Geist udgives af imt i samarbejde med imu

Nr. 2 › 5. årgang

TAB AF KONTROL KLANGBUND I LUTHER

LÆRTE AF ETIOPERE OPTAKT TIL KONNEKT

CUTTING IMU’ERE BYGGER I ÅBYHØJ

APRIL 12

Ridser i facaden

AKTUELTFORKYNDELSE

2 FEBRUAR 12

april 2012 Nr. 2 - 5. årgang

ISSN 1903-1084

Tillæg til Indre Missions Tidende nr. 16 – 15. april 2012

ISSN 0902-9532

Indre Missions Tidende Korskærvej 25, 7000 Fredericia,

82 27 12 27, imt@imt.dk

Ansvarshavende redaktør:

Peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

Redaktionschef:

Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMT i

samarbejde med IMU seks gange årligt

UngdomsredaktionNiels Christian Melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle IMT-abonnenter

Særskilt abonnement på Geist

Et år (6 numre): 88 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutIndre Missions layoutafdeling, Martin Kristensen

Tryk Oplag UdgiverJørn Thomsen / Elbo A/S 7.600 Indre Mission

Tab af kontrol

Af Anders Møberg

Tab af kontrol er eksistentielt udfordrende. Vi bruger mange kræf-ter på at undgå tab af kontrol. Jo mere vi ejer, des mere forsikrer vi os. Jo mere vi opnår, des højere standarder sætter vi. Jo mere vi har vundet, des sværere er det at tabe. I IMU gør vi, hvad vi kan, for at forkyndelsen er sand og sund. Vi bruger mange ord på at beskrive troen og livet. Men vi er oftest udfordret på at udleve det, vi prædiker og tror på. Ét er det, vi tror på, og noget andet er det liv, vi lever. Det kan opleves som to helt forskellige verdener, som ikke harmonerer. For eksempel taler vi i IMU meget om at være i Guds hånd. Om at Gud tager vare på os, og at der fi ndes en fred ved at hvile i troen på Gud. Og de samme unge, som egentlig kan være glade for denne for-kyndelse, kan være i gang med at slide sig selv op for at opnå kon-trol over ting, som ikke kan kontrolleres. Nogle har meget travlt med at tjene mange penge og blive økonomisk uafhængige. Andre er optaget af deres udseende i håb om at blive elsket. Andre over-fokuserer på deres studier, fordi de er bange for ikke at slå til. Nogle er stået på karriereræset for at sikre en succesfuld fremtid. Men alt det handler om kontrol over noget, som vi ikke kan tage kontrol over. Hvor er talen om at være i Guds hånd, når du dumper en eksamen og går i opløsning over det? Hvor er talen om, at Gud tager vare på dig, når du har morgenhår og andre skal se dig, som du er? Hvornår taler du om hvile i troen på den Gud, som har din fremtid i sin hånd, når du ikke får det job, du har søgt? Ret beset er tab af kontrol en præmis for vores liv. Vi har ikke kontrol, men kun Gud har kontrol. Ofte bliver vi bare narret til at tro, at det er os selv og al vores slid, som er skyld i oplevelsen af kontrol. Derfor bliver det så svært at forstå, at han har kontrol. Men indser vi, at vi ikke kan selv, men kun i Jesus, så fi nder vi fri-hed til at håndtere kontroltab. Alt jordisk er forgængeligt, og vi kan ikke bero vores liv på det, hverken karriere, penge eller fl otte eksaminer. Når vi stopper kampen for at være i kontrol, så bliver vi virkelig frie. Vi er jo afhængige af Jesus, og deri ligger vores frihed.

Der fi ndes en fred ved at hvile i

troen på Gud

AKTUELT

3APRIL 12

Festival:

Glow:

Lyngby IMU:

Ungcamp:

Å-festival klar med 2012-programmet

Når Å-festival for 23. gang spil-ler op på sportspladsen i Sdr. Felding den 25.-28. maj er der lagt op til et brag af en pinse. Fra udlandet kommer denne gang amerikanske Building 429, et band, der kommer med en gedigen gang rockmusik. Søndag aften venter en iøre-faldende oplevelse, når det 15 mand store orkester Rend Col-lective Experiment fra Irland giver koncert. Sent søndag aften medvirker amerikanske Everfound, der i januar tilbrag-te to uger på turne i Danmark. Allerede lørdag aften bliver der mulighed for at høre dem ved en minikoncert på Å-festivals Caféscene. Fredag aften præsenterer lovsangsgruppen Light up Lion deres nye album ved en release-koncert.

Forkyndelsen på årets Å-festival er lagt i hænderne på Steffan Flyvholm, Per La-dekjær, Jón Poulsen og Poul Kristensen. Pinsedag leder sognepræst Orla Villekjær gudstjenensten. Stillemesser-ne natten til søndag ledes af landsleder i IMU Anders Mø-berg, der også leder gospel-messen 2. pinsedag. Der er gratis adgang til pro-grammet i det store telt og cafételtet. I løbet af festiva-len bliver der løbende mulig-hed for at give en gave, enten den klassiske med mønter og sedler, med betalingskort eller via sms. Å-festival arrangeres af unge fra Sdr. Felding missi-onshus i samarbejde med Indre Mission. Hele programmet kan ses på festivalens hjemmeside aa-festival.dk.

På Å-festival i pinsen bliver der mulighed for at lytte til musik fra Irland, USA og Danmark.

Gud bevæger os

I slutningen af 2011 begyndte nogle unge at mødes i et IMU-fællesskab i Lyngby. »Vi har fået lov til at låne nog-le lokaler i Christianskirken. Of-test mødes vi dog hjemme hos hinanden« siger Christian Dals-gaard Thomsen, der var med til at starte IMU-afdelingen op. En gang om måneden har IMU'erne et programpunkt, som de kalder »Gå med Gud«.»Første gang gik vi sammen to og to og talte om, hvordan det gik med livet og troen. Vi mød-tes så bagefter og delte vores vidnesbyrd. Gangen op til påske fokuse-rede vi på at bede, som Jesus gjorde, da han trak sig tilbage i Getesemane have. Vores fokus var at lære at bede din vilje ske, ligesom Jesus gjorde. Det var den samme øvelse vi ville bruge til at fl ytte os åndeligt,« siger Lene Thomsen. »Et er at komme og lytte til Guds Ord. Noget andet er, at vi gerne vil fl ytte os åndeligt, og derfor øver vi os ved at fl ytte

os fysisk en gang om måne-den. Det kan enten være ved at bede et andet sted, end vi ple-jer, tage på besøg et andet sted og snakke om troen med nogle nye mennesker. Det er et kon-cept, der ændrer sig fra gang til gang, mens det fælles træk er at vi fl ytter os fysisk.” »Det har været spændende at sætte gang i noget helt nyt,« siger Christian om opstarten af Lyngby IMU. »Vi har oplevet, at der er man-ge, der har været gode til at for-tælle om IMU her. Det vigtigste for os er, at vi gerne vil være et fællesskab i det område, hvor vi bor,« siger Lene.

