Magasin 3 I Juni 2012

Bolværk mod fremtidige finanskriser EU strammer grebet om finanssektoren

TEMA:AKTIVE ÆLDRE•  Flere friske ældre fremover•  Erfaringer kan bruges bedre•  Fra it-chef til it-besøgsven

DER sKAL VÆRE bALAncE I TIngEnE

Stine Bosse, bestyrelsesformand og NGO’er

2 2 2

Et af de farligste angreb

på vores velfærdssamfund, som højrefløjen – med Lars

Løkke Rasmussen som chefarkitekten – satte ind i 00’erne,

var den snigende privatisering af vores fælles sundheds-

væsen. Skattefritagelse af private sundhedsforsikringer og

overordentlig favorable vilkår for privathospitalerne (læs:

overbetaling) blev den cocktail, der skulle sparke gang i et

privat sundhedsmarked og langsomt, men sikkert, under-

grave det offentlige sundhedsvæsen. Sideløbende skulle der

åbnes op for brugerbetaling. Først på ”uskyldige” områder

som behandling for barnløshed, men senere på lægebesøg.

”Det skal være muligt at opkræve en vis brugerbetaling i

praksissektoren”, som det hedder i Venstres princippro-

gram.

Alt det er historie. I dag er der sat en solid stopper

for Løkkes angreb på velfærdssamfundets kronjuvel – et

velfungerende sundhedsvæsen med fri og lige adgang.

Regeringen, med sundhedsminister Astrid Krag i front, har

sat en helt ny dagsorden på sundhedsområdet. Nu handler

det om at gøre vores fælles sundhedsvæsen, som langt de

fleste danskere er stolte af, endnu bedre. Hvor der er fokus

på at mindske uligheden i sundhed. Hvor der er fokus på

forebyggelse. Hvor der er mod til at prioritere, så de mest

syge behandles først.

Sundhedsminister Astrid Krag har på otte måneder

genopbygget det, som Lars Løkke brugte ti år på at bryde

ned – nemlig solidariteten. Skattefritagelsen af private

sundhedsforsikringer er afskaffet. Vi har fået en behand-

lingsgaranti, hvor de mest syge kommer til først. Og det

seneste initiativ fra sundhedsministeren betyder, at privat-

hospitalerne fremover selv skal betale for patientskader i

forbindelse med deres fejloperationer. Endnu et tiltrængt

opgør med den favorisering af privathospitalerne, der fandt

sted under Fogh og Løkke.

Kort sagt: Der blæser nye, friske vinde på sundhedsom-

rådet.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i slutningen af august 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Mattias Tesfaye, Caspar Ryttergaard, Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

LEDER

4 TEMA: AKTIVE ÆLDRE

6 Flere friske ældre fremover

10 Erfaringer kan bruges bedre

12 Fra it-chef til it-besøgsven

14 Vi betragter ældre mennesker forskelligt

16 SF går i dine sko Interview med SF’s næstformænd Mattias Tesfaye og Mette

Touborg

18 SF’s nye landsledelse Præsentation af medlemmerne i landsledelsen

20 Bedre og billigere kollektiv trafik SF på Borgen med Anne Baastrup, SF’s trafikordfører

24 Bolværk mod fremtidige finanskriser Indblik i finanskrisen og Emilie Turunens arbejde i EU, der

strammer grebet om finanssektoren

28 Højrepopulismens hemmeligheder Kronikken om oversete vælgere på højrefløjen, af Ketil

Raknes, statssekretær i den norske regering

30 Der skal være balance i tingene Interview med Stine Bosse, NGO’er og bestyrelsesformand

for Det Kongelige Teater

34 Afrovaganza Uden filter af Martin Fehr Therkildsen, festarrangør og

filantrop

35 Rundt om SF / Kalender

36 Folkemøde

Farvel Løkke. Goddag solidaritet

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Merete Thorøe, Kim Brejnholt Hansen, Daniel Bennetsen, Ketil Rak-nes, Peter Rewers, Martin Fehr Therkildsen og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design / produktion: André Leit / iBureauet.dk

Korrektur:Anne Vindum / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 17.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

20 24

climate_nordic+dk

klima_dk

TEMA: AKTIVE ÆLDRE

30

Forsamlingshuse, idræts- og pensionistforenin-ger var aldrig blevet til noget, hvis ikke der var frivillige kræfter bag- Bente Nielsen, SF’s gruppefor-

mand, regionsrådet Midtjylland

4

Ældre mennesker er en ressource for samfundet, og der kommer flere aktive ældre til. De spiller en væsentlig rolle i velfærdssamfundet med deres viden og erfaringer, og mange gør et stykke uvurderligt frivilligt arbejde til gavn for andre. Ældre kan også hjælpes til at være mere selvhjulpne og dermed være mere aktive i deres egen hverdag. Hør hvad politikere, eksperter og de ældre selv siger om sagen.

TEMA

5

AKTIVE ÆLDRE

5

6

Af Gitte Roe Eriksen

Vi skal tænke frivillighed ind i alle sektorer og åbne op

- Ninna Thomsen, SF,

borgmester, København

I København og andre kom-muner forventer man flere friske og aktive ældre og færre plejekrævende ældre borgere i fremtiden. De friske hænder bliver til frivillige kræfter, som gavner den kommunale vel-færd og giver øget livskvalitet. For nyligt besøgte borgmester for sundhed og

omsorg i København, Ninna Thomsen (SF), en

ældre dame i Kgs. Enghave sammen med hjem-

meplejen. Damen lagde sig ned på gulvet og

viste dernæst, hvordan hun kom op igen. Det

tog sin tid, men det lykkedes.

- Nu har jeg lært at rejse mig op, fortalte den

ældre dame stolt.

Tidligere gik hun stort set aldrig udenfor en

dør, da hun var bange for at falde. I forbindelse

med et rehabiliteringsprogram i kommunen,

hvor omkring 1.100 ældre alene i år får tilbud

om at få træning til dagligdagens gøremål, har

hun nu lært, hvordan hun kan rejse sig igen,

hvis hun skulle falde, så nu tør hun atter gå sig

en tur.

- For mange ældre handler det om at lære

tips og tricks, der kan hjælpe dem med at

holde fast i hverdagen. Om det så er at gå

den daglige tur til bageren efter avisen. Hvad

skal der for eksempel til for at kunne vride en

klud, hvis man gerne selv vil hjælpe til med

rengøringen? Det er vores opgave at finde ud

af, hvad folk gerne vil holde fast i, og hvad de

kan, siger Ninna Thomsen.

Aktiv og tryg hele livet Kommunen er i gang med et reformprogram

– Aktiv & Tryg hele livet – for ældrepleje og

sundhed i Københavns Kommune, der vil blive

igangsat i de kommende tre år. Reformer-

nes samlede mål er at løfte københavnernes

kvalitet og helbred frem mod år 2015. Men også

at nytænkningen vil føre til billigere, smartere og fagligt bedre løsninger. Hverdags-rehabilite-

ringsprogrammet for de 1.100 borgere er et af

de mange tiltag. - Vi starter med praktisk hjælp, og går så

videre til personlig pleje. For her er der et stort

potentiale. Mange ældre har for eksempel et

ønske om selv at kunne klare deres toiletbesøg,

og så skal vi finde løsninger, der kan hjælpe

med det, siger Ninna Thomsen og fortsætter:

- Laver vi en række omstillinger nu, så vil det

kunne mærkes i fremtiden – også på økono

mien. Det handler om mange små tiltag. Vi skal

ind og kigge alle steder og se, om der er noget,

Europæisk år for aktiv aldring

2012 har EU udnævnt til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem gene-rationer. Formålet med året er at skabe opmærksomhed om det bidrag, de ældre yder til samfundet. Det skal opmuntre beslutningstagerne og de berørte parter på alle niveauer til at skabe bedre muligheder for aktiv aldring og mere solidaritet mellem generationerne.

FlErE friske ældrE FrEMovEr

7

AKTIVe ÆLDRe

Hvordan holder du dig aktiv i din tredje alder?- Jeg er medlem af SFOF-Djurslands besty-relse, hvor vi i et par år har arbejdet med et EU Grundtvig projekt ”Learning Villages”, og midt i maj besøgte vi vore partnere i Tyskland. Og så holder jeg mig orienteret politisk, læser min daglige avis og engage-rer mig i den udstrækning, jeg orker det. Jeg er et udendørsmenneske. Min kone og

jeg traver og cykler naturen tynd, og når der er penge på kontoen, camperer vi rundt i Europa.

Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet? - Jeg bidrager jævnligt ved at være vikar på min gamle skole, og skulle jeg udtrykke mig lidt blæret, bidrager jeg også ved min tilstedeværelse i landsbyen.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark?- Jeg er i hvert fald ikke utryg. Bare fraværet af VOK-politikernes ansigter på TV-skærmen har givet mig nyt mod på tilværelsen.

Jørn Madsen, 70 år, pensionist, Hyllested

MedleMMerNe MeNer

8

Hvordan holder du dig aktiv i din tredje alder?- Fysisk motionerer jeg to gange om ugen på Lokalcentret samt går til svømning en gang om ugen. Grundet mit handicap (dobbelt benamputeret) har jeg to ugentlige træningssessioner med en fysioterapeut. Mentalt er jeg beskæftiget med mindre

opgaver i min fagforening, Socialrådgiver-foreningen. Jeg er endvidere i gang med en journalistisk diplomuddannelse.

Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet?- Jeg kunne være besøgsven og mentor i forskellige sammenhænge.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark?- Personligt er jeg rimelig tryg, men der er ældre og ældre handicappede, der for øjeblikket får forringet deres liv på grund af besparelser.

Søren Andersen, 65 år, folkepensionist, Århus

MedleMMerNe MeNer

9

AKTIVe ÆLDRe

der kan gøres anderledes. Naturligvis skal vi

huske at lægge et snit i forhold til gruppen af

ældre. Nogle er raske, andre meget plejekræ-

vende.

Et andet tiltag, kommunen for tiden afprøver,

er af- og påsætning af støttestrømper. Tidligere

skulle støttestrømperne hjælpes på brugeren

om morgenen og tilsvarende hjælpes af om

aftenen.

- Det er faktisk en af vores største ydelser.

For tiden afprøver vi et støttestrømpestativ, der

kan hjælpe brugeren til selv at klare opgaven,

fortæller Ninna Thomsen.

Nye veje at gå på sygehuseneBente Nielsen, SF’s gruppeformand i Regions-

rådet for Midtjylland, mener også, at der er

nye veje at gå i forhold til sygehusene, hvor

patienten i dag kan spille en mere aktiv rolle

trods sygdom.

- Er du indlagt med kræft, så er samtaler

med andre patienter uvurderlige. De erstatter

ikke de professionelle samtaler, men kan give

håb og tro. Samtidig kan det give en reel aflast-

ning på sygehusene, for måske kan man hjælpe

hinanden – kræftpatient til kræftpatient – i

stedet for at trække i snoren og tilkalde hjælp,

siger Bente Nielsen.

Antallet af indlæggelser på sygehusene stiger

med alderen. Størst er gruppen fra 65 til 69 år.

På Hospitalsenheden Horsens sker det allerede,

at man i langt højere grad end tidligere lader

borgerne være aktive medspillere i behand-

lingsforløbet. Det nyeste initiativ på Ortopæd-

kirurgisk Afdeling inddrager patienterne og

deres pårørende ved at lade dem skrive deres

egne indlæggelsessamtaler. Ved hjælp af et

spørgeskema kan personalet blive klar over,

om der er noget, de skal tage særligt hensyn

til eller være opmærksom på i behandlingsfor-

løbet.

