Martin Dyrbye, lektor, IVA,Københavns Universitetdyrbye@hum.ku.dk / tlf 22717263

• Præsentation

• Introduktion

• Baggrund

• Eftermiddagens spørgsmål, som blev stillet mig

• En foreløbig konklusion

• En alternativ, digital præsentation af oplægsholderen se

• https://www.youtube.com/watch?v=uVBMPsXiaKk&feature=youtu.be

• Det digitale kunstværk Netlæser af Jakob Nielsen, en ny udsmykning, ejet af Bygningsstyrelsen, til IVAs nye bibliotek, Københavns Universitet, på Søndre Campus (2017)

•

Introduktion – Forskningen – ”IT-Etik” – Den traditionelle tilgang

• Den traditionelle forskningstilgang til emnet: IT og etik (”IT-etik”)• Problemstillinger i forhold til fx konkrete lovbrud, når mennesker benytter et digitalt redskab, fx

en PC el. lign.

• Hvad er etisk forsvarligt / korrekt i forhold til menneskers adfærd i relation til deres brug af IT og digitale redskaber?

• Teknologiens og juraens område (copyright, plagiering, krænkelser af privatlivets fred, IT-kriminalitet lokalt, nationalt, grænseoverskridende, internationalt og globalt, fx hacking)

• Den dataorienterede tilgang, jf. The Council for Big Data, Ethics and Society’s rapport Perspectives on Big Data, Ethics, and Society (2016) med fx forslag om indførelse af etik i datalogiundervisning og lignende fag

Den alternative tilgang

• Den anden forskningstilgang, som tager udgangspunkt i et andet begrebsapparat, som adskiller sig fra det juridiske

• Den teologiske, filosofiske, humanistiske tilgang, som tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers brug af IT og deres normer og værdier med fokus på, hvad der er i orden i henseende til moral og etik, når de bevæger sig rundt i det digitale samfund

• Den etiske fordring er nu mere end 60 år efter udgivelsen aktuel blandt forskere, der især hæfter sig ved de indledende kapitler, som omhandler problemstillinger vedrørende fænomenet tillid

• Det er også min tilgang i det følgende, men belyst med udgangspunkt i et historisk perspektiv

Baggrunden – ”Løgstrup Let”

• K. E. Løgstrups berømte hovedværk, bogen Den etiske fordring fra 1956 fyldte 60 år i 2016

• Markeringen af runde år – et værn mod glemslens mørke

• Har Den etiske fordring fortsat en gyldighed i dag,

i den såkaldt postmoderne, digitale tidsalder?

• Kan bogens eventuelle fortsatte gyldighed i dag

også siges at gøre sig gældende på andre områder,

end inden for teologi og filosofi?

Løgstrups afsnit om tillid inddrages faktisk internationalt

i ny forskning omkring problemstillinger, der omhandler

samspillet mellem mennesker, IT og digitaliseringen af samfundet

Løgstrups ord om tillid

• ”Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står overfor en fremmed med mistillid. Angiveri skal først have kvalt den naturlige tillid, som mennesker ellers umiddelbart viser hinanden, og gjort alt beklemmende og ufrit. Der skal være krig i landet, eller mænd, der sætter lov og ret ud af spillet, skal være kommet til styret.” (Løgstrup, 1956, s. 17)

• Løgstrups kontekst i 1956 – Besættelsestiden vs. den moderne velfærdsstats dannelse og fremvækst

• Den moderne, demokratiske stat bygger på tillid mellem mennesker• Også i dagens Danmark bruges ordet tillid - tillidsreformen og tillidsbaseret

ledelse, men ikke nødvendigvis i en kontekst, som svarer til Løgstrups bestemmelse af fænomenets indhold

Løgstrups beskrivelse af fænomenet tillid

• ”Under normale omstændigheder derimod tror vi den fremmedes ord og begynder først at tvivle, når vi får særlige grunde dertil. På forhånd tror vi aldrig, et menneske lyver. Det gør vi først efter at have grebet ham i løgn. Sidder vi i en kupé og kommer i snak med et menneske, vi ser for første gang i vort liv, og som vi intet som helst ved om, tror vi på forhånd, hvad han siger, og begynder først at nære mistillid til hans, ord, hvis han gør sig skyldig i for groteske overdrivelser. Vi går heller ikke ud fra, at et menneske er en tyv, hvis vi træffer det under normale omstændigheder. Det skal først opføre sig mistænkeligt, før vi mistænker det. På forhånd tror vi hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden. Det er måske mærkeligt nok, men det hører med til at være menneske. Det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes ad. Vi kunne simpelthen ikke leve, vort liv ville visne, det ville blive forkrøblet, om vi på forhånd mødte hinanden med mistillid, tiltroede den anden at stjæle og lyve, forstille os og føre os bag lyset. ”(Løgstrup, 1956, s. 17-18)

• De almengyldige spilleregler for samkvem mellem mennesker

• Forskerne spørger så i dag om, hvorvidt disse ord om tillid fortsat er gyldige og kendte af

de generationer, som vokser op i dag, dvs. de såkaldt digitalt indfødte?

• Har alle i fx det danske samfund i dag den samme opfattelse af fænomenet tillid set i lyset af fx digitaliseringen, der har skabt øget kontakt på kryds og tværs af kulturer, sociale normer og værdier, som er vidt forskellige set i et globalt perspektiv?

Fænomenet tillid – 1956-2016

• Det Løgstrup’ske perspektiv på tillid

• Tillid vs. mistillid og kontrol – og i værste fald angiveri

• Tillid – og tillidsbaseret omgang mellem mennesker – er en af forudsætningerne for den moderne velfærdsstats udvikling og opretholdelse på længere sigt• Alle bidrager med, hvad de kan• Ingen snyder ideelt set andre, men alle betaler fx deres skat, som de selv angiver• For at nyde skal man også yde• Det er slet ikke sikkert man får det igen, som man har ydet• Tillid til at alle handler til fællesskabets bedste• Alle har i reglen tillid til alle• De vestlige demokratier baseres på, at tillid er bedre end kontrol

Det digitale Danmark i dag

• Er etikken et væsentligt område i diskussionerne omkring digitaliseringens betydning for den enkelte og samfundet i dag?

• Står Løgstrups betragtninger om fænomenet tillid stadig til troende i dagens Danmark, hvor befolkningen i stadigt stigende omfang ændrer adfærdsmønstre i forholdet til deres personlige / upersonlige relationer?

