Gode tider for filantropi

Side 32Finansforbundets magasin nr. 6, 2015

Overarbejde breder sigNæsten tre ud af fem finansansatte arbejder over mindst en gang om ugen.

Hver fjerde har meget mere overarbejde end for tre år siden, viser undersøgelse.Læs side 10

Fri Information

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme.

Kast dig ud i det her:Besøg information.dk/kombi SMS “prøv” til 1241, ring 70 10 18 19 eller scan QR-koden.

Prøv Information gratis i en måned

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

3FinansJuni 2015Indhold

Faste siderLeder | 3 Nyheder | 6 KLumme | 38 iNterNatioNaLt | 39

Job og Karriere | 40 LæSerbrev | 48 teSt | 49 det JuridiSKe hJørNe | 54 arraNgemeNter for SeNiorer | 56 PoLitiSK KLumme | 58

Side 50 | Socialt frikvarter i høj fart | Med 90 kilometer i timen bag rattet i en 9-hestekræfters gokart tager en flok Nordea-ansatte en slapper fra hverdagen og arbejdsdagen

tema: overarbejdeNæsten 60 procent af de finansansatte har inden for de seneste seks måneder haft ugentligt overarbejde, og hver anden oplever, at der er mere overarbejde i dag i forhold til for tre år siden | Side 10

Bag facaden gemte sig en bedre leder I årevis havde Morten S. Ballegaard Sørensen gemt sin usikkerhed og tvivl væk bag en facade af faglighed og vilje til at være den bedste. Det ændrede hans datters alvorlige sygdom på | Side 18

fintech-talenter viste sig fremBegejstringen var stor såvel blandt deltagerne som dommerne ved CFIR og Finansforbundets Startup Weekend Finance | Side 22

Manden bag verdens største banklækageIdealist eller opportunist? Enmandshær eller en del af et hemmeligt netværk? Meget står hen i det uvisse om it-spe-cialisten Hervé Falciani, der afslørede 107.181 mennesker og 20.130 virksom-heders skatteunddragelse | Side 26

Større krav til medarbejderneFremtiden byder på ændringer, som forudsætter, at kravene til medarbej-derne hæves, siger Sydbanks direktør Karen Frøsig | Side 30

Gode tider for filantropiSeks af de største fonde fra bank-sektoren uddeler årligt over en halv milliard kroner tilsammen til velgø-rende formål | Side 32

Nordea vil digitalisere relationerAdministrerende direktør Peter Lybecker erkender, at der står 1-0 til Danske Bank i sagen om MobilePay, men mener, at finanssektorens overlevelse handler mere om kundedialog end om apps | Side 36

Nogle pauser skal du springe overVil du være mere effektiv på arbejdet, er det værd at blive bevidst om dine favorit-overspringshandlinger. De fleste har flere, end de regner med | Side 46

Foto

: Stig

Sta

sig

Sæt skub i din UDVIKLINGNye værktøjer – nyt mindset & ny karriere

med

www.QuaPeople.dk

Kontakt os for mere info: smr@quapeople.dk | info@quapeople.dk

QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople dk | +45 20307744

Midtvejs

Har du passeret midten af livet?

Har du en følelse af, at helt nye indre kræfter er parat til at blive sluppet løs, men at det er svært at finde ud af, hvad de består af? Det er muligt aktivt at forme sit liv med stor energi og kraft, så det ikke blot bliver en kopi af første halvdel af livet. Du får tid til at lægge din egen livsplan, og du får inspiration til at frigive dit potentiale og styrke dit livsmod. Du har her mulighed for at tage din stør-ste udfordring med ind i et trygt fællesskab og udfordre dig selv privat eller professi-onelt.

Innovationens ABC

Her kan du lære hånd-værket med at få udviklet og støttet din ide, så den i sidste ende bliver realiseret og forhåbentlig gør en forskel i din branche.

Kurset bidrager til at både du som ildsjæl og din arbejds-plads bliver skarpere på at tackle de forhindringer der altid dukker op på vejen mod et nyt produkt.

Kreativitet og evne til at realisere ideer er lig med overlevelse. Her kan du lære at bruge værktøjerne.

Lederskab med motivation Vil du lære at motivere dine medarbejdere? Så I sammen når bedre resul-tater end i dag.

Så skal du styrke dine med-arbejderes ”Indre Arbejdsliv” – ikke gennem styring og kontrol – men gennem faglig feedback på deres fremskridt i arbejdet.

Du vil lære at skabe et motive-rende miljø i dit team gennem meningsfyldte opgaver, og hvor alle får rum til kreativitet, trives bedre, præsterer bedre og hjælper hinanden.

Kurset afholdes på: Sostrup Slot 8-10 oktober

Kurset afholdes: 25-27 november i København

Kurset afholdes: 28-30 oktober i København

.

5FinansJuni 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Vi er med hvor samfundet prægesI disse dage løber det årlige Folkemøde på Bornholm af stablen. Som sædvane er det Allinge, der lægger by til debat, dis-kussion og demokrati, når folket mødes på solskinsøen.

Folkemødet er blevet en helt speciel og væsentlig begivenhed i det danske samfund. Det startede som en bevægelse med inspiration fra den svenske politiker-uge ”Almedalsveckan”, hvor en række meningsdannere ønskede at samle folket og politikerne i et frivilligt fællesskab med henblik på at forandre, styrke og debattere den givne samfundstilstand og fastholde resultaterne af eventuelle forandringer. Folkemødet handler således i sin essens om at forene per-soner med fælles interesser i et forsøg på at styrke og præge samfundsudviklingen.

At være med til at styrke og præge samfundsudviklingen er en helt essen-tiel del af Finansforbundets politiske ar-bejde. Vi vil med vores deltagelse synlig-gøre vores politiske holdninger til sek-toren og arbejdsmarkedet ud fra en med- arbejdervinkel, ligesom vi får mulighed for at blive en del af debatter, som vi ikke ellers ville blive inviteret til. Folke-mødet er stedet, hvor vi kan påvirke me-ningsdannere og beslutningstagere gen-nem aktiv deltagelse i relevante debat-ter, der omhandler sektoren og samfun-det generelt.

Derfor er det også mindre relevant for os, om Geert Wilders og Trykke- frihedsselskabet kommer eller ej. Vi vil

ignorere det faktum, for Folkemødet handler om noget helt andet end smarte publicitystunts. Det handler om at mødes og forene forskellige synspunkter, og helt i den ånd er det igen i år en samlet finansiel sektor med en fælles målsætning om at skabe gode rammer for folkelige, sektorrelevante de-batter med deltagelse af inter-essenter både i og uden for sektoren, der har taget turen.

Finanssektorens Arbejds- giverforening (FA), Finansrå-det og Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening (DFL) er sammen med Finansforbundet samlet i det såkaldte ”Finanstelt”, hvor vi sammen byder på interes-sante og væsentlige debatter med politikere, lobbyister og organisationsfolk. Ligesom vi deltager aktivt i debatter i an-dre telte, hvor det er relevant.

Men vi er også til stede på Folkemødet for at styrke sam-arbejdet med vores mange in-teressenter. For jo bedre vi formår at dyrke og udvikle vores netværk – jo nemmere tilgang har vi, når vi i vores daglige politiske arbejde skal sætte af-gørende fodspor omkring det finansi-elle arbejdsmarked til gavn for vores medlemmer.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

6 Nyheder FinansJuni 2015

AntAllet Af pengeinstitutter hAlveret på ni årHals Sparekasse, Ulfborg Sparekasse, Nørresundby Bank og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse er de seneste fire pengeinstitutter, der har mistet deres selvstændighed. Siden 2006 er antallet af banker, sparekasser og andelskasser skrumpet fra 152 til 76

Siden årsskiftet har fire pengeinsti-tutter opgivet deres selvstændighed. Hals Sparekasse er blevet overtaget af Sparekassen Vendsyssel, Nørresundby Bank er blevet en del af Nordjyske Bank, Sparekassen Kronjylland har overtaget Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, og Ulf-borg Sparekasse – et af landets mindste pengeinstitutter med blot to deltidsansatte – valgte at dreje nøglen om på grund af de stigende administrative byrder som følge af reguleringen.

Dermed er det samlede antal penge- institutter i Danmark nede på 76 – nøjagtig halvt så mange som den 31. december 2006, hvor der ifølge Finansrådet var registreret 152 pengeinstitutter.

10 danske pengeinstitutter er krak-ket i perioden og lagt ind under Finan-siel Stabilitet, mens en del andre nødli-

dende pengeinstitutter er lykkedes med at finde sammen med en stærkere bank eller sparekasse, inden det for alvor gik galt. Konsolideringsbølgen i bank-sektoren hænger også sammen med de stærkt stigende krav til administration og dokumen-tering, som myndighederne kræver efter krisen. Regule-ringskrav, som presser mange mindre pengeinstitutter.

De mange overtagelser og fu-sioner har kostet arbejdspladser, og der-for kunne man forledes til at tro, at Finans-forbundet var imod konsolideringen. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, for ifølge Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet, kan fusioner også være positive for medarbejderne.

”Hvis der er meget små funktionsom-

Landets sikreste pengeinstitutFanø Sparekasse er ifølge Niro Invests rapport ”Den Danske Pengeinstitutsektor 2014” det pengeinstitut i Danmark, der har den laveste økonomiske risiko. Blandt årsagerne til kåringen er, at Fanø Sparekasse har en god kapitalbase og en god indtjening. På de næste pladser følger Klim Sparekasse, Grønlandsbanken og Sparekassen Thy.

Kontantregel på vej mod afskaffelse Står det til regeringen, skal det fremover være muligt for butikker selv at bestemme, om de vil tage imod kontanter. Forslaget skal gælde fra 1. januar 2016, men der vil være nogle begrænsninger på, hvem det gælder for. Blandt andet kommer dagligvarebutikker, butikker med receptpligtig medicin, læger, tandlæger og posthuse stadig til at være omfattet af kravet om at tage imod kontanter, oplyser TV 2.

Fakta: Resultatopgørelse i uddrag, alle pengeinstitutter 2010-2014

Millioner kroner 2010 2011 2012 2013 2014

Nettorenteindtægter: 58.900 51.536 50.331 47.399 47.599

Udbytte af aktier mv.: 802 890 1.170 2.485 2.916

Nettogebyrindtægter: 18.787 18.412 19.563 20.748 23.400

Kursreguleringer: 5.010 2.094 7.988 4.097 -2.290

Udgifter, personale mv. 46.540 48.123 48.801 47.359 47.250

Nedskrivninger på udlån mv. 35.975 24.293 27.177 17.169 12.507

Resultat af kapitalandele 8.337 4.587 6.034 7.736 10.757

Resultat før skat 4.136 3.585 7.223 16.104 16.293

Skat 2.454 1.635 3.669 2.789 2.183

Årets resultat 1.682 1.950 3.554 13.315 14.110

(Kilde: Finanstilsynet)

råder, kan det betyde, at medarbejdere må skifte pengeinstitut for at få ønske-

jobbet. Men hvis der indgås fusioner, kan det give mulighed for, at med-

arbejderne kan videreudvikle sig i deres eget pengeinsti-tut”, siger Michael Budolfsen og fortsætter: 

”Det væsentlige i konsoli-deringer er, at de skal skabe

nye muligheder for virksomhed og medarbejdere. I modsat fald

kommer kunder og medarbejdere til at betale for dem gennem filiallukninger og fyringer. Det gælder om at skabe vækst og bæredygtige arbejdspladser på lang sigt og ikke bare at holde fast i det eksis-terende. Det væsentligste for medarbej-derne er, at der skabes gode vilkår for det arbejde, de skal udføre”. /CJO

Grønt lys for crowdfundingDer er ingen lovmæssige forhindringer for crowd-funding, slår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu fast i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens rapport om emnet. Regeringen foreslår blandt andet at give crowdfundingplatforme, der for-midler lån, mulighed for at dække tab på op til 15 pro-cent på hvert enkelt lån. Virksomhederne, der søger penge, skal dermed kunne få tilknyttet en vækst-kaution mod betaling af en stiftelsespræmie og en årlig præmie, mener regeringen.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

7FinansJuni 2015 Nyheder

Gældsramte landmænd skal dreje nøglen om 1.739 kriseramte landmænd har en gæld, der er så høj, at de har akut brug for hjælp, viser en analyse fra Seges, der er det tidligere Videncentret for Landbrug. 940 af dem er så dårlige til at tjene penge, at deres bank hurtigst muligt bør sætte en stopper for deres bedrift, og det skal ske inden 2017. De øvrige omkring 800 landmænd, der godt nok er svært forgældede, men som er dygtige til deres fag, skal ifølge regerin-gens landbrugspakke have en hjælpende hånd til at overleve, og derfor får de nu mulighed for at parkere noget af deres gæld i banken.

Landbrugspakken, der blev lanceret i begyndelsen af maj, indeholder en ny investeringsfond, som skal have en startkapital på to milliarder kroner, hvoraf den første halve milliard kommer fra staten. Der er desuden enighed om at gennemgå landbrugets rammevilkår for at se, om de er hårdere reguleret end nabolandene. Der bliver åbnet for flere lånemuligheder gennem vækstfonden, og bankerne får en fordel fra Finanstil-synet, hvis de rekonstruerer gældtyngede landbrug.

Første plus på bundlinjen i BKSPengetransportfirmaet BKS (Bankernes Kontant-service), som er ejet af Nationalbanken og 70 andre banker, har for første gang fået overskud i 2014. På bundlinjen fik selskabet et overskud på 25 millioner kroner, efter at det de tre tidligere år tilsammen fik et underskud på 173 millioner kroner, skriver dagbladet Børsen.

”Med en politisk målsætning om at skabe vækst på 5 pct. og 20.000 nye job i det private, er Københavns Kommune nødt til at kigge på andre nicher og brancher end de gængse. Især på fintech har vi en konkurrence-fordel, som det ville være ærgerligt ikke at udnytte”Anna Mee Allerslev, beskæftigelsesborg-mester i København, på CFIR’s årsmøde

BRF Kredit skærer 40 job væk”Det kom ikke helt bag på folk. Anders Dam har jo tidligere sagt, at vi skal have nedbragt medar-bejderstaben til cirka 4.000, men tidspunktet var overraskende”, siger områdetillidsmand for BRF Kredit i Jyske Bank, Laila Busted, til Nyhedsbre-vet Finans om reaktionen på udmeldingen om, at 40 stillinger nedlægges.

Travlhed med lån og omlægninger betyder, at tidspunktet for fyringerne alligevel kom bag på nogle, men Laila Busted har en klar overbevis-ning, om at man er klar til at tackle fyringerne.

”Vi har en kultur i BRF Kredit, hvor vi altid har haft meget overarbejde”, siger hun og tager der-for situationen med ro:

”Det er fint at passe til, men det skal naturlig-vis ikke ske på bekostning af arbejdsmiljøet”, hed-der det. /HHL

milliarder kroner kostede land-brugets krise sidste år de dan-ske pengeinstitutter. Det kom frem i forbindelse med et indlæg af Finanstilsynets direktør, Kristian Vie Madsen, på Lokale Pengeinstitutters årsmøde.

Millionbøder til Nordea og HandelsbankenDen svenske pendant til Finanstilsynet – Finans-inspektionen – har tildelt Nordea en bøde på 50 millioner svenske kroner og Handelsbanken en bøde på 35 millioner svenske kroner for ikke at have styr på procedurerne for at forhindre hvid-vask og terrorfinansiering.

Over 200 fratræder frivilligt fra Nets Effektiviseringer, lukning af projekter, automatise-ringer, outsourcing og omorganisering var endnu en-gang årsagen til, at Nets allerede i marts meldte ud, at der skulle skæres i medarbejderstaben. Tallet var i alt 220 stillinger i hele Norden. Heraf var vurderin-gen, at 88 stillinger skulle væk i Danmark.

Udmeldingen kom samtidig med, at Nets udbød fri-villige fratrædelsespakker. Det tiltag var den væsentlig-ste årsag til, at de regulære fyringer kunne begrænses til 13 i Danmark. I Norge, Sverige og Finland indfriede de frivillige ordninger virksomhedens mål for bespa-relser. I Danmark har ca. 40 medarbejdere fået bevil-liget en frivillig fratrædelse.

Selvom fællestillidsmand Frank A. Olsen, Nets glæder sig over, at tallet af egentlige fyringer blev reduceret så meget, er hver fyring én for mange i fæl-lestillidsmandens optik.

”Vi bryder os helt klart ikke om disse processer – men vi forsøger selvfølgelig at samarbejde konstruk-tivt for at gøre det til en god proces, der er så værdig som mulig for dem, det går ud over”, siger han. /ET

Femte fyringsrunde på fem årEndnu en fyringsrunde har ramt medarbejderne i BankNordik. Denne gang koster det 25 medar-bejdere jobbet, heraf 5 naturlige afgange. Med-delelsen blev modtaget med blandede følelser, men den store overraskelse udeblev.

”Det vakte blandede reaktioner og et vist chok. Ingen er dog overrasket over, at der fyres i sek-toren, men når det rammer en selv, og så er det noget andet. De tilbageværende er selvfølgelig kede af at miste deres kolleger”, fortæller tillids-mand i BankNordik Mette Dahl Christensen og påpeger, at fyringerne skaber usikkerhed om-kring jobsituationen. Det er femte gange på fem år, at der bliver afskediget i den færøske bank.

Med sig får de afskedigede afbødeforanstalt-ninger efter overenskomsten. /HHL

8 Nyheder FinansJuni 2015

”Cirka 80 procent af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge. Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 procent uden ideer til de 20 procent af folk, der rent faktisk har ideer. Finanssektoren er en tun-nel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre”Björn Wahlroos, bestyrelsesformand for Nordea

Banker følger klageafgørelserTidligere udløstes vrede tilkendegivelser internt i banksektoren mod de banker, som ikke fulgte Pengeinstitutankenævnets afgørelser, når de gik imod egne interesser. Alene i 2010 og 2011 var der sammenlagt 74 af den slags sager. Men i 2014 blev alle 281 afgørelser fulgt. Og ud af de 97 hidtidige afgørelser i 2015 er der heller ingen med anmærkningen ”IF” (ikke fulgt) på ankenævnets hjemmeside, skriver Berlingske Business.

Wahlroos truer med at flytte Nordea til København”Banker har stor frihed til at beslutte, om dele af deres forretning skal være beliggende her (i Stockholm, redaktionen), eller den skal være beliggende i København, i London eller andre steder”, siger Nordeas bestyrelsesformand Björn Wahlroos til Bloomberg. Udtalelsen falder i forbindelse med den svenske regerings planer om at indføre ekstra skatter på bankerne i Sverige.

KviKlånsmArKedet tidoblet på fem årMere end 40 procent fortrød efterfølgende, at de tog et kviklån, viser en analyse . Pengeinstitutterne og myndighederne bør overveje, hvordan man kan give unge en bedre start som finansieller forbrugere, mener Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen

Følg Finansforbundet på facebook.

Postnr. 2011 2014 Kbh. og Frb. 000-2599 122 98 Storkøbenhavn 2600-2999 145 116 Nordsjælland 3000-3699 78 61 Øvrige Sjælland 4000-4999 191 122 Bornholm 3700-3799 10 6 Fyn 5000-5999 156 119 Sønderjylland 6000-6799 166 122 Midt- og Vestjylland 6800-7999 274 206 Østjylland 8000-8999 286 209 Nordjylland 9000-9999 233 167 Færøerne 100-899 23 20 Grønland 3900-3999 6 7

(Kilde: Berlingske Business og Niro Invest)

Fakta: Udviklingen i filialer

Omkring 75.000 danskere lånte i 2014 til sammen cirka 430 millioner i kviklån til at købe elektronik, tøj, møbler eller andre forbrugsgoder. Lånene er typisk på op til 12.000 kroner og løber over 30-45 dage, og de er kendetegnet ved, at kunden på få minutter via en sms eller Internettet god- kendes af långiveren. Kviklån udbydes af seks aktører i Danmark - Mikrokredit ApS, Mobillån Danmark ApS, TrustBuddy AB, Folkia AS Norge Filial Sverige, 4Finance Aps, der markedsfører sig via hjemmesiden vivus.dk samt Ferratum Denmark ApS, der markedsfører sig under to brands via hjem-mesiderne ferratum.dk og kvikautomaten.dk.

Oplysningerne stammer fra en analyse ”Markedet for kviklån 2015”, som Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen for nylig har offentliggjort.

Af analysen fremgår det, at kviklån især er populært blandt de 20-29-årige, og at markedet er i voldsom vækst. På fem år er antallet af forbrugere mere end tidob-let, og hvor det samlede lånebeløb i 2010 var 37 millioner kroner, anslår styrelsen, at kviklån i 2014 beløb sig til de nævnte 430 millioner kroner.

Det svarer til lidt under fem procent af markedet for blankolån, som ifølge Dan-marks Statistik beløb sig til 7,7 milliarder kroner i 2014.

Spørgsmålet er, om væksten i kviklå-

nene på et tidspunkt kan true de etable-rede pengeinstitutter, hvis långivning nok er langsommere men til gengæld er baseret på grundig rådgivning af forbrugeren og billigere låneomkostninger?

I analysen fremgår det, at forbrugerne i 2014 samlet set betalte 140 millioner kro-ner for at låne i alt cirka 430 millioner i 30 dage. Desuden angiver mere 40 pro-cent af de kunder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har spurgt, at de har fortrudt, at de har optaget deres kviklån.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen undrer sig dels over, at så mange tilsyneladende har et akut lånebehov, at man ikke enten vælger at spare op i de to-tre måneder som en ny computer eller et tv vil kræve, og dels at man ikke under-søger markedet for finansiering – for eks-empel ved at tale med sin bankrådgiver.

”Udviklingen i kviklånsmarkedet kan tyde på, at der er en stor kundegruppe, som pengeinstitutterne ikke er i kontakt med, og som man bør overveje at komme tæt-tere på. Alle danskere bør have adgang til god økonomisk rådgivning, og det får man ikke, når man henvender til en udbyder af kviklån. Sektoren og forbrugermyndighed-erne bør sætte sig sammen og se på, hvor-dan man kan hjælpe folk til at få en bedre start som finansiel forbruger”, siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Tid til fordybelse og indsigtHvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds­strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sek­tionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Bestil nu og prøv 10 uger for kun 19 kr. om ugen:

Ring 80 20 20 03 eller anvend weekendavisen.dk/19

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste tre måneder. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

Velskrevet viden. Hver fredag.

