“MAGASINETLOVE

PARAGRAFFERNETYNGER DANMARK

UNGE MED HOLDNING TILLOVEN

+AMALIES VALG - HVIL I FRED - EFTERSKOLERNES DØD? - STATEN KIGGER MED OVER SKULDEREN -

VÆRDIPOLITIK, SIDESPOR ELLER DEN NYE VEJ

Magasin udgivet på DKG Efterårsweekend

Oktober 2010

WHO IS WATCHING YOU?

Af Rene Lysdal Bærentsen, Anders Ringgaard Lauridsen og Jakob Dahl Hansen

Tur i manegenEn udflugt i den danske lovgivning har givet undertegnede en indsigt i systemet. Den danske retsproces er gået op i hat og briller. Forsøger du at sætte dig ind i lovgivningen, så bliver du trukket rundt i manegen. Vores regering har ud-viklet sig til et verdensshow med flammer og østeuropæiske kvinder med en smidighed der kan sno sig omkring sig selv.

Tabt i paragrafferneDen omfattende lovgivning vi har, har stille og roligt udviklet sig til noget, som er umuligt for den danske befolkning. Statskundskab-studerende Peter Munk Poulsen, som har prøvet at stå i et dilemma med sin lejlighed, hvor han skulle bruge lovgivningen, udtaler: ”Man kan opleve, at ikke engang offentlige ansatte, som har til ansvar at forvalte lovgivningen, ved hvordan den skal bruges”

Ikke den skarpesteEt godt eksempel er knivlovgivningen. En lov, som oprin-deligt var til for at bekæmpe bandekriminalitet, hæmmer fritidsjægere, som nu kan blive straffet for at medbringe en kniv.

Ind til benetLovgivningen bør forsimples, således at du ikke behøver have læst jura i 7 år for at kunne leve dit liv efter paragraffer-ne. Vi mener, at store dele af lovgivningen burde renskrives, og mange love opdateres eller helt fjernes. Med den udvik-ling vi har nu, hvad vil det så ikke kunne føre til?

Lovgivningen bør for-simples, så du ikke behøver have læst jura i 7 år for at kunne leve dit liv efter paragraf-ferne

GRÆNSENER NÅETLEDER

Med et overvågningskamera på hvert gadehjørne, forbud mod at tage kniv med på fisketur og stor angst for at komme med selv den mindste religionskritiske kommentar, er det svært at genfinde frihedsidealerne i dagens Danmark.

Efter 11. septemberSiden terrorangrebene på World Trade Center d. 11. september 2001, er såvel det internationale som nationale sikkerhedsniveau steget markant. Det er nok de færreste, der i hverdagen føler at deres personlige frihed er blevet indskærpet. Men står man i lufthavnsterminalen på vej på ferie, er det eksempelvis nemt at mærke, at kontrollen siden 2001 er blevet strammet betydeligt. Spørgsmålet er, om der altid kan sættes lighedstegn mellem øget sikkerhed og indskærpet frihed.

I praksis bliver vi nok berøvet en langt større del af vores personlige frihed på helt andre og mere usynlige punkter. Uden at vide det, kan du i dette øjeblik blive fulgt af en person, der ved hjælp af nutidens moderne medier har fået muligheden for at følge dit liv ned til mindste detalje.

I Danmark har vi 6 frihedsrettigheder, der fungerer som grundlæggende værdier i vores samfund. Vi har høje idealer og praler med at være et af de frieste lande i verden. Men hvor frie er vi egentlig?

AF Johanne Nørtoft Thomsen, Theresa Kvist og Katrine Landberg Degn

VIDSTE DU AT? Der i 2007 blev solgt 100.000 overvågningskameraer i Danmark?Danskerne i 2008 blev fulgt af 250.000 kameraer?Der i øjeblikket bliver opsat 50 kameraer i timen?

Kilde: Tekniq

Moderne mulighederFor 20 år siden var de eneste oplysninger, man kunne hente om en anden person, praktisk talt adresse og telefonnummer fra den store gule telefonbog. I dag kan alle uden videre se billeder af dit hus på Google Streetview, finde oplysninger om din sidste ferie eller planer for weekenden på Facebook. I USA har en ny facebook-funktion desuden gjort det muligt, at angive præcis hvor i verden du befinder dig.

