Magasin 1 I Februar 2012

Næstformænd Meta Fuglsang og Tonni Hansen

Vil sikre lokal forankringTEMA:DANSK EU-FORMANDSKAB• Danmark som brobygger• Ulovlig opbevaring af gipsaffald forsinker vækst• Guide: Fang formandskabet

MaGt Fascinerer oG provokerer

Hanne-Vibeke Holst, forfatter og bogaktuel

2 2 2

Ret og pligt

2012 bliver reformernes år i

dansk politik. Regeringen plan-

lægger både en skattereform og

reformer af en række overfør-

selsindkomster – kontanthjælp,

førtidspension, fleksjob. Begge

dele er fornuftigt, men også nødvendigt for at ruste Danmark

bedst muligt til fremtiden og sikre, at det velfærdssamfund, som

SF altid har arbejdet for og bakket op, kan overleve den økonomi-

ske krise.

Formålet med en reform af skattesystemet er en markant sæn-

kelse af skatten på arbejde, og derudover er kravene, at reformen

både skal være fuldt finansieret og have en rimelig social balance.

Det kunne VKO’s skattereformer i 00’erne ikke leve op til. De

efterlod enten et ordentligt hul i kassen eller havde en skæv social

profil, hvor de rigeste fik enorme skattelettelser.

For SF er det afgørende, at det denne gang er de helt almindeli-

ge lønmodtagere, der tilgodeses. ”Dem der trækker i kedeldragter

eller orange veste. Dem der tager en uniform på. Dem der cykler

rundt i hjemmeplejen,” som SF’s skatteminister så smukt udtrykte

det i en kronik for nylig. Lønmodtagerne skal vide, at Danmark

har fået en regering, der arbejder for dem.

Betyder det så, at vi er ligeglade med dem, der står udenfor

arbejdsmarkedet? Nej, selvfølgelig ikke. Som noget af det første

gennemførte regeringen to af SF’s mærkesager: afskaffelsen af

fattigdomsydelserne og en kickstart, som skaffer mange ledige et

job. Nu er turen kommet til at se på blandt andet kontanthjælp og

førtidspension.

Alt for ofte ser vi, at unge mennesker, der i udgangspunktet

ikke har andre problemer, end at de mangler noget at stå op til,

overlades til sig selv. Så bider ledigheden sig fast og bliver et fast

livsmønster – og andre problemer støder ofte til. For nylig viste

en undersøgelse fra AE Rådet, at ud af 12.000 unge, der i 1994 fik

kontanthjælp det meste af et år, er over halvdelen stadig uden

arbejde. Det er dyrt for samfundet, men det er først og fremmest

en katastrofe for det enkelte menneske.

De unge ledige skal mødes med tilbud om arbejde eller ud-

dannelse, men også med krav om, at de tager imod. Når du er

færdig med skolen, skal du videreuddanne dig – eller også skal du

arbejde. Kontanthjælpen må ikke blive en sovepude, for vi ved,

at jo længere du går på kontanthjælp, des mindre er chancen for

et rigtigt job. Over 6.000 danskere har været på kontanthjælp

uafbrudt i mere end ti år – det vil sige i alle årene med Fogh og

Løkke. Det er da en falliterklæring! Forårets reformer skulle gerne

rette op på dette og sikre, at flere kommer i arbejde og færre på

passiv forsørgelse.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af april 2012.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Tasja Parize,Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

LEDER

4 TEMA: DANSK EU-FORMANDSKAB6 Danmark som brobygger

11 EU-forsker: Småt med stjernedrys til Danmark

12 Ulovlig opbevaring af gipsaffald forsinker vækst

14 Guide: Fang formandskabet

16 SF i aktion

18 Fra millioner til milliarder SF på Borgen med Annette Vilhelmsen, SF’s ordfører for erhverv og landdistrikter

22 SF 2.0 Interview med politisk reporter Hans Mortensen om bogen ’Den røde tråd – SF og vejen til magten’

24 Nye næstformænd vil sikre lokal forankring Interview med SF’s næstformænd Meta Fuglsang og Tonni Hansen

26 Begræns din indre kontrolbandit Fokus på afbureaukratisering, øget arbejdsglæde og bedre service i ældreplejen i Aarhus

28 Traditionel socialpolitik eller mobilisering af civilsamfundet? 1. halvleg om en ny, socialpolitik, af Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke og Klaus Goldschmidt Henriksen

30 Magt fascinerer og provokerer Interview med Hanne-Vibeke Holst, forfatter og bogaktuel

34 Brug folkeskolen Uden filter af Mette Kirk, projektleder i forældre- foreningen Brug Folkeskolen

35 Rundt om SF

36 Kalender

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Cecilie Brøn-dum Boesen, Merete Thorøe, Pelle Dam, Thomas Nystrøm, Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke, Klaus Goldschmidt Henriksen, Peter Rewers, Mette Kirk og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Jesse Jacob / iBureauet.dk

Korrektur:Anne Vindum/iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 19.000

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

18 24

climate_nordic+dk

klima_dk

TEMA: DANSK EU-FORMANDSKAB

30

- Det handler om at få tingene gjort på en bæredygtig måde Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister, SF

4 4

5 5

EUformandskabDanmark har EU-formandskabet, og regeringen har især

fokus på den økonomiske krise og bæredygtig vækst. F! ser på forventninger og forhandlinger og på, hvordan

du fanger formandskabet. God fornøjelse!

Dansk

6 6

Hvilken prioritet under EU-formand-skabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Først og fremmest er det behovet for at få sat gang i hjulene. Økonomien går pt. dårligt alle steder, og de løftede pegefingre

kommer for sent. Fremadrettet bør man naturligvis se på, hvorfor de forskellige landes økonomier skrantede så voldsomt, som de har gjort, men vigtigst er at skabe ansvarlighed for fornyet vækst og beskæfti-gelse.

Hvilke fordele som borger i EU ople-

ver du som størst? Og hvilke ulem-per? - Det er fællesskabet først og fremmest i forhold til handel, men bestemt også i det daglige i forhold til rejsefrihed. Jeg i tvivl om, hvorvidt den økonomiske afhængighed af hinanden generelt er en ulempe – eller om den rent faktisk er en fordel.

Devika K. M. Andreasen, 27 år, socialrådgiver

MedleMMerNe MeNer

Foto

: Col

ourb

ox

7

Danmark overtog EU-formandskabet i starten af 2012. Især den økonomiske krise og en bæredygtig vækst er de to hovedopgaver, den danske regering har fokus på. En politik, der er i tråd med SF’s egen politik.

Skal man hæfte et stjernetegn på tiden for

Danmarks EU-formandskab her i 2012, så er

det hverken skytte, stenbuk eller vandmand.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde

med få ord i sin præsentation for det danske

formandskab for Rådet for den Europæiske

Union 2012, at vi befinder os: I krisens tegn.

Og det er et kriseramt EU, som Danmark

og de øvrige 26 EU-lande skal forsøge at løfte

sig ud af. Grækenland, Italien og Portugal kom

aldrig ud af finanskrisen, førend landene endte

i nye kriser, kæmpe statsgæld og arbejdsløshed

som nogle af konsekvenserne. Kriser, som EU

skal undgå breder sig, og som betyder, at man

skal forsøge at skabe fremgang og sikre en

højere beskæftigelse og vækst, end hvad vi ser

nu.

At skabe vækst med fokus på især bære-

dygtig vækst er også med i regeringsgrundlaget

for Danmark. Et punkt, som regeringen altså

vil brede ud i resten af Europa, og som er i tråd

med SF’s politik.

- Formandskabet kører i flere spor: Der er

en række direktivforslag, som allerede forelig-

ger, og som vi skal være med til at forhandle

på plads. Det er netop direktiver, der skal være

med til at øge væksten, forklarer Ole Sohn,

Erhvervs- og vækstminister, SF, og fortsætter:

- På den store dagsorden er der især to

hovedopgaver: Det er at få statsgælden i krise-

ramte EU-lande under kontrol og atter få pustet

liv i det indre marked.

Grøn omstillingDer foreligger altså en stor opgave i at få det

indre marked til at være et dynamisk indre

marked. Og her er bæredygtig vækst centralt

for regeringen.

- Det er med til at skabe et bedre klima

Af Gitte Roe Eriksen

Det inDre MarkeD

Formålet med det indre marked er at fjerne hindringer for den frie bevægelig-hed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem EU’s medlemslande og der-ved oprette et "indre marked" i EU, hvor de traditionelle hindringer for udveksling af ydelser og personer mellem EU-landene er fjernet.

Danmark som brobygger

Vi kan være med til at bidrage til en mere grøn omstilling

- Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister, SF

8 8

og miljø, og samtidig kan vi gøre det til et

europæisk konkurrenceparameter i forhold til

det globale marked. Udviklingen i råvarepriser

på energiområdet er stærkt stigende. Samtidig

oplever vi en global vækst og altså et stigende

globalt marked især i BRIK-landene (Brasilien,

Rusland, Indien og Kina), som vi i Europa kan

få del i, blandt andet ved at udvikle alternative

energikilder. Og her er Danmark med helt

fremme. Vi har virksomheder, der er førende i

for eksempel vandrensningsteknologi, siger Ole

Sohn og fortsætter:

- Vi kan være med til at bidrage til en mere

grøn omstilling og sikre, at de direktiver, der

er på vækstområdet, får en grøn retning. Det

handler ikke kun om en lavere pris, men om

at få tingene gjort på en bæredygtig måde. Og

den diskussion tager vi gerne med videre til

EU.

Skår i glædenFor nylig fyrede vindmølleselskabet Vestas

2.335 medarbejdere, heraf 1.300 i Danmark. En

virksomhed, der ellers er et godt eksempel på

netop en bæredygtig virksomhed.

- Der går altid skår i glæden, når en virk-

somhed må afskedige medarbejdere. Men det

ændrer ikke på behovet for vedvarende energi

i Europa – og resten af verden. I Danmark har

vi en energiaftale frem mod 2020 (i 2020 skal

vindmøller dække 52 procent af Danmarks

elforbrug, red.), og i Tyskland har man beslut-

tet at udfase atomkraft til fordel for mere

miljøvenlige energikilder. Så efterspørgslen

er der. Og så kan vi glæde os over, at trods et

midlertidigt tilbageslag for Vestas, er virksom-

heden stadig en af de førende i verden, siger

Ole Sohn.

Et arbejdsmarked for alleSideløbende med væksten skal der også skabes

et bedre arbejdsmarked for at komme social

dumping til livs. Det danske EU-formandskab

vil arbejde for, at udlændinge overholder

arbejdsforholdene i det land, de arbejder i.

Værtslandenes arbejdsmarkedsmodeller må

respekteres, hedder det i regeringens program.

- Vi har brug for tydeligere regler for den

frie bevægelighed, hvor vi som EU-borgere kan

arbejde i alle lande uden at blive underbetalt

eller have ringere arbejdsvilkår end kollegerne

i det pågældende land. Men det kan være

svært at følge med, for ofte kommer der for

eksempel arbejdere til landet, der kun er der

i kort tid, og så er de væk igen, førend nogen

myndighed når at kontrollere arbejdsvilkårene,

siger Emilie Turunen, SF.

Hun er næstformand i Den Grønne Gruppe

i EU, medlem af Parlamentets Arbejdsmarkeds-

og Socialudvalg samt af Udvalget for Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Direktiv er lov

Et direktiv er et stykke EU-lovgivning. I EU-sprog lyder definitionen således:”Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de na-tionale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.”

Foto

: Col

ourb

ox/c

olla

ge iB

urea

u

9

Målet er at sikre, at alle arbejder på lige vilkår

- Emilie Turunen, medlem af

Europa-Parlamentet for SF

Et direktiv om udstationering af lønmod-

tagere er dog ved at blive revideret. EU-Kom-

missionen bebuder, at direktivet skal imple-

menteres bedre, så arbejdstagernes rettigheder

tydeliggøres.

- Her er nogle udfordringer blandt andet

i forhold til at sikre strejkeretten. Målet er at

sikre, at alle arbejder på lige vilkår og fagbevæ-

gelsens ret til at bruge kollektive kampmidler

og andre grundlæggende rettigheder, forklarer

Emilie Turunen.

