- Mediet goslashr en

forskel - - en komparativ undersoslashgelse af kommunikation i naeligrundervisning og fjernundervisning

- i -

Yvonne Fritze

Dansk Institut for Gymnasiepaeligdagogik

Syddansk Universitet Odense

Oktober 2004

Vejleder

Lars Qvortrup

PhD-afhandling

- ii -

FORORD rdquoBudbringerens rolle har alltid vaeligrt utsatt Vi kjenner mer enn ett

eksempel paring at han har faringtt ansvaret for det han hadde aring fortelle til tross

for at han bare var en mellommann et mediumrdquo (Eriksen 19877)

Mediet goslashr en forskel er en PhD-afhandling der sammenligner kommunikationen indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning Gennem en sammenligning af forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen i disse to kontekster belyses mediets indvirkning paring

kommunikationen Hvor Trond Berg Eriksen ifoslashlge ovenstaringende citat ikke tillaeliggger

budbringeren saring stor betydning som mellemmand saring er det min opfattelse at mediet ikke

bare er en kanal eller en mellemmand men faktisk goslashr en forskel for kommunikationen

Saringledes er det ikke uden betydning hvilke muligheder og begraelignsninger budbringeren er

underlagt Er budbringeren feks hurtig eller langsom kortfattet eller omstaeligndelig og kan

han loslashbe langt eller bare korte ture Det er heller ikke uden betydning for

kommunikationen om budbringeren har en kraftig stemme og kan synge sine budskaber

ud eller om han foretraeligkker at laeligse sine tekster op Alt sammen sposlashrgsmaringl som saeligtter

fokus paring budbringerens repertoire af meddelelsesformer og som det er vigtigt at vaeligre

bevidst om naringr man er den som budbringeren loslashber sine aeligrinder for Da jeg interesserer

mig for undervisning over afstand og har arbejdet med dette baringde i min tidligere og i min

nuvaeligrende ansaeligttelse er det derfor af stor faglig interesse for mig at kende mediernes

muligheder og begraelignsninger herunder at iagttage de kommunikative forskelle mellem

undervisning formidlet gennem traditionelle udbredelsesmedier og undervisning formidlet

gennem nye tekniske udbredelsesmedier

Det stipendium som danner grundlag for arbejdet med min PhD-afhandling er bevilget af

det norske ministerium Utdannings- og forskningsdepartementet (UDF) som tidligere hed

Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet (KUF) Paring anmodning af KUF blev

Hoslashgskolen i Lillehammer opfordret til at satse paring fjernundervisningsfeltet hvorfor bla en

professor i fjernundervisningspaeligdagogik blev ansat og denne stipendiatstilling slaringet op

Jeg er saringledes ansat ved Hoslashgskolen i Lillehammer samtidig med at jeg er tilknyttet et

universitet for at kunne deltage i et PhD-program og for at kunne forsvare afhandlingen

Mit valg af universitet knytter sig til valg af vejleder Med professor Lars Qvortrups

ansaeligttelse som professor II ved Hoslashgskolen i Lillehammer faldt mit oslashnske om vejleder

sammen med den praktiske mulighed for vejledning som denne professor II-stilling gav I

starten af min stipendiatperiode (fra august 1999) var Lars Qvortrup ansat ved Aalborg

Universitet hvorfor det var naturligt at indskrive sig ved denne institution Med Lars

- iii -

Qvortrups flytning til Syddansk Universitet Odense pr 1 september 2000 blev jeg

tilknyttet samme universitet Her er jeg indskrevet ved Dansk Institut for

Gymnasiepaeligdagogik under det Humanistiske Fakultet Mine mange referencer til norsk

fjernundervisning i afhandlingen skal foslashrst og fremmest ses i sammenhaeligng med at mit

stipendium er norsk at jeg har min overvejende erfaring med fjernundervisning fra norsk

fjernundervisning og at dette stipendium er relateret til begrebet fjernundervisning

Saringledes er ogsaring min empiri konstrueret paring baggrund af norske naeligr- og

fjernundervisningsstudier indenfor hoslashjere uddannelse

Ved et afskedsseminar for professor Lise Vislie ved Universitetet i Oslo december 2002

holdt professor Ulf P Lundgren en uddannelseshistorisk forelaeligsning hvor han bla

fortalte at det tidligere var saringdan at professoren skrev doktorrandens afhandling men at

det ved en forordning i midten af 1800-tallet imidlertid blev paringlagt den studerende selv at

skrive sin afhandling Denne ordning forekommer i dag fremmed og ubegribelig selvom

jeg maring indroslashmme at den har virket besnaeligrende under de mest vanskelige perioder af

skriveprocessen Paring den anden side saring er denne afhandling ikke bare et resultat af en

stipendiats arbejde men ogsaring et resultat af andre personers inspiration og indflydelse og

den havde ikke vaeligret en realitet uden disse personer

Jeg vil foslashrst og fremmest takke min vejleder professor Lars Qvortrup for hans

inspirerende vejledning og fordi han fik sporet mig ind paring en systemteoretisk forstaringelse af

kommunikation Ogsaring tak til Lars Qvortrup for hans morsomme kommentarer til norske

saeligregenheder herunder rsquoiscenesaeligttelsenrsquo af min tilvaeligrelse i Norge Iagttagelser som jeg

efterharingnden selv er blevet blind for Med vejlederen i Danmark har jeg haft et godt

udgangspunkt for at studere forhold ved undervisning over afstand som jeg ikke

umiddelbart har kunnet iagttage gennem den valgte empiri Det er imidlertid

tankevaeligkkende at min vejledning sjaeligldent har foregaringet over afstand men for det meste

er blevet henlagt til naeligrvaeligrets kommunikation i Lillehammer i Gausdal eller i forbindelse

med PhD-kurser i Danmark

Dernaeligst vil jeg takke min gode kollega her ved Hoslashgskolen i Lillehammer professor Yngve

Nordkvelle for hans faglige storsind gode ideacuteer og altid opmuntrende kommentarer naringr

det gjaldt sposlashrgsmaringl i forbindelse med min afhandling Selvom Yngve Nordkvelle ikke

formelt har haft status som bivejleder saring har han ofte fungeret som saringdan Jeg vil ogsaring

takke en anden god kollega ved hoslashgskolen stipendiat Geir Haugsbakk for hans evige

taringlmodighed og konstruktive kritik i forbindelse med laeligsning af afhandlingens forskellige

afsnit

- iv -

I loslashbet af stipendiatperioden indtraf et doslashdsfald i min naeligrmeste familie hvorfor jeg fik et

ophold i projektet og maringtte rejse til Danmark i en periode Tak til ledelsen ved Hoslashgskolen i

Lillehammer for deres velvilje med hensyn til forlaeligngelse af stipendiatperioden I den

forbindelse vil jeg ogsaring gerne takke professor Rolf Roslashnning for hans gode stoslashtte

Som naeligvnt har jeg haft et norsk stipendium men har vaeligret tilknyttet Syddansk

Universitet og Dansk Institut for Gymnasiepaeligdagogik Jeg vil her benytte anledningen til

at takke de ansatte ved Dansk Institut for Gymnasiepaeligdagogik for at jeg fik lov at

rsquooperere paring sidelinienrsquo samtidig med at jeg kunne nyde godt af instituttets tilbud om

PhD-kurser og anden faglig virksomhed

Min afhandling bygger paring undersoslashgelser af undervisningskommunikation indenfor hoslashjere

uddannelse Havde det ikke vaeligret for de studerendes og underviserernes

imoslashdekommenhed ved Hoslashgskolen i Lillehammer Hoslashgskolen i Gjoslashvik og Hoslashgskolen i

Hedmark saring havde denne afhandling ikke kunnet gennemfoslashres

Jeg vil ogsaring gerne takke Kerstin Petsch Jensen for korrekturlaeligsning herunder ikke mindst

den bevidsthed som hun har tilfoslashrt mig om mit danske sprogs tilstand efter snart 12 aringr i

Norge Tak til Eli Saastad og Ole Wathne for den hjaeliglp de ydede i forbindelse med billeder

og grafik

Til sidst men absolut ikke mindst en varm tak til hverdagens heltinder og (det norske)

grundfjeld min gode veninde og nabo Bente Kvisberglien og min opofrende svigermor

Marit Gjerdrum for det ansvar de indimellem har taget for boslashrn hund kat og alle

hestene Min mand Finn Gjerdrum og vores to boslashrn Asta og Halfdan for at de altid er der

og for deres store taringlmodighed med en kone og mor der i forbindelse med afhandlingens

slutfase ofte har vaeligret baringde fysisk og aringndeligt fravaeligrende

- v -

- vi -

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD iii

INDHOLDSFORTEGNELSE vii

FORTEGNELSE OVER EKSEMPLER x

FORTEGNELSE OVER FIGURERxii

1 INDLEDNING1

11 Problemstilling 1 111 Et historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor fjernundervisning 3 112 Fra fjern til fleksibel 5 113 Forskellen mellem naeligr- og fjernundervisning 8 12 Problemformulering og hypoteser 10 121 Problemformulering 10 122 Hypoteser 11 13 Afhandlingens opbygning 12 2 DET TEORETISKE GRUNDLAG 15 21 Fjernundervisning som felt 15 22 Luhmanns systemteori som udgangspunkt for en undersoslashgelse af kommunikation

20 221 Systemer 22 222 Kommunikation 25 223 Medier 27 224 Undervisning 28 225 Laeligring 30 226 Tillid 32 23 Remediering 33 231 Begreberne kompensation og simulering 36 3 METODOLOGISKE OVERVEJELSER 39 31 Teori og metode 39 311 Afhandlingens forskel 40 32 Empirikonstruktion 43 321 Valg af undervisningskommunikation 43 322 Valg af udbredelsesmedier 44 323 Kombinationen kommunikationsform og medie 46 324 Enheden af forskellen forelaeligsning 46

- vii -

325 Enheden af forskellen vejledning 55 326 Enheden af forskellen mundtlig eksamen 61 327 Sammenfattende om empirikonstruktion 62 33 Valg af dataindsamlingsmetoder 62 331 Observation sposlashrgeskema interview udskrift fra nettet og skriftlige dokumenter

63 332 Dataindsamling i forbindelse med forelaeligsninger 66 333 Dataindsamling i forbindelse med vejledning 70 334 Dataindsamling i forbindelse med mundtlig eksamen 72 34 Valg af analysestrategi og fremgangsmaringde 73 341 Det komparative aspekt 73 342 Operativ konstruktivistisk analysemetode 77 4 FORELAEligSNING 79 41 Forskning indenfor feltet 79 42 Forelaeligsningen i et historisk perspektiv 81 43 Forelaeligsningens tre grundfunktioner 85 44 Forelaeligsningen indenfor fjernundervisning 88 441 Kompensation og kompleksitet 91 45 Forelaeligsningen som en saeligrlig form for kommunikation 92 46 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til forelaeligsningen 93 47 Analyse af forelaeligsningens kommunikation 95 471 Foslashrste del - forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video 95 472 Anden del ndash forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon 129 473 Sammenfatning af analysen 169 5 VEJLEDNING 175 51 Forskning indenfor feltet 176 511 Forskning i vejledning i traditionelle naeligrstudier 176 512 Forskning i vejledning on-line 178 52 Vejledning som en saeligrlig form for undervisningskommunikation 180 53 Computeren som medie for vejledning 183 54 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til vejledning 184 55 Analyse af vejledningens kommunikation 185 551 Iagttagelse og selviagttagelse 187 552 Vejledningens program ndash fra dialog til respons 192 553 Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr til tematisk relateret proces 210 554 Tillid 227 56 Sammenfatning af analysen 243

- viii -

6 MUNDTLIG EKSAMEN 249 61 Forskning indenfor feltet 250 611 Forskning i mundtlig eksamen 250 612 Forskning i eksamen i Norge og Danmark 251 613 Forskning i mundtlig eksamen via billedtelefon 252 62 Mundtlig eksamen som en saeligrlig form for undervisningsrelateret kommunikation

253 621 Eksamen set i et historisk perspektiv 255 622 Kritik af den summative evaluering 256 623 Mundtlig eksamen som kommunikation 257 63 Billedtelefon som medie for mundtlig eksamen 259 64 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til mundtlig eksamen 261 65 Analyse af den mundtlige eksamens kommunikation 262 651 Iagttagelse over afstand med billedtelefonen som distanceoverbygger 263 652 Sociale relationer 266 653 Tillid 270 654 Opretholdelse af eksamenssystemet 276 655 Refleksivitet og redundans 283 656 Linkfunktionen som reference til tv-mediets meddelelsesform 288 66 Sammenfatning af analysen 291 7 KONKLUSION 295 71 Forskellen mellem kommunikation i naeligrundervisning og fjernundervisning 297 72 Sammenstilling af resultater og hypoteser 299 721 Systemopretholdelse ved brug af kompensatorisk kommunikation 300 722 Simulering som kompensatorisk strategi 301 723 Kopiering kan virke haeligmmende 302 73 Mediet goslashr en forskel 305 8 LITTERATUR 309 9 DANSK RESUMEacute 321 10 ENGLISH SUMMARY 329 11 BILAG 337

- ix -

FORTEGNELSE OVER EKSEMPLER

Eksempel 1 FORSTYRRELSER I AUDITORIEFORELAEligSNINGENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 100

Eksempel 2 HILSEN I FORELAEligSNINGER PAring VIDEOhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 109

Eksempel 3 RETORISKE OG DIALOGSKABENDE SPOslashRGSMAringLhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 111

Eksempel 4 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (I)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 122

Eksempel 5 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (II)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 124

Eksempel 6 FORELAEligSERENS FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 146

Eksempel 7 FRA DIALOG TIL MONOLOGhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 146

Eksempel 8 INDLEDNING I FORELAEligSNING VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 153

Eksempel 9 FORELAEligSEREN FORSOslashGER AT FAring DE STUDERENDE I TALEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 157

Eksempel 10 MEDIET SOM TEMAhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 158

Eksempel 11 KONTRAKTEN INDGAringShelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 194

Eksempel 12 VEJLEDEREN FORSOslashGER AT SKABER LIGEVAEligRDIGHEDhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 197

Eksempel 13 INDLEDNING I CHAT-VEJLEDNINGENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 198

Eksempel 14 DEN FOslashRSTE RESPONS FRA VEJLEDER I FORBINDELSE MED

DEN FOslashRSTE SKRIFTLIGE OPGAVEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 202

Eksempel 15 GRUPPERUMMET BRUGT TIL REFLEKSIONERhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 204

Eksempel 16 SEN RESPONShelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 206

Eksempel 17 UDDRAG FRA KOMMUNIKATIONSOVERSIGTEN I GRUPPERUMMEThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 211

Eksempel 18 MED OG UDEN BRUG AF ORDSTYRERFUNKTIONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 217

Eksempel 19 PROCES OVER TIDhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 221

Eksempel 20 VEJLEDERS RESPONS PAring TRE BIDRAGhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 224

Eksempel 21 OPBYGNING AF TILLID MELLEM DE KOMMUNIKERENDE I

VEJLEDNING ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 228

Eksempel 22 VEJLEDER OslashNSKER AT DE STUDERENDE SKAL BEGYNDEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 230

Eksempel 23 TRE VEJLEDNINGSSEKVENSER FRA CHAT-FORUMhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 234

Eksempel 24 TILLIDSPRODUCERENDE KOMMUNIKATION INDENFOR GRUPPERUMMENEhelliphelliphellip 237

Eksempel 25 INDLEDENDE PROCEDURE VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 267

Eksempel 26 KARAKTERGIVNING VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 267

Eksempel 27 INDLEDENDE PROCEDURE VED TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 268

Eksempel 28 KARAKTERGIVNING VED TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 269

Eksempel 29 DEN INDLEDENDE HILSEN VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 273

Eksempel 30 FORVENTNINGER TIL EKSAMINANDENS INDSATS VED

EKSAMEN OVER BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 274

Eksempel 31 OM DEN STUDERENDES FORSTAringELSE AF EGEN INDSATS VED

TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 275

Eksempel 32 BRUG AF KOslashREREGLER I EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 278

Eksempel 33 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (UERFAREN)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 281

Eksempel 34 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (ERFAREN)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 282

- x -

Eksempel 35 OM BILLEDTELEFON SOM MEDIE FOR EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 282

Eksempel 36 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 284

Eksempel 37 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 285

Eksempel 38 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 36 VED

MUNDTLIG EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 286

Eksempel 39 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 37 VED

MUNDTLIG EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 287

Eksempel 40 EKSAMINATORS SELVIAGTTAGELSER VED MUNDTLIG

EKSAMEN OVER BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 289

- xi -

FORTEGNELSE OVER FIGURER

Figur 1 Enheden af forskellen undervisninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42

Figur 2 Enheden af forskellen undervisningskomparationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42

Figur 3 Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 46

Figur 4 Oversigt over naeligrstudier forelaeligsere og antal forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphellip 48

Figur 5 Oversigt over fleksible studier med brug af video forelaeligsere og antal

forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 48

Figur 6 Oversigt over fleksible studier med brug af billedtelefon forelaeligsere samt

antal forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 49

Figur 7 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 49

Figur 8 Anden forskel - Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 52

Figur 9 Forelaeligseren i auditoriet foran monitor og studerendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 53

Figur 10 Det de studerende ser naringr de sidder paring afstand af institutionenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 54

Figur 11 Tredje forskel - Enheden af forskellen fjernundervisningsforelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphellip 55

Figur 12 Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 55

Figur 13 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 14 Anden forskel - Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 15 Tredje forskel - Enheden af forskellen netvejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 16 Oversigt over naeligrstudier vejledere og antal vejledningssituationer pr

vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 57

Figur 17 Oversigt over vejledning via chat i forhold til type studie vejledere og

grupper pr vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 58

Figur 18 Oversigt over vejledning i grupperum i forhold til type studie vejledere

og grupper pr vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 58

Figur 19 Enheden af forskellen mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 61

Figur 20 Forelaeligsning som enheden af en forskel i relation til iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphellip 69

Figur 21 Vejledning som enheden af en forskel relateret til iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphelliphellip 71

Figur 22 Mundtlig eksamen som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 73

Figur 23 Komparation indenfor forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 75

Figur 24 Komparation indenfor forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 76

Figur 25 Komparation indenfor forskellen mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 76

Figur 26 Forelaeligseren bag pulten i forelaeligsninger paring videohelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 107

Figur 27 Antal sposlashrgsmaringl i de to forelaeligsningsformerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 112

Figur 28 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i auditorieforelaeligsningenhelliphellip 113

Figur 29 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i forelaeligsninger paring

videohelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 113

Figur 30 Antal i forhold til den enkelte forelaeligser i de to forelaeligsningsformer helliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 114

Figur 31 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video og live-forelaeligsningerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 115

- xii -

Figur 32 Fordeling af meningskategorier i antal og indenfor tiltaleformerne vi

vores og oshelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 117

Figur 33 Det billede som de studerende ser af forelaeligserenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 131

Figur 34 Det billede som forelaeligseren ser af de studerende fra sit hjemmekontorhelliphelliphelliphelliphellip 132

Figur 35 Det billede som forelaeligseren i auditoriet og forelaeligseren i studiet serhelliphelliphelliphelliphelliphellip 132

Figur 36 Auditoriet som udbredelsesmedie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 134

Figur 37 Det kommunikative moslashnster i en auditorieforelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 134

Figur 38 Video som medie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 135

Figur 39 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 135

Figur 40 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning version 2helliphelliphelliphelliphellip 136

Figur 41 Billedtelefon som medie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 137

Figur 42 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er alene og har en gruppe studerende paring afstandhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 137

Figur 43 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen nr 2helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 138

Figur 44 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser er

sammen med studerende samtidig med formidling til fjerngruppe(er)helliphelliphelliphelliphelliphellip 138

Figur 45 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser

er sammen med studerende samtidig med formidling til fjerngruppe(r)

(GENTAGET)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 142

Figur 46 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et auditorium til naeligr- og fjernstuderendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 143

Figur 47 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et billedtelefonstudie til naeligr- og fjernstuderendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 144

Figur 48 Den ene studerende sidder ved siden af forelaeligseren og ser paring denne via

skaeligrmenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 145

Figur 49 Det billede som forelaeligseren og den naeligrstuderende ser i studiethelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 145

Figur 50 Antal sposlashrgsmaringl i de tre forelaeligsningstyper indenfor forelaeligsningens foslashrste

20 minhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 156

Figur 51 Fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl i de tre

forelaeligsningstyperhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 156

Figur 52 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video liveforelaeligsninger set i forhold til

billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 161

Figur 53 Fordeling af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi vores og os i

forhold til det enkelte mediehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 162

Figur 54 Fordeling af tiltaleformerne indenfor de tre medier ndash video auditorium og

Billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 164

Figur 55 Vidensformerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 193

Figur 56 Temaer i gennemsnit per gruppe per vejledningssituationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 212

Figur 57 Bidrag i gennemsnit per gruppe per vejledningssituationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 212

Figur 58 Bidrag per tema i gennemsnit per gruppehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 213

- xiii -

Figur 59 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

ansigt-til-ansigthelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 214

Figur 60 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

via chat helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 215

Figur 61 Procentvis angivelse af reelle bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

via chathelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 217

Figur 62 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning i

grupperumhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 220

Figur 63 De studerendes procentvise andel af alle bidrag per mediehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 226

Figur 64 Eksaminator og censor foran monitor og kamerahelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 264

Figur 65 Eksaminanden som hun ses af eksaminator og censorhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 264

Figur 66 Eksaminator og censor som eksaminanden ser demhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 265

Figur 67 Kommunikation via billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 279

Figur 68 Kommunikation ved traditionel mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 279

- xiv -

1 INDLEDNING Jeg skal i indledningen til denne afhandling beskrive den problemstilling jeg har valgt

indenfor fjernundervisningsfeltet og paring baggrund af denne forsoslashge at formulere en

overordnet problemformulering samt nogle hypoteser Til sidst i indledningen vil jeg give

en kort oversigt over afhandlingens opbygning

11 Problemstilling Det samfund vi bevaeligger os hen mod betegnes af Lars Qvortrup (1998) som et

hyperkomplekst samfund Det hyperkomplekse samfund kendetegnes bla af en raeligkke

nye muligheder for globalt samspil mellem personer organisationer og instanser hvilket

skaber saring komplekse interaktionsmoslashnstre at de vanskeligt lader sig haringndtere uden brug af

informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Naringr kompleksiteten i samfundet oslashges

bliver de nye medier et noslashglebegreb til kontrol af information og dermed kan den ydre

kompleksitet reduceres Samtidig foroslashges den indre kompleksitet - forstaringet som den ekstra

information der er noslashdvendig for at haringndtere de nye medier og kommunikationsformer

Man kan sige at nye tekniske medier eller interaktionsmedier1 skaber et

kompleksitetsparadoks mellem ydre og indre kompleksitet Polycentrisme betegnes som

den tilstand et hyperkomplekst samfund befinder sig i Det kan ikke laeligngere iagttage sig

selv ud fra eacutet privilegeret perspektiv men ud fra flere forskellige vinkler med basis i flere

forskellige systemer Med andre ord saring bestaringr samfundet ikke bare af eacutet centrum men af

mange sideordnede systemer (det politiske det oslashkonomiske det uddannelsesmaeligssige

det videnskabelige osv) som hver isaeligr iagttager hinanden og samfundet som helhed

(Luhmann 20002)

Indenfor rammerne af det hyperkomplekse samfund er uddannelsessystemet eacuten position

hvorfra samfundet kan betragtes Begreber som viden kundskab kompetence og laeligring

har de senere aringr faringet stor betydning i forstaringelsen af dagens samfund bla gennem en

beskrivelse af samfundet som et videns- eller kundskabssamfund (Korsgaard 1999) I

denne beskrivelse ses viden og kundskab som vigtige ressourcer i haringndteringen af

samfundets oslashgende kompleksitet Nye laeligringskontekster dannes hvor bla underviserens

autoritet svaeligkkes og hvor kundskaben er mangfoldig og af usikker oprindelse I lyset af

1 Terje Rasmussen (2003a) foreslaringr at skrift presse tv og radio og digitale medier som spreder kommunikationen i en udvidet tid-og-rum-dimension benaeligvnes som tekniske medier Indenfor denne kategori findes betegnelserne IKT hypermedier multimedier osv Terje Rasmussen foreslaringr en skelnen mellem de traditionelle tekniske medier (massemedier) og de digitale medier De digitale medier benaeligvnes hos Terje Rasmussen som interaktionsmedier (se ogsaring Kapitel 2 rdquoDet teoretiske grundlagrdquo) 2 Jf ogsaring Qvortrup 2001

- 1 -

den stadig oslashgende informationstilgang og den stoslashrre usikkerhed bliver de tekniske

mediers opgaver langt flere end tidligere (Rasmussen 2003b)

I loslashbet af 90rsquoerne har der i det norske samfund vaeligret en stadig stigende opfattelse af at

kompetencetiltag i stor skala er noslashdvendige men at initiativerne i stoslashrre grad end tidligere

maring tilpasses behovene i naeligringslivet og den enkeltes arbejds- og livssituation Det bliver

et maringl at goslashre undervisningen saring fleksibel saring muligt og her bliver IKT et noslashglebegreb

Samtidig understreges det stadig oftere at nye tekniske medier kan bidrage til en

kvalitativ forbedring af undervisningen ved at mulighederne for feks kommunikation

mellem mennesker styrkes (NOU 199725) I Norge arbejdes der med en

kompetencereform3 som har som maringlsaeligtning at give den enkelte voksne borger bedre

muligheder for laeligring og kompetenceudvikling (Stortingsmelding nr 42 1997-98)

I reformen naeligvnes bla foslashlgende udfordringer

rdquoGlobaliseringen av oslashkonomien internasjonaliseringen og den

teknologiske utviklingen foslashrer til endringer i produksjon og organisasjon i

arbeidslivet og stiller nye krav til kunnskap og oppdatert kompetanse

Kompetanseutvikling er noslashdvendig for aring styrke konkurranseevnen og oslashke

fleksibiliteten i et arbeidsliv i omstilling og for aring gi den enkelte stoslashrre

valgfrihet og muligheter til aring realisere oslashnsker og behovrdquo I en

kompetansereform maring det vaeligre et maringl aring finne fram til fleksible og

brukertilpassede undervisningsopplegg hvor informasjons- og

kommunikasjonsteknologi utnyttes bedre enn i dag og paring alle

utdanningsnivaringerrdquo (Status for Kompetansereformen 01-20011)

Som en foslashlge af Kompetansereformen forpligtede den norske regering sig i 1999 til en

realisering af de nye rettigheder i forbindelse med efter- og videreuddannelse Saringledes

blev der bevilliget 400 millioner norske kroner over en 3-aringrs-periode til et

kompetenceudviklingsprogram der skulle forvaltes i samarbejde med parterne i

arbejdslivet Det blev igen understreget at vigtige komponenter i realiseringen af efter- og

videreuddannelsestiltag var brug af IKT og arbejdspladsen som laeligringssted

(Kompetanseutviklingsprogrammets4 hjemmeside)

3 Paring norsk rdquoKompetansereformenrdquo ogsaring omtalt som rdquoEtter- og videreutdanningsreformenrdquo 4 Kompetanseutviklingsprogrammet er en del av Kompetansereformen Kompetanseutviklingsprogrammet er en offentlig tilskuddsordning som skal bidra til utvikling av markedet for etter- og videreutdanning Programmet ledes av et programstyre med representanter fra NHO LO KS NSF YS Akademikerne Handels- og servicenaeligringenes hovedorganisasjon landbruksorganisasjonene UHO (Utdanningsgruppenes hovedorganisasjon) og de tre departementene Arbeids- og administrasjonsdepartementet

- 2 -

Man kan opsummerende sige at det moderne komplekse samfund har skabt et behov for

haringndtering af denne kompleksitet og midlet har bla vaeligret mere kundskab og viden samt

en udpraeligget brug af IKT I forbindelse med undervisning har de tekniske medier og her

isaeligr de digitale medier faringet en mere central position end tidligere

111 Et historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor

fjernundervisning

Der findes ingen saeligrlige fjernundervisningsmedier men fjernundervisning har til enhver

tid taget de medier i brug der har vaeligret tilgaeligngelige i samfundet Saringledes foslashlger

fjernundervisningen den generelle medieudvikling indenfor de tekniske medier Fra

begyndelsen af 1900-tallet foregik al undervisning over afstand i Norge som

brevundervisning Den dag i dag tilbydes stadig kurser som brevundervisning og

kommunikationen mellem den studerende og underviserenvejlederen foregaringr pr brev

med basis i skriftlige indsendelsesopgaver Kommunikationen er asynkron dvs at feks

sposlashrgsmaringl og svar ikke finder sted samtidigt men at hastigheden mellem personernes

kommunikative selektioner og turene i kommunikationen er afhaeligngig af mediets

distributionssystem i dette tilfaeliglde postvaeligsenets effektivitet Men hastigheden er

selvfoslashlgelig ogsaring afhaeligngig af den tid det tager underviser og den studerende at skrive et

svar foslashr det bliver sendt med posten

Med aringbningen af Open University omkring 1970 skete der et internationalt skred indenfor

fjernundervisning Fjernsynet blev et helt centralt medie indenfor hoslashjere uddannelse og

flermedieundervisningen blev sat i system Foruden tv-mediets egenskaber kunne man nu

naring ud til mange studerende samtidig med at man saring en paeligdagogisk fordel i billedmediets

praeligsentationsegenskaber Fjernsyn og radio blev kombineret med tekstbaseret

undervisningsmateriale (SOFF 1997a)

Fra midten af firserne startede de foslashrste forsoslashg med billedtelefon videokonference og

satellitbaseret undervisning5 Med billedtelefonen6 fik man et teknisk medie som kunne

Naeligrings- og handelsdepartementet og Utdannings- og forskningsdepartementet (httpodindepnoufdnorskpublperiodikanett_aktuelt045071-990256index-dok000-b-n-ahtml) 5 I Norge forstarings satellitbaseret undervisning som mere end en distributionsform I starten af 90rsquoerne blev NORNET etableret som en distributions- og modtagerorganisation for satellitbaserede undervisningsprogrammer indenfor videregaringende- og hoslashjere uddannelse Med dette projekt blev der opbygget et net af modtagersteder rundt omkring i Norge og projektet har fungeret som forbillede for Televerkets udvikling af satellitbaseret undervisning (SOFF 1994) Satellittbasert fjernundervisning er en form for fjernundervisning som kjennetegnes ved at det tar i bruk satellittmediet - som en integrert del av et helhetlig utdanningsopplegg - for aring distribuere bildebaserte forelesninger mm til deltakerne Oslashvrige elementer i undervisningsopplegget vil ofte vaeligre tekstbasert materiale gruppeorganisering skriving av oppgaver med veiledning - via telefon faks eller telefonkonferanse (SOFF 19942)

- 3 -

give de studerende og underviseren mulighed for en synkron tovejskommunikation

gennem saringvel lyd og billede som gennem verbale og nonverbale ytringer Den

satellitbaserede undervisning derimod var grundlaeligggende envejs-kommunikerende men

gav underviser og studerende mulighed for kommunikation gennem tilkobling af tovejs-

kommunikerende medier som telefon og telefax For satellitudsendelser og tv-udsendelser

gaeliglder at undervisningen kan foregaring i sand tid samtidig med at man kan naring mange

studerende samtidigt Det problematiske ved den satellitbaserede undervisning var

imidlertid at den skulle have et stort antal studerende (omkring 250) tilknyttet for at

vaeligre oslashkonomisk rentabel hvilket bla betoslashd at kommunikationen mellem underviser og

de studerende i praksis ikke var mulig (Fritze amp Nordkvelle 1995) De faring udvalgte

samtaler som blev brugt i satellitudsendelserne fremstod derfor ofte som iscenesatte

samtaler hvis formaringl ikke var at skabe kommunikation mellem deltagerne men snarere at

simulere kommunikation for at skabe identifikation mellem indholdet og de studerende

Der er altsaring ikke tale om en reel kommunikationsmulighed for alle men snarere om

simulering af kommunikation af programmaeligssige hensyn (opcit)

Paring trods af at videomediet heller ikke kan betragtes som et tovejs-kommunikerende

medie saring foslashrte den almene tilgaeligngelighed i loslashbet af 90rsquoerne til en stigende brug af mediet

indenfor fjernundervisningen Videokassetten gav ikke bare de studerende en bedre

kontrol over mediet den gav ogsaring mulighed for en mere fleksibel undervisningsform saringvel

i forhold til tid og sted Faeliglles for satellitudsendelser og forelaeligsninger paring video er at de

ofte benytter sig af en form for iscenesaeligttelse af kommunikationen foslashrst og fremmest for

at skabe en rdquosom-om-kommunikationrdquo der hovedsagligt skal skabe indtryk af en reel

samtale men som ogsaring muliggoslashr identifikation mellem aktuelle problemstillinger i

indholdet og de studerende Med den foroslashgede brug af internettet i den sidste halvdel af

90rsquoerne skete der en nyorientering paring de forskellige uddannelsesinstitutioner hvorved en

del af de tidlige fjernunderviste undervisningsformer ikke har samme aktualitet i dag

(SOFF 2002)

Situationen er i dag radikalt anderledes indenfor fjernundervisning end den var for bare 10

aringr siden Der findes nu et bredt repertoire af tekniske medier og en lang raeligkke fleksible

undervisningsmodeller tilbydes paring linie med de traditionelle undervisningstilbud Der findes

6 At undervisningen foregaringr over videokonference rdquobetegner toveis lyd- og bilde kommunikasjon med hoslashyere overfoslashringshastighetrdquo end hvis undervisningen havde foregaringet via billedtelefon (SOFF 1997a55) rdquoVideokonferanser gir de samme undervisnings- og kommunikasjonsmessige mulighetene som bildetelefonen Dette understrekes av at det internasjonalt naring er blitt vanlig aring bruke begrepet rdquovideoconferencingrdquo om alle former for toveis lyd- og bildekommunikasjon uavhengig av overfoslashringshastighetrdquo (SOFF 1997a55) I tillaeligg til dette kan man sige at teknologien startede som en en-til-en teknologi for siden at udvikle sig til en teknologi der kan haringndtere en-til-mange kommunikation (i princippet ogsaring mange-til-mange selvom det kun er en af gangen der kan snakke) Med en stadig bedre teknologi og stoslashrre baringndbredde er der i dag stort set ingen forskel mellem overfoslashringshastigheden mellem de to begreber Jeg vil i denne afhandling stort set bruge begrebet billedtelefon da jeg ser en pointe i den mediemaeligssige reference til telefonen

- 4 -

en mangfoldighed af studier der paring en eller anden maringde kombinerer fjern- og

naeligrundervisningselementer Faeliglles for fjernundervisningen i dag er at computerbaseret

undervisning med tilgang til internettet er et stadigt voksende segment

Undervisningstilbud som paring forskellige maringder leverer fleksible tilbud til de studerende

men som gennem en ofte ensidig brug af skriftlig kommunikation byder paring et begraelignset

repertoire af meddelelsesformer Et forhold der bla har vaeligret begrundet i smal

baringndbredde og mangel paring komprimeringsvaeligrktoslashj Ifoslashlge medieforskeren Bo Fibiger

(20031) har der ofte vaeligret gjort en dyd ud af den skriftlige kommunikation idet den

skriftlige asynkrone kommunikation er blevet fremstillet som en optimal og noslashdvendig

ramme for refleksive laeligreprocesser i forbindelse med Computer Supported Collaborative

Learning (CSCL) Der er imidlertid ingen betydelige tekniske problemer forbundet med

distribution af levende billeder over nettet i dag Sposlashrgsmaringlet er snarere om der er

paeligdagogisk vilje kundskaber og oslashkonomiske ressourcer til en udvidelse af

kommunikationsmulighederne i den netbaserede undervisning

Det haeligvdes i den forbindelse at diskussionerne indenfor norsk fjernundervisning om brug

af tekniske medier i undervisningen og viden om hvad der sker naringr nye medier tages i

brug er af relativ generel karakter Et problem har vaeligret troen paring teknologien og

medierne i sig selv som et laeligringsmaeligssigt fremskridt mens der har vaeligret en mindre grad

af reference til det fundamentale teoretiske og empiriske grundlag i de fag som har med

laeligring og undervisning at goslashre Problemet understreges til dels af den forskning der

handler om teknologi indenfor fjernundervisningsfeltet Selvom teknologi med vaeliggt paring

datamaskiner og teleteknologi har vaeligret centralt i forskningsbilledet de sidste 10 aringr saring

baeligrer mange af projekterne praeligg af en stoslashrre interesse for selve teknologien og brugen

end af interessen for at loslashse paeligdagogiske udfordringer paring en bedre maringde (Rekkedal

1995)

112 Fra fjern til fleksibel

I traringd med tendenserne i samfundet om oslashget behov for fleksibilitet i arbejdslivet og hos

den enkelte er der de sidste 20 aringr sket et gradvist fokusskift fra brugen af begrebet

fjernundervisning til begrebet fleksibel uddannelse fleksible studier fleksibel undervisning

og til og med fleksibel laeligring Der er med andre ord sket et skift fra fokus paring fleksibilitet i

forhold til sted til fokus paring fleksibilitet i forhold til baringde sted og tid Fra at folk fra de

yderste egne af landet (Norge) fik mulighed for at studere ved centrale

uddannelsesinstitutioner drejer det sig nu om at give den enkelte uanset bopaeligl

mulighed for at studere paring en maringde som passer med arbejde eventuelle omsorgsopgaver

og et livslangt uddannelsesforloslashb Men med fleksibel undervisning henvises der ogsaring til

- 5 -

brug af forskellige tekniske medier indenfor undervisningssystemer hvor der ikke er

afstand mellem personerne og hvor teknologien ikke fungerer som distanceoverbygger

men som en saringkaldt laeligringsressource Med begrebet livslang laeligring er der desuden sket

et skift i vores forstaringelse af undervisning af voksne Fra at vaeligre betragtet som noget

ekstra og noget supplerende har voksenundervisning bevaeligget sig ind i centrum af den

uddannelsespolitiske dagsorden (Korsgaard 1999) Og fra at fjernundervisning og brug af

forskellige teknologier har vaeligret en marginal aktoslashr paring uddannelsesarenaen er fleksible

studier og herunder fjernundervisning paring vej til at blive rdquomainstreamrdquo (Haugsbakk 2000)

Ifoslashlge Stortingmeldingen rdquoMer kunnskap til flerrdquo kan fjernundervisning defineres saringdan

rdquoFjernundervisning er undervisning hvor laeligrer og elev(er)student(er) er

atskilt i rom ogeller tid Tekniske hjelpemidler benyttes til formidling av

laeligrestoff og til reell toveis fjernkommunikasjon til stoslashtte for

laeligringsprosessenrdquo (Stortingsmelding nr 43 1988-89)

Da jeg i 1999 soslashgte om dette stipendiat var det lagt ind under omraringdet

rdquofjernundervisningrdquo7 Med det dengang saring staeligrke fokus paring fleksibilitet blev

fjernundervisning ikke laeligngere betragtet som et samlebegreb for studier med fuld eller

delvis brug af undervisning over afstand Paring trods af en vis usikkerhed omkring brugen af

begreberne fleksibel uddannelse fleksibel undervisning og fleksibel laeligring ser det ud til

at fleksibilitetsbegrebet benyttes som et samlebegreb for uddannelse og undervisning der

har eacutet eller flere elementer af fleksibilitet i sig Fleksible studier omhandler en lang raeligkke

undervisningsmodeller med stoslashrre eller mindre brug af fjernundervisning eller tekniske

medier som distanceoverbyggere

Foruden fleksibilitet i tid og sted kan fleksibiliteten ogsaring gaeliglde en lang raeligkke andre

omraringder i et undervisningsforloslashb Fra Sentralorganet for fleksibel laeligring i hoslashgre

utdannings (SOFF) udredning rdquoUtvikling av fjernundervisningstilbudet i norsk hoslashjre

utdanning fram mot aringr 2005rdquo foreslarings det at fleksibilitet bla kan gaeliglde

- Valgfrihet naringr det gjelder studieprogresjon

- Valgfrihet naringr det gjelder starttidspunkt for studiet

- Valgfrihet med hensyn til tid og sted for studieaktivitet

- Valgfrihet i forhold til bruk av ulike laeligremidlerulik teknologi

- Valgfrihet naringr det gjelder interaksjon med laeligrere og medstudenter

- 6 -

- Stor selvstendighet og ansvar for egen laeligring

- Valgfrihetparingvirkningsmuligheter i forhold til didaktikk og faglig innhold

(SOFF 1997b29)

Ingen eller faring studier i Norge er i dag fleksible i forhold til alle syv punkter Dette har dog

heller ikke vaeligret et udtalt maringl fra SOFFrsquos side

I overensstemmelse med skiftet fra fjern til fleksibel aeligndredes indholdet i forkortelsen

SOFF i 1999 fra Sentralorganet for fjernundervisning paring universitets- og hoslashgskolenivaring8 til

Sentralorganet for fleksibel laeligring i hoslashgre utdanning9 Fra 1januar 2004 er SOFF og

Norgesuniversitetet10 imidlertid slaringet sammen til eacuten organisation med navnet

Norgesuniversitetet

Selvom fleksibilitetsbegrebet i dag staringr staeligrkt i forbindelse med undervisning hvor de

kommunikerende er adskilt i sted og eller tid saring vaeliglger jeg at benytte det lidt

gammeldags fjernundervisningsbegreb som en gennemgaringende betegnelse for denne type

undervisning Foslashrst og fremmest fordi fjern rent sprogligt henviser til at der er afstand

mellem de kommunikerende mens naeligr betegner en type studier hvor de

kommunikerende er paring samme sted samtidig med at kommunikationen foregaringr

Saringledes danner disse to begreber en forskel indenfor undervisning den forskel min

afhandling er udspaeligndt over i forhold til empiri metode og analysestrategi Fleksibilitet

derimod danner ikke en enhed sammen med naeligrundervisningen men kan vaeligre en

egenskab ved baringde fjern- og naeligrstudier Saringledes har mange studerende oplevet at

fjernstudier ikke er saring fleksible naringr det feks gaeliglder studieprogression I de fleste

fjernstudier er der mange milepaeligle og undervisningsforloslashbet fremstaringr ofte med en

markant struktur som det er vanskeligt at bryde ud af Modsat kan traditionelle studier

7 Se ogsaring kapitel 21 rdquoFjernundervisning eller undervisning over afstand som feltrdquo 8 Dette organ blev etableret i 1990 ved Universitetet i Tromsoslash Fra SOFFrsquos hjemmeside kan man bla laeligse foslashlgende rdquoSOFF er raringdgivende organ for Utdannings- og forskningsdepartementet naringr det gjelder fjernundervisning og fleksibel utdanning disponerer en aringrlig bevilgning som fordeles til prosjekter innen fjernundervisning og fleksibel utdanning ved universiteter og hoslashgskoler gir informasjon og veiledning om fjernundervisning og fleksibel utdanning [hellip] skal stimulere til forskning og utvikling innen feltet samt bidra til spredning av resultatenerdquo (httpwwwsoffuitno) 9 Fra SOFFrsquos hjemmeside hedder det bla om navneforandringen at [hellip]rdquoUt fraring kompetansereforma med auka fokus paring livslang laeligring og utviklinga innan IKT er fjernundervisningfleksible utdanningsformer inne i ei utvikling som medfoslashrer at denne typen utdanning stadig blir viktigarerdquo [hellip] rdquoI samband med dette er det viktig aring vurdere kva rolle SOFF boslashr spele i aringra som kjem Paring bakgrunn av den nye utdanningspolitiske situasjonen og erfaringane etter ti aringrs aktivitet oppmoda SOFF departementet om aring gjere endringar i SOFFs mandat og namn tilpassa dei forandringane og reformene som har skjedd paring det utdanningspolitiske omraringdet dei siste aringrardquo (httpwwwsoffuitno) 10 rdquoNorgesuniversitetet ble opprettet i juni 2000 med formaringl aring utvikle moslashteplasser mellom tilbydere og etter- og videreutdanning paring hoslashyere nivaring og arbeidslivets organisasjoner samt utvikle nettverk i forhold til ettersposlashrrere av etter- og videreutdanningrdquo (Ure amp Skule 200311)

- 7 -

forekomme fleksible bla i kraft af en lav grad af obligatorisk moslashdepligt Fra en

undersoslashgelse af studerendes oplevelse af fleksibilitet i fleksible studier kom det bla frem

at fleksibilitet isaeligr blev opfattet som noget der havde med dem selv at goslashre Saringledes

oplevede de ikke at studiet var specielt fleksibelt selvom det pr definition var et

fleksibelt studie Til gengaeligld oplevede de at de selv maringtte vaeligre ganske fleksible for at

kunne foslashlge et fleksibelt studie samtidig med job og andre forpligtelser (Fritze amp Bredvold

1998)

113 Forskellen mellem naeligr- og fjernundervisning

Udgangspunktet for denne afhandlings problemstilling udspringer af min arbejdssituation

som den saring ud for fire-fem aringr siden Paring davaeligrende tidspunkt var jeg ansat ved et center

for fjernundervisning En af mine hovedopgaver var at udvikle og tilrettelaeliggge

undervisning rettet mod en fjernundervisningskontekst indenfor hoslashjere uddannelse

Centerets didaktiske koncept hed kombinerede studier I disse studier [hellip]rdquo har

hovedhensikten vaeligrt aring forene det beste fra tradisjonell undervisning med

fjernundervisning som bidrar til aring gjoslashre studiene mer fleksiblerdquo11 Disse studier benytter

sig ofte af en kombination af naeligr- og fjernundervisningselementer feks

undervisningssamlinger12 kombineret med andre kendte undervisningsformer udsat for

nye tekniske medier Fjernundervisning skal ikke blot kunne tilbyde den undervisning som

den traditionelle naeligrundervisning kan tilbyde men undervisningen skal samtidig vaeligre

fleksibel

Gennem forskellige greb saringsom visuelle og indholdsmaeligssige lighedstraeligk samt ved

brug af metaforer hentet fra naeligrundervisningens kontekst skabes der en forstaringelse for de

ikke-fysiske13 undervisningsformer Saringledes forsoslashger man ogsaring at tydeliggoslashre de

forventninger der knytter sig til den studerendes arbejdsindsats En tydeliggoslashrelse som

muligvis hjaeliglper de studerende med at haringndtere ekstra kompleksitet i undervisningen som

foslashlge af undervisningens nye kontekst Ved at koble kendte begreber paring fjernundervisning

feks netbaseret vejledning forelaeligsninger paring video gruppearbejde via nettet etc

forsoslashger man at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende og man skaber et

billede af et kommunikationssystem hentet fra naeligrundervisningens interaktion Samtidig

11 httpwwwhilno 12 Undervisningssamlinger tilbyder ikke kun forelaeligsninger men det markerer foslashrst og fremmest et fysisk moslashde mellem studerende og undervisere Paring disse samlinger arbejder de studerende i grupper har forelaeligsninger og faringr opgavevejledning i grupper Desuden bruges disse samlinger til at skabe sociale baringnd mellem de studerende fordi man antager at dette kan goslashre det enklere at samarbejde over afstand 13 Hermed mener jeg at fleksible studier benytter fjernundervisningselementer som forelaeligsninger paring video og diskussioner over nettet hvor underviseren ikke er tilstede fysisk in persona men feks optraeligder paring en videokassette ogeller diskuterer via et skriftligt medie

- 8 -

er der fare for skuffelse og frustration hvis fjernundervisningen ikke lever op til

forventninger om naeligrvaeligrets kommunikative muligheder

For at slutte ringen i dette afsnit vil jeg gentage at det moderne komplekse samfund har

skabt et oslashget behov for haringndtering af kompleksitet Midlet har bla vaeligret mere kundskab

og viden samt en udpraeligget brug af nye tekniske medier i kombination med mere fleksible

undervisningsformer Med ovenstaringende korte baggrundsbeskrivelse er jeg fremme ved

kernen af det som er denne afhandlings problemstilling At man i dag har saring stor tro paring

nye tekniske medier at det forventes at de skal kunne formidle traditionelle

undervisningsformer kvalitativt bedre Om samfundets forventninger til de tekniske medier

(her specielt de digitale medier) siger Terje Rasmussen bla foslashlgende

rdquoMediene skal redusere laeligringens usannsynlighet ved aring baeligre

meddelelsene i et utvidet tidrom og gi dem form (vha tale tekst og

andre symboler metaforikk terminologier genrer motiverte kontekster

osv) som oslashker denne intenderte forstaringelsens (laeligringens) sannsynlighetrdquo

[hellip] rdquoDet forventes bla at digitale medier skal erstatte eller simulere

funksjoner som foslashr ble ivaretatt av laeligrer klasserom skole biblioteker

skoleboslashker seminarer osv Ikke sjelden setter man da ogsaring virtuell eller

elektronisk foran betegnelsene og gjoslashr dem til metaforer for aring betegne

en ny analog-digital laeligresituasjonrdquo (Rasmussen 2003b7)

Samfundets oslashgende behov for mere kundskab og fleksibilitet medfoslashrer at nye medier

generelt har faringet en central position indenfor undervisning Fjernundervisning har en lang

tradition for brug af tekniske medier som brobyggere mellem undervisningsinstitutionen og

de studerende Noget tyder imidlertid paring at det vi kalder nye undervisningsformer (med

reference til de nye tekniske udbredelsesmedier14) ikke har skabt en radikal anderledes

strukturering af undervisningen Sposlashrgsmaringlet er derfor om medierne overvejende har

vaeligret brugt og stadig bruges som distanceoverbyggere til formidling af traditionel

undervisning Man kan endvidere sposlashrge om undervisning over afstand iagttages gennem

en semantik der refererer til den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt - og om en

for staeligrk reference til kendte undervisningsformer kan goslashre os blinde for

14 Begrebet udbredelsesmedie relaterer sig til Luhmanns forstaringelse af mediebegrebet (se ogsaring Kapitel 2 rdquoDet teoretiske grundlagrdquo) Naringr jeg har sat teknisk foran udbredelsesmedie er det med reference til at der findes uendelig mange former for udbredelsesmedier men at der her er tale om eacuten bestemt type Dernaeligst er det med henvisning til Terje Rasmussen en praeligcisering af at jeg ser paring den type udbredelsesmedier som benytter tekniske midler til mangfoldiggoslashrelse og spredning af kommunikationen (Rasmussen 2003a89) Fordi begreberne rsquoudbredelsesmediersquo og rsquoteknisk udbredelsesmediersquo er ganske omstaeligndelige i forhold til begrebet rsquomediersquo vaeliglger jeg herefter at benytte begrebet medie synonymt med udbredelsesmedie og teknisk udbredelsesmedie undtagen naringr det gaeliglder sammenstilling af flere typer medier

- 9 -

fjernundervisnings kommunikative begraelignsninger og eventuelle nye paeligdagogiske

potentiale

For at svare paring disse sposlashrgsmaringl oslashnsker jeg at undersoslashge hvilke kommunikative

forskelle der er mellem de samme undervisningsrelaterede kommunikationsformer sat ind

i henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst herunder om eventuelle ligheder

snarere er af sproglig og begrebsmaeligssig art frem for af kommunikativ art Som grundlag

for undersoslashgelsen oslashnsker jeg at beskaeligftige mig med tre typer undervisningsrelateret

kommunikation15 der kan betegnes som velkendte og etablerede indenfor hoslashjere

uddannelse Kommunikationsformerne forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen

Samtidig oslashnsker jeg at disse kommunikationsformer kan identificeres16 indenfor saringvel en

fjernundervisningskontekst som en naeligrundervisningskontekst Her er der saringledes tale om

et studie af den traditionelle forelaeligsning i relation til forelaeligsninger paring video og i relation

til forelaeligsninger via billedtelefon den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt set i

relation til to typer netbaseret vejledning og endelig den traditionelle mundtlige eksamen

ansigt-til-ansigt set i relation til mundtlig eksamen via billedtelefon

12 Problemformulering og hypoteser

121 Problemformulering

Paring baggrund af problemstillingen og med Luhmanns systemteori som optik kan

problemformuleringen formuleres som foslashlgende sposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede17

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt

15 Jeg benytter begrebet rsquoundervisningsrelateret kommunikationrsquo som en samlebetegnelse for forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen Fordi mundtlig eksamen ikke kan betegnes som en undervisningsform men kun som en undervisningsrelateret kommunikationsform med reference til dens kontrol af forstaringelse af undervisningens kommunikation kan begrebet rsquoundervisningrsquo ikke benyttes som samlebetegnelse for alle tre kommunikationsformer 16 Det vil sige at kommunikationen benytter samme betegnelse indenfor begge kontekster 17 Mens baringde forelaeligsninger og vejledning her forstarings som saeligregne undervisningsformer og dermed ogsaring kan karakteriseres som undervisningsrelateret kommunikation saring kan eksamen herunder den mundtlige eksamen ikke karakteriseres som en undervisningsform men kan kun betegnes i forhold til kategorien undervisningsrelateret kommunikation For at omfatte alle tre kommunikationsformer benyttes derfor kategorien undervisningsrelateret kommunikation

- 10 -

Vigtige undersposlashrgsmaringl vil i denne sammenhaeligng vaeligre

Hvilke muligheder giver de forskellige undervisningsrelaterede kommunikationsformer de

kommunikerende for at iagttage hinandens kommunikative selektioner18 indenfor

henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemerne i relation til de udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af de traditionelle

undervisningsrelaterede kommunikationsformer ved brug af naeligrvaeligrets medier til lignende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer der benytter tekniske medier indenfor en

fjernundervisningskontekst

Paring hvilken maringde opbygges der tillid indenfor udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr sammenlignet med tilsvarende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer over afstand

122 Hypoteser

Som et forsoslashg paring at besvare disse sposlashrgsmaringl har jeg formuleret en raeligkke hypoteser

Disse hypoteser er ikke koblet direkte til de enkelte undersposlashrgsmaringl men garingr paring tvaeligrs af

undersoslashgelsen

En generel antagelse i projektet er at kommunikation relateret til en

fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes end traditionel

undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til raringdighed end i

ansigt-til-ansigt kommunikation

Herunder maring man antage

- at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr indenfor en

fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet

end den kommunikation som foregaringr i traditionel undervisning ansigt-til-ansigt Derfor vil

man kunne forvente at brugen af kompensatorisk kommunikation er stoslashrre indenfor

fjernundervisning end i undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt

- 11 -

- at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning

ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af

kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

13 Afhandlingens opbygning Afhandlingen falder i to dele bestaringende af syv kapitler og en konklusion Foslashrste del

kapitel 1 ndash 3 bestaringr af en beskrivelse af afhandlingens problemstilling

problemformulering og hypoteser samt af en redegoslashrelse for det teoretiske udgangspunkt

og brug af metode Anden del kapitel 4 ndash 6 er afhandlingens empiriske undersoslashgelse og

bestaringr af tre forskellige analyser af undervisningsrelateret kommunikation Kapitel 7 er

afhandlingens konklusion og perspektivering

Afhandlingens problemstilling problemformulering og hypoteser er beskrevet

indledningsvis i dette kapitel

Kapitel 2 beskriver afhandlingens valg af en systemteoretisk optik med Niklas Luhmanns

teorier om sociale systemer og kommunikation som overordnet referenceramme I denne

forbindelse introduceres centrale begreber i undersoslashgelsen sociale systemer

kommunikation undervisning laeligring medier og tillid Desuden introduceres

remedieringsbegrebet som det forstarings af Jay David Bolter og Richard Grusin (2001)

Kapitel 3 beskriver de saeligrlige metodemaeligssige forhold som en empirisk undersoslashgelse maring

forholde sig til naringr den foregaringr indenfor en systemteoretisk kontekst Paring baggrund af

denne beskrivelse redegoslashres der for afhandlingens empirikonstruktion og

dataindsamlingsmetoder

Kapitel 4 er en undersoslashgelse af forelaeligsningens kommunikation og den foslashrste af de tre

empiriske analyser der sammen danner afhandlingens empiriske undersoslashgelse I denne

analyse sammenlignes den traditionelle forelaeligsning indenfor en naeligrundervisningskontekst

med forelaeligsninger formidlet gennem tekniske medier over afstand Analysen bestaringr af to

dele en sammenligning af kommunikationen indenfor den traditionelle

18 Om kommunikative selektioner se beskrivelsen af kommunikation i rdquoDet teoretiske grundlagrdquo

- 12 -

auditorieforelaeligsning med henholdsvis forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via

billedtelefon

Kapitel 5 er en sammenlignende analyse af den traditionelle vejledning i et grupperum

eller paring en vejleders kontor med vejledning over internettet Den netbaserede vejledning

bestaringr af to typer grupperummet som en asynkron kommunikationsform og vejledning via

et chat-forum som en synkron kommunikationsform

Kapitel 6 bestaringr af en sammenlignende analyse af den traditionelle mundtlige eksamen

med eksamenslokalet som medie med mundtlig eksamen der benytter billedtelefon som

medie Denne og de to foregaringende analyser relaterer sig til afhandlingens overordnede

problemstilling og hypoteser i indhold og opbygning

Kapitel 7 er afhandlingens konklusion og perspektivering Gennem en sammenstilling af

resultaterne fra de tre analyser soslashges den overordnede problemformulerings sposlashrgsmaringl

besvaret De opstillede hypoteser forsoslashges ikke af- eller bekraeligftet gennem undersoslashgelsens

resultater men bidrager til en perspektivering af disse resultater

Til sidst i afhandlingen foslashlger litteraturliste dansk resumeacute english summary og bilag

vedroslashrende de tre empiriske undersoslashgelser

- 13 -

- 14 -

2 DET TEORETISKE GRUNDLAG

Jeg skal i dette kapitel give en kort redegoslashrelse for afhandlingens overordnede teoretiske

grundlag herunder en introduktion til de mest centrale begreber i relation til mine

operationaliseringer indenfor de tre analyser Da denne afhandlings empiriske

undersoslashgelse som naeligvnt bestaringr af tre forskellige analyser med hver sin

empirikonstruktion har jeg fundet det hensigtsmaeligssigt at uddybe teorien naeligrmere i

relation til den enkelte analyse og ogsaring at beskrive den paringgaeligldende

undervisningsrelaterede kommunikationsform og de tekniske udbredelsesmedier der

benyttes I tilknytning til de tre analyser vil forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen

blive defineret som saeligrlige former for kommunikation Teorien uddybes desuden i kapitel

3 rsquoMetodologiske overvejelserrsquo hvor teorien sammenstilles med afhandlingens metode

Naringr det gaeliglder forskning paring feltet har jeg fokus paring de former for undervisningsrelateret

kommunikation der iagttages i analyserne Saringledes har jeg en kort beskrivelse af forskning

i forelaeligsning i kapitel 4 rsquoForelaeligsningrsquo forskning i vejledning i kapitel 5 rsquoVejledningrsquo og

forskning i mundtlig eksamen i kapitel 6 rsquoMundtlig eksamenrsquo Som en introduktion til dette

kapitel skal jeg i det foslashlgende forsoslashge at indkredse det felt som afhandlingen befinder sig

indenfor fjernundervisningsfeltet eller undervisning over afstand

21 Fjernundervisning som felt Som naeligvnt i foslashrste kapitel relaterer denne afhandling sig til fjernundervisningsfeltet via

stipendiets rammebeskrivelse Jeg naeligvnte ogsaring at der har vaeligret et fokusskift fra fjern til

fleksibel men at jeg har fastholdt brugen af betegnelsen fjern fordi dette begreb netop

markerer at der er afstand mellem de kommunikerende indenfor de

undervisningsrelaterede kommunikationsformer som er genstand for afhandlingen

Samtidig indgaringr fjern som den ene del af forskellen fjernnaeligr indenfor enheden af

undervisning

Med sine store geografiske afstande har Norge en lang tradition for brug af

fjernundervisning19 som distanceoverbygger mellem uddannelsesinstitutionen og den

studerende Der findes imidlertid faring oversigter over fjernundervisning som videnskabeligt

felt Af norske undersoslashgelser er Torstein Rekkedals undersoslashgelse af forskning paring feltet fra

1995 den mest omfattende I denne undersoslashgelse afgraelignser Rekkedal (199516)

19 I Anita Fjuks afhandling fra 1998 om brugen af Computer Support for Distributed Callaborative Learning (CSCL) i forbindelse med fjernundervisning skriver hun om dansk fjernundervisning versus norsk at rdquoThe

- 15 -

forskningsfeltet til at gaeliglde den forskning der relaterer sig til fjernundervisning (empiri fra

fjernundervisningsstudier) og som er publiceret i fjernundervisningssammenhaeligng og

eksempelvis ikke forskning med relevans for fjernundervisningsfeltet men publiceret

indenfor andre forskningsomraringder Rekkedal (opcit17) opsummerer forskningen paring

feltet ved at referere til Keegans undersoslashgelse fra 1991 hvori forskning paring

fjernundervisningsfeltet beskrives i forhold til fire stadier Foslashrste stadie i

fjernundervisningsforskningen var kendetegnet af en vis forvirring med hensyn til hvilket

felt der egentlig var genstand for forskningen Omkring 1978 udviklede der sig imidlertid

en generel enighed om at feltet kunne betegnes som rdquofjernundervisningrdquo (Rekkedal

199518) Andet stadie omhandlede forsoslashg paring at definere fjernundervisning mens tredje

stadie handlede om forskningsfeltets temaomraringde Disse to stadier afloslashste hinanden i loslashbet

af 80rsquoerne Ifoslashlge Rekkedal (opcit19) argumenterede nogen forskere for20 at

fjernundervisningsforskning burde etableres som eget videnskabeligt fagfelt mens andre

forskere21 modsatte sig fjernundervisning udskilt fra det paeligdagogiske forskningsomraringde

Det sidste og fjerde stadie omhandlede en diskussion af hvad der var fokus for

forskningen paring fjernundervisningsfeltet Ifoslashlge Rekkedal fik Keegan i 1990 gennemslag

for at forskningsfokus skulle rettes mod det faktum at fjernundervisning adskiller sig fra

anden undervisning ved at den ikke omhandler direkte undervisning ansigt-til-ansigt

men undervisning formidlet gennem tekniske medier over afstand

Forskning indenfor fjernundervisningsfeltet karakteriseres desuden af at vaeligre mere

optaget af praktiske detaljer (og teknologi) end af politik (Stoslashkken 19985) I den

forbindelse ser det ud til at forskning der mere specifikt har fokus paring fjernundervisning og

brug af medier i 80rsquoerne og foslashrste halvdel af 90rsquoerne har vaeligret domineret af teknologer

Mens de fleste aktoslashrer fremhaeligvede paeligdagogiske problemstillinger i forhold til teknologien

saring mener Rekkedal (opcit) imidlertid at denne forskning har baringret praeligg af en stoslashrre

interesse for selve teknologien end for at loslashse paeligdagogiske problemer

Med den fortsatte udvikling indenfor medie- og kommunikationsfeltet er der imidlertid

skabt mulighed for stoslashrre integrering af andre forskningsfelters teorier og metoder paring

fjernundervisningsfeltet hvorved forskningen paring feltet kan vaeligre paring vej mod en stoslashrre

bredde Den omfattende udvikling af forskellige computerbaserede studier og

undervisningsformer som har fundet sted de senere aringr har udvidet begrebsbrugen

hvorfor der i dag findes en lang raeligkke begreber om de undervisningsformer der

Distance education concepts in Denmark in contrast to those in Norway do not represent a strong traditionrdquo (Fjuk 199819) 20 Blandt andre Holmberg (1986b 1989 1995) 21 Her naeligvner Rekkedal Shale 1988 Devlin 1989 og Garrison 1989

- 16 -

understoslashttes af computeren som medie og som foregaringr over saringvel laeligngere som kortere

afstande I Qvortrups kategorisering af e-laeligring i forhold til forskellige vidensteknologier

som beskrives i bogen rdquoDet vidende samfundrdquo (2004) har jeg fundet en indfaldsvinkel til

en videre beskrivelse af fjernundervisningsfeltet E-laeligring forstarings her i relation til EU-

kommisionens definition fra 200322 hvor fokus er at hoslashjne kvaliteten i undervisningen

udveksling af oplysninger og samarbejde gennem forskellige multimedieteknologier

uanset afstanden mellem de kommunikerende (opcit255) Mens Qvortrup saringledes har

haft fokus paring computeren som medie i sin kategorisering af e-laeligrings laeligringsteoretiske

positioner saring inddrages ogsaring video og billedtelefon i de studier der danner baggrund for

mine empirikonstruktioner hvilket ikke opfattes som problematisk i forhold til

afhandlingens felt idet Qvortrups beskrivelser ogsaring kan ses som mere generelle

forstaringelser af undervisningsteknologi sat i relation til paeligdagogisk-teoretiske positioner

I sin analyse af e-laeligring identificerer Qvortrup (opcit256) fire undervisnings- og

laeligringsteoretiske positioner Den foslashrste position er den saringkaldte instruktivistiske position

hvor laeligring forstarings ifoslashlge en behavioristisk tradition dvs som et kausalbaseret resultat af

undervisning eller andre former for eksterne paringvirkninger en position der understoslashtter

laeligrerstyring i undervisningen Den anden position er den virksomhedsteoretiske som

refererer til Lev Vygotsky Her forstarings laeligring som et resultat af de studerendes individuelle

og kollektive virksomhed og sker i kraft af laeligringsorienteret konstruktionsarbejde Mens

der i denne position er fokus paring faciliteter der stoslashtter samarbejde og erfaringsudveksling

saring fokuseres der indenfor den behavioristiske position paring distribution af materialer

(forstaringet som videnstransformation) Den tredje position er den position som Qvortrup

(ibid) kalder for den kropsfaelignomenologiske Denne position refererer til Hubert L Dreyfus

og troen paring kroppens betydning for undervisning og laeligring og ikke kun paring intellektets

betydning Ifoslashlge denne teoretiske position er kun relativt simple former for undervisning

egnet til e-laeligring mens mere avancerede undervisningsformer maring foregaring ansigt-til-

ansigt Den sidste position kalder Qvortrup (opcit257) for den konstruktivistiske

position Denne position omhandler bla Niklas Luhmanns paeligdagogiske arbejder Indenfor

denne position forstarings uddannelse som en strukturel kobling af to forskellige aktiviteter

undervisning og laeligring Saringledes skal e-laeligring ud fra denne position stoslashtte saringvel

undervisningskommunikationen som individuelle og kollektive laeligringsprocesser

Ovenstaringende positioner iagttages endvidere i forhold til to forskellige forstaringelser af

computeren og internettet Som redskaberteknologier og som symbolmedier Under

22 rdquoE-laeligring defineres som anvendelsen af nye multimedieteknologier og internettet til at hoslashjne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og

- 17 -

redskabsforstaringelsen fokuseres der enten paring computeren som en transportteknologi eller

som en maskine til bearbejdning af data Naringr ny teknologi betragtes som

transportteknologi hvor selve attraktionen ved teknologien er at den kan sprede data

naeligsten ubegraelignset er der tale om fjernundervisning I den forbindelse naeligvnes baringde tv-

udsendelser og internettet som spredningsmedier for fjernundervisning (ibid) Naringr

computeren opfattes som en maskine til bearbejdning af data laeliggges der vaeliggt paring

gentagelsens muligheder for laeligring med feks multiple choice tests og lignende typer

undervisning Begge disse typer forstaringelse er domineret af det behavioristiske

undervisningsparadigme Med opfattelsen af computeren som symbolmedie udviklede der

sig flere forskellige positioner bla den kropsfaelignomenologiske og den

virksomhedsteoretiske (ibid)

Naringr udviklingen med hensyn til applikationer til understoslashttelse af vidensprocesser er garinget

langsommere end forventet mener Qvortrup (opcit 263) at det kan haelignge sammen

med en manglende videnskabelig konvergens mellem computerteori og teori om viden og

vidensformer En konvergens som han betegner som rsquovidensteknologirsquo og som danner

baggrund for en vurdering af en raeligkke teknologier bla undervisningsteknologier

Qvortrup afrunder saringledes sin analyse af e-laeligringens undervisnings- og laeligringsteoretiske

positioner med en vidensteoretisk tilgang til faelignomenet Her karakteriseres computeren

gennem opstilling af fire forskellige medietyper Computeren som iagttagelsesmedie ndash en

karakteristik der udspringer af en forstaringelse af digital databehandling og kommunikation

som transfer eller transport af data Hvis transporten foregaringr over lang afstand er der tale

om fjernundervisning mens transport af data over kort afstand feks kan gaeliglde data

mellem en database og brugeren i et klasselokale Computeren som feedback-medie

kombinerer stimulus-respons med programmeret feedback i simulering af enkle former for

kommunikative selektioner Computeren som interaktionsmedie ndash her er

computersystemet medie for interaktionen mellem underviser og studerende og indbyrdes

mellem de studerende Med computeren som simulationsmedie simuleres

omverdensfaelignomener indenfor hvilke den laeligrende selv kan vaeligre et agerende subjekt I

denne forstaringelse af mediet kan viden optraeligde indenfor alle fire niveauer23 hvorved der

kan beskrives fire tilsvarende vidensteknologiske vidensformer24

Som jeg naeligvnte i kapitel 112 er der i definitionen af fjernundervisning fokus paring

undervisning hvor der er afstand mellem underviser og de studerende i sted ogeller tid

Det bliver desuden fremhaeligvet at teknologien ses som et hjaeliglpemiddel til formidling af

samarbejderdquo (EU-kommisionens definition citeret fra Qvortrup 2004255) 23 1 ordens viden Kvalifikation 2 ordens viden Kompetencer 3 ordens viden Paradigmeviden og 4 ordens viden Kulturviden (Qvortrup 2004267) 24 Faktuel viden refleksivsituativ viden systemisk viden og metasystemisk viden (ibid)

- 18 -

laeligrestof og til tovejskommunikation til stoslashtte for laeligringsprocessen (Jf definition i kapitel

112) Saringledes harmonerer ovenstaringende definition af fjernundervisning med Qvortrups

beskrivelse af fjernundervisning som en type undervisning hvor teknologen forstarings som

en transportteknologi og hvor selve attraktionen er teknologiens mulighed for at sprede

data En teknologiforstaringelse der overordnet er praeligget af en behavioristisk undervisnings-

og laeligringsforstaringelse hvor computeren isaeligr betragtes som et iagttagelsesmedie Set i

forhold til de studier der danner udgangspunkt for min empirikonstruktion er ingen af

disse imidlertid rene fjernundervisningsstudier men kombinerer fjernundervisningsformer

med naeligrundervisning ud fra en antagelse om at laeligring stoslashttes bedst paring denne maringde I

ovenstaringende analyse identificerer Qvortrup (opcit260) de studier der kombinerer naeligr-

og fjernundervisningsformer som rdquoblended learningrdquo som en undergruppe under den

kropsfaelignomenologiske position En position der ogsaring betragter computeren og internettet

som symbolmedier og ikke kun som redskaber

En placering af denne undersoslashgelse i relation til ovenstaringende kategorisering maring dels ses i

forhold til de fjernundervisningsstudier eller fjernundervisningsaktoslashrer der danner

baggrund for undersoslashgelsen og dels i forhold til selve undersoslashgelsen Saringledes kan de

fjernundervisningsstudier eller fjernundervisningsaktoslashrer der indgaringr i undersoslashgelsen ifoslashlge

Qvortrups kategoriseringer ikke kun forstarings indenfor fjernundervisning i streng forstand

men befinder sig saringvel indenfor en instruktivistisk position (fjernundervisning) som

indenfor en kropsfaelignomenologisk position (rdquoblended learningrdquo) Ser man imidlertid paring de

tre udvalgte undervisningsrelaterede kommunikationsformer (forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen) saring er de alle karakteriseret af at der er afstand mellem de

kommunikerende i sted ogeller i tid hvorved de loslashsrevet fra selve studiet kan ses som

fjernundervisning ifoslashlge ovenstaringende definition Man kan imidlertid ikke sige at alle disse

undervisningsformers formaringl foslashrst og fremmest er at sprede data Naringr det gaeliglder

vejledning over internettet kan attraktionen af teknologien isaeligr beskrives som muligheden

for interaktion Dette goslashr sig ogsaring gaeligldende for mundtlig eksamen via billedtelefon men i

mindre grad for forelaeligsninger paring video og via billedtelefon

Dermed kan jeg opsummere denne gennemgang med en konstatering af at

undersoslashgelsen foregaringr indenfor et felt der er praeligget af kompleksitet hvad angaringr

studieformer undervisningsformer og kombinationer af undervisningsformer og

udbredelsesmedier Saringledes kan de studier der danner baggrund for de udvalgte

undervisningsformer ikke karakteriseres som rene fjernundervisningsstudier men mere

som rdquoblended learningrdquo mens de undervisningsrelaterede kommunikationsformer der

indgaringr i selve empirikonstruktionen alle maring karakteriseres som fjernundervisning ifoslashlge

- 19 -

stortingmeldingens definition fra 1988-89 selvom ikke alle foslashrst og fremmest betragter

transport af information som attraktionen ved nye medier Naringr det gaeliglder afhandlingens

tre undersoslashgelser af undervisningsrelateret kommunikation er det ikke undersoslashgelser som

saringdan som det ofte er tilfaeligldet for den slags undersoslashgelser der baserer sig paring en

instruktivistisk virksomhedsteoretisk eller kropsfaelignomenologisk position der giver

anledning til en normativ vurdering af kommunikationen ud fra parameteret goddaringrlig

Mine undersoslashgelserne vil snarere kunne beskrives i relation til den konstruktivistiske

position hvor uddannelse forstarings som en strukturel kobling mellem to forskellige

aktiviteter undervisning og laeligring Saringledes beskrives karakteristika ved henholdsvis

forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen hvorefter disse defineres som saeligrlige

former for kommunikation Med baggrund i forstaringelsen af forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen som kommunikation undersoslashges det hvordan kommunikation udfolder

sig indenfor en fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde denne kommunikation

adskiller sig fra den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-

til-ansigt Herunder om nogle tekniske udbredelsesmedier understoslashtter eller virker saeligrligt

befordrende for specifikke undervisningsformer eller undervisningsrelaterede

kommunikationsformer

22 Luhmanns systemteori som udgangspunkt for en

undersoslashgelse af kommunikation Med udgangspunkt i afhandlingens problemformulering hvor kommunikation indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning er undersoslashgelsens genstandsfelt har jeg valgt den

tyske sociolog Niklas Luhmanns (1927-1998) systemteori som afhandlingens teoretiske

optik Da denne teori er af en ikke-normativ karakter og opfatter kommunikation som et

sociologisk grundbegreb anser jeg den for velegnet til at studere fjernundervisningens

kommunikation Det siger sig selv at med en saring omfattende og kompleks teori som den

Luhmann har praeligsteret25 vil det vaeligre umuligt at praeligsentere teorien fyldestgoslashrende

indenfor denne afhandlings rammer Jeg har her taget udgangspunkt i Sociale systemer

(2000) og i udvalgte boslashger og artikler med relevans for netop denne afhandlings

problemformulering Luhmann kalder sin teori universel hvilket vil sige at den i princippet

vil kunne forklare ethvert faelignomen indenfor dens omraringde Det indebaeligrer imidlertid ikke

at der ikke kan inkluderes andre teorier som forsoslashger at beskrive det samme faelignomen

(Rasmussen 200012) Saringledes har jeg inkluderet andre teorier og begreber med relevans

for min undersoslashgelse Teorier og begreber vil ogsaring blive praeligsenteret i dette kapitel

25 [hellip]rdquo en nyere oversigt naringr frem til 72 boslashger og 465 artikler men ingen har det fulde overblik og ingen kender heller omfanget af de efterladte manuskripter og manuskriptudkastrdquo (Rasmussen 200021)

- 20 -

Den videnskabsteoretiske position som udspringer af teorien om samfundet som

funktionelt differentieret26 omtaler Luhmann som operativ konstruktivisme (Luhmann

2000519) Luhmann kalder sin opfattelse af konstruktivisme for operativ fordi han

betragter erkendelse som den iagttagelsesoperation at markere en forskel27 Erkendelse

svarer til det at kunne foretage en skelnen med hvilken det er muligt at beskrive noget og

ikke noget andet28 (J Rasmussen 1997139) I relation til denne forstaringelse af erkendelse

beskrives et system som en form der deler en inderside systemet fra en yderside

omverdenen Yderligere forskelle kan herefter kun markeres fra denne forms inderside

(opcit231) Ifoslashlge Luhmann er differencen mellem system og omverden udgangspunktet

for enhver systemteoretisk analyse

rdquoEt centralt problem er systemers opretholdelse ndash ikke forstaringet som en

art konservativ selvbeskyttelse af noget uforanderligt men som en

opretholdelse af forskellen mellem system og omverden Den verden

systemer eksisterer i er overmaringde kompleks men ved hjaeliglp af

systemdannelse sker der en selektiv opbygning af en hoslashjere intern orden

med mindre kompleksitetrdquo (Luhmann 199917)

Som udgangspunkt for denne afhandlings undersoslashgelse af undervisningsrelateret

kommunikation er der foretaget en distinktion mellem de systemer der skal iagttages og

deres omverden Undervisning betragtes her som formen og som enheden af en forskel

mellem fjernundervisning og naeligrundervisning Indersiden af forskellen er

fjernundervisning mens ydersiden betegner fjernundervisningens omverden Det der ikke

betragtes som fjernundervisningskommunikation nemlig naeligrundervisningens

kommunikation Da dette imidlertid er en komparativ analyse har jeg maringttet spejle

forskellens inderside og yderside hvorved ogsaring naeligrundervisningen er blevet iagttaget

som forskellens inderside

Fjernundervisningssystemet betragtes her som et funktionssystem29 indenfor

undervisningssystemet for at tage vare paring helt specifikke opgaver relateret til

26 Differentiering [hellip]rdquobetegner det faelignomen at socialsystemer er defineret ved og udvikler sig i kraft af deres funktion og ikke ved deres indplacering i et overordnet socialt hierarkirdquo (Qvortrup 2001273) Luhmann [hellip] rdquodefines a system as a complex of operations characterised by its ability to distinguish itself from its environment through autopoiesis Luhmanns theory of social systems is founded on the unity of difference that can be registered between system and environmentrdquo (Rasmussen 20025) 27 Luhmann definerer iagttagelse som betegnelse-ved-hjaeliglp-af-en-skelnen En definition hentet fra Spencer Browns udtryk rdquoDraw a distinctionrdquo (Kneer amp Nassehi 2000100) 28 Se ogsaring kapitel 3 rsquoMetodologiske overvejelserrsquo 29 rdquoEt funktionssystem er defineret ved en kode en graelignse et medium og en funktion Hertil kommer en raeligkke mindre omfattende kendemaeligrkerrdquo [hellip] rdquoHvad et funktionssystem leverer er en forenkling og en forstaeligrkning som giver kommunikationen en tempofordel og samtidig tillader opbygning af en ny kompleksitetrdquo (Thyssen 200063) Paring trods af denne definitionsmulighed mener Thyssen at de teoretiske kriterier for hvad der er et

- 21 -

undervisning over afstand Opgaver og en kompleksitet som undervisningssystemet

havde haft vanskeligt ved at haringndtere uden uddifferentiering af et subsystem Med

udgangspunkt i fjernundervisningssystemets saeligrlige funktion at haringndtere

fjernundervisning kan omverdenen til dette system forstarings som systemer der ikke

haringndterer fjernundervisning nemlig undervisning indenfor naeligrvaeligrets kontekst Denne

omverden vaeliglger jeg at kalde naeligrundervisningssystemet fordi det med forstavelsen naeligr

komplementerer fjernundervisningssystemet indenfor undervisningssystemet Disse to

systemer er ikke modsaeligtninger til hinanden men skal derimod ses som en enhed der

gensidigt betinger de to sider af forskellen undervisning (Keiding 2002)

Saringledes er fjernundervisningssystemet beskrevet i forhold til dets vaeligsentligste opgave at

tilbyde undervisning over afstand uafhaeligngigt af sted og eventuelt tid mens

naeligrundervisningssystemet tilbyder undervisning i en kontekst af naeligrvaeligr og samtidighed i

forhold til tid og sted I det foslashlgende skal jeg se naeligrmere paring Luhmanns forstaringelse af

systemer og kommunikation

221 Systemer

Luhmanns systemteoretiske hovedvaeligrk rsquoSociale systemerrsquo baserer sig paring det praeligmis at

systemer findes fordi de kan iagttages Systembegrebets betegnelse af noget virkeligt

medfoslashrer et ansvar for at bekraeligfte sine udsagn gennem henvisninger til virkeligheden

(Luhmann 200048) Saringledes henviser jeg i denne afhandling til virkeligheden gennem en

empirisk konstruktion og undersoslashgelse og ved at betegne fjernundervisning og

naeligrundervisning som systemer

Luhmanns systembegreb daeligkker funktionssystemer i samfundet (markedssystemer

politiske systemer uddannelsessystemer etc) sociale grupper og enkeltindivider Et

socialt system saringvel som et psykisk system kendetegnes ved at vaeligre lukkede og

selvreferentielle systemer At psykiske og sociale systemer er selvreferentielt lukkede

systemer betyder at de kun kan betjene sig af egne operationer (J Rasmussen

1997135) Luhmann (200072) kalder den proces hvor kommunikationen knytter an til

funktionssystem er usikre og derfor aringbner for et ubegraelignset antal af funktionssystemer En videre diskussion af hvorvidt fjernundervisning (her forstaringet som fjernuddannelse og ikke selve kommunikationen) kan betragtes som et funktionssystem under uddannelsessystemet ligger udenfor denne afhandlings graelignser Jeg skal derfor vedgaring at fjernundervisning (fjernuddannelse) her er beskrevet som et subsystem under uddannelsessystemet og her er beskrevet i forhold til sin funktion eller sin vaeligsentligste opgave at tilbyde undervisning uafhaeligngigt af sted ogeller tid Samtidig vil undervisningssystemet vaeligre kendetegnet af at de kommunikerende befinder sig paring fysisk og eventuelt tidsmaeligssig afstand af hinanden mens deltagerne i det traditionelle uddannelsessystem har naeligrhed i tid og sted Hvad gaeliglder andre kendetegn vil fjernundervisningssystemet muligvis kunne beskrives gennem brug af uddannelsessystemets andre generelle kendetegn I forhold til systemets funktion og udvikling af et undervisningsmaeligssigt potentiale er det imidlertid nyttigt at se uddannelse over afstand med brug af nye og aeligldre tekniske medier som et eget system i forhold til naeligrundervisningen og dets brug af kendte udbredelsesmedier

- 22 -

og reproducerer sig selv paring basis af forudgaringende kommunikation for autopoiesis30 Denne

proces handler om selvproduktion og betyder at ethvert system genindstiller sig selv paring

basis af selviagttagelse hvorved det ogsaring genskaber de graelignser som goslashr det muligt at

adskille systemet fra andre systemer (Qvortrup 2001191) Luhmann goslashr selvreference

synonymt med autopoiesis og bruger begrebet om alle slags systemer ikke kun levende

systemer Som en konsekvens af et systems operative lukkethed kan det ikke

kommunikere med omverdenen men kun iagttage denne (Kneer amp Nassehi 2000)

Mens psykiske systemer benytter sig af bevidsthed anvender sociale systemer

kommunikation Det eneste synlige i det sociale system er kommunikation ikke

bevidsthed (opcit42) Sociale systemer bestaringr heller ikke af psykiske systemer men af

kommunikation Men psykiske systemer hoslashrer til de sociale systemers omverden en

omverden med saeligrlig relevans for dannelsen af sociale systemer (Luhmann 2000302)

Psykiske systemer anvender ogsaring sprog men sproget benytter vi til at tale med os selv

og vi er kun selv bevidste om hvad vi siger indtil vi meddeler det altsaring kommunikerer

Ifoslashlge Luhmann kan sociale systemer inddeles i tre systemtyper Samfundssystemer

organisationssystemer og interaktionssystemer Disse tre systemformer er ikke indbyrdes

hierarkisk ordnet men sideordnede Samfundet omfatter al kommunikation og forstarings som

verdenssamfundet Til organisationer hoslashrer det saeligrlige kriterium at det kun er den type

sociale systemer hvortil der er knyttet et medlemskab som indgaringr i denne kategori

Denne type sociale systemer tjener i foslashrste raeligkke til haringndtering af kompleksitet

(opcit246) Interaktionssystemer den type systemer som denne undersoslashgelse skal

beskaeligftige sig med karakteriseres bla ved at de er midlertidige og at de bestaringr af

personer der umiddelbart sanser hinandens handlinger som kommunikation (opcit200

og 236) Systemet bliver bla opretholdt ved tillid og kan vaeligre tillidsopretholdende Men

systemet vil ogsaring typisk kunne opretholde sig selv gennem en lang raeligkke inklusions- og

eksklusionsmekanismer Der foretages hele tiden inklusioner og eksklusioner og personer

bevaeligger sig stadig mellem forskellige interaktionssystemer Der er altsaring tale om utallige

smaring og midlertidige interaktionssystemer som hele tiden afloslashser hinanden Et moslashde kan

feks forstarings som et interaktionssystem (Kneer amp Nassehi 200046)

Luhmann benytter naeligrvaeligr som afgraelignsningskriterium ved beskrivelse af

interaktionssystemer hvorved perceptionsprocesser31 faringr en saeligrlig betydning indenfor

denne type systemer Luhmann praeligciserer her sin forstaringelse af naeligrvaeligr som et samvaeligr

30 Begrebet autopoiesis henter Luhmann fra den chilenske biolog Humberto Maturana der i begyndelsen af 70rsquoerne viste at levende systemer var autonome og selvproducerende (Luhmann 200075) 31 Luhmann forstaringr perception som en psykisk tilegnelse af information som bliver til et socialt faelignomen naringr det kan perciperes at der bliver perciperet (Luhmann 2000275)

- 23 -

af personer32 der styrer selektionen af perceptioner og markerer udsigterne til social

relevans (Luhmann 2000477) Hvis naeligrvaeligr her forstarings som noget fysisk eller geografisk

udelukkes den type systemer hvor de kommunikerende ikke er fysisk tilstedevaeligrende i

samme rum som feks undervisningssystemer i en fjernundervisningskontekst Disse

systemer har imidlertid vaeligsentlige lighedstraeligk med de ovenfor beskrevne

interaktionssystemer Bla bestaringr de af kommunikation er midlertidige og de

kommunikerende iagttager gensidigt hinanden (gennem det eller de medier der er til

raringdighed sprog tekniske udbredelsesmedier mv) Som systemer hvor de

kommunikerende har fysisk naeligrvaeligr ophoslashrer systemer over afstand naringr den gensidige

iagttagelse ophoslashrer

Terje Rasmussen (2003a34) problematiserer ogsaring det fysiske naeligrvaeligr som

interaktionssystemers afgraelignsningskriterium og minder i denne forbindelse om at

interaktionssystemer indenfor denne forstaringelse er grundlaeligggende i enkle

samfundsordener33 men med overgangen til et funktionel differentieret samfund har det

fysiske eller geografiske naeligrvaeligr ikke laeligngere den samme betydning for at organisere

samfundet hvilket skaber behov for en ny forstaringelse af interaktionsbegrebet Saringledes

foreslaringr Rasmussen (ibid) at naeligrvaeligr beskrives som direkte opmaeligrksomhed Hermed

mener han at hvorvidt noget kan defineres som interaktionssystem eller ej afhaelignger af

de kommunikerendes egen definition af naeligrvaeligr Dermed kan feks en telefonsamtale

ogsaring udgoslashre et interaktionssystem fordi der gennem denne kommunikationsform gives

mulighed for perception som igen kan skabe naeligrhed og dermed en oplevelse af naeligrvaeligr

Med distinktionen naeligrvaeligrfravaeligr henvises der til Luhmanns forstaringelse af

interaktionssystemer i rdquoSociale systemerrdquo hvor han siger at interaktionssystemer i

praksis ikke kan ikke-kommunikere Hvis de kommunikerende vil undgaring kommunikation

maring de vaeliglge fravaeligr (Luhmann 2000474) I en tidlig artikel (1975) beskriver Luhmann

interaktionssystemer med et fokus paring tilstedevaeligrende

rdquoInteraktionssysteme kommen dadurch zustande dass Anwesende sich

wechselseitig wahrnehmenrdquo (Luhmann 197510)

Sammen med fjernundervisningssystemets mange lighedstraeligk med

interaktionssystemerne aringbner denne brede beskrivelse af interaktionssystemerne for at

sposlashrgsmaringlet om naeligrvaeligr og fravaeligr ikke noslashdvendigvis ses som et fysisk og geografisk

32 Personer skal forstarings [hellip] rdquo i den stramme betydning af socialt identificerede forventningskollegerrdquo (Luhmann 2000477) 33 En pointe som Luhmann selv fremfoslashrer (Jf Luhmann 2000236) men som ikke kobles til en begraelignsning i forhold til systemer over afstand

- 24 -

sposlashrgsmaringl men snarere et sposlashrgsmaringl om kommunikativ eller iagttagelsesmaeligssig

tilstedevaeligrelse Afhandlingen vaeliglger derfor at benytte begrebet interaktionssystem og

interaktion i forhold til saringvel naeligrundervisningssystemer som fjernundervisningssystemer

og vil paring baggrund af dette ogsaring kunne betegne kommunikationen indenfor begge

systemer som interaktion34

222 Kommunikation

Indenfor kommunikationsteorien bliver overfoslashrselsmetaforen ofte benyttet i forbindelse

med den saringkaldte transfer-model35 Luhmann afviser overfoslashrselsmetaforen og den todelte

kommunikationsproces som egnet til forstaringelse af kommunikation Luhmann tager

endvidere afstand fra den opfattelse at ensartetheden i en overbragt information mellem

en afsender og en modtager er garanteret gennem informationens indholdsmaeligssige

kvalitet Saringledes forstarings kommunikation ikke som noget der kan transporteres fra en

afsender til en modtager men som en kaeligde af selektioner eller som en syntese af tre

selektioner Enheden af information meddelelse og forstaringelse (Luhmann 2000182) For

at kommunikation skal kunne finde sted fordres der minimum to personer feks A og B

Mens A selekterer information og meddelelse foretager B en skelnen mellem information

og meddelelse Denne skelnen er kommunikationens tredje selektion selektion af

forstaringelse Kommunikation kommer saringledes foslashrst i stand naringr man accepterer differencen

mellem information og meddelelsesadfaeligrd og naringr der vaeliglges en forstaringelsesselektion som

laeliggges til grund for valg af tilslutningsadfaeligrd36 I eksemplet med A og B betyder

tilslutning at B nu selekterer information og meddelelse hvorefter A selekterer forstaringelse

Denne kommunikationsforstaringelse indebaeligrer at kommunikation foslashrst er en realitet naringr

forstaringelsen kommer i stand Det betyder imidlertid ikke at Luhmann garingr efter en faeliglles

forstaringelse han ser ogsaring misforstaringelse som en form for forstaringelse Hvis misforstaringelsen

imidlertid vokser sig stor er der fare for at kommunikationen ophoslashrer (ibid) Forstaringelse

defineres som iagttagelse med henblik paring haringndteringen af selvreference og bliver for den

enkelte et sposlashrgsmaringl om synliggoslashrelse af graelignsen mellem det valgte og det ikke-valgte (J

Rasmussen 1997159 Luhmann 2000)

34 Selvom interaktion og interaktionssystem ifoslashlge denne korte analyse kan benyttes saring benyttes oftest kommunikation og kommunikationssystem som betegnelse for naeligr- og fjernundervisningssystemer 16 Der henvises ofte til Claude E Shannons informationsteori som udkom i bogform med en indledning af Warren Weaver i 1949 Denne bog er en klassiker og omhandler en kommunikationsteori med afsender budskab og modtager Det er imidlertid usikkert om denne teori egentlig kan kaldes for en transfer- eller en transportmodel eller om det ikke er senere kommunikationsmodeller der danner baggrund for forstaringelsen af kommunikation som noget der kan transporteres fra et sted til et andet (Rasmussen 2003a53) 36 Denne tilslutningsadfaeligrd kalder Luhmann ogsaring for den fjerde selektion Jeg har i undersoslashgelsen ikke opereret med en fjerde selektion men har haft fokus paring selve kommunikationsprocessen og de tre foslashrste selektioner hvorved tilslutning er forstaringet som gentagelse af de tre selektioner (Luhmann 2000188)

- 25 -

rdquoDenne graelignse kan synliggoslashres gennem kommunikation og

kommunikation om selve graelignsen kaldes metakommunikation eller

refleksiv kommunikation Ved at iagttage sin egen iagttagelse vil laeligreren

kunne blive i stand til at forstaring eleven bedre eleven vil kunne forstaring

laeligreren bedre og eleverne vil kunne forstaring sig selv og andre elever bedrerdquo

(J Rasmussen 1997159)

Med udvidelsen af kommunikationsbegrebet fra en todelt proces (afsender og modtager)

til en tredelt proces (information meddelelse og forstaringelse) foroslashges deltagernes

muligheder for at vaeliglge blandt utallige uforudsigelige selektioner og de kan til enhver tid

vaeliglge at traeligkke sig ud hvorved kommunikationen ophoslashrer Luhmann benytter begrebet

kontingens om en ikke-haringndterbar tilstand af kompleksitet Han loslashsriver kontingens fra de

kommunikerende og deres normer og vaeligrdier og foreslaringr at kontingensproblemet

haringndteres indenfor selve kommunikationen Derved forstaeligrkes sposlashrgsmaringlet om

kommunikationens usandsynlighed forstaringet som det misforhold der er mellem psykiske

systemers lukkede bearbejdning af perception og kommunikation som en koordineret

proces mellem to eller flere deltagere Det eneste synlige i sociale systemer er

kommunikation Det anses for usandsynligt at de kommunikerende kan koordinere deres

selektioner paring baggrund af den enkeltes usynlige bevidsthedsoperationer og

kommunikation betragtes derfor af Luhmann som noget usandsynligt (Luhmann

2000199) Kommunikationens usandsynlighed inddeler Luhmann i tre usandsynligheder

Usandsynligheden for at de kommunikerende forstaringr hinanden for at de kommunikerende

kan opnaring kontakt med hinanden og for at kommunikationen bliver en succes forstaringet

som at de kommunikerende handler taelignker eller informationsbearbejder i

overensstemmelse med det der er forstaringet (opcit201)

Det er et centralt problem indenfor systemteorien hvordan systemer opretholdes Naringr

psykiske og sociale systemer ikke direkte kommunikerer men iagttager deres omverden

via kommunikation vil muligheden for iagttagelse vaeligre essentiel for kommunikationens

opretholdelse I forbindelse med undersoslashgelsen af undervisningens kommunikation vil et

centralt sposlashrgsmaringl vaeligre hvilke muligheder de forskellige undervisningsrelaterede

kommunikationsformer giver de kommunikerende for at iagttage hinandens

kommunikative selektioner indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst Saringledes undersoslashger jeg de grundlaeligggende betingelser for

kommunikation indenfor naeligrundervisning og fjernundervisning ved at se paring de to mediers

repertoire af meddelelsesformer og de grundlaeligggende betingelser for kommunikation Et

blik paring kommunikationens autopoiesis eller selvproduktion vil ogsaring kunne fortaeliglle noget

- 26 -

om hvordan systemerne opretholdes Jeg faringr her desuden indsigt i det funktionssystem

som kommunikationen retter sig mod

223 Medier

Et vigtigt aspekt ved kommunikation er at den altid foregaringr gennem medier Luhmann ser

medier som et svar paring kommunikationens tre usandsynligheder hvorved hans

mediebegreb er inddelt i tre typer medier Sproget som medie udbredelsesmedier og

effektmedier37

Gennem sproget oslashges sandsynligheden for at de kommunikerende forstaringr hinanden ud

over det som er perciperbart Sproget som medie er kendetegnet af at det goslashr brug af

tegn for mening hvorved repertoiret for forstaringelig kommunikation udvides uendeligt og

sikrer at enhver haeligndelse kan bearbejdes som information Saringledes kan de

kommunikerende gennem sproget styrkes i oplevelsen af at de mener det samme

(Luhmann 2000201) Paring baggrund af sproget har de saringkaldte udbredelsesmedier udviklet

sig Formaringlet med disse medier er at udvide kommunikationens raeligkkevidde og naring flere

over kortere eller laeligngere afstand Det drejer sig feks om skrift avis tv og video I

denne undersoslashgelse forstarings auditoriet som et udbredelsesmedie for forelaeligsningen ligesom

video og billedtelefon er et udbredelsesmedie for forelaeligsninger over afstand Mens

underviserens kontor eller et mindre gruppelokale betragtes som medie for den

traditionelle vejledning bliver de to netbaserede vejledningsformer chat og

grupperummet medier for vejledning over afstand I forbindelse med eksamen er

eksamenslokalet eller det dertil indrettede lokale medie for den traditionelle mundtlige

eksamen mens billedtelefon bliver medie for eksamen over afstand Et udbredelsesmedie

kan i kraft af sine egenskaber muliggoslashre nogle former for kommunikation og ikke andre

samtidig med at det oslashger sandsynligheden for at de kommunikerende kan opnaring kontakt

med hinanden Effektmedier betegner den tredje kategori af medier Gennem effektmedier

tilpasser man sig kommunikationssituationen for at oslashge muligheden for succes Man taler

det sprog som situationen forudsaeligtter man benytter sig af en bestemt form for diskurs og

af retoriske virkemidler (Qvortrup 200466) I denne kategori befinder sig ogsaring de

symbolsk generaliserede kommunikationsmedier forstaringet som den kode eller optik man

kan vaeliglge for en meddelelse feks en oslashkonomisk etisk eller uddannelsesmaeligssig

Afhaeligngigt af det socialsystem man befinder sig i er der paring forharingnd fastlagt en grundoptik

som man kommunikerer via og som giver kommunikationen et fokus hvorved

kompleksiteten begraelignses og reguleres Luhmann anfoslashrer i forbindelse med

37 Begrebet rsquoeffektmediersquo har jeg laringnt af Qvortrup (2004) som betegnelse for den tredje kategori af medier hvorunder bla symbolsk generaliserede medier befinder sig (opcit66)

- 27 -

symbolmedier at udviklingen af disse har vaeligret saeligrlig vigtig for kommunikationens

succes (Luhmann 2000202)

Saringledes er medierne med til at transformere usandsynlighed til sandsynlighed samtidig

med at maringden usandsynligheden overvindes paring regulerer opbygningen af sociale

systemer (opcit200) Man kan sige at maringden usandsynligheden overvindes paring i denne

afhandling drejer sig saeligrligt om at undersoslashge usandsynlighedens overvindelse gennem

brug af forskellige udbredelsesmedier i kombination med tre undervisningsrelaterede

kommunikationsformer Disse kombinationer fortaeligller dels noget om reguleringen af

fjernundervisningens og naeligrundervisningens system men peger ogsaring ud over denne

forskel ved at antyde muligheder og problemer indenfor et didaktisk felt som inddrager

mediet i tilrettelaeligggelse af undervisningen Mens kommunikation ansigt-til-ansigt tilbyder

et bredt repertoire af meddelelsesformer til opretholdelse af interaktionssystemet saring vil

fjernundervisning vaeligre begraelignset af det tekniske udbredelsesmedies muligheder

Alligevel kan undervisning via tekniske medier ofte vise sig som eneste eller bedste

mulighed i forbindelse med haringndtering af komplekse kommunikationsmoslashnstre der saeligtter

krav til fleksibiliteten For at kunne studere hvad der sker naringr en social faeligrdighed som

kommunikation transformeres over i mere stivnede former38 og maring foregaring over afstand

maring man derfor se paring forskelle og ligheder mellem den undervisningsrelaterede

kommunikation der foregaringr over afstand og via et teknisk medie med den

undervisningsrelaterede kommunikation der foregaringr ansigt-til-ansigt Indsigt i forskellige

undervisningsformer over afstand og deres maringder at opretholde interaktionssystemer paring

samt forskelle mellem disse og den kommunikation der foregaringr ansigt-til-ansigt er

centralt i et didaktisk arbejde med tilrettelaeligggelse af fleksibel undervisning hvor der er en

tro paring at kommunikation spiller en vigtig rolle for laeligringsprocessen

224 Undervisning

Paring samme maringde som kommunikation ikke forstarings som transfer eller som noget der kan

transporteres fra en person til en anden saring kan heller ikke undervisning ses som saringdan

Saringledes forstarings undervisningssituationer som lukkede og selvreferentielle sociale

systemer og undervisning som en form for kommunikation i traringd med Luhmanns

beskrivelse af sociale systemer og kommunikation Derved er ogsaring kommunikation og

ikke bevidsthed det eneste synlige i et undervisningssystem Undervisningssystemet er

omverden for de enkelte studerende og for underviseren og studerende og underviser er

38 Altsaring forstaringet som det at kommunikere gennem et teknisk udbredelsesmedie

- 28 -

omverden for undervisningssystemet39 og for hinanden (J Rasmussen 1997159)

Undervisning beskrives af Luhmann (2002142) som en intenderet form for

kommunikation hvor hensigten er at forandre individer i relation til undervisningens maringl I

forbindelse med undervisningskommunikation er det derfor ikke blot interessant at der

selekteres en forstaringelse for at kommunikationen skal opretholdes men det er saeligrligt

interessant hvilken forstaringelse der selekteres set i forhold til undervisningens maringl

Med udgangspunkt i denne beskrivelse vil ogsaring undervisning vaeligre underlagt de

usandsynligheder der gaeliglder for kommunikation generelt Saringledes vil det foslashrst og

fremmest vaeligre usandsynligt at de studerende i et undervisningssystem overhovedet vil

opnaring forstaringelse gennem registrering af underviserens selektion af information og

meddelelse Hvilken underviser har ikke givet en besked til gruppen af studerende som

efterfoslashlgende har vist sig at vaeligre ikke-registreret Burde man eventuelt have sagt det

flere gange for at oslashge sandsynligheden for forstaringelse Dernaeligst vil det vaeligre usandsynligt

at der opnarings kontakt Ogsaring indenfor en undervisningskontekst maring der vaeliglges det rette

medie for at transformere usandsynlighed til sandsynlighed Er der feks tale om en

forelaeligsning for mange personer vil det vaeligre hensigtsmaeligssigt at vaeliglge et stort lokale

gerne et auditorium med gode muligheder for at blive set og hoslashrt Derimod passer det

daringrligt med en overfyldt kantine med meget stoslashj eller et lille grupperum Den sidste

usandsynlighed handler om usandsynligheden for at kommunikationen bliver en succes

For at faring de studerende til at forstaring undervisningen i traringd med undervisningens maringl kan

kommunikationen tilrettelaeliggges med brug af en raeligkke virkemidler som har til hensigt at

fange de studerendes interesse og faring dem til at vaeliglge den rsquorettersquo forstaringelse Feks

retoriske virkemidler og eksemplificering af teorien Desuden sandsynliggoslashres

kommunikationen hvis underviseren tilpasser sig den kontekst kommunikationen foregaringr

indenfor og benytter sig af den kommunikative kode der relaterer sig til konteksten

Saringledes vil der vaeligre forskel paring om forelaeligsningen skal holdes for studerende ved et

universitet for folk i naeligringslivet eller i forbindelse med et forsvar af en PhD-afhandling

(Luhmann 2000 og Qvortrup 2004) Undervisningen kan benytte forskellige

undervisningsformer og kombinationer af disse og bliver dermed en del af den didaktiske

strategi for at naring undervisningens maringl om en bestemt forstaringelse

Med tanke paring en operationalisering af undervisningsempirien har jeg foretaget en

definition af forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som saeligrlige former for

39 Rasmussen benytter egentlig begrebet laeligringssystem i sin beskrivelse Men som en konsekvens af at laeligring betragtes som en psykisk og uiagttagelig proces i et psykisk system saring benyttes begrebet undervisningssystem om det interaktionssystem som opstaringr mellem de tilstedevaeligrende personer i en undervisningssammenhaeligng Jeg ser desuden paring studerende og underviser og ikke som Rasmussen paring laeligrer og elever

- 29 -

kommunikation i traringd med den systemteoretiske forstaringelse af undervisning Saringledes retter

disse definitioner sig ind mod tre undervisningsmaeligssige grundformer Den monologiske

kommunikationsform med forelaeligsningen som hovedeksponent den dialogiske eller

samtalepraeliggede kommunikationsform med vejledning gruppearbejde og projektarbejde

som kendte undervisningsformer og endelig de forstaringelseskontrollerende

kommunikationsformer med den mundtlige eksamen og andre former for vurdering som

eksponenter

Indenfor fjernundervisning er kommunikationen karakteriseret ved at foregaring gennem

forskellige tekniske udbredelsesmedier40 og i mindre grad ansigt-til-ansigt

Meddelelsesformen i denne type undervisning karakteriseres som sagt af de egenskaber

ved mediet som muliggoslashr nogle former for kommunikation og ikke andre eksempelvis om

mediet er tekstbaseret audiovisuelt eller om det tillader saringvel tekst som billede og lyd

Samtidig med at muligheden for selektion af meddelelsesform er afhaeligngig af mediet saring

vil selektionerne ofte vaeligret styret af de institutionelle rammer indenfor hvilke bestemte

aktoslashrer foretager deres selektioner Ogsaring muligheden for kommunikation i forhold til en

asynkron eller synkron tidsdimension maring tages med i beskrivelsen af meddelelsesformen

De fleste tekniske udbredelsesmedier saeligtter derfor som udgangspunkt begraelignsninger for

kommunikationen og den personlige selvfremstillings handlingsrum

Sposlashrgsmaringlet er derfor hvilke muligheder for iagttagelse af de kommunikative selektioner

mellem underviser og den studerende og mellem de studerende - og dermed for kontrol

af den studerendes forstaringelse i henhold til underviserens intention og undervisningens

maringl undervisningskommunikation gennem tekniske udbredelsesmedier giver

225 Laeligring

I forbindelse med troen paring viden og kundskab som vigtige kompleksitetsregulerende

ressourcer i det moderne samfund saring bliver laeligring af essentiel betydning Som naeligvnt

tidligere har der vaeligret en et fokusskifte fra brugen af fjernundervisning som begreb og

over mod brugen af laeligring i forbindelse med fleksibel laeligring e-laeligring osv

Mens laeligring indenfor en systemteoretisk opfattelse forstarings som en individuel operation

indenfor det enkelte psykiske system ses undervisning som en form for kommunikation

og som en social aktivitet der kan iagttages af psykiske systemer Saringledes baserer laeligring

sig paring det psykiske systems forudsaeligtninger og foregaringr ikke som en transport af mening

40 Begrebet tekniske udbredelsesmedier er hentet fra Rasmussen og henviser til den type udbredelsesmedier der benytter tekniske midler for mangfoldiggoslashrelse og spredning af information (Rasmussen 200389) Jeg benytter begrebet rsquomediersquo synonymt med udbredelsesmedier og tekniske udbredelsesmedier Sproget som medie og de

- 30 -

udefra men igangsaeligttes bare af forstyrrelser udefra Laeligring defineres af Qvortrup som

[hellip] rdquoden proces i hvilken et individ ndash et psykisk system ndash i en som regel ubevidst

kombination af fremmediagttagelse (for eksempel af kommunikative selektioner) og

selviagttagelse (af egenforudsaeligtninger) konstruerer viden rdquo (Qvortrup 2001131)

Saringledes foretages der ogsaring i denne afhandling en skarp skelnen mellem laeligring og

undervisning og mellem bevidsthed og kommunikation selvom denne afhandling ikke

direkte men kun indirekte har fokus paring laeligring ved at beskaeligftige sig med den saeligrlige

form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer i overensstemmelse med forud

fastsatte maringl (ibid)

Samtidig med at der generelt har vaeligret fokus paring laeligring som et overbyggende begreb over

kommunikation og bevidsthed saring har kommunikation i forbindelse med markedsfoslashring af

nye tekniske medier indenfor fjernundervisning vaeligret fremhaeligvet som saeligrlig vigtigt for

laeligring Ved siden af det rent markedsfoslashringsstrategiske kan dette haelignge sammen med

den bevaeliggelse der isaeligr fra midten af 90rsquoerne har vaeligret vaeligk fra den mere

instrumentelle forstaringelse af undervisningsteknologien som en menneske-maskine relation

og over mod en laeligringsforstaringelse hvor kommunikationen mellem mennesker er i centrum

selvom den foregaringr over afstand og via en teknologi (Haugsbakk 2000) Denne drejning i

vores forstaringelse af undervisningsteknologien foslashlger generelle tendenser indenfor den

paeligdagogiske udvikling hvor der i dag er en stoslashrre tro paring at laeligreprocesser er bundet op i

det sociale og at det isaeligr er gennem samvaeligret med andre mennesker at vi laeligrer

(Hermansen 1998165) I en systemteoretisk kontekst betyder det at hvis stoslashtten til den

studerendes udvikling og laeligring skal foregaring socialt saring maring stoslashtten gives kommunikativt

med eller uden teknologi (J Rasmussen 1997137)

Naringr undervisning oslashnsker at forandre personer i relation til bestemte maringl er det ifoslashlge

Luhmann (2002) igen et usandsynlig projekt For det foslashrste forudsaeligtter den studerendes

laeligring ikke blot psykiske operationer den forudsaeligtter ogsaring en omverden af gode

kommunikationspartnere for at faring efterproslashvet forstaringelsen (Opcit160) For det andet er

undervisning underlagt det problem at forstaringelsen vaeliglges af individer baseret paring

selvreference Selvom de studerende derfor iagttager underviserens kommunikative

selektioner saring vaeliglger de selv deres forstaringelse baseret paring deres egne forudsaeligtninger

Midlet der kobler undervisning til laeligring og sociale systemer til psykiske systemer kalder

Luhmann for strukturelle koblinger Som jeg naeligvnte tidligere kan brugen af sproget som

symbolsk generaliserede medier bruges ikke i relation til de tre analyser men kun i forbindelse med en skelnen mellem Luhmanns kategorisering af de tre typer medier

- 31 -

medie goslashre psykiske og sociale systemer i stand til at rette sig ind mod kommunikationens

strukturer og saringledes opnaring strukturelle koblinger (Luhmann 199891)

226 Tillid

Luhmann siger at i et moderne samfund baseret paring en teknisk-videnskabelig

planlaeliggning er den enkeltes muligheder radikalt foroslashget hvorved samfundets

kompleksitet er vokset og er stadigt voksende Med voksende kompleksitet og dermed et

mere uoverskueligt samfund opstaringr der en stigende oplevelse af risiko saringvel i forhold til

andre personer som i forhold til samfundets institutioner (Luhmann 1999) Fortrolighed og

tillid er maringder at reducere kompleksitet paring men med en social orden praeligget af

kompleksitet mister samfundet sin selvfoslashlgelighed og fortrolighed og behovet for tillid

oslashges desto mere (opcit19) Med sine kompleksitetsreducerende muligheder faringr tillid

dermed en funktion som et vigtigt element i systemers etablering og opretholdelse I sin

analyse af tillid skelner Luhmann mellem personlig tillid og systemtillid som maringder at

forholde sig til de voksende risici i det moderne hoslashjkomplekse samfund paring Luhmann

(199920) giver strengt taget ingen definition paring tillid men siger at tillid kan ses som en

beslutning dvs en viljesydelse der reflekterer kontingens Tillid [hellip] rdquoreducerer social

kompleksitet ved at overdrive de forharingndvaeligrende informationer og generalisere

adfaeligrdsforventningerne idet den erstatter manglende information med en internt

garanteret sikkerhedrdquo (opcit159) Tillidens kerne ses i det forhold at der kan opbygges

gensidig tillid i en interaktion ikke kun paring trods af men netop paring grund af at begge

parter har frihed til at handle anderledes end den anden maringtte oslashnske eller forvente Man

maring saringledes beslutte sig for at have tillid vel vidende at det kan garing galt Det vil sige at

tillid kun har [hellip] rdquofunktionel social vaeligrdi hvis den ser muligheden for mistillid ndash og afviser

den altsaring beror paring negationen af sin modsaeligtningrdquo (ibid) Som strategi for

kompleksitetsreduktion har tillid stoslashrre raeligkkevidde end mistillid rdquoDen som tilbyder tillid

udvider sit handlingspotentiale betragteligtrdquo [hellip] rdquoMistillid er en mere indskraelignkende

strategirdquo (Luhmann 2000169-171)

Med afstand mellem de studerende et begraelignset repertoire af meddelelsesformer og

muligheder for kommunikativ tilkobling er der nogle former for kommunikativ tilkobling

som det kan vaeligre vanskeligt at skabe gennem en teknologi (Qvortrup 2001145)

Tillidssposlashrgsmaringlet er derfor interessant i forbindelse med denne undersoslashgelse af forskelle

mellem naeligrundervisning og fjernundervisning specielt opbygningen af personlig tillid

mellem de kommunikerende

- 32 -

23 Remediering Jeg skal i det foslashlgende kort redegoslashre for de vigtigste begreber i teorien om remediering

som den fremstilles i Jay David Bolters og Richard Grusins bog Remediation

Understanding New Media41 (2001) Denne teori behandles ikke under et eget afsnit i

forbindelse med de tre analyser men benyttes til at belyse sider ved systemers

opretholdelse og kommunikationens reproduktion i forbindelse med fjernundervisningens

forsoslashg paring at overfoslashre rsquogamlersquo undervisningsformer til nye tekniske udbredelsesmedier

Teorien om remediering knytter sig isaeligr til det af mine fire undersposlashrgsmaringl der

undersoslashger hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remediering af de

traditionelle undervisningsrelaterede kommunikationsformer til lignende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor en fjernundervisningskontekst

Afslutningsvis redegoslashr jeg for begreberne kompensation og simulering i relation til denne

undersoslashgelse herunder til Bolter og Grusins teori om remediering

Min beskrivelse af remedieringsteorien tager udgangspunkt i tre noslashglebegreber

Remediation (remediering) immediacy eller transparent immediacy (transparent

umiddelbarhed eller naeligrhed) og hypermediacy (hypermediering)

Ifoslashlge Bolter og Grusin henviser begrebet rsquoremedieringrsquo til Paul Levensons definition

(1997) som en rdquoantropotropiskrdquo42 proces En proces som nye medieteknologier bygger paring

eller hvorigennem tidligere teknologier er hjaeliglpemidler for nye Bolter og Grusin derimod

definerer remediering som

rdquoThe formal logic by which new media refashion prior media forms Along

with immediacy and hypermediacy remediation is one of the three traits

of our genealogy of new mediardquo (Bolter amp Grusin 2001273)

Denne repraeligsentation af et medie i et andet beskriver Bolter og Grusin som et

karakteristisk traeligk ved nye digitale medier Dette dialektiske forhold mellem tidligere

medieformer og nye medier goslashr at en egentlig saeligregenhed er vanskelig at udvikle i

forhold til de nye medier Feks kan netbaserede medier repraeligsentere saringvel

tekstbaserede medier som lyd- og billedmedier (stillbilleder og levende billeder) Nye

medier fortraelignger altsaring ikke gamle medier men er afhaeligngige af dem for at kunne

konceptualisere og positionere sig Dette forhold ved remedieringen kalder forfatterne for

41 Mens Bolter og Grusin med rsquonye medierrsquo henviser til de digitale netbaserede medier forstaringr jeg nye medier som alle typer udbredelsesmedier der erstatter de traditionelle naeligrundervisningsmedier I denne undersoslashgelse drejer det sig saringledes baringde om netbaserede medier og om videomediet og billedtelefonmediet

- 33 -

remediering som mediering af mediering og henviser til at enhver fortolkning altid er en

rsquorefortolkningrsquo (opcit50) Hos Luhmann forstarings udbredelsesmedier som naeligvnt som den

type medier der giver mulighed for at udvide kommunikationens raeligkkevidde for derved at

naring flere personer over kortere eller laeligngere afstand Overfoslashrt til Bolter og Grusins

beskrivelse af remediering betyder det at der i forbindelse med forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen foregaringr en remediering fra disse undervisningsrelaterede

kommunikationsformers traditionelle udbredelsesmedier auditoriet gruppelokalet og

eksamenslokalet til medier der kan haringndtere laeligngere afstand mellem de

kommunikerende nemlig videomediet billedtelefonmediet og de to netbaserede medier

chat og grupperum Saringledes er det ikke selve auditoriet eller grupperummet der

overflyttes fra et sted til et andet men repraeligsentationer af disse medier som de fremstaringr

gennem kommunikationen

Saringledes sposlashrger jeg i mine tre analyser hvilke kommunikative virkemidler der benyttes

ved remediering af de traditionelle undervisningsrelaterede kommunikationsformer til

lignende undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor en

fjernundervisningskontekst Herunder hvordan saeligrtraeligk ved de tre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer fremstaringr gennem forskellige medier og

hvordan kommunikationens usandsynlighed for at skabe succes forsoslashges overkommet i

relation til fjernundervisningens loslashsrivelse af de studerende fra undervisningsinstitutionen

som derved faringr en mere symbolsk karakter

Forfatterne forklarer ogsaring remediering som en form for reformering Med dette mener

forfatterne at nye medier ofte betragtes som forbedringer eller reformeringer af andre

medier hvorved feks undervisningsproducenter fremhaeligver egenskaber ved de nye

medier som unikke og mere laeligringsfremmende end tidligere tiders medier og

undervisningsformer (Haugsbakk 2000) Men ogsaring det forhold at nye medier muliggoslashr en

hoslashjere demokratisering af samfundet maring ses i relation til remediering som en form for

reformering Jaeligvnfoslashr min diskussion i afsnit 11 om de nye medier som et noslashglebegreb til

kontrol af information og reduktion af kompleksitet i et moderne hyperkomplekst

samfund

Med transparent umiddelbarhed menes der en remedieringsstrategi hvorigennem man

forsoslashger at skjule det nye medie til fordel for en mere transparent eller gennemsigtig

tilgang til det oprindelige medie Med andre ord saring forsoslashger man gennem denne strategi

42 Antropotropisk kan forstarings som en bevaeliggelse mod det menneskelige

- 34 -

at skabe naeligrvaeligr gennem en livagtig form for naeligrhed Bolter og Grusin benytter foslashlgende

definition af begrebet

rdquoA style of visual representation whose goal is to make the viewer forget

the prensence of the medium (canvas photographic film cinema and so

on) and belive he is in the presence of the objects of representationrdquo

(Bolter amp Grusin 2001272)

I denne undersoslashgelse har jeg valgt tre undervisningsrelaterede kommunikationsformer der

har sprogligt sammenfald mellem den betegnelse kommunikationsformen har indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning Dette sammenfald kan tyde paring at den

transparente umiddelbarhed benyttes som strategi i forbindelse med den remediering der

foregaringr fra naeligrundervisningens medier til fjernundervisningens medier Jeg har i den

forbindelse opstillet en hypotese hvori jeg paringstaringr at en del af den kompensatoriske

kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning ofte fremstaringr som simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation

Hypermediering beskrives som den anden strategi i forbindelse med remediering og

defineres som [hellip] rdquoA style of visual representation whose goal is to remind the viewer of

the mediumrdquo (ibid)

Saringvel hypermedier som transparente medier oslashnsker at overskride graelignsen for

repraeligsentation gennem et forsoslashg paring at skabe virkelighed Virkelighed forstarings her i relation

til iagttagerens oplevelse af virkelighed Mens den transparente umiddelbarhed som

remedieringsstrategi forsoslashger at skabe virkelighedsoplevelse eller naeligrhed ved at skjule

mediet saring oslashger hypermediering som strategi tvaeligrtimod medieringen og synliggoslashr mediet

Hypermediering repraeligsenterer en fascination af selve mediet og befinder sig i et dilemma

mellem at betragte visualiseringer feks visuelle rum som medieret virkelighed og som

virkelighed der eksisterer ud over medieringen (opcit34) Indenfor den digitale

teknologi saringvel som indenfor tidligere vestlige repraeligsentationsformer er hypermediering

udtrykt som mangesidighed Mens den transparente umiddelbarheds logik medfoslashrer en

skjult eller automatisk overfoslashrt repraeligsentation saring synliggoslashr hypermediering mange slags

repraeligsentationer Bolter og Grusin naeligvner blandt andet fotomontagen og collage som

eksempler paring moderne kunst hvor fascinationen af en medieret virkelighed viser sig i

form af en omstrukturering af allerede eksisterende medieringsformer Saringledes definerer

kunstneren et rum hvor forskellige medieformer spiller sammen i nye kombinationer

loslashsrevet fra den oprindelige kontekst i mediekulturen Mens transperent umiddelbarhed

- 35 -

soslashger et ensartet visuelt rum saring soslashger hypermedieringen mod et heterogent rum hvor

repraeligsentationen er karakteriseret af ikke at have eacutet vindue mod verden men som

vaeligrende rsquowindowedrsquo vinduer der aringbner indtil andre repraeligsentationer eller andre medier

(ibid) Med erstatning som hypermedieringens essens betragter forfatterne internettets

ubegraelignsede muligheder for at bevaeligge sig videre fra et vindue til et andet som vores

kulturs mest indflydelsesrige form for hypermediering

231 Begreberne kompensation og simulering

Afslutningsvis i denne del vil jeg kort praeligcisere min forstaringelse af begreberne

kompensation og simulering Disse to begreber refererer ikke direkte til min hovedteori

men henviser foslashrst og fremmest til mine hypoteser hvori jeg bla paringstaringr at man indenfor

fjernundervisning vil kunne forvente en hoslashjere grad af kompensatorisk kommunikation end

i undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt samtidig med at den kompensatoriske

kommunikation ofte fremstaringr som en simulering af naeligrvaeligrets kommunikation hvilket

sandsynligvis skal ses i sammenhaeligng med en strategi for systemopretholdelse Samtidig

kan kompensation og simulering ses i relation til teorien om remediering Med en hoslashj grad

af kompensatorisk kommunikation for opretholdelse af systemet herunder brug af

simulering kan simulering ses som et virkemiddel til at skabe transparent umiddelbarhed

eller en oplevelse af naeligrvaeligr

Ifoslashlge den norske fremmedordbog kan begreberne defineres som foslashlger

Kompensation udjaeligvning (af en virkning) modvirkning erstatning godtgoslashrelse

vederlag Kompensatorisk ndash udjaeligvnende som er eller sker i stedet for noget Kompensere

ndash udjaeligvne opveje godtgoslashre erstatte (Berulfsen amp Gundersen 43 1999)

Simulering defineres som det at simulere - at foregive forstille sig hykle og lade som om

Feks det at man bevidst og i bedragerisk hensigt lader som om man har visse sygdomme

eller legemsfejl (opcit 44)

Det at simulere virkelige situationer i en undervisningsmaeligssig sammenhaeligng i en mere

eller mindre virkelighedsnaeligr grad er kendt fra bla flysimulatorer og diverse interaktive

multimedia-programmer Indenfor fjernundervisning har laeligremidlet haft og har fortsat

en dominerende plads i det samlede undervisningstilbud Indenfor fjernundervisning kan

man groft skelne mellem to slags laeligremidler de laeligremidler der kan forstarings som

43 Definitionen er min oversaeligttelse fra norsk 44 Definitionen er min oversaeligttelse fra norsk

- 36 -

middelbar undervisning45 og fremstaringr som saringdan og de laeligremidler som fremstaringr eller er

produceret for at simulere umiddelbar undervisning Under den foslashrste kategori hoslashrer feks

pensumlitteratur og de fleste tv-programmer mens feks forelaeligsninger paring video

satellitudsendelser46 og selvinstruerende materiale paring CD-rom hoslashrer under sidstnaeligvnte

kategori Denne kategori indeholder samtidig programmer som helt eller delvist forsoslashger

at simulere kommunikationssituationen mellem mennesker

Naringr jeg senere benytter begrebet simuleret kommunikation er der ikke tale om en

kommunikationsform med flere ture som indenfor en systemteoretisk forstaringelse gentager

en kaeligde af tre selektioner men om en formidlingsform der lader som om denne kaeligde af

selektioner gentages selvom det ofte ikke drejer sig om kommunikation med mere end eacuten

tur

45 Det vil sige en undervisningsform hvor underviseren ikke er tilstede in persona men indirekte i laeligremidlet modsat umiddelbar undervisning hvor underviseren er tilstede in persona (Handal 1973) 46 Interaktiv CD-rom simulerer umiddelbar undervisning Video optaget i et studie simulerer umiddelbar undervisning Video optaget i auditoriet som en slags registrering af en auditorieforelaeligsning gengiver umiddelbar undervisning Satellitudsendelser er et udbredelsesmedie hvor forelaeligseren taler gennem kameraet (som paring video i et studie) men satellitudsendelsen kan ogsaring foregaring i sand tid De kan saringledes baringde have elementer af simulering af umiddelbar kommunikation og af gengivelse af umiddelbar kommunikation

- 37 -

- 38 -

3 METODOLOGISKE OVERVEJELSER Denne afhandlings hoveddel47 bestaringr af en komparativ undersoslashgelse af

undervisningskommunikation over afstand set i relation til traditionel

undervisningskommunikation ansigt-til-ansigt Undersoslashgelsen er inddelt i tre dele

bestaringende af tre analyser med forskellige empirikonstruktioner forelaeligsninger i auditoriet

sammenlignet med forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon vejledning i

grupperum eller paring vejleders kontor sammenlignet med vejledning over internettet og

mundtlig eksamen i et eksamenslokale sammenlignet med mundtlig eksamen via

billedtelefon

Jeg skal i dette kapitel forsoslashge at beskrive forholdet mellem den empiriske

undersoslashgelsesmetode og det systemteoretiske udgangspunkt Paring baggrund af denne

beskrivelse skal der redegoslashres for afhandlingens komplekse empirikonstruktion og

dataindsamlingsmetoderne

31 Teori og metode Som naeligvnt under afhandlingens problemstilling saring kan det hyperkomplekse samfund

beskrives ud fra en polycentrisk semantik Det betyder bla at samfundet ikke iagttager

sig selv ud fra eacutet overordnet iagttagelsesperspektiv men iagttager sig selv i forhold til

flere sideordnede centre (Qvortrup 2001144)

Den videnskabsteoretiske position som udspringer af teorien om samfundet som vaeligrende

funktionelt differentieret omtaler Luhmann som operativ konstruktivisme Det

erkendelsesteoretiske udgangspunkt er at det ikke er muligt at anbringe sig i en position

udenfor samfundet og beskrive det der fra Konstruktivismen er samtidig af den opfattelse

at bevidstheden (eller forskeren) kun har adgang til en empirisk virkelighed via sine

iagttagelser Dette betyder bla at det ikke er muligt at teste teoretiske hypoteser

empirisk Grundlaget for forskellen mellem teori og empiri og mellem en iagttager og det

iagttagne forsvinder til fordel for en distinktion mellem teori og metode Denne opfattelse

indebaeligrer dog ikke at der ikke eksisterer en verden uden for bevidstheden blot at

iagttageren ikke er uafhaeligngig af denne verden men altid selv er en del af det der

iagttages (Rasmussen 20026)

47 Den mest omfangsrige del

- 39 -

Selvom samfundet eller et empirisk udsnit af verden ikke kan iagttages ud fra en bestemt

metaposition betyder det ikke at der ikke findes nogen sandheder eller at rdquoanything

goesrdquo (Qvortrup 2000) Denne teori skaeligrper kravene til metoden ved at stille krav om en

redegoslashrelse for hvordan man som forsker kan komme frem til metodisk kontrollerede

udsagn om meningsindholdet i det iagttagne (Rasmussen 20025) Forskningen maring ud fra

dette operere baringde fremmedreferentielt og selvreferentielt Den maring observere sine ydre

genstandsomraringder (forskningsobjekter) via selvproducerede distinktioner men ogsaring sine

betragtningsmaringder (distinktioner) af disse genstandsomraringder (Rasmussen 2003b5)

Enhver videnskabelig iagttagelse maring saringledes redegoslashre for saringvel det der iagttages som for

iagttagerens egen iagttagelsesposition

Luhmann baserer sin teori paring en enhed af en forskel Erkendelse ses her som det at

markere en forskel og adgangen til omverdenen er kun mulig som resultat af en

iagttagelse Gennem iagttagelse af en forskel foretages en skelnen som goslashr det muligt at

beskrive noget og undlade noget andet (J Rasmussen 1997139) Derved forskydes

forskellen mellem iagttager og verden mellem teori og empiri til at vaeligre en forskel

mellem iagttager og metode Om denne dobbelte iagttagelse siger Jens Rasmussen at der

maring udvikles en metode for [hellip]rdquoHow it is possible to observe and describe the world and

at the same time describe the ways in which the observers consciousness affects that

which is observedrdquo (Rasmussen 20025)

311 Afhandlingens forskel

Denne afhandling tager som sagt afsaeligt i en praktisk-paeligdagogisk erfaring med udvikling

og tilrettelaeligggelse af fjernundervisning Det er min overbevisning at der har vaeligret en saring

stor tiltro til de nye tekniske mediers muligheder i paeligdagogiske sammenhaelignge at man

for det foslashrste har troet at traditionelle undervisningsformer kunne overfoslashres til en

fjernundervisningskontekst og dernaeligst at dette ville oslashge kvaliteten af undervisningen

Dermed har man ofte skabt for hoslashje forventninger til undervisningen hos deltagerne

samtidig med at man har staringet i fare for at overse et eventuelt potentiale for en

anderledes strukturering af undervisningen Der figurerer saringledes mange kendte

undervisningsformer indenfor fleksible studier og fjernundervisning feks forelaeligsninger

paring video vejledning over nettet og eksamen via billedtelefon Sposlashrgsmaringlet er hvilke

kommunikative forskelle der er indenfor naeligrundervisning og fjernundervisning og om

eventuelle ligheder snarere er af sproglig og begrebsmaeligssig art frem for af kommunikativ

art

- 40 -

Som svar paring dette sposlashrgsmaringl oslashnsker afhandlingen at undersoslashge hvordan kommunikation

udfolder sig indenfor tre udvalgte undervisningsformer naringr disse udsaeligttes for nye medier

indenfor en fjernundervisningskontekst Min problemformulering lyder

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer indenfor en fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde

adskiller denne kommunikation sig fra den kommunikation der foregaringr i tilsvarende

undervisningsformer ansigt-til-ansigt

Naringr jeg via min problemformulering skal se paring den del af virkeligheden som omfatter

undervisningskommunikationen saring kan jeg ikke faring direkte tilgang til empirien men maring

konstruere empirien via en forskel Med begrebet forskel henviser Luhmann til det at

foretage en skelnen og en betegnelse (distinction og indication i Spencer Browns

betydning)

rdquoDet drejer sig om betegnelsen af noget i konteksten af en (ligeledes

operativt indfoslashrt) forskel fra noget andetrdquo[] rdquoNormalt vil referencen

vaeligre styret af en iagttagelsesinteresse altsaring en interesse i at opnaring

informationrdquo (Luhmann 2000504)

Samtidig kan jeg ikke indtage en privilegeret position udenfor systemet men jeg vil selv

vaeligre en del af mine egne iagttagelser fordi det er mig selv der konstruerer den forskel

som er min iagttagelsesposition i forhold til empirien

Fjernundervisningssystemet48 betragtes som naeligvnt som et funktionssystem

uddifferentieret indenfor undervisningssystemet for at tage vare paring helt specifikke

funktioner relateret til undervisning over afstand Omverdenen til dette system forstarings

som systemer der ikke haringndterer fjernundervisning nemlig naeligrundervisning I relation til

systemteoriens erkendelsesmaeligssige position er der foretaget en skelnen og betegnelse

med valget af forskellen undervisning hvor naeligrundervisning og fjernundervisning er

forskellens to sider Saringledes er iagttagelsen begraelignset til undervisning og herunder til en

sammenligning af fjernundervisning med naeligrundervisning og omvendt Nedenfor har jeg

forsoslashgt at illustrere denne forskel gennem en figur

48 Med fjernundervisningens mangetydighed skal det her praeligciseres at der er tale om fjernuddannelse og ikke selve undervisningssystemet

- 41 -

Figur 1 Enheden af forskellen undervisning

Med valget af denne enhed af en forskel markerer jeg at det som iagttages iagttages

indenfor en kontekst af undervisning Nemlig den saeligrlige form for kommunikation der

oslashnsker at forandre personer (J Rasmussen 1997150) For at skabe denne mere bevidste

forandring af personer findes der en raeligkke undervisningsmaeligssige strategier bla

forelaeligsninger vejledning og mundtlig eksamen som evalueringsform

Min overordnede metode- og analysestrategi kan beskrives som komparativ og kvalitativ

byggende paring et mindre udvalg af kvalitative data Undersoslashgelsens komparative tilsnit

viderefoslashrer i sin struktur den systemteoretiske iagttagelse gennem en forskel I

komparationen spejles enheden af forskellen undervisning hvorved begge sider af

forskellen fjernundervisning og naeligrundervisning kommer i fokus som forskellen

komparations inderside og yderside Saringledes traeligkkes forskellen mellem naeligr og fjern ind i

min observation af saringvel fjernundervisningens og af naeligrundervisningens kommunikation

Dermed synliggoslashres at fjernundervisningskommunikation netop ses i forhold til

naeligrundervisningskommunikation og omvendt Ikke i forhold til feks internationale

undervisningspolitiske trends eller i forhold til den studerendes vilkaringr som fjernstudent

Det betyder rent konkret at jeg sammenligner saringvel naeligrundervisning med

fjernundervisning som fjernundervisning med naeligrundervisning

Figur 2 Enheden af forskellen undervisningskomparation

fjernundervisning naeligrundervisning

undervisning

fjernundervisning naeligrundervisning naeligrundervisning fjernundervisning

undervisning undervisning

Naringr metode og analysestrategi ogsaring beskrives som kvalitativ betyder det at jeg fortrinsvis

soslashger at opfatte moslashnstre i kommunikationens helhed paring baggrund af min ledeforskel frem

- 42 -

for at basere mig paring en systematisk klassificering og optaeliglling af udvalgte egenskaber i

relation til denne ledeforskel Mine iagttagelser er hovedsagligt registreret som tekst men

ved gensyn af mine iagttagelser gennem video- og eller lydoptagelser er enkelte

iagttagelser omsat i tal (Hellevik 1995) Jeg ser ikke at Luhmanns systemteori saeligtter

begraelignsninger i forhold til valg af enten en kvalitativ kvantitativ eller til en kombination

af begge overordnede metoder Jeg er derimod af den overbevisning at et kvalitativt eller

kvantitativt tilsnit maring vaeliglges i relation til hvordan man paring bedst mulige maringde vil kunne

iagttage den empiri der er konstrueret gennem undersoslashgelsens forskelle

Uden direkte tilgang til virkeligheden vil det imidlertid vaeligre meningsloslashst at efterproslashve

resultaterne af min undersoslashgelse paring empirien Mine resultater er udtryk for en bestemt

forskel og kan efterproslashves ved at redegoslashre for begrundelsen af den valgte forskel som

iagttagerposition i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen Saringledes vil denne

undersoslashgelses resultater vaeligre relateret til eacuten overordnet forskel mens andre forskelle

noslashdvendigvis ville resultere i andre resultater Jeg ser det jeg ser med min forskel men

jeg ser ogsaring hvad jeg med denne forskel ikke ser (Luhmann 2000) Resultaterne af

denne undersoslashgelse genspejler dermed ikke en realitet men et blik eller en distinktion

Opstilling af hypoteser skal i denne sammenhaeligng heller ikke ses som et udtryk for en

forventning om virkeligheden indenfor fjernundervisning generelt men som en forventning

i forhold til denne bestemte iagttagelsesmulighed til belysning af

fjernundervisningskommunikation set i forhold til naeligrundervisningskommunikation

32 Empirikonstruktion Med baggrund i forstaringelsen af at virkeligheden findes men at vi kun har tilgang til den via

vores eget blik og vores egne begraelignsninger skal empirien saringledes ikke afdaeligkkes men

konstrueres I det foslashlgende skal jeg kort forsoslashge at beskrive de distinktioner valg og

fravalg som danner den empirikonstruktion der ligger til grund for mine tre analyser

321 Valg af undervisningskommunikation

Med udgangspunkt i mine erfaringer paring fjernundervisningsomraringdet indenfor hoslashjere

uddannelse oslashnsker jeg at saeligtte fokus paring den type fjernundervisning der relaterer sig til

dette uddannelsesniveau Undervisningen kan benytte forskellige undervisningsformer og

kombinationer af disse og bliver dermed en strategi for at naring maringlet om forstaringelse og

laeligring indenfor et givent fagomraringde I den forbindelse oslashnsker jeg at undersoslashge den form

for undervisningsrelateret kommunikation der kan betegnes som velkendt og etableret

indenfor hoslashjere uddannelse Denne type kommunikation er velbeskrevet samtidig med at

- 43 -

det netop er denne der soslashges overfoslashrt til en fjernundervisningskontekst Ud fra disse

oslashnsker eller distinktioner er mit valgt faldet paring kommunikationsformerne forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen Disse tre kommunikationsformer repraeligsenterer foslashlgende

tre undervisningskategorier indenfor hoslashjere uddannelse

Den monologiske kommunikationsform49 med forelaeligsningen som hovedeksponent

De dialogiske eller samtalepraeliggede kommunikationsformer med vejledning

gruppearbejde og projektarbejde som kendte undervisningsformer

De forstaringelseskontrollerende kommunikationsformer med den mundtlige eksamen og

andre former for vurdering som eksponenter

322 Valg af udbredelsesmedier

Som naeligvnt tidligere siger Luhmann (opcit) at kommunikation altid foregaringr gennem

medier Et medie kan vaeligre et udbredelsesmedie hvis hovedfunktion er at naring flere

personer Der findes uendelig mange former for udbredelsesmedier bla lyd lys billede

luft som igen bruges til at skabe tale kommunikation via radio tv osv Saringledes er det

ikke kun fjernundervisningskommunikation der benytter sig af disse medier men

kommunikationen paring begge sider af min forskel Naringr det gaeliglder forskellens

naeligrundervisningsside har jeg oslashnsket at hver af de tre kommunikationsformer skal vaeligre

repraeligsenteret af typiske udbredelsesmedier Saringledes forstarings det som typisk hvis en

forelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse formidles med auditoriet som medie og ikke

feks foregaringr i et grupperum Vejledning vil typisk foregaring paring vejlederens kontor eller i et

mindre undervisningsrum men ikke i feks et auditorium Det regnes for typisk at

mundtlig eksamen foregaringr i et mindre lokale og rundt om et bord og ikke feks i

eksaminators eller censors kontor med de kommunikerende siddende i en sofa

Naringr det gaeliglder brugen af tekniske udbredelsesmedier indenfor en

fjernundervisningskontekst har jeg benyttet mig af andre distinktioner for udvaeliglgelsen

Her rettes mine distinktioner mod udbredelsesmediers egenskaber og drejer sig ikke om

de er typiske eller ej For det foslashrste oslashnsker jeg at udbredelsesmedierne samlet set skal

repraeligsentere et bredt repertoire af tekniske meddelelsesformer Saringledes oslashnsker jeg baringde

tekstbaserede medier og medier der kan formidle tekst levende billeder og lyd

49 Begrebet er i sig selv modsaeligtningsfuldt idet det monologiske henviser til enetalen mens kommunikation fordrer mindst to personer Naringr begrebet monolog alligevel benyttes er det i relation til den af de kommunikerende som dominerer og ofte reproducerer kommunikationen paring monologisk vis Det vil sige ved at referere til sine egne verbale udsagn (feks rdquosom jeg sagde tidligere osvrdquo)

- 44 -

repraeligsenteret Desuden har det vaeligret en pointe at de tekniske udbredelsesmedier

repraeligsenterer baringde asynkrone og synkrone medier og saringvel envejs-kommunikerende

som tovejskommunikerende medier fordi jeg oslashnsker et saring bredt spektrum af egenskaber

som muligt for at kunne tegne et detaljeret billede af kommunikation over afstand

Naringr jeg derfor ikke udelukkende har valgt de netbaserede undervisningsformer selvom

andelen er stor og stigende indenfor fjernundervisning saring haelignger det sammen med at

meddelelsesformen indenfor denne type undervisning ofte er baseret paring tekst og derfor

giver et unuanceret billede af de kommunikative muligheder der rent faktisk er til raringdighed

over afstand Udbredelsesmedier der giver mulighed for brug af levende billeder og lyd

ogeller mulighed for at man kan se og hoslashre den man kommunikerer med er foreloslashbig

mest udnyttet via analoge medier Mens vi venter paring at disse muligheder50 kan udnyttes

mere systematisk gennem digitale og netbaserede medier vil jeg studere et udvalg af

analoge udbredelsesmedier der giver mulighed for baringde lyd og billede

Paring baggrund af disse oslashnsker har jeg gjort et udvalg paring tre udbredelsesmedier video

billedtelefoni (videokonferencemedier) og computeren (med tilgang til

internettetnetbaseret)

Video er et analogt51 medie der giver mulighed for asynkron52 envejskommunikation

Video har et bredt repertoire af meddelelsesformer gennem mediets mulighed for

formidling af tekst lyd og billede

Billedtelefonmediet (eller videokonferencesystemet) er et analogt53 medie der giver

mulighed for synkron tovejskommunikation Billedtelefonmediet har ogsaring et bredt udvalg

af meddelelsesformer idet der formidles baringde tekst lyd og billede

Computeren er et digitalt medie hvor saringvel asynkrone som synkrone

kommunikationsformer er mulige Computeren med tilgang til internettet kan benytte sig

50 Det gaeliglder foslashrst og fremmest den saringkaldte streaming video over net Ifoslashlge mine undersoslashgelser findes der paring nuvaeligrende tidspunkt (foraringr 2003) ingen systematisk brug af dette medie indenfor fleksibel undervisning Det er imidlertid mit hovedaeligrinde at se paring kommunikationen via udbredelsesmedier med forskellige former for meddelelsesformer og ikke hvorvidt disse muligheder distribueres digitalt eller analogt 51 Et medie som bygger paring analoge signaler (signaler hvor styrken varierer kontinuerligt som funktion af tiden dvs at de kan have alle mulige vaeligrdier mellem en given maksimums- og en minimumsvaeligrdi ) i modsaeligtning til et medie der bygger paring en digitale signaler (som bare kan have et endeligt antal forskellige vaeligrdier ) 52 Kommunikationen foregaringr forskudt i saringvel tid som sted i modsaeligtning til synkron kommunikation hvor kommunikationen ikke er forskudt i tid men eventuelt i sted 53 Billedtelefonteknologien kan vaeligre vanskelig at placere i forhold til kategorierne analogdigital Saringledes er graelignsesnittet mod brugeren analogt mens kodningen og overfoslashringen er digital Dette gaeliglder ogsaring almindelige telefoner som til tider er baringde analoge og digitale mikrofonen er analog og de analoge signalerne bliver digitaliseret og kan overfoslashres paring internettet Det ser imidlertid ud til at der er garinget inflation i begrebet digital fordi dette begreb opfattes som mere moderne og fremtidsrettet end analog

- 45 -

af et bredt spektrum af meddelelsesformer ved at vaeligre rdquosamlemedierdquo54 for en lang raeligkke

andre medier Mediet tillader saringvel tekst som levende billeder og lyd samt giver mulighed

tovejskommunikation med brug af tekst billede og lyd Indenfor undervisning benyttes

imidlertid isaeligr mediets muligheder for tekstbaseret kommunikation og det er denne

meddelelsesform jeg skal undersoslashge i forbindelse med dette medie

323 Kombinationen kommunikationsform og medie

Paring baggrund af dette udvalg af undervisningsrelateret kommunikation forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen og udbredelsesmedierne video billedtelefon og

computeren har jeg foretaget en kombination som danner udgangspunkt for min endelige

empirikonstruktion Afhandlingen er saringledes bygget op gennem tre analysedele med hver

sin empirikonstruktion

324 Enheden af forskellen forelaeligsning

Foslashrste analysedel relaterer til den overordnede forskel mellem naeligr og fjern gennem

forelaeligsningen som forskellens enhed I denne analyse sammenlignes forelaeligsninger i en

naeligrundervisningskontekst med forelaeligsninger der benyttes i en

fjernundervisningskontekst

I relation til forelaeligsningen som forskellens enhed vil denne empirikonstruktion kunne

beskrives gennem foslashlgende figur

Figur 3 Enheden af forskellen forelaeligsning

Med den sammenlignende analyse vil denne forskel igen skulle spejles hvorved enheden

af forskellen forelaeligsningskomparation vil fremkomme

Forelaeligsningerne i naeligrundervisningen har auditoriet som medie forelaeligsningerne indenfor

fjernundervisningen har dels video og dels billedtelefon som medie

- 46 -

54 Hermed mener jeg at computeren kan formidle video lydoptagelser tekst stillbilleder osv analoge som digitale optagelsesmetoder men overfoslashrt til en digital platform

forelaeligsning som fjernundervisning forelaeligsning som naeligrundervisning

forelaeligsning

Auditorieforelaeligsningen er typisk indenfor hoslashjere uddannelse og den har vaeligret

fremtraeligdende paring de tre institutioner hvorfra datamaterialet er indhentet I Norge har

man hovedsagligt benyttet tre forskellige tekniske medier til formidling af

undervisningsformen video billedtelefon og satellitudsendelser Grunden til at den

fjernunderviste forelaeligsning optraeligder indenfor to typer tekniske medier er at jeg oslashnsker

saringvel synkrone som asynkrone medier55 repraeligsenteret i denne kategori Der er udvalgt i

alt 17 forelaeligsninger med 9 forskellige forelaeligsere ndash ni forelaeligsninger i auditoriet ansigt-til-

ansigt og otte forelaeligsninger er baseret paring tekniske medier fordelt paring fire forelaeligsninger

paring video og fire forelaeligsninger via billedtelefon

Otte af de ni forelaeligsninger med reference til naeligrundervisningen er hentet fra

studietilbud56 ved egen hoslashgskole57 (Hoslashgskolen i Lillehammer HiL) Studierne er

traditionelle studier bygget op af forelaeligsninger gruppearbejde og individuelt arbejde i

forbindelse med opgaveskrivning samt vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver Eacuten

forelaeligsning er fra et fleksibelt sygeplejerskestudie og denne forelaeligsning benyttes kun i

forbindelse med forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon

idet den viser den samme forelaeligser i begge kontekster Der er imidlertid ikke tale om det

samme tema i de to forelaeligsninger og der vil derfor ikke vaeligre det samme

sammenligningsgrundlag som mellem forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

55 Jeg har tidligere ogsaring beskrevet satellitmediet som et medie der har vaeligret brugt til formidling af forelaeligsninger Naringr video og billedtelefon er valgt frem for satellitmediet handler det foslashrst og fremmest om at disse to medier repraeligsenterer en synkron og en asynkron kommunikationsform samtidig med at de repraeligsenterer saringvel et envejskommunikerende som et tovejskommunikerende medie Satellitudsendelserne derimod kan kommunikere baringde asynkront og synkront og de er i princippet envejskommunikerende selvom der kan kobles tovejskommunikerende medier til dette medie 56 Samtidshistorie generel paeligdagogik socialraringdgiveruddannelsen (kaldt for Sosionomutdanning i Norge) og filmvidenskab samt en forelaeligsning i forbindelse med et forsvar af en doktorgradsafhandling 57 I Norge skelnes der mellem folkehoslashjskoler og hoslashgskoler Hoslashgskoler (tidligere rsquodistriktshoslashgskolerrsquo) opererer indenfor hoslashjere uddannelse og har hovedsagligt de mere praktiske uddannelser som sygeplejerskeuddannelse laeligreruddannelse socialraringdgiveruddannelse osv Nogle hoslashgskoler har ogsaring disciplinfag og kan i den sammenhaeligng forstarings som universiteter i distrikterne Hoslashgskolen i Lillehammer HiL hoslashrer under sidstnaeligvnte kategori

- 47 -

Figur 4 Oversigt over naeligrstudier forelaeligsere og antal forelaeligsninger pr

forelaeligser

Naeligrstudier

indenfor

hoslashjere

uddannelse

Generel

paeligdagogik

Social-

raringdgiver-

studiet

Samtids-

historie

Film-

videnskab

Oslashkonomi Forsvar af

afhandling

Syge-

pleje58

Forelaeligser A B C D E F G H

Antal fore-

laeligsninger pr

forelaeligser

1 2 1 1 1 1 1 1

Antal i alt 3 1 1 1 1 1 1

Forelaeligsninger paring video er ogsaring hentet fra fleksible studietilbud ved HiL Studierne er

saringkaldt kombinerede studier59 som kombinerer naeligrundervisningssamlinger med

fjernundervisningselementer i mellemperioderne mellem samlingerne Alle forelaeligsningerne

er optaget i et studie og er specielt tilrettelagt for fjernstuderende

Figur 5 Oversigt over fleksible studier med brug af video forelaeligsere og antal

forelaeligsninger pr forelaeligser

Fleksible studier med brug af video Generel paeligdagogik Trygdestudiet

60

Forelaeligser A B C

Antal fore-laeligsninger pr forelaeligser 1 2 1

Antal i alt 3 1

Naringr det drejer sig om forelaeligsningerne via billedtelefon er tre af fire fra Hoslashgskolen i Gjoslashvik

(HiG) som har udviklet teknik for brug af billedtelefon indenfor flere forskellige studier61

Den fjerde af forelaeligsningerne er hentet fra et sygeplejerskestudie ved Hoslashgskolen i

Hedmark (HiH) afdeling Elverum

58 Kun benyttet i forbindelse med sammenligningen af forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon 59 Generel paeligdagogik og Trygdestudiet (et videreuddannelsestilbud til ansatte i den norske trygdeetat (socialetaten eller ansatte paring socialkontor ) Forelaeligsningen benyttes ogsaring indenfor socialraringdgiverstudiet) 60 Det paringgaeligldende kursus (ogsaring kaldt for modulet) indenfor dette studie modsvarer et kursus indenfor socialraringdgiverstudiet 61 I denne undersoslashgelse drejer det sig om Bygningsingenioslashrstudiet og Sygeplejerskeuddannelsen

- 48 -

Figur 6 Oversigt over fleksible studier med brug af billedtelefon forelaeligsere

samt antal forelaeligsninger pr forelaeligser

Fleksible

studier med

brug af

billedtelefon

Sygeplejerskeuddannelse

Tredje aringr ved HiG

Sygeplejerskeuddannelse

Foslashrste aringr ved HiH

Bygningsingenioslashr-

Studiet ved HiG

Forelaeligser H I J

Antal pr

forelaeligser

1 1 2

Antal i alt 1 1 2

Analysen af forelaeligsningen er inddelt i tre analyseforskelle forskellen forelaeligsning paring video

og auditorieforelaeligsning forskellen forelaeligsning via billedtelefon og auditorieforelaeligsning og

forskellen asynkron forelaeligsning paring video og synkron forelaeligsning via billedtelefon

Analysen bestaringr af to dele i foslashrste del undersoslashges den foslashrste forskel mens anden del ser

paring anden og tredje forskel Til slut i analysen foretages en opsummering af de tre forskelle

samt af forskellen naeligr og fjern

Forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

Analysens foslashrste forskel kan illustreres gennem foslashlgende figur

Figur 7 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen forelaeligsning

I denne del har jeg som analysegrundlag haft fire forelaeligsningsrsquoparrsquo med samme forelaeligser

og samme forelaeligsningstema indenfor de to kontekster men med et mindre supplement

fra fire andre enkeltstaringende auditorieforelaeligsninger62 Syv af de otte forelaeligsninger retter

sig mod teoretiske fag (disciplinfag) indenfor hoslashjere uddannelse og en er en forelaeligsning i

forbindelse med forsvar af en doktorgradsafhandling Tre forelaeligsningspar er indenfor

generel paeligdagogik og et forelaeligsningspar vedroslashrer henholdsvis jurakurset i en

- 49 -

62 Disse er kun benyttet i den grad jeg har kunnet drage nytte af dm indenfor de direkte sammenligninger mellem de fire forelaeligsningspar

forelaeligsning paring video forelaeligsning i auditoriet

forelaeligsning

socialraringdgiveruddannelse og jurakurset i et fleksibelt studie kaldt for Trygdestudiet (jf

note 59)

At den samme forelaeligsning med samme forelaeligser og tema forekommer indenfor to

forskellige kontekster er udtryk for at der har vaeligret behov for at overfoslashre en traditionel

undervisningsform til en fjernundervisningskontekst med fleksibilitet i tid og sted Den

traditionelle forelaeligsning specielt den traditionelle universitetsforelaeligsning der foregaringr i et

auditorium tilbyder ikke nogen saeligrlige muligheder for dialog mellem forelaeligser og de

studerende hvilket ligger til grund for at de envejskommunikerende teknologier er blevet

vurderet anvendelige i en fjernundervisningssammenhaeligng idet de bevarer

forelaeligsningens vigtige kendetegn

Forelaeligsninger i auditoriet

Tre af de fire forelaeligsninger ansigt-til-ansigt finder sted i auditorier med plads til omkring

75 studerende Forelaeligseren har her en central placering midt foran baelignkeraeligkkerne Den

sidste forelaeligsning foregaringr i en aeligldre festsal med fladt gulv men ogsaring med plads til

omkring 75 studerende Her er forelaeligser placeret oppe paring en slags scene midt for

stoleraeligkkerne Alle fire forelaeligsninger er dobbeltforelaeligsninger (to gange 45 minutter)

Foruden disse fire par har jeg benyttet fire andre forelaeligsninger til at supplere mine

iagttagelser af auditorieforelaeligsningen Det drejer sig om fire forelaeligsninger som ogsaring er

afholdt i auditorier med plads til omkring 75 studerende og med forelaeligseren i en central

position midt foran baelignkeraeligkkerne Tre af disse fire forelaeligsninger er

dobbeltforelaeligsninger paring to gange 45 minutter Den sidste forelaeligsning er en 45 minutter

lang proslashveforelaeligsning i forbindelse med en doktorgradsafhandling Tre af de fire

forelaeligsninger indgaringr som del af undervisningen i et traditionelt undervisningssystem

Forelaeligsningen i forbindelse med forsvar af en doktorgradsafhandling indgaringr i

videnskabssystemet og er en forelaeligsning som paring mange maringder er en kontrast til den

undervisningsrelaterede forelaeligsning men som samtidig giver mulighed for at studere

forelaeligsningen i sin mest traditionelle form ndash som en videnskabelig argumentationsform

Forelaeligsninger paring video

Alle fire forelaeligsninger er optaget i samme studie og med en forholdsvis ens scenografi

Forelaeligseren er placeret foran en pult og med en neutral baggrund Kameraet er fikseret

og viser et udsnit af forelaeligsers hoved og overkrop Billedet varieres kun gennem brug af

visuelle eksempler som plancher og videoeksempler Det taeligtte og faste billedudsnit

betyder at forelaeligseren har relativt faring bevaeliggelsesmuligheder for ikke at falde ud af

- 50 -

billedet De fire forelaeligsere har alle udfaeligrdiget et manuskript som stort set foslashlges punkt

for punkt Forelaeligserne er blevet instrueret i at se paring de studerende og forestille sig at de

taler til tilstedevaeligrende studerende under forelaeligsningen noget som bla kommer til

udtryk ved at forelaeligserne under forelaeligsningen ser direkte ind i kameraet Ved

videoforelaeligsninger ved forelaeligseren ikke hvem hanhun henvender sig til naringr

forelaeligsningen produceres blot at det er studerende ved studiet hvor i forelaeligsningen

indgaringr som en del af undervisningen Forelaeligseren ved i princippet ikke hvem hvor og

hvor mange der ser forelaeligsningen og hanhun ved ikke hvordan den bruges63

For begge de fleksible studier er der udarbejdet et informationshaeligfte der introducerer fag

og undervisningsform og giver en del praktisk information om optagelseskrav eksamen

og lignende For hvert modul i de to studier er der i tillaeligg udarbejdet et vejledningshaeligfte

Foruden introduktion til det enkelte tema eller fag introducerer haeligfterne

videoforelaeligsningen henviser til opgaver og kommer med tips til hvordan de studerende

kan bruge videoen med stoslashrst muligt udbytte64

Forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon

Mens analysens foslashrste del danner grundstrukturen saring har jeg i anden del oslashnsket at udvide

forskellens fjernundervisningsside ved at inddrage fire forelaeligsninger via billedtelefon Jeg

konstruerer dermed en ny forskel nemlig forskellen mellem auditorieforelaeligsning og

forelaeligsning via billedtelefon Nedenstaringende figur kan illustrere forskellen

63 I de studier hvor forelaeligsninger paring video indgaringr har man fra faglig side anbefalet en maringde at bruge videoerne paring men samtidig siges det i informations- og vejledningsmaterialet at de studerende selv maring finde den form der passer dem bedst 64 Fra vejledningshaeligftet til juramodulet hedder det bla

rdquoVideoforelesningene vil paring mange maringter bli et samlende element i hele laeligremiddelpakken Videoforelesningene kanfungere som veiledere introduksjon ogeller fordypning i pensumlesningen veiledere i pensumlesningen vaeligre en introduksjon ogeller fordypning - grunnlag for gruppearbeid - gi muligheter for repetisjon - noe tradisjonelle forelesninger ved en hoslashgskole ikke kan - vaeligre illustrerende og praksisformidlende pga de mulighetene levende bilder gir Forelesninger paring video ligner den tradisjonelle forelesningen men er som regel langt bedre forberedt og med et mye rikere illustrasjonsmateriell Der det er mulig blir videoforelesninger ogsaring brukt av heltidsstudentene fordi de er kompakte gir repetisjonsmuligheter og bedre tilgjengelighetrdquo (Informasjonshefte Kombinerte trygdestudier 19989)