Lovsangsaften i Aarhus

Relevans på Hjallerup BibelcampingFra sommeren 2012 er Hjalle-rup Bibelcamping en realitet. Hjallerup Bibelcamping er en videre udvikling af Sæby Bibel-camping, der i mange år er ble-vet afholdt i Sæby. Nu er plad-sen der blevet for lille, og bl.a. derfor rykker Bibelcampingen til Hjallerup. Der bliver arbej-det intenst og gjort en masse tanker for at gøre Hjallerup Bi-belcamping rigtig god. Hjallerup Bibelcamping foregår i uge 31 (28. juli - 4. august 2012). Te-maet er 'Relevans', og der plan-lægges et særligt program for hver enkelt aldersgruppe, bl.a. for unge (18-30 år). Derudover vil der være en del aktiviteter og møder, der er fælles for hele campingen.

På Hjallerup Bibelcamping vil bl.a Jay Gamelin medvirke med forkyndelse i fl ere dage. Jay har bl.a. medvirket på det første Konnekt. Flere steder er der gang i planlægning af bibelcamping, hvor de 18-30-årige er målgrup-pen. Følg med på imu.dk og fi nd en oversigt på bibelcamp.dk.

Lovsangen kommer i fokus, når Glow inviterer til 'A night of Worship' med Matt Redman og support fra LZ7 og Light Up Lion. Koncerten afholdes på Voxhall i Aarhus den 3. maj 2012 og indledes med et seminar med lovsangslederen Matt Red-man. Den engelske lovsangsle-der har en række lovsangshits bag sig som »Blessed be your name«, »Heart of Worship« og »Our God«. Herefter deltager Matt i en koncert sammen med bandet LZ7, der på Event i Ve-

jen i 2007 gav en energisk kon-cert, og albumaktuelle Light Up Lion. Efter koncerten vil der være afterparty med danske DJ SUBB. Læs mere om lovsangsafte-nen på glow.dk.

Ark

ivfo

to: N

iels

Ch

rist

ian

Mel

gaa

rd

Jon Poulsen blev grebet af Luthers læresæt-ninger om kristenlivet

Af Niels Christian Melgaard

Luther er på mange måder mit store forbillede, fordi jeg kan spejle mig i ham. Jeg kan genkende noget af min kamp i hans kamp og glæden over Guds nåde i hans glæde over den. Der er ingen tvivl om, at Jon Poulsen er begejstret for Martin Lu-ther. 1500-tallets reformator har stor betydning for Jon Poulsen, der er præst i Søhøjlandets Valgmenighed i Gjern nord for Silke-borg. Jon Poulsen havde ikke været kristen i lang tid, inden han be-gyndte at dykke ned i, hvad det vil sige at være kristen. »Da jeg kom til tro som 17-årig, betød det rigtig meget at fi nde ud af, hvad det handler om. Jeg læste Bibelen igennem ret hurtigt. Ikke så meget med henblik på at blive opbygget, men mere for at fi nde ud af, hvad det her går ud på. Og jeg satte spørgsmål ved rigtig mange ting,« siger Jon Poulsen. Det var blandt andet spørgsmål om barnedåben og om en kri-sten kan falde fra, når han en gang er frelst. Jon Poulsen havde endnu ikke læst noget litteratur af Luther. Efter samtaler med kir-keledere i de sammenhænge, hvor han kom på Færøerne, oplevede han teologisk afklaring. »Det betød meget for mig at have rammen på plads, men det var stadig mest teori,« siger Jon Poulsen, der tog på Børkop Højskole, hvor han mødte bevidste lutheranere. Mens nogle af hans teologi-ske spørgsmål blev afklaret, dukkede der andre op. »Jeg ville gerne have styr på det hele,« siger Jon.

Ramt af åndskampEfter opholdet på IMB fi k Jon en depression, der udviklede sig til en åndskamp for ham.

»Jeg kom til at tvivle på, om jeg kunne være kristen. Tvivlen gik ikke så meget på, om Gud var der, men mere om jeg kunne tillade mig at være kristen,« siger Jon, der begyndte at læse en bog af Rosenius: Vejledning til fred. »Her blev der citeret en del Luther, og jeg begyndte at købe og læse nogle Luther-bøger. Og så skete der noget,« siger Jon, der på det tidspunkt var 20 år. Kort efter stod han i et kirkekor og sang salmen »Aldrig er jeg uden våde, aldrig dog foruden nåde«. »Den sætning slog helt vildt ned i mig. Den åndelige kamp bliver aldrig overstået. Jeg indså, at jeg aldrig kommer til at leve uden synd, modgang, tvivl og irritation over min fortid. Alligevel er jeg under Guds nåde. I det øjeblik blev den lutherske lære til livet for mig. Det gik fra at være den teori, som jeg kunne argumentere ud fra, til at betyde noget,« siger Jon Poulsen. »Det svarer til en af Luthers kernesætninger: Simul justus et peccator. På en gang retfærdig og synder.« Jon Poulsen betragter ikke sig selv som lutheraner bare fordi Lu-ther har levet eller skulle have en særlig salvelse. »Det er helt ærligt fordi, når jeg læser Bibelen, synes jeg, at det, der stemmer mest overens med Bibelen, er den lutherske lære. Jeg er ikke enig i alt, Luther siger. Jeg synes, han har nogle åndssvage udtalelser omkring jøderne og er for hård over for katolikkerne, hvor han omtaler paven som antikrist. Men der, hvor Luther kan sige os meget, er der, hvor han er tidløs og klinger med det, som står i Bibelen. Det handler om nådemid-

Jon fi nder

i Luther

klangbund klangbund klangbund klangbund klangbund

FORKYNDELSE

4 APRIL 12

Jon Poulsen har fundet meget glæde ved Luthers lære, som han mener er den, der stemmer mest overens med Bibelen.

