Havne & Skibsfart -5-2009

&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · OKTOBER 2009 · NR. 5

FOKUS PÅ : ÅRHUSHAVNEKONFERENCE I GRENAA

UDDANNELSE

MARITIM UGE

Maersk Agency Denmark A/[email protected]

T 89 34 80 00 F 89 34 86 71

CREATING OPPORTUNITIESIN GLOBAL COMMERCE

maerskline.com

Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. gradStart: 5. januar 2010

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. gradStart: 4. januar 2010

Maritimt ForberedelseskursusStart: 26. oktober 2009

Har du viljen – kender vi vejen

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20




Alle former for maritime radiokurser GMDSS

ECDIS kurser af 4 dages varighed

SSO Kurser af 2 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen- .

OK Gulve A/S - Marine Flooringudfører arbejder på nybygnin-ger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører neden-stående opgaver:

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket

• Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens

• Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk

• Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy• Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import• Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.• Gardiner og solafskærmning ude og inde• Rengøring dåb til aflevering af skibe

Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere.

www.skibsgulve.dk

INDHOLD

&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · OKTOBER 2009 · NR. 5

FOKUS PÅ : ÅRHUSHAVNEKONFERENCE I GRENAA

UDDANNELSE

MARITIM UGE

Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørRené Wittendorff ([email protected])

Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00Fax 70 20 41 56Eller annoncekonsulent: Kasper KristensenDirekte tlf. 76 10 11 44

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Layout: AmazezigTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer december 2009

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

HAVNE & SKIBSFART 5.2009

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

Havneogskibsfart.dkFølg med i nyheder på

4 Århus Havn fortsætter ufortrødent sine investeringer

6 Et triumvirat af havn, skibe og værft

8 Niras rådgiver på tyrkisk storhavn

10 Containere til verdens tinder

12 Rygraden i dansk infrastruktur

13 Havnekonference i finanskrisens skygge

15 Store prisstigninger hindrer skibsfart på mindre havne

16 Nye regler gør det sværere for bevaringsværdige skibe at tage

matroser ind

17 Alang Beach – Skibets sidste havn

18 Nyt træningscenter på Esbjerg Havn

19 Nyt rederi i Skagen

20 Maritim verdenskongres i Esbjerg

22 Vellykkede praktikophold for maskinmesterstuderende hos

Aalborg Industries A/S

Maritim Industri

24 Den maritime industri hører til på havnen!

25 Maritim Uge 2009

26 Fokus på anvendeligheden

Mere i e-magasinet på havneogskibsfart.dk og maritim-industri.dk

- nu også med maritimt TV

FOTO

: ÅR

HU

S H

AV

N /

OLE

BR

IKN

ER

3 H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Godt nok er godsomsæt-

ningen gået ned, men

investeringerne

fortsætter, for havnen

har en lang tidshorisont.

Som Danmarks største con-tainerhavn er Århus Havn naturligvis mærket af krisen. Godsomsætningen målt i ton er dalet med 30 procent siden toppen i 2008. -Den positive nyhed er, at godsomsætningen ikke falder yderligere, men den negative nyhed er, at det heller ikke går fremad. Siden februar har fal-det i godsomsætningen fladet ud, og vi spekulerer på, om det begynder at gå fremad, men vi kan ikke se det, siger Bjarne Mathiesen, havnedirektør for Århus Havn. Faldet i godsomsætningen er sket inden for alle områder,

både containeromsætningen, ro/ro-omsætningen og bulkva-rerne er faldet. -Godsomsætningen i Århus Havn er hovedsageligt gods til og fra det danske marked. Vi kan se, at når lagrene bliver tømt, skal de fyldes op igen, og det giver i vores statistik en lille pukkel opad, men vi kan se, at godsomsætningen efter-følgende falder igen, så selvom mange siger, at nu begynder det at gå fremad, kan vi altså ikke se det, siger han.

InvesteringsplanerneÅrhus Havn arbejder dog ufor-trødent videre med de udvidel-sesplaner, som havnen tidligere har fremlagt. -Vi arbejder støt og roligt vide-re med udvidelserne. Vi har en lang tidshorisont og kigger helt frem til 2015-17, når vi taler udvidelser. -Omniterminalen er det sidste afsnit i masterplanen fra 1996,

som vi mangler at gennemføre. Den kommer til at ligge på bagsiden af oliehavnen og bli-ver indrettet til vindmøller med videre. Vi regner med at iværk-sætte licitationen her i efteråret, siger Bjarne Mathiesen. -Færgeterminalen til Mols-Linien skal i 2015 flytte til de nye arealer ude i østhavnen. De bynære arealer har vi solgt til byen, og i stedet bygger vi erstatningsarealer, tilføjer han.

Århus Havn fortsætter ufortrødent sine investeringer

Godsomsætningen i Århus Havn er gået 30 procent ned siden toppen i sommeren 2008, men havnen har ikke tabt markedsandele, for godset er ikke gået andre steder hen. Det er simpelt hen forsvundet.

ÅRHUS

4 H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9 Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Bygger ud i bugtenHavnen i Århus planlægger et helt nyt havneområde, som bygges ude i bugten. -Vores held er, at vi kan bygge ud i bugten. Prisen er ”kun” en ødelagt udsigt. Der er hverken for stor eller for lille vand-dybde, og der er en fast bund, som man kan bygge i, forklarer Bjarne Mathiesen. -Alt det vi laver i østhavnen venter dog på, at Marselis-tunnelen bliver bygget fær-dig. Også containertermina-lens udvidelse venter på, at Marselis-tunnelen bliver fær-dig, og det bliver den i 2015. Det skulle gerne gå sådan, at vi kan åbne den nye færgeter-minal dagen efter, at Marselis-tunnelen er blevet åbnet. Det

ville give for meget trafikkaos at åbne færgeterminalen inden, uddyber han. Århus Havn udvider med en million kvadratmeter og fra-sælger 600.000 kvadratmeter. Alt i alt er der altså tale om en nettoudvidelse på 400.000 kva-dratmeter, som havnen forven-ter, vil koste 6-700 millioner kroner. Tabt godsmængde eller ej. Udvidelserne fortsætter i Århus. -Vi har tabt 30 procent af gods-mængden, men vi taber ikke markedsandele. Der er jo ikke nogen andre havne, der er vok-set. Det er markedet, der er nede, siger Bjarne Mathiesen.

Af Tina Altenburg

Udlejning & Salg

www.chs-container.dk

Tel. 8676 1700

Tel. 3677 6630

chs-container

Damco - en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen

Damco er en af verdens førende leverandører indenfor spedition og supply chain management. I mere end

20 år har vi leveret transport- og logistikløsninger til vores kunder over hele verden.

Vores løsninger er vidtgående og kundetilpassede for at imødekomme alle af vores kunders behov. Vi er

klar hvad enten du har brug for en konkurrencedygtig rate for en hasteforsendelse eller en strategisk part-

ner, som kan levere effektivitet og sikre langsigtet konkurrencedygtighed.

eller besøg www.damco.com for yderligere oplysninger om Damco.kontakt [email protected], ring tlf 89 31 61 00

Damco - en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen

Din lokale partner i den internationale supply chain


Euroflex løser opgaver

over hele verden, og på

værftet i Århus er der

travlhed med flere, store

serviceeftersyn på skibe.

Havn, skibe og værft – tre sider af samme sag, der unægtelig hænger sammen.Det gør de i også i Århus Havn – en af Danmarks travleste – hvor man også finder Euroflex A/S’ hovedkontor i Balticagade 18 og et skibsværft af en pæn størrelse og volumen.Der er ikke mange værfter tilbage i Danmark, men Euroflex’ værft har ligget ved Århus Havn siden 1950’erne og rummer lange og stolte traditioner i dansk skibs-bygningstradition.- Vi har på bedste vis altid over-levet og klaret de udfordringer

og kriser, der har ramt de dan-ske skibsværfter i de seneste år, siger økonomidirektør Peter Ingemann, Euroflex.Der har været mange ejere ved roret gennem årene, og nu er det så Euroflex– Euroflex Marine, Offshore and Industrial Services A/S – der sætter kursen og ejer og driver værftet.