• Hersker der i samfundet i dag en fælles forståelse af, hvad tillid er og indebærer i hverdagen, når vi både omgås hinanden fysisk og digitalt?

Den digitale for(an)dring

Dagens emne er digitalisering set gennem et etisk perspektiv.

• Hvordan påvirker den øgede anvendelse af teknologier vores mulighedsrum som mennesker?

• Teknologien som magtfaktor i menneskesamfundet – Hvordan balancerer vi de gode og de onde sider? Er det overhovedet muligt at styre udviklingen?

• Hvad sker der, når digitaliseringen rykker ind i uddannelsessystemet?

• Svarene, som ikke er endegyldige eller udtømmende, søges givet med udgangspunkt i teologen K. E. Løgstrups berømte bog Den etiske fordring (1956) og med særligt fokus på begrebet tillid og afledt heraf dannes i lyset af vor tids digitale forandringer i samfundet formuleringen den digitale fordring

Er der vitterlig tale om noget nyt under solen – eller er der i forhold til etik og digitaliseringen blot tale om gammel vin på nye flasker – eller gamle data på nye diske?

Vil et etisk fokus med fx udgangspunkt i begrebet tillid kunne medvirke til ændringer i måden, hvorpå udfordringer i forhold til indførelsen af nye digitale løsninger håndteres på set ud fra fx et ledelsesperspektiv?

”Hvad skal fru Hansen med Internettet” spurgte teknologikritikeren Carsten Graff sine læsere om i Berlingske Tidendes tillæg Tech Nu den 25. april 1995. Tegning: Hans Færch

• Artiklen sluttede således:

”Og sidst men ikke mindst: Fru Hansen bliver ikke taber, hvis hun ikke er på Internet. De eneste, der taber, hvis hun ikke er med, bliver telefonselskaberne.”

De rejste spørgsmål – ”det digitale Janushoved”

• Stilles ikke med udgangspunkt i ”bekymringsindustrien” og talen om, at alting altid var bedre i de gode gamle dage

• Digitaliseringen er kommet for at blive…eller indtil den afløses af noget andet…fx kvantecomputerens muligheder – ”kvantificeringen”

Tre berettigede eksempler på bekymring for den informationsteknologiske udviklings bagside af medaljen

• George Orwell’s 1984

• ”George Orwell’s novel 1984 painted a frightening picture of a life controlled by machines. The computer was hardly invented when the book was written, but one can now look at the scenario he wrote and see how quickly it could become a reality. Of particular importance is the ease with which people can become machine-dependent. It doesn’t take much imagination to visualize a generation of young people who become dependent on the computer that they lose their skills in mathematics. They could have difficulty in simple things such as adding, subtracting, multiplying, and dividing. Their attitude could be, “Why bother with those things when the computer can solve every problem we face?”” (Johnson, 1984, s. 48 f.)

• The Year 2000 Problem – Y2K

• Et totalt strømsvigt og

nedsmeltning

Den informationsteknologiske udvikling siden 1945Det generelle plan – vigtige personligheder, som har dannet skole

• Norbert Wiener (1950)

• John von Neumann (1951)

• Ove Hoff (1958)

• Marshall McLuhan (1962/1964)

• Joseph Weizenbaum (1976)

• Alvin Toffler (1980)

• Hans-Georg Gadamer (1986)• Peter Kemp (1991)

• Nicholas Negroponte (1995)

• Rafael Capurro (1995)

• Castells (2002)

• Luciano Floridi (2014)Universal machine: John von Neumann and his high-speed computer, circa 1952.CreditAlan W. Richards/Institute for Advanced Study, Princeton University

Den informationsteknologiske udvikling siden 1945 – Det specifikke plan i relation til etikken• George Orwell (1949)

• Douglas W. Johnson (1984, men er næsten glemt i dag)

• Deborah Johnson (1985)

• Rafael Capurro (2009)

• Charles Ess (2009)

• Luciano Floridi (2010)

• Harper et al. (fokus på tillid 2014)

Samfundstyper gennem tiderne – etiske spørgsmål har altid haft betydning i forhold til de teknologiske forandringer gennem historien• Landbrugssamfundet

• Industrisamfundet

• Velfærdsstaten• Servicesamfundet• Det computer-afhængige samfund

• EDB-tidsalderen• Den post-industrielle epoke

• Informationssamfundet

• Videnssamfundet• Det digitale samfund• Cyberspace

Fra forhistorie til hyperhistory

• Forhistorisk tid – historisk tid – hyperhistory

• Fremtiden?

• Digital Globalization• Capurro (2006)• Den fjerde revolution

• Floridi (2014)• Copernicus• Darwin• Freud• Turing

• Infosfæren & Big Data

• Kvantespringet – den 5. revolution?

Nye begreber og ord midt i en digital tid

• E- (E-boks, E-bøger, E-post (ikke E-breve), E-læring

• Face- (fx Facebook)

• -net /net- (fx Internet og Netetiqette) og NEM (fx NEM-ID)

• cyber- (fx post-moderne, cyber-etik, cyber-space, cyber-crime, cyber-war)

• hyper- (hypermedia, hypertext, hyperhistory)

• digital (fx digital post, digital kunst, digital indfødt, digital ledelse)

• chat- (fx Snap-chat – eller slet og ret Snaps…ikke at forveksle med…

• cookies

• ekkokammeret

• Google

• Twitter og Tweets (ikke at forveksle med….

Nye ord og begreber som i året 1984 vakte undren, som fx hybridnet og digitalisering• Man gætter: man ved at en hybrid er en bastard, og det sidste ved de fleste nok

hvad er. Men hvad er så et bastardnet. Man ved også nok hvad et bredt bånd er, men er usikker på et bredbånd. Og så et net! Øjet flakker ned over alt det svære. Standser forbløffet ved digitalisering, som har mange års hævd i betydningen: mætningen af en organisme med digitalis [...] . Her ser det ud til at stå for udvidet brug af knapper med tal og bogstaver på, som fingrene kan trykke på, [...] . Konklusion: Dansk Sprognævn burde spille en hurtigere og aktivere retledende rolle når alle disse nye teknologiske termer vælter ned over os. Nogle af dem er måske mindre heldigt konstrueret af en tilfældig technicus, nogle får måske uheldig dobbelttyd sådan som digitalisering.

