TEMA

TEMA:SKÆBNEVALG• Kampen om Danmarks fremtid• Medlemmer i valgkamp• Bliv klædt på til valget

Magasin 1 I Februar 2011

Steen Gade om nyt SF-udspil

Ny vækst og nye job

Glæden ved socialt arbejde er stor

Søs Fenger, sanger og albumaktuel

2

Lad os gøre kagen størreI 2010 tørrede VKO

regningen for en fejlsla-

gen økonomisk politik af

på børnefamilierne, de

arbejdsløse og den kom-

munale velfærd. Dengang

hævdede statsministeren,

at ”nu var regningen be-

talt”. Det var den ikke.

I sin nytårstale kom Løkke med en ny rudekuvert. Denne

gang skal lønmodtagerne betale gennem afskaffelsen af

efterlønnen samtidig med, at de konservative har travlt med

at kræve nye skattelettelser. Man mærker hensigten: krisen

bruges som argument for at afvikle velfærden, mens VK’s

kernevælgere kan se frem til nye gaver.

Mens højrefløjen har brugt årets første måned på at angribe

efterlønnen, har SF været optaget af, hvordan vi sammen kan

gøre kagen større i stedet for at afvikle den velfærdsmodel,

som de fleste danskere helst vil bevare og udvikle.

På landsmødet sidste år satte vi gang i en proces, som nu er

ført til, at vi som det første parti har fremlagt et vækstudspil

med 38 konkrete forslag – et ambitiøst bud på, hvad Danmark

skal leve af i fremtiden. Vi har brugt tiden siden landsmødet

på at tale med høj og lav i dansk erhvervsliv, fagbevægelsen og

forskerne for at hente inspiration. Og resultatet kan vi være

stolte af.

SF’s udspil ”Ny vækst – nye job” er et offensivt bud på,

hvordan vi skaber 75.000 nye arbejdspladser i Danmark. Og det

er arbejde til mange forskellige faggrupper – fra ingeniøren til

folk, der kan bruge deres hænder.

Vi har fået overvældende positiv respons på vores udspil:

Fra Grundfos, lægemiddelindustrien og vindindustrien. Fra en

række små og mellemstore virksomheder. Også fagbevægelsen

har reageret positivt, for her var endelig et solidt bud fra poli-

tisk hold på, hvordan der kan skabes nye fremtidssikrede job.

Med til billedet hører, at der også har været et par er-

hvervsorganisationer og en enkelt bankøkonom, der har været

negative – sådan er det. Men jeg hører alligevel bred anerkend-

else hele vejen rundt for, at der nu er et parti, der har spillet

offensivt ud.

Regeringen kunne ikke finde ud af, hvilket ben den skulle

stå på. Nogle borgerlige sagde, at vores udspil var en kopi

af regeringens politik, mens andre mente, det var sovjetisk

planøkonomi. Erhvervs- og økonomiministeren mente, det var

begge dele. Dem om det.

Danmark har mistet 170.000 arbejdspladser de seneste år.

Udfordringerne er fælles – hvad enten vi er røde eller blå. Kære

regering! SF har taget første skridt. Her er vores bud – kom

med jeres! For I har vel andet i posen end nedskæringer, afskaf-

felse af efterlønnen og øget brugerbetaling?

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af april 2011

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

2

4

6

11

12

14

16

LEDER

16

4

Lad os gøre kagen større

TEMA: SkæbnEvALG

kampen om Danmarks fremtid

Medlemmer i valgkamp

Håber valgkampen passer med studiet

vær med i valgkampen

bliv klædt på til valget

3

InDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Marie Schultz, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Merete Thorøe, Tasja Parize, Eigil Andersen, Anders Samuelsen, Kasper Bjering Søby Jensen, Peter Rewers, Troels Boldt Rømer og Jens Andersen

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Jesse Jacob & Gürcin Altinkaya / Mediefabrikken ApS

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print som er FSC samt PEFC godkendt.

Illustration: Naja Jørgensen

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

Oplag: 19.500

22

26

30

28

34

3018

28

Ind i fremtiden med ny vækstSF på Borgen med Steen Gade om SF’s udspil om ny

vækst og 75.000 nye job

Skal efterlønnen bevares?VerSuS med Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkeds-

ordfører, og Anders Samuelsen, Liberal Alliances

partileder og arbejdsmarkedsordfører

Gaza på nødhjælpMargrete Auken med Palæstina-delegation i Gaza

18

Glæden ved socialt arbejde er storInterview med Søs Fenger, albumaktuel og

socialt engageret

Efterlysning: verdens dyreste (og bedste) skoleuden FIlter af Troels Boldt Rømer, formand for Danske

Skoleelever

Rundt om SF

kalender

24

35

36

bosættere indvaderer vestbreddenMargrete Auken med Palæstina-delegation på

Vestbredden

bevægelsen mod målet er alt1. halVleg om en moderne socialistisk idédebat,

af Kasper Bjering Søby Jensen

4

5

TEMA

Det kommende folketingsvalg bliver en kamp om næste årti. En kamp om Danmarks fremtid. For eller imod mere lighed, stærke fællesskaber og reelt globalt udsyn. Uanset valgets vindere, vil taberne få svært ved at komme igen efter blot én valgperiode. SF har netop nu en historisk mulighed for at spille en afgørende rolle i dansk politik, hvis oppositionen får stemmer nok. Så der er brug for masser af frivillige hænder til at støtte op omkring partiet, både før og under valgkampen. Valget får store konsekvenser for det politiske landskab og Danmarks skæbne mange år frem. Derfor er det et skæbnevalg.

6

KAmpENom Danmarks fremtiD

7

TEMA

af marie schultz

- Det her er skæbnevalget over dem alle.

Politisk kommentator og tidligere konservativ

formand, Hans Engell, er ikke i tvivl.

- Alle folketingsvalg er vigtige, men nogle

valg har en vis forudsigelighed i sig, f.eks. at

man er ret sikker på udfaldet. Men det kom-

mende valg er et skæbnevalg, fordi man aldrig

før har haft et valg, hvor både partiledere og

partier har haft så meget på spil. Det gælder

både på højre- og venstrefløjen, siger Hans

Engell og fortsætter:

- Valget er også historisk for SF, fordi partiet

kan rykke ind i centrum af den politiske magt.

For, når et parti først har gjort sig klar til

regeringsdeltagelse, er der ingen skridt tilbage,

så vil partiet altid vurderes i et regeringsper-

spektiv.

Hans Engell mener, at valget vil få betydning

mange år ud i fremtiden.

- Valget vil lægge sporene for de næste

mange år, fordi der skal træffes meget omfat-

tende beslutninger. Hvilken vej skal Danmark

gå på økonomi, på uddannelse, osv.? Der er

enighed om, at der er behov for reformer, men

der er uenighed om hvad, der skal i reformer-

ne. Den energiplan, der f.eks. vedtages inden

for det kommende 1-2 år, vil pege ud de næste

40 år. Det er milliardinvesteringer. Der skal

vælges nogle afgørende veje efter valget, siger

Hans Engell.

Villy Søvndal er enig.

- Der er meget på spil. Og der er markante

forskelle mellem S-SF og VKO både i forde-

lingspolitikken og på ambitionerne omkring

uddannelse, den grønne dagsorden, udenrigs-

politisk, demokratisk osv.

tabte grønne drømme- Danmark er blevet et mere ulige samfund de

seneste 9 år. Der er blevet en dramatisk større

forskel mellem høj og lav. Og det er politisk be-

stemt. Det skyldes skattelettelser til de rigeste,

lave takster på starthjælp og kontanthjælp osv.

Det vil vi ændre.

SF-formanden læner sig tilbage og tænker

over de markante spor, VKO har sat sig efter

9 år.

- Vores offentlige sektor mangler penge på

de fundamentale serviceområder. Der er færre

pædagoger i dagsinstitutionerne, og stadig

flere folkeskoleelever får mindste-timetallet.

De fælles ting forfalder i vores samfund, mens

det private har fået lov til at gro.

Valget bliver en kamp om næste årti. Uanset dets vindere, bliver det skæbne-svangert for både partierne og for Danmark. SF vil styrke fællesskaberne og mindske uligheden – vi nægter ti år mere med konstant appel til egoismen, siger Villy Søvndal. Politisk kommentator Hans Engell vurderer, at SF står foran en historisk mulighed for at spille en afgørende rolle i dansk politik. Antallet af fattige børn er steget:

FLERE FATTIGE BØRN

Kilde: Arb

ejderb

evægelsen

s Erhversråd

90.000

80.000

70.0002001 2007

100.000

110.000

Antal fattige børn

Det vil være noget af et chok, hvis oppositionen taber

- Hans Engell, politisk kommentator

8

- Vi har også mistet nogle drømme om at

være et førende land på grøn teknologi og

har tabt arbejdspladser, siger Villy Søvndal og

fremhæver SF’s planer om at gøre Danmark til

en grøn førernation.

- Vi vil tjene penge på det og skabe en

masse arbejdspladser.

Villy Søvndal giver samtidig et klart løfte.

- Danmark vil under en kommende regering

placere sig helt anderledes internationalt end

VKO. Vi vil igen blive en sikker spiller i EU og

FN, og vi vil placere os sammen med de pro-

gressive kræfter i verden og aldrig deltage i en

ulovlig krig på linie med Irak-krigen. Vi vil ikke

mere spare på hjælpen til verdens fattige lande

og føre en militaristisk udenrigspolitik. Og vi vil

genoptage samarbejdet med vores nabolande

– og ikke foreslå at sende valgobservatører til

Sverige.

Uligheden skal mindskesDu nævnte som det første, at Danmark er blevet

et mere ulige samfund. Det er jo ikke helt nemt

at mindske uligheden i et samfund. Hvad vil SF

gøre anderledes end andre?

- Vi vil med det samme afskaffe de lave

satser på kontanthjælp og starthjælp, fordi de

er decideret fattigdomsskabende. Og så vil vi

forebygge, siger Villy Søvndal. Han holder en

pause og sætter sig frem til bordet.

- Inde i mit hoved har jeg sådan en trekant,

siger han og tegner en trekant i luften.

- Nede, som det grundlæggende lag i vores

samfund, har vi alle vores netværk: venskaber,

familieliv, naboskab, foreningsliv, arbejdsfæl-

lesskaber og andre fællesskaber på kryds og

tværs. Når disse netværk lykkes, giver de os

meget styrke. De bakker op, når man hænger

med hovedet, de giver råd og hjælp, hvis man

mister sit arbejde eller har problemer i ægte-

skabet og sørger for, at man kommer videre.

Det kan være den voksne nabo, der hjælper

et barn med lektier, hvis forældrene ikke har

overskud.

- Ovenover har vi vores almene sam-

fundstilbud, fortæller Villy Søvndal, såsom

daginstitutioner, folkeskolen, sygehuse osv.,

der hjælper, opfanger og udligner konsekven-

serne af, at man vokser op i forskellige typer

hjem og lever forskellige liv. Helt oppe øverst i

trekanten er specialtilbuddene, altså de tiltag,

samfundet sætter ind, når de andre ting ikke

er lykkedes.

- SF vil føre en helt afgørende anderledes

politik end VKO i forhold til det her, og det

vil mindske uligheden. Vi vil bruge pengene

anderledes og lave anden lovgivning. VKO har

ikke styrket fællesskaberne og de grundlæg-

gende netværk i samfundet. Og de har sparet

på almenområdet f.eks. på normalområdet i

folkeskolen med den konsekvens, at eksplosivt

mange børn sendes i specialundervisning. Og

nu skal der så spares der.

Ifølge Danmarks Lærerforening, er der

skåret 6 pct. på normalområdet i folkeskolen

fra 2002-09. I S-SF’s økonomiske plan, en Fair

Løsning, merbeskatter partierne bl.a. bankerne

for at kunne sende 2 mia. kr. hen og sikre en

bedre folkeskole.