- Her kan komme nogle helt andre beske-

der, der er væsentlige for patienten, end hvis

samtalen havde foregået mellem patient og en

professionel, siger Bente Nielsen.

Vi skal åbne op I forhold til gruppen af stærke ældre så er

Ninna Thomsen sikker på, at flere her kunne

bidrage til velfærdssamfundet i form af frivilligt

arbejde. I dag er det ofte efterladte ægtefæller,

pårørende eller børn, der allerede er i kontakt

med ældreplejen, der bliver frivillige.

- Vi skal tænke frivillighed ind i alle sektorer

og åbne op. Men jeg kan også godt forstå, at

nogle råber vagt i gevær – om de frivillige så

tager arbejdet fra andre. Men fakta er, at vi

kommer til at mangle hænder i fremtiden.

Selvfølgelig skal vi skelne mellem faglige

kerneopgaver, men går vi hen og laver en liste

over, hvad frivillige må og ikke må, så kan vi let

komme til at skabe barrierer. Mange frivillige

yder i dag stor hjælp på plejehjem, og de frivil-

lige har en helt anden mulighed for at fordybe

sig og skabe reel social forandring – blandt

andet i forhold til det store problem vi har med

ensomme ældre. Den rolle kan kommunen

ganske enkelt ikke fylde ud, så her kan vi aldrig

få hænder nok.

Heller ikke Bente Nielsen mener, vi kan und-

være de frivillige.

- Idræts- og pensionistforeninger og forsam-

lingshuse var aldrig blevet til noget, hvis ikke

der var frivillige kræfter bag. Det er hverdags-

tilbud, som er båret af frivilligt arbejde og

forskellig grad af offentlig støtte. Den enkelte

yder en indsats, både for de andres men også

for deres egen skyld. Som en frivillig en gang

sagde ”Man får så meget igen for så lidt”. Og

det gør det offentlige også, siger Bente Nielsen.

Hun mener, der er al mulig grund til at se på

de regler, som kan stoppe en frivillig.

- Der efterlyses hele tiden fleksibilitet,

men for eksempel kan arbejdsmarkeds- og

pensionsreglerne ikke håndtere fleksibilitet.

Vi er slet ikke dygtige nok til at se opkvalifi-

ceringerne igennem frivilligt arbejde. Er du på

efterløn, så kan du jo nærmest ikke rokke med

ørene uden at blive modregnet. Der er ingen

logik i at fastholde folk i passivitet, når man

kunne være aktiv.

fra spisEvEn til rEsErvEbEdstE

I dag udfører cirka hver tredje dansker frivilligt arbejde. Alene i Ældre Sagens regi er antallet af ældre, der arbejder frivilligt vokset fra 7000 til knap 12.500 i årene fra 2006 til 2012. Især det sociale område har længe været et stort område, hvor frivillige yder omsorg på forskellige vis: fra spisevenner til demens-aflastere og motionsvenner. Ældre hjælper ikke kun ældre. I dag spiller bedsteforæl-dre også en aktiv rolle i forhold til deres børnebørn og deres travle familier. Her træder de til og giver en hånd med i en travl hverdag og ved sygdom. På Nordfyn har man for eksempel Foreningen Nordfyns ReserveBedster, hvor børnefamilier, der ikke har mulighed for at trække på bedsteforæl-dre, når barnet er sygt, kan få tilknyttet en ”reservebedste” til 25 kr. i timen. Også hos Ældre Sagen har man tilbuddet ”Fritterven-ner”, som er en bedsteforældrehjælp, hvor målsætningen er at formidle en kontakt til bedsteforældre-generationen hele året rundt. Det er altså frivilliges hænder som ekstra hjælp i skolefritidsordninger.

Er du indlagt med kræft, så er samtaler med andre patienter uvurderlige

- Bente Nielsen, SF, gruppeformand,

regionsrådet Midtjylland

10

Løsner man op for arbejdsmar-kedets rigide organisering, kan ældre menneskers erfaringer bruges bedre, mener ekspert.

Størstedelen af befolkningen over 60 år har en

viden, en erfaring og et overskud, som samfun-

det – som det er indrettet i dag – går glip af.

Det skyldes ikke mindst, at arbejdsmarkedets

organisering ikke følger med tiden, i stedet skal

det tilpasse sig til den situation, vi kommer til

at stå i. Nemlig færre hænder til at løfte opga-

verne i samfundet.

Det mener Stine Helles, freelanceudvikler

af den offentlige sektor og tidligere chef for

Velfærdsinnovation, Væksthus Hovedstadsre-

gionen.

- Vi må tænke organisering på en anden

måde. Det er jo gak i låget, at familier med små

børn knokler, mens flere må forlade arbejds-

markedet grundet alder. Der er så meget guld,

der går til spilde. Masser af struktur spænder

ben for, at vi kan få gavn af ældres erfaringer

og viden. Vi kan jo se, at mange topledere

fortsætter med at arbejde i en høj alder – det er

nærmest et brand. Og vi har alle noget, vi kan

byde ind med, hvis får lov, siger Stine Helles.

Fokus på opgaven I de aktuelle trepartsforhandlinger, hvor

arbejdsmarkedets parter diskuterer rammerne

for, hvordan arbejdet tilrettelægges, giver

Stine Helles gerne sit

besyv med. I stedet

for seniorordninger på

arbejdspladsen, hvor

man trapper arbejds-

timerne ned, ser hun

hellere, at man foku-

serer på de enkelte

opgaver, der skal løses.

- Ud fra en given opgave kan man så defi-

nere, hvilke kompetencer, der er brug for, og

hvor mange hænder, der skal løfte opgaven.

Måske har den ældre lige netop de kompeten-

cer, der skal til i forhold til en del af opgaven,

og så kan man indrette derefter – eventuelt i

forhold til arbejdstid. Det handler altså om at

afgrænse det stykke arbejde, der skal udføres,

på en ny måde; at sammensætte de rigtige

teams med de rette kompetencer til lige præcis

den givne opgave. På den måde kunne flere

være tilknyttet arbejdsmarkedet i længere til,

siger Stine Helles.

Hun er klar over, at det kan være svært, men

understreger fordelene:

- Det stiller ret store krav til, at ledelsen på-

tager sig en ny rolle som dem, som rent faktisk

har dyb indsigt i,

hvad medarbejderne

kan, og hvad opga-

verne indebærer.

Men da tusindvis går

på pension i disse

år, betyder det, at

mange kommuner

mister viden og

erfaringer. Vi skal tænke ud af kasserne, så vi

får de unge ind på arbejdsmarkedet – men også

bibeholder de ældre, der kan og stadig vil.

10

Af Gitte Roe Eriksen

Hvordan vil du holde dig aktiv, når du bliver pensionist?- Jeg vil deltage i det politiske liv på græs-rodsniveau og bidrage til at holde folkevalg-tes ben på jorden, så de ikke glemmer, hvad de egentligt er valgt til.

Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet?- Jeg vil give af erfaring til de næste gene-rationer via undervisning, instruktion eller lignende inden for de felter, jeg kender til.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark?- Hmm ... ældrebyrde. Tænk at bruge sådan et udtryk om de, der har bidraget med et langt liv til næste generationens velfærd. Jeg tænker, at det ikke desto mindre er byrde, jeg som ældre vil blive betragtet som, hvis vi fortsætter ad den vej, der er lagt nu.

Birgit Brøndum, 54 år, uddannelsesvejleder og frivillig koordinator, Frederiksberg

MedleMMerNe MeNer

erfariNger kAn brugEs bEdrE

De første ti år er

Det handler om at afgrænse det stykke arbejde, der skal udføres, på en ny måde- Stine Helles, freelanceudvikler

af den offentlige sektor

11

AKTIVe ÆLDRe

70-årige har et langt bedre helbred i dag end for 20 år si-den, men der er stadig sociale uligheder.

Selve begrebet ”ældrebyrde” kan godt gemmes

væk på en støvet reol, når vi taler om de yngste

ældre fra 65 til omkring 75 år. De ældres gene-

relt stigende indkomster betyder, at de bidrager

mere til det offentlige gennem skatter og af-

gifter, og at overførsler fra det offentlige udgør

en mindre del af den enkelte ældrehusstands

økonomi end for ti år siden, ifølge Statistisk

Tiårsoversigt 2011.

- Man kan godt sige, at de første ti år er gra-

tis for samfundet. Denne gruppe bidrager rent

faktisk med mere, end den koster, siger profes-

sor Kirsten Avlund fra Center for Sund Aldring,

Københavns Universitet.

Hun forsker i, hvad sociale, mentale og hel-

bredsmæssige faktorer i barndom og ungdom

betyder for tidlig aldring – og hvilken rolle

biologiske og sociale faktorer midt i livet spiller

for aldringsprocessen hos gamle mennesker.

- Vores helbred er langt bedre i dag end for

20-30 år siden – selv

når vi er over de 70 år.

Flere kan klare daglige

aktiviteter selv, og det

skyldes nok mange

ting: Både at flere

lever sundere, men

også at systemet er blevet bedre til at behandle

sygdomme. Dette betyder, at flere nu end

tidligere enten bliver helbredt for sygdom eller

lever i længere tid med en velbehandlet kronisk

sygdom, siger Kirsten Avlund.

Forskelle mellem sociale grupper Hun påpeger dog også, at gruppen af ældre

langt fra kan hældes i samme kasse.

- Der er store forskelle. Vi har en stor gruppe

af stærke og økonomisk velstillede ældre, men

også en stor gruppe, der

er det modsatte. Den

sociale ulighed i helbre-

det følger én hele livet,

og det er blandt andet

de sociale forskelle, der

gør, at gruppen langt fra

er ensartet, og det er man ikke altid opmærk-

som på. Det er rigtigt, at ældres funktionsevne

er blevet bedre, men forskellen mellem de

forskellige sociale grupper er lige så stor, som

den altid har været.

Kurven rykker Jo længere op i årene, vi når, des mere stiger

risikoen for, at vi på et tidspunkt bliver pleje-

krævende og altså koster samfundet mere.

- Dog tyder det på, at kurven rykker. Selv om

vi lever længere, ser det ikke ud til, at vi bliver

mere plejekrævende. Man kan selvfølgelig ikke

undgå det, for vi kan jo ikke programmere folk.

Men en undersøgelse af en gruppe ældre, som

man fulgte fra 92-100 års alderen viser, at an-

delen, der kunne klare sig selv, var nogenlunde

ens hos de 92-årige, som hos de 100-årige,

hvor de svageste ikke har overlevet, fortæller

Kirsten Avlund.

Af Gitte Roe Eriksen

De første ti år er

Flere kan klare daglige aktiviteter selv

- Kirsten Avlund, professor,

Center for Sund Aldring

Foto

: Hei

di L

unds

gaar

d

- Pludselig opdager de jo også, at computeren kan bruges til flere ting, især de sociale medier, hvor de sidder og finder gamle veninder på Facebook, fortæller Ole Lönqvist, 68, om de ældre menne-sker, han hjælper. Ole Lönqvist er tidligere it-chef og nu it-besøgsven, her hjælper han Gunhild Lundsgaard, 68.

13

AKTIVe ÆLDRe

68-årige Ole Lönqvist hjælper hver uge frivilligt andre ældre med deres computere.

Når telefonen ringer hjemme hos Ole Lönqvist

i Rantzausminde ved Svendborg, så er der stor

sandsynlighed for, at en ældre borger i kom-

munen har brug for hjælp til sin computer. Ole

Lönqvist er nemlig frivillig it-besøgsven hos Æl-

dre Sagen i Svendborg-Gudme på tredje år. En

post han beskriver som en ”win-win” situation.