Længere undervejsNetop i forhold til direktiver, der skal imple-

menteres i Europa, så sker der ikke mirakler

i løbet af det halve år, hvor Danmark har

formandskabet.

- Man skal huske, at beslutningsprocessen i

EU er lidt længere end for eksempel i Dan-

mark. Der er trods alt 27 lande, der skal blive

enige. Men det vil forhåbentlig kunne mærkes

for de EU-borgere, der rejser i Europa – alle-

rede til sommer. I dag koster det det hvide ud

af øjnene at bruge mobiltelefon eller dataover-

førsel fra det ene land til det andet. Og det er

en af de opgaver, vi kigger på. Priserne skal

Hvilken prioritet under EU-formand-skabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Et grønt Europa; grøn og bæredygtig vækst uden øget ressource- og energiforbrug. Jeg anerkender ikke den kapitalistiske tese om vækst, vækst og vækst. Større produktion, større råvareforbrug, mere salg, mere forbrug og så videre kan vores klode ikke blive ved

med at holde til. Jeg ser hellere mere udvikling af genbrug, genanvendelse af ressourcer og generelt en mere menneskevenlig tankegang som en af de muligheder, vi bør dyrke meget mere i fremtiden.

Hvilke fordele som borger i EU oplever du som størst? Og hvilke ulemper? - Hvis EU betyder, at man kan forhindre krig, oprør og basal utilfredshed i befolknin-gerne, så er det en vigtig rolle. Men som det

går i øjeblikket, viser udviklingen desværre, at der igen dannes mærkelige forhold – se for eksempel Ungarn. Den umådeholdne lån-tagning til forbrug i adskillige sydeuropæiske lande kan efter min mening (igen) være årsag til, at der bliver stridigheder landene imellem. Ulemperne ved at være borger i Europa – specielt EU – kan jeg ikke opremse. Ud over, at vi langsomt mister vores suverænitet, efterhånden som mere og mere bestemmes (dikteres) fra Europa-Parlamentet.

Kai Frostholm, 61 år, efterlønner

MedleMMerNe MeNer

10

eu2012.dkI anledningen af Danmarks formandskab har

regeringen oprettet hjemmesiden eu2012.dk

Her kan du få nyheder og informationer om

både EU og formandskabet.

ned, og vi skulle gerne have en aftale på plads,

inden vi overlader formandskabet til Cypern,

siger Ole Sohn og fortsætter:

- Og det er ikke kun til gavn for den enkelte

borger. Det har også stor betydning for virksom-

heder med en billigere dataoverførsel. Det giver

et bedre grundlag for fornyet vækst.

Han regner med, at en god håndfuld

direktiver i forhold til væksten bliver omsat til

virkelighed under Danmarks EU-formandskab,

blandt andet et fælles EU-patentsystem. I dag

skal en virksomhed søge om patent i det enkelte

land. I stedet vil man i EU lave et system, hvor

en virksomhed kun behøver at søge om patent

ét sted, for at det så gælder i samtlige EU-lande.

- Det vil også tiltrække udenlandske inve-

steringer, lyder det fra Ole Sohn.

Den 1. juli 2012 overdrager Danmark atter

EU-formandskabet – denne gang til Cypern.

Grønt oG sikkert europa

Den danske regering arbejder under fire overskrifter under formandskabet. • EtansvarligtEuropa–herunderEU’s økonomi. • EtdynamiskEuropa–herunderbære- dygtig vækst og udvikling i hele EU. • EtgrøntEuropa–blandtandet fremtidens energi- og klimapolitik og bæredygtige fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker.• EtsikkertEuropa–atøgeborgernes sikkerhed.

Foto

s: C

olou

rbox

11 11

Foruden økonomisk krise og vækst handler Danmarks EU-formandskab også om at undgå yderligere splittelsei EU.

Det seneste danske EU-formandskab i 2002

blev betragtet som vellykket, fordi det lykkedes

at opnå en aftale om at optage ti nye medlems-

lande fra hovedsageligt Baltikum og Østeuropa

– den største udvidelse i EU’s historie.

Men så meget stjerndrys skal Danmark ikke

regne med denne gang, ifølge Marlene Wind,

professor og leder af Center for Europæisk Poli-

tik på Københavns Universitet.

- EU ser helt anderledes ud i dag end i 2002.

Der er en fast formand for Det Europæiske Råd

og en udenrigschef i kraft af Lissabon-trakta-

ten. Det har devalueret regeringslederens rolle

i det land, der har formandskabet. Man kan

sige, der er en ramme, og så er det spænden-

de, hvordan den danske regering udfylder den

og får alle til at enes i en krisetid, forklarer

Marlene Wind.

EU i samme hastighedIfølge Marlene Wind er der masser at tage fat

på – og det handler ikke kun om regeringens

program for formandskabet.

- På de indre linjer handler det om at undgå

yderligere splittelse. EU kører i flere hastighe-

der, og det gælder om at få alle med på samme

spor og prøve at stoppe den fragmentering, vi

ser. Ikke mindst i forhold til Storbritannien, der

ikke har accepteret de ændringer i EU’s traktat,

som Frankrig og Tyskland kræver for at redde

Eurozonen.

Eurozonen er et fællesnavn for de lande, der

har dannet en valutaunion og dermed indført

euroen som valuta. Det har 17 af de 27 EU-lande.

Da Storbritannien på et topmøde blokerede

for traktatændringer, valgte eurolandene med

Tyskland og Frankrig i spidsen at satse på en

helt ny klub uden om EU-traktaterne. Bortset

fra Storbritannien har alle andre EU-lande,

deriblandt Danmark, signaleret, at de er med

på vognen, hvis deres parlamenter siger ja.

- Der ligger altså en stor opgave i at få Stor-

britannien overbevist om at være med. Og det

kræver en dygtig diplomat. EU-formandskabet

handler i høj grad også om at bygge bro til

andre lande og få genskabt et sammenhold i

EU, siger Marlene Wind.

Men også andre kriser kan opstå i løbet af

formandskabet.

- I Holland og Ungarn taler man om græn-

sekontrol og videoovervågning – og her skal

Danmark måske sætte hælene i.

Målbar succesSelv om Marlene Wind vurderer mindre

stjernedrys til Helle Thorning-Schmidt og den

danske regering end forgængeren Anders Fogh

Rasmussen, så kan formandskabets succes

godt måles.

- Det er afhængigt af, hvor mange love,

der bliver vedtaget, og om det lykkes at få EU

tilbage på sporet, så vi oplever et mindre split-

tet EU. Det vil være en kæmpesucces. Men det

får du aldrig Helle Thorning-Schmidt til at sige.

Det bliver med hendes øjne et arbejdsformand-

skab, der handler om at bygge bro så godt, det

kan lade sig gøre, siger Marlene Wind.

EU-forsker:Småt med stjernedrys til danmark

EU-formandskabet handler i høj grad også om at bygge bro til andre lande og få genskabt et sammenholdi EU- Marlene Wind, EU-forsker

eurozonen

Også kaldet euroland, euroområdet eller eurosystemet er et fællesnavn for det område, som består af de lande, der har dannet en valutaunion og dermed indført euroen som valuta. 17 lande er med i Euro-zonen: Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Luxembourg, Holland, Irland, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Slove-nien, Malta, Cypern, Slovakiet og Estland.

Hvilken prioritet under EU-formand-skabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Det er af stor betydning, at EU over for de europæiske borgere udviser ansvarlighed. En ansvarlighed, der om-sættes i handlekraft, som understøtter og

identificerer selve kernen af EU's formål og værdier. Nemlig at give de bedste muligheder for – med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommende genera-tioner og over for verden – at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret sted. Hvilke fordele som borger i EU

oplever du som størst? Og hvilke ulemper? - Foreningen og sammenhængskraften af universelle værdier og ideen om et kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs de-mokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden. Ulemperne er i den kontekst til at overse!

Arne Bo Nielsen, 47 år, botilbudsleder for voksne med udviklingsforstyrrelser

MedleMMerNe MeNer

Af Gitte Roe Eriksen

12

Dansk genbrugsfirma forventer, at et gammelt EU-direktiv om deponering af affald langt om længe bliver implementeret rigtigt i alle lande under Danmarks EU-formandskab. Det vil gavne miljøet og dansk økonomi, fortæller direktør Henrik Lund-Nielsen.

Det bliver knust, sorteret og derefter anvendt på

ny. Gipsaffald. I over ti år har det danske firma

Gips Recycling A/S ”spist” gipsaffald, der ellers

ville være endt på lossepladsen, og ”spyttet”

det ud igen for at genbruge det. Firmaet har

udviklet en komplet bæredygtig service: fra at

hente affaldet og omdanne det i store transpor-

table behandlingsanlæg til fint gipspulver klar til

at blive brugt igen. Firmaet har over 300 kunder,

som det samarbejder med i Danmark, men har

også 11 produktionssteder i Europa samt i USA.

Derudover har firmaet solgt teknologien til Ja-

pan. Et rent miljøvenligt eventyr i vækst – men

en vækst, der sagtens kunne gå langt stærkere i

forhold til det europæiske marked.

Strammere EU-reglerI 2002 kom EU med et direktiv, der skulle

stramme reglerne gevaldigt op i forhold til

deponering af affald. Reglerne skulle implemen-

teres og begynde at have en effekt tre år senere.

Fremover skulle det være billigere at genan-

vende end at deponere affaldet på uforsvarlig

vis uden hensyn til miljøet.

- Det passede lige på vores profil, så vi

skyndte at sprede os på det europæiske marked

og åbne afdelinger i løbet af 2004 og 2005, så vi

kunne være klar, når de nye regler trådte i kraft,

fortæller Henrik Lund-Nielsen, administrerende

direktør i Gips Recycling A/S.

Skuffende fremgangDet helt store europæiske eventyr for den

danske virksomhed udeblev, og Henrik Lund-

Nielsen betegner resultatet som skuffende.

- EU-reglerne var gode nok, men det var kun

få lande, der implementerede dem, og mange

har stadig ikke gjort det. Mange lande fortsætter

med at deponere affald på en uforsvarlig måde,

fordi omkostningerne ved det er små. Og så er

det altså virkelig svært at konkurrere, når man

står med en dyr teknologi, siger Henrik Lund-

Nielsen.

Gips Recycling A/S har tabt over 10 millioner

kroner ved at være på forkant med lovgivningen

i EU. Blandt andet måtte firmaet opgive Irland.

- Det paradoksale var, at Irland faktisk im-

plementerede reglerne korrekt. Men myndighe-

derne og folk var ligeglade med, hvad der stod

i loven. Så alt gipsaffald deponeres i strid med

Af Gitte Roe Eriksen

Ulovlig opbevariNgaf gipsaffalDforsinkErvækst

Jeg håber, at det rykker mere med det danske EU-formandskab

- Henrik Lund-Nielsen

13

deres egen lovgivning, siger Henrik Lund-Niel-

sen og fortsætter:

- EU-reglerne var og er nok også teknisk for

svære at forstå. I hvert fald måtte vi gøre op-

mærksom på, hvad reglerne egentlig gik ud på

over for både den svenske og engelske regering.

Begge lande var overbevist om, at det var os,

der tog fejl.

Gips Recycling A/S førte sagen videre og

sendte en klage til EU-Kommissionen.

- Vi fik ret i begge tilfælde. Kommissionen

sørgede for, at de to lande ændrede deres regler

til at gælde for miljøet: Det blev mere attraktivt

at genanvende, og det affald, der stadig depo-

neres, deponeres nu forsvarligt, siger Henrik

Lund-Nielsen.

Håber stadigHenrik Lund-Nielsen fortæller, at også Dan-

mark var sent ude af starthullerne i forhold til

direktivet, som først reelt blev implementeret i

2008. Samtidig gav tidligere miljøminister Karen

Ellemann fra Venstre i 2010 pludselig tilladelse

til at eksportere gipsaffald til Tyskland – ikke til

genanvendelse, men til deponering.