- 51 -

Figur 8 Anden forskel - Enheden af forskellen forelaeligsning

Jeg har udvalgt i alt 12 forelaeligsninger hvoraf ni foregaringr i auditoriet og fire formidles via

billedtelefon Auditorieforelaeligsningerne er de samme otte forelaeligsninger som blev benyttet

i forbindelse med sammenligningen af forelaeligsninger paring video Jeg har desuden inddraget

en auditorieforelaeligsning med en af de forelaeligsere som forelaeligser via billedtelefon

Sammen med analysen af forskellen mellem auditorieforelaeligsningen og forelaeligsninger via

billedtelefon indgaringr loslashbende en sammenligning af kommunikationen gennem de to

tekniske medier Denne forskel har saringledes ikke sit eget afsnit

Forelaeligsninger via billedtelefon

Mens foslashrste del af analysen har en stoslashrre ensartethed mellem de to typer forelaeligsninger er

der stoslashrre forskelle indbyrdes mellem grupperne af forelaeligsninger samtidig med at de

enkelte forelaeligsninger via billedtelefon indbyrdes er mere diasassociative ved at

repraeligsentere tre forskellige rdquostylesrdquo En sendes fra et stort auditorium med studerende

og formidles saringledes samtidig til de studerende i auditoriet og til de fjernstuderende En

anden sendes fra forelaeligsers hjemmekontor til studerende ved institutionen mens de to

sidste sendes fra et mindre billedtelefonstudie til forskellige grupper af fjernstuderende

Desuden er der ikke 2 prioritetssammenfald (samme forelaeligser og tema i begge

kontekster) i denne analyse Forelaeligsningerne er alle hentet indenfor det

naturvidenskabelige fagomraringde to forelaeligsninger indenfor sygeplejerskeuddannelsen65 og

to indenfor bygningsingenioslashruddannelsen

Den ene af sygeplejeforelaeligsningerne foregik i et auditorium med plads til ca 150

studerende og med ca 130 studerende tilstede samtidig med at den blev sendt til to

modtagersteder med henholdsvis 15 og 25 studerende Forelaeligser har her en central

placering nederst i auditoriet og midt for baelignkeraeligkkerne Hun har en stor tv-monitor

foran sig hvor hun paring skift kan se de to grupper der foslashlger forelaeligsningen via billedtelefon

Forelaeligseren kan paring sin monitor se og hoslashre den gruppe studerende der sidst var aktiv i

- 52 -

65 De to forelaeligsninger var hentet fra hver sin sygeplejerskeuddannelse

forelaeligsning via billedtelefon forelaeligsning i auditoriet

forelaeligsning

undervisningen66 Forelaeligserens bevaeliggelsesmuligheder er begraelignset af

billedtelefonteknologien (kamera og mikrofon) som er placeret foran pulten og viser et

forholdsvis naeligrt billedudsnit Dermed har forelaeligseren ikke mulighed for at garing taeligt paring de

studerende i auditoriet men maring staring stille og lidt paring afstand Forelaeligsningen er en

dobbeltforelaeligsning paring to gange 45 minutter

Figur 9 Forelaeligseren i auditoriet foran monitor og studerende

Den anden af sygeplejeforelaeligsningerne blev sendt fra et mindre rum (med plads til

forelaeligser og 2-3 personer) specielt indrettet til billedtelefonudsendelse Forelaeligseren har

her to skaeligrme foran sig hvor han normalt ser alle tre opkoblingssteder (tre grupper

studerende paring hvert sit sted) og et billede af sig selv paring samme skaeligrm (splitscreen) Paring

den anden skaeligrm ser han den gruppe af studerende som han taler med Hvis ingen

studerende siger noget ses den klasse der sidst sagde noget Nederst i skaeligrmens hoslashjre

side ser forelaeligseren et billede af sig selv Under denne observation virkede imidlertid kun

den sidstnaeligvnte skaeligrm Mellem de to monitorer er kameraet placeret og viser de

studerende et udsnit med forelaeligseren ved et bord De studerende ser et billedudsnit af

forelaeligserens hoved og overkrop paring skaeligrmen mens der nederst paring skaeligrmbilledet vises et

billede af den gruppe studerende der sidst var aktiv

66 Denne teknologi kaldes for talestyret kommunikation

- 53 -

Figur 10 Det de studerende ser naringr de sidder paring afstand af institutionen

De to forelaeligsninger indenfor bygningsingenioslashruddannelsen foregik fra forelaeligserens

hjemmekontor til et specielt indrettet lokale til billedtelefonmodtagelse (med plads til ca

20 studerende) Den lidt specielle loslashsning er valgt for at skabe fleksibilitet for forelaeligseren

der bor langt fra uddannelsesinstitutionen67 De studerende modtager forelaeligsningen i

normal undervisningstid og paring den institution hvor de studerer som naeligrstuderende Disse

to forelaeligsninger er ogsaring dobbeltforelaeligsninger af to gange 45 minutter Med forelaeligseren

siddende hjemme og paring afstand af den uddannelsesinstitution der tilbyder uddannelsen og

undervisningen bliver fjernforbindelsen modsat den traditionelle fjernundervisning sendt

udefra og til institutionen selvom underviseren repraeligsenterer institutionen Denne loslashsning

er valgt af hensyn til underviseren og ikke af hensyn til de studerende Studerende ved

andre institutioner er ikke koblet til forelaeligsningen og forelaeligser retter sig kun mod en

gruppe bestaringende af studerende ved traditionelle studier

Forskellen forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon

Som naeligvnt har jeg under foslashrste analyses anden del foretaget en sammenligning mellem

forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon fordi jeg i tillaeligg til forskelle

mellem naeligr- og fjernundervisningskonteksten har fundet det nyttigt at se paring

kommunikative forskelle mellem to udbredelsesmedier som begge benyttes indenfor en

- 54 -

fjernundervisningskontekst men som har hver sit repertoire af meddelelsesformer Denne

forskel kan illustreres via nedenstaringende figur

Figur 11 Tredje forskel - Enheden af forskellen fjernundervisningsforelaeligsning

Som grundlag for denne sammenligning benyttes de fire forelaeligsninger paring video og de fire

forelaeligsninger via billedtelefon som er blevet praeligsenteret tidligere

325 Enheden af forskellen vejledning

Den anden analysedel bygger paring en empirikonstruktion hvor vejledning er forskellens

enhed Her foretages en sammenligning mellem den traditionelle vejledning med

vejledning over internettet via computermediet Denne empirikonstruktion illustreres paring

foslashlgende figur

Figur 12 Enheden af forskellen vejledning

Ogsaring her maring der foretages en spejling af denne forskel ved en sammenlignende analyse

hvorved enheden af forskellen vejledningskomparation vil fremkomme

Jeg har udvalgt i alt 17 forskellige vejledningssituationer ndash syv foregaringr ansigt-til-ansigt i et

grupperum eller paring vejleders kontor mens ti foregaringr over nettet henholdsvis fem via en

synkron kommunikationsform (chat) og fem via en asynkron kommunikationsform

(grupperum) Alle vejledningssituationer er hentet fra studietilbud ved Hoslashgskolen i

Lillehammer

67 Foruden brug af denne teknologi i forbindelse med studier ved denne institution saring forskes der ogsaring indenfor dette omraringd teknologiudvikling og

forelaeligsning paring video forelaeligsning via billedtelefon

fjernundervisningsforelaeligsning

vejledning som fjernundervisning vejledning som naeligrundervisning

vejledning

e Hjemmekontorloslashsningen indgaringr derfor som en naturlig del af institutionens

- 55 -

Analysen af vejledningens kommunikation opererer med tre overordnede analyseforskelle

forskellen traditionel vejledning og netvejledning via chat forskellen traditionel vejledning

og netvejledning i grupperum og forskellen netvejledning via chat og netvejledning i

grupperum Disse forskelle kan illustreres gennem foslashlgende figurer

Figur 13 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen vejledning

Figur 14 Anden forskel - Enheden af forskellen vejledning

Ogsaring i denne analysedel foretages en sammenligning af de to netbaserede

vejledningsformer som bygger paring en empirikonstruktion med forskellen netvejledning

Som illustration af forskellen kan empirikonstruktionen beskrives i foslashlgende figur

Figur 15 Tredje forskel - Enheden af forskellen netvejledning

A

a

f

netvejledning via chat vejledning i grupperumvejleders kontor

vejledning

netvejledning i grupperum vejledning i grupperumvejleders kontor

vejledning

vejledning via synkront chatforum vejledning via asynkront grupperum

netvejledning

nalysen af vejledningens kommunikation er imidlertid ikke opdelt i tre adskilte dele men

lle tre forskelle beskrives samlet i analysen

- 56 -

orskning paring brugen

Traditionel vejledning med grupperummetvejleders kontor som medie

Naringr det gaeliglder vejledning ansigt-til-ansigt er der indhentet data fra syv forskellige

vejledningssituationer hver af ca 30 minutters varighed men med fem forskellige

vejledere En vejleder repraeligsenterer tre vejledningssituationer mens de fire andre

repraeligsenterer en vejledningssituation hver De observerede vejledningssituationer er

gruppevejledning bestaringende af to til fem studerende pr gruppe og en vejleder De syv

forskellige vejledningssituationer repraeligsenterer tre forskellige studier alle indenfor det

paeligdagogiske omraringde Nedenfor foslashlger en oversigt over typen af studier antal vejledere og

vejledningssituationer pr vejleder

Figur 16 Oversigt over naeligrstudier vejledere og antal

vejledningssituationer pr vejleder

Naeligrstudier indenfor

hoslashjere uddannelse

Special-

paeligdagogik

Generel paeligdagogik

grundfag

Generel paeligdagogik

mellemfag

Vejledere A B C D E

Vejledningssituationer

pr vejleder

3 1 1 1 1

De ovennaeligvnte naeligrstudier er traditionelle studier indenfor hoslashjere uddannelse bestaringende

af forelaeligsninger gruppearbejde og individuelt arbejde i forbindelse med opgaveskrivning

De studerende tilbydes desuden vejledning (fordelt paring tre vejledningsmoslashder) i forbindelse

med opgaveskrivning indenfor alle tre studier Mens det foslashrste vejledningsmoslashde er en

mere generel indfoslashring til opgaven og dens tema drejer de to naeligste vejledningsmoslashder sig

om selve opgaven Foslashr vejledningen finder sted sender de studerende et udkast til

vejlederen som saring forbereder sig paring baggrund af dette Jeg har udelukkende observeret

vejledning der vedroslashrer gruppens egen opgave altsaring det andet eller tredje af de i alt tre

vejledningsmoslashder

For alle tre studiers vedkommende er der lagt vaeliggt paring gruppearbejde som arbejdsform

og der etableres studiegrupper allerede fra starten af studiet

Vejledning over nettet

De to netbaserede vejledningsformer er hentet indenfor et og samme studie Dette studie

er udviklet som et samarbejdsprojekt mellem to uddannelsesinstitutioner Hoslashgskolen i

Lillehammer (HiL) og Universitetet i Tromsoslash (UiT) Mens HiL staringr for den daglige

organisering af studiet saringvel fagligt som administrativt deles de to institutioner om den

- 57 -

afsluttende eksamen Med i alt 48 studerende blev der etableret 12 studiegrupper Af disse

12 grupper har jeg udvalgt fem grupper indenfor hver af de to netbaserede

kommunikationsformer To af disse 10 grupper garingr igen i begge kontekster Saringledes er der

i alt otte forskellige grupper repraeligsenteret i materialet

Figur 17 Oversigt over vejledning via chat i forhold til type studie vejledere og

grupper pr vejleder

Vejledning via chat Et fleksibelt studie i vejledningspaeligdagogik

Vejleder D1

5 Grupper 1391011

Vejleder D1 i vejledning via chat er identisk med vejleder D i den traditionelle vejledning

og vejleder D2 i vejledning i grupperum

Figur 18 Oversigt over vejledning i grupperum i forhold til type studie

vejledere og grupper pr vejleder

Vejledning i grupperum Et fleksibelt studie i vejledningspaeligdagogik

Vejleder D2

5 Grupper 1 2 4 511

Her kaldes vejleder for D2 i traringd med beskrivelsen ovenfor

Det fleksible studie som danner baggrund for vejledningskommunikationen over afstand

kan beskrives som et rsquoeksemplariskrsquo studie idet indholdet ogsaring er en del af dets form og

metode Studiets genstandsomraringde kommunikation over afstand og via forskellige

tekniske medier er samtidig den undervisningsform der benyttes mest i studiet De

studerende skal dermed laeligre at vejlede over afstand ved brug af en raeligkke tekniske

medier under studieforloslashbet men ogsaring ved at de selv bliver vejledt over afstand via

forskellige tekniske vejledningsmedier

Studiet kombinerer undervisningssamlinger med fjernundervisning i perioderne mellem

samlingerne I disse mellemperioder staringr laeligsning af pensum forelaeligsninger paring video

gruppearbejde samt vejledning via internettet centralt Studiet laeliggger op til at de

studerende skal arbejde i grupper Stoslashrstedelen af den vejledning de studerende har

- 58 -

modtaget er foregaringet som gruppevejledning mellem vejleder og gruppen Paring den sidste

skriftlige opgave eksamensopgaven blev de studerende vejledt individuelt via e-mail

I min undersoslashgelse har jeg benyttet mig af den kommunikation som foregaringr i forbindelse

med den synkrone kommunikation via chat og den asynkrone kommunikation der foregaringr

indenfor de enkelte grupperum For begge typer netbaseret vejledning benyttes data i

forbindelse med foslashrste skriftlige opgave foslashrst og fremmest fordi alle grupper er fuldtallige

paring dette tidspunkt Desuden benyttes chat som kommunikationsforum i et meget

begraelignset omfang senere i studieforloslashbet hvor andre synkrone medier som telefon og

billedtelefon i stoslashrre grad har overtaget kommunikationen over afstand

Som naeligvnt optraeligder der kun en vejleder i forbindelse med dette studies netvejledning

Da man maring antage at en vejleder kan have stor indflydelse paring den enkelte

vejledningssituation er det derfor vigtigt at understrege at denne undersoslashgelse ikke

forsoslashger at generalisere resultaterne med hensyn til forskelle mellem netvejledning og

traditionel vejledning men kun kan konkludere ud fra netop denne empirikonstruktion i

forhold til de opstillede forskelle Der skal dog ikke laeliggges skjul paring at jeg oprindeligt

havde faringet tilgang til to andre studier som skulle benytte internettet som medie for

vejledning Det viste sig imidlertid at det ene af disse studier ikke fik netvejledningen til

at fungere hvorfor vejledningen foregik ansigt-til-ansigt og via andre tekniske medier og

dermed ikke var aktuel i denne sammenhaeligng Den kommunikation der fandt sted paring det

andet studie kunne imidlertid ikke defineres som egentlig opgavevejledning men snarere

som faglige diskussioner relateret til sposlashrgsmaringl fra underviseren hvorved heller ikke dette

studie kunne indgaring i undersoslashgelsen Det foreliggende netbaserede materiale er saringledes et

udtryk for et kompromis naringr det gaeliglder forskellens fjernundervisningsside Som

formildende omstaeligndighed skal det samtidig tages i betragtning at denne ene vejleder

optraeligder indenfor ti forskellige vejledningssituationer og med otte forskellige grupper

Vejledning via chat

Paring chatten rdquomoslashdesrdquo de kommunikerende (en gruppes medlemmer og vejleder) en gang

om ugen for at diskutere forskellige problemstillinger i forbindelse med opgaveskrivning

eller pensum i oslashvrigt I foslashrste semester68 var der afsat ca en halv time pr uge til denne

type vejledning mens man i andet semester gik bort fra denne vejledningsform til fordel

for bla vejledning i grupperum og telefon- og billedtelefonvejledning

68 Foslashrste semester straeligkker sig fra 1999 ndash 3100 hvor vejleder giver tilbagemelding paring gruppeopgaverne Det er i denne periode at empirien er hentet

- 59 -

Da jeg skulle udvaeliglge rdquochatsamtalerrdquo indenfor de fem grupper oslashnskede jeg at samtalerne

skulle foregaring paring nogenlunde samme tidspunkt i loslashbet af foslashrste semester fordi jeg oslashnskede

at de studerende skulle vaeligre paring samme niveau med hensyn til deres erfaring med

kommunikationsformen Desuden oslashnskede jeg samtaler af en vis laeligngde (halvanden side i

transskriberet form) for at jeg kunne danne mig et indtryk af kommunikationen Jeg ansaring

det desuden som en forudsaeligtning at vejlederen var rdquotilstederdquo under

chatkommunikationen samt at de fleste gruppemedlemmer var tilstede under stoslashrstedelen

af samtalen

Det har endvidere vaeligret oslashnskeligt at de udvalgte chatsamtaler blev opfattet som

forholdsvis vellykkede af deltagerne og at den foregik under rdquoideellerdquo omstaeligndigheder

forstaringet som at der ikke skulle forekomme vaeligsentlige tekniske forstyrrelser fordi det da

ville have vaeligret vanskeligt at sammenligne selve vejledningskommunikationen med de

andre vejledningsformer

Vejledning i grupperum

Grupperummet er et vejledningstilbud relateret til den enkelte gruppes saeligrlige behov og

med saeligrligt henblik paring opgaveskrivning Det er kun gruppemedlemmer i den enkelte

gruppe og vejlederen der har adgang til grupperummene

Som med kommunikation via chat har jeg ved vejledningen i grupperummene set paring den

vejledning der foregaringr i foslashrste semester og som er relateret til den foslashrste skriftlige

gruppeopgave Ogsaring i dette kommunikationsforum har jeg oslashnsket at se paring

kommunikationen i grupper som ikke praeligges af tekniske problemer Det har samtidigt

vaeligret et oslashnske at de udvalgte grupper var grupper der jaeligvnligt benyttede grupperummet

i forbindelse med den foslashrste skriftlige gruppeopgave Da min intention ikke har vaeligret at

faeliglde dom over gode og daringrlige medier men at sammenligne

vejledningskommunikationen har det derfor vaeligret vigtigt at der reelt har fundet

kommunikation relateret til vejledning sted og at denne kommunikation har haft et vist

omfang

Mens der i forbindelse med chat kan foretages en mere afgraelignset udvaeliglgelse i forhold til

et kommunikationsforloslashb paring ca 30 min pr gruppe er det vanskeligere at afgraelignse

vejledningskommunikationen i grupperummene paring samme maringde Saringledes har jeg valgt at

benytte al input i forbindelse med den foslashrste skriftlige opgave fordi jeg mener at

stoslashrsteparten af inputtet har relevans for vejledningen i grupperummet om ikke direkte saring

- 60 -

indirekte Vejledningen foregaringr i en periode paring fire maringneder69 ofte med lange

tidsintervaller imellem hvert bidrag

326 Enheden af forskellen mundtlig eksamen

Den tredje og sidste analysedel har en noget enklere empirikonstruktion end de to

foregaringende Her er det den mundtlige eksamen som er forskellens enhed Saringledes er

empirien konstrueret af traditionel mundtlig eksamen med eksamenslokalet70som medie

og mundtlig eksamen via billedtelefon Denne empirikonstruktion kan beskrives gennem

foslashlgende illustration

Figur 19 Enheden af forskellen mundtlig eksamen

Genstand for denne sidste undersoslashgelse er den mundtlige eksamen for rdquopilotkullet71rdquo ved

et fleksibelt studie Det fleksible studie er det samme som danner baggrund for den

netbaserede vejledning under analysen af vejledningens kommunikation og vil derfor ikke

blive naeligrmere beskrevet her Af de 48 studerende som begyndte paring dette studie var der i

alt 26 som gik op til afsluttende eksamen Denne eksamen var todelt og bestod af en

skriftlig opgave samt en mundtlig eksamen som indbefattede et forsvar af den skriftlige

opgave De studerende fik dermed foslashrst en karakter relateret til den skriftlige opgave og

siden en endelig karakter der omfatter helhedsindtrykket fra saringvel den skriftlige opgave

som fra den mundtlige eksamen Saringledes kan den mundtlige eksamen paringvirke karakteren

op og ned

Den afsluttende eksamen foregik baringde paring traditionel vis og via billedtelefon og det var

valgfrit for de studerende at vaeliglge eksamensform Af de 26 studerende der gik op til

afsluttende eksamen gik 13 op ved Hoslashgskolen i Lillehammer (HiL) mens de andre 13 gik

op ved Universitetet i Tromsoslash Genstand for denne undersoslashgelse er de mundtlige

69 Gruppe 1 fra foslashrste bidrag 6999 til sidste bidrag fra vejleder 3100 Gruppe 2 fra 13999 til 3100 Gruppe 4 fra 8999 til 3100 Gruppe 5 fra 8999 til 3100 Gruppe 11 fra 1999 til 3100 70 For enkelthedens skyld benaeligvnes et mindre rum med de kommunikerende siddende rundt om et bord som eksamenslokale 71 Pilotkullet er den gruppe studerende der fik tilbudt dette specielle studie foslashrste gang Gennem det foslashrste aringr skulle man fra institutionens side afproslashve indhold og form paring studiet foslashr det blev tilbudt igen evt med visse korrektioner

mundtlig eksamen via billedtelefon mundtlig eksamen i eksamenslokale

mundtlig eksamen

- 61 -

eksaminationer som fandt sted paring HiL sommeren 2000 En af de i alt 13 studerende der

tager eksamen ved HiL faringr dumpekarakter for sin skriftlige opgave og vaeliglger ikke at garing

op til mundtlig eksamen Af de 12 resterende studerende vaeliglger 8 at tage den mundtlige

eksamen via billedtelefon mens de 4 andre oslashnsker at tage mundtlig eksamen paring

traditionel vis Under alle 12 mundtlige eksaminationer relateret til HiL er samme

eksaminator og censor tilstede Det er disse 12 mundtlige eksaminationer som denne

undersoslashgelse bygger paring

327 Sammenfattende om empirikonstruktion

Paring baggrund af denne gennemgang af min empirikonstruktion kan man opsummerende

sige at afhandlingens empiri er konstrueret med udgangspunkt i forskellen naeligrfjern i

forhold til enheden undervisning Indenfor denne forskel er der konstrueret tre saeligt af

empiri med forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som empiriens enhed af en

forskel og med disse undervisningsrelaterede kommunikationsformer i relation til en

naeligrundervisningskontekst og en fjernundervisningskontekst Empiriens konstruktion i

forhold til den komparative metode og -analysestrategi betyder at begge kontekster maring

betragtes som forskellens inderside I de to foslashlgende afsnit vil jeg komme naeligrmere ind paring

dette aspekt

33 Valg af dataindsamlingsmetoder Med valg af tre typiske undervisningsrelaterede kommunikationsformer og valg af

udbredelsesmedier i relation til disse har jeg konstrueret tre empiriske fokusomraringder som

genstand for min komparative analyse af naeligr- og fjernundervisning Sposlashrgsmaringlet er

hvilke dataindsamlingsmetoder eller iagttagelsesmetoder der bedst kan iagttage den

overordnede forskel indenfor netop disse tre fokusomraringder Med indfoslashringen af begrebet

rsquoiagttagelsesmetodersquo forsoslashger jeg at oversaeligtte dataindsamlingsmetoden til en

systemteoretisk kontekst Indenfor systemteorien betragtes kommunikation som det

eneste synlige i et system Det er derfor kun kommunikationen der kan beskrives og

dette maring foregaring gennem iagttagelser idet systemer ikke er direkte tilgaeligngelige Det der

iagttages gennem forskellige dataindsamlingsmetoder er derfor kommunikation og ikke et

udtryk for et blik ind i deltagernes bevidsthed

I dette afsnit vil jeg paring et mere generelt plan og i relation til den enkelte analyse beskrive

ved hjaeliglp af hvilke iagttagelsesmetoder jeg har iagttaget min overordnede forskel

Indenfor de tre komparative analyser som sammen soslashger at afdaeligkke sposlashrgsmaringlet i min

problemformulering benyttes forskellige iagttagelsesmetoder og kombinationer af disse

- 62 -

Naringr der er valgt forskellige indsamlingsmetoder for hver af de tre analyser haelignger det

foslashrst og fremmest sammen med at hver analyse har en saeligrlig kombination af

undervisningsform og udbredelsesmedie og derfor kraeligver forskellige iagttagelsesmetoder

(Jf beskrivelsen i afsnit 32) Dernaeligst har der i hver analyse vaeligret behov for at benytte

flere typer af iagttagelsesmetoder for at kunne iagttage min forskel fra forskellige vinkler

og dermed uddybe de samlede iagttagelser

331 Observation sposlashrgeskema interview udskrift fra nettet og

skriftlige dokumenter

Jeg skal i det foslashlgende give en beskrivelse af mine valgte iagttagelsesmetoder paring et mere

overordnet plan foslashr de i naeligste afsnit relateres til den enkelte analyse

Observation

Iagttagelse af kommunikation gennem forskellige former for observation (deltagende

observation registreret gennem skriftlige notater video- og lydoptagelser) er den primaeligre

dataindsamlingsmetode i forbindelse med den undervisning der foregaringr indenfor

naeligrundervisningskonteksten Jeg har saringledes benyttet mig af denne iagttagelsesmetode i

forbindelse med forelaeligsninger vejledning og mundtlig eksamen

Naringr det gaeliglder fjernundervisningens kommunikation er metoden kun delvist benyttet

nemlig paring institutionssiden72 i forbindelse med forelaeligsninger og mundtlig eksamen via

billedtelefon I forbindelse med forelaeligsninger paring video og vejledning over nettet benyttes

observation ikke til dataindsamling

Intentionen med at benytte observation som iagttagelsesmetode er hovedsagligt at jeg

dermed har kunnet iagttage kommunikation mellem de kommunikerende (typisk forholdet

mellem underviser og studerende og indbyrdes mellem de studerende) indenfor selve

undervisningssystemet som en rsquonaturligrsquo kontekst73 for undervisningsaktiviteten Dermed

haringber jeg at faring et billede af den undervisningsrelaterede kommunikation som den

72 I forbindelse med forelaeligsninger via billedtelefon kan observationen vaeligre rettet mod forelaeligseren i auditorietbilledtelefonlokale med eller uden studerende og med andre studerende paring afstand Saringledes har observatoslashren indtaget den samme fysiske position som de studerende En position som ogsaring videoobservationen baeligrer praeligg af Naringr det gaeliglder lydoptagelser har mikrofonen vaeligret placeret mellem de kommunikerende typisk paring et bord Observationen kan ogsaring vaeligre rettet mod studerende i et undervisningslokale som iagttager en forelaeligser paring afstand (hjemmekontor) Observation af mundtlig eksamen via billedtelefon sker i et billedtelefonstudie med eksaminator og censor til stede og eksaminanden paring afstand Saringledes iagttages nogen af de kommunikerende igennem det medie som formidler kommunikationen De studerende og underviseren paring hjemmekontoret iagttages gennem tv-monitoren som de fremstaringr for henholdsvis forelaeligseren og de studerende Eksaminanden observeres gennem tv-monitoren som hanhun iagttages af censor og eksaminator 73 For den mundtlige eksamen gaeliglder det ogsaring at jeg som deltagende observatoslashr kan iagttage kommunikationen indenfor eksamenssystemet som rsquonaturligrsquo kontekst for kommunikationen

- 63 -

fremstaringr i vante omgivelser isaeligr i forhold til den traditionelle undervisning ansigt-til-

ansigt

Med hensyn til observation skelnes der typisk mellem aktiv deltagende observation og

ikke-deltagende eller passiv observation (Hellevik 199585) Paring et overordnet

erkendelsesmaeligssigt plan har denne skelnen imidlertid ingen gyldighed indenfor

systemteorien da den iagttagende forsker betragtes som vaeligrende en del af det der

observeres eller iagttages Ser man paring denne skelnen i relation til forskerens fysiske

tilstedevaeligrelse versus ikke-fysiske tilstedevaeligrelse under selve observationen saring er det

klart at genstandsfeltet paringvirkes forskelligt i forhold til de valg der er gjort her Samtidig

vil iagttagerens fysiske placering under observationen afgoslashre hvad der vil kunne iagttages

og ikke kunne iagttages

I alle observationer har jeg saringledes optraringdt som deltagende observatoslashr fra en position

hvor jeg i videst muligt omfang har kunnet hoslashre og se studerende og underviser74 Jeg har

oplevet det som en fordel at indgaring som en del af det kommunikationssystem der

iagttages idet jeg i umiddelbar tilknytning til observationerne har kunne faring uddybet

iagttagelserne gennem interviews med undervisningskommunikationens deltagere

I tillaeligg til at karakterisere observationerne som deltagende observationer kan de

beskrives som systematiserede observationer Med dette mener jeg at observationerne

ikke er foregaringet tilfaeligldigt men har vaeligret struktureret i relation til min overordnede

forskel og problemformulering Indenfor en saringdan strukturering af observationerne har

jeg foruden faste kategorier med relation til min problemformulering og centrale

kommunikationsteoretiske begreber haft en kategori hvor jeg har kunnet notere

iagttagelser der ikke passer i ovenstaringende kategorier men som samtidig har kunnet

observeres som en forskel der goslashr en forskel i forhold til den overordnede forskel Altsaring

kommunikative ytringer der ikke er taget hoslashjde for i en observationsguide men som er

relevante i relation til problemformuleringen (jf det enkelte analyseafsnit og bilag 1 6 og

11)

Paring baggrund af mine observationer har jeg udarbejdet observationsnotater med relation til

de anvendte iagttagelsesforskelle I de observationer hvor jeg har benyttet video i tillaeligg til

observationsnotaterne har jeg transskriberet de foslashrste 10-30 minutter af

kommunikationen fra hver observeret kommunikationssituation indenfor de tre analyser

for at kunne garing naeligrmere ind i kommunikationsteksten mellem de kommunikerende Naringr

- 64 -

jeg saringledes garingr i gang med selve analysen er det paring baggrund af disse to tekstformer

samt de foreliggende video- og lydoptagelser som bla iagttager andre ikke-verbale

udtryk

Sposlashrgeskema

Jeg har kun i forbindelse med vejledning over net benyttet mig af sposlashrgeskema Dette

sposlashrgeskema blev sendt til de studerende som en forundersoslashgelse og skal dels ses som et

forsoslashg paring at faring et overblik over de mange kommunikationsarenaer der var paring dette studie

og dels som et supplement til udskrifter fra vejledningskommunikationen over nettet (Jf

bilag 5)

Interview

Jeg har oslashnsket at supplere mine observationer med interviews bla for at kunne iagttage

genstandsfeltet ud fra forskellige metoder og dermed ikke bare iagttage kommunikation

men ogsaring kommunikation om kommunikation Noget som forharingbentlig giver et stoslashrre

overblik men som ogsaring giver mig stoslashrre mulighed for at iagttage min egen iagttagelse af

kommunikationen

Mine interviews er kvalitative interviews ved at de repraeligsenterer et begraelignset udvalg af

kommunikerende indenfor genstandfeltet samtidig med at de foregaringr som en samtale

mellem iagttager (interviewer) og interviewede om faring centrale sposlashrgsmaringl relateret til

problemformuleringen og den overordnede forskel Interviewsamtalerne foregaringr enten i en

interaktionskontekst eller via telefon (Jf interviewguide bilag 3 4 7 8 12 og 13) Der er

ikke benyttet video eller lydoptagelser som registreringsmedie for samtalerne men de er

udskrevet paring baggrund af skriftlige notater som er gjort samtidig og umiddelbart efter

samtalen

Paring samme maringde som observationerne kunne inddeles i to faser og to tekster (selve

observationen med mine notater og video- og eller lydoptagelser og bearbejdningen af

dette gennem transskription eller udskrifter) saring iagttages kommunikationen gennem

interviewet ogsaring som en todelt fase Foslashrst selve interviewet der supplerer observationerne

via kommunikation om den kommunikation der foregaringr i undervisningssituationen

Derefter er interviewet blevet udskrevet som tekst paring baggrund af de notater der er blevet

gjort under interviewet Det er den sidst bearbejdede tekst der danner baggrund for

analyserne

74 I undersoslashgelsen af forelaeligsningen har jeg haft stoslashrst fokus paring forelaeligseren (Jf ogsaring kap 45)

- 65 -

Udskrift af kommunikation over nettet

I forbindelse med analysen af vejledning er fjernundervisningsdelens kommunikation

blevet iagttaget gennem brug af udskrifter fra skriftlig kommunikation mellem studerende

og undervisere og mellem de studerende som overordnet iagttagelsesmetode Selve

analysen af udskrifterne foregik efter studiets afslutning

Jeg har ikke observeret et udvalg af studerende og vejleder naringr de sidder foran

datamaskinen under vejledningskommunikationen men rsquokunrsquo set paring kommunikationen

efterfoslashlgende via et udskrift Saringledes har jeg med den netbaserede kommunikation oslashnsket

at iagttage kommunikationen som den fremstaringr i det netbaserede undervisningssystem

og ikke oslashnsket at se paring de enkelte kommunikerendes fysiske vilkaringr i forbindelse med

denne kommunikation

Skriftlige dokumenter

Som supplement til alle tre analysers dataindsamling har jeg benyttet mig af diverse

dokumenter (laeligreplaner informationshaeligfter og studiehaeligfter) relateret til de studier der

indgaringr i undersoslashgelsen Jeg har haft to overordnede intentioner ved at benytte denne

iagttagelsesmetode For det foslashrste har jeg oslashnsket at faring en oversigt over studiernes

maringlsaeligtning faglige indhold og opbygning som baggrundsforstaringelse af genstandsfeltet

Herunder til at iagttage uddannelsesinstitutionens og fagets selviagttagelse Dernaeligst har

de forskellige dokumenter kunnet benyttes til at uddybe eller forkaste forskellige

tolkninger af kommunikationen mellem deltagerne i de enkelte undervisningssystemer I

denne kategori indgaringr ogsaring skriftlige forelaeligsningsmanuskripter og de studerendes

refleksionsnotater

Empirikonstruktionen kan yderligere praeligciseres gennem en beskrivelse af de tre enheder

af forskelle og valg af iagttagelsesmetode i relation til disse enheder

332 Dataindsamling i forbindelse med forelaeligsninger

I denne analyse har jeg benyttet mig af observation interview og diverse skriftlige

dokumenter som iagttagelsesmetoder Dette afsnit uddyber brugen af den enkelte metode

i relation til analysen af forelaeligsningen

I forbindelse med forelaeligsninger der foregaringr i sand tid ndash forelaeligsninger i auditoriet og

forelaeligsninger via billedtelefon - har jeg vaeligret deltagende observatoslashr Foruden notater

under observationen har jeg brugt video som observationsmetode Ved forelaeligsninger paring

video har jeg ikke vaeligret deltagende observatoslashr under selve produktionen men har

- 66 -

observeret forelaeligseren via de videokassetter som de studerende faringr udleveret som

undervisningsmateriale Ved gennemsyn af videokassetterne har jeg gjort skriftlige

notater Man kan sige at med fokus paring forelaeligseren ligner observatoslashrens synsvinkel den

studerendes saringvel i de forelaeligsninger der benytter tekniske medier som i forelaeligsningerne

i auditoriet Foslashr observationen skulle finde sted havde jeg kontaktet forelaeligseren med

information om projektet Nogle forelaeligsere havde indhentet de studerendes samtykke paring

forharingnd mens andre bad mig praeligsentere projektet umiddelbart foslashr selve forelaeligsningen

skulle finde sted Da det er vigtigt for observationerne at den observerede situation har

en karakter hvor aktivitet og opmaeligrksomheden ikke primaeligrt rettes mod videokameraet

blev kameraet stillet op foslashr forelaeligser og de studerende moslashdte til forelaeligsningen75 og

placeret i en tilbagetrukket position i lokalet fra en af de bagerste baelignke- eller

stoleraeligkker (Alroslash amp Dirckinck-Holmfeld 1997) Kameraet var stationaeligrt med fokus paring

forelaeligseren i kommunikationssituationen Hvis forelaeligseren bevaeliggede sig ud over

kameraets synsfelt korrigerede observatoslashren Mens videomediets billedside overvejende

observerede forelaeligseren blev saringvel forelaeligser som de studerende registreret paring lydsiden

Video og feltnotater

Naringr video er valgt som observationsmetode haelignger det sammen med at mediet har en

evne til at fastholde noget (kommunikation) der i princippet forsvinder i det oslashjeblik det

finder sted Samtidig giver mediet mulighed for at iagttage saringvel nonverbale som verbale

aspekter af denne kommunikation og som observatoslashr af videoobservationer kan man

gentage situationer i det uendelige Ved at gentage afspilninger har man en unik mulighed

for at studere vaeligsentlige detaljer i kommunikationen som maringske ikke er saring synlige i den

oprindelige situation Video er imidlertid ofte fejlagtigt blevet betragtet som en mere

objektiv situationsgengivelse end feks skriftlige feltnotater Jeg opfatter video som en

reduktion af virkelighedens tre dimensioner til to og hvor synsfeltet er valgt paring forharingnd

(T A Rasmussen 1997) Selvom videoens vaeligsen er at vise handlinger i nutid som

egentlig foregaringr i fortid saring har mediet ingen garanti for formidling af de direkte sansede

oplevelser og stemninger som kan opleves af en observatoslashr under selve forelaeligsningen

Jeg har derfor fundet det vigtigt at supplere videoobservationen med skriftlige notater fra

den deltagende observation Mens jeg har kunnet observere forelaeligser og studerende i

forbindelse med auditorieforelaeligsningen har jeg desvaeligrre ikke haft mulighed for at

observere de studerende ved de fleksible studier som har benyttet forelaeligsninger paring video

fordi studierne ikke blev gennemfoslashrt paring det tidspunkt hvor undersoslashgelsen fandt sted For

at faring indblik i denne forelaeligsningssituation blev to grupper bestaringende af studerende fra et

75 Med den risiko at de studerende ikke ville acceptere observatoslashrens tilstedevaeligrelse og at kameraet derfor maringtte fjernes igen

- 67 -

traditionelt studie indenfor samme fag (med fem personer i hver gruppe) derfor bedt om

at se en forelaeligsning paring video i et grupperum mens resten af holdet fik samme

forelaeligsning formidlet i auditoriet Disse grupper fik udleveret et refleksionsskema hvor de

skulle nedskrive deres oplevelser under forelaeligsningen Den ene af grupperne blev

desuden optaget paring video under gennemsyn af forelaeligsningen

Interview

Interviewene er taelignkt som et supplement til observationerne primaeligrt for at kunne teste

fund vedroslashrende forskelle i kommunikationen mellem de to formidlingsformer Jeg har

interviewet henholdsvis forelaeligsere og studerende i forbindelse med forelaeligsningerne baringde

de forelaeligsninger der foregik ansigt-til-ansigt og via billedtelefon76 Naringr det gaeliglder

forelaeligsninger paring video blev forelaeligserne interviewet i forbindelse med deres

auditorieforelaeligsning Fra de i alt sytten forelaeligsninger med fjorten forskellige forelaeligsere

blev tretten forelaeligsere interviewet Forelaeligserne blev interviewet saringvel foslashr som efter

forelaeligsningen De blev bla spurgt om deres forventninger til den kommende forelaeligsning

og om deres netop afsluttede undervisningssituation var forloslashbet efter planen

Interviewene foregik paring den enkelte forelaeligsers kontor eller i auditoriet Interviewene

fulgte i grove traeligk en interviewguide77 men der var aringbenhed for uforudsete vendinger

under interviewet (Kvale 1996) Der blev ikke brugt video til dokumentation af

interviewene men de blev dokumenteret gennem skriftlige notater under interviewet og

bearbejdet ved en senere gennemskrivning Interviewene fremstaringr som kommunikation

om kommunikationen og indgaringr som supplement til observationerne

De studerende blev interviewet gruppevis Af otte interviewgrupper havde fire grupper

fulgt en traditionel auditorieforelaeligsning mens fire andre grupper havde fulgt en

forelaeligsning via et teknisk medie Som naeligvnt blev fjernstudiet ikke gennemfoslashrt paring det

tidspunkt som undersoslashgelsen fandt sted hvorfor to grupper (fem personer i hver gruppe)

fra det traditionelle naeligrstudie blev bedt om at se den forestaringende forelaeligsning i auditoriet

paring video i stedet for at deltage i auditorieforelaeligsningen Disse grupper blev efter visningen

af den videobaserede forelaeligsning interviewet Bla blev de spurgt om hvad de synes om

forelaeligsningen som undervisningsform og hvad de synes om den forelaeligsning de netop

havde deltaget i78

76 Udvaeliglgelsen af de studerende til interview foregik ved at de indledningsvis i forelaeligsningen blev spurgt om de oslashnskede at deltage i et efterfoslashlgende interview De fem foslashrste der meldte sig blev interviewet efter forelaeligsningen 77 Jf vedlagte interviewguide bilag 3 og 4

- 68 -

Andre data

Fra tre af de fire forelaeligsningspar79 som relaterer sig til forskellen forelaeligsninger paring

videoforelaeligsninger i auditoriet har jeg haft forelaeligsernes manuskripter Dermed har jeg

meget noslashje kunnet foslashlge afvigelser i de to formidlingsformer i forhold til

baggrundsmaterialet eller i forhold til hvordan forelaeligsningen var planlagt Jeg har

desuden haft tilgang til informations- og vejledningshaeligfter til de studier hvori de

videobaserede forelaeligsninger indgaringr Et materiale der bla beskriver de videobaserede

forelaeligsningers rolle i et studieforloslashb og hvordan de er taelignkt brugt i en

undervisningssituation Jeg har ogsaring haft tilgang til studieplaner i relation til naeligrstudier og

studier hvori forelaeligsninger via billedtelefon indgaringr Der findes ved de to institutioner som

deltog i undersoslashgelsen ikke saeligrligt informationsmateriale til de studerende om brugen af

billedtelefon i undervisning Dette kan haelignge sammen med at de billedtelefon-overfoslashrte

forelaeligsninger indgaringr som undervisning i traditionelle studier mens de studier der benytter

forelaeligsninger paring video er fjernunderviste studier som er tilrettelagt for andre maringlgrupper

end de traditionelle naeligrstuderende Saringledes kan disse beskrivelser uddybe de forskelle og

ligheder der blev fundet gennem forskellen kommunikation i forelaeligsninger over afstand og

forelaeligsninger i en naeligrundervisningskontekst

Nedenstaringende figur forsoslashger at opsummere bruge af iagttagelsesmetoder i relation til

forelaeligsningen som forskellens enhed

Figur 20 Forelaeligsning som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoder

forelaeligsning naeligr forelaeligsning fjern

forelaeligsning

Observation (skriftlige

notater og videooptagelser)

Interview (ansigt-til-ansigt)

Videoforelaeligsninger

Div skriftlige dokumenter

(studieplaner informationshaeligfter samt

forelaeligsnings-manuskripter)

78 Jf vedlagte interviewguide bilag 4 79 Det vil sige tre forelaeligsninger hvor saringvel forelaeligser som tema er ens i auditoriet og paring video

- 69 -

333 Dataindsamling i forbindelse med vejledning

I forbindelse med undersoslashgelsen af vejledningens kommunikation har jeg som overordnet

iagttagelsesmetode observeret vejledningssituationer ansigt-til-ansigt mens jeg har

studeret udskrifter af skriftlig kommunikation naringr det gaeliglder vejledningen over net Jeg

har desuden haft tilgang til diverse skriftlige dokumenter studie- og vejledningshaeligfter

studieplaner samt de studerendes refleksionsnotater i forbindelse med det fleksible studie

Som sagt har jeg gennem en sposlashrgeundersoslashgelse via nettet forsoslashgt at faring et overblik

over de studerendes brug af forskellige kommunikationsformer paring fjernstudiet

Undersoslashgelsen kan ses som en optakt til selve undersoslashgelsen Disse data har delvis kunnet

supplere min observation selvom det havde vaeligret oslashnskeligt at interviewe de studerende

Noget som desvaeligrre ikke lod sig goslashre fordi undersoslashgelsen blev foretaget efter studiets

afslutning

Observation

Naringr det gaeliglder den traditionelle vejledning er dataindsamlingen hovedsageligt foregaringet

gennem deltagende observation registreret saringvel via skriftlige notater som via

lydoptagelser eller ved videoobservation I fire af de syv vejledningssituationer har jeg

benyttet mig af video mens jeg i de resterende tre vejledningssituationer har brugt

lydoptagelser80 Under alle observationer har jeg gjort skriftlige notater som supplement til

optagelserne

Udskrifter af skriftlig kommunikation over nettet

I forbindelse med den vejledning der foregaringr over nettet har jeg haft tilgang til al skriftlig

kommunikation der er blevet registreret paring studiets hjemmeside Som undersoslashgelsen

vaeligsentligste iagttagelsesmetode i forbindelse med vejledning over nettet har jeg benyttet

mig af udskrifter af vejledningskommunikation mellem de studerende og vejleder og

indbyrdes mellem de studerende indenfor de to netbaserede vejledningsfora chat og

grupperum

Interview

Som supplement til den deltagende observation har jeg interviewet tre af de fem

forskellige vejledere der optraeligder i forbindelse med den traditionelle vejledning To af de

seks forskellige grupper af studerende der deltager i undersoslashgelsen er blevet interviewet

Interviewene har foregaringet i umiddelbar tilknytningen til vejledningen og i samme rum

80 Jeg har haft tilgang til programmet Qvalitative Media Analyzer (QMA) hvorved en del af lydmaterialet er blevet bearbejdet via dette analysevaeligrktoslashj

- 70 -

men med adskillelse mellem interview af vejleder og de studerende for at modvirke

eventuelle barrierer i relation til forholdet mellem vejleder og de studerende

Skriftlige dokumenter

Som det fremgaringr under interview er det kun i forbindelse med naeligrstudierne at jeg har

interviewet kommunikationsdeltagerne Naringr det gaeliglder den netbaserede vejledning har

jeg forsoslashgt at kompensere for denne mangel gennem en iagttagelse af de studerendes

refleksionsnotater hvori de beskriver sider af de forskellige maringder at kommunikere paring

under studieforloslashbet Refleksionsnotaterne er obligatoriske paring studiet og er taelignkt som en

bevidstgoslashrelse af den studerende som kommende vejleder indenfor fleksible

undervisningsformer Man kan saringledes sige at de studerende hele tiden har et

medloslashbende metaperspektiv paring det at vejlede indenfor en fleksibel kontekst hvorved jeg

faringr en tilgang til iagttagelse af metaperspektivet paring kommunikationen

I relation til alle fire studier som er repraeligsenteret i undersoslashgelsen af

vejledningskommunikation har jeg haft tilgang til studiets studieplaner og har saringledes

kunnet faring et indtryk af vejledningens betydning i det samlede undervisningsforloslashb I

forbindelse med det fleksible studie har jeg desuden haft tilgang til de studerendes

informationshaeligfter vedroslashrende studiet hvor en del af materialet direkte handler om

vejledning via tekniske medier

Dermed kan brugen af iagttagelsesmetoder i forhold til vejledning opsummeres som

foslashlger

Figur 21 Vejledning som enheden af en forskel relateret til

iagttagelsesmetoder

vejledning naeligr vejledning fjern

vejledning

Forundersoslashgelse (sposlashrgeskema paring net)

Observation (skriftlige notater video-

og lydoptagelser)

Udskrifter af skriftlig kommunikation

over net

Interview (ansigt-til-ansigt)

Div dokumenter (de studerendes

refleksionsnotater informations-

haeligfter studieplaner)

- 71 -

334 Dataindsamling i forbindelse med mundtlig eksamen

I denne undersoslashgelse kombineres iagttagelsesmetoderne observation interview og brug af

diverse skriftlige dokumenter

Observation

Som den baeligrende iagttagelsesmetode benyttes igen observation saringvel under den

traditionelle eksamen som ved eksamen via billedtelefon Der blev observeret i alt 12

eksaminationer 8 via billedtelefon og 4 paring traditionel vis Ved den traditionelle eksamen

var observatoslashren synlig og tilstedevaeligrende i eksamenslokalet om end med en

tilbagetrukket placering i lokalet Ved eksamen via billedtelefon sad observatoslashren

udelukkende paring institutionssiden det vil sige i samme rum som eksaminator og censor og

saring eksaminanden som eksaminator og censor saring hamhende nemlig paring en tv-skaeligrm Naringr

observationerne udelukkende er dokumenteret skriftligt skyldes dette at videoobservation

og lydoptagelser blev opfattet som et ekstra forstyrrende element under den mundtlige

eksamen og derfor blev fravalgt

Interview

De enkelte studerende blev alle interviewet umiddelbart efter at karakteren var givet For

de studerende som tog eksamen paring traditionel vis foregik interviewene ansigt-til-ansigt i

et tilstoslashdende lokale mens de studerende der tog eksamen via billedtelefon blev

interviewet via telefon Eksaminator og censor blev interviewet efter gennemfoslashrsel af

foslashrste dags eksaminationer ansigt-til-ansigt og sammen Observationer fra den enkelte

eksamen foreligger som et afskrift af samtalen mellem de tre parter I de tilfaeliglde hvor

replikker ikke er skrevet fuldstaeligndig ud er indhold varighed og helhedsindtryk angivet

Desuden er der saring vidt muligt angivet kropssproglige ytringer og skift i tonefaldet under

samtalen

Diverse skriftlige dokumenter

Som ved undersoslashgelsen af kommunikationen ved vejledning (det er det samme studie som

danner grundlag for undersoslashgelsen) har jeg benyttet informationshaeligfter og studieplaner

som supplement til undersoslashgelsen primaeligrt for at faring en forstaringelse af studiet og dets

indhold i forhold til det der kan kraeligves i forbindelse med en mundtlig eksamen

Brugen af iagttagelsesmetoder i forhold til mundtlig eksamen opsummeres i nedenstaringende

figur

- 72 -

Figur 22 Mundtlig eksamen som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoder

mundtlig eksamen naeligr mundtlig eksamen fjern

mundtlig eksamen

Observation (skriftlige notater)

Interview (ansigt-til-ansigt og telefon)

Div dokumenter (informations-haeligfter

studieplaner)

34 Valg af analysestrategi og fremgangsmaringde Med en gennemgang af de to foslashrste faser i empirikonstruktionen er jeg naringet frem til selve

analysen af den empiriske konstruktion som den fremstaringr i form af forskellige tekster og

video- og lydoptagelser Jeg skal her naeligrmere beskrive analysens komparative aspekt

samt forsoslashge at redegoslashre for den fremgangsmaringde der er benyttet under analysearbejdet

341 Det komparative aspekt

For at kunne svare paring hvordan kommunikation udfolder sig i udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationssystemer indenfor en fjernundervisningskontekst

sammenlignet med den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer

ansigt-til-ansigt har jeg underkastet mit genstandsfelt en komparativ analyse Med tre

forskellige komparative analyser er det mit maringl at jeg ikke bare skal kunne sige noget om

forskellene mellem tre forskellige undervisningsformer indenfor to kontekster men paring

baggrund af en bred empirikonstruktion ogsaring skal kunne iagttage den overordnede forskel

mellem naeligrundervisning og fjernundervisning

I litteraturen om komparation som metode (Ragin 1987 og Ragin etal 1993) staringr bla

at den kvalitative komparative metode arbejder med faeligrre enheder og at

generaliseringsambitionerne almindeligvis er mere ambitioslashse end ved rene case-

orienterede studier Naringr det gaeliglder antallet af enheder arbejder mine tre analyser med to

enheder naeligrundervisning set i relation til fjernundervisning Naringr det gaeliglder de

underordnede niveauer indenfor de tre analyser gaeliglder princippet om sammenligning af to

enheder ogsaring Generaliseringsaspektet som det omtales af Ragin staringr i modstrid til den

operative konstruktivismes grundsyn om at det der siges kun vedroslashrer det udsnit der

iagttages og ikke kan betragtes som et universelt udsagn om verden (Rasmussen 2002)

Saringledes soslashger jeg ikke en generalisering af mine udsagn men accepterer at mine

- 73 -

resultater er knyttet til det blik jeg har paring empirien med bevidstheden om at dette blik

ogsaring kunne have vaeligret et andet og dermed ogsaring resultaterne

Et omstridt tema indenfor komparativ analyse er hvilke faelignomener der lader sig

sammenligne Dette tema kaldes klassifikationsproblemet og handler generelt om at man

feks kun kan sammenligne paeligrer og ikke aeligbler og paeligrer (Sivesind 199342)

Systemteorien er ikke direkte uenig i denne problemstilling men beskriver

klassifikationsproblemet ud fra den forskel som projektet iagttager Saringledes vil det ikke

vaeligre hensigtsmaeligssigt at foretage vilkaringrlige sammenligninger hvis disse ikke kan foslashres

tilbage til enheden af den forskel der iagttages

Ensartetheden i det der sammenlignes kan i denne undersoslashgelse foslashres tilbage til min

forskels enhed nemlig undervisningskommunikation Jeg sammenligner

undervisningskommunikation med undervisningskommunikation selvom den ene type

undervisning foregaringr indenfor en naeligrundervisningskontekst mens den anden foregaringr

indenfor en fjernundervisningskontekst Ved siden af denne mere overordnede

klassificering har jeg opstillet foslashlgende krav til sammenligningens underkategorier

1 prioritets sammenfald

Der skal vaeligre parvis samme undervisningsrelaterede kommunikation uanset medie parvis

samme uddannelsesniveau og kommunikationen skal helst foregaring indenfor samme fag

2 prioritets sammenfald

Som udgangspunkt havde jeg oslashnsket mig parvise saeligt af data hvor underviser de

studerende fag og selve temaet for undervisningen var det samme paring begge sider af

forskellen noget som kan fremstilles som optimal ensartethed indenfor forskellen Dette

betoslashd imidlertid en vaeligsentlig indsnaeligvring af mit foslashrsteprioritets udvaeliglgelseskriterium og

det har kun lykkedes mig at konstruere eacuten empirisk enhed hvor paradokset optimal

ensartethed indenfor forskellen forekommer nemlig et udvalg af forelaeligsninger hvor

forelaeligser og tema er det samme indenfor de to kontekster Det drejer sig om fire

forelaeligsningspar henholdsvis paring video og i auditoriet Paring baggrund af disse krav til

underkategorier fremkommer foslashlgende oversigt over de tre empirikonstruktioner

- 74 -

Figur 23 Komparation indenfor forskellen forelaeligsning

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald

Undervisningsform forelaeligsning forelaeligsning

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag

- foslashrste underforskel81

generel paeligdagogik

generel paeligdagogik 2 prioritets sammenfald

(i relation til foslashrste underforskel)

Ens forelaeligsningstema + +

Samme forelaeligser + +

Fag

- anden underforskel82

- tredje underforskel83

generel paeligdagogik

generel paeligdagogik

sygepleje og ingenioslashrfag

sygepleje og ingenioslashrfag

2 prioritets sammenfald

(i relation til anden og tredje

underforskel)

Ens forelaeligsningstema - -

Samme forelaeligser - -

Som man ser af ovenstaringende figur er det kun indenfor sammenligningen af forelaeligsninger

i auditoriet og forelaeligsninger paring video at der er 2 prioritetssammenfald med ens

forelaeligser og tema indenfor begge kontekster

81 Forelaeligsninger i auditorietforelaeligsninger paring video Her har alle forelaeligsninger parvis ens tema 82 Forelaeligsninger i auditorietforelaeligsninger via billedtelefon 83 Forelaeligsninger paring videoforelaeligsninger via billedtelefon Disse forskelle refererer begge til fjern

- 75 -

Figur 24 Komparation indenfor forskellen vejledning

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald Undervisningsform vejledning vejledning

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag

- foslashrste underforskel84

- anden underforskel85

- tredje underforskel86

genpaeligd og specpaeligd87

genpaeligd og specpaeligd

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

2 prioritets sammenfald Opgavevejledning som tema + +

Samme vejleder - -

Ovenstaringende figur viser at der kun er delvist 2 prioritetssammenfald mellem

konteksterne nemlig ved at opgavevejledning er tema for begge kontekster

Figur 25 Komparation indenfor forskellen mundtlig eksamen

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald Undervisningsform mundtlig eksamen mundtlig eksamen

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag fjernundervisningspaeligdagogik fjernundervisningspaeligdagogik

2 prioritets sammenfald Samme mundtlige eksamen + +

Samme eksaminator + +

Samme censor + +

Samme gruppe af studerende + +

Ovenstaringende figur viser at der er fuldt 2 prioritetssammenfald mellem mundtlig eksamen

i en naeligrundervisningskontekst og i en fjernundervisningskontekst Der er imidlertid kun

tale om sammenfald i gruppen af studerende ikke at den enkelte studerende garingr op til to

forskellige mundtlige eksamener

84 Vejledning ansigt-til-ansigtvejledning via chat 85 Vejledning ansigt-til-ansigtvejledning over grupperum 86 Vejledning via chatvejledning via grupperum 87 Forkortelserne staringr for generel paeligdagogik og specialpaeligdagogik Disse forskelle refererer begge til fjern

- 76 -

342 Operativ konstruktivistisk analysemetode

Jeg skal her afslutte med en beskrivelse af den fremgangsmaringde jeg har anvendt i

forbindelse med mine tre analyser Fremgangsmaringden bygger i overvejende grad paring den

metode som Rasmussen (2002) udvikler og beskriver under navnet operativ

konstruktivistisk hermeneutik Til forskel fra en traditionel hermeneutisk tilgang ifoslashlge

Schleiermacher Gadamer eller Ricour saring mener Rasmussen at denne metode kan

haringndtere en kompleksitetsproblematik som den fremstilles af bla Luhmann Han forsoslashger

derfor at udvikle et metodegrundlag paring baggrund af Luhmanns operative konstruktivisme

som bygger paring den hermeneutiske tradition om at (gen)finde den oprindelige mening i en

tekst eller i ytringer i bred forstand (Rasmussen 20021) Som Rasmussens metode

foreskriver er ogsaring mine analyser gennemfoslashrt i tre trin men mens han analyserer

skriftlige tekster saring analyserer jeg ogsaring kommunikationen i et undervisningssystem paring

baggrund af video- og lydoptagelser Det samlede bidrag til analyserne bestaringr af skriftlige

observationsnotater video- og lydoptagelser fra undervisningskommunikation

transskriberede uddrag af den mundtlige kommunikation fra video- og lydoptagelser

transskriberede interviews udskrifter fra skriftlige samtaler over nettet og forskellige

studierelaterede dokumenter

I analysens foslashrste trin foretages en (gen-)iagttagelse af det empiriske materiale som det

foreligger via tekster video- og lydoptagelser med henblik paring en kategorisering i forhold

til den overordnede forskel Konkret at traeligkke de udsagn eller kommunikationspartier ud

af materialet som kan henfoslashres til forskellen naeligrfjern Den overordnede forskel er nu

operationaliseret gennem flere underordnede ledeforskelle med reference til teorien feks

forskelle i relation til de kommunikerendes fysiske placering med hensyn til de

kommunikerendes relationer forskelle med hensyn til tillidsproduktion osv Rasmussen

kalder denne mere deskriptive del af analysen for en empirisk konstruktion Derved oslashnsker

han at markere at empiri ikke maring forveksles med virkeligheden En iagttaget virkelighed

er en konstrueret virkelighed idet beskrivelser altid er baseret paring en selektion

(opcit11) Rasmussen siger videre at iagttagelse og fortolkning er to sider af samme

sag I den forstand sker fortolkningen i relation til en praeligcisering af genstandsfeltet

gennem valg af undervisningsform medier iagttagelsesmetode og ved de forskelle jeg

iagttager mit genstandsfelt med under dataindsamlingen (iagttagelsesprocessen)

Analysens andet trin benytter de udvalgte udsagn og kommunikationspartier som grundlag

for fortolkning af kommunikative forskelle mellem de to kontekster Mens foslashrste trin

iagttager benaeligvnes iagttagelserne her Resultaterne af fortolkningsprocessen kan

imidlertid ikke spores tilbage til tekst video- og lydoptagelser men maring spores tilbage til

- 77 -

valg af benaeligvnelser og de valgte ledeforskelle Dermed er resultatet det som forskeren

har iagttaget og benaeligvnt

Analysens tredje trin kan beskrives som en fortolkning af den samlede maeligngde af

forskelle Hos mig er denne del min opsummering og konklusion i forhold til min

problemformulering og den overordnede forskel mellem fjern og naeligr samt en

tilbagevenden til de hypoteser som jeg indledningsvis opstillede

Med et forskningsdesign bestaringende af tre forskellige analyser der overordnet benytter

samme overordnede forskel og fremgangsmaringde vil der vaeligre en vis fare for gentagelser

som muligvis vil kunne virke traeligttende Jeg haringber imidlertid at kompleksiteten i den

samlede empirikonstruktion vil kunne kompensere for analysernes gentagende rutiner

- 78 -

4 FORELAEligSNING Kapitel 4 bestaringr af den foslashrste af tre empiriske undersoslashgelser af undervisningsrelateret

kommunikation Afsnit 41 indeholder en redegoslashrelse for forskningen i forelaeligsning som

undervisningsform indenfor hoslashjere uddannelse Afsnit 42 ser paring forelaeligsningen i et

historisk perspektiv fra graeligsk retorik og frem til nutidens mere dialogiske

forelaeligsningsformer Paring baggrund af de to foregaringende afsnits forsoslashg paring at karakterisere

forelaeligsningen i forhold til historik og undervisningsgenre beskriver jeg i afsnit 43 hvilke

funktioner forelaeligsningen varetager indenfor nutidens hoslashjere uddannelse Afsnit 44

relaterer forelaeligsningen som undervisningsgenre til fjernundervisningskonteksten Afsnit

45 afslutter kapitlets mere beskrivende del med en definition af forelaeligsningen som en

saeligrlig form for kommunikation Afsnit 46 binder afhandlingens overordnede

problemformulering sammen med analysen af forelaeligsningen ved at genformulere

forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser i relation til forelaeligsning i henholdsvis en

naeligrundervisnings- og fjernundervisningskontekst Afsnit 47 indeholder en

sammenlignende analyse af den traditionelle forelaeligsning i naeligrundervisningskonteksten og

forelaeligsning formidlet gennem tekniske medier over afstand Analysen bestaringr af to dele

Foslashrste del beskriver kommunikative forskelle mellem den traditionelle auditorieforelaeligsning

og forelaeligsninger paring video mens den anden del beskriver kommunikative forskelle mellem

den traditionelle forelaeligsning og forelaeligsninger via billedtelefon Desuden vil der i anden del

blive foretaget en sammenligning af kommunikationen i de to forelaeligsninger der foregaringr

over afstand Afslutningsvis vil der vaeligre en sammenfatning af undersoslashgelsen og dens

resultater

41 Forskning indenfor feltet I foslashlge den tyske paeligdagog Hans Juumlrgen Apel (1999) er der ikke forsket meget i

forelaeligsningen som undervisningsform idet forskning med fokus paring undervisningsformens

laeligringseffektivitet er dominerende indenfor den traditionelle kognitivistiske laeligringsteori

(Penner 1984 Apel 1999 Bligh 2000 McKeachie 1990) Indenfor den anglesaksiske

empiriske tradition er der foretaget en raeligkke eksperimentelle undersoslashgelser enten for at

identificere hvad der udgoslashr den gode forelaeligsning eller som et forsvar for forelaeligsningen

som undervisningsmetode88 Meget af denne forskning forholder sig som udgangspunktet

kritisk til forelaeligsningen som beskyldes for at vaeligre ineffektiv bla fordi den passiviserer

den studerende ved at vaeligre af monologisk karakter Paring den anden side haeligvdes det at

88 I Donald A Blighs bog ldquoWhatrsquos the use of Lecturesrdquo er effektforskningen og en forstaringelse af forelaeligsningen som transfer dominerende Et beskrivende eksempel paring dette er feks foslashlgende titel paring et af kapitlerne i bogen ldquoThe Lecture is as Effective as Other Methods for Transmitting Informationrdquo (Bligh 20004)

- 79 -

effektforskningen er for overfladisk i sine antagelser og at der ikke er taget hensyn til et

komplekst forelaeligsningsrationale feks at forelaeligsningsgenrerne er mange og helt

forskellige at der maring tages hensyn til forelaeligsningens tema og kompleksitet til koslashn og til

en raeligkke andre kontekstafhaeligngige forhold (Johnson Johnson amp Smith 1991 Husbands

1997) Bronson (1977) haeligvder i denne forbindelse at disse kontekster ofte er negativt

defineret og derfor undergravende for de studerendes laeligring Han efterlyser det han

kalder for rsquodet meget savnede kommunikationsperspektivrsquo paring undervisning (opcit451)

Det eksperimentelle eller kvasieksperimentelle forskningsdesign er til tider blevet

udfordret af naturvidenskabelige og etnografiske undersoslashgelser med fokus paring den daringrlige

undervisning og forelaeligsning Daringrlig undervisning og mislykkede forsoslashg er ofte samlet i den

etnografiske forskning (Havnes 1997) Ikke desto mindre overlever forelaeligsningen paring

trods af den massive kritik og det goslashr den sandsynligvis fordi den opfylder flere

funktioner end der er observeret i den foslashromtalte forskning Apel (1999) refererer ogsaring til

Haecker (1969) der har fundet ud af at 96 af de studerende oslashnsker at forelaeligsningen

fortsat skal vaeligre fremtraeligdende som undervisningsform indenfor hoslashjere uddannelse

Lignende undersoslashgelser synes at bekraeligfte dette (McKeachie 1994 OrsquoDonnel amp Danserau

1994) Forelaeligsningen tilbyder en systematisk oversigt over et kundskabsomraringde og en

ramme for forstaringelsen og hjaeliglper den studerende til at oversaeligtte og relatere den

videnskabelige videns komplekse struktur til et mindre komplekst koncept som den

studerende bedre er i stand til at haringndtere (Metz-Goumlckel 1975)

Flere rapporter stoslashtter den generelle hypotese at forelaeligsere som kan tilfoslashre information

generere forstaringelse og stimulere interessen hos de studerende er hoslashjt ansete De kan

inspirere og motivere de studerende skabe grundlag for laeligring og anspore til fordybning i

en videre akademisk karriere Dimensioner som feks klarhed (tydelighed) organisering

og kommunikation om forventninger har vaeligret rapporteret som nogen af de vigtigste

aringrsager til de studerendes laeligring (Saroyan amp Snell 1997) I centrum af disse aktiviteter

staringr forelaeligserens undervisningsevne evnen til at introducere emner til at formidle og

organisere en struktur i stoffet til at udvikle argumenter og konklusioner bla ved at

skifte mellem tale brug af illustrationer anekdoter (fortaeligllinger) og sposlashrgsmaringl (Entwistle

1981)

- 80 -

42 Forelaeligsningen i et historisk perspektiv Den graeligske retorik regnes som den oprindelige form for offentlig tale Sofisterne89

videreudviklede kunsten at tale med sigte paring at overtale og med sofisternes

undervisning antog forelaeligsningen sin foslashrste form som en litteraeligr form for dialog via

retorik (Nordkvelle 2003b) Platon langede imidlertid haringrdt ud efter sofisterne og

anklagede dem for at overdrive brugen af de retoriske virkemidler hen imod en uetisk og

ensidig overtalelse Samtidig stillede han sposlashrgsmaringlstegn ved retorikkens gode hensigter

naringr sofisterne ikke soslashgte sandheden men udelukkende talte for at vinde i en sag Platon

oslashnskede at opnaring forstaringelse for at overbevisning maringtte skabes gennem dialog mellem

samtalepartnerne Til dette formaringl brugte han de sokratiske dialoger som eksempel paring

brugen af sposlashrgsmaringl og svar i en logisk argumentation Han fremstillede sig selv som

filosof og ikke retoriker og han udfordrede den rationelle fornuft frem for foslashlelserne

Platons brug af dialogerne demonstrerer en dialektisk90 taelignkemaringde hvor

sammenstillingen af modsatte argumenter forenes i en hoslashjere enhed En taelignkemaringde som

for datiden blev opfattet dialogisk men som senere ogsaring fremstod retorisk Aristoteles saring

mindre skeptisk paring de moralske sider ved retorikken Gennem en ligestilling af retorik og

dialektik normaliserede Aristoteles retorikken som en nyttig kunst der kunne tjene

mennesket Og mens sofisterne bedrev kamp mellem personer fremhaeligvede Aristoteles

kampen mellem argumenterne Aristoteles skelnede mellem deliberativ tale egnet for

politiske forhandlinger forensisk tale der hoslashrte hjemme i retssalen og epideiktisk tale

der hang sammen med gennemfoslashring af ceremonier I sidstnaeligvnte kategori hoslashrte bla

formen demonstrativ tale som kom taeligttest paring foredraget (opcit6)

Da klosterskolerne blev omdannet til universiteter i 1100-tallet var retorik en af de

foslashrende kundskaber som et dannet menneske skulle mestre og noget universiteterne

skulle undervise i I en beskrivelse af middelalderens undervisning fortaeliglles at de

studerende om morgenen gik til forelaeligsning i de kolde haller - i scholae - hvor de maringtte

sidde paring det beskidte gulv Om vinteren kunne gulvene vaeligre stroslashet med halm som de

studerende selv maringtte betale for Det eneste moslashbel i rummet var en pult som den

kappeklaeligdte laeligrer satte sig bag og hvorfra han dikterede sin tekst De studerendes

muligheder for at tage notater var faring da papir og skriveudstyr var dyrt og

skrivefaeligrdighederne daringrlige (Durkheim1977132) I middelalderen var forelaeligsningen

oftest en kommentar til en bog og forelaeligserens opgave bestod ikke i at tale om eller

89 Sophist - any of certain Greek lecturers writers and teachers in the 5th and 4th centuries BC most of whom travelled about the Greek-speaking world giving instruction in a wide range of subjects in return for fees (Encyclopedia Britannica Online) 90 Dialectic Also called dialectics - originally a form of logical argumentation but now a philosophical concept of evolution applied to diverse fields including thought nature and history (Encyclopaedia Britannica Online)

- 81 -

soslashge efter sandheden i sig selv men at argumentere for sandheden i de klassiske boslashger

At studere hed i middelalderen legere librum eller audire librum - at laeligse eller at hoslashre en

bog Begreberne at forelaeligse vorlesen og lecture har alle en kobling til middelalderens

maringde at studere paring (Nordkvelle 2003b)

Antikkens retoriske taleformer kan bla spores i middelalderens to forelaeligsningsformer

expositio og lectio Mens expositio kan forstarings som en mere dialektisk forelaeligsningsform

influeret af Platon med et stoslashrre indhold af elementer fra fortaeligllingen plottet og den

kreative dramaturgi saring fremstaringr lectio som en didaktisk metode til at garing igennem stof

paring Lectio refererer til videnskaben i bogen ved at gengive videnskabssystemets kanon

Kanon var sandheden og retorikken behoslashvede derfor ikke at overbevise om sandheden

Dermed forholdt lectio sig til et lukket forstaringelsessystem Expositio relaterer sig til det

samme videnssyn samtidig med at denne form benyttede den dialektiske metode

(opcit) Man erkendte med andre ord at man talte til nogen og inddrog derfor en slags

iagttagelse af tilhoslashrernes forstaringelse i sin argumentation Men der var stadig ikke tale om

en reel dialog mellem forelaeligser og de studerende

Med humanismens oslashgede indflydelse paring 1500-tallet skete der en gradvis forandring af hele

kundskabssystemet Mens kvaliteten i skolastikkens kundskab laring i de kanoniske skrifter saring

blev tilbudet af boslashger stoslashrre under humanismen Humanisterne haeligvdede bla at laeligring af

logik og fornuft bedst kunne ske gennem de oprindelige kilder og kundskab blev dermed

noget der kunne tilegnes uden reference til eacuten bestemt bog men snarere til flere Laeligring

af sprog blev et vigtigt redskab for at kunne bruge boslashgerne samtidig med at det blev

accepteret at kundskab ogsaring kunne skabes i det verbalsproglige rum Dermed fornyede

humanismen interessen for retorikken som en mere almen kundskabsform og

forelaeligsningerne blev i en periode mindre afhaeligngige af expositio til fordel for en mere livlig

forelaeligsningsform quastiones91

Det var imidlertid foslashrst med introduktionen af seminaret ved Universitetet i Halle92 i 1694

og senere i Goslashttingen at der var tale om en egentlig dialog mellem underviser og de

studerende Professorerne her gennemfoslashrte foslashrst deres lectios for den store uvidende

hob for siden at tilbyde deres egne bidrag til fagets fremgang gennem samlinger med

mere eller mindre kritiske beundrere (opcit) Smaringgruppe-undervisning

91 Quastiones blev oprindelig udviklet af en skolastiker ved navn Buridan og er en metode hvor der stilles et sposlashrgsmaringl og laeliggges to alternative taelignkemaringder frem som svar paring sposlashrgsmaringlet (Nordkvelle 2003b11) 92 Universitetet i Halle blev indstiftet i 1694 af Frederick III af Brandenburg som et center for Lutheransk laeligrdom Det fik ry som det foslashrste moderne universitet bla fordi man fjernede sig fra religioslashs ortodoksi til fordel for objektivitet rationalisme og den frie undersoslashgelse Studiet af kanoniske tekster blev erstattet af systematiske

- 82 -

privatundervisning og seminarer foregik stort set paring modersmaringlet mens lectio foregik paring

latin

Omkring 100 aringr senere i 1767 faringr man gennem en studenterevaluering af to af tidens

store navne Immanuel Kant (1724ndash1804) og Johan von Herder (1744-1803) et godt

indtryk af de to grundlaeligggende forelaeligsningspositioner lectio og expositio men i en

videreudviklet form I den danske paeligdagog Jonathan Schwartz artikel om

universitetspaeligdagogik fra 1998 faringr man et indblik i originalkilderne Om Immanuel Kants

forelaeligsningsstil hedder det bla

Professor Kant er altid punktlig og forventer af os at vi kommer til tiden

til hans undervisningrdquo [hellip] rdquoIK efterlader ikke en sten uden at have

endevendt den og ikke nok med det han ordner stenene i en

raeligkkefoslashlge der goslashr det muligt - i hvert fald for ham selv - at tage eacutet

skridt ad gangen hen imod en stadigt mere omfattende viden Hans

metode kombinerer dermed skeptisk reservation med standhaftig

undersoslashgelse Problemet er imidlertid at vi har vanskeligt ved at foslashlge

hamrdquo [hellip] rdquoVi stoler paring at der er logisk raeligson i hans argumenter men

ofte forudsaeligtter disse argumenter at hele systemet baeligres med i hver ny

undersoslashgelse Det er en tung bagage at baeligre Hver eneste nye analytiske

sondring forudsaeligtter en forstaringelse af den syntese der gik forud Vi

studerende slarings med de enkelte dele i et argument og kommer hurtigt til

at glemme deres position i laeligrerens filosofiske vision Vi farer vild

(Citeret fra Schwartz 19983)

Om Johan von Herders forelaeligsningsstil kan man bla laeligse foslashlgende

Johan von Herders undervisning mangler den roslashde traringd men den har

sandelig torden og lyn Han reciterer poesi fra et hvilket som helst land

han kan opdrive og spredt indflettet mellem sangene og historierne

kommer hans egne kommentarer som ofte selv er ganske poetiske Fra

J von H faringr man det indtryk at han hellere ville vaeligre ude paring en lang

rejse hvor han kan komme i direkte kontakt med klimaet og

befolkningen Han er rastloslashs og forfaeligrdelig ustruktureret rdquo[hellip]rdquo Skoslashnt flere

studerende saeligtter pris paring det kraftfulde i Herders timer ville flertallet

forelaeligsninger disputatserne blev erstattet af seminarer og latin erstattet af tysk som undervisningssprog (Nordkvelle 2003b34)

- 83 -

nok foretraeligkke en mere tempereret fremstilling Hans insisteren paring

poetisk tale forringer den logiske argumentation og mange studerende

efterlades forvirrede og udmattede efter 2 timers undervisningrdquo

(opcit4)

Kant illustrerer en form for libertas philosophandi - en slags filosofisk frirum hvori

filosofien kan spekulere og bevaeligge sig videre ud over oplaeligsning af gammel viden Han er

ved at blive en ny kanon i sin egen ret og hans forelaeligsning kan ses som en

videreudvikling af lectio I stedet for at citere fra vaeligrket citerer han fra sit hoved og

forsoslashger dermed at argumentere sig frem til nye indsigter (Heyerdal 1997) Herder

demonstrerer ogsaring en metode for akademisk taelignkning men mere over mod det Humbolt

kaldte for Det frie foredrag hvor forelaeligseren taler frit til tilhoslashrerne som kan taelignke med

ham (Apel 199963) Hans forelaeligsning foslashlger paring den anden side expositios tradition med

at inddrage elementer fra fortaeligllingen plottet og den kreative dramaturgi

Indtil seminarets fremvaeligkst i 1600-tallet var forelaeligsningen altsaring af reel monologisk

karakter selvom den blev udviklet mere og mere hen mod en dialektisk retorik eller mod

som-om-dialogen hvor den studerendes respons eller sposlashrgsmaringl var taelignkt ind i selve

argumentationen Denne udvikling kan ses som et svar paring den kritik af det monologiske

der har eksisteret siden sofisternes retoriske taler

Der findes i dag mange forskellige forelaeligsningstyper og -stile afhaeligngig af fag maringlgruppe

og forelaeligserens personlighed Bakhtar og Browns undersoslashgelse (1988) regnes som den

bedste og mest globale undersoslashgelse af forskellige forelaeligsningsstile I denne undersoslashgelse

skilles der mellem en eksemplarisk (forelaeligseren forklarer sin strategi samtidig med at

forelaeligsningen foregaringr) en ustruktureret (en mere impulsiv forelaeligsning som bygger paring et

tema) en oral (formidlingen af det teoretiske indhold dominerer) en visuel (beskriver ved

hjaeliglp af billeder eller metaforer) og en eklektisk (stofudvaeliglgelse uden overordnet

sammenhaeligng ) forelaeligsningsstil Undersoslashgelsen viste at den foretrukne stil var den

eksemplariske som blev brugt af en tredjedel af respondenterne Respondenterne

indenfor denne gruppe karakteriserede sig selv som trygge ved stoffet og velorganiserede

De brugte en raeligkke mundtlige og visuelle teknikker strukturerede deres forelaeligsninger og

deres forelaeligsningsmanuskripter med overskrifter og underoverskrifter og informerede

deres studenter om synsvinklen i forelaeligsningen Deres overordnede maringl var at skabe

tanker og forstaringelse ikke bare faktuel information (opcit167)

- 84 -

I en direkte sammenligning mellem tre forelaeligseres optraeligden i en klinisk medicinsk

traeligningssituation skelner forskerne Saroyan og Snell (1997) mellem tre forskellige

forelaeligsningsstile den indholdsrelaterede den kontekstrelaterede og den paeligdagogisk

relaterede forelaeligsning Den indholdsrelaterede forelaeligsning havde alle de traditionelle

elementer kun retoriske sposlashrgsmaringl ingen interaktion mellem forelaeligser og de studerende

ingen oversigt over emnerne ingen opsummering undervejs ingen forbindelser til andre

forelaeligsninger eller omraringder af potentiel interesse og ingen evaluering Den

kontekstrelaterede forelaeligsning var mere kompleks bla med patienter involveret

introduktion af faeligrre emner og med en staeligrk interaktion mellem forelaeligser de studerende

og patienterne Den paeligdagogisk relaterede forelaeligsning begyndte med en oversigt over

forelaeligsningen tillod en hoslashj grad af studenterinvolvering og vurderede de studerendes

laeligring til slut i forelaeligsningen De studerende vurderede den paeligdagogisk relaterede

forelaeligsning hoslashjest og den indholdsrelaterede lavest

I tillaeligg til forelaeligsningen med dens mange underkategorier er der udviklet en raeligkke nye

og mere dialogiske undervisningsformer Forelaeligsningen indgaringr i dag sammen med flere

andre undervisningsformer i et uddannelsesforloslashb hvor mere monologiske

undervisningsformer i hoslashjere grad spiller sammen med mere dialogiske former for

undervisning Alligevel opretholdes kritikken af forelaeligsningen fortsat Allerede med

Platons kritik af den ensidige tale overfor det dialektiske ses de foslashrste spirer til den kritik

af forelaeligsningen som vi moslashder i dag og som i hovedtraeligk garingr ud paring at forelaeligsningen er

utilfredsstillende i en laeligringsmaeligssig sammenhaeligng fordi den passiviserer den studerende

naringr forelaeligserens monolog er hovedbestanddelen og der er afsat ingen eller forholdsvis

kort tid til dialog mellem de studerende og forelaeligser (Penner 1984 og Apel 1999) Paring

trods af kritikken er forelaeligsningen fortsat en central del af undervisningen indenfor hoslashjere

uddannelse Undersoslashgelser viser at 75 af USAs college-kurser inkluderer forelaeligsninger

som undervisningsmetode (Griffin amp Cashin 1989) Samtidig er forelaeligsninger den maringske

mest synlige del af undervisningsvirksomheden ved de hoslashjere laeligreanstalter og for mange

studerende synonym med undervisningen Endvidere ser det ud til at undervisernes

status hos de studerende ofte afgoslashres af hvorvidt de betragtes som gode eller daringrlige

forelaeligsere

43 Forelaeligsningens tre grundfunktioner Paring baggrund af denne gennemgang er det naeligrliggende at sposlashrge hvilke funktioner

forelaeligsningen egentlig varetager naringr den paring trods af kritikken stadig har en saring staeligrk

forankring indenfor den hoslashjere uddannelse Umiddelbart ser det ud til at den ogsaring

opfylder andre kommunikative funktioner end dem der er relateret til formidling af

- 85 -

pensum Uanset om forelaeligsningen beskrives som lectio eller expositio saring var den i store

dele af middelalderen indbegrebet af undervisning Foruden dens funktion som formidler af

kundskab til de studerende praeligsenterede den ogsaring den videnskabelige kanon og

eksponerede et videnskabeligt forstaringelsessystem Med andre ord saring introducerede

forelaeligsningen den studerende til den videnskabelige taelignkemaringde Samtidig gav den via

moslashdet mellem forelaeligser og studerende undervisningen rsquoet ansigtrsquo

I nutidens undervisning er forelaeligsningen blot eacuten blandt flere undervisningsformer og den

findes i mange varianter bla afhaeligngig af forelaeligsers personlige stil af maringlgruppen og af

faget Alligevel vil middelalderens forelaeligsning med sine grundfunktioner kunne spores i

nutidens forelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse Foslashrst og fremmest kan formidlingsformen

siges at have laeligringsmaeligssigt potentiale i kraft af de muligheder den giver den

studerende til at faring praeligsenteret et stofomraringde paring mere end en maringde og gennem

underviserens (eller ekspertens) tolkning En tolkning med den potentielle sideeffekt at

den studerende kan finde rdquoden rette forstaringelserdquo med tanke paring eksamensstrategien

Desuden bidrager forelaeligsningen til socialisering af den studerende i forhold til fag og

hoslashjere uddannelse bla gennem eksponering af sprog fagterminologi og holdninger som

vigtige normdannende faktorer Med andre ord saring faringr den studerende gennem

forelaeligsningen tilgang til en ny arena

Med en systemteoretisk indfaldsvinkel vil man kunne sige at forelaeligsningen gennem sin

retoriske praeligsentation af et tema eksponerer to funktionelle systemer nemlig

uddannelsessystemet og videnskabssystemet Indenfor uddannelsessystemet bidrager

forelaeligsningen til den studerendes uddannelse og faglige dannelse ved at vaeligre en del af

undervisningen Gennem det mundtlige og personlige moslashde mellem fagpersonen og de

studerende formidles ikke bare en del af pensum men de studerende traelignes ogsaring i at

taelignke og argumentere akademisk (Kjeldsen 2000) I dette system bliver den studerende

det symbolsk generaliserede medie det medie der vaeliglges for en meddelelse Paring den ene

side maring forelaeligseren forsoslashge at iagttage de studerendes forstaringelsesoperationer og saeligtte

sig i den studerendes sted for at kunne vaeliglge den videre forstaringelse indenfor dette

funktionssystem Paring den anden side giver forelaeligsningen udtryk for det videnskabelige

faeligllesskab bla gennem forelaeligserens sprog og brug af fagterminologi Den

videnskabelige diskurs og det symbolsk generaliserede medie sandhed demonstreres

gennem forelaeligsningens sandhedssoslashgende argumentationsform I modsaeligtning til lectio og

expositio er det i dag ikke kanon der praeligsenteres eller argumenteres for der er tale om

en videnskabelig argumentationsform som soslashger at afdaeligkke den aktuelle paringstands

sandhed

- 86 -

Ved siden af disse kommunikative funktioner synliggoslashr forelaeligsningen studieaktiviteten

og kan dermed blive et vigtigt organiserende element i den studerendes - ofte kaotiske -

studiesituation Et studie vil kunne betragtes som en loslashs ramme for mange

interaktionssystemer og forelaeligsningen vil i dette system kunne fungere som rdquodet

ugentlige hoslashjdepunktrdquo en symbolsk manifestation som fungerer studiesocialt

koordinerende og som arena for de studerendes gensidige iagttagelse af hinandens

forstaringelsesselektioner Forelaeligsningen danner altsaring rammen om et fortolkningsfaeligllesskab

blandt de studerende men den er ogsaring en del af et fysisk studiefaeligllesskab saringvel i rum

som i tid Et fysisk studiefaeligllesskab i rum betyder at de studerende og underviser moslashdes

fysisk i samme rum Det tidslige aspekt handler om forelaeligsningen som skandering eller

milepaeligl i et langt studieforloslashb

Dannelsen af et fortolkningsfaeligllesskab kan i et systemteoretisk lys ses som en kobling

mellem det sociale system og det psykiske system93 - maringske den mest synlige kobling i

studiesammenhaelignge I Apel (1999) er Kants og Herders samtidige den preussiske

undervisningsminister Wilhelm von Humboldt (1767-1835) citeret for foslashlgende udtalelse

Freier Vortrag vor Zuhoumlrern unter denen doch immer eine bedeutende

Zahl selbst mitdenkender Koumlpfe ist (Humboldt citeret fra Apel 199963)

I denne forstaringelse er de studerende ikke passive modtagere af information men

produktive medskabere af en faeliglles videnskabelig forstaringelse Maringske forstod Humboldt

allerede da noget grundlaeligggende om laeligring og koblingen mellem systemerne under en

forelaeligsning En lignende og nyere forstaringelse af forelaeligsningen som en form for

kommunikation og ikke som en kanal for ensidig information er de to amerikanske

kommunikations- og laeligringsforskere Mottet og Beebe som siger at

ldquoInstead of instructors transmitting their emotions to students directly

studentrsquos feelings of pleasure arousal and dominance are stimulated by

the feedback they receive from their own responsive behavior in the

classroomrdquo (Mottet amp Bebe 200022)

93 Qvortrup (2002) skriver at uddannelsens anliggende at forandre mennesker er et hoslashjst uselvfoslashlgeligt projekt Han referer i den forbindelse til Luhmann som siger at [hellip] rdquonaringr man forstaringr individuelle mennesker som konglomerater af autopoietiske egendynamiske ikke-trivielle systemer gives der ikke nogen anledning til den formodning at man skulle kunne opdrageuddanne demrdquo (Luhmann citeret fra Qvortrup 200213) Paring baggrund af dette fortsaeligtter Qvortrup rdquoDet eneste foreliggende middel er strukturelle koblinger mellem paring den ene side undervisning som kommunikation og den anden side psykiske systemerrdquo (opcit14)

- 87 -

Den verbale og nonverbale interaktion med de studerende er altsaring det der betyder mest

for hvordan forelaeligsere handler i en undervisningssituation Saringvel Humboldt Mottet og

Beebes inddrager de studerendes valg af forstaringelse som en del af forelaeligsningen - at de

studerende selv vaeliglger deres forstaringelse og at forelaeligsningen ligesom andre

kommunikationsformer fordrer mindst to kommunikerende parter Opsummerende kan

man sige at selvom nogen forelaeligsninger kan vaeligre forholdsvis monologiske i

verbalsproglige sammenhaelignge saring kan de til gengaeligld vaeligre dialogiske naringr det gaeliglder de

kropssproglige ytringer Samtidig kan kommunikationen fortsaeligttes i andre

undervisningsformer og gennem andre medier feks opgaveskrivning vejledning og

gruppearbejde Hvorvidt undervisningsformen kan karakteriseres som passiviserende fordi

de studerende ikke er verbalt aktive kan diskuteres Denne forstaringelse af forelaeligsningen

roslashrer ikke bare ved noget grundlaeligggende ved forstaringelsen af forelaeligsningsformen den

viser ogsaring en grundlaeligggende forstaringelse af kommunikation som selektion og ikke som

transfer

Paring baggrund af ovenstaringende argumentation kan man altsaring sige at forelaeligsningen er en

kommunikationsform som varetager tre grundfunktioner i studiesammenhaelignge - at vaeligre

en del af uddannelsessystemet som undervisningsform at vaeligre en del af videnskaben

gennem sin sandhedssoslashgende argumentationsform og at vaeligre et organiserende og

koordinerende element i studiet som en loslashs ramme for mange interaktionssystemer

Forelaeligsningens berettigelse indenfor hoslashjere uddannelse skal derfor baringde soslashges indenfor

som udenfor selve undervisningssituationen

44 Forelaeligsningen indenfor fjernundervisning Indenfor fjernundervisning og fleksible studier har laeligremidler haft og har fortsat en

dominerende plads i det samlede undervisningstilbud fordi de muliggoslashr en afkoblet

egenaktivitet hos den studerende forstaringet som egenaktivitet udenfor institutionen Som

modsaeligtninger til laeligremidlernes fleksible karakter staringr undervisningsformer som

auditorieforelaeligsning vejledning og gruppearbejde der traditionelt set fordrer samtidighed

i tid og rum (SOFF 1997) Med produktion af laeligremidler og overfoslashring af

undervisningsformer der refererer til en tradition baseret paring samtidighed i tid og rum ser

det ud til at fjernundervisningsdidaktikken har overskredet sine egne graelignser Feks kan

det synes lidt modsaeligtningsfyldt naringr undervisningsformer der traditionelt set er staeligrkt

knyttet til samtidighed i tid og rum bliver knyttet til en fleksibel kontekst hvor loslashsrivelse

fra denne samtidighed netop er et af hovedpointerne Alligevel vil man se at

forelaeligsninger formidlet via tekniske medier ndash forelaeligsninger paring video satellitbaserede

- 88 -

forelaeligsninger94 og forelaeligsninger formidlet via billedtelefon ndash har vaeligret hyppigt brugt

indenfor hoslashjere uddannelse En overfoslashrsel og brug som samtidigt kan ses som et udtryk

for forelaeligsningstraditionens styrke indenfor hoslashjere uddannelse I denne analyse har jeg

imidlertid valgt to af de tre tekniske medier som isaeligr har vaeligret benyttet til formidling af

forelaeligsningen video og billedtelefon fordi disse to medier repraeligsenterer en synkron og

en asynkron kommunikationsform samtidig med at de repraeligsenterer saringvel et

envejskommunikerende og et tovejskommunikerende medie Satellitudsendelserne

derimod kan kommunikere baringde asynkront og synkront men de kan ikke betragtes som

tovejskommunikerende medier uden tilkobling af tovejskommunikerende medier som

feks telefon og telefax

Med forelaeligsningen som en vigtig del af kundskabsformidlingen indenfor hoslashjere

uddannelse har det vaeligret naturligt at forsoslashge at overfoslashre denne undervisningsform til

fleksible studieformer Med forelaeligsningens verbale og monologiske formidlingsform

opleves det som forholdsvis enkelt at kopiere fra en platform til en anden Naringr

undervisningsformen specielt universitetets auditorieforelaeligsning traditionelt set ikke

tilbyder nogen saeligrlige muligheder for dialog mellem forelaeligser og de studerende har ogsaring

envejs kommunikerende medier kunnet bruges som udbredelsesmedier uden at vigtige

formmaeligssige kendetegn tilsyneladende er garinget tabt Tove Kristiansen (199396) siger

bla at fjernundervisning der har vaeligret afholdt via videokonferencer og billedtelefon har

vaeligret kopier af ordinaeligre forelaeligsninger Uden her at garing naeligrmere ind i en diskussion af det

rigtige eller forkerte i denne overfoslashringsstrategi95 saring er det vigtigt at paringpege at uanset

ydre lighedstraeligk skifter undervisningsformen karakter paring vaeligsentlige punkter naringr den

overfoslashres fra en ansigt-til-ansigt kontekst til en fjernundervisningskontekst med afstand

mellem de kommunikerende For forelaeligsningens vedkommende sker der et skift fra en

direkte kommunikationsform til en afkoblet kommunikationsform Mens der i den direkte

kommunikationsform i selve interaktionen kan finde en umiddelbar og gensidig

iagttagelse sted saring kan der hoslashjst finde en ikke-umiddelbar gensidig iagttagelse sted

mellem forelaeligser og de studerende i kommunikationen over afstand I den fjernunderviste

forelaeligsning adskilles forelaeligser og studerende fysisk men ikke altid tidsmaeligssigt En

tilkobling af medier med mulighed for synkronitet i kommunikationen som feks telefon

og billedtelefon vil kunne skabe en slags umiddelbarhed gennem samtidig lyd eller lyd og

billede

94 Om satellitbaseret undervisning se ogsaring afsnit 12 rdquoEt historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor fjernundervisning rdquo

- 89 -

Den direkte kommunikationsform giver mulighed for mange ture i kommunikationen

hvilket fremmer forstaringelsesaflaeligsningen mellem de studerende og forelaeligseren Den

afkoblede kommunikationsform som indbefatter envejskommunikerende medier kan

derimod forstarings som et en-turs-system hvor forelaeligser har foslashrste og muligvis eneste tur

i kommunikationsforloslashbet Kommunikationsformen giver heller ikke mulighed for gensidig

og umiddelbar forstaringelsesaflaeligsning96 mellem parterne men kan imidlertid taelignkes som en

slags asynkron forstaringelsesaflaeligsning hvor kommunikationen fortsaeligtter indenfor andre

undervisningskontekster eller gennem andre medier Feks kan de studerende moslashdes med

forelaeligseren senere for at diskutere forelaeligsningen Opgaveskrivning som bygger paring

forelaeligsningen er ogsaring et eksempel paring at kommunikationen kan fortsaeligtte i andre

kontekster ogeller gennem andre medier

Skiftet fra en direkte kommunikationsform til en afkoblet kommunikationsform kan ses

som et skift fra umiddelbar til middelbar undervisning97 Forskellen mellem de to

undervisningsformer er at den ene kommunikationsform foregaringr direkte med

underviseren in persona mens underviseren i nogen af de fjernunderviste forelaeligsninger

findes indirekte i laeligremidlet - fra at vaeligre en samtidig interaktion bliver

kommunikationsformen til et laeligremiddel (Handal 1973) Dette gaeliglder foslashrst og fremmest

envejs kommunikerende medier som video men ogsaring forelaeligsninger indenfor den

satellitbaserede undervisning er ofte praeligproducerede og foreligger som fysiske produkter

Videokonferencen eller forelaeligsningen via billedtelefon derimod forandrer ikke karakter til

et laeligremiddel98 Med samtidighed og mulighed for tovejskommunikation maring man formode

at dette medie vil kunne formidle en undervisningsform der ligger taeligttere paring den

traditionelle auditorieforelaeligsning99 end de envejs kommunikerende medier kan Imidlertid

er forelaeligseren ikke til stede in persona men sidder ofte langt fra de studerende og

forelaeligsningen via billedtelefon vil derfor heller ikke kunne opretholde karakter af

umiddelbar undervisning Denne type forelaeligsning vil altsaring hverken kunne karakteriseres

som umiddelbar eller middelbar undervisning men befinder sig genremaeligssigt i naeligrheden

af telefonsamtalen (SOFF 1997a) Denne forelaeligsningstype giver ikke bare mulighed for

95 Med overfoslashringsstrategi mener jeg at en undervisningsform forsoslashges overfoslashrt til et fleksibelt studie og brugt saring lig referencen som muligt Om der altid er en strategi kan diskuteres Sposlashrgsmaringlet om denne overfoslashrsel ikke snarere betegner en mangel paring strategi Jf Ogsaring afsnit 11 Problemstilling 96 Med mindre de studerende sidder sammen i en gruppe ved gennemsyn af den teknologibaserede forelaeligsning 97 Ved den umiddelbare undervisningsform benytter underviseren sig af flere[hellip] formidlere (ofte medier) i sin undervisningrdquo (Handal 1973278) I en systemteoretisk forstaringelse findes der uendelig mange former for (udbredelses)medier (bla lyd lys billede luft ndash som igen er forudsaeligtning for at skabe tale kommunikation via radio fjernsyn osv) og funktionen er i hovedsagen at naring flere personer Derfor vil saringvel auditorieforelaeligsningen som forelaeligsningen via feks video foregaring gennem et medie 98 At videokonferencen faktisk er mulig at kopiere og goslashre til et laeligremiddel forandrer ikke dens status til middelbar undervisning i tilblivelsesoslashjeblikket Der har imidlertid ikke vaeligret nogen udpraeligget brug af telefonsamtalenvideokonferencen som laeligremiddel hovedsagelig pga teknologiens begraelignsninger i kopieringsoslashjemed 99 Afhaeligngig af hvad og hvordan indholdet formidles

- 90 -

en udvidelse af raeligkkevidden i forhold til distribution af information men ogsaring i forhold til

kommunikation mellem forelaeligser og de studerende Forelaeligsninger paring video og

forelaeligsninger indenfor den satellitbaserede undervisning udvider ogsaring raeligkkevidden af

kommunikation mellem forelaeligser og de studerende men i modsaeligtning til forelaeligsninger

via videokonferencebilledtelefon er kommunikationens tre selektioner adskilt i saringvel rum

som i tid Modtages de satellitbaserede forelaeligsninger samtidigt med at de udsendes kan

der tilkobles et transmissionsmedie som feks telefax telefon eller e-mail hvorved kaeligden

af selektioner kan fortsaeligttes Uden mulighed for yderligere udvidelse af

kommunikationsmulighederne med gensidig forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser og de

studerende fremstaringr forelaeligsninger paring video og over satellit mere som gengivelse eller

registrering af forelaeligsningen ansigt-til-ansigt

441 Kompensation og kompleksitet

Kompensatoriske virkemidler eller kompensatorisk kommunikation benyttes i stor grad i

den undervisning der foregaringr via tekniske medier Der kompenseres bla ved forsoslashg paring at

mindske afstanden mellem de kommunikerende og for at skjule de reducerede

kommunikative muligheder som der er i forhold til den undervisningsmaeligssige reference100

Forelaeligsninger over afstand refererer ofte til auditorieforelaeligsningen altsaring en

undervisningsform der har et bredt spektrum af kommunikative iagttagelsesmuligheder og

som er afhaeligngig af samtidighed i tid og rum Med Bolter og Grusins (200150)

begrebsbrug kan man sige at der foregaringr en remediering fra auditoriet som medie til

video billedtelefon eller satellitudsendelsen som medie I denne remediering benyttes den

kendte forelaeligsning auditorieforelaeligsningen som matrice (grundstruktur) i et forsoslashg paring at

reducere kompleksiteten ved at benytte sig af genrekendetegn som feks forelaeligserens

fremfoslashring og brug af retoriske virkemidler og ved fysiske kendetegn som scenografien i

tv-studiet og ved brug af kameraet til at skabe bestemte identifikationer

Som undervisningsform refererer forelaeligsningen til en lang tradition indenfor den hoslashjere

uddannelse Det er derfor naturligt at man indenfor fjernundervisning i hoslashjere uddannelse

ogsaring har oslashnsket at benytte denne undervisningsform Det ser imidlertid ud til at

forelaeligsningen faktisk opfylder flere funktioner end dem der umiddelbart kan iagttages

rent undervisningsmaeligssigt og pensumrelateret Nogen af forelaeligsningens funktioner eller

delfunktioner er netop afhaeligngige af umiddelbarhed og samtidighed Ved kopiering af

undervisningsformen fra auditoriet til feks video eller billedtelefon kan der derfor vaeligre

100 Det vil sige de genremaeligssige og normative forventninger der relaterer sig til auditorieforelaeligsningen og til dels til klasserumsforelaeligsningen

- 91 -

fare for at undervisningsformen fremstaringr som rdquoamputeretrdquo hvis der ikke er bevidsthed

om de aeligndrede kommunikationsbetingelser Paring den anden side har mange den holdning

at forelaeligsningsformen er foraeligldet og ineffektiv rent laeligringsmaeligssigt Disse holdninger

medfoslashrer ofte udelukkelse af denne undervisningsform indenfor fjernundervisning til

fordel for feks tekstbaseret datastoslashttet undervisning I relation til denne opfattelse ses

forelaeligsningen udelukkende som transfer hvorved de kommunikative aspekter og andre

ikke-undervisningsrelaterede funktioner ignoreres

Med dette som udgangspunkt aktualiseres undersoslashgelsen af forskellige mediers paringvirkning

af forelaeligsningens grundfunktioner herunder om nye kommunikative strukturer eventuelt

fremmer en forelaeligsningsform med andre funktioner

45 Forelaeligsningen som en saeligrlig form for

kommunikation Som en konsekvens af den valgte teoris grundsyn at systemer betragtes som operativt

lukkede er det kun kommunikation og ikke tanker der kan iagttages i et socialt system

herunder i et undervisningssystem (Luhmann 2000) Fokus i denne delundersoslashgelse vil

derfor vaeligre paring den kommunikation der foregaringr indenfor tre typer af forelaeligsninger

forelaeligsninger i auditoriet forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefonen

Med baggrund i Luhmanns (2002) forstaringelse af undervisning og Jens Rasmussens

(1997150) korte og anvendelige definition af undervisning som den saeligrlige form for

kommunikation der oslashnsker at forandre personer har jeg forsoslashgt at forstaring forelaeligsningen

som en saeligrlig form for kommunikation Foslashrst og fremmest kan forelaeligsningen beskrives

som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem

forelaeligserens retoriske udfoldelse (eller argumentation) paring baggrund af et givent tema Vel

vidende om at der skal mindst to parter til at skabe en kommunikationssituation har

forelaeligseren i denne definition faringet en fremtraeligdende rolle i kommunikationen og man kan

sige at undervisningsformen ofte antager et monologisk praeligg naringr det gaeliglder de

verbalsproglige ytringer Som en konsekvens af denne definition har jeg i undersoslashgelsen

valgt at fokusere paring forelaeligserens kommunikative udfoldelse Dermed har jeg ikke

udelukket de studerende fra kommunikationssituationen men blot valgt at betragte de

studerende mere indirekte nemlig gennem forelaeligserens kommunikative ytringer

Dette fokus paring forelaeligseren kan desuden betragtes som en yderligere praeligcisering i relation

til den komparative analysestrategi Mens det kan vaeligre vanskeligt at iagttage de

- 92 -

studerende i undervisning over afstand kan forelaeligseren iagttages i alle tre

mediekontekster Dermed iagttages forskellen forelaeligsning i en fjernundervisningskontekst

og forelaeligsning i en naeligrundervisningskontekst via forelaeligseren

46 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret

til forelaeligsningen I hver af de tre delanalyser refereres der til afhandlingens overordnede problemstilling

gennem en genformulering i form af forskningssposlashrgsmaringl der relaterer sig til den saeligrlige

undervisningsform der er genstand for analysen Saringledes foslashlger de enkelte delanalysers

forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser stort set afhandlingens overordnede

problemformulering og hypoteser De omskrivninger og undladelser som forekommer

understreger den enkelte analyses saeligrlige fokus og er en paringmindelse om at ikke alle

sposlashrgsmaringl kan besvares eller hypoteser sandsynliggoslashres foslashr i den afsluttende konklusion

Denne delundersoslashgelses forskningssposlashrgsmaringl lyder

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte forelaeligsninger der benytter tekniske

medier video og billedtelefon sammenlignet med kommunikation der foregaringr indenfor

udvalgte traditionelle auditorieforelaeligsninger

Herunder

1 Hvilke muligheder giver forelaeligsningen de kommunikerende for at iagttage

hinandens kommunikative selektioner indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i de udvalgte forelaeligsninger

indenfor henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af den traditionelle

auditorieforelaeligsning til de to typer forelaeligsninger der benytter henholdsvis video

og billedtelefon som medie

4 Paring hvilken maringde skabes der tillid i de udvalgte forelaeligsninger over afstand

sammenlignet med forelaeligsninger indenfor en kontekst af naeligrvaeligr

- 93 -

I relation til afhandlingens overordnede antagelse vil man ogsaring om forelaeligsningen kunne

antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i forelaeligsninger i en

fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve

kommunikationssystemet end den kommunikation der foregaringr i traditionelle

forelaeligsninger ansigt-til-ansigt Man vil derfor ogsaring kunne forvente at der i de

fjernunderviste forelaeligsninger er en stoslashrre brug af kompensatorisk kommunikation

end i forelaeligsninger der foregaringr ansigt-til-ansigt

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor forelaeligsninger

over afstand fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende undervisningsformer

- 94 -

47 Analyse af forelaeligsningens kommunikation I den foslashrste af de tre analyser har jeg relateret den overordnede forskel mellem naeligr og

fjern til forelaeligsningen som forskellens enhed Med forelaeligsningen som udgangspunkt har

jeg spurgt hvordan kommunikationen udfolder sig i udvalgte forelaeligsninger i en

fjernundervisningskontekst sammenlignet med kommunikationen i auditorieforelaeligsninger

For at besvare dette sposlashrgsmaringl har jeg benyttet mig af en komparativ metode til analyse

af mine data Da mine data imidlertid bestaringr af to typer forelaeligsninger baseret paring tekniske

medier forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon har jeg maringttet foretage

en todeling af analysen I foslashrste del ser jeg paring forskellen forelaeligsninger paring video og

auditorieforelaeligsninger hovedsagligt gennem fire forelaeligsningspar med samme

forelaeligsningstema og samme forelaeligser indenfor de to kontekster I analysens anden del

ser jeg paring forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger gennem 12 forskellige

forelaeligsninger otte auditorieforelaeligsninger og fire forelaeligsninger via billedtelefon I anden

del ser jeg desuden paring kommunikative forskelle mellem forelaeligsninger paring video og

forelaeligsninger via billedtelefon Analysen af forelaeligsningen er saringledes gennemfoslashrt i to faser

hvor jeg har benyttet samme analysestrategi med stort set samme blik paring forskellen

Denne opdeling i to faser byder paring en del gentagelser men har vaeligret noslashdvendig for at

kunne overskue materialet og ikke mindst for at kunne foretage en sammenligning af

kommunikationen indenfor de to fjernunderviste forelaeligsninger

Paring nogen omraringder kan foslashrste del af analysen ses som hoveddelen idet jeg her

hovedsagligt praeligsenterer den teori som hver analysedel forholder sig til

471 Foslashrste del - forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

Analysen af forskellen mellem forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video er

disponeret gennem fire blik paring det empiriske materiale I rdquoKameraet som den studerendes

oslashjerdquo undersoslashger jeg de grundlaeligggende betingelser for kommunikation i de to

forelaeligsningstyper ved at se paring de to mediers repertoire af meddelelsesformer I rdquoDen

dialogiske monologrdquo ser jeg paring forelaeligsningens struktur laeligngde og indhold for at forstaring

den videobaserede forelaeligsning som et autopoietisk system der fremstiller og opretholder

sig selv Gennem et blik paring kommunikationens selvproduktion faringr jeg desuden en indsigt i

det funktionssystem som formidlingsformen retter sig mod Det tredje blik rdquoSimulering

som kompensation for afstandrdquo ser paring hvordan den videobaserede forelaeligsning fremstiller

sig selv som undervisningskommunikation og hvilken betydning dette kan have for

opretholdelse af systemet Det fjerde og sidste blik rdquoRedundans og tillid som

- 95 -

kompleksitetsreducerende mekanismerrdquo undersoslashger de to forelaeligsningstypers brug af

eksempler som en maringde at operationalisere redundans og tillidsproducerende

kommunikation paring

Kameraet som den studerendes oslashje

For at forstaring den videobaserede forelaeligsnings grundlaeligggende betingelser for

kommunikation har jeg i dette afsnit set paring de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder i

de to forelaeligsningsformer

I alle de fire forelaeligsninger ansigt-til-ansigt er der tale om interaktionssystemer hvor de

interagerende umiddelbart kan sanse hinanden De studerendetilhoslashrerne og forelaeligser har

mulighed for at iagttage hinandens kommunikative selektioner og der kan stilles

sposlashrgsmaringl begge veje Som naeligvnt kan kommunikationsformen i en traditionel forelaeligsning

indenfor hoslashjere uddannelse beskrives som forholdsvis monologisk og man maring formode at

interaktionssystemet delvis opretholdes af en kommunikation bestaringende af forelaeligserens

verbale og kropssproglige ytringer paring den ene side og de studerendes sposlashrgsmaringl og svar

samt kropssproglige ytringer paring den anden Det kan se ud til at man i forelaeligsningen har

en undervisningsform hvor verbal kommunikation ofte kommunikerer med nonverbal

kommunikation forstaringet paring den maringde at der ikke noslashdvendigvis foregaringr et skift i de

verbalsproglige ture men at forelaeligser i lange perioder aflaeligser de studerendes forstaringelse

gennem deres kropssproglige ytringer mimik og interesse

I de videobaserede forelaeligsninger er forelaeligser og de studerende adskilt i tid og rum

Forelaeligsningens traditionelle undervisningssystem med underviser og studerende

umiddelbart tilstede i samme rum er dermed sat ud af spillet og de kommunikative

muligheder er forandret En forelaeligsning paring video kan beskrives som en

kommunikationsform med eacuten tur forelaeligsers selektion af information meddelelse og

endelig de studerendes selektion af forstaringelse i modsaeligtning til et traditionelt

undervisningssystem hvor der er mulighed for mange ture i kommunikationen I

forelaeligsninger paring video kan underviser ikke umiddelbart iagttage de studerendes

kommunikation kun indirekte gennem de studerendes fremtidige besvarelser af skriftlige

opgaver ved senere vejledning ansigt-til-ansigt eller ved tilkobling af et

tovejskommunikerende medie Naringr dette ikke finder sted vil kommunikationen ikke

loslashbende kunne korrigere sig selv Ifoslashlge Luhmann (1998308) foregaringr kommunikationen

derved som en hypercyklus Det skal understreges at forelaeligser og vejleder ikke

noslashdvendigvis er en og samme person og at iagttagelsen af de studerendes forstaringelse ikke

haelignger direkte sammen med det sociale system der bestaringr af forelaeligsningens

- 96 -

kommunikation Med kameraets fokus paring forelaeligseren i lyd og billede101 har de studerende

god mulighed for iagttagelse af forelaeligserens kommunikation men kan ikke umiddelbart

henvende sig for at opnaring yderligere forstaringelsesafklaring Forelaeligseren kan imidlertid ikke

iagttage de studerende og der kan derfor ikke vaeligre tale om et interaktionssystem102 i

traditionel forstand Da der ikke er direkte opmaeligrksomhed mellem de kommunikerende vil

det heller ikke kunne betragtes som et interaktionssystem over afstand men bare som et

kommunikationssystem med eacuten kommunikativ tur Et kommunikationssystem som ogsaring

kan forstarings asynkront ved at turene garingr udover selve forelaeligsningens varighed

Opsummering

Kommunikationen i den videobaserede forelaeligsning bestaringr af en tur nemlig selve

forelaeligsningen som forelaeligserens og kommunikationens foslashrste og eneste tur Hvor vidt der

siden kan defineres flere ture afhaelignger af i hvilken grad forelaeligsningen laeliggger op til

skriftlige arbejder eller om der efterfoslashlgende gives mulighed for en dialog mellem de

studerende og forelaeligseren om indholdet af forelaeligsningen Uanset hvad saring vil videre

kommunikation der udspringer fra en videobaseret forelaeligsning maringtte bevaeligge sig mellem

flere kommunikationssystemer eller undervisningssystemer som feks gruppearbejde og

vejledning Kommunikationen overskrider dermed graelignserne for det enkelte sociale

system men bevaeligger sig indenfor selve studiet som et loslashst koblet system

Til forskel fra forelaeligsninger ansigt-til-ansigt hvor de studerende har et bredt repertoire af

meddelelsesformer og gode iagttagelsesmuligheder er iagttagelsesmulighederne i de

videobaserede forelaeligsninger begraelignset af det tekniske udbredelsesmedie samtidig med

at der er gjort et udvalg af iagttagelser paring forharingnd Populaeligrt sagt kameraet og

mikrofonen bliver den studerendes oslashjne og oslashrer

Den dialogiske monolog

Sociale systemer og dermed undervisningssystemer konstituerer og reproducerer sig selv

via kommunikation Luhmann (2000) kalder den proces hvor kommunikationen knytter an

til og reproducerer sig selv paring basis af forudgaringende kommunikation for autopoiesis

Denne proces handler om selvproduktion og betyder at ethvert system genindstiller sig

selv paring basis af selviagttagelse hvorved det ogsaring genskaber de graelignser som goslashr det

muligt at adskille systemet fra andre systemer (Luhmann 200072 og Qvortrup

2001191)

101 Med kameraets taeligtte billedudsnit (hoved og overkrop) har forelaeligseren begraelignsede bevaeliggelsesmuligheder og maring udfolde sit kropssprog indenfor disse rammer 102 Et interaktionssystem betragtes af Luhmann som et system hvor de kommunikerende har ansigt-til-ansigt kontakt (Luhmann 2000236) Under rdquoSystemerrdquo s 33 har jeg imidlertid foreslaringet en udvidelse af begrebet til ogsaring at daeligkke visse systemer hvor der er fysisk afstand mellem de kommunikerende

- 97 -

I dette afsnit oslashnsker jeg at undersoslashge hvordan forelaeligsningen som et socialt system

knytter an til tidligere kommunikation og reproducerer sig selv Gennem variablerne

laeligngde struktur og indhold har jeg forsoslashgt at operationalisere sposlashrgsmaringlet om

forelaeligsningssystemets autopoiesis herunder forskelle mellem den videobaserede

forelaeligsning og forelaeligsningen i auditoriet Det maring understreges at dette afsnit har en

form der kun beskriver de ydre traeligk ved autopoiesisen nemlig om den kan beskrives som

monologisk eller dialogisk Forelaeligsningssystemets andre opretholdelsesteknikker

undersoslashges i senere afsnit af analysen

Som naeligvnt indledningsvis i dette kapitel er forelaeligsningen som undervisningsform blevet

kritiseret for at vaeligre en overvejende monologisk undervisningsform der passiviserer de

studerende Det monologiske indtryk bliver med forelaeligsningens envejskommunikation

yderligere forstaeligrket Naringr jeg i dette afsnit oslashnsker at karakterisere forelaeligsningen i

relation til begreberne monolog og dialog er det med reference til ovenstaringende kritik hvor

netop disse begreber tematiser bestemte traeligk ved kommunikationen Jeg oplever

desuden at disse begreber kan vaeligre beskrivende i forhold til bestemte traeligk ved

systemets autopoiesis

En naeligrmere beskrivelse af monologen og dialogen som udgangspunkt for dette afsnit vil

referere til definitionen af undervisning som en saeligrlig form for kommunikation En

monolog eller en monologisk forelaeligsningsform vil dermed kunne forstarings som den saeligrlige

form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem en autopoiesis

(reproduktionsproces) hvor overvejende eacuten person reproducerer kommunikationen

gennem sine verbalsproglige ytringer Dialog hos Luhmann (200076-77) kaldes for

rsquomultipel konstitutionrsquo Dette begreb kan forstarings som en dobbelt struktur hvor der er

mulighed for dobbelt iagttagelse Dobbelt iagttagelse har den implikation at der ogsaring er

dobbelt usikkerhed Paring baggrund af dette kan en dialog forstarings som den

kommunikationsform hvor der er mulighed for gensidig iagttagelse mellem to parter

uanset om der er afstand mellem de kommunikerende og om kommunikationen er bundet

sammen af en teknologi En dialog eller dialogisk forelaeligsningsform kan forstarings som den

saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem en autopoiesis

hvor to eller flere personer sammen bidrager til reproduktion af kommunikationen gennem

deres verbale bidrag Saringledes beskrives dialogen som en proces hvor de kommunikative

skift er mere ligeligt fordelt mellem minimum to personer mens monologen indikerer at

en af parterne i kommunikationen er dominerende

- 98 -

Laeligngde Mens en forelaeligsning i auditoriet har en varighed paring to gange 45 minutter med en pause

paring 15 minutter i mellem saring varer samme forelaeligsning paring video i gennemsnit 65 minutter

Naringr forelaeligseren skal udarbejde og gennemfoslashre en forelaeligsning paring video maring hanhun

udvikle manuskriptet ud fra en potentiel maringlgruppe af studerende Hanhun maring benytte

sine erfaringer som underviser og sin generelle viden om denne maringlgruppe men kan ikke

loslashbende kontrollere de studerendes forstaringelse I den traditionelle forelaeligsning maring

forelaeligseren rette sin formidling til de aktuelle studerende i salen Mange forelaeligsere

naeligvner i det efterfoslashlgende interview at de aeligndrede strategi eller foretog forandringer i

forhold til det oprindelige manuskript da de foslashrst moslashdte den aktuelle gruppe af

studerende Selvom de studerende ikke direkte ytrede deres forvirring misfornoslashjelse eller

ikke-forstaringelse gennem verbal kommunikation saring muliggjorde naeligrvaeligret og den

nonverbale kommunikation en form for forstaringelsesaflaeligsning Forelaeligserne naeligvner bla de

studerendes tvivlende ansigtsudtryk eller fysisk uro som kommunikationsformer der kan

foslashre til uddybning af tema eller aeligndring i forelaeligsningens oprindelige manuskript En

forelaeligser naeligvner at der var et klart misforhold mellem de aktuelle studerendes alder og

den alder som det oprindelige manuskript103 var henvendt til og han maringtte derfor ofte

improvisere mere tilpassede eksempler og uddybe teorien i hoslashjere grad end forventet

Et andet tidsforlaeligngende element i forelaeligsningen ansigt-til-ansigt er det man kan kalde

for naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Det er alle de smaring forstyrrelser eller tilfaeligldigheder der kan

opstaring i et interaktionssystem bundet sammen af tid og sted Forelaeligseren mister sine

papirer en mobiltelefon ringer nogen studerende kan ikke hoslashre og beder om gentagelse

eller der opstaringr tekniske problemer med feks overhead eller videospiller

Usikkerhedselementer der ikke optraeligder indenfor den videobaserede forelaeligsning hvor

mediets professionalitet fordrer at tilfaeligldigheder ikke skal forekomme Aringbenlyse fejl bliver

derfor rettet foslashr videoen distribueres til de studerende Under afspilningen er det ikke

muligt at forstyrre videoens indre fortaeligllerplan Videoprogrammet vil forsaeligtte med at

koslashre saring laelignge ingen slukker for videomaskinen og uanset forstyrrelser i rummet den

afspilles i Derimod vil det system der opstaringr naringr videoen afspilles og de studerende sidder

foran skaeligrmen (undervisningssituationen hjemme hos den studerende) kunne paringvirkes af

tilfaeligldige forstyrrelser og dermed indirekte forlaelignge forelaeligsningstiden Det er imidlertid

ikke tilfaeligldigheder der er med til at praeligge udformningen af selve forelaeligsningen Da denne

undersoslashgelse ikke har haft fokus paring den studerendes undervisningssituation men paring

103 Det foslashrste manuskript var udarbejdet til et hold fjernstuderende med en hoslashjere gennemsnitsalder end studerende ved et traditionelt heltidsstudie

- 99 -

forelaeligseren ved jeg ikke hvad det faktiske tidsforbrug er for de studerende under et

gennemsyn Jeg skal derfor ikke bevaeligge mig videre i den retning men bare konstatere at

de tilfaeligldigheder der er med til at praeligge forelaeligsningen under tilblivelsen ogsaring er med til

at goslashre auditorieforelaeligsningen laeligngere end forelaeligsningen paring video Naeligrvaeligrets

tilfaeligldigheder faringr imidlertid en vigtig funktion i forbindelse med systemopretholdelse

hvilket er noget jeg kommet naeligrmere ind paring i det foslashlgende afsnit

Struktur

Strukturen i en forelaeligsning forstarings her paring to forskellige maringder som indholdsstruktur og

som systemstruktur I forbindelse med forelaeligsningens indholdsstruktur ser jeg paring

forskellene mellem de to forelaeligsningsformers disponering af indhold som en maringde at

naeligrme sig en forstaringelse af systemers saeligrlige autopoiesis paring Samtidig refererer

strukturbegrebet til Luhmanns (opcit331) mere overordnede forstaringelse af systemets

struktur som graelignsen mellem system og omverden Foslashrst vil jeg vende tilbage til det jeg

kaldte for rdquonaeligrvaeligrets tilfaeligldighederrdquo som eksempel paring forelaeligsningssystemets maringde at

stabilisere sin struktur eller graelignsen mellem system og omverden

Jeg saring tidligere paring hvordan naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder forlaelignger auditorieforelaeligsningen i

forhold til den videobaserede forelaeligsning som bortvaeliglger tilfaeligldigheder i

produktionsprocessen Disse tilfaeligldigheder og herunder isaeligr de tilfaeligldigheder der virker

forstyrrende ser imidlertid ud til at have en stabiliserende funktion paring systemet Herunder

foslashlger to eksempler paring forstyrrende tilfaeligldigheder fra to af auditorieforelaeligsningerne

Eksempel 1 FORSTYRRELSER I AUDITORIEFORELAEligSNINGEN

Forelaeligser A

rdquoFor aring kunne faring en forstaringelse er det visse begreper somhellip (forelaeligser stopper op) hellip er det visse begreper som

oslashhhhelliprdquo (forelaeligser stopper op og ser paring et bestemt punkt men fortsaeligtter igen efter en pause) rdquohelliposlashhhh jeg blir litt

provosert av at du leser avis Hvis du skal gjoslashre det kan du garing ut Hallohellipfordi du behoslashver ikke sitte her for aring

lese avis Der er nok av plass for oslashvrig Saring du maring gjerne garing saringhellip(Kort pause)

Forelaeligser fortsaeligtter med hoslashj og streng stemme

rdquoIKKE I MIN FORELESNINGrdquo (han vender sig mod tavlen og fortsaeligtter hvor han slap) rdquo Det er visse

psykoanalytiske begreper somhelliposvrdquo

- 100 -

Forelaeligser B1

rdquoDet betyr at den dialogiske formen som den foslashrste laeligreboka har hatt mistet det og ble monologisk og dethelliprdquo

(en mobiltelefon ringer melodisk forelaeligser stopper umiddelbart og giver sig til at bevaeligge hovedet i takt med

telefonens melodi Nogen studerende ler)

Forelaeligser fortsaeligtter i et skarpt tonefald

rdquo Er det noen andre som har mobiltelefoner saring (pause) vaeligr saring snill Ta den opp og slaring den av (forelaeligser holder

en pause mens han ser sig rundt Ingen svarer)

Forelaeligser fortsaeligtter

rdquoSikkert neirdquo(pause og fortsaeligtter saring) rdquoNaringr Pontoppindanhelliposvrdquo

Med afvisningen af avislaeligsningen og mobiltelefonsamtalen under de to

auditorieforelaeligsninger markeres en forskel mellem den kommunikation der er tilladt

indenfor systemet og den der hoslashrer til udenfor undervisningssystemet Saringledes kan man

sige at naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder er med til at stabilisere graelignsen mellem system og

omverden og dermed til at opretholde forelaeligsningen som system (Luhmann 1999154)

rdquoDet kraeligver almindeligvis en institutionel tilladelse hvis man i andres

naeligrvaeligr beskaeligftiger sig ivrigt med fingernegle kigger ud af vinduet eller

gemmer sig bag avisen I praksis kan man i interaktionssystemer ikke

ikke-kommunikere man maring vaeliglge fravaeligr hvis man vil undgaring

kommunikationrdquo (Luhmann 2000476)

Hvis udelukkelsen af andre muligheder skal vaeligre vellykket kraeligves der en sikring mod at

det udelukkede tillades igen og ifoslashlge Luhmann (opcit333) kan strukturer kun saringledes

opfylde deres funktion Naringr forelaeligseren beder den studerende om at slukke for

mobiltelefonen eller beder den avislaeligsende forlade forelaeligsningssalen saring kan det netop

ses som en forsikring mod at denne adfaeligrd ikke gentager sig Goslashr den det vil graelignsen

mellem det der er forelaeligsningskommunikation og anden kommunikation efterharingnden blive

utydelig og systemet vil staring i fare for oploslashsning

rdquoEn struktur bestaringr altsaring uanset hvordan den i oslashvrigt maringtte se ud af

begraelignsningen af de relationer som er tilladte i systemet Denne

begraelignsning konstituerer handlingers mening og i selvreferentielle

systemers loslashbende virksomhed motiverer og sandsynliggoslashr en handlings

mening da ogsaring paring naturlig maringde det som er indlysende som

tilknytningsmulighedrdquo (opcit332)

Disse tilfaeligldigheder kan samtidig ses som den forskel der netop markerer at

auditorieforelaeligsningen foregaringr indenfor naeligrvaeligrets interaktionssystem mens den

- 101 -

videobaserede forelaeligsning foregaringr indenfor et system med eacuten tur og med afstand mellem

de kommunikerende Mens auditorieforelaeligsningen kan beskrives som et system indenfor

hvis graelignser der kommunikeres paring en helt bestemt maringde saring maring den videobaserede

forelaeligsning naeligrmere beskrives som en del af kommunikationen indenfor et system

nemlig det undervisningssystem der opstaringr naringr de studerende saeligtter sig foran tv-

skaeligrmen og ser paring den videobaserede forelaeligsning I dette system er det den studerende

der maring finde graelignsen mellem det der er indenfor og det der er udenfor systemet og ikke

forelaeligseren der tager ansvar for denne graelignsemarkering Tilfaeligldigheder og forstyrrelser

optraeligder saringledes kun hvis systemet har en klar struktur og en graelignse der kan forstyrres

Uden system vil tilfaeligldigheder og forstyrrelser ikke kunne registreres

Indholdsstruktur

Alle fire forelaeligsere havde udarbejdet manuskript til deres forelaeligsning I forelaeligsningerne

paring video foslashlges manuskriptet noslashje i modsaeligtning til i auditorieforelaeligsningerne hvor der

forekommer en stoslashrre grad af improvisation (over den samme tekst) og indslag foraringrsaget

af interaktion med de studerende Gennem brug af plancher og eksempler som strukturelle

markoslashrer kan man konstatere at indholdet stort set praeligsenteres i samme raeligkkefoslashlge i

begge formidlingsformer men med forskellige tidsintervaller mellem den enkelte planche

eller eksempel Man vil derfor kunne sige at strukturen i alle fire forelaeligsninger forbliver

omtrent den samme efter remediering til video Men selvom strukturen stort set foslashlger det

samme moslashnster saring fremstaringr forelaeligsningerne paring video umiddelbart med en tydeligere

argumentation Historien eller den roslashde traringd er lettere at foslashlge i den videobaserede

forelaeligsning mens auditorieforelaeligsningen ofte bliver springende i argumentationen

Naringr den videobaserede forelaeligsning fremstaringr med en mere synlig struktur og en klarere

argumentation er det bla fordi manuskriptet foslashlges punktvis mens

auditorieforelaeligsningen er mere styret af interaktionen mellem forelaeligser og de

studerende rdquoForelaeligsningens fortaeligllingrdquo holdes intakt naringr ingen studerende stiller

sposlashrgsmaringl og der ikke er andre afbrydelser mens forelaeligsers mulighed for

forstaringelsesaflaeligsning i auditoriet ofte medfoslashrer at der brydes med rdquoden roslashde traringdrdquo fordi

der er behov for at tydeliggoslashre det faglige indhold I de fleste tilfaeliglde vil forelaeligseren

imidlertid forsoslashge at haeliggte sig paring forelaeligsningens hovedfortaeliglling igen feks ved at sige

rdquosom vi var inde paring tidligererdquo eller rdquosom sagt saring foregaringr der rdquo Hvis forelaeligseren

imidlertid ikke forsoslashger at finde tilbage til forelaeligsningens roslashde traringd men lader sig foslashre

med af de studerendes sposlashrgsmaringl og af egne indfald kan forelaeligsningen fremstaring

fragmenteret og de studerende kan have vanskeligt ved at foslashlge argumentationen og

forstaring det indhold der formidles

- 102 -

Indhold

Som naeligvnt skaber den mundtlige form i auditoriet en noget laeligngere forelaeligsning end naringr

det tilsvarende indhold formidles paring video Det skyldes blandt andet at forelaeligser loslashsriver

sig mere fra manuskriptet forsoslashger at skabe interaktion med de studerende ved at

appellere til dialog og generelt er paringvirket af naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Paring baggrund af

dette kan man sposlashrge om det egentlig er det samme indhold der formidles indenfor

begge forelaeligsningsformer Og om det ikke er mere korrekt at betragte saringvel form som

indhold af den videobaserede forelaeligsning som anderledes end referencen

Alle fire forelaeligsninger har parvis samme titel og forelaeligserne sagde i interviewet foslashr de

gik i auditoriet at de oslashnskede at formidle tilnaeligrmelsesvis det samme indhold i de to

formidlingsformer Specielt i to af de fire auditorieforelaeligsninger ses imidlertid afvigelser i

forhold til indholdet i det oprindelige manuskript Mens de to videobaserede forelaeligsninger

foslashlger den logiske argumentation i manuskriptet uden forstyrrelser appellerer forelaeligser i

auditoriet til de studerende om indspil til en faeliglles konstruktion af forelaeligsningen Hvis de

studerende ikke deltager aktivt i en verbal interaktion om temaet opfatter forelaeligser det

ofte som om de ikke forstaringr og forsoslashger derfor at formidle indholdet paring nye maringder

samtidig med at hanhun i endnu staeligrkere grad proslashver at inddrage de studerende i

dialogen Selvom alle fire forelaeligsninger parvis foslashlger samme struktur saring ser det ud til at

de tilfaeligldige forstyrrelser og interaktionen med de studerende generelt rdquospiser tidrdquo af

forelaeligsningens indhold Med afbrydelser og rdquoforstyrrelserrdquo under auditorieforelaeligsningen

maring forelaeligseren skaeligre i det oprindeligt planlagte indhold og ofte rdquospringe frem til

konklusionernerdquo Paradoksalt nok bliver indholdet i auditorieforelaeligsningen derfor ofte

mindre taeligt og med faeligrre detaljer selvom forelaeligsningen foregaringr over laeligngere tid

Diskussion og opsummering

Selvom der ikke forekommer nogen udpraeligget dialog mellem de studerende og

forelaeligseren i auditorieforelaeligsningerne vil tidsforbruget alligevel oslashges fordi forelaeligseren

her loslashsriver sig mere fra manuskriptet Bla forsoslashger forelaeligseren at uddybe og korrigere

manuskriptet paring baggrund af sine iagttagelser af de studerendes forstaringelsesselektion

Et andet tidsforlaeligngende element i auditorieforelaeligsningen er det jeg har kaldt for

naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Forstyrrelser som ikke optraeligder i den videobaserede

forelaeligsning men som kun kan opstaring i forbindelse med selve undervisningssituationen De

har ingen indvirkning paring videoprogrammets laeligngde men kan godt have betydning for

laeligngden paring den undervisningssituation som programmet indgaringr i Samtidig med at

tilfaeligldighederne virker forlaeligngende paring auditorieforelaeligsningen er de ogsaring med til at

- 103 -

stabilisere graelignsen mellem system og omverden og dermed opretholde forelaeligsningen

som system Ifoslashlge Luhmann kan intet system undgaring tilfaeligldigheder [hellip] rdquofor intet system

har tilstraeligkkelig kompleksitet til at reagere rdquosystematiskrdquo paring alt som forekommerrdquo

(opcit226) Saringledes bliver naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder et element der markerer en

grundlaeligggende forskel mellem auditorieforelaeligsningen og den videobaserede forelaeligsning

Mens auditorieforelaeligsningen med sine tilfaeligldigheder kan beskrives som et socialt system

saring udelukker netop de manglende tilfaeligldigheder den videobaserede forelaeligsning fra en

beskrivelse som system Den er en del af kommunikationen og foslashrst i selve

undervisningssituationen i moslashdet mellem video og de studerende opstaringr der et

undervisningssystem I dette system er det den studerende der maring stabilisere graelignsen

mellem det der er indenfor og det der er udenfor systemet og tilfaeligldigheder og

forstyrrelser optraeligder saringledes kun hvis systemet har en klar struktur og en graelignse der

kan forstyrres Uden system vil tilfaeligldigheder og forstyrrelser ikke kunne registreres

Set i lyset af kommunikationens autopoiesis maring den kommunikation der foregaringr via et

envejskommunikerende medie noslashdvendigvis knytte an til monologen og reproducere sig

selv monologisk mens undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt eller via et

tovejskommunikerende medie baringde kan foregaring monologisk og dialogisk Med andre ord saring

maring forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning indbygge argumentation i sin forelaeligsning

og argumenterne maring argumentere med sig selv Argumenter kan argumentere og

reproducere sig selv monologisk ved at der feks bruges udtryk som rdquoparing den ene siderdquo og

rdquoparing den anden siderdquo For den videobaserede forelaeligsning vil kommunikationens

reproduktion derfor ske monologisk selvom udtrykket vil have en karakter af dialog

gennem den argumentative form Den videobaserede forelaeligsning kan saringledes

karakteriseres som vaeligrende en kommunikationsform bestaringende af en dialogisk monolog I

en fjernundervisningspaeligdagogisk sammenhaeligng er det en fordel at de studerende

forholdsvis enkelt kan foslashlge forelaeligsningens roslashde traringd naringr der ikke stilles sposlashrgsmaringl og

naringr kommunikationsformen ikke tillader samtidig forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser

og de studerende Dermed er selve formen med til at reducere kompleksiteten i

undervisningens indhold Auditorieforelaeligsningen derimod tillader en verbalsproglig dialog

mellem forelaeligser og de studerende Mulighederne for reproduktion af kommunikationen

vil kunne ske saringvel monologisk som dialogisk og er ikke entydige men haelignger bla

sammen med den enkelte forelaeligsers stil med de studerende og med faget Samtidig

paringpeger flere forelaeligsere i det efterfoslashlgende interview at det er muligt at knytte an til

saringvel den verbale som nonverbale kommunikation naringr de kommunikerende kan sanse

hinanden Det betyder at selvom kommunikationen fremstaringr verbalt set monologisk saring

kan der faktisk foregaring en dialog mellem forelaeligsers monolog paring den ene side og de

- 104 -

studerendes kropssproglige ytringer paring den anden side Denne iagttagelse bekraeligfter

Humboldts tidlige iagttagelser (Apel 1998) saringvel som Mottets og Beebes forskning (2000)

der bla viser at forelaeligsningen ogsaring maring forstarings som en dialogisk kommunikationsform

selvom den ofte fremstaringr monologisk i verbal forstand og at de studerendes verbale saringvel

som nonverbale ytringer har betydning for kommunikationens reproduktionsproces og

dermed for forelaeligsningens udformning Saringledes kan ogsaring auditorieforelaeligsningen opfattes

som en dialogisk undervisningsform men ikke noslashdvendigvis i traditionel forstand som

verbal dialog mellem de kommunikerende

Produktionen af de videobaserede forelaeligsninger foregaringr i et studie uden tilstedevaeligrelse

af studerende og udformningen bliver ikke umiddelbart beroslashrt af de studerendes

interaktion med forelaeligseren Naringr der ikke er gensidige iagttagelsesmuligheder mellem

forelaeligser og de studerende vil denne forelaeligsningstype hovedsageligt vaeligre centreret om

sit indhold og kun indirekte relateret til de studerende gennem sin udformning som

laeligremiddel Auditorieforelaeligsningen derimod er saringvel indholdsrelateret som

kontekstrelateret (Saroyan amp Snell 1997) Med baggrund i dette ser det ud til at de to

forelaeligsningstyper overvejende er rettet mod hvert deres funktionelle system selvom de

parvis har samme forelaeligser der forelaeligser over samme emne og opererer indenfor

samme studie Mens forelaeligsningerne paring video henter traeligk fra videnskaben som

funktionssystem og med sandheden som det symbolsk generaliserede medie saring henter

auditorieforelaeligsninger traeligk fra uddannelsessystemet som funktionssystem med den

studerende som sit symbolsk generaliserede medie Set i lyset af dette kapitels historiske

gennemgang vil man i de to forelaeligsningsformer finde levn fra saringvel expositio og lectio

Den videobaserede forelaeligsning med sin rene monologiske argumentation for sagen vil

placere sig naeligrmere den oprindelige lectio hvis hovedhensigt var gennemgaring et stof og

gengive videnskabssystemets kanon Man kan imidlertid ikke sige at dagens

videobaserede forelaeligsning forsoslashger at gengive videnskabssystemets kanon Den forsoslashger

snarere at give et indblik i den videnskabelige diskurs via en sin akademiske

argumentationsform Paring den anden side vil auditorieforelaeligsningen rette sig mere mod

expositios tradition ved at forelaeligseren inddrager en iagttagelse af de studerendes

forstaringelse i sin argumentation Men i modsaeligtning til den oprindelige expositio kan der

forekomme en reel dialog mellem forelaeligser og studerende i dagens auditorieforelaeligsning I

forlaeligngelse af dette vil man kunne se den videobaserede forelaeligsning som en efterkommer

af Kants logisk argumenterende forelaeligsning hvor rdquostenene er ordnet i en raeligkkefoslashlgerdquo

(Schwartz 19983) De udvalgte auditorieforelaeligsninger derimod har flere kendetegn fra

Herders mere personlige og til tider ustrukturerede fremstilling af et felt Dermed ikke

sagt at disse forelaeligsninger ikke kan have islaeligt af det mere upersonlige og at de ikke

- 105 -

generelt kan have en god indholdsstruktur selvom den synlige argumentation indimellem

brydes af dialogen

Hvor vidt forelaeligsninger paring video ogsaring fungerer som et organiserende og koordinerende

element i studiet afhaelignger af hvorledes de bruges I studieforloslashbene hvor de udvalgte

videoforelaeligsninger indgaringr er undervisningen bygget op omkring videoprogrammerne

som repraeligsenterer forskellige problemomraringder104 Man kan derfor godt sige at de

fungerer som et organiserende element i studiet Det er imidlertid op til den enkelte

studerende hvordan hanhun vaeliglger at bruge videoprogrammerne individuelt eller i

gruppe I de tilfaeliglde de studerende vaeliglger at se videoen sammen er der mulighed for

gensidig iagttagelse af hinandens forstaringelsesselektioner

Paring baggrund af ovenstaringende sammenligning kan man afslutningsvis sige at mediet goslashr en

forskel for maringden systemet reproducerer sin kommunikation paring Mens de udvalgte

auditorieforelaeligsninger fremstaringr med en mere dialogisk reproduktion af kommunikationen

paring trods af en forholdsvis begraelignset verbal dialog saring reproduceres kommunikationen i de

videobaserede forelaeligsninger monologisk nemlig gennem en autopoiesis der kan beskrives

som en dialogisk monolog

Simulering som kompensation for afstand

I foregaringende afsnit viste jeg at mediet gjorde en forskel med hensyn til forelaeligsningens

autopoiesis I det foslashlgende vil jeg se naeligrmere paring betydningen af denne forskel mellem

den monologiske og den dialogiske reproduktionsproces for iscenesaeligttelsen af

kommunikationen i de to forelaeligsningstyper Naringr jeg har fokuseret paring begrebet

iscenesaeligttelse er det foslashrst og fremmest med reference til Luhmann og systemteorien

hvor al kommunikation netop forstarings som selektioner eller valg Begrebet iscenesaeligttelse

refererer oprindeligt til teatrets scene Saringvel teater som film og video benytter

iscenesaeligttelse som et begreb om iscenesaeligtterens eller instruktoslashrens valg i forhold til hvad

der skal saeligttes i scenekommunikeres og hvordan dette hvad saeligttes i

scenekommunikeres Kommunikation gennem disse typer medier har saringledes fokus paring

konceptionen for kommunikationen og kan ses som et billede paring Luhmanns to foslashrste

selektioner i kommunikationsprocessen selektion af information og meddelelse Naringr en

forelaeligsning fremstaringr paring en bestemt maringde saringvel paring et ydre som paring et indre plan saring kan

det derfor ses som et udtryk for nogens kommunikative valg Med andre ord saring bliver

104 rdquoVideoforelesningene vil paring mange maringter bli et samlende element i hele laeligremiddelpakken (hellip)rdquo (Informasjonshefte Kombinerte trygdestudier 1998)

- 106 -

sposlashrgsmaringlet i dette afsnit hvordan forelaeligsningen som matrice remedieres fra auditoriet til

video

Afsnittet er disponeret ved en sammenligning af de to forelaeligsningstypers ydre og indre

iscenesaeligttelse nemlig paring iscenesaeligttelsen af de fysiske omgivelser og paring forelaeligserens

selvfremstilling forstaringet gennem hanhendes sproglige fremtraeligden

De fysiske omgivelser

De videobaserede forelaeligsninger er alle optaget i et studie uden studerende Alle fire

fremstaringr med en neutral baggrund og en forelaeligsningspult i forgrunden Der er et fast

kamera paring forelaeligseren som ses i et halvnaeligrt udsnit (hoved og overkrop) bag

forelaeligsningspulten og med blikket mod kameraet Billedet varieres kun gennem brug af

dokumentkamera og gennem stillbilleder og filmklip som forelaeligser viser som illustration til

forelaeligsningen Vigtige ydre kendetegn fra den traditionelle auditorieforelaeligsning er saringledes

forsoslashgt overfoslashrt til den videobaserede forelaeligsning gennem valg af kameraposition

billedudsnit forelaeligsers placering og brug af studiedekoration

Figur 26 Forelaeligseren bag pulten i forelaeligsninger paring video

Forelaeligserens selvfremstilling

Hos Luhmann er selvfremstilling er relevant for opbygningen af tillid og uanset om

tillidssposlashrgsmaringlet er i fokus eller ej saring kan man ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver

vurderet ud fra om man er tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999) Overfoslashrt til en

forelaeligsningssituation kan Luhmanns definition af selvfremstilling ses som et forhold

mellem en forelaeligser og de studerende og [hellip] rdquoselvfremstilling kan forstarings som mediet for

- 107 -

den studerendes beslutning om at yde tillid eller ejrdquo (opcit82) I et auditorium maeligrker

forelaeligseren hurtigt naringr de studerende mister interessen eller ikke forstaringr og vil derfor

som oftest forsoslashge at uddybe eller omlaeliggge sin kommunikative strategi Naringr det gaeliglder

forelaeligsninger paring video vil forholdet mellem forelaeligser og de studerende snarere vaeligre et

forhold mellem paring den ene side videoprogrammets indhold og form og paring den anden side

den studerende Naringr forelaeligser ikke kan iagttage den studerendes forstaringelsesaflaeligsning maring

denne type forelaeligsning tilbyde andre maringder at opretholde systemet paring Det vil sige skabe

interesse for at faring de studerende til at blive siddende foran skaeligrmen og foslashlge programmet

fra start til slut I det foslashlgende vil jeg se paring forelaeligserens selvfremstilling som en maringde at

forstaring hvordan der skabes interesse for undervisningen i den videobaserede forelaeligsning

paring

Forelaeligserens selvfremstilling har jeg operationaliseret gennem sproglig fremtraeligden

herunder forelaeligserens brug af forskellige direkte henvendelsesformer og brug af

personlige pronomener En direkte henvendelsesform har jeg defineret som

Den form for kommunikation hvor saringvel de kropssproglige som verbalsproglige ytringer

signaliserer at man er i direkte kontakt med den eller de man taler til samtidig med at

der forventes en form for svar i umiddelbar forlaeligngelse af ytringen

Naringr man henvender sig direkte til en anden person kan det ogsaring forstarings som en maringde at

inkludere denne person i interaktionssystemet paring I auditorieforelaeligsningen ligger det

implicit i formen at forelaeligseren henvender sig direkte til de studerende ved at staring med

front mod salen have oslashjenkontakt og tale til nogen I forelaeligsninger paring video kan

forelaeligseren ikke opnaring direkte kontakt med de studerende fordi der mangler

umiddelbarhed i systemet

Der benyttes hovedsageligt to forskellige strategier ved optagelse af forelaeligsninger paring

video ndash optagelse af forelaeligsningssituationen i auditoriet eller optagelse af forelaeligser i et

studie I denne undersoslashgelse optraeligder kun de forelaeligsninger der er optaget i studiet

Disse forelaeligsninger har en fortaeligllervinkel hvor forelaeligseren henvender sig direkte til

kameraet Dermed ser det ud som om hanhun taler til den studerende og der opstaringr et

simuleret interaktionssystem i rdquomoslashdetrdquo mellem den studerende og forelaeligseren (videoen)

I dette interaktionssystem kan forelaeligseren ikke iagttage de studerende og de studerende

kan ikke iagttage andre studerende med mindre de sidder flere sammen for at se

videoen Valget af denne fortaeligllervinkel kan forstarings som et oslashnske om at simulere

forelaeligsningens direkte henvendelsesform og dermed kompensere for afstanden mellem de

- 108 -

interagerende Forelaeligsninger optaget i auditoriet med studerende bliver i modsaeligtning til

studieforelaeligsninger en slags registrering af et andet interaktionssystem Med

registreringsformen vil forelaeligseren tale til de studerende i salen mens de studerende der

siden ser videoen vil have en iagttagende position udenfor forelaeligsningssituationen hvor

de ikke selv kan iagttages af deltagerne i forelaeligsningens oprindelige interaktionssystem

En hilsen kan forstarings som en direkte henvendelsesform der egentlig hoslashrer hjemme

indenfor et interaktionssystem hvor de interagerende kan sanse hinanden umiddelbart I

tre af de fire forelaeligsninger indleder forelaeligseren med en velkomsthilsen som om hanhun

befandt sig i et auditorium og havde de studerende foran sig I en af forelaeligsningerne

forstaeligrkes auditorieidentifikationen yderligere ved at forelaeligseren faktisk kommer garingende

ind i billedet foslashr han stiller sig bag pulten Man skaber altsaring en illusion af at forelaeligseren

kommer ind ad doslashren og stiller sig bag pulten i auditoriet De foslashlgende tre

monologeksempler viser hvordan de videobaserede forelaeligsninger adopterer hilsenen

som en af interaktionssystemets direkte henvendelsesformer

Eksempel 2 HILSEN I FORELAEligSNINGER PAring VIDEO

Forelaeligser B1

rdquoJa velkommen til en ny forelesning Denne gangen skal det handle om laeligreboslashkerrdquo

Forelaeligser B2

rdquoVelkommen til en forelesning om utdanning og oslashkonomisk utvikling I denne forelesningen skal jeg ta opp en

ganske mange forholdhelliprdquo

Forelaeligser C

rdquoHei I denne forelesningen skal jeg forsoslashke aring gjoslashre rede for de viktigste regler vi har for taushetspliktrdquo

Naringr den studerende saeligtter videokassetten med en given forelaeligsning i videoafspilleren

markerer det et valg af tid og sted for selve undervisningen Videobaringndet i sig selv er ikke

undervisning det etableres foslashrst med den studerendes iagttagelse af den videobaserede

forelaeligsers valg af information og meddelelse Men det er foslashrst med forelaeligserens hilsen og

praeligcisering af videoens indhold som en forelaeligsning at forelaeligsningen som en saeligrlig form

for kommunikationssystem etableres Den indledende hilsen og praeligciseringen af at dette

er en forelaeligsning bliver en slags overgangsritual som repraeligsenterer et forslag til

kontrakt om etablering af en faeliglles kode for den videre kommunikation (Qvortrup 1998)

Forelaeligseren fremstiller sig selv som en forelaeligser i et auditorium og iscenesaeligtter dermed

videoprogrammet som en auditorieforelaeligsning Dermed kompenserer hanhun for fysisk

- 109 -

afstand mellem personer og uligheder i de fysiske omgivelser ved at simulere naeligrvaeligr Det

er imidlertid interessant at ingen af de fire forelaeligsere indleder auditorieforelaeligsningen

med en hilsen eller praeligcisering af at undervisningen er en forelaeligsning men umiddelbart

garingr i gang med forelaeligsningen Dette fravaeligr af en indledende hilsen kan forstarings som et

manglende behov for en yderligere markering af at undervisningen er en forelaeligsning

Koden bliver umiddelbart forstaringet og systemet etableres ved at undervisningen bla

foregaringr i et auditorium og de interagerende er placeret som de er

Naringr en forelaeligser stiller sposlashrgsmaringl til de studerende undervejs i en forelaeligsning kan det

forstarings som en inkluderende kommunikationsform Denne kommunikationsform bryder

med den traditionelle monologiske forelaeligsningsform hvor diskussion og

sposlashrgsmaringlsstilling ofte foslashrst indledes efter at forelaeligser har rdquoafleveretrdquo sit bidrag

Sposlashrgsmaringlene knytter sig som udgangspunktet til en kommunikationsform med mulighed

for svar og til et medie med mulighed for tovejs-kommunikation Men sposlashrgsmaringl kan ogsaring

forekomme som et retorisk greb hvor maringlet ikke er at faring svar eller at skabe en reel dialog

mellem personer men snarere at fremhaeligve vigtige indholdsmaeligssige elementer og skabe

en indre dialog hos den enkelte gennem brug af en dialogisk form i den monologiske

fremfoslashring (Andersen 2000) Naringr en forelaeligser benytter direkte sposlashrgsmaringl eller mere

dialogfremkaldende sposlashrgsmaringl markeres det at man bevaeligger sig fra den traditionelle

monologiske forelaeligsningsform over i en mere dialogisk undervisningsform der bla

fordrer verbal tilbagemelding fra de studerende Samtidig er sposlashrgsmaringl en maringde at tjekke

forstaringelsen hos de studerende paring

Et sposlashrgsmaringl kan i en systemteoretisk sammenhaeligng ses som en maringde at inddrage de

studerende i den verbale kommunikation paring ved at give mulighed for at knytte an til den

forudgaringende kommunikation Naringr forelaeligseren med sine direkte sposlashrgsmaringl aringbner for en

mere dialogisk undervisningsform viser hanhun tillid til de studerende som skal svare for

at reproducere kommunikationen og som dermed er sammen med forelaeligseren om at

producere undervisningens kommunikation Ifoslashlge Luhmann (1999) er personlig tillid en

gensidig proces mellem to parter der starter med at den ene praeligsterer tillid som

rdquorisikofyldt forud-ydelserdquo Naeligste skridt er at den anden griber fat i denne tillid og

bekraeligfter den Naringr man bliver vist tillid befinder man sig i en slags normativ sfaeligre hvor

tillidsbrud er vanskelige at acceptere Naringr de studerende ikke svarer paring sposlashrgsmaringlets

rdquoinvitationrdquo til at bidrage i den verbale kommunikation kan det opleves som en trussel

mod systemets selvproduktion og ndashopretholdelse De retoriske sposlashrgsmaringl derimod

behoslashver ingen besvarelse fra de studerende for at systemet skal opretholdes Et retorisk

sposlashrgsmaringl bliver i denne sammenhaeligng en simuleret form for dialog hvor forelaeligseren

- 110 -

stiller sig paring begge sider af kommunikationen og dermed selv foretager skiftene i

turtagningen Man kan sige at forelaeligseren med de retoriske sposlashrgsmaringl og svar knytter

an til sig selv paring basis af det hanhun tidligere har sagt Som jeg paringpegede i forrige

afsnit kan systemets selvproduktion ogsaring foregaring gennem en monologisk

reproduktionsproces Retoriske sposlashrgsmaringl er en maringde at knytte an til sig selv paring Samtidig

kan visse faglige sposlashrgsmaringl forstarings som en verbalisering af forstaringelseskontrollen hvor

forelaeligseren gennem sit sposlashrgsmaringl rdquofortaeligllerrdquo de studerende at de maring vaeligre i stand til at

besvare sposlashrgsmaringlet for at have forstaringet indholdet

I denne undersoslashgelse er de dialogskabende sposlashrgsmaringl defineret som de sposlashrgsmaringl hvor

forelaeligseren forventer svar paring sit sposlashrgsmaringl og derfor har indpasset en pause eller svartid

til de studerende efter at sposlashrgsmaringlet er stillet De retoriske sposlashrgsmaringl derimod

defineres her som sposlashrgsmaringl hvor der ikke er svartid og derfor ikke er forventning om at

de skal besvares af modparten (de studerende) men af forelaeligser selv

Herunder et eksempel paring to typer sposlashrgsmaringl de retoriske og de dialogskabende105

Eksempel 3 RETORISKE OG DIALOGSKABENDE SPOslashRGSMAringL

3a Dialogskabende sposlashrgsmaringl i auditoriet

Forelaeligser B2

rdquoHvem tror dere kan finne paring aring skrive det her (svarpause) Er det en nordmann (svarpause)rdquo

3b Retorisk sposlashrgsmaringl i auditoriet

Forelaeligser C

rdquoOg hvorfor skal man ha den der taushetsplikten da Er den da saring viktig (svarer selv umiddelbart efter at

sposlashrgsmaringlet er stillet) I varingrt samfunn er det viktig aring verne om varingr privatehelliprdquo

I det foslashrste sposlashrgsmaringl stiller forelaeligseren et sposlashrgsmaringl som han venter svar paring Dette

markeres af en svarpause Sposlashrgsmaringlet er ikke forstaringelseskontrollerende men snarere et

forsoslashg paring at aktivere de studerende eller faring dem til at tage stilling til det faglige indhold

gennem en verbal dialog Naringr forelaeligseren derfor laeliggger op til en kommunikationsform der

fordrer to parters verbale konstruktion af kommunikationen staringr interaktionssystemets

opretholdelse i fare med manglende respons fra de studerende og forelaeligseren maring aeligndre

sin strategi I eksempel nummer 3b forsoslashger forelaeligseren ikke at skabe en ydre dialog

105 Dialogskabende sposlashrgsmaringl forstarings i relation til min definition af dialogen som den kommunikationsform hvor der er mulighed for gensidig iagttagelse mellem to parter uanset om der er afstand mellem de kommunikerende og om kommunikationen er bundet sammen af en teknologi eller ej

- 111 -

med de studerende men muligvis en indre dialog hvor de studerende selv besvarer

sposlashrgsmaringlet Hanshendes strategi er ikke at opretholde undervisningssystemet gennem

en tosidig konstruktion af kommunikationen men gennem en kommunikation der kun

henviser til forelaeligseren selv og dermed bare til den ene part i kommunikationen

Her foslashlger en figur der viser fordelingen af brug af sposlashrgsmaringl i de to formidlingsformer

indenfor forelaeligsningens foslashrste 20 minutter Antal sposlashrgsmaringl er et gennemsnitstal for de

fire forelaeligsninger

Figur 27 Antal sposlashrgsmaringl i de to forelaeligsningsformer

4 forelaeligsninger i

auditoriet

4 forelaeligsninger paring

video

sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl i

gennemsnit pr

forelaeligsning

66 12 78

Procentvis fordeling 85 15 100

Som man ser af ovenstaringende figur bindes brugen af sposlashrgsmaringlet som en direkte

henvendelsesform sammen med naeligrvaeligret i auditoriet snarere end til

videoforelaeligsningernes kommunikationssystem baseret paring et teknisk medie og paring afstand

mellem de kommunikerende

Mens forelaeligsninger paring video ikke giver den studerende mulighed for at svare da mediet

ikke har en returkanal har jeg som udgangspunktet defineret alle sposlashrgsmaringl der

forekommer i denne kategori som retoriske I auditorieforelaeligsninger forekommer begge

typer sposlashrgsmaringl I figur 28 foslashlger en fordeling af de retoriske og dialogfremmende

sposlashrgsmaringl i auditoriet

- 112 -

Figur 28 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i

auditorieforelaeligsningen

Dialogfremmende

sposlashrgsmaringl

Retoriske sposlashrgsmaringl sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl i

gennemsnit pr

forelaeligsning

46

20

66

Procentvis fordeling 70 30 100

Som man ser af ovenstaringende figur optraeligder saringvel de dialogfremmende som de retoriske

sposlashrgsmaringl i auditorieforelaeligsningerne men med en klar overvaeliggt af de dialogskabende

sposlashrgsmaringl med 70 mod 30 retoriske Selvom alle sposlashrgsmaringl i de videobaserede

forelaeligsninger betragtes som retoriske betyder det ikke at der ikke kan forekomme

simulering af de dialogfremmende sposlashrgsmaringl De simulerede dialogsposlashrgsmaringl er

kategoriseret som de sposlashrgsmaringl hvor forelaeligser taler direkte til de studerende (bruger den

personlige pronomen Idere106 ser ind i kameraet og holder en kunstpause for at simulere

en reel svarmulighed Nedenstaringende figur viser fordelingen mellem de simulerede

dialogsposlashrgsmaringl og de sposlashrgsmaringl der fremstaringr som retoriske i traditionel forstand

Figur 29 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i forelaeligsninger

paring video

Simulering af

dialogsposlashrgsmaringl

Trad retoriske

sposlashrgsmaringl

Sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl

(gennemsnit af fire)

5 7 12

Fordelingen viser at knapt halvdelen af de sposlashrgsmaringl der stilles i de tre

videoforelaeligsninger (i den fjerde blev der ikke stillet sposlashrgsmaringl indenfor de foslashrste 20

minutter) er af typen simulerede dialogsposlashrgsmaringl

I forbindelse med observationen af auditorieforelaeligsningerne interviewede jeg de

studerende om deres oplevelse af forelaeligserens brug af dialogfremmende eller direkte

sposlashrgsmaringl Et gennemgaringende traeligk var at de studerende oplevede en foslashlelse af