Spredning i opgaverne- Men selskabet beskæftiger sig i dag ikke kun med værftsrelaterede opgaver. Forretningsområderne omfatter også opgaver inden for andre maritime spektre så som offshoreinstallationer og industri-opgaver, oplyser han.Euroflex har bl.a. forfinet en alle-rede velafprøvet forretningsmo-del, der består i outsourcing af produktion til underleverandører.- Frem for langvarige, kontrak-tuelle relationer med underleve-randører og samarbejdspartnere,

som andre i branchen anvender, så sammensætter vi i Euroflex vores underleverandører og sam-arbejdspartnere efter kompeten-cer og pris. Det sikrer os en lav, operationel risiko og en høj grad af fleksibilitet, men uden de tilhørende høje, faste omkostnin-ger, påpeger han.Den forretningsmodel kræver stærke kompetencer inden for projektstyring. Derfor er det førende eksperter inden for kon-struktion, projektering, og skibs-håndværke, der har deres daglige gang hos Euroflex. Alle er de håndplukkede – lige fra ledelsen til naval-arkitekten og fra maskin-arbejdere til skibsbyggere.- Vi sætter en ære i godt hånd-værk leveret af garvede folk, der kender deres fag og har deres faglige stolthed som drivkraft, siger Peter Ingemann.

Nytænkning vigtigtNytænkning er centralt for virk-somheden, som derfor sammen-sætter det bedste projektteam til enhver opgave uanset størrelse. Holdet matcher derfor opgaven 100 %, og for at sikre størst mulig flexibilitet og handlefrihed forstærker man undertiden den interne organisation med kompe-tente, eksterne medarbejdere og specialister.- Vi har rigtig stor erfaring med fartøjer, der kræver en høj sikker-hedsmæssig standard, og vores ekspertise inden for bl.a. design, konstruktion, service, vedlige-hold og reparationer betyder, at vi er både gearet til og byder på opgaver inden for disse felter i både ind- og udland, siger han.Århus har et af landets føre-nde havnemiljøer og derfor alle de nødvendige faciliteter. Kombineret med Euroflex’ egne faciliteter kan man håndtere alt

Et triumvirat af havn, skibe og værft

ÅRHUS

Århus Havn er en af de førende i Danmark og derfor en god base for Euroflex’ inden- og udenlandske aktiviteter.


NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning til velfungerende bygninger, bæredygtigt miljø og store anlægsprojekter.

Send trygt bolden ind over. Vi skal nok tage i mod. Fang fx Lars Hededal på 76 60 26 02 – [email protected]

www.niras.dk

NIRAS er rådgiver for Århus Havn- og vindmølleparken Horns Rev II

MARTIN HANSENS VEJ 158400 EBELTOFTTlf. 8634 1578Mob. 2537 3666

Din professionelle partner – når det gælder

• Skibsreparation • Dykkeropgaver • Hydraulik • Smedearbejde

•••

[email protected]

fra komplicerede ombygninger og regelmæssige serviceeftersyn af skibe til offshoreopgaver og underleverandøropgaver, hvor man leverer personale, der bl.a. deltager i installation af kraftvær-ker over hele verden.- I øjeblikket har vi således opga-ver i Grækenland, og vi regner med, at en større og større del af selskabets opgaver fremover vil foregå uden for Århus. Det gælder både inden- og uden-landske job, understreger Peter Ingemann.I oktober får værftet susende travlt, da flere, større skibe kom-mer ind til et serviceeftersyn – job, der strækker sig ind i 2010.

VærdierneFor en stor arbejdsplads som Euroflex er det vigtigt at udstikke nogle værdier, der kan bære virk-somheden fremad.- Vi har valgt at sige, at godt håndværk er vores mål og høje ambitioner vores drivkraft – bare

for at nævne nogle. Vores eksi-stens er jo baseret på evnen til at opfulde kundens behov, og derfor har vi sat nogle pejlemær-ker for den udvikling, vi ønsker. I øjeblikket betyder finanskri-sen, at både danske og interna-tionale virksomheder møder nye udfordringer, så vi har skærpet vores fokus, så vi sikrer, at virk-somheden fortsat er effektiv og konkurrencedygtig. Så vi ratio-naliserer løbende og optimerer dermed virksomhedens forret-ningsområder, understreger Peter Ingemann.- Heldigvis har vores aktiviteter stor spredning – både med hen-syn til produkter og markedsseg-menter. Det medfører en reduce-ret risiko for større udsving på de enkelte områder, slutter han.Ud over hovedkontoret i Århus er Euroflex repræsente-ret i Grækenland, Spanien og Bulgarien.

Af Karen Sloth


Herhjemme er firmaet

desuden rådgiver på de

fundamenter, der skal

bære havvindmøllerne

ved Sprogø.

I øjeblikket er der kun strand og kystlinie ved den nordtyrki-ske by Filyos ved Sortehavet, men om få år vil en ny stor-havn stå klar, og i øjeblikket er danske NIRAS A/S i gang med planlægningen og projekterin-gen af havnen, der skal omfatte container, terminal, olietermi-nal og tørlast. Der skal bl.a. skaffes plads til import af kul

og andre bulklaster samt eks-port af stålplader.- Vi vandt licitationen i en international tilbudsrunde, der var udbudt af det tyrki-ske finansministerium og har været i gang med jobbet i ca. otte måneder. Der går ca. et år mere, før projektet er klar til næste fase, så de første etaper ventes igangsat i 2011, siger afdelingschef Jesper Harder fra NIRAS.Det store og meget spe-cielle projekt er delvist EU-finansieret. Havnen bliver større end nogen dansk havn, og projektet omfatter ikke kun selve havnen.

Infrastrukturen- En så stor anlægsopgave for-drer også, at f.eks. infrastruk-turen er i orden. Man skulle jo helst kunne komme både til og fra havnen. Den del skal finansieres af offentlige midler. Men NIRAS skal stå for alt fra design, forundersøgelser, EIA (undersøgelser af vurderinger af virkninger på miljøet), feasi-bility studier og valg af entre-prenør m.m. i selve havnepro-jektet, siger han.NIRAS honorar udgør 29 mio. kr. for rådgivningsarbejdet, der i gennemsnit skaffer beskæfti-gelse til en halv snes medarbej-dere i virksomheden. NIRAS’

deltagelse i projektet løber, indtil man er klar til at gå ind i selve udbudsrunden.Rådgivningsordren blev gan-ske vist vundet i konkurrence med andre, men den danske virksomhed havde et godt fun-dament for sit tilbud. NIRAS har stor international erfaring inden for planlægning af havne og har i årenes løb været invol-veret i projekter i 60 lande ver-den over. I øjeblikket er man i gang med en snes havne fordelt på flere verdensdele. - Vi har mange opgaver i Afrika – bl.a. Mombasa Havn i Kenya og Tema Havn i Ghana. I Polen har vi desuden stiftet selskabet

Niras rådgiver på tyrkisk storhavn

Man tror det næppe, men om få år ligger der en storhavn her ved Filyos på Tyrkiets sortehavskyst, hvor danske NIRAS spiller en vigtig rolle i den indledende rådgivning omkring projektet.

ÅRHUS


NIRAS Portconsult PBP Sp. Z o. o., der har 20 mand i sving på kontoret i Stettin, hvor der skal bygges havn og færgeter-minal, siger Jesper Harder.

Møllerne ved Sprogø Herhjemme er NIRAS rådgiver på de fundamenter, der skal bære de syv, nye havvindmøl-ler nord for Sprogø, som skal stå klar til december, så de kan fungere som blikfang for deltagerne i klimatopmødet. Danmark er førende, når det gælder vedvarende energi, og her er chancen for at fortælle det til resten af verden.Møllerne skal dække det elfor-brug, der forekommer direkte på Sund & Bælts infrastruktur-anlæg, som omfatter den faste forbindelse over Storebælt – vej og jernbane – og selskabets fire havne samt de danske lan-danlæg til vej- og jernbanefor-bindelsen over Øresund.

