Magasin 6 I December 2012

Formandens dagbogAnnette Vilhelmsens første tid i spidsen for SF

TEMA:GRØN OMSTILLING• Fra skidt til guld• Fremtidens job er grønne

KRAVET OM KONTROL ER TIDENS PLAGE

Vita Andersem

2 2

Et SF, der står sammen!

Jeg vil gerne sige tak for den støtte og opbakning, jeg har fået

fra jer alle sammen - også en tak til Astrid Krag for en sober

formandskamp. Jeg er stolt af, at vi er et parti, der kan gennemføre

et demokratisk formandsvalg. Og selvom vi har støttet forskellige

kandidater, står vi bagefter sammen om at støtte det SF, som vi

alle holder så meget af.

SF er netop et skønt parti, fordi det består af en masse dygtige

mennesker med stærke holdninger til vores samfund. Hver enkelt

SF’er har noget unikt at bidrage med, og vi skal finde ud af at

udnytte partiets ressourcer bedre. Derfor fortsætter vi nu debatten

om sundhed, så vi sammen kan udvikle ny politik. Og i dette num-

mer af F! kan du læse om, hvorfor vi har brug for, at du også del-

tager aktivt i debatten. Det kan du også gøre gennem de politiske

udvalg, som Landsledelsen har besluttet at nedsætte. SF har brug

for den viden og det engagement, der findes hos medlemmerne.

Med finansloven så vi, at et stærkt SF i regering er med til at

forandre Danmark. Vi skaber 21.000 arbejdspladser næste år,

blandt andet ved at investere i klimatilpasning, i skoler og infra-

struktur. Vi har sat stærke grønne aftryk på næste års budget, der

skaber grønne arbejdspladser til gavn for både økonomi og miljø.

Og vi giver reelle muligheder for uddannelse eller arbejde for dem,

der risikerer at falde ud af dagpengesystemet fra januar 2013 – et

problem som vi satte fokus på allerede i begyndelsen af efteråret.

Vi har også sat fokus på social dumping, på psykiatrien og på

rigtig mange andre områder. Men det betyder, at vi har måttet

indgå kompromisser. Vi har ikke fået alt. Og der er masser udfor-

dringer. Vi skal lave en kontanthjælpsreform, hvor vi kommer til at

skulle træffe nogle svære – men nødvendige - beslutninger. Vi skal

lave en folkeskolereform, der styrker den enkelte elevs faglighed

og trivsel, hvor vi kommer til at bede lærerne om at være flere

timer sammen med eleverne.

Der er nu under et år til der skal være kommune- og regions-

valg. At sørge for stærkest mulig SF-repræsentation i kommuner

og regioner er den højest prioriterede fælles opgave det kom-

mende år. Det betyder noget for menneskers hverdag hvem der

tager beslutninger i kommuner og regioner. Der udformes en stor

del af den nære velfærd, der gennemføres den grønne omstilling,

der sikres infrastruktur.   Såvel ministre som folketingsgruppe,

landsledelse og sekretariater vil medvirke det bedste vi kan.

Vi har en spændende tid foran os – ikke kun en nem tid – men vi

har pligt til at få Danmark ud af krisen og pligt til at få alle med.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Caspar Ryttergaard og Sigrid Rasmussen (redaktører), Mattias Tesfaye, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

4 Dagbog fra den første tid som formand

6 Det nye ministerholD7 Tre skarpe til den nye skatteminister

8 Tema: Grøn omstilling

12 Problemer laves om til penge

14 Sundhedsdebatten er i gang

15 Sundhedshus skal skabe mere sundhed for alle i Randers

18 Talknuser på strømpefødder Mit kontor ved Jonas Dahl, finans-, forsvars- og trafikordfører

20 Tætte bånd mellem GMO-industrien og EU Margrethe Auken kæmper for din sundhed.

23 F!-quiz F!-quiz test din viden om dette nummer og vind en tur i biografen

24 Akutjob, tolærerordning og asylbørn ud af centrene

Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

25 Entusiastisk nordjyde kæmper for de ledige SF’s ansigter med Søren Visti Jensen, medlem af SF

28 Offentlig innovation skal skabe kvalitet og ansvar Kronikken af Jacob Torfing

30 Slip kontrollen Interview med bogaktuelle Vita Andersen

34 Bydelsmødre Klummen af Line Hillerup

35 Rundt om SF

36 Smugkig

3

Skribenter i dette nummer: Mattias Tesfaye og Mette Touborg, Sigrid Rasmussen, Astrid Krag, Annette Vilhelmsen, Anders Jørgensen, Merete Thorøe, Rune Lykkeberg, Peter Rewers, Mikael Lindholm og Jens Andersen

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 17.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

18 24

climate_nordic+dk

klima_dk 30

INDHOLD

Den første tiD som formanD 4

4

Jeg vil ikke kigge ned på mine to

drenge, for jeg har set, at de græder

DagbogFRa DEN FøRstE

tiD som FoRmaND

Af Annette Vilhelmsen

----------------------

At der ikke er nogen minister-skole eller Grønspættebog for partiformænd, har Annette Vilhelmsen måttet sande. Hun har skrevet dagbog fra nogle af de første begivenhedsrige uger som formand.

Formandsvalget, lørdag d. 13. oktoberJeg står op klokken syv og løber en tur med

min mand John. Jeg spiser en stor portion

havregrød. Er nødt til at begynde dagen med

noget solidt. Jeg kan ikke rigtig holde ud at

være nogen steder af spænding og nervøsitet,

så jeg tager ind på Christiansborg. Jeg øver min

tale flere gange, og gennemgår scenarierne i

mit hoved. Jeg har ingen anelser om, hvordan

det vil gå.

Da vi går mod Diamanten, hvor konventet

holdes, er det lidt som at gå mod skafottet.

Ligegyldigt hvad, der sker, vil intet blive som

før. Alt vil være forandret. Vores næstformand

Mattias Tesfaye møder mig, og jeg bliver helt

rolig. Astrid Krag og jeg bliver lukket ind til

stemmeudvalget. Vi får beskeden med det

samme. Jeg har vundet! Først dér går det for

alvor op for mig, at jeg rigtig, rigtig gerne vil

være formand. Enhver tvivl er visket væk.

Jeg kan ikke holde op med at ryste, da jeg går

ned mod salen, hvor medlemmer og pressen

venter. Der er journalister alle steder, og jeg

håber ikke, de vil spørge mig om noget, for jeg

er for nervøs til at åbne munden.

Da afstemningen bliver offentliggjort, er jeg

helt rolig. Jeg glæder mig til at gå op på scenen

og holde min tale. Jeg vil ikke kigge ned på

mine to drenge, for jeg har set, at de græder,

og hvis jeg ser direkte på dem, vil jeg også

græde.

Da jeg ligger i min seng om aftenen, føles

det hele uvirkeligt. Jeg havde jo egentlig et ud-

mærket liv inden – lidt brugt måske, men det

klemte mig ikke nogen steder. Hvad så nu?

Ministerieoverdragelsen,d. 16. oktoberJeg vågner klokken syv og løber en tur alene.

Det er den måde, jeg tænker bedst på og får

renset tankerne. Jeg skal til dronningen i dag.

Det er kæmpe stort. Jeg havde aldrig drømt

om, at jeg skulle være hverken formand eller

minister. Det er to kæmpe opgaver, men jeg

glæder mig til begge.

Jeg mangler desperat et par nylonstrømper,

så jeg sender John i Magasin. Han står der, lige

da de åbner og når ind på Christiansborg, inden

jeg skal op i Statsministeriet.

Vi går op i Statsministeriet og drikker et glas

vin med Helle Thorning-Schmidt og Margre-

the Vestager. Vi går ned i Slotsgården, hvor

ministerbilen venter på mig. Der er en pose

Matadormix i sidelommen. Tankerne kører

rundt i mit hoved. Er min kjole for kort? Kan

jeg huske alle formalia?

Det er vildt at køre ind foran Amalienborg.

Folk står med flag. Jeg kan se både venner, fa-

milie og folk, der har støttet mig i valgkampen.

Efter pressemødet kører vi tilbage til Stats-

ministeriet. Vi holder pressemøde i Spejlsalen.

Da jeg træder ind, tænker jeg, at NU gælder

det. Fra nu af gælder hver eneste lille ord, jeg

siger for troende. Under pressemødet slår alle

fast, at vi nu er en styrket regering.

Bagefter kører jeg ind til ministeriet, hvor jeg

bliver modtaget af min forgænger Ole Sohn.

Det sætter jeg stor pris på. Efter en gennem-

gang går vi ned i kantinen, hvor vi skal holde

den formelle overdragelse. Her giver den nye

“

5

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDNY FORMAND

minister den afgående en gave og vice versa.

Jeg får et dommersæt af Ole, så jeg kan dele

gule kort ud og fløjte, når jeg ser et problem.

I min tale slår jeg fast, at det er netop her i

Erhvervs- og vækstministeriet, at jeg allerhelst

vil være. Det er et tilvalg.

Jeg bruger hele aftenen på at tage rundt til den

ene nyhedsudsendelse efter den anden.

Om at træde i karakter, d. 2. oktoberJournalisterne begynder at ringe allerede fra

morgenstunden. Tønder Bank er gået konkurs,

og jeg er jo bankernes minister, så alle journali-

ster vil have min kommentar. Det er min første

store dag som minister. Jeg skal hurtigt danne

mig et overblik over, hvordan det kunne gå så

galt, når vi har love og tilsyn. Jeg tænker, at

ligegyldigt, hvor meget lovgivning vi laver, kan

vi aldrig lovgive mod, at folk opfører sig uhen-

sigtsmæssigt, men det er svært, når det går ud

over uskyldige. Jeg taler med de involverede

parter og indhenter relevante informationer. Jeg

har kun siddet i ministerstolen i kort tid, men

bliver nødt til at stole på mine medarbejdere,

der rådgiver mig, så jeg kan blive klædt på, og

historien kører i pressen med mine kommenta-

rer alle steder. Det er et stort ansvar.

Inden jeg falder i søvn om aftenen tænker jeg,

at man som minister er på fra dag ét. Der er

ikke en ministerskole eller en vejledning – en

Grønspættebog for ministre.

Tilbage til rødderne, d. 5. november Fra morgenstunden kører jeg til Fyn for at

mødes med Fyns Erhvervsråd. Jeg har tit sid-

det med det fynske erhvervsliv, men aldrig

som minister, så det er både meget velkendt,

men også helt nyt. Det er godt at høre om det

praktiske liv. Derefter går turen til København

igen. Jeg skal have taget portrætbilleder til

ministeriet. Der er så mange praktiske ting,

der bare skal overstås. Jeg studser over, at

ministeriet skriver, at jeg ikke må have ternet

eller småblomstret tøj på. Det klæder åbenbart

ikke en minister.

Jeg gennemgår dagens sager med depar-

tementschefen, og derefter kører jeg ud til

Danmarks Radio. P3 vil gerne høre, hvad jeg

kan tilbyde de unge. Jeg beroliger dem med, at

jeg har arbejdet med børn og unge det meste

af mit liv.

Jeg kører igen til Svendborg til medlemsmø-

de. 30 gode SF’ere en helt almindelig mandag

aften. Der er kommet nye medlemmer til, som

har lyst til at give den en skalle sammen med

mig, og det gør mig varm om hjertet og stolt.

Det er mærkeligt, at sidst jeg var her, havde in-

gen drømt om, at jeg skulle blive hverken mini-

ster eller formand, og nu står jeg her og bliver

omtalt som ”ministeren”, og jeg er nærmest

ved at kikke mig over skulderen hver gang,

det sker, for at se om ”ministeren” kommer. Vi

snakker om lokalpolitik og kommunalvalget.

Der er champagne på bordet. Jeg har egentlig

slet ikke nået at fejre det hele eller holde bare

et par enkelte dage fri. Jeg er nervøs for, at jeg

besvimer den dag, jeg endelig holder fri.