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland – Død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog. Han blev præst og udviklede sine egne teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud. Han tog afstand fra den katolske kirkes afl ad. Det gav stødet til reformationen og de evangelisk-lutherske kirker. Reformationen begyndte 31. oktober 1517 med hans 95 teser mod afl adspraksis.

lerne: Gud skænker os sin fred i dåben, nadveren og skriftemå-let. Har mennesker brug for det i dag? Har mennesker brug for at blive mødt med budskabet om, at det er værdifuldt? Luther er rigtig stærk i budskabet om, at selv om vi oplever os selv som ufuldkomne og syndere, så er Gud nådig mod os,« siger Jon. »Luther er en god fortolker og vejleder i, hvad der står i Bibe-len.«

Kraft fra troen på Guds nådeEn af Jon Poulsens yndlingsbøger er Luthers store katekismus. »Det er det tætteste, vi kommer på en troslære af Luther selv. Den er superpædagogisk og gennemarbejdet. Den taler om Guds lov og bud, at det er noget, vi skal overholde. Det er ikke noget, Gud har lavet som et skuespil for os, fordi vi nu skal afsløres som syndere. Nej, vi skal efterleve det, og han har fo-kus på, at vi fi nder kraften til at overholde Guds bud i troen på Guds nåde,« siger Jon, der opfordrer til, at man begynder med Den lille katekismus og fylder på med den store. Jon medgiver, at det kan være støvet at sætte sig ned og læse litteratur af Luther. »Min fordel er, at jeg er en bogorm. Det handler måske ikke så meget om at læse Luther, men om at indtage de lutherske

Jon Poulsen om forskellige skrifter af Martin LutherDen lille katekismus og Den store katekismus: Det er det tætteste vi kommer på en troslære af Luther selv. Om et kristenmenneskes frihed: Lille skrift, der handler om forholdet mellem at være slave og at være et barn af Guds nåde, uden at skulle gøre noget som helst for at fi nde frelsen.Fortalen til Romerbrevet: Her kommer Luther omkring begreber i Paulus' brev.Galaterbrevskommentaren: Her beskæftiger Luther sig med forholdet mellem lov og evangelium.

Anden litteratur med Luther:Troens lommebogLuthersk Guld. BibelstudiehæfteFås begge på Forlagsgruppen Lohse

kernesandheder. Samtidig kan det være en stor fordel at læse ham,« siger Jon, der opfordrer til, at man ser læsningen som en skattejagt. Jon er forfatter til bibelstudiehæftet »Luthersk Guld«, og mens han skrev hæftet, fi k han igen en depression. Men der var en forskel i forhold til den første. »Det fede var, at jeg nu havde ballasten: fred med Gud. At jeg er frelst, var fuldstændig på plads. Det skylder jeg Luther meget tak for.«

5APRIL 12

6 APRIL 12

INTERVIEW

»Gud har vist dem nogle ting, som vi har brug for at lære,« fortæller én af deltagerne i en inspirationsrejse til Etiopien

Af Ole Noermark Larsen

Ni IMU'ere og to ungdomskonsulenter rejste i vinterferien til Etiopien for at hente inspiration fra verdens hurtigst voksende lutherske kirke. Men inden de fi k set sig om, var de selv blevet optaget som medlemmer af kirken. Og udsendt som missio-nærer til Danmark, fortæller ungdomskonsulent Helene Svinth Mathiassen. »De lovede, at de ville bede for os, og det lover man ikke bare af høfl ighed dernede. Når de beder, så beder de virkelig.« IMU'erne besøgte Kotobe menighed, som er en del af Me-kane Yesus Kirken og har ca. 700 medlemmer i hovedstaden Addis Abeba. »Gud har vist dem nogle ting, som vi har brug for at lære. De har en selvfølgelighed omkring Guds eksistens og Guds virke. De tror virkelig, at han er der, og at han vil og kan. Og de le-ver efter det. Det kan vi lære rigtig meget af,« fortæller Nanna Gummesen fra København.

Beder i timevisIMU'erne blev modtaget med gaver og gæstfrihed, og etio-pierne lod dem forstå, at de blot forsøgte at sige tak for, at danske missionærer i sin tid rejste til Etiopien med budskabet om Jesus. »Det normale er jo, at Vesten giver, og Afrika tager imod, når det gælder penge, udvikling osv. Men vi kom for at tage ved lære af dem, og det betød meget for dem. De var virkelig glade for, at vi kom på besøg,« fortæller Nanna. Rejsedeltagerne er enige om, at danske IMU'ere har meget at lære af de kristne i Etiopien. »Det, der gjorde størst indtryk på mig, var deres forhold til

bøn. De beder med et meget stort engagement, og de bliver ved. Vi beder måske i fem minutter til et IMU-møde, men de kan blive ved og ved,« fortæller Simon Stoof Taulborg Hansen fra Kolding.

Mangler undervisningDe andre deltagere er enige, og ungdomskonsulent Jim Pfrog-ner uddyber. »De beder med en meget større forventning om, at Gud vil give dem det, de beder om,« siger han og nævner planlægnin-gen af en lejr som eksempel. »Når vi skal planlægge en lejr her-hjemme, så beder vi måske kort om, at Gud vil være med, og så går vi i gang med planlægningen. Dernede er det helt anderle-des. De begynder at bede - og fortsætter i to timer, og så tager de på lejr.« Rejsen var arrangeret i samarbejde med Dansk Ethioper Mis-sion, og det er planen, at et nyt hold IMU'ere skal af sted næ-ste år.

IMU'erne fi k lov at give et nummer i en af de kirker, de besøgte i Etiopien.

Ungdomskonsulent Jim Pfrogner og præsten Soboka Tesso fra Kotobe menighed er klar til at gå ombord i den etiopiske nationalret.

Foto

s: P

riva

t -

Kor

t: G

oog

le

IMU'ere lærte at bede i Etiopien

7APRIL 12

Foto

s: P

riva

t -

Kor

t: G

oog

le

7APRIL 12

Kender du det? Du tror på Gud, men det der med at lægge livet helt over i hans hænder, det er nu lidt for grænseoverskridende? Den 4. til 6. maj 2012 har du mulighed for at blive inspireret til et hverdagsliv med tro på og tillid til Gud. 

Dit Konnekt - fælles og forskellig

Det er ikke helt enkelt at forklare, hvad Konnekt er. For du laver dit eget Konnekt. IMU inviterer, mange frivillige har været og er stadig i gang med at gøre en masse ingredienser klar, så du kan mikse dit eget personlige Konnekt sammen. På Konnekt er der nemlig plads til forskellighed. Det kommer til udtryk i de forskellige miljøer, hvor du frit kan vælge, hvad du vil deltage i. Du kan nuppe et foredrag i fordybelsesmiljøet, en koncert i musik-miljøet, spille lidt fodbold eller lære om kunst og selvportrætter i udtryk. Du kan sætte dig med en bog i bogcafeen eller deltage i en debat. Eller du kan vælge at tage ophold i et bestemt miljø og deltage i alle deres tilbud. Du bestemmer, hvordan dit Konnekt skal se ud. Men samtidig er vi også sammen på Konnekt. Alle samles i mødehallen, hvor der er lovsang, gudstjene-ste, forkyndelse, bøn, undervisning, drama og fælles-skab med plads til forskellighed. Så kort fortalt: Konnekt kan beskrives som fælles og forskellig. På Konnekt er der plads til dig - og til alle andre!

