Magasin 2 | Marts 09

Tema: KønsligesTilling• Far på barsel

• Mere barn, Mindre køn

• nye steMMer i debatten

Valg til Europa-Parlamentet

Skuespiller. .v André Babikian .v.

spanien til kriseValG

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Kvist, Tasja Parize, Rosa Juel Nordentoft, Emilie Turunen, Fathi El-Abed, Margrete Auken, Ole Riisgaard, Marie Schultz, Pia Olsen Dyhr, Lars Barfoed, Steen Nepper Larsen, Erik Schmidt, Gitte Roe Eriksen og Preben Brandt

Forsidefoto: Justin Hummerston

Indhold 3 Klar politisk forskel på rød og blå

4 Tema: Kønsligestilling Far som primær omsorgsperson

Bare et menneske

Mere barn, mindre køn

Nye stemmer i ligestillingsdebatten

14 Spanien går til krisevalg

Selvstyrefeber splitter Spanien Optakt til EP-valget fra andre dele af EU

18 Fra Føtex til Folketinget Bog af Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører

19 SF i Europa-Parlamentet Argumenter fra SF’s spidskandidater

20 SF forbereder sig på regeringsdeltagelse Interview med Jakob Nørhøj, SF’s næstformand,

om temaer på landsmødet

22 Mere kollektiv trafik i Danmarks udkantsområder Versus med Pia Olsen Dyhr og

Lars Barfoed, transportminister

24 Kom til fadet SF’s jubilæumsplakat af Erik A. Frandsen, kunstner

25 Klar til kommunalkamp

26 Flerstemmig vision for uddannelsessystemet 2. halvleg af Steen Nepper Larsen og Erik Schmidt,

bestyrelsesmedlemmer i SOPHIA

28 Europa – mod højre eller venstre?

4

24

18

xxxxxxxx

Villy Søvndal

Engang imEllEm kan man i TV, radio

og aviser møde politiske kommentato-

rer, der har det mystiske standpunkt,

at der ikke længere er nævneværdig

politisk forskel mellem den røde og den

blå blok i dansk politik. Det kan man

enten ryste på hovedet af – eller man

kan glæde sig over, at vi har et rummeligt arbejdsmarked,

hvor der også er plads til, at folk uden de helt store ana-

lytiske evner kan tjene til dagen og vejen som politiske

kommentatorer.

Når det handler om at komme med politiske løsninger

på krisen, er de politiske forskelle mellem regeringen og

S-SF alliancen så store, at selv en blind mand kan se dem.

Danmark står midt i den alvorligste krise i flere årtier.

Hver uge mister 1.000 danske lønmodtagere jobbet, og

der går sjældent en dag uden nye deprimerende nyheder

om massefyringer i industrien eller byggeriet.

Regeringen snorksover og foretager sig ikke noget.

Statsministeren har været meget sen til at erkende

krisens omfang. Han har forsømt at udvise rettidig omhu.

Så sent som i sin nytårstale sidste år mente statsmini-

steren, at ”den største risiko for dansk økonomi er, at det

faktisk kommer til at gå for godt”.

På den anden side står oppositionen med klare bud

på, hvordan vi kan komme gennem krisen, skabe nye

arbejdspladser, forny velfærden og sikre grøn omstilling.

SF har bl.a. præsenteret en omfattende plan for istand-

sættelse af de nedslidte skoler. Vi har foreslået, at der

sættes gang i byggeriet af billige, almennyttige boliger.

Og vi har foreslået en smart model for, hvordan vi kan

få energirenoveret danskernes huse og lejligheder. Vores

forslag hænger sammen og slår tre fluer med et smæk: Vi

får skabt jobs, vi får løftet velfærden og vi mindsker ener-

giforbruget til gavn for klimaet. Hvis ikke man kan se

forskel på os og regeringen, bør man opsøge en øjenlæge!

Dette nummer af F! har fokus på ligestilling. Også her

er der markant politisk forskel på rød og blå blok. I dag

kan ingen huske, hvem der er ligestillingsminister. Når vi

får en ny regering, skal ligestillingen op på dagsordenen.

For eksempel når det handler om barsel til fædre, hvor

vi halter langt efter de øvrige nordiske lande. Regeringen

kan ikke se problemet, mens oppositionen er helt enig

om, at mindst tre måneders barsel skal reserveres til

fædrene. Det vil være godt for ligestillingen. Det vil være

godt for børnene. Og det vil såmænd også være godt for

fædrene.

Klar polItIsK forsKel på rød og blå

Næste nummer udkommer: sidst i maj 2009

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Grafisk design: Formidabel ApSwww.formidabel.dk

Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk

Trykt på: Galleri One,Klorfrit og miljøvenligt papir

Oplag: 18.000

30 I demokratiets tjeneste Interview med André Babikian, skuespiller

33 Tilpas dine oplysninger selv

34 Uretfærdig ulighed i sundhed Uden filter af Preben Brandt, dr. med.,

formand for Rådet for Socialt Udsatte

35 Rundt om SF

36 Kalender

14

30

leder

FAR som primær omsorgsperson

Om få dage er det 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen minder os hvert år om, at der stadig ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder. Kvinder får væsent-ligt mindre i løn end mænd, og de er ikke repræsenterede på lige fod med mændene i landets besluttende organer. Mænd får ikke lov til at være fædre for deres spædbørn, fordi stereotype kønsforestillinger præger både lovgivningen og hverdagen i hjemmet og på arbejdet. Samtidig halter Danmark langt bagud i forhold til Norge og Sverige, der er meget længere fremme i arbejdet med at skabe rum for mangfoldighed – for både børn og voksne, uanset køn. Men nye stemmer er på vej.

Lang barsel for fædre bliver ikke længere opfattet som en

maskulinitetsdræber. SF vil styrke udviklingen ved at give fædre

tre måneders øremærket barsel med lønkompensation

TEMA: KØNSLigESTiLLiNg

tema

4 5

FAR som primær omsorgsperson

- Drengene har fået en stærk

tilknytning til mig og er ikke

længere morsyge, fortæl-

ler Dennis Nedergaard, som

netop har været på barsel.

Foto

: tr

ine B

ukh

4 5

Det er gået op for mange mænD, at De snyDer sig selv, hvis De vælger barsel fra

Kenneth Reinicke, mandeforsker

Foto

: tr

ine B

ukh

tema

6 7

Øremærket barsel til fædre i Nordeni gennemsnit er danske fædre hjemme i 3,8 uger ud af de mulige 52 ugers barsel. sverige har to måneders barselsorlov til fædre og i norge kan fædre få samlet fem ugers orlov, men i snit er de hjemme med løn med barnet i 6,5 uger. island giver fædre tre måneders øremærket barsel, og ni ud af 10 fædre bruger deres barsel.

Tvillingerne BasTian og JonaThan på 15 måneder er netop startet i

vuggestue. I de sidste seks måneder har de ellers været hjemme sam-

men med deres far.

- Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt knyttes til mine

børn, så min barsel har slet ikke været et debatemne mellem min kone

og jeg, fortæller tvillingernes far, 37-årige Dennis Nedergaard, som er

håndværker hos Novo Nordisk.

Hverdagen som fuldtidsfar har budt på milepæle som tvillingernes

første skridt og første parket til at opleve drengenes triumf, da vindu-

eskarmen for første gang blev indtaget på egen hånd.

- Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere

morsyge. Inden jeg kom på barsel, gik de eksempelvis til hende, når de

var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, og det er fedt at opleve,

fortæller Dennis Nedergaard.

maskulinitet ikke i fareHans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder ud over tre ugers fædre-

barsel kort efter barnets fødsel også 32 ugers barsel med fuld løn til

deling mellem forældrene, og Dennis Nedergaard har ikke oplevet,

at kollegaer eller chefer har rynket øjenbryn over, at han har valgt at

benytte sig af tilbuddet.

- På Novo er barsel noget, som vi mænd tager, konstaterer han.

Dennis Nedergaards valg som far får mandeforsker Kenneth

Reinicke fra Roskilde Universitetscenter til at konstatere, at han er

en mand, der tager ansvar, og som har en bredere opfattelse af det at

være mand end mange andre.

- Vi vil helt sikkert se flere fædre som ham i fremtiden, for de fleste

mænd vil gerne, og på grund af al den debat, der har været om fædre

på barsel, er det ikke længere nogen trussel mod maskuliniteten at

tage barselsorlov, forklarer Kenneth Reinicke.

Win-win situationI snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 ugers barsel, men Kenneth

Reinicke er overbevist om, at forandringen i mænds indstilling er

større, end tallene antyder.

- Det er gået op for mange mænd, at de snyder sig selv, hvis de

vælger barsel fra, og at der dermed også er noget at hente for dem

i ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber længere. Mange

mænd står dog i et dilemma i forhold til deres job, som en øremærket

barselsorlov med fuld løn til fædre kunne hjælpe dem ud af. Det ville

skabe legitimitet omkring at tage barsel, vurderer han.

Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det eneste land, som ikke

har øremærket barsel til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjemme

samtidig. I Norge har fædre fire ugers barsel, i Sverige er tallet otte

uger og i Island har fædrene 12 ugers barsel.

- Det handler ikke kun om, at mænd skal tage sig sammen, og

myndighederne skal lovgive. Det handler i høj grad også om relationen

mellem kønnene og det monopol, som kvinder har haft på barsel, så

der er modstand og træghed mange steder fra. En øremærket barsel,

som kvinder ikke kan tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om.

Det er en win-win situation, mener Kenneth Reinicke.

Øremærket barselIfølge mandeforskeren vil hele diskussionen om delt barselsorlov da

også virke ganske forældet om få årtier.

- Når der engang kommer et regeringsskifte, vil noget af det første,

vi vil se, være en øremærket barsel til mænd. Derfor er jeg også sikker

på, at vi om 20 år vil grine af den periode, hvor fædre måtte slås for at

komme på barsel, siger han.

I Folketinget er oppositionen nemlig allerede enedes om, at tre

måneders barsel skal reserveres til fædre.

- Vi vil udstyre mænd med en rettighed. Som det er i dag oplever

de ofte chikane fra arbejdspladsen, og mødrene holder også godt fast i

den lange barsel. Derfor skal de have et lille lovmæssigt skub fremad,

forklarer folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, som er SF’s ligestil-

lingsordfører.

For at forhindre, at økonomiske grunde skal afholde familier fra at

benytte retten, vil mændene kunne få en lønkompensation på op til

30.000 kroner om måneden under orloven.

- Det er positiv særbehandling af mænd at tilbyde dem lønkompen-

sation, men det er for at sætte skub i antallet af familier, som vælger

barsel til faren, siger Pernille Vigsø Bagge med henvisning til, at det

oftest er manden, som tjener mest, og at det derfor vil ramme mange

familier hårdere, hvis fars indtægt bliver reduceret i forbindelse med

barselsorlov.

naturligt at deleI Valby er Dennis Nedergaards kæreste Maria Schmidt Sander glad for,

at de har delt barslen.

- For mig er det at få børn et fælles projekt. Derfor er det også helt

naturligt for mig at dele barslen. Jeg kunne heller ikke forestille mig

at være hjemme på barsel i et helt år, hvis jeg kunne blive fri, og det

kunne jeg, siger hun.

Dennis Nedergaard er heller ikke i tvivl om, at han har truffet det

rigtige valg for sig selv og sin familie.

- Jeg er glad for, at jeg har haft barsel. Denne her tid kommer aldrig

igen, siger han.

mænD på barsel

• Danmark nul uger

• Norge fire uger

• Sverige otte uger

• Island 12 uger

46

8

10

1212

8

00

2

4

Far på barsel – på Facebookpå facebook på internettet har pernille vigsø bagge oprettet en gruppe for fædre på barsel, hvor de kan dele erfaringer og støtte op om den øremærkede barselsorlov. søg på ”far på barsel” og klik på fanebladet groups. eller indtast adressen: www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=51251901155

Foto

: tr

ine B

ukh

Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska central-

byrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge,

Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus

Universitet

Kønsfordeling i danmarK

6 7

Veluddannede mødre og fædre i børnehøjde betyder, at små drenge i dag vokser op med ligestilling som en selvfølgelighed og en gevinst. Det vurderer ligestillingsforsker Mette Anthonsen, som netop nu er ved at kortlægge mandlige toppolitikeres holdning til ligestilling

Af Gitte Kvist

KloKKen er 15.30, og Oskars far er kommet for at hente ham i vug-

gestuen. Det var også far, der afleverede ham i morges, og på vej hjem

skal de købe ind til aftensmaden.

Mor er nemlig på kursus, så Oskar ved godt, at hun først kommer

hjem til puttetid.

Sådan kan en dag i Oskars og mange andre små drenges liv se ud.

Det er med til at give dem et billede af rollerne i familien, som er mere

nuanceret end det traditionelle, hvor mor tager sig af omsorg, huslige

opgaver og så for resten har et job for at tjene lidt penge, som kan sup-

plere ægtemandens indtægt, mens faren passer job, bil og handyman-

opgaver i hjemmet.

- Det handler om retfærdighed, og om at ethvert menneske har ret

til at leve det liv, som vedkommende ønsker og få mest muligt ud af

sine talenter. Uden ligestilling bliver både mænd og kvinder låst i de

traditionelle roller og forventninger, hvor det ikke kun er kvinder, der

lider. Det er lige så meget mændene, der ikke kan udleve deres fulde

potentiale, forklarer forsker i politik og ligestilling ved Gøteborg Uni-

versitet, Mette Anthonsen.

- Ligestilling handler ikke om, at kvinder skal kunne alting og have

super job, super løn og kun stå for halvdelen af al omsorg og arbejde

i hjemmet. Det handler lige så meget om, at mænd kan blive mere

berigede som mennesker, tilføjer hun.

sverige vs. DanmarkMette Anthonsen er netop i gang med et større forskningsprojekt,

hvor hun blandt andet har talt med mandlige danske og svenske

parlamentarikere om ligestilling. Som noget nyt vil Mette Anthonsen

nemlig gerne inddrage mænd i ligestillingsforskning i stedet for, at det

ofte bliver gjort til et traditionelt opstillet spørgsmål mellem køn, hvor

mænd er magtfulde, og kvinder er underprivilegerede.