SPAR 60 %

10 TrompeT FinansJuni 2015

11FinansJuni 2015 Tema: overarbejde

Næsten 60 procent af de finansansatte har inden for de seneste seks måneder haft ugentligt overarbejde, og hver anden oplever, at der er mere overarbejde i dag i forhold til for tre år siden. ”Tallene afspejler, at der er skåret for meget i virksomhederne”, mener Finansforbundets formand, Kent PetersenAf HAns-Henrik Lærke / foto: simon Birk

Transporttid, sygdom, almindelig tilpasning, ansvar over for kunder, brandslukning, kundemøder efter klokken 16, pro-jektarbejde med udsving i arbejdstiden. Forklaringerne på overarbejde blandt Finansforbundets medlemmer er vidt forskellige, men generelt er der mange, som kender til, at arbejdsugen bliver længere end forventet. Det viser en under-søgelse blandt 1.153 finansansatte i Finansforbundets med-lemspanel hos Epinion.

57,9 procent svarer, at de ugentligt inden for de seneste seks måneder har haft overarbejde. For syv procent har det endda været dagligt gennem det sidste halve år.

At der er overarbejde i sektoren, kommer ikke som en overraskelse for Finansforbundets formand, Kent Petersen, men omfanget gør.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget overarbejde i sektoren. Det er det, vi hører, når vi snakker med medlemmerne. Men at det er op mod 60 procent, det er meget – det ser voldsomt ud”, siger han og kommer derefter med en af forkla-

Laaange dage på kontoret

••

12 Tema: overarbejde FinansJuni 2015

ringerne på undersøgelsens resultater:”Vi har set mange fyringer i sektoren,

cirka 10.000, og de her tal afspejler, at der er skåret for meget. Overarbejde i den størrelsesorden kan ikke godskrives”.

overarbejde er blevet nødvendigtI løbet af tre år er mængden af overar-bejde steget blandt medlemmerne.

Knap hver anden (48,7 procent) til-kendegiver, at der i dag enten er ”meget mere” eller ”lidt mere” overarbejde end for tre år siden. For en tredjedel er omf-anget ”nogenlunde det samme”. Endelig overarbejder 17,8 procent ”lidt mindre” eller ”meget mindre”.

Den hyppigste begrundelse for ekstra timer er, at det simpelthen er nødvendigt for at kunne nå arbejdet. Tre ud af fire angiver denne grund, som med afstand topper listen over primære årsager for overarbejde. På andenpladsen kommer ønsket om at levere en ordentlig kvalitet, 29 procent, skarpt forfulgt af ”vi er for få ansatte” med 28 procent.

”Så har jeg mere ro i maven – styr på det”, lyder en af de anonyme uddyb-ninger af, hvorfor vedkommende overar-bejder, mens en anden fortæller, at ”jeg arbejder over, fordi jeg får for mange opgaver og kan ikke nå det. Det er kon-stant brandslukning, vi bliver presset af ledelsen og dernæst af kunderne”.

Udskiftning af it-systemer, stigende krav til jobbet og udefrakommende ting som for eksempel konverteringsbølgen er blandt gengangerne i de præciser-ende svar i undersøgelsen.

Der er dog ikke tale om en stigende ar-bejdsbyrde på alle arbejdspladser. Nogle steder forekommer overarbejde yderst sjældent og reguleres uproblematisk:

”Arbejdstiden er meget fleksibel, så hvis der er behov for overarbejde, gør vi det og holder fri på et andet tidspunkt. Det er på ingen måde et problem”, ly-der det blandt andet.

Besvarelserne afslører, at mange væl-ger at give et ekstra nap, fordi de gerne vil være fleksible og vise ansvarlighed i jobopgaverne, så arbejdsopgaverne ikke hober sig op.

På nogle arbejdspladser hersker der en klar forventning om, at overarbejde er en naturlig side af arbejdslivet med et skær af selvbestemmelse.

”Vi bestemmer selv, hvornår vi vil over-arbejde – vi skal bare lægge 70-100 timer over fem måneder”, hedder det.

Under alle omstændigheder er overar-bejde noget, som ansatte i finanssektoren må tage stilling til. Det er imidlertid ikke lige let, når chefen prikker på skulderen. Nogle steder er det kutyme at blive lidt længere, for ”arbejdet skal jo gøres”.

”Der er ikke nogen, der beordrer over-arbejdet, men vi har et ansvar over for vores kunder, derfor arbejder vi, til vi er færdige med det, kunderne er blevet lovet”.

Beklageligvis rejser arbejdspresset an-dre steder spørgsmålet om, hvad en god kollega gør eller bør gøre. ”Fordi jeg ikke vil være en dårlig kollega”, lyder et af svarene. Og følelsen af at være ukol-legial har flere med i overvejelserne an-gående overarbejde.

Den udvikling er ikke god, hvis man spørger Kent Petersen.

”Der er to ting at sige til det. Det er et usundt arbejdsmiljø, hvis man ikke kan sige nej. Det er bekymrende, hvis det springende punkt bliver, at kolleger rammes hårdere, hvis man er nødt til at smutte. For det andet er det nok des-værre normalen, fordi der er blevet skåret så meget ind til benet i medarbej- derflokken”, siger han.

Forskellige kulturer om overarbejdeDesværre er overarbejde for nogle ble-vet til et spørgsmål om jobsikkerhed.

”Det ender alligevel på mit bord og bliver kun værre og mere af at blive udsat til senere. Har også set, hvordan tidligere kolleger, der sagde nej, blev prygel- knabe og fyret”.

Så galt er det langtfra alle steder. I den anden ende af spektret kan man finde udtalelser, som viser en helt anden kul-tur omkring merarbejde.

”Hvad er overarbejde? Jeg arbejder meget ofte længere end normtiden, men det er 100 procent min egen beslutning. Jeg har så at sige aldrig oplevet beordret overarbejde”.

For hver femte varsles overarbejde en, to eller flere uger i forvejen, men for lige under halvdelen er det langtfra situationen. 45 procent har sat kryds ud for, at det ”varsles slet ikke”.

Det er ikke ensbetydende med, at overarbejde bliver beordret, selv om det

Det svarer DeHvor ofte har du inden for de seneste seks måneder måttet arbejde over? • Dagligt 7 % • Flere gange om ugen 37 % • 1 gang om ugen 15 %• 2-3 gange om måneden 18 % • 1 gang om måneden 6 % • Sjældnere end 1 gang om måneden 11 % • Aldrig 6 % • Ved ikke 1 %

Hvad vil du vurdere som den primære årsag til overarbejde på din arbejdsplads? • Fordi det er nødvendigt for at kunne klare/

nå arbejdet 74 % • Af lyst 11 % • Fordi det er beordret 10 % • Fordi kulturen på arbejdspladsen er sådan

10 % • For at kunne levere en ordentlig kvalitet 29 % • Fordi vi er for få ansatte 28 % • Andet, notér venligst 11 % • Der er aldrig nogen, som arbejder over på

min arbejdsplads 1 % • Ved ikke 1 %

Hvordan varsles overarbejde på din arbejdsplads? • Mere end 2 uger før 9 % • 1-2 uger før 11 % • 3-6 dage før 8 % • 2 dage før 3 % • 1 dag før 3 % • Varsles slet ikke 45 % • Ved ikke 21 %

Har du mere eller mindre overarbejde nu i forhold til for tre år siden? • Meget mere 25 % • Lidt mere 23 % • Nogenlunde det samme 30 % • Lidt mindre 9 % • Meget mindre 9 % • Ved ikke 4 %

Registrerer du alle dine overarbejdstimer? • Ja 75 % • Nej 24 % • Ved ikke 1 %

(Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.153 medlemmer af Finansforbundet, maj 2015).

forekommer rundtomkring. Tallet skal ses i det lys, at mange selv kan disponere over, om eller hvornår de vil overarbe-jde, og hvis de selv bestemmer, har de givetvis svaret, at det ikke blev varslet.

I Finansforbundet vil man holde et vågent øje med overarbejdet.

”Bliver man beordret overarbejde, og endda på samme dag, så har vi et problem, som vi må kigge godt på. Medlemmerne skal have mulighed for at planlægge deres hverdag”, siger Kent Petersen. ¢

13FinansJuni 2015 Tema: overarbejde

270 timer i timebankenSelv har hun over 270 timer stående i time-banken, og da hun er ansat i en stilling med 26 timers arbejdstid om ugen, svarer det til mere end 10 ugers afspadsering.

Ekspeditionstiden på lånesagerne i Nor-dea Kredit er omkring tre uger her sidst i maj måned, og hver dag mindes medarbej- derne om de uafsluttede bunker, der lig-ger synligt fremme på reolerne.

”Jeg prøver at opfordre alle til at lukke øjnene for sagsbunkerne og i stedet nøjes med at koncentrere sig om en sag ad gan-gen. Men det er naturligvis et problem, at vi ikke kan indfri rådgivernes krav om en hurtigere ekspeditionstid. Dagligt ringer rådgivere og rykker for en sag”, fortæller Lone Wingsted.

Ud over de usædvanlige konverterings-bølger tre kvartaler i træk er Nordea Kredit ifølge tillidsmanden også mærket af de besparelser, Nordea har gennemført i de senere år.

”Vi er blevet skåret ind til benet i 2013 og 2014, og senest har 10 medarbejdere – heriblandt nogle af de mest erfarne folk, vi har – taget imod et tilbud om frivillig frat-rædelse. Det betyder, at vi presses meget hårdt, og ved sygdom eller ferie bliver det endnu værre”, siger Lone Wingsted.

Ledelsen har forsøgt at fjerne sags-bunkerne ved at ansætte vikarer. Men prob-lemet med vikarer er, at de ikke kender sagsbehandlingen nær så godt som de faste medarbejdere. De faste medarbej-dere skal lære vikarerne op til at håndtere de lettere sager, samtidig med at de selv udelukkende skal tage sig af de tunge

sager – hvilket ifølge tillidsmanden kan øge presset.

Efter bladets deadline flytter Nordea Kredit den 4. juni fra Vesterbrogade til Nor-deas kontorbygning Hermes Hus i Høje Taastrup. Her er der ”free seating” og clean desk, hvor ingen medarbejder i princippet har en fast arbejdsstation, og derfor skal skrivebordet hver eftermiddag være ryddet.

Spørgsmålet er så, hvor papirbunkerne med de ufærdige lånesager bliver placeret? ¢

”Jeg prøver at opfordre alle til at lukke øjnene for sagsbunkerne og i stedet nøjes med at koncentrere sig om en sag ad gangen”, siger Lone Wingsted.

6-16 timers overarbejde hver uge

Store konverteringsbølger tre kvartaler i træk kombineret med frivillige fratrædelser de senere år har sat de 110 medarbejdere i Nordea Kredit under voldsomt pres. Ifølge tillidsmand Lone Wingsted er 10 kolleger sygemeldt/deltidssygemeldt med stress eller på vej ud over kantenAf CArsten Jørgensen

Papirbunkerne hober sig op på reolerne i kontorerne hos Nordea Kredit på Vester-brogade i København. Det har de gjort siden oktober sidste år, hvor det, der blev kaldt årtiets største konverteringsbølge, satte ind.

”Alle gav den en skalle for at få ekspe-deret de mange konverteringssager til-bage til filialerne, og da vi nåede nytår, var folk slidte efter fast at have arbejdet over i mellem 6 og 16 timer hver uge”, siger Lone Wingsted, der er tillidsmand og har arbej-det 10 år i Nordea Kredit

I første kvartal i år fik medarbejderne hverken mulighed for at sætte tempoet ned eller at afspadsere nogen af de mange timer, de havde sparet op i timebanken, for her satte en endnu større konverterings-bølge ind. Og siden er fulgt et 2. kvartal også med negative renter, som har afst-edkommet lige så mange sager, som i de to foregående kvartaler.

”Vi er ikke blevet beordret på overar-bejde, men der sendes åbne lister rundt til alle, hvor man bliver bedt om at skrive på, hvornår man kan arbejde over. På den ene side giver det den enkelte fleksibilitet til selv at indrette, om man vil arbejde eks-tra om morgenen, aftenen eller i weeken-den. På den anden side er det psykisk be-lastende for de medarbejdere, som ikke længere har kræfter til at arbejde ekstra, at blive konfronteret med en åben liste, hvor alle kan se, hvem der arbejder hvor meget over”, forklarer Lone Wingsted og tilføjer, at ti kolleger lige nu er sygemeldt/deltidssygemeldt af stress eller viser viser symptomer på stress. ••Fo

to: L

isbe

th H

olte

n

14 Tema: overarbejde FinansJuni 2015

En næsten eksplosionsagtig forøgelse af salg af bankens produkter og indførelsen af elektronisk bolighandel, indførelse af elektronisk flytning af nye kunder, øget konvertering og it-systemer, der ikke al-tid fungerer, som de burde.

Det er de primære forklaringer på, at de 30 medarbejdere i Sydbanks Filialser-vice i Vejle har været udsat for overarbej-de uafbrudt siden marts 2014.

”Alle er blevet bedt om at arbejde ekstra, og de, der har været i stand til det, har gjort det. Men det har været hårdt”, fortæller Ulla K. Hansen, der er tillidsmand i Filialservice, hvor hun har arbejdet i 19 år.

En enkelt medarbejder er sygemeldt med stress, at det ikke er gået værre kan hænge sammen med, at medarbejderne er gode til at støtte hinanden.

”Hvis man har en dag, hvor man er lidt flad, har andre været flinke til at hjælpe og tage over”, siger Anette Lunau, der har 20 års erfaring i Filialservice.

Hun har mange dage i det seneste års tid oplevet at være træt og udmattet, når hun kom hjem fra arbejde og dette

har betydet at private aftaler glemmes.Det kan Birger Jensen, der har ar-

bejdet i Filialservice i 10 år, nikke gen-kendende til.

”Det har været nødvendigt at res-tituere, når man har haft fri for at undgå stress. Jeg har selv været rimelig god til at koble af med foreningsarbejde, kortspil og sport”, fortæller han. "Jeg har ikke no-gen, der venter medmad derhjemme, så når der har været behov, har jeg og flere andre taget ekstra timer ud over de be-ordrede timer".

Vivi Hammer Jensen, der er grup-peleder for erhvervsområdet i Filialser-vice, har indberettet overarbejde hver uge. Hun er positivt overrasket over, at det er lykkedes at bevare en god stemning og et godt fællesskab på arbejdspladsen.

”Når jeg tænker på, hvor meget jeg har læsset i hoved på dem, så har med-arbejderne været fantastiske. Der er in-gen, som hakker på hinanden”, siger hun, der har siddet i sit nuværende job siden 2008.

Uvidenhed er den største belastningSydbank forsøgte i efteråret at løse

problemet med de store arbejdsmæng-der i Filialservice med ”Projekt Hjæl-pende hænder”, hvor kolleger fra an-dre afdelinger i banken frivilligt blev hentet ind til at hjælpe med at få sags-bunkerne ned i weekender – mod over-arbejdsbetaling.

Dette hjalp også for en stund. Men så kom konverteringsbølgen før nytår, som er fortsat ind i 2015.

For første gang i nyere tid indvilgede banken i at indgå en midlertidig lokal-aftale om systematisk overarbejde.

”Medarbejderne her i Filialservice har hele tiden registreret deres overar-bejde, så det er kommet i Timebanken, og det har gjort ledelsen opmærksom på, at der er et alvorligt problem”, siger Ulla K. Hansen

Lokalaftalen om systematisk overar-bejde udløb den 1. juni – efter dead-line for artiklen her – og fra den dato har en nyetableret arbejdsgruppe i Syd-banks hovedsæde i Aabenraa overtaget en del af de boligsager, som hidtil har ligget i Filialservice.

Lokalaftalen om systematisk overar-bejde har givet medarbejderne en bedre

15 måneder med uafbrudt overarbejdeSiden marts 2014 har de 30 medarbejdere i Sydbanks Filialservice i Vejle hver uge måttet arbejde ekstra for at opfylde deadlines. Sydbank har erkendt problemet og flytter nu en del af opgaverne Af CArsten Jørgensen

15FinansJuni 2015 Tema: overarbejde

overarbejdsbetaling end normalt. Men da Skat som bekendt tager en stor del af den fortjeneste, har aftalen ikke fået medarbejderne til at juble af begejstring.

”Den største belastning har i virke-ligheden været uvidenhed om, hvor længe overarbejdet fortsætter. Derfor har det været rart at vide, at 1. juni slut-ter det”, siger Vivi Hammer Jensen.

Birger Jensen har flere anbefalinger til kolleger i sektoren, som udsættes for overarbejde.

”Det er vigtigt, at man registrerer både merarbejde og ekstraarbejde, og at man bakker op om sin kreds, så de ved, hvad der foregår”, siger han og fortsætter "vær ærlig, kend dig selv og lyt til din krop! Det er OK at have en "øv-dag". Luk det ikke inde, men meld ud".

Ulla K. Hansen fremhæver kommu-nikation som vigtig, dette er sket ved at banken har kommunikeret om overbe-lastningen i Filialservice til andre om-råder i banken og om de forlængede ekspeditionstider.

”Sammenholdet og opbakningen til hinanden er også afgørende for, at man kan stå det igennem”, mener tillids-manden og peger sammen med Birger Jensen på, at fredagsbaren en gang om måneden er en god tradition, hvor man får lettet presset ved at sludre over et glas øl eller vin. ¢

Første aFtale om systematisk overarbejDe i nyere tiDSydbank Kreds, den faglige personaleor-ganisation i Sydbank, indgik 1. februar en lokalaftale med Sydbank om systematisk overarbejde gældende for Filialservice i perioden frem til 1. juni.

”Aftalen betød, at medarbejderne fik to timers løn per merarbejdstime, som de havde i perioden, hvilket jeg mener er et ganske rimeligt resultat. Det fjerner ikke overarbejdet, men ledelsen i banken er her blevet bevidst om, at overarbejde i et væsentligt omfang finder sted, og at det koster banken, indtil man får løst problemet”, siger Sydbank Kreds’ formand, Jarl Oxlund.

Lokalaftalen om systematisk overarbejde er den første af sin art i nyere tid i Sydbank, og når det lod sig gøre at forhandle den på plads, skyl-des det ikke kun Sydbank Kreds’ ihærdighed.

”Systematisk overarbejde er kun muligt at dokumentere, når overarbejdstimerne er regi- streret i timebanken. Det har medarbejderne i Filialservice gjort, men i mange andre dele af organisationen, hvor der også er meget overarbejde, kniber det mere med at kunne dokumentere problemet, fordi man ikke regi-strerer det systematisk”, siger Jarl Oxlund.

••

Medarbejderne i Sydbanks Filialservice har måttet arbejde over i mere end et år. Fra venstre ses Anette Lunau, Ulla k. Hansen, Birger Jensen og Vivi Hammer Jensen.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

16 Tema: overarbejde FinansJuni 2015

Der er meget godt at sige om timeban-ken. Medarbejderne er glade for mu-ligheden for at spare timer op, der kan bruges, når man har behov for ekstra frihed.

For tillidsmanden er den et godt red-skab til at holde øje med arbejdspresset og overarbejdets omfang, og om der er mulighed for at afspadsere det, man har arbejdet over. Og så kræver det, at alle medarbejdere faktisk registrerer den tid, de arbejder over. Desværre melder hver fjerde, der har svaret på Finansforbun-dets nye undersøgelse, at det er noget, de ikke gør.

”Alt i alt har timebanken fundet sit leje. Vi har ingen sager om den, og det må være, fordi arbejdsgiverne også har taget den til sig og fortolker den i over-ensstemmelse med de fælles retningslin-jer, som vi blev enige om ved overens-komsten i 2012”, siger Finansforbundets chefforhandler, Steven Vallik.

Stort set alle virksomheder har ind-gået en lokalaftale om, hvad der kom-mer i timebanken.

”Tillidsmændene har gjort et virkeligt stort arbejde for at forhandle og imple-mentere aftalen lokalt. Nu er det op til medlemmerne at tage ansvar for sig selv og notere det overarbejde, de har. Uden den registrering har det faglige system ikke en ærlig chance for at påpege et for stort arbejdspres. Arbejdsgiverne får et forkert indtryk af, hvad medarbejderne kan nå, og kolleger presses ud over deres grænser, når sidemanden tilsyneladende kan overkomme store bunker inden for normal arbejdstid”, siger Steven Vallik.

Finansforbundets undersøgelse viser, at kun 3 procent har over 300 timer stående i timebanken, og 11 procent har mellem 150 og 300 timer stående.

Det betyder, at timebankens maksimum (som det er aftalt i Standardoverenskom-sten) på 481 timer sjældent bliver nået. Det overvejende flertal (46 procent) har mellem 0 og 75 timer stående i banken.

Saldoen stiger”Selvom timebanken endnu ikke fun-gerer perfekt, og vi ikke er helt tilfredse med registreringssystemerne, giver den os alligevel et indtryk af, at der mange steder er rigtig mange over- og merar-bejdstimer”, siger formanden for Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch.

Hvis man ser på gennemsnittet, kon-staterer kredsformanden i Jyske Bank, at der er sket en tilvækst på 13 timer per med-arbejder fra 2013 til 2014. Gennemsnittet dækker dog over meget store forskelle.

”Vi er nødt til at kigge fra enhed til enhed og analysere arbejdspresset. Nog-le områder tager det seriøst og gør en indsats for at reparere og flytte rundt på ressourcer, mens andre ikke rigtig kan se handlingsmuligheder. Både vi og ban-kens ledelse er opmærksomme på det og tager det meget alvorligt, men det skal også med, at det indgår i bankens programerklæring, at vi skal ned i med-arbejderantal”, siger Haggai Kunisch.

Også han peger på de konstante ud-fordringer, hverdagen giver bankmedar-bejderen anno 2015.

”Nye it-systemer og organisationsæn-dringer er jo daglig kost. Det er efterhån-den umådeligt meget, der forlanges af vores kolleger. Når man så ikke har just-eret forventningerne til sig selv og sta-dig helst vil levere en service, der er 110 procent og ikke tættere på de omkring 80 procent, der er ressourcer til, så har vi opskriften på den stressramte medar-bejder”, siger Haggai Kunisch. ¢

Timebanken har fundet sit leje

Finansforbundet har ingen sager kørende om timebanken, hvilket er et udtryk for, at den fungerer godt i virksomhederneAf eLisABetH teisen

Fakta om timebanken Timebanken er en opgørelse af medarbej-derens tilgodehavende frihed eller skyldige arbejdstid. Der føres en konto for hver medarbejder.

Som udgangspunkt skal alle timer ud over den aftalte arbejdstid og alle tillæg (bortset fra skifteholdstillæg) sættes ind på timeban-ken, da timebanken skal kunne anvendes så fleksibelt som muligt. Det skal være muligt at spare tid op til afspadsering, nedsat tid og orlov, men man har også mulighed for at få timerne udbetalt kontant.

Virksomheden skal stille et registrerings-system til rådighed, som gør det muligt for medarbejderne at følge med i saldoen og kontrollere, at det hele kommer med. Der skal indgås en lokalaftale med den faglige repræsentant, hvorefter virksomheden mindst én gang om året skal levere statistiske oplys-ninger om timebankens anvendelse.

