BJARKE INDEN BJARKEBjarke Ingels: Født d. 2. Oktober 1974 i København, fyldt 40 år i år. Han er opfostret af forældrene Elisabet Ingels og Knud Bundgaard Jensen – faderen var elektroingeniør og moderen er stadig tandlæge i den offentlige tandpleje. Bjarke Ingels havde i sin barndom deltaget i diverse tegnekonkurrencer, hvoraf han i to vandt en cykel og et fjernsyn. Det var også med disse tegne egenskaber, at han havde håbet på at kunne uddanne sig til tegne­series tegner, men i mangel på et tegneserieakadami i Danmark, valgte han i stedet arkitektstudiet, da han vidste der blev undervist en del i tegning. Så i 1993 startede han på Kunstakademiets Arkitektskole i København og i 1999 var han færdiguddannet arkitekt. I sit første år arbejdede han i Rotterdam, på stjerne­arkitekten Rem Koolhaas’ tegnestue, hvor han bl.a. mødte belgieren Julien de Smedt. Senere dannede de to det københavnske arkitektfirma PLOT, som står bag projekter som Islands Brygge Havnebad (opført 2003) og VM­husene (opført 2005). Arkitektparret modtog flere priser for deres arbejde, fordi de forstod at blande det legesyge med det funktionelle, hvilket vagte stor opsigt. I 2005 gik de hver til sit og året efter startede Bjarke Ingels sin nuværende tegnestue, BIG (Bjarke Ingels Group).

De første år af BIG’s tid, gik tingene umildbart godt: de vandt en masse konkurrencer, men desværre blev ingen af projekterne realiseret. BIG var ved at nå til at vende hver en krone, da de blev spurgt om at lede et nyt projekt, hvilket gjorde, at de kunne fortsætte tegnestuen.

Projektets lokalisering var heller ikke tilfældigt – det skulle nemlig ligge på grunden, ved siden af Bjarke Ingels’ allerede byggede VM­huse.

BIG blev kontaktet af entreprenøren Per Høpfner (samme entreprenør som Bjarke Ingels arbejdede sammen med på VM­husene), om at designe et nyt projekt i det nye upcoming boligområde Ørestaden – en forstad til København (Samme område, som Bjarke Ingels tog udgangspunkt i, til hans afgangsprojekt på arkitektskolen, i 1999). I 2008 stod byggeriet færdigt.

Den oprindelige idé med grunden var, at der skulle opføres to selvstændige blokke: Èn blok til bolig byggeri [den blå kasse] og én blok til parkeringshus [den gule kasse]. Problemet var, at parkeringshuset ville komme til at skygge for de lavest liggende lejligheder, samt at skygge for lejlighederne i de allerede opførte VM­huse [de sorte objekter] – heriblandt Bjarke Ingels egen lejlighed [figur 1].

Bjarke Ingels valgte at placere lejlighederne ovenpå parkeringshuset og forme det til en stor, todelt blok. Ved at skråne den nu samlede blok til den ene side, ville alle lejligheder få udsigt over København og ved at sænke det sydvest­vendte hjørne,ville det give alle lejlighederne lige meget sydvendt sollys [figur 2].

BJERGET

Herefter formede han den side, vendende ind mod VM­husene, i en omvendt zig­zagget facon, så bygningen ikke længere skyggede for de allerede anlagte lejligheder i VM-husene [figur 3]. Til sidste blev topfladen af lejlighedsblokken omdannet til en mere kantet overflade, så hver lejlighed fik hver deres terrasse plus have [figur 4]. Ét problem var tilbage: ventilation til parkerings­kælderen. Han benyttede sig af perforering: Hele stålfacaden i parkeringskælderen blev tilskåret med en masse huller i forskellige størrelser, for at skabe en naturlig ventilation.

Under hele projektet, var bygningen blevet refereret som ’bjerget’, både på grund af at kørestien inden i parkeringshuset snoede sig som når man kører op af et bjeg, men også fordi selve formen på byg­ningen fremstår som et bjerg. Derfor blev der leget med selve perforeringen af stålfacaden i parkerings­huset: Hullerne blev dannet, så hele facaden illustre­rede et panorama af Mount Everest [se næste side].

4

2

3

1

BJERGET

PARKERINGSKAELDEREN

BJERGETVM_HUSENE

UDSIGT FRA BJERGET

LEGESYGBjarke Ingels’ arbejdsmetode, er bygget op efter en legesyg tankegang, blandet med meget systematiske og strukturerede undersøgelser. Inden hvert projekt, bliver der lavet utallige undersøgelser, for at fi nde ud af, hvilke problematikker der kunne opstå og derefter hvordan de kan løses, uden at projektet bliver kedeligt og traditionelt. Derfor er Bjarke Ingels en meget spændende arkitekt at følge, da der aldrig er en bygning der ligner hinanden, og der er altid en spændende historie bag hvert projekt.

STIL

DEN SORTE DIAMAND

Selvom han er inden for nymordernismen, kan man også se kendetegn fra andre stilhistorier, bl.a. Bauhaus skolens grundprincipper. Han arbejder for det meste inden for de tre grundgeometriformer; trekanten, firkanten og cirklen. Derudover indtænker han også funktionalisme ind i alt. Som tidligere beskrevet, tager hans bygninger udgangspunkt i grundsige undersøgelser, og det er disse der gør, at intet hjørne er tilfældigt.

Det er tydeligt at se, at Bjakre Ingels arbejder inden for nymordernisme arkitektur. Kendetegnene ved en nymodernisktisk bygning er, at man som oftest kan beskrive dem med ganske få ord, derfor enkle i sit udtryk, og som oftest bygget i glas. Man siger perioden gik fra 1980’erne frem til idag. Et meget godt eksempel på dette, er Den Sorte Diamand i København, som et parallelegram, bygget i spejlblank granit og med store glasfacader. Bygningen er tegnget af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen.

BAUHAUS-SKOLEN

Siden Bjerget, har BIG gjort sig bemærket med an­dre lige så særpræget bygninger: 8­tallet der har en snoet midte og en nedsænket side, så sollyset kan komme ind; den danske pavillon til verdens udstillingen i Shanghai 2010, der reklamere danskhed, med en cirkulær evighedscykelsti med den lille havfrue (den ægte version) siddende på en sten som midte, i en rund pool af dansk­importeret vand; og sidste men ikke mindst, W57 – en skyskraber der tilføjes til Manhattans skyline i 2015, der er en blanding mellem den traditionelle, amerikanske skyskraber og den traditionelle, danske baggårdsboligblok. Ud over disse, findes der utallige andre eksempler på Bjarke Ingels fremragende måde at nytænke arkitekturen på. Disse kan ses, på www.BIG.dk.

EFTER BJERGET

8-TALLET

DEN DANSKE PAVILLON

Verdenen har fået øjnene op for Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG: Siden 2005 har Bjarke Ingels formået at erhverve sig utallige priser og blev bl.a. i 2010 udråbt som en af de 100 mest kreative mennesker i verdenen– han var den eneste person fra Skandinavien og lå på en 64’ende plads. Selvom han i dag er verdenskendt, er Bjarke Ingels endnu ikke nationalt kendt i de danske stuer, men lur mig om der ikke går længe før han er på alles læber.

W57