- Det er ikke særlig frugtbart at opretholde det simple billede med

sure, trætte og mopsede kvinder, og mænd som er ligeglade, forklarer

hun.

At det lige er mandlige folketingspolitikere, som Mette Anthonsen

har valgt at se nærmere på, skyldes, at de via deres hverv er rollemo-

deller og har mulighed for lovgivningsmæssigt at gøre en forskel.

- Men det er præcist lige så vigtigt, hvad andre rollemodeller gør,

påpeger Mette Anthonsen.

Undersøgelsen, der endnu ikke er offentliggjort, viser, at der er

klar forskel på de danske og svenske parlamentarikeres opfattelse af

ligestilling. I Sverige er de adspurgte rigsdagsmedlemmer meget be-

vidste omkring ligestilling og ser ligestilling som et politisk spørgsmål.

Mange af dem mener, at kønsligestilling handler om, at alle individer

skal have samme ret til at udvikle sig som personer, og derfor ikke

skal begrænses af, hvilket køn de tilfældigvis er født med.

forskelligt synIfølge Mette Anthonsen er de adspurgte mandlige danske folketings-

medlemmer generelt lidt mindre interesserede i ligestilling som et

politisk emne. I forhold til svenskerne har de en mere udbredt hold-

ning om, at ligestilling er et privat spørgsmål, og at det er den enkelte

kvindes ansvar, hvis hun ikke er ligestillet.

Kønsfordeling i danmarK

Bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer i store virksomheder 2005

• Mænd 89 %

• Kvinder 11 %

89 %

11 %Kvindelige borgmestre: 7 %

Kvindelige professorer: 12 %

Kvindelige lektorer: 26 %

0

20

40

60

80

100

7% 12%26%

tema

8 9

62%

- Nogle af folketingsmedlemmerne mener, at der er ligestilling i Danmark

og antyder, at hvis en kvinde får mindre i løn end en mand, er det, fordi

hun er mindre kvalificeret eller mindre god til at forhandle sin løn, og at

det ikke er et politisk problem, fortæller Mette Anthonsen.

Et andet argument, som folketingsmedlemmerne kommer med, er, at

der er en biologisk forskel mellem kønnene, som gør, at kvinder eksempel-

vis gerne vil have en lang barselsorlov. Et argument, som stort set ingen

af de svenske politikere bruger.

- En af de svenske politikere sagde til mig, at livet bliver sjovere, hvis

man sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør tingene. Det handler

om mod og om personligt overskud, mens vi i Danmark holder fast i en

kulturel forestilling om, at kvinder er bedre til små børn og omsorg. En

typisk kommentar i Danmark har været, at det ville være kedeligt, hvis

kønnene blev for ens, forklarer Mette Anthonsen.

- I Danmark forsøger navnlig SF’ere og socialdemokrater at sige det,

som forventes af dem – altså det politisk korrekte svar – men det er svært

for dem at pege på noget positivt, som mænd kan vinde ved ligestilling.

De nævner, at det går ud over både børn og fædre selv, hvis de ikke er der

ligeså meget for børnene som mødrene, men hvad det kunne betyde for

mandeidentiteten, har de ikke tænkt over, tilføjer hun.

et generationsspørgsmålIfølge Mette Anthonsen tyder hendes resultater på, at indstillingen til

ligestilling også er et generationsspørgsmål. Hun vurderer nemlig, at om

tyve år, når de små drenge, som i dag er vuggestue- og børnehavebørn, er

voksne, kommer der til at ske et skifte.

- Jeg håber, at de drenge vil være med i matchen. De er vokset op med

mødre, som har haft uddannelse og arbejdet meget og med fædre, som

har taget barsel. Det er en af nøglerne, vurderer Mette Anthonsen og

fortsætter:

- At fædre generelt er mere med i dag, vil give en interessant genera-

tion om 18 til 20 år.

Claus Thomasbjerg, 35 år og medlem af Århus Byråd for SF1. Hvad er ligestilling mellem køn?- Det er at give begge køn lige adgang til offentlige og private poster. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Vi kan hjælpe til i rekrut-teringsprocessen ved at motivere kvinder til at stille op. De skal ikke vælges, fordi

de er kvinder, men fordi de har kompetencerne. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Den største hindring er de mænd, som reelt ikke mener, at der skal være kønsligestilling. Og i hjemmet skal man-den hjælpe til for at give kvinden tid og overskud til at være en aktiv del af de offentlige og private poster.

Thomas Medom, 28 år og kandidat for SF til Århus Byråd1. Hvad er kønsligestilling?- Det handler om at have lige muligheder og chancer i livet. Det har mænd og kvinder ikke i dag, og det er et politisk ansvar at gøre noget ved det.2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Mænd kan være mere bevidste om at give kvin-der plads. Mænd omgås mænd og fremmer andre mænd. Både i politik og i erhvervslivet. Det skal der skabes større bevidsthed om. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Mange mænd er ikke bevidste om, at de begunstiger andre mænd. For at opnå ligestilling skal vi alle blive mere bevidste om det, og lovgiverne skal lave regler for at skabe og sikre ligestilling.

Jan Ravn Christensen, 28 år og byrådskan-didat i Århus for SF

1. Hvad er kønsligestilling?- Det er, at hvert menneske kan tilrettelægge sit liv, som det har lyst til, i stedet for at ligge under for traditionelle normer. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling?- Mænd kan med fordel tænke over, at de kan være mere tilbageholdende, når de eksempelvis deltager i møder i stedet for hele tiden at tage ordet.

3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling?- Vi bliver opdraget til, at kvinder holder sig tilbage, og mænd skal køre på.

Bestyrelser i store virksom- heder helt uden kvinder: 62 %

0

80

80

100

100

20

20

40

40

60

60

Bestyrelsesmedlemmer i små virksomheder 2005

• Mænd 76 %

• Kvinder 24 %

24%

76%

-

-

-

-

-

f! har stillet tre af de spørgsmål, som de dansKe og svensKe parlamentariKere Bliver stillet i mette anthonsens forsKningsprojeKt.

8 9

MERE bARN, MiNdRE KØN

Det er let at pådutte børn de traditionelle kønsroller og opfattelser. Og uden en god portion bevidsthed risikerer man, at de fastlåste forventninger begrænser børnene i deres udfoldelser – både i børnehaven og senere i livet

tematema

10 11

op lille hans, sørens far har penge og oles nye auToBil.Alle kender børnesangene om driftige drenge. Faktisk handler børne-

sange ofte om drenge, mens når en pige er hovedperson, er det eksem-

pelvis som en mariehøne, der skal giftes med en snegl og helt naturligt

straks tager hans efternavn.

På den måde sniger der sig billeder af, hvordan verden fungerer, ind

i de små hoveder.

- Børnesange er bare en lille flig af, hvordan vi alle mere eller

mindre bevidst præger børn. Vi roser piger for deres udseende og

drenge for, hvad de gør. På den måde lærer børnene, hvad der giver

point i voksenverdenen, mener Mette Gaarde-Fink, som er forælder og

sammen med Anja Majbritt Brygmann har lavet hjemmesiden www.

feministiskeforaeldre.dk

- Nogle gange bliver jeg skuffet over, at vi ikke er kommet længere. Vi

ser stadig køn i stedet for bare børn, konstaterer Anja Majbritt Brygmann.

lille frøken grådigEn af de gange, hvor Anja Majbritt Brygmann er blevet skuffet, var, da

hun under indkøringen af sin datter i vuggestue overhørte pædagoger-

ne omtale en lille pige som ”Lille Frøken Grådig”, fordi hun tydeligvis

var glad for mad, mens en dreng fik at vide, at det var en tøsetår, da

han tog en lille slurk af koppen.

- På den måde lærer børnene, at piger skal holde sig tilbage, og

drenge skal tage for sig, selvom de ikke har lyst, mener Anja Majbritt

Brygmann. Efter flere af den slags oplevelser gik hun til lederen af

institutionen, der tog en debat i personalegruppen om emnet.

For køn bliver trukket ned over hovederne på børn. Det mener i

hvert fald pædagog Anne Iben Christiansen, der arbejder i den integre-

rede institution 7-springeren på Nørrebro i København.

- Børnene bliver præget af omgivelserne til at være en pige eller en

dreng. Vi er måske ikke bevidste om, at vi holder pigerne tilbage og

trækker drengene frem, men det er det, vi gør. Pigerne får lov til at

være ansvarlige, mens drengene får lov til at være fremadbrusende,

forklarer hun og peger på, at også i den vuggestuegruppe, hvor hun

arbejder, skinner det igennem, at personalet har forskellige forvent-

ninger til kønnene.

- Drengene får lov til at fylde meget. Hvis en af drengene har krudt i

numsen, må pigerne vente, til der er styr på ham. Som personale tæn-

ker vi ikke engang over det. Det er svært, men vi skal prøve at trække

pigerne frem, mener Anne Iben Christiansen, der tidligere har oplevet,

at kollegaer bliver stødt, når hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor

drengene skal have lov til at fylde mere end pigerne.

Selv har Anne Iben Christiansen datteren Amanda, som igennem

sit 17 år lange liv har haft kjole på to gange, hvilket blandt andet har

medført konstateringer fra omgivelserne om, at datteren er en rigtig

drengepige.

mere barn, mindre kønTendensen bekræftes af undersøgelsen ”Køn og ligestilling i børneha-

ver” fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Undersøgelsen, viste, at

børnehavebørn, der falder udenfor de traditionelle kønsroller, bliver

kategoriseret som anderledes af forældre og pædagoger. Eksempelvis

kaldes de for drengepiger og stille drenge.

- Jeg bryder mig virkelig ikke om de etiketter. Det er et udtryk for

de voksnes billeder af køn. Men et barn skal ses som det barn, det

nu en gang er. Hvis en dreng gerne vil lege med dukker, skal vi se og

anerkende det i stedet for at sige ”du er jo ikke en pige”, forklarer Anne

Iben Christiansen. Hun mener, at det er vigtigt, at netop en faggruppe

som pædagoger finder kønsbrillerne frem.

- Fordi vi er så meget tid sammen med børnene i hverdagen, har det

betydning, at vi som pædagoger er bevidste om, at vi selv har et syn

på køn. Hvis vi tænker ”ja ja, han er bare en dreng”, så anerkender vi

ikke barnet, tilføjer Anne Iben Christiansen.

giv flere rollerDet er særligt, når børnene leger selv, at de tildeler sig selv traditio-

nelle kønsroller. Undersøgelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet

konkluderer, at børnene bruger de rollemodeller, de ser i familien,

medierne, blandt større børn og hos pædagogerne.

- Børn ville vinde på at blive set som de børn, de er. Hvis en dreng

vil lege med dukker, skal han ses og anerkendes for det, i stedet for at

få at vide, at han jo ikke er en pige, mener Anne Iben Christiansen, der

bakkes op af Mette Gaarde-Fink fra www.feministiskeforaeldre.dk.

- Børn leger ud fra de rollemodeller, de bliver tilbudt. Vi skal udvide

deres valgmuligheder, og hvis vi bliver mere bevidst om det, vil vi på

længere sigt se, at børnene, når de bliver voksne, i mindre grad vælger

job og karriere ud fra, hvilken krop de er født med, vurderer Mette

Gaarde Fink.

- Børn ville vinde på at

blive set som de børn, de

er. Hvis en dreng vil lege

med dukker, skal han ses

og anerkendes for det, i

stedet for at få at vide, at

han jo ikke er en pige, me-

ner pædagog Anne Iben

Christiansen.

8. marts i børnehøjdePå Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts står initiativtagerne bag www.feministiskeforaeldre.dk for arrangementet: ”børn, køn og ligestilling”. ifølge arrangørerne bliver det en festdag med sang, musik, teater, oplæg og workshops for både børn og deres voksne.Det foregår i Støberiet, Kulturhuset på Blågårds Plads, i København fra kl. 11-16. Dørenes åbnes kl. 10.30.se hele programmet på: www.feministiskeforaeldre.dk

Parlamentsmedlemmer

valgte kandidater til folketingsvalget i danmark 2007

• Mænd 109 (62 %)

• Kvinder 66 (38 %)

38 %

62%

valgte kandidater til rigsdagsvalget 2006 i sverige

• Mænd 184 (53 %)

• Kvinder 165 (47 %)

47%

53%

valgte kandidater til stortingsvalget i norge 2005

• Mænd 105 (62 %)

• Kvinder 64 (38 %)

38%

62%

Foto: trine Bukh

10 11

Efter en stille periode i 1990’erne er krav om ligeløn, barsel til mænd og flere kvinder på betydningsfulde poster igen blevet et debatemne

Af Gitte Kvist

Mandeløn Til Kvindefag. Det lyder som en punchline med 30-40 år på bagen, men ikke desto

mindre er det under et år siden, at budskabet blev båret frem af

fagforbundet FOA.

Under sidste års overenskomstforhandlinger og efterfølgende

storstrejke var FOA nemlig en klar bannerfører for kravene om ligeløn.

- Det er det, vi rykker på nu, og vi må bruge overenskomsterne til at

ændre på det, siger forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen.

Det er ikke kun FOA, som har fundet ligestillingsparolerne frem

igen. Også pædagogernes forbund BUPL og Dansk Sygeplejeråd kræver

ligeløn.

- Ligestillingsdebatten har fået en stemme igen, og som noget nyt er

det fagbevægelsen og erhvervslivet, der presser på, konstaterer lektor

og kønsforsker Christina Fiig fra Aalborg Universitet.

Ifølge hende lå ligestillingsdebatten i Danmark nemlig helt stille i

1990’erne i modsætning til i Norge og Sverige.