Den store styrkeprøve, d. 11. november Finansloven er på plads med Enhedslisten.

Jeg er stolt over, at det er lykkes, og at vi har

holdt fast i vores position hele vejen igen-

nem – nemlig at få mest mulig af vores politik

igennem. Var meget bekymret for, om Venstre

ville byde sig til, så vi skulle indgå forlig med

dem. Jeg er glad. Lettet over at der er mange

gode ting i finansloven, men jeg ved også, at vi

stadig har travlt. Det næste store bliver et løft

af folkeskolen, der skal styrke fagligheden og

trivslen for eleverne.

Med andre ord: Vi skal i arbejdstøjet!

6

DET NYE MINISTERHOLD

HOLGER K. NIELSEN / SKATTEMINISTER

ANNETTE VILHELMSEN / ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER

VILLY SØVNDAL / UDENRIGSMINISTER

PIA OLSEN DYHR / HANDELS- OG INVESTERINGS MINISTER

IDA AUKEN / MILJØMINISTER

ASTRID KRAG / SUNDHEDSMINISTER

7

SKATUNGDOMSARBEJDSLØSHEDNY FORMAND

TRE skaRpE TIL DEN NYE SKATTEMINISTER Holger K. Nielsen har prøvet det meste i SF, men nu står han for første gang i spidsen for et ministerium.

Af Sigrid Rasmussen

----------------------

Hvad tænkte du, da du blev spurgt, om du ville være skatteminister?

Jeg tænkte, at hvis der er brug for min indsats,

så vil jeg gerne hjælpe den nye formand. Jeg

har ikke selv haft personlige ambitioner om

at blive minister, men jeg er partisoldat og

hjælper gerne til, hvis der er brug for mig. Dét

fortalte jeg Annette, da hun spurgte mig. Og så

synes jeg selvfølgelig, at det er meget spæn-

dende at blive minister og få mulighed for at

udforme og påvirke regeringens politik indefra.

Hvordan har den første tid været?

Jeg er utrolig glad for den modtagelse, jeg har

fået. Både i regeringen og i Skatteministeriet.

Selvom jeg kun har været skatteminister i kort

tid, kan jeg se, at det er et godt og velfunge-

rende ministerium, jeg er kommet i. Det er

jeg glad for, for jeg blev kastet direkte ind i

forhandlingerne om finansloven. Det var en

god og intensiv start.

Hvad gør du dig af tanker om at skulle stå i spidsen for Skatteministeriet?

Skatteområdet er meget vigtigt. Ikke bare for

borgerne og virksomhederne. Men også for

demokratiet. Derfor er jeg glad for, at vi har

et samfund, hvor et bredt flertal i befolknin-

gen bakker op om, at de bredeste skuldre skal

bidrage mest til fællesskabet.

Det er helt afgørende, hvis vi vil bevare en

stærk velfærdsstat med gode skoler, et stærkt

sundhedsvæsen, en værdig ældrepleje og i det

hele taget et system, der tager hånd om dem,

som har brug for en særlig hjælp.

Det kræver et retfærdigt og velfungerende

skattesystem, hvis vi skal bevare en opbakning

til at videreudvikle det danske velfærdsamfund i

den retning. Det arbejde vil jeg gerne stille mig i

spidsen for som skatteminister.

Ole Sohn og Thor Möger Pedersen var som ministre med til at skabe vigtige resultater for både SF og regeringen.

 Regeringsrokaden betyder, at to ministre er

fratrådt, nemlig forhenværende erhvervs- og

vækstminister Ole Sohn og forhenværende

skatteminister Thor Möger Pedersen.

- Jeg vil gerne sige tak til både Ole og Thor

for den store opgave, de hver især har

løftet som en del af SF’s første ministerhold

nogensinde. Det er i sig selv en præstation. Thor

og Ole har begge knoklet for regeringssamarbej-

det og for politiske resultater, siger SF’s formand

Annette Vilhelmsen.

Ole Sohn vender tilbage til Folketingsgruppen

som kulturordfører, mens Thor Möger Pedersen

forlader Christiansborg.

Både Ole Sohn og Thor Möger Pedersen var

stærke kræfter i arbejdet med at få SF i regering.

- Det er vigtigt, at vi til trods for et højt

tempo i hverdagen, husker at standse op og

bemærke både de store og de mindre resulta-

ter, vi skaber – de resultater, hvor SF gør en

forskel. Og både Ole og Thor har i den grad

været med til at skabe resultater for SF og for

regeringen, siger Annette Vilhelmsen.

Tak for indsatsen

8

9

GRØN OMSTILLING

Af Gitte Roe Eriksen

----------------------

Har du for nylig kigget i dine skuffer og op-

daget, at du har to-tre gamle mobiltelefoner

liggende? Det er ikke ualmindeligt. I EU bliver

mobiltelefoner i gennemsnit udskiftet, når de

er mellem 18 og 24 måneder gamle, og det

betyder, at der i Danmark hvert år er mere end

en million mobiltelefoner, som bliver lagt i en

skuffe eller smidt ud, selv om de virker. Men nu

skal vores affald og brugte ting gøres til guld,

og det skal den nye ressourcestrategi sørge

for bliver en realitet. Første del af strategien

træder i kraft allerede inden jul, og her er

hovedpunkterne madaffald, elektronikaffald og

bygningsaffald.

-I de seneste 12 år er priserne på råvarer

steget betydeligt. Samtidig kæmper flere men-

nesker verden over om de samme råvarer for

at kunne opretholde en moderne livsstil. Der

er ganske enkelt ikke nok til alle, og så må

vi finde nye veje, forklarer miljøminister Ida

Auken, SF.

Eftersom Danmark ikke hører til blandt de

lande, der er rige på råvarer, der kan sælges, så

er det vores affald, der er vores guld. Affaldet

skal enten genbruges eller nyttiggøres på ny til

gavn for vores miljø og ikke mindst være med

til at generere nye arbejdspladser.

-Vi må indse, at vi er fattige på råvarer. Til

gengæld er vi rige på talent, og det skal vi

udnytte, siger Ida Auken

Madaffald giver el og varmeIfølge organisationen ’Stop spild af mad’, så har

Danmark et madspild på 540.000 tons om året.

Langt størstedelen brændes af, men kan rent

faktisk omdannes til biogas. På et biogasanlæg

bliver energien i affaldet til biogas, og næringen

i affaldet bliver til gødning. Biogassen kan

bruges til at lave elektricitet og fjernvarme,

og gødningen kan erstatte kunstgødning. På

den måde får vi en masse ressourcer tilbage

i kredsløbet. Men kun hver ottende kom-

mune omdanner madaffald til biogas, viser en

rundspørge Danmarks Naturfredningsforening

har lavet, hvor 50 kommuner deltog. I stedet

brænder hovedparten af kommunerne alt hus-

holdningsaffaldet af.

- Vi har længe været gode til at sortere affald,

men vi halter markant bagud i forhold til at

genbruge og omdanne vores affald. Til gengæld

er vi gode til at brænde af, og det skal vi have

ændret på, siger Ida Auken.

Også i forhold til elektronikskrot skal der

ske ændringer, da mange komponenter i et

elektronisk apparat sagtens kan bruges igen.

Eksempelvis kan tre brugte mobiltelefoner give

en sølvring på fire gram. Derudover indeholder

telefonerne også kobber og guld.

En ny ressourcestrategi skal være med til at genbruge vores af-fald lige fra madrester til gamle mobiltelefoner. Strategien er et led i den grønne omstilling, der både er til gavn for miljøet og kan sikre, at vi er på forkant med en miljøteknologi, der er med til at skabe arbejdspladser.

Dit affalD er det nye guld

RåvaRepRiseR eR suset op

Gennem de sidste 10 år er priserne på råvarer

steget markant – faktisk mere, end hvad de

over den seneste 100 års periode faldt. Råva-

reprisen er dermed samlet set højere i dag,

end den har været på noget tidspunkt siden

år 1900. I løbet af de 100 år har vi skabt vores

velstand på lave råvarepriser, men det er ikke

længere muligt på grund af højere priser.

10

- Vi har tillige fokus på bygningsaffald. Inden

bygninger rives ned, og alt bliver til støv, så

kan for eksempel både mursten, vinduer og

døre ofte sorteres fra og benyttes igen, siger

Ida Auken.

Hos Danmarks grønne tænketank Concito er

man enig i, at genanvendelse og genbrug af af-

fald har stor betydning i forhold til de begræn-

sede mængder ressourcer, der er at tage af i

verden. Men også ud fra et klimaperspektiv.

- Det kræver store mængder energi at ud-

vinde ressourcer og producere nyt hele tiden.

Hvis vi i langt højere grad kunne genbruge og

omdanne vores affald til nye ressourcer, vil det

også have en positiv effekt på udledningen af

drivhusgasser, siger kommunikationschef og

projektleder hos Michael Minter, Concito.

Han mener, at det er en forudsætning for,

at vi kan udvikle os som samfund, at vi bliver

bedre til at udnytte vores

affald i stedet for at brænde

det af.

- Og her er der stadig et

stort potentiale i Danmark,

siger Michael Minter.

Led i grøn omstillingRessourcestrategien skal ses

som næste led i den grønne omstilling, der al-

lerede er i gang. Et stort skridt i omstillingen er

regeringens energiaftale for 2020, som fastlæg-

ger, at 50 procent af strømmen skal komme fra

vind alene i 2020.

- Vi er nået langt indtil nu, og det skyldes ikke

mindst politisk vilje. SF har været bannerfører

lige siden slutningen af 70’erne, hvor vi gik

fra udelukkende olie til et mere differentieret

energisystem med flere energikilder. Og vi gik

forrest i 1985 med et nej tak til A-kraft, forklarer

Steen Gade, Klima- og energi ordfører og parti-

ets mangeårige miljøkæmper.

Der er stadig et stykke vej endnu, da en grøn

omstilling tager tid at rulle ud, fordi der er så

mange brikker på brættet, der skal kigges på.

- Blandt andet det at biler kan køre på andet

end benzin. At et hustag fremover ikke er et rig-

tigt tag med mindre, det er med solceller. Huse

skal bygges anderledes, så de ikke kun bruger

strøm, men også producerer, siger Steen Gade.

Men også landbruget skal kigges efter i søm-

mene. Her skal Natur- og Landbrugskommis-

sionen arbejde på en model, der både skaber

mere natur, mindre forurening og samtidig en

bedre indtjening.

- Den grønne omstilling er altså vigtig på alle

områder, og en del består i at hente råstoffer i

vores affald, for kloden kan ikke tåle det pres,

der er nu, lyder det fra Steen Gade.

Slidte dæk får nyt livEn vigtig del af den grønne omstilling er nye ar-

bejdspladser. Ikke mindst forventer regeringen,

at energiaftalen vil sikre tusindvis af job i de

kommende år. Og ved at være med i førerfeltet

hvad angår udvikling af teknologier, der kan

håndtere brugte ting og affald, ser Steen Gade,

at der også her er potentiale i form af nye

arbejdspladser.

Et skoleeksempel på en virksomhed, der både

skaber job og nye produkter er Genan i Viborg.

En af Genans ekspertiser er at anvende de 67

procent gummigranulat, der kommer ud af et

gammelt bildæk – og Genan er i dag verdens

største virksomhed for genanvendelse af dæk.

Genan har udviklet et produktprogram af

gummipulver og granulater,

som kan bruges til mange

forskellige formål. Eksempel-

vis til forstærkning af asfalt

på veje, som faldunderlag på

legepladser, underlag i atletik-

og kunstgræsbaner, maling,

gulvbelægning og produktion

af nye dæk. Virksomheden har

ca. 160 medarbejdere, heraf 45

i Viborg. Virksomheden har desuden fabrikker i

Tyskland og er ved at etablere sig i USA.

