Finansforbundets magasin nr. 4, 2010

Av for pokker Akademikeres entre i bank-filialer er et sammenstød mellem to vidt forskellige kulturer, konkluderer ny undersøgelseLæs side 14

FSP Pension er det gode valg for ansatte i finanssektoren

Vi har fået svarene retur på vores medlemsundersøgelseSvarene er ikke til at tage fejl af: Medlemmerne er for tredje år i træk meget tilfredse med FSP Pension. Så nu kunne man godt forvente, at vores ejere sidder og gnider sig i hænderne. Og det gør de, for det er medlemmerne, der ejer os. Hele pensionsformuen tilhører mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

I de 3 år har medlemmerne fortalt os, at vi er professionelle, troværdige, ansvarlige og kompetente. Medlemmernes oplevelse af FSP Pension, hvor vi giver bedre råd til et bedre liv, kan de nyde godt af hele livet.

Læs mere om fordelene ved FSP Pension på www.fsp.dk

Finansapril2010 3

indhold

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening. ISSN0907-0192•Nr.3,april2010.Næstenummer lørdag1.maj2010•Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør),cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk • SabinaFurbosf@finansforbundet.dk•KasperHerløvkahe@finansforbundet.dk•Annoncer: DGMedia,Gammeltorv18,1457KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgmedia.dkLæserindlæg:Læserindlægsenesttirsdag13.april.Synspunkter ibladetafspejler ikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsideillustration: MikkelHenssel

14 Når to verdeNer mødes Akademikereogtraditioneltuddannedebankrådgiveresvingerikkerigtigt

sammenifilialerne

18 store NedskrivNiNger og færre ANsAtte i storbANker

2009-regnskaberneforde10størstepengeinstitutterersamletsetikkeopmuntrendelæsning

20 Jeg er Nok mere Nørdet eNd de fleste MødMetteGrimmMunck,dersom19-årigprogrammeredesiteget

regneark,ogidagerbusinessinnovationmanageriDanskeBank

24 HAsArdspillet om grækeNlANd WallStreetsopfindsommemetodertruerstatersstabilitetogeuroen

somvaluta

30 fiNANsfolk med mere eNd et Job Trefinansansattefortælleromderesbijobsomhenholdsvisishockeyspiller,

landmandogpolitiker

34 temA: digitAliseriNg Nyteknologigørdetmuligtatrådgivekundernemerepersonligt,

individueltogmålrettet

46 det grå guld glimter i roskilde 39medarbejdere,somer60årellerderover,ermedtilatafvikle

RoskildeBank

48 Hold HJerNeN skArp Hvismanfyldersitlivmedrutiner,gårhjernenmereellermindreistå.

Derforerdetvigtigtatmotioneredenhverdag

50 deN seJlivede mAdpAkke Denindividuelleogmedbragtemadpakkeleveribedstevelgåendei

mindrepengeinstitutter

34-43

Jeg er Nok mere Nørdet eNd de fleste

deN seJlivede mAdpAkke

20

temA:digitAliseriNg

det faste

4-13 NyHeder

7 leder

44-45 globAlt

52 bANkHistorie

54 spørgeHJørNet

56-57 AJour – meddelelser og medlemstilbud

58-59 ArrANgemeNter for ledige og seNiorer

62-64 fiNANsJob – Nyt om Job og kArriere 50

FSP Pension er det gode valg for ansatte i finanssektoren

Vi har fået svarene retur på vores medlemsundersøgelseSvarene er ikke til at tage fejl af: Medlemmerne er for tredje år i træk meget tilfredse med FSP Pension. Så nu kunne man godt forvente, at vores ejere sidder og gnider sig i hænderne. Og det gør de, for det er medlemmerne, der ejer os. Hele pensionsformuen tilhører mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

I de 3 år har medlemmerne fortalt os, at vi er professionelle, troværdige, ansvarlige og kompetente. Medlemmernes oplevelse af FSP Pension, hvor vi giver bedre råd til et bedre liv, kan de nyde godt af hele livet.

Læs mere om fordelene ved FSP Pension på www.fsp.dk

4 Finansapril2010

Nyheder

Jyske Bank nægter at efterkomme Forbrugerombudsmandens

påbud, så nu bliver banken stævnet. Det skriver Morgenavisen

JyllandsPosten.IsagenomJyskeBanksrådgivningogsalgafJyske

InvestHedgeMarkedsneutral–Obligationer(JIHMO),harForbru-

gerombudsmandenanmodetJyskeBankomenrækkeoplysninger

foratvurdere,ombankenererstatningsansvarlig. JyskeBankhar

imidlertid nægtet at efterkomme påbuddet, idet banken frygter,

at Forbrugerombudsmanden vil misbruge oplysningerne. Juridisk

direktøriJyskeBank,PeterStigHansensigertilDagbladetBørsen,

atbankenselvharbedtomatblivestævnet,idetmanikkemener,

dedokumenter,Ombudsmandenharudbedtsig,erfyldestgørende

nok.Bankenønskerikkeatpålæggesineaktionærereterstatnings-

kravudenatdererjuridiskgrundlagherfor.

ombudsmANd stævner Jyske Bank

”Jeg deltager ikke i den hetz, der har været og er imod bankerne. For mig handler det ikke om at redde bank­er, mine interesser hand­ler alene om det, der er i bankerne, nemlig de økono­misk solide kunder. kunder i Finansielt skrøbelige banker skal der tages hånd om”.

❜BrianMikkelsen,økonomi-ogerhvervsminister(K)

Forbundet roser nY bankpakkeRegeringenharopbakningfraDanskFolkeparti,Socialdemo-

kratiet og Det Radikale Venstre til det lovforslag om en

bankpakkeIII,derefterplanenskalafløse bankpakke i, når denne udløber den 30. september. Med den nye bank-

pakke gør forligspartierne op med bankernes og bankkun-

dernesnuværendestatsgarantiogerstatterdenmedenså-

kaldtindskydergarantipå750.000kronerperkunde.

"Det giver den gunstige situation, at branchen nu selv

overtager ansvaretogalle forpligtigelser.Det her kommer

ikke til at koste skatteyderne en eneste krone eller euro.",

sigerØkonomi-ogerhvervsministerBrianMikkelsen(K)til

Ritzau.

Finansforbundet er også godt tilfreds med forslaget til

bankpakkeIII.

”Derertaleomrelativtsmåreguleringer.Determeget

fornuftigt at forhøje indskydergarantien, og pakken sikrer

også, at Finansiel Stabilitet kan køre videre efter den 30.

september.Irealitetenkanmansige,atdenuværendebank-

pakkerkørervidere,menatdetnubliversektorenog ikke

statensomskalkøredemvidere.Ogdeteretsignalom,atvi

erpåvejudafbankkrisen”,sigernæstformandMichaelBu-

dolfsen.

milliArdslAgsmål om roskilde bANkEnrækkedanskeoginternationalefinanshusegørifølgedagbladet

Børsenklar til kampmeddendanske statommilliarderaf kroner

efter Roskilde Banks krak. Finanshusene, som blandt andet tæller

danske Nykredit, tyske Deutsche Bank og den amerikanske bank

Taberna Europe CDO II plc., har tilsammen fortsat omkring 2,4

milliarderkronertilgodeidenkrakkedebank./KH

Finansapril2010 5

nyheder

Bonusløn og aktieoptioner har haft en meget

begrænsetbetydningforfinanskrisen.Detkon-

kludererprofessorKenBechmannfraHandels-

højskolenCBSiKøbenhavnpåbaggrundafen

undersøgelse,hanharlavetsammenmedlek-

torJohannesRaaballefraAarhusUniversitet.

”Sagt med et par efterhånden næsten

slidtevendinger,såserdetudtil,ataktie-og

bonusaflønningentilledelsenbevirkede,atde

trykkede lidt mere på speederen, men der

blev altså generelt for de fleste af bankerne

kørt for stærkt allerede inden indførelsen”,

sigerKenBechmanntilFinans,

Undersøgelsen viser, at der i de seks år i

perioden1999-2004kunvarfembanker,der

indførtebonusløn,ogfem,derindførteaktie-

optionertilledelserne.Detvarførstiperioden

2005-2007,indførelsenforalvortogfart.

Detreårvarprægetafstoreoverskudog

stigende aktiekurser, og der var 10 banker,

der indførteaktieaflønning,ogotte,der ind-

førtebonusløntilledelsen.

Så aflønningsformen blev altså indført så

sent,atderreeltikkevarenindvirkning.Det

harderellersfrapolitisksideværetfremført

afflereoppositionspartier,hvilketikkefalderi

godjordhosFinansforbundetsformand,Kent

Petersen.

”Det er altså simpelthen ikke korrekt, at

bonussertildirektørerharsparketgangikri-

sen,ogderforbliverdetskingert,nårpoliti-

kere insisterer på at udråbe bonuslønninger

somdenstoresynder.Debør istedetbruge

kræfternepåattagefatpåinitiativer,somfor

alvor kan bidrage til at forhindre, at vi løber

indiendnuenkrise”,sigerKentPetersen.

KenBechmannharikkeetentydigtsvarpå,

hvorformangeafpengeinstitutterneindførte

bonusløn og aktieoptioner til direktionerne i

perioden2005-2007.

”Fornuftigebudeftervoresmeninger, at

derertaleomenflokmentalitet,detvilsige,

atmanfårgodeideerfra,hvadandreforeta-

gersig.Atbankerneklaredesigsågodtidisse

år, kan også være en forklaring eller en for-

stærkendeeffekt–ledelsenkunneselvnem-

merepåstå,atdevarflerepengeværd”,siger

KenBechmann.

Hanserenrisikofor,atderkanopståpro-

blemerinterntipengeinstitutternesomfølge

afenforstramregulering.

”Megetafhængigaf,hvorledes regulerin-

gengennemføres,såkanman ikkeafvise,at

detkangiveanledningtilvisseskævvridnin-

gerinterntibanken,hvisdererstoreforskelle

på,hvilkenaflønningmankangivetopdirektø-

reniforholdtilandreledere”,sigerKenBech-

mann./JSI

Derisikablebeslutningeribranchenvarbegyndt,førbonuslønogaktieoptionertilledelserneipengeinstitutterneblevindført

boNusløN ikke skyld i bANkkriseN

Selvomfemafde10størstepengeinstitutterharskruetopfor lønnentil ledelsen,så

blevdensamledelønsummindrei2009endi2008.Samleterdirektionernegåetfra

171,31millionerkronertil149,62millionerkronerivederlagforderesarbejde.Ensam-

lettilbagegangpå12,7procent.

Udsvingeneerdogmegetstore. Ideneneende liggerAmagerbanken,derhar skåret

overhalvdelenaflønnenvæk,mendetskyldes,atderi2008varenekstraordinærud-

gifttilbankdirektørKnudChristensen,derdøde.IdenandenendeliggerVestjyskBank,

derhavdeenstigningpånæsten90procent.Forklaringenerenforøgelseafdirektionen

fraendirektørtiltosomfølgeaffusionenmedRingkjøbingBank.

INordeahardirektionenfrasagtsigdenvariablelønogermedvirkendetil,atdensam-

ledeløntildirektionenfaldermed10millionertil40millionerkroner.HosDanskeBank

fjernededeogsådenvariableløn,menharkorrigeretlønnenfordettetab.Samtidiger

derennymandidirektionen,sådetgavethopoppåseksmillionerkroner./JSI

Læsogsåside18

Direktionslønninger pÅ skrump

2008 2009 Stigning i procent

Danske Bank 22,70 28,70 26,4

Nordea Bank 50,06 40,02 -20,1

Jyske Bank 17,40 19,95 14,6

Sydbank 17,00 11,90 -30,0

FIH Erhvervsbank 16,90 10,30 -39,1

Spar Nord Bank 7,40 7,70 4,1

Nykredit Bank 7,00 7,00 0,0

Amagerbanken 23,34 10,05 -57,0

Arbejdernes Landsbank 4,80 5,06 5,5

Vestjysk Bank 4,72 8,94 89,5

I alt 171,31 149,62 -12,7

Tallene for Nordea er for hele koncernen.

nyheder

6 Finansapril2010

Den norske forsikringskoncern Gjensidige købte mandag

den8.martsNykreditsforsikringsselskab,NykreditForsik-

ring,for2,5milliarderkroner. Ifølgeenpressemeddelelse

fra Nykredit indgår de to selskaber distributionsaftale,

hvorefterNykreditfortsatsælgerskadeforsikringsproduk-

terog-ydelseriNykreditsbrandforprivatkunderogGjen-

sidigesbrandforerhvervskunder,herunderlandbrug.Ny-

kredit har i alt 230.000 forsikringskunder. Med opkøbet

fordobler Gjensidige sin danske markedsandel fra tre til

seks procent. Dertil får Gjensidige også adgang til en

salgskanalpå500.000bank-ogrealkreditkunder.

Nykreditstopchef,PeterEngbergJensen,sigertilbor-

sen.dk, at Nykredits salg af selskabets forsikringsdel til

Gjensidige var en del af selskabets strategi, og ikke en

tvungenhandling.Hanafviserdermed,atNykreditskulle

væresåpressetafathavekøbtForstædernesBank,atsel-

skabet er nødt til at lave nedskæringer i organisationen

vedatsælgeNykreditForsikring.

nykredit Forsikring på norske hænder

Den konservative økonomi- og erhvervsminister, Brian

Mikkelsen,vilgøreoplysningerombankdirektørersløntil-

gængeligforoffentligheden.Kravetkommerefterpresfor

et lovindgreb fra blandt andet Socialdemokraterne og

DanskFolkepartiimorgenavisenJyllands-Posten.Ministe-

rensigertilTV2News,atkunderneharetkravpåklartat

kunneselønninger,optionerogbonusser.Årsrapporterfra

pengeinstitutterneviser,atkuntreafde10størstepen-

geinstitutterfortæller,hvaddenenkeltedirektørfåriløn,

skøntKomitéen forgodSelskabsledelseogEUopfordrer

virksomhedernetilatfremlæggeoplysningerne./KH

direktørløn skal Frem i lYset

”Vi lader os ikke intimidere af nok så mange presseskriVerier. Har Jyske Bank Begået feJl, Be-taler Vi Ved kasse et, og det Har Vi også råd til. men Vi udBeta-ler ikke BeløB, HVis Vi mener, at Vi ikke Har Handlet forkert.” AndersDam,administrerendedirektøriJyskeBank,tilJyllands-Posten

uNge bliver bedre betAlereHistorienom,atderkommerflereogfleredårligebetalere,

erikkeny.Mendererfaktisktegnpåbedring.Siden1.ja-

nuar2009har44.793personerbetaltderesregningerog

erdermedblevetslettetfraDebitorRegistret.Detsvarer

til26procentafdem,derharværetregistrereti løbetaf

året.Ungeerbedsttilatbetalederesregningerogkomme

udafregistret.Gennemhele2009har25.336ungemel-

lem18og25årsvarendetil5,2procentafbefolkningeni

denaldersgruppeværetregistrerethosDebitorRegistret.

leder

Finansapril2010 7

leder

det er uansvarligt, at politikerne stikker hovedet i busken

NæstformandSolveigØrteby,formandKentPetersenognæstformandMichaelBudolfsen

efterløN må til eftersyN

Intet polItIskpartitørforalvorpillevedefterlønnen.Oghvismantænkeristemmer,såharpolitikerneen

indlysendeomendlidetflatterendegrund.Foriløbetafganskefåårvilrigtigmangevælgereværeidenalder,

hvordeharmulighedforatgåpåefterløn,ogdevilnokikkeværevenligtstemtover,atpolitikernerørerefter-

lønnen.Menparadokseter,atdeterakkuratdensammegrund,dergørdetheltnødvendigtatreformereefter-

lønnen.Efterlønkombineretmedengenereltidligtilbagetrækningsaldervililøbetafganskekorttidreducere

arbejdsstyrkenbetragteligt.Ogdetkanfåalvorligekonsekvenserfordenvelfærd,vibrysterosafiDanmark.

Derforerdetkortsigtetoguansvarligt,atpolitikernestikkerhovedetibusken.

Arbejdsmarkedetharændretsigmarkantsidenfødslenafefterlønnen.Idagserviikkesammeantalnedslidnin-

ger,derstammerfraetlangtogfysiskhårdtarbejdsliv.Deerafløstafpsykiskenedslidninger,ogdetbetyder,at

manernødttilatsepåtilbagetrækningsordningerietheltandetperspektiv.Deterklart,atderaltidvilvære

nogle,somharbrugforatkunnetrækkesigtidligttilbage–ogdenmulighedskalværetilstede.Menderer

rigtigmangeiefterlønsalderen,somkunneleverefleregodeårpåarbejdsmarkedet,ogsomgernevilblivepå

arbejdsmarkedet,hvisdekanfånoglevilkår,derpassertildereslivsfase.Derforerdetheltessentielt,atvisat-

serpåatindrettearbejdsmarkedet,sådetbliverattraktivtfordematblivelidtlængere.

VivilgernebeholdevoresvelfærdiDanmark.Mendetladersigkungøre,hvisderernogle,derbetalerregnin-

gen.Lidtsimpelhovedregningviser,athvisdeflesteafdem,derharmulighedfordet,vælgeratgåpåefterløn

iløbetafdenæsteår,oghvisrestentrækkersigtidligttilbagefraarbejdsmarkedet,såskaldenæstegeneratio-

nerarbejderigtigmegetmereogmegetlængere.Ogerdeklartildet?Næppe!Ogdetervelhellerikkerimeligt.

Derforbliveransvarligepolitikerenødttilattagelivtagmedreformerpåarbejdsmarkedet–detkanderiøvrigt

værestemmeripålængeresigt.n

8 Finansapril2010

17.803 – svarende til 40,2 procent af de

aktivemedlemmer–hardeltagetidenelek-

troniske medlemsundersøgelse, som Finans-

forbundethargennemførtifebruarogmarts

forudfornæsteårsoverenskomstforhandlin-

ger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening).

”Deterenmegettilfredsstillendesvarpro-

cent. Det giver os, der skal forhandle en ny

aftale på plads med arbejdsgiverne, en god

fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst

formedlemmerne,atvi fårhentetresultater

hjem på“, siger Finansforbundets formand,

KentPetersen.

Ved bladets deadline havde forbundets

forhandlingskonsulenter endnu ikke overblik

overresultaterneframedlemsundersøgelsen.

Resultaternevildoghellerikkebliveoffentlig-

gjort, da det forhandlingsmæssigt kan være

enfordelikkeatvisemodpartenallesinekrav

påforhånd.

Idekommendemånedersamlesderflere

krav til næste overenskomst sammen på

arbejdspladserne og i kredsene. Efter som-

merferien behandler hovedbestyrelsen de

indkomne forslag,ogpåenaftalekonference

til efteråret prioriterer Finansforbundet de

krav,deskaltagemedtilforhandlingsbordet.

Den nuværende overenskomst udløber

31. marts 2011, og inden da skulle en ny

overenskomst gerne være forhandlet på

plads./CJO

Virksomheder og medarbejdere i den finan-

siellesektorskalværebedreistandtilatfore-

byggeoghåndteretruslerpåarbejdspladsen,

menerSamarbejdsrådet.Rådet,dertællerFA

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening), DFL

(Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-

ening)ogFinansforbundet,harfornyligsendt

etbrevudtilvirksomhedernessamarbejdsud-

valgmedenopfordringtilatsættetruslerpå

dagsordenen.

Baggrunden er blandt andet en undersø-

gelse fra Finansforbundet, som viser, at 11

procent af rådgiverne inden for de seneste

seksmånedererblevettruetafkunderifor-

bindelsemedderesarbejde.IDanskeBankhar

manregistreretidecember200950procent

fleretilfældeafvold,truslerogchikanemod

medarbejderne end året før og 92 procent

flereendi2007.

”Truslermodbankansatteerdesværremeget

oppeitiden,ogdethængerformentligsam-

men med, at folk mangler penge og bliver

desperate, når de eksempelvis får nej til at

overtrækkedereskontiellerikkefårbevilget

yderligere lån“,sigerFinansforbundetsnæst-

formandSolveigØrteby.

I brevet fra Samarbejdsrådet nævnes en

række emner, som virksomhedernes samar-

bejdsudvalg bør drøfte. Det gælder eksem-

pelvis retningslinjer for, hvordan medarbej-

derneskalforholdesigitilfældeaftruslerog

retningslinjer, hvad der gøres, når skaden er

sket.Indretningaflokaler,dergørmedarbej-

deremeretrygge,etableringafflugtvejemed

videre samt tekniske foranstaltninger som

alarmerogtv-overvågning.

I en rundspørge til cirka700medlemmer

af Finansforbundet i efteråret svarede 48

procent, at de kun”i mindre grad“ eller ”slet

ikke“følersigklædtpåtilathåndteretrusler

frakundernesside.

”Svarene i vores medlemsundersøgelse

kunnetydepå,atderermangevirksomheder,

somikkeharretningslinjerfor,hvordantrusler

skal forebygges og håndteres. Derfor er det

utroligtvigtigtat fåemnetdiskuteret ivirk-

somhederne”,sigerSolveigØrtebyoghæfter

sigved,atbådetillidsmændogarbejdsgivere

erforpligtettilatsætteemnetpådagsorde-

nenisamarbejdsudvalget.

BrevetfraSamarbejdsrådethenviserdesuden

til det vejledningsmateriale, som BAR FOKA

(BranchearbejdsmiljørådetforFinans/Offent-

lig Kontor) har udarbejdet om trusler mod

ansatte. Det kan ses på arbejdsmiljoweb.dk

/CJO

40 proceNt deltog i ok-uNdersøgelse

trusler skAl på dAgsordeNeN

Finansforbundetsformand,KentPetersen,ertilfredsmed,atfireudaftiaktivemedlemmerhargivetderesbesyvmedforudforoverenskomstforhandlingernei2011

Samarbejdsrådet,derbestårafFA,FinansforbundetogDFL,opfordrervirksomhedernessamarbejdsudvalgtilatsættetruslerpåarbejdspladsenpådagsordenen

nyheder

KentPetersen

Fyld kassen hurtigt med dine kundefordringer

Besøg os på www.payex.dk for mere information. Du kan også ringe på tlf. 33 12 10 30 eller sende en mail til sales@payex.dk

PayEx betyder Experts in Payments. Præcis, hvad hele virksomheden er – eksperter i betalinger. Vi fokuserer på vores unikke kerneforretning: At hjælpe andre med at fokusere på deres kerneforretning. Med PayEx Fakturaservice hjælper vi dig med alt fra fakturering og debitorstyring til inkasso.

Der er mange fordele med Fakturaservice:

Slip for administrationen og få frigjort ressourcer – send os fakturagrundlaget og vi klarer resten

Mulighed for Fakturabelåning – kreditsalg ændres til kontantsalg

Nordisk integreret platform – vi håndterer betalinger via alle kanaler fx. netbetalinger, mobilbetalinger, betalingsterminaler mv.

Kom hurtigt og enkelt igang – der er ingen etableringsomkostninger ved Fakturaservice

PayEx A/S, Lyngbyvej 28, 2100 København Ø

10 Finansapril2010

nyheder

På Finansforbundets Repræsentantskabs-

møde onsdag 10. marts på Kobæk Strand

handledeenheldelafformandKentPetersens

mundtlige beretning og den efterfølgende

debatomfinanskrisen,derharkostetopmod

3.000jobbetidedanskefinansvirksomheder.

Iflerevirksomhederhartillidsmændogle-

delse forhandlet og er blevet enige om fra-

trædelseskataloger,som indeholdervilkårfor

demedarbejdere,somselvønskeratstoppe.

Men fratrædelseskataloger er ikke udeluk-

kende et positivt fænomen, advarede Kent

Petersen.

