Forventningspres

Tema

Geist udgives af imt i samarbejde med imu

Nr. 5 › 5. årgang

DROP IDEALERNE EN KAMP FOR AT LYKKES

STÅ VED DIG SELV SLIP KONTROLLEN

OPTUR FOR IMU HIGH FIVE!

OKTOBER 12

Aldrig Aldrig god god noknok

oktober 2012 Nr. 5 - 5. årgang

ISSN 1903-1084

Tillæg til IMT nr. 41 – 7. oktober 2012

ISSN 0902-9532

Indre Missions Tidende Korskærvej 25, 7000 Fredericia,

82 27 12 27, imt@imt.dk

Ansvarshavende redaktør:

Peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

Redaktionschef:

Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMT i

samarbejde med IMU seks gange årligt

UngdomsredaktionOle Noermark Larsen, tlf. 8227 1225, ole@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle IMT-abonnenter

Særskilt abonnement på Geist

Et år (6 numre): 88 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

LayoutIndre Missions layoutafdeling, Martin Kristensen

Tryk Oplag UdgiverJørn Thomsen / Elbo A/S 7.900 Indre Mission

Tænk hvis IMU kunne være et fristed for alle de forventninger og krav, der stilles til os

Af Tonny Dall Sørensen

Er du en god kristen? Ellers kender du helt sikkert én, der er? Du ved, hende i IMU, der bare har styr på livet og det med Gud. Hende, der læser i Bibelen, beder fl ere timer

hver dag og går i kirke hver søndag. Personligt er jeg ved at brække mig over det spørgsmål. Der fi ndes ikke noget, der hed-

der en god kristen! I hvert fald ikke i Bibelen. Når Jesus fremhæver nogen for deres tro, er det aldrig dem, som i menneskers øjne er perfekte eller har styr på det hele. Tværtimod. Men hvorfor har vi så det der idealbillede af, hvad en god kristen er og gør? Hvorfor stresser vi rundt for at leve op til det og presser hinanden til at gøre det? Fordi du og jeg er syndere, og fordi Djævelen bruger dette idealbillede til at tage frimodigheden fra os. Hvor kunne det være fedt, hvis vi kunne give slip på dette ide-albillede og så bare være bibelske. Det er jo netop det, vi i IMU gerne vil være kendte for. Vi vil gerne være dem, der læser i Bibelen og lever i den. Jeg mødte for et stykke tid siden en ven, og vi kom til at snakke om dette emne og hans IMU-afdeling. Han syntes, det var meget fedt at komme i IMU, men han var begyndt at undre sig over, hvor alle de »skæve« IMU’ere var. Alt var blevet så blankpoleret, timet og ens. Og ja, vi har en tendens til at søge sammen med dem, vi ligner. Andre unge, der går op i det samme som mig. Det er jo netop det, vi er i det kristne fællesskab – vi er lige for Gud, vi har alle brug for ham, også bag den blankpolerede facade. Hvorfor så ikke være ærlig over for Gud og hinanden og droppe den fromme facade. At skulle leve op til mit eget og andres fromhedsideal er farisæisme. Jesus elsker heldigvis også farisæere og siger på et tidspunkt til bl.a. dem: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« Tænk, hvis vores fællesskab kunne være sådan et sted – hvis IMU kunne være det. Et sted hvor jeg kan få fred fra alle de forventninger og krav, der bliver stillet til mig, og bare blive mødt at Jesu og mine venners åbne arme. Lad os også på dette punkt være bibelske! Lad os være »skæve« krist-ne, der har brug for Jesus, og give andre plads til at være det også!

Tonny Dall Sørensen er landsleder i IMU

Drop idealerne

AKTUELT

2 OKTOBER 12

Børkop Højskole til DM Hjælp til Randers:

To koncerter i november:

Gensyn med The Afters

IMU'erne tilbyder en gratis hånd

Adventurelinje kæmpede blandt de bedste

Eleverne på adventurelinjen på Børkop Højskole har kæm-pet mod de bedste. I midten af september deltog de i Videbæk Adventurerace, der var det af-sluttende stævne i Danmarks-mesterskabet i adventurerace. Adventurerace blander en række discipliner inden for eks-tremsport og stiller store krav til deltagernes alsidighed og kompetencer. Børkopeleverne deltog på to forskellige ni-veauer. Nogle ønskede at blive udfordret til grænsen, og de var med i kategoerien »Challenge« med 65 km på mountainbike i meget kuperet terræn, 15 km orienteringsløb og GPSløb og endelig to km svømning i en å. Det hele var krydret med en masse samarbejdsopgaver som

træklatring, labyrint i en majs-mark og løsning af en kæmpe-sudoku. »Vi stillede med fem hold i Challenge. Det blev desværre ikke til nogen podie-placering,« fortæller Anders Erbs, der er linjeleder. Det andet niveau var »Light«. Det var mindre fysisk hårdt, men til gengæld var der skruet op for kravet om at kunne sam-arbejde. »På dette niveau var vi mere heldige med placeringerne, hvilket resulterede i en anden- og tredjeplads,« siger Anders. Tjek videoen om adventu-relinjen på Børkop Højskoles hjemmeside www.imb.dk

AI

Eleverne på adventurelin-jen på Børkop Højskole deltog i Danmarks-mesterskabet i adventurerace.

20 IMU'ere i Randers har hver anden måned en alternativ aften, hvor de går i byen for at hjælpe mennesker.

The Afters kommer tilbage til Danmark og spiller koncerter i København og Børkop den 11. og 12. november.