Jeg har - men ikke tillid

Riv

ud

og g

emR

iv u

d og

gem

Riv

ud

og g

em

Så er der Konnekt 2012 i Ikast fredag og lørdag i bededagsferien

trotrotro

8 APRIL 128 APRIL 12

TID

MU

SIK

FOR

DY

BE

LSE

UD

TRY

KS

TILL

E-

ZON

EN

PR

AK

TIS

K /

AK

TIV

TB

OG

13.0

0-1

4.30

FÆLL

ES

ÅB

NIN

GS

MØ

DE

: »E

n t

aber

bli

ver

til«

v/

Cas

sell

s M

orre

ll

14.3

0-1

5.30

Sim

on N

iels

enN

år t

ro m

est

lig

ner

tvi

vl

v/ H

enri

k H

øjlu

nd

Op

star

t af

fæ

lles

udt

ryks

pro

jekt

15.3

5-16

.35

Eli

sabe

th H

artm

ann

B

ibel

tim

e: T

he

Kin

g is

dea

d!

Lon

g li

ve t

he

Kin

g!

v/ A

llan

Hov

aldt

»Vis

ual

iser

en

an

dagt

«K

L 16

: »D

en d

er h

ar s

et m

ig, h

ar s

et

Fade

ren

« -

om G

uds

bill

eder

i de

n k

rist

ne

kun

st (

del 1

) v/

Han

s Jø

rgen

Fre

deri

ksen

, Le

ktor

i ku

nst

his

tori

e

Sem

inar

– E

van

geli

sa-

tion

på

arbe

jdsp

lads

en

v/ Je

ns

Mar

thin

Th

ueh

øj P

eder

sen

16.4

0-1

7.4

0D

otP

anel

deba

t –

Kir

ke -

hve

m

er d

u?

v/ Je

ns

Mu

nks

gaa

rd,

Hen

rik

Høj

lun

d, S

imon

Hol

ti

Kl.

16.

55»D

en d

er h

ar s

et m

ig, h

ar s

et

Fade

ren

« (d

el 2

)

Dit

te O

lsen

for

tæl-

ler

om »

Ove

nly

s«

bøge

rne

17.4

5-18

.30

AFT

EN

SM

AD

19.0

0-2

1.0

0G

UD

STJ

EN

ES

TE: »

Dit

blo

d i m

ine

årer

« v/

Cas

sell

s M

orre

ll o

g H

imm

elbl

å

21.1

5-22

.15

Him

mel

blå

- »S

alm

e fo

rtol

knin

g o

g e

lekt

ro-

leg

« -W

orks

hop

Pri

orit

erin

ger

v/ E

rik

Bac

k P

eder

sen

Kon

kurr

ence

-aft

en i

telt

et.

Bla

ndt

an

det

min

ilæ

ser

med

op

lukk

er

»For

son

ing

i kl

øfte

r-n

es la

nd«

v/

Jon

ath

an T

hor

-m

ann

22.2

0-2

3.20

The

Falc

ons

I dyb

den

med

tal

env/

Cas

sell

s M

orre

ll»S

e en

bog

«

Fred

ag

Tale

rne

på K

onne

kt:

Igen

i år

får

Kon

nek

t be

søg

af

en u

den

lan

dsk

tale

r. D

enn

e g

ang

h

ar v

i h

ente

t C

asse

lls

Mor

rell

in

d fr

a Ir

lan

d. H

an e

r p

ræst

og

an

sat

i de

t in

tern

atio

nal

e K

FS o

g a

rbej

der

pri

mæ

rt m

ed u

nge

i E

uro

pa.

C

asse

lls

er e

n m

and

med

rig

tig

meg

et g

odt

på

hje

rte

og d

et

har

væ

ret

vigt

igt

for

os a

t fi

nde

en

for

kyn

der,

der

for

står

vor

es

kult

ure

lle

kon

teks

t.

Han

glæ

der

sig

meg

et t

il a

t ko

mm

e ti

l Dan

mar

k og

væ

re s

am-

men

med

os.

Ydm

ygt

har

han

tag

et d

en o

pg

ave

på

sig

at

rækk

e os

en

hjæ

lpen

de h

ånd

med

at

få fl

ytt

et t

roen

fra

hov

edet

ned

i h

jert

et.

D

e em

ner

, h

an s

kal

tale

ove

r er

: »E

n t

aber

bli

ver

til«

, »D

it

blod

i m

ine

årer

« og

»Je

g e

r!«.

Med

de

tem

aer

skal

han

før

e os

ge

nn

em e

n r

ejse

, hvo

r vi

før

st b

live

r n

ødt

til a

t g

ive

op o

g t

abe,

så

Jes

us

kan

få

lov

til

at t

age

styr

inge

n i

vor

es l

iv.

Han

ska

l fo

rkyn

de o

m t

roen

, så

den

og

så b

live

r ti

l til

lid.

»Jeg

glæ

der

mig

til

at

mød

e je

r og

tal

e om

tro

en o

g t

illi

den

m

ed j

er,«

sig

er C

asse

lls

via

en s

kyp

e sa

mta

le.

»Em

ner

ne

er

spæ

nde

nde

, og

jeg

glæ

der

mig

til

at

dykk

e n

ed i

dem

sam

men

m

ed je

r.«

Prog

ram

Se

verd

en s

om J

esu

s

Sim

on(s

ter)

N

iels

en,

un

gdom

skon

su-

len

t i

IMU

, H

olst

ebro

, sk

al h

olde

bi-

belt

imen

lør

dag

for

mid

dag

. E

mn

et e

r:

»Ska

bt t

il l

iv m

ed G

ud,

« og

det

er

et

emn

e, s

om u

dfor

drer

Sim

on s

elv,

for

de

t er

ikk

e så

en

kelt

, so

m d

et l

yder

. I

teor

ien

kan

tro

en o

g t

eolo

gie

n v

ære

til

at

ove

rsku

e, m

en n

år d

et k

omm

er t

il a

t le

ve p

å de

t og

i d

et,

så k

an d

et v

ære

sv

ære

re a

t h

ave

med

at

gøre

.

Kon

nekt

s ho

vedt

ema:

»Je

g ha

r tr

o m

en

ikke

till

id«

kan

Sim

on g

enke

nde

sig

selv

i, o

g de

t ko

mm

er t

il at

ski

nne

igen

nem

i bi

belt

imen

.

»Jeg

vil

ger

ne

leve

det

liv

, so

m Je

sus

kald

er m

ig t

il,

ford

i h

an s

iger

, de

t er

god

t fo

r m

ig.

Det

er

svæ

rt,

og d

et k

an

være

en

byr

de.

Men

mon

ikk

e Je

sus

har

mer

e st

yr p

å de

t,

end

jeg

har

,« k

omm

er d

et f

ra S

imon

.

»Det

han

dler

ikk

e om

kam

pen

for

at b

live

frel

st.

