No. 05 · 28. oktober 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

08det er coolat væresupernørdInnovationssamfundet har brug for teknisk nysgerrige unge, der kan få en ide og udvikle den. Bråskovgård Efterskole har taget opgaven på sig med et linjefag for tekniske supernørder.

03 regeringen bakkerEn del af de planlagte besparelser på eftersko-lerne trækkes tilbage efter folkeligt pres og intern splid i Venstre.

24 kunst på skolenForeningen Kunst på arbejdspladsen tilbyder 3500 værker til udstilling på efterskolerne. Kunsten kan spille med i undervisningen.

18 dannelse der virkerEfterskolens opgave er dannelse. Det giver en livslang effekt. Nedton derfor det store fokus på profilfag, foreslår Alexander von Oettingen.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

02 indhold

1208

04fleksibel uddannelseOppositionen vil give de unge flere indgange til en ungdomsuddannelse og genfremsætter forslag om fleksibel ungdomsuddannelse.

12en pind til rygerneMidtsjællands Efterskole går nye veje for at begrænse rygningen.

16fordi jeg siger detElever vil vide hvorfor, de skal lære dette og hint. Det er ikke længere nok med "fordi jeg siger det". Nye råd i den retoriske klumme.

17dialog med uu-centre Efterskolevejledere gik i uge 40 i dialog med UU-vejlederne. Efterskolen lyttede med i Århus.

08linjefag for opfindere Bråskovgård Efterskole har succes med et teknisk linjefag for kommende opfindere og iværksættere.

18dannelse med langtidseffekt Et efterskoleophold sætter sig i eleverne. Det lever med i den måde eleven former sit liv. Udviklingschef Alexander von Oettingen om efterskolernes dannelsesprojekt.

20læserpanelet om frihed Skal efterskolerne give køb på friheden for at løse sociale opgaver. Se hvad læserne mener.

24kunst på skolen Foreningen Kunst på arbejdspladsen har også et tilbud til efterskolerne.

26barndom uden tryghed Efterskolerne har en særlig mulighed for at arbejde med børn, der oplever omsorgssvigt i hjemmet.

no. 05oktober 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 05 · 28. oktober 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

08det er coolat væresupernørdInnovationssamfundet får brug for teknisk nysgerrige unge, der kan få en ide og udvikle den. Bråskovgård Efterskole har taget opgaven på sig med et linjefag for tekniske supernørder.

03 regeringen bakkerEn del af de planlagte besparelser på eftersko-lerne trækkes tilbage efter folkeligt pres og intern splid i Venstre. 24 kunst på skolenForeningen Kunst på arbejdspladsen tilbyder

3500 værker til udstilling på efterskolerne. Kunsten kan spille med i undervisningen.

18 dannelse der virkerEfterskolens opgave er dannelse. Det giver en livslang effekt. Nedton derfor det store fokus på profilfag, foreslår Alexander von Oettingen.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

����������������

nyhed 03efterskolen

· no. 05 · oktob

er 2010

2417

regningen ender i kommunernehvis efterskoler bliver for dyre

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Der er reel risiko for, at mange ordblinde elever ikke vil komme på efterskole, når

prisen på et ophold stiger allerede fra næste skoleår, frygter 21 ordblindeefterskoler, hvis formænd nu har søgt foretræde for Folke-tingets Uddannelsesudvalg.

Deres beregninger viser, at kommunerne kommer til at bære hele udgiften til under-visning af de ordblinde elever, hver gang en elev falder fra på ordblindeefterskolerne.

Det koster staten mellem 110.000 og 130.000 kr. inklusiv driftsstøtte til eftersko-len og støtte til forældrebetalingen, når en elev går på ordblindeefterskole. Til gengæld koster det op imod 330.000 kroner pr. årskursist, der får ordblindeundervisning på VUC. Et regnestykke foretaget af ordblin-deefterskolerne viser således at hver eneste elev, der ikke kommer på efterskole, risikerer at komme til at koste 200.000 kroner i den enkelte kommunekasse, hvilket er differen-

cen mellem prisen på et efterskoleophold og et kursus i VUC-regi.

»Hvis effekten af genopretningspakken og besparelserne på finansloven bliver at bare 250 elever ikke kommer på ordblinde-efterskole, vil det medføre omkostninger for samfundet som helhed på 50 mio. kr.,« siger Per Hylander, formand for Farsø Efterskole og talsmand for de 21 ordblindeefterskoler.

Ordblinde lades i stikkenOrdblindeefterskolerne hæfter sig desuden ved, at en række elever vil være bosat i kommuner, hvor er ikke er et reelt undervis-ningstilbud til elevgruppen.

Allerede i det kommende skoleår vil forældre til elever på ordblindeefterskolerne opleve så stor prisstigning, som konsekvens af regeringens besparelser, at formænd for efterskolerne frygter frafald af elever. I det lys hjælper det ikke meget, at regeringen

måske trækker yderligere besparelser i 2014 tilbage.

Allerede næste skoleår vil familier med et indtægtsgrundlag på mellem 500.00 til 700.000 kr. blive ramt af prisstigninger på 15-22 procent.

»Vi frygter, at en række familier i mel-lemindkomstgruppen ikke vil have økonomisk mulighed for at sende deres ordblinde barn på efterskole, simpelthen fordi det er for dyrt. Vi ser allerede i dag, at ordblindeefter-skolerne fravælges af økonomiske årsager, så på den baggrund frygter vi at miste halv-delen af de elever, der ligger i mellemind-komstgruppen, hvilket svarer til 250 elever på årsbasis,« lyder det fra Per Hylander.

Læs mere nyt om ordblindeefterskoler-nes foretræde på www.efterskolen.com

21 ordblindeefterskoler frygter frafald af elever allerede fra næste skoleår. På sigt en øget udgift til kommunerne på 200.000 kr. pr. elev

bonus

Regeringen overvejer ifølge Jyllands-Posten at trække en del af de planlagte

besparelser på efterskolerne af bordet. Un-dervisnings- og finansministerierne arbejder på at fjerne de besparelser på 200 mio. kr., som ville ramme forældrebetalingen i 2014. Samtidig vil regeringen ændre modellen

for forældrestøtte så middelklasseforældre fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole. Efterskolerne slipper dog ifølge oplysnin-gerne ikke for besparelser på 290 mio. kr. på forældrestøtten for årene 2011-13, som er besparelser som følge af regeringens og

Dansk Folkepartis genopretningspakke. Des-uden vil efterskolerne også fortsat mærke en grønthøsterbesparelse på driftstilskuddene. Regeringen trækker i land efter ugers massivt folkeligt pres og efter intern uenig-hed i Venstres folketingsgruppe.

slækker måske lidt på spareforslag

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

04 kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.

På alle efterskoler opstår gode idéer, og lærere gennemfører ek-semplariske undervisningsforløb. Nu får lærerne mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden på fagenes dag

puster nyt liv i fleksibel ungdomsuddannelse

Alt for mange unge kan ikke identificere sig med de muligheder, der er for ung-

domsuddannelse, hvor der i princippet kun er to indgange, nemlig den gymnasiale eller den erhvervsfaglige. Derfor ønsker opposi-tionen at åbne for flere muligheder, så flere unge får en ungdomsuddannelse.

»Partierne i oppositionen står derfor bag et forslag om en fleksibel ungdomsuddan-nelse, hvor unge inden for nogle faste ram-mer kan sammensætte deres uddannelse, som giver dem relevante kompetencer,« siger Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved. Forslaget har tidligere væ-ret fremsat som en afløser for den tidligere fri ugndomsuddannelse.

Hun ser bl.a. efterskoler og produktions-skoler som væsentlige aktører i et forløb under en fleksibel ungdomsuddannelse, som vil kræve at den unge visiteres af en UU-vejleder.

»Disse skoleformer er for mange en øjenåbner, hvor de unge pludselig kan se sig selv i et uddannelsesforløb. Vi er et af de lande, hvor andelen af befolkningen med en ungdomsuddannelse er faldet fra 1998 til 2008, og derfor er der brug for, at vi ser på nye muligheder,« siger Marianne Jelved, der samtidig ser en fleksibel ungdomsuddan-nelse som en mulighed for, at uddannelses-institutioner udveksler erfaringer på tværs for at forbedre de unges muligheder.

»Det er direkte pinligt, at regeringen har ladet Danmark sakke så langt bagud, når det kommer til at give unge mennesker en ud-dannelse. Alle de lande, vi normalt sammen-ligner os med, har opdaget, at uddannelse er den eneste vej frem, hvis man ønsker en konkurrencedygtig økonomi i en globalise-ret verden. Hvorfor kan Danmarks regering ikke forstå det? Hvorfor vælger regeringen uddannelse som det første sted at spare, når der skal rettes op på Danmarks ødelagte økonomi,« siger Marianne Jelved.

Forslaget om en fleksibel ungdomsud-dannelse fremsættes her i efteråret.

Oppositionen vil give de unge flere indgange til en ungdomsuddannelse

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

Efterskolerne bugner af gode undervisningsforløb, men sjældent spredes erfaringerne til andre i skoleformen eller for den sags

skyld til lærere i folkeskolen og på de øvrige frie skoler. Det gøres der nu noget ved, når Flakkebjerg Efterskole indkalder alle interesserede lærere i skoleformen til fagenes dag, hvor der bliver lejlighed til fordy-belse i eksemplariske undervisningsforløb.

»Perspektivet er desuden, at efterskolerne skal vise deres værd, for der foregår rigtig meget innovativ udvikling af undervisningsfor-løb på efterskolerne. Det skal frem i lyset. Man kunne forestille sig, at der vil dannes en idébank, som alle kan trække på, og som kan profilere efterskoler i lærerverdenen som sådan,« siger forstander Jan Coermann om initiativet.

På fagenes dag kan faglærere udveksle erfaringer med hinanden og der bliver også oplæg af lærere, som vil præsentere forløb, de har

fagenes dag skal vise efterskolens bedste undervisning frem

af: Torben Elsig-Pedersen og Lisbeth Schmidt Mikkelsen

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

kort nyt 05

Region Syddanmark har bevilget 20 mil-lioner kroner til to projekter, der begge

placerer læreren i en central rolle. Det ene projekt fokuserer på klasselæreren som det sociale klister, der skal få klassen til at hænge sammen. Formålet er at sikre sårbare unges tilhørsforhold til klassen på deres ungdoms-uddannelse.

I det andet projekt skal læreren skabe øget motivation og engagement gennem anvendelsesorienteret undervisning. Her kommer de to efterskoler ind i billedet.

»Vi arbejder med innovation inden for design og skal nu sammen med et gymna-sium og to handelsskoler lave en værktøjs-kasse med eksempler på, hvordan lærere kan arbejde innovativt i for eksempel engelsk,« fortæller forstander Kirsten Hansen fra Højer Design Efterskole.

Innovativ undervisning fastholder eleverneInnovation er et middel til at fastholde ele-verne, fordi de selv søger viden og bearbej-der den.

»Det får eleverne til at interessere sig for undervisningen, når de laver deres eget materiale og et produkt, der kan bruges til noget. Vi kan ikke producere alle de ideer, som vores elever genererer inden for indu-striel design, men de kan skabe dem i 3D og arbejde videre med produktet i en virtuel verden. Det fanger især drengene,« siger Kirsten Hansen.

Højer Design Efterskole har fået 340.000 kroner til at udvikle konkrete forløb med innovativ undervisning. Rantzausminde Ef-terskole ved Svendborg skal for et tilsvarende beløb arbejde med pædagogisk it. Målet i

begge projekteter er, at 80 procent af ele-verne oplever undervisningen som inspire-rende, og at 90 procent af lærerne synes, de har de rette kompetencer og værktøjer til at gøre undervisningen motiverende.

»Det handler om at lægge undervis-ningen tilrette, så eleverne føler, de kan bruge den til noget. Vi har for eksempel en samarbejdsklasse i Bulgarien, som kommer herop til april, og så skal vores elever være turistguider. Bare så simpelt et projekt viser eleverne, at de skal bruge det, de lærer i engelsk, til noget konkret,« siger Kirsten Hansen.

Mose Allé 16, 2610 Rødovre, www.bico.dk

BICO – din leverandør af teaterbelysningStort eller lille projekt? Du finder altid den rette teater- eller showbelysning hos BICO. Du kan – blandt meget andet – finde lamper, bevægelamper, følgespots, led, stativer, farvefiltre, gobo’er, dæmpere, røgmaskiner, lysborde, gaffa, pære, lommeknive, lommelygter og handsker hos os.

Bestil et gratis og uforpligtende kursus – i valg, tilslutning og brug af udstyr – samt nogle grundtrin i belysning hos Kenneth på 25 57 26 16 eller kj@bico.dk. Så er du klar til at vælge det rette udstyr.

haft succes med. Faktisk efterlyser Flakkebjerg Efterskole lærere, der vil dele ud af deres gode erfaringer på fage-nes dag, som foregår fredag den 3. december i tidsrum-met kl. 9 til 15.15 på Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse.

Dagen byder desuden på præsentation af de nyeste fagdidaktiske ideer ved fagkonsulenter fra CfU Sjælland.

Det koster 500 kr. at deltage i fagenes dag. Til-melding senest 5. november til Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse, jan@flakkebjergefterskole.dk, med oplysning om hvilket fag man er interesseret i (dansk, matematik, engelsk, tysk/fransk, fysik/kemi, sam-fundsfag/historie/religion, køkkenundervisning).

Indbetaling af deltagergebyr til girokonto: 0573 4337824 også senest 5. november.

to efterskoler får penge til at lave værktøjskasser til lærereRantzausminde Efterskole og Højer Design Efterskole har fået del i et million-beløb til forskning, som skal bidrage til, at flere unge får en uddannelse

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

efterskole- landskabet

06 nyt fra efterskolerne

Elever i livagtig redningsøvelse på Samsø

Når Samsø Redningskorps og Samsø Kom-mune jævnligt afholder redningsøvelser, sender de bud efter elever fra en af øens to efterskoler, Samsø Efterskole og Nord-samsø Efterskole. Forleden var det elever fra Nordsamsø Efterskole, der deltog i en yderst livagtig redningsøvelse, hvor en fyldt bus var væltet af vejen. Eleverne havde på forhånd sminket sig til ukendelighed som hårdt så-rede. Med latex og andre virkemidler mødte der redningsmandskabet et frygteligt syn af de sårede og døde elever. Flere af eleverne sad fastklemt i bussen og måtte skæres fri, hvorefter de hårdt sårede elever blev ført til Samsø Sygehus for siden at blive fløjet væk fra øen med helikopter til behandling på fastlandet. Både elever og redningsmand-skab havde en ”dejlig” dag, og efterføl-gende blev redningsøvelsen evalueret af

eleverne i selskab med redningsmandskabet, læger og øens enlige betjent.