Var du også vild med The Afters på Å-festval 2011? Så er det med at få fat på en billet, når bandet igen besøger Danmark med to koncerter den 11. og 12. november. Søndag den 11. november går bandet på scenen i Templet på Frederiksberg i København. Og

dagen efter, mandag den 12. november, går det løs på Børkop Højskole. Begge koncerter be-gynder kl. 19.30 og kan opleves for en fl ad 100-krone-seddel. Billetsalget er i fuld gang på billetto.dk. ONL

»Hej, vi er fra Randers IMU, og vi vil gerne hjælpe dig med …« Sådan kan et telefonopkald fremover lyde i Randers, hvor IMU'erne har besluttet at drop-pe en mødeaften hver anden måned for at tage ud i byen og give en hjælpende hånd. »Vi havde lyst til at prøve no-get nyt, så vi besluttede, at vi gerne ville hjælpe nogen, som havde brug for en hånd,« for-klarer Louise Korsholm, der er formand i Randers IMU.« Ind til

videre har vi gjort rent på være-stedet »Den blå paraply«, vi har samlet skrald, og vi har besøgt Skrødstrup Efterskole. Her stod vi for en aften med underhold-ning, andagt og sang med teen-agerne.« Det er dog ikke kun modta-gerne af hjælpen, der får noget ud af IMU'ernes initiativ. »Det er godt at gøre noget for andre, og vi lærer at sætte vores egne behov til side for at hjælpe andre,« siger Louise.

AI

Foto

: An

ette

Inge

man

sen

3OKTOBER 12

brød samm Min verden

brød samm en Et massivt forventningspres fi k Camilla til at trække sig fra kammeraterne og krumme sig sammen under dynen. En dag fi k hun øje på et åndehul

Af Anette Ingemansen

Troen på Jesus har gjort det nemmere for Camilla at leve med eftervirk-ningerne af kammeraternes forventnings-pres.

Camilla Bagger kunne ikke klare det massive forventningspres, hun mødte i skolen, og hun reagerede ved at fl ygte fra det. »Det bedste var at krybe sammen under dynen med benene trukket op under mig. Jeg var ked af det og vred, og jeg ville bare lukke alle indtryk og mennesker ude. Jeg oplevede dem som en trussel, og det værste var, når jeg skulle ud igen til en verden fyldt med mennesker, som jeg følte, grinede af mig,« fortæller Camilla, der er 20 år og bor i Aalborg. Camilla begyndte glad i skole, men oplevede allerede i 1. klasse at hun ikke passede ind på nogen måde. »Jeg fornemmede, at de andre ville, jeg skulle leve op til nogle bestemte forventninger, men jeg vidste bare ikke hvordan. Mit tøj var ikke godt nok, og hver gang jeg sagde noget, lød det forkert. Jeg lignede ikke de andre. Jeg var højere, havde større fødder og var buttet. Jeg havde andre interesser, og så var jeg genert,« siger Camilla. »Jeg følte mig forkert, fordi de andre kiggede på mig. Jeg ople-vede, at alle grinede af mig og snakkede om mig.

Jeg fi k ikke mulighedenCamilla har aldrig fået svar på, om kammeraterne faktisk gik og snakkede om hende. »Jeg ville ønske, at de havde sagt noget, så kunne jeg forholde mig til det,« siger Camilla. »Når tingene ikke bliver sagt, så får man en forestilling om, hvad de andre tror om en, men det er ikke sikkert, at det er rigtigt. Og når der ikke bliver sagt noget, ved jeg heller ikke, hvad jeg skal lave om for at passe ind, og jeg får ikke mulighed for det. Derfor ragede jeg rundt i blinde. Jeg følte, at jeg var i en boble, hvor alle kiggede på mig, grinede og snakkede bag om min ryg, og jeg kunne intet gøre.« Camilla prøvede at leve op til de andres forventninger. »Jeg forsøgte at ligne dem, at sige og gøre ligesom dem, men det fungerede ikke længe, for det var ikke mig. Det føltes forkert, for jeg vidste jo ikke, hvad jeg præcis skulle forandre for at passe ind,« fortæller hun. Camilla var der for de kammerater, som hun kunne se, havde det dårligt. Hun gjorde det også i håbet om at få nogle venner. »Men når de var ovenpå igen, forsvandt de ind i klassens fælles-skab, og så var den veninde væk.«

TEMA FORVENTNINGSPRES

4 OKTOBER 12

mmen brød samm en Camilla turde ikke se mennesker i øjnene.

Hun var bange for at de ville grine af hende.

Foto: Anette Ingemansen

Manglende øjenkontaktSom en reaktion trak Camilla sig fra det sociale fælles-skab. Hun blev i klassen, når der var frikvarter. »Jeg trak mig, fordi jeg følte, at alt, hvad jeg sagde og gjorde, blev brugt imod mig. Jeg kunne ikke holde ud, hvis folk grinede af mig – og det kan jeg heller ikke i dag,« forklarer Camilla, der forsøgte at gøre sig selv usynlig. Hun blev så slidt af presset, at der intet skulle til, før hun begyndte at græde. »Min verden brød sammen, og det er sket rigtig mange gange,« siger Camilla. »Det gjorde bare tingene værre, og så føltes alt endnu mere negativt.« Det var også svært at få øjenkontakt med Camilla. »Jeg turde ikke kigge op, så ville jeg bare få øje på folk, der grinede af mig og kiggede skævt til mig,« for-tæller Camilla, som i fl ere år bevidst undgik direkte øjenkontakt med mennesker. Omkring konfi rmationsalderen resulterede forventnings-presset i en mindre spiseforstyrrelse. »Jeg forsøgte på en måde ubevidst at få kontrol og vise, at der var noget, jeg kunne lykkes i. Men heldigvis greb min mor ind i tide,« siger hun.