- 113 -

forpligtelse naringr der blev stillet direkte sposlashrgsmaringl De sagde videre at de blev urolige og

foslashlte sig presset hvis ingen besvarede sposlashrgsmaringlene fra forelaeligser Set i et

systemteoretisk lys kan man sige at de studerende foslashlte stilheden som en trussel mod

interaktionssystemets bestaringen ndash en bestaringen som er afhaeligngig af kommunikation I langt

de fleste tilfaeliglde vil en eller anden derfor svare for at slippe presset og saringledes hjaeliglpe til

opretholdelsen af systemet Dette pres kan ikke laeliggges paring et kommunikationssystem

hvor der er afstand i tid og rum mellem de studerende Desuden opstaringr der ikke samme

grad af ansvarsfoslashlelse naringr der mangler mulighed for gensidig iagttagelse Den

videobaserede forelaeligsning benytter sig da ogsaring kun af retoriske sposlashrgsmaringl hvor der ikke

er forventninger om et egentligt svar selvom denne sposlashrgsmaringlstype ogsaring vil kunne siges

at have en paeligdagogisk hensigt Bla om at skabe identifikation med indholdet og give et

rum for taelignkning Med sin som-om-dialog skaber den videobaserede forelaeligsning desuden

en identifikation med auditorieforelaeligsningen

Jeg har afslutningsvis suppleret undersoslashgelsen af sposlashrgsmaringlsantal og type paring de to

formidlingsformer med en fordeling af sposlashrgsmaringl paring den enkelte forelaeligser

Figur 30 Antal i forhold til den enkelte forelaeligser i de to forelaeligsningsformer

Forelaeligser A Forelaeligser B1 Forelaeligser B2 Forelaeligser C I alt

Auditorium 0 34 29 3 66

Fordeling i 0 52 44 5 100

Video 0 9 2 1 12

Fordeling i 0 75 17 8 100

Spmaringl pr

forelaeligser i alt

0 43 31 4 78

af det totale

antal

0 55 40 5 100

Med figur 30 bliver billedet af sposlashrgsmaringlenes medieafhaeligngighed nuanceret noget Ikke

bare mediet har betydning for brugen af sposlashrgsmaringl men ogsaring den enkeltes

forelaeligsningsstil De forelaeligsere der stiller flest sposlashrgsmaringl i auditoriet er ogsaring dem der

benytter denne henvendelsesform simuleret dialogisk eller retorisk i forelaeligsninger paring

video

106 Da undersoslashgelsen er foretaget i Norge og de observerede personer er norske vil man se at der staringr dere og ikke I i transskriptionen af dialogen Naringr nogen er brugt som feks nogen af jer (noen av dere) er dette taget med under benaeligvnelsen dereI

- 114 -

Materialet viser altsaring at brugen af sposlashrgsmaringl isaeligr knytter sig til naeligrvaeligrets

kommunikation i auditoriet Samtidig ses der en tendens til at brug af sposlashrgsmaringl ogsaring er

personafhaeligngig Overordnet kan man sige at det er muligt at skabe en reel dialog i

auditorieforelaeligsningen ved brug af de dialogfremmende sposlashrgsmaringl mens de retoriske

sposlashrgsmaringl som forekommer i de videobaserede forelaeligsninger har andre funktioner

Sociale relationer

I dette afsnit ser jeg paring forelaeligserens brug af personlige pronomener som en maringde at

forstaring hvilke sociale relationer der oslashnskes opnaringet til de (fjern)studerende i den

videobaserede forelaeligsning set i forhold til de naeligrstuderende i auditorieforelaeligsningen

Man kan imidlertid ikke sige at der findes egentlige sociale relationer mellem de

studerende og en forelaeligser formidlet paring video naringr der ikke er direkte kontakt mellem de

kommunikerende Dermed ikke sagt at de studerende ikke kan have en oplevelse af

sympati eller antipati overfor forelaeligser og det indhold der formidles I de videobaserede

forelaeligsninger handler det ogsaring om selvfremstilling En selvfremstilling som ikke beskriver

forelaeligserens relationer til de studerende men om hanshendes simulering af bestemte

relationer

Ser man paring forelaeligserens brug af de personlige pronomener du Idere vi os og vores

som en maringde at forstaring de sociale relationer blandt deltagerne i et interaktionssystem vil

man se at der er forskel paring brugen af personlige pronomener i de to forelaeligsningsformer

Tabellen i figur 31 viser brugen af personlige pronomener indenfor de foslashrste 20 minutter

henholdsvis i forelaeligsninger paring video og i auditoriet

Figur 31 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger

Tiltaleformer Forelaeligsninger

paring video

Auditorie-

forelaeligsninger

Forekomster i alt

Vi 114 72 45 28 159

Vores 17 77 5 23 22

Os 14 67 7 33 21

Jeg107 20 25 60 75 80

Du 5 21 19 79 24

Idere 10 29 24 71 34

Hele 72 af de registrerede virsquoer forekommer i de tre forelaeligsninger over video mens

kun 28 forekommer i auditorieforelaeligsningerne Naringr det gaeliglder brugen af vores haeligfter

107 Herunder hoslashrer ogsaring benaeligvnelser der refererer direkte til forelaeligseren selv (feks rdquomigrdquo)

- 115 -

77 sig til den videobaserede forelaeligsning i forhold til 23 i auditorieforelaeligsninger

Ogsaring os forekommer i langt hoslashjere grad i forelaeligsninger paring video end i de traditionelle

forelaeligsninger Til gengaeligld benyttes jeg du og Idere i langt hoslashjere grad i den traditionelle

forelaeligsning end i forelaeligsninger paring video Jeg fordeler sig med 75 i

auditorieforelaeligsningen mod 25 i den videobaserede forelaeligsning 79 af brugen af du

findes i auditorieforelaeligsningerne mod 21 i forelaeligsningerne over video108 Naringr det

gaeliglder brugen af Idere knytter denne kategori sig til live-forelaeligsningen med 71 mod

29 i den videobaserede forelaeligsning Lidt overraskende benyttes pronomenerne vi

vores og os i langt hoslashjere grad i den videobaserede forelaeligsning end i

auditorieforelaeligsningen selvom forelaeligseren her ikke har direkte kontakt til de studerende

men er adskilt i tid og rum Umiddelbart tyder denne fordeling paring at tiltaleformer som vi

vores og os - tiltaleformer der betegner forelaeligser og de studerende som deltagere i et

faeliglles interaktionssystem og derfor skaber en slags faeligllesskabsfoslashlelse - bruges mere i den

videobaserede forelaeligsning som en form for kompensation for fravaeligret af naeligrvaeligr

I den traditionelle forelaeligsning derimod hvor naeligrvaeligret og samtidigheden naturligt skaber

faeligllesskab i interaktionssystemet er der ikke det samme behov for at understrege denne

oplevelse af et faeligllesskab Dette forhold kan skyldes at man i forelaeligsninger paring video i

hoslashjere grad har behov for at stoslashtte en faeligllesskabsfoslashlelse naringr der er afstand mellem

personer og tidsmaeligssig asynkronitet Man forsoslashger at kompensere for fravaeligret mellem

forelaeligser og de studerende ved at simulere inklusionerne i et interaktionssystem Naringr

forelaeligser og studerende optraeligder i naeligrvaeligrets interaktionssystem i

auditorieforelaeligsningen er der ikke behov for en yderligere stoslashtte til faeligllesskabsfoslashlelsen

Den hyppigere brug af jeg du og Idere i auditorieforelaeligsningen kan derfor ogsaring forklares

med at disse pronomener har en udpegende karakter og er naeligrt knyttet til syn og hoslashrelse

i en verbal kommunikation og saringledes mere naturligt forekommende i forelaeligsninger der

foregaringr live Hvis man imidlertid ser naeligrmere paring brugen af pronomenerne vi vores og os

vil man se at de faktisk benyttes paring flere forskellige maringder Naringr det gaeliglder vi saring kan der

identificeres mindst tre forskellige typer Vi1 ndash som det olympiske eller det royale vi hvor

forelaeligseren taler paring vegne af videnskaben eller som ekspert Vi2 ndash som socialgruppens vi

hvor forelaeligseren og de studerende feks indgaringr som del af den norske befolkning eller

som del af en bestemt fag- eller interessegruppe Brugt i en psykologisk sammenhaeligng

betegner Vi2 mennesket eller menneskeheden Vi3 ndash er interaktionens vi og omfatter

forelaeligser og de studerende som et faeligllesskab eller som interaktionssystemets deltagere

108 De fem du der forekommer paring video maring imidlertid forstarings mere retorisk end som et egentligt forsoslashg paring at simulere interaktionens kommunikationsformer

- 116 -

Naringr det gaeliglder vores kan der kun identificeres eacuten af ovenstaringende kategoriseringer

Vores2 som beskriver forelaeligser og de studerende som en del af den norske befolkning

eller som del af en faggruppe Ogsaring os kan inddeles ifoslashlge ovenstaringende kategorier ndash i et

Os2 og et Os3

Figur 32 Fordeling af meningskategorier i antal og indenfor

tiltaleformerne vi vores og os

Tiltaleformer Forelaeligsninger paring video af vi Live-forelaeligsninger af vi

Vi1 36 32 19 42

Vi2 31 27 19 42

V3 46 41 7 16

Vi i alt 113 100 45 100

Vores2 17 100 5 100

Os2 12 86 6 86

Os3 2 14 1 14

Os i alt 14 100 7 100

Med denne fordeling i de forskellige meningskategorier ser man at Vi1 det olympiske vi

udgoslashr 32 mens det nationale vi Vi2 udgoslashr 27 og interaktionens vi Vi3 er god for

41 af forekomsterne i kategorien Vi i videoforelaeligsningerne

Forelaeligsninger i auditoriet har en ligelig fordeling mellem det olympiske vi og

socialgruppens vi med hver 42 Interaktionens vi har en forekomst paring kun 16 Der er

en nogenlunde jaeligvn fordeling af socialgruppens vi og det olympiske vi paring 31 mens

interaktionens vi repraeligsenterer 41 Denne kategorisering afsloslashrer at kun en mindre

andel af de forekommende vi faktisk refererer til interaktionens vi og maring dermed anses

som en simulering af interaktionssystemets faeligllesskab Alligevel er interaktionens vi den

stoslashrste gruppe indenfor fordelingen af vi i den videobaserede forelaeligsning Den hyppige

brug af det olympiske vi i forelaeligsninger paring video med 36 mod 19 i

auditorieforelaeligsningen harmonerer i oslashvrigt godt med at de videobaserede forelaeligsninger

generelt er mere indholdsorienterede og i deres form rettet mod videnskaben som

funktionssystem Indenfor dette system fremstaringr forelaeligseren netop som den

sandhedssoslashgende ekspert der kan tillade sig at benytte et olympisk vi i sine argumenter

paring hoslashjt niveau Vores forekommer kun indenfor socialgruppens kategori (kat 2) og stoslashtter

altsaring hverken det olympiske eller det interaktionsmaeligssige aspekt Vores ser ud til at vaeligre

brugt mere sammenlignende i forbindelse med eksemplificering Brugen af os forekommer

ikke i den olympiske kategori men kun i kategorien socialgruppe (kat 2) og i kategorien

- 117 -

interaktion (kat 3) men med stor overvaeliggt paring socialgruppens os Os benyttes som vores

i hovedsagen i forbindelse med eksemplificeringer og i mindre grad til stoslashtte for

faeligllesskabsfoslashlelsen

Paring baggrund af ovenstaringende kan man sige at forelaeligseren i forelaeligsninger paring video

kommunikerer som om hanhun og de studerende virkelig var en del af naeligrvaeligrets

interaktionssystem Men da forelaeligser og studerende er adskilt i saringvel tid som rum maring

denne kommunikationsform betragtes som en maringde at kompensere for fravaeligret mellem

de kommunikerende paring ved at simulere naeligrvaeligrets interaktion Desuden bliver det

forsoslashgt at skabe en form for faeligllesskabsfoslashlelse mellem laeligremiddel og den studerende ved

at benytte faeligllesbetegnelsen vi Naringr brugen af interaktionens vi er hyppigere i

forelaeligsninger paring video end i auditorieforelaeligsningerne kan det ud til at denne

faeligllesskabsfoslashlelse ikke er saring vigtig at understrege naringr de kommunikerende sanser

hinanden i modsaeligtning til naringr de kommunikerende har afstand i saringvel tid som rum

Diskussion og opsummering

I det foregaringende fremgik det at vigtige ydre kendetegn fra den traditionelle

auditorieforelaeligsning er forsoslashgt overfoslashrt til de videobaserede forelaeligsninger Naringr det gaeliglder

de sproglige ytringer kan bla forelaeligserens direkte henvendelser til de studerende og

brugen af pronomener som du og Idere i de videobaserede forelaeligsninger ses som en

maringde at kompensere fra fravaeligret mellem de kommunikerende paring ved at simulere

naeligrvaeligrets interaktion Man forsoslashger desuden at skabe en slags faeligllesskabsfoslashlelse ved at

benytte faeligllesbetegnelsen vi De sociale relationer tolket ud fra brugen af vi viser at

forelaeligsninger paring video har det stoslashrste islaeligt af naeligrvaeligrets kommunikationsform mens

auditorieforelaeligsningen faringr et lidt formelt praeligg gennem sin procentvis hoslashjere brug af det

olympiske vi og socialgruppens vi Der er imidlertid ikke andre tegn paring at

auditorieforelaeligsningen virker mere formel end forelaeligsningen paring video tvaeligrtimod

Grunden til den lave forekomst af interaktionens vi i auditorieforelaeligsninger handler nok

snarere om at der ikke er saring stort behov for at markere interaktion naringr de

kommunikerende sanser hinanden i modsaeligtning til naringr de kommunikerende har afstand i

saringvel tid som sted

Med de direkte sposlashrgsmaringl aringbner forelaeligseren for en mere dialogisk undervisningsform og

viser tillid til de studerende som maring besvare sposlashrgsmaringlet for at reproducere

kommunikationen og opretholde systemet Hvis ingen umiddelbart besvarer et direkte

sposlashrgsmaringl i et auditorium opstaringr der et pres paring de studerende fordi de bliver vist tillid

som medproducenter af undervisningens kommunikation Som naeligvnt forpligter tillid og

- 118 -

de studerende maring svare for ikke at bryde tilliden og risikere at kommunikationen stopper

hvorved systemets opretholdelse trues Dette pres og medansvar for undervisningens

produktion og systemets opretholdelse kan ikke laeliggges paring studerende der foslashlger en

forelaeligsning paring video fordi kommunikationsformen kun har eacuten tur ndash forelaeligsers ndash og fordi

de kommunikerende i systemet ikke har direkte forbindelse med hinanden Dermed maring

den videobaserede forelaeligsning benytte andre strategier for at opretholde

undervisningssystemet

Med Bolter og Grusins (2001) begrebsbrug kan man sige at forelaeligsningen har

gennemgaringet en remediering fra auditoriet som medie til video som medie Den

videobaserede forelaeligsning refererer til auditorieforelaeligsningen ved brug af forskellige

genrekendetegn paring saringvel det fysiske som det sproglige plan Undervisningsproducenten

kan skabe genkendelse hos den studerende ved at etablere en kommunikationskode for

den velkendte forelaeligsningsform En genkendelse som indirekte stiller bestemte

forventninger til den studerendes studiemaeligssige indsats men som samtidig signaliserer

hvad der kan forventes af laeligremidlet Man kan sige at der med referencen til

auditorieforelaeligsningen markeres en forskel som synliggoslashr graelignsen mellem forelaeligsningen

og al mulig anden undervisningskommunikation og som derfor er med til at reducere

kompleksiteten i studiet Hvis undervisningsformen imidlertid ikke lever op til sin

genremaeligssige reference paring vaeligsentlige punkter kan de studerendes forventninger

skuffes med forvirring og kompleksitetsforoslashgelse som foslashlge

Det ser imidlertid ud til at den videobaserede forelaeligsning ikke bare refererer til

auditorieforelaeligsningen gennem genremaeligssige traeligk den fremstiller sig selv som om den

er en auditorieforelaeligsning og kan dermed beskrives som en iscenesaeligttelse med

simulering af auditorieforelaeligsningen for oslashje Gennem simulering af naeligrvaeligrets

umiddelbare interaktion skabes der en oplevelse af at forelaeligser og studerende befinder sig

indenfor samme interaktionssystem mens realiteten er at de studerende ser en

videooptagelse af en studieforelaeligsning Man kan dermed sige at den videobaserede

forelaeligsning har valgt en strategi hvor den forsoslashger at utydeliggoslashre mediet det

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og den fysiske og sociale afstand mellem de

kommunikerende ved at simulere naeligrvaeligrets tillidsproducerende kommunikationsform

Hos Bolter og Grusin (2001272) kaldes denne remedieringsstrategi for transparent

umiddelbarhed Naringr denne strategi er valgt skal det ikke bare ses i sammenhaeligng med

etablering af den kode der oslashnskes som baggrund for kommunikationen men det kan ogsaring

ses som et bidrag til opretholdelse af det fjernunderviste undervisningssystem Med

forelaeligserens direkte henvendelser til de studerende hanshendes forsoslashg paring at inddrage

- 119 -

dem i et faeligllesskab og ved at stille simulerede dialogsposlashrgsmaringl som kan aktualisere

problemstillinger og variere monologen kan der skabes interesse for og identifikation med

det faglige indhold og undervisningsformen En interesse og en identifikationsfoslashlelse der er

vigtig for en undervisningsform hvor afstand uden forpligtelser kan vaeligre risikabel for

systemets opretholdelse ved at de studerende uhindret kan slukke for programmet hvis

det ikke faelignger eller skaber genkendelse Naringr dette er sagt om iscenesaeligttelse og de

bevidste valg saring skal man ikke se bort fra videomediets iboende mulighed for simulering

af naeligrvaeligr En mulighed der af bla filmteoretikeren Niels Jensen (1977) tydeliggoslashres i

beskrivelsen af filmmediets kendetegn

rdquoDet er som om109det vi ser ske sker netop mens vi ser det Taelignk bare

paring gadebilleder eller glimt fra katastrofer Selv om det er timer uger ndash

lige meget hvor laelignge siden minearbejderne kom ud af kapslen der

bragte dem op fra forfaeligrdelig indespaeligrring saring slaringr begivenheden ud af

billederne med overvaeligldende naeligrvaeligr naringr de vises Ligesom det

flimrende tv-interview med manden der saring praeligsident Kennedy blive

skudt straks bringer os tilbage og helt ind i denne dags chokerende

stemning Den er endnu en gang de faring sekunder vi ser den

Enhver film baeligrer vidne om det der aldrig vender tilbage men som altid

stadig kan gensesrdquo (Jensen 197716)

Dette citat tydeliggoslashr at video med sine distanceoverbyggende og naeligrhedsskabende

muligheder netop kan have en vigtig funktion indenfor fjernundervisning hvor de

kommunikerende har afstand til hinanden i sted men ogsaring ofte i tid

Med reference til afsnittet om den dialogiske monolog kan man afslutningsvis sige at den

videobaserede forelaeligsning ikke bare reproducerer kommunikationen ved at knytte an til

sig selv som en dialogisk monolog den insisterer paring en gengivelse af naeligrundervisningens

matrices mulighed for dialog gennem forelaeligserens simulering af kommunikationens tredje

selektion forstaringelsesselektionen Den videobaserede forelaeligsning iscenesaeligtter altsaring sig

selv som dialog og overskrider dermed misforholdet mellem genrens karakteristika og

mediets begraelignsninger Samtidig med at den udnytter mediets muligheder for at skabe en

oplevelse af naeligrvaeligr saring overskrider den sine indre graelignser ved at skabe indtryk af at

109 Mine understregninger

- 120 -

der foregaringr en samtale med mulighed for flere ture mellem forelaeligseren og den

studerende Den fremstaringr dermed som en rdquoumulig dialogrdquo110

Redundans og tillid som kompleksitetsreducerende mekanismer

Som jeg tidligere var inde paring saring vil forelaeligseren ikke kunne korrigere og uddybe sin

kommunikation som resultat af sine iagttagelser i en forelaeligsning paring video og der er fare

for at de studerende faringr en rdquoforkertrdquo (i relation til undervisningens oslashnskede maringl)

forstaringelse Forelaeligseren kompenserer for de manglende iagttagelsesmuligheder ved bla

at indarbejde en tredje selektion i sin kommunikation Paring denne maringde verbaliserer

forelaeligseren rdquoden rette forstaringelserdquo til den studerende der dermed kan forsoslashge at korrigere

sin egen forstaringelse En anden maringde at skabe bedre muligheder for den oslashnskede forstaringelse

paring er ved at oslashge redundansen i undervisningens kommunikation

Begrebet redundans [hellip] rdquobetegner talrige muligheder som alle opfylder den samme

funktionrdquo (Luhmann 2000 215) En gentagelse af det underviseren allerede har sagt

skaber ingen forskel i sig selv Underviseren maring proslashve at forklare sig med andre

eksempler analogier metaforer eller lignende hvis redundansen og muligheden for

forstaringelse skal oslashges hos den studerende (J Rasmussen 1997162) Eksemplificering kan

vaeligre en maringde at oslashge undervisningssystemets redundans samtidig med at valg og

udformning af eksemplet kan have betydning for opbygning af tillid i systemet I det

foslashlgende undersoslashger jeg brugen af eksempler indenfor de to formidlingsformer som en

maringde at operationalisere redundans og produktion af tillid i kommunikationen Tillid ses

her som et vigtigt element i systemers etablering og opretholdelse men bruges sjaeligldent

som en bevidst undervisningsmaeligssig strategi for at reducere kompleksitet rdquoDen som

tilbyder tillid udvider sit handlingspotentiale betragteligtrdquo [hellip]rdquoMistillid er en mere

indskraelignkende strategirdquo (Luhmann 2000 169-171)

Brug af eksempler

Eksemplificering ved at belyse flere sider af et og samme sagsforhold kan bidrage til at

skabe forstaringelse hos den studerende Gennem eksemplificering faringr den studerende et

stoslashrre repertoire af forklaringer og dermed tilfoslashrt en mere kompleks beskrivelse af

sagsforholdet Samtidig er det netop denne kompleksitetsforoslashgelse der goslashr at den

studerende faringr mulighed for at forstaring sagsforholdet Ifoslashlge Luhmann (opcit64) kan kun

kompleksitet reducere kompleksitet Naringr man gennem eksemplet bryder med

forelaeligsningens umiddelbare logik ved at bevaeligge sig over i en anden mindre fortaeliglling for

110 Mens medier er med til at sandsynliggoslashre en usandsynlig kommunikation saring bibringer videomediet stoslashrre sandsynlighed for kommunikation men ikke for verbal dialog kun tilsyneladende (Luhmann 2000196-200)

- 121 -

en kortere periode er det ogsaring en maringde at variere forelaeligsningen som fortaeliglling paring og

skabe motivation hos de studerende Samtidig kan eksemplets belysning af teorien

gennem enkelttilfaeligldet skabe identifikation mellem sag og den studerende Man bevaeligger

sig ud for at kunne se ind og skaber mulighed for at de studerende kan iagttage

iagttagelsen (opcit) Paring baggrund af ovenstaringende har jeg defineret et eksempel som

den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at oslashge redundansen i kommunikationen

og skabe rsquoden rettersquo forstaringelse hos den studerende ved at gentage undervisningens

indhold gennem en forskel i forholdet mellem information og meddelelse En definition som

indeholder et paradoks ved at gentage undervisningens indhold samtidig med at der

skabes en forskel til indholdet

Valget af eksempler haelignger foslashrst og fremmest sammen med det fag der skal formidles og

dernaeligst med mediets muligheder ndash kan der bruges video lydbaringnd eller skal teorien

illustreres gennem verbale eksempler Men ogsaring forelaeligser og dennes personlige stil har

betydning for typen af de eksempler der vaeliglges Som jeg tidligere har vaeligret inde paring saring

er indholdet i de udvalgte forelaeligsningspar stort set struktureret efter samme mal I traringd

med dette har jeg kunnet konstatere at det ogsaring er de samme eksempler der

praeligsenteres om end der er lidt flere i auditorieforelaeligsningen Gennem de foslashlgende citater

vil jeg illustrere hvordan brugen af det samme eksempel forandrer sig i forhold til det

medie det formidles igennem

Eksempel 4111 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (I)

rdquoTransseksuel-eksempletrdquo ndash forelaeligser i auditoriet (69 sek)

Forelaeligser A

rdquoOg det totale misforholdet det er feks hos transseksuelle som er foslashdt foslashdt feks som gutt men opplever seg

selv som pike De fleste som gjoslashr det det er veldig faring rent statistisk sett men de fleste som gjoslashr det vil foreta en

kjoslashnnsskifteoperasjon i loslashpet av livet Fordi der har du det totale misforholdet mellom de ytre krav og de indre

forventninger til det aring vaeligre kvinne mann eller pike gutt Selv moslashtte jeg en gutt tidligere pike som hadde

foretatt en kjoslashnnsskifteoperasjon i forbindelse med et radioprogram om kjoslashnnsroller og likestilling for noen aringr

tilbake Og han hellipfortalte at han fra han var liten eller han kunne huske hadde opplevd seg selv som gutt men

han var foslashdt pike Og han startet da med kjoslashnnsskifteoperasjoner i seksten- til atten-aringrs alderen Han var da 27

aringr da han var med i det programmet som jeg da ogsaring var med i Og han hadde da det totale skille mellom

opplevelsen av kjoslashnnsrollen og opplevelsen av sitt eget kjoslashnnrdquo

111 Kun forelaeligsers del af kommunikationen er transskriberet De studerendes del er kommenteret

- 122 -

rdquoTransseksuel-eksempletrdquo - forelaeligser A paring video (36 sek)

Forelaeligser A

rdquoDe mest markante forskjell mellom identitet og rolle finner du i personer som er foslashdt som et kjoslashnn men

opplever seg som et annet Altsaring de transseksuelle De personer vil ha en indre opplevelse av at de er det

motsatte kjoslashnn mens de ytre krav er i forhold til det biologiske kjoslashnn de er foslashdt med De fleste transseksuelle vil

derfor ogsaring oslashnske aring skifte kjoslashnn i voksen alder for aring faring en stoslashrre harmoni mellom rolle og identitetrdquo

rdquoDagen er din eksemplet ndash forelaeligser i auditoriet

Indleder foslashr videoeksempel (85 sek)

Forelaeligser B1

rdquoHar noen kjoslashpt en instruksjonsbokrdquo (student svarer bekreftende)

rdquoKan du huske navnetrdquo (student husker ikke men ved hvilket omraringde det handler om)

rdquoJeg har en bok som heter rdquoInternett for Dummiesrdquo paring pulten min Det var ei bok jeg kjoslashpte fordi jeg veit at der

er en masse ting jeg ikke kan Inne i denne boka kunne jeg finne informasjon om det Vi har en del tro paring den

laeligreboka inneholder noe som er brukbart Er dere enigehellip(ikke noget hoslashrbart svar men sikkert bekraeligftende

hovednik) Det som jeg skal snakke om i dag er at laeligreboslashker har veldig veldig innflytelse paring varingr maringte aring laeligre paring

Har en stor innflytelse paring det som foregaringr i skolen Og for aring vise dere en del i starten saring skal jeg spille en video

for dere som illustrerer det En film som dere kanskje har settrdquo (klip fra filmen rdquoDagen er dinrdquo vises)

rdquoDagen er din eksemplet ndash forelaeligser paring video

Indleder foslashr videoeksempel (55 sek)

Forelaeligser B1

rdquoHvis du opplever at du ikke veit noe om et saksforhold da garingr du til biblioteket eller til bokhandelen og kjoslashper

en bok om det emnet Hvis du er flittig og leser den saring staringr det ikke paring foslashr du veit hvordan du skal farge ditt

eget garn eller installere modem i PCrsquoen din Rett og slett gjennom en laeligrebok saring faringr du tilgang til praktisk og

teoretisk kunnskap slik at du kan loslashse oppgaver Du liter automatisk paring at de boslashker du kjoslashper eller laringner er skrivi

av folk som har peiling paring det At du finner ut det du har bruk for Du erkjenner dermed at du har et gap mellom

det du vet og det du trenger aring vite Og at en laeligrebok kan gi deg det du trenger Men noen ganger saring kan tilliten

til laeligreboksforfatteren vaeligre for stor slik som vi skal se i dette kuttet herrdquo (klip fra filmen rdquoDagen er dinrdquo vises)

Som man ser af ovenstaringende citater bliver auditorieversionen af et eksempel vaeligsentlig

laeligngere end naringr det formidles per video Forelaeligser A eksemplificerer misforholdet

mellem rolle og identitet gennem en beskrivelse af den transseksuelles oplevelse af koslashn

Mens han i den videobaserede forelaeligsning beskriver dette forhold ud fra en rent

sagsorienteret og neutral vinkel saring faringr eksemplet en drejning hen mod en mere personlig

skildring af dette misforhold Ogsaring forelaeligser B1 giver sit fagbogseksempel en mere

personlig drejning naringr det formidles i auditoriet Mens forelaeligseren i den videobaserede

forelaeligsning overvejende er sagsorienteret i formidlingen af disse eksempler saring faringr sagen

et navn og forelaeligseren en rolle naringr eksemplet formidles i auditoriet Ifoslashlge Luhmann

(199984) er den foslashrste og grundlaeligggende forudsaeligtning for udviklingen af personlige

- 123 -

tillidsrelationer at menneskelig handlen overhovedet bliver synlig som personligt betinget

handlen Det betyder at den studerende maring opleve kommunikationen som et bekraeligftende

udtryk for personligheden Naringr forelaeligseren her giver eksemplerne en personlig vinkel saring

bliver han garantien for det faglige indhold og eksemplet appellerer ikke bare til en faglig

tillid men ogsaring til personlig tillid Den engelske paeligdagog Donald A Bligh (2000) siger i

forbindelse med brug af eksempler at de personlige eksempler sammenlignet med mere

hypotetiske eksempler oslashger de studerendes fortrolighed med forelaeligseren og deres

genkendelse af indholdet i forelaeligsningen Saringledes ikke bare oslashges den personlige tillid til

forelaeligseren i auditoriet gennem de mere personlige eksempler men denne type

eksempler kan ogsaring bidrage til genkendelse og dermed kompleksitetsreduktion

Det naeligste eksempel viser en anden forskel i brug af eksempler mellem de to kontekster

Eksempel 5 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (II)

rdquoEngelskmann-eksempletrdquo ndash forelaeligser paring video (103sek)

Forelaeligser B2

rdquoOg som en liten introduksjon saring vil jeg gjerne gi dere et lite inntrykk av hva en tilreisende til dette landet her

opplevderdquo

(et gammelt fotografi af en gruppe arbejdere vises og man hoslashrer en norsk mandsstemme med engelsk accent)

rdquoDer er ingen grunn til aring hjelpe disse menneskene Disse skitne uvitende menneskene setter alt for mange barn

til verden De vil ikke arbeiderdquo[hellip] rdquoAl den hjelp vi gir dem er resultatloslashs Bare oppfordring til dovenskap Nok en

anledning til aring skaffe seg flere barnrdquo

(Forelaeligser B2 tilbage efter indslaget)

rdquoDette var ikke noe leserbrev fra VG eller noe innlegg i en valgtale for et hervaeligrende politisk parti Denne

uttalelsen kom nemlig fra en engelsk ingenioslashr som var paring besoslashk her i landetrdquo [hellip] rdquoOg da har jeg paring sett og vis

antydet et tema Der er ei viktig historie jeg skal fortelle og den handler om hvordan Norge fra aring vaeligre et fattig

og tilbakestaringende land i europeisk sammenheng ble et industrilandrdquo

rdquoEngelskmann-eksempletrdquo ndash forelaeligser B2 i auditoriet (339 sek)

Forelaeligser B2

rdquoFoslashrste oslashvelse ndash les det som staringr derrdquo (en planche med en tekst staringr paring i 52 sek Samme tekst som norsk

mandsstemme med engelsk accent)

rdquoNaring (ingen svarer) Naring maring vi ha noen kvalifiserte gjetningerrdquo (ingen svar) rdquoHvem kan ha skrevet dette herrdquo

(ingen svarer men der er lidt spredt latter)

rdquoDe som veit det faringr ikke lov aring si detrdquo (forelaeligser smiler og aringbner armene mod de studerende men stadig ingen

svar En student raeligkker haringnden op)

rdquoJardquo (forelaeligser peger paring studenten som svarer men som svarer rdquoforkertrdquo)

rdquoNei Sitter han paring Stortingetrdquo (nogen spredte ja og nej fra de studerende)

- 124 -

rdquoHan sitter ikke paring Stortinget Er det en nordmann som skriverrdquo (spredte og lavmaeliglte kommentarer fra de

studerende)

rdquoNei det er heller ikke en nordmann Hvem kan det saring vaeligre da En svenske rdquo(en student foreslaringr en dansker)

rdquoEn danskerdquo (forelaeligser ler) rdquoNei heller ikke en danske Men vi begynner aring naeligrme oss Det er en engelskmann

Men hvor er engelskmannen naringr han skriverrdquo (ingen svar)

rdquoEr det en missionaeligrrdquo (ingen svar)

rdquoNei det er ingen misjonaeligr Den som skriver dette her han er ingenioslashr og jobber i Sarpsborg med aring bygge

Borregaard fabrikker men det er skrevet paring 1870-tallet og de han skriver om de er oslashstfoldingerrdquo (de

studerende ler)

rdquoEr der noen oslashstfoldinger herrdquo (flere studerende svarer bekraeligftende)

rdquoSaring foslashl dere fornaeligrmet Dette kunne jo ha vaeligret skrevet av en enten desillusjonert bistandsarbeider eller

skrevet av en sjoslashmann som har vaeligrt i Afrika og sett hvordan negrene egentlig er og hvor skitne de er og

hvorrdquo[hellip] rdquoDet er en morsom bok ikke minst fordi de kommer til Lillehammer og setter seg paring en uterestaurant

oppe paring Hotell Victoria som dere kanskje har vaeligrt innom paring den korte tiden dere har bodd paring Lillehammer Der

sitter de og observerer lillehamringenerdquo [hellip]

rdquoMen hva er det som gjoslashr at vi kommer fra en slik situasjon hvor vi klart er tilbakeliggende i forhold til Englandrdquo

[hellip]

rdquoI veldig mange aringr saring laring svenskene alltid foran oss ikke sant De hadde to biler i hver familie mens vi hadde

kortforbud paring biler men i dag er vi faktisk paring hoslashyde med demrdquo [hellip]

rdquoJeg skal si veldig mye om mange dimensjoner og hvordan skolen bidrar til aring sosialisere mennesker til aring garing inn i

dette moderne bildetrdquo

Eksemplet i den videobaserede forelaeligsning bruges igen mere sagsorienteret Her for at

give de studerende en baggrund for at forstaring ligheder mellem datidens (en engelsk

ingenioslashrs) tanker om Norge og dagens (det norske samfunds) taelignkemaringde i forhold til

ulande I auditorieforelaeligsningen benyttes det ikke bare som baggrund for at forstaring

komplekse faglige forhold Forelaeligser benytter tilmed eksemplet til at skabe dialog med de

studerende Fra at vaeligre eacutet sammenhaeligngende mundtligt eksempel i den videobaserede

forelaeligsning oploslashses eksemplet i sposlashrgsmaringl og fremtvinger en dialogisk opbygning af

indholdet Samtidig bidrager eksemplet til at skabe identifikation mellem indholdet og de

studerende bla med referencen oslashstfoldinger og kendte lokaliteter i byen (Lillehammer)

hvor de fleste studerende bor Ogsaring dette eksempel faringr i auditorieforelaeligsningen en mere

personlig vinkel Men mens eksemplet med de transseksuelle gav forelaeligseren en rolle saring

er det de studerende der i eksemplet med den engelske ingenioslashr faringr en rolle i eksemplet

og som paring en maringde bliver garanter for eksemplet

I opbygningen af selve eksemplet benytter forelaeligser B2 to forskellige strategier Mens

han i den videobaserede forelaeligsning bygger sit eksempel op omkring en tekstoplaeligsning

saring maring de studerende selv laeligse denne tekst i auditorieforelaeligsningen og eksemplet

fremstaringr i sin helhed som en slags gaeligtteleg hvor spaeligndingen ligger i at finde svar paring

forelaeligserens sposlashrgsmaringl De studerende maring altsaring selv finde svar paring sposlashrgsmaringlet i

- 125 -

auditorieforelaeligsningen mens iscenesaeligttelsen af engelskmandens tekst i den

videobaserede forelaeligsning rdquosaeligtterrdquo den studerende tilbage til tiden for omkring 100 aringr

siden Et karakteristisk traeligk ved videomediets fortaeligllerform er at fortaeligllingen altid vil

foregaring i nutid uanset om handlingen er sat 100 aringr tilbage i tiden Idet videoen afspilles vil

indholdet opleves som nutid Noget som igen kan vaeligre med til at oslashge simuleringseffekten

i forhold til naeligrvaeligrets interaktion

Udover at naeligrvaeligr og mundtlighed tager laeligngere tid saring kan laeligngden paring eksemplet fra

auditoriet ses som et udtryk for at forelaeligseren ikke faringr den oslashnskede respons fra de

studerende Den manglende respons kan af forelaeligseren tolkes som manglende forstaringelse

eller interesse hos de studerende og forelaeligseren forsoslashger derfor at skabe forstaringelse ved

at videreudvikle eksemplet gennem identitetsskabende kommunikation om sagsforholdet

Humor

I forlaeligngelse af eksempelbrugen har jeg set paring humorens vilkaringr indenfor de to

forelaeligsningsformer Ifoslashlge Luhmann vokser handlingspotentialet nemlig i takt med tilliden

til ens egen selvfremstilling Naringr tilliden til egen selvfremstilling oslashges goslashres nye former for

adfaeligrd sig mulig og gennem feks sposlashg (laeligs humor) bryskheder og forkortede sproglige

udtryk kan der samles tillidskapital (Luhmann 199983)

Humor kan kort beskrives som [hellip] rdquoen evne til at faeligste sig ved det komiske i livets

forskellige forholdrdquo (Berulfsen amp Gundersen147) Denne definition har jeg relateret til

sagsforhold der indenfor forelaeligsningen eksemplificeres gennem en humoristisk

indfaldsvinkel Herunder har jeg set paring brugen af selvironi som en saeligrlig form for humor

I sin artikel rdquoUse of Humour in medical teachingrdquo siger John B Ziegler (1998) at humor

kan vaeligre med til at stimulere interaktion mellem underviser og de studerende Indenfor

en gruppe studerende vil det kun vaeligre et faringtal der interagerer verbalt med underviseren

Hvis en underviser opnaringr smil eller latter fra de studerende gennem brug af humor saring kan

hanhun om ikke andet faring vished om de studerende foslashlger med og har forstaringet pointen

Humoren giver altsaring alle studerende mulighed for at interagere paring en mere tydelig maringde

selvom den ikke noslashdvendigvis er verbal Og responsen fra de studerende vil igen danne

baggrund for forelaeligserens naeligste kommunikationsvalg Denne kommunikationsform

tydeliggoslashr selektion af forstaringelse i form af en tydelig respons for at den skal kunne

lykkes Responsen eller forstaringelsesselektionen skal derudover komme umiddelbart efter de

to foslashrste selektioner for at humoren skal forstarings som morsom Kommer

forstaringelsesselektionen ikke umiddelbart vil det enten kunne tolkes som en misforstaringelse af

- 126 -

pointen eller som et udtryk for at de kommunikerende ikke har samme humor ndash at feks

vittigheden ikke var morsom I lyset af denne forstaringelse ses humor som en slags

interaktionsindikator som hurtigt kan fortaeliglle forelaeligseren om de studerende er med i

argumentationen eller ej

I forelaeligsninger paring video kan humor imidlertid ikke have en funktion som

interaktionsindikator naringr der er afstand mellem de interagerende i tid og rum Der bliver

noget kunstigt ved at fortaeliglle en vittighed til et kamera uden tilhoslashrere fordi selve

kommunikationsformen er bundet op i det direkte moslashde mellem de interagerende Naringr

forelaeligseren i et studie i sagens natur ikke faringr respons paring vittighedens pointe opstaringr der

en slags vakuum Et vakuum som forelaeligseren forsoslashger at nedbryde eller rdquoflygte frardquo ved

hurtigt at fortsaeligtte med forelaeligsningens videre argumentation Naringr det naturlige

turtagningsmoslashnster med kunstpauser og tid til latter brydes fremstaringr vittigheden ikke

som humor men mere som et statement Vittigheder egner sig derfor daringrligt til at blive

laeligst op og skrevet ned ndash de fungerer bedst naringr de fortaeliglles med oslashjenkontakt med mindre

de omsaeligttes til en anden formidlingsform Om denne indsigt er bevidst eller ubevidst saring

ses brugen af vittigheder som humoristisk indslag sjaeligldent i den videobaserede

forelaeligsning Det er imidlertid ikke tilfaeligldet at de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr

helt humorforladte selvom humor oftere bruges i auditoriets naeligrvaeligr

Naringr forelaeligsninger paring video benytter sig af humor ser man i stoslashrre grad at forelaeligseren

bruger andre praeligsentationsegenskaber som film- og lydklip og stillfotografier i stedet for

at praeligsenterer humoren via et verbalt eksempel Naringr forelaeligseren feks viser et filmklip

stiller hanhun sig udenfor selve eksemplet og baeligrer ikke det samme personlige ansvar

for at pointen falder paring rette sted Forelaeligseren indgaringr i stedet i et rdquokollektivt egordquo med de

studerende og rdquosammenrdquo ser de humoren udspille sig Denne maringde at simulere en faeliglles

synsvinkel paring med reference til naeligrvaeligrets interaktion er bla kendt fra tvs

nyhedsformidling Her viser nyhedsoplaeligseren i princippet indslag paring samme maringde

Indslagene taler enten for sig selv eller rdquodiskuteresrdquo efter eksemplet med seerne Seerne

saringvel som de studerende faringr mulighed for at iagttage nyhedsoplaeligserens eller forelaeligserens

reaktion paring indslaget som om de var tilstede i umiddelbar naeligrhed af hinanden Naringr

undervisningsproducenten har valgt at fremstille humoren paring denne maringde kan

forelaeligserens reaktion samtidig ses som en slags forstaringelsesselektion der danner

baggrund for de studerendes iagttagelse og egen forstaringelsesselektion

- 127 -

Selvironi112 er en form for humor som ikke optraeligder i de videobaserede forelaeligsninger i

modsaeligtning til i auditorieforelaeligsningerne Selvironi blotstiller forelaeligseren men paring frivillig

basis hvor forelaeligseren vaeliglger at fremstille sig selv i en ofte lidt underlegen position En

position som formodentlig vil kunne appellere til identifikation sympati og forstaringelse hos

de studerende men som ogsaring er risikofyldt fordi man gennem den personlige blotstillelse

skaber risiko for negative opfattelser Man kan med andre ord sige at forelaeligseren

gennem brug af selvironi rdquospiller hoslashjt spilrdquo om at vinde personlig tillid i den videre

kommunikation Taber hanhun er faldhoslashjden stor men vinder hanhun er gevinsten til

gengaeligld desto stoslashrre Naringr forelaeligseren ikke benytter sig af den mere personlige form for

humor eller selvironi saeligtter hanhun mindre paring spil men mister samtidig muligheden for

at etablere et mere personligt tillidsforhold til de studerende

I traringd med Luhmanns113 forstaringelse er tillid naeligrt forbundet med risiko Al kommunikation

ses som risikofyldt og kraeligver et mindstemaringl af tillid for at man bliver opfattet saringdan som

man oslashnsker at vise sig (Luhmann 20009) Naringr der saringledes ikke forekommer mere

personlig humor og brug af selvironi i de videobaserede forelaeligsninger kan det ses som et

tegn paring at risikoen for fejlfortolkning opfattes som stor naringr manglende

forstaringelseskorrektion gennem videre kommunikation er umulig

Opsummering

De videobaserede forelaeligsninger og auditorieforelaeligsningerne forsoslashger at skabe redundans

i undervisningssystemet og bedre forstaringelsesmuligheder hos den studerende gennem brug

af eksempler men eksemplernes laeligngde og formidlingsmaringde er forskellig i de to

kontekster Eksemplerne i de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr afpersonificerede og

mere formelle og sagsorienterede end de eksempler der forekommer i auditoriet

sandsynligvis fordi forsoslashg paring at opnaring personlig tillid ved brug af personlige eksempler kan

virke meningsloslashs og som spild af tid naringr fysisk samtidighed og direkte oslashjenkontakt ikke

kan realiseres i forelaeligsninger paring video (Qvortrup 1998) Som kompensation for den

personlige tillid i videoforelaeligsningerne fokuseres der paring en faglig tillid til forelaeligser og en

institutionel tillid til forelaeligsningen som del af undervisningssystemet Det er altsaring enklere

at opnaring personlig tillid naringr de kommunikerende er fysisk tilstedevaeligrende samtidig med

at tillid giver grobund for nye adfaeligrdsformer som humor og selvironi adfaeligrdsformer som

igen giver mulighed for vaeligkst i tillidskapitalen (Luhmann 199922) Selvironi er imidlertid

112 Ironi forstarings af Qvortrup (1998115) som det at lade en iagttagelse inkludere selviagttagelse Man kan sige at naringr det drejer om selvironi vil den inkluderede selviagttagelse netop vaeligre i fokus for kommunikationen 113 Ogsaring Anthony Giddens (1990 og 1999) kobler tillid og risiko naeligrt sammen i sin analyse af selvet og samfundet under senmoderniteten

- 128 -

ikke observeret i de videobaserede forelaeligsninger i modsaeligtning til i

auditorieforelaeligsningerne

Brugen af eksempler i de videobaserede forelaeligsninger understoslashtter samtidig den

videnskabelige diskurs argumentationsform og refererer mere til videnskaben som

funktionssystem end til uddannelsessystemet Paring samme maringde som ved brug af

eksempler kan forelaeligserens afpersonificering af humor i de videobaserede forelaeligsninger

ses som afstandens vanskeliggoslashrelse af den personlige indlevelse og den tilbagemelding

som kraeligves for at personlig humor og selvironi skal lykkes Samtidig kan eksponeringen

af personligheden opleves som risikofyldt naringr der ikke er mulighed for at afvaeligrge

misforstaringelser gennem videre kommunikation Saringledes ikke bare oslashges den personlige tillid

til forelaeligseren i auditoriet ved brug af de mere personlige eksempler men denne type

eksempler kan ogsaring bidrage til genkendelse og dermed til kompleksitetsreduktion

Redundans og tillid kan skabe vaeligkst i det sociale systems kompleksitet Men det er ikke

en hvilken som helst kompleksitet men netop en kompleksitet der kan forenes med

systemets struktur fordi tillid samtidig er en virksom maringde til at reducere kompleksitet paring

(opcit38) Tilliden styrker tolerancen for flertydighed og tillid er noslashdvendig til reduktion

af en fremtid med en mere eller mindre ubestemt kompleksitet (opcit48)

I dette afsnit har jeg altsaring set paring brugen af eksempler herunder brugen af humor og

selvironi som en maringde at skabe redundans og tillid i systemet paring Former som paring den

ene side oslashger kompleksiteten samtidigt med at de kan reducere den

472 Anden del ndash forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via

billedtelefon

I foslashrste del bestod analysens genstandsfelt af data fra fire par forelaeligsninger med samme

forelaeligser og med intention om at formidle samme tema og indhold i to forskellige medier

Saringledes har jeg haft et godt grundlag for at undersoslashge hvordan kommunikationen udfolder

sig i udvalgte videobaserede forelaeligsninger sammenlignet med kommunikationen i

auditorieforelaeligsningen Da det imidlertid har vaeligret vanskeligt at finde rdquoen trillingrdquo i

forelaeligsningerne via billedtelefon bestaringr denne empiri af andre forelaeligsere og et andet

forelaeligsningsindhold end de to andre forelaeligsningstyper114 Selvom jeg har brugt samme

fire overordnede blik paring empirien som i foslashrste del saring vil jeg ikke kunne stille de samme

sposlashrgsmaringl men maring tage forbehold for andre forskelle i materialet Samtidig har de fire

- 129 -

forelaeligsninger via billedtelefon stoslashrre indbyrdes forskelle naringr det gaeliglder fag

formidlingskontekst og antal studerende end forelaeligsningerne i foslashrste del Noget som goslashr

sammenligningsgrundlaget mere komplekst og som paring nogen maringder vanskeliggoslashr

sammenligningen mellem de forskellige forelaeligsningstyper Blandt andet oplever jeg at de

mange indbyrdes forskelle er med til at utydeliggoslashre udbredelsesmediernes paringvirkning og

dermed analysens overordnede forskel Man vil derfor opleve flere forbehold i denne del af

analysen samtidig med at dette forhold loslashbende problematiseres i analysens forskellige

afsnit

Mikrofonen som hoslashreroslashr

I dette afsnit ser jeg paring det tekniske udbredelsesmedies grundlaeligggende betingelser for

kommunikation i forelaeligsninger via billedtelefon sammenlignet med de videobaserede

forelaeligsninger og auditorieforelaeligsningerne Paring baggrund af denne gennemgang vil jeg

afslutningsvis forsoslashge at illustrere forskellene mellem de tre mediers muligheder for

iagttagelse og forstaringelsesaflaeligsning

Mens video i princippet kan benyttes hvor og hvornaringr det passer den studerende saring giver

billedtelefonmediet ikke fleksibilitet i tid kun i sted115 Billedtelefonmediet kan beskrives

som et synkront medie hvilket bla betyder at den studerende maring deltage i

undervisningen samtidig med at den finder sted men kan opholde sig et andet sted end

der hvor undervisningen foregaringr Forelaeligsninger via billedtelefon giver dermed ikke den

studerende samme grad af fleksibilitet som forelaeligsninger paring video men i modsaeligtning til

video og i lighed med auditorieforelaeligsningen saring giver billedtelefonmediet mulighed for en

samtidig audiovisuel kommunikation en mulighed for at se og hoslashre den man

kommunikerer med og for at korrigere kommunikationen samtidig med at den foregaringr

I de fire udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon ser de studerende stort set det samme

udsnit af forelaeligserne (hoved og overkrop foran et bord eller en pult) mens forelaeligsers

billede af de fjernstuderende eller grupper af fjernstuderende varierer noget

114 Jeg har her en og samme forelaeligser indenfor to kontekster men der forelaeligses ikke over samme tema i begge forelaeligsninger 115 Da billedtelefonudstyr er relativt avanceret og ikke alment tilgaeligngeligt er denne fleksibilitet i sted imidlertid relativ Men naringr der laeliggges op til brug af billedtelefon i et studie er det en forudsaeligtning at de studerende har en billedtelefon i naeligromraringdet og derfor ikke behoslashver at tage hen til undervisningsinstitutionen I Norge kan det ofte vaeligre en stor tidsbesparelse i forhold til rejsetiden

- 130 -

Figur 33 Det billede som de studerende ser af forelaeligseren

I de to forelaeligsninger der foregaringr fra forelaeligserens hjemmekontor ser forelaeligseren de

studerende i et forholdsvis stort udsnit og i en vinkel fra siden Det betyder bla at

forelaeligseren ser de studerende fra lang afstand og derfor vil have svaeligrt ved at laeligse deres

kropssprog samtidig med at det er vanskeligt at opnaring en tilnaeligrmelsesvis oslashjenkontakt

mellem de kommunikerende Paring grund af mediets begraelignsede muligheder for gengivelse

af bevaeliggelse sidder forelaeligseren stille og fremstaringr dermed med et forholdsvis stivnet

kropssprog

- 131 -

Figur 34 Det billede som forelaeligseren ser af de studerende fra sit

hjemmekontor

I de to forelaeligsninger hvor forelaeligsningen sendes fra institutionen ser forelaeligser ogsaring et

stort udsnit af de studerende men fra en vinkel mere direkte forfra

Figur 35 Det billede som forelaeligseren i auditoriet og forelaeligseren i studiet ser

I den forelaeligsning der foregaringr fra et billedtelefonstudie paring uddannelsesinstitutionen sidder

forelaeligseren ned under hele forelaeligsningen hvilket goslashr at han bliver fastlaringst i samme

stilling I den forelaeligsning der foregaringr i et auditorium hvor de fjernstuderende er koblet paring

- 132 -

som en slags tilskuere staringr forelaeligseren op og ser rundt paring de studerende i salen men

aldrig direkte ind i kameraet De studerende der er tilstede i auditoriet under denne

forelaeligsning siger at den stort set opleves som en almindelig forelaeligsning Den stoslashrste

forskel er at de maring benytte et auditorium frem for et klasselokale og at undervisningen

derfor ofte bliver lagt om eftermiddagen For forelaeligseren derimod adskiller denne

forelaeligsningsform sig fra den traditionelle bla fordi bevaeliggelsesmulighederne er

begraelignset af billedtelefonmediet (kamera og mikrofon) Selvom de tilstedevaeligrende

studerende i auditoriet ikke umiddelbart maeligrker nogen forskel fra en traditionel

forelaeligsning saring siger forelaeligseren at hun oplever sig som en daringrligere forelaeligser naringr hun

ikke har mulighed for at komme taeligttere paring de studerende i salen og dermed udfolde sit

kropssprog

Foruden de indbyrdes forskelle i forhold til det sted som disse forelaeligsninger formidles fra

saring er der forskel paring det antal grupper forelaeligsningen formidles til Hvis forelaeligsningen

formidles til flere grupper kan disse repraeligsentere baringde naeligrstuderende og

fjernstuderende Mens forelaeligseren der formidler sin forelaeligsning fra sit hjemmekontor kun

henvender sig til en gruppe studerende ved uddannelsesinstitutionen saring har den

forelaeligsning der foregaringr i et auditorium udover de tilstedevaeligrende studenter tre grupper

af studerende siddende paring afstand Forelaeligseren der formidler sin forelaeligsning fra et

billedtelefonstudie har tre grupper studerende paring afstand og en enkelt studerende hos sig

i studiet I de to forelaeligsninger hvor forelaeligseren henvender sig til mere end en gruppe

studerende maring mikrofonerne vaeligre slaringet fra hos de studerende for at undgaring forstyrrende

sus De studerende kan dermed godt hoslashre forelaeligseren mens forelaeligseren kun hoslashrer de

studerende der er fysisk tilstede sammen med hamhende Hvis de studerende oslashnsker at

stille sposlashrgsmaringl eller paring anden maringde indgaring i en dialog med forelaeligseren maring de trykke paring

en knap for at faring ham i tale Med afslaringet mikrofon hos de fjernstuderende kan de godt

snakke sammen indbyrdes uden at det rent lydmaeligssigt generer forelaeligseren og de andre

grupper

Forholdet mellem kommunikative selektioner og udbredelsesmedie

Naringr undervisning forstarings som den kommunikationsform der oslashnsker at forandre

personer116 betyder det at underviseren maring finde ud af hvilken forstaringelse de studerende

opnaringr for at kunne korrigere og underbygge indholdet i forelaeligsningen i retning af den

oslashnskede forstaringelse For at forelaeligseren kan tjekke forstaringelsen maring der kommunikeres Jeg

vil forsoslashge at illustrere et slags kommunikativt moslashnster i de tre forelaeligsninger for at forstaring

den forstaringelsesaflaeligsning som de forskellige medier giver mulighed for

- 133 -

De videobaserede forelaeligsninger giver ikke mulighed for at forelaeligseren kan foretage en

loslashbende og samtidig forstaringelsesaflaeligsning Det er derfor ofte saringdan at denne type

laeligremidler er koblet til andre former for kommunikation hvorved en mere indirekte

forstaringelsesaflaeligsning vil kunne foregaring paring et senere tidspunkt Feks kan de studerende faring

vejledning i opgaver relateret til forelaeligsningstemaet eller der kan forekomme individuelle

eller grupperelaterede opgaver der mere direkte bruger sposlashrgsmaringl med udgangspunkt i

forelaeligsningen som en form for forstaringelsestjek For forelaeligsninger via billedtelefon er der

som udgangspunktet mulighed for at iagttage de studerendes forstaringelsesselektion saringvel

gennem billede som lyd og man vil se at denne undervisningsform i uddannelsesforloslashbet

typisk vil indgaring sammen med andre undervisningsformer uden at der tilkobles andre

kommunikationsformer som feks sposlashrgsmaringl til efterfoslashlgende diskussion af indholdet

Figur 36 viser forholdet mellem de kommunikative selektioner og udbredelsesmediet

Mediet er kendetegnet ved enten at vaeligre relateret til naeligrvaeligr eller til afstand

Figur 36 Auditoriet som udbredelsesmedie for forelaeligsningen

Kommunikationens foslashrste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn auditoriumnaeligrvaeligr auditoriumnaeligrvaeligr auditoriumnaeligrvaeligr

Som man ser saring er alle tre selektioner i auditorieforelaeligsningen relateret til naeligrvaeligret Et

kommunikativt moslashnster i en auditorieforelaeligsning kan paring baggrund af denne figur

illustreres som foslashlger

Figur 37 Det kommunikative moslashnster i en auditorieforelaeligsning

Naeligrvaeligr

start------------------------------------------------------------------------------------------slut

Via tekniske udbredelsesmedier

En pil der vender spidsen op ( ) illustrerer selektion af information og meddelelse mens

en pil der vender spidsen ned ( ) illustrer forstaringelsesselektion Er moslashnstret over

- 134 -

116 Jf J Rasmussen 1997

tidslinien betyder det at selektionen relaterer sig til et medie baseret paring naeligrvaeligr er den

under betyder det at selektionen relaterer sig til et teknisk medium

I modsaeligtning til auditorieforelaeligsningen kan man i de videobaserede forelaeligsninger

observere en splittelse af de tre selektioner mellem naeligrvaeligr og afstand Mens videomediet

formidler de to foslashrste selektioner nemlig forelaeligserens selektion af information og

meddelelse saring sker forstaringelsesselektionen hos den studerende i en kontekst af naeligrvaeligr

Denne selektion kan ikke opfattes af forelaeligseren foslashr den studerende selekterer

information og meddelelse paring ny Dermed kan man sige at det kommunikative billede i

forelaeligsninger paring video kan beskrives som en kaeligde bestaringende af selektion af information

og meddelelse via video mens selektion af forstaringelse vil foregaring i en kontekst af naeligrvaeligr

Figur 38 Video som medie for forelaeligsningen

Kommunikationens foslashrste og eneste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn videoafstand videoafstand ved studerende117

naeligrvaeligr

Et kommunikativt moslashnster for en forelaeligsning paring video kan saringledes se ud som illustreret i

figur 39

Figur 39 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning

Naeligrvaeligr

start-------------------- slut

Via teknisk medie

- 135 -

117 Kan ikke specificeres naeligrmere da den studerende kan befinde sig mange steder afhaeligngigt af hvor den videobaserede forelaeligsning ses

Den studerendes forstaringelsesselektion kan ikke opfattes af forelaeligseren foslashr den studerende

selekterer information og meddelelse paring ny Naringr dette ikke umiddelbart er muligt pga

mediets envejs-kommunikerende karakter uden en returkanal kan den videobaserede

forelaeligsningen forstarings som en kommunikationsform med eacuten kommunikativ tur Det betyder

imidlertid ikke at den studerende under gennemsyn af en forelaeligsning paring video ikke

loslashbende vil kunne selektere forstaringelse Forstaringelsen forbliver imidlertid usynlig naringr der ikke

kan knyttes til kommunikationen i form af selektion af information og meddelelse Saringledes

forbliver forstaringelsen indenfor bevidstheden indtil den eventuelt kommunikeres til

forelaeligser eller andre paring et senere tidspunkt feks udtrykt gennem opgaveskrivning med

relation til forelaeligsningen

De videobaserede forelaeligsninger kan imidlertid ogsaring ses som en undervisningsform hvor

forelaeligseren via sin monolog kommer de studerendes forstaringelse i forkoslashbet ved selv at

vaeliglge en form for forstaringelse eller simulere en slags forstaringelse Med andre ord saring kan

forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning indbygge argumentation i sin forelaeligsning og

argumenterne maring argumentere med sig selv for at reproducere kommunikationen

Argumenter kan argumentere og reproducere sig selv monologisk ved at der feks bruges

udtryk som rdquoparing den ene siderdquo og rdquoparing den anden siderdquo Dette kan illustreres gennem

foslashlgende figur

Figur 40 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning

version 2

Naeligrvaeligr

start----------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

En kursiveret pil ned ( ) betyder simuleret forstaringelsesselektion

Ifoslashlge ovenstaringende figur kan man altsaring se de studerendes forstaringelse i en forelaeligsning paring

video som en forstaringelse der er baseret paring forelaeligserens valg af information og meddelelse

men ogsaring paring forelaeligserens egen selvforstaringelse af disse to foslashrste selektioner I modsaeligtning

til de videobaserede forelaeligsninger giver forelaeligsninger via billedtelefon mulighed for

dialog og mange skift mellem de kommunikative ture Men uanset om der er mulighed for

- 136 -

dialog eller ej saring er kommunikationen i de fjernunderviste forelaeligsninger underlagt et

ekstra valg nemlig teknikerens eller undervisningsproducentens formidling af

kommunikationen som forstaringelsesselektionen maring korrigeres i forhold til

Figur 41 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen

Forelaeligser alene og studerende paring afstand

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn bldtlfafstand bldtlfafstand bldtlfafstand osv

Det kommunikative moslashnster i ovenstaringende figur kan illustreres som foslashlger

Figur 42 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er alene og har en gruppe studerende paring afstand

Naeligrvaeligr

start-------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Som man kan se af illustrationen befinder alle tre selektioner sig paring samme side af

stregen i en forelaeligsning via billedtelefon

Ovenstaringende figur viser et ideelt billede af kommunikationen hvor der er jaeligvnlige skift i

turene mellem de kommunikerende Moslashnsteret vil sandsynligvis vaeligre mere uregelmaeligssigt

og bestaring af forelaeligserens noget laeligngere monolog afloslashst af dialog osv Er der flere grupper

fordelt mellem naeligrvaeligr og afstand tilkoblet undervisningen bliver det kommunikative

billede et lidt andet

I forelaeligsninger via billedtelefon vaeliglger forelaeligseren information og meddelelse samtidig

(eller naeligsten samtidigt) med at disse selektioner formidles gennem billedtelefonmediet

De fjernstuderende vaeliglger forstaringelsesselektionen og derparing information og meddelelse

som igen formidles gennem et teknisk medie osv Forelaeligser og studerende maring saringledes

korrigere deres iagttagelser af hinandens forstaringelsesselektioner i forhold til mediets

begraelignsninger og teknikerensundervisningsproducentens formidlingsmaeligssige valg

- 137 -

For en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser har studerende hos sig samtidigt med

at forelaeligsningen formidles til fjernstuderende ser moslashnstret anderledes ud end i

ovenstaringende figur

Figur 43 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen nr 2

Forelaeligser sammen med studerende samtidig med at forelaeligsningen formidles til

fjernstuderende

Kommunikationens foslashrste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn bldtlfafstand ved

forelaeligser118naeligrvaeligr

bldtlfafstand ved

forelaeligsernaeligrvaeligr

bldtlfafstand ved

forelaeligsernaeligrvaeligr

Forelaeligseren vaeliglger information og meddelelse og baringde naeligr- og fjernstuderende vaeliglger

forstaringelsesselektion og derefter information og meddelelse Ideelt set maring forelaeligser vaeliglge

en ny forstaringelse paring baggrund af saringvel naeligr- som fjernstuderendes selektioner

Nedenstaringende figur viser moslashnstret i en forelaeligsning hvor forelaeligser baringde har studerende

hos sig og flere grupper paring afstand

Figur 44 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er sammen med studerende samtidig med formidling til

fjerngruppe(er)

Naeligrvaeligr

start--------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Igen er det kommunikative billede et ideelt billede af kommunikationen med jaeligvnlige

skift mellem turene

118 Kan ikke specificeres naeligrmere da figuren i princippet gaeliglder uanset om forelaeligsningen foregaringr fra et hjemmekontor et auditorium eller et specielt indrettet billedtelefonstudie bare der er studerende hos forelaeligseren samtidig med at der er grupper tilkoblet paring afstand

- 138 -

Som det fremgaringr af figuren kan kommunikationsmoslashnstret beskrives som dobbelt i denne

type forelaeligsning via billedtelefon Kommunikationen vil derfor se forskellig ud for de to

grupper af studerende samtidig med at forelaeligseren maring forholde sig til to forskellige typer

kommunikation herunder to forskellige grundlag for selektion af forstaringelse

Opsummering

Paring baggrund af ovenstaringende kan man sammenfattende sige at de kommunikerendes

mulighed for iagttagelse og forstaringelsesaflaeligsning har forskellige vilkaringr indenfor de tre

forelaeligsningstyper Mens den studerende kan vaeliglge sit blik i en auditorieforelaeligsning er

iagttagelsesmulighederne begraelignset af medierne i de to typer forelaeligsninger der benytter

tekniske medier

I auditoriet har forelaeligseren mulighed for at aflaeligse de studerendes forstaringelsesselektion og

eventuelt korrigere forstaringelsen ved at underbygge sin argumentation For begge

fjernunderviste forelaeligsningstyper gaeliglder det i princippet at kameraet er den studerendes

oslashje og mikrofonen oslashret Mens de kommunikerendes blik kan vandre frit i

auditorieforelaeligsningen saring er blikket valgt paring forharingnd i de to forelaeligsninger der benytter

tekniske medier forelaeligser plancher overhead eller visuelle eksempler Men mens

forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning ikke har nogen umiddelbare

iagttagelsesmuligheder og derfor ikke kan stille sposlashrgsmaringl eller korrigere saring har de

studerende og forelaeligseren i forelaeligsninger via billedtelefon mulighed for at iagttage

hinandens forstaringelsesselektioner og kan dermed forsoslashge at opnaring en faeliglles forstaringelse I de

forelaeligsninger hvor flere grupper studerende foslashlger undervisningen samtidig iagttager

forelaeligseren stort set de studerende gennem billedet og hoslashrer dem kun i de korte

passager hvor nogen trykker paring lydknappen for at stille sposlashrgsmaringl eller lignende For

forelaeligseren betyder det at hanhun ikke hoslashrer rdquoforstyrrenderdquo snak eller andre mere

impulsive kommentarer og derfor vil have begraelignsede iagttagelsesmuligheder For de

studerende betyder det at der let vil opstaring et interaktionssystem mellem de studerende

hvor forelaeligseren er ekskluderet Samtidigt vil den ekstra teknologisering af lyden vaeligre en

barriere for de kommunikerendes muligheder for at knytte an til kommunikationen Med

gensidig billedtransmission og envejs-lyd i denne type forelaeligsning via billedtelefon kan

man faring et indtryk af at de kommunikerende befinder sig i forskellige

kommunikationssystemer Kameraet fungerer da som de kommunikerendes vindue hvor

igennem de kan betragte hinanden fra hver deres side mens lyden i denne type

forelaeligsning kun kan hoslashres af forelaeligser naringr de studerende slaringr mikrofonen til Mikrofonen

- 139 -

hos de studerende kan dermed ikke betragtes som et oslashre men snarere som et

hoslashreapparat der kan slarings til naringr der er behov for at foslashlge den verbale kommunikation

Iagttager man det moslashnster der dannes af kommunikationens enkelte selektioner ser man

at de tre selektioner i auditorieforelaeligsningen er relateret til naeligrvaeligr mens selektionerne

indenfor den videobaserede forelaeligsning er relateret til baringde naeligrvaeligr og afstandteknisk

medie men kun bestaringr af en tur I forelaeligsninger via billedtelefon foregaringr selektionerne

udelukkende over afstand og via et teknisk medie119 men lig auditorieforelaeligsningen er

der mulighed for mange ture For forelaeligsningerne via billedtelefon hvor de studerende

baringde repraeligsenterer naeligr- og fjernstuderende vil kommunikationsmoslashnstret i princippet

vaeligre dobbelt De studerende udsaeligttes saringledes for to typer kommunikation samtidig og

forelaeligseren maring kommunikere paring to forskellige platforme og iagttage to forskellige typer af

forstaringelsesselektion Noget som fremstaringr som en begraelignsning for de kommunikerende og

som kraeligver erfaring og medietraeligning for at vaeligre en reel kommunikativ mulighed

I forelaeligsninger over afstand via tekniske medier handler forstaringelsesaflaeligsningen derfor

ikke kun om at kunne hoslashre og se dem man kommunikerer med men om den tekniske

kvalitet og paring kvaliteten af de iagttagelser som teknikeren eller

undervisningstilrettelaeligggeren har gjort paring forharingnd Om et medie saringledes giver mulighed

for tovejskommunikation er ikke i sig selv en sikring af gode iagttagelsesmuligheder for de

kommunikerende men handler ogsaring om hvordan disse muligheder forvaltes Naringr det

gaeliglder forelaeligsningerne paring video handler iagttagelsesmulighederne desuden om hvordan

kommunikationen efter selve forelaeligsningen bringes videre og hvordan man som

underviser kan iagttage de studerendes forstaringelsesselektioner gennem andre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer som feks sposlashrgsmaringl i teksthaeligfter

vejledning og opgaveskrivning

Den monologiske dialog120

Som vi saring i sammenligningen mellem den videobaserede forelaeligsning og

auditorieforelaeligsningen saring reproducerer de to forelaeligsningstyper kommunikationen paring

forskellige maringder Mens auditorieforelaeligsningen kan knytte an til sin kommunikation saringvel

monologisk som dialogisk saring reproducerer den videobaserede forelaeligsning sig selv

gennem en autopoiesis der kan beskrives som en dialogisk monolog

Jeg har i dette afsnit forsoslashgt at beskrive autopoiesisen indenfor de udvalgte forelaeligsninger

via billedtelefon for siden at sammenligne den kommunikative reproduktionsproces

119 Hvis man ser bort fra de forelaeligsninger hvor der er studerende tilstede i auditoriet eller i et andet lokale De studerende i auditoriet er imidlertid ikke maringlgruppe for billedtelefonmediet 120 En monologisk dialog er en monologisk undervisningsform som giver indtryk af dialog men som i realiteten er en monolog bla fordi samtalen er domineret af en af de kommunikerende og fordi indholdet paring forharingnd er mere eller mindre planlagt

- 140 -

indenfor de tre forelaeligsningstyper Det er imidlertid vanskeligt at drage direkte

sammenligninger mellem alle tre forelaeligsningstyper naringr det ikke er samme forelaeligser og

tema der rdquoudsaeligttesrdquo for billedtelefonmediet Specielt vanskeligt har det vaeligret at forstaring

autopoiesisen i forelaeligsninger med et dobbelt kommunikationsmoslashnster hvorfor jeg har

underkastet illustrationen af de kommunikative selektioner en ny gennemgang

Laeligngde

Alle fire forelaeligsninger via billedtelefon har en varighed paring to gange 45 minutter med en

pause paring 15 minutter imellem Mens man i forelaeligsningen paring video kunne observere en

koncentration af indholdet som foslashlge af remedieringen via et medie uden mulighed for

gensidig iagttagelse saring foslashlger forelaeligsninger via billedtelefon tilsyneladende den samme

tidsramme som de fire auditorieforelaeligsninger

I modsaeligtning til forelaeligsninger paring video som er faeligrdigredigerede naringr de udsendes til de

studerende vil undervisning der foregaringr i sand tid altid vaeligre i fare for uheld og

forstyrrelser af forskellig art Man kan sige at forelaeligsninger via billedtelefon tillader

samme grad af naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder som auditorieforelaeligsninger og andre

kommunikationssystemer der er bundet sammen i tid Men mens det kun er korte

forstyrrelser der forekommer i auditorieforelaeligsningen saring er forstyrrelser foraringrsaget af

medieteknologien en markant rdquotidsroslashverrdquo i forelaeligsninger via billedtelefon I en af de

udvalgte forelaeligsninger garingr de foslashrste ti minutter af forelaeligsningen med justering af

teknikken med deraf foslashlgende afkortning af den planlagte undervisningstid

Indhold og indholdsstruktur

Som tidligere naeligvnt saring er de fire forelaeligsninger via billedtelefon indbyrdes mere

forskellige end de andre to forelaeligsningstyper ikke kun i forhold til indholdstema men

ogsaring i forhold til fagomraringde og den kontekst de formidles i Det kan derfor vaeligre vanskeligt

at skelne mellem hvad der er paringvirket at mediet og af andre faktorer

Med mediets mulighed for en samtidig tovejskommunikation er der aringbnet op for gensidig

forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser og de studerende og forelaeligser maring muligvis aeligndre

sin planlagte forelaeligsningsstruktur som foslashlge af denne mulighed Mens forelaeligsninger paring

video kan karakteriseres som indholdsdrevne saring giver forelaeligsninger via billedtelefon som

udgangspunktet mulighed for saringvel en indholdsdrevet som kontekstdrevet

undervisningsform gennem mediets aringbning for gensidig iagttagelse

To af de fire forelaeligsninger via billedtelefon foslashlger et manuskript mens de andre to

tilsyneladende er disponeret gennem stikord (paring plancher) De to manuskriptstoslashttede

- 141 -

forelaeligsninger er samtidig de forelaeligsninger hvor baringde naeligr- og fjernstuderende foslashlger

forelaeligsningen I de to forelaeligsninger som er baseret paring stikord og hvor forelaeligseren kun

henvender sig til eacuten gruppe kommer der jaeligvnligt sposlashrgsmaringl fra de studerende med en

verbal dialog mellem forelaeligser og de studerende til foslashlge Disse to fremstaringr derfor som

mere drevet af kontekst end af indhold Den ene af de to forelaeligsninger der benytter

manuskript foslashlger en klar argumentation fra start til slut uden rdquoafbrydelserrdquo fra de

fjernstuderende men med god kontakt til de studerende i auditoriet som bla giver

rdquotilbagemeldingerrdquo til forelaeligseren gennem latter og bekraeligftende nik med hovedet Paring

trods af de kropssproglige tilbagemeldinger fra de studerende i auditoriet fremstaringr denne

forelaeligsning alligevel som mere drevet af indholdet end de andre tre forelaeligsninger bla

fordi forelaeligseren ikke laeliggger op til verbal dialog i naeligvnevaeligrdig grad I den anden af de

manuskriptstoslashttede forelaeligsninger henvender forelaeligseren sig ikke til den ene studerende

der sidder sammen med ham men derimod til de fjernstuderende Med brugen af direkte

sposlashrgsmaringl appellerer forelaeligseren til de studerende om en verbal dialog dog uden at faring

synlig respons eller svar tilbage

Opretholdelse af et system med dobbelt kommunikationsmoslashnster

Som jeg viste i forrige afsnit saring kan kommunikationen i flerpunktforelaeligsninger

karakteriseres som dobbelt

Figur 45 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er sammen med studerende samtidig med formidling til

fjerngruppe(er)

Naeligrvaeligr

start-------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Ser man imidlertid noslashjere paring kommunikationen mellem forelaeligser og de studerende vil

man opdage at forelaeligser faktisk ikke henvender sig til begge grupper samtidigt men

vaeliglger at fokusere paring den ene Et mere korrekt kommunikationsmoslashnster vil snarere se ud

som i nedenstaringende figur

- 142 -

Figur 46 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et auditorium til naeligr- og fjernstuderende

Naeligrvaeligr

start------------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Den fjernstuderendes forstaringelsesselektion er illustreret som en stor pil ned ( ) for at

understrege at denne gruppe ikke inddrages i kommunikationen men som ved de

videobaserede forelaeligsninger iagttager en kommunikativ tur Her bestaringr den foslashrste og

eneste tur i kommunikationen mellem forelaeligser og de fjernstuderende af

kommunikationen mellem forelaeligseren og de naeligrstuderende Kommunikation via tekniske

medier er illustreret med pile i kursiv for at understrege at kommunikationen ikke er en

reel dialog mellem forelaeligser og fjernstuderende men en registrering af den

kommunikation der finder sted i auditoriet via billedtelefonmediet

I den forelaeligsning der foregaringr fra et auditorium er de fjernstuderende altsaring ikke aktive

deltagere i kommunikationen og forelaeligseren henvender sig ikke til denne gruppe men

opretholder kommunikationen ved at henvende sig til de naeligrstuderende i auditoriet

Saringledes bliver kommunikationen via billedtelefonmediet ikke en reel dialog men en

registrering af naeligrvaeligrets kommunikationsmoslashnster udsat for et teknisk medie De

fjernstuderende kan her opleves som tilskuere til andres kommunikation Som i

forelaeligsninger paring video kan denne kommunikation forstarings som eacuten tur men her vaeliglger den

studerende forstaringelse paring baggrund af naeligrvaeligrets kommunikation mellem forelaeligser og de

naeligrstuderende121 Forelaeligsningen fremstaringr som en traditionel auditorieforelaeligsning og

fjerngrupperne bliver iagttagere udenfor snarere end deltagere indenfor

interaktionssystemet

For den forelaeligsning hvor forelaeligser sidder i et billedtelefonstudiet og har fokus paring de

fjernstuderende vil det kommunikative moslashnster vaeligre modsat figur 46

- 143 -

121 De fjernstuderende ser ikke de naeligrstuderende men maring iagttage de naeligrstuderende via lyden i auditoriet og gennem forelaeligsers fortsatte valg af selektioner

Figur 47 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et billedtelefonstudie til naeligr- og fjernstuderende

Naeligrvaeligr

start-----------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Her er fokus altsaring paring de fjernstuderende mens den ene naeligrstuderende negligeres Den

naeligrstuderende bliver dermed iagttager til forelaeligserens og de fjernstuderendes

kommunikation og paring baggrund af disse iagttagelser vaeliglges der en forstaringelsesselektion

Naringr forelaeligseren kun henvender sig til de fjernstuderende skifter den tilstedevaeligrende

studerende iagttagerposition fra at se direkte paring forelaeligseren til at se paring forelaeligseren (og

dermed ogsaring paring de fjernstuderende) via monitoren Den studerende indtager dermed

samme iagttagerposition som forelaeligseren men uden at kunne tage kontakt til de andre

studerende

- 144 -

Figur 48 Den ene studerende sidder ved siden af forelaeligseren og ser paring

denne via skaeligrmen

Denne studerende havner saringledes udenfor interaktionssystemet hvor han iagttager

kommunikationen mellem forelaeligser og de andre studerende

Figur 49 Det billede som forelaeligseren og den naeligrstuderende ser i studiet

- 145 -

Paring baggrund af disse iagttagelser kan det se ud som om at det kan vaeligre vanskeligt at

inddrage to forskellige kontekster i samme interaktionssystem Det ser ud til at

forelaeligseren maring vaeliglge fokus paring en af de to grupper

Hvis vi fortsat holder os til de to forelaeligsninger med et dobbelt kommunikationsmoslashnster

vil man se at forelaeligseren i studiet har valgt en mere dialogisk forelaeligsningsstrategi i

modsaeligtning til forelaeligsningen der formidles fra auditoriet En strategi som ser ud til at

vaeligre vanskelig at gennemfoslashre naringr de studerende tilsyneladende ikke vil bidrage til

reproduktion af undervisningens kommunikation I det foslashlgende eksempel informerer

forelaeligseren indledningsvis de studerende om den kommunikationsstrategi som han oslashnsker

at laeliggge for dagen og stiller dermed forventninger til de studerende om at deltage i

denne strategi

Eksempel 6 FORELAEligSERENS FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE

Forelaeligser H

rdquoNaring er det slik at jeg i utgangspunktet oslashnsker i en undervisningskommunikasjon at vi har en dialog at der er

kommunikasjon underveisrdquo

Det viser sig imidlertid at forelaeligseren ikke faringr tilbagemeldinger som forventet Han giver

ikke op men der opstaringr alligevel en usikkerhed hos forelaeligseren og han maring gradvist

forandre sin taktik for at opretholde kommunikationssystemet og reproducere

kommunikationen De foslashlgende tre monologsekvenser viser hvordan forelaeligserens

planlagte dialog gradvist aeligndrer sig mod en monolog

Eksempel 7 FRA DIALOG TIL MONOLOG

Forelaeligser H

Monologsekvens 1

rdquoOg slik sett oslashnsker jeg at dokker bidrar utfordrer meg og hverandre paring en del ting vi skal igjennom Er det en

grei forstaringelse (Pause) Er vi enige i at vi kan ha det saringnnrdquo(pause men ingen svarer eller nikker samtykkende)

Monologsekvens 2

rdquo[]vi kommer nok til aring garing litt mer i dypden med definisjonene naringr vi skal inn paring det helsefremmende og

sykdomsforebyggende arbeid i neste uke Men jeg vil at vi har litt saringnn formening om begrepene allerede i dag

Er dokker med paring det (ingen pause) Det var ganske greit tror jegrdquo

- 146 -

Monologsekvens 3

rdquo[] Jeg har en slik holdning at det gjoslashr innholdet interessant om vi kan relatere mest mulig til praksis Naring har

dokker jo ogsaring vaeligrt ute i en praksis som jeg har forstaringtt (ingen pause) Dokker har vaeligrt delt mellom det

somatiske og psykiatri innen spesialhelsetjenesten og jeg haringper at det dokker har av erfaring derfra nu kan

bidra i en diskusjon og belyse noe av det vi skal inn paring etter hvertrdquo

Mens forelaeligseren i starten forsoslashger at gentage sine sposlashrgsmaringl og holder pauser og venter

paring de studerendes respons saring begynder han nu at aeligndre sin taktik Naringr ingen svarer122

bliver stilheden rdquofarligrdquo for systemets opretholdelse som jo bekendt netop er opretholdt

gennem kommunikationens reproduktion I anden monologsekvens forsoslashger forelaeligseren

ikke at gentage samme eller lignende sposlashrgsmaringl og han venter heller ikke laelignge paring de

studerendes respons men svarer paring sit eget direkte sposlashrgsmaringl Den manglende respons

eller ikke-kommunikation123 tolkes aringbenbart som accept idet forelaeligseren giver et

bekraeligftende svar paring sit eget sposlashrgsmaringl I auditoriet tolkes manglende verbal respons fra

de studerende ofte som ikke-forstaringelse ved at forelaeligseren forsoslashger at eksemplificere eller

underbygge argumentationen

I den sidste monologsekvens stiller forelaeligseren ikke sposlashrgsmaringl til de studerende om deres

mening eller om hvad de har gennemgaringet men serverer svaret for dem og inddrager dem

saringledes indirekte Han skaber en rdquosom-om-dialogrdquo hvor de to sider i dialogen er

repraeligsenteret gennem pronomenerne jeg og jerdokker Det ser altsaring ud til at den

manglende respons fra de studerende foslashrer til at forelaeligseren simulerer

interaktionssystemets turtagningsmoslashnster ved at stille sig paring begge sider i en samtale

Han udvikler en mere monologisk form men en form der giver indtryk af samtale ved at

inddrage de studerende gennem sin viden om deres studiesituation Som jeg var inde paring i

foslashrste del forstaringr Luhmann et hvert system som operativt lukket og selvreferentielt -

autopoietisk Det betyder at kommunikationen maring knytte sig til og reproducere sig selv

paring basis af den forudgaringende kommunikation (Kneer amp Nassehi 199752) Naringr

forelaeligseren som her ikke faringr respons paring sine sposlashrgsmaringl og sin invitation til dialog

reproduceres kommunikationen ikke Naringr kommunikationen ikke reproduceres er

kommunikationssystemets opretholdelse i fare For at opretholde

kommunikationssystemet maring der altsaring hele tiden produceres ny kommunikation og naringr de

studerende ikke bidrager maring forelaeligseren knytte an til sig selv og reproducere den verbale

kommunikation monologisk paring baggrund af det han selv har sagt Som vi kan se af

eksemplet refererer han konkret til sig selv ved at sige rdquosom jeg har forstaringttrdquo men han

122 Det kan ikke udelukkes at nogen studerende faktisk ytrede sig kropssprogligt men det var i saring fald ikke synligt for forelaeligseren eller for observatoslashren

- 147 -

garingr et skridt videre og fortaeligller ogsaring om de studerendes praksisperiode naringr de ikke selv

rdquofylder indrdquo Samtidig kan denne form for reproduktion af kommunikationen virke

manipulerende fordi forelaeligseren bruger sin viden om de studerende til at underbygge

sine egne holdninger

Diskussion og opsummering

Naringr de studerende ikke svarer forelaeligseren kan det bla haelignge sammen med at

iagttagelsesmulighederne indenfor flerpunktforelaeligsningerne er mere begraelignsede naringr

lyden ikke er konstant og billedet af studerende saring stort at den enkelte bliver lille og

utydelig Samtidig skifter billedet mellem de deltagende grupper efter hvem der taler Er

der ingen studerende der taler vil billedet vise den gruppe der sidst koblede mikrofonen

fra og forelaeligseren vil da kun se denne ene gruppe studerende gennem naeligsten hele

forelaeligsningen En konsekvens af afstanden mellem de kommunikerende og af de

begraelignsede muligheder for aflaeligsning af de studerendes kropssproglige ytringer kan vaeligre

at man faktisk maring kompensere ved at oslashge den verbale kommunikation Samtidig kan

verbal kommunikation vaeligre kraeligvende fordi den saeligtter fokus paring den enkelte naringr kun en

kan tale ad gangen Desuden maring man tale tydeligere end i auditorieforelaeligsningen for at

kompensere for mediets begraelignsninger (skurende lyd billedmaeligssige forsinkelser og

begraelignset gengivelse af kropssproget) Det kan derfor opleves som et paradoks at der er

lagt saring lidt vaeliggt paring netop lyden under overfoslashring af denne type

undervisningskommunikation Flere af underviserne sagde i det efterfoslashlgende interview at

kommunikation via billedtelefon ikke falder dem naturligt men opleves som en taeligrskel der

skal overvindes og noget der kraeligver oslashvelse

Som ved auditorieforelaeligsninger optraeligder der i forelaeligsninger via billedtelefon saringvel en

indholds- som kontekstdrevet undervisningsform Alle forelaeligsningerne via billedtelefon

retter sig tilsyneladende ogsaring mod uddannelsessystemet som funktionssystem selvom

ikke alle kan beskrives i traringd med Herders mere personlige forelaeligsning Desuden tillades

samme grad af tilfaeligldigheder som i auditorieforelaeligsningen og andre

kommunikationssystemer der er bundet sammen i tid Man kunne kalde denne type

tilfaeligldigheder for samtidighedens tilfaeligldigheder Med flere grupper af studerende

samtidigt ser det imidlertid ud til at den kontekstdrevne forelaeligsningsform har problemer

med at komme i dialog med de fjernstuderende I to af de fire udvalgte forelaeligsninger er

der saringledes baringde naeligr- og fjerngrupper samtidig med at der er flere grupper paring afstand

Mens den ene forelaeligser helt ignorerer de fjernstuderende og reproducerer

123 Ifoslashlge Luhmann (2000) kan man ikke ikke-kommunikere I de teknologibaserede forelaeligsninger maring man imidlertid skelne mellem hvad der er ikke-kommunikation som udtryk for et valg og hvad der er ikke-

- 148 -

kommunikationen i forhold til eacuten gruppe naeligrstuderende saring oslashnsker den anden forelaeligser at

komme i dialog med de tre grupper fjernstuderende Mens den foslashrste forelaeligser gennem

sin entydige henvendelse til de naeligrstuderende staringr i fare for at daeligmpe engagementet og

interessen hos de fjernstuderende der bliver sat paring rdquosidelinienrdquo saring staringr systemet i den

anden forelaeligsning i fare for at bryde sammen naringr der er oslashnske om en kontekstdrevet

form hvor fokus er paring studerende der ikke vil eller kan deltage i kommunikationens

reproduktion

Naringr sidstnaeligvnte forelaeligser derfor skifter til en mere monologisk undervisningsform kan

det ses som en noslashdloslashsning for at afvaeligrge systemets sammenbrud og ikke primaeligrt som

en maringde at skabe afveksling og redundans i sproget som i de videobaserede

forelaeligsninger Men til forskel fra den videobaserede forelaeligsning saring har forelaeligseren en

samtidig kontakt med de fjernstuderende og ser hvem hanhun kommunikerer med Mens

den dialogiske monolog i de videobaserede forelaeligsninger kan skabe engagement og

identifikation samt kan simulere en slags naeligrvaeligr hos en uklar maringlgruppe saring inddrager

forelaeligseren i flere af forelaeligsningerne via billedtelefon de faktiske studerende og deres

situation i forelaeligsningen Med baggrund i dette og i mediets mulighed for en samtidig

dialog hvor forelaeligseren faktisk ser og hoslashrer hvem hanhun kommunikerer med vil jeg

beskrive kommunikationen i den flerpunktsforelaeligsning hvor forelaeligseren har fokus paring de

fjernstuderende som en monologisk dialog Her er udgangspunktet en forventning om at

udnytte mediets muligheder gennem en dialogisk undervisningsform men som en

konsekvens af de fjernstuderendes tavshed og for at opretholde systemet bliver dialogen

monologisk Forelaeligseren vaeliglger her en taktik hvor han selv svarer paring sine sposlashrgsmaringl

eller simulerer en slags enighed fra de studerende I den videobaserede forelaeligsning er

monologen et vilkaringr som udvikles mod en dialogisk form ikke som foslashlge af de studerendes

tavshed sposlashrgsmaringl eller andre kommunikative ytringer men for at opnaring interesse skabe

identifikation og en foslashlelse af naeligrvaeligr hos de studerende Forventningerne om dialog i

forelaeligsning via billedtelefon goslashr netop tavsheden som kommunikationsform truende

Opsummerende kan man saringledes sige at de fire udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon

indbyrdes har forskellige maringder at reproducere kommunikationen paring afhaeligngig af den

kontekst de bruges i om gruppen af studerende kun bestaringr af fjernstuderende eller af

baringde naeligr- og fjernstuderende samt hvor mange studerende forelaeligseren henvender sig

til Samtidig vil jeg mene at mediets begraelignsninger (feks lyd en vej og et billede uden

mulighed for aflaeligsning af kropssprog og ansigtsmimik) og en mangelfuld brug af de

billedsproglige virkemidler (feks for store billedudsnit og manglende zoom paring de

kommunikation som udtryk for teknologiens manglende muligheder for gengivelse af kommunikationen

- 149 -

studerende saring netop kropssprog og mimik kan vises) faktisk goslashr det vanskeligt at

gennemfoslashre mere impulsive og kontekstdrevne forelaeligsninger hvor forelaeligseren gennem

saringvel verbale som nonverbale tilbagemeldinger fra de studerende er i stand til at aeligndre

sit indhold i traringd med de studerendes oslashnsker Selvom billedtelefonmediet saringledes byder paring

muligheder for en mere dialogisk kommunikationsform saring ser det altsaring ikke ud til at den

kan udnyttes i tilstraeligkkelig grad overfor de fjernstuderende i det udvalgte materiale Og

netop fordi billedtelefonmediet giver mulighed for dialog skabes der forventning om en

saringdan Forventninger der paring den ene side kan oslashdelaeliggge de studerendes oplevelse hvis

de ikke indfries Paring den anden side er der stoslashrre fare for amputering af

undervisningsformen hvis den er tilrettelagt som dialogtovejskommunikation uden at

lykkes end hvis den i udgangspunktet er forberedt paring mediets begraelignsninger for en

dialogisk reproduktion af kommunikationen til fordel for en mere monologisk dialog som i

de videobaserede forelaeligsninger

Mellem afstand og samtidighed

Som jeg viste i foslashrste del benytter forelaeligsninger paring video en raeligkke kommunikative

virkemidler for at simulere interaktionssystemets og auditorieforelaeligsningens naeligrvaeligrende

kommunikationsform Der er altsaring ikke tale om egentlige sociale relationer mellem

forelaeligseren og de studerende i den type forelaeligsning men mere om simulering af saringdanne

relationer I dette afsnit vil jeg undersoslashge hvilke midler der tages i brug ved remediering

af forelaeligsningen fra auditoriet til billedtelefonen Undersoslashgelsen er disponeret som

tilsvarende afsnit i foslashrste del med hovedvaeliggt paring iscenesaeligttelsen af de fysiske omgivelser

og paring forelaeligserens selvfremstilling

De fysiske omgivelser

De udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon benytter en fortaeligllervinkel hvor man ser

forelaeligseren foran en pult eller et skrivebord Forelaeligseren henvender sig mere eller mindre

direkte til kameraet I tre af forelaeligsningerne taler forelaeligseren direkte til de

fjernstuderende Over monitoren sidder et kamera og det ser derfor ud som om

forelaeligseren har oslashjenkontakt med de studerende I den sidste af de fire forelaeligsninger

henvender forelaeligseren sig foslashrst og fremmest til de studerende i salen selvom kameraets

placering foran forelaeligseren goslashr at de fjernstuderende ser forelaeligseren forfra i en slags

dialogposition De fjernstuderende faringr derfor en iagttagende position udenfor det egentlige

interaktionssystem og selvom de ser forelaeligseren forfra saring er det ikke dem hanhun

henvender sig til men de naeligrstuderende Med brug af vigtige genrekendetegn som den

direkte henvendelsesform og forelaeligseren i centrum foran et bord eller pult ligner disse

forelaeligsninger de videobaserede forelaeligsningers simulering af auditorieforelaeligsningen Paring

- 150 -

den anden side saring kan der ikke vaeligre tale om simulering af en tilnaeligrmet oslashjenkontakt naringr

de studerende ses i et stort billede og ofte lidt fra siden

Referencen til mediet

Mens man i de udvalgte videoprogrammer ser forelaeligseren stoslashrstedelen af tiden saring

vaeliglges der i denne type forelaeligsning ofte et blik paring plancher frem for paring forelaeligseren I de

fire forelaeligsninger paring video er der indenfor en tyveminutters sekvens i gennemsnit 17

minutters blik paring forelaeligseren og kun tre minutter med et billede der viser en planche

mens forelaeligsers stemme hoslashres i baggrunden I de fire forelaeligsninger via billedtelefon har

de studerende mulighed for at iagttage forelaeligseren i gennemsnit otte minutter i de foslashrste

20 minutter I de resterende 12 minutter ses en planche samtidig med at forelaeligserens

stemme hoslashres Naringr de studerende garingr ind i en dialog med forelaeligseren via billedtelefonen

ser det derfor ofte ud som om de taler til en planche paring en tv-skaeligrm Planchen

kombineret med forelaeligsers stemme er den vaeligsentligste informationskilde i de udvalgte

forelaeligsninger via billedtelefon mens forelaeligseren i lyd og billede vaeliglges som

informationskilde paring videoforelaeligsninger I modsaeligtning til de videobaserede forelaeligsninger

benyttes der ikke film eller lydklip i disse forelaeligsninger og de fleste plancher viser tekst

og ikke illustrationer Ser man paring den enkelte forelaeligsning handler den markante brug af

plancher ikke blot om mediemaeligssige forskelle men ogsaring om indbyrdes forskelle mellem

fag og forelaeligser indenfor de enkelte forelaeligsninger via billedtelefon I de to forelaeligsninger

der sendes fra forelaeligsers hjemmekontor vises kun tre af 20 minutter124 med forelaeligser i

lyd og billede mens resten af forelaeligsningen fremstaringr som planche med stemme Som en

modpol til denne forelaeligsning fremstaringr forelaeligsningen fra auditoriet med 15 frac12 minuts

billede af forelaeligser mod kun 4 frac12 minut med planche I denne forelaeligsning benyttes der

desuden illustrationer i hoslashjere grad end i de tre andre forelaeligsninger

De studerende ved den institution hvorfra tre af forelaeligsningerne distribueres er

tilsyneladende tilfredse125 med en kommunikationsform hvor man stort set ikke ser

forelaeligseren men bare hoslashrer stemmen mens der vises en planche Denne opfattelse staringr i

modstrid til en lignende undersoslashgelser af de studerende som benytter forelaeligsninger paring

video (Fritze 1993 og SOFF 1997) Bla siger de studerende at de har behov for en

gengivelse af baringde krop og stemme []rdquosom en konsekvens av programformens

referanse ndash den virkelige forelesningen Naringr studentene bruker den virkelige forelesningen

124 Det er de foslashrste 20 minutter af alle udvalgte forelaeligsninger der er genstand for analysen I nogen tilfaeliglde er dog hele forelaeligsningen betragtet som helhed 125 Paring den uddannelsesinstitution hvor tre af forelaeligsningerne fandt sted havde man foretaget en evaluering af brugen af billedtelefon Den teknisk ansvarlige ved institutionen forklarede at de studerende havde oslashnsket en hyppig brug af plancher frem for fokus paring forelaeligseren

- 151 -

som referanse blir ogsaring bildet og det aring kunne se foreleseren en selvfoslashlgelig del av

opplevelsenrdquo (SOFF 19978)

Forskellen i valg af iagttagelsesposition mellem de to forelaeligsningstyper og indbyrdes

mellem forelaeligsninger via billedtelefon kan muligvis ses i sammenhaeligng med

undervisningsproducentensteknikerens individuelle oslashnsker De tre forelaeligsninger med den

hyppigste brug af plancher foregaringr saringledes paring samme institution Disse forelaeligsninger er

samtidig de forelaeligsninger hvor forelaeligseren fokuserer paring de fjernstuderende og faktisk

kommunikerer via mediet mens den sidste forelaeligsning foregaringr i et auditorium med en

forelaeligseren der negligerer den kommunikation der foregaringr gennem det tekniske medie

over afstand Dermed kan en anden forklaring vaeligre at den mediemaeligssige reference

virker staeligrkere end den genremaeligssige i nogen typer forelaeligsninger (Bolter amp Grusin

2001) I dette tilfaeliglde er den mediemaeligssige reference telefonmediet ndash et medie som

traditionelt set baserer sig paring en auditiv kommunikationsform og ikke paring en audiovisuel

kommunikationsform

Forelaeligserens selvfremstilling

Den videobaserede forelaeligsning refererer ikke bare til auditorieforelaeligsningen gennem

genremaeligssige traeligk den fremstiller sig selv som om den er en auditorieforelaeligsning og

har dermed en iscenesaeligttelse og selvfremstilling hvor simulering af

auditorieforelaeligsningen er et maringl I det foslashlgende vil jeg se paring forelaeligserens selvfremstilling

som del af iscenesaeligttelsen af undervisningsformen

Som naeligvnt i foslashrste dels afsnit om selvfremstilling kan en hilsen beskrives som en direkte

henvendelsesform der laeliggger rdquotonenrdquo an og er med til at bestemme hvilket slags

kommunikationssystem der er tale om I alle forelaeligsninger paring video hilste forelaeligseren

indledningsvis paring de ikke-tilstedevaeligrende studerende mens forelaeligseren i

auditorieforelaeligsningerne gik lige til sagen Mens forelaeligserne paring video altsaring havde behov

for at simulere naeligrvaeligrets interaktion bla for at opretholde kommunikationssystemet

over afstand saring var en hilsen ikke paring samme maringde noslashdvendig i auditoriet I forelaeligsninger

via billedtelefon varierer indledningen paring de forskellige forelaeligsninger som vi ser af

foslashlgende eksempel

- 152 -

Eksempel 8 INDLEDNING I FORELAEligSNING VIA BILLEDTELEFON

Forelaeligser J1

rdquoJeg har satt opp noen stikkord paring skjermen som det kan vaeligre greit aring ha en forstaringelse av hva betyrrdquo

Studerende

rdquoLager du et kopisettrdquo

Forelaeligser

rdquoJa de ligger inne paring nettet saring jeg kan veldig lett lage et kopisett De stikkordene vi har her har jeg tatt litt i fra

hvordan besvarelser har vaeligrt tidligererdquo

Forelaeligser J2

rdquoJa er alle paring plass der nede naring Og alle som skal observere har funnet dere en plass saring dere ser skjermen og

har full oversikt Det ser jo veldig greit ut da starter jeg opp det helerdquo

Forelaeligser H

rdquoHallo alle sammen Naring er klokken faktisk godt over ni Vi har litt saringnne tekniske problemer her paring hoslashgskolen

men vi faringr tro at vi holder kontaktenrdquo

Forelaeligser I (forelaeligser i auditorium)

rdquoJeg har hoslashrt rykter om at det er noe mikrobiologieksamen paring tur nu stemmer detrdquo

Noen studerende

rdquoDet var i garingrrdquo

Forelaeligser

rdquoDet var i garingr ja Jeg ligger litt etter jeg skjoslashnner du Jeg faringr foslashrst presentere meg litt Jeg heter NN og har vaeligrt

her naring i fire aringr Synes jo det er litt artig aring vaeligre her paring foslashrste aringret I dette aringret har jeg valgtrdquo

Som det fremgaringr af ovenstaringende bruger kun en af forelaeligserne en egentlig hilsen i starten

nemlig forelaeligser H

Mens forelaeligsninger paring video indledningsvis tydeligt refererer til auditorieforelaeligsningen

ved at naeligvne at det drejer sig om en forelaeligsning saring refererer forelaeligsninger via

billedtelefon ikke umiddelbart til undervisningsformen men snarere til billedtelefonens

mediemaeligssige reference Med brugen af rdquohallordquo og rdquovi holder kontaktenrdquo saring refererer

denne hilsen og indledende saeligtning mere til telefonsamtalen end til

auditorieforelaeligsningen I forelaeligsninger via billedtelefon ser det dermed ud til at det

indledningsvis er vigtigere for forelaeligseren at tydeliggoslashre den mediemaeligssige kode der skal

kommunikeres gennem frem for den indholdsmaeligssige eller genremaeligssige kode Mens

man i den videobaserede forelaeligsning indgaringr en kontrakt om at undervisningen er en

forelaeligsning saring faringr man her et indtryk af at kontrakten drejer sig om brugen af medie

mens der ikke fokuseres paring undervisningsformen

- 153 -

I forlaeligngelse af denne lidt utydelige selvforstaringelse som et medie der formidler en eller

anden type undervisning oslashnsker jeg at undersoslashge hvordan graelignsen mellem det der er

indenfor og det er udenfor systemet stabiliseres og opretholdes Med begrebet naeligrvaeligrets

tilfaeligldigheder forsoslashgte jeg i foslashrste del at operationalisere systemets struktur i en

auditorieforelaeligsning Tilfaeligldigheder opstaringr ikke i en videobaseret forelaeligsning uden

gensidige og samtidige iagttagelsesmuligheder og denne forelaeligsningsform vil derfor ikke

have behov for at stabilisere en virkelig systemgraelignse men vil simulere

auditorieforelaeligsningens struktur og systemgraelignse for at skabe interesse og identifikation

I forelaeligsninger via billedtelefon vil der vaeligre tale om samtidighedens tilfaeligldigheder fordi

kommunikationsformen tilbyder samtidighed i tid men ikke i sted og dermed ikke i

naeligrvaeligr

Nogle tilfaeligldigheder betragtes som positive feks faglige sposlashrgsmaringl fra de studerende til

forelaeligseren mens snak mellem de studerende ikke er en acceptabel aktivitet med mindre

de studerende er blevet bedt om at diskutere et tema eller lignende fra undervisningen

Kommunikerer de studerende indbyrdes eller foretager sig andre ikke-accepterede

aktiviteter under en forelaeligsning foregaringr det ofte mere i det skjulte I foslashlge Luhmann

behoslashver systemer difference i omverdenen for at opnaring og forarbejde information mens en

intern differentiering ofte ikke er noslashdvendig Interaktionssystemer med ansigt-til-ansigt

kontakt er helt igennem udifferentierede socialsystemer som ikke stiller yderligere

systemdannelse i udsigt Interaktionssystemer beskrives som enkle socialsystemer

(Luhmann 2000)

rdquo[] og det er meget typisk for interaktionssystemer at de kun med

besvaeligr kan konsolidere varige delsystemer internt Der kan lejlighedsvis

forekomme hviskende samtaler eller man kan blot staring sammen eller

sidde ved siden af nogen man kan liderdquo (opcit236)

Forekommer en ikke-accepteret aktivitet eller et forsoslashg paring at oprette et delsystem helt

aringbenlyst under en auditorieforelaeligsning kan det vaeligre et tegn paring at forelaeligsningens

interaktionssystem er under oploslashsning I de udvalgte auditorieforelaeligsninger forekom der

flere eksempler paring at forelaeligseren maringtte irettesaeligtte de studerende for ikke-accepterede

aktiviteter eller for forsoslashg paring at oprette delsystemer mens disse aktiviteter ikke kan

kontrolleres paring samme maringde over video Raringd til de studerendes om brug af

videoprogrammerne kan ses som en maringde at kompensere for manglende kontrol med

undervisningen paring

- 154 -

Der kan ikke observeres forstyrrende snak eller lignende i forelaeligsninger via billedtelefon

hvor der kun er en gruppe studerende Det ser heller ikke ud til at der hos de

naeligrstuderende i flerpunktsforelaeligsningerne opstaringr saeligrlige forstyrrelser Ser man derimod

paring de fjernstuderende der foslashlger flerpunktsforelaeligsninger forekommer der ind i mellem

aringbenlys snak i grupperne og nyankomne personer tiltraeligkker stor opmaeligrksomhed Med

mikrofonerne slaringet fra og generelt begraelignsede iagttagelsesmuligheder ser det ud til at

de studerende i mindre grad opfatter sig som iagttagere og dermed mindre forpligtede til

at svare mens forelaeligseren paring den anden side ikke lader sig forstyrre i samme omfang

som hvis forelaeligsningen havde foregaringet i auditoriet og hanhun havde hoslashrt de

studerendes stemmer De begraelignsede iagttagelsesmuligheder skaber aringbenbart mindre

respekt for de regler der normalt gaeliglder forelaeligsninger Naringr kommunikationssystemet

tilbyder faring iagttagelsesmuligheder og derfor har en svag kobling mellem de

kommunikerende grupper og forelaeligseren kan det altsaring se ud til at nye delsystemer

lettere opstaringr mellem de kommunikerende Det kan saringledes se ud til at

flerpunktsundervisningen ikke betragtes som eacutet system men mere som flere loslashst koblede

systemer hvor udbredelsesmediet er systemets centralnerve og forbindelsesled At

udbredelsesmediet spiller en central rolle i denne undervisningsform vil jeg vende tilbage

til i forbindelse med tematiseringen af det tekniske udbredelsesmedie

Som det fremgik af sammenligningen mellem brugen af sposlashrgsmaringl i auditoriet og i

forelaeligsninger paring video saring knytter sposlashrgsmaringlene sig naturligt mere til naeligrvaeligret i

auditoriet end til videoforelaeligsningens envejskommunikerende system over afstand Mens

alle sposlashrgsmaringl paring video maring defineres som retoriske fordi mediet ikke giver de studerende

mulighed for umiddelbart at svare tilbage saring vil saringvel retoriske som dialogfremmende

sposlashrgsmaringl kunne forekomme via billedtelefon Billedtelefonmediet giver som

udgangspunkt tilnaeligrmelsesvis samme muligheder for sposlashrgsmaringl og svar som et

auditorium Ser man paring brugen af sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger via billedtelefon

sammenlignet med auditorieforelaeligsningen og forelaeligsninger paring video fremkommer

imidlertid foslashlgende tal

- 155 -

Figur 50 Antal sposlashrgsmaringl i de tre forelaeligsningstyper indenfor forelaeligsningens

foslashrste 20 min

Auditoriet126 video billedtelefon i alt

Gennemsnit af fire

forelaeligsn pr medie

66 12 32 110

Procentvis

fordeling mellem

medierne

60 11 29 100

Paring baggrund af denne optaeliglling ser man at der stilles flest sposlashrgsmaringl i auditoriet faring over

video og omkring halvt saring mange via billedtelefon som i auditoriet Muligheden for at stille

sposlashrgsmaringl benyttes altsaring ikke i samme grad via billedtelefon som i auditoriet selvom den

er til stede Naringr det gaeliglder en fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl

fremkommer foslashlgende forskel mellem de tre medier

Figur 51 Fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl i de tre

forelaeligsningstyper

Dialogskabende

sposlashrgsmaringl127

retoriske

sposlashrgsmaringl

i alt

Auditorium 46 70 20 30 66 100

Video 5 42 7 58 12 100

Billedtelefon 24 75 8 25 32 100

Forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger har en nogenlunde ens

procentvis fordeling af brugen af retoriske og dialogskabende sposlashrgsmaringl mens video har

et staeligrkere islaeligt af de rent retoriske sposlashrgsmaringl frem for simulerede dialogsposlashrgsmaringl

Forelaeligsninger via billedtelefon laeliggger altsaring op til flere sposlashrgsmaringl og dermed til mere

dialog end forelaeligsninger paring video men har maringlt paring antallet af sposlashrgsmaringl kun halvt saring

meget dialog som auditorieforelaeligsningerne Det er imidlertid vanskeligt at sige noget om

aringrsagerne til forskelle og ligheder mellem de forskellige medier paring baggrund af den mere

126 I alle mere kvantitative sammenligninger mellem de tre forelaeligsningsformer tages der udgangspunkt i tre gange fire forelaeligsninger Altsaring kun en del af forelaeligsningerne i auditoriet nemlig de fire som benyttes i foslashrste del og som har en rsquotvillingrsquo i forelaeligsninger paring video 127 Inklusiv de simulerede dialogsposlashrgsmaringl der forekommer i forelaeligsninger paring video

- 156 -

kvantitative optaeliglling af data og jeg skal derfor garing naeligrmere ind i en analyse af de

enkelte forelaeligsninger

Som jeg viste i foslashrste del saring skaber stilheden i auditorieforelaeligsningen efter et sposlashrgsmaringl

en foslashlelse af pres paring de studerende der foslashler sig forpligtede til at svare for derved at

bidrage i opretholdelsen af interaktionssystemet I foslashlge Luhmann (1999) er tillid naeligrt

knyttet til fysisk naeligrvaeligr mellem interagerende og den der viser tillid skaber forpligtelse

hos den der vises tillid En naeligrmere analyse af de fire forelaeligsninger via billedtelefon viser

at forelaeligserens direkte sposlashrgsmaringl (de saringkaldt dialogskabende sposlashrgsmaringl) sjaeligldent

besvares eller skaber dialog i den type forelaeligsning hvor forelaeligseren har flere

fjerngrupper samtidigt I forelaeligsningen hvor forelaeligseren har studerende i auditoriet og

flere fjerngrupper svarer de studerende i auditoriet paring de direkte sposlashrgsmaringl mens ingen

af grupperne paring afstand svarer Med auditoriet fuldt af studerende har forelaeligseren derfor

gode muligheder for forstaringelsesaflaeligsning i sin umiddelbare naeligrhed I forelaeligsningen hvor

der kun er en studerende i umiddelbar naeligrhed af forelaeligseren og mange studerende paring

afstand er der imidlertid heller ingen respons fra de fjernstuderende Naringr forelaeligseren kun

henvender sig til disse ikke responderende grupper er det vanskeligt at aflaeligse forstaringelsen

hos de studerende I eksempel 9 foslashlger to monologsekvenser som eksempler paring

forelaeligserens forsoslashg paring at faring de studerende i tale

Eksempel 9 FORELAEligSEREN FORSOslashGER AT FAring DE STUDERENDE I TALE

Monologsekvens nr 9a

Forelaeligser H

rdquoDokker har sikkert varierende bakgrunn og varierende praksis og det er noe som ogsaring maring vektlegges naringr vi

skal naeligrme oss en del samfunnsvitenskapelige omraringder Fordi en del samfunnsfaglige temaer er temaer som er

gjenstand for diskusjon Og slik sett oslashnsker jeg at dokker bidrar i en diskusjon gjerne kommer med innspill

utfordrer mig og hverandre paring en del ting vi skal garing igjennom Er det en grei forstaringelse Er vi enige i at vi kan ha

det slik Ja vi faringr tro detrdquo

Monologsekvens nr 9b

Forelaeligser H

[] rdquoog saring har dokker ogsaring hatt en del om sosialantropologi da saeligrlig om de utfordringer vi staringr overfor i dag

Dokker er med mig paring det Det er riktigrdquo

I ingen af disse to monologsekvenser svarer de studerende verbalt eller med et nik

selvom forelaeligseren netop har sagt at han oslashnsker en dialog og paring trods af at han faktisk

gentager sposlashrgsmaringlet

- 157 -

Det tekniske udbredelsesmedie som tema

Analysen af sposlashrgsmaringlsbrugen i forelaeligsninger via billedtelefon viser videre at de

dialogskabende sposlashrgsmaringl ofte har en helt speciel funktion sammenlignet med

forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger

Eksempel 10 MEDIET SOM TEMA

Monologsekvens 10a

Forelaeligser H

rdquoNaring er det saringnn at jeg har et lite bilde av det som jeg ser - som dokker ser i stort format Saring jeg er lidt saringnn

usikker paring hvordan jeg skal skrive - stoslashrrelse og saringnn men dokker faringr gi tilbakemelding til mig hvis dokker ikke

ser Men for det foslashrste maring vi ha helse Ser dokker det (ingen svarer eller nikker tilkendegivende) Nikk med

hodde hvis dokker ser det Ja der nikkes Det er bra Og saring maring vi ha en forstaringelse av livskvalitetrdquo []

Monologsekvens 10b

Forelaeligser J1

[] rdquosaring jeg kommer til aring garing over paring aring bruke bilder i fra PCrsquoen Proslashver aring faring det tydelig og godt nok I bakharingnd saring

har jeg et dokumentkamera som jeg for saring vidt kan faring frem de samme bildene paringda svitser jeg i hvert fall naring til

PCrsquoen Ser dere den oslashverste linjen Ja det tror jeg dere gjoslashrrdquo []

Monologsekvens 10c

Forelaeligser J2

[] rdquosaring garingr jeg videre til neste ark og der ser jeg at jeg nok kan garing lite granne ned Det er ikke saring lett det her

(koslashrer ned ad arket med piltasten) Nei det er for langt Det staringr her rdquomaringl for undervisningenrdquo og jeg vet ikke

om dere kan laeligse teksten videre nedover Er det tydelig nokrdquo []

Mens de direkte sposlashrgsmaringl i auditoriet bruges til at tjekke de studerendes forstaringelse og for

at skabe dialog om det faglige indhold saring bruges de rdquodirekterdquo sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger

paring video for at simulere dialog men ogsaring til at simulere forstaringelsestjek Sposlashrgsmaringlet

bliver saringledes en mere direkte maringde at tjekke de studerendes forstaringelse paring I

forelaeligsninger via billedtelefon faringr de direkte sposlashrgsmaringl samtidig en korrigerende funktion i

forhold til mediet Syv ud af de 24 dialogskabende sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger via

billedtelefon ca en tredjedel handler om at manoslashvrere i forhold til udbredelsesmediet De

kan dermed forstarings som en maringde at kompensere for manglende naeligrhed og

iagttagelsesmuligheder og de hjaeliglper foslashrst og fremmest forelaeligseren med at orientere sig

rdquofysiskrdquo over afstand Med reference til Luhmanns kommunikationsforstaringelse kan man

sige at sposlashrgsmaringlene bliver en slags metakommunikation eller refleksiv kommunikation

Ikke en metakommunikation der foslashrst og fremmest tematiserer selektionen af information

eller en meddelelse for at oslashge de studerendes forstaringelse for det faglige indhold men en

- 158 -

refleksiv kommunikationsform der tematiserer udbredelsesmedies muligheder for at

formidle information meddelelse og forstaringelse Altsaring en saeligrlig form for refleksiv

kommunikation hvor forelaeligseren gennem sine sposlashrgsmaringl forsoslashger at iagttage de

studerendes iagttagelsesmuligheder (Kneer amp Nassehi 1997104-105) Med reference til

beskrivelsen af det kommunikative moslashnster i undervisning via billedtelefon saring kan disse

sposlashrgsmaringl ses som forelaeligserens forsoslashg paring at korrigere mediets og

undervisningsproducentensteknikerens paringvirkning af information og meddelelse Denne

kommunikationsform bliver saring en vigtig del af kommunikationen i en undervisningsform

hvor kommunikationen ikke blot kan forstarings som udtryk for de kommunikerendes valg af

kommunikative selektioner Den bliver en del af maringden at iagttage forstaringelse hos de

studerende paring og dermed en mulig strategi for opretholdelse af systemet

Brugen af personlige pronomener

Brugen af personlige pronomener kan ses som et billede paring de sociale relationer der er

bygget op mellem forelaeligser og de studerende Samtidig bygger de sociale relationer paring

den tillid - personlig faglig eller institutionel ndash som er oparbejdet mellem de

kommunikerende Som vi saring i foslashrste del benytter kommunikationen i de videobaserede

forelaeligsninger sig af faeligllesskabsbefordrende pronomener og pronomener med en

udpegende funktion Pronomener der er relateret til naeligrvaeligrets eller samtidighedens

kommunikation og som er med til at opretholde kommunikationssystemet ved at inkludere

de studerende og skabe tillid mellem de kommunikerende

I forelaeligsninger via billedtelefon kan brugen af bla du Idere og vi ikke betragtes som en

simulering af naeligrvaeligrets kommunikation idet brugen af disse direkte henvendelsesformer

er naturlig naringr forelaeligser og de studerende kan se og hoslashre hinanden samtidigt med at

forelaeligsningen foregaringr I forelaeligsninger via billedtelefon sidder alle grupper af

fjernstuderende i et auditorium eller i et undervisningslokale ved en

undervisningsinstitution Selvom valget af undervisningslokaler kan ses som en reference

til forelaeligsningsgenren saring kan det ogsaring ses som en praktisk foranstaltning af hensyn til

plads og udstyrstilgang I forelaeligsninger via billedtelefon kommer forelaeligseren ikke garingende

rdquoind i auditorietrdquo som paring video Alle forelaeligsere sidder eller staringr parat ved et bord naringr

selve forelaeligsningen begynder fordi billedtelefonteknologien kraeligver en vis tid til opkobling

mellem de forskellige modtagersteder

De udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon benytter altsaring ogsaring direkte tiltaleformer

ligesom forelaeligsningerne paring video og auditorieforelaeligsningerne Men mens forelaeligsningen

paring video foslashrst og fremmest soslashger at simulere naeligrvaeligrets kommunikation saring virker denne

- 159 -

kommunikationsform mere naturlig via billedtelefon fordi de kommunikerende kan se og

hoslashre hinanden samtidig med at undervisningen foregaringr Der er dermed heller ikke det

samme behov for at simulere naeligrvaeligr som i forelaeligsninger paring video Paring den ene side ligner

forelaeligsninger via billedtelefon rent billedmaeligssigt forelaeligsninger paring video fordi der vises et

fast udsnit af forelaeligseren foran en pult eller et bord Paring den anden side ligner de

auditorieforelaeligsninger bla ved at de studerende og forelaeligser kan se og hoslashre hinanden

mens forelaeligsningen foregaringr I modsaeligtning til saringvel forelaeligsninger paring video som

auditorieforelaeligsninger er gruppen af studerende ved forelaeligsninger via billedtelefon ofte

todelt og bestaringr af saringvel studerende der er tilstede sammen med forelaeligseren som af

studerende der sidder paring afstand og foslashlger forelaeligsningen via billedtelefon Det ser

umiddelbart ud til at forelaeligseren har vanskeligt ved at fokusere paring begge grupper af

studerende og derfor vaeliglger den stoslashrste

Via en sammenligning af brugen af de personlige pronomener i forelaeligsninger paring video og i

auditorieforelaeligsningen fremstaringr video som en kommunikationsform der simulerer

naeligrvaeligrets interaktionsform Med brug af bla du jeg Idere og vi skaber forelaeligseren et

indtryk af at vaeligre tilstede og kunne se de studerende Samtidig forsoslashger hanhun at

skabe en foslashlelse af faeligllesskab hos de studerende der sidder paring afstand og udenfor det

etablerede undervisningssystem Saringledes er hanhun med til at opretholde

undervisningens kommunikationssystem I det foslashlgende vil jeg se paring brugen af de

personlige pronomener indenfor billedtelefonkommunikation og forsoslashge at forstaring denne

brug i forhold til forelaeligsninger paring video og i auditoriet

Figur 52 viser fordelingen af tiltaleformer (personlige pronomener) indenfor de tre

forskellige udbredelsesmedier

- 160 -

Figur 52 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video liveforelaeligsninger set i forhold

til billedtelefon

Medie Video Live Billed-telefon I alt

tiltaleform

Vi 114 42 45 17 112 41 271 100

Vores 17 57 5 17 8 27 30 100

Jeg 128 20 7 60 23 186 70 266 100

Du 5 15 19 58 9 27 33 100

Dere129 (I) 10 6 24 15 130 79 164 100

Os 14 61 7 30 2 9 23 100

I alt 170 22 160 21 447 57 777 100

Af ovenstaringende figur ser man at brugen af vi er forholdsvis ens naringr det gaeliglder antal paring

video og via billedtelefon mens brugen af jeg og Idere er markant forskellig indenfor de

to medier Paring video udgoslashr brugen af jeg kun 7 af brugen indenfor de tre medier mens

billedtelefon tegner sig for hele 70 Brugen af jeg udgoslashr i auditorieforelaeligsningen 23 af

de tre mediers samlede brug eller kun ca en tredjedel af brugen i kommunikation via

billedtelefon

Du bruges sjaeligldent i forelaeligsninger via billedtelefon Af de ni forekomster bruges otte som

en sproglig variant af man og kan da ikke ses som et udtryk for en udpegende funktion

Naringr du sjaeligldent benyttes i forhold til Idere i kommunikationen via billedtelefon kan det

haelignge sammen med at forelaeligser oplever at de temaer der tages op af den enkelte

studerende vedroslashrer hele gruppen men det kan ogsaring haelignge sammen med at forelaeligseren

faktisk har vanskeligt ved at se den enkelte studerende saring tydeligt at en egentlig

udpegning er mulig

Pronomen Idere benyttes hyppigt i kommunikationen via billedtelefon og der er en

markant forskel i antal forekomster mellem kommunikationen i video og i auditoriet

sammenlignet med billedtelefon Mens brugen paring video kun udgoslashr 6 udgoslashr brugen i

auditoriet 15 af det samlede antal indenfor de tre medier mod 79 via billedtelefon

Pronomen Idere har ogsaring en udpegende karakter om end ikke i saring hoslashj en grad som du

og er som udgangspunkt ogsaring knyttet til syn og hoslashrelse i en verbal kommunikation Den

128 Herunder hoslashrer ogsaring benaeligvnelser som mig dvs benaeligvnelser der refererer direkte til forelaeligseren selv 129 Benaeligvnelsen nogen som feks nogen af jer (noen av dere) er taget med under benaeligvnelsen dere (I)

- 161 -

store forekomst af dette pronomen i forelaeligsninger via billedtelefon kan paring den ene side

ses som et udtryk for at mediet tillader en udpegning af de kommunikerende og er

saringledes en naturlig del af denne kommunikationsform En kommunikationsform som foslashrst

og fremmest har sin mediemaeligssige reference til telefonmediet selvom telefonen har

tilkoblet et billede Paring den anden side saring er brugen af Idere markant hoslashjere i

forelaeligsninger via billedtelefon end i auditoriet hvor en lignende udpegning ogsaring er mulig

Det kan derfor taelignkes at den hyppige brug af Idere netop markerer at der er afstand

mellem de kommunikerende i kommunikationssystemet via billedtelefon at forelaeligser

sidder paring uddannelsesinstitutionen mens de studerende sidder sammen i grupper

forskellige steder i landet Det kan heller ikke udelukkes at den hyppige brug af Idere

ogsaring skal ses i sammenhaeligng med fag maringlgruppe og personlig forelaeligserstil Jeg skal

imidlertid vende tilbage til brugen af de personlige pronomener i afsnittet om tillid

Garingr man lidt videre og ser paring fordelingen af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi

vores og os vil man se foslashlgende fordeling indenfor det enkelte medie

Figur 53 Fordeling af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi vores og os

i forhold til det enkelte medie

Tiltaleformer

medie

Video

tal

Video

Auditorium

tal

Auditorium

Billedtelefon

tal

Billedtelefon

Vi1 36 32 19 42 0 0

Vi2 31 27 19 42 59 53

Vi3 46 41 7 16 53 47

Vi i alt 113 100 45 100 112 100

Vores2 17 100 5 100 8 100

Os2 12 86 6 86 2 100

Os3 2 14 1 14 0 0

Os i alt 14 100 7 100 2 100

Af ovenstaringende figur fremgaringr det at video har en nogenlunde jaeligvn fordeling mellem

brugen af det olympiske vi (Vi1) og socialgruppens vi og (Vi2) mens det

interaktionsmaeligssige vi (Vi3) er noget i overtal For auditorieforelaeligsninger er der en

ligelig fordeling mellem Vi1 og Vi2 mens interaktionens vi er klart mindre brugt end de

andre kategorier Noget som tidligere blev forklaret med at den indholdsdrevne

forelaeligsning paring video havde en mere formel tone samtidig med at der kunne vaeligre et vist

- 162 -

behov for at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse hvilket er en mere selvfoslashlgelig del af

undervisningssystemet i et auditorium

I forelaeligsninger via billedtelefon er der ingen brug af det olympiske vi mens der er en

nogenlunde ligelig fordeling mellem socialgruppens vi og interaktionens vi Forelaeligsninger

via billedtelefon fremstaringr dermed som mindre formelle end saringvel forelaeligsninger paring video

som auditorieforelaeligsninger og med et stoslashrre islaeligt af inddragende kommunikation set i

forhold til ovenstaringende fordeling af vi I lighed med brugen af vi generelt kan brugen af

interaktionens vi ses som et udtryk for at man oslashnsker at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse Man

forsoslashger at kompensere for fysisk og social afstand ved at simulere naeligrhed og faeligllesskab

At den billedtelefonforelaeligsning der foregaringr som en traditionel auditorieforelaeligsning har en

meget begraelignset brug af interaktionens vi i forhold til de andre forelaeligsninger via

billedtelefon hvor forelaeligser sidder alene eller med kun en studerende hos sig stoslashtter

antagelsen om at afstand mellem de kommunikerende skaber behov for en

faeligllesskabsfoslashlelse mens de traditionelle forelaeligsninger ikke i samme grad har dette behov

Denne inddragelse af de studerende via interaktionens vi kan selvfoslashlgelig ogsaring have

noget med forelaeligsningstemaets karakter at goslashre Feks hvorvidt forelaeligsningen

omhandler moralske og etiske temaer og derfor forsoslashger at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse i

forhold til de oslashnskede holdninger Men det kan ogsaring have noget med forelaeligsernes

personlige stil at goslashre Socialgruppens vi eller menneskehedens vi (Vi2) er hyppigt brugt i

de fire forelaeligsninger via billedtelefon Dette kan muligvis forklares med at specielt

sygeplejeforelaeligsningerne ofte refererer til den norske befolkning eller den aktuelle

faggruppe

Brugen af vores er generelt lav indenfor alle tre medier og brugen er koncentreret

indenfor eacuten kategori nemlig socialgruppens eller menneskehedens vores (Vores2) Med

hensyn til os er der faring forekomster og fordelingen er to kategorier paring video og i auditoriet

mens os kun er repraeligsenteret indenfor socialgruppens eller menneskehedens kategori i

billedtelefonkommunikation

Ser man paring den procentvise fordeling af brugen af de personlige pronomener indenfor de

tre medier faringr man et lidt andet moslashnster frem

- 163 -

Figur 54 Fordeling af tiltaleformerne130 indenfor de tre medier ndash video

auditorium og billedtelefon

Tiltaleformermedier video i auditorium i billedtelefon i i alt i

Vi1 65 35 0 100

Vi2 28 17 55 100

Vi3 43 7 50 100

Vi i alt fordelt

paring medie

42 17 41 100

Vores2 57 16 27 100

Os2 60 30 10 100

Os3 67 33 0 100

Os i alt fordelt paring

medie

61 30 9 100

Figuren viser bla at vi stort set har samme procentvise fordeling i forelaeligsninger paring video

med 42 og via billedtelefon med 41 mod bare 17 i auditorieforelaeligsningen Til

gengaeligld benyttes vores og os i mindre grad i auditorieforelaeligsningen og i forelaeligsningen

via billedtelefon i modsaeligtning til forelaeligsninger paring video

Diskussion og opsummering

Forelaeligsninger via billedtelefon ligner de videobaserede forelaeligsningers simulering af

naeligrvaeligr i form af en iscenesaeligttelse af forelaeligseren hvor hanhun er i centrum af billedet

staringr foran en pult og har fokus mod kameraetde studerende Naringr det gaeliglder simulering af

oslashjenkontakt fungerer dette imidlertid ikke fordi der er valgt et for stort udsnit og en skraring

vinkel fra siden af de studerende Forelaeligserens direkte henvendelse til kameraet falder i

denne henseende til jorden

Mens forelaeligsninger paring video eksplicit naeligvner sin genremaeligssige reference saring naeligvnes

undervisningsformen ikke i forelaeligsninger over billedtelefon men ofte naeligvnes

udbredelsesmediet I den videobaserede forelaeligsning indgarings en kontrakt om at

undervisningen er en forelaeligsning mens man i forelaeligsninger over billedtelefon faringr indtryk

af at kontrakten i hoslashjere grad drejer sig om brug af teknisk udbredelsesmedie end om

130 Vi1- er det olympiske eller det royale vi hvor forelaeligseren taler paring vegne af videnskaben eller som ekspert Vi2 ndash er socialgruppens vi hvor forelaeligseren og de studerende feks indgaringr som del af den norske befolkning eller som del af en bestemt fag- eller interessegruppe Brugt i en psykologisk sammenhaeligng betegner Vi2

- 164 -

undervisningsform De forskellige valg af blik i de to forelaeligsningstyper der er baseret paring

tekniske medier tyder ogsaring paring at forelaeligsninger via billedtelefon refererer mere direkte til

mediet mens referencen til undervisningsformen ikke vaeliggtlaeliggges Muligvis fordi

forelaeligsninger foregaringr i sand tid og korrektioner derfor kan goslashres sideloslashbende Ved

remediering fra en kontekst til en anden maring der tages hoslashjde for den mediemaeligssige saringvel

som den genremaeligssige reference (Bolter amp Grusin 2001) Mens mediet forsoslashges

usynliggjort i forelaeligsninger paring video til fordel for fokus paring genren (undervisningsformen)

saring fremhaeligves mediet i forelaeligsninger via billedtelefon mens genren ikke tydeliggoslashres

naeligvnevaeligrdigt I forelaeligsninger via billedtelefon kan det se ud som om at mediet

dominerer over genren Noget som eventuelt kan skyldes at brugen af

billedtelefonteknologien ikke er indarbejdet hos de kommunikerende men anses for

vanskelig og derfor maring tematiseres Men det kan ogsaring ses som en remedieringsstrategi

der naeligrmer sig hypermediering hvor fascinationen er paring selve mediet og hvor en

omstrukturering af allerede eksisterende medieringsformer forsoslashges opnaringet (opcit 34)

Samtidig ligner forelaeligsninger via billedtelefon for meget paring den traditionelle forelaeligsning

til helt at kunne karakteriseres som noget ud over sig selv (opcit 50)

Naringr kommunikationssystemet tilbyder faring iagttagelsesmuligheder og derfor har en svag

kobling mellem de kommunikerende grupper og forelaeligseren kan det altsaring se ud til at der

bliver mindre respekt for regler der normalt gaeliglder ved de traditionelle forelaeligsninger

hvorved nye delsystemer lettere opstaringr mellem de kommunikerende Saringledes fremtraeligder

flerpunktsundervisningen som om den bestaringr af flere loslashst koblede systemer med

udbredelsesmediet som systemernes centralnerve

Mens alle sposlashrgsmaringl paring video defineres som retoriske saring vil saringvel retoriske som

dialogfremmende sposlashrgsmaringl kunne forekomme via billedtelefon og i auditoriet men

muligheden for at stille sposlashrgsmaringl benyttes ikke i samme grad via billedtelefon som i

auditoriet Forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger har en nogenlunde

ens procentvis fordeling mellem brug af retoriske og dialogfremmende sposlashrgsmaringl mens

videoer har et staeligrkere islaeligt af de rent retoriske sposlashrgsmaringl frem for simulerede

dialogsposlashrgsmaringl Det ser umiddelbart ud til at sposlashrgsmaringlene i en flerpunktsundervisning

via billedtelefon ikke skaber samme svarpres som i auditoriet Noget som i denne

undersoslashgelse kan haelignge sammen med at der er relativt daringrligt udbyggede

iagttagelsesmuligheder saringvel indbyrdes mellem grupperne af studerende som mellem

forelaeligseren og de forskellige grupper Under disse forelaeligsninger ser de studerende

mennesket eller menneskeheden Vi 3 - er interaktionens vi og omfatter forelaeligser og de studerende som et faeligllesskab eller som interaktionssystemets deltagere

- 165 -

primaeligrt forelaeligseren paring skaeligrmen og ikke de andre grupper med studerende131 Samtidig

er det vanskeligt at faring et normalt lydindtryk af de forskellige grupper naringr mikrofonerne

skaber stoslashj og derfor kun benyttes naringr nogen oslashnsker at tale direkte til forelaeligseren Med

denne lidt uoverskuelige undervisningssituation kan de studerende derfor have vanskeligt

ved at kontrollere hvem eller om nogen overhovedet svarer paring forelaeligserens direkte

sposlashrgsmaringl Samtidigt kan oplevelsen af ikke at befinde sig i samme undervisningssystem

virke afstandsskabende og derfor opleves som mere uforpligtende Mens de direkte

sposlashrgsmaringl i auditoriet bruges til at tjekke de studerendes forstaringelse og for at skabe dialog

om det faglige indhold saring bruges de rdquodirekterdquo sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger paring video for at

simulere dialog men ogsaring til at simulere forstaringelsestjek Forelaeligseren kommer i denne

type forelaeligsning de studerende i forkoslashbet ved at rdquoindbyggerdquo eller simulere

forstaringelsesselektion i forelaeligsningen og rdquobehoslashverrdquo derfor ikke at tjekke forstaringelsen

umiddelbart I en forelaeligsning via billedtelefon vil samtidigheden betyde at der er

mulighed for gensidig iagttagelse og for at tjekke forstaringelsen Det ser imidlertid ud til at

de fjernstuderende i to af forelaeligsningerne via billedtelefon hovedsageligt iagttager paring

baggrund af lyd og plancher og ikke paring baggrund af forelaeligsers kropssproglige ytringer

Med reference til telefonmediet hvor de kommunikerende ikke ser hinanden kan det ses

som en naturlig foslashlge af forelaeligsningens remediering fra auditoriet som medie til (billed-)

telefonen som medie

Forelaeligseren kan tjekke de studerendes forstaringelse paring baggrund af lyd og billede men

iagttagelsen er begraelignset af medie og formidlingsmaeligssige valg I denne forbindelse kan

tematiseringen af det tekniske udbredelsesmedie ses som et vigtigt redskab ved

iagttagelse og korrigering af kommunikation gennem et teknisk udbredelsesmedie Mens

forelaeligsninger paring video netop forsoslashger at usynliggoslashre mediet ved at simulere naeligrvaeligr saring

fremhaeligves mediet ofte i forelaeligsninger via billedtelefon Undtagelsen er de forelaeligsninger

hvor forelaeligseren har baringde naeligr- og fjernstuderende og vaeliglger naeligrundervisningens

kommunikation I denne type forelaeligsning vil kommunikationen stort set ligne

kommunikationen i den traditionelle auditorieforelaeligsning

I forhold til pronomenbrugen i forelaeligsninger via billedtelefon kan man sige at der

tilsyneladende forekommer en udpegende kommunikation lig den der finder sted i et

auditorium Samtidig ses samme tendens som i forelaeligsninger paring video hvor der som en

131 Der findes teknologier hvor det er muligt for at de studerende at se den sidst talende gruppe i billedet Der kan desuden forekomme en loslashsning hvor de studerende kan se alle de deltagende grupper samtidig med at de ser forelaeligseren (dette foregaringr vha split-screen som er en bestemt optagelsesmaringde der samler flere optagelser eller billeder paring eacuten skaeligrm samtidigt) Uanset hvordan mulighederne er saring vil det vaeligre vanskeligt at iagttage en hel gruppe via en monitor specielt hvis billedstoslashrrelsen er begraelignset til under frac14 af en normal monitorstoslashrrelse Disse loslashsninger blev ikke brugt af de studerende i denne undersoslashgelse

- 166 -

af maringderne at opretholde kommunikationssystemet paring benyttes personlige pronomener til

at simulere naeligrvaeligrets kommunikationsform Naringr det gaeliglder brugen af personlige

pronomener indeholder billedtelefonkommunikationen kendetegn fra saringvel video som fra

auditorieforelaeligsningen

Paring baggrund af denne gennemgang kan billedtelefonmediet karakteriseres som en

kommunikationsform der befinder sig et sted mellem videos kommunikative afstand og

auditorieforelaeligsningens mulighed for samtidighed

Mindre redundans og tillid stoslashrre kompleksitet

I foslashrste del viste jeg at der gennem eksempler skabes redundans i begge

undervisningssystemer men at udbredelsesmediet goslashr en forskel paring eksemplets

udformning og brug Mens eksemplerne i de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr som

afpersonificerede formelle og sagsorienterede saring har brugen af eksempler i

auditorieforelaeligsningen ofte en mere personlig drejning Eksemplerne i auditoriet

appellerer baringde til den faglige og personlige tillid mens eksemplerne i de videobaserede

forelaeligsninger appellerer til en faglig og institutionel tillid Med naeligrvaeligrets mere personlige

tillidsproduktion vokser tillidskapitalen med en mulighed for kompleksitetsreduktion i

systemet som foslashlge

Mens sammenligningen af brugen af eksempler i forelaeligsninger paring video og i auditoriet

byggede paring et mere direkte sammenligneligt datamateriale saring er en fortsaeligttelse af denne

strategi vanskelig med forelaeligsninger via billedtelefon Derfor baserer dette afsnit sig paring en

mere generel beskrivelse af tendenser i forhold til brugen af eksempler indenfor de tre

medier Med indbyrdes forskelle mellem de fire forelaeligsninger via billedtelefon fremstaringr

ogsaring brugen af eksempler hoslashjst forskelligt De to forelaeligsninger hvor forelaeligser sidder

hjemme og henvender sig til en gruppe studerende paring undervisningsinstitutionen

benyttes kun to gange indenfor de foslashrste 20 minutter et egentligt eksempel132 Disse

eksempler er korte mundtlige beskrivelser af byggetekniske forskrifter i praksis De

fremstaringr ikke med en personlig formidling indeholder ikke humor og adskiller sig ikke

vaeligsentligt fra tekstens egentlige indhold De saeligtter snarere forelaeligsningens indhold i en

praktisk ramme I den forelaeligsning hvor forelaeligseren sidder i en form for studie sammen

med en studerende og har tre grupper tilkoblet via billedtelefon forekommer ingen

eksempler indenfor denne 20 minutters periode Den forelaeligser der har mange studerende

sammen med sig i auditoriet og tre grupper tilkoblet via billedtelefon benytter sig til

- 167 -

gengaeligld ofte af eksempler Denne forelaeligser har saringvel humor som selvironi i sine

eksempler og eksemplerne er ofte hentet fra forelaeligserens egen baggrund

Diskussion og opsummering

Som jeg viste tidligere er der en tendens til at naeligrvaeligrets kommunikation skaber et mere

personligt eksempel med selvironi og en humor der eksponeres af forelaeligseren selv mens

den kommunikation der foregaringr over afstand benytter mere formelle eksempler I denne

analysedel er denne forskel imidlertid ikke tydelig mellem auditorieforelaeligsninger og

forelaeligsninger via billedtelefon Alligevel vil man kunne se en forskel i eksempelbrug og

antal eksempler afhaeligngigt af om forelaeligseren primaeligrt retter sig mod de naeligrstuderende

som del af et interaktionssystem eller mod de fjernstuderende som del af et

kommunikationssystem over afstand I den ene forelaeligsning hvor naeligrvaeligret og de

naeligrstuderende vaeliglges som kommunikationspartnere forekommer der i lighed med

auditorieforelaeligsningen flere personlige eksempler og forelaeligseren bruger selvironi som

del af humoren De tre andre forelaeligsninger hvor der enten kun er fjernstuderende som

maringlgruppe eller hvor forelaeligseren vaeliglger fokus paring de fjernstuderende benyttes faring eller

ingen eksempler Formidlingen af disse eksempler er mere formel og appellerer til den

faglige tillid frem for den personlige I den forelaeligsning hvor forelaeligseren vaeliglger de

fjernstuderende frem for den ene naeligrstuderende der sidder sammen med ham ses i

starten et oslashnske om dialog og en mere personlig kommunikationsform med de

fjernstuderende Dermed viser forelaeligseren tillid til at de studerende kan bidrage aktivt i

undervisningens produktion Han loslashber dermed en risiko for at de studerende ikke

reagerer som oslashnsket eller ikke foslashler sig forpligtet En risiko som i princippet kan betyde at

kommunikationen ikke opretholdes og dermed en fare for systemets opretholdelse Som

foslashlge af manglende dialog aeligndres kommunikationsformen og bliver mere formel Dette

kom imidlertid ikke til udtryk i eksempelbrugen da denne forelaeligser ikke benyttede

eksempler indenfor de foslashrste 20 minutter

Paring baggrund af ovenstaringende kan man opsummere at der er faeligrre eksempler og dermed

mindre redundans i forelaeligsninger via billedtelefon end i de to andre forelaeligsningstyper Til

gengaeligld ser det ud til at de faring eksempler der forekommer stort set foslashlger de tendenser

der er mellem auditorieforelaeligsningens naeligrvaeligr og de videobaserede forelaeligsningers

kommunikationssystem over afstand Saringledes afstaringr tre af de fire forelaeligsere fra at benytte

mere personlige eksempler humor og selvironi nemlig de forelaeligsere der primaeligrt retter

sig mod de fjernstuderende Disse forelaeligsere risikerer dermed ikke noget gennem deres

132 Et eksempel kan forstarings som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at oslashge redundans i kommunikationen og forstaringelse hos den studerende gennem en gentagelse af undervisningens indhold ved hjaeliglp

- 168 -

brug af eksempler men vinder heller ikke i form af tillid Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om

mere personlige eksempler og appel om personlig tillid kunne have lettet den lidt

vanskelige kommunikationsform bla gennem humorens mulighed som

interaktionsindikator men ogsaring mere generelt som systemopretholdende funktion gennem

den tillidsproducerende kommunikations kompleksitetsreducerende muligheder

473 Sammenfatning af analysen

Indledningsvis blev den traditionelle forelaeligsning beskrevet via sine historiske og

funktionsmaeligssige saeligrtraeligk Med baggrund i denne beskrivelse satte jeg forelaeligsningen ind

i en systemteoretisk kontekst ved at definere den som en saeligrlig form for

undervisningskommunikation den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre

personer gennem forelaeligserens retoriske udfoldelse (eller argumentation) paring baggrund af

et givent tema I analysens foslashrste del iagttog jeg empirien med den overordnede forskel

forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger mens jeg i anden del iagttog med den

overordnede forskel forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon I denne

del saring jeg desuden paring forskellen mellem forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via

billedtelefon Jeg skal her forsoslashge at sammenfatte de fund der er gjort i undersoslashgelsen

Naringr det gaeliglder de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder saring viste undersoslashgelsen at

auditorieforelaeligsningen har et bredt repertoire af meddelelsesformer mens iagttagelse og

forstaringelsesaflaeligsning i de to forelaeligsninger over afstand er begraelignset af de tekniske

udbredelsesmedier Her bliver kameraet og mikrofonen den studerendes oslashje og oslashre Mens

forelaeligseren i forelaeligsningen paring video ikke har mulighed for at iagttage af de studerende

og derfor ikke kan korrigere forelaeligsningen mens den foregaringr saring har baringde forelaeligser og de

studerende mulighed for at iagttage hinandens forstaringelsesselektioner indenfor de to

samtidige forelaeligsningstyper I forelaeligsninger via billedtelefon hvor flere grupper af

studerende foslashlger undervisningen samtidig kan man imidlertid faring indtryk af at de

kommunikerende befinder sig i forskellige kommunikationssystemer Her fungerer

kameraet mere som et lydtaeligt vindue hvorigennem de kommunikerende kan iagttage

hinandens bevaeliggelser Mikrofonen bliver her hoslashreapparatet som maring slarings til for at kunne

foslashlge den verbale kommunikation

Gennem et blik paring kommunikationens autopoiesis undersoslashgte jeg videre hvordan de tre

forelaeligsningsformer opretholder undervisningssystemet ved at reproducere

kommunikationen Undersoslashgelsens systemteoretiske optik vanskeliggoslashr en ensidig

karakteristik af forelaeligsningen som en monologisk undervisningsform Kommunikationen i

af en forskel i information og meddelelse

- 169 -

denne type undervisning kan reproduceres saringvel monologisk som dialogisk via verbal

kommunikation men den kan ogsaring reproduceres nonverbalt feks gennem en slags

dialog mellem forelaeligserens verbale ytringer og de studerendes kropssproglige ytringer

Det ser imidlertid ud til at de tekniske udbredelsesmedier goslashr en forskel for den maringde

systemet reproducerer sin kommunikation paring Selvom gennemgangen viste at de

udvalgte envejs-kommunikerende forelaeligsninger paring video ikke overraskende maring

defineres som monologer saring fremstaringr disse monologer ofte som dialogiske monologer

hvor forelaeligser gennem sin retoriske udfoldelse appellerer til en indre dialog hos den

studerende Naringr det gaeliglder flerpunktsforelaeligsninger via billedtelefon ser det derimod ud

til at det er vanskeligt at faring en dialog i gang mellem forelaeligser og de fjernstuderende paring

trods af teknologiens tovejs-kommunikerende muligheder Naringr de studerende ikke lever op

til forventningen om en dialogisk undervisningsform maring forelaeligseren selv reproducere

kommunikationen gennem en monologisk dialog

Naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder bliver det kommunikative element som markerer en

grundlaeligggende forskel mellem auditorieforelaeligsningen og den videobaserede forelaeligsning

som system Mens naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder ved at tematisere graelignsen mellem system

og omverden virker systemopretholdende i auditorieforelaeligsningen saring opstaringr der ikke

tilfaeligldigheder i relation til de videobaserede forelaeligsningers praeligproducerede indhold

Auditorieforelaeligsningen beskrives som et socialt system mens det foslashrst er i selve rsquomoslashdetrsquo

mellem video og de studerende at der opstaringr et system i relation til forelaeligsninger paring

video I forelaeligsninger via billedtelefon forekommer samtidighedens tilfaeligldigheder fordi

kommunikationsformen tilbyder samtidighed i tid men ikke i sted og dermed ikke i

naeligrvaeligr Tilfaeligldigheder som ogsaring her markerer undervisningen som et system og som

kan vaeligre med til at stabilisere graelignsen mellem system og omverden

Naringr det gaeliglder sposlashrgsmaringlet om hvilke kommunikative virkemidler der blev taget i brug

ved remediering af forelaeligsningen fra auditoriet som medie til forelaeligsninger med

henholdsvis video og billedtelefon som medie saring viste undersoslashgelsen at ydre kendetegn

ved genren findes indenfor begge forelaeligsningstyper Ogsaring sproglige kendetegn som

direkte henvendelser og brugen af personlige pronomener som du og dereI benyttes i de

to typer forelaeligsninger over afstand For videos vedkommende kan ligheden med

naeligrundervisningens matrice ses som genrereference og simulering af

auditorieforelaeligsningens interaktion mens ligheder med naeligrundervisningens matrice i

forelaeligsninger via billedtelefon ogsaring skal ses som en naturlig foslashlge af at de

kommunikerende kan se og hoslashre hinanden samtidig med at kommunikationen foregaringr

Saringledes bruges mediet i forelaeligsninger paring video for at skabe reference til

- 170 -

undervisningsgenren mens den mediemaeligssige reference ved forelaeligsninger via

billedtelefon dominerer Billedtelefonens mediemaeligssige reference er telefonmediet ndash et

medie som traditionelt set er baseret paring en auditiv og ikke en audiovisuel

kommunikationsform Saringledes har disse forelaeligsninger isaeligr fokus paring lyden og man ser

flere sproglige referencer til telefonmediet

Sidste blik i hver analysedel rettede sig mod de tre forelaeligsningstypers brug af eksempler

som en maringde at forstaring undervisningens redundans og tillidsopbygning paring De

videobaserede forelaeligsninger forsoslashger i lighed med auditorieforelaeligsningerne at skabe

redundans i undervisningssystemet og bedre forstaringelsesmuligheder hos den studerende

ved brug af eksempler I forelaeligsninger via billedtelefon er der kun en af de tre forelaeligsere

som bruger eksempler til at illustrere forelaeligsningens indhold Der ses desuden en tendens

til at naeligrvaeligrets kommunikation skaber mere personlige eksempler mens den

kommunikation der foregaringr over afstand benytter mere formelle eksempler Eksemplerne i

auditoriet appellerer baringde til den faglige og personlige tillid mens eksemplerne i de

videobaserede forelaeligsninger appellerer til den faglige og institutionelle tillid Naringr det

gaeliglder forelaeligsninger via billedtelefon vil denne forskel kunne spores i relation til hvilken

gruppe af studerende forelaeligseren primaeligrt retter sig mod

Jeg skal i det foslashlgende relatere undersoslashgelsens resultater til de tre hypoteser som

indledningsvis blev opstillet

Systemopretholdelse i undervisning hvor de kommunikerende er adskilt i tid og sted

handler om at faring de studerende til at benytte laeligremidlerne ogeller skabe grobund for

videre kommunikation I undersoslashgelsen viste jeg hvordan forelaeligsninger paring video

fremstiller sig selv som om de er auditorieforelaeligsninger for at opretholde det

fjernunderviste undervisningssystem Derved kan der skabes interesse for og identifikation

med det faglige indhold og undervisningsformen En interesse og identifikationsfoslashlelse der

er vigtig for undervisningsformen hvor afstand uden forpligtelser kan vaeligre risikabel for

systemets opretholdelse nemlig ved at de studerende uhindret kan slukke for

programmet hvis det ikke faelignger eller skaber genkendelse Den videobaserede

forelaeligsning har dermed valgt en strategi hvor den forsoslashger at utydeliggoslashre mediet det

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og den fysiske og sociale afstand mellem de

kommunikerende gennem simulering af naeligrvaeligrets tillidsproducerende

kommunikationsform

- 171 -

Forelaeligsninger via billedtelefon er en kommunikationsform der knytter de kommunikerende

sammen i tid men ikke i sted Det ser imidlertid ud til at forelaeligsninger via billedtelefon i

modsaeligtning til forelaeligsninger paring video soslashger en tydeliggoslashrelse af mediet frem for at

referere til undervisningsgenren Dermed tydeliggoslashres ogsaring mediets begraelignsninger og

afstanden mellem de kommunikerende Men modsat videomediet kan denne strategi

fungere systemopretholdende i forelaeligsninger via billedtelefon Denne saeligrlige form for

refleksiv kommunikation som opstaringr naringr forelaeligser sposlashrger til teknologien og til de

studerendes iagttagelsesmuligheder er en markant tidsroslashver i forelaeligsninger via

billedtelefon

Paringstanden om at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i forelaeligsninger indenfor

en fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet

end den kommunikation der foregaringr i traditionelle forelaeligsninger ansigt-til-ansigt synes at

kunne styrkes gennem undersoslashgelsen Saringledes er der en stoslashrre brug af kompensatorisk

kommunikation i begge disse forelaeligsningstyper Naringr det gaeliglder forelaeligsninger paring video

forsoslashges der kompenseret i forhold til afstand i tid og sted mens forelaeligsninger via

billedtelefon kun har behov for at kompensere for den fysiske afstand mellem de

kommunikerende ikke for den tidsmaeligssige

Min anden hypotese at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr

indenfor de fjernunderviste forelaeligsninger ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation fordi nye medier og eller kommunikationsformer fungerer i kraft af deres

medie- og genremaeligssige referencer er blevet styrket naringr det drejer sig om forelaeligsninger

paring video Denne forelaeligsningstype iscenesaeligtter sig selv som naeligrvaeligrets dialog ved at

udnytte mediets muligheder for at skabe oplevelse af naeligrvaeligr Forelaeligsninger via

billedtelefon fungerer ogsaring i forhold til de medie- og genremaeligssige referencer Mens

forelaeligsningerne paring video via mediet helt og holdent kan simulere auditorieforelaeligsningen

saring vil referencen til telefonmediet i forelaeligsninger via billedtelefon indvirke paring den

genremaeligssige reference Saringledes refererer forelaeligsninger via billedtelefon ikke bare til

auditorieforelaeligsningen men ogsaring til telefonsamtalen med det resultat at nogen

forelaeligsninger fremstaringr som forelaeligsningssamtaler Samtidig maring lighedstraeligkkene med

auditorieforelaeligsningen ogsaring ses i relation til de muligheder mediet giver for

tovejskommunikation og samtidighed hvilket derfor ikke noslashdvendigvis er en simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation

I min sidste hypotese paringstaringr jeg at undervisningskommunikation over afstand kan vaeligre

haeligmmet af at kopiere allerede eksisterende undervisningsformer

- 172 -

Jeg har tidligere haeligvdet at kopiering af undervisningsformer fra en

naeligrundervisningskontekst til en fjernundervisningskontekst kan virke

kompleksitetsreducerende idet der kan skabes genkendelse og dermed de rette

forventninger til undervisningen Samtidig kan en mislykket kopiering skabe forvirring om

undervisningsformen eller skabe stoslashrre forventninger end mediet egentlig kan haringndtere

og dermed oslashge kompleksiteten i systemet Kombinationen af genre- og mediereference i

forelaeligsninger via billedtelefon kan ses som en problematisk remediering fordi de

mediemaeligssige referencer dominerer de undervisningsmaeligssige Her faringr man hverken en

samtale eller en forelaeligsning men noget midt imellem Naringr det gaeliglder video ser jeg det

stoslashrste problem som undervisningsproducenternes saeligtten lighedstegn mellem

forelaeligsningsgenren og mediets envejskommunikerende muligheder Som jeg viste i

undersoslashgelsen er forelaeligsninger baringde monologiske og dialogiske og for at lykkes som

forelaeligsning maring der derfor kobles andre kommunikationsformer paring den videobaserede

forelaeligsning

Jeg har i denne undersoslashgelse vist at selvom et medie giver mulighed for gensidig

iagttagelse mellem de kommunikerende er det ikke ensbetydende med gode

iagttagelsesmuligheder Det handler ogsaring om hvordan medie og genre harmonerer og

hvordan mediets muligheder forvaltes Dialogen skaber altsaring ikke automatisk sig selv

selvom mediet teknologisk set har mulighed for denne type kommunikation men der

kraeligves et samarbejde mellem de kommunikerende som mediet i sig selv ikke tager hoslashjde

for Saringledes ser det naeligrmest ud som om det envejs-kommunikerende medies

begraelignsninger bliver til undervisningsformens fordel naringr forelaeligseren i den videobaserede

forelaeligsning forsoslashger at kompensere for disse begraelignsninger gennem sin tilrettelaeligggelse

af indholdet Omvendt ser man en tendens til at forventningerne til tovejs-teknologiens

muligheder sloslashrer vanskelighederne ved at kommunikere over afstand Muligvis behoslashves

der netop en hoslashj grad af tilrettelaeligggelse naringr dialogen uanset mediets envejs- eller

tovejs-kommunikerende muligheder loslashsrives fra naeligrvaeligrets forpligtende faeligllesskab og

flyttes til en kontekst af afstand Med hensyn til videoforelaeligsninger viste undersoslashgelsen

at mediets begraelignsninger samtidig var undervisningens mulighed Dermed kan man

opsummerende konstatere at den fjernunderviste og mediebaserede forelaeligsning befinder

sig i et dilemma mellem sin genremaeligssige reference til den traditionelle forelaeligsning og

mediets paringvirkning af den kendte kommunikationsform Saringledes styrker denne

undersoslashgelse den tredje og sidste hypotese naringr den staeligrke reference til

undervisningsgenren til tider kolliderer med udbredelsesmediets muligheder og

mediemaeligssige referencer

- 173 -

- 174 -

5 VEJLEDNING Dette er den anden af de tre analyser som afhandlingens undersoslashgelse bygger paring Som

den foregaringende analyse har ogsaring denne en reference til den overordnede problemstilling

