Magasin 2 I Maj 2014

TEMA:VALGKAMP•��Stærk�aktør�i�klima-debatten•�Alle�kræfter�gælder�i�valgkampen•��EU�er�nøglen�til�at�lukke�skattely

Pia Olsen Dyhr, formand

Lisbeth Wulff, skuespiller

DAGPenGe sKAL øVerst På DAGsorDenen

Jeg kan ikke snuppe pænhed

4

2 2

Vi skal styrke vores velfærdssamfundDet er blevet kaldt det største angreb på det fleksible

arbejdsmarked i Danmark. Dagpengereformen fra 2010, hvor

dagpengeperioden blev halveret til 2 år og genoptjeningspe-

rioden forøget til 1 år.

Det har ramt rigtig mange familier. I 2013 faldt 34.000

mennesker ud af dagpengesystemet. Det er hårdt for de be-

rørte. Og det er en tikkende bombe under den danske model

på arbejdsmarkedet.

Derfor vil SF’s krav til finanslovsforhandlingerne i

efteråret også være, at genoptjeningsperioden sænkes til 6

måneder og dækningsperioden udvides til 3 år, hvoraf det

sidste år er på den særlige arbejdsmarkedsydelse.

Vi skal udvikle – ikke afvikle – vores velfærds- og

arbejdsmarkedsmodeller. Vi skal afvise Venstres forslag om

nulvækst i det offentlige. Det samme skal vi gøre med deres

forslag om massive besparelser på de arbejdsløse til brug for

skattelettelser til erhvervslivet. Jeg vil derfor også opfordre

regeringen til at smide Venstre på porten og i stedet finde et

flertal for en retfærdig og offensiv reform af beskæftigelses-

indsatsen.

Jeg tror på, at danskerne vil bevare og styrke deres vel-

færdssamfund, have et godt arbejde, udbredt social tryghed

og hele tiden skabe endnu bedre muligheder for deres børn

og børnebørn. Den kamp skal vi stille os i spidsen for på

venstrefløjen.

Glem alt om nødvendighedens politik og konkurrencestat.

Det overbeviser eller begejstrer vi ingen med. Det skaber

blot modløshed, svækket kampgejst og Lars Løkke tilbage i

Statsministeriet. Vi skal i stedet turde opstille et reelt alter-

nativ til de borgerliges angreb på velfærden og den danske

model.

Den 25. maj skal vi stemme til Europa-Parlamentet. Her

er det så vanvittig vigtigt, at SF fastholder sit mandat. Der er

brug for SF i EU. Til at slås for klimaet, miljøet, nye arbejds-

pladser, mod social dumping og en ureguleret finanssektor.

Og ikke mindst for at bekæmpe højrefløjen i Europa.

Og så vil jeg gerne takke for opbakningen til mig som

formand. Og ikke mindst for et rigtig godt landsmøde. SF er

udfordret. Men vi overgiver os aldrig. Jeg er klar til at kaste

mig ud i arbejdet. Jeg håber, I vil gøre det samme.

Pia Olsen Dyhr

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer

i slutningen af august 2014.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Sune Knudsen, Signe Munk og Tobias Moe Hoffmeyer.

4 Ny formand tager ansvar Reportage med Pia Olsen Dyhr

8 T E M A : VALGKAMP10 Stærk aktør i klima-debatten

12 Anløbne arbejdsgivere bærer skylden

13 Alle kræfter gælder

14 EU er nøglen til at lukke skattely

16 Åbenhed er livsvigtig

17 Møder masser af andre SF’ere

18 Plakat med Margrete Auken – hiv ud og hæng op!

20 Idédomstolen Valget om den nye patentdomstol

24 Lokal styrke er vejen til succes Interview med SF’s nye næsteformænd,

Signe Munk og Tonni Hansen

26 Organisator med hang til fodbold og køkkentjans SF’s ansigter med Martin Lindberg Christensen, medlem af SF

28 Hjælp til ledige og job til flere Kronikken af Verner Sand Kirk, direktør, AK-Samvirke

30 Jeg kan ikke snuppe pænhed Interview med Lisbeth Wulff, skuespiller

34 Så er arbejdet i gang! Klumme af SF’s nye næsteformænd, Signe Munk

35 Rundt om SF

36 Statsborgerskabsdag

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Pia Olsen Dyhr, Tobias Moe Hoffmeyer, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, Verner Sand Kirk, Jakob D. Lund, Signe Munk og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 11.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

climate_nordic+dk

klima_dk

3021

INDHOLD

8 Tema :

Jeg vil støtte de virksomheders kamp, der både hjælper klimaet og skaber arbejdspladser i EuropaMargrete Auken, kandidat til Europa-Parlamentet

VALGKAMP

4

Af Tobias Moe Hoffmeyer----------------------

Hun siger selv, hun har fået bedre tid, siden hun

er holdt op med at være minister. Men den tid er

svær at få øje på i en tæt pakket kalender. I dag

er det godt en måned siden Pia Olsen Dyhr fra

den rødbelyste talerstol i messecenteret i Kolding

indtog landsmødet til begejstrede klapsalver og

spredte en tro på, at SF kunne rejse sig igen. Og

dagsprogrammet er massivt.

5.30: Tidlig morgen i BrønshøjPia står op, og en halv time senere er hun i løbe-

tøjet på rundfart om Utterslev mose. Morgenma-

den indtages sammen med dagens vigtigste pres-

sehistorier. Klokken syv bliver datteren vækket

og siden følges i skole, inden Pia tager hjem forbi

og sætter håret for ”folk har altid 1000 meninger

om mit hår”, som hun siger.

10.00: Gruppemøde og afstemningFormiddagen går med en række interne møder

og et to timers gruppemøde i folketingsgruppen.

Stemningen er god, og der er fokus på, hvordan

SF skal markere sig politisk. Lige bagefter er der

afstemning i salen:

- Jeg bruger i høj grad også de her afstemnin-

ger som en lejlighed til at netværke politisk. For

eksempel mødte jeg lige Margrethe (Vestager,

red.) og vi fik vendt nogle vigtige ting, forklarer

Pia, imens hun i fuldt firspring tilbagelægger

trapperne op til SF’s partikontor, der ligger en

etage længere oppe.

14.00: Møde med Dansk Sygeplejeråd Møder med fagforeninger og interesseorgani-

sationer er fast del af hverdagen for en parti-

formand, og i dag er repræsentanter fra Dansk

Sygeplejeråd på besøg:

Der er fuld fart på Pia Olsen Dyhr. For hun har travlt med at genrejse partiet og skabe en klar politisk profil. F! har halset efter hende en dag for at få et indblik i, hvordan man gør det.

Ny formand tager ansvar

5

Pia Olsen Dyhr er et smut i legetøjsbutikken for at købe en gave til sin snart 8-årige datter.

Valget ender på elgen Sven fra Disneyfilmen Frost, der er i høj

kurs for tiden.

Stemningen er god og konstruktiv på mødet med Dansk Sygeplejeråd. SF og organisationen har også en fælles interesse om at skabe holdbare arbejdspladser og bedre vilkår i sundhedssektoren.

- SF bliver et fattigere parti, hvis vi mister

kontakten til de folkelige og faglige bevægelser,

for det er dem, vi er groet ud af. Og det er vigtigt,

at vi tager dem, vi laver politik for, med på råd.

14.30: Gaveindkøb til datterenI en af de få pauser skal Pia lige nå at købe en

gave til sin datter, der snart har fødselsdag. På

vejen ned mod legetøjsbutikken fortæller Pia om

sin første tid som formand:

- Den har været begejstringsskabende. Især

fordi jeg har rejst rundt i landet og oplevet et SF,

der på ingen måde er slået ud. Vores medlemmer

er seje og giver ikke op så let. Og nu kan vi sætte

ekstra turbo på det politiske arbejde. Det giver

energi, siger hun. En af de vigtigste dagsordner

for SF i den kommende tid er at sikre, at de men-

nesker, der er røget ud af dagpengesystemet,

ikke bliver svigtet.

- Dagpengene er en grundsten i det danske

velfærdssystem, fordi de sikrer mennesker en

rimelig indkomst mellem job. Den tryghed vakler,

når man forlænger genoptjeningsperioden, og

når folk bliver skubbet ud af systemet, uden at

der er udsigt til at få et job. Derfor vil vi forlænge

dækningsperioden til i alt tre år, hvor arbejds-

markedsydelsen gøres permanent og dækker det

tredje år. Og samtidig vil vi sætte genoptjenings-

perioden ned til seks måneder, siger Pia.

15.00: Interview med CEVEANu venter et par unge journalister fra tænke-

tanken CEVEA. De laver en serie interviews med

SF’ere om, hvad der skal sættes fokus på i fremti-

den. Pia er ikke i tvivl:

- SF er og skal blive ved med at være et moder-

ne venstrefløjsparti, der søger indflydelsen. SF

skal være med til at skabe holdbare arbejdsplad-

ser med fokus på grøn omstilling, og vi skal tage

Foto: Peter Sørensen

6

- Folk har altid 1000 meninger om mit hår, siger Pia Olsen Dyhr, der skal

fotograferes til skolelederens magasin, Plenum. I dag er håret

sat i en stram hestehale.

CEVEA får klare svar på, hvad SF vil i den nye rolle som støtteparti. SF skal være et moderne venstrefløjs-parti, der tager medansvar og skaber holdbare arbejdspladser gennem grøn omstilling.

et medansvar for at løse fremtidige udfordringer

på områder som klima, sundhed, fødevarer og

rent drikkevand, siger hun.

16.00: FotosessionEfter interviewet med CEVEA bliver der tid til en

stribe sms’er, sparring med de politiske rådgivere

og endnu et telefoninterview med en journalist

fra Danmarks Radio. Alt bliver afviklet hurtigt

og med stor effektivitet. Selvom hun er god til at

grine, er Pia ikke en kvinde, der har tid til pjat.

