Magasin 5 I Oktober 2013

TEMA:SocIalpolItIk•���Fra�et�journalnummer�i�systemet�til�et�menneske•��Socialpolitik�skal�have��samme�vægt�som�økonomi•��Guide�til�indsatser���og�2020-mål

Frank Erichsen, bonderøv

MIndre forbrug gIver Større frIhed

koMMunalvalg 2013

2 2

Slutspurt til kommunal- og regionsrådsvalgetKlar, parat, start til kommunal- og regionsrådsvalget!

Det er nu, det gælder, og jeg opfordrer alle til at hjælpe til

med, at SF får et godt valg. Der er så mange grunde til, at

vi skal have valgt en masse SF’ere: Blandt andet er det ude

i kommuner og regioner, vi skal arbejde for at føre regerin-

gens sociale 2020-mål ud i livet, rulle ressourcestrategien ud

og følge op på psykiatriudvalgets anbefalinger.

Jeg har selv et stort ansvar for regeringens sociale 2020-

mål. Det er ambitiøse mål, som dog er inden for rækkevidde.

Glædeligvis ser det ud til, at regeringens initiativ med

fixerum allerede har nedbragt antallet af narkorelaterede

dødsfald markant, og nu tager vi fat på en forebyggelsesind-

sats i forhold til udsatte børn og unge, hvor regeringen har

afsat 4 x 70 millioner kroner til formålet.

Ressourcestrategien indeholder ambitionen om et Dan-

mark uden affald. Strategien er udviklet i Ida Aukens miljø-

ministerium, men det er kommunerne, der kommer til at

føre den ud i livet. De skal blandt andet sikre mere sortering

af husholdningernes affald.

Psykiatriudvalget er nedsat af Astrid Krag med det formål

at sikre en bedre indsats i forhold til de psykisk syge. Rege-

ringen vil følge op med udspil på psykiatriområdet, men det

er ude i kommuner og regioner, at forslagene skal omsættes

til bedre forhold for de psykisk syge.

Kommunerne får også en vigtig rolle i forhold til rege-

ringens reform af erhvervsuddannelserne. De skal sikre, at

flere unge mennesker bliver klar til en erhvervsuddannelse

efter folkeskolen. Det drejer sig om folkeskolereformen, men

også om et nyt tilbud i form af særlige 10. klasser rettet mod

erhvervsuddannelserne.

Jeg er i øvrigt rigtig glad for regeringens udspil til en

erhvervsuddannelsesreform, som skal være med til at sikre,

at Danmark i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært

arbejdskraft. Der kommer et klart kvalitetsløft med flere læ-

rerstyrede timer, bedre muligheder for at videreuddanne sig

og en adskillelse af voksne og unge elever som led i at skabe

et godt ungdomsmiljø på skolerne. Vi får styrket respekten

om erhvervsuddannelserne. Det er en rigtig god reform.

Og husk så det med kommunal- og regionsrådsvalget!

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer

i begyndelsen af december 2013.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Jens Rønn Pedersen og Sigrid Rasmussen

4 TEMA: SOCIALPOLITIK6 Fra et journalnummer i systemet til et menneske

10 Socialpolitik skal have samme vægt som økonomien

12 Nu er jeg på rette vej

14 Guide til sociale indsatser og 2020-mål

16 Fortaler for det gode børneliv Interview med Brian Dybro, spidskandidat i Odense

17 Det er ikke altid nok at stå på sidelinjen Interview med Jens Toft-Nielsen, spidskandidat i Aalborg

18 Sej ninja med socialt hjerte Mit kontor ved Özlem Cekic, ordfører for udvikling, ligestilling, sundhed og psykiatri

20 Kampen om indflydelse Overvældende lobbyisme i EU

23 Deltag i debatten Debat-forum for SF’s medlemmer online

24 Vi skal blande os i verden Tre spørgsmål til Villy Søvndal, udenrigsminister

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser SF's små og store sejre

26 Verdensborger med indsigt og globalt udsyn SF’s ansigter med Nilab Totakhil, studerende og medlem af SF

28 Forandringer der kan mærkes Kronikken af Jacob Mark, byrådsmedlem og kandidat i Køge

30 Mindre forbrug giver større frihed Interview med Frank Erichsen, bonderøv

34 Gør en forskel Klumme af Mette Touborg, borgmester i Lejre og

næstformand i SF

35 Rundt om SF

36 Smugkig

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Sigrid Rasmussen, Jens Rønn Pedersen, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, Jacob Mark, Rosa Juel Nordentoft, Peter Rewers og Mette Touborg.

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 11.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

18

climate_nordic+dk

klima_dk

30

INDHOLD

4 Tema : Socialpolitik

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013Interviews: Valg i Odense og Aalborg s. 16

Kronik: Forandringer der kan mærkes s. 28

Klumme: Gør en forskel s. 34

Kalender: Valgkampsaktiviteter s. 35

Jeg blev sanktioneret og mistede pengenePatrick Vinjes, studerende

4

Alle skal have lige muligheder, også mennesker, der har det svært. Derfor arbejder SF på at skabe bedre vilkår for de mest udsatte børn, unge og voksne i vores samfund. Det sker gennem mere forebyggelse og styrkelse af den nødvendige hjælp. Partiets vedholdende arbejde, regeringens sociale 2020-mål og Annette Vilhelmsens ministerpost på området er store skridt på vejen.

5

I dette tema kan du læse om:• Fra et journalnummer i systemet til et menneske• To medlemmers syn på det kommunale system• Annette Vilhelmsens ambition på det sociale område • Studerende Patrick Vinje var kastebold i systemet• Guide til sociale indsatser og 2020-mål

6

Fra et journalnummer i systemet til et menneskeSF ønsker mere fokus på det enkelte menneske frem for processen, når det møder systemet og har brug for hjælp. Og det skal ske ved en række kulturændringer i kommunerne, ifølge social-ordfører Anne Baastrup.

Af Gitte Roe Eriksen----------------------

Mange har oplevet at blive sendt på rundtur i

kommunen for at få hjælp af den ene eller an-

den karakter. Størstedelen af befolkningen kan

godt tackle det, men der er også flere grupper,

hvor problemerne er så store, og hvor mødet

med systemet ikke bliver den støtte og hjælp,

som de havde håbet. Det oplever især udsatte

børn og unge.

- Vi har brug for, at der bliver sat fokus på

borgeren. At borgeren bliver behandlet som

menneske og ikke som et journalnummer, når

det møder systemet. På den måde bliver bor-

geren bedre i stand til at flytte sig selv og opnå

en mere værdig tilværelse, siger SF’s socialord-

fører Anne Baastrup.

Partiets socialpolitiske visioner går netop på

et menneskesyn, hvor den enkelte borger er i

fokus, og hvor tillid og inddragelse er hoved-

punkterne. Borgeren skal altså blive herre i

eget liv, og det betyder, at fokus for hjælp til

socialt udsatte skal flyttes, så man styrker bor-

gerens egne ressourcer og handlemuligheder.

Nye måderHvad der helt konkret gemmer sig bag visio-

nerne, har Anne Baastrup flere eksempler på.

Hun nævner Hanne Mariehjemmet i Roskilde

– et krisecenter for kvinder over 18 år, der

henvender sig til kvinder fra misbrugs- og

prostitutionsmiljøet.

For at kunne hjælpe disse kvinder, så får de

et 14-dages ophold på hjemmet. De kommer fra

Hvordan kan det kommunale system hjælpe udsatte personer bedre?

- Behandlerindustrien i kommunerne har efterhånden taget et omfang, hvor borgerne i møllen må opleve sig som slutprodukter, og ikke som personer, der skal have en hånd til at blive selvhjulpne på det niveau, der nu engang er muligt. Sagsbehand-lerne må lære, at det afgørende skel er imellem det at være umyndig hos sagsbehandleren eller at være selvrå-dende uden sagsbehandler.

Hvad skal borgeren selv bidrage med? - Borgeren skal være villig til at ac-ceptere det niveau, der nu engang er opnåeligt på det foreliggende grund-lag, og borgeren skal lære at sætte pris på at være selvhjulpen på dette niveau i stedet for at være et umyn-digt nummer i det kommunale system til opretholdelse af behandlersyste-mets fulde omfang.

Hvordan skaber man en god kom-munikation mellem borger og det kommunale system?

- Man skal acceptere den udsatte borgers måde at kommunikere på, der ofte er ret direkte. De fleste forstår klar tale uden omsvøb, men her kom-mer DJØF-iseringen nok i vejen med sine manualer, kommunikationsvej-ledninger og behandlerlingo.

Bertel Johansen, 64 år, vedligeholdschef, HelsingørmedlemmerNe meNer

7

et uroligt sted og har altså brug for at falde til

ro. Når der så er ro på, så er det tid til en snak

med en socialrådgiver. Man skal altså tage fat,

når borgeren er i stand til det.

Et andet eksempel er at flytte mødet med en

offentlig ansat ud af kontorerne – så man på

den måde flytter fokus fra manual til men-

nesket.

- Nye rammer kan netop være med til, at

borgerne får en stærkere følelse af at være i

centrum og på den

måde oplever selv

at være med til at

løse problemet, si-

ger Anne Baastrup.

SF ønsker altså

en tankegang væk

fra processen og

nye måder at gøre tingene på, og det kræver

kulturændringer i kommunerne.

Et ansigt at forholde sig tilEt helt konkret forslag fra SF er, at der i kom-

munerne er en koordinerende sagsbehandler,

så man som borger kun skal have kontakt med

én person i systemet i stedet for flere.

- Og det kan lade sig gøre. Det ser vi jo i

kontanthjælpsreformen, hvor man skaber

tværfaglige teams, der skal sikre rehabilitering,

siger Anne Baastrup.

Bettina Post, tidligere socialrådgiverformand

og nu direktør for Headspace, der er et tilbud

til psykisk sårbare unge, glæder sig over, at

tankegangen med en koordinerende sagsbe-

handler bakkes op landspolitisk.

- Det er en tværgående rehabiliterings-tan-

kegang, der har været undervejs nogle år, som

nu er ved at bundfælde sig flere steder. Det

kan jo ikke nytte noget, at der sidder så mange

gode kræfter i kommunerne, og alligevel er

der adskillige borgere, som det ikke lykkedes

at hjælpe, siger hun

og understreger, at

der ikke er nogen

kommuner, som ikke

ønsker det gode for

deres borgere.

- Det er jo ikke

fordi, der sidder en

masse brutale mennesker i kommunerne, men

de er underlagt nogle rammer, og i en travl

hverdag er der måske ikke tid til at tænke

kreativt.

Retten til tiden med borgerenMen netop den kreative tankegang skal der

ifølge SF være plads til, og her kan nye rammer

for offentligt ansatte være et bud på at skabe

forandringer og plads.

- De fleste kommuner er bygget op i søjler,

så alt efter hvad man har brug for, henvender

man sig i den ene søjle. Men for eksempel i

SF’S SOcialpOlitiSke viSiOner

• Empowerment – Jo mere borgeren selv bliver inddraget, des mere vil personen selv tage ansvar for eget liv.

• Konkret afbureaukratisering – Forud-sætningen for den tillidsbaserede til-gang over for borgere og medarbejdere er afbureaukratisering og et opgør med ”nulfejlskulturen”.

• Opsøgende og forebyggende – En fore-byggende og tidlig indsats.

• Helhedsorienteret indsats – En borgers situation er påvirket af en række problemstillinger, som ikke kan løses uafhængigt, men kun ved at se på hele mennesket og dets omgivende miljø.

• Én sagsbehandler – Borgerens proble-mer hænger ofte sammen, ligesom det bliver mere overskueligt for borgeren, når der kun er én kontaktperson.

• Socialpolitisk tillidsreform – Tro på de ansatte: Det er ofte de mennesker, der sidder med arbejdet, der bedst ved, hvordan det skal gøres.

• Inddrag civilsamfundet – Alle gode kræfter i borgernes nærmiljø og omgivelser skal inddrages: familie, foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Frivillige organisationer kan noget helt specielt.

• Bedre kommunikation – Mange borgere oplever, at sprogbrugen er uforståelig, og det fremmedgør borgeren og skaber dermed mindre tillid.