- Heldigvis gik Ida Auken (SF) ind i sagen,

og det blev stoppet. For hvorfor sende gipsaf-

fald til Tyskland til miljømæssig uforsvarlig

deponering? Så selv vores naboland følger ikke

EU-direktivet, og så kan man tænke på, om

lande som Grækenland og Bulgarien ikke også

har andre større problemer end lige gipsaffald.

Men kigger vi på hele EU, så er det nok under

10 procent, der har implementeret EU-direktivet

fra 2002, siger Henrik Lund-Nielsen.

Han mener dog, at der stadig er masser af

potentiale for Gips Recycling A/S på det euro-

pæiske marked.

- Jeg håber, at det rykker mere med det

danske EU-formandskab. Der er masser af gode

initiativer og direktiver i EU, og der er brug for,

at dem, der er, bliver til noget, og at der bliver

rapporteret, om de så også virker. Det vil være

et kæmpe skridt.

Afgifter på affaldDog ser Henrik Lund-Nielsen gerne, at der blev

indført en afgift på deponering af affald i EU.

- En slags minimumsskat, så det i stedet kan

betale sig at genanvende. Flere lande har det,

men for eksempel ikke i Tyskland. Og så længe

det er billigere at deponere end at genanvende,

så er det den løsning, der bliver valgt. Og det er

klart, at hvis alle lande i EU får implementeret

de gældende regler, så stiger genanvendelsen af

gipsaffald markant.

— Mangelande fortsætter

med at deponere affald på en ufor-

svarlig måde, fordi omkostningerne ved det

er små. Og så er det altså virkelig svært at konkur-

rere, når man står med en dyr teknologi, fortæl-ler Henrik Lund-Nielsen, direktør for et firma, der genanvender gipsaffald.

Mål For Gips recyclinG a/s

• atkunnedækkelandetmedcontainere for indsamling af gipsen.• attransporteregipsentilknusestederi nærheden af gipsfabrikkerne.• atnedknusegipsenogudtagefremmed- legemer.• atgipsenenderpådegipsfabrikker, hvor den kom fra.• atdennedknustegipsindgårinygips- produktion igen.Firmaet blev i 2007 udnævnt til årets miljø-gazelle af Dagbladet Børsen.

www.gipsrecycling.dk

Foto

: Pet

er S

øren

sen

14

Med Danmark ved roret i EU i 2012 er der ekstra fokus på den danske regering i det europæiske samarbejde. Tag med på en rundtur i EU og få styr på EU-samarbejdet.

Guide

Fang formandskabet

Fra årsskiftet satte Danmark sig i formandens stol i EU. I første halvår af 2012 leder Danmark arbejdet blandt EU’s medlemslande i Rådet for Den Europæiske Union. Formandskabet i EU varetages på skift af alle medlemslande i et halvt år ad gangen ifølge en på forhånd fastsat rækkefølge. Det er syvende gang, at Danmark leder formandskabet.

EU-FORmaNDSKaBEtS OpGaVER

Danmark skal lede ugentlige ministermøder i Bruxelles og Luxembourg, tusindvis af embedsmandsmøder samt en lang række andre konferencer og seminarer i Danmark. Herudover vil der blive afholdt otte uformelle ministermø-der i Danmark.Det danske formandskab varetages af hele regeringen og alle EU-berørte ministerier. De to grundlæggende hoved-opgaver er at:

• ledeogtilrettelæggemøderneiRådetsforskelligesam-mensætninger. Formandskabet skal drive arbejdet frem og skabe resultater, sikre et godt samarbejde mellem medlemslandene og lave kompromisforslag, som kan samle opbakning blandt landene. For at det lykkes, kræ-ver det blandt andet, at formandskabet ses som neutralt og upartisk. Går forhandlinger i hårdknude, eller opstår der andre problemer, er det også formandskabets opgave at forsøge at udarbejde løsningsforslag.

• repræsentere Rådet overfor EU’s andre institutioner,

ikke mindst Europa-Parlamentet og Europa-Kommissio-nen. Det betyder, at formandskabet er de 27 landes for-længede arm i forhandlinger med Parlamentet og Kom-missionen.

Formandskabet indebærer også, at man repræsenterer EU udadtil både i forhold til ikke EU-lande og i forhold til inter-nationale organisationer som for eksempel FN og endelig ved internationale konferencer.

pOStEVaND I StEDEt FOR KILDEVaND

RegeringensønskeometmeregrøntEuropaskalogsåud-møntes i et bæredygtigt EU-formandskab blandt andet ved at reducere den direkte miljøpåvirkning af mødeaktivite-terne samtidig med at udvise socialt og økonomisk ansvar. En række konkrete initiativer vil bidrage til bæredygtighe-den, der:

• serverespostevandistedetforkildevand.• kompenseresfordenlokaleCO2-udledning.• benyttesmiljøcertificeredehoteller.• indkøbesmiljøvenligevarertilkonferencecentrene.• benyttesoffentligtransportogfællesbuskørselisåstor

udstrækning som muligt.

15

Det Europæiske Råd

Europa-parlamentet

01

Rådet for Den Europæiske Union

Europa-Kommissionen

Hvad er...

DetEuropæiskeRådbestårafalleEU-landenesstats-ogregeringschefer,detvilsigestatsministreellerpræsidentersamtformandenforDetEuropæiskeRådogformanden for Kommissionen. Fra Danmark deltager statsminister Helle Thorning-Schmidt.Detharingenbeføjelsertilatvedtagelovgivning.Rådetharenfastformand,HermanVanRompuy,derblevvalgttilstillingeni2009.

Det Europæiske Råd:→ fastlægger den overordnede politiske retning for det europæiske samarbejde.→ håndterer komplekse spørgsmål, der ikke kan løses på et lavere politisk niveau.

Europa-Parlamentet består af medlemmer fra de 27 medlemsstater. Det er borgerne, der sætter deres kryds ved valgene. Parlamentet består af 750 medlemmer plus formanden. SF har to medlemmer i Parlamentet, Emilie Turunen og Margrete Auken. Danmark har i alt 13 medlemmer.

Europa-parlamentet:→ drøfterogvedtagerEU'slovesammenmedRådetforDenEuropæiskeUnion.→ kontrollerer de andre EU-institutioner, særligt Kommissionen, for at sikre, at de

er demokratiske. Europa-Parlamentet kan afskedige hele Kommissionen, hvis der er utilfredshed med dens arbejde.

→drøfterogvedtagerEU'sbudgetsammenmedRådetforDenEuropæiskeUnion.

Uformelt også kendt som Rådet og udgør sammen med Europa-Parlamentet EU’s lov-givende institution. Al lovgivning skal vedtages af Rådet. I Rådet er medlemsstaterne repræsenteret, og der er regelmæssige møder på ministerniveau. Ved hvert møde sender hvert land sin minister for det politikområde, der bliver drøftet – for eksempel miljøministeren til et møde om miljøspørgsmål.

Rådet:→ vedtager EU-lovgivning.→ samordner medlemslandenes overordnede økonomiske politikker.→ underskriver aftaler mellem EU og andre lande.→ godkender EU's årlige budget.→ udvikler EU's udenrigs- og forsvarspolitik.→ koordinerer samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.

Europa-Kommissionen repræsenterer og varetager EU's samlede interesser. Kommis-sionen består af 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland med ansvar for hver sit politikområde. Danmarks kommissær er Connie Hedegaard. Kommissionen udnæv-nes for en periode på fem år.

Kommissionen:→ udarbejder forslag til ny EU-lovgivning.→ står for den daglige drift, det vil sige at gennemføre EU's politikker og forvalte

EU-midler. → håndhæver EU-lovgivning (sammen med Domstolen).→ repræsenterer EU internationalt, for eksempel ved at forhandle aftaler mellem

EU og andre lande.

02

03

0427kommissærer

750medlemmer

alle EU-landenes stats- og regeringschefer

hvert land sin minister

16

2012

Sø 1 Nytårsdag

Ma 2 1Ti 3On 4To 5Fr 6Lø 7Sø 8Ma 9 2Ti 10On 11To 12Fr 13Lø 14Sø 15Ma 16 3Ti 17On 18To 19Fr 20Lø 21Sø 22Ma 23 4Ti 24On 25To 26Fr 27Lø 28Sø 29Ma 30 5Ti 31

Januar

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

On 1To 2Fr 3Lø 4Sø 5Ma 6 6Ti 7On 8To 9Fr 10Lø 11Sø 12Ma 13 7Ti 14On 15To 16Fr 17Lø 18Sø 19Ma 20 8Ti 21On 22To 23Fr 24Lø 25Sø 26Ma 27 9Ti 28On 29

Februar

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

To 1Fr 2Lø 3Sø 4Ma 5 10Ti 6On 7To 8Fr 9Lø 10Sø 11Ma 12 11Ti 13On 14To 15Fr 16Lø 17Sø 18Ma 19 12Ti 20On 21To 22Fr 23Lø 24Sø 25Ma 26 13Ti 27On 28To 29Fr 30Lø 31

Marts

22 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Sø 1Ma 2 14Ti 3On 4To 5Fr 6Lø 7Sø 8Ma 9 15Ti 10On 11To 12Fr 13Lø 14Sø 15Ma 16 16Ti 17On 18To 19Fr 20Lø 21Sø 22Ma 23 17Ti 24On 25To 26Fr 27Lø 28Sø 29Ma 30 18

April

18 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ti 1On 2To 3Fr 4Lø 5Sø 6Ma 7 19Ti 8On 9To 10Fr 11Lø 12Sø 13Ma 14 20Ti 15On 16To 17Fr 18Lø 19Sø 20Ma 21 21Ti 22On 23To 24Fr 25Lø 26Sø 27Ma 28 22Ti 29On 30To 31

Maj

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Fr 1Lø 2Sø 3Ma 4 23Ti 5On 6To 7Fr 8Lø 9Sø 10Ma 11 24Ti 12On 13To 14Fr 15Lø 16Sø 17Ma 18 25Ti 19On 20To 21Fr 22Lø 23Sø 24Ma 25 26Ti 26On 27To 28Fr 29Lø 30

Juni

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

SF i aktionsF’s parlamentarikere får travlt under eu-formandskabet. se nogle af de centrale sager, de skal arbejde med frem til sommer.

Af Cecilie Brøndum Boesen

EU’s konkurrenceevneOle Sohn deltager i flere rådsmøder i Køben-havnogBruxellesomEU’skonkurrenceevne.Formandskabet viderefører arbejdet for en fælleseuropæisk patentreform, som er central for europæisk konkurrenceevne og vækst.

modernisering af reglerDanmark arbejder for at modernisere de europæiskeregnskabsreglerogforenkleEU’sudbudsregler. Det vil mindske omkostninger for virksomheder og myndigheder og gøre det lettere for især små og mellemstore virksom-heder at byde på udbud på tværs af grænser.

Digitalt indre markedOle Sohn skal i februar til konference i Kø-benhavn om et digitalt indre marked. Her vil temaer være bedre vilkår og forbrugerret-tigheder i EU i forbindelse med e-handel. I juni tager han til rådsmøde i Luxembourg om bredbånd til hele Europa og lavere roaming-priser på mobiltelefoni.

Ole Sohn Erhvervs- og vækstminister

Finansiel reguleringLisbeth Bech Poulsens arbejde koncentrerer sig om Folketingets Europaudvalg. SF arbej-der for, at EU fortsætter reguleringen af finansmarkederne, hen imod en fælles mi-nimums-selskabsskat i EU samt bekæmper skattely og presser multinationale selska-ber til at opgøre deres skatteindbetalinger. Der er topmøde i marts og igen i juni.

miljø og landbrugUnder en reform af landbrugspolitikken sætter SF fokus på at flytte så mange res-sourcer som muligt over til udvikling af ny landbrugsteknologi, miljø- og naturbeskyt-telse, klimatiltag, økologi og fødevarekvali-tet.DerermøderiRådetforlandbrugsmi-nistre i marts og i april.

Lisbeth Bech poulsen EU-ordfører

pia Olsen DyhrHandels- og investeringsminister

markedsadgang til lande med høj vækstDanske og europæiske virksomheder skal stå stærkere på de nye højvækstmarkeder. Til det europæiske forårstopmøde bliver der derfor lavet en rapport om handelsbarrierer på de største markeder, og Pia Olsen Dyhr deltager i juni i en DI-konference om markedsadgang og handel med miljø- og klimavenlige varer.