Gudenådalens elever gør gode gerninger

På Gudenådalens Ungdomsskole har elever og lærere kastet sig ud i projekt "Den Gode Gerning", hvor målet er at hjælpe menne-sker ved at tjene penge til organisationerne; Hjælp Voldsofre, BOS og Kræftens Bekæm-pelse. Efterskolens elever har tænkt kreativt og inviteret børn fra lokale børnehaver til leg på redskabsbaner i skolens springsal. Andre elever har tilbudt praktisk hjælp til private husejere, der efterfølgende har kunne betale et valgfrit beløb for alt fra vinduesvask til le-gepladsbyggeri. Skolens elever har desuden arrangeret loppemarked. Og i et sponsorløb, kunne motionister deltage i løbet for 5 kr. pr. kilometer. Mens folk uden trang til at løbe i stedet kunne vælge at støtte en løber blandt skolens elever med 10 kr. pr. tilbagelagt kilometer. Læs mere om Gudenådalens projekt på www.efterskolen.com/Efterskoleland-skabet

Svankjær henter inspiration i Skotland

Fra Svankjær Efterskole drog forstander Preben Dahlgaard og viceforstander Berith Fyhring på studietur til Glasgow, Skotland i slutningen af september. Målet var at se nærmere på, hvordan den nye skotske læseplan "Curriculum for excellence" udarter sig i praksis. Første dag bød på skolebesøg på Grange Academy i Kilmarnoch lidt syd for Glasgow. Her var der rundvisninger, seminarer og fore-

drag, som fortalte om, hvordan skotterne underviser i entreprenørskab og foretagsom-hed. Det blev også tydeligt for enhver, at der lægges stor pris på tværfagligt arbejde og på vigtigheden af arbejdsprocessen. De næste to dage stod der Scottish learning festival på programmet. Den årlige læringsmesse blev åbnet med en tale af den skotske undervisningsminister, Michael Rus-sel, hvorefter der var mulighed for at deltage i et utal af seminarer og foredrag. Samtidig var en hel hal fyldt med alt, hvad hjertet kunne begære, af de nyeste undervisnings-materialer, gode tips fra forskellige skoler, brugbare websites m.m. som repræsente-rede alle læseplanens otte hovedområder. Turen bød også på uforpligtende samta-ler med både elever og lærere, reception på byens rådhus, Robert Burns-digte, whisky-smagning, haggis og naturligvis sækkepibe-musik. Alt i alt nogle gode og lærerige dage. Læs evt. mere på www.svankjær.dk

Bornholms Efterskole opgraderer

Skoletasken er erstattet af MacBook-computere på Bornholms Efterskole, der nu låner en computer ud til alle skolens elever ved skoleårets start. Samtidig har efterskolen opgraderet dens undervisningsmetoder og pædagogik. ”Vi arbejder nu med 1:1 princippet, hvor alle elever har fået udleveret en MacBook, som skal bruges 100 procent i undervisnin-gen. I den anledning har vi gjort op med den ”gamle skole. Hele undervisningsgrundla-get og den pædagogiske tilgang er blevet revideret. Og vi er nu i fuld gang med skolen i det 21. århundrede. Alt foregår digitalt. Undervisningen, lektier, samarbejde og plan-lægningsværktøjer,” siger lærer Kristoffer Nyby til Bornholm.nu

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

nyt fra efterskolerne 07

LETTE BØGER · UNG PS

Hævnens labyrint af Jørn Jensen

Krimiserie på i alt 5 bøger om hævn, narko, svigt og kærlighed

PS – nu også for unge

Læs mere på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15

50

3) E

FTF5

-20

10

EU-parlamentariker for en dag

Elever fra Efterskolen Solgården var klar ved afstemningsknapperne, da 500 elever fra den europæiske unions lande fik lov til at lege europaparlamentarikere for en dag. Fire gange om året afholder EU Euroscoladag, hvor målet er at skabe bånd mellem elever fra de 27 lande i EU. Solgår-dens prøvefri 10. klasse var udvalgt til at repræsentere Danmark i Europaparlamentet. Eleverne fik efter sikkerhedskontrol og fæl-lesfotografering chancen for at tage plads i parlamentsalen med egen mikrofon og tol-kebistand via headsæt, hvilket gjorde indtryk efterskolens elever. »Vi fik oversat alt, hvad der blev sagt til engelsk, så uanset om det var fransk eller italiensk, der blev talt, havde jeg mulighed for at følge med. Og så skulle vi jo stemme med rigtige knapper og det kom op på storskærm, man følte sig helt betydningsfuld, fortæller Elisabeth Morthorst fra Efterskolen Solgården.

Inden debat i udvalg og afstemninger i par-lamentet skulle en repræsentant fra hver af de 27 lande holde en præsentationstale om skolen, lokalområdet og landet. Fra Solgården fortalte Mikkel Skydstofte om efterskole-formens særlige tradition og placering i det danske uddannelsessystem, og hvad det vil sige at bo og leve på sin skole. Læs hele artiklen fra Solgårdens dag i Strasbourg på www.efterskolen.com/Efterskolelandskabet

Elever prøver kræfter med ironman

Tre drenge satte sig for at gennemføre en ironman på tre dage, da Ryslinge Efterskole for nylig havde projektuge om kroppen. Under emneugen eksperimenterede skolens elever med at presse kroppen, og de tre elever med ambitioner om at gennemføre en ironman besluttede dagligt at løbe 14 kilometer, cykle 60 kilometer og svømme 1, 2 kilometer. Undervejs erfarede drengene, at et stort indtag af mad var afgørende for at gennem-føre forsøget. Den første dag havde de fået for lidt mad og måtte derfor nærmest kravle over målstregen og direkte i seng for at være klar til næste dag, hvor de sørgede for at spise betydeligt mere. Selvom ingen af de deltagende elever var fysiske pragteksemplarer, kom to af dem igennem projektet uden skader, mens den tredje elev måtte sige "stop" undervejs. Ele-verne kunne efterfølgende konkludere, at en ironman kræver vilje til at fortsætte og evne til at spise, selvom man ikke er sulten. Læs mere om projektet på Ryslinge Efterskole på www.efterskolen.com/Efterskolelandskabet.

8 efterskolen ef

ters

kole

n ·

no.

05

· o

ktob

er 2

010

8 efterskolen 08 efterskolernes dag

det er cool at være supernørdaf: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

På Supernørd linjen på Bråskovgård Efterskole er det sejt at være mere end almindelig teknisk interesseret. Her bliver elever med pilfingre og opfinder-drømme trænede i at gå fra ide til virkelighed – og lige nu er projektet en raketopsendelse

I de lyse og højloftede lokaler venter mobile computere på hjul, kassevis af avanceret Lego, høje arbejdsborde og et veludstyret

værksted på at blive indtaget af unge supernørder ud i teknik og deres mindst lige så nørdede lærere Anders Pagh og Bo Lauersen på Bråskovgård Efterskole.

»Allerede næste fredag skal vi have raketten færdig, så vi har fak-tisk en lille smule travlt,« indleder lærer Anders Pagh eftermiddagens timer i linjefaget Supernørd.De 15 supernørder – alle drenge – har i flere uger været i gang med at bygge en raket med et samlesæt fra foreningen Danish Space Challange. Eleverne er opdelt i grupper, der samler raketten, bygger beskyttelseskasse, designer rakettens farver og mønstre, konstruerer og syr faldskærm og programmerer rakettens payload.

»Hvordan går det med faldskærmen, vil I kunne blive færdige i dag?« spørger Anders Pagh den ansvarlige gruppe, som nok mener, det er realistisk, hvis de skynder sig.

»Jer, der laver payload, I har en smule travlt. I skal have tjekket accelerationsmåleren, så I må hoppe ned fra taget,« anbefaler Anders Pagh med et glimt i øjet

En linje for opfindereBråskovgård Efterskole har siden dens opstart i 1983 reserveret 30 procent af skolens senge til bogligt svage elever. Men for fire år siden måtte skolen erkende, at elevgruppen var blevet for tung og beslut-tede at modernisere skolens linjefag blandt andet med det formål at tiltrække flere ressourcestærke elever.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

Rakettens payload bliver programmeret på computer. F.v. Anders Pagh, Kasper Precht Møller, Morten Kreutzmann Lund og Steen Aagaard Schütt.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

tekniknørder 09

»Vi ville udvikle et fag, der kunne erstatte de håndværksfag, som efterskolen hidtil havde tilbudt. Jeg fik den ide, at vi skulle skabe et linjefag inden for opfindelse, der kunne tiltrække nysgerrige elever med interesse for teknik, vor tids pilfingre,« fortæller forstander Peter Dam, der fandt lydhørhed på lærerværelset.

»To af vores lærere fængede på ideen, og inden længe var vi i gang med at definere et fag helt fra bunden af, hvor eleverne skulle trænes i at reflektere, tænke kreativt, tænke i udvikling, og i hvordan ting kan forbedres til en lettere hverdag. Et fag, hvor de kunne lære den kompetence, det er at gå fra ide til virkelighed,« siger Peter Dam.

På et veludstyret værksted »Ajj, det er løgn. Det skete bare ikke, jeg kom til at tage det forkerte bor,« udbryder Holger Kofoed og kigger på det lidt for store bor i boremaskinen.

»Det er da godt, at det ikke var raketten, du borede i,« beroliger lærer Anders Pagh, der er blevet hidkaldt af udbruddet.

På værkstedet er 16-årige Holger Kofoed og Nicolai Meier Lunding på 15 år i gang med at bygge den trækasse, der skal beskytte raketten på vej til opsendelsen i skydeterrænet ved Borris. Foroverbøjet, med

Bråskovgårds forstander, Peter Dam, ville udvikle et nyt linjefag, der kunne erstatte de hidtidige håndværksfag.B å k å d f d P D ill d ikl

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

sammenknebne øjenbryn og bevæbnet med en stålgrå vinkelmåler tjekker Nicolai Meier Lunding, om kassens sektionsplader er i vatter, retter lidt på nogle af pladerne og lader derefter sin makker bore de skruer i kassen, der skal fastholde sektionspladerne, nu med det kor-rekte bor hentet i et værksted, der ville stille enhver håndværksmester tilfreds.

Et rum, der avler mere kreativitetDa Bråskovgård Efterskole startede op med det første hold af super-nørder for to år siden foregik undervisningen i et klasselokale med fem kasser Lego og i skolens smedeværksted. Siden søgte og modtog efter-skolen 350.000 kr. hos fonden Energi Horsens, besluttede at bekoste en tilbygning til faget og med fondens midler indrette lokalerne med det helt rigtige udstyr.

»I indretningen af lokalerne har vi forsøgt at kombinere de bedste ting fra fysiklokalet, smedeværkstedet og computerrummet. Vi har øn-sket at skabe et rum, som avler mere kreativitet end andre rum. Derfor har vi bevidst gået uden om skolemøbler og i stedet valgt løsninger, der ligner mere industri,« fortæller Anders Pagh, der er optaget af at skabe det ideelle læringsmiljø for innovation.

»Det er helt klart mere inspirerende være i et sådant miljø end i et almindeligt klasseværelse. Samtidig er vores mål er at skabe et ufor-melt læringsmiljø, hvor eleverne lærer at gribe fat i de værktøjer, som passer til situationen og i mindre grad rækker hånden op og spørger vi lærere. Her er vi stadig i en læringsproces, hvor vi løbende finder ud af, hvad der virker,« siger Anders Pagh.

Drømmer om at blive ingeniør»Hej far, kan du ikke lige hjælpe os med at løse et problem?« 15-årige Kasper Precht Møller har fundet mobilen frem for at spørge sin far, der er ingeniør og lige nu på arbejde i Tyskland, hvordan de klarer en teknisk udfordring med raketten. Efter en kort samtale og beriget med ny viden vender Kasper Precht Møller tilbage gruppen for at fortsætte samarbejdet omkring raketten.

»Det er fint, at vi arbejder i grupper. Jeg kender ikke nogen voksne, der sidder en hel dag uden at arbejde sammen, og jeg er god til det«, siger Kasper Precht Møller, der også bliver motiveret af supernørdernes arbejdslokale.

»Det er godt, at det er nye lokaler. Det ville være mærkeligt at sidde i et gammelt lokale og tænke fremad og lave nyt,« siger han.

Kasper Precht Møller går i 10. klasse på Bråskovgård

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

10 tekniknørder ef

ters

kole

n ·

no.

05

· o

ktob

er 2

010

Efterskole og drømmer om at gå via HTX til ingeniørstudiet. Da han i sin tid surfede på nettet efter efterskoler blev linjefaget Supernørd udslagsgivende for, at han valgte Bråskovgård Efterskole

»Jeg er ikke rigtig sportsagtig, og kan ikke spille musik. Men computere er spæn-dende, det at bygge ting er spændende, og her kan vi først lave ideen på computer og bagefter bygge det på værkstedet,« siger Kasper Precht Møller, der er rigtig glad for sit valg, ikke mindst på grund af raketprojektet.

»Jeg har fulgt raketopsendelsen på Born-holm i et år, og det er rigtig spændende selv at være med til at bygge en raket,« fortæller Kasper Precht Møller.

Klædt på til udvikling og projekter»Vores vision er at få skabt en undervis-ningsform, hvor eleverne bliver klædt på til at indgå i udviklingsarbejde og projekter, får input fra omverden og bliver en del af et stort projekt,« fortæller Anders Pagh.

Derfor har Anders Pagh indledt et sam-arbejde med lærere og studerende på VIA University College, IT-ingeniør afdelingen i Horsens. Supernørderne har været på forløb med bygning og afprøvning af bromodeller og kursus i 3D tegning på på VIA University College. Og til november skal de igen besøge

ingeniøruddannelserne, hvor de får lejlighed til at snakke med de studerende og opleve, hvor interessen for teknik kan bære dem hen.

»Det er de signaler, vi får sendt, at det danske samfund skal overleve på innovation og ideudvikling. Vi får brug for mange unge, der kan få en ide og udvikle den i innovati-onssamfundet,« siger Anders Pagh.

Udholdenhed ved computeren»Vi skal måle, hvor hårdt raketten slår ned i jorden. Det er det jeg er i gang med,« fortæl-ler 15-årige Steen Schütt med blikket rettet mod computerskærmen.

Steen Schütt fra Lemvig går i 9. klasse og regner med at fortsætte på HTX efter året på Bråskovgård Efterskole. Men lige nu er hans mål at programmere rakettens payload, der blandt andet skal gøre holdet af supernørder i stand til at finde ud af, hvor hurtigt raketten flyver. En opgave, der tilsyneladende er tem-melig kompliceret – selv for en supernørd.

»Nogle gange bliver jeg lidt træt af det, når tingene ikke virker med det samme, men for det meste kan jeg godt holde det ud,« fortæller Steen Schütt.

Elever bliver grebet og forglemmer sigLinjefagets hovedlærer, Anders Pagh, er udlært mekaniker, siden uddannet lærer i

Ollerup og selv noget af en supernørd. Han oplever at få et såvel personligt som lærerfag-ligt udbytte af at undervise supernørderne.

»Jeg får afløb for nogle at de ting, jeg selv har syntes, det var spændende at rode med. Og som underviser er det fantastisk, når eleverne bliver grebet af et projekt og forglemmer sig, så de ikke har tid til at holde pause. Udfordringen er til gengæld at ramme et passende udfordringsniveau for den en-kelte på et hold med en kæmpe spredning fra eleven i 10. klasse der vil fortsætte på HTX til den bogligt svage elev. Når jeg ikke rammer plet, er det tydeligt, at eleverne fader ud af opgaven og pjatter og snakker i stedet, så er de teenagere med 110 i timen.

Jeg vil være kok eller opfinderI en pause fra raketarbejder er 16-årige Mik-kel Jørgensen i gang med at opsætte banen fra sidste års deltagelse i teknologiturnerin-gen FIRST LEGO League, som holdet skal vise frem på Efterskolernes dag. Mikkel Jørgensen går sikkert til opgaven og glæder sig til, at supernørderne i november skal deltage i dette års turnering i at designe, konstruere robotter af LEGO for derefter at deltage i et robotløb.»Som lille har jeg bygget rigtig meget med Legoklodser, fortæller Mikkel Jørgensen, der også engang drømte om at blive opfinder.»Jeg har siddet meget og samlet ting og skilt dem ad igen for at se, hvordan de virkede, og jeg har også opfundet min egen gokart. En gang ville jeg rigtig gerne være opfinder. Nu vil jeg være forskellige ting, også kok, men jeg har altid brændt mest for at opfinde,« siger 16-årige Mikkel Jørgensen.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

Kom raketten i luften?

Bråskovgårds Supernørder blev færdige med deres raket. Søndag den 3. oktober tog de ud til det militære skydeterræn i Borris for at afprøve, om raketten kunne flyve. Steen Aagaard Schütt trykkede på knappen til tændingen og med et fantastisk "Whujs" fløj den op i de forventede 800 meters højde, faldskærmen foldede sig ud og raketten landede planmæssigt. Tekniske vanskelighe-der betød dog, at supernørderne ikke kunne indsamle alle de ønskede informationer fra payloaden, men det indbyggede kamera filmede hele raketfarten.