- Norge og Sverige har et helt andet fokus på ligestilling. Emnet er

en del af den offentlige dagsorden, og det er ret afgørende. I interna-

tional sammenhæng er Danmark ikke længere et foregangsland inden

for ligestilling hverken i relation til andelen af kvinder i kommunalpo-

litik, andelen af kvindelige ledere eller professorer. Lige nu er et af de

mest progressive foregangslande Spanien, så vi er ikke i front mere,

konstaterer Christina Fiig.

skygger for problemEn af årsagerne til den danske stilstand kan ifølge forskeren være, at

der blandt danskere er en bred opfattelse af, at kønnene allerede er li-

gestillede i Danmark, og at arbejdet for ligestilling mest er noget, som

er relevant over for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

- Sat lidt på spidsen kan man tale om en slags afpolitisering af lige-

stillingspolitikken og en højpolitisering af alle spørgsmål, der handler

om etniske minoritetskvinder. Det er en yderst uheldig tendens, der

skygger for de reelle ligestillingsproblemer i Danmark, forklarer Chri-

stina Fiig.

At ligestillingsspørgsmål som blandt andet ligeløn alligevel efter

årtusindeskiftet er begyndt at rumstere i Danmark, skyldes ifølge

FOA’s forbundsformand, at de ansatte i de klassiske kvindefag i dag

er så frustrerede over deres arbejdsforhold og -vilkår, manglen på

anerkendelse, vilkårene for ældre, børn og syge og over lønnen, at

noget må ske.

- Oprøret er bredere, men ligelønnen er et symbol på det, og

samtidig er løn et spørgsmål, vi kan håndtere i overenskomstforhand-

linger. Vi kan jo ikke konflikte os til mere anerkendelse, siger Dennis

Kristensen.

blind for kønFOA’s mål er derfor, at det skal være umuligt at læse ud af en lønstati-

stik, om der er tale om traditionelle kvinde- eller mandefag.

- Vi skal nå dertil, hvor løn er blind for køn, og for at komme derhen

skal vi som fagbevægelse puste liv i ligelønsdagsordenen, og lovgiver-

ne skal give os flere redskaber, mener Dennis Kristensen.

Ligeløn er ikke det eneste ligestillingsspørgsmål, som er begyndt

at kravle op på dagsordenen i Danmark. Også lang barsel til fædre

og flere kvinder i ledelse, bestyrelser, råd og nævn er blevet varme

emner.

På Christiansborg bidrager SF også til at skubbe på udviklingen.

- I SF har vi fremsat adskillige forslag i Folketinget for at styrke

ligestillingen – lige fra 12 ugers barsel til fædre til at få køn på skoleske-

maet i folkeskolen, siger Pernille Vigsø Bagge, SF’s ligestillingsordfører.

- Det giver mig en ide om, at der kan ske ændringer, når fagbevæ-

gelsen kræver ligeløn, og markante profiler inden for erhvervslivet

vil have kvoter for antallet af kvinder i bestyrelser, siger kønsforsker

Christina Fiig.

NYE STEMMER i LigESTiLLiNgSdEbATTEN

Løn

privatansatte kvinders andel af mænds løn 2007:

• Danmark 78 %

• Sverige 91 %

Kommunalt ansatte kvinders andel afmænds løn 2007:

• Danmark 84 %

• Sverige 98 %

statsansatte kvinders andel afmænds løn 2007:

• Danmark 93 %

• Sverige 93 %

100

0

20

40

60

80

78% 91% 84%

0

20

40

60

80

100

98% 93% 93%

0

20

40

60

80

100

I INterNatIoNal SaMMeNhæNg er DaNMarK IKKe læNgere et foregaNgSlaND INDeN for ligestilling.

Christina Fiig, kønsforsker

tema

12 13

Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Topledere

4%

96%

det private erhvervsliv 2005• Mænd 96 %

• Kvinder 4 %

22%

78%

den offentlige sektor 2007

• Mænd 78 %

• Kvinder 22 %

20%

80%

staten 2007

• Mænd 80 %

• Kvinder 20 %

SF har fremsat beslutningsforslag om

• forbedrede forhold for mænd på barsel • flere kvinder på topposter • Politiets problematiske brug af begrebet husspektakler

• frit lejde til prostituerede, der vil ud af prostitution, uden frygt for en evt. straf-fesag for socialt bedrageri

• Køn på skoleskemaet, med fokus på køns betydning i samfundet

12 13

Foto: Finn Frandsen

ep-valg

Spanien Blev medlem af EU i 1986. Består af 17 regioner med udstrakt grad af autonomi. Vi bringer reportagen fra Katalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien.

Spaniens befolkning Indbyggertal: 45 millioner

EU’s borgere skal til stemmeurnerne,

når der er afstemning til Europa-

Parlamentsvalget i juni. Men hvad sker

der i andre dele af EU? Hvilke emner

berører borgerne i andre lande? F!

bringer som optakt til valget reportager

fra tre udvalgte EU-lande. De tre lande

repræsenterer forskellige dele af EU

geografisk og historisk. I sidste num-

mer bragte F! en reportage fra et ungt

medlemsland, Estland. Denne gang er

det Spanien, der har været medlem af

EU i mere end 20 år.

Optakt til valg i EU

SpaniEn går til kriSEvalg

Frygten for arbejdsløshed og økonomisk krise står øverst på dagsordenen, når spanierne stemmer til Europa-Parlamentet i juni. Den ukuelige spanske EU-optimisme er på tilbagetog

Af Tasja Parize

FO

TO:

Tasja

Pa

rize

14 15

Raul Romeva er kandidat til Europa-Parlamentet for det katalan-

ske grønne parti ICV (Iniciativa per Catalunya Verds).

- I Katalonien er det lykkedes os at få indført 80 km fartbegræns-

ning på store strækninger. Det har haft en positiv indvirkning på

forureningen, luftvejssygdomme mm. Alligevel bliver vi latterlig-

gjort i den offentlige debat, fortæller han.

Det karakteristiske blå flag med de

gule stjerner blafrer side om side med det

katalanske og det spanske flag på toppen af

den katalanske regeringsbygning, der har

hovedsæde i Barcelona. Det europæiske fæl-

lesskab har ikke bare en høj stjerne blandt

katalanerne, men blandt alle spaniere. Men

EU’s forfatningskrise og den verdensom-

spændende økonomiske krise har dryppet

malurt i bægeret, fortæller Jordi Vaquer, der

er direktør i den spanske tænketank CIDOB,

en tænketank med speciale i internationale

relationer og udviklingsstudier.

- Den økonomiske krise kommer til at

dominere valget til Europa-Parlamentet.

Spanien er et at de lande, der er ramt hårdest,

og folk er generelt meget bekymrede for at

miste deres job. Højrefløjen

med det dominerende konser-

vative parti Partido Popular i

spidsen vil forsøge at få krisen

til at klæbe til den spanske

socialistiske regering under

ledelse af José Luis Rodriguez

Zapatero. Han vil blive beskyldt

for at have været for tøvende og for ikke at

have håndteret krisen i tide.

Rekordhøj arbejdsløshedPå blot et år er arbejdsløsheden steget med

lidt over en million mennesker. Tal for januar

viser at 3,33 millioner spaniere er uden

arbejde. Og prognoser forudser at arbejdsløs-

hedsprocenten i 2009 vil nå op på 20 procent.

Den aktuelle situation står i skarp kontrast

til de sidste mange års vækst. Siden over-

gangen fra Francos diktatur til demokrati og

landets indtræden i EU har Spanien oplevet

en høj økonomisk vækst, som gennem mange

år har ligget over EU-gennemsnittet. Men nu

er krisen for alvor begyndt at kradse.

I det katalanske grønne parti ICV (Iniciativa

per Catalunya Verds), som ideologisk er nært

beslægtet med SF, er man heller ikke i tvivl

om, at debatten op til Europa-Parlaments-

valget kommer til at stå i finanskrisens tegn.

- Vores største udfordring bliver at få

folk overbevist om, at den økonomiske krise

og klimakrisen hænger sammen. De andre

partier siger bare, at vi skal bevare jobbene,

men hvorfor ikke også indtænke miljøaspek-

tet. Bilindustrien er hårdt ramt, og netop

her har vi en enestående mulighed for både

at sikre arbejdspladser, samtidig med at vi

begynder at producere grønne biler. Hvis vi

ikke ændrer produktionen radikalt, bliver vi

alligevel overhalet af Kina, Indien og Pakistan

om nogle år, konstaterer Raul Romeva, der er

ICV’s kandidat til EP-valget.

Men miljø- og klimaspørgsmålet fylder

ikke meget i den spanske debat, og det kan

derfor blive vanskeligt for ICV at få klimaet på

dagsordenen, erkender han.

- I Katalonien er det lykkedes os at få

indført 80 km fartbegrænsning på store

strækninger. Det har haft en positiv indvirk-

ning på forureningen, luftvejssygdomme

mm. Alligevel bliver vi latterliggjort i den

offentlige debat. For mange er modernitet

forbundet med ikke at sætte begrænsninger,

om at bygge flere veje osv. Miljøhensyn er slet

ikke en prioriteret dagsorden. Mine kollegaer

i Europa-Parlamentet er chokeret, når jeg for-

tæller om det, for selv i meget konservative

europæiske byer har man gjort det samme

med bred opbakning, siger han.

EU-skepsis vokserStigende priser og den generelle økonomiske

situation vækker ikke alene stor bekymring,

den kommer også til udtryk i stigende EU-

skepsis. Ifølge en måling for Eurobarometer

mener 37 procent af spanierne, at tingene i

EU går i den forkerte retning – en stigning

på 20 procentpoint inden for det seneste år.

Spanien er dog stadig, sammenlignet med

resten af EU-landene, blandt de mest positivt

indstillede overfor EU-samarbejdet.

For mange er EU forbundet med det at

være et moderne og demokratisk land, og

medlemskabet har været et brud med Francos

diktatur. Derfor har der heller ikke

været tradition for at diskutere EU,

og det har nærmest været uhørt at

sætte spørgsmålstegn ved Spaniens

medlemskab, forklarer Jordi Vaquer.

- Ingen siger, at det ville være

bedre, hvis vi stod uden for EU. På

den måde adskiller den spanske EU-

debat sig væsentligt fra den skandinaviske og

den engelske. I Spanien hersker der en generel

opfattelse af, at alt, der har et blåt flag med

gule stjerner, er godt. I Danmark er det måske

omvendt – men ingen af de to positioner er

særlig rationelle, konstaterer han.

Er spanierne for optimistiske, hvad angår EU?

- Ja, sådan har det været i lang tid, og

det er måske også derfor, at vi ikke har haft

så meget gennemslagskraft i EU. Men den

økonomiske krise har ændret det, nu er man

mere kritisk over for EU, som i stigende grad

bliver forbundet med de dårlige tider.

VoRES StøRStE UdfoRdRIng BlIVER at få folK oVERBEVISt om, at dEn øKonomISKE KRISE og KlImaKRISEn hængER SammEn

Raul Romeva, kandidat til Europa-Parlamentet

FO

TO:

Tasja

Pa

rize

14 15

Trods en omfattende selvstyre-ordning er spørgsmålet om Kataloniens selvstændighed stadig et varmt politisk emne i Katalonien og Spanien. Kritik-ere frygter for fællesskabet med resten af Spanien

Af Tasja Parize

- Når to katalaNere taler katalaNsk i

Madrid, bliver de mødt af skepsis og kritiske

blikke, fortæller Salvador Milá, medlem af det

katalanske parlament, for at illustrere Spaniens

manglende anerkendelse af det katalanske

sprog og identitet.

- Det er den værste gang vrøvl, siger

Francesc de Carrera Serra, der også er ka-

talaner og aktiv i Ciudanos – et parti, der er

dannet i protest mod de katalanske partiers

nationalistiske tilgang. – For nogle år siden

var min søn en tur i Madrid sammen med en

ven. Og da han kom hjem, fortalte han med

stor overraskelse, at de havde talt katalansk

på cafeer og barer, uden at nogen havde set

skævt på dem. Det er en myte, som nationa-

listerne har skabt, og som børnene hører i

skolen, fastslår han.

To tilsyneladende banale udsagn, men ikke

desto mindre et meget konkret eksempel på

de to modsatrettede opfattelser, der domine-

rer den katalanske politiske debat, hvor ord

som katalansk identitet, selvstyre og uafhæn-

gighed svirrer i luften.

Katalonien er ikke alene en af Spaniens ri-

geste regioner, men har med sine 7,2 millioner

indbyggere en af Spaniens mest omfattende

selvstyreaftaler, som bl.a. omfatter kulturpo-

litik, uddannelse, sundhed, miljø, transport og

egen politistyrke. Alligevel hersker der blandt

de katalanske politiske partier en udbredt

enighed om, at Katalonien diskrimineres og

undertrykkes af den spanske centralmagt.

Her henviser de ikke blot til sproget, men i høj

grad også til den økonomiske omfordeling i

Spanien.

- Vi betaler mere, end vi får. Vi er selvfølge-

lig glade for at bidrage til de fattige regioner

via den regionale udligning, men det er ikke

rimeligt, at skolerne i Extremadura (region

i Spanien) skal være bedre udstyret end de

katalanske. Vores solidaritet skal ikke tjene

andre regioner, så de kommer foran os, hvad

angår social service til borgerne, understreger

Salvador Milá.

Regional nationalismeEfter næsten 40 års Franco-diktatur, hvor

I Katalonien gik en gruppe venstreorienterede intellek-

tuelle og kunstnere sammen i protest mod de katalan-

ske partiers nationalistiske udgangspunkt og stiftede

en bevægelse, der siden blev til partiet Ciudanos

(’borgere’). En af initiativtagerne bag bevægelsen var

Felix Lucas Ovejero.

Cristóbal, 47 år, kartograf Jeg stemmer ikke denne gang, og hvis jeg stemmer, bliver det blankt. de europæiske institutioner har skuffet mig. hvis jeg skulle stemme, så skulle det være for en bedre fordeling af rigdommen i Europa. fx er en fjerdedel af befolkningen her i Katalonien fattige.

Cecilia, 60 år, socialarbejder for øjeblikket er jeg mest optaget af den finansielle krise, som rammer os alle, men også af spørgsmål om arbejdsløshed og immigration. mange folk kom- mer uden noget og skal starte helt forfra. de kommer med deres drømme og finder hurtigt ud af, at de ikke kan få alt det, de drømte om. man kan se dem sove på gaden.