”Derkanværemegetfornuft iathaveet

fratrædelseskatalogmedvilkårbeskrevet for

folk,somovervejerselvatstoppe.Menviskal

blandt andet være opmærksomme på, hvor

længe et sådant katalog skal gælde. For det

kanogsågivearbejdsgiverneenekstramulig-

hedforatskillesigafmedfleremedarbejdere

endnødvendigt“,sigerKentPetersen./CJO

katalog For Fratrædelser kan give

bagslag37 procent af de ansatte i finanssektoren oplever symptomer på stress i den

seneste trivselsmåling fra marts 2010, som Finansforbundet har gennemført

blandt 831 medlemmer. Det er markant flere end tilsvarende målinger i 2009,

hvor i gennemsnit32procentangav, atde følte signogeteller retmegeteller

virkeligmegetstresset.

Andelenafpersoner,somharhelbredstruendestresssymptomer(dvs.følersig

retmegetellervirkeligmeget stresset)erogsåøget fra11 til13procent ide

senestemåneder.Stressniveaueteraldrigtidligeremåltsåhøjt.

”Determegetbekymrende,atsåmangeafvoresmedlemmerfølersigstres-

sede.Menegentligerdetikkeunderligt,nårmantænkerpå,atvirksomhederne

har fyret omkring 3.000 medarbejdere det seneste halvandet år. Det har helt

sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at klare opgaverne. Samtidig

giver finanskrisen en stor usikkerhed om, hvad der skal ske i fremtiden“, siger

FinansforbundetsnæstformandSolveigØrtebytilNyhedsbrevetFinans.

Hunpegerendviderepå,atdeomfattendeproblemermeddigitaltinglysning

kanhaveøgetarbejdspressetogdermedstressniveauetidesenestemåneder.

Udviklingenhvorfleremedarbejdere følersigmegetstressedeerbemærkel-

sesværdig, idetbankerneidesenesteårhartagetmangeinitiativerforatfore-

byggestressogfremmetrivsel.Detkanindikere,atvirksomhederneikkegørnok,

ellerogsåatdeikkegørdetrigtige./CJO

19ansatteiJyskeBankerblevetfyretsomledioprettelsenaftinyeservicecentre

og tre regnskabscentre. Det tal kan dog blive større, da der samtidig vil være

noglemedarbejderepåFynogSønderjylland,derblivertilbudtarbejdeietcenteri

Vejle,detnordligeJyllandellerpåSjælland,dadeterhercentreneerplaceret.Hvis

detakkernejtildet,kandebetragtesigselvsomopsagte.FormandforJyskeBank

KredsHaggaiKunischeroverrasketoverantalletaffyredemedarbejdere.

”Bankenharklartogtydeligtsagt,atvihavdebrugfordeservicemedarbejdere,

dervar,ogatderderfor ikkeville komme reelleafskedigelser.Atdervarnogle

geografiskeudfordringer,fordicentreneikkeerplaceretpåFynellersydforVejle,

varvigodtklarover.Somdetserudnu,kommervijonærmerede30medarbej-

dere, der enten er blevet fyret eller som ikke kan sige ja til at køre flere timer

fremogtilbagepåarbejde“,sigerHaggaiKunisch./SF

AlArmereNde stressNiveAu

Jyske bank fyrer servicemedarbejdere

Det er Danmarks bedste rådgiveruddannelse, fordi:

Du bliver en kompetent og succesfuld rådgiver gennem målrettet udvikling af personlige kompetencer som f.eks. større selvtillid og kommunikative færdigheder

Du får mere tid til kundekontakt ved udbygning af kompetencer inden for struktur, planlægning, samarbejde og proaktivitet

Du opnår større kundeloyalitet og kundetilfredshed gennem intensiv træning af færdighederne i kunderådgivningen

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE

DEN KOMPETENTE RÅDGIVER

12 Finansapril2010

nyheder

Spar Nord Bank som for halvandet år siden

overtogsyvfilialerfradenkollapsedeRoskilde

Bank,ogiaugust2009varmediopløbetom

at overtage den kuldsejlede Fionia Bank, er i

gangmedsparerunder..I2009nedlagdeban-

ken 60 stillinger, hvoraf 31 udmøntede sig i

direkte fyringer. Og i februar meddelte Spar

NordBank,atdenforventedeatskæreyderli-

gere 100 stillinger væk i år, fordi bankens

omkostningseffektivitet målt på I/O-nøgle-

talletikkeerpåniveaumedeksempelvisSyd-

bankog JyskeBank, somSparNordnormalt

benchmarkersigiforholdtil.

Torsdagden11.martsudløstedetfyresedler

til19medarbejdere,mensyderligere35for-

laderbankenfrivilligtiforbindelsemed,atde

hartakketjatilenfratrædelsesaftale.

”Detkanværesværtformedarbejderneat

forstå,atbankenskillersigafmedsåmange,

kort efter man har ekspanderet kraftig med

åbningafenrækkefilialerpåblandtandetFyn

ogSjælland,somnuhargjortSparNordBank

tiletlandsdækkendepengeinstitut“,sigerOle

SkovformandforSparNordKreds–denfag-

ligeorganisationiSparNordBankogfortsæt-

ter:

”Vimåanerkende,atSparNordBankligger

lavere end konkurrerende banker, når man

kiggerpådeøkonomiskenøgletal.MeniSpar

NordKredsmenervi,atafskedigelsernekunne

være undgået. I løbet af to-tre år ville man

have opnået besparelserne ved naturlig af-

gang“,sigerOleSkov.

Hanunderstreger,atSparNordKredshar

haftenkonstruktivdialogogforhandlingmed

ledelsen om de fratrædelsesvilkår, der skulle

omfatte henholdsvis de afskedigede og de

personer,derharvalgten frivillig fratrædel-

sesaftale.Dererblandtandetaftaltengodt-

gørelse,somsikrerdemedarbejderemedlav

anciennitet mere, end de har krav på ifølge

Funktionærloven,ogdererligeledesbevilget

penge til et outplacementforløb hos konsu-

lentfirmaetAS3,somgerneskullebetydeat

de afskedigede, så hurtigt som muligt kom-

meriarbejdeigen.

I forbindelse med nedskæringerne, som

finderstedoverhelelandeterderogsågen-

nemført17internerokeringer.

SparNordKredshargjortbankensledelse

opmærksompå,atmannøjevilfølgeudviklin-

genimerarbejdeogoverarbejdeideafdelin-

ger,hvordernuerfærrehænderoghoveder

tilatløseopgaverne.

”Det giver ingen mening at tage afsked

med medarbejdere, hvis de tilbageværende

skalslidesigselvop.Viharderforstilletkrav

om, at ledelserne lokalt skal tilrettelægge

arbejdet, så medarbejderne skal kunne klare

deresopgaverindenforsinnormalearbejdstid

–ogatmer-ogoverarbejdefortsatvilvære

begrænsettilekstraordinæresituationer.Det

erledelsenenigi“,sigerOleSkov./CJO

spAr Nord siger fArvel til 54 medArbeJdereSpar Nord Bank, som har ekspanderet kraftigt under bankkrisen, afskedigede 19 medarbejderetorsdag11.marts.Yderligere35,hartakketjatilenfratrædelsesaftale.”Unødvendigtatskæresåmangestillingervækpåéngang”,menerOleSkov,formandforSparNordKreds

DendanskestatvilværeaktivejerafSkælskørBank,menpålængere

sigtønskerstaten,somdetertilfældetvedaktiebesiddelser iandre

kreditinstitutter, ikke at være medejer. Det oplyser finansminister

Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse. Baggrunden er, at

SkælskørBankharmeddelt,atbankenimedførafaftaleometstats-

ligtkapitalindskudønskeratudnyttederesrettilatkonvertere99,6

millioner kroner af det samlede statslige kapitalindskud på 124,5

millionerkronertilaktier.

staten vil være aktiv eJer af skælskør Bank

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2010

14 Finansapril2010

Akademikerenskallæreatgåmedslips.Akademikerenskalstoppemed

atværesågrundigogstillesåmangespørgsmål.Ogdeterheltafgø-

rendeforenakademikeratlære,atdetatværeendygtigbankrådgiver

ivirkelighedenhandleromatværeendygtigsælger.

Deterikkeletforennyansatakademikeratbegåsigsomtraineei

enbankfilialforatlæreatblivebankrådgiver,konkludererenforsker,der

erdykketnediemnet.

”Ifilialenkomdettiletclashmellemtotankesæt,nårakademikerne

blev opfordret til at skulle udføre et salgsarbejde, som de ikke havde

forventetvarsåvæsentligendelaf jobbet.Devidste ikke,atde iså

højgradskulleværesælgerefremforrådgivere“,sigerBenteRugaard

Thorsen,derharforsvaretsinph.d.-afhandling”Fraakademikertilbank-

rådgiver?“påDanmarksPædagogiskeUniversitetsskole.

BenteRugaardThorsenharinterviewetenrækkeakademikere.Enaf

demsiger:

”Sælgereneridenklassiskeforstanddensmåpsykopatiske–deter

ham, der skal have fyret produktet af. Den analytiske sælger, han

spørgerindoganalyserer,hvadkundensbehover…“

Denfinansiellesektorhartraditioneltselvuddannetderespersonale,

og det er sjældent at se akademikere i filialerne. Udgangspunktet for

BenteRugaardThorsensafhandlinger,atderiåreneomkring2004var

mangelpåkvalificeredeansøgningerfradetraditioneltbankuddannede.

Samtidig var der utrolig mange ledige akademikere, så flere banker

igangsatte ordninger, hvor akademikere gennem et traineeforløb blev

uddannetsområdgivereifilialerne.

de spørger og spørgerPåforhåndkunneingenvide,hvadfilialernefikudafsådannetrainee-

forløb,såakademikernevarensatsning.

Sermanpå,hvadakademikerneegentligskullelære,viserBenteRugaard

Thorsensforskning,atderienbankfilialeksistererengoddeluskreven

kulturelviden,somdenyetraineesmøder.Ibankenerderenmådeat

værepåsomeksempelvisatgårigtigtklædtogkunnetaleetbestemt

sprog,ognårmangårtilfrokost,blivermanimangetilfældemødtaf

avislæsende kolleger i stedet for en social pause, hvor der tales om

emneriogudenforbanken.Mendetheltafgørendeforarbejdet ien

bankfilialerbevidsthedenom,atendygtigbankrådgiverivirkeligheden

handleromatværeendygtigsælger.

”Akademikernekommeden idealistisk forestillingom,hvaddetvil

sigeatværerådgiver.Mendereskolleger ibankenviste,hvordandet

handleromatskabeetbehovhoskunden,forsåerduengodrådgiver“,

siger Bente Rugaard Thorsen. Hendes pointe er, at akademikerne er

skolet ienmereanalytisk tilgang,hvordeopførersigmerekritiskog

stillerspørgsmåltilmangeafderutiner,somkøreribanken.

”Hvordentraditionellebankelevmeretavstlæreratimitereoggen-

tage nogle processer, så vil akademikerne forstå det til bunds, så de

spørgerogspørger–tilstorirritationfordereskolleger.Detersåledes

etparadoks,atakademikerneligefremmåaflæresignogetafdenaka-

demiskekultur,sommåskekunneudnyttessometinnovativtpotentiale

ifilialen“,sigerBenteRugaardThorsen.

den ydmyge elevElevuddannelsen en benhård socialiseringsproces, hvor der ikke bliver

stilletsærligmangekritisk-konstruktivespørgsmålundervejs:

”Debliver jo lærtopafensidemand,hvilketbetyder,atdereren

magtdimensionilæringen,fordidulærerfradinmentor.Detvilsige,at

enelev,derkommerindogikkevednogetomnogetsomhelst,ernødt

tilatforholdesigydmygtforatfåadgangtilviden.Deterpræcis,hvad

Detersværtfornyansatteakademikereatfålærtatværegodebankrådgivere,fordideresanalytiskekvalifikationeringenværdiharidesupereffektivesalgsenheder,somfilialerneer.Sådanlyderetresultatafenundersøgelse,somenforskerharforetaget

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkFotoLisbethHoltenIllustration:MikkelHenssel

Når to verdeNer mødes

akademikere i filialer

Finansapril2010 15

➼

slips og pApir Bente Rugaard Thorsen har talt med trainees, personalechefer og rådgivere. Her er et par klip:

”Der er faktisk en sjov historie omkring slips – jeg kan ikke huske, om det var en af vores traineekolle-ger, der kom uden slips en dag i afdelingen, og så … – Jeg tror, det var Henrik – ”Hvad satan Henrik, er du blevet brugtvognsforhandler?” (alle ler højt). Det er utroligt, ikk’, at et slips kan gøre, at han går fra brugtvognsforhandler til seriøs bankmand”.

”Der, hvor akademikeren tager lidt over en gang imellem, er, når der skal præsenteres noget for en kunde, så er det sådan et indbundet 30 siders dokument – hvis der er frit slag – med dokumentationer, men nogle gange kan fire sider altså være nok eller tage at et blankt stykke papir med ind til kunden”.

16 Finansapril2010

➼

Detvarmangelpåarbejdskraft,deri2004fikfinanssektorentilatgå

nyevejeforatrekrutteremedarbejdere.Fradetraditionellefinansielle

uddannelserblevdersimpelthenikkeudklækketfolknok,såmanprø-

vede med at matche ledige fra den akademiske verden med job som

kunderådgivere.

Akademikerne kom med en teoretisk tilgang og skulle ud at være

praktikereienbankfilialudenaltidathavegjortsigklart,hvaddetkon-

kretindebar,forklarerkontorchefiFinansrådetMilleØsterlund:

”Derer læringsmæssigtenverdentilforskelpåakademikereogpå

traditionelt bankuddannede, der reelt er uddannet i en slags mester-

lære,hvormanbliversocialiseretindienbestemtmådeatbedrivevirk-

somhed på. Det skaber en enorm stærk faglig identitet og følelse af,

hvaddererdenrigtigemådeatgøretingenepå”,sigerMilleØsterlund.

Detgørdetrigtigsværtatkommetilbankenmedenandenfaglig-

hed:

”Uansetomdeteren skolelærer, arkæologellerblikkenslager, skal

manivirksomhedenværeklarpå,atdeskalhavehjælptilatforståden

organisation,deerkommetindi.Påenmådeskaldeholdesihånden“,

sigerMilleØsterlund.n

Hold dem i HåNdeN

akademikere i filialer

Detvilaltidværesværtatkommeindibankenmedenandenuddannelsesbaggrund,sigerkontorchefMilleØsterlund,Finansrådet

BenteRugaardThorsen.

dersketeformangeafakademikerne.Detbetød,jomereakademikerne

stillede kritiske spørgsmål, jo mere irriterede deres kolleger blev, jo

mindrevidenfikdeadgangtil“.

Akademikernehargåetmåskefemårpåuniversitetet,hvordebliver

anerkendtforatforholdesigkritisk,ogsåkommerdetiletsystem,hvor

den kritisk-analytiske tilgang ikke bliver anerkendt, og den har ingen

værdi.

Benhård opdragelseDeterafgørendeatsedensælgendetilgang iethistoriskperspektiv.

Bente Rugaard Thorsen ser ikke det sælgende som noget negativt,

men som en naturlig konsekvens af den historiske udvikling, som

banksektorenharværetigennem.

”Når den lokale centerleder står og fremhæver de personer, som er

afdelingenshelte,somdem,dererdygtigetilatsælge,såerdetbåde

eksplicitogimplicitdet,dereropfattetsomkulturenibanken.Duskal

haveensolidkundeportefølje,ogde,derergode til at sælge,deter

også dem, der bliver forfremmet til kundechefer og får mere i løn –

sådanerhelesystemetbyggetop“,sigerBenteRugaardThorsen.

De fleste banker er jo bygget op således, at al udvikling foregår i

hovedsædet, mens filialerne er opbygget til at være supereffektive

salgsenheder, og man kan ikke ændre den grundlæggende common

sense,derisektorenhandleromsalg.

”Hvisbankenrentfaktiskgerneviludviklesigvedatimporterearbejds-

kraftsomforeksempelakademikere,skaldejoladeværemedatgøre

altforatsocialiseredemsåbenhårdttilatbliveligesomdemselv“,Siger

BenteRugaardThorsen.

Hunmener,atdethandleromledelseogomat ladeakademikerne

få udfordringer og muligheder for at løse opgaver selvstændigt, men

dethardefærrestebankerfåetøjneneopfor.n

Det er sund fornuft at indtænke højtforren-tede obligationer, når man investerer i vær-dipapirer. De følger hverken udviklingen for traditionelle obligationer eller aktier, og du får derfor en bedre risikospredning. Samtidig øger du også muligheden for et godt afkast.

Mens det generelle aktiemarked i løbet af de seneste 10 år er faldet, har højtforrentede obligationer næsten fordoblet deres værdi, og alene i det seneste år har Sparinvest High Yield Value Bonds givet et afkast på 86 %. Udnyt muligheden for at få en bedre forde-ling af dine investeringer.

Læs mere på valuebonds.sparinvest.dk.

Afkastet er opgjort pr. 28. februar 2010.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Kilde: Sparinvest

Hvad er 100 kroner blevet til?

MSCI World - globalt aktieindeks

Merrill Lynch Global High Yield (Hedged)

- globalt indeks for højtforrentede obligationer

Sparinvest High Yield Value Bonds har givet 86 % i afkast på et år

FINANS_230x297_april10.indd 1 25-03-2010 12:13:41

18 Finansapril2010

ÅrsregnskaBer

De 10 største bankers nedskrivninger på deres udlån er mere end fordoblet i 2009tilnæsten40milliarderkroner.Deansattebetalerendelafprisengennemfyringer

store tAb og færre ANsAtte i storbANker

De store pengeinstitutter med Danske Bank i spidsen har

peget fingre af de små og talt om behovet for fusioner og

konsolidering,såderblevfærrebankeriDanmark.Mende10

størstepengeinstitutterimponererikkeligefremideresnetop

offentliggjorteårsregnskaberfor2009.Hverkennårdetdre-

jersigomhensættelserogtabpåudlån,ellernårdetdrejersig

omatpassepådeansatte.Rekordtabogfærremedarbejdere

erpåspisesedlenhosnæstenalletibanker.

Efterikkeathavelidtnævneværdigetabpåudlåneneien

årrække,såhardemistethele57,8milliarderkronerpåbare

toår.I2008varhensættelsernetiltabpå18,3milliarderkro-

ner,mendestegtilhele39,5milliarderkroneri2009.I2007

varderenopskrivningpålånenepåover400millionerkroner,

da tidligere nedskrevne lån alligevel blev betalt. Stigningen

sker, til trods for at pengeinstitutterne har tilpasset deres

udlånfra2.845milliarderkronertil2.736milliarderkroner.Et

faldpå3,8procent.

Hvordan udviklingen bliver fremover, er ifølge aktiechef

hosATPClausWiinbladusikkert.

”Hovedoverskriften for fremtiden er, at der er stor usik-

kerhed.Udviklingenitaboghensættelserpålånafhængeraf

den økonomiske udvikling, så vi må se, om forbedringerne

holdervand. Jeg forventer,atniveauet fornedskrivningerne

fortsatvilværehøjt,menmedetvisthåbomforbedringer“,

sigerClausWiinblad.

Fortsætterdedårligetalfremover,såkandetifølgeClaus

Wiinbladfåbetydningforsektoren.

”Detkanikkeudelukkes,atdenlaveindtjeningpålængere

sigt vil kunne betyde en fortsat konsolidering af sektoren.

Man kan næsten undre sig over, at der ikke er sket mere“,

sigerClausWiinblad.

danske Bank har mistet en storebæltsbroDanskeBankstårsomdenstørstebanknaturligtfordetstør-

steminusmed25,6milliarderkroneri2009.Åretførvarned-

skrivningernepå12,1milliarderkroner.SåDanmarksstørste

bankharaltsånedskrevetmereendprisenpåenStorebælts-

bropåblottoår.ForholdsmæssigterdetdogAmagerbanken,

dererhårdestramtafde10størstebanker.Selvomdenfaktisk

haretmindrefaldinedskrivningernefra2008,sånårdensta-

digoppåatnedskrivesmåfemprocentafudlånene,hvilketer

omkringtregangesåmegetsomDanskeBank.Samletgikned-

skrivningernefraetgennemsnitpå0,46procenttil1,09.

Menfra2008erdenkrakkedeRoskildeBankpilletudaf

AfJensSillesenjsi@finansforbundet.dk

overskud nedskrivninger ansatte

2008 2009 stigning i pct. 2008 2009 stigning i pct. 2008 2009 fald i pct.

danske Bank 2.229,0 4.755,0 113 12.088 25.677 112 16884 16238 3,83

nordea Bank 3.614,0 2.201,0 -39 1.587 5.113 222 7810 7610 2,56

Jyske Bank 1.291,0 629,0 -51 1.082 2.658 146 4112 3995 2,85

sydbank 811,0 998,0 23 544 1.195 120 2479 2369 4,44

fih erhvervsbank 207,9 -147,8 -171 492 1.177 139 396 379 4,29

spar nord Bank 123,7 144,7 17 236 584 147 1554 1530 1,54

nykredit Bank -295,0 -46,0 -84 763 1.225 61 595 625 -5,04

amagerbanken -779,4 -625,6 -20 1.159 1.097 -5 579,5 503,2 13,17

arbejdernes landsbank 87,6 117,7 34 146 309 111 963 1035 -7,48

Vestjysk Bank 254,0 -83,0 -133 156 464 197 750 652 13,07

i alt 7.543,8 7.943,0 5 18.253 39.498 116 36.123 34.936 3,28

* tallene for nordea gælder koncernen i danmark uden fionia faldi tal 1.187**Ultimo

Finansapril2010 19

”der kan Være økonomiske grunde til at fyre folk,

men Vi Har en demografi, der Viser, at mange går på pension

i de kommende år, så det er Vigtigt, at sektoren tænker

mere langsigtet på medarBeJdersammensætningen“ KentPetersen,Finansforbundetsformand

regnestykket.Denhavdeettabpågodt3,5milliarderkroner

i2008.HellerikkeForstædernesbank,deriefteråret2008

blev købt af Nykredit, indgår i optællingen. Forstædernes

Bankbliverofficieltførstovertaget1.april2010ogvillehave

trukketganskehårdtinegativretning.Bankenhavdei2009

samledenedskrivningerpåudlånpåhele5,3milliarderkroner,

selvombankenkunharetudlånpå15,5milliarderkroner.

færre ansatteHvortaboghensættelserpåudlånstiger,derfalderantallet

afansatteogså.Detistørstepengeinstitutterhari20093,3

procentfærreansatteendi2008.Detergåetfra36.123til

34.936,etfaldpå1.187ansatte.Menderhariløbetafåret

kunværetiunderkantenaf900fyringeride10pengeinsti-

tutter.

Grunden til faldet i ansatte er i høj grad også frivillige

aftrædelsesordningerognaturligafgang.Destårforenstor

delafreduktionen,dadeofteikkebliverfulgtafengenbe-

sættelseafstillingen.

Værst er det gået i den kriseramte Amagerbanken og

Vestjysk Bank, hvor mere end hver 8. medarbejder er for-

svundet i 2009. Vestjysk Bank har efter fusionen med

Ringkjøbing Bank og Bonusbanken trimmet organisationen,

hvilketharkostetpåmedarbejdersiden.

Menselvomfinanskrisenharramtdedanskepengeinsti-

tutter,såadvarerFinansforbundetsformand,KentPetersen,

modfordrastiskeindhugiantalletafansatteisektoren.