Også selvom du mener, at du beskytter dine oplysninger, ikke har oprettet en facebookprofil og ikke står opført på krak.dk, har det aldrig været nemmere at følge din vej. Ved hjælp af oplysninger fra eksempelvis dankortoverførsler, brug af mobiltelefon og ikke mindst komplicerede overvågningssystemet i større byer, kan du til enhver tid spores.

Der er ingen tvivl om, at sikkerhedsniveauet er steget betydeligt. Men for hvilken pris?

Spørgsmålet er, om der altid kan sættes lighedstegn mellem øget sikkerhed og indskærpet frihed.

“

KOLOFON Bladet er udgivet i forbindelse med DKG’s efterårsweekend d. 29.-31. oktober 2010 på Silkeborg Højskole.Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) er en over 100 år gammel folkekirkelig organisation med fokus på unge på gymnasiale og videregående uddan-nelser. DKG arrangerer landsstævner, hvor vi vover at stille og besvare store spørgsmål om tro og kristendom, fordi tvivlen skal tages lige så alvorligt som troen. DKG forsøger hele tiden at være i bevægelse og rykke ved faste forestillinger. Det giver nemlig rum for åben samtale, refleksion og fællesskab – et rum, som vi mener, er nødvendigt for kristendommen. Mere info om DKG på www.dkg.dk.

Redaktører: Peter Vittrup og Gorm Olesen (ansv.)Fotograf: Rasmus MikkelsenJournalister: Anders Lauritsen, Jakob Dahl Hansen, René Bærentsen, Johanne Nørtoft, Theresa Kvist, Katrine Landberg Degn, Mia Vad, Jonas Rasmussen, Anne Cecilie Johansen, Thomas Falk, Bo Vad, Simon Frændø, Esben Nees, Kristian Ager, Rasmus Mikkelsen, Kristine Strunge, Johanne Kassow og Marie Skov.

...er det nye navn for kristendemokratisk ungdom, som ændrede navn i 2009. Samtidigt brød de deres politiske forbindelser med kristendemokratiet, og arbejder i dag på tværs af politiske partier.

...har en værdiorienteret politik. Deres værdier er blandt andet personalisme, solidaritet og naturretten.

...har ikke en politisk ideologi som f.eks. konservatisme som grundlag, men baserer deri-mod deres politiker på et kristendemokratisk grundlag.

Læs på curamag.dk

CURA – KRISTENT GRUNDLAG, POLITISK PROJEKTKom bag om CURAs formand Filip Hove, og han syn på blandingen af politik og religion.

Af Anne Cecilie Juul Johansen, Mia Vad og Jonas Lehmann

Filip Hove blev aktiv i KDU først og fremmest af politiske årsager. Han fandt politik inspirerende, og det var dybest set fordi personer hev ham med. ”Jeg så ikke politik og religion som noget, der havde noget med hinanden at gøre. Senere har jeg opdaget, at det ikke skal blandes, men heller ikke kan adskilles,” udtaler Filip Hove

Til spørgsmålet om hvilken betydning det har haft for Hove person-ligt, at KDU blev opløst, svarer han: ”Det har konsekvenser, når man, som jeg gjorde, bruger al sin tid på noget og det pludselig ikke er der mere. Det er svært at vænne sig til.”

Noget af det Hove kæmpede for, var at modernisere partiet. De ville skabe et nyt image vha. navneskiftet, men ville specielt sætte fokus på forholdet mellem religion og politik. Udslaget blev at man dannede CURA, som laver ”neutral” politik, fordi de ville rette op på, at Dan-mark ikke altid er så god til at forholde sig til religion og politik.

Hove mener bestemt, at KDU’s opløsning evt. noget at gøre med sammenblandingen mellem religion og politik. Han kommer med det eksempel, at navneskiftet fra Kristeligt Folkeparti til Kristende-mokraterne kan se ud som en lille ændring udefra, men internt var det vigtigt. Det viser nemlig forholdet mellem de to instanser religion og politik som en del af samme virkelighed. Hove siger at religiøse argumenter ikke kan bruges i politik, men det kan samtidig ikke isoleres fra hinanden. Hove var i sin tid uenig med partifæller, som fx argumenterede imod abort ud fra biblen.

