puls › liv › mission

Geist udgives af imt i samarbejde med imu

nr. 4 › 2. årgang

vennesnak SaltStængerS virkning

Hjertetakt evanGelisationstest

sabbat i Jerusalem tHe real deal

evangelisation- lyt efter guds hjerteslag

tema

auGust 09

imtIndre Missions Tidende

tema evangelisation – lyt efter guds hjerteslag

Marie jensbystuderende

jacob Bøytler rahbekstuderende

Maja MølleskovGymnasieelev

jesper iversenungdomskonsulent

niels Christian MelgaardJournalist

Skribenter i dette nummer

Fedtspiller eller evangelist

4-5

tillæg til imt nr. 33 - 16. august 2009

issn 0902-9532

Indre Missions Tidende korskærvej 25, 7000 Fredericia, 82 27 12 27, imt@imt.dk

ansvarshavende redaktør:

peter nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

redaktionschef:

Holger skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af imt i

samarbejde med imu seks gange årligt

Ungdomsredaktionniels Christian melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

AbonnementGeist udsendes til alle imt-abonnenter

særskilt abonnement på Geist

2009 (6 numre): 118 kr.

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

Layoutkonceptdesign: bænkpres

Grafisk design: indre missions layoutafdeling, ben Haman Jensen

Tryk Oplag Udgiverelbo Grafisk aps 8.600 indre mission

næste nr. af Geist udkommer med imt nr. 40 den 4 .oktober 2009

Forsidefotoniels Christian melgaard

august 2009 nr. 4 - 2. årgang

issn 1903-1084

4-12

evangelisation – lyt efter guds hjerteslagDe er lige uden for din dør. mennesker som ikke kender Jesus. men har du svært ved at holde balancen. balancen mellem, hvad det er, jeg gerne selv vil, og hvad Guds hjerte banker for. og når et medmenneske så står overfor, eller måske bedre ved siden af, hvor er nøglen så til at fortælle budskabet, det glædelige budskab. i dette nummer sætter vi fokus på evangelisation. Hvorfor skal troen ikke bures inde, men deles med andre? er det nok at deltage i nogle kur-ser? og hvad er lige det særlige ved saltstænger? en fare for en kristen er lige som den gode fortælling om søen uden afløb. Den stopper til og dør, hvis ikke vandet kan løbe videre.

12

2 auGust 09

to venner om tro

imu·kalenderen

lørdag 12. september    

4u - modul 2 i viborg, vejle og københavn

Fredag 2. – søndag 4. oktober

event 09 i vejen

lørdag 7. november   

kirk Fanklin, koncert i kb Hallen, københavn

lørdag 7. november   

4u - modul 3 i viborg, vejle og københavn

Onsdag 11. november   

kirk Fanklin, koncert i Forum Horsens

evangelisation – lyt efter guds hjerteslag

aktuelt

Der følger velsignelser med, når Gud får frit råderum

guds plan med dit liv

af Jesper iversen

Herre her er jeg, send mig … hvorhen du vil … bare ikke til … sommeren er tiden hvor mange skal træffe en afgørelse

for, hvad der skal ske fremover. uddannelse skal besluttes, hvor man skal flytte hen, hvad der skal ske efter gymnasiet osv. sommeren er tiden for de store beslutninger … (og de mange eksamner). rigtig mange af jer sender med stor sandsynlighed mange bønner opad med netop det emne: »Hvad skal der ske nu? Hvad er din vilje?« og det er super godt sted at spørge. Det var esajas som sag-de disse ord: »Her er jeg, send mig!«

Det tror jeg også, at vi gerne vil sige. vi vil gerne være der, hvor Gud vil, vi skal være, eller sagt på en anden måde: »vi vil gerne være, hvor Gud vil, vi skal være, bare det ikke er ... « Hvad vil der ske, hvis Gud kalder dig til Falster eller Fyn? – tager du af sted? Jeg vil gerne være pædagog, men jeg vil læse det i Århus. be-grænser vi ikke Gud? Jeg vil godt gå dine veje, hvis bare de går derhen, hvor jeg vil? nogle skal læse i Århus. Fint. men ligefrem alle? mangler vi ikke at give Gud frit råderum på alle hylder? tør vi ikke sige: »send mig hvorhen du vil« – og så gå på det? prøv at tænke, hvilke velsignelser der ikke kan følge med. min udfordring til dig er, at være åben i din bøn til Gud og ikke begrænse ham i spørgsmålet, hvad han vil med dit liv.