ÅndehullerDet blev så slemt i skolen, at det til sidst handlede om overle-velse. Hjælpen til det kom fra en uventet kant i sjette klasse. »Else i skolens bod så mig, og hos hende fandt jeg et ånde-hul,« siger Camilla med et særligt glimt. På samme tidspunkt inviterede en veninde hende med hen i kirken. »Fra dag ét mærkede jeg, at jeg passede ind. Her var der plads til Camilla. Jeg blev accepteret som den, jeg var, og jeg skulle ikke leve op til noget som helst,« fortæller hun. Mødet med kirken blev et åndehul, der voksede sig større og større. For to år siden hørte hun en taler til en ungdomsguds-tjeneste, der sagde, at det bare gjaldt om at åbne armene og tage i mod Jesus. »Det gjorde jeg,« siger Camilla og slår ud med armene. »I den første tid var jeg så glad, at jeg gik rundt og kiggede på alle mennesker med et stort smil.«

Får en krammer hos GudCamilla remser op, hvilken forskel troen på Jesus har gjort i forhold til sporene efter forventningspresset i skolen. »Troen på Jesus har gjort det nemmere at leve med, at jeg stadig kan føle, at mennesker ser skævt til mig. I de perioder, hvor jeg ikke føler, at andre ser mig, hører mig eller elsker mig, så gør Jesus det,« forklarer Camilla. »I skoletiden legede jeg, at jeg gik og holdt nogen i hånden, når jeg var alene. Men nu er jeg aldrig alene mere, for Gud er hos mig. Det er ikke altid, jeg har ordene for det, jeg tænker og føler. Det ved Gud, og det allerbedste ved ham er, at jeg hos ham kan få en krammer.« Det benytter hun meget, for i hverdagen på HF er andres for-ventninger stadig en udfordring. »Jeg vil gerne lykkes, og derfor skal alt det, jeg gør, være perfekt, men det koster. Jeg bruger så megen psykisk energi på det, at jeg sover om eftermiddagen,« siger Camilla, lige inden hun skal af sted til IMU.

5OKTOBER 12

TEMA FORVENTNINGSPRES

En kamp for a

t lykkes

Andres forventninger kan være en stor

motivatio

n, men også en tung byrde, mener

ungdomsforsker

Stå ved dig selvPsykolog Aida H. Andersen opfordrer dig til at tænke på Gud som din allerbedste livsguide frem for alle mulige umulige forventninger

Af Ole Noerm

ark Larsen

Tidligere gav man samfundet s

kylden, hvis liv

et ikke lig

e form

ede

sig. Men i d

ag er livet e

t projekt, s

om vi selv må ta

ge ansvar for.

Der er s

tort set fr

it valg på alle

hylder med uddannelse, karrie

re,

livsstil og id

entitet,

men mislykkes projektet,

har vi ik

ke andre

end os selv at give skylden.

Søren Østergaard er leder a

f Center f

or Ungdomsstudier i

Kø-

benhavn, og han har s

tået bag en ræ

kke undersøgelser af u

ng-

domskulturen. H

an oplever, at m

ange unge slås med et s

tort for-

ventningspres.

»Der er s

tore forventninger t

il unge på alle

fronter i

livet. De

største er ofte

deres egne, men samfundet, f

orældrene og ven-

nerne har også meget s

tore forventninger. N

ogle bliver der sat o

rd

på, mens andre fo

rbliver uudtalte

, og det er d

e sværeste, for d

em

kan man jo ikke leve op til,« siger S

øren Østergaard.

Skal præ

stere 24-7

Mange oplever, at d

e skal præ

stere 24-7. Ikke bare i s

kolen, men

også på fritid

sjobbet, i IM

U-afdelingen og hjemme hos fo

rældrene

og vennerne. Og så skal d

e oven i købet li

gne en milli

on. For e

n

lækker k

rop er jo det s

ynlige bevis på, at je

g har fuldstæ

ndig styr

på mit livsprojekt, s

iger Søren Østergaard.

»For de stæ

rkeste unge er forventningspresset e

n styrke. Det

gør dem m

ålrette

de, og de oplever, a

t de kan le

ve op til fo

rvent-

ningerne, hvis bare de tager sig sammen. Je

g tror g

enerelt, at u

nge

i dag opfører sig pænere end nogensinde, fordi de er så fo

kuserede

på at lykkes,« siger h

an. »Men der er o

gså nogen, der bukker u

nder

for presset. O

g det nederla

g forstæ

rkes af, at d

e ikke kan fi n

de

andre end sig selv at give skylden.«

Nødvendigt at refl e

ktere

Søren Østergaard kender selv de kris

tne ungdomsmiljøer in

defra,

og han oplever ikke, at fo

rventningspresset er m

indre der end an-

dre steder.

»Dér gælder d

et samme som i a

ndre miljø

er. Vi v

il gerne lig

ne

dem, vi ser o

p til, o

g også i kris

tne ungdomsmiljøer e

r der fa

ste

forestillinger o

m, hvad det v

il sige at ly

kkes. Måske er id

ealerne

anderledes, m

en både gruppen og den enkelte har e

n forventning

om, at man er p

å en bestemt måde.«

Ungdomsforskeren mener d

og, at netop de kris

tne miljø

er kun-

ne være et godt s

ted at arbejde konstru

ktivt m

ed både egne og

andres forventninger.

»De fl este unge ved godt, a

t ingen kan præ

stere 24-7. Men de

har brug fo

r et f

rirum, h

vor der e

r plads til

at refl e

ktere og prio-

ritere. D

e har brug fo

r at o

verveje, hvad der v

irkelig

er vigtig

t for

dem, og hvad der e

r mindre vigtig

t, for in

gen kan præstere hele

tiden på alle

områder i livet. D

et kunne man sagtens arbejde med

i en kirke elle

r IMU-afdelin

g,« siger Søren Østergaard.

