Finansforbundets magasin nr. 01, 2010

et sundt foder

Finansfolk har nogle af landets bedste kantineordninger, som dagligt

byder på frokost med masser af grøntsager og fedtfattig kost

Læs side 14

Annonce

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestem­mer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

xxxx_FSP_Finans_230x297_2ringe_2.indd 1 20/03/09 10:52:36

Finansjanuar2010 3

indhold

det Faste

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.1,januar2010.Næstenummerfredag5.februar2010•Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør),cjo@finansforbundet.dk•CarstenRasmussen(DJ),cr@finansforbundet.dk•ElisabethTeisen(DJ),et@finansforbundet.dk•BeritVilladsen(DJ),bv@finansforbundet.dk•SabinaFurbosf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 •www.dgmedia.dkLæserindlæg:Læserindlægsenestmandag18.januar.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto:Territorium

4-13 nyheder

7 leder

44-45 globAlt

46 spørgehjørnet

47 bAnkhistorie

48-51 Ajour – om forbundet

inkl. kredsgenerAlforsAmlinger

52-53 ArrAngementer for ledige og seniorer

14 en god kAntine øger korpsånden Madeneretaktiv,nårenmedarbejderskalansættes

16 højest 10 procent fedt hos nykredit Nykreditharvalgtenmegetsundlinieikantinen

20 kent i formAndsstolen Finansansattemåudviseenhøjeremoralendandre,

menerFinansforbundetsnyeformandKentPetersen

22 kAmpen for regulering er fløjtet i gAng Deterganskekompliceretatskabenyeregler,derikkerammerskævt

24 der skAl mere sul på kroppen Bankerbørfremoverlæggeflerepengetilsidetildårligetider,

menerforsker

28 AmerikAnske rådgivere i knæ Flerestatererbegyndtatovertagerådgivningsansvaret

forbankerneskunder

30 bAnkAnsAtte hjælper fAttige PåTaiwandonererbankfolkenemangearbejdstimertilvelgørendeformål

34 temA: uetiske investeringer Nordea,DanskeBank,JyskeBank,SydbankogNykredithartilsammen

investeringerfor2,5milliarderkroneri19sortlistedevirksomheder

54 hold dA helt ferie Sååbnesderforatreservereferiehuseirestenaf2010

60 ørkenvAndring for At blive en bedre leder HelleJuul-ZederkoftogtilSinai-ørkenenforatfåinspiration

62 finAnsjob: efteruddAnnelse tAges omgående i brug AllemedarbejdereiDanskeBanksendespåkoncernensegetuniversitetfor

atlærenyt

ørkenvAndring

60-61

34-43temA:

uetiske investeringer

højest 10 procent fedt hos nykredit

16

Nyheder

4 Finansjanuar2010

FinansmagasinetTheBanker,somerendelafTheFinancialTimes

Group,harkåretNordeatilÅretsbank2009iDanmark.

Prisengives til denbank,der i detpågældende landharvist

denbedsteudviklingindenforbalanceogegenkapitalforrentning.

Bankenskalogsåkunnevise,hvordanstrukturogstrategiruster

dentildenfremtidigeudviklingimarkedet.Nordeamodtogogså

prisensomÅretsbankiFinlandogNorge.

Vi er godt og grundigt trætte af, at politikere taler om store bonus-ser til rådgiVere, for de gør det mod bedre Vidende. Vi har holdt mø-de med alle partiernes erhVerVsord-førere og forklaret, at der findes ingen proVisionsløn på rådgiVerni-Veau. der findes kollektiVe ordnin-ger, som på årsbasis måske kan giVe 6-8.000 kr. så debatten om kæmpebo-nusser er simpelthen ikke korrekt“.

Flere måneders krise, hvor den undervejs var dødsdømt af en række

medier, er endt lykkeligt for Amagerbanken. Bankens udbud af nye

aktiergavnemligetprovenupå962millionerkroner,hvilketertilstræk-

keligttil,atdenkanleveoptilFinanstilsynetssolvenskrav.Vedgennem-

førelsen af udbuddet opnår Amagerbanken en kernekapital på 7,5

procentogensolvenspå12,6procent,oplyserbanken.

AllanBangmeddeltefredag4.december,athanafpersonligeårsagertrædertilbagesomformandforFinansforbundet.Det

betyder,atAllanBangsamtidigfratræderdetillidsposter,hanvaretagerisinegenskabafformandiFinansforbundet.

”Jegkansetilbagepåenlangogspændendekarrieremedfagligtarbejdebådeherhjemmeogudeidenstore

verden.Determedvemod,at jegoverladerrorettilnyekræfter,men jegglædermigogsåtilatprøvenoget

nytefter12åriformandsstolen“,sigerAllanBang.

AllanBangstartedesinkarriereidenfagligeverdeniNykredit,hvorhani1987blevvalgtindibestyrelsen

i personaleforeningen. I perioden 1989-96 sad han som medarbejdervalgt medlem i Nykredits bestyrelse.

AllanBangblevmedlemafFinansforbundetshovedbestyrelsei1994,næstformandi96ogformandi98.

I1998blevAllanBangmedlemafforretningsudvalgetiFTFognæstformandforFTF(450.000offentligt

ogprivat ansatte).AllanBanghar lagtmangekræfter idet internationalearbejde. I2006blevhansom

den første dansker nogensinde valgt som præsident for UNI Finance, der er paraplyorganisation for

verdens tremillionerfinansansatte,og siden2003harAllanBangværetpræsident fordennordiske

sammenslutning af faglige organisationer for finansansatte (NFU) med i alt 165.000 medlemmer.

I perioden 2004 til 2006 var Allan Bang formand for FTF-A. Han er endvidere medlem af LD’s

bestyrelseogATP’srepræsentantskab.

Allan Bang træder tilbage

MICHAELBUDoLFSEN,NæSTFoRMANDIFINANSFoRBUNDET,TILBøRSEN

NordeA kåret til

årets bankAmAgerbAnken klArer skærene

nyheder

Finansjanuar2010 5

Finansforbundetharfremgangoverhelelinjen

i den måling af medlemstilfredshed, man nu

for tredje år i træk har gennemført via den

såkaldte EPSI Rating Model, som hundredvis

afvirksomhederanvenderiforholdtilkunde-

tilfredshed.

1.571 medlemmer har deltaget i efter-

årets rundspørge, hvor vurderingen af for-

bundetpåen1-10-skalaerblevetkonverte-

ret til en 1-100-skala med 100 som det

højestopnåelige.

Allesyvhovedindeks iundersøgelsen:Til-

fredshed (71,9), Image (73,4), Forventning

(77,2),Produkter(73,0),Personligbetjening

(71,7),Værdi (70,5)ogLoyalitet (82,3) får

en score, der er mellem 1,4 og 3,9 point

højereendforundersøgelseni2008.

”Determegettilfredsstillendemeddenne

tilbagemelding fra medlemmerne. Resulta-

terne viser, at vi har håndteret finanskrisen

rigtig godt, selv om vi blandt andet fra

arbejdsgiverside er blevet beskyldt for at

væreforskarpeivoresretorik.Menmedlem-

mernebakkeropomFinansforbundet.Resul-

tatetafundersøgelsenerogsåetskulderklap

til tillidsmændene og medarbejderne og den

store indsats, de udfører til daglig“, siger

Michael Budolfsen, næstformand i Finans-

forbundet.

Hanerisæroverrasketover,atloyaliteten

medforbundeterstegetmedhele3,9point

det seneste år til nu 82,3. Her er medlem-

merneblevetbedtomatgivepoint til,hvor

sikkert de selv vil vælge et medlemskab af

Finansforbundet, og om de vil anbefale fag-

foreningentilkollegerellerandre.

”Deterheltvildtmeddennefremgang,og

det kan være svært at få armene ned, selv

omvinaturligvis skal væreydmygeover for

denflottevurderingframedlemmerne“,siger

MichaelBudolfsen.

evaluering af produkterFinansforbundet begyndte i 2007 som den

første faglige organisation i verden at måle

medlemmernes tilfredshed ud fra en kunde-

tilfredshedsmodel.SidenerblandtandreDJøF

ogenhåndfuldandredanskefagforeningerog

a-kasserbegyndtpålignendemålinger.

”Formåletmedmålingener,atvikanbruge

dentilatevalueredeprodukterogservicer,vi

tilbyder.Menvivilogsågernebenchmarkeos

med andre fagforeninger. Det handler dog

ikke om overordnet at se, hvem der får den

højeste pointscore fra medlemmerne, men

om at lære af hinanden. Hvis eksempelvis

DJøFfikenvæsentlighøjeretilfredshedsscore

end os inden for rådgivning om karriere og

job,villedetværeoplagtforosatundersøge,

hvaddegørpådettefelt,ogatlæreafdem”,

forklarerMichaelBudolfsen.

Finansforbundets medlemskurser har i år

fåetdenhøjestepointscoremed84,hvilketer

1,9pointmereendsidsteår.Forsikringsord-

ninger vurderes til 81,5 (79,9), Magasinet

Finans 73,0 (71,5) og temadage/gåhjem-

møder79,2(76,5)./CJO

medlemmer roser finAnsforbundet

Tilfredshedenogloyalitetenoverforfagforeningenerstegetmarkantdetsenesteår,viserFinansforbundetsmålingafmedlemstilfredshed,som1.571medlemmerhardeltageti.”Resultaterneviser,atviharhåndteretfinanskrisenrigtiggodt“,sigerforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen

Herunder ses de fem specifikke spørgsmål, hvor medlemmernes score er gået markant frem det seneste år.

Område SpørgSmål 2008 2009Udvikling

2008-2009

loyalitet Hvis du skulle vælge fagforening i dag, hvor sikkert er det da, at du ville vælge Finans forbundet frem for en anden organisation og frem for at være uorganiseret?

77,9 82,3 +4,4

Produkter kvaliteten af Finansforbundets indsats for at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesvilkår gennem overenskomster og aftaler?

71,5 75,1 +3,6

loyalitet vil du anbefale Finansforbundet til kolleger eller andre, hvis det er relevant? 80,2 83,7 +3,5

tilfredshed Forestil dig den perfekte fagforening. Hvor langt fra eller hvor tæt på dette ideal er Finansforbundet?

69,4 72,6 +3,2

Produkter kvaliteten af Finansforbundets tilbud i form af kurser, publikationer, hjemmeside, rabatordninger og forsikringer?

69,9 73,1 +3,2

Kilde: Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse 2009

nyheder

6 Finansjanuar2010

FTF’sforretningsudvalgharudpegetFinansforbundetskonstitueredeformand,

KentPetersen,tilnynæstformandiFTF.

”FTFharnetopafholdtkongres,ogmedlemsorganisationernefradenpri-

vatesektor–blandtandreFinansforbundet–efterlysteetøgetFTF-fokuspå

deprivatansatte.JegvilsomnæstformandforFTFarbejdefor,atdenprivate

platformiFTFbliverstyrket“,sigerKentPetersen.

Kent Petersen overtager næstformandsstolen i FTF efter Allan Bang, der

tidligerepåmånedentrådtetilbagesomformandforFinansforbundet.

kent petersen næstformand i ftf

Foto:Shutterstock

økonomi-ogerhvervsministerLeneEspersen(K)harsatsineembedsmænd

tilatforberedeetlovforslag,derviltilladeFinanstilsynetatuddelebøderi

forbindelsemedmeresimpleformerforlovovertrædelser.Foreksempelnår

virksomhederikkeoplysertilstrækkeligtgodttilfondsbørsenoglignende.

”Detingerviidagnødttilatsendeovertilbagmandspolitiet,forvikan

ikkeselvgivebøder.Detsynesvierensmuleoverdrevet”,sigerFinanstil-

synetsdirektør,UlrikNødgaard,tilJyllands-Posten.

Deter ifølgeUlrikNødgaardpraksis ideflesteandreeuropæiske lande,

atderespektivefinanstilsynharmulighedforatgivebøder.

finanstilsynet skal uddele bøder

FinansforbundetogFinanssektorensArbejdsgiverforening

(FA)melderifølgeMorgenavisenJyllands-Posten,atned-

skæringerogfyringsrundernebliverligesåstoretilnæste

årsomdenbølge,sektorengennemleveriår.

Detsvarerovertoårtilnæsten5.000ansatteudafi

alt 55.600 medarbejdere i banker og realkreditinstitu-

tioner.

”Jegfrygter,atligesåmangemisterjobbettilnæsteår

(i2010,red.).Mangeaffyringernevilforegåiskyggenaf

detobankpakker.UdløbetafbankpakkeIlæggeretstort

pres på bankerne, mens statslån fra bankpakke II giver

kapitaltilatkøbeop.Fusionerogopkøbbetyderfyringer“,

sigerFinansforbundetsformand,KentPetersen.

Ifølgeenopgørelse fraFinanssektorensArbejdsgiver-

forening og Finansrådet er der blevet afskediget 2.300

personeribankerogrealkreditsidenfinanskrisensstart i

2008.

tusiNder Af fyriNger i veNte

Danske Bank har fra 1. januar 2010 oprettet en helt ny Chief Risk officer-

funktion,derfåransvarforbankensoverordnederisikovurderingogrisikopoli-

tik. Den første Chief Risk officer i bankens historie er vicedirektør Peter

Rostrup-Nielsen,somtidligereharværetansatsomHeadofStrategyiGroup

FinanceiDanskeBank.

danske bank udnævner

risikochef

leder

Finansjanuar2010 7

leder

både politikere og pressen har haft sVært Ved at skelne mellem ledelse og medarbejdere

NæstformandMichaelBudolfsenogformandKentPetersen

mere respekt i 2010, tAk!

mange finansansatte har sikkert oplevet at være ufrivilligt midtpunkt ved årets julefrokoster,

hvormereellermindreoverrisledeslægtningeogvennerharføltenubændigtrangtilatforlangeforklaringer

på, hvordan det dog kunne gå så galt med de der banker. Årsagen til de mange spydige bemærkninger

skal måske findes i den måde, krisen og dens årsager er blevet omtalt på. Både politikere og pressen har i

detforgangneårhaftsværtvedatskelnemellemledelseogmedarbejdere,bådenårdetgælderomatplacere

ansvarforordentligrådgivning,ognårdetgælderdenmegensnakombonusser.

Finansforbundetharbådepå tvog iden tryktepresse forsøgtat sætte tingenepåplads,ogvihar sparket

dørene ind til samtligepolitiskeordførere forat forklareden rettesammenhæng.Hervedåretsstartkanvi

endeligsesmåtegnpå,atbådejournalisterogpolitikereomsiderharforstået,atdenalmindeligebankrådgiver

ikkefårbonus,ogatdetaltsåerledelsen,derskaberrammernefordenrådgivning,medarbejderenyder.

DetharværetethårdtårforFinansforbundetsmedlemmer.Tætpå2.500finansansatteharmistetderesjob

sidenkrisensstart.Finansforbundetgøraltforatmindskedeøkonomiskeogmenneskeligekonsekvenserfor

voresfyredemedlemmer,delsvedatsørgefornogleordentligevilkår,ogdelsvedattilbyderådogvejledning

tilatkommevidereiarbejdslivet.ogdengodenyheder,atvoresmedlemmerganskehurtigtkommerinytjob.

Deharnemligkompetencer,somgørdemattraktive–ogsåiandrebrancher.

Demedarbejdere,dersiddertilbageivirksomhederne,harhellerikkehaftdetnemt.Mangefrygter,atdestår

fortur,hvisvirksomhedentagerendnuenfyringsrunde,ogviser,atarbejdspressetøgesbetydeligtdesteder,

hvorderharværetfyringer.Finansforbundethargennem2009holdtskarptøjemeddenudvikling,ogvibliver

vedmedatfølgeoppåtrivslenpåfinansarbejdspladserne.

Finansforbundethåber,atdenrutsjeturafdennedadgåendeslags,somsektorenharværetudepå,viltrans-

formeresigtilenoptur i2010,såvoresmedlemmer igenkanfånoglegodearbejdspladserogdenrespekt,

defortjener.Detskullegerneværesådan,atfinansansattealeneafegenfriviljeblivermidtpunkttilnæsteårs

julefrokoster.n

8 Finansjanuar2010

nyheder

Arbejdspresset på de finansielle arbejdsplad-

ser er stigende, viser en rundspørge til 780

medlemmerafFinansforbundetidecember.

Hvor 45 procent i en tilsvarende rund-

spørgeiseptembersvarede,atdetaltideller

ofteernødvendigtatarbejdeiethøjttempo,

erandelennustegettil54procent.Samtidig

svarer25procentafdeadspurgte,atdealtid

eller ofte er nødt til at arbejde over. For tre

månedersidenvardettetal20procent.

”Tallene indikerer,atmangemedarbejdere

erhårdtpressetpåmangeaffinanssektorens

arbejdspladser.Deterdybtbekymrende,når

vi ser på de store fyringsrunder, der er sket

i sektorendet senesteårs tid“, sigerFinans-

forbundetsformandKentPetersentilNyheds-

brevetFinans.

over2.000medarbejdereharmistetjob-

betsidenfinanskrisen ramtededanskepen-

geinstitutter i 2008. Nedskæringerne kan

ikkeuventethavedenkonsekvens,atdetil-

bageværende medarbejdere må løbe stær-

kere i hverdagen. Andelen af medarbejdere,

derfølersignogetellermegetstresset,ligger

på32procent,hvilketeridentiskmeddetre

tidligere trivselsrundspørger blandt finans-

ansatteiår.KentPetersenfrygter,atarbejds-

pressetkanfåfleretilatgånedmedstressi

denkommendetid.

”Det er ikke holdbart, at hver fjerde altid

elleroftefølersignødsagettilatarbejdeover.

Jeg frygter, at endnu flere finansansatte vil

blive ramtaf stress,hvis ikkearbejdsgiverne

sørger for en ordentlig bemanding og en

ordentlig fordeling af opgaverne“, siger

Finansforbundetsformand./CJO

FraHarvardUniversityiUSAkommerøkono-

miprofessor Kenneth Rogoff. oECD i Paris

sender Adrian Blundell-Wignall, der er vice-

direktør for Finance and Enterprise Affairs.

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, del-

tager,ogøkonomi-ogerhvervsministerLene

Espersen (K) har ligeledes givet tilsagn om

at deltage i den konference om regulering

af finanssektoren, som Finansforbundet har

taget initiativ til sammen med ugebrevet

MandagMorgen.

Arrangementet, som officielt har titlen

”Internationalt symposium om den globale

finanskrise og exitstrategier i 2010“, finder

sted onsdag 3. februar i Finansforbundets

lokalerpåApplebysPladsiKøbenhavn.

”Det er vigtigt, at Finansforbundet indtager

enaktivrolleiforholdtilreguleringenafsek-

toren,ogderforharvibesluttetatarrangere

dennekonferenceisamarbejdemedugebre-

vetMandagMorgen“,sigerFinansforbundets

formand,KentPetersen.

PåtalerlistenerogsåPeterSchütze,Nor-

deas landechef for Danmark, og Finansfor-

bundets næstformand, Michael Budolfsen,

somvilfortælleomforbundetsbudpåregule-

ring:”Påretkurs“.Detforventes,atarrange-

mentet vil afstedkomme en del medie-

opmærksomhed.Endelafkonferencenvises

såledespåTV2News.

”Selvfølgeligkanman ikkeforvente,aten

konference som denne vil kaste en masse

konkreteresultaterafsig,mendenkanvære

med til at sætte en dagsorden for, hvordan

denheltnødvendigereguleringaffinanssek-

torenbørske. Imedierneerdereksempelvis

lige nu en meget hysterisk tone i forhold til

bonusordninger, men bonusordninger er en

meget lilleting iforholdtil reguleringafhele

den økonomiske infrastruktur. Jeg håber, at

konferencenkanværemedtilatåbneoffent-

lighedens øjne for, at regulering ikke bare

drejer sig om bonusordninger“, siger Kent

Petersen./CJO

LæSMEREoMREGULERINGPÅSIDE22-26

ny dAgsorden for sektoren FinansforbundetogugebrevetMandagMorgenstårbagenstorstiletinternationalkonferenceomfremtidigreguleringaffinanssektorenonsdag3.februar

finAnsAnsAtte oplever stigende Arbejdspres

Prøv Børsen 2 uger gratis

abonnentfordele

Prøv Børsen og alle vores nye digitale tjenester gratis i 2 ugerSom abonnent på Børsen får du meget mere end avisen. Vores nye investerings- og pensionsværktøj giver dig et uafhængigt overblik over skattereformens konsekvenser for din opsparing og dine investeringer. Du får også adgang til Danmarks bedste kurslister – og hver lørdag får du leveret vores nye digitale avis Børsen lørdag, direkte i din indboks.

sMs ”gratis” til 1231 eller gå ind på borsen.dk/fin

Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet.

nyheder

10 Finansjanuar2010

FemåriIndiener,hvaddetblivertilforBank-

data.VirksomhedensafdelingiBangaloreluk-

ker til sommer,ogdesidsteottemedarbej-

deremåsigefarveltiljobbet.

”Arbejdsmarkedets tilstand i Danmark er

merestabil,ogdetfungererbedremedatfå

projekterne udført i Danmark“, forklarer

underdirektør hos Bankdata Rasmus Søren-

sen.

Bankdatas indiske eventyr begyndte i

2005, hvor de kontaktede IBM for at

opbygge en afdeling, der kunne overtage

opgaver fra moderselskabet i Danmark.

Manglen på kvalificerede it-medarbejdere i

Danmark gjorde, at Bankdata mente, at det

var en økonomisk fordel at placere opgaver

pådenandensideafjorden.

Da afdelingen i Bangalore var størst, var

der26medarbejdere,mendenerpånuvæ-

rende tidspunkt barberet ned til kun otte

medarbejdere.

Placeringenafprojekterharikkeværetuden

problemer. Der har været kulturforskelle,

Bankdataskulleovervinde.

”Deternemmereatarbejdemedenmed-

arbejder fraFynendmeden fraBangalore“,

sigerRasmusSørensenogfortsætter:

”Vi har ikke været utilfredse med kolle-

gerneiIndien.Menderharværetfærreafde

projekter,derpassertiloutsourcing”.

Det er ifølge ham ikke ligegyldigt, hvilke

typer af it-projekter der bliver outsourcet.

Ved nogle opgaver kan kontakten mellem

kunde og medarbejdere klares med video-

møderellerchat,menikkealle.

”De opgaver, der kan defineres klart på

forhånd, er velegnede til outsourcing. Men

komplekse opgaver, hvor det kræver

nytænkning og stort samarbejde med kun-

derne, er langt sværere“, fortæller Rasmus

Sørensen.

Det er ikke kun opgavernes art, der har

haftindflydelsepåbeslutningenomattrække

sig tilbage fra Indien. En medvirkende årsag

er den økonomiske krise, der har ændret

arbejdsmarkedetiDanmark.Dethargjort,at

denmegethårdekonkurrenceomit-folk,der

har været i de senere år, er stilnet lidt af.

Detgør,atdeterlettereatfåfatpåderigtige

kompetencer herhjemme, til hvad Rasmus

Sørensenkalderenfornuftigpris.

Denedlagtearbejdspladser i Indienmed-

førerdogikkenyansættelseriDanmark.

”Vieridesenereårvoksetmed150an-

sattetil500.Deterenstørrelse,vivilblive

på.

