En håndfuld udenlandske virksomheder benyttede Europas største fintech-begivenhed nogensinde, Money 20/20 i København i begyndelsen af april, til at annoncere, at de vil åbne kontorer i København og skabe nye arbejdspladserLæs side 26

MESSE FOR EN MASSE

Søg mindre mening med jobbet / Side 30

Finansforbundets magasin nr. 4, 2016

Hos Sampension gør vi vores kun-ders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedike ret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

Vi gør pensionen mere værd

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

3LEDER FINANSApril 2016

Stormvejret påvirker os alle

Den såkaldte #panamapaper-sag blæser tungt over den finansielle sektor. For selvom den konkrete sag måske kun vedrører enkelte virksomheder, så smitter den slags desværre af. På virksomhederne. Og på medarbejderne.

Stormen fra Panama er seneste eksempel på, at den finansielle sektor st-adig døjer med et image, der er porøst og skrøbeligt. På samme måde som Nykredits bidragssatssag viser skattehistorierne, at det, der tager årevis at bygge op, kan blive revet ned på et splitsekund. Og at lunten simpelthen er kort, når det handler om den finansielle sektor.

Den konkrete skattesag, som jo er et internationalt læk af over 11 mil-lioner dokumenter, kan være svær at overskue. Og lad os slå det helt fast: Selvfølgelig skal man overholde loven. Skatteunddragelse er både ulovligt og umoralsk.

Men det klinger en kende letkøbt, når politikere, der først vedtager love, der forpligter finanssektoren til at rådgive kunder om skatteplanlægning på den for kunden optimale måde, står i kø for at give sektoren med kra-basken. For eksempel er det jo sådan, at hvis en kunde har kunnet spare skattemillioner ved at lave lovlige transaktioner gennem for eksempel Sch-weiz eller Panama – og pengeinstituttet ikke har rådgivet kunden til det – ja, så har kunden faktisk ret til erstatning fra banken.

Den slags nuancer er vanskelige at forholde sig til som udenforstående. Og i det klima, der nu engang findes omkring sektoren, bliver det oftest til en trist automatreaktion, der bekræfter en stereotyp forestilling om sek-toren og de mennesker, der arbejder i den.

Samtidig spiller hastigheden på sociale og traditionelle medier en enorm rolle for den offentlige meningsdannelse. Kontrollen er en saga blot, og et vindpust kan blive til stormvejr på få øjeblikke. Her følger nuancerne ikke altid med hastigheden – tværtimod. Og det handler desværre ofte mindre og mindre om at have ret, men om at få ret.

Det er et vilkår, som også vores virksomheder er nødt til at håndtere, for prisen for alternativet er høj. Både rent økonomisk og så sandelig også for de mennesker, der simpelthen passer deres arbejde. Som vi for eksempel så, da ”shitstormen” omkring Nykredit var på sit højeste, og medarbejdere ligefrem blev konfronteret og forulempet fysisk. Det er helt utilstedeligt og uacceptabelt, som vi også var ude i flere medier at understrege.

Tilliden tager tid at genopbygge, og det er det berømte lange og seje træk. Men vi må også stille nogle grundlæggende krav: At jagten på de bil-lige politiske point, der stadig er at hente på at gå hårdt til den finansielle sektor, er kontraproduktiv. At der er ret og rimelighed i proportionerne. At ledelserne i vores virksomheder kommunikerer klart og tager det fornødne ansvar – og selvfølgelig helt basalt holder deres sti ren.

Der er behov for fortsat genopbygning af tilliden til sektoren. Alt andet er for omkostningsfuldt – både økonomisk og menneskeligt.

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE LOKALT ERHVERVOvervejer du skridtet fra privatrådgiver til erhvervsrådgiver? Eller ønsker du som privatrådgiver at blive bedre til at rådgive mindre lokale erhvervskunder?

Så er uddannelsen Fra Privat- til Erhvervsområdet noget for dig.

■ ■■

Udbytte: Du får faglig viden inden for erhvervsrådgivning og træning i at rådgive mindre erhvervskunder.

Se indhold og datoer, og søg om gratis deltagelse*:

■ ■

Bemærk: Hvis din virksomhed får godkendt deltagere til et helt hold, kan vi holde uddannelsen hos jer.

FINANSSEKTORENSUDDANNELSESCENTER

LINK TIL UDDANNELSEN

SØG OMAT DELTAGEGRATIS PÅUDDANNELSEN

*) Gratis uddannelse forudsætter, at din arbejdsplads er medlem af FA.

www.finansudd.dk/uddannelser/fra-privat-til-erhvervsomraadetwww.finanskompetencepulje.dk

2 dages selvstudie (hjemme/på job)2 kursusdage (i en by tæt på dig)3 webinarer (hjemme/på job)

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

Faste sider

5INDHOLD

LEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 24 INTERNATIONALT | 32 JOB OG KARRIERE | 34 MÅNEDENS BOG | 40 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48

FINANSApril 2016

Tema: InvesteringerDanskernes enorme pensionsformuer giver indflydelse og magt til forandringer. Derfor bliver pensionskasserne mødt med krav om etiske investeringer fra medlemmer, fagforeninger og politikere Side 10

Unge skal væk fra gældsfældeMød to af de mange privatrådgivere der tog ud og un-derviste skolelever i økonomi i PengeugenSide 20

Får du det, du skal have?Med Finansforbundets lønberegner får du et stærkt redskab til at vurdere, om din løn matcher markedsprisen Side 22

Så kom Danmark på verdenskortet3.750 personer fra 70 forskellige lande deltog i Money

20/20, Europas største fintech-beginhed i København. ”Der vil gå tre til fem år, før vi ser, hvem vinderne inden for fintech er”, lød en af spådommene. Side 26

Søg mindre mening med jobbetDu gør dig sårbar, hvis du som ansat lægger for meget mening og identitet i dit arbejde, mener ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup Side 30

Guldsmeden i Nordea Når Anneli Mortensen ikke rykker ud som teamleder i Nordeas internationale it-afdeling, udfolder hun sin skabertrang i sit guldsmedeværksted i KøbenhavnSide 42 Fintech i kærlighedens by Side 44

Tag med til Løgten-Skødstrup ved Århus, som efter tre år uden en bank for nylig blev beriget med en filial af Djurslands Bank

Side 16

PIONERERNE FRA DJURSLANDS BANK

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

6 NYHEDER FINANSApril 2016

Fyringsbølgen i årets første tre måneder ramte 307 finansan-satte, viser en opgørelse fra Finansforbundet, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd.

Flest fyringssedler blev der delt ud i IBM Danmark. Virksom-heden oplyser ikke selv det nøjagtige antal, men ifølge Compu-terworld sagde man i sidste uge farvel til 160. Danske Bank har

afskediget 60 og Silkeborg Data 40, viser oversigten, hvor otte virksomheder er repræsenteret.

De 307 afskedigelser er flere end i samme periode sidste år, hvor 250 finansansatte mistede jobbet.

Udviklingen bekymrer Fi-nansforbundets formand, Kent Petersen, som mener, at det er på tide at lægge sparekniven tilbage i skuffen.

”Det er klart, at der er gået mere end bare almindeligt til

stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og smertegrænsen er for længst nået. Nu er der brug for an-dre strategiske værktøjer end dem, der har været flittigt i brug i nedskæringsøvelserne – for der er skåret mere end bare ind til benet”, siger han. /CJ

Krakket andelskasse solgtFinansiel Stabilitet har solgt den krakkede Andelskassen J.A.K., Slagelse, til den norske investeringsbank Netfonds. Rolf Dammann, der ejer hovedparten af Netfonds, vil videreføre de almindelige bankforretninger med andelskas-sens omtrent 3.200 kunder, men på længere sigt er planerne mere investe-ringsrelaterede. “Vi vil prøve at videreføre alt sammen, men vores fokus har jo altid først og fremmest været opsparing og handel med værdipapirer”, siger Rolf Dam-mann til Berlingske Business.

IBM, Danske Bank og Silkeborg Data tegner sig for hovedparten af de cirka 300 afskedigelser i den finansielle sektor i årets første tre måneder, viser Finansforbundets opgørelse

OVER 300 FYRINGER I ÅRETS FØRSTE KVARTAL

Hvem har fyret i 2016?

IBM Danmark 160* Danske Bank 60 Silkeborg Data 40 BankNordik 22 Nordea 13 Sydbank 6 Folkesparekassen 3 BKS 3 I alt 307*

* IBM har ikke oplyst det nøjagtige antal, ifølge Computerworld er tallet 160.

Ekspertudvalg skal granske realkredittenProfessor Nina Dietz Legind fra Syddansk Universitet er udpeget som formand for det ekspertudvalg, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har nedsat for at undersøge gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. “Den seneste tids offentlige debat har understreget for mig, at der skal skabes bedre overblik over udviklingen i bidragssatserne, mulighederne for at skifte realkreditinstitut og de kommende kapitalkravs be-tydning”, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

"Vi kommer fra 65.000 kvadratmeter og flytter ned på 45.000 kvadratmeter, men det betyder ikke, at vi kommer til at bo mere trangt. Tværtimod. På en arbejdsplads som vores er medarbejderne i gennemsnit til stede på deres plads i 54 procent af tiden. Så det vil opleves, som om der er mere plads,

fordi vi udnytter det faktum, at folk er rigtig meget ude af huset på

grund af kundeaktiviteter og andre ting”

Ove Hygum, chef for faciliteter og servicer i Nordea-koncernen, om flytning til nyt hoved-sæde i 2017 til FinansWatch

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Danmarks største bank politianmeldtFinanstilsynet har anmeldt Danske Bank til Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om korrespondentbanker, herunder manglende over-holdelse af Finanstilsynets påbud på området fra 2012. ”Det er en sag, vi tager meget alvorligt. Vi har ikke været gode nok. Vi fik et påbud i 2012, og nu har tilsynet været forbi og tjekket op på det, og det er Finanstilsynets vurder-ing – som vi i øvrigt er enige i – at der ikke er godt nok styr på det. Så vi går ind i et samarbejde med politiet og Finans- tilsynet om at få ryddet op her”, siger Danske Banks chef- jurist Flemming Pristed til FinansWatch.

Foto

: Sca

npix

7FINANSApril 2016 NYHEDER

Nordea under anklageNordea er under anklage for – via bankens afdeling i Luxembourg - at hjælpe klienter med at skjule formuer i skattely i Panama. Anklagerne kommer i kølvandet af de såkaldte Panama-papirer, som er lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca.

“Vores forbindelse til Mossack Fonseca er stoppet i lyset af, hvad der er kommet ud. Vi kan ikke arbejde i gråzonen, og vi vil ikke associeres med nogen, der arbejder i grå-zonen”, siger Nordeas administrerende di-rektør, Casper von Koskull på et presse-møde ifølge Ritzau Finans.

Han understreger, at banken ikke ac-cepterer at blive brugt som platform til skattely og bebuder, at man vil forsøge at være så åben og transparent om sa-gen som muligt.

30 milliarder til landmændeneDen omdiskuterede landbrugs-pakke, der tillader landbruget at bruge mere gødning, trækker flere hundrede landmænd væk fra den økonomiske afgrund og øger hele erhvervets egenkapital med omkring 30 milliarder kroner, skriver Finans.dk på baggrund af beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, SEGES.

kroner har staten haft i overskud på bank-pakkerne fra 2008 og frem, fremgår det af den endelige opgørelse fra Erhvervs- og Vækstmin-

18 TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Ny massefyring i IBM

Danske Bank åbner kontor i BeijingDanske Bank har besluttet at åbne et repræsentationskontor i Kinas hovedstad, Beijing, som skal betjene danske og nordiske virksomheder, der er aktive i landet. “Vores kunder bliver mere og mere internationale. Vores opgave bliver at hjælpe og assistere dem med at etablere sig og etablere

kontakter til det kinesiske erhvervsliv, men også at facilitere deres adgang til de kinesiske banker. Så vi er lidt en slags jordemor”, siger Danske Banks chef for internationale aktiviteter, Jens Peter ‘JP’ Neergaard, til Børsen.

I februar 2015 afskedigede IBM, der af princip ikke oplyser det præcise antal, omkring 100 medarbejdere i Danmark, og onsdag den 30. marts gennemførte it-gi-ganten en ny stor fyringsrunde, der ifølge Computerworld omfattede 160 ansatte.

Denne gang har de fyrede måttet nøjes med minimumsvilkårene ved afskedigel-ser. De bliver ikke fristillet, og der er ikke ekstra kompensation på toppen af det, overenskomst og funktionærlov tilsiger.

”Dog har IBM i løbet af vores forhand-linger om afskedigelserne bevæget sig no-get på antallet af fyringer, og selvom det er svært at være tilfreds i denne situation, er det dog en glæde, at vi har kunnet be-grænse antallet af de medarbejdere, der rammes”, siger fællestillidsmand Kim Fre-deriksen, IBM.

IBM’s direktør, Henrik Bodskov, forkla-rer til Computerworld, at fyringerne er en konsekvens af den teknologiske udvik-ling, hvor IBM flytter sig fra det mere tra-

ditionelle til en verden med kognitiv busi-ness, digitaliseringselementer, automati-sering og cloud.

Ifølge Computerworld har der i Dan-mark været tale om en konstant nedgang i antallet af ansatte siden 2008, hvor der

var 4.740 medarbejdere. I 2014 var det faldet til 2.556 medarbejdere.

På verdensplan er antallet faldet fra omkring 430.000 i 2010 til 377.757 ved udgangen af 2015. /ET

MILLIARDER

Foto

: Sca

npix

8 NYHEDER FINANSApril 2016

It-virksomheden Temenos har valgt at placere nyt nordisk regionshovedkon-tor i København, i forbindelse med at den skal levere Nordeas nye kerne-banksystem. Det skal leveres af Te-menos i samarbejde med konsulent-virksomheden Accenture og Nordea selv.

Selvom regionshovedkontoret på Langebrogade i København endnu ikke er særlig stort, at det en vigtig satsning for Temenos, fortæller An-ders Holm, Nordic Delivery Director.

”I Danmark er Temenos stadig en min-dre organisation, hvor vi er godt og vel 25 lokalansatte, som er ansat inden for de seneste 6 måneder. Vi har også en lang række medarbejdere involveret i Nordea, som ikke er lokalansatte. Da vi ser et stort potentiale i det nordiske marked, har det været helt naturligt at ekspandere i regi-onen”, siger Anders Holm.

Som bekendt er Nordea en fusion mel-lem mange forskellige pengeinstitutter, både i Danmark og i resten af Norden, og har indtil nu kørt med flere forskellige kernebanksystemer fra de sammenlagte pengeinstitutter. Opgaven går nu på at im-plementere Temenos’ Core Banking Plat-form (T24) til hele Nordea.

”Vi ser en stigende interesse for at ud-skifte aldrende kernebanksystemer, som en del af bankerne stadig opererer med. Dette skyldes til dels en øget digitalisering, som kræver et moderne og agilt backof-ficesystem med let tilgængelige data i re-altid. Dette er nødvendigt for at kunne til-fredsstille den nye generation af kunder og for at kunne møde den øgede konkur-rence fra især nye markedsdeltagere, som ikke nødvendigvis er banker. Disse nye virk-somheder kan, så snart de har fået tildelt en banklicens, etablere sig og drive bank-forretning i løbet af måneder. Det er der-for klogt af Nordea at udskifte sine kerne-banksystemer, så banken kan møde frem-tidens krav”, siger Anders Holm.

Finansforbundet glæder sig over, at

Temenos har valgt at slå sig ned i København.

”At Temenos har valgt at lokali-sere sit nordiske hovedkvarter lige over for det spirende fintech-iværk-sættermiljø på Applebys Plads, giver samtidig rigtig gode muligheder for en fortsat udvikling af fintech-klyn-gen i København”, siger Kent Peter-sen, formand for Finansforbundet, der sammen med en række partnere netop har lanceret visionsprojektet Copenhagen FinTech Hub, som netop

handler om at styrke fintech-klyngen i Kø-benhavn.

I forbindelse med etableringen af nyt regionskontor i København og udviklin-gen af kernebanksystemet til Nordea har Temenos lokalansat en række udviklere i København.

De er uddannet softwareingeniører, har 14 forskellige nationaliteter og ved derfor ikke meget om finanssektoren og det at føre bankforretning i Norden.

Derfor har 13 ansatte i Temenos fået et prøvemedlemskab i Finansforbundet, og de deltog alle i et specialdesignet kursus i februar, som introducerede dem til den finansielle sektor. /JSJ

FINTECH-GIGANT RYKKER IND I KØBENHAVNDen internationale it-virksomhed Temenos, som udvikler software til finanssektoren, har valgt at placere sit nordiske regionshovedkontor i København.

Mænd tager mere forældreorlovMandlige ansatte i landets banker og realkreditinsti-

tutter tager længere og længere orlov, når familien bliver forøget. I 2014 brugte fædrene i gennem-snit 31 arbejdsdage på orlov med deres nyfødte,

hvilket er en stigning på knap 20 procent i forhold til 2008, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA).

Nets på vej med nedskæringerEn strømlining af forretningen, hvor opgaver inden for kun-deservice og it-support sammenlægges, samtidig med at it-support bliver samlet i færre regionale kompetencecentre, kan betyde, at op til 120 stillinger potentielt nedlægges, oplyser Nets i en pressemeddelelse. Selskabet har i øjeblikket cirka 2.500 medarbejdere i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland. Tidligere på måneden kom det frem, at selskabet har planer om en børsnotering.