• Citat: lægen Vagn Holtens indlæg, Lige i øjet, Politiken, 7. 12. 1984

Den danske dimension

• Fra CPR-nr. til NEM-ID og digital signatur

• Teknologinævnet (1986) / Teknologirådet (1995-2012) / Fonden Teknologirådet 2012 -

• Teknologivurdering (eksemplet fra 1988 med fokus på integration af IT)

• Fokus på informationsteknologien, Informationssamfundet og digitaliseringen, jf. bøger og rapporter som fx

• Teknologiens muligheder – og menneskets (1988)

• Peter Kemp – teknologi-etik (1991)

Etik og den digitale agenda nationalt og internationalt

• EU og den digitale agenda

• EGE (European Group of Ethics in Science and New Technologies)

• Teknologier (2012)

• Sikkerhed (2014)

• FN og den globale agenda• ITU

• WSIC (World Summit on the Information Society)

• NGO’ere og folkelige bevægelser

• Erhvervslivet

• Digitaliseringen som en magtfaktor

• Big Data

Etik og den digitale agenda nationalt og internationalt

• International forskning

• Computer Ethics

• Cyber Ethics

• Information Ethics

• The Responsibility Gap &

• Machine Ethics• Deborah G. Johnson (2014)

• Digitaliseringen

• Digital Ethics

• Hvilken etik?

• Digital velfærd (2011-2015)

• Fokus på Løgstrup – tillid – internationalt, men i Danmark?

Teknologien som magtfaktor i menneskesamfundet – Hvordan balancerer vi de gode og de onde sider? Er det overhovedet muligt at styre udviklingen?• Opfattelser af samfundet præget af traditioner og opbrud

• Stammesamfund

• Klassesamfund

• Velfærdssamfund

• Nationer – mere eller mindre nært forbundne

• Den globale landsby

• Parallelsamfund

• Det spaltede samfund – med eller uden ekko kamre

• Det splittede samfund

• Government by managementTilstedeværende ledelse, jf. Søren Schultz HansenTiltideværende ledelse, jf. Søren Schultz Hansen

• Digital ledelse

• Virtuel ledelse

Troen på etikkens tillidsbegreb – eller grund til fortsat bekymring – eller vilje til positive forandringer i takt med teknologiens udvikling i menneskehedens tjeneste? (pessimisme – bekymring – optimisme – naivitet – eller teknologisk determinisme)

• De sociale medier som demokratisk medspiller – eller modspiller?

• Styring af udviklingen – er det overhovedet muligt i dag?

• Hvor er data? I hvilke mængder? Hvem sikrer tillidsforholdet mellem mennesker, data og informationsteknologien i relation til fx begreber som Big Data, Infoglut (info-affald og info-forurening, info-miljø osv.)

• Internationale og globalt orienterede organisationer, fx• EU

• FN

• NGO’ere (tilhængere og modstandere – beundrere og maskinstormere)

• De globale IT-virksomheder og deres ansvar, fx

• Google, Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter og Snapchat

Det digitale samfund fordrer, at

• borgeren kan huske talkoder i efterhånden større og større omfang i dagligdagen – de vigtige 10 cifre i CPR-nummeret foruden diverse pinkoder

• borgeren husker at medbringe diverse kort, når denne færdes i det offentlige rum, og som minimum det gule sundhedskort, evt. suppleret med det blå

• borgeren skal kunne tallene og alfabetet, læse og skrive,

samt gerne have et normalt syn og hørelse

• Borgeren har råd til at benytte de digitale løsninger

– eller kan i det mindste få adgang til at få dækket basale

IT-behov (fx via udstyr stillet til rådighed i den lokale

borgerservice

• Men hvad med dem, der er udenfor?

Det digitale samfund fordrer, at

• At borgerne har adgang til digital

teknologi og kan anvende denne

• At internetforbindelser er sikre og

stabile

• At borgeren accepterer bestemte

IT-løsninger

• At borgerne vænner sig til at bruge

løsningerne hyppigt op opnår rutiner

Troen på etikkens tillidsbegreb – eller grund til fortsat bekymring – eller vilje til positive forandringer i takt med teknologiens udvikling i menneskehedens tjeneste? (pessimisme – bekymring – optimisme – naivitet – eller teknologisk determinisme)

• Etikken i forhold til teknologien

• Tillid som brobygger – dvs. forståelsesrammen for den etiske dimension i det digital samfund

• Nye systemer / platforme og deres implementering – medtænkes den etiske dimension?

• Hvorfor svigter de nye systemer gang på gang og gennem årtier?

• Er tillidsforholdet intakt mellem dem, der har fået overladt ansvaret for udviklingen af nye IT-systemer, de politisk valgte beslutningstagere og skatteborgerne, der finansierer dem?

• Har vi glemt den etiske fordring og dens fokus på begrebet tillid?

Tillid – blind tillid – eller mistillid?Citat fra Business Harvard Revies January-February 1977

Citat fra seniorprojektleder i KORA, Grethe Brorholts artikel i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 2016, 8: 10-16

• ”Problemstilling

• Der har været masser af kritik af Sundhedsplatformen hen over efteråret. Den oprindelige tanke om, at Sundhedsplatformen kan øge patientinvolvering, medvirke til bedre kvalitet, organisering og sikkerhed på hospitalerne, er fortsat udfordret organisatorisk og teknisk.

• Der har været store forventninger til Sundhedsplatformen i forhold til både patientinddragelse, administration og kvalitet for patienterne. Sundhedsplatformen kom imidlertid ikke godt fra start og har mødt kritik fra de fagfolk, der skal arbejde med den i det daglige. Men det går bedre. Det er dog fortsat relevant at se nærmere på, om de gode intentioner og erfaringerne fra udlandet kan overføres til en dansk kontekst.”

Tillid – blind tillid – eller mistillid?

Vi overholder i Danmark de regler for beskatning af multinationale selskaber, som OECD udstikker, og vi er på præcis samme linje som andre på det område. Derfor er det også forkert, når hr. Ole Sohn mener, at nu vil vi på grund af de effektiviseringsrammer, der blev udstukket under Skatteministeriet, se, at de multinationale selskaber får lov til at slippe billigere.