Det siger hun også om sig selv:

- Jeg er nok lidt af en ’no-bullshit’-type, og vil

hellere gå til sagen end at snakke uden om kon-

flikter. Det kan

måske virke lidt

udiplomatisk,

men jeg synes

altså, det er

bedre at bruge

tiden på at skabe

ordentlig politik, slutter Pia, inden hun stryger

af sted til dagens sidste opgave – en fotosession

med skoleledernes magasin Plenum.

Herefter går turen tilbage til Brønshøj, hvor

Pia har stillet familien chili con carne i udsigt.

Og så skal hun

tidligt i seng, for

der venter en

ny dag i morgen

og en krævende

valgkamp, hvor de

danske vælgere

skal begejstres til at give Margrete Auken en

periode mere i Europa-Parlamentet.

SF er og skal blive ved med at være et moderne venstrefløjs-parti, der søger indflydelsenPia Olsen Dyhr

Foto

: Pet

er S

øren

sen

7

8

VALGKAMP

9

VALGKAMP

I dette tema kan du møde• margrete auken, kandidat: Kampen mod skadelige kemikalier• Jonas Niemann, medlem: Alle kræfter gælder • Tonni Hansen, kandidat: Anløbne arbejdsgivere bærer skylden• Lars Koch, chefrådgiver: EU er nøglen til at lukke skattely • Pia Olsen Dyhr, formand: Vi skal puste dem i nakken• Peter Gøtzsche, professor: Åbenhed er livsvigtig• Charlotte Gregers Jensen, medlem: Møder masser af andre SF’ere

10

Kampen mod skadelige kemikalier

Stærk aktør i klima-debatten

- Jeg mener, at vi skal tage det seriøst og

undersøge de giftige kemikalier nærmere. Min

største bekymring er kemikaliernes påvirkning

på børn.

Ny forskning viser, at på bare syv år er antal-

let af kendte kemiske stoffer, der kan skade ud-

viklingen af børns hjerner, fordoblet, og at der

er en sammenhæng mellem visse kemikalier

og stigningen af antallet af børn med ADHD og

autisme.

Margrete Auken støtter derfor et forbud mod

disse kemikalier, og hun vil sammen med den

Grønne Gruppe og politikere fra andre grupper

arbejde på at hensynet til børns udvikling kom-

mer ind i EU's kemikalielovgivning REACH.

EU er en stærk aktør, som spiller en afgørende rolle i den globale klimakamp, siger Margrete Auken. Når politikere og miljøfor-kæmpere står sammen kan de øge presset for at få mere vedvarende energiformer.

- Jeg har kæmpet en hård kamp for at sprede

budskabet om energibesparelser i EU. Jeg hå-

ber ikke, der kommer for mange af de såkaldte

”sorte spøgelser” ind, siger Margrete Auken

og hentyder til politikere, der er ligeglade med

forurening.

- Vi har mange progressive virksomheder i

blandt andet Danmark, som lige nu lider under,

at de ikke får den støtte af lovgivningen, som

de burde få. Jeg vil støtte deres kamp – en

kamp, der både hjælper klimaet og skaber

arbejdspladser i Europa, siger Margrete Auken.

GrøN oMstilliNG

Grøn omstilling handler om at beskytte miljøet, reducere udledning af drivhus-gasser og effektivisere brugen af res-sourcer. I en virksomhed kan det være at udvikle bæredygtige produkter. EU understøtter grøn omstilling i industrien og skaber sammenhæng mellem vækst, jobskabelse og klodens fremtid:· EU-kommissionen har lavet nogle ’20-

20-20 mål’. De sigter på 20% mindre CO2-udslip, 20% vedvarende energi og 20% højere energieffektivitet, som vil skabe 1,5 millioner arbejdspladser i EU i 2020.

· SF kæmper sammen med de Grønne i Europa for at udvikle mere vedvarende energi og en europæisk ressourcestrategi på affald og andre ressourcer.

Vi skal tage det seriøst og undersøge de giftige kemikalier nærmere

Margrete Auken,

kandidat til Europa-Parlamentet

Margrete Auken føler et stort ansvar

for miljøet og bekæmper skadelige kemikalier i euro-pæernes hverdag.

Grøn omstilling Social EU Skattely Mere benhed i EU

Af Saba Khalaj

Af Tobias Moe Hoffmeyer

11

Kampen mod skadelige kemikalier

VALGKAMP

alle kræfter gælder

- Det er en god følelse af sammenhold og af

at have et fælles mål, når vi deler flyers ud og

hænger plakater op. Jeg oplever ofte, at der

kommer helt nye folk, som jeg ikke har set

før. Man har måske ikke tålmodighed til de

alenlange møder om politiske principprogram-

mer, men en plakatophængning, det er konkret

Det handler ikke om, hvor meget man gør, men om at gøre så meget, man kan,

lyder det fra forman-den for sF-østerbro.

Det afgørende er, at så mange som muligt stiller op. Alt har en effekt

Jonas Niemann,

medlem af SF

DEt kAN DU GørE

• STØT PÅ FACEBOOK. Bliv ven med SF på Face-book og få de vigtigste nyheder først.

• SKRIV ET LÆSERBREV. Skriv læserbreve til de lokale og nationale aviser.

• HJÆLP SF LOKALT. Kontakt din partiforening og hjælp med at dele flyers ud.

og her og nu, forklarer Jonas Niemann, der er

formand for en af Danmarks største partifor-

eninger, SF-Østerbro. Han er selv drevet af

lysten til at påvirke verden politisk – og man

kan faktisk gøre en forskel, selv med en lille

indsats, mener han:

- Man kan jo starte med at spørge sig selv:

Kan jeg overskue at dele 10 flyers ud til mine

naboer i opgangen? Så bliver det næste spørgs-

mål, om man ikke lige så godt kan tage en

håndfuld ekstra med og dele ud i opgangen ved

siden af. Det afgørende er, at så mange som

muligt stiller deres arbejdskraft til rådighed, for

alt har en effekt, fortsætter den 23-årige kemi-

Grøn omstilling Social EU Skattely Mere benhed i EU

studerende, der selv bruger mange kræfter ved

siden af studierne på at koordinere uddelinger

og paneldebatter:

- Jeg kan ikke selv tage til Europa og kæmpe

mod bankerne. Men jeg kan være med til at få

folk til at stemme på den rigtige kandidat. Hvis

vi ikke var der til at hænge plakater op og dele

flyers ud og ja, til at tale med folk i lokalmil-

jøet, så ville SF få signifikant færre stemmer,

slutter han.

Af Saba Khalaj

Af Tobias Moe Hoffmeyer

12

anløbne arbejdsgiverebærer skylden

Som fagforeningsmand oplever Tonni Hansen

på nært hold mange eksempler på grov social

dumping. For eksempel en ung ukrainsk kvinde,

der var hentet til Danmark via et vikarbureau

med håbet om et godt job på et landbrug, men

endte med alt andet:

EU-systemet gør en del for at begrænse

social dumping, men der skal gøres endnu mere både nationalt og i EU for at bremse

de arbejdsgivere, der underbetaler deres ansatte og

byder dem elendige vilkår.

Der skal være strengere straffe til de arbejdsgivere, der bryder loven

Tonni Hansen,

kandidat til Europa-Parlamentet

sociAl DUMpiNG

Der findes ikke en entydig definition af be-grebet ’social dumping’. Begrebet bruges dog typisk om:•forhold, hvor udenlandske lønmodtagere

har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. I praksis betyder det dårlige vilkår.

•situationer på arbejdsmarkedet, hvor uden-landske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om for eksempel skat, arbejdsmiljø eller social sikring.

•forhold, hvor udlændinge, der reelt er ansat i en virksomhed, fremstår som en enkelt-mandsvirksomhed; eller andre selskabs-konstruktioner for at undgå de regler, som gælder for ansættelsesforhold.

- I stedet for at få en månedsløn på 23.000

kroner for 37 timers arbejdsuge, som overens-

komsten foreskriver, fik hun 12.000 kroner for

at arbejde 50-60 timer om ugen. Hun måtte

samtidig betale 2.500 kroner i husleje for at

bo i et gammelt hus, som landmanden i øvrigt

også ejede – sammen med fire andre ukrai-

nere. Sidst men ikke mindst skyldte hun vikar-

bureauet et stort beløb, som hun ikke kunne

betale. Hun kunne heller ikke sende penge

hjem eller spare op til returbilletten og var

derfor stavnsbundet, forklarer Tonni Hansen,

der er nummer to på SF’s liste over kandidater

til Europa-Parlamentet.

Det lyder absurd, men historien er ifølge

Tonni Hansen på ingen måde et særsyn. Så

meget desto vigtigere er det at gribe fat om

problemet og få bugt med de arbejdsgivere, der

ikke kan finde ud af at overholde loven:

- EU gør allerede en del, men vi kan gøre

endnu mere. Jeg vil blandt andet kæmpe for,

at alle udenlandske arbejdere får pligt til at

bære et ID-kort. På den måde kan myndigheder

og fagforeninger sikre, at arbejderne følger

overenskomsten og har et minimumskendskab

til danske løn- og arbejdsmiljøregler. Derudover

skal der være strengere straffe til de arbejds-

givere, der bryder loven og udnytter, snyder og

bedrager udenlandske arbejdere.

Grøn omstilling Social EU Skattely Mere benhed i EU

Af Tobias Moe Hoffmeyer

13

VALGKAMP

tAlENDE plAkAtEr

Har du set de talende valgplakater med SF’s kandidater til Europa-Parlamentet? Ved hjælp af din smartphone kan du få kandidaterne til at fortælle om deres mærkesager. Og har du set filmen, hvor SF’s valgplakater pludselig bliver levende? Den er i cirkula-tion på nettet, og du finder også et link på sf.dk. Film, plakater og foldere er en del af SF’s kampagne, der er en helt ny måde at lave valgkamp og udbrede SF’s budskaber på. Det skal få endnu flere til at stemme på SF ved valget til Europa-Parlamentet. Del dem gerne med dine venner via Facebook eller Twitter.