“Vi kan undre os over de krav, de selv har til, hvor meget de skal forrente deres egen-kapital med, når den risikofrie rente for alle praktiske formål er nul. Det virker besynder-

ligt, at bankerne forventer at kunne forrente egenkapitalen med et tocifret tal”

Hugo Frey Jensen, direktør i Nationalbanken, på pressemøde i Nationalbanken

HD 2.delInvestér i din humane kapitalPå specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for fi nansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit,

der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den fi nansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i fi nansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalifi cerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den of-fentlige sektor.

Uddannelse i international klasseUnderviserne er højprofi lerede forskere, der har fi ngrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

StedSyddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding

Ansøgningfrist: 1. augustStudiestart: 1. september

AdgangskravAdgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående

voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau

Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have mini-mum to års relevant erhvervserfaring.

KontaktDu kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel råd-givning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/fi nansiel

Finansiel rådgivning– en sikker investering

i din fremtidForskningsbaseret efteruddannelse

– når du har tid

Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet

HD Finanaciel radgivning, 210x280cm.indd 2 02/03/16 14.27

10 TEMA: INVESTERINGER FINANSApril 2016

Danskernes enorme pensionsformuer giver indflydelse og magt til forandringer. Derfor bliver pensionskasserne mødt med krav om etiske investeringer fra medlemmer, fagforeninger og politikere. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, står som bestyrelsesmedlem i Foreningen AP Pension med dilemmaet mellem etik og afkast. Han mener, at loven bør ændres, så det er lettere at foretage investeringer, som tager langsigtede samfundshensyn. Han får opbakning fra Christiansborg

AF JAKOB THOMSEN OG CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALISTER

ETIK ELLER HØJT AFKAST?

M ed en samlet pensionsformue på over 4.000 milliarder kroner er danskernes opsparing til alderdom-men rå muskelkraft, hvis man vil have banket forandringer igennem i moralsk anstødelige virksomheder eller i samfundet som helhed. Der-

for oplever bestyrelserne i pensionsselskaberne, at de i stigende grad bliver mødt med etiske krav og ønsker til placering af pensionsmidlerne.

Næstformand i Finansforbundet, Michael Bu-dolfsen, er som bestyrelsesmedlem i Foreningen AP Pension tæt på problemstillingen. Han repræ-senterer mange af de lønmodtagere, der har de-res arbejdsmarkedspensioner i pensionskasserne, og har derfor også en klar holdning til, hvordan pengene skal forvaltes.

”Det er jo typisk pensionskasser, der yder egen-kapital og opstartskapital i virksomheder. Derfor er det rigtigt interessant at drøfte, hvilket socialt an-svar pensionskasserne har. Det drejer sig både om klima, om børnearbejde og om ansættelsesvilkår generelt. Som fagforeningsrepræsentant er jeg jo interesseret i, at pensionspengene bliver investe-ret der, hvor de skaber arbejdspladser, og hvor der er tegnet overenskomst”, siger Michael Budolfsen.

Men etiske investeringer er en vanskelig disci-plin. Selvom mange synes, at etiske krav er legi-time, så er de svære at håndtere i praksis. Det vi-ser de seneste eksempler på etiske konflikter i pen-sionsselskaberne:

I sidste måned valgte PFA Pension efter læn-gere tids overvejelser at sælge sine aktier i Rya-nair, fordi flyselskabet ikke vil tegne dansk over-enskomst. PFA er via Mediernes Pension forval-ter af mange journalisters pensionsopsparing, og Dansk Journalistforbund lagde betydeligt pres på PFA for at afhænde aktierne i Ryanair.

I Magistrenes Pensionskasse var der i begyndel-sen af april måned igen diskussion om pensionskas-sens investeringer i kul- og olieaktier. Et stort antal medlemmer kræver afinvestering fra

11FINANSApril 2016 TEMA: INVESTERINGER

••

12 TEMA: INVESTERINGER FINANSApril 2016

producenter af fossile brændstoffer, som skaber klimafor-andringer. Det ønsker de ikke at tjene penge på, men alli-gevel har MP-bestyrelsen afvist kravet, fordi den ikke vil tage ansvar for en fossilfri investeringsportefølje, som risikerer at give et lavere afkast.

E t af problemerne med at forholde sig til etik, når pen-sionspengene skal ud at arbejde, er, at forskellige in-teressenter har forskellig moral, som skal tilpasses i en fælles etik. Og det kan være en svær øvelse, for-

klarer professor i etik i organisationer på CBS Ole Thyssen. Han var i 1990 med til at udvikle konceptet Det Etiske Regn-skab, som Sparekassen Nordjylland (i dag Spar Nord Bank) var den første virksomhed til at implementere.

”Problemet er, at der ikke er et fast moralkodeks, som alle i samfundet uden videre kan skrive under på. Det prøvede vi på i det gamle Spar Nord-koncept, hvor vi definerede etik som det, alle berørte parter kan blive enige om. Den idé kan gå i en enkelt virksomhed, hvis den ikke er for stor. Men det er klart, at man ikke kan sige, at den finansielle sektor eller pensionsbranchen som sådan skal underlægges en fælles etik, for den findes ikke”, siger Ole Thyssen.

Han mener, at den fokus på etik i pensionsselskaberne, som man ser i øjeblikket, blandt andet skyldes de mange ka-tastrofer, som folk ustandseligt bliver præsenteret for via me-dierne – flygtningekrisen, terrorismen, klimaproblemerne og den voksende ulighed.

”Frustrationerne og utilfredsheden med verdens tilstand skaber et behov for selv at kunne gøre noget. Folk vil gerne bidrage til, at elendigheden ikke fortsætter. Det er bare ikke rigtigt nok at gå ned at købe en sparepære, men man kan gøre det ved at stille sig op på generalforsamlingen i sin pen-sionskasse og kræve etiske investeringer”, siger han.

D ebatten i pensionsselskaberne handler oftest om, hvad man ikke skal investere i, og efter hvilke krite-rier man skal afinvestere – også kaldet divestment.

Ken Bechmann er professor i finansiering og for-sker i konsekvenserne af divestment og etiske valg. Han me-ner, at ledelserne i pensionsselskaberne kommer på en næ-sten umulig opgave, når de skal sammensætte en investe-ringsportefølje ud fra medlemmernes forskellige etiske krav.

”Det er i praksis vanskeligt både at ville skabe et optimalt afkast og så samtidig prøve at optimere på en række andre etiske parametre. Alle, der kender lidt til matematik, ved, at det er meget svært at opti-mere på flere dimensioner på en gang, for hvordan skal man vægte de forskellige typer kriterier og holde det op i forhold til afkast”, siger Ken Bechmann.

Desuden stiller han spørgsmål ved, om pensions-opsparerne overhovedet opnår de ønskede konse-kvenser af deres etiske stillingtagen:

”Spørgsmålet er, om det er en god idé bare unu-anceret at frasælge aktiverne. Oftest ser man, at di-vestment ikke rigtigt virker. For markederne funge-rer sådan, at hvis selskaberne ellers er nogenlunde rentable, så vil der altid være andre investorer, der måske ikke har de samme moralske skrupler, og som opkøber aktiverne i stedet for”, siger han.

Men det argument er Michael Budolfsen ikke enig i. Han peger på de konkrete erfaringer fra tid-ligere eksklusioner af aktiver, som i dag har ført til reelle forandringer:

”Vi har set det med for eksempel børnearbejde, hvor der blev sat en bevægelse i gang, og store internationale virk-somheder nu er holdt op med at bruge børn. Og i tilfældet med Ryanair kan det da godt tænkes, at enkelte investorer vil overtage aktierne. Men hvis den næste sælger fra, og den næste igen også gør, så ser vi, at det virker. Det har vi også al-lerede set i klimadiskussionerne, hvor pres fra investorerne får virksomhederne til at tænke mere klimavenligt”, siger han.

I FN’s Global Compact er en stor del af forarbejdet alle-rede gjort for virksomheder, der vil forpligte sig på at arbejde med samfundsansvar. Global Compact indehol-der ti principper, som tager udgangspunkt i internatio-

nalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, ar-bejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

I AP Pension er Global Compact-principperne udgangs-punktet for pensionskassens investeringsstrategi, men der-udover investeres der ud fra et sæt etiske retningslinjer, som går videre end FN’s. Et af de områder, hvor AP Pension går videre, er på spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder.

”Vi har besluttet, at selskaberne, vi investerer i, ikke må

Foto

: Sca

npix

13FINANSApril 2016 TEMA: INVESTERINGER

forhindre ansatte i at organisere sig og forhandle arbejds-forhold kollektivt. Det betyder, at hvis vi opdager selskaber i vores portefølje, som godt nok opfylder Global Compact, men ikke lader medarbejderne indgå overenskomst, så er vi forpligtet til at skrælle den investering ud af vores porte-følje også”, siger direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.

Han forklarer, at selv om pensionskassen har forskellige mu-ligheder for at screene aktieinvesteringerne i forhold til ret-ningslinjerne, så er ledelsen nødt til hele tiden at følge med og forsøge at overvåge de virksomheder, man har investeret i.

”Når vi sætter vores mandater op med vores kapitalforval-ter, så forklarer vi vores etiske retningslinjer. Men derudover bliver vi nødt til løbende at følge med i, hvad der rører sig. Det gør vi i samarbejde med nogle konsulenter, der er spe-cialister på området. Men det er et dilemmafyldt farvand, og vi kan ikke garantere, at vi ikke kommer ud i en etisk kon-flikt, men vi kan garantere, at vi vil forholde os til den, når den opstår”, siger Søren Dal Thomsen.

Finansforbundet mener, at lov om finansiel virksomhed bør give ret til at veje etiske hensyn i investeringer – eksempelvis om virksomheder benytter sig af børnearbejde – højere end krav til afkast.

••

E t af de problemer, der ofte bliver diskuteret i pensi-onsselskabernes bestyrelseslokaler, er, hvor langt det overhovedet er lovligt at gå i forhold til de etiske inve-steringer. For i lov om finansiel virksomhed står der,

at pensionsselskaberne skal sørge for at skaffe det højest mu-lige afkast på kundernes pensionsopsparing.

”Når man laver sin investeringsstrategi, er man forpligtet til at gå efter det højeste afkast. Så hvis man sidder i en besty-relse og kigger på en indstilling med to typer investeringer, så er man forpligtet til at tage den, der giver det højeste afkast, også selvom det strider imod medlemmernes ønske om en be-stemt etisk profil”, siger Michael Budolfsen, der derfor gerne så, at loven gav større frihed til at afveje etik over for afkast.

”Kernen i problemet er, at man skal have et ansvarligt af-kast. Det betyder jo ikke, at man skal foretage investeringer, som forhindrer, at man får en god pension. Det handler om, at der skal være noget til pensionsopsparerne, men der skal også være noget til den virksomhed, man investerer i, og de lønmodtagere, der er ansat der. Eller, hvis det handler om klima, at der populært sagt også skal være noget til verden. Det burde i min optik ikke være noget, Finanstilsynet eller regeringen skal blande sig i”, siger Michael Budolfsen.

Og det synspunkt får han nu opbakning til fra Christians-borg, hvor partiet Alternativet har fremsat et beslutningsfor-slag, der skal pålægge regeringen at ændre lov om finansiel virksomhed, så den ligefrem forpligter pensionsselskaberne til at investere etisk og frasælge aktiver, der ikke er socialt el-ler miljømæssigt bæredygtige.

“Selvom Finanstilsynet har fastslået, at frasalg af denne type aktiver og prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden for den eksisterende lovgivning, er det vores klare overbevisning, at danske pensionsselskaber, enten be-vidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til. Et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed frem for at understøtte den. Der-for skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt”, siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

Alternativets beslutningsforslag havde ved redaktionens afslutning ikke været til afstemning endnu.

Foto

: Sca

npix

14 TEMA: INVESTERINGER FINANSApril 2016

D e største danske pensionsselskaber bryster sig på deres hjemmesider af ansvarlige investerin-ger, der gavner samfundet. Det er nemlig ble-vet bandlyst at investere danskernes pensions-penge i klyngebomber, børnearbejde og tobak i de senere år.

Men nu er turen kommet til at passe mere på klimaet, og her er pensionsbranchen højt eksponeret. Det viser en opgørelse foretaget af Magasinet Finans baseret på aktieli-sterne i otte af de største danske pensionsselskaber og pen-sionskasser. De ejer nemlig aktier for knap fire milliarder kroner i virksomheder, som ligger højst på klimaorganisati-oners sorte liste over CO2-udledere. Det drejer sig om glo-bale virksomheder som AngloAmerican, BHP Billiton, Rio Tinto og Royal Dutch Shell.

Men de aktier skal sælges, lyder kravet fra mange af pen-sionskassernes egne medlemmer. Debatten kører i øjeblik-ket på sit højeste i flere pensionskasser, hvoraf nogle af dem allerede har forpligtet sig til at sælge aktierne og investere grønnere.

Kundernes og ngo’ernes krav om at frasælge sorte inve-steringer har fået yderligere styrke efter klimakonferencen i Paris, hvor 195 lande aftalte at sænke verdens udledning af CO2 så meget, at temperaturstigningerne kan holdes un-der 1,5 grad:

“COP21 skaber muligheden for, at vi kan gå i den rigtige

Pensionsbranchen ejer aktier for et milliardbeløb i nogle af verdens mest CO

2-beskidte virksomheder. Men mange medlemmer og kunder ønsker at stoppe investeringer, der skader klimaet. Pensionsbranchen er begyndt at sælge ud, hvis virksomhederne ikke vil i dialog om problemet

AF JAKOB THOMSEN OG CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALISTER

KLIMAET ER DEN NYE SLAGMARK

15

MIO. KR.

FINANSApril 2016 TEMA: INVESTERINGER

grønne retning, fordi der er skabt en ambitionsmekanisme, som gør, at lan-dene kan skrue op for ambitionerne hvert femte år. Der er reelt defineret en ende på den fossile æra i verden. Skilsmissepapirerne er underskrevet, og når vi kommer hen i nærheden af 2050, så er der altså ikke længere ud-ledning fra fossile brændsler”, siger di-rektør i den grønne tænketank CON-CITO Christian Ibsen.

Han peger derfor på, at det stigende politiske pres for at løse klimaproble-met gør kul- og olieaktierne til usikre investeringer for pensionsselskaberne.

”Pensionskasserne bliver nødt til at forholde sig til afinvesteringer i kul- og oileindustrierne, fordi de har nogle medlemmer, som er bekymrede for fremtiden. Derudover er der en ekspo-nering lige nu på klimarisici og olieri-sici, som betyder tab, hvis man har valgt at være i den sorte sektor. Men sammen-hængen er ikke entydig, for der findes jo også investorer, som vil sige, at olie-prisen nu er lav, og derfor er det nu, der skal investeres i oliebranchen”, si-ger Christian Ibsen.

F or pensionsbranchen handler det først og fremmest om at sikre et højt afkast til medlemmernes pensioner. Det store spørgsmål

er, om det er foreneligt med samtidig at investere grønt. På den ene side er nogle af kul- og olieselskaberne så store, at de er svære at komme uden om på de glo-bale børser, hvis man også skal skabe et godt afkast. På den anden side må man også spørge, hvad der sker med verden, hvis alle sælger deres aktier.

Indtil videre er tilgangen meget for-skellig i pensionsbranchen. PKA er blandt andet pensionskasse for syge-plejerskerne, og her er man gået mest markant til værks.

“I forhold til specifikke selskaber valgte vi i starten af 2015 at ekskludere 31 kulselskaber grundet finansielle og klimamæssige hensyn. Derudover valgte PKA at gå i dialog med 23 virksomhe-der, hvor 50-90 procent af forretnings-

Pensionssektoren har store penge i selskaber med klimaudfordringer Aktieinvesteringer

Kul Olie

BHP Billiton 342 ExxonMobil 1.152

Rio Tinto 286 Chevron 696

Sasol 27 Royal Dutch Shell

568

China Resources 30 Total 492

Anglo American 24 Gazprom 102

I alt 709 3.010 3.719

omfanget stammer fra kul. Virksomhederne skal påvise, at de har en plan, der indeholder tiltag og aktiviteter for nedbringelse af den andel af forretningsomfanget, der stammer fra kul”, siger Responsible Investment Analyst Pelle Pedersen fra PKA.

PKA ejer dog stadig aktier for store millionbeløb i Rio Tinto, BHP Billiton og det franske olieselskab Total.

Den type selskaber finder man også hos Nordea Liv & Pension, selv om de også har ryddet op i porteføljen af de værste klimasyndere:

“I Nordea bestræber vi os på at være blandt de le-dende aktører inden for bæredygtige investeringer, her-under klima og energi. Vi har aktuelt fokus på kulinve-steringer, hvor foreløbig 28 selskaber er blevet eksklu-deret og alle aktier solgt. Der er tale om selskaber, hvor mere end 75 procent af omsætningen stammer fra kul-udvinding. Vi har også en hensigt om en klart defineret retning med øgede grønne investeringer, forudsat at af-kastet vurderes tilfredsstillende”, fortæller investerings-direktør Anders Schelde.