Men

det

ha

ndle

r mer

e om

kam

pen

for a

t se

ver

den,

som

Jesu

s se

r den

.«

Sim

on(s

ter)

Nie

lsen

, u

ngd

omsk

onsu

len

t i I

MU

Cas

sell

s M

orre

ll

9APRIL 12 9APRIL 12

TID

MU

SIK

FOR

DY

BE

LSE

UD

TRY

KS

TILL

E-

ZON

EN

PR

AK

TIS

K /

A

KTI

VT

BO

G

8.0

0-8

.30

Bøn

for

dag

enV

isu

alis

er e

n a

nda

gtLø

betu

r

8.30

-9.3

0M

OR

GE

NM

AD

10.0

0-1

1.30

BIB

ELT

IME

: »S

kabt

til

liv

med

Gu

d« v

/ S

imon

Nie

lsen

, Hol

steb

ro

11.4

5-12

.30

FRO

KO

ST

12.3

0-1

3.30

Bib

elti

me:

Tr

o og

hel

bred

else

v/ K

rist

offe

r S

imon

sen

Cu

pca

kes

deko

rati

on o

g u

dde-

lin

g a

f de

mFo

dbol

d»O

verg

ange

n f

ra

IMU

til

IM«

- op

læg

ti

l deb

at v

/ M

arie

Je

nsb

y

13.3

5-14

.35

Mil

le L

ykke

Bøn

i p

raks

isv/

Sim

on N

iels

enC

up

cake

s de

kora

tion

og

u

ddel

ing

af

dem

(Fo

rtsa

t)

13.3

0-1

4:

Vis

ual

iser

en

an

dagt

»Næ

rvæ

r -

Væ

r ti

l ste

de,

der

hvo

r du

er

« v/

Øyv

ind

Ber

gsø

e

Flag

Foo

tbal

l

14.4

0-1

5.4

0D

igte

wor

ksh

opS

kyld

Ska

m

v/ F

ran

k K

rist

ense

n»S

elvp

ortr

ætt

er«

v/ A

nn

e K

app

elB

ibel

med

i-ta

tion

lede

t af

Øyv

ind

Ber

gsø

e

Forh

indr

ing

s-ba

ne

på

bru

n

sæbe

Kl.

15.

30:

Pan

elde

bat

om

seks

ual

itet

15.4

5-16

.45

Pro

pag

atio

n D

elay

Den

der

tie

r sa

mty

kker

v/Jo

n P

ouls

en»K

un

sten

som

ån

deli

g d

isci

pli

n«

v/ E

lisa

beth

Har

tman

Sem

inar

v. P

eter

B

run

Kl.

16.

30:

Bon

hoe

ffer

s »E

fter

følg

else

«v/

Per

Lad

ekjæ

r

16.5

0-1

7.50

Un

seen

Fai

thN

oget

om

sex

v/ S

imon

Ska

ls»G

ud

i byb

ille

det

- H

vord

an

syn

lig

gøre

s G

ud

i din

by?

«A

fslu

tnin

g a

f fæ

lles

ku

nst

-p

roje

kt

Bil

mod

esh

ow

18.0

0-1

8.50

AFT

EN

SM

AD

19.0

0-2

1.0

0FÆ

LLE

S M

ØD

E: »

Jeg

er!

« v/

Cas

sels

Mor

rell

21.3

0-2

3.0

0LO

VS

AN

GS

FES

T v/

Lig

ht

Up

Lio

n

TID

MU

SIK

FOR

DY

BE

LSE

UD

TRY

KS

TILL

E-

ZON

EN

PR

AK

TIS

K /

AK

TIV

TB

OG

13.0

0-1

4.30

FÆLL

ES

ÅB

NIN

GS

MØ

DE

: »E

n t

aber

bli

ver

til«

v/

Cas

sell

s M

orre

ll

14.3

0-1

5.30

Sim

on N

iels

enN

år t

ro m

est

lig

ner

tvi

vl

v/ H

enri

k H

øjlu

nd

Op

star

t af

fæ

lles

udt

ryks

pro

jekt

15.3

5-16

.35

Eli

sabe

th H

artm

ann

B

ibel

tim

e: T

he

Kin

g is

dea

d!

Lon

g li

ve t

he

Kin

g!

v/ A

llan

Hov

aldt

»Vis

ual

iser

en

an

dagt

«K

L 16

: »D

en d

er h

ar s

et m

ig, h

ar s

et

Fade

ren

« -

om G

uds

bill

eder

i de

n k

rist

ne

kun

st (

del 1

) v/

Han

s Jø

rgen

Fre

deri

ksen

, Le

ktor

i ku

nst

his

tori

e

Sem

inar

– E

van

geli

sa-

tion

på

arbe

jdsp

lads

en

v/ Je

ns

Mar

thin

Th

ueh

øj P

eder

sen

16.4

0-1

7.4

0D

otP

anel

deba

t –

Kir

ke -

hve

m

er d

u?

v/ Je

ns

Mu

nks

gaa

rd,

Hen

rik

Høj

lun

d, S

imon

Hol

ti

Kl.

16.

55»D

en d

er h

ar s

et m

ig, h

ar s

et

Fade

ren

« (d

el 2

)

Dit

te O

lsen

for

tæl-

ler

om »

Ove

nly

s«

bøge

rne

17.4

5-18

.30

AFT

EN

SM

AD

19.0

0-2

1.0

0G

UD

STJ

EN

ES

TE: »

Dit

blo

d i m

ine

årer

« v/

Cas

sell

s M

orre

ll o

g H

imm

elbl

å

21.1

5-22

.15

Him

mel

blå

- »S

alm

e fo

rtol

knin

g o

g e

lekt

ro-

leg

« -W

orks

hop

Pri

orit

erin

ger

v/ E

rik

Bac

k P

eder

sen

Kon

kurr

ence

-aft

en i

telt

et.

Bla

ndt

an

det

min

ilæ

ser

med

op

lukk

er

»For

son

ing

i kl

øfte

r-n

es la

nd«

v/

Jon

ath

an T

hor

-m

ann

22.2

0-2

3.20

The

Falc

ons

I dyb

den

med

tal

env/

Cas

sell

s M

orre

ll»S

e en

bog

«

Lørd

ag

10 APRIL 1210 APRIL 12

KONNEKT

KonnektNews

Gudstjenesten er åben for alle!

Fredag aften kl. 19 vil der være gudstjeneste, hvor alle er invi-teret. Det vil ikke koste noget at deltage i den. Bandet Himmelblå vil spille til den. Nogle af sangene skal vi synge med på, andre skal vi bare nyde. Vi skal modtage nad-veren. Lytte til ordet, som forkyndes af Cassells Morrell. Og dramateamet vil også medvirke. Det hele foregår under over-skriften: »Dit blod i mine årer«, og det bliver en anderledes gudstjeneste, hvor der forkyndes til fl ere sanser. Kom og vær med!

Hvem har den mest gejlede bil?