Vidoen kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=5et47XuhoDY

bonus

Det danske samfund skal overleve på innovation og ideudvikling. Vi får brug for mange unge, der kan få en ide og udvikle den i innovationssamfundet.

Elever i gang med at konstruere beskyttelseskasse til raket. F.v. Holger Kofoed, Nicolai Meier Lunding, Kasper Munk Nielsen og Anders Pagh.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

naturvidenskab 11

Bråskovgårds supernørder gennemgår forløb med bromodeller og 3D tegning

på Ingeniøruddannelserne i Horsens, der om-vendt satser på at få dens studerende med i efterskolens raketprojekt. Når ingeniørerne samarbejder med supernørderne er det lang-sigtede mål at få flere unge til at gå vælge en naturvidenskabelig uddannelse.

»Vi vil gerne gøre unge mennesker interesserede i teknologi og naturviden-skab, da der ikke er nok unge, der vælger naturvidenskabelige fag i Danmark. Vi føler et samfundsmæssigt ansvar for at fremme naturvidenskab og teknologi. Så udover at producere studerende bør vi også, som uddannelsesinstitution, udbrede vores viden til andre end os selv,« fortæller Lars Bech Sørensen, der er underviser og formidler ved VIA University College, IT-ingeniør afdelingen i Horsens.

Når Lars Bech Sørensen får besøg af skoleelever, får de lov til at afprøve praktiske forløb, men samtidig vægter han at diskutere teknologiens rolle i samfundet med eleverne.

»Jeg prøver at diskutere med de unge, hvad vi som samfund kan bruge teknologi og naturvidenskab til, og hvilken teknologi vi har brug for. Alle unge, også de der ikke vælger en naturvidenskabelig uddannelse, har brug for viden om teknologi og naturvidenskab

for at kunne deltage i samfundsdebatten på en ordentligt grundlag«, mener Lars Bech Sørensen.

Side om side med de samfundsmæssige betragtninger handler samarbejdet mellem ingeniøruddannelerne i Horsens og Brå-skovgård Efterskole dog også om fremtidig rekruttering.

»Jeg håber selvfølgelig også på, at nogle af de elever, vi har på besøg, vender tilbage til os som studerende,» siger han.

Som formidler får Lars Bech Sørensen besøg af elever og lærere fra en lang række folkeskoler og ungdomsuddannelser. Men særligt for samarbejdet mellem Bråskov-gård Efterskole, at både efterskoleelever og ingeniørstuderende kan få nye teknologiske input.

»Vi håber meget på at kunne udvide vores samarbejde med Anders Pagh og supernørd-linjen omkring deres raketop-sendelse. Vi har ingen raket, så vi vil gerne koble nogle af vores studerende på projektet sammen med efterskolens elever. Det vil give vores studerende mulighed for at teste sensorer til en radiosender, der løbende kan sende data tilbage til jorden, siger Lars Bech Sørensen, der i det hele taget er begejstret for den særlige linje for supernørder. »Ligesom der er linjer til unge, der går op

i sport eller musik, er Supernørd en linje for de unge, der synes, at teknologi og naturvi-denskab er spændende. Det er utrolig godt,« siger Lars Bech Sørensen.

Samarbejde mellem ingeniørhøjskole og Supernørd-linje skal få flere unge til at vælge teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser

fælles interesse for raketterkobler ingeniører og supernørder

Kom til møbeldage hos Thorsø d. 10.-11. november kl. 10-16.

Vi byder på rundvisning, præsentation af nye produkter, en snak med vores sælgere og meget mere.

Vi håber at se jer til et par hyggelige dage.

Tilmeld jer allerede nu ved at skrive en mail til info@thorsoe-moebler.dk

Thorsø | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoe-moebler.dk

Eleverne på Bråskovsgårds Supernørd-linje ser frem til at deltage i årets LEGO FIRST league, hvor eleverne skal bygge og pro-

grammere robotter. Sidste år indkasserede efterskolen en andenplads i turneringen.

Eleverne på Bråskovsgårds Supernørd-linje

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toco

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

12 læserne skriver

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Ghita Grønne, Christian Hougaard-Jacobsen og Christian Munksgaard, lærere på Midtsjællands Efterskole

en pind til rygerne

Et valg, der, som det ser ud i dag, stadig ligger hos skolerne. På Midtsjællands Efterskole, har vi de sidste par år, med

jævne mellemrum, tilpasset vores rygepolitik, så den passer bedre ind i tiden.

I år valgte vi at gå lidt anderledes til sagen omkring rygerne. Ud fra vores papirer skulle vi pr. 15. august modtage seks rygere, og det var for os vigtigt at være helt klare i beskeden til dem omkring vores rygepolitik. Vi nedsatte et udvalg på tre personer, som skulle tænke det hele igennem og inddrage lærerværelset i vores tanker. Det var en klar aftale, at vi som samlet lærerværelse havde et fælles ansvar for de rygere som kom, samtidig med at vi som rygeudvalg tog beslutningerne i det daglige og specielt i opstarten, som ikke bød på rutiner og fast skema.

Vi arbejdede i rygeudvalget ud fra indgangsvinklen: ”triv-sel” og ikke så meget ud fra ”sundhed”. Samtidig havde vi en klar holdning til, at vi skulle gøre alt, for ikke at få flere rygere i løbet af året.

Fællesskab uden smøgerVi er klar over, at trivsel i et rygeskur, på en rygetrappe eller andre rygesteder er et stort trækplaster og en god måde at blive en del af et fællesskab på. Tanken kom til os: Hvad ville der ske, hvis vi lavede en rygebænk, og det eneste man ikke måtte der, var at ryge? Hvad ville der ske, hvis vi fjernede ”trivslen” i rygestedet, og hvordan kunne vi gøre det? Hvor-dan kunne vi hjælpe rygerne til at finde fællesskabet uden en smøg i hånden? Hvordan kunne vi som skole undgå at gruppere ”rygegruppen” samtidig med, at vi imødekommer deres rygetrang?

Indtil nu havde rygerne røget på en trappe bag vores byg-ning. Ingen andre end rygerne måtte være der. Der var ingen tag og ingen stole eller bænke og altså ikke særligt hyggeligt. I løbet af året blev der dog flere gange fjernet stole, smidt ikke-rygere væk fra stedet, og i det hele taget krævede stedet en del observation, da ikke mange lærere kom naturligt forbi trappen. Vi ville meget gerne finde en ny måde, at håndtere rygerne på. Den allerførste udfordring ville være at informere de nye ”rygende” elever om vores politik. Der skulle de ikke være samlet som gruppe, men som individuelle. Vi havde altid før samlet dem alle på læreværelset og oplyst om vores rygepo-

litik. I dag kan vi se, at vi har været dem, der har præsenteret rygerne for hinanden, og altså vist dem, at her er deres fælles rygegruppe! Efter individuelle informationsmøder blev hver enkelt præ-senteret for en ”rygepind”, som befinder sig i vores skolegård.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

læserne skriver 13

af: Villum Christensen, uddannelsesordfører, Liberal Alliance på partiets hjemmeside:

af: Partileder Margrethe Vestager, Radikale Venstre under Folketingets åbningsdebat:

stop generationstyveriet

brug for bred aftale

En rygepind er en ½ meter høj træstamme, som er placeret tre steder i vores skolegård, med ca. 50 meter imellem dem. Skole-gården er et, for os, perfekt sted, da det ligger centralt og ikke bliver brugt meget af eleverne. Planen er så, at der kun må stå en ryger ved hver pind. Så kan kun stå tre personer i gården og ryge samtidig, dog uden at tale sammen. Der må ingen kontakt være imellem dem og altså heller ingen råb. De resterende rygere må så indefra holde øje med, hvornår der er en fri pind og så gå derud. Alt dette skal nås indenfor et kvarter. På den måde har vi fjernet al trivsel ved rygestedet, men accepteret rygebehovet. Ligeledes har vi som lærere en helt klar defineret rygepolitik med rygerne, og vi lægger megen vægt på at have dialoger med dem løbende.

Vi tager stillingVi har fulgt dem løbende i forhold til, om det var muligt for dem at opbygge et fællesskab inde på skolen, og dette har vist

sig, ikke at være noget problem. Rygningen er nu noget, som skal overstås for at komme ind til de andre igen.

Som det ser ud nu, et lille stykke inde i det nye år, så funge-rer det optimalt. Vi er mange lærere, der krydser skolegården og dermed blander os i overholdelsen af reglerne. Eleverne accepterer stilheden ved stedet og er blevet klar over, at det faktum, at de trods alt må ryge på vores skole, er positivt for dem. Der er ikke opstået en rygegruppe og et rygefællesskab, da hver især efter endt rygning, går ind til de fællesskab, de nu er en del af inde på skolen.

Vi håber med vores ”isolering” og ”ikke hyggelige” ryge-steder, at vi kan være med til at forebygge, så der ikke kommer flere rygere til på vores skole, og at de nuværende rygere mini-merer forbruget, i hvert fald hos os. Vi mener også, at vi viser de unge respekt for deres valg, nemlig at ryge, men at vi som voksne, tager stilling til, hvordan vi ønsker at håndtere det.

Normalt er landets efterskoler fyldt med liv og glæde. Der er dog ikke specielt meget at glæde sig over, hvis efterskolerne kigger på regeringens kommende spareplan. Virkeligheden er nemlig den, at efterskolerne inden for de kommende tre år bliver 300 millioner fattigere. Hos Liberal Alliance mener vi, at efterskolerne er et symbol på det frie initiativ og mangfoldigheden – og begge dele bør vi værne om. Vi skal ikke bekæmpe forskelligheden, men i stedet styrke den. Som det er i dag, bidrager efterskolerne nemlig til

et alsidigt uddannelsessystem, som mange lande er grønne af misundelse over. Liberal Alliance vil ikke være med til at sende spareregnin-gen til efterskolerne, når vi samtidig bruger milliarder på, at raske og rørige mennesker kan trække sig fra arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. Vi bliver nødt til at spare, der hvor det giver mening, hvis vi vil have en fremtid, hvor efterskolerne ikke er fortid – alt andet vil være generationstyveri.

Venstre er i gang med at skære i børn og unges muligheder på frie skoler, efterskoler, højskoler, på erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler. For Venstre har mistet modet, når det kommer til at investere i viden. Det mest karakteristiske for regeringens politik er nedskæringer i uddannelse og forskning, nedskæringer i milliardklassen. Det er et valg, det er en aktiv politisk prioritering, som VKO har foretaget. Det er et klart valg, fordi der er andre mulighe-der…

…Vi tror også på lærere. Det gør vi også på lærerne på de frie skoler, efterskoler og højskoler, og vi kæmper imod de enorme besparelser, som regeringen har foreslået. Jeg synes, at det ville være godt og klædeligt, hvis Folketinget kunne samle sig og lave en bred aftale for de frie skoler, som rækker flere år frem. Så kan de koncentrere sig om at drive skole i stedet for at administrere årlige besparelser.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

14 stort&småt

14 festivalfrikvarterHvorfor er nogle lærere langt bedre end deres kolleger til at

beholde arbejdsglæden, selv om jobbet er krævende?

Det har trivselsekspert Henrik Krogh undersøgt i forbin-

delse med et projekt på en Københavnsk skole og svaret

er tilsyneladende evnen til at bevare roen. Det fortæller

Henrik Krogh til bladet Undervisere.

»Det karakteriserer de langtidsfriske lærere, at de er

gode til at bevare roen, uanset hvad de bliver konfronteret

med. De lader sig ikke gå på af, at der er uro i klassen, og

eleverne gør noget helt andet end det, læreren gerne vil

have dem til«

Trivselseksperten lagde desuden mærke, at de glade

og langtidsfriske lærere ikke er konfliktsky, men løbende

sørger for at tage de nødvendige konfrontationer i jobbet.

�

Blogs, partihjemmesider og valgvideoer i nyudviklet demokratispil til grundskolens ældste klaser og ungdoms-uddannelser skal få flere unge til at gøre brug af deres stemmeret.

En ny rapport viser, ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd, at kun 45 % af de 19-21-årige stemte ved det seneste kommunevalg, og at mange unge oplever demokratiet som et tungt ansvar frem for en mulighed, der dem giver indflydelse på samfundet og deres eget liv. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med firmaet Assambly Voting udviklet demokratirollespillet "Valget er dit", hvor målet er at formidle det danske demokrati på en inspirerende og respektfuld måde, der giver eleverne lyst og mod til at deltage aktivt i vores demokratiske samfund.

Demokratirollespillet"Valget er dit" skaber en demo-kratisk valgkamp, hvor eleverne debatterer, synliggør politiske mærkesager og kæmper om at vinde valget. Valgkampen kan tage udgangspunkt i det kommunale, regionale eller nationale politiske niveau. Eleverne udfyl-der selv de forskellige roller i demokratiet; politiske par-tier og deres kandidater, kritiske vælgere, journalister og valgtilforordnede. I spillet kommer eleverne til at arbejde med de medier, som anvendes i den demokratiske debat blandt andet hjemmesider, blogs og valgvideoer. Det er eleverne, som selv sætter grænserne for måden, hvorved de udfylder spillets elektroniske flade med politiske bud-skaber, debat og analyser. Derudover har aviserne hver en selvstændig side, hvor spillets journalister via artikler, analyser, interviews osv. skaber debat og forholder sig kritisk til valgkampen.

Flere oplysninger om demokratispillet er at finde på hjemmesiden: www.valgeterdit.net

Nyt demokratispil til unge

Bevar roen – og arbejdsglæden

t demokratispil til unge

Mobiltelefon læser tekst højtMennesker med læsevanskeligheder behøver nu ikke længere at tænde deres computer for at få hjælp til at læse en tekst. Et nyudviklet program til mobiltelefo-nen giver ordblinde mulighed for at skanne og få læst en tekst højt, uanset hvor de befinder sig.

Programmet SkanRead Mobile er netop kåret til Årets IT-hjælpemiddell på Hjælpemiddelinstituttets årlige HITmesse. Dommerpanelet begrundede blandt andet kåringen med, at programmet har stor nytteværdi for brugeren og giver øget frihed.

SkanRead Mobile er udviklet af Mikro værkstedet A/S.

obiltelefon læ t k h

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

stort&småt 15ftftftftftftftftftftfftftftftfftftftffftftftt

kkkkkkkkkkkkkkkkkllllllllll

5005050500500500050505000505555555kt

bkt

bkt

bkt

bk

bkt

bkt

bk

bkkktkkkt

bkt

bkkkktktktttt

bt

bbbb222222222222201001000100100100100100010010010010111010110110100

������������ ��������

���������������

�

Børn er også medborgereDanmission tilbyder en ny hjemmeside www.jeg-ermedborger.dk til undervisningsbrug. Formålet er at give danske børn og unge et indblik i, hvad medbor-gerskab betyder for børn og unge herhjemme og i udviklingslande.

Materialet tager udgangspunkt i to af Danmissions projekter i Indien og Egypten, som arbejder med børn og unges rettigheder og medborgerskab. På hjemmesiden kan man blandt andre møde den 14-årige premierminister Ranjani. Børneparlamen-tet i hendes indiske landsby har eksempelvis fået de voksne politikere til at sætte låg på landsbyens drikkevandstank. Man kan også høre 16-årige Mo-hammed og andre unge i en egyptisk børnekomite fortælle om, hvor svært det for eksempel er at få svar på spørgsmål om sex og komme igennem med klager over udnyttelse på jobbet. Hjemmesiden kan bruges i undervisningen i sam-fundsfag, dansk, kristendom og geografi i 8. og 9. klasse. Den indeholder en introduktion om med-borgerskab, baggrundsinformation om demokrati og rettigheder i Egypten og Indien samt konkrete eksempler fra børn og unges hverdagsliv og med-borgerskab. Her er interviews med unge fra Egypten, Indien og Danmark. Og så er her en vejledning til undervisere med forslag til undervisningsforløb.