”Tillidsmændene har gjort et virkeligt stort for at forhandle og implementere aftalen lokalt”, siger Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik om timebanken.

F o r s k n i n g s b a s e r e t e F t e r u d d a n n e l s e

Finansiel rådgivning–en sikker investering i din fremtid

StedSyddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer

❚ Roskilde og Næstved

❚ Kolding

❚ Ansøgningfrist: 1. august ❚ Studiestart: 1. september

AdgangskravAdgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser:

❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenud-

dannelse (VVU) på HD 1. dels niveau

Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

KontaktDu kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/hd/finansiel

Investér i din humane kapitalPå specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finan-siel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til:

❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder.

❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udeluk-kende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennem-ført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasseUnderviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Erhvervsøkonomi, HD 2.delD I p L o m I

18

Vejen mod toppen er en helt anden, end Morten S. Ballegaard Sørensen tidligere forestillede sig. I årevis havde han gemt sin usikkerhed og tvivl væk bag en facade af faglighed og vilje til at være den bedste. Men da facaden faldt, trådte en ny og bedre leder fremAf HAns-Henrik Lærke / foto: kAAre Viemose

porTræT FinansJuni 2015

bAg fAcAden gemte sig en bedre leder

Historien begynder oppe i et træ, for det var her, facadebyggeriet begyndte.

Under hypnose ser Morten S. Ballegaard Sørensen sig selv som 5-årig. Hans fod sid-der fast i det træ, han er klatret op i. Han kan ikke komme fri. Neden for træet står legekam-meraterne. De griner. Mortens søster er der også. Hun hjælper ham fri, og kort efter er han nede på jorden igen.

Oplevelsen lagrer sig dybt nede i Mortens sind og sætter sig rigtig godt fast. Han ønsker aldrig at opleve noget lignende igen, så han bygger et forsvarsværk, der skal beskytte ham, når han føler sig usikker. Det adfærdsmøn-ster har han fulgt adskillige gange, det bliver han bevidst om mange år senere, da han væl-ger at gå i hypnoterapi, fordi hans datters sygdomsforløb bringer de samme nagende følelser frem.

”Jeg havde bygget en facade op. Jeg var fag-ligt dygtig, jeg ville være den bedste og have styr på alt. Det dækkede over, at jeg i virke-ligheden var usikker, jeg talte mig selv ned, og jeg var i tvivl om, om jeg var god nok”, fortæller Morten, der i dag er 36 år og souschef i Dan-ske Banks Universitets Afdeling i Aarhus.

Gang på gang bygger han nye facader op, men lige så ofte krakelerer de og afslører

hans usikkerhed under datterens livstruende sygdomsforløb, som tager fart, da lægerne på Skejby Sygehus i 2012 stiller 4-årige Julias diagnose: en tumor i hjernen. Ud over sorgen har Morten svært ved at kapere, at karrieren ikke fortsætter fremad med ufor-mindsket hastighed, fortæller han, når han tænker tilbage.

”Før var jeg meget karriereminded og gik op i titler og løn. Langt ind i Julias sygdom kan jeg ikke acceptere, at jeg ikke udvikler mig. Men gentagne tilbagefald i hendes syg-dom tvinger mig til at tage det med ro. I dag er det ikke længere det vigtigste for mig, at jeg når toppen, men måske når jeg det alli-gevel”, siger han.

Faktisk er han ret sikker på, at han har sat kursen mod at blive en meget dygtig leder. I hvert fald peger han meget fast besluttet på top-punktet af den udviklingskurve, han kort for-inden har tegnet på whiteboardet. Men vejen dertil går ad en anden vej, end han forventede.

Krisen, han gennemgik, har nemlig gjort noget ved ham, som i det lange løb vil gøre ham til en langt bedre leder, end han ville være blevet, hvis han havde fortsat som før. Og filial-direktør Morten Illum Skaarup giver ham ret.

For bag facaden kom der en ny Morten frem. ••

19FinansJuni 2015 porTræT

20 porTræT FinansJuni 2015

Krisen blev en gave”Morten, er du kommet dertil, hvor du kan tage Julias sygdom som en gave?” drister Morten Illum Skaarup sig til at spørge sin nyligt ansatte souschef.

”Det var nogle underlige ord. Og jeg blev sur. Min datters sygdom var alt andet end en gave. Det var en sort sky, der var trukket ind over mit liv”, lød Morten S. Ballegaard Sørensens svar.

Spørgsmålet kom ikke af, at filialdirektøren negligerede sin kollegas sorg, men han øns-kede at finde ud af, hvor han var i sin sorg.

I oktober 2014 havde Morten S. Ballegaard Sørensen forladt sit job som forretningschef i Danske Bank i Kannikegade i Aarhus og begyndt hos Danske Banks Universitets Afdeling på Stjernepladsen i Aarhus. Det tegnede samtidig til at være afslutningen på datterens sygdomsforløb.

Det vidste Morten Illum Skaarup og mente, at når facaden nu var faldet, stod Morten til-bage med en enorm mulighed ifølge filial-direktørens filosofi.

”Facade er én ting, men der ligger mange ting bag. Det kunne jeg også se på Morten. Han var dygtig, men savnede bekræftelse”, siger han, der i stedet for facader ønsker at få det ærlige og hele menneske frem.

Det er en base for hans ledelsesfilosofi, at selv den mest sindssyge krise kan bruges konstruktivt.

Krisen vil Morten S. Ballegaard Sørensen nok aldrig kunne lægge fuldstændig bag sig, men erfaringerne gør, at han nu bedre kan håndtere situationer, som før kunne slå ham ud. Derfor betragter han i dag sin krise som en gave. Og han har rykket sig så meget, at det ville være vanskeligt at føre en samtale med sig selv anno 2010.

”På en måde kan de snakke sammen, fordi facaden er der, men mit verdensbillede er an-derledes i dag. Morten 2010 vil jeg ikke se in-defra. Han går op i primitive ting som karri-erevej og løn. Han er ude af balance. Om-vendt ser han nok ned på Morten 2015, fordi han er blottet for ambitioner”, siger han og påpeger, at den største sejr for ham i dag er, at Julia er rask, familien har det godt, og at han selv er kommet videre og ikke har behov for at bygge nye facader.

Netop hans måde at kommunikere på er en af de store ændringer, han har mærket. Før var hans kommunikation en smule skævvre-det. Det var ikke, fordi Morten talte ned til an-dre, men i samtalen hævede han sig alligevel

over den eller dem, han snakkede med. Nu er han blevet mere rummelig og forstående og kan derfor møde folk i øjenhøjde.

Kæmpe uforløst potentialePå whiteboardet tegner Morten Illum Skaarup en trekant. I bunden står der ”faglighed”. Øverst står der ”toppræstation”. Udlægnin-gen er, at grundlaget for en toppræstation er de faglige kompetencer. Har pyramiden ikke en solid bund, bliver toppen usikker.

Men så tegner han en udvidelse i bunden af pyramiden. I det store felt skriver han ”dig”. Hans filosofi er, at du skal have dig selv med i din ledelse. Det er på tide at ændre den tidligere ledelsestankegang. Der gemmer sig et kæmpe uforløst potentiale, hvis man tager udgangspunkt i mennesket bag fagligheden.

”Man kan godt fungere uden ”dig” -dimensionen både på arbejdet og i familien, men potentialet er større, hvis man får men-nesket frem. Meget af det, vi reelt kan, lig-ger uforløst. Det er en ny dimension. Måske endda et paradigmeskifte. Hvis ikke du har dig selv med, kan du ikke toppræstere – nå dit fulde potentiale”, forklarer Morten Illum Skaarup, der mener, at en leders rolle er at få andre til at lykkes.

En helstøbt præstation kræver ifølge ham et helt menneske, og det er en nødvendighed i sek-torens fremtid. Dét skridt mente han at Morten Sørensen var klar til at tage, og i dag ser sidst-nævnte tilbage på en stor forandring hos sig selv.

”Jeg er blevet mere rolig, ærlig og åben over for mig selv. Ærlig var jeg også før, men nu også mig selv som menneske. Jeg er mere

Hvad er hypnoterapi?Terapien foregår under hypnose, hvor den bevidste del af sindet træder i baggrunden, og hvor den underbevid-ste, og det ubevidste sind træder frem. Her er cirka 90 procent af vores erfaringer gemt (og ofte glemt), men ofte afgør de, hvordan usikkerhed, frygt eller mindreværd påvirker vores tanker og handlinger i dag.

”Hvordan ønsker du det skal mærkes i stedet for?” Er et spørgsmål, som indgår i en samtale forud for behandlingen, hvorefter behandlin-gen begynder.

Klienten genoplever den episode, hvor grundfølelsen af eksempelvis usikkerhed blev skabt, men denne gang får klienten den omsorg og tryghed, som han manglede dengang, og til episoden knyttes nu følelsen af ro og tryghed i stedet for usikkerhed.

Klienten guides derefter frem i sit liv og ser sig selv i alle de situationer, hvor den gamle følelse af usikkerhed trådte frem, men denne gang med ro og tryghed. De nye oplevelser lagres i underbevidstheden og bliver til en ny, positiv erfaring, som kan bruges fremadrettet.

Behandlingen er på den måde et oprydningsarbejde i klientens sind – via det underbevidste og ubevidste sind.

Kilde: Hypnoterapeut Linda Hauge

”Jeg var fagligt dygtig, jeg ville være den bedste og have styr på alt. Det dækkede over, at jeg i virkeligheden var usikker, jeg talte mig selv ned, og jeg var i tvivl om, om jeg var god nok”, siger Morten Sørensen.

21FinansJuni 2015 TrompeT

Dem

kan

du

mød

e på

Fi

nans

forb

unde

t Uni

vers

ity

i and

et h

alvå

r 20

15:

UNI VERSITYLedelse og HR

Forelæsninger om sektorUDvikling

26/8 Den finansielle regulering i forandringMichael Camphausen, phd., advokat

30/9Global økonomi - valg og konsekvenserJeppe Christiansen, direktør og fast skribent i Berlingske

28/10 Udviklingen i dansk kapitalisme fra 1857 til 2007Steen Andersen, professor på CBS

25/11Boligens rolle i husholdningers forbrugs- og investerings-beslutningerClaus Munk, professor på CBS

Forelæsninger om leDelse og Hr

9/9Ledelse handler om relationerSteen Hildebrandt, professor på Århus Universitet

11/11 Er viden i ledelse et aktiv eller en byrde?Jan Mouritsen, professor på CBS og

Roskilde Universitet

9/12Værdibaseret og passions-opbyggende ledelseAlfred Josefsen, tidligere adm. direktør i Irma

– i dag adjungeret professor mm.

Alle forelæsninger: kl. 9-10Tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/university

rolig og åben som person. Det er en rejse, jeg er begyndt på”, siger Morten S. Ballegaard Sørensen, der er blevet bevidst om, at ledelse er personlig udvikling.

opgør med fortielseskulturenFilialdirektør Morten Illum Skaarups åben-hed om sin egen personlige krise har været enormt inspirerende for Morten.

Morten Illum Skaarup havde udviklet en angst i forbindelse med deltagelse i ikke min-dre end seks begravelser i foråret 2014. En angst for, at han selv skulle blive syg og dø, og den angst blokerede ham dagligt i mange situationer.

Med afsæt i sine egne erfaringer ønsker han nu at tage afstand fra en kultur, hvor modgang og kriser bliver nægtet taletid.

”Fortier vi de svære emner, betyder det også, at en væsentlig del af mennesket gemmes væk, hvormed noget af potentialet ikke kan blive for-løst. Fortielseskulturen er på sin vis en syg kultur.

”Du kan ikke toppræstere, hvis du kun hviler i din faglighed. Der er mere. Dig som menneske”, siger Morten Illum Skaarup.

Hvis Morten var inspireret af filialdirek-tørens åbenhed, så var han det stik modsatte af det forslag, som han efterfølgende blev præsenteret for.

”Han foreslår, at jeg – lige som han selv – prøver hypnoterapi. Jeg griner ad det og latter-liggør det. Morten er kommet tæt på, så jeg gem-mer mig igen ind bag min faglighed”, gengiver Morten S. Ballegaard Sørensen sin reaktion.

Men Morten blev opfordret til at gøre no-get drastisk, og efter noget betænkningstid tog han afsted til hypnoterapi. Her genop-lever han hændelser fra sit liv, som han egent-lig har glemt, men som har haft stor betyd-ning for hans måde at tackle usikkerhed og tvivl på. Og det er i den forbindelse, han plud-selig befinder sig oppe i et træ.

Den stormomsuste tid under sin krise be-tragter Morten i dag som en gave, også selv-om han, konen Susan og deres to andre børn Daniel og Magnus græd og led meget under Julias sygdom.

Han ser med stolthed tilbage på den måde, filialdirektøren og Danske Bank har støttet ham på gennem forløbet, hvor han fik al den hjælp, han havde brug for. Og i svære prøvelser kan han og familien tage ved lære af Julias eksempel.

”Lægerne har sagt, at min datter egentlig ikke burde kunne gå, fordi hun mangler meget af lillehjernen. Men det ved hun ikke selv. I dag kan hun gå op ad trappen uden at støtte, og hun kan både løbe og cykle”, siger han. ¢

22 INNovaTIoN FinansJuni 2015

Begejstringen var stor, og humøret højt til weekendens Startup Weekend Finance, som CFIR (Copenhagen Fin-tech Innovation and Research) og Finansforbundet står bag. Arrange-mentet blev afholdt i Finansforbundet, hvor 45 håbefulde deltagere med et iværk-sættergen var mødt op for at bruge 54 timer på at pitche en ide, løbende vali-dere og teste den på fagfolk og manden på gaden og senere sælge den for et erfarent og tungt dommerpanel bestående af to investorer og to fra den finansielle sektor.

Syv grupper deltog, tre af dem vandt præmier, og en enkelt deltager fik prisen som weekendens ildsjæl og lidt mere til. Konkurrencen om førstepladsen var hård imellem grupperne ”Last Move” og ”WorldWallet”. WorldWallets produkt var et forudbetalt kreditkort, som skulle gøre det billigere for rejsende at betale på tværs af landegrænser, mens Last Move havde udviklet et billetsystem, der ved hjælp af blockchainteknologi, som blandt andet bitcoin er baseret på, skulle sikre valideringen af billetter, der skif-

tede ejermand. De seks drenge fra Last Move løb med førstepladsen.

”Det er helt vildt, at vi har vundet. Det havde vi ikke forventet. Da vi først mødtes, vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle lave, andet end at det skulle være noget med blockchainteknologi, og så tog vi den derfra. Det har været ret sjovt at del-tage. Der har været lidt sommerlejr over den, og jeg har lært en masse om og af de her mennesker”, fortæller 28-årige Simon Ousager fra Last Move, som oprin-delig har en baggrund som molekylær-

Fintech-talenter viste sig frem

54 timer til at få en ide forvandlet til et produkt eller en service, der kan skabe finansielle arbejdspladser. Det var udfordringen for de 45 deltagere, som var mødt op til Startup Weekend Finance i Finansforbundet. Begejstringen var stor såvel blanwdt deltagerne som dommerne Af Berit ViLLAdsen / foto: CHristoffer regiLd

23FinansJuni 2015 INNovaTIoN

biolog, men i dag beskæftiger sig med onlinehandel og digitale valutaer.

Jan Sirich fra Head of Experimenta-tion and Learning i Nordea var dommer for første gang, men bestemt ikke sidste.

”Jeg synes, det er superinteressant at deltage og se, hvordan startups har en friskhed, agilitet og gåpåmod. De ser vores verden på en anden måde og er ikke præget af tradition og ’plejer’, som kan være tilfældet, når man ikke har været i den finansielle sektor i rigtig mange år. Det er dejligt forfriskende,

at de udstråler: ’Det her, det tror vi på, og det skal vi bare’. Og jeg mener, at vi i bankerne med fordel kan være mere både inkluderende og supporterende i forhold til startups og prøve at se, hvor-dan vi kan hjælpe hinanden med at blive succesfulde”, siger Jan Sirich, Head of Experimentation and Learning i Nordea.

Startups skaber arbejdspladserIfølge weekendens startupfacilitator Alistair Shepherd er startupkonceptet verdensomspændende og finder sted i

110 lande op til et par tusinde gange om året. 12 procent af de ideer, der bliver tilvejebragt på diverse startups, ender med at blive til reelle arbejdspladser. Vinderne af holdkonkurrencens anden-plads, WorldWallet, var ikke afvisende over for at tage udfordringen op.

”Jeg tror, jeg taler på hele teamets vegne, når jeg siger, at vi er meget glade for WorldWallet, og at vi ser et stort po-tentiale i ideen. Vi har aftalt at mødes igen efter denne weekend og se, om det er noget, vi skal føre videre. Den

ene af dommerne nævnte, at han synes, det var en fantastisk ide, hvis den rent faktisk kan føres ud i livet, så vi vil un-dersøge teknikaliteterne nærmere. Weekenden og den gode modtagelse af WorldWallet har givet os blod på tanden, og jeg tror, at vi i det små vil begynde at finde ud af, om der er per-soner i finansverdenen, som kan hjælpe os med at få et overblik over bankdelen af ideen. Næste skridt vil nok være at kontakte finansielle institutioner eller personer, som har et dybt kendskab til

bankverdenen og ved, hvilke licenser vi skal have for at håndtere folks penge på den her måde”, forklarer Maria Flyvbjerg Bo fra WorldWallet.

Maria Flyvbjerg Bo er til daglig speci-alestuderende på Copenhagen Business School, hvor hun læser cand.merc.it. Derforuden arbejder hun fuldtids hos EVRY, et it-firma, som blandt andet arbej-der sammen med bankerne om digitale løsninger og produkter. Maria Flyvbjerg Bo vandt desuden prisen som weeken-dens ildsjæl. Præmien var deltagelse i en

femdages workshop med Danske Ideer med mulighed for at vinde et ophold på Singularity University svarende til iværk-sætternes Harvard. ¢

Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

Med årets ledelseskurser går CBS Executive Sommerskole den moderne ledelsespraksis på klin-gen med centrale temaer, der vil transformere og forny din måde at tænke ledelse på. Kurserne har hver sin vinkel, men tager fælles udgangspunkt i det moderne arbejdsliv og de behov og udfordringer, som nutidens ledere og medarbejdere står med.

CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder inten-sive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi.

GØR SOM MERE END 300 ANDRE DELTAGERE OG MELD DIG TIL PÅ SOMMERSKOLE.DK

LEDELSE I DET MODERNE

ARBEJDSLIV

INVESTER I DIN EGEN

VÆRDISKABELSE

EFFEKTIV STRATEGISK LEDELSE GENNEM POSITIV PSYKOLOGIUge 33, 10. - 14. august 2015

CORPORATE FINANCEUge 33, 10. - 14. august 2015

STRATEGISK PERFORMANCE MANAGEMENTUge 33, 10. - 14. august 2015

ØKONOMISK VÆRDISKABELSE – ØKONOMISTYRINGENS VÆRKTØJERUge 33, 10. - 14. august 2015

STRATEGISK SELVLEDELSE - AT LEDE SELVLEDENDE MEDARBEJDERE GENNEM KERNEFORRETNINGENUge 33, 10. - 14. august 2015

REGNSKABSANALYSE, KREDIT-VURDERING OG VÆRDIANSÆTTELSEUge 34, 17. - 21. august 2015

sommerskole.dk

CBS sommerskole ann 420x280+5.indd 1 28/05/15 13.33

Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

Med årets ledelseskurser går CBS Executive Sommerskole den moderne ledelsespraksis på klin-gen med centrale temaer, der vil transformere og forny din måde at tænke ledelse på. Kurserne har hver sin vinkel, men tager fælles udgangspunkt i det moderne arbejdsliv og de behov og udfordringer, som nutidens ledere og medarbejdere står med.

CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder inten-sive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi.

GØR SOM MERE END 300 ANDRE DELTAGERE OG MELD DIG TIL PÅ SOMMERSKOLE.DK

LEDELSE I DET MODERNE

ARBEJDSLIV

INVESTER I DIN EGEN

VÆRDISKABELSE

EFFEKTIV STRATEGISK LEDELSE GENNEM POSITIV PSYKOLOGIUge 33, 10. - 14. august 2015

CORPORATE FINANCEUge 33, 10. - 14. august 2015

STRATEGISK PERFORMANCE MANAGEMENTUge 33, 10. - 14. august 2015

ØKONOMISK VÆRDISKABELSE – ØKONOMISTYRINGENS VÆRKTØJERUge 33, 10. - 14. august 2015

STRATEGISK SELVLEDELSE - AT LEDE SELVLEDENDE MEDARBEJDERE GENNEM KERNEFORRETNINGENUge 33, 10. - 14. august 2015

REGNSKABSANALYSE, KREDIT-VURDERING OG VÆRDIANSÆTTELSEUge 34, 17. - 21. august 2015

sommerskole.dk

CBS sommerskole ann 420x280+5.indd 1 28/05/15 13.33

26 WhIsTlebloWINg FinansJuni 2015

Manden bag verdens største banklækage

27FinansJuni 2015 WhIsTlebloWINg

Vi har ikke mødtes før, men han identificerer mig alligevel, i samme sekund jeg træder ind ad døren på den aftalte café i Paris få skridt fra Luxembourg-haven.

I det stort set tomme etablissement har han valgt at sætte sig bagerst i lokalet. Med ryggen mod muren og direkte ud-sigt til indgangsdøren. Under bænken ligger et avanceret sort løbehjul. Den lille fransk-italiener med de charmerende brune øjne, iført jeans og polotrøje, gestikulerer mig over til sit bord, hvor han sidder med sin espressokop. Alene.

Tidligere gik Hervé Falciani, som han hedder, ellers in-gen steder uden livvagter. For der er rigtig mange, der har et horn i siden på den fransk-italienske it-specialist: 107.181 mennesker og 20.130 virksomheder.

Nemlig antallet af velhavende kunder hos hans tidligere arbejdsgiver, schweiziske HSBC Private Bank, hvis komplette bankoplysninger han har lækket til franske skattemyndigheder. Der på opfordring deler dem med skattekolleger i udlandet.

Oplysninger, som desuden fandt vej til avisen Le Monde, der også har delt dem, nemlig med journalistkolleger i 44 andre lande. Hvorefter de i fællesskab har hængt de mest cele-bre til tørre offentligt lige fra narkogangstere og Al-Qaeda-folk til britiske politikere og musikeren Phil Collins. Folk, der troede, at bankhemmeligheden i Schweiz var vel forvaret, men som nu risikerer skattesmæk i deres hjemmeland. Eller det, der er værre.

"Mediedækningen giver mere beskyttelse. De sidste otte måneder har jeg ikke haft nogen ved min side", smiler han og tegner med fagter to store livvagter i luften ved siden af sig, inden han præciserer:

"Der er folk, der følger situationen, og hvis der kommer en alarm, så tilpasser man gradvist beskyttelsen".