SOCIALPOLITIK

Naturligvis skal budgetter overholdes, men pengene skal altså også brugesBettina Post, direktør for Headspace

8

Albertslund Kommune, der nedlægger man alle

søjler, netop for at sætte mennesket i fokus i

stedet for, fortæller Anne Baastrup.

Hun er overbevist om, at det også handler

om, at man fra de kommunale lederes side

viser mere tillid til de ansattes faglighed. At

man skærer ind til benet og ikke bruger så

meget tid på regler og bureaukrati, men at de

har retten til at bruge tiden med borgerne frem

for skemaer og papirer.

- Det handler også om, hvordan man oplever

det at være offentlig ansat. Hvad har vi af ind-

rapporteringskrav, som måske er unødvendige?

Vi må også kigge på, om der er nogle love, der

spænder ben, siger Anne Bastrup.

Efterlyser mere sprælBettina Post går skridtet videre fra de kommu-

nale ledere og sender bolden over til politiker-

ne – til kommunalbestyrelsen i kommunen.

- Vi har jo desværre en nulfejlskultur, hvor

vi bliver registeret og målt hele tiden, og her

kræver det mod af den enkelte ansatte at turde

gå nye veje. At turde sige: ”Ok, så får du det

mikrolån på 10.000 kroner, fordi jeg tror på din

ide”. Men det kan slet ikke lade sig gøre i dag,

for sådan en paragraf findes ikke.

Hun efterlyser kommunalpolitikere, der tør

slå sig løs.

- Lederne i kommunerne forsøger jo at leve

op til de krav, der bliver stillet dem. Men vi

kunne godt bruge lidt mere spræl fra kom-

munalpolitikernes side. Samtidig skal staten

slække på deres økonomistyring i forhold til

kommunerne, siger hun.

Anorektiske kommunerIfølge Bettina Post er kommunerne nemlig

blevet alt for gode til at spare.

- Det er nærmest blevet en slags anoreksi,

hvor det at have underforbrug af budgettet har

mere værdi end for eksempel antallet af hjem-

løse. Og det er en forskydning af forholdene,

der er dybt ulykkelig. Men lige som en anorek-

tiker hele tiden tæller kalorier og til sidste dør

af det, så bliver resultatet det samme i kommu-

nerne. Naturligvis skal budgetter overholdes,

men pengene skal altså også bruges.

Total murDer, hvor Bettina Post oplever, at tiden står alt

for stille, er i forhold til mennesker med dob-

beltdiagnoser.

- Her er en total mur. Her er unge, der både

har et misbrug og en psykisk lidelse, men to

forskellige instanser, der tager sig af hvert sit

problem. De to støder sammen, og det har de

gjort i 100 år.

Det er et velkendt problem, hvor Bettina Post

DOkuMentatiOn aF arBeJDe kOSter Dyrt

Hovedorganisationen for offentligt og private ansatte, FTF, viser i en ny undersøgelse, hvordan 2.500 offentligt ansatte medlemmer bruger deres tid: Pædagoger, socialrådgivere, politibe-tjente, sygeplejersker og lærere bruger til sammen ca. 60 millioner timer om året på at dokumentere deres arbejde. Det svarer til, at hver medarbejder hver dag i gennemsnit bruger en hel time på at dokumentere sit arbejde – for eksem-pel ved at registrere og måle og indtaste oplysninger om arbejdsopgaver til diverse hjemmesider, lister og oversigter.Sådan har de ansatte brugt deres tid i årevis; lignende FTF-undersøgelser fra 2009 og 2011 viser samme tidsforbrug.

Kilde: FTF analyse september 2013

9

efterlyser nogen, der siger: ”Nu løser vi det”.

Hvis ikke det sker, siger hun, så opgiver især

de unge.

- De er trætte af systemet. Og når de opgiver

ender de på herberger og gaderne – de bliver

hjemløse, og deres problemer bliver værre i

stedet for at blive løst.

Løses før hårknudeIfølge SF’s visioner skal hjælpen til den enkelte

borger da også nå frem tidligere.

- Vi er nødt til at tænke klogt, for der er hel-

ler ikke uanede penge, vi kan bruge af. Vi skal

skabe en tilgang til borgerne, så vi kan nå at

løse problemerne, før de kommer så langt ud,

at det hele går i hårdknude. Det handler om at

forebygge, lyder det fra Anne Baastrup.

Hun understreger, at det ikke er en kritik af

socialrådgivernes faglighed.

- Tværtimod. Det handler om, at de har mu-

lighed for netop at bruge deres faglighed.

SOCIALPOLITIK

Hvordan kan det kommunale system hjælpe udsatte personer bedre?

- Systemet skal gøres bedre tilgæn-geligt og nemmere at benytte, så de udsatte kan vide, at der er hjælp at hente i det offentlige. Når så borgerne er inde i systemet, skal de guides på en hensigtsmæssig måde, uden at de bliver kastet rundt i systemet. Det kræver så, at kommunen har fagligt kompetente medarbejdere, som har kendskab til systemet, og som kan yde relevant, professionel hjælp sam-tidig med, at det menneskelige aspekt bevares undervejs i processen.

Hvad skal borgeren selv bidrage med? - Borgeren skal kræve sine rettigheder respektfuldt, samarbejde, spørge ind til det uforståelige og overholde sin del af aftalen. Borgeren skal huske, at systemet er til for at hjælpe og un-derstøtte en, når man har det svært, men at der også kan være andre, som måske er meget mere trængt end en selv. Det vil sige, at systemet kun skal benyttes af de borgere, som har behov for hjælp, og som ikke har mulighed for at få støtte andre steder eller på en anden måde har adgang til andre hjælpeforanstaltninger.

Hvordan skaber man en god kom-munikation mellem borger og det kommunale system?

- Det kommunale systems formidlere skal være indstillet på at møde de ud-satte borgere i øjenhøjde og behandle dem ligeværdigt uden at gå kompro-mis med det faglige og professionelle. Dertil skal der fra start være klare retningslinjer fra systemets side, så de involverede parter er forventningsaf-stemte. Det vil fremme en åben dialog og god samarbejdsvillighed, og det kan muligvis medvirke til, at syste-met netop derfor kan støtte borgeren videre med sit liv.

abdirashid artan, 29 år, Husum, vejledermedlemmerNe meNer

Det handler om at forebyggeAnne Baastrup,

SF’s socialordfører

10

Socialpolitik skal have samme vægt som økonomienSocialpolitikken skal højere op på dagsordenen. Faktisk skal den være ligeså vigtig som den økonomiske politik. Det mener den nye social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen. Men hun ved også af personlig erfaring, at det ikke bliver nemt – pengene hænger ikke på et træ i ministeriets baghave.

Af Sigrid Rasmussen

--------------------

Da Annette Vilhelmsen som nyslået social-,

børne- og integrationsminister var med til at

formulere regeringens sociale 2020-mål var

det som et gensyn med det sted, hvor hendes

politiske engagement begyndte. Som lærer på

efterskole og VUC samt forfatter til bøger om

udsatte unge har en stor del af hendes voksne

liv kredset om spørgsmålet om, hvordan man

giver børn og unge, der allerede fra begyndel-

sen er bagud på point, en ekstra chance.

- Jeg har været tæt på børn og unge, der

kommer fra familier, hvor forældrene drikker,

og børnene bliver voksne alt for tidligt, og på

børn og unge, der har overvejet selvmord som

et bedre alternativ til livet. Det betyder, at når

jeg nu skal arbejde med regeringens mål om, at

flere udsatte børn og unge skal klare sig bedre

i folkeskolen, og at flere af dem skal gennem-

føre en ungdomsuddannelse, så er det ikke blot

forblommede ord eller tal i en statistik. Bag

målene er der mennesker af kød og blod. Jeg vil

næsten sige, at det var de børn og unge, der fik

mig til at gå ind i politik, siger hun.

Netop derfor går Annette Vilhelmsen til sit

nye job med store ambitioner, men også med

en vis portion ydmyghed, fordi hun ved, at det

hurtige fiks ikke findes. De holdbare løsninger

er langsigtede.

- Journalister har igen og igen spurgt mig, om

jeg er skrap eller slap, men sådan ser jeg det

ikke, det er stereotyper. Jeg er grundfæstet i, at

jeg gerne vil møde mennesker, der hvor de er,

og jeg tror på, at alle mennesker har en værdi

og et potentiale, som de skal have mulighed

for at udfolde. Jeg vil også tale om visioner,

målsætninger og om den vigtige tidlige fore-

byggelse, hvor vi virkelig kan gøre en forskel,

end have en eller anden stiv skabelon trukket

ned over mig. Men jeg er fast, når der er brug

for det.

For Annette Vilhelmsen handler det også

om at sætte det langsigtede perspektiv over

kortsigtede markeringer.

- Det er på tide, at socialpolitikken kommer

højere op på den politiske dagsorden. Min am-

bition er, at det sociale område skal være ligeså

anerkendt som det økonomiske. At vi ikke kun

sætter mål for økonomien, men også har en

Faglig Sparring i partiet Annette Vilhelmsen ved godt, hvor hun skal

kigge hen, hvis hun mangler inspiration eller

faglig sparring:

- Vi har mange dygtige socialpolitisk enga-

gerede i SF, og vi har mange kommunale og

regionale praktikere i byråd og regionsråd, og

jeg har store forhåbninger til, at det nedsatte

partiudvalg for social- og boligpolitik også

bliver et omdrejningspunkt sammen med vores

ordførere og selvfølgelig mig selv.

- Vi ved, at der ligger nogle rigtig gode erfa-ringer, som 17 kommuner i dag arbejder med. Dem skal vi have spredt ud til alle landets 98

kommuner. Det er en helt konkret måde at arbejde hen mod den socialpolitiske målsæt-

ning om, at der i 2020 skal være 25 procent færre hjemløse, siger Annette Vilhelmsen,

social-, børne- og integrationsminister.

11

654684131351541020355202616156474875415468723068494561036451004430018465164646121810784200546464

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSOCIALPOLITIK

plan for, hvad vi gerne vil nå med socialpolitik-

ken, så vi for alvor kan gøre en forskel.

Mål der forpligter

Derfor er de sociale 2020-mål en milepæl for

Annette Vilhelmsen. De ni mål, som regerin-

gen lancerede i september, spænder bredt fra

at få flere unge til at gennemføre en uddan-

nelse til at sikre færre hjemløse. De skal være

regeringens pejlemærke for den socialpolitiske

indsats.

- Vi sætter nogle klare mål, som vi skal le-

vere på, og som vi løbende skal måle regerin-

gens og kommunernes indsats i forhold til. Det

er blevet sagt, at målene ikke er noget værd,

når de ikke ledsages af en stor pose ekstra

penge. Det er jeg bestemt ikke enig i. Vi bruger

allerede 14 milliarder kroner alene på indsatsen

over for socialt udsatte børn og unge. Det er en

indsats, vi skal fokusere bedre. Og ved at sørge

for, at alle de relevante enheder samarbejder

om at nå et bestemt mål, kan vi nå rigtig langt,

siger hun og fortsætter:

- I øvrigt er det helt forkert, at vi slet ikke

bruger penge på området. Med næste års

finanslov sætter vi 280 millioner kroner af til

en forebyggende indsats overfor børn og unge.

Hertil kommer en prioritering af penge fra

satspuljen til blandt andet en styrket hjemlø-

seindsats.

Som eksempel på en fokuseret indsats, der

har skabt konkret forbedring, nævner Annette

Vilhelmsen

de gode

erfaringer fra

hjemløsestra-

tegien. Ved at

fokusere på,

at de hjem-

løse først og

fremmest

skulle fastholdes, når de fik deres egen bolig,

er det lykkedes at fjerne ni ud af ti hjemløse

fra gaden.

- Vi ved, at der ligger nogle rigtig gode erfa-

ringer, som 17 kommuner i dag arbejder med.

Dem skal vi have spredt ud til alle landets 98

kommuner. Det er en helt konkret måde at ar-

bejde hen mod den socialpolitiske målsætning

om, at der i 2020 skal være 25 procent færre

hjemløse.

Problemerne går i arv

Forebyggelse er et nøgleord for Annette Vil-

helmsens tilgang til socialpolitik, og her får hun

en helt særlig rolle i regeringen som koordi-

nerende minister på hele det forebyggende

område.