Målet med hjemmesiden er at styrke danske børn og unges interkulturelle kompetencer og styrke interes-sen for og engagementet i børn og unges aktive medborgerskab ude og hjemme.

Håret skal sidde rigtigt, neglene skal have en gang lak og øjenvip-

perne et lag mascara. Danske børn og unge er storforbrugere af

kemi, desværre ofte uden at vide det. Og forbruget starter allerede

i 10-års alderen, viser en undersøgelse, som FDB har gennemført

blandt 1.100 familier med børn.

Undervisningsmaterialet ”Kemien i din hverdag”, der er udviklet

af FDB Skolekontakten, kan give skolelever mere viden om al den

kemi, som mange af os ved alt for lidt om.

»Det er vigtigt at lære børn, hvordan de kemiske stoffer påvir-

ker deres sundhed og miljøet og hvordan de skal bruge produkter i

deres hverdag med omtanke,« fortæller Bente Svane Nielsen, leder

af FDB Skolekontakten.

"Kemien i din hverdag" er

bygget op omkring seks rum i

hjemmet og de produkter, som

børn og unge møder i deres

hverdag. Kapitel for kapitel

præsenteres eleverne for den

kemi, der gemmer sig i de

forskellige rum, for eksem-

pel tøjet og computeren

på værelset, opvaskemidlet

og sølvpapiret i køkkenet,

hårfarven og makeuppen i

badeværelset og sodavan-

den og slikket i spisestuen.

"Kemien i din hverdag" er målrettet undervisningen i natur/teknik

fra og med 5. klassetrin. Det er også oplagt at benytte materialet i

hjemkundskab og i fysik/kemi samt biologi fra 7. klassetrin. Bogen

indeholder en lang række eksperimenter, som giver eleverne mulig-

hed for at teste deres egne hverdagsprodukter for kemiske stoffer

og formidle deres resultater på hjemmesiden www.kemiidinhver-

dag.dk

Materialet er udarbejdet i samarbejde med Friluftsrådet,

Grønt Flag Grøn Skole og Det Økologiske Råd. Det kan bestilles på

www.skolekontakten.dk. Undervisningsmaterialet er gratis, men

koster 155 kr. i porto og pakning.

efteefteefteefteefteefteeefteefteefteefteefteeefteefteefteefteefteefteefteefteefteftftteteersko

rskorskorskorskorskorskorsrskorskorskorskor

krsrsrskokrskorskorskorskosskkkkkkkooooolen

len

len

lenlen

en

len

len

len

len

len

len

eneeeenen

eneneneennennnnn

· · · · · · · ··· ·n

o. n

o. n

on

on

o. n

o. n

on

o. n

o. n

o.n

o. n

o. n

o. n

on

on

on

o. n

o. n

oooooooooo.05 05 05 05 05 05 05 05 00505 05 05 05 05 05 05 05 0505 00505 0555

o· o· o· o· o· o· o· o· o o· o· o·

o···

o· o o ooktob

ktobktobktoktobktobktobktobktobktobktoktobktobktobobktoktobktoktoktobokktobkttobtobtobobooobbbbb

ereer 2er

2er

2er 2ereer

2er

2er 2er 2eeereer 2eereer

2r 2rrrr

2r

0100100100100100100010100001001001001001001010101011101100

af FDB Skolekont

"Kem

bygg

hjem

børhveprkefp

"Kemien i din hverdag" er målrettet u

d 5 klassetrin Det er også

�Undervisningsmateriale

går tæt på kemi i hverdagen

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

16 retorik

�

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

hvorfor skal vi lære det her?

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærer

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

Der var engang, hvor læreren var en person med høj status i samfundet,

og hvor man som lærer kunne besvare spørgsmålet: "Hvorfor skal vi lære det her?"med svaret "Fordi jeg siger det!"

Sådan er det (heldigvis) ikke længere.

Undersøgelser viser, at moderne skoleele-ver forventer, at læreren er i stand til at sætte sit fag ind i en større sammenhæng, der giver mening for dem. For eleverne er det ikke længere nok at blive mødt med kravet om, at de skal lære. De vil også vide HVORFOR?

Ofte begrunder vi undervisningen med, at eleverne får brug for den nye viden, når de engang er færdige med skolen. Men den forklaring er ganske enkelt ikke god nok.

Skal det give mening, og skal eleverne kunne omsætte den nye viden til handling, er du nødt til at forankre undervisningen

i deres virkelighed. Tag udgangspunkt i noget som interesserer dem, eller endnu bedre – prøv om du kan gøre noget i deres hverdag lettere, hvis de bruger det, som de har lært.

"Hvorfor skal vi lære det her?" er blevet et relevant spørgsmål i dag, fordi vi ikke læn-gere definerer os selv ud fra nogle givne normer. Eleverne gør ligesom alle andre. De definerer sig selv ud fra nogle individu-elle valg, som giver mening for DEM!

I den sammenhæng er lærerens undervis-ning blot et ud af flere tilbud. Det skal ikke forveksles med, at eleverne vil have alting tygget på forhånd!

Tværtimod – de vil ikke lefles for! Men de vil have en god begrundelse, som er til at forstå!

Og det kan man vel ikke fortænke dem i?

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

16-årige Kasper går på efterskole i Østjyl-land. I løbet af skoleåret bliver det

tydeligt for efterskolens vejleder og lærere, at Kasper ikke besidder kompetencerne til at gennemføre en erhvervsfaglige ungdoms-uddannelse og derfor ikke uden videre kan få det adgangsgivende stempel "uddan-nelsesparat". Spørgsmålet er nu, hvilke andre muligheder Kasper har, når han vender hjem efter 10. klasse på efterskolen?

Samarbejdet omkring de ikke-uddan-nelsesparate unge var et hovedpunkt, da vejledere og forstandere fra Unge Hjem, Samsø Efterskole og Nordsamsø Efterskole og husholdningsskolen Sansestormerne gik i dialog med leder af UU Århus-Samsø og ko-ordinator for brobygningen i Århus. Torsdag i uge 40 samledes de til dialogmøde på Unge Hjem Efterskole.

Nye muligheder i samarbejdet»Vi mangler viden om tilbuddene til de udsatte unge, og jeg kunne godt tænke mig UU-centrets hjælp til at blive bedre orienteret om de hjemlige tilbud til de ikke-uddannel-sesparate unge,« efterlyser vejleder Ulla Holm med tanke på en lille gruppe af unge, hun møder i sit arbejde på Samsø Efterskole.

»Men det er jo der, UU i hjemkommunen kommer ind. Det er jo ikke dig, der skal sidde og kende de mange tilbud i lokalområderne. Her kan vi tage over og vejlede eleven til de

særlige, der findes til udsatte unge,« bero-liger Marie Todbjerg, der er afdelingsleder i UU Århus-Samsø.

»Ja, men så er det jo en hjælp,« udbryder Ulla Holm med let overraskelse i stemmen og suppleres af Jørgen Hald, der er forstander på Nordsamsø Efterskole:

»Det tager noget af panikken væk fra vej-ledningen, fordi det er de unge, vi skal finde skal finde muligheder for før den 15. marts.«

Ah-ha oplevelsen, at samarbejde mellem efterskolernes vejledere og UU kan blive en hjælp for efterskolernes vejledere, kommer et par timer inde i et dialogmøde præget af vilje til at samarbejde. Gruppen af ledere og vejledere kender hinanden fra koordine-ringsarbejdet omkring brobygning og skal nu tilføje endnu en samarbejdsflade omkring de ikke-uddannelsesparate unge.

Efterskoler og UU prioriterer udsatte ungeFælles for vejlederne i såvel efterskole som UU er, at de fremover i højere grad vil prio-ritere en målrettet vejledning til de 30 % af de unge, der er særligt udsatte og derfor har brug for mere vejledning.

»Den gruppe unge synes ikke, det er specielt sjovt og spændende at træffe valg om uddannelse. De kommer ikke hen til vej-lederen for at snakke uddannelse, men skal hentes ind. Det er en udfordring, som jeg

meget gerne ser en debat omkring, hvordan vi kan blive bedre til?« siger Ulla Holm.

Kriterier for uddannelsesparathedMen også kriterierne for uddannelsespa-rathed til erhvervsskoler og gymnasier er genstand for drøftelser på mødet? Blandt andet oplever efterskolerne, at gymnasierne har forskellige optagekriterier, men det er et problem, som UU Århus- Samsø ifølge Marie Todbjerg i øjeblikket arbejder med.

»Vi har været ud på alle ungdomsud-dannelser for at høre, hvad de mener, der skal til for at være uddannelsesparat og arbejder i øjeblikket på at fastlægge mere konkrete kriterier for vurdering af ud-dannelsesparathed. Det skal være brede kriterier, hvor elevens motivation skal være drivkraften. Samtidig er vores mål, at de skal være meget klare, så de unge helt konkret ved, hvad de skal handle på, for eksempel at stå op om morgenen eller være god til at kommunikere med andre,« fortæller Marie Todbjerg.

Under dialogmødet fandt gruppen af vejledere og ledere en række tvivlspørgs-mål, som de ville hjælp hinanden med at undersøge og finde svar på. Derudover aftalte gruppen et nyt dialogmøde om de nye samarbejdsflader;vurdering af uddan-nelsesparathed og uddannelsesplaner, først i det nye år.

Vejledning af udsatte unge var øverst på dagsordenen, da efterskolevejledere og UU Århus-Samsø gik i dialog i uge 40

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Mod

elfo

to: H

an

ne

Loop

Efterskolernes vejledere og UU skal i fællesskab gribe de unge, der er i fare for at falde igennem uddannelsesnettet.

efterskolevejledere og UUgriber i fællesskab

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

18 dannelse

dannelsesindsprøjtningder virker resten af livet

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Et efterskoleophold er en slags dannelses-indsprøjtning, som virker i meget lang

tid, ja gennem hele livet. Ordene falder et for et og eftertænksomt i det lidt mørke lokale med udsigt til en park, hvor dagens første stråler fra en sensommersol er ved at finde vej ned gennem de rustrøde blade. Manden, der udtaler sig, har de seneste år stået i spidsen for et forsknings- og udviklingspro-jekt om efterskolernes dannelsesmæssige opgave.

Alexander von Oettingen, udviklingschef hos UC Syddanmark, er ikke i tvivl om efter-skolernes betydning efter at have studeret og interviewet tidligere efterskoleelever og deres lærere. For et efterskoleophold er ikke blot en flygtig oplevelse på et år. Opholdet og indtrykkene lever med i den enkelte resten af livet, lyder konklusionen.

»Efterskolen fremstår ikke som et fast minde, men erfaringerne fra opholdet for-andrer sig og spiller med i kraft af og i takt med det liv, de tidligere elever lever. Efter-skoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer dermed til at virke dynamisk med i livet,« siger Alexander von Oettingen.

Den dannelse, efterskoleeleverne opnår med afsæt i et efterskoleophold, er netop med til at skabe sammenhængskraft i sam-fundet, og det styrker den enkeltes identi-tetsdannelse.

Forskerne har mødt mange elever, som har høje forventninger til efterskolerne, men som samtidig overraskes over, at et ophold bliver meget bedre, end de havde troet. »Det handler om, at det er svært at for-stille sig efterskolen, for man kan ikke forstil-le sig det man ikke kender. Og det er netop alt det, som eleverne ikke havde forventet at møde, som de bliver mest begejstrede for, og det er ofte mødet med det ukendte, der giver dem dannelse for livet,« siger Alexander von Oettingen, hvis undersøgelse både omfatter

nuværende og tidligere elever. Nogle af dem har forladt efterskolen for 50 år siden.

Ophold lever med resten af livet»Selvom opholdet ligger langt tilbage i deres liv, og selvom de dengang kun var på efterskole i et halvt år, så står det som noget meget afgørende i deres tilværelse. Eftersko-len lever stadig med i livet hos de tidligere elever, og de har forholdsvist nemt ved at pege på, hvilken betydning det har for deres liv og deres valg i livet.«

Alexander von Oettingen konkluderer samtidig, at efterskolen er en »kanon inve-stering for samfundet, og et ophold gør i høj grad de unge uddannelsesrobuste.«

Den livslange dannelseseffekt, som et ef-terskoleophold bidrager til, kommer til udtryk i den enkelte inden for tre dimensioner, som Alexander von Oettingen ridser op således:

- den enkelte danner sig personligt og i forhold til venskaber.

- den enkelte oplever sig anerkendt som et menneske med evner og kompeten-cer.

- den enkelte kommer til at opleve sig som et respekteret og myndigt men-neske.

»Efterskolemiljøet har tryk på det venskabeli-ge fællesskab, hvor den enkelte elev udvikler sig i gennem de forskellige relationer til an-dre. Effekten er enorm i forhold til at udvikle moralske, politiske og religiøse eller åndelige sider,« siger Alexander von Oettingen, der nu skriver på en bog om det store projekt, hvis udgangspunkt er, hvordan efterskolerne kan skærpe den pædagogiske og didaktiske profil.

Elever søger det almeneUdviklingschefen mener dog, at eftersko-lerne kan udvikle den dannelsesmæssige dimension endnu mere ved at fokusere lidt

mindre på skarpe profiler og linjefag. For ef-terskolerne har mistet blikket på det almene bidrag, men er i stedet blevet meget stærke på enkelte dele som integration, sundhed og elevernes specifikke kompetencer inden for idræt, musik og lignende. Men spørger man eleverne, er det faktisk det almene, de søger. Eleverne vælger nok efterskole ud fra nogle profilfag, men så snart de er inden for, kommer de ikke for at blive bekræftet i deres personlige interesse.

Efterskolens styrke er, når den formår at sprænge det individuelle i forhold til det almendannende.

»Eleverne er faktisk allermest begejstrede for efterskolen, når de tvinges til at møde det fremmede, som de ikke vidste, de kunne møde. Igennem deres liv har eleverne været vant til at kunne vælge det fremmede fra. De har været vant til ikke at deltage i det, der ikke sagde dem noget, men på efterskolen møder de et rum, hvor der er bindinger, og hvor det forventes af dem at tage del i det, der umiddelbart ikke siger dem noget. Og de opdager helt tydeligt, at den tvang, der lig-ger i deltagelsen, faktisk både er frisættende og dannende for dem. Det er netop mødet med det fremmede, der flytter noget i den enkelte elev.

Når den enkelte bliver involveret i noget, han eller hun ikke havde forventet, så sker der noget. Det er helt tydeligt, disse udfor-dringer har en effekt på både den sociale dannelse og tilegnelsen af det faglige stof,« siger Alexander von Oettingen, der advarer mod specialisering i profilfag.

For meget marked»Der er meget fokus på profilfag, hvor ef-terskolerne dyrker markedet for at tiltrække elever. Men i et dannelsesperspektiv er der mere at hente ved at sprænge profilerne og i stedet sætte turbo på den personlige dannelse på tværs af elevernes interesser

Tag udgangspunkt i at efterskolen er en dannelsesinstitution, foreslår udviklingschef Alexander von Oettingen fra UC Syddanmark. Det sælger måske ikke så godt som springgymnastik og musik, men dannelsen er efterskolens særlige mulighed for at gøre en forskel for samfundet

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

dannelse 19

for profilfag. Hvis det primære fokus er på profilfagene, underminerer efterskolerne sig selv, for disse fag er ikke i sig selv argumen-tet for efterskoleformen. Det er tværtimod den demokratiske dannelse, livsoplysningen og den folkelige oplysning.«

Alexander von Oettingens betragtning om profilfagene bygger han desuden på, at efterskolelærerne i de interview, der er gennemført, i høj grad er optaget af pro-filfagene, men i ringe grad af refleksion og didaktiske overvejelser over, hvordan skolen kan sprænge interessefagene for i stedet at fokusere på dannelsen.

