McDonald's samfundsbidrag i Danmark - fuld rapport

McDonald’s samfundsbidrag i Danmark

FSC er din garanti for, at skoven ikke har lidt overlast. I en FSC-skov værnes der om de sårbare områder, og der plantes et nyt træ, hver gang der fældes et. Blandt andet derfor er en FSC-skov målt over en længere periode CO2-neutral.

Samtidig sørger organisationen bag FSC for at skabe anstændige forhold gennem hele leverandørkæden – fra savklingen sættes i træet, til papiret

ender i Danmark og i trykken hos Cool Gray. Lokalsamfundene er sikret en fair portion af pengene, og skovarbejderne får en ordentlig løn og har adgang

til sikkerhedsudstyr. Ingen løsarbejdere i sandaler og uden kontrakt.

Velrenommerede organisationer som Verdensnaturfonden, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening støtter FSC’s politik om, at der skal være

orden i regnskabet mellem menneske og natur.

5indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller Oversigt over figurerSammenfatning 7

1 McDonald’s økonomiske fodaftryk 8

1.1 Introduktion 8

1.2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark 10

1.3 McDonald’s beskæftigelse og lønudgifter 11

1.4 McDonald’s køb af varer og tjenester og eksport 11

1.5 Investeringer 13

1.6 McDonald’s bidrag til Danmarks BNP og beskæftigelse 14

1.7 Skatter og afgifter fra McDonald’s aktiviteter i Danmark 17

2 McDonald’s bidrag ud over BNP 20

2.1 Introduktion 20

2.2 Beskæftigelse af særlige grupper 21

2.3 Trænings- og uddannelsesforløb 27

2.4 Karrieremuligheder hos McDonald’s 30

2.5 Social ansvarlighed og lokale sponsorater 33

3 McDonald’s og det regionale Danmark 36

3.1 Fordeling af McDonald’s økonomiske bidrag på regioner 36

3.2 Fordeling af restauranter, økonomisk aktivitet og beskæftigelse på regioner 37

Appendix A 42

Appendix B 48

Appendix C 52

Appendix D 54

Tabel 1 Beskæftigede hos McDonald’s, 2011 11

Tabel 2 McDonald’s samlede lønomkostninger, 2011 11

Tabel 3 McDonald’s forbrug af varer og tjenester, 2011 12

Tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald’s internationale aktiviteter, 2011 13

Tabel 5 Investeringer af McDonald’s, 2011 14

Tabel 6 McDonald’s bidrag til BNP, mio. kr., 2011 15

Tabel 7 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen, 2011 16

Tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark, 2011 17

Tabel 9 McDonald’s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., 2011 38

Tabel 10 McDonald’s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., 2011 38

Tabel 11 McDonald’s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., 2011 38

Tabel 12 McDonald’s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., 2011 39

Tabel 13 McDonald’s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., 2011 39

Tabel 14 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, 2011 39

Tabel 15 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, 2011 39

Tabel 16 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, 2011 40

Tabel 17 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, 2011 40

Tabel 18 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, 2011 40

Tabel 19 McDonald’s direkte BNP-bidrag 45

Figur 1 Udvikling antal restauranter og omsætning 8

Figur 2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark 10

Figur 3 McDonald’s køb via den internationale værdikæde, 2011 12

Figur 4 McDonald’s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, 2011 13

Figur 5 Hovedselskabets investeringer 14

Figur 6 McDonald’s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher 15

Figur 7 McDonald’s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher 16

Figur 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark 18

Figur 9 Flowet ind og ud af McDonald’s 21

Figur 10 McDonald’s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, 2012 22

Figur 11 McDonald’s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, 2012 23

Figur 12 Studerende hos McDonald’s Danmark, 2012 23

Figur 13 McDonald’s Danmarks medarbejderes anciennitet, 2012 24

Figur 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, 2011 26

Figur 15 Deltagere på intern uddannelse 28

Figur 16 Omkostninger til uddannelse 29

Figur 17 Rekruttering af ledere 30

Figur 18 McDonald’s karrieresti 31

Figur 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, 2012 32

Figur 20 Fordeling af størrelsen på sponsorater, 2011 33

Figur 21 Sponsorater fordelt på formål 34

Figur 22 McDonald’s velgørenhedsdonationer 34

Figur 23 Antal restauranter fordelt på regioner, 2011 37

Figur 24 McDonald’s regionale aktivitet, 2011 37

Figur 25 Investeringer fordelt på regioner, 2011 39

Figur 26 Input-output tabel 43

7sammenfatning

SammenfatningDenne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics for McDonald’s Danmark.

Rapporten tegner et billede af den betydning, som McDonald’s har for den danske samfundsøkonomi. Den afdækker såvel virksomhedens bidrag til gængse økonomiske størrelser som bruttonationalproduktet (BNP) og beskæftigelse og en række andre effekter, som McDonald’s har på det danske samfund. Det gælder for eksempel uddannelse og job til mange unge, idet McDonald’s er en af Danmarks største ungdomsarbejds-pladser. Det gælder også indsatsen overfor etniske minoriteter og særlige grupper af medarbejdere, og det gælder sponsorater og andre former for støtte til velgørende formål. Desuden viser rapporten McDonald’s tilstedeværelse rundt om i landet og hvorledes virksomheden bidrager til vækst og beskæftigelse i alle egne af Danmark.

Rapporten er blevet til i en bestræbelse på, åbent og så præcist som muligt, at afdække, hvilken forskel McDonald’s gør i Danmark. Der er et særligt behov for at afdække netop, hvilken effekt McDonald’s har, fordi virksomheden nogle gange bliver fremstillet som en arbejdsplads, hvor medarbejdernes løn er lav, og hvor mange af de penge, der bliver tjent, bliver sendt ud af Danmark og til ejerne af McDonald’s-varemærket.

Sådanne bekymringer opstår sandsynligvis på grund af manglende information, og bekymringerne kan styrkes, fordi virksomheden er en del af en udenlandsk kæde og beskæftiger mange kortuddannede.

Som rapporten dokumenterer, understøttes dette billede ikke af fakta. Når det opgøres, hvordan McDonald’s bidrager til det danske samfund, fremstår et andet billede.

I rapporten præsenterer vi et stort datamateriale, som dokumen-terer McDonald’s bidrag til samfundet; De 5000 arbejdspladser, som McDonald’s og restauranternes underleverandører tilsammen bidrager med, og de 1,5 mia. kr., som virksomheden bidrager med til Danmarks BNP. Af rapporten fremgår det også, at McDonald’s i 2011 i alt betalte 436 mio. kr. i skatter og afgifter. Hvis vi skal sætte det tal i perspektiv, så er det større end Københavns Kommunes udgifter til hjemmepleje samme år.

Rapporten kvantificerer McDonald’s bidrag til den danske økonomi.

• Rapportens første del redegør for McDonald’s bidrag til BNP og beskæftigelse og inkluderer både det direkte bidrag fra virksomhedens aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag fra McDonald’s indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre sektorer.

• Rapportens anden del dokumenterer omfanget af McDonald’s øvrige bidrag, det vil blandt andet sige beskæftigelse, uddannelse og sponsorater.

• Rapportens tredje del viser virksomhedens regionale bidrag.

0

20

40

60

80

100

120

0

5

10

15

20

25

FIGUR 1 Udvikling antal restauranter og omsætning

Note: Omsætning er omregnet til 2011-prisniveau ved Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks

Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

19811983

19851987

19891991

19931995

19971999

20012003

20052007

20092011

2013

Omsætning per restaurant

AntalMio. kr.

2011 priser

Antal restauranter

BOKS 1 Virksomhedens struktur

Note: Hovedselskabet (McDonald’s Danmark ApS) består af hovedkontoret og de 11 restauranter, som hovedselskabet på dette tidspunkt selv ejede og drev. Udover de 179 mio. kr.,

som restauranterne ejet af hovedselskabet omsatte for, så havde hovedselskabet 165 mio. kr. i lejeindtægter fra franchisedrevne restauranter. Alle tal er fra 2011


McDonald’s Corporation Inc.

73 Franchise restauranterSamlet omsætning 1.519 mio. kr.

McDonald’s i DanmarkSamlet omsætning 1,698 mio. kr.

11 restauranter ejet og drevet af hovedselskabet

Samlet omsætning 179 mio. kr.

Royalties: 76 mio. kr. Royalties: 9 mio. kr.

BOKS 2 God gastronomi til prisen

Kilde: “World's most popular chef says, 'I fancy a McDonald's'”, artikel i The Independent, den 5. november 2008

Ferran Adriá er en prominent og innovativ skikkelse i europæisk gastronomi og har blandt andet været chefkok på El Bullí i Barcelona, der i en årrække hørte til blandt verdens bedste restauranter. I 2008 anerkendte Adriá McDonald’s kulinariske indsats i den britiske avis The Independent. Adriá sagde, at selvom McDonald’s hyrede ti af verdens bedste kokke, heriblandt ham selv, ville de ikke kunne lave en bedre burger til prisen. Adriá beklagede, at folk var kritiske overfor McDonald’s og spurgte retorisk, hvad alternativet var til den samme pris. Kritikken svarede til at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls Royce, mente Adriá.

9mcdonald’s økonomiske fodaftryk

1.1 INtroDuktIoNI dette kapitel opgør vi McDonald’s bidrag til BNP og beskæfti-gelse. Vi inkluderer både det direkte bidrag fra virksomhedens aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag fra McDonald’s indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre sektorer. HIStorIkkeNFra de to første McDonald’s-restauranter åbnede i Danmark i 1981, gik det stærkt med væksten, og i 2000 åbnede restaurant nr. 99. Så fulgte imidlertid nogle år, hvor det viste sig, at udviklingen var løbet for hurtigt, og hvor man ikke havde været tilstrække-ligt selektiv med hensyn til, hvor det kunne betale sig at åbne McDonald’s-restauranter. I 2003 stabiliseredes antallet af restauranter på omkring 84. Der har det ligget siden, men i de kommende par år åbner yderligere 10 restauranter. McDonald’s er altså en virksomhed i vækst, og på trods af den økonomiske krise er der fortsat fremgang i restauranternes omsætning.

SåDAN HæNger MCDoNAlD’S SAMMeN McDonald’s Danmark er en del af McDonald’s Corporation, verdens største fastfoodkæde, der hver dag betjener 68 mio. gæster i 119 lande. I 2011 var 73 ud af 84 restauranter i Danmark drevet af franchisetagere. De får retten til at drive en eller flere McDonald’s restauranter, adgang til hele McDonald’s værdikæde, brug af varemærket og meget mere. McDonald’s restauranterne, både franchises og dem, der drives af hoved-selskabet (McDonald’s Danmark ApS), betaler royalties til McDonald’s Corporation Inc., ligesom der bliver betalt udbytte, når der er overskud, jf. boks 1. I de år i halvfemserne, hvor der blev bygget mange nye restauranter i Danmark, gik pengestrømmen imidlertid den anden vej, idet McDonald’s Corporation Inc. - igennem McDonald’s Danmark - finansierede de omfattende investeringer i de mange nye restauranter.

Til gengæld for royalties til McDonald’s Corporation Inc. har McDonald’s Danmark adgang til en global værdikæde, et netværk af underleverandører, der samarbejder med McDonald’s og som leverer råvarer til restauranterne i de enkelte lande.

Det samarbejde om optimering af indkøbene har stor indflydelse på McDonald’s priser, og gør at McDonald’s kan købe kvalitets-råvarer til en gunstig pris.

Fem danske virksomheder er en del af denne værdikæde og er årsagen til, at McDonald’s samlet er en markant gevinst for den danske handelsbalance. McDonald’s i andre lande køber nemlig næsten dobbelt så mange varer af danske virksomheder som

McDonald’s Danmark køber af udenlandske virksomheder. McDonald’s Danmark er, som en del af McDonald’s Corporation Inc., i stand til at tilbyde medarbejderne omfattende uddannelses-muligheder, netop fordi det er en del af en stor international kæde.

1 McDonald’s økonomiske fodaftryk

FIGUR 2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark

Note I: BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetodenNote II: Foruden værditilvækst og køb af varer og tjenester indgår produktskatter på 28 mio. kr. i fordelingen af den samlede omsætningNote III: Hovedselskabet har udover restaurationsvirksomheden en indtægt på 165 mio. kr. fra udlejningsvirksomhed, som ikke er inkluderet i beregningerneKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

McDonald’s i DanmarkSamlet omsætning i McDonald’s i Danmark 1.698 mio. kr.

Hovedselskabet 179 mio. kr.73 franchiserestauranter 1.519 mio. kr.

Omsætning 1.698 mio. kr.

Bruttooverskud379 mio. kr.