3auGust 09

af niels Christian melgaard

Der er mange ligheder mellem athina Dybdal og karina ky-ster. De går begge i gymnasiet, hvor de skal begynde i 3. g

De er begge 19 år. og de kalder sig begge kristne. alligevel får de sig ofte en ærlig snak om, hvad det indebæ-rer at være kristen, og de har begge indvilliget i at fortælle om det. athina går i imu i vejle, er leder i en børneklub og kirkesan-ger. karina er leder for et hold i springgymnastik og går gerne i byen med sine gymnasievenner. »Jeg går i kirke til jul og vil kalde mig kristen,« siger karina.

ikke tilfældigt kristenkarina fandt ud af, at kristendommen fyldte meget for athina i den almindelige snak i klassen. »vi snakkede om mange ting, og på et tidspunkt faldt emnet på sex. så faldt athina ud af snakken. Da vi snakkede sammen senere, kom det frem, at hun var kristen,« fortæller karina, der spurgte hende, om hun ikke følte, at hun gik glip af noget. »Jeg kan ikke vide, hvad jeg går glip af, når jeg ikke har prøvet det,« siger athina. »efter jeg blev troende, så har jeg tænkt på tilfældigheden i,

at jeg kom i børneklub og kom på en kristen efterskole. Jeg tror ikke, det var tilfældigt,« siger athina. »Det er fascinerende, at du tænker sådan,« udbryder karina. »at du for eksempel tænker på din næste og beder, når der er én, som er syg.« i klassen har athina ikke oplevet fordomme fra karina, fordi hun er troende. »Jeg har ikke følt mig udenfor,« siger hun »Jeg har ikke nogle fordomme om at være kristen, men det har jeg heller ikke om ikke at være det,« siger karina. athina går stille til værks, når det gælder at fortælle om sin tro. »Jeg prøver at vurdere folk. Hvis én siger, at 'jeg vil ikke have noget prakket på', så går jeg stille til værks. Hvis folk spørger ind, så vil jeg gerne fortælle,« siger athina, der blandt andet oplevede det efter at have skrevet i sin profil på Facebook om Jesusfest. »så var der én, som kom og spurgte ind til det,« fortæller hun

Sammenhæng For karina er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, personen siger, og handlingerne. »Hvis man stiller sig op og siger, at man er kristen, så er det

to venner om troathina og karina får indimellem en snak om, hvad det vil sige at være kristen

Fotos: niels Christian meldgaard

athina og karina er enige om, at der skal være sammenhæng mellem ord og handlinger.

teMa evanGelisation

4 auGust 09

ens personlighed, der er tilpasset troen, frem for at man først lærer personen at kende og så indser, at troen er tilpasset per-sonen,« siger hun. »ekstremister af enhver trosretning er forkert, fordi troen bliver en besættelse i stedet for noget, man hviler i,« siger ka-rina. efter en snak om fester, hvor de begge er enige om, at det at drikke sig fuld er en dårlig idé, falder snakken på, om det at være kristen er en livsstil. »Jeg træner et juniorspringhold, og så sker det, at jeg spør-ger i klassen om der er nogle, der har en god idé til en opvarm-ningsleg. en sportsinteresse kan være ligesom kristendom-men. man går op i sin idræt, så det bliver en livsstil,« siger karina. »Det at være kristen er noget, der er med mig hver dag,« si-ger athina. ud over at være klassekammerater ser de ofte hinanden i fritiden. »en dag, da jeg besøgte karina, så jeg, at der lå en bibel på reolen. Jeg spurgte, om jeg ikke skulle læse noget op for hende. Det gjorde jeg,« fortæller athina. »og det lød smukt,« siger karina. »Du var også med til kFs en enkelt gang,« siger athina.

»Hvis man stiller sig op og

siger, at man er kristen, så er

det ens

personlighed, der er tilpasset tr

oen,

frem for at man først lærer personen

at kende og så indser, at troe

n er

tilpasset personen« (Karina)

»Ja, det døde jeg ikke af,« smiler karina. »Det var nogle gode muffins, vi fik. og så var det fascinerende at høre, hvor forskel-lige kristne er.« »i virkeligheden er det nogle små ting i det store billede, der er forskelligheder,« siger athina. Det, at have en troende veninde, betyder ikke automatisk, at den anden også bliver troende, men alligevel er der basis for et godt venskab. »athina er en god veninde, og det er godt, at hun ønsker mig alt godt. Jeg tager det meget seriøst, at hun tager troen se-riøst, men jeg tror ikke, at jeg kan overføre det til min egen verden,« siger karina.

De to kender hinanden fra gymnasiet, og de ses ofte i fritiden.

5auGust 09

af niels Christian melgaard

indre mission – en naturlig del af folkekirken. sådan stod der på et skilt, som 12 unge havde taget med til

roskilde Festival. Det var ikke 12 tilfældige unge, men 12, der hav-de valgt at bruge en uge af sommerferien på at lære mere om det at evangelisere. en af dagene tog de fra Århus til roskilde, hvor de lige over for banegården fik mulighed for at snakke med nogen om evangeliet. Dagen efter stod den på evaluering af dagen, og Geist lyttede med. »Det var fedt at være af sted. man skulle lige overvinde fryg-ten,« lyder det fra én. »Generelt var folk ret åbne. en brugte en undskyldning om, at han lige skulle nå et tog,« fortæller en anden. »vi havde saftevand og saltstænger at dele ud af. Flere spurg-

te, om de skulle skrive under på noget. Det skulle de selvfølgelig ikke, men saltstængerne var en god indgang til at nå folk«. kristian lindholm, der var leder på evangelisationskurset, spurgte ind til, om de havde lagt mærke til, hvad der stod på det medbragte skilt. »indre mission er ikke en underlig størrelse. en idé kan være at sige, at man kommer fra folkekirken derefter nævne indre mis-sion, for im er en del af folkekirken,« siger han.