Sådan gør du1) Hent app’en ”I see” ned på din mobil2) Hold mobilen op foran plakaten side 18 med app’en åben3) Hør Margrete, Tonni og de andre kandidater fortælle, hvorfor der er brug for SF i EU.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

14

- EU kan spille en helt afgørende rolle i kampen

mod skattely. Ikke mindst fordi der for nylig

er vedtaget et direktiv, som sikrer automatisk

udveksling af skatteoplysninger landene imel-

lem. Det betyder, at de indtægter, som både

virksomheder og private sætter i banken i ét

land inden for EU, er offentligt tilgængelige

for alle. Dermed står EU i en langt stærkere

forhandlingsposition, når resten af det inter-

nationale samfund skal overbevises om at gøre

op med skattely.

Sådan lyder det fra udviklingsorganisationen

IBIS’s politiske chefrådgiver Lars Koch, der

gennem en årrække har været notorisk for-

kæmper for en øget indsats mod virksomheder,

der prøver at slippe for at betale skat – og de

lande, der hjælper dem at undslippe.

- Både Parlamentet og Kommissionen er

faktisk rigtig progressive på det her felt, det er

mere medlemslandene, der trækker i bremsen.

Det gælder også Danmark, der for eksempel

har forholdt sig meget afdæmpet til et fransk-

belgisk forslag om at kræve gennemsigtige

regnskaber fra multinationale selskaber for alle

de lande, de er til stede i – også skattelyene.

Det ville ellers gøre det langt lettere at afsløre

de virksomheder, der prøver at snyde. Det er

derfor vigtigt, at EU fastholder sin positive

rolle, og her har den Grønne Gruppe været en

drivkraft for at øge indsatsen mod skattely,

siger han.

eU er nøglen til at lukke skattely

De enkelte lande har for mange egen-

interesser og for lidt tyngde til at gøre op med virksomheder, der ikke vil betale skat. Derfor er EU det bedste våben

i kampen mod skattely, siger politisk

chefrådgiver i iBis, lars koch.

Både Parlamentet og Kommissionen er faktisk rigtig progressive på det her felt

Lars Koch, politisk chefrådgiver, IBIS

DEt Gør sF

•SF og Den Grønne Gruppe arbejder for en etisk indkøbspolitik, så medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder og offentlige leverandører aflægger komplette regnskaber for skattebetaling og udviser fuld åbenhed om ejerskaber. Ellers skal virksomhederne kunne eksluderes fra udbud, som de ellers ville kunne tjene penge på.

•SF og Den Grønne Gruppe arbejder for en fælles definition af skattely. Det er første skridt på vejen til at kunne sanktionere og dermed gøre livet surt for lande og virksom-heder, som bevidst snyder med skatten.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

15

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDVALGKAMP

eU er nøglen til at lukke skattely

Det er helt uholdbart, at så mange virksomheder bevidst undgår at betale skat. Det undergraver fællesskabet og hele genopbyg-ningen af det økonomiske system, som vi har arbejdet hårdt for at stabilisere efter en lang og sej finanskrise. Vi skal hele tiden puste dem i nakken, skabe større gennemsigtighed i den finansielle sektor og sætte foden ned over for skattelylandene. Sammen med Den Grønne Gruppe har SF allerede skabt gode resultater i EU. Men vi er langt fra i mål. Vi skal fortsat presse på internationalt, for at bekæmpe skattely.

Pia Olsen Dyhr, formand

skAttEly

•Der findes ingen officiel definition på et skattely, men det er typisk et land eller et område med en lav eller slet ingen skat, ligesom der ofte er en liberal selskabs- og erhvervslovgivning. Kendte skattely er lande som: Cayman Islands, Monaco og Schweiz.

•Et skattely er et land med en lav skat – eller ingen erhvervsskat – der gør, at virksomhe-der registrerer sig i disse lande for at undgå at betale skat.

DU Går Glip AF 15.000 kroNEr

•Ifølge EU-Kommissionen går EU-landene samlet glip af 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter som følge af skattesnyd og skatteunddragelse hvert år.

•Det svarer til 15.000 kroner pr. EU-borger pr. år.

•Omregnet til danske forhold betyder det, at den danske statskasse går glip af ca. 84 milliarder kroner. Til sammenligning koster det ca. 75 milliarder kroner årligt at drive de danske sygehuse.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

16

Åbenheder livsvigtig

EU har netop vedtaget en lov om, at alle

medicinalindustriens kliniske forsøgs-

resultater skal lægges offentligt frem. Det glæder professor og

forskningschef peter Gøtzsche, der i mange år har kæm-pet mod industriens

lobbyisme i EU.

Der skal skabes åbenhed om lægemiddelindustriens egne forsøg

Peter Gøtzsche, professor

åBENhED i EU

•Margrete Auken var en af de drivende kræf-ter i Den Grønne Gruppe, der nu er lykkedes med, at EU har vedtaget en lov om, at alle medicinalindustriens kliniske forsøgsresul-tater skal lægges offentligt frem.

•Mere end 15.000 lobbyister med forskellige erhvervsinteresser har deres daglige gang i EU’s centrum. Her forsøger de at påvirke lovgivningen.

•SF går ind for mere gennemsigtighed i EU’s beslutningsprocesser. SF vil mindske penges indflydelse i politik ved at indføre registre over lobbyisterne.

•SF støtter kampen om frit internet og stop til masseovervågning af ACTA af danskernes oplysninger. SF vil sikre, at Facebook ikke udnytter brugernes personlige oplysninger.

- Det vigtigste for mennesker overhovedet

må være at have et godt helbred og leve et

langt liv. Derfor skal der skabes åbenhed om

lægemiddelindustriens egne forsøg. Det er

veldokumenteret, at firmaerne ofte snyder

med deres afprøvninger, hvilket dels har kostet

titusindvis af menneskeliv, og dels har kostet

europæiske skatteydere enorme beløb til dyre

produkter, der ikke virker bedre end langt

billigere medicin eller slet ikke virker, siger

Peter Gøtzsche, der er professor og leder af

Det Nordiske Cochrane Center. Han henviser

blandt andet til eksemplet med svineinfluenza-

midlet Tamiflu, som europæiske regeringer

brugte enorme summer på at købe, men som

virksomheden bag udmærket vidste næppe

havde større effekt end Panodil.

Derfor er det ifølge Peter Gøtzsche en sejr,

at det nu er lykkedes at få en ny lov igennem

i EU, der påbyder lægemiddelfirmaer at lægge

alle deres resultater af kliniske afprøvninger

offentligt frem.

- Det er et stort skridt i den rigtige retning,

men stadig blot et skridt. Forskellen mellem

et redeligt og et mindre redeligt forsøg kan for

industrien være milliarder værd. Derfor skal

vi på sigt kæmpe for, at det bliver en offentlig

opgave at afprøve medicin, slutter professoren.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Af Tobias Moe Hoffmeyer

17

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDVALGKAMP

hiv UD oG hæNG op

På næste side får du en plakat med Margrete Auken.Hiv ud, og hæng den op, så budskabet kommer vidt omkring: på lærerværelset, i skurvognen, på kontoret eller køleskabet. God valgkamp!

Åbenheder livsvigtig

DEt kAN DU GørE

• STØT PÅ FACEBOOK. Bliv ven med SF på Face-book og få de vigtigste nyheder først.

• SKRIV ET LÆSERBREV. Skriv læserbreve til de lokale og nationale aviser.

• HJÆLP SF LOKALT. Kontakt din partiforening og hjælp med at dele flyers ud.

møder masser af andre SF’ere

- Det lyder måske lidt gammeldags, men jeg ser

det som min pligt som partimedlem at deltage

aktivt og tage ansvar for, at SF får et godt valg,

siger Charlotte Gregers Jensen. Hun har for

vane at rive en uge ud af arbejdskalenderen

Den 51-årige charlotte Gregers Jensen ser det som sin pligt at

deltage aktivt i valg-kampen. Derfor tager hun fri fra arbejdet den sidste uge op til

valget.

Jeg ser det som min pligt som partimedlem at deltage aktivt

Charlotte Gregers Jensen, medlem af SF

den sidste uge op mod et valg for at dele flyers

ud og sprede SF’s budskaber på gaden. Det gør

hun også denne gang, både til glæde for partiet

– og for hende selv:

- Fordelen ved at være medlem af et parti er,

at man får muligheden for at møde en masse

andre SF’ere, unge som ældre, og kan diskutere

partiets udvikling. Derfor er det bare om at

komme op af sofaen, lyder det fra Charlotte

Gregers Jensen, der har været politisk aktiv,

siden hun var 14 år gammel.

Hun begyndte selv tidligt at føre valgkamp til

det kommende Europa-Parlamentsvalg ved at

dele Margrete Aukens opslag på Facebook og

opildne sine kolleger til at stemme ved valget.

- Især mine yngre kolleger går ikke særlig

højt op i politik, og slet ikke EU. Men jeg har

god succes med at overbevise dem om, at

det er vigtigt, og flere af dem er begyndt at

interessere sig mere for det, så jeg er fortrøst-

ningsfuld, siger Charlotte, der til daglig arbejder

på et bosted for psykisk syge. Hun fortæller, at

også beboerne er meget optaget af diskussio-

nerne om EU:

- Man taler så meget om, at folk ikke gider

EU, så jeg synes det er lidt påfaldende, at selv

nogle af samfundets svageste interesserer sig

for det. Og de har altså også stemmeret.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Af Tobias Moe Hoffmeyer

18

19

20

- Den lille danske virksomhed PureteQ udvikler miljøteknologi, og de er afhængige af patentsystemets betydning for at kunne overleve som virksomhed. Her er en model af et af deres nye test-anlæg ”PureteQ Maritime Turbo Scrubber”, som de ifølge direktør, Anders Skibdal, har store forventninger til.