Lønudgifter559 mio. kr.

Værditilvækst 938 mio. kr.

Indenlandsk forbrugKøb af danske varer

og tjenester 318 mio. kr.

Direkte bidragfra McDonald’s

aktiviteter i Danmark

Indirekte bidragfra McDonald’s

leverandører og afledte effekter

McDonald’s i Danmark BNP bidrag 1.162 mio. kr.Bidrag fra eksport og investeringer 366 mio. kr.

Samlet BNP bidrag 1.528 mio. kr.

ImportImport af varer og

tjenesteydelser 414 mio. kr.

multiplikator

Køb af varer og tjenester

Indenlandsk forbrug

Import

Køb af varer og tjenester

Bruttooverskud Lønudgifter

Værditilvækst 224 mio. kr.

Omsætning 599 mio. kr.


1.2 MCDoNAlD’S økoNoMISke AktIvItet I DANMArkMcDonald’s bidrag til Danmarks økonomi (BNP) udgjorde i 2011 mere end halvanden mia. kr.1 Langt størstedelen, 1,16 mia. kr., kom fra McDonald’s i Danmark, mens resten af bidraget kommer fra eksport fra danske virksomheder til McDonald’s udenfor Danmark og fra investeringer.

Hvert år skaber McDonald’s et bidrag til BNP 1,5 mia. kr., og det tal er voksende. Værdien udmønter sig i job, ikke alene hos

McDonald’s, men også hos underleverandører, og øger derfor også beskatningsgrundlaget i Danmark. Den slags værdiska-belse og den økonomiske aktivitet, som McDonald’s altså har præsteret, betyder, at der er nogle penge at beskatte.

I det følgende ser vi nærmere på de enkelte dele, som tilsammen udgør McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark.

1 BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden

1.3 MCDoNAlD’S BeSkæftIgelSe og løNuDgIfterMere end 5.000 mennesker i Danmark har job enten hos McDonald’s eller hos underleverandører til restauranterne. McDonald’s alene havde 3.904 ansatte i 2011. Langt de fleste medarbejdere er unge, og mere end 90 pct. er timelønnede.

Mere end 3.500 er på timeløn, mens 372 medarbejdere i 2011 var fastlønnede. I rapportens næste kapitel redegør vi for McDonald’s betydning som en af Danmarks største arbejdspladser for unge, hvoraf mange har deres livs første job hos McDonald’s.

En meget stor del af de 3.904 ansatte er således ikke ansat på fuldtid, men hvis man omregner beskæftigelsen for dem til fuld-tidsstillinger, svarer det til 2.040 fuldtidsjob. Det betyder også, at McDonald’s brugte 559 mio. kr. på løn og pensionsbidrag i 2011.

Det er penge, som, for langt de flestes vedkommende, udover at gå til skat, også går til forbrug og dermed bidrager til at stimulere den økonomiske aktivitet i Danmark.

1.4 MCDoNAlD’S køB Af vArer, tjeNeSter og ekSPort McDonald’s samarbejder med en lang række underleverandører. En del af varerne, ca. 25 pct., kommer fra virksomheder i Danmark eller produceret af virksomheder i Danmark. Det er for eksempel kylling, fisk, drikkevarer, milkshakes og kanelsnegle. Samtidig er McDonald’s kunde hos andre danske virksomheder, f.eks. energileverandører, konsulentvirksomheder og reklamebureauer. I alt købte McDonald’s i 2011 varer og tjenester for 732 mio. kr., og ca. halvdelen kom fra danske leverandører.

McDonald’s i resten af verden bidrager imidlertid også til samfundsøkonomien i Danmark, idet McDonald’s i andre lande i stort omfang køber varer hos danske virksomheder. Det er især fem virksomheder, der har McDonald’s i andre lande som kunde. Easy Food leverer brød, Trioplast leverer plasticposer, Arla sælger ingredienser til milkshakes og is, Espersen sælger fisk og Danpo sælger kyllinger (se boks 3). De fem virksomheder er en del af McDonald’s internationale værdikæde (også kaldet supply chain), der sikrer, at McDonald’s restauranter over hele verden kan købe varer til attraktive priser og i god kvalitet.

tabel 1 Beskæftigede hos McDonald’s, 2011

beskæftigelse antal

Antal timelønnede ansatte 3.532

Antal fastlønnede ansatte 372

antal ansatte i alt 3.904

fuldtidsækvivalent beskæftigelse 2.040

Note: Den fuldtidsækvivalente beskæftigelse beregnes for timelønnede ansatte på baggrund af restauranternes timeregistreringerKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

tabel 2 McDonald’s samlede lønomkostninger, 2011

lønomkostninger mio. kr.

Lønninger m.v. 530

Pension 29

samlede lønomkostninger 559

Note: Lønninger til ansatte udgør 518 mio. kr. Sociale udgifter og andre personaleudgifter udgør 24 mio. kr. , hvoraf 12 mio. kr. udgøres af udgifter til rejser og arbejdstøj. De resterende 12 mio. kr. er opgjort sammen med lønninger som øvrige personaleudgifter


BOKS 3 Case: Danpo

Kilde: Lantmännen Danpo

McDonald’s har været kunde hos Danpo i 26 år. Danpo leverer ikke kun til McDonald’s i Danmark, men har gennem tiden fx også leveret til McDonald’s i Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Rusland, Hviderusland, Tjekkiet og Slovakiet, og Danpo eksporterer mere end halvdelen af sine varer til udlandet. McDonald’s Danmark er Danpos største aftager af forarbejdede produkter i Danmark, men leverer til hele den danske detailhandel. Danpo producerer McDonald’s produkterne McNuggets, Premiere (McChicken), Hot Wings, Value Patty (Chicken Bacon) og Grilled Chicken (Wraps). Danpo i Danmark har ca. 750 medarbejdere fordelt på to fabrikker i Aars og Farre.

0

20

40

60

80

100

120

FIGUR 3 McDonald’s køb via den internationale værdikæde, 2011


KødKylling

Emballage

Drikkevarer

Pommes frites

Brød og kager

OstØvrige madvarer

Shakes, sundaes,

mælk

Saucer

SalatBacon

OlieTomater

Øvrige varer

Ketchup

FiskFriske løg

Pickles

Agurker

Import Dansk produceret

Mio. kr.

0

20

40

60

80

100

120

140

180

Mio. kr.

160

Kød og kødprodukter

Reklame og markedsanalyse

Fremst. mejeriprodukter

Fremst. papir og papirvarer

Diverse

Anden fremst. af fødevarer

Anden fremstilling

Energiforsyning mm.

Fremst. bagværk

Fremst. drikkevarer

Finansiel og juridisk aktivitet

Landbrug og gartneri

FIGUR 4 McDonald’s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, 2011

Note: Estimeret fordeling af varekøb på basis af regnskabsdata fra McDonald’s restauranter samt data for indkøb fordelt på produkter og leverandører


Import Danske leverandører


1.5 INveSterINgerDe produkter, der serveres hos McDonald’s, er imidlertid kun en del af det bidrag, som McDonald’s yder til samfundsøkonomien. Et andet område, der også spiller en stor rolle, er de investeringer der foretages i forbedringer og helt nye restauranter.

I 2011 åbnede McDonald’s en enkelt restaurant, og samtidig blev der gennemført større projekter med forbedringer af en stor del af de øvrige 83 restauranter. Investeringerne beløb sig til i alt 165 mio. kr. i 2011. Det er et tal, der formentlig kommer til at stige i de kommende år, fordi McDonald’s kommer til at åbne en række nye restauranter.

Op gennem halvfemserne blev der åbnet 82 nye McDonald’s restauranter i Danmark, og investeringerne var derfor meget omfattende i disse år. Siden er nogle af restauranterne lukket igen, men inden for de kommende fem år forventer man hos McDonald’s, at der kommer til at åbne mindst ti nye restauranter. (Allerede i 2012 åbnede McDonald’s to nye restauranter).

Udgifterne er fordelt sådan, at alle de investeringer, der knytter sig til etableringen af nye restauranter betales af hovedselskabet. Til gengæld er det de enkelte franchisetagere, der betaler for forbedringerne. Ud af de 165 mio. kr., der blev investeret i 2011, kom de 90 mio. fra franchisetagerne.

tabel 3 McDonald’s forbrug af varer og tjenester, 2011

mio. kr. fordeling

Danske leverandører 318 43%

Import 414 57%

antal ansatte i alt 732

Note: Udgiften til varer og tjenester er opgjort ekskl. punktafgifter på 28,3 mio. kr. Note II : Betaling af Royalties til McDonald’s Corporation Inc. på 85 mio. kr. er indeholdt i importenKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

McDonald’s i Danmark importerede sidste år varer fra udenlandske virksomheder for i alt 414 mio. kr. Til sammenligning solgte de fem virksomheder varer til McDonald’s i udlandet for 544 mio. kr.

På den måde bidrager McDonald’s altså positivt til handels-balancen i dansk økonomi, og for de fem virksomheder er McDonald’s en stor og vigtig kunde.

tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald’s internationale aktiviteter, 2011

leverandør Produktbeskrivelse branche mio. kr.

Danpo Kylling Produktion af kød og kødprodukter 257

Espersen Fisk Forarbejdning og konservering af fisk 235

Arla Shake/Sundae mix Produktion af mejeriprodukter 47

Trioplast Plastposer Produktion af gummi- og plastprodukter 3

Easy Food Brød Fremstilling af bagværk 2

fuldtidsækvivalent beskæftigelse 544


0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Note: Investeringerne vist i figuren dækker kun hovedselskabet


19871989

19911993

19951997

19992001

20032005

20072009

2011

Investeringer i alt

Mio. kr.

FIGUR 5 Hovedselskabets investeringer

BOKS 4 Beregningsmetode

Kilde: Input-output analyse, se appendix A.

Effekten af hver enkelt McDonald’s restaurantHver restaurant, som McDonald’s åbner i Danmark, skaber i gennemsnit 54 arbejdspladser. De 48 i restauranten og de sidste seks hos underleverandørerne. Restauranterne omsatte i 2011 for 20 mio. kr. og bidrog med 18 mio. til BNP i gennemsnit. Dette har Copenhagen Economics opgjort ved hjælp af input-output modeller fra Danmarks statistik og på baggrund af data fra virksomheden.

0

10

20

30

40

50

60

70937 253

Restauranter (McDonald’s)

Forarbejdning af kød (Danpo)


Forarbejdning af fisk mv. (Espersen)

Vedligehold bygninger (Investeringer)

Engrosvirksomhed


Elektricitetsforsyning

Fiskeri

Olie og gasindvinding

Bankvirksomhed

Mejeriprodukter (Arla)

Regnskabsvirksomhed

Øvrige brancher

FIGUR 6 McDonald’s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher

Note: De 13 største bidrag er udvalgt


Direkte bidrag Indirekte bidrag

Mio. kr.


tabel 5 Investeringer af McDonald’s, 2011 mio. kr.

Investeringer, franchiserestauratører 90

Investeringer, hovedselskabet 75

investeringer i alt 165


1.6 MCDoNAlD’S BIDrAg tIl DANMArkS BNP og BeSkæftIgelSeMcDonald’s økonomiske aktiviteter bidrager samlet med mere end 1,5 mia. kr. til BNP, og McDonald’s bidrager, direkte og indirekte, til beskæftigelsen af mere end 5.000 personer i Danmark. Størstedelen af BNP-bidraget kommer direkte fra McDonald’s restauranterne, men eksporten til udlandet udgør også et stort, direkte bidrag på mere end en halv mia. kr. om året. Der kommer også store indirekte bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt fra de brancher, hvor de store underleverandører hører til. Det gælder forarbejdning af kød og fisk, mens en branche som landbrug og gartneri også tegner sig for et stort, indirekte bidrag. Desuden oplever en lang række andre brancher i Danmark en positiv påvirkning fra McDonald’s.