6 OKTOBER 126 OKTOBER 12

»Andres forventninger skal ikke styre din dag, dine valg og dit humør. Det er jo dig , der skal leve dit liv, og leve med konsekven-serne af det, ikke de andre. Blikket på egne og andres forventnin-ger kan stjæle fokus fra at leve livet.«

Bibelens platformBibelen tilbyder en helt anden platform at stå på, som giver hjælp til at leve livet. »I Bibelen har Gud givet dig en platform at leve på, som handler om, at han har skabt dig og frelst dig. Han vil dig! Han giver dig kraften og styrken til livet. Han ønsker at hjælpe dig til at stå ved den, du er,« forklarer Aida. Hun kommer med en opfordring. »Tænk på Gud som din allerbedste livsguide frem for alle mulige og umulige forventninger. Det er ham, der har skabt dig. Han har fundet på dig. Ham må du starte ud med og tage med ind i alle kroge af dit liv, også til den krog, hvor du er usikker på fremtiden eller på dig selv. Blikket på ham giver fokus til at leve livet.«

Psykolog Aida H. Andersen mener, at blikket på egne og andres forventninger kan stjæle fokus fra at leve livet.

Foto

: Mar

tin

Ski

pp

er

Af Anette Ingemansen

Der er hjælp at hente, hvis du mærker, at forventningspresset tynger dine skuldre. Psykolog Aida H. Andersen kommer med nogle guidelines, som kan forandre din situation. »Det vil være godt at tale med nogen, hvis du oplever, at du skal leve op til bestemte forventninger fra for eksempel dine forældre eller søskende. Det kan være mere eller mindre uudtalte forvent-ninger, som har været der hele din barndom. Men det kan også være helt konkrete forventninger, for eksempel om hvilken uddan-nelse du bør tage,« fortæller Aida. »Alt efter hvordan forventningspresset påvirker dig, kan det være godt at få hjælp udefra til at ændre perspektivet. Hvis du ikke vil gå på universitetet, som dine forældre synes, du skal, men hellere vil have en teknisk uddannelse, så snak om det med en god veninde eller en anden, du har tillid til. For nogle er det også en hjælp at opsøge en psykolog.«

Det kan stjæle fokusForventningerne kommer ikke kun fra vores nærmeste familie, men også fra den kultur, vi er en del af. »De unge lever i en verden med mange muligheder. Men den sto-re grad af frihed øger også forventningerne til, at vi udnytter vores potentiale bedst muligt. Samtidig er andres øjne hele tiden rettet på os gennem Facebook og andre virtuelle rum,« siger hun. »Derfor er det vigtigt, at du forholder dig til, hvad de mange in-put og meninger gør ved dig. Hvis det udfordrer dig for meget, og det stresser dig, har du brug for at sætte nogle grænser. Der er ikke mange grænser i den verden, vi lever i. Derfor bliver vi nødt til selv at sætte dem,« understreger Aida

Forældrenes fo

rventninger til unge er o

fte uudtalte

, og

det gør d

em næsten umulige at leve op til

, siger Søren

Østergaard.

Arkivfoto

7OKTOBER 12 7OKTOBER 12

TEMA FORVENTNINGSPRES

Ventetiden er vores

prøvelseDet er svært for Mia og Carsten at vente på, at de får et fast arbejde. Men de har ikke tabt modet

»Jeg får udrettet mere, end når jeg går ledig. Det er nedbrydende og trættende ikke at have noget at give sig til,« fortæller Carsten. Han vil allerhelst arbejde som arkitekt, men for at overleve ta-ger han det arbejde, han kan få. Så slipper han også for det pres at skulle søge arbejde. »Det fylder hele tiden i ens ho-ved,« siger Carsten. Forventningerne kommer både fra det offentlige, men også fra andre mennesker. »De siger, at det ikke er noget problem at fi nde et arbejde. Jeg tror, at folk har en ide om, at hvis bare du vil det nok, kan du få det. Men det synes jeg er mangel på forståelse for, hvordan virkelig-heden er,« forklarer Mia, der fi k at vide på seminariet, at bare de havde et eksamensbevis, så var de garanteret arbejde.

Er jeg god nokEt godt stykke henne i studiet vidste Carsten godt, at det kunne blive svært at fi nde et job. »Men jeg tænkte, at jeg nok skulle fi nde et arbejde et eller an-det sted,« siger Carsten. »Jeg har aldrig frygtet ikke at skulle have et arbejde. Jeg har altid fået det fritidsjob, jeg har søgt, og jeg har fået at vide, at jeg er en stabil og god medarbejder.« Det tærer at stå i venteposition til et fast arbejde. »Jeg har tænkt fl ere gange, at jeg ikke er god nok til at være lærer,« fortæller Mia, og Carsten tilføjer: »Jeg har overvejet, hvad er planen med mit liv? Hvad er det rigtige valg? Tænker jeg for ensporet i mine ansøgninger? Jeg er mest bange for, hvornår min uddannelse bliver forældet.« Den uafklarede situation har ikke fået deres drømme til at briste. De drømmer stadig. »Det, der virkelig er gået op for mig, er tidsaspektet i tin-gene. Det har rykket sig. Det behøver ikke at være lige nu, at det skal ske,« siger Mia. »Når man er blevet færdig med at studere, vil man gerne have det hele med det samme. Men det er okay, at det ikke

Af Anette Ingemansen

Carsten og Mia Kronborg Olesen lever lige nu deres liv i fl yt-tekasser. De er på vej et sted hen, de ved bare ikke hvor. P.t. er deres postadresse i Andkær ved Vejle, hvor de bor til leje. »Vi tænkte, at det godt kunne ske, at vi blev arbejdsløse ef-ter vore studier. Men vi havde ikke forestillet os, at der ville gå så lang tid, før vi havde fast arbejde,« fortæller parret, der tog deres uddannelser i Aalborg. Mia er 26 år og uddannet lærer, og Carsten er 27 år og arkitekt. Deres søgning efter arbejde har gjort, at de er fl yttet fl ere gange inden for det sidste år. »Vi venter bare på, at der skal komme noget,« siger Mia og Carsten, der har været gift i fem år. De sidder bestemt ikke med hænderne i lommerne. De har søgt alle mulige jobs uden det store held, men det er lykkedes dem begge at fi nde midlertidig beskæftigelse. Mia arbejder lige nu som lærervikar på Frøstruphave Efterskole, og Carsten har i den sidste måned været medhjælper på en gård.