I pensionsbranchen er det i høj grad aktivt ejerskab og dialogen med selskaberne, der tæller. Vil de forpligte sig til at arbejde mod en grønnere verden, kan de modtage vores pensionspenge. Ellers ryger de på såkaldte eksklusi-onslister over selskaber, hvor branchen ikke vil eje aktier.

“For os er det helt afgørende, at de virksomheder, vi investerer i, overholder såvel national som international lovgivning og nationale og internationale retningslinjer. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil vi typisk gå i dialog med virksomhederne med henblik på at få dem til at tilpasse deres adfærd, og ultimativt ekskluderer vi virksomhederne, når dialogen ikke fører til noget”, si-ger Thomas Kjærgaard, der er ansvarlig for RI and Cor-porate Governance i Danske Bank-koncernen på vegne af Danica Pension. ¢

Kilde: Aktielister fra pensionsbranchen

Note: Finans har gennemgået aktielisterne fra: Industriens Pension, PKA, PensionDanmark, AP Pension, Skandia Pension, PFA, Danica samt Nordea Liv & Pension

16 ARBEJDSPLADSEN FINANSApril 2016

Pionererne fra Djurslands Bank

Aktivitetsniveauet har været højt i Djurslands Banks nyåbnede filial i Løgten-Skødstrup ved Århus. Bevæbnet med konkurrencekuponer og bankbluser har filialens rådgivere pakket varer i den lokale brugs og deltaget i gymnastik- og håndboldstævner. Og det med stor succes blandt byens 10.000 indbyggereAF BERIT VILLADSEN FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

”Min allerførste kunde var en, der selv henvendte sig. Han kom ind ad døren og var klar på at skifte, uden at han vid-ste ret meget om banken. Han kom, fordi vi er en lokalbank, og fordi vi var åbnet i byen. Det var ligesom det vig-tigste. At vi turde starte op herude, når nu alle andre var rejst fra byen, som han sagde. Han kendte bygningen in-defra, fra dengang Danske Bank lejede den, og så fortalte han, at han havde en meget stor opsparing, som han al-ligevel ikke fik nogen rente for, så den kunne sagtens flyttes”, fortæller Jacob Vibenholm Christensen, finansrådgi-ver i Djurslands Banks nyåbnede filial i Løgten-Skødstrup.

Efter tre år uden en bank i området valgte Djurslands Bank den 14. august 2015 at åbne en ny filial i Løgten-Skød-strup, en forstad til Århus. Og de godt 10.000 indbyggere har taget godt imod byens nye og eneste bank. Så godt, at fi-

lialen stadig har åbent alle ugens dage, selvom intentionen var at starte op med kun tre åbningsdage. Og første januar valgte banken at føje endnu en medar-bejder til filialen, så de i dag sidder tre rådgivere og en supportrådgiver.

Størstedelen af bankens godt 150 nye kunder har den hentet fra de store ban-ker. Resten kommer fra små og mellem-store banker. Og filialens fire medarbej-dere afspejler meget godt de nye kun-der. Medarbejderne kommer fra Danske Bank, Nordea, Arbejdernes Landsbank og bankens egen filial i Tilst. Og det er nogle erfarne og loyale folk, banken har hevet ind udefra. De har en anciennitet på henholdsvis 12, 16 og 19 år med sig i bagagen og er alle startet som elev i det pengeinstitut, de har forladt.

”Jeg har været glad for at være i Nor-dea, men de sidste to-tre år er forandrin-gerne kommet som byger. 20 produk-tionsgrupper er blevet til tre, og flere

job er blevet udflyttet til Polen. Så hvis jeg skulle prøve noget andet, tænkte jeg, at det skulle være nu. Jeg har sta-dig mange år endnu på arbejdsmarke-det, og jeg vil gerne selv bestemme, hvor jeg skal hen”, fortæller bankens support- rådgiver Mette Haurits Nielsen, som er 42 år gammel og har 19 års ancienni-tet fra Nordea, senest fra Nordeas pro-duktionscenter i Århus.

En chance, du kun får én gang31-årige Jacob Vibenholm Christen-sen kommer fra Danske Banks inter-netrådgivning i Århus, hvor han har været i halvandet år. Før det har han været i fem forskellige Danske Bank-fi-lialer i Odense og omegn. Da han blev tilbudt jobbet, kendte han ikke Djurs-lands Bank, og han gjorde sig mange tanker om jobskiftet.

”Jeg havde tænkt tanken om at prøve noget nyt, inden jeg groede helt fast. Jeg ville gerne prøve en lokalbank, og det lød spændende at kunne få lov til at være med til at starte noget nyt op i stedet for at lukke noget ned, som jeg har prøvet to gange i Danske Bank. Det med at starte noget nyt op er måske en chance, man kun får én gang, mens man er på arbejds-markedet, så jeg tænkte, at jeg blev nødt til at prøve det. Og så tænkte jeg også, at det ikke er noget, der virker dårligt på ens cv, at man har været med til at starte en filial op helt fra bunden”, siger Jacob Vibenholm Christensen.

Filialens 49-årige souschef, Flemming Andersen, kommer fra bankens afdeling i Tilst og har 30 års erfaring fra sektoren. Og det er faktisk tredje gang, han prø-ver at åbne en ny filial. Første gang var tilbage i 1998 med Sparekassen Kronjyl-land og anden gang i 2005 med Spare-kassen Farsø. Men filialåbningen i Løg-ten-Skødstrup adskiller sig væsentligt fra de andre to.

”Det har været mere spændende at være med til at åbne filialen i Løgten-Skødstrup. Vi kommer meget mere ud i marken, end jeg gjorde ved de to an-dre filialåbninger, hvor vi primært an-noncerede i aviserne og brugte mere tid i filialen. I Djurslands Bank er vi me-get mere aktive og bruger i højere grad

17FINANSApril 2016 ARBEJDSPLADSEN

er angivet med billede, direkte telefon-nummer og mail. Den meget person-lige kontakt er da også noget, de nye medarbejdere har skullet vænne sig til.

”Vi er vant til at sidde her ved skrive-bordet og holde fast i vores faglighed frem for at møde kunderne, hvor de er. Det er meget anderledes. Men jeg synes, det er rigtig spændende, og det giver en anden tilgang til kunderne. Det er superhyggeligt og sjovt også at møde kunderne, hvor de har fri og er sammen med deres børn. Om så det

er at pakke varer for dem nede i Brug-sen, eller det er i håndboldhallen”, si-ger den 38-årige finansrådgiver Jens Jør-gen Rohde, som er tidligere souschef i Arbejdernes Landsbank i Frydenlund.

Byt en stol, og bliv fredetFilialens fire medarbejdere kommer alle fra arbejdspladser med væsentligt flere kolleger, og de har skullet vænne sig til kun at være fire. Når det så er sagt, er det ofte, at de er flere. Filia-len indgår nemlig i et særligt sam- ••

Peter Bredal er afdelingsleder for fire filialer i Djurslands Bank, herunder også Løgten-Skødstrup. Han har kontor i alle filialer og er fast i Løgten-Skødstrup hver fredag. Her er det Jens Jørgen Rohde (tv) og Flemming Andersen (th), som får sig en snak med Peter Bredal

penge på aktiviteter ude af huset”, siger Flemming Andersen, der har god erfa-ring med at være udfarende, blandt an-det har han i tre år arbejdet som selv-stændig forsikringsmægler.

Byens kendte bankansigterSynligheden i lokalområdet er kende-tegnende for Djurslands Bank. Banken gør en dyd ud af at være til stede i for-eningslivet ikke kun som et navn, men som et personligt ansigt. Et sponsorat bli-ver altid fulgt op med personlig tilstede-værelse. Og som ny bank i lokalområdet har medarbejderne i Løgten-Skødstrup været særligt aktive. De har pakket varer for kunderne i Brugsen, støttet den lo-kale gymnastikforening, fodboldskole, håndboldstævne og så videre.

Hver gang medarbejderne tropper op, er det i bankens bluser og bevæb-net med konkurrencekuponer, hvor deltagerne samtidig skal angive, om de er interesserede i at blive kontaktet af banken. Og det med stor succes. På åb-ningsdagen fik banken cirka 200 kupo-ner, som medarbejderne kunne bruge til at ringe ud til folk. Og så snart der er lavvande i kuponkassen, rykker ban-kens tre rådgivere ud igen.

Det personlige ansigt går igen på ban-kens hjemmeside, hvor medarbejderne

18 ARBEJDSPLADSEN FINANSApril 2016

Djurslands Bank gør meget ud af at deltage i lokale arrangemen-ter. Her er det Jacob Vibenholm Christen-sen (tv) og Flemming Andersen(th) fra ban-kens Løgten-Skødstrup afdeling, som er taget til håndboldstævne i den lokale sportshal bevæbnet med konkur-rencekuponer.

arbejde med bankens tre filialer i Lystrup, Risskov og Tilst, som de også deler afdelingslederen Peter Bredal med. Han har kontor i alle filialer og er fast i Løgten-Skødstrup hver fredag. Og han er langtfra den eneste, som pendler frem og tilbage mellem filialerne.

Hver tredje uge holder de fire filialers 34 medarbejdere et fælles morgenmøde, og derudover har banken et koncept, der kaldes ”bytte stol-dag”, som medarbejderne skal benytte sig af mindst to gange om året. Hvor og hvornår de gør det, bestemmer de selv. Det kan både være i forbindelse med at få sparring med andre kolleger, og hvis de har brug for ro for at rykke på nogle opgaver.

Og det er en populær ordning. I dag har filialen således besøg af Bente, som er souschef i bankens Risskov-filial. Hun bruger dagen som ”fredningsdag”, en dag, hvor kalenderen er fri for kundemøder. Og kundemøder har rådgiverne i Løg-ten-Skødstrup haft rigtig mange af. Bankens politik er nem-lig at holde to til tre møder med nye kunder.

”I Danske Bank skulle vi give svar på første møde. I Djurs-lands Bank møder vi kunderne et par gange, før vi giver svar. Så vi ikke er forudindtaget af de tal, vi ser. Vi holder først et intromøde med dem, hvor de fortæller, hvem de er, og hvad de bruger en bank til. Dernæst indkalder vi dem til et tilbuds-møde, hvor vi giver dem svar på, hvilke løsninger vi kan tilbyde dem, og af og til indkalder vi dem også til et tredje møde, før vi får skrevet endeligt under. Det skulle jeg lige vænne mig

til, også fordi jeg følte, at det var besværligt for kunderne at skulle herind flere gange. Men kunderne er glade for det”, si-ger Jacob Vibenholm Christensen.

Kunderne vil det næreFinansrådgiver Jens Jørgen Rohde har godt fem kilometer til arbejde og er den af de fire medarbejdere, som bor tættest på byen. Men selvom han bor tæt på, var hans kendskab til byen begrænset. Han var derfor spændt på, hvordan indbyggerne ville tage imod den nye bank.

”Der er mange forstæder til Århus, og de er meget forskel-lige. Nogle steder er forstæderne et sted, hvor folk bare bor og tager ind til byen for at arbejde. De kender ikke rigtig hinan-den. Men sådan synes jeg ikke, det er i Løgten-Skødstrup. Folk kommer hinanden ved og snakker meget sammen. Og selvom de også har masser af aktiviteter i storbyen, føler jeg, at de bak-ker op omkring det, der sker i byen. På den måde er det, som om byen er en landsby”, siger Jens Jørgen Rohde og fortsætter:

”Det er også derfor, jeg tror på projektet. Jeg tror, at rigtig mange mennesker gerne vil have en høj kvalitet i rådgivningen og gerne vil have det tæt på, hvor de bor, så de kan få det til at passe ind i en travl hverdag og for eksempel nå at komme til rådgivningsmøde, inden de henter børnene. Og jeg håber også, at jeg er her i mange år. De langvarige kundeforhold var noget af det, jeg rigtig godt kunne lide i mit tidligere job, og det ser jeg frem til også at få skabt her hen ad vejen”. ¢

i3HUDDLE reinvents the meeting experience.

Genfortolk måden du holder møder på

i3huddle er touchskærm, pC og trådløs præsentationsværktøj i én samlet løsning - gå til skærmen og tegn, skriv, notér og kommentér. Brugervenlig og intuitiv teknologi, der styrker kommunikationen og samarbejdet i mødelokalet, så du kan koncentrere dig om at gøre dit job.

find din nærmeste i3huddle forhandler på i3-distribution.dk eller scan koden.

i3-distribution Scandinavia A/S · lollandsvej 16 · 5500 middelfart · t 66 10 90 30 · info@i3-distribution.dk

Mag Finans_i3_0416_v2.indd 1 11-04-2016 13:37:19

FINANSIEL FORSTÅELSE FINANSApril 2016

Skal alle betale til ATP?Spørgsmålet bliver hængende længe i luften i 9.

c’s klasselokale på Skolen Ved Tuse Næs i udkanten af Holbæk. Det er onsdag den 15. marts, og Penge-ugen er i fuld gang.

Oppe ved tavlen står Karina Skovgaard og Kri-stina Vorregaard, privatrådgivere fra Danske Banks filial i Holbæk, som har sagt ja til opgaven med at undervise de 16 elever i klassen en time i emner som budget, ÅOP, renter, digital sikkerhed, og hvad det der ATP-bidrag, der står på lønsedlen, betyder.

”Da vi gik i skole, var der ingen undervisning i emner som dette, men der var heller ikke noget, der hed sms-lån og kviklån”, siger Karina og Kri-stina, der er henholdsvis 35 og 38 år, til Magasinet Finans, efter at undervisningen er overstået.

Sms-lån og andre smarte finansieringsløsninger er sammen med et stærkt begær efter at eje dyre og moderigtige smartphones, computere og tøj en del af årsagen til, at 50.000 unge i dag står registreret som dårlige betalere i Danmarks største skyldner-register, RKI. Det tal er for højt, og der er kun én vej ud af gældsfælden, og det er undervisning og vi-den, mener Finansrådet, som står bag Pengeugen i

Unge skal væk fra gældsfælde

50.000 unge står registreret som dårlige betalere i RKI, og det tal skulle meget gerne blive mindre fremover. Privatrådgiverne Karina Skovgaard og Kristina Vorregaard fra Danske Bank i Holbæk gjorde en indsats, da de tog ud og underviste 9.-klasseselever i økonomiAF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: NANA REIMERS

sam arbejde med Danmarks Matematiklærerforening og med støtte fra blandt andet Finansforbundet. Over 21.000 elever i 7.-9. klasse fordelt på 642 sko-ler var tilmeldt årets udgave af Pengeugen, hvor omkring 600 bankfolk underviste i en eller flere timer – heriblandt Karina og Kristina.

Men er det pengeinstitutternes opgave at lære unge om, hvordan de lægger et budget og gen-nemskuer, hvilke lånetilbud der er dyre og billige?

”Det bør primært være noget, man får med sig fra sine forældre. Men jeg tror, der er stor forskel på, hvor meget voksne taler budget og økonomi med deres børn, så det er rimeligt, at opgaven i dag løses i fællesskab mellem skolen, pengeinsti-tutterne og forældrene. Det er jo også i samfun-dets interesse og i bankernes interesse, at unge ved noget om økonomi, så de ikke gældsætter sig vold-somt og får ødelagt en stor del af deres tilværelse af det”, siger Kristina, der har været privatrådgiver i Danske Bank i Holbæk i knap seks år.

”Det er vigtigt, at de unge får det med at lægge et budget ind under huden og lærer at tilpasse de-res udgifter til deres indtægter”, tilføjer Karina, som

20

FINANSApril 2016 FINANSIEL FORSTÅELSE

begyndte som privatrådgiver i Danske Bank i Holbæk for tre måneder siden efter i nogle år at have været i Realkredit Danmark.

I klasselokalet skiftede de to mellem at un-dervise ud fra det materiale, som der er særligt udarbejdet til Pengeugen.

”Det var spændende at prøve at undervise, og jeg synes, det var en god oplevelse”, siger Ka-rina, efter at timen er slut.

Animationsfilm om digital sikkerhedSom noget nyt blev der i årets Pengeuge foku-seret på digitalisering og sikkerhed på nettet.

Fire korte animationsfilm fortæller på under-holdende vis de unge om, hvordan de bedst sik-rer sig mod snyd og svindel på nettet, og hvad de skal huske, når de bruger NemID, digital post eller handler på nettet.

Denne del af undervisningen fanger i højere

grad interessen hos eleverne i 9. c på Skolen Ved Tuse Næs end Kristina og Karinas gennemgang af renter, ÅOP og budget.

Det kommer tydeligt til udtryk de sidste tyve mi-nutter af lektionen, hvor eleverne i tre hold skal spille jeopardy mod hinanden og svare på en række udsagn i kategorierne: Budget, Løn og Skat, Op-sparing, Lån og Pas på Pengene. Udsagn, som Ka-rina og Kristina har været inde på i den forudgå-ende undervisning.

Sidstnævnte kategori, som henviser til spørgs-mål om digital sikkerhed, er mest populær, men i det hele taget træder de 15-årige her i karakter og viser, at de har hørt efter. Blandt de 25 spørgsmål er der kun to, der bliver svaret forkert på.

Og efter længere tids betænkning bliver der sva-ret rigtigt på spørgsmålet: Skal alle betale til ATP?

