følgende fag dækket: Pigegymnastik (obligatorisk gymnastik og linjefagsgymnastik) klaverspil til morgensang m.m., tysk, engelsk, kristendomskundskab og geografi. Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andre former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det sportslige. I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag og områder, du har interesser og kompetencer indenfor. Du vil indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab være med til at videreudvikle skolen. Udover undervis-ningen skal du indgå i skolens øvrige efterskoleliv med arrangementer, vagter, kontaktlærer-funktion mm.

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 elever. Vi har en velfungerende medarbejderstab og en velud-bygget skole med to idrætshaller, en springsal og gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside www.bgi-e.dk

Ansøgningsfrist 11. april 2014. Ansøgning kan sendes pr. mail til [email protected]. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens ledelsesteam Kirsten Tygesen og Per Flyvbjerg på tlf. 7517 3833.

Efterskolelærere søges til BRAMMINGHar du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfuldeelever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab?


Odense Friskole ligger midt i Odense og ermed sine 525 elever landets største friskole.Til skolen er knyttet en SFO med 176 børn.

Vi er en grundtvig-koldsk friskole; et livfuldtsted med glæde, kultur og lyst til at lære. Herkan elever og medarbejdere udvikle sig bådemenneskeligt og fagligt. Det tilbyder vi ogsådig – og det forventer vi, du vil føre videre.

Odense Friskole har gennem årene udvikletsig i takt med det samfund, den er en del af.Nye pædagogiske former har afløst gamle –og sådan skal det fortsat være – nye tiderkræver nye måder. Vi er en skole med bådetradition og vision.

Vi tilbyder

● en velfungerende skole med en sundøkonomi og en stærk medarbejder-gruppe

● en plads i et ledelsesteam med skolensviceskoleleder i et tæt samarbejde omalle skolens opgaver

● en populær skole med stor søgning

Vi forventer, at du

● brænder for og kan inspirere engrundtvig-koldsk friskole i et modernesamfund. Har du erfaring fra de frieskoler, er det en absolut fordel

● har ledelseserfaring og gernelederuddannelse

● brænder for fællesskabet og vil væreen levende del af det

● er en motiverende pædagogisk ogstrategisk leder

● hylder en mangfoldig tilgang til læringog pædagogisk frihed for lærere ogpædagoger

● kan håndtere en stor økonomi

● kender og kan håndtere de mangeopgaver, der vedrører en skoles drift

● er handlekraftig og har gennemslags-kraft

● er nærværende og i daglig dialog medbørn, medarbejdere og forældre

● kan løse konflikter og håndtere sværesamtaler med elever, forældre ogmedarbejdere

● kan repræsentere Odense Friskoleudadtil og være en aktiv medspiller iden danske friskoleverden

Ansættelsen sker efter overenskomstmellem Finansministeriet og LærernesCentralorganisation. Lønnen forhandles iintervallet 444.796 til 535.482 kroner(august 2013).

Læs mere om skolen på www.odense-friskole.dk

Har du spørgsmål, og/eller vil du gernebesøge skolen, er du meget velkommentil at kontakte viceskoleleder Torsten BoKristensen på telefon 66 12 15 71.

Ansøgningsfrist den 10. april.

Send din ansøgning, cv og relevante bilagsom pdf til skolens formand Birgit Weberpå [email protected].

Vi forventer at holde ansættelsessamtaleri uge 18.

Odense Friskolesøger skolelederper 1. august 2014

Annoncer


Vi er 136 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gymnastikken er et afgørende kit til at skabe FÆLLESSKAB OG GLÆDE.Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv.

Vi søger pr. 1/8 2014 en lærer der kan undervise i

Kan du undervise i begge fag, er det bare et plus. Vi er fleksible og indret-ter vores fagfordeling efter den RIGTIGE efterskolelærer.Skriv også hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag.

Vi ønsker os en lærer, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os. Det vil klart være en fordel, hvis du også kan nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen.

Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler.

DRENGEGYMNASTIK eller TYSK

Kontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.

Husk at sende din ansøgning senest den 9. april til Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

Vi glæder os til du kommer!!!!!

Læs meget mere om vores skole og jobbet på www.aagaardefterskole.dk PS:

HVIS DU VIL DELE DIT LIV MED OS, VIL VI TIL GENGÆLD FYLDE DIN HVERDAG MED GODT HUMØR OG GØRE DEN TIL NOGET HELT SPECIELT!

Ledig stilling på attraktiv skoleGørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2014 en efter-skolelærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifyldt efterskoleliv for 150 forventningsfulde elever.