McDonald’s beskæftiger direkte omkring 3.500 unge timeløn-nede samt et mindre antal fastansatte. Dertil kommer direkte beskæftigede i de virksomheder der eksporterer til McDonald’s i udlandet og indirekte beskæftigede i underleverandørled til McDonald’s og eksportvirksomhederne. Beskæftigelsen ses opgjort i antal fuldtidsansatte i tabel 7.De investeringer, som hovedselskabet McDonald’s i Danmark foretager, knytter sig mest til etablering af nye restauranter samt forbedringer i egne restauranter. Derfor ligger de nu på et lavere niveau end i halvfemserne, hvor der kom mange nye restauranter til. Nu skal der imidlertid igen til at bygges McDonald’s restauranter i Danmark, og det betyder, at investeringerne allerede er i færd med at stige. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år.

tabel 6 McDonald’s bidrag til BNP, mio. kr., 2011

aktivitet direkte bidrag indirekte bidrag samlet bidrag

McDonald’s i Danmark 937 224 1.162

Dansk eksport til McDonald’s i udlandet 94 193 287

McDonald’s investeringer i Danmark 52 27 79

i alt 1.083 444 1.528

Note: BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI) . Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

0

50

100

150

200

2502040 413

Restauranter (McDonald’s)


Forarbejdning af kød (Danpo)

Forarbejdning af fisk mv. (Espersen)

Vedligehold bygninger (Investeringer)

Øvrige forretningsaktiviteter


Engrosvirksomhed

Retail og salg

Radio og TV

Regnskabsvirksomhed

Konsulentaktiviteter

Mejeriprodukter (Arla)

Fabrikering af metalprodukter

Øvrige brancher

FIGUR 7 McDonald’s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher

Note: De 14 største bidrag er udvalgt.


Direkte bidrag Indirekte bidrag

Mio. kr.


1.7 SkAtter og AfgIfter frA MCDoNAlD’S AktIvIteter I DANMArkLigesom andre danske virksomheder betaler McDonald’s skatter og afgifter i Danmark. Det er dels hovedselskabet (McDonald’s Danmark ApS) og dels de enkelte franchisetagere, der betaler. I 2011 betalte McDonald’s i alt 276 mio. kr. i skatter og afgifter.

Hertil kommer personlige indkomstskatter betalt ud af medarbejdernes bruttoløn på i alt 160 mio. kr., sådan at den samlede betaling af skatter og afgifter fra McDonald’s aktivitet i Danmark er 436 mio. kr.

tabel 7 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen, 2011


McDonald’s i Danmark 2.040 442 2.482

Dansk eksport til McDonald’s i udlandet 326 329 655

McDonald’s investeringer i Danmark 119 54 174

i alt 2.485 825 3.311

Note: Omregnet til fuldtidsstillingerKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark, 2011

Note: 1Punktafgifterne er udspecificeret af HAVI, der er McDonald’s leverandør af en stor række varer, og består af afgifter på konsumis, mineralvand, emballage, engangsservice, emballageafgift på poser, chokolade, kaffe og batterier. Hertil kommer fedtafgift betalt af McDonald’s leverandører. Denne er kun betalt for perioden okt.-dec. 2011, da afgiften først blev indført den 1. oktober 2011. Fedtafgiften er desuden afskaffet igen gældende fra den 1. januar 2013


tyPe mio. kr.

indkomstskatter i alt 160

Afregnet AM bidrag for restauranten / organisationen 47

Afregnet A-skat for restauranten / organisationen 113

indbetalt moms i alt 196

- Salgsmoms 497

- Købsmoms 278

- Vandafgifter 1

- Elafgifter 22

selskabsskatter 47

- Selskabsskat fra hovedselskabet 18

- Selskabsskat fra franchiserestauratører 26

- Udbytteskat fra franchiserestauranter 3

ejendomsskat 5

Punktafgifter afregnet af leverandører1 28

skatter og afgifter i alt 436

FIGUR 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark

Kilde: Copenhagen Economics

Omsætning Salgsmoms

KøbsmomsBruttooverskud

Afskrivninger

Finansielle indtægter

UdbytteskatEjendomsskat

Resultat

Selskabsskat Indkomstskat Punktafgifter UdbytteEjendomsskat Indbetalt moms

-

-

+

-

=

Varer og tjenesterLønudgifter


I 2011 betalte McDonald’s 47 mio. kr. i selskabsskat og udbytteskat, fordelt med 18 mio. kr. fra hovedselskabet og 29 mio. kr. fra franchisetagere.

Hovedselskabet McDonald’s Danmark ApS har betalt selskabs-skat i Danmark siden 2006. Før da havde McDonald’s Danmark et negativt resultat før skat og skulle derfor ikke betale selskabsskat.Det skyldtes primært, at der i en længere periode er blevet investeret massivt i at etablere nye restauranter. I en periode blev der endda tilført kapital fra McDonald’s Corporation Inc. for at dække underskuddet og sikre, at udviklingen af nye restauranter kunne fortsætte.

Beregningen af skatter og afgifter er illustreret i figur 8. Beregningen af det beløb hvoraf der betales selskabsskat (resultat før skat) tager udgangspunkt i årets omsætning. Herfra fratrækkes udgifter til varer og tjenester og udgifter til lønninger for beregning af virksomhedens bruttooverskud. Udgifter til investeringer fordeles over flere regnskabsår gennem såkaldte skattemæssige afskrivninger.

Dermed kan store investeringer, som tilfældet har været for McDonald’s Danmark, give anledning til, at der ikke betales selskabsskat i en lang årrække efter investeringerne er foretaget.

1

FIGUR 9 Flowet ind og ud af McDonald’s

Note: Fordelingen af McDonald’s ansatte på deres anciennitet er illustreret ved højden på pilene i højre side af figuren. Yderligeres vises de interne kurser der tilbydes de ansatte i et typisk internt

karriereforløb. I tillæg hertil tilbydes et antal eksterne kurser, jf. afsnit 2.3


Stationstræning

Hygiejnekursus

Trænerens håndbog

Management Development Program

Basic Shift Management

Advanced Shift Management

Effective Management Practices

Restaurant Leadership Practices

Operations Consultants Class

Over 5 års anciennitet

2-5 år anciennitet

Under 2 års anciennitet

Ca. 3500 timelønnede

21mcdonald’s bidrag ud over bnP

2.2 BeSkæftIgelSe Af SærlIge gruPPerunge medarbejdere hos mcdonald’sMcDonald’s er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser. Dermed udfylder virksomheden en vigtig rolle netop i disse år, hvor ungdomsarbejdsløsheden er et mere alvorligt problem end på noget andet tidspunkt siden 1980’erne. Lige nu er 16 pct. af de unge mellem 19-24, der gerne vil have et job, ikke i stand til at finde et. Det er det højeste tal siden 1984.

På den første arbejdsplads – og for tusindvis af unge er McDonald’s netop den første arbejdsplads – lærer man en masse om, hvad det vil sige at have og passe et arbejde,

herunder også de mere banale ting, som at det er vigtigt at komme til tiden og være klar til at gå i gang med arbejdet. Man lærer at omgås kolleger og påtage sig et ansvar. For fremtidige arbejdsgivere tæller det meget, at den unge allerede har haft et job, så den unge forstår, hvad det vil sige at passe et arbejde. 90 pct. af medarbejderne hos McDonald’s er under 25 år, og lederne hos McDonald’s udøver ledelse på en måde, der er tilpasset netop denne aldersgruppe. Det kan f.eks. være, hvis en leder får oplevelsen af, at den unge tumler med et problem omkring venner, skolen eller på arbejdet. Så tager lederen initiativ til en samtale med den unge og forsøger, nogle gange i samarbejde med forældrene, at finde en løsning.

2I dette kapitel dokumenterer vi omfanget af McDonald’s øvrige bidrag ud over BNP. Det vil blandt andet sige uddannelse af medarbejdere, beskæftigelse af særlige grupper og sponsorater. 2.1 INtroDuktIoNDe specifikt økonomiske bidrag til samfundet, der er en konse-kvens af McDonald’s aktiviteter i Danmark, er naturligvis kun en del af den samlede effekt, som McDonald’s har på samfundet. McDonald’s beskæftiger mange med kort eller ingen uddannelse, og McDonald’s beskæftiger mange unge, som, især i krisetider, har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er omkring 3.500 unge timelønnede medarbejdere hos McDonald’s. Lidt mere end halvdelen har mindre end to års anciennitet. De fleste i denne gruppe arbejder hos McDonald’s, mens de er studerende eller f.eks. efter gymnasiet. I den første tid hos McDonald’s får medarbejderne træning i basale standar-der og procedurer. Senere får de mulighed for at blive en del af et team f.eks. crewtrænerteam og værtindeteam og mulighed for at deltage på interne workshops og seminarer.

På dette niveau tilegner medarbejderne sig kompetencer indenfor kommunikation og teamarbejde.

Knap fire ud af ti har mellem to-fem års anciennitet. De med-arbejdere, der befinder sig i denne gruppe, har mulighed for at begynde at gøre karriere hos McDonald’s gennem et internt ledelsesforløb eller på en ekstern lederuddannelse. Gennem begge forløb tilegner medarbejderen sig ledelseskompetencer. Hensigten med denne investering er, at de tilfører restauranten værdi, som også kan have værdi for dem i deres fremtidige arbejdsliv, uanset om det foregår hos McDonald’s eller på andre arbejdspladser.

De sidste ti pct. af medarbejderne har mere end fem års anciennitet. Når man har været hos McDonald’s i mere end fem år, er man typisk startet som timelønnet og har efterfølgende valgt at blive i virksomheden for at gøre karriere. Det er typisk fra denne gruppe, at restaurantcheferne rekrutteres, og de deltager derfor i et omfattende uddannelsesprogram.

McDonald’s bidrag ud over BNP

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1800

1600

2000

13-15 år

5,8%

38,5%

47,2%

6,9 %

1,2% 0,3% 0,2%

16-18 år

19-25 år

26-34 år

35-44 år

45-55 år

over 55 år

FIGUR 10 McDonald’s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, 2012


Antal personer

0

500

1500

1000

2000

2500

Folkeskole

og andet

Gymnasial og

erhvervsfaglig

Videregående

FIGUR 11 McDonald’s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, 2012


Antal personer

57,6%

38,1%

4,3%

0

10

30

20

40

50

60

70

I altFæ

rdiggjort

folkeskole

Færdiggjort

gymnasial udd.

FIGUR 12 Studerende hos McDonald’s Danmark, 2012

Note: Den senest færdiggjorte uddannelse er vist på x-aksen


Procent

BOKS 5 Arbejdsregler for unge

Kilde: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/u/sam-unges-arbejde-239/bilag-7.aspx

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/u/sam-unges-arbejde-239.aspx

McDonald’s DanmarkUnge mellem 13-15 år må udføre lettere erhvervsmæssigt arbejde. De må gerne arbejde med flg. opgaver: Kasse, gæsteområde, lettere opfyldning, lettere rengøring. De må f.eks. ikke arbejde med følgende: Køkken og maskiner, hvor man kan komme til skade. Det vil konkret sige, at de f.eks. ikke må arbejde ved frituregryden, hvor der laves pommes frites. Unge må heller ikke operere maskiner som f.eks. McFlurry, hvor der er roterende dele.

Arbejdstilsynets reglerUnge fra 13-15 år eller som er omfattet af undervisningspligt må kun have lettere erhvervsarbejde, f.eks. lettere ekspedition og lettere rengøring. De unge må ikke beskæftiges med maskiner og må ikke være i nærhed af farlige stoffer og materialer. Desuden må den daglige arbejdstid på skoledage ikke overstige to timer om dagen på undervisningsdage og hhv. syv og otte timer på ikke-skoledage for unge mellem 13-15 og unge over 15. De unge må ikke arbejde i tidsrummet 20-06 og skal have en hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet og to sammenhængende fridøgn om ugen.

Unge, som er fyldt 15, men ikke omfattet af undervisningspligten må ikke have en arbejdstid, der overstiger den sædvanlige arbejdstid for voksne, som er beskæftiget i samme fag. Arbejdstiden må ikke overskride 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Undervisning som led i en uddannelse skal medregnes i den ugentlige arbejdstid. Unge, som arbejder i restauranter må ikke arbejde i tidsrummet 24-06. De unge skal have en hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.


0

5%

10%

15%

20%

25%

0-5 mdr.

6-11 mdr.

12-23 mdr.

2-3 år

4-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

Over 20 år

FIGUR 13 McDonald’s Danmarks medarbejderes anciennitet, 2012


Procent

BOKS 6 Case: Jeppe Seerup, franchisetager i Haderslev, Rødekro og Vejen

Kilde: www.mcdonalds.dk/karriere

Selv under de otte måneders udstationering i Afghanistan, forlod tanken om at vende tilbage til McDonald’s ikke Jeppe Seerup. Han gjorde karriere i forsvaret og blev uddannet officer, men vendte herefter tilbage til arbejdet hos McDonald’s. Jeppe Seerup har arbejdet hos McDonald’s gennem hele sin ungdom, og både hans far og hans farbror har været franchisetagere med syv restauranter hver i Jylland.

Efter grundig træning i to forskellige restauranter – det er en uomgængelig del af forberedelsen til at blive franchisetager, selv for en kandidat med Jeppe Seerups baggrund – købte han restauranten i Sønderborg af sin far og blev med sine 29 år den hidtil yngste franchisetager i Danmark.