I CURA, som blev dannet som følge af opløsningen af KDU, foku-serer Hove på personificeringen, som er et forholdsvist nyt begreb. Man ser på mennesket som en person, der indgår i relationer frem for et individ, som man fx fokuserer på i den liberalistiske tankegang. På baggrund af dette mente Hove at CURA også kan være en organisati-on for andre religioner end kristendommen, fordi det netop fokuserer på dette menneskesyn.

Det var ikke et forsøg på at tage patent på kristendommen

Hove har aldrig været i en situation, hvor han mente, at det ville være bedst at adskille religion og politik. Han mener, at han altid adskiller de to ting, når han agerer politisk. Han forsøger at forholde sig til det menneske, han er, når han argumenterer, og han vil derfor altid have et argument, som kan være gyldigt for alle – uanset tro. Derfor går han bl.a. også ind for indførelsen af moskeer i Danmark. Han mener nemlig, at politik gerne må lave indgreb på religion.

Konkluderende siger Hove, at man kan definere politik og religion så snævert, at de kan adskilles, men så gør man samtidig ”vold” på begge dele. Derfor mener han som sagt at religion og politik så vidt muligt ikke skal blandes, men heller ikke kan adskilles. Det afgørende er at man husker at begge dele er vigtige emner, som man skal forholde sig til.

Af Signe Randorff, Kristine Strunge & Marie Skov

Vi har sat os for at undersøge Danmarks ungdoms forhold til grundloven. Den første paragraf i grundloven er: ”Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”. Mange vil nok kunne genkende denne første og vigtige paragraf, men da vi spurgte respondenterne virkede dette dog som volapyk for de fleste. Vi gik på Facebook – stedet hvor man kan møde Danmarks unge en søndag formiddag til en kort snak om love og lovovertrædelse.

INTERVIEW

"Hårdere straf til folk der begår mord og voldtægt”

Christina Lykkegaard, 21 år, Silkeborg, højskoleelev

DIT LIV MED LOVEN

Føler du, at du har styr på de love som vedrører dig?Nogenlunde, ikke at jeg ved det helt ned til de mindste paragraffer, men jeg har en idé om hvad der er rigtig og forkert.

Hvilken lov har du sidst overtrådt? Færdselsloven når man kommer til at køre lidt for stærkt, måske en af de mere milde overtrædelser, når det bare er 5-10 km/t over hastighedsgrænsen, men så længe man kører fornuftigt uden at udsætte andre for fare er det i orden.

Hvis du kunne ændre en lov…Straffeloven. For eksempel synes jeg det er rigtig uretfærdigt når nogle personer begår voldtægt eller mord, får en mildere straf end folk der begår finansiel kriminalitet. Måske skulle der også være en lov, om et land må gå i krig.

Hvad ville det betyde for samfundet hvis fx ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden blev fjernet?Det ville være svært at være dansker fordi det ligger så dybt i os og i vores identitet. Mange ville nok i den forbindelse blive straffet for overtrædelser.

”Cyklede overfor rødt lys i en brandert”

Martin Hansen, 23 år, Aalborg, studerende

Føler du, at du har styr på de love som vedrører dig?Ja, det synes jeg.

Hvilken lov har du sidst overtrådt? Har cyklet overfor rødt lys i en brandert.

Hvis du kunne ændre en lov… Færdselslovens hastighedsgrænser. Nu var det jo bare et hurtigt skud i tågen om hvor jeg gerne vil ændre en lov.. Men hvis man ønsker at differentiere hastighedsgrænserne så tror jeg folk vil vise større forståelse for grænserne og være mere tilstrækkelige til at overholde dem.

Hvad ville det betyde for samfundet hvis fx ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden blev fjernet?...Martin loggede af inden vi fik interviewet ham færdig, men sådan er det jo med Facebook… (red.)

Det er rigtig uretfær-digt når nogle per-soner begår voldtægt eller mord, får en mildere straf end folk der begår finan-siel kriminalitet.