Produceret i Polen- NIRAS står som rådgiver for design af fundamenterne samt for tilsyn og projektopfølgning under fremstilling og montage af disse. Desuden har NIRAS været ansvarlig for at tilve-jebringe forundersøgelser af jordbunden forud for endeligt design og udgravning til fun-damenterne, oplyser teknisk direktør og projektansvarlig, Leif Vincentsen fra Sund & Bælt Holding.Møllefundamenterne er produ-ceret i Polen – i øvrigt samme sted som fundamenterne til Rødsand 2-parken – og støbt på en pram så stor, at den kunne rumme alle syv funda-menter. Prammen blev primo september trukket fra Polen til en position nord for Sprogø, så en flydekran kunne mon-tere fundamenterne direkte fra prammen.

Af Karen Sloth NIRAS er rådgiver på de syv fundamenter, der skal bære de nye havvindmøller ved Sprogø. billede: Sund & Bælt

FAKTAMøllernes samlede kapacitet er på 21 MW. Projektet er opdelt i fire entrepriser. Vestas Offshore A/S står for levering og opsætning af vindmøllerne. Fundamenterne udfø-res af Aarsleff/Bilfinger Berger - Joint Venture. NKT Cables A/S leverer søkablerne, som udlægges af Peter Madsen Rederi A/S og Svensk Sjöentreprenad AB.

MARINE OFFSHORE

INDUSTRIAL SERVICES

Global voyage repair and maintenance services

Shipyard facilities

Global specialist manpower

Denmark (Head Offi ce)

Eurofl ex A/S

Balticagade 18

DK-8000 Aarhus C

Danmark

Offi ce: +45 7020 1147

Fax: +45 8619 0771

www.eurofl ex.com


CHS-Container leverer

containere til alt – fra

stjernekiggeri til

fiskefabrikker, mejerier

og beboelse.

Containerne fra CHS-Container A/S på Århus Havn kommer både højt til vejrs og langt omkring. Det gælder i hvert fald for de foreløbig syv – måske otte – containere, der

skal bruges til et projekt for Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.Den første af containerne blev leveret sidst i september, og den skal nu fyldes med teknologi og astronomisk udstyr, testes og til sidst om ca. halvandet år sendes til Tenerife, hvor den placeres ved et eksisterende observatorium på kraterkan-ten nær Teide-vulkanen i 2200 meters højde. Den forventes senere at få selskab af seks-

syv søstercontainere, der stilles op i formentlig New Mexico i USA, på Hawaii, i Kina, Chile, Sydafrika og Australien samt muligvis en ottende et sted i Oceanien, måske på Tahiti.- Vi har valgt at bruge isole-rede kølecontainere, dog uden køleanlæggene, da de egner sig godt til formålet, og fordi vores instrumenter kræver en tem-peratur under 20º. Et teleskop leder ved hjælp af spejle lyset ind til måleinstrumenterne

inden i containerne. Desuden har containerne den fordel, at de er et gennemtestet standard-produkt, der er let at transpor-tere både til lands og til vands, siger lektor Frank Grundahl fra instituttet.

Mange formålMen firmaets containere kom-mer også mange andre steder hen i verden, for de kan bru-ges til utallige formål. Udover Danmark leveres der mange til

Containere til verdens tinder

Grønland er en af mange aftagere af containere, der kan opstilles og ind-rettes på selv vanskeligt tilgængelige steder.

Kajakopbevaring er bare et enkelt af de mange formål, man kan bruge containere til.

Containere kan bygges i højden. Det gør dem eksempelvis velegnede til midlertidige byggepladskontorer.

ÅRHUS


både Sverige, Island, Grønland og Færøerne, og så er CHS-Container desuden underleve-randør til større entreprenø-rer, der leverer containere til u-landsprojekter.- Mange steder bruges con-tainerne f.eks. til små, mobile fiskefabrikker eller mejerier, oplyser Steen Sørensen.Han var tidligere direktør i fir-maet, der blev etableret i 1998, men allerede i 2004 blev han indehaver og ejer det nu sam-men med en tysk partner i Bremen, der er Europas største i branchen og handler contai-nere med hele verden. Steen Sørensen har desuden en fortid med containere i Viborg, hvor han stod i spidsen for en stab af 50 dygtige medarbejdere og i en årrække reparerede køle-containere for Mærsk. Så der ikke meget, han ikke ved om branchen og om containere af alle slags.I dag har CHS-Container depo-ter over hele landet, så man

altid har containere tæt på kun-derne.- Det betyder meget. Ikke mindst i den nuværende finan-sielle situation, hvor mange kunder foretrækker at leje frem for at investere i køb, siger Steen Sørensen.

Stor konkurrenceContainermarkedet er hårdt for tiden og med mange, stærke modspillere.- Selvfølgelig har vi da også mærket krisen, men vi tror på, at med de rette priser på varen, så skal det nok gå. Det drejer sig bare godt, gammelt køb-mandskab, fastslår han.Og der er da næsten heller ikke det formål, containere ikke kan bruges til. Transport af varer er bedst kendt, men de er f.eks. også velegnede som bildæk-hoteller, hvor en almindelig 40 fods container kan rumme dæk til 320 biler. Desuden bruges rigtig mange til kontorer, værk-steder, lagre og opbevaring af

forskellig art. Da der er tale om standardmål, kan de også byg-ges i højden, hvor forholdene kræver det – f.eks. på byg-gepladser, hvor de bruges til kontorer, kantine osv. CHS-Container har også leve-ret containere til opbevaring af fyrværkeri, og selv ved demon-strationer kan containere bru-ges som afspærring. De er nemlig ikke sådan at forcere. De bruges også til beboelse, hvor de indrettes med f.eks. både køkken, bad, toilet, stue og soverum.

Flyttedag i ÅrhusI Århus har virksomheden lige holdt flyttedag til større lokaler sidst i september.- Vores placering i Skånegade 3 på Pier 2 har egentlig hele tiden været en midlertidig løsning. Nu har vi fået større lokaler i Sverigesgade, og det passer os fint, for vi bliver nødt til at bo på havnen. Det er nu engang nemmest at få containere ind over kajkanten. Det er i øvrigt også det mest miljørigtige, påpeger Steen Sørensen.

Af Karen Sloth

870 M SPECIAL

Ny Skylift II

King Size Havne kabine

Bananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Tjek vores nye hjemmeside på www.un-maskinservice.com

FAKTACHS-Container har depoter i Hvidovre, Roskilde, Svinninge, Odense, Ribe, Århus, Randers, Holstebro og Aalborg.Der er i alt tre medarbejdere i virksomheden.Universitets projekt hedder SONG (Stellar Observations Network Group), og målet er at studere himmelrummets klareste stjerner samt finde og studere eventuelle planeter omkring disse. Med placeringen af otte teleskoper – fire på den nordlige og fire på den sydlige halvkugle – kan stjernerne følges tæt døgnet rundt i lange persioder.


Der snakkes en del om, at sta-ten bør koncentrere sine hav-neinvesteringer om nogle få store havne, så der bliver skabt nogle multimodale transport-knudepunkter med ordentlig volumen. Visionen er at kon-centrere kræfterne og samtidig komme ud i krogene af landet. Århus Havn er en helt naturlig del af de tanker, og – som hav-nedirektør Bjarne Mathiesen fremhæver – så går statens investeringer og Århus Havns investeringer allerede op i en højere enhed. -Rygraden i den danske infra-

struktur er København, Malmø, Esbjerg og Århus. Der går en akse fra Århus til Hamburg og fra København til Esbjerg, sam-tidig er den danske transportin-frastruktur hægtet sammen med den svenske, derfor er Malmø taget med i de betragtninger, siger Bjarne Mathiesen.

