Efterskolen 1-2016

4. august 2016 Nr. 1

Verden bliver storEfterskolen var det mest skelsættende år i Ida Corrs ungdomsliv.

Lars Løkke:Godt år for vores søn

Fællesskabet styrkerFamilievejleder Lola Jensen mener, at et år væk fra mor og far ruster de unge til livet.

6

44

Venner for livet

Gratis magasin til

forældre

Foto

: Em

il K

litsg

aard

10

12

UddannelsesGuiden

HVILKEN

UDDANNELSE?På ug.dk kan du få overblik over og informationer om de mange uddannelser, du kan vælge mellem.

Du kan også finde inspiration, hvis du er i tvivl om din retning.

På eVejledning kan du få personling vejledning om dit uddannelsesvalg

og svar på dine konkrete spørgsmål. Vi har åbent dag, aften og weekend.

Chat RingSMS

Mail Facebook Digitale møder

Få overblik, hjælp

og vejledning, når du har tid på

UG.DK

Velkomst

Kære forældre

Vi sender vores børn på efterskole, vi vil give dem faglig og menneskelig styrke. Gøre dem klar til at møde livets mange forskellige gøre-mål. Kvalificere dem til at finde deres egen vej i livet, hvor de beskæftiger sig med det, de er

optaget af og gerne vil fordybe sig i. Verden omkring os er yderst urolig

med 50 millioner mennesker på flugt, alvorlige stridigheder mellem menne-sker mange forskellige steder, naturka-

tastrofer, voldsom fattigdom og terro-risme. Det sætter livet i perspektiv på et utroligt barskt grundlag.

Vores børn og unge, som er på vej gen-nem grundskolen og efterskolen i disse

år, skal ud og overtage og tage del i de mange problemstillinger, som

udspiller sig nationalt og internationalt. De skal

om nogen kunne tage ansvar og lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdi-er, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som ef-terskole.

Vi skal udvikle de unges rodnet, så de kan hånd-tere livets store storme, finde vej til deres videre uddannelse, byde sig til i verden og ikke mindst have mod og styrke til

at sætte sig selv i spil sammen med andre end sig selv.

Dannelse i et moderne perspektiv skal stå mål med samfundet, dets forhold og udvik-ling. I et nutidigt dannelsessyn befinder der sig også kompetencer og uddannelser - selv-følgelig.

Det er vigtigt, at vores unge opøves i selv-stændighed, og at de kan tage ansvar for sig selv og andre. Et efterskoleår hjælper unge med at finde retning og mening. Målestokken er den styrke og robusthed, de opbygger.

Den proces skal vores børn have fred til, uden at vi forældre hele tiden skal blande os i deres dispositioner. Et efterskoleår er også at ”holde fri” for os forældre.

På Efterskolen møder de unge værdier som ligeværd, personlig frihed, frivillig samhørig-hed og forpligtende fællesskaber på tværs af alle skel og grænser. Efterskoleåret udvikler den almene dannelse og sikrer den fælles for-ståelse af mennesker og samfund - af frihed og lighed og ansvar for fællesskab.

Vi skal i al uddannelse give hver eneste ung optimale vilkår for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. De unge skal erfare, at de mestrer noget, opleve anerkendelse og re-spekt for det, de præsterer, og lære at deres bi-drag til fællesskabet har betydning. Et efter-skoleår består i at vælge sin videre vej gennem uddannelsen – formelt eller uformelt – på et oplyst grundlag.

Som forældre har I sendt jeres børn på 248 efterskoler, som uafhængig af størrelse, geo-grafi, værdier og profiler, skal omsætte begre-berne livsoplysning, folkeoplysning og demo-kratisk dannelse til noget håndgribeligt og brugbart. Det er efterskolens kerneopgave. I har hver især valgt den efterskole, I finder rig-tigst for jeres børn. Det er det bedste udgangs-punkt for et stærkt efterskoleår •

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Et efterskoleår gør de unge i stand til at klare sig i den globale konkurrence

3Efterskolen · 4. august 2016

Plads til flereSocialt ansvar: Efterskoler vil have større mangfoldighed i elevgruppen.

KarrierevalgLinjer får flere til at vælge erhvervsvejen.

Ida Corr:Man lærer at blive voksen.

Støt dit barnGode råd til forældre.

Livet på værelsetFå et godt samliv med kammeraterne.

Lars Løkke Rasmussen:Sønnen udviklede sig.

Man skal give slipFamilien Clemmensen har haft fire børn på efterskole.

6

8

10

12

22

24

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen4. august 2016Nr. 1 - særudgave til forældre

Indhold

30

Man kan skabe sin egen identitet, fordi man

bliver udfordret i mødet med andre mennesker.

Ida Corr, sanger

4 Efterskolen · 4. august 2016

Bedstemor betalerMarianne Jelved sparer op til børnebørnenes ophold.

Dannelsen er truetHistoriker Michael Böss mener, effektiviseringskulturen fortrænger tanken om ”det hele menneske”.

Lola Jensen:

Børnene lærer, hvem de er

Flygtninge oplever kærlighedTo flygtningedrenge bruger efterskolen som springbræt til karriere i Danmark.

34

38

44

Replik

Gode råd til forældrene:

50

Line Damsgaard Andersen, 10. klasse. Fra Silkeborg Forældrene skal forsøge at lade deres barn leve på efterskolen og give dem plads til at være der, hvor de er. Det er vigtigt ikke at forstyrre hele tiden og fortælle, hvor meget de savner dem, for det kan påvirke ret meget. Det handler bare om ikke at ringe og skrive hele tiden, og når man så er hjemme, er det vigtigt at give ro. Det er også vigtigt, at forældrene afstemmer forventnin-gerne med deres barn før og under ef-terskoleopholdet. Den bedste hjælp de kan give er bare at lytte til deres barns behov. Hvis man har det fedt på efter-skolen, skal de jo bare bakke tilbage og lade deres barn nyde det hele.

Frederik Raunsgaard, 10. klasse. Fra HerningDe skal i langt de fleste tilfælde holde sig i baggrunden. De kan da godt ringe og skrive lidt for at høre, hvordan det går, men de skal gøre det på elevens præmisser. Man skal lære at klare sig selv på en efterskole, og det er svært, hvis du hele tiden har dine forældre i baghovedet. Jeg tror ikke, de kan gøre det store for at forberede sig på at sende deres barn afsted. Det handler bare om, at de interesserer sig, men holder en vis distance. De skal ikke komme og sige, at de er nervøse eller tænker på én, for så kan du aldrig komme til at føle dig hjemme på efterskolen.

Benedikte Søby, 10. klasse. Fra HerningJeg tror, det er meget individuelt, hvor-dan man gerne vil have at ens forældre forholder sig. Nogle vil jo gerne have kontakt hver dag, mens andre bare gerne vil have en pakke engang imel-lem. Rådet er nok bare at afstemme forventningerne inden og så følge op undervejs. Du kan jo sagtens have behov for at snakke meget i starten, men så bare skære båndende helt i den sidste del af efterskoleopholdet. Jeg kan godt se, hvorfor det kan være svært eller frustrerende ikke at kunne følge med i alt, hvad vi laver, men det er jo det, det handler om. Det er noget løsrivelse. Mine forældre har da svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke snak-ker om alle oplevelserne, når jeg er hjemme. Men der vil jeg jo bare gerne være alene og få lidt ro i hovedet. Det bliver man som forældre nok bare nødt til at acceptere.


Ida Corr:

Verden bliver stor på efterskolen

Efterskoleopholdet står stadig som det mest skelsættende år i Ida Corrs ungdomsliv. På efterskolen rives man ud af det velkendte, og det er kun sundt, fordi man oplever, at verden er større, mener den tidligere x-factor dommer og sanger

»Man ser, at verden er større end det nærmiljø, man selv måske næsten var blevet en forlængelse af. Det skaber åbne, intelli-gente og empatiske menne-sker, og det er jo de menne-sker, der skaber en bedre verden,« siger tidligere x-factor dommer Ida Corr om det at gå på efterskole.

Tekst: Tinus Elsig, [email protected]

InterviewFo

to: J

ens B

ordi

ngga

ard


Det er som om, man får en tjekliste på alle de ting,

man skal igennem for at blive voksen.

Ida Corr

Hvorfor valgte du at tage på efter-skole? »Jeg spillede rigtigt meget musik i min fritid i folkeskolen, og det ville jeg gerne dyrke endnu mere, og den mulighed åb-nede efterskolen op for. Samtidigt var det også en blid måde at prøve at klare sig selv på, for man står på egne ben, men bliver alligevel støttet af skolen.«

Hvilket miljø kom du fra?»Jeg gik i en almindelig folkeskole, hvor jeg havde mange venner. Til gengæld havde jeg en stor udfordring med at spille. Jeg savnede, at det kunne være en større del af skolegangen. Da jeg så kom på efterskole ændrede det sig helt, for her var der pludselig plads til at spille musik – og ikke mindst tog lærerne os og musikken alvorligt. Det var en meget mere integreret del af undervisningen.«

Hvordan var den første tid på efter-skolen? »Det var hardcore at være væk fra ven-nerne derhjemme, og det var første gang i mit liv, at jeg var langt hjemmefra. Det er jo præcis den alder der, hvor man knytter sig stærkt til nogle bestemte venner eller en gruppe, og hvor der kan være klikedannelser og sådan nogle ting. Det oplevede jeg i folkeskolen, hvor jeg kunne mærke, at vi næsten var ble-vet en forlængelse af hinanden, men det bliver der gjort op med på efterskolen. På efterskolen trykker man på en restart button, hvor man selv og andre ser på en med friske øjne. Det gør, at man kan ska-be sin egen identitet, fordi man bliver udfordret i mødet med mennesker, man aldrig før har mødt, og som man måske ikke ville opsøge i det trygge miljø, man kommer fra derhjemme.« Hvilken udvikling gennemgik du? »På efterskolen sætter man en proces i gang, hvor man går fra at være barn til at være voksen. For mig blev det tydeligt, hvem jeg var, fordi jeg pludselig skulle stå alene uden et bagland, jeg kunne støtte mig til. Man får virkelig mulig-heden for at spørge sig selv, ’hvad er det, jeg vil repræsentere, hvad er det jeg har

lyst til, og hvad er det for en måde, jeg vil omgås mennesker på’? Man lærer at tage styringen med sit eget liv, fordi man tvinges til at vise, hvem man er. Der er ikke det der fniseri i krogene, men deri-mod plads til at man stiller sig op og si-ger ’jeg vil gerne synge’, og det sætter en stor personlig udvikling i gang.«

Hvordan prægede det dine perspekti-ver på musikken?»Jeg har spillet musik fra jeg var helt lil-le, og havde allerede gang i rigtigt meget musik, da jeg forlod folkeskolen. Men det var nyt at komme til en skole, der

på efterskole, men der havde jeg så erfa-ringen med mig, og derfor følte jeg mig rustet til at skabe et nyt liv uden safety net.«

Når du ser tilbage, hvor tydeligt står dit efterskoleophold så for dig i dag?»Det står meget meget tydeligt. Jeg er ikke den nostalgiske type, og jeg har faktisk også en dårlig hukommelse, men ikke, når det gælder lige præcis det år. Jeg havde så mange førstegangsople-velser. Bare det at vaske tøj, bo sammen med nogen man ikke kendte, stå foran en flok fremmede mennesker. Det er

havde forståelse for lige netop det. Det bekræftede mig i, at det ikke bare var noget, jeg skulle lave som hobby, men at det kunne blive min levevej at spille musik. Og så var der jo de der store op-sætninger og shows… arrangementer, hvor hele skolen samledes om at lave en forestilling, og hvor alle havde en rolle i at sy kostumer, lave scenografi og ku-lisser. Hele den der summen omkring det at skulle levere, det var fantastisk at være med til, og det var første gang jeg oplevede det.«

Hvilke kompetencer bruger du stadig i dag?»Helt klart det med at stå selv uden bag-land og være klar til at tage imod det nye, der ligger forude. Da jeg flyttede til København som 20-årig var det lidt den samme situation, som da jeg skulle

som om, man får en tjekliste på alle de ting, man skal igennem for at blive vok-sen, og så er det ellers bare at gå i gang.«

Skal din søn på efterskole engang? »Hvis han har lyst ville det være fanta-stisk. Jeg tror, det er vigtigt, at unge ka-stes ud i udfordringer og opleveler ting sammen med andre forskellige menne-sker. På en efterskole kommer eleverne fra alle grupper i samfundet – forskel-lige geografiske områder, sociale og økonomiske samfundslag, og det gør, at man oplever nye måder at gøre tingene på. Man ser, at verden er større end det nærmiljø, man selv måske næsten var blevet en forlængelse af. Det skaber åbne, intelligente og empatiske menne-sker, og det er jo de mennesker, der ska-ber en bedre verden.« ●


Gode RÅD

Du støtter bedst fra sidelinjenSms og opkald er kun i nødstilfælde – Aftal måske en eller to kontaktdage om ugen.

Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.

Du må aldrig give efter for startvanskeligheder – det tager tid at tilpasse sig.

Bed dit barn om at snakke med kontaktlæreren el-ler kontakt vedkommende, hvis det brænder på.

Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på efterskolen, hvis der skal tages særhen-syn eller bare holdes et ekstra øje med det.

Du skal tale med dit barn i weekenderne og følge med i livet på efterskolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der foregår og forstår dit barns udvikling.

Når dit barn tager på efterskole, flytter han eller hun hjemmefra for første gang. Det

kan være hårdt for dit barn at vænne sig til et liv blandt mange andre unge. Derfor oplever mange hjemve.

Men det er også en stor omvæltning for forældrene. Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et

opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig måske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er

ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen. Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommentarer.

Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstændigt.

Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

Du skal kontakte kontaktlæreren eller forstande-ren, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortæller noget om efterskolen, der bekymrer dig.

Du er vandbærer i år. Accepter og værdsæt det!

#1 #7

#2 #8

#3 #9

#10#4

#5

#6

Godt i gang


HF-Centret Efterslægten • Efterslægtsvej 5 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • [email protected] • www.hfc.dk

Fra efterskole til Efterslægten

Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelseHvert år i august starter en ”Efterskole klasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskole elever fra 10. klasse.

Her kan du og andre tidligere efter skoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efter skoleerfaringer i jeres ungdoms uddannelse.

HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

Og mor og far?Når jeres søn eller datter

er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv.

Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid

har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk.

Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også på nettet –

for de ”rigtig voksne”.

HFC-efterskoleannonce-2014_Layout 1 22/06/16 08.48 Page 1

EfterskoleLIV Roomies

De udgør deres eget lille velfungeren-de økosystem, de tre værelseskamme-rater på værelse 108. Når Thea snakker løs, slapper Sara bedre af, og når Sara vasker tøj, tager hun Idas og Theas med. Engang var de generte og nervøse. Nu er de det mest højlydte værelse på gangen. Trods forskelligheder er trekløveret, som de tre piger kalder sig, nemlig blevet bedste veninder på efterskolen.

sara: »Jeg var bange for ikke at passe ind«Mens Ida Keseler Nilsen (15) og Thea Ce-line Brohus Kristensen (15) kendte lidt til hinanden før de kom på efterskole, var alt og alle nyt for Sara Mulugeta Abraha (16), der havde haft mange bekymrin-ger omkring det, at skulle flytte ind med fremmede værelseskammerater:

kymret for også skulle ske her,« siger Sara og fortæller, at hun i starten gjorde sig mange tanker om, hvorvidt de andre elever og særligt hendes rumboer ville kunne lide hende:

»Jeg begyndte at blive nervøs, og jeg tænkte meget på, hvordan jeg ville være i deres øjne, og hvad de andre ville tæn-ke om mig.« I dag er hun faldet til og har fundet roen:

»Jeg begyndte hurtigt at føle mig tryg ved dem, og så tænkte jeg, ’nu slapper jeg af og starter helt fra bunden af’.«

ida: »Man skal turde give lidt af sig selv«At det kan være krævende at indgå i et værelsesfælleskab som kræver et stort engagement, kender Ida godt til. Hun mener, at det bedste man kan gøre for at overvinde angsten er at være tro mod sig selv, og så med tiden give mere og mere af sig selv:

dende at lukke folk ind, hvis man ikke er vant til det, men det giver virkelig noget til et venskab, hvis man tør,« siger hun og fortæller, at de tre værelseskamme-rater i dag kan snakke med hinanden om alt og at de er gode til at fortælle hin-anden det, hvis der er noget galt. Thea nikker.

»Vi er blevet ret trygge ved hinanden,« siger hun.

3 personligheder på 10 kvadratmeterSelvom pigerne i dag er som pot og pan-de, betyder det ikke, at de ikke er for-skellige. Sara er eksempelvis storesøster til tre mindre søskende og har altid væ-ret vant til at skulle sætte det gode ek-sempel. Omvendt er Ida efternøler, har tre ældre søskende og efter eget udsagn lidt af et rodehoved. Forskellighederne kan godt mærkes, fortæller pigerne.

»Sara klarer mange af de ting, vi ikke rigtigt gider at lave, men som bare skal gøres. For eksempel vasker hun tit vores vasketøj, fordi hun også har meldt sig til at vaske fodboldholdets vasketøj,« siger Ida og smiler smørret. Hun afbrydes af Sara:

»Det er også fordi, jeg ser nogle for-dele i det – for eksempel, at det koster penge at vaske, og når jeg så vasker for fodboldholdet, så kan vi lige vaske lidt af vores eget med gratis. Så sparer vi da de penge,« forklarer Sara, der godt kan lide at have orden i tingene:

»Jeg er et ordensmenneske, men jeg kan vist også godt rode lidt en gang imel-lem,« siger hun. »Ja, DET skal jeg da lige love for, at du også kan finde ud af,« af-bryder Ida.