Nødvendig lovgivningPå trods af at mange ildsjæle og virksomheder

selv finder vej til grøn omstilling, er der stadig

brug for lovgivning. I forhold til den kommende

SF har været bannerfører lige siden slutningen af 70’erne, hvor vi gik fra udelukkende olie til et mere differentieret energisystem med flere energikilderSteen Gade, energi- og klimaordfører, SF

Vi har længe været gode til sortere affald, men vi halter markant bagud i forhold til at genbruge og omdanne vores affald. Til gengæld er vi gode til at brænde af, og det skal vi have ændret påIda Auken, miljøminister, SF

11

GRØN OMSTILLING

ressourcestrategi betyder de nye bekendtgørel-

ser for kommunerne samt lovændringer, der

skal ændre hele affaldssektoren, blandt andet

hvad angår håndtering af husholdningsaffald.

- Selvfølgelig er der stadig brug for ildsjæle,

men der er også meget politik i det. Vi har

blandt andet verdens første økologilov, som

består af meget simple ting, som for eksempel

et statskontrolleret Ø-mærke og en sikring af,

at forbrugerne kan købe økologi, der hvor de

handler. Og der er forskellige støtteordninger til

forskning og omlægning, siger Steen Gade.

Han mener, at hvis man skal fremme udvik-

lingen, så skal der tages politisk hånd om det.

Det er Michael Minter fra Concito enig i.

- En ændret afgiftsstruktur kan eksempelvis

være med til at fremme udnyttelsen af vores

ressourcer og give et skub i den rigtige retning,

siger Michael Minter og nævner det madaffald,

der i dag sendes til forbrænding i stedet for at

blive udnyttet til biogas.

Service og reparation i fokusAt vente på, at markedet selv finder løsnin-

ger, der sikrer den nødvendige reduktion af

drivhusgasser til gavn for klimaet, tror Michael

Minter ikke på.

- Der skal virkelig ske noget politisk. Lige nu

går det for langsomt. I stedet for at producere

nyt hele tiden, skal vi ændre fokus og kigge

mere på service og reparationer. Det skal for

eksempel kunne betale sig at få sin vaskema-

skine repareret i stedet for at købe en ny.

Netop service er i fokus i anden del af res-

sourcestrategien, der bliver lagt frem i starten

af foråret 2013. Anden del går i korthed ud på

at tænke nyt og helt undgå at producere affald.

- Vi skal stadig udvikle, men samtidig også

genanvende de produkter, der bliver udviklet –

og udvikle teknologier til det. Men måske også

i højere grad tilknytte service til produktet, så

vi kan lære, at vi godt kan bruge vores ting lidt

længere, end vi gør i dag, siger Ida Auken.

Hun forventer, at første del af ressourcestra-

tegien, der fokuserer på genanvendelse af

madaffald, elektronikaffald og bygningsaffald,

bliver indført frem til 2018. I år 2050 skulle

affald gerne være afskaffet – og i stedet gøre

nytte som Danmarks nye guld.

sorterer du dit affald? - Ja, glas og affald selvfølgelig. Men også papir og metal - og det der er brændbart.

Hvad gør du i det daglige for at leve ”grønt”? - Jeg bor i provinsen, så jeg er afhængig at min bil, men jeg tager cyklen og bussen så ofte, det er muligt.

Hvordan kan der fra politisk side skubbes til en mere grøn adfærd? - Med en skarpere lovgivning kan vi gøre det nemmere at sortere affald. Og med en billigere og mere omfattende kollektiv transport kan vi gøre det til et reelt alternativ for mange i provinsen også.

Fathali shamsi ,56 år, Frederikshavn, arbejder som altmuligmand hos peugeot.mEDlEmmERNE mENER

12

MiljøpRis

Ingeniørforeningen uddelte tidligere på året EU’s danske miljøpriser til fire innovative pro-jekter. Heriblandt Envotherm, der vandt den ene af priserne i kategorien miljøteknologi for ”ET Carwash” – et inddampningsanlæg til rensning af vaskevand fra bilvaskehaller.

Læs mere på www.envotherm.dk

- Richard Dines Schmidt har udviklet en måde at vaske biler på, der reducerer spillevandet med over 100 liter.

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDGRØN OMSTILLING

Problemer laves om til ProDukterVirksomheden Envotherm i Nordborg har gjort spildevand til en ren forretning. En for-retning, der samtidig gavner miljøet. Her har man udviklet teknologisk avancerede an-læg, der kan rense vandet, så det kan bruges igen og igen.

Af Gitte Roe Eriksen

----------------------

Hos virksomheden Envotherm i Nordborg

bliver der set anderledes på spildevand, end

blot et affaldsprodukt til skade for ikke miljøet.

Virksomheden har nemlig gjort spildevand til

en ren forretning. Der er kort og godt kroner

i det beskidte vand. Bl.a. har virksomheden

udviklet et renseanlæg ET Carwash til tanksta-

tioner.

Metoden har været brugt siden juni sidste

år på Statoil stationen i Nyborg, hvor det

danskudviklede rensesystem havde verdens-

premiere. I dag bruges det også 10 andre steder

i landet, hvor man genbruger vandet.

Renseprocessen gør, at vaskevandet bliver

lige så rent som destilleret vand, når det

strømmer ud af hanerne i næste bilvask og kan

på den måde bruges igen og igen. Metoden er

med til at reducere forbruget af vand pr. bil-

vask til knap fem liter. I almindelige bilvaske-

systemer er vandforbruget per bilvask typisk

150 liter vand. ET Carwash bruger tre liter vand

pr. bilvask.

Værdifuldt skidtI det hele taget ser Envotherm flere vandpro-

blemer som produkter, der kan sælges. En

naturlig udvikling for ikke at sende ”regningen”

videre til de kommende generationer og for

samtidig at værne om miljøet.

-Meget skidt kan være værdifuldt. Er man

en virksomhed, der vælger at fremstille et

produkt, som også avler biprodukter, f.eks.

saltvand i olieproduktionen fra Nordsøen, så

er man nødt til at tage sig af de biprodukter og

betragte disse ”biprodukter” som kommercielle

enheder og dermed ikke bare sende dem videre

og lade andre generationer slås med skidtet,

siger Richard Dines Schmidt, forretningsudvik-

ler og ingeniør hos Envotherm.

Netop udskillelsen af saltvand i olieproduk-

tionen kan blive til et nyt produkt, hvor saltet

udtørres, blandes med sand og genopstår som

vejsalt.

-Altså et problem er blevet til et produkt og

kan sælges, samtidig med at vi sparer en mas-

se energi og dermed CO2 udledning. Vi drejer

skruen den anden vej, fortæller Richard Dines

Schmidt, der rent ingeniørmæssigt er opdraget

med vugge-til-grav-princippet, der bl.a. går ud

på at mindske CO2-udledning mest muligt.

Ideen om at rense spildevand har derfor lig-

get helt naturligt for Envotherm, da virksom-

heden begyndte. Det skulle være noget, der var

oppe i tiden og samtidig give god mening rent

forretningsmæssigt.

-Det handler helt klart om miljø. Og et godt

miljø skal kunne betale sig. Hos en virksomhed

skal der vand ind og vand ud. Og vi forbin-

der så de to ender. Det kan lade sig gøre på

mange andre områder også. Men havde vi ikke

lovgivningen med de afgifter og krav, der er, for

at komme af med spildevand, så var der heller

ingen forretning for os, siger Richard Dines

Schmidt.

Løsninger følger produktetRenseprocessen af vandet efterlader hver

vaskehal med 100 - 250 kg slam om året, som

skal køres til forbrænding. En opgave, som

Envotherm også tager sig af.

-Om vinteren indsamler vi slammet en gang

om måneden. Her er behovet størst grundet

vejsalt, der sætter sig på bilerne. Om somme-

ren vil det nok typisk være hver anden måned.

Ofte har tankstationerne jo ikke et teknisk

personale til at varetage denne opgave, så det,

at vi også tilbyder en service i forbindelse med

brugen af anlæggene, er en del af forretningen.

Det er samtidig også virksomhedens strategi

– ikke kun at udvikle men at kunne tilbyde

løsninger, der tilknytter sig til produktet. Netop

for ikke at efterlade ”oprydningen” af miljø-

belastede stoffer til andre, men igen også for at

udvikle forretningen.

Renseanlæggene bliver produceret 100 pct.

i Danmark, hvilket der ifølge Richard Dines

Schmidt både er sund fornuft og god økonomi

i. Det skyldes bl.a. de varmevekslere, der be-

nyttes til ET Carwash.

I øjeblikket forhandler Envotherm med flere

store benzinselskaber vedrørende ET Carwash.

Også udlandet har fået øjnene op for den dan-

ske virksomhed.

14

SF vil gerne udvikle en ny og mere borgernær sundhedspo-litik, og der er brug for med-lemmernes stemmer.

Af Magdalena Misiak

----------------------

Hvordan skruer vi en sundhedspolitik sammen,

der kan understøtte, at metalarbejderen lever

ligeså længe og med ligeså meget livskvalitet

som advokaten?

Det er et af de spørgsmål, som SF’s med-

lemmer skal diskutere over de kommende

måneder. SF har nemlig sat gang i et politikud-

viklingsprojekt, der skal sikre, at partiet står

med de bedste og mest visionære løsninger på

fremtidens sundhedsudfordringer.

- Sundhedsområdet er et af de politikområ-

der, de fleste har en mening om. Sygehusene

ligger hos regionerne, men der ligger også

vigtige opgaver i kommunen eksempelvis

fokusområder som genoptræning og forebyg-

gelse. Derfor er det oplagt at sætte sundhed på

dagsorden op til kommunal- og regionsråds-

valget, siger sundhedsminister Astrid Krag

Det danske sundhedsvæsen er i gang med

store forandringer – og lige adgang til sundhed

er en hjertesag for SF:

- Vi vil gerne arbejde for, at alle får samme

ret til sundhed uanset størrelsen på penge-

pungen. Der er mange SF’ere, der arbejder i

sundhedsvæsnet eller har kontakt med sund-

hedsvæsnet som patient eller pårørende Jeg har

brug for deres gode ideer og input til, hvordan

vi sammen kan forbedre det nære sundheds-

væsen for alle, siger hun.

Rundt i landetSundhedsdebatten kommer både til at blive

foldet ud i et online debatforum og ved fysiske

møder. Projektet afsluttes med, at landsledelsen

vil vedtage en opdateret politik for borgernær

sundhed i marts.

Både sundhedsminister Astrid Krag og sund-

hedsordfører Özlem Sara Cekic glæder sig til at

få medlemmernes input.

- De bedste løsninger kommer nede fra. Fra

min egen erfaring som sygeplejerske ved jeg jo

også, at meget af det vigtige arbejde i forhold

til sundhed sker i kommunerne. Det kan være

små helt konkrete ting, som at en visionær

lærer tager matematiktimen ud i det fri, så

eleverne kan røre sig, en gang imellem. Vi har

behov for at vide, hvordan vi arbejder med

sundhed på en ny måde – og jeg tror, at vi kan

lære rigtig meget af vores medlemmer, siger

Özlem Sara Cekic.

Rum for ideerDet er meningen at politikudviklingsprojektet

skal fortsætte med nye politikområder, fortæl-

ler SF’s næstformand Mattias Tesfaye:

- Som regeringsparti har SF's medlemmer

begrænset indflydelse på dag til dag beslut-

ningerne. Det bliver vi nødt til at være ærlige

omkring. Men det betyder også, at der er tid og

suNDhEDsDEbattEN ER I GANG!

paRtiDiskussion oM boRgeRnæR

• SF’s landsledelse besluttede før som-merferien at igangsatte en større parti-diskussion om borgernær sundhed.

• Formålet med projektet er, at inddrage flest mulige medlemmer i udvikling af ny politik på sundhedsområdet.

• Projektet blev formelt sat i gang på SF’s sommertræf i Ryslinge, men blev sat på standby på grund af formandsvalget.