Vi kommer til gengæld ikke til at fyre

medarbejdereiDanmark,ogvivilstadigkøbe

spidskompetencer hos vores leverandører

samt supplere med konsulenter i enkelte

situationer“,fortællerRasmusSørensen. /JSI

bAnkdAtA i indisk tilbAgetogBankdatalukkerderesindiskeafdelingognedlæggerarbejdspladser,menderbliverikkenyansættelseriDanmark

per 14. december var der registreret 78 bankrøverier i danmark, hvilket var omkring 25 procent færre end 2008, hvor der blev begået 109 røverier. Sikringschef peter draborg fra Sydbank ser med tilfredshed på udviklingen, men peger dog på, at tallet er højere end for 2006 og 2007. Han mener, at nye sikringssystemer vil påvirke, hvor tit en medarbejder i bankerne vil stå ansigt til ansigt med en bankrøver. video-overvågning og cash in – cash out systemer er de områder, hvor bankerne arbejder med sikkerheden i øjeblikket. ”Sikringssystemerne har en præventiv virk-ning. når de kriminelle finder ud af, at der intet er at hente økonomisk, men kun en stor risiko

for nogle kedelige måneder i fængslet, så vil der ske en påvirkning“, siger peter draborg til nyhedsbrevet Finans. Sydbank har allerede installeret udvendig videoovervågning ved samtlige 120 filialer og går nu i gang med cash-in/cash-out maskiner. det er lukkede kassesystemer, hvor personalet ikke har direkte adgang til kontanter. nordea er længst med opsætning af cash in – cash out systemer i danmark, men Sydbank går nu i samme retning. ”Jeg tror, at niveauet vil holde sig omkring de 70-100 bankrøverier i nogle år. men når de kriminelle så opdager, at der ikke er kontanter

at hente, så vil det falde“, siger han./JSI

færre bankrøVerier i 2009

Nødvendige ressourcer, når du ønsker bæredygtige relationer til kunder, kolleger og ledelse.

Giv dig selv lov til at blive den bedste udgave af dig selv.

Bliv mentalt parat til en optimal og personlig indsats.

Aktuelle kurser forår 2010• Kommunikation med dig selv og andre (NLP) den 20. - 22. januar • Selvledelse den 10. - 11. marts • Personlig gennemslagskraft 1 den 6. - 8. april • Personlig gennemslagskraft 2 den 27. - 29. april • Personlig udvikling med NLP den 3. - 5. maj

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

PERSONLIG UDVIKLING OG EFFEKTIV KOMMUNIKATION

DEN BEDSTE UDGAVEAF DIG SELV...

12 Finansjanuar2010

nyheder

Hvisfinanskrisenharfåetkursernetilatfalde,

såhardentilgengældværetmedvirkendetil

enstigningiantalletaftruslermoddeansatte

ibankerne.

IDanskeBankhavdededen10.december

registreret76tilfældeafvold,truslerogchi-

kane.Deterenstigningpå50procentifor-

holdtil2008og92procentiforholdtil2007.

”Viopleverenstigning i trusler,ogdeter

alvorligt.Detrammerdeansattehårdt“,siger

EgilBlaabjerg,dererchefforfysisksikkerhed

iDanskeBank.

”Flere kunder er kommet i økonomiske

problemer.Debliverskuffet,hvisdeføler,vi

ikkekanhjælpe,ogdetkangivefrustrationer,

dermedførertrusler“,fortællerEgilBlaabjerg.

SikringschefiSydbankPeterDraborgbekræf-

terudviklingen.

”Vi har ikke mange tilfælde, men der har

væretenstigendetendensefterfinanskrisen“,

siger Peter Draborg. Han ser dog en positiv

udviklingpådetseneste.

”Dettoppedeforomkringethalvtårsiden,

mendetharligesomfladetudeftersommer-

ferien. Det er svært at forudsige, men jeg

håber,atdetfaldertiletmerenaturligt leje“,

sigerPeterDraborg.

Finansforbundetharlavetenundersøgelse

blandtsinemedlemmer,derviser,atnæsten

syv procent har været udsat for trusler og

chikane de seneste seks måneder. For råd-

givere af privatkunder og medarbejdere, der

sidder ved kassen, er det henholdsvis 11 og

12procent.

Iundersøgelsensvarerhele42procent,at

de imindregradeller slet ikke føler sigper-

sonligt klædt på til at håndtere trusler fra

kundernesside.

”Deterærgerligtatsedissetal.Deterudtryk

for,atbankerneikkeharreageretgodtnokog

hurtigtnok“,sigerformandforFinansforbun-

detKentPetersen.

EgilBlaabjergerkender,atdeiDanskeBank

ikke har fået undervist alle medarbejdere i

konfliktforebyggelse.

”Vikanheletidengøredetbedre.Viople-

vedealleredeenvækst i2008oggik igang

med det forebyggende arbejde. Vi er glade

for, at vi så det komme, før det blev rigtigt

alvorligt,menviharmåske5.000ansatte,der

sidder i eller tæt på kasselinjen, og har ikke

kunnetnåalle“,sigerEgilBlaabjerg.

Han fortæller, at der på Danske Banks

intranet liggermateriale,medarbejderneselv

kan hente. Men bankens indsats har været

centreret på de filialer, hvor de har oplevet

episodertidligere.

”Viharfokuseretpådefilialer,hvorderhar

været de største problemer. Så der vil være

filialer,hvorviendnuikkeharværet,mensåer

det,fordideikkeharhaftproblemerfør“,for-

klarerEgilBlaabjerg.

Finansforbundetsundersøgelseviser,at41

procent ikkeved,omderer retningslinjerpå

deresarbejdsplads.Foransatte,derharkas-

setjenestesomderesvigtigsteområde,ertal-

let21procent.Detertal,KentPetersenfin-

derutilfredsstillendeogopfordrerbankernetil

enstørreoghurtigereindsatsfremover.

”Det er virksomhedens ansvar, at de

ansatteerklædtpåtilathåndteretruslerne.

Mange ved ikke, at der er retningslinjer for,

hvordantruslerfrakunderneskalhåndteres”,

sigerKentPetersen./JSI

flere trusler mod bAnkAnsAtteAntalletaftruslermodansatteiDanskeBankerstegetmed50procentdetsenesteår.IfølgeenundersøgelsefraFinansforbundeternæstenhalvdelenafdebankansatteikkeklarover,hvordandeskalhåndteretruslerfrakunder

Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkederMed Sparinvest Nye Aktiemarkeder har du adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsigtede afkast.

Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risikospredning.

I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder.

n Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.

NYT PRODUKT

SI_FINANS_230x297_jan10.indd 1 17-12-2009 12:56:15

14 Finansjanuar2010

Før i tidenvidstemangodt, hvordan frokosten så

ud. Det var en medbragt madpakke bestående af

rugbrød og pålæg. Rugbrødet var skåret i skiver,

og det samme var pålægget, og så var det hele

pakketindipergamentpapir.Detvardenindividu-

ellemadpakke,ogmeddenitasken–måskeendda

ienmadkasse–varmansikkerpå,atmanhavdeen

lillesmuleafsinegenidentitetmedpåarbejde.

Idagerdetanderledes.Påmangearbejdspladser

–oftedemmedmangehøjtuddannede,ogdeter

mantypiskibankerne–ersundmadblevetetper-

sonalegode. og hvis ikke man har sin egen gode

kantine,harmantruffetaftalemedenhøjkvalitets-

takeawayordning.Pådenmådekanmanværesikker

på, at flere medarbejdere får mere af den mad,

sommanvedbådeergodogsund.

IfølgeGitteLaubHansenfraKræftensBekæm-

pelse, der er koordinator på kantinetakeaway, et

3-årigtforsknings-ogudviklingsprojektfinansieret

af midler fra blandt andet Det Strategiske Forsk-

ningsråd,kanengodkantinetiltrækkenyedygtige

medarbejderetilvirksomheden.

”Vi kan se, at det er de erhverv, hvor der har

været økonomisk rum, som har været længst

fremmemedmadordninger.Deterogsådem,der

har gået forrest med morgenmad og mødefrugt.

Underdenoptur,somvihavdegennemmangeår,

var der behov for at rekruttere medarbejdere af

den rigtige kaliber. Her var kantinen afgørende“,

sigerGitteLaubHansenogfortsætter:

”Kantinen kan betyde noget for, hvor værdsat

manfølersig.Detathaveengodkantinegiverstolt-

hed–ogkorpsånd“.

Stolthedenogkorpsåndenkommerikkemindst i

spil,nårkantinerneskalindatpræstereiforbindelse

med mødeaktivitet og arrangementer med samar-

bejdspartnereogkunderudefra.

”Den gode mad signalerer en virksomhed med

overskud. Når man serverer god mad, viser den

kommendepartner,atdeterenpartnermedstyr

påsagerne.Kantinenerarnestedet,detsted,hvor

man fortæller, hvad man vil med sin arbejdsplads.

Vejentilengodmedarbejder-ogkundekontaktgår

gennemmaven“,sigerGitteLaubHansenogtilføjer:

”og maden i kantinen er identitetsskabende. I

pausen,ogsåfrokostpausen,sidderviogspejlerosi

deandre.ogvibekræfterhinandeni,atdet,vigør

her–ivoresvirksomhed–er,atvispisersundmad“.

Finanssektoren er førendeI 1997 bad Sundhedsstyrelsen 1.848 offentlige,

halvoffentligeogprivatevirksomhederfortælleom

deresholdningeroghandlingervedrørendesundhed

påarbejdspladsen.Herkomdetfrem,at60procent

afallevirksomhederharordningerog tilbud inden

for madområdet. Heraf har de 33 procent en

egentligmadordning.Undersøgelsenviserogså,at

detisærervirksomhederindenforfinanssektoren,

dertilbydermadogfrugtordninger–hele73pro-

cent.Lidtfærrefinansvirksomhederharenegentlig

madordning,herunderenkantine:58procent.Det

er den højeste procentsats blandt alle adspurgte

virksomhedstyper. Flere end to tredjedele af de

virksomheder, som har en madordning, mener, at

madordningenhargivetstørretrivselblandtmed-

arbejderne. Mere end halvdelen mener også, at

madordningenharværetmedtilatøgemedarbej-

dernesbevidsthedom”dengodemad“.n

Flereogflerevirksomhedergribertilmadenogkantinen,nårdeskalskillesigpositivtudfraandrevirksomheder.Madenerogsåetaktiv,nårenmedarbejderskalansættes

MadFællesskab

en god kAntine øger korpsånden

de fleste vil hAve sund kAntinemAdvoksne danskere indtager hver dag mellem 25 og 40 procent af deres kost på arbejdspladsen. 93 procent af danskerne mener, at arbejds-pladskantiner bør lave sund mad med mange grøntsager. mens kun 32 procent vurderer, at det rent faktisk er tilfældet. men at det kan betale sig for virksomhederne at satse på god og sund mad, har beregninger fra Fødevare-økonomisk institut vist. Også når det gælder helt marginale ændringer i sygefraværet. Hvis den enkelte medarbejder er uoplagt og træt – hvis hun for eksempel er gået sukkerkold – og hvis der blot er fem minutter om ugen, hvor hun ikke kan producere fuldt ud, taber virk-somheden 1.000 kroner om året pr. medarbej-der.

Se mere i:

› pjecen ”Sundhedsfremme på arbejdsplad-sen”. Sundhedsstyrelsen.

› Bogen ”mat på arbetet dygnet rundt?”, øresund Food network. kan hentes på oresundfood.org (klik på ”urskiven”).

› kantinetakeaway.dk.

› viffos.dk – om netværk og kurser, der hjæl-per kantiner til at implementere fødevare-styrelsens nye krav.

AfLoneNyhuus,freelancejournalistFoto:JasperCarlberg

Finansjanuar2010 15

➼

”Kantinen Kan betyde noget for, hvor

værdsat man føler sig. det at have en god

Kantine giver stolthed – og Korpsånd“.

GitteLaubHansen,koordinatorforprojektetkantinetakeaway

”mine kolleger kan godt lide en god hakkedreng. Og andesteg, som de får to gange om året, er de også vilde med. i det hele taget kan de godt lide de gode danske retter”, siger lene larsen, der gennem de sidste 15 år har stået for kantinen hos Sydbank i Aabenraa.

det er med stolthed, at hun fortæller, at Sydbanks kantine var den første private kantine, der blev tildelt ”det grønne kantinediplom.” en ære, som hun og hendes 12 ansatte stædigt holder fast i; blandt andet ved at sørge for kun at have dressinger med en fedt-procent under 30; ved at følge de otte kostråd og ved at gøre det nemt for de 650 kolleger at fylde deres tallerken efter Y-modellen.

”det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at den sundeste mad er den, som man kommer først til ved buffeten”, smiler lene larsen.

Fra den tidlige morgenstund står mange af bankens ansatte på måtten for at nyde godt af køkkenets hjemmebagte boller og rugbrød. ved frokosttid er der et sted mellem 400 og 550 kolleger, der tager enten en whopper, en suppe eller en lun ret på taller-kenen. Både på menu og smørrebrød er der altid mærkater med fedtprocent. Så vidt muligt betaler kunderne råvareprisen, og de betaler for hver del, de har taget. Også efter kontortid er der gang i køkkenet. Så står den på konferencer, buffeter og kundemiddage.

”det er det rene hotel”, siger lene larsen og fort-sætter:

”men ledelsen er fantastiske til at bakke os op. de roser os, og vi bliver stolte, når de fortæller, at gæst-erne har svært ved at tro, at det er mad fra vores egen kantine. Så giver vi den en ekstra skalle næste gang. ros giver lyst og energi”.

hAkkedrenge er et hit i sydbAnk

16 Finansjanuar2010

Salte mandler, braiseret oksespidsbryst, lyssej med et sprødt lag af

revetrugbrødoghvidløgspesto.Delikatesserneflokkesomopmærk-

somheden,nårmanbevægersignedgennemdetnyindrettedekøkken

iNykreditshovedsædepåKalvebodBryggeiKøbenhavn.Fradenkolde

afdeling til afdelingen med de lune retter. Fra hovedretterne til sala-

terne.ogtilNykreditsgæsterstårenhummerbisqueogsimrer.

Forskelligtogspragletogvidtfavnendeerudbuddet.Detmatches

afkøkkenets16ansatte;demennesker,somproducererogserverer.

Hertællernationaliteterneen italiener,svensker,tysker,ester,filippi-

ner,englænderogenenkelt fraCameroun.Deforskelligebaggrunde

kanikkeundgåatgivesmagtilkøkkenetsretter.

Tilbagei2006satteNykreditgangidenplan,derskulleomstruktu-

rerehelekantinedriften.Isamarbejdemeddenøkologiskegrøntsags-

producentogdistributørAarstidernevilledegøreNykreditskantiner

økologiske. Kantinernes personale tog på dannelsesrejse hos Aarsti-

dernepåKrogerupAvlsgård.Med jordunderegnenegleerfaredede,

hvorgrøntsagernekommerfra,oghvordandekanblivetilgodeingre-

dienserigoderetter.Medbasisidesundeogvelsmagendemadvarer

udvikledepersonaletnyeopskrifter;velatmærkeopskrifter,hvorde

gørendydudafatudnyttenæstenheleråvaren.Resultateterikkekun

etkøkkenmedetsprudlendemenukort:blandtandetrødbedemarme-

lade, jordskoktortilla, hyldeblomstmarineret spidskåloggrønkålstatar.

Menogså,atmængdenafdetbioaffald,sombankenskalbetaleforat

kommeafmed,erhalveret.

Nykreditharvalgtatsatsepånæsten100procentøkologiskekantinermedetbegrænsetantalretteribuffetenoghøjst10procentfedtimaden

MadFællesskab

højst 10 procent fedt hos nykredit

➼

AfLoneNyhuus,

freelancejournalist

Foto:JasperCarlberg

Finansjanuar2010 17

reduceret udbudVibeke Sonne Barfred er chef for de fem kantiner i Nykredits hoved-

sæde. Hun fortæller, at da kantinen skiftede over til økologi, reducerede

de også udbuddet på buffeten. Hvor man tidligere kunne vælge mellem

etutalafretter,erdetdagligeudvalgnuenvarmret,suppe,toslagspå-

læg, fisk og en salatbuffet med årstidskomponerede salater. og det hele

ermedmaksimalt10procentfedt. Ikøkkenetarbejdesderogsåefterde

8kostråd:mangegodekulhydraterogfibre,mindresaltogmangegrønt-

sager.

Selvomkantinenbyderpåetvældafnyeretterognyesmagsoplevelser,

erdetstadiggammelkendte rettersomchili concarne,boller ikarryeller

stegtflæsk,dererdetheltstorehit.

de otte kostråd 1. Spis 600 gram frugt og grønt om dagen

2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag

4. Spar på sukker

5. Spar på fedtet

6. Spis varieret, og bevar normalvægten

7. Sluk tørsten i vand

8. vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

➼

18 Finansjanuar2010

højst 10 procent fedt hos nykredit

Hos Jyske Bank betaler man 335 kroner om måneden for hver dag til fro-kost at få ”energimad til krop og sjæl”, som Jane Benberg, funktionsleder for kantinen i Hovedsædet i Silkeborg udtrykker det. Sammen med cirka 20 ansatte laver hun mad til og servicerer omkring 1.400 Jyske Bank- ansatte. Bag udtrykket ligger ernæringsrigtig mad, og hvis man følger Y-modellen, kan man trygt spise maden fra kantinen. Så ved man, at man maksimalt får 30 procent fedt.

”vi har arbejdet med det i flere år. vi har sørget for, at der kommer flere af de gode fedtstoffer og færre af de dårlige animalske. vi har også ar-bejdet meget med smagen – for det skal jo smage godt. det er blevet mere og mere implementeret, og i det nye år vil vi melde vores mad- og måltidspolitik ud til brugerne. Samtidig vil vi også fjerne alle søde drikke – for hvis man spiser frugt, har man ikke brug for juice – og de chokolade-kiks, som der er rigtig mange, der har været glade for at tage med fra kantinen op på kontoret. Fra nu af skal der også kun være kage en gang om ugen. det, vi sparer dér, giver os mulighed for at bruge flere penge på at vælge endnu bedre råvarer”, fortæller Jane Benberg. den nye udmel-ding ligger i direkte forlængelse af bankens tidligere reklamekampagne med tv-indslag på intranettet, servietter med ”Y“ på og udstillinger med forslag til tallerkener fyldt med mad efter Y-modellen.

”men det er bare forslag. vi er jo ikke sundhedsdisciple, og kantinen og dens politik er med til at understøtte medarbejdernes mulighed for det sunde valg. vores indstilling er, at det er voksne mennesker, der kan tage vare på sig selv“, siger Jane Benberg.

energimAd til krop og sjæl i jyske bAnk

”Detbliverrevetvæk.Mendetgældernuogsåthai-retter“,sigerkøk-

kenassistentHanneGroth,dersammenmedkollegaenSigridHansen

hartjansenmedatståveddiskenikantinensåbningstid,kl.11-13.30.

Der svarer de på alle de vidt forskellige spørgsmål, som nogle af de

900dagligegæsterstiller.Hvordanmadenertilberedt.Hvadingredi-

enserneer.Hvadfedtprocentener.omderermajonæse,yoghurteller

skummetmælki.

”ogsåkenderjegogsådem,derharallergier.Sådemkanjegogså

rådgive“,sigerHanneGroth.

”Fit for fight”Katineordningenerennaturligdel afNykredits lange tradition forat

arbejdemedforskelligesundhedstiltag.ogdetgælderbådedetfysiske

ogdetpsykiskearbejdsmiljø.ogsåderforvardetnaturligtatsatseså

relativtmegetpåatserveresund,økologiskognærendemad.Arbejds-

miljøchefHansGaarnSvendsenforklarer:

”Hvis vi skal være en attraktiv og krævende arbejdsplads, skal vi

ogsåunderstøttemedarbejderne iatvære ’fitforfight’.Derforstar-

tedevikantinenmedsundmadopfornogleårsiden.Voresarbejdeer

megetstillesiddende,hvilketkrævernogetmotion.Derforharviogså

motionscentrenoglestederi landet,ogderforyderviogsåtilskudtil

sportsforeningen“.

Gennem længere tid har Nykredit også ønsket at give personalet

mulighedforatkøbeaftensmadmedhjem.

”Detgivermerefritidogoverskudatvide,atmanengangimellem

ikkeskalskyndesigudathandle indoghjemforat lavemad“,siger

VibekeSonneBarfred.Resultateterentakeaway-ordning,hvormed-

arbejderne–modaterlægge35kroner–hvertirsdagogtorsdagkan

tagesund,økologiskogvelsmagendemadmedhjem.

”Dererogsånogle,derbestillertilhelefamilien.ofteerdetfemog

seksportioner,dekøber“,sigerHansGaarnSvendsen,førhanslutter.

”Det er meget ressourcekrævende for vores personale at producere

dennetakeaway.Idetheletagetkunnevihavevalgtlangtbilligereløs-

ningerforvoreskantineogmadordninger.Atviharvalgtdether,viser,

atvivælgerkvalitet“.n

➼

y-tAllerkenenForestil dig et Y, når du øser din mad op på tallerkenen:

1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta

2/5 grøntsager (gerne 2 forskellige slags)

eller frugt

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer

Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

www.bankpension.dk

7253_BP_ann_Finans_161209GE.indd 1 12/16/09 2:39:41 PM

20 Finansjanuar2010

Finansforbundet skal gå forrest i bestræbelserne på at genskabe sektorenstroværdighed,ogdetindebærerblandtandet,atfinansansattemåudviseenhøjeremoralendgennemsnittetafbefolkningen,menerKentPetersen,sommandag7.decemberblevkonstitueretsomnyformandforFinansforbundet

ny ForMand

kent i formAndsstolen

Hanernypåpostensomforbundsformand,menfor

KentPetersenerdetikkenytatskulleståfremog

tale medlemmernes sag. Som næstformand i

Finansforbundetsiden2004harhanhaftdemeget

synligeopgavermedat stå i spidsen foroverens-

komstforhandlinger og det seneste års tid med at

forhandle afbødeforanstaltninger ved massefyrin-

germedFA(FinanssektorensArbejdsgiverforening),

hvilket ofte har resulteret i skarpe udmeldinger i

pressen om arbejdsgivernes håndtering af afske-

digelser.

Mandag den 7. december – tre dage efter

AllanBangsmeddelelseom,athanafpersonlige

årsagerfratræder–konstitueredeFinansfor-

bundetshovedbestyrelseKentPetersensom

formand. Her vil han fortsat have skarpt

fokuspådefinansansattesarbejdsforhold,

mens næstformand Michael Budolfsen

overtager ansvaret for det internatio-

nale arbejde, som Allan Bang gennem

desenereårharlagtmangekræfteri.

”Herognuerder ikke lagtoptil

destoreændringer i forbundet.Vi

følgerdetspor,viiformandskabet

hararbejdetmeddeseneste4-5år,

hvorviharopbyggetetmegetvelfun-

gerende forbund med et stigende

antalmedlemmerogen stigende

medlemstilfredshed (læs side

5, red.). Men lidt længere

fremme står vi over for

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dkFoto:LisbethHolten

noglestoreudfordringerbådesomorganisationog

somsektor“,sigerKentPetersen.

Mere selvdisciplinHan nævner finanssektorens image, som har fået

noglevoldsommeridserdetsenesteårstidikølvan-

detpåblandtandreRoskildeBankskollaps.Derer

brug for at genskabe den troværdighed, som få,

menmegetgrelleeksemplerpågrådigebankdirek-

tørerogdårligkunderådgivning,harfejetafbanen.

”Dermå ikkeværetvivlom,atmansomkunde

får objektiv rådgivning i banken, og man skal ikke

føle,atmanfårproppetprodukternedihalsen,når

mangårindisinbank.Jegsavnernogetselvransa-

gelseognogetmereselvdisciplin.Viskalsomban-

kansattehaveenhøjeremoralendandre,ogviskal

værebevidsteom,atviogsåharetansvarforsam-

fundetsøkonomiskeinfrastrukturogikkekuntjener

bankenskommercielleinteresse“,understregerKent

Petersen.