Nej, det gælder kun personer, der er fyldt 18 år. ¢

Kristina Vorregaard (til venstre) og Karina Skovgaard er glade for, at de prøvede sig af som undervisere.

Hver 20. ung er fanget i gældsfælden50.000 eller hver 20. ung i Danmark er fanget i gælds-fælden og registreret som dårlig betaler i Danmarks største skyldnerregister RKI, oplyser Finansrådet, der står bag Pengeugen. Samlet set misligholder de unge gæld for knap 1,4 mia. kr. Tal viser, at det især er til in-formation og kommunikation, herunder teleselskaber, at de unge skylder penge. Her løber det samlede beløb op i 300 mio. kr. Mere end hver tredje anmærkning til RKI kommer fra en informations- eller televirksomhed.

21

22 LØN FINANSApril 2016

Finansforbundets lønberegner har nu et år på bagen. Den er netop blevet forfinet, justeret og opdateret med de nye-ste løntal og tal for lønudviklingen i det seneste år. Tallene er baseret på 16.152 besvarelser på en spørgeskemaunder-søgelse foretaget blandt medlemmerne i februar 2016. Her-med finder du lønoplysninger, der er så tæt på din egen in-dividuelle lønmodtagerprofil, som man kan komme med en model, og du har et suverænt redskab, der klæder dig på til din næste lønsamtale.

Mere end halvdelen af Finansforbundets medlemmer har brugt lønberegneren i det forløbne år. Er du ikke blandt dem, bør du skynde dig ind på Finansforbundet.dk/loen.

De 16.152, der har deltaget i undersøgelsen, og som har anmodet om det, vil modtage et løntjek, der afslører, om de får en løn i overensstemmelse med deres profil.

Ved hjælp af drop down-bokse kan du få et billede af dig selv som lønmodtager i den finansielle sektor i 2016. Du skal blandt andet angive, hvilken del af den finansielle sektor du arbejder i, din jobfunktion, din uddannelse, hvor i landet du er ansat, din arbejdstid, din alder, og om du har ledelsesan-svar. Når du har udfyldt boksene, giver modellen dig en over-sigt over, hvad lønnen er for lige præcis det, du har at byde på. Du får angivet både en medianløn, et øvre og et nedre kvartil. Medianlønnen angiver, hvad personen, der ligger lige præcis i midten af en given mængde, får. Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 pro-cent højestlønnede, mens nedre kvartil modsvarende viser, hvad du kan nøjes med, hvis det er nok for dig at ligge blandt de 25 procent lavestlønnede. Oversigten kan du printe ud.

Detaljeret beregningsmodel”Vi har skabt en meget detaljeret beregningsmodel, hvor vi har medtaget så mange parametre, at ethvert medlem kan finde sig selv. Brug beregneren som et godt og solidt ud-

gangspunkt, men du skal selvfølgelig stadig overveje, om du har noget helt særligt at byde på, der kan legitimere kravet om nogle ekstra lønkroner, for selvfølgelig er enhver med-arbejder unik med sit helt eget karriereforløb og personlige egenskaber, så man kan aldrig skabe en beregningsmodel, der dækker alle 100 procent”, siger Finansforbundets chef-økonom, Klaus Mosekjær Madsen.

Finansforbundet har med lønberegneren fået et godt værk-tøj, der giver overblik over løndannelsen i sektoren. Den gi-ver også et præcist indblik i lønudviklingen blandt forskellige grupper, så Finansforbundet med den i baghånden kan stå som garant for, at alle i sektoren får en fornuftig lønudvikling.

”Det er en model, der er i stand til at generere detaljerede oplysninger på baggrund af de data, som blev indtastet af de mange medlemmer, der har besvaret lønundersøgelsen”, si-ger Klaus Mosekjær Madsen.

Tæt på digStyrken ved lønberegneren er, at den er så detaljeret, at du kan finde noget, der er meget tæt på din egen profil, men at den også viser overordnede mekanismer i løndannelsen

FÅR DU DET DU SKAL HAVE?

Med Finansforbundets lønberegner får du et stærkt redskab til at vurdere, om din løn matcher markedsprisen, og du får et argument på hånden, når du skal forhandle lønAF ELISABETH TEISEN

Illus

trat

ion:

Mor

ten

Voig

t

Goder ud over lønnen• Fri bil• Abonnement på aviser/tidsskrifter• Betalt medielicens• Kontingenter til foreninger og lignende• Betalt internetforbindelse og/eller mobilt bredbånd• Fri (mobil)telefon• Faglige kontingenter betalt• Hjemme- eller bærbar pc og/eller tabletcomputer, som kan bruges hjemme• Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants)• Mulighed for personalelån• Wellnessordning (for eksempel massage, fysioterapi eller lignende).

23FINANSApril 2016 LØN

Region Månedsløn inkl. bonus MedianRegion Hovedstaden 42.686 Region Midtjylland 39.731Region Nordjylland 39.340 Region Sjælland 40.448Region Syddanmark 39.340

Uddannelse Månedsløn inkl. bonus MedianBachelor- og diplomuddannelse (fx HA, HD 2. del, IT-diplom) 44.319 Erhvervsuddannelse (fx finansuddannelse, elev eller lærling, edb-assistent, assurandør) 39.500Folkeskole (7.-10. klasse) 34.000Gymnasial uddannelse (fx student, HTX, HHX) 39.000 Kort videregående uddannelse og akademiuddannelse (fx HD 1.del, Finansøkonom, Datamatiker) 39.700 Lang videregående uddannelse (fx kandidatuddannelse fra universitet, masteruddannelse, mv.) 47.560

Udvalgte stillingskategorier Median Kundebetjening og kassererarbejde 30.426 Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling 34.151 Kontor- og sekretærarbejde 34.304 Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling 37.707 Privatkunder - direkte rådgivning 38.000 Lønadministration 39.757 Erhvervskunder - direkte rådgivning 45.000 Pensionsrådgiver 45.000 Analytikerarbejde 45.601 IT og forretningsprocesser 46.591 Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue 48.110 Rådgivning af storkunder og private banking 48.842 Salg af skadesforsikring privat 48.902 IT - Systemudvikling/Arkitektur 50.000 HR, personaleudvikling og uddannelse 51.114 Handel med værdipapirer og valuta (dealer) 52.204 Filialchef/filialdirektør 56.000 Salg af skadesforsikring større erhverv 91.958

(Kilde: Finansforbundets lønundersøgelse 2016)

i sektoren.Derfor kan lønundersøgelsen også bruges til at vise en

række generelle forhold og tendenser i sektoren. Man kan blandt andet udlede, at det betaler sig at tage en uddannelse. For medarbejdere med en lang videregående uddannelse ud-gør medianlønnen 47.500 kroner, mens medianlønnen for medarbejdere med en kortere videregående uddannelse er 39.700 kroner. Alle tal i lønberegneren er angivet som løn inklusive bonus, men eksklusive arbejdsgiverens pensionsbi-drag og eksklusive ferietillæg. Geografi spiller også en væsent-lig rolle. Hvis man arbejder i hovedstadsregionen, bliver man bedre betalt end i de øvrige regioner. Arbejder man i Køben-havn og omegn, er medianlønnen 42.700 kroner, mens den i de øvrige regioner ligger tæt på 40.000 kroner.

Der er også flere penge i at være rådgiver for erhvervs-kunder end for privatkunder. Og endnu højere månedsløn

får dealerne, der handler med værdipapirer og valuta. Hvis man tager et udsnit af disse jobfunktioner, er medianløn-nen henholdsvis 38.000 kroner for privatkunderådgiveren, 45.000 kroner for erhvervskunderådgiveren og 52.200 kro-ner om måneden for dealeren.

Ser man på andre stillingstyper, ligger medianlønnen for kontor- og sekretærarbejde på 34.300 kroner om måneden, mens analytikere får 45.600 kroner om måneden. Endnu bedre giver det at sælge skadesforsikringer til landbruget. Her er ligger medianlønnen på 70.700 kroner.

I lønberegneren finder du også en oversigt over frynsego-der. Meget få har fri bil, til gengæld har rigtig mange adgang til for eksempel personalelån.

Rigtig spændende bliver det, når vi i næste nummer af Fi-nans kan afsløre, hvordan lønstigningerne fordeler sig, og om de holder trit med inflationen. ¢

Hvad er en medianløn?

Medianlønnen viser, hvad den midterste person tjener, hvis man stiller alle op på række efter løn. Har vi for eksempel tre person-er, som tjener henholdsvis 30.000, 40.000 og 60.000 kroner om måneden, så er medianlønnen 40.000. I lønstatistik bruger man som regel median i stedet for gennemsnit, fordi medianen ikke bliver påvirket af meget høje eller meget lave værdier. I eksemplet er medianlønnen altså 40.000 kroner, uanset hvad den højeste og laveste løn præcis er.

Illus

trat

ion:

Mor

ten

Voig

t

KLUMME24

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker fra Incepcion i London.

AF NIELS ELMARK

FINANSApril 2016

for deres mobil, og alle butikker, som accepterer Alipay, popper op på skær-men. Alt, hvad brugerne foretager sig i udlandet, foregår på Alipay-platfor-men, og hvis de lokale handlende ikke er synlige, går turisterne forbi butikken.

Om fire år taler vi om 234 millioner kinesiske turister: ”Det er som at flytte et helt land, hvilket gav os inspiratio-nen”, sagde Peng.

Der er noget vidunderligt ungdom-meligt og samtidig urgammelt kinesisk over Alipay, og efter mit møde med Peng fik jeg fat i selskabets udviklingschef, Alice Zhan, for at høre, hvad kinesere i Europa egentlig drømmer om.

”Mener du mig personligt? Det har jeg ikke tænkt over, men nu du spørger, så tror jeg, jeg drømmer om at se hele verden sammen med Alipay! Det er i øvrigt morsomt, du spørger, for vores grundlægger, Jack Ma, siger, at vi alle skal have en drøm”, sagde Zhan.

Da Alibaba blev lanceret på New Yorks børs, havde Alibabas medarbejdere en T-shirt på, hvorpå der på brystet stod:

Kinesernes betalings- system Alipay er på vej til Europa; med sig bringer det 117 millioner nye købestærke kunder, en ny virksomhedsfilosofi fyldt med drømme og tro på lykke, som vi i Danmark godt kan tage ved lære af.

I sidste uge stiftede jeg bekendtskab med verdens ”rising star” inden for be-taling: Alipay, en asiatisk gigant, som tripper i det globale betalingsmarkeds kulisse og endnu ikke har gjort væsen af sig uden for Kina, men det har man tænkt sig at lave om på.

Det fortalte Sabrina Peng, præsident for Alipay, verdens største betalingsfor-midler med 450 millioner kunder og 175 millioner daglige transaktioner. Sabrina Peng og Alipay var i Køben-havn med det flyvende fintech-cirkus Money20/20, der gav danske finans-folk en unik chance for at møde alle de globale disrupters, der er værd at møde inden for ”international payment”.

Jeg er fascineret af Sabrina Peng. Hun vævede ikke frem og tilbage, men gik direkte til biddet: ”Forretninger i Europa behøver ikke et nyt betalingssy-stem, de behøver nye kunder, og dem kommer vi med. Hvert år drager 117 millioner kinesere ud i verden med 165 milliarder dollars på lommen, og de vil allerhelst betale med Alipay. Så hvis europæiske virksomheder accep-terer vort betalingssystem, får de også nye købestærke kunder”.

Jeg tror ikke, mange hotelkæder, restauranter og luksusbutikker siger nej til Sabrina Peng. I februar med-delte eksempelvis Uber, at selskabets en million chauffører over hele verden vil modtage Alipay, på trods af at Ali-pay har sin egen konkurrerende taxi-tjeneste og har investeringer i Ubers værste konkurrent, Lyft; med udsigten til 117 millioner kunder forsvinder de fine fornemmelser.

Alipay er en ”lifestyle platform”; når kineserne lander et nyt sted, tænder de

”Man er nødt til at have en drøm!” og på ryggen: ”Hvad hvis den går i opfyldelse?”

I en uddybende kommentar sagde Jack Ma, at for mange unge mangler en drøm, for når man har tillid, er ver-den enkel, men uden tillid er den kom-pliceret.

Alibaba er blandt verdens førende virksomheder og dybt overtroisk: 8 er kinesernes lykketal, som udtales ba, så Alibaba betyder lykke lykke. Er 8 vig-tigt for alle kinesere? Åh ja, de olympi-ske lege i Beijing startede den 08.08.08 klokken 08.08, og Jack Ma startede sit børsroadshow den 8. september.

Alipay holder til i London i det nye finansdistrikt Canary Wharf på Level 28, forstås!

”8 betyder held, men 28 betyder dobbeltheld”, sagde Alice Zhan og lo. ”Men nu er min afdeling flyttet til en ny adresse i London. Her er gadenum-meret 128, og det betyder det samme, masser af held!”

Jeg kan godt lide kineserne. De er et frisk pust i Europa. Men tag ikke fejl: De er her ikke for at forære no-get væk. Uden at kende selskabets in-derste drøm kunne jeg godt mistænke dem for at ville have nogle af vores penge også, når de nu engang bliver etableret her.

Men så synes jeg også, at vi i Dan-mark skal spille med. Vi skal gå ind på den internationale scene med vore egne store drømme og arbejde for, at heldet følger os, for hvad nu hvis drøm-mene går i opfyldelse?

Man er nødt til at have en drøm

HD i Finansiel Radgivning er en fleksibel er-hvervsøkonomisk uddannelse pa bachelorni-veau. Uddannelsen er baseret pa, at den kan gennemføres samtidig med at du har et job. I løbet af uddannelsen vil du tilegne dig en lang række unikke kompetencer som gør dig i stand til at udføre dit nuværende job med langt større effektivitet og sikkerhed. Samti-dig er det ogsa en uddannelse, der gør dig klar til nye udfordringer og karrierespring.

Der undervises i følgende fag:• Investeringsradgivning• Skatteret og juridisk metode• Styring af finansielle virksomheder• Ledelses- og organisationsudvikling• Projektledelse• Finansielle virksomheders produkter og services

En HD i Finansiel Radgivning giver dig de færdigheder og kompetencer, som en radgiver i en finansiel virksomhed bør have. Du lærer at perspektivere dit arbejde og vil være i stand til at fremlægge forslag og tage beslutninger, hvor alle relevante aspekter er inddraget.

Pa studiets afsluttende del arbejdes der endvidere med en lang række ledelsesmæs-sige udfordringer, samt værktøjer og metoder til løsning af disse.

Undervisning i Aalborg, Aarhus og Rungsted.

INFOMØDEAALBORG

17. MAJ KL. 17Aalborg Universitet,

Fibigerstræde 2,9220 Aalborg Ø

- lokale 29

www.hdfr.dk

Din fremtid,dine kompetencer.

- det begynder med en HD

HD 2. DEL - FINANSIEL RÅDGIVNING BENTE CHRISTIANSEN BENTEC@BUSINESS.AAU.DK TLF. 99 40 80 03

Kontakt

STUDIESTARTSEPTEMBER 2016- ANSØGNINGSFRIST1. AUGUST 2016

INFOMØDERUNGSTED

9. MAJ KL. 17Forsikringsakademiet,

Rungstedgaard,Rungsted Strandvej 107,

2960 Rungsted Kyst

INFOMØDEAARHUS

12. MAJ KL. 17Erhvervsakademi Århus,

Sønderhøj 30,8260 Viby J

HDFR FINANSIEL RÅDGIVNING

Fleksibel HD-uddannelse i Rungsted, Aarhus og Aalborg

26 FINTECH FINANSApril 2016

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), åbnede bal-let i Bella Center mandag d. 4. april ved 11-tiden efter et lyd- og lysshow, der mindede om noget fra en technofest og væk-kede de, der ikke var vågnet helt endnu.

Han lagde i sin åbningstale ikke skjul på, at konferencens tilstedeværelse i København er et stort plus for hovedstaden og Danmark generelt.

”Dette er en kæmpe mulighed for København og Dan-mark. Vi har stort fokus på små virksomheder og start ups og arbejder på at skabe de bedste muligheder for fintech. Kø-benhavn har potentiale til at blive fintechcentrum i Skandi-navien, så stor tak til Money20/20, men også til danske spon-sorer og partnere”, sagde Frank Jensen efter at have oprid-set de mange fortrin, København har.

Netværk i fokus – også for danskerneDen mandag skal man registreres i foyeren, modtage sit hals-bånd med navn og virksomhed og helst også aflevere sin jakke i garderoben, inden man får lov at bevæge sig ind til alt ståhejet.

Inde i den store hal står et mylder af sofaer, strandstole og puder med Money20/20’s eget logo, og borde og stole i barhøjde. Ved et af dem sidder to mænd og to kvinder. Det lyder til, at de er ved at planlægge, hvem de skal udveksle vi-sitkort med i løbet af messen.

Det summer generelt af networking i hele Bellacenteret.

Både ved kaffeautomaterne, men også ved de store bøtter med slik, hvor deltagerne kan blande en lille pose med guf til at holde energiniveauet oppe en hel dag med mange op-læg og debatter. Flere deltagere har endda svært ved at svare på, hvilke oplæg de skal høre, fordi uddelingen af visitkort er hovedårsagen til, at de er kommet til Danmark.