Du har en stærk faglig baggrund og brænder for undervisning og samvær med eleverne. Du skal kun-ne være en del af underviserteamet på en eller to af følgende linjer: Springgymnastik, rytmisk gymnastik eller dans. Derudover skal du have kompetencer, der sætter dig i stand til at undervise i et bogligt fag. Gerne tysk eller matematik. Måske har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Ud over undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen.

Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spændende sted. Skolen har nogle meget gode fysiske rammer, bl.a. en hel nybygget hal med moderne springfaciliteter. Vi har plads til 150 10.-klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever.

Yderligere oplysning hos forstander Åsmund Kaldråstøyl på tlf. 5885 6701 / 53 69 58 85 eller hos viceforstander Niels Skak 3023 5071Ansøgningsfrist: tirsdag den 8. april. Gørlev Idrætsefterskole, Kirke-vangen 13, 4281 Gørlev. Mail: [email protected]. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansmini- steriet og Lærernes Centralorganisation.

VANDEL EFTERSKOLESøger lærer til drengegymnastik, valgfag og øvrige fag efter aftale

Du brænder for gymnastikken og vil sammen med skolens tre øvrige gymnastiklærere udfordre og inspirere eleverne i et undervisningsmiljø præget af nærvær, livsglæde og godt humør. Samtidig har du lyst til et meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole.

Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet. Stillingen er på fuld tid. Der er en tjenestebolig til rådighed.

Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Design, fodbold, håndbold, musik og teater. Vi er en veludbygget skole med gode, tidssvarende faciliteter.Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 136 elever og skolens øvrige ansatte.Se mere på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Lars Mortensen på tlf. 75 88 50 33 eller 29 48 33 35.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 7. april 2014.

Ansøgning stiles til:Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 VandelEller på mail til [email protected]. Ansøgning

VANDEL EFTERSKOLE

Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. 1. marts.

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole så er muligheden der.

Vi underviser i 10. klassetrin på 3. år efter et alternativt program i de boglige fag: Vandel 10. Der er her gode muligheder for at præge videreudviklingen af skolens boglige profil.Der er mulighed for undervisning i både 9. og 10 klassetrin i et eller flere af følgende fag: matematik, fysik, samfundsfag, evt. musik/sang, håndbold, springgymnastik. Øvrige fag efter aftale.

Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet.Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Design, fodbold, håndbold, musik og teater. Vi er en veludbygget skole med gode, tidssvarende faciliteter.Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 135 elever og skolens øvrige ansatte.Se mere på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Lars Mortensen på tlf.: 75 88 50 33 eller 29 48 33 35.

Ansættelse sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation". Der forefindes tjenestebolig.

Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 8. januar 2014. Samtaler uge 3.Ansøgning stiles til:

Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Vandel. Eller på mail til [email protected]. Mrk.: Ansøgning


Haderslev Realskole er centralt beliggende i den nordlige del af Haderslev. Skolen har 585 elever fordelt på to spor fra 0.- 6.kl., fire spor i 7.- 9.kl. og tre spor i 10.kl. samt en SFO med ca.120 børn.

Skolen er en fri grundskole, som har en solid økonomi og fine byg-ningsmæssige rammer. Skolen har 75 medarbejdere, som bidrager til en hverdag med høj faglighed ud fra en respektfuld og anerken-dende tilgang til arbejdet. Skolen er traditionsrig, og værdigrund-laget tager udgangspunkt i høj faglighed, forpligtende samarbejde, respekt for den enkelte og det gode fællesskab. Vi ønsker at være en attraktiv skole med fokus på høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Vi tilbyder dig• velfungerende skole, der giver dig stor indflydelse på dens

funktion, vision og udvikling • dygtig, engageret og loyal personalegruppe• skole, der har et positivt image• aktiv skole med kort kommandovej• attraktiv platform for dig til at udvikle din lederprofil

VICESKOLELEDER

Vi søger en viceskoleleder, som bl.a.• har lederpotentiale og er pædagogisk og fagligt velfunderet• er struktureret, systematisk og procesorienteret• sætter ambitiøse mål for sig selv og skolen • er anerkendende og værdsættende • kan lytte og er god til at kommunikere• er synlig og formår at tydeliggøre beslutninger• har god administrativ og økonomisk forståelse • har naturlig autoritet og god situationsfornemmelse• kan indgå i konstruktiv dialog med skolens leder, personale,

forældre og bestyrelse

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved rekrutteringsprocessen. Se den detaljerede beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.haderslevreal.dk.Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på 2487 1905 eller skolens leder, Henrik Pors på 7452 1946 / 2324 5609

Tiltrædelse den 1. oktober 2014.Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist:Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF- eller Wordfil på mail til: [email protected] senest den 22. april. Første og anden samtalerunde afholdes hhv. den 13. maj og 2. juni.