- Jeg har selv meget glæde af det og har selv

respekt for ældre, der ”orker” at gå i gang

mede at lære om IT, siger Ole Lönqvist.

Kan ikke sidde stille Ole Lönqvist har et langt arbejdsliv bag sig

inden for it-branchen. Han blev uddannet hos

IBM i 1965, har bestridt flere it-chef-poster

i forskellige virksomheder, blandt andet hos

Beiersdorf i Danmark og i Tyskland. Han har

været sendt ud til et hav af lande som USA,

Kina, Australien og det meste af den vestlige

verden samt Østeuropa

med ansvar for it-stra-

tegier, indtil han i en høj

alder blev arbejdsløs kort

før pensionsalderen.

- Jeg blev tvunget til at

stoppe. Jeg ville meget

gerne have fortsat med at arbejde, men var

blevet for gammel. Der var ingen, der ville have

mig, fortæller Ole Lönqvist.

I en periode havde han ulønnet arbejde hos

Senior Erhverv – et netværk for jobsøgende

over 50 år. Her etablerede han it-systemer, og

en vinter underviste han kommunens førtids-

pensionister.

- Og så havde jeg lidt kig på Ældre Sagen, for

når jeg ikke længere kunne bruges på arbejds-

markedet, så måtte jeg lave noget frivilligt. Jeg

kan ikke sidde stille. Det er ikke lige mig.

På hjemmebesøg Kort efter pensionsalderen på 65 indtraf, gik

han på Ældre Sagens hjemmeside og skrev til

lokalafdelingen, at han gerne ville være besøgs-

ven, og at han havde it-erfaring. Ældre Sagen

kontaktede ham, og nu har Ole Lönqvist været

it-besøgsven i tre år.

- Jeg tager ud til medlemmer af Ældre Sagen

og hjælper dem i deres eget hjem. Ofte en

gang om ugen, men det kan også være mere.

Hovedparten af ældre har aldrig prøvet en

computer før, men de føler sig presset i forhold

til servicen fra kommunen, der bliver mere og

mere digital og i forhold til, at alle skal have en

digital postkasse i 2015, fortæller Ole Lönqvist

Han er på besøg en til to timer ad gangen og

i et forløb, der strækker sig over fem-ti gange

– afhængigt af den enkeltes baggrund. NemID

og Netbank er nogle af de ydelser, han bruger

tid på at forklare og vise. Men han hjælper også

helt fra bunden, hvor computeren skal tilsluttes

og sættes op. Den ældste, han har hjulpet, har

indtil videre været en dame på 82 år, ligesom

han også hjælper ægtepar.

- Der er helt klart

kommet flere, som har

brug for hjælp i løbet af

de tre år, jeg har været

it-besøgsven. Det er

rart, at jeg kan støtte

op omkring, at de får

en nemmere hverdag. Pludselig opdager de jo

også, at computeren kan bruges til flere ting,

især de sociale medier, hvor de sidder og finder

gamle veninder på Facebook.

Han regner med, at tiden frem til 2015 vil øge

antallet af ældre, der har brug for hjælp.

- Derfor er vi ved at finde ud af, om vi i Ældre

Sagen kan tilbyde kurser for en større kreds,

hvor jeg kan undervise.

En del af hverdagen It-verdenen er altså stadig en del af Ole

Lönqvists liv og hverdag. Selv har han et

hjemmenetværk, hvor han har tilknyttet tre

computere, som han dagligt bruger fire og fem

timer i selskab med.

- Det har jo været hele mit arbejdsliv. Det er

også med til at holde mig frisk. Jeg får alle ny-

hedsbreve, så jeg kan holde mig teknisk ajour,

og jeg tjekker nye systemer.

I nabokvarteret ved man også, hvor man skal

gå hen, hvis man har computerproblemer. Så

går man ind til Ole, der gerne giver en hånd

med.

- Jeg fortsætter, så længe jeg kan med at

hjælpe og med at være it-besøgsven. Jeg kan

lide det, og det er jo kernen i det.

13

Af Gitte Roe Eriksen

fra it-chef til iT-bEsøgsvEn

Det er rart, at jeg kan støtte op omkring, at de får en nemmere hverdag- Ole Lönqvist, it-besøgsven

frivillighEd følgEr MEd

Når den sidste kop kaffe er drukket på job-bet, og man går hjem for allersidste gang, vågner man dagen efter som pensionist. En grufuld tanke for nogle og en hjertelig velkomst hos andre. En del ældre finder dog hurtigt nye interesser heriblandt at blive frivillig til gavn for andre – og dem selv. Alene inden for ældreområdet i Aarhus er antallet af frivillige ved lokalcentre, plejeboliger og i frivillighusene steget med 16 procent på et år. Ifølge Aarhus Kommune er der i dag i runde tal 2.000 frivillige på ældreområdet mod 1.700 for et år siden.

Hos Ældre Sagen boomer det med it-frivillige, der har lyst til at hjælpe an-dre ældre. Fra 2007 til 2012 er andelen af it-frivillige steget fra 386 til 1054 på landsplan. Flere lokalafdelinger i Ældre Sagen har endvidere et tæt samarbejde med kommunerne. Blandt andet er Odense Kommune på vej med robotstøvsugere til kommunens ældre, og Ældre Sagen i Odense har sagt ja til at hjælpe i gang med brugen af robotstøvsugerne. I lokalafdelingen er man ved at lancere tiltaget ”teknikvenner”, der kan hjælpe ældre til at komme godt i gang med støvsugeren.

14

gaMlE og nyE Eu -MEdlEMsstatEr

•   De første 15 EU-medlemslande er: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbri-tannien.

•   De 12 nyeste EU-medlemslande: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Republikken Cypern, Litauen, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

Ungdommen stopper efter de 42 år•  DELTAGERNE I UNDERSøGELSEN blev spurgt om,

hvornår man anses for at være ’ung’. Det er man i gen-

nemsnit ikke længere efter de 42 år.

•   DER ER STORE VARIATIONER på over et årti mellem

den ’ældste’ og ’yngste’ på tværs af landene. Borgere fra

Malta, Portugal og Sverige mener, at være ’ung’ stopper

ved den yngste alder: mellem 36,7 og 36,9 år. Omvendt

føler deltagerne fra Cypern og Grækenland, at folk er

unge indtil hhv. 50,8 år og 50,5 år.

•  I DANmARK føler vi, at ungdommen slutter, når vi når

de 38,7 år.

Flere ældre de næste 20 år•  SyV UD AF TI BORGERE forventer, at andelen af personer på 65 år og over vil stige

over de næste 20 år. Men der er stor forskel på forventningerne mellem de gamle

og de nye EU-lande. I de gamle EU-lande forventer mere end tre fjerdedele (77 %),

at befolkningen bliver ældre, mens det kun lige er under halvdelen (47 %) i de nye

EU-lande, der forventer det samme. En fjerdedel af borgerne i de nye EU-lande tror, at

andelen af personer på 65 år og derover vil forblive den samme, og 20 % tror, at den

vil falde.

•  I DANmARK tror 84 % af borgerne, at andelen af ældre vil stige, 10 % tror, den vil

være det samme, kun 5 % tror andelen vil falde.

vi bETrAgTEr ældrE MEnnEskEr forskelligt

EU har udnævnt 2012 til ”Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mel-lem generationerne”. I den anledning er mere end 30.000 EU-borgere blevet spurgt til deres mening om ældre mennesker. Se nogle af svarene her.

Gammel som 64-årig•  DELTAGERNE I UNDERSøGELSEN blev spurgt om, hvornår man

anses for at være ’gammel’. I gennemsnit menes folk at være gamle,

når de 64 år.

•  På TVÆRS AF DE 27 EU-mEDLEmSLANDE opfattes alder forskel-

ligt. Der er for eksempel geografiske forskelle mellem de gamle og nye

EU-lande. I de 15 første EU-lande bliver man betragtet ’gammel’, når

man er 64,5 år. I de 12 nyeste EU-lande er man ’gammel’, allerede når

man er 61,4 år.

•  OPFATTELSEN AF, HVORNåR mAN ER GAmmEL, spænder vidt på

tværs af forskellige lande, der er faktisk lidt over et årti mellem den

ældste og yngste opfattelse af at være ’gammel. Mens borgerne i Hol-

land mener, at alderdommen begynder, når man er 70,4 år, så mener

borgerne fra Slovakiet, at man er gammel, allerede når man er 57,7 år.

•  I DANmARK følger vi gennemsnittet, her betragter vi folk som

’gamle’, når de er 64,3 år.

•  BLANDT DE ADSPURGTE betyder deres egen alder også noget for,

hvornår man betragtes som ’gammel’. For personer i alderen 15-24 år,

betragtes man i gennemsnit som gammel, når man er 59,1 år. Er man

selv 55 år eller derover, er man først gammel i en alder af 67,1 år.

Folk over 55 år opfattes positivt•  DE FLESTE mENER, at folk i alderen 55 år og

derover opfattes positivt i samfundet – i deres

respektive lande. Men et stort mindretal (28 %)

føler, at de bliver opfattet negativt, især i de nye

EU-lande, hvor 42 % føler det på den måde.

•  I DANmARK mener 79 %, at personer på 55 år

og derover opfattes positivt, mens 16% mener, at

den ældre del af befolkningen betragtes negativt.

Den sidste del svarer hverken, eller eller ved ikke.

Aldersdiskrimination på arbejdspladsen•   ARBEjDSPLADS-ALDERSDISKRImINATION er den

mest udbredte form for aldersdiskrimination med én ud af

fem borgere, der personligt har oplevet eller været vidne

til det. I Danmark har mere end hver fjerde oplevet eller

været vidnet til det.

•   ALDERSDISKRImINATION er mindre udbredt i

forholdet til adgangen til aktiviteter som uddannelse og

fritid, der er det kun omkring én ud af ti, der har oplevet

diskrimination eller været vidne til det. Det gælder også i

Danmark.

•   FLERE DELTAGERE FRA DE NyE EU-LANDE end de

gamle EU-lande siger, at de personligt er blevet diskrimi-

neret (15 % vs. 12 %) og har oplevet det (32 % vs. 25 %).

Ældre spiller en stor rolle i samfundet•   DE FLESTE BORGERE føler, at folk i alde-

ren 55 år og ældre spiller en stor rolle i de

centrale dele af samfundet (familie, politik,

samfund og økonomi), især familien, hvor

82 % føler, de ældre spiller en stor rolle.

•  I DANmARK mener 90 % af borgerne, at

ældre på 55 år og derover spiller en stor

rolle i familien.

AKTIVE ÆLDRE

15

16

De to nye næstformænd har fundet på et lille

slogan, som de er åbenlyst begejstrede for, da

de inviterer indenfor på deres nye kontor på

Christiansborg. Sloganet lyder: ”SF går i dine

sko”, og efterhånden som samtalen skrider

frem, står det klart, at de fem ord meget fint

indkapsler de to næstformænds tanker om

deres nye job.

Det nye makkerpar glæder sig til at komme

i sving med de opgaver, de har liggende foran

sig, og dem er der mange af. En af dem er at

forberede partiet på det kommende kommu-

nalvalg i 2013.

- Det er afgørende, at SF er så stærkt re-

præsenteret som muligt i kommunalbestyrelser

rundt i landet, siger Mette Touborg.

Som borgmester i Lejre Kommune og med-

lem af bestyrelsen

i Kommunernes

Landsforening har

hun et solidt indblik

i den kommunale

verden:

- Vi må ikke

ramme det kom-

munalvalg og blive

halveret, sådan som meningsmålingerne

viser i øjeblikket. I dag er SF repræsenteret i

byrådssale og i regionsråd over hele landet,

og det skal vi også være efter valget. Vores

opgave bliver at koordinere optakten og give

den hjælp, som bliver efterspurgt ude i landet.