Hans kone og lille datter bor på en hemmelig adresse ifølge rygterne i Sydfrankrig. Han ser dem sjældent. I det hele taget opholder han sig sjældent længe samme sted, før han folder sit løbehjul ud og ruller videre.

"Jeg kan ellers godt lide at cykle. Men det har livvagterne forbudt. De kunne ikke følge med", siger han med et af sine hyppige små grin.

"De har det allerede svært nok med løbehjulet".

Verdens største banklækageHervé Falcianis flugt begynder også på løbehjul. Nemlig den 22. december 2008 i Genève, hvor han kort inden midnat træder ud af byens centrale politistation og slår løbehjulet ud.

Idealist eller opportunist? Enmandshær eller en del af et hemmeligt netværk? Meget står hen i det uvisse om it-specialisten Hervé Falciani, bortset fra at han har spillet hovedrollen i verdens største banklækage. En guldgrube af kontooplysninger fra HSBC Private Bank i Schweiz, der koster celebre skatteunddragere milliarder – og røde ører i danske SKATAf BJørn WiLLum, freeLAnCeJournAList

Manden bag verdens største banklækage

••

28 WhIsTlebloWINg FinansJuni 2015

I over to år har han i hemmelighed for-beredt verdens største banklækage. Uploadet – eller fået uploadet, det vender vi tilbage til – oplysninger til en "cloud", en række kryp-terede servere på internettet.

Samtidig har han kontaktet tyske, britiske og til sidst franske myndigheder for at tilbyde dem oplysningerne. "Jeg har listen over alle kunderne i en af de fem største private banks i verden", skriver han 7. marts 2008, ifølge schweiziske SonntagsZeitung, til den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichten- dienst fra en anonym mailkonto.

Valget af især Tyskland er ved første øjekast oplagt. Dels indeholder listen over konto- indehavere mange tyskere. Dels har tyske skat-temyndigheder – i modsætning til eksempel-vis deres franske kolleger – lovhjemmel til at bruge og sågar betale for stjålne oplysninger, hvis det gælder om at fange skattesnydere.

I 2008 betaler Tyskland således en ansat i LGT Bank i Liechtenstein 5 millioner euro for en langt mindre mængde bankdata end den, Hervé Falciani tilbyder. Et ”indkøb” der veks-les til skattesmæk hos prominente statsborgere og krones 14. februar 2008, da topchefen for det tyske postvæsen anholdes for skattesvindel.

Hervé Falciani er dog en meget for-sigtig mand. Bliver han taget i Schweiz, er spørgsmålet ikke, om han risikerer fængsel, men om han nogensinde kommer ud igen. Han dækker sig derfor ind bag en medsam-mensvoren libanesisk it-kollega i banken ved navn Georgina Mikhael.

Serveren til de krypterede oplysninger og simkort til mobiltelefoner bliver købt i hen-des navn og med hendes kreditkort. Hun an-skaffer ham også falske identitetspapirer un-der navnet Ruben Al-Chidiack.

flugten fra genèveMen også schweizisk politi ender med at få nys om den mystiske Ruben Al-Chidiack. De kan af gode grunde ikke finde ham. Derimod op-sporer de den smukke libanesiske kvinde, der – under sit rigtige navn – har ledsaget ham på rejser i udlandet, hvor han har falbudt de hemmelige bankoplysninger.

Om morgenen den 22. december 2008 møder schweizisk politi op hos HSBC Pri-vate Bank i Genève og arresterer Georgina Mikhael. Hun tilstår øjeblikkeligt, men hævder, at hun ikke rigtig vidste, hvad det var, de prøvede at sælge. Hjernen bag det hele er Ruben Al-Chidiack, siger hun – og afslører hans rigtige identitet.

Hervé Falciani bliver prompte taget ind til forhør og får hjem og arbejdsplads ransaget. Men politiet finder intet, og han benægter hård-nakket alt. Og har også en rigtig god forklaring parat. Jovist arbej-der han med systemhåndtering af kundedata. Men nej, han har ikke adgang til at åbne selve filerne. Det kræver akkreditiver – kodeord – som han slet ikke har.

Den kvindelige forhørsleder kommer ingen vegne. Det er sent på aftenen, og Hervé Falciani læg-ger moralsk pres på. Det er på tærsk-len til lillejuleaften, og hjemme ven-ter konen med deres handicappede datter på tre år.

Hvad der gør udslaget, står ikke klart. Faktum er, at Falciani får lov til at gå. Med instruks om at møde op igen på politistationen klokken 9.30 næste mor-gen. Kriminalinspektøren begår sit livs brøler.

Falciani ruller hjem på løbehjulet, henter kone og barn, snupper en delebil og krydser grænsen til Frankrig. Han har besluttet sig. Det bliver det franske skattevæsen, der skal have hans julegave.

operation Chokolade Den bliver overrakt 26. december i lufthavnen i Nice til Jean-Jacques Martini, leder af den franske skatteinspektions specialoperationer, i form af fem dvd'er med data, som Falciani har downloadet fra "clouden" efter sin an-komst til Frankrig.

Der er bare et aber dabei: Dataene er som sådan ubrugelige i retssager om skattesvig i Frankrig. Og det er naturligvis, hvad de franske skattemyndigheder pønser på.

"Hvis nogen kommer med data, der er til-

Blå bog Født 9. januar 1972 i Monaco. Fransk og italiensk statsborger. Systemingeniør. Ansat ved kasinoet i Monaco fra 1992 til 2000. Ansat ved HSBC Private Banks afdeling i Monaco i Monaco fra 2001 til 2006. Ansat ved HSBC Private Banks hovedkvarter i Genève fra 2006 til december 2008. P.t. uden fast bopæl. Kone og datter bor på hem-melig adresse i Frankrig.

"Jeg har flere steder, hvor Jeg bor. I øJeblIkket er det et hotel, men I aften vIl Jeg allerede være I en anden by, hvor Jeg vIl bo hos en fra gruppen, fra netværket"

Foto

: Bjø

rn W

illum

29FinansJuni 2015 WhIsTlebloWINg

vejebragt på ulovlig vis – som altså ikke er blevet udleveret af banken – så kan data fra for eksempel Schweiz ikke bruges af anklagere i Frankrig", forklarer Falciani.

"I USA og Tyskland er det anderledes. Til gengæld kræver deres lovgivning, at hvis man beslutter sig for at give dataene til dem, altså til Tyskland eller USA, så må man ikke samar-bejde med nogen som helst andre".

Og det er også et problem. For HSBC's kunder kommer fra alle verdenshjørner og kan kun retsforfølges, hvis deres respektive hjemlande får udleveret materialet. Hvilket fransk-mændene – i modsætning til tyskerne – er med på.

Som led i "Operation Chokolade" forsøger Falciani og den franske skatteinspektion at løse den gordiske knude ved at lægge en fælde for schweizerne. "Jeg gjorde det nemt for dem at finde mig. Jeg sendte dem et anbefalet brev med min adresse", hævder Falciani senere.

Fransk lovgivning indeholder nemlig en undtagelse, der gør det muligt at bruge stjålet materiale i retten – det skal være beslaglagt som led i en legal juridisk efterforskning.

Som håbet fremsender Schweiz en international arrestordre på Falciani, mistænkt for "ulovlig besiddelse af oplysninger" dækket af schweizisk bankhemmelighed.

Klokken 7 den 20. januar 2009 tropper den kvindelige schweiziske kriminalinspektør op på Falcianis nye bopæl i Frankrig flankeret af franske gendarmer, der ransager hans hjem og officielt beslaglægger hans computer og telefoner.

Fælden er klappet. Ikke kun må den schweiziske kriminalinspektør og hendes

kolleger drage tomhændede hjem til Genève, fordi de franske justitsmyndigheder afviser at udlevere Falciani og hans mate-riale. De har med deres juridiske anmodning åbnet Pando-ras æske. Franske skattemyndigheder har nu frie hænder til at bruge Falcianis guldgrube.

Politisk modstandDerefter ruller sagen – trods politisk modstand. For folkene bag Operation Chokolade bliver ikke dekoreret af daværende præsident Nicolas Sarkozy. Tværtimod. Da hans justitsminis-ter får nys om sagen, forsøger hun forgæves at få anklageren i Nice til at levere materialet tilbage til schweizerne. Senere samme år bliver chefen for den franske skatteinspektion fyret.

Men da er det for sent. Langsomt, men sikkert, begynder embedsmænd i navnlig Frankrig, Spanien, Italien, Storbritan-nien, Tyskland, USA og Canada at bruge databasen til at ind-drive milliarder fra skatteunddragere.

I Danmark er det af uransagelige årsager først, da Politiken i februar i år dokumenterer det lidet overraskende faktum, at der også er hundredvis af danskere i HSBC Private Banks kundekata-log, at SKAT anmoder Frankrig om en kopi af dataene.

I Frankrig, Belgien og Argentina er man i mellemtiden gået skridtet videre og har tillige sigtet HSBC for organiseret skatte-svindel. Falcianis dokumenter viser nemlig, at banken ikke bare har lukket øjnene, men aktivt rådgivet kunderne i at snyde i skat.

"Har det været overvejet eller overvejes det at rejse sag mod HSBC for medvirken til hvidvaskning eller medvirken til skat-teunddragelse med videre?" spørger SF's Lisbeth Poulsen skat-

teminister Benny Engelbrecht i Folketinget. "Som følge af at HSBC-listen endnu ikke er undersøgt til

bunds af SKAT, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang der kan rejses sag mod HSBC", lyder det skriftlige svar 21. april.

Netværket i kulissenMen hvordan var lækagen mulig, hvem hjalp til, og hvad var motiverne?

I en ny bog, "Jordskælv på finansplaneten", forsøger 43-årige Falciani at give "sin del af sandheden", som der står i forordet.

Bogen har fået en hård medfart i schweiziske medier: "Hervé Falcianis kriminalroman, en blanding af fantasi og løgnehistorier", lød rubrikken i magasinet Bilan.

Kort fortalt hævder Falciani, at han aldrig søgte – og heller aldrig har fået – penge for sin hjælp. Hvilket Frankrig bekræfter. Men delvis modsiges af hans tidligere kompagnon, Georgina Mikhael, i dag tilbage i sit hjemland Libanon, der hævder, han i begyndelsen søgte betaling.

Falciani hævder også, at han på ingen måde var alene bag lækagen, men ad omveje fik andre til at uploade de enorme mængder data, fordi han ikke havde de rette kodeord. Sidst-nævnte detalje har HSBC bekræftet. Tidligere kolleger mener derimod, at han gjorde brug af en sikkerhedsbrist i it-systemet.

Sidst, men ikke mindst, hævder han at have fået hjælp af et vidtforgrenet uformelt "netværk" af gode kræfter, hvor folk på ad hoc-forespørgsel bidrog og bidrager til projektet: unavngivne politifolk, gendarmer, embedsmænd, efterret-ningsagenter, jurister, anklagere og dommere.

"Der er folk, der arbejder med juridiske spørgsmål, andre med logistiske spørgsmål, andre med finansielle og an-dre igen med spørgsmål vedrørende sikkerhed. Fysisk sikker-hed", uddyber Falciani.

En flad struktur, hvor folk er rekrutteret på anbefaling, og ingen af sikkerhedshensyn kender nogen af de andre.

"Hvis jeg for eksempel har tillid til Dem, og De siger at den og den dag i den og den kontekst kommer der formentlig no-gen med en avis under armen og siger sådan og sådan. Hvis det så rent faktisk sker, så ved jeg, at det er Dem, der har etableret forbindelsen", siger Falciani og understreger, at net-værket fortsat arbejder for fuld kraft med samme formål som hidtil: at bekæmpe international skattesvindel.

"I dag bliver jeg logeret takket være netværket. Det mest sikre og det mest effektive er, at jeg tager derhen, hvor jeg skal arbejde med nogen".

Hvor bor De for eksempel her i Paris?"Jeg har flere steder, hvor jeg bor. I øjeblikket er det et

hotel, men i aften vil jeg allerede være i en anden by, hvor jeg vil bo hos en fra gruppen, fra netværket", siger han og kigger ud ad vinduet. "Mit næste rendezvous er kommet".

En kvinde har sat sig ved et bord på fortovet uden for cafeen. Jeg betaler regningen, og vi går udenfor. Han præsenterer hende ikke. Det ligger i luften, at jeg ikke skal spørge. Hun er en af dem fra "netværket". Da jeg et par minutter senere cykler forbi cafeen på vej hjem, er de væk. ¢

30 FyraFTeNsmøde FinansJuni 2015

Større krav til medarbejderne

Sydbank har i 2014 leveret det bedste årsresultat i syv år, og direktør Karen Frøsig betegner banken som både stærk og solid. Fremtiden byder på ændringer, som forudsætter, at kravene til medarbejderne hæves, mener hunAf CArsten rAsmussen / foto: Anders BroHus

Det er fem år siden, at Karen Frøsig tog over som administrerende direktør i Dan-marks fjerdestørste bank, Sydbank, hvor hun tog fat på den nødvendige krise- styring, og det har hun gjort så godt, at bankens basisindtjening i 2014 landede på godt en milliard kroner. Det bedste resultat siden årene før finanskrisen.

Der er gået et år, siden banken skød sin turnaround-plan i gang. Og det går godt, fortalte Karen Frøsig de 60 med-lemmer af Finansforbundet, der var mødt op til fyraftensmøde i hovedsæ-det i Aabenraa.

”Vores resultater var ikke ret gode, og vi blev enige om at ændre i ledelsen. Vi skulle have noget fornyelse ind, så vi havde folk, der passede til den ud-vikling, Sydbank skulle igennem”, for-talte Karen Frøsig.

I Sydbank har ledelsen koncentreret sig om at drive bank ganske enkelt, og til det formål søsatte man i april 2014 en ny plan kaldet ”Forbedring af Sydbanks lønsomhed”, der indeholder tre elementer: styrkelse af indtjenin-gen, reduktion af omkostninger og fal-dende nedskrivninger.

Bedre talBasisindtjeningen har været under pres indtil midten af 2013, så begyndte det at gå fremad for i første kvartal 2015 at nå et historisk højdepunkt med en stig-ning på seks procent. Også egenkapital-forrentningen er med 10,9 procent til-bage på sporet.

Om handelsindtjening sagde Karen Frøsig: ”Vi duer ikke til de store aktie-spekulationer, når det gælder handel-sindtægter. Ikke desto mindre er aktie-afdelingen kommet i gang igen”.

På et år er omkostningsprocenten forbedret betydeligt, og det er måske ikke lige morsomt, medgav Karen Frø-sig, fordi det betyder færre medarbejdere, så Sydbank nu har 2.118 medarbejdere. Ligeledes er antallet af filialer faldet til 81.

Med 2014-regnskabet har Sydbank en fremgang, således at bankens indtjening er steget med seks procent til 1.233 mil-lioner kroner.

Angående indtjeningen i 2014 på 1.233 millioner kroner sagde Karen Frø-sig, at det især er konverteringerne, der fylder op og redder det, banken mang-ler på nettorenterne.

Karen Frøsig erkendte, at banken har måttet tage mange nedskrivninger – primært på landbruget. Andre hænger sammen med opkøbet af Tønder Bank og Diba Bank. Man har været igennem en periode med voldsomme nedskrivninger. Men i 2014 dykkede nedskrivningerne til 116 millioner kroner fra 315 millioner kroner. Målet er at få nedskrivningerne ned på niveau med resten af sektoren.

sydbank bedst i stresstestMedvinden til Sydbank kommer efter en årrække, hvor banken haltede langt efter konkurrenterne. Men det er tilsyne- ladende lykkedes Karen Frøsig at gennemføre en omstilling af banken, hvor man har reduceret omkostningerne og styrket indtjeningen på samme tid.

Ved sidste års europæiske stresstest var Sydbank den 8. mest solide bank i Europa og den bank i Danmark, der klarede sig bedst, og den bank, der skulle have færrest korrektioner efter stress- testen. Den linje har ledelsen tænkt sig at fortsætte, understregede Karen Frøsig.

Fremgangen i Sydbank har også smittet af på bankens image. Sydbank er

31FinansJuni 2015 FyraFTeNsmøde

i 2015 rangeret som nummer 51 målt på image, mens banken i 2014 blev rangeret som nummer 115. Et stort spring frem i Berlingske Business’ årlige imageanalyse.

Sydbank er banken blandt landets største banker med de mest tilfredse kunder – trods presset på medarbej-derne, der ifølge direktøren har knoklet for at få banken væk fra kanten. Sam-tidig viser undersøgelsen af medarbej-dertilfredsheden, at der i banken er afdelinger, der ligger så lavt på arbejds-glæde og trivsel, at de ikke kan komme tilbage på sporet uden hjælp udefra.

En deltager på mødet sagde: ”Det er godt, at det går godt for banken. Vi har været gode til at løfte i flok, men vi ar-bejder også meget”.

En anden sagde: ”Jeg ser det som en hæmsko, at folk ikke tør skrive over-arbejde på”.

En tredje sagde: ”Vi mangler aner-kendelse for det store arbejde, vi har lagt i banken”.

”Jeg kan ikke love noget”, svarede Karen Frøsig, der også lod forstå, at vi har at gøre med ”en forkælet sektor” med høje lønninger og mange goder

for medarbejderne.Karen Frøsig anerkendte også med-

arbejdernes store indsats. Det er et år siden, planen for at forbedre lønsomheden i Sydbank blev lanceret, og siden har hele organisationen arbejdet målrettet med at implementere den, og resultatet for første kvartal 2015 viser et Sydbank med stabil og høj indtjeningskraft.

Hold dig i gangUd over enkelhed var der et andet ord, der gik igen i Karen Frøsigs oplæg, nem-lig relationer. Sydbank er en relations-bank. Det er relationen til kunden, og for kunden er det relationen til rådgive-ren. Relation er blevet et værdiord.

”I Sydbank er dygtighed en værdi, og mange af de ændringer, vi kommer til at se, handler om at hæve kravene til med-arbejderne”, sagde Karen Frøsig og op-fordrede til en mere åben dialog om at uddanne medarbejdere, eftersom ”de job, man har i dag, måske ikke eksis-terer om fem år”.

Direktøren sagde samtidig: ”Vi skal have forskellige typer af medarbejdere. Så længe du holder dig i gang, er der brug for dig”. ¢

”Vi skal have forskellige typer af medarbejdere. Så længe du holder dig i gang, er der brug for dig”, sagde Karen Frøsig til de fremmødte.

32 velgøreNhed FinansJuni 2015

Det er nok ikke mange finansansatte, som oplever at sidde til et middagsselskab og få et skulderklap, fordi de er med til at tjene hundredvis af millioner kroner ind, som uddeles kvit og frit til masser af gode formål rundtom i landet. Men det burde der måske være flere, der havde oplevet. For i disse år er det 25 år siden, at flere sparekasser blev omdannet til banker. Sparekassernes ”herreløse” egenkapi-tal blev vekslet til aktier i de nye banker og lagt i fonde, som siden har doneret afkastet til sociale formål, kultur, kunst, forskning og ikke mindst til forenings-livet i Danmarks udkanter. Alene sid-ste år uddelte de mest markante bank- og sparekassefonde for mere end en halv milliard kroner til næsten 4.000 for-skellige modtagere. Det viser Magasinet Finans’ gennemgang af regnskaberne i seks fonde, som har historiske bånd til Nordea, Danske Bank, Spar Nord Bank og Sydbank.

Netop i disse jubilæumsår tilsmiles fondene af gode regnskaber, som til dels skyldes udbyttet på aktieposterne i de banker, der tog over efter sparekasserne. Og det er også tiltrængt, for flere af fon-

Flere af sektorens almennyttige fonde er kommet stærkt igen efter de magre finanskriseår. Bankaktier kaster store udbytter i sparekassefonde, som nu i 25 år har doneret penge til gode formål. Seks af de største fonde fra banksektoren uddeler årligt over en halv milliard kroner tilsammenAf JAkoB tHomsen, freeLAnCeJournAList / foto: JAsper CArLBerg

gode tider for filantropi

33FinansJuni 2015 velgøreNhed

dene har i årene under finanskrisen tæret på reserverne.

”Vi uddeler normalt 20 til 22 millioner kroner om året. Der var dog en femårig periode, hvor vi ikke fik noget aktieud-bytte, men vi havde heldigvis en kon-tantbeholdning, så vi fortsat kunne give donationer. Vi har hele tiden bestræbt os på at holde hånden under de mange lokale aktiviteter i hele landet – for ek-sempel sportsklubber og spejdere. De nye udbyttebetalinger fra banken giver os mulighed for at give flere donationer og for igen at give til større projekter inden for sociale og kulturelle formål samt forskning”, siger direktør i Spar Nord Fonden Steffen Nørgaard.

gode aktionærerSpar Nord Bank udbetalte udbytte til aktionærerne i både 2014 og i år. Spar Nord Fonden ejer knap 20 procent af aktierne i Spar Nord Bank. Og den for-mue bidrager til at videreføre ånden i Sparekassen Nordjylland, som blev om-dannet til aktieselskab i 1990.

”De tanker og almennyttige formål, som lå i sparekassen, ligger i dag i Spar

Nord Fonden. Vi ønsker med vores midler at skabe aktiviteter i de lokale samfund, så der er mange, der får glæde og gavn af, at vi er en gammel sparekasse”, siger Steffen Nørgaard, der sidste år uddelte fondens forskningspris på 250.000 kroner til Aalborg Universitets forskning i smer-telindring af fantomsmerter.

En anden fond, der nyder godt af årets aktieudbytter, er Nordea-fonden. Den blev stiftet i 1989 med egenkapi-talen fra Sparekassen SDS, da den blev omdannet til et aktieselskab, som senere blev til Unibank. I dag er Nordea-fon-den den andenstørste aktionær i Nor-dea AB og ejer 3,9 procent af aktierne svarende til en markedsværdi på mere end 11 milliarder kroner.

Nordea-fonden uddelte sidste år 434 millioner kroner til aktiviteter, ”der frem-mer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur”. På baggrund af aktieud-byttet fra Nordea AB i 2014 forventer fonden at kunne øge uddelingerne til

460 millioner kroner i år. Dermed er Nordea-fonden ikke bare den største af sparekassefondene, men tilhører super-ligaen af danske almennyttige fonde.

Vigtig egnsstøtteSparekassen Bornholms Fond udspringer også af fusionerne, der endte med Nordea AB. Sparekassen Bornholm fusionerede nemlig i 1990 med Sparekassen SDS. Indtil for få år siden har størstedelen af fondens midler været placeret i Nordea-aktier. Og ifølge fondens jubilæumsavis kan de almennyttige donationers betyd-ning for Bornholm sammenlignes med Mærsk-fondens betydning for Danmark.