Igen i år vil der være bilmodeshow. Det er praktisk/aktivt miljø, der står for den del, og det går ikke stille for sig. Så puds kofan-gerne, pimp din bil, vask den og gør den klar. Find din indre dren-gerøv frem og kom forbi Konnekts bilmodeshow og spark dæk.

Miljøet UDTRYK

Et nyt miljø, der erstatter det kreative miljø. Det er et miljø, der har fokus på kunst og kultur. Det handler om at udtrykke troen i tillid til, at Gud taler igennem vores forskellige evner. Tjek programmet på de forrige sider og kom og vær med. Der vil være andagter på nye måder. Du kan få en blyant i hånden og lære nye udtryksformer. Måske rummer du skjulte talenter.

Stillezone

På Konnekt fi nder du en stillezone, hvor du kan trække dig til-bage og fi nde ro. Der vil også være to programpunkter, hvor du kan få vejledning til at fi nde roen og blive ledt i en bibelmedi-tation. Det er en norsk diakon, Øyvind, der nu er ansat i Aarhus Bykirke, der leder samlingerne. Han har stor erfaring med re-træter og det åndelig liv.

En søndagsgodbid

Som noget nyt har vi et tilbud til de folk, der vælger at blive til søndag. Efter morgenmaden vil landsleder i IMU Anders Møberg holde en liturgisk andagt, for på den måde at markere søndagen. Det bliver en kort samling med tekstlæsning, lidt sang og en forlænget andagt af Anders. Det vil knytte til ved temaet: »Jeg har tro, men ikke tillid«, og har til formål at sende de sidste deltagere hjem med en god mavefornemmelse og en mini-søndagsfejring i bagagen. Så hvis du ikke gider køre hjem midt om natten, så bliv hængende og få de sidste guldkorn med fra Anders.

Konnekt afholdes d. 4.-5.maj 2012 (du kan blive til søndag d. 6.maj)

Stedet er Hyldgårdsskolen i Ikast.

Målgruppen er mennesker mellem 20-30 år, men er du ældre end det, så er du også meget velkommen.

Prisen er 225 kr. for det hele. Maden kan du selv tage med, eller du kan bestille den hos os.

Småbørnsfamilier er velkomne, men der er ikke et decide-ret børneprogram, så I skal selv passe børnene.

Er du blevet for gammel til at sove i et klasselo-kale, så kan du leje et værelse på Hestlund Efterskole

(det er især smart for par med små børn).

Se mere på hjemmesiden www.konnekt.imu.dk,

hvor du også fi nder tilmeldingen.

Konnekt afholdes d. 4.-5.maj 2012

Stedet er Hyldgårdsskolen i Ikast. Målgruppen er mennesker mellem 20-30 år, men er du ældre end det, så er du også meget velkommen.

Prisen er 225 kr. for det hele. Maden kan du selv tage med, eller du kan bestille den hos os.

Småbørnsfamilier er velkomne, men der er ikke et decide-ret børneprogram, så I skal selv passe børnene.

Er du blevet for gammel til at sove i et klasselo-kale, så kan du leje et værelse på Hestlund Efterskole

(det er især smart for par med små børn).

Ad Himlen tilDramateamet er i fuld gang med at forberede sig til Konnekt. »Det bliver måske lidt sort, seriøst, skævt og sjovt,« fortæl-ler Miriam Larsen, der også var med i teamet sidste år. Ud over hende består teamet af Cecilie Schmidt-Larsen, Philip Møller og Martin Kobbersmed - og til sammen kalder de sig: »Ad Him-len Til«. Et navn, der måske antyder, at de har et formål med deres stykker. Det er ikke kun gak og gøgl, men rummer også en dybde, som er med til at understrege temaerne for de for-skellige møder. Miriam vil ikke løfte sløret for, hvad der kommer til helt præ-cist at ske, men: »Vi kommer til at møde fl ere forskellige karakterer - f.eks. kommer Gerne fra Tappernøje,« fortæller hun. »Og så skal vi også møde en person, der prøver at fi nde ud af, hvem det er, der har skabt forandringer i hendes liv.« Mens »Ad Himlen Til« bruger de sidste par uger på at øve, så kan vi andre glæde os til at se dem på Konnekt 2012.

Fakta:

Ark

ivfo

to f

ra 2

011

: Hol

ger

Sko

ven

borg

11APRIL 12

MusicPoint 2012

Tema:

FOKUS

Fra søndag d. 8/7 til lørdag d.14/7 på Børkop Højskole for alle i alderen 12-18 år!

MusicPoint er en lejr med super fedt indhold. Den er spækket med musik, kreativitet, nye venskaber, Jesus, smågrupper, lovsang og meget mere.

Læs mere og tilmeld dig på www.musicpoint.dk

Design: rebekahlarsen@hotmail.com

Ikke alt der glimrer er GudAf Timothy Keller216 sider - kr. 249,95

Forlagsgruppen Lohse

Timothy Kellers bog om afgudsdyr-kelse er skrevet i et letforståeligt sprog med forholdsvis korte afsnit og kapitler, hvilket gør den oversku-elig at komme igennem. Keller bruger på en levende og vedkom-mende måde en række velkendte personer i Bibelen til at eksemplifi -

cere afgudernes besættende magt. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan sige sig fri for at være i denne bogs målgruppe. Afguderne griber langt dybere ind i vores liv, end de fl este af os er klar over. Vi fylder vores hjertes umættelige tomrum med genstande fra verdens eller vore egne lykkebegreber. Men i virkeligheden er der ingen anden end Jesus, der nogensinde kan udfylde det tomrum. Det er både hård og utrolig befriende læsning! For mig har bogen været en nøgle til at se de afguder, der hersker og plager i mit liv, og samtidig en dejlig kraftig påmindelse om, i hvem jeg skal søge glæden og lykken – nem-lig i Jesus!

En yderst relevant og (desværre) evig aktuel bog, som jeg hermed kan anbefale.

Jane Lodahl Krejberg

Pligten af elskeAf Jakob V. Olsen94 sider - kr. 99,95

Logos Media

I 2013 er det 200 år siden Søren Kierkegaard blev født. I den anled-ning bliver der på forskellig vis sat fokus på den danske fi losof, og hvis man gerne vil blive lidt klogere på Kierkegaards fi nurlige formuleringer, så er Jakob V. Olsens bog med uddrag af Søren Kierkegaards »Kærlighe-

dens gerninger« et godt sted at begynde. I uddraget udfolder Kierkegaard, hvordan kærligheden er jordnær og konkret. Det handler ikke om at fi nde det fantastiske menneske, som fortjener vores kærlighed. Derimod gælder det om at elske det konkrete menneske, som vi møder i vores hverdag. Bogen, der er en lille praktisk hardback-sag, giver en introduktion til nogle af Søren Kierkegaards centrale tanker. Og de 94 sider er overkommelige for nye Kierkegaard-læsere.