Vigtige investeringer i børn Lektor Rasmus Willig fra Institut for Samfund

og Globalisering ved Roskilde Universitets-

center bekræfter, hvor vigtig en indsats er for

samfundet.

- Forskning viser, at det kan betale sig mas-

sivt for et samfund af satse på børn. Hver ene-

ste krone, vi investerer i børn, får vi 10-20 gange

igen. Investeringer på vuggestue- og børneha-

veniveau betyder groft sagt lavere kriminalitet

og, at flere får en længere uddannelse, siger

Rasmus Willig.

Det samme gælder i forhold til en rigtig

satsning i folkeskolen, fordi flere senere vil gen-

nemføre en uddannelse, siger Rasmus Willig.

Danmark er blevet et mere ulige samfund de seneste 9 år. Der er blevet en dramatisk større forskel mellem høj og lav. Det vil vi ændre

- Villy Søvndal, formand for SF

ELEVER HAR FÆRRE TIMER

En stor andel elever har ikke modtaget minimumstimetallet i 1.-3. klasse:

Kilde: Uni-C, 17. september 2010

2721

2003/04-2005/06

2007/08-2009/10

Besparelser eller inVestering i UDDannelse

Regeringen vil spare 4 mia. kr. på uddan-nelse og forskning de kommende tre år.SF vil annullere regeringens besparelser og give 1,6 mia. kr. ekstra de kommende tre år.

9

TEMA

- Jo tidligere, man investerer, des bedre.

Men det er langsigtede investeringer. VK-

regeringen har sparet meget på dette område,

og det ser man konsekvenserne af. Dét er en

opgave for den nye regering at rette op på,

siger lektoren.

Villy Søvndal bekræfter, at en kommende

regering med SF’s deltagelse vil føre en afgø-

rende anderledes politik end VKO.

- Vi har nu igennem 10 år været igen-

nem en periode med en konstant appel til

egoismen: Sørg for dig selv, stem på dem, der

giver dig skattelettelser, forsikr dig selv og

skidt være med resten. Vores

projekt går den anden vej: Det

er fint med stærke individer,

men det er fantastisk godt

for både stærke og knapt

så stærke individer at have

bomstærke fællesskaber. Det

er det, der mærkbart skal æn-

dres, når vi sidder i regering.

Dét er samfundsforandring,

siger Villy Søvndal.

store forandringer forudeHans Engell forudser, at blok-

politikken stopper efter valget

og samarbejdet i Folketinget

bliver bredere. Der bliver nem-

lig skiftet ud blandt partilederne uanset, hvem

der vinder, forudser han.

- Hvis VKO taber flertallet, vil Pia Kjærsga-

ard fra Dansk Folkeparti træde tilbage og over-

lade posten til Thulesen Dahl. Løkke bliver nok

de første år. Og Lene Espersen er jo skiftet ud.

- Jeg tror, vi vil opleve en surhedsperiode

fra V og K i en periode a la ”I har stjålet vores

ministerbiler og -kontorer”. Det minder mig om

en gang, Anker Jørgensen og jeg deltog i noget

Nordisk Råd sammen, da Anker ikke mere var

statsminister. Jeg spurgte ham om ikke, det var

mærkeligt ikke at være statsminister mere?

”Jo”, svarede han, ”forleden aften sad jeg hjem-

me og så Tv-avisen. Der kom et indslag med

Schlütter, og så siger jeg til Inger, hvad laver

den mand på mit kontor!”, siger Engell og ler.

- I starten håber VKO, at S-SF-R-regeringen

bryder sammen. Men hvis sammenholdet i den

nye regering holder, vil alle partier i oppositio-

nen begynde at samarbejde, fordi dagsorden-

erne er så vigtige. Der skal laves store

aftaler efter valget, f.eks. på energiområdet.

Det er utænkeligt, at VK’s baglande ikke vil

SKOLER UNDER MINIMUMSTIMETAL

2003

/04-

2005/0

6

2004/0

5-

2006/

07

2005/0

6-

2007

/8

2006/

07-

2008/0

9

2007

/08-

2009/

100

25

50

75

100

En stor andel af landets skoler har over årene ikke kunnet overholde minimumstimetallet

Kilde: U

ni-C, 17. sep

tember 20

10

Minimumstimetal

10

forskning viser, at det kan betale sig massivt for et samfund at satse på børn. Hver eneste krone, vi investerer i børn, får vi 10-20 gange igen

- Rasmus Willig, lektor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Blokpolitik opHæVes efter Valget

- Efter en lang tradition for brede forlig sænkede der sig en Berlinmur i dansk politik i 2001. Målet blev at træffe alle beslutninger i den snævreste politiske kreds uanset, om det handlede om krige, finanslove eller en kom-munalreform. Det vil vi ændre afgørende, og det vil kunne mærkes på det demokratiske klima. Vi vil forhandle med alle interesse-rede, og så må man se fra gang til gang, om det bærer igennem. Jeg håber, det borgerlige Danmark kommer ind i en besindelses- periode efter et tabt valg, siger Villy Søvndal.

presse dem til at være med i så omfattende

reformer.

Hvis S og SF taber valget, vil der derimod

også ske afgørende ændringer, forudser Hans

Engell.

- Det vil være noget af et chok, hvis opposi-

tionen taber. Hvis det sker, tror jeg, Helle Thor-

ning vil tjekke hurtigt ud. Hun bliver ikke fire

år og går selv. Jeg vil tro, Villy vil stoppe inden

for fire år. Men presset vil ikke være stort, og

der står ikke en ny aftager, så feltet er meget

åbent. Hos R vil jeg tro, Vestager fortsætter.

Når det kommer til stykket, er der ikke nogen,

der for alvor tør udfordre hende. Jeg tror ikke,

der bliver et kollaps i oppositionen, men der vil

komme dybe frustrationer.

Spillet om magten viser, at det kom-

mende valg er et valg om de næste mange år.

Et skæbnevalg. For taberfløjen skifter ud på

centrale poster og nye folk skal oparbejde nye

alliancer. Det tager år. Og ikke bare en enkelt

valgperiode.

- Det kommende folketingsvalg er kampen

om det næste årti. Det er fantastisk at være

så tæt på at kunne gennemføre de ting, vi har

kæmpet for i så mange år, siger Villy Søvndal

og holder fingrene 3 centimeter fra hinanden.

- Det er vi så tæt på, siger han. Og smiler.

11

TEMA

32 åR, MoR TIL TRE, UDDAnnET KoK, BoR I SEEST

Hvorfor deltager du i valgkampen?Vi har været rigtig mange ting igennem i de

sidste ni år med den nuværende regering, hvor

især de svage borgere lider, og deres følelser

bliver undervurderet. F.eks. hele retssystemet

under forældreansvarsloven, hvor barnet gøres

til en lus mellem to negle, hvis en skilsmisse

er konfliktfyldt, bl.a. ved at hente børn ind til

afhøring, så de pludselig skal blive en del af

løsningen. Jeg har selv været i tæt kontakt med

retssystemet gennem 12 år og har oplevet, at

bl.a. Statsforvaltningen, kommunen og skolen

slet ikke snakker sammen. Advokater koster

en krig, og mange må gå fra hus og hjem, hvis

de havner i sådan en situation. Og der er også

blevet skåret alt for meget ned på sygehusvæ-

senet. Min mand er for nylig blevet opereret,

og da han vågnede fra sin operation, var han i

mellemtiden blevet flyttet til en seks-mands-

stue, og der var to sygeplejersker om 24 pa-

tienter. Jeg vil være med til at gøre en forskel.

Hvad har du gjort indtil nu?Til en julemesse sidste år delte jeg brochurer

ud om SF’s retsordfører Karina Dehnhart

Lorentzen (valgt i Sydjyllands Storkreds). Jeg

har også brugt dør til dør-metoden – hvor jeg

har banket på folks døre. Nogle kunne ikke lide

mit mørke hår – jeg er oprindeligt fra Marokko

– mens andre inviterede mig på kaffe. Når

valgkampen går i gang vil jeg lave små videoer

og lægge dem ud på Facebook og Youtube med

et ønske om et regeringsskifte.

Hvad ser du frem til?Jeg forventer en regering, der kan holde, hvad

den lover – og altså et regeringsskifte, hvor SF

bliver en del af regeringen, og som så skal til at

rydde op efter de andre og de sidste ni års rod.

60 åR, SyGEPLEJERSKE, BoR På FREDERIKSBERG

Hvorfor deltager du i valgkampen?For første gang ser det ud til, at SF har en

stor mulighed for at komme i regering med

Socialdemokraterne. Så bliver det et historisk

valg, som så mange som muligt bør bidrage

til. En hjertesag for mig er ældre, som kun har

folkepensionen at leve af! Det er uværdigt, at

mange ældre ikke har råd til nyt tøj, tandlæge

eller fornøjelser. Ikke alle har haft mulighed for

at få en uddannelse – og dermed en pension

udover folkepensionen – som kan gøre livet

rimeligt for dem. SF er et parti som tilgodeser

de svageste i samfundet, så derfor stoler jeg på

Villys løfter om at forbedre folkepensionen for

de ældre uden anden pension.

Hvad har du gjort indtil nu?Jeg har hjulpet 2 af vores kommunalbestyrel-

sesmedlemmer, der er opstillet til Folketinget

med at ringe til medlemmer af den lokale par-

tiforening og få dem til at deltage aktivt i valg-

kampen. Og så har jeg delt en ”Valgoptagsavis”

ud på Frederiksberg. Når valget er udskrevet,

vil jeg deltage ved at være med til at arrangere

medlemsvalgmøder og uddele flyers.

Hvad ser du frem til?En ny regering med Helle Thorning som

statsminister. At vi får styr på økonomien og

beskæftigelsen igen. At vi får et sundt sund-

hedsvæsen (uden overbetalte privathospitaler.)

Og at vi når langt med klimapolitikken, vores

skoler bedres, og at efterlønnen består for de

nedslidte og udbrændte.

45 åR, FAGLIG AnSAT HoS 3F-TIBFyn, BoR I oDEnSE

Hvorfor deltager du i valgkampen?Hele familien er meget røde – i særdeleshed

min kone, og vi er passionerede SF’ere, der

elsker at diskutere politik. F.eks. Lars Løkkes

forslag om at afskaffe efterlønnen er jeg ikke

tilhænger af. I kraft af mit arbejde kender jeg

til rigtig mange, der ikke kan holde til at være

længere tid på arbejdsmarkedet. Man skulle

hellere kigge på, hvor mange år folk har været

på arbejdsmarkedet. Mange håndværkere er jo

kommet i lære allerede som 17-årige, og det er

antallet af år, man bør kigge på – og evt. stille

som krav for at kunne modtage efterløn. Det

kunne være, at man skulle være 40-45 år på

arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn.

Hvad har du gjort indtil nu?Jeg har tidligere hængt valgplakater op for Kar-

sten Hønge (valgt i Fyns Storkreds og medlem

af Folketinget). Og så har han spurgt, om jeg vil

være valgkampskoordinator, og det har jeg sagt

ja til. Vi er fem, og vi skal jo sørge for at skaffe

folk til at dele materiale ud, hænge plakater op

osv. – at holde dem til ilden. Samtidig har jeg

valgt at bruge en uge af min sommerferie på at

køre rundt sammen med Karsten Hønge og dele

valgmateriale ud, og så kommer der nok også

noget ekstra ud over det, som jeg selvfølgelig

skal have tilpasset i forhold til mit arbejde.

Hvad ser du frem til?Jeg ser frem til min uge med Karsten Hønge;

hvor vi skal hen, hvordan og hvorledes. Og så

skal jeg ud og høre forskellige live-debatter.