Hvilke temaer er de vigtigste, når spanien går til ep-valg?

FO

TO:

Tasja

Pa

rize

16 17

Katalonien, Galicien og Baskerlandet fik

frataget retten til at bruge deres lokale sprog

officielt, var det ved genindførelsen af en

demokratisk forfatning naturligt at give vide

rammer for selvstyre i de enkelte regioner.

Dette har baskerne og katalanerne i særde-

leshed benyttet sig af – i en grad som gøder

manges bekymring for Spaniens splittelse.

I Katalonien gik en gruppe venstreorien-

terede intellektuelle og kunstnere sammen i

protest mod de katalanske partiers nationali-

stiske udgangspunkt og stiftede en bevægelse,

der siden blev til partiet Ciudanos (’borgere’).

En af initiativtagerne bag bevægelsen var

Felix Lucas Ovejero, professor i samfundsvi-

denskab. Han har ofte blandet sig i den of-

fentlige debat og skriver hyppigt debatindlæg

i den spanske avis El Pais.

- De (nationalisterne, red.) siger, at vi

har en fælles identitet, og den baserer de på

sproget. Men man har ikke nødvendigvis en

fælles identitet, fordi man taler det samme

sprog. Og selv hvis det var rigtigt, så er der

ikke en overensstemmelse mellem at have

fælles identitet og suverænitet. Blinde kan

have fælles identitet, men har ikke nødven-

digvis en fælles politisk identitet, fastslår han

og fortsætter.

- Når man kritiserer nationalisterne, så

får man at vide, at man er imod katalansk,

hvilket slet ikke er tilfældet. Ingen er imod

katalansk, men vi ønsker et mere ligeligt

system: et to-sproget Katalonien. Det er fint

med selvstyre på en række områder, men det

betyder ikke, at vi skal have mere år for år.

Borger-bevægelsen Ciudanos udgør en

minoritet i det katalanske politiske system.

I parlamentet har de 3 ud af i alt 135 plad-

ser. Selv tror de, at deres potentiale er langt

større og henviser til folkeafstemningen om

den udvidede selvstyreaftale – Estatut – for

Katalonien i 2006, hvor stemmeprocenten blot

var på 49 procent. I kontrast hertil er stem-

meprocenten ved de nationale valg væsentligt

højere. Det tolker de som udtryk for større

samhørighedsfølelse med Spanien end med

Katalonien.

Katalansk som løftestangEn meget stor del af borgerne i Katalonien er

immigranter fra andre dele af Spanien eller

fra Latinamerika. Derfor er omdrejnings-

punktet i den katalanske nationalidentitet

sproget, som har været løftestang for mange

katalanske nationalister. I dag foregår al

undervisning på katalansk og officielle breve

til borgerne er skrevet på katalansk. Forret-

ningsdrivende er forpligtet til at kunne tale

katalansk med deres kunder, og alle skilte

– offentlige, men også i forretninger – skal

være skrevet på katalansk.

- Katalansk er vores naturlige sprog. Og

derfor må vi også forvente, at folk, der flytter

til Katalonien, lærer katalansk. Al den snak

om at spansk (kastilliansk, red.) diskrimi-

neres er noget sludder. Folk snakker stadig

spansk på gaden, i medierne, så børnene lærer

stadig spansk, understreger det katalanske

parlamentsmedlem Salvador Milá.

Den målbevidste katalanske sprogpolitik

har dog vakt stor vrede hos mange spanskta-

lende tilflyttere, som føler sig diskrimineret

over, at de ikke kan tale spansk i deres eget

land. Katalansk er modersmål for mindre end

halvdelen af skoleeleverne – alligevel fasthol-

des katalansk som det officielle sprog.

Immigration presser identitetsprojektIfølge professor Klaus Jürgen Nagel, der har

specialiseret sig i nationalisme og til daglig

underviser på Pompeu Fabra Universitetet i

Barcelona, så lægger immigrationen pres på

det katalanske identitetsprojekt.

- Udfordringen bliver at få immigranterne

til at tale katalansk. Mange fra fx Latinamerika

er modvillige mod at skulle lære katalansk i

skolen. De synes, det er unødvendigt, og vil

derfor lægge vægt på, at fællessproget er ka-

stilliansk (spansk). Lykkes de med det, vil der

gradvist ske en ’kastillianisering’, og det kan

være med til at radikalisere den katalanske

nationalisme, fordi de føler sig marginaliseret,

konstaterer han.

Han deler ikke kritikernes bekymring for

den katalanske nationalisme.

- Bare fordi katalanerne tabte krigen til

Spanien i 1714, skal de så ikke have lov til at

beskytte deres sprog? Den katalanske natio-

nalisme er i overensstemmelse med liberalt

demokrati – for folk kan indlemmes, hvis de

lærer sproget, i modsætning til andre former

for nationalisme hvor man skal være født ind

fællesskabet. I den katalanske nationalisme er

der altså ingen, der på forhånd er udelukket

fra fællesskabet, understreger han.

Men det beroliger ikke Felix Lucas Ovejero.

- Det næste bliver vel, at de forsøger at

begrænse immigrationen fra Latinamerika til

fordel for immigranter fra Nordafrika, selv

om de kulturelt og sprogligt har langt mere til

fælles med katalanerne. Folk fra Nordafrika

kan ikke spansk, og det vil derfor være nem-

mere at få dem til at lære katalansk, siger

han.

nåR man KRItISERER natIonalIStERnE, Så fåR man at VIdE, at man ER Imod KatalanSK, hVIlKEt SlEt IKKE ER tIlfældEt

Felix Lucas Ovejero, professor i samfundsvidenskab

Jordi, 31 år, arbejder med marketing Jeg tror, jeg vil stemme – det er vores rettighed, og det er vigtigt at bruge den. det, der bekymrer mig mest, er den økonomiske krise, arbejdsløsheden og de høje boligpriser, som specielt rammer de unge. generelt kunne jeg godt ønske mig en større grad af social sikkerhed for de unge.

Nadia, 27 år, ingeniør de vigtigste temaer er boligpriserne og krisen i al almindelighed, verden skal være mere lige, der skal ikke være så store forskelle mellem rig og fattig. EU bør tænke mere på almindelige borgere og ikke så meget på de abstrakte ting.

Guillermen, 71 år, pensioneret forlægger

de europæiske temaer optager mig meget. Jeg elsker Europa og føler mig tættere forbundet med Paris, frankfurt eller münchen end med en by i andalusien. den europæiske forfatningskrise er det vigtigste emne lige nu. den spanske forfatning ændrer sig aldrig, så hvis vi ønsker forandringer, er EU-forfat- ningen den eneste mulighed.

ep-valg

FO

TO:

Tasja

Pa

rize

16 17

Fra Føtex til Folketinget

18 19

Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører, har skrevet en personlig og politisk bog, Fra Føtex til Folketinget, der udkommer 6. marts. Bogen slutter med hendes indtræden på Borgen, men inden da har hun haft mange politiske oplevelser

Af Rosa Juel Nordentoft

Bogen handler om indvandreren, der indgår i et arrangeret ægte-

skab – og bryder ud igen. Det er historien om at have en sindslidende

storebror. Om at arbejde som sygeplejerske i psykiatrien. Om at enga-

gere sig i politik – med børn under armen. Og om at kæmpe for mærke-

sager som integrationspolitik og socialt udsatte grupper, i et parti hun

blev varmt modtaget af, da hun meldte sig ind i 2001.

- Vi har en fantastisk partiforeningskultur i SF. Mine partiforeninger

har altid været mit helle. Kort efter, at jeg blev medlem, skulle vi på

rundvisning på Christiansborg. Holger K. Nielsen tog imod os, det var

stort!, forklarer Özlem Cekic med et bredt smil.

- Man kunne ikke bare sådan komme ind i Parlamentet i Tyrkiet,

hvor jeg stammer fra, så at komme ind på Christiansborg var noget helt

særligt. Da vi skulle have frokost, kom jeg oven i købet til at sidde ved

siden af Holger.

Solskin og nisserÖzlems beretning skifter hele tiden fra overrumplende oplevelser til en

ukuelig fremdrift på trods. Første gang hun deltog i SF’s sommertræf på

Snoghøj Højskole, fik hun sig en uventet overraskelse; det var sommer

og folk badede.

- Folk dyrkede nøgenbadning! Eller i hvert fald kom der et mandligt

folketingsmedlem traskende forbi med alt dinglende. Dét var lidt af en

overraskelse.

Özlem griner og forklarer, hvordan hun resolut drejede om på hælen

og forsøgte at holde sin lille søn inden døre med højtlæsning i som-

merheden, så hun lige kunne sunde sig. Hun påpeger dog, at det er flere

år siden, og at tiden har forandret sig. En anden anekdote om mødet

med sine partifæller må hun også lige fortælle. Det er fra et af de første

møder i partiforeningen.

- Der er denne her gamle mand med til mødet. Alle råber hele tiden

til ham, så han kan være med i samtalen. De giver ham opmærksom-

hed, og han skruer op og ned for sit høreapparat.

Özlem forklarer, hvordan hun fra Tyrkiet er vant til, at man opfører

sig respektfuldt over for ældre mennesker, det har hun ikke oplevet på

samme vis i Danmark. Derfor glæder hun sig over, at man tilsyneladen-

de i hendes nye partiforening inddrager, taler og lytter til ældre men-

nesker. Til sit første landsmøde bemærker Özlem den gamle mand og

udpeger ham for sin veninde.

- ”Se ham, den gamle nisse, han er medlem af min partiforening,”

sagde jeg. Først kunne min veninde ikke se ham, så jeg forklarede:

”Ham med skægget og de røde seler, som alle opfører sig så høfligt

overfor, er det ikke flot?” Og hun svarede: ”Jamen, det er jo Gert

Petersen, han er tidligere folketingspolitiker og partiformand!”

Fra partimedlem til folkevalgtDa Özlem blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2007 fik hun

flere henvendelser fra forlag, der ville udgive en bog om hende.

Den har hun nu skrevet. Hendes overordnede budskab i bogen

er, at det er gennem fællesskabet, den enkelte kommer frem:

Fra hendes chef i Føtex, der ansatte hende trods et mangelfuldt

dansk, til inkluderende møder i SF.

- Til et af de første gruppemøder i SF’s folketingsgruppe blev

der talt om, hvordan man kan hverve medlemmer. Holger begyndte at

fortælle, at det var godt med rundvisninger, han sagde, at han for flere

år siden havde vist en ung, kurdisk kvinde rundt. Hun sad nu ved siden

af ham. Det var mig, han talte om, og jeg syntes, det var så pinligt,

men var også lidt stolt over, at han havde lagt mærke til mig allerede

dengang.

Fra Føtex til Folketinget

af Özlem Cekic udkommer 6.

marts på forlaget Gyldendal.

SF i Europa-ParlamentetHvorfor skal SF være repræsenteret i Europa-Parlamentet? SF’s fire spidskandidater har flere gode grunde

Emilie TurunenSF skal bruge sin indflydelse i EU til at værne om de danske løn- og ar-

bejdsvilkår. Samtidig skal vi knokle for, at arbejdstagere i hele Europa

sikres bedre vilkår. Underbetalt udenlandsk arbejdskraft, skattesnyd,

grådige arbejdsgivere og en række EU-domme presser lige nu det dan-

ske arbejdsmarked. SF vil, at det europæiske samarbejde skal betyde

et løft, og ikke en svækkelse, af rettigheder. Derfor vil vi sikre respekt

for konfliktretten, sikre skrappe regler for arbejdsmiljø og arbejdsvil-

kår, og sikre at udenlandsk arbejdskraft ikke underbyder danske løn-

ninger. For at nå de resultater er der brug for SF i Europa-Parlamentet!

Fathi El-AbedI flere årtier har SF været garanten for, at miljøet og senere klimade-

batten har været højest på dagsordenen i Danmark. SF har i flere år-

tier været garanten for, at løn og ordentlige arbejdsforhold i Danmark

har udviklet sig markant. SF skal i Europa-Parlamentet være garanten

for at miljøet styrkes. At løn og arbejdsforhold i Europa forbedres, så

ingen udnyttes. SF skal gå europæisk. SF skal gå internationalt. SF skal

sammen med den grønne venstrefløj i Europa-Parlamentet vise vejen,

når det gælder en helhjertet miljøindsats, og hvordan EU bedst kan få

engageret den nye amerikanske administration positivt i forhold til de

mange udfordringer, kloden står med.

Ole RiisgaardSF skal være repræsenteret i Europa-Parlamentet, fordi vi er det

eneste EU-positive parti, som er ægte bekymret for det demokratiske

underskud i EU. Derfor vil vi have mere magt til Europa-Parlamentet,

mere åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser og kontrol med

lobbyister.

Margrete AukenVil vi have indflydelse på løsningen af fælles udfordringer, såsom

klimatruslen, finanskrise, bekæmpelse af menneskehandel og interna-

tionale tyvebander, så er det gennem EU, muligheden er til stede. Den

eneste mulighed for bestemmelse, vi har, er medbestemmelse!

Men de rigtige løsninger kommer ikke af sig selv. Det er en hård

kamp mellem højre- og venstrefløj, som vi i øjeblikket er i undertal i.

Derfor skal vi bruge vores politiske kræfter på at styrke den grønne

venstrefløj og skabe alliancer, så vi kan levere konkrete forbedringer

for den enkelte borger og løse de store udfordringer, som påvirker os

alle.

18 19

ep-valg

SF’S næStFormand Jakob nørhøJ, manden

bag begge reformer, mener, SF har behov for

at konkretisere og operationalisere sine poli-

tiske målsætninger de næste 10-15 år og gøre

sin organisation klar til regeringsdeltagelse.

- SF er meget optaget af at kitte opposi-

tionen sammen og laver en masse aftaler

sammen med Socialdemokraterne. Men det

betyder, at vi også har behov for at vise, hvad

den rene SF-vare er udover dag til dag-udspil

og de overordnede, langsigtede visioner for

SF.