Niels Christian Melgaard

BØGER

Kom til åbent hus på Børkop Højskole og oplev den helt tæt på lørdag den 26. november kl. 13 med drama, video, musik – og aftensmad.

kiGGe?DU vIl imb.dk

mere info

kom ud, kom afsted, oplev skolen, mærk den og hvad det kan gøre for dig og din tro. Hjertelig velkommen!

lørdag den 28. april kl. 13

12 APRIL 12

Mindreværdsfølelse og krav om det perfekte fi k Helene til at skade sig selv i gymnasiet

Af Anette Ingemansen

I gymnasiet hørte Helene til dem, der lå i top, og så havde hun også udseendet med sig. »Tingene er bare ikke altid, hvad de ser ud til,« fortæller He-lene, der er 21 år. Hun har haft en tryg opvækst i et kristent hjem i Vestjylland. Alligevel er hun blandt de piger i gymnasiet, der har skadet sig selv. Undersøgelser viser, at 17 procent af pigerne i gymnasiet har prøvet det mindst én gang. Helene beskriver sig selv som stille, genert og meget perfek-tionistisk. »På efterskolen mærkede jeg, hvor hårdt pres jeg lagde på mig selv, og hvor store krav jeg havde til min egen indsats. Jeg havde svært ved at følge med, for jeg ville gøre tingene per-fekt. Det førte til, at jeg fi k det rigtig dårligt, og jeg følte mig stresset,« fortæller Helene, der ikke kunne lide sit udseende. »Jeg kunne ikke kigge på mig selv i spejlet og sige, at jeg var smuk. Der var altid et eller andet i vejen.«

Én af de gode i klassenPå Hadsund Bibelcamping snakkede hun med ungdomskonsu-lent Brian Thiesgaard Olesen, som hurtigt så, at Helene havde brug for en terapeut. »Jeg blev vildt forskrækket, for jeg tænkte, at jeg ville blive sat i bås som én, der var syg. Derfor gik der et år, før jeg tog kontakt til en terapeut,« siger Helene.

Helene har ridset sig selv

INTERVIEWINTERVIEW

På det tidspunkt var hun begyndt på gymnasiet. »Jeg pressede mig selv endnu mere, for jeg skulle bare have gode karakterer,« fortæller Helene. »Jeg ville gerne være én af de gode i klassen, for så følte jeg, at de andre kunne lide mig, og de så op til mig, fordi de spurgte mig om hjælp. Samtidig var jeg træt og ked af det billede, at jeg altid var den perfekte pige, der bare havde det super godt i skolen.«

Jeg havde kontrollenHelene var jævnligt i kontakt med Brian, og engang spurgte han hende forsigtigt, om hun kunne fi nde på at gøre noget ved sig selv. Helene nægtede det. »Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle komme der ud,« forklarer Helene. Men i slutningen af gymnasiet gik det helt skævt. »Jeg sad hjemme på værelset og var fyldt af negative tanker. Jeg ville ikke være her mere,« siger Helene. Nogle dage senere fandt hun noget skarpt på værelset, og hun ridsede sig i et sår, som hun allerede havde på håndleddet.

Helene har altid været god til at sætte en facade, som om alt var i den skønneste orden. »Tingene er bare ikke altid, hvad de ser ud til,« fortæller hun.

13APRIL 12

»Jeg kunne gøre det, uden at nogen ville få mistanke,« for-tæller Helene. »Der var så mange ting, jeg ikke havde kontrol over, men når jeg ridsede mig selv, havde jeg kontrollen. Der var noget, jeg kunne gøre,« fortæller Helene.

Lidt af en opvågningTo veninder opdagede det, da de var ude at købe studentertøj. »De spurgte, hvad det var, og jeg blev helt paf. De kiggede på mig og sagde: 'Helene, hvad sker der?' Det var lidt af en op-vågning, at der var nogen, som holdt af mig og ikke ville, at jeg gjorde sådan noget ved mig selv. Min kæreste kunne heller ikke lide det, og hans ord fi k mig til at holde op,« forklarer Helene. »Jeg fandt ud af, at det ikke hjalp på det, jeg kæmpede med. Det gjorde også, at jeg holdt op.« Hun blev rigtig bange og ked af det, da hun erkendte, hvad hun havde gang i. »Jeg blev så skræmt over, at jeg kunne gøre det, og at jeg ligesom var to personer. Snart ville jeg gøre en ende på det, og i næste øjeblik kunne jeg sætte en facade på, som om alt var i skønneste orden.« Da Helene havde det sværest, tryglede hun Gud om hjælp. »Han hjalp mig ikke, da jeg havde brug for det, og jeg var så tæt på at gå fra det hele. Men da jeg tog beslutningen om ikke at ville tro mere, kunne jeg mærke, at han holdt fast i mig og fi k hevet mig tilbage igen. Det var en mærkelig følelse,« for-tæller Helene.

Lettere at være åbenBrian har jævnligt snakket med Helene, og de er stadig i kon-takt. En terapeut, en læge, forældre, veninder og ikke mindst kæresten har været til stor støtte for Helene, og hun er inde i en god proces. »Engang holdt jeg mine problemer for mig selv, for jeg vil-le ikke belemre folk med dem, og jeg tænkte, at de ikke ville kunne forstå mig. Men jeg har lært, at jeg ikke skal lukke mig inde i mig selv, når jeg en gang imellem kan få nogle svære tanker. Jeg skal åbne op og snakke. Jeg har lavet en aftale med min kæreste, at jeg siger til, hvis de tanker kommer,« forklarer Helene. »Det er svært at åbne op, for det gør mig usikker. Men det er lettere end at brænde inde med ting.« Når Helene havde det svært, trak hun sig fra fællesskabet og græd inde bag en lukket dør. »Nu vil jeg gerne have en, der er der, som kan trøste mig, når jeg græder,« siger Helene, der nu er fl yttet til en større by og er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen. »Jeg går også rundt med en lille lap papir i min pung med nogle positive ting, der skal minde mig om, at jeg faktisk er en fantastisk person. Det kunne jeg slet ikke se før.«

En hjælp for andreInden Helene skal til svendegilde for sin kæreste, siger hun: »Det har været befriende at fortælle min historie, og jeg håber, at det kan være en hjælp for andre unge.«

13APRIL 12

Brian har jævnligt snakket med Helene, og de er stadig i kon-takt. En terapeut, en læge, forældre, veninder og ikke mindst kæresten har været til stor støtte for Helene, og hun er inde i

»Engang holdt jeg mine problemer for mig selv, for jeg vil-le ikke belemre folk med dem, og jeg tænkte, at de ikke ville kunne forstå mig. Men jeg har lært, at jeg ikke skal lukke mig inde i mig selv, når jeg en gang imellem kan få nogle svære

Læs mere om cutting på adamogeva.dk

1 ud af 10 teenagere i Danmark har skadet sig selv. 50 procent af de unge, der skader sig selv, har gjort det mere end to gange. 74 procent af dem, der skader sig selv, kaldes typisk »cuttere.« Cutting sker oftest ved at skære sig selv med en kniv, et barberblad, en saks eller et glasskår på arme eller ben.