Dem på tv ender tit med at blive alt for person-

lige. Og så forventer jeg da et regeringsskifte –

også selv om prognoserne lige nu siger, at der

er opbakning blandt borgerne til Løkkes forslag

om afskaffelse af efterlønnen.

meDlemmer i VALGKAmp

12

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

morten felDing

• læser globale studier og international udvikling på rUC

• Bor på egmont kollegiet, københavn• arbejder frivilligt for Dansk flygtninge-

hjælp, står på ski og træner i fitness-center

• er ny i sf og deltager aktivt i sf’s valgkamp

HåBer VALGKAmpEN

passer meD

stUDiet23-årige Morten Felding er spændt på, om folketingsvalget falder i for-året eller til efteråret. Efteråret vil nemlig passe ham bedst i forhold til studierne, nu hvor han har meldt sig aktiv på banen i valgkampen for SF.

af gitte roe eriksen

13

TEMA

DET ER IKKE LæNGE SIDEN, at Morten Felding

sad med hovedet godt begravet i en stak

bøger for at forberede sig på eksamen. Til

dagligt studerer han globale studier på RUC,

og efter endt eksamen i januar startede han

sin bachelor i international udvikling. Men

timerne bliver også brugt til andet. Skiløb i en

sneklædt Fælledpark i København, hvor han

bor – nærmere betegnet på Egmont Kollegiet,

træning i fitnesscentret, og så er han frivillig i

Dansk Flygtningehjælp. Her hjælper han børn

med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage

i fritidstilbud og samtidig få forældrene til at

bakke op omkring det.

For nylig er han så blevet en del af den

københavnske valgkampsgruppe, der skal

støtte op om SF

under den kom-

mende valgkamp.

Som sympatisør

blev han hevet med

af en god veninde

fra kollegiet. Under

Kulturnatten i Kø-

benhavn i efteråret,

havde gruppen en bod i SF’s

gruppeværelse for at skabe reklame for SF og

formanden, Villy Søvndal.

- Jeg har altid stemt på SF, selv om jeg ikke

altid er enig i partiets politik, og heller ikke

kender partiets holdning til alt, f.eks. partiets

landbrugspolitik og EU, fortæller Morten Fel-

ding i en pause fra eksamensbøgerne.

Mens han reklamerede for Villy Søvndal,

slog det ham, at han lige så godt selv kunne

melde sig ind i partiet, for selv om han støttede

op omkring partiet, var han ikke medlem. Det

blev han samme aften.

- Førhen har jeg altid brokket mig over rege-

ringens politik, men jeg har aldrig selv hjulpet

til med at få væltet regeringen, det er jo lidt

ynkeligt, siger Morten Felding om baggrunden

for at deltage i valgkampen.

Især integrationsområdet, synes han, er

kørt helt på et sidespor samt kvoter i forhold til

flygtninge.

- Det er jo helt skørt, at vi skal ”håndpluk-

ke” de mennesker, der må komme til landet, i

stedet for at hjælpe dem, der virkelig har brug

for det.

må sidde på gulvetOvervejende har Morten Felding meldt sig som

frivillig i forhold til udsagnet: Skattelettelser eller

velfærd. Og her holder han sig til velfærd. Der er

dog bestemte emner, han især brænder for.

- Jeg kan godt lide partiets skatteudspil Fair

Forandring, fordi det rammer mange af mine

mærkesager. Ideen, om at SF sammen med

S vil gøre skat-

ten mere social

retfærdig og grøn-

nere, tiltaler mig

meget. Samtidig

vil de investere i

et forbedret ud-

dannelsessystem

og i en styrkelse

af det kollektive

transportnet, som regeringen i alt for mange år

har forsømt.

Netop forsømmelse i forhold til uddannel-

sessystemet, har han selv oplevet.

- Der er blevet skåret ned og skåret ned.

RUC får penge pr. studerende, og derfor bliver

der sagt ja til flere og flere elever for at skaffe

penge nok. I mange timer har adskillige elever

måtte sidde på gulvene, og der har sågar været

snakket om, at der skulle sættes telte op, siger

Morten Felding og fortsætter:

- Og det, at vi skal hurtigere igennem uddan-

nelsessystemet, går jo stik imod, hvad erhvervs-

livet ønsker. Jeg kender flere kammerater, der

har afsluttet deres uddannelse og som søger og

søger men ikke kan finde arbejde, fordi arbejds-

giverne ud over uddannelse også stiller krav om

arbejdserfaring. Så det hjælper ikke at komme

hurtigt ud, for der er bare ikke jobs.

plads til innovationEn anden ting, der lokkede Morten med i valg-

kampstøtten, er måden, den ledes på.

- Hele kampagnen er Obama-inspireret, og

det er en ny måde at tænke på. Det handler

om at integrere medlemmerne. Synlighed er

vigtigt, for det bliver formentlig marginalerne,

der afgør valget. Og den metode, giver plads

til innovative ideer – samtidig opstår der et

supergodt socialt fællesskab mellem alle os,

der deltager.

trækker i trådeneNår valget skydes i gang, vil Morten Felding i

de tre uger, valget varer, være en af dem, der

trækker i trådene.

- Jeg skal være med til at sørge for, at der er

tjek på hvem, der gå ud hvor – altså få alle fri-

villige organiseret bedst muligt – og selvfølgelig

hjælpe hvor jeg kan.

Men allerede nu er der gang i valgkamps-

gruppen, der jævnligt mødes, og som også

bliver briefet i forhold til SF’s politik.

- Alle kan hjælpe på en eller anden måde. Vi

laver ruteplaner og finder ud af, hvor poten-

tielle vælgere er, så vi kan sende vores folk ud

i det område. Andre sidder og arbejder med

Google Earth for at finde ud af, hvor det bedst

kan betale sig at sætte valgplakater op, forkla-

rer Morten Felding.

Samtidig er der også ved at blive etableret

en ”ældreklub” af pensionister.

- Ideen med denne gruppe er, at den skal

forsøge at nå ud til den ældre vælgergruppe,

som SF måske ikke henvender sig specielt me-

get til, siger Morten Felding og fortsætter:

- Så håber jeg bare, at det passer med mit

studie, for jeg tror det bliver hektisk – for mig

ville det passe bedst, hvis folketingsvalget blev

udskrevet til efteråret.

Alle kan hjælpe på en eller anden måde

- Morten Felding, studerende og

aktiv i SF’s valgkamp

14

støt på facebookBliv fan af Villy Søvndal og SF på Facebook. På den måde får dine ven-

ner også besked på, at du er blevet fan af partiet, og det er med til at

skabe synlighed. Samtidig kan partiet målrette forskellige aktiviteter

under valgkampen, og via Facebook holde alle sympatisører orienteret.

støt med et lille beløbVKO’s kampagner støttes af bl.a. tobaksindustrien og Mærsk. Du kan

støtte SF med et lille beløb ved at sende en sms.

• Send beskeden sf10 til 1231 og du støtter med 10 kroner.

• Send beskeden sf50 til 1231 og du støtter med 50 kroner.

støt sf’s valgfondSF ønsker en valgkamp betalt af medlemmer og sympatisører, og par-

tiet har derfor oprettet en valgfond. Du kan enten give et bidrag online

– eller indsætte penge på: Reg.nr: 8401, kontonr.: 1105701. Læs mere på:

www.sf.dk/valgfond

modtag sf’s nyhedsbrevFå først besked, når der sker noget nyt i valgkampen. Tilmeld dig ny-

hedsbrevet på www.sf.dk/gi-en-hand-med

få updates på mobilenDu kan få sidste nyt om valgkampen på din mobil-telefon.

Tilmeld dig på www.sf.dk/gi-en-hand-med

køb kampagnevarerDu kan købe alt fra balloner, badges og bolsjer til cykeltrøjer med SF-

logo på – bestil i webshoppen på SF’s hjemmeside (se præsentationen

af varerne på næste side).

Har DU

1 minUt?

Vær med i

Se her, hvordan du kan støtte SF i valgkampen og være med til at forandre Danmark. Selv 1 minut gør en forskel. Der er brug for masser af frivillige hænder. Og både medlemmer og sympatisører er velkomne.

meld dig ind i sfFor kun 20 kr. om måneden, kan du blive medlem af SF, hvis du ikke al-

lerede er det! Meld dig her: www.sf.dk/bliv-medlem

meld dig ind i sf-ungdomBliv medlem af en af Danmarks største politiske organisationer for under 7

kr. om måneden, hvis du er under 30 år og ikke allerede er medlem! Meld

dig ind via www.sf.dk/bliv-medlem eller www.sfu.dk/meld-dig-ind. På

www.sfu.dk kan du endvidere skrive din e-mail, dit postnummer og dit

telefonnummer, hvis du vil kontaktes og deltage i valgkampen.

skriv et læserbrevStart med at finde e-mail-adressen – eller den fysiske adresse til læser-

brevsredaktionen på forskellige aviser, og send dit læserbrev.

Deltag i debattenDe store dagblade har blogs, og det har politikerne også. Skriv på deres

blogs og bland dig i debatten – fortæl hvad du mener.

Har DU

10 minUtter?

VALGKAmpEN

tag på kontoret

I valgkampen har SF lokalt og regionalt åbne valgkampkontorer, hvor du kan komme forbi og tilbyde din hjælp. Du behøver ikke være med-lem af partiet, men blot være sympatisør. I København er der åbent fra tidlig morgen til sen aften, så du kan droppe ind på et tidspunkt, der passer dig for at tilbyde din hjælp.

15

TEMA

telefonBank

I valgkampen har SF over hele landet regionale telefonbanker, hvor frivillige kontakter medlemmer med tilbud om, hvordan de kan støtte.

Hjælp sf lokaltVil du give den en skalle, så udfyld skemaet med navn

og adresse på SF’s hjemmeside, så vil du blive kontaktet

af en lokal kampagnemedarbejder nær dig. Lokalt er der

brug for hænder, der deler brochurer ud, hænger valgplakater op, serverer

kaffe på togstationer og på anden måde sikrer, at SF bliver synlig i gade-

billedet. Skemaet findes på: www.sf.dk/gi-en-hand-med

kontakt til koordinatorerAlle regioner har udpeget valgkampskoordinatorer, som du kan kontakte,

hvis du vil give en hånd. Du finder dem her:

køBenHaVntrine riis JensenTlf.: 24 20 70 70trine@sf.dk

anne nielsenTlf.: 50 99 00 04anne@sf.dk

køBenHaVns omegnCasper Brun pedersenTlf.: 61 27 88 24casper@sfu.dk

norDsJællanDsofie tolstrupTlf.: 28 96 28 35sofietolstrup@gmail.com

sJællanDCecilie BoesenTlf.: 30 48 72 79cecilie@sf.dk

fynrudy madsenTlf.: 28 91 99 01rudy.madsen@sf.dk

VestJyllanDalexander thorvaldsenTlf.: 60 60 94 30alexanderthorvaldsen@gmail.com

syDJyllanDanders WolfTlf.: 51 92 57 28anders@sf.dk

østJyllanDlouise BromanTlf.: 60 18 12 38louise.broman@gmail.com

norDJyllanDKontakt SF’s partikontor, hvis du vil være frivillig: sf@sf.dk

Vil DU giVe

Den en skalle?

HolD øJe

De regionale valgkampskoordinatorer mødes jævnligt for at udveksle ideer, så hold øje med, hvad der sker netop i din region og lokalt. SF fører nemlig en bevægelig valgkamp ikke mindst drevet af frivillige kræfter, og hvor der er plads til, at nye folk og tiltag kan dukke op undervejs.

16

SF HAR PRODUCERET en række varer, du kan

erhverve dig gennem SF’s webshop.

Klaus Samsøe har designet to T-shirts til

SF. De er af økologisk bomuld og fair trade-

certificeret, så man kan gå med dem med rigtig

god samvittighed. Trøjerne kan nu købes i SF’s

webshop for kun 95 kr. pr. stk. inkl. forsendelse.

Dannebrogstrøjen er et indlæg i debatten

om danske værdier. Ord som tryghed, lighed,

globalt udsyn, frihed, solidaritet og omsorg er

håndskrevet af Villy og trykt, så det danner et

Dannebrogsflag på hvid baggrund. Den anden

T-shirt er sort og bærer teksten ”WHO THE

FUCK IS VILLY?”. Begge trøjer findes i både

damemodel og unisex i forskel-

lige størrelser.