”Jegmener,atFinansforbundetskalgå forrest i

denneproces.Viharihøjgradmulighedforatværne

ombranchen“,sigerhanoghenvisertilforbundets

udspiltilreguleringafsektoren”PåRetKurs“ogini-

tiativetmedeninternationalkonferenceomregule-

ring af finanssektoren i Finansforbundet den 3.

februar(læsside8,red.).

Mere konsolidering forudeRegulering af sektoren indebærer blandt andet en

række direktiver fra EU om fremtidig bankdrift,

hvilketFinansforbundetiprincippeterpositivtover

for.Menomvendtermanikkegladfor,atdendan-

ske aftalemodel – hvor arbejdsgivere og arbejds-

tagereselvaftaler lønogarbejdsforhold–presses

aflovgivningom,hvorstorelønningerogbonusser

dermåværeisektoren.

Forsvaret af den danske aftalemodel står højt

på Kent Petersens arbejdsmæssige dagsorden i de

kommende par år. Det samme er tilfældet med

arbejdsmarkedspolitikken.

”Branchen presses med stor sandsynlighed af

merekonsolidering,hvorpengeinstituttervilfusio-

nere. Det vil betyde færre arbejdspladser og øge

behovetforgodeafbødeforanstaltningerogmulig-

hederforkompetenceudviklingafdemedarbejdere,

som afskediges. Her forventer jeg, at vi sammen

medFTF-AogFTFvilfåenstoropgave.ogpolitisk

vilvipressepåforatfåstyrketdenbeskæftigelses-

mæssigeindsats“,pointererformanden.

omcirkaetårgårdet løsmedforhandlingerne

om en ny standardoverenskomst med FA, hvilket

naturligvisharallerhøjesteprioritet.

”Deteraldrignemtatforhandleoverenskomst,

ogoK2011bliverhellerikkenem.Mangearbejds-

givereharmeldtud,atdemener,atdebetaltefor

meget sidste gang. Selvom finanskrisen har været

enstregiregningen,kanjegdogikkeforestillemig,

atvilanderpåennulløsning.Iførsteomgangbliver

detspændendeatse,hvilkeønskertilennyover-

enskomst medlemmerne kommer med i den store

medlemsundersøgelse, vi gennemfører i de kom-

mendemåneder“,sigerKentPetersen.

Når han går optimistisk til de udfordringer, der

venter ham som formand i den kommende tid,

hænger det ifølge ham selv blandt andet sammen

med, at forbundet som organisation har en stærk

positionligenu.

”Jeg føler, at vi er stærkt forankret i forhold

til medlemmerne ude på arbejdspladserne. Vi er

tætte på dem og har et stærkt og dygtigt korps

aftillidsmændlangtdeflestesteder.ogpolitisker

vi i hovedbestyrelsenogkredseneoverordnethelt

enige om, hvordan Finansforbundet skal fungere

somorganisation“,sigerKentPetersen.n

Finansjanuar2010 21

kent i formAndsstolen

”vi banKansatte sKal

være bevidste om, at vi

også har et ansvar for

samfundets øKonomisKe

infrastruKtur og iKKe Kun

tjener banKens Kommer-

cielle interesse“, sigerKentPetersen

› kent petersen begyndte sin karriere som bank-elev i privatbanken i Holte i 1980’erne.

› i 1992 blev han først tillidsmand og derefterfællestillidsmand i banken, der via fusioner var blevet til Unibank.

› i 1993 blev han valgt ind i Unikreds’ bestyrelse (nuværende kreds nordea), hvor han på fuld tid ud-førte fagligt arbejde. Fra 1998 til 2003 var han næstformand, og fra 2003 til 2004 formand i kreds nordea.

› kent petersen har siddet i Finansforbundets ho-vedbestyrelse siden 1998 og blev valgt som næst-formand i 2004. Siden 2006 har han siddet som for-mand for FTF-A.

› privat bor kent petersen i næstved, han er gift og er far til to døtre på 16 og 12 år.

› Sin sparsomme fritid ynder han at bruge på at sejle havkajak og at køre ATv – en firhjulet terrængå-ende motorcykel – i skoven i nærheden af sit som-merhus i Sverige.

fAgligt Aktiv siden 1992

22 Finansjanuar2010

nye sPilleregler

Denglobalefinanssektorstårpågloendepæle.Der

bliverholdtkonferencerogmøder.Telefonerneglø-

der,oglobbyisternearbejderpåhøjtryk.Temaeter

regulering.Alleharetønskeomatundgåfremtidige

katastrofalenedsmeltninger.Menhvordan.Milliar-

derafkronerstårpåspil.Joflereregler,derindfø-

res, jo sværere for sektoren bliver det at tjene

penge. og presset indtjening koster job og gode

arbejdspladser.

Indtilvidereerderdogtryktlangtflereavisar-

tikler end lovtekster om emnet. og det svæver

endnuivinden,hvormegetmankanbliveenigeom.

Politikerneogsektorenharnoglegangeforskellige

interesser,andregangefælles,afhængigtafhvem

modparten er, og landene har svært ved at blive

enige.Sprækkernebliver ikkemindre,efterhånden

somkrisenklingeraf.

MellemLondon,WashingtonogBruxellescirku-

lererderforslagomatregulerealtfrabanker,pen-

sionsselskaber, realkredit, hedgefonde og rating-

bureauer.Manlurerpåhinanden,følerpåtænderne,

senderprøveballoneropogskyderforslag isænk.

Angsten er global regelarbitrage – udsigten til, at

de finansielle virksomheder trækker derhen, hvor

reglerneerlempeligst.Detbetydertabafindtæg-

terogarbejdspladserforlandenemedflestrestrik-

tioner.

SelvEUerforlilleenaktørtilselvstændigeiniti-

ativer. Hvis der skal gøres noget – og det er der

trodsaltenighedom–skaldetgøresglobalt.Det

er initiativerne i G20 og FSB, der rykker. FSB

(Financial Stability Board) er det organ, som G20

hargivetbeføjelser,mandatogforpligtelsetilinitia-

tiver. Det består af repræsentanter fra G20-lan-

deneogderudoverAustralien,HongKong,Singa-

pore,SchweizogSpanien.

Mendeteretnytoguprøvetforum,såindtilvidere

er der ikke meget, der er rykket. Mange hælder

dogtil,atkravenetilegenkapitalenvilbliveskærpet

–måskeenddafordoblet i løbetafdetnæstepar

år, når sektoren er kommet på fode igen. Det vil

betyde,atindtjeningenskalforøgesvoldsomt,hvis

aktionærerne stadig skal have deres udbytte. Det

kræver stramomkostningsstyring,ogkonsekven-

serneafdeterøgetprespåmedarbejderne.

Moral eller økonomiBonusordninger er der også langt hen ad vejen

enighedomskalrevideres.Deterpolitiskuholdbart

med så svimlende belønninger. Den almindelige

borgerogvælgerfølersigkrænketafbonusordnin-

gerimillionklassen,isærientid,hvorstaterneiden

grad har involveret sig i at redde sektoren ud af

suppedasen.

Deteraltsåetmoralskproblem,mennoksåvig-

tigtetøkonomiskproblem,iogmedatbonuspro-

grammerforførertilattagerisici,sålængedeikke

erknyttettiletmerelangsigtetansvarfordeøko-

nomisketransaktioner.

FSBharpågrundlagafbeslutningernepåG20-

mødetiPittsburghformuleretetudkasttil,hvordan

bonusordningerkanstrikkessammenudenatmoti-

veretilhensynsløsrisikotagning,ogdetermålet,at

landene skal blive enige om en mere konkret

udformningiløbetafforåret2010.

Økonomi eller politikMenén tinger inddæmningenaf sektoren.Politi-

kernehar joogsåspilletenafgørende rolle for, at

udviklingengikgrassat.

Eksempelvisfårindførelsenafdeafdragsfri lån,

den lave rente, rentetilpasningslån og skattestop-

petogsåendelafskyldenfor,atkædenhoppedeaf

herhjemme.

Politikernes medskyld er årsagen til, at den

finansielle sektor ikke stiltiende finder sig i at få

begrænsetudfoldelsesmulighederne.oginternati-

onaltspillesderpåallestrengeforatfå inddæm-

mettruslenpåindtjeningen.

JosephStieglitz,nobelpristageriøkonomi,påpeger,

hvordanderiUSAerensvingdørmellemfinansmi-

nisteriet og Wall Street. Listen er lang over de

ansatte,derharenfortididestoreinvestmentban-

kerogforsikringsselskaber.Detprægertankegan-

gen.

ogerdetikkenokforenbankdirektøratringe

engammelkollega iministerietopforatudlægge

sit syn på situationen, pudser man lobbyister på

lovgiverne. Cirka 200 millioner dollar, vurderer

ugemagasinetSpiegel, atfinanssektorensomkring

2.000 lobbyister i Washington har brugt på at

fremmesektorenssynspunkter.

Denuskønneblandingafpolitikernesmedansvar

og sektorens meget aktive lobbyindsats får en

internationalforsker,professorKennethRogofffra

Harvard,tilatadvokereforeninternationalregule-

rende instans. Ud over at vanskeliggøre nationale

finanssektorers lobbyisme ville en sådan instans

kunnehåndhæveetfællesglobalttilsyn. Indtilder

udmønter sig konkrete regler og/eller overnatio-

naletilsyn,hængerderenstorskyggeafusikker-

hedoverdenfinansiellesektor.Forskrapperegler

kanhæmmedenøkonomiskevækstiårtier,ogfor

slappereglergiverosennykrise,dermedglobali-

seringenkanfåmonstrøsekonsekvenser.n

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dk

Finanskrisenharførttilomfattendekravomreguleringafbankerne.Mendeterganskekompliceretatskabenyeregler,derikkerammerskævtoguhensigtsmæssigt,ogopgavenskallangthenadvejenløsesafdem,derhavdetilsynmedsektorenoptilsammenbruddet

kAmpen for regulering er fløjtet i gAng

Finansjanuar2010 23

Deterfaktiskmuligtatundgåennybankkriseom

føjeår,hvispolitikernevil.Detkræverblot,atpoli-

tikernetørtagefatomdesærligedanskeskavan-

ker,somheletobankpakkerikketogfatom.Først

ogfremmestskalbankernehavemeresulpåkrop-

pen,sådekanståpåegnebenogikkebehøverat

gå tiggergang hos staten, mener lektor Johannes

Raaballe fra Institut forøkonomivedAarhusUni-

versitet.

”Den første kom, fordi danske banker stod i

alvorlige problemer med et kæmpe indlånsunder-

skud,dergjordedetnødvendigtmedenrednings-

pakkeioktober2008.Dervarkunentingatgøre;

nemligatgarantereforsamtligeindlånogindskud.

Detvarennødløsning,ikkeenløsningafproblemet,

somvarogstadiger,atbankernehavdelåntmange

flerepengeud,endmanhavdebeholdningtil”,siger

JohannesRaaballe.

Detbegyndteforfireårsiden.Fra2004til2008

fik den danske banksektor oparbejdet et indlåns-

underskudpå500-700milliarderkroner.Detsva-

rertilenudlånsvækstpå25procentomåret–her-

mederallegamlebankdyderskubbettilside.

”Jegforstårudmærket,atenenkeltbankprøver

nogetnyt,menatheleflokkengørdet–deterden

slagsspørgsmål,duikkekanbesvare.Deterganske

få,derikkelånerflerepengeud,enddeharstående

påbankbogen“,vurdererlektoren.

ingen tab på subprimelånDedanskebankerfikudbredtdenopfattelse,atkri-

senkomtilDanmarkudefra,oghvisdeheltuskyl-

digebankerikkefikpengefrastaten,villedethele

Fremoverskalbankernelæggevæsentligtflerepengetilsidetildårligetider,ogsåbørstatenforbydebrugenafstemme-ogejerbegrænsninger,derreeltsætteraktionærerneudenfordøren,nårdeharafleveretpengene,menerlektorJohannesRaaballe,AarhusUniversitet

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkFoto:JakobMark

➼

”Jegforstårudmærket,atenenkeltbankprøvernogetnyt,menatheleflokkengørdet–deterdenslagsspørgsmål,duikke

kanbesvare.Deterganskefå,derikkelånerflerepengeud,enddeharståendepåbankbogen“,sigerJohannesRaaballe.

mere sul på kroppen

24 Finansjanuar2010

nye sPilleregler

ende i økonomisk ragnarok. Hertil siger Johannes

Raaballe:

”Ioktober2008varkrisensletikkenåettilDan-

mark.Bankernehavdeligeafleveretregnskabfor3.

kvartal,ogdervaringenhensættelserafbetydning

i det kvartal. Da vi fik årsregnskabet, var der ikke

tabpåsubprimelån,mendervarsimpelthentabtpå

almindeligedanskeudlånskunder,ikkemindstinden

for ejendomsbranchen – og det har intet med

udlandetatgøre“.

DaBankpakke1komden5.oktober2008,var

flerebørsnoterededanskebankerfaldet–udenat

konjunkturenendnuhavdenåetdendanskegrænse.

Samlet har de to bankpakker ifølge Johannes

Raaballe sendt meget uheldige signaler. De sunde

bankerblevstraffet,ogdeusundebankerbelønnet.

ogbankpakkernehar intetgjort forat fjerneeller

disciplineredårligebankledelser.Tilgengældstillede

staten100milliarderkronertilrådighedvedBank-

pakke 2, så staten ifølge Johannes Raaballe i dag

hæfterforopmod800milliarderkronergennemde

tobankpakker.

økonomerplejerattropådefriemarkedskræf-

ter,menmåden,vidriverbankerpå iDanmark,er

ikke baseret på markedsmekanismen, ligesom de

flestebankersletikkeønskerstoreaktionærer,der

kangørederesindflydelsegældendeoverforbesty-

relsenogenenevældigdirektør.

”Bankerneskalgåudtilderesaktionærerogrejse

dennødvendigekapitalistedetforatfådeniform

af lånfrastaten.Deterderforglædeligt,attreaf

vorestørstebanker–Nordea,JyskeBankogSyd-

bank–hartagetetskridtidenrigtigeretningved

atrejsepengepåaktiemarkedet.Danmarkkanfået

meget bedre og mere effektivt banksystem, hvis

detvirkedepådetalmindeligeerhvervslivspræmis-

serligesomaltmuligtandet.Desværreforetrækker

bankerne at polstre sig med statslån frem for at

fjerne de stemmeretsbegrænsninger, der holder

storeinvestorerudenfordøren”,forklarerJohannes

Raaballeoguddybersingrundholdning:

”Jegertilhængeraf,atmarkedetkanklaretin-

gene.Derskalværenoglefornuftigespilleregler,for

ellersfungerermarkedetikke.Despillereglerersat

ud af kraft i den finansielle sektor, fordi aktionæ-

rerneikkekanbestemmedetmindste“.

seks banker uden stemmeretsbegrænsningerToudaftredanskebankerhar ingenstørreaktio-

nærer,dereruafhængigeafbankensledelse.Sam-

menmedprofessorKenL.BechmannharJohannes

Raaballeundersøgtde44børsnoteredebanker,og

afdemhar86procent stemmebegrænsninger,og

43procentharejerbegrænsninger.Kunseksbanker

har ingen begrænsninger, blandt andet Danske

Bank. Det fremgår af bladet Finans/invest 8/09,

somAarhusUniversitetudgiver.

Skalstemme-ogejerbegrænsningerfjerneside

danske banker, kan det ikke ske på aktionærernes

initiativ.Detkankunskeved lov,mener Johannes

Raaballe:

”IJyskeBankkræverenændringafstemmerets-

begrænsningerne, at 90 procent af aktiekapitalen

errepræsenteretpågeneralforsamlingen,svarende

til 225.000 aktionærer. Proppen sidder fast i fla-

sken, og aktionærerne kan simpelthen ikke få den

propaf,sådetkankunskevedlovgivning”.

Ifølge Johannes Raaballe kunne staten i forbin-

delsemedsåvelBankpakke1som2havestilletdet

sometgenereltkrav,atbanker,dervilnydegodtaf

enstatsligindskydergaranti,måfjernestemme-og

ejerbegrænsningerne.

egenkapital på mindst 12 procentIfølge Ken L. Bechmann og Johannes Raaballes

undersøgelse er omfanget af de danske bankers

egenkapitalidesenereårblevetkraftigtreduceret.

Det sketeenddaunderenhøjkonjunktur. Samtidig

erkvalitetenafegenkapitalenblevetforringet,idet

gammeldags egenkapital er blevet erstattet af

hybridkernekapitalogansvarlig lånekapital,hvilket

blotergæld.

JohannesRaaballeønsker,atbankernesegenkapi-

talskaludgøremindst12procent.ogvelatmærke

afdengodegammeldagsslags.Entilbagevendentil

gamledyderpådettepunkterdenvej,vindenblæser

såvelnationaltsominternationalt.

”Kommer man op på mindst 12 procent gam-

meldagsegenkapital,harskatteyderneikkeetpro-

blem med bankerne“, siger Johannes Raaballe og

pegerpå,atblandtandreDanskeBankharudbetalt

storesummertilaktionærerneistedetforatpolstre

sig – i en tro på, at man kunne klare sig uden så

megetkapitalatståimodmed.

Mere egenkapital kan banken få ved at rejse

pengehosaktionærerne.Mendeenevældigebank-

direktører er bange for at gå ud til aktionærerne,

derkanfindepåatkræve,atderskalennybesty-

relseind.

Modstanden fra finanssektoren begynder altid

meddetsammeargument,nemligatbankerneeri

eninternationalkonkurrence.Mendetargumenter

forkertogbliverbrugtpolitisktilatfåtingtrukketi

langdrag.

”Realitetener,atservibortfraNordeaogDan-

skeBank,såharviatgøremedetudprægethjem-

memarkedserhverv.Enhøjereegenkapitalforringer

hellerikkenogenformforinternationalkonkurren-

ceevne,fordideterikkedyrereatfinansieresigved

hjælp af egenkapital frem for lånekapital“, under-

streger Johannes Raaballe, der også som forsker

ønsker mere fokus på den finansielle sektor i den

offentligedebat.

”Det er jo helt forkert, at debatten styres af

Finansrådet. I samme forbindelse er Danske Bank

politisksetekstremstærk.DeharfåetBankpakke2

ændret flere gange, efter at Folketingets partier

havde vedtaget den. Det er altså noget af en

bedrift“.n

Der skal mere sul på kroppen➼

Finansjanuar2010 25

”Detersundfornuft,at

bankerneskalpolstresbedre.

Detkanmanbareikkeien

danskkontekstalene“,siger

MichaelBudolfsen.

politikerne skAl holde sig væk

➼

Finanskrisenkomvæltendeindovergrænsenogændredevilkåreneidendanskebanksektor.Detharkostetbankerogregeringendyrelærepenge,menfinanssektorenbørklaresigudenpolitikernesindblanding,menerFinansforbundet

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkFotoJasperCarlberg

26 Finansjanuar2010

nye sPilleregler

I det store internationale spil kan Danmark gøre

megetlidtiforholdtilenfinansielkrise.Netopfordi

Danmarkikkeselvkangennemføregrundlæggende

reguleringafdenfinansiellesektor,erderbehovfor

europæiskeinitiativerherognu.Detmenerfinans-

forbundets næstformand, Michael Budolfsen, i en

vurdering af, hvorfor Danmark blev ramt af

finanskrisen

”Danmark blev ramt, fordi de internationale

finansmarkederfrøstil.Ligepludseligkunnedanske

banker ikke få fornyet deres lån i udlandet, fordi

ingen var villige til at låne til hinanden“, siger

MichaelBudolfsenomdenfinanskrise,derblevfor-

stærketafdenglobaleejendomsprisboble,derbri-

stede,udenatDanmarkkunnegørenogetveddet.

Til gengæld er der en række lokale problemer,

somDanmarkkantagefatpå:

”I nogle pengeinstitutter er der bedrevet for

dårligledelse.Detdrejersigomdårligkreditstyring,

dårligsalgskulturog idetheletagetdårliggover-

nance“, forklarerMichaelBudolfsen,ogderforvar

der ikkenogetalternativ tildetobankpakker,der

dogindeholdtelementer,somikkeerheltgennem-

tænkt.

”Detvarrigtigtat ladebankernehæftesolida-

risk.Tilgengældkenderviikkeprisenpåbankpak-

kerne, men efter min bedste overbevisning kom-

merdendanskestattilattjenerigtigmangepenge

pådetobankpakker,så jeghåber,atmedierneer

ligesåflittigetilatkommenteredét,nårregningen

skal gøres op“, siger Michael Budolfsen, der helst

ser, at den finansielle sektor selv klarer at få en

bedrepolstringudenhjælpfraFolketinget.

”Detersundfornuft,atbankerneskalpolstres

bedre.Detkanmanbare ikke iendanskkontekst

alene. Hvis de danske banker skal have en højere

egenkapital end de udenlandske banker, som vi

konkurrerermed,bliverdetsværtatfå investorer

tildanskebanker“,sigernæstformandenoggørdet

klart, at når danske banker er så dårligt polstret,

skyldesdetetEU-direktiv:

”DesåkaldteBasel-reglerpasserikketildedanske

banker, og reglerne skader hele den europæiske

banksektorogharværetstærktmedvirkendetil,at

finanskrisen blev så voldsom, fordi pengeinstitut-

terne ikke som tidligere har kunnet hensætte til

fremtidigetab“.

Til gengæld tror Michael Budolfsen ikke på

påstandenom,atdanskebankermedstemme-og

ejerbegrænsninger har haft dårligere resultater

sammenlignetmedandre.

”Vi kan ikke finde en eneste dansk bank, hvor

grundentil,atdeikkekanfåkapital,erstemme-og

ejerbegrænsninger. Det er et spørgsmål om reli-

gion, om det er godt eller skidt“, siger Michael

Budolfsen.

godt udspil fra FinanstilsynetDet vækker absolut ikke begejstring i Finansfor-

bundet,nårdeterpåtale,atFolketingetblandersig

mereidenfinansiellesektor.

”Politikerne skal holde sig så langt væk som

overhovedetmuligt“, sigernæstformandenogud-

dyber:

”Sektorenkanselvgørenoget,menspørgsmåleter,

omsektorenvil.Tilgengældønskerjeg,atFinans-

rådetsanbefalingeromgodbestyrelsesskikefter-

levesivirksomhederne,ligesomFinansrådetskalse

atkommeigangmedcertificeringafkunderådgi-

vere.Detbehøverviikkelovgivningtil“.

DerermangepositivetakteridennyeStrategi

2011fraFinanstilsynet,dererpålinjemeddefor-

slag,Finansforbundetharbeskrevetisitegetudspil

”Påretkurs“.Blandtandeterdetfornuftigtogtil-

trængt,attilsynetfremovervilpraktisereenmere

helhedsorienterettilgangtilvirksomhederneiste-

det for at være fejlfinder. Finansforbundet har

længeplæderetfor,attilsynetpåtagersigenmere

aktivrolleiforholdtilvirksomhedernesledelse.

”Det er Finanstilsynets rolle at holde øje med

bankerne, men når alle i og omkring sektoren

kendtebådedriftogmetoderiRoskildeBank,kan

detdasetudefraundre,atderikkevarstørrebevå-

genhed hos tilsyn og politikere på det tidspunkt“,

menerMichaelBudolfsen.n

politikerne skal holde sig væk➼

Den nye selskabslov afløser Aktieselskabskoven og Anpartsselskabsloven.

Gennemgå det nye e-learning kursus Kapitalselskaber og få viden om:

• Ny lovgivning om kapitalselskaber

• Kapitalselskaber generelt og selskabsstrukturer

• Kapitalafgang og ophør af selskaber

Kurset indeholder tekst, dynamisk grafik og speak - klik ind på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

ER DU KLAR TIL AT HOLDE SELSKAB MED KAPITALEN?