• Projektet kører frem til slutningen af februar og afsluttes med, at landsledel-sen vil vedtage en opdateret politik for borgernær sundhed i marts.

15

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDSUNDHEDSDEBAT

Foto: Caspar Ryttergaard

rum til at tænke mere ideologisk. Allerede nu

ved vi, at en stor del af regeringsgrundlaget er

gennemført, og derfor bliver der mulighed for

at byde ind med nye ideer – for eksempel på,

hvordan vi opnår mere reel lighed.

Han tilføjer:

- For nogle årtier siden brokkede venstrefløjen

sig over, at kortuddannede lever kortere end

højtuddannede. Det problem er bare blevet

større siden. Nu er det os, der skal komme

med løsningerne, hvis ikke debatten skal defi-

neres af oppositionen eller interesseorganisa-

tionerne. Der er stort behov for, at vi sætter os

ned og tænker store tanker – ellers er det bare

de andre, der løber med serveretten.

Debatten fortsætterDebatten slutter ikke, når de gode ideer om

sundhed er samlet sammen. Hvis formen kom-

mer til at fungere, er det meningen, at der skal

åbnes op for en ny diskussion om et politisk

område cirka hvert halve år.

- Jeg håber vi kan gøre det relevant og hånd-

gribeligt, hvordan man som medlem af SF kan

påvirke samfundet. Vi skal ikke stikke folk blår

i øjnene, for de vil ikke kunne se resultaterne

fra den ene dag til den anden, men min ambi-

tion er, at alle SF’ernes mange gode idéer skal

kunne påvirke både partiets og regeringens

retning på den lidt længere bane.

Samme ambition har SF’s formand Annette

Vilhelmsen.

- Vi skal være et levende og diskuterende

parti, hvor partiets medlemmer er en vigtig del

af politikudviklingen kontinuerligt. Simpelthen

fordi vi på den måde får det bedste grundlag til

at lave god og fremtidsorienteret politik på.

HvoRDan kan Du væRe MeD?

• Der arrangeres møder i hver region med sundhedsministeren og SF’s sundhedsord-fører. Formen på møderne er en blanding af oplæg, debat og spørgsmål.

• Hold øjemed din lokale partiforenings hjemmeside, mailboks og SF’s facebook-side.

• Der er etableret en særlig facebook app, hvor du kan følge projektet fra start til slut, læse debatindlæg og nyheder om sundhed, se de aktiviteter der foregår rundt omkring i landet og stille spørgsmål og selv debattere på siden. Debatsiden finder du via følgende link www.sf.dk/debat.

Banko med et sundhedspolitisk afsæt

Politikudvikling behøver ikke være kedeligt. F! tog med til sundhedsbanko i Skælskør.

Af Magdalena Misiak

-------------------

Sundhedspolitik og banko er umiddel-

bart ikke to ting, man forbinder med

hinanden. Dette har SF og Socialistisk

Folkeoplysningsforbund (SFOF) dog

ændret på ved at udvikle konceptet

”sundhedsbanko”.

Onsdag den 10. oktober åbnede SF og

SFOF for første gange dørene for det of-

fentlige arrangement – sundhedsbanko

på Café Backstage i Skælskør. Den dag

var SF'ere samlet om det samme – at

tale politik på en sjov og anderledes

måde. Gamle Ole, de to tykke damer,

hippie-tallet og det frække tal, var skif-

tet ud med forebyggelse, inddragelse,

inklusion og eksklusion.

Politik i øjenhøjdeSFOF har sammen med SF stablet ar-

rangementet på benene for at åbne op

for de politiske

diskussioner om sundhed. Formålet

er, at inddrage så mange som muligt i

den sundhedspolitiske diskussion om

borgernær sundhed.

- Politiske diskussioner er ofte så

komplicerede og indforståede, at det

skræmmer alle andre end Tordenskjolds

soldater væk. Med det her arrange-

ment forsøger vi at bringe politik ned

i øjenhøjde, så alle får mulighed for at

være med i diskussionen, siger SFOF’s

formand Lene Wibroe.

På bankopladen er tal erstattet

med ord. I stedet for at råbe tal ud i

forsamlingen, som vi kender det fra

traditionelle andespil, læser opråberen i

sundhedsbanko en historie højt. Og de,

der først fylder pladen ud med ord fra

historien, har banko.

Spillet følges op af en politisk debat,

hvor man som deltager skal være med

til at pege på fremtidens løsninger for

sundhedsvæsenet.

16

17

SUNDHEDSHUS SKAL SKAbE MERE suNDhED fOR ALLE I RANDERSI Randers har man taget ideen om den borgernære sundhedsind-sats til sig. Et sundhedshus skal nemlig skabe bedre kontakt mel-lem kommunen og de socialt og sundhedsmæssigt udsatte. Målet er at løfte sundheden og livskvaliteten for alle byens borgere.

Af Gitte Roe Eriksen ----------------------

Ideen lyder næsten for enkel. Nemlig at bor-

gerne i Randers bliver mere sunde, fordi kom-

munen har placeret sundhedspleje, tandpleje,

mammografi, jordmodercenter, donortapning,

patientforeninger, ryge-stop-kurser, undervis-

ning i sund kost og meget mere under samme

tag, nemlig i Randers Sundhedscenter.

- Formålet med Randers Sundhedscenter

var at tænke sundhed som en helhed. Det er

ikke nok at se på sundhed udelukkende ved at

behandle sygdomme. Vi bør fokusere på årsa-

gerne til sygdommene, og her har Randers en

særlig tung opgave at løfte. Kommer en ældre

mand med ondt i kroppen, kan der være helt

andre ting på spil. Måske er han ensom, måske

spiser han forkert, siger Lars Kjær Sørensen,

tidligere formand for SF-Randers.

Randers Sundhedscenter åbnede i foråret og

er tænkt som et tiltag, der skal sikre en mere

borgernær sundhed. Her er ideen, at forebygge

og behandle, men også at håndtere den sociale

side og se på samspillet mellem krop og psyke.

- Vi bør huske at mange af de borgere som

lider af livsstilssygdomme, er borgere der i

forvejen enten har meget negative oplevelser

af det offentlige, eller som ikke har tradition

for at søge læge når det gør ondt. Her er det

godt, at borgerne ikke oplever sig som en

kastebold i et upersonligt og ofte ufølsomt

system. Det er en klar fordel at funktionerne

er samlet under samme tag, det skaber en øget

mulighed for koordinering og de samme faste

rammer vil forhåbentlig med tiden skabe tryg-

hed, også for de utrygge i samfundets bund.

Større lighed er målet Den kommunale sundhedsindsats i Randers

begyndte med Kommunalreformen, hvor

kommunerne fik overdraget en større del af

ansvaret for borgernes sundhed. I 2006 indgik

Randers Kommune og region Midtjylland en

stor samarbejdsaftale. Sundhedscentret er den

foreløbige kulmination på dette samarbejde.

– Sundhedscentret er en ny måde at tænke

sundhed på. Her spiller borgeren selv hovedrol-

len i et center, hvor de forskellige sundheds-

ydelser er samlet, så de hænger logisk sammen

for den enkelte. Det kan være med til at sikre

kvaliteten for borgerne, siger Bente Nielsen, SF,

1. næstformand for Region Midtjylland.

Med sundhedshuset håber Bente Nielsen

også at kunne forbedre borgernes generelle

sundhed.

- Det er ingen hemmelighed, at den sociale

arv i Randers er lidt tung. Her bor mange ufag-

lærte, og nu inviterer vi dem indenfor. Også

for at vise, at sundhedscenteret er tilgængeligt

både i forhold til beliggenhed og den store

bredde i tilbud. Det er nemt at være bruger

her, forklarer Bente Nielsen.

Som en stor sidegevinst ved samarbejdet og

helhedstænkningen nævner Bente Nielsen, at

man i Randers indkalder 26.000 borgere til et

frivilligt møde i Sundhedscentret om projektet

”Tjek dit helbred”. I løbet af de næste fem år vil

alle 30-49-årige borgere i Randers Kommune få

tilbudt et forebyggende helbredstjek. Projek-

tet er Danmarks hidtil største forebyggende

sundhedsprojekt.

Regionsrådet og Randers Kommune er ifølge

Bente Nielsen enige, at Randers Kommune skal

være en modelkommune, som andre kommu-

ner kan søge inspiration hos, når de skal ud-

vikle forebyggende tilbud på sundhedsområdet.

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDSUNDHEDSDEBAT

18

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Han er Jyde med stort J og synes nogle gan-

ge, der er for meget københavneri på Chri-

stiansborg. Det var dog et ophold i USA, der

fik Jonas Dahl til at melde sig ind i SF. Her

mærkede han på egen krop de store mate-

rielle forskelle fra privatskolen i storbyen

til indianerreservatet midt i ørkenen. Lige

siden har 34-årige Jonas Dahl haft rigeligt

at se til – i dag som partiets finans-, for-

svars- og trafikordfører.

BASEBALL

– Jeg fik bolden, da jeg boede i USA for

15 år siden. Jeg gik på en god privatsko-

le, men min engelsklærer mente, at jeg havde

brug for at se den anden side af medaljen, og

hun fik mig ud og bo i et indianerreservat. Der

var kun koldt vand i bruseren, og vi fik det sam-

me fårekød med majspandekager – hver aften.

Kontrasten fra det rige til det ekstremt fattige

reservat midt ude i ørkenen, gjorde mig bevidst

om de store fordele, der er i et solidarisk og so-

cialistisk samfund. Da jeg kom hjem meldte jeg

mig ind i SF.

CYKELHJELM

– Jeg havde haft cykelhjelm i mange år

uden rigtigt at bruge den, men da en af

mine forældres venner faldt på cyklen og døde

af et ellers ret harmløst styrt, ændrede det sig.

Nu kører jeg altid med hjelm – både når jeg kø-

rer i København og hjemme i Aarhus – og jeg

er blevet særligt opmærksom på det, efter jeg

fik min datter. Nu har jeg jo et ekstra ansvar,

så det der med om håret sidder rigtigt, er ikke

længere så vigtigt. Cyklen er en vigtig del af min

hverdag. Jeg har altid cyklet meget og kører også

mountainbike.

1 2

Jonas Dahl arbejder gerne 12 til 14 timer, når han er i København – og derfor har finansordføreren brug for orden på kontoret, hvor man kan smide skoene og lufte fødderne, når statens budgetter skal kastes op i luften og lande det rigtige sted.

TALKNUSER På STRØMPEFØDDER

1

2

19

5

SOKKERNE

– En arbejdsdag kan godt snige sig op

omkring 12 til14 timer, når jeg er her-

ovre, så derfor kan det være rart at få lidt luft til

fødderne på de lange arbejdsdage. Jeg prioriterer

generelt at få noget fra hånden, når jeg er i Kø-

benhavn. Jeg kører fra Aarhus klokken seks tirs-

dag morgen og knokler igennem til jeg kommer

hjem fredag, så jeg kan være lidt mere til stede

for min familie i weekenden. Det er en hverdag

fyldt med afsavn – særligt i forhold til min to-

årige datter, men jeg føler mig også privilegeret.

BILLEDET

– Min familie betyder alt for mig. Jeg

blev gift med min kone for fire år siden.

Vi mødte hinanden i et fælles studiemiljø i Aar-

hus for snart ti år siden. Der var god kemi og en

fælles forståelse for hinandens ambitioner. Min

familie bakker mig 110 pct. op – også når telefo-

nen ringer, og man pludselig skal skynde sig af

sted fredag aften. Det er en vigtig del at være i

politik, at man har familiens opbakning. De skal

jo også leve med, at det er samtaleemnet i skolen

eller til familiefesterne.