»Hey piger – ka’ vi ikke lige rydde op?«

Roomie-refleksioner fra værelse 108: Thea er et sludrechatol. Ida er et rodehoved. Og Sara tager vasketøjet


Hvis man ikke deler noget af sig selv, kan det være svært for de andre at komme ind på en og se nogle lidt

dybere ting. Det giver virkelig noget til et venskab, hvis man tør at åbne sig.

- Ida Keseler Nilsen, 15 år.

»Jeg kendte ikke nogen, så jeg var faktisk lidt bange for at starte på efter-skolen. Jeg var usikker på, om jeg kunne passe ind, og om jeg ville kunne få ven-ner, som jeg kunne holde på i lang tid. Jeg har ikke haft supergode venner på min gamle folkeskole, så det var jeg be-

»I starten er man nervøs – det tror jeg, alle er. Jeg havde svært ved at åbne mig over for de andre, men man oplever, at hvis man ikke deler noget af sig selv, så kan det være svært for de andre at kom-me ind på en og se nogle lidt dybere ting. Det kan være meget grænseoverskri-


mailto:[email protected]

»Jeg synes faktisk det var udfordren-de i starten, at de andre ikke sagde så meget, for jeg fabler bare løs og har brug for at fortælle, hvad jeg tænker. Men jeg kan huske, at jeg begyndte at lade være med at gøre, som jeg plejer, fordi jeg kunne fornemme, at de andre ikke rig-tigt gad høre på det,« siger hun, men Ida fortæller, at hun egentligt synes, det er dejligt, at Thea er så tryg ved at være på

værelset, at hun ikke skjuler så mange ting. Det er Sara enig i.

»Jeg synes faktisk, det er dejligt nok, at Thea bare snakker, for jeg sagde næ-sten ikke noget i starten, men det smit-ter af på mig, når jeg kan mærke at Thea slapper sådan af,« siger hun. thea: »Hey piger – jeg føler mig lidt udenfor«Mens pigerne er enige om, at kompro-miser er en vigtig del af et velfungerende

gode råd til nye ’roomies’ fra værelse 108

ida: Vær åben og positivt ind-stillet. Giv noget af dig selv, så åbner andre sig også overfor dig.

thea: Vær god til at give hinan-den plads, men sig det også, hvis noget går dig på.

sara: Husk at man får lov til at starte forfra på en efterskole, så vær ikke bange for at være dig selv.

alle tre: Det er i orden også at være alene. Man behøver ikke at føle, at man går glip af noget, når andre på skolen laver noget sjovt. Det er i orden at trække sig lidt fra fællesskabet og tage en pause indimellem. efterskoleværelse, vil der altid være ud-

fordringer forbundet med det at bo og leve så tæt. Når man bor tre, er det sær-ligt faren for at glide ud af fælleskabet , der spøger, mener pigerne.

»Jeg tror alle sammen, at vi har været i den situation, hvor vi følte os lidt uden-for, og hvor man lige går og er lidt stille et par dage, siger Ida.

»Men så er vi også gode til at sige til hinanden ’hey – jeg føler mig altså lidt udenfor’, og så finder vi ind i vores ’tre-kløver’ igen.« ●

4

Rod kan Thea slet ikke have. Hun bli-ver stresset i hovedet og kan ikke kon-centrere sig, hvis værelset sejler, når hun skal lave lektier:

»Jeg bliver træt i hovedet af det – sær-ligt hvis det aldrig er mine ting, der flyder. Så siger jeg ’hey piger – ka’ vi ikke lige ryd-de op?’. Det synes jeg heldigvis, vi er gode til at sige til hinanden,« siger hun.

Den stumme, den stille og den snakkesaligeDet er ikke kun praktiske vaner, der mø-des og udfordres, når man bor tæt. Særligt Thea, der elsker at snakke, skulle vænne sig til at de to andre på værelset ikke helt kunne følge med i hendes tempo.


Lars Løkke

Lars Løkke Rasmussen:

Et godt bidrag til den personlige udvikling

Statsminister Lars Løkke Rasmussens yngste søn gik for to år siden på efterskole. Opholdet gav ham mere selvtillid. Sønnen gik på det ene år ifølge faderens ord ”fra at være dreng til at blive en ung mand, der er mere udadvendt og kan indgå i fællesskaber med andre”

PolitikEfterskoleLIV


Gode råd Forældre info

Lars Løkke

Foto

: Cla

us P

euck

ert

Lars Løkke Rasmussen:

Et godt bidrag til den personlige udvikling


statsminister Lars Løkke Rasmus-sen og hans hustru Sólrun har adskillige gange i det år, deres yngste søn Simon gik på efterskole, startet bilen og taget den lange vej fra hjemmet på Sjælland og hele vejen ned til Sønderjylland for at opleve efterskolelivet. Hver gang kunne de se, at sønnen havde taget et spring i udviklingen. Det er nu to år siden, Simon var på efterskole, men op-levelsen står stadig meget klart i faderens erindring.

»Det var rigtig, rigtig godt. Si-mon blev en anden dreng af at gå på efterskole i 10. klasse. Han flyt-tede sig på det år fra at være en dreng til at være en ung mand,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Simon er den yngste i en søsken-deflok på tre. De to ældste børn i familien Løkke Rasmussen gik vi-dere på ungdomsuddannelse efter 9. klasse i folkeskolen. Simon var også fagligt meget stærk efter 9 år i folkeskolen, men han var kom-met meget tidligt i skole og var altid den yngste i klassen. Det fik på et tidspunkt tanken hen på, om han skulle have et 10. skoleår på efterskole.

»Ganske vist var Simon stærk rent bogligt, men vi oplevede, at han på efter-skolen fik selvtillid og blev mere ekstro-vert, han kom til at spille godt sammen med andre, blev mere udadvendt. Der er ingen tvivl om, at han udviklede sin egen personlighed meget i løbet af det år,« siger Lars Løkke Rasmussen, som mener, at både efterskolens fællesskab, og det at de unge kommer til at stå på egne ben, gør en afgørende forskel.

»På efterskolen kommer de til at stå halvvejs på egne ben, have et andet og større ansvar, end når det ikke er mor og far, der sætter levereglerne. De lærer at stå til ansvar over for andre og indgå i et fælleskab. Det giver helt klart en større tolerance over for andre mennesker,

interView når man bliver kastet ud i at være så tæt sammen med andre mennesker.«

intenst nærvær i weekendenNogle forældre oplever, at det er svært, når barnet flytter hjemmefra på efter-skole. Men i en familie, hvor børnene er opdraget til at stå på egne ben, var det ikke i forgrunden.

»Vores datter var et år i USA lige efter folkeskolen, og vi har lagt vægt på at op-drage vores børn til at blive modne og selvstændige. De skulle lære at stå på egne ben. Måske er det også en reflek-

sion på, at vi har et travlt liv,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Tværtimod oplevede han året på ef-terskole som en tid med mere intenst samvær med sønnen.

»Der skete det pudsige, at når Simon havde friweekend, var vi mere opmærk-somme end ellers på at bruge tiden sam-men. I dagligdagens trommerum, hvor børnene går i den lokale folkeskole og kommer hjem hver dag, glemmer man måske nogen gange, at man har et ansvar for at have et familieliv. Vores søn gik på efterskole helt nede i det sønderjyske, så det var en rejse at komme hjem, og det betød, at vi var meget opmærksomme på at bruge den tid, vi havde sammen, på en anden måde. Så vi oplevede ikke mangel på samvær.«

Måske er der noget med at afstande skaber nærvær, funderer statsministe-ren.

»Det er lidt det samme, vi oplevede, da børnene var små, hvor mormor bo-ede på Færøerne og mine forældre 5 km væk. Børnene var sammen med min mor hele tiden, men når mormor var der, var det luksus, og det blev mere in-tensivt. Det var lidt den samme meka-nisme, der trådte i kraft, da Simon var på efterskole, for når han kom hjem på weekend, var hele familien indstillet på, at vi skulle være sammen.«

Men også forældrenes oplevelse af skolen blev anderledes, når de havde sid-det timer i bil for at nå frem i forhold til

en forældresamtale på ti minutter på den lokale folkeskole.

»Når ens barn er på efterskole, gør man en dagsudflugt ud af det og er med længere tid på skolen med masser af aktiviteter, god tid til at få indblik i skolens liv, læ-rerkredsen og de andre forældre. Det er en mere intensiv oplevelse, man får som forældre.«

tolerancen vokserSom politiker kommer Lars Løk-ke også på besøg på en række an-dre efterskoler. Han noterer sig, at de er forskellige, og hver har sin profil. Men når han kigger på ele-

verne er der noget genkendeligt:»Jeg oplever ofte en livsglæde, og

unge som har fået et klart blik i øjnene. Man kan mærke en selvstændiggørelse. Jeg oplever lærere, som er i samklang med deres elever, det oplever jeg hel-digvis også ofte i folkeskolen, men det er klart, at på en efterskole får det den her ekstra dimension, når lærerne også kender børnene fra fritiden og ser dem i døgnets 24 timer. Desuden oplever jeg tolerance. Det at de unge lærer at inter-agere med andre mennesker. Man kan ikke ignorere de andre, når man lever sammen et år og skal få skolegang, fri-tidsliv og kæresteliv til at hænge sam-men. Det sliber nogle kanter af, og det kan man godt fornemme.«

Det frie valg er vigtigtFor godt ti år siden var der stor debat om 10. klasse i statsministerens parti Ven-

Simon blev en anden dreng af at gå på

efterskole i 10. klasse. Han fik selvtillid og

blev mere udadvendt.Lars Løkke Rasmussen,

far og statsminister

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

EfterskoleLIV Politik


Foto

: Cla

us P

euck

ert

stre. Bølgerne gik højt på et forslag om at begrænse den frie adgang til 10. klasse. Lars Løkke Rasmussen siger i dag, at partiet har en mere pragmatisk tilgang.

»Grundlæggende synes jeg, man godt kan tage på efterskole i 9. klasse og få samme glæde af det. Men jeg synes, man skal tage 10. klasse, hvis man har brug for det. Jeg anerkender fuldt ud, at det at have brug for det kan have mange di-mensioner. Min egen søn gik i 10. klasse uden at have fagligt brug for det, han var boglig stærk. Men livet har mange di-mensioner, og det handler ikke kun om det bogligt faglige. Livet handler også om at være et menneske, der hviler i sig selv, derfor kan der være et legitimt be-hov for at gå i 10. klasse og få den dannel-se med, som det giver. Men for familier, hvor man vælger efterskole af tradition eller af mere ideologiske grunde, skal min anbefaling da være, at man også overvejer at tage på efterskole i 9. klasse, men det må være en afklaring i forhold til ens barn.«

Så forældrenes frie valg skal der ikke ændres på.

»Siden vi havde debatten i Venstre, er der sket en større målretning af 10. klas-se. Så noget er der jo sket. Jeg står helt på mål for, at efterskolerne er et godt til-bud, både i 9. og 10. klasse.«

en større social opgaveGennem Løkkefonden har statsmini-steren gennem de senere år stået i spid-sen for et arbejde for drenge på kanten af samfundet. Den særlige interesse for at give flere unge muligheder, ser han også gerne omfatter efterskolerne. Flere af de drenge, som deltager i Løkkefondens DrengeAkademi kommer også efterføl-gende på efterskole.

»Mange af de børn jeg møder i gennem Løkkefondens arbejde eller på et besøg i en ghetto ville være et perfekt match med et år på efterskole. Børn, der lever på kanten af fællesskaberne og måske mangler sociale kompetencer, kunne have stor glæde af det,« siger Lars Løkke Rasmussen, som har holdt møde med Efterskoleforeningen om udfordringen.

»Jeg er klar over, at der er mange for-skellige kulturelle barrierer for at kun-ne give alle disse børn den oplevelse at komme på efterskole. Men for mig er der ingen tvivl om, at efterskolen kan være indgang til det, man kan kalde dannelse og blive aktiv deltager i det danske sam-fund med alt, hvad der hører af demo-kratiforståelse, tolerance, frihed under ansvar og forståelse af at lære at løfte i flok. Mange af de her børn skal ikke ind i specialtilbud, men ind og være en del af det almindelige fællesskab på eftersko-lerne. Det ville rykke meget for mange af dem,« siger Lars Løkke Rasmussen. »Der er et klart potentiale.«

Dannelsen som menneske er vigtigUanset de unges baggrund er dannelsen ifølge Lars Løkke en klar gevinst ved et ophold på efterskolen.

»Det er vigtigt at få sin personlighed på plads, lære at begå sig og tage aktivt del i omverdenen. For mig handler dan-nelse både om kundskaber og faglighed, men også om sociale og emotionelle kompetencer. For med den rene faglig-hed, når man ikke så langt, hvis ikke også har evnen til at indgå i menneske-lige sammenhænge og reflektere kri-tisk over sig selv og andre. Vi lever i en tid hvor det eneste sikre er forandring. Derfor er de brede dannelseskompeten-cer vigtige.« ●

Livet handler også om at være et menneske, der hviler i sig selv, derfor kan der være et legitimt behov for at gå i 10. klasse, siger Lars Løkke Rasmussen.


Hvad er din oplevelse af at gå på efterskole??

Elever Voxpop

Det er faktisk svært at beskrive, hvor fantastisk det er at gå på efterskole. Før jeg startede, havde jeg hørt mange steder, hvor fedt det ville blive, men jeg tænkte bare, ja ja det er fint, så fedt kan det heller ikke være. Men det er det bare. Jeg står op med et smil på læben hver eneste dag, fordi jeg aldrig er alene. Det fælles-skab, der er her, er noget helt andet end i en folke-skoleklasse. Jeg bor samme sted, som jeg går i skole, og derfor føler man sig bare hjemme hele tiden. Hele skolen oser af hygge, og alle kan snakke med alle. Der

er selvfølgelig mange, man ikke er tætte med, men det ville bare ikke være det samme, hvis der manglede nogle. Alle har deres egen lille rolle og får det hele til at hænge sammen.Jeg er blevet meget mere åben og rummelig i løbet af året. Der har været flere episoder, hvor jeg ville være blevet helt vildt sur eller irriteret tidligere, men hvor jeg bare slår det hen og accepterer det. Det er virkelig en egenskab, jeg tager med mig fra det her år.

Jeg har gået på efterskole i to år, så jeg kender efter-hånden en del til livet som efterskoleelev. Men i bund og grund er det bare en megafed oplevelse. Du får helt vildt mange nye bekendtskaber, og hvis man vælger at tage på idrætsefterskole, får du lov til at dyrke en helt masse sport, som selvfølgelig også er rigtig dejligt. Jeg forventede og håbede på, at jeg ville blive bedre til min sport. Det synes jeg virkelig, jeg er blevet, for jeg træner hver dag og kan føre en livsstil, som bare handler om håndbolden.

Det bedste ved at gå på efterskole er helt klart det sociale. Du har 150 venner omkring dig, og der er altid nogle at snakke med. Jeg har udviklet mig rigtig meget, når det kommer til at møde nye mennesker. Før kunne jeg godt have svært ved at tage den første kontakt, men det er slet ikke noget problem i dag. Jeg er bare blevet meget mere åben og min selvtillid er langt større end tidligere, og det tager jeg virkelig med mig videre.

Dagene som efterskoleelev er lange, men rigtig fede. Man er virkelig træt og glad, når man går i seng. Det tager en masse energi, men det er bare fedt konstant at være sammen med en masse andre. Der sker hele tiden noget nyt, og man er hele tiden på. Du får bare nogle oplevelser, som ikke er til at finde andre steder.Jeg tog på efterskole, fordi jeg gerne ville have et friår fra folkeskolen, og fordi jeg gerne ville have tid til at fordybe mig i min sport. Jeg har udviklet mig på begge fronter, men jeg har virkelig fundet ud af hvilke behov,

jeg har. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg godt kan lide at være sammen med mange andre, men at jeg virkelig også har brug for at være alene engang i mellem. Det kan være svært, når man bor på værelse med to andre, men det er sådan noget, man lærer af. Det er sjovt at se, hvordan man udvikler sig og lige pludselig reagerer helt anderledes på udfordringer end tidligere. Jeg forlader efterskolen med langt mere selvtillid, en masse nye venner og et fornyet mod på gymnasiet.

Jens Jensen, 10. klasse. Fra Ørbæk

Caroline Harding, 10. klasse. Fra Løgstør

Laura Pauske Jørgensen, 10. klasse. Fra Errindlev


Arkitekt, ingeniør, biolog, datamatiker, journalist, sygeplejerske, laborant – hvilket job drømmer du om? Med en HTX står du stærkt rustet til fremtiden, og du har alle forudsætninger for en spændende karriere. På HTX vil du opleve en uddannelse, hvor der arbejdes tæt sammen med erhvervslivet, og hvor der er fokus på verden omkring os. Her kan du dyrke dine interesser og styrke dem med én af de mange studieretninger.