Vi har aldrig i det finanslovoplæg, der ligger, haft en prioritering af, præcis hvordan effektiviseringen skal gennemføres, for vi tror på decentralisering. Vi tror på, at man ude lokalt ved, hvor det er bedst, og at man, hvis man får digitaliseret og effektiviseret den indberetning, der er til Told og Skat, i langt højere grad kan klare opgaven med færre mennesker. Det er faktisk ensucces, der viser, at digitaliseringen på det her område er lykkedes i den offentlige forvaltning.• Citat debat i Folketinget, 1. februar 2002, hvor daværende ordfører Kristian Jensen (V)

besvarede et spørgsmål fra Ole Sohn (SF), hvori digitaliseringen også blev omtalt kort

Tillid – blind tillid – eller mistillid?Folketællingen – CPR-nummeret• Velfærdsstaten baseres på skatteindtægter

• Præcis ansættelse

• Præcis viden om befolkningsdata for at kunne

fordele forskellige velfærdsydelser

• Den præcise folketælling

• Indførelsen af CPR-nummeret i 1968

• Oprindeligt til brug for ganske bestemte formål

• CPR-nummerbeviset er aldrig

tænkt som et legitimationskort

CPR-nummeret

• Personligt og individuelt• Fordrer tillid ved brugen• Misbruges fra tid til anden• I nogle situationer udleveres

data uden borgerens tilladelse fx i kommercielt øjemed

• Borgeren skal selv sige fraved at tilmelde sig det såkaldte ”Robinson register”

Sygesikringskortet – i dag Sundhedsbeviset

• 1971 Lov om offentlig sygesikring• Sygesikringsbevis – lokalt forankret, men lands-

dækkende

• Ikke et legitimationskort, men i praksis

fungerede det ofte som sådan, fx på

posthuse og i banker, evt. suppleret med

anden form for legitimation. Desuden låner-

kort til landets folkebiblioteker

• Sundhedskort

Samme funktioner i praksis, som førhen, men

med en anden dækning i fht. rejser i udlandet

Da kortene blev blandet

• Sygesikringskortet• Udsat for misbrug gennem

tiden

• Identitetstyveri

Et godt kort på hånden i de forkerte hænder

• Sygesikringskortet, der bliver brugt til

alverdens ting – ofte i blind tillid til at

det sker i et godt øjemed

Dankortet

• Dankortets indførelse siden 1983

• Baseres på tillid i lighed med brug af traditionelle betalingsmidler

• Kan misbruges, ligesom mønter, sedler og checks kan forfalskes

• Tilhængere og modstandere (de sidstnævnte blev beskyldt for at lide af ”kortofobi”)

Når tilliden til ”chipkortsamfundet” brydes

• Svindel og andre former for

kriminalitet forbundet med

misbrug af Dankortet

• Dankortet og tilsvarende betalingskort kan til gengæld bruges mange steder, hvor det tidligere ikke var muligt, fx ved gennemførelse af betalinger over Internettet etc. Her fordres særlig grad af tillid mellem kortets ejer, kortudstederen og udbyderen af en internetbaseret betalingstjeneste

Argumenter for at bruge et elektronisk, digitalt betalingskort• Tillid nævnes ikke!

• Sikkerhed nævnes ikke!

• Andre fordringer er vigtigere!

Rejsekortet – oprettet 2003 – men endnu ikke helt færdigudviklet• Endnu et digitalt betalingskort i plastik

• Afløser for det tidligere velkendte og afprøvede papir/papbaserede billetsystem

• Belønner den, der rejser meget. Et rabatsystem er indbygget

• Kan i princippet bruges af alle

• Landsdækkende

• Upersonligt – dyrere løsning

• Personligt med fx billede – billigere løsning, der udløser fuld rabat

• Det er baseret på en bestemt teknologi, der rummer indbyggede muligheder for kontrol og overvågning

• Truslen om eksklusion ved påstand om misbrug af kortet

• Krav til brug• Det skal være optanket – eller kunne optankes løbende i forbindelse med brugen• Brugeren skal huske både at checke ind og ud, dvs. to operationer

Rejsekortet – oprettet 2003 – men endnu ikke helt færdigudviklet• Kan i princippet bruges af alle – men baseres på at kontrol er bedre end tillid!

• Landsdækkende

• Upersonligt – dyrere løsning

• Personligt med fx billede – billigere løsning, der udløser fuld rabat

• Det er baseret på en bestemt teknologi, der rummer indbyggede muligheder for kontrol og overvågning

• Truslen om eksklusion ved påstand om misbrug af kortet

• Krav til brug• Det skal være optanket – eller kunne optankes løbende i forbindelse med brugen• Brugeren skal huske både at checke ind og ud, dvs. to operationer

• Problemstillinger• Tillidsbaseret?• Kontrolperspektivet?

• Hvad rejsekortet også kan bruges til…

http://ekstrabladet.dk/kup/giga-bommert-tvinger-rejsekortet-i-knae/5752403

Den glemsomme hjerneforsker, der ikke checkede ud tre gange i løbet af et år…

Rejsekort A/S ønsker ikke at oplyse, præcis hvor mange danskere, der for tiden er på deres spærreliste. I sommeren 2013 var det fremme, at 300 rejsende var blevet blacklistet.

Albert Gjedde pendler ugentligt mellem Århus og Københavns Universitet, og det var på den strækning, det gik galt med udtjekningen tre gange:

– De to første gange ved årets begyndelse, da jeg skulle vænne mig til det ulige antal ud- og indtjekninger ved rejser med flere transportmidler, og så åbenbart seks måneder senere på Aarhus Banegård, hvilket jeg først finder ud af, da kortet pludseligt en dag er kortet spærret. Uden varsel.

– Det er jo fuldstændig vanvittigt. De kunne jo bare i stedet trække mig for, hvad det nu kostede i stedet for at straffe mig med med et års karantæne, siger han.