”Gennem de 25 år har vi modtaget omkring 3.800 ansøgninger, hvoraf de 1.955 ansøgninger er imødekommet. Der er i alt udbetalt 126 millioner kro-ner i tilskud fra fonden til gode, almen-nyttige formål her på Bornholm”, siger Svend Erik Pedersen, der er admini- strator i Sparekassen Bornholms ••

Nordea-fonden yder blandt andet støtte til et ”Dans i skolen” forløb, som Dansefyrtårn København og Brøndby gennemfører. På modsatte side ses et billede fra GAME på Vesterbro i København, hvor unge støttes til at spille streetsoccer og baskeball.

34 velgøreNhed FinansJuni 2015

Fond, som sidste år uddelte 5,3 millioner kroner til for eksempel etablering af en natursti i Aakirkeby, idrætsforeninger og sommerkulisser til Borholms Teater.

I år forventer fonden at øge ud-delingerne til 11,6 millioner kroner, efter at den i maj måned bidrog med 7,5 mil-lioner kroner til en stor museumsud- bygning, som blandt andet skal samle Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum og lave et nyt museum for lys.

Sydbanks to fonde er ikke sparekasse-fonde, men er oprettet med det formål at yde støtte i bankens virkeområde. Fonden har efter finanskrisens tørke-periode fået depoterne fyldt op med gode udbytter fra Sydbank-aktierne. Sydbank Sønderjyllands Fond er grund-lagt i 1960’erne og har særligt fokus på lokal støtte i Sønderjylland og grænse-landet, mens Sydbank Fonden fra år-tusindeskiftet blandt andet uddeler rejselegater til studerende.

”Aktieudbyttet giver os en vis bevæ-gelsesfrihed, for i de foregående år har vi været noget hæmmede af, at vi ikke har fået udbytte på en meget stor del af vores formue. Det har givet et vist pres på, at vi

ikke må bruge for mange penge”, siger bestyrelsesformand i Sydbanks fonde Mo-gens Asmund, der ikke lægger skjul på, at fondene også er til gavn for Sydbank selv:

”Vi er en almennyttig fond, som giver til kulturelle formål og lokale aktiviteter af forskellig art. Fondene fungerer til al-menvellets bedste, men det er ikke nogen hemmelighed, at de selvfølgelig også skal bidrage til at give Sydbank en sympatisk profil. Vi skal naturligvis understøtte ban-kens virke, samtidig med at vi forhåbentligt glæder mange mennesker, som laver fri-villigt arbejde i foreninger og lignede aktiviteter”, siger Mogens Asmund.

Sparekassefonde uddeler en halv milliard årligt

Nordea-fondenBikubenfondenSpar Nord FondenSparekassen Bornholms FondSydbanks Fonde *Fonden for bankTrelleborg **

Uddelinger i 2014 Forventet i 2015 Egenkapital

Mio. kr.434,766,113,95,3361,3

527

Antal2.599 163 566 106 500

3.934

Mio. kr460652111,662,5

566

Mio. kr.6.627 985 1.376 137 135 41

9.301

Ansatte1452112

70

* Sydbanks Fonde dækker Sydbank Sønderjyllands Fond og SydbankFonden, som dog ikke er sparekassefonde. ** I Sydbankregi er også Fonden for bankTrelleborg, som har sin formue i Sydbank-aktier. Fonden for bankTrelleborg måtte i 2013 nedskrive sin egenkapital for at udbetale erstatning på 95 mio. kr. til de gamle aktionærer i bankTrelleborg.

Også Bikubenfonden stammer fra sparekasser, der siden er opslugt i Danske Bank-koncernen. Fonden uddeler årligt mere end 60 millioner kroner til kul-tur og sociale formål, som er i tråd med Sparekassen Bikubens oprindelige formål (se interview med Bikuben- fondens direktør). ¢

Bikubenfonden støtter blandt andet em morgen-cafe for hjemløse i Københavns Nordvest-kvarter.

35FinansJuni 2015 velgøreNhed

Bikubenfonden, er en professionelt drevet fond med 52 ansatte, der støtter sociale projekter og kulturelle formål, blandt andet inden for scenekunst, hvor fonden står bag Årets Reumert. Sidste år uddelte fonden 66 millioner kroner. Nu vil Bikubenfonden ind-tage en position som aktiv og faciliterende fond for samfundsforandringer. Magasinet Finans har spurgt fondens direktør, Søren Kaare-Andersen, hvad det handler om.

Hvilken betydning har det, at Bikuben-fondens penge stammer fra den gamle sparekasse? ”Pengene stammer fra den indkapslede egenkapital, der lå i Sparekassen Bikuben i 1989. Vi har så forvaltet dem, så de er blevet mere værd. Dengang man stiftede Bikuben, var det også med et socialt sigte. Sparekas-sen Bikuben var oprindeligt skabt til blandt andet at yde lån til familier, der var i nød, og den håndterede en forsørgelses- og be-gravelseskasse. Det er den type af opgaver, som Bikubenfonden også beskæftiger sig med i dag, når vi giver penge til eksempel-vis udsatte familier eller hjemløse. Vi har i virkeligheden kun et mål i dag, og det er at gøre godt”, siger direktør i Bikubenfonden Søren Kaare-Andersen, der har en fortid som administrerende direktør i BG Bank, der blev en del af Danske Bank-koncernen.

Hvorfor vil Bikubenfonden være facilitator for samfundsændringer frem for at være klassisk donor?”Før i tiden fungerede fonde ved, at no-gen administrerer pengene og deler ud af dem til gode formål. Men ofte er de projek-ter, der får pengene, afhængige af, at der også kommer penge til næste år. Det vil sige, at effekten af de enkelte donationer har været ret kortsigtede. Vi vil gerne have større effekt af vores donationer. Og det

kan vi kun få ved at skabe varige foran-dringer, som holder på lang sigt. Det står lidt i kontrast til den projektkultur, der har kendetegnet fon-dene. Det er lidt hen ad vejen et hamster-hjul, hvor projekterne lever fra hånden til munden. Vi vil æn-dre den tilgang, så vi i stedet fokuserer på, hvad der virker og skaber effekt”, siger Søren Kaare-Ander-sen og forklarer med et eksempel tanke-gangen bag den nye strategi:

”Med en lidt slidt metafor kan man sige, at man hidtil har givet den sultne mand en fisk. Det er fint, men han er sulten igen i morgen. Man kunne så lære ham at fiske. Men vores tilgang er, at vi ikke blot skal lære manden at fiske selv ved at give ham red-skaberne. Vi vil også lære ham hele grun-dlaget for bæredygtigt fiskeri, så han har mulighed for selv at udbygge det og følge med, hvis noget forandrer sig.

Den tilgang kræver, at fonden arbejder på en anden og mere langsigtet måde. Det mener vi, at man gør bedst ved at indgå part-nerskaber og lave forpligtende samarbejde, der har fokus på langsigtede virkninger”.

”Eksempelvis har vi lige indgået samar-bejde med AskovFonden og fire forskellige forvaltninger i Københavns Kommune om et projekt, som hedder KBH Plus, hvor idéen er at bruge kulturelle aktiviteter som afsæt til at skabe varige sociale forandringer”.

Hvilken demokratisk legitimitet har I til at beslutte jer for at skabe samfunds-forandringer?”Det er noget bavl at påstå, at vi skal have

en demokratisk legitimitet. Vi har ikke no-gen generalforsamling, og bestyrelsen er selvsupplerende. Den eneste myndighed, der kigger os over skulderen, er Erhvervs-styrelsen. Men så skulle vi begå ulov-ligheder, hvis vi skulle få problemer med dem. Det setup kunne selvfølgelig godt give anledning til noget griseri. Og derfor er vi tilhængere af fuld transparens. Vi of-fentliggør alt undtagen vores afslag, og det er alene af hensyn til dem, der har ansøgt.

Det er en juridisk side af det. Men vi vil gerne lave de godgørende projekter i sam-arbejde med samfundet. Det vil alle de an-dre fonde formentlig også. Og da fonde ikke er ens, betyder det, at fondene til-fører en pluralisme, som ikke findes i det politiske system. Vi ser det som vores op-gave at turde træffe nogle valg, som inde-bærer en risiko for fiasko. Det er vigtigt i et samfund, hvor vi har en offentlig sektor, som agerer i en nulfejlskultur, hvor det er vigtigere at undlade at fejle end at prøve at gøre det rigtige. Det er en styrke, vi har som fond, at vi vover at fejle”, siger Søren Kaare-Andersen.

Agent for samfundsforandringerFor Bikubenfonden er det slut med at være klassisk donor. ”Vi vil gerne have større effekt af vores donationer. Og det kan vi kun få ved at skabe varige forandringer, som holder på lang sigt”, siger fondens direktør, Søren Kaare-AndersenAf JAkoB tHomsen, freeLAnCeJournAList

Søren Kaare-Andersen

Foto

: Sca

n P

ix

36 INTervIeW FinansJuni 2015

Taxibranchen har Uber. Hotellerne må slås med den private værelsesudlejning Airbnb. Blockbuster ser kunderne vælte over på streamingtjenester som Netflix, og nye eksempler på det, som amerikanerne kalder ”digital disruption”, duk-ker op hver dag.

Kan finanssektoren bliver ramt af en teknologi, som nærmest hen over natten vælter den eksisterende forretningsmodel?

Spørgsmålet dukker op i analyser fra konsulenthuse i USA, der lever af at råd-give bankerne. Globale virksomheder som Apple, Google og Amazon bliver frem-hævet som spillere, der kan true finans-sektoren på nogle af dens kerneydelser.

Fremtidens relationsbankHerhjemme forsøger Danske Bank efter succesen med MobilePay at fast-holde sit digitale forspring med en ny inhouse entrepreneur-afdeling, Pro-jekt X. Det hemmeligholdte projekt skal uden forsinkende hierarkier og kommandoveje frem- trylle nye digitale bankprodukter i en fart.

Finans har spurgt Nordea Danmarks administrerende di-rektør, Peter Lybecker, hvordan Nordens største bank tager handsken op og ruster sig til konkurrencen.

Nordeas svar er ikke et nyt Projekt X, fastslår han. Ordet ”disruption” er heller ikke et, som han gerne tager i sin mund.

Peter Lybecker er mere optaget af, hvordan Nordea ska-ber, hvad han kalder ”fremtidens relationsbank”.

Kompetent rådgivning fra eksperter og medarbejdere og ikke teknologi er fundamentet i bankens strategi, mener Nor-dea-direktøren.

”Det afgørende i fremtiden er tilgængelighed. Vi skal fort-sat være en kompetent rådgiver og sparringspartner, som til-byder kunderne alle relevante servicer. Det nye er, at platfor-

mene ændrer sig, og at kunderne definerer, hvornår vi skal stå til rådighed for dem”, fastslår han og fremhæver Nordeas bud på en fremtidssikring, Nordea Next:

”Det er et testlab, hvor vi i dialog med kunderne tester for-skellige muligheder og videreudvikler på det, der ser ud til at kunne flyve. Et af resultaterne er en app til Apple Watch, som

endnu ikke fås herhjemme, men som i en række lande giver adgang til Nor-deas produkter fra brugerens håndled”.

tillykke til danske BankMange vil jo nok mene, at I netop om-kring apps kom for sent i forhold til Mo-bilePay (som har 2.250.000 registrerede brugere mod Swipps 670.000).

Hvordan vil Nordea undgå et lignende sce-narie i fremtiden?”Der kommer mange scenarier og mange løsninger. Med MobilePay er 1. runde gået til Danske Bank, og tillykke med

det. Men finansverdenen er mere end mobile apps. I Nordea har vi for eksempel lavet en digital service, som giver kunden mulighed for at foretage en realkreditkonvertering online hjemme i stuen. Du bruger din digitale signatur via NemID fire gange i stedet for at skulle ned i banken og fysisk under-skrive 30 dokumenter på papir”.

Hele paletten Hvordan vurderer du risikoen for, at store spillere som Google, Facebook og Amazon går ind på markedet for betalingstjenester?”Bemærk lige, at de jo ikke har gjort det endnu! Det er der nok en grund til. Billedet er et andet i bankverdenen, end når det gælder Uber og Netflix. Vi er ikke Blockbuster. Vi er hele filmbranchen. De virksomheder, du nævner, kan måske tilbyde simple transaktioner. Vi har hele paletten af bankprodukter”.

Nordea vil digitalisere relationer

Administrerende direktør Peter Lybecker erkender, at der står 1-0 til Danske Bank i sagen om MobilePay, men mener, at finanssektorens overlevelse handler mere om kundedialog end om apps Af HeLLe BAAgø, freeLAnCeJournAList

”det afgørende i fremtiden er tilgængelighed. Vi skal

fortsat være en kompetent rådgiver og sparringspart-ner, som tilbyder kunderne

alle relevante servicer. det nye er, at platformene

ændrer sig, og at kunderne definerer, hvornår vi skal stå til rådighed for dem”

37FinansJuni 2015 INTervIeW

Du er ikke bange for at blive ”uberiseret” og kørt over af en innovativ digital forretningsmodel?”Nej, men det betyder ikke, at vi lader være med at agere på truslen. Jeg prøver at sige, at udfordringen for os er at tilføje vores eksisterende kerneydelse, rådgivning og service, nye digi-tale muligheder: apps, mere digital selvbetjening, onlinemøder med rådgivere og så videre. Vi giver de rigtige råd, men du be-stemmer, hvordan, hvornår og hvor du vil serviceres”.

Big dataEn amerikansk finansanalytiker mener, at Googles og Ama-zons interesse for at tilbyde digitale pengetransaktioner ligger i, at det giver dem adgang til værdifuld big data om kundernes adfærd, som bankerne så går glip af.

”Det betragter jeg ikke som en risiko. Vi har en stor og unik viden om vores kunder samlet et sted. Der er ikke mange

brancher, der har så stor indsigt i kundernes adfærd, som vi har. Men vi skal blive bedre til at udnytte den viden gennem dataanaly-ser, og det arbejder vi bestemt på”.

Er danske banker i øjeblikket i gang med nye fælles digitale it-satsninger, som kan ruste dem i den globale konkurrence?”Jeg kan og vil ikke sige noget om konkrete projekter. Men husk lige historikken, hvor samarbejde mellem danske banker om større løsninger hidtil har bragt os længere frem sam-men, end vi kunne være kommet hver for sig. Nets og PBS er et strålende eksempel ligesom samarbejdet med Visa om Visa/Dankortet”.

Hvordan vil I tiltrække nye generationer, der måske ikke ser den store ide i at holde møde med en bankrådgiver om deres økonomi?”Digitalisering ændrer ikke på, at mange af de unge mennesker går helt sukkerkolde, når de skal købe deres første hus. Når skal de skal giftes, får deres første barn og så vi-dere, optræder der events i deres liv, hvor det er vigtigt at forstå, hvad det drejer sig om økonomisk. Mange har brug for en vis tryghed. Men igen: Rådgivningen behøver ikke at foregå i banken, men via onlinemøder med rådgiveren”.

Hvad er jeres forretningsstrategi i forhold til sociale medier?”Vi har et team, der arbejder med sociale medier, og vi læg-ger en del ressourcer i det. Der er ingen fikse og færdige løs-ninger. Vi er i en fase, hvor vi lærer hen ad vejen. Men vi ser dagligt effekten af at kunne kommunikere budskaber ud på Facebook, og vores eksperter har for eksempel egne Twitter-profiler.

Hvordan ændrer digitaliseringen jeres medarbejderes hverdag?”Filialnettet skal tilpasses en situation, hvor rådgivningen og service i stigende grad foregår online. Mange af de lettere op-gaver bliver overtaget af kunderne. Simple administrative ru-tiner forsvinder. Medarbejderne skal lære at navigere i den ny virkelighed, og det er ikke altid nemt. Jeg har stor respekt for, hvordan både de og ledelsen håndterer de nye digitale løsninger”, siger Peter Lybecker. ¢

”Der er ikke mange brancher, der har så stor indsigt i kundernes adfærd, som vi har. Men vi skal blive bedre til at udnytte den viden gennem dataanalyser, og det arbejder vi bestemt på”, siger Peter Lybecker.

Foto

: Sca

n P

ix

38

Af Niels elmArk

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.

Verdens største investeringsbank Goldman Sachs har i en børsanalyse i marts i år opgjort, at de finansielle institutioner på Wall Street har 4,7 bil-lioner dollars i indtægter, som risike-rer at blive overtaget af fintechvirk-somheder og nye konkurrenter, der udnytter nye finansielle teknologier. Det svarer til en årlig præmiepulje på 30.000 milliarder kroner, som de nye spillere vil have del i.

Den anden storbank, JP Morgan Chase, er tilsvarende bevidst om den nye udfordring. I sit årsbrev til aktionærerne skriver bankens chef, Jamie Dimon:

”Silicon Valley har hundredvis af startups med masser af forstand og penge, og de arbejder på at skabe nye alternative løsninger til traditionelle bankforretninger. På nogle områder er de også bedre end os, eksempelvis til at udnytte big data og til at give lån inden for få minutter, hvor vi behøver uger; de tilbyder bedre betalingsløs-ninger, og på en række områder er de i stand til at reducere omkostningerne hurtigere end os”.

Selvom de to banker er kommet ud af 2014 med forrygende årsregn-skaber med henholdsvis 8 og 22 mil-liarder dollars i overskud og således ikke kan siges at sidde på en bræn-dende platform, erkender de to tone-angivende banker truslen fra græsrød-derne og teknologigiganterne; og deres syn på konkurrencen deles af flere af verdens andre førende banker som Citi, Barclays, HSBC, Wells Fargo, Bank of America, Commerzbank og BBVA.

De har nemlig alle reageret ens på den nye fintechtrussel: I stedet for at

forsøge at konkurrere de nye spillere af banen har de intensiveret deres in-vesteringer i de nye finansielle start-ups inden for de seneste 12 måneder. De store internationale banker har nu alle fået etableret såkaldte ”startup in-cubators”, der er udklækningsanstalter for nye finansvirksomheder. En del har også etableret fonde i størrelsesordenen 100 millioner dollars, som investerer i nye fintechvirksomheder både tidligt og længere fremme i udviklingsforlø-bet – og de er stort set enige i, hvor pengene skal placeres.

Internationale fintechinvesteringer ligger typisk på fem områder: Big data, de nye peer to peer-låneformer, de nye mobile betalingsmodeller, de nye ”per-sonal finance management”-program-mer samt meget tankevækkende ”de nye digitale valutaer”. Silkroadaffæren er ved at være glemt, og inden for det seneste halve år er den internationale interesse for at investere i crypto cur-rency-selskaber og den bagvedliggende ”blockchainteknologi” eksploderet.

Det giver alt sammen god mening; for hvis de fire-fem nye teknologi-områder slår igennem på det finan-sielle marked, vil det stort set fjerne

indtægtsgrundlaget for førstegenera-tionspengeinstitutterne og de tidlige onlinebanker.

Det interessante spørgsmål er her-efter: Hvilke fintechstartups investerer de danske banker så i?

Svaret er: Ingen!En rundspørge til de tre største dan-

ske banker viser, at ingen af dem har deres eget incubatorprogram, og de tager ikke del i andres udviklingspro-grammer. Ingen af de tre banker har in-vesteret i fintechstartups eller går åben-bart med planer om det. Man holder sig orienteret med udviklingen, men i mod-sætning til de toneangivende banker i udlandet tager ledelsen af de danske banker ikke del i skabelsen af frem-tidens nye finansvirksomheder.

Det er ubegribeligt, at danske pengeinstitutter ikke engagerer sig i de nye fintechstartups. Det er her, profilen for fremtidens nye medarbej-dere skal findes og de nye forretnings- modeller udvikles. Det er her, man lærer en ny kultur at kende. Det eneste, det kræver, er engagement og beskedne investeringer, hvilket de store interna-tionale banker har indset.

KlummeFinansJuni 2015

Investering uden for murene

”de internationale banker investerer stadig mere aggressivt i de nye fin-techstartups. de store danske banker følger blot udviklingen”

39FinansJuni 2015

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Bank til ledelsen i Deutsche Bank

Der var højlydt kritik af ledelsen på Deutsche Banks generalforsamling den 21. maj i Frankfurt. Op til generalforsamlingen havde flere større aktionærer meldt deres utilfredshed ud og havde plæderet for et mistillidsvotum til bankens ledelse. Klagepunk-terne var mange: Sendrægtighed i at gennemføre

”Det offentlige billede af Deutsche Bank er stærkt medtaget og beskadiget, og ingen aktionær kan være tilfreds med bankens fremtræden og udviklingen i aktiekursen”, indrømmede bankens bestyrelsesformand, Paul Achleitner, ifølge Zeit Online i sin velkomst til aktionærerne.”Vi har en klar strategi og er overbeviste om, at vi er på den rigtige vej”, sagde Anshu Jain. Jürgen Fitschen tog sig af undskyldningerne: ”Vi er selvfølgelig ikke i mål, og ændringerne fortsætter.”

en kulturændring, håndteringen af sagsanlæg og manglende indfrielse af mål udstukket i strategien fra 2012. Hele 39 procent af de pirrelige aktionærer stemte imod den siddende ledelse – et markant varselsskud. Men ledelsen klarede skærene og lovede bod og bedring. For at imødegå den hårde kritik var ledelsen aftenen før blevet omorganiseret, så Anshu Jain bliver direkte ansvarlig for levering på Deutsche Banks nye strategi. Co-direktør Jürgen Fitschens magt blev indskrænket.

Den tyske storbank skal betale 2,5 milliarder dollar i bøde for at have manipuleret med Libor-renten

lussing til deutsche bAnKDer er brug for Deutsche Bank

Deutsche Bank offentliggjorde sidst i april sin nye femårsstrategi. Det var de store planlagte besparelser, der tog over-skrifterne, men analytikerne hæfter sig i højere grad ved, at Deutsche Bank stræber efter at slå sin position fast som Europas eneste investeringsbank.

Besparelserne er godt nok betragtelige: 3,5 milliarder euro over fem år. Lukning af op til 200 filialer. Salg af detailbanken, Postbanken. Men banken neddelte også, at den vil investere op mod 1 milliard euro i ny teknologi og mere end 1,5 milliarder euro i afdelingerne for formue- og aktiv-pleje og globale transaktioner.

”Den vil være mere som Goldman Sachs, og ikke mindre” kommenterer John Gap-per i Financial Times.

Og det er en fordel, mener han, i lyset af at de andre europæiske investeringsbanker som Barclays, UBS og Credit Suisse gør det modsatte: i højere og højere grad helliger sig detail- og privatforretninger.

Det har altid været de amerikanske in-vesteringsbanker, der dominerede marke-det. Dels fordi de havde en fordel af at have et kæmpe hjemmemarked, og dels fordi de var de første på området med flere årtiers forspring med kapacitet til at låne store virksomheder rigtig mange penge og pondus til at fremskaffe masser af kapital.