- Vi kan

se, at so-

ciale proble-

mer bliver

nedarvet

gennem ge-

nerationer.

Gennem

forebyggelse

kan vi knække kæden af sociale problemer

for eksempel ved at give nybagte forældre

mulighed for at stoppe et misbrug eller hjælp

til at komme ud af voldelige forhold. Jeg mener,

at vi kan og skal forebygge langt mere, end vi

gør i dag.

Netop senere på efteråret, præsenterer hun

en forebyggelsespakke for børn og unge. Hun

er i fuld gang med socialpolitiske forandringer.

- Jeg har høje ambitioner – men jeg har aldrig

sagt, at det bliver nemt.

Jeg tror på, at alle mennesker har en værdi og et potentiale, som de skal have mulighed for at udfoldeAnnette Vilhelmsen, social-, børne- og

integrationsminister

12

Selvmordstanker, hash, hjemløshed, depression og uendeligt mange besøg hos kommunen. 24-årige Patrick Vinje var tæt på at give op i sit møde med systemet, hvor han følte, han hverken blev set eller hørt

Af Gitte Roe Eriksen

---------------------

Bag sofaen i Patrick Vinjes etværelses lejlighed

i Vanløse står en kuffert. Der har den stået si-

den november sidste år, hvor han flyttede ind.

Kufferten er pakket. I en sort skuldertaske har

han desuden altid en tandbørste, tandpasta,

barbergrej og lidt rent tøj, som han har med sig

hver dag.

- Jeg ved godt, det er bizart. Jeg har også

tandbørster stående rundt omkring hos venner

tilbage fra den tid, hvor jeg var hjemløs. Det er

blevet en vane, fortæller Patrick.

Der er heller ingenting på væggene, for

selv om lejligheden er en uundværlig base for

Patrick, så ligger angsten dybt inde i ham: Hvad

nu hvis de ringer fra kommunen og siger, han

ikke længere kan blive boende?

- Jeg mangler stadig helt at have den der

følelse, at det er min lejlighed. Det er næsten

for godt til at være sandt.

Tag på Mændenes HjemPatrick Vinje ligner en hvilken som helst anden

ung mand, som er godt på vej i livet. Men vejen

har været tung og drøj. Og han har til tider

været ved at give op, som da han for knapt fire

år siden både stod med job og en lejlighed på

hånden og var klar til livet, men mistede begge

dele nærmest på et splitsekund.

- Jeg var på kontanthjælp, inden jeg fik job-

bet, men jeg havde ikke helt forstået reglerne

og glemte, at jeg skulle gå ind og melde mig

ledig på jobnet. Konsekvensen var, at jeg blev

sanktioneret og mistede pengene, fortæller

Patrick.

Drømmen om egen lejlighed brast. Patrick

havde 300 kroner på sin konto og havde regnet

med, at den sidste runde kontanthjælp skulle

bruges til lejligheden, inden han begyndte i det

nye job.

- Jeg gik til kommunen, men der var ingen

hjælp at hente. Jeg tudede over for flere

sagsbehandlere og bad om hjælp. Men det

eneste, jeg fik at vide, var, at jeg kunne tage på

Mændenes Hjem (et socialt og sundhedsfagligt

tilbud til hjemløse og udsatte mennesker, red.).

Havde ikke lyst til at leveSpoler vi endnu længere tilbage, havde Patrick

allerede været igennem et forløb med flere

forskellige uddannelsesforsøg. Han droppede

ud af gymnasiet, hvor han ikke følte, han var på

rette hylde, og var blandt andet forbi Opgang 2 i

Aarhus – et teaterprojekt for kontanthjælpsmod-

tagere. Det var også en periode, hvor han følte

patrick vinJe

• 24 år

• Bor i Vanløse i etværelses lejlighed

• Studerer til eventkoordinator på

Handelsgymnasiet i Høje Taastrup

Nu er jeg på rette vej

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSOCIALPOLITIK

Foto: Peter Sørensen

sig meget sårbar. Han var sprunget ud som ho-

moseksuel i gymnasiet og var søgende overfor,

hvad fremtiden kunne bringe. Tiden i Aarhus

blev samtidig en periode med meget hash, som

han røg stort set hver dag.

- Når jeg havde det skidt, så røg jeg rigtigt

meget. I dag rører jeg det ikke, for det gør ikke

noget godt for mig, fortæller Patrick.

Med afslag på hjælp til lejligheden boede

Patrick rundt omkring hos venner. Boligsitua-

tionen påvirkede ham så meget, at han gik helt

ned med flaget og mistede sit nye job.

- På et tidspunkt havde jeg slet ikke lyst til at

leve.

Svær depressionDet var Patricks faster, der fik ham til lægen.

På et tidspunkt boede han hos hende i en

måned, og hun kunne se, hvor galt det stod til

med ham.

- Lægen konstaterede, at jeg havde en svær

depression, og først dér skete der noget. Så

fik jeg hjælp.

Med diagnosen i hånden tog Patrick atter

på kommunen, hvor han hurtigt blev koblet til

Psykiatrifonden, der er en humanitær organi-

sation, som støtter og styrker mennesker med

psykisk sygdom og sætter mental sundhed på

dagsordenen. Han flyttede ind på KFUM-kolle-

giet i et års tid, mens han stod på en boligliste

til egen bolig. En dag kom opkaldet, han havde

ventet på. Han fik tilbudt sin egen bolig.

- Jeg blev så glad. Jeg var også kommet ind

på min uddannelse, så det eneste jeg mang-

lede var en tur

forbi Hjemlø-

seenheden og

skrive under

på papirerne,

fortæller

Patrick.

Hjemløseenheden i København varetager

den socialfaglige indsats for hjemløse borgere.

Du har ikke rådMen så let skulle det alligevel ikke gå for

Patrick. På Hjemløseenheden mente man, at

lejligheden var for dyr for Patrick.

- Så tænkte jeg bare: ”Ikke igen”. Jeg følte

mig svigtet. Det var som om, ingen lyttede til

mig, og jeg skulle hele tiden forklare forfra.

Der var ingen kommunikation imellem afde-

lingerne i kommunen.

Dog følte Patrick sig stærk. Han fik medicin

for sin depression og ville ikke give op.

- Den lejlighed var altså bare min. Men

havde det været et år tidligere, så havde jeg

givet op. Så er jeg ikke sikker på, jeg havde

levet i dag.

Med hjælp fra sagsbehand-

ler og læge fik han Hjemlø-

seenheden til at kigge på sin

journal en gang til.

- Tre dage før jeg kunne

flytte ind, ringede de så og

indrømmede, at de ikke havde

kigget ordentligt på min journal. De havde kun

kigget på tal, og ikke på den person, jeg var.

Patrick fik lejligheden, og siden er det kun

gået den rigtige vej, føler han.

- Jeg har haft gode sagsbehandlere. Men jeg

har også tit haft følelsen af, at de ikke ser ud

over skrivebordskanten. Ofte har jeg følt, at

de ikke har kigget på mig som en person, men

bare som et journalnummer.

Jeg blev sanktioneret og mistede pengenePatrick Vinjes, studerende

- Jeg mangler stadig helt at have den der følelse, at det er min lejlighed. Det er næsten for godt til at være sandt, forklarer Patrick Vinjes, der har været hjemløs, men nu bor i egen lejlighed.

14

GUIDE:

Sociale mål og indsatserFå overblik over regeringens sociale 2020-mål og se et udpluk af de mange nuværende initiativer og indsatser på det socialpolitiske område.

Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020. Regeringen.

- Andelen af 15-17-årige ud-satte unge, der begår krimi-nalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst:

- Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst

30%Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 procent.

- De udsatte børns faglige niveau i

læsning og matematik skal forbedres.

- Mindst

50%af udsatte børn og unge har som 25-årige gen-nemført en ungdoms-uddannelse.

mål for bedre muligheder for udsatte børn og unge

mål for bedre muligheder for udsatte voksne- Andelen af borgere, som afslutter et behandlings-forløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst

50%

- Antallet af narkorelatere-de dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst

30%

- Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst

30%Det svarer til en andel på højst 25 procent.

- Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre

20%

- Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst

25%Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.

25% Det svarer til en andel på højst 9 procent.

15Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020. Regeringen.

Indsatser for uddannelse til udsatte børn og unge

- Forsøgs- og udviklingsprojekt om styr-ket specialundervisning i folkeskolen.- Styrket undervisning for anbragte børn og unge på interne skoler, så flere får en længere uddannelse.- Iværksættelse af initiativer til at understøtte kommunernes omstilling til inklusion: Nationalt rådgivningsteam for inklusionsudvikling og ressourcecenter for inklusion og specialundervisning. Mål for at folkeskolen skal mindske betydnin-gen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Indsatser for anbragte børn og unge

- Styrket fokus på kvaliteten i indsatsen på anbringelsessteder som led i Til-synsreformen på det sociale område.- Task force, som rådgiver kommuner om udvikling af den kommunale sagsbehandling over for udsatte børn og unge.- Indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb, som understøtter kom-munernes overblik over indsatsen for anbragte børn og unge.

Indsatser mod vold i nære relationer

- Iværksættelse af initiativer til bekæm-pelse af vold i nære relationer, blandt andet psykologbistand til kvinder på kvindekrisecenter. Evalueringer af den samlede indsats på kvindekrisecentrene.- I aftale om kommunernes økonomi for 2014 tilbydes voldsramte kvinder sam-menhængende og rehabiliterende social indsats. - Ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer.

Indsatser for færre udsatte unge i kriminalitet

- Udbredelse af vidensbaserede familierettede indsatser i kommunerne – blandt andet i familier med kriminelle unge.- Styrkelse af kommunernes kriminalpræven-tive sociale indsatser.- Task force, som skal styrke forældreansvar i nydanske udsatte familier, herunder udbrede brugen af forældrepålæg.- I oplæg til satspuljen for 2014 indgår ini-tiativer til at styrke kommunernes tidlige og målrettede indsats mod ungdomskriminalitet.

Indsatser for færre hjemløse

- Udbredelse af erfaringer fra Den nationale Hjemløsestrategi til alle landets kommuner, blandt andet med Housing First-princippet. - Borgere med ophold på forsorgshjem skal til-bydes sammenhængende og rehabiliterende social indsats- Nedbringelse af antallet af unge hjemløse gennem styrket forebyggende indsats.- Afsættelse af midler til startboliger for udsatte unge, der har brug for ekstra støtte i overgangen mellem barne- og voksenliv.- Gennemførelse af tiltag til at modvirke, at lejere bliver sat ud af deres lejlighed.

Indsatser for bedre behandling af stofmisbrugere

- Lancering af Stofmisbrugspakken. 103 mil-lioner kroner er afsat til de kommende år at udmønte pakkens 10 konkrete initiativer. - Mulighed for oprettelse af stofindtagelsesrum (’fixerum’) i kommunerne. - Udvidelse af ordning med lægeordineret heroin til også at omfatte heroin i pilleform. - Afsættelse af midler til undersøgelse af narko-tikadødsfald i København, Aarhus og Odense. - Afsættelse af midler til projekt, som skal gøre stofmisbrugere i stand til at give hinanden en modgift i tilfælde af overdosis.

16

Besøg på 50 skoler, børne-haver, vuggestuer, børnehjem og fritidsordninger. Sådan startede Brian Dybro som rådmand for Børn- og Unge-forvaltningen. I øjeblikket er han ved at udrulle to visioner, der skal gøre det bedre at være barn i Odense Kommune.

Af Merete Thorøe----------------------

- Det er dælme ambitiøst!

Sådan lyder rådmand Brian Dybros spontane

kommentar til de to omfattende visioner, der

er ved at blive ført ud i livet i Odense Kom-

mune. Overskriften på den ene vision er ”Den

sammenhængende skoledag,” som drejer sig

om at give eleverne en længere skoledag med

tættere samarbejde mellem lærere og pædago-

ger. Den vision er allerede indført for 0. til 3.

klasse og bliver til virkelighed op til 6. klasse

fra næste skoleår.

Den anden vision hedder ”Sammen om de

yngste”. Her er omdrejningspunktet at fremme

læringsperspektivet for børnehavebørnene, og

500 pædagoger skal på kursus i inklusion og

relationskompetencer.