kald til at vidne »kan man ikke vise i hverdagen, at man er kristen ved den måde man lever på? er det ikke nok?« bliver kristian spurgt. »man kan være for passiv. Det er vigtigt at være troværdig som person. De personer, som jeg snakker med, må se mig som en person, de kan stole på og have forventninger til,« siger kristian. »Det med at kunne være for passiv vækker til eftertanke, » si-ger én. »Det skal afspejle sig i livet, at man er kristen«. et af formålene med kurset er at give mere indsigt i at evange-lisere. og det giver noget at arbejde med. en af kursisterne giver udtryk for, at hun ikke følte sig tilpas ved at stå på gaden og evangelisere. »Det har noget at gøre med personlighed. Det er modigt at tage med. vi er ikke alle kaldede til at være evangelister, men vi er alle kaldede til at vidne om Jesus,« siger kristian, hvorefter undervis-ningen kommer til at handle om, hvad bibelen siger om evangeli-sation.

ikke alle er evangelister, men alle kristne har kald til at fortælle vores næste evangeliet, lød bud-skabet til sommerevangelisterne

Saltstængernes virkning

teMa evanGelisation

meget af undervisningen fik sommerevangelisterne også mulighed for at prøve af i praksis.

6 auGust 09

Det hele handlede ikke kun om gadeevanelisa-tion, men også en grund-læggende undervisning i, hvad bibelen siger om evangelisation.

af niels Christian melgaard

mens frokosten fortæres, fortæller nogle af sommerevan-gelisterne om, hvordan det har været at møde folk ansigt

til ansigt på gaden og evangelisere. esther Jensen fik flere positive oplevelser. »Der var flere, som blev og fik saftevand, der også var åbne og gerne ville lytte. Det var en god oplevelse«, fortæller hun. en del af tiden brugte nanna Didriksen på at snakke med to, som gerne ville diskutere. »Jeg snakkede med dem i tre kvarter, og det var tydeligt, at de var imod os. Det var svært at forsvare sig. men jeg fik sagt nogle ting til dem, og det betød noget for dem, kunne man mærke,« siger nanna og tilføjer, at den største udfordring var at tale med nogle vildt fremmede.

Udfordrende spørgsmål

et af de spørgsmål, som asbjørn pedersen fik, var, hvordan Gud i det Gamle testamente tilsyneladende er voldelig. »Det var nok det sværeste at svare på. en af medarbejderne gav mig salme 106, og den hjalp mig i den situation,« siger as-bjørn.

af maja mølleskov

Jeg er overbevist om, at jeg har mange milepæle, og at der er flere grunde til, at jeg er blevet personlig kristen.

For at jeg lader mig følge af Guds løfter, beder jeg Gud om, at han må give mig tålmodighed, og jeg beder Gud om, at min kærlighed må være så ægte, at jeg er villig til at lade ham træffe valg. Gennem mit andet år på Frøstruphave efterskole begyndte jeg at tænke på, hvad det er, som har gjort mig til en personlig kristen. Jeg er opvokset i en kristen familie, i et trygt og godt hjem. lige fra jeg var helt lille, har jeg været med i missionshuset. en af mine milepæle er de mennesker, jeg har mødt i missions-huset med. De viste mig, hvad forbøn betyder, og det benytter jeg mig meget af. bibelen er også en opskrift og vejledning for mig i, hvordan jeg kan leve mit liv, og hvordan jeg kan komme igennem svære situationer. Det tidspunkt, hvor jeg har læst mest i min bibel, er de sidste tre måneder på efterskolen. Jeg brugte personer i biblen til at spejle mig i. Jeg læste blandt andet om noa, moses og David, som stolede på Guds løfter, selv om det kostede. Jeg vil gerne komme med en opfordring om at tage imod Guds nærvær. Giv Gud adgang til liv. luk ham ind, når han står ved døren og banker på, så han kan få lov at give dig alt det gode.

Jeg er blevet klar over, at min himmelske Fars største ønske er at være sammen med mig og vise, hvor meget han elsker mig. når jeg hviler i Guds arme, frygter jeg ingenting. For jeg kan mærke hans varme, så nu kan jeg hvile glad indtil Himlen ind. Jeg er Guds lille lam, og jeg kan være tryg hos ham. Gud har lovet, han vil bære mig, indtil vi når helt hjem.

esther, nanna, maja og asbjørn synes både, det er udfordrende, men også givende at evangelisere.

Milepælepå evangelisationskurset fik deltagerne til opgave at fortælle om milepæle. Her er en af deltagernes beretning.

en milepæl for maja har været de mennesker, som hun har mødt i mis-sionshuset gennem sin opvækst.

7auGust 09

af marie jensby

inden du læser videre, skal du lige bruge ti sekunder på at overveje, hvad du tænker, når du hører ordet »evangelisa-

tion«. tale-malebræt? natmission? ikke noget for mig? trak-tater? thumbs up – mere af det? venskabsevangelisation? Ja, associationer er der nok af. Der er to farer ved nogle af disse associationer. Den første er, at mange af dem kan forbindes med vores egne evner. vi kan uddanne os til at blive bedre evangelister – vi kan lære at præsentere hele evangeliet på to minutter (et kursus, jeg selv har været igennem en gang og afprøvet ude i den virkelige ver-den); vi kan lære at male små simple tegninger, som tydeligt viser, at Jesus ved sit død på korset har banet en vej over den dybe kløft, som skiller os mennesker fra Gud (been there, done that!) vi kan endda lære at trylle og fortælle om Jesus samtidig med, at vi snyder publikums sanser (også her har jeg forsøgt mig ...)