Foruden at blive

klædt godt på, kan

du også anskaffe

dig andre varer som

fx nøgleringe eller et

krus med Villy Søvndal.

Alle priser er inkl.

forsendelse. Levering sædvanligvis

inden fire dage.

BLiv KLæDt på tiL VALGEt

www.sf.dk/webshop

Se flere varer og bestil på:

17

TEMA

Varer i sf’s WeBsHop

www.sf.dk/webshop

Vare

Pris

T-shirt Dannebrog95,-

T-shirt Villy95,-

Cykeltrøje med logo250,-

Løbetrøje med logo (kan købes

fra marts)

95,-

Jakke (windbreaker)150,-

Vintercap50,-

Sikkerhedsvest til børn50,-

Krus med Villy og slogan65,-

Krus med flag og slogan65,-

Pin med logo10,-

Nøglering af gummi25,-

Indkøbsvognmønt20,-

Cykelskilt med Villy og slogan 10,-

Klistermærke til bil

• med Villy og slogan20,-

• med logo og slogan20,-

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

18

inD ifremtiDen

meD nyVækst

steen gaDe • 65år,uddannetlærer• Lærerifolkeskolen1969-79• KonsulentiSFOF,startedeLivølejrene• Folketingsmedlemfra1981-99,først

valgt i Herning, senere i odense. gruppeformand i 90’erne

• DirektøriMiljøstyrelsen1999-2003• IgeniFolketingeti2005,valgtiSkive.

nu opstillet i silkeborg. • Vækstordførerogmiljøordførersamt

formand for folketingets miljøudvalg.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

19

SF PÅ bORGEn

- Danmark har tabt terræn gennem de seneste

10 år – både når det gælder produktivitet,

uddannelse og innovation. Og gammeldags

liberalistisk politik båret af skattelettelser er

ikke kuren mod forringet konkurrenceevne og

udflytning af arbejdspladser.

Det fastslår Steen Gade, som mener, at

regeringen har siddet på hænderne og forspildt

chancen for at sikre fremtidens arbejdspladser

i den økonomisk gunstige periode i 00’erne.

Tilmed er der forsvundet omkring 170.000 jobs

i det private erhvervsliv under finanskrisen.

SF udfordrer nu regeringens passivitet.

Vækstudspillet er en offensiv plan, der ved at

fokusere på globale vækstområder og et tætte-

re samarbejde mellem det offentlige og private

virksomheder, vil bane vejen for 75.000 nye

private arbejdspladser i løbet af de kommende

10 år. Og det er vel at mærke 75.000 nye jobs,

der ligger ud over dem, der vil følge af SF’s og

Socialdemokraternes aftaler om at fremrykke

offentlige investeringer i fx energirenovering,

klimatilpasning og infrastruktur for at skabe

nye jobs nu og her.

ansvarlig redningsplanDe primære vækstområder, der skal fremtids-

sikre danskernes levebrød, er: energi og klima,

sundheds- og velfærdteknologi samt vand. Om-

råderne er langt fra grebet ud af den blå luft,

men er udpeget af OECD som dynamoer for

global vækst. Desuden ligger vækstområderne

helt i tråd med SF’s generelle prioritering af

miljø og velfærd.

- At udpege vækstområder gør det ikke

alene. De skal gå hånd i hånd med rammer, der

kan understøtte udvikling, innovation og vækst.

Og her taler vi ikke om skattelettelser og lavere

lønninger. Spydspidsen skal være øget satsning

på uddannelse og forskning samt nye, forplig-

tende partnerskaber mellem det offentlige,

private virksomheder og forskningsinstitutio-

ner, forklarer Steen Gade.

I SF’s erhvervspolitik er den offentlige sek-

tor nemlig ikke en hæmmende faktor, men en

dynamisk medspiller, der bidrager til at udvikle

nye konkurrencedygtige teknologier. F.eks. ved

at beslutte en højere overligger for miljøregler,

der kan drive erhvervsliv og forskning frem til

nye, innovative løsninger.

miljøveteran på hjemmebaneSteen Gade har været medlem af SF lige siden

1966. Opvæksten i Thy med kæmpe arbejdsløs-

hed – over 20 procent om vinteren – og store

sociale forskelle blev hans drivkraft. Siden har

Steen Gade oparbejdet en bred politisk erfaring

lige fra EU og udenrigspolitik til landbrug,

fiskeri, miljø og klima. Han er det folketings-

medlem, der har arbejdet med miljø i flest år,

og han har haft en aktie i et utal af politiske

initiativer, der også har haft en positiv effekt på

erhvervsudvikling og eksport. Blandt andet den

første vandmiljøplan, hvor Danmark gik foran

med hensyn til at rense byspildevand, plus

indførelsen af Ø-mærket, miljøstøtteordningen

til Østeuropa osv., osv.

Alt i alt er Steen Gade en markant skikkelse

på Christiansborg. Og han er kendt for sine

meningers mod – ikke mindst husker mange,

da han som embedsmand tog sin afsked som

direktør for Miljøstyrelsen i protest mod

VKO-regeringens gentagne nedskæringer på

miljøområdet.

Danmark som demonstrationsområde- Vi skal dyrke de guldæg, vi har, i stedet for

at jage dem ud af landet. Mange virksom-

heder har i de seneste 10 år forgæves håbet

på skrappere og mere ambitiøse planer på

miljø- og energiområdet. Det gælder f.eks. krav

om bedre luftrensning i byerne, om indgreb

overfor ammoniakfordampning og bedre rens-

ning af spildevand. Og dertil kommer jo hele

energiområdet med bl.a. biogas, fjernvarme, og

vindenergi, siger Steen Gade.

Ifølge vækstordføreren er der nemlig en

dynamisk sammenhæng mellem et dansk

hjemmemarked og eksportmulighederne. Det

er nødvendigt for virksomhederne at have et

udstillingsvindue i Danmark, hvor udenlandske

kunder kan få de nye teknologier demonstreret

og se, at de virker. Så den offentlige sektor

Hvad skal Danmark egentlig leve af i fremtiden? Det spørgsmål besvarer SF i det nye vækstudspil, der har vækstordfører Steen Gade som hovedarkitekt. Planen skal kickstarte en ny, bære-dygtigt vækst, der vil sikre jobs og velfærd på længere sigt.

af merete thorøe

meD nyVækst

SF på borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

20

Her skal De nye JoB skaBes

• Eninnovativoffentligindkøbspolitik:10.000 nye jobs

• Bedrevækstvilkårpåenergiområdet:50.000 nye jobs

• Bedrevækstvilkårpåvandområdet:9.500 nye jobs

• Bedrevækstvilkårpåvelfærds-ogsundhedsteknologiområdet: 15.000 nye jobs

Ialtpotentiale:75.000nyejobs(talletermindre end summen af tallene ovenfor, fordi der er overlap mellem indkøbspolitik og de øvrige andre områder).

skal føre an og skabe først en dansk efterspørg-

sel og dernæst i EU-regi arbejde på at skabe en

mere global efterspørgsel.

SF vil også bruge den offentlige indkøbspo-

litik til at stille begavede krav til leverandører

og motivere til innovation. Det offentlige køber

hvert år ind for 269 mia. kr., og de seneste ni

år er det næsten kun den billigste pris, der har

styret indkøbene. Men hyldevarer til den lavest

mulige pris er ifølge Steen Gade en innovati-

onsdræber. Det sætter ikke skub i udviklingen

af nye produkter. Desuden fører indkøbene af

de konventionelle produkter heller ikke til, at

det offentlige selv udvikler sig. De kunne f.eks.

efterspørge nye løsninger indenfor telemedicin

og velfærdsteknologi, der kunne aflaste med-

arbejderne i social- og sundhedssektoren og

forbedre forholdene for gamle og syge.

Dybt forankret i virkelighedenSteen Gade har haft mange kompetente

medspillere i arbejdet med den nye vækst-

plan. Blandt andre erhvervspolitisk rådgiver,

Jóannes Gaard, som er ansat netop til arbejdet

med vækststrategien. Samt Ole Sohn og Emilie

Turunen, europaparlamentariker for SF, som

sammen med Steen Gade har udgjort styre-

gruppen for arbejdet. Herudover har flere af

SF’s politiske ordførere været inddraget. Men

ikke mindst har der været et tæt samarbejde

med en række private virksomheder.

Det var SF’s landsmøde, der i april 2010 be-

sluttede, at dialogen med erhvervslivet skulle

være rammen for vækstudspillet. Det har bl.a.

ført til fire seminarer med primært ledere af

relevante produktions- og vidensvirksomhe-

der og sekundært deres organisationer. Og

modsat regeringens vækstforum er det langt

fra kun store

virksomheder, der

er blevet inviteret.

Virksomhederne

har taget vældig

godt imod SF’s

invitation, flere

har endda selv

henvendt sig for

at være med.

Steen Gade frem-

hæver den store

overensstemmelse mellem virksomhedernes

efterlysning af klare politiske prioriteringer og

rammer, som de kan agere inden for, og SF’s

strategi på dette punkt.

respektfuld dialog- Dialogformen har været meget inspirerende.

Ved at tale med virksomhedsledere, der så at

sige har ’fingrene i suppen’, er vi blevet klogere

på en række konkrete barrierer for vækst.

Virksomhedernes input og erfaringer afspejler

sig klart i vores udspil – dog uden at SF af den

grund er budbringer for virksomhederne, eller

at de omvendt tages som gidsler for vores

politik, understreger Steen Gade.

SF vil i samarbejde med virksomheder og or-

ganisationer fortsætte med at udvikle konkrete

indsatser i de sektorer, hvor der er danske styr-

kepositioner og udsigt til global efterspørgsel.

Hen over foråret vil der blive kigget på områder

som højkvalitets-

fødevarer/

landbrug, affald,

it, oplevelsesøko-

nomi, turisme og

shipping.

Steen Gade

har hele livet væ-

ret meget optaget

af naturen. Derfor

vil han i valgkam-

pen uden tvivl

komme til at bruge meget tid på at argumentere

for, hvordan vi i Danmark kan udnytte vores

vækstpotentiale og samtidig tilgodese klima og

miljø. Formentlig så meget tid, at hans hang

til – som jyde og thybo – at komme ud af byen

i en periode må begrænses. Han må nøjes med

udflugter fra hjemmet på Amager til de grønne

områder på Kalvebod Fælled og Vestamager.

En tur til sommerhuset ved Oslofjorden, hvor

dagene sædvanligvis går med at flytte planter,

fange torsk og gå ture, kan afhængig af valgda-

toen godt have længere udsigter.

Ved at tale med virksom- hedsledere, der så at sige har ’fingrene i suppen’, er vi blevet klogere på en række konkrete barrierer for vækst

- Steen Gade, vækstordfører

www.sf.dk/vækst

LæsmereomSF’svækstudspil’Nyvækst–nyejob’på:

SF PÅ bORGEn

21

SF vil have Danmark op i gear og har lavet en plan, der skal kickstarte en ny, bæredygtig vækst på områderne: energi og klima, sundheds- og velfærdteknologi samt vand.

- Spydspidsen skal være øget satsning på uddannelse og forskning samt nye, forpligtende partner-skaber mellem det offentlige, private virksomheder og forskningsinstitutioner, siger Steen Gade. Fo

togr

af: P

eter

Sør

ense

n

22

Skal efterlønnen bevares?

JA/NEJHvem får efterløn, og skal ordningen afskaffes? Hvordan skal Danmark skabe vækst og finansiere velfærden? Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkeds-ordfører, og Anders Samuelsen, Liberal Alliances partileder og arbejdsmar-kedsordfører, har hver deres holdning til spørgsmålet.

I hvert nummer stiller vi i versus to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører

svare på hinandens indlæg.