»Det er ikke nok at henvise til historiske spor som Grundtvig og Kold. Jeg synes, man skal forlade den retorik og i stedet få flere overvejelser af, hvordan efterskolen kan være en dannelsesinstitution. Det er nødvendigt at se dannelsen i den tid, vi står midt i. Vi skal finde svarene i nutiden, og her må efterskolerne formulere, hvad de bidrager med til det enkelte menneskes dannelsesvej.«

Efterskolens fokus bør ifølge Alexander von Oettingen være at præsentere det fremmede – det eleverne ikke forventer og kender – på en sådan måde, at eleverne bliver kvalificerede til at leve i et moderne samfund, som er fuld af overraskelser og forandring.

Eleverne er faktisk allermest begejs-trede for efterskolen, når de tvinges til at møde det fremmede, som de ikke vidste, de kunne møde.

Hvis det primære fokus er på profilf-agene, underminerer efterskolerne

sig selv, for disse fag er ikke i sig selv argumentet for efterskoleformen,

siger Alexander von Oettingen, der opfordrer til at fokusere på den

demokratiske dannelse som efter-skolens helt særlige kendetegn.

En reaktiv skoleform»Det er ikke nok, at efterskolerne viser sig frem over for samfundet gennem gymnasti-kopvisninger. Efterskolen bør komme frem til nogle overvejelser om, hvordan skolefor-men i højere grad kan spille en rolle i og for samfundet. For eksempel kunne det være et krav, at de idrætsinteresserede elever gen-nem hele efterskoleåret var i kontakt med deres lokale idrætsforening, således at efter-skolen ikke er et afgrænset rum, men deri-mod skaber tilkoblingsmuligheder mellem de unge og det øvrige samfund. Der sker meget godt inde i efterskolen, når døren er lukket, men eleverne har brug for at komme ud igen et år efter. Derfor er det interessant, hvordan efterskolen kan sprænge lukketheden og i stedet pege ud mod samfundet.

Efterskolen er som en dannelsestryk-koger, men det kunne være spændende at eksperimentere med, hvordan energien også kommer ud af trykkogeren – ud i samfundet.

Skal jeg være lidt provokatorisk, vil jeg sige, at hvis det kun simrer nede i trykkogeren, så er spørgsmålet i et samfundsperspektiv, hvad vi skal med efterskolerne.«

Alexander von Oettingen mener, at efterskolernes frihed i for høj grad er et alibi for, at skolerne har ret til at passe sig selv. Det fører til en meget reaktiv skoleform, som kun svarer igen, når den bliver angrebet ude fra.

»Frihedsbegrebet kunne i stedet bruges til, at efterskolerne udfordrer samfundet. Tør I ikke det, vil I forblive reaktive.«

Fem forskere har været tilknyttet pro-jektet om efterskolernes dannelsesmæs-sige betydning. Det ventes at en bog om arbejdet – med arbejdstitlen ”At gøre en forskel” – udkommer op til årsmødet i Efterskoleforeningen til marts.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

20 læserne mener

Efterskoleformens fremtid var til debat på folkemødet i september. Under drøftelserne nåede nogle grupper frem til, at det kan blive nødvendigt at begrænse skolernes frihed og samlet vise vilje til i endnu højere grad at rumme sårbare unge, specialelever og unge med anden etnisk bag-grund. "Vi må indskrænke vor frihed for at få lov til at overleve," lød det blandt andet.

Hvad mener du om et fremtidsscenarie, hvor den enkelte efterskole forpligter sig til at optage et vist antal sårbare unge, specialelever eller unge med anden etnisk baggrund og derved giver køb på en grad af friheden?

Kirsten Tygesen, forstanderBramming Gymnastik og Idrætsefterskole

Læserpanelet mener:

Jeg mener helt klart, at mange efterskoler løfter opgaver omkring sårbare unge, nydanske unge og specialelever. Jeg vil være ked af, hvis vi får faste kvoter pr. skole, da det er den enkelte skole, der ved, hvilke opgaver den kan løfte her og nu. Jeg mener, vi selv skal blive bedre til at dokumentere og være offentlige omkring de resultater vi opnår og den indsats vi gør i forhold til de udsatte unge. Jeg forudser en mængde problemer i forhold til unge,

der skal være på efterskolen, men ikke nødvendigvis selv har valgt skoleformen og måske heller ikke kan eller vil overholde skolens regelsæt. Det er ikke kun friheden, vi risikerer at give afkald på, hvis vi får faste kvoter, men derimod ideen om, at efterskolen er et sted, hvor man kommer af egen fri vilje og af lyst. Vi skal selvfølgelig løfte vores del af den samfundsmæs-sige opgave, men det synes jeg allerede vi i høj grad gør – nogle mere end andre.

Som skoler er vi forskellige, og denne forskellighed skal vi værne om. Det giver valgmuligheder til kommende elever, men også muligheder for den enkelte skole til netop at prioritere den udvikling, skolen og dens bag-land mener er afgørende for fremtidens unge.

Men at stille krav om en speciel elevsammensæt-ning er ikke nogen nem opgave at løse i en tid, hvor der bliver færre og færre ressourcer – økonomiske og dermed også ofte menneskelige – på den enkelte efterskole. Forventningerne (uanset om man tilhører den ene eller anden gruppe) til at opholdet bliver

noget ganske særlig, bliver heller ikke mindre med, at prisen stiger, og de unge forventes hurtige igennem uddannelsessystemet. Det er fair, at vi sammen skal løfte en del af den store udfordring, det vil være at mobilisere så mange unge som muligt, til at deltage i fremtidens arbejdsmarked. Men af ingenting kom-mer alt for ofte ingenting! I denne situation tror jeg desværre, det kunne ende værre, idet opgaven med at integrere ikke løfter sig selv. Skal det blive succes for alle grupper, skal der ydes en stor indsats. Det kan efterskolen også, men ikke ved tvang.

Jens Krogh, bestyrelsesformandBlåkilde Efterskole

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

læserne mener 21

På en eller anden måde har vi jo allerede de elevgrupper, vi har dem i hvert fald på vores skole. Det, jeg synes, er det vigtigste, er, at vi selv får lov til at be-stemme hvormange og hvilke grupper, vi gerne vil have.

Min erfaring er, at det ofte er forskellen på succes og fiasko, at balancen mellem ”normalt”fungerende og elever med særlige behov er i orden.

Vi har i mange år haft en tommelfingerregel om, at vi optog max 5 grønlændere, max 5 med anden etnisk baggrund og max 5 med andre problemer ud af en elevgruppe på 80, ud fra den betragtning at de skulle ind i flokken og være en del af fællesska-bet på lige fod med de andre, så vi ikke fik nogle lukkede grupper af eks. grønlændere, der kun talte med hinanden, eller at vi ikke havde resurserne til at give det ekstra til dem, der havde behov for det.

Men det holder ikke altid, for der er en ny gruppe som er vok-set de seneste år, alle dem, der ikke på forhånd er viden om, eller hvor vi ikke får den viden, der ligger om dem, – de unge med ondt

i livet. dem synes jeg, vi alle har en forpligti-gelse til at tage os af.

Jeg synes, det er for nemt at sige, at de ligger udenfor den enkeltes skoles mål-gruppe, eller at vi har desværre ikke plads, for vores skole er optaget mange år frem i tiden, så bør skolerne reservere nogle pladser til denne gruppe. For de er tit sent ude i forhold til at komme på efterskole.

Det er et ansvar, vi bør tage på os, rigtig mange af dem har rigtig stort udbytte af at komme på efterskole. Vi skal være en ind-kluderende skoleform og ikke en ekskluderende. Vi skal sørge for at have resurserne til at tage vores del af de sårbare, de fremmed-sprogede og andre med et specielt behov, men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi ved, hvad vi er kompetente til og får sagt fra i tide, hvis vi ikke magter en elev. Det, disse elever mindst af alt har brug for, er at blive kasseret igen.

Kirsten Kammer, konstitueret forstanderEfterskolen ved Høng Gymnasium

Via viden – via værdi!Ved at være en inddragende efterskole og derved give alle på

skolen mulighed for at være sig selv i fællesskabet, så reduceres konflikternes mængde og deres alvor. Og derfor bliver der ikke tale om, at nogle er særlige elever! De såkaldt sårbare er dem, der skal opdage, at sår kan heles, og at ikke alle stikker eller sårer dem. Dem med anden etnisk baggrund vil/skal opdage, at kultur ikke er EN bestemt ting. Hvis skolen kan lade være med at opfatte kultur som noget statisk, så er vejen åben for alle. Måske – og det kan stærkt anbefales – kan man lade helt være med at tænke i kultur og i stedet arbejde med etiske principper, der skal gælde for alle.

Det er værd at bemærke, at begrebet diagnose betyder: ved (hjælp af) viden. Når jeg ved, hvad der skal tages hensyn til, så kan jeg gøre det! En elev er ikke en diagnose, men HAR en diagnose, der betyder, at enkelte forhold skal være anderledes for ham.

Værdi kan tilsvarende forstås som områder, jeg selv tillægger betydning. Værdibegrebet kan betegne de kriterier, som en per-son lægger til grund for at foretrække a fremfor b. Det kan også være vurdering af sociale goder, der er knyttet til grupper i stedet for til personer. Inde bag værdierne gemmer der sig holdninger og vaner der er afledt af værdierne. Kontakten med dem der tæn-ker anderledes kan blive et vigtigt møde for min egen forståelse.

Jeg var forstander for en skole med ordblinde elever i en år-række. Vi havde en høj grad af opmærksomhed på, at alle elever skal have lige muligheder; det kunne vi magte, men eleverne

kunne fortælle, om hvorledes tidligere skoler havde gjort dem mobbede, udsatte, tilsidesatte og diskriminerede. Det betød, at deres holdninger til "skole" af til kunne være meget nega-tiv! Vi måtte bruge en del tid og samtaler på at bevise, at vi var tilregnelige på skolen. Nu er jeg blandt andet studenterrådgiver (psykolog) på en HF for ordblinde. De kommer med de samme forskelsbehandlende beretninger, men en stor del har været på en efterskole, og det var DET, der gjorde forskellen. Det samme siger mange af de øvrige HFere. Så efterskoleverdenen gør en forskel, også for de elever der af den ene eller anden grund trænger til en ny skoleoplevelse, og som kommer på hold med de elever, der kommer af tradition eller er meget målrettede.

Det er nok mig der mangler fantasi, men jeg har svært ved at forestille mig, at stat, kommune eller skoler skal lave en kvotering. Jeg ved, at mange skoler holder pladser åbne til elever, der har en – skal vi kalde det – efterskolefremmed tilgang. Og det er da det mindste, vi kan gøre i efterskolen. Det kunne være en måde at give alle elever pladser og lade alle elever opleve det løft, det er at være på efterskole. Og en måde at komme før de myndighe-der, der er ved at stirre sig blind på, at skoleformen kun er for de privilegerede og er for udvælgende.

Alle efterskoler har formål, værdier og pædagogiske mål, det betyder at skolen kan møde elever med andre holdninger, vaner eller meninger med åben pande. Og alle elever har en diagnose; for mange er diagnosen: "normal", for andre er der tale om: "let autisme." Ved at inddrage, ved at samtale og ved at anerkende hinanden som vi er, kommer løsningerne af sig selv.

Poul Anker Møller, bestyrelsesmedlemKlejtrup Efterskole

avde gjort dem

en, såen, så bør skolerne

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

mennesker i efterskolen

22 portræt

sportsjournalist udskifterredaktion med elever

af: Stig Kongsted Hansen, journalist

Som ung vidste Jens Hveisel ikke, om han skulle være lærer eller journalist. Valget

faldt på det sidste, men efter flere år som journalist og kommunikationschef blev han sidste skoleår efterskolelærer på Hoptrup Efterskole. I dag er han delsvis tilbage i jour-nalistikken, men er forsat knyttet til Hoptrup Efterskole. Han bruger flere elementer fra sine tidligere jobs i undervisningen, og ele-verne er begejstrede. De udvikler sig – og det gør deres lærer også.

På besøg i "Sverige"Eleverne sidder klar med tændte computere, da Jens Hveisel træder ind i klasselokalet "Sverige" for at undervise en af Hoptrup Efterskoles tre 10. klasser i dansk.

Dagens emne er reklamer, og alle elever har medbragt en reklame på deres computer, som skal analyseres og diskuteres. Og det bli-ver de. Der er ro i klassen, og der lyttes, når den enkelte elev fremlægger. Der spørges

interesseret ind, og alle er med i diskus-sionen. Den koncentrerede fokus på emnet holder timen igennem, og bagefter fortæller Jens Hveisel, hvor vigtigt det er:

Styrker og svagheder hos journalisten som underviser»Ligesom man skal overbevise sine læsere om, at de skal bruge tid på dét, man skriver, så skal jeg også kunne overbevise eleverne om, at de skal bruge tid på et bestemt emne, og at jeg ikke spilder deres tid. Den dygtige underviser – og leder – er den, som evner at finde ud af, hvad der driver den enkelte, så man skaber den indre motivation. Hvis ikke jeg kan gøre stoffet vedkommende, så de gider beskæftige sig med det, er jeg ikke dygtig nok,« fortæller Jens Hveisel.

Meget af Jens Hveisels undervisning er lagt an på livserfaring og professionel erfa-ring fra tidligere jobs, men på en efterskole er pædagogik og pensummer jo også en del af hverdagen, og måske ikke lige journali-stens stærkeste sider.

»Angående det med pensummer, så har jeg jo via min uddannelse en evne til hurtigt at sætte mig ind i nyt stof og at få det formidlet, så modtageren forstår det. På det pædagogiske område derimod, må jeg indrømme, at jeg indimellem tager mig selv i at have mindreværdskomplekser i forhold til mine dygtige kolleger. Jeg har nogle gange savnet pædagogiske redskaber, og det har gjort ondt, men jeg har da lært noget under-vejs,« fortæller Jens Hveisel.

Hvis man går tæt på Jens Hveisel, handler det om, at han føler, at han er god til at gøre dygtige elever rigtig gode, hvorimod han ikke kan flytte de svage elever så langt, som han ønsker.

Udover dansk, historie og engelsk har Jens Hveisel også undervist i valgfaget "Mar-

keting og branding". Her kan han igen bruge meget i undervisningen fra sine tidligere jobs.

»Jeg kan fortælle om de mekanismer, motiver og virkemidler, som eleverne møder ude i virkeligheden. Her er min baggrund helt sikkert en stor fordel,« siger Jens Hveisel.

Meget tyder på at fordelene er i flertal med journalisten som underviser, og det bekræftes, hvis man spørger eleverne.

Max power på Jens»Vi kigger på tekster sammen i dansk på en måde, som er sjov og fascinerer. I valgfaget "Marketing og branding" har vi lært om gode måder at beskrive og sælge en vare på. Samtidig med det er der bare max power på Jens hele tiden, og det gør, at vi lærer utrolig meget. Han er den bedste lærer, jeg nogensinde har haft,« siger Mikkel Hansen, 16 år, uden at blinke med øjnene, og han suppleres af sin jævnaldrende klassekamme-rat Ann-Sofie Jansdal:

»Det er en helt anden og mere levende måde at undervise på. Jens får os til at tænke over tingene, og vi diskuterer meget. Det er fedt, for det giver os noget input. I dansk og engelsk er han gået meget i dybden med teksten omkring sammensætning af ordklas-ser. Jeg har lært ting, som jeg aldrig har tænkt over før.«

Eleverne drager altså fordele af journa-listens kompetencer som underviser, men forstanderen på Hoptrup Efterskole, Ken Petersen, ansatte egentlig ikke Jens som journalist:

»Jeg ansatte et menneske som skulle varetage en lærergerning, og det gør Jens på dygtig vis. Han er god til eleverne, og det er hans rolige, velafbalancerede og harmoniske facon, der gør det,« mener Ken Petersen.