Erstatter reformprogrammet ”Fra klimatrus-

sel og finanskrise til ny grøn og social vækst”

SF’s principprogram?

- Nej, på ingen måde. Det er et supplement.

Principprogrammet befinder sig på et meget

overordnet plan, hvor reformprogrammet

mere fortæller om vores politiske målsæt-

ninger på mellemlang sigt, det vil sige de helt

konkrete forandringer af det danske samfund,

SF vil arbejde for de næste 10-15 år.

Hvad vil du sige til det SF-medlem, der synes,

reformprogrammet er udtryk for en højredrej-

ning i SF?

- Jeg vil spørge, hvor i teksten det skulle

fremgå, at vi går til højre. Det er overhovedet

ikke en ambition at være midtersøgende i

dette program.

- Vi stiller faktisk ret radikale forslag i

programmet. Såsom forslag om en samfunds-

bank, at vi har demokratisk styring af infra-

strukturen i energiforsyningen, den kollektive

trafik osv., en drejebog for, hvordan Danmark

bliver CO2-neutralt, at vi målretter offentlige

investeringer mod bæredygtig vækst, dvs.

energivenlige investeringer.

- Hvis man forestillede sig den meget lyk-

kelige situation, at vi fik gennemført alle de

ting, der står i reformprogrammet, ville vi

stå med et væsentligt anderledes samfund

end i dag. Hele væksttankegangen er markant

anderledes end i dag.

Omfattende ændring af SF’s organisationEt andet reformforslag, landsmødet skal tage

stilling til, er en omfattende ændring af SF’s

organisatoriske struktur. Partiets Hovedbe-

styrelse skal ifølge forslaget erstattes af en

Landsledelse på 17 medlemmer. Medlemmer-

ne vælges for to år ad gangen på landsmødet

og mødes ca. en gang om måneden, dvs. ca.

dobbelt så ofte som den nuværende Hovedbe-

styrelse.

Hvorfor lægger du op til en så grundlæg-

gende forandring af SF’s organisation?

- Det er affødt af en konstatering af, at den

struktur vi har nu, trods dens mange gode

sider simpelthen er blevet for tung. Dynamik-

ken i moderne politik er en helt anden, end da

den nuværende struktur blev skabt for 50 år

siden. Det betyder, at mange beslutninger i

dag nemt glider væk fra fx Hovedbestyrelsen

og andre steder hen.

De to vigtigste forslag på forårets landsmøde er et reformpro-gram, der er et bud på SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt en omfattende ændring af SF’s organisation

Af Marie Schultz

Mere information og debatLæs mere om landsmødet og hvordan du tilmelder dig i hæftet SF’s landsmøde 2009 og på: www.sf.dk/lmDeltag i den fri medlemsdebat på www.sf.dk/medlemsdebat. Se på side 33, hvordan du bruger medlemssystemet, hvor debatten findes.

SF forbereder sig på regeringsdeltagelse

· Grøn omstilling af samfundet, så de værste klimaændringer forhindres · Fremtidsrettet vækstpolitik· Fornyelse og styrkelse af velfærdssamfundet· Sundhedspolitik, der bygger på forebyggelse og ordentlige sygehuse · Fornyelse af det danske demokrati· Udenrigs- og sikkerhedspolitik, der gør Danmark til en progressiv stemme i verden

Hovedtemaer i reformprogrammet

20 21

landsmøde

Landsmøde 25.-26. april i ÅrhusDen 25.-26. april åbner SF dørene for endnu et landsmøde. Århus lægger rammen om begivenhedenDe to væsentligste temaer på landsmødet bliver reformprogrammet Fra klima-trussel og finanskrise til ny grøn og social vækst – SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt forslaget om omfattende ændringer af SF’s partiorga-nisation. Begge reformer skal forberede SF på regeringsdeltagelse.Om lørdagen vil der desuden blive afholdt workshops om velfærd og sundhed, klima og sikkerhed, demokrati og erhverv, lovændringsforslag, Europa-Parla-mentskampagnen og kommunalvalgskampagnen. Landsmødet giver om søndagen et indblik i SF’s store kampagner i 2009, nemlig valgkampen til Europa-Parlamentet i juni og kommunalvalgkampen i november.

- Landsledelsen vil have en størrelse og møde-

frekvens, som vil gøre den reelt beslutnings-

dygtig. Alle vigtige, strategiske beslutninger

skal træffes i det forum.

Nogle vil synes, at strukturændringerne er

udtryk for centralisering. Hvad siger du til det?

- Det er i hvert fald ikke ambitionen med

det. Ambitionen er, at medlemmerne på

landsmødet kan vælge en partiledelse, der

reelt bliver den, der træffer de politiske og

strategiske beslutninger i SF. Det er faktisk

tænkt som en decentralisering.

Men det bliver jo færre mennesker, der kom-

mer til at træffe beslutningerne?

- Ja, men færre mennesker betyder ikke

nødvendigvis mindre demokrati – somme

tider tværtimod. Nogle gange betyder færre

mennesker, at man i højere kan træffe nogle

klare beslutninger og holde den daglige le-

delse fast på nogle beslutninger.

Nyt råd med repræsentant fra alle partiforeningerUdover en Landsledelse, lægger SF’s næstfor-

mand op til at skabe et kontaktråd bestående

af en repræsentant fra samtlige partiforenin-

ger i SF. Rådet skal mødes 2-3 gange om året.

Hensigten er, at hovedlinierne i den politiske

udvikling mellem landsmøderne er bredt

forankret, partiledelsen er forpligtet til at ori-

entere kontaktrådet om SF’s udvikling, tage

kontaktrådet med på råd og få information og

dialog med hele organisationen.

- Der har ikke på noget tidspunkt været et

så ambitiøst forslag i spil før, som det her. Det

er rigtigt. Men jeg opfatter det egentlig meget

som et produkt af diskussioner, vi har haft

igennem de seneste tre år i mange forskellige

fora. Min ambition var oprindelig at lave min-

dre justeringer. Men min analyse var, at hvis

vi nøjedes med det, ville svaghederne ved det

nuværende system bare flytte over i det nye.

Regner du med, at organisationsændringerne

bliver vedtaget på Landsmødet?

- Der er bred opbakning i Hovedbestyrel-

sen til, at der skal ske organisationsændringer

i partiets ledelse, herunder at reducere antal-

let af medlemmer af Hovedbestyrelsen. Men i

valg af model deler de sig. Mit og flertallet i

Forretningsudvalgets forslag støttes af 13.

13 andre hovedbestyrelsesmedlemmer bygger

deres ændringsforslag på den nuværende

organisationsstruktur.

- Jeg vil opfordre medlemmerne til at

deltage aktivt i debatten op til landsmødet, så

at de ændringer, der kommer, sker med solid

forankring i medlemmernes synspunkter.

Vi har BEhOV FOr at ViSE, hVaD DEN rENE SF-VarE Er UDOVEr DaG tiL DaG-UDSPiL OG DE OVErOrDNEDE, LaNGSiGtEDE ViSiONEr FOr SF

– Jeg vil opfordre medlemmerne til at

deltage aktivt i debatten op til landsmødet,

siger Jakob Nørhøj, SF’s næstformand

20 21

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.

Deltag i debatten: Fra den 9. marts til den 22. marts er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

JA / NEJBusruter bliver lukket på stribe i Danmarks udkantsområder. Hvordan sikres den kollek-tive trafik, og hvem har ansvaret? Pia Olsen Dyhr, SF’s trafikordfører, og Lars Barfoed, MF for Det Konservative Folkeparti og transportminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten

MErE kollEktiv trAfik i DANMArks uDkANtsoMråDEr?

23

versus

Pia Olsen Dyhr

Kære Lars >Vi står med en kæmpe udfordring i at sikre en god kollektiv trafik,

og her er busserne helt centrale. I 2007 brugte 38 procent af alle

togrejsende en bus for at komme til og fra stationen. Derfor klinger

det hult, når regeringen siger, at flere skal bruge den kollektive trafik,

men at I samtidig ser helt passivt til, mens stribevis af busruter bliver

lukket, fordi trafikselskaberne mangler penge. Du undskylder det med,

at det er kommuner og regioner, der finansierer trafikselskaberne,

men vi ved jo begge, at det kun er den halve sandhed, for det er netop

finansministeren, der bestemmer, hvor mange penge kommuner og

regioner må bruge.

Taberne bliver de mennesker ude på landet – mest børn, unge og

gamle – der ikke har adgang til bil. Og sort ser det ud med de store

planer om at få flere til at tage den kollektive trafik. Hvis det mål skal

nås, duer det ikke at lade busdriften sejle sin egen sø, vel?

Gode hilsner Pia

Kære Lars >Ja, det var herligt, at vi fik lavet en trafikaftale. Jeg er særlig glad for,

at det lykkedes at få afsat 1,3 milliarder kroner til busserne, bl.a. til

busbaner, trafiklysprioritering og andre tiltag, der gør, at busserne

kan komme hurtigere frem. Det var et af SF’s krav til forhandlingerne.

Men i glæden over det, er jeg fortsat bekymret for økonomien i bus-

driften. Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke skal sidde på Christians-

borg og bestemme, hvor tit busserne skal køre i Nørre Snede. Men

jeg mener, at regeringen har et ansvar for, at økonomien i kommuner

og regioner er så god, at de ikke tvinges til at lukke busruter på stribe.

Vi skal altså på Christiansborg tilrettelægge de økonomiske vilkår, så

de lokale politikere kan tage fornuftige og afbalancerede beslutninger

om busdriften i Nørre Snede frem for at se sig tvunget til at skære

ned. Et af problemerne i 2008 var de høje oliepriser. Det smitter af på

udgifterne til busdrift i 2009. Det kunne være undgået med en statslig

garanti, der sikrede busdriften mod meget høje oliepriser. Hvorfor

synes du ikke, at det ville være rimeligt?

Mange gode hilsner Pia

Kære Lars >Beslutninger om den lokale busdrift skal tages lokalt. Det er et godt

princip, at den der bestiller musikken betaler orkesteret. Men det for-

udsætter, at de har penge til at betale orkesteret – ellers ingen musik!

Du har ret i, at trafikforliget giver jernbanen et hårdt tiltrængt løft,

og bedre forhold for jernbanen giver også busserne et løft, desværre

tager det jo snildt 10 år, før det er på plads. I mellemtiden vil busruter

forsvinde i stort omfang med store konsekvenser for bl.a. landets

gymnasie-elever. Derfor ønsker jeg et statsligt bloktilskud til busdrif-

ten – uden at staten skal blande sig i, hvor og hvornår der skal køre

busser – og en garantiordning, der sikrer busdriften mod nye hop i

olieprisen: Det er jo absurd, at busruter bliver lukket, netop når høje

benzinpriser giver mulighed for flere passagerer. Mener du bare, at

busdriften skal lide under det næste olieprishop?

Gode hilsner Pia

< Kære PiaVi to gav for nylig hinanden håndslag på danmarkshistoriens største

trafikaftale. I den aftale har vi afsat ca. 60 milliarder kroner til styr-

kelse af den kollektive trafik, herunder en milliard kroner til investe-

ringer i bedre fremkommelighed for busser. Jeg er villig til at kigge

på alt, hvad der findes af love, regler, bekendtgørelser med videre

for busdriften i Danmark, for det er mit og dit bord som folketings-

politikere, men jeg vil ikke være med til at bestemme, hvor mange

penge de lokale politikere skal bruge på busruter rundt omkring i

landet. Forestiller du dig virkelig, at du skal sidde på Christiansborg og

bestemme, om bussen skal køre forbi Brugsen eller biblioteket i Nørre

Snede? Jeg må bare sige, at ruteplanlægning og driften af busserne i

Danmark efter min mening foretages bedst af de lokale politikere og

trafikselskaberne.

De bedste hilsener Lars

< Kære PiaDu springer udenom det væsentligste spørgsmål, nemlig om du vil

tage busdriften fra kommunerne og flytte området til Christians-

borg, eller om du vil acceptere opgavefordelingen mellem kommuner

og stat, som er lovfæstet i Kommunalreformen. Jeg synes, du skulle

støtte det sunde og ansvarlige princip, at dem som bestiller musik-

ken også betaler orkesteret. I det her tilfælde er det kommuner og

regioner, der bestemmer omfanget af buskørsel, derfor er det også

kommuner og regioner, som må betale regningen. Vil kommunerne

søge mere statslig finansiering af busdriften, må de rejse det, når der

forhandles bloktilskud. Desuden overser du, at vores fælles trafikforlig

i høj grad styrker bussernes økonomi, fordi der kommer flere passage-

rer til den kollektive transport. Da du selv i dit første indlæg peger på

sammenhængen mellem tog og bus, kan det ikke komme bag på dig,

at styrkelsen af togdriften kommer busdriften til gode, da mange af

togpassagererne skal videre med bus. Busserne kan derfor se frem til

mange flere passagerer og billetindtægter, og det vil styrke bussernes

økonomi markant.

De bedste hilsener Lars

< Kære PiaJeg er helt enig i, at man selvfølgelig skal have penge til at betale orke-

steret. Men det betyder naturligvis også, at man ikke bestiller musik

for flere penge, end man har råd til. Hvis bloktilskuddet til kommu-

nernes busdrift skal øges, må kommunerne rejse det ved de årlige

økonomiforhandlinger med regeringen. Busdriften er ikke en ekstraor-

dinær opgave for kommunerne, der kræver sine egne og helt særlige

økonomiforhandlinger med Staten. Og din statsgaranti for prisstignin-

ger på olie er der allerede taget højde for, da takstloftet reguleres efter

en mekanisme, som tager højde for samfundets pris- og lønudvikling.

Glæd dig nu i stedet over de fantastiske muligheder, busdriften har

fået med vores trafikforlig og den ekstra milliard kroner, vi har sat af

til øget fremkommelighed for busser, samt yderligere 300 millioner

kroner til at skaffe flere passagerer.