Statslige investeringer-Nu investerer vi 6-700 mil-lioner kroner i havneudvidel-ser i form af Omniterminalen og den nye færgeterminal til Mols-Linien. På 10 år har vi investeret omkring 1,5 milliar-

der kroner. Oveni kommer de statslige investeringer i blandt andet Marselis-tunnelen til 1,6 milliarder kroner. -Vi har også lige fået færdig-gjort en jernbaneforbindelse fra Århus H til container-terminalen, som staten har skudt 135 millioner kroner i. Jernbaneforbindelsen til con-tainerterminalen er dermed fysisk i orden, og Mærsk har allerede startet en rute op til Høje Taastrup, der kører tre gange om ugen. -På den måde går statens inve-steringer og vores investeringer

op i en højere enhed. Der er et ønske om, at vi skal have nogen få store havne i Danmark, nogle trafikknudepunkter med volumen, som andre havne kan nyde godt af. Når man taler om de knudepunkter, er det svært at se bort fra vores havn, og vi tager det som et godt tegn på, at vi har statens opbakning med de 135 millioner kroner, der er investeret i baneforbindelsen og Marselis-tunnelen oveni, siger Bjarne Mathiesen.

Af Tina Altenburg

Rygraden i dansk infrastruktur

Århus Havn får hovedsageligt gods til og fra det danske marked. Når forbruget går ned kan containerterminalen i Århus Havn mærke det i form af færre containere, der skal lastes og losses.

Århus Havn vil bygge et helt nyt havneområde ud i bugten. Til gengæld sælger havnen de bynære arealer, hvor der i stedet laves byudvikling.

Århus Havn placerer sig som et af Danmarks multimodale transportcentre og en del af rygraden i den danske

infrastruktur. Når talen falder på, at staten skal koncentrere sine havneinvesteringer på nogle få store havne,

kan man ikke undgå at sige navnet Århus.

ÅRHUS

God skibsmæglerservice døgnet rundt, det er lige os!


De danske havne mødtes

for nylig til konference

i Grenaa arrangeret af

Transportøkonomisk

Forening. Det blev til

en konference, der stod

i krisens skygge, for

havnene kan om nogen

mærke krisen i form af

mindre godsmængder.

Som en af oplægsholderne, Søren Andersen, vice president for fleet management i Maersk Line, sagde ved dette års hav-nekonference i Grenaa, så har

2009 været et sandt annus hor-ribilis. -2009 har været et annus hor-ribilis. Vi oplevede et voldsomt fald i første kvartal, faldet er siden blevet mindre, og vi lig-ger omkring nulvækst i 2010. Vi har været igennem det vær-ste, men ikke tilbage til den vækst, som vi har været vant til. -Konsulentfirmaet Alpha Liner har opstillet fem scenarier for udbud og efterspørgsel på con-tainerskibsmarkedet, og den mest optimistiske siger, at der vil være balance i 2013. Det her er ikke lige overstået på det næste halve års tid, vi må indstille os på, at det er lidt længerevarende. Vi ser også, at

fragtraterne ikke er bæredyg-tige, de skal længere op, hvis operatørerne skal have noget at leve af, sagde Søren Andersen blandt andet, da han skulle gøre rede for udviklingen på containerskibsmarkedet. Det er ikke bare containerski-bene, der sejler halvtomme rundt. Nedgangen i godsmæng-derne har ramt alle typer gods, fortalte Bjarne Mathiesen, hav-nedirektør for Århus Havn, der siden toppen i 2008 har oplevet et fald i godsmængderne på 30 procent. -Man skal have is i maven for øjeblikket, og vi arbejder da også med en lang tidshorisont. For hvis ikke der er noget gods, så hjælper det ikke noget, og

der er faktisk ikke så meget gods, og det, der er, slås vi alle sammen om. -Godsomsætningen lå fuld-stændig konstant indtil juli sidste år. Nu har nedgangen i godsomsætningen fladet ud, og vi håber, at det er på vej op, men vi ved det ikke, sagde Bjarne Mathiesen.

Investeringer fortsætterMidt i al dette var havnene overbevist om, at på lidt læn-gere sigt vil væksten i gods-omsætningen vende tilbage. Derfor fortsætter havnene deres investeringer. Gert Nørgaard, manager rela-tions & commmunications i Copenhagen Malmö Port AB,

Havnekonference i finanskrisens skygge

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit

Sankt Annæ Plads 31250 København K

Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66


Grenaa Havn er gået en alternativ vej for at få finansieret udvidelsen af Nordhavnen. Havnen har frasolgt et areal på 20 hektar til Danish BioFuel Holding, der vil producere bioethanol på Grenaa Havn.

fortalte således om de ret omfattende investeringer, som CMP gennemfører for øjeblik-ket. -Det er essentielt, at vi har en god infrastruktur og gode adgangsveje til havnen. I Malmø har vi motorvejen lig-gende lige uden for havnen, og jernbanen befinder sig også lige uden for havnen. I Malmø flytter vi vores container- og ro/ro-terminal, og samtidig etablerer vi en ny kombitermi-nal inden for det samme områ-de, et område på cirka 750.000 kvadratmeter. Norra Hamnen er et investeringsprojekt til 700 millioner danske kroner, sagde Gert Nørgaard.

Utraditionel finansieringGrenaa Havn er også en af de havne, der udvider sit areal, men her har man finansieret udvidelsen af Nordhavnen på en utraditionel måde. Havnen har nemlig frasolgt en del af havnens areal til Danish BioFuel Holding A/S. Danish BioFuel Holding er ved at etablere en virksomhed på Grenaa Havn. Virksomheden skal producere bioethanol, og den endelige miljøgodkendelse af projektet ventes at foreligge

i slutningen af året. Herefter vil anlægsfasen starte op, og hvis alt går som planlagt vil Danish BioFuel Holding kunne starte produktionen i 2012. -Vores kunder ligger på havne i hele Skandinavien, så søtrans-port ligger lige for. Vi er der, hvor råvarerne kan komme meget billigt til og fra. Vi overvejede også Køge Havn, men der er ikke dybt nok, og der ligger beboelse for tæt på. Placeringen i Grenaa er deri-mod optimal med kun meget lidt beboelse i nærheden, siger Svend Brandstrup Hansen, direktør for Danish BioFuel Holding. Havnedirektør for Grenaa Havn, Henning Laursen, for-klarede, at aftalen med Danish BioFuel Holding har været temmelig utraditionel. -Vi har efterkommet en kundes ønske om at blive ejer af et areal i havnen og har derfor frasolgt et areal på 20 hektar, 12 på selve havneområdet og otte lidt bagved. Salgssummen nærmer sig 140 millioner kro-ner, som er den sum, vi skal bruge på at lave vores nord-havn færdig, sagde Henning Laursen.

Af Tina Altenburg


På ret kurs

med en søforsikring fra TrygVesta.

eller e-mail [email protected] 44 20 62 37

Stik imod alle politiske ønsker om at fremme nærsøfarten og udnytte havnenes potentiale lægges endnu en hindring i vejen med stærkt stigende pri-ser på lodsningen.

Danske havne arbejder for at fremme maritim transport. En væsentlig faktor er den samlede transportpris. Omkostningen til lods er en del af den pris. Herudover er der også generelt et ønske om høj sikkerhed til

søs, så de, der ønsker lods, ikke fravælger det ud fra en økono-misk nødvendighed.

”Pris på lodsning er forsvars-ministerens ansvar. Søren Gade har valgt at lade priserne på lods til mindre skibe og mindre havne stige voldsomt. Kombinationen mindre skib til mindre havn betyder i visse tilfælde mere end en fordob-ling af priserne. Det gælder f.eks. den vestlige Limfjord,

det sydfynske øhav og flere fjordhavne” forklarer formand Uffe Steiner Jensen.

Med de store prisstigninger på lodsninger, vil udgifterne for at få lods ombord og komme i havn komme på niveau med de skibsafgifter, skibet betaler for brug af faciliteterne til og i havn. Priser som mange havne i en lang periode har gjort sig store anstrengelser for at holde nede, fordi det er den samlede

transportpris, der er afgørende for skibsfartens konkurrence-dygtighed. Det er ikke hold-bart.