Få flyttet fokusalle disse kurser kan være relevante, gode og lærerige. men

min erfaring siger mig, at de også kan tage min frimodighed fra mig: Jeg kom til at bruge fem minutter på at præsentere evan-geliet – måske var det derfor han ikke tog i mod Jesus? Fordi jeg gjorde det forkert. Jeg tegnede måske ikke kløften dyb og farlig nok – måske var det derfor, de ikke forstod, hvorfor det er så vigtigt med det kors og Jesus? De andre er bedre til at trylle – jeg kommer aldrig til at fortælle om Jesus. på den måde er fokus blevet flyttet fra det, som det hele handler om: at mennesker omkring mig skal møde Jesus! Fare nummer to er, at vi kan komme med undskyldninger for, at vi ikke skal deltage i evangelisationsprojektet: Jeg har ikke frimodigheden til at ringe på en andens dør og sige Jesus. Det der med at stå på gaden om natten, det er ikke lige mig. Der findes mange mere eller mindre gode undskyldninger, men det ændrer bare ikke på det faktum, at evangelisation stadig er meget, meget vigtigt og en opgave, som vi alle er kaldet til. måske skal vi begynde et helt andet sted. Da det for alvor gik op for mig, at det ikke handler om mig og mine evner inden for formidling, kreativitet og trylleri, da voksede min frimodighed og ikke mindst min kærlighed til mennesker omkring mig. lad mig fortælle, hvad der skete.

evangelisation – et fænomen, som jeg oplever, vi er ret gode til at sætte fokus på og tale om. For det er jo vigtigt. evangeliet skal deles med andre. men bliver det nogen sinde til andet end snak og et utal af kurser og konferencer?

teMa evanGelisation

at få hjertet til at slå i takt med guds

8 auGust 09

i påsken var jeg på en missionskonference i tyskland. en af-ten efter et møde sad jeg og var lidt bitter på Gud. Jeg havde en oplevelse af at være kaldet til en opgave, som jeg virkelig havde lyst til, men ikke fik lov til at føre ud i livet. Det gav gan-ske enkelt ikke mening. Jeg stillede mig selv og mine evner til rådighed for Gud til en konkret opgave, og så blev det ikke til noget. Den aften blev der sagt: Det handler ikke om at følge dit hjerte, men om at følge Guds! banalt? Ja, måske. Det var ikke nye ord for mig, men de trængte ind.

guds hjerteslag – mit hjerteslagJeg oplevede, at jeg var sendt til mennesker lige omkring mig, som ikke kender Jesus. Jeg fik lov til at se, at Guds hjerte ban-ker for mennesker, som jeg er sat iblandt, mens mit fokus var flyttet til den anden side af jorden. Den aften fik jeg en til at bede for mig. Jeg havde brug for, at Guds hjerteslag også blev mit. Jeg havde brug for, at mit hjerte kom til at banke for men-nesker. og det har jeg stadig. Den dag i dag har jeg endnu ikke fået præsenteret evange-liet for dem på to minutter, tegnet kløfter og kors eller tryllet for dem. men jeg har bedt for dem, vendt den anden kind til, når det var nødvendigt, vist dem kærlighed, som jeg ikke tro-ede, jeg havde. og det skyldes ikke mig selv og mine evner. Det kommer fra Gud og udspringer af hans kærlighed til mig og alle andre. Der skal vores fokus være, når vi snakker om evangeli-sation. på Guds hjerteslag. vores egne hjertesager kan være gode, oprigtige og fulde af de bedste og frommeste hensigter. men hvis vores hjerter ikke slår i takt med Guds, så nytter det ikke noget. inden du skynder dig videre, så brug fem minutter på at snakke med Gud. bed ham om, at dit hjerte må slå i takt med hans. når det er sket, så sender han dig måske på tryllekur-sus for at give dig redskaber til at formidle hans kærlighed vi-dere til mennesker. måske gør han noget helt andet. men jeg er sikker på, at han kan fylde dig med en uforklarlig kærlighed til mennesker, som udspringer af den kærlighed du selv bliver mødt med fra Gud.

Inden du skynder dig videre,

så brug fem minutter på at

snakke med Gud. Bed ham

om, at dit hjerte må slå i

takt med hans.

lyt

vil du høre mere? så klik dig ind på go2007.dk og ind under talere. Her kan du finde en tale af Jens Jensen, hvor han taler om Guds hjerteslag. Han fortæller, at når to hjerter er tæt på hinanden, så begynder de at slå i takt. Guds hjerte og dit hjerte kan komme til at slå i takt!

læs

vil du læse mere? så få fat i den lille bog ”Fra ord til kød.” i den skriver niels ny-mann eriksen om, hvordan vi kan vise Jesus gennem vores liv. Han opfordrer os ikke til at være perfekte, men til at være skrøbelige og sårbare – eller slet og ret bare mennesker. så Jesus kan få lov til at skinne igennem os.