I denne saeligtter jeg sposlashrgsmaringlstegn ved fjernundervisningens forsoslashg paring at overfoslashre

etablerede naeligrundervisningsformer til en fjernundervisningskontekst i den tro at der blot

herved kan skabes en kvalitativ bedre undervisning Samtidig er der fare for at de nye

mediers eventuelle potentiale for en anderledes strukturering af undervisningen bliver

overset

Saringledes skal jeg i denne del se paring hvordan kommunikationen udfolder sig indenfor tre

forskellige vejledningsformer vejledningen paring traditionel vis ansigt-til-ansigt og

vejledning via internettet henholdsvis i et chat-forum og i et gruppediskussionsforum og

paring hvilke maringder disse tre vejledningsformer adskiller sig fra hinanden Undersoslashgelsen

baserer sig paring empiriske studier af undervisningskommunikation indhentet gennem

deltagende observation interviews med studerende og vejledere samt skriftlig

dokumentation fra den netbaserede vejledningskommunikation Ogsaring her benyttes en

komparativ analysestrategi som soslashger at belyse kommunikative forskelle ved vejledning

som undervisningsform naringr den udsaeligttes for tre forskellige medier

Denne del af undersoslashgelsen er struktureret i lighed med forrige afsnit om forelaeligsning

men tilpasset vejledning som undervisningsform Saringledes vil der i afsnit 51 rdquoForskning

indenfor feltetrdquo blive sat fokus paring forskningen i vejledning i fjernundervisning herunder

isaeligr vejledning relateret til netbaseret undervisning I det efterfoslashlgende afsnit 52

rdquoVejledning som en saeligrlig form for undervisningskommunikationrdquo forsoslashger jeg at forstaring

vejledningen som en bestemt undervisningsgenre hvorefter jeg med systemteorien

rdquooversaeligtterrdquo centrale kendetegn fra genren til en forstaringelse af vejledning som en saeligrlig

form for undervisningskommunikation Denne kortest mulige beskrivelse af vejledningen

skal forstarings som en idealform En idealform som jeg i analysen vil relatere vejledning over

afstand til Herefter foslashlger afsnit 53 rdquoComputeren som medie for vejledningrdquo hvor jeg

forsoslashger at beskrive nogle kendetegn ved computerbaseret kommunikation og vejledning

over nettet I afsnit 54 rdquoProblemformulering og hypoteserrdquo foslashlger en kort beskrivelse af

denne analyses problemformulering og hypoteser set i relation til afhandlingens

overordnede beskrivelser Afsnit 55 rdquo Kommunikation i den netbaserede vejledningrdquo er

selve analysen Denne er inddelt i fire underafsnit som hver isaeligr belyser

kommunikationen i de tre vejledningsformer ud fra centrale begreber relateret til en

- 175 -

systemteoretisk kommunikationsteori Analysen afsluttes med en sammenfatning hvori

jeg soslashger at samle traringdene og hvor mine hypoteser relateres til analysens fund

51 Forskning indenfor feltet Indenfor forskningen i fjernundervisning findes der meget forskning i vejledning og

laeligringsprocesser knyttet til korrespondance-metoden som den blev udformet i den

klassiske fjernundervisning Den svenske professor Boslashrje Holmberg (1989) har beskrevet

fjernundervisning som rdquothe guided didactical conversationrdquo hvor rdquosamtalenrdquo

korrespondancen mellem laeligrer og student via laeligremidlerne fremstod som en

sammenhaeligngende vejledning Med den rdquoandenrdquo og rdquotredjerdquo boslashlge indenfor

fjernundervisning foslashrst med radio fjernsyn video og satellit og derefter med

datanetvaeligrk og internet foregaringr vejledningen gennem flere kanaler Samtidig er den

konventionelle universitetshverdag blevet influeret af de samme medier som tidligere var

reserveret til fjernundervisning Der er saringledes grund til at antage at meget vejledning i

det som tidligere var naeligrundervisning foregaringr efter fjernundervisningens metode Man

taler derfor ofte om en konvergens i undervisnings- og laeligringsformer to tidligere distinkt

forskelligartede undervisningsvirksomheder Mit oslashnske er at undersoslashge kommunikative

forskelle mellem de to vejledningsformer vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning over

nettet

Terminologien omkring vejledning er uhomogen og varierer i forhold til fag niveau osv I

denne undersoslashgelse fokuserer jeg paring vejledningsprocessen i formelle studieforloslashb indenfor

hoslashjere uddannelse og eksemplerne er hentet fra egen institution133 De er specifikt knyttet

til opgaveskrivning Vejledningen finder sted under mange navne og feltet praeligges af at

begreberne ikke er praeligcise eller konkrete Ord og begreber som rdquocoachingrdquo rdquosupervisionrdquo

rdquotutoringrdquo rdquomoderatingrdquo rdquomentoringrdquo rdquoguidingrdquo og rdquocouncellingrdquo er stadigt

tilbagevendende og brugen afgoslashres hovedsagligt af traditioner indenfor det enkelte fag I

forskning om vejledning paring nettet bruges oftest begreberne rdquotutoringrdquo og rdquomentoringrdquo

511 Forskning i vejledning i traditionelle naeligrstudier

Der har i nogen grad vaeligret forsket i hvordan vejledning foregaringr Dolmans mfl (2002)

konkluderede at status i forskningen i vejledning laeliggger vaeliggt paring at en laeligrers

vejledningskapacitet er en ustabil faktor som varierer staeligrkt efter kontekst og set-up

men at den generelle visdom er at vejlederen baringde boslashr vaeligre en fagekspert og have gode

egenskaber som processuel vejleder

133 Hoslashgskolen i Lillehammer

- 176 -

I Lauvarings og Handals rapport Hovedfagsveiledning ved Universitetet i Oslo (1998)

undersoslashges vejledning paring hovedfagsniveau ved Universitetet i Oslo Undersoslashgelsen er

baseret paring interview med vejleder og studerende men har ikke det faktiske

vejledningsforloslashb som datagrundlag De vejledningsforloslashb som er omtalt omhandler

individuel vejledning Undersoslashgelsen viser bla at vejledning foregaringr paring mange forskellige

maringder med store variationer mellem fag og personer men at vejledningen alligevel har

mange faeligllestraeligk Forskelligheder med hensyn til vejledningsstil personlighed og faglige

konventioner handler om nuancer i maringden vejledningssamtalen foregaringr paring omfang og

formidling af ris og ros hvor lyttende eller meddelende vejlederen er hvordan

metakommunikation tematiseres I dette billede synes den enkelte vejleders personlighed

at spille den stoslashrste rolle Formelt set er vejledning indrammet af regelvaeligrk og ordninger

som viser store faeligllestraeligk paring tvaeligrs af fag og fakultet Det kommer desuden frem i

undersoslashgelsen at de studerende beskriver god vejledning som kritisk vejledning Ros og

opmuntring som ikke bygges paring en overbevisende kritisk indsigt i processen ser de paring

som oslashdelaeligggende for tilliden i vejlederforholdet Procesvejledning og produktvejledning

beskrives som to roller der kan haeligftes paring vejlederne Den gode vejleder er formodentlig

den som etablerer sig som procesvejleder og bevaeligger sig mod produktvejledning

efterharingnden som skrivningen skrider frem Dette felt er en del af vejlederens rdquoblinde pletrdquo

fordi vejlederens evne og mulighed til at rdquose sig selvrdquo ikke stimuleres tilstraeligkkeligt

Vejledning er indforstaringet og lige saring vanskelig at verbalisere som det er at forklare hvordan

balancen faringr en til at cykle stabilt Problemet bliver at vide hvornaringr og hvordan

aeligndringerne boslashr finde sted

Vejledningssamtalen holdes i forskellige former for ldquotalegenrerrdquo hvor den kommunikative

kode aeligndres undervejs Indenfor et laeligngere opgavevejledningsforloslashb vil forholdet mellem

proces- og produktorientering for eksempel skifte Skrive- og refleksionsprocessen er

dominerende i den tidlige fase og vil gradvist overtages af en mere produktorienteret

vejledning hvor maringden at tale sammen paring og ikke mindst moslashnsteret af dominans

skifter Som en foslashlge af dette vil koden for vejledning bevaeligge sig mellem instruktion og

undervisning terapi og informationsudveksling Et sposlashrgsmaringl er hvordan graelignserne

mellem disse undergenrer flyder paring de forskellige tidspunkter i en vejledningsproces ndash

baringde i den enkelte samtale ndash og over et laeligngere vejledningsforloslashb

Vejledning af grupper har andre karakteristika end vejledning en-til-en fordi grupperne

sjaeligldent er perfekt balancerede med hensyn til maringden de enkelte medlemmer forholder

sig til vejlederen paring Hver enkelt har forskellig magt til at paringvirke indhold moslashnster og

fremdrift alt efter personlighed eller rolle som gruppemedlem

- 177 -

512 Forskning i vejledning on-line

Paring Open University (OU) er traditionen med vejledning ansigt-til-ansigt paring de almindelige

universiteter blevet viderefoslashrt med tutoring ansigt-til-ansigt paring regionale centre I

slutningen af 1990-erne blev der gjort flere forsoslashg paring at overfoslashre denne maringde at vejlede

paring til CMC134 En konventionel rdquotutorrdquo-klasse paring OU har ca 25 studerende Hvad der

forstarings som god rdquotutoringrdquo ansigt-til-ansigt er ikke noslashdvendigvis det samme i CMC-regi

I et pilotstudie foretaget af Martin J Weller (2000) blev tutoring via CMC beskrevet som

en aktivitet hvor laeligreren rdquomodererederdquo sin tutor-gruppe paring 25 studerende Alle de

studerende laeligrergruppen og stoslashttepersonale havde adgang rdquoTutorrdquo havde som opgave at

fremlaeliggge undervisningsmateriale egnet til at provokere eller stimulere diskussion

Desuden maringtte tutoren vaeligre tilstede on-line paring faste ugentlige tidspunkter baringde i

synkrone og asynkrone konferencer og arrangere underkonferencer indenfor bestemte

tidsperioder Weller fandt desuden at de studerende indenfor saringdanne studier paringtog sig

vejledningsagtige aktiviteter i gruppen feks i form af gensidig vejledning Alligevel var

tilfredsheden med rdquotutorensrdquo rolle lav Weller paringpeger at vejlederens rolle aeligndrede sig

undervejs fra at vaeligre lig med vejledning ansigt-til-ansigt til at antage en mindre

struktureret form Men han saring ogsaring at den lette tilgang til vejleder oslashgede

vejledningsbehovet til niveauer som ingen kunne tilfredsstille Der har ogsaring med gode

resultater til foslashlge vaeligret igangsat tiltag for at traeligne kompetente praktikere til at mestre

rollen som online-vejledere (Sandberg Christoph amp Emans 2001)

Dette illustrerer at begrebet rdquotutoringrdquo faringr flere facetter i web-miljoslashet fra at vaeligre web-

miljoslashets rdquolaeligrerrdquo med indlaeligg i plenumdiskussionen i den ene ende af skalaen til individuel

rdquochat-partnerrdquo i den anden At blive en god rdquoonline-tutorrdquo er en ny rolle indenfor hoslashjere

uddannelse og den vil aeligndre vejlederens rolle paring flere omraringder Tutoring kan med andre

ord omfatte alt fra storgruppeundervisning til vejledning en-til-en Den omfatter ogsaring

forskellige sagsforhold som for eksempel arbejde i et laboratorium og forskellige praktiske

oslashvelser indenfor laeligreruddannelse ingenioslashruddannelse helse- og socialuddannelser Det

jeg foslashrst og fremmest har fokuseret paring i denne undersoslashgelse er vejledning i forbindelse

med opgaveskrivning

Gilly Salmon (2000) fremstiller en femtrins model for asynkron vejledning over net 1 At

logge paring og den indledende kontakt 2 Udformning af online-gruppen 3 Deling af

information og erfaring 4 Engagering i laeligringsarbejdet og 5 Udvikling I en

sammenlignende undersoslashgelse af to online-kurser viste Linda Creanor (2002) hvordan

vejledere ved et kursus fik guidet de studerende frem til trin fem i modellen mens

- 178 -

processen i et andet kursus stoppede ved trin 3 (i Salmons taksonomi) Naringr den ene

proces naringede helt frem til trin 5 mener Creanor at det skyldtes at vejlederen udfasede

sin egen betydning i forhold til de studerendes egne bidrag mens vejlederne i kurset som

kun naringede til trin 3 holdt fast i en laeligrercentreret holdning

Vejlederens tilpasning til disse faser er beskrevet af Sarah Tolley (2000) Hun

understreger introduktionens funktion som at slaring tonen an introducere deltagerne (og

samle dem i nogle mini-cvrsquoer) Ironi og dobbelttydigheder maring undgarings mens faglige input

gradvist maring overtage Foslashr eller senere aktualiseres skillet mellem tutor og moderator

tutor defineres i forhold til den formelle laeligrerrolle mens moderatoren er den der

inspirerer kobler og driver diskussionen frem Moderatorens rolle skitseres indimellem

som rdquovaeligverrdquo hvor gode ideer dyrkes frem paring kryds og tvaeligrs og loslashftes frem i stimulerende

relationer mellem de studerende Vaeligvning indebaeligrer bla at faglige bidrag loslashftes frem og

at vejlederen forsoslashger at motivere til engagement mens anarkistiske tendenser skal

taeligmmes Serioslashst arbejde indenfor netvejledning tager op til tre gange saring lang tid som at

vejlede ansigt-til-ansigt (opcit263)

Betty Collis og Linda Harasim mfl understreger at online-tutorens rolle er at identificere

deltagernes faeliglles interesser og sammenfoslashre personlige og teoretiske koblinger og at

dette er vejlederens vigtigste kompetence (Collis 1996 og Harasim etal 1995)

Bernadette Robinson (1995) henviser til at en af forskningens konklusioner om vejledning

i fjernundervisning er at de studerende foretraeligkker vejledning ansigt-til-ansigt men at

andre former accepteres

I en klassisk artikel om elektronisk vejledning viser Robin Mason (1991) at de metoder

der bruges i online vejledning er betydelig anderledes end de metoder der benyttes i

vejledning ansigt-til-ansigt Dette skyldes ikke mindst at konventioner og ritualer i

kommunikation i smaring grupper mistes i online-kommunikation Der maring dermed skabes nye

konventioner for den nye kommunikationssituation og ledelsen af disse processer fordrer

andre egenskaber Vejlederens135 opgaver bliver sammensat af sociale organisatoriske og

intellektuelle roller og bliver praeligget af de forskellige delopgaver at skabe et socialt klima

for laeligring at undervise og opbygge faeligllesskaber Hun konkluderer

134 Computer Mediated Communication bedst kendt i sin engelske forkortelse CMC 135 Mason blander imidlertid begreberne moderator og tutor i artiklen

- 179 -

ldquoThe art of moderating may involve certain tricks of the trade certain

group facilitation skills even a certain flair which some have naturally

and others practice laboriously Face-to-face teaching has a similar set of

requirements appropriate to that medium From the extensive extracts

given in this paper it seems apparent that excellence in online

moderating is fundamentally no different from excellence in other forms

of teaching enthusiasm and involvement intellectual perception and

insight ability to model an understanding of the subject matterrdquo

(opcit9)

52 Vejledning som en saeligrlig form for undervisnings-

kommunikation I rdquoErziehungssystem der Gesellschaftrdquo (2002) siger Luhmann om undervisningens

interaktionssystem at kendetegn fra interaktionen generelt overfoslashres til den

traditionelle136 undervisning Dette gaeliglder foslashrst og fremmest udviklingen af det refleksive

aspekt ved den bevidste iagttagelse at den studerende iagttager underviseren og de

andre studerende samtidig med at der er en bevidsthed om at hanhun selv bliver lagt

maeligrke til Med en gensidig iagttagelse opstaringr der et noslashdvendigt forhold mellem tale og

lyttende tavshed for at kommunikationen skal kunne fungere i forhold til systemets

stoslashrrelse og kompleksitet Dette forhold kraeligver en vis form for disciplin for at kunne

opretholdes Til dette formaringl har undervisningens interaktionssystem bla udviklet en

rolledifferentiering mellem underviser og studerende137 Om dette forhold siger Luhmann

bla foslashlgende

rdquoDer Lehrer darf immer Die Schuumller muumlssen sich auf das Wahrnehemen

des Wahrgenommenwerdens stuumltzen sie muumlssen sich melden [hellip] Die

Kontrolle des Interaktionsverlaufs und damit der Darstellungschancen der

Schuumller wird durch Anweisungen und vor allem durch Fragen des Lehrers

ausgeuumlbtrdquo (opcit105)

Ifoslashlge Luhmann er underviseren altsaring autoriteten og den der kontrollerer

interaktionsforloslashbet Den studerendes mulighed for selvfremstilling udoslashves gennem

instruktioner (synlige som usynlige) og frem for alt gennem laeligrerens sposlashrgsmaringl Saringledes

136 Min tilfoslashjelse fordi der i min undersoslashgelse netop skilles mellem den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning der foregaringr online over nettet 137 Luhmann (2002) taler oprindeligt om laeligrer og elever For at naeligrme mig empirien som er hentet indenfor konteksten hoslashjere uddannelse har jeg i stedet brugt begreberne underviser og studerende

- 180 -

er de studerende ifoslashlge Luhmann underlagt underviserens udspil og rdquospillerrdquo i forhold til

disse udspil Denne asymmetri mellem underviser og studerende er ifoslashlge Luhmann den

mest oslashjenfaldende egenart ved undervisningens interaktionssystem (opcit108) Det er

imidlertid mest sandsynligt at denne asymmetri betinges af det niveau som

undervisningen befinder sig paring Saringledes vil der vaeligre en anden asymmetri i forholdet

mellem underviser og studerende naringr det drejer sig om voksne mennesker indenfor

hoslashjere uddannelse end naringr det drejer sig om forholdet mellem en voksen underviser og et

barn som elev Jeg vil imidlertid vove den paringstand at der stadig er tale om et asymmetrisk

forhold mellem vejleder og de studerende naringr det gaeliglder den empiri der iagttages i denne

undersoslashgelse muligvis ogsaring mere generelt

Naringr det gaeliglder forstaringelsen af den traditionelle vejledning som en form for undervisning

har jeg taget afsaeligt i en kombination af Luhmanns forstaringelse af undervisning som

interaktionssystem og paeligdagogisk teori om vejledning Gennemgangen af forskningen

indenfor feltet danner grundlag for min forstaringelse af saringvel den vejledning der foregaringr

ansigt-til-ansigt som vejledningen online Jeg har imidlertid forsoslashgt at fordybe mig i noget

af denne teori og har saringledes valgt to vejledningsteoretiske platforme som udgangspunkt

for en naeligrmere beskrivelse Paring den ene side har jeg valgt den canadiske psykolog R

Vance Peavys (1998) konstruktivismeinspirerede forstaringelse af vejledningsbegrebet Peavy

(opcit16) beskriver vejledning rdquosom en proces gennem hvilken mennesker hjaeliglper til at

styrke et saeligt interne kriterier for at vaeliglge beslutte bedoslashmme og analysere med andre

ord hjaeliglpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilvaeligrelse ndash rdquoempowermentrdquo

Peavy siger videre at vejledning er en kommunikationsproces som har dialogens specielle

karakteristiske traeligk Bla er det vejledningssamtalens primaeligre formaringl at opnaring forstaringelse

i de fleste tilfaeliglde en gensidig forstaringelse Peavys forstaringelse af vejledning passer paring mange

maringder med mit systemteoretiske udgangspunkt bla ved at vejledning beskrives som en

form for kommunikation Der fokuseres imidlertid ikke eksplicit paring vejledning i en

undervisningssituation men teorien er mere orienteret mod vejledning brugt i et

terapeutisk aeligrinde Jeg har derfor hentet hjaeliglp hos de norske vejledningspaeligdagoger

Gunnar Handal og Per Lauvarings (1982 1984 og 1998) som opfatter vejledning som en form

for undervisning Men mens andre typer undervisning ofte har laeligreren i hovedrollen saring er

det den studerende der staringr i centrum i vejledning Det betyder bla at vejlederen maring

tage udgangspunkt i den studerendes handling og forstaringelse og ikke foslashrst og fremmest i

et givent pensum eller undervisningstema Handal og Lauvarings siger videre at vejledning

kendetegnes ved at den ofte forudsaeligtter en naeligr og direkte kontakt mellem vejleder og

den ndash eller de faring ndash der bliver vejledet Det er desuden vigtigt at vejlederen bidrager til

samtalen men ikke med facit Om dette siger de videre

- 181 -

rdquoVi kan ikke gjennomfoslashre en veiledning der vi forteller folk noslashyaktig

hvordan de skal oppfoslashre seg og likevel vente at de blir selvstendige og

selvstyrte saring fort de overlates til seg selvrdquo (Handal og Lauvarings 1982129)

Paring baggrund af denne korte gennemgang kan man opsummerende sige at vejledning kan

forstarings som en form for undervisningskommunikation der kraeligver stoslashrre intimitet mellem

vejleder og de(n) studerende end feks en forelaeligsning Vejledningen foregaringr derfor oftest

i et lille forum med en eller faring studerende Kommunikationsformen er dialogisk men med

den studerende og dennes faglige forstaringelse i centrum for vejledningen Det ser desuden

ud til at der er konsensus om at vejledning ikke betragtes som smaringgruppeundervisning

med vejlederen som hovedformidler men snarere som en dialog der tematiserer den

studerendes faglige selviagttagelse i relation til feks en skriftlig opgave

Samtidig ser det ud til at vejledning som er en udpraeligget dialogisk og ikke-formidlende138

undervisningsform i de fleste tilfaeliglde er praeligget af en hoslashjere grad af dobbelt kontingens

end feks forelaeligsningen Det vil sige at kommunikationen altid vil kunne vaeligre

anderledes end den er I forhold til feks forelaeligseren kan vejlederen ikke planlaeliggge

vejledningens kommunikation paring samme maringde som indholdet i forelaeligsningen Det vil

imidlertid vaeligre en misforstaringelse at tro at vejledning er en undervisningsform uden

asymmetri mellem vejleder og den studerende Som undervisningsform vil ogsaring vejledning

have et bestemt undervisningsmaeligssigt maringl om at forandre Et maringl som gennem en

refleksiv kommunikationsform hvor sposlashrgsmaringl leder til svar er med til at daeligmpe

kommunikationens usikkerhed og eliminere overskuddet af muligheder Udover at

undervisningsformen kraeligver at den studerende vender blikket indad og anskueliggoslashr sin

faglige indsigt i forhold til et undervisningsmaeligssigt maringl saring forventes det ogsaring at den

studerende er samtalens igangsaeligtter

Dermed vil vejledning i en systemteoretisk kontekst kunne defineres som den saeligrlige form

for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem tematisering af den

studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den studerendes

kommunikative selektioner Med andre ord saring har denne undervisningsform til hensigt at

forandre personer gennem en samtale der ansporer til selviagttagelse i forbindelse med

en studierelateret opgave og som ideelt set har den studerende som samtalens

igangsaeligtter Samtalen finder oftest sted indenfor et mindre interaktionssystem

138 Med ikke-formidlende mener jeg at der ikke foreligger en oversigt over kommunikationsforloslashbet i form af feks et manuskript

- 182 -

Afslutningsvis kan man sige at vejledningsbegrebet som metafor for en bestemt type

undervisning indikerer en kommunikationsform hvor underviseren hjaeliglper den

studerende med at finde en vej frem til maringlet den studerendes egen vej

53 Computeren som medie for vejledning Med den computerbaserede kommunikation og tilgangen til internettet er vores graelignser

for menneskelig interaktion blevet udvidet radikalt (Rasmussen 2003a) og der er for

alvor kommet fart paring de dialogiske undervisningsformer indenfor fjernundervisning Den

computermedierede kommunikation (CMC) kan beskrives i forhold til brugen af synkrone

eller asynkrone kommunikationsredskaber Den synkrone kommunikation muliggoslashr at de

kommunikerende er rdquotilstederdquo paring nettet samtidigt med at kommunikationen foregaringr At

kommunikationen er asynkron betyder at deltagerne kan laeligse det de andre har skrevet

for derefter at skrive egne indlaeligg naringr det passer den enkelte (Dysthe 2001) I den

asynkrone kommunikationsform er selektion af information og meddelelse saringledes

tidsmaeligssigt adskilt fra selektion af forstaringelse Ifoslashlge Luhmann (1998308) foregaringr

kommunikationen derved som en hypercyklus Naringr selektion af information og meddelelse

er forskudt fra selektion af forstaringelse kan kommunikationen ikke korrigere sig selv

samtidig med at den foregaringr (Rattleff 200183) Den maring korrigere sig selv fra tur til tur ndash

man maring laeligse og derefter skrive og saring fremdeles

I denne analyse har jeg oslashnsket at se paring baringde den asynkrone og den synkrone vejledning

indenfor CMC De asynkrone kommunikationsredskaber er repraeligsenteret via et saringkaldt

gruppediskussionsforum Den synkrone kommunikation er repraeligsenteret via en form for

chat hvor kun adressaten ser teksten mens den skrives og systemets andre deltagere

modtager indlaeliggget i faeligrdig form I andre former for chat kan alle deltagere i

kommunikationen se teksten mens den skrives

Ifoslashlge Terje Rasmussen (2003a) er det imidlertid saringdan at uanset om kommunikationen

er synkron eller asynkron saring bevirker den skriftlige kommunikationsform at man ikke kan

handle eller deltage samtidig med at man laeligser rdquoMan evaluerer tenker gjennom det

man leser og handler deretterrdquo (Rasmussen 2003a77) Samtidig bevirker netop den

skriftlige kommunikationsform at man kan iagttage sine egne kommunikative selektioner

foslashr kommunikationen effektueres Saringledes vil skriftlig kommunikation og dermed chat

kun kunne beskrives som tilnaeligrmelsesvis synkron Synkron med reference til de

studerendes samtidige tilstedevaeligrelse paring nettet men bare tilnaeligrmelsesvis idet den som

et skriftligt udtryk maring forholde sig til meddelelsesformens grundlaeligggende vilkaringr Et vilkaringr

- 183 -

som ogsaring knytter chat til en hypercyklus med tidsmaeligssig forskydning mellem de to foslashrste

selektioner og selektion af forstaringelse En forskydning der medfoslashrer at den medloslashbende

forstaringelseskontrol som kendes fra mundtlig kommunikation ikke er mulig men kun kan

foregaring forskudt og med risiko for udeblivelse Saringledes er der en risiko for at den skriftlige

kommunikation oslashger usikkerheden hvad angaringr iagttagelse af de andre kommunikerende i

systemet (Rasmussen 2003b) En anden pointe er at den skriftlige kommunikation ikke

er flygtig som den mundtlige men bevares for eftertiden og dermed i hoslashj grad giver

mulighed for selviagttagelse Denne pointe vil blive uddybet naeligrmere i afsnittet

rdquoIagttagelse og selviagttagelserdquo

Paring trods af at kommunikationen via chat kun kan defineres som en tilnaeligrmelsesvis

synkron kommunikationsform saring vil den i analysen blive benaeligvnt som synkron i

modsaeligtning til grupperummenes asynkrone kommunikationsform Dette fordi chat i

litteraturen benaeligvnes som synkron samtidig med at den forenklede beskrivelse korrekt

refererer til de studerendes samtidige tilstedevaeligrelse paring nettet De ovennaeligvnte

kommunikationsmedier vil blive naeligrmere beskrevet under praeligsentation af empirien

Kommunikationsprogrammet som organiserer studiet er et rdquohjemmelavetrdquo LMS (Learning

Management System)139 dvs at undervisningsinstitutionen ikke har koslashbt licens til et

allerede etableret system men at programvaren er udviklet med henblik paring det aktuelle

studie Her udviklet i samarbejde mellem lokale IT-folk og fagligt ansatte paring

undervisningsinstitutionen

54 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til

vejledning I overensstemmelse med afhandlingens overordnede problemstilling og

problemformulering kan der til denne undersoslashgelse formuleres foslashlgende

forskningssposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte netbaserede vejledningssituationer

sammenlignet med kommunikation indenfor den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt

Herunder

139 Kommercielle og godt udbredte LMSrsquoer er programvare som feks ClassFronter First Class og Blackboard (Larsen uaring)

- 184 -

1 Hvilke muligheder har de kommunikerende for at iagttage hinandens

kommunikative selektioner Herunder hvilke muligheder har de studerende for at

iagttage deres egne selektioner som en vigtig del af vejlednings

undervisningsmaeligssige maringl

2 Paring hvilken maringde kommer vejledningens saeligrlige kommunikative program til udtryk

indenfor de tre forskellige vejledningsomraringder herunder hvilke virkemidler

benyttes for at remediere dette program fra en kontekst af naeligrvaeligr til en kontekst

af afstand

3 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i den netbaserede

vejledning i forhold til vejledning ansigt-til-ansigt

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede

vejledning sammenlignet med vejledning ansigt-til-ansigt

Jeg har opstillet tre hypoteser eller paringstande i relation til mine sposlashrgsmaringl Disse hypoteser

vil til slut i analysen blive relateret til undersoslashgelsen fund Man vil kunne antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i den netbaserede vejledning drejer sig om

at opretholde selve kommunikationssystemet end i den kommunikation der foregaringr i

traditionel vejledning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at brugen af

kompensatorisk kommunikation er stoslashrre i netbaseret vejledning end i traditionel

vejledning

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor vejledning over

nettet fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende undervisningsformer

55 Analyse af vejledningens kommunikation I denne analyse undersoslashger jeg forskelle mellem to typer netbaseret vejledning og

vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt Indbyrdes forskelle mellem de to vejledningstyper

der foregaringr over nettet vil blive behandlet i samme afsnit Med en definition af vejledning

som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem

- 185 -

tematisering af den studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den

studerendes kommunikative selektioner har det vaeligret naturligt at saeligtte de studerendes

muligheder for opnaringelse af selvindsigt i centrum for denne analyse Selviagttagelse som en

refleksiv iagttagelse af eget arbejde i forbindelse med udfaeligrdigelsen af en skriftlig opgave

bliver her central for den studerendes opnaringelse af selvindsigt

Som naeligvnt i metodeafsnittet er det vanskeligt at foretage direkte sammenligninger af

kommunikationen indenfor de to netbaserede vejledningsformer og vejledning ansigt-til-

ansigt Det er derfor vigtigt at understrege at denne undersoslashgelses omdrejningspunkt er

undervisningsformen som den fremstaringr gennem sin definition og hvordan denne

bestemte undervisningsform kommer til udtryk indenfor tre forskellige medier Jeg har

saringledes ikke direkte brugt den traditionelle vejledning som idealform men konstrueret en

definition der bygger paring forskellige forstaringelser af vejledning Jeg har forsoslashgt at finde frem

til tre typer vejledning med tilnaeligrmelsesvis samme udgangspunkt naringr det gaeliglder

uddannelsesomraringde (hoslashjere uddannelse) fag (paeligdagogiske studier) vejledningsfilosofi

(at den studerende skal vaeligre den aktive og at vejledningen skal bygge paring en dialog og

ikke vaeligre docerende) og til slut vejledningens genstand (vejledning i forbindelse med en

skriftlig opgave) Saringledes har jeg haft en overordnet hypotese om at undervisning og i

dette tilfaeliglde vejledning forandrer sig i forhold til det medie kommunikationsformen

benytter

Analysen af de kommunikative forskelle mellem den traditionelle vejledning ansigt-til-

ansigt og vejledning over nettet er struktureret gennem fire underafsnit som hver isaeligr

benytter Luhmanns optik til en belysning af centrale aspekter ved vejledningsformens

muligheder for udfoldelse indenfor de forskellige medier I foslashrste afsnit undersoslashges det

enkelte medies repertoire af meddelelsesformer og de konsekvenser dette har for

kommunikationen og de kommunikerendes mulighed for gensidig iagttagelse og

selviagttagelse Afsnittet saeligtter som udgangspunkt for den videre analyse fokus paring

mediernes grundlaeligggende betingelser for kommunikation Det naeligste afsnit handler om

hvordan vejledningens saeligrlige kommunikative program kommer til udtryk indenfor de tre

forskellige vejledningsomraringder bla hvordan selvindsigten som en vigtig del af

vejledningens program fremmes i de forskellige medier Dette har jeg forsoslashgt at

operationalisere gennem et studie af kommunikationens indledning i vejledning ansigt-til-

ansigt og via chat I grupperummene har jeg operationaliseret rsquoindledningrsquo som vejleders

foslashrste synlige respons paring den skriftlige gruppeopgave I dette afsnit synliggoslashres ogsaring

hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remediering af undervisningsformen

og dens saeligrlige program fra en kontekst af naeligrvaeligr til en kontekst af afstand I analysens

- 186 -

tredje afsnit undersoslashger jeg hvordan de tre vejledningsformer opretholder sig selv som

autopoietiske selvproducerende systemer og hvordan kommunikationen bliver til en

proces For at forstaring dette har jeg kategoriseret de enkelte bidrag i forhold til temaer

indenfor kommunikationen I fjerde afsnit ser jeg paring tillidens karingr herunder isaeligr den

personlig tillid indenfor den netbaserede vejledning og paring forskelle mellem maringden der

opbygges tillid paring indenfor de tre forskellige vejledningsformer Sposlashrgsmaringlet om tillid er

forsoslashgt operationaliseret gennem eksempler der illustrerer vejlederens tillidsproduktion

I analysens afsluttende sammenfatning skal der paring baggrund af fundene i de fire afsnit

gives en overordnet beskrivelse af de vaeligsentligste forskelle mellem den vejledning der

foregaringr over afstand og via tekniske medier og vejledning ansigt-til-ansigt I denne del vil

jeg desuden diskutere hvor vidt mine hypoteser stoslashttes af de fund der er gjort i

undersoslashgelsen

551 Iagttagelse og selviagttagelse

Ethvert medie giver muligheder og begraelignsninger for kommunikation afhaeligngigt af

mediets repertoire af meddelelsesformer Alle moderne sekundaeligre medier (som feks

computerbaseret kommunikation eller kommunikation via tv og radio) udnytter paring en eller

anden maringde de primaeligre medier skrift og tale (Svennevik Sandvik amp Vagle 1995)

rdquoTale blir produsert av varingrt artikulatoriske apparat manifesterer seg som

akustiske signaler og blir oppfattet av det auditive sanseapparatet Skrift

blir derimot produsert ved at vi manipulerer et skriveredskap med

hendene slik at visuelle tegn blir nedtegnet paring et mer eller mindre varig

materialerdquo (opcit19)

Grundlaeligggende forskelle der knytter sig til mediet og som derfor ikke altid har noget

modsvar i andre medier Saringledes favoriserer de to primaeligrmedier forskellige former for

indhold Mens det skriftlige udtryk med en varig form er et velegnet medie for mere

sagsorienteret information saring er den flygtige tale et egnet medie for den mere personlige

kommunikation (ibid) Det betyder imidlertid ikke at et skriftmedie ikke kan vaeligre

befordrende for personlige relationer eller omvendt og at man ikke kan vaeligre formel under

en mundtlig samtale men det handler om hvordan mediets saeligrtraeligk udnyttes i forhold til

den kontekst det indgaringr i og de maringl der soslashges opfyldt

Vejledning ansigt-til-ansigt bygger i overvejende grad paring en mundtlig

kommunikationsform mens den udvalgte vejledningsempiri over nettet udelukkende er

- 187 -

baseret paring skriftlig kommunikation I denne undersoslashgelse er der altsaring ikke bare tale om et

forskelligt repertoire af meddelelsesformer men ogsaring om at udbredelsesmedierne bygger

paring to grundlaeligggende forskellige meddelelsesformer (primaeligrmedier hos Svennevik

Sandvik amp Vagle 1995) Naringr det skriftlige udtryk formidles med computeren og nettet som

medie adskiller denne kommunikationsform sig paring vaeligsentlige punkter fra den

traditionelle mundtlige vejledningsform med undervisningslokalet som medie Dertil

kommer at den traditionelle vejledning foregaringr i sand tid mens den computerbaserede

kommunikation i denne undersoslashgelse enten er asynkron eller kun tilnaeligrmelsesvis synkron

Et forhold som goslashr at der er en tidsmaeligssig adskillelse mellem den skriftlige

kommunikations tre selektioner140 saring kommunikationen ikke kan korrigere sig selv

samtidigt med at den foregaringr men opdeles i en raeligkke mindre statements eller monologer

der paring forskellig vis kan haeligfte sig til hinanden (se ogsaring afsnit 53)

Som baggrund for den videre analyse vil jeg i dette afsnit se paring mediernes repertoire af

meddelelsesformer som en grundlaeligggende betingelse for kommunikationen og dermed for

deltagernes iagttagelsesmuligheder indenfor de tre vejledningsformer

Mediernes repertoire af meddelelsesformer

Mens den traditionelle vejledning i denne undersoslashgelse foregaringr paring vejlederens kontor eller

i et mindre undervisningslokale hvor alle deltagerne kan se og hoslashre hinanden under

vejledningen saring er der afstand mellem deltagerne i det fleksible studie Den enkelte

deltager sidder alene foran en datamaskine enten hjemme eller i forbindelse med arbejde

Man kan hverken se eller hoslashre de andre deltagere men opretholder kommunikationen via

skriftlige indlaeligg via chat eller i de saringkaldte grupperum Gruppen er saringledes splittet i sted

og for grupperummenes vedkommende ogsaring i tid Mens vejledning ansigt-til-ansigt giver

mulighed for et bredt spektrum af meddelelsesformer vil de kommunikerende i

netvejledningen kun kunne iagttage hinanden gennem de skriftlige indlaeligg Saringledes er den

enkelte deltager rdquousynligrdquo indtil hanhun sender et bidrag

Naringr man kommunikerer ansigt-til-ansigt bliver man praktisk talt noslashdt til at sende

rdquokladdenrdquo med det samme mens der ofte er laeligngere tid til planlaeliggning naringr der

kommunikeres skriftligt (opcit) Det medfoslashrer at skriftlig kommunikation kan virke mere

velovervejet end feks samtalens mere impulsive kommunikationsform Naringr deltagerne i

den netbaserede vejledning er fysisk adskilt kan de ikke rette opmaeligrksomheden mod

samme forhold i rummet og udnytte dette i kommunikationen (Luhmann 2000)

140 Paring den ene side forfatterens to foslashrste selektioner information og meddelelse og paring den anden side laeligserens selektion af forstaringelse

- 188 -

Deltagerne i en vejledning ansigt-til-ansigt snakker ofte i ufuldendte saeligtninger og

formulerer kun det som ikke giver sig selv I den skriftlige kommunikation maring deltagerne

derimod formulere sig saring alle kan forstaring det paring trods af den fysiske adskillelse

rdquoDen som skriver for andre lesere maring anvende teknikker for aring tilpasse

seg leseren ved aring sette seg i leserens sted Innholdet maring objektiveresrdquo

[hellip] rdquoSkrift utloslashser et strukturelt skille som avgir en erfaring av mer

kunnskap mer presise begreper og spraringk for bestemte formaringl Systemer

tilfoslashrer seg slik en helt annen kompetanse i aring betrakte seg selv Derfor

garingr alfabetisering og refleksjon haringnd i haringndrdquo (Rasmussen 2003a77)

Med andre ord saring betyder det at de kommunikerende i den netbaserede vejledning maring

vaeligre mere eksplicitte for at andre skal forstaring den kontekst og sammenhaeligng som

bidraget skrives i Dette har igen konsekvenser for den studerendes refleksion fordi den

skriftlige kommunikationsform fordrer iagttagelse af egen situation hvorved de

studerende bliver bevidste om deres kommunikative valg og derfor ofte er mere praeligcise i

deres formuleringer (Hoel 2003) Den skriftlige kommunikationsform giver desuden

mulighed for at de studerende kan fastholde laeligngere argumentationsraeligkker

Anderledes forholder det sig imidlertid med chat-kommunikationen som gennem sin

samtidighed stiller krav til en hurtig kommunikationsform med hyppige skift mellem de

kommunikative selektioner samtidig med at de kommunikerende maring kunne udtrykke sig

paring skrift Det betyder at der skal skrives hurtigt og med mundtlighedens impulsivitet

hvilket medfoslashrer en mindre velovervejet og forenklet kommunikationsform En

kommunikationsform som kan vaeligre vanskelig for udenforstaringende at forstaring men som

gennem sin samtidighed skaber en slags konsensus mellem de kommunikerende der

tydeligvis forstaringr hinanden Mens vejledning ansigt-til-ansigt saringledes kan oslashkonomisere

med sproget gennem en inddragelse af baringde rum og samtidighed i samtalen saring ser det ud

til at de kommunikerende i chat paring en eller anden maringde inddrager samtidigheden

Faeliglles for begge de skriftlige og computermedierede kommunikationsformer gaeliglder i

princippet at deltagerne kan vende tilbage genlaeligse og fortsaeligtte deres argumentation i

forlaeligngelse af tidligere meldinger hvilket kan give en udvidelse af tilkoblings- og

tilslutningsmulighederne (Rasmussen 2003a) En kommunikativ udvidelsesmulighed som

muligvis har en begraelignset udbredelse indenfor chat-kommunikationen paring grund af

kommunikationsformens samtidighedsprofil

- 189 -

Vejlederens mulighed for iagttagelse

Med undervisningens overordnede maringl om at forandre psykiske systemer i

overensstemmelse med undervisningsplaner mm er det vigtigt for underviseren at

kunne iagttage de studerendes forstaringelse med sin egen intenderede forstaringelsesydelse

Underviseren kan derved finde ud af om der har fundet laeligring sted og om undervisningen

har skabt rdquoden rette forandringrdquo hos den studerende Man maring antage at de studerende

har stoslashrre muligheder for at gemme sig i vejledning over nettet naringr de ikke skal se

hinanden i oslashjnene og derved risikerer at blive iagttaget ud fra et langt stoslashrre spekter af

iagttagelsesmuligheder end i vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt Qvortrup (2001140)

siger bla at naringr underviseren ikke kan iagttage den ikke-verbaliserede eller ikke-

skriftlige feed-back dvs ikke-intentionaliserede tilkendegivelser af de studerendes

forstaringelsesselektioner ndash om de virker koncentrerede og motiverede eller er ukoncentrerede

og uinteresserede mister hanhun en vigtig indikation for valg af sine naeligste selektioner

Den studerendes iagttagelse af at hanhun er iagttaget af underviseren opfattes af

Luhmann som et centralt aspekt ved undervisning Det refleksive aspekt ved

underviserens bevidste iagttagelse er netop med til at forme kommunikationen som

undervisning samtidig med at det har en vis disciplinerende effekt (Luhmann 2002102)

Dette er muligvis ogsaring en af de mest afgoslashrende forskelle mellem den traditionelle

undervisning og undervisning der foregaringr over afstand

Mens den bevidste iagttagelse af de studerende er en naturlig del af naeligrundervisningen

saring er der i fjernundervisning afstand mellem underviser og de studerende Man har derfor

maringttet konstruere former for iagttagelse som kompensation for afstanden Saringledes vil man

ofte se at der er langt flere milepaeligle og en strengere struktur i fleksible studier141 end i

traditionelle naeligrstudier Noget som goslashr at denne type studier kan forekomme mere rigide

og ufleksible end de traditionelle (ufleksible) studier (Fritze og Bredvold 1998) Samtidig

ser man at nogen konferencesystemer indbygger former for systematiserede

iagttagelsesmuligheder feks automatisk registrering af den enkelte students deltagelse i

bestemte diskussioner En type registrering der kan tendere til overvaringgning og som for

mange studerende af den grund kan opleves som ubehagelig (Nordkvelle 2003a)

Naringr nye medier og tekniske loslashsninger imidlertid ogsaring goslashr det muligt for underviser eller

undervisningsinstitution at iagttage de studerende uden de studerende er vidende om

iagttagelsen kan dette ses som et alvorligt tillidsbrud mellem underviser og de

studerende Et tillidsbrud der modsat den bevidste iagttagelses konstituerende og

systemdannende funktion virker systemoploslashsende Naringr underviser eller repraeligsentanter

141 Her taelignker jeg foslashrst og fremmest paring fleksibilitetsaspektet i form af fleksibilitet i tid og sted

- 190 -

for undervisningsinstitutionen skjuler deres iagttagelse betyder det i en systemteoretisk

sammenhaeligng at der tilkendegives et systemomverden forhold hvor de studerende

befinder sig indenfor eacutet system og underviseren indenfor et andet Naringr det derfor er

vanskeligt for underviseren i et fjernundervisningsstudie at foretage en synlig iagttagelse

af de studerende er det vigtigt at skelne mellem den skjulte overvaringgning og den synlige

iagttagelse Muligvis er et ikke foslashrst og fremmest gennem mediet og teknologien at

iagttagelsen skal fremmes men gennem undervisningsplanen

De studerendes mulighed for iagttagelse

De studerendes mulighed for at iagttage underviseren er selvfoslashlgelig afgoslashrende for

opnaringelsen af laeligring i henhold til undervisningens maringl Muligheden for iagttagelse de

studerende imellem er ogsaring vigtig for at opnaring den intenderede forstaringelse og ikke mindst

for at kunne saeligtte sin egen forstaringelse i perspektiv

Naringr det gaeliglder de studerendes selviagttagelse siger Qvortrup (2001) bla at

undervisningens grundlaeligggende udfordring er at forstaringelse vaeliglges af individer baseret paring

selvreference I forlaeligngelse af denne udfordring er det derfor vigtigt at undervisningen

aringbner for at de studerende ogsaring kan iagttage kriterierne for deres egne valg med henblik

paring en eventuel regulering hen imod den intenderede laeligring Denne selviagttagelse

fremmes bla gennem en refleksiv kommunikationsform hvor underviseren sposlashrger til

den studerendes selektionskriterier (rdquoHvad mener du med detrdquo rdquoHvorfor vaeliglger du det

frem for detrdquo osv) I traringd med vejledningens maringl om at forandre psykiske systemer

gennem selvindsigt maring denne kommunikationsform regnes som saeligrlig betydningsfuld for

opnaringelse af de undervisningsmaeligssige maringl

Opsummering

Paring baggrund af denne gennemgang af mediernes repertoire af meddelelsesformer som

betingelse for de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder kan man konkludere at alle tre

medier giver de kommunikerende mulighed for gensidig iagttagelse og selviagttagelse

men ikke i samme grad

Vejlederen i vejledning ansigt-til-ansigt kan saringledes indenfor de 30 minutter vejledningen

foregaringr iagttage de studerende ud fra et bredt repertoire af meddelelsesformer

Deltagerne kan kun iagttage hinanden gennem skriftlige bidrag i den netbaserede

vejledning For chat-vejledningens vedkommende drejer det sig ogsaring om ca 30-minutter

mens vejledningen i grupperummene foregaringr indenfor en periode paring omkring fire

maringneder Mens grupperummene giver mulighed for mere velovervejede skriftlige indlaeligg

- 191 -

ser det ud til at chatten falder mellem to stole Paring grund af kravet om hastighed

kombineret med den skriftlige kommunikationsform fremstaringr chat-vejledningen som mere

forenklet og upraeligcis Naringr det gaeliglder de studerendes mulighed for selviagttagelse ser det

ud til at den netbaserede vejledning i grupperummene kan understoslashtte denne

iagttagelsesform idet en skriftlig kommunikationsform og afstanden mellem de

kommunikerende fordrer en hoslashjere grad af refleksion og tydeliggoslashrelse af de forhold der

beskrives Den skriftlige kommunikationsform giver desuden mulighed for at de

studerende kan fastholde laeligngere argumentationsraeligkker som de kan vende tilbage til

genlaeligse og eventuelt fortsaeligtte Med vejledning som en undervisningsform der soslashger at

forandre gennem selvindsigt ser det umiddelbart ud til at grupperummet som

vejledningsarena kan understoslashtte denne undervisningsform Men hvorvidt selvindsigten

kan understoslashttes handler ikke bare om mediet men i lige saring hoslashj grad om vejlederens evne

til at tematisere selvindsigt som udgangspunkt for vejledningssamtalens intenderede maringl

om forandring af psykiske systemer

Luhmann opfatter den studerendes iagttagelse af at vaeligre iagttaget af underviseren som et

centralt aspekt ved undervisning Et aspekt som maringske ogsaring goslashr en afgoslashrende forskel

mellem den traditionelle undervisning og undervisning over afstand og som der ofte

forsoslashges kompenseret for indenfor fjernundervisning feks gennem flere milepaeligle i

fjernundervisningsstudier og gennem indbyggede registreringsmuligheder i

konferencesystemer Saringledes kan den ugentlige vejledning via chat og den loslashbende

vejledning i grupperummene ses som en forstaeligrkning af den traditionelle vejlednings 2-3

moslashder pr opgave En forstaeligrkning der udvider deltagernes muligheder for iagttagelse og

som kompenserer for mediets begraelignsede repertoire af meddelelsesformer

552 Vejledningens program ndash fra dialog til respons

Indenfor de allerfleste kommunikationsformer findes der en konsensus om hvordan

kommunikationen skal foregaring og ikke foregaring Denne konsensus benaeligvnes ogsaring som

kommunikationens program Programmet refererer til den kode som det overordnede

funktionssystem er uddifferencieret paring basis af (Rasmussen 2003a68) Koden er

systemdannende samtidig med at den er med til at opretholde systemet ved at etablere

en graelignse for hvilken type kommunikation der er tilladt og ikke tilladt indenfor systemet

(Qvortrup 1998) Undervisningssystemers binaeligre eller tosidige kode er laeligring og ikke-

laeligring eller forandring og ikke-forandring Et faeligllestraeligk for vejledning som

undervisningskommunikation er at der oslashnskes forandring men at denne forandring ideelt

set skal foregaring uden belaeligring eller docering I vejledning maring underviseren derfor forsoslashge

at appellere til den studerendes faglige selvindsigt gennem en refleksiv

- 192 -

kommunikationsform hvor der sposlashrges til den studerendes selektionskriterier Saringledes

fremstaringr vejledning ideelt set som en dialogisk undervisningsform hvor det faglige gods

ligger i tematisering og udvikling af den studerendes fagligt relaterede selvindsigt Mens

forelaeligsningen som undervisningsform soslashger at forandre personer gennem forelaeligserens

retoriske udfoldelse paring baggrund af et givent tema saring soslashger vejledningskommunikation at

forandre gennem en tematisering af den viden de studerende har i forhold til faget Med

hensyn til denne undersoslashgelse kan man sige at vejledningen saeligtter faglig indsigt opnaringet

gennem andre undervisningsformer i relation til en skriftlig opgave Tematiseringen af de

studerendes selviagttagelse gennem refleksive kommunikationsformer kan ses som

underviserens metode til forstaringelse af den studerendes viden eller den selvindsigt som de

studerende har om denne viden

Qvortrup (2001) praeligsenterer en skematisering af vidensformer relateret til

undervisningsformer (eller stimuleringsformer) resultatformer faeligrdighedsformer og

saringkaldte outputeffekter

Figur 55 Vidensformer

Vidensformer Stimulerings-

former

Resultatformer Faeligrdighedsformer Outputeffekter

1 ordens viden Direkte laeligrings-

stimulering

Kvalifikationer Faktuel viden Proportional

effekt

2 ordens viden Appropriation Kompetence Refleksivitet Eksponentiel

effekt

3 ordens viden Produktion Kreativitet Metarefleksion Kvantespring

4 ordens viden Social evolution Kultur Almen dannelse Paradigmeskift

(Qvortrup 2001107)

Skemaet skal forstarings som en systematisering af relationerne mellem undervisning laeligring

og kunnen Sat ind denne sammenhaeligng vil vejledning kunne forstarings som en

undervisningsform indenfor kategorien 2 ordens viden Det er en undervisningsform som

modsat feks forelaeligsningen ikke er direkte laeligringsstimulerende men indirekte ved at

underviseren stimulerer til refleksivitet i forhold til et bestemt problem (i dette tilfaeliglde

loslashsningen af en skriftlig opgave) Dette kan underviseren bla goslashre gennem den aringbne

samtale hvor vejleder og studerende sammen bliver enige om loslashsninger Mens

forelaeligsningen i hovedtraeligk giver den studerende kvalifikationer og mulighed for at rdquovide

atrdquo saring fremmer vejledning foslashrst og fremmest kompetencer og muligheden for at rdquovide

- 193 -

hvordanrdquo (opcit112) Det vil sige at de studerende gennem en vejledningssamtale skal

blive i stand til at omsaeligtte deres faglige og opgavetekniske kvalifikationer til viden om

hvordan disse kvalifikationer kan bruges i loslashsningen af en skriftlig opgave

Med dette som baggrund skal jeg i det foslashlgende afsnit se paring hvordan vejledningens

program kommer til udtryk indenfor de tre forskellige vejledningsomraringder for til slut at

foretage en sammenligning af programmet indenfor den netbaserede vejledning i forhold

til vejledning ansigt-til-ansigt Jeg har operationaliseret vejledningens program ved at

studere kommunikationens indledning i henholdsvis vejledning ansigt-til-ansigt og

vejledning via chat I grupperummene kan man ikke tale om en indledning af

kommunikationen hvorfor jeg har defineret rsquoindledningrsquo som vejleders foslashrste synlige

respons paring den skriftlige gruppeopgave

Vejledningens ideelle program

Det er ofte indledningen med den indledende hilsende indledende kommentarer i et

kommunikationsforloslashb der fungerer som en slags overgangsritual mellem ikke-system og

system Det er paring dette tidlige stadie i kommunikationen at rdquokontraktenrdquo mellem de

kommunikerende indgarings Her foslashlger uddrag fra starten af tre vejledningssamtaler fra den

traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt

Eksempel 11 KONTRAKTEN INDGAringS

Vejledning c

(Foslashrst stilhed mens vejleder ser smilende og afventende paring de to studerende Da de faringr oslashjenkontakt siger hun

foslashlgende)

V Ja sposlashrsmaringlet er hva dere har tenkt

S1 Ja

V Vi kan garing igjennom hva dere har tenkt hva dere vil ha innspill paring og hva dere eventuelt har behov for

S1 Ja Ja vi har proslashvt aring veve denne traringden gjennom oppgaven

V Ja dere har arbeidet mye med dette

Vejledning d

(Mens de studerende tager papirerne frem ser vejleder paring dem og siger)

V Er NN og XX i gruppen

S1 Ja NN kunne ikke i dag

(vejleder ser paring uret og ned i papirerne)

V Ja dere har jo gitt meg en bruksanvisning paring en oppgave

(vejleder laeligser op fra mail fra de studerende)

- 194 -

rdquoDenne delen syns vi er vanskelig aring korte ned paring I denne problemstillingen vil vi se noe mer paring avvikelser og

normaliseringsprosessrdquo

V Avviksprosess - Hva mener dere med det

Den noget noslashlende indledning i de to vejledningssituationer kan forstarings som et forsoslashg paring

at etablere retningslinier for vejledningens kommunikation Selvom begge vejledere i

ovenstaringende aringbningssekvenser er igangsaeligttere for samtalen signaliseres det samtidigt at

problematiseringen og initiativet til viderefoslashring af processen maring komme fra de studerende

selv Man kan sige at indledningen her er modsat indledningen til de fleste forelaeligsninger

hvor et lignende sposlashrgsmaringl til de studerende sandsynligvis vil blive opfattet som et brud

med genren Her sposlashrger den ene vejleder hvad de studerende har taelignkt sig og hvilke

behov de har mens den anden vejleder refererer til behov skitseret i en mail sendt paring et

tidligere tidspunkt Naringr de studerende svarer paring vejlederens opfordring og formulerer

problemer omkring opgaveskrivningen indgaringr de kommunikerende en rdquokontraktrdquo om at

denne undervisningssituation er vejledning og foregaringr med udgangspunkt i det de

studerende selv formulerer som problematisk Det er de studerende og deres problemer i

forbindelse med opgaven der staringr i centrum og det er de studerende der gennem

kommunikation om problemerne skal opnaring selvindsigt og altsaring ikke indsigt gennem feks

underviserens docering over et opgaverelevant tema Vejledningen skal saringledes ikke

anvise loslashsningsforslag men den studerende skal kunne udlede loslashsninger af samtalen Det

ville imidlertid vaeligre urealistisk at forestille sig en undervisningssituation uden en vis faglig

uligevaeliggt mellem underviser og den studerende Hvis ikke underviseren paring trods af

undervisningsformens ydre ligevaeligrdige form havde en intention om at forandre den

studerende ville kommunikationen ikke vaeligre undervisning De kommunikerende ville ikke

staring i et undervisningsmaeligssigt forhold til hinanden Qvortrups citat fra Luhmann og Schorr

reflekterer paring en fin maringde dette aspekt ved undervisning og herunder ogsaring vejledning

rdquordquoingen opdragerrdquo [hellip] rdquokan fungere uden antagelsen om at han har

mulighed for at forandre den som han opdrager En forkastelse af

kausalitet ville vaeligre en forkastelse af opdragerens rolle Paring den anden

side vil opdrageren ikke kunne have den opfattelse at det menneske

som han opdrager er hans vaeligrk Opdragelsen frembringer ikke sin

genstand den forudsaeligtter den snarere som selvberoende vaeligsen

Opdrageren opdrager et frit vaeligsen til frihedrdquo rdquo (Luhmann og Schorr

citeret fra Qvortrup 2001129)

Hvis vi vender tilbage til eksemplet ser man at det at stille sposlashrgsmaringl er en maringde for

vejlederen at faring de studerende til at reflektere og dermed opnaring selvindsigt Vendinger som

- 195 -

rdquohvad tror du selvrdquo og rdquohvad synes durdquo er hyppige Selvom vejlederne ind imellem kan

give konkrete anvisninger specielt i forhold til mere faktuelle behov saring er det sjaeligldent at

de helt afviser de studerendes forslag Naringr der er uenighed ser man snarere at

vejlederen bruger vendinger som rdquomaringskerdquo og rdquomuligvisrdquo

At vejlederen paring baggrund af sin indsigt i de studerendes opgave har dannet sig en

mening kan ikke afsloslashres i starten men vil ofte komme frem i loslashbet af samtalen ndash mere

som en bekraeligftelse paring de studerendes antagelser end som statements om det skrevne

Vejledningssituationen kan derfor opleves som et spil hvor vejlederen i selvindsigtens

navn rdquolokkerrdquo aringbninger til kritik frem Et eksempel paring denne iscenesaeligttelse af eller

ansporing til selvindsigt ses lidt laeligngere fremme i vejledningssamtalen hvor en af de

studerende selv fremfoslashrer kritik af opgaven hvorparing vejlederen siger rdquosaringdan siger du og

jeg er vel enigrdquo Saringledes kan man sige at selvindsigt ikke bare opnarings af den studerende

den produceres og styres faktisk gennem samtalen mellem den fagligt erfarne vejleder og

den ofte mindre fagligt erfarne studerende

Selvkritik bliver en naturlig del af selvindsigten og pga det saeligrlige kommunikative

program kan selvkritik ofte vaeligre noslashglen til vejlederens kritik Dermed fungerer den som

pegepind for de studerende i forhold til vejlederens synspunkter I de udvalgte

vejledningssituationer ansigt-til-ansigt ser man ogsaring at de studerende ind imellem kan garing

for langt i deres selvkritik I saringdanne situationer maring vejlederen overskride

kommunikationens ideelle program eller kommunikationsformens graelignser feks ved at

give konkrete anvisninger som en slags rdquosidste udvejrdquo for at de studerende ikke helt skal

miste modet Vejlederen bliver i disse tilfaeliglde mere irettesaeligttende ikke i forhold til

indholdet men i forhold til den studerendes overdrevne selvkritik Mens vejledningens

program normalt indebaeligrer at vejlederen maring forsoslashge at bekraeligfte velbegrundet selvkritik

hos den studerende saring maring vejlederen ved overdreven selvkritik forsoslashge at skabe balance i

systemet gennem irettesaeligttelse af den studerende En lidt speciel konsekvens af denne

form er at den vender op og ned paring ris og ros Hvor vejlederens enighed med ros af

selvkritikken fungerer som kritik eller ris saring fungerer uenighed faktisk som ros I traringd med

vejledningsteoriens idealer om naeligrhed og gensidig forstaringelse mellem vejleder og den

vejledede ser jeg at vejlederne i den traditionelle vejledning i praksis forsoslashger at skabe en

vis ligevaeligrdighed mellem sig selv og de studerende Noget jeg vil forsoslashge at illustrere

gennem foslashlgende dialogsekvens

- 196 -

Eksempel 12 VEJLEDEREN FORSOslashGER AT SKABER LIGEVAEligRDIGHED

Vejledning c

(de studerende kommer med forslag til en loslashsning som er anderledes end vejlederens forslag)

V hvis dere vil gjoslashre det paring en annen maringte enn dette (vejlederens) saring kan dere godt det men dere maring

begrunne det Det kan dere jo tenke litt over Det er ingen ting som er opplagte maringter aring gjoslashre det paring her

Vejledning a

(vejlederen kritiserer opgaven for at mangle referencer men tilfoslashjer saring afslutningsvis)

V ja jeg glemmer ogsaring ofte de referanser Det er saring lett aring glemme

I eksemplets foslashrste vejledningssituation siger vejlederen at der ikke er noget facit og at

de studerendes maringde at goslashre det paring kan vaeligre lige saring god som den hun har foreslaringet

Vejleder signaliserer altsaring at der en vis ligevaeligrdighed i valg af metode samtidig med at

hun ogsaring understreger at en anden metode end hendes kraeligver en eksplicit begrundelse

Man kan paring en maringde sige at vejlederen i vejledning c udoslashver magt eller fortager en

indirekte belaeligring i ligevaeligrdighedens navn Gennem indirekte belaeligring overskrides ikke

systemets graelignser for hvad der er tilladt kommunikation og vejledningen kan fortsaeligtte

Den anden vejleder derimod bruger en mere empatisk kommunikationsform for at skabe

selvindsigt hos den studerende men styrker samtidig sin argumentation ved at slaring fast

at referencerne er nemme at glemme Dermed fungerer ligevaeligrdighedsfoslashlelsen

korrigerende i forhold til systemets graelignser Naringr vejlederen i vejledning a saringledes retter

en direkte kritik mod opgavens manglende referencer maring han balancere udsagnet for

ikke at det skal fremstaring belaeligrende og dermed bryde kommunikationens program og

dermed overskride systemets graelignser for tilladt kommunikation

Vejledningens program i chat

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang af vejledningens program belyst gennem den

traditionelle ansigt-til-ansigt vejledning oslashnsker jeg i det foslashlgende at se paring hvordan dette

saeligrlige program kommer til udtryk indenfor den netbaserede vejledningskommunikation

Jeg skal se paring chat-kommunikationens indledende kommunikation og paring en sekvens hvor

vejledningen er godt i gang Foslashr jeg garingr videre med analysen af den netbaserede

vejledning er det vigtigt at have i mente at der indenfor denne type vejledning kun

optraeligder eacuten vejleder De forskelle der sandsynligvis vil vaeligre mellem den netbaserede

vejledning og vejledningen ansigt-til-ansigt skal altsaring ikke kun ses i forhold til de

- 197 -

udbredelsesmedierne men der maring ogsaring tages forbehold for forskelle med baggrund i

denne ene vejleders personlige vejledningsstil

Eksempel 13 INDLEDNING I CHAT-VEJLEDNINGEN

Dialogsekvens gruppe 1142

- 198 -

142 Disse tekster er afskrifter fra den kommunikation der har foregaringet via chat De kommunikerendes navne er aeligndret for at opretholde anonymiteten Teksten er opretholdt i sin oprindelige form paring trods af mulige norske stavefejl og underlige sproglige formuleringer

You are now in the NN-gruppe-1 room

Velkommen til diskusjon i gruppe 1

ltHansgt Hei Tine

ltTinegt Hei aelig etterlyste deg akkurat paring ICQ

ltTinegt AElig har undervisning no saringnn at vil bli borte litt rundt kl 1215 men kommer tilbake

ltHansgt Jeg er klar over det Skal vi benytte icq-chat inntill flere kommer

ltTinegt Nei jeg sitter ikke paring min stasjonaeligre maskin men er inne paring

undervisningsrommet

ltHansgt OK

ltHansgt Har du sett paring tilbakemeldingene fra Veileder

ltTinegt Sune kommer sikkert ikke han er ikke online paring ICQ og Harald er bortreist hele

uka Har vi faringtt noen tilbakemeldinger

ltHansgt Ja To stykker Den ene kritiserte definisjonen av kommunikasjon som ikke tok

med sosiale relasjoner osvhellip

ltHansgt Den andre var kritisk til lengden paring disposisjonen Hun mente vi ikke kunne greie aring

faring med alt paring kun 10 sider Hun mente ogsaring at vi var innom flere problemstillinger

ltHansgt Jeg foreslaringr at du garingr innom diskusjonsgruppen aring leder disse foslashr veiledningen

ltTinegt Okei ndash jeg blir borte til frac12 1

Tine just left

Veileder has arrived

ltveiledergt hei Hans

ltHansgt Hei Veileder

ltHansgt Tine kommer straks tilbake Hun skulle bare lese kommentarene fra deg

ltveiledergt hvordan blir det i dag

ltveiledergt o ja

ltHansgt vi kan gjerne diskutere disposisjonen og problemstillingen vi har valgthellip

Dialogsekvens gruppe 3

You are now in the NN-gruppe-3 room

Velkommen til diskusjon i gruppe 3

ltNickgt Halloyen Mats

ltmatsgt Hei har du lest mailen

ltNickgt Jeg har tatt den ut og skummlest

Veileder has arrived

ltmatsgt Jeg fikk en brannmurmelding har ikke alle faringtt Mailen

ltveiledergt hallo Nick og mats

gtNickgt Jeg vil kommentere den senere i kveldhellipharingper jeg

ltmatsgt Hei veileder

ltNickgt Hallo Veileder

Gitte has arrived

ltveiledergt hvordan har dere detgt ndash HEI GITTE

ltmatsgt Helt ok

ltveiledergt bra og oppgaven Jeg fant ikke noe i disk-gruppa

ltmatsgt eller boaruget

ltNickgt Vi hadde bare litt praktiske avklaringerjeg skal ut aring reise igjen til

gruppas store fortvilelse

Som man ser af eksemplet er det de studerende der starter kommunikationen med en

slags orientering i forhold til kommunikationen mens vejleder foslashrst logger sig paring lidt

senere Vejleder indleder umiddelbart med sposlashrgsmaringl I gruppe 1 sposlashrger vejleder mere

generelt hvad der skal ske paring dagens chat-moslashde mens hun i gruppe 3 sposlashrger direkte til

opgaven Saringledes er det egentlig ikke vejleder der saeligtter kommunikationen i gang i dette

forum men hun markerer med sin indtraeligden at hun er der for at vejlede samt at det er

de studerende der skal saeligtte dagsordenen I saring maringde fungerer denne vejledning i traringd

med den traditionelle vejlednings program om en demokratisk undervisningsform hvor de

studerende tager initiativ til diskussion

Med afstanden mellem de kommunikerende og mediets begraelignsede repertoire af

meddelelsesformer har deltagerne indenfor chat-vejledningen som sagt begraelignsede

iagttagelsesmuligheder Paring baggrund af ovenstaringende eksempler kan det imidlertid se ud

til at der forsoslashges kompenseret for disse begraelignsninger gennem simulering af traeligk fra

den traditionelle vejledning Saringledes har selve konferencesystemet indbygget forskellige

simuleringsmekanismer Naringr den enkelte deltager har logget sig paring chatten kommer

- 199 -

foslashlgende tekst til syne rdquoYou are now in the NN-gruppe-X roomrdquo Efter denne tekst foslashlger

endnu en nemlig rdquoVelkommen til diskusjon i gruppe Xrdquo Den foslashrste tekst skaber

association til et fysisk grupperum mens realiteten er at deltagerne bare er navne i et

databaseret konferencesystem Naeligste tekst kan ses som en automatisering af naeligrvaeligrets

hoslashflige velkomstfrase i forbindelse med indtraeligden i et socialt system Paring denne maringde

forsoslashger systemet at skabe en foslashlelse af rum og kompenserer gennem teksten for den

enkeltes manglende orienteringsevne (rumfoslashlelse syn og hoslashrelse) ved indtraeligden i rsquodette

rumrsquo

Den enkeltes indlogning i systemet synliggoslashres for de andre deltagere gennem teksten

rdquoNN has arrivedrdquo Teksten rdquoNN just leftrdquo vises naringr den enkelte deltager forlader systemet

ved at logge sig ud Naringr man foslashrst er logget paring vil ens navn automatisk foslashlge de indlaeligg

der skrives Gennem denne synliggoslashrelse af systemets deltagere udoslashves en automatiseret

form for iagttagelse af systemets inklusioner og eksklusioner En automatisering der kan

ses som en simuleret iagttagelse eller som iscenesaeligttelse af iagttagelse Men ogsaring

deltagerne rsquospillerrsquo med paring iscenesaeligttelsen af kommunikationssystemet som et system

med fysisk naeligrvaeligr bla ved at man hilser paring nye deltagere og tager afsked naringr nogen

forlader chatten Feks melder en af de studerende rdquojeg bliver borte til frac12 1143rdquo mens en

anden forklarer vejlederen rdquoTine kommer straks tilbakehelliprdquo Gennem denne tydelige

markering af inklusioner og eksklusioner kompenserer de kommunikerende og selve

konferencesystemet for den fysiske afstand og de begraelignsede iagttagelsesmuligheder

ved at simulere et slags moslashderum med fysiske deltagere og et langt stoslashrre repertoire af

meddelelsesformer end der faktisk er til raringdighed indenfor et chat-forum Naringr der

simuleres en slags naeligrvaeligr i et kommunikationssystem uden rum og fysisk naeligrvaeligr

mellem de kommunikerende kan det ses som en maringde at efterligne saeligrtraeligk ved den

traditionelle vejledning Saringledes kan simuleringen vaeligre med til at opretholde

kommunikationen gennem genkendelse og dermed skabe tillid til systemet Samtidig er

dette en maringde for de kommunikerende at orientere sig i forhold til systemets graelignser og i

forhold til hinanden

Med reference til Erving Goffman (1959) fremhaeligver Qvortrup (1998) at den fokuserede

interaktion har problemer feks med interaktion i elektronisk formidlede

interaktionsgrupper Fokuseret interaktion betyder at deltagerne goslashr deres iagttagelser af

de andre tydeligt for de andre Derved udstiller den enkelte sin interesse i modparten

Indenfor saringdanne medier vanskeliggoslashres dette fokus netop fordi de nonverbale

interaktionsopretholdelsesmekanismer som oslashjenkontakt kropskontakt osv ikke

- 200 -

understoslashttes (Dreyfus 2001) rdquo Konsekvensen er at tilbagetraeligkning eller manglende

opretholdelse af interaktionen er mere naeligrliggende i elektronisk formidlede

interaktionssystemerrdquo (Qvortrup 1998162)

Vejledningens program indenfor grupperummet

Det er ikke paring samme maringde som i de synkrone vejledningsformer muligt at studere

vejledningens program i grupperummene gennem samtalens indledning Jeg har derfor

defineret rsquoindledningenrsquo i denne vejledningstype som den eller de meldinger der markerer

vejleders foslashrste respons relateret til den skriftlige opgave

Eksempel 14 beskriver kommunikationen i forbindelse med den foslashrste opgaverelaterede

respons Eksemplet gengiver foslashrste respons indenfor tre forskellige grupper

143 Betyder til 1230

- 201 -

Eksempel 14144 DEN FOslashRSTE RESPONS FRA VEJLEDER I FORBINDELSE MED

DEN FOslashRSTE SKRIFTLIGE OPGAVE

Gruppe 1

Tilbagemeldingen fra vejleder i ovenstaringende bidrag er baseret paring en vedhaeligftet fil fra de

studerende Den vedhaeligftede fil indeholder et forslag til en litteraturliste og et

rsquotankemylderrsquo det vil sige skriftlige refleksioner i forbindelse med opgaven

Tilbagemeldingen fra vejleder kommer fire dage efter at de studerendes bidrag er blevet

sendt De to bidrag har ikke samme overskrift og foslashlger ikke samme rsquotraringdrsquo selv om de

kronologiske foslashlger efter hinanden og refererer til hinanden

144 Kommunikationen mellem vejleder og de studerende gengives ikke som rdquoscreendumpsrdquo de enkelte bidrag er omskrevet til tekst for at lette overblikket over kommunikationen og for at spare plads Eksempler fra grupperummene vil i hele denne analyse vises paring denne maringde Kommunikationen mellem de kommunikerende er imidlertid ikke aeligndret fra sin oprindelige ordlyd Ogsaring her gaeliglder det at norske stavefejl og maeligrkelige formuleringer ikke er blevet rettet

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Litteraturliste og problst Fra Hans E-post Skrevet 1009 085800 Her kommer forslag til litteraturliste I tillegg har jeg rdquotankemyldretrdquo rundt ulike problemstillinger mange forslaghellipIngen svarhellip Vedlegget et lagret som WORD 97 God helg H Forrige innlegg Neste innlegg

Fil LITTERATURLISTE fra Hdoc Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel innleggene fra gruppa Fra Veileder E-post Skrevet 1409 094145 Gode problemstillinger Jeg vil minne om at foslashrste oppgaven er bare 3 vt Det er godt aring skumme litteraturen foslashr en bestemmer seg men lar ikke litteraturen styre for mye Tilbake til problemstillingene rdquoFjernundervisningrdquo syns aring staring mer i fokus enn rdquoVeiledningrdquo (i FU) Har dere en begrunnelse for det Forrige innlegg Neste innlegg

- 202 -

Som det fremgik af eksemplerne fra ansigt-til-ansigt vejledningen benytter vejlederen

ogsaring her ros foslashr ris som en maringde at berede vejen for kritik paring Imidlertid er vejen frem til

kritik ikke lang og modsat den traditionelle vejledning fremstaringr vejledningen her ikke som

en dialog mellem vejleder og de studerende Da de studerende efter denne tilbagemelding

ikke foslashrer dialogen videre fremstaringr vejlederens tilbagemelding saringledes som et statement

eller som en mere direkte laeligringsstimulering

Mens den foslashrste gruppe fik tilbagemelding paring litteraturforslag og problemstilling saring er

gruppe 2rsquos bidrag en refleksion over opgaverelevante begreber og temaer

- 203 -

Eksempel 15 GRUPPERUMMET BRUGT TIL REFLEKSIONER

Gruppe 2

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledning Fra S E-post Skrevet 0410 202850 Det handler om veiledning Jeg leser at veiledning er et av flere redskap vi har for aring ta vare paring og utvikle kompetanse Andre kompetanseutviklingsmetoder kan vaeligre videreutdanning som egner seg best som ledd i et mer individuelt karriereloslashp Kompetanseutviklende tiltak som arbeidsgiver som regel benytter seg mest av overfor de faggrupper som er aktuelle her er ulike dags- eller ukeskurs Erfaringer tilsier at en rekke etterutdanningskurs som brukes i kompetanseutviklingsoslashyemed ikke har den laeligringseffekt man kunne forvente ut fra engasjement fra kursdeltakere og oslashkonomisk innsats fra arbeidsgiver En av forklaringene paring dette er at kunnskap og informasjon som erverves paring kurs ikke er lett aring faring implementert i en gitt organisasjon Det som hoslashres flott og riktig ut paring en kursdag eller et seminar blir gjerne opplevd annerledes naringr man kommer tilbake til sin egen arbeidsplass og skal forsoslashke aring sette kunnskapen ut i livet Ulike kurs og undervisningsopplegg baserer seg paring at alle mottakere faringr den samme kunnskapen uavhengig av hvilke forutsetninger de maringtte ha Veiledning derimot bygger paring en laeligringsprosess som tar utgangspunkt i den enkelte deltakers forutsetninger av personlig og organisatorisk art Det handler om kunnskaper erfaringer og verdier til den enkelte samt de rammer som styrer den enkeltes mulighet for utvikling Dette maring vaeligre noe vi har med paring veien naringr vi skal si mene noe om kommunikasjon voksnes laeligring veiledning gruppe som basis for laeligring og laeligring i et fjernundervisningsperspektiv Forrige innlegg Neste innlegg Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veileding Fra Veileder E-post Skrevet 0510 125103 Noen veiledersposlashrsmaringl paring dette innlegget kan du samtidig med referansen (rdquojeg leser at veiledning er et av flere redskaphelliprdquo) oppgi forfatteren som du refererer til Det kan gi oss en liten pekepinn av hvilken tradisjon det refererte er hentet fra et mer teoretisk sposlashrsmaringl Hvordan blir kunnskap fra kursene implementert Skal situasjoner vaeligre like for aring kunne laeligre noe relevant du mener vel ikke aring sette opp kurs-undervisningen mot veiledning ( rsquoderimotrsquo) Forrige innlegg Neste innlegg

- 204 -

I modsaeligtning til det foregaringende bidrag og vejlederrespons repraeligsenterer bidrag og

respons her ikke hele gruppe 2 Vejleder henvender sig kun til den ene student der har

skrevet bidraget Responsen kommer dagen efter at bidraget fra den studerende blev

sendt

Vejleder kalder sin respons for rsquonoen veiledersposlashrsmaringlrsquo Som i chat-vejledningen forsoslashger

vejlederen ogsaring her at rsquopakkersquo tilbagemeldingen ind som sposlashrgsmaringl i traringd med

vejledningens ideelle program Mens de to foslashrste af de tre sposlashrgsmaringl fra vejleder kan

fungere indenfor vejledningens mere ideelle program om ikke at docere saring fremstaringr det

sidste sposlashrgsmaringl som vaeligrende baringde irettesaeligttende og belaeligrende

I den naeligste gruppe kommer foslashrste synlige vejlederrespons foslashrst to maringneder efter at

gruppe 1 fik sin foslashrste respons og en maringned efter gruppe 2s foslashrste vejlederrespons

- 205 -

Eksempel 16 SEN RESPONS

Gruppe 4

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel oppgaveutkast Fra T E-post Skrevet 0911 110132 Legger ut et utkast av oppgaven slik at ogsaring Veileder kan se paring den Jeg skal proslashve aring rekke chaten paring onsdag men det er ikke sikkert at det garingr Jeg savner tilbakemelding fra S og A paring den siste utgaven derfor har jeg ikke kunnet gjort noe saeligrlig mer paring redigeringsfronten Noe av dette kan ogsaring vente til fristen Dersom jeg ikke kan moslashte paring chaten i morgen er det viktig at dere gir meg et kort resyme og melder tilbake i forhold til oppgaven naring begynner det aring naeligrme seg deadline T Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Oppgave2doc Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel oppgaveutkast Fra Veileder E-post Skrevet 1111 124205 I garingr i chatten snakket vi allerede om oppgaven Jeg vil her gi noe mer Jeg skulle kutte 31 rsquoMaringl med veiledningenrsquo og garing rett paring veilederrollen eller forventninger til veiledning eller noe saringnt Kom i avslutning tilbake til de to utvalgte betingelser Det trenges ikke mye mer Studierefleksjon har en maks-tall men den kan selvfoslashlgelig vaeligre kortere Men send den som et selvstendig dokument Hilsen vi sees i Tromsoslash Veileder Forrige innlegg Neste innlegg

Med det store tidsmaeligssige spring mellem de tre gruppers foslashrste vejlederrespons er der

tydeligvis forskellige behov i de tre grupper Mens gruppe 1 saringledes var paring et mere

afklarende stadie i forhold til problemstillingen fik gruppe 2 respons paring forstaringelsen af

forskellige begreber Gruppe 4 derimod faringr respons paring et udkast til den endelige opgave

Tilbagemeldingen til gruppe 4 fremstaringr som den mest direkte af de tre

vejledningsresponser Her forsoslashger vejlederen ikke at efterligne vejlednings indirekte form

ved feks at stille sposlashrgsmaringl hun rsquohopper til konklusionenrsquo og giver de studerende

- 206 -

konkrete anvisninger paring hvad der skal til for at blive faeligrdig Man kan saringledes faring et indtryk

af at jo laeligngere man kommer mod opgavens indleveringsdag jo mindre tid er der til

dialog og jo mere konkret bliver vejledningen

I ingen af de tre vejledningssituationer har de studerende henvendt sig direkte til

vejlederen men det ser ud til at de foslashrst og fremmest sender notater og filer til hinanden

Man maring alligevel garing ud fra at de har en eller anden form for forventning om at vejleder

laeligser og responderer paring deres indlaeligg men ikke paring samme maringde som naringr gruppen og

vejleder moslashdes via chat I forbindelse med gruppe 4 siger den studerende at han laeliggger

opgaven i grupperummet (hvilket maring forstarings som et alternativ til at sende den direkte

med e-post til de enkelte i gruppen) Det er i den forbindelse tydeligt at der foregaringr

vejledning paring tvaeligrs af de to netbaserede medier idet der refereres til denne

kommunikationsform i to af de tre ovenstaringende vejledningssituationer

Saringledes fremstaringr de tre vejledningsuddrag fra grupperummene meget forskellige naringr det

drejer sig om de studerendes bidrag mens respons fra vejlederen er kortfattet og mere

direkte i formen end den vejledning som jeg har observeret ansigt-til-ansigt

Den vejledningsagtige samtale

Denne type vejledning kan sammenlignes med det som Petter Mathisen og Rune Hoslashigaard

(2002) karakteriserer som rdquoden veiledningslike samtalerdquo (vejledningsagtige samtale145)

Den vejledningsagtige samtale foregaringr mellem en vejleder og en eller flere studerende og

befinder sig genremaeligssigt et sted mellem den velkendte og organiserede vejledning og

andre mere uformelle samtaleformer Disse samtaler er ofte korte og kan ikke planlaeliggges

eller fremtvinges men opstaringr spontant og som resultat af et foslashlt behov hos begge parter

Man moslashdes i gangen efter forelaeligsningen osv I modsaeligtning til mange af de organiserede

vejledningssamtaler har de vejledningsagtige samtaler ikke en forudbestemt agenda men

er praeligget af spontanitet og aktualitet (opcit475)

Mens chatten med sine faste og tilbagevendende moslashdetidspunkter kan karakteriseres som

den mere organiserede del af netvejledningen saring fremstaringr vejledningen i grupperummene

som spontan og som et resultat af aktuelle behov hos de studerende ogeller vejleder for

en eller anden form for afklaring Denne vejledning foregaringr loslashbende under hele

studieforloslashbet - under hele skriveprocessen i forbindelse med den skriftlige opgave

145 Den danske oversaeligttelse vil herefter blive brugt Artiklen er skrevet med relation til folkeskolen mens jeg relaterer indholdet til hoslashjere uddannelse Jeg bruger derfor begreberne den studerende og vejlederen frem for artiklens begreber om laeligreren og eleven

- 207 -

Grupperummene indeholder kommunikation som langt overskrider graelignserne for det der

kan karakteriseres som vejledning men som alligevel er kommunikation med betydning

for de studerendes selvindsigt i forbindelse med opgaven Feks kan der vaeligre tale om

korte skriftlige refleksioner over teori relateret til opgaven og skriveprocessen I lighed

med de vejledningsagtige samtaler har vejledningen i grupperummene en mere uklar

form hvor man naeligsten umaeligrkeligt bevaeligger sig ind og ud af samtalerne og det kan

derfor vaeligre vanskeligt at bestemme vejledningssamtalens begyndelse og afslutning

(opcit477)

I modsaeligtning til naeligrundervisningens uorganiserede rdquomoslashde paring gangenrdquo mellem

studerende og vejleder tilfoslashres den mere spontane vejledning en form for

systematisering naringr den goslashres skriftlig og samles i grupperummene Man kan sige at

netvejledningen opfanger og synliggoslashr de studerendes skrive- og refleksionsproces som

grundlag for vejledningen En vejledningsform som sjaeligldent reflekteres i den traditionelle

undervisning

Opsummering

Opsummerende kan man sige at den udvalgte vejledningskommunikation ideelt set

opererer indenfor et program hvor der ikke skal anvises loslashsningsforslag for den

studerende men hvor der skal skabes forandring gennem selvindsigt Det betyder bla at

underviserenvejlederen normalt ikke docerer men venter paring de studerendes udspil som

udgangspunkt for vejledningen Selvom der sjaeligldent er tale om egentlig faglig

ligevaeligrdighed mellem de studerende og vejleder saring vil iscenesaeligttelsen af ligevaeligrdighed i

kommunikationen staring centralt i forstaringelsen af vejledningens saeligrlige program Samtidig

med at vejleders rdquoframingrdquo af ligevaeligrdighedsaspektet kan skabe sympati mellem de

kommunikerende saring fungerer dette ogsaring som en eksplicit mulighed for at udoslashve kritik

uden at overskride systemets graelignser

I modsaeligtning til den traditionelle vejledning haringndhaeligves vejledningsprogrammet ikke med

samme fokus paring selvindsigt og iscenesaeligttelse af ligevaeligrdigheden indenfor de to

netbaserede vejledningsformer Det ser derimod ud til at den netbaserede vejledning

overordnet fremmer en ikke-dialogisk og mere direkte vejledningsform Set i dette lys vil

man kunne karakterisere den netbaserede vejledning som lidt mere overfladisk end den

traditionelle samtidig med at den faktisk synliggoslashr de studerendes refleksionsproces fra

opgaven stilles og til den kan afleveres

- 208 -

Naringr det gaeliglder vejledningen via chat har kombinationen af synkronitet og skriftlig

udtryksform ogsaring betydning for det program som fremmes indenfor dette forum Feks er

der ikke tid til at udvikle dialogen med mange kommunikative skift mellem vejleder og den

studerende Vejleders tilbagemeldinger bliver dermed mere direkte og docerende

Samtidig er det tydeligt at der oslashnskes overfoslashrt centrale traeligk fra den traditionelle

vejledning ansigt-til-ansigt til dette medie feks gennem simulering af rumoplevelse

orienteringsevne og mere personlige tilkendegivelser af genkendelse Paring denne maringde

forsoslashges der kompenseret for begraelignsede kommunikative muligheder og for afstanden

mellem de kommunikerende Som naeligvnt i forrige afsnit kan de ugentlige moslashder ogsaring ses

som en kompensation for begraelignsede iagttagelsesmuligheder gennem en hyppigere

moslashdefrekvens Samtidig kan den hyppige moslashdefrekvens ses som en kompensation for

dybde og kvalitet i vejledningen gennem kvantitet Behovet for chat-moslashderne fremstaringr

saringledes mere som et behov for kontinuitet og som en appel til foslashlelsen af tilhoslashrsforhold til

studiet end det fremstaringr som et egentligt vejledningstilbud

Vejledningen i grupperummene adskiller sig paring flere omraringder fra de andre to typer

vejledning Den vaeligsentligste forskel er at den fremstaringr som mere uorganiseret og

spontan og har visse faeligllestraeligk med den saringkaldte vejledningsagtige samtale Samtidig er

grupperummene foslashrst og fremmest de studerendes omraringde mens vejlederen

tilsyneladende selv vaeliglger hvilke bidrag hun oslashnsker at besvare Saringledes fremstaringr

vejledningen i grupperummene mere som enkeltrespons end som en egentlig

vejledningsdialog med mere end tre skift mellem vejleder og de studerende Vejledningens

ikke-dialogiske karakter haelignger muligvis ogsaring sammen med mediets asynkrone og

kommunikationens hypercykliske karakter Et karaktertraeligk som bla betyder at de

enkelte bidrag fremstaringr mere som monologer eller statements end som invitationer til

dialog I de tilfaeliglde hvor der imidlertid er invitationer til dialog feks gennem aringbne

sposlashrgsmaringl ses disse sjaeligldent fulgt op hvilket muligvis kan haelignge sammen med at de to

netbaserede vejledningsformer supplerer hinanden og suppleres af andre

kommunikationsformer saringledes at dialogen fortsaeligtter indenfor andre omraringder Nogle

bidrag fra vejleder er af en mere belaeligrende karakter mens andre appellerer mere til

dialog eller videre refleksion Bortset fra referencen til det fysiske rum i benaeligvnelsen

rdquogrupperumrdquo og ved de automatiserede orienteringsmuligheder der ligger i

konferencesystemets design (feks knapperne Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle

Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider) ser det ikke ud til at der er de samme

behov for udvikling af kompenserende kommunikationsformer som det der forekommer i

chat-forummet

- 209 -

553 Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr til tematisk relateret

proces

Begrebet autopoiesis betyder selvproduktion og henviser til sociale systemers lukkethed

hvor systemet selv maring reproducere sine egne operationer Saringledes maring kommunikation

reproducere sig selv for at systemet skal opretholdes (Luhmann 2000) Naringr det gaeliglder

den traditionelle vejledning har jeg tidligere paringvist at der er forventninger om en

overvejende dialogisk reproduktion af kommunikationen Som en betingelse for at en

proces skal vaeligre mulig maring der ske en tilslutning mellem flere kommunikationsenheder

For at forstaring processens opretholdelse opstiller Luhmann (opcit) en difference mellem

temaer og bidrag Et tema varer laeligngere end et bidrag og sammenfatter forskellige

bidrag til en laeligngerevarende kortfristet eller langfristet meningssammenhaeligng

(opcit197) Det er med afsaeligt i denne funktionsspecifikke difference at jeg i dette afsnit

oslashnsker at undersoslashge hvordan de tre vejledningsformer opretholder sig selv som system

og hvordan kommunikationen bliver til en proces indenfor en autopoietisk

forstaringelsesramme herunder paring hvilken maringde de enkelte deltagere bidrager til

processernes dannelse

Tema og bidrag

Alle tre vejledningstypers hovedtema kan overordnet beskrives som loslashsningen af en

skriftlig gruppeopgave altsaring som et tema med mange bidrag Ud fra en saringdan overordnet

kategorisering er det imidlertid vanskeligt at sige noget om hvordan kommunikationen

reproducerer sig selv Jeg har derfor foretaget en yderligere inddeling af de enkelte bidrag

i undertemaer og tilhoslashrende bidrag En underdeling og afgraelignsning af de enkelte bidrag er

vanskelig idet nogle meldinger eller bidrag retter sig mod flere temaer Jeg har derfor

kategoriseret et bidrag efter det tema der har fremstaringet som det dominerende Desuden

har der ikke altid vaeligret tydelige markeringer i forhold til temaskift hvorved bidragenes

tilhoslashrighed i enkelte tilfaeliglde har vaeligret vanskelig at placere

- 210 -

Eksempel 17 UDDRAG FRA KOMMUNIKATIONSOVERSIGTEN I GRUPPERUMMET

Naringr der i ovenstaringende eksempel ikke er indrykning paring naeligste linie som tegn paring bidragenes

indbyrdes tilhoslashrighed paring trods af at overskriften er den samme skyldes det at

overskriften er skrevet igen i stedet for at benytte rsquoreply-knappenrsquo De tre rsquolitteraturrsquo-

overskrifter i ovenstaringende eksempel hoslashrer sammen selv om de rent hierarkisk ser ud som

enkeltstaringende bidrag Paring samme maringde ser man ogsaring meget forskellige overskrifter hvor

indholdet kobler sig til hinanden Paring samme maringde kan der enkelte gange forekomme brug

af rsquoreplyrsquo - hvorved overskriften gentages - selvom der egentlig skiftes emne (tema)

hvilket muligvis kan skyldes at de studerende har en sparsom erfaring med netbaserede

kommunikationssystemer

Garingr man derfor naeligrmere ind paring indholdet af de enkelte bidrag vil man se at der reelt ikke

er tale om saring hoslashjt et antal temaer som grupperummets foslashrsteside giver indtryk af (over

30) men om et gennemsnit paring 14 temaer pr gruppe indenfor en fire-maringneders periode

For alle fem grupper gaeliglder det at langt stoslashrsteparten af temaerne er af faglig

karakter146 om end ikke alle er direkte relateret til hovedtemaet

Naringr det gaeliglder vejledning ansigt-til-ansigt har jeg registreret i gennemsnit 10 temaer pr

vejledningssituation for de undersoslashgte grupper mens der indenfor chat kunne registreres i

gennemsnit fem temaer pr vejledningssituation

146 Da dette studium er et saringkaldt eksemplarisk studie hvor de studerende gennem egne erfaringer med vejledning og fjernundervisning i tillaeligg til pensumlitteratur og opgaveskrivning skal laeligre at vejlede gennem forskellige tekniske udbredelsesmedier dvs at studiet har en refleksiv dimension Det betyder at de studerendes refleksioner over brugen af medier egen laeligring osv maring regnes som fagligt indhold Der optraeligder ikke bidrag af privat karakter og kun faring af mere organiserende karakter

Nytt innlegg Hjelpeside Tilbake til faglige sider Diskusjon for Gruppe 1 Paring oppslagstavla Sorter (fil) Litteraturliste og problst (Hans 100999 085800) Litteraturliste og problst (Veileder 140999 094145) Litteraturliste og problst (Tine 160999 125658) LITTERATUR (S 130999 100757) (fil) Litteraturliste (Tine 130999 133735) Litteraturliste (Hans 130999 1519 54)

Osv

- 211 -

Figur 56 Temaer i gennemsnit pr gruppe pr vejledningssituation147

MEDIE Ansigt-til-ansigt

(pr vejledning)

Grupperum

(periode paring 4 maringneder)

Chat

(pr vejledning)

ANTAL TEMAER 10 14 5

I foslashrste omgang forsoslashgte jeg at identificere undertemaer og bidrag ved at se paring det

enkelte grupperums foslashrste side Foslashrste side indeholder en oversigt over grupperummets

forskellige bidrag Bidragene er sat op i kronologisk orden og kan skelnes fra hinanden

gennem overskrift dato tidspunkt paring doslashgnet og adressat En pil ned betyder at der

knytter sig et svar til bidraget Et tryk paring pilen viser de forskellige bidrag der knyttes til

dette foslashrstebidrag eller til overskriften

Kommunikationen i grupperummene bestaringr i gennemsnit af 44 bidrag pr gruppe indenfor

perioden De enkelte bidrag har ofte et kortfattet indhold og fylder et sted mellem 1-10

linier148 Under et chat-moslashde med en varighed paring mellem 15 og 30 minutter kan der

registreres i gennemsnit 139 bidrag pr gruppe Bidragene er her mere kortfattede end de

der forekommer indenfor grupperummene og de spaelignder fra eacutet til 25 ord pr indlaeligg men

med en klar overvaeliggt af bidrag bestaringende af to og fem ord Til sammenligning vil en 30

minutters vejledningssekvens ansigt-til-ansigt fylde omkring 20 til 30 sider i transskriberet

form og bestaring af i gennemsnit 260 bidrag149

Figur 57 Bidrag i gennemsnit pr gruppe pr vejledningssituation150

MEDIE Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

ANTAL BIDRAG 260 44 139

Mens alle bidrag er registreret som enkeltbidrag i de to skriftlige medier og derfor var

nemme at taeliglle saring var det vanskeligere at registrere bidrag indenfor naeligrvaeligrets

kommunikation hvor enkeltbidrag kan vaeligre vanskelige at skelne fra hinanden og hvor

smaringytringer og kropssproglige ytringer ofte fungerer som bidrag Jeg har derfor gjort en

distinktion mellem tilkendegivelser og saeligtninger Mens tilkendegivelser bestaringr af enkeltord

eller bekraeligftende lyde (ja nemlig netop uhmm osv) ofte sammen med kropssporlige

147 For vejledning i grupperummene viser tallet et gennemsnit af antallet af temaer for grupperne indenfor fire maringneder (vejledningsperioden) 148 Hertil kommer de vedhaeligftede filer til flere af bidragene 149 Denne maringling er ikke fuldstaeligndig men er opnaringet ved at jeg indenfor et tema for hver af de syv vejledningssituationer har talt bidragene De i alt 42 minutters reelle kommunikation er herefter omregnet til en 30 minutters periode hvorved tallet 260 er fremkommet

- 212 -

ytringer som feks nikkende hovedbevaeliggelser saring bestaringr saeligtninger151 af mere end to ord

Jeg har valgt at medregne begge kategorier152 fordi jeg mener at begge har betydning

for processen og for opretholdelse af kommunikationen

Ser man paring forholdet mellem tema og bidrag er der gennemsnitlig 26 bidrag pr tema

indenfor vejledningen ansigt-til-ansigt mens der er 28 bidrag pr tema indenfor chat-

vejledningen og kun 3 bidrag pr tema indenfor grupperummenes kommunikation

Figur 58 Bidrag pr tema i gennemsnit pr gruppe

MEDIE Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

BIDRAG PR TEMA 26 3 28

Dermed fremstaringr chat-vejledningen med flere skift end den traditionelle vejledning mens

begge synkrone kommunikationsformer har langt flere kommunikative skift end

vejledningen i grupperummet Disse forskelle indikerer en sammenhaeligng mellem aktivitet

og hvorvidt mediet er synkront eller asynkront Saringledes fremstaringr de to synkrone

vejledningsformer som mere aktive og dialogiske mens den asynkrone kommunikation i

grupperummene med en stor tidsmaeligssig afstand mellem de enkelte indlaeligg fremstaringr

som langsom og mindre dialogisk Med grupper paring i gennemsnit fire personer betyder det

ligeledes at den enkelte kun har bidraget ca 11 gange indenfor en fire-maringneders periode

eller kun 2-3 gange i maringneden Dette kan muligvis haelignge sammen med at

kommunikation indenfor en synkron kontekst maring have stoslashrre hastighed og faeligrre laeligngere

pauser for at fremstaring som proces og dermed for at opretholdes end naringr der netop

forventes afstand i tid i den asynkrone kommunikationsform

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan man sposlashrge hvem der bidrager til

processens tilblivelse indenfor de tre vejledningsformer og om der overhovedet er tale om

en proces indenfor grupperummene naringr der er saring faring enkeltbidrag i forhold til temaer

Hvem bidrager indenfor vejledningen ansigt-til-ansigt

Da der er forskelligt antal deltagere indenfor hver gruppe har jeg begraelignset mig til en

undersoslashgelse af hvor meget vejleder i gennemsnit bidrager i forhold til alle de studerende

og i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende Desuden ser jeg paring hvor meget

den studerende med flest bidrag i gennemsnit bidrager set i forhold til den studerende

150 Som for temaer gaeliglder det at gennemsnittet refererer til en fire-maringneders periode 151 I dette materiale var der sjaeligldent saeligtninger paring under fem ord og oftest saeligtninger paring 10 ord og mere 152 Saringledes fordeler de to kategorier sig mellem 141 tilkendegivelser og 119 saeligtninger

- 213 -

med faeligrrest bidrag For at kunne sammenligne med de to andre vejledningsformer er

tallene sat i procent153

Vejleder bidrager i gennemsnit med 36 af alle bidragene mens den enkelte studerende

i gennemsnit bidrager med 21 154 af alle bidrag Saringledes kommer 64 af alle bidrag fra

de studerende Den studerende der bidrager mest i den enkelte gruppe bidrager med i

gennemsnit 37 af alle bidrag mod i gennemsnit 19 bidrag fra den studerende der

bidrager mindst i gruppen

Figur 59 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for

vejledning ansigt-til-ansigt

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

36 64 21 37 19

Saringledes ser det ud til at de studerende som gruppe er mest dominerende indenfor

vejledning ansigt-til-ansigt Samtidig er den studerende med flest bidrag den

enkeltdeltager der bidrager mest og omtrent dobbelt saring meget som den studerende der

bidrager med faeligrrest bidrag Alligevel bidrager vejlederen med mere end gennemsnittet

for den enkelte studerende

Hvem bidrager indenfor vejledningen via chat

I studiets chat-forum kommer og garingr deltagerne kontinuerligt under vejledningen Saringledes

er der kun en af grupperne hvor alle deltagere er der fra start til slut Naringr det gaeliglder

fordelingen af bidrag i denne vejledningsform gaeliglder det ogsaring her at hver gruppe har et

forskelligt antal deltagere Jeg undersoslashger derfor ogsaring her hvor meget vejleder i

gennemsnit bidrager i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende og hvor meget

den studerende med flest bidrag bidrager i forhold til vejleder og i forhold til den

studerende der har faeligrrest bidrag Ogsaring her er tallene i procent

Af det gennemsnitlige antal paring 139 bidrag pr gruppe bidrager vejleder med 28 af alle

bidrag mens de studerende som gruppe bidrager med 72 af alle bidrag Den enkelte

153 Mens der er repraeligsenteret syv grupper i vejledning ansigt-til-ansigt er der fem grupper i hver af de to andre vejledningsformer 154 Fordelt paring et gennemsnit paring tre studerende i hver gruppe

- 214 -

studerende bidrager med gennemsnitlig 18 af alle bidrag155 Hvis man ser paring hvor meget

den mest aktive studerende bidrager i forhold til den mindst aktive er springet stort Mens

gruppens mest aktive studerende i gennemsnit for grupperne bidrager med 35 af alle

bidrag saring bidrager gruppens mindst aktive studerende med 6 af bidragene

Figur 60 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for

vejledning via chat

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

28 72 18 35 6

Som i vejledning ansigt-til-ansigt er det ogsaring her de studerende som gruppe der bidrager

mest i denne kommunikationsform Samtidig bidrager vejleder med 10 flere bidrag end

den enkelte studerende i gennemsnit for alle grupperne Fordelingen af bidrag mellem

vejleder og de studerende er ikke vaeligsentligt anderledes her end indenfor den traditionelle

vejledning men naringr det gaeliglder forholdet mellem den mest og den mindst bidragende

studerende er afstanden mellem de to grupper langt stoslashrre indenfor chat-forummet Mens

den mest bidragende studerende bidrog med omkring dobbelt saring mange bidrag i forhold til

den mindst bidragende studerende i vejledningen ansigt-til-ansigt saring bidrager den mest

bidragende studerende i chat-forummet med over fem gange saring mange bidrag som den

mindst bidragene

Jeg skal i det foslashlgende garing naeligrmere ind paring brugen af ordstyrerfunktionen indenfor chat for

at se om denne funktion paringvirker antal og fordeling af bidrag og eventuelt har betydning

for indholdet i kommunikationen

Ordstyrerfunktionen i chat

En diskussion kan foregaring efter detaljerede regler men ogsaring ganske uformelt Jo klarere og

mere praeligcist formaringl en diskussion har jo mere reguleret vil den ofte vaeligre156 Indenfor

fleksible studier er det almindeligt at benytte sig af ordstyrerfunktionen i chat for at

strukturere kommunikationen og styre de enkelte bidrag Ordstyrerfunktionen forekommer

ikke eksplicit i de udvalgte vejledningssamtaler ansigt-til-ansigt men ligger implicit i

sproget og kan bla iagttages gennem tonefald og kropssprog Ordstyrerfunktionen kan i

155 Med et gennemsnit paring 4 studerende pr gruppe

- 215 -

en systemteoretisk sammenhaeligng ses som en maringde at opretholde systemet paring ved at

kommunikationen forsoslashges viderefoslashrt gennem struktur At en person eksplicit rsquohaeliggterrsquo

bidrag til bidrag og dermed bidrager til processens tilblivelse og systemets opretholdelse

I dette studie benytter fire af de fem udvalgte grupper ordstyrerfunktionen i forbindelse

med chat-vejledning De kommunikerende benytter sig af forskellige tegn naringr

ordstyrerfunktionen er aktiveret157

Saringledes ser man at langt fra alle bidrag er reelle bidrag eller bidrag med relation til et

tema Hele 57 af de 139 bidrag pr gruppe er bidrag uden egentligt indhold men relateret

til ordstyrerfunktionen Naringr 57 af de 139 bidrag er ordstyrerrelaterede staringr man igen med i

gennemsnit 82 indholdsrelaterede bidrag pr gruppe Det betyder bla at der reelt er 16

bidrag pr tema i gennemsnit og ikke 28 og altsaring faeligrre bidrag her end hvad der gaeliglder

for vejledning ansigt-til-ansigt men alligevel langt flere end i grupperummene Ser man

paring hvem der bidrager saring er der ikke de store forandringer i forhold til den foslashrste

optaeliglling Vejleder bidrager reelt med i gennemsnit 30 af alle bidrag mod tidligere 28

og de studerende bidrager med i gennemsnit 70 af alle bidrag mod tidligere 72

Den enkelte studerende bidrager i gennemsnit med 175 mod tidligere 18 Naringr det

gaeliglder forholdet mellem den mest bidragene studerende og den mindst bidragene

studerende er der noslashjagtig samme procentvise fald i de to kategorier i forhold til den

foslashrste maringling nemlig 14 fald Saringledes bidrager den mindst bidragende studerende i

gennemsnit med 7 mod foslashr 6 og den mest bidragende studerende bidrager i

gennemsnit med 30 mod tidligere 35 Dermed maring man garing ud fra at

ordstyrerfunktionen har vaeligret jaeligvnt fordelt mellem de enkelte deltagere

156 Om diskussion (httpwwwstorenorskeleksikonno) 157 Tegnene og i for kommentar r for replik for sposlashrgsmaringl + for at der oslashnskes en tilfoslashjelse til forrige saeligtning Desuden bruges den enkeltes forbogstav for at markere hvem der skal faring ordet Det ser imidlertid ikke ud som om der i praksis skelnes mellem tegnene i og r

- 216 -

Figur 61 Procentvis angivelse af reelle158 bidrag pr kategori i gennemsnit

for vejledning via chat

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

30 70 175 30 7

Saringledes er 41 af alle bidrag indenfor de undersoslashgte grupper ordstyrerrelaterede Hvis

man fratraeligkker den gruppe der ikke benytter denne funktion vil man se at hele 45

eller naeligsten halvdelen af alle bidrag er relateret til ordstyrerfunktionen I det foslashlgende

oslashnsker jeg at garing naeligrmere ind i ordstyrerfunktionens betydning for kommunikationens

indhold Nedenfor foslashlger et eksempel som henholdsvis viser en dialogsekvens med og

uden brug af ordstyrerfunktionen

Eksempel 18 MED OG UDEN BRUG AF ORDSTYRERFUNKTION

Gruppe 11

Dialogsekvens uden ordstyrerfunktion

- 217 -

158 Det vil sige naringr de ordstyrerrelaterede bidrag er fratrukket

ltGurogt jeg har i meg som laeligrer at jeg maring forberede meg saring mye foslashr jeg setter det ut til

andre i diskgr - - det er kanskje ikke noslashdvendig i denne fasen vi er

ltVeiledergt jeg fremstiller det kanskje for enkelt for dere Kan vi garing til rdquofaglig innholdrdquo

Hvilke emnerbegreper dere jobber med

ltSinegt Jeg tror at vi har nytte av brainstorming enda

ltBogt vi maring snart ta en beslutning om hva som er viktig aring jobbe med feksskal alle ha rsquotenkt

hoslashytrsquo

ltveiledergt her styrer jeg merker dere det Hva er reaksjonen hos dere

ltsinegt Jeg kom rdquolitt ut av detrdquo Veileder foslashlte meg kanskje litt rdquoirettesattrdquo

ltveiledergt til Problemstillingen jeg kan ikke gi dere svar det er diskusjonsemnene(hva

dere enkeltvis eller sammen er opptatt av)som kan gi svar

ltGurogt min reaksjon lurer paring hva du mener foslashler lite styring

ltveiledergt jeg merker gang paring gang at jeg syns tiden er for kort aring ha en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Gruppe 3

Dialogsekvens hvor ordstyrerfunktion saeligttes ind undervejs

gtNickgt Jeg kan godt legge innledningen ut paring grupperommet

ltmatsgt ok nick

ltNickgt Vi strever litt med aring faring til en sammenhengende diskusjon av alle

smaringbitene

ltmatsgt da kan jo veileder lese den og gi kom

ltveiledergt ja ndashtil Nick - til det maring dere kommentere hverandre

ltmatsgt skal jeg vaeligre ordstyrer

ltVeiledergt gjerne

ltNickgt ja

ltmatsgt veileder

ltveiledergt i

ltgittegt ja

ltmatsgt ok

ltmatsgt V

ltveiledergt er det noen av dere som rsquoanalysererrsquo smaringbitene og lager forslag til

rekkefoslashlge+

ltveiledergt +=

ltmatsgt V

ltNickgt

ltgittegt

ltveiledergt ikke mere

ltmatsgt N

ltNickgt Ja vi har delt jobben og saring mailer vi forslagene oss imellom

ltmatsgt g

ltNickgt

ltmatsgt N

ltveiledergt

Som man ser af ovenstaringende dialogsekvenser saring er ordstyrerfunktionen tidskraeligvende

Det vil sige at der skal flere kommunikative skift til foslashr den enkelte faringr ordet Som sagt er

det hele 45 af bidragene som er relateret til ordstyrerfunktionen og dermed er der en

mindre andel af indholdsrelaterede bidrag Samtidig ser det ud til at de indholdsrelaterede

bidrag der forekommer i grupper hvor ordstyrerfunktionen benyttes er om end mere

overfladiske end de bidrag der forekommer i grupper hvor denne funktion ikke benyttes

Noget som muligvis skyldes at den tid der garingr til brug af ordstyrerfunktionen tages fra de

indholdsrelaterede bidrag med den konsekvens at disse bliver kortere og mere effektive

og dermed ofte virker mindre indholdstunge og mere overfladiske

- 218 -

Det ser heller ikke ud som om gruppe 11 har problemer med at kommunikere uden brug

af ordstyrerfunktionen mens der faktisk opstaringr en misforstaringelse i gruppe 3 naringr

vejlederen skriver += Dermed mener hun at tegnet + i slutningen af forrige saeligtning

var forkert og at der skulle have staringet et sposlashrgsmaringlstegn i stedet for Ordstyreren forstaringr

derimod tegnet i relation til ordstyrerfunktionen hvor + betyder at deltageren vil have

ordet og betyder at man vil stillet et sposlashrgsmaringl Set i forhold til gruppe 11rsquos

kommunikation fremstaringr brugen af ordstyrerfunktionen som en unoslashdvendig

styringsfunktion Brugen af ordstyrerfunktionen fremstaringr naeligrmere som en formalitet for

formalitetens skyld og ikke et greb der gavner kommunikationen og de kommunikerendes

forstaringelse

Aktiviteten indenfor en synkron kommunikationsform som chat er hoslashjere end i

grupperummene men det viser sig at bidrag med relation til ordstyrerfunktionen tegner

sig for naeligsten halvdelen af bidragene i grupper der benytter denne funktion hvorved de

indholdsrelaterede bidrag udgoslashr en lavere andel en foslashrst antaget Indholdet ser videre ud

til at vaeligre paringvirket af brugen af ordstyrerfunktionen saringledes at bidrag hvor denne

funktion er i brug bliver kortere end bidrag uden brug af funktionen Ordstyrerfunktionen

er ikke koblet til kommunikation med praeligcise maringl men tvaeligrtimod brugt indenfor en

sammenhaeligng uden en klar agenda En funktion som benyttes for at kompensere for

mediets begraelignsede muligheder for iagttagelse ved at sikre oversigt og en glat

kommunikation Funktionen ser imidlertid ud til at skabe flere problemer end at fungere

som et bidrag til systemets opretholdelse

Hvem bidrager i vejledning over grupperum

I vejledning over grupperummene er der faring bidrag i forhold til vejledning ansigt-til-ansigt

og kun ca halvdelen af dem der kan registreres indenfor vejledning via chat Naringr det

gaeliglder fordelingen af bidrag mellem vejleder og de studerende saring staringr vejleder for i

gennemsnit 18 af alle bidrag mens de studerende samlet set staringr for 78 eller 195

pr studerende i gennemsnit159 I tillaeligg til disse to kategorier forekommer kategorien

rdquoteknikerrdquo og kategorien rdquoandre bidragrdquo Kategorien rdquoteknikerrdquo er bidrag med relation til

teknisk information fra institutionen Kategorien rdquoandre bidragrdquo gaeliglder bidrag som ikke

umiddelbart kan identificeres fordi der mangler afsender Kategorierne rdquoteknikerrdquo og

rdquoandre bidragrdquo staringr for hver 2 af alle bidrag Gennemsnittet for den mest deltagende

159 Beregnet ud fra et gennemsnit paring fire studerende pr gruppe

- 219 -

studerende ligger paring 31 af alle bidrag mens det er paring 7 af alle bidrag for den mindst

deltagende studerende160

Figur 62 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for vejledning i

grupperum

Kategori Vejleder Pr gruppe Tekniker

og andre

bidrag

Den

enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

18 78 4 195 31 7

Paring baggrund af denne gennemgang ser det ud til at der indenfor grupperummet er faring

bidrag i forhold til temaer Med et gennemsnit paring tre bidrag pr tema kan det derfor tyde

paring at der maring vaeligre en del enkeltstaringende bidrag som forbliver ubesvarede i dette forum

Desuden tyder tallene paring at der er en mere jaeligvn fordeling mellem vejleder og den

enkelte studerende i dette forum i forhold til baringde chat og vejledning ansigt-til-ansigt

hvor vejleder stod for den stoslashrste enkeltandel

Fra linearitet til tematisk relateret struktur

I det foslashlgende ser jeg naeligrmere paring hvordan kommunikationen indenfor dette forum

tilsyneladende opretholdes under hele opgaveskrivningen paring trods af de faring indlaeligg med

ofte lange tidsintervaller imellem og en kommunikationsform som i forrige afsnit blev

beskrevet som ikke-dialogisk Som udgangspunkt for undersoslashgelsen skal jeg indlede med

et par eksempler

160 Mens der i forbindelse med chat kun blev registreret studerende hvis navn paring en eller anden maringde var synligt (selvom de ikke bidrog i kommunikationen) saring er alle gruppens medlemmer regnet som potentielle bidragsydere i forbindelse med grupperummenes kommunikation og er derfor regnet med som deltagere uanset om de bidrager eller ej

- 220 -

Eksempel 19 PROCES OVER TID

Bidrag 1

Bidrag 2

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledningsbegrepet Fra T E-post Skrevet 2809 212615 Jeg har fremdeles problemer med aring faring dreis paring lesingen ndash flere som sliter med det sammeMotivasjonen er stoslashrst midt i uka onsdag og veiledning er en klar sammenheng ) T Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Hva er veiledningdoc

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledningsbegrepet Fra H E-post Skrevet 0510 214216 Vedlagt ligger mitt innlegg om fordeler og ulemper med FU kontra konvensjonell undervisning Vedlegget er lagret i Word 97 ndash format H Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Fordeler og ulemper ved FUdoc

De to bidrag i ovenstaringende eksempel er bidrag fra samme grupperum og de foslashlger

umiddelbart efter hinanden I foslashrste bidrag henviser overskriften ikke til indholdet i selve

meldingen som handler om motivation men henviser til det vedlagte dokument om

vejledning

- 221 -

rdquoNaringr vi kommuniserer [hellip] trekker vi temaene inn i kommunikasjonen

Temaene staringr til raringdighet for aring reduserer kommunikasjonens

usannsynlighet ved aring anlegge begrensninger i mulige

kommunikasjonsalternativer For at kommunikasjon skal knyttes til ny

kommunikasjon bistaringr temaer ved aring etablere bestemte forventninger om

kommunikasjonens forloslashprdquo (Rasmussen 2003a180)

At der ofte er et misforhold mellem overskrift vedhaeligftet fil og tekstindhold er imidlertid

kendetegnende for den kommunikation der foregaringr indenfor grupperummene Saringledes

foslashlger kommunikationen ikke bare eacuten traringd men garingr ofte paring tvaeligrs af traringde eller

overskrifter Mange bidrag handler saringledes om det samme paring trods af forskellige

overskrifter Og omvendt samme overskrift kan indeholde bidrag til forskellige temaer

Et andet typisk traeligk ved denne kommunikationsform er at der ikke altid er tydelige

forbindelser mellem enkeltbidragene gennem referencer til forrige og kommende bidrag I

det andet bidrag er der ingen respons paring motivationssposlashrgsmaringlet og heller ingen

kommentarer til det vedlagte dokument om vejledning Til gengaeligld er der vedlagt et nyt

dokument nu om fordele og ulemper ved fjernundervisning Traeligk ved kommunikationen

som umiddelbart giver indtryk af kaos i grupperummene

Naringr kommunikationen alligevel fortsaeligtter paring trods af den ringe respons paring tidligere bidrag

og et tilsyneladende kaotisk praeligg kan det se ud til at den ikke skal forstarings som en lineaeligr

proces i traringd med synkrone kommunikationsformers direkte forbindelser mellem

enkeltbidrag Jeg vil i stedet foreslaring at man ser kommunikationens opretholdelse og

reproduktionen i forhold til en ikke-lineaeligr161 eller tematisk relateret proces hvor

hovedtemaet og loslashsningen af den skriftlige opgave staringr i centrum Indenfor denne

forstaringelse reproducerer den enkelte deltager kommunikationen selv om hanhun ikke

svarer direkte paring sposlashrgsmaringl eller henviser til tidligere meldinger saring laelignge hanhun

fortsaeligtter mod loslashsningen af hovedsposlashrgsmaringlet den skriftlige gruppeopgave Svaret eller

tilbagemeldingen kommer ofte mere indirekte ved at andre studerende i gruppen

fortsaeligtter refleksionen eller henviser til uddybende litteratur Hvorvidt man kan betragte

161 Det lineaeligre og det ikke-lineaeligre (ikke-aristoteliske) henviser i denne sammenhaeligng til dramaturgiens univers eller til det omraringde indenfor filmteori som beskaeligftiger sig med fortaeligllingers struktur Indenfor dramaturgien kan man overordnet skelne mellem fortaeligllinger med en lineaeligr struktur og fortaeligllinger med en ikke-lineaeligr struktur I den lineaeligre fortaeliglling bygger hver scene paring den forrige og den kommende som en kontinuerlig aringrsagssammenhaeligng og den fortaeligller en historie i en kontinuerlig fremadskridende handling (Breum 1993) I den ikke-lineaeligre dramaturgi stilles et centralt sposlashrgsmaringl som forsoslashges besvaret gennem forskellige indfaldsvinkler Disse indfaldsvinkler eller episoder haelignger ikke direkte sammen som en aringrsagssammenhaeligng og raeligkkefoslashlgen af de enkelte episoder er derfor ikke vigtig her (Ryum 1982 og httpwwwdrdkundervisning)

- 222 -

de enkelte bidrag som loslashsrevne bidrag eller bidrag i en proces afhaelignger derfor foslashrst og

fremmest af hvad de handler om og ikke om de henviser til et bestemt bidrag

Naringr kommunikationsformen er asynkron stilles der ikke de samme krav til hastighed som

i den vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt eller via chat Det ser ud til at

asynkronitetens adskillelse af de kommunikative selektioner og den ikke-umiddelbare

respons indebaeligrer en rationalisering af kommunikationen saringledes at alt rdquooverfloslashdigtrdquo

forsvinder og erstattes af mere opdaterede bidrag som rationaliserer processen ved at

koble sig til den mest noslashdvendige kommunikation ndash kommunikationen i forbindelse med

opgavens loslashsning Set i dette perspektiv er en svag tilknytning til tidligere bidrag en

naturlig foslashlge af en lang svartid fordi der med tiden sandsynligvis ogsaring opstaringr ny indsigt

hos deltagerne Saringledes vidner det enkelte bidrag og den tilsyneladende abrupte

kommunikation om at tiden er garinget siden sidste bidrag idet indholdet ofte giver udtryk

for et hoslashjere niveau med hensyn til opgavens besvarelse

Det der derfor umiddelbart fremstod som en abrupt kommunikationsform med ikke

procesrelaterede bidrag fungerer sandsynligvis som en proces hvor bidragene relaterer

sig til hinanden gennem et overordnet tema Med lange tidsintervaller mellem de enkelte

bidrag bliver processen ofte rationaliseret og det ser ud til at der vaeliglges forstaringelse

sandsynligvis opnaringet med relation til information og meddelelse i flere forskellige

kommunikationssammenhaelignge frem for med relation til det enkelte bidrag Foslashlger

bidragene efter hinanden med korte tidsintervaller vil man se at forstaringelsen i hoslashjere grad

relateres til det enkelte bidrags valg af information og meddelelse og umiddelbart vil

fremstaring som en mere lineaeligr proces uden store niveauforskelle

En pelagisk reproduktionsproces

For at beskrive selve vejledningsprocessen mellem vejleder og den studerende i

grupperummene har jeg brugt begrebet pelagisk162 Begrebet beskriver oprindelig et

udviklingsstadium hvor en organisme driver frit i havvandet og ikke har faeligstnet sig til et

underlag I denne sammenhaeligng henviser begrebet til den pelagiske hvalfangst hvor et

stort skib med hvalkogeri om bord sejlede i pendulfart mellem mange mindre baringde der

leverede fangst til skibets kogeri163 Overfoslashrt til vejledningen i grupperummet kan man

forstaring vejlederen som den der afsoslashger kommunikationen for mere eller mindre tydelige

vejledningsbehov hos de studerende hvorefter disse behov indsamles og besvares samlet

og nogle gange enkeltvis i den raeligkkefoslashlge de kommer

162 Tak til Yngve Nordkvelle for hans historier om opvaeligkstens hvalfangstmiljoslash og for inspirationen til begrebsbrugen i dette afsnit

- 223 -

I det foslashlgende eksempel svarer vejleder paring tre forskellige bidrag fra tre forskellige

bidragsydere hvert enkelt bidrag vedlagt et dokument med dele af opgaven De

studerende stiller ikke vejledningsrelaterede sposlashrgsmaringl men kommenterer bare kort hvad

der vedlaeliggges Det ser dermed ud som om de studerende henvender sig til hinanden i en

skriveproces og egentlig ikke til vejlederen

Eksempel 20 VEJLEDERS RESPONS PAring TRE BIDRAG

Indlaeligg 4

Vejlederen har her ikke de studerendes vurderinger og sposlashrgsmaringl som baggrund for

vejledningen men maring selv vurdere hvad der er opgavens umiddelbare svaghed og styrke

Naringr vejlederen til slut siger at de aktive ogsaring er dem der faringr respons kan det ses som et

udtryk for den pelagiske vejledningsform hvor vejlederen afsoslashger grupperummet for

mulige problemer Samtidig kan det ses som en understregning af det principielle i et lidt

docerende indlaeligg Hun forsoslashger saringledes at balancere mellem opgavetekniske krav og

appellere til frivillighed

Som jeg har vaeligret inde paring tidligere ser det ud til at grupperummet foslashrst og fremmest er

et forum for kommunikation mellem de studerende i forbindelse med gruppeopgaven

- 224 -

163 Pelagisk httpwwwstorenorskeleksikonno

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Gruppeoppgaven ndash respons Fra Veileder E-post Skrevet 0911 123110 Veilederrespons Dere er nesten ferdig med oppgaven det er mye bra dere skriver Ved redigeringen som gjenstaringr vil jeg peke paring noen hensyn (som dere mulig allerede er paring hoslashyde med)

representasjon av hele gruppen alle skal levere lik andel (stoslashrrelsemengde) til teksten og alle synspunkter skalrepresenteres formgivning -gt Ordforklaringer eller punktvise redegjoslashrelser gjoslashr at overskrifter faringr en informativ funksjon (eks Hos Haringkon) - gt Diskusjoner har en annen karakter i oppgaven (eks hos Hans) de monner gjerne ut i en oppsummering konklusjon eller refleksjon som passer til slutt Oppgaven bliver ryddig naringr disse formene bliver bevisst brukt i rsquoopplysnings-delenrsquo og rsquodiskusjons-delenrsquo Overfor dere er jeg ikke sikkrt om dere egentlig trenger denne paringminnelsenhelliphvis ikke desto bedre Men det er naring slik at den som utfolder aktivitet ogsaring faringr respons Veileder Forrige innlegg Neste innlegg

Fil

Gruppeoppgave ndash innledn-diskforum og telefonmdoc

Saringledes kan den jaeligvne fordeling mellem vejleders og de studerendes bidrag ses som et

udtryk for at grupperummene indeholder en stoslashrre andel af vejledning eller

kommunikation mellem de studerende end man ser i andre vejledningsformer Samtidig

bidrager vejleder jaeligvnligt Men frem for at svare paring hvert enkelt bidrag ser det ud til at

vejleder samler op og kommenterer paring baggrund af flere bidrag med mindre der

tilkendegives et umiddelbart behov for vejledning hvilket imidlertid sjaeligldent forekommer

Man kan paring baggrund af dette forstaring autopoiesisen i grupperummet som en

reproduktionsproces der mere generelt refererer til systemets overordnede tema ndash at loslashse

en skriftlig opgave Indenfor dette systems graelignser er det tilladt at reflektere over

forskellige sider af opgavens tema Der kan feks foregaring vejledning paring baggrund af

sposlashrgsmaringl fra de studerende eller paring baggrund af processen og der kan vedlaeliggges mere

eller mindre konkrete forslag til opgavens kapitler Vejledningssystemets graelignser er

defineret i forhold til opgavens loslashsning og autopoiesisen kan beskrives som dialogisk og

monologisk reproducerende saring laelignge bidragene refererer til hovedtemaet Mange

monologer kan saringledes forbindes til en proces gennem en overordnet traringd nemlig

opgavens loslashsning

Diskussion og opsummering

I dette afsnit har jeg taget udgangspunkt i forholdet mellem tema og bidrag for at forstaring

kommunikationens reproduktionsproces Jeg fandt bla at der var faeligrrest temaer

indenfor chat og flest indenfor grupperummene Noget som sandsynligvis haelignger sammen

med at chat er en synkron kommunikationsform som vejledning ansigt-til-ansigt og

derfor foregaringr indenfor en kort tidshorisont paring ca 30 minutter mens vejledningen i

grupperummene foregaringr loslashbende indenfor en periode paring ca fire maringneder Naringr chat som

skriftlig kommunikationsform samtidig er tidskraeligvende kan det derfor vaeligre vanskeligt at

naring mange temaer indenfor ovennaeligvnte tidshorisont

Naringr det kommer til antallet af bidrag er billedet imidlertid anderledes Her har vejledning

ansigt-til-ansigt omkring dobbelt saring mange bidrag som vejledning via chat og mere end

seks gange saring mange bidrag som i grupperummene I et chat-moslashde paring ca 30 minutter

forekommer der saringledes mere end dobbelt saring mange bidrag som i vejledning indenfor

grupperummene der foregaringr over fire maringneder Hvis man saeligtter tema i forhold til bidrag

ser man at der i den traditionelle vejledning i gennemsnit er 26 bidrag pr tema og 28

bidrag pr tema i chat mens grupperummene kun har 3 bidrag pr tema Altsaring er der

tydeligvis dialoger i de to synkrone vejledningsformer mens den asynkrone

kommunikationsform umiddelbart har et mere monologisk praeligg Saringledes ser det ud til at

- 225 -

der er en sammenhaeligng mellem dialogisk aktivitet og hvorvidt mediet tilbyder en synkron

eller en asynkron kommunikationsform Det viser sig imidlertid at ovenstaringende billede er

lidt fortegnet paring grund af brugen af ordstyrerfunktionen indenfor chat Saringledes er naeligsten

halvdelen af alle bidrag i grupper der benytter denne funktion ordstyrerrelaterede bidrag

uden et reelt indhold Det ser desuden ud til at ordstyrerfunktionen roslashver tid med kortere

saeligtninger og et mere overfladisk indhold til foslashlge Funktionen benyttes sandsynligvis for at

kompensere for de kommunikerendes manglende iagttagelsesmuligheder og for at skabe

en synkron dialog med reference til naeligrvaeligrets dialog Det ser imidlertid ud til at denne

funktion skaber flere problemer end at vaeligre et naturligt og reelt bidrag til systemets

opretholdelse

Naringr det gaeliglder fordelingen af bidrag mellem de enkelte deltagere har de to synkrone

kommunikationsformer et nogenlunde ens moslashnster Her er vejlederen den der bidrager

mest i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende mens der er en mere jaeligvn

fordeling mellem vejleder og de studerende i grupperummene For alle tre

vejledningsformer gaeliglder det at de studerende som gruppe bidrager mest hvilket

haelignger godt sammen med vejledningens ideelle program om en undervisningsform hvor

underviseren ikke skal docere men appellere til den studerendes selvindsigt I vejledning

ansigt-til-ansigt staringr de studerende for 64 af alle bidrag mens gruppen staringr for 70

indenfor chat og for 78 indenfor grupperummene

Figur 63 De studerendes procentvise andel af alle bidrag pr medie

Medie Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

De studerendes

andel af alle bidrag

64 78 70

Paring baggrund af de procentvise tal ser det ud til at de studerende er lidt mere

dominerende i grupperummene end i de to synkrone vejledningsformer Garingr man

naeligrmere ind paring indholdet i dette forum ser man da ogsaring at vejledningen her foregaringr paring

en noget anderledes maringde end i de to synkrone vejledningsformer Indenfor dette

vejledningsforum henvender de studerende sig foslashrst og fremmest til hinanden i forbindelse

med opgaveskrivningen og kun indirekte til vejlederen Den vejledning der foregaringr her

sker sjaeligldent paring initiativ fra de studerende men ved at vejlederen garingr igennem de

studerendes indbyrdes kommunikation og responderer paring den

Saringledes kan de to synkrone vejledningsformers autopoiesis beskrives i forhold til en

traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det foregaringende og det

- 226 -

kommende Kommunikationsprocessen indenfor grupperummene har jeg derimod

beskrevet som ikke-lineaeligr eller som en tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag

refererer til et overordnet tema at loslashse den skriftlige gruppeopgave Som en konsekvens

af denne procesdannelse kan det usammenhaeligngende udtryk ses som en naturlig

konsekvens af at der er tidsmaeligssige spring mellem de forskellige bidrag og den enkelte

bidragsyder derfor er naringet til et hoslashjere niveau (en hoslashjere indsigt) med hensyn til opgavens

besvarelse Om et bidrag saringledes kan betragtes som loslashsrevet eller knyttet til en proces

afhaelignger af hvad det handler om og ikke foslashrst og fremmest om det henviser til bestemte

bidrag Som et billede paring vejlederens funktion indenfor denne vejledningsform har jeg

benyttet begrebet om den pelagiske hvalfangst Vejlederen faringr her en mere afsoslashgende

funktion i forhold til de studerendes behov for vejledning Autopoiesisen kan foregaring som

en dialogisk proces og den kan vaeligre monologisk reproducerende saring laelignge bidragene

refererer til hovedtemaet Mange monologer kan saringledes forbindes til en proces gennem

en overordnet traringd nemlig opgavens loslashsning og eacuten person kan garing i dialog om

opgaverelaterede problemstillinger

Vejledningen via chat forsoslashger at kompensere for mediets repertoire af meddelelsesformer

som begraelignser de kommunikerendes muligheder for gensidig iagttagelse Som

kompensation for den naturlige turtagning benyttes ordstyrerfunktionen som et forsoslashg paring

at sikre processens fortsaeligttelse I grupperummene ses ikke den samme brug af

kompensatoriske virkemidler for at opretholde systemet Ved asynkronitet er der ikke

samme behov for hastighed og for at koble enkeltbidrag til hinanden Systemet ser i

stedet ud til at basere sig paring en kommunikationsproces som bindes sammen af et

faeligllestema Alle bidrag der omhandler dette tema er saringledes en del af processen og

fungerer som opretholdere af systemet

554 Tillid

I vejledningens kommunikation laeliggges der vaeliggt paring en naeligr kontakt mellem studerende og

vejleder Kommunikationen foregaringr i et mindre forum oftest en-til-en eller en-til-faring Som

jeg var inde paring tidligere er underviserens evne til at tematisere selvindsigten som

udgangspunkt for vejledningssamtalen vigtig for at naring undervisningsformens intenderede

maringl om forandring Man kan sige at kritikken i princippet foslashrst skal finde sted naringr den

studerende selv har aringbnet op for den Denne maringde at udoslashve kritik og vejledning paring kan i

sig selv ses som en maringde at opbygge et tillidsforhold mellem vejleder og de studerende

paring hvor vejleder ikke driver kritikken laeligngere end den studerende er moden til

Indenfor systemteorien forstarings al interaktion som en form for selvfremstilling og er derfor

relevant for tillidssposlashrgsmaringlet Uanset om tillidssposlashrgsmaringlet er i fokus for interaktionen

- 227 -

kan man ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver vurderet ud fra om man er

tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999) Underviserens evne til at tematisere

selvindsigten og den kommunikerendes selvfremstilling maring ses i lyset af de muligheder og

begraelignsninger som det enkelte medie giver Sposlashrgsmaringlet er derfor hvordan der skabes

tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede vejledning hvor de kommunikerende

er fysisk adskilt og maring basere sig paring en skriftlig kommunikationsform

Jeg har foslashrst og fremmest forsoslashgt at operationalisere tillidsaspektet i den enkelte

vejledningsform gennem eksempler der illustrerer vejlederens personlige tillidsproduktion

Bla hvordan vejlederen gennem dialogen aringbner for de studerendes selvindsigt og

hvordan humor og selvironi benyttes indenfor de tre vejledningsformer Som i analysens

andre afsnit vil jeg ogsaring her tage udgangspunkt i kommunikationen indenfor den

traditionelle vejledning for derefter at garing over til den netbaserede vejledning

Tillidsopbygning i vejledning ansigt-til-ansigt

I denne del har jeg valgt at tage udgangspunkt i to eksempler som viser den samme

vejleder i to forskellige grupper Begge eksempler bestaringr af to sekvenser Disse sekvenser

viser en udvikling indenfor hvert eksempel men i to forskellige retninger

Eksempel 21 OPBYGNING AF TILLID MELLEM DE KOMMUNIKERENDE I

VEJLEDNING ANSIGT-TIL-ANSIGT

Vejledningssekvens 1

Ros foslashr ris

Gruppe a

(Efter foslashrste indledende runde er forbi ser vejleder ned i papirerne og laeligser op hvad han selv har skrevet om

gruppens arbejde)

V rdquoFlott logisk klart oppbyggetrdquo

Kan det vaeligre bedre Jeg kan ikke skjoslashnne det Oslashhhhhellipja (smilende) Ja det som jeg sa innledningsvis Du jeg

kan godt tenke meg at derehellipnaringr man kommer med postulater paringstanderhellipat manhelliposlashhhh har litt referanser med

(smiler og peger ned i papirerne) Faring litt mer referanser med her

S1 Ja ja Det har rett og slett med at vi skriver hver for oss og saring for aring faring riktig nummer saring har jeg laget en

referanseliste ved siden av

- 228 -

Vejledningssekvens 2

Frivillighed og faglig anerkendelse

Gruppe a

(afsluttende i en diskussion om hvordan opgaven kan struktureres Den studerende opsummerer sin forstaringelse)

V ja som jeg sa saring er det viktig aring tro paring et syn

S1 ja du kan jo lage til et par kategorier og saring garing ut i fra det Saring finner du ut paring en maringte begrunnelsen for

menneskesynet og saring trekke det inn i droslashftingen etter hverthellip

V (nikker bekraeligftende) jahellipja Men det var en ting jeg kunne tenke meg Kunne dere tenke derehellip jeg kunne

tenke meg aring sposlashrre om dere kunne tenke derehelliposlashhhh aring lage en saringnn oppsummering ut fra dette caset her [hellip]

Man kan jo gjoslashre en saringnn oppsummering av de tre diskusjonene til slutt

(stilhed mens S1 skriver)

V hva tror dere om det (ingen svarer) Er det bare dumt

S1 (mens han skriver) Det er vel det

(S2 ler hoslashjt)

S1 nei nei Det er bare det at det er litt tidlig

V Feil igjen

(alle ler)

V men fikk du fatt i det

S1 ja du vil paring en maringte ha en saringnn closing arguments til slutt du

V ja naring har dere skrevet en hel casus og skal dere saring ikke ha noen personlige meninger (smiler)

S1 jo du vil ha saringnn closing arguments

V jahellipja

I den foslashrste dialogsekvens ser man at vejlederen foslashrst roser de studerende for derefter at

saeligtte fingeren paring et kritikvaeligrdigt punkt i opgaven Med andre ord saring bereder han vejen

for kritik gennem ros De studerende forstaringr saringledes at opgaven generelt er at betragte

som god og de behoslashver ikke at rsquofortvivlersquo over den kommende kritik Gennem sin

uformelle og let ironiske form appellerer vejlederen til en personlig tillidsrelation Samtidig

kan oplaeligsningen af egen kritik rdquoFlott logisk klart oppbyggetrdquo ses som en understregning

af egen faglighed Naringr han efterfoslashlgende kommenterer sine skriftlige kommentarer rdquoKan

det vaeligre bedre Jeg kan ikke skjoslashnne detrdquo kan det ses som et yderligere forsoslashg paring

objektivering af egen faglighed Dermed forsoslashger vejlederen her baringde at opbygge en

personlig tillid gennem at berede for kritik gennem ros foslashr ris men han opbygger ogsaring

tillid til sin egen faglighed

I den anden dialogsekvens viser vejlederen en lidt anden tillidsskabende teknik Ved at

lade kritikken forme som et sposlashrgsmaringl inddrager vejlederen de studerende som

ligevaeligrdige i systemet frem for at sige direkte at han kunne taelignke sig en bedre

opsummering i opgaven Noget som han tydeligvis foslashrst har taelignkt sig at goslashre men som

afvaeligrges gennem en lidt kompliceret saeligtning En fortalelse som bla gennem tonefaldet

- 229 -

ogsaring fungerer som et humoristisk indslag Efter det indledende sposlashrgsmaringl garingr vejlederen

over til at forklare hvordan denne opsummering kunne se ud rent hypotetisk hvorefter

han sposlashrger hvad de studerende synes Vejlederen giver dermed indtryk af at det er

frivilligt om de studerende vil foslashlge forslaget eller ej Naringr vejlederen sposlashrger om det bare

var et dumt forslag kan det ses som et udtryk for ironisering af vejlederrollen som goslashr

det muligt at overdrive ligevaeligrdighedsforholdet Et forhold som ikke eksisterer i faglig

henseende men som derfor eksponeres som social ligevaeligrdighed og som er vigtig i

opbygningen af personlig tillid mellem de kommunikerende Naringr den studerende foslashlger

ironien op kan det ses som et udtryk for social tryghed i et system baseret paring personlige

tillidsrelationer Som i forrige dialogsekvens handler det ogsaring her om at berede vejen for

kritikken Dermed maring man antage at denne undervisningsform ofte kraeligver et

laeligngerevarende kommunikationsforloslashb for at der skal kunne opbygges tillid og maringlet om

selvindsigt skal kunne lykkes

Ogsaring humor og selvironi er kommunikationsformer som vejlederen kan benytte for at opnaring

tillid og for at skabe selvindsigt hos de studerende Gennem denne type kommunikation

kan man desuden flytte fokus fra det personlige plan til et mere alment og dermed goslashre

aringbenheden mindre farlig En type kommunikation som er typisk for den vejledning jeg har

observeret i naeligrundervisningen og som inviterer til en mere personlig tillidsopbygning

mellem de kommunikerende

Mens ovenstaringende eksempel viste vejledningssekvenser hvor vejlederen forsoslashgte at

berede vejen for kritik gennem ros og ligevaeligrdighed og hvor isaeligr det personlige

tillidsaspekt spillede en rolle for opnaringelse af selvindsigt saring viser naeligste eksempel hvordan

samme vejleder benytter en noget anden strategi

Eksempel 22 VEJLEDER OslashNSKER AT DE STUDERENDE SKAL BEGYNDE

Vejledningssekvens 1

Forskellige forventninger

Gruppe b

(Alle har sat sig og de studerende har taget papirerne frem Vejleder leder stadig efter de rigtige papirer Der er

helt stille)

V Ja saring var det den saken herhellipjeg faringr bla litt mens dere snakker i vei saring (smiler)

S1 Du har faringtt noen konkrete sposlashrsmaringl og som vi oslashnsker svar paring Kanskje du kan begynne med det (streng)

V Har jeg faringtt sposlashrsmaringl (ironisk)

S2 Ja jeg skrevhellip (afbrydes)

S1 Du har faringtt sposlashrsmaringl (S1 og S2 ser paring hinanden)

- 230 -

S2 Ja jeg skrev det foslashrst paring mailen her Foslashrst paring mailen

V Paring denne her

S2 ja

(vejleder kommenterer mens han laeligser mailen)

V uhmmja jeg har jo skrevet litt her ogsaring jeghellip Nei jeg syns de der oslashvelser dere har gjort paring saringnne her

begrepsavklaringer og slike ting syns jeg er allright altsaring Jeg har noe aring si paring dehellip (laeligser) ja ja Jo jo det er jo

det dere skal snakke om (taelignkepause) Det er ikke saring lett aring si saring mye om det er skrevet nok paring det osv foslashr vi

har sett hele oppgaven paring en maringte Det som er viktig for oss naringr vi driver og veileder er egentlig at vi blir enige

om at dere faringr en forstaringelse om hva vi mener skal til for at det er nok teoridel Om det er nok avhenger av hvor

mye dere har brukt under droslashftingenehellip(en nikker bekraeligftende) det viktigste er at dere faringr en forstaringelse av det

Saring det haringper jeg kommer litt fram under veiledningen da

S2 For droslashftingsdelen er den vi har jobbet minst med

V Ja saringnn er det for alle (skifter fra streng tone til mer let og munter tone) Det blir saringnn for allehellipman greier

ut og greier ut og det er saring moro og man har saring lite tid og oslashhhhhellip

(to af de studerende smiler de andre er alvorlige)

Som man ser i dette eksempel forsoslashger vejlederen indledningsvis at faring de studerende til

at spille ud De studerende mener imidlertid ikke at de skal starte idet de sammen med

opgaveudkastet har sendt vejlederen nogen konkrete sposlashrgsmaringl Mens vejlederen

tydeligvis opfatter vejledningens start som selve moslashdet saring opfatter de studerende

sposlashrgsmaringlene som igangsaeligttere De beder derfor vejlederen om at svare i samsvar med

et typisk turtagningsmoslashnster hvor det er vejleders tur Saringledes bliver der uenighed om

det program der skal kommunikeres indenfor Mens de studerende via de konkrete

sposlashrgsmaringl forventer et konkret svar saring har vejlederen tydeligvis forventninger om en

dialog paring baggrund af opgaven og de konkrete sposlashrgsmaringl Han mener at selve praeligmissen

for sposlashrgsmaringlene er forkert Der skal ikke svares paring sposlashrgsmaringl men sposlashrgsmaringl skal danne

grundlag for en dialog om enighed Saringledes siger han rdquohellipJo jo det er jo det dere skal

snakke omrdquo

Hvorvidt de kommunikerende naringr frem til en egentlig enighed om kommunikationens

program er uvist men kommunikationen opretholdes og vejledningen foslashres til ende Men

denne vejledningssamtale fremstaringr ikke som en forhandlingssituation som de andre

vejledningssamtaler ansigt-til-ansigt og den baeligrer ikke praeligg af at bygge paring et personligt

tillidsforhold mellem de kommunikerende Med brugen af vi og os i saeligtningen rdquoDet som

er vigtig for oss naringr vi driver og veileder er egentlighelliprdquo snakker vejlederen ikke bare paring

vegne af sig selv men paring vegne af de andre undervisere og institutionen Han svarer

saringledes ikke direkte paring de studerendes sposlashrgsmaringl men henviser til en mere principiel

fortolkning af vejlederrollen blandt underviserne paring institutionen

Den naeligste dialogsekvens er fortsaeligttelsen af ovenstaringende vejledningssamtale

- 231 -

Vejledningssekvens 2

Formel og korrekt

Gruppe b

(Efter en kort stilhed efter den indledende principielle rdquoirettesaeligttelserdquo fortsaeligtter vejledningen)

V jaee(stoslashnner foslashr han fortsaeligtter med at laeligse op fra de studerendes opgave) rdquoDa vi som spesped-studenter

skulle fordype oss i begreperhellipi begrepet normalitet oslashnsket vi aring se naeligrmere paring konkrete tilbud til barn og ungehelliprdquo

V ja begrepet normalitet (ryster paring hovedet) Normalitet og avvik hva Bare for aring spikre litt fliser hva Jeg

haringper at dere er flinke til aring la hverandre lesehellip jeg vet at noen har den oppfatning at har man skrevet noe saring er

det mitthellip[osv]

Naringr vejlederen i foslashrste dialogsekvens ikke kvitterede med et direkte svar paring de

studerendes opfordring opstod der som foslashlge af dette en praeligcisering af hvad der er

acceptabel og ikke-acceptabel kommunikation indenfor systemet Paring den ene side fastslog

vejlederen at opgavevejledning handler om en slags enighed om praeligmisser snarere end

at skulle give facit Paring den anden side ser det ud til at denne gruppe i stoslashrre grad end de

andre har behov for mere konkrete tilbagemeldinger og at vejlederen derfor viser mere af

sin faglige autoritet Vejlederen aeligndrer dermed sin taktik efter de indledende

kommentarer hvori han forsoslashger at aringbne for en dialog om gruppens problemer til en

eksponering af egen faglig kunnen Han overdriver imidlertid sin faglighed og fremstaringr

som bedrevidende med det resultat at vejledningen faringr et irettesaeligttende praeligg Det som

egentlig var ment som et forsoslashg fra vejlederens side paring at holde kommunikationen

indenfor vejledningens ideelle program tager overharingnd og ender med at vejlederen

kommer i centrum frem for de studerende Vejledningen giver dermed ikke samme rum

for dialog hvorved vejlederens rolle yderligere forstaeligrkes for at opretholde systemet

Saringledes kombinerer vejlederen i denne vejledningsseance ikke den faglige tillid med den

personlige men oslashger derimod sin faglige tillidskapital paring bekostning af den personlige

Som jeg naeligvnte indledningsvis i denne analyse siger Lauvarings og Handal (1998) bla at en

vejleder maring proslashve at kombinere ros og ris hvorved saringvel personen som personens

kundskaber kommer frem Og paring sammen maringde som en alt for kritisk vejleder kan

oslashdelaeliggge for tillidsforholdet saring kan ogsaring en for rosende vejleder uden en overbevisende

faglig indsigt oslashdelaeliggge trovaeligrdigheden og dermed tilliden i forholdet til de

kommunikerende

Tillidsopbygning i vejledning over nettet

Som naeligvnt i metodeafsnittet handler det udvalgte fjernstudie netop om at vejlede over

afstand Det vil sige at der hele tiden vil vaeligre et medloslashbende metaperspektiv paring det at

- 232 -

vejlede indenfor en fjernundervisningskontekst Saringledes fremstaringr mange afskrifter af

dialogen mellem vejleder og de studerende baringde som netbaseret vejledning og som

refleksioner over netbaseret vejledning Jeg har i dette afsnit forsoslashgt at kombinere

tilfaeligldigt udvalgte vejledningssekvenser med en sekvens hvor netvejledning er tema for

vejledningen

Som den traditionelle vejledning foregaringr ogsaring de to vejledningstyper paring nettet indenfor et

mindre forum hvor kun vejleder og den enkelte gruppes medlemmer har tilgang Men

modsat vejledning ansigt-til-ansigt er der afstand mellem de kommunikerende i

netvejledningen og de kan kun udtrykke sig gennem skrift

Vejledning via chat

Nedenfor foslashlger et eksempel fra chat med tre forskellige vejledningssekvenser hentet

indenfor tre forskellige grupper men med samme vejleder

- 233 -

Eksempel 23 TRE VEJLEDNINGSSEKVENSER FRA CHAT-FORUM

Vejledningssekvens 1

Kort og kontant

Gruppe 3

(der er blevet stillet sposlashrgsmaringl vedr brug af referencer)

ltveiledergt ja det blir ekstra rsquovitenskapeligrsquo naringr det meldes at den siterte siterer selv igjen

ltveiledergt + men det er ikke noslashdvendig

lt Nickgt Et sidesprangmdashJeg har studenter som har skrekk for aring sende e-post hva gjoslashr jeg

ltmatsgt V

ltveiledergt noen gang bruker forfattere saring mye henvisninger at du kan garing deg vill som student

Prinsippet er at det skal meldes hvor du haar det ifra

ltveiledergt r

ltmatsgt G

ltgittegt Sidesprang 2gt Maskinen min skriver ut andre tegn enn de jag har ment

ltmatsgt V

ltveiledergt sidesprang sendt dem mange smaringmeldinger slik at de blir vant med aring faring post foslashrst

ltveiledergt r til gitte

ltmatsgt V

ltveiledergt jobber du i Netscape ndash det skjedde med meg foslashrst gang ogsaring naring tar jeg Explorer

ltNickgt

ltgittegt Ja i Netscape

ltveiledergt r

ltmatsgt Hva henviser vi til naringr det er fra egen erfaring som pedagoglaeligrer

ltmatsgt V

ltveiledergt ingenting aring gjoslashre med gitte ndash rsquoEtter varingre erfaringer (med noe kontekst kanskje)rsquo

ltveiledergt r

ltmatsgt V

ltveiledergt si det som det er

ltmatsgt ok v

ltNickgt Dersom vi finner andre rdquogode boslashkerrdquo som ikke staringr paring boklistahellipHva har det aring bety

ltveiledergt r

ltmatsgt V

ltveiledergt de kan godt brukes men se paring nivaringet har de en bokliste ndash respektabel saringdan er det

lt OK

I ovenstaringende dialogsekvens ser man at der stilles flere sposlashrgsmaringl indenfor et forholdsvis

kort tidsrum Sposlashrgsmaringlene stilles udelukkende af de studerende og har en overvejende

praktisk karakter som ikke laeliggger op til dialog mellem de kommunikerende Vejlederen

- 234 -

besvarer sposlashrgsmaringlene med konkrete svar og forsoslashger ikke at problematisere eller vende

sposlashrgsmaringl mod den studerende som en tematisering af selvindsigten Da vejledningen

ikke er udpraeligget faglig i sin karakter men er af en mere praktisk art ser jeg ikke at den

umiddelbart appellerer til faglig tillid Samtidig benytter vejledningssekvensen sig heller

ikke af den mere personlige tillidsproduktion Den er forholdsvis upersonlig og der er

ingen spor af humor selvironi eller mere empatiske former for kommunikation Som jeg

naeligvnte i foregaringende afsnit ser det ud til at brugen af ordstyrerfunktionen skaber kortere

og mere overfladiske bidrag Samtidig formaliserer ordstyrerfunktionen en i forvejen mere

formel kommunikationsform I et tillidsperspektiv kan det betyde at de kommunikerendes

udtryksmuligheder begraelignses hvorved risikoen for en forringelse af den personlige tillid

oslashges

Vejledningssekvens 2

Brug af lukkede sposlashrgsmaringl

Gruppe 1

ltHansgt Vi har sist helg vaeligrt samlet i Tromsoslash for aring lage en disposisjon og diskutere

oppgavenhellip

ltveiledergt jeg leter etter problemstillingenhellip

ltHansgt Et oslashyeblikkhellip

ltveiledergt kommunikasjon og kommunikasjonsmaringter i fjernundervisninghellipmen hva er

sposlashrsmaringlet+

ltHansgt Problemstilling Hvilken innflytelse har kommunikasjonsredskapene paring veilednings-

og laeligringsprosessen i fjernundervisning

ltveiledergt oi

ltveiledergt innflytelse -gt = sammenligning

ltveiledergt redskapene -gt alle

Haringkon has arrived

ltHansgt Vi vil sammenligne internettbaserte redskaper telefonmoslashte

ltHansgt Velkommen Haringkon

ltveiledergt veiledningsprosessen + laeligringsprosessen

ltveiledergt hei Haringkon jeg proslashver aring si nettopp at det er vel mange aspekter i

problemstillingen

ltHansgt Ja Her vil vi ta frem hvordan redskapene paringvirker kommunikasjonsprosessen og

hvordan dette kan faring innvirkning for veilednings- og laeligringsprosessen

ltveiledergt vi har bare en 10-siders-oppgave klarer dere alt det

ltveiledergt garingr det an aring forenkle litt

ltHansgt Vi maring avgrense litt etterhvert Vi har naring vaeligrt igjennom en konstruktiv

diskusjonsperiode Vi har laget en disposisjon saring faringr vi avvente aring se om vi maring avgrense

oppgaven ytterligere

- 235 -

I dialogsekvensen for gruppe 1 benytter vejleder en sposlashrgende form i overensstemmelse

med den indirekte kommunikationsform som tilskrives vejledningens ideelle program Men

i modsaeligtning til den traditionelle vejledning er sposlashrgsmaringlene ikke aringbne og indbyder derfor

ikke til dialog med den studerende men deres kontante karakter goslashr at de fremstaringr som

selve kritikken Saringledes skaber vejleders tilbagemelding ikke refleksion og selvindsigt hos

de studerende som svarer paring kritikken ved at afvise den

Da Haringkon kommer til roslashber vejleder at det er vanskeligt at praktisere den mere ideelle

vejledningsform i dette forum Hun siger saringledes direkte at hendes sposlashrgsmaringl kan

opsummeres i den paringstand at gruppen har for mange aspekter i deres problemstilling I

den ene vejledningssekvens ansigt-til-ansigt overdriver vejlederen her sin faglighed paring

bekostning af den personlige tillid Ogsaring her resulterer dette i at vejlederen bliver mere

irettesaeligttende frem for dialogisk

I den naeligste dialogsekvens er selve vejlederrollen i chat temaet for kommunikationen

Vejledningssekvens 3

For kort til at vaeligre afventende

Gruppe 11

ltGurogt jeg har i meg som laeligrer at jeg maring forberede meg saring mye foslashr jeg setter det ut til andre

i diskgr - - det er kanskje ikke noslashdvendig i denne fasen vi er

ltVeiledergt jeg fremstiller det kanskje for enkelt for dere Kan vi garing til rdquofaglig innholdrdquo Hvilke

emnerbegreper dere jobber med

ltSinegt Jeg tror at vi har nytte av brainstorming enda

ltBogt vi maring snart ta en beslutning om hva som er viktig aring jobbe med feksskal alle ha rsquotenkt

hoslashytrsquo

ltveiledergt her styrer jeg merker dere det Hva er reaksjonen hos dere

ltsinegt Jeg kom rdquolitt ut av detrdquo Veileder foslashlte meg kanskje litt rdquoirettesattrdquo

ltveiledergt til Problemstillingen jeg kan ikke gi dere svar det er diskusjonsemnene (hva dere

enkeltvis eller sammen er opptatt av) som kan gi svar

ltGurogt min reaksjon lurer paring hva du mener foslashler lite styring

ltveiledergt jeg merker gang paring gang at jeg syns tiden er for kort aring ha en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Selvom de studerende allerede er i gang med en faglig diskussion om gruppeledelse

oslashnsker vejlederen at garing til fagligt indhold det vil sige til problemer i forbindelse med den

skriftlige opgave Hun goslashr imidlertid selv opmaeligrksom paring sin styrende facon som hun

- 236 -

senere forklarer skyldes at tiden er for kort til at indtage en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Som jeg var inde paring i afsnittet rdquo Iagttagelse og selviagttagelserdquo er der et misforhold

mellem chat-forummets samtidighed og brugen af skrift Paring den ene side maring meldingerne

foslashlge hurtigt efter hinanden for ikke at systemet skal oploslashses Paring den anden side tager det

tid at skrive og med maksimum 30 minutter pr gruppe kan det vaeligre vanskeligt at

gennemfoslashre en vejledningssamtale hvor problemerne goslashres til genstand for dialogen Det

er derfor ikke uventet at denne vejledningsform fremstaringr som mere direkte mere

resultat- end procesorienteret og i mindre grad praeligget af den personlige tillidsproduktion

Men ogsaring selve kommunikationskonteksten at der er fysisk afstand mellem de

kommunikerende goslashr at opbygning af personlig tillid kan virke meningsloslashs (Qvortrup

1998)

Paring baggrund af denne gennemgang ser det altsaring ud til at vejledning i et chat-forum har

en mere direkte form og er mindre diskuterende end i den traditionelle vejledning Jeg

finder heller ikke at der indenfor dette forum er en lignende brug af personlige

tilkendegivelser feks humor og ironi som i den traditionelle vejledning Tilkendegivelser

som bereder vejen for kritik og som kan saeligtte roller og problemer paring spidsen og som

giver vaeligkst i tillidskapitalen (Luhmann 199922)

Vejledning i et grupperum

I forbindelse med vejledning i grupperummene har jeg udvalgt tre bidrag fra vejlederen i

forhold til to forskellige grupper De to foslashrste bidrag retter sig mod samme gruppe og

foslashlger her umiddelbart efter hinanden

- 237 -

Eksempel 24 TILLIDSPRODUCERENDE KOMMUNIKATION INDENFOR

GRUPPERUMMENE

Bidrag a

Vejlederen i centrum

Bidrag b

En aringbning mod selvindsigt

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel DispOppgave Nytt forsoslashk Fra veileder E-post Skrevet 0311 100630 Jeg setter som veileder sposlashrsmaringl ved denne definisjonen av rdquokommunikasjonrdquo Er kommunikasjon bare rsquoutvekslingrsquo Naringr definisjonen stopper der reduseres kommunikasjonsbegrepet til en mekanisk hendelse I de sosiale- og humanistiske fag som relaterer rsquokommunikasjonrsquo til den sosiale verden og til menneskelige relasjoner ville jeg bruke ordet rsquoutviklingrsquo (isf utveksling) av tanker meninger og foslashlelser Det er dette som Habermas ndash som stor samfvitenskapelig teoretiker har framhevet men ogsaring Witgenstein har vaeligrt talsmann for dette forhold ifm Spraringkutvikling Innen varingr litteratur peker vel forfatterne paring dette innarbeidete syn Det er de kommuniserendes subjjektive aspekt som gjoslashr forandring og utvikling nesten uundgaringeleg Saring langt om dette Forrige innlegg Neste innlegg

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel DispOppgave Nytt forsoslashk Fra veileder E-post Skrevet 0311 101734 Det foslashrste som slaringr meg er at denne disposisjonen er lang Faringr dere plass til alt paring 10 sider Det andre er at problemstillingenn ikke er konkret formulert Det gjoslashr det vanskelig aring ta stilling til de forskjellige punkters relevans Det kan virke som om dere vil vaeligre innom flere problemstillinger men hva holder oppgavens deler sammen Det er vanskelig aring si noe mer foslashr jeg har det klart for meg hva de overbyggende tankene er Saringhelliphellip gjerne mer opplysninger til veiledning Forrige innlegg Neste innlegg

Vejlederen refererer i disse to forskellige bidrag med samme overskift til to bidrag fra

studerende ogsaring med samme overskrift men med forskelligt indhold Det foslashrste bidrag

henviser saringledes til et bidrag fra de studerende vedlagt et notat med definitioner og

beskrivelser paring vigtige begreber i opgaven bla paring kommunikationsbegrebet Det andet

bidrag henviser til et bidrag fra gruppen vedlagt et notat med opgavens disposition

- 238 -

Bidragene fra vejleder er sendt med ca 10 minutters tidsinterval mens de to bidrag som

der henvises til er sendt henholdsvis fire og to dage foslashr vejleders tilbagemeldinger