“

EFTERSKOLERNES KRISE

UNGES DANNELSE I FARE

Finansloven bekendtgør at der skal spares fra 2011-2014. Der skal spares 50 mio. kr. det første år, 100 mio. kr. det næste år og 150 mio. kr. det sidste år i deres besparelsesplan. Det giver i alt 300 mio. kr., som de mener forældrenes højere indkomster kan dække. Finansloven sørger for at de økonomisk svageste stadig får den samme støtte. Det vil sige at det ikke er de økonomisk svageste familier, der bliver ramt, men derimod middelklassen. Ydermere er antallet af elever steget. Da staten giver tilskud til hver enkelt elev, betyder det at staten bruger flere penge på efterskolestøtte. Statens budgetter er altså blevet mere pressede på grund af øgede elevtal.

Ja, det skal jeg da så sandelig lige love for. Ud og lave kristne kæmpe for at nedsætte vores CO2 udslip?? Det var kun en workshop, men havde det været noget, DKG kollektivt skulle deltage i, så havde vi haft en diskussion. For mig er det problematisk, hvis vi som organisa-tion skal mene en masse om klimaet eller krigsdeltagelsen i Irak. DKG skal ikke trække bestemte holdninger ned over hovedet på nogen. Vi skal præsentere hinanden for store spørgsmål og problemstillinger,

Rebekka fra Vesterbølle Efterskole 10. klasse. Hvad er de tre bedste ting ved at gå på efterskole?1) Man er kun sammen med jævnalderen. 2) Der er altid mennesker omkring en. Man er aldrig alene. 3) Man er tæt på andre og knytter tætte bånd. Fællesskabet er altoverskyggende.

Staten har indført en lov om efterskolernes støtte. Loven reducerer efterskolestøtte i løbet af 2011-2014. Det vil gå ud over mange familier, specielt middelklasse familier. Nogle eftersko-ler vil lukke som følge af det nedsatte statstilskud. Nogle elever mister derved væsentlig dan-nelse. ”Et efterskoleår svarer til syv menneskeår”. Dette er efterskolernes motto.

Af Thomas Falk, Simon Frendø og Bo Brændgaard

Har du fået noget værdier, som du vil bruge videre i det liv og handle ud fra?Jeg har lært at tage hensyn til andre. Jeg har fået en meget episk tanke-gang. Jeg har lært at tage mere ansvar. Jeg er mere åben overfor andre. Jeg tænker ikke så meget over, hvad andre tænker om mig.

Hvilke forventninger havde du, da efterskoleåret begyndt,e og har du fået dem opfyldt?Jeg forventede, at det skulle blive mega fedt. Det er ikke bare mega fedt, det er langt over forventningerne!

Unges dannelse i fareDannelsesprocessen, der sker for mange unge i deres efterskoleophold, er i fare, da besparelser i sidste instans betyder, at der kommer færre elever ind på efterskolerne. Spørgsmålet er hvor meget dannelsespro-cessen er værd. Rebekka siger at man opnår bedre forståelse for andre og bedre tage kan hensyn til andre. Hun er blevet mere ansvarsbevidst og er ikke længere bange for at skeje sig ud og overskride grænser. Hun koncentrerer sig ikke længere om, hvad andre tænker om hende. I arbejdslivet er det vigtige kompetencer, og hendes dannelse fra efterskolen vil komme til have betydning for hendes arbejdsindsats. Hendes samarbejdsevner gør hende til en bedre medarbejder. Hvis der bliver sparet på efterskolerne, vil det medføre at samfundet får mindre kompetente skatteydere.

AM

ALI

ES

VALG

Amalie stiller op til Folketinget og holder vælgermøde på Crazy Daisy i Skjern

Amalies overvejelser i stemmeboksen

Amalie på Folketingets talerstol

S og SF fremlægger deres fælles fremtidsplaner

Jeg tror jeg vil danne par med Nasser, for han er sådan lidt latino.Men skal jeg sætte kryds eller bolle?

Forfører digDu sætter kryds ved mig

Det er altså et spil Lene. Du tror bare det er en badeferie!

Hvis jeg kunne sende Helle på Solo, så kunne mig og Villy bo på Diamente.De er bare et alt for stærkt par.

Af R

asm

us M

ikke

lsen

, Esb

en N

ees o

g K

rist

ian

Age

r

“