De kan trives alle stederVentetiden påvirker dog deres liv på alle planer. »Vores ting er stadig i papkasser. Vi har kun pakket det nød-vendige ud, for vi har det lidt i baghovedet, at vi måske snart skal pakke ned igen og fl ytte,« fortæller parret. »Vi længes efter en stabil base, hvor vi kan fi nde ind i et kri-stent fællesskab.« I begyndelsen stilede Mia og Carsten efter at bo i Østjylland, men den holdning er der rykket rigtig meget ved. »Nu er det lige meget, hvor vi bor. Vi kan blive glade alle ste-der,« siger Mia. Mellem jul og nytår sidste år fl yttede parret midlertidigt ind i en lærerbolig ved Frøstruphave Efterskole, hvor Mia også var lærervikar i foråret. Mia og Carsten fi k også en varm modtagelse af de lokale i Frøstrup. »Det er en lille landsby, hvor de gør meget for, at tilfl yttere skal føle sig godt tilpas,« siger Carsten, der spillede fodbold på det lokale klubhold. »Når jeg spiller fodbold, bliver jeg ikke hele tiden konfronte-ret med min arbejdssituation.« Carsten har nydt den sidste måned, hvor han har haft arbej-det på gården.

8 OKTOBER 12

Foto: Anette IngemansenMia og Carsten synes ikke, at det er let ikke at vide, hvor de skal bo og arbejde.

er lige sådan nu. Jeg har en fornemmelse af, at der nok skal komme en løsning på det hele.« Og Carsten tilføjer: »Vi tænker begge, at det nok skal falde i hak. Lige nu synes jeg, at uvisheden om, hvornår tingene sker, er det mest frustrerende.«

Lidt af en prøvelseCarsten ser det som en udfordring fra Gud. »Indtil nu har alt i mit liv kørt på skinner. Jeg har ikke før stået i en situation, hvor jeg har været usikker på, hvad der er planen for mit liv. Så det er lidt af en prøvelse at blive sat på af Gud,« fortæller han, og Mia uddyber det: »Vi er sikre på, at vi nok skal få et arbejde. Det er tiden, der er prøvelsen for os.«

De oplever ikke, at Gud er langt væk. »Hele vejen igennem er vi blevet hjulpet. Vores situation kunne have været meget værre,« betoner Mia, der blandt an-det betragter sit lærervikariat og Carstens midlertidige arbej-de som en håndsrækning fra Gud. Derfor løfter de ikke nogen knyttede næver mod Gud over, at de stadig må vente. »Jeg er ikke vred på Gud, for han giver os så meget,« under-streger Carsten. Mia husker en episode, hvor hun var så gal og frustreret på Gud over deres situation, at hun faldt på knæ og bad til ham. »Siden har jeg hvilet i, at det nok skal komme,« fortæller Mia.

9OKTOBER 12

Aalborg-kirke holder fredagsåbent for byens unge

Studerende får svar på spørgsmål til Gud

Alternativ til en bytur: Ny bog til de nysgerrige:

Stjær/Galten IMU:

En fredag om måneden er der »Ansgar by Night« i Aalborg. Konkret betyder det, at Ansgar Kirke holder åbent for alle, der har lyst til at kigge indenfor. Ca-féen er det faste programpunkt, ellers kan aftenen bestå af en gudstjeneste, koncert eller et andet indslag. »Vi ønsker først og fremmest at samle de unge kristne i byen, men det er også et forum, hvor man kan invitere sine venner med,« fortæller Camilla Bag-

ger. Hun har været med i caféen siden starten i januar, og hun bor i en lejlighed sammen med

Kirsten og Dina, som også kom-mer i caféen. »Sidste gang var vi omkring 130, og det sprængte alle ram-mer. Vi plejer normalt at være max 40,« siger Camilla. Hun nyder at komme i caféen. Kir-sten synes, at caféen er god, hvis man som ny i byen gerne vil møde andre kristne. Og Dina pe-ger på cafeen som et alternativ til byens andre tilbud for unge en fredag aften. »Der, hvor de andre går i byen, kan vi gå op i kirken og være sammen med Jesus.«

AI

Det kristne band »Low key in a basement« har bl.a. givet koncert ved »Ansgar by Night«.

Foto

: An

ders

Jen

sen

Foto

: Lou

ise

Falc

h S

ejer

gaa

rd

Hvordan kan Gud bare stå og kigge på, når der sker så meget ondt i verden? Sådan lyder et af de klassiske spørgsmål i bogen »Kan Gud virkelig tilgive alt? – og 11 andre gode spørgsmål«, som netop er udgivet på forla-get Credo. Sidste år bad Kristeligt For-bund for Studerende (KFS) hundredvis af tilfældige stude-rende om at stille et spørgsmål til Gud eller en kristen, og det er de hyppigste spørgsmål fra den kampagne, som er blevet besva-ret i bogen. Næsten 500 af deltagerne i undersøgelsen har nu fået bo-

– og 11 andre gode spørgsmål

Ny bog med 12 svar er resulta-tet af en under-søgelse blandt tilfældige stu-derende.

De er få men vil megetNår man er en lille IMU, er det rart at mødes med andre. Der-for afholdes der mange steder kredsarrangementer, som samler IMU-afdelingerne i et område til et fælles arrangement. Det er de glade for i Stjær/Galten IMU, som til daglig tæller ti IMU'ere. De har lige været til kredsarrangemen-tet »Jesus Night« i Randers. »Vi gør det for at være en del af et større fællesskab, og det er godt at mødes med andre IMU'ere,« fortæller Filip Hagel-

skær, der er formand i Stjær/Gal-ten. Han ser dog også nogle vær-

dier i at være et lille fællesskab. »Vi har øje for hinanden, og der er brug for alle. Det giver mulighed for stor indfl ydelse på, hvad der sker i IMU.« Selv om de ikke er så mange IMU'ere i Stjær/Galten, vil de gerne markere, hvad de står for i byen. En kold december sidste år stod de uden for Netto og serverede kakao og boller til de handlende. Og det næste pro-jekt er at tage del i gadeevan-gelisering i Aarhus sammen med IMU-afdelingerne i Aarhus.