- Det er et enormt stort arbejde, vi er i færd

med. Og noget som alle de mange involverede

kan være stolte af, fortæller Brian Dybro. Han

understreger, at de 50 besøg på institutioner

for børn og unge var utrolig godt givet ud, fordi

de gav den nye rådmand indblik og billeder af

virkeligheden, som han har trukket på siden.

Fra varmestue til spidskandidatBrian Dybro blev medlem af Odense Byråd i

2007 som suppleant. Ved kommunalvalget i

2009 blev han

stemt ind, og

siden årsskif-

tet 2012/13 har

Brian Dybro

som barsels-

vikar været

fungerende rådmand for Børn- og Ungeforvalt-

ningen. I dag er den 34-årige Brian Dybro –

som har orlov fra sit job som socialpædagog på

Kirkens Korshærs Varmestue i Odense – SF’s

spidskandidat ved kommunalvalget.

Ifølge Brian Dybro er det et stort privilegium

og meget udfordrende at arbejde med børn- og

unge-området. Med et budget på 3 milliarder

kroner, en forvaltning med cirka 6.500 med-

arbejdere og en masse børn, unge og deres

forældre er der mange hensyn, der skal afvejes.

- Det er eksempelvis et svært krydspres, når

vi i år skal spare 180 millioner kroner samtidig

med, at vi vil løfte alle børn. Besparelserne

skaber naturligvis bekymring hos både medar-

bejdere og forældre, og de bekymringer skal jeg

kunne rumme, forklarer Brian Dybro.

Flere hænder i børnehavenBrian Dybro fortæller, at det for nylig er

lykkedes Odense Kommune at få et mindre

overskud. Et overskud, som han mener blandt

andet skal øremærkes børnene.

- Vi SF’ere er enige i, at Odense skal inve-

stere i vækst,

sætte store

anlægsprojekter i

søen og sikre nye

arbejdspladser.

Men vi skal også

have råd til at

prioritere de børn, som udgør vores fundament

for fremtiden, understreger Brian Dybro.

Selvom Brian Dybros primære fokus er børn

og unge, fremhæver han også gerne nogle af de

andre mærkesager, hvor SF har sat fingeraf-

tryk i indeværende valgperiode, eksempelvis

lægeordineret heroin, stofindtagelsesrum og

busbilletter til en 10’er.

- Selvom det kan være en udfordring at holde

de politiske visioner for øje i en kommunal

hverdag, hvor bunkerne hurtigt vokser én

over hovedet, så er lokalpolitik en fantastisk

mulighed for at få ting til at ske, fastslår Brian

Dybro.

Lokalpolitik er en fantastisk mulighed for at få ting til at skeBrian Dybro

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013

Fortaler for det gode børneliv

17

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDKOMMUNALVALG 2013

SF’s spidskandidat i Aalborg Kommune, Jens Toft-Nielsen, er en mulighedernes mand. Han ser masser af potentiale for projekter, der gavner bor-gernes hverdag – også med den nuværende økonomi.

Af Merete Thorøe----------------------

- Jeg vil hellere arbejde for at realisere 10 øko-

nomisk moderate løsninger, som har en positiv

effekt på menneskers dagligdag end støtte

unødvendige prestigeprojekter.

Det understreger den 55-årige selvstæn-

dige landinspektør Jens Toft-Nielsen, som

efter mange år som græsrod og aktiv i SF’s

miljøgruppe og kommunalpolitiske bag-

grundsgruppe i foråret besluttede at stille op

til kommunalvalget. Som SF’s spidskandidat er

det et muligt scenarie, at han får en post som

rådmand – naturligvis under forudsætning af

at SF får et fornuftigt valg i Aalborg.

Med unødvendige prestigeprojekter tænker

Jens Toft-Nielsen blandt andet på den ekstra

motorvej gennem naturskønne områder vest

for Aalborg, som dele af Aalborg Byråd ønsker

sig.

- Der er simpelt hen ikke behov for en ny

Egholm-motorvej til seks-syv milliarder kroner.

Der er derimod brug for nogle vigtige forbed-

ringer ved den nuværende motorvej og tunnel.

Det kan gøres for cirka fem procent af prisen

for en helt ny motorvej, og så kan resten af

pengene bruges på eksempelvis velfærd og kol-

lektiv trafik, forklarer Jens Toft-Nielsen.

En solid rygstøtteJens Toft-Nielsen oplever det ikke bare som en

solid rygstøtte, men som noget nær en nødven-

dighed at have et regeringsbærende parti bag

sig, når der skal

afgøres store og

betydningsfulde

sager i Aalborg.

- Vi har et

utrolig engage-

ret samarbejde

med det centrale

niveau, herunder Annette Vilhelmsen, Jonas

Dahl, Ida Auken og vores nye transportminister

Pia Olsen-Dyhr. Min oplevelse er, at vi ikke

havde kunnet løfte de store sager op til det

nuværende niveau, uden at have regeringen i

ryggen. Det giver SF-Aalborg meget større reel

indflydelse.

Jens Toft-Nielsen er i Aalborg og omegn

kendt for at være en ivrig debattør inden

for især trafik, miljø og energi. Han har som

græsrod i mange år været bannerfører for den

såkaldte kulturbro, der går ud på at supplere

den nuværende jernbanebro med et ekstra fag

til bløde trafikanter. Formålet er at bygge bro

mellem de traditionelt forskellige kulturer i

Himmerland og Vendsyssel.

- Der er en kæmpestor folkelig opbakning,

og oddsene for at realisere projektet er rigtig

gode, siger Jens Toft-Nielsen.

1000 hoveder tænker bedreIfølge Jens Toft-Nielsen er der i Aalborg kom-

mune behov for i højere grad at samtænke og

kombinere muligheder

på tværs – og for mod

til at prøve tingene af.

Desuden mener han,

at tidlig borgerinddra-

gelse er en nødvendig

forudsætning for, at

byrådet kan træffe de

rigtige beslutninger.

- Det er jo nærmest indlysende, at 1000

hjerner får flere ideer end de 31, som sidder i

byrådet, mener Jens Toft-Nielsen, som aldrig

selv har været bange for at involvere sig.

- Men det er ikke altid nok at stå på sidelin-

jen, så derfor har jeg valgt at stille mig til rå-

dighed ved kommunalvalget for at gøre min og

andre SF’eres meninger maksimalt gældende,

slutter Jens Toft-Nielsen.

Vi har et utrolig engageret samarbejde med det centrale niveauJens Toft-Nielsen

Det er ikke altid nok at stå på sidelinjen

18

Af Jens Rønn Pedersen----------------------

Før valget til Folketinget arbejdede Özlem Cekic

i syv år som psykiatrisk sygeplejerske. I 2003

meldte hun sig ind i SF. Hun var meget impone-

ret over Villy Søvndals arbejde på socialområdet,

især i forhold til hjemløse. Og hun ville gerne selv

bidrage. Siden 2007 har hun så været medlem af

Folketinget og har blandt andet arbejdet for at

være de socialt udsattes stemme. Hun er i dag

sundheds- og psykiatriordfører, ligestillingsordfø-

rer og udviklingsordfører.

MORMOR

- Det er et fantastisk billede. Min mor-

mor var indbegrebet af en feminist,

selvom hun ikke vidste, hvad ordet betød. Hun

var analfabet og en kvinde, der kom til at stå

alene med ni børn. Hun insisterede på, at hun

skulle køre hestevognen igennem den meget

mandsdominerede landsby for at vise, at det var

hende, der havde bukserne på. Min mormor har

lært mig, man skal arbejde, alt hvad man kan,

så man ikke er afhængig af nogen. Især mænd.

Hun nåede desværre aldrig at opleve, at jeg blev

medlem af Folketinget.

KARATEBæLTET

- For over et år siden begyndte jeg at

gå til karate. Jeg har fået et blåt bæl-

te. Jeg bliver ikke højere af det, som min søn

sagde, men en lille sej ninja kan jeg altid blive.

Det foregår her i Folketinget, og jeg er det ene-

ste medlem af Folketinget på holdet. Jeg træner

med de ansatte – nogle store fyre. Det er lidt

sejt efter aftensmaden at hive buksebenet op og

vise syv blå mærker. Det er noget, der gør, at

børnene bliver lidt imponerede.

1 2

3Özlem Cekic brænder for at skabe et lige samfund. Alle skal have en håndsrækning til at være en del af fællesskabet, hvor mennesket kommer før systemet, og hvor der er tillid til offentligt ansatte og deres faglighed. Derfor tilbringer hun rigtig meget tid på sit kontor, der afspejler hendes indsats.

SEJ NINJA MED SOCIALT HJERTE

19

2

4

15

KURDISK KVINDE

- Jeg fik billedet, da jeg blev valgt til

Folketinget for seks år siden. Billedet

viser en kvinde, der flygter, efter at Saddam har

gasset kurderne i byen Halabja i 1988. Der var

5.000 kurdere, der blev gasset. Når jeg kigger

på det, kommer jeg til at tænke på det ansvar,

der ligger i at træde til, når et folk bliver udryd-

det, fordi de har en bestemt nationalitet. Du kan

også kalde billedet min dårlige samvittighed, for

at huske mig på hvor vigtigt det er at kæmpe

undertrykte folks sag.

VANDRETæPPET

- Man har vandretæppet et år ad gan-

gen. Det er psykiatribrugerne i organi-

sationen LAP (Landsforeningen Af tidligere og

nuværende Psykiatribrugere), der selv har syet

det. Man får tæppet, hvis man formår at bringe

psykiatrien på dagsordenen. På tæppet er der

både en dukke og en, der er bæltefikseret. Du

kan også se dødsfald, piller og drømme. Netop

indsatsen for en bedre psykiatri har altid været

en af mine hjertesager. Om to uger går tæppet

videre til en anden.

BILLEDE FRA KOFOEDS SKOLE

- Kofoeds Skole skrev til mig: Du har

sikkert mange fine navne hængende

på dit kontor. Så skrev jeg tilbage: Ikke så fine

som jer. Siden dengang har de flere gange om

året udstillet deres billeder på mit kontor. Med

fernisering, champagne og alt det der. Brugerne

af Kofoeds Skole er nogle mennesker, der har

haft det svært i deres liv. Så de er superstolte.

Det er også en stor ære for mig at få lov at lægge

lokaler til. Det taler meget til mit sociale hjerte.

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

20

kurSuS i lOBByiSMe Trænger du til at få skærpet dine lobbyist-

evner? Så tag med på kursus hos European

Training Academy i Bruxelles. Her vil du lære,

hvordan EU’s lovproces fungerer, så du ved,

hvor du skal sætte ind med din lobbyisme.

Kurset ”Kompleksitet: Forklaret” giver

eleverne ”praktisk træning i lobbyisme i den

Europæiske Union”. Underviserne er tidligere

ansatte i Kommissionen og Parlamentet.

Se mere på: eu-academy.eu

21

Kampen om indflydelse

EU

Lobbyisme er en naturlig del af et demokrati. Men i Bruxelles er antallet af lobbyister blevet så overvældende, at politikere og embedsmænd nærmest drukner i henvendelser.

Det har været som at kæmpe mod en tsunamiJan Philipp Albrecht,

ordfører for Den Grønne Gruppe

Af Mikkel Bahl----------------------

Jakkesættene. Hver eneste morgen myldrer

de rundt mellem institutionerne i EU-området

i Bruxelles. Ulasteligt klædt står de i kø i

receptionerne i Europa-Parlamentet og Kom-

missionen. Med lædermappen fuld af skarpe

argumenter og analyser får de foretræde for

parlamentsmedlemmer, rådgivere og embeds-

mænd.

Selvom mange af dem repræsenterer borger-

ne i ngo’er og foreninger, så får klart størstede-

len deres løn for at tale erhvervslivets sag.

Organisationer med forstand på den slags

gætter på, at der er et sted mellem 15.000 og

30.000 lobbyister i Bruxelles. Det gør Bruxelles

til én af verdens absolutte hovedstæder for

lobbyisme. Faktisk er det kun Washington DC i

USA, der kan konkurrere om førstepladsen på

det podium.

Skalkeskjul og dækorganisationerDet præcise antal af lobbyister i Bruxelles er

ukendt. Ikke mindst fordi EU, i modsætning til

USA, ikke har noget obligatorisk lobby-register.