Mulighederne for ’at netværke’ var Anette Broløs, direk-tør i CFIR, også opmærksom på, da Magasinet Finans tilbage i februar spurgte hende om fordelene ved konferencen.

”Konferencen giver en fantastisk mulighed for både at syn-liggøre de danske løsninger på betalingsområdet og at udvikle internationale kontakter på fintech området. Money 20/20 har stort fokus på nye finansielle udbydere og løsninger – og dermed et oplagt mulighed for at fortælle om de initiativer, der allerede er taget på fintech startup området”, sagde hun.

Stor mulighed for danske virksomhederPå grund af Money20/20 har rigtig mange udenlandske virk-somheder besøgt København, og det er der kommet nogle investeringsaftaler ud af fortæller Marianna Lubanski fra Co-penhagen Capasity, den erhvervsdrivende fond, som arbej-der på at trække udenlandske investorer og virksomheder til Greater Copenhagen-regionen.

”Vi har kortlagt, hvilke der kunne have muligheder på det danske marked. Vi inviterede til investorseminar, og det viste sig, at der er fire til fem virksomheder, som øn-

Så kom Danmark på verdenskortet

Verdens største fintechkonferencen Money 20/20 er for første gang blevet afholdt i Europa i dagene 4.-7. april, nemlig i Bella Center i København. I alt deltog 3.750 personer fra 70 forskellige lande i messen i København. 71 af talerne på messen hedder Chris, og der er blevet drukket omkring 6.000 liter kaffeAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN, BIRGITTE AABO, BERIT VILLADSEN OG CARSTEN JØRGENSEN FOTO: CHRISTOFFER REGILD

“Find your way, and change fast. Agilitet er meget nødvendigt i usikre tider. Der er ingen steder, du kan læse dig til, hvordan en bank skal udvikle sig. De forskellige banker er nødt til at finde ud af, hvad der virker for dem.”RENÉ STEENVOORDEN, CIO, RABOBANK

“Tidligere sagde startups: ‘We are going to eat the banks’. Nu spiser vi frokost sammen. De har set, at vi kan skabe stor værdi sammen.” ANDREAS KUBLI, UBS

“Bankerne har meget vanskeligt ved at starte fra bunden. Der er en masse kultur og arv, der skal gøres op med. Organisationen skal give sig, og det er vanskeligt, for de har deres traditioner og mønstre, som er svære at bryde” ANNE BODEN, STARLING BANK

••

27FINANSApril 2016 FINTECH

28 FINTECH FINANSApril 2016

sker at åbne i København og dermed også ansætte folk”, si-ger Marianna Lubanski.

Copenhagen Capacity har desuden matchet en del danske virksomheder med udenlandske virksomheder.

”Det er gået over al forventning. Så ud over den omsæt-ning, som København har ved, at så mange mennesker be-søger København, så er der også kommet konkrete investe-ringssager ud af det”, siger hun og fortsætter:

”Selvom vi efter en kortlægning af Københavns mulighe-der som nordisk fintechcentrum så, at København måske ikke var stærkt nok et marked endnu, virker det alligevel til, at der her er masser af potentiale for fintechvirksomheder”.

Samarbejde frem for konkurrenceOgså Jan Sirich, Head of Experimentation & Learning i Di-gital Banking i Nordea, ser meget positivt på Money20/20’s besøg i Købehavn.

”For dansk fintech og danske start ups er det et utroligt vigtigt signal, at konferencen fandt sted i København. Mange virksomheder og personer, der har været tilstede, vil associere København med fintech, og det har en forstærkende effekt for Norden”, siger han og tilføjer:

”Jeg synes, at vi har meget at være stolte af i Danmark og i Norden på hele startup og fintech området, som bestemt er i vækst”.

Derudover mener Jan Sirich også, at retorikken omkring fintech har ændret sig, og at der i højere grad er fokus på samarbejde frem for konkurrence mellem banker og fin- techvirksomheder.

”Der er stor åbenhed overfor fintech ikke bare i Nordea, men i hele sektoren, og den åbenhed skal vi holde fast i. Jeg mener stadigvæk, at nøglen til succes i fremtiden er et sam-arbejde mellem fintech og de etablerede spillere”, siger han.

Ingen klar fintech-vinder endnuSelvom der på konferencen er stort fokus på, at banker og fintechvirksomheder skal samarbejde, er en anden diskurs også tydelig; bankernes måde af drive forretning på er for-ældet. Og de skal skifte kurs, hvis de vil overleve, for de er ved at blive overhalet af andre spillere.

Ekstra tydeligt bliver det i en af de timelange debatter med navnet ”What can banks learn from the fintech user experi-ence?”, hvor der indledningsvis bliver vist en film med titlen ”Hvis din pub var en bank”.

“Det eneste, der virker, er frygt. Frygten for at miste forretningen. Frygten for, at konkurrenter annoncerer nye innovative produkter, er meget effektiv i forhold til at få banken til at ændre sig selv.”MICHAL PANOWICZ, NORDEA

“Godt arrangement – størrelsen er tilpas. Der skal ikke flere deltagere med end der er nu. Money 20/20 vil helt sikkert fortsætte nogle år endnu. Men der mangler bedre muligheder for at netværke. Fx kunne man sætte numre på bordene i atrium, så man nemmere kan finde hinanden.”PETER OAKES, CEO OG GRUNDLÆGGER AF FINTECH IRELAND SAMT PIERRE F. SUHRCKE, MANAGING PARTNER I PREAG

29FINANSApril 2016 FINTECH

Blockchain er en gave til bankerneBlythe Masters, én af de store koryfæer i den fagre nye fintech verden, var én af dem, der kastede en særlig glans over Money 20/20 konferencen AF ELISABETH TEISEN

Blythe Masters har en helt exceptionel status, da hun er kommet til fintech-universet som entreprenør fra en hard-core lederstilling i J.P.Morgan, hvor hun i 1990’erne var én af pionererne bag de derivater, der senere fik så fa-tale konsekvenser. Det har dog ikke fået auraen omkring hende til at falme. Når Blythe Masters taler, lytter folk.

”Blockchain har potentialet til at reducere kapital-krav, reducere omkostninger, øge tempoet og øge kun-detilfredsheden. Og netop at reducere omkostningerne ved de finansielle transaktioner er en af tidens største udfordringer”, sagde Blythe Masters i Bella Center.

I april 2014 stiftede hun Digital Asset Holding. Et New York-baseret selskab, der skal hjælpe store finan-sielle aktører med at udføre deres transaktioner billi-gere og hurtigere ved at bruge blockchain-teknologien.

Ambitionen er ikke, som mange andre fintech-virk-somheder, at erstatte de traditionelle pengeinstitutter. Tvært imod er ambitionen at gøre de store mere leve-dygtige i et klima, hvor de lave renter og høje kapital-krav presser fortjenesten. Faktisk samarbejder JPMor-gan i øjeblikket med Digital Asset Holdings om appli-kationer, der skal smidiggøre lån og andre transaktio-ner på baggrund af blockchain.

Firmaer som Citigroup, Deutsche Börse og Depo-sitory Trust & Clearing Corporation ud over JPMorgan har skudt penge i Digital Asset Holding, og firmaet har netop offentliggjort samarbejdsaftaler med Accenture, PWC og Broadbridge om at tilbyde blockchain-tekno-logien til deres kunder. Den seneste nyhed er, at ASX, den australske børs, har indledt et testprojekt sammen med Digital Asset Holding, der skal flytte al værdipa-pirhandel og afvikling i Australien over på blockchain. Alt sammen indikationer på, at elefanterne i branchen rykker og tror på den nye teknologi.

”Ja, der er stadig udfordringer, men de er i proces med at blive løst. Jeg tror, teknologien vil blive taget i brug for alvor i løbet af et par år, selvom det måske vil tage fem-ti år, inden den er mainstream”.

Og lykkes det, vil besparelserne blive store: 5-10 pct. på kort sigt og langt mere, når blockchain eller lignende er fuldt implementeret, vurderede Blythe Masters. ¢

I filmen er det blandt andet næsten umuligt for en kunde at bestille en øl, fordi ekspedien-ten er nødt til at viderestille ham til deres ’Beer department’, fordi hun ikke selv er i stand til at skænke den.

”Der er endnu ikke en klar vinder indenfor fintech. Der er ikke noget start up, der dominerer markedet. Jeg tror, der vil gå tre til fem år, før vi ser, hvem vinderne er. Banken vil fade væk, må-ske vil de stadig være der, men i baggrunden”.

Sådan udtrykker René Steenvoorden, CIO i Rabobank, det i sit oplæg ”Leadership in ban-king: The CIO diaries”. Han glatter dog lidt ud.

”Bankerne eksisterer stadig, vi er ikke på vej væk. Men man er nødt til at bruge sin kapital på en ny måde. Og virksomheder er nødt til at have en CIO, der understøtter innovation. Man skal bruge mindre tid på kontoret og mere tid sammen med kunderne, og det er CIO’s ikke vant til”, sagde han. ¢

“Traditionelle bankers forretningsmodeller bliver disrupted og udfordret. Men de rykker sig ikke hurtigt, for det er de ikke i stand til. Jeg har lært en meget vigtig ting: Du kan ikke kopiere kultur.”MARK MULLEN, CEO I ATOM – NYETABLERET BANK-APP – FRA NORDENGLAND

Investorer, iværksættere, bankfolk, it-folk og etablerede fintech-firmaer havde travlt med at suge ny viden til sig og til at netværke.

30 ARBEJDSLIV FINANSApril 2016

Søg mindre mening med jobbetDu gør dig sårbar, hvis du som ansat lægger for meget mening og identitet i dit arbejde, mener ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup. I en ny bog gør hun også op med den anerkendende og familiære ledelsesstil, som er udbredt herhjemme

”Mening med jobbet betyder mest for mig”Mia Thoning, 46 år, fem år i Nordea, de seneste to år som Key Account Manager hos Nordea Finans:

”Mening med jobbet var noget af det, jeg lagde mest vægt på, da jeg blev tilbudt forfremmelse for to år siden – at jeg kunne se mig selv i det og kunne se, hvad jeg kunne gøre for banken i den rolle.Jeg sidder med store part-nerskabsvirksomheder og arbejder med butikschefer og medarbejdere – med fokus på, hvordan de kan ændre deres tilgang til kunderne for at sælge mere. Mit arbejde handler altså meget om at flytte folk og ændre deres vaner, og når jeg lykkes med det, giver det mening.Det er også vigtigt, at ledere er opmærksomme på medarbejderne, og hvordan de har det – det er bedst for banken, for så opmuntres du til at yde og præstere mere og være mere opmærksom”.

ringen, og der har den ikke noget at gøre. For det handler jo i erhvervslivet om at indgå en kontrakt mellem en medarbejder og et kom-mercielt foretagende, som er sat i verden for at tjene penge. Hvis man blander for mange følelser ind i det, risikerer man, at det giver bagslag. Det ved om nogen de ansatte i finans-verdenen efter den choktur, de har været på”, konstaterer Charlotte Mandrup.

Hun henviser til, at et job i finanssektoren har udviklet sig fra at være et job nærmest på livstid til en noget mere ustabil beskæftigelse.

”Hvis man som ansat har investeret sig fuldt i et job, kan det slå meget hårdt, når man mi-ster sit arbejde. Det er bedre for både ansatte og arbejdsgivere at have rene linjer og lade være at blande det hele sammen. Det betyder ikke, at du som ansat ikke skal engagere dig i dit job, men du skal gøre det på en profes-sionel måde: Gå på arbejde og pas det, men lad være at tage det med hjem, beskæftig dig med noget andet i din fritid. Så er risikoen for at blive syg af dit arbejde betydeligt mindre”.

Med syg tænker hun især på stress, mere præ-cist på, at den enkelte slipper for at være bange:

”Vi siger, at vi bliver stressede, men det er et underligt begreb. Det handler mest om, at

”Hvad er meningen med det hele?” Spørgsmålet har altid optaget menneskehe-

den, og i dag har mange fundet svaret i arbejdet. For mange, hvis man spørger Charlotte Mandrup. Hun er ledelsesrådgiver og opfordrer os til at søge tilbage til det, vores forældre og bedstefor-ældre praktiserede – de fandt den mere eksisten-tielle mening med tilværelsen uden for jobbet.

”Min bedstefar var eksempelvis stolt af at kæmpe for fædrelandet, mens min far fandt mening i at kæmpe for fagbevægelsen. Det blev ikke forventet, at meningen skulle ligge i arbej-det ud over den indlysende – det brødføder fa-milien, og man bidrager til et fællesskab med sin arbejdskraft”, siger Charlotte Mandrup, som er aktuel med bogen ”Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme”.

Fuld af følelseOg følelser er der mange af, når erhvervslivet søger vidensarbejdere. Det aflæses nemt af jo-bannoncerne, der efterspørger lidenskab, pas-sion, ildsjæle – og hjertet på rette sted, det sid-ste i en annonce efter kunderådgivere til Arbej-dernes Landsbank.

”Tidens jobannoncer er forførende. Det er, som om markedsføringen er flyttet ind i rekrutte-

AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: LES KANER

31FINANSApril 2016 ARBEJDSLIV

”Når jobbet giver mening, giver man sig mere”Jenny Sjöström, 34 år, har arbejdet i syv år i banksektoren, herunder fire år i Danske Bank, hvor hun arbejder som specialist og projekt leder inden for produktudvikling:

”Som jeg ser det, er det en win-win for arbejdsplads og ansatte, når jobbet givet mening, for man engagerer sig mere, giver sig mere. Ikke alle har selvfølgelig mulighed for at have et job med mening, men hvis det er muligt,

skal man da gå efter det – vi lever kun en gang.For mig giver det mening at gøre en positiv forskel og udvikle mig som men-neske på arbejdet. Det motiverer mig at få sparring, og jo mere anerkendende tilgang ledelsen har, des bedre, synes jeg. Man skal behandle hinanden som mennesker, ikke som maskiner, og det forhindrer ikke, at vi samtidig er profes-sionelle i vores tilgang til hinanden og arbejdet”.

Vi bærer rundt på en ængstelse, og den kan vi lette på med en anden indstilling til arbejdet. Vi bliver mindre sårbare af ikke at lægge meningen dér”, mener Charlotte Mandrup.

vi bliver syge af at være bange. Bange for ikke at nå et møde eller en deadline, bange for at miste vores job. Vi bærer rundt på en ængstelse, og den kan vi lette på med en anden indstilling til ar-bejdet. Vi bliver mindre sårbare af ikke at lægge meningen dér”.

Omklamring, nej takCharlotte Mandrup har selv tidligere bakket op om den anerkendende ledel-

sesstil, som hænger sammen med kra-vet om mening, men hun vurderer, at den har taget overhånd:

”Der er skabt en forventning hos medarbejderne om, at de skal have an-erkendelse hele tiden og bekræftes i, at det, de beskæftiger sig med, er me-ningsfuldt. Det er ikke nok at hugge sten, alle vil bygge en katedral, og det fungerer ikke”, siger ledelsesrådgive-ren, som også tilråder et mere profes-

sionelt sprog mellem ledere og ansatte.”Det er ikke en leders opgave at

spørge ansatte, om de har haft en god weekend, og følge med i deres privat-liv. Det kan føles som omklamring af medarbejderne og er spild af ledelses-tid”, siger hun.

Hun oplever, at især mange mellem-ledere er pressede af den anerkendende kultur.

”De kan ikke se, hvordan de skal nå selv at være produktive og samtidig hu-ske at anerkende og motivere medar-bejderne i et væk – og det skal de hel-ler ikke. De skal give feedback og sætte rammerne, men ikke drage omsorg for medarbejderne konstant. Det er ikke nødvendigt”. ¢

32 INTERNATIONALTFINANSApril 2016

Af E

lisab

eth

teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

Europæiske og amerikanske banker vil skære 1,7 millioner job i løbet af det næste årti. Det er den dystre konklusion på en rapport udarbejdet af Citigroup, som bliver refereret i Financial Times.

Tabet af job, der svarer til en 30-pro-cents reduktion af de job, der aktuelt er i sektoren, skal ydermere ses på bag-grund af den nedgang på 730.000 job, Citigroups analyse anslår, at sektoren allerede har mistet siden glansperioden før krisen.

Nedgangen vil ske, i takt med at fin-tech-virksomheder gafler sig ind på flere og flere profitable forretningsområder, samtidig med at bankerne tager de nye tekno-logier til sig og mere bliver klaret online.

”I USA har investeringsbanker skåret en masse medarbejdere, mens konventionelle banker ikke har tilpasset sig i samme grad. I Europa har det ligeledes været småt med tilpasningen af antallet af medarbej-dere”, siger Ronit Ghose fra Citigroup til Finan-cial Times.

Citigroups research anslår, at kamp-pladserne primært er lån og betalinger. Lån stod for 46 procent af de 19 milliarder dollar privat kapital, som er flydt til fintech over de seneste seks år. Det næststørste

FINTECH VIL ÆDE 1,7 MILLIONER BANKJOB

Teknologisk tsunamiAlle de store engelske banker speeder kraftigt op for de tekno-lo-giske løsninger i disse år ifølge en artikel i Financial Times. Mobil-baserede løsninger, bank on the go, apps, stemmegenkendelse til at logge ind med mere og vid-eolinks er blandt nyhederne i de ellers traditionelle og konserva-tive engelske banker.