I dag ejer Jeppe Seerup restauranterne i Haderslev, Rødekro og Vejen, og han føler sig godt klædt på til at motivere medarbejderne til at yde deres bedste.

”Det, der motiverer mig, er at have en arbejdsplads med mange unge mennesker, der synes, det er sjovt og spændende at komme på arbejde, og som sørger for, at vores gæster får en rigtig god oplevelse. Det er jo det, det handler om,” siger Jeppe Seerup

BOKS 7 Mangfoldighedstiltag

Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012 s. 30-31

Man behøver ikke kunne tale dansk for at kunne få job hos McDonald’s

Man behøver ikke sende en skriftlig ansøgning

Man behøver ikke erfaring

Man behøver ikke være dygtig til at læse

Ledelsesmateriale findes på flere sprog

Alle restauranter har højtidskalender med forskellige religioners helligdage

Mentorordning

Mulighed for at bære tørklæde og langærmede bluser

BOKS 8 Mangfoldighedspriser

Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012

2008: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark

2009: MIAPRISEN fra Institut for menneskerettigheder for at fremmemangfoldighed og lige muligheder på arbejdspladsen

2006: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark

2006: Integrationsministeriets integrationspris for arbejde med atunderstøtte etniske minoriteters indslusning, etablering og fastholdelse på det danske arbejdsmarked


mcdonald’s og nydanskereMcDonald’s prioriterer mangfoldighed og beskæftigelse af nydanskere højt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er lige så mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ansat hos McDonald’s, som der er i samfundet som helhed. Det er resultatet af en bevidst strategi og nogle vigtige beslutninger hos McDonald’s. Det er ikke et krav, at man skal kunne tale dansk eller have gode læsefærdigheder for at få et job hos McDonald’s,

og medarbejderne behøver ikke at have erfaring fra et tidligere job. Hvis de er interesseret i at begynde at uddanne sig til leder hos McDonald’s, så findes undervisningsmaterialet på flere sprog. Medarbejderne er velkomne til at bære tørklæde og når arbejdet bliver planlagt, bliver der også taget hensyn til de forskellige religioners helligdage. I det hele taget er det hensigten, at etniske minoriteter skal opleve så få forhindringer på vejen ind i McDonald’s arbejdsstyrke som overhovedet muligt.

McDonald’s opnår mange fordele ved at have en mangfoldig arbejdsstyrke, og rekrutteringsmulighederne bliver bedre, når man signalerer åbenhed og imødekommenhed overfor etniske minoriteter. Det kan i sig selv være en fordel, at man afspejler kundegrundlagets etniske sammensætning, og man sikrer, at man får mangfoldige forslag til løsning på de problemer, der kan opstå på en arbejdsplads. Arbejdspladsen bliver mere

spændende, og åbenheden fører til, at der opstår en stærk og mangfoldig virksomhedskultur.

I 2009 vandt McDonald’s MIAPRISEN, der uddeles af Institut for menneskerettigheder som en anerkendelse af indsatsen for at skabe en mangfoldig arbejdsplads, og McDonald’s har også vundet en række andre mangfoldighedspriser.

Medarbejderne tilegner sig en række kompetencer hos McDonald’s, der forbedrer deres fremtidige muligheder for beskæftigelse.

På den baggrund er det rimeligt at antage, at samfundet derfor sparer en del udgifter til understøttelse og aktivering.

0

2

6

4

8

10

12

16

18

20

14

McDonald’s

Befolkning

FIGUR 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, 2011

Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark og Danmarks Statistik

13-34 årige (%)

BOKS 9 Case: Nishti Beygzadeh, 2. assistent hos McDonald’s i Roskilde


Nishti Beygzadeh kom til Danmark fra Iran for fem år siden. Allerede kort tid efter hun var begyndt på sprogskole, fik hun job hos McDonald’s. Det betød, at hun blev kastet ud i både at tilegne sig et nyt sprog og en ny kultur. ”Jeg havde heldigvis gode kolleger og en chef, som hjalp mig meget i begyndelsen,” siger Nishti Beygzadeh.

I dag arbejder Nishti som 2. assistent hos McDonald’s i Roskilde. Det indebærer, at hun bl.a. har ansvaret for skemalægning af alle restaurantens medarbejdere, produktion af mad samt at træffe de nødvendige beslutninger i restauranten. Hun er også daglig leder for de øvrige medarbejdere og er godt i gang med McDonald’s lederuddannelse.

En af de væsentlige fordele ved Nishtis arbejde hos McDonald’s er, at hun kan arbejde og uddanne sig samtidig.”Det betyder meget. Og så er det vigtigt for mig, at det, jeg lærer her, også kan bruges andre steder. Med de erfaringer, jeg får, føler jeg mig godt rustet til minfremtidige karriere,” siger hun.

BOKS 10 Case: Sebastian


Sebastian har infantil autisme og er lettere retarderet. Som 15-årig ville Sebastian gerne have et job, helst hos McDonald’s, og hans mor kontaktede derfor HR-afdelingen. Sebastian kom til jobsamtale og blev ringet op en uge senere med beskeden om, at McDonald’s havde et job til ham. Arbejdet består i at rydde af, lettere rengøring, tømme skraldespande og feje gulv. Sebastian skal selv være opmærksom på, hvor der er behov for ham og hvilke opgaver, der er brug for at få løst.

Der følger ikke noget løntilskud med Sebastian. Han tager naturligt del i arbejdet hos McDonald’s, selvom han i begyndelsen var nervøs for, hvordan det ville gå uden pædagoger omkring ham. Desuden er han integreret i det sociale liv, der foregår udenfor arbejdstid og deltager f.eks. i de fester, som det øvrige personale holder for og med hinanden.


Også for udviklingshæmmede kan det være svært at finde både job og uddannelse. Derfor indledte McDonald’s i 2011 et samar-bejde med organisationen LEV (Landsforeningen for udviklings-hæmmede). Samarbejdet består konkret i, at unge udviklings-hæmmede kan komme i praktik hos McDonald’s som en del

af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Samarbejdet med LEV har indtil videre resulteret i, at 21 unge er i gang med forløbet hos McDonald’s, udover de kandidater McDonald’s ansætter via andre kanaler.

andre særlige grupperEtniske minoriteter er ikke den eneste gruppe, der kan have vanskeligt ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. I lighed med den indsats, der retter sig mod etniske minoriteter, gør McDonald’s en indsats for to andre grupper, nemlig udviklings-hæmmede og kriminalitetstruede unge. Siden 2006 har McDonald’s samarbejdet med organisationen

High:five. Organisationen er sat i verden for at hjælpe unge, der enten har begået eller er i fare for at havne i kriminalitet. High:five hjælper med at skaffe job og uddannelsespladser til de unge, og siden 2006 har McDonald’s rekrutteret 39 med-arbejdere gennem samarbejdet med High:five. I samarbejde med High:five er McDonald’s således en af de virksomheder i Danmark, der har rekrutteret flest kriminalitetstruede unge.

Kilde: ”Bliv uddannet hos McDonald’s”, informationsfolder fra Landsorganisationen LEV, 2011 http://highfive.net/da/side/mcdonalds

2.3 træNINgS- og uDDANNelSeSforløBSom det fremgår af de foregående sider, kommer langt de fleste medarbejdere til McDonald’s med beskeden eller slet ingen erfaring fra andre arbejdspladser. Det er et bevidst valg, at et job hos McDonald’s skal være tilgængeligt uden store forudsæt-ninger, men det indebærer, at det er nødvendigt at investere i at forbedre medarbejdernes kvalifikationer. En af flere fordele ved denne indsats er, at den kommer mange andre end McDonald’s til gavn. Når medarbejderne, i langt de fleste tilfælde, forlader McDonald’s igen, tager de kvalifikationer med sig, som kommer dem selv og fremtidige arbejdsgivere til gavn.

De kvalifikationer er konkrete og målelige. Uanset på hvilket niveau medarbejderen befinder sig, er der nemlig strukturerede trænings- og uddannelsesforløb. McDonald’s interne uddannelser er for nylig blevet akkrediterede af Københavns Erhvervsakademi.

Det vil sige, at de er anerkendt udenfor virksomheden og derfor mere relevante og anvendelige i verden udenfor McDonald’s.

Et særkende ved uddannelsesindsatsen er, at nye medarbejdere kan begynde på et trænerkursus allerede efter 3-4 måneder. Kurset kvalificerer deltagerne til at oplære og coache de helt nye medarbejdere og giver en forsmag på de uddannelsesmu-ligheder, som findes i organisationen, for dem, der har lyst til at blive hos McDonald’s og gøre karriere. Det er ikke al uddannelse hos McDonald’s, der er intern. Virksomheden tilbyder udvalgte medarbejdere at betale for flere eksterne uddannelser. Det gælder blandt andet uddan-nelserne til butikselev, salgsassistent, handelsøkonom og en akademiuddannelse i retail. Det er planen, at McDonald’s i fremtiden skal tilbyde endnu flere eksterne uddannelser til medarbejderne.

BOKS 11 Intern uddannelse hos McDonald’s Danmark


Orientering: 2 timerIntromøde hvor medarbejderen lærer om restauranten og arbejdsforholdene hos McDonald’s.

Stationstræning: op til 50 timerFaglig og praktisk træning i restaurantens udstyr og hvordan man arbejder ved de forskellige stationer.

Hygiejnekursus: 3 timerOnline kursus i fødevarehygiejne inklusiv certifikat.

Trænerens håndbog: 8 timerMedarbejderen lærer at træne andre i, hvordan man agerer som forbillede og sætter et godt eksempel for nye medarbejdere.

Management Development Programme: 1 til 137 timer + fortestGennemarbejdelse af forberedelsesmateriale til opstart på vores lederuddannelse. Management Development Programme består af teori, skriftlig opgaveløsning samt træning på gulvet med supervision.

Fortest: 30 minutterAdgangsgivende test til internt lederprogram.

Basic shiftmanagement kursus: 37 timerLederuddannelseskursus.

Videregående ledelseskurser: Der findes videregående kurser for medarbejdere, der ønsker at blive 1. eller 2. assistent, restaurantchef og i sidste ende franchisetager. Disse kurser varer typisk 5 dage hver.

BOKS 13 Eksterne uddannelsestilbud:

ButiksmedhjælperMcDonald’s tilbyder elevløn under den 1-årige uddannelse til butiksmedhjælper.

SalgsassistentMcDonald’s tilbyder at betale hele uddannelsen til salgsassistent, der er en overbygning til butiksmedhjælperuddannelsen.

HandelsøkonomMcDonald’s tilbyder at betale hele uddannelsen til handelsøkonom inkl. bøger og transportudgifter.

Akademiuddannelsen i retail – akkreditering af intern uddannelseAkademiuddannelsen i retail er adgangsgivende til diplomuddannelserne.

Fremtidige planerMcDonald’s Danmark undersøger mulighederne for at tilbyde et bredere sortiment af eksterne uddannelser, f.eks. de tre-årige deltids akademiuddannelser i kommunikation, ledelse, økonomi og markedsføring. McDonald’s arbejder desuden på at kunne tilbyde en overbygning af akademiuddannelsen, der er adgangsgivende til HD 2.