28 Finansjanuar2010

I Philadelphia er en sherif blevet landskendt på at nægte at

udføre tvangsauktioner for bankerne. ”Flere af vores naboer,

familier og venner er kommet bagud med regningerne og

risikerer tvangsauktion“, skriver Philadelphias sherif, John D.

Green,påsinhjemmeside

SherifJohnD.Greenerafdemereprogressiveiennyten-

dens,hvordetoffentligeistigendegradovertagerdenøkono-

miske rådgivning frabankerne.Detsker, fordiderherskeren

opfattelseaf,atbankerneikke leveroptilderesrådgivnings-

ansvar,nuhvorkrisenkradser.

ISherifJohnD.Greensdistriktbetyderdetenslagsundta-

gelsestilstand,hvorbankerslet ikkemåhavekontaktmeden

problematisk kunde, hvis det ikke foregår uden mægling fra

enneutral,offentligtudpegetadvokat.

SherifJohnD.Greensmetoderharreeltændrethans job-

beskrivelse til at omfatte politiker og social aktivist, og han

læggerikkeskjulpå,athansættersitmoralskeansvarhøjere

endlovensord.

”Mit personale og jeg ser de hjerteskærende scener, der

udfoldersig,nårfamiliermisterhjemogbliversmidtpågaden“,

skriverhan.

Mægling i byrettenDet begyndte i marts 2008, hvor sheriffen sløjfede alle

tvangsauktioner.Hannægtedesimpelthenatudføredem.Den

slagseriUSAsvarendetil,atsheriffennægteratfølgeloven:

Byrettenhargodkendtetantaltvangsauktionerforbankerne,

ogsheriffenskaludføredem.

Idetjuridisketomrum,derfulgte,trådtePhiladelphiasdom-

mer,AnnetteRizzo,til.Destorebankervillesagsøgesheriffen

for lovbrud, og situationen truede med at udvikle sig til en

juridisk nedsmeltning. Hun lavede en aftale med bankerne.

tillidskrise

AmerikAnske

bAnk-rådgivere i knæ

AfStephanAlsman,freelancejournalist

Tillidentilamerikanskebankersrådgivningerpåsådanet lavpunkt, at flere stater er begyndt at overtagerådgivningsansvaret for bankernes kunder. Det sker,itaktmedatantalletaftvangsauktionereksploderer

Finansjanuar2010 29

Den går ud på, at hver gang en husejer bliver indstillet til

en tvangsauktion, bliver der automatisk booket tid til en

mægling i byretten. Husejeren får advokat- og rådgivnings-

hjælptilmæglermødet.

Måleter,atfærremisterdereshjem.Hvisdommerenvur-

derer, at bankerne ikke viser en reel interesse i at finde en

løsning, kan dommeren blot nægte dem retten til at sætte

husetpåtvangsauktion.Foreløbigeerfaringerviser,atkun20

procentafdehuse,dererindstillettiltvangsauktion,nuender

somenreeltvangsauktion.oftestfindesderenløsning,hvor

husejerenfårnedsatdemånedligeydelser.

Menoverordnetsåersituationen iPhiladelphiaetudtryk

for, at mange i USA ser det sådan, at bankerne har ydet så

dårlig rådgivning, at man ikke kan stole på dem, nu hvor

kastanjerneskalragesudafilden.

alternativt system for rådgivningSelvomsheriffensmetodeharfåetkritikfor,atdenbasaltset

ikke respekterer almindelige forretningskontrakter, så har

modellenspredtsig.ChicagoogBostonhar indførtmetoden

foratfåstandsetflodbølgenaftvangsauktioner.

Iandrestaterharmanogsåetableretetalternativtsystem

for rådgivning, hvor det offentlige træder ind som mellem-

mand. Newyorkere kan ringe 311 for at blive henvist til et

FinancialEmpowermentCenter.Ensolrigdag idecemberpå

et lokalt rådgivningscenter iBrooklynerder travlt.Nogleaf

klienternebliverrådgivetombasaleting:Hvordanman laver

et budget. Andre om, hvordan man får gennemtrumfet en

forhandling med sin bank. En besøgende, Christopher Allen,

har i snartetårhafttofuldtidsjobforat følgemedregnin-

gerne. Han prøver nu at få nedsat sin månedlige ydelse på

huset.

”Jegharopgivetattalemedbanken.Desigerblot,athvis

jeg ikkekanbetale,såmåjegopgivehuset.Jeghåber,atde

herkanhjælpemigindiendialogmedbanken“,sigerChristo-

pherAlleneftersinførstekonsultation.

banker uforberedt på rådgivningsbehovMankunnemåskeforvente,atbankernevillekæmpemodde

initiativer, der fratager dem rådgivningsrollen. Men i praksis

har bankerne svært med at følge med over for de tusinder,

somnetopnuertruetaffallit.ogbankernesynesaterkende,

atdeikkekanleveoptilderesrådgivningsansvar.

De har hverken tiden eller ressourcerne til at hjælpe deres

kunder.IfølgedenamerikanskebrancheorganisationAmerican

BankersAssociationharbankerneværetbagudfrabegyndel-

senafkrisen.

”Branchen har slet ikke været forberedt på omfanget af

rådgivning, som en bristet boligboble medfører“, siger John

Hall,SeniorVicePresidentiAmericanBankersAssociation,der

pegerpå,atdetnumedførerenforsinketuddannelsesindsats.

Som det seneste er brancheorganisationen gået i gang

med at tilbyde webinars (seminarer på internettet), hvor

bankfolkoverheleUSAkanlære,hvordandeskalforholdesig

tilkunderpåvejmodkonkurs.

”En hjælp til en økonomisk vurdering, om bankerne bør

forhandlemedkunden”,lyderdet.

Pointen er, at dén vurdering faktisk giver økonomisk

mening for bankerne. De fleste studier viser, at banken kan

reduceresinetabvedat indgå ienforhandlingmedkunden.

Nårenbank laderethusgåpåtvangsauktion,taberbanken

typiskopmod60procentaflånet.Hvisbankenderimodgen-

forhandlersineudeståender,kandetoftebetyde,atbanken

fåropmod70procentafsineudeståendetilbage.Derersta-

digettab,menmindreendvedentvangsauktion.

obama-administrationen har også prøvet at håndtere

problemet gennem det såkaldte HAMP-program (Home

Affordability Mortgage Program), som indtil nu har ydet

direktestøttetilenhalvmillionhusejere.n

dAnmArk vil kopiere usA’s forhAndlingssystem det danske realkreditsystem, hvor banker og realkre-ditinstitutter agerer mellemmænd i salget af obligatio-ner, åbner ikke op for, at husejere på samme måde kan forhandle vilkår og ydelser. men det har fra politisk hold været diskuteret i danmark, om en lignende for-handlingsmodel for virksomheder skal indføres. der har været tale om en dansk mæglerordning for konkurstru-ede virksomheder. en såkaldt rekonstruktør skal for-handle med banker og kreditorer.

30 Finansjanuar2010

AnsatteibankerogpengeinstitutteriTaiwanbrugermangefrivilligetimerpåvelgørendeformålsomathjælpefattigeogofrenefornaturkatastrofer

socialt ansvar

bAnkAnsAtte hjælper fAttige

I2009harover5.000medarbejdereiHSBCi

Taiwanlagtover14.000timersfrivilligtarbejde.Det

talstigerheletiden,ogmedarbejderneervildemed

arbejdetogfællesskabet.Blandtandetvednatur-

projekter,hvorderryddesopogplantestræerTekstogfoto:PerVintherogAsgerMuurholm

Taiwan er en ø med cirka 30 millioner indbyggere

180 kilometer fra Kina. Taiwan er lidt mindre end

Danmark, og hovedstaden hedder Taipei. Med så

lidtpladsbormantæt,ogspecielt ihovedstaden,

hvor mange millioner scootere drøner rundt som

hidsige fluer med styrthjelme mellem biler, busser

og fodgængere. Her har mere end seks millioner

købt ansigtsmasker for at beskytte sig mod influ-

enzaA,ogdefylderogsågodtigadebilledet.

Stål,glasoguniformeredevagterpådyreadres-

ser er normalt ikke noget, man forbinder med

socialtansvarogfrivilligthjælpearbejde.Mensådan

erdetiTaiwan.ogsåiHSBC–enafverdensstørste

banker-derharadresseiWorldTradeCenteriTai-

pei.Hererdetfrivilligearbejdenærmesteksplode-

retdesenesteår.

”Fra2005harvimålrettetdeansattesfrivillige

arbejde.Voresmåleratfåfolkengageretisamfun-

detoggøreenindsats.ogdetserudtil,atmedar-

bejderneervildemeddet.Demeldersig ligemed

det samme, når vi offentliggør det på intranet”,

sigerDeborahChang,derersenior-vicepræsidenti

GroupCommunicationsiHSBCiTaiwan.

belønninger og præmierI2009harover5.000medarbejdereiHSBCiTai-

wanlagtover14.000timersfrivilligtarbejde.Det

ernæstenligesåmegetsomdesenestetreårtil-

sammen. og det er hele tiden stigende. Ud over

socialtsamfundsansvarbliverdeansatteopmuntret

til det frivillige hjælpearbejde gennem belønninger

og præmier. Den enkelte medarbejder og afdelin-

gernekæmperomatblivedebedste,ogentimes

frivilligtarbejdeeretpoint.Nårdererpointnokpå

denfrivilligekonto,ellermanharudførtekstraordi-

nærtmangetimersindsats,udløserdetkuponertil

shopping,rejser,opholdm.m.

”Det er vigtigt at anerkende det frivillige

arbejde. Vi håber, at det giver HSBC gladere og

bedre medarbejdere. Det er også en langtidsinve-

steringforattiltrækkedebedstemedarbejdere,og

dettilførermereværditilalleiHSBC,ogvibliveren

bedrearbejdsplads”,pointererDeborahChang.

HSBC har fem indsatsområder. Det største er

GuanduNaturePark iTaipei,hvorHSBCsomstor-

sponsorlæggermasserafpengeogfrivilligtarbejde.

De øvrige aktiviteter og fokusområder er: Fat-

tige og handicappede, genbrug, ulykker og kata-

strofer i samarbejde med Røde Kors samt samar-

bejdemedvelgørenhedsorganisationer.

”Folkkanvælge,hvordegernevilhjælpe,udfra

hvad der interesserer dem. Den afdeling, der til-

sammen har udført mest frivilligt arbejde i 2009,

fårenbelønning.Afdelingskonkurrencerernytiår,

Finansjanuar2010 31

hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

kUrser

jOBsø

gNiNg

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

ogdeharfundetudaf,atdeterbedstatarbejde

sammen.Detopbyggerenstorteamspirit”,pointe-

rerDeborahChang.

Som organisator i en afdeling får du desuden

ekstrapoint.

Jordskælv og tyfonerDet seneste initiativ fra HSBC er at hjælpe med

oprydningen efter tyfonen Marakot. Det ligger i

klar forlængelse af et tæt samarbejde med Røde

Kors,sombl.a.komtiludtryksidsteår,dajordskæl-

vet i Kina kostede mange tusinde menneskeliv og

byer,derblevlagtøde.Enkatastrofe,derdendagi

dagstadigtrækkerdybesporidetkinesiskesam-

fund,fordisåmangeerberørtafkatastrofen.

VivianLeongervicepræsidentiCardoperations

iHSBCiTaiwan.Hunoghendesafdelingharværet

frivilligeiarbejdetmedathjælpejordskælvsofrene

ogmedatgenopbyggeogorganisere.Hunharlige-

fremskabtetsystem,dergørhelehjælpearbejdet

hurtigereogmereeffektivt.

”Jeg var med Røde Kors sidste år efter jord-

skælvetiKina,ogvitogimodenmassedonationer,

hvor folk skulle udfylde skemaer. Det tog alt for

langtid,heltoptil3-4minutterpr.formular,ogder

var40.000donationerialt.Donationerneerlige-

som det vigtigste, og jeg og mine kolleger gjorde

heleprocessensmartereoghurtigere, sådethele

komtilatglidemegetbedre.Denmetodebrugerde

endnu”,fortællerVivianLeongmedstolthed.

Personlig tilfredsstillelseHunoghendesafdelingernogleafdemestivrige,

når det gælder frivilligt arbejde. Alle 65 i hendes

afdelingermed.

”Detgjordemigogminekollegerrigtiggladeat

kunnehjælpefolkinød.Detgiverenpersonligtil-

fredsstillelse.HSBCharstorværdiformig,ogvigør

noget for samfundet. Jeg koordinerer informatio-

ner,ogdetermegetvigtigt,atmanikkeskalstarte

franulhvergang,viskalud.AlleermediHSBC,og

det gør arbejdet og hverdagen meget bedre. Det

giveraltogalleekstraværdi”,menerVivianLeong.

Lige nu er det tyfonen Marakot, der fylder

megetpåTaiwanogiHSBC’sfrivilligearbejde.

”Vi besluttede ret hurtigt, at vi skulle hjælpe

32 Finansjanuar2010

socialt ansvar

bAnkAnsAtte hjælper fAttige

EtafhovedområdernefordetfrivilligearbejdeiHSBCerathjælpefattigeoghandicappede.'Deøvrigeområderer

genbrugogikkemindstulykkerogkatastroferisamarbejdemedRødeKorsogvelgørenhedsorganisationer

› Hongkong and Shanghai Banking Corporation li-mited (HSBC) er etableret i Hong kong og Shang-hai i 1865 og er en del af HSBC-koncernen – en af verdens største banker og finansielle organisa-tioner. HSBC-koncernen har over 8.500 kontorer i 86 lande og områder i europa, Asien, nord- og Sydamerika, mellemøsten og Afrika og har me-re end 100 millioner kunder på verdensplan og ak-tiver på 2.422 mil liarder US $ per 30. juni 2009. HSBC har 3000 ansatte i Taiwan i 34 afdelinger.

› Taiwan har cirka 30 millioner indbyggere og ligger 180 kilometer fra kinas sydøstlige hjørne – adskilt af hav. Taiwan er lidt mindre end danmark. Hovedstaden hedder Taipei.

› Taiwan bliver officielt kaldt republikken kina og er den ene af de to kinesiske stater. den anden er Folkerepublikken kina, normalt omtalt som kina. republikken kina administrerer nu kun Taiwan, penghu og en række øer uden for Fujian som Quemoy og matsu.

› republikken kina blev grundlagt, efter at kejser-dømmet faldt i 1911, og dets nationalistregering, kuomintang, beholdt kontrollen over størstedelen af kina frem til 1949, da kommunisterne under den kinesiske borgerkrig havde erobret det meste af landet. kuomintang-regeringen flygtede da til øen Taiwan, hvor den har holdt til siden. repu-blikken kina, der var en af grundlæggerne af Fn, hævder aktivt at repræsentere kinas eneste lovlige regering og var internationalt anerkendt som så-dan frem til 1971, da den mistede kinas plads i Fn og det permanente sæde i Fn's Sikkerhedsråd til fordel for Folkerepublikken kina.

fAktA hsbc tAiwAnofrene for Marakot. Der foregår en kæmpestor

fundraisingiTaiwan,ogvitagerosafatorganisere,

tage imodtelefoner,penge, indbetalingerogkvit-

teringer.VisamarbejdermedRødeKors,ogvier i

dialog hele tiden for at forbedre det frivillige

arbejde”,sigerDeborahChang.Forhendeerinvol-

veringafmedarbejdernedetvigtigste.

”Vi laver uddannelse og skaber et miljø for

medarbejderne. Folk føler sig tilfredsstillet, når de

har været ude at udføre frivilligt arbejde. Vi har

ogsåsjovefamilieeventsmedbørnogfamilier.Det

handler om at involvere familierne, det er essen-

tielt”.

HSBCfårmedandreordmegetudafdet.

”Ja,vistårmedenfølelseafstolthedogmedar-

bejdere,dersynes,atHSBCerdetbedstestedat

arbejde.Deteressentieltforos,ogsågørvinoget

godtforsamfundet”.n

Finansjanuar2010 33

EnmandiUSAharfundetenanderledesmådeatfåsinepengetilatynglepå

AfJensSillesenjsi@finansforbundet.dk

Tænksigatfåpengenenæstenottegangeigenforsininvestering.Detlydernæstenforgodttilatvære

sandt,menhvergangMarcSkyfraNewJerseyfårendollarseddelihånden,fårhan7,95dollarigen.Deter

dogikkegennemalmindeliginvestering,mengennemenalternativmådeatbrugepengepå.

Hankrøllerkontantersammen.Dogikketilfældigt,mensirligtogsystematisk,sådetligneraltframus

tilelefanter.Fradinosaurertilrumskibeogfrapaventiljulemanden.

Dererogsåen”Adultsonly”-sektion,mendenskånervivoresmeresarte læsere for.Dukanseden

og mere dollar-origami på www.dollarartist.com. Alle eksempler her på siden er lavet af bare en enkelt

dollarseddel.n

krølledekontAnter

TEMA: UETISkE InvESTERIngER

34 Finansjanuar2010

Finansjanuar2010 35

DefemstorebankkoncernerNordea,DanskeBank,JyskeBank,SydbankogNykredithartilsammeninvesteringerfor2,5milliarderkroneri19virksomheder,

somerkendteforatbrydemedinternationalenormervedrørendevåbenproduktion,miljø,børnearbejdeogmenneskerettigheder

profit med bivirkninger

Foto:Scanpix

36 Finansjanuar2010

TEMA: Uetiske investeringer

Er det troværdigt at have en CSR-politik, som jo

handler om virksomheders integration af etiske,

sociale og miljømæssige hensyn i deres måde at

driveforretningpå,samtidigmedatmaninvesterer

mange hundrede millioner kroner i selskaber, som

er berygtede for at overtræde menneskerettig-

heder, at producere atomvåben og at forurene

floderogregnskovemedkemikalier?

Magasinet Finans har bedt Danwatch under-

søge,hvor store investeringerDanskeBank,Nor-

dea,JyskeBank,NykreditogSydbankhariselska-

ber,derersortlistetforuetiskadfærd.

Danwatchhartagetudgangspunktiensortliste

med 29 virksomheder, der af etiske hensyn er

blevet diskvalificeret som investeringsobjekter på

mindsttoudaffølgendetreforskelligeudelukkel-

seslister. Det drejer sig om udelukkelseslisten fra

PenSam(anvenderdetanerkendtebritiskescree-

ningsbureau EIRIS), Norges kommunale landspen-

sion KLP (anvender det anerkendte skandinavisk

baserede screeningsbureau GES Investment Ser-

vice) og Statens Pensionsfond i Norge (anvender

EIRIS, men supplerer med analyser fra eget etisk

råd).

De fem store bankkoncerner Nordea, Danske

Bank,JyskeBank,SydbankogNykredithartilsam-

men investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19

virksomhederpåsortlisten.

Danske Bank-koncernen tegner sig for knap

1.300 millioner kroner af investeringerne i de

sortlistedeselskaber.Nordea-koncernencirka700

millioner kroner, Jyske Bank-koncernen knap 400

millionerkroner,Sydbank60millionerogNykredit

50millionerkroner.

Danwatch’screeningafbankernesinvesteringer

erbaseretpåoplysningerfraoktoberognovember

2009 – dog er værdien af Danica Pensions og

Nordea Liv og Pensions investeringer baseret på

oplysningerultimo2008./CJO

se hele dokUMentationen For de

danske bankers investeringer På

FinansForbUndet.dk/Uetiskeinvesteringer

støtte til død og ødelæggelse?Destoredanskebankerharsolgtderesaktieriselskaber,derproducererklyngebomberoglandminer,meninvestererfortsatmangehundredemillionerkronerivirksomheder,derproducereratomvåben,ødelæggermiljøetellerovertrædermenneskerettigheder

Finansjanuar2010 37

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dk

sortlistede våbenproducenter: › BAe Systems

› Boeing

› eAdS

› Finmeccanica,

› Honeywell

› northrop grumman

› Safran

› Serco group

› United Technologies

de fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 600 millioner kroner i disse ni selskaber, som er dybt involveret i produktion af atomvåben.

sortlistede miljøsyndere:

› Barrick gold

› Chevron

› exxon

› Freeport mcmoran

› rio Tinto

de fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 1.200 millioner kroner i disse fem selskaber, som anklages for at forurene floder og regnskove.

sortlistede overtrædere Af menneskerettigheder: › Bridgestone

› dongfeng motor group

› vedanta

› Wal-mart de mexico

› Wal-mart Stores

de fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 700 millioner kroner i disse fem selskaber, som anklages for at bruge børnearbejde og tvangsarbejde eller at forbyde de ansatte at organisere sig i fagforeninger med videre.

børnearbejdere på gummiplantage

Bridgestone, der er en af verdens største producenter af dæk,

anklages for at benytte sig af tvangsarbejdeog børnearbejde i

Liberias og verdens største gummiplantage med 6.000 arbej-

dere,somejesafBridgestonesdatterselskaberFirestone.

I 2005 lagde ILRF (International Labor Rights Fund) sag an

mod Bridgestone på vegne af 12 voksne og 23 børn, der alle

arbejderpåFirestonesplantage.Anklagenlyderpåtvangsarbejde

ogbørnearbejde.Sagenkørerstadig.

PåFirestonesplantageskalenarbejderforatopnåendagsløn

på3,19dollarsnåenurimelighøjkvote;enkvote,somBridgesto-

nesegenCEoDanAdomitisietinterviewmedCNNinovember

2005måtteindrømme,villetageenenkeltarbejderminimum21

timeratnå.Bliverkvoten ikkemødt,halveresdagslønnen.Som

følgeafdeurealistiskekravderstillestilarbejderne,tvingesdetil

at inddrage deres børn i arbejdet, og der rapporteres om børn

heltnedtil9-års-alderen,derarbejderpåplantagen.Børnenes

arbejdebestårblandtandetiatslæbespandefyldtmedgummi.

En enkelt spand gummi vejer omkring 30 kilo, og børnene

tvinges til atbære toadgangenoverflerekilometre.Desuden

arbejderbådevoksneogbørnmedgiftigesprøjtemidlerudendet

nødvendigesikkerhedsudstyr./kH

danske bank, nordea og nykredit har til sammen investeringer for 26 millioner kroner i bridgestone.

38 Finansjanuar2010

TEMA: Uetiske investeringer

bAnker: vi Arbejder med etikken

Dialogmeddeselskaber,somikkeharordentligstyrpåderesproduktion,erbedreendblotatsælgeaktierne,menerdestoredanskebankerogfastholder,atdeermedtilatpåvirkeselskabermedetdårligtrytilenbedreadfærd

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dk

LarsBoBertram,somerdirektørforAssetManage-

ment i Nykredit, hilser lister over selskaber med

uetisk adfærd, som den Danwatch har lavet, vel-

komne, men han bruger dem som udgangspunkt

forendiskussionogikkesomenfacitliste.ogden

holdningharhanfællesmedalledefemvirksom-

heder, som Finans har konfronteret med resulta-

terne.

”Dereringentvivlom,atvikanblivebedre,men

vibrugermangeressourcerpåatarbejdemedetik-

ken,ogvigør,hvadvikan“,sigerLarsBoBertram,

dahanforeholdesoplysningerneominvesteringeri

virksomheder,derikkeerfineikanten.

Løsenet for Nordea, Danske Bank, Nykredit og

Sydbankerdialog.Ennytilgangforaktivtejerskab,

som de finansielle virksomheder mener, er mere

virkningsfuldt end blot at sælge aktierne. Men

selvfølgeligogsåetbegrebmedmegetelastiki.