TELEFONEN

– Min telefon er mit vigtigste arbejds-

redskab og en livline i forhold til min

familie, når jeg er langt væk. Den er det første,

jeg hiver frem, når jeg vågner for at tjekke nyhe-

der, og inden jeg går i seng, skal jeg også se, hvad

der sker i verden. Jeg er dog også opmærksom

på, at den ikke skal dominere mit familieliv. Når

jeg er hjemme prøver jeg at holde den på lydløs

mellem 16 og 20. Min datter på to år går tit rundt

og leger, at hun taler i telefon. Det giver da stof til

eftertanke.

4

3

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

20

HvaD eR gMo?

• GMO står for genmodificerede orga-nismer, der er fremavlet ved hjælp af gensplejsning.

• Ved gensplejsning kan man - i modsæt-ning til almindelig forædling - specifikt isolere, udtage og indsætte det enkelte gen for den evne, man ønsker at tilføre for eksempel en bestemt plante.

• Det tager ca. 5 år at fremavle den ønskede evne i en plante ved hjælp af gensplejsning. Via en traditionel foræd-lingsmetode tager det 15-20 år.

• Ved gensplejsning er der ingen grænser for, hvor fjernt beslægtet arterne kan være. Der findes eksempler på, at et gen fra torsk er blevet brugt til at gøre kartofler mindre kuldefølsomme.

21

tættE båND MELLEM GMO-INDUSTRIEN OG EU

EU

Af Helle Aagard

----------------------

Billeder af rotter med kæmpesvulster på op

mod en tredjedel af dyrenes krop har været

offentliggjort i franske aviser og har sammen

med nye forsøgsresultater skabt stor furore i

en del europæiske lande. Anledningen var, at

et fransk forskerhold i begyndelsen af efter-

året fandt en forhøjet kræftrisiko ved længere

tids indtagelse af verdens mest udbredte

genmodificerede majssort. Ikke underligt fik

det debatten om genmodificerede fødevarer til

at blusse op med fornyet styrke.

Det afgørende nye ved forsøget var, at for-

søgsrotterne fik den gensplejsede majs i hele

deres levetid på to år. I alle tidligere forsøg

var rotterne kun blevet fodret med GMO-

majs i de tre måneder, som Det Europæiske

Agentur for Fødevaresikkerhed (EFSA) kræver

for at godkende GMO-fødevarer. Forskerne

mente at have påvist, at kræftknuderne først

opstod efter længere tids fodring. Derfor satte

undersøgelsens resultater spørgsmålstegn ved,

om det eksisterende krav om tre måneders

testperiode er tilstrækkeligt.

Forskere undsagt Det franske forskerhold nægtede til at be-

gynde med at udlevere deres forskningsrap-

porter til EFSA, der står for at sikkerhedsgod-

kende GMO, pesticider og tilsætningsstoffer til

fødevarer på europæisk plan. Forskerne mente

nemlig, at deres materiale ikke ville blive be-

handlet sagligt af EFSA, fordi agenturet havde

for tætte bånd til biotech-industrien.

På daværende tidspunkt var forsøget be-

gyndt at blive kritiseret af andre forskere for

at være udført på for få rotter, så resulta-

terne ikke var statistisk sikre. Da de franske

forskere endelig indleverede forsøgsprotokol-

lerne, kvitterede EFSA da også ved at afvise

forsøgets konklusioner på samme baggrund;

forsøget var statistisk usikkert.

På trods heraf indførte imidlertid både den

franske og russiske regering et forbud mod

den specifikke type GMO-majs. Og forsøgets

foruroligende resultater har efterfølgende

fået mange politikere til at efterlyse forsøg på

et større antal rotter, så langtidseffekten af

GMO-majs kan kortlægges.

Pendulfart har ødelagt omdømme

Sagen har pustet liv i en debat der har plaget

EFSA gennem de 10 år agenturet har ek-

sisteret - nemlig om EFSA’s forbindelse til

biotech-industrien og tvivl om agenturets

habilitet. Tilbage i 2010 måtte den daværende

bestyrelsesformand, Diana Banati, træde til-

bage fra sin post, da hendes nære kontakt til

den industri-finansierede biotech-tænketank,

International Life Sciences Institute, blev of-

fentligt kendt. Kort tid efter sin tilbagetræden,

blev hun ansat som administrerende direktør i

den selvsamme tænketank.

Den udbredte opfattelse af, at EFSA’s ansatte

bevæger sig i pendulfart mellem agenturet og

industrien, er blandt hovedårsagerne til, at

EFSA kæmper med et troværdighedsproblem.

Margrete Auken, der sidder i Europa-Parla-

mentets Udvalg for Sundhed og Fødevaresik-

kerhed, ærgrer sig over situationen.

- Det tjener hverken EFSA eller offentlighe-

den at leve med tvivlen om, hvorvidt vi kan

stole på agenturets vurderinger. Vi har brug

for et stærkt EFSA, der forsvarer både miljø-

Ny, foruroligende forskning sår tvivl om genmodificerede føde-varers sundhedsmæssige sikkerhed. Det har pustet liv i debat-ten om problemer med GMO-industriens tråde ind i EU-syste-met. Den Grønne Gruppe er klar med forslag til, hvordan der skal strammes op.

22

og folkesundheden. Der er ingen tvivl om, at

biotech-industriens lobbyister arbejder inten-

sivt på at åbne det Europæiske marked endnu

mere, men netop derfor er EFSA nødt til at

tage sine habilitetsproblemer mere alvorligt,

forklarer hun.

Europa-Parlamentet undlod på samme

baggrund at godkende EFSA’s regnskaber i

foråret, da samtlige EU’s agenturers regnska-

ber for 2011 skulle godkendes. Parlamentet gav

først grønt lys på plenersamlingen i oktober

med en tilføjelse om, at EFSA skal rette op

på habilitetsproblemerne inden næste års

regnskab.

Industrien skal spytte i fond

I januar 2013 skal lovgivningen om EFSA

til revision. Den Grønne Gruppe i Europa-

Parlamentet har i samarbejde med mange af

de grønne civilsamfundsgrupper udarbejdet en

række forslag til forbedringer. Et af de forslag,

som kan rette op på EFSA’s omdømme, er at

sikre, at agenturet har råd til at arbejde mere

uafhængigt, forklarer Arnaud Apoteker, GMO-

kampagnemedarbejder i den Grønne Gruppe.

- EFSA har ikke de fornødne midler til at

lave uafhængige undersøgelser og kontroller.

Derfor godkender de ofte GMO’er på baggrund

af industriens egne risikovurderingsrapporter.

Det siger sig selv, at industrien har så store

økonomiske interesser, at disse rapporter kan

stå alene.

Den Grønne Gruppe vil derfor arbejde på

at etablere en uafhængig forskningsfond

administreret af EU, men finansieret delvist

af industrien. Fonden skal afhjælpe problemet

med ensidige forskningsrapporter. For som

Arnaud Apoteker forklarer:

- Europæerne er blandt de mest GMO-skep-

tiske forbrugere, men prisen for troværdige

godkendelsesprocesser og dokumentation bør

ikke udelukkende betales af skatteborgeren.

Større åbenhed – og troværdighedDen Grønne Gruppe vil desuden arbejde for,

at EFSA skal underlægges strengere regler

om åbenhed - både i forbindelse med de

ansattes baggrund og hvad angår adgang til

den dokumentation, der danner grundlag for

godkendelser.

Margrete Auken har længe arbejdet for

bedre gennemsigtighed i EU’s agenturer, her-

under især det Europæiske Medicinal Agentur,

EMA. Det kan nemlig være med til at højne

kvaliteten af miljø- og sundhedsriskovurde-

ringerne,

- På samme måde som vi arbejder for at

åbne EMA op og give uafhængige forskere ad-

gang til de rå data fra kliniske forsøg med ny

medicin, skal vi også arbejde for bedre trans-

parens hos EFSA. Det vil gavne alle parters

troværdighed og sikre borgernes tillid.

gMo på veRDensplan

• På verdensplan dyrkes der i dag GMO-afgrø-der på 160 millioner hektar land - USA ligger i spidsen efterfulgt af Brasilien, Argentina, Indien og Canada.

• I EU blev der i 2011 dyrket GMO på omkring 114.000 hektar. Spanien ligger i front 97.000 hektar efterfulgt af Portugal med 7.700 hektar.

• Genmodificerede afgrøder har hidtil især været planter, der er resistente overfor ukrudtsmidler eller insektangreb – egen-skaber der først og fremmest gavner land-brugets og industriens indtjening.

• USA godkendte for nylig dels en GMO-soja hvor gen-ændringen bevirker færre skade-lige fedtsyrer ved friturestegning og bagning og dels en majsart, der kan modstå perioder med tørke.

• Det er lovligt at sælge, dyrke og købe GMO-fødevarer i Danmark og EU under forud-sætning af, at alle GMO-produkter i danske butikker er mærkede.

Der er ingen tvivl om, at biotech-industri-ens lobbyister arbejder intensivt på at åbne det Europæiske marked endnu mereMargrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet

23

fIK DU DET HELE MED, ELLER SPRINGER DU OVER? TEST DIG SELV OG DIT f! I EN HURTIG qUIz

svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af f!svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. send din

besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 16. januar 2013. Vinderen får direkte besked.

★ ★ ★ ★ ★ ★

svaR i EN FaRt☛

---hvad kalder pia olsen Dyhr den plan, som hun snart lancerer?

aen global erhvervskanon

ben lokal pind-svine indsats

Cskudsikker

---hvor meget madspild har Danmark om året ifølge organisa-tionen 'stop spild af mad'?

a540.000 tons

b640.000 tons

C440.000 tons

---hvilket reservat har Jonas Dahl boet i?

aet indianerreservat

bet naturreservat

Cet ørnereservat

1 2 3 4 5 6

---hvad hedder projektet, som støtter kvinder med minoritets-baggrund i at få et bedre netværk ?

aBydelsmødre

braketkvinder

CVarme mostre

---Forsøg med tolærerordnin-ger bliver nu til virkelighed, men hvornår begyn-der det?

a1. oktober 2012

b1. november 2012

C1. december 2012

---hvad hedder vita andersens nye bog?

asig det ikke til nogen

bsig du ka' li' mig

Csig det med blomster

24 24

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil medføre

mærkbare forandringer på dit område? - Jeg er politiker, og derfor handler øget

eksport for mig, ikke blot om mere vækst el-

ler mere salg. Det handler om begavet vækst!

Vi skal i Danmark leve af, at levere løsnin-

ger på de globale udfordringer verden står

overfor som klima, vand, sundhed, velfærd og

lykke. Hvis vi både kan løse et problem som

rent drikkevand i Vietnam samtidig med, at

vi sælger danske vandprodukter og teknologi,

så bidrager vi også til den globale målsætning

om, at alle skal have adgang til rent vand. Det

er begavet og bæredygtig vækst, og det skal i

højsædet.

Hvad ser du frem til den kommende

tid? - Jeg lancerer snart en global erhvervska-

non for Danmark. Vi har brug for nogle gode

svar på, hvad og hvorfor vi har særlige styr-

kepositioner i Danmark, og hvad vi skal leve

af i fremtiden. I dag står 100 danske virksom-

heder for 90 procent af vores eksport, og kun

ti procent af alle virksomheder eksporterer

til udlandet. Her skal vi inddrage erhvervsli-

vet, forskere og organisationer, danske som

internationale. Ideen er at erhvervskanonen

skal inspirere og sætte fokus på styrker og

svagheder i dansk erhvervsliv og ved den

danske samfundsmodel.

Hvilken sag betyder noget særligt for

dig?

- Vi er i gang med at oprette en portal, der

skal forene nydanskere med danske eks-

portvirksomheder. Nydanskere har sprog-

kompetencer, kulturforståelse, kendskab

til forskellige lande, deres økonomi og

samfundsstruktur, som vil være gavnlig for

virksomhederne, som overvejer nye marke-

der. Vi skal blive langt bedre til at udnytte

og værdsætte nydanskeres kompetencer og

særlige kvalifikationer.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Vi skal i Danmark leve af, at levere løsninger på de globale udfordringer, verden står overfor, som klima, vand, sundhed, velfærd og lykkePia Olsen Dyhr, Handels- og investeringsminister

DET HANDLER OM bEgavEt vækstHandels- og investeringsminister pia olsen Dyhr barsler med en erhvervskanon, som skal skabe overblik over, hvad vi skal leve af i fremtiden.