21

Idédomstolen

EU

Skal Danmark deltage i samarbejdet om et fælles patentsystem med 24 andre EU-lande, eller skal vi stå udenfor og beholde vores eget? Det skal danske vælgere beslutte 25. maj, og derfor har F! kigget nærmere på den nye patentdomstol.

Af Mikkel Bahl----------------------

Teknisk, kompliceret og uinteressant. Mange

danskere er nok allerede trætte af at høre om

patentdomstolen, som er til afstemning 25.

maj. Erhvervsorganisationerne har med stor

iver kastet sig ind i kampen for et ja, men i den

brede befolkning får patenterne ikke pulsen op.

Hos den lille danske virksomhed PureteQ, der

lever af at udvikle miljøteknologi, er der dog

ikke tvivl. Direktør Anders Skibdal tøver ikke

et sekund på spørgsmålet om patentsystemets

betydning for hans virksomhed:

- Liv eller død, svarer han kort da F! ringer

for at høre nærmere om hans syn på patenter.

- Vi bruger adskillige millioner af kroner på

at udvikle nye, grønne teknologier. Hovedpar-

ten af vores omkostninger går til at finde nye

løsninger, så vi kan slå vores konkurrenter,

siger han.

- Vi lever af vores idéer, så hvis andre bare

kan kopiere vores opfindelser, så nytter det

jo ikke noget at investere millioner i at få et

teknologisk forspring, siger Anders Skibdal.

PureteQ arbejder med genanvendelse af

kemiske affaldsstoffer gennem bedre proces-

anlæg til at behandle affald og industrielle

biprodukter. Virksomheden har omkring 14-15

ansatte, men outsourcer også mange opgaver

til andre danske virksomheder.

Syv patenter i forskellige stadierI øjeblikket har PureteQ syv patenter i forskel-

lige stadier af ansøgningsprocessen, fortæller

Anders Skibdal.

- Det er noget værre bøvl at ansøge så

mange forskellige steder. Vi bruger millioner af

kroner bare på ansøgninger. Det er altså penge,

som vi kunne have brugt på udvikling i stedet

for, siger han.

Processen er faktisk så bøvlet, at Pureteq har

besluttet sig for at hyre et advokatfirma til at

tage sig af patantansøgningerne. Det betyder

hvAD Er Et pAtENt? For at forstå domstolen skal man først forstå

hvad et patent er. Kort sagt er det eneret til

egen opfindelse. Formålet med patenter er

at skabe incitament til at opfinde og udvikle

nye produkter, og samtidig skabe åbenhed

og indsigt i teknologiske fremskridt. På den

måde får både individet og samfundet gavn

af nye opfindelser.

Der er tre regler til patenter: Opfindelsen

skal være ny i forhold til alt, hvad der ellers

er kendt på området, den skal adskille sig

fra allerede kendte produkter, og endelig

skal opfindelsen kunne udnyttes industrielt.

Som reglerne er i dag skal virksomhe-

der eller enkeltpersoner søge patenter i

hvert enkelt land. Patenter er territorialt

afgrænsende, og derfor gælder et patent i

Danmark kun i Danmark. Det tager tid og

koster penge, og derfor har organisationer

som DI og deres søsterorganisationer i hele

Europa igennem mange år argumenteret for

et fælles system.

Med den nye reform kan alle borgere og

virksomheder i EU med bare en enkelt

ansøgning få patent i alle lande i EU, der er

med i aftalen om patentdomstolen. Den del

af aftalen – kaldet enhedspatentet - har

Danmark sådan set allerede tilsluttet sig.

Men vores deltagelse gælder kun, hvis vi

samtidig også tilslutter os domstolen, der

skal afgøre tvister i systemet.

EUropA, ikkE EU Folkeafstemningen om patentdomstolen 25.

maj falder sammen med valget til Europa-

Parlamentet. Men faktisk har patentdomsto-

len ikke noget med EU at gøre. Ikke direkte i

hvert fald.

Mange steder bliver patentdomstolen

præsenteret som “EU’s patentdomstol”, og

EP-kandidater som Morten Messerschmidt

(DF) har ikke været sene til at udnytte forvir-

ringen til at tale om afgivelse af suverænitet

til EU.

Men i virkeligheden er den nye domstol en

aftale mellem 25 suveræne nationalstater,

der hver især afgiver en smule suveræ-

nitet til hinanden for at oprette et fælles

patentsystem med en domstol som øverste

myndighed. Der er altså tale om afgivelse af

dansk suverænitet - men ikke til EU.

22

Jeg er altid lidt forsigtig, når det handler om patenter, men i denne sag hæfter jeg mig ved, at også

fagforeningerne anbefaler et ja Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

dog ikke, at Anders Skibdal og den øvrige

ledelse bare kan slappe af.

Når det skal besluttes, om virksomheden

skal søge patent i et bestemt land, kræver det

nemlig nøje vurderinger af markedet og det

specifikke patents sandsynlighed for succes. Så

udover de direkte økonomiske omkostninger,

så er den lille danske virksomhed altså også

tvunget til at forholde sig specifikt til forskel-

lige markeder.

Opbakning fra danske virksomhederLigesom PureteQ bakker de danske erhvervs-

organisationer også klart op om idéen om et

fælles europæisk patent. Sammen med sine

europæiske søsterorganisationer har især DI

været meget klar i mælet.

- Det er en stor fordel for især mindre virk-

somheder i vækst, da man ofte ser, at de i løbet

af nogle år har vokset sig ind på markeder,

hvor de oprindeligt – af omkostningshensyn

– ikke har taget patentbeskyttelse, og så er

det allerede for sent, siger chefkonsulent Lars

Holm Nielsen.

Ifølge DI vil en ansøgning om patent i hele

Europa blive cirka 200.000 kroner billigere,

når patentdomstolen er oppe at køre. DI har

også brugt meget krudt på at mane forskellige

myter om den nye patentdomstol i jorden. For

eksempel at det pludselig skulle blive muligt at

tage patent på software eller gener: “Enheds-

patenter skal udstedes efter gældende regler i

den europæiske patentkonvention, der eksplicit

forbyder patentering af software og gener.

Såvel retsgrundlaget som procedurerne for

patentudstedelse vil være fuldstændig uberørte

af patentreformen,” skriver organisationen i sit

faktatjek.

SF anbefaler også et ja til patentdomstolen

25. maj. Ikke fordi det nødvendigvis er hjerte-

blod for partiet, men fordi lavere udgifter og

bedre vilkår vil give danske virksomheder mu-

lighed for at investere flere penge og dermed

skabe flere nye arbejdspladser.

- Jeg er altid lidt forsigtig, når det handler om

patenter, men i denne sag hæfter jeg mig ved,

at også fagforeningerne anbefaler et ja, siger

Margrete Auken.

For Margrete og SF er det også en vigtig

pointe, at Domstolen etableres uanset, om

Danmark er med eller ej. Den træder i kraft,

når mindst 13 af de øvrige lande har ratificeret.

Uanset om Danmark tilslutter sig, vil danske

virksomheder kunne sagsøge og blive sagsøgt

ved den europæiske patentdomstol. Tilslutter

Danmark sig ikke, betyder det blandt andet

markant ringere muligheder for at kunne for-

svare sig på dansk grund.

- Og så skal vi også huske på, at Danmark

ligger højt i internationale sammenligninger af,

hvilke lande der skaber flest nye idéer og op-

findelser. En stor del af vores vækst, eksport og

beskæftigelse stammer fra virksomheder, hvis

forretning bygger på patentbeskyttede af idéer,

siger SF’s spidskandidat til EP-valget.

EUropæisk pAtENtrEForM Den europæiske patentreform indeholder to

elementer: Et fælles patent og en domstol til

at afgøre tvister i systemet.

Det fælles patent gælder direkte i alle de

deltagende lande. Virksomheder skal derfor

kun have deres patent godkendt én gang,

ét sted.

Den fælles patentdomstol behandler rets-

sager om fælles patenter og europæiske

patenter, så en virksomhed kun skal føre

retssag ét sted for at forsvare sit patent. Af-

gørelser ved domstolen kommer til at gælde

i alle de deltagende lande.

23

U d d A n n E l s E

Uddannelserne er især for dig, der er tillidsvalgt. Du kan vælge mellem to nye uddannelsesspor

Debattør- og politikeruddannelserdebattør- og politikeruddannelser skal styrke sF’s position i den offentlige debat og bidrage til at flytte meningsdannelsen i danmark mod venstre. Formålet er ikke at uddanne en læserbrevshær til Politiken, som kan kritisere lars løkke, men at ud-danne en række alsidige debattører, som tager udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer, når de debatterer politiske emner. Hvilke emner og platforme, deltagerne vil fokusere på, bestemmes af den enkelte deltager i sparring med underviserne.

Lokale ledere og kampagneledereden lokale lederuddannelse er krumtappen i sF’s lokale organisatoriske udvikling. sF sætter med dette uddannelsesforløb den dygtige lokale leder, organisator og kampagneleder i fokus. Uddannelsen vil både kunne rumme projekter for kampagne-ledere, lokale partiforeningsprojekter eller regionale projekter i storkredsene. det væsentlige er fokus på at udvikle det lokale lederskab, organisering i og af lokale medlemmer og borgere, samt nytænkning af partifunktionen. det er nødvendigt, at der lokalt i partiforeningerne bakkes op om kursisternes projekter og udvises vilje til forandring. der opfordres til, at man søger i par, så flere aktive i partiforeningen løfter projektet.

Frist for ansøgning til begge uddannelsesforløb er 15. juni 2014.

læs nærmere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagelse på uddannelsen på: www.sf.dk/kurser.