AI

De er en lille fl ok i Stjær/Galten IMU, hvor der er brug for alle.

gen tilsendt gratis, men den henvender sig også til andre, som er nysgerrige eller skepti-ske i forhold til kristendommen. Bogen koster 49,95 kr. og kan bestilles på credo.dk.

ONL

10 OKTOBER 12

ØREDØV- ENDEOPRETTET PÅ IMB

PSSSSTTO NYE

LINJER

VINDDEN NYE IPAD OG HØR OM DE FEDE TILTAG

SMS ”IMB” TIL 1910 DET KOSTER 0 KR. + ALM. SMS- TAKST. VINDEREN FÅR BESKED 1. AUG.

imb.dk

APPETIZER

Ny portal giver overblik over praktikmuligheder

Herning tilbage på rad og række

Kombiner uddannelse og mission:

Retro siddestil

Studerende med udlængsel kan nu få overblik på ny praktikportal.

Drømmer du om at komme i praktik i udlandet, og vil du gerne kombinere praktikperio-den med mission og diakonalt arbejde, så er en ny praktikpor-tal på nettet et godt sted at få overblik. På udlandspraktik.kfs.dk har Kristeligt Forbund for Studeren-de (KFS) sammen med en række kristne missionsorganisationer

samlet en liste med jobopslag og muligheder for praktikophold i udlandet. Man kan tilmelde sig siden og automatisk få tilsendt en mail, når et nyt jobopslag bli-ver lagt ud. Det er også muligt at læse andre unges oplevelser med at kombinere studier og missionsarbejde rundt om i ver-den.

ONL

I Herning IMU har de genopta-get den gamle siddestil fra mis-sionshusene med at sidde på snorlige stolerækker under mø-derne. »Vi oplevede, at IMU'erne for det meste satte sig ved dem, de kendte, og det ville vi gerne gøre noget ved. Vores socialud-valg fandt på nogle gode tiltag, som fungerer rigtig godt. Nogle gange sidder vi i rækker til mø-derne, og det gør, at vi kommer til at sidde blandt nogen, vi ikke snakker så meget med,« siger

Stefan Bøytler Nøhr, der er formand for 60 IMU'ere. »En anden god ide er, at vi i små grupper snakker om for-ventninger inden talen, og bagefter snakker vi om nogle spørgsmål, som taleren har haft med, eller vi laver en 'walk and talk', hvor vi vender talen. »Det er små ting, men det har betydet, at det er blevet mere spændende at komme til IMU,« siger Stefan.

AI

Herning IMU har lige været på lejr, og det gav de 20 nye IMU'ere en god mulighed for at lære de »gamle« bedre at kende.

imb.dk

11OKTOBER 12

INTERVIEW

kontrollen

IMU's nye udviklings- og undervisningskonsulent vil trække unge ud af komfortzonen, så Gud kan komme til

Af Ole Noermark Larsen

Simon Hauge Lindbjerg er ekstremt læreragtig. Det indrømmer han. Ikke som de gamle kateder-konger med fodformede fl øjlsbukser og svirpende pegepind. Han vil meget hellere anerkende end skælde ud, og det er endnu ikke lykkedes en elev at tænde ham af. Det påstår han. »Jeg tror bare, jeg er den bløde type, som gerne vil give så mange som mu-ligt en god oplevelse,« siger den 24-årige vestjyde, som tidligere har arbejdet som efterskolelærer et år og fi k sit eksamensbevis fra lærerseminariet i sommer. 1. august overtog han jobbet som udviklings- og undervisningskonsulent i IMU. Fra sit nye kontor i missionshuset Stjernen i Aarhus skal han frem-over arbejde med de mange forskellige undervisningsmaterialer, som skal bruges i IMU. Men han skal også selv undervise, bl.a. på lederuddannel-sen 4U og ude i IMU-afdelingerne, og så får han en masse at se til i for-bindelse med IMU's landsarrangementer Event, Konnekt og Mørkholt TeenCenter (MTC). Lige nu arbejder han på oplægget »Sex er Guds idé«, som hjemmesiden AdamogEva.dk lancerer til foråret.

Slip kontrollen»Jeg tror IMU'erne har brug for at blive undervist i det helt grund-læggende i at være kristen. At være kristen er at sige ja til den gave, vi får fra Gud, og det er fantastisk. Men det er også at give Gud taleret i mit liv og give ham lov til at forandre mit liv og mine prioriteringer,« understreger han. »På det punkt tror jeg, vi unge har brug for undervisning, for vi vil rigtig gerne være i komfort-zonen, hvor vi selv prioriterer vores tid og vores penge. Vi skal lære at overlade kontrollen til Gud,« siger Simon, som selv har svært ved at give slip. Han elsker at have overblik og styr på tingene. »Vi kommer ikke uden om, at der er vigtige budskaber i Bibe-len, som vi dybest set ikke ønsker at høre. Men her er vi nødt til at tale klart og tydeligt og ikke pakke det hele ind i pæda-gogisk korrekthed. Ikke fordi vi skal provokere, men fordi det er bibelsk og rigtigt. Det bliver én af mine væsentlige opgaver at sikre den rigtige balance i den undervisning, der foregår i IMU.«

Vild med ordSom de fl este lærere taler Simon som et vandfald, og han elsker at lege med ord. Hver gang det lykkes at samle en bunke løse sprogblomster i en lille buket, får han et kick.