Kommunalpolitik er meget lokalt afhængigt,

så det er afgørende at tilpasse valgkampen de

lokale behov. De gode ideer skal deles, så alle

ikke skal opfinde den dybe tallerken, siger hun.

En anden opgave bliver at inddrage baglan-

det mere i udviklingen af ny politik.

- Senere hen i regeringsperioden vil der

blive friere mulighed for at sætte den politiske

dagsorden. Der skal vi sikre, at SF er på banen

med de politiske løsninger, som ligger os på

sinde, siger Mattias Tesfaye.

Derfor vil han og Mette Touborg tage initia-

tiv til nye måder at udvikle politik på i SF, som

inddrager baglandet i debatter om konkrete

politikområder.

- Det kræver, at vi kommer i gang i god

tid, så vi har noget offensivt på hylderne, ellers

kommer vi udelukkende til at reagere på, hvad

medierne eller andre synes er vigtigt, siger

Mattias Tesfaye.

Partiet skal give energi De nye næstformænd vil ligesom deres

forgængere prioritere at komme meget rundt

i landet og besøge de lokale partiforeninger.

Her vil de blandt andet bidrage til at sprede de

gode ideer partiforeningerne imellem, forkla-

rer Mattias Tesfaye.

- Jeg møder ofte folk,

som siger, at de ikke

har overskud til at

deltage i møder, og den

følelse forstår jeg godt.

Men jeg kender også

følelsen af at komme

hjem fra et møde med

mere energi, end jeg tog af sted med, og det

er sådan et parti, vi skal have. Et parti hvor

medlemmerne ikke føler, at de bliver drænet

for energi, men derimod, at de bliver tilført

energi, når de deltager, siger Mattias Tesfaye.

De to næstformænd er klar over, at det

er en udfordring, men de har nogle ideer til,

hvordan det kan lykkes.

- Der skal selvfølgelig være møder, hvor

der bliver snakket politik, understreger Mette

Touborg, men hun er også begejstret for andre

slags arrangementer

- Ofte tror jeg, at folk vælger et partimøde

fra, fordi de hellere vil bruge aftenen med fa-

milien. Derfor synes jeg, at det er en god idé,

når partiforeninger arrangerer alternative ting

som for eksempel byvandringer og skovture,

hvor man også kan tage familien med. Vi skal

blive gode til at udveksle den slags ideer parti-

foreningerne imellem, siger Mette Touborg.

Kernen af SF eksisterer ikke For begge næstformænd er det nyt at have

deres daglige gang på Christiansborg, helt tæt

på toppen af partiet. Men den oplevelse har

ikke givet nogen magtpolitiske åbenbaringer, og

så måske alligevel ...

- Jeg kom forleden til at tænke på historien

om Peer Gynt, der skræller et løg for at nå ind

til kernen af tilværelsen, siger Mattias Tesfaye

og fortsætter.

- Han skræller og skræller og står til sidst

tilbage med ingenting. Det går op for ham,

at tilværelsen ikke har en kerne, men at livet

leves lag på lag. Sådan er SF også. Du kan

skrælle partiets lag væk ét efter ét for at

finde den sande kerne. Men den findes ingen

steder, heller ikke på Christiansborg. Du finder

højst Villy, der står alene og ryger smøger. For

ligesom lagene i løget udgør alle SF'ere partiet

tilsammen. Vi knokler alle sammen for vores

ideer; fra politikerne på Christiansborg til med-

lemmerne i den yderste revle af vores partior-

ganisation. Det er det, vi mener, når vi siger, at

SF går i dine sko, slutter Mattias Tesfaye.

Af Kim Brejnholt Hansen

sF går i dinE sko

Det er afgørende, at SF er så stærkt repræsenteret som muligt i kommunalbestyrelser rundt i landet

- Mette Touborg, næstformand for SF

At være medlem af SF skal være en berigende oplevelse. Det er et af målene for SF’s to nye næstformænd, sygeplejer-sken og borgmesteren Mette Touborg og mureren og fagfor-eningsmanden Mattias Tesfaye.

- Jeg møder ofte folk, som siger, at de ikke har overskud til at deltage i møder, og den følelse

forstår jeg godt. Men jeg kender også følelsen af at komme hjem fra et møde med mere energi,

end jeg tog af sted med, og det er sådan et parti, vi skal have, siger Mattias Tesfaye, der er ny næstformand sammen med Mette Touborg.

17

AKTIVe ÆLDRe

Mattias tEsfayE

• Født 1981 og opvokset i en forstad til Aarhus• Uddannet murer i 2001• Arbejdet som murer og faglig sekretær i 3F•  Har skrevet romanen ”Livremmen” og de-

batbogen ”Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” • Medlem af SF’s landsledelse siden 2010

MEttE touborg

• Født i 1973 og opvokset i Lemvig• Uddannet sygeplejerske i 2000•  Arbejdet som leder i sundhedssektoren og 

finanssektoren•  Medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre siden 2005 og borgmester siden 2009

•  Bestyrelsesmedlem og næstformand for Teknik- og Miljøudvalg i KL. Formand for Lokale- og Anlægsfonden.

Foto: Peter Sørensen

18

Ny LANDSLEDELSE

Emilie Turunen Medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Den Grønne Gruppe i Parlamentet. Hun har en bachelor fra Roskilde Uni-versitet og er tidligere formand for SFU. Europæisk indsigt og internationalt udsyn.

sf’s nye landsledelseSF har fået ny landsledelse, valgt på partiets landsmøde i april. F! har udvalgt nogle få linjer i kandidaternes præsentationsmateriale op til valget og præsenterer her partiets nye ledelse.

Af Kim Brejnholt Hansen

jesper Petersen Folketingsmedlem, opvokset i Hammelev ved Vojens og valgt i Sønderborgkredsen. Har studeret statskundskab og været formand for SFU. Politisk ordfører og en af SF’s frontkæmpere i medi-erne.

jonas Dahl Medlem af Folketinget. Uddan-net i historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet, har tidligere arbejdet i sundhedsforvaltnin-gen i Aarhus Kommune. Har i 15 år været aktiv i SF på mange niveauer.

Kasper Bjering jensen Cand.scient. i matematik og fysik og ph.d.-studerende med forskning i matematikuddan-nelse. Mange års erfaring fra SFU, SF og andre bevægelser på venstrefløjen blandt andet fredsbevægelsen.

Annette Vilhelmsen Folketingsmedlem med rødder i det sydfynske. Er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole, har læst cand.pæd. og arbejdet som selvstændig pædagogisk konsulent. Tidligere medlem af Kerteminde byråd.

Ida DamborgFra SFU i 1980’erne til kom-munalpolitik i 1990’erne og til nuværende arbejde i regions-rådet, Syddanmark. Har været suppleant i Folketinget. Lægger vægt på at være mere praktiker end akademiker.

mattias Tesfaye Næstformand i SF. Uddannet murer og tidligere faglig konsu-lent i 3F. Kendt som debattør i den offentlige debat med fokus på arbejdsmarkedet. Stor erfa-ring med organisationsarbejde ”fra bunden” i 3F.

Andreas Albertsen Uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og til daglig ph.d.-studerende om ulighed i sundhed. Næstformand og forretningsudvalgsmedlem i SF Aarhus og kandidat ved kom-munalvalget i 2009.

meta FuglsangUddannet lærer og jurist, arbejdet som advokat og under-viser. Tidligere byrådsmedlem i Vordingborg og suppleant i Folketinget. SF’er gennem 20 år, kender hver en krog af partiet, senest som næstformand.

19

Thomas Klimek Eksilfynbo bosat i Hjørring, hvor han arbejder som underviser og vejleder på VUC Nordjyl-land. Tidligere formand for SF Hjørring og medlem af repræ-sentantskabet i SF Nordjylland siden 2010.

Trine Pertou mach Bosiddende på Nørrebro og bestyrelsesformand for Mel-lemfolkeligt Samvirke med stor international erfaring. Tidligere folketingskandidat i Københavns Storkreds og i 2011 stedfortræ-der i Folketinget.

Poul Overlund-Sørensen Afdelingsleder på Paradisbak-keskolen på Bornholm, hvor han også er medlem af kommunal-bestyrelsen. Er SF’s medlem af Landsskatteretten og er tidligere folketingskandidat på Bornholm.

Signe munk Studerende og medlem af kom-munalbestyrelsen i Viborg, hvor hun blev valgt ind i 2009. Har været frivillig i flere valgkampe og har erfaring i lokal organise-ring og kampagneopbygning.

Tonni Hansen Bosiddende på Langeland. Formand for LO Sydfyn og 3F Sydfyn. Har kommunalpolitisk erfaring og har haft flere tillids-poster i SF. Han kender partiet bedre end de fleste, senest som næstformand.

Trine Schøning Torp Uddannet psykolog og ansat som lektor på Professions-højskolen Metropol, hvor hun underviser socialrådgivere. Hun er byrådsmedlem og udvalgs-formand i Halsnæs Kommune i Nordsjælland.

Peter Westermann Arbejder som politisk konsulent i organisationen Kooperationen. Begyndte for 10 år siden i SFU, har været folketingskandidat og suppleant som boligordfører i Folketinget. Fra SF Valby.

mette Touborg Næstformand i SF. Uddannet sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien, akutområdet og hjemmeplejen. Gik fra en leder-stilling i forsikringsbranchen til borgmester i Lejre Kommune i 2009.

Nanna WesterbyStuderende på RUC og under-viser på Krogerup Højskole. Sekretariatsleder i tænketanken FOPA og formand for partifor-eningen i Vanløse. Tidligere formand for SFU og tidligere folketingsmedlem.

Villy Søvndal Udenrigsminister. Bor i Bjert ved Kolding. Startede som kommu-nalpolitiker og lokal stemmeslu-ger i Kolding i 1980’erne. Blev valgt ind i Folketinget første gang i 1994. Blev formand for SF i 2005.

20

ANNE BAASTRUP

• Cand. jur., københavns universitet, 1976• fuldmægtig, kommunernes landsforening,

1976-1980• udvalgssekretær, folketinget, 1980-1987• Medlem af sf siden 1987• fuldmægtig, ligestillingsrådet 1987-1989• faglig sekretær, ftf, 1989-1994• Medlem af folketinget for sf siden 1994• ordfører for trafik, grønland samt integra-

tion- og indfødsret.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

21

SF På BORGEN

Bedre og billigere kollektiv trafik

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke

glæder sig over alle de dejlige milliarder, der er

afsat til at gøre den kollektive trafik bedre og

billigere.

Sådan siger Anne Baastrup, som dog stadig

føler sig overbevist om, at en trængselsring

ville have været til gavn for København. Men i

stedet for at være sur over den massive mod-

stand, glæder hun sig over, at et politisk flertal

er enige om at tilgodese den kollektive trafik i

hele landet med en milliard kroner – om året!

I kraft af den trafikaftale, som regeringen

i marts indgik med Enhedslisten og Dansk

Folkeparti (se boks), mener SF’s trafikordfører,

at man har fået gode kort på hånden, når det

drejer sig om at tackle nogle af tidens store

udfordringer: At nedbringe CO2-udslip og

luftforurening, at gøre det muligt at komme

på arbejde til tiden i stedet for at sidde fast i

trængslen og at sikre danskerne en kollektiv

trafik, der binder samfundet sammen.