Men med en europæisk en af slagsen sikrer man sig imod, at det europæiske finansmarked tørrer ud i en krisesituation, hvor de amerikanske banker trækker sig ud, imod at alle regler på området dikteres i New York, og endelig sikrer man en vis grad af konkurrence.

Så er der igen uddelt en økonomisk lussing af de gigantiske, i og med at Deutsche Bank er dømt til at betale en bøde på i alt 2,5 milliarder dollar til amerikanske og engelske finan-sielle kontrolorganer som straf for i over seks år at have manipuleret med Libor-renten. En rente, der ifølge Financial Times er grundlaget for at prissætte lån for 350 trillioner dollar på verdensplan – alt lige fra studielån til komplicerede finansielle instrumenter.

Det er den største bøde, der ind-til videre er uddelt i forbindelse med den flere år gamle Libor-skandale. Skandalen har kostet adskillige direktører jobbet – blandt andre Barclays’ Bob Diamond, men det ser ud, som om Deutsche Banks direktør, Anshu Jain, holder skan-sen, selvom han var chef for invest-mentafdelingen i Deutsche Bank, mens svindlen foregik. Banken har dog måttet afskedige syv nøgle- medarbejdere.

Bøden blev ikke mindre af, at det blev vurderet, at Deutsche Bank forsøgte at føre undersøgerne bag lyset og var ualmindeligt sendrægtig til at udlevere dokumenter og andet bevismateriale, ligesom banken var alt for langsom til at udbedre relevante systemer og kontrolmekanismer.

Libor-sagerne har, siden de startede i 2012, kostet Deutsche Bank 3,4 mil-liarder dollar, UBS 1,5 milliarder dollar, RBS 1,1 milliard dollar, Rabobank 1 milliard

dollar, Société Générale 0,6 milliarder dollar, Barclays 0,5 milliarder dollar, Lloyds Banking 0,4 milliarder dollar, JP Morgan 0,1 milliard dollar og Citigroup 0,09 milliarder dollar.

Internationalt

40 FinansJuni 2015 Job & Karriere

eksport kredit Fondens smv-produkter dækker bankens risiko

Smv-garanti: Eksport Kredit Fonden dækker op til 100 procent af risikoen, når banken hjælper sine kunder med at finansiere lange kreditter til de-res købere i udlandet på enkeltstående eksportordrer.Eksportkaution: Kautionen sikrer banken mod tab, når den yder driftskredit til en eksporterende kunde eller dennes underleverandører. Eksport Kredit Fonden tager op til 80 procent af risikoen. Kaution for anlægslån: Med en kaution for anlægslån er banken sikker på at få sine penge, når den giver lån til maskiner og produktionsudstyr. Eksport Kredit Fonden kautionerer for op til 80 procent af anlægs-lånet.

erhvervsrådgivere bliver ambassadører i eksport

Udvalgte erhvervsrådgivere fra syv banker bliver i år uddannet som eksportambas-sadører på en ny uddannelse i eksport-

finansiering. For at hjælpe flere af landets små og mel-lemstore virksomheder (smv) ud på eksportmarked-erne tilbyder den statslige kreditforsikrer, Eksport Kredit Fonden, et gratis uddannelsesmodul i sam-arbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter.

”Da vi startede vores smv-indsats i 2010, gik vi i dialog med bankerne om, hvordan vi kunne ud-brede de nye produkter, hvor hjørnestenen er kautionerne og smv-garantien. Vores organisation har en begrænset størrelse, så vi skulle have nogle andre til at hjælpe os med at komme ud til eksportør-erne. Vi har haft et godt samarbejde med bankerne, men samtidig har vi følt et behov for at komme helt ud til de rådgivere, der sidder ved skrivebordene sammen med deres erhvervskunder”, forklarer af-delingsdirektør i Eksport Kredit Fonden Kim Rich-ter om baggrunden for, at statsfonden har lanceret eksportuddannelsen for erhvervsrådgivere.

Eksport Kredit Fonden har i dag garantier for cirka 57 milliarder kroner på bogen. Næsten 70 pro-cent af garantisummen er stillet til store eksportpro-jekter i enten vindmølleindustrien eller cementfa-brikker, som typisk er finansieret af internationale eller globale banker. Men under finanskrisen be-vilgede Folketinget flere penge til Eksport Kredit

Fonden for at løse virksomhedernes kreditklemme. Siden har Eksport Kredit Fonden fået fokus på at tilbyde flere produkter målrettet det store eksport-potentiale blandt små og mellemstore produktions-virksomheder.

”Samtidig fik vi tilbagemeldinger fra vores virk-somhedskunder om, at de gerne ville have mere rådgivning, som Eksport Kredit Fonden ellers tradi-tionelt ikke har beskæftiget sig med. Udenrigsmini-steriets Eksportråd og Væksthusene yder derimod rådgivning, og derfor mente vi, at vores bidrag kunne være at medvirke til, at banksektoren fik et større overblik over, hvordan de forskellige aktører kan bruges. Derfor har vi skabt dette uddannelses-modul, hvor vi prøver at klæde erhvervsrådgiverne endnu bedre på til at kunne rådgive virksomheder, der er i forskellige faser i forhold til eksport og in-ternationalisering”, siger Kim Richter.

Før Eksport Kredit Fonden vedtog sin smv-strategi, var halvdelen af kunderne fra smv-seg-mentet. I dag har Eksport Kredit Fonden 520 smv-kunder, som udgør 80 procent af alle virksomheds-kunderne, og målet er at runde 600 smv-kunder i år.

Skarpere eksportrådgivningUddannelsesforløbet foregår separat for hver af bankerne, sådan at rådgiverne har mulighed for at drøfte deres egne cases og bankens strategi i fortro-lighed. Sydbank gennemførte sit forløb i foråret, hvor 20 erhvervsrådgivere og seks cash manage-ment-konsulenter deltog.

”Eksport Kredit Fonden har mange flere produk-ter end dem, vi anvendte i forvejen, og de virksom-heder, som er i målgruppen for produkterne, er faktisk vores kernekunder. Derfor var vi slet ikke i tvivl om, at uddannelsen er en rigtig god idé, fordi det kan hjælpe os med at tilbyde endnu bedre løs-ninger til vores eksporterende kunder”, siger afde-lingsdirektør i Sydbank Christina Faber fra hoved-sædet i Aabenraa.

En af dem, der tog uddannelsen, er seniorerhvervs-rådgiver Anette Helleberg. Hun forventer, at den nye viden kan bruges til at knytte erhvervskunderne endnu tættere til banken, og at eksportrådgivnin-gen fremover bliver mere skarp og målrettet.

”Vi deltog i uddannelsen til eksportambas-

150 erhvervsrådgivere fra landets største banker får ny uddannelse i eksportfinansiering fra Eksport Kredit Fonden. Det statslige kreditforsikringsinstitut har ambitioner om at støtte endnu flere små og mellemstore virksomheder på eksportmarkederne. Vejen til målet går gennem bankernes erhvervsrådgivere Af JAkoB tHomsen, freeLAnCeJournAList

Foto

: Kaa

re V

iem

ose

41FinansJuni 2015Job & Karriere

”Det nye er, at vi på et langt tidligere tidspunkt er i dialog med eksportøren både om den generelle eksportstrategi og om konkrete eksport-muligheder. Dermed positionerer vi os som den naturlige spar-ringspartner omkring eksport”, siger Anette Helleberg, senior-erhvervsrådgiver i Sydbank.

sadør for at kunne højne vores vidensniveau på området, forbedre vores håndtering af Eksport Kredit Fondens produkter og øge dialogen med kunderne omkring både køberfinansiering og risikoafdækning på eksportforretninger”, siger Anette Helleberg, der til daglig sidder i Sydbanks erhvervscenter i Herning.

Det er ikke kun Eksport Kredit Fondens produk-ter, som erhvervsrådgiverne stifter nærmere be-kendtskab med. Også Eksportrådet og Investerings- fonden for Udviklingslande samt Væksthusene i Danmark bidrager til undervisningen og fortæller om de muligheder, der ligger i den samlede dan-ske eksportfremmeindsats. Det giver rådgiverne et større overblik, som løfter eksportrådgivnin-gen over for bankens erhvervskunder, forklarer Anette Helleberg:

”Det nye er, at vi på et langt tidligere tidspunkt er i dialog med eksportøren både om den generelle eksportstrategi og om konkrete eksportmuligheder. Dermed positionerer vi os som den naturlige spar-ringspartner omkring eksport”, siger hun.

Bringer erfaringen videreOgså Spar Nord Bank og Jyske Bank har haft råd-givere på uddannelsen, som ud over de tre kursus-dage indeholder e-læring og caseopgaver. Efter ud-dannelsen laver Eksport Kredit Fonden et opfølg-ningsprogram, som skal sikre, at der er løbende kontakt mellem fondens underwritere og bankens

erhvervsrådgivere. Derudover er det meningen, at de enkelte rådgivere skal fungere som ambassadører i forhold til kollegerne i banken.

”Ud over at jeg selv får styrket min viden, så bliver det også min opgave som eksportambassadør at klæde mine kolleger på til at kunne spotte rele-vante kunder, som skal i gang med eksport, eller som allerede eksporterer”, siger Anette Helleberg.

I Sydbank har man derfor prioriteret, at hver af bankens ti områder blev repræsenteret med et par erhvervsrådgivere, som kan videregive de forskel-lige produkter og tilbud fra ambassaderne, Eksport Kredit Fonden, Investeringsfonden for Udviklings-lande og Væksthusene, til kollegerne.

Til efteråret bliver det erhvervsrådgivere fra Dan-ske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank og BankNor-dik, som får mulighed for at blive eksportambas-sadører. Eksport Kredit Fonden udelukker ikke at gentage programmet igen senere, hvis det bliver en succes.

Seniorerhvervsrådgiver Anette Helleberg er ikke i tvivl om, at uddannelsesforløbet har givet et ud-bytte, som også kan komme bankens kunder til gavn.

”Jeg synes, at det har været et supergodt tiltag i banken, og jeg glæder mig til at være med til at bringe det videre til mine kolleger. Flere af dem har allerede sagt, at de glæder sig rigtig meget til at blive indviet i min erfaring fra uddannelsen, fordi de kan mærke på mig, at jeg er begejstret for tiltaget”, siger hun. ¢

eksport kredit Fonden er statsgaranti:

Eksport Kredit Fonden er en selvstændig stats- lig forvaltningsenhed. Eksport Kredit Fonden hjælper med at skaffe finansiering ved at forsikre virksom-heder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.Den danske stat hæfter for de lån og garantier, som Eksport Kredit Fonden stiller til banker eller direkte til eksportører. Ord-ningen har eksisteret siden 1922.Eksport Kredit Fonden tager en forsikrings-præmie for sine produkter og må ikke konkurrere med det private kreditforsik-ringsmarked.Eksport Kredit Fon-dens indtægter og udgifter skal balancere på lang sigt.Fo

to: K

aare

Vie

mos

e

42 FinansJuni 2015 Job & Karriere

Lars Lundmanns undersøgelser viser, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen

Jobsamtalen handler om kemi

Vil du øge dine chancer for succes til jobsamtalen? Så lær at forstå ”gamet”, der udspiller sig, når du sidder ansigt til ansigt med din (måske) kommende chef. Det handler meget ofte om, hvorvidt chefen kan lide dig, ikke om dine kompetencer, mener psykolog og konsulent Lars Lundmann, der har skrevet en ph.d.-afhandling om jobsamtalerAf HAns-Henrik Lærke

Bevares. Kompetencer er ikke overflødige – slet ikke. Har man ikke dem i orden, bliver man næppe indkaldt til en sam-

tale. Men feltet af ansøgere, der bliver inviteret til samtale, kan være bredt. Hvordan udmærker man sig så, hvis konkurrenterne har samme uddannelse, joberfaring og meritter? Hvad snakker ansættel-sesudvalget om, når kandidaterne er taget hjem? Hvad leder de efter?

Det har Lars Lundmann et svar på. Gennem tre år fik han lov til at overvære 49 jobsamtaler i for-skellige virksomheder, og efterfølgende var han med på en lytter, når kandidaterne blev vurderet. De tre års arbejde mundede ud i en ph.d.-afhand-ling om dynamikkerne, der spiller ind før, under og efter jobsamtalerne.

Til sin egen overraskelse fandt han blandt andet ud af, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen.

Efter at have blotlagt psykologien, samspillet og

chancerne i forbindelse med jobsamtaler har han en række gode fif.

”Ét trick er at foretage en god research om per-sonen, man skal snakke med. Det kan man for ek-sempel gøre via LinkedIn. Mange ansøgere kigger som regel på virksomheden, men det er ikke nok”, siger Lars Lundmann.

tidspunktet for jobsamtalenKender du som kandidat noget til intervieweren, kan det være nyttigt. Hvis man endda minder lidt om vedkommende, kan det bruges. Eksempelvis en fælles hobby eller interesse.

Et andet fif, han giver med på vejen, drejer sig om samtalens tidspunkt. Flyt gerne samtalen fra klokken 14 til klokken 9, lyder anbefalingen.

”Samtaler løber typisk over en hel dag. Men første samtale bliver referenceramme for de føl-gende og giver anledning til nye spørgsmål fra in-tervieweren på baggrund af første persons kompe-tencer. Er den første kandidat eksempelvis stærk til realkreditlån og imponerer, så giver det anledning til nye og specifikke spørgsmål, som de næste skal give et endnu bedre svar på end den første”, siger Lars Lundmann, der efter denne artikels dead-line har været oplægsholder på fire cafemøder for Finansforbundets medlemmer.

Nu kan det nærmest lyde, som om en jobsamtale er det rene spil for galleriet, og at den, der smører tykkest på, får arbejdet. Det er dog ikke tilfældet, men kender man ”gamet”, kan det være en fordel.

”Man kan iscenesætte sig selv til at komme i be-tragtning til jobbet”, fortæller Lars Lundmann, som i dag hjælper virksomheder med at optimere deres rekrutteringsprocesser, ligesom han rådgiver ledige og andre, der skal til jobsamtale. ¢

Om jobbetI Nordea 24/7 kommer du til at rådgive alle vores kunder om lån, forsikring, opsparing samtidig med, at du sælger vores selvbetjeningsløsninger. Som Service- og rådgivningsagent hos os er du i høj grad ’på’, da tempoet er højt, hvorfor du skal evne at løse flere opgaver på samme tid.

Du møder alle vores privatkunder, både via telefon, chat, mail, Facebook og Twitter. Du skal derfor evne at kommunikere med alle typer mennesker, uagtet hvilken opgave de skal have løst.

Vores kultur er præget af feedback og måling på salg samt tilgængelighed. Det betyder, at vi er præget af et sjovt, uformelt og konkurrencepræget miljø. Hos os vil du derfor opleve en høj energi og en masse kolleger, der møder ind hver dag med samme mål: At give positive kundeoplevelser.

Dine kvalifikationerI løbet af en arbejdsdag vil du have kontakt med ca. 80-100 kunder. Du er derfor udadvendt og får din energi af at kommunikere med mennesker.

Du løser dine opgaver selvstændigt men forstår også, når der skal trækkes på teamets kompetencer. Da jobbet er i konstant udvikling, er det essentielt, at du har lyst til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer og deler ud af dine erfaringer til kollegerne. På den måde sikrer vi, at teamet består af stærke profiler, der både løfter opgaverne selv og i flok.

Du er enten uddannet Finansøkonom, ejendomsmægler eller har anden bankfaglig uddannelse.

For yderligere information og ansøgning• i Fredericia kan du kontakte, Anita K. Jørgensen, tlf. 61 61 21 37. • i Høje Taastrup kan du kontakte, Bettina Beier-Simonsen, tlf. 61 55 82 02. • i Aarhus kan du kontakte, Frederik Hviid, tlf. 51 21 34 44.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2015, men da vi løbende vil holde samtaler, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt.

Du kan finde jobbet på nordea.com/karriere. Brug job-id 193774.

Gør det muligt

Vi er her også, når du har lyst til at blive udfordret

”Det bedste ved min hverdag i Nordea 24/7 er kontakten med både kunder og alle mine kolleger. Der er ikke én dag, der er ens, hvilket jeg synes, er super fedt. Jeg har både kontakt med vores kunder via telefonen og på vores nye chatfunktion, hvilket giver mig en spændende og udfordrende hverdag.

Nordea 24/7 er i kraftig fremdrift, og vi udvikler os hele tiden. Vi har blandt andet et stærkt Facebook team og en helt ny eFilial, hvor vi betjener kunderne online

– Din kommende kollega, Andreas, 23 år

44 FinansJuni 2015 Job & Karriere

tre til skygge- arbejdetOvervej, i hvilke situationer du gerne ville kunne handle anderledes.Giv din skygge et navn, for eksempel Modige Monrad, og spørg dig selv: Hvad ville Modige Monrad gøre her?Husk humoren, når du arbejder med at udvikle dig selv og dine skyggesider.

Pernille melstedForfatter til bogen ”Sæt dig selv fri – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv”. Der er gratis guide til at finde sine skyg-gesider påpernillemelsted.com.

”Hvis du altid smiler og er imødekommende, er du ikke begejstret for at sige fra”, siger Pernille Melsted.

tag din skygge i hånden

Er du for flink over for dine kolleger – eller for barsk? Så træk ind i dit indre laboratorium og find ud af hvorfor, så du kan gøre noget ved detAf Birgitte AABo, freeLAnCeJournAList

”Selvfølgelig. Det skal jeg nok sørge for”.Er du den, der møder kolleger, chefer

og arbejdsopgaver med en imødekommen-hed, som næsten er for meget af det gode? Hvis det bagefter går dig på, har coach Pernille Melsted et forslag: Tag et kig på din egen skygge.

Skyggen skal her forstås som de sider af sig selv, man ikke vil vedkende sig. Ifølge coach og forfatter til bogen ”Sæt dig selv fri” Pernille Melsted giver det god mening at fokusere på dem, hvis man vil udvikle sig.

”Mange ligger og banker sig selv i hovedet, når de er kommet i seng: Hvorfor gjorde eller sagde jeg sådan på arbejde! En typisk ting, der går mange på, er manglende evne til at sige fra. Der er en grund til, at du ikke har den evne, og for at få svar på hvorfor skal du finde ud af, hvilke regler og normer du følger i hverdagen”, siger hun.

tjek skyggenEn del af reglerne dikteres af den virksomhedskul-tur, du er en del af, men meget er formet af dine egne normer og regler, dem, du lærte hjemmefra.

”Hvis man sidder i storkontor i en bank, og der lægges vægt på, at man er udadvendt, er virksom-hedens skygge at være indadvendt – det er ikke en egenskab, der sættes pris på. Og lærte man hjem-mefra at skrue et smil på, og at det var skamfuldt at vise følelser, har man det med sig. Var det værste der-imod ikke at deltage og give sin mening til kende, er det helt andre ting, man placerer i skyggen”.

Hvis man vil give sin skygge et eftersyn, kan man tage udgangspunkt i sætningen: ”Jeg er sådan én, der altid …”. Sætningen kan eksempelvis afsluttes med: er meget direkte, imødekommende, får min vilje.

”Når du fortæller dig selv, hvilke egenskaber der kendetegner dig, vil de modsatte kendetegn oftest stå i skyggen. Hvis du altid smiler og er imødekom-mende, er du ikke begejstret for at sige fra. Hvis du altid taler højt og hurtigt, kan din skyggeside være, at du ikke kan lide at fremstå svag eller kedelig. Der er mange, som aldrig har gjort sig klart, at de optræder på en bestemt måde, fordi de fravælger andre muligheder”.

grimme egenskaber rykkerSin viden om egne skyggesider kan man bruge ak-tivt, hvis man ønsker at rykke sig.

”Det gør man ved at øve sig i at inddrage sine skyggesider. Ingen egenskaber er så dårlige, at de fortjener at opholde sig i skyggen hele tiden. Man kan hente evner til at ændre det, der frustrerer i det daglige. For eksempel finde modet til at sige til chefen, at man har for meget på bordet i øjeblik-ket og går ned med stress, hvis der kommer flere opgaver”, siger Pernille Melsted.

Blandt de grimmeste egenskaber er egoisme og grådighed:

”Dem vil de færreste identificeres med. På den anden side indeholder egoisme evnen til at passe på sig selv, og grådighed kan virke som en motor, der giver energi til opgaverne”.

Bevidstheden om, hvad der er i din skygge, kan også give dig forklaringen på, hvorfor du reagerer stærkt på nogle af dine kolleger:

”De fleste kolleger har man et neutralt forhold til, men der er som regel nogle stykker, man ikke kan holde ud. Det er ret underholdende at un-derkaste dem en undersøgelse i sit indre labora-torium og finde ud af, at de har nogle af de sider, man holder mindst af hos sig selv, og som samtidig er nogle af de sider, man egentlig godt ville turde vise lidt mere”. ¢ Fo

to: J

aspe

r Car

lber

g

45FinansJuni 2015Job & Karriere

Målret dit netværk. Det var en af aftenens overskrifter, da Finans-forbundet fredag den 8. maj inviterede til NYA Kick off 2015, hvor 120 yngre akademikere i finans-sektoren fik en stribe gode råd til at optimere deres karriereforbindelser.

”Har nogen i dit netværk den viden, som du har brug for?” lød et af spørgsmålene fra Andreas Nielsen (partner i Wanscher og Nielsen), som også opfordrede til at forbinde sit netværk og introducere folk for hinanden.

Serieiværksætter Martin Thorborg gav tips og tricks til at mål-rette sit netværk efter, hvad man vil i sit liv, og slog også til lyd for at spille med åbne kort. Del alt!, hed det. På den måde gør du dig både interessant og får ny viden retur.

Foruden ny inspiration fik de unge akademikere noget at grine ad, da standupkomiker Simon Talbot overtog scenen sidst på aftenen. /HHL

Inspiration til unge akademikere

Magtfulde kvinder udviser depressionstegnKvinder i stillinger med magt udviser flere tegn på de-pression end kvinder i job uden samme beføjelser. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en amerikansk undersøgelse.

”Vi formoder, at årsagen er, at job med autoritet anses for at være ufeminine, og at autoritet udøvet af kvinder anses for at være mindre legitim, end hvis den udøves af mænd, siger Amelia Karraker, profes-sor ved Department of Human Development and Fam-ily Studies ved Iowa State University og medforfatter-inde til undersøgelsen.

Omvendt forholder det sig med de kvindelige le-deres mandlige kolleger.

”Det skyldes muligvis omvendt, at autoritet anses for at være i overensstemmelse med traditionelle masku-line normer om dominans. Jobautoritet forstærker det billede, som folk har af, hvad det vil sige at være en rigtig mand”, fortæller Amelia Karraker.

