Rejse

90 WWW.FEMINA.DK 11/2011 WWW.FEMINA.DK 11/2011 91

En kanin kigger nysgerrigt på mig fra sædet foran, en plysbjørn stikker ud fra bagageklappen skråt overfor, og en lillebitte fod fra en sovende baby

hviler dovent på mit venstre lår. Jeg har ikke drukket og medvirker heller ikke i optagelserne til ”Alice i eventyrland” men sidder i flyet på vej til Malta op til en af de store skoleferier, så der er flere børn end voksne om bord. Det viser sig at være rig-tig godt, da vi lander i et forrygende uvejr med torden, lyn, regn og hagl, for børn tager jo den slags vejrlige udfordringer med ophøjet ro og optimisme. Det im-ponerende skybrud er helt atypisk for Malta, der normalt ligger badet i sol det meste af året, men så får vi da oplevet det også. Det tager en god times tid at køre fra lufthavnen i Luqa til feriecenteret Mellieha, og undervejs lykkes det heldig-vis for solen at vinde over skyerne, som modvilligt spreder sig.

LØRDAG MED KANIN OG SLAGEREVi skal spise på restaurant ”Half Way In”, som ligger ca. 20 minutters gang fra Mel-lieha Holiday Center. Vi har ingen idé om, hvornår man går ud og spiser her, så vi træder ind i den fuldkommen tomme re-staurant omkring kl. 19.30 sammen med 4 englændere, der styrer direkte mod baren. Hm, vi er måske for sent ude, for måske spiser man tidligt i dette meget re-ligiøse land? Vi får anvist et bord i den ret store restaurant af den søde ejer Bartolo

Joseph og får serveret et fad med små maltesiske specialiteter sammen med vores (naturligvis) maltesiske rødvin og vand. Fadet byder på en linse-bønne-mos, lidt salat, hvidløgsbrød og en toplækker, stærk lokal gedeost krydret med peber og marineret i vineddike (som, viser det sig, heldigvis kan købes i supermarkedet i feriecenteret). Mens vi hygger os med det i vores ensomhed, kommer et par ind og rigger deres instrumenter og stativer op, og inden vi er igennem forretten, er restauranten nærmest fyldt op af malte-sere i det fineste lørdagspuds. Dette er åbenbart aftenen, hvor man går ud og spiser fint til pivfalsk akkompagnement af maltesiske slagere og hormonorgel for fuld skrue, mens der flashes vandon-dulationer, jeg ikke har set mage til i 30 år. Vi griner og har det pragtfuldt, mens vi spiser den skønne rødvinsmarinerede kanin med hvidløg og persille, efterfulgt af en hvinende lyserød og sød maltesisk likør, Bajtra Liqueur, som laves af kaktus-frugter. Kanin er nærmest nationalretten og et must på menuen på Malta, og det er lækkert, magert kød med en fin, mild smag a la kylling, så abstrahér fra de bløde kæledyr, og sig til ungerne, at de spiser kylling.

SØNDAGSMARKED I MARSAXLOKKFiskerbyen Marsaxlokk ligger på den sydligste del af Malta, og navnet kom-mer af marsa, som er det arabiske ord

Malta, det særegne lille ørige syd for Sicilien og øst for Tunesien, byder på smuk natur, fede strande – og en helt speciel og spændende historie. Så om du vil smage dig igennem de maltesiske vine og maden, dykke, vandre, løbe eller bare gasse dig i en liggestol, er der masser at nyde og tage sig til.TEKST OG FOTO: SUSANNE GUSTAFSSON

MaltaMageløse

Det er svært tillokkende bare at dovne i Mellieha-feriecenteret, for fra tagterrassen har du det skønneste vue 360 grader rundt, og nede i gårdhaven er der læ og hyggestemning. Men der er så meget at se på Malta, at det vil være synd ikke at kaste sig over noget af det. Men hvis du som vi er så uheldig at ramle ind i en regnvejrsdag, så overgiv dig, find den gode bog frem, og hyg dig inden døre til regnens trommen.