Danske Havne opfordrer til, at der sker en generel politisk stillingtagen til det statslige lodsvæsen. Vi er lovet en eva-luering af lodsordningen, og den må gennemføres, før for-svarsministeren sætter priserne på lods op – siger Uffe Steiner Jensen.

Store prisstigninger hindrer skibsfart på mindre havneFørste oktober kommer der nye og endnu højere priser på lods. Navnlig mindre skibe til mindre havne vil

blive hårdt ramt. En lodsning til f.eks. Næstved Havn bliver mere end fordoblet. Skal skibet ind i den vestlige

Limfjord stiger eksempelvis brolodsen ved Oddesund med 250%. Begge steder er der lodspligt, så skibene

kan altså ikke fravælge ydelsen.

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk


- Det er i hvert fald blevet meget vanskeligt. Sådan siger skipper Otto Leth, der ejer en skonnert hjemme-hørende i Århus Havn, om det at tage ubefarne matro-ser ombord. Han har et af de helt små rederier, der plejer at tage ubefarne matroser direkte fra søfartsskolerne og skole-skibene ombord og give dem sejltid. Et halvt års sejltid er nemlig en forudsætning for, at matroserne kan tage det afslut-tende kursus på søfartsskolen i Frederikshavn og kalde sig skibsassistent. Fra 1. januar er der indført nye regler for praktikpladstilskud, og de inkluderer blandt andet, at praktikstedet – altså rederiet – skal have en rederigodken-delse. Uddannelseschef i Søfarts-styrelsen, Sune Rahn, forkla-rer.- Vi har gjort det, at vi har udvidet anvendelsesområdet, så flere uddannelser kan blive

dækket af de samme regler om praktikpladstilskud. Hvis rederierne ikke tidligere har været godkendt til at tage unge under skibsofficersuddannelse eller maskinmesteruddannelse ind, så er de nu blevet omfattet af krav om rederigodkendelse. Det går ud på, at rederiet skal have nogle skibe, der giver en alsidig uddannelse. Vi vil sikre os, at de unge kommer rundt på skibet og får prøvet forskellige ting. Desuden er vi begyndt at gøre det, at vi giver et fast til-skud pr. tre måneders effektiv sejltid, forklarer Sune Rahn.Netop rederigodkendelsen vol-der de bevaringsværdige skibe kvaler, fortæller Otto Leth. - Sådan nogle små skibe som os, vi kan godt tage de unge ind, men reglerne er blevet besværliggjort fra 1. januar. Jeg kender til to skibe, som har sagt, at de gider ikke alt det bøvl, og så mister man nogle praktikpladser.- Desuden er der reglen om, at

man kun kan søge om udbeta-ling af tilskuddet til bestemte tidspunkter. Det kan man godt overse, når man er sådan et lille rederi som os, tilføjer Otto Leth. - Jeg selv er blevet godkendt som praktiksted via Marstal Navigationsskole, hvor jeg tid-ligere har haft kontakt direkte med Søfartsstyrelsen, men det er en ekstra byrde for skolen, det er besværligt for dem, og spørgsmålet er, om de vil til næste år.

Store rederier vil ikke tage de ubefarne matroserOtto Leth tilføjer, at hvis det ikke lykkes at blive godkendt via skolen til næste år, så er det slut med de ubefarne matroser ombord på skonnerten. - Problemet er, at de store rederier ikke vil tage de ube-farne matroser, for de har slet ikke nogen erfaring, så der er ikke så meget, de store rede-rier kan bruge dem til. Men

omvendt skal de jo have et halvt års sejltid for at kunne komme på det afsluttende kur-sus i Frederikshavn og få deres uddannelsesbevis. Der har de hidtil haft mulighed for at få den sejltid hos de små rederier, men nu mister man nogle prak-tikpladser, siger Otto Leth. Hos Søfartsstyrelsen kan man dog ikke rigtig genkende pro-blemet. - Jeg kan ikke helt forstå, at nogen synes, det er blevet sværere, og jeg har ikke hørt om nogen, der har søgt om at blive praktiksted og fået nej. Nogle søger via skolerne, og de har måske opstillet nogle krav for at kunne give godken-delsen. Men jeg har ikke hørt, at nogen har fået afslag, siger Sune Rahn.

Af Tina Altenburg

Nye regler gør det sværere for bevaringsværdige skibe at tage matroser indFra 1. januar i år er der indført nye regler for tildeling af praktikpladstilskud til unge matroser, der er i gang

med skibsassistentuddannelsen. Det gør det vanskeligt for de små rederier at tage matroser ind, og skippere

vurderer, at de unge skibsassistenter får svært ved at gøre deres uddannelse færdig, fordi de mangler sejltid.

UDDANNELSE & KARRIERE

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse


Alang Beach – Skibets sidste havnDen sidste rejse – skrot, genbrug og designermøbler

Skibe dør i krig, skibe dør ved forlis og skibe dør ved stranding. For nogle venter, efter et langt og arbejdsomt liv, ophuggernes

skærebrændere.

Alang Beach – Skibets sidste havnDen sidste rejse – skrot, genbrug og designermøbler

Særudstilling på Handels- og Søfartsmuseet25. september 2009 – 7. marts 2010

Særudstilling om ophugning af skibe – fotoudstilling fra

Alang Beach, Indien og møbler fra M/F KONG FREDERIK IX

fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri.

Alang Beach huser omkring 180 ophugningsværfter og

værfterne langs med stranden står for ophugningen af ca.

50 % af de skibe, der årligt fra hele verden bliver sendt til

ophugning. Stedet er på mange måder ideelt, for forskellen

mellem flod og ebbe er ekstrem stor, og der er kun flod to

gange om måneden.

Efterhånden som nye skibe kommer ud på markedet, bliver

de gamle sendt til Indien, hvor de bliver tømt for alt genbru-

geligt inventar, hvorefter skibet skæres op og stålet sendes

til omsmeltning. Ombord i passagerskibene var inventaret:

møbler, døre, paneler malerier og relieffer udført af nogle af

tidens førende kunstnere og designere.

Her iblandt M/F KONG FREDERIK IX, der ved ankomsten

til Alang Beach stadig var i besiddelse af en stor del af de

oprindelige møbler fra dengang færgen forlod Helsingør

Værft.

I 2005 afgik KONG FREDERIK IX, efter flere forgæves forsøg

på at bevare færgen i Danmark som museumsfærge til,

Indien, efter ankomsten derude, nåede sagen op på minis-

terniveau, og endnu et par forsøg blev gjort på at få færgen

hjem igen, men det lykkedes ikke. M/F KONG FREDERIK IX

blev hugget op, men et lille stykke af færgen, ikke meget

måske, kun otte stole, fik dog, efter en tur rundt om jorden,

lov til at vende hjem til Helsingør, hvor de vil indgå som et

centralt element i efterårets udstilling om skibsophugning

på Alang Beach.

Yderligere information hos museumsinspektør Kåre Lauring,

4928 0213, [email protected].


Falck Nutec indviede

bådtræningscenter

opbygget i moduler, så

det kan flyttes.

Med indvielsen i september af det nye bådtræningscenter på Esbjerg Havn er Falck Nutec i Esbjerg med ét slag blevet Danmarks eneste one-stop træningscenter for sikkerhed, brandslukning og livredning.Det nye bådtræningscenter gør sig endvidere bemærket ved at være mobilt, så den dag, havn og kommune ønsker at reali-sere planerne om en opfyldning af 5. Bassin ved Sildekaj, hvor træningscentret er placeret, så kan det bare flyttes til et andet sted på havnen. Centret rummer klasselokale, instruktørkontor og værksted samt to omklædningsrum, for selv om kursisterne overve-jende er mænd, så arbejder der også kvinder på installationer-ne i Nordsøen – rengørings- og køkkenpersonale, ingeniører, sundhedsmedarbejdere m.v., og de skal naturligvis have de

samme grundlæggende kurser såvel som repetitionskurser som alle andre.Bygningerne er placeret på betonsøjler og hævet ca. 1,50 m over kajen, så de også er stormflodssikrede.Arealet blev lejet i januar af havnen og etableringen af cen-tret begyndte i marts. De første kursister rykkede allerede ind i august.