”Derkanværeøkonomiskegrundetilatfyrefolk,menvi

har en demografi, der viser, at mange går på pension i de

kommende år, så det er vigtigt, at sektoren tænker mere

langsigtet på medarbejdersammensætningen”, siger Kent

Petersen.

Dererengennemsnitsalderisektorenpå43år,ogderer

en overvejende del af medarbejderguldet, som er ved at

skiftefarvetilgråmedderaffølgendepensionsplaner.Sam-

tidigvilderpålængeresigtblivemangelpåarbejdskraft,hvil-

ketvilskabeenkonkurrencesituationmodandrebrancherom

atkapreveluddannedeunge.DerforopfordrerKentPetersen

ledelserneipengeinstitutternetilattænkelangsigtet.

”Mit råd er at ansætte tilstrækkeligt. Det nytter ikke at

tænke kortsigtet. Udbuddet af arbejdskraft vil i de kom-

mendeårværekraftigtfaldende,ogdetertåbeligtatkomme

tilatmanglearbejdskraftiløbetafnoglefåår”,sigerforman-

denforFinansforbundet,KentPetersen.n

overskud nedskrivninger ansatte

2008 2009 stigning i pct. 2008 2009 stigning i pct. 2008 2009 fald i pct.

danske Bank 2.229,0 4.755,0 113 12.088 25.677 112 16884 16238 3,83

nordea Bank 3.614,0 2.201,0 -39 1.587 5.113 222 7810 7610 2,56

Jyske Bank 1.291,0 629,0 -51 1.082 2.658 146 4112 3995 2,85

sydbank 811,0 998,0 23 544 1.195 120 2479 2369 4,44

fih erhvervsbank 207,9 -147,8 -171 492 1.177 139 396 379 4,29

spar nord Bank 123,7 144,7 17 236 584 147 1554 1530 1,54

nykredit Bank -295,0 -46,0 -84 763 1.225 61 595 625 -5,04

amagerbanken -779,4 -625,6 -20 1.159 1.097 -5 579,5 503,2 13,17

arbejdernes landsbank 87,6 117,7 34 146 309 111 963 1035 -7,48

Vestjysk Bank 254,0 -83,0 -133 156 464 197 750 652 13,07

i alt 7.543,8 7.943,0 5 18.253 39.498 116 36.123 34.936 3,28

* tallene for nordea gælder koncernen i danmark uden fionia faldi tal 1.187**Ultimo

20 Finansapril2010

blå bog for mette grimm muNck

› Er født 1968, 41 år.

› Er opvokset i Fredensborg, bor i Vedbæk med hund, to katte, og hun har en kæreste.

› Har en søn på 6 år.

› Er business innovation manager og ekspert i udvikling af betalingsteknologier for Danske Bank og den danske banksektor.

› Er leder af den tekniske arbejdsgruppe i European Payment Council, M-channel expert group.

› Har altid været meget kreativ. Især i teenageårene, hvor hun designede og syede meget af sit tøj selv.

› Er tidligere fotomodel.

Finansapril2010 21

”Jeghåber,atmangekvinderlæserdetherogbliverklarover,

atmangodtkanarbejdemeditudenatværekodenørd.Jeg

elskerteknologi,haraltidværetendrengepige,forjegernok

merenørdetenddefleste,menjegharentropå,atteknologi

kangørevoreshverdagsjovereognemmere,ogjegsynes,jeg

haretmegetkreativtogspændendejob“,sigerMetteGrimm

Munck.

Den41-årigekvindefraVedbækharimangeårgjortsig

bemærketienit-verdendomineretafmænd,oghunbeteg-

ner gerne sig selv som kreativ forretningsorienteret nørd.

Hun har blandt andet udviklet et sms-system for elevator-

montører samt et særligt patenteret program til mobiltele-

fonermedtouch-screen.

Medmereend20årserfaringmedteknologiogkreative

løsninger i ryggenerMetteGrimmMunck idaghittepåsom

seniorproduktchef inden for Danske Banks cash manage-

ment-områdemeddenefterdanskeforholdsjældnetitelsom

businessinnovationmanagerpåvisitkortet.Hererhundriv-

krafteniprojekteribådeDanmarkogEuropa,somindenforfå

år skal gøre det muligt at erstatte kontanter og kreditkort

medmobiltelefonen.

AlleredeigymnasietvarMettemegetinteresseretitalog

statistik,ogdahunlæsteHADatalogi,varhundeneneudaf

syvpigerpåetholdpå115personer.Herbestodhunfaget

statistikmeddenhøjestekarakterpåheleholdet.

”Jegfik9efterdengamle13-skala,hvilketvarrigtighøjt

dengang.Altover6varspildaftid,sagdeman,ogallespurgte

mig,omjegvarrigtigklog,menjegharaltidsyntes,atstati-

stikerdybtfascinerende“.

Selvomhunharenbetroetstilling,erMette ikkedirektør

medfolkundersig.Istedeterhunenfrifuglpåarbejdetog

kanbrugesinekreativekræfter,stortsetsomhunvil.

mødet med finansverdenen Metteblevi2006ansatiDanskeBankefterathavearbejdet

enårrække i it-branchen,blandtandethoskopimaskinepro-

ducenten Xerox og siden i it-firmaet Dell. I 2001 blev hun

headhuntettilenstillingidetnystartedefirmae-Boks.Firma-

etsadministrerendedirektørkendteMettefraDellogtilbød

hende straks et job, hvor Mette som udviklingschef blandt

andetskulleintegreree-Boks’systemeriDanskeBanksnet-

bank.Hunvarsåledesmedtilatetablereennyinfrastruktur

oggivefleremulighederforbrugerneafnetbanken.

”Detvarenomvæltningatkommefrait-branchentilden

finansielle sektor, men jeg syntes, det var vildt spændende,

fordie-Boksændredefolkshverdag.Visattestandardenfor,

MetteGrimmMunckerenægteopfindertype,dersom19-årigprogrammeredesiteget regneark og siden har fået patent i USA på udviklingen af et særligt sms-noteværktøj til mobiltelefoner. I dag er hendes titel business innovation manager iDanskeBanksForretningsudviklingpåHolmensKanal,ogomfåårhåberhunatstå isupermarkedetogsesinsønbetalevarernemedmobiltelefonen

Portræt

Jeg er Nok mere Nørdet eNd de fleste

AfKasperHerløv,kahe@finansforbundet.dkFoto:RickyMolloy

➼

22 Finansapril2010

hvordane-Boksskulleanvendesirestenafsektoren“,fortæl-

lerhun.

Selvomhunvargladforsitjobie-Boks,søgteMettenye

udfordringerindenforit,oghunendtemedatgørekarrierepå

softwaregigantenMicrosoftskontoriVedbæk.Virksomheden

fik gavn af Mettes opfinderevner, da hun i samarbejde med

kollegerneudvikledeetsærligtsms-noteværktøjtilmobilte-

lefoner.Metteudvikledeenløsning,somgjordedetmuligtat

markere den tekst, man ønskede at sende, og det lykkedes

hende at få opfindelsen patenteret i USA. Noget, som kun i

sjældne tilfælde lykkes for danskere. Og nej, det er ikke en

landvinding,derharkastetmegetafsigøkonomiskforMette.

Mendetvarhellerikkedet,dervardrivkraftenbagideen.Det

varsimpelthen,forditeknologierhendesliv,oghunelskerdet.

Bill gates kom forbiForbilledeterMicrosoftsgrundlægger,BillGates.Udoverat

have samme fødselsdag, har Mette og Bill lidenskaben for

teknologi samt evnen til at omsætte det til noget, der kan

bruges, til fælles. Mette fik også lov til at møde sit idol, da

amerikanerenbesøgtevirksomhedeniVedbæki2006.

TidenhosMicrosoft førteMettegennemflereundervis-

ningsprojekter,blandtandetet,derskulleundervisekvinder,

handicappedeogfolkeskoleeleveriit-adfærdogsikkerhed.

Mette forlod i 2006 Microsoft for at arbejde i Danske

Bank,ogpådettidspunkttogkarrierenmeditifinansverde-

nen foralvor fart. IDanskeBankskullehunværemedtil at

gøre mobiltelefonen til fremtidens betalingsmiddel, der skal

erstatte kreditkort og kontanter. Det var her, Mette fik det

unikkejobsombusinessinnovationmanager,oghunvareks-

perten,manlyttedetil,dafinskeSampoBanksmobilteknolo-

gierskulleintegreresiDanskeBankiforbindelsemedopkøbet.

Selvom det er dem med Y-kromosomer, der bestemmer i

it-verdenen,hardetaldrigforhindretMetteiatfåsineideer

igennem.

ingen kønsbarrierer”Jegharaldrigoplevetatblivevalgtfrapågrundafmitkøn.

Sletikke.Snarereomvendt.Jegharmødtmasserafåbnesind,

ogjegkangodtfindepåatkommemedforslagtil løsninger,

somingenhartænktpå.Minstyrkeeratkunnesenyemulig-

heder,ogdetbetydernoglegange,at jeg ibogstavelig for-

standsmiderhåndgranatertilmøder,hvorminekollegerbliver

fuldstændig overraskede over at høre mine forslag, som de

aldrighavdeovervejet”,grinerMette.

Hunmener,derburdederværeflerekvindeligeforbillederi

it-verdenen.

”Kvinderkanofteværemerekreativeogkantilføreandre

aspekter af brugervenlighed til teknologi, fordi de kan være

mereomsorgsfulde,hvormændeneistedetkanværebedretil

detfaktuelleoggåligetilsagen.Detkreativeelementogdet

struktureredeelementer tovigtigekræfter,dermed fordel

kanforenes,isæriit-branchen“,fortællerMette.

nummerpladeorakletEinstein sagde engang, at han ingen særlige talenter havde,

hanvarbarepassioneretnysgerrig.Deteretcitat,somogså

passergodttilMette,deraltidharværetfascineretafhjernen

og tankeeksperimenter. Hun har en mani med at kigge på

nummerplader,nårhunholderikøpåmotorvejen.Detharhun

gjort,fordihunernaturligtnysgerrig,oghvorviandresertal

ogbogstaver,kanMettepåfåsekunderfindeudafnæstenalt

omenbilshistorieblotmedetenkeltkikpånummerpladen.

Metteervildmedelektronikogfiduser,oghunharhuset

fuldafdet.HunlegeroftemedMicrosoftMediaCenter.Og

såharhunaltidværetvildmedbiler.Mettegåroftepåbil-

udstillinger,oghendesførstebilvarenMorrisClubman.

”kVinder kan ofte Være mere

kreatiVe og kan tilføre andre

aspekter af BrugerVenligHed til

teknologi, fordi de kan Være

mere omsorgsfulde, HVor

mændene i stedet kan Være

Bedre til det faktuelle og gå

lige til sagen“.

Portræt

➼

Finansapril2010 23

”Jeg må være udstyret med mande-gen, selvom jeg synes,

deterforkertatsige,menderernokfleremænd,derharde

sammeinteressersommig“.

Interessenforitkomførst,dahunblevstudenti1988og

blevansatietrevisorfirmaiLyngby.EndagskulleMetteordne

150 pantebreve for en kunde, og hun overvejede, om der

monikkevarnogetidetstorepapirarbejde,derkunnegøres

hurtigere. Mette kodede et regnearksprogram, som gjorde

hendeistandtilatsiddeogstyredokumenterneelektronisk.

Pådenmådegikdetmegethurtigere.Nogleårsenerevardet

dognogetheltandetteknik,dervaktehendesinteresse.

elevatorpigenI1994fikMetteøjepåenjobannoncefraelevatorkoncer-

nenOtis,somsøgteenservicemedarbejder.Pådettidspunkt

bestyrede hun en modebutik i København samtidig med

HA-studiet.Jobbetbetød,atMetteofterejstetilItalien.

”Jeg syntes bare, det så enormt spændende ud. Jeg ved

ikke,hvordanenpige,derbeskæftigedesigmedmode,plud-

seligsyntes,atelevatorervarsuperspændende.Jegtrorbare,

detvar, fordidetvarstore,kompleksesystemer,ogdetvar

noget,deridengradtiltrakmig.Måskeskullejegistedethave

læst til ingeniør, nu jeg tænker nærmere over det“, griner

Mette,somfikjobbetblandt180ansøgere.

Mette arbejdede i en Otis-kommandocentral, hvor hun

havdeansvaretforatkoordinerede150elevatormontørerog

herskullehunogsålavesystemerogdatabaser.Metteeffek-

tiviserede Otis’ kommunikationssystem med sin helt egen

mobilløsning.

”Kommunikationen fra centralen til montørerne foregik

medwalkie-talkie,ogdetertemmeligdyrtathaveetradio-

system kørende. Dertil kom de geografiske udfordringer, så

der skulle noget nyt til. Otis ville gerne skifte radioerne ud

medmobiltelefoner,fordetvarbilligere,menudfordringenvar

at lave et opkald til alle montører på mobiltelefon. Det var

meget udfordrende at stå med 150 walkie-talkier og sige:

Hvadgørviså?”,fortællerMette.

Hungikderefter igangmedatudviklesitheltegetpro-

gram, i samarbejde med Sonofon, som kunne udsende en

fælles-sms til montørerne via centralens computer. Udfor-

dringenvarimidlertid,atmontørerneikkealtidkunnefindeud

afattaste,såigenmåtteMettetænkekreativt.Løsningenvar

et voiceresponse-system, hvor montørerne ringede til et

nummerogindtalte,atdehavdemodtagetordren,somblev

sendttilbagesomsms.

”Det var superavanceret, og det bruges stadig. Jeg kan

faktiskallemuligeOtis-elevatoreriKøbenhavnudenad”,siger

Mette.

karrieren som morI2003fikMetteensøn,ogennykarriereskulletilatbegynde.

Manskulletro,atkombinationenafetfuldtidsjobafdenkali-

berogkarrierensommorvilletagepustenfradefleste,men

forMettehardetværetenstorhjælpiarbejdet.IfølgeMette

bliver man nemlig ikke nødvendigvis mere effektiv af at

arbejdelængeretidhverdag.Tværtimod.

”Jeglærte,atdetervigtigtatfåandretingindisinhverdag,

hvismanskalværeendnumerekreativ.Ellersblivermanikke

inspireret.Karrierensommorharhjulpetmigtilatprioritere,

ogdetharjegogsåkunnetanvendeimitarbejde.Jegerblandt

andet blevet mere effektiv og kreativ, end jeg var før. Jeg

fandtefterhåndenudaf,atjoflereinteresserjegharimitliv,

somikkeharmedarbejdetatgøre,jobedreoghurtigereblev

jegtilattænkegodeideerogværemereeffektiviarbejdet”,

sigerhun.

Videre i tekstenMetteergladforsitarbejdeiDanskeBank,oghunkansagtens

sesigselv idenfinansiellesektor imangeårendnu.Hendes

ambition er, at hun om få år kan stå i supermarkedet og se

sinsønbetalevarernemedmobiltelefonen.

”Jeg har altid ment, at teknologi kan bruges til at gøre

voreshverdagnemmereogsjovere,ogikkebareværenoget,

hvormansidderoglaverettallerognuller“,fortællerMette.

Mette rejser hver måned til Bruxelles, hvor hun leder en

arbejdsgruppeiEU,somskalhjælpebankerneogmobilbran-

chen med at blive enige om fremtidens betalingsløsninger

med mobiltelefon. Indtil videre har Mette mellem 20 og 30

stemplerisitpasogharrejstmegetiEuropaisitarbejdemed

teknologien,dererhendesliv.

”Mankan ikkeudvikle sigvedat kigge indad, kunvedat

kiggeudad”,fortællerMette.n

”man kan ikke udVikle sig

Ved at kigge indad,

kun Ved at kigge udad“.

24 Finansapril2010

krisens 2. rUnde

Den26.februar2009påBroadStreetPlacenum-

mer 6, midt i Londons finanscentrum, blev Mark

Filerudnævnttiløverstechef iTitlosplc–etsel-

skab, der på vegne af Goldman Sachs og National

BankofGreeceadministrerede5,1milliardereuro.

Men Mark Filer var kun en kransekagefigur for

Titlos plc som for de 200 andre selskaber, han er

direktør for. Titlos var nemlig ikke andet end et

skuffeselskab,somGoldmanSachspåvegneafden

græske stat havde foretaget for at lette landets

gældsbyrde.

Idagstårdetklart,atTitlosvarenafdesidste

træk i en rækkemanøvrer,der i dag truermedat

sendeGrækenlandmodenstatsbankerot.Goldman

SachsogdengræskebankNationalBankofGreece

(ikke en centralbank) beskyldes for at være mere

endalmindeligtkreativemedregnskaberne.

Goldman Sachs – finansverdenens ukronede

konge–blivernuefterforsketafdenamerikanske

centralbank, FED. Selskabet bliver beskyldt for at

giveGrækenlandværktøjerne til ipraksisat snyde

sigindiEU´smonetæreunionmedeuroen.

Men mere centralt, så stiller det spørgsmålet,

omdetinternationalefinansiellesystemnuerpåvej

modendnuenkrise.Enkrise,hvisepicenternuikke

længereeriverdensstørstebanker,menihelelande

ogvalutaer.

Finansverdenen tog deres mest komplicerede

finansielleprodukterpåsalgsturnétilEuropasmest

skrøbelige økonomier. Som situationen i Græken-

landafslører,såkanresultatetnubliveen2.–og

afgørende–rundeifinanskrisen.Enrunde,hvorde

selvsamme instrumenter, der var skyld i krisen

2007-2009,nukantrækkehelelandenedogtrue

Europasmøntfod,euroen.

”Situationen i Grækenland er en direkte parallel

til det, der skete under finanskrisen i 2008. Wall

Streetsmetodertruernublotmedat trækkehele

lande ned i stedet for deres egne banker“, siger

Michael Greenberger, professor ved University of

Maryland og tidligere ansvarlig for forsøg på at

regulereWallStreetsmetoder.

Men for at forstå, hvordan verdens finansielle

systemkunnenåså langt,såerdetnødvendigtat

stifte et nærmere bekendtskab med de centrale

personerbagdennuværendekrise.

kreditderivaternes fødselIbegyndelsenaf1994blevdeførstekreditderiva-

ter afprøvet fra finanshuset JP Morgans London-

afdelingiVictoriaEmbankment.Enyngremedarbej-

der i JP Morgan, Robert Reoch, solgte det første

kreditderivat,derfungeredesomenforsikringspo-

licemod,attreudvalgtestatsobligationer iEuropa

ikke ville blive misligeholdt. Det var starten på et

kapløb,hvordestørstefinanshuseiverdenkonkur-

reredeomattilbydedemestavanceredeogkom-

pliceredeskræddersyedederivatertildereskunder

over hele verden. Derivater kan udløse en forsik-

ringssum, hvis de bagvedliggende aktiver går

nedenom og hjem. En yngre kollega i JP Morgan,

AntigoneLoudiadis,skiftedenutiletjobiGoldman

Sachs, hvor hun overførte noget af JP Morgans

ekspertiseindenforsalgafderivater.

Antigone Loudiadis, af græsk afstamning og

opkaldtefterdenmytologiskeØdipus’datter,viste

nuGoldmanSachs,hvordanderivatervareneffek-

tivmådeat forsikre sigmod tabog forpligtigelser

på.OgikkemindstvistehunGoldmanSachs,hvor-

dankonstruktionenogsalgetafdenslagsderivater

kunne blive en guldrandet forretning. Goldman

Sachs så en hurtigt rejsende stjerne i den unge

Oxford-uddannedekvindeoggjordehendetiløver-

stechefforGoldmanSachs’marketing-afdelingfor

derivateriLondon.

Timingen var perfekt for Antigone Loudiadis.

Salget af derivater blev hjulpet på vej af, at det

finansiellemiljø,ogikkekunJPMorganogGoldman

Sachs, nu havde indset, at derivater var en guld-

grube.Gennem intenst lobbyarbejdefikde i1999

fjernet de amerikanske Glass-Steagall-regler, der

forbødbankeratblandederesbankforretningmed

investeringsaktiviteter, og endelig blev den sidste

forhindring for derivaternes udbredelse ryddet af

Grækenlands kurs mod en statsbankerot viser, hvordan Wall Streets opfindsommemetodernutruerikkekunstatersstabilitet,menogsåeuroensomvaluta

AfStephanAlsman,freelancejournalistFoto:Scanpix

HAsArdspillet om grækeNlANd

Finansapril2010 25

➼

vejenkortførjul2000.Herblevforsøgpåatind-

føre regulering af kreditderivater fejet af bordet.

Samtidig blev Antigone Loudiadis forfremmet til

denøversteledelseiGoldmanSachs.

en plan udklækkesHendes græske rødder skulle nu blive centralt i

AntigoneLoudiadis’viderekarriere.Enrækkeeuro-

pæiskelandevarpådaværendetidspunktibekneb

med de krav, der var udformet for at sikre øko-

nomisk sammenhold i euro-lande – den såkaldte

Stabilitets-ogVækstpagt,derkrævede,at lande-

nes årlige budget- og statsunderskud ikke over-

skred henholdsvis tre procent og 60 procent af

bruttonationalproduktet(BNP).

LandesomGrækenlandogItalienkæmpedemod

statsunderskud på over 100 procent af BNP og

årlige budgetunderskud, der overskred de påkræ-

vedetreprocentafBNP.

Pådaværendetidspunktvaretgevaldigtkapløb

i gang mellem de største investeringsbanker. Alle

sendte de deres salgsstyrker på roadshows for at

fortælle om derivaternes muligheder. Antigone

Loudiadis, der havde græske forfædre og taler

græsk, havde gode kontakter i Athen, og hun tog

tilGrækenlandforatsælgederivater.

I løbet af 2001 kom hun i kontakt med Chri-

stoforosSardelis,lederenafdetgræskefinansmini-

steriums gældsafdeling. Sammen udklækkede de

en plan, hvor Grækenland for at leve op til EU’s

budgetkrav i 2002 tog mod Goldman Sachs’ råd

om at parkere dele af budgetunderskuddet i

konstruktioner,derblev lavetvedhjælpafsærlige

valuta-derivater,såkaldtecross-currencyswaps.

Under betegnelsen gemmer der sig en teknisk

manøvre, hvor Grækenland lånte penge, uden at

detfremgikaflandetsbudgetter.

AntigoneLoudiadisfraGoldmanSachsogChri-

stoforosSardelisfraGrækenlandsfinansministerium

fik efter den første handel systematiseret rutinen,

og Grækenland gennemførte ifølge Bloomberg

derivat-handlermedover15internationalebanker

overdenæsteår.DogskulleGoldmanSachs’handel

haveværetdenstørste.

Dermed kunne Grækenland lige akkurat sminke

nationalregnskaberne tilstrækkeligt til at komme

medieuroen.

statsunderskud tredoblet på et årForGrækenlandvarresultaterneafGoldmanSachs’

derivater (og andre regnskabstekniske manøvrer)

enestående: I 2002 meddelte Grækenland, at

statsunderskuddetvillebegrænsesigtil1,2procent

”i dag er situationen, at

Wall street gamBler om,

HVorVidt grækenland Vil

gå nedenom og HJem. den

slags opførsel kan i sig

selV Være ødelæggende,

og det Bør stoppes“.

MichaelGreenberger,professorvedUniversityofMaryland

26 Finansapril2010

af BNP – behageligt inden for Stabilitetspagtens

grænser. I dag, hvor Eurostat har revideret deres

synpåunderskuddeti2002,ertalletopjusterettil

5,2procentafBNP.Altsåetniveau,hvorGræken-

landkunnehaveafskrevetsigmulighederne forat

kommemedieuroen.