Kilde: McDonald’s Danmark, Karriereguiden 2012 og Kulturprofilen 2012

McDonald’s tilbyder flere anerkendte uddannelser som en del af karriereforløbet

BOKS 12 Samarbejde med Københavns Erhvervsakademi

Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012

”Vi har indgået samarbejde med Københavns Erhvervsakademi med det formål at opnå akkreditering af vores interne uddannelse. Dette er for at sikre vores medarbejdere en ekstern anerkendelse af det uddannelsesforløb, de gennemgår hos os. Akkreditering af uddannelsen giver 60 eller 120 ETCS point inklusiv to års erhvervserfaring. Dette giver dem adgang til et diplomniveau eksternt, som svarer til et bachelor niveau i det ordinære uddannelsessystem. De første 12 studerende er startet op i 2012.” Lise-Lotte Helms-Olesen, HR direktør hos McDonald’s Danmark

0

50

100

150

200

250

300

350

20072008

20092010

20112012

FIGUR 15 Deltagere på intern uddannelse

Note: Tallet dækker deltagere på den interne lederuddannelse. Al oplæring af nye medarbejdere er derfor ikke inkluderet


Antal personer

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

Note: Uddannelsesomkostninger dækker interne omkostninger afholdt af hovedselskabet. Det inkluderer f.eks. lønomkostninger og materiale til kurser. Budget, materialer omkring

karrieresti dækker omkostninger afholdt af franchise-restauranterne. Det inkluderer f.eks. omkostninger til dvd’er og mapper med materiale om karrieresti og lederuddannelsen


20062007

20082009

20102011

Uddannelsesomkostninger

Dkk

Budget, materialer omkring karrieresti

FIGUR 16 Omkostninger til uddannelse


FIGUR 18 McDonald’s karrieresti

Kilde: http://www.mcdonalds.dk/dk/Profiles/Ledervejen_fuld.html

Crew træner• Tidligst efter 3-4 måneder

• Behersker alle restaurantens områder og kan oplære andre

Områdeleder• Efter ca. 6 måneder

• Ansvar for bestemt område, fx køkken

Skiftmanager• Efter ca. 1 år

• Daglig leder med ansvaret for medarbejdere, produkter og udstyr

2. assistent• Efter ca. 1,5 år

• Rådgiver og coacher medarbejdere samt ansvarlig for et større driftområde

1. assistent• Efter ca. 2 år

• Personaleledelse og Restaurantchefens 2. hånd

Restaurantchef• Efter min. 2,5 år

• Ansvarlig for 40-80 medarbejdere, restaurantens drift samt omsætning

Supervisor/konsulent• Efter min. 5 år

• Varetager opsyn med flere restauranter

Franchisetager• Efter min. 10 år og særligt forløb• Alternativ indgang: Ansættelse på hovedkontor som f.eks. Driftskonsulent eller anden relevant erhvervserfaring• Ejer og driver selvstændigt deres egen restaurant under McDonald’s logo og brand

BOKS 14 Case: Rasmus Vilhelmsen


21-årige Rasmus Vilhelmsen har arbejdet hos McDonald’s i to år. For nylig lovede han sig selv væk til restauranten i Thisted i de næste fire år. Men han har fået noget til gengæld:”Min chef, Flemming Fast, der er franchisetager i Thisted, betaler for, at jeg skal læse HD i de næste fire år.”

Målet for Rasmus Vilhelmsen er at blive restaurantchef, og hvis den drøm skal blive til virkelighed, er en HD et værdifuldt redskab. Han er glad for aftalen, fordi han kan se sig selv som en del af McDonald’s i lang tid fremover. Det skyldes blandt andet den kultur, der præger virksomheden, når det drejer sig om ansvar.”Det har appelleret stærkt til mig lige fra begyndelsen, at man meget hurtigt bliver tildelt et ansvar hos McDonald’s. Du behøver ikke nogen særlige forudsætninger, hvis du bare viser, hvad du kan, så bliver du vist en masse tillid. Det er meget motiverende,” siger han.

Virksomhedens andet store aktiv, som Rasmus Vilhelmsen ser det, er de 35 kolleger og sammenholdet iblandt dem. ”Det er en af de vigtigste grunde til, at jeg kan se en fremtid for mig selv hos McDonald’s. Du oplever det tætte sammenhold fra din første dag på arbejde. Det er lige meget, om du er indvandrer, om du måske er ordblind eller skiller dig ud på en anden måde. Alle er velkomne og hvem du er, har ingen indflydelse på dine muligheder her,” siger han.

FIGUR 17 Rekruttering af ledere


Internt Eksternt

5%

95%


2.4 kArrIereMulIgHeDer HoS MCDoNAlD’SDe fleste medarbejdere hos McDonald’s bevæger sig videre gennem uddannelsessystemet og videre til andre jobs efter nogle år. Der er imidlertid en gruppe, som gør karriere hos McDonald’s. Det viser sig blandt andet ved, at 95 pct. af lederne hos McDonald’s hentes fra egne rækker. I virksomheden er der desuden en lige kønsfordeling blandt alle medarbejderne. Det gælder både på medarbejderniveau og på ledelsesniveau.

Hvis man vælger, at man gerne vil satse på en karriere hos McDonald’s, er der et struktureret forløb, man kan følge. Allerede efter et halvt år kan man blive områdeleder og få ansvaret for et bestemt område, f.eks. køkkenet. Der er adskillige trin på karrierestigen, så man sikrer, at ønsket om mere ansvar, større udfordringer og mere varierede arbejdsop-gaver altid kan imødekommes. Og samtidig med større ansvar følger kompetencer via træning og uddannelse. Ultimativt kan det føre til, at man bliver franchisetager. Det tager mindst ti år og desuden et særligt uddannelsesforløb at komme dertil, men man avancerer hurtigt i systemet.

Alle medarbejderne på McDonald’s hovedkontor starter deres ansættelse i en restaurant. Her arbejder de i minimum en uge, for at lære arbejdet i restauranterne bedre at kende. Cirka halvdelen af medarbejderne på hovedkontoret rekrutteres direkte fra restauranterne.

Alle medarbejdere der har været igennem basis træning i

restauranten bliver desuden tilbudt et McPassport. Passet dokumenterer de kvalifikationer, man har tilegnet sig, mens man har arbejdet for McDonald’s i Danmark, og med passet i hånden, kan man søge job hos McDonald’s i andre lande uden at skulle igennem den almindelige ansøgningsprocedure.

0

50

150

100

200

250

300

400

350

Skiftmanager

2. assistent

1. assistent

Restaurantchef

Supervisor

FIGUR 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, 2012


Personer

349

158

49

84

15

12

0

20

60

40

80

100

120

< 50.000

50.000-100.000

100.000-1.000.000

> 1.000.000

FIGUR 20 Fordeling af størrelsen på sponsorater, 2011


Antal sponsorater

99

123

BOKS 15 Case: Rikke-Marie Schouborh


I de seneste to år har Rikke-Marie Schouborh været Brand Manager i tøjfirmaet Vero Moda. Hun har en fortid hos McDonald’s, idet hun i 2003 som 15-årig fik job i restauranten i Horsens. Dengang var hun hos McDonald’s i fire et halvt år, indtil hun blev færdig med handelsskolen og syntes, at der skulle ske noget nyt.

Jobbet hos Vero Moda var sjovt, men krævende, og Rikke-Marie Schouborh valgte derfor for nogle måneder siden at sige op, for i stedet at begynde at læse design management på Syddansk Universitet i Kolding. Hun vil gerne arbejde med ledelse og var derfor på udkig efter et studiejob, hvor hun kunne bedrive ledelse i praksis. Det fandt hun hos sin gamle arbejdsplads.”Nu er jeg manager i restauranten på Falkoner Allé på Frederiksberg, og det er dejligt at være tilbage. Når du har arbejdet hos McDonald’s, sidder det i fingrene, så lige fra min første vagt kunne jeg gå i gang med at betjene gæsterne, selvom det var fem år siden, jeg sidst havde stået ved kassen,” siger Rikke-Marie Schouborh.

Som manager har hun ansvaret for, at det hele fungerer. Hun træder til og løser de problemer, der opstår som en del af dagligdagen i restauranten. Jobbet som manager indebærer nogle andre udfordringer, end hun oplevede på restauranten i Horsens.”Det kræver mere overblik, det er mit ansvar, at der er styr på det hele, og det kan jeg godt lide. Og så er det meget tilfredsstillende at arbejde med medarbejdernes udvikling. Sparre med dem og hjælpe dem til at rykke sig, også nogle gange ved at presse dem lidt. Det er en god oplevelse for mig, når jeg kan mærke, at de udvikler sig,” siger Rikke-Marie Schouborh.

På en almindelig uge er hun tre dage i Kolding på studiet og tre dage hos McDonald’s. Og der er en fin sammenhæng mellem de to, synes hun.”Det er teori og praksis, der supplerer hinanden, og for mig er det det helt rigtige studiejob,” siger hun.


2.5 SoCIAl ANSvArlIgHeD og lokAle SPoNSorAterDe enkelte McDonald’s restauranter spiller ofte en stor rolle i lokalmiljøet. Det sker på mange fronter, en af dem er gennem sponsorater. Langt de fleste sponsorater var sidste år på mindre end 50.000 kr., og McDonald’s støttede i alt 126 forskellige tiltag. Desuden donerede McDonald’s i otte tilfælde penge til velgørenhed sidste år. De største beløb gik til Danmarksindsamlingen, projektet ”Hold Danmark Rent”

og Danmarks Naturfredningsforening. Desuden støtter McDonald’s store sportsbegivenheder, blandt andet EM og VM i fodbold og OL. Et andet stort sponsorat vedrører distribution af børnebøger i stedet for legetøj i Happy Meals. Den indsats betyder, at McDonald’s i dag er Danmarks største distributør af børnebøger. I en måned om året er legetøjet i Happy Meals erstattet af børnebøger, det bliver i alt til 460.000 eksemplarer.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

Sport

3 1

83

8

1716

Tiltag i restauranter

Lokal sport

Velgørenhed

Gavekort

Anden lokal støtte

FIGUR 21 Sponsorater fordelt på formål

Note: Sport dækker over rettigheder til EM og VM i fodbold samt OL og DBU Street Fodbold & Beach Soccer. Tiltag i restauranter dækker over, at legetøjet i Happy Meals udskiftes med bøger.

Lokal sport dækker både over direkte sponsorater af klubtrøjer m.m., men også over salg af klubmenuer i restauranterne. Velgørenhed dækker over World Children's Day hos McDonald’s,

Danmarks Indsamlingen, Hold Danmark Rent, Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne, Børnecancerfonden og få små velgørenhedsprojekter. Gavekort er typisk uddelt til

lokale arrangementer som præmie eller til skoler og idrætsforeninger. Anden lokal støtte er f.eks. musikarrangementer og støtte til diverse foreninger


Dkk

0

200.000

100.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000

20072008

20092010

20112012

FIGUR 22 McDonald’s velgørenhedsdonationer


DKK

Holder Danmark Rent Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Indsamling


2

BOKS 16 Tønder – McDonald’s kan have stor lokal betydning

Kilde: Peter Larsen, franchisetager for McDonald’s i Sønderborg, Tønder og Kolding

40 ud af Tønders knap 8.000 indbyggere arbejder hos McDonald’s. Det gør restauranten til en af de større arbejdspladser i byen, og for franchisetager Peter Larsen er der ikke tvivl om, at de 40 medarbejdere blandt andet har stoltheden til fælles.”Betydningen af fællesskabet er nok større i Tønder end det ville være i en større by. Alle ved, hvem der arbejder hos McDonald’s, og sammenholdet blandt medarbejderne er virkelig stærkt” siger Peter Larsen.

Også på antallet af ansøgninger kan Peter Larsen se, at McDonald’s er en attraktiv arbejdsplads. Restauranten ansætter unge fra 14-15-årsalderen, og der er rift om de ledige stillinger.

Restauranten, som Peter Larsen har stået i spidsen for siden åbningen i 1999, inviterer hvert år til en lang række arrangementer som Fastelavn og samarbejder f.eks. med børnehaver om juletræspyntning. Det store legeland trækker desuden mange børnefamilier til, også fra den tyske side af grænsen, der ligger blot syv kilometer væk. ”Vi har mange gæster, der stopper på vej hjem efter at have været over grænsen for at handle, men jeg tolker det som udtryk for, at vi har noget at tilbyde, når vi også har en del tyske gæster, der indlysende udelukkende kommer efter det, vi har at tilbyde af service, faciliteter og gode oplevelser,” siger Peter Larsen.

0

5

10

15

20

25

30

Hovedstaden

31,0%

21,4%

10,7%

26,2%

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

FIGUR 23 Antal restauranter fordelt på regioner, 2011

Note: Ekskl. hovedkontoret i Region Hovedstaden


Antal restauranter

10,7%

0

200

100

300

400

500

600

700

800

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

FIGUR 24 McDonald’s regionale aktivitet, 2011

Note: Tallene for Region Hovedstaden inkluderer hovedkontoret på Frederiksberg


Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Mio. kr.

0

200

100

300

400

500

600

700

Fuldtidsstillinger (venstre akse) Omsætning (højre akse) Lønomkostninger (højre akse)

37mcdonald’s og det regionale danmark

3I dette kapitel belyser vi virksomhedens regionale bidrag. 3.1 forDelINg Af MCDoNAlD’S økoNoMISke BIDrAg På regIoNerMcDonald’s restauranterne er fordelt over hele Danmark, hvor de skaber arbejdspladser og økonomisk vækst og aktivitet. Der er altså også arbejdspladser i de dele af landet, som ellers døjer med afmatning og kan have vanskeligt ved at tiltrække virksomheder. Navnlig i de områder kan det have stor betydning

at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og et job hos McDonald’s kan udgøre den nødvendige trædesten, der bringer den unge tørskoet over til det ”voksne” arbejdsmarked. Hvis vi omregner det arbejde, der udføres hos McDonald’s, til fuldtidsstillinger, så er der flest i hovedstaden – hvor hovedkon-toret også ligger – nemlig 1.300, mens der er færrest i region Sjælland, med 250 fuldtidsstillinger. Den største omsætning findes i region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det er også dér, der er flest restauranter, nemlig 26 og 22.