Illus

trat

ion:

Jess

e Ja

cob

23

vERSUS

Eigil Andersen Anders Samuelsen

kære AndersHvorfor skal det kun være den velbeslåede bankdirektør, der har

fået en bonus på mange millioner kroner, der skal have mulighed

for at holde op med at arbejde som 60- eller 62-årig? Det skal med-

lemmer af LO og FTF selvfølgelig også have mulighed for – og det er

jo dem, der bruger efterlønnen. Omkring 60 % af alle medlemmer

af 3F, FOA, Træ-Industri-Byg, BUPL og Fødevareforbundet går på

efterløn. Deres arbejde i årtier som slagteriarbejdere, rengøringsas-

sistenter, bygningsarbejdere, sosu-asssistenter, fabriksarbejdere,

pædagoger osv. har ofte slidt dem op. De har som regel færre gode

leveår tilbage end bankdirektøren. Men de er bare ikke så syge, at

de kan få førtidspension.

Nu er du selv akademiker – og det er forholdsvis få akademi-

kere, der vælger efterlønnen. Formentlig fordi en hel del akade-

mikeres arbejde er knap så opslidende sammenlignet med mange

medlemmer af LO og FTF, er du enig?

Venlig hilsen Eigil

kære AndersDet er pudsigt at høre udtrykket ”socialt ansvarligt” fra Liberal Al-

liance, der nærmest har en tvangstanke om skattelettelser. LA må

jo være kisteglad for de ufinansierede skattelettelser, som VK og

Dansk Folkeparti gennemførte i 2003 og 2007, og som især højtløn-

nede fik. Her er én af årsagerne til vores kæmpe underskud. Det

offentlige ville få 19 milliarder kr. mere i indtægter hvert eneste år,

hvis disse skattelettelser ikke var gennemført. Nu vil I så afskaffe

efterlønnen – og både dit parti og de konservative kræver endnu

større skattelettelser. Hvor er den sociale ansvarlighed?

Ikke kun bankdirektører men også LO- og FTF-medlemmer skal

kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. De fleste er fysisk

eller mentalt slidt ned af årtiers arbejde, selv om det ikke gælder

enhver. Men mange vil gerne arbejde på nedsat tid og supplere op

med efterløn. Den mulighed skal gøres mere tillokkende.

Venlig hilsen Eigil

kære AndersJeg er enig i, at vi skal gøre kagen større gennem vækst. Derfor er

jeg meget glad for vores SF-forslag om 75.000 nye job i løbet af de

næste ti år, som bygger på et intelligent samspil mellem det offent-

lige og private i Danmark.

LA arbejder på at skabe større ulighed. SF vil derimod bruge

væksten til bedre velfærd og bevare efterlønnen. Mange ufaglærte

og faglærte, der er stærkt på vej mod en blodprop, invaliditet eller

en tidlig død, får det bedre som efterlønsmodtagere. Heldigvis.

Mange af dem ville ellers blive arbejdsløse. Og efter at de borgerlige

har sat dagpengeperioden ned til to år, vil de havne på 0,00 kr.,

fordi de ikke kan få kontanthjælp. En uværdig og uretfærdig afslut-

ning på et langt arbejdsliv.

I øvrigt lytter du for meget til Løkkes sludder. S-SF-planen om

nye skatter på banker, millionærer, afgifter på usunde fødevarer

m.v. indeholder ny skat på 18 og ikke 31 milliarder kr.

Venlig hilsen Eigil

kære EigilJeg vil gerne slå fast, at det er en myte, at alle efterlønnere er

nedslidte – et langt arbejdsliv med fysisk krævende aktivitet er

ikke ensbetydende med at være nedslidt. Rent faktisk har kun 10-15

pct. af efterlønsmodtagerne nedsat helbred ifølge de økonomiske

vismænd. De få procent skal ikke lades i stikken, men have en an-

den form for social ydelse. Danmark står i økonomiske problemer

til halsen, og den demografiske udfordring med et stigende antal

ældre og et faldende antal erhvervsaktive lurer rundt om hjørnet.

Vi har derfor ikke råd til at betale raske mennesker – uanset ud-

dannelsesniveau eller stilling – for at stoppe med at arbejde. Lad

mig spørge dig: Er det socialt ansvarligt at lade skatteyderne betale

raske danskere for at skifte arbejdspladsen ud med mere fritid, når

der samtidig skæres i ydelserne hos dem, der har et reelt behov,

som socialt udsatte, handicappede og børn?

Venlig Hilsen Anders

kære EigilVelfærd, heriblandt efterlønsordningen, forudsætter som bekendt

vækst og velstand skabt i den private sektor. Og her er lavere skat,

både i top og bund, et vigtigt instrument til at få sat gang i væk-

sten, der kan finansiere velfærden. Det ærgrer mig derfor, at SF

ikke kan se paradokset i S’s slogan ”Velfærd eller skattelettelser”.

At sætte skatten op med 31 milliarder kr., som S og SF har tænkt

sig, giver ikke flere penge i kassen til velfærd. Tværtimod mister

mange af LO- og FTF-medlemmerne deres job, fordi arbejdspladser

forsvinder ud af Danmark til steder, hvor det bedre kan betale sig

at drive virksomhed. Det betyder færre skatteindtægter i statskas-

sen. Er det socialt ansvarligt at fratage endnu flere danskere deres

job? I stedet for at koncentrere sig om at fordele velfærdskagen,

som bliver mindre, jo højere skattetrykket er, er det på tide at

spørge: Hvordan får vi gjort kagen større?

Venlig Hilsen Anders

kære EigilAt skære ned på statsstøtten til Zoologisk Have i København for at

finansiere en vækstplan, der udpeger vinderbrancher, er hverken

ambitiøst eller ansvarligt. Politikerne skal ikke komme med spå-

domme om, hvilke brancher der vil få succes i fremtiden og derfor

skal forgyldes af staten. Det er op til markedet selv at afgøre, om

der er penge i vindmøller eller smykker. Hvis SF virkelig ville gøre

kagen større, så sænkede man skatten og ryddede ud i admini-

strationen, så det blev billigere og nemmere at drive virksomhed i

Danmark. LA har ingen intentioner om at skabe mere ulighed – vi

arbejder for at skabe vækst og gøre Danmark rigere, så der bliver

råd til velfærd og hjælp til de svageste i fremtiden. I modsætning

til SF og S ser vi det nemlig ikke som et mål i sig selv, at alle skal

være lige fattige.

Venlig hilsen Anders

www.sf.dk/efterlonLæsmereomSF’sholdningtilefterlønnenher:

24 24

EU

gaza på nødhjælpIsraels løfter om at lempe den ulovlige blokade af blandt andet fødevarer og bygge-materialer har ikke forbedret levevilkårene for Gazas ind-byggere, tværtimod. Margrete Auken har med en delegation fra Europa-Parlamentet besøgt Gaza.

af tasja parize

Elendigheden er ikke svær at få øje på. Affaldet

hober sig op langs vejkanten. Faldefærdige

bygninger. Interimistiske skure bygget af blik,

pap og grene. Mange års konflikt og Israels mi-

litære angreb for 2 år siden har sat sine spor.

Men der er enkelte lyspunkter. Vejen, på den

smalle stribe land på størrelse med Langeland,

eksisterede ikke sidst, Europa-Parlamentets

Palæstina-delegation besøgte Gaza. Selv om

antallet af privatbiler er begrænset, og de

fleste benytter sig af æselkærrer, så er vejene

livsnerven i Gaza. Hver dag kører hundredvis

af lastbiler over grænserne med basale nød-

vendigheder som mad og medicin – men alle

varetransporter skal godkendes af Israel.

Og UNWRA (FN’s flygtningeprogram for

palæstinensere) kæmper en daglig kamp

for at få lastbilerne igennem de skarpt

militærbevogtede grænseovergange.

Da Hamas vandt valget i Gaza i 2006, var

det en alvorlig torn i øjet på Israel, der indledte

en total blokade af Gaza og siden har ført

skarp kontrol med alle vareoverførsler. Modsat

Vestbredden er Gaza fuldstændig lukket zone

omgærdet af pigtråd – flere beskriver det

som verdens største fængsel. I praksis er det

nærmest umuligt for indbyggerne at rejse ud

og ind af Gazastriben, der geografisk er isoleret

fra det øvrige Palæstina. Heller ikke officielle

delegationer

fra Europa-

Parlamentet

er velkomne.

Det er ikke

usædvanligt,

at Israel

inddrager

indrejsetilladelser i

sidste øjeblik. For at undgå det tog Palæstina-

delegationen omvejen via Egypten.

- Det taler jo næsten for sig selv, at Israel

forsøger at undgå, at vi ser, hvordan folk i Gaza

lever. Det, der foregår, tåler nemlig ikke dagens

lys. Skal Gazas ungdom have en fremtid, er det

vigtigt, at vi ikke accepterer Israels meningslø-

se spilleregler. Vi må insistere på at berette om

Israels overgreb mod Gazas indbyggere,

siger Margrete Auken.

stoppet udvikling Efter 3-ugers-krigen i 2008-2009 lovede Israel

at genopbygge skoler og sundhedsklinikker.

Men indtil videre har Israel kun gennem-

ført, hvad der svarer til syv procent af Gazas

behov. Dertil kommer hundredvis af boliger og

virksomheder, der stadig ikke er repareret her

to år efter krigen. Halvdelen af Gazas indbyg-

gere er under 18 år, og der er skrigende mangel

på skoler. Flere steder bliver delegationen

præsenteret for

skoleprojekter,

hvor byggeriet

er gået i stå på

grund af mangel

på byggemateria-

ler. UNWRA har

anslået, at der er

behov for 149 nye

skoler. Foreløbig har Israel givet tilladelse til 82,

men når der ikke samtidig åbnes for import af

byggematerialer, er tilladelserne kun papir.

mangelsituationDet sandede landskab vidner om, at vand

er en mangelvare. Og i Gaza er vand-

situationen særlig alvorlig. 90-95

procent af vandforsyningen til

de halvanden million indbyggere

kommer fra en vandforsyning ved

Vi må insistere på at berette om israels overgreb mod gazas indbyggere

- Margrete Auken, EU-parlamentariker for SF

25

TEMA

25

kysten, der er uegnet til drikkevand. Vand på

flaske kan købes til ågerpriser. Det samme gæl-

der andre varer. Ifølge UNWRA kan man købe

alt i Gaza – forudsat, at man har penge, og med

en arbejdsløshedsprocent på 43 pct. er det kun

forbeholdt de færreste. Som konsekvens af

blokaden har kreative forretningsmænd set nye

muligheder. De berygtede ulovlige underjordi-

ske tunneller til Egypten har skabt et lukrativt

sort marked. 30 meter under jorden transpor-

teres alt fra biler, byggematerialer og forbrugs-

goder til køer og mennesker. Ejerne af de mest

avancerede tunneller kan tjene op mod 100.000

dollar om måneden.

intet at leve afLangt mindre lukrativt er det at drive virksom-

hed i den legale forretningsverden. To ud af

tre virksomheder har måttet dreje nøglen om,

siden blokaden blev skærpet i 2007 – resten

har været tvunget til at arbejde på begrænset

kapacitet. Dels på grund af råvaremanglen, dels

på grund af Israels forbud mod eksport til fx

Europa.

Efter skarp kritik fra blandt andre EU lovede

Israel at lempe blokaden, men intet er sket.

Tværtimod mener lederen af UNWRAs distri-

butionscenter Sebastian Trives, at situationen

forværres. Han understreger, at havde det ikke

været for blokaden, så ville kun få familier i

Gaza leve under fattigdomsgrænsen. I dag lever

300.000 mennesker i absolut fattigdom og er

fuldstændig afhængige af de madrationer, der

uddeles på UNWRAS distributionscenter.