De bedste hilsener Lars

lars BarfOeD

23

Kom til fadet

To varianterPlakaten er trykt i to formater og i to forskellige trykkvaliteter: 100 enkelt-nummererede og signerede unika eksemplarer, trykt på 170 g. papir med speciel tryklak. Plakaten måler 95 x 141 og koster 750,- pr. stk. 500 offset plakater tryk på 150 g. papir. Plakaten måler 80 x 120 og koster 100,- pr. stk.

Køb plakatenVil du købe plakaten, så send en e-mail til partikontoret: sf@sf.dkSkriv, hvilken af de to plakater du ønsker. Anfør dit navn, adresse og tlf.nr., herefter vil du modtage et girokort med posten. Når partikontoret har registreret din indbetaling, får du plakaten tilsendt.

Indbetaler du pengene direkte, skal du i kommentarfeltet skrive ”plakat” og dit medlemsnummer. Du indbetaler på regnr: 4180 og kontonr: 403 3000.

Billedkunstner Erik A. Frandsen har netop afviklet en stor retrospektiv udstilling på kunstmuseet ARoS. Han står bag SF’s jubilæumsplakat, der kan erhverves signeret. Plakaten udtrykker generøsitet, mener kunstneren selv

Af Rosa Juel Nordentoft

FOTO

: M

art

in B

ub

an

dt

24 25

- Jeg synes, det var skide godt,

fortæller Erik A. Frandsen om

tilbuddet om at lave SF’s jubilæums-

plakat.

- Min eneste betingelse var, at jeg

ikke ville lave noget, der fulgte den

klassiske venstrefløjsikonografi –

med vajende faner og så videre. Der

findes andre intelligente måder at

udtrykke sig på, fortæller kunstne-

ren.

Erik A. Frandsen har mere end

25 år som kunstner bag sig. Han

var medstifter af den alternative

kunstneruddannelse Værkstedet

Værst i København i 1981 med

bl.a. Christian Lemmerz, hvoraf

de ’unge vilde’ udsprang. I 1992 fik

han sit internationale gennembrud,

da han deltog i den prestigefyldte

Dokumenta IX i Kassel. Han er i dag

den kunstner, der har flest værker

udstillet på danske kunstmuseer.

- Jeg ville lave noget, der var ge-

nerøst. Sådan opfatter jeg stemnin-

gen for øjeblikket. Generøsitet for

mig handler om, at ting ikke kun er

sort/hvide, livet er mere nuanceret

end som så.

Sjovt frugtfadSenest har udstillingen ”Erik A.

Frandsen – Det dobbelte rum” på

ARoS vist danskerne kunstnerens

bredde. Han har bl.a. arbejdet med

glasmosaikker, fotos, blomster i stål,

malerier på trækasser og installa-

tioner med neonlys. Jubilæumspla-

katen kombinerer også forskellige

elementer.

- Og så er der noget sjovt ved et

frugtfad, smiler han.

- Det er både noget med at

komme til fadet. Og så generøsite-

ten: at tilbyde noget frugt.

Erik A. Frandsen har arbejdet

sammen med grafikeren Søren

Varming om plakaten. Frandsen

har leveret maleriet og fotoet af

maleriet, Varming har designet det

samlede udtryk med teksten om

partiets formænd og årstallene.

- Frugtfadet er jo et klassisk

tema, still life. På den måde rummer

plakaten både et link til historien –

kunsthistorien - mens det grafiske

refererer til partiets historie.

>>

- vælgerne skal kunne stemme på SF i alle

landets 98 kommuner.

I øjeblikket er SF ikke

repræsenteret i alle byråd, fortæller Ole Hvas

Kristensen, der er SF’s kampagnekoordinator

under kommunalvalget.

Både kampagnens form og indhold er ved

at tage form. I lighed med den succesfulde

kampagne op til folketingsvalget i 2007 til-

rettelægger SF en valgkampagne, der har tre

overordnede mærkesager – ældre, skoler og

klima/transport – som kan tilpasses lokale

forhold. Under hver mærkesag følger tre

løfter, som de lokale kandidater opfordres til

at bruge i deres egne kampagner.

Valgkamp på nettet- I marts kører vi første del af kampagnen

– om klima og transport. SF ønsker dels at

busbilletter kun skal koste det halve af, hvad

de gør i dag, og dels at busdriften sikres.

Det er løfter, mange kandidater kan bruge,

fortæller Ole Hvas Kristensen.

En væsentlig del af kampagnen handler

om græsrodsmobilisering. Det er tænkt med

i de annoncebannere, der vil køre forskellige

steder på nettet. Her vil man kunne klikke og

udfylde en formular og så få information om

SF’s politik, sende informationerne videre

til sine venner og byde ind på forskellige

muligheder for at støtte SF og kandidaterne.

Tanken er, at man frem til valget vil kunne

give alt fra 30 sekunder af ens tid til flere

uger.

- Ved at folk ’signer up’, kan vi målrette

kommunikationen. På den måde kommer

vi udenom mediemøllen og kommunikerer

direkte til medlemmer og sympatisører, altså

vores vælgere. Det er kommunikation ’back

to basics’, forklarer koordinatoren.

I SF-København er man også begyndt at

rulle kampagnen ud. På hjemmesiden ligger

allerede de tre overordnede mærkesager og

de konkrete valgløfter.

- Vi opfordrer vores medlemmer til at

være aktive på mange fronter. Fx oprette

grupper på Facebook, hvor man gør opmærk-

som på SF’s politik – med fokus på ét af de

konkrete løfter, fortæller Jens Andersen,

formand for SF-København.

- Det gør faktisk en forskel, hvis man

bruger nettet. Bland dig i debatterne, ikke

kun på SF’s egne sider, men også på blogs,

online-avisernes debatter og så videre,

tilskynder formanden. Læserbreve er også

godt, og her kan man hente inspiration på

vores hjemmeside.

SF i alle dele af landetOgså i de mindre kommuner ruster parti-

foreningerne sig til kommunalvalget. Ærø

kommune, der har ca. 6700 indbyggere, har

ingen SF’er i byrådet. Det ønsker partifor-

eningen at lave om på, og de planlægger bl.a.

en række offentlige møder frem til valget.

Susanne Harder er spidskandidat på Ærø, og

flere af hendes mærkesager matcher også

SF’s overordnede.

- Vi arbejder for at bevare Ærø grønt,

uden for mange svinefarme, med ordentlig

busdrift og bedre muligheder for cyklisterne,

fortæller hun.

Ole Hvas Kristensen forklarer, at SF har

potentiale til at komme i byrådet på Ærø,

hvis opbakningen til kommunalvalget vil

være den samme som ved folketingsvalget.

I 2007 stemte 474 personer på SF på Ærø. Til

kommunalvalget i 2005 kunne lige knap 300

stemmer have udløst et mandat.

- Så hvis sympatisørerne bliver mobilise-

ret allerede nu, er der gode chancer for Ærø

og resten af landet, siger Ole Hvas Kristen-

sen.

SF’s partiforeninger forbereder allerede nu kommunalvalget, så vælgerne ikke er i tvivl om, hvem de skal stemme på i november. Det sker ved at mobilisere medlemmer og sympatisører gennem en fokuseret kampagnestrategi

Stemmer på SFTil folketingsvalget i 2007 stemte 13,14 procent af vælgerne på SF.Til kommunalvalget i 2005 stemte 7,4 procent af vælgerne på SF.

SF på nettet Meget af valgkampen vil foregå på internettet. På fx www.sf.dk/kbh kan du se, hvad SF-Køben-havn går til valg på. Klik under ’Politik’ og ’Valgløfter 2009’.

Klar til kommunalkamp

24 25

Af Steen Nepper Larsen

og Erik Schmidt

Steen Nepper Larsen er lektor ved GNOSIS, Aarhus Universitet, og Erik Schmidt er lærer i folkesko-len. Begge er bestyrelsesmedlem-mer i SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse.

2. halvleg

Flerstemmig vision for uddannelsessystemet

”Vi har etableret et omfattende undervis-

ningsbureaukrati uden at hæve den akademi-

ske standard eller forbedre undervisningens

kvalitet. Bureaukratiseringen har tværtimod

den virkning at underminere lærerens auto-

nomi og erstatte hans eller hendes fornuftige

skøn med administratorernes, så folk med

evner for at undervise af og til afholdes fra

overhovedet at indtræde i professionen”.

Sådan skrev den amerikanske professor,

Christopher Lasch, i 1993 om det amerikan-

ske uddannelsessystem, som det var ved at

udvikle sig.

Undervisningsbureaukratiet er i 2009

ligeså fremherskende i det danske uddannel-

sessystem. Fra vuggestue til universitet.

Vi ser de samme tendenser: indsnævring af

den professionelle frihed, instrumentalisering

af pædagogikken, kontrol af medarbejdere,

nedbrydning af faglige miljøer, markedsgø-

relse af styringen, hierarkisering af ledelsen,

kommercialisering af forskningen, øget

frafald i ungdoms-

uddannelserne, faldende søgning til mellem-

lange videregående uddannelser (ikke mindst

lærerseminarierne) og svigtende tilgang til

universiteterne.

Bureaukratiseringen er ikke udtryk for en fiks

ide. Den er affødt af et politisk ønske om en

detaljeret styring af hele uddannelsessekto-

ren, fordi den er blevet det vigtigste konkur-

renceparameter i globaliseringsøkonomien.

Men et system, der møder så megen

resignation og modstand blandt dem, der skal

udføre de nye ideer eller bare leve med dem,

er dømt til ineffektivitet. I jagten på en bedre

position i den globale vidensøkonomi bliver

systemet tilsyneladende ramt bagfra af sin

egen inkompetence, sin indbyggede ufrihed

og manglende dynamik.

Som bekendt eksisterer der ingen neutrale

læringsrum. Der evalueres, testes, projekte-

res, dokumenteres, kanoniseres og

eksamineres – men det er for tiden svært at

øjne tværgående, fremadrettede ambitiøse

bud på, hvad det hele gør godt for. Hvad

holdes der skole for, og hvad er eksempel-

vis sammenhængen i og mellem de mange

forskellige dannelses- og

uddannelsesprocesser i

dagens Danmark?

Det virker ikke, som om tidsånden er til det

dristige og det eksperimenterende, men

snarere til det bagudrettede, bekymrede, mis-

tillidsskabende og kontrolladede. Uddannel-

sessystemet er blevet en ideologisk slagmark.

Det underlægges i stigende grad nyttekalku-

lationernes tyranni og omformes umærkeligt

til en branche, det bliver stadig sværere at

bibeholde arbejdsglæden inden for.

En anden vejTænketanken Sophia ønsker at bidrage til en

ganske anden udvikling. Det gælder om at pro-

ducere livgivende modforestillinger og prak-

sisformer i en defensiv tid. Uddannelsespoliti-

keren, den pædagogiske professionsudøver og

den lærende har alle til hobe mulighed for at

vælge at gøre noget andet end det kendte.

SOPHIA ønsker at stå i det åbne og iværksætte

en undersøgelse af, hvad der kan tænkes, og

hvad der kan lade sig gøre. På den baggrund

har vi iværksat et treårigt undersøgelses- og

visionsprojekt, der skal munde ud i et fler-

stemmigt og utopisk bud på fremtidens uddan-

nelsessystem, som ikke er urealistisk,

Tænketanken SOPHIA har iværksat et treårigt projekt for at forandre det bagudrettede, bekymrede, mistillidsskabende og kontrolladede uddannelsessystem med et dristigt, humanistisk og fremadrettet

2. halvleg

26 27

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Deltag i debatten Fra den 9. marts til 22. marts er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatterne og alle andre, der blander sig i debatten påwww.sf.dk/2halvleg

men som heller ikke kan nøjes med at af-

spejle tingenes tilstand. Nedenfor er der nogle

smagsprøver på små aforistiske og dogmeag-

tige skriftstykker, som SOPHIA foreløbig har

formuleret mere end 50 af. Her gengives kun 5.

En kosmopolitisk vision Vi må lære at fungere sammen, selvom vi

ikke er ens. Demokratiet skal ikke tænkes ud

fra livsformen, rødderne eller særlige danske

kulturelle vaner. Fremtidens uddannelses-

system må ruste os til at se ud over vor egen

næsetip. Vejen dertil kunne jo være, at vi

fandt ud af, at vi ikke har opfundet demo-

kratiet her i Danmark, og at vores selvglæde

risikerer at hindre os i at møde og se andre

mennesker.

En stat med ambitionerDen neoliberale konkurrencestat har mange

ambitioner om at kontrollere sine borgere og

’please’ sine kunder. Men en stat med uddan-

nelsespolitiske ambitioner må

have mere at byde på. Den må tilvejebringe

de bedste og rigeste muligheder for, at ud-

dannelsessøgendes og professionsudøveres

tilegnelse og produktion af viden, omtanke

og dannelse styrkes. Staten kan godt tillade

sig at være så meget smagsdommer, at den

ikke giver afkald på at oplyse og danne sine

borgere.

Forvaltningens opmærksomhedI stedet for NPM (New Public Management)

må der satses på NPA (New Public Awareness).

En opmærksomhedens økonomi må erstatte

den besparings- og effektivitetslystne sty-

ringslogik, der har huseret på begge sider af

årtusindskiftet. Investeringer i uddannelse og

forskning er vigtigere end indkøb af nyt mili-

tært isenkram, anlæggelse af flere motorveje

og et øget privatforbrug. Såvel det politiske

som det forvaltningsmæssige niveau må æn-

dre holdning og lære at prioritere anderledes.

Opdragelse til socialitet og demokratiI en uddannelsesinstitution skal mange men-

nesker lære at fungere sammen. Spillereg-

lerne udfoldes, mens indvånerne opdrages til

at tage hensyn til hinanden, bl.a. lærer de at

lytte, tale klart og at træffe fælles beslutnin-

ger. Børnehaven og folkeskolen er centrale

øvelsesterræner for op- og indøvelsen af en

demokratisk sans. Børnehavegruppen og sko-

leklassen er uomgængelige sociale og dyna-

miske fællesskaber. Meget kan efterfølgende

bygges op omkring og på dem. Demokratiske

arnesteder giver mulighed for at opøve en

sans for det almene og at se bort fra det blot

private.