Bed

imu har sendt et bedekort på gaden. brug det. skriv tre navne på det, bed jævnligt for de personer, du ønsker, skal møde Je-sus. lad Gud få dit hjerte til at banke for dem, for hans hjerte gør det allerede.

9auGust 09

af niels Christian melgaard

Det er eftermiddag i Haderslev. en park midt i byen er et stort tilløbsstykke den sidste weekend i juni. kløften Fe-

stival er i fuld gang. karnevalet med børn fra byens daginstitu-tioner er på vej væk fra festivalpladsen, mens unge, ældre, par og flokke af venner er på vej til koncert med blandt andre anne linnet, peter sommer og Danseorkesteret. langs stien, der er den naturlige adgangsvej til festivalplad-sen, holder en smule tilbagetrukket en blå bus. udenfor skin-ner de hvide havestole i solen. Her sidder 20-årige Hanna pe-dersen. Hun har et budskab, som hun ikke kan sidde stille med, og hun fortæller om en snak, hun havde med en af de lokale kristne fra Haderslev. »Hun sagde, at vi kan da ikke bare sidde her og snakke. Der er en masse mennesker, som ikke kender Jesus,« fortæller Hanna pedersen, mens strømmen af mennesker glider forbi.

lokale hjælper tilalt efter tidspunktet på dagen er det forskelligt, hvem der kommer forbi. »når vi har snakket med folk om natten, står vi ofte op ved 11-tiden. Derefter har jeg et par timer for mig selv. om efter-

middagen er det mest børnefamilier, der kommer forbi og får saftevand, men også folk fra dagene før, der kommer igen,« fortæller hun og beretter om et par, der kom forbi aftenen før »Hen ad aften bliver der mere liv, og flere lokale hjælper til. Det er en fordel, fordi de kender flere fra lokalområdet. Her i Haderslev har im og imu lavet et vagtskema,« siger hun.

Provokerende spørgsmålnår der er festival eller marked er der ofte røget et par gen-stande indenbords, når de kommer forbi Hanna og co. »Det er faktisk en fordel, at folk har fået en øl eller to, for så er de mere åbne. De har tid til at sætte sig ned. Jeg oplever, at mange har gjort sig tanker. om aftenen kan de være lidt mere provokerende. Det er forskelligt fra person til person,« siger Hanna og kommer med et eksempel. »Der var en, som spurgte til helbredelse: kan du ikke lige helbrede mig. Det blev vendt til en snak om tro, og hvad tro er, og en samtale, hvor alle omkring lyttede. Hvis Gud kan helbre-de, hvorfor så ikke alle. et øjeblik tænkte jeg, hvordan skulle jeg kunne svare på det. vi bad lidt, og bagefter måtte jeg gøre det klart, at det kunne jeg ikke svare på,« siger hun. »at være ærlig er rigtig vigtigt,« pointerer hun. også når hun ikke umiddelbart kan give et konkret svar

Ærlighed og eksempler fra sit eget liv er nogle af de metoder, der kan lukke op, har Hanna fundet ud af

nøglen er tillid

teMa evanGelisation

»Folk reagerer forskelligt på evangeliet, men jeg møder forståelse,« fortæller Hanna

Fotos: niels Christian melgaard

10 auGust 09

»Folk reagerer forskelligt, men jeg møder forståelse. De kommer ikke for at angribe, men fordi det fylder noget i deres tanker,« siger Hanna.

kasserne holder ikkesamtalerne varer ofte til langt ud på natten. og ofte skal der afkræftes nogle fordomme. »Der kommer spørgsmål som: når du nu er kristen, kan du ikke gå i seng med din kæreste? og hvordan med homoseksu-elle? men alle har ikke fordomme om indre mission. ofte har jeg fordomme og putter folk i kasser, som jeg selv har lavet. kasser som 'De er ikke kristne på den her måde.' Der har jeg fundet ud af, at det med kasser ikke holder i virkeligheden,« siger Hanna. en af nøglerne til at lukke op for en god snak er tillid »når jeg oplever tillid, kan jeg tale personligt om mit kristen-liv. Jeg skal ikke udlevere hele min livshistorie, men komme med eksempler på bønnesvar og livet med Gud. Det er fedt at kunne dele det med andre,« understreger Hanna og fortæller om en omvendelse, hvor et menneske sagde ja til Jesus.

jesus banker på»Jeg talte med hende i et par timer, og det endte med, at hun ville være kristen. vi snakkede om Johannes' Åbenbaring, om døren, som Jesus står og banker på. Hun ville gerne lukke Jesus ind. Derefter snakkede vi om, at hun skulle forsætte livet som kristen med at tale med sin søster og begynde at læse i bibe-len og komme i et kristent fællesskab, f.eks. imu.« ifølge Hanna er der ingen grund til at frygte evangelisation, der betyder samtaler med mange mennesker. »Det er ikke fjender, som man skal ud og slås med verbalt, men mennesker, som Gud ønsker, skal med i Himmelen,« op-summerer hun.