25

DET HANDLER OM bEgavEt vækst

akut

Job,

tolæ

RERo

RDNi

Ng o

g bE

DRE

vilk

åR F

oR a

sylb

øRN

Regeringen fejrer hele tiden små og store sejre. Her er et bredt udsnit.

1 mia. til Et styRkEt oFFENtligt sygEhusvæsEN

asylbøRN kommER uD aF CENtRENE

FlERE stuDERENDE på uDDaNNElsERNE

FoRsøg mED tolæRERoRDNiNg

SKRIDT FOR SKRIDT

akutJob

1,5 mia. kRoNER til gRøNNE Job og bEDRE milJø

FøRstE skRiDt moD EN pRaktikplaDsgaRaNti

klagEiNstitutioN moD uaNsvaRligE viRksomhEDER

mERE publiC sERviCE og bøRNEkaNal FoR DE miNDstE

iNDsats moD ovERsvømmEDE kælDRE

Asylansøgere får nu mulighed for at bo og arbejde uden for centrene efter seks måneder. Børnefamilier får højeste prioritet.

Regeringen har fået private og offentlige arbejdsgivere til at forpligtige sig til at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der står til at falde ud af dagpengesystemet til nytår.

Fra 1. oktober er der forsøg med to lærere i udvalgte timer på 6. klassetrin i en lang række skoler. Det skal forbedre børnenes læring og trivsel.

Regeringen har afsat tre mia. kroner, så pengene følger med det øgede studieoptag på de vide-regående uddannelser og ungdomsuddannelserne.

Finansloven styrker endnu engang det offentlige sygehusvæsen, blandt andet med en ny behandlingsgaranti, der sikrer patienter ret til en hurtig diagnose og behandling.

Praktikpladscentre, sociale klausuler og afskaffelse af karensperioden skal sikre at flere unge får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Bredt forlig i forbindelse med finansloven.

Problemer med afledning af spildevand under skybrud bliver kortlagt, så oversvømmelser nemmere undgås.

TV2 skal ikke privatiseres, og børnene får en ekstra kanal med børnenyheder. Nyt medieforlig har fokus på kvalitet.

Er arbejdsforholdene ikke i orden i Asien, så har regeringen oprettet en klage-institution, der sikre at danske virksomheder opfører sig etisk korrekt i udlandet.

De danske styrkepositioner indenfor grøn teknologi og vedvarende energi bliver styrket med en stor satsning på næste års finanslov.

26

Af Merete Thorøe----------------------

- Nej. Det var faktisk ikke den høje ungdoms-

arbejdsløshed, der fik mig til at melde mig ind

i SF. Det var derimod et stort, lokalt slagteri,

der postede urenset spildevand ud i Katte-

gat, mens socialdemokraterne i Sæby Byråd

sendrægtigt så til. De prioriterede erhvervsin-

teresser højere end miljø!

Som en stor naturelsker og aktiv lystfisker

kunne Søren Visti Jensen ikke bære overgre-

bet på det lokale havmiljø, så sammen med

en håndfuld ligesindede stiftede han i 1985

en lokal SF-partiforening i Sæby. Strategien

lykkedes, og året efter blev Søren Visti Jensen

valgt ind i byrådet. Efterfølgende blev der

opført et kemisk-biologisk anlæg uden for

byen, som gjorde kål på badevandsforurenin-

gen og perioder med blodrødt havvand. Lige

siden 1986 har Søren Visti Jensen været aktiv i

kommunalpolitik for SF – dog med undtagelse

af valgperioden 1994-98, hvor han var med-

lem af en tværpolitisk liste, fordi den lokale

SF-partiforening var lukket ned i nogle år på

grund af for få medlemmer.

Farvet af læretidenDet lå i kortene, at Søren Visti Jensen ville blive

en engageret ung mand. Flere generationer

tilbage havde familiemedlemmer været fagligt

aktive, men Søren slog i stedet ind på den par-

tipolitiske vej. Og hans politiske overbevisning

fik en yderlige venstredrejning under læretiden

i farvehandlen i Sæby.

- I farvehandlen kunne jeg følge byens bedre

borgerskab på tæt hold. Og sammenspistheden

og selvtilstrækkeligheden blandt byens spidser

provokerede mig faktisk til at søge længere til

venstre, fortæller Søren Visti Jensen.

I dag har kommunalpolitikeren Søren Visti

Jensen et godt samarbejde hele vejen rundt i

Frederikshavn Byråd. Han beskriver sig selv

som en pragmatisk lokalpolitiker, som ikke

går af vejen for samarbejdsformer, der aldrig

ville opstå i landspolitik. Frederikshavnermodellen Netop et bredt og åbent samarbejde har også

banet vejen for den aktuelle timebank til de

mennesker, der står til at falde ud af dagpen-

gesystemet i Frederikshavn. Timebank-idéen

går i store træk ud på at tilbyde ledige, som

selv har optjent 80 procent af de 1924 timer,

der skal til for at genoptjene dagpengeretten,

et vikariat i kommunen, der sikrer de sidste

20 procent af de nødvendige timer. Modellen

blev endeligt vedtaget på et byrådsmøde den

5. november.

- At falde ud af dagpengesystemet får store

økonomiske og menneskelige omkostninger

for mange familier. Og desuden påvirker det

kommunens skattegrundlag i den forkerte

retning.

Sådan lyder den korte forklaring fra Søren

Visti Jensen på, at et lokalt initiativ i Frede-

ENTUSIASTISK NORDJYDE kæmpER fOR DE LEDIGE

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Som byrådsmedlem for SF har han længe været et kendt navn i Nordjylland. På det seneste er Søren Visti Jensen også poppet op i de landsdækkende medier, hvor han har båret den såkaldte Frederikshavnermodel frem.

sæby

søRens blå bog

Politisk forbillede: - Gert Petersen – og Svend Auken

Personlig mærkesag: - Arbejdsmarked og det sociale område

Min velkomst til en ny SF’er: - Velkommen til en meget åben partiforening,

hvor både bestyrelsesmøder og formøder til byrådsmøder er åbne for alle medlemmer. Brug muligheden for at påvirke politikerne.

27

rikshavn så at sige overhalede regeringen

indenom ved at bringe ideen om såkaldte

nødjobs til torvs, før regeringen barslede med

aftalen om akutjob.

- Forslaget om den kommunale jobgaranti

blev født i et samarbejde mellem fagbevæ-

gelsen, Jobcenter Frederikshavn og Det lokale

Beskæftigelsesråd, hvor jeg er formand. Siden

godkendte Arbejdsmarkedsudvalget forsla-

get. Jeg kan derfor langt fra alene tage æren

for det gode

initiativ, men

bidrog som

formand for

Arbejdsmar-

kedsudvalget

til at præsen-

tere forslaget

i offentlighe-

den, fortæller Søren Visti Jensen.

Han understreger, at han ikke har lyst til at

tale regeringens akutjob ned, men han mener,

at aftalen kun er et lille skridt i den rigtige

retning. Ifølge Søren Visti Jensen er proble-

merne blandt andet den manglende garanti,

og at ”præmien” på 25.000 kr. til private virk-

somheder for at give et job til en langtidsledig

er for lille.

Overskud på den private front Søren Visti Jensen er en mand med mange

jern i ilden. Udover hvervet som kommunal-

politiker og jobbet

i 3F’s A-kasse,

hvor han guider

medlemmerne

gennem de mulig-

heder, der trods

alt findes i dag-

pengesystemet, er

Søren Visti Jensen

og hans kone plejeforældre for en dreng på 11,

som har været en del af familien lige siden 2

års alderen.

- Det havde været et ønske og en drøm i

mange år at gøre en særlig indsats for et barn,

som havde behov for en plejefamile. Så da vo-

res egne i alt fem børn var blevet teenagere,

fik vi en ny ”lillebror”, som hele familien har

været fælles om at tage os af. Det er meget

berigende for familien, og forhåbentlig får

vores plejesøn en god ballast med sig videre i

livet, siger Søren Visti Jensen.

Når Søren Visti Jensen trænger til at trække

stikket ud, foregår det som oftest i den lokale

natur. Lange gåture langs havet med måge-

skrig og saltvandssprøjt – gerne i selskab

med en fiskestang – er en effektiv måde at få

brikkerne til at falde på plads og samle nye

kræfter.

- Nogle gange har jeg mine sønner og min

plejedreng med på fisketur, men når jeg

tager ud alene, kan sådan en tur være helt

meditativ. Regn og rusk er ingen hindring for

mig, for så kan man være sikker på, at have

stranden næsten for sig selv.

SF'S ANSIGTER

Det havde været et ønske og en drøm i mange år at gøre en særlig indsats for et barn, som havde behov for en plejefamileSøren Visti Jensen, medlem af SF

1. Omgivet af børn, papbørn, pleje-barn og svigerbørn ved en festlig lejlighed.

2. Synger "Sing Star" på skift med børnene ved en familieaften.

3. Et meditativt øjeblik på havnen i Sæby.

4. I sving med malerpenslen ved hustruens sommerhus ved Sæby Nordstrand.

1 2

3

4Pr

ivat

foto

28

Af Jacob Torfing

----------------------

Den offentlige sektor befinder sig et vadested.

Flere og flere efterlyser en ny forvaltningspoli-

tisk bølge, der kan skabe en innovativ offentlig

sektor med mere kvalitet og fælles ansvar.

Løsningen ligger måske i at supplere den

traditionelle bureaukratiske forvaltning med

en ny styringstænkning inspireret af det, som

går under navnet New Public Governance.

Det kræver imidlertid, at regeringen banker

i bordet over for embedsværket og insisterer

på at realisere målsætningen om en ambitiøs

moderniserings- og tillidsreform.

Der sættes for tiden mange små og store

innovationsprojekter i gang i den offentlige

sektor. Der er imidlertid behov for at skabe

meget mere offentlig innovation.

Svaret på komplekse udfordringerBehovet for mere offentlig innovation skyldes

tre ting. For det første befinder den offentlige

sektor sig i et krydspres mellem borgernes

stigende forventninger og de knappe offent-

lige ressourcer. Hvis borgernes forventninger

til mængden og kvaliteten af den offentlige

velfærd skal indfries, kræver det nye og in-

novative løsninger. Det bliver svært, men ikke

umuligt.

For det andet står den offentlige sektor over

for et stigende antal komplekse og vedvarende

problemer med modstridende og forander-

lige krav til løsningen. Jeg kan i flæng nævne

klimaomstilling, fedmeepidemi, stort frafald

fra ungdomsuddannelserne, et stigende antal

langtidsledige, voksende sundhedsudgifter

og problemerne med at skabe udvikling og

beskæftigelse i udkantsdanmark. Den slags

komplekse samfundsproblemer kan hverken

løses ved hjælp af standardløsninger eller

ved at sende flere penge. Der er behov for at

tænke helt ud af boksen og skabe innovative

løsninger.

For det tredje står vi overfor et globalise-

ringspres, som betyder, at vi skal investere

endnu mere i forskning, uddannelse og in-

dustrielt design, så vi kan klare os i konkur-

rencen med udlandet og sikre det økonomiske

fundament for velfærdsstaten. Det kræver

innovation både i den offentlige servicepro-

duktion og i de offentlige politikker.

Der er således flere gode grunde til at satse

meget mere på offentlig innovation i frem-

tiden. Hvis vi ikke gør det, vil vi få mindre

for mindre, have svært ved at løse de mange

komplekse samfundsproblemer og få proble-

mer med at finansiere velfærdsstaten.