Det undrer Olivier Hoederman fra ngo’en

Corporate Europe Observatory, der overvåger

lobbyister i Bruxelles.

- EU’s institutioner er langt mere åbne for

lobbyister end de fleste andre politiske syste-

mer. Netop derfor er det meget vigtigt, at vi

ved hvilke virksomheder, der bruger penge på

at påvirke hvilke politikere på hvilke områder,

siger han.

Ifølge Olivier Hoederman er det især et

problem, at mange virksomheder opretter

skalkeskjul og dækorganisationer, der ligner

græsrodsorganisationer, men i virkeligheden

arbejder for private særinteresser. Den slags

organisationer kunne afsløres med et obligato-

risk register, mener han.

I maj 2011 støttede et flertal i Parlamentet

oprettelsen af et obligatorisk lobbyregister,

men idéen møder fortsat stærk modstand i

Kommissionen, der indtil videre kun er gået

med til at oprette et frivilligt register. Det er

dog fuldt med fejl og mangler og er nærmest

ubrugeligt, mener Olivier Hoederman.

Parlamentet mærker pressetOver årene har Europa-Parlamentet udviklet

sig til et magtfuldt kammer i et slags to-kam-

mersystem i EU. Stort set al lovgivning skal nu

forbi de cirka 750 parlamentsmedlemmer. Det

giver Parlamentet enorm indflydelse, hvilke

mange danske medier ikke rigtig har opdaget

endnu. Men det har lobbyisterne.

Omkring 4.500 har adgangskort og dermed

direkte adgang til Parlamentet. Det svarer til

aFSpOring aF tOBakSDirektivet EU’s tobaksdirektiv truer med at koste to-

baksindustrien milliarder af euro. Derfor har

den sat alt ind for at afspore det politiske

arbejde. Mens danske medier gik i selvsving

over lakridspiber, afslørede den britiske avis

the Observer, at blandt andet Phillip Morris

International bruger millioner af kroner på

at påvirke medlemmer af Europa-Parla-

mentet.

Ifølge lækkede dokumenter, som avisen er

kommet i besiddelse af, har virksomhe-

den hyret 161 lobbyister under ledelse af

Lynton Crosby, der styrede David Camerons

valgkampagne. Formålet er at afspore

direktivet eller i det mindste udskyde det til

Grækenland overtager formandsskabet fra

Litauen 1. januar 2014. Grækenland er som

storeksportør af tobak nemlig langt mindre

interesseret i lovgivning på området og vil

muligvis sylte forslaget i Rådet.

22

Lobbyisme er ikke et problem i sig selv

Margrete Auken, medlem

af Europa-Parlamentet for SF

seks lobbyister for hvert folkevalgt medlem.

Tyske Jan Philipp Albrecht fra Den Grønne

Gruppe er én af de parlamentarikere, der mær-

ker det største pres fra lobbyister. Som Parla-

mentets ordfører på den vigtige forordning om

databeskyttelse har han fået flere henvendelser

end de fleste.

Udspillet fra Kommissionen om databe-

skyttelse er meget ambitiøst og lægger op til

større rettigheder til borgerne på internettet på

bekostning af virksomheder som Google og Ap-

ple. Men også forsikringsbranchen og bankerne

føler sig truet af forordningen, der blandt andet

vil give myndighederne mulighed for at udstede

bøder på helt op til 2 procent af en virksom-

heds globale omsætning.

Forordningen blev fremlagt af kommissær

Viviane Reding, der samtidig udtalte, at hun

aldrig tidligere i sin karriere har oplevet et

lignende pres fra lobbyister.

Største lobbykampagne i historien- Det har været som at kæmpe mod en tsuna-

mi. Det er mit indtryk, at vi har at gøre med

én af de største lobbykampagner i Europa-Par-

lamentets historie, siger Jan Philipp Albrecht,

Den Grønne Gruppes ordfører på området.

- Penge spiller en kæmpe rolle. Virksomhe-

derne sender ikke bare deres egne lobbyister.

De hyrer konsulentbureauer og opretter ngo’er,

der lader som om de kæmper for borgernes

rettigheder. De arrangerer konferencer og

debatter og sender analyser rundt til alle parla-

mentsmedlemmer, siger han.

- Forbruger- og rettighedsorganisationer kan

slet ikke følge med. De har slet ikke de samme

budgetter, og derfor bliver balancen fuldstæn-

dig skæv, siger Jan Philipp Albrecht.

Der er i alt kommet næsten 4.000 ændrings-

forslag til teksten, som Jan Philipp arbejder

med, og mange af dem er direkte kopieret fra

store virksomheder. Tidligere på året kom det

frem, at også Venstres Jens Rohde og Morten

Løkkegaard havde kopieret ændringsforslag

fra bankernes europæiske organisation (EBD),

Amazon og eBay direkte ind i lovteksten.

Margrete og lobbyisterneSF’s Margrete Auken blev valgt ind i Europa-

Parlamentet i 2004, og lige siden er der

nærmest ikke gået en dag uden en mail, et

telefonopkald eller et møde med en lobbyist.

Margrete bruger lobbyister aktivt i sit politiske

arbejde og advarer mod at dæmonisere dem

over én kam.

- Vi sidder ofte med enormt kompliceret lov-

givning i Europa-Parlamentet, og her er mange

af lobbyisterne fuldstændig uundværlige. Både

ngo’erne og industriens repræsentanter, siger

hun.

- Samtidig mærker jeg også presset. Når me-

dicinalindustrien ruller hele apparatet ud for at

tvinge deres interesser igennem, så bliver det

hurtigt David mod Goliat. Og desværre vinder

David kun meget sjældent i den virkelige ver-

den, siger Margrete Auken.

Margrete Auken kæmper for oprettelsen af

et obligatorisk lobby-register. Ikke fordi hun vil

hindre bestemte lobbyisters adgang til politi-

kere og embedsmænd. Men fordi alt skal være

åbent og offentligt.

- Lobbyisme er ikke et problem i sig selv. Det

er en nødvendig del af den politiske proces.

Men lige nu er systemet i EU truet af en fuld-

stændig vanvittig skævvridning i indflydelse.

Vores eneste mulighed for at imødekomme

presset fra industriens særinteresser er at

sørge for, at alt er åbent og gennemsigtigt. Bor-

gere og medier skal kunne se, hvad der foregår,

siger hun.

Et tysk tobaksfirma har sendt en kasse med deres tobaksprodukter til adskillige med-lemmer af Parlamentet. Også Den Grønne Gruppe modtog en pakke fra de glade givere.

runDviSning HOS FinanS-lOBByen Bruxelles har fået en ny turistattraktion.

Udover Mannequin Pis og Atomium kan

besøgende i ’Europas hovedstad’ nu også

komme på en lidt utraditionel rundvisning

i EU-kvarteret, der huser Kommissionen og

Parlamentet. Med fokus på lobbyisme vil

organisationen Corporate Europe Observatory

vise dig de mest aktive lobbyer i byen. Turen

går forbi ’carbon-lobbyen’, der modarbej-

der regulering på klimaområdet, ’finans-

lobbyen’, der modarbejder regulering på

finansmarkederne, og ’landbrugs-lobbyen’,

der kæmper for mere landbrugsstøtte.

Se mere på: corporateeurope.org

23

DELTAG I DEBATTEN

SÅDAN DELTAGER DU

SF’s debatforum har nu været i testet af brugerne i en måned, og det er blevet forbedret. Lige nu er der tema om miljø og regeringens nye ressourcestrategi samt et tema om EU. Hertil kommer den fri debat, hvor du kan skrive om dét,

du vil. Her er et udpluk fra forummet. God debatlyst!

Debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. Der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. Deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. Debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse.

God debat!

FrI debaT

mIljø

eU Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

regerIngenS Store hÅb lIgger I oMfordelIngSkaMpencarl valentin, landsformand for Sf ungdomved at styrke den økonomiske lighed, kan regeringen slå to fluer med et smæk. lighed er nemlig både nøglen til et bedre samfund og befolkningens hjerter.i bogen 'the Spirit level' (på dansk: 'lighed') fremlægger to forskere omfattende data, der sammenligner samfundenes tilstand i den rige del af verden. Og der er ingen tvivl: Jo mere økonomisk lighed, der er i et samfund, jo bedre er det at leve i. […]

dit navn Din kommentar

der lIgger guld I dIn SkraldeSpandIda auken, miljøministervi er kommet langt, når det gælder miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering og genanvendelse i Danmark, men vi er også et af de lande i europa, der producerer mest affald per indbygger.Jeg er overbevist om, at danskerne gerne vil sortere og genan-vende, og derfor har vi som politikere ansvaret for at indrette samfundet, så det er så enkelt, nemt og tilgængeligt som muligt. Hvis vi vil ændre vores syn på affald – fra problem til mulighed – kræver det, at vi alle er med. […]

dit navn Din kommentar

SocIal turISMe har paralleller tIl SocIal duMpIng tonni hansen, landsledelsesmedlem og kandidat til europa-parlamentetDet værste problem er dog de arbejdsgivere, der spekulerer i social dumping og scorer store fortjenester ved at hente udenlandsk underbetalt arbejdskraft her til landet[…] Samme arbejdsgivere sikrer også udenlandske underbetalte arbejdere mindst 10 ugers ansættelse og dermed ret til danske sociale ydelser. […]Det er derfor værd at overveje om arbejdsgivere, der speku-lerer i social dumping og medvirker til træk på danske sociale ydelser, kan gøres økonomisk ansvarlige. […]

dit navn Din kommentar

Sf-Svar pÅ eu udfordrIngerchristine Sidenius, kandidat til europa-parlamentetFinanskrisen har – igen – fået europæiske ledere til at fo-kusere på økonomisk stabilitet og vækst uden at medtænke beskæftigelse og klima og miljø. en sammentænkning af øko-nomisk vækst, grøn omstilling og grønne jobs er svaret. […]

dit navn Din kommentar

retfÆrdIghed og lÆrIng efter fInanSkrISenteis volstrupretfærdigheden efter finanskrisen skal sikres ved at indføre en fælles eu-skat på finansielle transaktioner. Det skal sikre, at spekulanterne også bidrager til samfundet i deres jagt på astronomiske gevinster til egen nytte. en lille skat på blot 0,05 % vil ikke stoppe spekulanterne fra at fortsætte deres arbejde, men det vil sikre, at alle borgere, som mærkede finanskrisens konsekvenser, får lidt af gevinsten. […]

dit navn Din kommentar

24

Af Rosa Juel Nordentoft----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil med-føre mærkbare forandringer på dit område?

- Den årelange konflikt i Syrien har vidt-

rækkende konsekvenser. Flere end 100.000

mennesker er dræbt, og millioner er drevet på

flugt både internt og ud af landet. I august gik

det så fra slemt til værre, da regimet anvendte

kemiske våben i større skala. Danmark gav på

den baggrund politisk opbakning til, hvis nogle

lande havde reageret militært på de kemiske

våben.

- Nu ser det heldigvis ud til, at de kemiske

våben bliver fjernet uden militær intervention.

Men jeg tror ikke, at det var kommet dertil

uden militært pres, og det er afgørende, at det

syriske regime ikke trækker det i langdrag.

Konflikten har store konsekvenser. Først og

fremmest for den syriske befolkning og lande-

ne rundt om. Flygtningepresset er enormt, og

der yder Danmark et stort bidrag. En egentlig

afslutning kræver dog, at ansvarlige ledere fin-

der sammen om en politisk løsning.

Hvad ser du frem til den kommende tid?

- Jeg håber, at den såkaldte Geneve II

proces, hvor regimet og oppositionen i Syrien

samles til forhandling, bliver til noget. Si-

tuationen udvikler sig dag for dag – og nogle

gange i overraskende retninger. Så jeg tager

ikke noget for givet – men jeg håber.

- Det andet er Israel-Palæstina. Utallige

forsøg har været gjort på en fredelig løsning.

Det synes svært. Men der er grund til forsig-

tig optimisme. Amerikanerne engagerer sig

helhjertet, og både israelere og palæstinen-

sere har interesse i en løsning. Det håber jeg

meget kommer til at ske.

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- I tillæg til de ting, jeg allerede har nævnt,

vil jeg gerne gøre op med den forrige rege-

rings lukkethed og grænsebomme. Vi skal

åbne vores land og blande os i verden. Vi skal

ikke se verden som en trussel.