HTX EN HÅNDGRIBELIG GYMNASIAL UDDANNELSE

6 VEJE TIL MERE END 300 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

BLIV EN AF DANMARKS MEST TILFREDSE HTX’ERE

MERE UNDER HUEN

VTG.DK

BIOTECH

INFOSCIENCE

SCIENCE

PRODUKTUDVIKLING & DESIGN

DIGITAL COMMUNICATION & MEDIA

MEDICOSCIENCE

instavtg

Det første stykke tid er selvfølgelig præget af lidt ner-vøsitet og mange udfordringer, men derefter er det bare fantastisk. Du skal selvfølgelig finde ud af, hvem du klikker med, men så snart det er på plads, er det for fedt. Det er specielt sammenholdet, der er unikt. Du kender bare alle og kan snakke med de fleste. Alle har det godt og har lyst til at bruge tid med hinanden. Det

er bare fantastisk at stå op hver dag og vide, at ven-nerne er lige i nærheden.Jeg har udviklet mig rigtig meget både i forhold til min sport og det personlige. Jeg er blevet bedre til at omgåes en masse nye mennesker, og det tror jeg da helt klart, jeg kan bruge i mit videre liv, hvor jeg gerne vil beskæftige mig med økonomi og kommunikation.

Hver eneste morgen står man bare op til et totalt fedt sammenhold. Du får en masse nye oplevelser hver eneste dag, og der sker hele tiden noget nyt. Det er jeg vild med. Jeg kan rigtig godt lide at være omgivet af mennesker hele tiden, og det er jeg i den grad her. Min største forventning til mit efterskoleophold var helt klart at få en masse nye kammerater, og det har jeg fået, så det kunne ikke være bedre. Jeg håbede også,

at jeg ville blive mere klar til gymnasiet, og det er jeg bestemt også blevet. Det har bare været rigtig godt at komme væk og prøve noget helt nyt. Jeg har også udviklet mig rigtig meget socialt. Jeg kan sagtens snakke med folk, jeg ikke kender, og jeg er ge-nerelt bare blevet meget mere åben. Jeg er blevet tryg ved mig selv og har bare fået en større selvtillid.

Det kan godt være lidt hårdt at være i gang hele tiden, men efterskolelivet er bare helt vildt fedt. Der er gang i den hele tiden, og der er altid mennesker omkring dig. Det er bare fantastisk at have dine bedste veninder lige omkring dig hele tiden. Jeg havde egentlig ikke de helt store forventninger, inden jeg valgte at tage på ef-terskole. Jeg regnede da med, at det sociale ville blive en udfordring i starten, men efter det kom på plads, har det bare været den bedste oplevelse. Jeg valgte at tage afsted, fordi jeg gerne ville danse en masse

og samtidig få en form for friår fra skolen og i stedet koncentrere mig om træning og venner. Jeg har udviklet mig helt vildt meget. Jeg er blevet meget klogere på mig selv og mine egne grænser. Man finder virkelig ud af, hvornår man skal trække sig og tage den med ro og på den anden side være super social og bruge en masse energi.Jeg er helt sikkert blevet mere udadvendt og åben. Det vil jeg helt sikkert kunne tage med mig, når jeg skal starte i gymnasiet efter sommerferien og i mit videre liv.

Nikolaj Lebæk, 10. klasse. Fra Aarup

Kasper Fruerlund Kristiansen, 10. klasse. Fra Herning

Louise Liljeberg Larsen, 10. klasse. Fra Aarhus

Hvad er din oplevelse af at gå på efterskole??

Elever Voxpop


Bo på NYBORG GYMNASIUMS KOSTSKOLE, mens du tager en af de seks ungdomsuddannelser STX, IB, HHX, EUX, EUD eller HF

Er efterskolenbare det bedste?

NYBORG GYMNASIUM & KOSTSKOLE

STX

HF

EUD

EUX

HHX

IB

NYBORG GYMNASIUM · Skolebakken 13 · DK-5800 Nyborg · Tel +45 65 31 02 17www.nyborg-gym.dk · www.facebook.com/nyborggymnasium

…så fortsæt i NyborgFællesskab, fede oplevelser og

et internationalt studiemiljø

?: Hvorfor er det vigtigt, at de unge er robusteTidligere var det slægten, traditionen og kulturen, der dan-nede den unges identitet, men i dag bliver det let den unges egen udfordring. Og der er mange, der gerne vil byde ind med gode ideer til, hvad der er rigtigt at gøre. De unge bom-barderes med ofte modstridende informationer og forvent-ningspresset er voldsomt. At noget er galt, kan man blandt andet se på antallet af unge, der døjer med psykosomatiske symptomer som ondt i maven, tristhed og selvusikkerhed. Rigtig mange unge har det svært med livet og det er blevet den unges eget ansvar at skulle finde en vej gennem livet. Det er en vanskelig opgave, som kræver, at man står fast, at man besidder en vis robusthed.

?: Hvad er robusthedRobusthed må ikke sammenlignes med det, man af og til hører om, hvor for eksempel rekrutter i militæret bankes på plads af de lidt ældre og skal vise, hvad de kan klare. Robust-hed handler om at kunne sætte sig mål, om vedholdende at kunne forfølge dem uden at give op, om at være åben overfor nye muligheder, om at være nysgerrig, om at kunne over-vinde kriser og lære af sine fejl uden at gå i stykker og om at kunne indgå i et samvær med andre, hvor man både giver og modtager.

Giv plads til den unges egne beslutninger

Tidligere formand for Børnerådet, forfatter og professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen giver sit bud på, hvorfor de unge skal være robuste, og hvordan forældrene kan støtte

?: Hvordan bliver man robustRobusthed er en del af karakterdannelsen, som også omfat-ter personens indre kerne. Der hvor man har oplevelsen af at have værdi og betydning, men det er jo også der, hvor man kan miste troen på sig selv og give op. Der er tale om en ba-lancegang, og det er en proces, man skal være opmærksom på. Robustheden udvikles ved, at man får lov at bruge sig selv og opdager, hvad man kan. Bliver sat i situationer, som er udfordrende. Bliver presset tilpas meget. Og får tilpas me-get støtte undervejs.

Evnen til at reflektere over, det man gør, er en væsentlig del af arbejdet med at udvikle robustheden.

?: Hvordan kan efterskolen bidrage til at udvikle robustheden

Efterskolens forpligtende fællesskab spiller en meget stor rolle. Det er blandt andet i fællesskabet, de unge udvikler deres relationskompetencer. Efterskolen er også for mange unge en mulighed for at få en ny start og træde ind i et fri-rum, hvor man kan finde eller ”genopfinde” sig selv. Oftest møder man desuden dedikerede lærere, som meget bevidst støtter den enkeltes personlige, sociale og faglige udvikling og udfordrer den unges refleksioner over sit eget liv.

?: Hvad kan forældrene gøre, mens den unge er på efterskole

Forældrene skal støtte og bakke op om den unge, også på af-stand via sms og telefon. Og det er processen, den unge be-finder sig i, de skal støtte, ikke præstationerne. De voksne bør holde fast i perspektiverne og hjælpe den unge med at sætte mål, men altid med respekt lytte til de unge. Fasthol-de en fortrolighed, gemme egne dagsordener væk og støtte den unge i at holde fast og holde ud.

Ungdom 5 hurtige


14 EUX-RETNINGER. MANGE MULIGHEDERDet er ikke til at vide, hvor din karriere ender, så eux er et godt sted at starte. Her kombinerer du gymnasiefag med håndværk og holder døren åben for en videregående uddannelse senere.Kom til infoaften på NEXT og hør mere.Find tid og sted på nextkbh.dk

14 EUX-RETNINGER. MANGE MULIGHEDERDet er ikke til at vide, hvor din karriere ender, så eux er et godt sted at starte.

FORSKILLED HANDSONLY

Få har så stor erfaring med det at have børn på efterskole som Niels og Karen Margrethe Clemmensen fra Thyregod. Siden 2002 har de syv gange afleveret først Anne så Jesper, dernæst Line og senest Rasmus på efterskole. Alle har de fået noget særligt med sig videre i livet, som folkeskolen ikke på samme måde har kunnet give:

»Det er jo egentligt lidt pinligt at sige det, når man sidder i børne- og familie-udvalget i kommunen (Vejle kommune, red), hvor vi har ansvar for folkeskolen, men efterskolerne giver altså bare noget helt andet,« siger kartoffelavler Niels Clemmensen, der også er valgt for Ven-stre til Vejle Byråd.

Får fantastiske børn ud af detSelvom det at have børn på efterskole har været dyrt, har det været en inve-stering for livet, mener Niels og Karen Margrethe.

»En af lærerne sagde til os – hold kæft, hvor kan I da få en fed bil, når i ikke skal have børn på efterskole mere. Det havde jeg da ikke tænkt over, men det er rig-tigt, at det koster jo at have børn på ef-terskole. Men for søren, hvor er det da også nogle fantastiske børn, vi får ud af det«, siger Niels Clemmensen. Karen Margrethe uddyber:

»De bliver jo selvstændige, lærer at tage hensyn til andre og finder ud af, at verden ikke bare er et sted, hvor man kan lukke døren og være sig selv nok. Det er det samme, når du kommer ud på en arbejdsplads bagefter. Her skal du også tage del i tingene og tænke længere end til din egen næsetip,« siger hun.

Niels Clemmensen var selv på efter-skole som barn – en tid der stadig står helt klart i hukommelsen:

»Jeg synes, de skulle have samme

succesoplevelse, som den jeg selv havde haft, da jeg kom på efterskole,« siger han og husker tilbage på en folkeskoletid, hvor klassen fungerede dårligt, og hvor der var en anden skolekultur:

»I folkeskolen er læreren lidt sådan en bussemand, der råber op og skælder ud, men så kommer man over på efter-skolen, hvor elever og lærere mødes på en helt anden måde. Da vores yngste søn kom hjem fra sit første ophold sidste år, sagde han: ’far, det er helt anderledes end i folkeskolen. Lærerne er jo ligesom vores venner. De kommer op og sidder og snakker med os oppe på værelserne’«, siger han.

Unge lærer af konflikterAt gå på efterskole sætter en modnings-proces i gang, fordi forældrene ikke står bagved og hjælper hver gang noget går skævt, mener Niels Clemmensen.

»Har du glemt dine ting, så må du bide i det sure æble og sige ’nå, ja det har jeg sgu glemt’. Man lærer at tage ansvaret for sig selv. Mor har ikke pakket tasken – det har man selv,« siger han. Også når det gælder eventuelle konflikter lærer de unge at tackle det, og det er en vigtig læringsproces, mener Niels og Karen Margrethe, der kun kan opfordre andre forældre til at stole på skolens håndte-ring af eventuelle ’situationer’:

»Der er for mange curlingbørn, og jeg jeg synes ikke, de skal pakkes ind i vat, men have lov til at vokse op selv og gøre

Forældre: »Man skal turde give slip på sine børn«Ægteparret Clemmensen har haft fire børn på i alt syv efterskoleophold, og det har været alle pengene værd. De er enige om, at nøglen til succes afhænger af forældrenes villighed til at give slip på de kære små. Kan man det, venter der et fantastisk år forude – også for dem derhjemme

gode råd til andre forældre:

• Givjeresbarntidogpladstil at falde til. Det kan tage flere uger før han/hun føler sig godt tilpas på skolen.

• Aftalikke,atIskalringesammen hver aften. Der er ingen grund til at dyrke en eventuel hjemvé.

• Tonnedfordenindre’hø-nemoder’–givbarnetpladstil selv at finde ud af den nye tilværelse, så får han eller hun mest ud af opholdet.

• Stolpåskolen,hvisderop-stårkonflikter–deharsomregel det bedste overblik.

EfterskoleLIV Familieportræt

4




sig nogle erfaringer. Det vokser man også af«, siger Niels, der bakkes op af Karen Margrethe. Hun fremhæver det sunde i, at unge kommer ud, hvor de støder på nogle udfordringer, som de selv skal forsøge at løse. Her husker par-ret særligt en situation med Line, hvor hende og værelseskammeratens forhold var gået i hårknude, og hvor den anden pige hurtigt havde fundet en løsning på problemet, men hvor skolen til en start sagde nej:

»De skal have lov til at fornemme, at tingene ikke bare lige kører efter deres eget hovedet. For nu hende den anden pige, hun havde jo planlagt, hvem de kunne flytte sammen med, og hvordan de kunne ordne det, men det blev jo ikke sådan«, siger Karen Margrethe.

svært men vigtigt at give slipUanset, hvor svært det kan være at sende sine børn hjemmefra er Niels og Karen Margrethe enige om, at det er det måske vigtigste at gøre, hvis ens barn skal have det maksimale ud af opholdet.

»Lad dem nu få lov til at tage af sted. Børnenes succes afhænger af, om foræl-drene kan give slip,« siger Niels Clem-mensen, der ikke havde kvaler med sige farvel til sine børn:

»Det var nok sværere for Karen Mar-grethe. For mig var det bare en ekspedi-tionssag,« siger han.

»Argh, du sagde da ikke ret meget hjem i bilen«, siger Karen Margrethe,

inden Niels igen tager ordet:»Jamen det var da selvfølgelig også ve-

modigt, at vi blev én mindre derhjemme,

men det var da også det eneste, for jeg vidste jo, at der lå en kæmpe oplevelse foran dem, at der ville komme til at ske så meget, og at der ville blive taget imod dem på alle mulige gode måder. Jeg hav-de det godt med at sende dem af sted«, siger Niels Clemmensen, der suppleres af Karen Margrethe.

»Første gang er den værste, for man tænker jo om den der lille bitte mus kan finde ud af alt det, der skal gøres; børste tænder og redde sengen, skifte sengetøj. Jeg havde det sådan, at jeg skulle være sikker på, at de havde lidt lækkert der på værelset, hvis de nu ikke brød sig om maden. Men altså, det tænker man over-hovedet ikke på ved den sidste, for de klarer sig jo fint,« siger hun. ●

Niels Clemmensen (57, kartoffelavler og byrådsmedlem) har selv været to år på efterskole og har givet sine børn mu-ligheden for at få de samme fantastiske oplevelser.

Anne Clemmensen (28, matema-tikøkonom) fik selvtilliden på efterskolen, hvor hun gik fra at være en stille pige til at være langt mere udadvendt.

Rasmus (17, gym-nasieelev) er god til at passe ind i mange sammen-hænge. Han havde nogle fantastiske rumboer på efter-skolen.

Karen Margrethe Clemmensen (55, regnskabsassi-stent) har aldrig været på efter-skole. Hun kan se, at efterskolen har modnet hendes børn.

Line (20, sabbatår) vil gerne bestem-me. På efterskolen blev hun bedre til at acceptere flere forskellige typer mennesker, mener hendes forældre.

Jesper Clem-mensen (26, premierløjtnant) sprang over, hvor gærdet var lavest i folkeskolen, men fandt seriøsiteten på efterskolen.

Foto: Em

il Klitsgaard


Socialt ansvar Mangfoldighed

Gennem de seneste mange år har sta-dig flere familier fået øjnene op for ef-terskolerne. Men der er også unge, som har svært ved at komme i nærheden af efterskolens fællesskab. Det kan være, fordi forældrene har svært ved at finde penge i budgettet til et år på efterskole, eller fordi der ikke er tradition for efter-skoleophold i omgangskredsen. Ligele-des er efterskolerne en dansk tradition, som de etniske minoriteter ikke nød-vendigvis har kendskab til, og derfor er der længere imellem børn fra indvan-drerfamilierne på landets efterskoler.

Men med et nyt socialt charter har landets 248 efterskoler forpligtet sig til at arbejde for en større mangfoldighed i elevsammensætningen. Ganske enkelt fordi et år på efterskole skal være et til-bud til alle landets unge.

Efterskoleforeningens formand Troels Borring forklarer, hvorfor en social sats-ning er nødvendig:

»Vi ser en øget polarisering i samfun-det, og en stor gruppe unge kommer i dag aldrig i nærheden af et ophold på efter-skole. Barriererne kan både være økono-miske, sociale og kulturelle. Vi skal være hele Danmarks Efterskole, der kan rum-me alle,« siger Troels Borring.

I dag frekventerer unge fra familier med lave indkomster, socialt udsatte og unge fra minoritetsgrupper ikke ef-

pLaDs tiL aLLe

Foto: Emil Klitsgaard

Plads til flere på efterskolerneNår i nærheden af 29.000 unge denne sommer træder ind ad døren på en af landets 248 efterskoler, vidner det en skoleform med godt tag i et stort udsnit af de danske unge. Men der er stadig unge, som har svært ved at komme i nærheden af et ophold. Det skal der laves om på, mener Efterskoleforeningen. Efterskolerne skal være for alle



Katrine Lildholdt, 17, Aabenraa, har talvanskeligheder

Hvorfor var et skifte til efterskolen godt for dig?»Jeg var skoletræt. Jeg havde brug for at prøve noget nyt. At komme på efterskole har været det bedste jeg har gjort. Her er vi 15 i klasserne mod 30 i folkeskolerne. Her får vi hjælp. I folkeskolen sad man og ventede meget, og det var et problem, fordi jeg havde brug for meget hjælp«

Hvad har efterskolen givet dig fagligt?»Jeg er blevet mere sikker i fagene. Før kunne jeg ikke aflevere en opgave. Det kan jeg nu, og det er fordi jeg er blevet mere selvsikker og har fået selvtillid«.

terskolerne i samme omfang som andre unge. En af årsagerne er en stigning i ef-terskolernes ugepris med 22 procent de seneste ti år. Men udover at holde prisen i ro, kan skolerne også skabe rum for en mere mangfoldig elevgruppe.

Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) glæder sig over efterskolernes nye initiativ:

»Efterskolerne er en vigtig del af dansk ungdomskultur. Tusindvis af mennesker husker stadig tilbage på ef-terskoletiden som blandt de bedste år af livet. Men efterskolerne har også haft udfordringer med at rekruttere elever fra alle egne af Danmark og fra alle so-ciale og kulturelle baggrunde. Derfor er jeg enormt glad for, at skolerne selv arbejder med at sikre mangfoldighed blandt eleverne,« siger han.

Efterskolerne arbejder på at skabe mere

rummelighed, så flere unge får muligheden for

et ophold.

Rundt om på efterskolerne er arbejdet på at tage et større social ansvar i gang.

Lærer Lotte Mathiesen er involveret i bestræbelserne:

»Vi har mange stærke elever, hvilket vi ser som et godt udgangspunkt for, at vi også rummer andre typer af elever. Men der skal være en balance. For de nuværende elever vil det være en styrke, at de møder elever, der er forskellige fra dem selv. Så et øget socialt ansvar vil være en fordel for alle parter.«

På Christiansborg ser Mattias Tes-faye frem til, at flere unge får mulighe-den for et ophold:

»Jeg har oplevet efterskoler, som på re-kordtid har hjulpet udsatte unge videre i livet, ved at give sikre dem den stabilitet og opbakning, de manglede i hjemmet. Men også fordi det tætte samliv med an-dre unge styrker tolerancen fra alle par-ter. Jeg tror også, at efterskolerne kan være med til at give de uledsagede flygt-ningebørn en god start i Danmark.« ●

En ny start for elever med faglige udfordringer

Ekram Ferizi, 16, Kolding, er ordblind

Hvorfor var folkeskolen svær for dig?»Jeg blev taget ud i timerne i folkeskolen, og når jeg kom hjem, så jeg ofte tv. Lektier var ikke mig, og lærerne var ligeglade med, om jeg lavede dem. Jeg tror, de havde givet op på mig. Så jeg kørte lidt mit eget løb. Men jeg havde det svært med at skille mig ud – jeg ville ikke være anderledes, men være som de andre. Jeg følte mig bagud, og havde ikke det samme at tale med om som de andre. Jeg følte mig udenfor«.

Hvad har efterskolen givet dig?»Her er vi alle sammen ens. Jeg er blevet meget bedre til ord på efterskolen og til prøver. Jeg har fået en masse selvtillid her, mens jeg før havde den følelse, at jeg ikke kunne noget. Nu ved jeg, at jeg kan noget. Her er jeg i en klasse, hvor jeg hører hjemme. Det er rart.«

Anne Bak, 16, Sæby, har stavevanskeligheder

Hvorfor tog du på efterskole?»Min lærer syntes jeg havde brug for mere hjælp. Og et sted hvor der ikke var så mange i klassen. I folkeskolen sad jeg nogle gange hele dage, hvor tingene ikke fungerede. Her er de nok mere klar til at hjælpe mig. Jeg havde det godt socialt i folkeskolen, men her har vi alle sammen ’det samme problem’, og det er rart. Sko-len hjælper os og fortæller os, det ikke er noget dårligt, men at vi kan, hvis vi bare kæmper for det. De tror på os.«


25-årige erik Marxen kan i dag se til-bage på en ti år gammel beslutning, der ændrede hans liv. Han skulle på efter-skole, ligesom flere af vennerne havde været det. Men han var nervøs for, om han kunne finde et sted, der kunne give ham det, han manglede for at rykke nærmere drømmen om Superligafod-bold.

»Jeg var bestemt ner-vøs for, om et år væk fra min klub i Mid-delfart ville skade mine chancer for at slå igennem. Jeg troede ikke helt på, at træningen ville være på niveau med det, jeg kom fra,« for t æl ler han.

et fantastisk miljøTrods den manglende overbevisning tog Erik Marxen alligevel afsted og endte med at finde et træningsmiljø, der kunne udfordre ham og et sammenhold, der satte fodboldklubbernes klassiske elitemiljø i perspektiv.

»Der var bare en helt fantastisk stem-ning. Vores hold bestod ikke af de sæd-vanlige 11, men i stedet de 30-40 drenge på fodboldlinjen og resten af skolen, der heppede med fra sidelinjen. Vi kæm-

pede ikke for os selv, men for hele skolen. Pludselig var der ikke no-

get værre end at skuffe alle vo-res kammerater, hvis vi tabte i en efterskoleturnering,« si-ger han og fortæller, hvordan

efterskolelivet sørgede for at sammentømre fodboldholdet.

»Stemningen i omklædnings-rummet betyder jo alt for et hold.

Det er mange gange hjørnestenen i de professionelle klubber.

Normalt tager du bare hjem efter træning,

men her var vi sam-men hele tiden. Det giver altså noget specielt at leve op og ned af dine holdkammerater og spise aftens-

mad med dem hver dag.«

nyt syn på fodbolden

Udover de mange nye kammerater gav efter-

skoleopholdet også Erik

Marxen et helt nyt syn på sin sport. »Der var bare et helt andet fokus og

engagement i træningerne. I den periode blev mange af mine gamle venner lok-ket væk fra fodbolden af byture og piger. Men jeg formåede at fastholde min moti-vation, fordi trænerne gjorde det sjovt og vedkommende. Der var da også masser af søde piger på efterskolen, men jeg lod det ikke gå ud over min fodbold,« fortæller han uden at gå yderligere i detaljer.

Ti år senere står fodboldlinjens træ-nere stadigvæk lysende klart i hukom-melsen.

»JP og Kasper var bare et helt fan-tastisk team. De gjorde det virkelig til noget specielt. Da jeg startede, ville jeg gerne spille på den centrale midtbane,

Erik Marxen: Efterskolen betød alt

Erik Marxen er professio-nel fodboldspiller i Super-ligaklubben Randers FC. Tidligere var han slet ikke sikker på, at fodbolden var den rigtige vej eller for den sags skyld en reel mulighed. Men et efterskoleophold gav ham fornyet selvtillid, en ny position på banen og et helt nyt syn på sporten

Tekst: Christian Bødker Tegllund, [email protected]

Karriere Nye mål


men de så hurtigt mit potentiale i for-svaret. Den dag i dag kan jeg roligt give dem kreditten for, at det er der, jeg spil-ler på banen. På den måde har eftersko-len betydet alt. Jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag uden de to.«

Som hos de fleste andre efterskoleele-ver, fik opholdet også sat nogle personlige ting på plads hos teenageren Erik Marxen.

»Der er ingen tvivl om, at jeg forlod skolen med en langt større selvtillid og tro på egne evner. Det giver bare en større rummelighed og åbenhed at bo sammen med 200 andre og gå op og ned af dem hver dag. Det er egentlig meget simpelt,« fortæller han.

en klar anbefalingFor Erik Marxen er der ingen tvivl, når det kommer til spørgsmålet, om han ville anbefale et efterskoleophold.

»Jeg ville helt ubetinget anbefale det. Selv hvis man flyver derudad med sin sport, er det altså sundt at komme lidt væk fra det der meget regelrette elite-miljø. Man kan nemt risikere at brække nakken på det, hvis man ikke har direk-te vej mod Superligaen som 17-årig. Der kan et efterskoleophold virkelig sætte tingene på plads og være med til at styr-ke både spilleren og personen bag. Et efterskoleophold vil efter min mening aldrig kunne skade udviklingen hos en ung eliteidrætsudøver.« ●

Der er ingen tvivl om, at jeg

forlod skolen med en langt

større selvtillid og tro på egne

evner.Erik Marxen, fodboldspiller

Foto: Carsten Saugmann


ForældrerollenEfterskoleLIV

Klassiske dyder som at møde til tiden og være forberedt til undervisningen er noget af det, der kendetegner tidligere efterskoleelever, når de møder op på deres ungdomsuddannelser. Det viser en analyse fra Damvad Analytics, som peger på, at eleverne foruden sociale og faglige kompetencer også har opbygget nogle personlige kompetencer gennem deres år på efterskole.

I analysen vurderer aftagerne på ungdomsuddannelserne, at elevernes stærke personlige kompetencer hænger sammen med efterskolernes krav om di-sciplin. På efterskolerne er der en række ordensregler for adfærd og samvær, som viser sig at have betydning, når eleverne efterfølgende begynder på en ungdoms-uddannelse.

Analysen fra Damvad viser endvi-dere, at langt de fleste efterskoleelever tager på efterskole for at udvikle sig personligt og socialt. 87 procent vurde-rer, at efterskolen har bidraget til, at de kan indgå venskaber med nogen, som er forskellig fra dem selv og lige så mange mener, at det, at de bor sammen, har ud-viklet dem mest som person.

Personlig udvikling smitter af på ungdomsuddannelsen

Motivationen i top

96 pct. af elever, der har gået i 9. klasse på efterskole vurderer, at det i høj grad eller i nogen grad passer på dem, at de har lyst til lære nye ting.

95 pct. af elever, der har gået i 9. klasse på efterskole vurderer, at de møder frem til timerne på ungdomsuddan-nelsen.

91 pct. af dem, der har gået i 10. klasse på efterskole vurde-rer, at de er aktive i timerne på ungdomsuddannelsen.

Tidligere efterskoleelever er aktive i timerne på ungdomsuddannelsen.

Foto: Per Gudmann

EfterskoleLIV Karrierevalg

»Det bekræfter, at vi driver skole, hvor de unge både bliver robuste og kommer i personlig udvikling. Vi har været igen-nem en periode, hvor megen fokus er drejet over på det faglige, men jeg op-lever, at der mere end nogensinde før er et stort behov for, at vi arbejder med den personlige udvikling,« siger Steffen Pedersen, der er forstander på en efter-skole i Sønderjylland.

Også rektor på professionshøjskolen Metropol i København, Stefan Her-mann, der tillige er formand for rege-ringens ekspertudvalg om uddannelse og overgange, vurderer det for ret sand-synligt, at efterskolerne løfter eleverne socialt og personligt.

»Sammenholder man analysen med en lang række af de andre undersøgelser om efterskolerne, forekommer det helt sandsynligt, at opholdet bidrager til en betydelig modning af de unge. Opholdet er et mentalt rygstød, hvor man får en oplevelse af at være henvist til de andre. Disse forhold er uden tvivl værdifulde i forhold til de unges videre uddannelse og bidrager til deres afklaring, valg og gennemførelse af ungdomsuddannel-se,« siger Stefan Hermann. ●



UddannelsesvalgEfterskoleLIV

erhvervsuddannelse i tal

• Kun18%afdeunge,derhar søgt ind på en ung-domsuddannelse i 2016, har søgt en erhvervsud-dannelse.75%harsøgtde gymnasiale uddannel-ser.

• BeregningerfraLOogDA viser, at Danmark inden for de næste 10 år kommer til at mangle op imod 60.000 faglærte. Hos Dansk Industri lander man på 44.000.

Kilde: Dansk Erhverv

erHVerV

Jeg bruger mine hænderEfterspørgslen på faglært arbejdskraft øges med stigende kraft over de næste ti år, forudser erhvervsorganisationer. Et efterskoleophold kan give nye perspektiver på uddannel-se og karriere og bryde med forestillingen om, at den bogli-ge vej er den eneste vej. Stadig flere efterskoler sætter fokus på erhvervsuddannelserne gennem science-, håndværks- og industrilinjer eller ved samarbejde med virksomheder

industriprojektet 2012-2015

3-årigt partnerskab mellem to jyske og en sjællandsk efter-skole, Efterskoleforeningen og Industriens Fond med det formål at skabe øget opmærk-somhedomkring–oginteressefor–danskeerhvervsuddan-nelser Eksterne samarbejdspartnere har inkluderet lokale virksom-heder, heriblandt Megatronic, Scaniro, Haldor Topsøe og Vestas

Simon, Trine og Kasper har alle deltaget i industriprojektet un-der deres efterskoleophold.




Nu arbejder jeg fokuseret og målrettetSimon Gåsdal, 20 år, EUX, Herning

Har efterskolen haft betydning for dit valg af uddannelse? »Ja. Jeg vidste allerede i folkeskolen, at jeg skulle være elektriker, men på efterskolen og i industriprojektet fandt jeg ud af, at jeg ikke var så tosset til det boglige som jeg elleres havde troet. Det betyder, at jeg på eux kan kombinere det praktiske og det boglige i min elek-trikeruddannelse – og måske senere læse til ingeniør.«

Hvad har efterskolen betydet for den måde du arbejder på i dag?»På en efterskole er der ikke tid til ligegyldige ting. I hvert fald ikke der, hvor jeg var. For mig har det bety-det, at jeg er blevet mere fokuseret – også på den kar-rierevej, jeg gerne vil gå. Du tager dig sammen på en anden måde, fordi du har et meget tættere forhold med dine lærere. Afstanden er ikke ret stor, og derfor bliver du gode venner med dem. Og du har ikke lyst til at skuffe dine venner, så derfor laver man sine lektier og møder til tiden. Sådan havde jeg det ikke i folkesko-len. Der var ikke den samme drivkraft, fordi der ikke var lige så meget respekt for lærerene.«

Hvor ser du dig selv arbejde i fremtiden? »Jeg vil være elektriker, men jeg vil gerne arbejde med robotter og kunstig intelligens – det er det, der virkelig rykker lige nu. Jeg tror ikke, at Danmark er stort nok til at kunne følge med i den udvikling og forskning, og derfor tænker jeg allerede på at ville arbejde i ud-landet. Måske i USA. Og så vil jeg læse til ingeniør på universitetet.«

Som ingeniør behøver du vel ikke en faglighed som elektriker? »Måske ikke nej. Men det jeg lærte på efterskolen og ved at være ude på virksomhederne i industriprojekt-samarbejdet var, at virksomheder som eksempelvis Vestas, som jeg var ude på, virkelig efterspørger kom-binationen af praktisk erfaring og akademisk forstå-else. Du er ikke særligt eftertragtet blandt virksomhe-derne, hvis du kun har haft hovedet i bøgerne. Du skal også kunne bruge en skruetrækker.«

Du er ikke særligt eftertragtet blandt

virksomhederne, hvis du kun har haft hovedet

i bøgerne. Du skal også kunne bruge en

skruetrækker.

Simon Gåsdal, eux, Herning

Foto

: Em

il K

lits

gaar

d

•


Hvilken betydning har efterskolen haft for din karrierevej?»Efterskolen har betydet alt. Den var grunden til, at jeg valgte HTX fremfor handelsskolen, som jeg ellers altid har troet, at jeg skule gå på. Det skyldtes i høj grad, at efterskolen fik os ud i erhvervslivet og viste os virkeligheden efter studietiden. Det var på efterskolen, at jeg fandt ud af, at jeg skal bruge mine hænder, og at man sagtens kan have et fint og spændende liv uden at læse 5 år på universitetet.«

Hvad var forskellen på efterskolens og folkeskolens syn på uddannelse og karriere? »Lærerne på efterskolen så neutralt på vores uddannelsesvalg og gav plads til, at vi selv kunne danne vores egne meninger og perspektiver. Der synes jeg modsat, at folkeskolen er meget fokuseret på at rekruttere til gymnasierne. På efterskolen var det tilladt at se nogle andre sider af sig selv, og de opfordrede os til at træffe vores egne beslutninger.«

Hvilken andel har efterskolen i, at du er taget på HTX? »Jeg fik at vide i folkeskolen, at jeg ’ikke var klog nok til at komme på gymnasiet’, men når man kommer på efterskole

På efterskolen fandt jeg ud af, at jeg skal bruge

mine hænder, og at man sagtens kan have et fint

og spændende liv uden at læse 5 år på universitetet.

Trine Anneberg, htx, Skjern

kommer der et nyt syn på én. Her roser de en for det man er god til, og så fokuserer de på hele mennesket i stedet for bare at se os som elever. Det er nok rigtigt, at jeg ikke var så skarp i fol-keskolen, men nu står jeg med et stærkt karaktergennemsnit, og det er fordi, jeg på efterskolen fik lysten til at lære tilbage, og fordi jeg blev opmærksom på, hvad det er jeg er god til.«

Hvilke konkrete ting fik du øjnene op for, at du er god til?»Jeg hadede matematik og fysik i folkeskolen. Nu er det de fag, jeg har som hovedfag på HTX. Jeg elsker det. Efterskolen gjor-de de fag spændende for mig, fordi vi havde hænderne nede i tingene på en anden måde end i folkeskolen, hvor der var mere tavleundervisning.«

Hvor ser du dig selv arbejde I fremtiden?»Jeg vil rigtigt gerne være selvstændig, og så skal jeg arbejde med mennesker, for det er det, jeg er god til. Det perfekte job for mig er et, hvor jeg kombinerer min interesse for matematik og arbejdet med andre mennesker. Efterskolen har fået mig til at tro på mig selv og givet mig selvtillid. Jeg har drømmen om at eje min egen virksomhed, så det skal nok lykkes.«

Foto

: Em

il K

litsg

aard

Jeg vil være selvstændigTrine Anneberg, 20 år, HTX, Skjern

UddannelsesvalgEfterskoleLIV


Hvilke kompetencer gav efterskolen dig med på din karrierevej? »Rent fagligt lærte jeg at bruge en computer – det var en anden type læring end det, jeg før havde prøvet. Jeg styrkede min faglighed, fordi jeg prøvede så mange forskellige ting. Det var jo ikke en almindelig skoledag, men en hverdag med stor frihed og ansvar. Både for at komme til tiden og for bare generelt at tage ansvar for sit eget liv.«

Hvordan gav efterskolen og industriprojektet dig nye perspektiver på din faglighed? »Jeg har altid vidst, at jeg skulle være enten meka-niker eller klejnsmed, men vores fysik- og matematikti-mer var ikke sådan som dem, jeg havde haft I folkeskolen – I fysik legede vi eksempel-vis med robotter. Det gjorde mig mere overbevist om, at det var den vej, jeg skulle gå. Og mens de andre var på brobygning, var vi på EUC i Thisted og lave projekter til stålvirksomheden Scaniro. Det var fedt at være ude at bruge sig selv i den virkelige verden.«

Det var fedt at være ude at bruge sig selv i den

virkelige verden.Kasper Kjær Hansen,

Løgstør, klejnsmed


Jeg styrkede min faglighedKasper Kjær Hansen, 19 år, i lære som klejnsmed, Løgstør


Bedstemor betaler

Der er sket noget særligt med Mari-anne Jelveds børnebørn. Pludselig gør de ting af sig selv, som de ikke før ville have gjort. De giver en hånd med der-hjemme, og de tager mere bevidst an-svar for det fællesskab, som de har lært at være opmærksomme på. Pludselig ved de, hvad de vil, og hvad de ikke vil. Jelved ved godt hvorfor. De har været på efterskole, og de er kommet hjem som næsten voksne.