Når Helene havde det svært, trak hun sig fra fællesskabet og græd inde bag en lukket dør. Nu er hun begyndt at åbne op.

Selv om IMU'erne lige nu er de eneste i missionshuset Tabor i Åbyhøj, så har de mødt opbakning til en større ombygning og renovering

Missionshuset Tabor i Åbyhøj bliver renoveret i løbet af sensommeren.

Byggeudvalget har gennem længere tid arbejdet med renoveringen.

Super at

nogetbygge sammen

14 APRIL 1214 APRIL 12

ÅBYHØJ IMUÅBYHØJ IMU

Af Niels Christian Melgaard

Der er møde i den store sal i missionshuset Tabor. Det er ikke et forkyndende møde, hvor en taler har fundet vej til huset i Aarhus-forstaden Åbyhøj. Denne aften er det et byggemøde, hvor en ombygning for i omegnen af 2,2 millioner kroner er på dagsordenen. Det usædvanlige er, at IMU'erne er de eneste, der normalt holder møder i huset. »For fi re-fem år siden begyndte snakken om, om huset skulle sælges eller ej,« siger Klaus Rasmussen. »Vi er i den sørgelige situation, at vi ikke har et IM-samfund, der kan støtte os, og som vi kan udveksle idéer og viden med. På den anden side er vi i den heldige situation, at vi står helt frit. Det giver os mulighed for at gøre med huset, hvad vi vil. Forhåbentlig betyder det, at vi, når vi får det sat i stand, kan tilbyde de andre IMU'ere i byen de muligheder, vi har,« siger Kennet Debel, der er formand i Åbyhøj IMU. Der er blevet gjort mange overvejelser om IMU-afdelingen. »Vi kunne fi nde et andet sted at holde vores møder. Det viste sig at være stort set umuligt. Den anden mulighed var at oplø-se IMU-afdelingen. Men vi er den IMU, der ligger i den vestlige del af Aarhus. Hvis vi forsvandt, så var der et område, som IMU ikke dækkede. Og nogle ville måske ikke begynde i en ny IMU-afdeling, og dem ville vi tabe på gulvet,« siger Kennet Debel. Derfor blev der arbejdet på muligheden for at renovere hu-set, på trods af at de fl este IMU'ere, som følge af beliggenhe-den i Aarhus, er studerende. »Vores vision er, at det skal være et samlingssted for unge i Aarhus. Et ungdomshus på den gode måde. Det skal være et samlingssted for kristne unge, og et sted, hvor man kan tage sine ikke-kristne venner med hen,« siger Anette Liv Jensen. »Vi skal arbejde sammen med Marie Jensby om, hvad vi kan bruge huset til i en større sammenhæng.«

Bred opbakningIMU'erne har mødt bred opbakning til projektet. Og det er en nødvendig opbakning. »Kredsbestyrelsen har nedsat et udvalg med erfarne menne-sker, der har hjulpet os i processen, fordi vi jo ikke er så viden-de om alt det, der skal foregå i forbindelse med en ombygning. Vi har haft brug for økonomisk opbakning, fordi de fl este af os er studerende, hvor der ikke er den samme økonomi, som hvis folk er på arbejdsmarkedet,« siger Anette Liv Jensen, der er en ud af tre IMU'ere i byggeudvalget. »Vi har været tvunget til at gøre endnu mere reklame og låne kræfter hos andre, hvilket også har fået andre til at få øjnene op for, at vi er her i huset, og har fået folk engageret i arbej-det,« siger Kenneth Debel. IMU'erne har på fl ere måder arbejdet på at samle ind til reno-veringen. »IMU's mål er at samle 200.000 kroner ind,« siger Klaus Ras-mussen, der sammen med indsamlingsudvalget satte et cykel-sponsorløb i værk i februar. Det gav 51.000 kroner. Byggeudvalget ansøgte også Indre Missions byggefond om støtte. Det var med en vis bæven. »Vi tænkte, om vi egentlig selv troede på, om Åbyhøj IMU stadig ville være her om nogle år. Vi blev enige om, at det ved vi ikke selv, men det ved Gud,« siger Anette Liv Jensen.

Tegningerne bliver gennemgået rundt i huset.

Byggefonden sagde ja og bevilligede midler til ombygningen. »Det var det mest afgørende punkt. For os blev det en enorm stor anerkendelse af vores IMU og et vidnesbyrd om, at Gud også vil, at denne IMU-afdeling skal blive ved at være her. Vi havde ikke fået så mange penge til at renovere et hus, hvis der alligevel ikke var nogle her om to år,« siger Anette Liv Jensen. »Vi har et fællesskab her, som man ikke bare kan fl ytte til et andet sted. Vi er alligevel omkring 40 mennesker, der kommer trofast.«

Visioner blomstrerKenneth Debel oplevede sammen med resten af udvalget, hvordan visionerne blomstrede, da man kunne begynde at ar-bejde på visionsdelen. »Det er super, og vi tror på, at når processen nu er ordentlig i gang, så skal der nok være kræfter nok, fordi der nu sker no-get,« siger Kenneth Debel. »Det har også betydet, at vi tager mere ansvar for vores IMU og for vores hus, for det er vores ansvar. Andre steder er det IM-samfundet, der tager sig af den del af arbejdet,« siger Anette Liv Jensen. Når byggebudgettet er blevet fi npudset kan entreprenøren gå i gang. Ombygningen indebærer, at den nederste etage ind-rettes til værelser. Der kommer nyt fælles køkken, fællesrum, bad og toilet. Ovenpå bliver den store sal frisket op, der indret-tes en garderobe, et mindre rum og et tekøkken. Der er stor forventning til det nyrenoverede hus. »Det bedste bliver at se alle kræfter blive sluppet løs på at lave en masse godt arbejde. I bestyrelsesarbejdet har det væ-ret sådan, at vi er kommet med mange idéer, kommet et godt stykke ind i det og så siger én: »Jamen vi ved ikke rigtigt med huset.« Huset har sat en stopper for nye initiativer i rigtig lang tid. At se det holde op bliver fantastisk,« siger Kenneth Debel. »Nu ved vi, at vi har en base for vores fællesskab og et sted at arbejde ud fra. Rammerne er ligesom sikret,« siger Anette Liv Jensen. IMU'erne håber, at ombygningen kan begynde i sensomme-ren.

15APRIL 12

PULS LIV MISSION

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 22 den 27. maj 2012

MISSION

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 22 den 27. maj 2012

STØT IMU:TEGN EN MÅNEDS-GAVE

IMU også IPHONE 2012 plakat OUT.indd 1

15-03-2012 11:22:40