Osiris’ øje sælges overalt og bruges på siden af fiskerbådene, som øjet beskytter mod ”det onde”.

Fiskerbådene, ”luzzuerne”, er malet på deres helt karakteristiske måde og altid udstyret med Osiris’ øje, der beskytter.

Aftenhimlen kan være lidt dramatisk.De hyggelige gamle, gule raslebusser er ved at blive udskiftet med nye air-conditionerede.

Rejse

➝

92 WWW.FEMINA.DK 11/2011

Rejse

Dørhåndtag og -hammere er en oplevelse i sig selv på Malta.

for havneby, og slok, der er navnet på den scirocco, der blæser på disse kanter. Der er markeder hele ugen igennem i forskellige byer på Malta, men søndags-markedet i Marsaxlokk er det, malteserne foretrækker, for denne ene dag må fisker-ne sælge de friskfangede fisk direkte til forbrugerne, ligesom der sælges mas-ser af friske grøntsager og frugt. Boder med den typiske maltesiske nougat, som

minder mest om fransk nougat, oliven, delikatesser, sko, tøj, tasker, stegepander, vin og kapers bugter sig langs hele hav-nefronten, som er tæt pakket med men-nesker. Indimellem ruller en bølge ind over vores fødder, og vi springer hylende rundt for at finde et tørt sted at træde. Du kan sikkert købe billigt tøj og ditto sko, men mærkevarer finder du selvsagt ikke her. Der er masser af cafeer langs havne-

promenaden i den hyggelige by, så du kan få stillet både sult og tørst.Markedet i Marsaxlokk åbner kl. 6 søndag morgen og varer til omkring kl. 13, så du skal tidligt af sted.Vi køber skønne fisk og grøntsager med ”hjem” til aftensmad, og blækspruttesa-lat, artiskokhjerter fyldt med tunmousse og kogte kæmperejer til frokost ved en af delikatesseboderne.

Værd at vide om MaltaRepublikken Malta udgør bare 317 kvadratkilometer, hvilket svarer til ca. halvdelen af Bornholm, og selve øen Malta er ca. på størrelse med Lange-land – tankevækkende, når det tilføjes, at der i hele republikken er ca. 400.000 indbyggere, hvoraf de 30.000 bor på nordøen Gozo.Absolut størstedelen af befolknin-gen er dybt religiøs romersk-katolsk, og der er 365 kirker i det lille rige, så du kan i princippet se en ny kirke hver dag i året – hvis det sku’ være noget! Re-ligionen betyder, at prævention er et fyord, og de fleste bor da også hjemme i kyskhed, til de har råd til at gifte sig, selv om de måske først har det i 30-årsalderen. Og der skal skaffes penge til både bolig, forlovelsesfest og selve brylluppet, og da familierne er store og vidt forgrenede over hele øen, skal der nemt inviteres 500 gæster til forlo-velsesfesten og måske endnu flere til brylluppet et par år senere.Skilsmisse er out of question, men na-

turligvis et af de helt store debatemner. For de religiøse maltesere er det altaf-gørende at kunne modtage nadveren i kirken lørdag aften eller søndag formid-dag, og det kan man hverken, hvis man ikke bor sammen med sin ægtefælle, el-ler hvis man er så formastelig ligefrem at flytte sammen med en anden – og det kan tage mellem 8 og 15 år at blive skilt, så mange opgiver formodentlig.Flere og flere af de unge maltesiske kvin-der forlanger at få en uddannelse og et job, selv om det kan være svært at få pas-set børnene, som ofte passes af bedste-mødrene, der går hjemme. Det gør man-ge unge og yngre kvinder også stadig, da religionen jo bestemmer meget i det traditionelle familiemønster, men heldig-vis er der godt gang i udviklingen, for på Maltas universitet er størstedelen af de ca. 14.000 studerende i dag kvinder.Børnene går i børnehave, fra de er 3 år gamle, hvis de da ikke passes af ”bed-ste”, og i skole, fra de er 5 år, og herefter er det bare at gå til eksamen en gang om året resten af skoletiden. Der er 3 for-skellige skoleformer; folkeskolen, som