Totalløsninger- Vi har hidtil entreret med en underleverandør omkring den del af vores kurser, der omfatter bådtræningen, men i de seneste tre-fire år har vores kunder i stigende grad efter-spurgt totalløsninger. Det gør os også mindre afhængige, og vi har fået flere ben at stå på, nu hvor vi selv kan tilbyde hele pakken, siger Poul Victor Jensen, adm. direktør hos Falck Nutec i Esbjerg, der har hoved-kontor på Uglviggårdsvej i den østlige del af Esbjerg, hvor den øvrige kursusdel holder til med brandslukning, helikopterred-ning i det store bassin, kemika-liehåndtering, førstehjælp osv.

- Men nu har vi faciliteterne samlet på havnen, så de, der kun skal igennem bådkurser, ikke behøver at pendle mellem praktiske øvelser på havnen og teori i Uglvig, siger han.Fremover kan Falck Nutec tilbyde kurser med Mand-Over-Bord-både (MOB), Fast Rescue Boats (FRB) samt liv-både til offshoresektoren, der i dag omfatter både olie, gas og vind, samt til rederier, ship-pingbranchen og andre med maritim tilknytning. Rederierne har ganske vist været i krise og haft faldende medarbejderan-tal, men hos Falck Nutec kan man allerede nu via kursustil-meldingen se tegn på, at 2010 bliver et bedre år.

Specielle øvelsesbådePlatformen uden for kursuslo-kalerne disponerer over to liv-både, en MOB samt to FRB’er, der også kan bruges til MOB-træning. Derudover er der davider til livbådene samt en kran til håndtering af MOB- og FRB-både. Kranen er i øvrigt det eneste, der ikke kan flyttes i en håndevending, da den er

støbt fast til kajen.Hele centret står i godt fire mio. kr., hvoraf bådene udgør en ikke ubetydelig andel.- Det er naturligvis helt nye, og f.eks. livbådene er ikke standardtyper, men både, der er specielt rigget til til øvel-sesbrug, forklarer Poul Victor Jensen.

HøjdetræningDe stigende aktiviteter på Nordsøen – ikke mindst på vindmølleområdet – betyder, at Falck Nutec også har udvi-delsesplaner i Uglvig. Når de nødvendige, kommunale tilla-delser er parat, skal der tilby-des højdetræning til vindmøl-lemedarbejdere, der bl.a. skal lære nedfiring fra mølletårne.- I takt med at antallet af vind-mølleparker stiger, får vi flere og flere kursister, der har brug for den slags træning, og vi har store forventninger til aktivite-terne, siger han.

Af Karen Sloth

Nyt træningscenter på Esbjerg Havn

Der er fart over feltet i Esbjerg Havn, når Falck Nutecs fem nye fartøjer holder bådkursus.



Husk at behandle dem du møder på din vej op af livets stige godt idet du måske møder dem senere, på vej ned. Kloge ord sagt af ens moder og pas-sende på vore nye ”naboer” Tärntank. Rederiets stiftere var som børn i Skagen sammen med deres fædrene ophav, hvor Skagen den gang som nu, var et

kærkommen sted for en svensk fisker. Nu, mange år senere, da et nyt hjemsted skulle findes til deres rederi, var det natur-ligt at vælge det dejligt kend-te Skagen. Havde de mange værftsarbejdere, smede, fiskere og andre ikke gjort som oven-for nævnt, havde bl.a. Skagen Skipperskole måske ikke haft

dette rederis mange officerer på et dansk søretskursus. Dette kursus udbydes andet sted i riget, men valget faldt på ”hjembyen” Skagen.

De første 12 skibsførere, over-styrmænd og maskinmestre er i disse dage ved at blive ind-ført i det at være ansvarsha-

vende med en dansk vinkel. Undervisningen er på engelsk men da de maritime bånd er internationale, har kursisterne formået at falde ind i skolens ånd på rekordtid. Det første af mindst tre kurser, har repræsen-tanter fra Polen, Filippinerne og nabolandet Sverige.

Nyt rederi i Skagen

Den direkte vej www.portesbjerg.dk

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS

Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com [email protected]

Suppliers & Manufactures of generators worldwide

Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva

Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

With Great Knowledge Comes Great Power



Havnene og søfartens

betydning skal gøres

relevant for det moderne

menneske.

Det har været travle måneder for museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.Baggrunden var, at Esbjerg med kort varsel fra den 5.-9. oktober blev værtsby for en maritim verdenskongres, der samlede over 100 delegere-de fra Europa, Nordamerika, Asien, Australien og Oceanien.Egentlig skulle kongressen, der hedder International Congress of Maritime Museums (ICMM) have været holdt i Annapolis i Maryland, USA, men finanskri-sen fik den lokale organisations økonomi til at bryde sammen, og så skulle der tages en hurtig beslutning. Den tog organisati-onens præsident, der tilfældig-vis er Morten Hahn-Pedersen, og så havnede kongressen i Esbjerg.- Blandt andet fordi der pludse-lig kun var ti måneder og ikke som normalt to år til forbere-delserne, forklarer han.

Færre kernekunder Konferencens tema var ”Understanding Change – Coping with Uncertainty” (at forstå forandring – og kunne styre usikkerhed).De maritime museers kerne-område er – som for alle andre museer – indsamling, bevaring, forskning og formidling. Dertil kommer founding, som ikke kun handler om indsamling af midler til nye projekter, men også om økonomi til den dag-lige drift.- Kongressens emner kan egentlig belyses ganske godt ved at se på Esbjergs udvik-ling fra fiskerby til offshoreby og havnens rolle i den forbin-

delse. Som fiskerby var havnen base for fars arbejdsplads, men komme med helt ud på arbejds-pladsen kunne man jo ikke. To tredjedele af byens arbejds-pladser havde en eller anden forbindelse til havnen, og på museet kunne vi vise, hvordan

livet til søs var og havde været. Fiskeriets folk, deres koner og børn var museets kernekunder, ligesom det var tilfældet på andre maritime museer i hele verden, og ingen var i tvivl om havnens, fiskeriets og søfartens betydning for hverdagen, siger

Morten Hahn-Pedersen.Men strukturændringer betød, at man bevægede sig fra små til store enheder i alle bran-cher, fiskeri, søfart, landbrug, industri osv. Dermed svandt kernekunderne ind, og samti-dig blev moderne mennesker

Maritim verdenskongres i Esbjerg

- Moderne mennesker er blevet mere fremmedgjorte over for havnenes og søfartens betydning for vores dagligdag. Det kan de maritime museer være med til at ændre, siger Morten Hahn-Pedersen.



FAKTAICMM’s kongres blev indledt med en velkomstreception for de mange danske og udenlandske gæster på Fiskeri- og Søfartsmuseet med deltagelse af bl.a. kulturminister Carina Christensen og borgmester Johnny Søtrup. Ud over en smuttur til søfartsøen Fanø foregik det meste af konferencen i Esbjergs Utzon-tegnede musikhus ved havnen.

mere fremmede over for, hvor tingene kommer fra, og min-dre bevidste om den vigtige maritime dagligdag, som i vir-keligheden er en nøglefaktor i samfundet.