- Det er fuldstændig absurd. EU og andre

donorer sender hvert år milliarder af euro til

nødhjælp til Gaza, selv om befolkningen ville

være i stand til at klare sig selv, hvis de fik mu-

lighed for det. Israel ødelægger og ødelægger,

mens EU i stedet for at stoppe ødelæggelserne

sætter et hæfteplaster på såret. Det er på tide,

at EU lever op til sine egne regler for nødhjælp

og insisterer på, at Gaza sættes i stand til at

klare sig selv. Vi har økonomiske midler til at

tvinge Israel til at ophæve belejringen af Gaza,

og de skal i brug nu, siger Margrete Auken.

Halvdelen af Gazas indbyggere er under 18 år, og der er skrigende mangel på skoler.

Desværre er byggeriet gået i stå mange steder på grund af mangel på byggematerialer.

Her er nogle drenge på jagt efter genbrugsmaterialer.

aktiV palæstina-Delegation

Europa-Parlamentet oprettede i 1992 en delegation, der skulle varetage Parla-mentets relationer til det palæstinensiske styre. Margrete Auken er næstformand for delegationen, der særligt de senere år har været ret aktiv. Europa-Parlamentet har vedtaget flere kritiske resolutioner foranlediget af delegationen. Senest i forbindelse med Israels angreb på nødhjælpsflåden til Gaza i maj 2010, hvor Parlamentet opfordrede Israel til at stoppe blokaden mod Gaza.På billedet er Margrete Auken på besøg på enskoleiGaza–støttetafUNWRA(FN’sflygtningeprogram for palæstinensere).

Foto

graf

: Tas

ja P

ariz

e

Kilde: Alle tal stammer fra UNWRA og rapporten ”Dashed hopes” af bl.a. Oxfam: www.oxfam.org/en/policy/dashed-hopes

26

Middelhavet

Gaza

Israel

Vestbredden

Jordan

Syrien

Egypten

Bosættere invaderer Vestbredden

Af Tasja Parize

- Fred er det strategiske mål for forhandling-

erne, men tiden er ved at løbe ud. Jorden, vi

forhandler om, er ved at forsvinde, siger Hanan

Mikhail Ashrawi, medlem af PLC (det palæsti-

nensiske parlament) til et møde med Europa-

Parlamentets Palæstina-delegation.

Hun er langt fra den eneste, der har svært

ved at bevare optimismen. Flere vurderer, at

det er sidste udkald for forhandlingerne om

en reel to-statsløsning, hvor Palæstina får

fuld suverænitet. Siden Israels midlertidige

byggestop udløb i september sidste år, er nye

ulovlige byggerier skudt op på palæstinensisk

jord. Samtidig er antallet af voldelige overgreb

fra ekstremistiske bosættere eskaleret.

Menneskerettighedsorganisationer beretter

om næsten daglige voldelige overfald. Stenkast

og skyderier er ikke usædvanligt. Dertil kom-

mer materiel skade på huse, biler og systema-

tiske ødelæggelser af afgrøder. Alene ved sidste

høst afbrændte eller ødelagde bosættere 3700

oliventræer.

østjerusalem som kamppladsI Silwan – et kvarter, der grænser op til Østje-

rusalem – er konflikten gennem det seneste

år også optrappet. Margrete Auken og resten

af delegationen mødes med beboerrepræsen-

Israelske bosættere på Vest-bredden bygger i uhørt grad, siden Israels midlertidige byggestop udløb i septem-ber. Samtidig stiger antallet af lovbrud og voldelige over-fald på civile palæstinensere. Margrete Auken har besøgt området med en delegation fra Europa-Parlamentet.

kreatiV loVgiVning

På Vestbredden er israelske bosættere om-fattetafisraelsklov,ikkepalæstinensisk:• Hvis en jord ikke bliver passet gennem

flere år, så kan staten overtage den og overdrage den til en anden.

• En israeler kan henvende sig til staten med besked om, at vedkommende har købt en jord af en palæstinenser i hemmelighed. Men fordi det er en hemmelighed, så skal den i mellem-tiden varetages af staten, der herefter erklærer den for statsjord. Herefter kan staten vælge at overdrage den igen til ”køberen”. På intet tidspunkt bliver det kontrolleret, om der reelt har været tale om et salg af jorden.

EU

27

TEMA

Delegationen mødte en af de palæstinensiske familier, der var smidt på gaden af israelske bosættere. Familien viste med plancher begivenhederne. Margrete Auken og Sir Robert Arkins (britisk konservativ)

konfronterede bosætterne, der for et år siden smed denne familie på gaden. Familien var oprindeligt flygtninge fra Haifa, men fik i 1954 tildelt et hus i Øst-Jerusalem af FN. Familien er nu efter godt 50 år

boligløse igen og bor delvist i et telt i deres egen have. Inde i huset har en gruppe jødiske bosættere for-skanset sig. Auken og Atkins bankede på deres vindue og spurgte, hvorfor de har stjålet familiens hus.

Hør hvordan denne samtale forløb her: www.youtube.com/watch?v=iivDJnUAD4o

tanter, der fortæller om, hvordan folk daglig

chikaneres af israelske soldater. De lokale

myndigheder har bebudet rydninger af 88

huse, der huser i alt 1500 personer. Planen er,

at der i stedet skal

anlægges en park.

Beboerne har

protesteret mod

byggeplanerne,

men forgæves.

Når børnene går

hjemmefra om

morgenen, har

de pakket deres

legetøj i skoleta-

sken af frygt for, at der ikke er noget hjem at

komme tilbage til.

Og netop børnene er særligt udsatte i

konflikten. Ifølge den israelske menneskeret-

tighedsorganisation B’Tselem har der inden for

de sidste måneder været en kraftig stigning

i antallet af mindreårige, der arresteres af

politiet. Børn på helt ned til 7 år anholdes og

forhøres – uden ret til at se hverken forældre

eller advokat.

Flere er blevet

revet ud af deres

seng om natten

af bevæbnet

politi, og der er

flere beretninger

om voldelige

handlinger.

Dertil kom-

mer, at bevæbne-

de bosætter-militser terroriserer indbyggerne.

I september blev en 32-årig mand skudt af en

israelsk sikkerhedsvagt på patrulje i området,

og da sikkerhedsvagten blev løsladt 24 timer

efter mordet, vakte det stor vrede. Flere øjen-

vidneberetninger kunne afkræfte, at der var

tale om selvforsvar.

en fredelig løsning?Konfliktoptrapningen og den konsekvente tilsi-

desættelse af internationale love og regler væk-

ker stor bekymring for den videre fredsproces.

Men den palæstinensiske premiereminister Dr.

Salam Fayyad er stadig fortrøstningsfuld:

- Det nemmeste er at reagere på vold med

vold, men det er ikke vejen til en fredelig

løsning. Israel skal holdes ansvarlig for bosæt-

ternes kriminelle handlinger, ikke bosætterne

selv. Det er Israel, der har besat landet, og det

er dem, der tillader bosættelserne og ignorerer

overtrædelserne.

Kilde: B’Tselem, Israelsk menneskerettighedsorganisation

Foto

graf

: Tas

ja P

ariz

e

Det nemmeste er at reagere på vold med vold, men det er ikke vejen til en fredelig løsning

- Dr. Salam Fayyad, palæstinensisk

premiereminister

28

af kasper Bjering søby Jensen

”I det 20. århundrede vidste venstrefløjen hvad

der skulle gøres, men måtte afvente det rette

øjeblik. I dag ved vi ikke, hvad vi skal gøre, men

vi er nødt til at handle nu!”

Sådan rammede den slovenske filosof Slavoj

Zizek den socialistiske ideologi-debat godt ind

i Dagbladet Information (12/11 2010). Og han

rammer lige på kornet.

I det 20. århundrede var den socialistiske

fortælling ret simpel. Der eksisterer to kvalita-

tivt forskellige måder at organisere samfundet

på. Kapitalisme og socialisme. Et skifte fra den

ene form til den anden, vil finde sted ved en

velafgrænset begivenhed, revolutionen, som

altså blev afventet.

Fortællingen var nem, fordi vi mod øst i

Sovjetunionen havde en ”virkeliggjort socialis-

me”, hvor markedsøkonomi og parlamentaris-

me var erstattet af planøkonomi og sovjetmagt.

At alternativet eksisterede, var uomtvisteligt.

Socialister kunne nøjes med at diskutere, om

det var udført ordentligt.

Mens de revolutionære afventede revo-

lutionen, revolutionerede de reformistiske

arbejderbevægelser og socialdemokratier de

gamle klassestater til moderne demokrati-

ske velfærdsstater. Ikke ved revolutionært

dagdrømmeri, men ved hårdt praktisk arbejde

og politisk kamp hævede jævne folk sig selv i

status og velstand.

SF blev stiftet i spændingsfeltet mellem

revolutionære og reformistiske ideer. På den

ene side ville man afskaffe kapitalismen, på den

anden side så man store problemer i den sovje-

tiske model. På den ene side så man reformis-

mens begrænsninger, på den anden side var det

den, man søgte indflydelse på. Vores idédebatter

har derfor ofte fundet sted i dette spændingsfelt.

Ved det 20. århundredes start hævdede

den polsk-tyske socialist Rosa Luxembourg, at

”de revolutionære er de bedste reformister”.

Måske havde hun ret, men så har de revolutio-

nære til gode at bevise det.

Til gengæld viste det 20. århundrede, at

reformisterne så klart var de bedste revolutio-

nære. Og denne erfaring må være grundlaget

for vores idédebatter, her hvor det 21. århund-

rede for alvor er kommet i gang.

er vi alle socialdemokrater?Betyder det så, at vi uundgåeligt må forvandles

til et socialdemokratisk parti? Svaret er nej. SF

er og skal forblive et socialistisk parti. Og vi har

hårdt brug for en grundig diskussion af, hvad

der adskiller disse to positioner fra hinanden.

Socialdemokratisme er – i hvert fald i

ordets moderne betydning – en forvaltnings-

tradition. Den tilskriver, at man med afsæt i

samfundet, som det ser ud, skal administrere

dette på den mest kvalificerede måde, ud fra

nogle sympatiske værdier om frihed, lighed og

ansvarlighed.

En sådan forvaltningstradition ligger ikke os

socialister fjernt. Men vores udgangspunkt er

Socialdemokratismen er en forvaltningstradition og revolutionen kommer aldrig. En moderne socialistisk idédebat må tage sit afsæt i samfundet som det er, men definere klare principper for, hvordan magtudøvelse kan føre til reel samfundsforandring.

Bevægelsen mod målet er alt

Illustration: Naja Jørgensen

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering.

Velkommen til spillet.

29

1. HALvLEG

et helt andet. Vi ønsker at forandre karakteren

af vores samfund. Når vi påtager os magten, er

det for at lede samfundet i en bestemt retning,

mod bestemte forandringer.

Derfor er det for socialisten ikke nok at

have stærke værdier. Vi må have en sam-

menhængende idé om, hvordan et samfund

forandret i socialistisk retning ser ud. Og det

er netop karakteren af denne idé, som må

forandres på baggrund af erfaringerne.

I det 20. århundrede var socialisme gerne

en pakkeløsning på et helt nyt og anderle-

des samfund. Markedsøkonomi og privat

ejendomsret til virksomheder skulle med et

slag fjernes eller

kraftigt decimeres.

Pengene skulle

med et slag om-

fordeles. Mentali-

teten med et slag

forandres.

I idédebatter

giver et sådan

afsæt sig hurtigt

udtryk i diskussioner af, hvordan pakkeløs-

ningen konkret skal se ud. Men min påstand

er, at den slags totaldiskussioner munder ud i

luftkasteller.

Det 21. århundredes socialisme tager

udgangspunkt i samfundet, som det er på godt

og ondt. Vi griber gerne magten og deltager

i forvaltningen af samfundet indenfor de

rammer og på de betingelser, som bliver os

givet. Men vi gør det altid med den erklærede

hensigt, at ville forandre i en bestemt retning.

Socialdemokratismens åndelige stamfader,

tyskeren Eduard Bernstein, erklærede i 1899

at ”bevægelsen er alt, målet er intet”. Det

kritiserede hans samtidige partikammerat

og modstander Rosa Luxemburg ved at sige,

at det socialistiske slutmål var det eneste

afgørende.