I den foslashrste tilbagemelding ser man et eksempel paring at vejlederen fjerner fokus fra sin

person ved at relatere sin kritik til vejlederfunktionen Hun siger bla rdquoJeg setter som

veileder sposlashrgsmaringl ved denne definisjon av rdquokommunikasjonrdquo Naringr hun derefter sposlashrger

om kommunikation bare er udveksling opfatter jeg sposlashrgsmaringlet som retorisk og som en

direkte kritik af de studerendes definition fordi det ikke laeliggger op til et svar men bliver

besvaret efterfoslashlgende af vejleder selv Vejlederen understreger videre sin faglige

overlegenhed og paringfoslashrer sin uenighed en faglig tyngde ved at fremhaeligve rsquostorersquo

teoretikere som eksponenter for et syn der modsvarer hendes eget Vejlederens

tilbagemelding paring kommunikationsbegrebet fremstaringr dermed ikke som en aringbning mod en

diskussion af begrebet men bliver mere afvisende og belaeligrende i sin form

I det naeligste indlaeligg giver vejlederen tilbagemelding paring gruppens disposition

Tilbagemeldingen giver ikke direkte anvisninger paring udarbejdelse af en disposition men

kritiserer gruppens disposition for at vaeligre for omfattende og for ukonkret Vejleder mener

at det sendte notat er for tyndt et grundlag for en mere dybtgaringende vejledning og beder

derfor gruppen om at sende en mere beskrivende disposition Mens foslashrste sposlashrgsmaringl ogsaring

her kan forstarings som retorisk er det naeligste sposlashrgsmaringl mere aringbent og kan fungere som en

tematisering af de studerendes selvindsigt og videre refleksion Tilbagemeldingen fra

vejleder er ogsaring her mere kontant i sin form end det som har vaeligret kendetegnende for

vejledningen ansigt-til-ansigt Alligevel fungerer denne tilbagemelding indenfor

vejledningens ideelle program bla fordi vejlederen ikke docerer men forsoslashger at bruge

sposlashrgsmaringlet til at aringbne op for videre refleksion

I den tredje og sidste sekvens oslashnsker jeg at saeligtte fokus paring denne vejledningsforms

saeligrlige proces i relation til tillidsopbygning i systemet

- 239 -

Bidrag c

Det vejledningsagtige og pelagiske

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel hva er veiledning Fra veileder E-post Skrevet 2610 091828 Jeg leser innleggene til Aske Naringr dere gir noe fra dere da kan jeg begynne aring reagere som veileder ogsaring [hellip] Veiledning begrenses til aring ledsage kommentere respondere en laeligringsprosess ndash som studentene gjennomfoslashrer Jeg kan ikke begynne rdquoveiledningenrdquo min foslashr dere er aktiv i laeligringen Hvis vi ikke passer paring forholdene da opphoslashyer vi rdquohjelpenrdquo (veil) til hovedsaken (redskapen) og gjoslashr laeligringen avhengig ndash og dette blir meget uheldig i fjernundervisningssammenheng Etter mine begreper er det omvendt Laeligringen er hovedsaken og veiledningen er avhengig at studentene er aktive i laeligringsaktivitetene Forrige innlegg Neste innlegg

Ovenstaringende eksempel og bla saeligtningen rdquoNaringr dere gir noe fra dere da kan jeg begynne

aring reagere som veileder ogsaringrdquo viser at vejlederen i denne vejledningsform ogsaring har et

oslashnske om en mere ideel vejledningssituation hvor de studerende og deres problemer er i

centrum for vejledningen Hvis man laeligser det med baggrund i den lineaeligre dialog ser det

imidlertid ikke ud til at dette oslashnske helt indfries foslashrst og fremmest fordi der ikke udvikles

en dialog i traditionel forstand hvor det enkelte bidrag refererer til det foregaringende og det

kommende

Hvis man derimod forsoslashger at laeligse ovenstaringende i en kontekst hvor

kommunikationsprocessens enkeltbidrag retter sig mod et hovedtema og ikke er lineaeligrt

forbundet saring bliver kommunikationen straks mere i overensstemmelse med vejledningens

ideelle program Man kan sige at vejlederen her garingr i direkte dialog med de studerendes

refleksionsproces samtidig med at den foregaringr mens vejlederen i vejledningen ansigt-til-

ansigt ikke umiddelbart har tilgang til refleksionsprocessen men sammen med de

studerende maring forsoslashge at iagttage de refleksioner som danner udgangspunkt for det

dokument eller de sposlashrgsmaringl der er genstand for vejledningssamtalen Hvis de studerende

saringledes ikke synliggoslashr deres skrive- og refleksionsproces i grupperummet saring vil vejlederen

ikke have grundlag for at garing ind i en dialog

Som jeg har naeligvnt tidligere ser det ud til at kommunikationen i det fleksible studie garingr paring

tvaeligrs af forskellige medier Naringr dette medie derfor har en mere rationel karakter end den

traditionelle vejledning skal man ikke se bort fra at den personlige tillidsproducerende

kommunikation isaeligr foregaringr via andre mere velegnede medier mens den kommunikation

- 240 -

der foregaringr her baserer sig paring en allerede opnaringet tillid mellem de kommunikerende og

derfor kan vaeligre maringlrettet og rationel i sit udtryk I denne forbindelse kan man sige at

det at de studerende tillader vejleder at afsoslashge deres refleksionsproces i sig selv er en

tillid til vejleder om at hun ikke vil misbruge informationen Samtidig har vejledningen i

grupperummene lighedstraeligk med den vejledningsagtige samtale Vejledningsformen kan

derfor faring et praeligg af tilfaeligldighed men ogsaring af frivillighed Noget som muligvis kan vaeligre

med til at skabe baringnd af en mere personlig karakter mellem vejleder og de studerende

Det er imidlertid aringbenbart at mediet og dets saeligrlige muligheder og begraelignsninger ogsaring

har betydning for opbygningen af tillid mellem de kommunikerende Saringledes saeligtter den

fysiske afstand mellem de kommunikerende asynkroniteten og de reducerede muligheder

for iagttagelse og selvfremstilling visse begraelignsninger for opbygningen af en personlig

tillidsrelation mellem de kommunikerende Begraelignsninger der betyder at systemet maring

opretholdes af andre tillidsskabende elementer Der kan saringledes forsoslashges kompenseret for

manglende personlig tillid gennem opbygning af tillid til det institutionelle og til det faglige

Man maring antage at den mere kontante vejledning hvor vejleder eksponerer sig selv i

hoslashjere grad end i den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt forsoslashger at kompensere for

mediets begraelignsninger ved at appellere staeligrkere til en institutionel og faglig tillid end til

den personlige tillid Paring baggrund af denne gennemgang af kommunikationen indenfor

grupperummet kan man sige at der oplagt foregaringr en tillidsopbygning mellem de

kommunikerende men at den er anderledes og mindre afhaeligngig af personlig tillid end

den der foregaringr ansigt-til-ansigt

Opsummering

I dette afsnit har jeg undersoslashgt hvordan der skabes tillid indenfor den netbaserede

vejledning hvor de kommunikerende er fysisk adskilt og maring basere sig paring en skriftlig

kommunikationsform

Mens der indenfor vejledning ansigt-til-ansigt bla benyttes humor og selvironi som

saeligrlige former for tillidsopbyggende kommunikation er disse former mere sparsomt brugt

i de to netbaserede vejledningsformer I den traditionelle vejledning har samtlige vejledere

som udgangspunkt et oslashnske om at faring de studerende og deres selvindsigt i centrum for

undervisningen Gennem ros og ligevaeligrdighed forsoslashger vejlederen at berede vejen for

kritik I et tilfaeliglde er der imidlertid uenighed mellem vejleder og de studerende om

praeligmisserne for vejledningen Som foslashlge af uenigheden tager den faglige tillidsproduktion

overharingnd ved at vejlederen fjerner sig fra vejledningens ideelle program og over mod en

mere monologisk undervisningsform

- 241 -

Vejledningen i chat-forum fremstaringr som mindre indholdstung mindre dialogisk og mere

formel end vejledning ansigt-til-ansigt Brugen af ordstyrerfunktionen bevirker at

kommunikationen i dette forum bliver mindre indholdsrig samtidig med at den er med til

at formalisere en i forvejen formel kommunikationsform Kommunikationen bruger

desuden sjaeligldent humor og selvironi Alt i alt en kommunikationsform som begraelignser de

kommunikerendes udtryksmuligheder hvorved risikoen for en forringelse af den

personlige tillid oslashges En tillid som derfor maring opbygges af andre tillidsformer feks tillid

til vejleders faglighed og tillid til at chat-kommunikation er et led i uddannelsen som

vejleder i fleksibel uddannelse og som en del af studiets undervisningsplan

Naringr det gaeliglder grupperummene fremstaringr vejledningen her ogsaring som mindre dialogisk og

mere formel end den traditionelle vejledning Paring grund af de aeligndrede betingelser som

mediet giver for vejledning kan det umiddelbart se ud som om at det er vanskeligt at

opbygge personlig tillid mellem de kommunikerende i grupperummet Som naeligvnt

tidligere henvender de studerende sig foslashrst og fremmest til hinanden og kun indirekte til

vejlederen Samtidig har kommunikationen indenfor grupperummene en stoslashrre fokus paring

det faglige ikke mindst naringr det gaeliglder de studerendes bidrag som alle er relateret til den

skriftlige opgave Det vil derfor vaeligre misvisende at loslashsrive tillidsopbygningen i en

asynkron skriftlig kommunikationsform fra den saeligrlige ikke-lineaeligre

kommunikationsproces som foregaringr I forhold til en procesdannelse hvor enkeltbidragene

kobler sig til et hovedtema fungerer vejledningen dialogisk og har de studerende i

centrum Saringledes ser det ud som om der isaeligr er behov for en tillidsopbygning mellem de

studerende samtidig med at man ikke skal se bort fra at der eksisterer en form for

personlig tillid mellem vejleder og de studerende bla udtrykt gennem vejleders indsigt i

de studerendes refleksionsproces En tillid som muligvis er oparbejdet gennem andre

medier og moslashder og som ogsaring goslashr at kommunikationen indenfor dette omraringde faktisk

kan reproducere sig selv med en mindre grad af personlige tilkendegivelser end i den

traditionelle vejledning

Set i forhold til processens reproduktion gennem et faeliglles tema hvor alle bidrag stort set

er af faglig karakter saring fremstaringr den mere formelle og faglige kommunikation ikke som

kompensation for personlig tillid men som en naturlig foslashlge af systemets graelignser

- 242 -

56 Sammenfatning af analysen Med Niklas Luhmanns systemteori som optik har jeg undersoslashgt hvordan vejledning som en

saeligrlig form for undervisningskommunikation udfolder sig indenfor tre forskellige medier

Undersoslashgelsens omdrejningspunkt er undervisningsformen vejledning her defineret som

den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem tematisering

af den studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den studerendes

kommunikative selektioner Denne definition rummer i princippet den eller de

vejledningsfilosofier som den enkelte vejleder i undersoslashgelsen refererer til

Gennem analysens fire afsnit har jeg forsoslashgt at besvare undersoslashgelsens sposlashrgsmaringl Jeg

har i afsnittet Iagttagelse og selviagttagelse undersoslashgt hvilke muligheder de

kommunikerende har for at iagttage hinandens kommunikative selektioner herunder

hvilke muligheder de studerende har for selviagttagelse som en vigtig del af vejledningens

undervisningsmaeligssige maringl I afsnittene Vejledningens program ndash fra dialog til respons og

Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr- til tematisk relateret proces har jeg set paring hvordan

undervisningssystemet indenfor de tre vejledningsformer opretholdes og paring hvilken maringde

vejledningens saeligrlige kommunikative program kommer til udtryk indenfor de tre

forskellige vejledningsarenaer I det sidste afsnit Tillid har jeg undersoslashgt hvordan der

opbygges tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede vejledning sammenlignet

med vejledning ansigt-til-ansigt

Naringr det gaeliglder deltagernes mulighed for iagttagelse fandt jeg at alle tre medier giver

mulighed for gensidig iagttagelse og selviagttagelse men ikke i samme grad Mens

deltagerne i den traditionelle vejledning kan iagttage hinanden ud fra et bredt repertoire af

meddelelsesformer maring de kommunikerende indenfor den netbaserede vejledning iagttage

hinandens kommunikative selektioner gennem skriftlige bidrag Med hensyn til de

studerendes mulighed for selviagttagelse ser det umiddelbart ud til at den netbaserede

vejledning i grupperummene har et fortrin naringr det gaeliglder denne iagttagelsesform idet en

skriftlig kommunikationsform og afstanden mellem de kommunikerende i tid og sted

fordrer en hoslashjere grad af refleksion og eksplicitering af de forhold der skal beskrives

Vejledningskommunikation opererer ideelt set indenfor et program hvor der ikke skal

anvises loslashsningsforslag for den studerende men hvor der skal skabes forandring gennem

selvindsigt I modsaeligtning til den traditionelle vejledning haringndhaeligves

vejledningsprogrammet ikke med samme fokus paring selvindsigt og iscenesaeligttelse af

ligevaeligrdigheden indenfor de to netbaserede vejledningsformer Det ser umiddelbart ud til

- 243 -

at den netbaserede vejledning fremmer en ikke-dialogisk og mere overfladisk

vejledningsform end den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt Ser man derimod paring de

vedhaeligftede filer (i form af refleksionsnotater mm) som ofte foslashlger med et bidrag

indenfor grupperummene ser man at der faktisk udvikles laeligngere argumentationsraeligkker

hvorved denne vejledning alligevel ikke kan karakteriseres som overfladisk Samtidig

synliggoslashr vejledningen indenfor grupperummene de studerendes skrive- og

refleksionsprocesser Processer som ikke synliggoslashres i den traditionelle vejledning

medmindre de tematiseres som en del af vejledningen

Naringr det gaeliglder de tre vejledningssystemers opretholdelse og dannelsen af en

kommunikativ proces fandt jeg at de to synkrone vejledningsformers autopoiesis kan

beskrives i forhold til en traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det

foregaringende og det kommende Kommunikationsprocessen indenfor grupperummene maring

derimod beskrives som en ikke-lineaeligr og tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag

refererer til gruppeopgaven som overordnet tema Vejlederen faringr her en mere afsoslashgende

funktion i forhold til de studerendes behov for vejledning En funktion som jeg har

sammenlignet med den pelagiske hvalfangst Autopoiesisen kan foregaring som en dialogisk

proces og den kan vaeligre monologisk reproducerende saring laelignge bidragene refererer til

hovedtemaet Saringledes fremstaringr det der umiddelbart kan forekomme som en mere

usammenhaeligngende kommunikationsform baringde som sammenhaeligngende og med en form

for kontinuitet

I analysens sidste afsnit saring jeg paring tillidsproduktion indenfor de tre vejledningsomraringder

Indenfor vejledning ansigt-til-ansigt appellerer de enkelte vejledere til personlig

tillidsopbygning bla ved brug af humor og selvironi Samtidig ser det ud til at vejlederne

oslashnsker at faring de studerende og deres selvindsigt i centrum for undervisningen

Vejledningen indenfor chat-forummet fremstaringr mindre indholdstung mindre dialogisk og

mere formel end baringde vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning i grupperummene over

nettet Brugen af ordstyrerfunktionen goslashr kommunikationen mere overfladisk end naringr den

ikke bruges samtidig med at denne funktion er med til at formalisere en i forvejen

forholdsvis formel vejledningsform Alt i alt er det en vejledningsform med mere

begraelignsede udtryksmuligheder end i den traditionelle vejledning og dermed med

vanskeligere vilkaringr for opbygning af personlig tillid Kommunikationen i grupperummene

fremstaringr umiddelbart som mindre dialogisk og mere formel end den traditionelle

vejledning men mindre overfladisk end chat-vejledningen specielt hvis man medtager de

vedhaeligftede filer Samtidig bliver det misvisende at loslashsrive tillidsopbygning indenfor en

asynkron skriftlig kommunikationsform fra den saeligrlige ikke-lineaeligre

- 244 -

kommunikationsproces som foregaringr her Selvom den skriftlige udtryksform ogsaring saeligtter

visse begraelignsninger for de kommunikerendes udtryksmuligheder saring medfoslashrer den

saeligrlige tematiske procesdannelse at vejledningen faktisk fungerer dialogisk og har de

studerende i centrum

I det foslashlgende skal jeg forsoslashge at saeligtte analysens sposlashrgsmaringl og fund i relation til de

hypoteser som jeg indledningsvis formulerede Saringledes paringstaringr jeg i min foslashrste hypotese

at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i den netbaserede vejledning drejer sig

om at opretholde selve kommunikationssystemet end i den kommunikation der foregaringr i

traditionel vejledning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at brugen af

kompensatorisk kommunikation er stoslashrre i netbaseret vejledning end i traditionel

vejledning mens jeg i min anden hypotese paringstaringr at man vil kunne forvente at en del af

den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor vejledning over nettet fremstaringr

som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation fordi nye medier og eller

kommunikationsformer fungerer i kraft af deres medie- og genremaeligssige referencer

Et centralt aspekt ved den undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt er at underviserens

iagttagelse af de studerende er synlig Naringr der indenfor fjernundervisning er en stoslashrre

fokus paring indfoslashring af flere milepaeligle og en tydeliggoslashrelse af studiestrukturen kan det ses

som et forsoslashg paring at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende og for

underviserens begraelignsede muligheder for at synliggoslashre sin iagttagelse af de studerende

Naringr chat-vejledningen har ugentlige moslashder og vejledning indenfor grupperummene

tilbyder vejledning paring refleksions- og skriveprocessen gennem en fire-maringneders periode

er det umiddelbart langt mere end hvad der tilbydes af vejledning indenfor traditionelle

studier Man faringr derved en udvidelse af selve vejledningen samtidig med at vejlederens

iagttagelse indirekte synliggoslashres Det hyppige og kontinuerlige vejledningstilbud kan

saringledes ses som et forsoslashg paring at kompensere for det brede repertoire af

iagttagelsesmuligheder som praeligger naeligrvaeligrets vejledning gennem et tilbud om

kvantitet Ogsaring den automatiserede simulering af rumoplevelse orienteringsevne og mere

personlige hilsner i chat-forummet kan ses som kompensation for afstanden og de

begraelignsede muligheder for iagttagelse En kompensation som deltagerne i oslashvrigt ogsaring

selv bidrager til ved at rdquospillerdquo deres roller164 i et simuleret naeligrvaeligr Brugen af

ordstyrerfunktionen kan i denne sammenhaeligng ses som en maringde at kompensere for de

begraelignsninger mediet saeligtter i forhold til at foslashlge kommunikationens turtagning en

funktion som ogsaring benyttes indenfor naeligrvaeligrets kommunikation men da mest i

forbindelse med haringndtering af stoslashrre grupper og moslashder med en klar agenda Med

- 245 -

deltagernes begraelignsede udtryks- og iagttagelsesmuligheder oslashges risikoen for en

forringelse af den personlige tillidsproduktion Hvorvidt der i realiteten kompenseres for

personlig tillid gennem faglig tillid er usikkert det ser snarere ud til at ingen af disse to

tillidsformer fremmes i naeligvnevaeligrdig grad indenfor dette forum Naringr systemet alligevel

opretholdes skyldes det sandsynligvis en tillid der retter sig mod studiets eksemplariske

form hvorved chat-kommunikation bliver en del af studieplanen og indirekte appellerer til

en faglig tillid

Grupperummene over nettet har indbygget forskellige orienterende funktioner men har

generelt mindre brug af kompensatoriske virkemidler end det man ser indenfor chat-

forummet Med mediets asynkrone struktur er der heller ikke samme behov for hastighed

og kobling af enkeltbidrag som indenfor de synkrone kommunikationsformer Processen er

i stedet bundet sammen af et faeliglles tema og kommunikationen i dette forum er udpraeligget

faglig Naringr tillidsproduktionen her isaeligr baserer sig paring faglig tillid skal det ikke

noslashdvendigvis ses som kompensation for personlig tillid men er netop i overensstemmelse

med mediets kommunikative muligheder og den asynkrone kommunikationsforms mindre

behov for at koble enkeltbidrag sammen Saringledes er der ingen eller kun faring af de

studerende der problematiserer de faring bidrag de ubesvarede sposlashrgsmaringl og den

begraelignsede produktion af personlig tillid Paring baggrund af ovenstaringende kan man sige at

de to foslashrste hypoteser kan styrkes gennem de fund der er gjort i analysen men at denne

hyppige brug af kompensatorisk kommunikation i form af simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation isaeligr gaeliglder vejledning via chat og kun i mindre grad for den vejledning

der finder sted indenfor grupperummene over net

Dermed er jeg naringet frem til min sidste hypotese at denne type

undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede eksisterende

undervisningsformer Baringde vejledningen via chat og i grupperummene kan ses som forsoslashg

paring at overfoslashre en dialogisk undervisningsform fra det fysiske rum til en skriftlig og virtuel

kommunikationsform uden fysisk kontakt mellem de studerende og vejleder Med store

forskelle mellem medierne og deres muligheder kan centrale traeligk ved

undervisningsformen forandres hvorved den transparente umiddelbarhed som

remedieringsstrategi fremstaringr som vaeligrende mislykket i forhold til vejledningens ideelle

program om en udviklende dialog (Bolter og Grusin 200150) Saringledes ser det ud til at

mediet her paringvirker kommunikationen med den effekt at undervisningsformen ofte

fremstaringr anderledes end de forventninger der knytter sig til dens reference den

traditionelle vejledning Kommunikationen i et chat-forum har sine fortrin ved at kunne

164 Jaeligvnfoslashr Goffmann (1959) om indgaringelse af roller for at fuldfoslashre kommunikationen

- 246 -

underbygge studiekontinuiteten og faeligllesskabsfoslashlelsen indenfor studier hvor der er afstand

mellem de kommunikerende Samtidig giver dette medie mulighed for understoslashttelse af

en vejledningsform der er langt mere faktaorienteret end det der gaeliglder for den

traditionelle vejledning indenfor hoslashjere uddannelse men det er ikke en vejledningsform

der boslashr sammenlignes direkte med den der foregaringr i den traditionelle vejledning ansigt-til-

ansigt i relation til god daringrlig eller kvalitet ikke-kvalitet Man kan afslutningsvis sposlashrge

om den undervisning der foregaringr indenfor de to netbaserede vejledningsforummer egentlig

kan karakteriseres som vejledning naringr den adskiller sig fra ovenstaringende definition og

program paring vaeligsentlige punkter Det kan saringledes se ud som om at forventningerne til

vejledningen paring nettet med reference til den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt kan

vaeligre en vanskelig balancegang mellem medie og genre Naringr det drejer sig om

kommunikation indenfor grupperummene vil jeg derfor foreslaring at man forsoslashger at forstaring

kommunikationsprocessen i forhold til et overordnet tema og i mindre grad fokuserer paring

ligheder med den traditionelle vejledningsdialog

- 247 -

- 248 -

6 MUNDTLIG EKSAMEN Med den mundtlige eksamen er jeg kommet til afhandlingens tredje og sidste analyse

Som de to andre analyser stiller ogsaring denne analyse problemformulerende sposlashrgsmaringl i

relation til den overordnede problemstilling og problemformulering Analysen af den

mundtlige eksamen er den mindst omfattende af de tre analyser I denne analyse ser jeg

paring forskellen mellem den traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt og mundtlig

eksamen via billedtelefon Ogsaring denne analyse baserer sig paring empiriske studier af

undervisningsrelateret kommunikation indhentet gennem deltagende observation165

interviews med studerende eksaminator og censor samt skriftlig dokumentation om

studiet og eksamen hentet fra studiets hjemmeside og fra trykt materiale

Undersoslashgelsen af kommunikationen i den mundtlige eksamen foslashlger stort set samme

struktur som de to andre analyseafsnit Foslashrst i undersoslashgelsen kommer afsnit 61

rdquoForskning indenfor feltetrdquo som giver en oversigt over den forskning der har vaeligret gjort i

relation til mundtlig eksamen herunder specielt mundtlig eksamen via billedtelefon I

afsnit 62 rdquoMundtlig eksamen som en saeligrlig form for undervisningsrelateret

kommunikationrdquo beskrives karakteristika ved denne eksamensform hvorefter jeg forsoslashger

at beskrive denne saeligrlige form for kommunikation Denne definition er den idealdefinition

som de to forskellige former for mundtlig eksamen relateres til I afsnit 63 rdquoBilledtelefon

som medie for mundtlig eksamenrdquo opsummerer jeg de vigtigste saeligrtraeligk ved

billedtelefonmediet og relaterer disse til kommunikationsformen mundtlig eksamen Afsnit

64 rdquoProblemformulering og hypoteserrdquo relaterer afhandlingens overordnede

problemformulering og hypoteser til undersoslashgelsen af den mundtlige eksamen Selve

analysen afsnit 65 rdquoAnalyse af den mundtlige eksamens kommunikationrdquo er inddelt i 6

mindre afsnit som anskuer kommunikationen fra forskellige positioner relateret til teori og

den mundtlige eksamens saeligrlige kommunikation Analysen afsluttes med en

sammenfatning hvor traringdene samles og hvor sposlashrgsmaringlene besvares og hypoteserne

relateres til fund

165 Jeg har i denne analyse ikke benyttet mig af videoobservation idet det blev oplevet som forstyrrende af de kommunikerende Denne analyse har derfor en mindre grad af mere kvantitative udregninger paring basis af det kvalitative materiale Naringr dette forekommer er det udtryk for observatoslashrens nedskrivning ord for ord af sekvenser som blev oplevet som saeligrlig relevante i forhold til problemformuleringen Jeg har i den forbindelse loslashbende foretaget en optaeliglling af kommunikative skift under de udvalgte eksaminationer

- 249 -

61 Forskning indenfor feltet Jeg skal i det foslashlgende kort goslashre rede for den forskning der generelt findes i relation til

mundtlig eksamen i Norge og Danmark og specifikt for den forskning der findes om

mundtlig eksamen via billedtelefon

611 Forskning i mundtlig eksamen

Der findes en del generel forskning i eksamen indenfor hoslashjere uddannelse mindre i

mundtlig eksamen indenfor hoslashjere uddannelse og endnu mindre forskning med fokus paring

selve kommunikationen indenfor mundtlig eksamen og kun eacutet fund naringr det drejer sig om

mundtlig eksamen via billedtelefon indenfor hoslashjere uddannelse Der er ingen forskning der

omhandler kommunikationen i mundtlig eksamen via billedtelefon indenfor hoslashjere

uddannelse og dermed heller ingen forskning der har fokus paring sammenlignende

undersoslashgelser af kommunikationen i mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt og via

billedtelefon

Ved soslashgning efter forskning i mundtlig eksamen indenfor hoslashjere uddannelse forekommer

der flest rsquohitsrsquo paring nordiske forfattere hvilket kan skyldes at der feks i Storbritannien stort

set udelukkende benyttes mundtlig eksamen i forbindelse med doktorgradseksamen eller

forsvar af doktorgradsafhandlinger Det haeligvdes at mundtlig eksamen paring dette niveau er

en import fra de tyske doktorgradsordninger fra det tidlige 1900-tal Paring lavere niveau

(indenfor hoslashjere uddannelse) er det tilsyneladende kun i de medicinske fag at der

afholdes mundtlig eksamen Der har i England vaeligret en intens debat om den mundtlige

eksamens viva voces egnethed som evalueringsform (Jackson amp Tinkler 2001) foslashrst og

fremmest paring doktorgradsniveau men ogsaring indenfor medicinstudierne Det haeligvdes at

eksamensformen har vaeligret brugt vilkaringrligt i tilfaeliglde hvor man ikke har kunnet maringle den

faeligrdighed man oslashnskede at maringle Desuden kritiseres den mundtlige eksamensform for at

vaeligre for lidt offentlig og transparent saringledes at det har vaeligret vanskeligt at feste lid til

gyldigheden Den nuvaeligrende uddannelsespolitik med deregulering og relativ institutionel

autonomi har den virkning at eksamensordningerne er helt forskellige fra institution til

institution Gennemsigtigheden antages at blive mindre snarere end stoslashrre Naringr det gaeliglder

begrebet viva voce saring viser Jackson og Tinklers forskning at denne betegnelse daeligkker

over forskellig institutionel praksis og over forskellige holdninger paring

uddannelsesinstitutionerne og at mundtlig eksamen i mindre grad spiller ind paring resultatet

af vurderingen af PhD-kandidaten Der hersker stor grad af inkonsistens med hensyn til

mening og maringl med den mundtlige eksamen

- 250 -

Jackson og Tinkler (opcit357) haeligvder i den forbindelse at der findes en del anekdotisk

stof om hvordan mundtlig eksamen foregaringr men at forskningsbaseret viden paring dette

omraringde er en mangelvare De siger endvidere at en af grundene til at der er behov for

viden paring omraringdet er at internationalt samarbejde skaber udfordringer saeligrligt med

hensyn til standardisering af evalueringsformerne Men internationaliseringen medfoslashrer

ogsaring censurering paring tvaeligrs af landegraelignser hvor nye tekniske medier som for eksempel

videokonference (billedtelefon) bliver aktualiseret som distanceoverbygger I relation til

dette mener Jeffrey RYoung (2003) at det mest innovative aspekt ved fremtidens

virtuelle universitet er at de studerende kan evalueres af en tredje parts institution frem

for af deres egne undervisere hvilket han mener vil have stor indflydelse paring evalueringens

trovaeligrdighed ikke mindst set fra kommende arbejdsgiveres side Til trods for blandt

andet Jackson og Tinklers undersoslashgelse er der meget lidt tilgaeligngelig viden om hvad der

foregaringr under selve eksaminationen

612 Forskning i eksamen i Norge og Danmark

Naringr det gaeliglder forskning om eksamen indenfor hoslashjere uddannelse i Danmark og Norge

har jeg forholdt mig to primaeligrkilder som hver isaeligr giver en beskrivelse af forskningen paring

feltet Det drejer sig om Oslashyvind Ytreberg (2000) og Steinar Kvale (2000)

Ytreberg konstaterer at der har vaeligret relativt faring undersoslashgelser af eksamen indenfor

hoslashjere uddannelse generelt Kvales undersoslashgelser fra 70rsquoerne er stadig et af

hovedvaeligrkerne indenfor forskningen paring feltet Disse undersoslashgelser viste blandt andet at

universitetseksamener ikke er egnede som rekrutteringstest paring grund af lav trovaeligrdighed

og tvivlsom validitet Siden slutningen af 90rsquoerne er eksamenen imidlertid blevet en vigtig

del af diskussionen om kvaliteten indenfor dansk og norsk hoslashjere uddannelse blandt andet

ud fra en forestilling om at eksamen styrer de studerendes studiearbejde de indretter sig

paring at kunne den del af faget der er eksamensrelevant men forsoslashger feks ikke at se faget

i et bredere perspektiv Arild Raaheim (1998) har gennem sine undersoslashgelser vist at

bedoslashmmelses-trovaeligrdigheden er svag ved mundtlig eksamen Ytreberg (2002) refererer

til en mindre undersoslashgelse af Helle Jeppesen fra 1995 om karaktergivning ved eksamen

som bekraeligfter Raaheims resultater Et omfattende studie af eksamens indvirkning paring

laeligring er foretaget af Vidar Gynnild (2001) Gennem en systemteoretisk tilnaeligrmelse har

han vist at eksamen og evaluering virker styrende for de studerendes adfaeligrd og laeligring

og at der ligger et stort potentiale i udviklingen af mere hensigtsmaeligssige evaluerings- og

eksamensformer Undersoslashgelserne og fundene har alle fokus paring brugen af de traditionelle

eksamensformer indenfor hoslashjere uddannelse

- 251 -

Mens Ytreberg naeligvner konkrete undersoslashgelser om eksamen ser Kvale (2000) forskningen

om eksamen i et mere overordnet perspektiv Han mener bla at debatter om og

forskning i eksamen oftest har fokuseret paring at de studerende bliver evalueret og i mindre

grad paring eksamen som en afproslashvning af kundskaber Kvale antager at 90 procent af al

forskning i eksamen handler om selektion af de studerende Forskning indenfor denne

kategori viser at karakterer generelt set ikke er saeligrlig paringlidelige eller gyldige som

vurderinger af de studerende De forudsiger heller ikke hvad slags praeligstationer de

studerende senere kan give Men karakterer sikrer en enkel bureaukratisk selektion til

privilegier paring grundlag af praeligstationer Stoslashrstedelen af de resterende 10 procent af

forskningen i eksamen handler om den indflydelse eksamen har paring de studerende

Indenfor denne kategori diskuteres eksamensangst eksamen som motivationsmiddel og

som tilbagemelding for laeligring Der har vaeligret faring studier af eksamens paringvirkning af

holdningsdannelse og personlighedsudvikling Undersoslashgelser af karakterernes indvirkning

paring laeligring viser at midlerne til at vurdere laeligring netop bliver maringlet for laeligring

Eksisterende former for eksamen er ikke saeligrligt effektive for at fremme laeligring men

karakterer er et vigtigt middel til at disciplinere og socialisere de studerende En

fortsaeligttelse af denne kritik er at finde i Arne Jacobsens og Per Lauvaringsrsquo (2001 og 2002) to

boslashger (en dansk og en norsk udgave) om eksamen indenfor hoslashjere uddannelse i

henholdsvis Danmark og Norge Boslashgerne bygger paring en raeligkke undersoslashgelser af eksamens-

og evalueringsformer indenfor hoslashjere uddannelse med vaeliggt paring den summative

evaluering hvorunder den mundtlige eksamen indgaringr

613 Forskning i mundtlig eksamen via billedtelefon

Som naeligvnt indledningsvis blev der kun fundet eacuten undersoslashgelse om mundtlig eksamen via

billedtelefon og denne undersoslashgelse er norsk Undersoslashgelsen er foretaget af Knut J

Boslashrve Inge Roslasheggen og Marek A Sierka (1996) og handler om brugen af billedtelefon ved

mundtlig eksamen i kemi

Undersoslashgelsens drivkraft har vaeligret et oslashnske om at mindske de store udgifter forbundet

med mundtlig eksamen og brug af eksterne censorer Saringledes har man gjort forsoslashg med

en mundtlig eksamen hvor censor ikke er fysisk tilstede ved eksamensinstitutionen mens

eksaminanden og eksaminator sidder sammen Denne undersoslashgelse kan ses som et svar

paring Jackson og Tinklers (2001) eftersposlashrgsel paring forskning i mundtlig eksamen gennem

distanceoverbyggende medier i forbindelse med censurering paring tvaeligrs af landegraelignser

Undersoslashgelsen viste bla at brugen af et teknisk udbredelsesmedie som

rsquodistanceoverbyggerrsquo mellem de tilstedevaeligrende ved en mundtlig eksamen stiller ekstra

krav til organiseringen af eksamen En mundtlig eksamen via billedtelefon maring derfor

- 252 -

foregaring i et relativt stramt regi og taringler ingen hoslashj grad af impulsivitet Dette paringvirkede

valget af sposlashrgsmaringl og svar med det resultat at der under denne eksamensform sjaeligldent

forekom lange udredninger fra nogen af parterne

Boslashrve Roslasheggen og Sierka (199640) viste videre at eksaminator i denne type eksamen

fik en ny rolle som kontrolinstans af det udgaringende billedes tekniske kvalitet Denne nye

rolle problematiseres imidlertid ikke i relation til dens paringvirkning paring eksaminators oslashvrige

opgaver De studerende oplevede denne type eksamen som ekstra stressende hvilket

muligvis kan vaeligre blevet forstaeligrket af at de studerende forbandt kommunikationsformen

med fjernsynsudsendelser Undersoslashgelsen viste desuden at studerende der er traelignet i

verbal kommunikation og praeligsentation vil have lettere ved en god mundtlig eksamen

hvad enten den foregaringr paring traditionel vis eller via billedtelefon Den reducerede kontakt

med censor blev ikke oplevet som et problem for nogen af parterne ved denne

eksamensform hvilket forklares med at det er mest naturligt at vende sig mod

eksaminator ved en besvarelse naringr det hovedsagligt er hamhende der stiller

sposlashrgsmaringlene Censors rolle som garant for retssikkerheden ved eksamen blev ikke

problematiseret i undersoslashgelsen

Med baggrund i denne gennemgang kan man sige at min afhandlings undersoslashgelse af

kommunikative forskelle i mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt og via billedtelefon kan ses

som et bidrag til den forskning der eftersposlashrges af Jackson og Tinkler i forbindelse med en

fremtidig internationalisering af censurvirksomheden indenfor hoslashjere uddannelse

Afhandlingens undersoslashgelse kan imidlertid ikke ses som forskning med det formaringl at skabe

oslashkonomiske besparelser ved brug af ekstern censor idet denne undersoslashgelse i

modsaeligtning til Boslashrve Roslasheggen og Sierkas undersoslashgelse er relateret til fleksible studier

hvor den studerende har afstand til uddannelsesinstitutionen Denne undersoslashgelse soslashger

foslashrst og fremmest at pege paring kommunikative forskelle mellem mundtlig eksamen ansigt-

til-ansigt og over afstand

62 Mundtlig eksamen som en saeligrlig form for

undervisningsrelateret kommunikation

Jeg skal i dette afsnit forsoslashge at beskrive mundtlig eksamen i en systemteoretisk kontekst

nemlig som en saeligrlig form for undervisningsrelateret kommunikation Saringledes har jeg set

paring forskellige definitioner af eksamen paring eksamen set i et historisk lys og paring de

kommunikerendes roller indenfor eksamenskommunikation

- 253 -

Kontrol eller testning af de studerendes kundskaber kan organiseres efter forskellige

principper Eksamen som kontrol versus eksamen som laeligring regnes som to yderpunkter

(Lauvarings amp Jacobsen 200287) Mens der i foslashrstnaeligvnte laeliggges vaeliggt paring certificering og

kontrol af kundskab gennem den afsluttende eksamen (summativ evaluering) laeliggges der

i den anden eksamensform mere vaeliggt paring varierede og processuelle evalueringsformer

altsaring formative166 metoder

Ifoslashlge leksikon beskrives eksamen som en slags hoslashring hvor en eller flere personer

(for)hoslashrer og udsposlashrger en eller flere andre personer (eleverstuderende) som maring svare

for at der skal opnarings viden om dende eksamineredes kundskaber

(httpwwwstorenorskeleksikonno)

I rdquoLov om universiteter og hoslashgskolerrdquo (1998) defineres eksamen som [hellip] rdquoden proslashve som

maring avlegges for aring dokumentere kunnskap innenfor et fag eller et emnerdquo (Bernt

1998164) mens paeligdagogen Hofseth (1992) siger at

rdquoEksamen skal vaeligre kontroll og vurdering av studentene med sikte paring

karaktersetting og vitnemaringl Vitnemaringl skal vaeligre laeligrestedets

kvalitetsstempel paring kandidatene som slippes ut og gi informasjon bla til

fremtidige arbeidsgivererdquo (opcit305)

Lauvarings og Jakobsen (2002) siger at ovenstaringende forstaringelse af eksamen indebaeligrer at

eksamen ses som en eller flere afsluttende proslashver og ikke omfatter dokumentation og

standpunktsvurdering Saringledes opfattes summativ evaluering i modsaeligtning til formativ

evaluering som synonymt med eksamen Eksamen repraeligsenterer vigtige overgange

rsquorites de passagersquo i baringde et studie- og i et karriereforloslashb Bestaringet eksamen er

adgangsbilletten til videre rekruttering og selektion til andre studier eller til positioner i

arbejdslivet Men eksamen er ikke bare strukturerende for et studieforloslashb ved at

repraeligsentere overgangen fra et trin til det naeligste den strukturerer ogsaring maringden studiet er

organiseret paring Kvale (200010) uddyber dette ved at paringpege at eksamen bidrager til

konstruktion af det der betragtes som gyldig kundskab Selve eksaminationen udtrykker

dermed en praktisk definition af fagets officielle kundskab og definerer hvilken slags

kundskab der er vaeligrd at tilegne sig og mestre

166 Ifoslashlge Lauvarings og Jakobsen (2002) har en formativ evaluering til formaringl at give de studerende tilbagemeldinger om status undervejs i studieforloslashbet sat i forhold til de gaeligldende krav saringledes at de faringr hjaeliglp til at fortsaeligtte studiearbejdet frem mod den endelige summative evaluering (Lauvarings amp Jakobsen 200287)

- 254 -

Paring baggrund af dette kan eksamen ses som en institution indenfor hoslashjere uddannelse En

institution hvor eksaminanden gennem rituelt praeliggede oslashvelser bevaeligger sig fra en status

som umyndig til en status som myndig (Kvale 1970)

621 Eksamen set i et historisk perspektiv

Ifoslashlge Kvale (2000) garingr det at eksaminere tilbage til Han-dynastiet i Kina 200 aringr fkr I

denne kultur fungerede eksamen som en maringde at rekruttere loyale embedsmaelignd til

kejserens tjeneste paring Disse eksamener beskrives som vanskelige men retfaeligrdige og

aringbne for alle ansoslashgere uanset familie og rang I Europa blev eksamen foslashrst indfoslashrt paring

universiteterne mod slutningen af middelalderen Fra at vaeligre strenge rituelle mundtlige

eksamener fik eksamen med indfoslashrelsen af karaktersystemet i det 16 aringrhundrede et

mere formelt og bureaukratisk praeligg Med udgangspunkt i de studerendes egne

praeligstationer fremstod karaktergivningen som en objektiv og retfaeligrdig maringde at maringle de

studerendes kundskaber paring

I en norsk og nordisk kontekst var eksamen i relation til hoslashjere uddannelse oprindeligt

ogsaring en intern mundtlig eksamen Af retssikkerhedsmaeligssige aringrsager blev det i 1736

bestemt at denne eksamensform skulle vaeligre aringben for offentligheden Dette princip har

stort set vaeligret viderefoslashrt siden (Lauvarings amp Jacobsen 200279) Fra starten af 1900-tallet

og frem til 1970-erne blev den mundtlige eksamen suppleret af forskellige former for

skriftlige eksamener Med studenteroproslashret og det staeligrke socialpaeligdagogiske gennemslag i

slutningen af 60-erne vandt nye vurderingsformer som feks projektopgaver

gruppeeksamener og hjemmeeksamener indpas i den hoslashjere uddannelse Hermed kom

der et fokusskift fra kundskab og kontrol til socialisering og dialog (Ytreberg 200222)

En rapport skrevet for Mjoslashs-utvalget167 og Kirke- utdannings- og

forskningsdepartementet (KUF) i 2000 i forbindelse med vurdering af eksamensformer

indenfor hoslashjere uddannelse giver en opsummering af norsk hoslashjere uddannelse som en

institution praeligget af en stor grad af heterogenitet Dette gaeliglder hyppighed og omfang af

afsluttende eksamener hvilke metoder der benyttes til at evaluere de studerendes

kundskaber og faeligrdigheder omfanget af formative versus summative

evalueringsprocedurer og hvordan disse evalueringsformer taeligller ved fastsaeligttelsen af

den endelige karakter (Vaboslash 20007) Det hedder endvidere i rapporten at det foslashrst og

fremmest er indenfor de disciplinbaserede lavere graders studier i humaniora og

167 Mjoslashs-utvalget blev nedsat i 1998 for at give en vurdering af norsk hoslashjere uddannelse efter aringr 2000 Udvalget har sit navn efter lederen professor Ole Danbolt Mjoslashs (httpodindepnoufdnorskdeputvalg014911-990011index-dok000-b-f-ahtml)

- 255 -

samfundsfag at den afsluttende eksamen er den vigtigste form for vurdering af og

tilbagemelding til de studerende

I Norge er den hoslashjere uddannelse underlagt et relativt omfattende nationalt rammevaeligrk

som giver regler og forskrifter om eksamensafviklingen Hovedperspektivet i disse love er

at de skal bidrage til at sikre kontrolfunktionerne i uddannelserne og sikre de studerendes

og befolkningens rettigheder Rettigheder og retssikkerheden soslashges varetaget gennem

bla at paringlaeliggge brug af ekstern censor privatisters ret til at aflaeliggge eksamen og de

studerendes mulighed for kontinuationseksamener Retssikkerheden soslashges desuden

varetaget ved at underkaste de studerende en individuel proslashve for halvdelen af alle

studiets proslashver hvorved den enkelte praeligstationer adskilles fra gruppens (opcit9)

622 Kritik af den summative evaluering

Der har i Norge vaeligret en del kritik af at der laeliggges for stor vaeliggt paring et summativt

evalueringsprincip paring bekostning af de muligheder der ligger i formative evalueringsformer

som metode for laeligring (opcit) Blandt andet er den summative eksamen blevet kritiseret

for at udloslashse en uheldig tilbagevirkende kraft paring undervisningen Den har ogsaring vaeligret

betragtet som uparinglidelig og tilfaeligldig og for at skabe en usocial konkurrencearingnd i

skolearbejdet

I Stortingsmelding nr 27 (2000-2001) rdquoGjoslashr din plikt ndash krev din rettrdquo hedder det bla

rdquoEksamen er i stor grad styrende for studenters studieatferd Den

tradisjonelle proslashveformen i mange studier er basert paring saringkalt

sluttevalueringrdquo[hellip]rdquoEnsidig bruk av denne metoden for proslashving av

studenters kunnskaper stimulerer i for stor grad til kortsiktig pugg framfor

laeligring og forstaringelserdquo (opcitafs 535)

Som jeg naeligvnte under rdquoForskning indenfor feltetrdquo bekraeligfter bla Raaheim Jeppesen

Gynnild og Kvale ovenstaringende paringstand gennem deres undersoslashgelser Ytreberg (2002)

mener at et Norge befolket af selvejende boslashnder og fiskere og med en politik praeligget af

socialdemokratisk lighedstaelignkning har medfoslashrt at eksamen indenfor hoslashjere uddannelse

tidligere har haft status som et sagligt og retfaeligrdigt vurderingssystem En status som

yderligere er blevet underbygget af kravet om brug af eksterne censorer som garanti for

de studerendes retssikkerhed Ytreberg (200224) mener imidlertid at dagens eksamen

delvis har mistet sin status som faglig trovaeligrdig og nu mere opfattes som et rsquonoslashdvendigt

ondersquo

- 256 -

623 Mundtlig eksamen som kommunikation

En af de almindeligste eksamensformer ved de skandinaviske universiteter indebaeligrer at

en skriftlig opgave bliver evalueret af en eksaminator og en eller to censorer Eksaminator

er ansat ved undervisningsinstitutionen og censorerne kommer typisk fra et andet

universitet eller fra det lokale akademiske miljoslash Evalueringen af opgaven efterfoslashlges ofte

af mundtlig eksamen som kan vaeligre en aringben samtale om opgaven (Kvale 20008) Den

traditionelle mundtlige eksamen tager sigte paring at den studerende skal uddybe og forklare

stof fra pensum eller sider af en skriftlig opgave I en eksamenssituation er det vigtigt at

give indtryk af at man ved mest muligt og at man behersker fagterminologien og det

akademiske sprog Naringr en studerendes kundskaber proslashves ved eksamen er det censors

og eksaminators indtryk der afgoslashr karakteren Det bestemmende er da hvor vidt den

studerende kan give indtryk af at kunne sine rsquolektierrsquo (Garsjoslash 199657) Under en

mundtlig eksamen er der ingen illusion eller ambition om at der skal opnarings gensidig

forstaringelse168 men kommunikationen finder sted for at tjekke en bagvedliggende

forstaringelse af fag og pensum hos den ene af parterne

For eksaminanden169 handler det foslashrst og fremmest om at skabe et indtryk hos

eksaminator og censor af at hanhun har forstaringet det der skal forstarings - pensum - paring

den maringde som eksaminanden tror eksaminator og censor finder rigtig For eksaminanden

er det vigtigt at faring saring hoslashj en karakter som muligt

For eksaminator170 handler det om at tjekke eksaminandens viden i forhold til pensum og

der kommunikeres med henblik paring iagttagelse af forstaringelse af undervisningens

kommunikation Udover at eksaminator kan fremstaring uretfaeligrdig og alt for streng saring kan

eksaminator ogsaring fremstaring for venlig og for hjaeliglpsom Eksaminators solidarisering med

eksaminanden kan paring den ene side vaeligre et udtryk for at underviser og student har

opbygget et fortroligt forhold under studietiden samtidig med at det kan forstarings som et

oslashnske om at skabe et indtryk hos censor af at der har vaeligret et godt samarbejde mellem

underviser og studerende Gode eksamensresultater vil have betydning ikke bare for

eksaminanden men ogsaring for eksaminator der som underviser vil kunne fremstaring som

kompetent i censors oslashjne Hvis eksaminanden fremstaringr for svag falder det tilbage paring

eksaminator og denne kan fremstaring inkompetent

168 Ikke forstaringet som at de kommunikerende ikke skal vaeliglge forstaringelse som del af kommunikationen Denne forstaringelse soslashger imidlertid at forstaring den undervisningskommunikation der har fundet sted og har derfor fokus paring kommunikationens fortid frem for dens nutid Se mere om dette senere i afsnittet 169 Ifoslashlge leksikon er en eksaminand [hellip] rdquoden som proslashves ved eksamenrdquo (store norske leksikon) 170 Ifoslashlge leksikon er en eksaminator [hellip] rdquoden som eksaminerer dvs stiller sposlashrsmaringl eller gir oppgaver ved en eksamenrdquo (store norske leksikon)

- 257 -

Censor 171maring foretage en dobbelt iagttagelse For det foslashrste skal hanhun iagttage

eksaminandens forstaringelse For det andet skal hanhun iagttage eksaminators iagttagelse

af eksaminandens forstaringelse og vaeligre eksaminandens garant mod forfoslashlgelse fra

eksaminators side Censor skal sikre at eksamen garingr rigtigt for sig og at der bliver stillet

sposlashrgsmaringl som er paring et passende niveau i forhold til hvad der kan forventes efter det

paringgaeligldende studieforloslashb Kravet om ekstern censur som en del af de studerendes

retssikkerhed har vaeligret et vigtigt praeligmis for eksamen ved norske hoslashgskoler og

universiteter siden slutningen af 1700-tallet (Lauvarings amp Jacobsen 2002) I Lov for

universiteter og vitenskapelige hoslashgskoler (Universitetsloven fra 1989) kapitel 11 staringr der

bla at rdquosaring vidt mulig skal det oppnevnes en sensor som ikke hoslashrer til ved institusjonenrdquo

(Boslashrve etal 199634) Med aeligndringer af universitetsloven pr 1 juli 2002 er der

imidlertid aringbnet for stoslashrre fleksibilitet med hensyn til brug af ekstern censor (UFD 2002)

Forstaringelsesselektion er pr definition u-iagttagelig172 og kan kun iagttages indirekte nemlig

gennem fornyet kommunikation Der maring altsaring kommunikeres om et eller andet for at

eksaminator derigennem kan proslashve at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektioner

Eksaminanden ved imidlertid godt at selvom der kommunikeres om noget saring proslashver

eksaminator at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektion i en helt anden

kommunikation nemlig undervisningens kommunikation Eksaminanden maring derfor

gennemfoslashre en slags rdquodoublebindrdquo173 i sin kommunikation at kommunikere i

overensstemmelse med kommunikationens hensigt og samtidig tilstraeligbe at gennemfoslashre

en anden kommunikation hvor eksaminator og censor overbevises om eksaminandens

rdquokorrekterdquo forstaringelsesselektion Dette kan resultere i bevidst uklarhed (man daeligkker sig ind

under uklarheder) ved at man siger noget andet end man egentlig ville have sagt og ved

at eksaminanden saring at sige haelignger ved eksaminators mund for at aflaeligse hvad

vedkommende i realiteten rsquoer ude paringrsquo Med andre ord saring forsoslashger den studerende at

aflaeligse hvad eksaminator og censor vil have at hanhun skal svare

Ud over den mere almindelige forstaringelse af refleksiv kommunikation hvor de

kommunikerende parter tematiserer selve kommunikationen og proslashver at forstaring hinanden

enten ved at sposlashrge til informationsindholdet eller ved selve meddelelsesadfaeligrden i

kommunikationssituationen saring kan eksamenskommunikation forstarings som en saeligrlig form

171 En censor er ifoslashlge leksikon [hellip] rdquoen person som utfoslashrer sensur sakkyndig som bedoslashmmer eksamenskandidaters (store norske leksikon) 172 Jeg kan ikke se om den jeg taler med forstaringr det jeg siger men gennem kommunikation vil jeg forstaring om det er tilfaeligldet eller ej 173 Begrebet doublebind eller paring dansk dobbeltbinding er hentet fra Gregory Bateson (1988) og beskriver kommunikation i et emotionelt vigtigt sagsforhold i hvilket der findes ikke-erkendte modsaeligtninger mellem budskaber paring forskellige logiske niveauer Bateson og hans kollegaer indfoslashrte begrebet som en mulig etiologi (aringrsagssammenhaeligng) for skizofreni

- 258 -

for refleksiv kommunikation hvor eksaminator loslashbende sposlashrger til informationsvalget

altsaring til eksaminandens viden om pensum ndash en tematisering af kommunikationen ikke

med formaringlet om at iagttage den igangvaeligrende kommunikation men for at iagttage

forstaringelsesselektionen af undervisningens kommunikation (J Rasmussen 1997)

Qvortrup (2002) siger bla om dette faelignomen at

rdquoDe hoslashjtformaliserede eksamensformer som kendes i et moderne

uddannelsessystem repraeligsenterer en rdquocirkulaeligrprocesrdquo der baringde

paringvirker ydelse og domrdquo[hellip]rdquoPraeligstationen i eksamenslokalet paringvirker den

dom der afsiges Men den har ogsaring en feedback-effekt paring den

undervisningsydelse der har garinget forud for eksamen Ikke blot eleven

men ogsaring laeligreren underkastes en bedoslashmmelse og derfor muliggoslashr ja

tilskynder eksamen refleksion af undervisningenrdquo (opcit67)

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan en mundtlig eksamen forstarings som den

saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at tjekke forstaringelsen Eller mere praeligcist den

saeligrlige form for kommunikation hvis formaringl det er at iagttage forstaringelsesselektion i

undervisningens kommunikation det vil sige om den tilstraeligbte personforandring har

fundet sted

De som tjekker forstaringelsen er eksaminator og censor med hele uddannelsessystemet bag

sig De som tjekkes er de studerende Som udgangspunkt er eksamen som

kommunikationsform staeligrkt formaliseretritualiseret meget resultatorienteret og af

saeligrdeles taktisk karakter

63 Billedtelefon som medie for mundtlig eksamen Jeg skal i dette afsnit opsummere de vigtigste saeligrtraeligk i forbindelse med kommunikation

via billedtelefon idet jeg i analysen af forelaeligsningen allerede har omtalt brugen af

billedtelefon som medie generelt og i relation til forelaeligsningen Paring baggrund af dette skal

jeg forsoslashge at relatere billedtelefonmediet til den mundtlige eksamen

Videokonferencer og billedtelefon er blevet brugt som medier for fjernundervisning i Norge

ved saringvel gymnasier fagskoler hoslashgskoler og universiteter som indenfor Forsvaret

televaeligsnet og forskellige typer af virksomheder (SOFF 199391) Nogle af de vigtigste

motiver for at benytte billedtelefon i forbindelse med uddannelse er at naring bredere ud

- 259 -

med undervisningstilbud og at naring nye grupper af studerende (de typiske fjernstuderende

som arbejder ved siden af studierne) samt at naring geografisk vanskeligt tilgaeligngelige

omraringder at spare rejsetid- og penge og at supplere lokale laeligrekraeligfter (ibid)

I traringd med beskrivelsen af billedtelefonen som medie for forelaeligsningen vil den mundtlige

eksamen her ikke kunne karakteriseres som hverken umiddelbar eller middelbar

kommunikation naringr billedtelefonen benyttes som medie Denne kommunikationsform

befinder sig genremaeligssigt taeligt paring telefonsamtalen hvilket betyder at den mediemaeligssige

reference kraeligver at man forstaringr kommunikationen som en mundtlig eksamen der foregaringr

over telefon men med tilfoslashrsel af et levende billede Man kan sige at billedtelefonmediet

(og videokonferencer) giver mulighed for at kommunikere tovejs med levende billeder og

lyd over telefonnettet Det er blevet sagt (SOFF 1993) at fjernundervisning via

billedtelefon minder om klasseundervisning ved at underviseren og de studerende kan se

og hoslashre hinanden Noget som siges at virke motiverende og giver en foslashlelse af naeligrhed

Samtidig er det muligt at visualisere undervisningen og at vise bevaeliggelser (opcit90)

Der skelnes mellem to aspekter ved brugen af medier indenfor fjernundervisning

mediernes distanceoverbyggende egenskaber og deres praeligsentationsegenskaber De

distanceoverbyggende egenskaber benyttes paring forskellige maringder (envejs- eller tovejs

kommunikerende medier) til at bygge bro mellem uddannelsesinstitutionen og den

studerende (ibid) Naringr det gaeliglder mediernes praeligsentationsegenskaber kan man i

relation til billedtelefonmediet tale om at mediets egenskaber som billedmedie kan

udnyttes i laeligrestoffet og i dialogen mellem underviser og de studerende Naringr det gaeliglder

mundtlig eksamen via billedtelefon benyttes mediet foslashrst og fremmest som

distanceoverbygger mellem de kommunikerende Dernaeligst udnyttes mediets

praeligsentationsegenskaber til at skabe en reference til den traditionelle mundtlige eksamen

ved at de kommunikerende kan se og hoslashre hinanden og samtidig faring et indtryk af de fysiske

omgivelser Derimod kan man ikke sige at billedmediets praeligsentationsegenskaber

udnyttes gennem brug af saeligrligt billed- og eller lydstof som en didaktisk komponent

(opcit80)

Mens der i Norge har vaeligret en staeligrk tradition for brug af billedtelefon til formidling af

forelaeligsninger indenfor hoslashjere uddannelse saring har lignende tendenser ikke kunnet

registreres i forbindelse med mundtlig eksamen Det er imidlertid muligt at der indenfor

forskellige fjernstudier har vaeligret gjort forsoslashg med brug af billedtelefonen i forbindelse

med mundtlig eksamen uden at dette har vaeligret dokumenteret skriftligt Man maring

imidlertid antage at billedtelefonmediet med sit forholdsvis brede repertoire af

meddelelsesformer paring samme maringde som ved formidling af forelaeligsninger ogsaring vil kunne

- 260 -

formidle en kommunikationsform der ligger taeligttere paring den traditionelle mundtlige

eksamen end det feks et tekstbaseret medie vil kunne tilbyde Da den mundtlige

eksamen desuden har fokus paring en samtale om den studerendes kundskaber vil det vaeligre

utaelignkeligt at forestille sig brugen af envejsmedier feks video som formidler af den

studerendes besvarelse Naringr billedtelefonmediet isaeligr egner sig for mindre grupper af

kommunikerende maring man garing ud fra at mediet faktisk passer bedre til en mundtlig

eksamen end til en traditionel auditorieforelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse (SOFF

1997a57)

64 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til

mundtlig eksamen I overensstemmelse med afhandlingens overordnede problemstilling og

problemformulering kan der til denne undersoslashgelse formuleres foslashlgende

forskningssposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i mundtlig eksamen via billedtelefon sammenlignet

med kommunikationen der foregaringr indenfor traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-

ansigt

Herunder

1 Hvilke muligheder giver mundtlig eksamen de kommunikerende for at iagttage

hinandens kommunikative selektioner i en henholdsvis naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i de udvalgte mundtlige

eksaminationer i en henholdsvis naeligr- og en fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering fra mundtlig eksamen i

eksamenslokalet til mundtlig eksamen via billedtelefon

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid mellem de kommunikerende i de udvalgte

mundtlige eksaminationer over afstand sammenlignet med den traditionelle

mundtlige eksamen i en kontekst af naeligrvaeligr

- 261 -

Man vil om kommunikationen i den mundtlige eksamen over afstand og via tekniske

medier kunne antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i mundtlig eksamen over afstand og via

tekniske medier drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet end den

kommunikation der foregaringr i traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt Man vil derfor

ogsaring kunne forvente at der i mundtlig eksamen via billedtelefon er en stoslashrre brug af

kompensatorisk kommunikation end i mundtlig eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor mundtlig eksamen

over billedtelefon fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningsrelateret kommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere

allerede eksisterende kommunikationsformer

65 Analyse af den mundtlige eksamens kommunikation Paring grundlag af en komparativ analyse af to typer af mundtlig eksamen skal jeg forsoslashge at

beskrive hvordan kommunikationen udfolder sig i mundtlig eksamen via billedtelefon og

indenfor traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt Gennem en raeligkke underafsnit

eller forskellige blik paring empirien soslashger jeg at give svar paring hvilke muligheder de

kommunikerende i de to eksamensformer har for at iagttage hinanden og paring hvilken

maringde kommunikationssystemet etableres og opretholdes Jeg soslashger desuden at svare paring

hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remedieringen fra det traditionelle

eksamenslokale til billedtelefonen og paring hvilken maringde der opbygges tillid mellem de

kommunikerende i de to mundtlige eksamensformer

Analysen bygger paring 12 mundtlige eksaminationer indenfor samme studie 8 via

billedtelefon og 4 paring traditionelle eksaminer Under alle 12 mundtlige eksaminationer er

den samme eksaminator og censor tilstede

Da denne analyse og dens forskellige underafsnit er mindre omfattende end de to

foregaringende analyser og deres underafsnit er der ikke en opsummeringsdel til hvert

underafsnit

- 262 -

651 Iagttagelse over afstand med billedtelefonen som

distanceoverbygger

Studiet som danner baggrund for denne analyse kan forstarings som et socialt system et

laeligringssystem Saringvel studiet som eksamen hoslashrer ind under uddannelsessystemet Ved

siden af at vaeligre en saeligrlig form for kommunikation kan eksamen ogsaring forstarings som et

interaktionssystem Til dette interaktionssystem hoslashrer alle de handlinger som udfoslashres af

de accepterede deltagere eksaminator censor og eksaminand feks den indledende

hilsen forklaringen af eksamensproceduren sposlashrgsmaringl og svar i forbindelse med pensum

og iagttagelse af eksaminandens forstaringelsesselektion vurdering og overbringelse af

karakteren Med den indledende hilsen etableres interaktionssystemet og naringr den enkelte

eksamination afsluttes og de interagerende personer skilles oploslashses interaktionssystemet

Ved eksamen via billedtelefon bliver eksaminator og censor fysisk adskilt fra

eksaminanden Mens eksaminanden sidder i naeligrheden af sin bopaeligl ved en billedtelefon

sidder eksaminator og censor paring uddannelsesinstitutionen i et dertil indrettet rum

Interaktionssystemet eller mere praeligcist kommunikationssystemet maring derfor

opretholdes over afstand Reglerne174 ved denne eksamensform foreskriver at den

eksaminerede skal vaeligre alene i rummet bortset fra tilstedevaeligrelsen af en eventuel

tekniker Disse rdquoreglerrdquo er forskellige fra den almindelige praksis for mundtlig eksamen

som foreskriver offentligt indsyn og dermed mulighed for den studerende for at invitere

familie og venner med under selve eksaminationen Det er ikke sikkert at dette har nogen

reel betydning for den studerendes praeligstationer men det er en forskel der er opstaringet som

foslashlge af mediets aeligndrede betingelser for iagttagelse

174 Eksaminator refererer ved flere anledninger til rdquodenne eksamens reglerrdquo Jeg har imidlertid ikke fundet nogen nedskrevne regler og forstaringr derfor rdquoreglerrdquo som en mundtlig aftale mellem eksamensinstitutionen og eksamenskontoret som en maringde at forholde sig til eventuelt snyd naringr iagttagelsesmulighederne er begraelignsede af mediet kamera og mikrofon

- 263 -

Figur 64 Eksaminator og censor foran monitor og kamera

Eksaminator og censor sidder ved siden af hinanden og ser paring en stor tv-monitor hvor

over der er placeret et videokamera med mikrofon (det er ogsaring almindeligt at mikrofonen

er paring bordet foran de kommunikerende) Via kameraet sendes billede og lyd over

telefonlinien til eksaminanden

Figur 65 Eksaminanden som hun ses af eksaminator og censor

Eksaminator og censor ser et halvnaeligrt udsnit af eksaminanden (hoved og overkrop) ofte

med et bord foran sig

- 264 -

Der er kun ubetydelig variation i billedudsnittet mellem de enkelte eksaminationer

Eksaminanden sidder rdquohjemmerdquo og overfor en lignende indstilling

Figur 66 Eksaminator og censor som eksaminanden ser dem

Hanhun ser eksaminator og censor siddende ved siden af hinanden ved et bord med

papirer Udsnittet er halvnaeligrt (hoved og overkrop paring begge) ndash de ser paring eksaminanden

Placeringen foran kameraet goslashr at de kommunikerende parter kan opnaring indtryk af at de

har oslashjenkontakt naringr de snakker sammen Meddelelsesformen ved eksamen via

billedtelefon tillader tekst billede og lyd men formidlingen og iagttagelsen sker gennem

billedtelefonmediet og er derfor begraelignset af bla billedudsnit lydniveau og teknisk

kvalitet I den traditionelle eksamen kan der iagttages et bredt repertoire af

meddelelsesformer og alle tre parter er placeret i samme rum med ligelig fordeling af

kommunikationsressourcer ndash verbal- og nonverbal kommunikation herunder oslashjenkontakt

Eksaminanden er placeret for bordenden med eksaminator paring sin hoslashjre og censor paring sin

venstre side og med omtrent lige meget afstand mellem de enkelte deltagere De to

enheder har saringledes den samme mulighed for at se og hoslashre hinanden mens eksaminator

og censor indbyrdes har bedre iagttagelsesmuligheder gennem deres fysiske naeligrvaeligr til

hinanden

- 265 -

I eksamen via billedtelefon han man forsoslashgt at kompensere for den fysiske afstand foslashrst

og fremmest ved at benytte et medie der giver mulighed for lyd og billede hvor den

mundtlige kommunikationsform kan udfoldes og hvor man kan se hinanden I tillaeligg

muliggoslashr udbredelsesmediet at vigtige eksamenskonstituerende elementer som feks

fysiske genstande og den rigtig placering af personer kan identificeres Mediet tilbyder en

synkron kommunikationsform og dermed ogsaring den mundtlige eksamens samtidighed

Fravaeligret af den rumlige eller fysiske tilstedevaeligrelse i interaktionssystemet mellem

eksaminator og censor paring den ene side og eksaminand paring den anden side forsoslashges

kompenseret ved at man efterligner traeligk fra den traditionelle mundtlige eksamen Bla

ved placering af personerne og ved beskaeligring af billedet skabes der en situation hvor

personerne ser ud som om de sidder overfor hinanden og ved samme bord Der forsoslashges

ogsaring kompenseret for manglende oslashjenkontakt ved at de involverede personer er placeret i

en ret vinkel foran kameraet Med kameraets placering over monitoren vil personerne

automatisk se mod dem de snakker med og en slags oslashjenkontakt etableres En

oslashjenkontakt som reelt er simuleret gennem to kameraer og to monitorer Naringr de

interagerende sidder stille og passer paring at de ikke rdquofalderrdquo ud af billedudsnittet saring er det

ogsaring en maringde at kompensere for den fysiske afstand paring og man skaber en illusion af at

parterne faktisk sidder overfor hinanden Hermed bidrager de interagerende bevidst eller

ubevidst til opretholdelsen af eksamen som interaktionssystem

Man kan opsummerende sige at mens eksaminator og censor har gode indbyrdes

iagttagelsesmuligheder saring er de to enheders (eksaminator og censor som den ene enhed

og eksaminand som den anden) iagttagelsesmuligheder underlagt mediets begraelignsninger

Den fysiske afstand mellem censor og eksaminator paring den ene side og eksaminand paring den

anden samt de begraelignsede iagttagelsesmuligheder forsoslashges kompenseret gennem

efterligning af fysiske saeligrtraeligk fra den traditionelle eksamen

652 Sociale relationer

Jeg skal her undersoslashge hvad der sker med kommunikationen naringr den traditionelle

eksamens rsquotreenighedrsquo splittes af fysisk afstand mellem de interagerende og naringr

interaktionssystemet primaeligrt bliver opretholdt gennem billedtelefonmediet Foslashrst vil jeg

kaste et blik paring den mundtlige eksamen via billedtelefon eksemplificeret gennem et

udskrift af den indlednings- og afslutningsvise dialog i en af de otte eksaminationer via

billedtelefon Denne eksamination kan siges at vaeligre repraeligsentativ for eksamen via

billedtelefon i saringvel struktur som indlednings- og afslutningskommentarer

- 266 -

Eksempel 25 INDLEDENDE PROCEDURE VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Du venter saring og vi kopler om til et bilde og lyden tas ut Vi bestemmer innholdethellip

- Der er ingen fasitsvar men vi er interesserte i din resonnering og i din viten Maringlet er aring skape et

bilde av dine kunnskaperhellipVi kan for eksempel sposlashrre om en begrunnelse

Eksempel 26 KARAKTERGIVNING VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Hallo her er vi hurtig ferdige

Censor

- Ja vi var enige om at du fortjener karakteren 21

Med den fysiske adskillelse mellem eksaminanden paring den ene side og eksaminator og

censor paring den anden sker der en forskydning af den rdquonaturlige solidaritetrdquo175 mellem

eksaminator og eksaminand til en solidaritet mellem censor og eksaminator Denne

forskydning af social samhoslashrighed kommer tydeligt til udtryk i verbalsproget Gennem

brugen af vi etablerer censor og eksaminator et rdquokollektivt egordquo og der opstaringr en slags

alliance mellem disse Den sproglige alliance mellem eksaminator og censor opleves isaeligr

indlednings- og afslutningsvis Ellers foregaringr kommunikationen hovedsageligt som i den

traditionelle eksamen mellem eksaminator og eksaminand fra jeg til dig mens censor

stort set forholder sig lyttende Naringr eksaminator og censor ved karaktergivning

understreger deres enighed kan det ses som et udtryk for at netop enighed om

karakterfastsaeligttelsen er vigtigt indenfor institutionen mundtlig eksamen (Kvale 2000) To

uafhaeligngige personers enighed om karakteren kan ses som et tegn paring faeliglles kriterier og

en paringlidelig vurdering (Gynnild 2003) Opstaringr der en situation med uenighed mellem

censor og eksaminator vil de skulle diskutere sig frem til en form for enighed - feks en

karakter midt imellem Ifoslashlge Kvale (2000) betragtes diskussioner om karakterer i

forbindelse med en eksamen som konfidentielle og en offentliggoslashrelse af indbyrdes

uenighed mellem censor og eksaminator vil kunne foslashre til officiel reprimande Saringledes er

en gensidig enighed vigtig baringde i forhold til den traditionelle eksamen og til eksamen via

175 Eksaminator og eksaminandunderviser og student kender hinanden fra undervisningen og studiet i oslashvrigt og har over tid kunnet oparbejde et tillidsforhold eller et mistillidsforhold Et forhold som ikke umiddelbart eksisterer i forholdet til censor Men uanset om det er en traditionel eksamen eller en eksamen via billedtelefon saring er eksamenskommunikation forholdsvis formel og solidariteten vil altid vaeligre begraelignset af det faktum at det i sidste ende er eksaminator og censor som sammen skal vurdere eksaminanden og fastsaeligtte karakteren Det er i sidste ende den studerende som skal rdquobevise nogetrdquo overfor eksaminator og censor og som formelt set bliver bedoslashmt Her er den eksterne censor en slags garant for den studerendes retssikkerhed i tilfaeligldet af mistillid mellem eksaminator og eksaminand

- 267 -

billedtelefon Det ser imidlertid ud til at denne enighed understreges og fremhaeligves i

forbindelse med eksamen via billedtelefon

Samtidig med at der skabes nye sociale alliancer saring kan dialogen i forbindelse med

indledningsproceduren ogsaring ses som et eksempel paring hvordan der foretages eksklusioner

og inklusioner i det interaktionssystem der er baseret paring billedtelefonen som medie Mens

foslashrste del af saeligtningen helt ekskluderer eksaminanden fra interaktionssystemet saring kan

anden del ses som et forsoslashg paring at hente eksaminanden tilbage eller inkludere ham i

interaktionssystemet ved at eksaminator saeligtter eksaminanden i centrum for selve

interaktionen

De naeligste eksempler er hentet fra en af de fire eksaminationer der foregik paring traditionel

vis

Eksempel 27 INDLEDENDE PROCEDURE VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

Eksaminator

- Vi tar foslashrst de formelle retningslinjene du har 35 minutter til raringdighet Vi skal snakke om oppgaven din Er du

klar over karakteren

Eksaminand a

- Ja

Eksaminator

- Er du tilfreds med 32 (karakteren)

Eksaminand a

- Off the record saring er jeg glad for at komme meg igjennom

Eksaminator

- Ja det viktigste i livet er aring vaeligre oppreist ndash aring staring

Eksaminand a

- Ja det er sant ndash det saring vi jo i garingr (henviser her til garingrsdagens fodboldkamp hvor Norge tabte)

I ovenstaringende eksempel ses ingen modsaeligtningsforhold mellem du og vi Eksaminanden er

inkluderet i interaktionssystemet fra starten og staringr i centrum for samtalen Mens vi

indledningsvis henviser til eksaminator censor og eksaminand henviser vi afslutningsvis

til eksaminator og eksaminand som del af et faeligllesskab bestaringende af den norske

befolkning eller dem der fulgte med paring garingrsdagens vigtige fodboldlandskamp

- 268 -

Eksempel 28 KARAKTERGIVNING VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

Censor

- Det er en stor glede aring formidle karakteren Du gjorde det bedre her

Eksaminand b

- Jeg sagde jo at jeg ikke gjoslashr det saring godt paring skrift

Censor

- Vi har trukket den saring langt opp som vi kunne ndash det blir 32

Ved den traditionelle eksamen har censor eksaminator og eksaminand en placering som

giver ligelige iagttagelsesmuligheder for alle og solidariteten mellem underviser og

student vanskeliggoslashres ikke af det tekniske medie eller af fysisk adskillelse Vi som den

usynlige alliance mellem censor og eksaminator er heller ikke udpraeligget ved den

traditionelle eksamen Kun i forbindelse med afslutningsvis karaktergivning eller i tilfaeliglde

hvor den studerende er utilfreds med sin karakter indgaringr censor og eksaminator i deres

eget interaktionssystem I begge eksamenssystemer signaliseres der enighed omkring

karaktergivningen men alliancen mellem censor og eksaminator forekommer mindre

tydelig ved den traditionelle eksamen hvor alle tre kommunikerende er fysisk tilstede i

samme rum

Hvis vi kort vender tilbage til de tre personers funktioner i interaktionssystemet mundtlig

eksamen saring er eksaminandens vigtigste funktion at skabe indtryk af at have forstaringet

pensum Eksaminators vigtigste funktion er at iagttage om eksaminanden har forstaringet

pensum mens censor maring foretage en dobbelt iagttagelse og vaeligre eksaminandens garant

for at eksamen forloslashber retfaeligrdigt Sposlashrgsmaringlet er om de nye sociale relationer skaber

problemer i forbindelse med udoslashvelsen af disse funktioner Selvom der i den konkrete

eksamen ikke var nogen af de tre parter der klagede over problemer med at opfylde

funktioner saring kan man godt forestille sig at der for censors vedkommende kan vaeligre

problemer forbundet med at varetage rollen som eksaminandens garant mod

uretfaeligrdighed naringr hun sidder paring afstand af eksaminanden og har indgaringet et

kompagniskab med eksaminator i deres fysiske og sociale faeligllesskab Dette gaeliglder saringvel

i relation til selve eksamensproceduren som i forhold til eksaminators behandling af den

studerende

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan man sige at censor og eksaminator i

mundtlig eksamen via billedtelefon faringr styrket deres sammenhoslashrighed mens der bliver en

stoslashrre afstand til den studerende baringde fysisk og socialt Et forhold der kan have betydning

for den studerendes retssikkerhed selvom denne undersoslashgelse ikke direkte har vist tegn

- 269 -

paring dette forhold Man kan ikke direkte paringstaring at der forsoslashges kompenseret for de nye

sociale relationer og dermed for tabet af den traditionelle treenighed ved eksamen Det

forholder sig nok snarere saringdan at eksklusioner og inklusioner i interaktionssystemet er et

typisk traeligk ved eksamen via billedtelefon og muligvis ogsaring i forhold til andre former for

kommunikation over afstand En kommunikationsform hvor den fysiske afstand mellem

personerne netop muliggoslashr brud paring interaktionen Omvendt vil det vaeligre vanskeligt at

forestille sig at der i en traditionel eksamen kan foregaring et lignende skift i eksklusioner og

inklusioner uden at det ville virke maeligrkeligt og muligvis ligefrem uhoslashfligt

653 Tillid

Indledningsvis blev det naeligvnt at sociale systemer opretholdtes af tillid og er

tillidsopretholdende Tillid opfattes som et vigtigt element ved etablering og opretholdelse

af interaktionssystemer I dette afsnit vil jeg se paring hvordan tillid opbygges i en mundtlig

eksamen og hvordan den fysiske afstand mellem personerne paringvirker tillidsopbygningen

mellem de kommunikerende Der vil blive fokuseret paring to sider af tillidsbegrebet den

personlige og den institutionelle tillid

Personlig tillid og selvfremstilling

I Goffmans teori om rdquoPresentation of selfrdquo spiller begrebet rdquofacerdquo en vigtig rolle Ifoslashlge

Goffman skjuler selvet sig bag et rdquofacerdquo naringr man kommunikerer Overfoslashrt til Luhmanns

forstaringelse af kommunikation betyder det at det ene psykiske system aldrig kan iagttage

eller kommunikere med det andet psykiske system men alene kan iagttage dette andet

systems face dvs de kommunikative selektioner som selvet tilkobler sig I Luhmanns

analyse af personlig tillid opererer han med begrebet selvfremstilling Dette begreb bliver i

det foslashlgende brugt som en udvidelse af begrebet face Som naeligvnt i analysen af

vejledning forstarings kommunikation som selvfremstilling og er saringledes relevant for

opbygningen af tillid Man kan derfor ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver vurderet ud

fra om man er tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999)

Kommunikationen i den mundtlige eksamen via billedtelefon og i den traditionelle

mundtlige eksamen foregaringr gennem et medie Ved eksamen via billedtelefon vil selvet

baringde rdquoskjulerdquo sig bag et face og bag det tekniske medies formidling af dette face

Iagttagelsen af dette face og selvfremstillingen vil altsaring vaeligre begraelignset af de muligheder

som mediet giver Eksamensinstitutionens staeligrkt ritualiserede karakter saeligtter desuden

klare begraelignsninger for den personlige selvfremstillings handlingsrum

- 270 -

For Luhmann er der forbindelse mellem kompleksitet risiko og tillid Et samfund med en

kompleks socialorden mister sin selvfoslashlgelighed og fortrolighed og der opstaringr et foroslashget

behov for tillid Med usikkerhed og mange valgmuligheder vil tilliden til en person eller et

system vaeligre afgoslashrende for det valg der maring tages og tilliden fungerer dermed som

kompleksitetsreducerende (Kaspersen 1995) Selvfremstillingen bliver i moderne samfund

af voksende betydning for tilliden Jeg skal her gentage at Luhmann opfatter den

personlig tillid som en gensidig proces mellem to parter Denne proces starter med at en

person yder tillid som en saringkaldt rdquorisikofyldt forud-ydelserdquo (Luhmann 199920) Den

anden person griber fat i denne tillid og bekraeligfter den Naringr man bliver vist tillid befinder

man sig uden at der er tale om en egentlig pligt i en saeligregen normativ sfaeligre som goslashr

tillidsbrud mindre acceptable (opcit21) Fortrolighed er rdquoklangbundenrdquo for saringvel tillid

som mistillid Fortrolighed er knyttet til fortiden tillid og mistillid til fremtiden (opcit19)

Tillid er desuden naeligrt forbundet med fysisk naeligrhed mellem de interagerende og maring

opbygges over tid Den person som man er i fysisk raeligkkevidde af kan ikke loslashbe fra

interaktionen Desuden ligger der en saringkaldt symbolsk blottelse i det fysiske naeligrvaeligr ved

at man faktisk har mulighed for at skade hinanden (Qvortrup 1998182)

Humor beroligende bemaeligrkninger og uformel snak kan forstarings som tillidsproducerende

kommunikation Selvom begge eksamensformer har klare tidsmaeligssige rammer for

afviklingen og de stort set er struktureret efter samme maringl bliver der brugt mere tid i den

traditionelle eksamens indledning og afslutning tidspunkter hvor der typisk vil kunne finde

uformel snak sted Desuden er tillidsproducerende ydelser som humor beroligende

bemaeligrkninger og den mere uformelle snak langt mindre udpraeligget i eksamen via

billedtelefon end i de udvalgte eksaminationer indenfor den traditionelle mundtlige

eksamen

Naringr der goslashres mere brug af den tillidsproducerende kommunikation i den traditionelle

eksamen kan det ses som et udtryk for at det er nemmere at producere tillid naringr de

interagerende personer har fysisk naeligrvaeligr Modsat ser det ud til at det paring trods af at den

enkelte eksaminand maring forventes at have opbygget en vis fortrolighed til eksaminator

gennem studietiden kan det vaeligre vanskeligt at opbygge tillid under en eksamen hvor

personerne ikke har fysisk naeligrvaeligr og hvor tiden pr definition er knap Naringr

kommunikationen ikke rdquobloslashdgoslashresrdquo gennem tillidsproducerende ydelser fremtraeligder den

som mere formel og forbliver mindre tillidsopbyggende I Qvortrups (1998187)

beskrivelse af rdquotelemedicin-projektetrdquo i Nordnorge ses en lignende tendens

Billedtelefonens understoslashttelse af en anden tidslogik ses feks ved at indledning og

- 271 -

afslutning er kortere og forklares ud fra mediets problemer med at kommunikere tillid paring

afstand Naringr den fysiske naeligrhed ikke kan realiseres og der ikke kan opnarings direkte

oslashjenkontakt saring springes de indledende rdquotillidsskabenderdquo foranstaltninger over Derfor vil

feks brugen af humor kunne opleves som spild af tid

Det ser dermed ud til at det er vanskeligere at opbygge personlig tillid gennem den

kommunikation der foregaringr via tekniske medier end ved kommunikation der foregaringr

ansigt-til-ansigt Dels fordi de interagerende ikke er fysisk sammen og dels fordi

iagttagelser og selvfremstillinger er begraelignset af et teknisk udbredelsesmedie Naringr der

saringledes benyttes en mindre grad af rdquobloslashdgoslashrenderdquo kommunikation vil den mundtlige

eksamen via billedtelefon fremstaring som mere formel og med et endnu mindre handlingsrum

for selvfremstillingen Eksaminandens skiftende inklusion i og eksklusion fra

interaktionssystemet som der blev redegjort for i forrige afsnit kan desuden ses som et

udtryk for en manglende tillidsopbyggede forpligtelse mellem personerne ved fysisk

afstand

Institutionel tillid

Hvis det er vanskeligt at opbygge personlig tillid mellem de interagerende paring grund af

mangel paring tid og fysisk naeligrvaeligr eller paring grund af begraelignsede muligheder for

selvfremstilling maring interaktionssystemet opretholdes af andre tillidsskabende elementer

Der kan forsoslashges kompenseret for personlig tillid gennem opbygning af tillid til det

institutionelle ndash til eksamen som institution

I uddannelsessystemet er det overordnede symbolsk generaliserede medie (forstaringet som

den kode eller optik som man vaeliglger for en meddelelsesform) mediet dannelse176 Den

tilsvarende kodificering er goddaringrlig eller bestaringetikke-bestaringet i forhold til

eksamensresultatet (Qvortrup 1998) Naringr eksamen igangsaeligttes i de fleste tilfaeliglde med

en indledende hilsen kan indholdet i denne hilsen derfor ses i sammenhaeligng med den

kode der kommunikeres via Den indledende hilsen bliver en slags overgangsritual som

repraeligsenterer et forslag til kontrakt om etablering af en faeliglles kode for kommunikationen

(opcit183)

176 Der er uenighed om hvorvidt rsquodannelsersquo er uddannelsessystemets overordnede symbolsk generaliserede medie Se i oslashvrigt Barnet som medie for dannelse i Luhmann 2000

- 272 -

Eksempel 29 DEN INDLEDENDE HILSEN VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

29a)

Eksaminator

- Hei og velkommen Har du sett din karakter

Eksaminand 4

- Ja det var fint Det er stor spredning her mens det er mer samlet i Tromsoslash (henviser til eksamensresultater for

skriftlig opgave)

29b)

Eksaminator

- God dag Har du sett din karakter og er den etter din forventning

Eksaminand 5

- Ja det kan du si

I ovenstaringende eksempler indgarings kontrakten om at kommunikere indenfor studiet som

socialsystem herunder interaktionssystemet eksamen med koden goddaringrlig karakter

Eksaminanden erklaeligrer sig enig eller rdquounderskriver kontraktenrdquo ved at svare i forhold til

koden Den indledende dialog virker dermed som et overgangsritual til den videre

kommunikation og alt som siges og goslashres efter indledningen vil blive iagttaget via denne

kode (Qvortrup184) Den indledende bemaeligrkning om karakteren kan desuden forstarings

som en praeligcisering af at der specifikt er tale om interaktionssystemet eksamen indenfor

uddannelsessystemet og at eksamen som kommunikationsform har et maringl om at iagttage

forstaringelsesselektion Karakteren afspejler dermed det niveau som forstaringelsen er paring

Ved denne eksamen faringr den enkelte eksaminand kun eacuten karakter og karakteren fra den

skriftlige eksamen sammenholdes med karakteren fra den mundtlige eksamen Har

eksaminanden faringet en god karakter har han eller hun noget at forsvare og det er godt

hvis karakteren kan haeligves men vigtigt at man ikke garingr under niveauet paring den skriftlige

eksamen Har eksaminanden derimod faringet en daringrlig karakter er der forventninger om at

han eller hun oslashnsker at haeligve karakteren og eksaminanden har saringledes noget at straeligbe

efter Den indledende hilsen faringr da ogsaring funktion som pegepind for forventningerne til

indsatsen i det kommende forloslashb

- 273 -

Eksempel 30 FORVENTNINGER TIL EKSAMINANDENS INDSATS VED EKSAMEN

OVER BILLEDTELEFON

(Observation)

30a)

Eksaminator

- God dag god dag Har du sett karakteren din og er du tilfreds

Eksaminand 7

- Ja veldig

Eksaminator

- Det betyr at du har noe aring forsvare

30b)

Eksaminator

- Har du sett karakteren din

Eksaminand 8

- Den var som forventet

Eksaminator

- Vi har jo forventninger om at du kan prestere mer Jeg haringper at dette kan bli en samtale og sposlashrsmaringlene er

primaeligrt utviklet for aring faring mer ut av deg

Ved den indledende hilsen faringr man en indsigt i det program som er knyttet til

uddannelsessystemet forstaringet som forskrifterne for hvordan den positive vaeligrdi af koden

den gode karakter kan realiseres Foruden den paeligdagogiske tilrettelaeliggning af laeligring

gennem forskellige undervisningsmetoder og udvalg af pensum ser den studerende ogsaring

sin egen indsats indenfor planen som vigtig for opnaringelse af den positive vaeligrdi af koden

Dette kommer bla til udtryk gennem foslashlgende kommentarer

- 274 -

Eksempel 31 OM DEN STUDERENDES FORSTAringELSE AF EGEN INDSATS

VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

31a)

Eksaminator

- Har du sett din karakter Og er du tilfreds

Eksaminand b

- Vel jeg er ikke skuffet men det var jo heller ikke saring stor en innsats

Eksaminator

- Det sier du ikke for aring blidgjoslashre meg vel Hva sier du som aringrsak

Eksaminand b

- Innholdet i studiet er annerledes enn forventet

Eksaminator

- Fint det ka vi snakke om

Eksaminand b

- Ja

Eksaminator

- Jeg har noen formelle ting og sposlashrsmaringl Det er viktig at du sier hva du mener og ikke hva du forventer at jeg

vil hoslashre ndash vi vil vite hva du sitter inne med

31b)

Eksaminator

- Har du sett karakteren

Eksaminand d

- Ja med en saring daringrlig karakter kan jeg ikke ha leve opp til maringlet Jeg lurer paring hva hensikten er (med den

skriftlige opgave)

Eksaminator

- Foslashrst maring vi presentere sensor

Censor presenterer sig

Eksaminator

- Vi har varingr begrunnelse men om du vil ha utspillet saring er du velkommen

Eksaminand d

- Jeg har osv

Umiddelbart ses der ingen forskel paring funktionen i den indledende hilsen mellem eksamen

via billedtelefon og den traditionelle eksamen Men i mundtlig eksamen via billedtelefon

medvirker den indledende hilsen ogsaring til at iscenesaeligtte en billedoverfoslashrt telefonsamtale

som eksamen Den bidrager derfor til at kompensere for den fysisk afstand mellem

personer og for uligheder i de fysiske omgivelser samtidig med at den indledende hilsen

opbygger en tillid til eksamenssystemet paring baggrund af mere rituelle og institutionelle

relationer

- 275 -

Med begraelignsningerne i de kommunikative selektioner bla paring grund af et fast

billedudsnit og begraelignset raeligkkevidde paring mikrofonen kan det vaeligre vanskeligt for

eksaminator og censor at tjekke om der foregaringr snyd i et afsidesliggende

billedtelefonstudie med mindre der er en tilsynsfoslashrende tilstede paring det aktuelle sted

Sandsynligvis er dette aringrsagen til at der ved eksamen via billedtelefon kraeligves at den

eksaminerede er alene under den mundtlige eksamen (jf afsnit 652 sociale relationer)

Den enkelte eksaminand bliver saringledes indledningsvis spurgt om hanhun er alene i

studiet og maring svare bekraeligftende paring dette foslashr eksaminationen kan fortsaeligtte Samtidig

med at tonen her er mere formel og de begraelignsede kontrolmuligheder skaber flere

restriktioner saring skaber indledningssposlashrgsmaringlet med den formelle tone tillid til at dette er

en eksamen og at den foregaringr under kontrollerede forhold Den mere direkte og formelle

indledning i eksamen via billedtelefon kan saringledes forstarings som en maringde at bibringe

eksaminanden en bevidsthed om at dette er alvor selvom situationen ikke er helt som

den plejer at vaeligre

Mundtlig eksamen via billedtelefon adskiller sig vaeligsentligt fra traditionel mundtlig

eksamen med hensyn til ydre traeligk De tilstedevaeligrende er fysisk adskilte og de sidder ikke

ved et traditionelt eksamensbord (evt med groslashn dug) men befinder sig i et studie eller i

et dertil indrettet rum Man forsoslashger derfor at kompensere ved at skabe andre

tilknytningspunkter til det institutionelle og forstaeligrke disse Fokusering paring de formelle

regler og procedurer for eksamen i den indledende gennemgang og den mere formelle

tone er elementer der forstaeligrker bevidstheden om at det der foregaringr er en virkelig

eksamen samtidig med at denne regelfokusering skaber tillid til det institutionelle En tillid

som reducerer kompleksiteten ved at understrege at telefonsamtalen er en eksamen Paring

samme maringde kan valget af billedudsnit og placeringen af personerne forstarings som maringder at

forstaeligrke eksamenspraeligget og skabe en slags institutionel tillid paring Saringledes kan man

opsummerende sige at kommunikationen i mundtlig eksamen via billedtelefon ogsaring

bygger paring tillid men at denne tillid isaeligr er rettet mod det institutionelle og i mindre grad

mod det personlige

654 Opretholdelse af eksamenssystemet

Jeg har i dette afsnit set paring turtagningssystemet og kommunikationsmoslashnsteret som maringder

at iagttage hvordan den mundtlige eksamen som system kan opretholdes indenfor de to

kontekster

Turtagningssystemet kan beskrives som en del af den kommunikerendes

samtalekompetence hvis funktion er at muliggoslashre turskifte med et minimum af

- 276 -

overlapning og pauser mellem replikkerne En tur forstarings som den periode i en samtale

hvor en person foslashrer ordet gennem en replik Hvis man har turen saring har man ogsaring

forpligtet sig til at tale Det haelignder at der tales ud over turen og der kan bruges

forskellige teknikker for at undgaring at modparten faringr ordet Man holder fast i sin tur ved at

sige oslashh undgaring oslashjenkontakt osv Omvendt afgiver man sin tur - giver ordet videre - ved

at soslashge oslashjenkontakt ved sit kropssprog osv (Svennevig etal 199557)

Kommunikation via billedtelefon bygger i princippet paring de samme turtagningsteknikker

som kommunikation ansigt-til-ansigt selvom kommunikationen imidlertid vil vaeligre

begraelignset af udbredelsesmediet i forhold til bla sanseindtryk hastighed og handlinger

Det kan feks vaeligre vanskeligt at iagttage smaring visuelle tegn naringr billedet er begraelignset af

et billedudsnit hvor afstanden til ting og personer er fastlagt og underlagt teknisk kvalitet

For ikke at risikere at tale i munden paring hinanden og skabe yderligere

forstaringelsesproblemer ser det ud til at kommunikationshastigheden er nedsat noget i

kommunikationen via billedtelefon sammenlignet med kommunikationen i den traditionelle

eksamen Paring samme maringde som man kan beholde ordet ved at undgaring oslashjenkontakt i en

ansigt-til-ansigt situation saring kan man forsoslashge at beholde ordet i eksamen via billedtelefon

ved at undgaring at se paring skaeligrmen

Indledningsvis i forbindelse med praeligsentation af eksamensproceduren faringr eksaminanden

praeligsenteret en raeligkke visuelle tegn kaldet koslashreregler En haringnd i vejret betyder stop To

fingre i vejret betyder replik En finger i vejret betyder nyt sposlashrgsmaringl Siden disse tegn er

konstrueret specielt til denne anledning og ellers ikke er gaeligngse i kommunikation via

billedtelefon maring man garing ud fra at eksaminator har vaeligret i tvivl om de almindelige

turtagningsteknikkers formaringen i dette miljoslash Koslashrereglerne kan derfor ses som et forsoslashg paring

at forstaeligrke kropssproget og stoslashtte op om de saeligdvanlige turtagningsteknikker for derved

at kompensere for den fysiske afstand mellem personerne i systemet Samtidig maring disse

regler og denne tydeliggoslashrelse ses som et forsoslashg paring at reducere den kompleksitet som

mediet forventes at tilfoslashre kommunikationen

Af eksaminators praeligsentation af koslashrereglerne faringr man indtryk af at de gaeliglder for alle

parter i interaktionssystemet men det er tilsyneladende kun eksaminator der goslashr brug af

dem Nedenfor foslashlger to eksempler paring turtagning med brug af koslashrereglerne

- 277 -

Eksempel 32 BRUG AF KOslashREREGLER I EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

32a)

Eksaminand x

- Veilederen kan jo vaeligre for langt borte og derfor er det viktig aring finne moslashteplasser

Eksaminator

(haringnd i vejret = stop) Hvor viktig er det hva veilederen mener

32b)

Eksaminator

- (to fingre i vejret = replik)

Eksaminand xx

- Ja vaeligr saring god

Eksaminator

- Hva er god kommunikasjon

Frem for at lette kommunikationen mellem de interagerende virker det imidlertid som om

tegnene skaber en unoslashdvendig og ekstra formalitet i kommunikationen Unoslashdvendig fordi

det kun er eksaminator der benytter tegnene og fordi de kommunikerende hurtigt selv

afpasser talehastighed bevaeliggelser og dialogskift i forhold til mediets muligheder Naringr

tegnene ikke bruges konsekvent men bare ind imellem kan de opfattes som en formalitet

for formalitetens skyld og ikke som en stoslashtte for kommunikationen Dermed virker de

forstaeligrkende paring den i forvejen formelle tone Samtidig rdquolaeliggger de sig ovenparing et

almindeligt skift i turtagningen og giver en ekstra tur uden indhold Sposlashrgsmaringlet er

endvidere hvor mange af de studerende der egentlig kan huske koslashrereglerne efter den

korte indledningsvise introduktion

Man kan sammenfattende sige at turtagningsteknikkerne stort set fungerer efter samme

moslashnster i de to eksamensformer selvom de er underlagt stoslashrre begraelignsninger ved den

mundtlige eksamen via billedtelefon Eksaminators forsoslashg paring at kompensere for afstanden

og mediets begraelignsninger gennem udvikling af specielle tegn eller koslashreregler fungerer

ikke hensigtsmaeligssigt De virker overfloslashdige og skaber et ekstra lag i kommunikationen

samtidig med at de virker formaliserende paring en allerede formel kommunikationsform

Dermed oslashges kommunikationens kompleksitet frem for at blive reduceret

Kommunikationsmoslashnstret

Forfoslashlger man turtagningen kan det moslashnster som turene sammen danner bidrage til en

videre belysning af de to systemers opretholdelse

- 278 -

Paring trods af ligheder i den overordnede indholdsstruktur177 mellem de to eksamensformer

er der forskelle indenfor den enkelte sekvens med hensyn til antal og laeligngde af turene i

kommunikationsforloslashbet Ved eksamen via billedtelefon er der omkring 474 enkeltstaringende

monologer eller skift fordelt paring 8 eksaminationer178 mens der tilsvarende er 301

enkeltstaringende monologer eller skift fordelt paring 4 eksaminationer ved den traditionelle

eksamen Det betyder at der i gennemsnit er 59 skift pr eksamination via billedtelefon

mod 75 ved den traditionelle eksamen Altsaring 16 skift mere pr eksamination ved den

traditionelle eksamen Naringr det gaeliglder laeligngden paring de enkelte ture er et typisk moslashnster for

kommunikationen via billedtelefon korte sposlashrgsmaringlssekvenser fra eksaminator (og

undtagelsesvis censor) afloslashst af laeligngere svarsekvenser fra eksaminand

Grafisk kan forskellene i kommunikationsmoslashnstret mellem de to eksamensformer

illustreres ved figur 67 og 68

Figur 67 Kommunikation via billedtelefon

ER eksaminator

ED eksaminand

C Censor

Figur 68 Kommunikation ved traditionel mundtlig eksamen

177 Indholdsstrukturen forstarings som den sekventielle opbygning fra indledende hilsen til afslutning Jeg ser ikke paring systemstrukturen som graelignsen mellem system og omverden (jf afsnit 47 Struktur) 178 Dette antal er fremkommet gennem optaeliglling under deltagende observation men kan ikke karakteriseres som praeligcist da jeg ikke har kunnet kontrolleredet vha feks video eller lydbaringnd

ER ER C ER

I-----I------------------I-----I------------------I-----I-----------------I-----I------------------I

ED ED ED ED

ER ER ER C ER ER

I-----I------------------I-----I-----I---I-----I---I---------------I----I-------------I--------osv

ED ED ED ED ED

- 279 -

Som man ser af figurerne saring aftegnes kommunikationen ved den mundtlige eksamen via

billedtelefon som et moslashnster bestaringende af en kort sekvens efterfulgt af en lang sekvens

Den korte sekvens er eksaminators (og undtagelsesvis censors) sposlashrgsmaringl til

eksaminanden mens den lange sekvens er eksaminandens svar paring sposlashrgsmaringlet Dette

moslashnster gentager sig forholdsvis jaeligvnt gennem denne type mundtlig eksamen I den

traditionelle mundtlige eksamen derimod er der langt flere ture indenfor den sammen

tidsperiode og taletiden er mere jaeligvnt fordelt mellem de kommunikerende Saringledes har

den mundtlige eksamen via billedtelefon et mere monologisk praeligg mens den traditionelle

mundtlige eksamen fremstaringr mere dialogisk i sit turtagningsmoslashnster Denne forskel i antal

ture og laeligngde paring turene mellem de to eksamensformers kommunikationsmoslashnster kan

muligvis forklares ved at billedtelefonmediet vanskeliggoslashr hurtige skift i dialogen paring

grund af den forsinkelse som teknologien medfoslashrer En forsinkelse som bevirker at de

kommunikerende af og til kommer til at tale i munden paring hinanden For at undgaring dette

problem ser det ud til at eksaminator forsoslashger at afbryde eksaminanden saring lidt som

muligt Noget som paring den ene side medfoslashrer at en traditionel dialog med mange skift er

vanskelig at opretholde hvorved eksaminator oftere soslashger tilbage til agendaen og de

praeligfabrikerede sposlashrgsmaringl frem for at bygge videre paring det den eksaminerede siger Paring

den anden side saring giver denne kommunikationsform den studerende mulighed for at

snakke i laeligngere tid uden afbrydelser Et fund der ikke bekraeligftes af Boslashrve Roslasheggen og

Sierkas (1996) undersoslashgelse Denne viste at der sjaeligldent forekom lange udredninger fra

nogen af parterne under mundtlig eksamen via billedtelefon Man kan dermed sige at den

kommunikative reproduktionsproces foregaringr paring lidt forskelligt vis indenfor de to

eksamenskontekster Naringr dialogen faringr en mere monologisk karakter indenfor den

mundtlige eksamen via billedtelefon kan dette faktisk vaeligre positivt indenfor en

eksamenskontekst men muligvis ikke indenfor andre undervisningsrelaterede kontekster

Afstand som mulighed

I det naeligste afsnit skal jeg se naeligrmere paring hvordan forskellen mellem

kommunikationsmoslashnstrene i de to eksamensformer eventuelt kan have betydning for

eksamensresultatet

En anden konsekvens af det stramme kommunikationsmoslashnster ved mundtlig eksamen via

billedtelefon er at der bliver mere kommunikation omkring temaet og mindre social snak

eller kommunikation om emner som falder udenfor eksamens egentlige agenda Samtidig

med at kommunikationen virker mere styret af agendaen og dermed begraelignser dialogen

saring faringr eksaminanden ordet i laeligngere tid indenfor mundtlig eksamen via billedtelefon end i

den traditionelle mundtlige eksamen

- 280 -

Alle de otte eksaminander der gik op til mundtlig eksamen via billedtelefon kendte mediet i

forvejen Syv ud af otte angav at de havde et godt kendskab til billedtelefonmediet Tre

fik karakterer omkring middel fire laring over middel og en fik en karakter der laring under

middel Alle otte forbedrede karakteren fra den skriftlige opgave via den mundtlige

eksamen Ved den traditionelle eksamen laring alle fire eksaminander under middel tre

forbedrede karakteren mens en blev paring sammen niveau179

I interviewene efter overstaringet mundtlig eksamen sagde samtlige eksaminander der

benyttede billedtelefon at de oplevede denne eksamensform som positiv og ikke som

forringende for karakteren selvom de fleste ogsaring ser begraelignsningerne To eksaminander

hende med mindst erfaring med mediet og ham der fremstod som den fagligt mest

usikre180 var mere forbeholdne men ikke negative De fremhaeligvede bla foslashlgende

Eksempel 33 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (UERFAREN)

(Interview af uerfarneusikre eksaminander)

33a) Kandidat med mindst erfaring med billedtelefonmediet

- Jeg opplevde det ikke som en ulempe men det var en uvant situasjon

- (hellip) Jeg syns det var OK ikke at ha dem (censor og eksaminator) saring naeligr men paring den andre sidenhellip

- (hellip) Jeg tror at jeg faktisk var mer nervoslashs ved denne eksamen enn den tradisjonelle Jeg var saring red at noe

skulle klikke i forhold til teknikken

33b) Kandidat med karakter under middel

- I starten opplevde jeg det som en ulempe fordi vi snakket i munnen paring hverandre foslashr vi fant tonen Men det

er en helt OK kommunikasjonsform

- (hellip) Jeg var ikke mer nervoslashs end ellers men veldig nervoslashs pga den daringrlige karakter og usikker paring hvordan jeg

skulle gripe det hele an

De eksaminander der havde et godt kendskab til billedtelefonmediet og som ogsaring kan

betegnes som fagligt sikre i kraft af deres karakterer laring over middel sagde bla foslashlgende

om deres oplevelse af eksamen via billedtelefon

179 Skaeligvhederne i eksaminandernes faglige niveau mellem eksamen via billedtelefon og eksamen paring traditionel vis ser umiddelbart ud til vaeligre resultat af en tilfaeligldighed Alle eksaminander angiver nemlig praktiske grunde som aringrsag for valg af den ene eller anden form for eksamen og ikke valg ud fra faglige eller eksamensstrategiske grunde 180 Denne kandidat havde faringet en karakter under middel for den skriftlige opgave Eksamenspraeligstationen ved den mundtlige eksamen kan derfor haelignge sammen med nervoslashsitet forbundet med den lave karakter saringvel som med generel faglig usikkerhed

- 281 -

Eksempel 34 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (ERFAREN)

(Interview med de erfarne og sikre eksaminander)

34a) Kandidat 1 med godt kendskab til billedtelefonmediet og en karakter

over middel

- Det ble lidt vanskeligere med den forsinkelsen Du faringr paring en maringte ikke samme kontakt Men jeg ble mer faglig

end sosial i kommunikasjonen Naringr du er i samme rom som veileder (kandidat mener eksaminator) og sensor saring

kan du kompensere med den kontakt du faringr Det blir faglig mer strukturert med bildetelefonen

34b) Kandidat 2 med godt kendskab til billedtelefonmediet og en karakter

over middel

- Du faringr en lille avstand og jeg opplever faktisk at det var lettere aring holde samtalen naringr du har avstand Jeg vet

ikke riktig men avstanden foslashles trygg

Det er tilsyneladende ikke billedtelefonmediet i sig selv der skaber problemer for disse

eksaminander det handler mere om kompetencer hos den enkelte eksaminand Er man

tryg ved mediet og fagligt sikker saring fremstaringr begraelignsningerne - afstanden mellem

institutionssiden og eksaminanden og kommunikation via et teknisk udbredelsesmedie -

faktisk som noget positivt for eksamenssituationen Det skaber gode muligheder for den

rdquobevidsterdquo eksaminand for at eksponere sin faglige viden bla fordi hanhun sjaeligldent

afbrydes af rdquoforstyrrenderdquo sposlashrgsmaringl og dermed faringr mulighed for at beholde ordet i

laeligngere tid Denne type eksaminander rdquoliderrdquo heller ikke under at vaeligre begraelignsede i

deres selvfremstilling naringr bare kommunikationen om pensum skaber tillid til fagligheden

Nedenfor foslashlger uddrag af interviewet med eksaminator og censor

Eksempel 35 OM BILLEDTELEFON SOM MEDIE FOR EKSAMEN

(Interview med censor og eksaminator)

Censor

- Jeg syns det var godt aring ha den avstanden - du er fri for aring se paring alt det andre181 og du kan bare konsentrere

deg om det faglige

Eksaminator

- Jeg beundret den kandidaten fordi hun snakket saring naturlig paring tross av at plansjen laring saring lenge Hvis

bildetelefonen er avstandskapende saring er det positivt - jeg tror at hun snakket mer naturlig fordi hun ikke saring

oss (Eksaminator havde i den eksamen som hun refererer til her udarbejdet en planche med en raeligkke punkter

eller sposlashrgsmaringl som reflekterede temaer i eksaminandens skriftlige opgave Eksaminator oslashnskede at

eksaminanden skulle diskutere punkterne men glemte at tage planchen af under besvarelsen)

- 282 -

Set i forhold til den generelt sparsomme brug af empatiske tilkendegivelser og sposlashrgsmaringl

fra eksaminator og censor i mundtlig eksamen via billedtelefon er det ikke overraskende

at de begge i ovenstaringende interviewsekvenser bekraeligfter de fagligt sikre eksaminanders

oplevelse af afstand som saeligrligt positivt i relation til mundtlig eksamen Censors

bemaeligrkning kan i denne sammenhaeligng opleves noget kynisk set i forhold til de nervoslashse

og fagligt usikre eksaminander og som en bekraeligftelse paring at den positive vaeligrdi ved

eksamen er og bliver den gode karakter

De to eksamenskontekster fungerer tilsyneladende efter sammen turtagningsregler De

visuelle tegn som er udviklet for at understoslashtte turtagningsreglerne og dermed bidrage til

opretholdelse af systemet fremstaringr mod deres hensigt Frem for at vaeligre

systemopretholdende er der fare for det modsatte naringr de oslashger kompleksiteten og skaber

en mere formel kommunikationsform Med billedtelefonmediets begraelignsede muligheder

for hurtige skift i dialogen ser det ud til at kommunikationen maring opretholdes paring en mere

monologisk facon end i den traditionelle mundtlige eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

I den mundtlige eksamen via billedtelefon er det den studerende der er kommunikationens

hovedbidrager gennem sine forholdsvis lange monologer Et andet udslag af afstanden og

det aeligndrede kommunikationsmoslashnster indenfor den mundtlige eksamen via billedtelefon

er at der bliver mindre udenomssnak eller bloslashdgoslashrende kommunikation end i den

traditionelle mundtlige eksamen Det ser imidlertid ikke ud til at det monologiske og det

mere faglige fokus er i modstrid med eksamens maringl om at tjekke den studerendes

forstaringelses indenfor undervisningens kommunikation For de fagligt sikre eksaminander

kan afstanden en stoslashrre grad af fokus paring det faglige og de sjaeligldne afbrud fra eksaminator

og censor ses som en mulighed til at haeligvde sig yderligere Man maring imidlertid antage at

kombinationen af et begraelignset handlingsrum for selvfremstilling paring grund af mediets

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og en generel mangel paring empatiske

sposlashrgsmaringl fra eksaminator og censor vil kunne have en negativ virkning paring nervoslashse og

fagligt usikre kandidater og dermed virke begraelignsende paring kommunikationen som helhed

655 Refleksivitet og redundans

Som jeg naeligvnte i afsnit 623 rdquoMundtlig eksamen som kommunikationrdquo saring handler

refleksiv kommunikation om at tematisere kommunikationen enten ved at sposlashrge til

informationsindholdet eller ved meddelelsesadfaeligrden i kommunikationen (J Rasmussen

1997) I den forbindelse kan eksamen forstarings som en kommunikationsform der

tematiserer undervisningens kommunikation Det refleksive i kommunikationsformen

opstaringr imidlertid sjaeligldent paring initiativ af alle tre parter men overvejende ved at

181 Med alt det andre mener censor foslashlelser og nervoslashsitet

- 283 -

eksaminator og censor sposlashrger til den studerendes kundskaber i relation til studiets

undervisningsindhold

Eksaminator og censor oslashnsker med deres sposlashrgsmaringl at faring en viden om hvad

eksaminanden ved om undervisningens indhold Saringledes har sposlashrgsmaringlene foslashrst og

fremmest til hensigt at faring eksaminanden til at tale om sin viden for derved at tjekke den

bagvedliggende forstaringelse ikke for at skabe en egentligt dialog Man kan sige at denne

form for kommunikation kun opfylder den ene parts behov - at iagttage eksaminandens

forstaringelse af undervisningens kommunikation ndash og som derfor er ensidig Den saeligrlige form

for refleksiv kommunikation skal altsaring foslashrst og fremmest ses i sammenhaeligng med selve

eksamensritualet hvor det er eksaminator og censor der sposlashrger ikke eksaminanden

Hvis eksaminanden forsoslashger at tematisere kommunikationen ved at sposlashrge til

meddelelsesadfaeligrd eller til informationsindhold kan dette opfattes som problematisk i en

eksamenssituation Sposlashrges der til eksaminators eller censors meddelelsesadfaeligrd vil det

kunne opfattes som et brud paring systemets kode At sposlashrge til indholdet er ligeledes

problematisk fordi eksaminanden ikke direkte vil kunne faring svar paring hvad eksaminator og

censor oslashnsker at vide men i princippet kun vil kunne sposlashrge til selve sposlashrgsmaringlet og dets

udformning For mange og rsquoforkert stilledersquo sposlashrgsmaringl kan opfattes som tegn paring at den

studerende ikke kan svare og derfor forsoslashger at udfritte eksaminator og censor om

svaret Eksaminator og censor kan paring den anden side ikke roslashbe for meget af svaret og

kan derfor ikke garing ind i en diskussion af sposlashrgsmaringlets indhold Det ser dermed ud til at de

kommunikerende i en eksamenssituation maring forsoslashge at forstaring hinanden uden at overskride

en foslashlsom graelignse mellem viden og uvidenhed og mellem at sposlashrge og svare

Nedenstaringende eksempel viser en situation hvor de kommunikerende tydeligvis har

forstaringelsesproblemer under en eksamination via billedtelefon

Eksempel 36 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Kan veiledning vaeligre en del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Ja feks datalaeligre

Eksaminator

- Men kan man veilede som del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Om nu det er datalaeligrehellip

Eksaminator

- 284 -

- Jeg mener kan veiledning vaeligre en del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Det har jeg jo kommentert i oppgaven paring side 18 Er det det du tenker paring

Eksaminator

- Nei ikke side 18 Men veiledningsopplegg mens de holder paring med undervisningen

Eksaminand 8

- Du tenker paring veiledning i prosessen Det er veldig interessant Du har jo ogsaring veiledet paring prosessen Det NN

syns jeg kunne vaeligre veldig interessant Er det det du tenker paring

Eksaminator

- Du har den paring pensum Handal og Lauvarings Har du noe aring si om den

Eksaminand 8

- Ja lad oss nu sehellipmen jeg kan ikke akkurat referere til det du spurte omhellip

Mens eksaminator vedbliver at stille det sammen sposlashrgsmaringl frem for at nuancere og

uddybe saring svarer eksaminanden paring sin side med at gentage det samme forkerte svar

frem for at tematisere kommunikationen Foslashrst afslutningsvis naeligrmest fremtvinger den

stagnerende kommunikation et sposlashrgsmaringl fra den studerende Dialogen virker desuden

meget formel bla fordi eksaminator ikke forsoslashger at hjaeliglpe eksaminanden gennem brug

af feks opmuntrende tilkendegivelser eller andre former for mere empatisk

kommunikation Ej heller forsoslashger eksaminator (eller censor) at omformulere eller

nuancere sposlashrgsmaringlet saring den studerende forstaringr i hvilken retning han skal soslashge sit svar

Luhmann (2000215) benytter begrebet redundans som betegnelse for de talrige

muligheder der staringr til vores raringdighed for at opfylde den samme funktion I dette tilfaeliglde

vil eksaminator kunne omformulere eller finde en ny indfaldsvinkel for at oslashge

mulighederne for forstaringelse og dermed reducere kommunikationens kompleksitet

En lignende situation som ovenstaringende hvor den studerende tydeligvis heller ikke forstaringr

eksaminators sposlashrgsmaringl er hentet fra en af eksaminationerne ansigt-til-ansigt

Eksempel 37 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGT

(Observation)

Eksaminator

- Naring skal jeg sposlashrre deg om noe Jeg har mange gode sposlashrsmaringl og du har gode svar Hva med oslashkologisk

veiledning

Eksaminand a

- Jeg maring bare innroslashmme at de tingene som staringr paring litteraturlisten er det lenge siden jeg har tatt i

Eksaminator

- Pragmatisk veiledning da

Eksaminand a

- Det vet jeg ikke ndash er det noe med aring vaeligre rigid Hmm er det maringl og middel

- 285 -

Eksaminator

- Du (fornavn) hva veileder man paring

Eksaminand a

- Noe som er der Sorry vet ikke (sukker og drikker)

Eksaminator

- Oslashkologi hva legger du i det begrep

Heller ikke i denne eksamination forstaringr den studerende sposlashrgsmaringlet I modsaeligtning til

eksemplet fra eksamen via billedtelefon tilkendegiver denne eksaminand at han faktisk

forstaringr sposlashrgsmaringlet men ikke kan svare Det ser samtidig ud til at eksaminator her i

hoslashjere grad forsoslashger at skabe forstaringelse hos den studerende ved at omformulere eller

nuancere sposlashrgsmaringlene Dermed er det tilsyneladende ikke noget problem for de tre

parter at balancere paring graelignsen mellem viden og uvidenhed og mellem sposlashrgsmaringl og

svar selvom den studerende ikke kan svare

De foslashlgende eksempel viser brudstykker fra fortsaeligttelsen af dialogen mellem eksaminator

og eksaminand i eksempel 36

Eksempel 38 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 36 VED

MUNDTLIG EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

38a)

Eksaminator

- Nei ikke side 18 Men veiledningsopplegg mens de holder paring med undervisningen

Eksaminand 8

- Du tenker paring veiledning i prosessen Det er veldig interessant Du har jo ogsaring veiledet paring prosessen Det NN

syns jeg kunne vaeligre veldig interessant Er det det du tenker paring

38b)

Eksaminator

- Hold deg til fjernundervisningssituasjonen

Eksaminand 8

- Fin korreksjon du gjorde der Og det var jo egentlig ogsaring det du snakket om i vinter NN ndash aring veilede paring

prosessen

- 286 -

38c)

Eksaminator

- Jeg kjenner boken

Eksaminand 8

- Syns du at den er interessant Du er jo egentlig ogsaring ganske kritisk i veiledningen ndash det er viktig i

fjernundervisning aring vaeligre kritisk og analytisk

De tre ovenstaringende dialogsekvenser fra den mundtlige eksamen via billedtelefon virker

heller ikke direkte opklarende paring forstaringelsen eksaminator og eksaminand imellem snarere

tvaeligrtimod Det virker som om kommunikationsformen benyttes af eksaminanden i mere

taktisk henseende til at aflede opmaeligrksomheden fra hans manglende kundskaber i

relation til sposlashrgsmaringlet bla ved at appellere til eksaminators forfaeligngelighed gennem ros

af hendes gode undervisning og paeligdagogiske filosofi Eksaminanden forventer

tilsyneladende heller ikke noget svar paring de sposlashrgsmaringl der stilles men stiller dem mere for

at skabe illusion af en tillidsproducerende dialog hvor det ubehagelige i situationen

nedtones til fordel for en tilsyneladende stemning af venlighed En venlighed som egentlig

ikke eksisterer hvis man ser paring eksaminators bydende meddelelsesform

Fortsaeligttelsen af dialogen i eksempel 37 forloslashber paring en lidt anden maringde

Eksempel 39 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 37 VED MUNDTLIG

EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGT

(Observation)

Eksaminator

- Oslashkologi hva legger du i det begrep

Eksaminand a

- Naturfag et oslashkosystem som et samfunn

(ler og stoslashnner hoslashjlydt)

Eksaminator

Hva skjer det i et saringdan system Synet paring mennesker

(flere ledende sposlashrgsmaringl foslashlger)

Eksaminand a

- Eriksen har jo skrevet om dette

Eksaminator

- Om jeg sier Bronfenbrenner

Eksaminand a

- Nei tror ikke det

Eksaminator

- Naring naring ser jeg at vi er frac12 minutt over tiden ndash ut paring gangen med deg

(Humoristisk og med et smil)

- 287 -

Som man ser af eksemplet er det langt vanskeligere for den studerende i mundtlig

eksamen ansigt-til-ansigt at rsquogemmersquo sig for eksaminators sposlashrgsmaringl Med eksaminators

ihaeligrdige forsoslashg paring at gribe fat i den studerendes svar og finde nye indfaldsvinkler til det

overordnede sposlashrgsmaringl bliver det endnu tydeligere at denne eksaminand faringr afsloslashret sin

manglende viden I modsaeligtning til den traditionelle mundtlige eksamen ser det ud til at

det er enklere at tilsloslashre eksaminandens uvidenhed i den mundtlige eksamen via

billedtelefon hvor der er afstand mellem de kommunikerende og hvor eksaminator i

mindre grad forsoslashger at nuancere sposlashrgsmaringlene Hvorvidt denne forskel vil goslashre sig

gaeligldende generelt mellem de to eksamensformer er vanskeligt at slaring fast paring baggrund af

undersoslashgelsens begraelignsede materiale Paring baggrund af de faring eksempler ser det dog ud til

at de tre parter i den traditionelle eksamen har en mindre formel tone og at eksaminator

her i hoslashjere grad forsoslashger at skabe forstaringelse hos eksaminanden i relation til

undervisningens kommunikation Noget som paring den ene side giver den studerende

mulighed for at svare og vise sine kundskaber men som samtidig skaber mere

transparens i forhold til den studerendes reelle viden Naringr det gaeliglder den mundtlige

eksamen via billedtelefon forholder det sig modsat ved forstaringelsesproblemer faringr den

studerende et stoslashrre spillerum for at sloslashre sin manglende viden samtidig med at sloslashringen

medfoslashrer at lidt eller ingen viden om undervisningens kommunikation vises

Forstaringelsesproblemer mellem de kommunikerende i mundtlig eksamen kan vaeligre

vanskelige at loslashse gennem refleksiv kommunikation paring grund af eksamenssystemets kode

der bla indebaeligrer at det er eksaminator og censor der sposlashrger og ikke eksaminanden

Sposlashrgsmaringl fra eksaminanden kan derfor goslashre det vanskeligt for de kommunikerende at

balancere indenfor graelignsen af deres respektive roller For den mundtlige eksamen via

billedtelefon ser det ud til at denne balance er endnu vanskeligere at opretholde end i den

traditionelle mundtlige eksamen paring grund af afstanden mellem de kommunikerende Dette

medfoslashrer bla at eksaminator (og censor) ofte fremstaringr som mere formelle samt at der

er endnu faeligrre sposlashrgsmaringl der tematiserer kommunikationen og mindre redundans i

relation til eksaminators sposlashrgsmaringl Noget som igen kan medfoslashre at den studerendes

viden ikke kommer tydeligt frem i denne type eksamen En sloslashring som muligvis kan virke

positivt for den studerende paring kort sigt men som maring antages at have stoslashrst negativ

effekt fordi der ikke vises viden Muligheden for tilsloslashring vil desuden kunne faring en negativ

effekt paring oplevelsen af trovaeligrdighed ved brug af billedtelefonmediet som medie for

mundtlig eksamen

656 Linkfunktionen som reference til tv-mediets meddelelsesform

Med eksamen som den saeligrlige kommunikationsform der soslashger at iagttage

forstaringelsesselektion i undervisningens kommunikation sidder eksaminator inde med viden

- 288 -

om den rdquoretterdquo forstaringelse og har som udgangspunktet overblik over agendaen Et saeligrligt

traeligk ved den verbale kommunikation i forbindelse med eksamen via billedtelefon er

eksaminators gentagende selviagttagelser i forhold til sine egne handlinger eller

kommunikative ytringer En meddelelsesform som forekommer i alle eksaminationer via

billedtelefon men ikke i den traditionelle eksamen

Eksempel 40 EKSAMINATORS SELVIAGTTAGELSER VED MUNDTLIG EKSAMEN

OVER BILLEDTELEFON

(Observation)

40a)

Eksaminator

- Foslashrste sposlashrsmaringl hellip

40b)

Eksaminator

- Nytt sposlashrsmaringl ndash si noe om refleksjon

40c)

Eksaminator

- Kan jeg sposlashrre deg ndash ser du noen forbindelsehellip

40d)

Eksaminator

- Jeg har et kanskje et siste sposlashrsmaringlhellip

40e)

Eksaminator

- Jeg ser paring sidemannen om hun vil sposlashrre om noe

40f)

Eksaminator

- Naring er vi i bildet igjen Vi hadde ikke behov for mer tid Det er sensor som ska overbringe karakteren

Med denne kommunikationsform refererer eksaminator bevidst eller ubevidst til kendte

programformer indenfor tv-mediet Hun faringr visse lighedstraeligk med ankermanden eller

programvaeligrten i et tv-program som bla maring annoncere sine handlinger verbalt for at

fremme forstaringelsen og skabe forbindelser mellem de forskellige dele af tv-programmet

- 289 -

Kommunikationen i et quiz- eller sposlashrgeprogram vil ligeledes kunne beskrives som en

slags eksamenskommunikation Her er det ankermanden eller programvaeligrten der

sposlashrger Hanhun kender programmets agenda sposlashrgsmaringl og i de fleste tilfaeliglde ogsaring

svaret Ankermanden skaber forbindelser mellem de kommunikative handlinger hanhun

rdquolinkerrdquo og skaber forstaringelse hos de tilstedevaeligrende og hos seerne (Lund 1997)

Programvaeligrtens vigtigste opgave er at styre kommunikationen i rigtig retning paring det

rette tidspunkt og indenfor en stram tidsramme Gennem dette konkretiserer og

levendegoslashr hanhun fortaeliglleren i programmet og iscenesaeligtter selve

kommunikationsforloslashbet Som ved eksamen er formaringlet i sposlashrgeprogrammet at iagttage

forstaringelsesselektion hos deltagerne men modsat eksamen saring har sposlashrgeprogrammet

ogsaring et maringl om at skabe underholdning og forstaringelse udenfor selve interaktionssystemet

forstaringet som kommunikationen mellem parterne i studiet Tv-programmet forsoslashger at

skabe et interaktionssystem mellem seerne og deltagerne i studiet men uden mulighed

for gensidige forstaringelsestjek

Med denne selvrefererende form ser det umiddelbart ud til at eksaminator refererer til tv-

mediet og ikke til billedtelefonmediets mediemaeligssige reference telefonen Her benyttes

altsaring en kommunikationsform som antyder at der ogsaring skulle vaeligre et publikum udenfor

interaktionssystemet rsquoeksamenrsquo Udover at denne meddelelsesform faktisk skaber

forbindelse mellem turene i interaktionssystemet og herved synliggoslashr den styrende instans

i eksamen nemlig eksaminator saring vil formen muligvis ogsaring kunne virke som en stoslashtte for

de saeligdvanlige turtagningsteknikker Man kan sige at eksaminator gennem den tv-agtige

kommunikationsform forsoslashger at kompensere for afstanden til eksaminanden ved at

tydeliggoslashre kommunikationen

Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om den tv-agtige meddelelsesform overhovedet er noslashdvendig

for at opretholde interaktionssystemet eller om den ikke snarere fungerer som en

formalisering af formaliseringen Samtidig med at disse rdquolinksrdquo forstaeligrker det strukturelle

indtryk og bidrager til at goslashre atmosfaeligren mere formel i eksamen via billedtelefon saring

skaber de en yderligere afstand til eksaminanden ved at eksaminator rsquotalerrsquo med tv-mediet

som reference frem for at tale mere direkte til eksaminanden

Opsummerende kan man sige at eksaminator forsoslashger at kompensere for afstanden og

lette kommunikationen ved at benytte en tv-agtig kommunikationsform hvor hun

kommenterer sine egne kommunikative handlinger Saringledes garingr der mere tid med at

opretholde selve kommunikationen end i den traditionelle eksamen Ved at referere til det

- 290 -

mere formelle tv-medie frem for til det mere personlige telefonmedie laeliggger eksaminator

imidlertid samtidig en afstand til eksaminanden

66 Sammenfatning af analysen Eksamen forstarings som den saeligrlige form for kommunikation hvis formaringl det er at iagttage

forstaringelsesselektion i undervisningens kommunikation det vil sige om den tilstraeligbte

personforandring har fundet sted Ved mundtlig eksamen via billedtelefon er der fysisk

afstand mellem de kommunikerende og kommunikationen er begraelignset af mediets

muligheder Her sidder censor og eksaminator sammen mens eksaminanden sidder alene

og er fysisk adskilt fra de andre i kommunikationssystemet Det ser ud til at det med

fysisk afstand og mangel paring tid er vanskeligt at opbygge personlig tillid i eksamen via

billedtelefon Man forsoslashger derfor at kompensere for manglen paring personlig tillid gennem

opbygning af institutionel tillid Det betyder bla at der i den mundtlige eksamen via

billedtelefon produceres mindre personlig kommunikation hvorved eksamensformen

fremstaringr som mere formel og regelbundet end den traditionelle mundtlige eksamen

Noget som sammen med eksaminandens fysiske adskillelse i kommunikationssystemet

skaber en social afstand mellem de interagerende For de fagligt sikre eksaminander

fungerer netop afstanden som en mulighed for faglig eksponering fordi kommunikationens

begraelignsninger bla sikrer dem laeligngere taletid og dermed god mulighed for faglig

selvfremstilling For de mere usikre eksaminander synes afstanden derimod at kunne

virke forstaeligrkende paring nervoslashsitet og misforstaringelser Naringr det gaeliglder forstaringelsesproblemer

ser det ud til at der ogsaring for de mere usikre eksaminander bliver et stoslashrre spillerum

gennem afstanden ikke foslashrst og fremmest for at vise viden men mest for at tilsloslashre

manglende viden De kommunikerende har ogsaring mulighed for gensidig iagttagelse

indenfor begge medier Men mens alle tre parter har et bredt repertoire af

meddelelsesformer og en ligelig fordeling af iagttagelsesmuligheder i den mundtlige

eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt saring er det kun eksaminator og censor der kan

iagttage hinanden ud fra et bredt spektrum af meddelelsesformer i eksamen via

billedtelefon Eksaminator og censors iagttagelse af den studerende og omvendt er

derimod begraelignset af det tekniske udbredelsesmedies muligheder I forhold til eksamens

maringl om at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektion i relation til undervisningens

kommunikation fremstaringr eksaminator og censors muligheder for iagttagelse af

eksaminandens forstaringelse som utilfredsstillende ved eksamen via billedtelefon

Samtidig med at iagttagelsesmulighederne er svaeligkkede i forhold til eksaminator og

censors iagttagelse af den studerende saring kan der vaeligre en fare forbundet med censors

- 291 -

varetagelse af sin rolle som garant for eksaminanden naringr hun her indgaringr i et faeligllesskab

med eksaminator og har afstand til den studerende Samtidig kan man opleve at censor

faktisk svigter de usikre og nervoslashse studenter naringr hun foretraeligkker en

kommunikationsform der bla laeliggger afstand til det personlige og foslashlelserne og dermed

vanskeliggoslashr den empatiske og tillidsopbyggende kommunikation

Undersoslashgelsen viste desuden at billedtelefonmediets mere begraelignsede muligheder for

hurtige skift i dialogen giver indtryk af at kommunikationen maring opretholdes paring en mere

monologisk facon end i den traditionelle mundtlige eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

Men her er det isaeligr den eksaminerede der bidrager til kommunikationens opretholdelse

gennem sin monolog De saeligrlige visuelle tegn udviklet af eksaminator virker ikke

styrkende for systemets opretholdelse Tvaeligrtimod ser det ud til at de skaber mere

kompleksitet og en mere formel kommunikationsform

I samklang med denne analyses foslashrste hypotese er det en generel antagelse i denne

afhandling at stoslashrre dele af den kommunikation som foregaringr indenfor en

fjernundervisningskontekst og via tekniske medier drejer sig om at opretholde selve

kommunikationssystemet end i den kommunikation som foregaringr i traditionel undervisning

ansigt-til-ansigt Jeg har i gennemgangen af de to eksamensformer vist at der benyttes

en lang raeligkke kommunikationsmaeligssige tiltag eller greb i eksamen via billedtelefon som

kompensation for fysisk adskillelse mellem de interagerende og som bidrag til

iscenesaeligttelse af telefonsamtalen som mundtlig eksamen og dermed til opretholdelse af

kommunikationssystemet rsquoeksamenrsquo Der forsoslashges at kompensere for den fysiske afstand

og skabe en illusion af eksamen ved at traeligk fra den traditionelle mundtlige eksamen

efterlignes feks ved brug af audiovisuelle virkemidler og ved placering af ting og

personer i rummet Man ser ogsaring at de interagerende rdquospiller medrdquo og opretholder

illusionen om en mundtlig eksamenssituation ved at forholde sig i ro og ikke komme

udenfor billedrammen Desuden kompenseres der for personlig tillid gennem opbygning af

tillid til det institutionelle feks gennem en (muligvis) noget overdreven fokusering paring de

formelle regler og procedurer samt ved opretholdelse af et mere formelt sprog end i den

traditionelle eksamen Mens ovenstaringende kompensatoriske tiltag eller greb faktisk

fungerer og bidrager til opretholdelse af interaktionssystemet saring er der mere tvivl om

hvorvidt bla de specielt udviklede rdquokoslashrereglerrdquo og eksaminators brug af tv-mediets

selvrefererende kommunikationsform virker styrkende paring interaktionssystemet eller om

de snarere laeliggger en yderligere afstand til eksaminanden og bliver en unoslashdvendig

- 292 -

formalisering af formaliseringen Saringledes kan man sige at min foslashrste hypotese styrkes

gennem undersoslashgelsen

Min anden hypotese at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr

indenfor mundtlig eksamen via billedtelefon ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation fordi nye medier og eller kommunikationsformer fungerer i kraft af deres

medie- og genremaeligssige reference maring ogsaring siges at kunne styrkes gennem

undersoslashgelsen Jeg har bla vist at referencen til den traditionelle mundtlige eksamen

som genre staringr staeligrkt i mundtlig eksamen via billedtelefon bla tydeliggjort gennem

forsoslashg paring at efterligne vigtige fysiske traeligk ved den traditionelle eksamen men ogsaring

gennem forskellige kompensatoriske tiltag Naringr det gaeliglder den mediemaeligssige reference

ser det imidlertid ud til at den mundtlige eksamen via billedtelefon ikke blot refererer til

eksamenslokalet som medie men at der er en vis reference til tv-mediet hvilket ogsaring

kom frem i Boslashrve Roslasheggen og Sierkas undersoslashgelse (1996) om brugen af billedtelefon

som medie for mundtlig eksamen I denne undersoslashgelse skabte referencen til tv-mediet

problemer i forhold til deltagernes nervoslashsitet mens referencen i denne undersoslashgelse mest

skaber en unoslashdvendig formalisering af en allerede formel kommunikationsform og dermed

en stoslashrre afstand mellem de kommunikerende

Paring baggrund af denne sammenfatning kan man sige at min tredje hypotese at denne

type undervisningsrelateret kommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende kommunikationsformer delvis styrkes gennem undersoslashgelsen Paring den ene

side giver billedtelefonmediet gode muligheder for at formidle mundtlig eksamen fordi

typiske traeligk fra kommunikationsformen lader sig kopiere gennem samtidig lyd og billede

For at skabe gode kommunikationsforhold ved mundtlig eksamen via billedtelefon det vil

sige tilstraeligbe en ligelig fordeling af kommunikationsmaeligssige ressourcer og ligelig

mulighed for forstaringelsesaflaeligsning hos alle parter i interaktionssystemet saring kan de

kompensatoriske greb fra ovenstaringende gennemgang taelignkes med som del af den

mediedidaktiske strategi for afvikling af eksamen og kan i denne sammenhaeligng

videreudvikles De maring selvfoslashlgelig ses i forhold til det enkelte udbredelsesmedies

muligheder og i forhold til kommunikationssituationens formaringl og skal ikke primaeligrt

bruges til at skabe en situation lig den personlige ansigt-til-ansigt kommunikation

Paring den anden side saring aeligndrer mediet kommunikationsformen paring vaeligsentlige punkter

saringledes at det pga reliabiliteten vil vaeligre vanskeligt at benytte forskellige medier indenfor

samme eksamen som i dette studie For det foslashrste fremstaringr den mundtlige eksamen via

billedtelefon som mere stivnet mere mimikloslashs mindre impulsiv og med faeligrre skift i

- 293 -

turtagningsmoslashnstret end i den traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt Dermed

forekommer kommunikationen som mere fagligt orienteret samtidig med at den er mere

formel og mindre tillidsopbyggende Det er i denne forbindelse heller ikke ligegyldigt

hvem af de tre parter der sidder paring afstand af institutionensidder sammen Denne

undersoslashgelse viste at der kan vaeligre fordele og ulemper forbundet med afstand for

eksaminanden men disse er forskellige fra fordele og ulemper i den traditionelle

mundtlige eksamen I den mundtlige eksamen via billedtelefon fremstaringr eksaminator (og

censor) mere formelle tematiseringen af kommunikationen forekommer i mindre grad og

der skabes mindre redundans i relation til eksaminators sposlashrgsmaringl Noget som samlet set

kan skabe forstaringelsesproblemer for eksaminanden i denne type eksamen og dermed kan

haeligmme muligheden for at vise viden Samtidig kan eksaminanden forsoslashge at udnytte

afstanden og de kommunikationens utydelighed til at tilsloslashre egne huller i viden Denne

utydelighed ved mundtlig eksamen via billedtelefon er et aspekt der boslashr vurderes i relation

til bedoslashmmelses-trovaeligrdigheden ved en eventuel fremtidig brug af tekniske medier i

forbindelse med eksamensafvikling

Igen ser man at kommunikation gennem tekniske medier og over afstand aeligndrer

kommunikationsbetingelserne for de kommunikerende Undervisningstilrettelaeligggere og

undervisningsinstitution forsoslashger at overfoslashre kendte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer til nye kontekster og nye medier hvorved

kommunikationsformerne befinder sig et sted mellem tradition og fornyelse I dette

tilfaeliglde mellem den traditionelle mundtlige eksamen som genre og billedtelefonmediet

med de deraf foslashlgende begraelignsninger og mediemaeligssige reference til baringde telefonen og

tv-mediet

- 294 -

7 KONKLUSION Jeg skal i afhandlingens afsluttende konklusion forsoslashge at besvare min problemformulering

ved at sammenholde resultaterne fra de tre analyser som danner den empiriske

undersoslashgelse Jeg skal desuden relatere mine resultater til de hypoteser som jeg

indledningsvis opstillede Til slut i konklusionen oslashnsker jeg at give et bud paring hvilke nye

sposlashrgsmaringl der rejser sig i koslashlvandet paring undersoslashgelsen

Med udgangspunkt i en praktisk-paeligdagogisk erfaring fra fjernundervisning og fleksible

studier fokuserer min problemstilling paring det problematiske i troen paring at nye tekniske

udbredelsesmedier skal kunne erstatte traditionelle undervisningsformer ved at forsoslashge at

overfoslashre disse til en kontekst af afstand mellem de kommunikerende Derved staringr man i

fare for at overse det enkelte udbredelsesmedies begraelignsninger og eventuelle muligheder

for en anderledes strukturering af undervisningen Som et forsoslashg paring at operationalisere

problemet har jeg undersoslashgt hvordan kommunikationen udfolder sig i indbyrdes

modsvarende kommunikationsformer naringr de udsaeligttes for medier henholdsvis relateret til

naeligrundervisning og medier relateret til en fjernundervisningskontekst Som overordnet

problemformulering formulerede jeg foslashlgende sposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt

Som afhandlingens overordnede optik har jeg benyttet Niklas Luhmanns systemteori

herunder specielt hans forstaringelse af kommunikation og sociale systemer Indenfor

systemteorien forstarings undervisning som en intenderet form for kommunikation der oslashnsker

at forandre individer (Luhmann 2002142) I de tre analyser satte jeg henholdsvis

forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen ind i en systemteoretisk kontekst ved at

definere dem som saeligrlige former for kommunikation Disse tre definitioner182 er

idealformer der benyttes som parametre til at undersoslashge om og eventuelt hvordan typiske

traeligk ved en kommunikationsform forandres naringr den udsaeligttes for forskellige medier Min

metode- og analysestrategi kan beskrives som komparativ og kvalitativ idet jeg har

sammenlignet et mindre udvalg af data relateret til enheden af forskellen mellem

182 Rasmussens korte definition af undervisning som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer danner udgangspunkt for formuleringen af forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som kommunikationsformer (J Rasmussen 1997150)

- 295 -

fjernundervisningskommunikation og naeligrundervisningskommunikation Med valget af

denne enhed af en forskel markerer jeg at det der iagttages iagttages i en kontekst af

undervisning og dermed er begraelignset af denne forskels rammer Undersoslashgelsen blev

saringledes inddelt i tre analyser et studie af den traditionelle forelaeligsning i relation til

forelaeligsninger paring video og i relation til forelaeligsninger via billedtelefon den traditionelle

vejledning ansigt-til-ansigt i relation til to typer netbaseret vejledning og endelig den

traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt i relation til mundtlig eksamen via

billedtelefon

Ud fra min teoretiske og metodiske platform udviklede jeg fire undersposlashrgsmaringl hvor

igennem jeg forsoslashger at besvare det overordnede sposlashrgsmaringl Disse forskningssposlashrgsmaringl er

tilpasset de tre forskellige kommunikationsformer samtidig med at de har bidraget til

strukturering af den enkelte analyse Saringledes spurgte jeg

1 Hvilke muligheder giver de forskellige undervisningsrelaterede kommunikationsformer

de kommunikerende for at iagttage hinandens kommunikative selektioner indenfor

henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemerne i relation til de udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af de traditionelle

undervisningsrelaterede kommunikationsformer ved brug af naeligrvaeligrets medier til

lignende undervisningsrelaterede kommunikationsformer der benytter tekniske medier

indenfor en fjernundervisningskontekst

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid indenfor udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr sammenlignet med tilsvarende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer over afstand

- 296 -

71 Forskellen mellem kommunikation i

naeligrundervisning og fjernundervisning Undersoslashgelsen viste at der er forskel paring de iagttagelsesmuligheder der tilbydes i den

traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt og den undervisning der foregaringr over afstand

Saringledes tilbydes de kommunikerende et bredt repertoire af meddelelsesformer og

iagttagelsesmuligheder naringr kommunikationen foregaringr ansigt-til-ansigt mens

iagttagelsesmulighederne i en fjernundervisningskontekst er underlagt de

meddelelsesformer som det enkelte tekniske udbredelsesmedie har til raringdighed De

iagttagelsesmuligheder der tilbydes i fjernundervisningen er derfor mere begraelignsede end

de der tilbydes i naeligrundervisningen

Naringr det gaeliglder problemformuleringens andet undersposlashrgsmaringl saring er dette forsoslashgt besvaret

paring forskellig vis i de tre analyser men med hovedfokus paring hvem og hvordan der bidrages

til kommunikationsprocessen Her viste undersoslashgelsen at der er forskel paring

kommunikationens reproduktion og systemets selvopretholdelse i de to kontekster

Forelaeligsninger paring video forelaeligsninger via billedtelefon og den mundtlige eksamen via

billedtelefon bliver mere monologisk reproducerende naringr de overfoslashres fra en kontekst af

naeligrvaeligr til en kontekst af afstand Ved brug af videomediet er der ikke mulighed for

tovejskommunikation hvorved forelaeligserens monolog bliver en naturlig konsekvens af

valget af dette medie Forelaeligsninger via billedtelefon derimod tillader

tovejskommunikation men paring grund af manglende dialog med de studerende

reproducerer forelaeligseren kommunikationen som en slags monologisk dialog for at

opretholde systemet I mundtlig eksamen er det et maringl at tjekke den studerendes

forstaringelse af undervisningens kommunikation hvorved det er oslashnskeligt at det isaeligr er den

studerende der gennem sin kommunikation bidrager til opretholdelsen af systemet Naringr

billedtelefonmediets lydmaeligssige forsinkelse goslashr eksaminator og censor tilbageholdende

med at afbryde den studerende og de derfor stiller faeligrre sposlashrgsmaringl bliver der faring skift i

kommunikationen og den studerende faringr lov at tale i laeligngere sekvenser Den studerende

har her stoslashrre mulighed for selv at bestemme sit valg af rsquotekstrsquo og bliver ikke underlagt

samme kontrol som den studerende der tager eksamen ansigt-til-ansigt Omvendt kan

denne eksamensforms faring kommunikative skift skabe problemer for de studerende der er

usikre og traelignger til hjaeliglp gennem dialog for at kunne vise deres viden i relation til

undervisningens kommunikation I vejledningens kommunikation fremstaringr de to synkrone

vejledningsformer (den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning i chat-

forummet) som dialogiske mens den asynkrone vejledning i grupperummet har et mere

monologisk praeligg Det ser imidlertid ud til at brugen af ordstyrerfunktionen i vejledning

- 297 -

via chat laeliggger beslag paring halvdelen af alle bidrag Denne funktion roslashver tid fra

vejledningen hvorved indholdet i denne vejledningsform generelt bliver mere overfladisk

Undersoslashgelsen viste ogsaring at mens de to synkrone vejledningsformers autopoiesis kan

beskrives i forhold til en traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det

foregaringende og det kommende saring kan kommunikationsprocessen i grupperummene

beskrives som en tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag refererer til et

overordnet tema at loslashse den skriftlige gruppeopgave

Jeg har i relation til min problemformulerings tredje undersposlashrgsmaringl set paring hvordan

forskellige genremaeligssige lighedstraeligk er forsoslashgt overfoslashrt fra matricen for naeligrundervisning

til fjernundervisning med brug af tekniske medier Naringr det gaeliglder forelaeligsning og eksamen

har jeg isaeligr haft fokus paring forelaeligsers og eksaminators selvfremstilling mens jeg med

hensyn til vejledning har haft mere fokus paring hvordan vejledningens saeligrlige

kommunikative program kommer til udtryk i netvejledningen i forhold til vejledning ansigt-

til-ansigt Undersoslashgelsen viste at alle tre fjernunderviste kommunikationsformer har klare

karaktertraeligk fra naeligrundervisningens matrice den traditionelle auditorieforelaeligsning den

traditionelle vejledning og den traditionelle mundtlige eksamen Det overordnede

virkemiddel ved remediering af de traditionelle undervisningsrelaterede

kommunikationsformer til lignende kommunikationsformer i en

fjernundervisningskontekst er at skabe referencer til den traditionelle undervisning

gennem simulering af naeligrvaeligr Ydre kendetegn fra naeligrundervisningens matrice

efterlignes feks placering af ting og personer studiedekorationer ved navngivning af

funktioner som giver associationer til det fysiske rum samt ved at de kommunikerende

rdquospiller medrdquo og derved opretholder illusionen om undervisning ansigt-til-ansigt I den

forbindelse benytter de kommunikerende i alle tre kommunikationsformer sig af en retorik

med lighedstraeligk fra lignende undervisningskommunikation ansigt-til-ansigt Saringledes kan

man ogsaring her konstatere at der benyttes transparent umiddelbarhed som

remedieringsstrategi ved remediering af mundtlig eksamen fra eksamenslokalet som

mediet til billedtelefonen som medie (Bolter amp Grusin 200150)

Naringr det drejer sig om tillidsopbygning mellem de kommunikerende viser undersoslashgelsen en

forskel mellem kommunikation i en naeligrundervisningskontekst og kommunikation der

foregaringr i en kontekst hvor der er fysisk ogeller tidsmaeligssig afstand mellem de

kommunikerende Denne forskel handler primaeligrt om brugen af forskellige typer tillid

Mens der produceres personlig tillid i den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt saring

forsoslashger man at kompensere for denne type tillid i den fjernunderviste kommunikation

ved at opbygge tillid til det institutionelle og faglige Som et eksempel ser man at der i

- 298 -

eksamen via billedtelefon laeliggges stor vaeliggt paring en indledningsvis praeligsentation af de

formelle regler mens man i den traditionelle mundtlige eksamen i hoslashjere grad forsoslashger at

berolige eksaminanden gennem kommunikation om temaer der ligger udenfor systemets

program feks fodbold Dermed fremstaringr kommunikationen i

fjernundervisningskonteksten som mere formel og med mindre produktion af personlig

tillid mellem de kommunikerende end den kommunikation som foregaringr i

naeligrundervisningen

Et foreloslashbigt svar paring problemformuleringens overordnede sposlashrgsmaringl er at forelaeligsningens

vejledningens og den mundtlige eksamens kommunikation udfolder sig relativt anderledes

naringr den foregaringr i en kontekst af naeligrvaeligr end naringr den overfoslashres til en kontekst af afstand

og formidles gennem tekniske udbredelsesmedier I det naeligste afsnit vil jeg garing naeligrmere

ind i en sammenstilling af resultater og hypoteser for til slut at svare paring

problemformuleringens overordnede sposlashrgsmaringl og saeligtte denne i relation til den

overordnede hypotese

72 Sammenstilling af resultater og hypoteser Indledningsvis i afhandlingen opstillede jeg en overordnet hypotese som et foreloslashbigt svar

paring min problemformulering

At kommunikation relateret til en fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes

end traditionel undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til

raringdighed end i ansigt-til-ansigt kommunikation

Herunder antog jeg videre

- at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr indenfor en fjernundervisningskontekst

drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet end den kommunikation som

foregaringr i traditionel undervisning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at

brugen af kompensatorisk kommunikation er stoslashrre indenfor fjernundervisning end i

undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt

- at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning

ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af

kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

- 299 -

I det foslashlgende vil jeg relatere undersoslashgelsens resultater til de tre underhypoteser for til

slut at kunne sige noget om hvordan problemformuleringen og den overordnede hypotese

haelignger sammen

721 Systemopretholdelse ved brug af kompensatorisk

kommunikation

Et centralt aspekt ved den undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt er at underviserens

iagttagelse af de studerende er synlig Dermed skaber underviserens autoritet en form for

disciplin i undervisningssystemet som letter kommunikationen og bidrager til

opretholdelse af systemet Naringr der i fjernundervisningen er flere milepaeligle og en

tydeliggoslashrelse af studiestrukturen kan det ses som et forsoslashg paring at kompensere for

underviserens begraelignsede muligheder for disciplinering gennem synliggoslashrelse af sine

iagttagelser Den netbaserede undervisnings hyppige og kontinuerlige vejledningstilbud er

et eksempel paring at fjernundervisningen forsoslashger at kompensere for underviserens og

naeligrvaeligrets brede repertoire af iagttagelsesmuligheder gennem et tilbud om kvantitet

Muligheden for gensidig iagttagelse er vigtig for at kunne aflaeligse forstaringelsesselektioner og

dermed vigtig for at fortsaeligtte kommunikationen og opretholde systemet Kompensation

for begraelignsede iagttagelsesmuligheder er med til at opretholde et system der maring fungere

over afstand I alle tre kommunikationsformer forsoslashges saringvel sproglige som fysiske traeligk

ved den traditionelle undervisningsrelaterede kommunikation efterlignet som en del af

remedieringen og som en maringde at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende

og for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder paring Brugen af ordstyrerfunktionen kan i

denne sammenhaeligng ses som en maringde at kompensere for de begraelignsninger mediet

saeligtter i forhold til at foslashlge kommunikationens turtagning og den fare der dermed er for

systemoploslashsning Naringr det gaeliglder mundtlig eksamen via billedtelefon har man forsoslashgt at

kompensere for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder gennem udvikling af visuelle tegn

I fjernundervisningen faringr den studerende desuden et stoslashrre ansvar for

systemopretholdelse i relation til undervisningens system naringr underviseren paring grund af

afstanden i sted og eventuelt tid har vanskeligt ved at korrigere for forstyrrelser Der

forsoslashges desuden kompenseret for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder ved tilkobling af

andre medier enten samtidigt eller ved senere kommunikation

Naringr kommunikationen i forelaeligsninger paring video og via billedtelefon generelt kan beskrives

som mere monologisk end kommunikationen i den traditionelle forelaeligsning skal det ses

som en konsekvens af mediets tekniske og kommunikative begraelignsninger men ogsaring som

en form for kompensation for en manglende dialog hvorved den dialogiske monolog og

- 300 -

den monologiske dialog kan ses som strategier for systemopretholdelse Naringr det gaeliglder

vejledning og mundtlig eksamen kan systemets reproduktionsproces ikke umiddelbart ses

som en maringde at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende paring men maring

snarere forstarings i relation til mediets muligheder og begraelignsninger

Undersoslashgelsen viste endvidere at mens der produceres personlig tillid i den traditionelle

undervisning ansigt-til-ansigt saring forsoslashger man at kompensere for denne type tillid i de

fjernunderviste forelaeligsninger og i mundtlig eksamen via billedtelefon ved at opbygge tillid

til det institutionelle og faglige I den netbaserede vejledning via chat ser det ikke ud til at

disse to tillidsformer fremmes i naeligvnevaeligrdig grad Naringr tillidsproduktionen i

grupperummene isaeligr baserer sig paring faglig tillid skal det ikke ses som en kompensation

for personlig tillid men netop i overensstemmelse med mediets kommunikative

muligheder og den asynkrone kommunikationsforms mindre behov for at koble

enkeltbidrag til hinanden

Paring baggrund af ovenstaringende sammenstilling kan man sige at den foslashrste tese generelt er

blevet styrket gennem de tre analyser Saringledes ser man at en stor andel af

kommunikationen i de tre fjernunderviste kommunikationsformer bruges til at opretholde

det enkelte kommunikationssystem Systemet opretholdes bla ved kompensering for de

begraelignsede iagttagelsesmuligheder for afstanden mellem de kommunikerende for den

manglende dialog og for en begraelignset produktion af personlig tillid Fjernundervisningens

paradoks kan saringledes beskrives som forholdet mellem en ydre og en indre kompleksitet

Paring den ene side besvares den ydre kompleksitet med en undervisningsform baseret paring

tekniske udbredelsesmedier som kan haringndtere afstand og fleksibilitet i forhold til sted

ogeller tid Paring den anden side foroslashges den indre kompleksitet i undervisningssystemet

naringr der maring benyttes stigende ressourcer for at kompensere for afstanden mellem de

kommunikerende og de tekniske mediers begraelignsninger Saringledes kan man se

fjernundervisningssystemers loslashsning paring den ydre kompleksitet gennem en foroslashgelse af

systemets indre kompleksitet

722 Simulering som kompensatorisk strategi

Undersoslashgelsen har vist at den del af kommunikationen der beskrives som virkemidler og

som handler om kommunikationens iscenesaeligttelse ofte fremstaringr som simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation Den mest udpraeliggede simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation er den man finder i forelaeligsninger paring video Her udnyttes mediets

fortaeligllermaeligssige muligheder til at skabe en oplevelse af naeligrvaeligr hvilket refererer til den

undervisningsmaeligssige matrice den traditionelle auditorieforelaeligsning I de to

- 301 -

kommunikationsformer der benytter billedtelefonen som medie forelaeligsning og mundtlig

eksamen forsoslashges der ogsaring kompenseret for afstanden mellem de kommunikerende

gennem simulering af naeligrvaeligrets kommunikation samtidig med at lighedstraeligk til

henholdsvis den traditionelle auditorieforelaeligsning og den mundtlige eksamen ansigt-til-

ansigt maring ses i relation til de muligheder mediet giver for tovejskommunikation og

samtidighed Automatiseringen af rumoplevelse orienteringsevne og mere personlige

hilsner i chat-forummet kan ses som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation og som en

del af den kompensatoriske strategi Grupperummene paring nettet har ogsaring indbygget

forskellige orienterende funktioner men goslashr generelt mindre brug af simulering som

kompensatorisk virkemiddel end chat-forummet

Paring baggrund af dette kan man opsummerende sige at min anden tese en del af den

kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning ofte fremstaringr

som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation delvis er blevet styrket gennem

undersoslashgelsen En nuancering af denne paringstand er at det for nogle medier er mere

naturligt at benytte simulering som kompensatorisk strategi end andre og at denne

mulighed er bedre udviklet her Saringledes benyttes simulering i hoslashjere grad i den

videobaserede undervisning end i undervisning via billedtelefon og ov er internettet Dette

er i overensstemmelse med videomediets manglende mulighed for tovejskommunikation

samtidig med at det kan ses i sammenhaeligng med mediets fortaeligllemaeligssige traditioner

Paring et overordnet plan kan denne simulering ogsaring ses som et tegn paring at fjernundervisning

oslashnsker at efterligne den traditionelle undervisning og derfor ikke strukturerer

kommunikationen radikalt anderledes end naeligrundervisningen selvom der staringr andre

udbredelsesmedier til raringdighed Saringledes fremstaringr fjernundervisningens kommunikation

som en paradoksal kommunikation naringr den forsoslashger at formidle naeligrvaeligr over afstand

723 Kopiering kan virke haeligmmende

Mens den genremaeligssige reference kan ses som et virkemiddel der benyttes for at skabe

en undervisningsform lig den der kendes fra den traditionelle undervisning handler den

mediemaeligssige reference om hvilke historiske og fortaeligllemaeligssige traditioner der knytter

sig til mediet Kopiering af undervisningsformer fra en naeligrundervisningsplatform til en

fjernundervisningsplatform kan virke kompleksitetsreducerende hvis der skabes

genkendelse og de rette forventninger til undervisningen Paring den anden side kan forsoslashg paring

kopiering af ydre traeligk fra kendte undervisningsformer skabe stoslashrre forventninger end det

mediet kan haringndtere hvorved der skabes en yderligere afstand mellem de

kommunikerende med en foroslashgelse af kompleksiteten i systemet til foslashlge

- 302 -

Videomediet knytter sig til en fortaeliglletradition hvor mediet forsoslashges skjult Dette giver

mulighed for simulering hvorved den undervisningsmaeligssige reference og oplevelsen af

naeligrvaeligr forstaeligrkes Som undersoslashgelsen viste er auditorieforelaeligsninger baringde monologisk

og dialogisk reproducerende mens den videobaserede forelaeligsning karakteriseres som en

dialogisk monolog Selvom den dialogiske monolog ligner kommunikationen i den

traditionelle auditorieforelaeligsning saring kan auditorieforelaeligsningen ikke kopieres direkte til

forelaeligsningen paring video fordi mediet aeligndrer kommunikationsformen radikalt Men mediet

har stadig et potentiale i fjernundervisningen fordi det kan skabe fleksibilitet i forhold til

saringvel tid som sted samtidig med at videomediets praeligsentationsegenskaber aringbner for en

raeligkke muligheder for at visualisere simulere og skabe identifikation med

undervisningsstoffet gennem eksemplificeringer For at skabe en aeliggte dialog maring

tovejskommunikerende medier imidlertid tilkobles forelaeligsningerne paring video