Arbejdet med etikken er dog blevet betydeligt

mereprofessionelt indenfordesenesteto-treår,

hvor Nordea og Nykredit har skrevet under på

FN’sprincipperforansvarligeinvesteringer,UNPRI,

og hvor Danske Bank og Sydbank forbereder sig

ogforventeratgøredetiløbetaf2010.Nårman

skriverunderpåUNPRI,forpligtermansigtildialo-

genogtilatoffentliggøreenhandlingsplanhvertår.

ÉntingerDanwatch’kontantetal:Samletharde

femvirksomhederinvesteretomkring2,5milliarder

kroner i virksomheder med et meget blakket ry.

Megetmindrekontanterdet,nårmanskaldisku-

tere de enkelte investeringer og holdningerne til

dem.

investorer påvirker til bedre adfærd Der er for eksempel Wal-Mart, verdens største

detailhandelskæde,der imangesammenhængeer

anklaget for at undertrykke arbejdstagerrettig-

heder.

”Den attitude har firmaet ændret grundlæg-

gende i de seneste år. Nu er det kun i USA, Wal-

Mart fortsat stædigt bekæmper fagforeninger.

Somenkompensationharmanhergivetdeansatte

en mere progressiv social security-ordning end

nogenandendetailhandelskæde i landet.ogWal-

Martharogsåidesenesteårlangtsigmegetiselen

foratundgåbørnearbejdeiheleproduktionsleddet,

i høj grad takket være investorernes påvirkning“,

fortællerAllanPolack,direktørforNordeaskapital-

forvaltningogopsparing.

”DeterselvfølgeligikkealenepågrundafNordeas

henvendelser. Det er hele den globale attitude, der

erændret.Detertakketværeinvestorer,derslutter

sigsammen, journalister,der råberop,og idethele

tagetdenoffentligeopinion,somharmerefokuspå

virksomhedernesansvar.Resultateter,atudviklingen

gåridenrigtigeretning,oggenerelterjegretoptimi-

stisk“.

oghanfortæller,hvordanChevronharrespon-

deretmeget lydhørtpå investorernesubehagved

konsekvenserneafolieudvinding inaturreservater.

Godtnoker regnskoven ikkeblevetgenoprettet i

deområder,ChevronovertogmedkøbetafExxon,

mendereraftaltprocesserforolieudvinding,såder

tageshensyntilmennesker,landbrugognaturide

berørte områder for at forhindre fremtidige øde-

læggelser.

”atomvåben er jo tilladt og indgår officielt i nogle

landes våben arsenaler. anvendelsen er Kontrolleret ved

Konventioner og iKKe-spredningsaftaler. hvis vestlige

investorer holder sig ude, ender det med, at Kun paKistan

har en bombe. det er vel iKKe det, vi vil have?“NielsSkovvart,afdelingsdirektøriSydinvest

Finansjanuar2010 39

også en virksomhed som Nestlé har ladet sig

påvirkeafetkombineretpresfrainvestorerogden

offentligemeningtilatændremarkedsføringenfor

modermælkserstatning.ogExxonMobileerfraat

blive grebet i alvorlig korruption blevet en aktiv

bekæmper af korruption med oplysningskampag-

nerogundervisningafansatte.

”Vierkommetrigtiglangt,iforholdtildengang

vireageredeimpulsivtmedatsælge,hvergangder

blevrejstensagipressen“,sigerLarsBoBertram.

”Nuharvipolitikker,visamarbejder,ogvipåvirker“.

BådeNordeaogNykreditharallieretsigmedfir-

maer, der screener deres store porteføljer, som

omfatter flere tusinde virksomheder, og de har

ogsåfirmaer til athjælpesigmedat synkronisere

investorhenvendelser,såderertyngdebag.

Entingerdetaktiveengagement,enandenting

erholdningentil,hvadmankaninvesterei.

investeringer i atomvåben Ingenafdefemvillefraskrivesigat

investereienvirksomhed,derpro-

ducerer våben, heller ikke atom-

våben.

”Atomvåbenerjotilladtogind-

går officielt i nogle landes våben-

arsenaler. Anvendelsen er kontrol-

leret ved konventioner og ikke-

spredningsaftaler. Hvis vestlige

investorerholdersigude,enderdet

med,atkunPakistanharenbombe.

Det er vel ikke det, vi vil have?”, spørger Niels

Skovvart,afdelingsdirektøriSydinvest,retorisk.

”og vi er investorer, ikke politikere“, siger Lars

BoBertram.

Et andet spørgsmål er, hvordan man forholder

sigtilunderleverandører.

”Mangevirksomhedererkommetpåsortelister,

fordideproducererdeletilatomvåbenellerfrem-

føringssystemertildem.Detgælderforeksempel

en virksomhed som Boeing. Vi kan alle lide deres

flyvemaskiner, og ja, så producerer de også nogle

løftesystemer, der måske kan bruges til atomvå-

ben,menhvorlangtudikædenskalmangå.Hvad

medmetallet,derisidsteendemåskebliverbrugt

tilnogetskidt,ellerhvadkanhjuletikkebrugestilat

transportere. Der er ikke meget, der er sort eller

hvidt”,forklarerdirektørenforAssetManagementi

Nykredit.

negativlister Dererdognoget,derersåsort,atingenafdefem

vilrøreveddet,ogdetervåbensomklyngebomber

oglandminer,forbudtaf internationalekonventio-

ner.

”Det sker også, vi mister tålmodigheden, hvis

virksomheden reagerer på vores henvendelse ved

at bede os om at hoppe i havet eller er urimeligt

sendrægtige“,fortællerLarsBoBertram.

Både Danske Bank, Nykredit og Nordea har

negativlister over virksomheder, som de ikke vil

investerei,somliggertilgængeligepådereshjem-

mesider.

”Menvoreslisteerkort“,sigerLarsBoBertram.

”De store aktieselskaber er jo dybt kapitalistiske.

Ingen ansvarlig ledelse vil sidde store investorers

henvendelseroverhørige“.

”Generelter lydhørhedenvokset.Selvdemest

negative virksomheder begynder at flytte sig. og

for os er villigheden til forandring det vigtigste.

Mendererdaingentvivlom,atviogsåifremtiden

engangimellemblivernødttilatsælge,hvisudvik-

lingengårfortrægt“,sigerAllanPolack.

ogsåerderendeligovervejelserover,hvaddervil

ske,hvisdevestligeinvestorertrækkersig.

”Der kunne let komme nogle, der slet ikke

bekymredesigogsletikkestilledekrav“,sigerLars

BoBertram.

lister uden nuancer ErikAlhøj,direktørforGESInvestmentService,er

merebramfrienddeansvarlige frapengeinstitut-

terne.

”Man kan i virkeligheden ikke lave en sortliste,

somDanwatchgør.Deteraltforunuanceret.Den

internationaletrenderaktivtengagementog ikke

at sælge virksomheder, der er diskussion om. For

alle parter er det bedst med aktivt ejerskab. For

virksomheden,for”ofrene“ogforinvestorerne.

Virksomhedenfårenchanceforatblivebære-

dygtigogforbedresitimage.ofreneharglædeaf,

at virksomheden lærer at tage socialt ansvar, og

investorernekantjenepengeved,atproblemer,der

holdtkursennede,bliverløst“.

Men han understreger betydningen af, at der

også reelt er tale om et aktivt

engagement. I virkeligheden ville

han helst sondre mellem dialog og

aktivtejerskab.

”Dialog er for spagt som et

alternativtilatsælgeaktierne.Det

hørertilalmindeligfairness,atman

taler med virksomheder, der er

ansvarlige for kontroversielle for-

hold,indendehængesud.Etaktivt

ejerskab indebærer, at der er en

vedvarendekontakt.Atmanseriøst

forsøger at ændre noget. At man kommer med

konkreteforslagtil,hvordandetkangøres,forslag,

somforeksempelkanforelæggestilengeneralfor-

samling.ogmanskalværetålmodig.Arbejdetkan

tagelangtid.Idekommendeårsregnskabervildet

forhåbentligt vise sig, hvem der tager engage-

mentetalvorligt“,sigerErikAlhøjoghenvisertilden

nye lov om virksomheders samfundsansvar, der

forpligter virksomhederne til at oplyse om deres

arbejdemedsamfundsansvar.n

”den internationale trend er aKtivt

engagement og iKKe at sælge virKsomheder,

der er disKussion om. for alle parter er

det bedst med aKtivt ejersKab. for virKsom-

heden, for ”ofrene” og for investorerne“.ErikAlhøj,direktørforGESInvestmentService

40 Finansjanuar2010

TEMA: Uetiske investeringer

støtte til død og ødelæggelse?

mineselskab ødelægger naturen på papua ny guinea

Mineselskabet Freeport-McMoRan copper & gold inc. er berygtet for

omfattendeforureningpåPapuaNyGuineaiIndonesien.Selskabetejerog

driverGrasberg-minen,somerverdensstørsteguldmine,ogifølgeenarti-

keliNewYorkTimesfra2005erFreeportdirekteansvarligforatforurene

regnskoven og floderne med giftigt spildevand indeholdende tonsvis af

kobber,cadmiumogandretungmetallerframinedriften.Grasberg-minen

udlederhverdagover230.000tonsspildevand.Fleremiljøorganisationer

mener,deterdendirekteårsagtiluopretteligskadepåplante-ogdyreliv

samt ikke mindst på regnskoven og den indfødte urbefolkning. Freeport

haringenplaneromatændrepåsinprocedureforbortskafningafspilde-

vandellerpåandenmådenedbringesinskadeligepåvirkningpåmiljøetpå

PapuaNyGuinea.Selskabethævder,atforureningener indenfor lovgiv-

ningensrammer.

Avisartiklen i New York Times dokumenterede ved hjælp af interne

Ansatte må ikke organisere sig i fagforeninger

Wal-MartStoreserverdensstørstesupermarkedskædemedover8.000forretningerverdenover

ogmereend2,1millioneransatte.Virksomhedenerkendtforsitenormevaresortimenttil lave

priser,menWal-Marterogsåberygtetfornotoriskdårligearbejdsforhold.Enlangrækkeartikler

i medierne kritiserer Wal Mart for at nægte de ansatte ret til at organisere sig i fagforeninger.

Desudenharsupermarkedskædenværetinvolveretienrækkeretssageromdårligelønogarbejds-

forhold. I 2008 fik 67.500 tidligere og nuværende medarbejdere medhold i en retssag om,

atWal-Martsystematiskhavdetilbageholdtlønnentildem.Wal-Martskvindeligeansattefårkon-

sekventenlaverelønendmændene,ogsåkritiseresWal-Martforatbenytteunderleverandører

rundtomiverden,sombenyttersigafbørnearbejdeogmegetkummerligearbejdsforhold./kH

danske bank, nordea, Jyske bank. nykredit og sydbank har tilsammen investeringer for næsten 500 millioner kroner i Wal-Mart.

Finansjanuar2010 41

oplysninger,atFreeportharbestukketdet indonesiskemilitærtilatsørge

for bevogtning af Grasberg-minen. Flere ledende officerer modtog over

100millionerkronerframinegiganten,hvilketerforbudtifølgeindonesisk

lov.LigeledesmodtogIndonesienstidligerediktator,Suharto,sammenmed

sinfamilieenormesummerogdyremiddageframineselskabet.Grasberg-

minenbevogtesidagafenregulærhærogertotaltutilnærmelig.I1977

angreb en lokal oprørsgruppe, Free Papua Movement, en af selskabets

rørledninger, hvor der skete skader for millioner. Det lokale indonesiske

militær, hyret af Freeport, svarede igen med en gengældelsesaktion, der

menesathavekostetover800menneskerlivet./kH

danske bank, nordea, Jyske bank og nykredit har til sammen investeringer for knap 100 millioner kroner i Freeport McMoran.

TEMA: Uetiske investeringer

AtomvåbenproducentenNorthropGrummanerenafverdensstørsteleverandørerafvåben,ogifølgedennorskekommunalepensionsfond,KLP,harselskabetbekræftet,atdeter

involveretiudvikling,produktionogvedligeholdelseafkernevåben.NorthropGrummanharifølgesinegenhjemmesideansvaretforvedligeholdelse,driftog

opgraderingafdetamerikanskeluftvåbensMinutemanIII-system,somerlangtrækkendeatommissilerogudgørhovedelementetiUSA’slandbaseredestra-

tegiskekernevåben,ogsomnuskalmoderniseres,sådetkanværeoperationeltdenæstemangeår.Kontrakten,somNorthropGrummanhar,omfatter

ansvaretforgennemførelsenaf10forskelligemoderniseringsprogrammerforatommissilerne,blandtandetPRP(PropulsionRenewalProgram)forudskift-

ningogopgraderingafraketmotorertilMinutemanIII./kH

danske bank, nordea, nykredit og sydbank har tilsammen investeringer til en værdi af 54 millioner kroner i northrop grumman.

oliegigant forurener Amazonas-junglenDetamerikanskeenergiselskabChevronerenafverdensstørsteproducenteraf

olie og gas og har ifølge den norske kommunale pensionsfond, KLP, forårsaget

omfattendeforureningafAmazonas-jungleniEcuador.I30årledteselskabet,der

denganghedTexaco,indtildetblevopkøbtafChevroni2001,mereend65milli-

arderliterolieholdigtspildevandudijunglen.

Kræftfremkaldendegiftstofferblevdumpetibrøndeijunglen,ogdeterårsag

til,atvandetogjordenerstærktforurenet,hvilketharhaftstorekonsekvenserfor

mangelokalsamfundiområdet.Hertilkommer,atoliegigantenharefterladtover

1.000urensedespildevandsbassinersamtspildtmereend60millionerliterråolie

frahovedrørledningenudiregnskoven.oprydningenaleneskønnesatkunneløbe

opimereend30milliarderkroner.I1990’erneindgikTexacoenaftalemedrege-

ringeniEcuadoromoprydning,menenuafhængigundersøgelsefra2008påviser,

atomkring90procentafdeundersøgtedumpning-pladserstadigharhøjekon-

centrationerafgiftigeogskadeligestoffer.Chevronmener idag ikke,atdehar

ansvaretforenyderligereoprydning,idetdehenvisertil,atregeringeniEcuador

løsteTexacoforyderligereforpligtelser,daTexacohævdede,atdenaftalteopryd-

ningvartilendebragt./kH

tilsammen udgør værdien af danske banks, nordeas, Jyske banks, nykredits og sydbanks investeringer i chevron 415 millioner kroner.

42 Finansjanuar2010

Finansjanuar2010 43

Vejentilhelvedeerbrolagtmedgodeforsætter,

menvejentilhimlenerderingenanvisningerpå.

Hermåviselvbanestienistenetterræn.

Sådan er det også for pengeinstitutter og

pensionskasser,dergernevilhaveenetiskprofil.

Som så meget andet startede bevægelsen i

USA,hvorreligionenermedtilatsættedagsor-

denenimangesammenhænge.

Kvækerne startede i 1600-tallet med at

bandlysetidenstostoreindustrier:krigogslave-

handel.Andrereligiøsegrupperfulgte ikvæker-

nessporvedatnægteatinvesterei”sinstocks”

– syndefuldeaktier som investeringer i alkohol,

tobakoggambling.

IDanmarkgikmanmindrereligiøst,menmere

humanistisktilproblemstillingen.Iførsteomgang

viste de store finansielle virksomheder deres

gode sindelag ved at sponsorere forskellige

sports-ogkulturbegivenheder,men idesenere

årerdetblevetalmindeligtfordestørsteatind-

drage de etiske overvejelser i kerneforretnin-

gerneogkerneydelserne.

Menigmanderpludseligblevetenmedspiller

påaktiemarkederneviademangenyepensions-

ordninger. På den ene side var det vældigt

abstraktepenge,sommanikkeskænkedemange

tankerogikkegjordemegetudafatkontrollere.

Menpådenandensidebrødmansigikkeom,når

journalisterkunneafsløre,atdepenge,derskulle

sikrealderdommen,blevbrugttilatstøttevirk-

somheder, der producerede våben eller brugte

børntilarbejdet.Aftenkaffenforanfjernsynetfik

enbittersmag.

Derfor vedtog mange virksomheder CSR-

politikker,derskullestivedenetiskeprofilaf.

ikke sort og hvidt ”Det er komplicerede problemstillinger uden

entydige løsninger”,siger lektorSteenVallentin,

CBS.

”Pensionskasserneeraf lovgivningenforplig-

tettilatsikreindskyderneetafkastpåmarkeds-

vilkår,sådererikkefriadgangtilatsættealmin-

delige forretningsprincipper over styr. Men på

trods af de lovgivningsmæssige begrænsninger

erdermangemuligheder,ogdeterminvurde-

ring,atnogle investorerkunnegøremereudaf

arbejdetmedetik.Nårstoreinstitutionelleinve-

storersomforeksempelDanicaPensionerblevet

hængt ud for at investere i klyngebomber på

trods af deres etiske retningslinjer, og når det

synes at komme som en overraskelse, er det –

med tanke på deres øvrige professionalisme –

udtryk for mangel på rettidig omhu. Når det

kommerbagpå ledelsen,erdet, fordiman ikke

har taget de etiske problemstillinger alvorligt

nok”,sigerSteenVallentin.

Han efterlyser, at de danske finansielle virk-

somhederfårenmereprofessionelogsystema-

tisktilgangtiletiskeinvesteringer:

”Etikken skal ikke bare være en interessant

facetifortællingenomsigselv.Virksomhederne

skal vise større villighed til at tage problemet

alvorligt,såviundgåralledeafsløringer,dertil-

syneladende kommer som en stor overraskelse

forselvdevirksomheder,dergørendydudafat

havestyrpåbutikken”.

en meget lidt perfekt verdenSomenklarmarkeringanbefalerSteenVallentin,

at man offentliggør negativlister over, hvilke

typer af virksomheder man ikke vil investere i.

Det vurderer han som mere gennemsigtigt end

lange lister over porteføljens sammensætning,

somdenalmindeligeinvestorikkeharenchance

foratforholdesigtil.

Endnu mere progressivt ville det selvfølgelig

være,hvismanhavdeenmereoffensivogpositiv

tilgangtil,hvadmanaktivtønskedeatinvesterei

af sociale eller klimapolitiske grunde – under

behørigthensyntilafkastet–forstås.

”Menvi lever ienmeget lidtperfektverden,

ogdereringen,derkanhavekliniskrenehænder.

Derskaltræffesvalg,ogdetkanikkegøres100

procent konsistent. Det handler om fornuft og

ikkeomatværerabiat”,sigerSteenVallentin..n

ingen hAr klinisk rene hænder

Etiskeinvesteringerhandleromfornuftogikkeomatværerabiat,menerlektorSteenVallentinfraCBS,deropfordrerbankernetilatoffentliggørenegativlisteroverselskaber,deikkeønskeratinvesterei

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dk

44 Finansjanuar2010

globalt

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkIllustration:MikkelHenssel

flugten frA london

Den engelske finansminister, Alistair Darlings,

foreslåedesuperskatpåbonusserharfåetden

finansiellesektoriLondontilatskrigeogvarsle

et scenarie, hvor bankfolk i hobetal forlader

Europasfinansiellecentrum.

Spørgsmåleter,omdetersuperskatten,der

rykkerrundtpåfinanssektorenstektoniskepla-

der,elleromdetsnarereermeredybtliggende

strukturelle tendenser, der for alvor vil rykke

landskabet.

GoldmanSachsforeksempelharregnetud,

at de såkaldte Bric-lande (Brasilien, Rusland,

IndienogKina) i2007stodfor45procentaf

denglobalevækst,enforøgelsefrade24pro-

centi2000til2006ogikkemindstfrade16

procent i 1990’erne. Forudsigelsen er, at de

vil indhente de vestlige lande om blot 23 år.

Men kapitalmarkederne og den finansielle in-

frastruktur i de lande halter langt bagefter.

Derforerdetsandsynligt,atdefinansiellecen-

tre vil rykke tættere på de nye økonomiske

sværvægtere.

”GoEast“errådettilambitiøsebankfolkfra

denansetekommentatorMartinWolfiFinan-

cialTimes.

hvidløgsboble

IfølgeChinaBusinessNews–refereret iuge-

magasinet Economist – er hvidløgspriserne

40-dobletiKinasidenmarts.Hvidløgerblevet

dekinesiskespekulantersnyeyndlingsobjekt.

”SådannogetskeriKina,hvergangbanker-

nelånerformangepengeud.Likviditetenflyder

overallemuligesteder,ogligenuerdethvid-

løg“,sigerJerryLoufraMorganStanleytilEco-

nomist.

Bander,somhartjentpengepåejendoms-

spekulationogaktieriandredeleaflandet,har

kastetsigoverhvidløgeneihvidløgsbyenJinxi-

angiShandong-provinsen.Nuvilalleværemed

i en grad, der har tømt pengeautomaterne i

byenoggivetbankerneproblemer.

”Du skal have en masse kontanter, et par

lastbilerogetparvarehuse.Pådenmådekan

du tjene millioner af dollar bare ved at flytte

rundtpåhvidløgene“,sigerJerryLou.

Hvidløgsfeberenersatigang,delsfordiare-

alerne til hvidløgsdyrkning blev halveret som

reaktionpåprisfaldi2007.Delsfordidetrygte

har spredt sig, at hvidløg skulle være godt til

atforebyggesvineinfluenza.

vokseværk

Ifølge en analyse fra finansnyhedsbureauet

Bloomberger353bankersidenbegyndelsenaf

2007voksetmåltpådensamledebalance,og

15afbankeneharvoksetsigsåstore,atderes

balanceerstørreenddereshjemlandssamlede

økonomi.Fortreårsidenvardetkun10banker,

dervarsåstore.

Nogle af dem er mindre banker i Island og

påCypern,men listentællerogså franskeBNP

Paribas, spanske Santander, de britiske Royal

BankofScotlandogBarclaysogsåmændogså

DanskeBank,derharenbalance,dererdobbelt

såstorsomdetdanskebruttonationalprodukt.

Såmegetforalsnakkenom,atbanker ikke

skalvære”toobigtofail”.ogfinansanalytikerne

erdaogsåbekymrede.

”Viervedatså frøenetildennæstekrise“,

sigerDavidLascelles fradenLondon-baserede

tænketank Center for the Study of Financial

InnovationtilBloomberg.

Problemeter,atderisidsteendekunerstat-

entilatreddedestorebanker,hvisdekommeri

vanskeligheder.ogmedbankerafdenstørrelse

bringeshelehjemlandetsøkonomiifare.

”økonomi er ikke en Videnskabelig disciplin på linje med naturVidenskaberne. den har ikke mere tøj på end andre socialVidenskaber“.

LordRobertSkidelsky,forfattertilbogen:Keynes:ThereturnoftheMaster

Finansjanuar2010 45

Deterkoldt,ogdetermørkt.Finanskrisener

vedatværefortrist,sånukommerderengod

historie fra de varme lande. Den handler om

mobiltelefoner. Tilsyneladende en af de mest

potentesocialeogøkonomiskekatalysatorer i

nyeretid.

GrameenBankstartedemedatydemikro-

lån til kvinder i landsbyer iBangladesh, typisk

sådekunnekøbeenko,sælgemælken,fåen

indtægt, gøre naboerne sundere og i sidste

ende betale lånet tilbage. Konceptet blev

udviklet,daenkvikbankmandfikdenidé,aten

mobiltelefonkunneværesomenko.

I1997resulteredeforsøgetmedattænke

bank, ko og mobil sammen i, at selskabet

GrameenPhoneblevoprettet.Visionenvarat

ydelåntilkvinder,derkunneblive”mobilmut-

ter“ i landsbyen. Ideen fængede. Tusinder af

kvinder lånte penge til telefon, batterier og

antenner, og på den måde fik de sig en ind-

tægt, så børnene kunne få mad og komme i

skole.Noksåvigtigtgavdetbrugenafmobil-

telefon blandt de fattigste et vældigt skub

fremad.Sidenermodellenblevetbrugtimange

andreafdemestforarmedeudviklingslande.