24

toNNi hANsEN

•Kandidat for SF til Europa-Parlamentsvalget

•Arbejdet på møbelfabrikker, men skiftede

til byggebranchen i 1980’erne

•Viceborgmester i Rudkøbing fra 1998-2007

•Lang karriere som fagforeningsformand i LO

Langeland, LO Sydfyn og 3F Sydfyn

•Medlem af SF’s landsledelse siden 2010 og

var næstformand fra oktober 2011-april 2012

siGNE MUNk

• Fra Viborg

•BA i statskundskab fra Aarhus Universitet

•Medlem af Viborg Kommunalbestyrelse

2010-2013

•Medlem af SF’s Landsledelse siden 2012

•Elsker at spille fodbold

- I udgangspunktet bliver det Signe, der sidder på Christiansborg, og jeg tager mig af ad hoc-opgaver. Så må vi se hen ad vejen, hvordan det går, fortæller Tonni Hansen om måden, SF’s to nye næstformænd deler opgaverne mellem sig.

Foto: Peter Sørensen

25

Af Tobias Moe Hoffmeyer

----------------------

Tilsammen har de mere end 30 års erfaring med

lokalpolitik, kampagnearbejde og lederskab. Den

ene er en rutineret ræv med rod i fagbevægelsen,

mens den anden er en af SF’s bedst trænede par-

tisoldater. Fælles for dem begge er, at de sprudler

af energi og lyst til at angribe de store udfor-

dringer, næstformandsskabet i SF byder. Første

vigtige opgave bliver at revitalisere de lokale

partiforeninger, forklarer 56-årige Tonni Hansen:

- Det vanskelige kommunalvalg sidste år har

gjort, at mange af partiforeningerne er udfordret,

ikke mindst fordi SF flere steder er røget helt

ud af byrådene. Det er fuldstændig centralt for

udviklingen fremover, at vi som ledelse går ud

og viser, at vi tager ansvar, og at vi står klar til at

kæmpe sammen.

Det er hans kollega, Signe Munk, helt enig i:

- Uden ildsjælene i de lokale partiforeninger er

SF ingenting, de er partiets krumtap og det an-

sigt, vælgerne møder lokalt. Derfor er det vores

opgave at hjælpe dem med at blive endnu bedre

ambassadører for partiet, siger Signe Munk, der

med sine 24 år udgør den yngre del af duoen.

Politik og talent skal udviklesI den kommende tid vil næstformændene arbejde

på at finde de bedste måder at tilbyde spar-

ring og uddannelse til lokale SF’ere. Det bliver

for eksempel workshops, kurser eller politiske

seminarer, og der bliver både plads til udvikling

af det organisatoriske og det politiske, lover

Signe Munk:

- Vi vil lægge kræfter i at klæde de lokale

formænd godt på til at stå i spidsen for partifor-

eningerne. Og vi vil arbejde sammen med dem

om at udvikle de utroligt mange aktive SF’ere og

politiske talenter, så de bliver endnu bedre rustet

til at repræsentere partiet, organisere lokalt og

debattere politik i avisspalterne, siger hun.

Ifølge Tonni Hansen er det dog vigtigt at un-

derstrege, at der ikke er to lokale partiforeninger,

som er ens. Det har han oplevet på det seneste,

hvor han har turneret meget rundt i landet i for-

bindelse med kampagnen til Europa-Parlamentet,

hvor han er nummer to på SF’s kandidatliste:

- Vi kan ikke arbejde ud fra en eller anden ska-

belon, og så tro, at den kan løse alle problemer.

Vi skal gå i dialog med den enkelte partiforening

for at forstå, hvad deres behov er, forsikrer den

56-årige langelænder.

Blikket vender fremadBåde Tonni Hansen og Signe Munk er klar over,

at SF står i en meget alvorlig situation, og at der

ikke er nogen let løsning på, hvordan de mange

tabte vælgere vindes tilbage. Men de er ikke i

tvivl om, at der er brug for et stærkt SF for at

danne troværdig og realistisk modvægt til højre-

fløjen i dansk politik.

Signe Munk siger:

- De borgerlige har

haft held til at trække

midten mod højre. Det

terræn skal vindes

tilbage nu. Det gør vi

bedst ved både at søge indflydelse og at indtage

positioner, som andre ikke nødvendigvis gør på

eksempelvis skattely, social dumping og grøn

omstilling, og samtidig være helt klare i mælet i

de aktuelle samfundsdebatter.

Det udsagn er Tonni Hansen enig i. Han mener,

at en strategi, hvor visioner går hånd i hånd med

konkrete resultater er afgørende for at trække

midten af dansk politik mod venstre:

- SF må ikke stille sig ud på en eller anden

ønske-ø, hvor vi ikke kan komme ind til land

igen. Vi skal søge indflydelse og dermed også

tage et medansvar for Danmarks fremtid. Men vi

skal samtidig markere os stærkt på SF-dagsord-

ner, siger han.

Godt parDet er efterhånden en tradition at have to næst-

formænd i SF, og der har været mange måder

at dele arbejdet imellem sig på. Tonni Hansen

og Signe Munk kommer ikke til at lægge sig fast

på en bestemt model i starten, men vil gribe det

pragmatisk an:

- Vi begynder, som de fleste ved, i en lidt spøjs

situation, hvor jeg har rygende travlt med min

EP-kampagne, og også Signe skal have afviklet

nogle ting. I udgangspunktet bliver det Signe, der

sidder på Christiansborg, og jeg tager mig af af

hoc-opgaver. Så må vi se hen ad vejen, hvordan

det går, siger Tonni Hansen, der dog fastholder, at

begge kommer til at løse opgaver i partiforenin-

gerne. Uanset hvordan

rollefordelingen ender,

er de begge overbevist

om, at de er det rigtige

par til at løfte opga-

ven. For mens Tonni

kan trække på årelang

erfaring som leder i fagforeninger og allerede har

prøvet at være næstformand – bidrager Signe

med solidt kendskab til lokalpolitisk arbejde samt

ikke mindst organisering og rekruttering af frivil-

lige til kampagner:

- Vi har forskellige kompetencer, som tilsam-

men giver et stærkt fundament for udvikling af

politik og af SF som organisation. Det er jeg helt

sikker på, slutter Signe Munk.

SF’s nye næstformands-makkerpar er klar til at blæse et ordentligt skud energi i lokale partiforeninger. Ved at styrke organisationen fra bund til top vil de sikre maksimal motivation i det daglige partiarbejde og frem mod de kommende valgkampe.

Lokal styrkeer vejen til succes

NYE NÆSTFORMÆND

Uden ildsjælene i de lokale partiforeninger er SF ingentingSigne Munk, næsteformand

26

Af Merete Thorøe----------------------

- Jeg elsker bare fodbold. Primært europæisk

fodbold. Men jeg kan heller ikke lade være

med at kigge med, når OB spiller, fortæller

Martin Lindberg Christensen.

Opvæksten i den fynske ”hovedstad”

fornægter sig ikke. Her optrådte Martin

Lindberg Christensen som maskot for OB, og

husker suset ved at få lov til at løbe ind på

banen med en voksen spiller i hånden. I dag

får fodboldglæden afløb som formand for en

fodboldklub under Dansk Arbejderidræt, som

Martin Lindberg Christensen har stiftet sam-

men med nogle venner. Et formandskab, der

kræver tid og energi til eksempelvis at finde

en ny sponsor, fordi den tidligere lige er gået

konkurs.

For ung til at blive mekanikerDet organisatoriske talent udviklede Martin

Lindberg Christensen allerede som ganske

ung. Som 17-årig gymnasieelev meldte han sig

ind i SF Ungdom og blev nogle år senere valgt

til SF’s bestyrelse i Odense. Han var aktiv i

elevrådet på gymnasiet. Og som studerende i

offentlig administration på Professionshøjsko-

len Metropol i København har han det seneste

års tid repræsenteret sin skole i Administra-

tionsbachelorernes

Landsforening.

Endelig fik Martin

Lindberg Chri-

stensen via sit

studiejob i HK

øjnene op for

fagpolitisk arbejde

og blev valgt til HK

Hovedstadens Ungdomsudvalg.

- Lige for øjeblikket har jeg dog droslet ned

for mit engagement i de forskellige organi-

sationer. Ikke fordi det ikke er spændende,

men fordi jeg gerne vil have lidt mere tid til

at prioritere min uddannelse, fortæller Martin

Lindberg Christensen, som godt kunne tænke

sig komme til at arbejde i udlandet, enten i EU

eller udenrigstjenesten. Og måske læse videre

og supplere sin bachelor med en overbygning

i ledelse.

Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at den

unge Odense-dreng

skulle havne på

Professionshøjsko-

len. Det var nemlig

automekaniker, han

ville være. Men efter

grundforløbet kunne

han ikke finde en læ-

replads, fordi der var

for lang tid til, at han fyldte 18 år og kunne få

kørekort. Det kunne Martin Lindberg Christen-

sen ikke vente på, så han sadlede om og meldte

sig ind på gymnasiet.

Organisator med hang til fodbold og køkkentjans

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Martin Lindberg Christensens kalender er godt booket. Som studerende i offentlig administration. Som formand for en fodboldklub. Som studentermedhjælp i HK København. Og som ansvarlig for køkkenholdet i SF Ungdom.

KøbeNHavN

For mig ville det slet ikke give mening at forlade SF, selvom det har været lidt turbulentMartin Lindberg Christensen

27

Startede på en bølge af succes- I 1. g blev jeg blandt andet inviteret med til

et musikarrangement i SFU i Odense. Det var

sådan en god oplevelse, og jeg følte mig enormt

velkommen. Siden er det gået slag i slag. Jeg

meldte mig ind i 2007, og så startede den fan-

tastiske valgkamp kort efter. Men det kan være

farligt at starte sit medlemskab med så stor en

succesoplevelse, understreger Martin Lindberg

Christensen.

Siden har han i al fald erfaret, at politik ikke

er ren optur, men en meget mere nuanceret og

kompleks verden. Men det har nu ikke svækket

Martin Lindberg Christensens interesse.

- Det ville selvfølgelig være demotiverende,

hvis den negative spiral fortsatte. Men set i det

større billede, så har partiet jo lært af det og er

blevet mere bevidst om sin plads i dansk poli-

tik. Så for mig ville det slet ikke give mening at

forlade SF, selvom det har været lidt turbulent.