Billedtelefonmediet kombinerer telefonens muligheder for en auditiv tovejskommunikation

med videomediets visuelle muligheder Selvom billedtelefonmediet baringde refererer til

telefonen og til billedmediet viste undersoslashgelsen at forelaeligsninger via billedtelefon foslashrst

og fremmest refererer til telefonens kommunikative traditioner I traringd med telefonmediets

traditioner ses derfor ikke samme grad af simulering af naeligrvaeligrets kommunikation som i

forelaeligsninger paring video I den forbindelse forsoslashges mediet heller ikke skjult hvorved

afstanden til undervisningsgenren og mellem de kommunikerende tydeliggoslashres Forsoslashg paring

kopiering af forelaeligsningen fra auditoriet til en billedtelefonoverfoslashrt forelaeligsning kan i

nogen tilfaeliglde skabe flere forskelle til matricen end lighedstraeligk fordi de mediemaeligssige

referencer ikke altid harmonerer med de undervisningsmaeligssige Saringledes undertrykkes

naeligrundervisningens matrices visuelle iagttagelsesmuligheder til fordel for de auditive

selvom mediet repraeligsenterer saringvel lyd som billede Disse forelaeligsninger fremstaringr ogsaring

som monologiske dialoger paring trods af at mediet giver mulighed for tovejskommunikation

Som udgangspunkt giver billedtelefonmediet ogsaring gode muligheder for at formidle den

mundtlige eksamen bla fordi typiske traeligk fra kommunikationsformen kan kopieres via

samtidig lyd og billede Paring den anden side saring aeligndrer mediet kommunikationsformen paring

vaeligsentlige punkter saringledes at det af reliabilitetsmaeligssige aringrsager maring anses for

problematisk at fordele de studerende mellem forskellige medier ved eacuten og samme

eksamen

Undersoslashgelsen viste endvidere at de netbaserede udbredelsesmedier paringvirker

vejledningens kommunikation med den effekt at den ofte fremstaringr anderledes end de

forventninger der knytter sig til dens reference den traditionelle vejledning

Kommunikationen i det synkrone chat-forum kan underbygge studiekontinuiteten og

- 303 -

faeligllesskabsfoslashlelsen men skaber samtidig en vejledningsform der er langt mere

faktaorienteret end det der gaeliglder for den traditionelle vejledning indenfor hoslashjere

uddannelse Vejledningsformen adskiller sig derved fra vejledningens ideelle program paring

vaeligsentlige punkter Naringr det drejer sig om kommunikation i grupperummene har jeg

tidligere foreslaringet at kommunikationsprocessen forstarings i forhold til et overordnet tema og

at der i mindre grad fokuseres paring ligheder med den traditionelle vejlednings dialog

Selvom et medie altsaring kan give mulighed for gensidig iagttagelse mellem de

kommunikerende er det ikke altid ensbetydende med iagttagelsesmuligheder lig dem vi

kender fra naeligrundervisningen Heller ikke dialogen skabes automatisk selvom mediet

teknologisk set kan give mulighed for tovejskommunikation Saringledes kan for staeligrke

referencer til den traditionelle undervisning virke haeligmmende for fjernundervisningen

fordi de tekniske medier som udgangspunkt har et mere begraelignset repertoire af

meddelelsesformer end naeligrundervisningen Samtidig er genrereferencen en naturlig og

uundgaringelig konsekvens af kommunikationsformens benaeligvnelse En reference der er med

til at give undervisningen ansigt hvorved systemets kompleksitet reduceres Saringledes skal

foroslashgelsen af den indre kompleksitet ikke kun ses som et svar paring ydre kompleksitet men

den skal ogsaring ses som en maringde at reducere systemets egen kompleksitet paring Dermed

synliggoslashr haringndteringen af den indre kompleksitet gennem fornyet kompleksitet et tredje

paradoks Et paradoks der til forskel fra de to foslashrste paradokser ikke er specielt for

fjernundervisningen men som ifoslashlge systemteorien gaeliglder haringndtering af kompleksitet

generelt

Det kan saringledes se ud til at forventninger til fjernundervisningskommunikationen med

reference til den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt kan vaeligre en vanskelig

balancegang mellem genre og medie Fjernundervisningen befinder sig i et dilemma

mellem sine genremaeligssige referencer til naeligrundervisningens kommunikation og mediets

paringvirkning af disse kommunikationsformer Et dilemma som handler om spaeligndingsfeltet

mellem tradition og fornyelse mellem kopiering af traditionelle genrekendetegn og

udvikling af nye undervisningsformer tilpasset andre kommunikative strukturer Saringledes

er min tredje og sidste hypotese at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt

potentiale kan vaeligre haeligmmet af kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

blevet styrket gennem undersoslashgelsen

- 304 -

73 Mediet goslashr en forskel Sammenfattende viste undersoslashgelsen at vigtige genremaeligssige traeligk forsoslashges overfoslashrt ved

remediering fra en kontekst af naeligrvaeligr til en fjernundervisningskontekst bla ved brug af

simulering som kompensatorisk strategi Det blev desuden vist at der er en raeligkke

kommunikative forskelle mellem tilsvarende undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr og i en fjernundervisningskontekst I

relation til de begraelignsninger som undersoslashgelsens valg af teoretisk optik og

forskningsdesign er underlagt gaeliglder forskellene de kommunikerendes

iagttagelsesmuligheder kommunikationens reproduktionsproces og systemernes

selvopretholdelse samt opbygningen af tillid mellem de kommunikerende Disse forskelle

skyldes foslashrst og fremmest at der staringr forskellige udbredelsesmedier til raringdighed i

henholdsvis naeligrundervisning og fjernundervisning Saringledes kan nye medier i kraft af

deres muligheder og begraelignsninger skabe nogle former for lighed til velkendte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer men kommunikationsformen kan egentlig

ikke kopieres fra et medie til et andet fordi det nye medie ogsaring selv saeligtter sit praeligg paring

kommunikationsformen Forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen er defineret ud fra

naeligrundervisningens traditioner og refererer dermed til de medier der staringr til raringdighed i

denne kontekst Det er derfor ikke overraskende at idealtypiske traeligk ved de tre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer optraeligder i mindre grad i

fjernundervisningen end i naeligrundervisning men at disse traeligk forsoslashges kopieret til

fjernundervisningen

Ved sammenstilling af undersoslashgelsens resultater med de tre underhypoteser blev mine

paringstande styrket samtidig med at tre paradokser og et dilemma blev synliggjort i relation

til fjernundervisningens kommunikation Saringledes bruges en stoslashrre andel af

kommunikationen i fjernunderviste kommunikationsformer til at opretholde systemet end i

modsvarende kommunikationsformer ansigt-til-ansigt Opretholdelsen sker primaeligrt

gennem en raeligkke kompensatoriske tiltag Det er et paradoks at haringndtering af ydre

kompleksitet ved hjaeliglp af fjernundervisning medfoslashrer en tilsvarende foroslashgelse af

fjernundervisningssystemets indre kompleksitet Sammenstillingen sandsynliggjorde

endvidere at en stor del af den kompensatoriske kommunikation i fjernundervisning

fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation Dette tyder dels paring at

fjernundervisningen har et oslashnske om at efterligne naeligrundervisningens kommunikation

hvorved den ikke kan siges at vaeligre radikalt anderledes struktureret selvom der staringr

andre udbredelsesmedier til raringdighed og der er mange kommunikative forskelle fra

naeligrundervisningens kommunikation Det er et paradoks at fjernundervisning oslashnsker at

- 305 -

formidle naeligrvaeligr over afstand som et forsoslashg paring at kompensere for afstanden mellem de

kommunikerende En sidste pointe i sammenstillingen var at fjernundervisning i sin jagt

paring nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af kopiering af allerede eksisterende

undervisningsformer fordi de tekniske medier som udgangspunkt har et mere begraelignset

repertoire af meddelelsesformer end naeligrundervisningen Naringr der i fjernundervisningen

kompenseres for afstand med referencer til naeligrundervisningens traditionelle

kommunikationsformer kan dette ses som systemets paradoksale maringde at haringndtere

kompleksitet paring Fjernundervisningen befinder sig dermed i et dilemma mellem tradition

og fornyelse mellem kopiering og nystrukturering af kommunikationen

Den korte version af svaret paring min problemformulerings overordnede sposlashrgsmaringl hvordan

udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt er

dermed at kommunikationen udfolder sig i relation til sin undervisningsmaeligssige reference

og i forhold til det tekniske udbredelsesmedies mediemaeligssige referencer muligheder og

begraelignsninger Saringledes goslashr udbredelsesmediet en forskel for strukturering af

kommunikationsformen hvorved saringvel naeligrundervisnings- som

fjernundervisningskommunikation til enhver tid er underlagt de udbredelsesmedier der

vaeliglges Min overordnede hypotese at kommunikation relateret til en

fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes end traditionel

undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til raringdighed end i

ansigt-til-ansigt kommunikation er dermed blevet styrket gennem undersoslashgelsen

Jeg har i undersoslashgelsen sammenlignet kommunikationen i forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen i henholdsvis en kontekst af afstand og naeligrvaeligr og har derigennem

vist at mediet med sit repertoire af meddelelsesformer og mediemaeligssige referencer goslashr

en forskel for kommunikationen Dermed har jeg indirekte sagt noget om undervisning

som en form for intenderet kommunikationen og laeligring som maringlet for den intenderede

kommunikation

Fra et fokus paring de kommunikative forskelle mellem naeligr og fjern kunne fokus i hoslashjere

grad drejes mod fjernundervisningen og de udbredelsesmedier som benyttes her Feks

kunne man undersoslashge det felt som fjernundervisningens paradoksale haringndtering af ydre

kompleksitet laeliggger op til Dette felt relaterer sig til didaktikken og handler om den

- 306 -

bevidste udnyttelse af mediets repertoire af meddelelsesformer og mediemaeligssige

referencer Saringledes kunne en fortsaeligttelse af denne undersoslashgelse tage udgangspunkt i

foslashlgende sposlashrgsmaringl Hvordan kan forskellige mediers repertoire af meddelelsesformer

aringbne for stimulering af forskellige vidensformer Hvordan vil mediets muligheder eventuelt

kunne udvides gennem en mere bevidst brug af de mediemaeligssige referencer herunder

isaeligr af mediets saeligrlige fortaeligllemaeligssige traditioner

Denne undersoslashgelse har ogsaring vist at fjernundervisning har et oslashnske om at efterligne

traditionelle naeligrundervisningsformer Derved kan kommunikationen beskrives ud fra

paradokset rsquoformidling af naeligrvaeligr paring afstandrsquo En undersoslashgelse relateret til dette paradoks

kunne tage udgangspunkt i sposlashrgsmaringlet Hvilke mekanismer er med til at fastholde

undervisningstraditioner og hvordan kan disse brydes og hvilke konsekvenser kan brud

paring undervisningsmaeligssige traditioner have for strukturering af undervisningen

- 307 -

- 308 -

8 LITTERATUR Albert S amp Thomas C (2000) A New Approach to Computer-aided Distance

Learning the rdquoAutomated Tutorrdquo Open Learning 15 (2) 141-150

Alroslash H amp Dirckinck-Holmfeld L (red) (1997) Videoobservation Interpersonel

Kommunikation i Organisationer nr 3 Aalborg Aalborg Universitetsforlag

Andersen Oslash (2000) I retorikkens hage Oslo Universitetsforlaget

Apel H J (1999) rdquoDas Abenteuer auf dem Kathederrdquo Zur Vorlesung als rhetorische

Lehrform (The fairytale from the Catheter To the Lecture as a Learning

Form) Zeitschrift fuumlr Paumldagogik 45 (1) 61-79

Apel H J (1998) rdquoFreier Vortrag vor mitdenkenden Koumlpfenhelliprdquo Geschichte und Zukunft

der Vorlesung Forschung amp Lehre 98 (2) 60-63

Armstrong-Sassen M Lundstrom M amp Lumpkin R (1998) Studentrsquos Reactions to the

Introduction of Videoconferencing for Classroom Instruction The Information

Society 98 (14) 153-164

Bakhtar M amp Brown G (1988) Styles of Lecturing Study and its Implications

Research papers in Education 3 (2) 131-153

Bateson G og Bateson M (1988) Daumlr aumlnglar aumlr raumldda att garing Stockholm Symposium

Bokfoumlrlag amp Tryckeri AB

Bauer MW amp Gaskell G (eds) (2000) Qualitative Researching with Text Image and

Sound A Practical Handbook London Sage Publications

Bernard R M amp Lundgren-Cayrol K (2001) Computer conferencing An Environment

for Collaborative Project-Based Learning in Distance Education Educational

Research and Evaluation 7 (2-3) 241-261

Bernt J F (1998) Lov om universiteter og hoslashyskoler Med kommentarer 2 utgave

Bergen Alma Mater Forlag

Berulfsen B amp Gundersen D (1999) Fremmedord blaring ordbok Oslo

Kunnskapsforlaget

Bjerrum Nielsen H (1995) Seductive Texts with Serious Intentions Educational

Researcher 24 (1) 4-12

Bligh D A (2000) Whatrsquos the use of lectures San Francisco Jossey Bass Publishers

Boling N C amp Robinson D H (1999) Individual Study Interactive Multimedia or

Cooperative Learning Which Activity Best Supplements Lecture-Based

Distance Education Journal of Educational Psychology 91(1) 169-174

Bolter JD amp Grusin R (2001) Remediation Understanding New media Cambridge

MassThe MIT Press

Breum Trine (1993) Film fortaeliglling og forfoslashrelse en grundbog om filmdramaturgi og

- 309 -

manuskriptskrivning Koslashbenhavn FrydenlundMedia

Bronson D B (1977) Toward a Communication Theory of Teaching Teachers College

Record 78 (4) 447-456 Burbules N amp Callister T jr (2000) Watch IT The Risks and promises of Information

technologies for Education Boulder ColWestview

Bygholm A (2001) Kommunikation og samarbejde i net-baserede laeligringsmiljoslasher

httpwwwit-strategiuvmdkforfatter (Laeligst 20302)

Boslashrve K J Roslashegger I og Sierka MA (1996) Forsoslashk med bruk av bilete-telefon

ved muntleg eksamen i kjemi UNIPED 18 (1) 34-42

Carpenter E (1995) The new languages In Crowley D amp Heyer P(eds)

Communication in History Technology Culture Society (s266-271) White

Plains NY Longman

Carr-Chellman A A (2000) Distance Education A Reflective Action Research Project

and Its Systemic Implications for Higher Education Journal of Systemic

Practice and Action Research 13 (4) 587-612

Collis B (1996) Telelearning in a Digital World London International Thomson

Computer press

Creanor L (2002) A Tale of Two Courses a comparative study of tutoring online Open

Learning 17 (1) 57-68

Croxford L (2001) Global University Education Some Cultural Considerations Higher

Education in Europe 26 (1) 53-60

Danmarks Radios Undervisning Om dramaturgi httpwwwdrdkundervisning

(Laeligst1203)

Dillon C L Gunawardena C N amp Parker R (1992) Learner support in distance

education An evaluation of a stae-wide telecommunications system

International Journal of Instructional Media 19 (4) 297-313

Dirckinck-Holmfeld L (2001) CSCL som forskningsfelt og ramme httpwwwit-

strategiuvmdkforfatter (Laeligst 20302)

Dolmans DHJM Gijselaers W H Moust JHC De Grave W S Wolfhagen

IHAP amp Van Der Vleuten CPM (2002) Trends in research on the tutor

in problem-based learning conclusions and implications for educational

practice and research Medical Teacher 24 (2) 173-180

Drotner K (1995) Mediedannelse Bro eller barriere En rapport om boslashrn og unges

mediebrug Medieudvalget Statsministeriet Danmark

httpimvaudksmudrotnerdrotner_idxhtml (Laeligst 14604)

Dysthe O (2001) Dialogperspektiv paring elektroniske diskusjonar I Dyste O (red)

Dialog samspel og laeligring (s 309-333) Oslo Abstrakt forlag

- 310 -

- ii -

FORORD rdquoBudbringerens rolle har alltid vaeligrt utsatt Vi kjenner mer enn ett

eksempel paring at han har faringtt ansvaret for det han hadde aring fortelle til tross

for at han bare var en mellommann et mediumrdquo (Eriksen 19877)

Mediet goslashr en forskel er en PhD-afhandling der sammenligner kommunikationen indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning Gennem en sammenligning af forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen i disse to kontekster belyses mediets indvirkning paring

kommunikationen Hvor Trond Berg Eriksen ifoslashlge ovenstaringende citat ikke tillaeliggger

budbringeren saring stor betydning som mellemmand saring er det min opfattelse at mediet ikke

bare er en kanal eller en mellemmand men faktisk goslashr en forskel for kommunikationen

Saringledes er det ikke uden betydning hvilke muligheder og begraelignsninger budbringeren er

underlagt Er budbringeren feks hurtig eller langsom kortfattet eller omstaeligndelig og kan

han loslashbe langt eller bare korte ture Det er heller ikke uden betydning for

kommunikationen om budbringeren har en kraftig stemme og kan synge sine budskaber

ud eller om han foretraeligkker at laeligse sine tekster op Alt sammen sposlashrgsmaringl som saeligtter

fokus paring budbringerens repertoire af meddelelsesformer og som det er vigtigt at vaeligre

bevidst om naringr man er den som budbringeren loslashber sine aeligrinder for Da jeg interesserer

mig for undervisning over afstand og har arbejdet med dette baringde i min tidligere og i min

nuvaeligrende ansaeligttelse er det derfor af stor faglig interesse for mig at kende mediernes

muligheder og begraelignsninger herunder at iagttage de kommunikative forskelle mellem

undervisning formidlet gennem traditionelle udbredelsesmedier og undervisning formidlet

gennem nye tekniske udbredelsesmedier

Det stipendium som danner grundlag for arbejdet med min PhD-afhandling er bevilget af

det norske ministerium Utdannings- og forskningsdepartementet (UDF) som tidligere hed

Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet (KUF) Paring anmodning af KUF blev

Hoslashgskolen i Lillehammer opfordret til at satse paring fjernundervisningsfeltet hvorfor bla en

professor i fjernundervisningspaeligdagogik blev ansat og denne stipendiatstilling slaringet op

Jeg er saringledes ansat ved Hoslashgskolen i Lillehammer samtidig med at jeg er tilknyttet et

universitet for at kunne deltage i et PhD-program og for at kunne forsvare afhandlingen

Mit valg af universitet knytter sig til valg af vejleder Med professor Lars Qvortrups

ansaeligttelse som professor II ved Hoslashgskolen i Lillehammer faldt mit oslashnske om vejleder

sammen med den praktiske mulighed for vejledning som denne professor II-stilling gav I

starten af min stipendiatperiode (fra august 1999) var Lars Qvortrup ansat ved Aalborg

Universitet hvorfor det var naturligt at indskrive sig ved denne institution Med Lars

- iii -

Qvortrups flytning til Syddansk Universitet Odense pr 1 september 2000 blev jeg

tilknyttet samme universitet Her er jeg indskrevet ved Dansk Institut for

Gymnasiepaeligdagogik under det Humanistiske Fakultet Mine mange referencer til norsk

fjernundervisning i afhandlingen skal foslashrst og fremmest ses i sammenhaeligng med at mit

stipendium er norsk at jeg har min overvejende erfaring med fjernundervisning fra norsk

fjernundervisning og at dette stipendium er relateret til begrebet fjernundervisning

Saringledes er ogsaring min empiri konstrueret paring baggrund af norske naeligr- og

fjernundervisningsstudier indenfor hoslashjere uddannelse

Ved et afskedsseminar for professor Lise Vislie ved Universitetet i Oslo december 2002

holdt professor Ulf P Lundgren en uddannelseshistorisk forelaeligsning hvor han bla

fortalte at det tidligere var saringdan at professoren skrev doktorrandens afhandling men at

det ved en forordning i midten af 1800-tallet imidlertid blev paringlagt den studerende selv at

skrive sin afhandling Denne ordning forekommer i dag fremmed og ubegribelig selvom

jeg maring indroslashmme at den har virket besnaeligrende under de mest vanskelige perioder af

skriveprocessen Paring den anden side saring er denne afhandling ikke bare et resultat af en

stipendiats arbejde men ogsaring et resultat af andre personers inspiration og indflydelse og

den havde ikke vaeligret en realitet uden disse personer

Jeg vil foslashrst og fremmest takke min vejleder professor Lars Qvortrup for hans

inspirerende vejledning og fordi han fik sporet mig ind paring en systemteoretisk forstaringelse af

kommunikation Ogsaring tak til Lars Qvortrup for hans morsomme kommentarer til norske

saeligregenheder herunder rsquoiscenesaeligttelsenrsquo af min tilvaeligrelse i Norge Iagttagelser som jeg

efterharingnden selv er blevet blind for Med vejlederen i Danmark har jeg haft et godt

udgangspunkt for at studere forhold ved undervisning over afstand som jeg ikke

umiddelbart har kunnet iagttage gennem den valgte empiri Det er imidlertid

tankevaeligkkende at min vejledning sjaeligldent har foregaringet over afstand men for det meste

er blevet henlagt til naeligrvaeligrets kommunikation i Lillehammer i Gausdal eller i forbindelse

med PhD-kurser i Danmark

Dernaeligst vil jeg takke min gode kollega her ved Hoslashgskolen i Lillehammer professor Yngve

Nordkvelle for hans faglige storsind gode ideacuteer og altid opmuntrende kommentarer naringr

det gjaldt sposlashrgsmaringl i forbindelse med min afhandling Selvom Yngve Nordkvelle ikke

formelt har haft status som bivejleder saring har han ofte fungeret som saringdan Jeg vil ogsaring

takke en anden god kollega ved hoslashgskolen stipendiat Geir Haugsbakk for hans evige

taringlmodighed og konstruktive kritik i forbindelse med laeligsning af afhandlingens forskellige

afsnit

- iv -

I loslashbet af stipendiatperioden indtraf et doslashdsfald i min naeligrmeste familie hvorfor jeg fik et

ophold i projektet og maringtte rejse til Danmark i en periode Tak til ledelsen ved Hoslashgskolen i

Lillehammer for deres velvilje med hensyn til forlaeligngelse af stipendiatperioden I den

forbindelse vil jeg ogsaring gerne takke professor Rolf Roslashnning for hans gode stoslashtte

Som naeligvnt har jeg haft et norsk stipendium men har vaeligret tilknyttet Syddansk

Universitet og Dansk Institut for Gymnasiepaeligdagogik Jeg vil her benytte anledningen til

at takke de ansatte ved Dansk Institut for Gymnasiepaeligdagogik for at jeg fik lov at

rsquooperere paring sidelinienrsquo samtidig med at jeg kunne nyde godt af instituttets tilbud om

PhD-kurser og anden faglig virksomhed

Min afhandling bygger paring undersoslashgelser af undervisningskommunikation indenfor hoslashjere

uddannelse Havde det ikke vaeligret for de studerendes og underviserernes

imoslashdekommenhed ved Hoslashgskolen i Lillehammer Hoslashgskolen i Gjoslashvik og Hoslashgskolen i

Hedmark saring havde denne afhandling ikke kunnet gennemfoslashres

Jeg vil ogsaring gerne takke Kerstin Petsch Jensen for korrekturlaeligsning herunder ikke mindst

den bevidsthed som hun har tilfoslashrt mig om mit danske sprogs tilstand efter snart 12 aringr i

Norge Tak til Eli Saastad og Ole Wathne for den hjaeliglp de ydede i forbindelse med billeder

og grafik

Til sidst men absolut ikke mindst en varm tak til hverdagens heltinder og (det norske)

grundfjeld min gode veninde og nabo Bente Kvisberglien og min opofrende svigermor

Marit Gjerdrum for det ansvar de indimellem har taget for boslashrn hund kat og alle

hestene Min mand Finn Gjerdrum og vores to boslashrn Asta og Halfdan for at de altid er der

og for deres store taringlmodighed med en kone og mor der i forbindelse med afhandlingens

slutfase ofte har vaeligret baringde fysisk og aringndeligt fravaeligrende

- v -

- vi -

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD iii

INDHOLDSFORTEGNELSE vii

FORTEGNELSE OVER EKSEMPLER x

FORTEGNELSE OVER FIGURERxii

1 INDLEDNING1

11 Problemstilling 1 111 Et historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor fjernundervisning 3 112 Fra fjern til fleksibel 5 113 Forskellen mellem naeligr- og fjernundervisning 8 12 Problemformulering og hypoteser 10 121 Problemformulering 10 122 Hypoteser 11 13 Afhandlingens opbygning 12 2 DET TEORETISKE GRUNDLAG 15 21 Fjernundervisning som felt 15 22 Luhmanns systemteori som udgangspunkt for en undersoslashgelse af kommunikation

20 221 Systemer 22 222 Kommunikation 25 223 Medier 27 224 Undervisning 28 225 Laeligring 30 226 Tillid 32 23 Remediering 33 231 Begreberne kompensation og simulering 36 3 METODOLOGISKE OVERVEJELSER 39 31 Teori og metode 39 311 Afhandlingens forskel 40 32 Empirikonstruktion 43 321 Valg af undervisningskommunikation 43 322 Valg af udbredelsesmedier 44 323 Kombinationen kommunikationsform og medie 46 324 Enheden af forskellen forelaeligsning 46

- vii -

325 Enheden af forskellen vejledning 55 326 Enheden af forskellen mundtlig eksamen 61 327 Sammenfattende om empirikonstruktion 62 33 Valg af dataindsamlingsmetoder 62 331 Observation sposlashrgeskema interview udskrift fra nettet og skriftlige dokumenter

63 332 Dataindsamling i forbindelse med forelaeligsninger 66 333 Dataindsamling i forbindelse med vejledning 70 334 Dataindsamling i forbindelse med mundtlig eksamen 72 34 Valg af analysestrategi og fremgangsmaringde 73 341 Det komparative aspekt 73 342 Operativ konstruktivistisk analysemetode 77 4 FORELAEligSNING 79 41 Forskning indenfor feltet 79 42 Forelaeligsningen i et historisk perspektiv 81 43 Forelaeligsningens tre grundfunktioner 85 44 Forelaeligsningen indenfor fjernundervisning 88 441 Kompensation og kompleksitet 91 45 Forelaeligsningen som en saeligrlig form for kommunikation 92 46 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til forelaeligsningen 93 47 Analyse af forelaeligsningens kommunikation 95 471 Foslashrste del - forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video 95 472 Anden del ndash forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon 129 473 Sammenfatning af analysen 169 5 VEJLEDNING 175 51 Forskning indenfor feltet 176 511 Forskning i vejledning i traditionelle naeligrstudier 176 512 Forskning i vejledning on-line 178 52 Vejledning som en saeligrlig form for undervisningskommunikation 180 53 Computeren som medie for vejledning 183 54 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til vejledning 184 55 Analyse af vejledningens kommunikation 185 551 Iagttagelse og selviagttagelse 187 552 Vejledningens program ndash fra dialog til respons 192 553 Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr til tematisk relateret proces 210 554 Tillid 227 56 Sammenfatning af analysen 243

- viii -

6 MUNDTLIG EKSAMEN 249 61 Forskning indenfor feltet 250 611 Forskning i mundtlig eksamen 250 612 Forskning i eksamen i Norge og Danmark 251 613 Forskning i mundtlig eksamen via billedtelefon 252 62 Mundtlig eksamen som en saeligrlig form for undervisningsrelateret kommunikation

253 621 Eksamen set i et historisk perspektiv 255 622 Kritik af den summative evaluering 256 623 Mundtlig eksamen som kommunikation 257 63 Billedtelefon som medie for mundtlig eksamen 259 64 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til mundtlig eksamen 261 65 Analyse af den mundtlige eksamens kommunikation 262 651 Iagttagelse over afstand med billedtelefonen som distanceoverbygger 263 652 Sociale relationer 266 653 Tillid 270 654 Opretholdelse af eksamenssystemet 276 655 Refleksivitet og redundans 283 656 Linkfunktionen som reference til tv-mediets meddelelsesform 288 66 Sammenfatning af analysen 291 7 KONKLUSION 295 71 Forskellen mellem kommunikation i naeligrundervisning og fjernundervisning 297 72 Sammenstilling af resultater og hypoteser 299 721 Systemopretholdelse ved brug af kompensatorisk kommunikation 300 722 Simulering som kompensatorisk strategi 301 723 Kopiering kan virke haeligmmende 302 73 Mediet goslashr en forskel 305 8 LITTERATUR 309 9 DANSK RESUMEacute 321 10 ENGLISH SUMMARY 329 11 BILAG 337

- ix -

FORTEGNELSE OVER EKSEMPLER

Eksempel 1 FORSTYRRELSER I AUDITORIEFORELAEligSNINGENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 100

Eksempel 2 HILSEN I FORELAEligSNINGER PAring VIDEOhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 109

Eksempel 3 RETORISKE OG DIALOGSKABENDE SPOslashRGSMAringLhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 111

Eksempel 4 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (I)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 122

Eksempel 5 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (II)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 124

Eksempel 6 FORELAEligSERENS FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 146

Eksempel 7 FRA DIALOG TIL MONOLOGhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 146

Eksempel 8 INDLEDNING I FORELAEligSNING VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 153

Eksempel 9 FORELAEligSEREN FORSOslashGER AT FAring DE STUDERENDE I TALEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 157

Eksempel 10 MEDIET SOM TEMAhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 158

Eksempel 11 KONTRAKTEN INDGAringShelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 194

Eksempel 12 VEJLEDEREN FORSOslashGER AT SKABER LIGEVAEligRDIGHEDhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 197

Eksempel 13 INDLEDNING I CHAT-VEJLEDNINGENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 198

Eksempel 14 DEN FOslashRSTE RESPONS FRA VEJLEDER I FORBINDELSE MED

DEN FOslashRSTE SKRIFTLIGE OPGAVEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 202

Eksempel 15 GRUPPERUMMET BRUGT TIL REFLEKSIONERhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 204

Eksempel 16 SEN RESPONShelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 206

Eksempel 17 UDDRAG FRA KOMMUNIKATIONSOVERSIGTEN I GRUPPERUMMEThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 211

Eksempel 18 MED OG UDEN BRUG AF ORDSTYRERFUNKTIONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 217

Eksempel 19 PROCES OVER TIDhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 221

Eksempel 20 VEJLEDERS RESPONS PAring TRE BIDRAGhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 224

Eksempel 21 OPBYGNING AF TILLID MELLEM DE KOMMUNIKERENDE I

VEJLEDNING ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 228

Eksempel 22 VEJLEDER OslashNSKER AT DE STUDERENDE SKAL BEGYNDEhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 230

Eksempel 23 TRE VEJLEDNINGSSEKVENSER FRA CHAT-FORUMhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 234

Eksempel 24 TILLIDSPRODUCERENDE KOMMUNIKATION INDENFOR GRUPPERUMMENEhelliphelliphellip 237

Eksempel 25 INDLEDENDE PROCEDURE VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 267

Eksempel 26 KARAKTERGIVNING VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 267

Eksempel 27 INDLEDENDE PROCEDURE VED TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 268

Eksempel 28 KARAKTERGIVNING VED TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 269

Eksempel 29 DEN INDLEDENDE HILSEN VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 273

Eksempel 30 FORVENTNINGER TIL EKSAMINANDENS INDSATS VED

EKSAMEN OVER BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 274

Eksempel 31 OM DEN STUDERENDES FORSTAringELSE AF EGEN INDSATS VED

TRADITIONEL EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 275

Eksempel 32 BRUG AF KOslashREREGLER I EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 278

Eksempel 33 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (UERFAREN)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 281

Eksempel 34 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (ERFAREN)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 282

- x -

Eksempel 35 OM BILLEDTELEFON SOM MEDIE FOR EKSAMENhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 282

Eksempel 36 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 284

Eksempel 37 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 285

Eksempel 38 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 36 VED

MUNDTLIG EKSAMEN VIA BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 286

Eksempel 39 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 37 VED

MUNDTLIG EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGThelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 287

Eksempel 40 EKSAMINATORS SELVIAGTTAGELSER VED MUNDTLIG

EKSAMEN OVER BILLEDTELEFONhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 289

- xi -

FORTEGNELSE OVER FIGURER

Figur 1 Enheden af forskellen undervisninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42

Figur 2 Enheden af forskellen undervisningskomparationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42

Figur 3 Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 46

Figur 4 Oversigt over naeligrstudier forelaeligsere og antal forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphellip 48

Figur 5 Oversigt over fleksible studier med brug af video forelaeligsere og antal

forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 48

Figur 6 Oversigt over fleksible studier med brug af billedtelefon forelaeligsere samt

antal forelaeligsninger pr forelaeligserhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 49

Figur 7 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 49

Figur 8 Anden forskel - Enheden af forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 52

Figur 9 Forelaeligseren i auditoriet foran monitor og studerendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 53

Figur 10 Det de studerende ser naringr de sidder paring afstand af institutionenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 54

Figur 11 Tredje forskel - Enheden af forskellen fjernundervisningsforelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphellip 55

Figur 12 Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 55

Figur 13 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 14 Anden forskel - Enheden af forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 15 Tredje forskel - Enheden af forskellen netvejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 56

Figur 16 Oversigt over naeligrstudier vejledere og antal vejledningssituationer pr

vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 57

Figur 17 Oversigt over vejledning via chat i forhold til type studie vejledere og

grupper pr vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 58

Figur 18 Oversigt over vejledning i grupperum i forhold til type studie vejledere

og grupper pr vejlederhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 58

Figur 19 Enheden af forskellen mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 61

Figur 20 Forelaeligsning som enheden af en forskel i relation til iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphellip 69

Figur 21 Vejledning som enheden af en forskel relateret til iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphelliphellip 71

Figur 22 Mundtlig eksamen som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoderhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 73

Figur 23 Komparation indenfor forskellen forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 75

Figur 24 Komparation indenfor forskellen vejledninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 76

Figur 25 Komparation indenfor forskellen mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 76

Figur 26 Forelaeligseren bag pulten i forelaeligsninger paring videohelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 107

Figur 27 Antal sposlashrgsmaringl i de to forelaeligsningsformerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 112

Figur 28 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i auditorieforelaeligsningenhelliphellip 113

Figur 29 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i forelaeligsninger paring

videohelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 113

Figur 30 Antal i forhold til den enkelte forelaeligser i de to forelaeligsningsformer helliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 114

Figur 31 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video og live-forelaeligsningerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 115

- xii -

Figur 32 Fordeling af meningskategorier i antal og indenfor tiltaleformerne vi

vores og oshelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 117

Figur 33 Det billede som de studerende ser af forelaeligserenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 131

Figur 34 Det billede som forelaeligseren ser af de studerende fra sit hjemmekontorhelliphelliphelliphelliphellip 132

Figur 35 Det billede som forelaeligseren i auditoriet og forelaeligseren i studiet serhelliphelliphelliphelliphelliphellip 132

Figur 36 Auditoriet som udbredelsesmedie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 134

Figur 37 Det kommunikative moslashnster i en auditorieforelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 134

Figur 38 Video som medie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 135

Figur 39 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsninghelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 135

Figur 40 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning version 2helliphelliphelliphelliphellip 136

Figur 41 Billedtelefon som medie for forelaeligsningenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 137

Figur 42 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er alene og har en gruppe studerende paring afstandhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 137

Figur 43 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen nr 2helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 138

Figur 44 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser er

sammen med studerende samtidig med formidling til fjerngruppe(er)helliphelliphelliphelliphelliphellip 138

Figur 45 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser

er sammen med studerende samtidig med formidling til fjerngruppe(r)

(GENTAGET)helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 142

Figur 46 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et auditorium til naeligr- og fjernstuderendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 143

Figur 47 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et billedtelefonstudie til naeligr- og fjernstuderendehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 144

Figur 48 Den ene studerende sidder ved siden af forelaeligseren og ser paring denne via

skaeligrmenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 145

Figur 49 Det billede som forelaeligseren og den naeligrstuderende ser i studiethelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 145

Figur 50 Antal sposlashrgsmaringl i de tre forelaeligsningstyper indenfor forelaeligsningens foslashrste

20 minhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 156

Figur 51 Fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl i de tre

forelaeligsningstyperhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 156

Figur 52 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video liveforelaeligsninger set i forhold til

billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 161

Figur 53 Fordeling af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi vores og os i

forhold til det enkelte mediehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 162

Figur 54 Fordeling af tiltaleformerne indenfor de tre medier ndash video auditorium og

Billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 164

Figur 55 Vidensformerhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 193

Figur 56 Temaer i gennemsnit per gruppe per vejledningssituationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 212

Figur 57 Bidrag i gennemsnit per gruppe per vejledningssituationhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 212

Figur 58 Bidrag per tema i gennemsnit per gruppehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 213

- xiii -

Figur 59 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

ansigt-til-ansigthelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 214

Figur 60 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

via chat helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 215

Figur 61 Procentvis angivelse af reelle bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning

via chathelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 217

Figur 62 Procentvis angivelse af bidrag per kategori i gennemsnit for vejledning i

grupperumhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 220

Figur 63 De studerendes procentvise andel af alle bidrag per mediehelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 226

Figur 64 Eksaminator og censor foran monitor og kamerahelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 264

Figur 65 Eksaminanden som hun ses af eksaminator og censorhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 264

Figur 66 Eksaminator og censor som eksaminanden ser demhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 265

Figur 67 Kommunikation via billedtelefonhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 279

Figur 68 Kommunikation ved traditionel mundtlig eksamenhelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 279

- xiv -

1 INDLEDNING Jeg skal i indledningen til denne afhandling beskrive den problemstilling jeg har valgt

indenfor fjernundervisningsfeltet og paring baggrund af denne forsoslashge at formulere en

overordnet problemformulering samt nogle hypoteser Til sidst i indledningen vil jeg give

en kort oversigt over afhandlingens opbygning

11 Problemstilling Det samfund vi bevaeligger os hen mod betegnes af Lars Qvortrup (1998) som et

hyperkomplekst samfund Det hyperkomplekse samfund kendetegnes bla af en raeligkke

nye muligheder for globalt samspil mellem personer organisationer og instanser hvilket

skaber saring komplekse interaktionsmoslashnstre at de vanskeligt lader sig haringndtere uden brug af

informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Naringr kompleksiteten i samfundet oslashges

bliver de nye medier et noslashglebegreb til kontrol af information og dermed kan den ydre

kompleksitet reduceres Samtidig foroslashges den indre kompleksitet - forstaringet som den ekstra

information der er noslashdvendig for at haringndtere de nye medier og kommunikationsformer

Man kan sige at nye tekniske medier eller interaktionsmedier1 skaber et

kompleksitetsparadoks mellem ydre og indre kompleksitet Polycentrisme betegnes som

den tilstand et hyperkomplekst samfund befinder sig i Det kan ikke laeligngere iagttage sig

selv ud fra eacutet privilegeret perspektiv men ud fra flere forskellige vinkler med basis i flere

forskellige systemer Med andre ord saring bestaringr samfundet ikke bare af eacutet centrum men af

mange sideordnede systemer (det politiske det oslashkonomiske det uddannelsesmaeligssige

det videnskabelige osv) som hver isaeligr iagttager hinanden og samfundet som helhed

(Luhmann 20002)

Indenfor rammerne af det hyperkomplekse samfund er uddannelsessystemet eacuten position

hvorfra samfundet kan betragtes Begreber som viden kundskab kompetence og laeligring

har de senere aringr faringet stor betydning i forstaringelsen af dagens samfund bla gennem en

beskrivelse af samfundet som et videns- eller kundskabssamfund (Korsgaard 1999) I

denne beskrivelse ses viden og kundskab som vigtige ressourcer i haringndteringen af

samfundets oslashgende kompleksitet Nye laeligringskontekster dannes hvor bla underviserens

autoritet svaeligkkes og hvor kundskaben er mangfoldig og af usikker oprindelse I lyset af

1 Terje Rasmussen (2003a) foreslaringr at skrift presse tv og radio og digitale medier som spreder kommunikationen i en udvidet tid-og-rum-dimension benaeligvnes som tekniske medier Indenfor denne kategori findes betegnelserne IKT hypermedier multimedier osv Terje Rasmussen foreslaringr en skelnen mellem de traditionelle tekniske medier (massemedier) og de digitale medier De digitale medier benaeligvnes hos Terje Rasmussen som interaktionsmedier (se ogsaring Kapitel 2 rdquoDet teoretiske grundlagrdquo) 2 Jf ogsaring Qvortrup 2001

- 1 -

den stadig oslashgende informationstilgang og den stoslashrre usikkerhed bliver de tekniske

mediers opgaver langt flere end tidligere (Rasmussen 2003b)

I loslashbet af 90rsquoerne har der i det norske samfund vaeligret en stadig stigende opfattelse af at

kompetencetiltag i stor skala er noslashdvendige men at initiativerne i stoslashrre grad end tidligere

maring tilpasses behovene i naeligringslivet og den enkeltes arbejds- og livssituation Det bliver

et maringl at goslashre undervisningen saring fleksibel saring muligt og her bliver IKT et noslashglebegreb

Samtidig understreges det stadig oftere at nye tekniske medier kan bidrage til en

kvalitativ forbedring af undervisningen ved at mulighederne for feks kommunikation

mellem mennesker styrkes (NOU 199725) I Norge arbejdes der med en

kompetencereform3 som har som maringlsaeligtning at give den enkelte voksne borger bedre

muligheder for laeligring og kompetenceudvikling (Stortingsmelding nr 42 1997-98)

I reformen naeligvnes bla foslashlgende udfordringer

rdquoGlobaliseringen av oslashkonomien internasjonaliseringen og den

teknologiske utviklingen foslashrer til endringer i produksjon og organisasjon i

arbeidslivet og stiller nye krav til kunnskap og oppdatert kompetanse

Kompetanseutvikling er noslashdvendig for aring styrke konkurranseevnen og oslashke

fleksibiliteten i et arbeidsliv i omstilling og for aring gi den enkelte stoslashrre

valgfrihet og muligheter til aring realisere oslashnsker og behovrdquo I en

kompetansereform maring det vaeligre et maringl aring finne fram til fleksible og

brukertilpassede undervisningsopplegg hvor informasjons- og

kommunikasjonsteknologi utnyttes bedre enn i dag og paring alle

utdanningsnivaringerrdquo (Status for Kompetansereformen 01-20011)

Som en foslashlge af Kompetansereformen forpligtede den norske regering sig i 1999 til en

realisering af de nye rettigheder i forbindelse med efter- og videreuddannelse Saringledes

blev der bevilliget 400 millioner norske kroner over en 3-aringrs-periode til et

kompetenceudviklingsprogram der skulle forvaltes i samarbejde med parterne i

arbejdslivet Det blev igen understreget at vigtige komponenter i realiseringen af efter- og

videreuddannelsestiltag var brug af IKT og arbejdspladsen som laeligringssted

(Kompetanseutviklingsprogrammets4 hjemmeside)

3 Paring norsk rdquoKompetansereformenrdquo ogsaring omtalt som rdquoEtter- og videreutdanningsreformenrdquo 4 Kompetanseutviklingsprogrammet er en del av Kompetansereformen Kompetanseutviklingsprogrammet er en offentlig tilskuddsordning som skal bidra til utvikling av markedet for etter- og videreutdanning Programmet ledes av et programstyre med representanter fra NHO LO KS NSF YS Akademikerne Handels- og servicenaeligringenes hovedorganisasjon landbruksorganisasjonene UHO (Utdanningsgruppenes hovedorganisasjon) og de tre departementene Arbeids- og administrasjonsdepartementet

- 2 -

Man kan opsummerende sige at det moderne komplekse samfund har skabt et behov for

haringndtering af denne kompleksitet og midlet har bla vaeligret mere kundskab og viden samt

en udpraeligget brug af IKT I forbindelse med undervisning har de tekniske medier og her

isaeligr de digitale medier faringet en mere central position end tidligere

111 Et historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor

fjernundervisning

Der findes ingen saeligrlige fjernundervisningsmedier men fjernundervisning har til enhver

tid taget de medier i brug der har vaeligret tilgaeligngelige i samfundet Saringledes foslashlger

fjernundervisningen den generelle medieudvikling indenfor de tekniske medier Fra

begyndelsen af 1900-tallet foregik al undervisning over afstand i Norge som

brevundervisning Den dag i dag tilbydes stadig kurser som brevundervisning og

kommunikationen mellem den studerende og underviserenvejlederen foregaringr pr brev

med basis i skriftlige indsendelsesopgaver Kommunikationen er asynkron dvs at feks

sposlashrgsmaringl og svar ikke finder sted samtidigt men at hastigheden mellem personernes

kommunikative selektioner og turene i kommunikationen er afhaeligngig af mediets

distributionssystem i dette tilfaeliglde postvaeligsenets effektivitet Men hastigheden er

selvfoslashlgelig ogsaring afhaeligngig af den tid det tager underviser og den studerende at skrive et

svar foslashr det bliver sendt med posten

Med aringbningen af Open University omkring 1970 skete der et internationalt skred indenfor

fjernundervisning Fjernsynet blev et helt centralt medie indenfor hoslashjere uddannelse og

flermedieundervisningen blev sat i system Foruden tv-mediets egenskaber kunne man nu

naring ud til mange studerende samtidig med at man saring en paeligdagogisk fordel i billedmediets

praeligsentationsegenskaber Fjernsyn og radio blev kombineret med tekstbaseret

undervisningsmateriale (SOFF 1997a)

Fra midten af firserne startede de foslashrste forsoslashg med billedtelefon videokonference og

satellitbaseret undervisning5 Med billedtelefonen6 fik man et teknisk medie som kunne

Naeligrings- og handelsdepartementet og Utdannings- og forskningsdepartementet (httpodindepnoufdnorskpublperiodikanett_aktuelt045071-990256index-dok000-b-n-ahtml) 5 I Norge forstarings satellitbaseret undervisning som mere end en distributionsform I starten af 90rsquoerne blev NORNET etableret som en distributions- og modtagerorganisation for satellitbaserede undervisningsprogrammer indenfor videregaringende- og hoslashjere uddannelse Med dette projekt blev der opbygget et net af modtagersteder rundt omkring i Norge og projektet har fungeret som forbillede for Televerkets udvikling af satellitbaseret undervisning (SOFF 1994) Satellittbasert fjernundervisning er en form for fjernundervisning som kjennetegnes ved at det tar i bruk satellittmediet - som en integrert del av et helhetlig utdanningsopplegg - for aring distribuere bildebaserte forelesninger mm til deltakerne Oslashvrige elementer i undervisningsopplegget vil ofte vaeligre tekstbasert materiale gruppeorganisering skriving av oppgaver med veiledning - via telefon faks eller telefonkonferanse (SOFF 19942)

- 3 -

give de studerende og underviseren mulighed for en synkron tovejskommunikation

gennem saringvel lyd og billede som gennem verbale og nonverbale ytringer Den

satellitbaserede undervisning derimod var grundlaeligggende envejs-kommunikerende men

gav underviser og studerende mulighed for kommunikation gennem tilkobling af tovejs-

kommunikerende medier som telefon og telefax For satellitudsendelser og tv-udsendelser

gaeliglder at undervisningen kan foregaring i sand tid samtidig med at man kan naring mange

studerende samtidigt Det problematiske ved den satellitbaserede undervisning var

imidlertid at den skulle have et stort antal studerende (omkring 250) tilknyttet for at

vaeligre oslashkonomisk rentabel hvilket bla betoslashd at kommunikationen mellem underviser og

de studerende i praksis ikke var mulig (Fritze amp Nordkvelle 1995) De faring udvalgte

samtaler som blev brugt i satellitudsendelserne fremstod derfor ofte som iscenesatte

samtaler hvis formaringl ikke var at skabe kommunikation mellem deltagerne men snarere at

simulere kommunikation for at skabe identifikation mellem indholdet og de studerende

Der er altsaring ikke tale om en reel kommunikationsmulighed for alle men snarere om

simulering af kommunikation af programmaeligssige hensyn (opcit)

Paring trods af at videomediet heller ikke kan betragtes som et tovejs-kommunikerende

medie saring foslashrte den almene tilgaeligngelighed i loslashbet af 90rsquoerne til en stigende brug af mediet

indenfor fjernundervisningen Videokassetten gav ikke bare de studerende en bedre

kontrol over mediet den gav ogsaring mulighed for en mere fleksibel undervisningsform saringvel

i forhold til tid og sted Faeliglles for satellitudsendelser og forelaeligsninger paring video er at de

ofte benytter sig af en form for iscenesaeligttelse af kommunikationen foslashrst og fremmest for

at skabe en rdquosom-om-kommunikationrdquo der hovedsagligt skal skabe indtryk af en reel

samtale men som ogsaring muliggoslashr identifikation mellem aktuelle problemstillinger i

indholdet og de studerende Med den foroslashgede brug af internettet i den sidste halvdel af

90rsquoerne skete der en nyorientering paring de forskellige uddannelsesinstitutioner hvorved en

del af de tidlige fjernunderviste undervisningsformer ikke har samme aktualitet i dag

(SOFF 2002)

Situationen er i dag radikalt anderledes indenfor fjernundervisning end den var for bare 10

aringr siden Der findes nu et bredt repertoire af tekniske medier og en lang raeligkke fleksible

undervisningsmodeller tilbydes paring linie med de traditionelle undervisningstilbud Der findes

6 At undervisningen foregaringr over videokonference rdquobetegner toveis lyd- og bilde kommunikasjon med hoslashyere overfoslashringshastighetrdquo end hvis undervisningen havde foregaringet via billedtelefon (SOFF 1997a55) rdquoVideokonferanser gir de samme undervisnings- og kommunikasjonsmessige mulighetene som bildetelefonen Dette understrekes av at det internasjonalt naring er blitt vanlig aring bruke begrepet rdquovideoconferencingrdquo om alle former for toveis lyd- og bildekommunikasjon uavhengig av overfoslashringshastighetrdquo (SOFF 1997a55) I tillaeligg til dette kan man sige at teknologien startede som en en-til-en teknologi for siden at udvikle sig til en teknologi der kan haringndtere en-til-mange kommunikation (i princippet ogsaring mange-til-mange selvom det kun er en af gangen der kan snakke) Med en stadig bedre teknologi og stoslashrre baringndbredde er der i dag stort set ingen forskel mellem overfoslashringshastigheden mellem de to begreber Jeg vil i denne afhandling stort set bruge begrebet billedtelefon da jeg ser en pointe i den mediemaeligssige reference til telefonen

- 4 -

en mangfoldighed af studier der paring en eller anden maringde kombinerer fjern- og

naeligrundervisningselementer Faeliglles for fjernundervisningen i dag er at computerbaseret

undervisning med tilgang til internettet er et stadigt voksende segment

Undervisningstilbud som paring forskellige maringder leverer fleksible tilbud til de studerende

men som gennem en ofte ensidig brug af skriftlig kommunikation byder paring et begraelignset

repertoire af meddelelsesformer Et forhold der bla har vaeligret begrundet i smal

baringndbredde og mangel paring komprimeringsvaeligrktoslashj Ifoslashlge medieforskeren Bo Fibiger

(20031) har der ofte vaeligret gjort en dyd ud af den skriftlige kommunikation idet den

skriftlige asynkrone kommunikation er blevet fremstillet som en optimal og noslashdvendig

ramme for refleksive laeligreprocesser i forbindelse med Computer Supported Collaborative

Learning (CSCL) Der er imidlertid ingen betydelige tekniske problemer forbundet med

distribution af levende billeder over nettet i dag Sposlashrgsmaringlet er snarere om der er

paeligdagogisk vilje kundskaber og oslashkonomiske ressourcer til en udvidelse af

kommunikationsmulighederne i den netbaserede undervisning

Det haeligvdes i den forbindelse at diskussionerne indenfor norsk fjernundervisning om brug

af tekniske medier i undervisningen og viden om hvad der sker naringr nye medier tages i

brug er af relativ generel karakter Et problem har vaeligret troen paring teknologien og

medierne i sig selv som et laeligringsmaeligssigt fremskridt mens der har vaeligret en mindre grad

af reference til det fundamentale teoretiske og empiriske grundlag i de fag som har med

laeligring og undervisning at goslashre Problemet understreges til dels af den forskning der

handler om teknologi indenfor fjernundervisningsfeltet Selvom teknologi med vaeliggt paring

datamaskiner og teleteknologi har vaeligret centralt i forskningsbilledet de sidste 10 aringr saring

baeligrer mange af projekterne praeligg af en stoslashrre interesse for selve teknologien og brugen

end af interessen for at loslashse paeligdagogiske udfordringer paring en bedre maringde (Rekkedal

1995)

112 Fra fjern til fleksibel

I traringd med tendenserne i samfundet om oslashget behov for fleksibilitet i arbejdslivet og hos

den enkelte er der de sidste 20 aringr sket et gradvist fokusskift fra brugen af begrebet

fjernundervisning til begrebet fleksibel uddannelse fleksible studier fleksibel undervisning

og til og med fleksibel laeligring Der er med andre ord sket et skift fra fokus paring fleksibilitet i

forhold til sted til fokus paring fleksibilitet i forhold til baringde sted og tid Fra at folk fra de

yderste egne af landet (Norge) fik mulighed for at studere ved centrale

uddannelsesinstitutioner drejer det sig nu om at give den enkelte uanset bopaeligl

mulighed for at studere paring en maringde som passer med arbejde eventuelle omsorgsopgaver

og et livslangt uddannelsesforloslashb Men med fleksibel undervisning henvises der ogsaring til

- 5 -

brug af forskellige tekniske medier indenfor undervisningssystemer hvor der ikke er

afstand mellem personerne og hvor teknologien ikke fungerer som distanceoverbygger

men som en saringkaldt laeligringsressource Med begrebet livslang laeligring er der desuden sket

et skift i vores forstaringelse af undervisning af voksne Fra at vaeligre betragtet som noget

ekstra og noget supplerende har voksenundervisning bevaeligget sig ind i centrum af den

uddannelsespolitiske dagsorden (Korsgaard 1999) Og fra at fjernundervisning og brug af

forskellige teknologier har vaeligret en marginal aktoslashr paring uddannelsesarenaen er fleksible

studier og herunder fjernundervisning paring vej til at blive rdquomainstreamrdquo (Haugsbakk 2000)

Ifoslashlge Stortingmeldingen rdquoMer kunnskap til flerrdquo kan fjernundervisning defineres saringdan

rdquoFjernundervisning er undervisning hvor laeligrer og elev(er)student(er) er

atskilt i rom ogeller tid Tekniske hjelpemidler benyttes til formidling av

laeligrestoff og til reell toveis fjernkommunikasjon til stoslashtte for

laeligringsprosessenrdquo (Stortingsmelding nr 43 1988-89)

Da jeg i 1999 soslashgte om dette stipendiat var det lagt ind under omraringdet

rdquofjernundervisningrdquo7 Med det dengang saring staeligrke fokus paring fleksibilitet blev

fjernundervisning ikke laeligngere betragtet som et samlebegreb for studier med fuld eller

delvis brug af undervisning over afstand Paring trods af en vis usikkerhed omkring brugen af

begreberne fleksibel uddannelse fleksibel undervisning og fleksibel laeligring ser det ud til

at fleksibilitetsbegrebet benyttes som et samlebegreb for uddannelse og undervisning der

har eacutet eller flere elementer af fleksibilitet i sig Fleksible studier omhandler en lang raeligkke

undervisningsmodeller med stoslashrre eller mindre brug af fjernundervisning eller tekniske

medier som distanceoverbyggere

Foruden fleksibilitet i tid og sted kan fleksibiliteten ogsaring gaeliglde en lang raeligkke andre

omraringder i et undervisningsforloslashb Fra Sentralorganet for fleksibel laeligring i hoslashgre

utdannings (SOFF) udredning rdquoUtvikling av fjernundervisningstilbudet i norsk hoslashjre

utdanning fram mot aringr 2005rdquo foreslarings det at fleksibilitet bla kan gaeliglde

- Valgfrihet naringr det gjelder studieprogresjon

- Valgfrihet naringr det gjelder starttidspunkt for studiet

- Valgfrihet med hensyn til tid og sted for studieaktivitet

- Valgfrihet i forhold til bruk av ulike laeligremidlerulik teknologi

- Valgfrihet naringr det gjelder interaksjon med laeligrere og medstudenter

- 6 -

- Stor selvstendighet og ansvar for egen laeligring

- Valgfrihetparingvirkningsmuligheter i forhold til didaktikk og faglig innhold

(SOFF 1997b29)

Ingen eller faring studier i Norge er i dag fleksible i forhold til alle syv punkter Dette har dog

heller ikke vaeligret et udtalt maringl fra SOFFrsquos side

I overensstemmelse med skiftet fra fjern til fleksibel aeligndredes indholdet i forkortelsen

SOFF i 1999 fra Sentralorganet for fjernundervisning paring universitets- og hoslashgskolenivaring8 til

Sentralorganet for fleksibel laeligring i hoslashgre utdanning9 Fra 1januar 2004 er SOFF og

Norgesuniversitetet10 imidlertid slaringet sammen til eacuten organisation med navnet

Norgesuniversitetet

Selvom fleksibilitetsbegrebet i dag staringr staeligrkt i forbindelse med undervisning hvor de

kommunikerende er adskilt i sted og eller tid saring vaeliglger jeg at benytte det lidt

gammeldags fjernundervisningsbegreb som en gennemgaringende betegnelse for denne type

undervisning Foslashrst og fremmest fordi fjern rent sprogligt henviser til at der er afstand

mellem de kommunikerende mens naeligr betegner en type studier hvor de

kommunikerende er paring samme sted samtidig med at kommunikationen foregaringr

Saringledes danner disse to begreber en forskel indenfor undervisning den forskel min

afhandling er udspaeligndt over i forhold til empiri metode og analysestrategi Fleksibilitet

derimod danner ikke en enhed sammen med naeligrundervisningen men kan vaeligre en

egenskab ved baringde fjern- og naeligrstudier Saringledes har mange studerende oplevet at

fjernstudier ikke er saring fleksible naringr det feks gaeliglder studieprogression I de fleste

fjernstudier er der mange milepaeligle og undervisningsforloslashbet fremstaringr ofte med en

markant struktur som det er vanskeligt at bryde ud af Modsat kan traditionelle studier

7 Se ogsaring kapitel 21 rdquoFjernundervisning eller undervisning over afstand som feltrdquo 8 Dette organ blev etableret i 1990 ved Universitetet i Tromsoslash Fra SOFFrsquos hjemmeside kan man bla laeligse foslashlgende rdquoSOFF er raringdgivende organ for Utdannings- og forskningsdepartementet naringr det gjelder fjernundervisning og fleksibel utdanning disponerer en aringrlig bevilgning som fordeles til prosjekter innen fjernundervisning og fleksibel utdanning ved universiteter og hoslashgskoler gir informasjon og veiledning om fjernundervisning og fleksibel utdanning [hellip] skal stimulere til forskning og utvikling innen feltet samt bidra til spredning av resultatenerdquo (httpwwwsoffuitno) 9 Fra SOFFrsquos hjemmeside hedder det bla om navneforandringen at [hellip]rdquoUt fraring kompetansereforma med auka fokus paring livslang laeligring og utviklinga innan IKT er fjernundervisningfleksible utdanningsformer inne i ei utvikling som medfoslashrer at denne typen utdanning stadig blir viktigarerdquo [hellip] rdquoI samband med dette er det viktig aring vurdere kva rolle SOFF boslashr spele i aringra som kjem Paring bakgrunn av den nye utdanningspolitiske situasjonen og erfaringane etter ti aringrs aktivitet oppmoda SOFF departementet om aring gjere endringar i SOFFs mandat og namn tilpassa dei forandringane og reformene som har skjedd paring det utdanningspolitiske omraringdet dei siste aringrardquo (httpwwwsoffuitno) 10 rdquoNorgesuniversitetet ble opprettet i juni 2000 med formaringl aring utvikle moslashteplasser mellom tilbydere og etter- og videreutdanning paring hoslashyere nivaring og arbeidslivets organisasjoner samt utvikle nettverk i forhold til ettersposlashrrere av etter- og videreutdanningrdquo (Ure amp Skule 200311)

- 7 -

forekomme fleksible bla i kraft af en lav grad af obligatorisk moslashdepligt Fra en

undersoslashgelse af studerendes oplevelse af fleksibilitet i fleksible studier kom det bla frem

at fleksibilitet isaeligr blev opfattet som noget der havde med dem selv at goslashre Saringledes

oplevede de ikke at studiet var specielt fleksibelt selvom det pr definition var et

fleksibelt studie Til gengaeligld oplevede de at de selv maringtte vaeligre ganske fleksible for at

kunne foslashlge et fleksibelt studie samtidig med job og andre forpligtelser (Fritze amp Bredvold

1998)

113 Forskellen mellem naeligr- og fjernundervisning

Udgangspunktet for denne afhandlings problemstilling udspringer af min arbejdssituation

som den saring ud for fire-fem aringr siden Paring davaeligrende tidspunkt var jeg ansat ved et center

for fjernundervisning En af mine hovedopgaver var at udvikle og tilrettelaeliggge

undervisning rettet mod en fjernundervisningskontekst indenfor hoslashjere uddannelse

Centerets didaktiske koncept hed kombinerede studier I disse studier [hellip]rdquo har

hovedhensikten vaeligrt aring forene det beste fra tradisjonell undervisning med

fjernundervisning som bidrar til aring gjoslashre studiene mer fleksiblerdquo11 Disse studier benytter

sig ofte af en kombination af naeligr- og fjernundervisningselementer feks

undervisningssamlinger12 kombineret med andre kendte undervisningsformer udsat for

nye tekniske medier Fjernundervisning skal ikke blot kunne tilbyde den undervisning som

den traditionelle naeligrundervisning kan tilbyde men undervisningen skal samtidig vaeligre

fleksibel

Gennem forskellige greb saringsom visuelle og indholdsmaeligssige lighedstraeligk samt ved

brug af metaforer hentet fra naeligrundervisningens kontekst skabes der en forstaringelse for de

ikke-fysiske13 undervisningsformer Saringledes forsoslashger man ogsaring at tydeliggoslashre de

forventninger der knytter sig til den studerendes arbejdsindsats En tydeliggoslashrelse som

muligvis hjaeliglper de studerende med at haringndtere ekstra kompleksitet i undervisningen som

foslashlge af undervisningens nye kontekst Ved at koble kendte begreber paring fjernundervisning

feks netbaseret vejledning forelaeligsninger paring video gruppearbejde via nettet etc

forsoslashger man at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende og man skaber et

billede af et kommunikationssystem hentet fra naeligrundervisningens interaktion Samtidig

11 httpwwwhilno 12 Undervisningssamlinger tilbyder ikke kun forelaeligsninger men det markerer foslashrst og fremmest et fysisk moslashde mellem studerende og undervisere Paring disse samlinger arbejder de studerende i grupper har forelaeligsninger og faringr opgavevejledning i grupper Desuden bruges disse samlinger til at skabe sociale baringnd mellem de studerende fordi man antager at dette kan goslashre det enklere at samarbejde over afstand 13 Hermed mener jeg at fleksible studier benytter fjernundervisningselementer som forelaeligsninger paring video og diskussioner over nettet hvor underviseren ikke er tilstede fysisk in persona men feks optraeligder paring en videokassette ogeller diskuterer via et skriftligt medie

- 8 -

er der fare for skuffelse og frustration hvis fjernundervisningen ikke lever op til

forventninger om naeligrvaeligrets kommunikative muligheder

For at slutte ringen i dette afsnit vil jeg gentage at det moderne komplekse samfund har

skabt et oslashget behov for haringndtering af kompleksitet Midlet har bla vaeligret mere kundskab

og viden samt en udpraeligget brug af nye tekniske medier i kombination med mere fleksible

undervisningsformer Med ovenstaringende korte baggrundsbeskrivelse er jeg fremme ved

kernen af det som er denne afhandlings problemstilling At man i dag har saring stor tro paring

nye tekniske medier at det forventes at de skal kunne formidle traditionelle

undervisningsformer kvalitativt bedre Om samfundets forventninger til de tekniske medier

(her specielt de digitale medier) siger Terje Rasmussen bla foslashlgende

rdquoMediene skal redusere laeligringens usannsynlighet ved aring baeligre

meddelelsene i et utvidet tidrom og gi dem form (vha tale tekst og

andre symboler metaforikk terminologier genrer motiverte kontekster

osv) som oslashker denne intenderte forstaringelsens (laeligringens) sannsynlighetrdquo

[hellip] rdquoDet forventes bla at digitale medier skal erstatte eller simulere

funksjoner som foslashr ble ivaretatt av laeligrer klasserom skole biblioteker

skoleboslashker seminarer osv Ikke sjelden setter man da ogsaring virtuell eller

elektronisk foran betegnelsene og gjoslashr dem til metaforer for aring betegne

en ny analog-digital laeligresituasjonrdquo (Rasmussen 2003b7)

Samfundets oslashgende behov for mere kundskab og fleksibilitet medfoslashrer at nye medier

generelt har faringet en central position indenfor undervisning Fjernundervisning har en lang

tradition for brug af tekniske medier som brobyggere mellem undervisningsinstitutionen og

de studerende Noget tyder imidlertid paring at det vi kalder nye undervisningsformer (med

reference til de nye tekniske udbredelsesmedier14) ikke har skabt en radikal anderledes

strukturering af undervisningen Sposlashrgsmaringlet er derfor om medierne overvejende har

vaeligret brugt og stadig bruges som distanceoverbyggere til formidling af traditionel

undervisning Man kan endvidere sposlashrge om undervisning over afstand iagttages gennem

en semantik der refererer til den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt - og om en

for staeligrk reference til kendte undervisningsformer kan goslashre os blinde for

14 Begrebet udbredelsesmedie relaterer sig til Luhmanns forstaringelse af mediebegrebet (se ogsaring Kapitel 2 rdquoDet teoretiske grundlagrdquo) Naringr jeg har sat teknisk foran udbredelsesmedie er det med reference til at der findes uendelig mange former for udbredelsesmedier men at der her er tale om eacuten bestemt type Dernaeligst er det med henvisning til Terje Rasmussen en praeligcisering af at jeg ser paring den type udbredelsesmedier som benytter tekniske midler til mangfoldiggoslashrelse og spredning af kommunikationen (Rasmussen 2003a89) Fordi begreberne rsquoudbredelsesmediersquo og rsquoteknisk udbredelsesmediersquo er ganske omstaeligndelige i forhold til begrebet rsquomediersquo vaeliglger jeg herefter at benytte begrebet medie synonymt med udbredelsesmedie og teknisk udbredelsesmedie undtagen naringr det gaeliglder sammenstilling af flere typer medier

- 9 -

fjernundervisnings kommunikative begraelignsninger og eventuelle nye paeligdagogiske

potentiale

For at svare paring disse sposlashrgsmaringl oslashnsker jeg at undersoslashge hvilke kommunikative

forskelle der er mellem de samme undervisningsrelaterede kommunikationsformer sat ind

i henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst herunder om eventuelle ligheder

snarere er af sproglig og begrebsmaeligssig art frem for af kommunikativ art Som grundlag

for undersoslashgelsen oslashnsker jeg at beskaeligftige mig med tre typer undervisningsrelateret

kommunikation15 der kan betegnes som velkendte og etablerede indenfor hoslashjere

uddannelse Kommunikationsformerne forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen

Samtidig oslashnsker jeg at disse kommunikationsformer kan identificeres16 indenfor saringvel en

fjernundervisningskontekst som en naeligrundervisningskontekst Her er der saringledes tale om

et studie af den traditionelle forelaeligsning i relation til forelaeligsninger paring video og i relation

til forelaeligsninger via billedtelefon den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt set i

relation til to typer netbaseret vejledning og endelig den traditionelle mundtlige eksamen

ansigt-til-ansigt set i relation til mundtlig eksamen via billedtelefon

12 Problemformulering og hypoteser

121 Problemformulering

Paring baggrund af problemstillingen og med Luhmanns systemteori som optik kan

problemformuleringen formuleres som foslashlgende sposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede17

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt

15 Jeg benytter begrebet rsquoundervisningsrelateret kommunikationrsquo som en samlebetegnelse for forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen Fordi mundtlig eksamen ikke kan betegnes som en undervisningsform men kun som en undervisningsrelateret kommunikationsform med reference til dens kontrol af forstaringelse af undervisningens kommunikation kan begrebet rsquoundervisningrsquo ikke benyttes som samlebetegnelse for alle tre kommunikationsformer 16 Det vil sige at kommunikationen benytter samme betegnelse indenfor begge kontekster 17 Mens baringde forelaeligsninger og vejledning her forstarings som saeligregne undervisningsformer og dermed ogsaring kan karakteriseres som undervisningsrelateret kommunikation saring kan eksamen herunder den mundtlige eksamen ikke karakteriseres som en undervisningsform men kan kun betegnes i forhold til kategorien undervisningsrelateret kommunikation For at omfatte alle tre kommunikationsformer benyttes derfor kategorien undervisningsrelateret kommunikation

- 10 -

Vigtige undersposlashrgsmaringl vil i denne sammenhaeligng vaeligre

Hvilke muligheder giver de forskellige undervisningsrelaterede kommunikationsformer de

kommunikerende for at iagttage hinandens kommunikative selektioner18 indenfor

henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemerne i relation til de udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af de traditionelle

undervisningsrelaterede kommunikationsformer ved brug af naeligrvaeligrets medier til lignende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer der benytter tekniske medier indenfor en

fjernundervisningskontekst

Paring hvilken maringde opbygges der tillid indenfor udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr sammenlignet med tilsvarende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer over afstand

122 Hypoteser

Som et forsoslashg paring at besvare disse sposlashrgsmaringl har jeg formuleret en raeligkke hypoteser

Disse hypoteser er ikke koblet direkte til de enkelte undersposlashrgsmaringl men garingr paring tvaeligrs af

undersoslashgelsen

En generel antagelse i projektet er at kommunikation relateret til en

fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes end traditionel

undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til raringdighed end i

ansigt-til-ansigt kommunikation

Herunder maring man antage

- at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr indenfor en

fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet

end den kommunikation som foregaringr i traditionel undervisning ansigt-til-ansigt Derfor vil

man kunne forvente at brugen af kompensatorisk kommunikation er stoslashrre indenfor

fjernundervisning end i undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt

- 11 -

- at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning

ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af

kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

13 Afhandlingens opbygning Afhandlingen falder i to dele bestaringende af syv kapitler og en konklusion Foslashrste del

kapitel 1 ndash 3 bestaringr af en beskrivelse af afhandlingens problemstilling

problemformulering og hypoteser samt af en redegoslashrelse for det teoretiske udgangspunkt

og brug af metode Anden del kapitel 4 ndash 6 er afhandlingens empiriske undersoslashgelse og

bestaringr af tre forskellige analyser af undervisningsrelateret kommunikation Kapitel 7 er

afhandlingens konklusion og perspektivering

Afhandlingens problemstilling problemformulering og hypoteser er beskrevet

indledningsvis i dette kapitel

Kapitel 2 beskriver afhandlingens valg af en systemteoretisk optik med Niklas Luhmanns

teorier om sociale systemer og kommunikation som overordnet referenceramme I denne

forbindelse introduceres centrale begreber i undersoslashgelsen sociale systemer

kommunikation undervisning laeligring medier og tillid Desuden introduceres

remedieringsbegrebet som det forstarings af Jay David Bolter og Richard Grusin (2001)

Kapitel 3 beskriver de saeligrlige metodemaeligssige forhold som en empirisk undersoslashgelse maring

forholde sig til naringr den foregaringr indenfor en systemteoretisk kontekst Paring baggrund af

denne beskrivelse redegoslashres der for afhandlingens empirikonstruktion og

dataindsamlingsmetoder

Kapitel 4 er en undersoslashgelse af forelaeligsningens kommunikation og den foslashrste af de tre

empiriske analyser der sammen danner afhandlingens empiriske undersoslashgelse I denne

analyse sammenlignes den traditionelle forelaeligsning indenfor en naeligrundervisningskontekst

med forelaeligsninger formidlet gennem tekniske medier over afstand Analysen bestaringr af to

dele en sammenligning af kommunikationen indenfor den traditionelle

18 Om kommunikative selektioner se beskrivelsen af kommunikation i rdquoDet teoretiske grundlagrdquo

- 12 -

auditorieforelaeligsning med henholdsvis forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via

billedtelefon

Kapitel 5 er en sammenlignende analyse af den traditionelle vejledning i et grupperum

eller paring en vejleders kontor med vejledning over internettet Den netbaserede vejledning

bestaringr af to typer grupperummet som en asynkron kommunikationsform og vejledning via

et chat-forum som en synkron kommunikationsform

Kapitel 6 bestaringr af en sammenlignende analyse af den traditionelle mundtlige eksamen

med eksamenslokalet som medie med mundtlig eksamen der benytter billedtelefon som

medie Denne og de to foregaringende analyser relaterer sig til afhandlingens overordnede

problemstilling og hypoteser i indhold og opbygning

Kapitel 7 er afhandlingens konklusion og perspektivering Gennem en sammenstilling af

resultaterne fra de tre analyser soslashges den overordnede problemformulerings sposlashrgsmaringl

besvaret De opstillede hypoteser forsoslashges ikke af- eller bekraeligftet gennem undersoslashgelsens

resultater men bidrager til en perspektivering af disse resultater

Til sidst i afhandlingen foslashlger litteraturliste dansk resumeacute english summary og bilag

vedroslashrende de tre empiriske undersoslashgelser

- 13 -

- 14 -

2 DET TEORETISKE GRUNDLAG

Jeg skal i dette kapitel give en kort redegoslashrelse for afhandlingens overordnede teoretiske

grundlag herunder en introduktion til de mest centrale begreber i relation til mine

operationaliseringer indenfor de tre analyser Da denne afhandlings empiriske

undersoslashgelse som naeligvnt bestaringr af tre forskellige analyser med hver sin

empirikonstruktion har jeg fundet det hensigtsmaeligssigt at uddybe teorien naeligrmere i

relation til den enkelte analyse og ogsaring at beskrive den paringgaeligldende

undervisningsrelaterede kommunikationsform og de tekniske udbredelsesmedier der

benyttes I tilknytning til de tre analyser vil forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen

blive defineret som saeligrlige former for kommunikation Teorien uddybes desuden i kapitel

3 rsquoMetodologiske overvejelserrsquo hvor teorien sammenstilles med afhandlingens metode

Naringr det gaeliglder forskning paring feltet har jeg fokus paring de former for undervisningsrelateret

kommunikation der iagttages i analyserne Saringledes har jeg en kort beskrivelse af forskning

i forelaeligsning i kapitel 4 rsquoForelaeligsningrsquo forskning i vejledning i kapitel 5 rsquoVejledningrsquo og

forskning i mundtlig eksamen i kapitel 6 rsquoMundtlig eksamenrsquo Som en introduktion til dette

kapitel skal jeg i det foslashlgende forsoslashge at indkredse det felt som afhandlingen befinder sig

indenfor fjernundervisningsfeltet eller undervisning over afstand

21 Fjernundervisning som felt Som naeligvnt i foslashrste kapitel relaterer denne afhandling sig til fjernundervisningsfeltet via

stipendiets rammebeskrivelse Jeg naeligvnte ogsaring at der har vaeligret et fokusskift fra fjern til

fleksibel men at jeg har fastholdt brugen af betegnelsen fjern fordi dette begreb netop

markerer at der er afstand mellem de kommunikerende indenfor de

undervisningsrelaterede kommunikationsformer som er genstand for afhandlingen

Samtidig indgaringr fjern som den ene del af forskellen fjernnaeligr indenfor enheden af

undervisning

Med sine store geografiske afstande har Norge en lang tradition for brug af

fjernundervisning19 som distanceoverbygger mellem uddannelsesinstitutionen og den

studerende Der findes imidlertid faring oversigter over fjernundervisning som videnskabeligt

felt Af norske undersoslashgelser er Torstein Rekkedals undersoslashgelse af forskning paring feltet fra

1995 den mest omfattende I denne undersoslashgelse afgraelignser Rekkedal (199516)

19 I Anita Fjuks afhandling fra 1998 om brugen af Computer Support for Distributed Callaborative Learning (CSCL) i forbindelse med fjernundervisning skriver hun om dansk fjernundervisning versus norsk at rdquoThe

- 15 -

forskningsfeltet til at gaeliglde den forskning der relaterer sig til fjernundervisning (empiri fra

fjernundervisningsstudier) og som er publiceret i fjernundervisningssammenhaeligng og

eksempelvis ikke forskning med relevans for fjernundervisningsfeltet men publiceret

indenfor andre forskningsomraringder Rekkedal (opcit17) opsummerer forskningen paring

feltet ved at referere til Keegans undersoslashgelse fra 1991 hvori forskning paring

fjernundervisningsfeltet beskrives i forhold til fire stadier Foslashrste stadie i

fjernundervisningsforskningen var kendetegnet af en vis forvirring med hensyn til hvilket

felt der egentlig var genstand for forskningen Omkring 1978 udviklede der sig imidlertid

en generel enighed om at feltet kunne betegnes som rdquofjernundervisningrdquo (Rekkedal

199518) Andet stadie omhandlede forsoslashg paring at definere fjernundervisning mens tredje

stadie handlede om forskningsfeltets temaomraringde Disse to stadier afloslashste hinanden i loslashbet

af 80rsquoerne Ifoslashlge Rekkedal (opcit19) argumenterede nogen forskere for20 at

fjernundervisningsforskning burde etableres som eget videnskabeligt fagfelt mens andre

forskere21 modsatte sig fjernundervisning udskilt fra det paeligdagogiske forskningsomraringde

Det sidste og fjerde stadie omhandlede en diskussion af hvad der var fokus for

forskningen paring fjernundervisningsfeltet Ifoslashlge Rekkedal fik Keegan i 1990 gennemslag

for at forskningsfokus skulle rettes mod det faktum at fjernundervisning adskiller sig fra

anden undervisning ved at den ikke omhandler direkte undervisning ansigt-til-ansigt

men undervisning formidlet gennem tekniske medier over afstand

Forskning indenfor fjernundervisningsfeltet karakteriseres desuden af at vaeligre mere

optaget af praktiske detaljer (og teknologi) end af politik (Stoslashkken 19985) I den

forbindelse ser det ud til at forskning der mere specifikt har fokus paring fjernundervisning og

brug af medier i 80rsquoerne og foslashrste halvdel af 90rsquoerne har vaeligret domineret af teknologer

Mens de fleste aktoslashrer fremhaeligvede paeligdagogiske problemstillinger i forhold til teknologien

saring mener Rekkedal (opcit) imidlertid at denne forskning har baringret praeligg af en stoslashrre

interesse for selve teknologien end for at loslashse paeligdagogiske problemer

Med den fortsatte udvikling indenfor medie- og kommunikationsfeltet er der imidlertid

skabt mulighed for stoslashrre integrering af andre forskningsfelters teorier og metoder paring

fjernundervisningsfeltet hvorved forskningen paring feltet kan vaeligre paring vej mod en stoslashrre

bredde Den omfattende udvikling af forskellige computerbaserede studier og

undervisningsformer som har fundet sted de senere aringr har udvidet begrebsbrugen

hvorfor der i dag findes en lang raeligkke begreber om de undervisningsformer der

Distance education concepts in Denmark in contrast to those in Norway do not represent a strong traditionrdquo (Fjuk 199819) 20 Blandt andre Holmberg (1986b 1989 1995) 21 Her naeligvner Rekkedal Shale 1988 Devlin 1989 og Garrison 1989

- 16 -

understoslashttes af computeren som medie og som foregaringr over saringvel laeligngere som kortere

afstande I Qvortrups kategorisering af e-laeligring i forhold til forskellige vidensteknologier

som beskrives i bogen rdquoDet vidende samfundrdquo (2004) har jeg fundet en indfaldsvinkel til

en videre beskrivelse af fjernundervisningsfeltet E-laeligring forstarings her i relation til EU-

kommisionens definition fra 200322 hvor fokus er at hoslashjne kvaliteten i undervisningen

udveksling af oplysninger og samarbejde gennem forskellige multimedieteknologier

uanset afstanden mellem de kommunikerende (opcit255) Mens Qvortrup saringledes har

haft fokus paring computeren som medie i sin kategorisering af e-laeligrings laeligringsteoretiske

positioner saring inddrages ogsaring video og billedtelefon i de studier der danner baggrund for

mine empirikonstruktioner hvilket ikke opfattes som problematisk i forhold til

afhandlingens felt idet Qvortrups beskrivelser ogsaring kan ses som mere generelle

forstaringelser af undervisningsteknologi sat i relation til paeligdagogisk-teoretiske positioner

I sin analyse af e-laeligring identificerer Qvortrup (opcit256) fire undervisnings- og

laeligringsteoretiske positioner Den foslashrste position er den saringkaldte instruktivistiske position

hvor laeligring forstarings ifoslashlge en behavioristisk tradition dvs som et kausalbaseret resultat af

undervisning eller andre former for eksterne paringvirkninger en position der understoslashtter

laeligrerstyring i undervisningen Den anden position er den virksomhedsteoretiske som

refererer til Lev Vygotsky Her forstarings laeligring som et resultat af de studerendes individuelle

og kollektive virksomhed og sker i kraft af laeligringsorienteret konstruktionsarbejde Mens

der i denne position er fokus paring faciliteter der stoslashtter samarbejde og erfaringsudveksling

saring fokuseres der indenfor den behavioristiske position paring distribution af materialer

(forstaringet som videnstransformation) Den tredje position er den position som Qvortrup

(ibid) kalder for den kropsfaelignomenologiske Denne position refererer til Hubert L Dreyfus

og troen paring kroppens betydning for undervisning og laeligring og ikke kun paring intellektets

betydning Ifoslashlge denne teoretiske position er kun relativt simple former for undervisning

egnet til e-laeligring mens mere avancerede undervisningsformer maring foregaring ansigt-til-

ansigt Den sidste position kalder Qvortrup (opcit257) for den konstruktivistiske

position Denne position omhandler bla Niklas Luhmanns paeligdagogiske arbejder Indenfor

denne position forstarings uddannelse som en strukturel kobling af to forskellige aktiviteter

undervisning og laeligring Saringledes skal e-laeligring ud fra denne position stoslashtte saringvel

undervisningskommunikationen som individuelle og kollektive laeligringsprocesser

Ovenstaringende positioner iagttages endvidere i forhold til to forskellige forstaringelser af

computeren og internettet Som redskaberteknologier og som symbolmedier Under

22 rdquoE-laeligring defineres som anvendelsen af nye multimedieteknologier og internettet til at hoslashjne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til udveksling af oplysninger og

- 17 -

redskabsforstaringelsen fokuseres der enten paring computeren som en transportteknologi eller

som en maskine til bearbejdning af data Naringr ny teknologi betragtes som

transportteknologi hvor selve attraktionen ved teknologien er at den kan sprede data

naeligsten ubegraelignset er der tale om fjernundervisning I den forbindelse naeligvnes baringde tv-

udsendelser og internettet som spredningsmedier for fjernundervisning (ibid) Naringr

computeren opfattes som en maskine til bearbejdning af data laeliggges der vaeliggt paring

gentagelsens muligheder for laeligring med feks multiple choice tests og lignende typer

undervisning Begge disse typer forstaringelse er domineret af det behavioristiske

undervisningsparadigme Med opfattelsen af computeren som symbolmedie udviklede der

sig flere forskellige positioner bla den kropsfaelignomenologiske og den

virksomhedsteoretiske (ibid)

Naringr udviklingen med hensyn til applikationer til understoslashttelse af vidensprocesser er garinget

langsommere end forventet mener Qvortrup (opcit 263) at det kan haelignge sammen

med en manglende videnskabelig konvergens mellem computerteori og teori om viden og

vidensformer En konvergens som han betegner som rsquovidensteknologirsquo og som danner

baggrund for en vurdering af en raeligkke teknologier bla undervisningsteknologier

Qvortrup afrunder saringledes sin analyse af e-laeligringens undervisnings- og laeligringsteoretiske

positioner med en vidensteoretisk tilgang til faelignomenet Her karakteriseres computeren

gennem opstilling af fire forskellige medietyper Computeren som iagttagelsesmedie ndash en

karakteristik der udspringer af en forstaringelse af digital databehandling og kommunikation

som transfer eller transport af data Hvis transporten foregaringr over lang afstand er der tale

om fjernundervisning mens transport af data over kort afstand feks kan gaeliglde data

mellem en database og brugeren i et klasselokale Computeren som feedback-medie

kombinerer stimulus-respons med programmeret feedback i simulering af enkle former for

kommunikative selektioner Computeren som interaktionsmedie ndash her er

computersystemet medie for interaktionen mellem underviser og studerende og indbyrdes

mellem de studerende Med computeren som simulationsmedie simuleres

omverdensfaelignomener indenfor hvilke den laeligrende selv kan vaeligre et agerende subjekt I

denne forstaringelse af mediet kan viden optraeligde indenfor alle fire niveauer23 hvorved der

kan beskrives fire tilsvarende vidensteknologiske vidensformer24

Som jeg naeligvnte i kapitel 112 er der i definitionen af fjernundervisning fokus paring

undervisning hvor der er afstand mellem underviser og de studerende i sted ogeller tid

Det bliver desuden fremhaeligvet at teknologien ses som et hjaeliglpemiddel til formidling af

samarbejderdquo (EU-kommisionens definition citeret fra Qvortrup 2004255) 23 1 ordens viden Kvalifikation 2 ordens viden Kompetencer 3 ordens viden Paradigmeviden og 4 ordens viden Kulturviden (Qvortrup 2004267) 24 Faktuel viden refleksivsituativ viden systemisk viden og metasystemisk viden (ibid)

- 18 -

laeligrestof og til tovejskommunikation til stoslashtte for laeligringsprocessen (Jf definition i kapitel

112) Saringledes harmonerer ovenstaringende definition af fjernundervisning med Qvortrups

beskrivelse af fjernundervisning som en type undervisning hvor teknologen forstarings som

en transportteknologi og hvor selve attraktionen er teknologiens mulighed for at sprede

data En teknologiforstaringelse der overordnet er praeligget af en behavioristisk undervisnings-

og laeligringsforstaringelse hvor computeren isaeligr betragtes som et iagttagelsesmedie Set i

forhold til de studier der danner udgangspunkt for min empirikonstruktion er ingen af

disse imidlertid rene fjernundervisningsstudier men kombinerer fjernundervisningsformer

med naeligrundervisning ud fra en antagelse om at laeligring stoslashttes bedst paring denne maringde I

ovenstaringende analyse identificerer Qvortrup (opcit260) de studier der kombinerer naeligr-

og fjernundervisningsformer som rdquoblended learningrdquo som en undergruppe under den

kropsfaelignomenologiske position En position der ogsaring betragter computeren og internettet

som symbolmedier og ikke kun som redskaber

En placering af denne undersoslashgelse i relation til ovenstaringende kategorisering maring dels ses i

forhold til de fjernundervisningsstudier eller fjernundervisningsaktoslashrer der danner

baggrund for undersoslashgelsen og dels i forhold til selve undersoslashgelsen Saringledes kan de

fjernundervisningsstudier eller fjernundervisningsaktoslashrer der indgaringr i undersoslashgelsen ifoslashlge

Qvortrups kategoriseringer ikke kun forstarings indenfor fjernundervisning i streng forstand

men befinder sig saringvel indenfor en instruktivistisk position (fjernundervisning) som

indenfor en kropsfaelignomenologisk position (rdquoblended learningrdquo) Ser man imidlertid paring de

tre udvalgte undervisningsrelaterede kommunikationsformer (forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen) saring er de alle karakteriseret af at der er afstand mellem de

kommunikerende i sted ogeller i tid hvorved de loslashsrevet fra selve studiet kan ses som

fjernundervisning ifoslashlge ovenstaringende definition Man kan imidlertid ikke sige at alle disse

undervisningsformers formaringl foslashrst og fremmest er at sprede data Naringr det gaeliglder

vejledning over internettet kan attraktionen af teknologien isaeligr beskrives som muligheden

for interaktion Dette goslashr sig ogsaring gaeligldende for mundtlig eksamen via billedtelefon men i

mindre grad for forelaeligsninger paring video og via billedtelefon

Dermed kan jeg opsummere denne gennemgang med en konstatering af at

undersoslashgelsen foregaringr indenfor et felt der er praeligget af kompleksitet hvad angaringr

studieformer undervisningsformer og kombinationer af undervisningsformer og

udbredelsesmedier Saringledes kan de studier der danner baggrund for de udvalgte

undervisningsformer ikke karakteriseres som rene fjernundervisningsstudier men mere

som rdquoblended learningrdquo mens de undervisningsrelaterede kommunikationsformer der

indgaringr i selve empirikonstruktionen alle maring karakteriseres som fjernundervisning ifoslashlge

- 19 -

stortingmeldingens definition fra 1988-89 selvom ikke alle foslashrst og fremmest betragter

transport af information som attraktionen ved nye medier Naringr det gaeliglder afhandlingens

tre undersoslashgelser af undervisningsrelateret kommunikation er det ikke undersoslashgelser som

saringdan som det ofte er tilfaeligldet for den slags undersoslashgelser der baserer sig paring en

instruktivistisk virksomhedsteoretisk eller kropsfaelignomenologisk position der giver

anledning til en normativ vurdering af kommunikationen ud fra parameteret goddaringrlig

Mine undersoslashgelserne vil snarere kunne beskrives i relation til den konstruktivistiske

position hvor uddannelse forstarings som en strukturel kobling mellem to forskellige

aktiviteter undervisning og laeligring Saringledes beskrives karakteristika ved henholdsvis

forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen hvorefter disse defineres som saeligrlige

former for kommunikation Med baggrund i forstaringelsen af forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen som kommunikation undersoslashges det hvordan kommunikation udfolder

sig indenfor en fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde denne kommunikation

adskiller sig fra den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-

til-ansigt Herunder om nogle tekniske udbredelsesmedier understoslashtter eller virker saeligrligt

befordrende for specifikke undervisningsformer eller undervisningsrelaterede

kommunikationsformer

22 Luhmanns systemteori som udgangspunkt for en

undersoslashgelse af kommunikation Med udgangspunkt i afhandlingens problemformulering hvor kommunikation indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning er undersoslashgelsens genstandsfelt har jeg valgt den

tyske sociolog Niklas Luhmanns (1927-1998) systemteori som afhandlingens teoretiske

optik Da denne teori er af en ikke-normativ karakter og opfatter kommunikation som et

sociologisk grundbegreb anser jeg den for velegnet til at studere fjernundervisningens

kommunikation Det siger sig selv at med en saring omfattende og kompleks teori som den

Luhmann har praeligsteret25 vil det vaeligre umuligt at praeligsentere teorien fyldestgoslashrende

indenfor denne afhandlings rammer Jeg har her taget udgangspunkt i Sociale systemer

(2000) og i udvalgte boslashger og artikler med relevans for netop denne afhandlings

problemformulering Luhmann kalder sin teori universel hvilket vil sige at den i princippet

vil kunne forklare ethvert faelignomen indenfor dens omraringde Det indebaeligrer imidlertid ikke

at der ikke kan inkluderes andre teorier som forsoslashger at beskrive det samme faelignomen

(Rasmussen 200012) Saringledes har jeg inkluderet andre teorier og begreber med relevans

for min undersoslashgelse Teorier og begreber vil ogsaring blive praeligsenteret i dette kapitel

25 [hellip]rdquo en nyere oversigt naringr frem til 72 boslashger og 465 artikler men ingen har det fulde overblik og ingen kender heller omfanget af de efterladte manuskripter og manuskriptudkastrdquo (Rasmussen 200021)

- 20 -

Den videnskabsteoretiske position som udspringer af teorien om samfundet som

funktionelt differentieret26 omtaler Luhmann som operativ konstruktivisme (Luhmann

2000519) Luhmann kalder sin opfattelse af konstruktivisme for operativ fordi han

betragter erkendelse som den iagttagelsesoperation at markere en forskel27 Erkendelse

svarer til det at kunne foretage en skelnen med hvilken det er muligt at beskrive noget og

ikke noget andet28 (J Rasmussen 1997139) I relation til denne forstaringelse af erkendelse

beskrives et system som en form der deler en inderside systemet fra en yderside

omverdenen Yderligere forskelle kan herefter kun markeres fra denne forms inderside

(opcit231) Ifoslashlge Luhmann er differencen mellem system og omverden udgangspunktet

for enhver systemteoretisk analyse

rdquoEt centralt problem er systemers opretholdelse ndash ikke forstaringet som en

art konservativ selvbeskyttelse af noget uforanderligt men som en

opretholdelse af forskellen mellem system og omverden Den verden

systemer eksisterer i er overmaringde kompleks men ved hjaeliglp af

systemdannelse sker der en selektiv opbygning af en hoslashjere intern orden

med mindre kompleksitetrdquo (Luhmann 199917)

Som udgangspunkt for denne afhandlings undersoslashgelse af undervisningsrelateret

kommunikation er der foretaget en distinktion mellem de systemer der skal iagttages og

deres omverden Undervisning betragtes her som formen og som enheden af en forskel

mellem fjernundervisning og naeligrundervisning Indersiden af forskellen er

fjernundervisning mens ydersiden betegner fjernundervisningens omverden Det der ikke

betragtes som fjernundervisningskommunikation nemlig naeligrundervisningens

kommunikation Da dette imidlertid er en komparativ analyse har jeg maringttet spejle

forskellens inderside og yderside hvorved ogsaring naeligrundervisningen er blevet iagttaget

som forskellens inderside

Fjernundervisningssystemet betragtes her som et funktionssystem29 indenfor

undervisningssystemet for at tage vare paring helt specifikke opgaver relateret til

26 Differentiering [hellip]rdquobetegner det faelignomen at socialsystemer er defineret ved og udvikler sig i kraft af deres funktion og ikke ved deres indplacering i et overordnet socialt hierarkirdquo (Qvortrup 2001273) Luhmann [hellip] rdquodefines a system as a complex of operations characterised by its ability to distinguish itself from its environment through autopoiesis Luhmanns theory of social systems is founded on the unity of difference that can be registered between system and environmentrdquo (Rasmussen 20025) 27 Luhmann definerer iagttagelse som betegnelse-ved-hjaeliglp-af-en-skelnen En definition hentet fra Spencer Browns udtryk rdquoDraw a distinctionrdquo (Kneer amp Nassehi 2000100) 28 Se ogsaring kapitel 3 rsquoMetodologiske overvejelserrsquo 29 rdquoEt funktionssystem er defineret ved en kode en graelignse et medium og en funktion Hertil kommer en raeligkke mindre omfattende kendemaeligrkerrdquo [hellip] rdquoHvad et funktionssystem leverer er en forenkling og en forstaeligrkning som giver kommunikationen en tempofordel og samtidig tillader opbygning af en ny kompleksitetrdquo (Thyssen 200063) Paring trods af denne definitionsmulighed mener Thyssen at de teoretiske kriterier for hvad der er et

- 21 -

undervisning over afstand Opgaver og en kompleksitet som undervisningssystemet

havde haft vanskeligt ved at haringndtere uden uddifferentiering af et subsystem Med

udgangspunkt i fjernundervisningssystemets saeligrlige funktion at haringndtere

fjernundervisning kan omverdenen til dette system forstarings som systemer der ikke

haringndterer fjernundervisning nemlig undervisning indenfor naeligrvaeligrets kontekst Denne

omverden vaeliglger jeg at kalde naeligrundervisningssystemet fordi det med forstavelsen naeligr

komplementerer fjernundervisningssystemet indenfor undervisningssystemet Disse to

systemer er ikke modsaeligtninger til hinanden men skal derimod ses som en enhed der

gensidigt betinger de to sider af forskellen undervisning (Keiding 2002)

Saringledes er fjernundervisningssystemet beskrevet i forhold til dets vaeligsentligste opgave at

tilbyde undervisning over afstand uafhaeligngigt af sted og eventuelt tid mens

naeligrundervisningssystemet tilbyder undervisning i en kontekst af naeligrvaeligr og samtidighed i

forhold til tid og sted I det foslashlgende skal jeg se naeligrmere paring Luhmanns forstaringelse af

systemer og kommunikation

221 Systemer

Luhmanns systemteoretiske hovedvaeligrk rsquoSociale systemerrsquo baserer sig paring det praeligmis at

systemer findes fordi de kan iagttages Systembegrebets betegnelse af noget virkeligt

medfoslashrer et ansvar for at bekraeligfte sine udsagn gennem henvisninger til virkeligheden

(Luhmann 200048) Saringledes henviser jeg i denne afhandling til virkeligheden gennem en

empirisk konstruktion og undersoslashgelse og ved at betegne fjernundervisning og

naeligrundervisning som systemer

Luhmanns systembegreb daeligkker funktionssystemer i samfundet (markedssystemer

politiske systemer uddannelsessystemer etc) sociale grupper og enkeltindivider Et

socialt system saringvel som et psykisk system kendetegnes ved at vaeligre lukkede og

selvreferentielle systemer At psykiske og sociale systemer er selvreferentielt lukkede

systemer betyder at de kun kan betjene sig af egne operationer (J Rasmussen

1997135) Luhmann (200072) kalder den proces hvor kommunikationen knytter an til

funktionssystem er usikre og derfor aringbner for et ubegraelignset antal af funktionssystemer En videre diskussion af hvorvidt fjernundervisning (her forstaringet som fjernuddannelse og ikke selve kommunikationen) kan betragtes som et funktionssystem under uddannelsessystemet ligger udenfor denne afhandlings graelignser Jeg skal derfor vedgaring at fjernundervisning (fjernuddannelse) her er beskrevet som et subsystem under uddannelsessystemet og her er beskrevet i forhold til sin funktion eller sin vaeligsentligste opgave at tilbyde undervisning uafhaeligngigt af sted ogeller tid Samtidig vil undervisningssystemet vaeligre kendetegnet af at de kommunikerende befinder sig paring fysisk og eventuelt tidsmaeligssig afstand af hinanden mens deltagerne i det traditionelle uddannelsessystem har naeligrhed i tid og sted Hvad gaeliglder andre kendetegn vil fjernundervisningssystemet muligvis kunne beskrives gennem brug af uddannelsessystemets andre generelle kendetegn I forhold til systemets funktion og udvikling af et undervisningsmaeligssigt potentiale er det imidlertid nyttigt at se uddannelse over afstand med brug af nye og aeligldre tekniske medier som et eget system i forhold til naeligrundervisningen og dets brug af kendte udbredelsesmedier

- 22 -

og reproducerer sig selv paring basis af forudgaringende kommunikation for autopoiesis30 Denne

proces handler om selvproduktion og betyder at ethvert system genindstiller sig selv paring

basis af selviagttagelse hvorved det ogsaring genskaber de graelignser som goslashr det muligt at

adskille systemet fra andre systemer (Qvortrup 2001191) Luhmann goslashr selvreference

synonymt med autopoiesis og bruger begrebet om alle slags systemer ikke kun levende

systemer Som en konsekvens af et systems operative lukkethed kan det ikke

kommunikere med omverdenen men kun iagttage denne (Kneer amp Nassehi 2000)

Mens psykiske systemer benytter sig af bevidsthed anvender sociale systemer

kommunikation Det eneste synlige i det sociale system er kommunikation ikke

bevidsthed (opcit42) Sociale systemer bestaringr heller ikke af psykiske systemer men af

kommunikation Men psykiske systemer hoslashrer til de sociale systemers omverden en

omverden med saeligrlig relevans for dannelsen af sociale systemer (Luhmann 2000302)

Psykiske systemer anvender ogsaring sprog men sproget benytter vi til at tale med os selv

og vi er kun selv bevidste om hvad vi siger indtil vi meddeler det altsaring kommunikerer

Ifoslashlge Luhmann kan sociale systemer inddeles i tre systemtyper Samfundssystemer

organisationssystemer og interaktionssystemer Disse tre systemformer er ikke indbyrdes

hierarkisk ordnet men sideordnede Samfundet omfatter al kommunikation og forstarings som

verdenssamfundet Til organisationer hoslashrer det saeligrlige kriterium at det kun er den type

sociale systemer hvortil der er knyttet et medlemskab som indgaringr i denne kategori

Denne type sociale systemer tjener i foslashrste raeligkke til haringndtering af kompleksitet

(opcit246) Interaktionssystemer den type systemer som denne undersoslashgelse skal

beskaeligftige sig med karakteriseres bla ved at de er midlertidige og at de bestaringr af

personer der umiddelbart sanser hinandens handlinger som kommunikation (opcit200

og 236) Systemet bliver bla opretholdt ved tillid og kan vaeligre tillidsopretholdende Men

systemet vil ogsaring typisk kunne opretholde sig selv gennem en lang raeligkke inklusions- og

eksklusionsmekanismer Der foretages hele tiden inklusioner og eksklusioner og personer

bevaeligger sig stadig mellem forskellige interaktionssystemer Der er altsaring tale om utallige

smaring og midlertidige interaktionssystemer som hele tiden afloslashser hinanden Et moslashde kan

feks forstarings som et interaktionssystem (Kneer amp Nassehi 200046)

Luhmann benytter naeligrvaeligr som afgraelignsningskriterium ved beskrivelse af

interaktionssystemer hvorved perceptionsprocesser31 faringr en saeligrlig betydning indenfor

denne type systemer Luhmann praeligciserer her sin forstaringelse af naeligrvaeligr som et samvaeligr

30 Begrebet autopoiesis henter Luhmann fra den chilenske biolog Humberto Maturana der i begyndelsen af 70rsquoerne viste at levende systemer var autonome og selvproducerende (Luhmann 200075) 31 Luhmann forstaringr perception som en psykisk tilegnelse af information som bliver til et socialt faelignomen naringr det kan perciperes at der bliver perciperet (Luhmann 2000275)

- 23 -

af personer32 der styrer selektionen af perceptioner og markerer udsigterne til social

relevans (Luhmann 2000477) Hvis naeligrvaeligr her forstarings som noget fysisk eller geografisk

udelukkes den type systemer hvor de kommunikerende ikke er fysisk tilstedevaeligrende i

samme rum som feks undervisningssystemer i en fjernundervisningskontekst Disse

systemer har imidlertid vaeligsentlige lighedstraeligk med de ovenfor beskrevne

interaktionssystemer Bla bestaringr de af kommunikation er midlertidige og de

kommunikerende iagttager gensidigt hinanden (gennem det eller de medier der er til

raringdighed sprog tekniske udbredelsesmedier mv) Som systemer hvor de

kommunikerende har fysisk naeligrvaeligr ophoslashrer systemer over afstand naringr den gensidige

iagttagelse ophoslashrer

Terje Rasmussen (2003a34) problematiserer ogsaring det fysiske naeligrvaeligr som

interaktionssystemers afgraelignsningskriterium og minder i denne forbindelse om at

interaktionssystemer indenfor denne forstaringelse er grundlaeligggende i enkle

samfundsordener33 men med overgangen til et funktionel differentieret samfund har det

fysiske eller geografiske naeligrvaeligr ikke laeligngere den samme betydning for at organisere

samfundet hvilket skaber behov for en ny forstaringelse af interaktionsbegrebet Saringledes

foreslaringr Rasmussen (ibid) at naeligrvaeligr beskrives som direkte opmaeligrksomhed Hermed

mener han at hvorvidt noget kan defineres som interaktionssystem eller ej afhaelignger af

de kommunikerendes egen definition af naeligrvaeligr Dermed kan feks en telefonsamtale

ogsaring udgoslashre et interaktionssystem fordi der gennem denne kommunikationsform gives

mulighed for perception som igen kan skabe naeligrhed og dermed en oplevelse af naeligrvaeligr

Med distinktionen naeligrvaeligrfravaeligr henvises der til Luhmanns forstaringelse af

interaktionssystemer i rdquoSociale systemerrdquo hvor han siger at interaktionssystemer i

praksis ikke kan ikke-kommunikere Hvis de kommunikerende vil undgaring kommunikation

maring de vaeliglge fravaeligr (Luhmann 2000474) I en tidlig artikel (1975) beskriver Luhmann

interaktionssystemer med et fokus paring tilstedevaeligrende

rdquoInteraktionssysteme kommen dadurch zustande dass Anwesende sich

wechselseitig wahrnehmenrdquo (Luhmann 197510)

Sammen med fjernundervisningssystemets mange lighedstraeligk med

interaktionssystemerne aringbner denne brede beskrivelse af interaktionssystemerne for at

sposlashrgsmaringlet om naeligrvaeligr og fravaeligr ikke noslashdvendigvis ses som et fysisk og geografisk

32 Personer skal forstarings [hellip] rdquo i den stramme betydning af socialt identificerede forventningskollegerrdquo (Luhmann 2000477) 33 En pointe som Luhmann selv fremfoslashrer (Jf Luhmann 2000236) men som ikke kobles til en begraelignsning i forhold til systemer over afstand

- 24 -

sposlashrgsmaringl men snarere et sposlashrgsmaringl om kommunikativ eller iagttagelsesmaeligssig

tilstedevaeligrelse Afhandlingen vaeliglger derfor at benytte begrebet interaktionssystem og

interaktion i forhold til saringvel naeligrundervisningssystemer som fjernundervisningssystemer

og vil paring baggrund af dette ogsaring kunne betegne kommunikationen indenfor begge

systemer som interaktion34

222 Kommunikation

Indenfor kommunikationsteorien bliver overfoslashrselsmetaforen ofte benyttet i forbindelse

med den saringkaldte transfer-model35 Luhmann afviser overfoslashrselsmetaforen og den todelte

kommunikationsproces som egnet til forstaringelse af kommunikation Luhmann tager

endvidere afstand fra den opfattelse at ensartetheden i en overbragt information mellem

en afsender og en modtager er garanteret gennem informationens indholdsmaeligssige

kvalitet Saringledes forstarings kommunikation ikke som noget der kan transporteres fra en

afsender til en modtager men som en kaeligde af selektioner eller som en syntese af tre

selektioner Enheden af information meddelelse og forstaringelse (Luhmann 2000182) For

at kommunikation skal kunne finde sted fordres der minimum to personer feks A og B

Mens A selekterer information og meddelelse foretager B en skelnen mellem information

og meddelelse Denne skelnen er kommunikationens tredje selektion selektion af

forstaringelse Kommunikation kommer saringledes foslashrst i stand naringr man accepterer differencen

mellem information og meddelelsesadfaeligrd og naringr der vaeliglges en forstaringelsesselektion som

laeliggges til grund for valg af tilslutningsadfaeligrd36 I eksemplet med A og B betyder

tilslutning at B nu selekterer information og meddelelse hvorefter A selekterer forstaringelse

Denne kommunikationsforstaringelse indebaeligrer at kommunikation foslashrst er en realitet naringr

forstaringelsen kommer i stand Det betyder imidlertid ikke at Luhmann garingr efter en faeliglles

forstaringelse han ser ogsaring misforstaringelse som en form for forstaringelse Hvis misforstaringelsen

imidlertid vokser sig stor er der fare for at kommunikationen ophoslashrer (ibid) Forstaringelse

defineres som iagttagelse med henblik paring haringndteringen af selvreference og bliver for den

enkelte et sposlashrgsmaringl om synliggoslashrelse af graelignsen mellem det valgte og det ikke-valgte (J

Rasmussen 1997159 Luhmann 2000)

34 Selvom interaktion og interaktionssystem ifoslashlge denne korte analyse kan benyttes saring benyttes oftest kommunikation og kommunikationssystem som betegnelse for naeligr- og fjernundervisningssystemer 16 Der henvises ofte til Claude E Shannons informationsteori som udkom i bogform med en indledning af Warren Weaver i 1949 Denne bog er en klassiker og omhandler en kommunikationsteori med afsender budskab og modtager Det er imidlertid usikkert om denne teori egentlig kan kaldes for en transfer- eller en transportmodel eller om det ikke er senere kommunikationsmodeller der danner baggrund for forstaringelsen af kommunikation som noget der kan transporteres fra et sted til et andet (Rasmussen 2003a53) 36 Denne tilslutningsadfaeligrd kalder Luhmann ogsaring for den fjerde selektion Jeg har i undersoslashgelsen ikke opereret med en fjerde selektion men har haft fokus paring selve kommunikationsprocessen og de tre foslashrste selektioner hvorved tilslutning er forstaringet som gentagelse af de tre selektioner (Luhmann 2000188)

- 25 -

rdquoDenne graelignse kan synliggoslashres gennem kommunikation og

kommunikation om selve graelignsen kaldes metakommunikation eller

refleksiv kommunikation Ved at iagttage sin egen iagttagelse vil laeligreren

kunne blive i stand til at forstaring eleven bedre eleven vil kunne forstaring

laeligreren bedre og eleverne vil kunne forstaring sig selv og andre elever bedrerdquo

(J Rasmussen 1997159)

Med udvidelsen af kommunikationsbegrebet fra en todelt proces (afsender og modtager)

til en tredelt proces (information meddelelse og forstaringelse) foroslashges deltagernes

muligheder for at vaeliglge blandt utallige uforudsigelige selektioner og de kan til enhver tid

vaeliglge at traeligkke sig ud hvorved kommunikationen ophoslashrer Luhmann benytter begrebet

kontingens om en ikke-haringndterbar tilstand af kompleksitet Han loslashsriver kontingens fra de

kommunikerende og deres normer og vaeligrdier og foreslaringr at kontingensproblemet

haringndteres indenfor selve kommunikationen Derved forstaeligrkes sposlashrgsmaringlet om

kommunikationens usandsynlighed forstaringet som det misforhold der er mellem psykiske

systemers lukkede bearbejdning af perception og kommunikation som en koordineret

proces mellem to eller flere deltagere Det eneste synlige i sociale systemer er

kommunikation Det anses for usandsynligt at de kommunikerende kan koordinere deres

selektioner paring baggrund af den enkeltes usynlige bevidsthedsoperationer og

kommunikation betragtes derfor af Luhmann som noget usandsynligt (Luhmann

2000199) Kommunikationens usandsynlighed inddeler Luhmann i tre usandsynligheder

Usandsynligheden for at de kommunikerende forstaringr hinanden for at de kommunikerende

kan opnaring kontakt med hinanden og for at kommunikationen bliver en succes forstaringet

som at de kommunikerende handler taelignker eller informationsbearbejder i

overensstemmelse med det der er forstaringet (opcit201)

Det er et centralt problem indenfor systemteorien hvordan systemer opretholdes Naringr

psykiske og sociale systemer ikke direkte kommunikerer men iagttager deres omverden

via kommunikation vil muligheden for iagttagelse vaeligre essentiel for kommunikationens

opretholdelse I forbindelse med undersoslashgelsen af undervisningens kommunikation vil et

centralt sposlashrgsmaringl vaeligre hvilke muligheder de forskellige undervisningsrelaterede

kommunikationsformer giver de kommunikerende for at iagttage hinandens

kommunikative selektioner indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst Saringledes undersoslashger jeg de grundlaeligggende betingelser for

kommunikation indenfor naeligrundervisning og fjernundervisning ved at se paring de to mediers

repertoire af meddelelsesformer og de grundlaeligggende betingelser for kommunikation Et

blik paring kommunikationens autopoiesis eller selvproduktion vil ogsaring kunne fortaeliglle noget

- 26 -

om hvordan systemerne opretholdes Jeg faringr her desuden indsigt i det funktionssystem

som kommunikationen retter sig mod

223 Medier

Et vigtigt aspekt ved kommunikation er at den altid foregaringr gennem medier Luhmann ser

medier som et svar paring kommunikationens tre usandsynligheder hvorved hans

mediebegreb er inddelt i tre typer medier Sproget som medie udbredelsesmedier og

effektmedier37

Gennem sproget oslashges sandsynligheden for at de kommunikerende forstaringr hinanden ud

over det som er perciperbart Sproget som medie er kendetegnet af at det goslashr brug af

tegn for mening hvorved repertoiret for forstaringelig kommunikation udvides uendeligt og

sikrer at enhver haeligndelse kan bearbejdes som information Saringledes kan de

kommunikerende gennem sproget styrkes i oplevelsen af at de mener det samme

(Luhmann 2000201) Paring baggrund af sproget har de saringkaldte udbredelsesmedier udviklet

sig Formaringlet med disse medier er at udvide kommunikationens raeligkkevidde og naring flere

over kortere eller laeligngere afstand Det drejer sig feks om skrift avis tv og video I

denne undersoslashgelse forstarings auditoriet som et udbredelsesmedie for forelaeligsningen ligesom

video og billedtelefon er et udbredelsesmedie for forelaeligsninger over afstand Mens

underviserens kontor eller et mindre gruppelokale betragtes som medie for den

traditionelle vejledning bliver de to netbaserede vejledningsformer chat og

grupperummet medier for vejledning over afstand I forbindelse med eksamen er

eksamenslokalet eller det dertil indrettede lokale medie for den traditionelle mundtlige

eksamen mens billedtelefon bliver medie for eksamen over afstand Et udbredelsesmedie

kan i kraft af sine egenskaber muliggoslashre nogle former for kommunikation og ikke andre

samtidig med at det oslashger sandsynligheden for at de kommunikerende kan opnaring kontakt

med hinanden Effektmedier betegner den tredje kategori af medier Gennem effektmedier

tilpasser man sig kommunikationssituationen for at oslashge muligheden for succes Man taler

det sprog som situationen forudsaeligtter man benytter sig af en bestemt form for diskurs og

af retoriske virkemidler (Qvortrup 200466) I denne kategori befinder sig ogsaring de

symbolsk generaliserede kommunikationsmedier forstaringet som den kode eller optik man

kan vaeliglge for en meddelelse feks en oslashkonomisk etisk eller uddannelsesmaeligssig

Afhaeligngigt af det socialsystem man befinder sig i er der paring forharingnd fastlagt en grundoptik

som man kommunikerer via og som giver kommunikationen et fokus hvorved

kompleksiteten begraelignses og reguleres Luhmann anfoslashrer i forbindelse med

37 Begrebet rsquoeffektmediersquo har jeg laringnt af Qvortrup (2004) som betegnelse for den tredje kategori af medier hvorunder bla symbolsk generaliserede medier befinder sig (opcit66)

- 27 -

symbolmedier at udviklingen af disse har vaeligret saeligrlig vigtig for kommunikationens

succes (Luhmann 2000202)

Saringledes er medierne med til at transformere usandsynlighed til sandsynlighed samtidig

med at maringden usandsynligheden overvindes paring regulerer opbygningen af sociale

systemer (opcit200) Man kan sige at maringden usandsynligheden overvindes paring i denne

afhandling drejer sig saeligrligt om at undersoslashge usandsynlighedens overvindelse gennem

brug af forskellige udbredelsesmedier i kombination med tre undervisningsrelaterede

kommunikationsformer Disse kombinationer fortaeligller dels noget om reguleringen af

fjernundervisningens og naeligrundervisningens system men peger ogsaring ud over denne

forskel ved at antyde muligheder og problemer indenfor et didaktisk felt som inddrager

mediet i tilrettelaeligggelse af undervisningen Mens kommunikation ansigt-til-ansigt tilbyder

et bredt repertoire af meddelelsesformer til opretholdelse af interaktionssystemet saring vil

fjernundervisning vaeligre begraelignset af det tekniske udbredelsesmedies muligheder

Alligevel kan undervisning via tekniske medier ofte vise sig som eneste eller bedste

mulighed i forbindelse med haringndtering af komplekse kommunikationsmoslashnstre der saeligtter

krav til fleksibiliteten For at kunne studere hvad der sker naringr en social faeligrdighed som

kommunikation transformeres over i mere stivnede former38 og maring foregaring over afstand

maring man derfor se paring forskelle og ligheder mellem den undervisningsrelaterede

kommunikation der foregaringr over afstand og via et teknisk medie med den

undervisningsrelaterede kommunikation der foregaringr ansigt-til-ansigt Indsigt i forskellige

undervisningsformer over afstand og deres maringder at opretholde interaktionssystemer paring

samt forskelle mellem disse og den kommunikation der foregaringr ansigt-til-ansigt er

centralt i et didaktisk arbejde med tilrettelaeligggelse af fleksibel undervisning hvor der er en

tro paring at kommunikation spiller en vigtig rolle for laeligringsprocessen

224 Undervisning

Paring samme maringde som kommunikation ikke forstarings som transfer eller som noget der kan

transporteres fra en person til en anden saring kan heller ikke undervisning ses som saringdan

Saringledes forstarings undervisningssituationer som lukkede og selvreferentielle sociale

systemer og undervisning som en form for kommunikation i traringd med Luhmanns

beskrivelse af sociale systemer og kommunikation Derved er ogsaring kommunikation og

ikke bevidsthed det eneste synlige i et undervisningssystem Undervisningssystemet er

omverden for de enkelte studerende og for underviseren og studerende og underviser er

38 Altsaring forstaringet som det at kommunikere gennem et teknisk udbredelsesmedie

- 28 -

omverden for undervisningssystemet39 og for hinanden (J Rasmussen 1997159)

Undervisning beskrives af Luhmann (2002142) som en intenderet form for

kommunikation hvor hensigten er at forandre individer i relation til undervisningens maringl I

forbindelse med undervisningskommunikation er det derfor ikke blot interessant at der

selekteres en forstaringelse for at kommunikationen skal opretholdes men det er saeligrligt

interessant hvilken forstaringelse der selekteres set i forhold til undervisningens maringl

Med udgangspunkt i denne beskrivelse vil ogsaring undervisning vaeligre underlagt de

usandsynligheder der gaeliglder for kommunikation generelt Saringledes vil det foslashrst og

fremmest vaeligre usandsynligt at de studerende i et undervisningssystem overhovedet vil

opnaring forstaringelse gennem registrering af underviserens selektion af information og

meddelelse Hvilken underviser har ikke givet en besked til gruppen af studerende som

efterfoslashlgende har vist sig at vaeligre ikke-registreret Burde man eventuelt have sagt det

flere gange for at oslashge sandsynligheden for forstaringelse Dernaeligst vil det vaeligre usandsynligt

at der opnarings kontakt Ogsaring indenfor en undervisningskontekst maring der vaeliglges det rette

medie for at transformere usandsynlighed til sandsynlighed Er der feks tale om en

forelaeligsning for mange personer vil det vaeligre hensigtsmaeligssigt at vaeliglge et stort lokale

gerne et auditorium med gode muligheder for at blive set og hoslashrt Derimod passer det

daringrligt med en overfyldt kantine med meget stoslashj eller et lille grupperum Den sidste

usandsynlighed handler om usandsynligheden for at kommunikationen bliver en succes

For at faring de studerende til at forstaring undervisningen i traringd med undervisningens maringl kan

kommunikationen tilrettelaeliggges med brug af en raeligkke virkemidler som har til hensigt at

fange de studerendes interesse og faring dem til at vaeliglge den rsquorettersquo forstaringelse Feks

retoriske virkemidler og eksemplificering af teorien Desuden sandsynliggoslashres

kommunikationen hvis underviseren tilpasser sig den kontekst kommunikationen foregaringr

indenfor og benytter sig af den kommunikative kode der relaterer sig til konteksten

Saringledes vil der vaeligre forskel paring om forelaeligsningen skal holdes for studerende ved et

universitet for folk i naeligringslivet eller i forbindelse med et forsvar af en PhD-afhandling

(Luhmann 2000 og Qvortrup 2004) Undervisningen kan benytte forskellige

undervisningsformer og kombinationer af disse og bliver dermed en del af den didaktiske

strategi for at naring undervisningens maringl om en bestemt forstaringelse

Med tanke paring en operationalisering af undervisningsempirien har jeg foretaget en

definition af forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som saeligrlige former for

39 Rasmussen benytter egentlig begrebet laeligringssystem i sin beskrivelse Men som en konsekvens af at laeligring betragtes som en psykisk og uiagttagelig proces i et psykisk system saring benyttes begrebet undervisningssystem om det interaktionssystem som opstaringr mellem de tilstedevaeligrende personer i en undervisningssammenhaeligng Jeg ser desuden paring studerende og underviser og ikke som Rasmussen paring laeligrer og elever

- 29 -

kommunikation i traringd med den systemteoretiske forstaringelse af undervisning Saringledes retter

disse definitioner sig ind mod tre undervisningsmaeligssige grundformer Den monologiske

kommunikationsform med forelaeligsningen som hovedeksponent den dialogiske eller

samtalepraeliggede kommunikationsform med vejledning gruppearbejde og projektarbejde

som kendte undervisningsformer og endelig de forstaringelseskontrollerende

kommunikationsformer med den mundtlige eksamen og andre former for vurdering som

eksponenter

Indenfor fjernundervisning er kommunikationen karakteriseret ved at foregaring gennem

forskellige tekniske udbredelsesmedier40 og i mindre grad ansigt-til-ansigt

Meddelelsesformen i denne type undervisning karakteriseres som sagt af de egenskaber

ved mediet som muliggoslashr nogle former for kommunikation og ikke andre eksempelvis om

mediet er tekstbaseret audiovisuelt eller om det tillader saringvel tekst som billede og lyd

Samtidig med at muligheden for selektion af meddelelsesform er afhaeligngig af mediet saring

vil selektionerne ofte vaeligret styret af de institutionelle rammer indenfor hvilke bestemte

aktoslashrer foretager deres selektioner Ogsaring muligheden for kommunikation i forhold til en

asynkron eller synkron tidsdimension maring tages med i beskrivelsen af meddelelsesformen

De fleste tekniske udbredelsesmedier saeligtter derfor som udgangspunkt begraelignsninger for

kommunikationen og den personlige selvfremstillings handlingsrum

Sposlashrgsmaringlet er derfor hvilke muligheder for iagttagelse af de kommunikative selektioner

mellem underviser og den studerende og mellem de studerende - og dermed for kontrol

af den studerendes forstaringelse i henhold til underviserens intention og undervisningens

maringl undervisningskommunikation gennem tekniske udbredelsesmedier giver

225 Laeligring

I forbindelse med troen paring viden og kundskab som vigtige kompleksitetsregulerende

ressourcer i det moderne samfund saring bliver laeligring af essentiel betydning Som naeligvnt

tidligere har der vaeligret en et fokusskifte fra brugen af fjernundervisning som begreb og

over mod brugen af laeligring i forbindelse med fleksibel laeligring e-laeligring osv

Mens laeligring indenfor en systemteoretisk opfattelse forstarings som en individuel operation

indenfor det enkelte psykiske system ses undervisning som en form for kommunikation

og som en social aktivitet der kan iagttages af psykiske systemer Saringledes baserer laeligring

sig paring det psykiske systems forudsaeligtninger og foregaringr ikke som en transport af mening

40 Begrebet tekniske udbredelsesmedier er hentet fra Rasmussen og henviser til den type udbredelsesmedier der benytter tekniske midler for mangfoldiggoslashrelse og spredning af information (Rasmussen 200389) Jeg benytter begrebet rsquomediersquo synonymt med udbredelsesmedier og tekniske udbredelsesmedier Sproget som medie og de

- 30 -

udefra men igangsaeligttes bare af forstyrrelser udefra Laeligring defineres af Qvortrup som

[hellip] rdquoden proces i hvilken et individ ndash et psykisk system ndash i en som regel ubevidst

kombination af fremmediagttagelse (for eksempel af kommunikative selektioner) og

selviagttagelse (af egenforudsaeligtninger) konstruerer viden rdquo (Qvortrup 2001131)

Saringledes foretages der ogsaring i denne afhandling en skarp skelnen mellem laeligring og

undervisning og mellem bevidsthed og kommunikation selvom denne afhandling ikke

direkte men kun indirekte har fokus paring laeligring ved at beskaeligftige sig med den saeligrlige

form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer i overensstemmelse med forud

fastsatte maringl (ibid)

Samtidig med at der generelt har vaeligret fokus paring laeligring som et overbyggende begreb over

kommunikation og bevidsthed saring har kommunikation i forbindelse med markedsfoslashring af

nye tekniske medier indenfor fjernundervisning vaeligret fremhaeligvet som saeligrlig vigtigt for

laeligring Ved siden af det rent markedsfoslashringsstrategiske kan dette haelignge sammen med

den bevaeliggelse der isaeligr fra midten af 90rsquoerne har vaeligret vaeligk fra den mere

instrumentelle forstaringelse af undervisningsteknologien som en menneske-maskine relation

og over mod en laeligringsforstaringelse hvor kommunikationen mellem mennesker er i centrum

selvom den foregaringr over afstand og via en teknologi (Haugsbakk 2000) Denne drejning i

vores forstaringelse af undervisningsteknologien foslashlger generelle tendenser indenfor den

paeligdagogiske udvikling hvor der i dag er en stoslashrre tro paring at laeligreprocesser er bundet op i

det sociale og at det isaeligr er gennem samvaeligret med andre mennesker at vi laeligrer

(Hermansen 1998165) I en systemteoretisk kontekst betyder det at hvis stoslashtten til den

studerendes udvikling og laeligring skal foregaring socialt saring maring stoslashtten gives kommunikativt

med eller uden teknologi (J Rasmussen 1997137)

Naringr undervisning oslashnsker at forandre personer i relation til bestemte maringl er det ifoslashlge

Luhmann (2002) igen et usandsynlig projekt For det foslashrste forudsaeligtter den studerendes

laeligring ikke blot psykiske operationer den forudsaeligtter ogsaring en omverden af gode

kommunikationspartnere for at faring efterproslashvet forstaringelsen (Opcit160) For det andet er

undervisning underlagt det problem at forstaringelsen vaeliglges af individer baseret paring

selvreference Selvom de studerende derfor iagttager underviserens kommunikative

selektioner saring vaeliglger de selv deres forstaringelse baseret paring deres egne forudsaeligtninger

Midlet der kobler undervisning til laeligring og sociale systemer til psykiske systemer kalder

Luhmann for strukturelle koblinger Som jeg naeligvnte tidligere kan brugen af sproget som

symbolsk generaliserede medier bruges ikke i relation til de tre analyser men kun i forbindelse med en skelnen mellem Luhmanns kategorisering af de tre typer medier

- 31 -

medie goslashre psykiske og sociale systemer i stand til at rette sig ind mod kommunikationens

strukturer og saringledes opnaring strukturelle koblinger (Luhmann 199891)

226 Tillid

Luhmann siger at i et moderne samfund baseret paring en teknisk-videnskabelig

planlaeliggning er den enkeltes muligheder radikalt foroslashget hvorved samfundets

kompleksitet er vokset og er stadigt voksende Med voksende kompleksitet og dermed et

mere uoverskueligt samfund opstaringr der en stigende oplevelse af risiko saringvel i forhold til

andre personer som i forhold til samfundets institutioner (Luhmann 1999) Fortrolighed og

tillid er maringder at reducere kompleksitet paring men med en social orden praeligget af

kompleksitet mister samfundet sin selvfoslashlgelighed og fortrolighed og behovet for tillid

oslashges desto mere (opcit19) Med sine kompleksitetsreducerende muligheder faringr tillid

dermed en funktion som et vigtigt element i systemers etablering og opretholdelse I sin

analyse af tillid skelner Luhmann mellem personlig tillid og systemtillid som maringder at

forholde sig til de voksende risici i det moderne hoslashjkomplekse samfund paring Luhmann

(199920) giver strengt taget ingen definition paring tillid men siger at tillid kan ses som en

beslutning dvs en viljesydelse der reflekterer kontingens Tillid [hellip] rdquoreducerer social

kompleksitet ved at overdrive de forharingndvaeligrende informationer og generalisere

adfaeligrdsforventningerne idet den erstatter manglende information med en internt

garanteret sikkerhedrdquo (opcit159) Tillidens kerne ses i det forhold at der kan opbygges

gensidig tillid i en interaktion ikke kun paring trods af men netop paring grund af at begge

parter har frihed til at handle anderledes end den anden maringtte oslashnske eller forvente Man

maring saringledes beslutte sig for at have tillid vel vidende at det kan garing galt Det vil sige at

tillid kun har [hellip] rdquofunktionel social vaeligrdi hvis den ser muligheden for mistillid ndash og afviser

den altsaring beror paring negationen af sin modsaeligtningrdquo (ibid) Som strategi for

kompleksitetsreduktion har tillid stoslashrre raeligkkevidde end mistillid rdquoDen som tilbyder tillid

udvider sit handlingspotentiale betragteligtrdquo [hellip] rdquoMistillid er en mere indskraelignkende

strategirdquo (Luhmann 2000169-171)

Med afstand mellem de studerende et begraelignset repertoire af meddelelsesformer og

muligheder for kommunikativ tilkobling er der nogle former for kommunikativ tilkobling

som det kan vaeligre vanskeligt at skabe gennem en teknologi (Qvortrup 2001145)

Tillidssposlashrgsmaringlet er derfor interessant i forbindelse med denne undersoslashgelse af forskelle

mellem naeligrundervisning og fjernundervisning specielt opbygningen af personlig tillid

mellem de kommunikerende

- 32 -

23 Remediering Jeg skal i det foslashlgende kort redegoslashre for de vigtigste begreber i teorien om remediering

som den fremstilles i Jay David Bolters og Richard Grusins bog Remediation

Understanding New Media41 (2001) Denne teori behandles ikke under et eget afsnit i

forbindelse med de tre analyser men benyttes til at belyse sider ved systemers

opretholdelse og kommunikationens reproduktion i forbindelse med fjernundervisningens

forsoslashg paring at overfoslashre rsquogamlersquo undervisningsformer til nye tekniske udbredelsesmedier

Teorien om remediering knytter sig isaeligr til det af mine fire undersposlashrgsmaringl der

undersoslashger hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remediering af de

traditionelle undervisningsrelaterede kommunikationsformer til lignende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor en fjernundervisningskontekst

Afslutningsvis redegoslashr jeg for begreberne kompensation og simulering i relation til denne

undersoslashgelse herunder til Bolter og Grusins teori om remediering

Min beskrivelse af remedieringsteorien tager udgangspunkt i tre noslashglebegreber

Remediation (remediering) immediacy eller transparent immediacy (transparent

umiddelbarhed eller naeligrhed) og hypermediacy (hypermediering)

Ifoslashlge Bolter og Grusin henviser begrebet rsquoremedieringrsquo til Paul Levensons definition

(1997) som en rdquoantropotropiskrdquo42 proces En proces som nye medieteknologier bygger paring

eller hvorigennem tidligere teknologier er hjaeliglpemidler for nye Bolter og Grusin derimod

definerer remediering som

rdquoThe formal logic by which new media refashion prior media forms Along

with immediacy and hypermediacy remediation is one of the three traits

of our genealogy of new mediardquo (Bolter amp Grusin 2001273)

Denne repraeligsentation af et medie i et andet beskriver Bolter og Grusin som et

karakteristisk traeligk ved nye digitale medier Dette dialektiske forhold mellem tidligere

medieformer og nye medier goslashr at en egentlig saeligregenhed er vanskelig at udvikle i

forhold til de nye medier Feks kan netbaserede medier repraeligsentere saringvel

tekstbaserede medier som lyd- og billedmedier (stillbilleder og levende billeder) Nye

medier fortraelignger altsaring ikke gamle medier men er afhaeligngige af dem for at kunne

konceptualisere og positionere sig Dette forhold ved remedieringen kalder forfatterne for

41 Mens Bolter og Grusin med rsquonye medierrsquo henviser til de digitale netbaserede medier forstaringr jeg nye medier som alle typer udbredelsesmedier der erstatter de traditionelle naeligrundervisningsmedier I denne undersoslashgelse drejer det sig saringledes baringde om netbaserede medier og om videomediet og billedtelefonmediet

- 33 -

remediering som mediering af mediering og henviser til at enhver fortolkning altid er en

rsquorefortolkningrsquo (opcit50) Hos Luhmann forstarings udbredelsesmedier som naeligvnt som den

type medier der giver mulighed for at udvide kommunikationens raeligkkevidde for derved at

naring flere personer over kortere eller laeligngere afstand Overfoslashrt til Bolter og Grusins

beskrivelse af remediering betyder det at der i forbindelse med forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen foregaringr en remediering fra disse undervisningsrelaterede

kommunikationsformers traditionelle udbredelsesmedier auditoriet gruppelokalet og

eksamenslokalet til medier der kan haringndtere laeligngere afstand mellem de

kommunikerende nemlig videomediet billedtelefonmediet og de to netbaserede medier

chat og grupperum Saringledes er det ikke selve auditoriet eller grupperummet der

overflyttes fra et sted til et andet men repraeligsentationer af disse medier som de fremstaringr

gennem kommunikationen

Saringledes sposlashrger jeg i mine tre analyser hvilke kommunikative virkemidler der benyttes

ved remediering af de traditionelle undervisningsrelaterede kommunikationsformer til

lignende undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor en

fjernundervisningskontekst Herunder hvordan saeligrtraeligk ved de tre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer fremstaringr gennem forskellige medier og

hvordan kommunikationens usandsynlighed for at skabe succes forsoslashges overkommet i

relation til fjernundervisningens loslashsrivelse af de studerende fra undervisningsinstitutionen

som derved faringr en mere symbolsk karakter

Forfatterne forklarer ogsaring remediering som en form for reformering Med dette mener

forfatterne at nye medier ofte betragtes som forbedringer eller reformeringer af andre

medier hvorved feks undervisningsproducenter fremhaeligver egenskaber ved de nye

medier som unikke og mere laeligringsfremmende end tidligere tiders medier og

undervisningsformer (Haugsbakk 2000) Men ogsaring det forhold at nye medier muliggoslashr en

hoslashjere demokratisering af samfundet maring ses i relation til remediering som en form for

reformering Jaeligvnfoslashr min diskussion i afsnit 11 om de nye medier som et noslashglebegreb til

kontrol af information og reduktion af kompleksitet i et moderne hyperkomplekst

samfund

Med transparent umiddelbarhed menes der en remedieringsstrategi hvorigennem man

forsoslashger at skjule det nye medie til fordel for en mere transparent eller gennemsigtig

tilgang til det oprindelige medie Med andre ord saring forsoslashger man gennem denne strategi

42 Antropotropisk kan forstarings som en bevaeliggelse mod det menneskelige

- 34 -

at skabe naeligrvaeligr gennem en livagtig form for naeligrhed Bolter og Grusin benytter foslashlgende

definition af begrebet

rdquoA style of visual representation whose goal is to make the viewer forget

the prensence of the medium (canvas photographic film cinema and so

on) and belive he is in the presence of the objects of representationrdquo

(Bolter amp Grusin 2001272)

I denne undersoslashgelse har jeg valgt tre undervisningsrelaterede kommunikationsformer der

har sprogligt sammenfald mellem den betegnelse kommunikationsformen har indenfor

naeligrundervisning og fjernundervisning Dette sammenfald kan tyde paring at den

transparente umiddelbarhed benyttes som strategi i forbindelse med den remediering der

foregaringr fra naeligrundervisningens medier til fjernundervisningens medier Jeg har i den

forbindelse opstillet en hypotese hvori jeg paringstaringr at en del af den kompensatoriske

kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning ofte fremstaringr som simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation

Hypermediering beskrives som den anden strategi i forbindelse med remediering og

defineres som [hellip] rdquoA style of visual representation whose goal is to remind the viewer of

the mediumrdquo (ibid)

Saringvel hypermedier som transparente medier oslashnsker at overskride graelignsen for

repraeligsentation gennem et forsoslashg paring at skabe virkelighed Virkelighed forstarings her i relation

til iagttagerens oplevelse af virkelighed Mens den transparente umiddelbarhed som

remedieringsstrategi forsoslashger at skabe virkelighedsoplevelse eller naeligrhed ved at skjule

mediet saring oslashger hypermediering som strategi tvaeligrtimod medieringen og synliggoslashr mediet

Hypermediering repraeligsenterer en fascination af selve mediet og befinder sig i et dilemma

mellem at betragte visualiseringer feks visuelle rum som medieret virkelighed og som

virkelighed der eksisterer ud over medieringen (opcit34) Indenfor den digitale

teknologi saringvel som indenfor tidligere vestlige repraeligsentationsformer er hypermediering

udtrykt som mangesidighed Mens den transparente umiddelbarheds logik medfoslashrer en

skjult eller automatisk overfoslashrt repraeligsentation saring synliggoslashr hypermediering mange slags

repraeligsentationer Bolter og Grusin naeligvner blandt andet fotomontagen og collage som

eksempler paring moderne kunst hvor fascinationen af en medieret virkelighed viser sig i

form af en omstrukturering af allerede eksisterende medieringsformer Saringledes definerer

kunstneren et rum hvor forskellige medieformer spiller sammen i nye kombinationer

loslashsrevet fra den oprindelige kontekst i mediekulturen Mens transperent umiddelbarhed

- 35 -

soslashger et ensartet visuelt rum saring soslashger hypermedieringen mod et heterogent rum hvor

repraeligsentationen er karakteriseret af ikke at have eacutet vindue mod verden men som

vaeligrende rsquowindowedrsquo vinduer der aringbner indtil andre repraeligsentationer eller andre medier

(ibid) Med erstatning som hypermedieringens essens betragter forfatterne internettets

ubegraelignsede muligheder for at bevaeligge sig videre fra et vindue til et andet som vores

kulturs mest indflydelsesrige form for hypermediering

231 Begreberne kompensation og simulering

Afslutningsvis i denne del vil jeg kort praeligcisere min forstaringelse af begreberne

kompensation og simulering Disse to begreber refererer ikke direkte til min hovedteori

men henviser foslashrst og fremmest til mine hypoteser hvori jeg bla paringstaringr at man indenfor

fjernundervisning vil kunne forvente en hoslashjere grad af kompensatorisk kommunikation end

i undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt samtidig med at den kompensatoriske

kommunikation ofte fremstaringr som en simulering af naeligrvaeligrets kommunikation hvilket

sandsynligvis skal ses i sammenhaeligng med en strategi for systemopretholdelse Samtidig

kan kompensation og simulering ses i relation til teorien om remediering Med en hoslashj grad

af kompensatorisk kommunikation for opretholdelse af systemet herunder brug af

simulering kan simulering ses som et virkemiddel til at skabe transparent umiddelbarhed

eller en oplevelse af naeligrvaeligr

Ifoslashlge den norske fremmedordbog kan begreberne defineres som foslashlger

Kompensation udjaeligvning (af en virkning) modvirkning erstatning godtgoslashrelse

vederlag Kompensatorisk ndash udjaeligvnende som er eller sker i stedet for noget Kompensere

ndash udjaeligvne opveje godtgoslashre erstatte (Berulfsen amp Gundersen 43 1999)

Simulering defineres som det at simulere - at foregive forstille sig hykle og lade som om

Feks det at man bevidst og i bedragerisk hensigt lader som om man har visse sygdomme

eller legemsfejl (opcit 44)

Det at simulere virkelige situationer i en undervisningsmaeligssig sammenhaeligng i en mere

eller mindre virkelighedsnaeligr grad er kendt fra bla flysimulatorer og diverse interaktive

multimedia-programmer Indenfor fjernundervisning har laeligremidlet haft og har fortsat

en dominerende plads i det samlede undervisningstilbud Indenfor fjernundervisning kan

man groft skelne mellem to slags laeligremidler de laeligremidler der kan forstarings som

43 Definitionen er min oversaeligttelse fra norsk 44 Definitionen er min oversaeligttelse fra norsk

- 36 -

middelbar undervisning45 og fremstaringr som saringdan og de laeligremidler som fremstaringr eller er

produceret for at simulere umiddelbar undervisning Under den foslashrste kategori hoslashrer feks

pensumlitteratur og de fleste tv-programmer mens feks forelaeligsninger paring video

satellitudsendelser46 og selvinstruerende materiale paring CD-rom hoslashrer under sidstnaeligvnte

kategori Denne kategori indeholder samtidig programmer som helt eller delvist forsoslashger

at simulere kommunikationssituationen mellem mennesker

Naringr jeg senere benytter begrebet simuleret kommunikation er der ikke tale om en

kommunikationsform med flere ture som indenfor en systemteoretisk forstaringelse gentager

en kaeligde af tre selektioner men om en formidlingsform der lader som om denne kaeligde af

selektioner gentages selvom det ofte ikke drejer sig om kommunikation med mere end eacuten

tur

45 Det vil sige en undervisningsform hvor underviseren ikke er tilstede in persona men indirekte i laeligremidlet modsat umiddelbar undervisning hvor underviseren er tilstede in persona (Handal 1973) 46 Interaktiv CD-rom simulerer umiddelbar undervisning Video optaget i et studie simulerer umiddelbar undervisning Video optaget i auditoriet som en slags registrering af en auditorieforelaeligsning gengiver umiddelbar undervisning Satellitudsendelser er et udbredelsesmedie hvor forelaeligseren taler gennem kameraet (som paring video i et studie) men satellitudsendelsen kan ogsaring foregaring i sand tid De kan saringledes baringde have elementer af simulering af umiddelbar kommunikation og af gengivelse af umiddelbar kommunikation

- 37 -

- 38 -

3 METODOLOGISKE OVERVEJELSER Denne afhandlings hoveddel47 bestaringr af en komparativ undersoslashgelse af

undervisningskommunikation over afstand set i relation til traditionel

undervisningskommunikation ansigt-til-ansigt Undersoslashgelsen er inddelt i tre dele

bestaringende af tre analyser med forskellige empirikonstruktioner forelaeligsninger i auditoriet

sammenlignet med forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon vejledning i

grupperum eller paring vejleders kontor sammenlignet med vejledning over internettet og

mundtlig eksamen i et eksamenslokale sammenlignet med mundtlig eksamen via

billedtelefon

Jeg skal i dette kapitel forsoslashge at beskrive forholdet mellem den empiriske

undersoslashgelsesmetode og det systemteoretiske udgangspunkt Paring baggrund af denne

beskrivelse skal der redegoslashres for afhandlingens komplekse empirikonstruktion og

dataindsamlingsmetoderne

31 Teori og metode Som naeligvnt under afhandlingens problemstilling saring kan det hyperkomplekse samfund

beskrives ud fra en polycentrisk semantik Det betyder bla at samfundet ikke iagttager

sig selv ud fra eacutet overordnet iagttagelsesperspektiv men iagttager sig selv i forhold til

flere sideordnede centre (Qvortrup 2001144)

Den videnskabsteoretiske position som udspringer af teorien om samfundet som vaeligrende

funktionelt differentieret omtaler Luhmann som operativ konstruktivisme Det

erkendelsesteoretiske udgangspunkt er at det ikke er muligt at anbringe sig i en position

udenfor samfundet og beskrive det der fra Konstruktivismen er samtidig af den opfattelse

at bevidstheden (eller forskeren) kun har adgang til en empirisk virkelighed via sine

iagttagelser Dette betyder bla at det ikke er muligt at teste teoretiske hypoteser

empirisk Grundlaget for forskellen mellem teori og empiri og mellem en iagttager og det

iagttagne forsvinder til fordel for en distinktion mellem teori og metode Denne opfattelse

indebaeligrer dog ikke at der ikke eksisterer en verden uden for bevidstheden blot at

iagttageren ikke er uafhaeligngig af denne verden men altid selv er en del af det der

iagttages (Rasmussen 20026)

47 Den mest omfangsrige del

- 39 -

Selvom samfundet eller et empirisk udsnit af verden ikke kan iagttages ud fra en bestemt

metaposition betyder det ikke at der ikke findes nogen sandheder eller at rdquoanything

goesrdquo (Qvortrup 2000) Denne teori skaeligrper kravene til metoden ved at stille krav om en

redegoslashrelse for hvordan man som forsker kan komme frem til metodisk kontrollerede

udsagn om meningsindholdet i det iagttagne (Rasmussen 20025) Forskningen maring ud fra

dette operere baringde fremmedreferentielt og selvreferentielt Den maring observere sine ydre

genstandsomraringder (forskningsobjekter) via selvproducerede distinktioner men ogsaring sine

betragtningsmaringder (distinktioner) af disse genstandsomraringder (Rasmussen 2003b5)

Enhver videnskabelig iagttagelse maring saringledes redegoslashre for saringvel det der iagttages som for

iagttagerens egen iagttagelsesposition

Luhmann baserer sin teori paring en enhed af en forskel Erkendelse ses her som det at

markere en forskel og adgangen til omverdenen er kun mulig som resultat af en

iagttagelse Gennem iagttagelse af en forskel foretages en skelnen som goslashr det muligt at

beskrive noget og undlade noget andet (J Rasmussen 1997139) Derved forskydes

forskellen mellem iagttager og verden mellem teori og empiri til at vaeligre en forskel

mellem iagttager og metode Om denne dobbelte iagttagelse siger Jens Rasmussen at der

maring udvikles en metode for [hellip]rdquoHow it is possible to observe and describe the world and

at the same time describe the ways in which the observers consciousness affects that

which is observedrdquo (Rasmussen 20025)

311 Afhandlingens forskel

Denne afhandling tager som sagt afsaeligt i en praktisk-paeligdagogisk erfaring med udvikling

og tilrettelaeligggelse af fjernundervisning Det er min overbevisning at der har vaeligret en saring

stor tiltro til de nye tekniske mediers muligheder i paeligdagogiske sammenhaelignge at man

for det foslashrste har troet at traditionelle undervisningsformer kunne overfoslashres til en

fjernundervisningskontekst og dernaeligst at dette ville oslashge kvaliteten af undervisningen

Dermed har man ofte skabt for hoslashje forventninger til undervisningen hos deltagerne

samtidig med at man har staringet i fare for at overse et eventuelt potentiale for en

anderledes strukturering af undervisningen Der figurerer saringledes mange kendte

undervisningsformer indenfor fleksible studier og fjernundervisning feks forelaeligsninger

paring video vejledning over nettet og eksamen via billedtelefon Sposlashrgsmaringlet er hvilke

kommunikative forskelle der er indenfor naeligrundervisning og fjernundervisning og om

eventuelle ligheder snarere er af sproglig og begrebsmaeligssig art frem for af kommunikativ

art

- 40 -

Som svar paring dette sposlashrgsmaringl oslashnsker afhandlingen at undersoslashge hvordan kommunikation

udfolder sig indenfor tre udvalgte undervisningsformer naringr disse udsaeligttes for nye medier

indenfor en fjernundervisningskontekst Min problemformulering lyder

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer indenfor en fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde

adskiller denne kommunikation sig fra den kommunikation der foregaringr i tilsvarende

undervisningsformer ansigt-til-ansigt

Naringr jeg via min problemformulering skal se paring den del af virkeligheden som omfatter

undervisningskommunikationen saring kan jeg ikke faring direkte tilgang til empirien men maring

konstruere empirien via en forskel Med begrebet forskel henviser Luhmann til det at

foretage en skelnen og en betegnelse (distinction og indication i Spencer Browns

betydning)

rdquoDet drejer sig om betegnelsen af noget i konteksten af en (ligeledes

operativt indfoslashrt) forskel fra noget andetrdquo[] rdquoNormalt vil referencen

vaeligre styret af en iagttagelsesinteresse altsaring en interesse i at opnaring

informationrdquo (Luhmann 2000504)

Samtidig kan jeg ikke indtage en privilegeret position udenfor systemet men jeg vil selv

vaeligre en del af mine egne iagttagelser fordi det er mig selv der konstruerer den forskel

som er min iagttagelsesposition i forhold til empirien

Fjernundervisningssystemet48 betragtes som naeligvnt som et funktionssystem

uddifferentieret indenfor undervisningssystemet for at tage vare paring helt specifikke

funktioner relateret til undervisning over afstand Omverdenen til dette system forstarings

som systemer der ikke haringndterer fjernundervisning nemlig naeligrundervisning I relation til

systemteoriens erkendelsesmaeligssige position er der foretaget en skelnen og betegnelse

med valget af forskellen undervisning hvor naeligrundervisning og fjernundervisning er

forskellens to sider Saringledes er iagttagelsen begraelignset til undervisning og herunder til en

sammenligning af fjernundervisning med naeligrundervisning og omvendt Nedenfor har jeg

forsoslashgt at illustrere denne forskel gennem en figur

48 Med fjernundervisningens mangetydighed skal det her praeligciseres at der er tale om fjernuddannelse og ikke selve undervisningssystemet

- 41 -

Figur 1 Enheden af forskellen undervisning

Med valget af denne enhed af en forskel markerer jeg at det som iagttages iagttages

indenfor en kontekst af undervisning Nemlig den saeligrlige form for kommunikation der

oslashnsker at forandre personer (J Rasmussen 1997150) For at skabe denne mere bevidste

forandring af personer findes der en raeligkke undervisningsmaeligssige strategier bla

forelaeligsninger vejledning og mundtlig eksamen som evalueringsform

Min overordnede metode- og analysestrategi kan beskrives som komparativ og kvalitativ

byggende paring et mindre udvalg af kvalitative data Undersoslashgelsens komparative tilsnit

viderefoslashrer i sin struktur den systemteoretiske iagttagelse gennem en forskel I

komparationen spejles enheden af forskellen undervisning hvorved begge sider af

forskellen fjernundervisning og naeligrundervisning kommer i fokus som forskellen

komparations inderside og yderside Saringledes traeligkkes forskellen mellem naeligr og fjern ind i

min observation af saringvel fjernundervisningens og af naeligrundervisningens kommunikation

Dermed synliggoslashres at fjernundervisningskommunikation netop ses i forhold til

naeligrundervisningskommunikation og omvendt Ikke i forhold til feks internationale

undervisningspolitiske trends eller i forhold til den studerendes vilkaringr som fjernstudent

Det betyder rent konkret at jeg sammenligner saringvel naeligrundervisning med

fjernundervisning som fjernundervisning med naeligrundervisning

Figur 2 Enheden af forskellen undervisningskomparation

fjernundervisning naeligrundervisning

undervisning

fjernundervisning naeligrundervisning naeligrundervisning fjernundervisning

undervisning undervisning

Naringr metode og analysestrategi ogsaring beskrives som kvalitativ betyder det at jeg fortrinsvis

soslashger at opfatte moslashnstre i kommunikationens helhed paring baggrund af min ledeforskel frem

- 42 -

for at basere mig paring en systematisk klassificering og optaeliglling af udvalgte egenskaber i

relation til denne ledeforskel Mine iagttagelser er hovedsagligt registreret som tekst men

ved gensyn af mine iagttagelser gennem video- og eller lydoptagelser er enkelte

iagttagelser omsat i tal (Hellevik 1995) Jeg ser ikke at Luhmanns systemteori saeligtter

begraelignsninger i forhold til valg af enten en kvalitativ kvantitativ eller til en kombination

af begge overordnede metoder Jeg er derimod af den overbevisning at et kvalitativt eller

kvantitativt tilsnit maring vaeliglges i relation til hvordan man paring bedst mulige maringde vil kunne

iagttage den empiri der er konstrueret gennem undersoslashgelsens forskelle

Uden direkte tilgang til virkeligheden vil det imidlertid vaeligre meningsloslashst at efterproslashve

resultaterne af min undersoslashgelse paring empirien Mine resultater er udtryk for en bestemt

forskel og kan efterproslashves ved at redegoslashre for begrundelsen af den valgte forskel som

iagttagerposition i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen Saringledes vil denne

undersoslashgelses resultater vaeligre relateret til eacuten overordnet forskel mens andre forskelle

noslashdvendigvis ville resultere i andre resultater Jeg ser det jeg ser med min forskel men

jeg ser ogsaring hvad jeg med denne forskel ikke ser (Luhmann 2000) Resultaterne af

denne undersoslashgelse genspejler dermed ikke en realitet men et blik eller en distinktion

Opstilling af hypoteser skal i denne sammenhaeligng heller ikke ses som et udtryk for en

forventning om virkeligheden indenfor fjernundervisning generelt men som en forventning

i forhold til denne bestemte iagttagelsesmulighed til belysning af

fjernundervisningskommunikation set i forhold til naeligrundervisningskommunikation

32 Empirikonstruktion Med baggrund i forstaringelsen af at virkeligheden findes men at vi kun har tilgang til den via

vores eget blik og vores egne begraelignsninger skal empirien saringledes ikke afdaeligkkes men

konstrueres I det foslashlgende skal jeg kort forsoslashge at beskrive de distinktioner valg og

fravalg som danner den empirikonstruktion der ligger til grund for mine tre analyser

321 Valg af undervisningskommunikation

Med udgangspunkt i mine erfaringer paring fjernundervisningsomraringdet indenfor hoslashjere

uddannelse oslashnsker jeg at saeligtte fokus paring den type fjernundervisning der relaterer sig til

dette uddannelsesniveau Undervisningen kan benytte forskellige undervisningsformer og

kombinationer af disse og bliver dermed en strategi for at naring maringlet om forstaringelse og

laeligring indenfor et givent fagomraringde I den forbindelse oslashnsker jeg at undersoslashge den form

for undervisningsrelateret kommunikation der kan betegnes som velkendt og etableret

indenfor hoslashjere uddannelse Denne type kommunikation er velbeskrevet samtidig med at

- 43 -

det netop er denne der soslashges overfoslashrt til en fjernundervisningskontekst Ud fra disse

oslashnsker eller distinktioner er mit valgt faldet paring kommunikationsformerne forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen Disse tre kommunikationsformer repraeligsenterer foslashlgende

tre undervisningskategorier indenfor hoslashjere uddannelse

Den monologiske kommunikationsform49 med forelaeligsningen som hovedeksponent

De dialogiske eller samtalepraeliggede kommunikationsformer med vejledning

gruppearbejde og projektarbejde som kendte undervisningsformer

De forstaringelseskontrollerende kommunikationsformer med den mundtlige eksamen og

andre former for vurdering som eksponenter

322 Valg af udbredelsesmedier

Som naeligvnt tidligere siger Luhmann (opcit) at kommunikation altid foregaringr gennem

medier Et medie kan vaeligre et udbredelsesmedie hvis hovedfunktion er at naring flere

personer Der findes uendelig mange former for udbredelsesmedier bla lyd lys billede

luft som igen bruges til at skabe tale kommunikation via radio tv osv Saringledes er det

ikke kun fjernundervisningskommunikation der benytter sig af disse medier men

kommunikationen paring begge sider af min forskel Naringr det gaeliglder forskellens

naeligrundervisningsside har jeg oslashnsket at hver af de tre kommunikationsformer skal vaeligre

repraeligsenteret af typiske udbredelsesmedier Saringledes forstarings det som typisk hvis en

forelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse formidles med auditoriet som medie og ikke

feks foregaringr i et grupperum Vejledning vil typisk foregaring paring vejlederens kontor eller i et

mindre undervisningsrum men ikke i feks et auditorium Det regnes for typisk at

mundtlig eksamen foregaringr i et mindre lokale og rundt om et bord og ikke feks i

eksaminators eller censors kontor med de kommunikerende siddende i en sofa

Naringr det gaeliglder brugen af tekniske udbredelsesmedier indenfor en

fjernundervisningskontekst har jeg benyttet mig af andre distinktioner for udvaeliglgelsen

Her rettes mine distinktioner mod udbredelsesmediers egenskaber og drejer sig ikke om

de er typiske eller ej For det foslashrste oslashnsker jeg at udbredelsesmedierne samlet set skal

repraeligsentere et bredt repertoire af tekniske meddelelsesformer Saringledes oslashnsker jeg baringde

tekstbaserede medier og medier der kan formidle tekst levende billeder og lyd

49 Begrebet er i sig selv modsaeligtningsfuldt idet det monologiske henviser til enetalen mens kommunikation fordrer mindst to personer Naringr begrebet monolog alligevel benyttes er det i relation til den af de kommunikerende som dominerer og ofte reproducerer kommunikationen paring monologisk vis Det vil sige ved at referere til sine egne verbale udsagn (feks rdquosom jeg sagde tidligere osvrdquo)

- 44 -

repraeligsenteret Desuden har det vaeligret en pointe at de tekniske udbredelsesmedier

repraeligsenterer baringde asynkrone og synkrone medier og saringvel envejs-kommunikerende

som tovejskommunikerende medier fordi jeg oslashnsker et saring bredt spektrum af egenskaber

som muligt for at kunne tegne et detaljeret billede af kommunikation over afstand

Naringr jeg derfor ikke udelukkende har valgt de netbaserede undervisningsformer selvom

andelen er stor og stigende indenfor fjernundervisning saring haelignger det sammen med at

meddelelsesformen indenfor denne type undervisning ofte er baseret paring tekst og derfor

giver et unuanceret billede af de kommunikative muligheder der rent faktisk er til raringdighed

over afstand Udbredelsesmedier der giver mulighed for brug af levende billeder og lyd

ogeller mulighed for at man kan se og hoslashre den man kommunikerer med er foreloslashbig

mest udnyttet via analoge medier Mens vi venter paring at disse muligheder50 kan udnyttes

mere systematisk gennem digitale og netbaserede medier vil jeg studere et udvalg af

analoge udbredelsesmedier der giver mulighed for baringde lyd og billede

Paring baggrund af disse oslashnsker har jeg gjort et udvalg paring tre udbredelsesmedier video

billedtelefoni (videokonferencemedier) og computeren (med tilgang til

internettetnetbaseret)

Video er et analogt51 medie der giver mulighed for asynkron52 envejskommunikation

Video har et bredt repertoire af meddelelsesformer gennem mediets mulighed for

formidling af tekst lyd og billede

Billedtelefonmediet (eller videokonferencesystemet) er et analogt53 medie der giver

mulighed for synkron tovejskommunikation Billedtelefonmediet har ogsaring et bredt udvalg

af meddelelsesformer idet der formidles baringde tekst lyd og billede

Computeren er et digitalt medie hvor saringvel asynkrone som synkrone

kommunikationsformer er mulige Computeren med tilgang til internettet kan benytte sig

50 Det gaeliglder foslashrst og fremmest den saringkaldte streaming video over net Ifoslashlge mine undersoslashgelser findes der paring nuvaeligrende tidspunkt (foraringr 2003) ingen systematisk brug af dette medie indenfor fleksibel undervisning Det er imidlertid mit hovedaeligrinde at se paring kommunikationen via udbredelsesmedier med forskellige former for meddelelsesformer og ikke hvorvidt disse muligheder distribueres digitalt eller analogt 51 Et medie som bygger paring analoge signaler (signaler hvor styrken varierer kontinuerligt som funktion af tiden dvs at de kan have alle mulige vaeligrdier mellem en given maksimums- og en minimumsvaeligrdi ) i modsaeligtning til et medie der bygger paring en digitale signaler (som bare kan have et endeligt antal forskellige vaeligrdier ) 52 Kommunikationen foregaringr forskudt i saringvel tid som sted i modsaeligtning til synkron kommunikation hvor kommunikationen ikke er forskudt i tid men eventuelt i sted 53 Billedtelefonteknologien kan vaeligre vanskelig at placere i forhold til kategorierne analogdigital Saringledes er graelignsesnittet mod brugeren analogt mens kodningen og overfoslashringen er digital Dette gaeliglder ogsaring almindelige telefoner som til tider er baringde analoge og digitale mikrofonen er analog og de analoge signalerne bliver digitaliseret og kan overfoslashres paring internettet Det ser imidlertid ud til at der er garinget inflation i begrebet digital fordi dette begreb opfattes som mere moderne og fremtidsrettet end analog