Slip

12 OKTOBER 12

»Nogle gange går det også galt. For eksempel da jeg snakkede med min svigerfamilie om, at vi skal være lys i verden og fi k sagt, at min svigermor i så fald måtte være et kuglelys. Det var ikke heldigt, men jeg er ikke typen, der undskylder. Jeg snakker bare videre,« griner han. Simon kan dog også lytte, og han ser gerne, at der bliver meget mere dialog end monolog i IMU. »Jeg får selv rigtig meget ud af at tale med andre om at leve som kristen. På den måde kan vi give hinanden medspil og modspil. Jeg håber meget, vi kan blive bedre til ikke bare at lytte til en prædiken, men også at tale om den bagefter i stedet for bare at snakke om Champions League,« siger han.

Store udfordringerSimon er opvokset i Ringkøbing, hvor han lige fra barndommen var vant til at komme i Luthersk Mission. Men da han for fi re et halvt år siden fl yttede til Aarhus for at begynde på lærersemina-riet, begyndte han i Skt. Lukas IMU. I dag kommer han sammen med sin kone Mariann i Aarhus Bykirke. »Jeg synes, IMU har et klart fokus på Kristus i alt, hvad vi gør. Så indholdsmæssigt har jeg ikke

ambitioner om at påvirke IMU i en anden retning. Men jeg kan godt se nogle muligheder i at udvikle på strukturerne og formerne. Min ansættelse løber

i fem år, og i den periode er jeg sikker på, at vi kommer til at forholde os til hele den kirkelige situation. Vi skal bl.a. fi nde vores rolle i forhold

til valgmenigheder og frimenigheder og det ungdomsarbejde, som foregår der. Det er nogle spændende overvejelser, som jeg ser frem til at være en del af.«

Brug for frivilligeSimons første møde med IMU førte for et par år siden til en an-sættelse som fritidsungdomsforkynder, og den erfaring kom-mer han til at nyde godt af i sit nye job. »Jeg har selv prøvet at stå med den opgave, og derfor er jeg meget bevidst om, at vi skal skabe nogle gode rammer og un-dervisningstilbud til de fritidsansatte. Jeg er sikker på, at vi også fremover får brug for engagerede unge, som vil bruge deres fritid på at forkynde.« Selv bruger den nye udviklings- og undervisningskonsulent en del af sin fritid på at spille guitar og serie 4-fodbold. I sommer løb han sin første halvmaraton og drømmer nu om at gennemføre en rigtig maraton. »Jeg begyndte at løbe for et års tiden siden, og jeg ved ikke noget federe end at koble tankerne fra og gå efter målet. Der henter jeg virkelig energi til arbejdet,« siger Simon. Når han sidder stille, læser han historiske murstens-romaner med en god gang indie i ørerne. Og så følger han trofast favoritholdene Chelsea og FC Midtjylland på tv-skærmen. Til marts må han dog sætte fritiden på standby og i stedet koncentrere sig om bleskift. Mariann og Simon skal nemlig være forældre for første gang.

Simon Hauge Lindbjerg elsker at undervise, og det får han god brug for som IMU's nye

udviklings- og undervisningskonsulent.Foto: Ole Noermark Larsen

13OKTOBER 12

ANMELDELSER

STØT IMU:TEGN EN MÅNEDS-GAVE

“Jesus ville også have købt abonnement til

fi tness”

gave.imu.dk

STØT IMU:TEGN EN MÅNEDS-GAVE

2.-4. november

i Skjern Kulturcenter

event.imu.dk

SANDHED ELLER KONSEKVENS

EVENT 2012EVENT 2012

Er livet et spil, vælger du selv eller? Kom på Event og lær nogle sandheder om Jesus og dig selv. Tør du? Det kan få konsekvenser i dit liv!

Claes Wegener & ConquerorsWegener Music Records CD: kr. 150

Claes Wegener & Conquerors er ude med albummet »Gospelsalmer«, som indeholder 11 ældre salmer iklædt gospelmusik og nye melodier af Claes Wegener. Det hele frem-føres af gospelkoret Conquerors, en række

solister og et væld af musikere. Lyden på albummet er tydeligvis inspireret af Kirk Franklin og med islæt fra 1990’ernes nordiske gospel- og lovsangsbølge. Men rent sprogligt skiller det sig markant ud. At forene traditionel go-spellyd med århundreder gamle danske salmetekster er noget af en bedrift. Salmerne rejser sig med fornyet kraft og vitalitet, så man tror, teksterne er nyskrevet sammen med musikken. Af og til kan idéen om at bruge de gamle tekster synes at have et lidt for fast greb. Ord som »i vor lade, på vor lo« og »tøndemål af traver« kan virke malplacerede i kombinationen med funk og blues. Ligeledes med et vers, der forsøges rappet, det bliver lidt for kækt. Men dette overskygges totalt af, at albummet i sin helhed er gen-nemsyret af en enorm kreativitet. Jeg bliver helt stolt. At man kan lave sådan noget i Danmark!Ole Mouritsen

(Læs hele anmeldelsen på Glow.dk)

Musikalsk: Åndeligt:

Tilbage til havenAf Light Up LionRefl eks Musik CD: kr. 159,95

Tre år efter sit debutalbum er Light Up Lion klar med 11 nye danske lovsange i et lettil-gængeligt sprog. Temaet er Guds kærlighed og nåde, menneskers utilstrækkelighed og

en længsel efter igen at være sammen med ham i Paradis. Ikke dyb teologi, men relevante emner, der kendertegner livets op- og nedture. Ét nummer skiller sig tekstmæssigt ud. »Klagesangen« er skrevet over Salme 88 og er et råb om hjælp fra et menneske i nød. Teksten beskriver en håbløs situation uden Gud og lys forude – ikke hvad man normalt forstår ved en lovsang, men et tema som i dette til-fælde er med til at give albummet kant og troværdighed. Albummets lyd bevæger sig inden for det velkendte Light Up Lion-pop/rock-univers m ed plads til leg med genren. Stille og ef-tertænksomme numre er suppleret med el guitar og orgel, og num-meret »Hjemlandstoner« minder mest af alt om dansktop med retro synth og kraftig rumklang på vokalen. »Tilbage til haven« er et album uden de helt store overraskelser, men med et relevant og personligt budskab, der helt sikkert vil in-spirere til lovsang!Kirsten Noermark Larsen

Musikalsk:

Gospelsalmer

Åndeligt:

14 OKTOBER 12

Total OPTUR i Kolding

For et år siden var Kolding IMU tæt på at lukke, men nu er de ti

t

IMU i vækst

Det nye FIFA13 blev grundigt testet i kollektiv-ugen.