I spidsen for køkkenholdMartin Lindberg Christensen er ikke bleg for

hverken praktiske eller logistiske udfordrin-

ger. I 2010 deltog han på SFU’s køkkenhold

under landsmødet, og siden er han blevet

ansvarlig for at lægge menu, sætte holdet,

sørge for indkøb mv. i forbindelse med SFU’s

sommerlejr, weekendarrangementer og lands-

møder.

- Efter i flere år at have haft fritidsjob i

restaurationsbranchen kan jeg godt lide at

være med til at få hele maskineriet til at køre

og give folk den bedst mulige oplevelse. Og så

passer det mig fint at arbejde bag kulisserne,

forklarer Martin Lindberg Christensen.

Bag kulisserne var Martin Lindberg Chri-

stensen også for nylig, da han sammen med

et par andre unge SF’ere kom forbi til en kop

kaffe på Borgen hos partiets nye næstfor-

mand, Signe Munk.

- Vi kender Signe, fordi hun har været

dirigent på SFU’s landmøde. Og så var det jo

rigtig interessant at få en snak med hende

om, hvad hun arbejder med, og hvilke tanker

hun gør sig om partiets fremtid, slutter Mar-

tin Lindberg Christensen.

SF'S ANSIGTER

1. Tager et hvil under et motionsløb i

2011 med den tidligere partiforening

SF Odense.

2. Omgivet af venner på sidste års

Roskilde Festival.

3. En pause fra køkkenarbejdet på

SFU’s landsmøde i 2012. Til højre

ses Andreas Seeberg fra Århus.

4. Pænt klædt på til bryllupsreception

i Dubai.

5. Fra en elev- og studenterdemon-

stration i Odense i gymnasietiden.

1 2

3

4

5

Priv

atfo

to

MArtiN liNDBErG christENsEN

politisk forbillede - Alle engagerede mennesker, hvad enten de kæmper mod madspild, for bedre for-hold i psykiatrien eller er engagerede i stu-denterpolitik. Heriblandt min ven Casper Marienlund, som inviterede mig ind i SF.

personlig mærkesag - Udvikling og innovation i samfundet, herunder grøn innovation.

Min velkomst til en ny sF'er - Vær realistisk i dine forventninger og brug tid på at få et solidt fundament. Så står alle muligheder åbne for at gøre det, man gerne vil.

28

Af Verner Sand Kirk

--------------------

Den tidligere regering gennemførte med Dansk

Folkeparti og de Radikale i 2010 den såkaldte

genopretningspakke, der skulle øge beskæfti-

gelsen og spare staten for milliarder af kroner.

Det ville være effekterne af at halvere dagpen-

geperioden og fordoble arbejdskravet for at

genoptjene dagpengeret. Vurderingen var, at

der hidtil var faldet 1-2.000 ud af dagpengesy-

stemet årligt, og med ændringerne ville konse-

kvensen blive en fordobling til 2-4.000. Det lød

næsten for godt til at være sandt, hvilket det

desværre heller ikke var. Virkeligheden viser,

at ti gange så mange – ca. 34.000 – mistede

dagpengeretten i 2013. Altså en alvorlig ”kom-

mafejl”!

Ministeriernes embedsmænd og andre skød

i deres prognoser langt ved siden af skiven.

De overså og misforstod en række forhold om

effekten af den valgte indfasningsmodel, det

fordoblede genoptjeningskrav og finanskrisens

følgevirkninger. Ikke mindst troede de fuldt og

fast på, at ”motivationseffekten” ville få langt

de fleste udfaldstruede i arbejde.

Derfor var den senere dagpengereform også

garneret med analyser om, at når de ledige

nærmer sig dagpengekanten, stiger andelen,

der kommer i arbejde, markant i ugerne lige

op til. Man kunne også vise, at den effekt blev

fremrykket ved tidligere forkortelser af dag-

pengeperioden.

Fra 2.000 til 30.000 ledigeMen den såkaldte motivationseffekt havde

faktisk kun fået cirka 30 procent af de under

2.000 ledige, der nåede fire års dagpengeret, i

arbejde på falderebet. Grunden er jo ikke kun

mindre kræsenhed og større søgeaktivitet hos

de ledige.

Det skyldes

jo også, at

a-kasser,

jobcentre,

netværk med

videre har sat

alt ind på at

redde flest

muligt fra at falde ud.

Problemet er, at man frisk og frejdigt antog,

at den samme procentvise effekt ville opstå

med en dagpengeperiode på to år. Men sagen

er, at antallet, der skal reddes på målstregen,

bliver mangedoblet, når dagpengeperioden

halveres. Til illustration var der i 2011 under

2.000, som nåede ud til fire års dagpengefor-

brug, mens der var næsten 30.000 ledige, som

passerede to års dagpengeforbrug.

Dagpengereformen er blevet udråbt som

en succes, fordi andelen, der kom i arbejde,

faktisk steg lidt med den toårige dagpengepe-

riode, der blev effektiv ved årsskiftet 2012/2013.

Flere kom i arbejde tidligere, end de ellers ville

have været. Men vi ved ikke, hvor mange der

har fået varigt arbejde, og hvor mange der blot

har fået et kortere midlertidigt job. Prisen for

denne såkaldte succes har dog været, at ca.

34.000 har mistet

dagpengene i 2013.

Kølhaling af Carsten KochFra mange sider

er der stillet store

forventninger til,

at reformer af

beskæftigelsesindsatsen kan afbøde effekterne

af dagpengereformen og udfasningen af ar-

bejdsmarkedsydelsen. Imidlertid vil tusindvis

af ledige fortsat vil ryge ud over dagpengekan-

ten. De gennemførte stramninger er simpelt-

hen for voldsomme.

Carsten Koch-udvalget har givet sit bud på

en bedre beskæftigelsesindsats, og i skrivende

Fokus på de langtidsledige og styrket samarbejde mellem jobcentre og a-kasser er nødvendigt. Der er stærkt behov for ”rigtige” reformer af både dagpengeregler og beskæftigelses-indsats, til gavn for den enkelte og samfundet generelt.

Hjælp til ledige og job til flere

Virkeligheden viser, at ti gange så mange – ca. 34.000 – mistede dagpengeretten i 2013. Altså en alvorlig ”kommafejl”Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

29

stund venter vi på regeringens udspil til en

reform. Der er mange gode mål og konkrete

forslag i udvalgets rapport. Men især på to

områder er der brug for en grundig kølhaling

af udvalgets anbefalinger:

1. Koch-udvalget har stort set ikke for-

holdt sig til, at cirka 34.000 ledige mistede

dagpengeretten sidste år, og at op mod 14.000

er i højrisiko for at ryge ud over dagpenge-

kanten i 2014 og tilsvarende i de kommende

år. De langtidslediges rettigheder til at få

aktive tilbud i jobcentret er barberet ned til et

minimum, samtidig med at fokus flyttes til en

mere intensiv indsats over for de nyledige.

2. Koch-rapporten vil lægge hovedansvaret

for beskæftigelsesindsatsen i de kommu-

nale jobcentre fra første ledighedsdag. De

ledige må kun vælge at få deres kontakt- og

vejledningsforløb i a-kassen, hvis jobcentret

vurderer, det er en god ide. Vurderingen skal

ske ud fra en endnu ikke opfundet statistisk

”screening” og en personlig vurdering af den

ledige. De ledige under 30 år skal ifølge rap-

porten slet ikke kunne få deres vejledningsfor-

løb i deres a-kasse.

Stærkere indsats for langtidsledigeKoch-rapporten lægger også op til at afskaffe

alle regler om såkaldt gentaget aktivering.

Det betyder, at jobcentrene alene er forpligtet

til at afgive ét korterevarende virksomheds-

rettet tilbud efter seks måneder for de over

30-årige og efter tre måneder for de yngre.

Det er således op til den enkelte kommune/

jobcenters vurdering og pengepung, om der

skal iværksættes yderligere tiltag og indsat-

ser.

Det er nødvendigt med et støre fokus på

de langtidsledige, og der bør sikres en mere

fornuftig rollefordeling og samarbejdsmodel

mellem jobcentre og a-kasser. Derfor foreslår

AK-Samvirke og a-kasserne en model inddelt

i tre perioder: 1) vejledning fra a-kassen i

de første seks måneders ledighed, 2) ret- og

pligttilbud i jobcentret efter seks måneder,

samt 3) intensivt forløb i jobcentret, når der

er ni måneder tilbage af dagpengeretten.

Første periode i a-kassenI første periode er fokus på at understøtte

de ledige i hurtigst muligt at få formidlet

eller selv finde et nyt job. Her har a-kasserne

ansvaret for kontakten med de ledige. A-

kasserne kan drage nytte af deres kendskab

til medlemmerne, deres faglige kompetencer

og kontakten til virksomhederne. Her sættes

ind med vejledning om jobrettet uddannelse

for de ledige, der har behov for kort opkvali-

ficering for at komme i job. Mange har også

overenskomstmæssige rettigheder til vej-

ledning i a-kasserne og uddannelse allerede

i opsigelsesperioden. Indsatsen kan derfor

begynde før, de ledige kommer på dagpenge.

Anden og tredje periode i jobcentretI anden periode sættes der generelt ind med

ret- og pligttilbud til alle. Her har jobcentret

ansvar for kontakt og aktivering. Med ni må-

neder tilbage af dagpengeretten er der behov

for et intensivt forløb med hyppige samtaler

og konkrete uddannelses- og jobforløb, som

jobcentret har ansvaret for. De tilrettelægger

en individuel indsats, og den ledige tilknyt-

tes en personlig jobformidler. Her skal hele

tilbudsviften anvendes.

Desuden bør ledige, med særlig risiko for

langtidsledighed, kunne henvises direkte fra

a-kassen til et aktivt forløb med et konkret

tilbud i jobcentret.