En port mod verden- Man kan bare se sig omkring i et supermarked. Her er kiwi-er, avocadoer og mange andre fødevarer og ting på hylderne, som vi siden 1970’erne har taget som en selvfølge, men som vi ikke i dagligdagen tæn-ker på er fragtet hertil med skib over lange afstande, siger han.I dag er vi fremmedgjorte over for havnene. Mange steder har terrorlovgivningen desuden spærret dem af for alminde-lige borgere, så det er slut med Osvald Helmuths gamle vise ”Ved Havnen”, hvor han som den anonyme funktionær træk-ker sin cykel langs kajen efter arbejdstids ophør kl. 17 – fuld af resigneret udlængsel. Her var havnen en port mod ver-den – i dag er det aspekt i stor grad forsvundet. Ikke kun hos offentligheden, men også politisk.- Dog ikke i Esbjerg, men det er, fordi byen var så heldig, at offshoreindustrien tog over, da fiskeriet svandt ind. Men i

mange andre, danske havne er moler og kajer blevet et inve-steringsobjekt, der skal give plads til både boliger, shop-pingcentre og kultur. En masse ting, der slet ikke handler om en havns funktioner og er med til at fjerne den maritime bevidst-hed, selv om lokalbefolknin-gen stadig lever kystnært, siger Morten Hahn-Pedersen.

Mennesket og havetDet betyder også, at hvor de maritime museer tidligere viste et stykke historie, der solgte sig selv, så skal den maritime historie i dag vrides helt ander-ledes, reorganiseres og gøres relevant for moderne menne-sker.- Her er Esbjerg igen et godt eksempel. Vi begyndte som et fiskerimuseum med et akva-rium og nogle sæler, men i dag er vi et museum, der fortæl-ler historien om mennesket og havet gennem 1000 år. Fiskene og sælerne er der stadig, men miljø, historie, søfart, turisme, klima, offshoreindustri og andre maritime vinkler er med til at sætte dagsordenen, siger Morten Hahn-Pedersen.

Af Karen Sloth

Suppliers & Manufactures of generators worldwide

Marine AC/DC generatorer 2- 4 - 6 polet 1 - 3000 kva

Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger. Vi er lagerførende agent for Mecc Alte:

I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982 www.transmotor.com [email protected]

www.meccalte.com

With Great Knowledge Comes Great Power


Verdens førende leveran-

dør af marinekedler og

energiudstyr – Aalborg

Industries A/S – har stor

succes med praktikforløb

for maskinmesterstude-

rende.

Aalborg Industries A/S har gennem de seneste 2 år etab-leret praktikforløb for maskin-mesterstuderende i forbindelse med deres afsluttende semester på maskinmesteruddannelsen. Virksomheden har haft i alt 7 maskinmesterstuderende i praktik, hver gang i en ½ års periode, hvor den studerende både har løst udfordrende maskinmesterrelevante opga-ver og samtidig har udarbejdet sit bachelorprojekt for virk-somheden.

Aalborg Industries’ maskin-mesterpraktikanter har blandt andet beskæftiget sig med opgaver inden for projektle-delse, miljø, teknisk support, udvikling, salg, idriftsættelse, service og reparation – med andre ord inden for et meget bredt spektrum af virksomhe-dens tekniske arbejdsområder. Desuden har flere maskin-mesterpraktikanter været på ophold i udlandet i forbindelse med praktikforløbet. Netop bredden i Aalborg Industries’ arbejdsområder gør, at virk-somheden kan imødekomme de fornyelser, der er sket med maskinmesteruddannelsen gen-nem de seneste år ved at til-byde praktikophold, hvor både den maskinmesterstuderendes ”hoved og hænder” kommer i brug.

Maskinmesterpraktikforløbene – der alle er stablet på benene i samarbejde med MARTEC, Maskinmester Skolen i Frederikshavn, og Århus Maskinmesterskole – er ikke kun til gavn for maskinmester-praktikanterne, der får afprøvet sig selv og deres skolelærdom i praksis. For Aalborg Industries er maskinmesterpraktikken en mulighed for at få friske input og ny viden, så virksomheden hele tiden kan følge med i den seneste udvikling. Samtidig er det en oplagt chance til at ”afprøve” potentielle medarbej-dere; og flere af de maskinme-sterpraktikanter, virksomheden har haft, er da også blevet ansat efter praktikopholdet. Der er således gode muligheder for, at et praktikophold for maskin-mesterstuderende ender med at blive en særdeles vellykket oplevelse for begge parter.

Vellykkede praktikophold for maskinmesterstuderende hos Aalborg Industries A/S

Jeppe Dam Johansen (t.h.) i testcentret under afprøvning af en ny brændertype

Martin Hansen ”i marken” for Aalborg Industries selskab i Singapore



Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Maritim- & Offshore bådtræningscenter

Falck Nutec Esbjerg udvider nu sit kursusudvalg med flere for-

skellige bådtræningskurser takket være opførslen af vores nye

bådtræningscenter på Sildekaj i Esbjerg Havn.

Centeret

Det nye center i Esbjerg indeholder både teorilokaler, omklæd-

ningsfaciliteter og værksted. Desuden er der indkøbt nye MOB-,

FRB- og livbåde, hvilket sætter os i stand til at udbyde grund-

og opfriskningskurser inden for netop disse fartøjer.

Kurserne

Bådtræningskurserne henvender sig primært til offshore-

virksomheder og den maritime sektor. Alle kurser er godkendt

af Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen og/eller OLF. Kursernes

instruktører er erfarne undervisere, som er uddannet i sejlads

med de forskellige bådtyper, hvilket giver kursisterne det

optimale udbytte af undervisningen.

Yderligere information

Læs mere på www.falcknutec.dk, hvor du også kan bestille

uddannelsesmateriale og tilmelde dig kurserne, eller kontakt

Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Practice makes perfect – and saves lives10310

· VISIO

N M

AR

KETIN

G · 4

036

0322

MARITIM INDUSTRI

800 arbejdspladser

koster det Fredericia

Kommune at fyre

Fredericia Skibsværft

I de senere år er der opstået en bemærkelsesværdig ten-dens i flere kommuner. Mange lokalpolitikere har været stærkt fokuserede på at skabe en række mondæne boligområder. Denne del er der dog ikke noget odiøst i! Det bemærkelsesværdige er derimod, at flere af de boligpo-litiske tiltag sker på bekostning af velfungerende virksomheder – ja som oftest bliver det sunde industrivirksomheder, der må betale prisen. Fredericia skibsværft er det seneste eksempel.

Kommunalbestyrelsen havde enstemmigt valgt at opsige aftalen med skibsværftet for at iværksætte en række planer i forbindelse med udbygnin-gen af byen. Denne beslutning vil de næste år koste mange arbejdspladser i kommunen, og det er endnu uklart, hvorledes det nye ’Storfredericia’ skal erstatte det fremtidige jobtab.

De maritime industrivirksom-heder, vi har tilbage i Danmark, er blandt nogle af verdens føre-nde inden for deres respektive område. Vi har en højteknolo-gisk- og miljøvenlig maritim industriproduktion, der årligt eksporterer for milliarder af kroner – penge som senere fin-der deres vej tilbage i samfun-det igennem finansieringen af

velfærdsgoder. Den aktivitet, der opstår i kølvandet på disse virksomheders erhvervsaktivi-teter, kaster hundredvis af loka-le arbejdspladser af sig. Det sker blandt andet som følge af en masse underleverandør-netværk.

Opsigelsen af aftalen med skibsværftet forventes at koste over 800 arbejdspladser. Det er voldsomt for en mellemstor kommune med under 50.000 indbyggere. Hvis vi ikke støtter mere op om de maritime virk-somheders fremtidige virke i havneområderne, fjernes der et vigtigt grundlag for lokal beskæftigelse.

Vi er en solid søfartsnation med stor ekspertise inden for

det maritime område. Det ville være trist, om vi bare lagde disse erhverv unødigt i graven. I Metal appellerer vi derfor til alle de ansvarlige politikere. Bevar havneområderne efter deres hensigt – de var skabt som arbejdspladser, og bør for-blive arbejdspladser. Tænk jer om, før I nedlægger velfunge-rende virksomheder – for uden arbejde ingen løn, uden løn ingen dyr og mondæn bolig i jeres kommune.