McDonald’s og det regionale Danmark 3.2 forDelINg Af reStAurANter, økoNoMISk AktIvItet og BeSkæftIgelSe På regIoNer

0

20

10

30

40

50

60

80

70

Hovedstaden

50,7%

16,1%

11,0%8,3%

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

FIGUR 25 Investeringer fordelt på regioner, 2011

Note: Billedet drives især af store investeringer på hovedkontoret, hvilket trækker Hovedstadens andel op. Hvis hovedkontoret ekskluderes er investeringerne mere ligeligt fordelt over landet

med 22,4% i Hovedstaden, 25,3% i Region Midtjylland, 17,2% i Region Nordjylland, 22,0% i Region Sjælland og 13,0% i Region Syddanmark


Mio. kr.

14,0%


tabel 9 McDonald’s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., 2011


McDonald’s restauranter i Region Hovedstaden 351.5 84.1 435.6

Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald’s i udlandet 35.8 73.3 109.1

Investeringer i Region Hovedstaden 25.4 13.5 38.9

i alt 412.7 170.9 583.5

Note: Tallene inkluderer hovedkontoret. BNP-bidraget fra McDonald’s restauranter er ekskl. royaltiesKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

tabel 14 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, 2011


McDonald’s restauranter i Region Hovedstaden 677.0 146.8 823.8

Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald’s i udlandet 194.9 196.4 391.3

Investeringer i Region Hovedstaden 59.0 26.9 86.0

i alt 931.0 370.1 1.301.1


tabel 10 McDonald’s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., 2011


McDonald’s restauranter i Region Midtjylland 141.1 33.8 174.9

Investeringer i Region Midtjylland 8.1 4.3 12.3

i alt 149.2 38.0 187.2

Note: BNP-bidraget fra McDonald’s restauranter er ekskl. royaltiesKilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

tabel 15 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, 2011


McDonald’s restauranter i Region Midtjylland 428.2 92.8 521.0

Investeringer i Region Midtjylland 18.7 8.6 27.3

i alt 446.9 101.4 548.3


tabel 12 McDonald’s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., 2011


McDonald’s restauranter i Region Sjælland 106.2 25.4 131.6

Investeringer i Region Sjælland 7.0 3.7 10.7

i alt 113.2 29.1 142.3


tabel 11 McDonald’s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., 2011


McDonald’s restauranter i Region Nordjylland 102.7 24.6 127.3

Investeringer i Region Nordjylland 5.5 2.9 8.4

i alt 108.2 27.5 135.7


tabel 13 McDonald’s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., 2011


McDonald’s restauranter i Region Syddanmark 236.0 56.4 292.4

Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald’s i udlandet 7.0 14.4 21.4

Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald’s i udlandet 49.5 101.5 151.0

Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald’s i udlandet 0.4 0.9 1.4

Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald’s i udlandet 1.3 2.7 4.0

Investeringer i Region Syddanmark 4.1 2.2 6.3

i alt 298.4 178.1 476.6


3


tabel 16 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, 2011


McDonald’s restauranter i Region Nordjylland 247.3 53.6 300.9

Investeringer i Region Nordjylland 12.8 5.8 18.6

i alt 260.1 59.4 319.5


tabel 17 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, 2011


McDonald’s restauranter i Region Sjælland 189.4 41.0 230.4

Investeringer i Region Sjælland 16.3 7.4 23.7

i alt 205.7 48.5 254.1


tabel 18 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, 2011


McDonald’s restauranter i Region Syddanmark 498.6 108.1 606.6

Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald’s i udlandet 17.9 18.0 35.9

Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald’s i udlandet 111.4 112.3 223.8

Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald’s i udlandet 0.7 0.7 1.5

Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald’s i udlandet 1.2 1.2 2.4

Investeringer i Region Syddanmark 9.6 4.4 14.0

i alt 639.5 244.8 884.2


ExportsFrom\To 010000 020000 030000 060000 080090 090000 100010 100020 100030 100040 100050 110000 120000 130000 140000 150000 160000 170000 180000 190000

Private consumption,

totalMedicine, vitamines

Glasses, hearing aides

Doctors, dentists

Transport, services

Other Doctors, dentists

Exports

Of uses

Total of demand

Danish Industries010000 Agriculture and horticulture 6.812.017 161.561 26 159 6 44 18.080.282 23.842 10.326.312 443.223 4.775.115 202.717 61 23 62.714 8.082 151 54 115 268 2.514.827 0 0 0 0 0 0 12.690.690020000 Forestry 311.820 888.226 0 0 3.379 0 0 10 0 0 36 0 1.551 1 74 0 184.576 9.233 17 0 527.263 0 0 0 0 0 0 943.473030000 Fishing 23.693 10 11.079 7 0 2 14.053 1.159.243 0 4 35.894 4 2 1 1 0 5 3 7 7 53.152 0 0 0 0 0 0 1.928.438060000 Extraction of oil and gas 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 10.626.940 15.639 0 0 0 0 0 0 21.170.689080090 Extraction of gravel and stone 142.316 0 0 539 207.674 147 6.828 1.419 708 2.096 8.471 2.533 0 593 0 0 1 6.963 0 3.004 125.340 0 0 0 0 0 0 621.257090000 Mining support service activities 0 0 0 1.605.665 20.445 427.782 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6.142 0 0 0 0 0 0 975.442100010 Production of meat and meat products 28.814 319 11.641 223 7 60 2.894.593 9.689 5.623 68.778 443.977 204 69 337 131.669 123.328 165 90 223 219 6.767.789 0 0 0 0 326 0 25.942.198100020 Processing and preserving of fish 371.180 246 9.698 293 27 58 20.873 915.483 738 3.597 306.716 221 66 101 35 3 213 98 198 258 306.131 0 0 0 0 0 0 7.985.034100030 Manufacture of dairy products 162.917 540 85 378 12 104 22.505 51.672 3.710.181 336.590 170.603 38.550 119 62 61 780 426 154 377 372 6.021.028 0 0 0 0 0 0 15.077.731100040 Manufacture of grain mill and bakery products 41.454 697 111 487 16 132 57.416 49.799 14.226 617.644 166.503 32.005 304 1.479 79 8 1.281 37.673 486 481 5.828.077 0 0 0 0 533 0 2.842.740100050 Other manufacture of food products 8.167.859 315 235.295 249 37 68 169.665 62.285 455.235 525.027 2.078.579 211.897 563 1.800 36 4 340 539 216 2.426 4.902.897 13.854 0 0 0 21.538 0 14.185.019110000 Manufacture of beverages 6.727 424 68 297 9 81 212 4.992 541 60.964 35.425 534.660 110 23.460 48 5 267 120 297 292 3.978.746 0 0 0 0 0 0 2.917.599120000 Manufacture of tobacco products 392 90 35 935 31 255 359 358 82 842 1.151 313 227.874 60 53 8 311 202 182 192 1.567.273 0 0 0 0 0 0 1.996.802130000 Manufacture of textiles 3.798 422 1.732 1.738 304 188 1.973 646 1.030 704 2.708 1.277 282 412.087 243.706 242 6.473 10.295 454 1.244 591.636 0 0 0 0 26.257 0 3.281.685140000 Manufacture of wearing apparel 335 60 31 684 32 176 307 256 93 583 772 254 322 6.622 132.843 13.340 553 149 638 173 462.955 0 0 0 0 0 0 2.168.618150000 Manufacture of leather and footwear 777 2 1 21 1 6 8 8 2 19 24 7 11 147 74.750 81.423 46 5 3.058 4 36.734 0 0 0 0 198 0 334.103160000 Manufacture of wood and wood products 8.024 355 97 841 11.281 120 7.576 3.629 12.105 4.942 20.031 13.807 2.243 2.380 1.011 130 833.085 22.420 2.341 630 505.596 0 0 0 0 14 0 3.225.855170000 Manufacture of paper and paper products 10.455 191 85 2.023 9.745 543 189.693 60.509 331.189 111.796 154.336 113.115 55.502 11.317 7.664 1.525 21.437 242.882 707.399 513 82.286 56.948 0 0 0 0 0 3.387.212180000 Printing etc. 3.132 642 282 6.878 280 1.832 6.767 2.910 1.885 6.513 10.362 2.747 24.069 1.228 3.712 61 3.760 109.408 997.402 1.574 108.708 61 0 0 0 0 0 684.871190000 Oil refinery etc. 880.753 28.936 249.087 64 30.779 617 13.782 5.159 18.713 20.357 30.202 29.723 1.010 6.666 4.790 1.072 19.185 7.859 11.020 1.325.550 4.666.649 0 0 0 0 0 0 12.133.902

Imports010000 Agriculture and horticulture 648.348 86.034 126 343 122 211 107.990 32.474 56.295 166.999 2.026.121 41.880 445.690 4.500 38.117 4.873 220 367 291 1.629 3.637.479 0 0 0 0 0 0 861.456020000 Forestry 8.149 20.768 0 0 11.374 0 0 35 0 0 120 0 311 2 248 0 184.294 31.079 56 0 657.206 0 0 0 0 0 0 59.480030000 Fishing 22.640 29 28.751 20 1 5 10 1.683.041 2 13 51.260 10 6 4 4 0 15 9 20 20 82.002 0 0 0 0 0 0 211.591060000 Extraction of oil and gas 25.119 0 0 0 2.827 0 0 10.381 0 0 19.372 0 0 0 0 0 0 0 0 9.034.101 1.198 0 0 0 0 0 0 95.848080090 Extraction of gravel and stone 64.288 10 4 2.352 39.722 650 13.124 2.756 2.614 4.106 13.170 895 50 4.099 6 6 4.061 5.592 19 11.630 53.552 0 0 0 0 0 0 62.298090000 Mining support service activities 63 5 12 233.480 15 62.220 46 39 3 38 152 11 14 17 5 2 7 37 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0100010 Production of meat and meat products 37.131 258 10.522 259 74 140 2.269.939 7.944 3.682 72.438 274.152 668 147 140 17.139 15.668 172 242 239 174 3.589.502 0 0 0 0 631 0 821.051100020 Processing and preserving of fish 544.458 411 36.137 335 96 181 92.034 1.956.699 9.364 46.330 503.332 1.924 180 154 74 17 246 327 356 269 514.955 0 0 0 0 0 0 3.766.871100030 Manufacture of dairy products 44.110 220 69 1.388 52 386 16.367 16.981 929.043 168.894 67.477 6.326 695 155 87 737 626 325 326 334 1.541.017 0 0 0 0 0 0 297.381100040 Manufacture of grain mill and bakery products 117.306 207 93 156 88 132 26.331 28.295 13.701 237.271 141.510 29.268 342 1.531 48 13 1.058 39.534 207 127 1.420.243 0 0 0 0 1.033 0 464.677100050 Other manufacture of food products 3.973.652 532 36.745 981 1.781 566 211.179 127.294 456.630 900.468 4.040.062 274.971 14.200 10.243 166 46 1.009 2.686 651 26.010 6.952.019 35.987 0 0 0 41.708 0 2.295.367110000 Manufacture of beverages 14.569 149 43 334 32 114 754 2.987 664 13.529 28.265 118.799 398 5.001 34 6 283 137 150 131 2.454.264 0 0 0 0 0 0 1.008.364120000 Manufacture of tobacco products 1.105 236 111 2.340 108 672 985 969 209 2.173 3.056 801 10.386 185 143 23 787 577 484 479 257.854 0 0 0 0 0 0 131.615130000 Manufacture of textiles 1.669 1.195 4.349 1.477 184 307 3.761 935 753 1.183 13.241 951 4.279 682.076 340.400 570 22.601 46.685 713 725 1.151.829 0 0 0 0 19.459 0 1.889.330140000 Manufacture of wearing apparel 2.249 441 1.069 4.722 199 1.268 2.000 6.979 5.536 4.164 10.000 1.667 2.477 19.531 261.242 2.552 1.948 1.049 1.399 1.076 7.796.840 0 0 0 0 0 0 13.572.894150000 Manufacture of leather and footwear 6.644 163 66 1.675 60 462 654 650 147 1.517 1.959 563 861 11.407 37.843 14.638 750 370 6.473 344 1.867.625 0 0 0 0 5.494 0 2.404.646160000 Manufacture of wood and wood products 19.268 1.746 73 1.331 15.651 331 8.401 3.669 14.438 5.816 19.447 13.185 1.740 2.098 1.166 639 1.203.239 220.931 5.783 960 642.067 0 0 0 0 24 0 451.902170000 Manufacture of paper and paper products 6.886 284 127 3.051 5.512 814 94.712 29.771 162.333 83.272 144.056 47.203 127.219 14.391 7.212 891 30.975 873.415 1.227.368 773 680.360 447.287 0 0 0 0 0 1.404.070180000 Printing etc. 1.691 202 153 2.698 182 628 4.714 1.800 2.075 4.393 8.648 1.873 6.597 1.031 2.706 61 4.175 27.448 339.415 1.087 568.989 478 0 0 0 0 0 1.536.817190000 Oil refinery etc. 805.255 25.300 219.952 43 33.257 510 16.504 34.735 19.956 17.668 242.207 25.757 1.452 4.903 3.553 685 18.430 13.055 7.035 652.676 2.836.229 0 0 0 0 0 0 4.954.831