I AK-Samvirke og a-kasserne håber vi

derfor, at alle involverede parter vil bidrage

til ”rigtige” reformer af både dagpengeregler

og beskæftigelsesindsats.

KRONIKKEN

Verner Sand Kirk er direktør for AK-Samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser

30

KULTUR

Af Jakob D. Lund

----------------------

I slutningen af 1980’erne var Lisbeth Wulff på

sommerlejr i Spanien sammen med en lille

flok danske gymnasiekammerater. Det var en

arbejdslejr, og danskerne skulle sammen med en

større gruppe unge spaniere hjælpe med at bygge

en gammel borg op. I et anfald af ungdommeligt

vovemod aftalte Lisbeth Wulff sammen med

nogle af danskerne, at de ville give deres spanske

værter en ordentlig forskrækkelse. Ikke af nogen

særlig årsag, men bare fordi det er sjovt, når

man er 16 år. Så da alle var samlet under afte-

nens fællesspisning, trådte Lisbeth Wulff frem

foran forsamlingen og fortalte med store øjne,

at de alle sammen var i stor, stor fare. Når hun

genfortæller historien i dag, kan hun ikke huske

præcis, hvad det var, der var så farligt. Men hun

kan stadig huske spaniernes reaktion. De blev

skrækslagne. Og bagefter pissesure.

- Det eneste, jeg tænkte, var: Hold kæft, hvor

er jeg god! Jeg satte mig ned foran dem og græd,

mens jeg digtede løgnehistorien på en blanding af

engelsk og spansk, siger Lisbeth Wulff, både lidt

stolt og lidt flov.

- Jeg kunne mærke, at de virkelig troede på mig.

Den aften i Spanien blev der plantet en tanke i

Lisbeth Wulffs hoved, som kun voksede sig større

og større i takt med, at gymnasietiden hjemme

i Danmark skred frem. Hun havde af en eller

anden grund valgt den matematiske linje, selvom

hun ikke havde “en kæft forstand på matematik”.

Det eneste, der holdt hende oppe, var dramati-

merne, og de blev taget fra hende i 2.g.

- Jeg tror faktisk, at det var de manglende dra-

matimer, der gjorde, at min trang til at være det

rigtige sted blev større. Hvis det er umuligt at få

lov til at være kreativ, så bliver man det jo endnu

mere, fordi trangen er så stor, siger Lisbeth

Wulff. Hun havde leget med tanken mange gange

og blandt andet spillet en rasende god Fru Larsen

som 12-årig i en børneteateropførelse af Busters

Verden. Men det var i gymnasieårene, at hun

endegyldigt besluttede sig for at blive skuespiller.

I dag sidder hun på en café på 5. sal i centrum

af København med udsigt over den by, som efter

teateruddannelsen i Aarhus har været hendes

foretrukne professionelle legeplads med flere

store teaterroller, tv-roller i blandt andet Anna

Pihl, Lærkevej og Borgen samt ikke mindst de

skæve karakterer i tv- og radiosatiren I Hegnet

sammen med kollegaen Ditte Hansen. Snart går

optagelserne i gang til den nye Krummerne-film,

som får premiere til efteråret, hvor hun cemen-

terer sit folkelige gennembrud med rollen som

Krumme-mor. Med andre ord en skuespiller på

toppen af sin karriere.

Tupperware-festerLisbeth Wulff er født i Grenå, men de første

barndomserindringer stammer fra den lille

afrikanske stat Lesotho, som ligger inde midt

i Sydafrika. Her flyttede hun ned som fireårig

sammen med sin storebror, mor og far, som var

dansk konsul.

- Vi var de rige uden overhovedet at være rige.

Vi boede i et stort hus, havde ansatte, og min

bror og jeg gik på en fin engelsk skole. Selvom

jeg kun var fire år gammel, kan jeg huske, at

jeg godt vidste, at det var mærkeligt. Vi var der

selvfølgelig i en god sags tjeneste, men skilte os

også meget ud fra resten af befolkningen, siger

Lisbeth Wulff. Efter to år i Afrika blev forældrene

skilt, og Lisbeth Wulff rejste sammen med sin

bror og mor tilbage til Danmark og et socialt bo-

Jeg kan IKKe snuppe pænhedSkuespiller Lisbeth Wulff har fuldt drøn på karrieren, mens hun kæmper sin egen lille kamp mod den danske korrekthed, forkert placerede metro-stationer på Vesterbro og mennesker, der ikke prioriterer at købe økologi.

31

Foto: Peter Sørensen

lisBEth WUlFF

•Født1972

•GiftmedkollegaenRasmusBotoft.Sammen

har de sønnen Wili på 7 år

•UddannetfraSkuespillerskolenvedAarhus

Teater i 1997

•Harmedvirketienhåndfulddanskefilm,

deriblandt En enkelt til Korsør

•HarværetansatpåDetKongeligeTeateri

tre år og haft ansættelser på de fleste større

teaterscener i København

•Kendtfratv-serierneAnnaPihl,Lærkevej

og Borgen og tv- og radiosatiren I Hegnet

sammen med Ditte Hansen

•NominerettilenRoberti2013ogfik

Autorernes Hæderslegat sidste efterår

32

Foto

: Pet

er S

øren

sen

ligbyggeri i Birkerød. Selvom barneårene i Afrika

kun fylder meget lidt i det 42 år lange liv, har de

alligevel udstyret Lisbeth Wulff med en evne til at

betragte Danmark udefra.

- Noget af det, jeg meget tidligt fik øje på,

er en pænhed i Danmark, som jeg simpelthen

ikke kan snuppe. Folk, der er en lillebitte smule

anderledes, er lige pludselig meget anderledes i

Danmark. Jeg kan simpelthen ikke have det, siger

Lisbeth Wulff.

Som barn og ung i Birkerød voksede hun op

i et miljø fyldt med pænhed. De andre børn og

deres familier boede i fine parcelhuse, havde bar

i kælderen og holdt Tupperware-fester.

- Jeg havde hele tiden følelsen af ikke at høre

til. Jeg spillede spillet, så man ikke lagde mærke

til det, men indeni var det en kamp. Jeg kan

også huske, at jeg tænkte: Hvorfor er det finere

at bo i et parcelhus end at bo i en betonklods

med en enlig mor? Når jeg er i mine venners

parcelhus, er der jo ikke rart at være. Der, hvor

jeg bor, er der skide rart at være. Vi holdt døren

for hinanden og passede hinandens unger. Det

var først mange år senere, at jeg var i stand til at

gøre mig fri. Det var også derfor, jeg begyndte at

skrive Bodil Jørgensens mor-datter-tekster til Ryt-

teriet. Det var mine ord

og min kommentar til

pænheden, siger Lisbeth

Wulff.

3000 underskrifter på fire dageFor de uindviede kunne

man i Rytteriet uge

efter uge følge Bodil Jørgensens karakter tænde

en smøg og læsse sine upassende bekymringer

af på single-datteren Trine over telefonen. I én

variant, om Trine ikke skulle have en ’brazilian

wax’ med alt det hår, hun havde dernede. I en

anden, at mor havde været far utro med Birke-

røds tidligere borgmester i et skur i sejlklubben.

Med teksterne til Rytteriet fik DR øjnene op

for, at Lisbeth Wulff kunne skrive satire, og det

blev senere til DR’s radio- og tv-satire I Hegnet,

som hun skrev og spillede sammen med Ditte

Hansen. Sit helt store

folkelige gennembrud

fik Lisbeth Wulff i

tv-serien Borgen, hvor

hun søndag efter søn-

dag spillede redaktions-

sekretæren Pia Munk.

- Borgen var en

fantastisk oplevelse, og

jeg lærte meget om to verdener, jeg ikke kendte

så meget til i forvejen, Christiansborg og livet

som journalist. Jeg vidste ikke, at politik og tv

hang så meget sammen, og at politikere efter et

tv-interview eksempelvis kan finde på at ringe

Hvorfor er det finere at bo i et parcelhus end at bo i en betonklods med en enlig mor?Lisbeth Wulff

33

- Jeg vidste ikke, at politik og tv hang så meget sam-men, og at politikere efter et tv-interview eksempel-

vis kan finde på at ringe journalisten op og skælde ud, siger Lisbeth Wulff om erfaringerne med at spille

med i tv-serien Borgen.

journalisten op og skælde ud. Det kom bag på

mig, siger Lisbeth Wulff og forklarer, at hun selv

er meget involveret i nærpolitik og ofte går til

borgermøder på Vesterbro i København, hvor

hun bor. Særligt anlæggelsen af en ny metro-

station irriterede hende, fordi den oprindeligt

skulle have ligget på Tove Ditlevsens Plads, men

uden nogen form for borgerinddragelse blev

flyttet til Enghave Plads.

- Jeg var rasende. Jeg kunne slet ikke forestille

mig Enghave Plads omdannet til en station med

stål og elevatorer og 600 cykler. Jeg tog en blok

og samlede 3000 underskrifter ind på fire dage.

Så fik jeg foretræde for Klaus Bondam (davæ-

rende teknik- og miljøborgmester i Københavns

Kommune, red.), viste ham underskrifterne og

sagde, at det ikke kunne være rigtigt! Så kiggede

han på mig og sagde, at det var godt, at jeg var

gravid. For så kunne jeg ikke følge sagen til

dørs. Han kunne godt mærke, at jeg brændte for

sagen. Jeg har deltaget i mange borgermøder om

den metro-station lige siden og forklaret, hvad

Vesterbro er, siger Lisbeth Wulff.

I det hele taget kan hun ikke forstå men-

nesker, der ikke engagerer sig i samfundet og

tager stilling til deres hverdag.

- Nogle gange står jeg nede i mit supermarked

og skæver ned i de unge menneskers kurve. De

går rundt i dyrt tøj, men kan ikke engang finde

ud af at købe økologisk mælk, selvom det kun

koster 2 kr. mere end budgetvaren. Jeg forstår

det ikke, siger hun.