Frihandelsaftaler Danmark presser på for, at der sker vigtige skridt i de store forhandlinger om frihandels-aftalermedCanada,IndienogJapan.Detgav-ner danske virksomheder direkte og betyder nye danske arbejdspladser.

Handel og udviklingFormandskabet ønsker at fastholde den udvik-lingspolitiske dimension af handelspolitikken, da også udviklingslandene skal kunne drage fordel af frihandel. Danmark arbejder på at få vedtaget rådskonklusioner om handel og ud-vikling på Udenrigsrådet til marts. Desuden arbejder man på at fremme grøn frihandel i både EU og WTO.

17

2012

Sø 1 Nytårsdag

Ma 2 1Ti 3On 4To 5Fr 6Lø 7Sø 8Ma 9 2Ti 10On 11To 12Fr 13Lø 14Sø 15Ma 16 3Ti 17On 18To 19Fr 20Lø 21Sø 22Ma 23 4Ti 24On 25To 26Fr 27Lø 28Sø 29Ma 30 5Ti 31

Januar

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

On 1To 2Fr 3Lø 4Sø 5Ma 6 6Ti 7On 8To 9Fr 10Lø 11Sø 12Ma 13 7Ti 14On 15To 16Fr 17Lø 18Sø 19Ma 20 8Ti 21On 22To 23Fr 24Lø 25Sø 26Ma 27 9Ti 28On 29

Februar

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

To 1Fr 2Lø 3Sø 4Ma 5 10Ti 6On 7To 8Fr 9Lø 10Sø 11Ma 12 11Ti 13On 14To 15Fr 16Lø 17Sø 18Ma 19 12Ti 20On 21To 22Fr 23Lø 24Sø 25Ma 26 13Ti 27On 28To 29Fr 30Lø 31

Marts

22 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Sø 1Ma 2 14Ti 3On 4To 5Fr 6Lø 7Sø 8Ma 9 15Ti 10On 11To 12Fr 13Lø 14Sø 15Ma 16 16Ti 17On 18To 19Fr 20Lø 21Sø 22Ma 23 17Ti 24On 25To 26Fr 27Lø 28Sø 29Ma 30 18

April

18 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ti 1On 2To 3Fr 4Lø 5Sø 6Ma 7 19Ti 8On 9To 10Fr 11Lø 12Sø 13Ma 14 20Ti 15On 16To 17Fr 18Lø 19Sø 20Ma 21 21Ti 22On 23To 24Fr 25Lø 26Sø 27Ma 28 22Ti 29On 30To 31

Maj

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Fr 1Lø 2Sø 3Ma 4 23Ti 5On 6To 7Fr 8Lø 9Sø 10Ma 11 24Ti 12On 13To 14Fr 15Lø 16Sø 17Ma 18 25Ti 19On 20To 21Fr 22Lø 23Sø 24Ma 25 26Ti 26On 27To 28Fr 29Lø 30

Juni

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

EU’s udenrigsstemmeVillySøvndalbistårogsupplererCatherineAshton,chefenforEU’sfællesudenrigstje-neste, og foretager en række rejser på veg-ne af Ashton. Søvndals vigtigste funktion er at binde formandskabet, udenrigstjenesten og relationen med Europa-Parlamentet tæt-tere sammen og er ved en række interna-tionalemøderEU’sudenrigsstemme.

møder i verdenVilly Søvndal repræsenterer EU ved møder i februar i Nigeria, i marts på Afrikas Horn med fokus på pirateri og tager i april til In-donesien for at styrke EU’s relation medIndonesien, hvis rolle i Asien er hastigt vok-sende. I juni rejser han til Centralamerika,og han mødes løbende med sine udenrigs-ministerkolleger til de månedlige minister-rådsmøder.

Villy Søvndal Udenrigsminister

møder i den Grønne GruppeDen Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, som Emilie Turunen og Margrete Auken er medlemmer af, holder gruppemøde i Køben-havn i maj om den økonomiske og sociale krise i Europa. Se også side 35.

Unge i jobTurunen fokuserer på den stigende ung-domsarbejdsløshed i Europa og deltager i flere møder i Danmark. I februar skal hun til enkonferencearrangeretafLO,DAogEU’sØkonomiske og Sociale udvalg om de danske erhvervsuddannelser som en effektiv vej til at få unge ind på arbejdsmarkedet. I april deltager hun i Beskæftigelsesministeriets te-makonference om unge på arbejdsmarkedet.

FinanspagtenEmilie Turunen deltager i en række møder omkring finanspagten, der skal vedtages ved detEuropæiskeRådsmøde i begyndelsenafmarts.DenerafgørendeforEU’søkonomi-ske politik i de kommende år.

Emilie turunenMedlem af Europa-Parlamentet

Ida aukenMiljøminister

Globale bæredygtighedsmål Ida Auken deltager i FN’s bæredygtigheds-konferenceRio+20ijuni,somharmegethøjprioritet for regeringen. Danmark vil gerne starte et arbejde for ambitiøse, globale bære-dygtighedsmål.

EU’s miljøstrategiArbejdet med det 7. miljøhandlingsprogram, EU’smiljøstrategifordenæste10år,erogsåpå programmet. Ida Auken vil gøre det lettere for bæredygtige virksomheder at konkurrere og for forbrugerne at vælge miljøvenlige pro-dukter. Hun vil også fokusere på bevaring af naturressourcer og biologisk mangfoldighed samt kombinationseffekter af kemikalier, na-nopartikler og hormonforstyrrende stoffer.

18 18

Foto

: Pet

er S

øren

sen

19

SF pÅ BORGEN

- Det er en kæmpe lettelse! Det er en gave. Og

det er en fantastisk mulighed for at arbejde

målrettet for SF’s politik.

Sådan beskriver Annette Vilhelmsen over-

gangen fra at være ”fritidspolitiker” i Ker-

teminde Byråd sideløbende med jobbet som

centerleder for Videnscenter for Frie Skoler

til nu at være politiker på fuld tid. Hun har

altid haft travlt og har det stadig, men på en

mere fokuseret måde. Hun er faldet godt til på

Borgen: kan uden for meget besvær finde rundt

i huset, har fået system i sine mange papirer

og kender langt de fleste i SF’s gruppe fra korte

vikariater for henholdsvis Karsten Hønge og

Anne Baastrup.

- Fra min tid som stedfortræder kender

jeg heldigvis sagsgangen med udvalgsarbejde,

behandling i folketingssalen med videre. Og

hele rumlen med henholdsvis et kommunalt

budget og finansloven er jo stærkt genkendelig.

Uden at forklejne arbejdet i Folketinget synes

jeg, at den helt store forskel egentlig er, at det

her drejer sig om milliarder kroner i stedet for

millioner – og at perspektivet er mere nationalt

end lokalt.

Annette Vilhelmsen fremhæver det gode

interne samarbejde i SF’s gruppe – både blandt

folkevalgte, rådgivere og øvrige ansatte – og

understreger, hvor vigtigt det er at kende

hinandens områder, da de politiske emner og

områder i høj grad hænger sammen og lapper

ind over hinanden.

Et sundt erhvervsliv er en mærkesagSom formand for henholdsvis arbejdsmarkeds-

udvalget i Kerteminde kommune og for det

lokale beskæftigelsesråd har Annette

Vilhelmsen fulgt blandt andet lukningen af

Vestas på Langeland og afviklingen af Lind-

øværftet på tætteste hold. Hun ved præcis,

hvor alvorligt det er for et lokalsamfund, når

en virksomhed lukker eller flytter, så hun har

hjertet med, når hun siger, at et velfungerende

erhvervsliv er nødvendigt for et velfungerende

samfund – og omvendt. En holdning, der har

givet hende mange alliancepartnere og et

stærkt netværk i det fynske erhvervsliv. Som

ordfører for både erhverv og landdistrikter

er en af Annette Vilhelmsens mærkesager

at skabe gode rammebetingelser for at drive

virksomhed – også i yderområder.

Lige før jul igangsatte Folketinget et udbud til

sikring af bedre mobil IT-dækning i hele Dan-

mark – et område som Annette Vilhelmsen fin-

der lige så vigtigt, som at al anden infrastruk-

tur i form af veje, broer, tunneler og færger

fungerer. Men også muligheden for at skaffe

finansiering skal der i høj grad gøres noget ved,

fastslår Annette Vilhelmsen og nævner som et

aktuelt eksempel Søby Værft på Ærø.

- Værftet har brug for en ny dok, så de kan

arbejde på lidt større skibe. Virksomheden

har en årlig omsætning på godt 100 millioner

kroner, men kan alligevel ikke skaffe lånefinan-

siering til den nye dok. Ikke fordi det er en

fra millionertil milliarder

Af Merete Thorøe

Intet velfungerende samfund uden et velfungerende erhvervsliv. Det fastslår SF’s nye erhvervsordfører, Annette Vilhelmsen. En udmelding som før valget vakte positiv forundring i det fynske erhvervsliv. Men efter mange år i lokalpolitik ved hun, hvor stor betydning et sundt erhvervsliv har for et lokalsamfund.

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

ANNETTE VILHELMSEN

• Uddannetkontorassistent,Svendborg Andels Slagteri, 1979• Uddannetlærer,1986.Cand.pæd.,2001• Arbejdesomlærerpåforskelligeskoler,

1983-2001• UngdomspædagogiskViden-ogUdviklings-

center, 2001-2005• MedlemafKertemindeByråd2001-2011• Selvstændigpædagogiskkonsulent, 2005-2009• CenterlederforVidencenterforFrieSkoler,

2009-2011• ValgtforSFiFynsStorkreds,2011• Erhvervsordfører,børne-oguddannelses-

ordfører, handicapordfører samt ordfører for landdistrikter og øer.

20

usikker investering, men på grund af postnum-

meret. Det er jo en helt misforstået tilbagehol-

denhed hos pengeinstitutterne, som næsten

tenderer mobning af yderområder og bremser

al udvikling, pointerer Annette Vilhelmsen.

Omstilling af den finansielle sektorI det hele taget ønsker Annette Vilhelmsen en

omstilling af den finansielle sektor med det

formål at skabe en troværdig og stabil sektor

og sikre bankkundernes rettigheder.

- Via alt for stor risikovillighed og uigennem-

skuelige produkter har dele af finanssektoren

bidraget til, at dansk økonomi er kommet på

gal kurs. Jeg

vil arbejde

hårdt for en

omstilling

af sektoren

både na-

tionalt, i EU

og globalt,

så uetisk og

amoralsk

adfærd fremover bliver direkte ulovlig, lover

Annette Vilhelmsen.

Hun pointerer dog, at der

er – og fortsat skal være

– forskel på almindelige

privatkunder, der bliver lokket

til at spendere en livslang

opsparing på risikable inve-

steringer og så dem, der for

lånte penge investerer med

spekulation for øje.

- Jeg er desuden meget

Jeg gik direkte hjem og sagde mit job op og lagde gabardinebukserne på hylden

- Annette Vilhelmsen, SF’s ordfører

for erhverv og landdistrikter

21

- Hele rumlen med henholdsvis et kommunalt budget og finansloven er jo stærkt genkende-lig, siger Annette Vilhelmsen, der tidligere har været stedfortræder og nu er valgt ind for SF i Folketinget, hvor hun blandt andet er ordfører for landdistrikterne.

SF pÅ BORGEN

opmærksom på, at der er et dilemma, når man

taler regulering og kontrol af pengeinstitutter,

realkreditinstitutter med videre. Det er ikke

meningen, at vi skal stække den finansielle

sektor, for det er jo netop meget nødvendigt,

at der er nogle, som vil låne penge ud til

eksempelvis Søby Værft, understreger Annette

Vilhelmsen.

Et teaterstykke gjorde forskellenDa Annette Vilhelmsen kom til verden for 52

år siden, stod det ikke skrevet i stjernerne, at

hun ville blive politisk engageret og aktiv i både

kommunal- og landspolitik. Hun fik ikke politik

ind med modermælken – faktisk tværtimod. I

hendes barndomshjem var det nemlig ”forbudt”

at tale om politik og religion.