Letbaner er et ”must” Bosat på Vesterbro i København og billøs er

Anne Baastrup selv en flittig bruger af kollektiv

transport både til møder rundt om i landet og

til sommerhuset ved Bogense. Desuden hopper

trafikordføreren gerne på cyklen, når hun skal

rundt i hovedstadsområdet, og hun kender selv

behovet for, at den kollektive trafik hænger

godt sammen. Overgangen skal være hurtig

og nem mellem bus, tog, metro og i fremtiden

også letbaner – en slags sporvogne, der kører

på eget baneareal. Og så skal cykler i endnu hø-

jere grad indtænkes. Anne Baastrup fremhæver

som eksempel muligheden for at tage cyklen

gratis med S-toget som en utrolig stor succes.

At det batter at investere i en veludbygget og

sammenhængende kollektiv trafik er München

ifølge trafikordføreren et godt eksempel på. Op

til OL i 1972 blev der investeret så massivt i tog,

bus og metro, at ingen bilister ved deres fulde

fem i dag tager bilen ind til bykernen.

- Mit projekt er at lave nogle sigtelinjer, som

kommunerne kan pejle efter. Ved at forankre

initiativerne lokalt og sørge for, at regering og

kommuner arbejder i samme retning og er fæl-

les om finansieringen, så kan vi for alvor flytte

noget, fastslår Anne Baastrup.

Her tænker trafikordføreren blandt andet

på letbaner, som hun ser som et absolut must i

de større byer. På nuværende tidspunkt regner

man med, at letbanen omkring Aarhus åbner i

2015, og at en letbane langs ring 3 i København

står klar i 2020. Anne Baastrup håber desuden,

at letbaner i Odense og Aalborg også bliver

en realitet – eventuelt via støtte fra den nye

forbedringspulje.

En alsidig karriere som MF’er Hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at

høre, at Anne Baastrup er relativt ny på posten

som trafikordfører. Tanker, vurderinger og

ideer strømmer fra den efterhånden temmelig

garvede politiker, som har været medlem af

Folketinget i 18 år. Hendes entré på den politi-

ske scene udsprang i sin tid af en god, gammel-

dags social indignation over, hvor forskellige

vilkår børn har. Anne Baastrup engagerede sig

i forældreråd i sine børns daginstitutioner, blev

skolebestyrelsesformand og gik senere ind i

skolepolitik. I 1994 blev hun valgt ind i Folketin-

get og har gennem flere år tegnet SF’s retspoli-

tiske linje som formand for retsudvalget.

For Anne Baastrup er begejstringen over

at være med til at ændre samfundet intakt.

Hun har i årenes løb været ordfører for mange

forskellige områder, hvor det i hendes øjne alle

vegne drejer sig om at flytte og bevæge menne-

sker til fællesskabets bedste.

- På det retspolitiske felt handler det om at

bevæge kriminelle over i en ny løbebane som

ansvarlige borgere. Og på trafikområdet hand-

ler det jo om at skabe mobilitet i samfundet

og flytte en masse mennesker fra A til B, så

de kan passe deres arbejde eller uddannelse

til gavn for hele samfundet, forklarer Anne

Baastrup.

Det er ingen nyhed, at trængselsringen er død. Men SF’s trafikordfører Anne Baastrup har svært ved at være rigtig skuffet over alternativet: Milliarder af kroner til at give den kollektive trafik et løft.

Af Merete Thorøe

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

22

Forbedringer i stor og mindre skala Trafikordføreren fastslår, at det ikke kun

er store, forkromede projekter, der skaber

mobilitet og binder samfundet sammen.

Også mindre tiltag bidrager til en bedre

trafikafvikling for eksempel supercykelstier,

hvor den første åbnede mellem Albertslund

og København i april. Samtidig får det flere

til at bevæge sig mere.

Det gælder om ikke at bruge alle de ekstra

penge fra trafikaftalen på store anlægspro-

jekter. En elektrificering af jernbanen mellem

Fredericia og Frederikshavn ville eksempelvis

fuldstændig dræne puljerne i mange år.

- Projekter i denne kaliber er afgjort også

SF’s vision – vi vil for eksempel gerne både

elektrificere og have yderligere en ny me-

troring. Vi skal bare finde pengene et andet

sted, pointerer Anne Baastrup.

Personligt kunne SF-ordføreren godt

tænke sig, at de 600 millioner kroner, der er

afsat til forbedringer i 2012, blandt andet bli-

ver brugt til at afhjælpe DSB’s akutte mangel

på materiel forårsaget af, at IC4-togene ikke

kører, som de skal. Det ville nemlig lynhur-

tigt opleves som en forbedring i form af flere

siddepladser.

Skal ikke smørres tyndt ud - Vi vil gøre det billigere for dem, der har

dårligst råd til at transportere sig – det er

ren SF-politik. Derfor skal vi fokusere brugen

af milliarderne og selvfølgelig ikke smøre

takstnedsættelserne tyndt ud på alle typer af

billetter, understreger Anne Baastrup.

Den form for omfordeling går oppositionen

naturligvis ikke ind for. De hævder derimod, at

takstnedsættelser slet ikke virker.

SF vil imidlertid lave nogle forsøg for at

afprøve, hvilke former for takstnedsættelser,

der kan få flere med om bord i den kollektive

trafik. Eksempelvis i form af slagtilbud som

en måneds gratis rejsekort, særlige billigdage,

gratis internet og siddeplads på lange togture,

fri parkering hvis man tager toget og meget

billige rejser på ydertidspunkter, hvor der er

god plads i tog og busser.

Skarp debattør og læsehest At Anne Baastrup i forbindelse med sin 60-års

fødselsdag for nylig flere steder er blevet kaldt

for en skarp debattør bunder muligvis i, at hun

allerede fra barnsben blev god til at debat-

tere. Begge forældre var konservative, og det

affødte ifølge Anne Baastrup nogle ofte meget

voldsomme debatter i hjemmet, hvor hun og

søsteren gerne supplerede deres argumenter

med en del smækken med dørene.

I dag holder Anne Baastrup sig til argumen-

terne – også under de lange og seje diskussio-

ner om trængselsringen. Et hårdt forløb med et

stort arbejdspres, som efterfølgende medførte

et behov for at hive stikket ud en uges tid. På

turen til Gran Canaria forbød trafikordførerens

mand, partifællen Asbjørn Agerschou, hende

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke glæder sig over alle de

dejlige milliarder, der er afsat til at gøre den kollektive trafik bedre og billigere, siger Anne Baastrup, SF’s

trafikordfører, der har en lang og alsidig karriere som MF’er bag sig.

SF’S ØNSKER

SF’s principper for, hvordan pengene i trafik-aftalen bør bruges.

• At give unge incitament til at udskyde bilkøb.

• Forsøg med forskellige former for takst-nedsættelser.

• Ikke penge til store anlægsprojekter. • Udvidelser og forbedringer af eksisterende 

trafiksystemer - fx større kapacitet og frekvens.

23

AKTIVe ÆLDRe

Vi vil gøre det billigere for dem, der har dårligst råd til at transportere sig- Anne Baastrup, SF’s trafikordfører

TRAFIKAFTALEN

• 500 mio. kr. årligt (fra 2013) til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik.

• 500 mio. kr. årligt (fra 2013) til forbedrin-ger af den kollektive trafik i hele landet.

• 600 mio. kr. (engangsbeløb) til forbedrin-ger i 2012.

• En kommission skal i januar 2013 komme med forslag til reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infra-strukturen i hovedstadsområdet.

• Aftalen finansieres ved at afskaffe de lempelige regler for registreringsafgift af leasing- og demobiler.

Foto: Peter Sørensen

SF På BORGEN

at lave andet end at læse bøger. Det forbud

efterkom den

læseglade Anne

Baastrup gladelig.

Med iPad’en fyldt

med elektroniske

bøger – mange af

dem anbefalet af

den mangeårige

rådgiver Ole Hvas

Kristiansen – tyg-

gede Anne Baastrup sig igennem et mindre

bibliotek. Hun har en bred smag og læser

gerne alt lige fra ny, dansk skønlitteratur over

historiske romaner til debatbøger og nordatlan-

tiske krimier. En hobby, som også gerne dyrkes

i sommerhuset ved

Bogense, der besøges,

så ofte det kan lade

sig gøre. Hvilket

imidlertid er knap så

ofte, som før SF kom i

regering. Men når det

kan lade sig gøre, ind-

befatter det altid en

rask tur på jernhesten

ind til Bogense for at købe ind og kigge på det

lokale folkeliv.

24

Af Daniel Bennetsen

Stemningen var ualmindelig trykket ved den

årlige generalforsamling hos den britiske bank

Barclay i slutningen af april 2012. Helt usædvan-

ligt blev der buhet, da bankens administrerende

direktør Richard Diamond ankom til Royal

Festival Hall i London.

Utilfredsheden skyldtes, at bestyrelsen trods

et middelmådigt årsresultat, hvor bankens aktier

havde tabt 35 % af værdien, lagde op til en løn-

pakke alene til Richard Diamond på omkring 215

millioner kroner.

En stor gruppe aktionærer forsøgte at blokere

for lønpakken men blev i sidste ende stemt ned.

Alligevel er aktionærernes modstand et tydeligt

signal til hele finanssektoren om at udvise større

selvkritik med hensyn til lønninger.

En motor for krisen Faktum er nemlig, at lønfesten i finanssektoren

fortsætter: Cheferne får stadig enorme lønninger,

og hvad der måske er endnu værre: En stor del

af de ansattes løn udgøres stadig af bonusser.

En undersøgelse fra Den Europæiske Bankmyn-

dighed af banker i 21 EU-lande viste for nylig, at

bonusserne for chefer og medarbejdere, der på

forskellig vis tager risici gennem for eksempel

handler og investeringer, er større end selve

grundlønnen – i enkelte tilfælde helt op til ni

gange større.

Det sker, selvom de opskruede lønninger

i banker, investeringsfonde, på børserne og

lignende ofte bliver nævnt som en motor for

finanskrisen, da de ansatte blev belønnet for spe-

kulativ adfærd og for risikable handler. De lånte

penge ud til for eksempel boligejere med dårlig

økonomi, penge de reelt ikke havde sikkerhed

for. Dermed blev økonomien pustet kunstig op –

og så brast boblen.

- Det er

langt ude, at

der stadig er

medarbejde-

re, der får helt

op til ni gange

deres faste

indtægt i bonus,

når vi ved, hvor

farlig den slags

belønning er,

siger SF’s medlem

af Europa-Par-

lamentet, Emilie

Turunen. Hun sidder

i Parlamentets økonomiudvalg og har

sammen med den grønne gruppe kæmpet for at

sætte loft over ansattes bonusser, så de som et

minimum ikke overgår grundlønnen.

- Problemet med de meget store bonusser er,

Massiv arbejdsløshed, forringet velfærd og stor statsgæld. Konsekvenserne af krisen har været enorme siden kollapset på finansmarkederne for snart fire år siden. Nu strammer EU grebet om finanssektoren for at forebygge kriser i fremtiden.

25

AKTIVe ÆLDRe

at ligesom en tømrer, der arbejder

på akkord, kan være fristet til at gå

lige lovlig hurtigt hen over detaljerne,

eller sælgeren i Fona ofte har meget travlt

med at reklamere for den tillægsforsikring,

som han eller hun får ekstra penge for at

sælge os – så vil en bankansat været fristet til

gå efter den kortsigtede gevinst, siger Emilie

Turunen.

En række love i støbeskeen Regulering af lønninger er kun en lille del af

det omfattende lovarbejde, der i øjeblikket

foregår i EU for at få hånd om problemerne i

finanssektoren.