Annoncer


Næsgaard Efterskolesøger ViceforstanderDa vores dygtige viceforstander har fået job som forstander, mangler vi nu en dygtig medspiller i vores ledelsesteam pr. 1. august 2014.

Vi søger en viceforstander som…

- har synlig lyst til at arbejde med unge mennesker- har lyst til og fl air for administrative opgaver- som kan varetage den daglige administration af skolens IT- vil være synlig i hverdagen og indgå i den daglige ledelse- kan samarbejde med alle personalegrupper på skolen- er loyal, engageret og forandringsparat

Vi tilbyder…

- mulighed for (videre)uddannelse i ledelse- engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i fl ok- mulighed for at undervise i et fag du brænder for- ressourcestærke elever

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 399.653 til 463.783 kroner (august 2013). Ansøgninger sendes til: [email protected] og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 22. april.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning og uformel samtale kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan fi nde skolens hjemmeside på www.næsgaard.dk

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole med 141 elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Næsgaard Efterskole · Bringserevej 2 · 4850 Stubbekøbing · Tlf. 54868030 · www.næsgaard.dk · [email protected]


Kompetent rådgivning til studierejsen

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

1.545,- med bus,6 dg/3 nt.

budapest fra kr.

Top 3 faglige besøg i Budapest:• Skolebesøg/Institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 [email protected]

Andre rejsemål:New York, fly, 6 dg/4 nt ................................ fra kr. 5330,-I BOR PÅ MANHATTANParis, egen bus, 6 dg/3 nt ............................... fra kr. 1765,-Madrid, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 2395,-Athen, fly, 5 dg/4 nt ........................................... fra kr. 2435,-

SKOLEREJSE TIListanbul

2.225

gør skolerejsen en klasse bedre

kilroygroups.com

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Kontakt os for mere information:• 7022 0535• [email protected]

Forslag til faglige besøg:NYHED Højaktuelle studiebesøg med mulighed for foredrag ved politiske organisationer

6 dage/5 nætterFly, hostel fra kr.

Skifer ie og fæl lesskab

www.Ruby-Rejser Tlf. 86 15 35 99 • [email protected]

Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+

I har store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin

Priser fra kr. 1.395,- For hotel og transport - 5 skidage

Annoncer

Fang en ny lærerBladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksom-me på sig selv i forbindelse med stillingsopslag.Efterskolen nr. 10, der udkom-mer 24. april, udkommer såle-des i ekstra stort oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 7. april kl. 12.

Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com


www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien Adventurerejser:

Tjekkiet, Østrig og Tyskland Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Ring eller mail

efter et uforpligtende tilbud!

Bestil næste års skolerejse nu

og få flere valgmuligheder!

25 året forBerlinmurensfaldBerlin er den storby i Europa, der har gennem-gået den mest dynamiske udvikling gennem de seneste 25 år. Det skyldes ikke mindst Berlinmurens fald i november 1989. Det skal fejres og vi tilbyder GRATIS 1/2 dags byrundtur i Berlin med dansktalende guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Der er mange muligheder for studiebesøg og spændende oplevelser i Berlin f.eks.:

• Besøg i rigsdagskuplen• Stasi-museet• Check Point Charlie• Det tekniske museum• Berliner Unterwelten• Sachsenhausen• TV-tårnet• Potsdam og Cecilienhof

10-året for udvidelsen af EU mod østDe østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Vi bidrager til jubilæumsåret og giver GRATIS 1/2 dags byrundvisning med guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.095

Prag bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.295

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.640

Ring og fået tilbud

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

GRATISBYRUND-

VISNING MED GUIDE


Annoncer

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

Tør dubevæge dig tæt på grænsen?Så er en lejr på Mellerup Centret noget for dig!