Kilde: Ekstrabladet, 24. november 2014

Hvad sker der, når digitaliseringen rykker ind i uddannelsessystemet?Gammel vin på nye flasker? / eller ”der er intet nyt under solen”?Dannelsesbegrebets flertydighed, jf. Gadamers teknologikritik og hans dannelsesbegreb, jf. Die Dreifache Aufklärung, 1986, s. 227

• Jeg vil hellere bruge et ord, som i første omgang let kan blive misforstået: ordet dannelse. Dannelse betyder vel og mærke ikke skoleuddannelsens afstukne sektor, voksenuddannelse, dannelsesliv osv. Dannelse betyder tværtimod noget som man ikke kan erhverve sig gennem målsætning, foranstaltning og bevidst formidling, men noget der danner sig, således som vi taler om dannelse af bjerge eller andre naturlige formationer, som netop ingen har skabt, og som er det, de er blevet til. I den forstand kan man tale om politisk dannelse, når man dermed helt ser bort fra al undervisning i skolefaget ”samfundslære” eller universitetsfaget ”politisk videnskab”. (Fra Den trefoldige oplysning, i dansk oversættelse ved Søren F. Lund og Arno Victor Nielsen i Teknologi Filosofi. Kampskrift til dr.theol. Peter Kemp 24. januar 1987. Techne: København, 1987. Cit. fra s. 121

Hvad sker der, når digitaliseringen rykker ind i uddannelsessystemet?

• I forhold til informationsteknologien

• Digital dannelse

• Digitale indfødte (se Søren Schultz Hansen)

• Problemstillingerne om børn og unges brug af

informationsteknologien er velkendt og har

været det i årtier, jf. Johnson (1985)• Fokus på etik og tillidsbegrebet, som også rummer

almengyldige betragtninger kunne være et alternativ

til undervisning i digital dannelse

Hvad sker der, når digitaliseringen rykker ind i uddannelsessystemet?

• ”Men eleverne er først ‘færdiguddannede’ IT-brugere, når de har fået udstedt deres ‘kørekort’. Ikke som en dokumentation af at de behersker teknologien i et eller andet omfang, men som en erklæring om, at deres manøvrer med IT er dybt forankret til et sæt etiske regler.”

• Citat: Poul Erik Sørensen, formand for Danmarks

Skolebiblioteksforening i Den stille revolution. Red. Flemming Ettrup.

Danmarks Biblioteksforenings Forlag: Ballerup, 1995. – Heri s. 22

Hvad sker der, når digitaliseringen rykker ind i uddannelsessystemet?

• Problemstillinger

• At være (på) eller ikke være (på) – hele tiden…

• Økonomien – hvad er udbyttet i forhold til omkostningerne?

• Blind tillid til at læring v.hj.a. digital tilgængelighed er vejen frem

• Hvem vinder og hvem taber?

• At være forbundet eller ikke? (jf. Carrie James Disconnected 2014)

• Disconnected Youth, New Media and the Ethics Gap

• Den etiske dimension

• etikken i forhold til den digitale verden # virkeligheden

• Tillid til den unges egen ansvarsbevidsthed på de sociale medier?

Konklusioner – og endnu et nyt spørgsmål…

• Det er tankevækkende, at vi fortsat diskuterer problemstillinger omkring informationsteknologien, som nu har været på dagsordenen i 30-40 år uden at er fundet mere varige løsninger

• Det etiske spørgsmål er meget vigtigt – vi har tradition for at drøfte etik ud fra en fælles forståelsesramme – dvs. begreber som fordringer og tillid – jf. traditionen fra Løgstrups tid – men den kunne udmærket danne udgangspunkt for, hvorledes emnet digital dannelse håndteres

• Digital etik i uddannelsessystemet, men integreret i et datalogisk orienteret fag (Metcalf et al. 2016)

• Etiske overvejelser bør indgå i informationsteknologiske løsninger – og lederskabet skal påtage sig et ansvar herfor. Dannelsen af et dataetisk råd? / el. National Online Ethics Center (USA)

• Eller glemte vi fortsat etikken og hengav os i blind tillid til den digitale verdens mange muligheder og udfordringer?

Dem, der er med – og de udenforstående

• Digitale frontløbere (eller medløbere?)• De stærke digitale indfødte• De svage digitale indfødte• Digitale immigranter / digitale emmigranter• De digitale borgere (tilvalg)• De digitalt udelukkede (problematiske adgangsmuligheder)• De ikke-digitale borgere (fravalg)• Spørgsmålet om tilgængelighed til information• Inkluderende eller ekskluderende digitale løsninger• Alternativet for den ikke-digitale borger er kommunernes tilbud om

borgerservice

Det digitale rum

• De digitalt indfødte fører samtaler overalt – også i det offentlige rum

• De er altid ”på”

Orwell’s 1984

Muligheder – eller bekymringer

• Nogle er bekymrede og foruroligede over den digitale udvikling

• Andre taler om mulighederne

Digital dannelse

• Skolens ansvar

Gadamer et al OBS

• Den traditionelle forskningstilgang til emnet: IT og etik (”IT-etik”)

• Problemstillinger i forhold til fx konkrete lovbrud, når mennesker benytter et digitalt redskab, fx en PC el. lign.

• Hvad er etisk forsvarligt / korrekt i forhold til menneskers adfærd i relation til deres brug af IT og digitale redskaber?

• Teknologiens og juraens område• Copyright• Plagiering• Krænkelser af privatlivets fred• IT-kriminalitet – lokalt, nationalt, grænseoverskridende, internationalt og

globalt

• Den anden forskningstilgang, som tager udgangspunkt i et andet begrebsapparat, som adskiller sig fra det juridiske

• Den teologiske, filosofiske, humanistiske tilgang, som tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers brug af IT og deres normer og værdier med fokus på, hvad der er i orden i henseende til moral og etik, når de bevæger sig rundt i det digitale samfund

• Den etiske fordring er nu godt 60 år efter udgivelsen aktuel blandt forskere, der især hæfter sig ved de indledende kapitler, som omhandler problemstillinger vedrørende fænomenet tillid

• Det er også min tilgang i det følgende, men belyst med udgangspunkt i et historisk perspektiv

Løgstrups ord om tillid

• ”Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står overfor en fremmed med mistillid. Angiveri skal først have kvalt den naturlige tillid, som mennesker ellers umiddelbart viser hinanden, og gjort alt beklemmende og ufrit. Der skal være krig i landet, eller mænd, der sætter lov og ret ud af spillet, skal være kommet til styret.” (Løgstrup, 1956, s. 17)

• Løgstrups kontekst i 1956 – Besættelsestiden vs. den moderne velfærdsstats dannelse og fremvækst

• Den moderne, demokratiske stat bygger på tillid mellem mennesker• Også i dagens Danmark bruges ordet tillid - tillidsreformen og tillidsbaseret

ledelse, men ikke nødvendigvis i en kontekst, som svarer til Løgstrups bestemmelse af fænomenets indhold