- Min far kom fra et miljø, hvor man blev

meget højrøstede, når der blev diskuteret

politik og religion. Det sad dybt i ham, og han

ønskede ikke, at nogle skulle blive uvenner

eller kede af det. Men samtidig var mine foræl-

dre meget åbne, varme og socialt engagerede,

fortæller Annette Vilhelmsen, som tydeligt kan

huske lige netop den oplevelse, der tændte

hendes politiske interesse.

- Det var næsten som en åbenbaring: Jeg

var 17 år, arbejdede i en modebutik og gik i

gabardinebukser og på diskotek. På Svendborg

Handelsskole så jeg en dag et stykke med Bag-

gårdsteatret om modeindustrien og modens

undertrykkende mekanismer. Det ville jeg bare

ikke være med til, så jeg gik direkte hjem og

sagde mit job op og lagde gabardinebukserne

på hylden – dog uden at blive en rigtig hippie,

griner Annette Vilhelmsen. Siden kom hun i

stedet i lære som kontorassistent på Svendborg

Andels Slagteri, hvor den politiske interesse

fik yderligere næring ved at se, hvordan hårdt

fysisk arbejde og akkordræs sled på medarbej-

derne.

Danmark som produktionslandAnnette Vilhelmsen tror på, at Danmarks rolle

som produktionsland ikke kun er fortid. Ved

hjælp af grøn omstilling, nye former for part-

nerskaber mellem det offentlige og det private

samt satsning på innovation og vækst inden for

energi-, vand-, biotek-, miljø- og velfærdstek-

nologi kan og skal der skabes nye produktions-

arbejdspladser.

- Vi skal satse på, at der er gode vilkår for

produktionsvirksomheder. For at der fortsat

kan være masseproduktion i Danmark, skal

virksomheder have mulighed for at arbejde

innovativt. Der skal kunne være en sammen-

hængende arbejdsgang mellem idéudvikling,

produktudvikling og egentlig produktion, siger

Annette Vilhelmsen.

Det høje lønniveau får ofte skylden for, at

der ikke etableres nye produktionsarbejdsplad-

ser i Danmark. Men flere produktionsbærende

industrier her i landet giver ifølge Annette

Vilhelmsen selv udtryk for, at prisen langt fra

altid er den afgørende parameter for en ordre.

- En mindre virksomhed på Fyn producerer

gearkasser til landbrugsmaskiner, og deres pro-

dukter er meget eftertragtede i sammenligning

med eksempelvis kinesiske. Fyn kan ikke kon-

kurrere på prisen, men på kvalitet, levering til

tiden og et ordentligt arbejdsmiljø. De parame-

tre efterspørges stadigvæk, og det gælder om

at satse hårdt på de forcer, Danmark har som

produktionsland, slutter Annette Vilhelmsen.

ALDrIG FOr GAMMEL TIL SF

Dagen før valget i september 2011 blev Annette Vilhelmsen under en SF-valgcafe i Svendborg kontaktet af en nydelig, gammel dame. Damen havde stemt på SF i de sene-ste30åroghavdenubesluttetatmeldesigindipartiet–ienalderaf93år!AnnetteVilhelmsenblevindtrængendebedtom–hvishunblevvalgtind–atsørgeforengod tone ovre på Christiansborg og for at bidrage til en ordentlig og redelig opførsel i tinget. - Da jeg sammen med min rådgiver, Torben Kastrup,lavedeminførsteordførertale,havde jeg den gæve, gamle dame fra Svendborg i tankerne. Hun og de mange andre fra mit faglige og politiske netværk giver mig en følelse af, at jeg ikke sidder alene her på Borgen. De er med mig, og jeg har et stort ansvar over for dem, fortæller Annette Vilhelmsen.

22

SF er med regeringsprojektet ved at forandre sin politiske rolle historisk. Det mener politisk reporter Hans Mortensen, der har skrevet en bog om partiets53-årigehistorie.

- Alt, hvad han siger, skal verificeres af mindst

tre kilder!, udbryder en mand muntert, da han

går forbi det bord i Folketingets restaurant

Snapstinget, hvor Hans Mortensen sidder og

fortæller om SF’s historie.

- Det er i underkanten, vil jeg sige, siger Hans

Mortensen med et selvironisk smil.

Hans Mortensen kender de fleste efter at

være kommet på Christiansborg i 20 år som

journalist. Desuden er han forfatter til flere poli-

tiske bestsellere, senest en bog om SF’s historie.

Regeringsambitioner fra begyndelsenBogen hedder ”Den røde tråd

– SF og vejen til magten”, og

Hans Mortensen ser netop

en rød tråd i SF’s forhold til

magten: Ønsket om indfly-

delse har været en ambition

for SF lige fra starten.

- Der er ingen tvivl om, at Aksel Larsen

gerne ville have været i regering. Det tror jeg,

at han havde lyst til i 1967. Han var også villig

til at betale en høj pris for det, påpeger Hans

Mortensen.

Op til det såkaldte røde kabinet sidst i

1960’erne var partiet dog langt fra så velfor-

beredt, da man gik ind i regeringsforhandlin-

gerne, som man var i 2011, understreger Hans

Mortensen:

- Man har dis-

kuteret regerings-

projekt masser af

gange, men det er

første gang, man

er så konkret med

det, vurderer han.

Store udfordringer – og mulighederHans Mortensen lægger ikke skjul på, at SF som

regeringsparti står foran store udfordringer. Hi-

storisk har SF haft størst vælgermæssig succes,

når man har været helt uden for indflydelse,

mens vælgertilslutningen er veget, når partiet

har nærmet sig magten.

- SF betaler en pris for dette her regerings-

projekt, men der har været værre tider: I

1970’erne var man jo tæt på at blive udslettet!

Der er vi jo slet ikke henne i dag. SF kan ved at

bevise, at man kan sidde i regering, ændre sin

politiske rolle historisk. Det kan godt være, at

det på kortere sigt koster, men man har politisk

kvalitativt løftet sig ved at vise, at man kan

sidde i regering, mener Hans Mortensen.

Samtidig minder han om, at udviklingen kan

gå hurtigt i moderne politik, med henvisning til,

at det ikke er meget mere end et år siden, De

Af Pelle Dam

Pludselig sidder man med diskussioner mellem Preben Wilhjelm og Aksel Larsen- Hans Mortensen, politisk

reporter og forfatter

2.0SF

Køb bogeN til eNSærlig SF-MedleMSpriS

Du kan købe bogen ”Den røde tråd – sF og vejen til magten” for kun 250 kroner

(normalpris: 299,-) og med fri fragt. Bestil bogen ved at sende en mail til

mop@lindhardtogringhof.dk

23

SF’S hiStorie i Korte træK

1959SF stiftes med Aksel Larsen i spidsen.

1966Socialdemokraterne og SF får flertal i Folketinget og danner ”det røde kabinet”. Året efter bryder en stor gruppe SF’ere ud og danner Venstresocia-listerne, og S-SF-flertallet er væk.

1968Sigurd Ømann bliver formand.

1974Gert Petersen, senere kendt som ”Den Store rorgænger”, overtager ledelsen. SF oplever en storhedstidi80’erne,hvormiljø-ogkvindebe-vægelsen præger partiet, der får sit hidtil bedste valgi1987.

1991HolgerK.NielsenbliverformandoggørifølgeHans Mortensen SF til et ”politisk modent parti”, som man kan forhandle finanslove og andre store politiske aftaler med, under Nyrup-rege-ringen i 1990’erne.

2005Villy Søvndal vælges som formand. ”Der kommer ikke til at ske noget nyt med ham,” tænkte iagt-tagere og journalister ifølge Hans Mortensen. Han tilføjer: ”Aldrig har så mange taget så meget fejl.”

HANS MOrTENSEN

• Født1958• UddannetfraDanmarksJournalisthøjskole1989• AnsatpåEkstraBladet1990ogpolitisk

redaktør samme sted 1999• PolitiskreporterpåWeekendavisen2002• Harskrevetflerebøgerompolitik,blandt

andet ”De fantastiske fire” (2005), ”Tid til forvandling–Venstresvejtilmagten”(2008)og ”Dét, Svend mener, er…” (2009)

Radikale flirtede med spærregrænsen, og Liberal

Alliance var tæt på nul procent i meningsmålin-

gerne.

”Man føler næsten, man er til stede”For Hans Mortensen selv har det været

spændende at skrive bogen. En række ledende

SF’ere har været behjælpelige med at svare på

spørgsmål og stille materiale til rådighed, og han

har blandt andet læst hovedbestyrelsesreferater

fra SF’s tidlige år, hvor der virkelig bliver gået til

stålet:

- Pludselig sidder man med diskussioner mel-

lem Preben Wilhjelm og Aksel Larsen. Den ene

er rasende og vil ikke finde sig i det, og Aksel

Larsen siger, at han håber, at partiet aldrig igen

får en formand, der lader sig behandle som ham.

Så føler man næsten, man er til stede. Det har

været hamrende interessant.

Foto

: Lea

Mei

land

t M

athi

sen

SF´s HIStORIE

24

Det lyser ud af dem begge, at de nyder at

arbejde tæt sammen.

- Vi er fælles om det hele, drøfter sagerne

sammen og først efterfølgende deler vi opga-

verne mellem os, forklarer Tonni Hansen om

deres makkerskab.

Tonni Hansens baggrund som formand for

LO Sydfyn gør dog, at det faglige arbejde ligger

mere naturligt for ham. Og Meta Fuglsang er

primær på det kommunale arbejde grundet

hendes baggrund i byråd og som tidligere kom-

munalordfører i Folketinget.

De er enige om, at SF som parti er vant til at

tage ansvar – også i svære tider – i kommuner

og regioner. Med SF’s nye rolle som regerings-

parti skal partiet nu bevise det samme på

landsplan. Det kræver benhårde prioriteringer,

tålmodighed og svære beslutninger.

- Hvis retningen er rigtig, så kommer resul-

taterne også, påpeger Tonni Hansen og kigger

over på Meta Fuglsang, som følger op.

- Det er jo en fantastisk motivation, at det,

vi tidligere blot sad og tænkte rundt omkring i

partiet, nu rent faktisk kan blive til virkelighed,

siger hun.

Indflydelse koster klip i glorien- Det er lykkedes på bare et par måneder i

regering at sætte en helt anden dagsorden for

Danmark, siger Tonni Hansen og fortsætter:

- Nu har vi haft ti år med borgerligt styre,

hvor det hele tiden har været de dårligst stil-

lede i samfundet, der enten blev hakket på,

eller som blev bedt om at betale regningen for

krisen. Nu har vi afskaffet loftet over kontant-

hjælp, startydelsen er fjernet, forringelser på

SU og børnepenge er rullet tilbage, og grænse-

bommene er kørt i garagen. Det er jeg sgu stolt

af, siger han.

Meta Fuglsang er enig.

- Mange er optaget af, om SF har rykket sig

holdningsmæssigt. Jeg mener ikke, at SF har

ændret politisk profil. Men det er klart, at det,

vi kan få igennem, ikke altid er ren SF-politik.

Det, der derimod har ændret sig, er vores vilje

til indflydelse og dermed også medansvar på

landsplan. Og samarbejde kræver som bekendt

kompromisser, påpeger hun.

Et helt parti i regeringDe er begge opsatte på, at viden og erfaring

skal gå begge veje i det nye regeringsparti.

- SF’s medlemmer er vidt forskellige og har

meldt sig ind af mange årsager. Nogle er opta-

get af en lokal sag, andre er fagligt aktive, og

andre igen er optaget af miljø og klima, påpe-

ger Tonni

Hansen.

Det er

vigtigt

for dem

begge, at

SF er et

parti, der

tilbyder alle

disse engagerede mennesker handlemuligheder

i forhold til de ting, de er optaget af.

- Politikkonferencer er også oplagte mulig-

heder for inddragelse og indflydelse. Derfor

skal vi have flere af dem og følge dem op med

arbejdsgrupper, som kan arbejde videre med

konkrete forslag og nye udspil, tilføjer Meta

Fuglsang og fortsætter:

- Vi skal klart tage initiativer fra centralt

hold, men jeg vil også opfordre partiforenin-

ger til at invitere folketingsmedlemmer og

medlemmer af Landsledelsen til debat lokalt, så

vi sikrer fælles platform og vidensdeling, siger

hun.