- Dernæst vil jeg pege på nedrustning.

Der er alt for mange våben på den her jord.

Derfor har Danmark presset på for bindende

international regulering af våbenhandel – det

er lykkedes, hvilket er historisk. Regerin-

gen arbejder også sammen med Amnesty

International og rederierne om at regulere

våbentransport. Det vil gøre os til foregangs-

land. Og så arbejder Danmark sammen med

Tyskland og Polen om nedrustning i Europa.

Danmark som et grønt foregangsland og

kampen for et stærkere FN står mig også

nær, men det sidste jeg vil nævne er men-

neskerettigheder. Danmark går forrest – både

via EU og FN, men også mere direkte. Jeg

har gentagne gange påtalt forfølgelser af

homoseksuelle eller religiøse mindretal. Ud-

over at kritisere skal vi dog også hjælpe med

konkrete løsninger. Det ser vi for eksempel

i Kina, hvor vi hjælper med retsreformer og

samarbejder om handel og eksport – men

samtidig påtaler problemerne.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Konflikten i Syrien og spørgsmålet om Israel-Palæstina, nedrustning og regulering af våbenhandel, menneske-rettigheder og et stærkere FN er alle sager, som står højt på dagsordenen hos udenrigsminister Villy Søvndal.

Vi skal blande os i verden

25

regeringens resultaterSocialpolitiske 2020-mål, vurdering af finanskrisens årsager og 28,5 milliarder kroner til bedre og hurtige togtransport i Danmark. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

SKRIDT FOR SKRIDT

Fra olie til bedre kollektiv trafikRegeringen har indgået en bred aftale om en mere rimelig beskatning af ressourcerne i Nord-søen. De 28,5 milliarder kroner i aftalen skal placeres i en togfond. Den skal sikre elektrifice-ring af hovedjernbanestrækningerne i Danmark og finansiere den såkaldte timemodel, der vil betyde togtransport mellem de største byer på max en time samt bedre togdrift i hele landet. Timemodellen var en del af SF’s valgløfter i 2007.

Kæmpe-byggeri kræver uddannelseRegeringens udvalg om investeringer i infra-struktur, arbejdskraft- og kvalifikationsbehov har undersøgt behovet for arbejdskraft i forbindelse med kommende milliardbyggerier som Femern Bælt og jernbaner. De store byggerier skaber i gennemsnit 9.000 ekstra jobs i årene frem. Udvalget anbefaler også, at ufaglærte bør opkvalificeres, at jobrotation bør benyttes mere, og at sociale klausuler i højere grad bør anven-des til at sikre flere praktikpladser.

Sociale 2020-mål Regeringen har fremlagt en række sociale 2020-mål. Der er ni mål i alt for både børn, unge og voksne udsatte. Målene skal medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres. Regeringen opstil-ler mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge og sætter mål for kriminaliteten blandt udsatte børn, kontinuiteten i anbrin-gelserne og den tidlige indsats. Der er også mål for hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Se mere side 14.

Finanskrisens årsagerNu har et udvalg nedsat sidste år analyseret finanskrisens årsager. Med professor Jesper Rangvid som formand konkluderer udvalget, at Danmark som en lille åben økonomi ikke kunne have undgået at blive ramt af krisen, men at landet kunne have været bedre rustet. Den borgerlige regering førte en uansvarlig politik op gennem nullerne, som førte til en overop-hedning af økonomien, fordi man undervurde-rede risikoerne og havde en finanspolitik, der forstærkede konjunkturerne, en for lempelig regulering af den finansielle sektor og utilstræk-kelige ledelser i de finansielle institutioner.

dialog om det lokale demokratiRegeringen bad sidste år et udvalg om at tage temperaturen på det lokale demokrati. Nu peger udvalget på, at borgerne efterlyser mere dialog med politikerne, større mod hos politikerne, og et opgør med den magtcentralisering, der er kommet hos borgmestre og embedsapparat. Arbejdet skal køres som en ”holdsport” i kom-munalbestyrelserne med bedre inddragelse af borgere og alle politikere i byrådet.

26

Af Merete Thorøe

----------------------

Det var ikke nemt at få en tid i Nilab Totakhils

kalender, for hun har haft mere end travlt med

at gøre sig klar til sit forestående praktikophold

i Kenya. Så vaccinationer, pakning og afsked

med venner og veninder skulle passes ind i

mødeplanen for fuldstidsjobbet som barchef og

tjener på Færgekroen i Tivoli forud for afrejsen

her i det tidlige efterår.

- I Kenya skal jeg stå for at udvikle og styrke

en lokal organisation, der arbejder på at give

børn fra slumkvarterer et alternativ til gadeliv

og bandekriminalitet. Herefter bliver jeg måske

i Kenya for at lave feltstudier af børneægteska-

ber, som jeg vil skrive speciale om, fortæller

Nilab Totakhil.

23-årige Nilab Totakhil studerer Development

Studies på universitetet i Lund. Med sig har hun

en bachelorgrad i Global Studies og Interna-

tional Development Studies fra RUC. Men da

Lund ifølge Nilab Totakhil udbyder et af de

bedste engelsksprogede programmer inden for

udviklingsstudier, søgte hun til Sverige for at få

sin kandidatgrad.

Et organisatorisk talentDet er langtfra tilfældigt, at Nilab Totakhil skal

i praktik som organisationsudvikler. Allerede

som 17-årig viste det sig, at hun havde organi-

sationstalent, da hun som

regionssekretær i SFU

var med til at starte flere

nye lokalafdelinger på

Vestegnen. Siden er dette

talent blandt andet blevet

brugt som rus-vejleder på RUC, som frivillig ko-

ordinator for Kamal Qureshi under valgkampen

i 2011 og i AYAD, Afghan Youth Association in

Denmark, hvor hun var formand fra 2012-2013.

- Efter skuffelsen over at Kamal ikke kom

i Folketinget, havde jeg brug for at kaste mig

over noget andet, så jeg kom ind i bestyrelsen i

AYAD, fortæller Nilab Totakhil.

På grund af de mange forskellige etniske

grupper holder afghanere i Danmark ikke sam-

men med deres landsmænd på samme måde

som for eksempel pakistanere eller tyrkere.

Samtidig er afghanere én af de mest velud-

dannede indvandrergrupper – men de er også

nogle af dem, der tager

mindst del i samfundet.

AYAD arbejder derfor på

at styrke selvforståelsen

blandt unge afghanere

og på, at de skal blive

bedre til at blande sig i det danske samfund.

- For at få kendskab til sine rødder er der

brug for undervisning i de afghanske sprog

pasthu og dari. Så AYAD tilbyder blandt andet

Verdensborger med indsigt og globalt udsyn

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Hun brænder for integration. Og hun gør sit for at fremme den. Nilab Totakhil har selv afghansk baggrund og arbejder på flere fronter for, at kulturmøder skal være en styrke. Eksempelvis som kulturmødeambassadør og i en organisation for unge afghanere i Danmark.

KøbeNhaVN

Jeg elsker simpelthen KøbenhavnNilab Totakhil

27

sprogundervisning og lektiehjælp på Nørrebro i

samarbejde med Red Barnets Ungdom, fortæl-

ler Nilab Totakhil, som selv kan læse og skrive

dari, fordi hendes forældre sendte hende til

sprogundervisning som barn.

Ambassadør for kulturmøderOgså som kulturmødeambassadør under

Grænseforeningen, som i dag er udvidet til også

at omfatte det at være dansker med anden bag-

grund end tysk, bruger Nilab Totakhil sin egen

baggrund som ressource. I hold på tre personer

rejser kulturmødeambassadørerne land og rige

rundt og fortæller deres livshistorie på eksem-

pelvis uddannelsessteder, i politiske partiers

lokalafdelinger og hos Rotary.

- Vi går med vores forskellige historier i kø-

det på nogle fordomme, blandt andet om at det

kun er dem med mørkt hår og brune øjne, som

kan føle sig fremmede. Ofte kommer folk hen

og takker bagefter og fortæller, at vores besøg

har været en øjenåbner. Og det er jo fantastisk,

synes Nilab Totakhil.

Glødende dansker – ved et tilfældeNilab Totakhil er født i Kabul og kom sammen

med sine forældre til Danmark som toårig.

Hendes far blev efter Sovjetunionens kol-

laps anset som landsforræder, fordi han var

uddannet som ingeniør og måtte flygte ud af

Afghanistan. Og det var menneskesmuglerne,

der afgjorde, at det lige blev Danmark, den lille

familie havnede i. I dag bor Nilab Totakhil i

Brøndby Strand sammen med sine forældre og

to mindre søstre.

- Mit drømmejob er i en organisation, der ar-

bejder internationalt for unge pigers rettigheder

og mod mishandling, slavelignende forhold og

høje selvmordsrater blandt tidligt bortgiftede

piger. Jeg vil meget gerne rejse rundt i verden

nogle år, når jeg er færdiguddannet. Men jeg

værdsætter Danmark utrolig meget, og jeg

elsker simpelthen København. Så det er her,

jeg skal have base på længere sigt, slutter Nilab

Totakhil.

SF'S ANSIGTER

1. I London på feltarbejde til bachelorprojekt om børnerettig-heder og arbejdsmarkedspolitik.

2. Bestyrelsen i Afghan Youth Association in Denmark – Nilab er i 1. række nr. to fra venstre.

3. Policy Slam debat om Afghanistans fremtid.

4. Sammen med roommates som udvekslingsstuderende i Frankrig.

5. I nationaldragt sammen med bror, fætre og kusiner. Det er Nilab nederst til venstre.

1 2 3

4

5

Priv

atfo

to

nilaB tOtakHil

politisk forbillede - Nelson Mandela – fordi han hele sit liv har kæmpet imod splittelse og for sammenhold i sit land.

personlig mærkesag - Integration i Danmark.

Min velkomst til en ny SF'er - Man skal ikke tage politik alt for nært og personligt, så bliver man bare såret. Man skal selvfølgelig have hjertet med, men ikke sætte det hele på spil.

28

Af Jacob Mark

----------------------

For lidt over et år siden satte jeg mig alene i

min lejlighed og overvejede, hvordan vi skulle

føre vores valgkamp i SF Køge. Jeg satte mig

ved computeren, tastede www.kmdvalg.dk og

kiggede på valgstatistikker for de seneste fem

valg i Køge Kommune.

Det første der slog mig var, at kommunalpo-

litik i høj grad bliver påvirket af landspolitiske

tendenser. Det var også tydeligt, at populære

personer tiltrak et højt personligt stemmetal

sammenlignet med antallet af partiets liste-

stemmer. Til sidst så jeg, at lokallisterne efter

kommunesammenlægningerne havde oplevet

massiv fremgang. Den sidste pointe skulle blive

grundlaget for SF Køges kommunalvalgkamp

2013.

Efter mine små åbenbaringer gik jeg og blev

mere og mere irriteret over, at landspolitiske

partier ikke kunne det samme som små lokal-

lister. Irriteret over at landspolitiske partier

ikke kunne være det håb i yderområderne, der

kunne samle flere tusinde stemmer alene på

grund af enkelte mærkesager. En dag slog det

mig så: Det kan vi godt, hvis vi vil.

Jeg lagde partiprogrammet fra mig for en

stund, glemte vores sædvanlige nationale

mærkesager og begyndte at kontakte folk rundt

omkring: Skolefolk, foreningsfolk, lokalråds-

formænd, bestyrelsesformænd og andre lokale

helte. De fleste af dem var ikke SF’ere, men

de ville gerne hjælpe mig. Så meget hurtigt fik

jeg arrangeret et stort antal lyttemøder i de

forskellige lokalområder.

Lyttemøder med lokaleEt lyttemøde kan være mange ting. Det er ikke

nødvendigvis et møde med alle beboere fra

lokalområdet i den lokale skoles gymnastik-

sal – det kan det være, og det gjorde vi også.

Men et lyttemøde kan også bare være en kop

kaffe med træneren for den lokale fodbold-

klub; eller lederen af den lokale ungdomsklub;

eller halinspektøren for de selvejende haller i

yderområderne.