- 45 -

af et bredt spektrum af meddelelsesformer ved at vaeligre rdquosamlemedierdquo54 for en lang raeligkke

andre medier Mediet tillader saringvel tekst som levende billeder og lyd samt giver mulighed

tovejskommunikation med brug af tekst billede og lyd Indenfor undervisning benyttes

imidlertid isaeligr mediets muligheder for tekstbaseret kommunikation og det er denne

meddelelsesform jeg skal undersoslashge i forbindelse med dette medie

323 Kombinationen kommunikationsform og medie

Paring baggrund af dette udvalg af undervisningsrelateret kommunikation forelaeligsning

vejledning og mundtlig eksamen og udbredelsesmedierne video billedtelefon og

computeren har jeg foretaget en kombination som danner udgangspunkt for min endelige

empirikonstruktion Afhandlingen er saringledes bygget op gennem tre analysedele med hver

sin empirikonstruktion

324 Enheden af forskellen forelaeligsning

Foslashrste analysedel relaterer til den overordnede forskel mellem naeligr og fjern gennem

forelaeligsningen som forskellens enhed I denne analyse sammenlignes forelaeligsninger i en

naeligrundervisningskontekst med forelaeligsninger der benyttes i en

fjernundervisningskontekst

I relation til forelaeligsningen som forskellens enhed vil denne empirikonstruktion kunne

beskrives gennem foslashlgende figur

Figur 3 Enheden af forskellen forelaeligsning

Med den sammenlignende analyse vil denne forskel igen skulle spejles hvorved enheden

af forskellen forelaeligsningskomparation vil fremkomme

Forelaeligsningerne i naeligrundervisningen har auditoriet som medie forelaeligsningerne indenfor

fjernundervisningen har dels video og dels billedtelefon som medie

- 46 -

54 Hermed mener jeg at computeren kan formidle video lydoptagelser tekst stillbilleder osv analoge som digitale optagelsesmetoder men overfoslashrt til en digital platform

forelaeligsning som fjernundervisning forelaeligsning som naeligrundervisning

forelaeligsning

Auditorieforelaeligsningen er typisk indenfor hoslashjere uddannelse og den har vaeligret

fremtraeligdende paring de tre institutioner hvorfra datamaterialet er indhentet I Norge har

man hovedsagligt benyttet tre forskellige tekniske medier til formidling af

undervisningsformen video billedtelefon og satellitudsendelser Grunden til at den

fjernunderviste forelaeligsning optraeligder indenfor to typer tekniske medier er at jeg oslashnsker

saringvel synkrone som asynkrone medier55 repraeligsenteret i denne kategori Der er udvalgt i

alt 17 forelaeligsninger med 9 forskellige forelaeligsere ndash ni forelaeligsninger i auditoriet ansigt-til-

ansigt og otte forelaeligsninger er baseret paring tekniske medier fordelt paring fire forelaeligsninger

paring video og fire forelaeligsninger via billedtelefon

Otte af de ni forelaeligsninger med reference til naeligrundervisningen er hentet fra

studietilbud56 ved egen hoslashgskole57 (Hoslashgskolen i Lillehammer HiL) Studierne er

traditionelle studier bygget op af forelaeligsninger gruppearbejde og individuelt arbejde i

forbindelse med opgaveskrivning samt vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver Eacuten

forelaeligsning er fra et fleksibelt sygeplejerskestudie og denne forelaeligsning benyttes kun i

forbindelse med forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon

idet den viser den samme forelaeligser i begge kontekster Der er imidlertid ikke tale om det

samme tema i de to forelaeligsninger og der vil derfor ikke vaeligre det samme

sammenligningsgrundlag som mellem forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

55 Jeg har tidligere ogsaring beskrevet satellitmediet som et medie der har vaeligret brugt til formidling af forelaeligsninger Naringr video og billedtelefon er valgt frem for satellitmediet handler det foslashrst og fremmest om at disse to medier repraeligsenterer en synkron og en asynkron kommunikationsform samtidig med at de repraeligsenterer saringvel et envejskommunikerende som et tovejskommunikerende medie Satellitudsendelserne derimod kan kommunikere baringde asynkront og synkront og de er i princippet envejskommunikerende selvom der kan kobles tovejskommunikerende medier til dette medie 56 Samtidshistorie generel paeligdagogik socialraringdgiveruddannelsen (kaldt for Sosionomutdanning i Norge) og filmvidenskab samt en forelaeligsning i forbindelse med et forsvar af en doktorgradsafhandling 57 I Norge skelnes der mellem folkehoslashjskoler og hoslashgskoler Hoslashgskoler (tidligere rsquodistriktshoslashgskolerrsquo) opererer indenfor hoslashjere uddannelse og har hovedsagligt de mere praktiske uddannelser som sygeplejerskeuddannelse laeligreruddannelse socialraringdgiveruddannelse osv Nogle hoslashgskoler har ogsaring disciplinfag og kan i den sammenhaeligng forstarings som universiteter i distrikterne Hoslashgskolen i Lillehammer HiL hoslashrer under sidstnaeligvnte kategori

- 47 -

Figur 4 Oversigt over naeligrstudier forelaeligsere og antal forelaeligsninger pr

forelaeligser

Naeligrstudier

indenfor

hoslashjere

uddannelse

Generel

paeligdagogik

Social-

raringdgiver-

studiet

Samtids-

historie

Film-

videnskab

Oslashkonomi Forsvar af

afhandling

Syge-

pleje58

Forelaeligser A B C D E F G H

Antal fore-

laeligsninger pr

forelaeligser

1 2 1 1 1 1 1 1

Antal i alt 3 1 1 1 1 1 1

Forelaeligsninger paring video er ogsaring hentet fra fleksible studietilbud ved HiL Studierne er

saringkaldt kombinerede studier59 som kombinerer naeligrundervisningssamlinger med

fjernundervisningselementer i mellemperioderne mellem samlingerne Alle forelaeligsningerne

er optaget i et studie og er specielt tilrettelagt for fjernstuderende

Figur 5 Oversigt over fleksible studier med brug af video forelaeligsere og antal

forelaeligsninger pr forelaeligser

Fleksible studier med brug af video Generel paeligdagogik Trygdestudiet

60

Forelaeligser A B C

Antal fore-laeligsninger pr forelaeligser 1 2 1

Antal i alt 3 1

Naringr det drejer sig om forelaeligsningerne via billedtelefon er tre af fire fra Hoslashgskolen i Gjoslashvik

(HiG) som har udviklet teknik for brug af billedtelefon indenfor flere forskellige studier61

Den fjerde af forelaeligsningerne er hentet fra et sygeplejerskestudie ved Hoslashgskolen i

Hedmark (HiH) afdeling Elverum

58 Kun benyttet i forbindelse med sammenligningen af forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon 59 Generel paeligdagogik og Trygdestudiet (et videreuddannelsestilbud til ansatte i den norske trygdeetat (socialetaten eller ansatte paring socialkontor ) Forelaeligsningen benyttes ogsaring indenfor socialraringdgiverstudiet) 60 Det paringgaeligldende kursus (ogsaring kaldt for modulet) indenfor dette studie modsvarer et kursus indenfor socialraringdgiverstudiet 61 I denne undersoslashgelse drejer det sig om Bygningsingenioslashrstudiet og Sygeplejerskeuddannelsen

- 48 -

Figur 6 Oversigt over fleksible studier med brug af billedtelefon forelaeligsere

samt antal forelaeligsninger pr forelaeligser

Fleksible

studier med

brug af

billedtelefon

Sygeplejerskeuddannelse

Tredje aringr ved HiG

Sygeplejerskeuddannelse

Foslashrste aringr ved HiH

Bygningsingenioslashr-

Studiet ved HiG

Forelaeligser H I J

Antal pr

forelaeligser

1 1 2

Antal i alt 1 1 2

Analysen af forelaeligsningen er inddelt i tre analyseforskelle forskellen forelaeligsning paring video

og auditorieforelaeligsning forskellen forelaeligsning via billedtelefon og auditorieforelaeligsning og

forskellen asynkron forelaeligsning paring video og synkron forelaeligsning via billedtelefon

Analysen bestaringr af to dele i foslashrste del undersoslashges den foslashrste forskel mens anden del ser

paring anden og tredje forskel Til slut i analysen foretages en opsummering af de tre forskelle

samt af forskellen naeligr og fjern

Forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

Analysens foslashrste forskel kan illustreres gennem foslashlgende figur

Figur 7 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen forelaeligsning

I denne del har jeg som analysegrundlag haft fire forelaeligsningsrsquoparrsquo med samme forelaeligser

og samme forelaeligsningstema indenfor de to kontekster men med et mindre supplement

fra fire andre enkeltstaringende auditorieforelaeligsninger62 Syv af de otte forelaeligsninger retter

sig mod teoretiske fag (disciplinfag) indenfor hoslashjere uddannelse og en er en forelaeligsning i

forbindelse med forsvar af en doktorgradsafhandling Tre forelaeligsningspar er indenfor

generel paeligdagogik og et forelaeligsningspar vedroslashrer henholdsvis jurakurset i en

- 49 -

62 Disse er kun benyttet i den grad jeg har kunnet drage nytte af dm indenfor de direkte sammenligninger mellem de fire forelaeligsningspar

forelaeligsning paring video forelaeligsning i auditoriet

forelaeligsning

socialraringdgiveruddannelse og jurakurset i et fleksibelt studie kaldt for Trygdestudiet (jf

note 59)

At den samme forelaeligsning med samme forelaeligser og tema forekommer indenfor to

forskellige kontekster er udtryk for at der har vaeligret behov for at overfoslashre en traditionel

undervisningsform til en fjernundervisningskontekst med fleksibilitet i tid og sted Den

traditionelle forelaeligsning specielt den traditionelle universitetsforelaeligsning der foregaringr i et

auditorium tilbyder ikke nogen saeligrlige muligheder for dialog mellem forelaeligser og de

studerende hvilket ligger til grund for at de envejskommunikerende teknologier er blevet

vurderet anvendelige i en fjernundervisningssammenhaeligng idet de bevarer

forelaeligsningens vigtige kendetegn

Forelaeligsninger i auditoriet

Tre af de fire forelaeligsninger ansigt-til-ansigt finder sted i auditorier med plads til omkring

75 studerende Forelaeligseren har her en central placering midt foran baelignkeraeligkkerne Den

sidste forelaeligsning foregaringr i en aeligldre festsal med fladt gulv men ogsaring med plads til

omkring 75 studerende Her er forelaeligser placeret oppe paring en slags scene midt for

stoleraeligkkerne Alle fire forelaeligsninger er dobbeltforelaeligsninger (to gange 45 minutter)

Foruden disse fire par har jeg benyttet fire andre forelaeligsninger til at supplere mine

iagttagelser af auditorieforelaeligsningen Det drejer sig om fire forelaeligsninger som ogsaring er

afholdt i auditorier med plads til omkring 75 studerende og med forelaeligseren i en central

position midt foran baelignkeraeligkkerne Tre af disse fire forelaeligsninger er

dobbeltforelaeligsninger paring to gange 45 minutter Den sidste forelaeligsning er en 45 minutter

lang proslashveforelaeligsning i forbindelse med en doktorgradsafhandling Tre af de fire

forelaeligsninger indgaringr som del af undervisningen i et traditionelt undervisningssystem

Forelaeligsningen i forbindelse med forsvar af en doktorgradsafhandling indgaringr i

videnskabssystemet og er en forelaeligsning som paring mange maringder er en kontrast til den

undervisningsrelaterede forelaeligsning men som samtidig giver mulighed for at studere

forelaeligsningen i sin mest traditionelle form ndash som en videnskabelig argumentationsform

Forelaeligsninger paring video

Alle fire forelaeligsninger er optaget i samme studie og med en forholdsvis ens scenografi

Forelaeligseren er placeret foran en pult og med en neutral baggrund Kameraet er fikseret

og viser et udsnit af forelaeligsers hoved og overkrop Billedet varieres kun gennem brug af

visuelle eksempler som plancher og videoeksempler Det taeligtte og faste billedudsnit

betyder at forelaeligseren har relativt faring bevaeliggelsesmuligheder for ikke at falde ud af

- 50 -

billedet De fire forelaeligsere har alle udfaeligrdiget et manuskript som stort set foslashlges punkt

for punkt Forelaeligserne er blevet instrueret i at se paring de studerende og forestille sig at de

taler til tilstedevaeligrende studerende under forelaeligsningen noget som bla kommer til

udtryk ved at forelaeligserne under forelaeligsningen ser direkte ind i kameraet Ved

videoforelaeligsninger ved forelaeligseren ikke hvem hanhun henvender sig til naringr

forelaeligsningen produceres blot at det er studerende ved studiet hvor i forelaeligsningen

indgaringr som en del af undervisningen Forelaeligseren ved i princippet ikke hvem hvor og

hvor mange der ser forelaeligsningen og hanhun ved ikke hvordan den bruges63

For begge de fleksible studier er der udarbejdet et informationshaeligfte der introducerer fag

og undervisningsform og giver en del praktisk information om optagelseskrav eksamen

og lignende For hvert modul i de to studier er der i tillaeligg udarbejdet et vejledningshaeligfte

Foruden introduktion til det enkelte tema eller fag introducerer haeligfterne

videoforelaeligsningen henviser til opgaver og kommer med tips til hvordan de studerende

kan bruge videoen med stoslashrst muligt udbytte64

Forskellen forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon

Mens analysens foslashrste del danner grundstrukturen saring har jeg i anden del oslashnsket at udvide

forskellens fjernundervisningsside ved at inddrage fire forelaeligsninger via billedtelefon Jeg

konstruerer dermed en ny forskel nemlig forskellen mellem auditorieforelaeligsning og

forelaeligsning via billedtelefon Nedenstaringende figur kan illustrere forskellen

63 I de studier hvor forelaeligsninger paring video indgaringr har man fra faglig side anbefalet en maringde at bruge videoerne paring men samtidig siges det i informations- og vejledningsmaterialet at de studerende selv maring finde den form der passer dem bedst 64 Fra vejledningshaeligftet til juramodulet hedder det bla

rdquoVideoforelesningene vil paring mange maringter bli et samlende element i hele laeligremiddelpakken Videoforelesningene kanfungere som veiledere introduksjon ogeller fordypning i pensumlesningen veiledere i pensumlesningen vaeligre en introduksjon ogeller fordypning - grunnlag for gruppearbeid - gi muligheter for repetisjon - noe tradisjonelle forelesninger ved en hoslashgskole ikke kan - vaeligre illustrerende og praksisformidlende pga de mulighetene levende bilder gir Forelesninger paring video ligner den tradisjonelle forelesningen men er som regel langt bedre forberedt og med et mye rikere illustrasjonsmateriell Der det er mulig blir videoforelesninger ogsaring brukt av heltidsstudentene fordi de er kompakte gir repetisjonsmuligheter og bedre tilgjengelighetrdquo (Informasjonshefte Kombinerte trygdestudier 19989)

- 51 -

Figur 8 Anden forskel - Enheden af forskellen forelaeligsning

Jeg har udvalgt i alt 12 forelaeligsninger hvoraf ni foregaringr i auditoriet og fire formidles via

billedtelefon Auditorieforelaeligsningerne er de samme otte forelaeligsninger som blev benyttet

i forbindelse med sammenligningen af forelaeligsninger paring video Jeg har desuden inddraget

en auditorieforelaeligsning med en af de forelaeligsere som forelaeligser via billedtelefon

Sammen med analysen af forskellen mellem auditorieforelaeligsningen og forelaeligsninger via

billedtelefon indgaringr loslashbende en sammenligning af kommunikationen gennem de to

tekniske medier Denne forskel har saringledes ikke sit eget afsnit

Forelaeligsninger via billedtelefon

Mens foslashrste del af analysen har en stoslashrre ensartethed mellem de to typer forelaeligsninger er

der stoslashrre forskelle indbyrdes mellem grupperne af forelaeligsninger samtidig med at de

enkelte forelaeligsninger via billedtelefon indbyrdes er mere diasassociative ved at

repraeligsentere tre forskellige rdquostylesrdquo En sendes fra et stort auditorium med studerende

og formidles saringledes samtidig til de studerende i auditoriet og til de fjernstuderende En

anden sendes fra forelaeligsers hjemmekontor til studerende ved institutionen mens de to

sidste sendes fra et mindre billedtelefonstudie til forskellige grupper af fjernstuderende

Desuden er der ikke 2 prioritetssammenfald (samme forelaeligser og tema i begge

kontekster) i denne analyse Forelaeligsningerne er alle hentet indenfor det

naturvidenskabelige fagomraringde to forelaeligsninger indenfor sygeplejerskeuddannelsen65 og

to indenfor bygningsingenioslashruddannelsen

Den ene af sygeplejeforelaeligsningerne foregik i et auditorium med plads til ca 150

studerende og med ca 130 studerende tilstede samtidig med at den blev sendt til to

modtagersteder med henholdsvis 15 og 25 studerende Forelaeligser har her en central

placering nederst i auditoriet og midt for baelignkeraeligkkerne Hun har en stor tv-monitor

foran sig hvor hun paring skift kan se de to grupper der foslashlger forelaeligsningen via billedtelefon

Forelaeligseren kan paring sin monitor se og hoslashre den gruppe studerende der sidst var aktiv i

- 52 -

65 De to forelaeligsninger var hentet fra hver sin sygeplejerskeuddannelse

forelaeligsning via billedtelefon forelaeligsning i auditoriet

forelaeligsning

undervisningen66 Forelaeligserens bevaeliggelsesmuligheder er begraelignset af

billedtelefonteknologien (kamera og mikrofon) som er placeret foran pulten og viser et

forholdsvis naeligrt billedudsnit Dermed har forelaeligseren ikke mulighed for at garing taeligt paring de

studerende i auditoriet men maring staring stille og lidt paring afstand Forelaeligsningen er en

dobbeltforelaeligsning paring to gange 45 minutter

Figur 9 Forelaeligseren i auditoriet foran monitor og studerende

Den anden af sygeplejeforelaeligsningerne blev sendt fra et mindre rum (med plads til

forelaeligser og 2-3 personer) specielt indrettet til billedtelefonudsendelse Forelaeligseren har

her to skaeligrme foran sig hvor han normalt ser alle tre opkoblingssteder (tre grupper

studerende paring hvert sit sted) og et billede af sig selv paring samme skaeligrm (splitscreen) Paring

den anden skaeligrm ser han den gruppe af studerende som han taler med Hvis ingen

studerende siger noget ses den klasse der sidst sagde noget Nederst i skaeligrmens hoslashjre

side ser forelaeligseren et billede af sig selv Under denne observation virkede imidlertid kun

den sidstnaeligvnte skaeligrm Mellem de to monitorer er kameraet placeret og viser de

studerende et udsnit med forelaeligseren ved et bord De studerende ser et billedudsnit af

forelaeligserens hoved og overkrop paring skaeligrmen mens der nederst paring skaeligrmbilledet vises et

billede af den gruppe studerende der sidst var aktiv

66 Denne teknologi kaldes for talestyret kommunikation

- 53 -

Figur 10 Det de studerende ser naringr de sidder paring afstand af institutionen

De to forelaeligsninger indenfor bygningsingenioslashruddannelsen foregik fra forelaeligserens

hjemmekontor til et specielt indrettet lokale til billedtelefonmodtagelse (med plads til ca

20 studerende) Den lidt specielle loslashsning er valgt for at skabe fleksibilitet for forelaeligseren

der bor langt fra uddannelsesinstitutionen67 De studerende modtager forelaeligsningen i

normal undervisningstid og paring den institution hvor de studerer som naeligrstuderende Disse

to forelaeligsninger er ogsaring dobbeltforelaeligsninger af to gange 45 minutter Med forelaeligseren

siddende hjemme og paring afstand af den uddannelsesinstitution der tilbyder uddannelsen og

undervisningen bliver fjernforbindelsen modsat den traditionelle fjernundervisning sendt

udefra og til institutionen selvom underviseren repraeligsenterer institutionen Denne loslashsning

er valgt af hensyn til underviseren og ikke af hensyn til de studerende Studerende ved

andre institutioner er ikke koblet til forelaeligsningen og forelaeligser retter sig kun mod en

gruppe bestaringende af studerende ved traditionelle studier

Forskellen forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon

Som naeligvnt har jeg under foslashrste analyses anden del foretaget en sammenligning mellem

forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon fordi jeg i tillaeligg til forskelle

mellem naeligr- og fjernundervisningskonteksten har fundet det nyttigt at se paring

kommunikative forskelle mellem to udbredelsesmedier som begge benyttes indenfor en

- 54 -

fjernundervisningskontekst men som har hver sit repertoire af meddelelsesformer Denne

forskel kan illustreres via nedenstaringende figur

Figur 11 Tredje forskel - Enheden af forskellen fjernundervisningsforelaeligsning

Som grundlag for denne sammenligning benyttes de fire forelaeligsninger paring video og de fire

forelaeligsninger via billedtelefon som er blevet praeligsenteret tidligere

325 Enheden af forskellen vejledning

Den anden analysedel bygger paring en empirikonstruktion hvor vejledning er forskellens

enhed Her foretages en sammenligning mellem den traditionelle vejledning med

vejledning over internettet via computermediet Denne empirikonstruktion illustreres paring

foslashlgende figur

Figur 12 Enheden af forskellen vejledning

Ogsaring her maring der foretages en spejling af denne forskel ved en sammenlignende analyse

hvorved enheden af forskellen vejledningskomparation vil fremkomme

Jeg har udvalgt i alt 17 forskellige vejledningssituationer ndash syv foregaringr ansigt-til-ansigt i et

grupperum eller paring vejleders kontor mens ti foregaringr over nettet henholdsvis fem via en

synkron kommunikationsform (chat) og fem via en asynkron kommunikationsform

(grupperum) Alle vejledningssituationer er hentet fra studietilbud ved Hoslashgskolen i

Lillehammer

67 Foruden brug af denne teknologi i forbindelse med studier ved denne institution saring forskes der ogsaring indenfor dette omraringd teknologiudvikling og

forelaeligsning paring video forelaeligsning via billedtelefon

fjernundervisningsforelaeligsning

vejledning som fjernundervisning vejledning som naeligrundervisning

vejledning

e Hjemmekontorloslashsningen indgaringr derfor som en naturlig del af institutionens

- 55 -

Analysen af vejledningens kommunikation opererer med tre overordnede analyseforskelle

forskellen traditionel vejledning og netvejledning via chat forskellen traditionel vejledning

og netvejledning i grupperum og forskellen netvejledning via chat og netvejledning i

grupperum Disse forskelle kan illustreres gennem foslashlgende figurer

Figur 13 Foslashrste forskel - Enheden af forskellen vejledning

Figur 14 Anden forskel - Enheden af forskellen vejledning

Ogsaring i denne analysedel foretages en sammenligning af de to netbaserede

vejledningsformer som bygger paring en empirikonstruktion med forskellen netvejledning

Som illustration af forskellen kan empirikonstruktionen beskrives i foslashlgende figur

Figur 15 Tredje forskel - Enheden af forskellen netvejledning

A

a

f

netvejledning via chat vejledning i grupperumvejleders kontor

vejledning

netvejledning i grupperum vejledning i grupperumvejleders kontor

vejledning

vejledning via synkront chatforum vejledning via asynkront grupperum

netvejledning

nalysen af vejledningens kommunikation er imidlertid ikke opdelt i tre adskilte dele men

lle tre forskelle beskrives samlet i analysen

- 56 -

orskning paring brugen

Traditionel vejledning med grupperummetvejleders kontor som medie

Naringr det gaeliglder vejledning ansigt-til-ansigt er der indhentet data fra syv forskellige

vejledningssituationer hver af ca 30 minutters varighed men med fem forskellige

vejledere En vejleder repraeligsenterer tre vejledningssituationer mens de fire andre

repraeligsenterer en vejledningssituation hver De observerede vejledningssituationer er

gruppevejledning bestaringende af to til fem studerende pr gruppe og en vejleder De syv

forskellige vejledningssituationer repraeligsenterer tre forskellige studier alle indenfor det

paeligdagogiske omraringde Nedenfor foslashlger en oversigt over typen af studier antal vejledere og

vejledningssituationer pr vejleder

Figur 16 Oversigt over naeligrstudier vejledere og antal

vejledningssituationer pr vejleder

Naeligrstudier indenfor

hoslashjere uddannelse

Special-

paeligdagogik

Generel paeligdagogik

grundfag

Generel paeligdagogik

mellemfag

Vejledere A B C D E

Vejledningssituationer

pr vejleder

3 1 1 1 1

De ovennaeligvnte naeligrstudier er traditionelle studier indenfor hoslashjere uddannelse bestaringende

af forelaeligsninger gruppearbejde og individuelt arbejde i forbindelse med opgaveskrivning

De studerende tilbydes desuden vejledning (fordelt paring tre vejledningsmoslashder) i forbindelse

med opgaveskrivning indenfor alle tre studier Mens det foslashrste vejledningsmoslashde er en

mere generel indfoslashring til opgaven og dens tema drejer de to naeligste vejledningsmoslashder sig

om selve opgaven Foslashr vejledningen finder sted sender de studerende et udkast til

vejlederen som saring forbereder sig paring baggrund af dette Jeg har udelukkende observeret

vejledning der vedroslashrer gruppens egen opgave altsaring det andet eller tredje af de i alt tre

vejledningsmoslashder

For alle tre studiers vedkommende er der lagt vaeliggt paring gruppearbejde som arbejdsform

og der etableres studiegrupper allerede fra starten af studiet

Vejledning over nettet

De to netbaserede vejledningsformer er hentet indenfor et og samme studie Dette studie

er udviklet som et samarbejdsprojekt mellem to uddannelsesinstitutioner Hoslashgskolen i

Lillehammer (HiL) og Universitetet i Tromsoslash (UiT) Mens HiL staringr for den daglige

organisering af studiet saringvel fagligt som administrativt deles de to institutioner om den

- 57 -

afsluttende eksamen Med i alt 48 studerende blev der etableret 12 studiegrupper Af disse

12 grupper har jeg udvalgt fem grupper indenfor hver af de to netbaserede

kommunikationsformer To af disse 10 grupper garingr igen i begge kontekster Saringledes er der

i alt otte forskellige grupper repraeligsenteret i materialet

Figur 17 Oversigt over vejledning via chat i forhold til type studie vejledere og

grupper pr vejleder

Vejledning via chat Et fleksibelt studie i vejledningspaeligdagogik

Vejleder D1

5 Grupper 1391011

Vejleder D1 i vejledning via chat er identisk med vejleder D i den traditionelle vejledning

og vejleder D2 i vejledning i grupperum

Figur 18 Oversigt over vejledning i grupperum i forhold til type studie

vejledere og grupper pr vejleder

Vejledning i grupperum Et fleksibelt studie i vejledningspaeligdagogik

Vejleder D2

5 Grupper 1 2 4 511

Her kaldes vejleder for D2 i traringd med beskrivelsen ovenfor

Det fleksible studie som danner baggrund for vejledningskommunikationen over afstand

kan beskrives som et rsquoeksemplariskrsquo studie idet indholdet ogsaring er en del af dets form og

metode Studiets genstandsomraringde kommunikation over afstand og via forskellige

tekniske medier er samtidig den undervisningsform der benyttes mest i studiet De

studerende skal dermed laeligre at vejlede over afstand ved brug af en raeligkke tekniske

medier under studieforloslashbet men ogsaring ved at de selv bliver vejledt over afstand via

forskellige tekniske vejledningsmedier

Studiet kombinerer undervisningssamlinger med fjernundervisning i perioderne mellem

samlingerne I disse mellemperioder staringr laeligsning af pensum forelaeligsninger paring video

gruppearbejde samt vejledning via internettet centralt Studiet laeliggger op til at de

studerende skal arbejde i grupper Stoslashrstedelen af den vejledning de studerende har

- 58 -

modtaget er foregaringet som gruppevejledning mellem vejleder og gruppen Paring den sidste

skriftlige opgave eksamensopgaven blev de studerende vejledt individuelt via e-mail

I min undersoslashgelse har jeg benyttet mig af den kommunikation som foregaringr i forbindelse

med den synkrone kommunikation via chat og den asynkrone kommunikation der foregaringr

indenfor de enkelte grupperum For begge typer netbaseret vejledning benyttes data i

forbindelse med foslashrste skriftlige opgave foslashrst og fremmest fordi alle grupper er fuldtallige

paring dette tidspunkt Desuden benyttes chat som kommunikationsforum i et meget

begraelignset omfang senere i studieforloslashbet hvor andre synkrone medier som telefon og

billedtelefon i stoslashrre grad har overtaget kommunikationen over afstand

Som naeligvnt optraeligder der kun en vejleder i forbindelse med dette studies netvejledning

Da man maring antage at en vejleder kan have stor indflydelse paring den enkelte

vejledningssituation er det derfor vigtigt at understrege at denne undersoslashgelse ikke

forsoslashger at generalisere resultaterne med hensyn til forskelle mellem netvejledning og

traditionel vejledning men kun kan konkludere ud fra netop denne empirikonstruktion i

forhold til de opstillede forskelle Der skal dog ikke laeliggges skjul paring at jeg oprindeligt

havde faringet tilgang til to andre studier som skulle benytte internettet som medie for

vejledning Det viste sig imidlertid at det ene af disse studier ikke fik netvejledningen til

at fungere hvorfor vejledningen foregik ansigt-til-ansigt og via andre tekniske medier og

dermed ikke var aktuel i denne sammenhaeligng Den kommunikation der fandt sted paring det

andet studie kunne imidlertid ikke defineres som egentlig opgavevejledning men snarere

som faglige diskussioner relateret til sposlashrgsmaringl fra underviseren hvorved heller ikke dette

studie kunne indgaring i undersoslashgelsen Det foreliggende netbaserede materiale er saringledes et

udtryk for et kompromis naringr det gaeliglder forskellens fjernundervisningsside Som

formildende omstaeligndighed skal det samtidig tages i betragtning at denne ene vejleder

optraeligder indenfor ti forskellige vejledningssituationer og med otte forskellige grupper

Vejledning via chat

Paring chatten rdquomoslashdesrdquo de kommunikerende (en gruppes medlemmer og vejleder) en gang

om ugen for at diskutere forskellige problemstillinger i forbindelse med opgaveskrivning

eller pensum i oslashvrigt I foslashrste semester68 var der afsat ca en halv time pr uge til denne

type vejledning mens man i andet semester gik bort fra denne vejledningsform til fordel

for bla vejledning i grupperum og telefon- og billedtelefonvejledning

68 Foslashrste semester straeligkker sig fra 1999 ndash 3100 hvor vejleder giver tilbagemelding paring gruppeopgaverne Det er i denne periode at empirien er hentet

- 59 -

Da jeg skulle udvaeliglge rdquochatsamtalerrdquo indenfor de fem grupper oslashnskede jeg at samtalerne

skulle foregaring paring nogenlunde samme tidspunkt i loslashbet af foslashrste semester fordi jeg oslashnskede

at de studerende skulle vaeligre paring samme niveau med hensyn til deres erfaring med

kommunikationsformen Desuden oslashnskede jeg samtaler af en vis laeligngde (halvanden side i

transskriberet form) for at jeg kunne danne mig et indtryk af kommunikationen Jeg ansaring

det desuden som en forudsaeligtning at vejlederen var rdquotilstederdquo under

chatkommunikationen samt at de fleste gruppemedlemmer var tilstede under stoslashrstedelen

af samtalen

Det har endvidere vaeligret oslashnskeligt at de udvalgte chatsamtaler blev opfattet som

forholdsvis vellykkede af deltagerne og at den foregik under rdquoideellerdquo omstaeligndigheder

forstaringet som at der ikke skulle forekomme vaeligsentlige tekniske forstyrrelser fordi det da

ville have vaeligret vanskeligt at sammenligne selve vejledningskommunikationen med de

andre vejledningsformer

Vejledning i grupperum

Grupperummet er et vejledningstilbud relateret til den enkelte gruppes saeligrlige behov og

med saeligrligt henblik paring opgaveskrivning Det er kun gruppemedlemmer i den enkelte

gruppe og vejlederen der har adgang til grupperummene

Som med kommunikation via chat har jeg ved vejledningen i grupperummene set paring den

vejledning der foregaringr i foslashrste semester og som er relateret til den foslashrste skriftlige

gruppeopgave Ogsaring i dette kommunikationsforum har jeg oslashnsket at se paring

kommunikationen i grupper som ikke praeligges af tekniske problemer Det har samtidigt

vaeligret et oslashnske at de udvalgte grupper var grupper der jaeligvnligt benyttede grupperummet

i forbindelse med den foslashrste skriftlige gruppeopgave Da min intention ikke har vaeligret at

faeliglde dom over gode og daringrlige medier men at sammenligne

vejledningskommunikationen har det derfor vaeligret vigtigt at der reelt har fundet

kommunikation relateret til vejledning sted og at denne kommunikation har haft et vist

omfang

Mens der i forbindelse med chat kan foretages en mere afgraelignset udvaeliglgelse i forhold til

et kommunikationsforloslashb paring ca 30 min pr gruppe er det vanskeligere at afgraelignse

vejledningskommunikationen i grupperummene paring samme maringde Saringledes har jeg valgt at

benytte al input i forbindelse med den foslashrste skriftlige opgave fordi jeg mener at

stoslashrsteparten af inputtet har relevans for vejledningen i grupperummet om ikke direkte saring

- 60 -

indirekte Vejledningen foregaringr i en periode paring fire maringneder69 ofte med lange

tidsintervaller imellem hvert bidrag

326 Enheden af forskellen mundtlig eksamen

Den tredje og sidste analysedel har en noget enklere empirikonstruktion end de to

foregaringende Her er det den mundtlige eksamen som er forskellens enhed Saringledes er

empirien konstrueret af traditionel mundtlig eksamen med eksamenslokalet70som medie

og mundtlig eksamen via billedtelefon Denne empirikonstruktion kan beskrives gennem

foslashlgende illustration

Figur 19 Enheden af forskellen mundtlig eksamen

Genstand for denne sidste undersoslashgelse er den mundtlige eksamen for rdquopilotkullet71rdquo ved

et fleksibelt studie Det fleksible studie er det samme som danner baggrund for den

netbaserede vejledning under analysen af vejledningens kommunikation og vil derfor ikke

blive naeligrmere beskrevet her Af de 48 studerende som begyndte paring dette studie var der i

alt 26 som gik op til afsluttende eksamen Denne eksamen var todelt og bestod af en

skriftlig opgave samt en mundtlig eksamen som indbefattede et forsvar af den skriftlige

opgave De studerende fik dermed foslashrst en karakter relateret til den skriftlige opgave og

siden en endelig karakter der omfatter helhedsindtrykket fra saringvel den skriftlige opgave

som fra den mundtlige eksamen Saringledes kan den mundtlige eksamen paringvirke karakteren

op og ned

Den afsluttende eksamen foregik baringde paring traditionel vis og via billedtelefon og det var

valgfrit for de studerende at vaeliglge eksamensform Af de 26 studerende der gik op til

afsluttende eksamen gik 13 op ved Hoslashgskolen i Lillehammer (HiL) mens de andre 13 gik

op ved Universitetet i Tromsoslash Genstand for denne undersoslashgelse er de mundtlige

69 Gruppe 1 fra foslashrste bidrag 6999 til sidste bidrag fra vejleder 3100 Gruppe 2 fra 13999 til 3100 Gruppe 4 fra 8999 til 3100 Gruppe 5 fra 8999 til 3100 Gruppe 11 fra 1999 til 3100 70 For enkelthedens skyld benaeligvnes et mindre rum med de kommunikerende siddende rundt om et bord som eksamenslokale 71 Pilotkullet er den gruppe studerende der fik tilbudt dette specielle studie foslashrste gang Gennem det foslashrste aringr skulle man fra institutionens side afproslashve indhold og form paring studiet foslashr det blev tilbudt igen evt med visse korrektioner

mundtlig eksamen via billedtelefon mundtlig eksamen i eksamenslokale

mundtlig eksamen

- 61 -

eksaminationer som fandt sted paring HiL sommeren 2000 En af de i alt 13 studerende der

tager eksamen ved HiL faringr dumpekarakter for sin skriftlige opgave og vaeliglger ikke at garing

op til mundtlig eksamen Af de 12 resterende studerende vaeliglger 8 at tage den mundtlige

eksamen via billedtelefon mens de 4 andre oslashnsker at tage mundtlig eksamen paring

traditionel vis Under alle 12 mundtlige eksaminationer relateret til HiL er samme

eksaminator og censor tilstede Det er disse 12 mundtlige eksaminationer som denne

undersoslashgelse bygger paring

327 Sammenfattende om empirikonstruktion

Paring baggrund af denne gennemgang af min empirikonstruktion kan man opsummerende

sige at afhandlingens empiri er konstrueret med udgangspunkt i forskellen naeligrfjern i

forhold til enheden undervisning Indenfor denne forskel er der konstrueret tre saeligt af

empiri med forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som empiriens enhed af en

forskel og med disse undervisningsrelaterede kommunikationsformer i relation til en

naeligrundervisningskontekst og en fjernundervisningskontekst Empiriens konstruktion i

forhold til den komparative metode og -analysestrategi betyder at begge kontekster maring

betragtes som forskellens inderside I de to foslashlgende afsnit vil jeg komme naeligrmere ind paring

dette aspekt

33 Valg af dataindsamlingsmetoder Med valg af tre typiske undervisningsrelaterede kommunikationsformer og valg af

udbredelsesmedier i relation til disse har jeg konstrueret tre empiriske fokusomraringder som

genstand for min komparative analyse af naeligr- og fjernundervisning Sposlashrgsmaringlet er

hvilke dataindsamlingsmetoder eller iagttagelsesmetoder der bedst kan iagttage den

overordnede forskel indenfor netop disse tre fokusomraringder Med indfoslashringen af begrebet

rsquoiagttagelsesmetodersquo forsoslashger jeg at oversaeligtte dataindsamlingsmetoden til en

systemteoretisk kontekst Indenfor systemteorien betragtes kommunikation som det

eneste synlige i et system Det er derfor kun kommunikationen der kan beskrives og

dette maring foregaring gennem iagttagelser idet systemer ikke er direkte tilgaeligngelige Det der

iagttages gennem forskellige dataindsamlingsmetoder er derfor kommunikation og ikke et

udtryk for et blik ind i deltagernes bevidsthed

I dette afsnit vil jeg paring et mere generelt plan og i relation til den enkelte analyse beskrive

ved hjaeliglp af hvilke iagttagelsesmetoder jeg har iagttaget min overordnede forskel

Indenfor de tre komparative analyser som sammen soslashger at afdaeligkke sposlashrgsmaringlet i min

problemformulering benyttes forskellige iagttagelsesmetoder og kombinationer af disse

- 62 -

Naringr der er valgt forskellige indsamlingsmetoder for hver af de tre analyser haelignger det

foslashrst og fremmest sammen med at hver analyse har en saeligrlig kombination af

undervisningsform og udbredelsesmedie og derfor kraeligver forskellige iagttagelsesmetoder

(Jf beskrivelsen i afsnit 32) Dernaeligst har der i hver analyse vaeligret behov for at benytte

flere typer af iagttagelsesmetoder for at kunne iagttage min forskel fra forskellige vinkler

og dermed uddybe de samlede iagttagelser

331 Observation sposlashrgeskema interview udskrift fra nettet og

skriftlige dokumenter

Jeg skal i det foslashlgende give en beskrivelse af mine valgte iagttagelsesmetoder paring et mere

overordnet plan foslashr de i naeligste afsnit relateres til den enkelte analyse

Observation

Iagttagelse af kommunikation gennem forskellige former for observation (deltagende

observation registreret gennem skriftlige notater video- og lydoptagelser) er den primaeligre

dataindsamlingsmetode i forbindelse med den undervisning der foregaringr indenfor

naeligrundervisningskonteksten Jeg har saringledes benyttet mig af denne iagttagelsesmetode i

forbindelse med forelaeligsninger vejledning og mundtlig eksamen

Naringr det gaeliglder fjernundervisningens kommunikation er metoden kun delvist benyttet

nemlig paring institutionssiden72 i forbindelse med forelaeligsninger og mundtlig eksamen via

billedtelefon I forbindelse med forelaeligsninger paring video og vejledning over nettet benyttes

observation ikke til dataindsamling

Intentionen med at benytte observation som iagttagelsesmetode er hovedsagligt at jeg

dermed har kunnet iagttage kommunikation mellem de kommunikerende (typisk forholdet

mellem underviser og studerende og indbyrdes mellem de studerende) indenfor selve

undervisningssystemet som en rsquonaturligrsquo kontekst73 for undervisningsaktiviteten Dermed

haringber jeg at faring et billede af den undervisningsrelaterede kommunikation som den

72 I forbindelse med forelaeligsninger via billedtelefon kan observationen vaeligre rettet mod forelaeligseren i auditorietbilledtelefonlokale med eller uden studerende og med andre studerende paring afstand Saringledes har observatoslashren indtaget den samme fysiske position som de studerende En position som ogsaring videoobservationen baeligrer praeligg af Naringr det gaeliglder lydoptagelser har mikrofonen vaeligret placeret mellem de kommunikerende typisk paring et bord Observationen kan ogsaring vaeligre rettet mod studerende i et undervisningslokale som iagttager en forelaeligser paring afstand (hjemmekontor) Observation af mundtlig eksamen via billedtelefon sker i et billedtelefonstudie med eksaminator og censor til stede og eksaminanden paring afstand Saringledes iagttages nogen af de kommunikerende igennem det medie som formidler kommunikationen De studerende og underviseren paring hjemmekontoret iagttages gennem tv-monitoren som de fremstaringr for henholdsvis forelaeligseren og de studerende Eksaminanden observeres gennem tv-monitoren som hanhun iagttages af censor og eksaminator 73 For den mundtlige eksamen gaeliglder det ogsaring at jeg som deltagende observatoslashr kan iagttage kommunikationen indenfor eksamenssystemet som rsquonaturligrsquo kontekst for kommunikationen

- 63 -

fremstaringr i vante omgivelser isaeligr i forhold til den traditionelle undervisning ansigt-til-

ansigt

Med hensyn til observation skelnes der typisk mellem aktiv deltagende observation og

ikke-deltagende eller passiv observation (Hellevik 199585) Paring et overordnet

erkendelsesmaeligssigt plan har denne skelnen imidlertid ingen gyldighed indenfor

systemteorien da den iagttagende forsker betragtes som vaeligrende en del af det der

observeres eller iagttages Ser man paring denne skelnen i relation til forskerens fysiske

tilstedevaeligrelse versus ikke-fysiske tilstedevaeligrelse under selve observationen saring er det

klart at genstandsfeltet paringvirkes forskelligt i forhold til de valg der er gjort her Samtidig

vil iagttagerens fysiske placering under observationen afgoslashre hvad der vil kunne iagttages

og ikke kunne iagttages

I alle observationer har jeg saringledes optraringdt som deltagende observatoslashr fra en position

hvor jeg i videst muligt omfang har kunnet hoslashre og se studerende og underviser74 Jeg har

oplevet det som en fordel at indgaring som en del af det kommunikationssystem der

iagttages idet jeg i umiddelbar tilknytning til observationerne har kunne faring uddybet

iagttagelserne gennem interviews med undervisningskommunikationens deltagere

I tillaeligg til at karakterisere observationerne som deltagende observationer kan de

beskrives som systematiserede observationer Med dette mener jeg at observationerne

ikke er foregaringet tilfaeligldigt men har vaeligret struktureret i relation til min overordnede

forskel og problemformulering Indenfor en saringdan strukturering af observationerne har

jeg foruden faste kategorier med relation til min problemformulering og centrale

kommunikationsteoretiske begreber haft en kategori hvor jeg har kunnet notere

iagttagelser der ikke passer i ovenstaringende kategorier men som samtidig har kunnet

observeres som en forskel der goslashr en forskel i forhold til den overordnede forskel Altsaring

kommunikative ytringer der ikke er taget hoslashjde for i en observationsguide men som er

relevante i relation til problemformuleringen (jf det enkelte analyseafsnit og bilag 1 6 og

11)

Paring baggrund af mine observationer har jeg udarbejdet observationsnotater med relation til

de anvendte iagttagelsesforskelle I de observationer hvor jeg har benyttet video i tillaeligg til

observationsnotaterne har jeg transskriberet de foslashrste 10-30 minutter af

kommunikationen fra hver observeret kommunikationssituation indenfor de tre analyser

for at kunne garing naeligrmere ind i kommunikationsteksten mellem de kommunikerende Naringr

- 64 -

jeg saringledes garingr i gang med selve analysen er det paring baggrund af disse to tekstformer

samt de foreliggende video- og lydoptagelser som bla iagttager andre ikke-verbale

udtryk

Sposlashrgeskema

Jeg har kun i forbindelse med vejledning over net benyttet mig af sposlashrgeskema Dette

sposlashrgeskema blev sendt til de studerende som en forundersoslashgelse og skal dels ses som et

forsoslashg paring at faring et overblik over de mange kommunikationsarenaer der var paring dette studie

og dels som et supplement til udskrifter fra vejledningskommunikationen over nettet (Jf

bilag 5)

Interview

Jeg har oslashnsket at supplere mine observationer med interviews bla for at kunne iagttage

genstandsfeltet ud fra forskellige metoder og dermed ikke bare iagttage kommunikation

men ogsaring kommunikation om kommunikation Noget som forharingbentlig giver et stoslashrre

overblik men som ogsaring giver mig stoslashrre mulighed for at iagttage min egen iagttagelse af

kommunikationen

Mine interviews er kvalitative interviews ved at de repraeligsenterer et begraelignset udvalg af

kommunikerende indenfor genstandfeltet samtidig med at de foregaringr som en samtale

mellem iagttager (interviewer) og interviewede om faring centrale sposlashrgsmaringl relateret til

problemformuleringen og den overordnede forskel Interviewsamtalerne foregaringr enten i en

interaktionskontekst eller via telefon (Jf interviewguide bilag 3 4 7 8 12 og 13) Der er

ikke benyttet video eller lydoptagelser som registreringsmedie for samtalerne men de er

udskrevet paring baggrund af skriftlige notater som er gjort samtidig og umiddelbart efter

samtalen

Paring samme maringde som observationerne kunne inddeles i to faser og to tekster (selve

observationen med mine notater og video- og eller lydoptagelser og bearbejdningen af

dette gennem transskription eller udskrifter) saring iagttages kommunikationen gennem

interviewet ogsaring som en todelt fase Foslashrst selve interviewet der supplerer observationerne

via kommunikation om den kommunikation der foregaringr i undervisningssituationen

Derefter er interviewet blevet udskrevet som tekst paring baggrund af de notater der er blevet

gjort under interviewet Det er den sidst bearbejdede tekst der danner baggrund for

analyserne

74 I undersoslashgelsen af forelaeligsningen har jeg haft stoslashrst fokus paring forelaeligseren (Jf ogsaring kap 45)

- 65 -

Udskrift af kommunikation over nettet

I forbindelse med analysen af vejledning er fjernundervisningsdelens kommunikation

blevet iagttaget gennem brug af udskrifter fra skriftlig kommunikation mellem studerende

og undervisere og mellem de studerende som overordnet iagttagelsesmetode Selve

analysen af udskrifterne foregik efter studiets afslutning

Jeg har ikke observeret et udvalg af studerende og vejleder naringr de sidder foran

datamaskinen under vejledningskommunikationen men rsquokunrsquo set paring kommunikationen

efterfoslashlgende via et udskrift Saringledes har jeg med den netbaserede kommunikation oslashnsket

at iagttage kommunikationen som den fremstaringr i det netbaserede undervisningssystem

og ikke oslashnsket at se paring de enkelte kommunikerendes fysiske vilkaringr i forbindelse med

denne kommunikation

Skriftlige dokumenter

Som supplement til alle tre analysers dataindsamling har jeg benyttet mig af diverse

dokumenter (laeligreplaner informationshaeligfter og studiehaeligfter) relateret til de studier der

indgaringr i undersoslashgelsen Jeg har haft to overordnede intentioner ved at benytte denne

iagttagelsesmetode For det foslashrste har jeg oslashnsket at faring en oversigt over studiernes

maringlsaeligtning faglige indhold og opbygning som baggrundsforstaringelse af genstandsfeltet

Herunder til at iagttage uddannelsesinstitutionens og fagets selviagttagelse Dernaeligst har

de forskellige dokumenter kunnet benyttes til at uddybe eller forkaste forskellige

tolkninger af kommunikationen mellem deltagerne i de enkelte undervisningssystemer I

denne kategori indgaringr ogsaring skriftlige forelaeligsningsmanuskripter og de studerendes

refleksionsnotater

Empirikonstruktionen kan yderligere praeligciseres gennem en beskrivelse af de tre enheder

af forskelle og valg af iagttagelsesmetode i relation til disse enheder

332 Dataindsamling i forbindelse med forelaeligsninger

I denne analyse har jeg benyttet mig af observation interview og diverse skriftlige

dokumenter som iagttagelsesmetoder Dette afsnit uddyber brugen af den enkelte metode

i relation til analysen af forelaeligsningen

I forbindelse med forelaeligsninger der foregaringr i sand tid ndash forelaeligsninger i auditoriet og

forelaeligsninger via billedtelefon - har jeg vaeligret deltagende observatoslashr Foruden notater

under observationen har jeg brugt video som observationsmetode Ved forelaeligsninger paring

video har jeg ikke vaeligret deltagende observatoslashr under selve produktionen men har

- 66 -

observeret forelaeligseren via de videokassetter som de studerende faringr udleveret som

undervisningsmateriale Ved gennemsyn af videokassetterne har jeg gjort skriftlige

notater Man kan sige at med fokus paring forelaeligseren ligner observatoslashrens synsvinkel den

studerendes saringvel i de forelaeligsninger der benytter tekniske medier som i forelaeligsningerne

i auditoriet Foslashr observationen skulle finde sted havde jeg kontaktet forelaeligseren med

information om projektet Nogle forelaeligsere havde indhentet de studerendes samtykke paring

forharingnd mens andre bad mig praeligsentere projektet umiddelbart foslashr selve forelaeligsningen

skulle finde sted Da det er vigtigt for observationerne at den observerede situation har

en karakter hvor aktivitet og opmaeligrksomheden ikke primaeligrt rettes mod videokameraet

blev kameraet stillet op foslashr forelaeligser og de studerende moslashdte til forelaeligsningen75 og

placeret i en tilbagetrukket position i lokalet fra en af de bagerste baelignke- eller

stoleraeligkker (Alroslash amp Dirckinck-Holmfeld 1997) Kameraet var stationaeligrt med fokus paring

forelaeligseren i kommunikationssituationen Hvis forelaeligseren bevaeliggede sig ud over

kameraets synsfelt korrigerede observatoslashren Mens videomediets billedside overvejende

observerede forelaeligseren blev saringvel forelaeligser som de studerende registreret paring lydsiden

Video og feltnotater

Naringr video er valgt som observationsmetode haelignger det sammen med at mediet har en

evne til at fastholde noget (kommunikation) der i princippet forsvinder i det oslashjeblik det

finder sted Samtidig giver mediet mulighed for at iagttage saringvel nonverbale som verbale

aspekter af denne kommunikation og som observatoslashr af videoobservationer kan man

gentage situationer i det uendelige Ved at gentage afspilninger har man en unik mulighed

for at studere vaeligsentlige detaljer i kommunikationen som maringske ikke er saring synlige i den

oprindelige situation Video er imidlertid ofte fejlagtigt blevet betragtet som en mere

objektiv situationsgengivelse end feks skriftlige feltnotater Jeg opfatter video som en

reduktion af virkelighedens tre dimensioner til to og hvor synsfeltet er valgt paring forharingnd

(T A Rasmussen 1997) Selvom videoens vaeligsen er at vise handlinger i nutid som

egentlig foregaringr i fortid saring har mediet ingen garanti for formidling af de direkte sansede

oplevelser og stemninger som kan opleves af en observatoslashr under selve forelaeligsningen

Jeg har derfor fundet det vigtigt at supplere videoobservationen med skriftlige notater fra

den deltagende observation Mens jeg har kunnet observere forelaeligser og studerende i

forbindelse med auditorieforelaeligsningen har jeg desvaeligrre ikke haft mulighed for at

observere de studerende ved de fleksible studier som har benyttet forelaeligsninger paring video

fordi studierne ikke blev gennemfoslashrt paring det tidspunkt hvor undersoslashgelsen fandt sted For

at faring indblik i denne forelaeligsningssituation blev to grupper bestaringende af studerende fra et

75 Med den risiko at de studerende ikke ville acceptere observatoslashrens tilstedevaeligrelse og at kameraet derfor maringtte fjernes igen

- 67 -

traditionelt studie indenfor samme fag (med fem personer i hver gruppe) derfor bedt om

at se en forelaeligsning paring video i et grupperum mens resten af holdet fik samme

forelaeligsning formidlet i auditoriet Disse grupper fik udleveret et refleksionsskema hvor de

skulle nedskrive deres oplevelser under forelaeligsningen Den ene af grupperne blev

desuden optaget paring video under gennemsyn af forelaeligsningen

Interview

Interviewene er taelignkt som et supplement til observationerne primaeligrt for at kunne teste

fund vedroslashrende forskelle i kommunikationen mellem de to formidlingsformer Jeg har

interviewet henholdsvis forelaeligsere og studerende i forbindelse med forelaeligsningerne baringde

de forelaeligsninger der foregik ansigt-til-ansigt og via billedtelefon76 Naringr det gaeliglder

forelaeligsninger paring video blev forelaeligserne interviewet i forbindelse med deres

auditorieforelaeligsning Fra de i alt sytten forelaeligsninger med fjorten forskellige forelaeligsere

blev tretten forelaeligsere interviewet Forelaeligserne blev interviewet saringvel foslashr som efter

forelaeligsningen De blev bla spurgt om deres forventninger til den kommende forelaeligsning

og om deres netop afsluttede undervisningssituation var forloslashbet efter planen

Interviewene foregik paring den enkelte forelaeligsers kontor eller i auditoriet Interviewene

fulgte i grove traeligk en interviewguide77 men der var aringbenhed for uforudsete vendinger

under interviewet (Kvale 1996) Der blev ikke brugt video til dokumentation af

interviewene men de blev dokumenteret gennem skriftlige notater under interviewet og

bearbejdet ved en senere gennemskrivning Interviewene fremstaringr som kommunikation

om kommunikationen og indgaringr som supplement til observationerne

De studerende blev interviewet gruppevis Af otte interviewgrupper havde fire grupper

fulgt en traditionel auditorieforelaeligsning mens fire andre grupper havde fulgt en

forelaeligsning via et teknisk medie Som naeligvnt blev fjernstudiet ikke gennemfoslashrt paring det

tidspunkt som undersoslashgelsen fandt sted hvorfor to grupper (fem personer i hver gruppe)

fra det traditionelle naeligrstudie blev bedt om at se den forestaringende forelaeligsning i auditoriet

paring video i stedet for at deltage i auditorieforelaeligsningen Disse grupper blev efter visningen

af den videobaserede forelaeligsning interviewet Bla blev de spurgt om hvad de synes om

forelaeligsningen som undervisningsform og hvad de synes om den forelaeligsning de netop

havde deltaget i78

76 Udvaeliglgelsen af de studerende til interview foregik ved at de indledningsvis i forelaeligsningen blev spurgt om de oslashnskede at deltage i et efterfoslashlgende interview De fem foslashrste der meldte sig blev interviewet efter forelaeligsningen 77 Jf vedlagte interviewguide bilag 3 og 4

- 68 -

Andre data

Fra tre af de fire forelaeligsningspar79 som relaterer sig til forskellen forelaeligsninger paring

videoforelaeligsninger i auditoriet har jeg haft forelaeligsernes manuskripter Dermed har jeg

meget noslashje kunnet foslashlge afvigelser i de to formidlingsformer i forhold til

baggrundsmaterialet eller i forhold til hvordan forelaeligsningen var planlagt Jeg har

desuden haft tilgang til informations- og vejledningshaeligfter til de studier hvori de

videobaserede forelaeligsninger indgaringr Et materiale der bla beskriver de videobaserede

forelaeligsningers rolle i et studieforloslashb og hvordan de er taelignkt brugt i en

undervisningssituation Jeg har ogsaring haft tilgang til studieplaner i relation til naeligrstudier og

studier hvori forelaeligsninger via billedtelefon indgaringr Der findes ved de to institutioner som

deltog i undersoslashgelsen ikke saeligrligt informationsmateriale til de studerende om brugen af

billedtelefon i undervisning Dette kan haelignge sammen med at de billedtelefon-overfoslashrte

forelaeligsninger indgaringr som undervisning i traditionelle studier mens de studier der benytter

forelaeligsninger paring video er fjernunderviste studier som er tilrettelagt for andre maringlgrupper

end de traditionelle naeligrstuderende Saringledes kan disse beskrivelser uddybe de forskelle og

ligheder der blev fundet gennem forskellen kommunikation i forelaeligsninger over afstand og

forelaeligsninger i en naeligrundervisningskontekst

Nedenstaringende figur forsoslashger at opsummere bruge af iagttagelsesmetoder i relation til

forelaeligsningen som forskellens enhed

Figur 20 Forelaeligsning som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoder

forelaeligsning naeligr forelaeligsning fjern

forelaeligsning

Observation (skriftlige

notater og videooptagelser)

Interview (ansigt-til-ansigt)

Videoforelaeligsninger

Div skriftlige dokumenter

(studieplaner informationshaeligfter samt

forelaeligsnings-manuskripter)

78 Jf vedlagte interviewguide bilag 4 79 Det vil sige tre forelaeligsninger hvor saringvel forelaeligser som tema er ens i auditoriet og paring video

- 69 -

333 Dataindsamling i forbindelse med vejledning

I forbindelse med undersoslashgelsen af vejledningens kommunikation har jeg som overordnet

iagttagelsesmetode observeret vejledningssituationer ansigt-til-ansigt mens jeg har

studeret udskrifter af skriftlig kommunikation naringr det gaeliglder vejledningen over net Jeg

har desuden haft tilgang til diverse skriftlige dokumenter studie- og vejledningshaeligfter

studieplaner samt de studerendes refleksionsnotater i forbindelse med det fleksible studie

Som sagt har jeg gennem en sposlashrgeundersoslashgelse via nettet forsoslashgt at faring et overblik

over de studerendes brug af forskellige kommunikationsformer paring fjernstudiet

Undersoslashgelsen kan ses som en optakt til selve undersoslashgelsen Disse data har delvis kunnet

supplere min observation selvom det havde vaeligret oslashnskeligt at interviewe de studerende

Noget som desvaeligrre ikke lod sig goslashre fordi undersoslashgelsen blev foretaget efter studiets

afslutning

Observation

Naringr det gaeliglder den traditionelle vejledning er dataindsamlingen hovedsageligt foregaringet

gennem deltagende observation registreret saringvel via skriftlige notater som via

lydoptagelser eller ved videoobservation I fire af de syv vejledningssituationer har jeg

benyttet mig af video mens jeg i de resterende tre vejledningssituationer har brugt

lydoptagelser80 Under alle observationer har jeg gjort skriftlige notater som supplement til

optagelserne

Udskrifter af skriftlig kommunikation over nettet

I forbindelse med den vejledning der foregaringr over nettet har jeg haft tilgang til al skriftlig

kommunikation der er blevet registreret paring studiets hjemmeside Som undersoslashgelsen

vaeligsentligste iagttagelsesmetode i forbindelse med vejledning over nettet har jeg benyttet

mig af udskrifter af vejledningskommunikation mellem de studerende og vejleder og

indbyrdes mellem de studerende indenfor de to netbaserede vejledningsfora chat og

grupperum

Interview

Som supplement til den deltagende observation har jeg interviewet tre af de fem

forskellige vejledere der optraeligder i forbindelse med den traditionelle vejledning To af de

seks forskellige grupper af studerende der deltager i undersoslashgelsen er blevet interviewet

Interviewene har foregaringet i umiddelbar tilknytningen til vejledningen og i samme rum

80 Jeg har haft tilgang til programmet Qvalitative Media Analyzer (QMA) hvorved en del af lydmaterialet er blevet bearbejdet via dette analysevaeligrktoslashj

- 70 -

men med adskillelse mellem interview af vejleder og de studerende for at modvirke

eventuelle barrierer i relation til forholdet mellem vejleder og de studerende

Skriftlige dokumenter

Som det fremgaringr under interview er det kun i forbindelse med naeligrstudierne at jeg har

interviewet kommunikationsdeltagerne Naringr det gaeliglder den netbaserede vejledning har

jeg forsoslashgt at kompensere for denne mangel gennem en iagttagelse af de studerendes

refleksionsnotater hvori de beskriver sider af de forskellige maringder at kommunikere paring

under studieforloslashbet Refleksionsnotaterne er obligatoriske paring studiet og er taelignkt som en

bevidstgoslashrelse af den studerende som kommende vejleder indenfor fleksible

undervisningsformer Man kan saringledes sige at de studerende hele tiden har et

medloslashbende metaperspektiv paring det at vejlede indenfor en fleksibel kontekst hvorved jeg

faringr en tilgang til iagttagelse af metaperspektivet paring kommunikationen

I relation til alle fire studier som er repraeligsenteret i undersoslashgelsen af

vejledningskommunikation har jeg haft tilgang til studiets studieplaner og har saringledes

kunnet faring et indtryk af vejledningens betydning i det samlede undervisningsforloslashb I

forbindelse med det fleksible studie har jeg desuden haft tilgang til de studerendes

informationshaeligfter vedroslashrende studiet hvor en del af materialet direkte handler om

vejledning via tekniske medier

Dermed kan brugen af iagttagelsesmetoder i forhold til vejledning opsummeres som

foslashlger

Figur 21 Vejledning som enheden af en forskel relateret til

iagttagelsesmetoder

vejledning naeligr vejledning fjern

vejledning

Forundersoslashgelse (sposlashrgeskema paring net)

Observation (skriftlige notater video-

og lydoptagelser)

Udskrifter af skriftlig kommunikation

over net

Interview (ansigt-til-ansigt)

Div dokumenter (de studerendes

refleksionsnotater informations-

haeligfter studieplaner)

- 71 -

334 Dataindsamling i forbindelse med mundtlig eksamen

I denne undersoslashgelse kombineres iagttagelsesmetoderne observation interview og brug af

diverse skriftlige dokumenter

Observation

Som den baeligrende iagttagelsesmetode benyttes igen observation saringvel under den

traditionelle eksamen som ved eksamen via billedtelefon Der blev observeret i alt 12

eksaminationer 8 via billedtelefon og 4 paring traditionel vis Ved den traditionelle eksamen

var observatoslashren synlig og tilstedevaeligrende i eksamenslokalet om end med en

tilbagetrukket placering i lokalet Ved eksamen via billedtelefon sad observatoslashren

udelukkende paring institutionssiden det vil sige i samme rum som eksaminator og censor og

saring eksaminanden som eksaminator og censor saring hamhende nemlig paring en tv-skaeligrm Naringr

observationerne udelukkende er dokumenteret skriftligt skyldes dette at videoobservation

og lydoptagelser blev opfattet som et ekstra forstyrrende element under den mundtlige

eksamen og derfor blev fravalgt

Interview

De enkelte studerende blev alle interviewet umiddelbart efter at karakteren var givet For

de studerende som tog eksamen paring traditionel vis foregik interviewene ansigt-til-ansigt i

et tilstoslashdende lokale mens de studerende der tog eksamen via billedtelefon blev

interviewet via telefon Eksaminator og censor blev interviewet efter gennemfoslashrsel af

foslashrste dags eksaminationer ansigt-til-ansigt og sammen Observationer fra den enkelte

eksamen foreligger som et afskrift af samtalen mellem de tre parter I de tilfaeliglde hvor

replikker ikke er skrevet fuldstaeligndig ud er indhold varighed og helhedsindtryk angivet

Desuden er der saring vidt muligt angivet kropssproglige ytringer og skift i tonefaldet under

samtalen

Diverse skriftlige dokumenter

Som ved undersoslashgelsen af kommunikationen ved vejledning (det er det samme studie som

danner grundlag for undersoslashgelsen) har jeg benyttet informationshaeligfter og studieplaner

som supplement til undersoslashgelsen primaeligrt for at faring en forstaringelse af studiet og dets

indhold i forhold til det der kan kraeligves i forbindelse med en mundtlig eksamen

Brugen af iagttagelsesmetoder i forhold til mundtlig eksamen opsummeres i nedenstaringende

figur

- 72 -

Figur 22 Mundtlig eksamen som enheden af en forskel i relation til

iagttagelsesmetoder

mundtlig eksamen naeligr mundtlig eksamen fjern

mundtlig eksamen

Observation (skriftlige notater)

Interview (ansigt-til-ansigt og telefon)

Div dokumenter (informations-haeligfter

studieplaner)

34 Valg af analysestrategi og fremgangsmaringde Med en gennemgang af de to foslashrste faser i empirikonstruktionen er jeg naringet frem til selve

analysen af den empiriske konstruktion som den fremstaringr i form af forskellige tekster og

video- og lydoptagelser Jeg skal her naeligrmere beskrive analysens komparative aspekt

samt forsoslashge at redegoslashre for den fremgangsmaringde der er benyttet under analysearbejdet

341 Det komparative aspekt

For at kunne svare paring hvordan kommunikation udfolder sig i udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationssystemer indenfor en fjernundervisningskontekst

sammenlignet med den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer

ansigt-til-ansigt har jeg underkastet mit genstandsfelt en komparativ analyse Med tre

forskellige komparative analyser er det mit maringl at jeg ikke bare skal kunne sige noget om

forskellene mellem tre forskellige undervisningsformer indenfor to kontekster men paring

baggrund af en bred empirikonstruktion ogsaring skal kunne iagttage den overordnede forskel

mellem naeligrundervisning og fjernundervisning

I litteraturen om komparation som metode (Ragin 1987 og Ragin etal 1993) staringr bla

at den kvalitative komparative metode arbejder med faeligrre enheder og at

generaliseringsambitionerne almindeligvis er mere ambitioslashse end ved rene case-

orienterede studier Naringr det gaeliglder antallet af enheder arbejder mine tre analyser med to

enheder naeligrundervisning set i relation til fjernundervisning Naringr det gaeliglder de

underordnede niveauer indenfor de tre analyser gaeliglder princippet om sammenligning af to

enheder ogsaring Generaliseringsaspektet som det omtales af Ragin staringr i modstrid til den

operative konstruktivismes grundsyn om at det der siges kun vedroslashrer det udsnit der

iagttages og ikke kan betragtes som et universelt udsagn om verden (Rasmussen 2002)

Saringledes soslashger jeg ikke en generalisering af mine udsagn men accepterer at mine

- 73 -

resultater er knyttet til det blik jeg har paring empirien med bevidstheden om at dette blik

ogsaring kunne have vaeligret et andet og dermed ogsaring resultaterne

Et omstridt tema indenfor komparativ analyse er hvilke faelignomener der lader sig

sammenligne Dette tema kaldes klassifikationsproblemet og handler generelt om at man

feks kun kan sammenligne paeligrer og ikke aeligbler og paeligrer (Sivesind 199342)

Systemteorien er ikke direkte uenig i denne problemstilling men beskriver

klassifikationsproblemet ud fra den forskel som projektet iagttager Saringledes vil det ikke

vaeligre hensigtsmaeligssigt at foretage vilkaringrlige sammenligninger hvis disse ikke kan foslashres

tilbage til enheden af den forskel der iagttages

Ensartetheden i det der sammenlignes kan i denne undersoslashgelse foslashres tilbage til min

forskels enhed nemlig undervisningskommunikation Jeg sammenligner

undervisningskommunikation med undervisningskommunikation selvom den ene type

undervisning foregaringr indenfor en naeligrundervisningskontekst mens den anden foregaringr

indenfor en fjernundervisningskontekst Ved siden af denne mere overordnede

klassificering har jeg opstillet foslashlgende krav til sammenligningens underkategorier

1 prioritets sammenfald

Der skal vaeligre parvis samme undervisningsrelaterede kommunikation uanset medie parvis

samme uddannelsesniveau og kommunikationen skal helst foregaring indenfor samme fag

2 prioritets sammenfald

Som udgangspunkt havde jeg oslashnsket mig parvise saeligt af data hvor underviser de

studerende fag og selve temaet for undervisningen var det samme paring begge sider af

forskellen noget som kan fremstilles som optimal ensartethed indenfor forskellen Dette

betoslashd imidlertid en vaeligsentlig indsnaeligvring af mit foslashrsteprioritets udvaeliglgelseskriterium og

det har kun lykkedes mig at konstruere eacuten empirisk enhed hvor paradokset optimal

ensartethed indenfor forskellen forekommer nemlig et udvalg af forelaeligsninger hvor

forelaeligser og tema er det samme indenfor de to kontekster Det drejer sig om fire

forelaeligsningspar henholdsvis paring video og i auditoriet Paring baggrund af disse krav til

underkategorier fremkommer foslashlgende oversigt over de tre empirikonstruktioner

- 74 -

Figur 23 Komparation indenfor forskellen forelaeligsning

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald

Undervisningsform forelaeligsning forelaeligsning

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag

- foslashrste underforskel81

generel paeligdagogik

generel paeligdagogik 2 prioritets sammenfald

(i relation til foslashrste underforskel)

Ens forelaeligsningstema + +

Samme forelaeligser + +

Fag

- anden underforskel82

- tredje underforskel83

generel paeligdagogik

generel paeligdagogik

sygepleje og ingenioslashrfag

sygepleje og ingenioslashrfag

2 prioritets sammenfald

(i relation til anden og tredje

underforskel)

Ens forelaeligsningstema - -

Samme forelaeligser - -

Som man ser af ovenstaringende figur er det kun indenfor sammenligningen af forelaeligsninger

i auditoriet og forelaeligsninger paring video at der er 2 prioritetssammenfald med ens

forelaeligser og tema indenfor begge kontekster

81 Forelaeligsninger i auditorietforelaeligsninger paring video Her har alle forelaeligsninger parvis ens tema 82 Forelaeligsninger i auditorietforelaeligsninger via billedtelefon 83 Forelaeligsninger paring videoforelaeligsninger via billedtelefon Disse forskelle refererer begge til fjern

- 75 -

Figur 24 Komparation indenfor forskellen vejledning

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald Undervisningsform vejledning vejledning

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag

- foslashrste underforskel84

- anden underforskel85

- tredje underforskel86

genpaeligd og specpaeligd87

genpaeligd og specpaeligd

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

fjernundervisningspaeligdagogik

2 prioritets sammenfald Opgavevejledning som tema + +

Samme vejleder - -

Ovenstaringende figur viser at der kun er delvist 2 prioritetssammenfald mellem

konteksterne nemlig ved at opgavevejledning er tema for begge kontekster

Figur 25 Komparation indenfor forskellen mundtlig eksamen

Naeligr Fjern

1 prioritets sammenfald Undervisningsform mundtlig eksamen mundtlig eksamen

Uddannelsesniveau hoslashjere uddannelse hoslashjere uddannelse

Fag fjernundervisningspaeligdagogik fjernundervisningspaeligdagogik

2 prioritets sammenfald Samme mundtlige eksamen + +

Samme eksaminator + +

Samme censor + +

Samme gruppe af studerende + +

Ovenstaringende figur viser at der er fuldt 2 prioritetssammenfald mellem mundtlig eksamen

i en naeligrundervisningskontekst og i en fjernundervisningskontekst Der er imidlertid kun

tale om sammenfald i gruppen af studerende ikke at den enkelte studerende garingr op til to

forskellige mundtlige eksamener

84 Vejledning ansigt-til-ansigtvejledning via chat 85 Vejledning ansigt-til-ansigtvejledning over grupperum 86 Vejledning via chatvejledning via grupperum 87 Forkortelserne staringr for generel paeligdagogik og specialpaeligdagogik Disse forskelle refererer begge til fjern

- 76 -

342 Operativ konstruktivistisk analysemetode

Jeg skal her afslutte med en beskrivelse af den fremgangsmaringde jeg har anvendt i

forbindelse med mine tre analyser Fremgangsmaringden bygger i overvejende grad paring den

metode som Rasmussen (2002) udvikler og beskriver under navnet operativ

konstruktivistisk hermeneutik Til forskel fra en traditionel hermeneutisk tilgang ifoslashlge

Schleiermacher Gadamer eller Ricour saring mener Rasmussen at denne metode kan

haringndtere en kompleksitetsproblematik som den fremstilles af bla Luhmann Han forsoslashger

derfor at udvikle et metodegrundlag paring baggrund af Luhmanns operative konstruktivisme

som bygger paring den hermeneutiske tradition om at (gen)finde den oprindelige mening i en

tekst eller i ytringer i bred forstand (Rasmussen 20021) Som Rasmussens metode

foreskriver er ogsaring mine analyser gennemfoslashrt i tre trin men mens han analyserer

skriftlige tekster saring analyserer jeg ogsaring kommunikationen i et undervisningssystem paring

baggrund af video- og lydoptagelser Det samlede bidrag til analyserne bestaringr af skriftlige

observationsnotater video- og lydoptagelser fra undervisningskommunikation

transskriberede uddrag af den mundtlige kommunikation fra video- og lydoptagelser

transskriberede interviews udskrifter fra skriftlige samtaler over nettet og forskellige

studierelaterede dokumenter

I analysens foslashrste trin foretages en (gen-)iagttagelse af det empiriske materiale som det

foreligger via tekster video- og lydoptagelser med henblik paring en kategorisering i forhold

til den overordnede forskel Konkret at traeligkke de udsagn eller kommunikationspartier ud

af materialet som kan henfoslashres til forskellen naeligrfjern Den overordnede forskel er nu

operationaliseret gennem flere underordnede ledeforskelle med reference til teorien feks

forskelle i relation til de kommunikerendes fysiske placering med hensyn til de

kommunikerendes relationer forskelle med hensyn til tillidsproduktion osv Rasmussen

kalder denne mere deskriptive del af analysen for en empirisk konstruktion Derved oslashnsker

han at markere at empiri ikke maring forveksles med virkeligheden En iagttaget virkelighed

er en konstrueret virkelighed idet beskrivelser altid er baseret paring en selektion

(opcit11) Rasmussen siger videre at iagttagelse og fortolkning er to sider af samme

sag I den forstand sker fortolkningen i relation til en praeligcisering af genstandsfeltet

gennem valg af undervisningsform medier iagttagelsesmetode og ved de forskelle jeg

iagttager mit genstandsfelt med under dataindsamlingen (iagttagelsesprocessen)

Analysens andet trin benytter de udvalgte udsagn og kommunikationspartier som grundlag

for fortolkning af kommunikative forskelle mellem de to kontekster Mens foslashrste trin

iagttager benaeligvnes iagttagelserne her Resultaterne af fortolkningsprocessen kan

imidlertid ikke spores tilbage til tekst video- og lydoptagelser men maring spores tilbage til

- 77 -

valg af benaeligvnelser og de valgte ledeforskelle Dermed er resultatet det som forskeren

har iagttaget og benaeligvnt

Analysens tredje trin kan beskrives som en fortolkning af den samlede maeligngde af

forskelle Hos mig er denne del min opsummering og konklusion i forhold til min

problemformulering og den overordnede forskel mellem fjern og naeligr samt en

tilbagevenden til de hypoteser som jeg indledningsvis opstillede

Med et forskningsdesign bestaringende af tre forskellige analyser der overordnet benytter

samme overordnede forskel og fremgangsmaringde vil der vaeligre en vis fare for gentagelser

som muligvis vil kunne virke traeligttende Jeg haringber imidlertid at kompleksiteten i den

samlede empirikonstruktion vil kunne kompensere for analysernes gentagende rutiner

- 78 -

4 FORELAEligSNING Kapitel 4 bestaringr af den foslashrste af tre empiriske undersoslashgelser af undervisningsrelateret

kommunikation Afsnit 41 indeholder en redegoslashrelse for forskningen i forelaeligsning som

undervisningsform indenfor hoslashjere uddannelse Afsnit 42 ser paring forelaeligsningen i et

historisk perspektiv fra graeligsk retorik og frem til nutidens mere dialogiske

forelaeligsningsformer Paring baggrund af de to foregaringende afsnits forsoslashg paring at karakterisere

forelaeligsningen i forhold til historik og undervisningsgenre beskriver jeg i afsnit 43 hvilke

funktioner forelaeligsningen varetager indenfor nutidens hoslashjere uddannelse Afsnit 44

relaterer forelaeligsningen som undervisningsgenre til fjernundervisningskonteksten Afsnit

45 afslutter kapitlets mere beskrivende del med en definition af forelaeligsningen som en

saeligrlig form for kommunikation Afsnit 46 binder afhandlingens overordnede

problemformulering sammen med analysen af forelaeligsningen ved at genformulere

forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser i relation til forelaeligsning i henholdsvis en

naeligrundervisnings- og fjernundervisningskontekst Afsnit 47 indeholder en

sammenlignende analyse af den traditionelle forelaeligsning i naeligrundervisningskonteksten og

forelaeligsning formidlet gennem tekniske medier over afstand Analysen bestaringr af to dele

Foslashrste del beskriver kommunikative forskelle mellem den traditionelle auditorieforelaeligsning

og forelaeligsninger paring video mens den anden del beskriver kommunikative forskelle mellem

den traditionelle forelaeligsning og forelaeligsninger via billedtelefon Desuden vil der i anden del

blive foretaget en sammenligning af kommunikationen i de to forelaeligsninger der foregaringr

over afstand Afslutningsvis vil der vaeligre en sammenfatning af undersoslashgelsen og dens

resultater

41 Forskning indenfor feltet I foslashlge den tyske paeligdagog Hans Juumlrgen Apel (1999) er der ikke forsket meget i

forelaeligsningen som undervisningsform idet forskning med fokus paring undervisningsformens

laeligringseffektivitet er dominerende indenfor den traditionelle kognitivistiske laeligringsteori

(Penner 1984 Apel 1999 Bligh 2000 McKeachie 1990) Indenfor den anglesaksiske

empiriske tradition er der foretaget en raeligkke eksperimentelle undersoslashgelser enten for at

identificere hvad der udgoslashr den gode forelaeligsning eller som et forsvar for forelaeligsningen

som undervisningsmetode88 Meget af denne forskning forholder sig som udgangspunktet

kritisk til forelaeligsningen som beskyldes for at vaeligre ineffektiv bla fordi den passiviserer

den studerende ved at vaeligre af monologisk karakter Paring den anden side haeligvdes det at

88 I Donald A Blighs bog ldquoWhatrsquos the use of Lecturesrdquo er effektforskningen og en forstaringelse af forelaeligsningen som transfer dominerende Et beskrivende eksempel paring dette er feks foslashlgende titel paring et af kapitlerne i bogen ldquoThe Lecture is as Effective as Other Methods for Transmitting Informationrdquo (Bligh 20004)

- 79 -

effektforskningen er for overfladisk i sine antagelser og at der ikke er taget hensyn til et

komplekst forelaeligsningsrationale feks at forelaeligsningsgenrerne er mange og helt

forskellige at der maring tages hensyn til forelaeligsningens tema og kompleksitet til koslashn og til

en raeligkke andre kontekstafhaeligngige forhold (Johnson Johnson amp Smith 1991 Husbands

1997) Bronson (1977) haeligvder i denne forbindelse at disse kontekster ofte er negativt

defineret og derfor undergravende for de studerendes laeligring Han efterlyser det han

kalder for rsquodet meget savnede kommunikationsperspektivrsquo paring undervisning (opcit451)

Det eksperimentelle eller kvasieksperimentelle forskningsdesign er til tider blevet

udfordret af naturvidenskabelige og etnografiske undersoslashgelser med fokus paring den daringrlige

undervisning og forelaeligsning Daringrlig undervisning og mislykkede forsoslashg er ofte samlet i den

etnografiske forskning (Havnes 1997) Ikke desto mindre overlever forelaeligsningen paring

trods af den massive kritik og det goslashr den sandsynligvis fordi den opfylder flere

funktioner end der er observeret i den foslashromtalte forskning Apel (1999) refererer ogsaring til

Haecker (1969) der har fundet ud af at 96 af de studerende oslashnsker at forelaeligsningen

fortsat skal vaeligre fremtraeligdende som undervisningsform indenfor hoslashjere uddannelse

Lignende undersoslashgelser synes at bekraeligfte dette (McKeachie 1994 OrsquoDonnel amp Danserau

1994) Forelaeligsningen tilbyder en systematisk oversigt over et kundskabsomraringde og en

ramme for forstaringelsen og hjaeliglper den studerende til at oversaeligtte og relatere den

videnskabelige videns komplekse struktur til et mindre komplekst koncept som den

studerende bedre er i stand til at haringndtere (Metz-Goumlckel 1975)

Flere rapporter stoslashtter den generelle hypotese at forelaeligsere som kan tilfoslashre information

generere forstaringelse og stimulere interessen hos de studerende er hoslashjt ansete De kan

inspirere og motivere de studerende skabe grundlag for laeligring og anspore til fordybning i

en videre akademisk karriere Dimensioner som feks klarhed (tydelighed) organisering

og kommunikation om forventninger har vaeligret rapporteret som nogen af de vigtigste

aringrsager til de studerendes laeligring (Saroyan amp Snell 1997) I centrum af disse aktiviteter

staringr forelaeligserens undervisningsevne evnen til at introducere emner til at formidle og

organisere en struktur i stoffet til at udvikle argumenter og konklusioner bla ved at

skifte mellem tale brug af illustrationer anekdoter (fortaeligllinger) og sposlashrgsmaringl (Entwistle

1981)

- 80 -

42 Forelaeligsningen i et historisk perspektiv Den graeligske retorik regnes som den oprindelige form for offentlig tale Sofisterne89

videreudviklede kunsten at tale med sigte paring at overtale og med sofisternes

undervisning antog forelaeligsningen sin foslashrste form som en litteraeligr form for dialog via

retorik (Nordkvelle 2003b) Platon langede imidlertid haringrdt ud efter sofisterne og

anklagede dem for at overdrive brugen af de retoriske virkemidler hen imod en uetisk og

ensidig overtalelse Samtidig stillede han sposlashrgsmaringlstegn ved retorikkens gode hensigter

naringr sofisterne ikke soslashgte sandheden men udelukkende talte for at vinde i en sag Platon

oslashnskede at opnaring forstaringelse for at overbevisning maringtte skabes gennem dialog mellem

samtalepartnerne Til dette formaringl brugte han de sokratiske dialoger som eksempel paring

brugen af sposlashrgsmaringl og svar i en logisk argumentation Han fremstillede sig selv som

filosof og ikke retoriker og han udfordrede den rationelle fornuft frem for foslashlelserne

Platons brug af dialogerne demonstrerer en dialektisk90 taelignkemaringde hvor

sammenstillingen af modsatte argumenter forenes i en hoslashjere enhed En taelignkemaringde som

for datiden blev opfattet dialogisk men som senere ogsaring fremstod retorisk Aristoteles saring

mindre skeptisk paring de moralske sider ved retorikken Gennem en ligestilling af retorik og

dialektik normaliserede Aristoteles retorikken som en nyttig kunst der kunne tjene

mennesket Og mens sofisterne bedrev kamp mellem personer fremhaeligvede Aristoteles

kampen mellem argumenterne Aristoteles skelnede mellem deliberativ tale egnet for

politiske forhandlinger forensisk tale der hoslashrte hjemme i retssalen og epideiktisk tale

der hang sammen med gennemfoslashring af ceremonier I sidstnaeligvnte kategori hoslashrte bla

formen demonstrativ tale som kom taeligttest paring foredraget (opcit6)

Da klosterskolerne blev omdannet til universiteter i 1100-tallet var retorik en af de

foslashrende kundskaber som et dannet menneske skulle mestre og noget universiteterne

skulle undervise i I en beskrivelse af middelalderens undervisning fortaeliglles at de

studerende om morgenen gik til forelaeligsning i de kolde haller - i scholae - hvor de maringtte

sidde paring det beskidte gulv Om vinteren kunne gulvene vaeligre stroslashet med halm som de

studerende selv maringtte betale for Det eneste moslashbel i rummet var en pult som den

kappeklaeligdte laeligrer satte sig bag og hvorfra han dikterede sin tekst De studerendes

muligheder for at tage notater var faring da papir og skriveudstyr var dyrt og

skrivefaeligrdighederne daringrlige (Durkheim1977132) I middelalderen var forelaeligsningen

oftest en kommentar til en bog og forelaeligserens opgave bestod ikke i at tale om eller

89 Sophist - any of certain Greek lecturers writers and teachers in the 5th and 4th centuries BC most of whom travelled about the Greek-speaking world giving instruction in a wide range of subjects in return for fees (Encyclopedia Britannica Online) 90 Dialectic Also called dialectics - originally a form of logical argumentation but now a philosophical concept of evolution applied to diverse fields including thought nature and history (Encyclopaedia Britannica Online)

- 81 -

soslashge efter sandheden i sig selv men at argumentere for sandheden i de klassiske boslashger

At studere hed i middelalderen legere librum eller audire librum - at laeligse eller at hoslashre en

bog Begreberne at forelaeligse vorlesen og lecture har alle en kobling til middelalderens

maringde at studere paring (Nordkvelle 2003b)

Antikkens retoriske taleformer kan bla spores i middelalderens to forelaeligsningsformer

expositio og lectio Mens expositio kan forstarings som en mere dialektisk forelaeligsningsform

influeret af Platon med et stoslashrre indhold af elementer fra fortaeligllingen plottet og den

kreative dramaturgi saring fremstaringr lectio som en didaktisk metode til at garing igennem stof

paring Lectio refererer til videnskaben i bogen ved at gengive videnskabssystemets kanon

Kanon var sandheden og retorikken behoslashvede derfor ikke at overbevise om sandheden

Dermed forholdt lectio sig til et lukket forstaringelsessystem Expositio relaterer sig til det

samme videnssyn samtidig med at denne form benyttede den dialektiske metode

(opcit) Man erkendte med andre ord at man talte til nogen og inddrog derfor en slags

iagttagelse af tilhoslashrernes forstaringelse i sin argumentation Men der var stadig ikke tale om

en reel dialog mellem forelaeligser og de studerende

Med humanismens oslashgede indflydelse paring 1500-tallet skete der en gradvis forandring af hele

kundskabssystemet Mens kvaliteten i skolastikkens kundskab laring i de kanoniske skrifter saring

blev tilbudet af boslashger stoslashrre under humanismen Humanisterne haeligvdede bla at laeligring af

logik og fornuft bedst kunne ske gennem de oprindelige kilder og kundskab blev dermed

noget der kunne tilegnes uden reference til eacuten bestemt bog men snarere til flere Laeligring

af sprog blev et vigtigt redskab for at kunne bruge boslashgerne samtidig med at det blev

accepteret at kundskab ogsaring kunne skabes i det verbalsproglige rum Dermed fornyede

humanismen interessen for retorikken som en mere almen kundskabsform og

forelaeligsningerne blev i en periode mindre afhaeligngige af expositio til fordel for en mere livlig

forelaeligsningsform quastiones91

Det var imidlertid foslashrst med introduktionen af seminaret ved Universitetet i Halle92 i 1694

og senere i Goslashttingen at der var tale om en egentlig dialog mellem underviser og de

studerende Professorerne her gennemfoslashrte foslashrst deres lectios for den store uvidende

hob for siden at tilbyde deres egne bidrag til fagets fremgang gennem samlinger med

mere eller mindre kritiske beundrere (opcit) Smaringgruppe-undervisning

91 Quastiones blev oprindelig udviklet af en skolastiker ved navn Buridan og er en metode hvor der stilles et sposlashrgsmaringl og laeliggges to alternative taelignkemaringder frem som svar paring sposlashrgsmaringlet (Nordkvelle 2003b11) 92 Universitetet i Halle blev indstiftet i 1694 af Frederick III af Brandenburg som et center for Lutheransk laeligrdom Det fik ry som det foslashrste moderne universitet bla fordi man fjernede sig fra religioslashs ortodoksi til fordel for objektivitet rationalisme og den frie undersoslashgelse Studiet af kanoniske tekster blev erstattet af systematiske

- 82 -

privatundervisning og seminarer foregik stort set paring modersmaringlet mens lectio foregik paring

latin

Omkring 100 aringr senere i 1767 faringr man gennem en studenterevaluering af to af tidens

store navne Immanuel Kant (1724ndash1804) og Johan von Herder (1744-1803) et godt

indtryk af de to grundlaeligggende forelaeligsningspositioner lectio og expositio men i en

videreudviklet form I den danske paeligdagog Jonathan Schwartz artikel om

universitetspaeligdagogik fra 1998 faringr man et indblik i originalkilderne Om Immanuel Kants

forelaeligsningsstil hedder det bla

Professor Kant er altid punktlig og forventer af os at vi kommer til tiden

til hans undervisningrdquo [hellip] rdquoIK efterlader ikke en sten uden at have

endevendt den og ikke nok med det han ordner stenene i en

raeligkkefoslashlge der goslashr det muligt - i hvert fald for ham selv - at tage eacutet

skridt ad gangen hen imod en stadigt mere omfattende viden Hans

metode kombinerer dermed skeptisk reservation med standhaftig

undersoslashgelse Problemet er imidlertid at vi har vanskeligt ved at foslashlge

hamrdquo [hellip] rdquoVi stoler paring at der er logisk raeligson i hans argumenter men

ofte forudsaeligtter disse argumenter at hele systemet baeligres med i hver ny

undersoslashgelse Det er en tung bagage at baeligre Hver eneste nye analytiske

sondring forudsaeligtter en forstaringelse af den syntese der gik forud Vi

studerende slarings med de enkelte dele i et argument og kommer hurtigt til

at glemme deres position i laeligrerens filosofiske vision Vi farer vild

(Citeret fra Schwartz 19983)

Om Johan von Herders forelaeligsningsstil kan man bla laeligse foslashlgende

Johan von Herders undervisning mangler den roslashde traringd men den har

sandelig torden og lyn Han reciterer poesi fra et hvilket som helst land

han kan opdrive og spredt indflettet mellem sangene og historierne

kommer hans egne kommentarer som ofte selv er ganske poetiske Fra

J von H faringr man det indtryk at han hellere ville vaeligre ude paring en lang

rejse hvor han kan komme i direkte kontakt med klimaet og

befolkningen Han er rastloslashs og forfaeligrdelig ustruktureret rdquo[hellip]rdquo Skoslashnt flere

studerende saeligtter pris paring det kraftfulde i Herders timer ville flertallet

forelaeligsninger disputatserne blev erstattet af seminarer og latin erstattet af tysk som undervisningssprog (Nordkvelle 2003b34)

- 83 -

nok foretraeligkke en mere tempereret fremstilling Hans insisteren paring

poetisk tale forringer den logiske argumentation og mange studerende

efterlades forvirrede og udmattede efter 2 timers undervisningrdquo

(opcit4)

Kant illustrerer en form for libertas philosophandi - en slags filosofisk frirum hvori

filosofien kan spekulere og bevaeligge sig videre ud over oplaeligsning af gammel viden Han er

ved at blive en ny kanon i sin egen ret og hans forelaeligsning kan ses som en

videreudvikling af lectio I stedet for at citere fra vaeligrket citerer han fra sit hoved og

forsoslashger dermed at argumentere sig frem til nye indsigter (Heyerdal 1997) Herder

demonstrerer ogsaring en metode for akademisk taelignkning men mere over mod det Humbolt

kaldte for Det frie foredrag hvor forelaeligseren taler frit til tilhoslashrerne som kan taelignke med

ham (Apel 199963) Hans forelaeligsning foslashlger paring den anden side expositios tradition med

at inddrage elementer fra fortaeligllingen plottet og den kreative dramaturgi

Indtil seminarets fremvaeligkst i 1600-tallet var forelaeligsningen altsaring af reel monologisk

karakter selvom den blev udviklet mere og mere hen mod en dialektisk retorik eller mod

som-om-dialogen hvor den studerendes respons eller sposlashrgsmaringl var taelignkt ind i selve

argumentationen Denne udvikling kan ses som et svar paring den kritik af det monologiske

der har eksisteret siden sofisternes retoriske taler

Der findes i dag mange forskellige forelaeligsningstyper og -stile afhaeligngig af fag maringlgruppe

og forelaeligserens personlighed Bakhtar og Browns undersoslashgelse (1988) regnes som den

bedste og mest globale undersoslashgelse af forskellige forelaeligsningsstile I denne undersoslashgelse

skilles der mellem en eksemplarisk (forelaeligseren forklarer sin strategi samtidig med at

forelaeligsningen foregaringr) en ustruktureret (en mere impulsiv forelaeligsning som bygger paring et

tema) en oral (formidlingen af det teoretiske indhold dominerer) en visuel (beskriver ved

hjaeliglp af billeder eller metaforer) og en eklektisk (stofudvaeliglgelse uden overordnet

sammenhaeligng ) forelaeligsningsstil Undersoslashgelsen viste at den foretrukne stil var den

eksemplariske som blev brugt af en tredjedel af respondenterne Respondenterne

indenfor denne gruppe karakteriserede sig selv som trygge ved stoffet og velorganiserede

De brugte en raeligkke mundtlige og visuelle teknikker strukturerede deres forelaeligsninger og

deres forelaeligsningsmanuskripter med overskrifter og underoverskrifter og informerede

deres studenter om synsvinklen i forelaeligsningen Deres overordnede maringl var at skabe

tanker og forstaringelse ikke bare faktuel information (opcit167)

- 84 -

I en direkte sammenligning mellem tre forelaeligseres optraeligden i en klinisk medicinsk

traeligningssituation skelner forskerne Saroyan og Snell (1997) mellem tre forskellige

forelaeligsningsstile den indholdsrelaterede den kontekstrelaterede og den paeligdagogisk

relaterede forelaeligsning Den indholdsrelaterede forelaeligsning havde alle de traditionelle

elementer kun retoriske sposlashrgsmaringl ingen interaktion mellem forelaeligser og de studerende

ingen oversigt over emnerne ingen opsummering undervejs ingen forbindelser til andre

forelaeligsninger eller omraringder af potentiel interesse og ingen evaluering Den

kontekstrelaterede forelaeligsning var mere kompleks bla med patienter involveret

introduktion af faeligrre emner og med en staeligrk interaktion mellem forelaeligser de studerende

og patienterne Den paeligdagogisk relaterede forelaeligsning begyndte med en oversigt over

forelaeligsningen tillod en hoslashj grad af studenterinvolvering og vurderede de studerendes

laeligring til slut i forelaeligsningen De studerende vurderede den paeligdagogisk relaterede

forelaeligsning hoslashjest og den indholdsrelaterede lavest

I tillaeligg til forelaeligsningen med dens mange underkategorier er der udviklet en raeligkke nye

og mere dialogiske undervisningsformer Forelaeligsningen indgaringr i dag sammen med flere

andre undervisningsformer i et uddannelsesforloslashb hvor mere monologiske

undervisningsformer i hoslashjere grad spiller sammen med mere dialogiske former for

undervisning Alligevel opretholdes kritikken af forelaeligsningen fortsat Allerede med

Platons kritik af den ensidige tale overfor det dialektiske ses de foslashrste spirer til den kritik

af forelaeligsningen som vi moslashder i dag og som i hovedtraeligk garingr ud paring at forelaeligsningen er

utilfredsstillende i en laeligringsmaeligssig sammenhaeligng fordi den passiviserer den studerende

naringr forelaeligserens monolog er hovedbestanddelen og der er afsat ingen eller forholdsvis

kort tid til dialog mellem de studerende og forelaeligser (Penner 1984 og Apel 1999) Paring

trods af kritikken er forelaeligsningen fortsat en central del af undervisningen indenfor hoslashjere

uddannelse Undersoslashgelser viser at 75 af USAs college-kurser inkluderer forelaeligsninger

som undervisningsmetode (Griffin amp Cashin 1989) Samtidig er forelaeligsninger den maringske

mest synlige del af undervisningsvirksomheden ved de hoslashjere laeligreanstalter og for mange

studerende synonym med undervisningen Endvidere ser det ud til at undervisernes

status hos de studerende ofte afgoslashres af hvorvidt de betragtes som gode eller daringrlige

forelaeligsere

43 Forelaeligsningens tre grundfunktioner Paring baggrund af denne gennemgang er det naeligrliggende at sposlashrge hvilke funktioner

forelaeligsningen egentlig varetager naringr den paring trods af kritikken stadig har en saring staeligrk

forankring indenfor den hoslashjere uddannelse Umiddelbart ser det ud til at den ogsaring

opfylder andre kommunikative funktioner end dem der er relateret til formidling af

- 85 -

pensum Uanset om forelaeligsningen beskrives som lectio eller expositio saring var den i store

dele af middelalderen indbegrebet af undervisning Foruden dens funktion som formidler af

kundskab til de studerende praeligsenterede den ogsaring den videnskabelige kanon og

eksponerede et videnskabeligt forstaringelsessystem Med andre ord saring introducerede

forelaeligsningen den studerende til den videnskabelige taelignkemaringde Samtidig gav den via

moslashdet mellem forelaeligser og studerende undervisningen rsquoet ansigtrsquo

I nutidens undervisning er forelaeligsningen blot eacuten blandt flere undervisningsformer og den

findes i mange varianter bla afhaeligngig af forelaeligsers personlige stil af maringlgruppen og af

faget Alligevel vil middelalderens forelaeligsning med sine grundfunktioner kunne spores i

nutidens forelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse Foslashrst og fremmest kan formidlingsformen

siges at have laeligringsmaeligssigt potentiale i kraft af de muligheder den giver den

studerende til at faring praeligsenteret et stofomraringde paring mere end en maringde og gennem

underviserens (eller ekspertens) tolkning En tolkning med den potentielle sideeffekt at

den studerende kan finde rdquoden rette forstaringelserdquo med tanke paring eksamensstrategien

Desuden bidrager forelaeligsningen til socialisering af den studerende i forhold til fag og

hoslashjere uddannelse bla gennem eksponering af sprog fagterminologi og holdninger som

vigtige normdannende faktorer Med andre ord saring faringr den studerende gennem

forelaeligsningen tilgang til en ny arena

Med en systemteoretisk indfaldsvinkel vil man kunne sige at forelaeligsningen gennem sin

retoriske praeligsentation af et tema eksponerer to funktionelle systemer nemlig

uddannelsessystemet og videnskabssystemet Indenfor uddannelsessystemet bidrager

forelaeligsningen til den studerendes uddannelse og faglige dannelse ved at vaeligre en del af

undervisningen Gennem det mundtlige og personlige moslashde mellem fagpersonen og de

studerende formidles ikke bare en del af pensum men de studerende traelignes ogsaring i at

taelignke og argumentere akademisk (Kjeldsen 2000) I dette system bliver den studerende

det symbolsk generaliserede medie det medie der vaeliglges for en meddelelse Paring den ene

side maring forelaeligseren forsoslashge at iagttage de studerendes forstaringelsesoperationer og saeligtte

sig i den studerendes sted for at kunne vaeliglge den videre forstaringelse indenfor dette

funktionssystem Paring den anden side giver forelaeligsningen udtryk for det videnskabelige

faeligllesskab bla gennem forelaeligserens sprog og brug af fagterminologi Den

videnskabelige diskurs og det symbolsk generaliserede medie sandhed demonstreres

gennem forelaeligsningens sandhedssoslashgende argumentationsform I modsaeligtning til lectio og

expositio er det i dag ikke kanon der praeligsenteres eller argumenteres for der er tale om

en videnskabelig argumentationsform som soslashger at afdaeligkke den aktuelle paringstands

sandhed

- 86 -

Ved siden af disse kommunikative funktioner synliggoslashr forelaeligsningen studieaktiviteten

og kan dermed blive et vigtigt organiserende element i den studerendes - ofte kaotiske -

studiesituation Et studie vil kunne betragtes som en loslashs ramme for mange

interaktionssystemer og forelaeligsningen vil i dette system kunne fungere som rdquodet

ugentlige hoslashjdepunktrdquo en symbolsk manifestation som fungerer studiesocialt

koordinerende og som arena for de studerendes gensidige iagttagelse af hinandens

forstaringelsesselektioner Forelaeligsningen danner altsaring rammen om et fortolkningsfaeligllesskab

blandt de studerende men den er ogsaring en del af et fysisk studiefaeligllesskab saringvel i rum

som i tid Et fysisk studiefaeligllesskab i rum betyder at de studerende og underviser moslashdes

fysisk i samme rum Det tidslige aspekt handler om forelaeligsningen som skandering eller

milepaeligl i et langt studieforloslashb

Dannelsen af et fortolkningsfaeligllesskab kan i et systemteoretisk lys ses som en kobling

mellem det sociale system og det psykiske system93 - maringske den mest synlige kobling i

studiesammenhaelignge I Apel (1999) er Kants og Herders samtidige den preussiske

undervisningsminister Wilhelm von Humboldt (1767-1835) citeret for foslashlgende udtalelse

Freier Vortrag vor Zuhoumlrern unter denen doch immer eine bedeutende

Zahl selbst mitdenkender Koumlpfe ist (Humboldt citeret fra Apel 199963)

I denne forstaringelse er de studerende ikke passive modtagere af information men

produktive medskabere af en faeliglles videnskabelig forstaringelse Maringske forstod Humboldt

allerede da noget grundlaeligggende om laeligring og koblingen mellem systemerne under en

forelaeligsning En lignende og nyere forstaringelse af forelaeligsningen som en form for

kommunikation og ikke som en kanal for ensidig information er de to amerikanske

kommunikations- og laeligringsforskere Mottet og Beebe som siger at

ldquoInstead of instructors transmitting their emotions to students directly

studentrsquos feelings of pleasure arousal and dominance are stimulated by

the feedback they receive from their own responsive behavior in the

classroomrdquo (Mottet amp Bebe 200022)

93 Qvortrup (2002) skriver at uddannelsens anliggende at forandre mennesker er et hoslashjst uselvfoslashlgeligt projekt Han referer i den forbindelse til Luhmann som siger at [hellip] rdquonaringr man forstaringr individuelle mennesker som konglomerater af autopoietiske egendynamiske ikke-trivielle systemer gives der ikke nogen anledning til den formodning at man skulle kunne opdrageuddanne demrdquo (Luhmann citeret fra Qvortrup 200213) Paring baggrund af dette fortsaeligtter Qvortrup rdquoDet eneste foreliggende middel er strukturelle koblinger mellem paring den ene side undervisning som kommunikation og den anden side psykiske systemerrdquo (opcit14)

- 87 -

Den verbale og nonverbale interaktion med de studerende er altsaring det der betyder mest

for hvordan forelaeligsere handler i en undervisningssituation Saringvel Humboldt Mottet og

Beebes inddrager de studerendes valg af forstaringelse som en del af forelaeligsningen - at de

studerende selv vaeliglger deres forstaringelse og at forelaeligsningen ligesom andre

kommunikationsformer fordrer mindst to kommunikerende parter Opsummerende kan

man sige at selvom nogen forelaeligsninger kan vaeligre forholdsvis monologiske i

verbalsproglige sammenhaelignge saring kan de til gengaeligld vaeligre dialogiske naringr det gaeliglder de

kropssproglige ytringer Samtidig kan kommunikationen fortsaeligttes i andre

undervisningsformer og gennem andre medier feks opgaveskrivning vejledning og

gruppearbejde Hvorvidt undervisningsformen kan karakteriseres som passiviserende fordi

de studerende ikke er verbalt aktive kan diskuteres Denne forstaringelse af forelaeligsningen

roslashrer ikke bare ved noget grundlaeligggende ved forstaringelsen af forelaeligsningsformen den

viser ogsaring en grundlaeligggende forstaringelse af kommunikation som selektion og ikke som

transfer

Paring baggrund af ovenstaringende argumentation kan man altsaring sige at forelaeligsningen er en

kommunikationsform som varetager tre grundfunktioner i studiesammenhaelignge - at vaeligre

en del af uddannelsessystemet som undervisningsform at vaeligre en del af videnskaben

gennem sin sandhedssoslashgende argumentationsform og at vaeligre et organiserende og

koordinerende element i studiet som en loslashs ramme for mange interaktionssystemer

Forelaeligsningens berettigelse indenfor hoslashjere uddannelse skal derfor baringde soslashges indenfor

som udenfor selve undervisningssituationen

44 Forelaeligsningen indenfor fjernundervisning Indenfor fjernundervisning og fleksible studier har laeligremidler haft og har fortsat en

dominerende plads i det samlede undervisningstilbud fordi de muliggoslashr en afkoblet

egenaktivitet hos den studerende forstaringet som egenaktivitet udenfor institutionen Som

modsaeligtninger til laeligremidlernes fleksible karakter staringr undervisningsformer som

auditorieforelaeligsning vejledning og gruppearbejde der traditionelt set fordrer samtidighed

i tid og rum (SOFF 1997) Med produktion af laeligremidler og overfoslashring af

undervisningsformer der refererer til en tradition baseret paring samtidighed i tid og rum ser

det ud til at fjernundervisningsdidaktikken har overskredet sine egne graelignser Feks kan

det synes lidt modsaeligtningsfyldt naringr undervisningsformer der traditionelt set er staeligrkt

knyttet til samtidighed i tid og rum bliver knyttet til en fleksibel kontekst hvor loslashsrivelse

fra denne samtidighed netop er et af hovedpointerne Alligevel vil man se at

forelaeligsninger formidlet via tekniske medier ndash forelaeligsninger paring video satellitbaserede

- 88 -

forelaeligsninger94 og forelaeligsninger formidlet via billedtelefon ndash har vaeligret hyppigt brugt

indenfor hoslashjere uddannelse En overfoslashrsel og brug som samtidigt kan ses som et udtryk

for forelaeligsningstraditionens styrke indenfor hoslashjere uddannelse I denne analyse har jeg

imidlertid valgt to af de tre tekniske medier som isaeligr har vaeligret benyttet til formidling af

forelaeligsningen video og billedtelefon fordi disse to medier repraeligsenterer en synkron og

en asynkron kommunikationsform samtidig med at de repraeligsenterer saringvel et

envejskommunikerende og et tovejskommunikerende medie Satellitudsendelserne

derimod kan kommunikere baringde asynkront og synkront men de kan ikke betragtes som

tovejskommunikerende medier uden tilkobling af tovejskommunikerende medier som

feks telefon og telefax

Med forelaeligsningen som en vigtig del af kundskabsformidlingen indenfor hoslashjere

uddannelse har det vaeligret naturligt at forsoslashge at overfoslashre denne undervisningsform til

fleksible studieformer Med forelaeligsningens verbale og monologiske formidlingsform

opleves det som forholdsvis enkelt at kopiere fra en platform til en anden Naringr

undervisningsformen specielt universitetets auditorieforelaeligsning traditionelt set ikke

tilbyder nogen saeligrlige muligheder for dialog mellem forelaeligser og de studerende har ogsaring

envejs kommunikerende medier kunnet bruges som udbredelsesmedier uden at vigtige

formmaeligssige kendetegn tilsyneladende er garinget tabt Tove Kristiansen (199396) siger

bla at fjernundervisning der har vaeligret afholdt via videokonferencer og billedtelefon har

vaeligret kopier af ordinaeligre forelaeligsninger Uden her at garing naeligrmere ind i en diskussion af det

rigtige eller forkerte i denne overfoslashringsstrategi95 saring er det vigtigt at paringpege at uanset

ydre lighedstraeligk skifter undervisningsformen karakter paring vaeligsentlige punkter naringr den

overfoslashres fra en ansigt-til-ansigt kontekst til en fjernundervisningskontekst med afstand

mellem de kommunikerende For forelaeligsningens vedkommende sker der et skift fra en

direkte kommunikationsform til en afkoblet kommunikationsform Mens der i den direkte

kommunikationsform i selve interaktionen kan finde en umiddelbar og gensidig

iagttagelse sted saring kan der hoslashjst finde en ikke-umiddelbar gensidig iagttagelse sted

mellem forelaeligser og de studerende i kommunikationen over afstand I den fjernunderviste

forelaeligsning adskilles forelaeligser og studerende fysisk men ikke altid tidsmaeligssigt En

tilkobling af medier med mulighed for synkronitet i kommunikationen som feks telefon

og billedtelefon vil kunne skabe en slags umiddelbarhed gennem samtidig lyd eller lyd og

billede

94 Om satellitbaseret undervisning se ogsaring afsnit 12 rdquoEt historisk blik paring brug af tekniske medier indenfor fjernundervisning rdquo

- 89 -

Den direkte kommunikationsform giver mulighed for mange ture i kommunikationen

hvilket fremmer forstaringelsesaflaeligsningen mellem de studerende og forelaeligseren Den

afkoblede kommunikationsform som indbefatter envejskommunikerende medier kan

derimod forstarings som et en-turs-system hvor forelaeligser har foslashrste og muligvis eneste tur

i kommunikationsforloslashbet Kommunikationsformen giver heller ikke mulighed for gensidig

og umiddelbar forstaringelsesaflaeligsning96 mellem parterne men kan imidlertid taelignkes som en

slags asynkron forstaringelsesaflaeligsning hvor kommunikationen fortsaeligtter indenfor andre

undervisningskontekster eller gennem andre medier Feks kan de studerende moslashdes med

forelaeligseren senere for at diskutere forelaeligsningen Opgaveskrivning som bygger paring

forelaeligsningen er ogsaring et eksempel paring at kommunikationen kan fortsaeligtte i andre

kontekster ogeller gennem andre medier

Skiftet fra en direkte kommunikationsform til en afkoblet kommunikationsform kan ses

som et skift fra umiddelbar til middelbar undervisning97 Forskellen mellem de to

undervisningsformer er at den ene kommunikationsform foregaringr direkte med

underviseren in persona mens underviseren i nogen af de fjernunderviste forelaeligsninger

findes indirekte i laeligremidlet - fra at vaeligre en samtidig interaktion bliver

kommunikationsformen til et laeligremiddel (Handal 1973) Dette gaeliglder foslashrst og fremmest

envejs kommunikerende medier som video men ogsaring forelaeligsninger indenfor den

satellitbaserede undervisning er ofte praeligproducerede og foreligger som fysiske produkter

Videokonferencen eller forelaeligsningen via billedtelefon derimod forandrer ikke karakter til

et laeligremiddel98 Med samtidighed og mulighed for tovejskommunikation maring man formode

at dette medie vil kunne formidle en undervisningsform der ligger taeligttere paring den

traditionelle auditorieforelaeligsning99 end de envejs kommunikerende medier kan Imidlertid

er forelaeligseren ikke til stede in persona men sidder ofte langt fra de studerende og

forelaeligsningen via billedtelefon vil derfor heller ikke kunne opretholde karakter af

umiddelbar undervisning Denne type forelaeligsning vil altsaring hverken kunne karakteriseres

som umiddelbar eller middelbar undervisning men befinder sig genremaeligssigt i naeligrheden

af telefonsamtalen (SOFF 1997a) Denne forelaeligsningstype giver ikke bare mulighed for

95 Med overfoslashringsstrategi mener jeg at en undervisningsform forsoslashges overfoslashrt til et fleksibelt studie og brugt saring lig referencen som muligt Om der altid er en strategi kan diskuteres Sposlashrgsmaringlet om denne overfoslashrsel ikke snarere betegner en mangel paring strategi Jf Ogsaring afsnit 11 Problemstilling 96 Med mindre de studerende sidder sammen i en gruppe ved gennemsyn af den teknologibaserede forelaeligsning 97 Ved den umiddelbare undervisningsform benytter underviseren sig af flere[hellip] formidlere (ofte medier) i sin undervisningrdquo (Handal 1973278) I en systemteoretisk forstaringelse findes der uendelig mange former for (udbredelses)medier (bla lyd lys billede luft ndash som igen er forudsaeligtning for at skabe tale kommunikation via radio fjernsyn osv) og funktionen er i hovedsagen at naring flere personer Derfor vil saringvel auditorieforelaeligsningen som forelaeligsningen via feks video foregaring gennem et medie 98 At videokonferencen faktisk er mulig at kopiere og goslashre til et laeligremiddel forandrer ikke dens status til middelbar undervisning i tilblivelsesoslashjeblikket Der har imidlertid ikke vaeligret nogen udpraeligget brug af telefonsamtalenvideokonferencen som laeligremiddel hovedsagelig pga teknologiens begraelignsninger i kopieringsoslashjemed 99 Afhaeligngig af hvad og hvordan indholdet formidles

- 90 -

en udvidelse af raeligkkevidden i forhold til distribution af information men ogsaring i forhold til

kommunikation mellem forelaeligser og de studerende Forelaeligsninger paring video og

forelaeligsninger indenfor den satellitbaserede undervisning udvider ogsaring raeligkkevidden af

kommunikation mellem forelaeligser og de studerende men i modsaeligtning til forelaeligsninger

via videokonferencebilledtelefon er kommunikationens tre selektioner adskilt i saringvel rum

som i tid Modtages de satellitbaserede forelaeligsninger samtidigt med at de udsendes kan

der tilkobles et transmissionsmedie som feks telefax telefon eller e-mail hvorved kaeligden

af selektioner kan fortsaeligttes Uden mulighed for yderligere udvidelse af

kommunikationsmulighederne med gensidig forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser og de

studerende fremstaringr forelaeligsninger paring video og over satellit mere som gengivelse eller

registrering af forelaeligsningen ansigt-til-ansigt

441 Kompensation og kompleksitet

Kompensatoriske virkemidler eller kompensatorisk kommunikation benyttes i stor grad i

den undervisning der foregaringr via tekniske medier Der kompenseres bla ved forsoslashg paring at

mindske afstanden mellem de kommunikerende og for at skjule de reducerede

kommunikative muligheder som der er i forhold til den undervisningsmaeligssige reference100

Forelaeligsninger over afstand refererer ofte til auditorieforelaeligsningen altsaring en

undervisningsform der har et bredt spektrum af kommunikative iagttagelsesmuligheder og

som er afhaeligngig af samtidighed i tid og rum Med Bolter og Grusins (200150)

begrebsbrug kan man sige at der foregaringr en remediering fra auditoriet som medie til

video billedtelefon eller satellitudsendelsen som medie I denne remediering benyttes den

kendte forelaeligsning auditorieforelaeligsningen som matrice (grundstruktur) i et forsoslashg paring at

reducere kompleksiteten ved at benytte sig af genrekendetegn som feks forelaeligserens

fremfoslashring og brug af retoriske virkemidler og ved fysiske kendetegn som scenografien i

tv-studiet og ved brug af kameraet til at skabe bestemte identifikationer

Som undervisningsform refererer forelaeligsningen til en lang tradition indenfor den hoslashjere

uddannelse Det er derfor naturligt at man indenfor fjernundervisning i hoslashjere uddannelse

ogsaring har oslashnsket at benytte denne undervisningsform Det ser imidlertid ud til at

forelaeligsningen faktisk opfylder flere funktioner end dem der umiddelbart kan iagttages

rent undervisningsmaeligssigt og pensumrelateret Nogen af forelaeligsningens funktioner eller

delfunktioner er netop afhaeligngige af umiddelbarhed og samtidighed Ved kopiering af

undervisningsformen fra auditoriet til feks video eller billedtelefon kan der derfor vaeligre

100 Det vil sige de genremaeligssige og normative forventninger der relaterer sig til auditorieforelaeligsningen og til dels til klasserumsforelaeligsningen

- 91 -

fare for at undervisningsformen fremstaringr som rdquoamputeretrdquo hvis der ikke er bevidsthed

om de aeligndrede kommunikationsbetingelser Paring den anden side har mange den holdning

at forelaeligsningsformen er foraeligldet og ineffektiv rent laeligringsmaeligssigt Disse holdninger

medfoslashrer ofte udelukkelse af denne undervisningsform indenfor fjernundervisning til

fordel for feks tekstbaseret datastoslashttet undervisning I relation til denne opfattelse ses

forelaeligsningen udelukkende som transfer hvorved de kommunikative aspekter og andre

ikke-undervisningsrelaterede funktioner ignoreres

Med dette som udgangspunkt aktualiseres undersoslashgelsen af forskellige mediers paringvirkning

af forelaeligsningens grundfunktioner herunder om nye kommunikative strukturer eventuelt

fremmer en forelaeligsningsform med andre funktioner

45 Forelaeligsningen som en saeligrlig form for

kommunikation Som en konsekvens af den valgte teoris grundsyn at systemer betragtes som operativt

lukkede er det kun kommunikation og ikke tanker der kan iagttages i et socialt system

herunder i et undervisningssystem (Luhmann 2000) Fokus i denne delundersoslashgelse vil

derfor vaeligre paring den kommunikation der foregaringr indenfor tre typer af forelaeligsninger

forelaeligsninger i auditoriet forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefonen

Med baggrund i Luhmanns (2002) forstaringelse af undervisning og Jens Rasmussens

(1997150) korte og anvendelige definition af undervisning som den saeligrlige form for

kommunikation der oslashnsker at forandre personer har jeg forsoslashgt at forstaring forelaeligsningen

som en saeligrlig form for kommunikation Foslashrst og fremmest kan forelaeligsningen beskrives

som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem

forelaeligserens retoriske udfoldelse (eller argumentation) paring baggrund af et givent tema Vel

vidende om at der skal mindst to parter til at skabe en kommunikationssituation har

forelaeligseren i denne definition faringet en fremtraeligdende rolle i kommunikationen og man kan

sige at undervisningsformen ofte antager et monologisk praeligg naringr det gaeliglder de

verbalsproglige ytringer Som en konsekvens af denne definition har jeg i undersoslashgelsen

valgt at fokusere paring forelaeligserens kommunikative udfoldelse Dermed har jeg ikke

udelukket de studerende fra kommunikationssituationen men blot valgt at betragte de

studerende mere indirekte nemlig gennem forelaeligserens kommunikative ytringer

Dette fokus paring forelaeligseren kan desuden betragtes som en yderligere praeligcisering i relation

til den komparative analysestrategi Mens det kan vaeligre vanskeligt at iagttage de

- 92 -

studerende i undervisning over afstand kan forelaeligseren iagttages i alle tre

mediekontekster Dermed iagttages forskellen forelaeligsning i en fjernundervisningskontekst

og forelaeligsning i en naeligrundervisningskontekst via forelaeligseren

46 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret

til forelaeligsningen I hver af de tre delanalyser refereres der til afhandlingens overordnede problemstilling

gennem en genformulering i form af forskningssposlashrgsmaringl der relaterer sig til den saeligrlige

undervisningsform der er genstand for analysen Saringledes foslashlger de enkelte delanalysers

forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser stort set afhandlingens overordnede

problemformulering og hypoteser De omskrivninger og undladelser som forekommer

understreger den enkelte analyses saeligrlige fokus og er en paringmindelse om at ikke alle

sposlashrgsmaringl kan besvares eller hypoteser sandsynliggoslashres foslashr i den afsluttende konklusion

Denne delundersoslashgelses forskningssposlashrgsmaringl lyder

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte forelaeligsninger der benytter tekniske

medier video og billedtelefon sammenlignet med kommunikation der foregaringr indenfor

udvalgte traditionelle auditorieforelaeligsninger

Herunder

1 Hvilke muligheder giver forelaeligsningen de kommunikerende for at iagttage

hinandens kommunikative selektioner indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i de udvalgte forelaeligsninger

indenfor henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af den traditionelle

auditorieforelaeligsning til de to typer forelaeligsninger der benytter henholdsvis video

og billedtelefon som medie

4 Paring hvilken maringde skabes der tillid i de udvalgte forelaeligsninger over afstand

sammenlignet med forelaeligsninger indenfor en kontekst af naeligrvaeligr

- 93 -

I relation til afhandlingens overordnede antagelse vil man ogsaring om forelaeligsningen kunne

antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i forelaeligsninger i en

fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve

kommunikationssystemet end den kommunikation der foregaringr i traditionelle

forelaeligsninger ansigt-til-ansigt Man vil derfor ogsaring kunne forvente at der i de

fjernunderviste forelaeligsninger er en stoslashrre brug af kompensatorisk kommunikation

end i forelaeligsninger der foregaringr ansigt-til-ansigt

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor forelaeligsninger

over afstand fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende undervisningsformer

- 94 -

47 Analyse af forelaeligsningens kommunikation I den foslashrste af de tre analyser har jeg relateret den overordnede forskel mellem naeligr og

fjern til forelaeligsningen som forskellens enhed Med forelaeligsningen som udgangspunkt har

jeg spurgt hvordan kommunikationen udfolder sig i udvalgte forelaeligsninger i en

fjernundervisningskontekst sammenlignet med kommunikationen i auditorieforelaeligsninger

For at besvare dette sposlashrgsmaringl har jeg benyttet mig af en komparativ metode til analyse

af mine data Da mine data imidlertid bestaringr af to typer forelaeligsninger baseret paring tekniske

medier forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via billedtelefon har jeg maringttet foretage

en todeling af analysen I foslashrste del ser jeg paring forskellen forelaeligsninger paring video og

auditorieforelaeligsninger hovedsagligt gennem fire forelaeligsningspar med samme

forelaeligsningstema og samme forelaeligser indenfor de to kontekster I analysens anden del

ser jeg paring forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger gennem 12 forskellige

forelaeligsninger otte auditorieforelaeligsninger og fire forelaeligsninger via billedtelefon I anden

del ser jeg desuden paring kommunikative forskelle mellem forelaeligsninger paring video og

forelaeligsninger via billedtelefon Analysen af forelaeligsningen er saringledes gennemfoslashrt i to faser

hvor jeg har benyttet samme analysestrategi med stort set samme blik paring forskellen

Denne opdeling i to faser byder paring en del gentagelser men har vaeligret noslashdvendig for at

kunne overskue materialet og ikke mindst for at kunne foretage en sammenligning af

kommunikationen indenfor de to fjernunderviste forelaeligsninger

Paring nogen omraringder kan foslashrste del af analysen ses som hoveddelen idet jeg her

hovedsagligt praeligsenterer den teori som hver analysedel forholder sig til

471 Foslashrste del - forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video

Analysen af forskellen mellem forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger paring video er

disponeret gennem fire blik paring det empiriske materiale I rdquoKameraet som den studerendes

oslashjerdquo undersoslashger jeg de grundlaeligggende betingelser for kommunikation i de to

forelaeligsningstyper ved at se paring de to mediers repertoire af meddelelsesformer I rdquoDen

dialogiske monologrdquo ser jeg paring forelaeligsningens struktur laeligngde og indhold for at forstaring

den videobaserede forelaeligsning som et autopoietisk system der fremstiller og opretholder

sig selv Gennem et blik paring kommunikationens selvproduktion faringr jeg desuden en indsigt i

det funktionssystem som formidlingsformen retter sig mod Det tredje blik rdquoSimulering

som kompensation for afstandrdquo ser paring hvordan den videobaserede forelaeligsning fremstiller

sig selv som undervisningskommunikation og hvilken betydning dette kan have for

opretholdelse af systemet Det fjerde og sidste blik rdquoRedundans og tillid som

- 95 -

kompleksitetsreducerende mekanismerrdquo undersoslashger de to forelaeligsningstypers brug af

eksempler som en maringde at operationalisere redundans og tillidsproducerende

kommunikation paring

Kameraet som den studerendes oslashje

For at forstaring den videobaserede forelaeligsnings grundlaeligggende betingelser for

kommunikation har jeg i dette afsnit set paring de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder i

de to forelaeligsningsformer

I alle de fire forelaeligsninger ansigt-til-ansigt er der tale om interaktionssystemer hvor de

interagerende umiddelbart kan sanse hinanden De studerendetilhoslashrerne og forelaeligser har

mulighed for at iagttage hinandens kommunikative selektioner og der kan stilles

sposlashrgsmaringl begge veje Som naeligvnt kan kommunikationsformen i en traditionel forelaeligsning

indenfor hoslashjere uddannelse beskrives som forholdsvis monologisk og man maring formode at

interaktionssystemet delvis opretholdes af en kommunikation bestaringende af forelaeligserens

verbale og kropssproglige ytringer paring den ene side og de studerendes sposlashrgsmaringl og svar

samt kropssproglige ytringer paring den anden Det kan se ud til at man i forelaeligsningen har

en undervisningsform hvor verbal kommunikation ofte kommunikerer med nonverbal

kommunikation forstaringet paring den maringde at der ikke noslashdvendigvis foregaringr et skift i de

verbalsproglige ture men at forelaeligser i lange perioder aflaeligser de studerendes forstaringelse

gennem deres kropssproglige ytringer mimik og interesse

I de videobaserede forelaeligsninger er forelaeligser og de studerende adskilt i tid og rum

Forelaeligsningens traditionelle undervisningssystem med underviser og studerende

umiddelbart tilstede i samme rum er dermed sat ud af spillet og de kommunikative

muligheder er forandret En forelaeligsning paring video kan beskrives som en

kommunikationsform med eacuten tur forelaeligsers selektion af information meddelelse og

endelig de studerendes selektion af forstaringelse i modsaeligtning til et traditionelt

undervisningssystem hvor der er mulighed for mange ture i kommunikationen I

forelaeligsninger paring video kan underviser ikke umiddelbart iagttage de studerendes

kommunikation kun indirekte gennem de studerendes fremtidige besvarelser af skriftlige

opgaver ved senere vejledning ansigt-til-ansigt eller ved tilkobling af et

tovejskommunikerende medie Naringr dette ikke finder sted vil kommunikationen ikke

loslashbende kunne korrigere sig selv Ifoslashlge Luhmann (1998308) foregaringr kommunikationen

derved som en hypercyklus Det skal understreges at forelaeligser og vejleder ikke

noslashdvendigvis er en og samme person og at iagttagelsen af de studerendes forstaringelse ikke

haelignger direkte sammen med det sociale system der bestaringr af forelaeligsningens

- 96 -

kommunikation Med kameraets fokus paring forelaeligseren i lyd og billede101 har de studerende

god mulighed for iagttagelse af forelaeligserens kommunikation men kan ikke umiddelbart

henvende sig for at opnaring yderligere forstaringelsesafklaring Forelaeligseren kan imidlertid ikke

iagttage de studerende og der kan derfor ikke vaeligre tale om et interaktionssystem102 i

traditionel forstand Da der ikke er direkte opmaeligrksomhed mellem de kommunikerende vil

det heller ikke kunne betragtes som et interaktionssystem over afstand men bare som et

kommunikationssystem med eacuten kommunikativ tur Et kommunikationssystem som ogsaring

kan forstarings asynkront ved at turene garingr udover selve forelaeligsningens varighed

Opsummering

Kommunikationen i den videobaserede forelaeligsning bestaringr af en tur nemlig selve

forelaeligsningen som forelaeligserens og kommunikationens foslashrste og eneste tur Hvor vidt der

siden kan defineres flere ture afhaelignger af i hvilken grad forelaeligsningen laeliggger op til

skriftlige arbejder eller om der efterfoslashlgende gives mulighed for en dialog mellem de

studerende og forelaeligseren om indholdet af forelaeligsningen Uanset hvad saring vil videre

kommunikation der udspringer fra en videobaseret forelaeligsning maringtte bevaeligge sig mellem

flere kommunikationssystemer eller undervisningssystemer som feks gruppearbejde og

vejledning Kommunikationen overskrider dermed graelignserne for det enkelte sociale

system men bevaeligger sig indenfor selve studiet som et loslashst koblet system

Til forskel fra forelaeligsninger ansigt-til-ansigt hvor de studerende har et bredt repertoire af

meddelelsesformer og gode iagttagelsesmuligheder er iagttagelsesmulighederne i de

videobaserede forelaeligsninger begraelignset af det tekniske udbredelsesmedie samtidig med

at der er gjort et udvalg af iagttagelser paring forharingnd Populaeligrt sagt kameraet og

mikrofonen bliver den studerendes oslashjne og oslashrer

Den dialogiske monolog

Sociale systemer og dermed undervisningssystemer konstituerer og reproducerer sig selv

via kommunikation Luhmann (2000) kalder den proces hvor kommunikationen knytter an

til og reproducerer sig selv paring basis af forudgaringende kommunikation for autopoiesis

Denne proces handler om selvproduktion og betyder at ethvert system genindstiller sig

selv paring basis af selviagttagelse hvorved det ogsaring genskaber de graelignser som goslashr det

muligt at adskille systemet fra andre systemer (Luhmann 200072 og Qvortrup

2001191)

101 Med kameraets taeligtte billedudsnit (hoved og overkrop) har forelaeligseren begraelignsede bevaeliggelsesmuligheder og maring udfolde sit kropssprog indenfor disse rammer 102 Et interaktionssystem betragtes af Luhmann som et system hvor de kommunikerende har ansigt-til-ansigt kontakt (Luhmann 2000236) Under rdquoSystemerrdquo s 33 har jeg imidlertid foreslaringet en udvidelse af begrebet til ogsaring at daeligkke visse systemer hvor der er fysisk afstand mellem de kommunikerende

- 97 -

I dette afsnit oslashnsker jeg at undersoslashge hvordan forelaeligsningen som et socialt system

knytter an til tidligere kommunikation og reproducerer sig selv Gennem variablerne

laeligngde struktur og indhold har jeg forsoslashgt at operationalisere sposlashrgsmaringlet om

forelaeligsningssystemets autopoiesis herunder forskelle mellem den videobaserede

forelaeligsning og forelaeligsningen i auditoriet Det maring understreges at dette afsnit har en

form der kun beskriver de ydre traeligk ved autopoiesisen nemlig om den kan beskrives som

monologisk eller dialogisk Forelaeligsningssystemets andre opretholdelsesteknikker

undersoslashges i senere afsnit af analysen

Som naeligvnt indledningsvis i dette kapitel er forelaeligsningen som undervisningsform blevet

kritiseret for at vaeligre en overvejende monologisk undervisningsform der passiviserer de

studerende Det monologiske indtryk bliver med forelaeligsningens envejskommunikation

yderligere forstaeligrket Naringr jeg i dette afsnit oslashnsker at karakterisere forelaeligsningen i

relation til begreberne monolog og dialog er det med reference til ovenstaringende kritik hvor

netop disse begreber tematiser bestemte traeligk ved kommunikationen Jeg oplever

desuden at disse begreber kan vaeligre beskrivende i forhold til bestemte traeligk ved

systemets autopoiesis

En naeligrmere beskrivelse af monologen og dialogen som udgangspunkt for dette afsnit vil

referere til definitionen af undervisning som en saeligrlig form for kommunikation En

monolog eller en monologisk forelaeligsningsform vil dermed kunne forstarings som den saeligrlige

form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem en autopoiesis

(reproduktionsproces) hvor overvejende eacuten person reproducerer kommunikationen

gennem sine verbalsproglige ytringer Dialog hos Luhmann (200076-77) kaldes for

rsquomultipel konstitutionrsquo Dette begreb kan forstarings som en dobbelt struktur hvor der er

mulighed for dobbelt iagttagelse Dobbelt iagttagelse har den implikation at der ogsaring er

dobbelt usikkerhed Paring baggrund af dette kan en dialog forstarings som den

kommunikationsform hvor der er mulighed for gensidig iagttagelse mellem to parter

uanset om der er afstand mellem de kommunikerende og om kommunikationen er bundet

sammen af en teknologi En dialog eller dialogisk forelaeligsningsform kan forstarings som den

saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem en autopoiesis

hvor to eller flere personer sammen bidrager til reproduktion af kommunikationen gennem

deres verbale bidrag Saringledes beskrives dialogen som en proces hvor de kommunikative

skift er mere ligeligt fordelt mellem minimum to personer mens monologen indikerer at

en af parterne i kommunikationen er dominerende

- 98 -

Laeligngde Mens en forelaeligsning i auditoriet har en varighed paring to gange 45 minutter med en pause

paring 15 minutter i mellem saring varer samme forelaeligsning paring video i gennemsnit 65 minutter

Naringr forelaeligseren skal udarbejde og gennemfoslashre en forelaeligsning paring video maring hanhun

udvikle manuskriptet ud fra en potentiel maringlgruppe af studerende Hanhun maring benytte

sine erfaringer som underviser og sin generelle viden om denne maringlgruppe men kan ikke

loslashbende kontrollere de studerendes forstaringelse I den traditionelle forelaeligsning maring

forelaeligseren rette sin formidling til de aktuelle studerende i salen Mange forelaeligsere

naeligvner i det efterfoslashlgende interview at de aeligndrede strategi eller foretog forandringer i

forhold til det oprindelige manuskript da de foslashrst moslashdte den aktuelle gruppe af

studerende Selvom de studerende ikke direkte ytrede deres forvirring misfornoslashjelse eller

ikke-forstaringelse gennem verbal kommunikation saring muliggjorde naeligrvaeligret og den

nonverbale kommunikation en form for forstaringelsesaflaeligsning Forelaeligserne naeligvner bla de

studerendes tvivlende ansigtsudtryk eller fysisk uro som kommunikationsformer der kan

foslashre til uddybning af tema eller aeligndring i forelaeligsningens oprindelige manuskript En

forelaeligser naeligvner at der var et klart misforhold mellem de aktuelle studerendes alder og

den alder som det oprindelige manuskript103 var henvendt til og han maringtte derfor ofte

improvisere mere tilpassede eksempler og uddybe teorien i hoslashjere grad end forventet

Et andet tidsforlaeligngende element i forelaeligsningen ansigt-til-ansigt er det man kan kalde

for naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Det er alle de smaring forstyrrelser eller tilfaeligldigheder der kan

opstaring i et interaktionssystem bundet sammen af tid og sted Forelaeligseren mister sine

papirer en mobiltelefon ringer nogen studerende kan ikke hoslashre og beder om gentagelse

eller der opstaringr tekniske problemer med feks overhead eller videospiller

Usikkerhedselementer der ikke optraeligder indenfor den videobaserede forelaeligsning hvor

mediets professionalitet fordrer at tilfaeligldigheder ikke skal forekomme Aringbenlyse fejl bliver

derfor rettet foslashr videoen distribueres til de studerende Under afspilningen er det ikke

muligt at forstyrre videoens indre fortaeligllerplan Videoprogrammet vil forsaeligtte med at

koslashre saring laelignge ingen slukker for videomaskinen og uanset forstyrrelser i rummet den

afspilles i Derimod vil det system der opstaringr naringr videoen afspilles og de studerende sidder

foran skaeligrmen (undervisningssituationen hjemme hos den studerende) kunne paringvirkes af

tilfaeligldige forstyrrelser og dermed indirekte forlaelignge forelaeligsningstiden Det er imidlertid

ikke tilfaeligldigheder der er med til at praeligge udformningen af selve forelaeligsningen Da denne

undersoslashgelse ikke har haft fokus paring den studerendes undervisningssituation men paring

103 Det foslashrste manuskript var udarbejdet til et hold fjernstuderende med en hoslashjere gennemsnitsalder end studerende ved et traditionelt heltidsstudie

- 99 -

forelaeligseren ved jeg ikke hvad det faktiske tidsforbrug er for de studerende under et

gennemsyn Jeg skal derfor ikke bevaeligge mig videre i den retning men bare konstatere at

de tilfaeligldigheder der er med til at praeligge forelaeligsningen under tilblivelsen ogsaring er med til

at goslashre auditorieforelaeligsningen laeligngere end forelaeligsningen paring video Naeligrvaeligrets

tilfaeligldigheder faringr imidlertid en vigtig funktion i forbindelse med systemopretholdelse

hvilket er noget jeg kommet naeligrmere ind paring i det foslashlgende afsnit

Struktur

Strukturen i en forelaeligsning forstarings her paring to forskellige maringder som indholdsstruktur og

som systemstruktur I forbindelse med forelaeligsningens indholdsstruktur ser jeg paring

forskellene mellem de to forelaeligsningsformers disponering af indhold som en maringde at

naeligrme sig en forstaringelse af systemers saeligrlige autopoiesis paring Samtidig refererer

strukturbegrebet til Luhmanns (opcit331) mere overordnede forstaringelse af systemets

struktur som graelignsen mellem system og omverden Foslashrst vil jeg vende tilbage til det jeg

kaldte for rdquonaeligrvaeligrets tilfaeligldighederrdquo som eksempel paring forelaeligsningssystemets maringde at

stabilisere sin struktur eller graelignsen mellem system og omverden

Jeg saring tidligere paring hvordan naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder forlaelignger auditorieforelaeligsningen i

forhold til den videobaserede forelaeligsning som bortvaeliglger tilfaeligldigheder i

produktionsprocessen Disse tilfaeligldigheder og herunder isaeligr de tilfaeligldigheder der virker

forstyrrende ser imidlertid ud til at have en stabiliserende funktion paring systemet Herunder

foslashlger to eksempler paring forstyrrende tilfaeligldigheder fra to af auditorieforelaeligsningerne

Eksempel 1 FORSTYRRELSER I AUDITORIEFORELAEligSNINGEN

Forelaeligser A

rdquoFor aring kunne faring en forstaringelse er det visse begreper somhellip (forelaeligser stopper op) hellip er det visse begreper som

oslashhhhelliprdquo (forelaeligser stopper op og ser paring et bestemt punkt men fortsaeligtter igen efter en pause) rdquohelliposlashhhh jeg blir litt

provosert av at du leser avis Hvis du skal gjoslashre det kan du garing ut Hallohellipfordi du behoslashver ikke sitte her for aring

lese avis Der er nok av plass for oslashvrig Saring du maring gjerne garing saringhellip(Kort pause)

Forelaeligser fortsaeligtter med hoslashj og streng stemme

rdquoIKKE I MIN FORELESNINGrdquo (han vender sig mod tavlen og fortsaeligtter hvor han slap) rdquo Det er visse

psykoanalytiske begreper somhelliposvrdquo

- 100 -

Forelaeligser B1

rdquoDet betyr at den dialogiske formen som den foslashrste laeligreboka har hatt mistet det og ble monologisk og dethelliprdquo

(en mobiltelefon ringer melodisk forelaeligser stopper umiddelbart og giver sig til at bevaeligge hovedet i takt med

telefonens melodi Nogen studerende ler)

Forelaeligser fortsaeligtter i et skarpt tonefald

rdquo Er det noen andre som har mobiltelefoner saring (pause) vaeligr saring snill Ta den opp og slaring den av (forelaeligser holder

en pause mens han ser sig rundt Ingen svarer)

Forelaeligser fortsaeligtter

rdquoSikkert neirdquo(pause og fortsaeligtter saring) rdquoNaringr Pontoppindanhelliposvrdquo

Med afvisningen af avislaeligsningen og mobiltelefonsamtalen under de to

auditorieforelaeligsninger markeres en forskel mellem den kommunikation der er tilladt

indenfor systemet og den der hoslashrer til udenfor undervisningssystemet Saringledes kan man

sige at naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder er med til at stabilisere graelignsen mellem system og

omverden og dermed til at opretholde forelaeligsningen som system (Luhmann 1999154)

rdquoDet kraeligver almindeligvis en institutionel tilladelse hvis man i andres

naeligrvaeligr beskaeligftiger sig ivrigt med fingernegle kigger ud af vinduet eller

gemmer sig bag avisen I praksis kan man i interaktionssystemer ikke

ikke-kommunikere man maring vaeliglge fravaeligr hvis man vil undgaring

kommunikationrdquo (Luhmann 2000476)

Hvis udelukkelsen af andre muligheder skal vaeligre vellykket kraeligves der en sikring mod at

det udelukkede tillades igen og ifoslashlge Luhmann (opcit333) kan strukturer kun saringledes

opfylde deres funktion Naringr forelaeligseren beder den studerende om at slukke for

mobiltelefonen eller beder den avislaeligsende forlade forelaeligsningssalen saring kan det netop

ses som en forsikring mod at denne adfaeligrd ikke gentager sig Goslashr den det vil graelignsen

mellem det der er forelaeligsningskommunikation og anden kommunikation efterharingnden blive

utydelig og systemet vil staring i fare for oploslashsning

rdquoEn struktur bestaringr altsaring uanset hvordan den i oslashvrigt maringtte se ud af

begraelignsningen af de relationer som er tilladte i systemet Denne

begraelignsning konstituerer handlingers mening og i selvreferentielle

systemers loslashbende virksomhed motiverer og sandsynliggoslashr en handlings

mening da ogsaring paring naturlig maringde det som er indlysende som

tilknytningsmulighedrdquo (opcit332)

Disse tilfaeligldigheder kan samtidig ses som den forskel der netop markerer at

auditorieforelaeligsningen foregaringr indenfor naeligrvaeligrets interaktionssystem mens den

- 101 -

videobaserede forelaeligsning foregaringr indenfor et system med eacuten tur og med afstand mellem

de kommunikerende Mens auditorieforelaeligsningen kan beskrives som et system indenfor

hvis graelignser der kommunikeres paring en helt bestemt maringde saring maring den videobaserede

forelaeligsning naeligrmere beskrives som en del af kommunikationen indenfor et system

nemlig det undervisningssystem der opstaringr naringr de studerende saeligtter sig foran tv-

skaeligrmen og ser paring den videobaserede forelaeligsning I dette system er det den studerende

der maring finde graelignsen mellem det der er indenfor og det der er udenfor systemet og ikke

forelaeligseren der tager ansvar for denne graelignsemarkering Tilfaeligldigheder og forstyrrelser

optraeligder saringledes kun hvis systemet har en klar struktur og en graelignse der kan forstyrres

Uden system vil tilfaeligldigheder og forstyrrelser ikke kunne registreres

Indholdsstruktur

Alle fire forelaeligsere havde udarbejdet manuskript til deres forelaeligsning I forelaeligsningerne

paring video foslashlges manuskriptet noslashje i modsaeligtning til i auditorieforelaeligsningerne hvor der

forekommer en stoslashrre grad af improvisation (over den samme tekst) og indslag foraringrsaget

af interaktion med de studerende Gennem brug af plancher og eksempler som strukturelle

markoslashrer kan man konstatere at indholdet stort set praeligsenteres i samme raeligkkefoslashlge i

begge formidlingsformer men med forskellige tidsintervaller mellem den enkelte planche

eller eksempel Man vil derfor kunne sige at strukturen i alle fire forelaeligsninger forbliver

omtrent den samme efter remediering til video Men selvom strukturen stort set foslashlger det

samme moslashnster saring fremstaringr forelaeligsningerne paring video umiddelbart med en tydeligere

argumentation Historien eller den roslashde traringd er lettere at foslashlge i den videobaserede

forelaeligsning mens auditorieforelaeligsningen ofte bliver springende i argumentationen

Naringr den videobaserede forelaeligsning fremstaringr med en mere synlig struktur og en klarere

argumentation er det bla fordi manuskriptet foslashlges punktvis mens

auditorieforelaeligsningen er mere styret af interaktionen mellem forelaeligser og de

studerende rdquoForelaeligsningens fortaeligllingrdquo holdes intakt naringr ingen studerende stiller

sposlashrgsmaringl og der ikke er andre afbrydelser mens forelaeligsers mulighed for

forstaringelsesaflaeligsning i auditoriet ofte medfoslashrer at der brydes med rdquoden roslashde traringdrdquo fordi

der er behov for at tydeliggoslashre det faglige indhold I de fleste tilfaeliglde vil forelaeligseren

imidlertid forsoslashge at haeliggte sig paring forelaeligsningens hovedfortaeliglling igen feks ved at sige

rdquosom vi var inde paring tidligererdquo eller rdquosom sagt saring foregaringr der rdquo Hvis forelaeligseren

imidlertid ikke forsoslashger at finde tilbage til forelaeligsningens roslashde traringd men lader sig foslashre

med af de studerendes sposlashrgsmaringl og af egne indfald kan forelaeligsningen fremstaring

fragmenteret og de studerende kan have vanskeligt ved at foslashlge argumentationen og

forstaring det indhold der formidles

- 102 -

Indhold

Som naeligvnt skaber den mundtlige form i auditoriet en noget laeligngere forelaeligsning end naringr

det tilsvarende indhold formidles paring video Det skyldes blandt andet at forelaeligser loslashsriver

sig mere fra manuskriptet forsoslashger at skabe interaktion med de studerende ved at

appellere til dialog og generelt er paringvirket af naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Paring baggrund af

dette kan man sposlashrge om det egentlig er det samme indhold der formidles indenfor

begge forelaeligsningsformer Og om det ikke er mere korrekt at betragte saringvel form som

indhold af den videobaserede forelaeligsning som anderledes end referencen

Alle fire forelaeligsninger har parvis samme titel og forelaeligserne sagde i interviewet foslashr de

gik i auditoriet at de oslashnskede at formidle tilnaeligrmelsesvis det samme indhold i de to

formidlingsformer Specielt i to af de fire auditorieforelaeligsninger ses imidlertid afvigelser i

forhold til indholdet i det oprindelige manuskript Mens de to videobaserede forelaeligsninger

foslashlger den logiske argumentation i manuskriptet uden forstyrrelser appellerer forelaeligser i

auditoriet til de studerende om indspil til en faeliglles konstruktion af forelaeligsningen Hvis de

studerende ikke deltager aktivt i en verbal interaktion om temaet opfatter forelaeligser det

ofte som om de ikke forstaringr og forsoslashger derfor at formidle indholdet paring nye maringder

samtidig med at hanhun i endnu staeligrkere grad proslashver at inddrage de studerende i

dialogen Selvom alle fire forelaeligsninger parvis foslashlger samme struktur saring ser det ud til at

de tilfaeligldige forstyrrelser og interaktionen med de studerende generelt rdquospiser tidrdquo af

forelaeligsningens indhold Med afbrydelser og rdquoforstyrrelserrdquo under auditorieforelaeligsningen

maring forelaeligseren skaeligre i det oprindeligt planlagte indhold og ofte rdquospringe frem til

konklusionernerdquo Paradoksalt nok bliver indholdet i auditorieforelaeligsningen derfor ofte

mindre taeligt og med faeligrre detaljer selvom forelaeligsningen foregaringr over laeligngere tid

Diskussion og opsummering

Selvom der ikke forekommer nogen udpraeligget dialog mellem de studerende og

forelaeligseren i auditorieforelaeligsningerne vil tidsforbruget alligevel oslashges fordi forelaeligseren

her loslashsriver sig mere fra manuskriptet Bla forsoslashger forelaeligseren at uddybe og korrigere

manuskriptet paring baggrund af sine iagttagelser af de studerendes forstaringelsesselektion

Et andet tidsforlaeligngende element i auditorieforelaeligsningen er det jeg har kaldt for

naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder Forstyrrelser som ikke optraeligder i den videobaserede

forelaeligsning men som kun kan opstaring i forbindelse med selve undervisningssituationen De

har ingen indvirkning paring videoprogrammets laeligngde men kan godt have betydning for

laeligngden paring den undervisningssituation som programmet indgaringr i Samtidig med at

tilfaeligldighederne virker forlaeligngende paring auditorieforelaeligsningen er de ogsaring med til at

- 103 -

stabilisere graelignsen mellem system og omverden og dermed opretholde forelaeligsningen

som system Ifoslashlge Luhmann kan intet system undgaring tilfaeligldigheder [hellip] rdquofor intet system

har tilstraeligkkelig kompleksitet til at reagere rdquosystematiskrdquo paring alt som forekommerrdquo

(opcit226) Saringledes bliver naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder et element der markerer en

grundlaeligggende forskel mellem auditorieforelaeligsningen og den videobaserede forelaeligsning

Mens auditorieforelaeligsningen med sine tilfaeligldigheder kan beskrives som et socialt system

saring udelukker netop de manglende tilfaeligldigheder den videobaserede forelaeligsning fra en

beskrivelse som system Den er en del af kommunikationen og foslashrst i selve

undervisningssituationen i moslashdet mellem video og de studerende opstaringr der et

undervisningssystem I dette system er det den studerende der maring stabilisere graelignsen

mellem det der er indenfor og det der er udenfor systemet og tilfaeligldigheder og

forstyrrelser optraeligder saringledes kun hvis systemet har en klar struktur og en graelignse der

kan forstyrres Uden system vil tilfaeligldigheder og forstyrrelser ikke kunne registreres

Set i lyset af kommunikationens autopoiesis maring den kommunikation der foregaringr via et

envejskommunikerende medie noslashdvendigvis knytte an til monologen og reproducere sig

selv monologisk mens undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt eller via et

tovejskommunikerende medie baringde kan foregaring monologisk og dialogisk Med andre ord saring

maring forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning indbygge argumentation i sin forelaeligsning

og argumenterne maring argumentere med sig selv Argumenter kan argumentere og

reproducere sig selv monologisk ved at der feks bruges udtryk som rdquoparing den ene siderdquo og

rdquoparing den anden siderdquo For den videobaserede forelaeligsning vil kommunikationens

reproduktion derfor ske monologisk selvom udtrykket vil have en karakter af dialog

gennem den argumentative form Den videobaserede forelaeligsning kan saringledes

karakteriseres som vaeligrende en kommunikationsform bestaringende af en dialogisk monolog I

en fjernundervisningspaeligdagogisk sammenhaeligng er det en fordel at de studerende

forholdsvis enkelt kan foslashlge forelaeligsningens roslashde traringd naringr der ikke stilles sposlashrgsmaringl og

naringr kommunikationsformen ikke tillader samtidig forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser

og de studerende Dermed er selve formen med til at reducere kompleksiteten i

undervisningens indhold Auditorieforelaeligsningen derimod tillader en verbalsproglig dialog

mellem forelaeligser og de studerende Mulighederne for reproduktion af kommunikationen

vil kunne ske saringvel monologisk som dialogisk og er ikke entydige men haelignger bla

sammen med den enkelte forelaeligsers stil med de studerende og med faget Samtidig

paringpeger flere forelaeligsere i det efterfoslashlgende interview at det er muligt at knytte an til

saringvel den verbale som nonverbale kommunikation naringr de kommunikerende kan sanse

hinanden Det betyder at selvom kommunikationen fremstaringr verbalt set monologisk saring

kan der faktisk foregaring en dialog mellem forelaeligsers monolog paring den ene side og de

- 104 -

studerendes kropssproglige ytringer paring den anden side Denne iagttagelse bekraeligfter

Humboldts tidlige iagttagelser (Apel 1998) saringvel som Mottets og Beebes forskning (2000)

der bla viser at forelaeligsningen ogsaring maring forstarings som en dialogisk kommunikationsform

selvom den ofte fremstaringr monologisk i verbal forstand og at de studerendes verbale saringvel

som nonverbale ytringer har betydning for kommunikationens reproduktionsproces og

dermed for forelaeligsningens udformning Saringledes kan ogsaring auditorieforelaeligsningen opfattes

som en dialogisk undervisningsform men ikke noslashdvendigvis i traditionel forstand som

verbal dialog mellem de kommunikerende

Produktionen af de videobaserede forelaeligsninger foregaringr i et studie uden tilstedevaeligrelse

af studerende og udformningen bliver ikke umiddelbart beroslashrt af de studerendes

interaktion med forelaeligseren Naringr der ikke er gensidige iagttagelsesmuligheder mellem

forelaeligser og de studerende vil denne forelaeligsningstype hovedsageligt vaeligre centreret om

sit indhold og kun indirekte relateret til de studerende gennem sin udformning som

laeligremiddel Auditorieforelaeligsningen derimod er saringvel indholdsrelateret som

kontekstrelateret (Saroyan amp Snell 1997) Med baggrund i dette ser det ud til at de to

forelaeligsningstyper overvejende er rettet mod hvert deres funktionelle system selvom de

parvis har samme forelaeligser der forelaeligser over samme emne og opererer indenfor

samme studie Mens forelaeligsningerne paring video henter traeligk fra videnskaben som

funktionssystem og med sandheden som det symbolsk generaliserede medie saring henter

auditorieforelaeligsninger traeligk fra uddannelsessystemet som funktionssystem med den

studerende som sit symbolsk generaliserede medie Set i lyset af dette kapitels historiske

gennemgang vil man i de to forelaeligsningsformer finde levn fra saringvel expositio og lectio

Den videobaserede forelaeligsning med sin rene monologiske argumentation for sagen vil

placere sig naeligrmere den oprindelige lectio hvis hovedhensigt var gennemgaring et stof og

gengive videnskabssystemets kanon Man kan imidlertid ikke sige at dagens

videobaserede forelaeligsning forsoslashger at gengive videnskabssystemets kanon Den forsoslashger

snarere at give et indblik i den videnskabelige diskurs via en sin akademiske

argumentationsform Paring den anden side vil auditorieforelaeligsningen rette sig mere mod

expositios tradition ved at forelaeligseren inddrager en iagttagelse af de studerendes

forstaringelse i sin argumentation Men i modsaeligtning til den oprindelige expositio kan der

forekomme en reel dialog mellem forelaeligser og studerende i dagens auditorieforelaeligsning I

forlaeligngelse af dette vil man kunne se den videobaserede forelaeligsning som en efterkommer

af Kants logisk argumenterende forelaeligsning hvor rdquostenene er ordnet i en raeligkkefoslashlgerdquo

(Schwartz 19983) De udvalgte auditorieforelaeligsninger derimod har flere kendetegn fra

Herders mere personlige og til tider ustrukturerede fremstilling af et felt Dermed ikke

sagt at disse forelaeligsninger ikke kan have islaeligt af det mere upersonlige og at de ikke

- 105 -

generelt kan have en god indholdsstruktur selvom den synlige argumentation indimellem

brydes af dialogen

Hvor vidt forelaeligsninger paring video ogsaring fungerer som et organiserende og koordinerende

element i studiet afhaelignger af hvorledes de bruges I studieforloslashbene hvor de udvalgte

videoforelaeligsninger indgaringr er undervisningen bygget op omkring videoprogrammerne

som repraeligsenterer forskellige problemomraringder104 Man kan derfor godt sige at de

fungerer som et organiserende element i studiet Det er imidlertid op til den enkelte

studerende hvordan hanhun vaeliglger at bruge videoprogrammerne individuelt eller i

gruppe I de tilfaeliglde de studerende vaeliglger at se videoen sammen er der mulighed for

gensidig iagttagelse af hinandens forstaringelsesselektioner

Paring baggrund af ovenstaringende sammenligning kan man afslutningsvis sige at mediet goslashr en

forskel for maringden systemet reproducerer sin kommunikation paring Mens de udvalgte

auditorieforelaeligsninger fremstaringr med en mere dialogisk reproduktion af kommunikationen

paring trods af en forholdsvis begraelignset verbal dialog saring reproduceres kommunikationen i de

videobaserede forelaeligsninger monologisk nemlig gennem en autopoiesis der kan beskrives

som en dialogisk monolog

Simulering som kompensation for afstand

I foregaringende afsnit viste jeg at mediet gjorde en forskel med hensyn til forelaeligsningens

autopoiesis I det foslashlgende vil jeg se naeligrmere paring betydningen af denne forskel mellem

den monologiske og den dialogiske reproduktionsproces for iscenesaeligttelsen af

kommunikationen i de to forelaeligsningstyper Naringr jeg har fokuseret paring begrebet

iscenesaeligttelse er det foslashrst og fremmest med reference til Luhmann og systemteorien

hvor al kommunikation netop forstarings som selektioner eller valg Begrebet iscenesaeligttelse

refererer oprindeligt til teatrets scene Saringvel teater som film og video benytter

iscenesaeligttelse som et begreb om iscenesaeligtterens eller instruktoslashrens valg i forhold til hvad

der skal saeligttes i scenekommunikeres og hvordan dette hvad saeligttes i

scenekommunikeres Kommunikation gennem disse typer medier har saringledes fokus paring

konceptionen for kommunikationen og kan ses som et billede paring Luhmanns to foslashrste

selektioner i kommunikationsprocessen selektion af information og meddelelse Naringr en

forelaeligsning fremstaringr paring en bestemt maringde saringvel paring et ydre som paring et indre plan saring kan

det derfor ses som et udtryk for nogens kommunikative valg Med andre ord saring bliver

104 rdquoVideoforelesningene vil paring mange maringter bli et samlende element i hele laeligremiddelpakken (hellip)rdquo (Informasjonshefte Kombinerte trygdestudier 1998)

- 106 -

sposlashrgsmaringlet i dette afsnit hvordan forelaeligsningen som matrice remedieres fra auditoriet til

video

Afsnittet er disponeret ved en sammenligning af de to forelaeligsningstypers ydre og indre

iscenesaeligttelse nemlig paring iscenesaeligttelsen af de fysiske omgivelser og paring forelaeligserens

selvfremstilling forstaringet gennem hanhendes sproglige fremtraeligden

De fysiske omgivelser

De videobaserede forelaeligsninger er alle optaget i et studie uden studerende Alle fire

fremstaringr med en neutral baggrund og en forelaeligsningspult i forgrunden Der er et fast

kamera paring forelaeligseren som ses i et halvnaeligrt udsnit (hoved og overkrop) bag

forelaeligsningspulten og med blikket mod kameraet Billedet varieres kun gennem brug af

dokumentkamera og gennem stillbilleder og filmklip som forelaeligser viser som illustration til

forelaeligsningen Vigtige ydre kendetegn fra den traditionelle auditorieforelaeligsning er saringledes

forsoslashgt overfoslashrt til den videobaserede forelaeligsning gennem valg af kameraposition

billedudsnit forelaeligsers placering og brug af studiedekoration

Figur 26 Forelaeligseren bag pulten i forelaeligsninger paring video

Forelaeligserens selvfremstilling

Hos Luhmann er selvfremstilling er relevant for opbygningen af tillid og uanset om

tillidssposlashrgsmaringlet er i fokus eller ej saring kan man ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver

vurderet ud fra om man er tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999) Overfoslashrt til en

forelaeligsningssituation kan Luhmanns definition af selvfremstilling ses som et forhold

mellem en forelaeligser og de studerende og [hellip] rdquoselvfremstilling kan forstarings som mediet for