Løgstrups beskrivelse af fænomenet tillid

• ”Under normale omstændigheder derimod tror vi den fremmedes ord og begynder først at tvivle, når vi får særlige grunde dertil. På forhånd tror vi aldrig, et menneske lyver. Det gør vi først efter at have grebet ham i løgn. Sidder vi i en kupé og kommer i snak med et menneske, vi ser for første gang i vort liv, og som vi intet som helst ved om, tror vi på forhånd, hvad han siger, og begynder først at nære mistillid til hans, ord, hvis han gør sig skyldig i for groteske overdrivelser. Vi går heller ikke ud fra, at et menneske er en tyv, hvis vi træffer det under normale omstændigheder. Det skal først opføre sig mistænkeligt, før vi mistænker det. På forhånd tror vi hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden. Det er måske mærkeligt nok, men det hører med til at være menneske. Det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes ad. Vi kunne simpelthen ikke leve, vort liv ville visne, det ville blive forkrøblet, om vi på forhånd mødte hinanden med mistillid, tiltroede den anden at stjæle og lyve, forstille os og føre os bag lyset. ”(Løgstrup, 1956, s. 17-18)

• De almengyldige spilleregler for samkvem mellem mennesker

• Forskerne spørger så i dag om, hvorvidt disse ord om tillid fortsat er gyldige og kendte af

de generationer, som vokser op i dag, dvs. de såkaldt digitalt indfødte?

• Har alle i fx det danske samfund i dag den samme opfattelse af fænomenet tillid set i lyset af fx digitaliseringen, der har skabt øget kontakt på kryds og tværs af kulturer, sociale normer og værdier, som er vidt forskellige set i et globalt perspektiv?

Fænomenet tillid – 1956-2016

• Det Løgstrup’ske perspektiv på tillid

• Tillid vs. mistillid og kontrol – og i værste fald angiveri

• Tillid – og tillidsbaseret omgang mellem mennesker – er en af forudsætningerne for den moderne velfærdsstats udvikling og opretholdelse på længere sigt• Alle bidrager med, hvad de kan• Ingen snyder ideelt set andre, men alle betaler fx deres skat, som de selv angiver• For at nyde skal man også yde• Det er slet ikke sikkert man får det igen, som man har ydet• Tillid til at alle handler til fællesskabets bedste• Alle har i reglen tillid til alle• De vestlige demokratier baseres på, at tillid er bedre end kontrol

Det digitale Danmark i dag

• Er etikken et væsentligt område i diskussionerne omkring digitaliseringens betydning for den enkelte og samfundet i dag?

• Står Løgstrups betragtninger om fænomenet tillid stadig til troende i dagens Danmark, hvor befolkningen i stadigt stigende omfang ændrer adfærdsmønstre i forholdet til deres personlige / upersonlige relationer?

• Hersker der i samfundet i dag en fælles forståelse af, hvad tillid er og indebærer i hverdagen, når vi både omgås hinanden fysisk og digitalt?

Folketællingen – CPR-nummeret

• Velfærdsstaten baseres på skatteindtægter

• Præcis ansættelse

• Præcis viden om befolkningsdata for at kunne

fordele forskellige velfærdsydelser

• Den præcise folketælling

• Indførelsen af CPR-nummeret i 1968

• Oprindeligt til brug for ganske bestemte formål

• CPR-nummerbeviset er aldrig

tænkt som et legitimationskort

• CPR-nummeret indførtes i tillid til, at det kun skulle bruges inden for de givne rammer – dvs. folkeregisterloven

• 1970 / 1977 /1978 / 1979

• Lovgivning, der skulle sikre mod misbrug af CPR-nummeret og div. efterhånden mere og mere veludbyggede centrale registre

• 1978 Lovændring betød, at private virksomheder og organisationer fik mulighed for at købe dataleverancer fra CPR-registret

• 1979 Persondataloven – beskyttelse af borgerens persondata

• 2002 Datatilsynet

Det digitale samfund

• Fordrer, at

• borgeren kan huske talkoder i efterhånden større og større omfang i dagligdagen – de vigtige 10 cifre i CPR-nummeret foruden diverse pinkoder

• borgeren husker at medbringe diverse kort, når denne færdes i det offentlige rum, og som minimum det gule sundhedskort, evt. suppleret med det blå, hvis man vil bevæge sig over grænsen

• borgeren skal kunne tallene og alfabetet, læse og skrive, samt gerne have et normalt syn og hørelse

• Borgeren har råd til at benytte de digitale løsninger – eller kan i det mindste få adgang til at få dækket basale IT-behov (fx via udstyr stillet til rådighed i den lokale borgerservice / på folkebiblioteket)

• At borgerne har adgang til digital

teknologi og kan anvende denne

• At internetforbindelser er sikre og

stabile

• At borgeren accepterer bestemte

IT-løsninger

• At borgerne vænner sig til at bruge

løsningerne hyppigt op opnår rutiner

CPR-nummeret

• Personligt og individuelt• Fordrer tillid ved brugen• Misbruges fra tid til anden• I nogle situationer udleveres

data uden borgerens tilladelse fx i kommercielt øjemed

• Borgeren skal selv sige fraved at tilmelde sig det såkaldte ”Robinson register”

Sygesikringskortet – i dag Sundhedsbeviset

• 1971 Lov om offentlig sygesikring• Sygesikringsbevis – lokalt forankret, men lands-

dækkende

• Ikke et legitimationskort, men i praksis

fungerede det ofte som sådan, fx på

posthuse og i banker, evt. suppleret med

anden form for legitimation. Desuden låner-

kort til landets folkebiblioteker

• Sundhedskort

Samme funktioner i praksis, som førhen, men

med en anden dækning i fht. rejser i udlandet

Da kortene blev blandet

• Sygesikringskortet• Udsat for misbrug gennem

tiden

• Identitetstyveri

• Sygesikringskortet, der bliver brugt til

alverdens ting – ofte i blind tillid til at

det sker i et godt øjemed

Plastikkortenes æra

• Kørekort

• Sundhedskort

• Betalingskort (pengekort)

• Tank-op-kort

• Taletidskort

• Simkort

• Rejsekort osv.

• Oplysningerne er i dag lagret digitalt (magnetstribe / chip)

• Alle disse kort opbevares ofte samlet, da de er svære at undvære i dagligdagen

• Vi har tillid til, at de kan benyttes uden nævneværdige problemer, men alligevel kommer mange ud for, enten at tabe kortene, miste pungen / tegnebogen ved fx tyveri osv.