Telefonerne er blevet billigere, dækningen

erblevetbedre,ogmedtaletidskortetbehøver

selskaberneikkeatbekymresigomkreditvær-

dighed.

Håndværkeren,fiskeren,frisørenogbonden

harfåetsinegentelefon,såhankankommei

kontaktmedkunderogkøbereogøgeomsæt-

ningen. op til 30 procent ifølge et studie fra

EdinburghUniversitet.

Flere analyser viser, at bruttonational-

produktet vokser med udbredelsen af mobil-

telefoneriudviklingslandene.Detnyestestudie

fraVerdensbankenskønner,atBNPvoksermed

0,8procent,hvergangudbredelsenafmobil-

telefonerstigermed10procent.

ogudbredelsenafmobileridentredjever-

denvokserdramatisk.Detskønnesnu,atcirka

75 procent af verdens omkring 3,6 milliarder

mobilerejesafindbyggereiudviklingslandene.

Udbredelsenbetyderogså,atdererpengei

at udvikle ydelser til de brugere, selv om de

ikkeervedmuffen.ForeksempelharGrameen

sammenmedGoogleogMTNudvikletenser-

vice, Farmer’s Friend, hvor bønder kan få råd

om afgrøder og plantesygdomme, få vejr-

udsigter og priser og komme i kontakt med

købereellersælgereviamobilen.

Det sidste skud på stammen er mobilban-

king.

Før blev man mange steder nødt til at tage

bussenudtillandsbyen,hvismanvillegivesin

familie nogle af de penge, man havde tjent i

byen. Det kostede penge til billetten og tabt

arbejdsfortjeneste. Man kunne selvfølgelig

ogsåsendepengenemedbuschaufføren,men

detvarusikkert.Nukanmanviateleselskabet,

enagentellerbareen,dersælgertaletidskort,

sætte penge ind på sin mobil og bede dem

overførttil landsbyensmobilmutterellerkøb-

mandsbutik, som efter at have fået pengene

indpåsintelekontoudbetalerdemtilfamilien,

derkommermedenkode.

Det mest udbredte system er M-Pesa i

Kenya. Det blev etableret i 2007 af Kenyas

størstemobiloperatør,ogderernusyvmillio-

nerbrugereudafenbefolkningpå38millioner.

Detbliverbrugttilaltfraatbetaleskolepenge

og taxaen til de handlende på markedet. De

sidste er glade, fordi risikoen for røveri bliver

mindre,menderernokenmor ibushen,der

savneratsesinsønlidtoftere.ogbankernede

må op på dupperne, hvis de vil spille med og

ikkeoverladedetheletilteleselskaberne./ET

Håndværkeren,fiskeren,frisørenogbondeniulandeneharfåetsinegentelefon,såhankankommeikontaktmedkunderogkøbereogøgeomsætningen.optil30procentifølgeetstudiefraEdinburghUniversitet

globalt

mobilerne ændrer verden

46 Finansjanuar2010

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys plads 5, 1411 københavn k.

spørge-hjørNet

Ferie ved skift til deltid

Jegharværetansatpåfuldtid iflereår,men

har nu valgt at gå ned i tid. Dette betyder

naturligvis,at jegfårmindre i løn.Jegharpå

optjeningstidspunktet arbejdet 37 timer per

uge,menernugåetnedtil29timerugentligt.

Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan

dettepåvirkerminferie,dajegjotjenermerei

optjeningsåret iforholdtildetaktuelleferie-

tidspunkt.

venlig hilsen

elisabeth Sørensen

SvarAfgørende for, hvilken løn der skal betales

underferie,ersomudgangspunktlønmodta-

gerens aktuelle løn på ferietidspunktet jf.

ferielovens§23,stk.2.Dettebetyder,atdet

som udgangspunkt er uden betydning for

beregningenaf ferielønnen,at lønnenvaren

anden i optjeningsåretendpå ferietidspunk-

tet.

Dererdogenundtagelsetildennehoved-

regel. Hvis en lønmodtagers arbejdsforhold

harændretsigvæsentligtfraoptjeningstids-

punktet til ferietidspunktet, kan dette også

afspejlesiferielønnen.

Ferielovens § 23, stk. 3 anfører, at der skal

foreliggeenvæsentligændringiarbejdstiden

påmereend20procent.

Forditvedkommendebetyderdette,atdu

skalværegåetnedmedmereend7,4timer

ugentligt,altsåskalduhaveenarbejdstidpå

under 29,6 timer ugentligt, før ændringen

kanansessomværendevæsentligihenholdtil

ferieloven.Jegkanse,atdinetimererredu-

cerettil29timerugentligt.Dettebetyder,at

deterenvæsentligændring,hvorfordin løn

påoptjeningstidspunktetvilblivelagttilgrund

veddinnæsteferieudbetaling.Dinaktuelleløn

påferietidspunktetskalsåledes ikketagestil

følge.

venlig hilsen

mette Bruun, faglig konsulent

privat forsikring og sygedagpenge

Jeg har længe været sygemeldt, og jeg får

sygedagpenge fra kommunen. Jeg har lige

fåetbeskedom,atjegvilfåudbetaltenydelse

framinprivatepensionsordning.Vildethave

betydningforminesygedagpenge?

venlig hilsen

Ole poulsen

SvarNej, det påvirker ikke sygedagpengeudbeta-

lingen,hvisduundersygeperiodenfårudbe-

taltenydelsefraenprivatpensionsordning.

Til andre interesserede læsere af Spørge-

hjørnet kan jeg supplere med, at det heller

ikke ville påvirke sygedagpengerefusionen til

arbejdsgiveren, hvis du havde været i et

ansættelsesforhold.

venlig hilsen

Bente knudsbøl, socialrådgiver

Finansjanuar2010 47

arkivet

ark

ivet

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum

Hvertårtiharsinegenfortælling.1950’erneanskuesidagtypisk

gennemetfilterdannetaffrisindets1960’ereog70’ereogder-

medsomdet(sidste)bornerteårti,hvormansovmedhænderne

overdynenoglevedeidenskønnesteMortenKorch-idyl.Vores

billedeaf1950’erneerimidlertidforvrænget.Det,derprægede

årtietmest,vartidenshotteord:Rationalisering.Detgjaldtinden

forindustrioglandbrug.Menogsådenfinansiellesektor.

I 1950’erne sendte flere banker medarbejdere til udlandet,

somkomhjemmednyvidenoginspirationombankdrift.

Disserationaliseringsekspertersførstestoreudfordringvarde

gamlebankbygninger.Devarganskeenkeltikkeskabttilrationel

bankdrift.Arkitekternehavdefokuseretpådetskønneogmonu-

mentale. Ikke praktisk bankarbejde. Derfor forlod man nu det

monstrøseudtryk,marmor,stukogsøjler,inyebankbygninger.

Samtidig studerede man personalets arbejdsvaner. Hvorfor

skulle personen i skranken rejse sig og gå over med bankbog

medmeretilkassereren?Manindrettedederfortransportbånd.

Vandreturekunnemanforetageifritiden,heddet.

Transportbåndetgjordesamtidig,atkassererenkunneændre

sinpraksis.Hanblevnusiddende.Førarbejdedehanståendeog

havdealleskufferforansig.Detvarupraktisk,forhverganghan

skullehentenoget idem,måttehantrædeetskridttilbageog

bøjesig.Istedetindrettedemankassenforendenaftransport-

båndetmedkassererensiddendemedskuffernevedsidenafsig.

Alinventarvarsåledesgenstandforenrationelvurdering.De

gamleskranker,pulteogskriveborde,dervarkonstrueretudfra

æstetiske hensyn, blev fjernet til fordel for inventar, der i sin

udformningpassedetildenbedstmuligepraksis.Detnyevarlet-

tere,flytbartogifleksiblemoduler.

Pådetmaskinelleområdesketederogsåvæsentlige foran-

dringer.Iløbetaf1950’ernegikdeflestedanskepengeinstitutter

vækfradestorehåndskrevneprotokollerogovertilmaskinbog-

føring.Hulkortmaskinervardetheltnyeindenforlagringafdata,

ogfotokopieringsikredeihøjhastkopierafafsendtechecksog

dokumenter. Massestempling foregik nu ved hjælp af maskiner

og ikke i hånden, og pengetælling foretoges af maskiner. En

adresseringsmaskineklaredemasseskrivelsertilkunder.

Støjniveauetframaskinerneblevetnytproblemforrationali-

seringseksperterne.Pennenesskrattenvarhøjdepunktetafstøj

tidligere.Manfjernedederforallemuligestøjkilderfraekspediti-

onslokaletoglydisolerede,hvormankunne.

ogsåbelysningensamtopvarmningenblevændret.Degamle

lysekronerblevhejstned,oglysstofrørgjordederesindtogforen

mere rationel arbejdsbelysning for de ansatte. Store radiatorer

afløstesafvarmestråleanlægovernedsænkedelofter.

Dogvarmanopmærksompå,atpengeinstitutterneifremti-

den ikkemåtteblivesårationelle,atdenmenneskeligekontakt

villeforsvinde.Enskeptiskbankmandkiggedei1955indifremti-

denogfrygtede,atdetvilleblivesåledes:

Jeg så i et fremtidsperspektiv et møde med en ven, der netop

kom ud fra en af disse fremtidens banker.

- Er det en god bank?, spurgte jeg min ven.

- Ih, ja. Du kan tro, at man bliver hurtigt ekspederet der.

- Jamen, hvordan er personalet? Er de elskværdige?

- Personalet? Jeg så intet personale. Der gik kun en mand

rundt i kedeldragt med en smørekande.n

en sektor i evig forAndring1950’ernevarprægetafetfællesmantraiDanmark:Rationalisering.Idenfinansiellesektortogmanaktivtfatpåenforandringafen100-årigarbejdskultur

Nyindrettetekspedi-

tionslokaleiKolding

Sparekasse1956

48 Finansjanuar2010

a jour

meddelelSernYHederServiCeTilBUd

stor søgning til styrk Dig selv-kurser

ny kanDiDat til trygheDsgruppen

har Din bestyrelse en ansvarsforsikring?

forsikringer gennem finansforbunDet/tryg

Medhelefirenyekurserikatalogetharderigenværetrigtig

storinteresseforatfådelidetmegetfavorabletilbud,som

Styrkdigselv-kurserneer.2.500tilmeldingererindkommet

indenfristenden1.decembertilde800kursuspladser.

Topscorener”BrugPippiPower“,sååbenbartervirigtig

mange,dergodtkunnetænkeosatfårusketopivanerneog

opføre os lidt mere Pippi-agtigt. også det nye kursus for

ledere”optimal lederkommunikation” har der været meget

storinteresseomkring.

Allepladsererfordelt,ogsamtligekursererfyldtop.Der

er dog stadig mulighed for at komme på en venteliste til

drømmekurset.

Finanskrisenmedflerekrakkedebankertilfølgeharbragtbesty-

relsesrollen idefinansiellevirksomheder i fokus.Derforopfor-

drer Finansforbundet de medarbejdervalgte bestyrelsesmed-

lemmer til at sætte emnet bestyrelsesansvarsforsikring på

dagsordenenivirksomheden.

Mange,isærinternationaltorienteredevirksomheder,haren

bestyrelsesansvarsforsikring, men hovedparten af de danske

pengeinstitutter har ifølge forbundets oplysninger ikke været

opmærksommepådennemulighedindtilnu.

Enbestyrelsesansvarsforsikringdækkernaturligvisikkestraf-

bare forhold og ting, der gøres forsætligt. Men uagtsomme

handlinger, hvor en bestyrelse i bedste mening kommer til at

gørenoget,somsenerevisersigatværeansvarspådragende,kan

dækkesindafenbestyrelsesansvarsforsikring.

Dinpræmieopkrævning foretagesafTrygog ikkesomtidligereafFinansforbundet.Havdedu

aftaleombetalingsservicemedFinansforbundet,erdenaftalenuistedetformedTryg.

AftalenmedFinansforbundetophørerautomatiskefter15måneder,ogderforstårderføl-

gendepådinbetalingsoversigt:

oPhØrte aFtalerNåraftalenikkeharværetbenytteti15måneder,ophøreraftalen.

DeteraltsåaftalenombetalingsservicemedFinansforbundet,derophører,ogIKKEdinfor-

sikring.

AllanBangs fratrædelse somformand forFinansforbundetbetyder, at forbundetskandidat til

valget til TryghedsGruppen i Region Hovedstaden i stedet bliver sekretariatschef Flemming

Høyer.Valgetfindersted iperioden15. januar-10.februar.Finansforbundetsmedlemmerhar

over100.000policeriTrygVestatakketværedefavorableforsikringer,forbundettilbyder.Der-

forerdetrelevant,atforbundetsiddermediTryghedsgruppensrepræsentantskab.Hvisduer

blandtde stemmeberettigede til valget iRegionHovedstaden,opfordresdu til at stemmepå

FlemmingHøyer.

Finansjanuar2010 49

MedleMstilbUd

Feriemedroisindet

Hvisuheldeterude,kandeferieminder,derskullehaveværetgladeoglykkelige,hurtigtbliveenbådekedeligogdyr

omgang.SommedlemafFinansforbundetkandufårejseforsikringgennemTryg,ogdeterenrigtiggodide,hvisdu

skulleblivesygellerkommetilskade,nårdurejser

læs Mere oM MedleMsFordelene På FinansForbUndet.dk/PlUs.

uDnyt Dit meDlemskab

› Fåkarriererådgivning

› Kommepåmedlemskurser

› Sparepåforsikringer

› Fåtilbudpåferierejser

› Fåpersonligrådgivning

› Lejebilligeferieboliger

› Fårabatpåbenzin

› Brugefinansjob.dk

ogmegetmere…

Finansforbundetharmasserafgodemedlemstilbudpåhylderne.DukanidekommendenumreafFinansblandtandetlæseom,hvordandukan:

Durisikererofteatfåbrugformereenddit

sygesikringsbevis, når du rejser på ferie. En

forvredetankelelleretbrækketbenkanblive

etbådedårligtogdyrtminde,hvisduikkehar

forsikringerneiorden.Detdanskerejsesyge-

sikringsbevisdækkernemligikke,hvisduskal

transportereshjempågrundafsygdomeller

tilskadekomst, ligesom den heller ikke yder

nogen former for erstatning, hvis din dyre

feriebliverafbrudt.

Finansforbundets og Trygs årsrejseforsik-

ringerderforenrigtiggodidé,nårduplan-

læggerferie,sådukanrejseafstedmedroi

sindet. Den dækker nemlig mange af de

områder,derikkeeromfattetafrejsesygesik-

ringen.ogsåkanduselvvælge,omdenskal

omfatte Europa eller hele verden alt efter

dinebehovogrejsevaner.

Fordelene ved en årsrejseforsikring er

mange. Skulle du komme på hospitalet i

udlandet, kan din nærmeste familie for

eksempel få dækket udgifterne, så de kan

kommeogværesammenmeddigunderind-

læggelsen og på rejsen hjem igen. Du kan

ogsåfådækketudgifternetilhjemtransport,

hvisdufårbehovfordet–ogsåhvisdeterpå

grund af sygdom i familien hjemme i Dan-

mark, at du må afbryde ferien. Forsikringen

dækker også forsinkelse på din bagage, og

hvis du mister mere end halvdelen af ferien

vedatværeindlagtpåhospital,kandufaktisk

fåerstattetferiengennemforsikringen.

En årsrejseforsikring gennem Finansfor-

bundetogTrygdækkerhelehusstanden.Du

kan vælge at udvide din dækning gennem

forskelligetillægsforsikringerogafbestillings-

forsikringer,derdækker,hvisdumåaflysedin

rejse til udlandet eller din feriebolig i Dan-

mark.

Har du spørgsmål eller vil høre nærmere,

erdumegetvelkommentilatkontakteospå

telefonnummer 32 66 13 76 eller post@

finansforbundet.dk. Du kan også læse mere

om årsrejseforsikringen på www.finansfor-

bundet.dk/plus.

50 Finansjanuar2010

kreDs syD

KredsSydindkalderhermedtilordinærgeneralforsamlingfredag den 26. marts 2010kl.17.45påHotelKolding-fjord,Fjordvej154,6000Kolding.

Dagsordenforgeneralforsamlingenihenholdtilvedtæg-ternes§4:

1.Valgafdirigent2.Beretningfrabestyrelsenomkredsensvirksomhedi

detforløbneår3.orienteringomFinansforbundetsvirksomhedidet

forløbneår4.Forelæggelseafdetreviderederegnskab5.Indkomneforslag a.frabestyrelsen b.framedlemmerne6. Fastsættelseafhonorartilbestyrelsen7. Valg a.4-5bestyrelsesmedlemmerfor2år b.indtil4suppleanterfor1år.Dervælgesalene

suppleanternårdererenfuldtalligbestyrelseellerhvisderopstillerensuppleantfraenvirksomhedderalleredeerrepræsenteretmeddemaksimale3bestyrelsesmedlemmer.

c.2revisorer d.1revisorsuppleant8. Eventuelt

Forslagtilpersonvalgogandreforslag,derønskesbe-handletpågeneralforsamlingen,skalværeformandenihændesenest 3 uger førgeneralforsamlingenogsendestilKredsSyd,c/oFinans-forbundet,ApplebysPlads5,1411KøbenhavnK.

Programfordagenindeholdendeberetning,tilmeldings-blanketmv.vilsenestmediofebruar2010blivefremsendttilkredsensmedlemmer.

Senest2ugerførgeneralforsamlingenoffentliggøresregnskabogdagsordenformedlemmerne,medsamtligeindkomneforslaganført.

Generalforsamlingen,somerendelegeretforsamling,eråbenforallemedlemmer,dogerdetkundedelegeredeellerdissessuppleanter,somharstemmeret.

KredsSydvilforanledigeafholdelseafvalgafdelegeredeblandtkredsensledigeoghvilendemedlemmer.Nærmereheromvilblivemeddeltdepågældendedirekte.

Førgeneralforsamlingenbydervipåensandwich,ogeftergeneralforsamlingenerdermiddagogunderholdningved”PåSlaget12”.Dervilblivetilbudomovernatning.

venlig hilsenbestyrelsen i kreds Syd

syDbank kreDs

SydbankKredsafholderordinærgeneralforsamlinglørdagden20. marts 2010 kl. 9.30påMunkebjergHotel,Munkebjergvej125,7100Vejle.

Dagsordenihenholdtilvedtægterne1. Valgafdirigent2. Valgafstemmeudvalg3. BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhedi

detforløbneår4. Forelæggelseafdetreviderederegnskab5. Indkomneforslag6. Valgaf: a) formand b) bestyrelsesmedlemmer,jf.§4,stk.7 c) suppleanterfordisse,jf.§4,stk.7 d) revisorer,jf.§4,stk.7 e) revisorsuppleant,jf.§4,stk.7 f) 2generalforsamlingsvalgtemedlemmertil

samarbejdsudvalget,jf.§4,stk.8.Valgetfinderkunstedhvertandetåriligeårstal

g) 2suppleanterforgeneralforsamlingsvalgtemedlemmertilsamarbejdsudvalget,jf.§4,stk.8.Valgetfinderkunstedhvertandetåriligeårstal

7. Eventuelt

Kredsensgeneralforsamlingeråbenforallemedlemmer,somsamtidighermedindkaldes.

Allemedlemmerhartaleret.Aktive(herunderledige)oghvilendemedlemmerharstemmeret.Derkanikkestem-mesvedfuldmagt.

Aktiveoghvilendemedlemmerskal,foratfåstemmeretpågeneralforsamlingen,havetilmeldtsigskriftligt,såledesattilmeldingerneerSydbankKredsihændesenest8 dage førgeneralforsamlingensafholdelse.Senestetilmeldingtilgeneralforsamlingenerderforden12. marts 2010.

Forslagtilvalgogandreforslag,derønskesbehandletpådenordinæregeneralforsamling,skalskriftligtværeKred-senihændesenest4ugerførgeneralforsamlingen–detvilsigeden19. februar 2010.

Senest2ugerførafholdelsenudsendesregnskabogdags-orden–medsamtligeindkomneforslag–tilsamtligemedlemmerviatillidsmændene.Tilledigeoghvilendemedlemmerskerudsendelsenmedpostdirektetildepå-gældende.Indkaldelse,regnskabsamtindkomneforslagvilfremgåafKredsenshjemmesidesenestsamtidigmedud-sendelseheraf.

med venlig hilsenSydbank kreds

spar norD kreDs

SparNordKredsindkalderhermedtilordinærgeneralfor-samling:onsdag den 17. marts 2010 kl. 10.00påHotelHvideHus,Vesterbro2,9000Aalborg.Dervilbliveserveretkaffeogrundstykkerfrakl.9.00.EftergeneralforsamlingenvilSparNordKredsværeværtvedenfrokostbuffet.

Dagsordenihenholdtilvedtægterne:1. Valgafdirigent2. BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhedi

detforløbneår3. orienteringomFinansforbundetsvirksomhedidet

forløbneår4. Godkendelseafregnskabmeddecharge5. Indkomneforslag: a.Framedlemmerne b.Frabestyrelsen6. Valgtilkredsbestyrelsenaf: a.Kredsformandfor2år b.Kredsbestyrelsesmedlemfor2år7. Valgaf1revisorogrevisorsuppleantfor1år8. Eventuelt

AllemedlemmerafSparNordKredskandeltagemedtale-ret.

Alledelegeredeharstemmeret.Derkanikkestemmesvedfuldmagt.

ønskerduatstilleopsomkandidattilkredsbestyrelsen,skalduanmeldeditkandidaturtilkredsformandensenest4ugerindengeneralforsamlingen.Idenforbindelseskalduanvendeblanketten,derfindespåhjemmesidenwww.sparnordkreds.dk.

Forslag,somønskesbehandletpågeneralforsamlingen,skalværekredsformandenihændesenest2ugerførgeneralforsamlingensafholdelse.

Delegeredetilledigeoghvilendemedlemmerskalanmeldedereskandidatursamtidigmedderestilmeldingsenestden20.januar2010.Idenforbindelseskalduanvendeblanketten,derfindespåhjemmesidenwww.sparnordkreds.dk.Kredskontoretvilherefterforeståvalgafdelegerede.

øvrigemedlemmerogpensionisterskaltilmeldesigsenestden24.februar2010.

TilmeldingtilgeneralforsamlingenskalskeviaKredsenshjemmesidewww.sparnordkreds.dk.

Dervilikkeblivearrangeretfællestransport,menderydessædvanligkørselsgodtgørelse.Viopfordrertilataftalesamkørsel.Fordelegerede,derharmereend3timerstransporttilgeneralforsamlingen,vilderværemulighedforovernatningfraden16.marts2010.ønskeomovernat-ningskaloplysestilkredskontoret,IngeThorndahl,påint@sparnord.dksenestden24.februar2010.

med venlig hilsenSpar nord kreds

generAlforsAmling i kredsene

Finansjanuar2010 51

kreDs norD

kreds nord indkalder hermed til ordinær generalforsam-ling onsdag d. 24. marts 2010 kl. 18.30på Hotel Hvide Hus, vesterbro 2, 9000 Aalborg.der vil blive serveret sandwich fra kl. 18.00.efter generalforsamlingen vil kredsen være vært ved en buffet.

dagsorden i henhold til vedtægterne1. valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i

det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det

forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab5. indkomne forslag a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne6. valg a. indtil 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b. indtil 3 suppleanter for 1 år c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant7. eventuelt

Alle medlemmer af kreds nord kan deltage med taleret.dagsorden udsendes til medlemmerne sammen med det kommende nummer af vort medlemsblad, der udsendes medio februar 2010.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsens formand, Flemming Frost, platanvej 56, 7700 Thisted, i hænde senest onsdag d. 3. marts 2010.

venlig hilsenkreds nord, bestyrelsen

Jyske bank kreDs

DerindkaldestilgeneralforsamlingiJyskeBankKredslørdag den 13. marts 2010 kl. 9.00.GeneralforsamlingenholdespåScandicBygholmParkHorsens,Schüttesvej6,8700HorsensogindledesmedetforedragafPeterA.G.(Gnags).Viforventer,atgeneral-forsamlingenslutterca.kl.14.00,hvoreftervierværtvedenfrokost.