Den danske regering har prioriteret

området meget højt og har blandt andet

færdigforhandlet nye regler om handlen med

visse former for derivater. Det er aftaler om

værdipapirer, hvor den økonomiske risiko

overføres mellem flere parter i handlen,

hvilket skabte et ugennemskueligt net af

risikoforskydning, så det efterhånden var

umuligt at vurdere, hvad risikoen var for

at miste penge ved køb og salg af et givent

værdipapir. Den amerikanske rigmand og in-

vestor Warren Buffet betegnede derivaterne

som ”finansielle masseødelæggelsesvåben”.

De nye regler skaber langt større gennem-

sigtighed og sikrer, at risikable derivater

ikke bliver solgt, uden at køberen er fuldt

informeret om risiciene.

I Danmark har regeringen med erhvervsmini-

ster Ole Sohn i spidsen blandt andet nedsat en

ekspertgruppe, der skal kulegrave årsagerne til

finanskrisen. Og i Europa-Parlamentet kæmper

SF blandt andet for at få gennemført en række

strengere krav til de europæiske banker og tilsy-

net med bankerne. (se bokse på næste side).

Nok at tage fat på Der er nok at tage fat på for lovgiverne. I to

årtier op til finanskrisen skete der en langsom

afregulering, hvor der blev slækket på regler

og krav til finanssektoren. Det fortæller den

franske økonom Thierry Philipponnat, der er

EU

FINANSKRISEN KORT FORTALT

Ingen vil tage ansvaret for finanskrisen, siger Thierry Philipponnat, generalsekretær i NGO’en Finance Watch. F! har stillet ham fire spørgsmål om finanskrisen.

Hvad er de vigtigste komponenter i finanskrisen?Fire ting: 1) Stigende gældssætning, der skyldtes mang-lende kontrol med de kommercielle banker og ineffektive risiko-modeller. 2) Meget tæt forbundne markeder, som skadede gennemsigtigheden og medførte, at markederne smittede af på hinanden. 3) De finansielle institutioners viden om, at de ville blive reddet af regeringerne – hvilket førte til uansvarlighed. 4) Svag ledelse og styring i de finansielle virksomheder. Hvad karakteriserede reguleringen af finans-sektoren i årene frem mod finanskrisen? Før krisen var der tendens til en meget ”forsigtig” regulering. Den var baseret på en tro på, at markedets deltagere ville være tilskyndet til at regulere sig selv og andre, og at denne disciplin ville sikre stabilitet. Har den finansielle sektor taget ansvar for krisen – og bør den?Ingen leder i den finansielle sektor har, så vidt jeg ved, offentligt indrømmet et ansvar for krisen. Den finansielle industri deler skyld for krisen med myndigheder, politikere og investorer, der alle spillede en rolle i krisen. Men den finansielle sektor var den eneste gruppe, der har nydt betydelige økonomiske fordele ved krisen. Hvilken lovgivning på vej fra EU vil have bedst effekt i forhold til at bremse en ny finanskrise? Foreløbig er der ikke noget, der har adresse-ret problemet med, at institutionerne fortsat forventer at blive reddet af regeringerne – og derfor handler uansvarligt – og at enkelte banker er så store, at det ikke er muligt at lade dem gå konkurs. Kapitalkravsdirektivet er det, der kommer tættest på.

Politikerne troede på, at finansindustrien ville være i stand til at regulere sig selv. Men det viste sig ikke at være tilfældet.

- Thierry Philipponnat, generalsekretær,

Finance Watch

26

generalsekretær i organisationen Finance Watch,

en Bruxelles-baseret NGO med fokus på EU-

lovgivning på finansområdet.

- Politikerne troede på, at finansindustrien

ville være i stand til at regulere sig selv. Men

det viste sig ikke at være tilfældet. Afregule-

ringen gjorde det derimod muligt for krisen at

rodfæste sig, særligt når det gælder den enorme

gældssætning i de finansielle institutioner. Den

skadelige adfærd var mulig, fordi man vidste, at

regeringerne ville være nødt til at gribe ind, hvis

det brændte på.

Thierry Philipponnat mener, at finanssekto-

ren bærer det primære ansvar for finanskrisen –

assisteret af politikere og investorer. Det skyldes

ikke mindst, at institutionerne var alt for dårlige

til at opbygge en ordentlig egenkapital, som

kunne have gjort dem langt mere modstandsdyg-

tige over for pludselige kursfald og spekulation.

Der var amerikanske finansvirksomheder, hvor

forholdet mellem egenkapital og gæld var mere

end 1:30. Derudover var det bankerne og deres

lobbyister, der overbeviste lovgivere og politikere

om fordelen i at afregulere.

Emilie Turunen medgiver, at politikerne ikke

kan være stolte af deres manglende indgriben i

årene frem mod krisen.

- Vi må erkende, at der er et meget stort

politisk ansvar. Politikerne har over en bred kam

været alt for naive og godtroende – ikke mindst

blandt de borgerlige, der har kæmpet hårdt for

at lempe kravene. Nu er der heldigvis skabt en

vis enighed om en ny dagsorden. Fri leg dur ikke.

Komplekse produkter Når politikere og eksperter overså truslen fra

den kunstigt oppustede finanssektor, der blev

stadig mere forgældet, skyldes det ikke mindst,

at branchen udviklede en perlerække af kom-

plekse finansielle produkter, som i de forkerte

hænder kan være dybt skadelige. Nogle af pro-

dukterne var så komplekse, at Alan Greenspan

to år efter sin afgang som chef for den ameri-

kanske nationalbank indrømmede, at han ikke

forstod dem.

Ifølge Emilie Turunen udstiller det, hvilken

udfordring politikerne står overfor:

- Der blev grundlæggende opbygget en

myriade af komplekse og uigennemskuelige

finansielle produkter, der fungerede som røgslør

for politikere, borgere, offentlighed og ofte også

for deres egne aktionærer. En central opgave er

nu at genskabe gennemsigtigheden med, hvad

der foregår på finansmarkederne.

- Man skal huske på, at når millioner af euro-

pæere er blevet arbejdsløse, og når velfærdsgo-

der er blevet skåret væk, og lande er på randen

af bankerot, så kan en betydelig del af skylden

sendes direkte videre til finanssektoren og

manglende regulering af sektoren. Det er vi nu

ved at råde bod på, siger Emilie Turunen.

Det er langt ude, at der stadig er medar-bejdere, der får helt op til ni gange deres

faste indtægt i bonus, når vi ved, hvor farlig den slags belønning er

- Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF

AKTIVe ÆLDRe

KreditvurderingerEfter finanskrisens udbrud er der kom-met stor fokus på ratingbureauerne, som har stor magt over finansmarkederne. De foretager vurderinger af værdipapirer og dermed risikoen ved at investere i stats-obligationer, aktier og andre produkter, men overså alle faresignaler og var i stedet med til at blåstemple spekulativ adfærd. En revision af den eksisterende lovgivning vil mindske bureauernes indflydelse. For-handlingerne forventes afsluttet i efteråret 2012.

Finansielle produkterEU er i gang med at vedtage et direktiv, som skal regulere markedet for finan-sielle produkter. Det skal skabe et mere gennemsigtigt marked for de komplice-rede produkter samt større sikkerhed for investorerne. De nye regler skal blandt andet tage hensyn til det voksende antal lynhurtige handler foretaget af computere, der giver anledning til voldsomme kursud-sving. Det skete for eksempel ved ”mini-krakket” i maj 2010, hvor det amerikanske Dow Jones-indeks faldt med 5,5 % på fem minutter for derefter at genvinde tabet inden for ti minutter. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af 2013.

Finansskat Der bliver forhandlet om en skat på finan-sielle transaktioner, eksempelvis handel med aktier og obligationer. Den skal gøre det mindre fordelagtigt at foretage kort-sigtede, spekulative handler og vil være en måde at beskatte finanssektoren på. Det er ikke forventningen, at alle 27 EU-lande når til enighed om en finansskat, men der er mulighed for, at en række lande går sammen om at indføre skatten.

Det parallelle banksystemDet parallelle banksystem dækker over banklignende aktiviteter og finansielle instrumenter, der modsat almindelig bank virksomhed ikke er underlagt samme re-gulering og derfor kan tillade langt større risici i forbindelse med investeringer. Almindelige banker er direkte forbundet til denne mere eller mindre uregulerede del af banksektoren. Kommissionen overvejer lige nu at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2012.

Kapitalkravsdirektivet

Kapitalkravsdirektivet vil sætte langt strengere krav til, hvor godt bankerne skal være polstret i krisetider, de såkaldte likviditets- og kapitalkrav. Kravene bliver også strengere for udbetaling af lønninger og bonusordninger. Forhandlingerne for-ventes afsluttet i løbet af sommeren 2012 under det danske formandskab.

lovgivning på vej fra eU EU

28

Dem, der stemmer på den populistiske højrefløj, er hverken dumme eller vildledte. Mange af dem er blevet glemt og ignoreret af de etablerede partier, men på højrefløjen føler de sig hørt.

højrepopulismens

Da en af verdens førende forskere i højre-

populisme, Cas Mudde, besøgte Oslo, kunne

han fortælle de fremmødte, at ”størstedelen

af befolkningen støtter de fleste af højrepo-

pulisternes krav. Det store spørgsmål er altså

ikke, hvorfor så mange stemmer på højrepo-

pulisterne, men hvorfor ikke flere gør det.”

Ekskluderende nationalisme, forkærlighed for

autoritære værdier og antielitisme er højrepo-

pulismens ideologiske kerne. Disse holdninger

er ikke fortrængt til samfundets udkantsområ-

der, hverken i Norge eller Danmark.

Ifølge Integrationsbarometret i 2010 siger

54 procent af den norske befolkning, at man

ikke bør lukke flere indvandrere ind i Norge.

I European Value Survey fra 2008 svarede

over 40 procent af Norges befolkning, at de

i større eller mindre grad oplever, at ”antal-

let af indvandrere vil udgøre en trussel mod

samfundet.” I andre europæiske lande er

skepsissen over for øget indvandring og et

mere mangfoldigt samfund også markant. 65

procent af vesteuropæerne er enige i udsagnet

”vores land har nået grænsen – hvis der kom-

mer flere mennesker, der tilhører minoritets-

grupperne, så får vi problemer.” 37 procent

af vesteuropæerne mener, at flygtninge skal

nægtes familiesammenføring.

Antielitismen har også betydelig støtte i den

offentlige opinion. Den norske Magtudredning

fra 2003 konkluderede, at tre ud af fire var

helt eller delvist enige i, at partierne ikke er

interesserede i, hvad folk mener, mens fire ud

af fem var helt eller delvist enige i, at stor-

tingsmedlemmerne ikke tager særligt hensyn

til, hvad almindelige mennesker mener. Et

Eurobarometer fra 2006 viser, at 60 procent

af befolkningen i de 25 EU-lande mener, at

politikerne på nationalt plan er korrupte.

Globaliseringens tabere Højrepopulistiske

holdninger er udbredte,

men højrepopulisme

har også en mere usyn-

lig side. Den handler

om nostalgiens retorik

og de glemte vælgere.

Sårbarhed, statustab og

længsel efter fortiden

karakteriserer de højrepopulistiske vælgere.

Mens socialisten drømmer om fremtidens

samfund, drømmer højrepopulisten om sam-

fundet af i går. Længsel efter det tabte gennem-

syrer derfor højrepopulistens retorik. Dansk

Folkeparti vil ”bevare den danske kulturarv”

i mødet med en stadig mere kaotisk og inter-

nationaliseret verden. Sverigedemokraterne

ønsker sig tilbage, til ”da Sverige var Sverige”

og vil have, at landet skal være lige så etnisk

homogent, som Færøerne er. I dybdeinterview

vender Sverigedemokraternes vælgere igen og

igen tilbage til den svenske guldalder, dengang

Sverige producerede verdens bedste biler, og

den svenske velfærdsstat tog sig af alle.