Når jeg oplever tillid, kan

jeg tale personligt om mit

kristenliv

Gensidig tillid er en af nøglerne til at nå mennesker, forklarer Hanna.

på vejen til festivalens hovedindgang er der mange muligheder for små samtaler.

gode råd til evangelisation:

sig sandhedenstå ved mysterierneled efter spørgsmålet bag spørgsmålettving ikke folk til at være enigeprøv ikke at hævde dig selvbrug fortællinger og eksemplerDu er ikke alene

Fra bogen knap så svært at vidne til tiden

Cafébussen:

Cafébussen er et evangeliserende arbej-de under indre mission. Formålet er at in-spirere til evangelisation rundt i Danmark samt komme med nye tanker om at drive mission. Den blå bus kører rundt om i landet til skoler, efterskoler teltmøder og festiva-ler, hvor der er mulighed for at få en sam-tale om stort og småt i livet.Hver sommer er der mulighed for at tage med Cafébussen rundt og møde menne-sker hvor de er. mellem 50 og 90 sommer-evangelister bruger mellem 2 og 14 dage af deres sommerferie på at fortælle an-dre om deres tro på Jesus.læs mere på cafebussen.dk

11auGust 09

af Jacob engholm bøytler rahbek

Spørgsmålet om evolutionsteorien og livets opståen duk-ker op i en biologitime. Hvordan reagerer du?argumenterer sagligt, dybdegående og inderligt for den bibel-ske forklaring på livets opståen – 1 pointHolder lav profil, og håber at undgå at deltage i diskussionen – 3 pointevolution og skabelse??? – 4 pointDeltager med enkelte faktuelle oplysninger om bibelens syn på jordens skabelse – 2 point

Din holdkammerat på fodboldholdet bliver mobbet pga. manglende mål. Hvad tænker du?’Hvem bliver mobbet?’ – 4 point’Jeg må forsøge at snakke lidt mere med ham, så han ikke føler sig så ensom’ – 2 point’principielt er jeg enig i kritikken, men det behøver han jo ikke at vide’ – 3 point’stakkels mand – jeg må forsvare ham’ – 1 point

En flok IMUere spørger dig, om du vil med på natmission for første gang. Hvad svarer du?’Det kan i vist klare bedre end mig. Jeg vil hellere bruge mine evner andre steder’ – 2 point’Jeg kan da godt gå med, der skal jo være nogle til at gøre indhug i kaffebeholdningen’ 3 point’Jeg er godt nok lidt nervøs for det, men jeg er villig til at give det en chance’ – 1 point’natmission? Det har vi da værnepligtige til’ - 4 point

Din gamle nabo har svært ved at holde til gåturen til køb-manden. Hvad gør du?Går ind og tilbyder din hjælp med at handle – 2 pointGlæder dig over, at hun så i det mindste ikke køber noget usundt – 4 pointFortæller til næste imu møde, at den gamle kone har brug for hjælp – 3 pointHjælper hende med at handle, og benytter lejligheden til at fortælle lignelsen om de to fisk og de fem brød – 1 point

Tæl dine point sammen og tjek din status på evange-lisationsskalaen.

Resultat

1-5 pointevangelisten: Du benytter enhver mu-lighed til at fortælle dine omgivelser om din tro, men viser også dine kristne hold-ninger gennem handlinger og væremåde

5-9 pointpraktikeren: Du er ikke så glad for at snakke om Jesus, til gengæld vil du ger-ne hjælpe med praktiske og konkrete op-gaver og derigennem vise din tro

9-13 pointFedtspilleren: Du er meget tilbagehol-den, og sørger omhyggeligt for ikke at stikke næsen for meget frem af frygt for at gøre eller sige noget dumt

13-16 pointDen distræte: Du lægger ikke meget mærke til mennesker omkring dig, men bruger det mest af alt som en undskyld-ning for at involvere dig for meget i an-dre mennesker

Fedtspillereller evangelist

12

?!

Du kender måske missionsbefalingen, hvor Jesus siger, at vi skal gå ud i verden og fortælle

om ham. men tager du dette alvorligt? tag denne test og find ud af, om du er evangelist el-

ler fedtspiller.

teMa evanGelisation

12 auGust 09

GoDt & blanDet

Fresh til at hjælpe på vejDen første weekend i oktober vil vejen

idrætscenter summe af forventningsfulde teenagere.

event 2009 løber af stablen. udover en masse nye til-

tag er et af velkendte, men ikke desto mindre vigtige,

programpunkter smågrupper.

»i smågrupperne får teenagerne mulighed for at

snakke om det de oplever ved talerne og alt det an-

det, der sker i weekenden, så de ikke bliver glemt i

det store fællesskab,« siger louise bøndergaard, der

er ansvarlig for smågrupperne.

Hun har brug for 75 smågruppeledere, der hver får

en gruppe på 8-10 teenagere, der mødes fire gange i

løbet af weekenden.

og der er ingen grund til at fortvivle, hvis der skulle

være betænkeligheder ved at lede smågruppen, for

hver smågruppeleder får materiale, som kan være ud-

gangspunkt for snakkene.

»en smågruppeleders væsentligste opgave er, at få

en fornemmelse af de enkelte i gruppen, spørge ind og

hjælpe dem på vej,« siger louise. temaet for event er »Fresh,

fri og frelst«, og det er ikke

kun for at være smarte, at

valget faldt på dette tema.