er gratis, og privat- og kirkeskolerne, der er betalingsskoler, men på alle 3 bruges (en dyr) skoleuniform, som en slags levn fra den engelske påvirkning.Alle maltesere lærer engelsk, men i kommuneskolen er maltesisk hoved-sproget og engelsk sprog nr. 2, mens engelsk er hovedsproget i de 2 beta-lingsskoler, og det kan gi’ problemer, fordi man skal bestå eksamen i malte-sisk for at komme på universitetet. Det betyder, at der er rigtig mange lærere, der kan få sig en ekstra tjans som privat-undervisere, og her som i rigtig mange andre sammenhænge på Malta stikkes betalingen direkte i lommen.I det hele taget betragtes sort arbej-de nærmest som en naturlig ret, og da malteserne ikke skal betale skat, hvis de oplyser, at de tjener under 70.000 kr. om året, var der temmelig mange, der fik problemer, da Malta gik over til euro. Der var nemlig rigtig mange penge, der havde ligget trygt og godt på kiste-bunde og i madrasser, og det var jo lidt svært at forklare, når de skulle veksles i bankerne, som registrerede alt.

De små karnap-per uden på

husene er ka-rakteristisk på

Malta – især her i hovedstaden

Valetta.

På søndagsmarked i Marsaxlokk.

➝

➝

VINEN PÅ MALTAMalta har jo været påvirket af voldsomt mange andre lande, bl.a. England, og det har gjort, at der i mange år ikke rigtig blev produceret vin på maltesiske druer på øerne,

men hovedsagelig importerede druer. Det har heldigvis ændret sig inden for de sidste 10 år, og nu produceres både druer og vin på mange af vingårdene, bl.a. på vingården Meridiana, som udelukkende bruger lokale druer. Vi flotter os med en taxa dertil, da vi ikke aner, hvor vingår-den ligger, men det er faktisk nemt bare at tage bussen. Vingården er ganske lille og fremstiller bare 100.000 flasker vin af høj kvalitet om året, og det udgør bare 1 % af hele Maltas samlede vinproduk-tion. Meridiana (som betyder solur) lig-ger midt på en tidligere landingsbane fra 2. verdenskrig, og det tog 7 år at få renset undergrunden så godt op, at man i 1994

turde satse på vinproduktion – undervejs fandt man f.eks. 2 udetonerede bomber! Det tidligere kontroltårn er i dag en del af bygningen, der ligger midt mellem vinmarkerne med Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Petit Verdot. En rundtur med smagning af 2-3 vine ko-ster 10 euro (man kan godt presse rund-viseren til at få lov at smage endnu en vin, hvis man virker lidt seriøs) og kan bestil-les på telefon eller på hjemmesiden, og det kan godt betale sig at købe et par fla-sker med fra den lille butik. ■

94 WWW.FEMINA.DK 11/2011

Rejse

De gamle busser ejes af chaufføren, som ofte dekorerer bussen med navne og billeder af konen og børnene.

Den smukke kuppel på Mosta Dome.

og Rabat, som nærmest er sammensmel-tede til én by. Rabat betyder forstad, og i dag har forstaden vokset sig meget større end den tidligere hovedstad. Mdina, som også kaldes ”den tavse by”, var Maltas ho-vedstad indtil for 500 år siden og ikke så sært, for den ligger højt hævet over resten af øen, som man kan holde øje med hele vejen rundt, og det var jo smart, når en af de utallige fjender kom på visit. Mdina er det arabiske ord for ”befæstet by”, og det er virkelig også som at træde ind i en helt anden verden, når man går ind gennem hovedporten, som busserne holder ved. Vi følger turiststrømmen og går nordpå ad hovedgaden. Her tårner barokken sig pompøst op om os, men da alt er bygget i de typiske gyldenbeige sandsten og de-koreret i glade farver, føles byen alligevel lys og let. Dørhåndtag og -hammere er en disciplin helt for sig på Malta, og her i Mdina får indbyggerne levet passionen helt ud med dørudstyr i alle afskygninger. Vi går helt op til den nordlige bastion og Bastion Square og nyder udsigten over en stor del af øen. Tilbageturen går gennem byens middelalderdel, som er ren og en-kel i stilen og en lise for sjælen oven på den massive barok. De smalle, smalle ga-der er labyrintiske ved første øjekast, men byen er så lille, at man skal anstrenge sig for at fare vild; og sjovt ser det ud, når en bil maser sig igennem, for der er dårligt plads til sidespejlene.