I 2001 fik Jens Hveisel ”Den gyldne pen”. Men Årets Sportsjour-nalist fra dengang forlod journalistikken og satte sig sidste skoleår for at leve en gammel drøm ud sammen med efter-skoleeleverne på Hoptrup Efterskole

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

portræt 23

Verden er foranderligDet er ikke kun eleverne der har gennemgået en udvikling i dette skoleår. Et efterskoleår er som bekendt lig med syv menneskeår, og det kan Jens Hveisel godt nikke genkendende til i sit første år som lærer.

»Jeg har udviklet mig ekstremt meget i løbet af dette skoleår. Den energi de unge mennesker indeholder, påvirker mig meget, og den energi snylter og suger jeg på,« siger Jens Hveisel, der dog ikke ved, om han er underviser om 10 år. Han er måske et helt andet sted:

»Verden er et foranderligt og omskifteligt sted, hvor man skal dyrke sine personlige kvaliteter. Man skal være klar til at flytte sit liv derhen, hvor tingene føles rigtige. Sådan vil fremtidens arbejdsmarked og måde at leve sit liv på udvikle sig. Hvis jeg kan ruste mine elever til dét, er de godt gearet til den måde, meget kommer til at foregå på i deres voksenliv,« siger Jens Hveisel.

EFTERSKOLE PÅ 1. KLASSE

Få en stærk partner i udvikling af din efterskole.

University College Syddanmark tilbyder kurser, temadage og foredrag, der bygger på vores indgående kendskab til ef terskolens pædagogiske praksis. Vi udvikler gerne skræddersyede forløb præcist til din efterskoles behov. Det kan være:- Efterskolens sociale ansvar og efterskolens frihed- Dannelsesprocesser i efterskolen- Evaluering af efterskolens pædagogiske praksis- Specialpædagogik på efterskolen- Konfliktløsning i efterskolen- Udviklingsprojekter… og meget, meget mere

UC Syddanmark er del af Nationalt videncenter for frie skoler og har stærke kompetencer og stor viden om efterskolerne og jeres helt særlige pædagogiske, didaktiske og skoleteoretiske problemstillinger.

Kontakt videncenterleder Leo Komischke-Konnerup, lkk@ucsyd.dk, 7322 7142 eller uddannelsesleder Ulla Visbech, uvi@ucsyd.dk, 7322 7105 for at høre nærmere.

Verden er et foranderligt og omskifteligt sted, hvor man skal dyrke sine personlige kvaliteter. Man skal være klar til

at flytte sit liv derhen, hvor tingene føles rigtige, siger Jens Hveisel, der både arbejder som journalist og efterskolelærer.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

Kunst på arbejdspladsen er en nonprofit forening, der arbejder for at udbrede

interessen for kunst. Et medlemskab giver mulighed for at låne af foreningens kunst-samling, og det åbner muligheder for mange arbejdspladser, der ikke har midler, der giver

adgang til kunst af den kvalitet, som samlin-gen indeholder.

Med så stor en kunstsamling, er der kunst for enhver smag, og der er mange måder at bruge sit medlemskab på. Nogle anvender kunsten som personalepleje, som

en del af en større HR strategi, andre er in-teresserede i at præsentere sig flot ud ad til, og sende et bestemt signal overfor gæster og kunder.

Der er mange skoler og uddannelsesinsti-tutioner, der er medlem af kunst på arbejds-

Foreningen Kunst på arbejdspladsen har i mere end 55 år udstillet moderne dansk kunst på offentlige og private virksomheder i Danmark. Med over 3500 kunstværker og 600 udstillinger om året er kunst på arbejdspladsen en af landets største udstillingsinstitutioner, som også stiller værkerne til rådighed for efterskolerne

kunst på arbejdspladsen – kunst på skolen

af: Mette M. Thomsen, daglig leder af Kunst på arbejdspladsen

Mette M. Thomsen med et lille udvalg af de mange malerier, som Kunst på arbejdspladsen låner ud til sine medlemmer.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

udsmykning 25

pladsen. For dem handler det primært om at give lærere og studerende nogle flotte og kreative omgivelser, der virker motiverende og inspirerer til dialog og refleksion. Flere uddannelsesinstitutioner har også bemær-ket, hvordan graffiti og anden hærværk naturligt ophører som konsekvens af en flot udsmykning på skolen. Måske fordi der opstår en vis ærbødighed overfor kunstvær-kerne, som smitter af på måden, vi anskuer vores omgivelser? I hvert fald bider kunsten på de unge, der lige så ofte som de voksne forelsker sig i værker, de har set, og ringer for at spørger, hvad et bestemt kunstværk koster, fordi de gerne vil købe det.

Kunst om livetFlere uddannelsesinstitutioner bruger også kunsten aktivt i undervisningen ved at ind-drage kunsten i de forskellige fag og arbejde med de tilhørende udstillingstekster. Det er særligt oplagt for uddannelsesinstitutionerne at bruge kunsten i undervisning af unge. De unge befinder sig på et udfordrende sted imellem barndommen og det voksne liv. De vokser op i et multikomplekst samfund med uanede muligheder for tilværelsen. Der er meget at forholde sig til, og der er mange valg, der skal træffes. Mange unge oplever

tiden som en søgen efter den indre kerne af ”hvem jeg egentligt er”, ”hvem vil jeg gerne være”, ”hvor vil jeg gerne hen” og ”hvad vil jeg gerne bruge mit liv til”?

Kunst handler i grove træk om livet, og kunst fortæller om vores samtid. For det unge menneske, der er ved at definere sig selv og finde en plads i tilværelsen, kan kunst være et fremragende redskab til at verbalisere uartikulerede tanker og følelser. Gennem kunsten kan man diskutere og blive udfordret på sine egne antagelser og opdage nye facetter og muligheder for tilvæ-relsen og dermed for sig selv. Kunsten kan som dialogredskab på den måde inspirere og udfordre den personlige udvikling, der finder sted hos de unge i denne periode.

Kunst i undervisningenI kunsten kan man ofte finde kommentarer til vores samtid og de værdier, der præger vores samfund. I dialog om kunst kan den unge sammen med sine lærere og medstu-derende åbne nye perspektiver i måden, hvorpå vi anskuer både vores fortid, nutid og fremtid.

Der er mange muligheder for at drage kunsten aktivt ind i undervisningen. Det gi-ver en inspirerende intensitet, når værkerne,

man arbejder med, pryder undervisningslo-kalerne. Derudover er det altid interessant at tale om, hvad der er kunst, og hvad der er god kunst – en diskussion som kan bringe sindene i kog overalt. Ved at diskutere den kunst, man er omgivet af, bliver den unge på en sjov og inspirerende måde introduceret for vores kulturhistorie, filosofi, samfundsvi-denskab, psykologi, og kunsthistorie.

Der forskes meget i disse år i kunst, og hvad kunst gør ved os mennesker. Hvordan påvirker kunsten vores hjerne, og hvorfor beskæftiger vi os som mennesker overho-vedet med kunst? På den ene side kan man jo sige, at det er formålsløst at beskæftige sig med kunst. På den anden side har vi altid gjort det og faktisk i alle kulturer. Der er mange spørgsmål og mange svar på de komplekse spørgsmål, men mennesket har altid udsmykket både sig selv og sine omgivelser, så noget kunne tyde på, at menneskets tendens til at beskæftige sig med kunst ikke kun er kulturelt, men også biologisk betinget. Hvordan, kunsten virker ind på mennesket, er en kompleks størrelse, men der er bred enighed om, det er ganske centralt for vores følelse af velvære at se på noget smukt. Det er ganske enkelt rart og giver velvære at se på kunst.

Få stor kunst på skolen

Medlemmerne låner kunsten af for-eningen og betaler omkostningerne ved at få den hængt op og skiftet ud. Kunst på arbejdspladsen har i dag ca. 100 medlemsvirksomheder og plads til flere.

Når man er medlem af foreningen, kan man låne alle de kunstudstillinger, man ønsker.

Det koster 2300 kr. at melde sig ind i foreningen. Årskontingentet er på 800 kr. Gebyr pr. udstilling 2.600 kr. En udstilling består af 17-20 værker og hænger på skolen i 8 uger.

www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk

bonus

Tom Krøjer

Poul Gernes Kaspar Bonnén

Stig Brøgger

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

26 omsorgssvigt

Skoleåret har været i gang i par måneder, og rundt omkring på landets efterskoler

er forventningsfulde unge mennesker samlet med drømme og håb for året, der kom-mer. Det er en blandet flok af unge fra alle samfundslag og alle hjørner af Danmark – og de gemmer alle på hver deres livshistorie. For langt de fleste er livshistorien heldigvis rimelig ukompliceret, som den helst skal være, når man er teenager. Men for nogle af de unge har livet hidtil været fyldt med udfordringer.

Børn med særlige livsvilkårMaja er en af dem, der har haft sit at slås med. Hendes far har været ind og ud af fængsler lige så længe, hun kan huske. For hende har fængselsbesøg været en naturlig – men ubehagelig – del af barndommen: »Når vi besøgte min far, blev vi også låst inde i sådan et lille rum. Så følte jeg, at jeg selv var i fængsel. Sådan tror jeg, alle børn føler!«

Når Maja på 17 tager hjem på weekend fra efterskolen, er hendes far ikke hjemme. Han sidder nemlig i fængsel for narkohandel – og det er Maja, der har anmeldt ham

en barndom uden omsorg og tryghed

af: Katrine Munch, kommunikationsmedarbejder i Børnerådet

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

Majas historie er speciel – men ikke enestå-ende. Hun er nemlig en del af den gruppe af børn og unge i Danmark, der lever ’et liv med særlige udfordringer’. I Børnerådets publikation ”Helst skal man have en god barndom” fortæller 40 børn og unge om, hvordan livet opleves, når man er barn med særlige livsvilkår. Majas historie om en far i fængsel er en af dem. Men det er også historier om et liv i fattigdom eller med vold i hjemmet. Om hvordan det er at leve med et handicap eller med overvægt. Og om hvor-dan livet opleves, hvis man er kriminel eller vokser op som barn af asylansøgere.

Store ansvar på små skuldreFælles for mange af børnene er, at de ofte påtager sig meget store ansvar. Rigtig mange af børnene lever et liv, hvor de bliver involveret i familiens problemer i et sådant omfang, at de kommer til at ignorere deres egne behov til fordel for deres forældres eller søskendes behov.

Sådan var det også for Maja, da hun i 9. klasse kom på efterskole. I tiden op til havde Maja mere eller mindre overtaget pasningen

af de mindre søskende i familien, fordi hen-des far og hans kæreste som regel var helt væk på stoffer. Særligt havde Maja fået et meget nært forhold til sin yngste lillesøster. Da valget om efterskole skulle træffes, blev det en, der lå tæt på Majas hjem:

»I starten var det helt umuligt for mig at give slip. Derfor lavede vi en aftale om, at jeg kunne få fri fire timer om ugen, så jeg kunne se lidt efter mine små søskende. Men nu, hvor min far er i fængsel igen, er det lidt lettere at stole på, at mine søskende har det godt, der hvor de er,« fortæller Maja.

På efterskolen har man også gjort en stor indsats for at hjælpe Maja videre i sit liv:

»Jeg er startet til sådan nogle social-pædagogiske samtaler med en af lærerne, og hun har hjulpet mig til at indse, at jeg er nødt til at slippe taget derhjemme. Det har virkelig været befriende,« siger Maja.

Når trivslen halterBørnerådet har lavet flere undersøgelser, der viser, at helt op mod 15 % af danske skolebørn mistrives i skolen, derhjemme eller blandt vennerne. Børnene har som regel det til fælles, at deres forældre ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at give dem trygge, sunde og udviklende opvækst-betingelser. Det er de børn og unge som i mange sammenhænge betegnes som særligt udsatte eller sårbare – og de er ofte helt afhængige af, at voksne i deres netværk er der for dem.

For Per B. Christensen, der er medlem af Børnerådet og Børne- og kulturdirektør i Næstved kommune, er 15 % et skræm-mende højt tal.

»Det betyder, at de her børn og unge sidder rundt omkring i de fleste af landets skoleklasser. Det er vigtigt for mig at poin-

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

omsorgssvigt 27

tere, at vi har en særlig forpligtelse over for dem – både som lærer, pædagog eller foræl-dre i klassen – netop fordi deres nærmeste voksne ofte har kastet håndklædet i ringen i forhold til barnets problemer,« siger han.

Desværre er også skolegangen ofte en del af børnenes daglige udfordringer. For nogle få er skolen et fristed, hvor daglig-dagsproblemerne kan glemmes for en stund, men for langt de fleste udsatte børn og unge er skoletiden fyldt med mobning, fø-lelsen af ikke at slå til, frygten for de andres dømmende blikke og angsten for at være anderledes.

Da Maja startede på efterskole, beslut-tede hun sig for, at hun ville fortælle åbent om sit liv:

»Sidst min far kom i fængsel, var jeg lige startet på efterskolen. Så hvis folk spurgte, fortalte jeg bare tingene, som de var. Altså, jeg ser det ikke som noget specielt mere, det er jo bare den måde, han er far på. Sådan har det altid været for mig, så jeg kunne lige så godt være ærlig omkring det,« fortæller Maja.

De usynlige problemerNogle af børnene reagerer sådan, at deres problemer ikke er til at overse. Men mange af dem tumler stiltiende med udfordrin-

gerne. Heldigvis kan langt de færreste skjule deres problemer 24 timer i døgnet. Derfor har efterskolerne en helt særlig mulighed for at opdage de børn, der er eksperter i at skjule deres problemer.

»Det er helt enormt vigtigt, at der er nogen, der opdager de her børn,« siger Per B. Christensen. Han fremhæver, at mobning og social eksklusion nemlig ofte rammer de børn, der i forvejen er udsatte. Ifølge nyere mobbeforskning ikke blot på grund af deres udsathed, men også i høj grad fordi de omgivelser, barnet færdes i, lider under manglende tolerance og omsorg.

»Når klassekulturen ikke er rummende og inkluderende, bliver det ofte de svageste, der kommer til at stå for skud, når der skal findes et mobbeoffer. Og det er altså ofte dem, der i forvejen er i ”underskud”, fordi deres far sidder i fængsel, de er overvægtige eller på andre måder er udfordret dagligt,« siger Per B. Christensen og fortsætter:

»Over for dem har vi et særligt ansvar som voksne. Det er i høj grad en sam-fundsopgave, som vi skal løfte i fællesskab. Men den starter der, hvor børnene færdes allermest; nemlig i skolen, på fritidshjemmet eller i børnehaven. Heldigvis er der masser af muligheder for at få øje på dem og hjælpe dem.«

Børnerådet

Børnerådet er et uafhængigt, statsligt råd, der arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Rådet, der har eksisteret siden 1994, er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer.

Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat og skaber debat om børns levevilkår i Danmark. Rådet be-skæftiger sig med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v.

Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager.

bonus

Når vi besøgte min far, blev vi også låst inde i sådan et lille rum. Så følte jeg, at jeg selv var i fæng-sel. Sådan tror jeg, alle børn føler!

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

28 nyheder

Sønderjydsk Skoleforening, der normalt arbejder på at skaffe legater til unge

sønderjyders høj- og efterskoleophold, er så oprørt over de foreslåede besparelser på efterskoleområdet, at foreningens bestyrelse nu skriver direkte til de folketingspolitikere, der er valgt i det sønderjyske område.