• Vi har tillid til at de ikke umiddelbart kan kopieres, og alligevel sker det på den ene eller anden måde

• De er relativt sikre at benytte, og visse af kortene, betalingskort især, overvåges løbende af tjenester, der skal modvirke misbrug af data

Dankortet

• Dankortets indførelse siden 1983

• Baseres på tillid i lighed med brug af traditionelle betalingsmidler

• Kan misbruges, ligesom mønter, sedler og checks kan forfalskes

• Tilhængere og modstandere (de sidstnævnte blev beskyldt for at lide af ”kortofobi”)

• I dag et udbredt betalingskort blandt

mange andre lignende

• Lettere hverdag for mange

• Mindre kontakt med ens penge-

institut. I dag færre og færre steder,

hvor man kan hæve rede penge.

• Svindel og andre former for

kriminalitet forbundet med

misbrug af Dankortet

• Dankortet og tilsvarende betalingskort kan til gengæld bruges mange steder, hvor det tidligere ikke var muligt, fx ved gennemførelse af betalinger over Internettet etc. Her fordres særlig grad af tillid mellem kortets ejer, kortudstederen og udbyderen af en internetbaseret betalingstjeneste

Argumenter for at bruge et elektronisk, digitalt betalingskort• Tillid nævnes ikke!

• Sikkerhed nævnes ikke!

• Andre fordringer er vigtigere!

Rejsekortet – oprettet 2003 – men endnu ikke helt færdigudviklet• Endnu et digitalt betalingskort i plastik

• Afløser for det tidligere velkendte og afprøvede papir/papbaserede billetsystem

• Belønner den, der rejser meget. Et rabatsystem er indbygget

• Kan i princippet bruges af alle

• Landsdækkende

• Upersonligt – dyrere løsning

• Personligt med fx billede – billigere løsning, der udløser fuld rabat

• Det er baseret på en bestemt teknologi, der rummer indbyggede muligheder for kontrol og overvågning

• Truslen om eksklusion ved påstand om misbrug af kortet

• Krav til brug• Det skal være optanket – eller kunne optankes løbende i forbindelse med brugen• Brugeren skal huske både at checke ind og ud, dvs. to operationer

• Mål

• Rejsekort kan købes online og på

• 400 salgssteder over hele landet.

• 2 millioner kunder har et rejsekort.

• Rejsekort bruges i 4.000 busser,

på 447 togstationer og 22 metrostationer.

• Omsætningen ligger årligt på 7,5 milliarder kr.

• Der er årligt 500-600 millioner rejser og

1,5 milliarder transaktioner på rejsekort.

• 20.000 medarbejdere er uddannet i rejsekortsystemet.

Rejsekorttal fra januar 2011 til august 2015

20112012 2013 2014 2015

Antal udstedte

rejsekort 88.281 108.353 482.850 356.043 650.912

Antal

rejsekort-rejser2,2 mio. 9,4 mio. 30,7 mio. 49,1 mio. 49,5 mio.

Antal

kontantbilletter i bus

1,3 mio. 7,3 mio. 10,5 mio. 11,3 mio. 9,3 mio.

Tank-op på

rejsekort

55,4 mio.

kr.

234,4 mio.

kr.

817,4 mio.

kr. 1233,2 mio. kr. 1.241 mio. kr.

Salg af

kontantbilletter i bus

28,6 mio.

kr.

166,4 mio.

kr.

243,6 mio.

kr.

273,3 mio.

kr.

242,2 mio.

kr.

Kortsalg 4,9 mio. kr. 5,6 mio. kr. 3,1 mio. kr. 3,9 mio. kr. 15,7 mio. kr.

Salg i alt 88,9 mio. kr. 406,4 mio. kr. 1.064 mio. kr. 1.510 mio. kr. 1.499 mio. kr.

• Dagbladet Politiken• DIN TRANSPORT 25. JUN. 2013 KL. 11.04 - OPD. 25. JUN. KL. 11.16

• Her er de 85 klager over rejsekortet

• Politikere kræver svar fra trafikselskaber efter massiv kritik af rejsekortet.

• Hvad rejsekortet også kan bruges til…

http://ekstrabladet.dk/kup/giga-bommert-tvinger-rejsekortet-i-knae/5752403

Den glemsomme hjerneforsker, der ikke checkede ud tre gange i løbet af et år…

Rejsekort A/S ønsker ikke at oplyse, præcis hvor mange danskere, der for tiden er på deres spærreliste. I sommeren 2013 var det fremme, at 300 rejsende var blevet blacklistet.

Albert Gjedde pendler ugentligt mellem Århus og Københavns Universitet, og det var på den strækning, det gik galt med udtjekningen tre gange:

– De to første gange ved årets begyndelse, da jeg skulle vænne mig til det ulige antal ud- og indtjekninger ved rejser med flere transportmidler, og så åbenbart seks måneder senere på Aarhus Banegård, hvilket jeg først finder ud af, da kortet pludseligt en dag er kortet spærret. Uden varsel.

– Det er jo fuldstændig vanvittigt. De kunne jo bare i stedet trække mig for, hvad det nu kostede i stedet for at straffe mig med med et års karantæne, siger han.

Kilde: Ekstrabladet, 24. november 2014

• Rejsekort A/S passer godt på dine data Rejsekort A/S lægger stor vægt på, at du er tryg ved at bruge rejsekortsystemet. Derfor behandler Rejsekort A/S de oplysninger, du giver, og som indsamles, når du bruger rejsekort, ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med lovgivningen. Medarbejdere i Rejsekort A/S og de trafikvirksomheder, der betjener dig som kunde og behandler dine oplysninger, har adgang til de indsamlede data – og kun særligt udvalgte medarbejde har adgang til dit CPR-nummer. Medarbejderne har tavshedspligt og har kun adgang til dine oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at kunne betjene dig som kunde. Det kan fx være, hvis du får brug for hjælp til at se dine rejser længere tilbage i tid eller til at spærre dit rejsekort. Rejsekort A/S opbevarer dine data i en periode iht. lovgivningens krav. Rejsekort A/S videregiver kun data om dine rejser til analyseformål i anonymiseret form, så de ikke kan relateres til dig eller dit rejsekort.