SamtidigmedatomfangetafskadeniGræken-

lands økonomi begynder at komme frem, så er

Grækenlandsunderskudfor2009blevettredoblet

sidenapriltilrystende12procentafBNP.Tilbage-

betalingen af Grækenlands lån gennem Goldman

Sachsbegynderatskullefalde,ogsamtidigbevæ-

gerGrækenlandsigstadigtætterepåenstatsban-

kerot.

SelvomGoldmanSachs’metodervarlovlige,var

der flere, der på daværende tidspunkt højlydt

undrede sig over den tilsyneladende magi i et lån,

derikkeindgårnegativtilandesregnskaber.

Den italienske professor Gustavo Piga fra Rom

påvisteienrapportfraslutningenaf2001,hvordan

flerelande“sminkedederesregnskabermedderiva-

ter.” Også vagthunden over for landenes finanser,

Eurostat, kom i 2001 i et gevaldigt slagsmål med

medlemslandeneom,hvordanderivaterskulleregi-

streres.Ien243siderlangmanualtilmedlemslan-

deneinsisteredeEurostatpå,atbrugenafderivater

skullehaveen indvirkningpå landenesstatsunder-

skud. Men vagthunden var svagere end dem, den

skulleovervåge.Landenesejrede,ogderivatervar

helt frem til 2008 en lovlig måde til at omgås

budgetunderskud.

Siden er Eurostat, der formelt har pligt til at

overvåge EU-landenes regnskaber, kommet under

presforikkeathavegivetetmereretvisendebillede

afGrækenlandsøkonomi.Eurostatharsidenprøvet

atdistanceresig fraethvertkendskabtilGræken-

landsderivathandler.Menallerede i2003beskrev

magasinet RISK, hvordan Grækenland arbejdede

medderivaterforatsminkepåstatsbudgetterne.

IenforklaringpåsinhjemmesidepåpegerGold-

manSachs,atmanøvrernekunreduceredeGræken-

landsgældmed2,367milliardereuro.

“Den græske regering har meddelt (og vi er

enige), at disse transaktioner er forenelige med

Eurostatsprincipperpådaværendetidspunkt,”for-

klarerGoldmanSachs.

Ienoffentlighøring idetengelskeparlament(det

eneste tidspunkt, hvor Goldman Sachs har kom-

menteret offentligt på situationen i Grækenland)

sagdeGeraldCorrigan,tidligerechefforNewYorks

FED og nu ved Goldman Sachs, at: “I bagklogska-

bensklarelys….Såskullestandardernefortranspa-

renshaveværethøjere”.

risikoen blev videresolgtAntigone Loudiadis er siden blev forflyttet til en

andenGoldmanSachs-afdeling.

Menhvadværreer,såtegnerdetnutil,atGræ-

kenlandstal-fiflerierendetaljeiforholdtildemas-

siveproblemer,somkontaktenmedWallStreethar

medført.Spørgsmålet,deridagbliverstillet,er,om

Goldman Sachs hjalp Grækenland med at sminke

regnskaberneforderefteratspekuleremodlandet.

SomethvertlånskalderivathandlernefraGold-

manSachsbetalestilbage.GoldmanSachsvargen-

nemarbejdetmedatlempepåGrækenlandsgælds-

byrde selvsagt klar over, at Grækenlands økonomi

ikkevarsårosenrød,somtallenefraEurostatellers

viste.

krisens 2. rUnde

➼

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansatfor at eje sin pensionskasseMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet fi nanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

7253_BP_ann2_Finans_190210GE.indd 1 2/22/10 11:06 AM

28 Finansapril2010

krisens 2. rUnde

sådAN gemtes grækeNlANds uNderskud Omkring årtusindskiftet blev derivater den store dille i finansverdenen, og såvel virksomheder som lande brugte finansielle derivater som cross- currency swaps til at gemme tab og underskud af vejen.

Under den tekniske betegnelse gemmer der sig en ganske ligefrem manøvre, hvor lande som Grækenland sælger indtægten fra landets aktivi-teter såsom lufthavne og veje mod en engangs-betaling fra Goldman Sachs – et lån. Men pointen var, at det relativt simple lån blev maskeret som

en valutahandel, hvor historiske valuta-kurser lå til grund, en såkaldt off-market-handel. Det foregår med følgende mekanik: Hvis man fore-stiller sig et lån til 10 milliarder dollar på et tids-punkt, hvor dollar og euro er lige meget værd, bliver lånet gennem en swap omdannet med en fiktivt styrket euro – for eksempel to dollars til én euro. Det betyder, at gælden på 10 milliarder dollar pludselig krymper til fem milliarder dollar. Det var essensen af Goldmans trick. I Græken-lands tilfælde blev gælden nedsat med knap tre milliarder euro.

Som en yderligere bonus blev lånet ikke registre-ret som et lån og indgår derfor ikke i Græken-lands regnskaber.

HvAd er derivAter? Derivater er komplekse, finan-sielle produkter, hvoraf nogle fungerer som forsikringer mod tab på investeringer. Men fordi disse derivater kaldes for ’swaps’ i stedet for forsikringer, er markedet ikke reguleret af statslige myndigheder som det er tilfældet med forsikring.

➼

Også på prisen er din a-kasse en fordel

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Sms* finans til 1969og hør mere!

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

429

kr

FO

A

421

kr

K

RIF

A

417

kr

HK

411

kr

DA

NSK

E L

ØN

MO

DTA

GER

E

408

kr

ASE

397

kr

FR

IE F

UN

KT

ION

ÆR

ER

394

kr

FT

F-A

DerforvarGoldmanSachs ivrigefteratskaffesig

afmeddenrisiko,somselskabethavdepåtagetsig

gennemderivathandlerne.EndelafGoldmanSachs’

forpligtigelser blev i en typisk Wall Street-finte

genforsikretiendnuencreditdefaultswap.

Risikoen bag derivathandlen blev altså solgt

videregennemetandetderivat.DetvarFrankfurt-

banken Deutsche Pfandbriefe Bank (Depfa), der

solgteforsikringmodmanglendebetalingfraGræ-

kenland. Det blev senere solgt videre til Græken-

landsstørstebankNationalBankofGreece(ikkeen

centralbank),ogsammenplacerededeforpligtigel-

seriskuffeselskabetTitlosplciLondon.

Detsmarte–nogenvilmåskesigelidtforsmarte

–iGoldmanSachs’manøvrerer,atbankensamtidig

med, at den foretager en budgetmæssig finte,

udmærketerklarover,atGrækenlandsøkonomier

skrøbelig,oggennemetkøbafforsikringimilliard-

størrelsenfaktiskermedtilatfremmaneenspeku-

lationienstatsbankerotiGrækenland.

Når flere forsikrer sig mod en statsbankerot i

Grækenland,bliverforsikringendyrere.Detførertil

en ond cirkel, hvor landet får lavere karakterer af

rating-selskaberne, som så igen gør, at lande som

Grækenlandmåbetale langtmereforatfinansiere

landets underskud. Sagt på en anden måde: Wall

StreetmuliggjordeGrækenlandsgældogenderså

medatbidragetildengenerellefrygtforenstats-

bankerot ved at spekulere mod landet gennem

forsikringer.

SærligtGoldmanSachsharpådragetsignegativ

opmærksomhed på den konto. Så sent som i

november 2009 var Gary Cohn, Goldman Sachs’

næstkommanderende, ifølge flere rapporter på

salgsturnétilGrækenlandforatsælgeflerederiva-

tertilGrækenland.

Førende eksperter i derivater ser en direkte

parallel til de mest skadelige aktiviteter under

finanskriseni2008.

”WallStreetskabtegennemderivateretuigen-

nemsigtigtsystem,ogsåspekulerededeselvmod

systemet.Idagersituationen,atWallStreetgam-

bler om, hvorvidt Grækenland vil gå nedenom og

hjem.Denslagsopførselkanisigselvværeødelæg-

gende, og det bør stoppes”, siger Michael Green-

berger, professor ved University of Maryland og

tidligerechefiCTFC,derprøvedeatindføreover-

vågningafderivater.

Ifølge iagttagereersituationen iGrækenlandså

tilspidset,atdetkanspredesigtilrestenafEuropa.

Grækenlandernemlig så forbundetmed restenaf

EU’søkonomi,atspekulationenmodlandetreelter

etangrebpåheleEU.

”Derforegåretpokerspilmedhøjeindsatser,og

risikoenforspredningtilrestenafEuropaerbety-

delig”, siger Elisa Parisi fra analysehuset Roubini

GlobalEconomics.

IGoldmanSachs’hjemland,USA,erdenøverste

finansielle myndighed, den amerikanske central-

bank,FED,ogsåbegyndtatkiggepåGoldmanSachs

ogandreinvesteringsbankersbrugafderivater.n

LæS OGSå SIDE 45.

Finansapril2010 29

30 Finansapril2010

Hvisdusynes,atdetermereendrigeligtatpasseetenkelt job,

har du det som flertallet. Men omkring 284.000 mennesker –

svarendetilcirkatiprocentafdebeskæftigedeherhjemme–har

mereendétjob.

Selvombijobermestudbredtblandtoffentligtansatte,hvor

opmodhverfemtemandifølgeDanmarksStatistikharmereend

et job,følgerdenprivatesektorgodtmed.Ogheller ikkeblandt

finansansatteerdetsværtatfindeeksemplerpådobbeltjobbere.

Uansetomdeterøkonomiellerpassion,dererdrivkraften,er

der ingen regler, der forbyder ansatte i finanssektoren at have

bijob–sålængedetikkepåvirkerarbejdetibanken.Somdethed-

derifunktionærlovens§15,er”enfunktionærberettigettiluden

samtykkefraarbejdsgiverenatpåtagesighvervudenfortjene-

sten,nårhvervetkanrøgtesudenulempeforvirksomheden”.

Hvis det er noget, der frister dig, anbefaler Finansforbundet

dog,atdusørgerforatfåenskriftligaftalemeddinarbejdsgiver

først.n

AfBirgitteAabo,freelancejournalistFoto:JasperCarlberg

Hvadskalduefterarbejde?Foromkringhvertiendebeskæftigededanskerersvaret:”Påarbejde”.Mødtrefinansansatte,derharkrævendebijob

fiNANsfolk med mere eNd

et Job

BiJoB

Finansapril2010 31

”Detserudtil,at jegskalenugetil Japan inæste

måned!”.

Kunderådgiver Mads Bech Christensen holder

kollegerogledelseiNordjyskeBankiFrederikshavn

løbendeorienteret.Enendeligbeskedkanhandog

ikke give dem før et par uger inden afrejsen.-

Sådan er betingelserne, når man

som Mads Bech Christensen spiller på

ishockeylandsholdet.

”Vispillerefårenårsplan,menhvormeget

afdenderholder,kanviikkevidepåforhånd.

Derforplejerjegatundgåatplanlæggekundemø-

der på forhånd i de uafklarede perioder“, forklarer

MadsBechChristensen,derogsåerbackiFrederiks-

havnIshockeyKlub,kendtsomFrederikshavnWhite

Hawks.

Stortsetfrahansom5-årigbegyndteatspillei

klubben,harhanfantaseretomatbliveprofessionel:

”Alledem,jegsåoptilsomdreng,varprofessio-

nelle,sådetvarmindrømogsåatblivedet–deter

dejligt,atdenpåsinvisergåetiopfyldelse“.

Detlilleforbeholdskyldes,atdetikkeindgikilille

Mads’forestillinger,athanvedsidenafishockeyen

skullearbejdesomkunderådgiver.Mensomvoksen

erhangladforathaveenuddannelseogetjobved

sidenafsinsportskarriere,selvomdetkanværeen

krævendekombination.

”Da jeg efter handelsskolen skulle vælge et liv

med 100 procent ishockey eller et med job ved

sidenaf, varmarkedet ikkegunstigt forat leveaf

ishockeyalene.Såjegvalgteatståilæreiensports-

butik.Bagefterfandtjegudaf,atjegsyntes,atdet

var mere spændende at arbejde i en bank, så jeg

togenelevperiodemere“,forklarer25-årigeMads

BechChristensen.

fem år mereUdviklingenindenforishockeyharbekræftethami,

athanserhvervsvalgvarrigtigt.Senesterlandshol-

dets ishockeyspillere gået frivilligt ned i løn for at

hjælpeDanmarksIshockeyUnion,derharøkonomi-

skevanskeligheder.Hellerikkeindendenregulering

følte Mads Bech Christensen, at han blev specielt

forgyldtafsindobbeltløn–hanarbejdernemligkun

25timeromugenibanken.

”Minarbejdstidvarierer,men jegskalrammeet

gennemsnitpå25timer,ogdetkangodtfungere.I

nogleperioderbetyderdet,atjegharmegettravlt,

men det hænger sammen”, siger 25-årige Mads

BechChristensen,dertrænerfleretimerdagligtog

kanhaveoptiltrekampepåenuge–ogogsålige

skalfindetidtilkæresten.

Han fremhæves regelmæssigt for sine præsta-

tioner på isen, blandt andet af landstræneren Per

Bäckman, der dog også offentligt sidste år opfor-

drede backen til at holde en god lang ferie fra sit

arbejdeogkoncentreresigomtræningen.

Tilgengældharbankens ledelsealdrigbedtom

større koncentration om kunderådgiverfunktionen,

ogkollegerneviserogsåstorforståelse,hvisdeskal

overtageenarbejdsopgave.IshockeyerstortiFre-

derikshavn,ogderergoderelationermellembank

og sportsliv. Mange af de sportsinteresserede

kundersynestilsyneladendeogså,atdeteretplus

at have en af byens sportskendisser som kunde-

rådgiver.Ihvertfaldkommentererdeflittigtudfal-

detafishockeykampe.

”Endelafminaftalemedbankenharheletiden

været, at jeg skal have mulighed for at passe

ishockeyen.Detbegrænserdeudfordringer,jegkan

fåibankenligenu,menjegerparattilatskrueop

for den del, når jeg er færdig med at spille på

topniveau.Detskermåskeomfemår,nårjegbliver

30 år. Det forestiller jeg mig i hvert fald nu, for

der er så mange andre ting i livet, der også skal

prøves“.n

isHockey AleNe er ikke NokKunderådgiverMadsBechChristensenspillerpåishockeylandsholdetogarbejderigennemsnit25timeromugeniNordjyskeBank

AfBirgitteAabo,freelancejournalist

32 Finansapril2010

”Etlandbrugogenbankertovidtforskelligeverde-

nerogkulturer. Ibankverdenengårmanmålrettet

efter overskud, mens landbrug også handler om

bløde værdier – blandt andet fordi landmænd er

afhængigeaf vejr og vind, og bedriften er ramme

omfamiliernesbolig.Deterklartenfordelformig,

atjegkenderbådeteoriogpraksisbeggesteder“.

31-årigeChristianSkouJensenerenafNordeas

cirka 90 landbrugsrådgivere og uddannet jord-

brugsteknologmedøkonomipålinje–fordihantid-

ligtgjordesigklart,athanvillefåsværtvedatleve

aflandbrugalene.

BiJoB

LandbrugsrådgiveriNordeaChristianSkouJensenarbejderselvmedlandbrugefterarbejdstid

slægtsgårdeN pAsses efter kl. 16

AfBirgitteAabo,freelancejournalistFoto:JasperCarlberg

Finansapril2010 33

”Jegførerregnskab,ihvertfaldmentaltregnskab,

medmittidsforbrug.Jegvilværesikkerpåikkeat

skyldebankenarbejdstid”.

KåreHarderOlesen,49år,ergruppeformand

for Venstre i kommunalbestyrelsen i Ballerup og

passersamtidigetfuldtidsjobsomafdelingsleder

i Data Service i Danske Bank, Tåstrup. Engage-

mentet i kommunalpolitik lægger tidsmæssigt

beslagpåcirkadetsammesomenhalvdagsstil-

ling,mendethelegårop,fordihanharfrihedentil

atdisponeresinarbejdstid:

”Ienstillingsomminkanjegselvtilrettelægge

arbejdet – arbejde hjemmefra, når det er nød-

vendigt,ellertageaftenerogweekendertilhjælp.

Alligevelkandetkunladesiggøre,fordiminkone

bakkermigop,forviharenlilledatterpåhalvan-

detår”,fortællerhan,derharsiddetikommunal-

bestyrelseniBallerupi12år–længereendhan

hararbejdetiDanskeBank.

”Da jeg blev ansat, var meldingen, at mit kom-

munalpolitiske arrangement ikke var noget pro-

blem. Jeg kunne få fri til det, men uden løn og

pension. I praksis har jeg aldrig haft brug for at

benyttemigafdet.Istedetharjegkunnetdække

migindmedferie,flekstidogomsorgsdage.Rent

karrieremæssigt har det heller ikke være en

belastning. Tværtimod mener jeg, at det har

udviklet mig meget som menneske”, siger Kåre

HarderOlesen,der sidder i økonomiudvalgetog

skole/uddannelsesudvalgetihjemkommunen.

forfremmetHan har slået på de sidegevinster, der på den

måde tilfalder arbejdspladsen, i sine interne

ansøgninger. F.eks. at han er blevet dreven for-

handlerogsomgruppeformandharfåetledelses-

erfaring, ligesomdeter lærerigtatværemedtil

at træffe store økonomiske beslutninger, der

angår mange mennesker. Hans overordnede har

tilsyneladende været enige med ham i, at det

politiskearbejdeharpositivtafkast.Ihvertfalder

hanstegetigradernefleregange.I2007blevhan

gruppeleder i Danske Bank, og for et år siden

fulgteudnævnelsentilafdelingsleder.

”Hvisjegpåettidspunktkommerdertil,atdet

politiske arbejde hindrer mig i at nå karrieremål,

måjegovervejeatstoppemedkommunalpolitik”,

siger Kåre Harder Olesen, der også kunne fore-

stillesigatfavoriseredetpolitiskearbejdeogfra-

vælgebanken–menkun,hvishanblivervalgttil

borgmester.

SelvomKåreHarderOlesenfiktredjeflestper-

sonligestemmeriBallerupvedkommunalvalgeti

november,erdetdogforeløbigdrømmestofatslå

bykongen, socialdemokraten Ove E. Dalsgaard,

derfikmereendtigangesåmangestemmer.n

AfdelingslederKåreHarderOlesenarbejderfuldtidsiDanskeBankogersamtidiggruppeformandogborgmesterkandidatforVenstreiBallerup

politisk ArbeJde fremmer kArriereN

AfBirgitteAabo,freelancejournalist

”I min barndom var vi tre generationer i vigør på

slægtsgården, og jeg har et håb og ønske om, at

minebørnvilfåsammeoplevelsemedtiden“,siger

Christian Skou Jensen, der driver to mindre land-

brugisamarbejdemedsinfarvedlandsbyenBjerge

mellemKalundborgogSlagelse.

Trodssinpassionforlandbrugerlandbrugsrådgive-

renikkesikkerpå,athankunneønskesigatvære

fuldtidslandmand.

”Pådenlangebaneviljegmuligvisovertagemin

farsdel af landbruget,menselvhvisdet sker,og

detvarøkonomiskmuligt,viljegnokforetrækkeat

fortsættemedatarbejdeibankenogansætteen

landbrugsmedhjælper.Dererstoresocialefordelei

athaveenarbejdspladsmedkollegeristedetforat

gå rundt for sig selv somselvstændig landmand”,

konstatererlandbrugsrådgiveren,derogsåfølersig

motiveretihverdagenafvariationenisinetojob.

Han har i en periode været på let nedsat tid i

banken, men har for nylig bedt om at komme på

fuldtidigen.

ferierne til hjælpSammenmedsinfamilieborChristianSkouJensen

i en ejendom tæt på den gård, hvor han voksede

op,oghvorhansforældreiøvrigtstadigbor.Des-

udenharhanovertagetslægtsgården”Hjortemo-

segård”, som hans oldeforældre og siden bedste-

forældreharejet.

”Det er alt sammen planteavl, så jeg kan gøre

meget af arbejdet i weekenden – eller forberede

det,såminfarbedrekanklaredetenemand.Selv-

følgeligtagerdettidfrafamilienifritiden,menså

prøverviattagepåtureoggøreandretingsammen

iperioder,hvorderikkeersåmegettrykpåiland-

bruget”.

Når der skal høstes og sås, slår weekenderne

ikketil,såmåferiertagesibrug:

”Detkanværeetproblem, fordimanskalpla-

ceresinsommerferiefrabankenethalvtåriforve-

jen.Jegvilleforetrækkeatgøredetenugeforin-

den, når jeg kendte vejrudsigten”, siger land-

brugsrådgiveren,derharbaseiNordeaiRingsted.

Hanharværetansatibankeniseksårogharværet

deltidslandsmanddesenestegodtfireår.

”Jegføler,atledelsensåpådetsomengevinst,

da jeg fortalte om mine planer med deltidsland-

brug. Det giver mig en god indsigt selv at være

landmand som landbrugsrådgiver, og jeg har fået

fuldopbakningibanken”.n

TEMA: DIgITALISERIng

34 Finansapril2010

Finansapril2010 35 Finansapril2010 35

Nyteknologigørdetmuligtatrådgivekundernemerepersonligt,individueltogmålrettet,ogflerepengeinstitutterharalleredetagetmulighederneveddigitalbankingibrug

Foto:JasperCarlberg

persoNlig rådgivNiNg

36 Finansapril2010

Tidenermoden.Kunderneerparate.Nuefterlyser

EmilieNormann,chefkonsulentpåTeknologiskInsti-

tut,størredristighedogkreativitetidedigitaleløs-

ningerogtilbudfrabankerne.Hunharnetopståeti

spidsenforenanalyseafDigitalBanking,bestiltaf

Finansforbundet.

”Den med, at kunderne ikke vil eller tør mere,

holderikke.Atfærdespånetteterblevetendelaf

hverdagen.Deflestedanskereharvænnetsigfraat

skulle stå i kø ved posthuset eller på kommunens

informationskontor og henter i stedet de fleste

oplysningerpånettet,ogdeterblevetenselvfølge

at læseavisogbestilleflybilletterpånettet“,siger

EmilieNormann.

Nårdetersagt,understregerhun,atbankerneer

kommetrigtig langtogpåmangemåderharværet

medtilatdrivedigitaliseringenfremiDanmark.

Digitaliseringen har det med at foregå i spring.

Detførstestorespringvarønsketomatautomati-

serear-bejdsprocesserogpådenkontosparemed-

arbejdere. Det næste spring var mere kunderettet

medetmålomattilbydekundenenbedreservice

og udnytte medarbejderne optimalt. Alle de helt

banale transaktioner skulle kunden selv udføre. I

bankenskullemankunkomme,hvismanskullehave

rådgivning.24/7blevetvigtigtbegreb.Manskulle

kunneudføresinebankforretningerheledøgnetalle

ugens dage. Vi fik kuvertbetaling, telefonbank,

homebankingogendelignetbanken.

tættere på kundenNuerdetpåtideattagetilløbtildetnæstestore

spring,menerEmilieNormann.Enmereomfattende

digitaliseringafbackoffice-dataskalkædessammen

med rådgivningen, så den bliver mere direkte og

personlig.

Medenordentligdataarkitekturskalrådgiveren

hurtigt kunne danne sig det komplette billede af

kunden,ogrådgivningenkandermedtageudgangs-

punktienmerenuanceretforståelseafkundenog

kundensbehov.Mobilebankingharogsåblottaget

sine første vaklende skridt, og i fremtiden skal vi

kunne ordne vores bankforretninger fra mobilen,

hvadentenviholderikøpåmotorvejenellererpå

vejtilBarcelonamedtoget.

”Bankerneburdegøremereudafatundersøge,

hvilken teknologi og hvilke interaktionsplatforme

kundernebrugertilhvilkeformål,ogmedudgangs-

punkt i den viden designe deres platforme”, siger

EmilieNormann.