Resultatet er blevet til ved en undersøgelse blandt 1.300 midaldrende mænd og 1.500 midaldrende kvinder.

FOKUSarraNgemeNTer

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

25. august • FOKUS Update Få mere motivation og succes - København

26. august • Finansforbundet University om sektoren – den finansielle regulering i forandring – København

31. august • FOKUS temadag At lære og at huske – København

1. september • FOKUS Update Er du klar til fremtiden som agil medarbejder? – København

9. september • FOKUS Update Genvej til arbejdsglæde – Billund

17. september FOKUS temadag Planlæg din karriere – Gram

26.-27. september • FOKUS kursus Styrk din mentale robusthed – Hold fast i gnisten og undgå stress – Kobæk Strand

30. september • FOKUS Update Kys den gamle verden farvel – Aalborg

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

Læs

mer

e og

tilm

eld

dig

på

Fin

ansf

orbu

ndet

.dk/

foku

s

46 persoNlIg eFFekTIvITeT FinansJuni 2015

Lige om lidt går du i gang med opgaven. Om et øjeblik bare. Der er lige noget, du skal ordne først. Måske hente en kop kaffe, sludre lidt med kollegaen, rydde op i mailboksen eller se, om der er no-get nyt på Facebook? Du skal da vist også lige ud at tisse, det må man vel give sig tid til! Og det her rod på skrivebordet kan ikke blive ved med at hobe sig op, det må også sorteres først.

De fleste af os er opfindsomme, når vi står over for en opgave, vi ikke rigtig gider eller magter. Pludselig opstår der behov ud af det blå, som straks må til-godeses – overspringshandlinger, som gør os i stand til at skubbe det, vi udmær-ket ved burde prioriteres højest.

Dorthe Rindbo, forfatter og workshop-leder med speciale i personlig effektiv-itet, har blandt andet Nordea og Danske Bank på kundelisten og har selv kedelige erfaringer med overspringshandlinger. Hun gik ned med stress i en længere periode, før hun blev selvstændig for otte år siden, og har fundet frem til, at et af symptomerne på, at det var ved at gå galt for hende, var mængden af over-springshandlinger. De gjorde hende in-effektiv og dermed endnu mere stresset:

”Jeg arbejdede på det tidspunkt som projektleder, men det var summen af over-belastning i en længere periode i flere for-skellige job, der gav udslaget. Mens jeg var syg, reflekterede jeg over, hvilke signaler der havde været, og et af de tydelige var overspringshandlinger – jo mere stresset jeg blev, des flere af dem”.

Usundt åndehulMan kunne indvende, at overspringshand-linger må være sunde, fordi de giver et åndehul, en pause fra det, der stresser. Det argument hører Dorthe Rindbo da

også ofte, når hun holder foredrag og workshop, så hun har svar parat:

”Overspringshandlinger er ikke pauser på den gode måde. Pauser er meget vigtige, de giver dig energi og er ikke effektivitetens modsætning, tvær-timod, men overspringshandlinger er, for de dræner dig for energi. Det gør de, fordi de er en flugt fra noget, du ikke har lyst til at forholde dig til, ofte noget, du opfatter som kedeligt, svært eller uoverskueligt”.

At holde en pause og læse i avisen giver dig derfor noget andet end at gribe den som en overspringshandling for at udsætte en opgave. Så selv om en pause og en over-springshandling kan ligne hinanden ude-fra og have samme indhold, som i dette tilfælde at bladre i avisen, er udbyttet af dem ifølge Dorthe Rindbo vidt forskelligt.

”Man skal kende sig selv for at vide, om det er en overspringshandling eller en pause, det kan andre ikke gennem-skue. Kun du ved, om det er flugten fra

Nogle pauser skal du springe overVil du være mere effektiv på arbejdet, er det værd at blive bevidst om dine favorit-overspringshandlinger. De fleste har flere, end de regner medAf Birgitte AABo, freeLAnCeJournAList iLLustrAtion: mikkeL HensseL

47FinansJuni 2015 persoNlIg eFFekTIvITeT

en arbejdsopgave, der er drivkraften”.Hvis man er god til at holde pauser i lø-

bet af dagen, nedsætter det antallet af over-springshandlinger sidst på arbejdsdagen:

”De, der tonser løs uden pauser først på dagen, havner nemt i én lang over-springshandling sidst på arbejdsdagen med formålsløst klikken rundt på skær-men – de er til stede som en fysisk skal, men får meget lidt fra hånden”.

Dorthe Rindbo forklarer, at hendes mål ikke er at udrydde overspringshand-

linger fuldstændigt:”Det er urealistisk, de fleste har utal-

lige overspring i løbet af en arbejdsdag. Overspringshandlinger er noget meget menneskeligt. Til gengæld er det muligt at minimere dem ved at være bevidst om dem. Er man ikke det, kan de formere sig og komme til at fylde alt for meget”.

AhaoplevelseMan kan også bruge meget energi på at retfærdiggøre overspringshandlinger

over for sig selv. Typiske forsvar er sæt-ninger som: ”Man kan ikke være kreativ på kommando” eller ”Jeg arbejder bedst under pres” – underforstået at det er fint nok at udsætte opgaven og hente tre kopper kaffe eller snakke om løst og fast med kollegerne, til den guddommelige inspiration indfinder sig, eller det på in-gen måde kan udsættes længere.

”Mange bankansatte vil kunne tilslutte sig, at de arbejder bedst under pres. Det er den slags, man gerne vil tro om sig selv, hvis man er ambitiøs, men det bety-der ikke, at det nødvendigvis forholder sig sådan – og selv hvis det gør, er over-springshandlinger ikke en fordel, for de udsætter ikke bare at få noget gjort, de nedsætter effektiviteten generelt”.

De fleste kan nikke genkendende til typiske overspringshandlinger, når Dorthe Rindbo holder workshop, men hvor let det er at ændre vanerne, er meget forskelligt:

”En stor del får en ahaoplevelse og bliver overraskede over, hvor mange overspringshandlinger de egentlig har, men har ikke det store besvær med at lære at begrænse dem (se boks, redak-tionen). Andre har vanskeligere ved det, og det skyldes i nogle tilfælde, at de kæm-per med noget dybereliggende som lavt selvværd eller frygt for ikke at slå til. Når det er tilfældet, kan det være nødvendigt at arbejde med den del, før man kan gå i gang med at udrydde oversprings- handlingerne”. ¢

FinD Dine overspringHvis du vil være mere effektiv, må du først blive bevidst om dine overspringshandlinger – skriv de mest markante ned i en periode, og find ud af, hvilke tre der stjæler mest tid fra dig.

Når du kender dem, vil du lettere kunne holde dig selv i ørerne, hvis du pludselig får trang til en af dine toptre favoritoversprings-handlinger.

Spørg i stedet dig selv, hvad den mindste ting, du kan gøre for at tage hul på opgaven, er? Åbne et dokument? Finde et telefonnum-mer frem? Når du har gjort det, hvad er så den næste lille ting, du kan gøre for at komme videre? På den måde skærer du opgaven ud i små bidder og får noget gjort.

Se eventuelt mere på dortherindbo.dk, hvor du finder en opskrift på en to do-liste, der minimerer overspringshandlinger.

48 Læserbrev

Efter at have læst Finans nummer 5 følte jeg mig fristet til tasterne. En stor del af bladets indhold handler om at tage vare på og ansvar for sin egen ”karri-ere”, ”investér i dig selv”,”sæt skub i lederudvikling” og ”Worklife Invest-ment”. Dette sammenholdt med en artikel om, at resultatmål stresser, og at presset ligger på den enkelte.

Som bankansat siden 1. august 1976 føler jeg, at jeg har oplevet meget i min lange karriere, både hvad angår fu-sioner, fyringsrunder, finanskrise med mere. Jeg har igennem mit ”bankliv” været igennem den traditionelle elevud-dannelse, videreuddannelse, lederger-ning i flere job for i de sidste 25 år at have været rådgiver i flere forskellige afdelinger. Ligeledes har jeg også taget en berigende tillidsmandsuddannelse.

”Man er pinedød nødt til at udvikle sig” – ja, men er man også nødt til at skifte til et andet job, hvis udviklingen kan ske i det nuværende?

Jeg føler, at der i de forskellige ar-tikler er meget fokus på, at man skal ud-vikle sig til at blive leder, eller på at lede efter nogle andre kompetencer til an-dre job. Det ses ofte, at der stilles krav til mange af sektorens unge ansatte, som uddanner sig via HD-studier eller lignende type uddannelser, ikke altid af deres lyst, men for at hjælpe deres ”karriere” på vej. Hvad er det, de skal nå, når de er 25 år og har 45 år tilbage på arbejdsmarkedet?

Jeg har igennem mine 39 år i sek-toren mødt mange mennesker, som aldrig har taget en videregående ud-dannelse, og som bestrider deres job på allerbedste vis. Deres udvikling har primært været i jobbet og ikke via ge-

nerel skoleundervisning, men ved ”learning by doing”.

På samme tid har jeg stiftet bekendt-skab med unge kolleger, hvor døgnets 24 timer ikke synes at være nok, idet der ikke er nok tid til job, skole/lek-tier, familie og sport – ja, til at være ”det hele menneske”.

Der har vel aldrig været flere dan-skere, heller ikke i den finansielle sek-tor, som er ramt af stress. Hvorfor?

Hvad er det, som vi alle har så travlt med? Og hvordan opnår jeg ”anerken-delse for, hvem jeg er, og hvor jeg vil

hen”, også uden at det skal resultere i stress eller manglende arbejdsglæde.

Når jeg tænker tilbage og bruger mange af de møder/samtaler, jeg har haft med mine kunder de sidste 25 år, som omfatter en bred del af det danske erhvervsliv, både privat og of-fentligt, er der rigtig mange virksom-heder, hvor ”karriere” er forbundet med at være leder.

Det kan der være flere årsager til, men i hvor mange virksomheder er firmaets dygtigste ”sælgere”/rådgi-vere højere lønnet end den nærmeste leder? Og hvor mange gange er en så-dan dygtig person gået ledervejen, sel-vom vedkommende med en god aner-

kendelse ville have været et større aktiv for virksomheden ved at blive i jobbet?

Ingen kan og skal bremse udviklin-gen, og det siges jo, at ”står man i stampe”, er det ligesom ”at gå tilbage”: Ingen af os ved, hvordan rådgivning i den finansielle sektor ændrer sig over de næste 5-10 år, hvad enten kunder bliver rådgivet per telefon (online), via Skype eller via fysiske bankmøder.

Et klart faktum er, at før man kan rådgive en kunde, som bliver tilfreds, og virksomheden modtager et salg, kræver det, at vedkommende har til-lid til den person, som skal rådgive. I mange tilfredshedsundersøgelser er det ofte nævnt, at det, mange kunder finder utilfredsstillende, er de hyp-pige rådgiverskift og manglende til-lid til rådgiveren.

Jeg er derfor af den overbevisning, at det, som Finansforbundet – blandt andet igennem Worklife Investment – kan gøre, er at sørge for, at der opnås en større anerkendelse for de enkelte job. Herunder at det gøres ”attraktivt” at være rådgiver – idet rådgiveren er den finansielle sektors ansigt udadtil.

Der er ingen tvivl om, at der blandt finanssektorens ansatte fortsat findes en meget høj loyalitet over for arbejds-giverne. Det er derfor vigtigt, at arbejds- giverne fortsat har fokus på, at den bed-ste investering – som giver det bedste resultat på bundlinjen – er at gøre det endnu mere attraktivt og berigende at være medarbejder.

Det hele handler om mennesker og om at være – og at føle sig – værdsat.

FinansJuni 2015

det hele handler om at føle sig værdsat

Af BJArne BusgAArd, dALstrøget 165, 2870 dyssegård

”Jeg har igennem mine 39 år i sektoren mødt mange

mennesker, som aldrig har taget en videregående

uddannelse, og som bestrider deres job på

allerbedste vis”

49FinansJuni 2015

Af Jim Würtz HemmJe

Navn: AirbnbProducent: Airbnb, Inc.Mobilplatforme: Web, IOS, Android, Windows, BlackberryPris: 0,00 kr.

Navn: Wi-Fi FinderProducent: JiWire Inc.Mobilplatforme: IOS, AndroidPris: 0,00 kr.

Navn: PocketProducent: Read It Later, IncMobilplatforme: IOS, Android, BlackberryPris: 0,00 kr.

Navn: Camping DenmarkProducent: Kleberg og Küttemann, App Factory ApsMobilplatforme: IOS, AndroidPris: 0,00 kr.

Test

AirbnbMange sommerhuse er allerede lejet ud i sommerhøjsæsonen. De, som er tilbage, er måske ikke de bedste, eller også er de vold-

somt dyre. Airbnb er en app, hvor du både kan leje din egen bolig ud og leje andres for en periode. Hermed kan du både spare penge og få dig en speciel oplevelse.

Du kan søge boliger overalt i verden. Boligerne er alt fra landejendomme og sommerhuse til by-lejligheder og sågar tropiske øer.

Du sætter selv kriterierne for, hvor, hvornår og hvor meget du ønsker at betale per dag. Herefter listes alle de udbud, som du har sat søgekriterier op for. Hvis du ikke har planlagt din ferie eller øns-ker noget helt specielt, så kan du med stor sikker-hed finde netop dette gennem Airbnb. Grundet Airbnb’s voldsomme popularitet er der et enormt udbud over hele verden til enhver pris.

Wi-Fi FinderDataroaming og alt for dyre data-priser kan gøre det til en kedelig og meget dyr fornøjelse at besøge udlandet. Har du abonnement med

begrænset data, kan det også være en god ide at hente Wi-Fi Finder. Med denne app kan du med en simpel søgning hoppe på alle trådløse routere eller netværk, som enten er offentligt tilgængelige eller åbne uden beskyttet adgang.

Ved at downloade offline-Wi-Fi Finder-listen kan du også ved hjælp af din GPS i mobiltele-fonen blive guidet direkte til det wi-fi-netværk, som er tættest på dig, så du kan komme gratis på. Wi-Fi Finder-app har over 650.000 lokationer registreret i over 144 lande, så mon ikke du kan finde et hotspot og spare penge.

PocketHvis du har valgt at holde din ferie i fred og ro langt væk fra trængsel og larm, så er du måske heller ikke online. Her er Pocket en ganske

genial app. Efter at have registreret Pocket-app kan du liste alle de nyhedsværker og øvrige vidensapps, som du bruger, til at synkronisere i Pocket-app. Herved vil Pocket, når du fra tid til an-den er online, opdatere alle de nyheder og artikler til at blive læst senere, hvis du er offline.

Du kan sortere efter interesser, medier eller direkte via din browser, og så kan du i ro og mag læse, når du har lyst. Hvis du har din Wi-Fi Finder-app, så kan du benytte din tid online til at tjekke Facebook, sende din selfie til familien eller andre digitalt sociale aktiviteter, imens Pocket samtidig automatisk opdaterer dit nyhedsflow. Så sparer du både data og lader din digitale enhed arbejde, imens du holder ferie i ro og mag.

Camping DenmarkEr du også en af dem, som er hoppet med på den genvundne populære rejsestil, hvor du spænder huset på bilen og ruller

ud i det danske, så er Camping Denmark en absolut fantastisk app at have med dig i fører-kabinen. Med denne app skal du blot sætte dig i bilen og køre. Via GPS finder Camping Denmark både dig og en hvilken som helst campingplads i din umiddelbare nærhed. Du skal blot trykke på den campingplads, som du ønsker, og du bliver informeret om åbningstider, priser, tele-fonnumre, antallet af stjerner, som camping-pladsen har, og om der er ledige pladser. Et stærkt samarbejde mellem de skandinaviske lande gør ligeledes, at denne app også fås i appstores som henholdsvis Camping Sweden, Camping Norway og Camping Finland.

Sommeren står for døren, og den store ferie skal afholdes. Mange har allerede planlagt deres ferie lang tid i forvejen, og nogle tager ferien med chancen for øje på en afbudsrejse, eller som dagene kommer. Vi har fundet fire apps, som kan hjælpe enhver med at gøre ferien en smule lettere.

Fire gode apps til Ferien

50 TrompeT FinansJuni 2015

SoCIAlT fRIkvAR

51FinansJuni 2015 TrompeT

TeR I HøJ fARTMed 90 kilometer i timen bag rattet i en 9-hestekræfters gokart tager en flok Nordea-ansatte en slapper fra hverdagen og arbejdsdagen. Når man skyder den fart, er man nemlig tvunget til at lukke alt andet ude og bruge hele sin koncentration på næste kurveAf HAns-Henrik Lærke / foto: stig stAsig

52 FrITId FinansJuni 2015

22 Nordea-gutter har sat hinanden stævne i Roskilde sidst på eftermid- dagen onsdag den 29. april. De hilser, snakker, griner og lader op til aftenens dyst. Måske med lidt ekstra spænding, end sidste gang de mødtes. Løbet på Roskilde Racing Center er nemlig det første af sæsonens syv udendørsløb i Nor-dea Go Kart Klub. Man mærker tydeligt, at de glæder sig til at træde speederen i vandret position.

”Det er et socialt frikvarter, hvor man får blæst hjernen ud. Det er godt mod travlhed. Hvis ikke man kan finde en time til sig selv om måneden, så er der noget galt, synes jeg. Når man kører, går det stærkt, og man er tvunget til kun at tænke på næste sving. På den måde bidrager det til mit almene velbefindende”, ” siger Kjartan Ostenfeld, Chief Expert i Nordea på Vesterbrogade i København, der har kørt go kart siden årtusindskiftet og i dag er formand i klubben.”

Søren Holm, der til daglig er Sales Coordinator i Trade Finance i Nordea på Christians-bro, har været med i klubben de sidste seks-syv år. Hans motivation ligger meget i tråd med Kjartans:

”Det er lækkert med fart og frisk luft. Det er en måde at tømme hovedet på. Man skal holde fokus hele tiden og tage et sving ad gangen. Det kræver stor koncentration”, hvorefter han peger på det sociale element:

”Det giver chancen for at mødes. Det at konkurrere og køre ræs er én ting. Der er prestige i antal omgange og omgangs-tider, men det handler også om at være sammen med kolleger. Noget, der også kan udvikle sig til venskaber”, siger han.

Fællesinteressen for motorsport sam-ler kørere fra Nordea-koncernens for-skellige afdelinger. Det er her, de ses, kører om kap og hænger ud. Snakken drejer sig om arbejde – hvis det er noget aktuelt – ellers er det mest motorsport.

Klokken nærmer sig 18, og de fart-glade gutter er nu hoppet i deres blå køredragter. Startpositioner og kart-numre bliver nærstuderet, inden de bliver budt officielt velkommen og får sikker-hedsdessiner for adfærden på asfalten.

Mange har været i klubben i lang tid og kender rutinen, men der er kommet nye medlemmer til hen over vinteren,

så sikkerhedsreglerne skal lige ridses op. ”Kommer der to mand ind i et sving, kommer der også to ud”, lyder mantraet.

”På banen kører vi ræs, men jeg er meget bevidst om, at vi skal ses igen. Der kan ske mange ting på banen, men inden vi kører fra Roskilde, så skal vi have det ordnet. Folk er gode til at opføre sig ordentligt. Kun en hånd-fuld gange har en kammeratlig sam-tale været nødvendig gennem årene”, siger Kjartan Ostenfeld.

gentlemen, start your enginesUden for velkomstbygningen stiger støjniveauet. Kørerne bevæger sig ud til pitten, hvor hjelme og handsker gør påklædningen komplet, mens larmen fra gokartmotorer fylder forårsaftenen med en høj brummen, som er med til at give den sidste spænding. Nu er det oppeover.

Kørerne finder deres tildelte startpo-

sition. Alles blik rettes stift mod lystav-lens tre lamper, der meget snart sætter løbet i gang. De næste 60 minutter hand-ler det om hastighed, koncentration og køretekniske færdigheder, når den 1.250 meter lange bane danner rammen om ræs og en stribe interne konkurrencer.

”En af mine kolleger har hånet mig hele dagen med, at han slår mig”, har Søren Holm fortalt før løbet.

Sådan er jargonen ofte mellem kører-ne, der udmærket kender hinandens resultater, stillinger og omgangstider.

”Tider og placeringer kommer på Facebook og mail, så man kan følge løbenes og sæsonens resultater. Det giver selvfølgelig anledning til en masse kom-mentarer. Dem, du duellerer med, skriver mails frem og tilbage. Vi kender hinan-dens placering, styrker og svagheder, så vi stikker til hinanden”, fortæller Søren om drillerierne uden for banen blandt klubbens 50-60 medlemmer.

Tre heats, hver af 20 minutters

varighed, skal afgøre, hvem der får baghjul, og hvem der vinder medaljer og sikrer sig håneretten den næste måned, indtil de mødes igen på asfaltarenaen.

”Der er konkurrence på mange niveauer. Helt åbenlyst er der det sam-lede mesterskab, men mellem kolleger og afdelinger er der også konkurrence. Og så er der de personlige tider og selve køreteknikken med at tage et sving bedre næste gang”, fortæller Kjartan Ostenfeld.

Personlig rekordFørste heat afslører, at kørerne har holdt teknikken ved lige hen over vinteren, hvor de har dystet inden døre. God idé, for det gælder virkelig om at give den gas, da kapløbet er tæt. En omgangstid på et minut og otte sekunder rækker til en førsteplads, mens 1:09.00 placerer køreren på plads nummer 16.

Efter en times benzinafbrænding sva-jer det sort- og hvidternede flag for sidste gang. Kørerne tager hjelmene af og forlader dermed den kompakte koncentrations- boble og vender tilbage til fælles-skabet, hvor historier og oplevelser straks bliver udvekslet, mens point-regnskabet for strabadserne gøres op. Denne aften sætter Søren per-sonlig rekord med en omgangstid

på 1:08.196. Det var også aftenens hurtigste runde og medvirkende til, at han løb med den samlede sejr og fik guldet om halsen.

”Tak for i aften. Husk nu at køre pænt, når I kommer ud i virkeligheden”, siger Kjartan Ostenfeld, der selv oplever, at den indre fartdjævel har fået afløb og nu bliver parkeret på racing-centret.Naturligvis er der et element af benzin i blodet for kørerne, men det er ikke alt-dominerende.

”Det er ikke en drengerøvssport. Det er en voksensport. Men mange af med-lemmerne har motorcykel, og de har sikkert også set sidste Formel 1-løb”, fortæller Kjartan.

Interessen for fart hører på en måde banen til. Det var trods alt på asfalten, at Kevin Magnussen begyndte sin karriere.