Other Foreign TransactionsTransac. conc. oil activ. in North Sea 0 0 0 415.512 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Tourism 8.185 15.065 89 4.973 1.269 1.365 32.167 2.668 11.918 12.369 39.101 2.900 1.123 6.783 2.755 409 9.860 5.923 12.367 29.141 3.988.091 0 0 0 0 0 0 35.236.868Expencenses by Danish Ships abroad 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Unspec. imports n.e.c 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Unspec public imports 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Primary Factors

Product taxes (excl. VAT) 998.805 19.150 47.913 1.425.942 36.128 901 81.822 29.444 219.429 91.650 547.949 207.330 4.965 32.048 15.651 3.544 26.359 27.943 52.750 11.450 36.021.573 10 0 0 -211.397 152.429 0 -357.597

VAT 19.344 7.634 1.844 1.743 2.157 544 8.460 2.339 20.577 39.766 36.222 26.672 10.881 4.265 3.069 770 10.792 4.801 11.698 3.536 93.033.970 1.613.565 374.982 38.852 4.049 200.703 0 0

Other production taxes -7.472.963 -53.603 -37.209 -130.120 -7.387 -6.548 -74.261 -20.244 -58.516 -18.783 -312.212 -16.661 -1.951 -4.934 -2.040 -165 -18.806 -26.168 -26.180 -32.315 0 0 0 0 0 0 0 0

Wages and Salaries 6.751.168 903.487 579.777 737.318 527.778 525.002 5.821.232 1.176.786 3.665.298 3.345.522 5.523.981 1.768.474 563.663 1.392.318 587.132 93.633 3.497.122 2.395.879 4.084.053 446.356 0 0 0 0 0 0 0 0

Gross Surplus and mixed income 12.179.329 572.415 781.881 35.920.583 378.595 1.430.301 1.473.066 1.046.204 460.443 1.212.848 1.805.708 1.119.772 1.460.324 279.878 170.562 5.713 326.488 595.860 474.045 3.572 0 0 0 0 0 0 0 0

Total of supply 58.061.053 4.071.067 3.282.311 44.535.222 2.446.205 3.100.526 37.833.194 10.644.495 26.442.885 12.024.799 33.333.157 9.111.090 3.921.672 5.391.997 2.900.835 528.235 11.429.044 8.529.490 11.380.713 24.663.052 822.049.120 8.200.179 1.932.744 14.218.279 287.477 2.477.023 8.039.581 793.147.056

Danish industries demand Domestic final demand

58.061.0534.071.0673.282.311

44.535.2222.446.2053.100.526

37.833.19410.644.49526.442.88512.024.79933.333.1579.111.0903.921.6725.391.9972.900.835

528.23511.429.044

8.529.49011.380.71324.663.052

9.508.9501.342.1332.193.416

11.873.943933.803302.677

8.029.9718.507.4913.492.1353.379.010

22.653.9514.525.223

738.5175.986.010

22.720.3924.802.3067.528.2108.601.2934.576.732

18.822.583

1.303.54855.016.912

107.794.43300

61.808.531

169.041.499

-2.702.339

977.278.520

456.716.075

5.345.332.736

43aPPendix a

A”Input-output analysen betegner den analytiske tilgang udviklet af professor Wassily Leontief i 1930’erne – for hvilken han i 1973 blev tildelt nobelprisen i økonomi. Input-output modellens hovedformål er at analysere afhængigheden imellem industri og økonomi og er en af de mest anvendte metoder indenfor nationaløkonomi.”2

Grundlaget for input-output analysen, der ligger til grund for beregningerne til rapportens kapitel 1, er den såkaldte input-output tabel. Tabellens opbygning er vist i fi gur 1. Input-output tabellen beskriver i hver række hvordan producenternes salg af varer og tjenester fordeles til brug som input i produktionen i brancher, til offentligt og privat forbrug, til investeringer og til eksport. Fokuser først på den venstre halvdel af tabellen (Danish industries demand), der viser fordelingen af omsæt-ningen i hver branche på køb af varer og tjenester og afl ønning af produktionsfaktorer. De nederste rækker (Primary factors) fordeler værditilvæksten i hver branche, dvs. den indkomst der genereres ved produktionen3. Værditilvæksten fordeles

til afl ønning af kapital, til afl ønning af arbejdskraft og til produk-tionsskatter. De øverste rækker (Danish industries og imports) beskriver hvordan forbruget af varer og tjenester fordeler sig på hver branche i økonomien og på importerede varer og tjenester.

De mellemliggende rækker (Other foreign transactions) redegør for overførsler til udlandet, der ikke kan henføres til import af varer og tjenester. Den højre siden af tabellen (Domestic fi nal demand og Exports) opgør køb fra indenlandske brancher og import til endelig udnyttelse, fordelt på indenlandsk forbrug og til eksport.

Det mest anvendte mål for den samlede indkomst er brutto-nationalproduktet (BNP). BNP defi neres4 som ”den samlede værdi af produktion fratrukket forbrug af varer og tjenester i køberpriser”5. Til analyser af en specifi k branche eller virksomheds økonomiske fodaftryk opgøres indkomsten med fordel fra produktionssiden, da man derved kan beskrive BNP som summen af det direkte BNP-bidrag fra hver branche.

I en typisk fodaftryksanalyse vil man foruden det direkte BNP-bidrag også beregne branchens indirekte BNP-bidrag. Første led i denne opgørelse består i at beregne, hvor stor del af den direkte værditilvækst i andre brancher, dvs. hos underleverandører, der kan henføres til forbruget af varer og tjenester i den branche, analysen er fokuseret på. Andet led i opgørelsen er derefter bidrag fra underleverandører til produktionen i første led. Det samlede indirekte bidrag beregnes således ved at indregne afl edt produktion i alle leverandørled i værdikæden6,7. Ved at anvende de samme beregningsprincipper kan der udover BNP-bidrag beregnes

bidrag til beskæftigelse ved at benytte data for løn per ansat i hver branche. Det samlede BNP-bidrag, beskæftigelsesbidrag og produktionsbidrag for en branche (direkte + indirekte) kan komprimeres til tre multiplikatorer, der angiver hvor stort det samlede bidrag er i forhold værdien af produktionen i den pågældende branche. Sådanne standard-multiplikatorer kan beregnes direkte på baggrund af input-output tabellen8. De senest opgjorte multiplikatorberegninger fra Danmarks Statistik fi ndes i publikationen ”Danish Input-Output Tables and Analyses 2009”9, men blandt de tre nævnte bidrag kun for beskæftigelsesbidraget.

Metodebeskrivelse for input-output analyse

2 Sammenstukkede og oversatte uddrag fra indledningen til Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 20093 Defineret som omsætningen fratrukket udgifter til forbrug af varer og tjenester4 Denne definition knytter sig til BNP opgjort fra produktionssiden. Bruttonationalproduktet kan opgøres på i alt tre måder. Fra produktionssiden.

Fra anvendelsessiden. Og fra indkomstsiden. De tre tilgange er blandt andet beskrevet i udgivelsen ”Nationalregnskab 2010” fra Danmarks Statistik5 Dvs. inkl. direkte produktskatter og subsidier

Note: Tabellen er reduceret i omfang ved kun at indeholde de første 20 af 117 brancher og de første 7 af 130 komponenter i den indenlandske endelige anvendelseKilde: Input-output tabel fra Danmarks Statistik

6 For en detaljeret beskrivelse henvises til Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 2009. Se specielt beskrivelsen af Supply side models, backward linkages

7 I nogle analyser beregnes et såkaldt induceret BNP-bidrag, hvorved effekter af endeligt forbrug af lønindkomst medregnes som en del af det samlede vækstbidrag8 For beskrivelse af metode til beregning af multiplikatorer, se Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 20099 Se kapitel 4, Tabeller for Production multipliers

figur 26 Input-output tabel

45aPPendix a

I analyser af undererhverv eller konkrete virksomheder kan man ikke ukritisk bruge sådanne standardmultiplikatorer. Foruden produktiviteten i erhvervet selv, er det en væsentlig faktor hvor stor en del af forbruget af varer og tjenester, der importeres, men fordelingen af fra hvilke brancher det indenlandske forbrug efterspørges er også væsentlig. I sådanne specifikke analyser er det derfor ofte nødvendigt at nedbryde brancheopdelingen yderligere, for at få en præcis beskrivelse af det konkrete undererhverv eller den konkrete virksomhed. En sådan præcis beskrivelse kan også have det selvstændige formål at det er muligt at beskrive det værdikredsløb den konkrete virksomhed indgår i, i og med at der da kan opstilles detaljerede beregninger af det indirekte bidrag fordelt på samtlige øvrige brancher.

A.1 INPut-outPut DAtA frA DANMArkS StAtIStIkDanmarks Statistik offentliggør med to-tre års forskydning den detaljerede input-output tabel med en opdeling på 117 brancher, mens nationalregnskabsdata på et mindre detaljeret niveau offentliggøres med et enkelt års forsinkelse. Strukturerne i den samlede økonomi, og dermed i input-output tabellen,

ændrer sig typisk ikke meget fra år til år, men man bør i konkrete analyser naturligvis stræbe efter at benytte en input-output tabel, der er konsistent med det referenceår, den konkrete analyse baseres på.

I fodaftryksanalysen for McDonald’s Danmark, jf. afsnit 3, har Copenhagen Economics estimeret det økonomiske bidrag fra McDonald’s i 2011. Da beregningerne blev lavet var den senest tilgængelige detaljerede input-output tabel (jf. figur 26) fra Danmarks Statistik fra 200810. Derfor har Copenhagen Economics foretaget en afstemning af produktionssiden (tabellens søjler), hvormed nøgletal for vare- og tjenesteforbrug, produktionsværdi, værditilvækst m.v. er bragt i overensstemmelse med de mere aggregerede tal der var tilgængelige via nationalregnskabsstatistikken på et højere aggregeringsniveau for 2011 på daværende tidspunkt11. Afstemningen sikrer, at den anvendte input-output tabel stemmer overens med de senest tilgængelige nationalregn-skabsdata12, således at analysen foretages på det bedst mulige grundlag.

A.2 MCDoNAlD’S DANMArk BNP-BIDrAgafgrænsninger1. Rapportens beregninger er baseret på tal fra regnskabsåret 2011.2. McDonald’s i Danmark er en del af McDonald’s Corporation Inc.

Beregningerne i rapporten omhandler udelukkende McDonald’s restaurationsvirksomhed, som består af 73 restauranter ejet af selvstændige franchisetagere, og 11 restauranter ejet og drevet af hovedselskabet, McDonald’s Danmark ApS. Virksomhedsstrukturen er opsummeret i boks 1 på side 9.

I rapporten om McDonald’s samfundsbidrag er det direkte BNP-bidrag opgjort til 937 mio. kr. Selskabets direkte BNP-bidrag beregnes fra produktionssiden som vist i tabel 19, ved at opgøre

værditilvæksten som værdien af produktion fratrukket udgift til forbrug af varer og tjenester opgjort i køberpriser. Køberpriser betyder i denne sammenhæng blot, at udgiften opgøres inkl. direkte produktskatter og subsidier.

Strengt taget er rapportens BNP-opgørelser en opgørelse af det relaterede indkomstbegreb BFI (bruttofaktorindkomsten). Det er af hensyn til kommunikationen i rapporten alligevel valgt at bruge BNP som beskrivelse af vækstbidraget, da dette indkomstbegreb er almindelig kendt og bruges i daglig tale. Forskellen på de to begreber er ganske beskeden, og består i at BFI i forhold til BNP er renset for direkte produktskatter og subsidier som illustreret i tabellen. De to beregninger er illustreret i tabel 19.

Til beregning af de afledte bidrag opdeles input-output tabellens søjle og række for restaurationsbranchen som i følge den i afsnit 2 anviste metode; en søjle for McDonald’s Danmark og en for den resterende branche. Til estimation af data til tabellens søjle for

McDonald’s Danmark benyttes data fra McDonald’s Danmark. I rækkeopdelingen antages at hele McDonald’s omsætning sker ved salg til endelig anvendelse13. De anvendte principper i behandlingen af dette data beskrives nedenfor.