Derforefterlyserhunogså,atbankergårmere

brugerdrevent og antropologisk til værks, når de

undersøgerkundernesbehov.Mankanlavebruge-

rundersøgelserpåmangemåder.Mankanfølgehits

ogregistreresekunderanvendtpåsiderne,mankan

bedebrugereomatvælgemellemforskelligemulig-

heder,mankanlavetilfredshedsundersøgelserogså

videre, men det optimale er en mere innovativ og

”antropologisk“tilgangtilatfindeudaf,hvadkun-

dernereeltønsker.

”Med det menes brugerdrevne undersøgelser,

dergårindpåkundernespræmisser,erudeifelten

forkonkretatværesammenmedkunderneogregi-

TEMA: digitalisering

tideN er iNde til et Nyt spriNgOprettelsenafnetbankervaretkvantespringidigitaliseringenafdenfinansiellesektor.NumenerchefkonsulentEmilieNormannfraTeknologiskInstitut,atpengeinstitutterneskalbrugeteknologientilatgørekontaktenmedkundernemerepersonlig,individuelogmålrettet

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

Finansapril2010 37

danskerne har taget nettet til sig Danskerne ligger i førerfeltet, når det handler om at have adgang til nettet og til at bruge det. Andelen af befolkningen, der dagligt bruger internettet, er steget fra 42 procent i 2003 til 72 procent i 2009. Andelen af voksne, der sender e-mail, er steget fra 61 procent til 81 procent i samme periode. 66 procent af den voksne befolkning bruger netbank mod 38 pro-cent i 2003. Desuden har danskerne hur-tigt taget de sociale medier til sig og er nu de mest aktive brugere af Facebook på globalt plan.

➼

EmilieNormann

strere,hvaddegør,hvorfordegørdet,oghvadde

godt kunne tænke sig, som de ikke får nu“, siger

EmilieNormann.

Hunmener,manskalkunnedesigneenkundeop-

levelse,derermegetmerepersonlig.Detvillekræve

tidogkreativitet,men ikkenødvendigvis såmange

store investeringer i nye applikationer og ny infra-

struktur.Mendetkunnegivekundenenmegetbedre

oplevelse og helt sikkert øge følelsen af tilknytning

ogfortrolighedtilsitpengeinstitut.Dissemuligheder

kansuppleresmedmulighedenforatkommunikerei

communities.Herkankundermedetspecifiktinte-

ressefællesskabforeksempeldiskuterekøbafsom-

merhuseiudlandetelleraktieinvesteringer.

”En mere modtagerrettet indgang, hvor kunder

harmulighedforatfåinformationogviden,derer

merepersonligogtilpassetderesunikkebehov,kan

både gøre almindelig rådgivning mere effektiv og

måske også fremme kundens mod til at foretage

fleretingselvsomforeksempelatoptageetstørre

lån”,vurdererEmilieNormann.

fokus på kundens tryghedDetkræverogså,atmanarbejdermedatøgetryg-

heden. For eksempel ved lynhurtigt at sende en

bekræftendemailellersmsa la:Nuharvi fåetdin

besked.Nuhardubedtomdette.Nuharviregistre-

rethint.Nuharvinoteretosfølgende.Beskederom,

attransaktionerergåethjem,gørkundernemeget

mereafslappedeogtillidsfulde.

”Iosalle lurer frygten for ligeat tasteet0 for

meget,såde10.000kronerblivertil100.000kro-

ner.Hvorlangtidgårder,førmanopdagerfadæsen,

oghvembæreransvaret?”,spørgerEmilieNormann.

Envæsentliggrundtil,atEmilieNormannmener,

tidenermodentildetnæsteskridterogså,atdet

offentligeer langtmed løsninger.Eftermangeårs

forsinkelseogbryderierharvinuendigitalunder-

skrift,somalleredeenmilliondanskerebruger.Også

digital tinglysning vil, når begyndervanskelighe-

derneeroverstået,væreenrealitet.n

38 Finansapril2010

TEMA: digitalisering

BrianVilhelmsen,E-Businesschef iLån&Sparhar

væretmedsiden1989.Denganghavdedefærreste

overhovedet hørt om www, men han blev hurtigt

tændtpådetdigitale.Ogudviklingenvarmedham.

I1990skiftedeLaane-ogSparekassenforEmbeds-

ogBestillingsmændnavntilLån&Spar.Sparekassen

blev til bank, åbnede op for kundekredsen, blev

aktieselskab, og digitale løsninger var oplagte for

bankenudendetstorefilialnet,menmedenkunde-

baseaflærere,pædagogerogandetgodtfolkspredt

overhelelandet.

På en lang række områder satte den lille bank

milepæle i sektorensdigitale forretningsudvikling. I

1993startedemanproduktionenafservicedisket-

ter, der gjorde det muligt at beregne sin skat.

Emnerneblevudvidettilbl.a.boliglånogbudget,og

bankennåedeatudlevereover1milliondisketter,

indenmodellenblevoverhaletafudviklingeni1999.

I1994 lanceredebankensindos-baseredepc-

bank,denførsterealtimepc-bankiverden.Pænvar

den ikke. Det var de hvide kantede bogstaver på

den blå baggrund og nix weiter, men den var en

milepælidanskbankhistorie.

Sammeårkastedebankensigudiatværetov-

holder på en særlig finansside på Pol-online, hvor

Politikens abonnenter kunne stille spørgsmål om

pengesager–megetavantgardistiskdengang.

I1998fikbankensåsinførsteinternetbank,og

den1.januar2000kl.00.01,damangeandremed

angst og bæven ventede det store it-nedbrud,

åbnedeLån&Spar fræktsin førsteegentlige full-

service netbank med egne medarbejdere, produk-

ter,priser,brandoglogo.DetvarNextbank.Dadet

blevforårdetår,suppleredemanmedenWAP-bank

–enmobiltelefonbank.

Det viste sig dog for bekosteligt og besværligt

forenlillebankatkøremedtobrands,såNextbank

blevtilLån&SparNextbanksomenfilial ibanken,

derekspedererkunder,dervilklaresigselv.

og WaP-banken blev lukket.”Vivaretparårfortidligtude.Teknologienvarikke

udvikletnok,ogkundernevarikkeklar”,sigerBrian

Vilhelmsen.

systembankerneI2002togmanetnytspringmodenmere”person-

lig”netbankmedetsærligtdesigntilspeciellemål-

grupper.35 forskelligevirtuelle”systembanker”er

Lån&Sparnuoppepå.DererfxDSRBanktilsyge-

plejerskerne,PharmabanktilfarmaceuterneogPoli-

tibanktil…gætselv.

”Nuerteknikkenklartil,atviharenægteéntil

én-kommunikation med vores netbankkunder. Når

kundenerloggetpå,kanvirådgiveomprodukterne

”den nye digitale signatur,

nemid, er noget, der for

alVor er med til at driVe

udViklingen frem. det er

stort. megastort“. BrianVilhelmsen,E-BusinesschefiLån&SparBank

eN rigtig pioNererLån&Sparharpåtrodsafsinstørrelseliggetifrontmeddigitaleløsninger.Engangimellemsåmegetifront,atdetvarnødvendigtmedtilbagetog.EtkvalitativtspringidendigitalebankforventerLån&Spar,nårNemIDrullesudiløbetafåret

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

Finansapril2010 39

➼

viae-mailogsendeettilbud,dererrelevantforlige

præcisdénkunde,ellersendeeninformationudtil

de 10.000 af vores 150.000 kunder, det måtte

værerelevantfor.Fxatdetkunneværeengodidé

atindbetalemerepåpensionsordningen,nogetom

tidsfristerogsuppleretmedetlinkdirektetilpensi-

onsrådgiveren”,fortællerBrianVilhelmsen.

Detsidsteskudpåstammenermobilbanken.

”Viadinmobiltelefonkandustortsetdetsamme

somfradinnetbank.Dukansebevægelserpåkon-

toen, fremtidige betalinger, overføre penge og

betalegirokort.Kunhandelmedværdipapirererikke

kommetmediførsteomgang.

Platformeneerændret,menaltdet,voreskun-

der især bruger digitaliseringen til: at tjekke konti,

overføre penge og så videre, det kunne de også i

1994.Dengangsketedetpåbasisafindlæstepro-

grammer.Nuskerdetovernettet”,sigerBrianVil-

helmsen.

Allerede fra i år forventer han, at udviklingen

accelererervoldsomt.

”Nukommerdetvæltende.Dennyedigitalesig-

natur,NemID,ernoget,derforalvorermedtilat

drive udviklingen frem. Det er stort. Megastort. I

stedetforattrykkedokumenterne,sendedemmed

posten,findepennenfrem,skriveunder,puttedem

ienkuvert,gåtilpostkassenogsendedemtilbage

tilbankentasterdudinsignaturind,og’BUM’,såer

aftalenpåplads”,sigerBrianVilhelmsen.

Detvarerikkelænge,førdusidderpåencafépå

Mallorcaogordneralledinebankforretningerinklu-

siveditnyeboliglånog rådgivningomdinpension

fradiniPad,mobilellercomputer–hvisikkedukan

findepånogetbedre.n

digital signatur Alle bankkunder vil fra omkring 1. juli og resten af året få tilsendt deres nye digitale signatur, NemID, fra PBS- selskabet DanID. Det er den person-lige underskrift på nettet. Den kan bruges til at ordne selvangivelsen, logge på e-boks, gå på netbank, søge SU, skrive dit barn ind i en daginstitu-tion, se dine sundhedsdata og meget mere. Og du kan underskrive doku-menter og blanketter online.

DanID forventer at flytte cirka. 600.000 kunder over hver måned i andet halvår af 2010.

BrianVilhelmsen

40 Finansapril2010

Talerdetstof,bankforretningerergjortaf.Derfor

erdetibundoggrundenforretning,hvordigitalise-

ringenharrigtigtgodebetingelser.Alligevelerlan-

detstostorebankeruhyrepragmatiske,grænsende

tildetforsigtige,nårdebliverbedtomatgørerede

fordigitaliseringensperspektiver.

”Jegharingenhængemappe,hvorderstår’Digi-

talBanking’,ogdigitaliseringbliveraldrigetmålisig

selv. Kunden forventer rådgivning om livets store

økonomiskebeslutninger:boligkøb,pension,forsik-

ringer.Detkræverettotaltoverblik,ogdetkræver

enéntilén-dialog,somharmegetlidtmeddigitali-

seringatgøre”, sigerdirektørAnders Jensen, chef

forNordeasbankaktiviteter iDanmark.Forhamer

det vigtigt at understrege rådgivningens centrale

rolleiforretningen.

Ifølge chefen for Group Business Development i

Danske Bank, Georg Schubiger, er der store for-

skellepå,hvorteknologiparatedeforskelligealders-

grupperer.

”Viskalspillepåalleinstrumenter.Detskalførst

ogfremmestværeletogbekvemtforkunden.For

nogleerdetoplagtatgånedifilialen,andregriber

telefonen,ogsåerderdem,dervilklaresåmeget

sommuligtselvpånettet,mengrundlæggendeer

det kunderne, der skal angive tempoet. Den

17-årige,derstortseteronlineheletiden,ogsom

mestrer alle de sociale medier, synes nok, vores

netbankerkedelig.Vilæggerosetstedmidtimel-

lem,menselvfølgeligskalviholdetritmed,hvadder

skerisamfundet”.

Ingenafdetobankerscheferloverrevolutioneri

dennærmestefremtid.

”Da kontantautomaten kom til verden i

1980’erne, regnede mange med, at alt ville blive

forandret, og da netbankerne blev født i anden

halvdelaf90’erne,troedemanendnuengang,aten

nyverdenvarfødt.Detvardastoreskridt,mendet

harjoalligevelikkeændretbranchenfundamentalt”,

sigerGeorgSchubiger.

færre medarbejdere i fremtidenMenbaredetatholdetritkræverogsåsit.Danske

BankannonceredesitstoreprogramDigitalBanking

i2008ogafslørede,atmanfremtil2011vilbruge

en milliard kroner på projektet. Eller rettere sagt

projekterne. For lige nu består programmet af

omkring90dele.

Istedetfordestore,langvarigeprojektersatser

banken på de mindre, hurtige, praktiske løsninger,

somgroftkanopdelesitrekategorier:Nyekunde-

goder,dergørbankforretningerne lettereogmere

tilgængelige,øgetselvbetjeningoginterneffektivi-

tetsforøgelse.

”Dethandlerikkebareomatlavenogetdigitalt.

Hele vejen skal kunderne og medarbejderne være

med.Kankunderneforstådet,kande lidedet.Og

også medarbejderne skal tage det til sig. Kan det

bruges,ogkandetforklares?”,sigerGeorgSchubi-

ger.

SometskridtblandtflerelanceredeDanskeBank

islutningenafsidsteårennyversionafnetbanken,

der i højere grad kan skræddersys til den enkelte

kunde,ogmanersåsmåtbegyndtattesterådgiv-

ningviavideo.

Hvordetender,erderingenafdeto,dertørspå

om,menhverkenAndersJensenellerGeorgSchu-

bigerforestillersigfremtidensbankudenmedarbej-

dere,selvomderideresoptiknokvilværelidtfærre

endidag.n

TEMA: digitalisering

sidegevinst Digitale dokumenter betød, at der i Danske Bank i 2009 blev printet 32 millioner færre ark papir ud svarende til 703 tons.

fremtid udeN mAssefyriNgerDanskeBankogNordeamener,atkernenirådgivningenikkeladersigdigitalisere,ogdespåringendigitalestormskridtinærmestefremtid

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

Finansapril2010 41

➼AndersJensen

42 Finansapril2010

Djurslands Bank har skabt sin første virtuelle filial.

Herbankerduikkepådørenoggårindfragaden.Du

sidderhjemmeidinstueogklikkermedmusen,og

alligevelfårdurådgivningansigttilansigt.

”Viharskabtenhybridmeddetbedstefratoverde-

ner“,sigervicedirektørLarsMøllerKristensen.

”Nemlig en hybrid mellem vores populære net-

bank,som60procentafkunderneharvænnetsigtil

atbruge,ogmulighedenforatmødesiøjenhøjdeog

fåendialogmedenrådgiver“.

Deterbankensétårgamlefjernbank,PlusBank,

dernuerblevetopgraderetmeddennyestetekno-

logi, så kunderne kan bestille en videokonference

medenbankrådgiver.

”Detharhele tidenværetplanen,atvoresPlus

Bankskulletilbydekundernedenmulighedudover

kommunikationenviatelefonogmail,mendettog

lidt tid, indenvi fandtdenhelt rigtige løsning,der

både indfriede vores krav til, at det skulle være

megetenkeltforkunderne,atkvalitetenskullevære

itop,ogatder ikkemåttegåspåkompromismed

sikkerheden“,fortællerLarsMøllerKristensen.

Heltkonkretforegårdetved,atkundenbooker

etmødeiPlusBank.Detkanladesiggøreallehver-

dage fra 9 til 20. Kort før mødet starter, sender

rådgiverenenmailmedetlink.Såsnartkundenklik-

kerindpålinket,erderforbindelsetilbankrådgive-

ren, der kan ses på skærmen. Bankrådgiveren kan

ogsåvisekundendokumentersomfxenpensions-

beregning.Medpcogvideokamerakankundengøre

det samme og pege på de tal i dokumentet,

derskaldiskuteres.

fastholde unge og travle kunder”For os er det vigtigt at kunne fastholde de unge

travlekunder,derikkesynes,detersærligtfedt,at

to udearbejdende ægtefæller skal tage fri fra

arbejdeogkommenedibankenforatfårådomfx

et boliglån. Med video klarer man det hjemme fra

dagligstuen,nårderertidogro“,sigerLarsMøller

Kristensen.

LarsMøllerKristensenafslørerdogogså,atdet

erenoplagtmådefordenmindrelokalbankatfast-

holde de kunder, der flytter fra Djursland. Alle de

unge, der begynder at studere eller søger nye

udfordringer.

”Selvfølgeligkunnevisommangeafvoreskolle-

ger i sektoren oprette flere filialer rundt omkring,

menheltærligtharjegsværtvedatsepointeniat

blivefilialnummer13ienby,hvorderiforvejener

12.Medvoresvirtuellebankervimedétslagialle

krogeafDanmark”.

Mulighedenforvideokonferencerharknapetpar

månederpåbagen.Hvisforsøgetforløbertilfreds-

stillende, satser Lars Møller Kristensen på, at det

bliveren service,der kan tilbydes fraallebankens

14filialer.n

TEMA: digitalisering

det bedste frA to verdeNerDjurslandsBanktilbyderkundernevideorådgivningovernettetogkanrådgivekunderneviaendirektenetforbindelse

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFotoJakobMark

LarsMøllerKristensen

Finansapril2010 43

Nubegynderdetatgåhurtigt.Rigtigthurtigt,spårFinansforbundetsnæst-

formand,MichaelBudolfsen.

”Digitaliseringerjolidtafetbuzzword,ognogleslårdethenmedet:’Nå,

ja.Vifår lidtmereafdetsamme, lidtmereautomatisering, lidtfleresmarte

teknikaliteter, så kunderne kan lave lidt mere selv’. Det tror jeg er forkert.

Digitaliseringenvilienheltandengradsættesitprægpåsektoren,ogdenvil

gøredetiettempo,viikkeharoplevetfør”,sigerMichaelBudolfsenoganer-

kender,atdigitaliseringenvilpåvirkebeskæftigelsennegativt.

”Digitaliseringenvilgodtnokkostenoglejob–primærtpådeadministra-

tiveområder.Mendenvilogsåskabenyeogandrejob.Menformigatseer

digitaliseringenenpositivudfordringforalleparter.Jegsynes,deterspæn-

dendeatvære iensektor,derer iudvikling, såenmaskinstormer-attitude

liggemigmegetfjernt”.

Finansforbundetsnæstformandserenudfordring foralle idetfinansielle

landskab: sektoren, virksomhederne, medarbejderne og for den sags skyld

ogsåFinansforbundet.Digitaliseringenkanændrekonkurrenceforholdeneog

betyde,atfilialerneiudkantområdernebliverlukket,mendenkanogsåbetyde,

atenlillelokalbanktakketværeteknologienkannålangtudoversitprimære

opland,jaselvudoverlandetsgrænser.

”Herbliverkreativitetenafgørende.Detstorespørgsmåler,ompengeinsti-

tutternevilkonkurrereomdetsamme,elleromdevilværeistandtilatgøre

kagenstørre.Findepånyeprodukterognyeserviceydelser.Deterjonødven-

digt,hvisdestoreit-investeringerskaltjeneshjemigen,nårmansersamlet

påsektoren”,sigerMichaelBudolfsen.

tempoet er en udfordringUdfordringenformedarbejderneer,atdemanuelleprocesserforsvinderhur-

tigere,ogatderbliverbrugfornyekompetencer:Systemfolk,derogsåkan

tænkeiforretningsmæssigebaner,ogirelationtilkundernebliverderbehov

forrådgivere,derkanskabegoderelationerpådistancenogskabetætteråd-

givningsrumviait.

”Detervigtigt,atbådevirksomhederogmedarbejderetænkerderesstra-

tegiergodtigennem.Virksomhederneblivernødttilattagekompetenceud-

viklingenmegetalvorligt.Dekanikkebaresmidede’forældede’medarbejdere

udogskaffenye,fordeerderikke.Medarbejdernemåogsåreflektereover,

omdeharlysttilatlavenogetandetenddet,delavernu,ogværeklartilat

tagederesforholdsregler,afhængigtafhvadsvaretbliver”.

For Finansforbundet ser Michael Budolfsen udfordringen dels i selv at

udnyttedemuligheder,teknologiengiver,ogsommedlemmerneforventer,at

skabedendigitalefagforeningmeddetoptimalematchmellemselvbetjening

ogrådgivning.Ogdelsgennemoverenskomster,aftalerogudredningsarbej-

deratstyrkeogstøttemedarbejderneiderestilpasningtilnyetiderognye

udfordringer.

”Pådenmådeerdet jo ikkeså forskelligt fradet,vialtidhargjort.Men

tempoeterenudfordring”,sigerMichaelBudolfsen.n

eN positiv udfordriNgDigitaliseringenvilgodtnokkostenoglejob–primærtpådeadministrativeområder.Mendenvilogsåskabenyeogandrejob,vurdererFinansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

MichaelBudolfsen

44 Finansapril2010

globalt

koNto til Alle Nyfødte

Ennetbankkontomed100dollartilhvertene-

stenyfødtebarn,somfrigives,nårbarnetfyl-

der16år.Detpropagandererennykampagne

for, som er startet af økonomiprofessor ved

UniversityofCaliforniaBhagwanChowdhry.

MåletforFinancialAccess@Birth(FAB),som

er kampagnens navn, er at ændre ved den

kendsgerning,athalvdelenafverdensbefolk-

ningikkeharadgangtilheltalmindeligefinan-

sielleydelser.

Deteretstorthandicap,derudsættermen-

nesker, som typisk i forvejen hører til de fat-

tigste,foryderligererisici,blandtandetvedat

udleveredemtiluautoriseredepengeudlånere,

deroftetagerågerrenter.

BhagwanChowdhryforeslår,atverdensre-

geringer hver donerer en halvtredsindstyven-

dedelafenprocentafBNPtilatdækkedean-

slåedeomkostningerpå10milliarderdollarom

året.(Hanforestillersig,atforældrenetilde35

millionerrigestebabyergiverafkald).Menogså

banker kunne være potentielle donorer. Det

ville ifølge Bhagwan Chowdhry sikre dem en

hær af fremtidige kunder og samtidig polere

bankernesforslåedeimage.

Nye stANdArder

Standard Chartered sætter nye standarder i

social ansvarlighed. Skønt banken har hoved-

sæde iLondon,kommermereend90procent

afindtjeningenfraforretningeriAsien,Afrikaog

Mellemøsten, og banken arbejder meget be-

vidstpåatgøresigfortjenttiltillidiudviklings-

landene.

Banken er for eksempel initiativtager til en

række sociale projekter: ”Seeing is Believing“,

”LivingwithHIV”og”Goal”.

”Seeing is Believing” støtter initiativer, der

forebygger blindhed i udviklingslandene. Pro-

jektet har reddet eller genoprettet synet for

mereendtomillionermenneskersidenstarten

for fem år siden, og Standard Chartered har

forpligtet sig til at investere yderligere 20

millionerdollariprojektetoverdenæstefireår.

”LivingwithHIV“undervisersmittede iat leve

medhiv/aids,og”Goal” styrkerungekvinder i

udsatte områder ved hjælp af holdsport og

klasseundervisning, der opbygger selvtillid,

videnogevnetilatsamarbejde.

Allebankensmedarbejderefårtodagesbetalt

frihedomårettilatarbejdepåetafbankenspro-

jekterellertilfrivilligtarbejdeefteregetvalg.

bANker og bistANd

Nuomdageerdetblevetentrendatdæmoni-

serekapitalisterog lovprisefilantroper,skriver

AlexanderFriedman,tidligerecheføkonomiBill

& Melinda Fates Fond i en klumme i Financial

Times.Menhvisvivirkeligskalgørefremskridt

i bekæmpelsen af verdens mest presserende

sociale problemer og bekæmpe den yderste

fattigdom,såerdetnødvendigt,atdetotilsy-

neladendepolariseredegrupperfindersammen

ogbegynderatarbejdepåheltnyemåder.

Deternødvendigtatopfindenyefinansielle

instrumenter,derdramatiskkanøgeflowetaf

kapitaltildensocialesektor.Vitrængertilnye

ideer som ”venture philanthropy“, ”social im-

pact investing” og”double bottom line”-busi-

ness.