Derermulighedforovernatningogspisningden12.marts2010påhotelletpåKredsensregning.Transportrefunde-ressomsædvanlig.

DAGSoRDEN:1. Valgafdirigent2. BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhedi

detforløbneår3. orienteringfraFinansforbundetsvirksomhedidet

forløbneårDebatforum4. Forelæggelseoggodkendelseafdetreviderederegn-

skab5. Indkomneforslag6. Valgaf: a.formandiuligeår b.næstformandiligeår c.bestyrelsesmedlemmer,jf.§9 d.suppleanter,jf.§9 e.2revisorerfor2åradgangen,såledesaténrevisor

erpåvalgvedhverordinærgeneralforsamling f.Revisorsuppleant g.landsmødedelegeredeiht.Finansforbundetsved-

tægter h.2medlemmertilbankensmedarbejderudvalgsamt

suppleanterfordisseiligeåriht.forretningsordenformedarbejderudvalgetibanken.

7. Eventuelt.

Forslag,derønskesbehandletpågeneralforsamlingen,skalværeformandenihænde–påKredsenskontor,Vestergade18,8600Silkeborg–senest3ugerførgeneralforsamlingen,dvs.den19.februar2010.

venlig hilsenJyske Bank kreds, tlf. 89 89 26 00

kreDs norDea

KredsNordeaholderordinærgeneralforsamlingpåNyborgStrand,østerøvej2,5800Nyborglørdag den 20. marts 2010 kl. 9.00.

GeneralforsamlingenerKredsensøverstemyndighedogeråbenforallemedlemmer.

Dagsordenenif.Kredsensvedtægter.1. Valgafdirigent2. Valgafstemmeudvalg3. Beretninger a)BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhed

idetforløbneår b)orienteringomFinansforbundetsvirksomhedidet

forløbneår4. Forelæggelseafdetreviderederegnskabtilgodken-

delseogdecharge5. Indkomneforslag a)Framedlemmer b)Frabestyrelsen6. Valgaf a)Næstformand b)Bestyrelsesmedlemmer c)Bestyrelsessuppleanter d)Internrevisor e)Internerevisorsuppleanter7.Eventuelt

Forslag til valg og andre forslag,derafmedlemmerønskesbehandletpådenordinæregeneralforsamling,skalskriftligtværeKredsNordeaihændesenest fredag den 5. februar.

Forslagtilvalgogandreforslag, dermodtagesefterfredagden5.februar,kanikkebehandlespågeneralforsamlingen.Endeligdagsorden,indkomneforslagogdetreviderederegnskaboffentliggørespåKredsNordeaonlinesenest4ugerførdenordinæregeneralforsamling.

Senest8ugerførdenordinæregeneralforsamlingkommerindkaldelseogtilmeldingsblanketpåKredsNordeaonline(intranettet)ogpåwww.kredsnordea.dk.

Tilmelding til generalforsamling i kreds nordea lørdag den 20. marts 2010.Kunformedlemmer,derikkekanbrugetilmeldingsblan-kettenpåKredsNordeaonlinepåNordeasintranet.

HvisduønskeratovernattepåNyborgStrandden19.-20.marts,skalvihavetilmeldingsblankettensenestden12.februar.

Navn:_____________________________________________Medlemsnr./Cpr-nr.:_________________________________Adresse:___________________________________________Jegdeltagerfrafredagden19.martsJegdelerværelsemed(navnogcpr-nr.)Jegdeltagerkunlørdagden20.marts

Tilmeldingsblankettenskalsendestil:Finansforbundet,Att.SaschaRasmussenApplebysPlads5·Postboks19601411KøbenhavnK

52 Finansjanuar2010

ledige og seniorer

netværk nordjylland og MidtjyllandRundvisningiNordkraftogUtzonCentret,

19.januar

netværk hovedstadenDeydmygesteder,10.februar

seniorgruppen storstrømForedragogfrokost,2.februar

seniorgruppen FrederiksborgForedragmedAlbatrosTravelog

FinansSeniorRejser,20.Januar

BesøgiErichsensPalæ,25.februar

seniorgruppen region sjællandForedragmedAlbatrosTravelog

FinansSeniorRejser,28.januar

seniorgruppen region sydjyllandForedragmedAlbatrosTravelog

FinansSeniorRejser,26.januar

seniorgruppen region MidtjyllandForedragmedAlbatrosTravelog

FinansSeniorRejser,19.januar

seniorgruppen region nordjyllandForedragmedAlbatrosTravelog

FinansSeniorRejser,4.februar

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere:

Jeg tilmelDer mig arrangementet:

netværk norDJyllanD og miDtJyllanD

rundvisning i nordkraft og utzon CentretNordkraft er Aalborgs nye kulturhus indrettet i det nedlagtekraftværkvedhavnen.Vifårvienspændenderundtur idenstoredel,derer færdig.Rundturenafsluttesmedfilmen”Frakultilkultur“.VispiserfrokostpårestaurantAzzurra iNord-kraft.Hereftergårvi tilUtzonCentret,hvorvibl.a. serAR-CHITECTURE2.0–enudstillingscollagemedværkerfraseksdanskearkitektfirmaer.

Tid: Tirsdagd.19.januarkl.09.45–ca.16.00Sted: Nordkraft,KjellerupsTorv5,Aalborgpris: GratisFrist: 14.januarTilmelding: SusanneSkov,mailss@finansforbundet.dkeller

tlf.32964600.Huskatoplysemedlemsnr.ellerCPR.nr.

Bemærkninger:BilligsteP-mulighederSauersPlads–sewww.aalborg-trafikinfo.dk/dk/parkeringPraktiskspørgsmålkanrettestilNetværkNordjylland:LoneRasmussen,Tlf.98188610–51894544ellermailnaturligvis@privat.dkBirgitDavids,tlf.98155804–24230269ellermailbdavids@gvdnet.dkHuskogsåatmeldeafbudhertilsåhurtigtsommuligt,hvisduskullebliveforhindret.

netværk hoveDstaDen

De ydmyge stederVi skal besøge ”De ydmyge steder“ i København med Allan

MyliusThomsensomguide.Viafsluttermedmiddagkl.18.Tid: onsdagd.10.februarkl.16.00Sted: SpringvandetpåGammeltorvpris: GratisFrist: 3.februarTilmelding: SusanneSkov,mailss@finansforbundet.dkeller

tlf.32964600.Huskatoplysemedlemsnr.ellerCPR.nr.

seniorgruppen storstrøm

foredrag og frokostForedragmedjournalistenMortenJeppesen,somharskrevetbogenomRoskildeBankssammenbrud.

Tid: Tirsdag2.februarkl.12(derstartesmedfrokost)Sted: Hollænderhavens selskabslokaler, Fuglebakken

3,4760VordingborgPris: 50kr.,ledsager100kr. Kontonummer:3348-3348412329Frist: 15.januartilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45. E-mail: ghf@

post11.tele.dk

seniorgruppen region miDtJyllanD

foredrag med albatros travel og finans senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,dervilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamtflodkrydstogtadZarensVandveje,enrejseadderussiskeflo-der–fraSanktPetersborgtilMoskva.

Tid: Tirsdag19.januar2010kl.14Sted: Bentas Cafeteria og Selskabslokaler, Vinkelvej

15A,7840NørreSøby Dervilbliveserveretkaffemeddiversetilbehør.pris: 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er vel-

kommen)Frist: 15.januarTilmelding: Asger Høgholm, Tlf. 97 92 64 80 eller mail:

hoeg@holm.mail.dk

seniorgruppen region norDJyllanD

foredrag med albatros travel og finans senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,dervilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamtflodkrydstogtadZarensVandveje,enrejseadderussiskeflo-der–fraSanktPetersborgtilMoskva.

Tid: Torsdag4.februarkl.14Sted: Nykredit,FrederikBajersvej1,9220Aalborgøst Dervilbliveserveretkaffe.Frist: 22.januarTilmelding: Hanne Hvidegaard, mail: gl.hvidegaard@mail.dk

ellertlf.98911025

seniorgruppen region syDJyllanD

foredrag med albatros travel og finans senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,dervilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamt

MedleMsservice

rettelseIFinansdecember2009vardervedenfejlindrykketenforældetannonceforSeniorgruppenFrederiksborgometbesøgiSct.PetriKirke5.marts.Redaktionenbeklagerfejlenogskalbe-klage,hvisnoglelæsereforgævesharforsøgtattilmeldesigarrngementet.KontaktpersonforarrangementeriSeniorgruppenFrederiksborgerErikMathiesen,tlf.45865523.

Finansjanuar2010 53

flodkrydstogt ad Zarens Vandveje, en rejse ad de russiskefloder–fraSanktPetersborgtilMoskva.

Tid: Tirsdag26.januarkl.14Sted: Skyttegården,HjelmAlle44,6200Aabenraa Dervilbliveserveretkaffemeddiversetilbehør.pris: 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er vel-

kommen)Frist: 18.januarTilmelding: JetteKnapp,tlf.74651588,

mail:jknapp@pc.dk

eseniorgruppen freDeriksborg

foredrag med albatros travel og finans senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,dervilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamtflodkrydstogtadZarensVandveje,enrejseadderussiskeflo-der–fraSanktPetersborgtilMoskva.

Tid: onsdagden20.januar2010kl.14.00-16.00Sted: DanskeBank,Slotsgade16-18,3400Hillerød Dervilbliveserveretkaffemeddiversetilbehør.Frist: 15.januarTilmelding: Erik Mathiesen, tlf. 45 86 55 23 eller mail:

ebm@post9.tele.dk

besøg i erichsens palæ ErichsensPalæernuendelDanskeBankshovedsæde,meneroprindelig bygget til at være et af Københavns centre forskibsfart,handelogøkonomi,hvilketidagafspejlersigi ind-retningen. Kom og nyd de pragtfulde omgivelser med flottemalerier,kunstogmøbler,medensbankenskuratorguiderosigennem.Arrangementetafsluttesmedetlettraktementhvorbankenervært.

Tid: 25.februarkl.17-19.15Sted: HolmensKanal2Københavnpris: gratisFrist: 10.februarTilmelding: LeoBotnNørrevej93230Græsted

tlf.48390205.Email:lbotn@post.tele.dkBemærkninger:Tilmeldingpåmail,tlf.ellerbrevefter"førsttilmølle"princippetdadererbegrænsningiantalletafdeltagere.Medlemmerharfortrinsret.

seniorgruppen region sJællanD

foredrag med albatros travel og finans senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,dervilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamtflodkrydstogtadZarensVandveje,enrejseadderussiskeflo-der–fraSanktPetersborgtilMoskva.

Tid: Torsdagden28.januar2010kl.13.00Sted: Nordea,Algade4,4000Roskilde Dervilbliveserveretkaffemeddiv.tilbehør.Pris: 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er vel-

kommen)Frist: 18.januar2010Tilmelding: IngaNielsen,Kastanievej24,2670Greve, tlf.43901455

sAtser for dAgpenge og efterløn 2010

Fuldtidsforsikrede Pr.dag Pr.måned(5dageomugen) (gennemsnit)

100%-satsen(dagpenge,efterløn) 752kr. 16.293kr.

91%-satsen(efterløn) 684kr. 14.820kr.

82%-satsen(nyuddannet) 617kr. 13.368kr.

Deltidsforsikrede Pr.dag Pr.måned(5dageomugen) (gennemsnit)

100%-satsen(dagpenge,efterløn) 501kr. 10.855kr.

91%-satsen(efterløn) 456kr. 9.880kr.

82%-satsen(nyuddannet) 411kr. 8.905kr

Andre sAtser 2010

Skattefri præmie

Medlemmer,derharrettil

fuldtidsefterløn

11.731kr.

Medlemmer,derharrettil

deltidsefterløn

7.816kr.

omregningssats 200,51kr.

kontingentsAtser 2010

Prispr.månedforfuldtidsforsikrede:

Medlemskabudenefterlønsbidrag 394kr.

Medlemskabmedefterlønsbidrag 833kr.

Påefterløn 389kr.

Prispr.månedfordeltidsforsikrede

Medlemskabudenefterlønsbidrag 292kr.

Medlemskabmedefterlønsbidrag 584kr.

Påefterløn 288kr.

indberetning Af kontingent for 2009

FTF-A giver automatisk besked til SKAT

om dine indbetalinger af kontingent. På

dinPBS-oversigtforjanuarmånedvildu

kunnese,hvilketbeløbdererblevetind-

berettet.

nyt Fra

54 Finansjanuar2010

Den14.januar2010kl.9.00åbnesforresten

af feriesæsonen 2010. Ferieboligerne kan

kun bookes via Finansforbundets hjemmeside

www.finansforbundet.dk/feriehuse

• sommerhusene: uge22tilogmeduge46

• boligerne på bornholm og ferielejlighe-derne i københavn:uge22-52

Feriefondenharfåetetnytbookingsystem,som

betyder, atdumeddet sammekanse,omdu

harfåettildeltenafferieboligerne,medundta-

gelseafuge22-34oguge42,hvortildelingen

sker ved lodtrækning. Du har mulighed for at

opretteetlodtilenferiebolig,ogselvelodtræk-

ningenvilforegåden28.januar2010.Allevilfå

direktebeskedomresultatetaflodtrækningen.

læs, hvordan du kan booke en feriebolig på www.finansforbundet.dk/feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. her kan du også se, hvordan du kan deltage i lod-trækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage

eftermodtagelseafenskriftligbekræftelsepå

lejeafferieboligen.Harviikkemodtagetindbe-

talingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret.

ønskerduselvatannullerelejemålet,skaldette

skevedhenvendelsetilFeriefonden.

Sompensionistellerefterlønsmodtagerkan

dureservereenferiebolig,dogtidligstenmåned

førduønskeratbrugeden.

Åreteropdeltitreferieperioder:

lavsæson: Ugerne1-6,9-21,35-41,43-52

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lod-

trækning

højsæson:Ugerne22-34vedlodtrækning

For lejlighederne i københavn er der ens pri-ser hele sæsonen.

sommerhusene kan kun lejes for en uge ad

gangen.Lejeperiodenbegynder lørdagklokken

14 og slutter den følgende lørdag klokken

11.00.Lejepriserneeranførtunderdeenkelte

huse.Lejenereksklusiveelforbrug,somafreg-

nesefterhjemkomstendirektetilFeriefonden.

københavner-lejlighederne kan lejes hele

året.Ihøjsæsonsamtuge7,8og42udlejeslej-

lighederne primært for en uge ad gangen fra

søndag klokken 16 og slutter den følgende

søndag kl. 14.00. Resten af året kan lejlighe-

derneogsålejesfrasøndagkl.16tiltorsdagkl.

14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14.

Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes

efterhjemkomstendirektetilFeriefonden.

Ferieboligerne på bornholmkankunlejeshele

åretforenugeadgangen.Lejeperiodenbegyn-

der lørdagklokken14ogslutterdenfølgende

lørdagklokken11.Lejenereksklusiveelforbrug,

som afregnes efter hjemkomsten direkte til

Feriefonden.

Hold da helt

ferie

FeriehUse

Finansjanuar2010 55

EbLETOFT: STEnAgERvEJ 57 A, ØER

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på90m2medensydvendtterrasse,hvorfraderer

enflotudsigtoverfærgehavnenogbugten.Huset

liggerca.2kmfrastrandenpåen1.200m2stor

naturgrund.

Husetindeholderenniveauforskudtopholds-

stuemedbrændeovn,tv,radioogDVD-afspiller.

Barnestologbarneseng.Køkkenmedkomfur,

mikroovn,køleskabmedfryser,opvaskemaskine

ogspiseplads.Badeværelsemedvaskemaskineog

tørretumbler.Toværelsermeddobbeltsengeog

etværelsemedtoenkeltesenge–tilsammen6

sovepladser.Endeligerderenspændendehems.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indboogkøkkengrej.

Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000

højsæson kr. 2.900.

EbLETOFT: STEnAgERvEJ 57 C, ØER

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på90m2medensydvendtterrasse,hvorfraderer

enflotudsigtoverfærgehavnenogbugten.Huset

liggerca.2kmfrastrandenpåen1.200m2stor

naturgrund.

Husetindeholderenniveauforskudtopholds-

stuemedbrændeovn,tv,radioogDVD-afspiller.

Barnestologbarneseng.Køkkenmedkomfur,

mikroovn,køleskabmedfryser,opvaskemaskine

ogspiseplads.Badeværelsemedvaskemaskineog

tørretumbler.Toværelsermeddobbeltsengeog

etværelsemedtoenkeltesenge–tilsammen6

sovepladser.Endeligerderenspændendehems.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indboogkøkkengrej.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i huset.

Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000

højsæson kr. 2.900.

EbLETOFT: ØREFLAk 11 A, ØER

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på69m2medensydvendtoverdækketterrasse.

Huseterbeliggendetætvedstrandenpåen1.200

m2stornaturgrunddelvisanlagtmedgræs.

Husetindeholderenopholdsstuemedtv,radio

ogDVD-afspiller.Barnestologbarneseng.Køkken

medkomfur,mikroovn,køleskabmedfryser.

Badeværelsemedvaskemaskine.Etværelsemed

dobbeltseng,etværelsemedkøjesengesamtet

værelsemedensovesofa–tilsammen6sove-

pladser.Endeligerdersaunaogenspændende

hems.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Lavsæson kr. 1.500 / mellemsæson kr. 1.800

højsæson kr. 2.700.

56 Finansjanuar2010

FeriehUse

ÅLbÆk: MUSvÅgEvEJ 176, LODSkOvvAD

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på66m2medenoverdækketterrasse.Beliggende

påen819m2storgrund.

Husetindeholderstorstuemedbrændeovn,tv,

radioogDVD-afspiller.Barnestologbarneseng.

Køkkenmedkomfur,køleskabmedfrostboksog

opvaskemaskine.Badeværelsemedvaskemaski-

ne.Toværelsemeddobbeltsengesamtetværelse

medkøjesenge–tilsammen6sovepladser.Derer

enspændendehems.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr. 1.900

højsæson kr. 2.800.

ÅLbÆk: OkSEvEJ 61, HvIDEkLIT

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på78m2medenstorterrasse.Husetliggerca.2

kmfrastrandenpåen1.250m2naturgrund.

Husetindeholderopholdsstuemedbrændeovn

samttv,radioogDVD-afspiller.Barnestol-og

seng.Køkkenmedkomfur,køleskabmedfrost-

boks,mikroovnogopvaskemaskine.Badeværelse.

Toværelsermeddobbeltsenge,etværelsemed

køjesengsamtenenkeltseng–tilsammen7sove-

pladser.Derersaunaogenhems.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i huset.

Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr. 1.900

højsæson kr. 2.800.

ÅLbÆk: URFUgLEvEJ 18, LODSkOvvAD

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på54m2medenstorterrasse.Husetliggerca.2

kmfrastrandenpåen1.100m2naturgrund.

Husetindeholderopholdsstuemedtv,radioog

DVD-afspiller.Barnestol-ogseng.Køkkenmed

komfur,mikroovnsamtkøleskabmedfrostboks.

Badeværelsemedvaskemaskine.Etværelsemed

dobbeltsengsamttoværelsermedhverenenkelt

seng–tilsammen4sovepladser.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Lavsæson kr. 1.300 / mellemsæson kr. 1.600

højsæson kr. 2.400.

bORnHOLM: HASLE MARInA 31, HASLE

Fondensferieboligerenboligitoplanpå128m2

opførti2005ogbeliggendepåhavnenvedHasle

lystbådehavnideteftertragtedeHasleMarina.

Boligenindeholderenstoropholdsstue,radio/

cd-afspiller,tvogdvd,barnestologbarneseng.

Køkken/alrummedkomfur,køleskabogfryser,

mikroovnogopvaskemaskine.Tresoveværelser

medtilsammen6sovepladsersamtenhemsmed

toenkeltesenge.Tobadeværelserherafetmed

spabad,vaskemaskineogtørretumbler.

Boligenerudstyretmedaltnødvendigtindbo,grill

ogservice.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i boligen.

Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000

højsæson kr. 2.900.

bORnHOLM: HASLE MARInA 49, HASLE

Fondensferieboligerenboligitoplanpå90m2.

opførti2005ogbeliggendepåhavnenvedHasle

lystbådehavnideteftertragtedeHasleMarina.

Boligenindeholderenstoropholdsstue,radio/

cd-afspiller,tvogdvd,barnestologbarneseng.

Køkken/alrummedkomfur,køleskabogfryser,

mikroovnogopvaskemaskine.Tosoveværelser

medtilsammen4sovepladsersamtenstorhems

medtosovepladser.Tobadeværelserherafetmed

spabad.Derervaskemaskineogtørretumbleri

ferieboligen.

Boligenerudstyretmedaltnødvendigtindbo,grill

ogservice.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i boligen.

Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr.1.900

højsæson kr. 2.800.

ÅLbÆk: MUSvÅgEvEJ 15, LODSkOvvAD

Fondensferiehuserethyggeligthelårsisolerethus

på64m2medenstorterrasse.Husetliggerca.

2kmfrastrandenpåen1.246m2fyrbeplantet

grund.

Husetindeholderstorvinkelstuemedbrændeovn,

tv,radioogDVD-afspiller.Barnestologbarneseng.

Køkkenmedkomfur,køleskabmedfrostboksog

opvaskemaskine.Badeværelse.Etværelsemed

dobbeltsengsamttoværelsermedkøjesenge-

tilsammen6sovepladser.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Lavsæson kr. 1.400 / mellemsæson kr. 1.800

højsæson kr. 2.600.

Finansjanuar2010 57

ODSHERRED: EngSvIngET 5, HØJbY

Fondensferiehuseretdejligttræhuspå101m2i

toplan.Derertreterrasser,detooverdækket,og

enaltanpå1.sal,såderermulighedforatnyde

detdanskesommervejrpåalletiderafdagen.

Husetliggeriplantagenca.1kmfravandetpåen

1.500m2storgrund.Husetindeholderistueplan

opholdsstuemedbrændeovn,tv,radioogDVD-

afspiller.Barnestologbarneseng.Køkkenmed

komfur,køleskabmedfryserogopvaskemaskine.

Badeværelse.Bryggersmedvaskemaskine.Istue-

etagenetværelsemedtoenkeltesenge.Påførste

salfindesstuemedudgangtilaltanen,toilet,et

værelsemeddobbeltsengsamtetværelsemedto

enkeltesenge–tilsammen6sovepladser.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnødvendigt

indbo.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i huset.

Lavsæson kr. 1.500 / mellemsæson kr.1.800

højsæson kr. 2.700.

kØbEnHAvn: gASvÆRkSvEJ 13, kbH v

Fondensferielejlighederenlejlighedpå80m2i

ennyopførtejendompåVesterbromedelevator,

somliggerietområdemedblandetbyggeritætpå

VesterbrogadeogHovedbanegården.

Lejlighedenharenlillealtanogindeholderen

opholdsstuemedtvogradio/cd-afspiller,køkken

medkomfur,køl/frysogopvaskemaskine,

badeværelsemedvaskemaskineogtørretumbler,

toværelsermedtilsammen4sovepladser.Ilejlig-

hedenerderenbarnestolog–seng.