»Vi er meget forundrede over de ud-meldte besparelser på efterskoleområdet herunder ikke mindst forslag til yderligere store besparelser fra 2014. Vi nægter at tro, at nogle politikere vil skoleformen til livs,

men tanken er nær. Vi føler, at man politisk undervurderer efterskolernes betydning for det danske samfund, herunder ikke mindst betydningen for de egne som så ”smukt” bliver betegnet som udkantsområder. Er vi ikke enige om, at disse områder fortsat skal udvikles?« Sådan lyder en del af henvendel-sen til politikerne.

Foreningens formand Peder Moltesen Ravn understreger, at de fleste efterskoler er et aktiv for lokalområdet, fordi de skaber arbejdspladser, og fordi de er en aktiv del af

kulturlivet. Derudover har skoleformen ført bevis for, at unge, der har gennemført et efterskoleophold, har mindre frafald ved de videregående uddannelser.

»Erhvervslivet og samfundet efterspør-ger en række gode kompetencer. Disse kan bl.a. erhverves ved et efterskoleophold. Vi vil derfor opfordre til, at man sikrer eftersko-lerne gode økonomiske vilkår, så skoleformen fortsat kan være en aktiv del af et fremadret-tet uddannelsesforløb,« hedder det.

Undervurderer efterskolernes betydning

� ��

�� ��

�� ��

�� ��

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.nyheder

tag med efterskolen til bogforumRabatkupon til BogFo-rum 12.–14. november 2010 i Forum Copenha-gen på Frederiksberg

Undervisningsforlag og andre interes-senter deltager igen i år på BogForum. SkoleBogForum afdelingen på balkonen har med tiden ændret sig til både at have et skolebogssigte men også med udstil-lere, der har tilbud til den ’almindelige’ bogmessegæst. Området kaldes derfor ikke længere ’SkoleBogForum’, men er en naturlig og integreret del af resten af BogForum-messen. Det er stadig BogFo-rums målsætning at samle beslægtede forlag, og derfor ligger de forskellige forlag med fokus på skolebøger / uddan-nelsesbøger og letlæsningsbøger altså stadig fortrinsvist på balkonen. BogForum tilbyder i samarbejde med Efterskolen lærere og andre ansatte rabatbillet, som både gælder den gene-relle del af BogForum og den del, som handler om undervisningsmidler. Klip billetten ud og aflever ved ind-gangen.Programmet for BogForum kan ses på www.bogforum.dk.

������������������ ������������������������������������������� ��������� ����������� � �������������� ��������������������������� ��������� ��������� ��������������� ������������� ����������� ������ ���������� ������ ���� ����������������������� ���������������� ������������ �����

!������������ ������� � �������� ����������"#� ��������������� � �� ������������������ ������������ �#� $��������� ������������ ��� ������������ ���������������� ������ ��� �����

#� %������������������������ ��������������� ���#� &���� ������������������������� ��������� ��� ������� ������

#� %������������������ ��������������������� �#� '�� ������� ������� ���������������#� (����� �������������� �������� ����������������

���������������������������������� ����� � ��� �������)**)������ ��������������� �� � ����������� �

+ ��� � ���������������������������������� �������

��� ���������������������������������

�� ��������������� ���!������"����#$���"����

,��������������� � ����� ����������������������� ��-�����%.����/�������01�23�1)�*1�������������� ���4�����-������4� �� ��$55%$+66�������)3�7*�20�3*��

%�������� ������������ ����������888�������������������888���� �.�

�������� ��#����%�����&'(#�$�)�%�*�$��

+����������#������,$���$����)�����$�!��)��������(��������$�#�$��*��������!�$�����(�����������-

��#����%�����&'(#�$��'������*�������)�����������������������#��!�������!�#$��&'(#�$�����./���*�$������$$�����������������*��,�$��

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

30 foreningsnyt

efterskoleforeningennyt fra

bæredygtighed

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er et af de mest gen-nemgående temaer, vi kommer til at beskæftige os med i det

kommende årti såvel lokalt som nationalt og globalt. Bæredygtig-hed handler om meget andet end trusler om klimaforandringer. Det handler også om fordeling af verdens goder, om politiske

strategier for sundhed, om energifor-syning, om hvordan vi producerer,

forbruger og skiller os af med varer, og det handler om hvilke

livsvilkår kommende generatio-ner vil få. Danmarks tidligere førerposition inden for udvik-ling af vindkraft er sat over styr, og vi figurerer i dag i Miljøstyrelsen og Eurostat som det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger. Vores nationale kilder til energiforsyning, olie- og gasdepoterne i den danske del af Nordsøen,

stopper i 2015.

af: Lone Greve,Formand for pædagogisk enhed og medlem af styrelsen

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

001

00100001000000010100000000001111010

Det handler også om fordeling af verdens goder, om politiske strategier for sundhed, om energifor-

syning, om hvordan vi producerer,forbruger og skiller os af med

varer, og det handler om hvilke livsvilkår kommende generatio-ner vil få. Danmarks tidligere førerposition inden for udvik-ling af vindkraft er sat overstyr, og vi figurerer i dag iMiljøstyrelsen og Eurostat som det land i EU, der prop ducerer mest affald pr. indbygger. Vores nationale kilder til energiforsyning, olie- og gasdepoterne i dendanske del af Nordsøen,

stopper i 2015.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

Ansvaret for at styrke en udvikling frem mod større bæredygtighed påhviler ikke kun politikere, produktudviklere, beslutningstagere in-den for de store energikonsortier og lignende. Alle må nødvendigvis tage et ansvar for at styrke en udvikling mod større bæredygtighed som borgere og som forbrugere. Som opdragere af kommende ge-nerationer er det naturligvis også os, der hver dag står med ansvar og muligheder for at påvirke unge menneskers viden, holdninger, valg og vaner vedrørende dette tema.

Der er mange oplagte efterskolevinkler på dette tema: økonomi-ske, sundhedsmæssige, pædagogiske, fagdidaktiske og helt sikkert også PR-mæssige. Der er ingen tvivl om, at efterskolen igen vil blive set på som værende visionær, samfundsansvarlig og spændende, hvis vi i befolkningen bliver kendt som en skoleform, der også lægger vægt på at bidrage til bæredygtighed.

Jeg har en drøm om, at efterskolerne i det kommende årti vil tage dette tema op i strategiske diskussioner på bestyrelsesmøder og på personalemøder, i forhold til: • Opvarmning og strømforsyning• Vedligeholdelse af bygninger• Nybyggeri, indkøb og design• Kost og sundhed• Pædagogisk udvikling

Fortæl hvad I gørI første omgang handler det om at få talt om og beskrevet, hvad man allerede gør på den enkelte skole, der gøres nemlig utrolig meget så som affaldssortering, inddragelse af eleverne i overvejelser og kam-pagner for at spare på energi, installering af ”intelligent strømbespa-relse”, brug af rengøringsartikler med lav miljøbelastning, under-visning i bæredygtighedsrelaterede emner i naturfag og samfunds i etc. At få dette beskrevet og sat ind i et bæredygtighedsperspektiv for eleverne er et godt skridt i retning af større fælles bevidsthed og ansvarlighed i forhold til dette tema.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har netop etab-leret et center for Bæredygtig undervisning, RCE (Regional Center of Expertise). I grundlagspapiret for RCE-Danmark lægges der vægt på at koble undervisning i bæredygtighed til den danske tradition for demokratisk deltagelse:

”I Danmark har vi særlige politiske og pædagogiske traditioner, som kan give et RCE-Danmark en markant profil og rolle globalt. For begge traditioner er demokratisk deltagelse et nøglebegreb. Vi tager afsæt i – og bygger videre på – disse traditioner for deltagelse og læring. RCE-Danmark vil udvikle undervisning i bæredygtig udvikling

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

foreningsnyt 31

efterskoleforeningen

med vægt på målgruppers kompetence til demokratisk deltagelse som forudsætning for læring og udformning af bæredygtige udvik-lingsspor.”

Efterskoler kan udvikle bæredygtig pædagogikJeg er meget optaget af, om det bliver en ressource, som vi kan bruge i efterskolen. Sandheden er nemlig, at der ikke er mange konkrete bud på en pædagogisk tilgang til temaet, men dem kunne netop vores skoleform være med til at udvikle, ligesom efterskoler har været med til at udvikle ideer og metoder til undervisning i medborgerskab. I pædagogisk enhed har vi drøftet temaet, og jeg håber at vi allerede i indeværende skoleår kan invitere til en inspirationskonfe-rence for skoler, der er interesseret i den pædagogiske/didaktiske vinkel på bæredygtighed.

Indtil da kan der f.eks. hentes inspiration på http://www.dpu.dk/site.aspx?p=16044 og via undervisningsministeriet kan man gratis bestille publikationen Uddannelse for bæredygtig udvikling eller hente den digitalt på denne adresse http://pub.uvm.dk/2008/ubustrategi.

AdventureX lærer.-Barselsvikar fra 1/1-2011

����������� ���������������������� �������������������������������������������� �����������������������������������������

�������� �!�"""����������

�������� ����������������������#�����������$�%� �&'()��$*�����+,,+�-'.&�

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

32 jobannoncer

�������������� ����������������������� ������������������������������������������������

Lille Vildmose efterskole er en ung skole omgivet af storslået natur – Lille Vildmose, Mulbjerge og Kattegat.

Vi søger en lærer, som sammen med skolens øvrige ansatte, vil styrke skolens profil som naturefterskole. Det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med naturen og synes, det er spændende at inddrage mulighederne i friluftslivet i den daglige undervisning, så eleverne motiveres til fordybelse, faglighed, ansvar og engage-ment. I samarbejde med skolens øvrige personale vil du få mulighed for at præge skolens udvikling og kultur.

Pædagogiske principper:Vi har beliggenhed midt i naturen, hvorfor denne også er en forankret del af skolens dagligdag. Vi tror på, at betingelserne for læring bl.a. opstår gennem oplevelser i naturen, som siden modnes, og derpå anvendes i de faglige aktiviteter. Vi er en lille, tryg efterskole, der vægter den enkelte elevs faglige og sociale udvikling højt.

�������– En lille hyggelig efterskole, der bygger på et humanistisk menneskesyn med grundlæggende værdier

som ansvarlighed, ligeværdighed, demokratisk, social kompetence.– engagerede kolleger.– plads til 80 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse– mulighed for, at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling og kultur.

������� ��– har lyst til at undervise og samarbejde med unge mennesker.– har lyst og kompetencer til at undervise i fagene dansk (9.og 10. kl.), fysik og evt. tysk.– har lyst til at være én ud af tre undervisere på vores linjefag ”Horsemanship”.– evt. har kendskab og lyst til at varetage en del af vores uu-vejledning.– har lyst til at blive en del af efterskolelivets tætte atmosfære, og indgå i tilsynsarbejde i aften-, natte-

og weekendvagter.– Har lyst til at arbejde tværfagligt, hvor fagene integreres i oplevelser og undervisning i naturen.

Generelt:Vi hører gerne om, hvilke fag og interesser du i øvrigt brænder for, enten som underviser eller i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde på skolen.

Yderligere oplysninger på www.denlillevilde.dk eller ved henvendelse til konstitueret forstander Rigmor Sams Jørgensen på tlf. 9677 6800.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Skriftlig ansøgning skal være skolen i hænde senest kl. 12 d. 11. november 2010.

Ansøgningen sendes til

�������������� ������������������� ���������������������

Køkken-/ernæringsassistentmed lyst til og mod på efterskolelivet

søges fra 1. januar 2011Brøruphus Efterskole har øget elevantallet i indeværende skoleår. Derfor ønsker vi også at udvide vores stab i køkkenet med 1 køkken-/ernærings-assistent på fuld tid, fra 1. januar 2011.

Vi søger en fleksibel og ansvarsfuld person, der kan indgå i efterskole-køkkenets mangeartede og spændende opgaver i tæt samarbejde med 3 krea-tive og ambitiøse kolleger. Det er et must, at du er uddannet indenfor faget, er i besiddelse af et godt humør og positiv livsindstilling samt formår at have flere bolde i luften samtidig.

Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne, men aften- og weekendvagter må påregnes og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider.

Som køkken-/ernæringsassistent kommer du til at arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper på skolen, om at skabe et godt og meningsfuldt efter-skoleophold for vore elever, hvorfor det er en forudsætning, at du har mod på og lyst til at arbejde med unge mennesker.

Læs mere om skolen og vores kostpolitik på: www.broeruphus.dkAnsøgningsfrist: mandag den 15. november 2010.

Yderligere oplysninger hos forstander Carina Scheelke på tlf.: 21 40 85 50 eller hos køkkenleder Irene Spure Christensen på tlf. 22 75 64 00.

Brøruphus Efterskole er en Grundtvigsk efterskolemed 155 elever mellem 14 og 18 år.

Skolens kostpolitik er at lægge ramme for en forplejning, der opfylder kravene om en ernæringsrigtig, spændende og tidssvarende kost.

Der bespises dagligt omkring 170 personer.

BRØRUPHUS EFTERSKOLEBrøruphusvej 5, Brørup, 8660 Skanderborg, tlf.: 86 53 89 00

BRØRUPHUSEFTERSKOLE

Korinth Efterskole – Spejderskolensøger forstander

Korinth Efterskole – en skole til tiden! En skole, hvor vi ønsker, at eleverne udvikler sig til selvstændige og ansvarlige men-nesker for livet lige nu, og forberedes til mødet med fremtidens udfordringer – vi danner hele mennesker, hvor man bliver til nogen, før man bliver til noget.

Den kommende forstander

er en visionær og pædagogisk leder, der kan sætte en klar retning for skolen.har lyst og evne til at udvikle og forfølge de mål, der sættes.indgår i positivt og åbent samarbejde med medarbejdere og bestyrelse.indgår naturligt i et tillidsfuldt møde med unge, hvor ind-dragelse og demokrati vægtes højt.kan se learning by doing, friluftsliv, unge leder unge, som grundprincipper i samværet og undervisningen på en efterskole.har interesse for og indsigt i administrativ og økonomisk ledelse af en efterskole.

På skolens hjemmeside – www. spejderskolen.dk – kan du læse en uddybet stillingsprofil og meget mere om skolen.

Uddybende informationer om eller

besøg på Korinth Efterskole

Du er meget velkommen til at henvende dig til bestyrelsesfor-mand Lisbeth Navntoft på tlf. 2534 8695 eller til konstitueret forstander, Carsten Henriksen, på skolens telefon 6265 1067.

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for små skoler: 35.060 - 41.100 kr. pr. måned.

Ansættelsesforløb

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47. Der kan evt. blive tale om en rekrutteringstest for de ansøgere, der bliver valgt til 2. samtalerunde, som ligger i umiddelbar forlængelse af uge 47.Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Ansøgning med kopi af relevante bilag fremsendes pr. e-mail lisnav@webspeed.dk eller i brev til Lisbeth Navntoft,

Rydtoften 39, 2750 Ballerup.

Ansøgningen skal være modtaget hos Lisbeth senest den 15. november 2010 kl. 12.00.

Korinth Efterskole - SpejderskolenKaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg · Tlf. 6265 1067spskolen@spejderskolen.dk · www.spejderskolen.dk

Skolens formål er at arbejde indenfor rammerne for de frie kost-skoler, og med afsæt i den internationale spejderbevægelses værdier og principper. Skolen er, som spejderarbejdet, kendeteg-net ved åbenhed overfor verden og med parathed og villighed til at tage nye udfordringer op. På spejderskolen er det et mål, at både elever og skolens virksomhed i alle sammenhænge viser, at man gør sit bedste for at indfri de mål, man har sat sig for, og hele tiden flytter grænserne for, hvad man kan og vil. Korinth Efterskole – Spejderskolen er oprettet som husholdningsskole i 1922, og blev i 1987 omdannet til efterskole.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

jobannoncer 33

Vikarmed mulighed for fastansættelse

Lærertil Vandsports- eller friluftslinje

Vi søger en lærer, der kan indgå i et af vores linjefag: Vandsport eller Friluftsliv. Vandsport kan indbefatte svømning, udspring, vandpolo, kajakpolo og andre spændende vandsportsaktiviteter.