Ånden i SFTonni Hansen ridser sin egen indmeldelse i

SF op som et godt eksempel på, hvad SF kan

lokalt.

- Jeg boede som ung i en lille lejlighed med

min kone og vores nyfødte søn. En lejlighed

vi havde råd til. Så ville kommunen pludselig

sanere hele molevitten, og vi skulle jages ud i

noget nyt dyrt boligbyggeri. Vi klagede til kom-

munen, men den eneste, der gad besøge os og

lytte til vores historie, var SF’eren i byrådet,

fortæller Tonni Hansen.

- Det er vigtigt, at vi er partiet,

der tager folk alvorligt, supplerer

Meta Fuglsang.

- For mig er det, der gør SF

unikt, lige præcis koblingen

af det lokale engagement, den

antiautoritære tradition, fokus

på fællesskabet med plads til

forskellighed og vores fokus på

individets udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt

for mig, at vi holder fast i at være et parti, hvor

der sker meget på græsrodsniveau, og hvor der

ikke er langt mellem top og bund, fastslår hun.

nyE næstformænDvil sikrE lokal forankring

Af Thomas Nystrøm

SF’s to nye næstformænd, Meta Fuglsang fra Sjælland og Tonni Hansen fra Langeland, er begge solidt forankret i partiets kommu-nale bagland og det lokale arbejde. De vil forstærke den løbende erfaringsudveksling mellem de forskellige dele af partiet og lægge vægt på sammenholdet. Målet er klart: Alle i SF skal være en del af regeringsprojektet.

Det er vigtigt, at vi er partiet, der tager folk alvorligt- Meta Fuglsang, næstformand i SF

25

SF pÅ BORGEN

Meta FuGlsanG

• FødtogopvoksetiSvebølle,Vestsjælland, bor nu i københavn• Forældrevarbeggeskolelærere• Uddannetførstlærerogsenerejurist• Arbejdetifolkeskolenogsomadvokatmed familiesager• FagligtaktiviDanmarksLærerforening• MedlemafbyrådetiVordingborgfra1994- 2003• MedlemafFolketingetadflereomgange.

tonni Hansen

• FødtogharaltidboetpåLangeland• Forældrehavdebaggrundihusmandsbruget• Giftoghartobørn• Ufaglært,industriarbejderogjord-og betonarbejder• MedlemafbyrådetiRudkøbingi1986og viceborgmester i to perioder• Fagforeningsformandi1989forSID rudkøbing• Formandfor3FSydfyni2004ogforLO sydfyn i 2005.

- Vi er fælles om det hele, drøfter sagerne sammen og først efterfølgende deler vi opgaverne mellem os, siger Tonni Hansen om samarbejdet med Meta Fuglsang. De er sam-menSF’snæstformænd.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

26

For et par år siden indførte en lang række

danske kommuner såkaldte lommecomputere i

ældreplejen. Nu skulle hjemmeplejerne til at re-

gistrere, hvor lang tid de brugte hos den enkelte

ældre, så der kunne sammenlignes, effektivise-

res og strømlines.

Aarhus Kommune var også med på vognen.

Men i september 2009 afskaffede de minutty-

ranniet igen.

Det var kommunens Rådmand for Sundhed

og Omsorg, SF’eren Dorthe Laustsen, der stod

bag beslutningen.

- Når medarbejderne kommer og siger, at

dette her kan vi ikke se formålet med, så tror

jeg, at vi skal lytte til dem, siger hun.

Røven i klaskehøjdeBeslutningen var ikke enestående. Tværtimod

var den en del af et større projekt i forvaltnin-

gen, som under overskriften ”kontrolfri zone”

havde til formål at fjerne enhver form for unød-

vendig dokumentation og kontrol. Det skulle

give arbejdsglæde til de ansatte og sikre, at der

blev brugt mindre tid på papirarbejde og mere

tid på borgerne.

Som direktør for Sundhed og Omsorg-forvalt-

ningen blev Hosea Dutschke sat i spidsen for at

gøre forvaltningen til en kontrolfri zone og få

kerneopgaverne tilbage i fokus.

- Vi ville tage kampen op imod den stigende

mængde kontrol, mistillid og unødig dokumen-

tation, som jo har hærget den offentlige sektor i

en del år efterhånden, fortæller han.

Hosea Dutschke og Dorthe Laustsen under-

streger begge, at det er de ansatte – fra sosu-

assistenter til sygeplejersker – der har været i

centrum.

- Det er medarbejderne, der ved, hvor skoen

trykker, så vi lavede en ”bottom-up-proces”,

hvor det var medarbejderne, der kom med

forslagene, siger Hosea Dutschke.

Der kom 160 konkrete forslag fra medar-

bejderne, og ud fra devisen om, at en regel er

overflødig, indtil det modsatte er bevist, resulte-

rede forslagene i, at 50 regler blev fjernet, mens

omtrent 40 andre blev forenklet.

Enkeltsager er enkeltsagerAarhus Kommune kunne altså fjerne mange

bureaukratiske regler uden indblanding fra

Christiansborg. Men meget af den unødvendige

kontrol og dokumentation bunder i lovgivning

vedtaget i Folketinget, og derfor lyder der også

en advarsel fra Aarhus til landspolitikerne:

- Der skal sættes en stopper for ”den indre

kontrolbandit”, siger Hosea Dutschke.

Det fører til øget bureaukrati, hvis regerin-

gen indfører

nye regler og

nye former

for kontrol,

hver gang der

er en enkelt-

sag i pressen.

Samtidig ram-

mer det også

alle de kommuner, hvor der aldrig sker fejl.

Kig på borgeren frem for i journalenTillid er nøgleordet, og i Aarhus Kommunes

projekt ”kontrolfri zone”

har den tilgang både øget

arbejdsglæden hos de

ansatte og kvaliteten af den

service, borgerne oplever,

siger Hosea Dutschke:

- Jeg tror, at kontrolhel-

vedet genererer flere fejl

– betydeligt flere fejl: Man

Begræns din indre kontrolbandit

Af Pelle Dam

Mange taler om afbureaukratisering, men bliver det nogensin-detilandetendord?AarhusKommunehartagetudfordringenop og indført ”kontrolfri zone” i hjemmeplejen. Det har ført til øget arbejdsglæde og bedre service.

TILLID TIL DE ANSATTE

- Hvis der sker fejl, så skal man ikke altid som Christiansborg-politiker gå ud og råbe op om ny lovgivning. Hvor der er mennesker, vil der altid ske fejl. Hvis det er et generelt problem, må man selvfølgelig se på reglerne. Men vigtigst er, at man rent faktisk har tillid til de mennesker, der arbejder i den offentlige sektor, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF’s kom-munalordfører.

Dette her er ikke et produktionsapparat på en fabrik – det handler om mennesker- Hosea Dutschke, direktør for

Sundhed og Omsorg, Aarhus

27

aRBEJDSGLÆDE

Begræns din indre kontrolbandit

spilder sin tid på det, der ikke er kerneopgaven.

Man fokuserer på at skrive i journalen i stedet

for at kigge på borgeren og mærke efter, så man

rent faktisk ved, hvordan borgeren har det.

- Det handler om hvilke medarbejdere,

vi vil have. Skal vi have styr på, hvordan de

bruger deres tid helt ned på minuttet, så vi

kan effektivisere os ud af alting? Eller skal vi

satse mere på dialog, tillid og menneskelig

kontakt? Dette her er ikke et produktionsap-

parat på en fabrik – det handler om men-

nesker, siger han.

Det er ikke kun arbejdsglæden og serviceni-

veauet, der har nydt godt af projekt ”kontrolfri

zone”. Der er også penge i at skære ned på

kontrol og dokumentation.

- Vi har reduceret administrative ressourcer

gevaldigt og dermed undgået at skulle spare på

kerneopgaverne, fortæller Hosea Dutschke.

Og i en krisetid er det velset blandt politikere

at spare penge, samtidig med at det faktisk

forbedrer arbejdsvilkår og offentlig service. Som

Sundheds- og Omsorgsrådmand Dorthe Laust-

sen, SF, udtrykker det:

- Jeg synes jo ikke, at nedskæringer er af det

gode, men de giver somme tider anledning til at

vende nogle ting i sit hoved: Kan det her gøres

anderledes? Kan det gøres mere smart? Ja, det

kan det.

200MillioNErKroNErSPArEt

Sundhed og Omsorg har de sidste to år sparet 200 millioner kroner ved at have fokus på administrative beslutninger, effektiviseringer og brug af teknologi, hvor det kunne lade sig gøre. Mere end 70 % af alle besparelser er hentet på den måde, uden at skære på kernevelfærden.

- Vi prøver at fjerne den kultur, hvor man tænker ’hellere doku-

mentere for meget, for så får jeg da ikke røven i klaskehøjde’, siger direktør for Sundhed og Omsorg i

Aarhus, Hosea Dutschke.

28 28

Af Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke og Klaus Goldschmidt Henriksen

Socialpolitikkens menneskesyn må være,

at alle mennesker er grundlæggende ansvarlige

og ønsker at tage ansvar for deres liv i samspil

med andre. Et menneskesyn, der lægger op til

udvikling, dialog og inddragelse, og som også

er demokratisk: alle skal have mulighed for

at være ligeværdige medborgere. Det tradi-

tionelle begreb ’kend din ret – gør din pligt!’

forudsætter, at samfundet kan give den enkelte

mulighed for at blive taget alvorligt og spille en

selvstændig rolle.

Politikken må bygge på medansvar. Vi skal

skabe et fællesskab ud fra solidaritet, fælles

ansvar og omsorg for familien, netværket,

naboskabet og nærmiljøet. Et samfund med et

levende fællesskab og høj sammenhængskraft

er en forudsætning for vækst og udvikling og

dermed for en robust økonomi.

Den nye socialpolitik må supplere og til

en vis grad erstatte en individfokuseret og

kompenserende social indsats med en indsats

ude i samfundet. Med et dobbelt mål: at hjælpe

udsatte borgere og at øge samfundets sociale

sammenhængskraft. Socialpolitik bør omforme,

inddrage og mobilisere ude i civilsamfundet for

at forebygge sociale problemer og for at ind-

drage marginaliserede borgere i et reelt med-

borgerskab. Socialpolitikken skal i langt højere

grad arbejde med nærmiljøet, boligområdet,

arbejdspladsen og så videre, så der kan skabes

fintmaskede sociale net, der gør det muligt for

alle at være med. Socialpolitikken skal være

relevant for borgerne, der hvor de lever, og skal

give dem muligheder for at fungere sammen

med andre.

En ny socialpolitik bør spille tæt sammen

med beskæftigelsespolitik og sundhedspolitik,

og med daginstitutioner, skoler, kulturtilbud,

byplanlægning, teknik og miljø og så videre.

Borgernes liv hænger sammen, og man kan

kun skabe et samspil med dem og styrke deres

netværk, hvis de mange offentlige instanser

kan arbejde fleksibelt sammen, både i forhold

til individuelle og kollektive problemer.

Tilsvarende må socialpolitikken samar-

bejde med en lang

række aktører i

civilsamfundet –

foreninger, klub-

ber, fællesskaber

på arbejdsplad-

sen, lokalråd og

så videre. Samarbejdet

med ’den tredje sektor’ – organisationer, som

laver forskellige former for socialt arbejde og

mobiliserer mange frivillige – er vigtigt. Den

har en central rolle som formidler og udvikler

i forhold til netværk og organisa-

tioner, der har samme mål som den

ny socialpolitik. ’Socialøkonomiske

virksomheder’ er også af stor betydning.

De kan skabe beskæftigelses- og udviklings-

muligheder for borgere, som ikke umiddelbart

kan komme i arbejde, og de skal spænde fra

egentlige virksomheder med faste job til ud-

satte borgere, til meningsfulde aktiviteter, der

måske ikke kan overleve på et marked, men

som har værdi og betydning for fællesskabet.

Socialøkonomien skal både rumme perma-

nente job for nogle og midlertidigt ophold for

andre, som kan bruge det som afsæt til normal

uddannelse og arbejde.