Verdens problemer kan ikke løses af enten

uhæmmedemarkedskræfterellerbegrænsede

puljer af filantropiske dollar, skriver Friedman

ogfremhæverblandtandetRockefellerfondens

”Global Impact InvestorNetwork“,derskaffer

midlertilsocialtorienteredeinitiativer.

AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel

”i 1929 kastede bankansatte sig ud aF vinduerne. i 2009 stillede de sig i kø For at Få bonusser”PhilAngelides,formandfordenamerikanskeFinancialCrisisInquiryCommission

gloBalt

Finansapril2010 45

Imidtenafmartsblevfirebankerstævnetvedret-

teniMilano.Deblevanklagetforsvindelmedderi-

vater, som var blevet solgt til bystyret i Milano i

2005.

”Deterførstegang,atbankermåforsvaresigi

rettenforsalgafderivatertilmyndigheder”,sagde

anklageren,AlfredoRobledo,vedoffentliggørelsen

afstævningen.

Sagenhandleromsalgafderivaterfor1,68mil-

liarder euro, hvor bankerne ifølge anklagen ikke

skulle have gjort klart over for bystyret, hvilke

finansielle risici derivaterne var forbundet med.

Flere byer i Italien kæmper for at komme ud af

deresderivatkontrakter,førrenternepåtilbagebe-

talingen af derivaterne vil stige. Alle bankerne, JP

Morgan,UBS,DeutscheogtyskeDepfa(derhavde

aftagetmangeafderivaternefraGrækenland),har

erklæretsiguskyldige.

Kritikerefremhæver,atdelandeoglokalebysty-

rer,derharbenyttetsigafderivater,blotharprøvet

atomgåsbetalingerognødvendigereformer.Ognu

hvorregningenerpåvej,anklagerdederivaterfor

atværeuretfærdige.SomenanalytikerfraCitigroup

formulerededet,såsvarerdettilatbeskyldespejlet

foretgrimtansigt.

IBruxelleserEU’skommissærfordetindremar-

ked,MichaelBarnier,kommetpåbanenmedetfor-

slag om at forbyde handlen med derivater, der

udgørenspekulativpositionmodetmedlemsland.

MichaelBarniersagdeientaletilEuropa-Parlamen-

tet,athan”håbede,atdehertiltagvilføretilbedre

ogsikreremarkederudenatarbejdemodfinansiel

innovation”.

Selvom Michael Barnier ikke gav detaljer for,

hvaddetendeligelovforslagvilindeholde,såerdet

angiveligt den særlige variant, hvor spekulation

foregår, uden at handleren overhovedet ejer den

pågældende statsobligation, som den kommende

lovgivning retter sig mod, en såkaldt naked credit

defaultswap.

Nakedswapsskulleudgøreopmod80procent

afallecreditdefaultswaps–etmarked,deridager

nedepå2.800milliarderdollarmod5.700milliar-

derdollarførfinanskrisen.Kommissionensforslagtil

reglerforderivatervilsandsynligvisbliverpublice-

retibegyndelsenafjuni.

I debatten i Europa-Parlamentet deltog også

amerikanskeGaryGensler,dererformandforCom-

modity Futures Trading Commission (CFTF), der

styrerstoredeleafderivatmarkedet.Hanharogså

tidligereerklæret,athanvilarbejdemodreglerpå

området,ognetopdétser iagttageresomvigtigt:

At lovgivning indenforderivaterbliverudfærdiget

sideløbendeibådeEuropaogUSA.Ennyligrapport

omLehmanBrothers’faldpåviste,atenafLehmans

regnskabstekniskemanøvrerbestodiatspilleregn-

skabsreglerne i USA ud mod Europa. Lehman

Brothers gemte lån som salg gennem de såkaldte

repo105iEuropa.IUSAvarmanøvrenforbudt.

Modstandere mod ny lovgivning for derivater

pegerpå,atforstrammereglerkanskadeinveste-

ringslystenglobalt.

”Mange indser ikke, at når vi investerer i en

bestemt aktie eller statsobligation, så vil vi ofte

suppleredeninvesteringmedetderivat,derforsik-

rerosmodtab.Hvisderkommeretdelvistforbud

mod den slags forsikringsordninger, så er det min

vurdering,atmangeinvestorersimpelthenvilholde

sig tilbage, fordi det professionelle investormiljø

ikke tør risikere for store tab”, siger en porteføl-

jemanageriNewYork,derikkeerautoriserettilat

udtalesigtilmedier.

Argumentet om, at det vil gå ud over investe-

ringslysten,erdetdogikkealle,derkøber.”Derer

brugforennyfilosofi,somanerkender,atlikviditeti

markedeternyttigtoptiletvistpunkt.Menefter

detpunkt såunderminererdet ideenom,atmere

likviditetogmerehandelautomatiskergodt”,sagde

LordTurner,formandfordetbritiskesvarpåFinan-

stilsynet,FinancialServicesAuthority,underentale

påLondonsBusinessSchool.

LæS OGSå SIDE 24-29

regler mod derivAter i støbeskeeNOvenpåGrækenlandsfadæsearbejdesdernupåbeggesiderafAtlantenmedforslag,derskalinddæmmefinansverdenensmulighederforatsælgefinansielleprodukter,derkanbidragetiletlandsfald

AfStephanAlsman,freelancejournalist

46 Finansapril2010

Deharmereend150årsbankerfaringtilsammen,ogsåmenerde,atdestadigharmasserattilbydearbejdsmarkedet.PrebenOlsen,GullanThomsen,OleKrügerogLilliKlausen–fireudaf39medarbejderepå60ogderover,deriøjeblikketermedtilatafvikleRoskildeBank

Stillestundervedpejsenmedetformiddagsbladihåndenog

dagens tredje kop kaffe i den anden, mens man sidder og

spekulererpå,omdeteridag,havenskalluges,ellermanskal

fåordnethåretnedeveddenlokalefrisør.Rejsertilsydenssol

på en ganske almindelig tirsdag. Og tid til at være sammen

medbørnafdebørn,manikkehavdetidtil,damanvarude

påarbejdsmarkedet.

Pensionistlivet kan virke som en lise i en tid, hvor vores

tilstedeværelse og præsentation på arbejdsmarkedet bliver

stadigmerepåkrævet.

BareikkeforPrebenOlsen,GullanThomsen,LilliKlausenog

OleKrüger.Deerendelafdengenerationafældre,derikke

følersigforgamletilatværepåarbejdsmarkedet,mensom

samtidigerkender,atderestidbagratteterslut,ogennyog

yngregenerationskaltageover.

Deerfireudaf39ansattepå60ogopefter,somiøjeblik-

ket udgør den 216 mand store skare, der er i gang med at

afvikle Roskilde Bank. Deres hovedopgave er at hjælpe de

kunder, der efter konkursen for godt et år siden er blevet

stempletsomuønskedeafandrebanker.Dearbejderalleifire

forskelligeafdelingeriafviklingsbanken,menhardettilfælles,

at tvangsauktioner, inkasso og gældssanering ikke er frem-

medordfordem.

”Afviklingafkunderhandlermereommenneskeligforstå-

else end teori. Vi har jo været med, da krisen kradsede i

90’erne,denerfaringhardeungeikke.Dukanikkebrugeteori

tilsærligtmeget,nårduharkunder,derbefindersigisådanen

situation,somdegørher“,fortæller64-årigePrebenOlsen,

somtildagligarbejdermederhvervskunderiRoskildeBank.

SelvharhanenfortidiNordeasomerhvervschefforetaf

Nordeas største erhvervsområder, og ligesom de andre fire

harhanaldrigovervejetatstoppepåarbejdsmarkedet,dahan

afprincipstoppedesomchefsom60-årig.

tilfældighedAtRoskildeBankidagharengennemsnitsalderpågodt50år

eregentligentilfældighed.ForsomtillidsmandPerFrostholm

Laursensiger,”hvemudepåetiforvejenusikkertarbejdsmar-

kedvilskiftederessikrejobudmedenkontraktansættelsei

enbank,hvisenesteformåler,atdenskallukkesned?“.

Såselvombankenikkebevidstharsøgtdeældremedar-

bejdere,såhartendensenværet,atdeterdeældre,dersøger

deopslåedestillinger.

Enafdem,LilliKlausen,nåedeenddaatværepåefterløni

treår.Dahunblev65,besluttedehunsigfor,atderskulleske

nogetheltandet.Derforsattehunsinpensionpåstandbyog

fik i første omgang et administrativt arbejde i Danske Bank,

somhunisintidgikpåefterlønfra.Nuarbejderhuniinkas-

soafdelingeniRoskildeBank.

”Derskullebareskenogetnyt,ogjegsyntesstadig,atjeg

havdenogetattilbydearbejdsmæssigt.Dekompetencer,jeg

haropbyggetgennemmereend40år,kanjegvirkeligfåispil

her.Ogjegerutroliggladforatværeheribanken“,fortæller

LilliKlausen,derligesomdetreandreerkontraktansatforet

år.

guld værd med de ældre medarbejdere Selvom det er en ren tilfældighed, at der er så forholdsvis

mangeældremedarbejdere,derermedtilatafvikleRoskilde

Bank,betegnerdirektørLarsJensendetsomheldiuheld.

AfSabinaFurbosf@finansforbundet.dkFoto:LisbethHolten

seniorJoB

det grå guld glimter i roskilde

Finansapril2010 47

”Deældremedarbejdereerguldværd.Delsfordidemedderes

lange erfaringer besidder nogle kompetencer, som vores

yngre medarbejdere ikke har, dels fordi de med deres gode

humør smitter utrolig meget af på stemningen i hele huset,

som selvsagt ikke altid har været høj i det seneste års tid“,

fortællerLarsJensen.

Direktørenharogsågjortdettilsinmærkesag,atRoskilde

Bank forbliver en attraktiv arbejdsplads. Det betyder blandt

andet, at der bliver afholdt mange sociale arrangementer,

såsomcurlingogbowling,sompersonaleforeningenarrange-

rer.Menogså,atdeansattefårmulighedforatuddannesig,

så de også kan komme videre, den dag nøglen bliver drejet

rundt.

”Det er ekstremt vigtigt at holde arbejdspladsen i gang.

Minstørsteopgaveerathjælpemedarbejdernevidere.Deter

en del af ledelsesansvaret, og så er det også vigtigt for at

fastholde de gode medarbejdere, som vi har, og som vi har

brugforstadigvæk”,fortællerhan.

det sociale tæller mere nuSammenlignet med mange andre lande har Danmark en høj

beskæftigelse og erhvervsdeltagelse blandt de ældre på

arbejdsmarkedet, det vil sige personer i alderen 50-66 år.

Meniløbetafdesidste10-15årerdergradvistblevetfærre

ældrepåarbejdsmarkedet,ifølgebeskæftigelsesministeriet.I

Roskilde Bank har man dog ikke svært ved at holde på de

ældre medarbejdere. Og det skyldes ifølge 60-årige Gullan

Thomsen,derarbejdersomprivatkunderådgiver,atdetsociale

erheltitopibanken.

”Hvisdetsocialeikkeeriorden,villevijostoppe,forivores

alderervi jo ikkeafhængigeaf lønnenpåsammemådesom

tidligere, da der var små børn og mange udgifter, fortæller

GullanThomsen.

Denholdningdeler60-årigeOleKrüger,derharenfortid

somområdechefforRealkreditDanmark.Dahanforgodtto

årsidenstoppede,toghanudogsejlede iniuger,hvorefter

han blev ansat som virksomhedskonsulent på Københavns

TekniskeSkole.DahansåenjobannonceforRoskildeBank,der

søgteefterenmederfaringermedtvangsauktioner,sloghan

til.

”Jeg troede egentlig ikke, at jeg ville komme tilbage til

branchen. Men jeg tændte bare på jobbet. Det er fedt at

kunnebrugesinekompetencer,ogsåhardetværetenmeget

storpositivoplevelseatkommeherindogmødedenstem-

ning,dereribanken.Jegtroedejo,atdetvarenbegravelses-

stemning, jeg ville møde, men det var overhovedet ikke på

tale.Ledelsenfårordnettingenepåenfornuftigmåde,ogder

erstorimødekommenhedogforståelse.Jegkangodtlideat

gåpåarbejdeogharsletikkehafttankeromatstoppe“.n

”Viharjoværetmed,dakrisenkradsedei90’erne,denerfaring

hardeungeikke“,sigerPrebenOlsen(tv),somhersessammen

medLilliKlausen,OleKrügerogGullanThomsen.

”HVis det sociale ikke Var i orden, Ville Vi Jo stoppe, for i

Vores alder er Vi ikke afHængige af lønne på samme måde

som tidligere, da der Var små Børn og mange udgifter“

GullanThomsen

48 Finansapril2010

Hold HJerNeN skArp

NårderrykkesrundtpåvarerneidinlokaleNetto,så

du ikke kan finde noget som helst, eller din chef

pludseligintroducerernyearbejdsgange,somduhar

sværtvedatsemeningenmed,erdinreaktionfor-

mentligikkepositiv.

Mange af os irriteres, når noget, vi er vant til,

ændres, for hjernen elsker vaner og rutiner – det

sparerdenforenergioggivertryghed.Menhjernen

vedikke,hvadderergodtforden–denblivergam-

melførtid,hvisaltingkører,somdetplejer.

”Denmenneskeligehjernekanudviklenyeceller

ogforbindelserhelelivet–deterbevist.Menhvis

man fylder sit liv med rutiner, går den mere eller

mindre i stå“, forklarer psykolog hos BrainCenter

PoulRøpke,dertrænerhjernerpåbådeprivateog

erhvervsfolkogharudgivetbøgerombrainfitness.

Alleerviudstyretmedhjerner,dermodneslang-

somt og først er fuldt mentalt udviklet i cirka

30-årsalderen.Derefterfølgerenvarieretrækkeår

på højeste hjerneniveau, før hjernen langsomt

begynderataldres.Amerikanskeforsøgharvist,at

evnentilathuskealleredeernedadgående,nårman

når37år.Tilgengældbliverordforråd,almenviden

ogevnentilathandlepåbasisafaltdenerfaring,

man får skrabet sammen,generelt stadigbedre til

60-årsalderen.

mental træningHvis hjernen skal holdes skarp længst muligt, skal

denudfordresdagligt–ogdetsynesPoulRøpke,at

derertilbøjelighedtilatoverse,ientidhvorderer

fokuspåat trænekroppenogholdedensaldring i

skak. For man kan gøre noget tilsvarende for sin

hjerneogudviklenye”muskler”itoppensåvelsom

påkroppen:

”Mange mennesker har en opfattelse af, at de

bruger deres hjerne rigeligt, fordi de har et kom-

plekstarbejdeogerengageretimangetingogsåi

fritiden. Det er en misforståelse – alle kan have

udbytteafattrænehjernen.Uansetommanharet

job,hvormangroftsagtgør,hvadmanfårbesked

på,elleretjob,hvormantræffermangebeslutnin-

gerogskal løsekompliceredeopgaver,haralle job

etelementafrutine.Deterklart,atderertaleom

forskelligeniveauerogforskelligeevner–menalle

kanrykkesigipositivretningmedtræningafhjer-

nen.Dereringenundskyldningforikkeatgåigang“.

andet end talHjernenermageligtanlagtogvilhelstgøredetklo-

geste–somumiddelbarterligdetlettesteogmest

energisparende. Derfor er man nødt til at presse

denlidt,hvisdenskalblomstre,gernemed15-30

minutters bevidst hjernetræning dagligt, anbefaler

psykologen:

”Nogetafbedste,mankangøreforsinhjerne,er

atgivedenopgaver,denikkeervanttil–ogopsøge

dem aktivt, både på sit arbejde og i fritiden. Hvis

maneransatienbankienfunktion,hvormanmest

beskæftigersigmedtal,skalmanfindeudfordrin-

ger,dertrænerdetsprogligeogvisuelle.Måskeer

derarbejdsopgaver, somharden typeelementer i

sig,sommankanbyde indpå.Ellerskanman løse

Hjernenkanudviklenyecellerogforbindelserhelelivet–mendengørdetbedst,hvis den motioneres dagligt. Selv mennesker med meget udfordrende arbejdekommerikkehelevejenrundtihjernenudenenbevidstindsats

AfBirgitteAabo,freelancejournalisFoto:LisbethHolten

hoVedgymnastik

Finansapril2010 49

”alle kan rykke sig i positiV retning

med træning af HJernen. der er ingen

undskyldning for ikke at gå i gang“

træN HJerNeN i eN ArbeJdspAuse

Der er utallige muligheder for at træne hjernen i korte arbejdspauser på nettet. Prøv for eksempel:

dr.dk/Tema/Hjernen: Blandt andet øvelser, der skærper opmærksomheden.

duda.dk/spil/hjernegymnastik/ hjernegymnastik.html: Gratis spil, blandt andet huskespil.

videnskab.dk: Her kan du finde en test, der viser, om din hjerne er styret af følelser.

gør Noget ANdet, eNd du pleJer› Hæld kaffe op med den hånd, du ikke plejer

at bruge

› Sæt dig ved et nyt bord i kantinen

› Gå en anden vej hjem

› Spis noget, du ikke har smagt, eller tilbered maden på en ny måde

› Sov i den anden side af dobbeltsengen.

Kilde:PsykologPoulRøpke

fAktA om HJerNeN› Menneskets hjerne vejer knap halvandet kilo

› Den bruger mere energi end noget andet organ – en femtedel af den mad, vi indtager

› 80 procent af den består af vand, og ti procent af fedt.

krydsogtværs eller andre ordopgaver og se på

billeder af den gådefulde slags, som ikke lige kan

afkodes. Det sikrer, at man kommer godt rundt i

hjernenogaktivererforskelligedele”.

På en ny mådeHjernetræning kan også væves ind i dagligdags

gøremål, simpelthen ved at bryde rutiner og gøre

tingenepåennymåde,udenatdetblivertidskræ-

vende – for eksempel ved at betjene musen med

denmodsattehåndafden,dunormaltbruger.

Hjernenfårogsånytråstofatarbejdemed,nårdu

brugerdinesanser–smagerpånogetnyt,opsøger

nyedufte,kommernyesteder.Ellerbaremørklæg-

geretrumogmærker,hvordansanserneskærpes.

”Pånoglevirkerdetnoklidtfjolletatsiddedéri

mørket.Menmankan jogøredethjemmehossig

selvistuen”,sigerPoulRøpke,derselvbrugerøvel-

sen.

Belønningen forat trænehjernener ikkealene,

atdenholdersigskarpereiflereår–envelfunge-

rendehjernegørdetogsålettereathåndterestress,

fremhæverpsykologen:

”Stress optræder mest, når man ikke selv

bestemmer over sit liv. Den følelse modarbejder

manvedatstyrkehjernenskapacitet,formanbliver

bedreistandtilattagestyringogbliverderforikke

i samme grad underlagt de følelser, der typisk er

forbundetmedstress.Derskalmeretil,førenvel-

trænethjernebliverslåetud”.n

PoulRøpke

50 Finansapril2010

Inden for finansverdenen bliver det mere og mere udbredt

medmadordningerogkantiner.Menpåendelarbejdspladser

skalmanstadigselvtagesinmadpakkemeditasken.I2007

vardet17procentafallefinanssektorensvirksomheder,som

stadigikketilbødsineansattemadsomendelafpersonalego-

derne.

Nogle steder er det helt indlysende. Med fire ansatte i

KongstedSparekassepåSydsjællandvildetikkegivemening

med en madordning – endnu mindre med en kantine. Det

sammegælderFuglebjergs150årgamleDenlilleBikube.Her

hardetreansatteselvmadpakkemedpåarbejde.

Andre steder er det lidt mere oplagt med kantine eller

madordning. Foreksempel erMønsBankmed sinegodt 60

ansattefordeltpå4filialer–ogmed50ansattepåhoved-

kontoret–oppeidenstørrelsesorden,hvordetmåskekunne

væreaktuelt.

”Deterdanoget,vitaleromindimellem.Ognårderkom-

mernogetmaterialefra’Motionpåarbejdet’,hvorderogsåer

opskrifterpåmad,såforsøgerviatgørenoget“,fortællerHR-

ansvarligiMønsBankSusanneBilleJensen.

IflereomgangeharMønsBankforsøgtat laveordninger

medlokalerestauranter.

”Deternogleafvoreskunder,somsåkommermedmaden

udefra. Og selvom prisen var nede på højst 35 kroner, og

selvomvistartedeudmedatgøredetomtorsdagen–vores

langedag–varderikkevoldsomtmange,dervilleværemed.

Sidstviforsøgte,varvinedeunderti.Medsåfådeltagendeer

detaltsåikkebesværetværd“.

Somenafgrundenetil,atderkunerénudaffireansatte

medpåmadordningen,giverSusanneBilleJensen,atmange

medarbejdere er lokalt bosat. I den 45 minutter lange fro-

kostpausekandesagtensnåatsmuttehjem.

OgsåiVordingborgBankhoppernogleafhovedkontorets

48ansattegerneoppåcyklenogtagerdefirekilometertil

hjemmet.

”Såkandebåde få luftethundenog tageenmad“, siger

KimToft,bankensprivatkundechefmedHR-ansvar. Somen

anden og meget vigtig grund til, at bankens ansatte ikke

ønskerenmadordning–udoverdenfrugtordning,somalleer

megetgladefor–giverhanbekymringenfor,omlivremmen

såvilbegyndeatstramme.

”Jeghartidligereværetpåenarbejdsplads,hvordervaren

kantineordning.Desværrekunnejegikkebegrænsemig.Såjeg

harindset,atdetbedsteformigeratholdemigtildensalat,

somminkoneharlavet“,sigerKimToft,førhanunderstreger,

atVordingborgBankgivermangeoggodemulighederforde

madfællesskaB

Madordningerogkantinermedgourmetprægerendelafdestorebankersimageogplejeafsamme.Menfordemindrebankerserdetheltanderledesud.Herleverdenindividuelleogmedbragtemadpakkeibedstevelgående

AfLoneNyhuus,freelancejournalist

deN seJlivede

mAdpAkke

Finansapril2010 51

ansatte,somtageregenmadmed.Dererengodfrokoststue,

ogdererbådestoreogsmåkøleskabe.Enmikroovnerder

også.”Såmankanogsålavesinegenmad“,understregerKim

Toft.

maden fraværende Idetheletagetfyldermadenikkemegetidemindrebanker.

Hverken i de enkelte bankers hverdag og heller ikke hos de

mindre bankers organisation, Lokale Pengeinstitutter (Lopi).

Når det gælder de centrale forhandlinger vedrørende over-

enskomster, er maden ikke nævnt. Og hvis man går ind og

tager et kig på indholdet af forhandlingerne på lokalt plan,

glimrer både ordet ”madordning“ og ”kantine“ med deres

fravær.Rundtom i landeterdetaltså langtfraetemne,der

kanbringesindeneikog.

HellerikkeiSkælskørBank,hvordetkunerde35afban-

kensialt90ansatte,dermodtagerettilbudommadordning.

DetdrejersigomdeansatteibankensSlagelse-afdeling.Den

delafbankenhartilhuseienstorbygning,hvordertilfældig-

vis også er et firma, der leverer mad ud af huset. Sammen

meddeandre,somarbejder ibygningen,erderenmadord-

ning,som25afde35ansatteerendelaf.Hverenkeltansat

betaler 275 kroner om måneden. Beløbet bliver trukket fra

lønnen, og banken betaler samlet firmaet for de deltagende

medarbejderesfrokost.

Hvadgælderrestenafbankensansattemådetagetiltakke

med den frugtordning, som banken betaler for. Tillidsmand

KrestianKnudsenfortæller,atenmadordningfleregangehar

væretoppeatvende.