Kunst og æstetiske erfaringerMennesket er et skønhedssøgende dyr. Det

nyder alt fra solopgange og fuglefløjt til

elektronmusik og impressionistiske male-

rier. Det drages af både det naturskønne og

det kunstskønne, af naturens mønstre og

af de artificielle. I fremtidens uddannelses-

system kan der gøres æstetiske erfaringer på

mange niveauer. I spændingsfelterne mellem

begivenheden (værkets hændelse, skønhedens

skeen) og begreberne (sprogets mellemkomst)

tænkes, skrives og tales der nye verdener

frem.

SOPHIAs visionsprojekt er begrundet

i ønsket om et sammenhængende

uddannelsessystem, som er humani-

stisk-demokratisk funderet, som sikrer

en fornuftig udvikling for både den enkelte

og for fællesskaberne, og som respekterer de

professionelles erfaringsbaserede indsigt. Det

er vores overbevisning, at dette på længere

sigt vil kunne bidrage til en mere dynamisk

samfundsøkonomi.

Flerstemmig vision for uddannelsessystemet

Læs mere om SOPHIAs treårige visions-projekt i hæftet En flerstemmig vision for uddannelsessystemet – livgivende forestil-linger, der kan rekvireres via tænketan-kens hjemmeside: www.sophia-tt.org

Vi må lærE at FungErE sammEn, sElVOm Vi iKKE Er Ens

26 27

MelleM 4. juni og 7. juni kan europæere i 27 lande, heriblandt Dan-

mark, sætte x ved den kandidat, de ønsker repræsenteret i Europa-

Parlamentet, når der er valg.

Det kan blive et valg med det nationale i fokus, og hvor man vil se

en decideret højre-drejning – I hvert fald i lande som Polen, Holland,

Tjekkiet, Østrig, Belgien og Storbritannien. Det skyldes landenes fobi

overfor alt, der har en snert af socialisme, kommunisme og venstrefløj

over sig, og som forbindes med begrænsninger for deres eget land.

Modtrækket vil være at dreje til højre.

- Det kan også være en manglende tiltro til de forskellige rege-

ringer. Ofte stiller kandidater op til Europa-Parlamentet, fordi de

ikke føler, der er plads til dem i national politik. På den måde bliver

parlamentet en platform for nogle af de mere besværlige politikere;

her er det muligt at ytre sig, uden at man får mundkurv på. Dog ser vi

en tendens til en mere seriøs tilgang til parlamentet fra de partier, der

har regeringsmagten i de respektive lande – men det går langsomt,

siger Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU’s udvikling og forholdet

mellem medlemslandene på Institut for Statskundskab ved Køben-

havns Universitet.

Politisk samarbejde som modtrækRebecca Adler-Nissen tvivler på, at højredrejningen og nationalismen

får reelt fodfæste i parlamentet.

- De er stadig oppe mod store midterpartier og partigrupper, hvor

repræsentanter fra Socialdemokratiet, De Kristelige og Liberale sidder

fra alle landene.

SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, der sidder i

Den Grønne Gruppe, mener ikke, at der er grund til at frygte en eks-

trem højredrejning ved valget.

- Vi skal naturligvis være opmærksomme på det og tage det alvor-

ligt. Men jeg tror ikke, den yderligtgående højrefløj får vind i sejlene.

Det er i højere grad de konservative kredse, vi skal være opmærksom-

me på. For de kredse spiller på den nationale tryghed, som kan have et

godt tag i folk, siger hun.

Som modtræk til de nationale tendenser mener Margrete Auken, at

man i Den Grønne Gruppe skal satse mere på samarbejde med andre

venstregrønne partier i Europa.

- Vi er med i et partifællesskab, hvor vi bliver bedre og bedre til at

samarbejde og dermed kan opnå enighed. I Den Grønne Gruppe er vi

ikke bange for at søge politisk indflydelse, siger hun.

Politikken har samme indhold som SF’s: fokus på klima, sociale

spørgsmål og arbejdsmarkedet.

- Men vi skal nok ikke regne med at få fodfæste i de nye medlems-

lande lige med det første. Her er alt, der bare har den mindste klang

af socialisme og kommunisme, skræmmende, men moderne venstre-

grønne partier har demokrati og menneskerettigheder i centrum og

bør kunne få fodfæste også i de lande.

Sammenhold under kriserTrods tendenser til en højredrejning i flere lande, er den altså ikke en-

tydig. Faktisk spår Rebecca Adler-Nissen større sammenhold i Europa

grundet den verdensomspændende finanskrise og dens dønninger som

fx stigende arbejdsløshed.

- Når der er kriser, er tendensen, at man holder mere sammen.

Selvfølgelig kan der være emner som fx en grundlæggende reform af

landbrugsstøtten, som kan være svære at løse i fællesskab, når der er

nedgang, da de enkelte lande vil tænke mest på egne konsekvenser af

en reform. 1990’erne viser jo også, at vi faktisk kan blive mere natio-

nalt orienterede, når der er opgangstider – det gælder ikke mindst for

Danmark, siger hun.

Margrete Auken tilslutter sig spådommen.

– mod højre eller venstre?

EUROPA

Nationale interesser kan give en højredrejning ved det kommende Europa-Parlamentsvalg. Men det spås også, at krisen kan gavne venstrefløjenAf Gitte Roe Eriksen

28 29

- Den nuværende krise trækker mod et større samarbejde – og det er

helt klart en ekstra fordel for os i Den Grønne Gruppe.

Frygten ligger et helt andet stedSkal man tale om frygt ved det kommende Europa-Parlamentsvalg,

mener Rebecca Adler-Nissen, at den ligger et helt andet sted end i en

evt. højredrejning.

- Det handler om at få hævet stemmeprocenten til valget. Sidst lå den

under 50 procent af samtlige vælgerberettigede i EU, og i Slovakiet var

den under 20 procent Man kan spørge sig selv, om de kandidater, der

bliver valgt, er repræsentative for befolkningens holdninger? Nogle

kandidater evner jo at få folk op af sofaen med enkelte mærkesager,

mens det er uklart, hvordan de vil handle på alle andre sager.

Når der er kriSer, er teNdeNSeN, at maN holder mere SammeN

Rebecca Adler-Nissen, EU-forsker

Sidste år forkastede de irske vælgere Lissabon-traktaten, da den røg til

folkeafstemning – på trods af, at over fem sjettedele af medlemmerne

af det irske parlament stemte ja til traktaten.

Succesen for nej-vælgerne og tabet hos ja-sigerne skyldtes ikke

mindst den irske forretningsmand og milliardær Declan Ganley, der

inden afstemningen læste traktatens 346 sider. Traktaten fandt han

ikke bare udemokratisk, men også antidemokratisk, og milliardæren

gik straks i gang med at udbrede sin holdning, der hurtigt fik tag i

irerne. Kort fortalt mente han, at EU havde fået for meget magt, og at

man skulle vende ansigtet mod nationen i stedet for.

Sejrens sødme holdt dog ikke længe, da den irske regering kort efter

besluttede, at der skulle holdes en folkeafstemning igen. Den finder

højest sandsynligt sted i slutningen af året. Irland er det eneste land,

der sender traktaten til folkeafstemning.

Milliardæren Declan Ganley er nu atter i front, men denne gang

holder han sig ikke indenfor landets grænser. Ganley har stiftet det

tvær-europæiske protestparti The Libertas Group. Et parti han vil stå i

spidsen for, og som han vil forsøge at komme til tops med ved Europa-

Parlamentsvalget til juni. Altså et parti, der kan stille kandidater op i

alle lande.

Vigtige poster på spilIfølge vicesekretariatsleder i Den Grønne Gruppe Joachim Denkinger,

kan Ganleys protestparti godt blive stort, set i lyset af den succes han

allerede har haft. Får protestpartiet succes, kan han besætte en række

vigtige poster i parlamentet. Kandidaterne kan Ganley formentlig

finde i den politiske gruppe UEN – Union for Nationernes Europa – her

sidder bl.a. DF’s Mogens Camre.

Så et parti i klar opposition til Den Grønne Gruppe.

SF’s spidkandidat til Europa-Parlamentsvalget Margrete Auken fryg-

ter dog ikke Ganleys parti.

- Han skal naturligvis bekæmpes. Vi ved jo endnu ikke, hvor meget

indflydelse han vil få. Han har været med til at gejle den irske nationa-

lisme op, men hvad er det partiet vil i forhold til Europa?

Også EU-forsker Rebecca Adler-Nissen stiller sig tvivlende over for

Ganleys nationale protestparti.

- Kendetegnende ved mange EU-modstanderpartier er, at de bliver

en paraply for enkeltsager. De tiltrækker folk med særlige sager på

dagsordenen, så spørgsmålet er, om han kan ramme bredt nok til at

få succes. For det handler jo om andet end irernes folkeafstemning til

Lissabon-traktaten.

TvæR-EUROPæisk PROTEsTPARTi På vEj

– mod højre eller venstre?

EUROPA ep-valg

28 29

Af Marie Schultz

kultur

I demokratiets tjenesteSøndag aften er han PET-Jonas fra DR’s Livvagterne. Til daglig er André Babikian samfundsengageret skuespiller med rødder i SF. Han flyver, når han giver slip på sig selv i en rolle, men vil ikke give så meget slip, at han forherliger ideer, han ikke selv tror på

30 31

- SkueSpil er vel egentlig en udvidet klæd ud-leg. Jeg kan lide den

der følelse af at trække mig ud af mig selv og ind i et andet menne-

ske. Jeg føler en frihed i de momenter, hvor det sker. Specielt, når det

lykkes, og jeg kan mærke, der er et flow, og jeg mister selvbevidst-

heden. Man glemmer ligesom sig selv og bliver en anden. Det synes

jeg er helt vildt fedt, siger André Babikian. Han sætter sig tilbage i

sofaen. Afslappet. Tænksom.

Han er mediedarling hver søndag aften, når han i DR’s dramaserie

Livvagterne charmerer kvinderne med sine dybe, mørkebrune øjne og

varme, runde stemme.

Øjnene og den rolige stemme er de samme. Men jakkesæt og

smarte solbriller er afløst af jeans og afslappet tøj.

André Babikian er ikke PET-Jonas, men en 36-årig samfundsenga-

geret skuespiller. Han fik interesse for skuespillet i gymnasiet og kom

ind på Statens Teaterskole som 24-årig. Han har siden spillet med i

flere film, men fik sit egentlige gennembrud i DR1’s søndagsserie,

Livvagterne.

- ”Livvagterne – i demokratiets tjeneste”. Det er seriens fulde navn.

Det tænkte jeg en del over i starten. Det er jo virkelig noget sært

noget at forholde sig til, siger André Babikian og tøver. Altså, hvad er

demokrati, og hvem har lige patent på det begreb nu til dags? Dansk

Folkeparti og George Bush, eller hvem er det?

Vil ikke forherlige PETAndré Babikian kan godt lide tv-serien Livvagterne, især dens energi

og realistiske stil. Men det er vigtigt for ham, at den ikke glorificerer

hverken PET eller det at være livvagt.

- Jeg har ikke lyst til være en del af et projekt, der forherliger PET,

siger han forurettet og retter sig op i sofaen.

- Jeg har intet at udsætte på mit samarbejde med PET i forhold

til denne serie, men jeg er dybt uenig i al den magt, politikerne har

givet PET. Jeg er rystet over, at den der Tunesersag fx ikke kom for en

domstol.

- Men jeg synes egentlig, vi er sluppet fint omkring det. Serien er

ikke en del af et politisk projekt. Det er søndagsunderholdning på DR.

Noget til aftenkaffen. Man tager nogle temaer op, som er relevante for

folk, det er klart, men jeg synes sådan set de første afsnit har delt sol

og vind nogenlunde lige, siger André Babikian.

Han har med andre ord ikke været nervøs for, hvad forfatterne eller

DR kunne finde på. Snarere omverdenens omklamring af serien.

- Jeg har været meget bange for, om serien ville blive politiseret.

At nogen ville misbruge den ind i en politisk sammenhæng, fordi den

handler om PET og terrorisme.

- Jeg har ikke lyst til at spille med på bølgen af angst eller forstærke

de tendenser i samfundet, siger han og hæver stemmen. >>

FOTO

: Ju

stin

Hu

mm

ers

ton

JEg Tror, dEr Er En krafT i aT VærE Til sTEdE dEr, hVor man Er

André Babikian

I demokratiets tjeneste

30 31

- Jeg har slet ikke lyst til at bidrage til et politisk projekt, der puster

til den angst, der er i samfundet. Angsten for terror. Angsten for de

fremmede. Og al den der overdrevne angst for at miste ytringsfrihe-

den. Han vrænger ansigtet.

- I starten tænkte jeg: ”Fedt, nu har jeg en platform! Nu skal jeg

ederman’me prædike politik, så vi får en ny regering og et holdnings-

skifte”. Men jeg er blevet lidt rundere i kanten. Jeg bestræber mig sta-

dig på at lave nogle interviews med indhold. Men jeg er jo også lidt på

arbejde, når jeg bliver interviewet. Jeg er lidt i seriens tjeneste, synes

jeg. Så jeg kan ikke bare stille mig op og sige ’Fuck Anders Fogh’, ikke

hele tiden i hvert fald. Det ville måske være unfair i forhold til serien.

Vigtigt at have holdninger til samfundetSkuespilleren er dog ikke bange for at stå frem og sige, at han er SF’er.

Han føler sig næsten forpligtet til at bruge den taletid, han har fået, på

at ytre nogle personlige holdninger.

-

- Men jeg tror samtidig, man skal være meget bevidst om, hvordan-

man bruger sin taletid. Jeg er lidt bange for at udtale mig for markant

og skubbe folk fra mig. Jeg tror, det er klogt at bruge den platform,

jeg har nu, moderat, altså forsøge at tale alle danskernes sag. Forsøge

at samle i stedet for at skille. Så jeg fokuserer ikke på partipolitik i

interviewene, men på holdninger. Jeg har trods alt drømmen om at

fortsætte min skuespillerkarriere.