- Jeg tror faktisk godt, at jeg kunne være

blevet politiker. Hvis jeg havde dyrket skolen lidt

mere og hørt lidt bedre efter i samfundsfag, så

ville jeg gerne have været politiker. Det gjorde

jeg ikke, så nu går jeg i stedet i undergrunden og

larmer lidt. Og laver satire.

GoD littErAtUr iFølGE lisBEth

Lisbeth Wulff elsker at skrive og holder lige så meget af at læse litteratur. Her kommer hun med tre bog-anbefalinger: Anden person ental af Daniel Dencik - Jeg har nærmest aldrig læst en bog, som har berørt mig så dybt. Det er meget, meget hård læsning. Den handler om en mand, der mister sine børn i en frygtelig skilsmisse. Man skal kun læse den, hvis man kan tåle det.

Lysgrænsen af Katrine Marie Guldager - Det er en spændende, hudløs ærlig beret-ning om det at gå i analyse. Det må være et helvede... Forfatteren fortæller om sit enga-gement som ung i Nicaragua, og jeg følte mig beslægtet med hende, fordi jeg selv har rejst meget i Mellemamerika som ung.

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky - Jeg kan godt lide bøger, hvor jeg bliver ramt i følelserne, og det gjorde jeg her. Det er en verden, jeg slet ikke kender. Tvangsauktioner og tæsk i hjemmet. Benhård læsning.

34

Så er arbejdet i gang!

Af Signe Munk, næstformand

I landsledelsen arbejder vi med at

udmønte arbejdsplanen vedtaget

af landsmødet. Vi håber mange

medlemmer vil deltage. Vi fokuserer

på en lang række organisatoriske

elementer lige fra medlemshverv-

ning til politikudvikling og uddannel-

se. Løbende sætter vi nye projekter

og tiltag i gang – med hensyntagen

til partiets økonomi, ressourcer og

tidligere erfaringer.

Landsledelsen har besluttet at ned-

sætte en række udvalg for forskellige

politiske områder. Hovedformålet

med udvalgene er at styrke udvik-

lingen af SF’s politik. Udvalgene skal

udvikle konkrete forslag og idéer

indenfor deres område til brug både

nationalt, regionalt og kommunalt.

Vi håber, medlemmer med ideer

inden for udvalgenes otte emner, vil

søge om at være med.

Udvalgene er ikke den eneste mu-

lighed for at bidrage til udvikle SF’s

politik. Medlemmerne kan stadig på

eget initiativ oprette netværk og få

økonomisk støtte til projekter.

Landsledelsen er også i gang med

at udvikle en politik-postkasse, som

skal give medlemmerne mulighed

for at indsende politiske forslag

gennem en formular på nettet. Vi

arbejder desuden videre med et

samlet politikudviklingsforløb efter

sommerferien.

Landsledelsen har særligt fokus

på at uddanne og dygtiggøre partiets

medlemmer – og især tillidsvalgte.

Derfor igangsætter vi to nye uddan-

nelsesspor. Den første uddannelse

henvender sig til lokale ledere og den

anden til debattører og politiker-

spirer.

Læs mere om, hvordan du kan

være med, på højre side.

s o M M E r T r æ F

Mød blandt andet SF’s formand Pia Olsen Dyhr og hør om hendes planer for at sikre ny fremgang for SF,

og diskuter dansk og europæisk politik. Vi sætter også gang i arbejdet med de nye udvalg og uddannelser.

Læs mere om program og tilmelding i løbet af juni:

www.sf.dk/sommertraef

35

RUNDT OM SF

NeTværK

FaGLIG?

LIvø SOmmerHøJSKOLe

eNDaGSTUr TIL FOLKemøDeT

Nye UDDaNNeLSer UDvaLG

Unik mulighed for at deltage i Folkemødet. Bustur med afgang fra

Skælskør, Slagelse og Københavns Lufthavn. Der vil være masser af

inspiration til, hvad der foregår i den organisatoriske danske forenings-

verden. Oplev taler, seminarer, debatter eller deltag i workshops. Vi vil

være i Allinge 14. juni fra ca. 10.40-17.00.

I bussen snakker vi om, hvad fællesskabet kan gøre. Der vil være

guide i bussen og i Allinge bliver vi mødt af folkemødedeltagere, som

vil hjælpe hver enkelt med, hvilke highlights der er aktuelle.

Tid: 14. juni, kl. 5.30-ca. 22.40, pris: 495 kr.

Arrangør: AOF Sydvest Sjælland og SFOF Slagelse, kontakt: SFOF

Slagelse v. Lene Wibroe: slagelse@sfof.dk, læs mere på sfof.dk

Debattør- og politikeruddannelser

Debattør- og politikeruddannelser skal styrke SF’s position i den of-

fentlige debat og bidrage til at flytte meningsdannelsen i Danmark mod

venstre. Formålet er ikke at uddanne en læserbrevshær til Politiken,

som kan kritisere Lars Løkke, men at uddanne en række alsidige

debattører, som tager udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer, når

de debattere politiske emner. Hvilke emner og platforme, deltagerne

vil fokusere på, bestemmes af den enkelte deltager i sparring med

underviserne.

Har du forslag og idéer til at udvikle SF’s politik, så kom med i et af

vores nye udvalg. Nogle udvalg vil også – efter nærmere aftale med

relevante MF’ere – bidrage med sparring om aktuelle sager. Landsledel-

sen fastlægger udvalgenes opgaver i kommissorier, som udvalgene skal

arbejde efter. Den vælger også medlemmer til de politiske udvalg:

  •  Socialpolitik og udsatte

  •  Lighed i sundhed og bedre psykiatri 

  •  Uddannelse til alle

  •  Danmark i Europa og verden

  •  Grønnere fremtid og trafik

  •  Ny økonomi og omfordeling

  •  Nyt arbejdsmarked og flere i job

  •  Kultur og idræt

Udover de otte politiske udvalg, skal landsledelsen også nedsætte et

økonomiudvalg, som er rådgivende for landsledelsen i spørgsmål om

partiets økonomi og skal behandle udkast til partibudget og regnskab

inden forelæggelse for landsledelsen.

Medlemmer, der har indsigt i et af områderne, opfordres til at søge

optagelse i udvalget. Ved ansøgning bedes du redegøre for hvilke rele-

vante kompetencer og netværk, du kan stille til rådighed for udvalgets

arbejde.

Ansøgningsformular findes på www.sf.dk/udvalg. Frist for opstil-

ling er 26. maj.

Landsledelsen vælger udvalgene på sit møde i juni. Valget gælder som

udgangspunkt for to år, men landsledelsen forbeholder sig mulighed for

at foretage ændringer i løbet af perioden.

Lolale ledere og kampagneledere

Den lokale lederuddannelse er krumtappen i SF’s lokale organisatoriske

udvikling. SF sætter med dette uddannelsesforløb den dygtige lokale le-

der, organisator og kampagneleder i fokus. Uddannelsen vil både kunne

rumme projekter for kampagneledere, lokale partiforeningsprojekter

eller regionale projekter i storkredsene. Det væsentlige er fokus på at

udvikle det lokale lederskab, organisering i og af lokale medlemmer og

borgere, samt nytænkning af partifunktionen. Det er nødvendigt, at der

lokalt i partiforeningerne bakkes op om kursisternes projekter og udvi-

ses vilje til forandring. Der opfordres til, at man søger i par, således at

flere aktive i partiforeningen løfter projektet.

Frist for ansøgning til begge uddannelser er 15. juni 2014. Læs nær-

mere om konkrete krav, økonomi og indhold og ansøg om optagelse på

uddannelsen via www.sf.dk/kurser.

Har du gode ideer, er det stadig muligt at oprette netværk i SF på

medlemmernes eget initiativ. Ønsker dit netværk støtte til rejseud-

gifter og lignende, kan I indsende ansøgning til partikontoret med

tydelig beskrivelse af netværkets formål: sf@sf.dk

Der sker rigtig meget på det arbejdsmarkedspolitiske område i øje-

blikket. Hvis du er interesseret i at modtage information herom, kan

du registrere dig på www.sf.dk/faglig

Tag med på sommerhøjskole på Livø i juli måned, i uge 29, 30 eller

31. Her kan du tilbringe dine formiddage med at lære at bage af Livøs

økologiske mel, give den gas til musik i laden, tage på outdoor boot-

camp, lave smykker af genbrugsmaterialer. Eller blive endnu bedre

til at fotografere, blive klogere på hvordan vi indretter samfundet

meget bedre, eller noget helt tredje. Med 10 forskellige studiekredse,

er der noget til den aktive, den kreative, den musiske og den tæn-

kende side af dig. Og masser af skønne aktiviteter for børnene.

Eftermiddage og aftener tilbringer du lige, som du har lyst til; en

tur i skoven, til stranden, til fællessang og snobrød – med et spil

skak eller en heftig diskussion.

I uge 29 kommer MF Pernille Vigsø Bagge og diskuterer under

overskriften ”SF i storm og stille”. SF’s mangeårige, tidligere folke-

tingsmedlem Aage Frandsen gæster Livø i uge 30 og causerer over

emnet: "SF og SF'ere i medgang og modgang", hvor han trækker

tråde tilbage i SF's historie. I uge 31 kommer formand Pia Olsen

Dyhr og fortæller bl.a. om, hvorfor SF mere end nogensinde har en

vigtig rolle at spille i dansk politik.

Se hele programmet på: tilmeldingsformular.dk/livo. For mere

information, skriv til sfof@sfof.dk eller ring til 35358464.

Mød blandt andet SF’s formand Pia Olsen Dyhr og hør om hendes planer for at sikre ny fremgang for SF,

og diskuter dansk og europæisk politik. Vi sætter også gang i arbejdet med de nye udvalg og uddannelser.

Læs mere om program og tilmelding i løbet af juni:

www.sf.dk/sommertraef

vI HILSer aLLe De Nye STaTSbOrGere

HJerTeLIG veLKOmNe!

på Christiansborg

StatSborgerSkabSdag

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K