»De har simpelthen fået nogle erfa-ringer på efterskolen, der gør, at de føler sig ældre, hviler mere i sig selv og føler, at de kan nogle flere ting. Det er derfor, jeg har sagt, at jeg vil give dem det i gave; fordi det er en værdifuld afrunding på deres folkeskoletid, hvor de får en fan-tastisk oplevelse, lærer at gebærde sig, og som ruster dem til deres fortsatte ud-dannelse,« siger Marianne Jelved, der har valgt at forære de af sine børnebørn der ønskede det et efterskoleophold.

efterskolerne afklarer pressede unge Der er ifølge Jelved stor forskel på det samfund, der prægede hendes egne ung-domsår, og det, der i dag runder hendes børnebørn. For hvor der tidligere var færre valg at træffe, når det gælder ek-sempelvis uddannelse, er der i dag flere hundrede uddannelsesmuligheder at tage stilling til.

»Det er meget mere besværligt og kao-tisk at være ung i dag, hvor man hurtigt skal vælge sit liv som voksen. Eftersko-lerne tilbyder en fantastisk mulighed for børn og unge, som skal finde ud af, hvil-ken vej de ønsker at gå,« siger den tidli-gere folkeskolelærer og minister, der kan se, at hendes børnebørn på efterskolen har opnået en afklaring, som folkeskolen ikke på samme måde kan give.

»Den afklaring kan kun ske på en efterskole, fordi man ikke går hjem om eftermiddagen, som man gør det i folkeskolen. Den unge bliver konstant guidet og coachet af de voksne, der er omkring dem, og det gør, at de får øje på ting, de ellers ikke kunne få øje på. Man bliver næsten voksen af at være der,« siger hun.

At gå på efterskole er ikke et puste-rum til ligegyldig fjummer eller tids-spilde. Tværtimod oplever den tidligere minister, hvordan hendes børnebørn ikke bare er blevet mere bevidste om deres personlige ansvar for fælleskabet, men også er blevet langt mere afklarede omkring deres fortsatte vej igennem ud-dannelsessystemet:

»De har ikke ’spildt’ tiden siden de kom hjem fra efterskole. De er langt mere dedikerede nu end før, og da den ene eksempelvis fortrød sit første stu-

dievalg, fandt han straks noget andet. Det har været rart at se, hvordan de har taget fat – også uden at der skulle lægges pres på.«

Mennesker før læringsforstyrret undervisning På efterskolerne er der langt til den læ-ringsmålforstyrrede undervisning, som den radikale profil tidligere på året kri-tiserede folkeskolerne for at være blevet pålagt at implementere:

»Vi skal holde op med at tale effekti-visering, men også tale mennesker. Det er min erfaring, at det, der sker med de unge på en efterskole, er, at de bliver modne på en anden måde. De har bedre overblik over, hvad der sker omkring dem, og over hvad det kræver af dem. Det sker, fordi de øves i at være i et fæl-lesskab, hvor der kræves noget af dem socialt, men også læringsmæssigt. Og det, der jo er centralt på en efterskole, er, at man ikke bare er sig selv nok,« si-ger hun og påpeger, at det at være sam-men 24 timer i døgnet fordrer en indre demokratiudvikling hos den unge, hvor man ikke bare kan trække sig tilbage fra fællesskabet:

»Det, at man er sammen hele døgnet, betyder, at man lærer at være sammen i et forpligtende fællesskab. På den måde er det jo en demokratisk opdra-gelse i at lære at se og opleve samfun-det,« siger hun.

»efterskolerne er kun for det gode«I fremtiden regner Marianne Jelved med at kunne sende de sidste to af sine børnebørn på efterskole. Hvis de selv vil.

aFKLarinG

Marianne Jelved:

»Man bliver næsten voksen af at være der«

Marianne Jelved kan se, hvordan efterskoleophold har styrket børnebørnenes selvstændighed, ansvarsfø-lelse og tro på egne evner, og modnet dem til at træffe deres egne beslutninger. Bedstemor betaler




»Indtil videre har 3 ud af 5 været af sted, og vi er ikke færdige i rækken af børnebørn endnu. Det kan lyde som om, jeg synes, at alle unge bør gøre det, og det har jeg sådan set heller ikke noget imod, at de gør. Det at gå på efterskole giver en mulighed for at lære sig selv at kende, skabe nogle relationer og dermed udvikle sin identitet og finde ud af, hvem man er. Det er kun for det gode. Det ruster til at træffe svære valg og beslutninger og dét er en gave som ingen kan tage fra de unge, men som vil præge dem positivt resten af livet,« siger hun. ●

HAR DU SKILLS?Følg din interesse – vælg en fagretning på Skills Akademiet!

Du får rig lejlighed til at udfordre dig selv og indlede en superspændende kreativ, nørdet, teknisk, gastronomisk, trendy erhvervsuddannelse/EUX! Du får en sjov og anderledes skoledag.

Vi glæder os til at se dig!

aarhustech.dk/fagretninger

De har ikke ’spildt’ tiden siden de kom hjem fra efterskole. De er

langt mere dedikerede nu end før. Det har været rart at se, hvordan

de har taget fat – også uden at der skulle lægges pres på.

Marianne Jelved om sine 3 børnebørn, der alle har fået et efterskoleophold.


Ved det seneste folketingsvalg blev en overraskende stor del af de unge hjem-me på sofaen, og ofte hører man, at de unge kun er optaget af sig selv, ikke kan se ud over egen næsetip og ikke gider tage aktiv del i samfundslivet. Men no-get tyder på, at et efterskoleophold kan være med til at rette op på den udvik-ling. I hvert fald viser en undersøgelse fra Epinion, at unge fem år efter, de har gået på efterskole, er mere aktive end de kammerater, der ikke har haft et efter-skoleophold.

Ifølge undersøgelsen, som Epinion har gennemført for Efterskoleforenin-gen, er tidligere efterskoleelever i langt højere grad end unge, der ikke har gået på efterskole, medlemmer af og aktive i sportsklubber, kulturelle og religiøse foreninger, samt foreninger, der har med fritidsinteresser at gøre. Undersø-gelsen viser også, at 49 procent af de tid-ligere efterskoleelever udfører frivilligt arbejde. Til sammenligning er det kun 35 procent af de unge, der ikke har været på efterskole, som gør det.

Desuden har unge med efterskoleer-faring ifølge undersøgelsen højere tillid til andre mennesker end unge i kontrol-gruppen. 56 procent af de tidligere ef-terskoleelever giver således udtryk for, at de stoler på andre mennesker, mens

tallet er 41 procent for dem, der ikke har et efterskoleophold bag sig.

tillid avler tillidFormand for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing har selv gået på efterskole, og for ham giver undersøgelsens resultater særdeles god mening.

»På efterskolen bliver man mødt med en høj grad af tillid. Tillid til at man selv kan træffe valg og selv tage initiativer til at ændre på ting. Jeg tror, at det gør, at man også selv bliver mere tillidsfuld,« siger han og er sikker på, at et eftersko-leophold også kan være med til at enga-gere de unge i samfundslivet.

Mulighed for økonomisk støtte til efterskoleophold

Forældre, som har vanskeligt ved at finde de fornødne penge i budgettet til at betale for den unges efterskole-ophold, har mulighed for at søge om tilskud til betalingen.

Alle efterskoler får et årligt beløb, som er øremærket til individuel supplerende elevstøtte, men det er forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger pengene. Så spørg eftersko-len, om I kan komme i betragtning. Nogle skoler har udarbejdet meget tydelige retningslinjer for, hvordan pengene skal tildeles, og nogle steder bruger man væsentligt flere penge, end man har fået tildelt.

Forældre spiller stor rolle i valg af uddannelse

Der er især tre voksne, som spiller en afgørende rolle, når de unge vælger uddannelse. 76 procent af eleverne i 10. klasse på efterskolerne siger, at uddannelsesvejlederen på eftersko-len har påvirket dem i deres valg, men skarpt herefter kommer mor og far. Godt halvdelen af eleverne i 9. klasse og næsten 60 procent af eleverne i 10. klasse, siger, at forældrene spiller en rolle i deres valg af ungdeomsud-dannelse, viser en interviewundersø-gelse fra Damvad Analytics.

ØKonoMi

UDDanneLsesVaLG

Samfundsansvar

Unge bliver tillidsfulde og aktive af et efterskoleophold

Undersøgelse viser, at unge, der har gået på efterskole, deltager mere aktivt i sam-fundslivet end andre unge. Tilliden til andre er også større

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

På efterskolen får man mulighed for at fordybe sig i noget, man selv har

valgt, og det gør jo alt andet lige, at man også

får en større interesse for det område og en lyst til at ændre ting, man ikke

synes er optimale.

»Det forventes, at man tager ansvar, og man får mulighed for at fordybe sig i noget, man selv har valgt, og det gør jo alt andet lige, at man også får en større interesse for det område og en lyst til at ændre ting, man ikke synes er opti-male,« siger han og forklarer, at han selv opdagede, at man er nødt til at arbejde sammen med andre, hvis der er noget, man vil have ændret.

»Og det er jo netop, hvad man gør i or-ganisationer og foreninger,« siger han. ●


MÅLRETTET UDDANNELSE

Med en EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse

og en studentereksamen. Her får du nemlig både en spændende

og moderne erhvervsuddannelse samtidig med, at du tager fag på

gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at du har direkte adgang

til videregående uddannelser, når du er færdig.

19 FORSKELLIGE EUX-UDDANNELSER TJEK SDE.DK/EUX

EN EUX GIVER DIG 2 UDDANNELSER I1

Ta´ en

HUSÅBENT

I ODENSE OG VEJLE DEN 19. NOVEMBER KL. 10-14

DU KAN TAGE EUX HOS OS I ODENSE, VEJLE OG GRINDSTED

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

DannelseInterview

Læringsmål, test og heldagsskole re-ducerer danske børn og unge til stats-lig ejendom, der skal fodre den danske produktionsmaskine mod en økono-misk fremtidssikring af Danmark. Men i den politisk styrede nedprioritering af sociale, kulturelle og værensmæssige aspekter i uddannelsessystemet – kort sagt den almene dannelse – smuldrer ikke bare ansvarsfølelsen og interessen overfor det danske folkestyre og natio-nale fællesskab. Vi mister også evnen til at tackle livets eksistentielle problemer, der ikke kan løses ved hjælp af tekno-logi, kundskab og strategi.

Sådan lyder kritikken fra en af landets mest fremtrædende samfundsforskere, professor Michael Böss. Han peger på efterskolerne som et vigtigt helle i et in-strumentaliseret uddannelsessystem, der gør børn og unge til strømlinede jobtagere, men forsømmer at ruste dem til et meningsfuldt liv:

»Dannelse er et hårdt trængt begreb i dag, fordi folkeskolen bliver mere og mere en uddannelsesinstitution end en dannelsesinstitution. Vores børn mister sansen for det fælles og for de sammen-hænge, vi som mennesker er indlejrede

interView

i, og det er jo utroligt vigtigt for et barn, hvis det skal kunne leve et meningsfuldt liv, at det forstår sig selv i bestemte so-ciale, historiske og kulturelle sammen-hænge«, siger han.

Fremtid = fremskridtForestillingen om, at samfundet ikke kan lære noget af dets fortid er ikke ny i Danmark, påpeger Böss, der i 2014 udgav bogen Det Demente Samfund – Historieløshed i nutidskulturen, hvori han retter en kritik mod den stigende politiske effektivisering af samfundet på bekostning af dansk tradition og kulturarv. Tværtimod går ideen om, at

man via ren fornuft kan skabe et fornuf-tigt samfund ifølge Böss helt tilbage til oplysningstiden, hvor det store projekt var at lægge afstand til middelalderens overtro og kirkeundertrykkelse:

»Der ligger i den måde, vi opfatter ti-den på i den vestlige verden, en indbyg-get historieløshed og tendens til frisæt-telse fra fortiden. Siden oplysningstiden har vi levet på den idé, at fremtiden også er fremskridtet, og at det gælder om ikke at se tilbage ind i et mørkt sort hul. Der-for opfandt man begrebet ’den mørke middelalder’, hvorfra målet var at op-lyse det formørkede menneskesind. Den idé om, at fortiden er en uoplyst tid, som

Dannelsen trues af effektiviseringskultur Det hele menneske har trange kår i dagens konkurrencestatspædagogik, hvor folkeskolen har ofret den almene dannelse på de målbare kompetencers alter. Efterskolerne udgør en markant, men truet bastion, i et dansk samfund, der i hovedløst ridt mod øget effektivisering, fornægter værdien af at se sig tilbage. Det mener historiker, samfundsforsker og forfatter, Michael Böss


Foto: Ivan Riordan Boll & Per Gudmann



fastholdt menneskeheden i lænker, vi skal befri os fra, har præget hele vores tankegang på talrige områder. Lige si-den oplysningstiden opfatter vi derfor ikke længere fortiden som noget godt«, siger han.

Hyper-individualister truer institutionerneDe mest opsigtsvækkende konsekven-ser af de politiske reformer, der foreta-ges på uddannelsesområdet, er ifølge Böss det løse forhold til historien, der kommer til udtryk forskellige steder i samfundet, og som tager form af en generel ligegyldighed overfor de kultu-relle og historiske hjørnesten, som sam-fundet traditionelt har baseret sig på:

beslutningerne på Christiansborg, og vi kobles af som borgere og bliver politiske forbrugere. Det betyder, at vi bliver dov-ne,« siger han og påpeger, at tendensen fremmer en farlig ligegyldighed.

»Sådan er det også, hvis man ikke ved noget om de institutioner, vores land er bygget på. Så føler man sig heller ikke forpligtet på at videreføre dem. Når der gives færre penge til kulturbevarelse eller til prioritering af de historiske ele-

menter i uddannelserne, så mister vi for-holdet til dem«, siger han og fremhæver Radikal Ungdoms forslag om at afskaffe de nationale helligdage som et eksempel på, hvordan fælles kulturarv må vige for ultra-liberal selvbestemmelse:

»Det er lidt sådan, at ligesom jeg kan vælge, hvad jeg skal spise, og hvor jeg vil handle, så vil jeg også bestemme over min egen tid. ’Jeg vil selv vælge, hvor-når jeg vil holde fri’ er argumentet. Der

»Historieløsheden i dag er i høj grad et resultat af den politik, der føres. Det ses blandt andet i de voldsomme brud med traditionen, som de politiske reformer indebærer, men også på det individuelle niveau, hvor folk simpelthen har et uvi-dende forhold til historien på en måde, hvor man ikke ved noget,« siger Böss, der ser det frisatte forhold til historien som en direkte trussel mod det folke-styre, vi kender i dag.

»Vi har i Danmark en stolt tradition for borgerinddragelse og nærdemokrati, men det er under pres i det globaliserede samfund, for der siger man, at man ikke har tid til den slags. Derfor centraliseres

er slet ikke den der overvejelse af, at samfundet i det mindste kan have brug for nogle symbolske ting, der markerer ’jamen nu holder vi fridag sammen alle sammen’. Den manglende fællesskabs-følelse tror jeg desværre deles af mange unge, der som hyper-individualister slet ikke tænker på, at samfundet også har brug for nogle institutioner, der er fæl-lesskabsdannende,« siger han.

Konkurrencestatspædagogik i koldkrigens kølvandAfslutningen på den kolde krig har haft afgørende betydning for den måde, vi tænker samfund og uddannelse på i dag,

Jeg håber ikke, at vores børn og unge er blevet

så skolede, at de tænker, at de bare skal skynde sig videre hen til næste

trin. Det er vigtigt for vores samfunds fremtid,

at de unge får det med sig som en efterskole

kan give.

•


mener Böss. Det er her de bipolare magt-strukturer blev afløst af et friere og mere åbent marked i en begyndende globalise-ring, hvor det hurtigt blev konkluderet, at Danmark skulle ud og konkurrere med andre stater. ’Konkurrencestaten’ fødtes som begreb, og med det lagdes kimen til en helt ny pædagogik, der stødt har taget form og sat sit præg på uddannelsessy-stemet over de seneste 15 år.