Efter lyttemøderne gik jeg hjem i lejligheden

igen og kiggede på alle de små noter, jeg havde

fået. Noter med ideer. Noter med kritik. Noter

med ros. Der

var noter over

det hele. Og så

begyndte jeg at

samle sammen

og fordele. Jeg

inddelte Køge

Kommune i 14

små lokalområder. Hvert lokalområde fik sin

egen seddel. Jeg endte med at have 14 sedler

med 3-4 ideer på hver. Ikke store ideer. Men

små forandringer, der ville gøre en verden

til forskel for dem, der havde ønsket dem:

Flere midler til den lokale ungdomsklub. En

legeplads i en af landsbyernes centrum. Asfal-

tering af en cykelsti. Renovering af den lokale

idræthals tag. Fjernelse af en stor jordbunke,

der generede cyklister. Hjælp til oprettelse

af et lokalråd. Alle sammen ideer som ikke

koster særligt meget, men som bare ikke er

blevet hørt, fordi afstanden mellem rådhus og

bysamfund er blevet større siden kommunal-

reformen.

Populære personerEfter jeg var færdig med at skrive sedlerne,

tænkte jeg videre. Valgstatistikkerne viste jo

også, at populære personer gjorde en forskel.

Derfor kiggede jeg på vores kandidatliste og

så på, hvor de forskellige kandidater kommer

fra. Det viste sig, at

der faktisk var kan-

didater fra stort set

alle byområderne.

Enten var de vokset

op i området, eller

også boede de der

nu. Så jeg begyndte

at skrive kandidatnavne på sedlerne. Én kan-

didat kunne sagtens have flere sedler. Kravet

var, at han eller hun havde relation til sedlens

I SF Køge fører Jacob Mark en livlig, lyttende og lokalt fokuseret valgkamp. Gennem inddragelse kan SF vinde valget i kommunerne, mener han.

Vi skal lave forandringer, der kan mærkes

Meget hurtigt fik jeg arrangeret et stort antal lyttemøder i de forskellige lokalområderJacob Mark, kandidat til kommunalvalget

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013

29

byområde.

Nu var min

valgkampsplan

klar. Kandidaterne var

fordelt. Mærkesagerne nedskrevet.

Jeg manglede bare et navn til kampagnen. Det

blev: Forandringer der kan mærkes.

Sedlerne skulle laves til flyers. For at gøre

vores flyers endnu mere oprigtige og lokalt

inspirerede, sørgede vi selvfølgelig for, at kan-

didaterne fik taget billeder i de områder, de

er tilknyttet. Så SF Køges kandidater har fået

taget billeder i alle dele af kommunen: Ude

foran skoler, søer, cykelstier, SFO’er og mange

andre steder.

Nu er vores flyers klar. De ligger i store

papkasser ude i mit skur. Hvad er så næste

trin i vores valgkamp? Facebook, aktioner og

dør-til-dør.

Dør-til-dør Der er mange, der ikke bryder sig om at rin-

ge på dørklokker. Den frygt skal man gemme

væk. Du ringer ikke på en søndag formiddag

for at fortælle dem, hvad du vil gøre i den an-

den ende af kommunen. Du ringer på for at

fortælle dem, hvad du vil gøre lige ude foran

deres hoveddør. Det behøver ikke være mere

end: ”Hej.

Jeg ville bare

lige sige godt

valg og god dag.” Og vil

de snakke med dig – så skal de nok snakke.

Det er selvfølgelig de lokalt tilknyttede

kandidater, der går rundt med de lokalt

tilknyttede flyers og snakker om de lokale

mærkesager.

AktionerKandidaterne kommer også til at lave SFU-

inspirerede aktioner. Vil man sikre flere

penge til en cykelsti, stiller man sig selv-

følgelig ud på cykelstien med en cykel og

deler flyers ud. Vil man sikre et lokalråd, så

arrangerer man selvfølgelig et opstartende

møde for et lokalråd. Vil man skaffe penge til

en ny legeplads, så stiller man sig selvfølgelig

op og bygger den (man lader i hvert fald som

om man bygger). Vi skal være kreative, når

vi viser, hvad vi vil gøre ude i byerne.

FacebookFacebook har været et helt afgørende in-

strument for os til at føre kampagne. Det er

billigt og vigtigst af alt: Du kan

målrette lokalt. Hvis jeg har en

mærkesag om, at Alkestrupsko-

len ikke skal lukkes. Så kan jeg

målrette, så min Facebookannonce

kun rammer de 220 mennesker fra

Alkestrup, der har Facebook. Hvis jeg

vil starte et lokalråd i Borup, så kan jeg

annoncere, så det kun er Borupborgerne,

der ser Facebooksiden. Det virker – og det

giver kampagnen et flow: Først går du ud og

ringer på døren og fortæller om et budskab,

dernæst laver du en aktion, der illustrerer dit

budskab. Aktionen kan komme i den lokale

avis. Til sidst kan du annoncere med dit

budskab på internettet – stadig lokalt – så

borgerne ser dit budskab igen og igen. Af-

slutningsvist sørger du selvfølgelig for, at den

kandidat, der er tilknyttet det lokale område

er massivt repræsenteret i form af valgpla-

kater i lige præcis det område. Hvis man er

rigtig grov – som vi er i SF Køge – så skriver

du endda den lokale bys navn på plakaten, fx

Alkestrupkandidat – Jacob Mark.

Jeg tror på, at det her vil virke. Det er

fremtiden for kommunalpolitiske valgkam-

pagner. Vi skal gøre en forskel for borgerne.

Vi skal være den landspolitiske lokalliste. Og

vi skal lave forandringer, der kan mærkes.

KRONIKKEN

Jacob Mark er byrådsmedlem for SF Køge og kandidat til kommunalvalget i Køge.

30

KULTUR

Af Peter Rewers

----------------------

Det er symptomatisk, at Frank Erichsen bor der-

ude, hvor GPS’en vil vende om. Der er langt mel-

lem gårdene herude midt på Djursland, men alle

ved hvem, der bor hvor, ikke mindst Kastanjegår-

den og en af landets mest populære tv-skikkelser.

En nabo kan derfor vise de sidste kilometers vej

hen, hvor teknologien har givet fortabt.

Her tager Frank Erichsen imod iført et stort

slagterforklæde overstænket med hvad, der for

en bybo ligner smat. Smil og kinder blusser om

kap, og de rødlige lokker krøller ud under den

karakteristiske sixpence. Han strækker hånden

frem, men kun for at vise, at håndtryk er umu-

ligt, da hænderne også er smurt ind. Smatten

viser sig at være en blanding af ler, savsmuld og

avner, som man bruger til at lave en særlig type

mursten af. Det er Frank Erichsen i fuld gang

med, og det ligger ligesom ikke i luften, at det

skal stoppe, bare fordi interviewet skal begynde.

Så alt imens talen flyder, arbejder hans hænder

rytmisk og mekanisk: et solidt grav ned i massen,

der ligger i skovlen på en minilæsser, så et lodret

kast ned i en rektangulær træform. Derpå plane-

res med et spatelstrøg eller to og endelig vendes

den kommende lersten ud på jorden, hvor den

skal tørre et par dage. Metoden er hentet i Tanza-

nia. Frank Erichsen rejste dertil for at få personlig

undervisning i den herhjemme for længst uddøde

teknik. Også det er symptomatisk.

- Hele mit udgangspunkt er passionen for

det gamle håndværk. Fascinationen af hvad

hænderne kan udrette, og hvad man gennem at

arbejde sammen med andre kan lære sig selv at

lave, siger Frank Erichsen.

Missionen er ikke en tilbagevenden til stenal-

deren, men et forsøg på at gøre det mere enkelt,

som Bonderøven-programmets intro prokla-

merede de første år. På trods af samme intro

er det faldet mange seere for brystet, når Frank

Erichsen har benyttet sig af moderne hjælpemid-

ler, som den motoriserede minilæsser.

- Det har mange svært ved at forstå. Men jeg

er ikke fanatisk; jeg elsker de gamle teknikker

for deres enkelthed, og jeg elsker at bruge

eksempelvis øksen, men øksen giver kun mening

i moderne byggeri i samspil med motorsaven og

andre moderne redskaber, forklarer han.

Frihed gennem mindre forbrugFrank Erichsens projekt med at kunne forsyne

sig selv og sin familie er kommet ad åre, som en

naturlig konsekvens af både tillærte kundskaber

og generel livsindstilling.

- Jeg mener dybest set, at man skal forfølge

det, man drømmer mest om, men omvendt

kan vi ikke bare tillade os at leve, som om der

ikke er en dag i morgen. Og det gør vi i for stor

udstrækning i dag. Det går hårdt ud over vores

omgivelser. Samtidig har vi mistet fornemmelsen

af, hvordan tingene hænger sammen, og hvor

ting kommer fra.

Økonomisk uafhængighed er for mange

ensbetydende med frihed og dermed et stort mål

i livet. Det er det også for Frank Erichsen, hans

tilgang står blot i skærende kontrast til tidens

vækstfokus.

- At satse på et evigt stigende forbrug, som vi

gør nu, er meget kortsigtet, samtidig er det på et

bæredygtighedsplan hovedløst, fordi det virker

underminerende på vores fremtidige eksistens.

Frihed og økonomisk råderum genereres også

ved skrue ned på, hvad vi har brug for, siger han

og peger på stenene på jorden.

Mindre forbrug giver STørre frihedFrank Erichsens selvforsyningsprojekt er både egoistisk og kollektivistisk. Tilværelsen skal gøres mere enkel. Det er hans eget behov såvel som samfundets, mener den folkekære bonderøv.

31

Foto: Peter Sørensen

Frank laDegaarD ericHSen

• Født i 1983.

• Opvokset på gård i Sønderjylland.

• Efter først Helgenæs Naturefterskole, siden

Fosen Folkehøjskole ved Trondheim, var

Frank Erichsen arbejdsdreng på en gård i

Nordnorge.

• Har restaureret bjælkehytter blandt andet for

Norges kongehus og Folkemuseet i Oslo.

• Havde længe en drøm om at blive pelsjæger

i Alaska.

• I 2006 købte Frank Erichsen Kastanjegården.

Efter en episode af DR’s Frilandshaven, hvor

han medvirkede, begyndte han at gruble

over en idé til et tv-program.

• Har udgivet bøgerne ”Det enkle liv” og ”Det

enkle liv 2” (Gyldendal)

32

Foto

: Pet

er S

øren

sen

- Disse mursten er et godt eksempel. Jeg tjener

fem kroner for hver sten, jeg sætter, siger han.

Der opstår en kort pause, hvor Frank Erichsen

kigger ud over de omkring 40 sten, der ligger

tørrer i trækket. Han kigger over på de omkring

100 færdige sten, der står stablet langs siden.

Han skal bruge 3000. Et skævt smil lister over

hans ansigt.

- Men altså… at generere et mindre behov for

løn gennem selvforsyning er ikke noget man

kommer sovende til, vel. Der skal slæbes nogle

sten for at få en ordentlig timeløn. Der skal ikke

snakkes for meget, siger han og klasker nok en

håndfuld lermasse i formen.

Dyrebar taletidSnakketøjet fejler ellers ikke noget. Syv års

tv-arbejde fornægter sig ikke, og det er tydeligt,

at Frank Erichsen er komfortabel i at formidle

samtidig med, han arbejder. Men ordstrømmen

udspringer endnu dybere i tid og person.

For Frank Erichsen startede drømmen, da

han som 12-årig fik sit eget stykke jord på den

fædrene gård og kastede sig over alt fra at så

gamle kornsorter, bygge træhus, til at grave ler

ud, som han lavede krukker af. Kursen var sat,

og i konfirmationsgave fik han et bistade.

Frank Erichsens begejstring tilsat en god por-

tion drenget charme

er en del af forklarin-

gen på, at op mod en

million seere ugentligt

følger hans bestræbel-

ser på at klare sig selv.

Men er det i

grunden ikke modsætningsfyldt at være berømt

tv-person, samtidig med at være så dedikeret til

et liv uden for det moderne samfund?

- Der er mange, der siger, at det jo kan kun

lade sig gøre, fordi jeg har det tv-program.

- Men jeg skulle jo mene, at selvforsyning ikke

er betinget af, at man har et tv-program. Det

ville være et alvorligt problem for hele filoso-

fien, griner han.