Lejlighedenerudstyretmedaltnødvendigtindbo

ogservice,ogvihåber,atdenbliverbasisfornogle

godeferiedageiKøbenhavn.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i lejligheden – gælder også opgang og

elevator.

bemærk at lejlighederne kan enten lejes for

en hel uge ad gangen, fra søndag til torsdag

(mini-ferie A) eller fra torsdag til søndag

(miniferie b). I høj- og mellemsæson udlejes

de dog primært i hele uger.

UgE kr. 3.000 / miniferie A kr. 1.500 /

miniferie b kr. 1.500.

kØbEnHAvn: FREDERIkSbORgvEJ 17, kbH nv

Fondensferielejlighederenlejlighedpå100m2,

somliggerietblandetbyggeritætpåNørrebro

StationogNørrebrogade/Frederikssundsvej.

Lejlighedenindeholderenopholdstuemedtv,radio

ogDVD-afspiller,køkkenmedkomfurogkøl/frys,

badeværelseogtoværelsermedtilsammen6

sovepladser.Ilejlighedenerderenbarnestol-og

seng.

Lejlighedenerudstyretmedaltnødvendigtindbo

ogservice,ogvihåber,atdenbliverbasisfornogle

godeferiedageiKøbenhavn.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

at ryge i lejligheden – gælder også opgang og

elevator.

bemærk at lejlighederne kan enten lejes for

en hel uge ad gangen, fra søndag til torsdag

(mini-ferie A) eller fra torsdag til søndag

(miniferie b). I høj- og mellemsæson udlejes

de dog primært i hele uger.

UgE kr. 3.000 / miniferie A kr. 1.500 /

miniferie b kr. 1.500.

ODSHERRED: HØJbY LYng vEJ 29, HØJbY

Fondensferiehuserethyggeligthuspå51m2

medensydvendtoverdækketterrassepå15m2.

HuseterbeliggendetætvedEllingeSkov-og

strandområdepåen1.200m2stornaturgrund

anlagtmedgræs.

Husetindeholderenopholdsstuemedtv,radio

samtDVD-afspiller.Barnestologbarneseng.

Køkkenmedkomfurogkøleskabmedfrostboks.

Badeværelse.Toværelsermeddobbeltsengeoget

værelsemedkøjesenge-tilsammen6sovepladser.

Huseterudstyretmedengrillsamtaltnød-

vendigtindbo.

Lavsæson kr. 1.100 / mellemsæson kr. 1.400

højsæson kr. 2.000.

Finansjanuar2010 57

58 Finansjanuar201058 Finansdecember2009

– læs mere og tilmeld dig hos IT-klubben på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du auto-matisk for nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

IT-klubben afholder gå-hjem møder med Microworld, fordi det giver vores medlemmer viden om den nyeste udvikling på software-området.

Og samtidig skabes der kontakter til en central it-uddannelsesaktør - så vores medlemmer får viden om de rigtig mange spændende muligheder, der findes for at videreuddanne sig inden for microsofts programflade.

STeen Lund OLSen – FOrmand FOr FInanSFOrbundeTS IT-kLub

VIL du Høre mere Om muLIgHederne I WIndOWS 7 Og FremTIdenS mIcrOSOFT-prOgrammer!

Husk - aT du SOm medLem aF FInanSFOrbun-deT kan Få 25% rabaT på IT-LITTeraTur Fra mW-bOOkS

Så kom til gå-hjem møde med IT-klubben & microworld den 4. februar 2010 i Aarhus eller den 9. februar 2010 i københavn

på møderne vil microworlds erfarne undervisere fortælle om hvad der er det nye ved Windows 7. Samtidig præsen-teres hele 2010-bølgen fra microsoft som vil rulle hen over os i den kommende periode. (exchange 2010, Sharepoint 2010 og Office 2010, Visual Studio 2010)

microworld er danmarks største microsoft cpLS (certified partner for Learning Solutions) og uddanner årligt mere end 2.500 højt kvalificerede it-professionelle og 5.000 slut-brugere gennem instruktørbaseret undervisning, e-lear-ning, selvstudie eller via blended Learning kurser

medLemSTILbud Fra

IT-kLubbengå-HJem møde

Finansdecember2009 59Finansdecember2009 59Finansoktober2009 59

tid til At lære nytlæs side 62

60 Finansjanuar2010

Hvis arbejdslivet slider lidt for meget på nerverne

medtelefoner,derringer,ogmøder,derskalholdes,

kandetværeengodidéatgearenedogskiftemiljø.

Kurset ”ørkenvandring mod bedre ledelse“ er en

ugesworkshopipersonlig ledelseforkvinder,som

erledere,selvstændigeellerkonsulenter.Detbestår

aføvelser,gruppearbejdeogindividuelfordybelsei

et smukt ørkenlandskab og muligheden for at

bestigedet2.629meterhøjeKatarina-bjerg.Helle

JuulZederkof,derersouschef iMiddelfartSpare-

kasse,togenugetilSinai,ogforhendehareventy-

ret iEgyptenværetenoplevelsefor livet.Dethar

givethendeenstorselvindsigtogevnentilpludselig

atkunnetagetingene isitegettempoogdermed

håndtereflereopgaveradgangen.Helleserfaringer

nemlig, atdet ikkeeralting,derbehøveratgå så

stærkt.

”Detharbareværetsåkæmpestorenoplevelse

formigatleveudene-mail,kalenderogurogopga-

ver, der skulle løses. Det var skønt ikke at have

nogendagsordenogbareståopoggå iseng.Det

harværetdenstørstegaveafalle,ogjegføltemig

virkeligkuntocentimeterhøjidenstorslåedenatur

meddeenormebjerge.Detvarsåstorslået,atdet

ikkekanbeskrives”,sigerHellemedetstortsmilpå

læben.

Efter ankomsten til Egypten blev Helle og ni

andre kvindelige danske ledere bragt ud i ørkenen

og indlogeret ienteltlejrhosenflokbeduiner.Her

skullegruppenleveheltudenmobiltelefonoghver-

dagsstress. Det gjaldt bare om at stå op klokken

fem om morgenen, nyde solopgangen over bjer-

gene, friheden og sove under åben himmel. Her

oplevedeHelledenflottestestjernehimmelisitliv.

”Det var en kæmpe oplevelse at kigge på en

stjernehimmel, der blinker, og jeg tror, jeg så over

tyvestjerneskud.Jegharaldrigsetétstjerneskudi

mitliv.Jegblevheltforvirret”,grinerhun.

oh, den vej til MandalaGennemgruppearbejdeskulleHelleforsøgeatfinde

sinegenmandalaiørkenen;hendesheltegetfysi-

skerum.Herskullehunfindeudafaltomsigselv,

venner,familieognetværk.Detskullehjælpehende

tilatfindeudaf,hvordanhendeshverdagskalvære,

såhunkanblivemerenærværendeisitarbejde,og

det var en stor gave. Helle fandt sin mandala på

toppenafetbjergogendtemedattilbringeennat

heltaleneiødemarken.

”Detvarkæmpestortatvågnederoppeheltfor

sigselvoghaveudsigtoverhavetogbjergeneogi

déngradhaveenfølelseaffrihed”,sigerHelle.

DaHellevendtetilbagetilDanmark,havdehun

enfølelseafligeatværekommetfraenandenpla-

net.Det rolige tempo iørkenenstod i stærkkon-

trast til rotteræset i Danmark, og omstillingen var

vanskelig.Detvistesigblandtandetunderenkøre-

tur:

”Dajegskulleoveretkryds,tøvedejeg,fordijeg

pludselig ikke kunne gøre det hurtigt, og så

begyndte de andre bilister at dytte bag mig. Der

blevjegklarover,hvilkenstilhedderpludseligvari

migiforholdtildenverden,jegskulletilatbevæge

migudiigen”,sigerHelle.

Efterhjemkomstenvarhuntrætlangtindisinsjæl,

for selvom turen var en fed oplevelse, føltes det,

som om hun havde været psykisk på arbejde i 24

timeridøgnet.

”Detvarvirkeligmærkeligt,ogjegvarheltrund-

tossetdeførstepardage.Jegtænkte:Hvordanskal

jegnogensindekunneputteminiPodindiørerneog

løbeenturmedlydsåtætpåmithoved,forjegvar

blevetvanttildentotalestilhedudeiørkenen”.

ned i gear Men Helle tog det til sig og begyndte at anvende

dennyfundneindreroisitdagligearbejde.Huntog

noglestenfraørkenenmedhjem,somhunharlig-

gendepåkontoret.Deterhendesfokuspunkter.

”Nårstressentrængersigpå,kiggerjegoverpå

demoghuskeratslappeafogbruge,hvadjeghar

lært. Jegkører ikke længere i femtegear, som jeg

harhafttendenstil.Nukanjegbedrereflektereover

tingene,ogjegkanmærkenu,atjegerbegyndtat

tænke mere dybt over, hvordan jeg kan bruge de

ting, jeg kommer ud for, som leder. Jeg kan være

meget mere nærværende i det, jeg laver”, siger

Helle.

Ifølge souschefen kan det absolut anbefales at

tage turen til Sinai-ørkenen, slippe kontrollen og

ikkelængereladesigstyreafuretogkalenderenog

mobilen.

”oplevelsenvilforaltidværeplantetimithjerte”,

sigerHelle.n

Etnytlederkursusforkvindergiverbådeindsigtogfordybelseheltudenkontaktmedomverden,mobiltelefonoge-mail.TagenugeiSinai-ørkenen,sovunderåbenhimmelblandtbeduiner,ogtagpåvandreturpåKatarinabjerget

AfKasperHerløvkahe@finansforbundet.dk

ørkenvAndring for At blive en bedre leder

FinansJob

Finansjanuar2010 61

fAktA om kurset ”ørkenvandring mod bedre ledelse” er et syv dages lederkursus med overnatning i det fri. det er en workshop i personlig ledelse for kvinder, som er ledere, selvstændige eller konsulenter. Turen slutter med at bestige egyptens højeste bjerg, katarina-bjerget (2.629 meter).

læs mere på www.mellor.dk/sinai. du er også velkommen til at kontakte Helle Juul Zederkof fra middelfart

Sparekasse for mere information om kurset på telefon 6422 2243.

HelleJuulZederkoffblevvænnettil

totalstilhed,dahunvariørkenen.

FinansJob

efteruddAnnelsen tAges omgående i brug

”Lærtedusånogetpåefteruddannelsen?”.

DetspørgsmålharMichaelHartoft,privatrådgiveri

Danske Bank, fået stillet adskillige gange af sine

chefergennemårene,forhanharværetpåefterud-

dannelseogkurseromkring25gangeisin15-årige

bankkarriere.

Menselvomhanofteharkunnet svarebegej-

stret og bekræftende på, at kurset var pengene

værd, har det sjældent medført de helt store

ændringerihansarbejdshverdag.

”Normaltvedchefenjoikkerigtig,hvadmanhar

lært,ogdetkanværesværtatfåbrugtdet.Denne

gangerdetheltanderledes.Voreschefharværet

igennemforløbetpåforhånd,oghanfølgerløbende

opogevaluerersammenmedos,hvordandetgår

medatfåvoresnyevidenomsatipraksisogbrugti

dagligdagen”,fortællerMichaelHartoft,dererpri-

vate banker og arbejder i Finanscenter Sjælland

NordmedansvarforRoskilde-området.

Forløbet, han snakker om, er led i Danske Uni-

versity. Det er ikke et fysisk universitet, men et

gigantisk internt uddannelsesprogram, som alle

koncernens medarbejdere vil stifte bekendtskab

medietaper.

Indtil videre er et introduktionsprogram for

nyansattekørtigang,ogomkring600ansatte,der

arbejdermeddevelhavendekunder iprivateban-

king, har været igennem e-læring, kursusdage og

individuelleinterviewsessions.Meddetformålatfå

pudset den professionelle form af og lære nye

arbejdsmetoder–specieltiforholdtilkundesamta-

len.

1.000 træningstimer”Det handler meget om at være positiv og lede

samtalenindpådet,dervirkerforkunden.Dethar

vifåetnoglenyeværktøjertil,mendetheltenestå-

endeer,atalleminenærmestekollegerharlærtat

brugedempåsammetid.Vierblevetmegetgrebet

afdet,ogdeteromgåendeblevetendelafhverda-

gen–vikantaleikoder,somallekender,jokemed

detoghjælpehinanden”,sigerMichaelHartoft.

ogderkanværebrugforhjælp,fordeter ikke

ligetilat læresignyearbejdsmetoder,nårmanhar

andreindarbejdet:

”Deterenormtsvært,ogvierlangtfrafærdige

medatlæredet.Vifikatvideafinstruktørernepå

kurset,atviskulleregnemed1.000træningstimer,

førdetvarindarbejdet.Jegsidderhverdagogtager

migselvi,atjegkunnehavesagtnogetpåenanden

måde,mendetgårfremad; jegkanmærke,atdet

virkerpåmangeafkunderneikkeatbrugeenergipå

attaleomaltdet,somikkevirker.Måskeerdeten

særliggodfremgangsmådeiøjeblikket,hvormange

kunderharennegativholdningtilfinanssektoren”.

Morten Bro Kristoffersen, private banker i

København,erogsågåetigangmedatøvesigide

positivesamtaler:

”Vibrugerpositivtladedeordoginteressereros

for kunden som helhed med den nye samtaleform

– og for det, der virker for kunden. Det betyder

også, at man kan stille en potentiel kunde, der er

kundeiJyskeBank,spørgsmålet:’Fortælmigomtre

ting,duertilfredsmediJyskeBank?’.Dajeghørte

detførstegang,virkededetheltforkertpåmig–at

manskalsiddeogopfordretilrosafkonkurrenten.

Mensåfølgermanopmedspørgsmål,derafklarer,

omdetersågodt,somdetkanblive,ellerhvadder

kangøresbedre”.

Som et andet eksempel på før og nu-praksis

nævnerMortenBroKristoffersen,athvorhantidli-

gerevillespørgeindtiludfordringerneienvirksom-

hed, spørger han nu om, hvad virksomheden har

succesmediøjeblikket:

”Pådenmådefastholdermankundenienpositiv

tankegang.Manskalvænnesigtildet,mendetvir-

kerbrugbart”.

Fælles fundamentUnderdirektøriDanskeBankLarsMalmberg,Group

AfBirgitteAabo,freelancejournalistFoto:StigStasig

DetertidatlærenytformedarbejderneiDanskeBank.Alleskaldegåpåkoncernensegetuniversitetogigennemlæringsprogrammer.PrivateBankingharlagtformedkurserompositivekundesamtaler

62 Finansjanuar2010

HR & Communications, forklarer, at læringspro-

grammerne til de enkelte medarbejdergrupper

udviklesefterbehov:

”NoglemedarbejderevilmærkeendeltilDanske

University, andre meget lidt. Kongstanken er at

opbyggeetfælleskompetencemæssigtfundament.

Hidtilharderværetflereforskelligemåderatgøre

tingenepå,menvisiddermeddesammeudfordrin-

ger og har stadig flere systemer og processer på

tværsafhelekoncernen.Viskalkunnedetsamme

oghavedesammearbejdsgange;derskalværeen

genkendelighedfradeneneafdelingtildenanden,

ogsåpåtværsaflandegrænser”.

DanskeBank-koncernenharbankerinilande,og

ikkealtkanensrettes–detgælderf.eks.boligråd-

givningogskatterådgivning–mensprivatebanking

ogkreditområdet i højeregradendhidtil skal køre

eftersammedrejebogkoncernenover.

ikke en testForkreditrådgivernebliverdersyvmuligemoduler

påDanskeUniversity.Hvormange,denenkelteskal

deltagei,kredsesindvedenindledendeprøve.

Detkanmåskegivenoglerådgivereenfornem-

melse af at blive vurderet og en mistanke om, at

resultatetkanmisbrugesaflederne:

”Derersikkertnogle,dertænkersådan.Mendet

erikkedet,vivil.Vierikkeudepåattestemedar-

bejderne,kunpåatsikre,atdefårdenrigtigestu-

dieplanhverisær.Dererjoingengrundtilatbruge

tid på syv moduler, hvis man kun har brug for de

tre”,sigerLarsMalmberg.

Foreløbig kan underdirektøren glæde sig over

privatebanking-forløbet,somharfåetmererosaf

deansatte,endhanhavderegnetmed:

”Privatebankingerenlidtspecielmedarbejder-

gruppe; det tror jeg også, at de opfatter sig selv

som.Menjegharfåetoverraskendegodfeedback.

Desiger,atdennyeogmindreløsningsorienterede

kundesamtaleeranvendeligihverdagen.ogvikan

sepåevalueringerne,atdehar lærtdet,deskal–

ogbrugerdet”.

Snartvildetvisesig,hvadde7.000rådgiverne

synes. Fra årsskiftet er det erhvervsrådgiverne og

dernæst privatrådgiverne, der skal igennem deres

udgaveafDanskeUniversity.n

dAnmArk i topny opgørelse for 27 europæiske lande viser, at næsten hver tredje beskæftigede dansker modtog efteruddannelse sidste år. det bringer danmark i toppen som det eU-land, der giver mest efter- og videreud-dannelse.

efteruddannelsen er ”et meget positivt bidrag til”, at vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv, vurderer morten lassen, insti-tutleder ved institut for økonomi, politik og Forvaltning på Aalborg Universitet. Han peger på, at konkurrenceevnen i høj grad er baseret på en velkvalificeret arbejds-styrke, og at efteruddannelsen gør det muligt at omstille virksomheder i ned-gangstider.

private og offentlige virksomheder brugte sidste år omkring 10 milliarder kroner tilsammen på at sende medarbejdere på efteruddannelse og kurser.

kilde: nyhedsbrevet Agenda,

dansk Arbejdsgiverforening

MichaelHartoft MortenBoKristoffersen

10.000 kroner per medArbejderi 2007 brugte danske Bank-koncernen mere end 200 millioner kr. på efter-uddannelse. det svarer til 10.000 kr. pr. medarbejder.

kilde: danske Bank

få mere ud Af efter- uddAnnelsenTænk dagens efteruddannelse igennem på vej hjem uden at se på dagens materiale:

Hvad var begrundelsen for, at i beskæf-tigede jer med de enkelte elementer i dagens løb?

var det velkendt stof, eller fik du noget nyt med hjem?

Finansjanuar2010 63

FinansJob

kvindelige ledere får for lidt Enkvindelig ledertjener igennemsnit7,8procentmindreendenmand iettilsvarende lederjob,

viserennylønundersøgelsefraLedernesHovedorganisation.IfølgerådgivningschefVibekeSkytte

fraLedernemådekvindeligeledereselvsørgeforatlukkeløngabetmellemkønnene.

”Kvindeligeledereskalholdeopmedatværeflinkepiger,ogdeskalstoppemedatkaldederes

succesforheld”,sigerVibekeSkyttetilmagasinetLederne.

få ønsker en blAndet medArbejderstAbDeternærmeststandard,atjobannoncersluttersådan:”Vi

ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle uanset køn,

race,religionelleretnisketilhørsforholdtilatsøgestillingen”.

Men i virkeligheden går virksomhederne ikke efter denne

mangfoldighed,nårdeskalansættenyemedarbejdere.Ifølge

enundersøgelsefraDanskErhvervarbejderkunhvertredje

virksomhed med at fremme mangfoldigheden i medarbej-

dergruppen.

”Detvirkermeresomenpligtformuleringendetegent-

ligtønskeommangfoldighed”,sigerprofessorvedAalborg

UniversitetPerKongshøjMadsen,derforskeridetdanske

arbejdsmarked,tilBerlingskeBusinessomjobannoncetek-

sten.

Hanmener,athvismanviltiltrækkekandidatermedfor-

skelligbaggrund,børmanistedetgøreopmærksompå,at

man har sprogkurser, introkurser, mentorordninger, og at

mankankøbeforskelligetypermadikantinen,eksempelvis

udensvinekød.

stress Af med en bid chokolAde40grammørkchokoladeomdagenkanifølgeschweiziskeforskereværemedtilatsænkemæng-

denafblandtandetstresshormonetkortisol.

”Mængdenafhormonetfaldthosalledeltagerne ivoresundersøgelse.ogsåhosdem,som

egentlig ikke følte sig stressede“, forklarer dr. Sunil Kochhar, der stod i spidsen for studiet, til

MagasinetArbejdsmiljø.

Undersøgelsen blev gennemført ved at lade de 30 voksne forsøgspersoner spise 20 gram

mørkchokoladeomformiddagenog20gramomeftermiddagen.

”Resultaterne viser, at det at gøre mørk chokolade til en del af en sund og afbalanceret

dagligkostkanværemedtilatholdestressniveauetnede“,sigerdr.SunilKochhar.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?

FinansJob

Tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i

en lang række finansvirksomheder står i kø for at

tage Finansforbundets stressvejlederuddannelse.

Hidtil har femholdánæsten30personerbestået

denseksdagelangeuddannelse,dereropbyggetaf

tremoduleraftodagesvarighed.ogdererallerede

tilmeldt50personertilforåretshold,hvorderkun

er30pladser.

”Determegettilfredsstillende,atderersåstor

interesseforatbliveuddannetstressvejleder,men

detvidnerogsåom,atstressfortsateretstortpro-

blem på mange arbejdspladser“, siger Kent Peter-

sen,nyudnævntformandforFinansforbundet.

Formålet med stressvejlederuddannelsen er at

øge stressberedskabet på arbejdspladsen, at øge

fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at spotte

stresssymptomer hos den enkelte og faresignaler

genereltpåarbejdspladsen.

”Detervigtigtatunderstrege,atdenyestressvej-

ledereikkeerbehandlere.Detbliverstressvejleder-

nesopgaveathjælpestressramtekollegervideretil

egentlig behandling. Men det er vigtigt, at vore

medlemmerfårenkvalificeretpersonathenvende

sig til, helst inden de bliver syge af stress“, siger

KentPetersentilNyhedsbrevetFinans.

hver tredje har stresssymptomerItremålingeraffinansansattestrivselihenholdsvis

april, juni og september 2009, hvor cirka 700

medlemmerafFinansforbundethardeltaget,svarer

10-12 procent, at de føler sig ”ret meget“ eller

”virkelig meget“ stresset, mens 21-22 procent

svarer,atdefølersig”noget”stresset.

Det indikerer, at stressniveauet mange steder

erganskehøjt,ogderer ikketegnpå,atniveauet

falder.

Påenopsamlingsdagfordeuddannedestressvejle-

dere i Finansforbundet for nylig kom det frem, at

mange har svært ved at blive implementeret som

stressvejledereudepåarbejdspladsen.

”Herliggerderfortsatenstorudfordringforos.

Viskalidialogmedvirksomhederneom,hvordanvi

konstruktivt kan bruge stressvejledernes kompe-

tencer til medarbejdernes og virksomhedernes

bedste“,forklarerKentPetersen.

Erfaringsudvekslingen mellem de uddannede

stressvejledereangavendvidere,atderervigtigt,at

en leder og en tillidsvalgt fra samme virksomhed

gennemfører uddannelsen sammen. og at man på

stressvejlederuddannelsen bliver ved med at øse

videnomforebyggelseafstresspådeltagerne.

Finansforbundetsstressvejleder-uddannelseerettilløbsstykke.Foreløbigharnæsten150tillidsvalgteoglederefrafinanssektorentagetdenmodulopbyggedeuddannelse,ogdererovertegnetpånæsteholdtilmarts

næsten 150 nye stressvejledere AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dk

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans.indd 1 16/12/09 11:10:12

SoRTERETMAGASINPoSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFoRBUNDET.DK;TLF.32964600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme…

Nyropsgade 21· 1780 København VTlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

…fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit er professionel leverandør af realkredit til det danske erhvervsliv.Vi har korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere.Læs mere om DLR Kredit på www.dlr.dk

7873 - 230x232 4F:. 16/12/09 15:05 Side 1