Innovation drevet af samarbejde Inspireret af den private sektors geniale

opfindere og modige erhvervsledere har man

i den offentlige sektor indledt jagten på of-

fentlige innovationshelte. Nogle har frem-

hævet politikerne, mens andre har peget på

de offentlige ledere eller de private udbydere

af udliciteret velfærdsservice, som de sande

innovationshelte. Empiriske undersøgelser

peger på de offentlige medarbejderes hver-

dagsinnovation, som den afgørende faktor, og

sidste skud på stammen er forestillingen om

brugerdrevet innovation.

Jagten på den store offentlige innovations-

helt er imidlertid dybt problematisk, for det

er meget sjældent, at offentlig innovation

skabes af en enkelt aktør. De fleste innova-

tive, offentlige løsninger skabes nemlig i et

bredt samarbejde mellem forskellige aktører

- enten inden for den offentlige sektor eller i

krydsfeltet mellem den offentlige og private

sektor. Det er således i mødet og udvekslin-

gen mellem aktører med forskellige erfarin-

ger, viden, ideer og ressourcer, at iderigdom-

men blomster, vanetænkningen udfordres og

nye, vovede løsninger produceres.

Samarbejdsdrevet innovation er med andre

ord nøglen til nytænkning i den offentlige

sektor. Det kræver udvikling af nye arenaer,

hvor medarbejdere på kryds og tværs i dialog

OffENTLIG INNOVATION SKAL skaBe KVALITET OG ANSVARMere offentlig innovation er et ’must’ - af flere grun-de. Der skal tænkes helt ud af boksen for at løse de mange komplekse samfundsproblemer og for at fi-nansiere velfærden.

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

Komplekse samfunds-problemer kan hverken løses ved hjælp af standardløsninger eller ved at sende flere pengeJacob Torfing, professor på

Roskilde Universitet

29

med

bruge-

re, borgere,

administration

og politikere

kan udvikle og

teste nye løsninger.

Nyt værktøjFra 80’erne og frem er der blevet gennemført

en stribe New Public Management (NPM)

reformer i den offentlige sektor. Det har

betydet mere konkurrence gennem priva-

tisering og udlicitering samt mere vægt på

strategisk ledelse af den offentlige sektor

gennem mål- og rammestyring. Desuden

har der under NPM-bølgen været fokus på re-

sultatmåling og større vægt på brugernes og

borgernes behov gennem fritvalgsordninger

og brugerbestyrelser.

I forhold til ønsket om mere offentlig inno-

vation har NPM vist sig at være et tveægget

sværd. På den ene side har den styrkede

ledelsesindsats sammenholdt med resultat-

målinger og brugerorientering stimuleret

innovationsindsatsen. Men på den anden side

har konkur-

rencelogikken og silotænkningen været gift

for den tværgående innovation.Samtidig

har det omsiggribende regeltyrani og tæl-

leregime fortrængt de offentlige ansattes

motivation og indsnævret råderummet

for hverdagsinnovationen.

Det er derfor på tide at smede det tveæg-

gede sværd om til et mere effektivt innovati-

onsværktøj.

En ny styringslogikEt alternativt styringsparadigme er heldigvis

under udvikling. Forskerne kalder det New

Public Governance (NPG). Det offentlige mo-

nopol blev under NPM anskuet som proble-

met og øget konkurrence som løsningen. Med

NPG-briller ses derimod voksende komplek-

sitet som den altafgørende udfordring, hvor

øget offentligt-privat samarbejde gennem

netværk og

partner-

skaber er

løsningen.

NPG søger

at bore

huller i silo-

erne, skabe en

mere græn-

seløs offentlig

forvaltning og

sætte stikket i

borgere, frivillige

og organisationer,

som både har ideer

og ressourcer, der kan

bidrage til at skabe of-

fentlig innovation.

Regeringen har et

ønske om at skabe en

ny fortælling om den

offentlige sektor, og der

kan hentes god inspiration i

forestillingen om New Public

Governance.

En blivende samfundsfor-andring

Lad mig slutte af med et bud

på, hvorfor regeringen bør lægge

sig mere i selen for at udvikle en

ny forvaltningspolitik. Det er der tre

gode argumenter for. For det første kan man

ved at ændre kursen for og indretningen

af den offentlige sektor skabe en blivende

samfundsforandring, der vil være svær at

rulle tilbage for en ny regering. For det andet

er der en stor politisk bane at spille på,

eftersom der ikke er andre, som har taget

ejerskab til denne dagsorden. Endelig vil både

borgere og offentligt ansatte nyde godt af en

øget vægt på New Public Governance. Så der

er altså bare med at smøge ærmerne op og

komme i gang.

KRONIKKEN

Jacob Torfing er professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har været med til at samle en bred kreds af samfundsforskere bag et debatoplæg om ’En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar’. Oplægget findes på www.forvaltningspolitik.dk.

KR

30 Foto: Peter Sørensen

vita anDeRsen

•Født1942.•HarblandtandetmodtagetDegyldneLaur-bær,Kritikerprisen,LO’sKulturprisogSørenGyldendal Prisen.

•Harsiden1991harhunmodtagetStatensKunstfonds livsvarige ydelse.

•Udgivelser: Tryghedsnarkomaner (1977, digte) NæstekærlighedellerLailaogdeandre(1978,

digte) Holdkæftogværsmuk(1978,noveller) Elskmig(1980,skuespil) Deterbareærgerligt(1981,digte) Kannibalerne(1982,skuespil) Hva’forenhåndvilduha’?(1987,roman) Petruskaslaksko(1989,børnebog) Sebastians kærlighed (1992, roman) Brændende kærlighed (1996, skuespil) Coco (1997, børnebog) Get a life (2003, roman) Anna Zöe (2006, roman) Sig det ikke til nogen (2012, roman)

31

KULTUR

Af Peter Rewers

----------------------

Kvinderne i Vita Andersens bøger har det sjæl-

dent alt for godt. Fra debuten Tryghedsnarko-

maner fra 1977 over novellesamlingen Hold kæft

og vær smuk og til den seneste roman Sig det

ikke til nogen, der udkom i sidste måned.

Vita Andersen har om nogen sat spot på

kvinderollen, på forholdet mellem mand og

kvinde og på de skygger, barndommen kaster

over det uelskede og svigtede barns liv. Første

gang i Tryghedsnarkomaner, som er en samling

prosadigte, der i et ukompliceret og letfor-

ståeligt sprog skildrer en kvindes søgen efter

identitet – via mandens kærlighed som bekræf-

tende spejl. Det er hverdagslyrik, som er blevet

læst af så mange, at digtsamlingen er blandt de

bedst sælgende i Danmark nogensinde.

Gennem sit forfatterskab har Vita Andersen

beskrevet især kvinders selvusikkerhed, selvi-

scenesættelse, kaotiske indre og hjerteskæren-

de higen efter kærlighed. Ofte med afsæt i ”den

smertefulde barndom” præget af voksnes svigt,

snærede familiebånd, konflikter og sindssyg-

dom. Emner som i dag er mindre tabubelagte

end i 70’erne og 80’erne – men ikke mindre

aktuelle.

Grænser for kærlighed og samlivVita Andersens nye bog er, ifølge forfatteren,

historien om to kvinder, der kæmper på hver

deres front. De overordnede temaer er kærlig-

hedens og samlivets grænser.

Claire er fotograf med kunstnerambitioner og

lever i konstant uro grundet mistro til et måske

lidt for kærligt forhold mellem hendes nye

kæreste og hendes teenagedatter. På den anden

side af gaden bor kokken Laura, der lever i et

voldeligt forhold. Laura skammer sig for meget

til at bede nogen om hjælp og magter ikke at gå

fra sin brutale kæreste. De to kvinders baner

strejfes, da Claire en dag fra sit vindue ser

Laura få bank. Hun melder det heller ikke til

myndighederne, men bliver i stedet besat af at

fotografere Lauras liv og ser det som vejen til

kunstnerisk anerkendelse.

Inspirationen til historien kommer ikke noget

bestemt sted fra, men er langsomt skrevet frem,

fortæller Vita Andersen. Hun har heller ikke

researchet specifikt til bogen, men har dog et

vist kendskab til de svære forhold, personerne

gennemlever.

- Jeg har gennem tiden eksempelvis talt med

flere kvinder, der har levet i voldelige forhold.

Men bogen er ikke baseret på deres oplevelser.

Det er ikke nogens historie, pointerer hun.

- Historien kommer sig udelukkende af min

generelt store nysgerrighed over for det her

sære liv, vi lever os mennesker imellem. Og er

derfor også udelukkende at betragte som en

historie om mennesker, der lever sammen på

godt og ondt.

Så der er ikke noget overordnet budskab med

bogen såsom, at kvinder skal sige fra?

- Nej, nej, bestemt ikke, udbryder Vita Andersen

og værger for sig med armene.

- Det er der aldrig i noget af det, jeg skriver. Der

er mange, der altid har tolket mig som én med

et bestemt budskab, men det har jeg altså aldrig

haft. Sådan kan jeg slet ikke skrive. Det er alt

for bevidst.

Livet begyndte med en digtsamligVita Andersen er ikke meget for at tale om sit

privatliv, men det er dog ingen hemmelighed, at

hun har haft en særdeles vanskelig udgangspo-

sition i tilværelsen med en omtumlet opvækst

præget af en psykisk syg mor og en fraværende

far. Barndommen blev tilbragt flaksende mellem

moren, forskellige plejefamilier og børnehjem.

Vita Andersen har efter eget udsagn haft perio-

der på halve år, hvor hun slet ikke gik i skole.

SLIP koNtRolENVita Andersen har skrevet en ny bog om samlivets svære kunst. Bogens hovedper-soner er to kvinder, der på hver deres måde kæmper med at få kontrol over tilvæ-relsen. Netop kravet om kontrol er tidens store plage, mener forfatteren. Specielt for kvinder.

32

Alligevel var det ordene, der reddede hende.

Bogstaveligt. Tryghedsnarkomaner, digtsam-

lingen som Vita Andersen skrev, mens hun

knoklede ved samlebåndet på en fabrik, solgte

i 100.000 eksemplarer. Digtene handlede blandt

andet om alt det, hun hadede ved arbejdet,

kvinderollen og tilværelsen generelt. Begrebet

’tryghedsnarkomaner’ blev øjeblikkeligt al-

lemandseje.

Vita Andersen skrev sig ud af elendigheden.

Eller som hun selv har sagt:

- Først da Tryghedsnarkomaner udkom, be-

gyndte mit liv for alvor.

Siden har hun skrevet på fuld tid og fra hendes

pen (bogstaveligt talt idet Vita Andersen

skriver alle sine manuskripter i hånden!) er

der flydt både digte, børnebøger, skuespil og

romaner.

- I dag føler jeg mig privilegeret ved at kunne

bruge min tid som voksen på at læse og skrive.

Det havde jeg ikke mulighed for som barn.

Slip kontrollen Vita Andersens værk - i hvert fald hvad angår

voksenbøgerne - har haft samme gennemgående

karaktertræk over årene; nemlig en usentimen-

tal skildring af livet i almindelighed og kvindeli-

vet i særdeleshed. Hun værger sig dog for selv

at karakterisere både sit forfatterskab og kvinde-

figurernes udvikling deri. Men hun vil gerne ka-

rakterisere de kvinder, hun ser på gaden; dem,

der altid har inspireret hendes figurer.

- Jeg synes, at det for kvinder i dag i alt for høj

grad handler om at se godt ud og være tynd. Om

at drikke smoothies og spise grød om morge-

nen. Du skal være i kontrol hele tiden for at

blive accepteret. Hvis du læser Alt for damerne

og Femina og Cover, og hvad de ellers hedder,

handler det simpelthen kun om at være sund og

så være i kontrol.

Vita Andersens udlægning er, at kvinder pukler

røven i laser og prøver at komme til at se godt

ud, fordi kvinder, der ser godt ud, får fordele

frem for de kvinder, der ikke ser godt ud.