• Plads til 80 personer• Stor pejsestue• Gymnastiksal• Stor naturgrund • Bålplads• Boldbane• Sheltere

• Mulighed for Teambuilding

• Østersture• Sælsafari• Sort Sol• m.v.

porten til...NATIONALPARK VADEHAVET

Tlf.: 7453 1262

Se:www.mellerupcentret.dk

Reel AV rådgivning siden 1969

Telefon: 75 85 91 00E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

• Smart Board • Tavler

• Projektorer • Lydanlæg

FMJ

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i

op til 2 timer, hos Jer

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder- erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Markedspladsen

Skoleborde + stoleKr. 200 pr. sæt120 skoleborde m/stoleophæng á kr.100,- + 240 tilhørende stole á kr. 50,- Afhentning af delmængde eller alle sæt, efter aftale.Pris er for ét sæt. Rabat gives ved køb af flere sæt eller af alle.Rødovre GymnasiumJon von Benzon, [email protected], Mobil: 20814701


Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Det er et godt, gammelt og let gennemskueligt kneb at rose folk først, for siden at sætte ind med den kritik, man reelt har på hjerte. Politisk bruges det samme kneb. I en ny og tiltrængt reform af er-hvervsuddannelserne mærker vejledningsområdet at blive fremhævet som noget helt væ-sentligt i forhold til at få flere unge til at vælge erhvervsud-dannelser. Og til at få flere unge til at finde den rigtige vej ind i uddannelsessystemet. Men retorikken følges op med en selvmodsigelse, som fjerner 160 millioner kroner fra vejled-ningsområdet. Penge som skal bruges til at forbedre erhvervs-uddannelserne. Den sidste hen-sigt er rigtig.

Men besparelsen på UU-vejledningen er bekym-rende – og tankevækkende.

Det politiske svar på, at nå 95-procent målsæt-ningen har de sidste ti-femten år været, at der skal mere og bedre vejledning til. Det siger man ganske vist stadig, men fjerner med den anden hånd en væ-sentlig del af det økonomiske grundlag. Fremover bliver det kun dem med synligt og særligt behov for vejledning, som får personlig vejledning i UU.

Selvom efterskolerne lykkeligvis har en helt anden status på vejledningsområdet med fortsat mulighed for både vejledning af den enkelte og af grupper af elever i de mange sprækker, som opstår i 24/7 fællesskabet, så rammer nedskæringen også efterskolernes unge.

Den personlige face-to-face-vejledning i UU bliver fremover udelukkende tilbudt de højst 20

procent, der vurderes at have særlige vejlednings-behov. Blandt andet udvalgt ud fra elevernes per-sonlige forudsætninger og karakterer.

Det er der flere problemer i. For det første tyder intet på, at det er så nemt at screene sig frem til, hvem der har et vejledningsbehov. For det andet påpeger Peter Plant, lektor ved Institut for Uddan-nelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, at erfaringer fra England viser, at en indsnæv-ring af vejledningen, margina-liserer de unge, der modtager vejledning.

Man viser, ifølge Peter Plant, de unge er forkerte. Signalet er: Er du virkelig så dårlig, at du skal have personlig vejledning?

Det er flot, at politikerne nu har skabt mulighe-der for en reform af erhvervsuddannelserne, men det er bekymrende at det sker på bekostning af det vejledningssystem, som man har brugt mange res-sourcer på at bygge op de seneste år.

Før var det politiske svar, på at få unge hurtigere igennem, mere vejledning. Det politiske fokus er skiftet til målrettet at handle om, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Vupti, så glemmer man at den personlige vejledning synes værdifuld og nødvendig.

Peter Plant frygter således, at effekten risikerer at få betydning for frafaldet senere på uddannel-serne. Skulle det ske, er vi lige vidt, erhvervsskole-reform eller ej.

Politisk retorik

Er du virkelig så dårlig, at du skal

have personlig vejledning?

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

HISTORIE 7-9

9135 Alle p

riser er ex mom

s

HISTORIE

Kilder i fokusGrundbøgerne i historiesystemet Historie 7-9 præsenterer eleverne

for varierede tekst- og billedkilder, som de lærer at arbejde kilde-

kritisk med.

Til eleverneHistorie 7-9. Kildekritik og tidstavler er et hæfte på 16 sider, som giver

eleverne viden om kilder og kildekritik. Tidstavler for Danmark og

Verden sikrer kronologisk overblik. Bagest i hæftet får eleverne gode

råd om prøven i historie og mulighed for at udarbejde deres egen

tidstavle.

Til LærerenTil hver af de tre grundbøger i Historie 7-9 er der netop udgivet et

lærerhæfte med kommentarer til kilderne samt svarmuligheder til

grundbøgernes kildespørgsmål.

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

Historie 7-9. Kildekritik og tidstavler

Hæftet sælges i folierede pakker af 30 stk. kr. 188,-

Kommentarer og svar til kilder i Historie 7, 58 sider kr. 149,-



NYHED!

9135_kopiann_historie_7-9_Efterskolen_nr9_210x235_BAGSIDE.indd 1 05/03/14 14.27

Documents

Efterskolen 9-2014