»Da globaliseringsrapporten udkom-mer i 2006, ser vi for første gang ven-dingen ’fremtidssikring af Danmark’. Her vil man gennem en række refor-mer ruste Danmark til fremtiden, og i den udvikling bliver folkeskolen et vigtigt instrument. Derfor begynder man på Danmarks Institut for Pæda-gogik og Uddannelse og indenfor den uddannel-sesteoretiske verden at arbejde med det, man kalder effektivisering af læringen, og man kri-tiserer den måde, man har drevet skole på tid-ligere. Særligt fordi man ikke har været i stand til at måle en effekt af undervisningen«, siger Böss. Han peger på Pisa-under-søgelserne som eksempel på det nye fokus.

»De første rapporter viser, at dan-ske skoleelever klarer sig dårligt, så der opstilles hurtigt mål for, hvordan man højner niveauet. Der kommer en mål-styring, der ændrer undervisningen, og som stiller skarpt fokus på de ting, der lader sig måle. I den manøvre kasserer man alle de ting, der ikke lader sig måle. Alt det andet, der gør et menneske, ud-grænses«, siger Böss, der frygter frem-komsten af en ny gruppe unge, der ikke har lært at tage ansvar for fællesskabet.

»Konsekvensen er, at vi får uddannet en helt masse individer, som mere tæn-ker på, hvad de selv kan få ud af det end på fælleskaberne. De er præget af det nye læringsbegrebs ekstreme individ-fiksering – ’hvad kan jeg opnå, hvad skal jeg lære?’. ’Jeg har ansvar for min egen læring’ er en brugt sætning. Det står i diametral modsætning til den tradi-

tionelle danske læringspædagogik, hvor man lærer noget sammen med andre, og hvor forståelsen af selvet kobles til for-ståelsen af at være sammen med andre,« siger han.«

Folkeskolen ruster ikke til et menneskelivDet er særligt i nedprioriteringen af den ikke-målbare læring, at problemerne opstår, mener Böss. For kompetencer og kundskaber bringer måske nok øko-nomisk værdi tilbage til staten, men for det enkelte menneske er det det tætte-ste man i Danmark kommer på en hu-manitær katastrofe.

»Problemet er, at vi mennesker - vo-res børn og unge - ikke kun står overfor

problemer, som de kan løse ved hjælp af færdigheder og kompetencer. De lever også i en tilværelse, der består af meget andet end det at få en uddannelse og et arbejde. Som enkeltmenneske konfron-teres man med eksistentielle problemer, der ikke kan løses. Man kan ikke løse problemet med at få mening i sin tilvæ-relse, med det at miste en forælder, at man er fagligt svag, eller andet der gør, at tingene går skævt«, siger Böss og hu-sker tilbage på 70’erne, hvor læringen også tilgodeså dannelsen:

»Løgstrup og andre humanistiske ud-dannelsestænkere fra dengang siger jo, at det er vigtigt, at et barn lærer at være menneske og udstyres med en ballast, så det kan leve som et menneske og ikke bare som jobtager eller som studerende. Barnet skal dannes til livsduelighed og tilværelsesforståelse. Der ligger dybt i vores uddannelsestradition en forestil-ling om, at man for at leve et menings-fuldt liv skal kunne forstå sig selv i den sammenhæng, man tager del i. De tradi-

tioner har man stort set vendt ryggen,« siger han og forklarer, at selve begrebet ’skole’ har undergået en radikal udvik-ling på få år:

»Samme Løgstrup gør i øvrigt op-mærksom på, at skole betyder ’frikvar-ter’; det vil sige et sted, hvor man er, før man kommer ud i samfundet, og hvor børnene så skal være for at blive oplyst om den tilværelse, der ligger udenfor arbejdsmarkedet. Skolen er altså et fri-sted, hvor man ikke skal have arbejds-markedet ind, men hvor man ligesom har reserveret et helle for børnene, hvor de skal blive kloge på sig selv som men-nesker og på tilværelsens mange for-skellige dimensioner,« siger han.

efterskolerne har utrolig vigtig opgave Den alment dannende læring, der er sivet ud af folkeskolen, står efter-skolerne nu alene med, mener Böss.

»De har haft friheden til at kunne fortsætte d a n nelsespæd agog i k-

ken, og her holder man meget bevidst fast i dannelseselementerne. De har en utrolig stor opgave i samfundet i at være et alternativ til den form for pædago-gik, der er ved at overtage folkeskolen,« siger han og forklarer, at gymnasiernes forslag om at overtage 10. klasse skal ses som et frontalt angreb på efterskolernes eksistens.

»Mange politikere vil synes, det er en god idé, at gymnasierne overtager 10. klasse. For de kan ikke forstå, at unge mennesker ’spilder deres tid’ på efter-skolen. Som om de slet ikke er bevidste om, at unge i stigende grad savner de ele-menter i folkeskolen som efterskolerne kan tilbyde.«

Michael Böss mener ikke, at gymnasi-erne nogensinde vil kunne komme til at tilbyde noget, der bare tilnærmelsesvist ligner det, man kan tilbyde på eftersko-lerne.

»Det ville være en helt anden form for 10. klasse. Resultatet vil blive, at de menneskelige aspekter bliver suget

Mange politikere vil synes det er en god idé, at gymnasierne overtager 10. klasse.

Som om de slet ikke er bevidste om, at unge i stigende grad savner de elementer i folkeskolen, som efterskolerne kan tilbyde.

DannelseInterview


ud, og at det bliver en akademisk opdragelse. Det er et stærkt angreb på de frie skoler, og som nok er et udtryk for, at man er utålmodige med de frie skolers skolekul-tur, og derfor forsøger at kvæle den,« siger han.

Unge vil opleve kæmpe forskelI dag er den læringsmæssige og pædagogiske afstand mellem folkeskolerne og efterskolerne måske større end nogensinde, fastslår Böss.

»Der bliver markant større forskel på folkeskolen og efterskolen, og det er folkeskolerne, der har flyttet sig. Det vil formentligt øge de unges behov for at prøve et efterskoleop-hold, for efterskolerne er formentligt nok der, hvor de altid har været. Her arbejder man stadig-væk med at udvikle hele mennesket, både fysisk, mentalt og kreativt,« si-ger Böss, der ikke giver meget for folkeskolere-formens ambition om at samarbejde med lokale idrætsforeninger i forsø-get på at implementere mere fysisk aktivitet.

»Jeg synes, det er for-færdeligt, simpelthen fordi det ikke kommer til at fungere. Det er meget få steder, det er lykkedes at skabe et godt samar-bejde,« siger han og rev-ser heldagsskolen, for at gøre et for stort krav på børnenes frie tid:

»Efterhånden som man tænker på skolen som staten og dermed som noget, der skal løse problemer, desto mere vinder den tanke frem, at børn er statens ejendom, hvorfor den frit kan råde over deres tid«, siger Michael Böss, der ikke håber, at de danske unge er blevet så in-doktrinerede, at de mister lysten til at tage på efterskole.

»Jeg håber ikke, at vores børn og unge er blevet så sko-lede, at de tænker, at de bare skal skynde sig videre hen til næste trin. Det er vigtigt for vores samfunds fremtid, at de unge får det med sig, som en efterskole kan give, for her udvikler man den demokratiforståelse, at man skal være deltager og medskaber af ’det lille samfund’ for at få det bedste ud af det. Det tager de forhåbentligt med ud i det store samfundet, så de som aktive medborgere kan viderebringe de værdier, Danmark bygger på,« siger Michael Böss. ●

Michael Böss

Michaael Böss (f. 1952) er associa-te professor ved Aarhus Univer-sitet, foredragsholder, kommen-tator ved Berlingske Tidende og anmelder ved Kristeligt Dagblad.

Han er forfatter til en lang række lærebøger om national identitet og samfund. Har senest i 2014 udgivet den anmelderoste sam-fundskritik Det Demente Samfund –Historieløshedinutidskulturen.

Böss egen erfaring med efterskolerne

»Vi sendte vores søn på efterskole som en genert dreng og fik en helt anden dreng tilbage igen, han hav-de pludselig udviklet nogle evner, vi slet ikke havde set før. Vi kommer ned til en forårskoncert på skolen, og det viser sig, at han kan synge, og at han spiller en hovedrolle i en musical. Det var slående, at der var sket en enorm udvikling med ham, så han bagefter sagde, at det havde været et af de bedste år i hans liv.«

»Han ville også have kunnet klare sig ved at gå direkte i gymnasiet, men det ville ikke have været det samme, for han omsatte alt det han havde lært på efterskolen.«


Familiens tilbagevendende skiferie i uge fem. Farmors rejse for hele familien med alt betalt til Mallorca i september. Eller den pludselige mulighed for at tage en uges tid til New York i maj. Gode op-levelser, som det kan være svært at sige nej til. Men det år, hvor den unge går på efterskole, bør man lade den unge blive hjemme og være en del af skolens fælles-skab.

»Det er vigtigt, at eleverne er på sko-len hele tiden, både for ikke at miste no-get af undervisningen, men i særdeles-hed for at deltage i fællesskabet,« siger efterskoleforstander, Lars Mortensen. Han synes, det er vigtigt, at de unge får en fornemmelse for, at de er en del af fællesskabet. At der er brug for dem, og at de selv udvikler sig ved at være sam-men med kammeraterne.

»Eleverne må ikke få en oplevelse af, at de selv eller det, der sker på skolen, er uden betydning,« siger han og oplever af

og til forældre, som har kigget på, hvad der skal ske i en uge, hvor de gerne vil have den unge med på ferie og derefter vurderer, at det må være noget, deres barn kan undvære.

»Når det sker, prøver vi at få foræl-drene til at forstå, at det bestemt ikke er ligegyldigt om deres barn er her eller ej. At det er vigtigt, det der sker her på sko-len,« siger Lars Mortensen og tilføjer, at skolen desuden mister penge, hvis en elev holder fri.

skolen mister tilskud»Forstanderen har retten til at give ele-ver fri på enkeltstående dage, men er der tale om mere end enkeltstående dage, skal eleven være midlertidigt frameldt i de dage, og skolen mister de tilskud eleven normalt udløser,« siger chefkon-sulent i Efterskoleforeningen, Christian Petersen. Efterskoleforeningen vurde-rer, at der vil være tale om 2500 til 3000

Fravær

Fravær er ikke ligegyldigtBåde den enkelte og fællesskabet taber, hvis forældre vælger at give deres børn fri fra efterskolen

kroner, som skolen mister, hvis eleven er frameldt en uge.

»Vi har ikke de store problemer med fraværende elever, men vi fornemmede alligevel et skift for nogle år siden. Der-for gør vi nu forældrene opmærksomme på, at vi ved ferie og lignende vil kræve, at forældrene betaler de manglende penge,« siger Lars Mortensen, men slår samtidigt fast, at det vigtigste ikke er skolens økonomi, men at det er den un-ges følelse af at være med i fællesskabet, der tæller højest.

eleverne vil gerne fællesskabet»Min oplevelse er, at eleverne faktisk foretrækker at blive på skolen frem for at holde fri,« siger Troels Aamand, der også er efterskoleforstander. Han opfor-drer derfor til, at forældrene lytter til, hvad deres barn ønsker, og vælger andre løsninger det år, den unge er på efter-skole. ●

Foto

: Iva

n R

iord

an B

oll



Start på det gymnasium der giver den bredeste adgang til de videregående uddannelser. Her får du rig mulighed for at udvikle dig selv personligt, fagligt og socialt. Ud over en række af de traditionelle gymnasiefag, får du en grund- læggende teoretisk viden - fx inden for kommunikation, design og medier, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab.

Se film og læs mere på aarhustech.dk/gym

GYMNASIEVALG?#trefedeår#createyourfuture#htxftw

Teknisk Gymnasium Viby

Teknisk Gymnasium Skanderborg

AARHUS TECH,Aarhus Gymnasium

Forældre: Efterskole skal modne og afklare mit barn i forhold til valg af uddannelse

De unge har brug for et skoleår, hvor de fagligt, socialt og personligt bliver afklaret og modnet til valg af uddannelse. Det siger 79 % af de adspurgte forældre, der har barn på efter-skole, i en undersøgelse med svar fra 1700 forældre.

svarer, at en af efterskolens vigtigste egenskaber er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.

72 %

siger, at det vigtigste er, at efter-skolen har fokus på elevens hele menneskelige udvikling.

67 %

af forældre til børn i 10. klasse siger, at den unge ikke var parat til at starte på en ungdomsuddannelse.

48 %

mener, at de unge får nye venskaber og minder for livet på efterskolen.75 %

ForældreFAKTA

Undersøgelsen viser, at forældre tænker langsigtet, når de vælger et efterskoleophold til deres barn. Det handler ikke nødvendigvis kun om at blive klar til at gennemføre en ung-domsuddannelse. Det handler også om at blive klar på, hvem man er som menneske.

»Jeg tror, at undersøgelsens resultater skal læses som et udtryk for forældrenes omsorg for deres børn. De vil sikre, at deres børn får en personlig og faglig robusthed, der kan bringe dem helskindet gennem ungdomsuddannelserne og ud i et videre uddannelsesforløb,« siger Bjarne Lundager Jensen, di-rektør for Efterskoleforeningen. ●



Efterskolen og specielt 10. klasse på efterskole opfat-tes af en del som spild af tid, men ikke af familievej-leder Lola Jensen, der ser efterskolen som en hjælp til de unge. Et roligt år, hvor de kan komme tættere på, hvem de er, og hvem de gerne vil være

”Det er alt for dyrt både for samfun-det og for den enkelte familie”. ”Det er spild af tid”. Og ”de unge ville have me-get bedre af at komme videre i uddan-nelsessystemet så hurtigt som muligt”. Udsagn om efterskolerne vi med jævne mellemrum hører i den offentlige debat.

Men for familievejleder Lola Jensen giver udtalelserne ingen mening.

»Jeg er en af dem, der mener, at efter-skolerne bør hyldes, da de giver så meget

til de unge mennesker midt i den dan-nelsesrejse, der skal hjælpe dem med at finde svarene på, hvem de er, og hvem de gerne vil være,« siger hun og forklarer, at de unge på efterskolen oplever en ro, som de har svært ved at finde i den dag-ligdag, de kommer fra.

»De unge tages ud af de roller, de har befundet sig i, får lov at starte fra scratch på efterskolen og har her mulig-hed for i trygge rammer at skabe sig en identitet,« siger hun.

et forvandlingsbolsjeOg ifølge Lola Jensen går det stærkt med forandringerne.

»Det er som et forvandlingsbolsje, der lynhurtigt skifter farve, når det kom-

mer ind i munden. De unge ændrer sig også lynhurtigt,« siger hun og synes, efterskolerne er en fantastisk mulighed for de unge til at finde de indre værdier og dermed også vejen til nemmere so-cialt samvær med andre.

»På efterskolen er de unge midt i pu-berteten, altså i gang med at løsrive sig. Og da de nu møder nye voksne, er sam-men med nye kammerater og skal fun-gere i et fællesskab, bliver de hele tiden udfordret på, hvem de er og har mulig-heden for at vælge, hvem de gerne vil være,« siger hun.

Livet må ikke gøre ondtOg der er mange valg at tage. De unge fodres med information og bombarde-

Efterskolen er ikke spild af tid

De unge tages ud af de roller, de har befundet sig i, får lov at starte fra scratch på efterskolen og har her mulighed for i trygge rammer

at skabe sig en identitet.


IdentitetUnge


res med valgmuligheder. Og det er ikke altid, der er hjælp at hente hos foræl-drene. Mange teenageforældre er i dag usikre og søger selv efter et dannelses- og livsgrundlag.

»Usikkerhed og personlig tvivl udlø-ser ofte forventning om hjælp udefra. Det er nærmest en ret at have behov for en psykolog, og fysiske lidelser skal re-pareres med det samme. I dag må livet ikke gøre ondt,« siger Lola Jensen.

Der er desuden pres på de unge for hurtigst muligt at komme gennem ud-dannelsessystemet, og samfundet viser sin bekymring gennem de mange test,

kvalitetsmålinger og reformer, der fyl-der mere og mere.

»De unge skal finde sig selv i en hver-dag, der handler om fravalg frem for til-valg. Og her er der heldigvis mange, der vælger efterskolen. Fravælger lokalom-rådet og starter på en frisk,« siger hun.

større samfundsmæssig interesseOg efterskolen gør det ifølge Lola Jen-sen godt.

»På efterskolen oplever de unge blandt andet fællesskabets styrker, lærer at påtage sig ansvar, lærer at lytte med re-spekt, lærer at magte skuffelser, lærer at

værdsætte forskelligheden,« siger hun og fortæller, at de unge, som er blevet i lokalområdet, blevet i det kendte, ikke bliver udfordret på holdninger i samme grad som dem, der har valgt efterskolen.

»I lokalområdet kan man lettere slip-pe for at tage stilling, når man støder på en udfordring, men på efterskolen er du nødt til at tage stilling til, hvad du spi-ser, hvilket parti du stemmer på og en række andre ting, der er med til at forme dig som den, du er,« siger hun og synes, at det er en styrke, at de unge på denne måde får større interesse i samfunds-mæssige forhold.

tiden er bestemt ikke spildt»Jeg forstår ikke, at nogen synes, der kan være tale om spild af tid,« siger Lola Jensen. Hun synes, at tiden er givet rig-tig godt ud.