NEM ID – den digitale signatur

• Fordrer, at

• borgeren kan læse og skrive, samt betjene et digitalt redskab, der kan overføre data fra et nøglekort til modtageren, der har brug for oplysningen som sikker identifikation

• borgeren er i stand til at klare sig selv og ikke er erklæret umyndig

• bygger også på et gensidigt tillidsforhold mellem borger og de af samfundets institutioner, både offentlige og private, som man skal i kontakt med via en digital løsning

• NEM ID har fortsat mange både unge og ældre brugere, som er kritisk indstillede over for løsningen

• I dag nøglen til mange offentlige tjenester fx sundhed.dk osv.

• Spørgsmålet er imidlertid,

om det vitterlig er så nemt

endda…

Den digitale postkasse

E-boks

• E-boks

• Den digitale postkasse

• Både private og offentlige interessenter

• Gratis (endnu!)

• Fungerer på flere digitale platforme• Fordrer i lighed med andre

postsystemer tillid mellem

formidleren af servicen, afsenderen og modtageren

borger.dk

• Alle, skal i princippet benytte sig af

den digitale fælles løsning skriftlig

kontakt mellem borgeren og samfundet

• Kræver digitalt udstyr og adgang til

Internettet

• Brug af cpr. nr. og nøglekort

• Sikkerhed?

• Hvad med de særligt udsatte

gruppers situation?

E-bøger

• Meget udbredte efterhånden

• Mange formater

• Krav til udstyr, dvs. økonomisk formåen

• Udfordrer især folkebibliotekerne, men

også forfatterne, som kan risikere at

tabe penge på e-bogen

• Forudsætter tillid mellem læser og udbyder

Er e-bogsversionen korrekt m.m.

• Autenciteten?

• Bliver borgeren beriget ved at benytte E-bogen?

• Eller bliver vi kulturelt fattigere?

• Kan fremme læselysten hos grupper, der ellers

har læsevanskeligheder – MagnaPrint bøgernes afløser?

Det digitale Danmark i historisk perspektiv

• Digitaliseringen i Danmark

• IT-udviklingen fra begyndelsen af 1960’erne og fremefter

• Rapporter, betænkninger, lovgivning indeholder ikke i sig selv meget om de etiske aspekter, som digitaliseringen rummer. Der er elementer af etiske overvejelser, som skinner igennem lovgivningen om persondata, registre osv.

• Etisk Råd kan behandle alle spørgsmål, som er relevante

fx perspektiver ved cyborgteknologi (sammensmeltningen af

mennesker og maskiner), men rådet har ikke behandlet digitaliseringen, som et

særligt tema

Befolkningen og digitaliseringen

• A-hold og B-hold?

• Øget opsplitning af befolkningen i forskellige segmenter, fx

• dem, der bruger digitale medier og løsninger

• dem, der slet ikke bruger digitale medier og løsninger

• dem, der læser den trykte avis

• dem, der læser både trykte og digitale aviser

• dem, der alene i dag orienterer sig via digitale medier

• dem, der slet ikke følger med i samfundsudviklingen ved at læse aviser, lytte til radio, se fjernsyn eller benytte sig af de digitale medier

Et eksempel: De socialt udsatte og den digitale fordring (2013)

De socialt udsatte og den digitale fordring

• Findes omtalt i litteraturen – i forskningen – jf. artikler, som bekræfter, at socialt udsatte, fx hjemløse også benytter digital teknologi og i øvrigt gør brug af fx folkebibliotekernes borgerservice

• og i en dansk sammenhæng har to studerende fra RUC i 2013 skrevet et interessant kandidatspeciale i 2013 skrevet af Anne Kirkegaard og Tine Vesterbøg med titlen:

• ”På kanten af et digitalt samfund. En undersøgelse af IKT’s betydning for den kommunikative inklusion af unge gade-/ herbergssovere i mainstreamsamfundet”.

• Deres spørgsmål:

• Hvordan anvendes IKT blandt unge gade-/herbergssovere i Danmark

• Og hvilken betydning har IKT for den kommunikative inklusion af denne gruppe i samfundet?

• Undersøgelsen baserer sig på teoretisk litteratur og 10 kvalitative interviews med unge gade-/herbergssovere i Danmark i aldersgruppen 19-28 år, dvs. de er ”digitalt indfødte”

• Der er ikke tale om digitale analfabeter

• De er dagligt el. ugentlig i kontakt med IT / digitale løsninger

• De benytter sig faktisk af borgerservice

• De er ”relativt digitalt inkluderede” i samfundet (s. 97), men samtidig er de også på ”randen” af det, som i specialet kaldes henholdsvis ”digital inklusion” og ”kommunikativ inklusion”

• ”….de unge gade-/herbergssovere er på internettet og bruger mobiltelefoner. Som andre i samme aldersgruppe er de på Facebook, på You Tube, bruger e-mails og googler informationer. Som en svært tilgængelig målgruppe finder vi, at det kan være relevant at indtænkeIKT i eventuelle strategier i forhold til forskellige modtagere indenfor gruppen.”

• Vigtigt at man ”tager højde for de unges forudsætninger for digital tilkobling. En kaotisk hverdag begtyder ofte, at den unge har mistet, eller ikke har direkte adgang til, kommunikationsprodukter (IKT og digitale services” (s. 103)

• Perspektiveringen i specialeafhandlingen slutter med ”fire centrale anbefalinger”

”- Betragt ikke, i kommunikationen, målgruppen som hjemløse. Tag

udgangspunkt i, at de er unge, som alle andre unge, der er på vej fra

‘uselvstændighed’ til ‘selvstændighed’ og som lige nu mangler en

bolig, eller oplever udfordringer i hverdagen.

- Tag dog højde for en kaotisk hverdag og afstem forventningerne til

kommunikationen i forhold til den unges forudsætninger for deltagelse.

• ” – Tag udgangspunkt i den unges specifikke situation og den unges

opfattelse af relevans og behov for et givent tiltag.

- Udnyt eventuelt internettets muligheder for at imødekomme de

unges kaotiske hverdag, og fordele i forhold til at imødekomme den

unges eventuelle ønske om selv at være medbestemmende i

processen, ud fra den simple kendsgerning, at internettet muliggør,

at kommunikationen ikke nødvendigvis skal foregå i et bestemt sted

på et bestemt tidspunkt.” (s. 104)