En ny socialpolitik kan åbne for en dybtgå-

ende forebyggelse. Stærkere netværk omkring

borgerne kan løse mange problemer, som

er knyttet til ensomhed og marginalisering.

Og udvikling af solide

netværk med ansvar-

lige holdninger og gode

aktiviteter omkring

børn og unge med

svag familiebaggrund

kan sikre en ordentlig

socialisering af dem.

Alternativet vil ofte være at blive ’opdraget’ i

gadens skadelige subkulturer.

Endelig vil en ny socialpolitik generelt

give samfundet mere kvalitet. Demokrati og

Den danske socialpolitik er i krise. 10 år med kontrol, straf og rituel symbolpolitik har skadet systemet. Socialpolitikken er økonomisk uholdbar, den forebygger for lidt, og den er alt for bureaukratisk, hvilket klientgør borgerne og gør dem passive. Vi er nødt til at nytænke systemet og udvikle en bæredygtig socialpolitisk model.

traditionel socialpolitik eller mobilisering af civilsamfundet?

Det handler om demokrati, myndiggørelse og reelt medborgerskab

29 29

1. HaLVLEG

styrkelse af samfundets sammenhængskraft

kommer alle til gode. En ændret socialpolitik

kan ydermere knytte an til arbejdet for at sikre

bæredygtighed i forhold til miljø og klima. So-

cialøkonomiske virksomheder kan for eksem-

pel arbejde med genbrug, energiproduktion,

renovering af boligområ-

derne og så videre. Kampen

for miljø og klima kan faktisk

skabe nye arenaer for sociale

fællesskaber.

Hvad skal der til for at realisere

en ny socialpolitik? Tanken om at

give civilsamfundet en større rolle kan

måske lyde svævende, men omstillingen

vil være omfattende. Noget socialt arbejde

vil selvfølgelig fortsætte ret uændret, men

mange forvaltninger, institutioner, faglige

traditioner og kulturer vil skulle omstilles

dybtgående.

Der må skaffes midler til at arbejde med

netværk og så videre ude i samfundet. Pengene

kommer nok ikke som tillægsbevillinger, så det

vil kræve økonomisk omprioritering. Samtidig

skal institutioner og forvaltninger udvikle deres

evner til at være med i de processer i netværk,

lokalsamfund og så videre, som de kan bidrage

positivt til. Man må blive i stand til at løse

sine opgaver anderledes, når lokalområdet og

netværkene skal indtænkes som en ressource

og et arbejdsfelt.

Omstillingen kræver afbureaukratisering helt

ind i marven, fordi socialarbejdernes faglighed

skal sættes fri, så de kan arbejde fleksibelt

og netværksbaseret. Metoder, kulturer og

traditioner skal tænkes forfra, fordi arbejds-

feltet, aktørerne og handlemulighederne er

ændret. Man skal kunne fungere som inspira-

tor i en græsrodskultur og være katalysator for

gode processer i sociale netværk. Det kræver

en særlig faglighed og vel også menneskelig

kapacitet, og socialarbejderne skal være klar til

at slække på deres autoritet og magt, hvis de

skal fungere sammen med borgerne og deres

sociale netværk uden for kontorerne.

Udfordringen bliver endnu større, fordi

omstillingen skal foregå på mange planer.

Med lovgivning og penge fra staten, men nok

primært med en dyb omstilling i kommunerne

og i den enkelte institution og forvaltning. Der

er ingen quick-fix i det her!

Er det socialistisk politik at arbejde for

sådan en omstilling – eller er det bare et ekko

af borgerlige krav om, at civilsamfundet og bor-

gerne skal overtage velfærdssamfundets opga-

ver? For os er der ingen tvivl: det er et offensivt

socialistisk projekt. Det handler om demokrati,

myndiggørelse og reelt medborgerskab. Om

forebyggelse, mobilisering af civilsamfundet og

opbygning af social sammenhængskraft. Om at

gøre tingene billigere, mindre bureaukratiske

og mere direkte relevant for borgerne. Vi synes

ikke, at vi kan komme uden om at tage fat på

det – selvom det er en stor mundfuld, og der er

mange sten på vejen!

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der

skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfun-dets indretning til visioner for øget demokratisering.

www.sf.dk/mitparti

Læs mere eller kom med input på:

Henrik Egelund Nielsen er socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening; Sanne Rubinke er

socialrådgiver og viceborgmester i Odder kommune; Klaus Goldschmidt Henriksen er direktør i Socialt og

Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK). De er alle med i en socialpolitisk visionsgruppe i SF.

Illus

trat

ion:

And

ré L

eit/

iBur

eaue

t

30

HANNE-ViBEKEHolSt

• Født i 1959.• uddannet journalist.Siden1987harhun

været selvstændig klummeskribent, debat-tør og forfatter til film, teater, tv og bøger.

• Har blandt andet skrevet trilogien ”The-reses tilstand”, ”Det virkelige liv” og ”En lykkelig kvinde” samt ”Min mosters migræne”. I 2010 medvirkede hun sammen med Christine Antorini, ritt Bjerregaard og Anne Linnet i interviewbogen ”Min mor er død”.

• seneste bog, ”undskyldningen”, udkom i november 2011 og er trykt i mere end 100.000 eksemplarer.

• I sin næste bog tager hun fat på sin fars, forfatterKnudHolst,historie.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

31

KULtUR

magt fascinererog provokerer

Hanne-Vibeke Holst er blevet mere indadvendt

med alderen. Det siger hun selv. I hvert fald

når det kommer til hendes forfatterskab. Hun

siger også, at hun altid har haft en mere eksi-

stentiel side, som har måttet vige pladsen for

de politiske intriger. Indtil nu.

For hvor hendes tidligere arbejde nærmest

var ledsaget af trompetfanfare og programer-

klæring for kvinders kamp for og imod magt,

lægger seneste udgivelse, ”Undskyldningen”,

umiddelbart mere op til almen moralsk diskus-

sion – for begge køn.

”Undskyldningen” er en dramatisk slægts-

historie over fire generationer, hvor løgn og

fortielse siver ned gennem leddene og først

for alvor bliver blotlagt og konfronteret, da

den kvindelige hovedpersons unge datter på

dramatisk vis tvinger sin mor til at bekende og

bede om forladelse.

Bogen er en direkte konsekvens af, at

Hanne-Vibeke Holst i efteråret 2008 blev

konfronteret med sine egne familierelationer,

da hendes mor, forfatteren Kirsten Holst, døde

efter relativt kort tids sygdom efterladende sin

ældste datter som familiens overhoved.

- Det var et meget hårdt slag for mig. Selv

om vi igennem årene havde et meget kom-

plekst forhold, kunne jeg slet ikke forestille mig

at være til uden min mor, fortæller Hanne-

Vibeke Holst.

- Derfor var det meget naturligt for mig at

fokusere på indre forhold og gå indad i stedet

for udad.

UndskyldningenSiden Muhammedkrisen, hvor en række

muslimske lande afkrævede en undskyldning af

Danmark, havde temaer som undskyldning og

tilgivelse, tilsigtet eller utilsigtet krænkelse spi-

ret i hovedet på hende. Og da boet efter hendes

mor skulle gøres op, fandt hun inspirationen

til den personlige fortælling, som en forfatter

altid hænger de store temaer op på: Af nogle

gamle breve fremgik det, at moren havde haft

et forhold til en anden mand, mens hun stadig

var gift med Hanne-Vibeke Holsts far.

- Det kom meget bag på mig. Hvorfor havde

hun ikke sagt det? Jeg blev optaget af, hvordan

vi lever vores liv som individer. Hvorfor

fortrænger vi? Kan det være godt at lyve? Og

hvis man ikke siger sandheden, går løgnene så

videre i næste generation?

I bogen gemmer hver generation på sin

løgn, indtil det hele brister. Lige så vigtig som

pointen, at løgn avler løgn og er destruktiv i sin

natur, er budskabet, at tilgivelse er nødvendig

for at komme videre, fremhæver Hanne-Vibeke

Holst. Selv afkrævede hun som noget af det

sidste sin mor en undskyldning for dermed at

kunne tilgive hende de svigt, hun som datter

havde oplevet.

Kvinder i magt og afmagtHanne-Vibeke Holst er i sit valg af profession

rendyrket mønsterfølger. Forfatterdatteren fra

Løkken faldt lige ved sit stamtræs fod og indtog

med naturligste mine den krumbøjede positur

ved skrivemaskinen, som hun havde set begge

sine forældre gøre. Allerede som 20-årig havde

hun skrevet sin første roman, mens hun stadig

kun gik på Journalisthøjskolen.

Under sit første ægteskab med diploma-

ten Laurs Nørlund, der fra sidste halvdel af

1980’erne var udstationeret i Moskva og siden

Bruxelles, cementerede hun sit forfatterskab.

Og livet i de politiske brændpunkter gav næ-

ring til det politiske gemyt, som Hanne-Vibeke

Holst med egne ord er udstyret med.

I Sovjetunionen flammede indignationen

over et løgnagtigt og undertrykkende styre

op, og i Bruxelles var det den store kønslige

ulighed, der fik blodet i kog, plot på gled og

fingrene til at krible. Resultatet blev den

storsælgende og laurbær-belønnede trilogi,

”Kronprinsessen”, ”Kongemordet” og ”Dron-

ningeofret”.

- Trilogien skrev jeg ud fra de tanker om

Hanne-Vibeke Holst vil egentlig gerne være mere forfatter end feminist. Stoffet til den aktuelle udgivelse ”Undskyldningen” er hentet i egne familiefor-hold og ikke som tidligere i kønspolitisk indignation. Det betyder dog ikke, at den feministiske megafon er lagt helt på hylden.

Af Peter Rewers

32

kvinder og magt, de ophold gav mig. Hvorfor

har vi ikke magten? Er det, fordi vi løber skri-

gende bort, eller er det, fordi vi ikke må få den?

Den udsprang af min indignation over, at kvin-

der ikke var i politik og den endte med at blive

min egen lille magtudredning. Fra at handle om

kvinder og magt kom den til at handle om magt

og begge køn.

Bøgerne afslørede stor indsigt i både de fysi-

ske og politiske krinkelkroge på Christiansborg.

Udover at hun fra sin tid som diplomatfrue var

politisk scenevant, brugte Hanne-Vibeke Holst

flere år på research og på at interviewe stort

set alle aktører på Borgen: journalister, studen-

termedhjælpere, rådgivere, folketingsmedlem-

mer og tidligere ministre.

Hvad fandt du så ud af om forholdet mellem

køn og magt?

- Bouillonterningen er: Mænd med magt

fascinerer, kvinder med magt provokerer,

konstaterer Hanne-Vibeke Holst og vender

håndfladerne opad.

- Vi lever stadig – surprise surprise! – i et

meget patriarkalsk samfund, og derfor er der

ikke så mange kvinder. Punktum!

Afkod patriarkatet- Søren Mørch gjorde mig engang opmærksom

på den tætte forbindelse mellem magt og vold;

den, der slår hårdest, har magten – både helt

konkret og i overført betydning. Og mange

kvinder bliver skræmt af magtens brutalitet,

siger Hanne-Vibeke Holst.

- Jeg kender mange kvinder, som er kommet

ud for nogle rævekager og er blevet lagt ned,

uden de har set det komme. Det er mænds

måde at gøre det på. Og det bliver kvinder

overraskede, sårede og forvirrede over, derfor

bliver de freelancekonsulenter i stedet for

koncerndirektører.

- Og jeg kan sagtens forstå dem, men det

ærgrer mig.

Ifølge Hanne-Vibeke Holst kan hendes tri-

logi tjene som advarsel om magtens mekanis-

mer og hjælpe unge kvindelige politikere, som

eksempelvis Ida Auken og Astrid Krag, på vej.

- De kan se, at det handler ikke om dem

personligt, men om nogle ældgamle patriarkal-

ske mekanismer, der stadig styrer. Hvis de vil

klare sig, skal de lære at afkode dem.

En af de kvinder, der er kommet frem, og

som markerer en historisk milepæl i kvindesa-

gen, er statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Og Socialdemokraternes formand nyder da

også stor respekt hos forfatteren og kønsfællen.