10 http://www.dst.dk/inputoutput Inputoutput tabeller kan downloades nederst på siden11 http://www.statistikbanken.dk Tabel referencer: NATE361: 1 Production, 36-grouping og NATE364: Employment, 36-grouping 12 Den detaljerede input-output tabels 117 brancher er underopdelinger af nationalregnskabsstatistikkens 36 brancher. For et givent år kan nationalregnskabets statistik beregnes på

baggrund af den detaljerede inputoutput tabel ved at summere over de underopdelte brancher. Afstemningen af den detaljerede inputoutput tabel for 2008 til 2011 niveau foretages ved at skalere alle tal i beregningen af henholdsvis forbrug af varer og tjenester og værditilvækst for de underopdelte brancher, sådan at de stemmer overens med nationalregnskabs-statistikken for 2011 for hver enkelt af denne statistiks 36 brancher 13 I den konkrete analyse har denne antagelse ikke nogen reel betydning. Det ville det imidlertid have i analyser af virksomheder, der spiller en væsentlig rolle som underleverandør til andre erhverv

tabel 19 McDonald’s direkte BNP-bidrag

kategori 1.000.000 kr. beregning af bidrag

Samlet omsætning 1.697 + +

Varer og tjenester, danske leverandører 318 - -

Varer og tjenester, import 414 - -

Direkte produktionsskatter 28 -

Aflønning af ansatte 559

Bruttooverskud og blandet indkomst 378

Direkte BNP–bidrag 966 =

Direkte BFI-bidrag 937 =

Note: Løbende priser 2011Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark

47aPPendix a

samlet omsætningDen samlede omsætning opgøres til 1.698 mio. kr. og er værdien af McDonald’s Danmarks samlede salg af food og non-food varer svarende til omsætningen. Data stammer fra detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald’s restauranter samt McDonald’s hovedkontor på Frederiksberg.

forbrug af varer og tjenesterForbrug af varer og tjenester opgøres til 731 mio. kr., hvoraf 314 mio. kr. udgøres af køb fra danske leverandører og 414 mio. kr. fra udenlandske leverandører14. Data anvendt til opgørelsen er detaljerede resultatopgørelser samt data for køb fra danske og udenlandske hovedleverandører opdelt på produkttyper. Under de to hovedtal fordeles forbruget af varer og tjenester til brug ved beregning af indirekte bidrag på input-output tabellens 117 brancher. Denne fordeling er foretaget skønsmæssigt af Copenhagen Economics.

ProduktionsskatterDisse opgøres til 28 mio. kr. og består af punktafgifter op-krævet af leverandører, herunder HAVI. Data stammer fra en afgiftsopgørelse udarbejdet af McDonald’s Danmark.

aflønning af medarbejdereAflønningen af medarbejdere opgøres til 559 mio. kr. og består af løn til medarbejdere, ledere og franchisetagere15. Data stammer fra detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald’s restauranter samt McDonald’s hovedkontor på Frederiksberg.

bruttooverskud og blandet indkomstBruttooverskud og blandet indkomst, som er aflønning af den kapital, der er investeret i virksomheden, opgøres til 379 mio. kr. Det beregnes residualt ved at trække vareforbrug, skatter og løn fra omsætningen.

A.3 BNP-BIDrAg frA INveSterINger og frA MCDoNAlD’S I uDlANDetI rapporten beregnes også bidrag fra McDonald’s investeringer i Danmark og bidrag fra McDonald’s i udlandet gennem eksport-efterspørgsel efter varer fra danske virksomheder. Eksporten til McDonald’s i udlandet er fordelt på fem danske virksomheder.

Til beregning af bidrag fra eksporten benyttes input-output tabellens eksisterende brancheopdeling og data. Det direkte bidrag beregnes ved at analysere effekten af en reduktion i omsætningen via eksportefterspørgslen i de relevante brancher, svarende til værdien af McDonald’s oplyste eksport.

For beregning af bidraget fra investeringerne anvendes data fra Danmarks Statistiks investeringsmatricer for Restaurations-branchen til at estimere, hvordan den fra McDonald’s oplyste investeringsudgift fordeler sig som endelig anvendelse i input-output tabellen.

14 De royalties, der betales fra McDonald’s Danmark til McDonald’s Intl. , indgår ikke i de regnskabsdata, der er den primære datakilde til fordelingen af McDonald’s omsætning, jf. tabel 1, men lægges til i importen ex ante. Dette er baseret på en fortolkning af at royalties er at sammenligne med betaling for en importeret serviceydelse 15 Tabel 2 i rapporten indeholder en opdeling på løn og pension og øvrige personaleudgifter.

A

Alle beløb er afrundet til nærmeste hele million Datagrundlag 2011

F* = Indberetninger mio. kr.

O** = OpslagI*** = Input U****= UdtrækB***** = Beregning

HovedtalOpgørelsesmetode

Omsætning McDonald's Danmark ApS og franchisetagere:Restaurationsomsætning restauranter drevet af McDonald's Danmark ApS

Restaurationsomsætningen fra egne restauranter er opgjort ud fra McDonald's Danmarks årsrapport for 2011 O 179

Restaurationsomsætning fra McDonald's franchiserestauranter

Restaurationsomsætningen fra franchise restauranter er indberettet fra hver enkelt franchisetager og indgår som en del af McDonald's Danmarks controlling af datamateriale F 1.519

Restaurationsomsætning i alt 1.698

Køb af varer og tjenesteydelser McDonald's Danmark ApS og franchisetagere

Forbrug af varer og tjenesteydelser er opgjort ud fra udtræk fra McDonald's Damarks interne registreringssystemer U 732

McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres direkte bidrag til BNP

Beregnet af Restaurationsomsætning i alt fratrukket Køb af vare- og tjenesteydelser B 966

Produktions- og importskatter minus subsidier Se Punktafgifter afregnet af HAVI 28

Lønninger og andre personaleudgifter for McDonald's Danmark ApS og franchisetagere:

Lønninger F / U 518

Sociale udgifter F / U / B 12

Andre personaleudgifter F / U / B 12

Pensioner F / U 29Lønninger, Pensioner og Sociale udgifter i alt 559

Bruttooverskud og blandet indkomstBeregnet residualt af BNP fratrukket Lønninger, Sociale udgifter, Pensioner og Produktions- og importskatter minus subsidier B 378

McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres direkte bidrag til BFI

Beregnet som BNP minus Produktions- og importskatter minus subsidier B 938

Royalties til McDonald's Restaurant Operations Inc.Royalties fra franchiserestauranter B 76Royalties fra McDonald's Danmark ApS B 9

85

Lejeindtægt fra franchiserestauranterLejeindtægt fra franchisetagere er opgjort ud fra McDonald's Danmarks årsrapport 2011 O 165

Lønninger, Sociale udgifter og andre personaleudgifter samt Pensioner er opgjort ud fra udtræk af McDonald's Danmarks interne registreringssystemer og er verificeret via restaurationernes individuelle indberetninger. Fordelingen mellem Sociale udgifter og Andre personaleudgifter er beregnet på baggrund interne registreringssystemer

Royalties er opgjort på baggrund af en beregning

Betalte skatter og afgifter

Indkomstskatter

Afregnet AM-bidrag 47

Afregnet A-skat 113Indkomstskatter i alt 160

Moms og afgifterSalgsmoms 497Købsmoms 278Vandafgift 1Elafgift 22Moms og afgifter i alt 196

Udbytteskat hos franchisetagereOpgørelsen af udbytteskat er opgjort ud fra franchisetagernes indberetninger F 3

Selskabsskat fra McDonald's Danmark ApSBetalt selskabsskat fra McDonald's Danmark ApS er opgjort ud fra årsrapporten fra 2011 O 18

Selskabsskat fra franchiserestauranterOpgørelsen af udbytteskat fra franchiserestauranter er opgjort ud fra franchisetagernes indberetninger F 26

EjendomsskatOpgørelsen af ejendomsskat er opgjort ud fra McDonald's interne registreringssystemer samt franchisetagernes indberetninger F / U 5

Punktafgifter afregnet af HAVIKonsum is 6Mineralvand 10Emballage 1Engangsservice 7Emballageafgift poser 0Chokolade 2Kaffe 0Batterier 0Fedtafgift 2Afregnede punktafgifter i alt 28

Skatter og afgifter i alt 436

F / U

F / U

I

AM-bidrag og A-skat er opgjort ud fra udtræk fra McDonald's Danmarks interne registreringssystemer samt franchisetagernes indberetninger

Moms er opgjort ud fra McDonald's interne registreringssystemer samt fra indberetninger fra franchiserestauranter, som er indgået som en del af hovedkontorets controlling af datamateriale

Opgørelsen af punktafgifter er opgjort ud fra input fra HAVI

49aPPendix b

B Nøgletal attesteret af Deloitte

Datagrundlag 2011F* = Indberetninger mio. kr.

O** = OpslagI*** = Input U****= UdtrækB***** = Beregning

Investeringer i alt foretaget af McDonald's Danmark ApS i perioden 1987-2011

McDonald's Danmark ApS' investeringer er opjort ud fra årsrapporterne for perioden 1987-2011 O 1.606

Investeringer foretaget i 2011

Investeringer McDonald's Danmark ApS og franchisetagere

Opgørelsen af investeringer foretaget i 2011 er opgjort ud fra udtræk af interne systemer samt indberetninger fra de enkelte franchiserestauranter F / U 165

Danpos eksport af kylling 257Espersens eksport af fisk 235Arlas eksport af shake/sundae mix 47Trioplasts eksport af plastposer 3Easy Foods eksport af Brød 2

544

** Opslag i reviderede årsrapporter*** Input fra tredjemand**** Udtræk fra egne registreringssystemer

* Indberetninger fra Franchisetagere som på stikprøvebasis er afstemt til reviderede årsrapporter eller indberetninger til SKAT

Investeringer foretaget af McDonalds Danmark ApS

Køb af varer fra producenter i Danmark fra McDonald's i resten af verden

Opgørelsen af danske producenters eksport til McDonald's i resten af verden er opgjort på baggrund af indberetninger fra de enkelte producenter

I

År 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999Mio. kr. 9 23 78 94 22 83 122 126 157 142 145 98 105

År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Mio. kr. 87 29 46 24 23 17 15 7 32 6 41 75

51aPPendix b

B

53aPPendix c

C Ledelseserklæring

ledelseserklæring vedr. oplysninger om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt mcdonald’s direkte bidrag til bnP for 2011.

Copenhagen Economics har udarbejdet en opgørelse af McDonald’s samfundsmæssige bidrag i Danmark for 2011.

Opgørelsen af det samfundsmæssige bidrag er opgjort som beskrevet i Appendix A på baggrund af årsregnskaber for McDonald’s samt McDonald’s interne registreringer.

Vi ser den valgte opgørelsesmetode i Appendix A for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP for 2011 efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme McDonald’s samfundsmæssige bidrag i Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at opgørelsen giver et retvisende billede af McDonald’s samfundsmæssige bidrag i Danmark for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011.

Deloitte har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP for 2011, som indgår i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i Danmark” for 2011. McDonald’s har givet Deloitte alle informationer, som er nødvendige for at vurdere informationernes korrekthed.

Frederiksberg, den 9. januar 2013

McDonald’s Danmark ApS

Direktion:

Stephen Kevin ShillingtonAdministrerende direktør

C

55aPPendix d

D Den uafhængige revisionserklæring

Den uafhængige revisors erklæring om oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011

Til direktionen i McDonald’s Danmark ApSVi har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011, som indgår i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i Danmark” for 2011. Appendix B med tilhørende oplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med de oplyste opgørelsesmetoder og på grundlag af selskabets interne registreringer og indhentede oplysninger for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011.

Selskabets ledelse har ansvaret for opgørelsen af oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat. Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om opgørelsen af oplysningerne i Appendix B.

Det udførte reviewVi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at oplysningerne i Appendix B ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til selskabets ledelse og medar-bejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Et review kan ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget ved opgørelsen af oplysningerne. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om oplysningerne i Appendix B.

KonklusionVed det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011, som indgår i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i Danmark” for 2011, ikke er opgjort i overensstemmelse med selskabets interne registreringer, indhentede oplysninger og oplyste opgørelsesmetoder.

København, den 9. januar 2013

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Lars Hillebrandstatsautoriseret revisor

DeloitteStatsautoriseret

RevisionspartnerselskabCVR-nr. 33 96 35 56Weidekampsgade 6

Postboks 16000900 København C

Telefon 36 10 20 30Telefax36 10 20 40

www.deloitte.dk

D

McDonald’s Danmark ApS • Falkoner Allé 20 • 2000 Frederiksberg

Documents

McDonald's samfundsbidrag i Danmark - fuld rapport