I dag må socialister afvise dem begge og i

stedet erklære, at bevægelsen mod målet er alt,

og så må fremtiden vise, hvor langt vi når.

et helt andet samfundDen moderne socialistiske idédebat må altså

handle om to ting: 1) kritikken af det bestå-

ende og 2) de politiske grundprincipper for en

bevægelse mod noget nyt.

Til kritikken af vores eksisterende kapitali-

stiske og markedsøkonomiske samfund, vil jeg

fremhæve to punkter:

• Denvæsentligstedrivkraftietkapitali-

stisk samfunds udvikling er private in-

vestorers ønske

om at skabe sig

maksimal profit.

Det har vist sig

at være en uhyre

effektiv drivkraft,

der har udviklet

samfundets tek-

nologiske niveau

og velstand til

højder, ingen havde forestillet sig for

bare få årtier siden. Men samtidigt

skaber det en anarkisk udvikling uden

demokratisk besluttede rationaler. Dette

fravær truer samfundet både økologisk,

økonomisk og socialt.

• Markedsøkonomienharskabtetocean

af muligheder for mennesket som forbru-

ger. Ethvert behov kan i princippet løses

ved et køb på markedet. Men samtidig

løsriver markedsøkonomien individet fra

sunde fællesskaber, som for hovedparten

af menneskene er den reelle garant for et

liv med frihed, mulighed og tryghed.

Over for dette må vi formulere socialistiske

principper. Indholdet skal være mere klart end

i løse værdier som lighed og demokrati. Jeg

synes, vi skal diskutere tre principper:

• Stærke lokalsamfund. Det socialde-

mokratiske alternativ til markedet og

forbrugeren var staten og klienten. Det

socialistiske er samfundet og borgeren.

Hvor mennesker bor, lever og arbejder,

må vi fremme eksistensen af stærke

nære fællesskaber, som styres og udvik-

les mest muligt af folk selv. De offentlige

velfærdsinstitutioner skal være skelettet

i det stærke lokalsamfund, men kødet

må være de frivillige fællesskaber, men-

nesker selv skaber.

• Demokratiseret økonomi. Den privatise-

rede økonomi må udfordres af demokra-

tisk indblanding. Det gælder naturligvis

på den enkelte arbejdsplads. Men den

moderne socialisme har først og frem-

mest brug for at diskutere, hvordan vi

sikrer demokratiet overordnet indfly-

delse på den økonomiske udvikling, så

samfundet beskyttes mod eller frigøres

fra kapitalismens anarki.

• Bæredygtig produktion. Den måde, vi i

dag frembringer vores velstand på, må

ikke ødelægge vores mulighed for at

skabe velstand i morgen. Det handler

om miljø og ressourcer, men det handler

også om økonomisk og social bære-

dygtighed. Produktion må ikke koste

os mere, end den bidrager med eller

ødelægge fællesskaberne.

De tre principper er gensidigt for-

bundne. Man kan ikke aktivere

det ene, uden samtidigt at måtte

aktivere de to andre. Jeg mener,

at disse tre principper er

grundstenen til en bedre

verden. Eller som det

hed i et af SF’s første

valgslogans: Socialisme er

fremtiden!

når vi påtager os magten, er det for at lede samfundet i en bestemt retning, mod bestemte forandringer

- Kasper Bjering Søby Jensen

kasper bjering Søby Jensen er medlem af SF-Ishøj og SF’s Landsledelse.

30

glæDen VeD soCialt arBeJDe

er stor

søs fenger

• Født 1961• Forsanger i popgruppen news, inden

hun gik solo og har siden udgivet 10 soloplader heriblandt Vinterdage, Et kys herfra, Søs og Stjernenat.

• Sidder i Bestyrelsen for Fonden for socialt ansvar og ambassadør i Spil-lerforeningens kampagne Giv racismen det røde kort.

• Albummet”Noglegange(ermansåheldig at man ikke når at tænke sig om)” udkommer til marts på EMI.

• www.sosfenger.dk

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

31

kULTUR

Søs Fenger er i næste måned aktuel med sit første album med egne sange i 10 år. Sangene kredser særligt om kærlighed og anerkendelse på trods af forskelligheder. Det er trængte vilkår i vores samfund, me-ner sangerinden, der også er socialt engageret uden for musikscenen.

af peter rewers

”Nogle gange er man så heldig, at man ikke når

at tænke sig om”.

Hyldesten til spontanitetens glæder er

hentet fra titlen på Søs Fengers nye album.

Pladen er den første med Søs Fengers egne

sange i mere end 10 år, når man undlader den

akustiske opsamling Stjernenat fra 2009.

Ifølge sangerinden selv er der denne gang

flere direkte budskaber, og selv om Søs Fenger

stadig synger om kærlighed, så er fokus på de

alvorlige konsekvenser, kærligheden er forbun-

det med.

- Der er meget kærlighed, der krænkes af

fordomme. Kærlighed på tværs af religion,

etnicitet og homoseksualitet. Det er afsindigt

trist. En af mine sange handler om at være

tvunget til at vende sin familie ryggen, fordi

den ikke anerkender ens kærlighed, siger Søs

Fenger om den kommende udgivelse.

Pladen er et af flere kunstneriske knopskud

fra den personlige proces, som sangerinden

har trukket sig selv igennem det seneste år.

- Jeg har været ret så navlepillende i en pe-

riode, hvilket ikke altid har været så behage-

ligt. Jeg besluttede mig for at fjerne det filter,

som jeg af hensyn

til andre har haft på

mig selv. Heldigvis

banede det vej til en

masse musik, smiler

sangerinden, der

også gerne sætter

lidt flere ord på den

i forvejen ordrige albumtitel.

- Jeg har oplevet en periode, hvor jeg ikke

har kunnet nå at tænke så meget over tingene,

som jeg ellers gør. Det har været rigtig rart, og

jeg har aldrig før været så inspireret, siger Søs

Fenger, der undervejs også har ladet inspiratio-

nen komme til live i en række store malerier.

Bare fordi det skulle ud.

- Det handler dybest set om ikke at spilde

sin tid med at hænge fast i noget, der ikke er

godt for én selv, forklarer Søs Fenger.

- Især når man er ved at blive 50, får tiden

en anden betydning, følger hun op.

Den sidste bemærkning ledsages af en lille

latter så let og frisk, at den sammen med ansig-

tets fine træk og de levende blå øjne fuldender

indtrykket af en kvinde, som tiden ellers kun

stryger med kærlig hånd.

gardinet frem for rampelyset Men fremtoningen til trods har Søs Fenger

som bekendt været på spil i en tid. Siden hun

i 1983 kom med i bandet News, og særligt da

hun nogle år senere sologennembrød med al-

bummet Vinterdage, har hendes karakterfulde

stemme ladet sig høre i mange danske hjem.

Det efter 1980’ernes målestok massivt medie-

dækkede bryllup med Thomas Helmig og den

efterfølgende skilsmisse gjorde, at Søs Fenger

i en ung alder både mærkede berømmelsens

flag og slag.

Derfor er hun relevant at tale med omkring

de mange unge, hvis største ambition er at

blive kendte og

derfor blindt stormer

diverse auditions på

de mange talentpro-

grammer. Søs Fenger

frygter, at de unge

ikke ved, hvad de går

ind til. Det kræver

nemlig mere end bare lysten til opmærksom-

hed, hvis man skal lykkes og konsekvensen kan

være hård, påpeger hun.

- Hvis man kun vil det for berømmelsen,

duer det ikke. Man skal være varsom, for det

er svært at blive kendt. Et eksempel er Jon fra

Popstars, siger Søs Fenger med henvisning til

Jon Nørgaard, der, efter at have vundet TV2’s

store talentshow, fik en personlig nedtur, der

kulminerede med en voldsdom.

Søs Fenger er grundlæggende imod den

slags programmer, fordi de lokker med en hul

stjernestatus.

Sammenligningen med Søs Fengers egen

opstigen til stjernerne rækker dog også kun

så langt, fordi, som hun pointerer, hendes vej

er startet helt fra bunden. Undervejs blev hun

tvunget til at finde ud af, om hun havde, hvad

der skulle til.

- Jeg har stået i de klammeste øvelokaler.

Kommet hjem til København fra job i Sønder-

jylland klokken ni om morgenen og fået 100 kr.

i løn. I sådanne situationer bliver man konfron-

teret med, om man brænder så meget, at man

kan stå det sure igennem, siger Søs Fenger,

der aldrig selv haft noget behov for personlig

opmærksomhed.

Hun undres derfor over de manges kamp

for 15 minutter i spotlysets kunstige varme.

- Jeg fatter ikke, hvorfor de gerne vil være

kendte. Selv ville jeg ønske, at jeg kunne stå

bag gardinet og synge frem for på en scene

med fokus på min person.

gode ravneforældre Den knap så personorienterede eksponering

var netop en af årsagerne til, at Søs Fenger

tidligt fandt stor glæde ved at arbejde for for-

skellige velgørende formål.

- Det var en dejlig kontrast til den pop-

verden, hvor meget er ret overfladisk. Her

var det sagen, der var i centrum, og ikke mig.

Samtidig mærkede jeg, hvor stor en glæde det

bragte folk, forklarer Søs Fenger, hvis første

store erfaring med velgørende arbejde var i

forbindelse med AIDS-Fondets kampagne for

sikker sex i 1988.

Herefter var hun med i flere forskellige

projekter, indtil hun blev bedt om at

Jeg har stået i de klammeste øvelokaler

- Søs Fenger, sanger

32

sangere som søs fenger BeUnDrer

aretha franklinDen største soulsangerinde nogensinde. Har lyttet til hende, siden jeg var 13. Så kan alle andre pakke sig.

Bonnie raittEr tættere på min stil. Meget udtryksfuld og varm. og sej og så rå.

Chet BakerSangen The Thrill Is Gone er ypperlig. Mo-digt og intenst sunget, hvor tonerne hviler. Sådan vil jeg gerne selv fortolke jazz.

oversætte en svensk sang til en anti-volds-

kampagne rettet mod unge mennesker. Det

blev til hittet ”Inderst inde” og til en meget

stærk forbindelse mellem sagen, sangen og

Søs Fenger. Siden har indsatsen for de unge

været hendes mærkesag.

- Børn og unge bliver tit overset i vores

samfund, fordi det hele skal gå så stærkt, siger

Søs Fenger, der i 14 år har været i bestyrel-

sen for Fonden for

socialt ansvar og

er med i Natterav-

nene; en gruppe af

frivillige voksne, der

går på gaden om

natten for at være

til rådighed og skabe

tryghed i mørket.

Søs Fenger har selv gået som Natteravn i

Københavns nordvest-kvarter, og ude i de grå

gader møder hun og de andre frivillige stor

imødekommenhed fra de unge. Lidt overras-

kende særligt fra dem, hvis forældre selv er

Natteravne.

- De er faktisk pavestolte. De synes, det

er sejt, fordi det viser, at man forstår dem. I

stedet for at sige, de ikke må blive fulde og

rode rundt. For de gør det jo alligevel, siger

Søs Fenger.

Højrøvet generaliseringMange af de unge, som hun og de andre Nat-

teravne møder, har anden etnisk baggrund end

dansk. Fra dem og fra personlige venskaber,

har hun et godt indtryk af hvilke problematik-

ker, der møder mange indvandrere i Danmark.

Og Søs Fenger er langt fra stolt af den indsats,

det danske samfund præges af.

- Det er som om, vi forventer, at integra-

tionen er noget,

’de fremmede’ selv

skal stå for. Men

det er da også vores

store ansvar. Man

kan ikke bare læne

sig tilbage og sige:

Integrer dig, mand!,

siger hun og understreger bydeformen ved at

sætte sig tilbage i stolen og lægge armene over

kors.