”Forventningerne til bankerne ændrer sig lynhurtigt, og vi bliver nødt til at være på pletten. Re-aliteten er, at kunderne forventer hurtigere og simplere adgang, hvor, hvornår og hvordan de ønsker det”, siger Richard Davies, chef for UK commercial banking i HSBC.

I 2013 blev 10 procent af virk-somhedskontiene hos HSBC åb-net online. Sidste år var det hal-vdelen.

I England falder antallet af besøg i filialerne drastisk. Over dobbelt så mange, som kiggede forbi filialen, loggede ind på deres app, og konsulentbureauet CACI vurderer, at antallet af filialbesøg i England vil falde til 268 millioner besøg i alt i 2020, mens der på mobile apps vil blive logget ind 2,3 milliarder gange.

Royal Bank of Scotland lukker ifølge avisen 50 filialer i løbet af de kommende måneder, ligesom Lloyds i samme tidsrum vil lukke 29 filialer som led i planen om over de næste tre år at lukke i alt 200 filialer.

Indtil videre er der annonceret 179 filiallukninger i år. I 48 tilfælde betyder det, at borgere må sige farvel til den sidste filial i byen.

Eliten i City of London er splittet i spørgsmålet om salget af London Stock Exchange (LSE), og følelserne er i kog ved udsigten til, at den 300 år gamle børs skal komme på fremmede hænder. Aktuelt er det buddet fra Deutsche Börse, der har

Fusionsplaner bringer følelserne i kog

gjort sagen til et stort debatemne på avisernes finanssider og i forskellige finansielle netværk. Hvis de to børser går sammen, er der skabt en af verdens største børser, og selvom mange prominente bankchefer og politikere holder fast på Londonbørsens betydning som selvstændig børs for City og Storbritannien som helhed, spår de fleste analytikere ifølge Financial Times, at vi

snart vil se den 300 år gamle institution synge sin svanesang.”Slip besættelsen af ejerskab og CEO’ens nationalitet. Se muligheden ved at være en del af en stor succesfuld gruppe”, siger en af fortalerne, Robert Swannell, der har en fortid i den finansielle sektor og nu er direktør for Marks & Spencer.

30 procent af de nuværende bankjob kan forsvinde de næste ti år, spår rapport fra Citigroup

område er betalinger, som tegner sig for 23 pro-cent af investeringerne i fintech.

Det er to særligt profitable områder for bank-erne, som det vil gøre ondt at miste i en peri-ode, hvor de lave renter i forvejen gør det svært at tjene penge.

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

JOB & KARRIERE34 FINANSApril 2016

Mentor skubbede karrieren på ret kurs

”Kunne du tænke dig, at jeg blev din mentor?”Christoffer Riis Jensen var ikke længe om at takke

ja, da han i 2011 fik tilbuddet af Kurt Immanuel Ped-ersen, der dengang var erhvervschef i Nordea.

”Det var en naturlig udløber af, at vi igennem nogen tid havde talt sammen om arbejdet som kolleger”, siger Christ-offer Riis Jensen, der dengang var investeringsrådgiver.

”Jeg har altid været fascineret af aktier og obligationer, så det var lidt af en drøm at få lov til at beskæftige sig med det. Min opgave var at kontakte potentielle og eksisterende kunder og gøre dem interesserede i at investere. Det var spændende, men du skal være helt på hver eneste dag, og du bedømmes på, hvor mange kunder det lykkes at skaffe”.

Det skabte ind imellem udfordringer, og den nu 38-årige Christoffer Riis Jensen havde stort udbytte af at vende sine tanker om arbejdet med den fem år ældre mentor.

”Han havde årtiers erfaring fra Nordea, som jeg, der kun havde været ansat i tre år, kunne læne mig op ad. Det var også vigtigt, at han var leder uden at være min leder – der er grænser for, hvad du vil drøfte med din chef, som også natuligt fokuserer på de mål, der er for hans medarbejder. Kurt havde ikke noget i klemme, men en dyb indsigt, som jeg kunne trække på i et fortroligt rum. Jeg fik tillid til ham og åbnede fuldstændig op”.

Mentorbegrebet har vundet stadig mere indpas herhjemme. Blandt dem, der har haft udbytte af at sparre med en leder, er Christoffer Riis Jensen fra Nordea. Henrik Blavnsfeldt fra Realkredit Danmark oplever også, at rollen som mentor giver ham nye inputAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Forklaringer og energiboostEksempelvis kunne Christoffer Riis Jensen få nye indfaldsvin-kler på, hvad baggrunden for ledelsesbeslutninger kunne være:

”Når der var procedurer eller ledelsesbeslutninger, jeg ha-vde opfattet på en bestemt måde, kunne Kurt med sin erfar-ing få mig til at se, at der kunne være en helt anden forklar-ing. Det betød, at jeg kunne komme af med tingene, så de ikke hobede sig op. Men det må ikke forstås, som om jeg kun bragte negative ting op, når jeg mødte min mentor. Vi har haft mange spændende diskussioner om arbejdets muligheder”, fortæller Christoffer Riis Jensen.

Mentoren gav ham også opmuntringer som: ”Bliv ved på den måde, så komme resultaterne”, og det gav investerings-rådgiveren et energiboost.

Ny karrierekursHan hjalp desuden Christoffer Riis Jensen til gradvist at erkende, at han burde ændre karrierekurs. Jobbet som inves-teringsrådgiver bragte ikke hans spidskompetencer og den MBA, han havde taget i USA, nok i spil. Derfor valgte han at vende tilbage til sin oprindelige jobfunktion i Nordea, man-agementpartner, en slags højre hånd for en leder i banken.

Christoffer Riis Jensen mødtes med sin mentor cirka en gang om måneden, indtil denne stoppede i banken for at blive selvstændig. Men de mødes fortsat indimellem, ligesom hans mentor i øvrigt stadig mødes med sin tidligere mentor.

”Jeg er meget glad for den sparring, jeg har fået og fort-sat får. Kurt har også fået noget den anden vej, blandt andet da han gik i gang med en EMBA, og jeg kunne give ham ind-spark, i forhold til hvad han skulle overveje i sine opgaver. Derudover har vores relation udviklet sig, så vi også er ven-ner. Så jeg regner bestemt med, at vi bliver ved med at ses”.

Dobbeltsidig gevinstI Realkredit Danmark har underdirektør Henrik Blavnsfeldt seks års erfaring med rollen som mentor, og hans oplevelse er også, at mentor og mentee kan have gensidigt udbytte af samtalerne.”Det var faktisk lidt en ahaoplevelse for mig i begyndelsen. Jeg havde en forestilling om, at jeg primært skulle tegne og fortælle, men det viste sig, at jeg også kunne blive positivt ud-fordret af mine mentees og få noget at reflektere over. Lærin-gen går begge veje”, fortæller den 55-årige underdirektør, der

Foto

: Mad

s Te

gler

s

35JOB & KARRIERE

har været ansat i Realkredit Danmark i 27 år, heraf 20 år som leder.

Han har blandt andet byttet me-darbejderundersøgelser med sine mentees, for at de kan se med friske øjne på resultatet og give hinanden input. En del af hans mentees er nemlig yngre ledere med personaleansvar. Andre er special-ister/akademikere, og i øjeblikket har han to mentees, hvoraf den ene er specialist fra Danske Bank.

Tilgængelighed og varighed”Jeg oplever det som en naturlig ting, at jeg deler ud af min erfaring. Ofte står yngre ledere i en situation, som jeg selv har gennemlevet. Men jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke bare skal øse af min erfaring, men lytte til, hvad den en-kelte har af behov. Inden vi mødes en gang om måneden, beder jeg derfor også mine mentees skitsere, hvad de gerne vil tale om”, fortæller han, der ikke indgår en mentoraftale med en person, som direkte eller indirekte refererer til ham.

”Det er en vigtig forudsætning for at opbygge en tillidsfuld relation, hvor man kan drøfte alle arbejdsrelevante emner i fortrolighed”.

FINANSApril 2016

Før Henrik Blavnsfeldt indgår en mentoraftale, mødes han med den kommende mentee over en kop kaffe, så begge parter har mulighed for at vurdere, om der er basis for flere møder.

”Selv om jeg aldrig har oplevet, at det ikke derefter er blevet aftalt at mødes igen, er det godt at have den indgang. Det giver mulighed for, at begge helt legitimt kan trække sig, hvis det ikke tegner rigtigt, for så er der jo ingen grund til at bruge hinandens tid”.

Det er forskelligt, hvor længe mentorforløbene varer, men omkring et år er ikke usædvanligt. Typiske emner, der kom-mer på bordet, kan være, hvordan menteen kan udvikle sig fagligt og karrieremæssigt, og hvordan konkrete udfordringer i arbejdet skal tackles, eksempelvis i personalesager.

”Det kan være lidt vanskeligt at afslutte forløbene, for man engagerer sig jo og kommer tæt på hinanden, man kan blive ved med at få udbytte og interessante samtaler ud af møderne. Derfor bliver det ofte ved over en længere periode, hvor der bliver stadig længere mellem møderne. Nogle har jeg aldrig sluppet helt, blandt andet har jeg stadig kontakt til min aller-første mentee, som nu er i en anden virksomhed”. ¢

”Jeg er meget glad for den sparring, jeg har fået og fortsat får”, siger Christoffer Riis Jensen, der skiftede retning på råd fra sin mentor.

”Læringen går begge veje”, siger Henrik

Blavnsfeldt, der har seks års erfaring som mentor

for yngre ledere.

Foto

: Mad

s Te

gler

s

JOB & KARRIERE36

En følelse af indforstået fortrolighedErhvervskunderådgivere har nu fået et tilbud målrettet dem i form af netværksgrupper, hvor de kan dyrke personlig og faglig udvikling. ”Der er stigende krav til os alle i branchen”, siger Preben Ladefoged Jepsen, Skjern Bank, efter sit første møde i et netværkAF CARSTEN RASMUSSEN

FINANSApril 2016

”Du skal vide, hvordan du tilegner dig viden selv, og det kan nogle gange være udefin-erbart. Man skal holde øje med, hvad der

sker i omverdenen. Er der noget, der sker nede i Sydeuropa, der rammer os?”

Sådan siger Jørgen, 57 år, i en undersøgelse, som Finansforbundet har fået udarbejdet om de behov og udfordringer, erhvervskunderådgivere oplever i deres arbejdsliv. Erhvervsrådgiverne, der er for-bundets næststørste medlemsgruppe, føler sig ofte som en overset gruppe, og de oplever ikke, at der er mange tilbud målrettet dem.

Uden for de store banker sidder rigtig mange erhvervsrådgivere som en del af en mindre enhed i en større afdeling. De efterspørger mere kontakt til erhvervsrådgivere i andre banker, især i forhold til at udveksle faglige erfaringer og problemstillinger.

På den baggrund har Finansforbundet startet netværk, hvor erhvervsrådgivere fra forskellige banker kan mødes og udvikle deres faglighed. 49-årige Preben Ladefoged Jepsen, der har været erhvervsrådgiver siden 1996 og har været ansat i Skjern Bank i Varde siden 2008, har været til sit første møde i et netværk.

”Der er stigende krav til os alle i branchen, også til erhvervsrådsgiverne, hvor der ofte er en øget kompleksitet i sagerne. Desuden udgør erhverv-skundeområdet en væsentlig del af forretningsom-

rådet i pengeinstitutterne, så derfor er det godt, at Finansforbundet også sætter fokus på erhvervs-rådgivernes udvikling”, siger Preben Ladefoged Jepsen, der både kan lide opgaven med at være udfarende efter nye kunder og at arbejde med den eksisterende kundeportefølje.

FortrolighedIdeen med at mødes med andre erhvervsrådgiv-ere i et netværk så Preben Ladefoged Jepsen om-talt i Magasinet Finans, og han meldte sig straks:

”Vi har selvfølgelig vores interne møder i Sk-jern Bank, men det tiltalte mig at komme ud og blive fagligt inspireret af kolleger, som ikke sidder i min egen bank”.

På første møde var temaet ”netværk og rela-tioner”. Konsulent Tore Wanscher gennemgik først nogle teoretiske modeller og redskaber til pleje og udvikling af netværk og relationer. Aftalen er, at netværksmøderne er relativt korte, intensive

”Jeg har været medlem siden 1986, men ud over delta-gelse i en enkelt gen-eralforsamling er det første gang, at jeg gør brug af et tilbud fra min fagforening”, siger Preben Ladefoged Jepsen.

Foto

: Ann

emet

te W

ellim

g

Foto

: Len

e E

stha

ve

37JOB & KARRIERE”Vi taler ikke om kunder, men om de faglige problemfelter, vi kan komme ud for i hverdagen”, siger Ken-neth Hald Laustsen om netværket med andre erhvervsrådg-ivere.

FINANSApril 2016

møder, typisk som morgenmøder af cirka tre tim-ers varighed, så gruppen er færdig inden frokost.

Første møde var meget positivt med otte delt-agere med en god geografisk spredning, og hvor alle har mangeårig erfaring som erhvervsrådgivere.

”Allerede efter den første kop kaffe var der en følelse af indforstået fortrolighed i gruppen, som gav en god og udbytterig dialog. Vi har jo en naturlig fortrolighedsforpligtigelse over for vores arbejdsgiver, men det mener jeg slet ikke er et problem i forhold til dialogen i gruppen”, siger Preben Ladefoged Jepsen og roser Finansforbun-det for initiativet:

”Jeg har været medlem siden 1986, men ud over deltagelse i en enkelt generalforsamling er det første gang, at jeg gør brug af et tilbud fra min fagforening”.

Store faglige krav29-årige Kenneth Hald Laustsen, der sidder i en afdeling i Spar Nord med 12 andre erhvervsrådg-ivere, kom forbi Finansforbundets hjemmeside og så, at man kunne melde sig til et nyt netværk for er-hvervsrådgivere. Efter en periode under oplæring sidder Kenneth Hald Laustsen med små og mel-lemstore virksomheder, og det stiller jo krav til, at han som erhvervsrådgiver skal være opdateret på kundernes virksomheder:

”Der er ingen tvivl om, at man skal have et ge-nerelt kendskab til de brancher, man har med at gøre, og især er der rigtig store faglige krav om-kring risiko”.

”Jeg sidder i Års, og der er en stor geografisk spredning mellem de fire medlemmer i netvær-ket. Vi blev hurtigt enige om, at det, vi taler om i det her forum, kommer ikke ud. Vi taler ikke om kunder, men om de faglige problemfelter, vi kan komme ud for i hverdagen”, siger Kenneth Hald Laustsen.

Man skal lære hinanden at kende, før man kan åbne op, men de kom med forskellige baggrunde og med kendskab til forskellige brancher, så der er noget at sparre med hinanden om.

Dokumentation og registrering fylder mere og mere i det daglige, og mange rådgivere føler, at papirarbejdet binder dem til skrivebordet:

”Vi fik også talt om, hvor mange kunder man har, i forhold til hvor meget kundevendt tid man har. Nogle steder laver erhvervsrådgiveren det hele selv”, siger han.

Man er ikke en lille musUndersøgelsen fra 2015 viste netop også, at mange erhvervsrådgivere oplever det som et pres, at de-res arbejdsfelt bliver stadig mere komplekst. De-res kunder opererer i en globaliseret verden i forandring, og det stiller krav om at være opdat-eret på kundernes virksomheder og brancher. De-suden kommer kunderne selv med en stadig større og mere sofistikeret viden, som rådgiverne skal matche.

Erhvervsrådgiverne brænder for at være ude hos kunderne, men føler sig alt for ofte bundet til skrivebordet. De ”kedelige” administrative op-gaver stjæler tiden, og rådgiverne har et stort be-hov for hjælp til at overstå registrering og papirar-bejde på mest effektiv vis.

Erhvervsrådgiverne ser sig selv som meget han-dlekraftige og sætter stor pris på at have meget selvbestemmelse. Det går ikke, at man skal hjem og ”spørge om lov”, inden man træffer en beslutning. ”Man er ikke en lille mus, der skal hjem og spørge om lov”, som det formuleres i undersøgelsen. ¢

Netværk for erhvervs-rådgivere – Work SmartWork Smart er et netværk med fokus på salg, kunderelationer og balance i arbe-jdslivet. Netværket skal hjælpe de travle erhvervsrådgivere til at klare deres arbejde endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.De første fire møder bliver ledet af kon-sulenterne Wanscher & Nielsen.Hvis du vil deltage i et netværk, så skriv til Fi-nansforbundet på lik@finansforbundet.dk

Foto

: Ann

emet

te W

ellim

g

Foto

: Len

e E

stha

ve

38 JOB & KARRIEREFINANSApril 2016

Er du for klog til dit arbejde?Hvis du keder dig på jobbet, er du måske overkvalificeret. Det har både ulemper og fordeleAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

ILLUSTRATION: MISS LOTION

Nu er der brug for en kop kaffe. Igen. Hvis du mister fokus og småkeder dig, når du er på arbe-jde, er det sjældent, fordi du bliver udfordret til

kanten. Mere sandsynligt er det, at du er for klog til det, du beskæftiger dig med.