»Det med at slippe de gamle roller, komme af sted på efterskolen og løfte sit faglige niveau samtidigt med, at man udvikler sine personlige og sociale egen-skaber. Opdage at man har potentialer, som ingen kendte til, det får de fleste til at blomstre. Det kan da umuligt være spild af tid,« siger hun. ●

Det med at slippe de gamle roller, komme af sted på eftersko-len og løfte sit faglige niveau samtidigt med, at man udvikler sine personlige og sociale egenskaber. Opdage at man har po-tentialer, som ingen kendte til, det får de fleste til at blomstre, mener Lola Jensen. »Det kan da umuligt være spild af tid.«


Gode råd om hjemve

1. Det er vigtigt at have en god dialog med barnets eftersko-le. Aftal hvad I og skolen hver især skal gøre for at afhjælpe hjemvéen.

2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sam-men. Taler I ofte sammen, kan det forstærke savnet.

3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemvé kan ramme de fleste. Tag en snak om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemvé.

4. Hjemvé og ensomhed kan føles som et nederlag. Det er detikke–detertværtimodhelt normal. Lyt til barnet, men tal ikke problemet op. Sig hellere: Det kan jeg godt forstå, men vi har aftalt, at vi giver det en chance frem til efterårsferien.

!Hjemvé rammer unge på efterskoler-ne i flæng. De fleste har glædet sig til at blive en del af et stort fællesskab, men mange oplever alligevel at blive ramt af hjemvé og ensomhed. Ikke lige den start på efterskoleopholdet, de havde håbet på. Men det er ikke unormalt, og for de fleste er det muligt at komme igennem.

»Det er en kæmpestor ting at komme væk hjemmefra. Det er klart, at det er noget, man kan blive ked af. Men det er ikke ensbetydende med, at det var en dårlig idé at starte på efterskole, tværti-mod,« siger en erfaren efterskolefor-stander.

Han anbefaler, at man forsøger at slå koldt vand i blodet, hvis ens barn begyn-der at tale om, at han eller hun gerne vil stoppe på skolen.

»Ofte siger jeg til dem, at de skal hen forbi efterårsferien, før de overvejer at afbryde. Det er simpelthen minimums-grænsen for, hvornår man kan begynde at tale om, at man har givet efterskolen

Hjemvé er en del af at gå på efterskole

Nogle elever kan blive så hårdt ramt af hjemvé, at det virker nærliggende at afbryde opholdet. Men det er en dårlig idé

en reel chance.« Alligevel bliver opholdet nogle gange

afbrudt før.

Det må gerne gøre ondtMåske handler det om, at både de unge og deres forældre i stigende grad har svært ved at acceptere, at det er okay at være ked af det. Efterskolelærere møder ofte elever, der er overraskede over de udfordringer og vanskeligheder, de kan møde, når de starter på efterskole.

Det gælder forældrene, der gerne vil fixe alting for deres børn.

»Men det må gerne gøre lidt ondt. I langt de fleste tilfælde er det det værste, man kan gøre at melde barnet ud. For man siger jo faktisk til sit barn, at man ikke tror på, at det kan klare sig selv,« siger efterskoleforstanderen. Og hvad værre er: Det er heller ikke altid nemt at komme hjem midt i et skoleår. Et af-brudt skoleår vil nemlig blive oplevet som et nederlag for eleverne. •

HjemvéEfterskoleLIV

Foto: Per Gudmann


EF Education First Vester Farimagsgade 1, 1606 KBH V, Tlf: 3313 1600

BESTIL EN BROCHURE

I DAG.Sms VERDEN

til 1230

International Language Centres

DRØMMER DU OGSÅ OM AT SE VERDEN NÆSTE SOMMER?Mulighederne er mange. Fra de kortere sprogrejser og sprogkurser i sommerferien, hvor du kan fokusere udelukkende på at udvikle ét sprog og opleve kulturer fra hele verden, til et længerevarende udvekslingsophold hvor du i et år fordyber dig i den engelske eller amerikanske lokalkultur og går på en lokal high school.

Planlæg dit eventyr allerede nu. Bestil senest d. 29. september og spar op til 4.000 kr på vores sprogrejser og sprogkurser.

16LT_Efterskole Ad_213x291_JUN.indd 16 22/06/16 10:21

VejledningUddannelsesvalg

EUX, HTX, STU, EUD, HHX eller må-ske STX. Hvilken ungdomsuddan-nelse skal man vælge, når man forlader grundskolen, hvad betyder alle de for-kortelser, og hvordan kommer man ind på den uddannelse, man ønsker. Der er mange spørgsmål, der skal besvares, mange valg der skal tages, og det kan være svært for de unge at overskue kon-sekvenserne af de valg, de tager. God vejledning er derfor nødvendig, og ud-dannelsesvejlederen en vigtig person. Og på efterskolen er vejlederen heldig-vis tæt på. Det er lidt forskelligt, hvor-dan vejledningen er organiseret på den enkelte efterskole. Nogle få køber sig til vejledningen hos Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, men langt de fleste

efterskoler bruger den specielle mulig-hed, de har, for at lade nogle af skolens lærere være vejledere. På den måde er vejlederne tæt på eleverne og har derfor lettere ved at etablere en god relation til den unge. Og den gode relation er forud-sætningen for en vellykket vejledning.

Fokus på det hele menneske»Vejlederen er også tæt på elevens fag-lærere og på kontaktlæreren. Man kan derfor lynhurtigt skabe et samlet bil-lede af, hvilke styrker og udfordringer en elev står med,« siger konsulent i Ef-terskoleforeningen, Lis Brok-Jørgensen og peger på, at samarbejdet omkring blandt andet uddannelsesparatheds-vurderingerne har lettere kår, og vurde-

ringerne derfor får høj kvalitet.»Karakteren fylder jo meget i disse år,

- også tit for meget, men gennem efter-skolens vejledning er der særligt gode muligheder for også at fokusere på den unges personlige, faglige og sociale for-udsætninger og skabe et billede af det hele menneske. Og det er jo netop de tre forudsætninger, der ligger til grund for uddannelsesparathedsvurderingen,« siger hun og fortæller, at efterskolernes vejledning er af mindst samme kvalitet som den, man møder i UU-centrene.

Høj kvalitetIfølge en forskningsrapport som udkom for fire år siden gør efterskolernes det generelt godt på vejledningsområdet.

stUDieVaLG

Vejlederen er lige ved håndenTekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

[email protected]


Rapporten viser, at efterskolernes vejle-dere gør et solidt stykke arbejde, at de på bedste vis udnytter efterskolernes mu-ligheder for at vejlede også i uformelle situationer, at eleverne direkte adspurgt finder vejledningen god og brugbar, og at efterskolerne underbygger samarbejdet mellem vejledere og faglærere.

»Efterskolerne arbejder selvfølgelig på at gøre vejledningen endnu bedre, og vi har rigtig gode muligheder for at lade vejledningen være en integreret del af det, der foregår på skolen både i un-dervisningen og i samværet,« siger Lis Brok-Jørgensen. Når det lykkes, taler vi om integreret vejledning, hvor under-visningen og vejledning smelter sam-men.

Digital hjælpDet kan være svært at skabe sig det store overblik over de mange muligheder i ud-dannelsessystemet.

»Vejlederen vil selvfølgelig hjælpe, men man har også mulighed for at få hjælp fra et par digitale platforme,« si-ger Lis Brok-Jørgensen og peger på Ud-dannelsesguiden (ug.dk), som hele tiden er opdateret, og hvor man kan læse om de mange muligheder. Men der er også hjælp at hente i eVejledningen, hvor man på mail, chat eller telefon kan få svar på sine spørgsmål. ●

Uddannelsesguiden (ug.dk)

På UddannelsesGuiden finder du aktuel og fyldestgørende information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark.Ug.dk giver mulighed for på egen hånd at finde svar på faktuelle spørgsmål om ud-dannelse og job eller at hente inspiration og støtte til ud-dannelsesvalget ved at bruge hjemmesidens inspirations- og vejledningsværktøjer.

eVejledning

UddannelsesGuiden omfat-ter desuden eVejledning, som tilbyder en række digitale vejledningstilbud. Du kan som borger benytte tilbuddene, hvis du har brug for informa-tion, inspiration eller støtte i valg af uddannelse og erhverv.

Hjælp til forældrene

På Uddannelsesguiden er der et afsnit, som giver bud på, hvordan forældrene kan hjælpe deres børn med uddannelsesvalget (www.ug.dk/6til10klasse/tilfora-eldre), og der findes link til forældreguiden, som på facebook giver mulighed for at dele erfaringer og få svar på en række spørgsmål.

I modsætning til resten af grundskoleområdet er vejle-deren på de fleste efterskoler en af lærerne. Vejleder og elev mødes derfor dagligt, og forudsætningerne for at lade vejledningen indgå i undervisningen og samværet ligger lige for. Det er med til at sikre kvaliteten

Karakteren fylder jo meget i disse år, - også

tit for meget, men gennem efterskolens

vejledning er der gode muligheder for også at fokusere på den unges personlige, faglige og

sociale forudsætninger og skabe et billede af det

hele menneske.



Her får vi så meget

kærlighed

Grace Sibomana blev født kort efter familiens ankomst til flygtningelejren. Hans navn betyder ’Tak Gud’.

Flygtninge


Den sidder stadig lidt i næsen på de to drenge; den uudholdelige stank af titu-sindvis af menneskers affald og lort og urin, der i de ukloakerede flygtninge-lejre langsomt støver til, men aldrig helt forsvinder. De husker menneskevrimle-nes desperate stimlen om lastbilernes månedlige leverancer af nødhjælp. De husker lyden af hundeglam, når de som børn samlede brænde på de omkring-liggende bjergskråninger – signalet til hurtig afgang. Og de glemmer aldrig op-levelsen af den første tv-transmitterede Premier League kamp på lejrens eneste fjernsyn.

I dag er der trods stærke minder på flere måder langt til Rwanda og den limbo-lignende tilværelse, som for bare få år siden syntes at blive den, de begge skulle friste fra vugge til grav. For 6 år siden fik familierne opholdstilladelse i Danmark, og drengene er efter nogle mindre vellykkede år i folkeskolen kommet på efterskole. Her har de fun-det troen på sig selv, er blevet dygtige til skolearbejdet og koncentrerer sig nu om at se fremad og om at sætte mål for fremtiden. De vil kæmpe for at blive ac-cepteret af et dansk samfund, system og sindelag, der møder dem med lige dele åbenhed og modvilje.


Som congolesiske flygtninge havde de udsigt til at leve hele deres liv i en lejr. I dag går Grace Sibomana (18) og Elize Kabera (18) på efterskole, hvor de hver dag gør deres bedste for at realisere drømmen om familie og karriere i Danmark

Flugten gennem CongoGrace Sibomanas moder var 15 år, da hun fødte sin søn. Hun nedkom på da-gen, hvor hun og hendes første barn – Grace’ storesøster – nåede den fem-tentusindmand store flygtningelejr Gi-hembe ved byen Byumba i det nordlige Rwanda. Hverken flugten eller Grace' far, der forlod moderen før Grace kom til verden, taler de om. I dag ved Grace kun meget lidt om, hvordan moderen og sø-steren klarede den flere tusind kilome-ter lange rejse tværs gennem et ødelagt Congo.

»Vi taler ikke om det, men da vi var mindre, fortalte min søster, at de havde set nogle grimme ting. Blandt andet nogle mænd, der slagtede nogle andre mennesker med store knive for at spise dem,« siger Grace. Han kigger væk, vip-per på stolen og bider sig nervøst i læ-ben.

»De (moderen og søsteren, red.) har ikke lyst til at tale om det. Det er for voldsomt,« siger han.

Elize Kaberas historie er ikke ulig Grace’. Også han er fra Congo, men født i en af Rwandas andre store flygtninge-lejre, Kiziba. Her tilbragte han, ligesom Grace, de første 11 år af sit liv:

»Vi mistede alt, kan man godt sige, for vi var rimeligt velhavende i Congo, men da vi forlod det, var der bare nogle an-dre, der overtog det tomme hus og vores andre ting,« siger Elize.

De to drenge mødte hinanden på flyet til Danmark. I dag er de bedste venner og deler værelse med to andre afrikan-ske drenge på efterskolen. Historierne om, hvordan drengene er nået til Dan-mark er lige så snoet, som den, der for 18 år siden førte dem helskindede fra Congo til Rwanda.

Grace: »nu føler jeg, at jeg er noget« Integrationen i det danske uddannel-sessystem har ikke været uden proble-mer. Det er svært at skifte mellem så radikalt forskellige læringskulturer, fortæller Grace, der husker tilbage på en succesfattig folkeskoletid, hvor alting var nyt og svært.

»Jeg blev tit ked af det, fordi jeg gjorde mit bedste, men ikke blev bedre. Jeg var også dårlig til at lave fremlæggelser, og derfor gad ingen være sammen med mig,« siger han. Storesøsteren havde samme historie - ville gerne, kunne ikke. I hvert fald indtil hun begyndte på efterskole.

»Hun blev bedre til sproget og til at stave. Hun blev faktisk bedre til alt. Det ville jeg også gerne blive, så derfor er jeg også kommet på efterskole,« siger Grace.

»På efterskolen er jeg blevet meget bedre til at tale dansk og til at stave det. Her rykker jeg mig helt vildt. Her vil alle være sammen med mig. Og det er jo det, man gerne vil have; at folk gerne vil være sammen med en, og at de tror på en. Nu •



føler jeg, at jeg er noget. Det gjorde jeg ikke i folkeskolen,« siger han. Resulta-terne har været mærkbare. I sidste uge holdt han fremlæggelse for hele skolen om sin afrikanske baggrund og om li-vet i en flygtningelejr. Karaktererne har også fået et gevaldigt nøk opad.

»Før jeg kom på efterskole, lå jeg på 2 eller 4. Nu ligger jeg på 7, 10 og 12, og jeg får aldrig under middel,« siger Grace.

»Det er rigtigt flot, Grace,« siger Elize og nikker anerkendende. Han klarer sig også godt på efterskolen.

Barn i en flygtningelejrTilværelsen i en flygtningelejr er barsk. Mange dør tidligt som følge af de elen-dige hygiejneforhold. Lokummerne er

store bassiner, der graves i jorden, og som tildækkes, når de er fyldte. Elize husker endda, at enkelte mistede livet ved at plopse i et nedlagt lokum uden mulighed for at kunne komme op igen. Maden er også sparsom og rakte kun til en måned, hvis der virkelig blev sparet. Grace fortæller, hvordan en mand havde sneget sig op på taget af deres hus for at kravle ind i køkkenet og tage deres mad og ting.

»Min mor hev ham ned og slog ham så hårdt, at han kom på hospitalet,« siger Grace.

Mange farer lurede på vej til lejrens skole. Det var ikke sjældent, at Elize måtte slå dødeligt giftige slanger ihjel for at komme frem, og blev han forsin-

ket i skolen vankede der som regel med spanskrøret. Nogle af lærerne var kend-te for at være hårde. De slog også de al-lermindste børn.

Pligter var der masser af. Lejren lå på toppen af et bjerg, og vand skulle hentes i en brønd for foden af det. En vandring på cirka to gange ti kilometer, husker Elize. Når regnen silede, brød husenes muddervægge sammen og skulle tætnes af mudder og strå, og når brændet slap op, måtte Elize og hans søskende ud i de privatejede skove og samle. En farefuld færd, fordi det var ulovligt.

»Vi brugte vores T-shirts til at binde store bundter, som kunne bæres på ho-vedet. Hvis nogen opdagede det, sendte de deres hunde efter os. Det kunne vi

Elize Kabera vil ikke spilde tid på at bekymre sig om dem, der har en holdning til ham uden at kende ham. Han vil hellere bruge tid på de mennesker, der kan lide ham.

Flygtninge


høre fra lang afstand, så vi slap altid væk, inden de kunne bide os,« siger Eli-ze, der så flere børn i lejren, der af den ene eller anden grund var ankommet alene uden deres forældre. Der var børn helt ned til 4 år. De blev tildelt et hus, men måtte klare sig selv og sørge for at få nødhjælpen til at række.

Selv husker Elize tilbage på en tryg barndom i lejren:

»Vi var altid ude at lege, for i huset var der ingen vinduer og der var kun en seng og et køkken. Dagene gik hurtigt, og vi kom kun hjem for at spise eller for at hjælpe til. Når man er barn ved man ikke så meget, og jeg havde aldrig kendt andet. Da jeg blev ældre vidste jeg, at mine forældre virkelig havde kæmpet for det, vi havde,« siger han.

Elize husker, hvordan han i smug solgte møtrikker og andre metaldimser, som han sneg sig til at tage i faderens værktøjskasse, så han kunne købe bil-let til nogle af de fodboldkampe, der blev transmitteret på et gammelt 21 tommer tv – det eneste fjernsyn i lejren – hvor der mod betaling blev vist fodbold. Det var mest Premier League, men også spansk fodbold. Kun en enkelt olielam-pe oplyste den kilometerlange grusvej, der snoede sig gennem lejrens huse ned af bjergskåningen til tv-huset.