Drengene tog køkkentjansen.

Vi er taknemmelige for hver og én, der kommer, siger Marie Lerche Nygaard.

Af Ole Noermark Larsen

Der er gode uddannelsesmuligheder, fancy cafeer og Jyllands største shoppingcenter. Men for lidt over et år siden var Kol-ding tæt på ikke at have nogen IMU. »Vi var tre, og det var rigtig hårdt,« fortæller Marie Lerche

Nygaard. »Til sidst begyndte vi at køre til Lunderskov, hvor de har en stor IMU, og vi var meget tæt på at lukke Kolding IMU. Men vi blev ved med at bede om, at der måtte dukke nye op, og jeg ved, at rigtig mange andre i Kolding også har bedt,« siger hun. Pludselig begyndte der at dukke nye op. En af dem var Benjamin Hornbæk Jensen, som i dag er for-mand for Kolding IMU. »Sammen med en kammerat fl yttede jeg til en lille by uden for Kolding. Vi havde egentlig besluttet os for at køre til Vejle eller Lunderskov, fordi vi havde hørt, at der ikke rigtig var noget IMU i Kolding. Men vi gav det alligevel en chance, og så blev vi hængende,« fortæller Benjamin, som sammen med kammeraten Simon Stoof nu bor i en stor lejlighed oven på missionshuset Bethel midt i Kolding.

Tager ikke hinanden for givetLejligheden er blevet et tilholdssted for IMU'erne, og fl ere gange om ugen kommer der nogen forbi for at hænge ud ef-ter skole eller arbejde.

Marie Lerche Nygaard er ikke i tvivl om, hvorfor Kolding IMU i dag er et nemt sted at falde til. »Vi tager ikke hinanden for givet. Når man har været helt nede og skrabe bunden, så er man taknemmelig for hver og én, der kommer, og det betyder meget for vores fælles-skab,« siger hun. I sidste uge fl yttede IMU'erne ind i missionshuset, hvor de ugen igennem lavede mad og lektier sammen, men hvor der også var tid til både Playstation, Bibel og bedemøder. Flere aftener inviterede de også byens LMU, og enkelte andre har også kigget forbi. »De fl este aftener er vi først gået i seng ved tre-tiden, så jeg så nok rimelig smadret ud i skolen,« fortæller Sebastian

Thunbo Pedersen. Mine klassekammerater spurgte hvorfor, og så var det jo nemt at sige, at jeg var til kollektiv-uge i IMU. Det ville de da gerne opleve, så jeg har haft fem af dem med hernede.«

15OKTOBER 12

FRA IMU-BLOG

High fi ve for din dåb IMU-BLOG

Af Nikolaj Karkov

»Magtens Park«, eller også hedder det noget andet. Men hvor-for ved vi ikke, hvad pagterne handler om? Din bibel er delt ind i den gamle og den nye pagt. Det er simpelthen grundstrukturen i verdens vigtigste bog. Det er det grundlæggende i den plan, Gud lagde, for at han kunne få fællesskab med dig. Pagter. Det er dér, hvor frelsen er. »Lorte-ord,« tænker du måske. Hvornår har du sidst mødt én, der spurgte, om du ville indgå en pagt? Hvorfor bruge tid på et ord der stinker af so last decade? Fordi det er det bedste ord til at beskrive den mest forpligtigende relation, du kan indgå i. Fordi der er en vanvittig frihed gemt i forståelsen af ordet. Det er ikke bare en aftale. Det er ikke bare en date eller en deal. Indgår du en pagt, går du ind for den med alt, hvad du er. Det er, hvad Gud gør. Han indfører pagter, der kan sikre fælles-skab med mennesket, ved at gå ind i det med alt, hvad han er. I den gamle pagt koster det ham dyb sorg – israelitterne bliver ved med at bryde pagten. I den nye pagt koster det ham livet.

Ordet does the jobI den gamle pagt er pagts-handlingerne afgørende, fordi det er i forbindelse med dem, at Guds løfter bliver nævnt ind over men-nesket, der indgår pagten. F.eks. når den otte dage gamle dreng bliver omskåret. Det er ordet, der er knyttet til, der er afgørende. Det skal høres og tros. Men uden omskærelsen er drengen uden for pagten og skal udryddes af sit folk. Det står der! Hvad er pagts-handlingerne i den nye pagt? Dåb og nadver! Kan man virkeligt sige, at de er lige så afgørende? At den, der ikke er døbt, ikke er i pagten – der hvor frelsen er? Ja, for det står der i den nye pagt. F.eks. i 1 Pet 3,21: »… den dåb, der nu frelser jer…« Hvis du er døbt, indgår du i den nye pagt. Du er vokset sammen med Jesus. Han er i dig, du er i ham. High-fi ve for din dåb! Det samme fortæller nadveren dig. Det vigtige er dog stadig de ord, der er knyttet til! De skal høres og tros. Så hør ordene på søndag eller næste gang, der er dåb i din kirke. Ordene er også til dig! Israelitterne udførte pagts-handlingerne, men de glemte at høre og tro, og de faldt fra. Hører du? Går du ind i din dåbspagt, med alt hvad du er?

Nikolaj Karkov er ungdomskonsulent i Nordjylland

Geist – for fuld skrue

PULS LIV MISSION

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 49 den 2. december 2012