VALLETTAHovedstaden i republikken Malta er Valletta. Byen er opkaldt efter johanni-terordenens stormester Jean Parisot de la Vallette, der grundlagde byen i 1566. Det virker komplet uoverskueligt, da vi tumler ud af en af de gamle busser på den store, forvirrende busholdeplads uden for Main Gate, porten ind til Val-letta. Alle mine indvolde er rystet løs under busturen, så jeg skal lige ha’ dem på plads igen, før vi krydser Freedom Square og begiver os ned ad hovedga-den Republic Street. Her er butikker og barer på begge sider og som ekstra kul-turel bonus det arkæologiske museum, St. John’s Co-Cathedral, som er et abso-lut must med det tilhørende museum, og Grand Masters Palace. St. John’s Co-Cathedral er et forbilledligt eksempel på barok for fuld udblæsning, hvor intet område på over 5 x 5 cm har fået lov at stå bart og udekoreret. Og den har ikke fået for lidt, for malteserne holder sig ikke tilbage, når det gælder pomp og pragt. Midt i kirken står en magtesløs dame og råber ”nooo flaash” med jævne mellemrum, mens flashene fra de man-ge totalt ligeglade turisters kameraer og mobiler blinker lystigt om ørerne på hende. Her er mange mennesker, men vær tålmodig, og und dig selv at nyde bl.a. det fantastisk maleri ”Johannes Dø-berens halshuggelse” af den italienske maler Caravaggio i et af siderummene. På trods af forvirringen når man første

gang stiger af bussen ved Main Gate, så er Valletta ret nem at finde rundt i, da den nærmest er grundlagt på ternet pa-pir lidt a la Manhattan, men det går op og ned og især ned i slutningen af Re-public Street, som ender nede ved Fort St. Elmo. Lidt til højre for St. Elmo lig-ger The Malta Experience, hvor Maltas historie fortælles på en letforståelig og underholdende måde, og det kan nok være nødvendigt, da det lille ørige har haft en mildest talt hård og omskiftelig tilværelse. Det er nemt at bruge timer i Vallettas smalle gader, men mode- og skobutikker ER altså ikke længst fremme i lakskoen – bare til orientering.

KUPPELKIRKEN OG DEN TAVSE BYSom nævnt er det nemt at komme rundt i bus på Malta, men det kræver en del tålmodighed, for der skal skiftes, og der skal ventes – og er du rigtig uheldig, ri-sikerer du, at der ikke er plads til flere i bussen, når den endelig kommer – men det føles jo meget bekendt for os dan-skere! Vi tager en bus fra Mellieha-ferie-centeret ved 9-tiden om morgenen og stiger af i Mosta, hvor den store kuppel-kirke Church of Santa Maria, også kaldet Mosta Dome, ligger og rager op over alt andet i sin runde pragt. Vi går ind og be-undrer den imponerende kuppel, som regnes for at være den tredjestørste af slagsen i verden. Så er det ud at finde den næste bus, som over stok og sten skrumpler os videre op til byerne Mdina

TIP: Politikens ”Turen går til Malta” af Hanne Høiberg er god at investere i før rejsen og en fin følgesvend under turen.

Vi rejste til Malta med Folkeferie.dk, www.folkeferie.dkSe meget mere om, hvad der sker på Malta, på Folkeferies nye online-ma-gasin: http://magasin1.folkeferie.dkFind også mere info på www.visit-malta.comDer kan lige akkurat komme en bil

igennem de smalle gader i Mdina.

➝