- Det hele hænger sammen med kulturen,

der bliver mere og mere ungdomsfikseret; man

viser ikke kvinder over 40 i fjernsynet. Kun

mænd. Kvinder må ikke være gamle, siger Vita

Andersen og har tydeligvis fået talt den lidt

novemberramte stemme varmere.

- Se nu Anne Linnet, udbryder Vita Andersen

pludselig.

Jeg synes, at det for kvinder i dag i alt for høj grad handler om at se godt ud og være tynd. Om at drikke smoothies og spise grød om morgenenVita Andersen, forfatter

Foto: Peter Sørensen

33

- Jeg synes, der var en større frihed tidligere. Kvinderollen var ikke så kontrolleret, som den er nu. Jeg tror ikke, der var så høje krav til, hvordan man skulle se ud, siger bog-aktu-elle Vita Andersen.

- Hendes nye plade har fået høvl, fordi hun

ikke kan tillade sig at lave dansemusik, når hun

er 59 år. Hvad fanden er det for noget? Hvis hun

nu er god til det.

Kontrol hænger mennesker- Jeg synes, der var en større frihed tidligere.

Kvinderollen var ikke så kontrolleret, som den

er nu. Jeg tror ikke, der var så høje krav til,

hvordan man skulle se ud.

Men har kvinderne ikke på nogle områder

større frihed i dag end i 70’erne?

- Jo, karrieremæssigt er der større frihed. Men

man tænker jo over….

Vita Andersen kigger lidt rundt i lokalet. Så

bliver øjnene smalle.

- Kender du ret mange lykkelige mennesker?

Gør du?

- Man er jo ikke lykkelig hele tiden. Men jeg

synes, jeg kender mange, der er ret ulykkelige.

Og som ellers gør alt det rigtige og har den

der: kontrol kontrol, siger Vita Andersen og

hugger højre hånds kant i venstre hånds flade

to gange.

- Jeg tror, at kontrollen hænger mennesker

op i en krog; man skal spise sådan og sådan,

have de og de møbler, og gøre sådan og sådan.

Det er let at føle sig som en fiasko, siger Vita

Andersen og sætter sig tilbage i sædet.

Således tilbagelænet slutter hun af med, hvad

der sagtens kunne være den opsummerende

beskrivelse af både hendes seneste bog og

samlede livserfaring:

- Det er kompliceret at være ungt menneske

i dag. Der er megen glæde og lykke, men der er

også knuste hjerter.

anbeFalelsesvæRDige kvinDelige FoRFatteRe

alice Munro, Canada - Hun skriver enkelt, men alligevel med strøm på. Hendes sprog er meget levende. Seneste udgivelse på dansk er novellesamlingen Væk.

jennifer egan, usa- Hendes seneste bog Tæskeholdet banker på er fantastisk. I den sære måde hun får de fire novelleagtige historier til at hænge sammen på, kan man godt se, at den er inspireret af tv-serierne Sopranos og The Wire. En bog fuld af spændende, skæve mennesker.

ida jessen, Danmark- Hun ligner faktisk Alice Munro og har også oversat hende. Samme strømmende sprog. Hendes historier har altid stort overskud, smerte, liv og glæde. Og så skaber hun nogle fantastisk interessante personer, man bliver nysgerrig på. Seneste bog: Ramt af ingenting.

34

bYDELSMØDREAf Line Hillerup

----------------------

Skal jeg møde op til forældremødet på skolen?

Hvad betyder brevet fra SKAT? Hvad er mine

rettigheder som kvinde i Danmark? Hvor kan

jeg gå til gymnastik? Hvem kan jeg henvende

mig til, hvis der er problemer i familien?

For mange er svarene på disse spørgsmål

banale, men for en stor gruppe kvinder i

Danmark er det spørgsmål, som de ikke aner,

hvordan de kan få besvaret. Men der er hjælp

at hente hos de lokale Bydelsmødre.

Formålet med Bydelsmødrene er at give den

enkelte – ofte isolerede - kvinde viden og være

med til at åbne de nødvendige døre, så hun kan

få kontrol over sit eget liv. Det vil blandt andet

sige at træffe de beslutninger, som kan hjælpe

kvinden til selv at hjælpe sig selv, sin familie og

sine børn.

Hjælp til at komme videre i livet Bydelsmødrene bor i lokalområdet, de er

nemme at komme i kontakt med og de taler

mange forskellige sprog. Bydelsmødrene bygger

en bro af tillid. De kan med udgangspunkt i

sig selv og deres egne erfaringer åbne for en

ligeværdig dialog.

Bydelsmødrene kan med andre ord noget,

som ingen andre kan. De kan nemlig dét, som

kommunen og det øvrige offentlige system har

svært ved: at komme helt ind i folks stuer og

skabe dialog og hjælpe ofte isolerede kvinder

med at få fodfæste i det danske samfund.

Et sted i Danmark blev en Bydelsmor kon-

taktet af en borger, som var bekymret for sin

nabo. Bydelsmoderen ringede på hos naboen og

fandt en kvinde, som boede alene med sine to

børn. Hendes mand havde forladt hende, hun

havde ingen penge, ingen mad. Hun kunne ikke

tale dansk, og hun kendte ingen udover hendes

mand og hans familie. Hun vidste ikke, hvor hun

skulle få hjælp. Bydelsmoderen gik i gang med at

kontakte kommunen. Hun hjalp med at få bør-

nene skrevet op til institution og at få kvinden

tilmeldt jobcentret og komme på danskkursus.

Efter et halvt år havde kvinden lært så meget

dansk, at hun startede på uddannelse.

Bydelsmødre rykkerDe første bydelsmødre blev uddannet i 2008,

og nu fire år efter er der cirka 400 uddannede

bydelsmødre fordelt over hele landet. En ny

undersøgelse viser, at en bydelsmor i gennem-

snit har tre samtaler om måneden, hvilket vil

sige, at de 400 Bydelsmødre har op mod 1000

samtaler om måneden.

Evalueringerne viser, at de kvinder bydels-

mødrene har kontakt med i høj grad oplever,

at de får den viden og den støtte, de har behov

for. Herudover oplever bydelsmødrene også,

at de selv vokser gennem uddannelsen, og at

det at være bydelsmor, giver dem en styrket

selvtillid. Desuden får mange af dem gennem

uddannelsen og arbejdet som bydelsmor et

fagligt netværk, som kan hjælpe dem videre i

job og uddannelse.

Som en bydelsmor siger: ”Før var jeg en

kvinde, som havde brug for hjælp. Nu er jeg

dén kvinde, som hjælper andre.”

Bydelsmødrene i Danmark er samlet i By-

delsmødrenes Landsorganisation under Center

for Socialt Ansvar.

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Mange kvinder med minoritetsbaggrund mangler net-værk i Danmark. Lokale bydelsmødre kan både give enkle svar og være en støtte i livets udfordringer.

KLUMMEN

Line Hillerup er seniorkonsulent i Bydels-mødrenes Landsorganisaion, en sammenslut-ning af ressourcestærke kvinder, de fleste med etnisk minoritetsbaggrund. Bydelsmød-rene støtter andre kvinder til at anvende egne ressourcer. www.bydelsmor.dk.

35

RUNDT OM SF

uDvalgsNEDsættElsE

møD pREbEN WilhJElm i FaRum

bEsøg DEt koNgEligE bibliotEk og DEN soRtE DiamaNt

SFOF-Furesø inviterer til offentligt møde med en af venstreflø-

jens mest markante profiler, den 77-årige Preben Wilhjelm, har

for nyligt skrevet den lille og letlæste debatbog: ”Krisen – og den

udeblevne systemkritik”. Wilhjelm griber i bogen tilbage til den

marxistiske systemkritik og går til angreb på de markedsmeka-

nismer, der har fået friere spil i den globale økonomi. Han ser

derfor ikke krisen som forbigående men som et tegn på, at hele

den gamle industriøkonomi er gået i opløsning. Analysen vil danne

baggrunden for diskussionen på mødet.

Tid og sted: Tirsdag den 8. januar 2013 kl. 19.30 i teatersalen i

Kulturhuset i Farum.

Pris: 20 kr. der kan betales i døren

SFOF-Køge Bugt inviterer på rundvisning i den sorte diamant. Tu-

ren går gennem den flotte, oprindelige biblioteksbygning Holm fra

1906, den spændende tilbygning Den Sorte Diamant fra 1999 samt

det gamle bogmagasin Danske Sal. Rundvisningen varer én time.

Tid og sted: Lørdag den 19. januar 2013 kl. 11.00

Pris: 100 kr. Prisen inkluderer gratis adgang til Diamantens udstil-

linger.

Tilmelding: Send en e-mail til Kirsten Lund: kirstenlund@mail.dk

eller ring på tlf. 23 74 90 23 senest torsdag den 3. januar

Landsledelsen har besluttet, at der i januar skal nedsættes en

række udvalg. Følgende syv udvalg skal bidrage til på hver sit

arbejde at kvalificere SF’s politiske arbejde:

• Udvalg for samfundsøkonomi (herunder arbejdsmarked, skat,

erhverv og handel)

• Udvalg for miljø, klima og trafik

• Udvalg for sundhed og psykiatri

• Udvalg for social- og boligpolitik

• Udvalg for børn, uddannelse og forskning

• Udvalg for ret, ligestilling kultur og kirke

• Udvalg for udenrigspolitik (herunder udvikling, EU og forsvar)

Udvalgene skal følge området, bidrage til at holde kontakt med

ressourcepersoner i og udenfor SF, idéudvikle og sparre med

ordføreren om konkrete initiativer.

Udover de syv politiske udvalg, skal der også nedsættes et

organisationsudvalg, et økonomiudvalg og et udvalg, som skal

bestyrere SF’s aktivitetspulje.

Organisationsudvalget skal arbejde med styrkelse af SF’s par-

tiorganisation, herunder hvordan det kan gøres mere attraktivt

for underrepræsenterede grupper (som unge, kortuddannede

og dem med anden etnisk baggrund) at være medlemmer af SF,

hvordan partiforeningens rolle i SF og i lokalsamfundet kan styr-

kes, hvilke nye typer af medlemsaktivitet giver det mest menig

at fremme, og hvordan sikres bedst mulig medlemsinddragelse –

herunder den rette balance mellem direkte og indirekte demo-

kratiske former.

Økonomiudvalget er rådgivende for landsledelsen i spørgsmål

om partiets økonomi og skal behandle udkast til partibudget og

regnskab inden forelæggelse for landsledelsen.

Aktivitespuljeudvalget bestyrer en pulje til udviklingsinitiativer

i partiforeninger mv.

Medlemmer der har indsigt i et af områderne opfordres til at

søge optagelse i udvalget. Ved ansøgning bedes du redegøre for

hvilke relevante kompetencer og netværk, du kan stille til rådig-

hed for udvalgets arbejde. Ansøgningsformular findes på www.sf.dk/udvalg.

Landsledelsen vælger udvalgene på sit møde i januar. Valget gælder for perioden frem til 30/6 2014.

laNDsmøDE

SF’s landsmøde 2013 holdes den 4. og 5. maj i København. Landsmø-

det skal bl.a. behandle udkast til valgprogram til Europaparlaments-

valget i 2014. Landsmødeindkaldelse og tidsfrister kan ses på www.

sf.dk/landsmøde senest den 1. februar.

Hvem ejer baseballen?Jeg fik bolden, da jeg boede i USA for 15 år siden. Jeg gik på en god privatskole, men min engelsklærer mente, at jeg havde brug for at se den anden side af medaljen, og hun fik mig ud og bo i et india-nerreservat. Der var kun koldt vand i bruseren, og vi fik det samme fårekød med majspandekager – hver aften. Kontrasten fra det rige til det ekstremt fattige reservat midt ude i ørkenen, gjorde mig be-vidst om de store fordele, der er i et solidarisk og socialistisk sam-fund. Da jeg kom hjem meldte jeg mig ind i SF.

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har baseballen og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K