Frank Erichsen har efterhånden vænnet sig

til berømmelsen. Selv hans status som stilikon,

hvor genbrugstrøjer på lag og kasket på sned ef-

terhånden sidder på mange modebevidste unge i

storbyerne.

Men hvor indflydel-

sen på tidens mode

er utilsigtet, er Frank

Erichsen anderledes

bevidst om resten af sin

tv-optræden.

- Jeg ser det som, at jeg har fået den her

unikke chance, og det tager jeg meget alvorligt;

jeg stiller meget sjældent op til interview, og

jeg takker næsten altid nej til alt det skrammel,

jeg bliver inviteret til. Jeg har taletid nu, men

Hele mit udgangspunkt er passionen for det gamle håndværkFrank Erichsen

33

- Jeg mener dybest set, at man skal forfølge det, man drømmer mest om, men omvendt kan vi ikke bare tillade os at leve, som om der ikke er en dag i

morgen, siger Frank Erichsen. Han blev kendt af de danske tv-seere i programmet Bonderøven, der viser

håndværket, drømmen og livet på Kastanjegården.

jeg ved også, at den slags dør ud. Og det ville da

være ærgerligt, at den skulle dø før tid, fordi jeg

har stillet mig op og prædiket ved enhver given

lejlighed. Mit mål er, at jeg gennem min person

og min familie og med humor og begejstring

giver folk et seriøst indblik i, hvordan vi gør

tingene.

Ikke alternativ til dansk landbrugI Frank Erichsens tilfælde er manden helt åben-

lyst ét med missionen. Han elsker de mange

delelementer og anser ikke projektet for et

arbejde, han nogensinde har brug for at koble af

fra. Han er med egne ord ikke til at drive til en

tur med børnene til Djurs Sommerland, og er

familien en sjælden gang på udflugt, ender de

altid et sted, hvor der er inspiration at hente til

Kastanjegården.

Han er kommet langt siden starten for syv

år siden. I dag giver Kastanjegården ham og

hustruen Theresa og deres to børn alt, hvad de

kan spise af kød, grøntsager, frugt og brød. Og

fra koen har de mælk, ost og smør. På taget af

laden omdanner et seks kilowatt solcelleanlæg

stråler til energi, og der er egen vandboring.

Gården har eget savværk, og Frank Erichsen

brænder selv kalk og mursten.

Men det kræver mere end sin selvmalkede

mælk at være selvforsynende, og total selvfor-

syning har heller aldrig været meningen, det

handler om at gøre det, man føler, man kan

overkomme, og så lade nysgerrigheden råde,

siger Frank Erichsen.

Han ville ønske, flere landmænd delte hans

filosofi og ikke samlede al deres indsats i pro-

teinproduktion til svin, noget der, ifølge Frank

Erichsen, skader miljøet og forringer nærings-

stoffernes værdi. Men dermed ikke sagt, at alle

bare burde gå linen så langt ud, som han.

- Selvfølgelig håber jeg via Bonderøven-

programmets gode historie, at jeg måske kan

skubbe til et eller andet. Men det er også vigtigt

at sige, at Kastanjegården er ikke et alternativ

til dansk landbrug. Det er bare et billede af min

personlige drøm, slutter han.

livet i SkOven

Efter et års tid som gårddreng i Nordnorge vendte Frank Erichsen i 2001 hjem og tog et toårigt studenterkursus i Aarhus.Tanken om at bo i byen kunne han dog ikke holde ud, så han lånte sin gamle efterskole-lærers hytte midt i naturreservatet Mols Bjerge. Her boede Frank Erichsen i to år, uden vand og strøm. Han vaskede sig i en spand, anrettede køkkenhave, gik på jagt, lavede mad på et brændekomfur og læste lektier i petroleums-lampens skær. Hver morgen tog det ham halvanden time at komme ind til Aarhus.

34

Gør en forskel

Af Mette Touborg, borgmester

i Lejre og næstformand i SF

Hey, inden du bladrer videre, så

læs lige det her. Jeg har brug for

din hjælp. Eller det vil sige, jeg har

sammen med 795 andre kandidater

til det kommende valg brug for din

hjælp.

Landet over mødes SF’ere i disse

uger tilplanlægningsmøder, kick-

off-arrangementer, paneldebatter og

meget andet.

For fire år siden fik SF flere

pladser i landets kommunalbesty-

relser og regionsråd end nogensinde

før. De pladser har SF’ere landet

over brugt til at arbejde målrettet

på at skabe forbedringer, og nu er

der brug for din opbakning igen.

Der er brug for en hjælpende hånd

i form af konstruktive læserindlæg,

gode ideer, opbakning ved møder,

omdeling af foldere, rundringning,

økonomisk bistand, ophængning af

valgplakater og alle mulige andre

hjælpende hænder. Ja, kun fantasien

sætter grænser.

Gør det en forskel, tænker du

måske? Ja, det gør en forskel. En

kæmpestor forskel. For fire år

siden op til kommunalvalget i 2009,

fik SF Lejre og jeg personligt helt

enorm god opbakning. Rigtig mange

bidrog til valgkampen og mødte op

på gader og stræder til planlagte

arrangementer, skrev positive læ-

serindlæg, sendte opmuntrende

mails og sms’er, donerede penge til

valgkampen, delte foldere ud og me-

get, meget mere. Ikke alle behøver

gøre det hele – men alle kan gøre

noget.

Du behøver ikke klatre i lygtepæ-

le med valgplakater, der er mange

måder at vise sin opbakning på.

Du kan gøre en forskel. Hjælp dine

lokale SF’ere til et godt valg. Gør

det! Kontakt din lokale partiforening

eller en aktiv SF’er, du holder af og

tilbyd dem din hjælp.

Özlem og Fatma på Danmarkstur efter nydanske stemmer

Hjælp din lokale SF’er til valget i kommunen og regionen

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013

Mød SF’s Özlem Cekic og Venstres Fatma Öktem, når de tager landet rundt for at opfordre borgere med etnisk minoritetsbaggrund til at vælge demokratiet til og ikke fra, når der skal stemmes til kommunal- og regionsråds-valget. På møderne vil Fatma og Özlem fortælle om deres egne erfaringer fra politik, om det danske demokrati og om, hvorfor de mener, at det er en pligt for alle at bruge sin demokratiske stemme.

Se www.ozlem.dk for ændringer og nye arrangementer

23. oktober kl. 15: Vollsmose Bibliotek 28. oktober kl. 13: Søndermarksskolen i Horsens 5. november kl. 18:30: Tingbjerg Forum 7. november kl. 15: Daghøjskolen i Peder Lykke Centret11. november kl. 16: Sundheds- og kvartershuset Aalborg Ø.15. november kl. 11: Gellerup bibliotek

35

RUNDT OM SF

PolITISK homeParTydelTaG I ValGKamPeN

Ny boG om SF

16. oktober Kick-off-møde i Aarhus

25. oktober Plakatopsætning i Silkeborg

19. oktober Cykelaktion i København

25.oktober Plakatopsætning i Aarhus

20. oktober Kick-off-møde i Lejre

25. oktober Plakatopsætning i København

24. oktober Kick-off-møde i København

30. oktober Trafikmøde med Pia Olsen Dyhr

8. november Togbaneaktion Aarhus-Grenaa

18. november Uddeling i København

ValG TIl SF'S UdValG

SPIdSKaNdIdaTer TIl eUroPa-ParlameNTSValGeT Resultat af urafstemning om SF's fire spidskandidater til Europa-Parla-

mentsvalget 25. maj 2014 blev:

Margrete Auken 1245 stemmer

Tonni Hansen 473 stemmer

Anne-Mette Wehmüller 391 stemmer

Christine Sidenius 388 stemmer

Der var 9750 stemmeberettigede medlemmer. 1077 stemte pr. brev og

1100 stemte elektronisk, i alt 2177 svarende til 22,3 procent. Medlem-

merne kunne stemme på én eller to kandidater.

Øvrige kandidater på listen bliver valgt af landsledelsen til januar.

Opstillingsfrist til disse pladser er den 10. januar 2014.

Kommunalvalget vindes ved lokale indsatser – gerne hjemme omkring

folks sofabord. Derfor har SFOF udviklet et koncept, der hedder Politisk

Homeparty, hvor borgere kan bestille en SF-kandidat hjem til sig.

Kandidaten tager kage med og bliver en time til en politisk snak. SFOF

kan hjælpe med at arrangere og opreklamere. Både medlemmer og

partiforeninger er velkomne til at skrive til sfof@sfof.dk

Nu kan du indblik i et fint stykke

SF-historie i både kommunal- og

landspolitisk perspektiv. Gerda

Brandorff har skrevet bogen

SF-Ribe – et ungt parti i Nordens

ældste by. Gerda Brandorff er

forhenværende seminarielærer

og tidligere mangeårigt medlem

af Ribe Byråd for SF-Ribe. Hun

beskriver SF-Ribes historie fra

starten i 1961 til sammenlæg-

ningen med SF-Bramming og

SF-Esbjerg i maj 2006. Bogen

koster kr. 100,- og kan købes

via henvendelse til

sf.esbjerg@gmail.com.

SF’s ungenetværk for medlemmer og kandidater under 35 år.

Tid: 16. oktober kl. 18.00-20.00

Sted: SF Aarhus, Jægergårdsgade 14, 2

Kontakt: Signe Munk, e-mail: signemunk@gmail.com

Tid: 25. oktober kl. 20.00

Sted: Vi mødes i lokalerne Chr. D. 8. vej 7a, Silkeborg

Kontakt: Signe Munk, e-mail: signemunk@gmail.com

SF København holder cykelaktion.

Sted: Københavns Rådhusplads

Tid: 19. oktober kl. 13.00

Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: morten@sfkbh.dk

Tid: 25. oktober kl. 18.00

Sted: Jægersgårdsgade 14, 2

Kontakt: Louise Broman, e-mail: louise.broman@gmail.com

SF Lejre holder kick-off-møde.

Tid: Søndag 20. oktober kl.16-18.00

Sted: Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20

Kontakt: Christian Plank, e-mail: chpl@lejre.dk

Tid: 25. oktober kl. 20.00

Sted: Aksel, Nansensgade 67

Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: morten@sfkbh.dk

SF’s ungenetværk for medlemmer og kandidater under 35 år.

Tid: 24. oktober kl. 19-21

Sted: Christiansborg, København

Kontakt: Christian Ingemann, e-mail: Christian.Ingemann@ft.dk

SF Lejre holder trakfikmøde.

Tid: 30. oktober kl. 19.00

Sted: Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20

Kontakt: Christian Plank, e-mail: chpl@lejre.dk

SF Syddjurs afholder togbaneaktion

Tid: og sted: 8. november. Vi starter i Aarhus kl. 14.07 til Grenaa og

retur i Aarhus kl. 17.46.

Kontakt: Eigil Holm Nielsen, e-mail: eigil.holm.nielsen@gmail.com

SF København deler materialer ud i valgkampens slutspurt

Tid: 18. november kl. 15-19 Sted: Nørreport Station

Kontakt: Morten Kjærulf, e-mail: morten@sfkbh.dk

Der skal vælges yderligere medlemmer til to af landsledelsens udvalg,

nemlig kultur- og kirkeudvalget samt rets- og ligestillingsudvalget. Ud-

valgene skal på hver sit område bidrage til at kvalificere SF’s politiske

arbejde ved at følge området, bidrage til at holde kontakt med ressour-

cepersoner i og udenfor SF, idéudvikle og sparre med ordføreren om

konkrete initiativer. Hvis du er interesseret, kan du senest 24. oktober

skrive en begrundet opstilling på www.sf.dk/udvalg

KOMMUNALVALG2013

KOMMUNALVALG

2013

Hvem ejer karatebæltet?- For over et år siden begyndte jeg at gå til karate. Jeg har fået et blåt bælte. Jeg bliver ikke højere af det, som min søn sagde, men en lille sej ninja kan jeg altid blive. Det foregår her i Folketinget, og jeg er det eneste medlem af Folketinget på holdet. Jeg træner med de ansatte – nogle store fyre. Det er lidt sejt efter aftensmaden at hive buksebenet op og vise syv blå mærker. Det er noget, der gør, at børnene bliver lidt imponerede.

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har karatebæltet og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K