Mens globaliseringen, det multikulturelle

samfund og uddannelsesrevolutionen bliver

lovprist af den højtuddannede samfundselite,

kan de samme processer for andre grupper

betyde tab af status og

muligheder. Sårbar-

heden og statustabet

for højrepopulister-

nes vælgere er ofte

usynligt, fordi de

repræsenterer grupper

af lavt uddannede, der

sjældent dominerer

den offentlige debat.

Hvad de ser som

virkelige problemer, beskriver samfundseliten

som holdningsproblemer. Den konflikt er især

tydelig på indvandrer- og integrationsområdet,

Af Ketil Raknes

F! bringer i hvert nummer en kronik, der stikker dybere end dagens dagsorden

Mens socialisten drømmer om fremtidens samfund, drømmer højrepopulisten om samfundet af i går

– Ketil Raknes, statssekretær og tidligere politisk rådgiver

AKTIVe ÆLDRe

29

KRONIKKEN

hvor højt- og lavtuddannede vurderer situatio-

nen meget forskelligt.

En enlig mor i en af Malmøs forstæder

forstår ikke svenske politikeres forsikringer

om, at indvandringen gør Sverige til et bedre

samfund. Hun har set andelen af indvandrere

stige, kriminaliteten øge og sit boligområde

forfalde. Hun føler sig trængt op i en krog i

kampen om velfærdsstatens knappe ressourcer

og er bekymret for sine børns fremtid. Hun ser

ikke andre end højrepopulisterne tage hendes

bekymring alvorligt.

Frygten for fremtiden Et kig på Dansk Folkepartis vælgere fortæller

den samme historie om en gruppe vælgere,

der frygter en fremtid, hvor velfærdsstaten er

utilstrækkelig, og hvor der ikke vil være brug

for folk med lavere uddannelser. Mange føler,

at samfundet har svigtet dem, og at det job, de

udfører, og de værdier, de har, ikke længere er

nyttige. ”Som det er nu, skal alle havde en teo-

retisk uddannelse, men det er overhovedet ikke

nødvendigt. Der er ikke plads til almindelige

mennesker med andre evner. Om få år vil det

være helt umuligt for almindelige mennesker

som mig. Du skal være så intelligent, så intel-

ligent. Det er

ikke retfær-

digt,” sagde en

arbejdervælger,

der stemte på

Dansk Folke-

parti i 2001.

Danske

arbejdervælgere, der er gået over til Dansk

Folkeparti, udtrykte også vrede over, at vel-

færdsstatens hårdtarbejdende lønmodtagere,

som har betalt skat hele deres liv, ikke får den

omsorg, de fortjener, når de bliver gamle eller

har brug for hjælp. De forbinder nedskæringer

i velfærdsstaten med udgifter til indvandrere,

flygtninge og bistand til udviklingslandene: ”Vi

må sikre os, at de ikke synes, det er godt at

komme herop og bare blive hjemme og have

det sjovt. Det er virkelig nødvendigt at gøre

noget, synes du ikke? Vi får brug for pengene

til vores pensionister, og hvis Gud vil det, bliver

vi selv pensionister en dag,” fortalte en bør-

nehavepædagog, som var gået over til Dansk

Folkeparti i 2005.

En forskergruppe ledet af den schweiziske

politolog Hanspeter Kriesi har konkluderet, at

højrepopulismen er en del af en ny konfliktlinje

i europæisk politik mellem globaliseringens

vindere og tabere. For dem med videregåen-

de uddannelser giver indvandringen og den

europæiske integration nye og spændende

muligheder. De er vinderne. Dem med færre

ressourcer og lavere uddannelse ser deres job

forsvinde til Indien og Kina, samtidig med at

billig arbejdskraft strømmer ind fra Østeuropa

og den tredje verden. De er tabere.

Højrepopulisterne lytter Selv om retorikken hos højrepopulisterne kan

virke voldsom og krænkende, er det en styrke,

at de når vælgergrupper, der føler, at de øvrige

partier har forladt dem. Højrepopulisterne er

et alternativ til de vælgere, som er utilfredse

med den måde, de etablerede partier og

demokratiet fungerer på. Ved at stemme på

højrepopulisterne bliver de hørt. I dybdeinter-

views indrømmer nogle af de højrepopulistiske

vælgere, at de er uenige med højrepopulisterne

i en masse, men at stemme på højrepopuli-

sterne er den eneste måde at få den politiske

elite til at lytte. Så i stedet for at møde disse

vælgere med moralske fordømmelser bør

venstrefløjen i stedet interessere sig mere for,

hvorfor så mange lavtuddannede vælgere ser

højrepopulisterne som den eneste naturlige

kanal til at få luftet deres frustration igennem.

Ketil Raknes er netop udnævnt til statssekretær i det norske miljøministerium og er tidligere politisk rådgiver i

Sosialistisk Venstrepartis stortingsgruppe. Han har også be-skæftiget sig med journalistik og har en mastergrad i ame-rikansk politik. Kronikken er skrevet på baggrund af hans seneste bog, "Høyrepopulismens hemmeligheter" (2012).

Illustration af André Leit / iBureauet

30

Der skal være Balance i tingene

Stine Bosse skiftede den ene altopslugende topstilling ud med en række engagementer, hun selv får energi fra. Der er frihed til forskel, mener hun. Og den bruger Stine Bosse til at balancere goderne i sit nye liv som mormor, som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og som engageret NGO’er. Alt handler om balanceret fordeling.

Fotograf: Peter Sørensen

31

AKTIVe ÆLDRe

Vores tid er kendetegnet ved, at vi aldrig er

100 procent tilstede nogen vegne, siger Stine

Bosse og kigger ud over forsamlingen af SF-

medlemmer i kvarterhuset på Jemtelandsgade på

Amager, hvor hun lige har taget hul på sit oplæg

om ”Den vægtige kulturpolitik”.

I det samme ringer hendes mobiltelefon fra

et sted i håndtaskens dyb og illustrerer hendes

pointe med al tydelighed.

Stine Bosse har ellers været fuldt og helt

tilstede samme sted længere end de fleste. I 23

år hos forsikringsgiganten Tryg, hvor hun steg og

steg mod toppen. Indtil hun sidste år – efter otte

år som koncernchef – stoppede, fordi hun på en

måde var blevet for meget tilstede.

- Hver gang folk sagde Stine, sagde de Tryg

og hver gang folk sagde Tryg, sagde de Stine. Det

holdt bare ikke, siger Stine Bosse, da hun umid-

delbart efter oplægget møder F!

Et overraskende valg af den fremadstor-

mende erhvervskvinde, der blandt andet blev

placeret som nummer 22 på Financial Times’

top-50 over de mest magtfulde kvinder i verden

i 2010.

Stine Bosse havde dog andre hensyn at tage.

Af mere eksistentiel karakter. Nogle år tidligere

fik hun konstateret modermærkekræft, og selv

om hun blev helbredt, blev tiden hende mere

kostbar. Derfor ville hun også være mormor på

mere end kransekageniveau, som hun siger, da

hendes datter for et par år siden fødte en pige.

- Jeg havde brug for friheden til selv at plan-

lægge min tid. I dag holder jeg min kalender fri

hver fredag, så jeg kan være sammen med mit

barnebarn. Det var mildt sagt umuligt, da jeg var

i Tryg, siger Stine Bosse.

Agter balancen Arbejdstiden bruger Stine Bosse nu på besty-

relser, hvor hun blandt andet har sæde i TDC,

Flügger, miljøtænketanken Concito og mest

profileret: Posten som bestyrelsesformand for

Det Kongelige Teater, som hun blev tilbudt i

januar i år.

Derudover er Stine Bosse engageret i en

række frivillige organisationer: Hun er blandt

andet formand for Børnefonden, del- og initiativ-

tager til Mellemfolkeligt Samvirkes ”Kvinder for

indflydelse” og formand for denne sommers de-

buterende kunstfestival Copenhagen Art Festival.

- Det var det, jeg længtes efter, efter alle de år

på samme sted. Det har altid været vigtigt for

mig at veksle mellem noget meget professionelt

og noget kulturbærende. Det er jo i virkeligheden

fordelingen af verdens goder, det handler om,

og det har jeg – i forskellige udtryk – altid været

optaget af.

Stine Bosse tegner således en usædvanlig so-

cial profil i en profitorienteret forretningsverden.

- Jeg må ærligt bekende, at for mig er det

vigtigt, at der er en god balance i tingene, nikker

hun bekræftende.

- Jeg synes på den ene side, det er utrolig

vigtigt, at der er folk, der kan tjene penge, være

drivere og skabe vækst. Men lige så vigtigt er

det, at fællesskabet fungerer, og at fordelingspo-

litikken er balanceret.

- Jeg læste for nylig bogen ”The Spirit Level”

(af Richard Wilkinson og Kate Pickett, red.),

som jeg blev utrolig inspireret af. Den beskriver,

hvorfor det er vigtigt for alle mennesker i et

samfund, at der ikke findes ekstrem forskel på

rige og fattige. Det er simpelthen en forudsæt-

ning for et trygt og tillidsfuldt samfund, lyder det

fra Stine Bosse.

Hendes blå øjne kigger fokuseret frem.

Ansigtet hviler i sine milde folder, men tonen er

nu marginalt skærpet.

- Vi tager jo for givet, at vi kan stole på folk;

hvis vi skal gå til politiet, kan vi stole på, at

de er ubestikkelige, og at vi kan få hjælp. Men

hvad hvis man nu forestillede sig, at det ikke

var sådan? Man ville få fjernet noget essentielt

– noget lykke. Bogen forklarer mig, hvorfor

jeg altid har tænkt, som jeg har. Jeg sagde det

dengang i Tryg: Vi er hinandens tryghed, vi kan

ikke spare op til tryghed eller forsikre os til

tryghed. Tryghed er noget vi giver hinanden, i

familier, venner og andre fællesskaber.

Stormfuld kongelig affære Samme grundholdning ligger bag en anden af

Af Peter Rewers

STINE BOSSE

• født: 1960• uddannet jurist fra københavns universitet

i 1987• indtil januar 2011 ansat i tryg, siden 2003

koncernchef i tryg/vesta• bestyrelsesposter: det kongelige teater

(formand), tdC, flügger (formand), Concito (formand) med flere.

• frivilligt: børnefonden, kvinder for indfly-delse med flere.

KULTUR

32

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

33

AKTIVe ÆLDRe

Stine Bosses kulturpolitiske pointer, som hun

også deler i oplægget:

- Kultur kan defineres som de oplevelser, vi

giver hinanden, og er derfor et vigtigt demokra-

tisk virkemiddel, som vi skal værne om.

Sætningerne kunne også stå som pro-

gramerklæring for Stine Bosses arbejde på Det

Kongelige Teater, hvor hendes store fokus på

balance og inklusion er

krævet i en turbulent

tid med drama såvel

uden for som inden for

murene.

- Det Kongelige

Teaters store udfordring

er at vide, at vi er de

ypperste uden at være

ekskluderende. Men

omvendt: hvis man

vil være alt for alle, er

man intet for nogen.

Det mest afgørende er,

hvordan vi forklarer os

selv, og at publikum kommer på grund af indhol-

det, forestillingerne, og ikke på grund af rammen,

Det Kongelige Teater, siger Stine Bosse.

Det drama, der altid omgiver nationalscenen,

er den store forandring i forhold til hendes tidli-

gere arbejde i erhvervslivet. Men det er bestemt

ikke til det negative, siger bestyrelsesformanden

og fremhæver netop kunstens og kunstneres

evne til at præstere på trods af kaos i kulissen.