Medlemmerne af Nordea Go Kart Klub er nu taget hver til sit, og det er tid til, at de drillende mails, kommen-tarer og sms’er får lov at florere, inden gutterne mødes til sæsonens næste løb. ¢

” der er prestige i antal omgange og omgangstider, men det handler

også om at være sammen med kolleger. Noget, der også kan

udvikle sig til venskaber”Søren Holm, Sales Coordinator i Trade Finance i Nordea

53FinansJuni 2015 FrITId

54 deT jurIdIske hjørNe FinansJuni 2015

nye regler om klausuler

En ny lov om ansættelsesklausuler forventes at træde i kraft 1. juli 2015 og vil få betydning for konkurrence- og kundeklausuler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Konkurrence- og kundeklausuler indgået før 1. juli 2015 reguleres fortsat af de hidtil gældende regler

En konkurrenceklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må konkurrere mod sin arbejdsgiver, efter at ansættelsesfor-holdet er ophørt.Efter de nye regler er en konkurrenceklausul kun gyldig, hvis:1. Lønmodtageren har en ”helt særligt betroet stilling”. Hidtil

har kravet været en ”særlig betroet stilling”, og der er dermed tale om en skærpelse, hvilket betyder, at der skal være tale om helt særlige omstændigheder, før en lønmodtager kan pålægges en konkurrenceklausul.

2. Arbejdsgiveren skriftligt beskriver, hvorfor der er tale om en ”helt særligt betroet stilling”.

3. Lønmodtageren har været ansat i mindst seks måneder.4. Lønmodtageren får kompensation for konkurrenceklausulen.5. Konkurrenceklausulen højst gælder i 12 måneder efter fra-

trædelsestidspunktet.6. Oplysningerne nævnt i punkt 1-5 udleveres skriftligt.

Hvis punkt 1-6 ikke opfyldes, vil konkurrenceklausulen ikke være gyldig. Hvis en konkurrenceklausul for eksempel er af-talt til at gælde i 18 måneder efter fratrædelsen, vil konkur-renceklausulen være ugyldig og kan ikke påberåbes af virk-somheden efter fratrædelsen.

KundeklausulerEn kundeklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må tage ansættelse hos eller have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og forretningsforbindelser, efter at ansættelsesforholdet er ophørt.Efter de nye regler er en kundeklausul kun gyldig, hvis:1. Den kun omfatter kunder og forretningsforbindelser, som

lønmodtageren selv har været i forretningsmæssig forbin-delse med de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunk-tet. Hidtil har en klausul kunnet gælde for kunder, der har været kontakt med i de seneste 18 måneder. Derudover har arbejdsgiveren kunnet udvide kundegruppen til også at omfatte kunder, som lønmodtageren ikke selv har haft kontakt med i perioden.

2. Lønmodtageren har været ansat i mindst seks måneder.3. Lønmodtageren får kompensation for kundeklausulen.4. Kundeklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædel-

sestidspunktet.5. Oplysningerne nævnt i punkt 1-4 udleveres skriftligt.

Som ved konkurrenceklausuler vil manglende overhold-else af blot et punkt medføre kundeklausulens ugyldighed.

Ud over at opfylde betingelserne ovenfor skal en arbejds-giver udlevere en liste over de kunder, som lønmodtageren har haft kontakt med i de seneste 12 måneder. Listen skal ud-leveres ved opsigelsen, og den skal være korrekt. Det er i sid-ste ende arbejdsgiverens ansvar, at listen er udtømmende og korrekt, men lønmodtageren skal loyalt medvirke til at sikre, at listen afspejler de reelle forhold.

Kombinerede konkurrence- og kundeklausulerHvis man pålægges både en konkurrence- og en kundeklau-sul, skal betingelserne for begge typer klausuler være over-holdt. Er betingelserne ikke opfyldt fuldt ud, vil begge klau-suler være ugyldige.

Derudover kan kombinerede klausuler højst være gældende i 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet.

KompensationHar man enten en konkurrence- eller en kundeklausul, vil kompensationen skulle være mindst 40 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen er gældende i op til 6 måneder efter fratrædelsesdagen. Får man andet passende arbejde, udgør kompensationen fra 3. til og med 6. måned mindst 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet.

Hvis klausulen er gældende i op til 12 måneder efter fra-trædelsesdagen, skal kompensationen være mindst 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 12. måned efter fratrædelsen.

Hvis man har en kombineret klausul, er kompensationen fastsat til 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 6. måned efter fratrædelsen.

Uanset om man har en konkurrence- eller en kundeklau-sul eller en kombineret klausul, vil kompensationen for de første 2 måneder skulle afregnes som en engangsbetaling – også selvom man har fået andet passende arbejde.

Kompensationsreglerne er ændret markant i forhold til de nugældende regler, hvor kompensationskravet er mindst 50 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet uanset klau-

55

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

? Selvstændig konsulent i opsigelsesperioden?

Jeg er ansat i en større bank og er netop blevet opsagt. Jeg er fritstillet i hele min opsigelsesperiode.

Jeg har de seneste 10 år arbejdet som rådgiver – både privat- og erhvervsrådgiver. Det har givet mig en masse kompe-tencer inden for formuerådgivning, pensions- og arveforhold, finansiering og regnskabsanalyse. Jeg ved godt, at jeg ikke kan tage arbejde i en anden bank, men må jeg starte egen virksomhed som selvstændig uvildig konsulent? Jeg mener, at det jo kan komme min gamle arbejdsgiver til gode, at jeg kan anbefale dem til mine kunder. Er der ellers andet, jeg skal være opmærksom på?

Venlig hilsen Hans Larsen

Svar: Allerførst skal du lige tjekke din kontrakt for at undersøge, om du er underlagt en kunde- eller konkurrenceklausul. I givet fald gælder nemlig særligt skrappe regler for, hvad du må foretage af konkurrerende handlinger. Kontakt os derfor igen, hvis du har en sådan klausul.

Er du ikke omfattet af en klausul, gælder den almindelige loyalitetsforpligtelse. Det har for dig den konsekvens, at du i ansættelsesperioden (så længe du får løn) hverken må tage ansættelse i eller starte selvstændig virksomhed i konkur-rence med din arbejdsgiver. Det er alene tilladt at foretage visse forberedende handlinger såsom leje af lokale, indkøb af møbler, bestilling af visitkort, registrering af virksomheds-navn og lignende. Du må ikke markedsføre virksomheden hverken i skrevne medier eller digitalt. Hvis du forbereder en hjemmeside, må denne ikke gøres offentligt tilgængelig eller på anden måde være aktiv eller til at finde. Ligeledes må du heller ikke have noget at gøre med kunder eller andre samarbejdspartnere.

Efter din fratrædelse gælder også en loyalitetsforpligtelse efter markedsføringsloven. Markedsføringsloven supplerer funktionærlovens bestemmelser om konkurrence- og kundeklausuler og gælder altså, selvom du ikke har påtaget dig en konkurrence- og/eller kundeklausul.

Loven hindrer ikke, at du starter en konkurrerende selvs-tændig konsulentvirksomhed. Men loven betyder, at du ikke må viderebringe eller benytte erhvervshemmeligheder i en periode på tre år efter ansættelsesforholdets ophør. Det kan eksempelvis være økonomiske oplysninger om prispolitik, som har betydning for din (tidligere) arbejdsgivers konkur-renceevne. Det gælder også oplysninger om for eksempel arbejdsgivers samarbejdspartnere og kunder, nye produkter og markedsføringsplaner. Den medarbejder, der medtager og efterfølgende benytter sig af arbejdsgivers kundekartotek, overtræder klart markedsføringsloven.

Der er derimod ikke noget i vejen for, at du som nystartet konsulent retter henvendelse til en kundegruppe, der er of-fentligt tilgængelig på nettet, i fagbøger eller lignende. Heller ikke selv om der kan være kunder omfattet, som du tidligere har haft at gøre med. Det er de målrettede og systematiske henvendelser, som loven beskytter imod. Loven er

FinansJuni 2015 deT jurIdIske hjørNe

sulens varighed. Efter de nuværende regler er en-gangsbeløbet på 3 måneders kompensation, men der skal kun betales engangsbeløb ved konkur-renceklausuler – ikke ved kundeklausuler. Får man andet passende arbejde, kan arbejdsgiveren mod-regne fuldt ud i begge typer klausuler efter de nugældende regler.

opsigelse af klausulerEn arbejdsgiver kan fortsat ensidigt opsige klausuler med en måneds varsel til en måneds udgang. Hvis en klausul opsiges, og lønmodtageren fratræder inden for 6 måneder efter opsigelsen af klausu-len, vil lønmodtageren dog have krav på engangs-betalingen svarende til 2 måneders kompensation.

I forhold til konkurrenceklausuler gælder en særlig bestemmelse om, at konkurrenceklausuler falder bort, hvis et ansættelsesforhold opsiges, og det ikke skyldes lønmodtagerens forhold. Det kan for eksempel være, hvis en lønmodtager opsiges på grund af omstruktureringer, eller hvis en lønmod-tager opsiger sin ansættelse på grund af arbejdsgive-rens misligholdelse (for eksempel manglende beta-ling af løn). I disse tilfælde vil en konkurrenceklau-sul ikke kunne gøres gældende af arbejdsgiveren, men lønmodtageren vil stadig have krav på engangs-betalingen svarende til 2 måneders kompensation.

Lovforslaget er ikke endeligt vedtaget i skrivende stund, og der kan derfor komme ændringer til oven-stående. Uanset om lovforslaget vedtages, som det er, eller der måtte komme ændringer til, vil der forventeligt stadig opstå tvivlsspørgsmål og tvister.

Generelt er det Finansforbundets holdning, at konkurrence- og kundeklausuler er begrænsende for jobmobiliteten og derfor bør brugen heraf be-grænses mest muligt. Bliver man præsenteret for en konkurrence- og/eller en kundeklausul, bør man altid søge rådgivning hos sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat. Det gør sig naturlig-vis også gældende, hvis man allerede har en klau-sul og har brug for rådgivning om denne. ¢

Af rikke AgerVig HeLLes, seniorAdVokAt og fAgLig koordinAtor

••

56 deT jurIdIske hjørNe FinansJuni 2015

derfor heller ikke til hinder for, at du har noget at gøre med tidligere kunder, der kontakter dig i din nye virksomhed.

En overtrædelse af markedsføringsloven kan medføre, at du bliver erstatningsan-svarlig over for din tidligere arbejdsgiver, hvis denne har lidt et tab som følge af dine illoyale handlinger.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Husk dine pensionsordninger ved sygdomJeg er blevet sagt op efter et længevarende sygdomsforløb, og jeg er desværre stadigvæk syg. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg er økonomisk stillet, da jeg ikke kan raskmeldes foreløbig. Lægerne siger, at jeg måske aldrig bliver fuldt arbejdsdygtig igen. Ved du, om jeg kan bruge min pensionsordning?

Venlig hilsen Sonja Hansen

Svar: Jeg synes, at det er en god ide at undersøge nærmere, hvornår din pensionsordning dækker. Ordningerne og betingelserne for udbetaling kan være meget forskellige. Hos dit pensionsselskab kan du få oplyst, om din ordning dækker ved midlertidig uarbejds-dygtighed, ved varigt tab af erhvervsevne, hvor meget din erhvervsevne skal være ned-sat, præmiefritagelse og andre forhold, der kan have betydning i forhold til dit sygdoms-forløb. Nogle af oplysningerne kan du finde via dit pensionsselskabs hjemmeside, men du skal også kontakte dit pensionsselskab og høre nærmere ud fra din situation. En række pensionsselskaber har socialkonsulenter eller socialrådgivere, der kan rådgive dig om de muligheder, som din pensionsordning giver.

Udbetaling fra en pensionsordning giver ikke fradrag i udbetaling af sygedagpenge.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Tre ugers ferie i sammenhængJeg har et spørgsmål, som jeg gerne vil høre Finansforbundet om. Jeg er ansat i et mindre pengeinstitut. Vi har været ramt af afskedigelser, og de af os, der er tilbage, har vanskeligt ved at få det til at hænge sammen med hensyn til ferieplanlægning. Vores afdelingsdi-rektør har derfor meldt ud, at ingen af os kan regne med at holde tre ugers sommerferie i sammenhæng i år. Kan vi gøre noget ved det?

Med venlig hilsenLise Krogh Vikshammer

Svar:Som det fremgår af ferieloven, har lønmodtagere krav på at holde mindst 15 dages hovedferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september. Arbejds-giver kan derfor ikke pålægge jer at splitte ferien op. Men ønsker I det selv, kan der aftales, at der holdes 10 feriedage i sammenhæng. Det er arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår ferien skal holdes, dog efter forhandling med hver af jer og efter behørig hensyntagen til ønske om placering, herunder eventuelt ønske om, at ferien placeres i barnets skolesommerferie. Hvis det af hensyn til virksomhedens drift ikke kan lade sig gøre at efterkomme jeres ønsker, kan arbejdsgiver fastlægge ferien, så det passer med driften.   

Med venlig hilsenBente Kjær Koch

?Region Hovedstaden – Nordsjælland

guidet tur på Bernstorff slot og i parken

Vi mødes til en times kaffe og kage, der-efter guides vi rundt på slottet og der-efter i parken. Der vil være en del trap-per og en god gåtur, så det er nok ikke for gangbesværede.Tid: 24. juni kl. 13.45Sted: Bernstorff Slot, Jægersborg Alle 93, Gentofte. Der er gode parkerings-forhold. Nærmeste busstoppested er ved Femvejen ca. 300 meters gang fra slottet. Slut ca. 16.45Pris: 50 kr. for medlemmer, ledsager 125 kr.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 19. juniTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå. E-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Tilmelding efter ”først til mølle-princippet”. Indbetaling skal ske samtidig, idet det er denne, som be-stemmer rækkefølgen.

Region Syddanmark – Ribe

sommerspil i Varde

I år spilles “Shrek The Musical”. Fore-stillingen begynder kl. 20.00. Da vi har 40 billetter, er det først til mølle. Vi mødes kl. 17 og spiser kl. 17.30.Tid: 30. juni kl. 17Sted: Hotel Arnbjerg i VardePris: Medlemmer 100 kr., ledsager 430 kr. (drikkevarer er for egen regning)Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 24. juniTilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe. E-mail: Finansribe@hotmail.dkBemærkninger: Næste arrangement er den 10. september, hvor vi kører i fælles bus til Horsens gl. fængsel og Koldinghus.

Region Sjælland – Storstrøm

Langeland

Rundvisning med lensgreve Pre-ben Ahlefeldt-Laurvig og grev Chris-tian Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær Slot. De fortæller om slægtens spæn-dende historie. Derefter spiser vi frokost på Generalen i Tranekær. Vi besøger Tranekær Slotsmølle for at afslutte da-gen på den sydlige del af Langeland, hvor vi skal se de vilde heste.Tid: 25. august

57

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

FinansJuni 2015 arraNgemeNTer For seNIorer

Jeg tilmelder mig arrangementet:

region syddanmark – Vejle

Bustur til Rendsborg, Sydslesvig, 25. august

region midtjylland – ringkøbing

Bustur Thyholm rundt med Venø Bussen, 27. august

region Hovedstaden – nordsjælland

Guidet tur på Bernstorff Slot og i parken, 24. juni

region syddanmark – ribe

Sommerspil i Varde, 30. juni

region sjælland – storstrøm

Langeland, 25. august

Sted: Vi samler op følgende steder: Næstved, Grønvej, kl. 6.20 Rønnede ved rundkørslen kl. 6.50 Stensved, afkørsel 41, kl. 7.20 Nørre Alslev, afkørsel 43, kl. 7.35 Nykøbing F, Cementen, kl. 7.50 Maribo, afkørsel 48, Lysemose, kl. 8.20Pris: 250 kr. for medlemmer, 350 kr. for ledsager (hvis der er plads)Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 4. augustTilmelding til: Grete Fagerberg. E-mail: seniorfinans@lightmail.dkBemærkninger: Tilmelding fra 20. juni 2015. Betaling senest 11. august. På denne tur starter og slutter bussen i Næstved. Vi spiser morgenmad om bord på færgen til Langeland. Vi er tilbage i Næstved ca. kl. 20.40. Der er ingen for-plejning om aftenen, der vil være mu-lighed for at købe på færgen. Se det fulde program på www.seniorfinans.dk.

Region Syddanmark – Vejle

Bustur til rendsborg, sydslesvig

Undervejs serveres kaffe og rundstyk-ker ved bussen, og vi får en dansk guide, Christian Kronika, om bord. I Rendsborg køres der ind på Paradepladsen, hvor der fortælles om Rendsborgs historie og om dens betydning som garnisonsby for Danmark. Derefter kører vi til Restaurant Unter der Schwebefähre, hvor vi indtager en let frokost inkl. 1 øl/vand. Under op-holdet bliver der informeret om de skibe, der sejler forbi, og deres nationalmelodier

afspilles. Herefter kører vi til Kunstwerk Glashütte, hvor vi får en guidet rundvis-ning med efterfølgende rundgang i ud-stillingen og parken på egen hånd. Af-tensmaden indtages på hjemvejen. For-ventet hjemkomst til Vejle ca. kl. 21.30.Tid: 25. augustSted: Påstigning kl. 7.00 Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, Vejle Kl. 7.30 Fredericia Banegård Kl. 8.00 Hotel Saxildhus, KoldingPris: 250 kr. for medlemmer, 700 kr. for ledsagereKontonummer: 3618-4800340373Frist: 10. augustTilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum. E-mail: lissyhehan@gmail.comBemærkninger: Beløbet indsættes på ovennævnte konto med angivelse af indbetalers navn og mail om påstig-ningssted eller i check til ovennævnte sammen med tilmeldingsblanketten. Husk pas og euro, da der ikke kan an-vendes betalingskort. Der er 54 pladser, så det er efter “først til mølle-princippet”. Ved evt. afbud samme dag ring 61 77 07 45 af hensyn til bussen. Ret til ændringer forbeholdes.

Region Midtjylland – Ringkøbing

Bustur thyholm rundt med Venø Bussen

Besøg på B&O -museum i Struer m/ guider. Herefter Thyholm rundt m/ 2 guider. Frokost og aftensmad er over-raskelser.

Tid: 27. august Sted: Kl. 9.00 Herning Markedsplads v/MøllegrillenKl. 9.35 Kvickly i HolstebroPris: 275 kr for medlemmer, 675 kr. for ledsager. Betales ved tilmelding. Drikke-varer for egen regningKontonummer: 7652-1259218Frist: 30. juni Tilmelding til: Birthe Mikkelsen E-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.comBemærkninger: Max 50 pladser. Hjem-komst Holstebro kl. ca. 21, Herning ca. kl. 21.30

58 FinansJuni 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2015NæSte NUMMeR fredag den 21. augustUDgiVeRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkHans Henrik Lærke (DJ)hhl@finansforbundet.dk annonceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest onsdag den 8. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontRoLLeRet opLag 54.456design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRsideFotoSimon Birk

af Solveig ØrtebyNæstformand

“det er essentielt, at den enkelte medarbejder bliver

direktør i sit eget liv”

At trivslen er under pres ude på de finansielle arbejdsplad-ser, er desværre ikke en ny-hed. De seneste års struk-turelle forandringer har påvirket trivslen og sam-arbejdet på de enkelte arbejds- pladser. Hvert år udfører Finansforbundet en såkaldt trivselsmåling blandt medlem-merne, og for hvert år bliver tallene dårligere og dårligere. Status for tiden er, at 19 pro-cent har risiko for at udvikle helbredstruende symptomer på stress. Et tal, der i den grad råber på en handling.

I lang tid har det været meget svært – for ikke at sige umuligt – at overbevise arbejds-giverne om, at sektoren har et trivselsproblem. På trods af at vi har langet den ene under- søgelse ud efter den anden. Men nu har vi endelig fået hul igennem. Ikke mindst takket være de mange undersøgelser, der har påvist, at god trivsel har en positiv effekt på virk-somhedernes økonomiske bundlinje. Og hvis der er noget, arbejdsgiverne forstår, så er det de øko-nomiske argumenter!

At arbejde med de tre størrelser tillid, retfær-dighed og samarbejdsevner, også kaldet en virk-somheds sociale kapital, har således en dokumen-teret effekt på produktiviteten, innovationsevnen og de økonomiske resultater blandt medarbejderne. Derudover oplever de øget jobtilfredshed, har et lavere stressniveau og lavere sygefravær. At arbej-de seriøst med den sociale kapital er derfor med et fortærsket begreb en win-win-situation for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Det siger sig selv, at når trivsel og bundlinje i den grad hænger sammen, er der en fælles in-

teresse for at gøre noget reelt ved problemet. Derfor er jeg overordentlig glad for, at det er lykkedes os at lave et fælles inspirationskatalog, ”Trivsel og bundlinje – en fælles vin-dersag”, i samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiver-forening. Her kan man finde inspiration til, hvordan triv-sel kan forstås og udvikles på den enkelte arbejdsplads, lige-som der bliver præsenteret en række konkrete værktøjer, som med fordel kan anvendes til at arbejde med trivsel.

Med kataloget fjerner vi ikke med et snuptag de trivselsud-fordringer, der er ude på ar-bejdspladserne, men det er et vigtigt skridt på vejen. Vi ser det som en begyndelse på et forhåbentlig givtigt samarbejde mellem arbejdstager og arbejds-

giver for at få trivslen tilbage på de finansielle arbejds- pladser. For det er vigtigt at understrege, at den gode trivsel kun opnås igennem det lange seje træk.

Men lige meget hvor meget vi som fagforening støtter op, og hvor meget vi får et samarbejde op at køre med arbejdsgiverne om at få trivslen tilbage på sporet, så kan vi ikke få problemerne væk, uden at den enkelte også gør sit. Det er essentielt, at den enkelte medarbejder bliver direktør i sit eget liv – at den enkelte medarbejder tør sige fra, når tingene ikke hænger sammen, at den enkelte medarbejder lærer at passe på sig selv. Kunsten er at skabe en bal-ance i sit arbejdsliv med plads til både det faglige og det private. Vi kan i samarbejde med arbejdsgiverne skabe rammerne på arbejdspladsen, men den en-kelte er nødt til at skabe rammerne i sit eget liv.

Trivsel er en fælles vindersag

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til Storkøbenhavn Souschef til filialen i Fredericia

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Tag din kunde med til infomøde – del risikoen med Vækstfonden

Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over

for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller

egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen?

Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får

finansieringen til at falde på plads.

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med

sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere

finansiering, end banken er parat til at komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af

finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide

jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den

måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder

og større engagementer.

GRATIS INFOMØDER

Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

kunder med at få en samlet finansieringsløsning på

plads. Infomødet varer halvanden time og er gratis og

uforpligtigende.

Lyngby 16. juni / Odense 17. juni / Randers 18. juni

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk,

eller ring til os på 35 29 86 00.

Poul overtog Bluepack og blæser nu afsted mod nye markeder med

hjælp fra Vækstfonden. Kom og hør virksomhedens historie.