- Jeg er vildt imponeret over hendes robust-

hed. Hun har frem for alt samlet et meget split-

tet parti, noget hun i øvrigt ikke har fået nok

credit for. Og lige præcis den bedrift, tror jeg,

HANNE-ViBEKEHolStSiNSPirAtioNSKilDEr

Forfatter Jonathan Franzen:- Han formår at omforme sine ideer og sin research til en flydende og original prosa, hvoraf der vokser komplekse personer, interessante miljøer, præcise tidsbilleder og vedkommende refleksioner. oppositionsleder aung san suu kyi:- Hun har sat sin politiske kamp over sin personlige lykke. I vores navlepillende del af verden har vi svært ved at ofre os for en sag; engagementet må ikke koste noget, men det gør det jo, hvis det er ægte. statsminister Helle thorning-schmidt:-Jegblevopildnetafhendesnytårstale,og også hendes tale i Europa-Parlamentet gjorde mig glad i låget. Og så respekterer jeg generelt hårdtarbejdende politikere. De har ikke nogen høj timeløn.

33

har relation til hendes køn; kvinder er bedre til

konfliktløsning, siger Hanne-Vibeke Holst.

Last woman standing?Nu var det egentlig slet ikke meningen at lade

feministen skygge for forfatteren. Til DSB’s

Ud&Se sagde Hanne-Vibeke Holst allerede i

foråret 2008, at hun ville træde lidt tilbage

for forhåbentlig at overlade kvindekampplad-

sen til næste generation. Men knap fire år se-

nere venter hun stadig på sin kronprinsesse.

- Jeg tænkte, at hvis jeg trådte til side, så

kunne det være, at der kom nogle og bar fak-

kelen videre. Men hvad er der sket? Så opstår

der blog-krig mellem røde og blå kvinder! Det

kommer vi jo ingen vegne med. Come on!, siger

hun og slår ud med armene.

Derfor er det måske ikke sidste gang, vi

kommer til at høre moren til udtrykket ”Hel-

lere kælling end kylling” stille op og pumpe

mod ind i kvindehjerter.

- Kvinder er også forpligtet til at tage leder-

skab. De har så meget andet at byde på end

mænd. De er ikke nødvendigvis klogere; de er

bare anderledes, siger Hanne-Vibeke Holst og

standser et øjeblik.

- Mona Sahlin har fortalt mig, hvordan

hun og Anna Lindh mange gange har siddet i

sofaen med et glas rødvin og spurgt hinanden:

”Hvorfor gør vi det her, når det er så hårdt?”.

Og de kom altid frem til, at de gjorde det, fordi

det var for vigtigt til at lade være. Det er også

min konklusion.

Hanne-Vibeke Holst har for nylig udgivet bogen ”Undskyldningen” og

vil gerne være mere forfatter end feminist; men det kønspolitiske

fylder stadig:- Kvinder er også forpligtet til at tage lederskab. De har så meget

andet at byde på end mænd. De er ikke nødvendigvis klogere; de er

bare anderledes, siger hun.

Jeg kender mange kvinder, som er kommet ud for nogle rævekager- Hanne-Vibeke Holst, forfatter

34

UDEN FILtER

Skal alle have chancen for en god skolegang –

også socialt udsatte børn og børn med minori-

tetsbaggrund? Er det vigtigt at modvirke ”dem og

os” tankegangen i vores mangfoldige virkelighed?

Ønsker vi, at vores børn skal blive tolerante og

rummelige mennesker? I en etnisk og socialt

blandet folkeskole får børn og deres forældre

mulighed for at opnå alt dette og mere til.

Den mangfoldige folkeskole er under pres. På

folkeskolerne går børn med forskellig baggrund

ofte på forskellige skoler takket være det frie

skolevalg. Mere opdelt er det på privatskolerne,

som er i vækst – på bekostning af mangfoldig-

heden. Værst er det i København, men de fleste

større byer kender problematikken.

Siden 2003 har forældreforeningen Brug

Folkeskolen arbejdet på at modvirke tendensen,

først på Nørrebro og siden i flere københavnske

bydele. Vi er et ’forældre-til-forældre’ initiativ

med fokus på, hvordan forældre kan bidrage. Vi

har et lille sekretariat og en stor gruppe aktive

frivillige forældre, der yder en stor indsats for

deres folkeskole.

Vi går i dialog med forældre i børnehaverne

om skolevalg, og vi skaber netværk, så de kender

hinanden og kan søge skole sammen. Vi fortæl-

ler de gode historier, man ikke ser i pressen,

så forældre vælger skole på baggrund af reel

viden frem for de negative fortællinger, som ofte

knyttes til skoler i socialt udsatte kvarterer. Både

frivillige og ansatte har valgt den lokale folkeskole

til vores børn. Så vi ved, hvad vi taler om. Det er

vores styrke og gør, at forældrene stoler på vores

informationer.

Forældresamarbejde og trivsel i klassen er

en stor udfordring med en mangfoldig elevsam-

mensætning. Det er vigtigt at komme godt fra

start, hvis vi skal skabe sammenhold og fastholde

alle elevgrupper. I tre år har vi arbejdet med at

styrke netværk mellem børn og forældre efter

skolestarten. Sprogbarrierer, kulturelle forskelle

og forskelle i viden om dagligdagen i en dansk

skole skal imødekommes med dialog for at skabe

en fælles kultur, hvor alle føler sig velkomne.

Det skal være muligt at bidrage som forælder,

uanset hvem man er. Vi har iværksat workshops,

forældrecafeer og sparring for kontaktforældre

for at skabe dialog og engagement i en mangfol-

dig forældregruppe.

Vi har haft vores succeser, men aktive foræl-

dre gør det ikke alene. Lands- og kommunalpo-

litikere, skoler, forvaltninger og ikke mindst den

enkelte borger må også tage ansvar.

Brug Folkeskolen er et unikt forældreinitiativ.

Vi har en solid viden på området, som vi deler

inden- og udenfor landets grænser. OECD har gi-

vet os en flot anbefaling, og vi har gennem årene

deltaget i konferencer og workshops i flere lande,

senest i Amsterdam og Malmø. Men den 1. marts

halveres vores sekretariat til to medarbejdere på

grund af frafaldende bevillinger, og aktiviteterne

skæres ned. Vi håber stadig at opnå støtte, så vi

kan fortsætte dialogen med andre forældre om

skolevalg og forældresamarbejde, der støtter op

om den etnisk og socialt blandede folkeskole til

gavn for alle børn.

Af Mette Kirk

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft

for en hjertesag.

mette Kirk er projektleder i forældreforeningen Brug Folkeskolen: www.brugfolkeskolen.dk

BRUGFOLKESKOLEN

SF’S laNdSMøde

SF holder landsmøde i week-

enden 13.-15. april. Lands-

mødet skal blandt andet

behandle udkast til nyt

principprogram for SF,

målsætningerforSF’s

arbejde de kommende

år og vælge medlem-

mer til landsledelsen.

Se mere i tillægget

til dette nummer af

F! eller på

www.sf.dk/LM

RUNDt Om SF

grøN KoNgreS i KøbeNhavN

I anledning af det danske EU-formandskab skal SF være værter for

deeuropæiskegrønnepartier,EGP’s,halvårligekongresiweeken-

den den 10.-13. maj i København.

På kongressen skal de omkring 500 delegerede fra hele Europa

blandt andet vedtage den sociale dimension af det politiske pro-

gram’GreenNewDeal’.Dererenstorrisikofor,atdeneuropæiske

krise kommer til at ramme både miljøet, klimaet og de udsatte

grupper både på og udenfor arbejdsmarkedet. Som værter for

konferencen vil SF sætte rammen for en diskussion af social- og

arbejdsmarkedspolitikken som en nødvendig del af et socialt og

miljømæssigt bæredygtigt svar på den europæiske krise.

Konferencen giver samtidig SF mulighed for at dele vores danske

erfaringer fra arbejdet som venstre-grønt parti i koalitionsrege-

ring på et tidspunkt, hvor flere af vores europæiske partnere skal

kæmpe for lignende regeringsskift.

Støt SF UNgdoM

SF’sungdomsorganisationSFUhardesenesteårværetDanmarksstør-

ste ungdomspolitiske organisation.

SFU knokler for at skabe et mere solidarisk, bæredygtigt og grønt

DanmarkpådenandensideafChristiansborgsmuremedkampagner,

der engagerer unge socialister landet over.

Man kan støtte SFU ved at blive medlem for kun 75 kroner om året,

hvis man er under 30 år og blive støttemedlem for 200 kroner om året,

hvis man er ældre end 30.

DinstøttetilSFUvilværealtafgørendeforSFU’spolitiskeslagkraft,

og for at SFU også fremadrettet kan gennemføre succesfulde kampagner.

StøtSFUvedatblivemedlempåwww.sfu.dkellersmsSFU+ditnavn+

tlf. til 1919 (det koster almindelig sms-takst).

Foto

: Phi

llip

Dav

ali

Politikkonference i nordjylland

SF-Nordjylland indbyder alle medlemmer til at

komme og diskutere landspolitik lørdag 3. marts.

Vi vil lave en hel dag, hvor vi prøver at finde løs-

ninger på konkrete samfundsproblemer. Konferen-

cen er delt op i fem værksteder, hvor vi med hjælp

fravidenspersoner,SF’sordførereiFolketingetog

dine input prøver at isolere nogle problemstillin-

ger, vi vil udvikle løsninger på. Temaerne vil være

kultur, arbejdsmarked, trafik, miljø og landbrug.

tid: Lørdag 3. marts kl. 10-16

Sted:Lyngbjerggaardskolen,Ridemandsmøllevej

52, 9230 Svenstrup

tilmelding: Det er gratis at deltage. Se program

og tilmeld dig på: hvemkommer.dk/23eb2e

mere information: Gunner Poulsen,

gunner@sf-rebild.dk, tlf. 30 24 58 72

SocialiSme anno 2012

Forum for Politisk Analyse (FOPA) inviterer alle

godekræfteriogomkringSFtilkonferencen’Socia-

lismeanno2012’.Påkonferencenerdermulighed

for at blive inspireret af en lang række venstreori-

enterede politikere og debattører fra ind- og udland,

og der er rum til at diskutere, hvilke socialistiske

pejlemærker vi skal styre efter i de kommende år.

Mød blandt andet Lars Olsen (forfatter) og Steing-

rímur Sigfússon (økonomi-, fiskeri- og landbrugs-

minister på Island), samt en række SF-ministre,

parlamentarikere og debattører.

FOPA er en ny folkesocialistisk tænketank, som ud-

giver webtidsskriftet Politisk Analyse samt udvikler

politik og afholder konferencer.

tid: Lørdag 10. marts kl. 11-17

Sted: 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. 

tilmelding: politiskanalyse.org/socialisme2012

3. marts

10. marts

KaLENDER

menneSket bag forbrydelSen

SFOFKøgeBugtinviterertilforedragom’Men-

nesketbagforbrydelsen’.Kriminologistuderende

Dennis Kilden giver et sjældent kig ind i den både

betagende og skræmmende kriminelle verden. Fra

SF deltager retsordfører Karina Lorentzen Dehn-

hardt i den efterfølgende debat.

tid: Onsdag 28. marts kl. 19

Sted: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve

pris: 40 kroner inklusiv en forfriskning

tilmelding: Senest 14. marts på birgittebrozek@

hotmail.com eller tlf. 51 70 95 64.

Læs mere på: sfof.dk

livøferie 2012

LivøFerie har inspireret, begejstret og løftet siden

1977. Det er udviklende workshops, vedkommende

foredrag og debatter, spændende og sjove som-

meroplevelser med volleyball, fodbold og petanque

og fællessang ved bålet til langt ud på natten!

LivøFerie er aktiv og engagerende sommerferie –

den rette blanding af højskoleferie og familieferie.

tid: 1 uge i enten uge 29, 30 eller 31

Sted: Livø i Limfjorden

tilmelding: Tilmelding er åben på livo.sfof.dk

28. marts

14. juli til 4. august

Køge

Afsender:SFChristiansborg,1240KøbenhavnK