»Det er Jesus, der gør os

'freshe' og frelste, og i ham

er vi gjort fri,« understreger

louise.

det betyder fiskenFisken er fra gammel tid brugt som et kristent symbol. i de første år-hundreder efter kristi fødsel, da kristne ofte var udsat for forfølgelse, blev fisken brugt som gensidigt kendetegn mellem kristne. Årsagen er, at det græske ord for fisk iCHtHYs kan ses som forbogstaverne i: iésous Christos theou (h)Yios Sótér (Jesus kristus, Guds søn, frelser). Dybt nede under roms gader, i katakomberne, teg-nede kristne symbolet på væggen, så andre kunne finde vej til menighedernes gudstjenester. i dag bruges fisken med samme betydning, f.eks. som klæbemærke på biler.

På plakatenskulle du lige stå og mangle en plakat med vilhelm

beck, indre missions høvding – med solbriller, så kan

du nu på imu.dk downloade plakaten.

på siden kan du også finde andre plakater med f.eks.

Downhere og the Dawn.

tre hurtige til generalenthomas bjerg mikkelsen er ny generalsekretær i indre mission. Her er hans svar på tre hurtige spørgsmål:

Hvilken størrelse sko bruger du?Det samme som gennemsnittet. str. 42

Hvilken bil kører du i?skoda octavia. Hvad ellers?

og hvad mener du egentlig om pasta?pasta er en udmærket spise, men det slår ikke risen-grød og røde bøffer.

13auGust 09

af niels Christian melgaard

Dagene nærmer sig den 24. december. i israelsmissionens lejlighed i Jerusalem er der pyntet op til jul. men gaderne

bærer ikke meget præg af højtiden, beretter trine rasmussen og Julie Hvas. For knap et år siden var de begge i israel i forbindelse med projektet meet the people. Her arbejdede trine og Julie på hen-holdsvis et aktivitetshus for udviklingshæmmede og et børne-hospital. at være i en by, hvor kulturer og religioner mødes, var en stor oplevelse for dem. »Jerusalem er unik. byen er intens og spændende at være i. religion møder man hele tiden, og det er tydeligt at se, hvem der er hvem. Folk gør en dyd ud af påklædningen,« siger Julie. Den jødiske helligdag, sabbatten, blev en særlig oplevelse. »sabbatten betyder meget for jøderne. Jeg blev inviteret til at holde hviledagen med nogle af dem. De er stolte over den og gjorde meget ud af dagen,« fortæller trine.

kvæstet men gladpå børnehospitalet, hvor Julie arbejdede, var hun på en afde-ling for patienter med lungeproblemer. en af de væsentligste opgaver, ud over behandlingen, var at være sammen med bør-nene. »Det var bestemt et givende arbejde. Der var en dreng ind-lagt, som var blevet kvæstet af en bombe. trods modgang var han glad og frisk,« fortæller Julie trines arbejde på aktivitetshuset bød på mange udfordrin-ger. Her var der både jøder og arabere. »vi aktiverede dem med små arbejdsopgaver og hjalp dem til at få en succesoplevelse,« fortæller trine. »når vi var to voksne til 21 børn, kunne det godt give udfor-dringer at holde dem beskæftiget. men det var rigtig sjovt, og de holder af en fra starten.« ud over opgaverne i projektet brugte de to volontører meget af tiden sammen med andre volontører. men julen blev holdt på dansk. »vi var til gudstjeneste i den danske kirke, som olsen (Hans-ole bækgaard) holdt. Derefter holdt vi traditionel dansk jul med flæskesteg, gaver og dans om juletræet,« fortæller de. »men i Jerusalem var det en helt normal dag.« opholdet i israel har sat spor. »Jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med israel,« lyder det fra dem begge.

inviteret på

en sabbat

trine og Julie oplevede israel på tætteste hold

interview

i meet the people projektet arbejdede trine (tv) på et aktivitetshus for udviklingshæmmede og Julie på et børnehospital.

trine og Julie besøgte Grædemuren i Jerusalem. Den regnes for Jødedom-mens helligste sted.

en traditionel dansk jul med flæskesteg blev holdt under noget lunere himmelstrøg i Jerusalem.

14 auGust 09

anmelDelser

Bøger

en anden mands hævn af thomas teglgaard Forlagsgruppen lohse – www.lohse.dk 304 sider – kr. 299,95

thomas teglgaard skildrer i sin seneste udgivelse den skizoide

leons kamp for at få hævn over dra-bet på sin barndomsven. til det får leon primært hjælp fra sin veninde, mor og bestyreren af den lokale pøl-sevogn. teglgaards erfaring i arbejdet med psykisk syge, og dermed viden om

hvordan forskellige typer tænker og reagerer i forskellige si-tuationer, skinner klart igennem. Det er en spændende krimi, hvor jeg til tider har haft svært ved at lægge bogen fra mig, bl.a. fordi det meste af bogen er bygget sådan op, at ved kapitelskift skildres historien fra en ny persons vinkel. Jeg har været godt underholdt, da jeg læste bogen. indimellem er der nogle vage teologiske budskaber, der vir-ker lettere malplaceret. Det er, som om teglgaard lige skulle have noget kristent indover. Jeg synes, det gør bogen knap så gennemført. Det er dog ikke noget, der har haft større be-tydning for helhedsindrykket, og jeg vælger derfor at give »en anden mands hævn« fire imu-logoer ud af seks, og jeg glæder mig til en ny krimi fra teglgaard.thea mukai