”Ogdetburdeværemuligtatgøreetellerandet.Mendet

eretspørgsmålom,hvormangevisidderdeenkeltesteder.Vi

skalværenok.Ogsåmåmanheller ikkeglemme,atdetfor

svagesjæleogsåkanværefarligtmedenmadordning“,siger

KrestianKnudsenmedetlillesmil.n

mAd på ArbeJdet

› Hos Københavns Kantineservice, som lever af at levere mad til virk-somheder, viser beregninger, at der skal være et grundlag på ca. 40 medarbejdere for at overveje en kantineordning i egne lokaler.

› I dansk skatteret er hovedreglen, at udgifter til mad i arbejdstiden er en privat udgift, som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst. Skattemæssigt betragtes denne udgift på samme måde som eksempelvis udgifter til børnepasning, fritidsaktiviteter, boligudgifter m.v.

52 Finansapril2010

Bankhistorie

ark

ivet

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum

Henmodslutningenaf1870’ernefandtesdercirka350selv-

stændigesparekasseriDanmark.Langtstørstedelenvarganske

små.Mendehavdealleetidégrundlagogsammeudfordringer

til fælles, hvorfor der var al mulig grund til at indlede over-

ordnedesamarbejder.

I1878afholdtesetførstefællesmødeforsamtligespare-

kasser i landet.Motivationenformødetvarenkel:Manhavde

behovforendrøftelseaf,hvordanmankunneensrettespare-

kassernesvirkemåde.Mødetresulteredeienrækkebeslutnin-

ger om fælles principper for sparekassernes drift. Det gjaldt

blandtandetetmaksimumforrentenpåindskudpåfireprocent,

etmaksimumpå½procentirenteoverindskudsrentenpåudlån,

atentredjedelafindlånenesamtreservefondenskulleplaceresi

sikrepapirerellervelfunderedebankersamtvilkårforudlånmod

kautionoghåndfastpant.Altsåpraktiskeforordninger,derskulle

sikresparekasserneenvisensartethed i forretningsmetoderne

ogtilligesikre,atderikkeopstoduhensigtsmæssigkonkurrence

mellem dem. Ydermere enedes man om, at en sparekasses

eventuelle årlige overskud skulle placeres i reservefonden, og

herfrakunnemananvende ikkeovertoprocenttilvelgørende

formål.

Selvomdervartilskyndelsertilatopretteenlandsdækkende

sparekasseforening, så udviklede dette sig i første omgang til

oprettelsenafregionaleforeningeriåreneefter1880.Envigtig

drivkraft heri var den nytilkomne sparekasseinspektør C.W.

Faberefterindførelsenafsparekasseloveni1880.

Hanrejstelandogrigerundtmeddetklareformålatfåløftet

sparekassernetiletmereprofessioneltniveau.Førstgjaldtdet

Lolland og Falster, hvor han i november 1881 medvirkede til

dannelsen af den første reelle sparekasseforening i Danmark,

Centralforeningen af Sparekasserne i Lolland-Falsters Stift.

Dernæstgjaldtdetdejyskesognesparekasser,hvorFaberogså

varfødselshjælper.CentralforeningenafjydskeSognesparekas-

ser stiftedes i sommeren 1882. Senere i 1880’erne stiftedes

der også på Sjælland og Fyn sparekasseforeninger ved Fabers

mellemkomst.

Disseregionalesparekasserforeningerfikenheltcentralrolle

i sparekasseudviklingen. Ikke i antal, det kom helt af sig selv,

menideresprofessionalisering.

Foreningerneholdtgerneårligemøder,hvormanbehandlede

aktuelle problematikker i sparekassernes drift. Det kunne

omhandledannelseafenreservefond,spørgsmålomvedtæg-

ter, praktisk bogholderi, tolkning af sparekasseloven og lig-

nende. Et tema som revision var dog fast tilbagevendende

gennemårene.Menalletemaervaroplagteattageoptilglæde

for de mange lægfolk, der bemandede de små sognespare-

kasser, ofte uden reelle forudsætninger for at drive spare-

kassevirksomhed. Herom vidner sparekasseinspektør Fabers

mange udtrykte frustrationer over fejl og mangler i spare-

kassernes regnskaber samt de flere tilfælde af svindel med

regnskaberne,derkomfremidagenslys.

I 1890’erne oprettede man derfor en revisionsforening, så

sparekasserne kunne anvende kyndige revisorer til regnska-

berne og tillige rådføre sig om bogholderi og regnskabsopgø-

relse.

I 1905 enedes de regionale sparekasseforeninger om at

stifte den første landsdækkende sparekasseforening, som så i

1990 fusionerede med Den Danske Bankforening. Denne var

stifteti1950,mendeterenheltandenhistorie.n

første skridt mod fiNANsrådetFinansrådetstårhistorisksetpåtoben:DenDanskeBankforeningogDanmarksSparekasseforening.Sidstnævnteharrødderhelttilbagetil1878

Finansapril2010 53

medlemstilBUd

Bliv klogere på joB og karriere

Finansjob.dk er jobportalen for den finansielle sektor. Men du kan bruge portalen til mere end at opdage

drømme jobbet eller lade arbejdsgiverne finde dig i CV-banken. På finansjob.dk kan du også downloade e-bøger,

der gør dig klogere på din egen karriere og giver dig konkrete værktøjer til jobsøgningen og jobsamtalen

Finansjob.dk er din indgang til gratis e-bøger fra forlaget Ventus om mange forskellige te-maer, der kan styrke dig i dit job – uanset om du allerede er i arbejde eller er på udkig efter et. Fælles for bøgerne er, at det er ansete for-skere og virksomheder, der står bag – og så er bøgerne gratis. Det kan lade sig gøre, da bø-gerne er finansieret af annoncer, og fordi for-laget ikke er belastet af trykke- og materiale-udgifter. Du downloader simpelthen din bog i pdf-format og læser den på skærmen eller printer den ud. Enkelt og nemt.

Du kan via finansjob.dk downloade titler som eksempelvis ”Kompetenceudvikling“, ”Tid til nye udfordringer”, ”Jobtilfredshed = ar-bejdsglæde“, ”Fra studie til job“, ”Demystifying

Case Interviews”, ”Jobsamtalen“ og ”Sådan får du jobbet“. Fra forlaget Ventus’ hjemmeside kan du også gratis hente en lang række andre bøger inden for eksempelvis økonomi, statistik eller finansiering.

På finansjob.dk kan du også tilmelde dig job-agenten, så du er helt opdateret på nye job-muligheder i sekoren. Når du har tilmeldt dig, udfører agenten hver dag en automatisk søg-ning, så du modtager en mail, når der er nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier. Der-med er du sikker på at få nye stillingsopslag, så snart de er lagt på. For at bruge jobagenten skal du registrere dig som bruger med pass-word og mail-adresse.

Finansjob.dk er også en CV-bank, som du kan bruge til at lade arbejdsgiverne finde dig. Når du opretter et CV på Finansjob.dk, er du altid tilgængelig for de virksomheder, der søger en ny medarbejder. Dit CV er anonymt, men så snart en virksomhed slår et job op, der mat-cher dit CV, vil virksomheden få besked om, at der er ”et match” på Finansjob.dk. Finder virksomheden dit CV interessant, vil du modtage en mail med jobannoncen. Herefter kan du så tage kontakt til virksomheden, hvis du ønsker det.

klik allerede i dag forBi

WWW.finansJoB.dk og læs mere.

læs allerede nU mere PÅ finansforBUndet.dk/PlUs.

udnyt dit medlemskab

› Fåkarriererådgivning

› Kommepåmedlemskurser

› Fåpersonligrådgivning

› Sparepåforsikringer

› Fåbonusi4.300butikker

› Fåtilbudpåferierejser

› Lejebilligeferieboliger

› Fårabatpåbenzin

› Brugefinansjob.dk

ogmegetmere…

Finansforbundetharmasserafgodemedlemstilbudpåhylderne.DukanidekommendenumreafFinansblandtandetlæseom,hvordandukan:

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNet

54 Finansapril2010

Dagpenge efter pasning af handicappet barn

Jeg er bankansat på fuld tid og har været

ansat i alt 15 år. I de sidste otte år har jeg

modtaget tabt arbejdsfortjeneste fra min

kommuneefterlovomsocialservice,idetjeg

har passet min handicappede datter. Om et

halvtårstidskaljegikkelængerepassehende,

dahunharfåetpladspåeninstitution.Viljeg

have ret til dagpenge, hvis jeg skulle blive

afskediget fra min arbejdsplads, umiddelbart

efterat jeghargenoptagetmitarbejde?Jeg

har læst et sted, at man skal have arbejdet

1.924timerindenfortreårforatværedag-

pengeberettiget.Dethar jeg jo ikke, idet jeg

harpassetmindatter.

Venlig hilsen

Birgitte Frederiksen

SvarDet er rigtigt, at en af betingelserne for at

væredagpengeberettigeter,atmanopfylder

et beskæftigelseskrav på 1.924 timer inden

fortreårsomfuldtidsforsikret.Periodenkan

dog i visse tilfælde forlænges. Perioden kan

normaltkunforlængesmedtoår.Menoptje-

ningsperiodenkanforlængesudoverdetoår

med den del af en periode, hvor der ydes

støttetilpasningafhandicappetelleralvorligt

sygt barn efter lov om social service. Da du

harværetfuldtidsbeskæftigetiflereår,førdu

startedemedatmodtagestøttetilpasningaf

dit barn, så vil beskæftigelseskravet være

opfyldt.

Venlig hilsen

Susanne Ilsøe

Konsulent FTF-A kontakten

Suspension i opsigelsesperiodeJeg er blevet opsagt og suspenderet i min

opsigelsesperiode,ognuerjegkommetitvivl

om,hvadjegmåforetagemigidenneperiode

i forhold til erhvervsrelaterede aktiviteter?

Jegviljogernefindeetnytjobhurtigstmuligt,

men samtidig mener jeg at have hørt noget

om,atjegstadigvækskalværeloyaloverfor

min arbejdsgiver. Men hvad ligger der mere

præcistidenneloyalitetsforpligtelse?

Venlig hilsen

B. Christensen

SvarIdetduersuspenderet,stårdujotilrådighed

for din arbejdsgiver og kan derfor kaldes på

arbejde, hvis din arbejdsgiver måtte have

behov for det. I loyalitetsforpligtelsen ligger,

atduskalværeloyaloverfordinarbejdsgiver.

Dumåderforikkeforetagehandlinger,somvil

kunneskadedinarbejdsgiver.

Deterenilloyaladfærd,ogenddabortvis-

ningsgrund,hvisdubenytterdigaferhvervs-

relaterede hemmeligheder, som du har fået

kendskabtilviaditjob.

I suspensionsperioden er du berettiget til

atsøgeetnytarbejde,mendumåikketage

ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

Detvillekunneskadedinarbejdsgiver,ogder-

for er det i strid med loyalitetsforpligtelsen.

Din arbejdsgiver har naturligvis mulighed for

atgivegrøntlysfor,atdutagerarbejdeiden

pågældendekonkurrerendevirksomhed.

Duskaldesudenværeopmærksompå,at

fårdunytarbejde,skaldusørgeforatfålavet

enaftalemeddinnyearbejdsgiverom,atdu

kanblivefrigjortfraarbejdet,hvisdintidligere

arbejdsgiverharbrugfordinarbejdskraft.

Venlig hilsen

Christina Nøhr Lørrits, juridisk konsulent

medlemstilbud fra it-klubben

IT-klubben tilbyder dette medlemstilbud, fordi vi mener, løbende kompetenceudvikling og opkvalificering er altafgørende for vores medlemmers fremtid. Nu har vi skaffet dig 15 % rabat på vigtige opkvalificeringskurser.

- Du skulle tage og spørge din arbejdsgiver, om de ikke vil betale resten!

Finansforbundets IT-klub

Husk også, at man som medlem af finansforbundet kan få rabat på spændende it-faglig litteratur!

læs mere om de forskellige medlemstilbud på it-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

it-klubben tilbyder nu alle medlemmer af finansforbundet en betydelig rabat På en lang række sPændende og relevante it-faglige kurser

uddannelse og opkvalificering er altafgørende for at bevare sin markedsværdi i en sektor, der i stigende grad er udsat for global konkurrence og usikre jobsituationer.

it-klubben vil derfor meget gerne opfordre alle vores medlem-mer at holde fast i kravet om efteruddannelse og opkvalifice-ring - også selvom hverdagen er travl.

i den forbindelse vil vi meget gerne anbefale microworlds kompetencegivende kurser, hvor vi nu kan tilbyde 15 % rabat. eksempelvis:

• MicroworldClassicKurser.Tekniskeuddannelserrettetmod teknikere, udviklere og konsulenter

• Microworldbrugerkurser.Åbneoglukkedebrugerkurser indenforMicrosoft

• MicrosoftDynamicskurser.Kurserrettetmodprofessio- nelle,somarbejdermedMicrosoftDynamicsAX,C5,NAV ogMicrosoftCRM

microworld er danmarks største microsoft CPls (Certified Partner for learning solutions) og uddanner årligt mere end 2.500 højt kvalificerede it-professionelle og 5.000 slutbrugere gennem instruktørbaseret undervisning, e-learning, selvstudie eller via blended learning kurser.

15 % rabat På it-kurser Hos miCroworld!

a jour

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

56 Finansapril2010

medlemsserVice

Takketværeetflotformueafkastpå164millionerkronerkomFinans-

forbundetudaf2009medetoverskudpå112millionerkroner.Det

erenvæsentligforbedringiforholdtil2008,somendtemedetminus

i239millionerkroner.

Isingennemgangafårsregnskabetpåforbundetsrepræsentant-

skabsmødeonsdag10.martspåKobækStrandgjordenæstformand

MichaelBudolfsenopmærksompå,atresultatetermegetafhængigt

af,hvorstortetafkastdetlykkesatfåpådeværdipapirer,forbundets

formueerinvestereti.I2008varderetminuspå195millionerkro-

ner,mensdeti2009altsågavetpluspåknap164millionerkroner.

Derimoderkontingentindtægternestortsetpåsammeniveau,hvil-

ketskyldes,atmedlemsantalletharværetkonstantdetsenesteårpå

trodsafdemangefyringerisektoren.Finansforbundetskontingentpå

225kronerommånedenerikkereguleretsiden1.juli2004,hvordet

blevhævetfra215til225kroner.

Forbundet Fik millionoverskud i 2009

fyNske peNsioNister til uNgArNRejseforeningenFyn,somerstiftetafpensione-

redefinansfolkpåFyn,harplanlagtenflyrejsefra

KøbenhavnLufthavntilBudapestiUngarniperi-

oden31.august-5.september.

Deltagernepåturen,somkoster5.995kroner,

skal blandt andet på byrundtur i Budapest og

besøgepusztaen.

RejsenhenvendersigtilmedlemmerafRejse-

foreningen Fyn, og der er tilmeldingsfrist 15.

april.

Hvisduerinteresseretiatvidemereomdenne

rejse og/eller Rejseforeningen Fyn, kan du kon-

takteforeningensformand,CarlOveOlsen,påtlf.

66118158ellerforeningenssekretær,Henning

Kaas,viae-mailtilhenning-k@webspeed.dk.

Finansforbundetharnetoplanceretetnytanalysebrev,FinanIndblik.Herbringer

forbundet3-4gangeomåretetudvalgafdeanalyserogdendokumentation,

somviudarbejderomrelevantesamfundsmæssigeellersektorrelateredepro-

blemstillinger.Vedatgøredybdegåendeanalyserog talmateriale tilgængelige

fortillidsvalgte,medlemmerogoffentlighedenhåberviblandtandetatunder-

støttedebattenogarbejdetlokalt.Temaernevilvarierefranummertilnummer.

FinansIndblik udgives udelukkende elektronisk og kan findes på forbundets

hjemmesideunder”nyheder“,”magasinerognyhedsbreve“,hvormanogsåkan

tilmeldesig,såmanmodtagerdetautomatiskvedudgivelse.

Det første nummer af FinansIndblik sætter fokus på ledighed og trivsel i den

finansiellesektorientidmedfyringerogfokuspåomkostningsreduktion.Her

sesblandtandetpå,hvor længe ledigemedlemmertypiskeromatfindenye

job,ogdergøresstatusoverFinansforbundetsfiretrivselsbarometermålingeri

2009.

premiere på analysebrevet Finansindblik

Finansapril2010 57

Var det virkelig grådige banker, der var årsag til finanskrisen? Er vi på vej mod lysere tider eller et hurtigt double-dip? Hvad er politikernes rolle i reguleringen af den finansielle sektor? Og hvordan kommer sektoren til at se ud i fremtiden?

Få sat perspektiv på årsager, konsekvenser og erfaringer fra finanskrisen sammen med to af landets skarpeste økonomiske hjerner – og deltag selv i debatten om sektorens fremtid.

Mandag d. 19. april 2010 kl. 16.30 – 18.30 Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København

Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. Finansforbundet byder på en sandwich inden debatten.

Meld dig til inden 9. april på: www.finansforbundet/akademiker

FINANSKRISEN I BAKSPEJLET?

AKADEMIKERE I FINANSSEKTOREN

Gå-HJEM-MøDE

MøD STEEN BOcIAN, cHEFøKONOM I DANSKE BANK

OG JENS THOMSEN, DIREKTøR I NATIONALBANKEN.

ORDSTyRER: OLE KROHN, TV2 FINANS

3

Steen Bocian cheføkonom, Danske Bank

3

Jens Thomsen direktør, Nationalbanken

Gratis medlemskab betyder, at du kan blive meldt

indiFTF-A,udenatdetkosterdignogetiheledin

uddannelsesperiode. Det betyder også, at du vil

væreberettiget tildagpengestraksefterafsluttet

uddannelse i stedet for at være omfattet af en

månedskarenstid,somhidtil.Duskaldoghuske,at

dagpengeneudbetalesbagud.

Detervigtigt,atdumelderdigindiFTF-A,senest

12månederindenduafslutteruddannelsen,dadu

skalnåatværemedlemimindst12månederforat

kunne være berettiget til dagpenge fra efter endt

uddannelse.

For at opnå gratis medlemskab skal du ansøge

FTF-A om kontingentfritagelse, når du melder dig

ind.DukanbrugeFTF-A’selektroniskeblanketterpå

ftfa-a.dk,hvordu ibemærkningsfeltet indfører,at

dusøgeromkontingentfritagelse.Foratblivekon-

tingentfritagetskalduogsåværeunder29år,og

› hvisduerpåSU,foreksempelfordidulæsertil

finansøkonom eller finansbachelor, skal du

være i arbejde for at kunne blive meldt ind.

Arbejdetkanværeetstudiejobellerlignende,og

dererikkenogetkravtilarbejdetsomfangeller

varighed,menduskalmindstkunnedokumen-

tere1timesarbejde.Herskalduværeopmærk-

sompå,atdensamledeårligeindtægtmedSU

ogarbejdetikkemåoverstige195.500kroner.

Overstigerdudennebeløbsgrænse,vilduefter-

følgende skulle betale kontingent for kontin-

gentfriåret.

Kontingentfritagelsengælderkunfordenperi-

ode,hvorduer igangsomfinansøkonomeller

finansbachelor.Bliverduansatsomtraineeefter

endtuddannelse,bliverduopkrævetalmindeligt

kontingentfratrainee-periodensstart

› somfinanselevkandublivemeldtindpåbag-

grundafelevjobbetibanken.Dinsamledeårlige

indtægt må ikke overstige elevlønnen, så hvis

duharandetjobvedsidenafelevjobbet,vildu

ikkekunnefåkontingentfritagelse.

Kontingentfritagelsen gælder kun for den peri-

ode,hvorduerigangmedfinanselevuddannel-

sen.

KontaktFTF-Apå70131312ellerFTF-AKontak-

teniFinansforbundetpå32964600,hvisduhar

spørgsmåltilkontingentfritagelse.

gratis medlemskab aF a-kassen

Erduunder29årogigangmedenerhvervsmæssiguddannelsesomforeksempelfinansøkonom,finanselevellerfinansbachelor,tilbyderFTF-Aetgratismedlemskab

58 Finansapril2010

netværk nordjylland

biFFen og byvandring i aalborgI Aalborgs anderledes biograf BIFFEN vises kvalitetsfilm,somellersikketilbydesdanskefilmelskere.ViskalindatsefilmenTHEREADER.Indenfilmenfårvikaffeogmorgen-brødiBIFFENscafé.Efter en let frokost skal vi på byvandring i FRUEBYEN,kvarteretomkringVorFrueKirke.Tidligereetkvarter,hvorsmåkårsfolk og bønder handlede i købmandsgårdene – idagetmodernehandelskvarter.Påturenkommerviogsåforbi Langes Kunsthåndværk i den tidligere smedegård iHjelmerstald.

Tid: Mandagd.19.aprilkl.9.30-ca.16.00Sted: BIFFEN (Nordkrafts hovedindgang), Tegl-

gårdsPlads1,9000AalborgPris: GratisFrist: 14.aprilTilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,mailadresseogmobilnr.

PraktiskespørgsmålkanrettestilNetværkNordjylland:LoneRasmussen,tlf.98188610–51894544ellermailnaturligvis@privat.dkBirgitDavids,tlf.98155804–24230269ellermailbdavids@gvdnet.dkHuskogsåatmeldeafbudhertilsåhurtigtsommuligt,hvisduskullebliveforhindret.

seniorgruppen region sjælland – storstrøm

andelslandsbyen nyvangTanken med andelslandsbyen er at formidle andelsperio-denfra1870-1950tilkommendegenerationer.Andels-landsbyenliggerpå44ha.Dervilværeguidetomvisning.

Tid: Onsdag5.majSted: Opsamlingfølgendesteder: NykøbingF.Banegårdkl.7.00 VordingborgBanegårdkl.7.30 Rønnede,denstoreparkeringspladsvedaf-/

påkørsel37kl.8.05,Næstved,Grønvej8.25. Hjemkørselfrakl.16.Pris: 200kr.,ledsager300kr.Kontonr: 3348-3348412329Frist: 15.aprilTilmelding: GreteFagerberg,55387245E-mail: ghf@post11.tele.dk

seniorgruppen region sjælland – vestsjælland

andelslandsbyen nyvangAndelslandsbyenNyvangharhjemmepåengammelpro-prietærgårdpå44haligesydforHolbæk.Tankenmedan-delslandsbyen er at formidle andelsperioden fra 1870-1950tilkommendegenerationer.

Tid: Onsdag5.majSted: Deroplysestidspunktogopsamlingsstedef-

ter tilmeldingen. Kontakt Elsebeth på tele-fonnummer57834810

Pris: 200kr.,ledsager300kr.Kontonr: 3348-3348412329Frist: 15.aprilTilmeld til: ElsebethSøndergaardE-mail: elsebeth@vip.cybercity.dkBemærkninger:DettearrangementgennemføressammenmedtidligereStorstrømsAmt

seniorgruppen region sjælland - roskilde

Forårstur til københavnViskalbesøgeCisternerneogMuseetforModerneGlas-kunst.DerefterfrokostiHansensfamiliehave.Tilslutbe-søgerviRevy-ogMorskabsteatret.

Tid: Onsdagden21.aprilkl.10.30Sted: IndgangentilSøndermarkenoverforZoo.Pris: Medlemmer50kr.,ledsager300kr.Kontonr: Reg.nr.3191,kontonr.3191551273Frist: Fredagden16.aprilTilmelding: SørenHøjgaard,Fuglebakken11,

4000RoskildeE-mail: soeren_hoejgaard@hotmail.com

seniorgruppen region syddanmark – Fyn

arrangementer i 2010

torsdag den 27. maj 2010:Udflugt med bus til Horsens, hvor vi besøger DanmarksIndustrimuseum, hvor vi har guidet rundvisning. Vi skalblandtandetsePengemuseetfra1930.

onsdag den 25. august 2010:ByrundturiOdense.