- Vi er også for slemme til at generalisere

indvandrere. Vi ser dem som én stor klump

mennesker, som har ens menneskesyn, vær-

dier og ambitioner. Det er højrøvet, og det kan

man ikke være bekendt, fortsætter Søs Fenger

med fasthed i stemmen.

- Det er medvirkende til den grove opdeling

i dem og os, som er alt for udtalt. Det må være

svært ikke at føle sig fremmedgjort, når man

flere gange dagligt møder mistro og afvisning,

lyder det med overbevisende indignation fra

sangerinden.

Ung løsgængerSøs Fenger finder dog smilet frem igen, da

hun erindrer sin fortid som politisk aktiv.

Om end den var meget kort og med status af

løsgænger.

Kort tid, inden Danmark i 1972 skulle

stemme om optagelse i det europæiske

fællesmarked (EEC), kunne man nemlig i et

kvarter nord for København få et glimt af den

da 10-årige Søs Fenger og hendes storebror

gå rundt med to sammenbundne plader om

halsen med påskriften NEJ EEC.

- Vi fattede intet af budskabet. Det var

noget, vi havde hørt de voksne sige. Vores

engagement var mere lagt i udsmykningen af

skiltene. Desværre var der ingen mennesker

på vejene under vores aktivistmarch, så vi fik

ikke påvirket nogen, erindrer Søs Fenger med

nok et smittende grin.

Meget har også ændret sig siden de nytte-

løse slagord. Søs Fenger har ikke længere pro-

blemer med at få folk til at lytte, når hun tager

på vejen med sin musik. Og budskaberne er

ikke nogle, hun bare har kopieret. De er helt

og holdent den engagerede sangerindes egne.

Der er meget kærlighed, der krænkes af fordomme

- Søs Fenger, sanger

kULTUR

33

TEMA- Børn og unge bliver tit overset i vores samfund, fordi det hele skal gå så stærkt, siger sangerinden Søs Fenger, der i 14 år har været i bestyrelsen for Fonden for socialt ansvar og er med i Natterav-nene; en gruppe af frivillige voksne, der går på gaden om natten for at skabe tryghed. Nu er hun også på gaden med et nyt album.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

34

UDEn FILTER

af troels Boldt rømer

'Skoler Skærer dyBt næste år’. Sådan lød

overskriften på Politiken 18. januar 2011. Efter

halvandet år med 360 graders eftersyn, en

flodbølge af reformudspil og forslag, Marien-

borgmøder, PISA-test og politiker-løfter, har

virkeligheden ikke forandret sig. For det var

jo ikke en nyhed, Politiken havde på sin for-

side denne kolde januar-morgen. Tværtimod.

For bare et halvt år siden kunne den selv

samme avis bringe nyheden om, at 4 ud af 5

skoler i år allerede må kigge lagt efter nye bø-

ger, flere timer og nye lærere, der skal over-

tage efter de gamle, som er gået på pension.

Ifølge det uafhængige revisionsselskab BDO

Kommunernes Revision er der blevet skåret

6 % på normalundervisningen i folkeskolen

siden 2002. Og besparelserne er ikke bare tal

– de har konsekvenser.

Forleden dag blev jeg ringet op af en elev

fra 8. klasse, der fortalte mig, at hun havde

fundet sit gamle skema fra 2. klasse frem. For

sjov havde hende og hendes klassekammera-

ter talt sammen, hvor mange timer de havde

fået dengang. Men de grinede ikke, da de

fandt frem til resultatet. De havde færre timer

i 8. klasse end i 2. klasse. Hvordan kunne det

hænge sammen? Da de spurgte skolen, sva-

rede skolelederen, at det da heller ikke burde

være sådan – men timetallet var desværre

blevet skåret år for år.

Og der er flere historier: Fra elever helt

ned til 4. klasse, der må sidde uden lærere,

fordi skolerne ikke ansætter vikarer. Til skoler,

hvor Sovjetunionen endnu ikke er faldet – i

hvert fald ikke på landkortet.

Imens snakker undervisningsministeren om,

at ’enhedsomkostningerne pr. elev er steget’.

Men det kan de elever, der står midt i besparel-

ses-mareridtet, ikke bruge til så meget. Virke-

ligheden og Tinas tal hænger ikke sammen.

Eleverne kan ikke se verdens dyreste folke-

skole. Eller verdens bedste, for den sags skyld.

Samtidigt snakkes der om, at undervis-

ningen af de svageste elever, den såkaldte

’specialundervisning’, sluger pengene. Fair

nok, så må vi jo gøre noget ved det – men

det kræver investeringer i støtteordninger i

normalklasserne, før man kan høste gevin-

sten af færre elever i specialundervisningen.

Er kommunerne klar til den investering?

Forhåbentligt – for ellers bliver forandrin-

gerne af specialundervisningen blot endnu en

spareøvelse.

Hvis politikerne nu gjorde alvor af deres

løfter om en folkeskole i verdensklasse, kunne

de jo starte med et besparelsesstop på folke-

skolen fra og med i år. Kommunerne skal ikke

have lov til at skære mere. For folkeskolen

er ikke bare en velfærdsydelse – den er det

fundament, der skal holde Danmark stående

de næste mange generationer. Og som skal

betale for alle de andre velfærdsydelser, samt

de gamles otium i den nærliggende fremtid.

Men indtil videre må jeg bare svare pigen i

telefonen, der ikke får sine timer, at vi kæm-

per alt hvad vi kan for at vende udviklingen.

Men at hun nok ikke skal regne med de store

forbedringer, før hun er ude af systemet. Og

skaden er sket.

Skole i verdensklasse? Døm selv.

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Efterlysning: Verdens dyreste (og bedste) skole

Troels boldt Rømer er formand for Danske Skoleelever.Danske Skoleelever (DSE) er en interesseorganisation for skoleelever i Danmark, hvis formål er at skabe ’Det gode

skoleliv’. Læs mere på: www.skoleelever.dk

35

RUnDT OM SF

en god IndSatS for integration af etniske mi-

noriteter er en kæmpe gevinst for den enkelte

og en forudsætning for samfundets sammen-

hængskraft.

Integrationen er en naturlig del af mange

menneskers hverdag, men hvordan gør vi det

bedst? For selvom de brede og store rammer

står i lovteksterne, så finder det reelle arbejde

sted hver dag i idrætsforeninger, blandt naboer

og på uddannelserne. Det er vigtigt for SF at

få den praktiske integration til at virke bedst

muligt, også selvom det ikke er de historier,

pressen kaster sig over, når integrationsspørgs-

målene er på dagsordenen.

Derfor kan du være med til at diskutere,

hvordan vi skaber den bedste integrationsind-

sats, når SF den 19. marts afholder politik-kon-

ferencen ”Integration i praksis”. Formålet med

dagen er at skabe debat blandt SF’s medlem-

mer og give mulighed for at diskutere, hvordan

integrationen også fungerer i dagligdagen.

Dagen vil starte med et oplæg fra Ilir Shkoza,

chefkonsulent i DGI, om idræt og integration

– og hvordan en organisation kan arbejde

Konference 19. marts: IntegratIon I praKsIs

På www.sf.dk/webshop kan du

erhverve dig forskellige SF-kam-

pagnevarer – fra nøgleringe til

T-shirts. Du kan se yderligere

omtale på side 16-17.

Besøg sF’s weBshop

SF holder landsmøde den 14. og 15. maj

i København. Indkaldelsen til landsmødet

og tidsfrister i den forbindelse kan ses på:

parti.sf.dk/LM

(bemærk: ingen www!).

sF’s LanDsMøDe 14.-15. Maj

efter succesen med politik-konferencen om omfordeling og lighed, handler den næste om integration i praksis.

Ilir Shkoza, chefkonsulent i DGI, holder oplæg om, hvordan en organisation kan arbejde strategisk med integrations-arbejde.

strategisk med integrationsarbejde. Derefter vil

der være en række spændende workshops om

integration igennem uddannelser og på arbejds-

pladser. Listen over workshops følger senere og

kan ses på www.sf.dk/konference

Konferencen holdes på Christiansborg lørdag

den 19. marts kl. 10.45-16.30. Det koster 100 kr.

at deltage (du kan evt. bede din partiforening

betale). Prisen dækker rejseudgifter over 100 kr.,

frokost og kaffe. Der er plads til 100 deltagere.

Adgang købes senest 4. marts på:

www.sf.dk/konference

36

kALEnDER

Se mere på www.sfof.dk og www.sf.dk

Afsender: Christiansborg, 1240 københavn k

Sæt kryds i kalenderen! SFOF (det politiske event-

bureau, Socialistisk Oplysningsforbund) afholder

årsmøde 9. april kl. 14.00-17.30. Vi har mange skibe i

søen. Vær med til at bestemme, hvilke der skal sejle!

Gratis adgang. Tilmelding på tilmeld@sfof.dk

Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 Kbh. N.

Villy Søvndals valgkampsgruppe inviterer til Kam-

pagneCamp med oplæg og workshops. Mød bl.a.

Villy Søvndal, Rasmus Meyer, kampagneleder, Mat-

tias Tesfaye, faglig sekretær i 3F og Ninna Thomsen,

Sundheds- og Omsorgsborgmester i

København. KampagneCampen er åben

for alle, der har lyst til at være med i

SF’s valgkamp i København.

Gratis adgang. Tilmelding på

villyvalgkamp@sf.dk.

Tid: 26. februar fra kl. 12-19.

Sted: HK Hovedstaden, Artillerivej 30 i København.

9. april

årsmøDe i sfof

26.februar

Villy-kampagneCamp

marts

kreatiVt skriVeVærksteD

19. marts

VoloUnteer-kiCk-off-seminar

19. marts

integration i praksis

Skal du holde tale til konfirmationen, den runde dag

eller brylluppet? I SFOF’s kreative skriveværksted

får du den professionelle taleskrivers redskaber

til, hvordan en lejlighedstale opbygges, og hvordan

du får dine tilhørere til at lytte, grine… og måske

græde!

Tid: 7. marts kl. 17-19.00 + 21. og 28. marts

kl. 17-19.30.

Sted: Blegdamsvej 24 A, Baghuset, 2200 Kbh. N.

Pris: 249 kr. for hele kurset. Bindende tilmelding

på tilmeld@sfof.dk

Find ud af, hvordan du kan bruge SFOF til at få ført

dine idéer ud i livet. Deltag i en dag med sport, fest,

samvær og workshops med topprofessionelle under-

visere i event-making, fundraising og folkeoplysning

– bl.a. indledning og oplæg ved Stine Bosse.

Tid: Lørdag 19. marts fra kl. 11.00 og resten af dagen.

Sted: Købehavns Roklub, Tømmergravsgade 13,

2450 Kbh. SV.

Pris: 50 kr. Bindende tilmelding på tilmeld@sfof.dk

Meld dig til SF’s politik-konference ”Integration

i praksis” for medlemmer. Læs mere på s. 35 og

tilmeld dig her: www.sf.dk/konference

Hvad laver politikerne, når de ikke er i Folketings-

salen? Pia Olsen Dyhr viser rundt og fortæller nyt

om den kommende valgkamp. SFOF (det politiske

eventbureau, Socialistisk Oplysningsforbund) byder

efterfølgende på en forfriskning og saftige anekdoter

fra bartenderen på Togas Vinstue.

Tid og sted: Torsdag 24. februar kl. 17.30-21.00 på

Christiansborg.

Pris: Medlemmer 50 kr./gæster 70 kr. Bindende

tilmelding på tilmeld@sfof.dk

Sammen sparker vi valgkampen i gang, og du kan

være med! Kom og mød Villy Søvndal og din lokale

SF-kandidat. Vi vil også give en forsmag på, hvordan

du kan være aktiv i kampagnen – sammen med

hundredvis af andre SF’ere fra Østjylland.

Gratis adgang. Kontakt og tilmelding: louise@sf.dk

Tid: Lørdag 12. marts, kl.13-17.

Sted: Aahussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C

24. februar

Bag kUlisserne på Borgen12. marts

ValgkampsstormøDe i østJyllanD