Men det er ikke kun politiske holdninger, journalister spørger

efter. Privatlivet er også i høj kurs. Men det bryder André Babikian sig

ikke om at dele ud af.– Jeg har ikke lyst til at snakke så meget om mit

privatliv. Gerne om serien, og gerne om holdninger til samfundet, men

ikke mit privatliv. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at folk skal

læse om, hvad jeg spiser til morgenmad eller se billeder af min kone,

min opgang og min cykel.

lever i nuetTænker du over fremtiden? Altså, rollen som Jonas i Livvagterne må

virkelig åbne nogle døre ind til andre roller.

- Nej, jeg tænker ikke så meget på fremtiden. Jeg prøver at lade

være og i stedet leve i nuet, siger han og sænker stemmen eftertænk-

somt.

- Jeg tror, der er en kraft i at være til stede der, hvor man er og

ikke der, hvor man kunne være eller det, der var engang. Den der jagt

på det næste, synes jeg, for mange mennesker spilder deres tid med.

Der er ikke nogen, der ved, hvor vejen går hen, siger skuespilleren og

tilføjer:

- Desuden tror jeg, at for meget fokus på fremtiden kan fremme

angst under optagelserne. Altså, hvis jeg hele tiden tænkte: ”Åh, nu må

jeg hellere være rigtig god under denne optagelse, fordi det kan afgøre,

hvad jeg kommer til at lave om to år og fire år”. Tankerne ville fjerne

fokus på mit arbejde.

Og arbejdet er i disse år skuespillet. Han har ikke tænkt sig at bruge

sin kendthed politisk trods sit engagement i SF.

- Før jeg fik denne her rolle, og jeg var formand for SF Indre by,

flirtede jeg med tanken om at stille op til Borgerrepræsentationen.

Men lige nu handler det om skuespillet. Det er svært at kombinere de

to ting.

- Men jeg elsker at diskutere politik. Så det kan være, jeg en dag plud-

selig forlader skuespillerfaget og bare ytrer mig på livet løs. Vi får se.

JEg har ikkE lysT Til aT sPillE mEd På bølgEn af angsT EllEr forsTærkE dE TEndEnsEr i samfundET

kultur

Livvagterne – i demokratiets tjenesteoptagelserne til 10 nye afsnit af dr’s seermagnet livvagterne er netop gået i gang. serien handler om de tre unge mennesker, Jasmina, rasmus og Jonas, og deres arbejde som livvagter i PET.de nye afsnit vil blive lidt anderledes end de første, fortæller andré babikian. man vil prioritere den dokumentariske stil højere, altså håndholdt kamera og hurtige klip, så serien præges af dynamik og realisme.

FOTO

: M

ike K

oll

öff

el,

DR

André Babikian36 år, gift og har en datter på 3 år. født og opvokset på nørrebro og i rødovre hos sin danske mor og armenske far.uddannet skuespiller fra statens Teaterskole i københavn i 2001. har medvirket i flere film og enkeltafsnit i tv-serier. han værner om sit privatliv. han stiller gerne op til interviews, men de skal handle om tv-serien livvagterne eller holdninger til samfundet. ikke, hvad han spiser til morgenmad, eller hvilken farve hans cykel har.

André Babikian og SFVar kortvarigt sfu’er, da han var ganske ung. han meldte sig ind i sf igen i starten 2005 og blev hurtigt engageret i københavn. han blev formand for sf indre by og var det et år. i dag er han bestyrelsesmed-lem i sf indre by.andré babikian flirtede med tanken om at stille op til københavns borgerrepræsentation på et tidspunkt, men det er ikke aktuelt nu pga. skuespillerkarrieren. - hvis man først er blevet politiker, er det svært at vende tilbage til skuespillerfaget. man bliver sat i politisk bås og får sværere ved at få roller, fortæller han.

32

Log dig ind på systemet www.sf.dk/Login log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin gui-den online: gå på internettet, indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar. af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. god fornøjelse! har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: sf@sf.dk.

Har sf din e-maiL-adresse?for at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. den får du på e-mail. har du ikke mod-taget en e-mail fra partikontoret om medlemssystemet, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. send derfor dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk

ret dine opLysninger På medlemssystemet kan selv du rette dine personlige oplysninger, herunder din postadresse, så f! bliver leveret på den korrekte adresse. omvendt kan du også afmelde f!, hvis du foretrækker at læse magasinet på internettet. det gør du under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet”1 stamdata”.bor i flere på samme bopæl, der er medlemmer af sf, og kun ønsker ét eksemplar af f! tilsendt, kan i få det samsendt ved at markere det under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet ”3 samsending”.

tiLpas dine opLysninger seLv

32

uden filter

Ind Imellem kan jeg blive usikker på, om uligheden i sundhed her i

landet bliver større, eller om jeg bare er mere opmærksom på den nu

og derfor oplever den som mere og mere ubærlig at være vidne til. In-

gen tvivl: Ulighed i sundhed findes, det er ikke noget nyt. Men vi taler

mere om den i dag end for nogle år tilbage.

Gennem de sidste 30 år har jeg i mit arbejde med mennesker, der er

hjemløse, ikke kunnet undgå at se, at der ikke er lige gode chancer for

et godt helbred for alle. I perioder er jeg faldet for den forestilling, som

er ret almindelig, at det alene er den selvvalgte livsform, der medfører

et dårligt helbred. Det er det selvfølgelig også. Ikke at have en bolig er

naturligvis ikke ligefrem sundhedsfremmende. At drikke for meget el-

ler at bruge hårde stoffer skader også helbredet. Men det er ikke bare

der, problemet ligger. Jeg skal vende tilbage til andre forhold, som øger

uligheden i sundhed, men først slå fast, at en meget større del af be-

folkningen end de, der er hjemløse, har et væsentligt dårligere helbred

end andre dele af befolkningen. De, der lever med langvarig fattigdom

og de, der ingen uddannelse har, må også se i øjnene, at de - statistisk

set - livet igennem har større risiko for dårligt helbred end de, der har

bedre uddannelse og højere indtægter.

Så enkelt og – sådan føler jeg det – uretfærdigt er det. For de fleste

er den øgede sygelighed nemlig ikke først og fremmest skabt af en

særlig sundhedsskadelig adfærd. Men den er grundlagt tidligt i et liv,

der begynder mindre privilegeret end flertallets og forstærket af et

sundhedsvæsen, der har svært ved at yde den samme gode indsats til

socialt stærke og socialt svage personer.

Jeg vender lige tilbage til min tvivl: Selvom det ikke er muligt

videnskabeligt at dokumentere en øget ulighed i sundhed, er jeg ret

overbevist om, at uligheden vokser, især i den forstand, at de, der har

det dårlige helbred, sakker mere og mere bagud i forhold til de mere

privilegerede.

Jeg vil ikke lade være med at sige det igen og igen: Er man fattig

eller socialt udsat, er risikoen for dårligt helbred større end for resten

af befolkningen. Derudover er risikoen for ikke at få den behandling,

som andre mere ressourcestærke får, stor. Det gælder både for den

behandling for sygdomme, man skal have i sundhedsvæsenet, og for

de sundhedsydelser, man kan modtage i socialvæsenet.

Ulighed i sundhed skriver jeg. Men det, jeg taler om, er mere end

det. Det er en ulighed, der ligger ud over den tilfældige og biologisk

begrundede ulighed i sundhed og udover den ulighed, som er betinget

af særlige miljøforhold, der hvor man arbejder eller bor. Det, jeg taler

om her, er den ulighed i sundhed, som er betinget af så relativt enkle

sociale forhold som opvækstbetingelser og uddannelsesniveau, og som

netop, fordi den er social, også kan reduceres eller endda helt fjernes.

Hvis vi altså vil.

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads

til at få luft for en hjertesag.

Af Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt Udsatte,

stifter af projekt UDENFOR.

UREtFæRDIG UlIGHED I SUNDHED

FOTO

: Je

ns

Pan

du

ro

34

Rundt om SF

Netværk om erhvervspolitikSF opruster på erhvervspolitikken. Arbejder du med erhvervspolitik til daglig, har du erfaringer som iværksætter, eller har du interesse for erhvervspolitik? Så kan vi bruge dine råd og erfaringer til at kvalificere SF’s erhvervspolitik. Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF, har oprettet et erhvervspolitisk netværk. Tilmeld dig netværket på e-mail sfsiha@ft.dk eller hør mere ved at abonnere på erhvervsnyt på www.sf.dk klik under ”Abonnér”

Charlotte ammuNdseNs pladsCharlotte Ammundsen, som i en årrække var miljøborgmester og SF’s politiske leder på København Rådhus, bliver hædret torsdag den 12. marts, hvor Københavns Kommune navngiver en plads efter hende. Det er den del af Ahlefeldtsgade, der ligger foran medborgerhuset, som omdøbes til Charlotte Ammundsens Plads. Ved kommunalvalget i 1985 nåede SF i København under Charlotte Ammundsens ledelse sin hidtil største tilslutning med 22,2 procent af stemmerne.SF-København markerer dagen dels med reception på Charlotte Ammundsens Plads kl. 16–18 og dels med en miljøevent. Eventen skal sætte ny fokus på byens miljøproblemer, som Charlotte Ammundsen i sin tid satte højt på dagsordenen – før alle andre partier begyndte at kalde sig grønne.

skriv diN sF-historie på NettetVær med til at udvikle SF’s interaktive tidslinje på nettet. Tidslinjen er din mulighed for at være med til at skrive SF’s historie. Fortæl sjove, spændende eller afgørende begivenheder fra din tid i SF, og del dem med resten af landet på SF’s interaktive tidslinje.Tidslinjen vil være online i jubilæumsåret, og du kan finde den på: www.sf.dk/50.

F! retterI artiklen ”På estiske vilkår” i sidste udgave af F! stod der en fejl i sidehistorien ”Modstridende krav til EU”. 84 procent af borgerne i Estland er begejstret for EU-medlemsskabet. Ikke hver 8., som der fejlagtigt stod.

ideer til uNderholdeNde oplysNiNgSFOF, Socialistisk Folkeoplysningsforbund, har lavet et såkaldt Edutainment Idékatalog til inspiration for SF’s medlemmer og partiforeninger. Ordet er en sammentrækning af education og entertainment og henviser til underholdning, der er designet til at lære – eller oplysning, der er skabt til også at underholde.Idékataloget går i dybden med den gren af edutainment, der handler om at oplyse og debattere på en underholdende måde. Det er kernen i SFOF’s virke som politisk eventbureau. For mere information, kontakt SFOF på tlf. 35 35 84 64, eller download kataloget på www.sfof.dk

34

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

id-nUMMer 46698

Christiansborg

1240 København K

Tlf: 45 3337 4444

Fax: 45 3332 7248

Mail: f@sf.dk

Kalender

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

28.03ÅRSFEST HOS SFOF Levende årsberetning, middag og fest. Premiere på Morten Jensens Livø film og aktuel politisk kommentar ved Sebastian Dorset: Stand Up for Stein Bagger. Vi serverer en grænseoverskridende europæisk buffet. Og så musik! Alle er velkomne.Pris og tilmelding: www.sfof.dk

28. marts, kl. 15.30. Mad og fest fra kl. 19. Blegdamsvej 24A, 2200 København N.

19.04RUNNING KLIMA-INTROFor dig, der vil introduceres til politisk arbejde eller bare er nysgerrig på SF’s og Københavns klimaarbejde: Hop på cyklen og besøg Christiansborg, Klima- og Energiministeriet, Rådhuset og Cevea og hør om byens første CO2-neutrale bydel. Vi slutter med middag hos SFOF – det politiske eventbureau.Tilmelding og pris: www.sfof.dk

19. april, kl. 14 Blegdamsvej 24A, 2200 København N.

25.04-26.04LANDSMØDE 2009SF’s årlige landsmøde. Læs om landsmødet side 20-21

25. og 26. april Radisson SAS Århus, Margrethepladsen 1, Århus C

uge 29, 30, 31LIVØFERIEEn uge på Livøferie er en blanding af højskoleferie og fami-lieferie: studiekredse, debat, oplevelser, leg, musik, humor – kort sagt: aktiviteter fra morgen til aften. Kataloget udkom-mer sidst i marts og samtidig åbner online-tilmeldingen. Sidste år solgte vi 2/3 af pladserne i løbet af 4 uger, så vent ikke for længe.

Få katalog tilsendt, når det udkommer: send mail til sfof@sfof.dk eller ring tlf. 35 35 84 64.Mere info: www.livoeferie.dk eller www.sfof.dk11.-18. juli (uge 29), 18.-25. juli (uge 30), 25. juli-1. august (uge 31)

12.03 / 18.03 / 26.03 / 15.04IDÉPOLITIK I BEVÆGELSEIdépolitiske aftener med oplæg og debat. En ny chance til venstrefløjen i anledning af neoliberalismens død.

12. marts: Neoliberalismens økonomi – Jesper Jensen

18. marts: En ny verdensorden – Steen Gade

26. marts: Lever vi i en kognitiv kapitalisme? – Steen Nepper Larsen

Intermezzo 28. marts kl. 17: Stand Up for Stein Bagger – Sebastian Dorset

15. april: Om socialismens nødvendighed, Gert Petersen in memorandum – Holger K. NielsenMere info: www.sfof.dk

Alle debataftener: kl. 19.00-21.30Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N.

19.03DEBAT OM ENERGI- OG KLIMAPOLITIK Debat mellem SFs energi- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard og Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt i samarbejde med Venstres partiforening i Fredensborg kommune. Ordstyrer: Christiansborg-journalist Jens Ringberg fra DR. Arrangør: SF Fredensborg-Hørsholm. 19. marts 2009, kl. 19-21.30Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, Humlebæk

24.03MØDE FOR SUNDHEDSFAGLIGE SF'ERESF vil etablere et netværk for ansatte i sundhedssektoren. Det skal styrke SF's politik på sundhedsområdet og arbejde for bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet.Netværket stiftes og mødets tema er privatiseringen af sundhedssektoren. Temaet indledes af Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører. Tilmelding: sfsiha@ft.dk eller tlf.: 33 37 44 84

24. marts, kl. 16.30-18.30Christiansborg, København K