Fredag den 26. november 2010:JulemødeiNæsbyhovedSkov.Yderligereoplysningeromarrangementernesamttilmel-dingiFinans.

seniorgruppen region syddanmark – sønderjylland

”kør selv-tur“ til tønderGuidet rundgang i Tønder. Derefter frokost på HostrupsHotel.EfterfrokostbesøgpåTønderKunstmuseummedguidetrundvisning.

Tid: Tirsdagden20.aprilkl.10.00Sted: Parkeringspladsenvedmuseet,Kongevej51Pris: 150kr.Frist: 11.aprilTilmelding: EinerRossRasmussen,Grønningen19,6230

RødekroE-mail: aros@webspeed.dkBemærkninger: Arrangementet forventes afsluttet cirkakl.16.

seniorgruppen region syddanmark – vejle

bustur til gråsten med guidet rundvisning15.juni2010.Reserverdatoen–nærmerebeskrivelseogtilmeldingiFinansformajmåned.

seniorgruppen region nordjylland

Forårstur til rold skovVi samles på p-pladsen ved Mosskov, hvor der serveressandwich, indenvigårenturomkringStoreØkssø.Eftergåturenpåcirkaentimestidvilderværekaffeogkage,indenvifortsætteribustilKølhøjhus,Astrup,tilgrillstegtpattegrismedtilbehør.BussernekørerhjemadfraKølhøjhuskl.19.00.

Dervilværebustransportmedopsamlingfranedennævn-testeder.HvisduselvsørgerfortransporttilRoldSkov,bedesdetteoplystvedtilmeldingen.

Tid: Torsdagden27.majSted: FrederikshavnRutebilstation–kl.8.40 HjørringBanegård–kl.9.10 Q8iBrønderslev–kl.9.40 Vestbjergbuslommev.hovedvej–kl.10.10 Nørresundby–Sønderport–kl.10.40 Kunsten,Aalborg–kl.11.00 Dyrehospitalet,Svenstrup–kl.11.30 Shell,Støvring–kl.12.00 Mosskov,Møldrupvej34,Skørpingkl.12.30 ThistedLystbådehavn,Havnen14kl.10.00 Fjerritslev,p-pladsvedAggersundvejkl.11.00 Løgstør,p-pladsvedAggersundbroenkl.11.30

medlemsserVice

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

ledige og seNiorer

netværk nordjyllandBiffenogbyvandring,19.april

Seniorgruppen Sjælland/StorstrømAndelslandsbyenNyvang,5.maj

Seniorgruppen Sjælland/VestsjællandAndelslandsbyenNyvang,5.maj

Seniorgruppen Sjælland/RoskildeForårsturtilKøbenhavn,21.april

Seniorgruppen Syddanmark – Sønderjylland"Kørselv-tur"tilTønder,20.April

Seniorgruppen Region nordjyllandForårsturtilRoldSkov,27.maj

Seniorgruppen Region SjællandTurtilsolskinsøen,10.maj

Seniorgruppen Region Hovedstaden3dagesturtilHorsens,Skanderborg,ÅrhusogSilkeborg,5.-7.maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tilmelder mig arrangementet:

NibeTorv–kl.12.00 Mosskov,Møldrupvej34,Skørpingkl.12.30Pris: 125kr.pr.medlemKontonr: 9002-4565445192Frist: Mandagden10.maj

Bemærkninger:Vedtilmeldingenskaldetoplyses,hvilketopsamlingssteddugernevilmedfra.Huskatoplysenavnogopsamlingsstedvedindbetalingen.Evt.afbudtilHanneHvidegaard,Gl.Hvidegaard,Hvidega-ardsAger598000Hjørringtlf.98911025

seniorgruppen region sjælland

tur til solskinsøenViskaligenenturtilBornholm(turenerforbeholdtmed-lemmer,derfikafbudsidsteår).Viskalmedbussenogleaføens seværdigheder. Vi stopper blandt andet ved NykerRundkirke, Hammershus Slotsruiner og Svaneke Røgerim.m.DerermiddagpåHotelpensionVeronaiSandvigogetmindretraktementpåfærgenhjemfraRønnetilYstad.

Tid: Mandagden10.majSted: Ingerslevgade over for DGI-byen præcis kl.

6.30. Hjemkomstkl.ca.19.30Pris: 200kr.kunformedlemmerKontonr: 1551-2561400213(husknavn)Frist: Fredag23.aprilTilmelding: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej

267,7.tv.,2650HvidovreE-mail: matthiesen267@youmail.dk

Bemærkninger:Begrænsetantaldeltagere(ialt57perso-ner).Derforførsttilmølle-princippet.Betalingvedchecksendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævntesammenmedoplysningomnavnogtelefonnummer.

seniorgruppen region Hovedstaden

3 dages tur til Horsens, skanderborg, århus og silkeborg Genopslag–viharnogleledigepladsertilvoresstorefor-

årsturtildetjyske,hvisdeternogetfordig/jeratkommeudafvinterhietogoplevedetdanskeforårsamtfåspæn-dendeoplevelser.SemereudførligbeskrivelseiFinansnr2ellerringtilErikMathiesen45865523(etlilleforbeholderathotelletstadigharplads).

Tid: Onsdag5.–fredag7.majMødested: Onsdagd.5.majkl.07.30frap-pladsCarls-

bergvej Hillerød overfor Hillerød Station,hjemkomstfredagd.7.majca.kl.19.00

Pris: kr.2.200formedlemmer,kr.3.000forled-sager,tillægforenkeltværelsekr.400

Kontonr: reg24186877618879Frist: 15.aprilogsåforindbetalingenTilmelding: ErikMathiesen,Lindehøj135,2990Nivåtlf.

45865523Email: ebm@post9.tele.dk

Bemærkninger: Ved afbud må der forventes et fradrag idetindbetaling

60 Finansapril2010

Sometledisamarbejdetmellemseniorgruppernei

Finansforbundet og Finans Senior Rejser har man

forsøgsvis etableret afholdelse af rejseforedrag i

relationtilderejser,derløbendeannonceresiFinans.

AlbatrosRejsergavtilsagnomatmedvirkeved

afholdelseafforedragenevedhvertstedatstilleop

medtoerfarnerejseledere,derfortaltelevendeom,

hvordandetidageratrejsetillandesomRuslandog

Kenya. Foredragene blev suppleret med en række

lysbillederogrejseledernesegneoplevelser.

Hensigten med initiativet var klart at sprede

kendskabet til Finans Senior Rejsers samarbejde

med Albatros Rejser og salget af rejser gennem

Finans.Etsamarbejde,derblevetablereti2005,og

som siden har udviklet sig til glæde og gavn for

beggeparter.ForedrageneharværetholdtiÅbenrå,

Ålborg, Skive, Hillerød, Roskilde og København.

YderligeretoforedragvilbliveholdtiÅrhusogVejle.

Vintervejret,ogdederaf følgende trafikproble-

mer,harsikkertbetydet,atmangeharvalgtatblive

hjemme, men alligevel lykkedes det hvert sted at

samle50-60personertilmøderne.

rejse til Japan – efteråret 2010Somnoglemåskekanerindre,efterlystevi iefter-

året2009interesseredetilensærligrejsetilJapani

efteråret 2010. Responsen var positiv, cirka 50

personermeldtesigsommuligedeltagerepåturen.

Disse 50 personer blev indkaldt til informations-

møde i Albatros Travels lokaler i København, men

somfølgeafdenimellemtidenopståedeøkonomi-

skekrisemåttevikonstatereenfaldendeinteresse

forturen.

FinansSeniorRejserhartilhensigtatsøgeturen

gennemførtienlidtmindreskalaogvilderforgerne

fortælle bladets læsere, at der endnu er plads til

flere gæster på turen, der vil afgå fra Københavns

Lufthavnden30.september2010.Prisperperson

er 32.000 kroner i delt dobbeltværelse. Prisen er

inklusivefuldpension.

Henvendelse om specialprogram og indtegning

tilrejsenhos:GunnerSchmidt,telefon74761400,

e-mailgunnerlisbet@post.tele.dk.

finans senior rejsers mail-kartotekSomvi tidligereharmeddelt,kanmanfåsinmail-

adresse i dette kartotek, hvilket betyder, at man,

cirka10dageindenvoresrejseroffentliggøresibla-

detFinans,modtagerenfuldstændigoversigtover

depågældenderejser–medsamtligeoplysninger.

Derer ingenforpligtelserforbundetmedatvære i

kartoteket, og er man interesseret, kan tilmelding

ske hos Gunner Schmidt på e-mail gunnerlisbet@

post.tele.dk. Skriv venligst Finans Senior Rejser i

emnefeltet.n

stor iNteresse for reJseforedrAg

Finansapril2010 61

finansJoB

Dukenderdetmåskefraamerikanskefilm,piccoloeneller

den nye vikar, der på vej op i elevatoren i skyskraberen

møder topchefenogpåde20-30sekunder, turenvarer,

fårgjortetuudsletteligtindtrykpåchefen,somgør,atde

avancererpåarbejdspladsen.

Detførsteindtryk,mangørpåetandetmenneske,kan

ikkelavesom.Derforerdetenrigtiggodidéatøvesigpå

enelevatortale–enkortpræsentationafdigselv,somdu

kanfyreaftiljobsamtalen,nårdubliverspurgtom,hvor-

forduerdenrigtigetiljobbet.Ellersomdukanbrugepå

dinnuværendearbejdspladsellertiletmiddagsselskab.

Enelevatortalemåhverkenværeforlangellerkort,og

den skal selvfølgelig passe til den person, du er. Det kan

godtbetalesigatskrivetalennedogderefteratlæreden

udenad,såduspontantkanbrugeden.Herernoglegode

rådtildinelevatortale:

• Vær præcis:Gådirektetildetvigtige,ogundgåunød-

vendige detaljer. Prioriter, hvad du vil sige, og undgå

langeforklaringerellerundskyldninger.Kortsagt:Brug

KISS-princippet–”keepitshortandsimple“.

• Skil dig ud:Kortergodt,mengivtalenenvinkeleller

enmetafor,sådenskillersigudframængden.Modta-

gerenskalblive interesseret idigogkunnehuskedig

bagefter.

• Vær relevant:Tænkpåmodtagerenfordintale.Brug

heltalmindeligeord,oggørtalenbrugbarog interes-

santfordenperson,dutalermed.Detkanforeksem-

pelværenogetomdensituation,hvorImødes.

• Vær konkret: Konkrete resultater er altid godt at

nævne. Især hvis det er inden for det, du gerne vil

arbejdemed.Mengørdetkort.

• Læg op til dialog:Tænkover,atelevatortalengerne

skulle fortsætte i en dialog. Og overvej også, hvilke

relevante spørgsmål du kan stille din samtalepartner

medhenblikpåatholdedialogenigang.

Dukanlæsemereomelevatortalenpåfinansforbundet.dk

under Kurser & Karriere, hvor du skal klikke på karriere-

rådgivningogderefterguidetiljobsøgning.n

kom til tops med en elevatortale

studereNde får HJælp til prAktiksøgNiNgdet ikke kun en udfordring at formulere en ansøgning – det er også en udfordring at finde job og praktikplads for tiden. konsulenterne i Finansforbundets job og karrierecenter hjælper medlemmer og studerende med at tænke ud af boksen og opdage nye måder at søge på, når de skal finde job eller praktikplads. senest var et hold finansøkonomstuderende fra Niels brock i københavn på besøg hos konsulent susanne grantzau i Finansfor-bundet 22. februar. 12 af de studerende var så tilfredse med rådgivningen, at de prompte besluttede at melde sig ind i forbundet.

62 Finansapril2010

ArbeJdsNArkomANi breder sigde hungrer efter at præstere og får et kick ud af anerkendelsen. de tjekker e-mail og mobil under familiemiddagen. de bliver rastløse og sure, hvis de ikke kan arbejde. arbejdsnarkomani har fået tag i danskerne, skriver metroXpress.

ifølge jytte koed, der er ekspert i stress og arbejdsnarkomani, har en stor del af de flere hundrede tusinde danskere, der skønnes at lide af stress, søgt en rus i jobbet.

”det er jo nok lidt et tabu, at en hyppig årsag til, at vi går ned med stress, er os selv”, siger hun til metroXpress og peger på, at mennesker, der arbejder inden for handel og salg, akademikere og ledere er i risikogruppen.

”det kan ende i alvorlig sygdom og i vær-ste fald føre til, at man ikke længere kan passe et arbejde”, siger jytte koed til metroXpress.

de, som sætter familielivet højt, er godt beskyttet mod arbejdsnarkomani. hvis det grundlæggende er familien, der be-tyder noget, er man ikke i risikogruppen.

Finansapril2010 63

bliv AfklAret om diN JobsøgNiNg hvis du er medlem af Finansforbundet, kan du gratis få ad-gang til afklaringsværktøjet jobspor, som inspirerer til nye vinkler på din job og karrieresituation.

på hjemmesiden jobspor.dk kan du ved at svare på en række spørgsmål blive guidet hen til en liste med job, der passer til dig – såkaldte fokusjob. Når du har valgt dine fokusjob, kan du skrive kommentarer til dem. til sidst kan du udskrive det hele eller sende det til din jobkonsulent eller til en af Finans-forbundets arbejdsmarkedskonsulenter, som kan rådgive dig yderligere, hvis du har behov for det.

du finder adgangskoden til jobspor.dk på finansforbundet.dk. klik dig ind på kurser & karriere, vælg derefter karriereråd-givning og dernæst afklaringsværktøjer.

Nårmantalerkarriereudvikling,erdetoftestdeyngregenerationerpå

arbejdsmarkedet,mantænkerpå.Mendeterogsåvigtigtatfokusere

på seniorkompetencer, mener Finansforbundet, for selv om man har

rundet55år,kanmanhavemangegodeårpåarbejdsmarkedet

foransig.PåStyrkdigselv-kurset”Voksenliv–udviklingeller

afvikling“,somløbafstableniweekenden13.-14.februarog

igen iweekenden10.-11.april,diskutererdeltagernedekarri-

ere-ogarbejdsmuligheder,dererførogsideløbendemedefterlønog

pension.

”Vibrederarbejdsbegrebetudogkiggerpåarbejdslivetpåenny

måde,sådetikkekuneretspørgsmålom,atmansom59-årigenten

skalaffindesigmedsitnuværendejobellervælgeatgåpåefterløn,

nårmanbliver60.Mankanogsåhavelysttilatfånoglenyearbejds-

opgaverellerprøvenogetandet. Foreksempelgiverflereafdelta-

gerneudtrykfor,atdegernevilengageresigifrivilligtarbejde“,for-

tæller arbejdsmarkedskonsulent Steen Jensen fra Finansforbundet,

dererenafinstruktørernepåmedlemskurset.

Hvisduerinteresseretiatdeltageietafdekommendekurser,skal

duholdeøjemedStyrkdigselv-kataloget,somudkommersammen

medFinansnummer5lørdag1.maj.

som leder er evnen til at kommunikere altaf-gørende for at opnå resultater. det fik en god snes ledere, som er medlem af Finans-forbundet, værdifuld viden og træning i, da de fredag 5. og lørdag 6. februar deltog i styrk dig selv-kurset ”optimal lederkommu-nikation“ på kobæk strand i vestsjælland.

erhvervspsykologisk rådgiver og direktør sebastian Nybo gav deltagerne en række værktøjer, som kan optimere kommunikati-onsfærdighederne. det handler blandt om at blive bevidst om kropssprogets, stemmens og indholdets betydning for kommunikatio-nen, at aflæse modtagerne af din kommuni-kation og at blive bevidst om, hvordan man henholdsvis skal kommunikere en til en i den tætte samtale og som leder af et team til afdelingsmøder.

hvis du er leder og interesseret i at deltage i et af de kommende kurser, skal du holde øje med styrk dig selv-kataloget, som udkom-mer sammen med Finans nummer 5 lørdag 1. maj.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

det er aldrig for sent at gøre noget ved karrieren

optimal leder­kommunikation

64 Finansmarts2010

finansJoB

Den første finansøkonom, der fik en

akkrediteringafsinuddannelseafden

europæiske uddannelsesorganisation

for finansielle rådgivere, EFPA, er

Henrik Gudmand Jørgensen fra Dan-

skeBankiHvidovre.Overrækkelsenaf

diplomet foregik ved en reception

tirsdag 16. marts hos Finansrådet i

København, hvor repræsentanter fra

FinansrådetogFinansforbundetvartil

stede.

For Henrik Gudmand Jørgensen

betyderdet,athannu ikkebarekan

kalde sig finansøkonom, men også

European Financial Advisor. Akkredi-

teringen viser, at hans uddannelse

lever op til de internationale krav i

EFPA.

”Det betyder ikke så meget nu,

mendeterdejligtatbliveanerkendt.

Det kan være en fordel på længere

sigt, hvis jeg skulle ønske at tage til

udlandetogarbejdepåettidspunkt“,

sigerHenrikGudmandJørgensen.

Det har han ikke aktuelle planer

om, men i løbet af uddannelsen var

han på studietur til Londons finans-

distrikt. Det syntes han var meget

inspirerende.

”Om10år,hvorjegharmereerfa-

ring,kunnedetgodtværeinteressant

attageafsted”,siger24-årigeHenrik

GudmandJørgensen.

Finansøkonom er en af to danske

bankuddannelser, der nu har fået

EFPA’s anerkendelse. Den anden er

akademiuddannelsen i Finansiel Råd-

givning. Akkrediteringen gælder i 11

lande i EU, deriblandt de store lande

Tyskland,England,Frankrig,Italienog

Spanien.

”Det er godt, at vi har fået en

europæiskanerkendelseafdetniveau,

somvoresdanskeuddannelsererpå.

Det dokumenterer vores medlem-

merskompetenceroggørdetlettere

for dem, der ønsker at fortsætte

deres karriere i udlandet“, siger

MichaelBudolfsen.

Hanserdetogsåpositivtiforhold

tildenhjemligedebat.

”Nationalt er timingen også rigtig

god.Derharværetdebatombehovet

for en regulering og certificering af

bankrådgivere,oghererdetoplagtat

tage udgangspunkt i akademiuddan-

nelseniFinansielRådgivningogfinan-

søkonomuddannelsen, fordi det er

det niveau, som bliver anvendt i den

øvrige del af det finansielle marked i

Europa”,sigerFinansforbundetsnæst-

formand,MichaelBudolfsen.

europæisk dør åbNetAfJensSillesenjsi@finansforbundet.dkFoto:ChristofferRegild

Føroya Bank søger privat- kunde-rådgiver til Nuuk

JobbeskrivelseTil snarlig tiltrædelse søger vi en udadvendt privatkunderådgiver til et alsidigt og ud viklende job til vores afdeling i Nuuk, Grønland.

Faglig profilVi forestiller os, at du har en bred faglig uddann­else i den finansielle sektor. Du kan se forret­nings muligheder i rådgivning omkring bolig og investering, og du har lyst til at del tage i det opsøgende salg over for potentielle kunder.

Personlig profilDu er fleksibel, positivt indstillet og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner sam­tidig med, at du har lyst til at deltage i det lokale liv i byen.

Vi tilbyderEt spændende og udfordrende job, hvor arbejds­miljøet er bygget på vore kerneværdier som er kompetent, engageret og proaktiv, og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden.

Der vil være mulighed for at aftale frirejser Nuuk­Danmark som en del af lønpakken for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år.

AnsøgningSend din ansøgning snarest med relevante bilag til: Føroya Bank, Qullilerfik 2, Postboks 569, 3900 Nuuk, Grønland eller e­mail til agl@sparbank.gl

For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne­Grethe Laursen på tlf. 00299 556720 eller e­mail agl@sparbank.gl

www.foroya.dk

henrik gudmand Jørgensen er den Første Fin­ansøkonom, som også kan kalde sig european Fi­nancial advisor

Vi tilbyder ...• entravlogspændendehverdagietvelkonsolideret

dynamiskpengeinstitut• spændendeudfordringerogstorselvstændighed

iopgaveløsningen• ansvarforsystemmæssigoprettelseogvedligeholdelse

afprodukter• funktionsansvarforfemdygtigemedarbejdere• personligogfagligudvikling• godeansættelsesforholdmedpersonalegoderogenløn,

derafspejlerdinekvalifikationer• enværdibaserethverdagmed450gladeogdygtige

kolleger• deltagelseiprojektudviklingsarbejde

Så hvis du ...• erspecialistiSDCsKernesystemogFKS• harstorerfaringmedKerne-snedkerisamtopsætning

ogdriftafFKS• eransvarsbevidstogserviceorienteretsamtharanalytisk

sansogforretningsmæssigindsigt• kansættefartpåudviklingherunderdenvidere

implementeringafFKSivores36afdelinger• ergodtilatformidledinviden(gerneinstruktørerfaring)• haretpositivtlivssynkrydretmedenportionsundhumorhåbervi,atdusøgerstillingen.

IT-systemsupport,derbestårafseksmedarbejdere,vare-tagerenrækkestabsfunktioner–blandtandetsystem-support(Kerne,FKSm.v.),sikkerhedsadministration,kundeselvbetjening(Netbank),Notes(dokumenter,data-baserm.v.),prisdatabaser,pengepriser.dksamtkoordineringafSparekassensforretningsgange.

IT-systemsupporterendelafOrganisationsafdelingen,hvordefunktionsansvarligeforIT-systemsupport,IT-teknik,ReceptionensamtdefunktionsansvarligeiKommunikations-afdelingenogEventsekretariatetrefererertilorganisations-chefen.

Ønskerduyderligereoplysninger,erduvelkommentilatkontakteorganisationschefFrankMadsenpåtelefon89122560ellerfma@sparkron.dk.

Dinansøgningbedessenest22.april2010sendttil:

PersonalechefHenningStensgaardSparekassenKronjyllandTronholmen18960RandersSØellerpåpersonaleafdelingen@sparkron.dk

Funktionsansvarlig for IT-systemsupport

sparkron.dk

En stilling for dig, som har et særligt kendskab til SDCs Kernesystem og FKS(FællesKundeSystem).

BoligOne- hjem til dig

Hvis ja, er du så blå eller rød?

Er du ejendomsmægler og tænker du ”selvstændigt”?

Farven refererer til, om din mægler-virksomhed skal ligge på nettet eller midt i gadebilledet. Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig hele to tidssvarende koncepter.- Det vil sige muligheden for at blive

selvstændig ejendomsmægler på dine præmisser.

Kædens fleksible og flade organisations-

struktur giver dig medindflydelse og kortest mulig kommandovej fra god ide til færdigudviklet værktøj.

Hvad enten du vil være traditionel RealMægler eller online BoligOne

mægler, sikrer vi dig en god start.

Få foden under eget bord og bliv en del af et velkendt landsdækkende brand og

et dynamisk og veludviklet fællesskab af mæglerkolleger.

Læs mere om vores koncepter på

realmaeglerne.dk og boligone.dk

Du kan også kontakte adm. direktør

Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en

uforpligtende samtale om, hvordan du som selvstændig RealMægler eller BoligOne mægler kan gøre en forskel.

230x297+4 Finans april.indd 1 17-03-2010 12:51:23

ANNoNce

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1003.indd 1 16/03/10 09.46

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBUNDET.DK;TLF.32964600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme…

Nyropsgade 21· 1780 København VTlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

…fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit er professionel leverandør af realkredit til det danske erhvervsliv.Vi har korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere.Læs mere om DLR Kredit på www.dlr.dk

7873 - 230x232 4F:. 16/12/09 15:05 Side 1