Claus Jensen, formand for CO-industris

maritime udvalg og næstfor-mand i Dansk Metal

Den maritime industri hører til på havnen!

M A R I N E S O L U T I O N S

W I N D O W T E C H N O L O G Y

Innovative window technologyThe C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions.

Ferry & Cruise LinersCommercial VesselsSuper Yachts & Yachts

Premium supplier of:Glass & Frame ConstructionsRepair & MaintenanceClamp-on window systemsSliding door systems

Clamp-On Windows

requirements

Please Contact C.C.Jensen for:

C.C.JENSEN A/S Window Division

24 M A R I T I M I N D U S T R I / 5 · 2 0 0 9 Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Det Blå Danmark udgøres af en omfattende og velfunge-rende dansk maritim klynge. Der er ca. 1.000 maritimt rela-terede virksomheder med sam-menlagt ca. 100.000 ansatte i Danmark. De danske maritime virksomheder konkurrerer glo-balt, og kun særligt kompe-tente virksomheder kan gøre sig håb om at trives. Danske Maritimes medlemmer, nybyg-ningsværfter, reparationsværf-ter, udstyrsproducenter og ser-viceleverandører, har et tæt og godt samarbejde med de øvrige aktører i Det Blå Danmark, og det gode klyngesamarbejde er medvirkende til, at de enkelte virksomheder står stærkt i den internationale konkurrence. Danske Maritimes medlems-virksomheder har en solid styr-keposition i den internationale maritime industri, og mange

af virksomhederne er globalt førende inden for deres felt.For at skabe et øget fokus på Det Blå Danmark er Danske Maritime for tredje gang gået sammen med Danmarks Rederiforening og CO-industri om at afholde en Maritim Uge i Danmark. Det sker i uge 43, den 19.-25. oktober 2009. Omdrejningspunktet i Maritim Uge 2009 er en mari-tim konference, der afholdes den 21. oktober i Fællessalen på Christiansborg. Ved konferencen, der har over-skriften Nye udfordringer i Det Blå Danmark, diskuteres de udfordringer, branchen står over for nu og fremadrettet. Økonomi- og erhvervsmini-ster Lene Espersen vil tale om erhvervsvilkårene for Det Blå Danmark, og en række andre prominente personer fra den

danske og europæiske mariti-me klynge vil give deres syn på emner, der er relevante for Det Blå Danmark. Blandt emnerne er innovation og kompeten-cekrav samt fremtidens kon-kurrenceparametre i Det Blå Danmark, erhvervets arbejds-vilkår i fremtiden, initiativer og udfordringer i det maritime Europa m.m. Ved konferencen vil der også blive uddelt legater og fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond. Maritim Uge udspringer af arbejdet i ’EU sectoral social dialogue committee on shipbuil-ding’, som arbejdsgiverrepræ-sentanter (CESA, Community of European Shipyards’ Association), lønmodtager-re-præsentanter (EMF, European Metalworkers Federation) og EU-Kommissionen deltager i. Ud fra et ønske om at syn-

liggøre sektoren og gøre den mere attraktiv for unge at søge uddannelse og beskæftigelse inden for er det besluttet at afholde en europæisk skibs-værftsuge i oktober 2009. Den europæiske skibsværftsuge afholdes i uge 41 og sættes i gang af en skibsværftskonfe-rence i Bruxelles ugen forinden den 1. oktober. I Danmark har arrangørerne, Danske Maritime, CO-industri og Danmarks Rederiforening, aftalt at gøre begivenheden mere bred og afholde en Maritim Uge i uge 43, som omfatter hele Det Blå Danmark. Du kan se mere på www.mari-timuge.dk, hvor programmet til konferencen på Christiansborg også findes.

Danske MaritimeCecilie Lykkegaard

Maritim Uge 2009

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/S

meldgaard SILIKAT

Aluminiumsilikat --

Garnet

-

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER

MARITIM INDUSTRI

25 M A R I T I M I N D U S T R I / 5 · 2 0 0 9Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 KastrupTlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856

[email protected] · www.bauer.dk

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft...

Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompres sorer som en sikker kilde til ren luft.BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for:

• Salg• Service• Reservedele

Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

BAUER dykker kompressorer

Fra 100 til 680 l/min.

Under det Blå Universitet

afholdes den fjerde Blå

Konference som

sætter fokus på den

nyeste maritime

forskning og Innovation.

Den Blå Konference finder sted på SIMAC i Svendborg den 2. og 3. december i år. Konferencen sætter fokus på de nyeste resultater af den mari-time forskning og et stort antal forskere, interessenter fra Det Blå Danmark og studerende ved de maritime uddannelses-institutioner vil deltage. Konferencen stiller skarpt på

den lange række af maritime forskningsprojekter, som har set dagens lys i de seneste år. Resultaterne af forsknings-projekterne er nu undervejs, og konferencen er en ideel mulighed for forskere, interes-senter fra Det Blå Danmark og studerende ved de maritime uddannelsesinstitutioner til at mødes og diskutere resultater-ne. Konkret vil konferencen fokusere på anvendeligheden af forskningsresultaterne i den maritime industri. Direktør for Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth og Vice direktør for Rederiforeningen Jan Fritz Hansen er blandt hovedtalerne ved konferencen.Fire temaer er i fokus. Det før-

ste tema er Green Ship of the Future, og her vil der bl.a. være præsentationer af studerendes projekter. Dette er et af frem-tidens store maritime forsk-ningstemaer, men igangvæ-rende forskning viser allerede nu, at der er mange muligheder for at mindske udledninger til glæde for både klimaet og for redernes økonomi.Derefter følger en paneldiskus-sion om pirateri og risikosty-ring. På grund af det voldsomt stigende problem må rederne i dag medtænke pirateri i deres risici planlægning og det stil-ler helt nye udfordringer. Piraternes status i international politik og international ret er også uklar. Rens Van Munster,

der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Kristina Siig, maritim jurist ved Syddansk Universitet og Steven Jones, Executive Director of The International Dynamic Positioning Operators, vil give deres fortolkning af udfordrin-gerne. Steven Jones arbejder med at assistere rederne i for-bindelse med pirateri og har selv, da han var dæksofficer, oplevet at være på et kapret skib. Den tredje session omhand-ler Det Blå Danmarks massive fremgang, og tre forskere vil stille skarpt på danske rederiers fremgang og vurdere rederi-ernes betydning for Det Blå Danmarks underskov af under-

Fokus på anvendeligheden

Mon-

tage

klare emner

CNC Drejning af store emner

Speciale i injektorboring

CNC fræsing af store emner

Komplette leverancer

Nordmark Maskinfabrik A/SSøndre Ringvej 36 . 9300 SæbyTlf.: 98 46 98 00 . Fax: 98 46 98 50E-mail: [email protected]

Den blå konference

26 M A R I T I M I N D U S T R I / 5 · 2 0 0 9 Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

leverandører. Endelig vil den norske økonom Stig Tenold give en fortolkning af fremti-dens udfordringer for rederne med historisk store værftsor-drer og kraftigt faldende fragt-rater. Tenold spørger om krisen er historisk unik og vurderer muligheder for at undgå en langvarig recession in ship-pingerhvervet.Det fjerde og sidste tema hand-ler om Human factors, og her vil tre forskere præsentere deres resultater fra nyligt afsluttede forskningsprojekter; Der kan der nævnes ’Technological support for ship navigation and prevention and prevention of collision – now and in the future. Analyses based on the

concepts of distributed cogni-tion, information persistence and information availability’ og ’Maritime Communication – distinctly unique, certainly complex and not so cross-cul-turally oriented’.Det er fjerde gang, at Den Blå Konference finder sted, og det er første gang, at SIMAC er vært. Konferencen organise-res i samarbejde med Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) ved Syddansk Universitet og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). Programmet findes på EMUCs hjemmeside (www.emuc.dk)og tilmelding foregår gennem EMUCs sekretariat.

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

27 M A R I T I M I N D U S T R I / 5 · 2 0 0 9Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

Documents

Havne & Skibsfart -5-2009