»Når vi skulle hjem, måtte vi bare håbe, at vi kunne finde vejen. Men det gjorde vi næsten altid,« siger han.

elize: »Folk ser kun, at jeg sort« Langt størstedelen af de mennesker, der ankommer til flygtningelejre i Rwanda lever hele deres liv uden nogensinde at få arbejde eller familie, fortæller dren-gene. De er taknemmelige for at være kommet til Danmark, selvom det kan være svært at finde fodfæste i et nyt land med en ny kultur, hvor ikke alle er venligt stemte overfor tilstrømningen af farvede udlændinge. Han er ked af den stigmatisering, der gør det svært for ham at blive opfattet som en god og loyal samfundsborger:

»Jeg opfører mig ordentligt, og det går ud over mig, når andre opfører sig

dårligt, for du kan ikke se, hvem jeg er, men kun at jeg er sort. Det er ikke sjovt, når et parti som Dansk Folkeparti er så populært, for jeg er taknemmelig over at være her, og jeg gør mit bedste for at nå mine drømme. Hvis jeg går ned på ga-den vil folk se mig præcis som ham, der har brudt et vindue op dagen før. De kan ikke læse mit hjerte, kun se min hudfar-ve,« siger han.

I dag er Elize meget bevidst om ikke at lade sig påvirke af de mennesker, der ikke vil ham noget godt, og som allerede på forhånd har skabt sig en mening om ham uden at kende ham:

»Nogen gange kan jeg godt mærke, at folk tænker ’her passer du ikke ind’. Når du møder andre mennesker på gaden, kan du godt se, at ‘den går ikke’, fordi de kigger mærkeligt på dig. De siger ikke noget, men man kan kommunikere på mange måder. Også uden ord. Det vil jeg ikke bruge tid på, for sådan er det bare. Jeg ser mig ikke tilbage, og jeg ignore-rer de mennesker, der ikke vil mig noget godt. Så vil jeg vil hellere bruge tid på mennesker, der godt kan lide mig,« siger han.

Finder mod på fremtiden på efterskolenMennesker, der gerne vil Grace og Elize, er der heldigvis mange af på efterskolen. Her har de oplevet at udvikle sig på lige fod med andre danske unge, og de har fået mod på de udfordringer, der ligger ude i fremtiden, hvor drømmen om en karriere som professionel fodboldspil-ler skal forfølges på fodboldcollege, når efterskoleopholdet slutter.

»Dagene her går med fodbold, venner, skole og spisning. Kun gode ting. Der er ikke så mange bekymringer og ikke så mange dårlige ting,« siger Elize. Det er Grace enig i. Han synes, det bedste på efterskolen har været det sociale fælles-skab og de trygge rammer.

»Her får vi så meget kærlighed og ven-skaber. Også fra lærerne, for dem kom-mer man meget tæt på, og de bliver ens venner. De er altid glade,« siger Grace.

Hvis drømmene om karrierer som

I min familie tænker vi ikke kun på os selv

– vi vil også hjælpe andre

mennesker, der har det svært.

Grace Sibomana

•


Når efterskoleopholdet slutter vil drengene på fodbold college. Skulle drømmen om en karriere som professionel fodboldspiller glippe, vil de ligesom deres ældre søskende have en uddannelse.

Flygtninge


Forstander: »Vi ser flygtninge som en resurse« Forstander Poul Jørgensen vender sig imod tidens dæmoni-sering af udlændinge. Ved at have flygtninge på elevholdet, kan efterskolerne tage ansvar for at skabe en mere positiv og retvisende diskurs om flygtninge, mener han.

Hvad giver det jeres skole, at der er elever med flygt-ningebaggrund på årgangen?»Et efterskoleophold er verdens bedste integration for den aldersgruppe. Efterskolerne er noget meget dansk, der repræsenterer dansk kultur, værdier og kristen livsførelse. Det hjælper vores flygtningeelever rigtigt godt på vej at opleve – og være en del af – et efterskolefællesskab.«

Hvad kræver det af jer som skole at have flygtninge?»For at blive gode til det, er det hårdt arbejde. Man skal ville det. Skal man have en flygtningeelev, så skal man som voksne i huset cleare, hvad det kræver af omgangstone, syn på dem og himmelvendte øjne. Man skal screene helt ud til pedellen og køkkenlederen, så man får renset ud i smålumre tilgange til det at have afrikanske eller libanesiske elever. Gør man det, så vil man opleve, at det giver vanvittigt meget til en skole. Vi får nogle elever, der kommer med en fantastisk taknemmelighed, og de giver en mangfoldighed, som gavner alle. Det gør, at vi får en samlet elevgruppe, som er velopdragen, ordentlig og positiv. I den forbindelse mener jeg, at den påvirkning, der er i Danmark, hvor man dæmoniserer flygtninge og indvandrere, er forfærdelig. Der kan vi virkelig som efterskoler være med til at vise nogle stjernegode eksempler på, hvor gode mennesker flygtninge er.«

Hvad giver det jeres danske elever, at være sammen med flygtninge?»Det starter igen med, at vi som skole viser vejen. Hvis jeg siger til Safina med rasta-håret, at ’du er bare simpelthen så smuk’, eller hvis jeg siger til Grace ’du er bare så dejlig at have på skolen, ikke fordi du er god til fodbold, men fordi du er sådan et dejligt menneske’. Det er dér, det starter. Teenagere er meget umiddelbare og formbare. Her på skolen oplever de, at’ vi vil jer’ – og det bliver også den indstilling, vores danske elever ind-tager i mødet med dem. Derfor fordeler vi heller ikke flygtnin-geelever ud fra en tanke om at så få familiegrupper som muligt skal ’belastes’. Vi spreder dem ud, fordi de er en resurse. Alle elever på skolen vil gerne have en flygtning i deres gruppe.«

Hvad får eleverne ud af det fremadrettet?»Vores blik på flygtningene er lutter positivt. Når vi sender ele-verne videre på ungdomsuddannelse, eller når de kommer ud på en arbejdsplads, og de pludselig skal have en afrikansk kol-lega, vil de have oplevet at bo på værelse med en afrikaner. På den måde gør man op med berøringsangst og afstandtagen.«

professionel fodboldspiller glipper, vil drengene have en uddannelse i Dan-mark. Grace vil ligesom sin mor, der ar-bejder som social- og sundhedshjælper, gerne arbejde med mennesker. Han kan godt lide at hjælpe andre.

»I min familie tænker vi ikke kun på os selv – vi vil også hjælpe andre men-nesker, der har det svært,« siger han. Elize’ syv ældre søskende har taget ud-dannelse og er enten sygeplejersker el-ler ingeniører i Danmark, men Elize ved endnu ikke, hvad han skal, kun at han vil have en uddannelse, så han kan sørge for sig selv og sin familie. Han vil også gerne hjælpe sine forældre, der begge er førtidspensionister. Mens moderens ryg er slidt ned af den barske tilværelse i flygtningelejren og af den lange rejse gennem Congo, er faderen for nyligt ble-vet diagnosticeret med blodkræft og går med rollator.

Vi fordeler ikke flygtningeelever ud fra en tanke om at så få familiegrupper

som muligt skal ’belastes’. Vi spreder dem ud, fordi de er en resurse.

Poul Jørgensen, forstander

Elize tror, at det nok skal gå – både med faderens sygdom og med hans eget liv.

»Jeg vil gerne have job og familie en-gang, men jeg ved, at det er svært for en flygtning at få i Danmark. Alligevel kæmper jeg for det, jeg gerne vil være, og jeg knokler i skolen for at blive dygtige-re. Derfor tror jeg, at det nok skal lykkes at få et godt liv i Danmark,« siger Elize, der ligesom Grace hverken kan eller vil tage tilbage til det Congo, deres familier er flygtet fra og som de derfor aldrig har set. ●


Forældre Forventninger

Flemming petersen, landmand, Vejle

Hvorfor har I sendt jeres barn på efterskole? »Vi har flere venner, der har haft børn på efterskole, og vi kan se, hvordan deres børn har udviklet sig rigtigt meget. De er blevet mere selvstændige og modne - mere voksne. Nu sender vi så vores ældste

barn på efterskole, og min kone og jeg er helt misundelige over alt det, vi har hørt om, hvor mange ting der sker på eftersko-lerne. Det gad vi godt selv have prøvet. Jeg tror børn har godt af at komme ud og prøve sig selv af..«

Line Juhl, teamleder, Vejen

Hvilke forventninger har du til det kommende år? »Vi er så spændte. Vi har rigtigt sto-re forventninger til det kommende år, hvor der helt sikkert bliver drøn på. Jeg kan ikke huske at have talt med nogen, der har talt dårligt om efterskole, så vi glæder os bare til det.«

Hvordan tror du, at opholdet bliver anderledes end 9. klasse i folkeskolen?»Jeg tror, at lærerne på en efterskole tager et andet fokus, end de gør i folkeskolen, hvor det handler meget om karakterer. Forstanderen på efterskolen gjorde meget ud af at pointere at karakterer ikke afspejler de menneskelige kvaliteter. Her handler det også om dannelse, om at være en god kammerat, og om at vise empati og tolerance overfor hinanden.«

inge-Bjørg Genckel, sygeplejerske, næstved

Hvilke forventninger har du til det kommende år? »Jeg forventer, at hun får et rigtigt godt år, hvor hun er koncentreret om at være på et sted hele tiden. Herhjemme skal hun suse frem og tilbage mellem gymnastik, skole og andet. På efterskolen bliver tingene

samlet et sted, og det tror vi kommer til at give mere ro.«

Hvilke kompetencer tror du, at opholdet vil skærpe? »Nu skal hun rejse til en anden landsdel, og det er jo noget nyt. Det giver en vis usikkerhed, men det er noget, jeg tror vil modne hende endnu mere. Derudover er det en vigtig evne at kunne fungere med alle mennesker, og det kræver det at gå efterskole, hvor man ikke bare kan trække sig væk eller tage hjem. Man skal kunne acceptere alle slags mennesker, også selvom man er forskellig fra de andre. Det er en vigtig lærings-proces at gennemgå.«

Morten Frederiksen, Deloitte Consulting, Hellerup

Hvilke forventninger har du til det kommende år? »Vi sender vores barn på efterskole med forhåbningen om, at det kan accelerere en eller anden modningsproces, hvor han lærer at stå på egne ben, og hvor mor og far ikke står på sidelin-jen til at hjælpe hele tiden. På en efterskole skal man tænke sig om og tage konsekvenserne af de beslutninger, man træffer, mens han derhjemme bliver beskyttet af forældre og storesø-ster. Så vi forventer, at der kommer et mere voksent og selv-stændigt menneske hjem fra opholdet.«

Forældre er helt misundeligeMens tusindvis af nye efterskoleelever er ved at falde til i deres nye omgivelser, er familierne derhjemme blevet én mindre på skansen. Forældrene har store forvent-ninger til den udviklingsproces, der venter deres børn det kommende år. Vi har talt med fire, der har børn på efterskole for første gang


NATURVIDENSKAB

KOMMUNIKATION

TEKNOLOGI

OTG.DK

OTG – ET GYMNASIUM

MED PLADS TIL ALLE

TÆTTERE PÅ VIRKELIGHEDEN

Er du til naturvidenskab, kommunikation eller teknologi?

Kan du godt li´ at teste, om teorier holder i den virkelige verden?

Er du til innovation, kreativitet og vilde ideer, som føres ud i livet?

Har du lyst til at blive en del af et fedt socialt miljø, hvor der er plads til alle?

Ønsker du en studenterhue, der giver adgang til alle videregående uddannelser?

Så er OTG det rigtige gymnasievalg. Bliv en del af fællesskabet!

Vi er specialister i grupperejser for efterskoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klas-siske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at rejse med store grupper, og hjælper gerne med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge

Skirejser Østrig, Norge & Sverige

Storbyrejser Europa, USA & Kina

Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ GRUPPEREJSER

SKIREJSERFRA KUN KR. 1.998 ,-

Efterskolen_grupperejser.indd 1 6/20/2016 4:07:53 PM57Efterskolen · 4. august 2016

EfterskoleINFO

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterskolernes Dag giver et indblik i skolernes kultur, værdier og hverdag, og det er en viden, der er god at have med i overvejelserne, når man sammen med sit barn skal vælge skole, mener forældre

Hvert år den sidste søndag i septem-ber inviterer alle landets efterskoler til Efterskolernes Dag, hvor forældre og måske kommende elever over en efter-middag, kan opleve efterskolelivet på nærmeste hold.

»Vi var rundt på flere skoler. Det var vigtigt for mig at få et indtryk af forstan-dernes syn på det at lave skole, men også på alle de ting, der foregår på skolerne,« siger Flemming Petersen fra Vejle, der har sendt sin datter på en af de eftersko-ler, familien besøgte til Efterskolernes Dag.

elever viser rundt med modenhed og overskud Udover at få en fornemmelse af skolen, se værelserne og høre om dagligdagen og kost- og skolepolitik, er Efterskoler-nes Dag også forældrenes og kommende

elevers chance for at få en snak med både lærerne og eleverne, der kan be-svare spørgsmål og dele ud af erfaringer og gode råd.

»Det var meget positivt at se, hvordan de unge elever viste os rundt med stort overskud. Det betød helt sikkert noget i vores valg af efterskole, at vi kunne for-nemme, hvor meget de unge vokser og modnes af det,«, siger Flemming Peter-sen. Sådan lyder det også fra Inge-Bjørg Genckel fra Næstved, der ligesom Flem-ming for første gang har sendt et barn på efterskole:

»Vi kom til at snakke med en rigtig god lærer om, hvorvidt man skulle vælge 9.

eller 10. Klasse, og vi fik en masse gode råd og viden om, hvad forskellen på ind-holdet er,« siger hun.

stemning vigtigere end papir og ryForældrene er enige om, at Efterskoler-nes Dag giver et indblik i skolernes hver-dag, som ikke kan formidles via hjem-meside og brochurer. Ifølge Line Juhl fra Vejen, der til sommer sender sin søn på gymnastikefterskole i Jylland, er det svært at danne sig et troværdigt indtryk uden at besøge stedet:

»Det var Efterskolernes dag, der gjor-de udslaget for os, og vi besøgte efter-skolen, som vi til sidst valgt, to gange in-den vi besluttede os. Vi ville aldrig have valgt efterskolen ud fra papir og omtale. Man er nødt til at mærke stemningen og atmosfæren.« Hun fremhæver særligt mødet med en indskrevet elev som en afgørende situation for den endelige be-slutning, fordi det nedbrød et forbehold, familien havde haft på forhånd:

»Vi havde på forhånd haft en fornem-melse af, at skolen var meget elite-præ-get, men vi blev vist rundt af en skøn elev. Han kunne ikke en meter gymna-stik, og det gjorde ikke noget, for der var plads til alle på skolen. Det var vig-tigt for os, at det ikke var så elitært. Det fandt vi ud af ved at besøge stedet og tale med eleverne, siger hun.

efterskolernes DagForegår i år den 25. September klokken 13 til 17, hvor alle efterskoler holder åbent hus.

efterskolernes aftenEfterskolernes Aften foregår hvert år den anden onsdag i januar klokken 18.00 til 21.00. Næste gang er 11. januar 2017.

Husk at du også altid er velkommen til at kontakte en efterskole og aftale et besøg.

Efterskolernes Dag giver syn for sagn

Det var Efterskolernes dag, der gjorde

udslaget for os. Vi ville aldrig have valgt

efterskolen ud fra papir og omtale.

Line Juhl, Vejen

FÅ DINE VANER VENDT PÅ HOVEDETNU ÅBNER VI FOR TILMELDING TIL EFTERÅRETS WORKSHOPS MED NYT, OPDATERET INDHOLD.

DET ER ’FØRST-TIL-MØLLE’.

FÅ MERE UD AF DINE RESTER

Du får viden og inspiration til, hvordan du får

30-60% økologi i dit køkken uden at det koster

ekstra. I den nye version af Arla® ØKOlab

udfordrer underviserne fra Frugtformidlingen

dig til at bruge mad- og råvarerester på nye

måder. Der er fokus på madspild i dagens

arbejde med nye rutiner i køkkenet og i

udvekslingen af erfaringer med dine kolleger.

NYE VEJE TIL MERE SMAG Forårets deltagere på det nye Arla® SMAGSlab

er begejstrede. Det er en øjenåbner for mere

smag, og i efteråret har vi endnu større fokus

på fløde og grønt i det sundhedsbevidste køk-

ken. Vi arbejder endnu mere med skyr til alle

måltider og hytteost som den overraskende vej

til fx mayonnaise. Alle dine sanser kommer på

arbejde.

SMAGSlab

INVITATION

HVEM KAN DELTAGE?Gratis workshops i Aarhus og København for køkkener med mere end 100 bespisninger om dagen: Kantiner • Efterskoler og højskoler • Hoteller og konferencecentreMax. 2 personer fra samme køkken

TILMELDING Læs mere, se workshop-datoerne og tilmeld dig på:arlafoodservice.dk/workshop

Spread

Vidste du, at hytteost kan blive til:

Remoulade

PopcornPålægssalat

Ingredienser til et herligt måltid:

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Den sidste søndag i september holder efterskolerne åbent hus – vi kalder det Efterskolernes Dag. Her kan alle besøge forskellige efterskoler og selv se om deres plus/minus lister stemmer overens med virkeligheden. Vi glæder os til at se dig og din familie.Du kan også blive klogere og se vores nye fi lm allerede i dag på efterskole.dk.

Der er mange plusser ved et år på efterskolePrøv at udfylde plus/minus listen herunder med dine egne personlige forventninger.

Vi har tilladt os at starte med et par af dem vi kender.

Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Dine forældre vil savne dig

Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse

Fællesskab og venner for livet

+ -Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse

Fællesskab og venner for livet

Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Documents

Efterskolen 1-2016