”Det klassiske eksempel er akademikere, der kører taxa, fordi de ikke kan få arbejde, der matcher deres uddannelse. En tilsvarende situation havner mange andre fra diverse fag-grupper i. De kan ikke få drømmejobbet, men må i stedet tage det, de kan få. Nogle falder til ro med det, fordi det trods alt er bedre at være i gang, have et job, kolleger og en fast in-dtægt end ikke at have nogle af delene”, siger erhvervspsyko-log og karrierecoach Annette Raunsholt.

Find meningUndersøgelser har vist, at hver 6. af os keder sig på arbejde.

39FINANSApril 2016

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

27. april • Finansforbundet University – Ten-denser i regulering af finansiel cor-porate governance – i København9. maj • FOKUS temadag Vis os dit projekt – med grafiske virkemidler – i København18. maj • FOKUS Update - Genvej til ar-bejdsglæde – i Aalborg18. maj • FOKUS Update - Arbejd profes-sionelt med LinkedIn – for begyn-dere – i Herning23. maj • FOKUS Update - Arbejd profes-sionelt med LinkedIn – udvidet – i København25. maj • Finansforbundet University – Kun-sten af forstå kapitalfonde – i København26. maj • FOKUS temadag - Gør indtryk, når du taler – i København30. maj • FOKUS Update - Hjernen som Power Tool – i Middelfart30. maj • FOKUS Update - Styrk din kar-riere med LinkedIn – i Vejle1. juni • FOKUS Update Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker – i Aarhus

FOKUSARRANGEMENTER

Klogere end chefen?• Hvis du ikke alene er for klog til dit job, men

også overgår chefen, kan du måske bruge følgende råd:

• Hjælp din chef, se dig selv som den, der kom-plementerer ham eller hende.

• Find noget, du respekterer, ved din chef. Du kan lære noget af de fleste, også af din mindre kloge chef.

• Opsøg andre mentorer, der kan hjælpe dig med at vokse i jobbet.

Rådene stammer fra Harvard Business School og har været gengivet i Harvard Business Review. Her fremgår det også, hvad du ikke skal gøre i forhold til din mindre begavede chef:

• Tro ikke, at du er klogere på alle områder. Din chef har formentlig kompetencer, du ikke har.

• Forsøg ikke at overtage chefens arbejde, den kamp taber du sandsynligvis.

• Dæk ikke over chefens markante fejl eller gentagne uduelighed.

Fire overvejelser, hvis du er for klog til dit arbejde:Hvorfor bliver du? Er det uoverskueligt at søge nyt, er tryghed eller lønnen i det nuværende job det vigtigste?

Har du opgivet drømmejobbet? Er alle muligheder afsøgt, så du ikke kommer til at ærgre dig over ikke at have givet det chancen?

Hvis du bliver i jobbet, hvad kan du så gøre for at øge spændingen? Gøre dig synlig i virksomheden og tage mere efteruddannelse, så du løfter dine kompetencer?

Er der mulige mentorer eller sparringspartnere omkring dig? Har du forsøgt at snakke med chefen om nye opgaver eller områder, du gerne vil have del i?

Er du en af dem, er du på sin vis heldigere end dem, der er ramt af stress – man bliver sjældent syg af at kede sig. Det kan dog også være en psy-kisk belastning at have et job, du er ved at falde i søvn over. Måske oplever du en murrende utilfred-shed over dag ud og dag ind at møde ind til et ar-bejde, der aldrig giver dig mulighed for at bruge dine evner fuldt ud. Men det må du arbejde med, tilråder karrierecoachen:

”Når vi har et jobmarked, hvor der ikke er frit valg på alle hylder, må man stille sig selv opgaven: ’Hvordan får jeg noget mening ind i det her?’ For selv om du ikke kan bruge al din viden, kan du med fantasi få noget af den aktiveret, og hvis du har en positiv indfaldsvinkel og ikke konstant ser dig selv som for fagligt klog, bliver du en bedre medarbej-der og kommer ind i en positiv spiral”.

Det store billedeAnnette Raunsholt kender mange, der er overkval-ificerede til deres arbejde, og hendes erfaring er, at det sagtens kan fungere, hvis den enkelte har en vis ydmyghed.

”Det gælder om at løfte blikket og se på den helhed, man er en del af i en virksomhed, i ste-det for at være optaget af sit eget ego. Man er ikke ansat for at vise sin overlegne faglighed, men for at bidrage til det samlet bedst mulige resultat”. ¢

40

Svend Brinkmann og Hans Hen-rik Knoop: Positiv og negativ psykologi. Gyldendal Business Single. De 68 sider koster 89 kroner. E-bog.

FINANSApril 2016 MÅNEDENS BOG

Arbejdslivet er blevet så krævende, at mange søger en coach eller psykolog. ”Drop det” var den provokerende udmelding fra professor og psykolog Svend Brinkmann i sin bestsel-ler Stå fast. Selvudvikling er blevet en hel in-dustri, der har bredt sig fra terapiverdenen til medarbejderudviklingssamtaler; alle skal være ”en fleksibel og omstillingsparat med-arbejder”, selv om alle ikke kan leve op til det, og derfor er prisen, at vi taber os selv – mister vores rødder.

I stedet skal man give sig selv lov til at tvivle og være skeptisk og ikke uden videre acceptere tidens løsen om, at man altid bare skal være positiv. Svend Brinkmann langede hårdt ud efter den positive psykologi og gik imod varmluftsindustrien af konsulenter, råd-givere og coaches med sit budskab om, at vi skal øve os i at stå fast.

Synspunktet blev skarpt kritiseret af Hans Henrik Knoop, der er lektor i psykologi ved Århus Universitet. Hvis positiv psykologi bare handlede om - at smile til verden, så smiler den til dig – ville det være useriøst, men po-sitiv psykologi er faktisk defineret som ”det videnskabelige studie af, hvad der gør perso-ner og samfund i strand til at trives”.

Nu har Gyldendal fået Brinkmann og Knoop til at samle kræfterne i en fælles dia-logisk debatbog, ”Positiv og negativ psyko-logi”, hvor de undersøger og udfordrer hin-andens synspunkter. Ifølge Knoop er det ble-vet et vilkår, at vi skal udvikle os som menne-sker og som fællesskaber. Desuden henviser Knoop til teorien om flow, fordi den vægter

både det at være i ro, i fordybelse og i ud-vikling, som når man for eksempel er op-slugt af en bog.

Dialogen mellem Knoop og Brinkmann forholder sig til tre emner: selvudvikling, udvikling i arbejdslivet og udviklingen i pæ-dagogik og uddannelse. De er enige om, at psykologer gerne må blive bedre til at foku-sere på de rammer, mennesker fungerer i, frem for alene at fokusere på de mennesker, der (ikke) fungerer i rammerne.

Og de har noget at have det i, er de enige om. Som psykologer står de nemlig med en viden om, hvad der fremmer trivsel og mistrivsel, som er lige så robust som viden-skabens viden om hjerte-karsygdomme.

”Vi ved fx, at mindst 1.400 danskere hvert år anslås at dø af blot den ene (om end sam-mensatte) form for mistrivsel, der kaldes længerevarende stress, selv om det sagtens kunne have været forebygget. ”

Brinkmann og Knoop har sat sig for at bi-drage til debatten om de problemer, mange oplever, når de for eksempel på arbejdsplad-sen føler sig tvunget til at udvikle sig for at kunne ’følge med udviklingen’. Problemet er, at der er grænser for, hvor meget man kan lære og udvikle sig som menneske, og der er grænser for, hvor stor indflydelse, vi har på de udfordringer, omgivelserne på-tvinger os, understreger de to psykologer, der i mangt og meget er enige om de aktu-elle problemer i arbejdslivet, og endda også om en del af løsningerne.

Personlig udvikling og arbejdslivDe to psykologer Svend Brinkmann og Hans Henrik Knoop er grundlæggende uenige, hvad angår positiv psykologi. I denne E-bog diskuterer de, hvordan psykologer kan blive bedre til at fokusere på de rammer, mennesker fungerer i, frem for alene at fokusere på de mennesker, der (ikke) fungerer i rammerne AF CARSTEN RASMUSSEN

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

37-årige Anneli Mortensen elsker at samle ting og skabe nye ting. Hun lever af udfordringer og kan slet ikke lade være med at tænke i løsninger og muligheder. Og når hun ikke rykker ud som teamleder i Nordeas internationale it-afdeling, udfolder hun sin skabertrang i sit guldsmedeværksted i KøbenhavnAF BERIT VILLADSEN / FOTO: PETRA KLEIS

42 PORTRÆT FINANSApril 2016

Guldsmeden i Nordea

Da Nordea Markets skulle have lavet en bronzes-tatue af Nordeas velkendte symbol som afskeds-gave til en god kollega, takkede adskillige kunst-nere nej til projektet. Men da senior-it-analytiker Anneli Mortensen hørte om projektet til et møde, tog hun udfordringen op. Bevæbnet med brænder, slibemaskine og fil gik hun straks i gang med at få bragt statuen med de to Nordea-sejl til live i sit guldsmedeværksted på 4. sal i indre København.

37-årige Anneli Mortensen har lavet smykker i ni år. Hendes smykkekarriere begyndte, året efter at hun som 27-årig rykkede fra Göteborg i Sverige til Odense og flyttede sammen med sin danske kæreste. Anneli fik job i den hedengangne Fionia Banks it-afdeling i Odense, og et besøg på byens åbne kulturværksted kickstartede hendes karriere som guldsmed først på hobbyplan og siden med egen butik tæt på gågaden i Odense.

”Da jeg flyttede til Danmark, fik jeg masser af tid til at lave de ting, jeg gerne ville, og som jeg ikke syntes, jeg havde tid til, da jeg boede i Göte-borg. Når du er i vante og trygge rammer, sætter du ikke spørgsmålstegn ved, hvad du laver. Så fly-tningen var katalysatoren for mig. Og værkstedet trak i mig på en måde, som jeg ikke kunne standse. Jeg vidste, at jeg ville fortryde det engang, når jeg kom på aldersdomshjem, hvis jeg ikke sprang ud

43FINANSApril 2016 PORTRÆT

i det. Og sådan har jeg det lidt. Hvis det føles rig-tigt, skal det nok gå, og så finder man ud af måder at håndtere forhindringer på undervejs”, siger An-neli Mortensen, senior-it-analytiker og teamleder i Nordea It Retail Banking.

Mulighedskatalysator i NordeaGuldsmedebutikken gik godt, men Annelis glæde blev overskygget af, at hendes mand efter Fionia Banks krak dagligt måtte pendle til Nordea i Køben-havn. Hun besluttede derfor at lukke butikken og rykke med sin mand og deres fælles datter, Thea, til Køben-havn. Og da de rykkede ind i lejligheden på 4. sal, fik An-nelis guldsmedeværksted et værelse for sig.

Der er løbet meget vand i åen siden da. I dag laver Anneli smykker en gang om måneden, og hun forærer dem oftest væk. Med et fuld-tidsjob ved siden af kan det sjældent betale sig at sælge dem. Anneli og hendes mand er blevet skilt, men har det st-adig godt sammen. De arbejder begge i Nordea, dog i to vidt forskellige afdelinger. Anneli er se-nior-it-analytiker i en international afdeling i Nor-dea It Retail Banking, hvor hun er teamleder for 15 kolleger, som hun dagligt taler dansk, engelsk og svensk med.

Udfordringer er en naturlig del af hendes ar-bejde, og det har hun det rigtig godt med. Ud-fordringer er næring for hendes skabertrang, og støder hun på et område, hun ikke kender, kaster hun sig gerne ud i det. Hun lærer bedst med sin krop og sine hænder, og hun elsker at afprøve nye ting. Det var blandt andet derfor, at hun tog en it-uddannelse efter gymnasiet, hvor hun det første år lærte at programmere og skille en computer ad.

”Jeg valgte it, fordi det var nyt, men også fordi det var kreativt. Mit job handler om at finde løsninger og problemer. Men det handler også meget om mennesker. It skal gerne understøtte noget, vi er i gang med som mennesker. Det handler om at

”Jeg valgte it, fordi det var nyt, men også fordi det var kreativt”, siger Anneli Mortensen om sit karrierevalg, der har ført til, at hun i dag er senior-it-analytiker og teamleder i Nordea It Retail Banking.

"Værkstedet trak i mig på en måde, som jeg ikke kunne standse. Jeg vidste, at jeg ville fortryde det engang, når jeg kom på aldersdomshjem, hvis jeg ikke sprang ud i det. "

få billeder fra virkeligheden ind i en computer. Det har jeg altid været interesseret i. At være mulighedskatalysator for mine kolleger og finde ud af, hvor de er henne, og hvad der er brug for”.

Hvor der er vilje, er der vejLysten og viljen til at skabe ting har altid været en del af Anneli. Og hun har altid fundet sine egne veje til at folde sine kreative sider ud – og oft-est uden for barndomshjemmet i Göteborg, hvor hun voksede op med sin fem år yngre søster og

deres hårdtarbejdende finske forældre. Pladsen i barndoms-hjemmet var trang, og Anne-lis mor værdsatte orden og rengøring mere end kreative projekter, der rodede.

Der var til gengæld plads og rum til at eksperimentere i naboen Bengts værksted. Det viser arret på Annelis hånd, fra dengang Anneli og na-bosønnen Christer eksperi-menterede med at støbe tin-figurer. Anneli eksperiment-erede også uden for værkste-

det. Hun husker tydeligt, da hun som barn faldt ned fra en gynge, hun havde bygget af et bildæk, hun fandt.

Dengang som nu elskede hun at samle ting og lave nye ting ud af dem. Og det er meget kende-tegnende for hendes arbejde som guldsmed. I dag er værkstedet og værktøjerne bare hendes egne, og produkterne mere holdbare. Flere af de smykker, hun har lavet, er oftest lavet ud fra andre smykker, som hun har smeltet om og givet nyt liv med en sten eller to. Og hun er langtfra færdig med at skabe smykker og bronzestatuer til kolleger og venner.

”Værkstedet er en del af mig. Det, hænderne har lært, vil kroppen altid huske. Og når jeg nu har lært, hvordan man gør, så tænker jeg i de ba-ner. Det er en tangent eller tone i mit liv, som føl-ger med. Lidt ligesom luften, vi indånder. Det skal bare være der. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle stoppe med at skabe ting. Det ville være lidt som at skulle stoppe med at trække vejret”. ¢

Hør guldsmeden Anneli Mortensen lave smykker sammen med sin 7-årige datter Thea i lydfortællingen ”Den skøre kanin” på Finansforbundet.dk/podcastguldsmed

44 FINTECH FINANSApril 2016

45FINANSApril 2016 FINTECH

FINTECH I KÆRLIGHEDENS BYNUMA i Paris danner centrum for den fluorescerende fintech-kultur, som findes i den franske hovedstad. NUMAs historie begyndte i 2008 med åbningen af La Cantine, som var den første coworking arbejdsplads i Frankrig. Deres mission er at understøtte start-ups og gøre det muligt for alle typer af iværksættere at samarbejde på kryds og tværs og ser innovation som en mulighed for kollektiv vækst og brobyggeri mellem mennesker. /JSJ

FOTO: JASPER CARLBERG

46 DET JURIDISKE HJØRNE FINANSApril 2016

Arbejde i fritstillingsperioden

Jeg blev i oktober 2015 opsagt fra et pengeinstitut. Mit opsigelsesvarsel er seks måneder, og jeg blev fritstillet i opsigelsesperioden. Jeg kan forstå, at jeg gerne må arbejde i fritstillingsperioden, men jeg har hørt, at jeg ikke må arbejde i andet pengeinstitut. Kan det virkelig passe? Jeg har ingen konkurrenceklausul.

Med venlig hilsenUlla B. Mogensen

Svar: Det følger af Funktionærloven, at man også i en fritstillings-periode har en loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver. Det indebærer blandt andet, at du ikke må påtage dig arbej-de i konkurrerende virksomhed. Loyalitetsforpligtelsen gæl-der så længe, du får løn fra din arbejdsgiver og er som sådan uafhængig af en konkurrenceklausul, som først gælder efter du er fratrådt. I nogle tilfælde tillader arbejdsgiver særskilt, at man kan påtage sig arbejde i konkurrerende virksomhed. I givet fald skal det fremgå direkte af opsigelsen. Er tilladelse ikke givet, må du kontraopsige din stilling og starte i det nye pengeinstitut, efter du er fratrådt din nuværende stilling.   Med venlig hilsenBente Kjær Koch, advokat

Løn efter anciennitet

Jeg er 56 år og er afskediget efter 24 års ansættelse og fritstillet. Men jeg har heldigvis kontakt med en anden bank, som godt vil ansætte mig i en backoffice funktion. Jeg har hidtil arbejdet med administrativ support og som kasserer, og er uddannet bankassistent. Nu siger den anden bank, at de desværre ikke kan ansætte mig, da den løn jeg skal have efter overenskomsten er for høj. Kan det være rigtigt? Jeg vil være helt tilfreds med den løn, vi har talt om.Venlig hilsenMarie

Svar: Jeg kan forstå, at den bank du taler med er omfattet af Standardoverenskomsten, hvor minimumslønnen er fastsat ud fra uddannelse og anciennitet - og dermed er uafhængig af stillingens indhold. Da du er uddannet i sektoren og har så mange års anciennitet, medfører overenskomstens lønbe-stemmelser, at du mindst skal indplaceres på trin 31. Banken ville overtræde overenskomsten, hvis de ansatte dig til en lavere løn – uanset om du selv kunne acceptere det. Nogle virksomheder har indgået en virksomhedsoverens-komst med andre lønbestemmelser, hvor lønnen fastsættes mere efter stillingens indhold. I sådan en virksomhed kunne du godt blive ansat til en løn der er lavere end trin 31.

Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

FREDDIEMAC VAR ENFASTFOOD

OGSÅ ATTROEDE DU

RESTAURANT?HVOR MEGET VED DU OM FINANSVERDENEN? TEST DIG SELV PÅ FINANSFORBUNDET.DK/QUIZ OG LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN STYRKE DIN VIDEN OG DIT NETVÆRK I BRANCHEN

Få gratis medlemskab

i 3 mdr.Tilbuddet gælder til 30. juni 2016

18019577-2 Finansforbundet quiz-medlemsskab 280x208.indd 1 05/04/16 14:39

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen

Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fre-mtidens fi nansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan

bevare eller øge dine muligheder i fremtidens fi nanssektor.

På www.fi nanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme fl ere og nye fag.

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

FREDDIEMAC VAR ENFASTFOOD

OGSÅ ATTROEDE DU

RESTAURANT?HVOR MEGET VED DU OM FINANSVERDENEN? TEST DIG SELV PÅ FINANSFORBUNDET.DK/QUIZ OG LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN STYRKE DIN VIDEN OG DIT NETVÆRK I BRANCHEN

Få gratis medlemskab

i 3 mdr.Tilbuddet gælder til 30. juni 2016

18019577-2 Finansforbundet quiz-medlemsskab 280x208.indd 1 05/04/16 14:39

Region Syddanmark – Vejle

Keramikmuseet Clay

Kør selv-tur til keramikmuseet Clay, Grimmerhus, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart. Guidet rundvisning på Clay med efterfølgende frokost med kaffe på Café Razz, Havnegade 40, Middelfart.Tid: Onsdag den 25. maj kl. 10.00 Sted: Grimmerhus, Kongebrovej 42, 5500 MiddelfartPris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagerKontonummer: 3618-4800340373Frist: 13. majTilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballe-vej 111, 7171 Uldum. tlf. 61 77 07 45, E-mail: lissyhehan@gmail.comBemærkninger: Der må ikke med-bringes tasker i udstillingsområderne. Der er aflåste skabe i garderoben. Kør ad den gamle Lillebæltsbro, og undgå at køre ind i Middelfarts gamle bydel.

Region Midtjylland – Viborg-Skive

Forårstur til Silkeborg og omegn

Vi besøger Silkeborg Kunstcenter inkl. bunkermuseet. Frokostsandwich nydes i det grønne ved Silkeborg Bad. Vi skal sejle med Hjejlebådene til Himmelbjer-get, hvor vi drikker kaffe og spiser med-bragt kage. Hjemturen går til Svostrup Kro, hvor der serveres en torettersmenu.Tid: 25. maj Sted: Busafgang fra Viborg, Tinghal-len, kl. 7.30. Ankomst kl. 8.00 til Føtex i Skive, hvor der er morgenmad og yder-ligere påstigning. Hjemkomst til Viborg ca. kl. 19.30 og Skive ca. kl. 20.00Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr. Drikkevarer er for egen regningKontonummer: 9255-0759777026 NB: Husk at opgive navnFrist: 6. majTilmelding til: Steffen Hvidt. E-mail: sahvidt@gmail.com el. sms til 81 73 74 67. Bemærkninger: Betaling ved tilmelding. Plads til maks. 79 deltagere.Sæt kryds i kalenderen 17. november, hvor årets julefrokost finder sted.

Region Nordjylland

Børglum Kloster m.m.

Turen går til Anne Justs have i Hune og sandskulpturparken. Frokost spises i

sandskulpturparken, og derefter kører vi til Børglum Kloster, hvor der er rund-visning. Aftensmaden serveres i restau-ranten ved klosteret. Afgang fra Bør-glum Kloster kl. 18.15. Tid: 26. maj Sted: Vi samler op følgende steder:Bus 1: Hobro Rutebilstation kl. 8.00 Rold Gl. Kro kl. 8.10. Shell, Støvring kl. 8.30Svenstrup Gl. Dyrehospital kl. 8.45Aalborg over for Kunsten, Kong Chr. Allé kl. 9.00Nørresundby, Sønderport kl. 9.15Ankomst til Hune kl. 10Bus 2: Frederikshavn, Rutebilstationen kl. 8.00. Hjørring, Mammutpladsen kl. 8.30. Brønderslev, Q8-tanken kl. 8.45.Vestbjerg, Uno-X-tanken kl. 9.00.Aabybro p-plads, hovedvejen v. Søparken kl. 9.30. Ankomst til Hune kl. 10Bus 3: Pølsevognen, Havnen, Thisted kl. 7.45. Hovedvej A11 ved Fjerritslev kl. 8.20. Buslommen ved Skovgårdsvej på A11 v. Brovst kl. 8.30Pris: 150 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192Frist: 10. maj Tilmelding til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Der er et begrænset antal pladser: 150 personer. Tilmeldin-gen er først gældende, når beløbet er indbetalt. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Hovedstaden – København

Elgsafari i Markaryd i Sverige

Kom tæt på skovens ”konge”, når vi besøger elgparken i Markaryd i Småland. Vi kører direkte over Øre-sundsbroen og gør stop ved en rastep-lads, hvor vi får en kop kaffe og rund-stykker ved bussen. Herfra kører vi mod Markaryd, hvor vi deler os, den ene bus starter med besøg i elgparken, den an-den bus besøger tehuset i Stockhu-ltgården, som ligger i en lysning i den smukke bøgeskov. Herefter bytter vi tur. Vi spiser alle samlet dagens ret og des-sert på Hotel Ekebacken.Tid: 10. maj kl. 8.00Sted: Sjælør Station (vi kører præcis kl. 8.00). Obs! Husk pas eller kørekortPris: 200 kr., kun for medlemmer og først til mølle-princippet. Husk at opgive

navn, medlemsnummer og postnummer. Tilmeldingen er først gældende, når både tilmeldingen og betaling er tilgået osKontonummer: 1551-2561400213Frist: 1. maj (ingen tilbagebetaling efter denne dato)Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvid ovre. E-mail: an.matthiesen@webspeed.dk

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og

rundt i slotsparken

Vi mødes kl. 10 for at blive delt op i to hold. Det ene hold får guidet rundvisning på museet, mens det andet guides rundt i slotsparken for blandt andet at høre om Hørsholm Slot, Caroline Mathilde, Stru-ensee og meget mere. Efter en lækker frokost med en genstand på Cafe Snep-pen byttes der rundt på holdene. Ar-rangementet slutter ved 16-tiden.Tid: 11. maj kl. 10Sted: Dansk Jagt- og Skovbrugsmu-seum Folehavevej 15-17, Hørsholm. Gode p-forhold eller bus til Hørsholm Gl. Rådhus via ridebanen overfor, ca. 500 meters gangPris: 150 kr., ledsager 400 kr.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 1. majTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå. E-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Først til mølle-princip-pet, idet der kun kan være 40 til spisning! Ved afbud på dagen ring 40 86 55 23.

Region Hovedstaden – Bornholm

Forårs-/sommertur

Kl. 11.00 mødes vi ved Bornholmertår-net, Strandmarksvejen 2, Dueodde, 3730 Nexø. Fra tårnets platform 70 me-ter oppe (der er elevator) kan vi nyde en fantastisk udsigt ud over Dueodde og det østlige Bornholm. Ligeledes er der udstillinger omhandlende 1. og 2. verdenskrig samt den “kolde” krig. Efter besøget tager vi til Svaneke Bry-ghus’ restaurant, Svaneke Torv 5, 3740 Svaneke, hvor vi kl. 13 skal nyde en frokostbøf inkl. 1 genstand, øl (mellem) eller vand. Efter spisningen er der kaffe og kage til at slutte arrangementet af.Tid: 1. juni kl. 11

48 ARRANGEMENTER FOR SENIORER FINANSApril 2016

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:

Region Syddanmark - Vejle

Keramikmuseet Clay, 25. majRegion Midtjylland – Viborg/Skive

Forårstur til Silkeborg og omegn, 25. majRegion Nordjylland

Børglum Kloster, 26. maj

Jeg tilmelder mig arrangementet:

FINANSApril 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.Betaling bedes foretaget ved tilmeldingKontonummer: 0650-4374119104Frist: 25. maj Tilmelding til: Bent Nielsen, Roligheds-gade 13, 3700 Rønne. Tlf. 56 95 19 59 /20 15 45 98, e-mail: beni@dbu.dk Bemærkninger: Vi arbejder på at holde et arrangement i august/september og et i november/december.

Region Sjælland – Storstrøm

Frederiksborg Slot

Vi får en guidet rundvisning på slottet og i kirken. Vi skal spise på Spiseste-det Leonora og til sidst på egen hånd se bl.a. den flotte barokke have. Der er for-middagskaffe ved Piperhus, og der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Se nærmere om arrangementet på hjem-mesiden www.seniorfinans.dk.Tid: 7. juni Sted: Vi samler op følgende steder:Nykøbing F, Cementen, kl. 7.45 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.00 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.15 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.45Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 350 kr.Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 24. majTilmelding til: Grete Fagerberg. E-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: Øvrige arrangementer i 2016: 23. august: Frilandsmuseet 29. november: Julefrokost.

Region Syddanmark – Sønderjylland

Bustur til Hamburgs modeljernbane

og lidt af Hamburg på egen hånd

Kaffe/rundstykker i Kruså. Modeljern-banen vil fuldt udbygget have 1.300 tog på 20 km skinner, masser af skibe, fly, der starter og lander, og alle slags biler, arealet ca. 2.300 m2, om natten oplyst af 300.000 LED-lamper. Kl. ca. 12 brasil-iansk middag med masser af forskel-ligt kød. Kl. ca. 18 asparges m. skinke på Bilskov Kro inkl. 1 genstand. Forventet hjemkomst Kruså ca. kl. 20.30.Tid: 1. juni kl. 7.30Sted: Kør selv til Bingohallen, Mades-kovvej 1, 6340 KrusåPris: 400 kr. pr. medlem, 550 kr. pr. led-sagerKontonummer: 4652-4652207375Frist: 2. majTilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg. E-mail: hanshenrik@galle.dkBemærkninger: Husk pas, deltagernavn, tlf.nr. og betaling v. tilmelding. Næste ar-rangement 8. september: Besøg hos Fleggard og Julemærkehjemmet i Kollund.

Region Syddanmark – Fyn

Bustur til Moesgaard Museum, Århus

Vi kører direkte til Moesgaard, hvor vi un-dervejs får kaffe og rundstykker ved bus-sen. Vi besøger det nyrenoverede Moes-gaard Museum med flotte udstillinger fra bronzealderen, jernalderen og vikin-getiden. Derudover er der for tiden ny særudstilling: ”Gladiator – Colosseums

helte”. Vi får nu en spændende guidet rundvisning og efterfølgende tid på egen hånd. Derefter kører vi til Malling Kro, som ligger 10 minutters kørsel fra Moesgaard. Her forventer vi at være ca. kl. 13.30, hvor der venter os en dejlig middag med 1 glas vin eller en øl/vand. Efter middagen kører vi hjemad og finder et sted, hvor vi nyder den medbragte eftermiddagskaffe. For-ventet hjemkomst ca. kl. 17.30.Tid: 26. maj Sted: Bus: Kl. 8.00 fra Odense (Rosengårdcentret, gul indgang – ved biografen). Kl. 8.50 fra Middelfart (p-pladsen ved ny Lillebæltsbro)Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager (fælles bopæl) 425 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angi-velse af det ved tilmeldingen oplyste num-mer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads – maks. 100 personerFrist: 4. maj Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Poul Andresen, tlf. 65 94 26 44 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve An-dersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lind-gren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com

Region Sjælland – Storstrøm

Frederiksborg Slot, 7. juniRegion Syddanmark – Sønderjylland

Bustur til Hamburg, 1. juni

Region Hovedstaden – København

Elgsafari i Markaryd i Sverige, 10. majRegion Hovedstaden – Nordsjælland

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, 11. majRegion Hovedstaden – Bornholm

Forårs-/sommertur, 1. juni

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

KLUMME

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

KENT PETERSEN50

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente med-arbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne:

Amager | Ballerup | Taastrup

Erhvervsrådgiver til filialen i Kolding

Treparten kan gøre en forskel igen”Hvis vi ikke løbende tager ansvar for at adressere og rea-gere på behovet for tilstrækkelig og kvalificeret ar-bejdskraft, vil det få store negative konsekvenser for dansk økonomi og den enkelte arbejdstager."

ske job kan blive automatiseret inden for de kommende 20 år. Men undersø-gelserne peger dog også på, at der med digitaliseringen kan blive skabt jobs, hvis vi vel og mærke gør noget nu for at om-sætte potentialet til vækst.

Løsningen ligger ikke lige for, og det er ikke nemme drøftelser, som jeg selv som næstformand i FTF og 22 andre fra fagbevægelsen, arbejdsgiverorgani-sationerne og regeringen skal tage fat på. Men de er ikke desto mindre vig-tige. Og i allerhøjeste grad på langt sigt.

Hvis vi ikke løbende tager ansvar for at adressere og reagere på behovet for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, vil det få store negative konsekvenser for dansk økonomi og den enkelte ar-bejdstager.

Der er derfor brug for flere tiltag. Eksempelvis bedre og mere specifikke analyser af brancheområdernes kompe-tencebehov i fremtiden, samt et nyt flek-sibelt uddannelsessystem, hvor alle vi-deregående uddannelser som udgangs-punkt er hybriduddannelser, der består dels af faglige moduler og dels af rele-vante moduler i skabelse, tilpasning og anvendelse af it og anden teknologi.

Det handler om at uddanne rigtigt og gennem hele arbejdslivet. Fordi ud-dannelse er investering. For den enkelte, men så sandelig også for samfundet. Re-sultaterne ses måske ikke i morgen - men de skal ruste os til fremtiden. ¢

I Danmark har vi tradition for, at arbejds-markedets parter spiller en central rolle på væsentlige områder. For eksempel er det som bekendt arbejdsgiverne og lønmodtagerne – i dit tilfælde os i Fi-nansforbundet og Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening - der forhandler dine grundlæggende arbejdsvilkår.

Det er en grundsten i den danske ar-bejdsmarkedsmodel: nemlig at man fra politisk hold lader spillereglerne blive aftalt tæt på brancher og virksomhe-der til fordel for alle og for samfundet.

På Christiansborg ved man heldigvis ganske udmærket, at det på mange pla-ner er fornuftigt med et godt forhold til arbejdsmarkedets parter. Og man ved også, at mens aftaler om vilkår og løn er bedst tjent uden politisk indblanding, kan man på andre temaer drage nytte af at inddrage parterne i aftaler, hvor re-geringen også er med som part.

Det er tilfældet i de såkaldte treparts-drøftelser mellem arbejdsmarkedets to parter, arbejdsgivere og lønmodtagere, og så den siddende regering.

Historisk har de resulteret i store af-taler om for eksempel arbejdsmarkeds-pensionerne, der i dag er en helt central del af den enkelte lønmodtagers øko-nomi og livsplanlægning med stor sam-fundsøkonomisk betydning.

Her medio april skal vi i gang med anden afdeling af de trepartsdrøftelser, som i marts resulterede i en aftale om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge.

I anden del handler det blandt andet om mangel på kvalificeret arbejdskraft på et arbejdsmarked under enorm foran-dring. Senest har to danske undersøgel-ser peget på, at mere end 800.000 dan-

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4. 2016 Næste nummer: Fredag 20. majUdgiver:FinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk Redaktion:Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkJulie Søltoft Jeppesenjsj@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 331561 København Vtelefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk Læserindlæg:Læserindlæg senest fredag 29. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKontrolleret oplag: 51.162Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald FossumTryk: Aller Forsidefoto:Christoffer Regild

FINANSApril 2016

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente med-arbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne:

Amager | Ballerup | Taastrup

Erhvervsrådgiver til filialen i Kolding

“ CBS Executive Sommerskole gav mig en intens og lærerig uge med nyt brændstof til arbejdet” Robert HinnerskovDeltager på CBS Executive Sommerskole 2015

CBS EXECUTIVE SOMMERSKOLE 2016 Økonomisk forståelse er en central og strategisk kompetence at besidde for at kunne udvikle strategien, skabe innovation og gennemføre forandringer. Det stiller krav til, at både ledere og medarbejdere har indsigt i og kan bruge økonomiske styrings- og ledelsesværktøjer i strategiudviklingen og -implementeringen.Som en af de få kursusudbydere i Danmark tilbyder CBS Executive Sommerskole også intensive finansieringskurser skræddersyet til ansatte i den finansielle sektor. Læs mere om “Strategisk værdiskabelse – økonomistyringens ledelsesværk- tøjer”, “Kreditrisiko – modellering, prisfastsættelse og risikostyring” og “Corporate Finance” og de øvrige 18 sommerskolekurser på sommerskole.dk.

CBS testemonials 210x280_Robert.indd 1 07/04/2016 14.10