- Mange politikere spørger, om der ikke

snart kommer ro på derinde. Der må jeg svare

nej, og det skal der heller ikke være; det lever

af konstruktiv konflikt. Og det særegne er, at

det går ikke ud over den kunstneriske kvalitet.

Eksempelvis blev balletten ”Kameliadamen”

udfoldet midt i stormvejret med afskedigelser og

nedskæringer, og den var vidunderlig smuk.

Udgivelse gav indsigt Stine Bosses målrettede energi og engagement

synes også at ligge dybt indlejret i hendes egen

natur.

Hendes mangeårige status som landets før-en-

de erhvervskvinde gjorde hende til oplagt emne

for de allestedsnærværende biografier, og for tre

år siden blev hun kontaktet af to journalister, der

ville skrive bogen om

hende. I første omgang

afviste Stine Bosse at

medvirke, men da bo-

gen ville blive skrevet

under alle omstændig-

heder, ændrede hun

holdning.

- Jeg kunne ikke

holde ud, at der skulle

komme en bog om

mig, der slet ikke

handlede rigtigt om

mig. Men det skulle

samtidig være en brug-

bar bog for alle og ikke bare for erhvervslivet,

forklarer hun om sin medvirken i bogen ”Stine

Bosse – Det handler om at turde”, hvor hun

meget åbenhjertigt fortæller om sin enebarnsop-

vækst præget af morens undertrykte depression

og senere selvmord. Hun fortæller om en tragisk

ulykke, hvor hendes datters kæreste omkom-

mer, og hun fortæller om sin egen kamp med en

potentielt dødelig modermærkekræft.

- Jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe andre

mennesker; hvis jeg tør fortælle, at succes ikke

handler om forsiden, men ligeså meget om

bagsiden.

- Det var en meget spændende proces. Da

jeg læste bogen, var der sider af mig selv og kom-

binationer, jeg ikke havde set. Det var rørende,

men også lidt grænseoverskridende.

Og så var det her, at Stine Bosse for alvor blev be

vidst om, hvad der har drevet hende så vidt, som

hun er kommet. Og som stadig driver hende.

- Jeg havde ikke erkendt den fulde betydning af

mit forhold til min far, før jeg læste bogen. Min

far var på mange måder et fantastisk menneske,

men han syntes aldrig, det, jeg lavede, var godt

nok. Hvis jeg fik 11, spurgte han, hvorfor jeg ikke

fik 13, og senere syntes han heller ikke, at min

erhvervskarriere var den rigtige. Jeg skulle altid

bevise over for ham, at jeg kunne, forklarer Stine

Bosse og sætter sig tilbage i stolen.

- Det er nok ganske almindelig psykologi; det

er derfor, jeg har lavet alt det, jeg har lavet. Gidet

alt det, jeg har gidet. Og stadig gider. Dybest nede

er der nok et eller andet, jeg stadig vil bevise.

Men nu har jeg givet mig selv lov til at være mere

afslappet, brede vingerne mere ud. Og det er

befriende.

INSPIRATORER FOR STINE BOSSE

• bill Clinton - Et fantastisk nærvær. han har evnen til at tale direkte ind i hjertet og bevæge alle, der lytter.

• bodil nyboe andersen - hun udvidede mulighederne. da hun blev nationalbankdirektør, kan jeg huske, at det gav mig en tro på, at det nu var muligt at komme endnu længere. (formand) med flere. frivilligt: børnefonden, kvinder for indfly-delse med flere.

• pippi langstrømpe - genser filmene for tiden med mit bar-nebarn og mindes om, at hun faktisk var en rollemodel for mig. hun symboliserer frihed, og selvstændighed. piger skal bare se pippi.

Kultur kan defineres som de oplevelser, vi giver hinanden, og er derfor et vigtigt demokratisk virke-middel, som vi skal værne om- Stine Bosse, formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse

- Det har altid været vigtigt for mig at veksle mellem noget meget professionelt og noget kulturbærende. Det er jo i virkeligheden for-delingen af verdens goder, det handler om, og det har jeg – i forskellige udtryk – altid været optaget af, siger Stine Bosse. Hun har siden januar været formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse.

KULTUR

34

UDEN FILTER

Jeg kan huske, at jeg sidst på eftermidda-

gen måtte tvinge mig selv til at slappe af i

kæberne. Bare et øjeblik se lidt sur ud og mas-

sere mine kinder, for jeg var slet ikke vant til

at smile så meget. Jo jo, jeg betragter mig selv

som en glad og begejstret dreng, men intet

havde forberedt mine smilereflekser på den

overvældende følelse, det ville være at stå på

Enghavevej 82 en sen eftermiddag og se det

hele lykkes. Et bredt smil som en kvart vand-

melon mens det ene smukke, farvestrålende

menneske efter det andet gik ind mellem byg-

ningerne og stod klar til at feste til den sjette

Afrovaganza i rækken. Men selvom det gjorde

en smule ondt i kæberne, var det samtidig den

bedste følelse i resten af kroppen. Her stod

vi midt i den foreløbige kulmination på en ret

simpel ide, vi havde fået for længe siden.

I 2009 sad vi en flok drenge i vores ny-

startede kollektiv på Amager og fik ideen til

Afrovaganza. Flere af beboerne havde et år

forinden rejst rundt forskellige steder i Afrika,

og to af os havde gennem Mellemfolkeligt

Samvirke arbejdet frivilligt på en skole i det

nordlige Uganda. Det havde givet en nær

relation til skolelederen Rita og en indsigt i

det store arbejde, hun udførte, på trods af

manglende midler.

For at give hende en håndsrækning valgte vi

at invitere alle vores venner og gøre det, vi i

forvejen mestrede; holde en kæmpefest. Fadøl

blev solgt i mit værelse, udestuen blev til et

dansegulv, en auktion samlede alle gæsterne,

og Afrovaganza var en realitet.

Dagen efter kunne vi tælle pengene, tælle

dem igen, og så forsøge at tro på, at vi havde

lavet et overskud på godt 14.000 kroner. Blot

ved at kombinere to ting vi brændte for – at

holde fester med alle vores venner og støtte

mennesker, vi vidste, havde brug for det. Så-

dan er vi blevet ved. Vennerne fortalte deres

venner om den vanvittige fest på Amager,

hvor gæsterne genererede et overskud, og

musikken fortsatte, selvom solen stod op. Og

da vores venners venner fortale deres venner

om festen, var vi pludselig blevet så mange,

at det ved vores tredje fest nærmede sig det

uansvarlige. 500 mennesker på 200 kvadrat-

meter er lige i overkanten af, hvad sådan en

amagervilla fra 1927 kan klare.

I stedet for at lukke ned valgte vi at rykke

ud. Prags Boulevard, Carlsberggrunden og se-

nest Enghavevej har siden fået besøg af vores

festkoncept, hvor ivrige og gavmilde gæster

kommer i farverigt tøj og slår sig løs, mens de

bidrager med penge til de tre projekter, vi nu

støtter i Uganda og Ghana. Og hver gang er det

det samme problem med smilemusklerne, for

det er den mest rørende og bevægende følelse

at være medvirkende til noget, der i den grad

efterlader et indtryk både hos vores gæster og

de steder, vi støtter. Det giver os alle fornem-

melsen af at være en del af noget større,

noget der bryder med vante forestillinger om

vores generation.

Til den seneste fest var der 1300 gæster og

et overskud på mere end 72.000. Afrovaganza

er vokset. Både fordi flere og flere vil være

med, men også fordi det er stærkt vanedan-

nende at smile så meget.

Af Martin Fehr Therkildsen

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft

for en hjertesag.

martin Fehr Therkildsen er med i Afrovaganza, der holder store fester og giver overskuddet til

velgørende formål i Afrika. Læs mere på: afrovaganza.blogspot.com

afrovaganza

Bliv eN del af sf’s Nye haNdelsNetværk

sf’s soMMertræf

Besøg strasBourg

KALENDER

foredrag Med haNs MorteNseN og BogeN oM sf

SFOF København indbyder til en spændende aften, hvor Hans

Mortensen fortæller om sin bog ”Den Røde Tråd – SF og vejen

til magten”. Hør om SF’s rejse fra kold krig og opgør med DKP til

regeringsmagten efter det seneste valg. Der vil være rig lejlighed

til at stille spørgsmål og få uddybet de dele af bogen, der vækker

særlig interesse.

Tid og sted: 7. juni kl. 19.00-21.30, Blegdamsvej 24 A, København N.

Pris: 50 kroner betales ved indgangen.

Tilmelding: Send en mail til sfof@sfof.dk

SF holder traditionen tro sommertræf på Ryslinge

Højskole den 24.- 26. august. Sommertræffet er en

blanding af politiske diskussioner, stof til eftertanke, motion til

lattermusklerne og sommerligt samvær. I år er hovedtemaet kom-

munalvalg, så hvis du overvejer at stille op som kandidat, er som-

mertræffet ekstra relevant for dig!

Tid og sted: 24.-26. august, Ryslinge Højskole, 5856 Ryslinge.

Læs mere på: sf.dk/sommertraef

Besøg Europa-Parlamentet på en 5-dages tur til Strasbourg. Oplev

en dag i Parlamentet – mød Margrete Auken og Emilie Turunen

og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Rejsen inkluderer

også en udflugt til Alsace.

Tid: 20.-25. oktober 2012.

Pris: 2.400 kroner

for tog, hotel,

morgenmad og

udflugt til Alsace.

Tilmelding er

nødvendig, læs

mere på:

www.sfof.dk

Er du interesseret i international

handel eller har erfaring med er-

hvervsudvikling lokalt, så er SF’s nye

handelsnetværk noget for dig.

Handels- og investeringsminister Pia

Olsen Dyhr og borgmester og næstfor-

mand Mette Touborg vil koordinere arbejdet,

men de har brug for input og gode ideer fra alle interesserede.

Netværket vil tage fat i emner som: international handel, WTO,

Doha, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi får koblet

den lokale/regionale erhvervsindsats til indsatsen for eksport-

fremme til gavn for danske arbejdspladser.

Debat, idéudvikling og udveksling af konkrete erfaringer vil

hovedsageligt foregå over e-mail, men der vil også blive indkaldt

til møder ved behov.

Tilmelding: Send en mail til sf@sf.dk

livøferie 2012 – eN ruNd steN Nede i loMMeN

sf til folkeMøde på BorNholM

LivøFerie har inspireret, begejstret og løftet siden 1977. Med ved-

kommende, udviklende, spændende og sjove sommeroplevelser. Det

er at soppe i Limfjorden, diskutere politik, spille volleyball og synge

ved bålet til langt ud på natten! LivøFerie er aktiv og engagerende

sommerferie – den rette blanding af højskoleferie og familieferie.

Tid: 1 uge i enten uge 29, 30 eller 31 – der er fortsat pladser i alle tre

uger.

Sted: Livø i Limfjorden.

Tilmelding: er nødvendig: livo.sfof.dk

SF er igen i år til folkemødet på Bornholm. SF’s telt er placeret på

cirkuspladsen i Allinge. Alle er velkomne til at deltage i de mange

spændende arrangementer, debatter og temaoplæg. Oplev bl.a.

forfatter og journalist Hans Mortensen i samtale med Villy Søvndal,

hør live musik af Poul Banks Trio og rapper AndyOp. Kom forbi og

bank en minister i bordfodbold og forkæl maven med gratis økolo-

gisk grillmad.

Tid og sted: 14.-17. juni, cirkuspladsen i Allinge, Bornholm.

Læs mere om folkemødet og SF’s program på: sf.dk/folkemoede

7. juni

14.-17. juni

14. juli til 4. august

24. -26. august

20.-25. oktober

RUNDT Om SF

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K