Fællesskab for alle? af Hans-ole bækgaard (red.) Forlagsgruppen lohse – www.lohse.dk 192 sider – kr. 199,95

23 beretninger fra mennesker, der ikke længere er en del af

et kristent fællesskab. Det er bag-grunden for bogen Fællesskab for alle, som en redaktionsgruppe ledet af Hans-ole bækgaard (olsen) har skrevet.

en række af beretningerne er hentet fra im-samfund, men de spørgsmål, som bliver rejst er i lige så høj grad relevante for kristne fællesskaber med unge. Det er ikke spørgsmål, som behøver at være aktuelle i det konkrete fællesskab, men det er spørgsmål, som kun vil have godt af at blive stillet, så de ikke ligger uberørte hen. en styrke ved bogen er en række spørgsmål, som kan findes på forlagets hjemmeside. De kan bruges i bibelgruppen eller andre steder for at få diskuteret emnet. Hvilke initiativer kan den enkelte tage, og fællesskabet som helhed, for at sikre bedst muligt, at ingen bliver overset, lyder et af spørgsmålene. måske bliver man ikke færdig på en aften, men så er der i det mindste taget fat om emnet.niels Christian melgaard

knap så svært – at vidne til tiden af nick pollard Forlagsgruppen lohse – www.lohse.dk 192 sider – kr. 100

af en eller anden grund er evan-gelisation rigtigt svært for rigtig

mange. Det, at fortælle om sin tro, kan være næsten umuligt, og und-skyldningerne kommer i massevis: »De vil ikke høre om min tro«, »Jeg er slet ikke særlig dygtig til at forklare det« osv. nick pollard tager fat i nutidens

menneske og dets verdensbillede. Han ønsker, at vi skal møde vores medmenneske i kærlighed og fortælle dem om vores dy-rebare relation til Gud, mens vi giver dem det frie valg til også at tage imod Ham. en rigtig spændende bog, der er aktuel i sin måde at se på verdensbilleder og kommunikation. en praktisk fagbog i at dele sin tro med andre.Dinna bjerrum

gadgetspå hjemmesiden www.lohse.dk er der et lille udvalg af notesblokke, kuglepenne, halskæder og nøgleringe, der alle har et synligt kristent symbol. tag dem med på arbejde eller til undervisning. mon ikke det giver anledning til en spørgende bemærkning eller to.

15auGust 09

puls › liv › mission

the real deal

af niels Christian melgaard

en lørdag aften. en hal fyldt med unge. og lovsang, hvor der ikke er tvivl om, at Jesus er i centrum. Det var ingredien-

serne, da livet tog en afgørende drejning for Jonas Gormsen på 20 år. Historien begynder, da han for knap fire år siden gik på ef-terskole og deltog på event. »Jeg hoppede rundt til lovsangen, men lagde ikke rigtigt an-det i det. men bagefter gik jeg rundt med en underlig følelse. Hjertet blev ved med at hamre, og jeg var fyldt af en energi, som jeg ikke havde oplevet før. Jeg fortalte det til dem om-kring mig. De opfordrede mig til at gå til forbøn,« fortæller Jonas Gormsen. Han havde ikke før oplevet et fællesskab på den måde. Gud havde sat gang i en proces i Jonas, der i tiden op til havde væn-net sig af med at drikke og ryge og et hårdt sprog. »mens der blev bedt for mig, faldt energien til ro, og det var som om, det lyste op i hele kroppen.« i første omgang var han lidt i tvivl om, hvad der egentlig var sket. »Jeg tænkte, om det var en sekt, for det var ikke normalt. men lidt efter gik det op for mig, at det var et sted, hvor Jesus var i centrum. Det var the real deal,« forklarer Jonas.

andre at dele troen medefterfølgende har det haft stor betydning for ham at have no-gen at dele troen med.

efter sommerferien skal Jonas arbejde blandt eleverne på skrødstrup efterskole.

tv-avisen bragte et indslag fra sæby bibelcamping sidst i juli, hvor Jonas medvirkede.

Foto: Danmarks radio

Jonas lærte Gud at kende, fordi nogen delte troen med ham

»i gymnasiet erfarede jeg, at en måde, man her styrker fælles-skabet på, er gennem fester. Jeg fik gode venner i gymnasiet, men det var et andet og mere dybt venskab, som jeg fik, selvom jeg ikke gik til alle fester,« siger Jonas. en af nøglerne til, at hans liv kunne tage en afgørende drej-ning, var, at der var nogen, som var villige til at dele troen med andre. »Det er godt, fordi jeg har lært Gud at kende. mine fordomme om, at kristne kun er gamle mennesker, blev skudt i sænk. Jeg fik øjnene op for, at der også er unge, der vil være kristne, og der var nogle jævnaldrende, jeg kunne gå til og snakke med,« siger Jonas.

næste nummer udkommer med imt nr. 40 den 4. oktober 2009

geist – rækker ud til dig