Vi har egen svømmehal med 12mx25m bassin. Friluftsliv er tradi-tionel nordisk friluftsliv med overnatninger, kajak(herunder også kajakture), og andre friluftsaktiviteter herunder klatring. (se nærmere beskrivelse på www.mju.dk).

Endvidere skal du kunne undervise i af følgende prøveforberedende fag på 9. eller 10. klassesteam: Engelsk, dansk. Flair for hjemmeside-vedligeholdelse vil være en fordel.

Stillingen er et vikariat gældende fra 1/1 2011 til og med 30/6 2011.

Generelt

– Du har naturligvis have lyst til at arbejde med unge mennesker, som alle har forpligtiget sig på; ”at deltage aktivt i undervisnin-gen” og ”at være en god kammerat”.

– Du skal have lyst til at involvere dig i den personlige samtale med eleverne.

– Du skal have lyst til at engagere dig samarbejdet med forældre og kollegaer.

Skolens styrkesider:

– Velfungerende teamstruktur og samarbejde.– Et fagligt stærkt og bredt funderet lærerteam.– Et levende og spændende pædagogisk miljø under stadig

forandring med fokus på den anerkendende pædagogik og den personlige samtale.

– Et rigt teater, musik og kreativt miljø.– Aktivt idræts- og friluftsliv.– Vi er en stor personalegruppe (i forhold til elevantal), som arbej-

der sammen om at skabe gode rammer for unge på efterskole.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens for-stander Bo Thorup, tlf. 75 77 23 33, privat 76 87 11 24 / 26 70 06 24. Se skolens hjemmeside på: www.mju.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Skriftlig ansøgning stiles til Midtjysk Ungdomsskole, Vestergade

50, 7361 Ejstrupholm, att. Bo Thorup, og skal være os i hænde senest: 3/11 2010 kl. 12.00.

Midtjysk Ungdomsskole er en efterskole i smukke omgivelser og med meget gode faciliteter. Vi har 128 elever på 9. og 10. årgang, lige fordelt på køn. Skolen er en ren 1-årig skole, der vægter de boglige, musiske/kreative og idrætslige fag lige. Eleverne bor på blandede drenge og pigefløje.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

34 annoncer

KILROYS STUDIEKONCEPT� SPARER LÆREREN TID� TRYGHED/TILLID� SIKRER FAGLIGHEDEN� SIKRER ALSIDIGHEDEN� BILLIGERE

Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dkkilroygroups.com

Bruxelles 5 dg./4 nt.Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

� EU-parlamentet� Chokoladefabrikken Duval � Udflugt til Brügge

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vorerejsekonsulenter for bestillingNU - først-til-mølle princippet.

Skolerejser

Go beyond sightseeing

Fra kr.2.195,-

Studiebesøg i Bruxelles:

�

�������������������� �����������������

������������������������������� ��

���������������

����������������� !"�� ������������������������

#����$���%&��'���(((�#)*+!#�,������

Annoncefrist

til næste

nummer er

1. november

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 922229christianslyst@t-online.de

www.christianslyst.de

Haastrup Friskole

søger skolelederVi ønsker os en inspirerende skoleleder, der i et åbent

samarbejde med ansatte, forældre og børn, vil stå i

spidsen for vores lille friskole.

Vi...– er en Grundtvig/Koldsk friskole med fokus på faglig-

hed og fællesskab, natur, musik og bevægelse. Ved

den daglige morgensamling søger vi at åbne verden,

både den globale og den nære. Der undervises i

hold på tværs af klasserne, der er emneuger og

fælles lejrtur og en udlandstur for de store elever.

– har en hverdag præget af engagerede, dygtige og

alsidige lærere, et forpligtende fællesskab, hvor der

er tid og plads til det enkelte barn

– har 62 elever og 12 ansatte

– har en velfungerende SFO

– bor i naturskønne omgivelser nord for Faaborg

Du er...– åben og positiv med et glimt i øjet

– igangsættende og motiverende

– synlig i hverdagen og har en inddragende

ledelsesstil

– fl eksibel og har overblik

Du har...– en læreruddannelse og ledelseserfaring

– lyst til og evner for den administrative og økono-

miske del

– erfaring fra de frie skoler, gerne også på special-

undervisningsområdet

- visioner for fremtiden og kan se udviklingsmuligheder

- fokus på et højt fagligt niveau og trivsel

Dine opgaver bliver bl.a...– at fortsætte skolens pædagogiske og faglige

udvikling

– at lede en kompetent og erfaren lærerstab og

personale

– at varetage skolens daglige drift, administration og

økonomi

– at stå for den primære kontakt til myndigheder,

bestyrelse og skolekreds

– at undervise og deltage i morgensamling

Yderligere oplysninger samt aftale om besøg rettes til

souschef Søren Hviid, tlf.: 2926 5945, bestyrelsesfor-

mand Nan Egmose, tlf.: 6160 6284 eller til næstfor-

manden Dorte Kristensen, tlf.: 6165 3389.

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt pr. e-mail

til: kontor@5662.dk

Ansøgningsfrist: d. 15.11.10

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 23. og 24.11. 10.

Tiltrædelse d. 1.1.11

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem

Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr.

368.295 - 438.154.

Se mere på www.haastrupfriskole.dk

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

rejseannoncer 35

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SKILEJRSKOLENu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

ADVENTURESammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STORBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

SKIREJSEN 2011 FRA KR. 1.599,- - Erfaring/tryghed- Skiguider på rejsemålet

- Kompetent vejledning- Sikker bustransport

- Velkonsolideret- Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension:Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension fra kr. 1999,-St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension fra kr. 1899,-Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension fra kr. 1999,-Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension fra kr. 1599,-Rauris, Hotel Austria inkl. helpension fra kr. 1999,-Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension fra kr. 2299,-Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension fra kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkortBranäs, 5 dages tur fra kr. 1599,-Branäs, 7 dages tur fra kr. 1849,-Stöten, 7 dages tur fra kr. 1999,-Idre Fjäll, 7 dages tur fra kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkortSkeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,-Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,-Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,-

TEAM BENNS fordi:

Kom sikkert med bus til AlperneTEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne errøgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAMBENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

Kontakt os for mere på:Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

36 rejseannoncer

Bestil hos Pernille:46 91 02 49

phan@team-benns.com

Erfaring/tryghed - Billigste priser - Flest rejsemål & studiebesøg - Velkonsolideret - Gør arbejdet for dig

Faglige studiebesøg i Budapest:

Skole-/institutionsbesøg: Få et indblik i undervisningen ide ungarnske skoler/institutioner.En god idé at forberede et oplæghjemmefra.

Virksomhedsbesøg:Besøg verdenskendte firmaer(danske/internationale) somf.eks. Nokia, Grundfos, Suzuki,Coloplast og Audi.

Foredrag om Sigøjnere: Få et indblik i den aktuelle situation for sigøjnerne i Ungarn.Relevant set i lyset af denmegen diskussion om romaerne/sigøjnerne i øjeblikket.

kr. 1325,-Pris pr. person inkl bus i flersengsværelser på hostelmed morgenmad

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

annoncer 37

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFTERSKOLEFORENINGEN

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

�������������������

�� ����������������������� �������������������������������������������������� ���!

���"#����������������$��%������������ �����������������������������������������������&'��!

()��������������������

*�������+���������� �������,���������������$��%����������������������-�&���!

...�����������������/����0����������������

�

&�1&�2��

100862

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revi-sion A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med be-grænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netvær-ket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

Har du læst vores regnskabsanalyse?

Bestil den på bdo.dk/skoler

38 efterskolen

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalender

Fagenes dag i efterskolen

Fredag 3/12 kl. 9.00 – 15.15Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse

Kom og brug en dag på at nørde dit yndlingsfag sammen med engagerede og nysgerrige kolleger fra andre efterskoler. På fagenes dag udveksles erfaringer fra gode og eksemplariske undervisnings-forløb på efterskoler. Desuden oplæg fra fagkonsulenter fra DfU Sjælland om de nyeste fagdidaktiske ideer.

Pris: 500,- kr

Tilmelding: Senest fredag d. 5. november 2010 til Flakkebjerg Efterskole, Slagelse-vej 13, 4200 Slagelse.

Indbetaling: Girokonto: 0573 4337824 også senest 5. november 2010

Region Fyn

8. november

Region Fyn afholder sit årlige konvent på

Vejstrup Efterskole. Årets hovednavn er

teenpowercoach Pia Bech Rydahl.

Kursus for nye sekretærer

17. – 18. november

For nyansatte i efterskolernes administration

Sted: DGI-Byen KøbenhavnTilmeldingsfrist: 16. september www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling

En uddannelse for forstandere på efterskoler.Modul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2: 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011

Uddannelsens hovedsigte er:

- at skærpe den enkelte forstanders fokus på

strategisk ledelse, ledelse af forandringspro-

cesser og evnen til at få en udviklingsproces

til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne

skabe specifikke udviklingsmålsætninger og

implementere konkrete udviklingsstrategier i

egen organisatoriske praksis.

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen Coaching Center og Vejle Center HotelMålgruppe: Forstandere på efterskoler

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Seminar om refleksioner

8. december

Gennem 5 års intenst arbejde med realkompe-

tencer står refleksionsevnen tilbage som en hel

central kompetence som de unge har gavn af

gennem hele livet og ikke mindst uddannelses-

systemet.

Hvordan modner vi de unge til refleksion? Kom

og hør nogle bud, når vi giver erfaringer og ikke

mindst refleksioner fra vores projektarbejde

videre.

Tilmeldingsfrist den 29. november 2010Program med tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalenderSted: Ågård Efterskole

Emneuger med handling

20. – 22. decemberØsterskov Efterskole, Hobro

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i un-

dervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra

”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner

som formidling gennem rollespil i klasseværel-

set”, krop og bevægelse, metode- og lærings-

strategier i rollespilsundervisning, workshops,

pædagogik osv.

efte

rsko

len

· n

o. 0

5 ·

okt

ober

201

0

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092Tilmeldingsfrist 13/12

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011

De danske efterskoler er i høj grad unikke i det

europæiske uddannelsesbillede. Efterskolefor-

mens fokus på dannelse og rum for udvikling af

det hele menneske er enestående.

Dannelse er et begreb, som OECD i alt for lang

tid har nedprioriteret, og som de europæiske

lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere på

en ensartet, sammenlignelig og resultatorienteret

skolepolitik. At kunne konkurrere på viden og

kvalitet bliver i fremtiden meget vigtigt for Dan-

mark og EU-landene for fortsat at kunne finan-

siere høj levestandard og velfærd. Efterskolerne

kan være med til at spille en central rolle for at

opnå det – ikke mindst ved at tilføre de værdier,

som efterskoleformen bygger på.

Tilmeldingsfrist den 15. december 2010Program og tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

Bestyrelseskursus

11. – 12. marts 2011Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men

også relevant for mere erfarne bestyrelsesmed-

lemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset

kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål

vedrørende den enkelte skoles fremtidige

udvikling.

Tilmeldingsfrist 4/2www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

synspunkt 39

efterspil

mangfoldighed er vel også midten

Hvis vi skal bevare den unikke skoleform som de danske efterskoler er, så skal vi også fremover sikre, at børn og unge fra alle samfundslag og alle typer familier fremover vil kunne tage et ophold på efterskole.

Reducerer vi skoleformen til kun at inkludere de vel-havendes børn og så dem samfundet betaler for, så opnår vi snarere en kopi af de engelske boarding schools, hvor samfundets spidser og rødderne fra East End samles i en blanding som er forsøgt beskrevet af såvel Jakob Ejersbo i Afrika-triologien og af Guillou i Ondskab.

At sende sine børn på efterskole er i forvejen en økonomisk prioritering. Familierne betaler i forvejen noget, der svarer til en længere dannelsesrejse jorden rundt, og dermed er det noget vrøvl, når argumentet lyder, at foræl-drene bare kan betale selv.

Den globale finanskrise har sat den danske økonomi under pres, og det betyder, at alle skal være med til at bidrage til, at gælden kan blive betalt af. Det er et ansvar, vi alle har del i. Også efterskolerne. Betaler vi ikke gælden af, så vil konsekvenserne for alvor ramme samfundet og efterskolerne. Men besparelser skal ske på en måde, der ikke underminerer hele efterskoletraditionen, der har bidraget til såvel 95%-målsætning, som formet stærke og ansvarsbevidste unge. Mangfoldighed er også mel-lemindkomstgrupperne, og jeg har en klar forventning om, at ministeren lytter til de forslag, som er kommet til forbedringer.

Ligesom jeg glæder mig over, at det pres vi allerede har lagt, ser ud til at virke, glæder jeg mig over mailene fra Carsten, Leo og Anne i min inbox.

Ellen Trane Nørby er medlem af Folketinget for Venstre og sidder i bestyrelsen for en efterskole.Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om skribenterne på www.efterskolen.com

”Hej jeg hedder Carsten, og jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at I ikke må skære på eftersko-

lerne,.””Hej jeg hedder Leo…!” ”Jeg hedder Anne, og vil

gerne fortælle om oplevelse på efterskole.”I de seneste par uger er der strømmet mails og face-

bookhilsner ind i min inbox. Det sker oftere og oftere, at der orkestreres en strøm af mails som en del af moderne kampagner rettet mod politikerne. Men hvor jeg hver dag irriteres over standardiserede mails om hvaldrab på Færø-erne og protester mod Hundeloven, hvor det åbenbart ikke er gået op for initiativtagerne, at copy-paste kampagner kun skaber antiparti for sagen og budskabet, så har jeg læst hver og en af de mange henvendelser, jeg har fået fra såvel nuværende som tidligere efterskoleelever.

Hvorfor? Fordi de velargumenterede, og dem, der bestemt ikke er det, vidner om en opbakning og et enga-gement til efterskolerne, som er præcis så stor, som jeg håbede og forventede. De mange mails vidner også om de mange succesoplevelser, som unge putter i den menneske-lige rygsæk i forbindelse med et efterskoleophold. Erfarin-ger og oplevelser, der styrker dem for livet og sætter dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse, flytte hjemmefra, tage et ansvar, tage aktivt del i samfundslivet, blive voksne og forstå sig selv. For andre er efterskoleopholdet mere et pusterum, og for nogen bliver det desværre ikke den fantastiske oplevelse, de havde drømt om. Nogen savner det der hjemme så meget, at de giver op. For andre ender tiden brat, når de sendes hjem, fordi de ikke vil indordne sig under de regler, der gælder på efterskolen.

En af efterskolernes styrker er præcis mangfoldighe-den. Et begreb som Efterskoleforeningen har arbejdet med gennem de senere år, hvor såvel efterskoleophold til udsatte unge, som større fokus på unge med en anden etnisk baggrund har stået højt på dagsordenen. Men mangfoldighed er vel også midten.

af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

Scoop-serien bruger film, billeder, digte, litteratur, nettet, fiktion ogfakta som afsæt for spændende samtaler, perspektivering og analyse.

Læs mere om hele serien på alinea.dk

DANSK · 7.-10. KLASSE

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

NYHED

DOWNLOAD FRA 00’ERNE – SPROG OG STIL

I Scoop 15 foretages nedslag på aktuelle temaer fra 00’erne. Med et righoldigt ud- valg bestående af såvel fiktion som fakta, film og billeder belyses dette årtusindes første årti.

Ved hjælp af sammenbindende tekster, opgaver og oplæg bliver der tegnet et billede af 00’erne, hvor også det sprog-lige fokus bliver tilgodeset i opgaverne.

Gør danskfaget til et SCOOP!

(15

44

1) E

FTF5

-20

10

Scoop har også en elektronisk værktøjskasse, der ligger gratis på Elevunivers.dk, hvor be-greber og modeller fra bøgerne uddybes, og arbejdsskabe-loner til prøveform A og B kan udskrives.

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86