- 107 -

den studerendes beslutning om at yde tillid eller ejrdquo (opcit82) I et auditorium maeligrker

forelaeligseren hurtigt naringr de studerende mister interessen eller ikke forstaringr og vil derfor

som oftest forsoslashge at uddybe eller omlaeliggge sin kommunikative strategi Naringr det gaeliglder

forelaeligsninger paring video vil forholdet mellem forelaeligser og de studerende snarere vaeligre et

forhold mellem paring den ene side videoprogrammets indhold og form og paring den anden side

den studerende Naringr forelaeligser ikke kan iagttage den studerendes forstaringelsesaflaeligsning maring

denne type forelaeligsning tilbyde andre maringder at opretholde systemet paring Det vil sige skabe

interesse for at faring de studerende til at blive siddende foran skaeligrmen og foslashlge programmet

fra start til slut I det foslashlgende vil jeg se paring forelaeligserens selvfremstilling som en maringde at

forstaring hvordan der skabes interesse for undervisningen i den videobaserede forelaeligsning

paring

Forelaeligserens selvfremstilling har jeg operationaliseret gennem sproglig fremtraeligden

herunder forelaeligserens brug af forskellige direkte henvendelsesformer og brug af

personlige pronomener En direkte henvendelsesform har jeg defineret som

Den form for kommunikation hvor saringvel de kropssproglige som verbalsproglige ytringer

signaliserer at man er i direkte kontakt med den eller de man taler til samtidig med at

der forventes en form for svar i umiddelbar forlaeligngelse af ytringen

Naringr man henvender sig direkte til en anden person kan det ogsaring forstarings som en maringde at

inkludere denne person i interaktionssystemet paring I auditorieforelaeligsningen ligger det

implicit i formen at forelaeligseren henvender sig direkte til de studerende ved at staring med

front mod salen have oslashjenkontakt og tale til nogen I forelaeligsninger paring video kan

forelaeligseren ikke opnaring direkte kontakt med de studerende fordi der mangler

umiddelbarhed i systemet

Der benyttes hovedsageligt to forskellige strategier ved optagelse af forelaeligsninger paring

video ndash optagelse af forelaeligsningssituationen i auditoriet eller optagelse af forelaeligser i et

studie I denne undersoslashgelse optraeligder kun de forelaeligsninger der er optaget i studiet

Disse forelaeligsninger har en fortaeligllervinkel hvor forelaeligseren henvender sig direkte til

kameraet Dermed ser det ud som om hanhun taler til den studerende og der opstaringr et

simuleret interaktionssystem i rdquomoslashdetrdquo mellem den studerende og forelaeligseren (videoen)

I dette interaktionssystem kan forelaeligseren ikke iagttage de studerende og de studerende

kan ikke iagttage andre studerende med mindre de sidder flere sammen for at se

videoen Valget af denne fortaeligllervinkel kan forstarings som et oslashnske om at simulere

forelaeligsningens direkte henvendelsesform og dermed kompensere for afstanden mellem de

- 108 -

interagerende Forelaeligsninger optaget i auditoriet med studerende bliver i modsaeligtning til

studieforelaeligsninger en slags registrering af et andet interaktionssystem Med

registreringsformen vil forelaeligseren tale til de studerende i salen mens de studerende der

siden ser videoen vil have en iagttagende position udenfor forelaeligsningssituationen hvor

de ikke selv kan iagttages af deltagerne i forelaeligsningens oprindelige interaktionssystem

En hilsen kan forstarings som en direkte henvendelsesform der egentlig hoslashrer hjemme

indenfor et interaktionssystem hvor de interagerende kan sanse hinanden umiddelbart I

tre af de fire forelaeligsninger indleder forelaeligseren med en velkomsthilsen som om hanhun

befandt sig i et auditorium og havde de studerende foran sig I en af forelaeligsningerne

forstaeligrkes auditorieidentifikationen yderligere ved at forelaeligseren faktisk kommer garingende

ind i billedet foslashr han stiller sig bag pulten Man skaber altsaring en illusion af at forelaeligseren

kommer ind ad doslashren og stiller sig bag pulten i auditoriet De foslashlgende tre

monologeksempler viser hvordan de videobaserede forelaeligsninger adopterer hilsenen

som en af interaktionssystemets direkte henvendelsesformer

Eksempel 2 HILSEN I FORELAEligSNINGER PAring VIDEO

Forelaeligser B1

rdquoJa velkommen til en ny forelesning Denne gangen skal det handle om laeligreboslashkerrdquo

Forelaeligser B2

rdquoVelkommen til en forelesning om utdanning og oslashkonomisk utvikling I denne forelesningen skal jeg ta opp en

ganske mange forholdhelliprdquo

Forelaeligser C

rdquoHei I denne forelesningen skal jeg forsoslashke aring gjoslashre rede for de viktigste regler vi har for taushetspliktrdquo

Naringr den studerende saeligtter videokassetten med en given forelaeligsning i videoafspilleren

markerer det et valg af tid og sted for selve undervisningen Videobaringndet i sig selv er ikke

undervisning det etableres foslashrst med den studerendes iagttagelse af den videobaserede

forelaeligsers valg af information og meddelelse Men det er foslashrst med forelaeligserens hilsen og

praeligcisering af videoens indhold som en forelaeligsning at forelaeligsningen som en saeligrlig form

for kommunikationssystem etableres Den indledende hilsen og praeligciseringen af at dette

er en forelaeligsning bliver en slags overgangsritual som repraeligsenterer et forslag til

kontrakt om etablering af en faeliglles kode for den videre kommunikation (Qvortrup 1998)

Forelaeligseren fremstiller sig selv som en forelaeligser i et auditorium og iscenesaeligtter dermed

videoprogrammet som en auditorieforelaeligsning Dermed kompenserer hanhun for fysisk

- 109 -

afstand mellem personer og uligheder i de fysiske omgivelser ved at simulere naeligrvaeligr Det

er imidlertid interessant at ingen af de fire forelaeligsere indleder auditorieforelaeligsningen

med en hilsen eller praeligcisering af at undervisningen er en forelaeligsning men umiddelbart

garingr i gang med forelaeligsningen Dette fravaeligr af en indledende hilsen kan forstarings som et

manglende behov for en yderligere markering af at undervisningen er en forelaeligsning

Koden bliver umiddelbart forstaringet og systemet etableres ved at undervisningen bla

foregaringr i et auditorium og de interagerende er placeret som de er

Naringr en forelaeligser stiller sposlashrgsmaringl til de studerende undervejs i en forelaeligsning kan det

forstarings som en inkluderende kommunikationsform Denne kommunikationsform bryder

med den traditionelle monologiske forelaeligsningsform hvor diskussion og

sposlashrgsmaringlsstilling ofte foslashrst indledes efter at forelaeligser har rdquoafleveretrdquo sit bidrag

Sposlashrgsmaringlene knytter sig som udgangspunktet til en kommunikationsform med mulighed

for svar og til et medie med mulighed for tovejs-kommunikation Men sposlashrgsmaringl kan ogsaring

forekomme som et retorisk greb hvor maringlet ikke er at faring svar eller at skabe en reel dialog

mellem personer men snarere at fremhaeligve vigtige indholdsmaeligssige elementer og skabe

en indre dialog hos den enkelte gennem brug af en dialogisk form i den monologiske

fremfoslashring (Andersen 2000) Naringr en forelaeligser benytter direkte sposlashrgsmaringl eller mere

dialogfremkaldende sposlashrgsmaringl markeres det at man bevaeligger sig fra den traditionelle

monologiske forelaeligsningsform over i en mere dialogisk undervisningsform der bla

fordrer verbal tilbagemelding fra de studerende Samtidig er sposlashrgsmaringl en maringde at tjekke

forstaringelsen hos de studerende paring

Et sposlashrgsmaringl kan i en systemteoretisk sammenhaeligng ses som en maringde at inddrage de

studerende i den verbale kommunikation paring ved at give mulighed for at knytte an til den

forudgaringende kommunikation Naringr forelaeligseren med sine direkte sposlashrgsmaringl aringbner for en

mere dialogisk undervisningsform viser hanhun tillid til de studerende som skal svare for

at reproducere kommunikationen og som dermed er sammen med forelaeligseren om at

producere undervisningens kommunikation Ifoslashlge Luhmann (1999) er personlig tillid en

gensidig proces mellem to parter der starter med at den ene praeligsterer tillid som

rdquorisikofyldt forud-ydelserdquo Naeligste skridt er at den anden griber fat i denne tillid og

bekraeligfter den Naringr man bliver vist tillid befinder man sig i en slags normativ sfaeligre hvor

tillidsbrud er vanskelige at acceptere Naringr de studerende ikke svarer paring sposlashrgsmaringlets

rdquoinvitationrdquo til at bidrage i den verbale kommunikation kan det opleves som en trussel

mod systemets selvproduktion og ndashopretholdelse De retoriske sposlashrgsmaringl derimod

behoslashver ingen besvarelse fra de studerende for at systemet skal opretholdes Et retorisk

sposlashrgsmaringl bliver i denne sammenhaeligng en simuleret form for dialog hvor forelaeligseren

- 110 -

stiller sig paring begge sider af kommunikationen og dermed selv foretager skiftene i

turtagningen Man kan sige at forelaeligseren med de retoriske sposlashrgsmaringl og svar knytter

an til sig selv paring basis af det hanhun tidligere har sagt Som jeg paringpegede i forrige

afsnit kan systemets selvproduktion ogsaring foregaring gennem en monologisk

reproduktionsproces Retoriske sposlashrgsmaringl er en maringde at knytte an til sig selv paring Samtidig

kan visse faglige sposlashrgsmaringl forstarings som en verbalisering af forstaringelseskontrollen hvor

forelaeligseren gennem sit sposlashrgsmaringl rdquofortaeligllerrdquo de studerende at de maring vaeligre i stand til at

besvare sposlashrgsmaringlet for at have forstaringet indholdet

I denne undersoslashgelse er de dialogskabende sposlashrgsmaringl defineret som de sposlashrgsmaringl hvor

forelaeligseren forventer svar paring sit sposlashrgsmaringl og derfor har indpasset en pause eller svartid

til de studerende efter at sposlashrgsmaringlet er stillet De retoriske sposlashrgsmaringl derimod

defineres her som sposlashrgsmaringl hvor der ikke er svartid og derfor ikke er forventning om at

de skal besvares af modparten (de studerende) men af forelaeligser selv

Herunder et eksempel paring to typer sposlashrgsmaringl de retoriske og de dialogskabende105

Eksempel 3 RETORISKE OG DIALOGSKABENDE SPOslashRGSMAringL

3a Dialogskabende sposlashrgsmaringl i auditoriet

Forelaeligser B2

rdquoHvem tror dere kan finne paring aring skrive det her (svarpause) Er det en nordmann (svarpause)rdquo

3b Retorisk sposlashrgsmaringl i auditoriet

Forelaeligser C

rdquoOg hvorfor skal man ha den der taushetsplikten da Er den da saring viktig (svarer selv umiddelbart efter at

sposlashrgsmaringlet er stillet) I varingrt samfunn er det viktig aring verne om varingr privatehelliprdquo

I det foslashrste sposlashrgsmaringl stiller forelaeligseren et sposlashrgsmaringl som han venter svar paring Dette

markeres af en svarpause Sposlashrgsmaringlet er ikke forstaringelseskontrollerende men snarere et

forsoslashg paring at aktivere de studerende eller faring dem til at tage stilling til det faglige indhold

gennem en verbal dialog Naringr forelaeligseren derfor laeliggger op til en kommunikationsform der

fordrer to parters verbale konstruktion af kommunikationen staringr interaktionssystemets

opretholdelse i fare med manglende respons fra de studerende og forelaeligseren maring aeligndre

sin strategi I eksempel nummer 3b forsoslashger forelaeligseren ikke at skabe en ydre dialog

105 Dialogskabende sposlashrgsmaringl forstarings i relation til min definition af dialogen som den kommunikationsform hvor der er mulighed for gensidig iagttagelse mellem to parter uanset om der er afstand mellem de kommunikerende og om kommunikationen er bundet sammen af en teknologi eller ej

- 111 -

med de studerende men muligvis en indre dialog hvor de studerende selv besvarer

sposlashrgsmaringlet Hanshendes strategi er ikke at opretholde undervisningssystemet gennem

en tosidig konstruktion af kommunikationen men gennem en kommunikation der kun

henviser til forelaeligseren selv og dermed bare til den ene part i kommunikationen

Her foslashlger en figur der viser fordelingen af brug af sposlashrgsmaringl i de to formidlingsformer

indenfor forelaeligsningens foslashrste 20 minutter Antal sposlashrgsmaringl er et gennemsnitstal for de

fire forelaeligsninger

Figur 27 Antal sposlashrgsmaringl i de to forelaeligsningsformer

4 forelaeligsninger i

auditoriet

4 forelaeligsninger paring

video

sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl i

gennemsnit pr

forelaeligsning

66 12 78

Procentvis fordeling 85 15 100

Som man ser af ovenstaringende figur bindes brugen af sposlashrgsmaringlet som en direkte

henvendelsesform sammen med naeligrvaeligret i auditoriet snarere end til

videoforelaeligsningernes kommunikationssystem baseret paring et teknisk medie og paring afstand

mellem de kommunikerende

Mens forelaeligsninger paring video ikke giver den studerende mulighed for at svare da mediet

ikke har en returkanal har jeg som udgangspunktet defineret alle sposlashrgsmaringl der

forekommer i denne kategori som retoriske I auditorieforelaeligsninger forekommer begge

typer sposlashrgsmaringl I figur 28 foslashlger en fordeling af de retoriske og dialogfremmende

sposlashrgsmaringl i auditoriet

- 112 -

Figur 28 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i

auditorieforelaeligsningen

Dialogfremmende

sposlashrgsmaringl

Retoriske sposlashrgsmaringl sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl i

gennemsnit pr

forelaeligsning

46

20

66

Procentvis fordeling 70 30 100

Som man ser af ovenstaringende figur optraeligder saringvel de dialogfremmende som de retoriske

sposlashrgsmaringl i auditorieforelaeligsningerne men med en klar overvaeliggt af de dialogskabende

sposlashrgsmaringl med 70 mod 30 retoriske Selvom alle sposlashrgsmaringl i de videobaserede

forelaeligsninger betragtes som retoriske betyder det ikke at der ikke kan forekomme

simulering af de dialogfremmende sposlashrgsmaringl De simulerede dialogsposlashrgsmaringl er

kategoriseret som de sposlashrgsmaringl hvor forelaeligser taler direkte til de studerende (bruger den

personlige pronomen Idere106 ser ind i kameraet og holder en kunstpause for at simulere

en reel svarmulighed Nedenstaringende figur viser fordelingen mellem de simulerede

dialogsposlashrgsmaringl og de sposlashrgsmaringl der fremstaringr som retoriske i traditionel forstand

Figur 29 Sposlashrgsmaringl fordelt mellem to sposlashrgsmaringlskategorier i forelaeligsninger

paring video

Simulering af

dialogsposlashrgsmaringl

Trad retoriske

sposlashrgsmaringl

Sposlashrgsmaringl i alt

Antal sposlashrgsmaringl

(gennemsnit af fire)

5 7 12

Fordelingen viser at knapt halvdelen af de sposlashrgsmaringl der stilles i de tre

videoforelaeligsninger (i den fjerde blev der ikke stillet sposlashrgsmaringl indenfor de foslashrste 20

minutter) er af typen simulerede dialogsposlashrgsmaringl

I forbindelse med observationen af auditorieforelaeligsningerne interviewede jeg de

studerende om deres oplevelse af forelaeligserens brug af dialogfremmende eller direkte

sposlashrgsmaringl Et gennemgaringende traeligk var at de studerende oplevede en foslashlelse af

- 113 -

forpligtelse naringr der blev stillet direkte sposlashrgsmaringl De sagde videre at de blev urolige og

foslashlte sig presset hvis ingen besvarede sposlashrgsmaringlene fra forelaeligser Set i et

systemteoretisk lys kan man sige at de studerende foslashlte stilheden som en trussel mod

interaktionssystemets bestaringen ndash en bestaringen som er afhaeligngig af kommunikation I langt

de fleste tilfaeliglde vil en eller anden derfor svare for at slippe presset og saringledes hjaeliglpe til

opretholdelsen af systemet Dette pres kan ikke laeliggges paring et kommunikationssystem

hvor der er afstand i tid og rum mellem de studerende Desuden opstaringr der ikke samme

grad af ansvarsfoslashlelse naringr der mangler mulighed for gensidig iagttagelse Den

videobaserede forelaeligsning benytter sig da ogsaring kun af retoriske sposlashrgsmaringl hvor der ikke

er forventninger om et egentligt svar selvom denne sposlashrgsmaringlstype ogsaring vil kunne siges

at have en paeligdagogisk hensigt Bla om at skabe identifikation med indholdet og give et

rum for taelignkning Med sin som-om-dialog skaber den videobaserede forelaeligsning desuden

en identifikation med auditorieforelaeligsningen

Jeg har afslutningsvis suppleret undersoslashgelsen af sposlashrgsmaringlsantal og type paring de to

formidlingsformer med en fordeling af sposlashrgsmaringl paring den enkelte forelaeligser

Figur 30 Antal i forhold til den enkelte forelaeligser i de to forelaeligsningsformer

Forelaeligser A Forelaeligser B1 Forelaeligser B2 Forelaeligser C I alt

Auditorium 0 34 29 3 66

Fordeling i 0 52 44 5 100

Video 0 9 2 1 12

Fordeling i 0 75 17 8 100

Spmaringl pr

forelaeligser i alt

0 43 31 4 78

af det totale

antal

0 55 40 5 100

Med figur 30 bliver billedet af sposlashrgsmaringlenes medieafhaeligngighed nuanceret noget Ikke

bare mediet har betydning for brugen af sposlashrgsmaringl men ogsaring den enkeltes

forelaeligsningsstil De forelaeligsere der stiller flest sposlashrgsmaringl i auditoriet er ogsaring dem der

benytter denne henvendelsesform simuleret dialogisk eller retorisk i forelaeligsninger paring

video

106 Da undersoslashgelsen er foretaget i Norge og de observerede personer er norske vil man se at der staringr dere og ikke I i transskriptionen af dialogen Naringr nogen er brugt som feks nogen af jer (noen av dere) er dette taget med under benaeligvnelsen dereI

- 114 -

Materialet viser altsaring at brugen af sposlashrgsmaringl isaeligr knytter sig til naeligrvaeligrets

kommunikation i auditoriet Samtidig ses der en tendens til at brug af sposlashrgsmaringl ogsaring er

personafhaeligngig Overordnet kan man sige at det er muligt at skabe en reel dialog i

auditorieforelaeligsningen ved brug af de dialogfremmende sposlashrgsmaringl mens de retoriske

sposlashrgsmaringl som forekommer i de videobaserede forelaeligsninger har andre funktioner

Sociale relationer

I dette afsnit ser jeg paring forelaeligserens brug af personlige pronomener som en maringde at

forstaring hvilke sociale relationer der oslashnskes opnaringet til de (fjern)studerende i den

videobaserede forelaeligsning set i forhold til de naeligrstuderende i auditorieforelaeligsningen

Man kan imidlertid ikke sige at der findes egentlige sociale relationer mellem de

studerende og en forelaeligser formidlet paring video naringr der ikke er direkte kontakt mellem de

kommunikerende Dermed ikke sagt at de studerende ikke kan have en oplevelse af

sympati eller antipati overfor forelaeligser og det indhold der formidles I de videobaserede

forelaeligsninger handler det ogsaring om selvfremstilling En selvfremstilling som ikke beskriver

forelaeligserens relationer til de studerende men om hanshendes simulering af bestemte

relationer

Ser man paring forelaeligserens brug af de personlige pronomener du Idere vi os og vores

som en maringde at forstaring de sociale relationer blandt deltagerne i et interaktionssystem vil

man se at der er forskel paring brugen af personlige pronomener i de to forelaeligsningsformer

Tabellen i figur 31 viser brugen af personlige pronomener indenfor de foslashrste 20 minutter

henholdsvis i forelaeligsninger paring video og i auditoriet

Figur 31 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger

Tiltaleformer Forelaeligsninger

paring video

Auditorie-

forelaeligsninger

Forekomster i alt

Vi 114 72 45 28 159

Vores 17 77 5 23 22

Os 14 67 7 33 21

Jeg107 20 25 60 75 80

Du 5 21 19 79 24

Idere 10 29 24 71 34

Hele 72 af de registrerede virsquoer forekommer i de tre forelaeligsninger over video mens

kun 28 forekommer i auditorieforelaeligsningerne Naringr det gaeliglder brugen af vores haeligfter

107 Herunder hoslashrer ogsaring benaeligvnelser der refererer direkte til forelaeligseren selv (feks rdquomigrdquo)

- 115 -

77 sig til den videobaserede forelaeligsning i forhold til 23 i auditorieforelaeligsninger

Ogsaring os forekommer i langt hoslashjere grad i forelaeligsninger paring video end i de traditionelle

forelaeligsninger Til gengaeligld benyttes jeg du og Idere i langt hoslashjere grad i den traditionelle

forelaeligsning end i forelaeligsninger paring video Jeg fordeler sig med 75 i

auditorieforelaeligsningen mod 25 i den videobaserede forelaeligsning 79 af brugen af du

findes i auditorieforelaeligsningerne mod 21 i forelaeligsningerne over video108 Naringr det

gaeliglder brugen af Idere knytter denne kategori sig til live-forelaeligsningen med 71 mod

29 i den videobaserede forelaeligsning Lidt overraskende benyttes pronomenerne vi

vores og os i langt hoslashjere grad i den videobaserede forelaeligsning end i

auditorieforelaeligsningen selvom forelaeligseren her ikke har direkte kontakt til de studerende

men er adskilt i tid og rum Umiddelbart tyder denne fordeling paring at tiltaleformer som vi

vores og os - tiltaleformer der betegner forelaeligser og de studerende som deltagere i et

faeliglles interaktionssystem og derfor skaber en slags faeligllesskabsfoslashlelse - bruges mere i den

videobaserede forelaeligsning som en form for kompensation for fravaeligret af naeligrvaeligr

I den traditionelle forelaeligsning derimod hvor naeligrvaeligret og samtidigheden naturligt skaber

faeligllesskab i interaktionssystemet er der ikke det samme behov for at understrege denne

oplevelse af et faeligllesskab Dette forhold kan skyldes at man i forelaeligsninger paring video i

hoslashjere grad har behov for at stoslashtte en faeligllesskabsfoslashlelse naringr der er afstand mellem

personer og tidsmaeligssig asynkronitet Man forsoslashger at kompensere for fravaeligret mellem

forelaeligser og de studerende ved at simulere inklusionerne i et interaktionssystem Naringr

forelaeligser og studerende optraeligder i naeligrvaeligrets interaktionssystem i

auditorieforelaeligsningen er der ikke behov for en yderligere stoslashtte til faeligllesskabsfoslashlelsen

Den hyppigere brug af jeg du og Idere i auditorieforelaeligsningen kan derfor ogsaring forklares

med at disse pronomener har en udpegende karakter og er naeligrt knyttet til syn og hoslashrelse

i en verbal kommunikation og saringledes mere naturligt forekommende i forelaeligsninger der

foregaringr live Hvis man imidlertid ser naeligrmere paring brugen af pronomenerne vi vores og os

vil man se at de faktisk benyttes paring flere forskellige maringder Naringr det gaeliglder vi saring kan der

identificeres mindst tre forskellige typer Vi1 ndash som det olympiske eller det royale vi hvor

forelaeligseren taler paring vegne af videnskaben eller som ekspert Vi2 ndash som socialgruppens vi

hvor forelaeligseren og de studerende feks indgaringr som del af den norske befolkning eller

som del af en bestemt fag- eller interessegruppe Brugt i en psykologisk sammenhaeligng

betegner Vi2 mennesket eller menneskeheden Vi3 ndash er interaktionens vi og omfatter

forelaeligser og de studerende som et faeligllesskab eller som interaktionssystemets deltagere

108 De fem du der forekommer paring video maring imidlertid forstarings mere retorisk end som et egentligt forsoslashg paring at simulere interaktionens kommunikationsformer

- 116 -

Naringr det gaeliglder vores kan der kun identificeres eacuten af ovenstaringende kategoriseringer

Vores2 som beskriver forelaeligser og de studerende som en del af den norske befolkning

eller som del af en faggruppe Ogsaring os kan inddeles ifoslashlge ovenstaringende kategorier ndash i et

Os2 og et Os3

Figur 32 Fordeling af meningskategorier i antal og indenfor

tiltaleformerne vi vores og os

Tiltaleformer Forelaeligsninger paring video af vi Live-forelaeligsninger af vi

Vi1 36 32 19 42

Vi2 31 27 19 42

V3 46 41 7 16

Vi i alt 113 100 45 100

Vores2 17 100 5 100

Os2 12 86 6 86

Os3 2 14 1 14

Os i alt 14 100 7 100

Med denne fordeling i de forskellige meningskategorier ser man at Vi1 det olympiske vi

udgoslashr 32 mens det nationale vi Vi2 udgoslashr 27 og interaktionens vi Vi3 er god for

41 af forekomsterne i kategorien Vi i videoforelaeligsningerne

Forelaeligsninger i auditoriet har en ligelig fordeling mellem det olympiske vi og

socialgruppens vi med hver 42 Interaktionens vi har en forekomst paring kun 16 Der er

en nogenlunde jaeligvn fordeling af socialgruppens vi og det olympiske vi paring 31 mens

interaktionens vi repraeligsenterer 41 Denne kategorisering afsloslashrer at kun en mindre

andel af de forekommende vi faktisk refererer til interaktionens vi og maring dermed anses

som en simulering af interaktionssystemets faeligllesskab Alligevel er interaktionens vi den

stoslashrste gruppe indenfor fordelingen af vi i den videobaserede forelaeligsning Den hyppige

brug af det olympiske vi i forelaeligsninger paring video med 36 mod 19 i

auditorieforelaeligsningen harmonerer i oslashvrigt godt med at de videobaserede forelaeligsninger

generelt er mere indholdsorienterede og i deres form rettet mod videnskaben som

funktionssystem Indenfor dette system fremstaringr forelaeligseren netop som den

sandhedssoslashgende ekspert der kan tillade sig at benytte et olympisk vi i sine argumenter

paring hoslashjt niveau Vores forekommer kun indenfor socialgruppens kategori (kat 2) og stoslashtter

altsaring hverken det olympiske eller det interaktionsmaeligssige aspekt Vores ser ud til at vaeligre

brugt mere sammenlignende i forbindelse med eksemplificering Brugen af os forekommer

ikke i den olympiske kategori men kun i kategorien socialgruppe (kat 2) og i kategorien

- 117 -

interaktion (kat 3) men med stor overvaeliggt paring socialgruppens os Os benyttes som vores

i hovedsagen i forbindelse med eksemplificeringer og i mindre grad til stoslashtte for

faeligllesskabsfoslashlelsen

Paring baggrund af ovenstaringende kan man sige at forelaeligseren i forelaeligsninger paring video

kommunikerer som om hanhun og de studerende virkelig var en del af naeligrvaeligrets

interaktionssystem Men da forelaeligser og studerende er adskilt i saringvel tid som rum maring

denne kommunikationsform betragtes som en maringde at kompensere for fravaeligret mellem

de kommunikerende paring ved at simulere naeligrvaeligrets interaktion Desuden bliver det

forsoslashgt at skabe en form for faeligllesskabsfoslashlelse mellem laeligremiddel og den studerende ved

at benytte faeligllesbetegnelsen vi Naringr brugen af interaktionens vi er hyppigere i

forelaeligsninger paring video end i auditorieforelaeligsningerne kan det ud til at denne

faeligllesskabsfoslashlelse ikke er saring vigtig at understrege naringr de kommunikerende sanser

hinanden i modsaeligtning til naringr de kommunikerende har afstand i saringvel tid som rum

Diskussion og opsummering

I det foregaringende fremgik det at vigtige ydre kendetegn fra den traditionelle

auditorieforelaeligsning er forsoslashgt overfoslashrt til de videobaserede forelaeligsninger Naringr det gaeliglder

de sproglige ytringer kan bla forelaeligserens direkte henvendelser til de studerende og

brugen af pronomener som du og Idere i de videobaserede forelaeligsninger ses som en

maringde at kompensere fra fravaeligret mellem de kommunikerende paring ved at simulere

naeligrvaeligrets interaktion Man forsoslashger desuden at skabe en slags faeligllesskabsfoslashlelse ved at

benytte faeligllesbetegnelsen vi De sociale relationer tolket ud fra brugen af vi viser at

forelaeligsninger paring video har det stoslashrste islaeligt af naeligrvaeligrets kommunikationsform mens

auditorieforelaeligsningen faringr et lidt formelt praeligg gennem sin procentvis hoslashjere brug af det

olympiske vi og socialgruppens vi Der er imidlertid ikke andre tegn paring at

auditorieforelaeligsningen virker mere formel end forelaeligsningen paring video tvaeligrtimod

Grunden til den lave forekomst af interaktionens vi i auditorieforelaeligsninger handler nok

snarere om at der ikke er saring stort behov for at markere interaktion naringr de

kommunikerende sanser hinanden i modsaeligtning til naringr de kommunikerende har afstand i

saringvel tid som sted

Med de direkte sposlashrgsmaringl aringbner forelaeligseren for en mere dialogisk undervisningsform og

viser tillid til de studerende som maring besvare sposlashrgsmaringlet for at reproducere

kommunikationen og opretholde systemet Hvis ingen umiddelbart besvarer et direkte

sposlashrgsmaringl i et auditorium opstaringr der et pres paring de studerende fordi de bliver vist tillid

som medproducenter af undervisningens kommunikation Som naeligvnt forpligter tillid og

- 118 -

de studerende maring svare for ikke at bryde tilliden og risikere at kommunikationen stopper

hvorved systemets opretholdelse trues Dette pres og medansvar for undervisningens

produktion og systemets opretholdelse kan ikke laeliggges paring studerende der foslashlger en

forelaeligsning paring video fordi kommunikationsformen kun har eacuten tur ndash forelaeligsers ndash og fordi

de kommunikerende i systemet ikke har direkte forbindelse med hinanden Dermed maring

den videobaserede forelaeligsning benytte andre strategier for at opretholde

undervisningssystemet

Med Bolter og Grusins (2001) begrebsbrug kan man sige at forelaeligsningen har

gennemgaringet en remediering fra auditoriet som medie til video som medie Den

videobaserede forelaeligsning refererer til auditorieforelaeligsningen ved brug af forskellige

genrekendetegn paring saringvel det fysiske som det sproglige plan Undervisningsproducenten

kan skabe genkendelse hos den studerende ved at etablere en kommunikationskode for

den velkendte forelaeligsningsform En genkendelse som indirekte stiller bestemte

forventninger til den studerendes studiemaeligssige indsats men som samtidig signaliserer

hvad der kan forventes af laeligremidlet Man kan sige at der med referencen til

auditorieforelaeligsningen markeres en forskel som synliggoslashr graelignsen mellem forelaeligsningen

og al mulig anden undervisningskommunikation og som derfor er med til at reducere

kompleksiteten i studiet Hvis undervisningsformen imidlertid ikke lever op til sin

genremaeligssige reference paring vaeligsentlige punkter kan de studerendes forventninger

skuffes med forvirring og kompleksitetsforoslashgelse som foslashlge

Det ser imidlertid ud til at den videobaserede forelaeligsning ikke bare refererer til

auditorieforelaeligsningen gennem genremaeligssige traeligk den fremstiller sig selv som om den

er en auditorieforelaeligsning og kan dermed beskrives som en iscenesaeligttelse med

simulering af auditorieforelaeligsningen for oslashje Gennem simulering af naeligrvaeligrets

umiddelbare interaktion skabes der en oplevelse af at forelaeligser og studerende befinder sig

indenfor samme interaktionssystem mens realiteten er at de studerende ser en

videooptagelse af en studieforelaeligsning Man kan dermed sige at den videobaserede

forelaeligsning har valgt en strategi hvor den forsoslashger at utydeliggoslashre mediet det

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og den fysiske og sociale afstand mellem de

kommunikerende ved at simulere naeligrvaeligrets tillidsproducerende kommunikationsform

Hos Bolter og Grusin (2001272) kaldes denne remedieringsstrategi for transparent

umiddelbarhed Naringr denne strategi er valgt skal det ikke bare ses i sammenhaeligng med

etablering af den kode der oslashnskes som baggrund for kommunikationen men det kan ogsaring

ses som et bidrag til opretholdelse af det fjernunderviste undervisningssystem Med

forelaeligserens direkte henvendelser til de studerende hanshendes forsoslashg paring at inddrage

- 119 -

dem i et faeligllesskab og ved at stille simulerede dialogsposlashrgsmaringl som kan aktualisere

problemstillinger og variere monologen kan der skabes interesse for og identifikation med

det faglige indhold og undervisningsformen En interesse og en identifikationsfoslashlelse der er

vigtig for en undervisningsform hvor afstand uden forpligtelser kan vaeligre risikabel for

systemets opretholdelse ved at de studerende uhindret kan slukke for programmet hvis

det ikke faelignger eller skaber genkendelse Naringr dette er sagt om iscenesaeligttelse og de

bevidste valg saring skal man ikke se bort fra videomediets iboende mulighed for simulering

af naeligrvaeligr En mulighed der af bla filmteoretikeren Niels Jensen (1977) tydeliggoslashres i

beskrivelsen af filmmediets kendetegn

rdquoDet er som om109det vi ser ske sker netop mens vi ser det Taelignk bare

paring gadebilleder eller glimt fra katastrofer Selv om det er timer uger ndash

lige meget hvor laelignge siden minearbejderne kom ud af kapslen der

bragte dem op fra forfaeligrdelig indespaeligrring saring slaringr begivenheden ud af

billederne med overvaeligldende naeligrvaeligr naringr de vises Ligesom det

flimrende tv-interview med manden der saring praeligsident Kennedy blive

skudt straks bringer os tilbage og helt ind i denne dags chokerende

stemning Den er endnu en gang de faring sekunder vi ser den

Enhver film baeligrer vidne om det der aldrig vender tilbage men som altid

stadig kan gensesrdquo (Jensen 197716)

Dette citat tydeliggoslashr at video med sine distanceoverbyggende og naeligrhedsskabende

muligheder netop kan have en vigtig funktion indenfor fjernundervisning hvor de

kommunikerende har afstand til hinanden i sted men ogsaring ofte i tid

Med reference til afsnittet om den dialogiske monolog kan man afslutningsvis sige at den

videobaserede forelaeligsning ikke bare reproducerer kommunikationen ved at knytte an til

sig selv som en dialogisk monolog den insisterer paring en gengivelse af naeligrundervisningens

matrices mulighed for dialog gennem forelaeligserens simulering af kommunikationens tredje

selektion forstaringelsesselektionen Den videobaserede forelaeligsning iscenesaeligtter altsaring sig

selv som dialog og overskrider dermed misforholdet mellem genrens karakteristika og

mediets begraelignsninger Samtidig med at den udnytter mediets muligheder for at skabe en

oplevelse af naeligrvaeligr saring overskrider den sine indre graelignser ved at skabe indtryk af at

109 Mine understregninger

- 120 -

der foregaringr en samtale med mulighed for flere ture mellem forelaeligseren og den

studerende Den fremstaringr dermed som en rdquoumulig dialogrdquo110

Redundans og tillid som kompleksitetsreducerende mekanismer

Som jeg tidligere var inde paring saring vil forelaeligseren ikke kunne korrigere og uddybe sin

kommunikation som resultat af sine iagttagelser i en forelaeligsning paring video og der er fare

for at de studerende faringr en rdquoforkertrdquo (i relation til undervisningens oslashnskede maringl)

forstaringelse Forelaeligseren kompenserer for de manglende iagttagelsesmuligheder ved bla

at indarbejde en tredje selektion i sin kommunikation Paring denne maringde verbaliserer

forelaeligseren rdquoden rette forstaringelserdquo til den studerende der dermed kan forsoslashge at korrigere

sin egen forstaringelse En anden maringde at skabe bedre muligheder for den oslashnskede forstaringelse

paring er ved at oslashge redundansen i undervisningens kommunikation

Begrebet redundans [hellip] rdquobetegner talrige muligheder som alle opfylder den samme

funktionrdquo (Luhmann 2000 215) En gentagelse af det underviseren allerede har sagt

skaber ingen forskel i sig selv Underviseren maring proslashve at forklare sig med andre

eksempler analogier metaforer eller lignende hvis redundansen og muligheden for

forstaringelse skal oslashges hos den studerende (J Rasmussen 1997162) Eksemplificering kan

vaeligre en maringde at oslashge undervisningssystemets redundans samtidig med at valg og

udformning af eksemplet kan have betydning for opbygning af tillid i systemet I det

foslashlgende undersoslashger jeg brugen af eksempler indenfor de to formidlingsformer som en

maringde at operationalisere redundans og produktion af tillid i kommunikationen Tillid ses

her som et vigtigt element i systemers etablering og opretholdelse men bruges sjaeligldent

som en bevidst undervisningsmaeligssig strategi for at reducere kompleksitet rdquoDen som

tilbyder tillid udvider sit handlingspotentiale betragteligtrdquo [hellip]rdquoMistillid er en mere

indskraelignkende strategirdquo (Luhmann 2000 169-171)

Brug af eksempler

Eksemplificering ved at belyse flere sider af et og samme sagsforhold kan bidrage til at

skabe forstaringelse hos den studerende Gennem eksemplificering faringr den studerende et

stoslashrre repertoire af forklaringer og dermed tilfoslashrt en mere kompleks beskrivelse af

sagsforholdet Samtidig er det netop denne kompleksitetsforoslashgelse der goslashr at den

studerende faringr mulighed for at forstaring sagsforholdet Ifoslashlge Luhmann (opcit64) kan kun

kompleksitet reducere kompleksitet Naringr man gennem eksemplet bryder med

forelaeligsningens umiddelbare logik ved at bevaeligge sig over i en anden mindre fortaeliglling for

110 Mens medier er med til at sandsynliggoslashre en usandsynlig kommunikation saring bibringer videomediet stoslashrre sandsynlighed for kommunikation men ikke for verbal dialog kun tilsyneladende (Luhmann 2000196-200)

- 121 -

en kortere periode er det ogsaring en maringde at variere forelaeligsningen som fortaeliglling paring og

skabe motivation hos de studerende Samtidig kan eksemplets belysning af teorien

gennem enkelttilfaeligldet skabe identifikation mellem sag og den studerende Man bevaeligger

sig ud for at kunne se ind og skaber mulighed for at de studerende kan iagttage

iagttagelsen (opcit) Paring baggrund af ovenstaringende har jeg defineret et eksempel som

den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at oslashge redundansen i kommunikationen

og skabe rsquoden rettersquo forstaringelse hos den studerende ved at gentage undervisningens

indhold gennem en forskel i forholdet mellem information og meddelelse En definition som

indeholder et paradoks ved at gentage undervisningens indhold samtidig med at der

skabes en forskel til indholdet

Valget af eksempler haelignger foslashrst og fremmest sammen med det fag der skal formidles og

dernaeligst med mediets muligheder ndash kan der bruges video lydbaringnd eller skal teorien

illustreres gennem verbale eksempler Men ogsaring forelaeligser og dennes personlige stil har

betydning for typen af de eksempler der vaeliglges Som jeg tidligere har vaeligret inde paring saring

er indholdet i de udvalgte forelaeligsningspar stort set struktureret efter samme mal I traringd

med dette har jeg kunnet konstatere at det ogsaring er de samme eksempler der

praeligsenteres om end der er lidt flere i auditorieforelaeligsningen Gennem de foslashlgende citater

vil jeg illustrere hvordan brugen af det samme eksempel forandrer sig i forhold til det

medie det formidles igennem

Eksempel 4111 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (I)

rdquoTransseksuel-eksempletrdquo ndash forelaeligser i auditoriet (69 sek)

Forelaeligser A

rdquoOg det totale misforholdet det er feks hos transseksuelle som er foslashdt foslashdt feks som gutt men opplever seg

selv som pike De fleste som gjoslashr det det er veldig faring rent statistisk sett men de fleste som gjoslashr det vil foreta en

kjoslashnnsskifteoperasjon i loslashpet av livet Fordi der har du det totale misforholdet mellom de ytre krav og de indre

forventninger til det aring vaeligre kvinne mann eller pike gutt Selv moslashtte jeg en gutt tidligere pike som hadde

foretatt en kjoslashnnsskifteoperasjon i forbindelse med et radioprogram om kjoslashnnsroller og likestilling for noen aringr

tilbake Og han hellipfortalte at han fra han var liten eller han kunne huske hadde opplevd seg selv som gutt men

han var foslashdt pike Og han startet da med kjoslashnnsskifteoperasjoner i seksten- til atten-aringrs alderen Han var da 27

aringr da han var med i det programmet som jeg da ogsaring var med i Og han hadde da det totale skille mellom

opplevelsen av kjoslashnnsrollen og opplevelsen av sitt eget kjoslashnnrdquo

111 Kun forelaeligsers del af kommunikationen er transskriberet De studerendes del er kommenteret

- 122 -

rdquoTransseksuel-eksempletrdquo - forelaeligser A paring video (36 sek)

Forelaeligser A

rdquoDe mest markante forskjell mellom identitet og rolle finner du i personer som er foslashdt som et kjoslashnn men

opplever seg som et annet Altsaring de transseksuelle De personer vil ha en indre opplevelse av at de er det

motsatte kjoslashnn mens de ytre krav er i forhold til det biologiske kjoslashnn de er foslashdt med De fleste transseksuelle vil

derfor ogsaring oslashnske aring skifte kjoslashnn i voksen alder for aring faring en stoslashrre harmoni mellom rolle og identitetrdquo

rdquoDagen er din eksemplet ndash forelaeligser i auditoriet

Indleder foslashr videoeksempel (85 sek)

Forelaeligser B1

rdquoHar noen kjoslashpt en instruksjonsbokrdquo (student svarer bekreftende)

rdquoKan du huske navnetrdquo (student husker ikke men ved hvilket omraringde det handler om)

rdquoJeg har en bok som heter rdquoInternett for Dummiesrdquo paring pulten min Det var ei bok jeg kjoslashpte fordi jeg veit at der

er en masse ting jeg ikke kan Inne i denne boka kunne jeg finne informasjon om det Vi har en del tro paring den

laeligreboka inneholder noe som er brukbart Er dere enigehellip(ikke noget hoslashrbart svar men sikkert bekraeligftende

hovednik) Det som jeg skal snakke om i dag er at laeligreboslashker har veldig veldig innflytelse paring varingr maringte aring laeligre paring

Har en stor innflytelse paring det som foregaringr i skolen Og for aring vise dere en del i starten saring skal jeg spille en video

for dere som illustrerer det En film som dere kanskje har settrdquo (klip fra filmen rdquoDagen er dinrdquo vises)

rdquoDagen er din eksemplet ndash forelaeligser paring video

Indleder foslashr videoeksempel (55 sek)

Forelaeligser B1

rdquoHvis du opplever at du ikke veit noe om et saksforhold da garingr du til biblioteket eller til bokhandelen og kjoslashper

en bok om det emnet Hvis du er flittig og leser den saring staringr det ikke paring foslashr du veit hvordan du skal farge ditt

eget garn eller installere modem i PCrsquoen din Rett og slett gjennom en laeligrebok saring faringr du tilgang til praktisk og

teoretisk kunnskap slik at du kan loslashse oppgaver Du liter automatisk paring at de boslashker du kjoslashper eller laringner er skrivi

av folk som har peiling paring det At du finner ut det du har bruk for Du erkjenner dermed at du har et gap mellom

det du vet og det du trenger aring vite Og at en laeligrebok kan gi deg det du trenger Men noen ganger saring kan tilliten

til laeligreboksforfatteren vaeligre for stor slik som vi skal se i dette kuttet herrdquo (klip fra filmen rdquoDagen er dinrdquo vises)

Som man ser af ovenstaringende citater bliver auditorieversionen af et eksempel vaeligsentlig

laeligngere end naringr det formidles per video Forelaeligser A eksemplificerer misforholdet

mellem rolle og identitet gennem en beskrivelse af den transseksuelles oplevelse af koslashn

Mens han i den videobaserede forelaeligsning beskriver dette forhold ud fra en rent

sagsorienteret og neutral vinkel saring faringr eksemplet en drejning hen mod en mere personlig

skildring af dette misforhold Ogsaring forelaeligser B1 giver sit fagbogseksempel en mere

personlig drejning naringr det formidles i auditoriet Mens forelaeligseren i den videobaserede

forelaeligsning overvejende er sagsorienteret i formidlingen af disse eksempler saring faringr sagen

et navn og forelaeligseren en rolle naringr eksemplet formidles i auditoriet Ifoslashlge Luhmann

(199984) er den foslashrste og grundlaeligggende forudsaeligtning for udviklingen af personlige

- 123 -

tillidsrelationer at menneskelig handlen overhovedet bliver synlig som personligt betinget

handlen Det betyder at den studerende maring opleve kommunikationen som et bekraeligftende

udtryk for personligheden Naringr forelaeligseren her giver eksemplerne en personlig vinkel saring

bliver han garantien for det faglige indhold og eksemplet appellerer ikke bare til en faglig

tillid men ogsaring til personlig tillid Den engelske paeligdagog Donald A Bligh (2000) siger i

forbindelse med brug af eksempler at de personlige eksempler sammenlignet med mere

hypotetiske eksempler oslashger de studerendes fortrolighed med forelaeligseren og deres

genkendelse af indholdet i forelaeligsningen Saringledes ikke bare oslashges den personlige tillid til

forelaeligseren i auditoriet gennem de mere personlige eksempler men denne type

eksempler kan ogsaring bidrage til genkendelse og dermed kompleksitetsreduktion

Det naeligste eksempel viser en anden forskel i brug af eksempler mellem de to kontekster

Eksempel 5 CITATER FRA VERBALISEREDE EKSEMPLER (II)

rdquoEngelskmann-eksempletrdquo ndash forelaeligser paring video (103sek)

Forelaeligser B2

rdquoOg som en liten introduksjon saring vil jeg gjerne gi dere et lite inntrykk av hva en tilreisende til dette landet her

opplevderdquo

(et gammelt fotografi af en gruppe arbejdere vises og man hoslashrer en norsk mandsstemme med engelsk accent)

rdquoDer er ingen grunn til aring hjelpe disse menneskene Disse skitne uvitende menneskene setter alt for mange barn

til verden De vil ikke arbeiderdquo[hellip] rdquoAl den hjelp vi gir dem er resultatloslashs Bare oppfordring til dovenskap Nok en

anledning til aring skaffe seg flere barnrdquo

(Forelaeligser B2 tilbage efter indslaget)

rdquoDette var ikke noe leserbrev fra VG eller noe innlegg i en valgtale for et hervaeligrende politisk parti Denne

uttalelsen kom nemlig fra en engelsk ingenioslashr som var paring besoslashk her i landetrdquo [hellip] rdquoOg da har jeg paring sett og vis

antydet et tema Der er ei viktig historie jeg skal fortelle og den handler om hvordan Norge fra aring vaeligre et fattig

og tilbakestaringende land i europeisk sammenheng ble et industrilandrdquo

rdquoEngelskmann-eksempletrdquo ndash forelaeligser B2 i auditoriet (339 sek)

Forelaeligser B2

rdquoFoslashrste oslashvelse ndash les det som staringr derrdquo (en planche med en tekst staringr paring i 52 sek Samme tekst som norsk

mandsstemme med engelsk accent)

rdquoNaring (ingen svarer) Naring maring vi ha noen kvalifiserte gjetningerrdquo (ingen svar) rdquoHvem kan ha skrevet dette herrdquo

(ingen svarer men der er lidt spredt latter)

rdquoDe som veit det faringr ikke lov aring si detrdquo (forelaeligser smiler og aringbner armene mod de studerende men stadig ingen

svar En student raeligkker haringnden op)

rdquoJardquo (forelaeligser peger paring studenten som svarer men som svarer rdquoforkertrdquo)

rdquoNei Sitter han paring Stortingetrdquo (nogen spredte ja og nej fra de studerende)

- 124 -

rdquoHan sitter ikke paring Stortinget Er det en nordmann som skriverrdquo (spredte og lavmaeliglte kommentarer fra de

studerende)

rdquoNei det er heller ikke en nordmann Hvem kan det saring vaeligre da En svenske rdquo(en student foreslaringr en dansker)

rdquoEn danskerdquo (forelaeligser ler) rdquoNei heller ikke en danske Men vi begynner aring naeligrme oss Det er en engelskmann

Men hvor er engelskmannen naringr han skriverrdquo (ingen svar)

rdquoEr det en missionaeligrrdquo (ingen svar)

rdquoNei det er ingen misjonaeligr Den som skriver dette her han er ingenioslashr og jobber i Sarpsborg med aring bygge

Borregaard fabrikker men det er skrevet paring 1870-tallet og de han skriver om de er oslashstfoldingerrdquo (de

studerende ler)

rdquoEr der noen oslashstfoldinger herrdquo (flere studerende svarer bekraeligftende)

rdquoSaring foslashl dere fornaeligrmet Dette kunne jo ha vaeligret skrevet av en enten desillusjonert bistandsarbeider eller

skrevet av en sjoslashmann som har vaeligrt i Afrika og sett hvordan negrene egentlig er og hvor skitne de er og

hvorrdquo[hellip] rdquoDet er en morsom bok ikke minst fordi de kommer til Lillehammer og setter seg paring en uterestaurant

oppe paring Hotell Victoria som dere kanskje har vaeligrt innom paring den korte tiden dere har bodd paring Lillehammer Der

sitter de og observerer lillehamringenerdquo [hellip]

rdquoMen hva er det som gjoslashr at vi kommer fra en slik situasjon hvor vi klart er tilbakeliggende i forhold til Englandrdquo

[hellip]

rdquoI veldig mange aringr saring laring svenskene alltid foran oss ikke sant De hadde to biler i hver familie mens vi hadde

kortforbud paring biler men i dag er vi faktisk paring hoslashyde med demrdquo [hellip]

rdquoJeg skal si veldig mye om mange dimensjoner og hvordan skolen bidrar til aring sosialisere mennesker til aring garing inn i

dette moderne bildetrdquo

Eksemplet i den videobaserede forelaeligsning bruges igen mere sagsorienteret Her for at

give de studerende en baggrund for at forstaring ligheder mellem datidens (en engelsk

ingenioslashrs) tanker om Norge og dagens (det norske samfunds) taelignkemaringde i forhold til

ulande I auditorieforelaeligsningen benyttes det ikke bare som baggrund for at forstaring

komplekse faglige forhold Forelaeligser benytter tilmed eksemplet til at skabe dialog med de

studerende Fra at vaeligre eacutet sammenhaeligngende mundtligt eksempel i den videobaserede

forelaeligsning oploslashses eksemplet i sposlashrgsmaringl og fremtvinger en dialogisk opbygning af

indholdet Samtidig bidrager eksemplet til at skabe identifikation mellem indholdet og de

studerende bla med referencen oslashstfoldinger og kendte lokaliteter i byen (Lillehammer)

hvor de fleste studerende bor Ogsaring dette eksempel faringr i auditorieforelaeligsningen en mere

personlig vinkel Men mens eksemplet med de transseksuelle gav forelaeligseren en rolle saring

er det de studerende der i eksemplet med den engelske ingenioslashr faringr en rolle i eksemplet

og som paring en maringde bliver garanter for eksemplet

I opbygningen af selve eksemplet benytter forelaeligser B2 to forskellige strategier Mens

han i den videobaserede forelaeligsning bygger sit eksempel op omkring en tekstoplaeligsning

saring maring de studerende selv laeligse denne tekst i auditorieforelaeligsningen og eksemplet

fremstaringr i sin helhed som en slags gaeligtteleg hvor spaeligndingen ligger i at finde svar paring

forelaeligserens sposlashrgsmaringl De studerende maring altsaring selv finde svar paring sposlashrgsmaringlet i

- 125 -

auditorieforelaeligsningen mens iscenesaeligttelsen af engelskmandens tekst i den

videobaserede forelaeligsning rdquosaeligtterrdquo den studerende tilbage til tiden for omkring 100 aringr

siden Et karakteristisk traeligk ved videomediets fortaeligllerform er at fortaeligllingen altid vil

foregaring i nutid uanset om handlingen er sat 100 aringr tilbage i tiden Idet videoen afspilles vil

indholdet opleves som nutid Noget som igen kan vaeligre med til at oslashge simuleringseffekten

i forhold til naeligrvaeligrets interaktion

Udover at naeligrvaeligr og mundtlighed tager laeligngere tid saring kan laeligngden paring eksemplet fra

auditoriet ses som et udtryk for at forelaeligseren ikke faringr den oslashnskede respons fra de

studerende Den manglende respons kan af forelaeligseren tolkes som manglende forstaringelse

eller interesse hos de studerende og forelaeligseren forsoslashger derfor at skabe forstaringelse ved

at videreudvikle eksemplet gennem identitetsskabende kommunikation om sagsforholdet

Humor

I forlaeligngelse af eksempelbrugen har jeg set paring humorens vilkaringr indenfor de to

forelaeligsningsformer Ifoslashlge Luhmann vokser handlingspotentialet nemlig i takt med tilliden

til ens egen selvfremstilling Naringr tilliden til egen selvfremstilling oslashges goslashres nye former for

adfaeligrd sig mulig og gennem feks sposlashg (laeligs humor) bryskheder og forkortede sproglige

udtryk kan der samles tillidskapital (Luhmann 199983)

Humor kan kort beskrives som [hellip] rdquoen evne til at faeligste sig ved det komiske i livets

forskellige forholdrdquo (Berulfsen amp Gundersen147) Denne definition har jeg relateret til

sagsforhold der indenfor forelaeligsningen eksemplificeres gennem en humoristisk

indfaldsvinkel Herunder har jeg set paring brugen af selvironi som en saeligrlig form for humor

I sin artikel rdquoUse of Humour in medical teachingrdquo siger John B Ziegler (1998) at humor

kan vaeligre med til at stimulere interaktion mellem underviser og de studerende Indenfor

en gruppe studerende vil det kun vaeligre et faringtal der interagerer verbalt med underviseren

Hvis en underviser opnaringr smil eller latter fra de studerende gennem brug af humor saring kan

hanhun om ikke andet faring vished om de studerende foslashlger med og har forstaringet pointen

Humoren giver altsaring alle studerende mulighed for at interagere paring en mere tydelig maringde

selvom den ikke noslashdvendigvis er verbal Og responsen fra de studerende vil igen danne

baggrund for forelaeligserens naeligste kommunikationsvalg Denne kommunikationsform

tydeliggoslashr selektion af forstaringelse i form af en tydelig respons for at den skal kunne

lykkes Responsen eller forstaringelsesselektionen skal derudover komme umiddelbart efter de

to foslashrste selektioner for at humoren skal forstarings som morsom Kommer

forstaringelsesselektionen ikke umiddelbart vil det enten kunne tolkes som en misforstaringelse af

- 126 -

pointen eller som et udtryk for at de kommunikerende ikke har samme humor ndash at feks

vittigheden ikke var morsom I lyset af denne forstaringelse ses humor som en slags

interaktionsindikator som hurtigt kan fortaeliglle forelaeligseren om de studerende er med i

argumentationen eller ej

I forelaeligsninger paring video kan humor imidlertid ikke have en funktion som

interaktionsindikator naringr der er afstand mellem de interagerende i tid og rum Der bliver

noget kunstigt ved at fortaeliglle en vittighed til et kamera uden tilhoslashrere fordi selve

kommunikationsformen er bundet op i det direkte moslashde mellem de interagerende Naringr

forelaeligseren i et studie i sagens natur ikke faringr respons paring vittighedens pointe opstaringr der

en slags vakuum Et vakuum som forelaeligseren forsoslashger at nedbryde eller rdquoflygte frardquo ved

hurtigt at fortsaeligtte med forelaeligsningens videre argumentation Naringr det naturlige

turtagningsmoslashnster med kunstpauser og tid til latter brydes fremstaringr vittigheden ikke

som humor men mere som et statement Vittigheder egner sig derfor daringrligt til at blive

laeligst op og skrevet ned ndash de fungerer bedst naringr de fortaeliglles med oslashjenkontakt med mindre

de omsaeligttes til en anden formidlingsform Om denne indsigt er bevidst eller ubevidst saring

ses brugen af vittigheder som humoristisk indslag sjaeligldent i den videobaserede

forelaeligsning Det er imidlertid ikke tilfaeligldet at de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr

helt humorforladte selvom humor oftere bruges i auditoriets naeligrvaeligr

Naringr forelaeligsninger paring video benytter sig af humor ser man i stoslashrre grad at forelaeligseren

bruger andre praeligsentationsegenskaber som film- og lydklip og stillfotografier i stedet for

at praeligsenterer humoren via et verbalt eksempel Naringr forelaeligseren feks viser et filmklip

stiller hanhun sig udenfor selve eksemplet og baeligrer ikke det samme personlige ansvar

for at pointen falder paring rette sted Forelaeligseren indgaringr i stedet i et rdquokollektivt egordquo med de

studerende og rdquosammenrdquo ser de humoren udspille sig Denne maringde at simulere en faeliglles

synsvinkel paring med reference til naeligrvaeligrets interaktion er bla kendt fra tvs

nyhedsformidling Her viser nyhedsoplaeligseren i princippet indslag paring samme maringde

Indslagene taler enten for sig selv eller rdquodiskuteresrdquo efter eksemplet med seerne Seerne

saringvel som de studerende faringr mulighed for at iagttage nyhedsoplaeligserens eller forelaeligserens

reaktion paring indslaget som om de var tilstede i umiddelbar naeligrhed af hinanden Naringr

undervisningsproducenten har valgt at fremstille humoren paring denne maringde kan

forelaeligserens reaktion samtidig ses som en slags forstaringelsesselektion der danner

baggrund for de studerendes iagttagelse og egen forstaringelsesselektion

- 127 -

Selvironi112 er en form for humor som ikke optraeligder i de videobaserede forelaeligsninger i

modsaeligtning til i auditorieforelaeligsningerne Selvironi blotstiller forelaeligseren men paring frivillig

basis hvor forelaeligseren vaeliglger at fremstille sig selv i en ofte lidt underlegen position En

position som formodentlig vil kunne appellere til identifikation sympati og forstaringelse hos

de studerende men som ogsaring er risikofyldt fordi man gennem den personlige blotstillelse

skaber risiko for negative opfattelser Man kan med andre ord sige at forelaeligseren

gennem brug af selvironi rdquospiller hoslashjt spilrdquo om at vinde personlig tillid i den videre

kommunikation Taber hanhun er faldhoslashjden stor men vinder hanhun er gevinsten til

gengaeligld desto stoslashrre Naringr forelaeligseren ikke benytter sig af den mere personlige form for

humor eller selvironi saeligtter hanhun mindre paring spil men mister samtidig muligheden for

at etablere et mere personligt tillidsforhold til de studerende

I traringd med Luhmanns113 forstaringelse er tillid naeligrt forbundet med risiko Al kommunikation

ses som risikofyldt og kraeligver et mindstemaringl af tillid for at man bliver opfattet saringdan som

man oslashnsker at vise sig (Luhmann 20009) Naringr der saringledes ikke forekommer mere

personlig humor og brug af selvironi i de videobaserede forelaeligsninger kan det ses som et

tegn paring at risikoen for fejlfortolkning opfattes som stor naringr manglende

forstaringelseskorrektion gennem videre kommunikation er umulig

Opsummering

De videobaserede forelaeligsninger og auditorieforelaeligsningerne forsoslashger at skabe redundans

i undervisningssystemet og bedre forstaringelsesmuligheder hos den studerende gennem brug

af eksempler men eksemplernes laeligngde og formidlingsmaringde er forskellig i de to

kontekster Eksemplerne i de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr afpersonificerede og

mere formelle og sagsorienterede end de eksempler der forekommer i auditoriet

sandsynligvis fordi forsoslashg paring at opnaring personlig tillid ved brug af personlige eksempler kan

virke meningsloslashs og som spild af tid naringr fysisk samtidighed og direkte oslashjenkontakt ikke

kan realiseres i forelaeligsninger paring video (Qvortrup 1998) Som kompensation for den

personlige tillid i videoforelaeligsningerne fokuseres der paring en faglig tillid til forelaeligser og en

institutionel tillid til forelaeligsningen som del af undervisningssystemet Det er altsaring enklere

at opnaring personlig tillid naringr de kommunikerende er fysisk tilstedevaeligrende samtidig med

at tillid giver grobund for nye adfaeligrdsformer som humor og selvironi adfaeligrdsformer som

igen giver mulighed for vaeligkst i tillidskapitalen (Luhmann 199922) Selvironi er imidlertid

112 Ironi forstarings af Qvortrup (1998115) som det at lade en iagttagelse inkludere selviagttagelse Man kan sige at naringr det drejer om selvironi vil den inkluderede selviagttagelse netop vaeligre i fokus for kommunikationen 113 Ogsaring Anthony Giddens (1990 og 1999) kobler tillid og risiko naeligrt sammen i sin analyse af selvet og samfundet under senmoderniteten

- 128 -

ikke observeret i de videobaserede forelaeligsninger i modsaeligtning til i

auditorieforelaeligsningerne

Brugen af eksempler i de videobaserede forelaeligsninger understoslashtter samtidig den

videnskabelige diskurs argumentationsform og refererer mere til videnskaben som

funktionssystem end til uddannelsessystemet Paring samme maringde som ved brug af

eksempler kan forelaeligserens afpersonificering af humor i de videobaserede forelaeligsninger

ses som afstandens vanskeliggoslashrelse af den personlige indlevelse og den tilbagemelding

som kraeligves for at personlig humor og selvironi skal lykkes Samtidig kan eksponeringen

af personligheden opleves som risikofyldt naringr der ikke er mulighed for at afvaeligrge

misforstaringelser gennem videre kommunikation Saringledes ikke bare oslashges den personlige tillid

til forelaeligseren i auditoriet ved brug af de mere personlige eksempler men denne type

eksempler kan ogsaring bidrage til genkendelse og dermed til kompleksitetsreduktion

Redundans og tillid kan skabe vaeligkst i det sociale systems kompleksitet Men det er ikke

en hvilken som helst kompleksitet men netop en kompleksitet der kan forenes med

systemets struktur fordi tillid samtidig er en virksom maringde til at reducere kompleksitet paring

(opcit38) Tilliden styrker tolerancen for flertydighed og tillid er noslashdvendig til reduktion

af en fremtid med en mere eller mindre ubestemt kompleksitet (opcit48)

I dette afsnit har jeg altsaring set paring brugen af eksempler herunder brugen af humor og

selvironi som en maringde at skabe redundans og tillid i systemet paring Former som paring den

ene side oslashger kompleksiteten samtidigt med at de kan reducere den

472 Anden del ndash forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via

billedtelefon

I foslashrste del bestod analysens genstandsfelt af data fra fire par forelaeligsninger med samme

forelaeligser og med intention om at formidle samme tema og indhold i to forskellige medier

Saringledes har jeg haft et godt grundlag for at undersoslashge hvordan kommunikationen udfolder

sig i udvalgte videobaserede forelaeligsninger sammenlignet med kommunikationen i

auditorieforelaeligsningen Da det imidlertid har vaeligret vanskeligt at finde rdquoen trillingrdquo i

forelaeligsningerne via billedtelefon bestaringr denne empiri af andre forelaeligsere og et andet

forelaeligsningsindhold end de to andre forelaeligsningstyper114 Selvom jeg har brugt samme

fire overordnede blik paring empirien som i foslashrste del saring vil jeg ikke kunne stille de samme

sposlashrgsmaringl men maring tage forbehold for andre forskelle i materialet Samtidig har de fire

- 129 -

forelaeligsninger via billedtelefon stoslashrre indbyrdes forskelle naringr det gaeliglder fag

formidlingskontekst og antal studerende end forelaeligsningerne i foslashrste del Noget som goslashr

sammenligningsgrundlaget mere komplekst og som paring nogen maringder vanskeliggoslashr

sammenligningen mellem de forskellige forelaeligsningstyper Blandt andet oplever jeg at de

mange indbyrdes forskelle er med til at utydeliggoslashre udbredelsesmediernes paringvirkning og

dermed analysens overordnede forskel Man vil derfor opleve flere forbehold i denne del af

analysen samtidig med at dette forhold loslashbende problematiseres i analysens forskellige

afsnit

Mikrofonen som hoslashreroslashr

I dette afsnit ser jeg paring det tekniske udbredelsesmedies grundlaeligggende betingelser for

kommunikation i forelaeligsninger via billedtelefon sammenlignet med de videobaserede

forelaeligsninger og auditorieforelaeligsningerne Paring baggrund af denne gennemgang vil jeg

afslutningsvis forsoslashge at illustrere forskellene mellem de tre mediers muligheder for

iagttagelse og forstaringelsesaflaeligsning

Mens video i princippet kan benyttes hvor og hvornaringr det passer den studerende saring giver

billedtelefonmediet ikke fleksibilitet i tid kun i sted115 Billedtelefonmediet kan beskrives

som et synkront medie hvilket bla betyder at den studerende maring deltage i

undervisningen samtidig med at den finder sted men kan opholde sig et andet sted end

der hvor undervisningen foregaringr Forelaeligsninger via billedtelefon giver dermed ikke den

studerende samme grad af fleksibilitet som forelaeligsninger paring video men i modsaeligtning til

video og i lighed med auditorieforelaeligsningen saring giver billedtelefonmediet mulighed for en

samtidig audiovisuel kommunikation en mulighed for at se og hoslashre den man

kommunikerer med og for at korrigere kommunikationen samtidig med at den foregaringr

I de fire udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon ser de studerende stort set det samme

udsnit af forelaeligserne (hoved og overkrop foran et bord eller en pult) mens forelaeligsers

billede af de fjernstuderende eller grupper af fjernstuderende varierer noget

114 Jeg har her en og samme forelaeligser indenfor to kontekster men der forelaeligses ikke over samme tema i begge forelaeligsninger 115 Da billedtelefonudstyr er relativt avanceret og ikke alment tilgaeligngeligt er denne fleksibilitet i sted imidlertid relativ Men naringr der laeliggges op til brug af billedtelefon i et studie er det en forudsaeligtning at de studerende har en billedtelefon i naeligromraringdet og derfor ikke behoslashver at tage hen til undervisningsinstitutionen I Norge kan det ofte vaeligre en stor tidsbesparelse i forhold til rejsetiden

- 130 -

Figur 33 Det billede som de studerende ser af forelaeligseren

I de to forelaeligsninger der foregaringr fra forelaeligserens hjemmekontor ser forelaeligseren de

studerende i et forholdsvis stort udsnit og i en vinkel fra siden Det betyder bla at

forelaeligseren ser de studerende fra lang afstand og derfor vil have svaeligrt ved at laeligse deres

kropssprog samtidig med at det er vanskeligt at opnaring en tilnaeligrmelsesvis oslashjenkontakt

mellem de kommunikerende Paring grund af mediets begraelignsede muligheder for gengivelse

af bevaeliggelse sidder forelaeligseren stille og fremstaringr dermed med et forholdsvis stivnet

kropssprog

- 131 -

Figur 34 Det billede som forelaeligseren ser af de studerende fra sit

hjemmekontor

I de to forelaeligsninger hvor forelaeligsningen sendes fra institutionen ser forelaeligser ogsaring et

stort udsnit af de studerende men fra en vinkel mere direkte forfra

Figur 35 Det billede som forelaeligseren i auditoriet og forelaeligseren i studiet ser

I den forelaeligsning der foregaringr fra et billedtelefonstudie paring uddannelsesinstitutionen sidder

forelaeligseren ned under hele forelaeligsningen hvilket goslashr at han bliver fastlaringst i samme

stilling I den forelaeligsning der foregaringr i et auditorium hvor de fjernstuderende er koblet paring

- 132 -

som en slags tilskuere staringr forelaeligseren op og ser rundt paring de studerende i salen men

aldrig direkte ind i kameraet De studerende der er tilstede i auditoriet under denne

forelaeligsning siger at den stort set opleves som en almindelig forelaeligsning Den stoslashrste

forskel er at de maring benytte et auditorium frem for et klasselokale og at undervisningen

derfor ofte bliver lagt om eftermiddagen For forelaeligseren derimod adskiller denne

forelaeligsningsform sig fra den traditionelle bla fordi bevaeliggelsesmulighederne er

begraelignset af billedtelefonmediet (kamera og mikrofon) Selvom de tilstedevaeligrende

studerende i auditoriet ikke umiddelbart maeligrker nogen forskel fra en traditionel

forelaeligsning saring siger forelaeligseren at hun oplever sig som en daringrligere forelaeligser naringr hun

ikke har mulighed for at komme taeligttere paring de studerende i salen og dermed udfolde sit

kropssprog

Foruden de indbyrdes forskelle i forhold til det sted som disse forelaeligsninger formidles fra

saring er der forskel paring det antal grupper forelaeligsningen formidles til Hvis forelaeligsningen

formidles til flere grupper kan disse repraeligsentere baringde naeligrstuderende og

fjernstuderende Mens forelaeligseren der formidler sin forelaeligsning fra sit hjemmekontor kun

henvender sig til en gruppe studerende ved uddannelsesinstitutionen saring har den

forelaeligsning der foregaringr i et auditorium udover de tilstedevaeligrende studenter tre grupper

af studerende siddende paring afstand Forelaeligseren der formidler sin forelaeligsning fra et

billedtelefonstudie har tre grupper studerende paring afstand og en enkelt studerende hos sig

i studiet I de to forelaeligsninger hvor forelaeligseren henvender sig til mere end en gruppe

studerende maring mikrofonerne vaeligre slaringet fra hos de studerende for at undgaring forstyrrende

sus De studerende kan dermed godt hoslashre forelaeligseren mens forelaeligseren kun hoslashrer de

studerende der er fysisk tilstede sammen med hamhende Hvis de studerende oslashnsker at

stille sposlashrgsmaringl eller paring anden maringde indgaring i en dialog med forelaeligseren maring de trykke paring

en knap for at faring ham i tale Med afslaringet mikrofon hos de fjernstuderende kan de godt

snakke sammen indbyrdes uden at det rent lydmaeligssigt generer forelaeligseren og de andre

grupper

Forholdet mellem kommunikative selektioner og udbredelsesmedie

Naringr undervisning forstarings som den kommunikationsform der oslashnsker at forandre

personer116 betyder det at underviseren maring finde ud af hvilken forstaringelse de studerende

opnaringr for at kunne korrigere og underbygge indholdet i forelaeligsningen i retning af den

oslashnskede forstaringelse For at forelaeligseren kan tjekke forstaringelsen maring der kommunikeres Jeg

vil forsoslashge at illustrere et slags kommunikativt moslashnster i de tre forelaeligsninger for at forstaring

den forstaringelsesaflaeligsning som de forskellige medier giver mulighed for

- 133 -

De videobaserede forelaeligsninger giver ikke mulighed for at forelaeligseren kan foretage en

loslashbende og samtidig forstaringelsesaflaeligsning Det er derfor ofte saringdan at denne type

laeligremidler er koblet til andre former for kommunikation hvorved en mere indirekte

forstaringelsesaflaeligsning vil kunne foregaring paring et senere tidspunkt Feks kan de studerende faring

vejledning i opgaver relateret til forelaeligsningstemaet eller der kan forekomme individuelle

eller grupperelaterede opgaver der mere direkte bruger sposlashrgsmaringl med udgangspunkt i

forelaeligsningen som en form for forstaringelsestjek For forelaeligsninger via billedtelefon er der

som udgangspunktet mulighed for at iagttage de studerendes forstaringelsesselektion saringvel

gennem billede som lyd og man vil se at denne undervisningsform i uddannelsesforloslashbet

typisk vil indgaring sammen med andre undervisningsformer uden at der tilkobles andre

kommunikationsformer som feks sposlashrgsmaringl til efterfoslashlgende diskussion af indholdet

Figur 36 viser forholdet mellem de kommunikative selektioner og udbredelsesmediet

Mediet er kendetegnet ved enten at vaeligre relateret til naeligrvaeligr eller til afstand

Figur 36 Auditoriet som udbredelsesmedie for forelaeligsningen

Kommunikationens foslashrste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn auditoriumnaeligrvaeligr auditoriumnaeligrvaeligr auditoriumnaeligrvaeligr

Som man ser saring er alle tre selektioner i auditorieforelaeligsningen relateret til naeligrvaeligret Et

kommunikativt moslashnster i en auditorieforelaeligsning kan paring baggrund af denne figur

illustreres som foslashlger

Figur 37 Det kommunikative moslashnster i en auditorieforelaeligsning

Naeligrvaeligr

start------------------------------------------------------------------------------------------slut

Via tekniske udbredelsesmedier

En pil der vender spidsen op ( ) illustrerer selektion af information og meddelelse mens

en pil der vender spidsen ned ( ) illustrer forstaringelsesselektion Er moslashnstret over

- 134 -

116 Jf J Rasmussen 1997

tidslinien betyder det at selektionen relaterer sig til et medie baseret paring naeligrvaeligr er den

under betyder det at selektionen relaterer sig til et teknisk medium

I modsaeligtning til auditorieforelaeligsningen kan man i de videobaserede forelaeligsninger

observere en splittelse af de tre selektioner mellem naeligrvaeligr og afstand Mens videomediet

formidler de to foslashrste selektioner nemlig forelaeligserens selektion af information og

meddelelse saring sker forstaringelsesselektionen hos den studerende i en kontekst af naeligrvaeligr

Denne selektion kan ikke opfattes af forelaeligseren foslashr den studerende selekterer

information og meddelelse paring ny Dermed kan man sige at det kommunikative billede i

forelaeligsninger paring video kan beskrives som en kaeligde bestaringende af selektion af information

og meddelelse via video mens selektion af forstaringelse vil foregaring i en kontekst af naeligrvaeligr

Figur 38 Video som medie for forelaeligsningen

Kommunikationens foslashrste og eneste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn videoafstand videoafstand ved studerende117

naeligrvaeligr

Et kommunikativt moslashnster for en forelaeligsning paring video kan saringledes se ud som illustreret i

figur 39

Figur 39 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning

Naeligrvaeligr

start-------------------- slut

Via teknisk medie

- 135 -

117 Kan ikke specificeres naeligrmere da den studerende kan befinde sig mange steder afhaeligngigt af hvor den videobaserede forelaeligsning ses

Den studerendes forstaringelsesselektion kan ikke opfattes af forelaeligseren foslashr den studerende

selekterer information og meddelelse paring ny Naringr dette ikke umiddelbart er muligt pga

mediets envejs-kommunikerende karakter uden en returkanal kan den videobaserede

forelaeligsningen forstarings som en kommunikationsform med eacuten kommunikativ tur Det betyder

imidlertid ikke at den studerende under gennemsyn af en forelaeligsning paring video ikke

loslashbende vil kunne selektere forstaringelse Forstaringelsen forbliver imidlertid usynlig naringr der ikke

kan knyttes til kommunikationen i form af selektion af information og meddelelse Saringledes

forbliver forstaringelsen indenfor bevidstheden indtil den eventuelt kommunikeres til

forelaeligser eller andre paring et senere tidspunkt feks udtrykt gennem opgaveskrivning med

relation til forelaeligsningen

De videobaserede forelaeligsninger kan imidlertid ogsaring ses som en undervisningsform hvor

forelaeligseren via sin monolog kommer de studerendes forstaringelse i forkoslashbet ved selv at

vaeliglge en form for forstaringelse eller simulere en slags forstaringelse Med andre ord saring kan

forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning indbygge argumentation i sin forelaeligsning og

argumenterne maring argumentere med sig selv for at reproducere kommunikationen

Argumenter kan argumentere og reproducere sig selv monologisk ved at der feks bruges

udtryk som rdquoparing den ene siderdquo og rdquoparing den anden siderdquo Dette kan illustreres gennem

foslashlgende figur

Figur 40 Det kommunikative moslashnster i en videobaseret forelaeligsning

version 2

Naeligrvaeligr

start----------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

En kursiveret pil ned ( ) betyder simuleret forstaringelsesselektion

Ifoslashlge ovenstaringende figur kan man altsaring se de studerendes forstaringelse i en forelaeligsning paring

video som en forstaringelse der er baseret paring forelaeligserens valg af information og meddelelse

men ogsaring paring forelaeligserens egen selvforstaringelse af disse to foslashrste selektioner I modsaeligtning

til de videobaserede forelaeligsninger giver forelaeligsninger via billedtelefon mulighed for

dialog og mange skift mellem de kommunikative ture Men uanset om der er mulighed for

- 136 -

dialog eller ej saring er kommunikationen i de fjernunderviste forelaeligsninger underlagt et

ekstra valg nemlig teknikerens eller undervisningsproducentens formidling af

kommunikationen som forstaringelsesselektionen maring korrigeres i forhold til

Figur 41 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen

Forelaeligser alene og studerende paring afstand

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn bldtlfafstand bldtlfafstand bldtlfafstand osv

Det kommunikative moslashnster i ovenstaringende figur kan illustreres som foslashlger

Figur 42 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er alene og har en gruppe studerende paring afstand

Naeligrvaeligr

start-------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Som man kan se af illustrationen befinder alle tre selektioner sig paring samme side af

stregen i en forelaeligsning via billedtelefon

Ovenstaringende figur viser et ideelt billede af kommunikationen hvor der er jaeligvnlige skift i

turene mellem de kommunikerende Moslashnsteret vil sandsynligvis vaeligre mere uregelmaeligssigt

og bestaring af forelaeligserens noget laeligngere monolog afloslashst af dialog osv Er der flere grupper

fordelt mellem naeligrvaeligr og afstand tilkoblet undervisningen bliver det kommunikative

billede et lidt andet

I forelaeligsninger via billedtelefon vaeliglger forelaeligseren information og meddelelse samtidig

(eller naeligsten samtidigt) med at disse selektioner formidles gennem billedtelefonmediet

De fjernstuderende vaeliglger forstaringelsesselektionen og derparing information og meddelelse

som igen formidles gennem et teknisk medie osv Forelaeligser og studerende maring saringledes

korrigere deres iagttagelser af hinandens forstaringelsesselektioner i forhold til mediets

begraelignsninger og teknikerensundervisningsproducentens formidlingsmaeligssige valg

- 137 -

For en forelaeligsning via billedtelefon hvor forelaeligser har studerende hos sig samtidigt med

at forelaeligsningen formidles til fjernstuderende ser moslashnstret anderledes ud end i

ovenstaringende figur

Figur 43 Billedtelefon som medie for forelaeligsningen nr 2

Forelaeligser sammen med studerende samtidig med at forelaeligsningen formidles til

fjernstuderende

Kommunikationens foslashrste tur

Selektion af information af meddelelse af forstaringelse

Mediekendetegn bldtlfafstand ved

forelaeligser118naeligrvaeligr

bldtlfafstand ved

forelaeligsernaeligrvaeligr

bldtlfafstand ved

forelaeligsernaeligrvaeligr

Forelaeligseren vaeliglger information og meddelelse og baringde naeligr- og fjernstuderende vaeliglger

forstaringelsesselektion og derefter information og meddelelse Ideelt set maring forelaeligser vaeliglge

en ny forstaringelse paring baggrund af saringvel naeligr- som fjernstuderendes selektioner

Nedenstaringende figur viser moslashnstret i en forelaeligsning hvor forelaeligser baringde har studerende

hos sig og flere grupper paring afstand

Figur 44 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er sammen med studerende samtidig med formidling til

fjerngruppe(er)

Naeligrvaeligr

start--------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Igen er det kommunikative billede et ideelt billede af kommunikationen med jaeligvnlige

skift mellem turene

118 Kan ikke specificeres naeligrmere da figuren i princippet gaeliglder uanset om forelaeligsningen foregaringr fra et hjemmekontor et auditorium eller et specielt indrettet billedtelefonstudie bare der er studerende hos forelaeligseren samtidig med at der er grupper tilkoblet paring afstand

- 138 -

Som det fremgaringr af figuren kan kommunikationsmoslashnstret beskrives som dobbelt i denne

type forelaeligsning via billedtelefon Kommunikationen vil derfor se forskellig ud for de to

grupper af studerende samtidig med at forelaeligseren maring forholde sig til to forskellige typer

kommunikation herunder to forskellige grundlag for selektion af forstaringelse

Opsummering

Paring baggrund af ovenstaringende kan man sammenfattende sige at de kommunikerendes

mulighed for iagttagelse og forstaringelsesaflaeligsning har forskellige vilkaringr indenfor de tre

forelaeligsningstyper Mens den studerende kan vaeliglge sit blik i en auditorieforelaeligsning er

iagttagelsesmulighederne begraelignset af medierne i de to typer forelaeligsninger der benytter

tekniske medier

I auditoriet har forelaeligseren mulighed for at aflaeligse de studerendes forstaringelsesselektion og

eventuelt korrigere forstaringelsen ved at underbygge sin argumentation For begge

fjernunderviste forelaeligsningstyper gaeliglder det i princippet at kameraet er den studerendes

oslashje og mikrofonen oslashret Mens de kommunikerendes blik kan vandre frit i

auditorieforelaeligsningen saring er blikket valgt paring forharingnd i de to forelaeligsninger der benytter

tekniske medier forelaeligser plancher overhead eller visuelle eksempler Men mens

forelaeligseren i den videobaserede forelaeligsning ikke har nogen umiddelbare

iagttagelsesmuligheder og derfor ikke kan stille sposlashrgsmaringl eller korrigere saring har de

studerende og forelaeligseren i forelaeligsninger via billedtelefon mulighed for at iagttage

hinandens forstaringelsesselektioner og kan dermed forsoslashge at opnaring en faeliglles forstaringelse I de

forelaeligsninger hvor flere grupper studerende foslashlger undervisningen samtidig iagttager

forelaeligseren stort set de studerende gennem billedet og hoslashrer dem kun i de korte

passager hvor nogen trykker paring lydknappen for at stille sposlashrgsmaringl eller lignende For

forelaeligseren betyder det at hanhun ikke hoslashrer rdquoforstyrrenderdquo snak eller andre mere

impulsive kommentarer og derfor vil have begraelignsede iagttagelsesmuligheder For de

studerende betyder det at der let vil opstaring et interaktionssystem mellem de studerende

hvor forelaeligseren er ekskluderet Samtidigt vil den ekstra teknologisering af lyden vaeligre en

barriere for de kommunikerendes muligheder for at knytte an til kommunikationen Med

gensidig billedtransmission og envejs-lyd i denne type forelaeligsning via billedtelefon kan

man faring et indtryk af at de kommunikerende befinder sig i forskellige

kommunikationssystemer Kameraet fungerer da som de kommunikerendes vindue hvor

igennem de kan betragte hinanden fra hver deres side mens lyden i denne type

forelaeligsning kun kan hoslashres af forelaeligser naringr de studerende slaringr mikrofonen til Mikrofonen

- 139 -

hos de studerende kan dermed ikke betragtes som et oslashre men snarere som et

hoslashreapparat der kan slarings til naringr der er behov for at foslashlge den verbale kommunikation

Iagttager man det moslashnster der dannes af kommunikationens enkelte selektioner ser man

at de tre selektioner i auditorieforelaeligsningen er relateret til naeligrvaeligr mens selektionerne

indenfor den videobaserede forelaeligsning er relateret til baringde naeligrvaeligr og afstandteknisk

medie men kun bestaringr af en tur I forelaeligsninger via billedtelefon foregaringr selektionerne

udelukkende over afstand og via et teknisk medie119 men lig auditorieforelaeligsningen er

der mulighed for mange ture For forelaeligsningerne via billedtelefon hvor de studerende

baringde repraeligsenterer naeligr- og fjernstuderende vil kommunikationsmoslashnstret i princippet

vaeligre dobbelt De studerende udsaeligttes saringledes for to typer kommunikation samtidig og

forelaeligseren maring kommunikere paring to forskellige platforme og iagttage to forskellige typer af

forstaringelsesselektion Noget som fremstaringr som en begraelignsning for de kommunikerende og

som kraeligver erfaring og medietraeligning for at vaeligre en reel kommunikativ mulighed

I forelaeligsninger over afstand via tekniske medier handler forstaringelsesaflaeligsningen derfor

ikke kun om at kunne hoslashre og se dem man kommunikerer med men om den tekniske

kvalitet og paring kvaliteten af de iagttagelser som teknikeren eller

undervisningstilrettelaeligggeren har gjort paring forharingnd Om et medie saringledes giver mulighed

for tovejskommunikation er ikke i sig selv en sikring af gode iagttagelsesmuligheder for de

kommunikerende men handler ogsaring om hvordan disse muligheder forvaltes Naringr det

gaeliglder forelaeligsningerne paring video handler iagttagelsesmulighederne desuden om hvordan

kommunikationen efter selve forelaeligsningen bringes videre og hvordan man som

underviser kan iagttage de studerendes forstaringelsesselektioner gennem andre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer som feks sposlashrgsmaringl i teksthaeligfter

vejledning og opgaveskrivning

Den monologiske dialog120

Som vi saring i sammenligningen mellem den videobaserede forelaeligsning og

auditorieforelaeligsningen saring reproducerer de to forelaeligsningstyper kommunikationen paring

forskellige maringder Mens auditorieforelaeligsningen kan knytte an til sin kommunikation saringvel

monologisk som dialogisk saring reproducerer den videobaserede forelaeligsning sig selv

gennem en autopoiesis der kan beskrives som en dialogisk monolog

Jeg har i dette afsnit forsoslashgt at beskrive autopoiesisen indenfor de udvalgte forelaeligsninger

via billedtelefon for siden at sammenligne den kommunikative reproduktionsproces

119 Hvis man ser bort fra de forelaeligsninger hvor der er studerende tilstede i auditoriet eller i et andet lokale De studerende i auditoriet er imidlertid ikke maringlgruppe for billedtelefonmediet 120 En monologisk dialog er en monologisk undervisningsform som giver indtryk af dialog men som i realiteten er en monolog bla fordi samtalen er domineret af en af de kommunikerende og fordi indholdet paring forharingnd er mere eller mindre planlagt

- 140 -

indenfor de tre forelaeligsningstyper Det er imidlertid vanskeligt at drage direkte

sammenligninger mellem alle tre forelaeligsningstyper naringr det ikke er samme forelaeligser og

tema der rdquoudsaeligttesrdquo for billedtelefonmediet Specielt vanskeligt har det vaeligret at forstaring

autopoiesisen i forelaeligsninger med et dobbelt kommunikationsmoslashnster hvorfor jeg har

underkastet illustrationen af de kommunikative selektioner en ny gennemgang

Laeligngde

Alle fire forelaeligsninger via billedtelefon har en varighed paring to gange 45 minutter med en

pause paring 15 minutter imellem Mens man i forelaeligsningen paring video kunne observere en

koncentration af indholdet som foslashlge af remedieringen via et medie uden mulighed for

gensidig iagttagelse saring foslashlger forelaeligsninger via billedtelefon tilsyneladende den samme

tidsramme som de fire auditorieforelaeligsninger

I modsaeligtning til forelaeligsninger paring video som er faeligrdigredigerede naringr de udsendes til de

studerende vil undervisning der foregaringr i sand tid altid vaeligre i fare for uheld og

forstyrrelser af forskellig art Man kan sige at forelaeligsninger via billedtelefon tillader

samme grad af naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder som auditorieforelaeligsninger og andre

kommunikationssystemer der er bundet sammen i tid Men mens det kun er korte

forstyrrelser der forekommer i auditorieforelaeligsningen saring er forstyrrelser foraringrsaget af

medieteknologien en markant rdquotidsroslashverrdquo i forelaeligsninger via billedtelefon I en af de

udvalgte forelaeligsninger garingr de foslashrste ti minutter af forelaeligsningen med justering af

teknikken med deraf foslashlgende afkortning af den planlagte undervisningstid

Indhold og indholdsstruktur

Som tidligere naeligvnt saring er de fire forelaeligsninger via billedtelefon indbyrdes mere

forskellige end de andre to forelaeligsningstyper ikke kun i forhold til indholdstema men

ogsaring i forhold til fagomraringde og den kontekst de formidles i Det kan derfor vaeligre vanskeligt

at skelne mellem hvad der er paringvirket at mediet og af andre faktorer

Med mediets mulighed for en samtidig tovejskommunikation er der aringbnet op for gensidig

forstaringelsesaflaeligsning mellem forelaeligser og de studerende og forelaeligser maring muligvis aeligndre

sin planlagte forelaeligsningsstruktur som foslashlge af denne mulighed Mens forelaeligsninger paring

video kan karakteriseres som indholdsdrevne saring giver forelaeligsninger via billedtelefon som

udgangspunktet mulighed for saringvel en indholdsdrevet som kontekstdrevet

undervisningsform gennem mediets aringbning for gensidig iagttagelse

To af de fire forelaeligsninger via billedtelefon foslashlger et manuskript mens de andre to

tilsyneladende er disponeret gennem stikord (paring plancher) De to manuskriptstoslashttede

- 141 -

forelaeligsninger er samtidig de forelaeligsninger hvor baringde naeligr- og fjernstuderende foslashlger

forelaeligsningen I de to forelaeligsninger som er baseret paring stikord og hvor forelaeligseren kun

henvender sig til eacuten gruppe kommer der jaeligvnligt sposlashrgsmaringl fra de studerende med en

verbal dialog mellem forelaeligser og de studerende til foslashlge Disse to fremstaringr derfor som

mere drevet af kontekst end af indhold Den ene af de to forelaeligsninger der benytter

manuskript foslashlger en klar argumentation fra start til slut uden rdquoafbrydelserrdquo fra de

fjernstuderende men med god kontakt til de studerende i auditoriet som bla giver

rdquotilbagemeldingerrdquo til forelaeligseren gennem latter og bekraeligftende nik med hovedet Paring

trods af de kropssproglige tilbagemeldinger fra de studerende i auditoriet fremstaringr denne

forelaeligsning alligevel som mere drevet af indholdet end de andre tre forelaeligsninger bla

fordi forelaeligseren ikke laeliggger op til verbal dialog i naeligvnevaeligrdig grad I den anden af de

manuskriptstoslashttede forelaeligsninger henvender forelaeligseren sig ikke til den ene studerende

der sidder sammen med ham men derimod til de fjernstuderende Med brugen af direkte

sposlashrgsmaringl appellerer forelaeligseren til de studerende om en verbal dialog dog uden at faring

synlig respons eller svar tilbage

Opretholdelse af et system med dobbelt kommunikationsmoslashnster

Som jeg viste i forrige afsnit saring kan kommunikationen i flerpunktforelaeligsninger

karakteriseres som dobbelt

Figur 45 Det kommunikative moslashnster i en forelaeligsning via billedtelefon hvor

forelaeligser er sammen med studerende samtidig med formidling til

fjerngruppe(er)

Naeligrvaeligr

start-------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Ser man imidlertid noslashjere paring kommunikationen mellem forelaeligser og de studerende vil

man opdage at forelaeligser faktisk ikke henvender sig til begge grupper samtidigt men

vaeliglger at fokusere paring den ene Et mere korrekt kommunikationsmoslashnster vil snarere se ud

som i nedenstaringende figur

- 142 -

Figur 46 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et auditorium til naeligr- og fjernstuderende

Naeligrvaeligr

start------------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Den fjernstuderendes forstaringelsesselektion er illustreret som en stor pil ned ( ) for at

understrege at denne gruppe ikke inddrages i kommunikationen men som ved de

videobaserede forelaeligsninger iagttager en kommunikativ tur Her bestaringr den foslashrste og

eneste tur i kommunikationen mellem forelaeligser og de fjernstuderende af

kommunikationen mellem forelaeligseren og de naeligrstuderende Kommunikation via tekniske

medier er illustreret med pile i kursiv for at understrege at kommunikationen ikke er en

reel dialog mellem forelaeligser og fjernstuderende men en registrering af den

kommunikation der finder sted i auditoriet via billedtelefonmediet

I den forelaeligsning der foregaringr fra et auditorium er de fjernstuderende altsaring ikke aktive

deltagere i kommunikationen og forelaeligseren henvender sig ikke til denne gruppe men

opretholder kommunikationen ved at henvende sig til de naeligrstuderende i auditoriet

Saringledes bliver kommunikationen via billedtelefonmediet ikke en reel dialog men en

registrering af naeligrvaeligrets kommunikationsmoslashnster udsat for et teknisk medie De

fjernstuderende kan her opleves som tilskuere til andres kommunikation Som i

forelaeligsninger paring video kan denne kommunikation forstarings som eacuten tur men her vaeliglger den

studerende forstaringelse paring baggrund af naeligrvaeligrets kommunikation mellem forelaeligser og de

naeligrstuderende121 Forelaeligsningen fremstaringr som en traditionel auditorieforelaeligsning og

fjerngrupperne bliver iagttagere udenfor snarere end deltagere indenfor

interaktionssystemet

For den forelaeligsning hvor forelaeligser sidder i et billedtelefonstudiet og har fokus paring de

fjernstuderende vil det kommunikative moslashnster vaeligre modsat figur 46

- 143 -

121 De fjernstuderende ser ikke de naeligrstuderende men maring iagttage de naeligrstuderende via lyden i auditoriet og gennem forelaeligsers fortsatte valg af selektioner

Figur 47 Det kommunikative moslashnster i den forelaeligsning via billedtelefon der

formidles fra et billedtelefonstudie til naeligr- og fjernstuderende

Naeligrvaeligr

start-----------------------------------------------------------------------------------slut

Via teknisk medie

Her er fokus altsaring paring de fjernstuderende mens den ene naeligrstuderende negligeres Den

naeligrstuderende bliver dermed iagttager til forelaeligserens og de fjernstuderendes

kommunikation og paring baggrund af disse iagttagelser vaeliglges der en forstaringelsesselektion

Naringr forelaeligseren kun henvender sig til de fjernstuderende skifter den tilstedevaeligrende

studerende iagttagerposition fra at se direkte paring forelaeligseren til at se paring forelaeligseren (og

dermed ogsaring paring de fjernstuderende) via monitoren Den studerende indtager dermed

samme iagttagerposition som forelaeligseren men uden at kunne tage kontakt til de andre

studerende

- 144 -

Figur 48 Den ene studerende sidder ved siden af forelaeligseren og ser paring

denne via skaeligrmen

Denne studerende havner saringledes udenfor interaktionssystemet hvor han iagttager

kommunikationen mellem forelaeligser og de andre studerende

Figur 49 Det billede som forelaeligseren og den naeligrstuderende ser i studiet

- 145 -

Paring baggrund af disse iagttagelser kan det se ud som om at det kan vaeligre vanskeligt at

inddrage to forskellige kontekster i samme interaktionssystem Det ser ud til at

forelaeligseren maring vaeliglge fokus paring en af de to grupper

Hvis vi fortsat holder os til de to forelaeligsninger med et dobbelt kommunikationsmoslashnster

vil man se at forelaeligseren i studiet har valgt en mere dialogisk forelaeligsningsstrategi i

modsaeligtning til forelaeligsningen der formidles fra auditoriet En strategi som ser ud til at

vaeligre vanskelig at gennemfoslashre naringr de studerende tilsyneladende ikke vil bidrage til

reproduktion af undervisningens kommunikation I det foslashlgende eksempel informerer

forelaeligseren indledningsvis de studerende om den kommunikationsstrategi som han oslashnsker

at laeliggge for dagen og stiller dermed forventninger til de studerende om at deltage i

denne strategi

Eksempel 6 FORELAEligSERENS FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE

Forelaeligser H

rdquoNaring er det slik at jeg i utgangspunktet oslashnsker i en undervisningskommunikasjon at vi har en dialog at der er

kommunikasjon underveisrdquo

Det viser sig imidlertid at forelaeligseren ikke faringr tilbagemeldinger som forventet Han giver

ikke op men der opstaringr alligevel en usikkerhed hos forelaeligseren og han maring gradvist

forandre sin taktik for at opretholde kommunikationssystemet og reproducere

kommunikationen De foslashlgende tre monologsekvenser viser hvordan forelaeligserens

planlagte dialog gradvist aeligndrer sig mod en monolog

Eksempel 7 FRA DIALOG TIL MONOLOG

Forelaeligser H

Monologsekvens 1

rdquoOg slik sett oslashnsker jeg at dokker bidrar utfordrer meg og hverandre paring en del ting vi skal igjennom Er det en

grei forstaringelse (Pause) Er vi enige i at vi kan ha det saringnnrdquo(pause men ingen svarer eller nikker samtykkende)

Monologsekvens 2

rdquo[]vi kommer nok til aring garing litt mer i dypden med definisjonene naringr vi skal inn paring det helsefremmende og

sykdomsforebyggende arbeid i neste uke Men jeg vil at vi har litt saringnn formening om begrepene allerede i dag

Er dokker med paring det (ingen pause) Det var ganske greit tror jegrdquo

- 146 -

Monologsekvens 3

rdquo[] Jeg har en slik holdning at det gjoslashr innholdet interessant om vi kan relatere mest mulig til praksis Naring har

dokker jo ogsaring vaeligrt ute i en praksis som jeg har forstaringtt (ingen pause) Dokker har vaeligrt delt mellom det

somatiske og psykiatri innen spesialhelsetjenesten og jeg haringper at det dokker har av erfaring derfra nu kan

bidra i en diskusjon og belyse noe av det vi skal inn paring etter hvertrdquo

Mens forelaeligseren i starten forsoslashger at gentage sine sposlashrgsmaringl og holder pauser og venter

paring de studerendes respons saring begynder han nu at aeligndre sin taktik Naringr ingen svarer122

bliver stilheden rdquofarligrdquo for systemets opretholdelse som jo bekendt netop er opretholdt

gennem kommunikationens reproduktion I anden monologsekvens forsoslashger forelaeligseren

ikke at gentage samme eller lignende sposlashrgsmaringl og han venter heller ikke laelignge paring de

studerendes respons men svarer paring sit eget direkte sposlashrgsmaringl Den manglende respons

eller ikke-kommunikation123 tolkes aringbenbart som accept idet forelaeligseren giver et

bekraeligftende svar paring sit eget sposlashrgsmaringl I auditoriet tolkes manglende verbal respons fra

de studerende ofte som ikke-forstaringelse ved at forelaeligseren forsoslashger at eksemplificere eller

underbygge argumentationen

I den sidste monologsekvens stiller forelaeligseren ikke sposlashrgsmaringl til de studerende om deres

mening eller om hvad de har gennemgaringet men serverer svaret for dem og inddrager dem

saringledes indirekte Han skaber en rdquosom-om-dialogrdquo hvor de to sider i dialogen er

repraeligsenteret gennem pronomenerne jeg og jerdokker Det ser altsaring ud til at den

manglende respons fra de studerende foslashrer til at forelaeligseren simulerer

interaktionssystemets turtagningsmoslashnster ved at stille sig paring begge sider i en samtale

Han udvikler en mere monologisk form men en form der giver indtryk af samtale ved at

inddrage de studerende gennem sin viden om deres studiesituation Som jeg var inde paring i

foslashrste del forstaringr Luhmann et hvert system som operativt lukket og selvreferentielt -

autopoietisk Det betyder at kommunikationen maring knytte sig til og reproducere sig selv

paring basis af den forudgaringende kommunikation (Kneer amp Nassehi 199752) Naringr

forelaeligseren som her ikke faringr respons paring sine sposlashrgsmaringl og sin invitation til dialog

reproduceres kommunikationen ikke Naringr kommunikationen ikke reproduceres er

kommunikationssystemets opretholdelse i fare For at opretholde

kommunikationssystemet maring der altsaring hele tiden produceres ny kommunikation og naringr de

studerende ikke bidrager maring forelaeligseren knytte an til sig selv og reproducere den verbale

kommunikation monologisk paring baggrund af det han selv har sagt Som vi kan se af

eksemplet refererer han konkret til sig selv ved at sige rdquosom jeg har forstaringttrdquo men han

122 Det kan ikke udelukkes at nogen studerende faktisk ytrede sig kropssprogligt men det var i saring fald ikke synligt for forelaeligseren eller for observatoslashren

- 147 -

garingr et skridt videre og fortaeligller ogsaring om de studerendes praksisperiode naringr de ikke selv

rdquofylder indrdquo Samtidig kan denne form for reproduktion af kommunikationen virke

manipulerende fordi forelaeligseren bruger sin viden om de studerende til at underbygge

sine egne holdninger

Diskussion og opsummering

Naringr de studerende ikke svarer forelaeligseren kan det bla haelignge sammen med at

iagttagelsesmulighederne indenfor flerpunktforelaeligsningerne er mere begraelignsede naringr

lyden ikke er konstant og billedet af studerende saring stort at den enkelte bliver lille og

utydelig Samtidig skifter billedet mellem de deltagende grupper efter hvem der taler Er

der ingen studerende der taler vil billedet vise den gruppe der sidst koblede mikrofonen

fra og forelaeligseren vil da kun se denne ene gruppe studerende gennem naeligsten hele

forelaeligsningen En konsekvens af afstanden mellem de kommunikerende og af de

begraelignsede muligheder for aflaeligsning af de studerendes kropssproglige ytringer kan vaeligre

at man faktisk maring kompensere ved at oslashge den verbale kommunikation Samtidig kan

verbal kommunikation vaeligre kraeligvende fordi den saeligtter fokus paring den enkelte naringr kun en

kan tale ad gangen Desuden maring man tale tydeligere end i auditorieforelaeligsningen for at

kompensere for mediets begraelignsninger (skurende lyd billedmaeligssige forsinkelser og

begraelignset gengivelse af kropssproget) Det kan derfor opleves som et paradoks at der er

lagt saring lidt vaeliggt paring netop lyden under overfoslashring af denne type

undervisningskommunikation Flere af underviserne sagde i det efterfoslashlgende interview at

kommunikation via billedtelefon ikke falder dem naturligt men opleves som en taeligrskel der

skal overvindes og noget der kraeligver oslashvelse

Som ved auditorieforelaeligsninger optraeligder der i forelaeligsninger via billedtelefon saringvel en

indholds- som kontekstdrevet undervisningsform Alle forelaeligsningerne via billedtelefon

retter sig tilsyneladende ogsaring mod uddannelsessystemet som funktionssystem selvom

ikke alle kan beskrives i traringd med Herders mere personlige forelaeligsning Desuden tillades

samme grad af tilfaeligldigheder som i auditorieforelaeligsningen og andre

kommunikationssystemer der er bundet sammen i tid Man kunne kalde denne type

tilfaeligldigheder for samtidighedens tilfaeligldigheder Med flere grupper af studerende

samtidigt ser det imidlertid ud til at den kontekstdrevne forelaeligsningsform har problemer

med at komme i dialog med de fjernstuderende I to af de fire udvalgte forelaeligsninger er

der saringledes baringde naeligr- og fjerngrupper samtidig med at der er flere grupper paring afstand

Mens den ene forelaeligser helt ignorerer de fjernstuderende og reproducerer

123 Ifoslashlge Luhmann (2000) kan man ikke ikke-kommunikere I de teknologibaserede forelaeligsninger maring man imidlertid skelne mellem hvad der er ikke-kommunikation som udtryk for et valg og hvad der er ikke-

- 148 -

kommunikationen i forhold til eacuten gruppe naeligrstuderende saring oslashnsker den anden forelaeligser at

komme i dialog med de tre grupper fjernstuderende Mens den foslashrste forelaeligser gennem

sin entydige henvendelse til de naeligrstuderende staringr i fare for at daeligmpe engagementet og

interessen hos de fjernstuderende der bliver sat paring rdquosidelinienrdquo saring staringr systemet i den

anden forelaeligsning i fare for at bryde sammen naringr der er oslashnske om en kontekstdrevet

form hvor fokus er paring studerende der ikke vil eller kan deltage i kommunikationens

reproduktion

Naringr sidstnaeligvnte forelaeligser derfor skifter til en mere monologisk undervisningsform kan

det ses som en noslashdloslashsning for at afvaeligrge systemets sammenbrud og ikke primaeligrt som

en maringde at skabe afveksling og redundans i sproget som i de videobaserede

forelaeligsninger Men til forskel fra den videobaserede forelaeligsning saring har forelaeligseren en

samtidig kontakt med de fjernstuderende og ser hvem hanhun kommunikerer med Mens

den dialogiske monolog i de videobaserede forelaeligsninger kan skabe engagement og

identifikation samt kan simulere en slags naeligrvaeligr hos en uklar maringlgruppe saring inddrager

forelaeligseren i flere af forelaeligsningerne via billedtelefon de faktiske studerende og deres

situation i forelaeligsningen Med baggrund i dette og i mediets mulighed for en samtidig

dialog hvor forelaeligseren faktisk ser og hoslashrer hvem hanhun kommunikerer med vil jeg

beskrive kommunikationen i den flerpunktsforelaeligsning hvor forelaeligseren har fokus paring de

fjernstuderende som en monologisk dialog Her er udgangspunktet en forventning om at

udnytte mediets muligheder gennem en dialogisk undervisningsform men som en

konsekvens af de fjernstuderendes tavshed og for at opretholde systemet bliver dialogen

monologisk Forelaeligseren vaeliglger her en taktik hvor han selv svarer paring sine sposlashrgsmaringl

eller simulerer en slags enighed fra de studerende I den videobaserede forelaeligsning er

monologen et vilkaringr som udvikles mod en dialogisk form ikke som foslashlge af de studerendes

tavshed sposlashrgsmaringl eller andre kommunikative ytringer men for at opnaring interesse skabe

identifikation og en foslashlelse af naeligrvaeligr hos de studerende Forventningerne om dialog i

forelaeligsning via billedtelefon goslashr netop tavsheden som kommunikationsform truende

Opsummerende kan man saringledes sige at de fire udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon

indbyrdes har forskellige maringder at reproducere kommunikationen paring afhaeligngig af den

kontekst de bruges i om gruppen af studerende kun bestaringr af fjernstuderende eller af

baringde naeligr- og fjernstuderende samt hvor mange studerende forelaeligseren henvender sig

til Samtidig vil jeg mene at mediets begraelignsninger (feks lyd en vej og et billede uden

mulighed for aflaeligsning af kropssprog og ansigtsmimik) og en mangelfuld brug af de

billedsproglige virkemidler (feks for store billedudsnit og manglende zoom paring de

kommunikation som udtryk for teknologiens manglende muligheder for gengivelse af kommunikationen

- 149 -

studerende saring netop kropssprog og mimik kan vises) faktisk goslashr det vanskeligt at

gennemfoslashre mere impulsive og kontekstdrevne forelaeligsninger hvor forelaeligseren gennem

saringvel verbale som nonverbale tilbagemeldinger fra de studerende er i stand til at aeligndre

sit indhold i traringd med de studerendes oslashnsker Selvom billedtelefonmediet saringledes byder paring

muligheder for en mere dialogisk kommunikationsform saring ser det altsaring ikke ud til at den

kan udnyttes i tilstraeligkkelig grad overfor de fjernstuderende i det udvalgte materiale Og

netop fordi billedtelefonmediet giver mulighed for dialog skabes der forventning om en

saringdan Forventninger der paring den ene side kan oslashdelaeliggge de studerendes oplevelse hvis

de ikke indfries Paring den anden side er der stoslashrre fare for amputering af

undervisningsformen hvis den er tilrettelagt som dialogtovejskommunikation uden at

lykkes end hvis den i udgangspunktet er forberedt paring mediets begraelignsninger for en

dialogisk reproduktion af kommunikationen til fordel for en mere monologisk dialog som i

de videobaserede forelaeligsninger

Mellem afstand og samtidighed

Som jeg viste i foslashrste del benytter forelaeligsninger paring video en raeligkke kommunikative

virkemidler for at simulere interaktionssystemets og auditorieforelaeligsningens naeligrvaeligrende

kommunikationsform Der er altsaring ikke tale om egentlige sociale relationer mellem

forelaeligseren og de studerende i den type forelaeligsning men mere om simulering af saringdanne

relationer I dette afsnit vil jeg undersoslashge hvilke midler der tages i brug ved remediering

af forelaeligsningen fra auditoriet til billedtelefonen Undersoslashgelsen er disponeret som

tilsvarende afsnit i foslashrste del med hovedvaeliggt paring iscenesaeligttelsen af de fysiske omgivelser

og paring forelaeligserens selvfremstilling

De fysiske omgivelser

De udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon benytter en fortaeligllervinkel hvor man ser

forelaeligseren foran en pult eller et skrivebord Forelaeligseren henvender sig mere eller mindre

direkte til kameraet I tre af forelaeligsningerne taler forelaeligseren direkte til de

fjernstuderende Over monitoren sidder et kamera og det ser derfor ud som om

forelaeligseren har oslashjenkontakt med de studerende I den sidste af de fire forelaeligsninger

henvender forelaeligseren sig foslashrst og fremmest til de studerende i salen selvom kameraets

placering foran forelaeligseren goslashr at de fjernstuderende ser forelaeligseren forfra i en slags

dialogposition De fjernstuderende faringr derfor en iagttagende position udenfor det egentlige

interaktionssystem og selvom de ser forelaeligseren forfra saring er det ikke dem hanhun

henvender sig til men de naeligrstuderende Med brug af vigtige genrekendetegn som den

direkte henvendelsesform og forelaeligseren i centrum foran et bord eller pult ligner disse

forelaeligsninger de videobaserede forelaeligsningers simulering af auditorieforelaeligsningen Paring

- 150 -

den anden side saring kan der ikke vaeligre tale om simulering af en tilnaeligrmet oslashjenkontakt naringr

de studerende ses i et stort billede og ofte lidt fra siden

Referencen til mediet

Mens man i de udvalgte videoprogrammer ser forelaeligseren stoslashrstedelen af tiden saring

vaeliglges der i denne type forelaeligsning ofte et blik paring plancher frem for paring forelaeligseren I de

fire forelaeligsninger paring video er der indenfor en tyveminutters sekvens i gennemsnit 17

minutters blik paring forelaeligseren og kun tre minutter med et billede der viser en planche

mens forelaeligsers stemme hoslashres i baggrunden I de fire forelaeligsninger via billedtelefon har

de studerende mulighed for at iagttage forelaeligseren i gennemsnit otte minutter i de foslashrste

20 minutter I de resterende 12 minutter ses en planche samtidig med at forelaeligserens

stemme hoslashres Naringr de studerende garingr ind i en dialog med forelaeligseren via billedtelefonen

ser det derfor ofte ud som om de taler til en planche paring en tv-skaeligrm Planchen

kombineret med forelaeligsers stemme er den vaeligsentligste informationskilde i de udvalgte

forelaeligsninger via billedtelefon mens forelaeligseren i lyd og billede vaeliglges som

informationskilde paring videoforelaeligsninger I modsaeligtning til de videobaserede forelaeligsninger

benyttes der ikke film eller lydklip i disse forelaeligsninger og de fleste plancher viser tekst

og ikke illustrationer Ser man paring den enkelte forelaeligsning handler den markante brug af

plancher ikke blot om mediemaeligssige forskelle men ogsaring om indbyrdes forskelle mellem

fag og forelaeligser indenfor de enkelte forelaeligsninger via billedtelefon I de to forelaeligsninger

der sendes fra forelaeligsers hjemmekontor vises kun tre af 20 minutter124 med forelaeligser i

lyd og billede mens resten af forelaeligsningen fremstaringr som planche med stemme Som en

modpol til denne forelaeligsning fremstaringr forelaeligsningen fra auditoriet med 15 frac12 minuts

billede af forelaeligser mod kun 4 frac12 minut med planche I denne forelaeligsning benyttes der

desuden illustrationer i hoslashjere grad end i de tre andre forelaeligsninger

De studerende ved den institution hvorfra tre af forelaeligsningerne distribueres er

tilsyneladende tilfredse125 med en kommunikationsform hvor man stort set ikke ser

forelaeligseren men bare hoslashrer stemmen mens der vises en planche Denne opfattelse staringr i

modstrid til en lignende undersoslashgelser af de studerende som benytter forelaeligsninger paring

video (Fritze 1993 og SOFF 1997) Bla siger de studerende at de har behov for en

gengivelse af baringde krop og stemme []rdquosom en konsekvens av programformens

referanse ndash den virkelige forelesningen Naringr studentene bruker den virkelige forelesningen

124 Det er de foslashrste 20 minutter af alle udvalgte forelaeligsninger der er genstand for analysen I nogen tilfaeliglde er dog hele forelaeligsningen betragtet som helhed 125 Paring den uddannelsesinstitution hvor tre af forelaeligsningerne fandt sted havde man foretaget en evaluering af brugen af billedtelefon Den teknisk ansvarlige ved institutionen forklarede at de studerende havde oslashnsket en hyppig brug af plancher frem for fokus paring forelaeligseren

- 151 -

som referanse blir ogsaring bildet og det aring kunne se foreleseren en selvfoslashlgelig del av

opplevelsenrdquo (SOFF 19978)

Forskellen i valg af iagttagelsesposition mellem de to forelaeligsningstyper og indbyrdes

mellem forelaeligsninger via billedtelefon kan muligvis ses i sammenhaeligng med

undervisningsproducentensteknikerens individuelle oslashnsker De tre forelaeligsninger med den

hyppigste brug af plancher foregaringr saringledes paring samme institution Disse forelaeligsninger er

samtidig de forelaeligsninger hvor forelaeligseren fokuserer paring de fjernstuderende og faktisk

kommunikerer via mediet mens den sidste forelaeligsning foregaringr i et auditorium med en

forelaeligseren der negligerer den kommunikation der foregaringr gennem det tekniske medie

over afstand Dermed kan en anden forklaring vaeligre at den mediemaeligssige reference

virker staeligrkere end den genremaeligssige i nogen typer forelaeligsninger (Bolter amp Grusin

2001) I dette tilfaeliglde er den mediemaeligssige reference telefonmediet ndash et medie som

traditionelt set baserer sig paring en auditiv kommunikationsform og ikke paring en audiovisuel

kommunikationsform

Forelaeligserens selvfremstilling

Den videobaserede forelaeligsning refererer ikke bare til auditorieforelaeligsningen gennem

genremaeligssige traeligk den fremstiller sig selv som om den er en auditorieforelaeligsning og

har dermed en iscenesaeligttelse og selvfremstilling hvor simulering af

auditorieforelaeligsningen er et maringl I det foslashlgende vil jeg se paring forelaeligserens selvfremstilling

som del af iscenesaeligttelsen af undervisningsformen

Som naeligvnt i foslashrste dels afsnit om selvfremstilling kan en hilsen beskrives som en direkte

henvendelsesform der laeliggger rdquotonenrdquo an og er med til at bestemme hvilket slags

kommunikationssystem der er tale om I alle forelaeligsninger paring video hilste forelaeligseren

indledningsvis paring de ikke-tilstedevaeligrende studerende mens forelaeligseren i

auditorieforelaeligsningerne gik lige til sagen Mens forelaeligserne paring video altsaring havde behov

for at simulere naeligrvaeligrets interaktion bla for at opretholde kommunikationssystemet

over afstand saring var en hilsen ikke paring samme maringde noslashdvendig i auditoriet I forelaeligsninger

via billedtelefon varierer indledningen paring de forskellige forelaeligsninger som vi ser af

foslashlgende eksempel

- 152 -

Eksempel 8 INDLEDNING I FORELAEligSNING VIA BILLEDTELEFON

Forelaeligser J1

rdquoJeg har satt opp noen stikkord paring skjermen som det kan vaeligre greit aring ha en forstaringelse av hva betyrrdquo

Studerende

rdquoLager du et kopisettrdquo

Forelaeligser

rdquoJa de ligger inne paring nettet saring jeg kan veldig lett lage et kopisett De stikkordene vi har her har jeg tatt litt i fra

hvordan besvarelser har vaeligrt tidligererdquo

Forelaeligser J2

rdquoJa er alle paring plass der nede naring Og alle som skal observere har funnet dere en plass saring dere ser skjermen og

har full oversikt Det ser jo veldig greit ut da starter jeg opp det helerdquo

Forelaeligser H

rdquoHallo alle sammen Naring er klokken faktisk godt over ni Vi har litt saringnne tekniske problemer her paring hoslashgskolen

men vi faringr tro at vi holder kontaktenrdquo

Forelaeligser I (forelaeligser i auditorium)

rdquoJeg har hoslashrt rykter om at det er noe mikrobiologieksamen paring tur nu stemmer detrdquo

Noen studerende

rdquoDet var i garingrrdquo

Forelaeligser

rdquoDet var i garingr ja Jeg ligger litt etter jeg skjoslashnner du Jeg faringr foslashrst presentere meg litt Jeg heter NN og har vaeligrt

her naring i fire aringr Synes jo det er litt artig aring vaeligre her paring foslashrste aringret I dette aringret har jeg valgtrdquo

Som det fremgaringr af ovenstaringende bruger kun en af forelaeligserne en egentlig hilsen i starten

nemlig forelaeligser H

Mens forelaeligsninger paring video indledningsvis tydeligt refererer til auditorieforelaeligsningen

ved at naeligvne at det drejer sig om en forelaeligsning saring refererer forelaeligsninger via

billedtelefon ikke umiddelbart til undervisningsformen men snarere til billedtelefonens

mediemaeligssige reference Med brugen af rdquohallordquo og rdquovi holder kontaktenrdquo saring refererer

denne hilsen og indledende saeligtning mere til telefonsamtalen end til

auditorieforelaeligsningen I forelaeligsninger via billedtelefon ser det dermed ud til at det

indledningsvis er vigtigere for forelaeligseren at tydeliggoslashre den mediemaeligssige kode der skal

kommunikeres gennem frem for den indholdsmaeligssige eller genremaeligssige kode Mens

man i den videobaserede forelaeligsning indgaringr en kontrakt om at undervisningen er en

forelaeligsning saring faringr man her et indtryk af at kontrakten drejer sig om brugen af medie

mens der ikke fokuseres paring undervisningsformen

- 153 -

I forlaeligngelse af denne lidt utydelige selvforstaringelse som et medie der formidler en eller

anden type undervisning oslashnsker jeg at undersoslashge hvordan graelignsen mellem det der er

indenfor og det er udenfor systemet stabiliseres og opretholdes Med begrebet naeligrvaeligrets

tilfaeligldigheder forsoslashgte jeg i foslashrste del at operationalisere systemets struktur i en

auditorieforelaeligsning Tilfaeligldigheder opstaringr ikke i en videobaseret forelaeligsning uden

gensidige og samtidige iagttagelsesmuligheder og denne forelaeligsningsform vil derfor ikke

have behov for at stabilisere en virkelig systemgraelignse men vil simulere

auditorieforelaeligsningens struktur og systemgraelignse for at skabe interesse og identifikation

I forelaeligsninger via billedtelefon vil der vaeligre tale om samtidighedens tilfaeligldigheder fordi

kommunikationsformen tilbyder samtidighed i tid men ikke i sted og dermed ikke i

naeligrvaeligr

Nogle tilfaeligldigheder betragtes som positive feks faglige sposlashrgsmaringl fra de studerende til

forelaeligseren mens snak mellem de studerende ikke er en acceptabel aktivitet med mindre

de studerende er blevet bedt om at diskutere et tema eller lignende fra undervisningen

Kommunikerer de studerende indbyrdes eller foretager sig andre ikke-accepterede

aktiviteter under en forelaeligsning foregaringr det ofte mere i det skjulte I foslashlge Luhmann

behoslashver systemer difference i omverdenen for at opnaring og forarbejde information mens en

intern differentiering ofte ikke er noslashdvendig Interaktionssystemer med ansigt-til-ansigt

kontakt er helt igennem udifferentierede socialsystemer som ikke stiller yderligere

systemdannelse i udsigt Interaktionssystemer beskrives som enkle socialsystemer

(Luhmann 2000)

rdquo[] og det er meget typisk for interaktionssystemer at de kun med

besvaeligr kan konsolidere varige delsystemer internt Der kan lejlighedsvis

forekomme hviskende samtaler eller man kan blot staring sammen eller

sidde ved siden af nogen man kan liderdquo (opcit236)

Forekommer en ikke-accepteret aktivitet eller et forsoslashg paring at oprette et delsystem helt

aringbenlyst under en auditorieforelaeligsning kan det vaeligre et tegn paring at forelaeligsningens

interaktionssystem er under oploslashsning I de udvalgte auditorieforelaeligsninger forekom der

flere eksempler paring at forelaeligseren maringtte irettesaeligtte de studerende for ikke-accepterede

aktiviteter eller for forsoslashg paring at oprette delsystemer mens disse aktiviteter ikke kan

kontrolleres paring samme maringde over video Raringd til de studerendes om brug af

videoprogrammerne kan ses som en maringde at kompensere for manglende kontrol med

undervisningen paring

- 154 -

Der kan ikke observeres forstyrrende snak eller lignende i forelaeligsninger via billedtelefon

hvor der kun er en gruppe studerende Det ser heller ikke ud til at der hos de

naeligrstuderende i flerpunktsforelaeligsningerne opstaringr saeligrlige forstyrrelser Ser man derimod

paring de fjernstuderende der foslashlger flerpunktsforelaeligsninger forekommer der ind i mellem

aringbenlys snak i grupperne og nyankomne personer tiltraeligkker stor opmaeligrksomhed Med

mikrofonerne slaringet fra og generelt begraelignsede iagttagelsesmuligheder ser det ud til at

de studerende i mindre grad opfatter sig som iagttagere og dermed mindre forpligtede til

at svare mens forelaeligseren paring den anden side ikke lader sig forstyrre i samme omfang

som hvis forelaeligsningen havde foregaringet i auditoriet og hanhun havde hoslashrt de

studerendes stemmer De begraelignsede iagttagelsesmuligheder skaber aringbenbart mindre

respekt for de regler der normalt gaeliglder forelaeligsninger Naringr kommunikationssystemet

tilbyder faring iagttagelsesmuligheder og derfor har en svag kobling mellem de

kommunikerende grupper og forelaeligseren kan det altsaring se ud til at nye delsystemer

lettere opstaringr mellem de kommunikerende Det kan saringledes se ud til at

flerpunktsundervisningen ikke betragtes som eacutet system men mere som flere loslashst koblede

systemer hvor udbredelsesmediet er systemets centralnerve og forbindelsesled At

udbredelsesmediet spiller en central rolle i denne undervisningsform vil jeg vende tilbage

til i forbindelse med tematiseringen af det tekniske udbredelsesmedie

Som det fremgik af sammenligningen mellem brugen af sposlashrgsmaringl i auditoriet og i

forelaeligsninger paring video saring knytter sposlashrgsmaringlene sig naturligt mere til naeligrvaeligret i

auditoriet end til videoforelaeligsningens envejskommunikerende system over afstand Mens

alle sposlashrgsmaringl paring video maring defineres som retoriske fordi mediet ikke giver de studerende

mulighed for umiddelbart at svare tilbage saring vil saringvel retoriske som dialogfremmende

sposlashrgsmaringl kunne forekomme via billedtelefon Billedtelefonmediet giver som

udgangspunkt tilnaeligrmelsesvis samme muligheder for sposlashrgsmaringl og svar som et

auditorium Ser man paring brugen af sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger via billedtelefon

sammenlignet med auditorieforelaeligsningen og forelaeligsninger paring video fremkommer

imidlertid foslashlgende tal

- 155 -

Figur 50 Antal sposlashrgsmaringl i de tre forelaeligsningstyper indenfor forelaeligsningens

foslashrste 20 min

Auditoriet126 video billedtelefon i alt

Gennemsnit af fire

forelaeligsn pr medie

66 12 32 110

Procentvis

fordeling mellem

medierne

60 11 29 100

Paring baggrund af denne optaeliglling ser man at der stilles flest sposlashrgsmaringl i auditoriet faring over

video og omkring halvt saring mange via billedtelefon som i auditoriet Muligheden for at stille

sposlashrgsmaringl benyttes altsaring ikke i samme grad via billedtelefon som i auditoriet selvom den

er til stede Naringr det gaeliglder en fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl

fremkommer foslashlgende forskel mellem de tre medier

Figur 51 Fordeling mellem dialogskabende og retoriske sposlashrgsmaringl i de tre

forelaeligsningstyper

Dialogskabende

sposlashrgsmaringl127

retoriske

sposlashrgsmaringl

i alt

Auditorium 46 70 20 30 66 100

Video 5 42 7 58 12 100

Billedtelefon 24 75 8 25 32 100

Forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger har en nogenlunde ens

procentvis fordeling af brugen af retoriske og dialogskabende sposlashrgsmaringl mens video har

et staeligrkere islaeligt af de rent retoriske sposlashrgsmaringl frem for simulerede dialogsposlashrgsmaringl

Forelaeligsninger via billedtelefon laeliggger altsaring op til flere sposlashrgsmaringl og dermed til mere

dialog end forelaeligsninger paring video men har maringlt paring antallet af sposlashrgsmaringl kun halvt saring

meget dialog som auditorieforelaeligsningerne Det er imidlertid vanskeligt at sige noget om

aringrsagerne til forskelle og ligheder mellem de forskellige medier paring baggrund af den mere

126 I alle mere kvantitative sammenligninger mellem de tre forelaeligsningsformer tages der udgangspunkt i tre gange fire forelaeligsninger Altsaring kun en del af forelaeligsningerne i auditoriet nemlig de fire som benyttes i foslashrste del og som har en rsquotvillingrsquo i forelaeligsninger paring video 127 Inklusiv de simulerede dialogsposlashrgsmaringl der forekommer i forelaeligsninger paring video

- 156 -

kvantitative optaeliglling af data og jeg skal derfor garing naeligrmere ind i en analyse af de

enkelte forelaeligsninger

Som jeg viste i foslashrste del saring skaber stilheden i auditorieforelaeligsningen efter et sposlashrgsmaringl

en foslashlelse af pres paring de studerende der foslashler sig forpligtede til at svare for derved at

bidrage i opretholdelsen af interaktionssystemet I foslashlge Luhmann (1999) er tillid naeligrt

knyttet til fysisk naeligrvaeligr mellem interagerende og den der viser tillid skaber forpligtelse

hos den der vises tillid En naeligrmere analyse af de fire forelaeligsninger via billedtelefon viser

at forelaeligserens direkte sposlashrgsmaringl (de saringkaldt dialogskabende sposlashrgsmaringl) sjaeligldent

besvares eller skaber dialog i den type forelaeligsning hvor forelaeligseren har flere

fjerngrupper samtidigt I forelaeligsningen hvor forelaeligseren har studerende i auditoriet og

flere fjerngrupper svarer de studerende i auditoriet paring de direkte sposlashrgsmaringl mens ingen

af grupperne paring afstand svarer Med auditoriet fuldt af studerende har forelaeligseren derfor

gode muligheder for forstaringelsesaflaeligsning i sin umiddelbare naeligrhed I forelaeligsningen hvor

der kun er en studerende i umiddelbar naeligrhed af forelaeligseren og mange studerende paring

afstand er der imidlertid heller ingen respons fra de fjernstuderende Naringr forelaeligseren kun

henvender sig til disse ikke responderende grupper er det vanskeligt at aflaeligse forstaringelsen

hos de studerende I eksempel 9 foslashlger to monologsekvenser som eksempler paring

forelaeligserens forsoslashg paring at faring de studerende i tale

Eksempel 9 FORELAEligSEREN FORSOslashGER AT FAring DE STUDERENDE I TALE

Monologsekvens nr 9a

Forelaeligser H

rdquoDokker har sikkert varierende bakgrunn og varierende praksis og det er noe som ogsaring maring vektlegges naringr vi

skal naeligrme oss en del samfunnsvitenskapelige omraringder Fordi en del samfunnsfaglige temaer er temaer som er

gjenstand for diskusjon Og slik sett oslashnsker jeg at dokker bidrar i en diskusjon gjerne kommer med innspill

utfordrer mig og hverandre paring en del ting vi skal garing igjennom Er det en grei forstaringelse Er vi enige i at vi kan ha

det slik Ja vi faringr tro detrdquo

Monologsekvens nr 9b

Forelaeligser H

[] rdquoog saring har dokker ogsaring hatt en del om sosialantropologi da saeligrlig om de utfordringer vi staringr overfor i dag

Dokker er med mig paring det Det er riktigrdquo

I ingen af disse to monologsekvenser svarer de studerende verbalt eller med et nik

selvom forelaeligseren netop har sagt at han oslashnsker en dialog og paring trods af at han faktisk

gentager sposlashrgsmaringlet

- 157 -

Det tekniske udbredelsesmedie som tema

Analysen af sposlashrgsmaringlsbrugen i forelaeligsninger via billedtelefon viser videre at de

dialogskabende sposlashrgsmaringl ofte har en helt speciel funktion sammenlignet med

forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger

Eksempel 10 MEDIET SOM TEMA

Monologsekvens 10a

Forelaeligser H

rdquoNaring er det saringnn at jeg har et lite bilde av det som jeg ser - som dokker ser i stort format Saring jeg er lidt saringnn

usikker paring hvordan jeg skal skrive - stoslashrrelse og saringnn men dokker faringr gi tilbakemelding til mig hvis dokker ikke

ser Men for det foslashrste maring vi ha helse Ser dokker det (ingen svarer eller nikker tilkendegivende) Nikk med

hodde hvis dokker ser det Ja der nikkes Det er bra Og saring maring vi ha en forstaringelse av livskvalitetrdquo []

Monologsekvens 10b

Forelaeligser J1

[] rdquosaring jeg kommer til aring garing over paring aring bruke bilder i fra PCrsquoen Proslashver aring faring det tydelig og godt nok I bakharingnd saring

har jeg et dokumentkamera som jeg for saring vidt kan faring frem de samme bildene paringda svitser jeg i hvert fall naring til

PCrsquoen Ser dere den oslashverste linjen Ja det tror jeg dere gjoslashrrdquo []

Monologsekvens 10c

Forelaeligser J2

[] rdquosaring garingr jeg videre til neste ark og der ser jeg at jeg nok kan garing lite granne ned Det er ikke saring lett det her

(koslashrer ned ad arket med piltasten) Nei det er for langt Det staringr her rdquomaringl for undervisningenrdquo og jeg vet ikke

om dere kan laeligse teksten videre nedover Er det tydelig nokrdquo []

Mens de direkte sposlashrgsmaringl i auditoriet bruges til at tjekke de studerendes forstaringelse og for

at skabe dialog om det faglige indhold saring bruges de rdquodirekterdquo sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger

paring video for at simulere dialog men ogsaring til at simulere forstaringelsestjek Sposlashrgsmaringlet

bliver saringledes en mere direkte maringde at tjekke de studerendes forstaringelse paring I

forelaeligsninger via billedtelefon faringr de direkte sposlashrgsmaringl samtidig en korrigerende funktion i

forhold til mediet Syv ud af de 24 dialogskabende sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger via

billedtelefon ca en tredjedel handler om at manoslashvrere i forhold til udbredelsesmediet De

kan dermed forstarings som en maringde at kompensere for manglende naeligrhed og

iagttagelsesmuligheder og de hjaeliglper foslashrst og fremmest forelaeligseren med at orientere sig

rdquofysiskrdquo over afstand Med reference til Luhmanns kommunikationsforstaringelse kan man

sige at sposlashrgsmaringlene bliver en slags metakommunikation eller refleksiv kommunikation

Ikke en metakommunikation der foslashrst og fremmest tematiserer selektionen af information

eller en meddelelse for at oslashge de studerendes forstaringelse for det faglige indhold men en

- 158 -

refleksiv kommunikationsform der tematiserer udbredelsesmedies muligheder for at

formidle information meddelelse og forstaringelse Altsaring en saeligrlig form for refleksiv

kommunikation hvor forelaeligseren gennem sine sposlashrgsmaringl forsoslashger at iagttage de

studerendes iagttagelsesmuligheder (Kneer amp Nassehi 1997104-105) Med reference til

beskrivelsen af det kommunikative moslashnster i undervisning via billedtelefon saring kan disse

sposlashrgsmaringl ses som forelaeligserens forsoslashg paring at korrigere mediets og

undervisningsproducentensteknikerens paringvirkning af information og meddelelse Denne

kommunikationsform bliver saring en vigtig del af kommunikationen i en undervisningsform

hvor kommunikationen ikke blot kan forstarings som udtryk for de kommunikerendes valg af

kommunikative selektioner Den bliver en del af maringden at iagttage forstaringelse hos de

studerende paring og dermed en mulig strategi for opretholdelse af systemet

Brugen af personlige pronomener

Brugen af personlige pronomener kan ses som et billede paring de sociale relationer der er

bygget op mellem forelaeligser og de studerende Samtidig bygger de sociale relationer paring

den tillid - personlig faglig eller institutionel ndash som er oparbejdet mellem de

kommunikerende Som vi saring i foslashrste del benytter kommunikationen i de videobaserede

forelaeligsninger sig af faeligllesskabsbefordrende pronomener og pronomener med en

udpegende funktion Pronomener der er relateret til naeligrvaeligrets eller samtidighedens

kommunikation og som er med til at opretholde kommunikationssystemet ved at inkludere

de studerende og skabe tillid mellem de kommunikerende

I forelaeligsninger via billedtelefon kan brugen af bla du Idere og vi ikke betragtes som en

simulering af naeligrvaeligrets kommunikation idet brugen af disse direkte henvendelsesformer

er naturlig naringr forelaeligser og de studerende kan se og hoslashre hinanden samtidigt med at

forelaeligsningen foregaringr I forelaeligsninger via billedtelefon sidder alle grupper af

fjernstuderende i et auditorium eller i et undervisningslokale ved en

undervisningsinstitution Selvom valget af undervisningslokaler kan ses som en reference

til forelaeligsningsgenren saring kan det ogsaring ses som en praktisk foranstaltning af hensyn til

plads og udstyrstilgang I forelaeligsninger via billedtelefon kommer forelaeligseren ikke garingende

rdquoind i auditorietrdquo som paring video Alle forelaeligsere sidder eller staringr parat ved et bord naringr

selve forelaeligsningen begynder fordi billedtelefonteknologien kraeligver en vis tid til opkobling

mellem de forskellige modtagersteder

De udvalgte forelaeligsninger via billedtelefon benytter altsaring ogsaring direkte tiltaleformer

ligesom forelaeligsningerne paring video og auditorieforelaeligsningerne Men mens forelaeligsningen

paring video foslashrst og fremmest soslashger at simulere naeligrvaeligrets kommunikation saring virker denne

- 159 -

kommunikationsform mere naturlig via billedtelefon fordi de kommunikerende kan se og

hoslashre hinanden samtidig med at undervisningen foregaringr Der er dermed heller ikke det

samme behov for at simulere naeligrvaeligr som i forelaeligsninger paring video Paring den ene side ligner

forelaeligsninger via billedtelefon rent billedmaeligssigt forelaeligsninger paring video fordi der vises et

fast udsnit af forelaeligseren foran en pult eller et bord Paring den anden side ligner de

auditorieforelaeligsninger bla ved at de studerende og forelaeligser kan se og hoslashre hinanden

mens forelaeligsningen foregaringr I modsaeligtning til saringvel forelaeligsninger paring video som

auditorieforelaeligsninger er gruppen af studerende ved forelaeligsninger via billedtelefon ofte

todelt og bestaringr af saringvel studerende der er tilstede sammen med forelaeligseren som af

studerende der sidder paring afstand og foslashlger forelaeligsningen via billedtelefon Det ser

umiddelbart ud til at forelaeligseren har vanskeligt ved at fokusere paring begge grupper af

studerende og derfor vaeliglger den stoslashrste

Via en sammenligning af brugen af de personlige pronomener i forelaeligsninger paring video og i

auditorieforelaeligsningen fremstaringr video som en kommunikationsform der simulerer

naeligrvaeligrets interaktionsform Med brug af bla du jeg Idere og vi skaber forelaeligseren et

indtryk af at vaeligre tilstede og kunne se de studerende Samtidig forsoslashger hanhun at

skabe en foslashlelse af faeligllesskab hos de studerende der sidder paring afstand og udenfor det

etablerede undervisningssystem Saringledes er hanhun med til at opretholde

undervisningens kommunikationssystem I det foslashlgende vil jeg se paring brugen af de

personlige pronomener indenfor billedtelefonkommunikation og forsoslashge at forstaring denne

brug i forhold til forelaeligsninger paring video og i auditoriet

Figur 52 viser fordelingen af tiltaleformer (personlige pronomener) indenfor de tre

forskellige udbredelsesmedier

- 160 -

Figur 52 Tiltaleformer i forelaeligsninger paring video liveforelaeligsninger set i forhold

til billedtelefon

Medie Video Live Billed-telefon I alt

tiltaleform

Vi 114 42 45 17 112 41 271 100

Vores 17 57 5 17 8 27 30 100

Jeg 128 20 7 60 23 186 70 266 100

Du 5 15 19 58 9 27 33 100

Dere129 (I) 10 6 24 15 130 79 164 100

Os 14 61 7 30 2 9 23 100

I alt 170 22 160 21 447 57 777 100

Af ovenstaringende figur ser man at brugen af vi er forholdsvis ens naringr det gaeliglder antal paring

video og via billedtelefon mens brugen af jeg og Idere er markant forskellig indenfor de

to medier Paring video udgoslashr brugen af jeg kun 7 af brugen indenfor de tre medier mens

billedtelefon tegner sig for hele 70 Brugen af jeg udgoslashr i auditorieforelaeligsningen 23 af

de tre mediers samlede brug eller kun ca en tredjedel af brugen i kommunikation via

billedtelefon

Du bruges sjaeligldent i forelaeligsninger via billedtelefon Af de ni forekomster bruges otte som

en sproglig variant af man og kan da ikke ses som et udtryk for en udpegende funktion

Naringr du sjaeligldent benyttes i forhold til Idere i kommunikationen via billedtelefon kan det

haelignge sammen med at forelaeligser oplever at de temaer der tages op af den enkelte

studerende vedroslashrer hele gruppen men det kan ogsaring haelignge sammen med at forelaeligseren

faktisk har vanskeligt ved at se den enkelte studerende saring tydeligt at en egentlig

udpegning er mulig

Pronomen Idere benyttes hyppigt i kommunikationen via billedtelefon og der er en

markant forskel i antal forekomster mellem kommunikationen i video og i auditoriet

sammenlignet med billedtelefon Mens brugen paring video kun udgoslashr 6 udgoslashr brugen i

auditoriet 15 af det samlede antal indenfor de tre medier mod 79 via billedtelefon

Pronomen Idere har ogsaring en udpegende karakter om end ikke i saring hoslashj en grad som du

og er som udgangspunkt ogsaring knyttet til syn og hoslashrelse i en verbal kommunikation Den

128 Herunder hoslashrer ogsaring benaeligvnelser som mig dvs benaeligvnelser der refererer direkte til forelaeligseren selv 129 Benaeligvnelsen nogen som feks nogen af jer (noen av dere) er taget med under benaeligvnelsen dere (I)

- 161 -

store forekomst af dette pronomen i forelaeligsninger via billedtelefon kan paring den ene side

ses som et udtryk for at mediet tillader en udpegning af de kommunikerende og er

saringledes en naturlig del af denne kommunikationsform En kommunikationsform som foslashrst

og fremmest har sin mediemaeligssige reference til telefonmediet selvom telefonen har

tilkoblet et billede Paring den anden side saring er brugen af Idere markant hoslashjere i

forelaeligsninger via billedtelefon end i auditoriet hvor en lignende udpegning ogsaring er mulig

Det kan derfor taelignkes at den hyppige brug af Idere netop markerer at der er afstand

mellem de kommunikerende i kommunikationssystemet via billedtelefon at forelaeligser

sidder paring uddannelsesinstitutionen mens de studerende sidder sammen i grupper

forskellige steder i landet Det kan heller ikke udelukkes at den hyppige brug af Idere

ogsaring skal ses i sammenhaeligng med fag maringlgruppe og personlig forelaeligserstil Jeg skal

imidlertid vende tilbage til brugen af de personlige pronomener i afsnittet om tillid

Garingr man lidt videre og ser paring fordelingen af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi

vores og os vil man se foslashlgende fordeling indenfor det enkelte medie

Figur 53 Fordeling af meningskategorier indenfor tiltaleformerne vi vores og os

i forhold til det enkelte medie

Tiltaleformer

medie

Video

tal

Video

Auditorium

tal

Auditorium

Billedtelefon

tal

Billedtelefon

Vi1 36 32 19 42 0 0

Vi2 31 27 19 42 59 53

Vi3 46 41 7 16 53 47

Vi i alt 113 100 45 100 112 100

Vores2 17 100 5 100 8 100

Os2 12 86 6 86 2 100

Os3 2 14 1 14 0 0

Os i alt 14 100 7 100 2 100

Af ovenstaringende figur fremgaringr det at video har en nogenlunde jaeligvn fordeling mellem

brugen af det olympiske vi (Vi1) og socialgruppens vi og (Vi2) mens det

interaktionsmaeligssige vi (Vi3) er noget i overtal For auditorieforelaeligsninger er der en

ligelig fordeling mellem Vi1 og Vi2 mens interaktionens vi er klart mindre brugt end de

andre kategorier Noget som tidligere blev forklaret med at den indholdsdrevne

forelaeligsning paring video havde en mere formel tone samtidig med at der kunne vaeligre et vist

- 162 -

behov for at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse hvilket er en mere selvfoslashlgelig del af

undervisningssystemet i et auditorium

I forelaeligsninger via billedtelefon er der ingen brug af det olympiske vi mens der er en

nogenlunde ligelig fordeling mellem socialgruppens vi og interaktionens vi Forelaeligsninger

via billedtelefon fremstaringr dermed som mindre formelle end saringvel forelaeligsninger paring video

som auditorieforelaeligsninger og med et stoslashrre islaeligt af inddragende kommunikation set i

forhold til ovenstaringende fordeling af vi I lighed med brugen af vi generelt kan brugen af

interaktionens vi ses som et udtryk for at man oslashnsker at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse Man

forsoslashger at kompensere for fysisk og social afstand ved at simulere naeligrhed og faeligllesskab

At den billedtelefonforelaeligsning der foregaringr som en traditionel auditorieforelaeligsning har en

meget begraelignset brug af interaktionens vi i forhold til de andre forelaeligsninger via

billedtelefon hvor forelaeligser sidder alene eller med kun en studerende hos sig stoslashtter

antagelsen om at afstand mellem de kommunikerende skaber behov for en

faeligllesskabsfoslashlelse mens de traditionelle forelaeligsninger ikke i samme grad har dette behov

Denne inddragelse af de studerende via interaktionens vi kan selvfoslashlgelig ogsaring have

noget med forelaeligsningstemaets karakter at goslashre Feks hvorvidt forelaeligsningen

omhandler moralske og etiske temaer og derfor forsoslashger at skabe en faeligllesskabsfoslashlelse i

forhold til de oslashnskede holdninger Men det kan ogsaring have noget med forelaeligsernes

personlige stil at goslashre Socialgruppens vi eller menneskehedens vi (Vi2) er hyppigt brugt i

de fire forelaeligsninger via billedtelefon Dette kan muligvis forklares med at specielt

sygeplejeforelaeligsningerne ofte refererer til den norske befolkning eller den aktuelle

faggruppe

Brugen af vores er generelt lav indenfor alle tre medier og brugen er koncentreret

indenfor eacuten kategori nemlig socialgruppens eller menneskehedens vores (Vores2) Med

hensyn til os er der faring forekomster og fordelingen er to kategorier paring video og i auditoriet

mens os kun er repraeligsenteret indenfor socialgruppens eller menneskehedens kategori i

billedtelefonkommunikation

Ser man paring den procentvise fordeling af brugen af de personlige pronomener indenfor de

tre medier faringr man et lidt andet moslashnster frem

- 163 -

Figur 54 Fordeling af tiltaleformerne130 indenfor de tre medier ndash video

auditorium og billedtelefon

Tiltaleformermedier video i auditorium i billedtelefon i i alt i

Vi1 65 35 0 100

Vi2 28 17 55 100

Vi3 43 7 50 100

Vi i alt fordelt

paring medie

42 17 41 100

Vores2 57 16 27 100

Os2 60 30 10 100

Os3 67 33 0 100

Os i alt fordelt paring

medie

61 30 9 100

Figuren viser bla at vi stort set har samme procentvise fordeling i forelaeligsninger paring video

med 42 og via billedtelefon med 41 mod bare 17 i auditorieforelaeligsningen Til

gengaeligld benyttes vores og os i mindre grad i auditorieforelaeligsningen og i forelaeligsningen

via billedtelefon i modsaeligtning til forelaeligsninger paring video

Diskussion og opsummering

Forelaeligsninger via billedtelefon ligner de videobaserede forelaeligsningers simulering af

naeligrvaeligr i form af en iscenesaeligttelse af forelaeligseren hvor hanhun er i centrum af billedet

staringr foran en pult og har fokus mod kameraetde studerende Naringr det gaeliglder simulering af

oslashjenkontakt fungerer dette imidlertid ikke fordi der er valgt et for stort udsnit og en skraring

vinkel fra siden af de studerende Forelaeligserens direkte henvendelse til kameraet falder i

denne henseende til jorden

Mens forelaeligsninger paring video eksplicit naeligvner sin genremaeligssige reference saring naeligvnes

undervisningsformen ikke i forelaeligsninger over billedtelefon men ofte naeligvnes

udbredelsesmediet I den videobaserede forelaeligsning indgarings en kontrakt om at

undervisningen er en forelaeligsning mens man i forelaeligsninger over billedtelefon faringr indtryk

af at kontrakten i hoslashjere grad drejer sig om brug af teknisk udbredelsesmedie end om

130 Vi1- er det olympiske eller det royale vi hvor forelaeligseren taler paring vegne af videnskaben eller som ekspert Vi2 ndash er socialgruppens vi hvor forelaeligseren og de studerende feks indgaringr som del af den norske befolkning eller som del af en bestemt fag- eller interessegruppe Brugt i en psykologisk sammenhaeligng betegner Vi2

- 164 -

undervisningsform De forskellige valg af blik i de to forelaeligsningstyper der er baseret paring

tekniske medier tyder ogsaring paring at forelaeligsninger via billedtelefon refererer mere direkte til

mediet mens referencen til undervisningsformen ikke vaeliggtlaeliggges Muligvis fordi

forelaeligsninger foregaringr i sand tid og korrektioner derfor kan goslashres sideloslashbende Ved

remediering fra en kontekst til en anden maring der tages hoslashjde for den mediemaeligssige saringvel

som den genremaeligssige reference (Bolter amp Grusin 2001) Mens mediet forsoslashges

usynliggjort i forelaeligsninger paring video til fordel for fokus paring genren (undervisningsformen)

saring fremhaeligves mediet i forelaeligsninger via billedtelefon mens genren ikke tydeliggoslashres

naeligvnevaeligrdigt I forelaeligsninger via billedtelefon kan det se ud som om at mediet

dominerer over genren Noget som eventuelt kan skyldes at brugen af

billedtelefonteknologien ikke er indarbejdet hos de kommunikerende men anses for

vanskelig og derfor maring tematiseres Men det kan ogsaring ses som en remedieringsstrategi

der naeligrmer sig hypermediering hvor fascinationen er paring selve mediet og hvor en

omstrukturering af allerede eksisterende medieringsformer forsoslashges opnaringet (opcit 34)

Samtidig ligner forelaeligsninger via billedtelefon for meget paring den traditionelle forelaeligsning

til helt at kunne karakteriseres som noget ud over sig selv (opcit 50)

Naringr kommunikationssystemet tilbyder faring iagttagelsesmuligheder og derfor har en svag

kobling mellem de kommunikerende grupper og forelaeligseren kan det altsaring se ud til at der

bliver mindre respekt for regler der normalt gaeliglder ved de traditionelle forelaeligsninger

hvorved nye delsystemer lettere opstaringr mellem de kommunikerende Saringledes fremtraeligder

flerpunktsundervisningen som om den bestaringr af flere loslashst koblede systemer med

udbredelsesmediet som systemernes centralnerve

Mens alle sposlashrgsmaringl paring video defineres som retoriske saring vil saringvel retoriske som

dialogfremmende sposlashrgsmaringl kunne forekomme via billedtelefon og i auditoriet men

muligheden for at stille sposlashrgsmaringl benyttes ikke i samme grad via billedtelefon som i

auditoriet Forelaeligsninger via billedtelefon og auditorieforelaeligsninger har en nogenlunde

ens procentvis fordeling mellem brug af retoriske og dialogfremmende sposlashrgsmaringl mens

videoer har et staeligrkere islaeligt af de rent retoriske sposlashrgsmaringl frem for simulerede

dialogsposlashrgsmaringl Det ser umiddelbart ud til at sposlashrgsmaringlene i en flerpunktsundervisning

via billedtelefon ikke skaber samme svarpres som i auditoriet Noget som i denne

undersoslashgelse kan haelignge sammen med at der er relativt daringrligt udbyggede

iagttagelsesmuligheder saringvel indbyrdes mellem grupperne af studerende som mellem

forelaeligseren og de forskellige grupper Under disse forelaeligsninger ser de studerende

mennesket eller menneskeheden Vi 3 - er interaktionens vi og omfatter forelaeligser og de studerende som et faeligllesskab eller som interaktionssystemets deltagere

- 165 -

primaeligrt forelaeligseren paring skaeligrmen og ikke de andre grupper med studerende131 Samtidig

er det vanskeligt at faring et normalt lydindtryk af de forskellige grupper naringr mikrofonerne

skaber stoslashj og derfor kun benyttes naringr nogen oslashnsker at tale direkte til forelaeligseren Med

denne lidt uoverskuelige undervisningssituation kan de studerende derfor have vanskeligt

ved at kontrollere hvem eller om nogen overhovedet svarer paring forelaeligserens direkte

sposlashrgsmaringl Samtidigt kan oplevelsen af ikke at befinde sig i samme undervisningssystem

virke afstandsskabende og derfor opleves som mere uforpligtende Mens de direkte

sposlashrgsmaringl i auditoriet bruges til at tjekke de studerendes forstaringelse og for at skabe dialog

om det faglige indhold saring bruges de rdquodirekterdquo sposlashrgsmaringl i forelaeligsninger paring video for at

simulere dialog men ogsaring til at simulere forstaringelsestjek Forelaeligseren kommer i denne

type forelaeligsning de studerende i forkoslashbet ved at rdquoindbyggerdquo eller simulere

forstaringelsesselektion i forelaeligsningen og rdquobehoslashverrdquo derfor ikke at tjekke forstaringelsen

umiddelbart I en forelaeligsning via billedtelefon vil samtidigheden betyde at der er

mulighed for gensidig iagttagelse og for at tjekke forstaringelsen Det ser imidlertid ud til at

de fjernstuderende i to af forelaeligsningerne via billedtelefon hovedsageligt iagttager paring

baggrund af lyd og plancher og ikke paring baggrund af forelaeligsers kropssproglige ytringer

Med reference til telefonmediet hvor de kommunikerende ikke ser hinanden kan det ses

som en naturlig foslashlge af forelaeligsningens remediering fra auditoriet som medie til (billed-)

telefonen som medie

Forelaeligseren kan tjekke de studerendes forstaringelse paring baggrund af lyd og billede men

iagttagelsen er begraelignset af medie og formidlingsmaeligssige valg I denne forbindelse kan

tematiseringen af det tekniske udbredelsesmedie ses som et vigtigt redskab ved

iagttagelse og korrigering af kommunikation gennem et teknisk udbredelsesmedie Mens

forelaeligsninger paring video netop forsoslashger at usynliggoslashre mediet ved at simulere naeligrvaeligr saring

fremhaeligves mediet ofte i forelaeligsninger via billedtelefon Undtagelsen er de forelaeligsninger

hvor forelaeligseren har baringde naeligr- og fjernstuderende og vaeliglger naeligrundervisningens

kommunikation I denne type forelaeligsning vil kommunikationen stort set ligne

kommunikationen i den traditionelle auditorieforelaeligsning

I forhold til pronomenbrugen i forelaeligsninger via billedtelefon kan man sige at der

tilsyneladende forekommer en udpegende kommunikation lig den der finder sted i et

auditorium Samtidig ses samme tendens som i forelaeligsninger paring video hvor der som en

131 Der findes teknologier hvor det er muligt for at de studerende at se den sidst talende gruppe i billedet Der kan desuden forekomme en loslashsning hvor de studerende kan se alle de deltagende grupper samtidig med at de ser forelaeligseren (dette foregaringr vha split-screen som er en bestemt optagelsesmaringde der samler flere optagelser eller billeder paring eacuten skaeligrm samtidigt) Uanset hvordan mulighederne er saring vil det vaeligre vanskeligt at iagttage en hel gruppe via en monitor specielt hvis billedstoslashrrelsen er begraelignset til under frac14 af en normal monitorstoslashrrelse Disse loslashsninger blev ikke brugt af de studerende i denne undersoslashgelse

- 166 -

af maringderne at opretholde kommunikationssystemet paring benyttes personlige pronomener til

at simulere naeligrvaeligrets kommunikationsform Naringr det gaeliglder brugen af personlige

pronomener indeholder billedtelefonkommunikationen kendetegn fra saringvel video som fra

auditorieforelaeligsningen

Paring baggrund af denne gennemgang kan billedtelefonmediet karakteriseres som en

kommunikationsform der befinder sig et sted mellem videos kommunikative afstand og

auditorieforelaeligsningens mulighed for samtidighed

Mindre redundans og tillid stoslashrre kompleksitet

I foslashrste del viste jeg at der gennem eksempler skabes redundans i begge

undervisningssystemer men at udbredelsesmediet goslashr en forskel paring eksemplets

udformning og brug Mens eksemplerne i de videobaserede forelaeligsninger fremstaringr som

afpersonificerede formelle og sagsorienterede saring har brugen af eksempler i

auditorieforelaeligsningen ofte en mere personlig drejning Eksemplerne i auditoriet

appellerer baringde til den faglige og personlige tillid mens eksemplerne i de videobaserede

forelaeligsninger appellerer til en faglig og institutionel tillid Med naeligrvaeligrets mere personlige

tillidsproduktion vokser tillidskapitalen med en mulighed for kompleksitetsreduktion i

systemet som foslashlge

Mens sammenligningen af brugen af eksempler i forelaeligsninger paring video og i auditoriet

byggede paring et mere direkte sammenligneligt datamateriale saring er en fortsaeligttelse af denne

strategi vanskelig med forelaeligsninger via billedtelefon Derfor baserer dette afsnit sig paring en

mere generel beskrivelse af tendenser i forhold til brugen af eksempler indenfor de tre

medier Med indbyrdes forskelle mellem de fire forelaeligsninger via billedtelefon fremstaringr

ogsaring brugen af eksempler hoslashjst forskelligt De to forelaeligsninger hvor forelaeligser sidder

hjemme og henvender sig til en gruppe studerende paring undervisningsinstitutionen

benyttes kun to gange indenfor de foslashrste 20 minutter et egentligt eksempel132 Disse

eksempler er korte mundtlige beskrivelser af byggetekniske forskrifter i praksis De

fremstaringr ikke med en personlig formidling indeholder ikke humor og adskiller sig ikke

vaeligsentligt fra tekstens egentlige indhold De saeligtter snarere forelaeligsningens indhold i en

praktisk ramme I den forelaeligsning hvor forelaeligseren sidder i en form for studie sammen

med en studerende og har tre grupper tilkoblet via billedtelefon forekommer ingen

eksempler indenfor denne 20 minutters periode Den forelaeligser der har mange studerende

sammen med sig i auditoriet og tre grupper tilkoblet via billedtelefon benytter sig til

- 167 -

gengaeligld ofte af eksempler Denne forelaeligser har saringvel humor som selvironi i sine

eksempler og eksemplerne er ofte hentet fra forelaeligserens egen baggrund

Diskussion og opsummering

Som jeg viste tidligere er der en tendens til at naeligrvaeligrets kommunikation skaber et mere

personligt eksempel med selvironi og en humor der eksponeres af forelaeligseren selv mens

den kommunikation der foregaringr over afstand benytter mere formelle eksempler I denne

analysedel er denne forskel imidlertid ikke tydelig mellem auditorieforelaeligsninger og

forelaeligsninger via billedtelefon Alligevel vil man kunne se en forskel i eksempelbrug og

antal eksempler afhaeligngigt af om forelaeligseren primaeligrt retter sig mod de naeligrstuderende

som del af et interaktionssystem eller mod de fjernstuderende som del af et

kommunikationssystem over afstand I den ene forelaeligsning hvor naeligrvaeligret og de

naeligrstuderende vaeliglges som kommunikationspartnere forekommer der i lighed med

auditorieforelaeligsningen flere personlige eksempler og forelaeligseren bruger selvironi som

del af humoren De tre andre forelaeligsninger hvor der enten kun er fjernstuderende som

maringlgruppe eller hvor forelaeligseren vaeliglger fokus paring de fjernstuderende benyttes faring eller

ingen eksempler Formidlingen af disse eksempler er mere formel og appellerer til den

faglige tillid frem for den personlige I den forelaeligsning hvor forelaeligseren vaeliglger de

fjernstuderende frem for den ene naeligrstuderende der sidder sammen med ham ses i

starten et oslashnske om dialog og en mere personlig kommunikationsform med de

fjernstuderende Dermed viser forelaeligseren tillid til at de studerende kan bidrage aktivt i

undervisningens produktion Han loslashber dermed en risiko for at de studerende ikke

reagerer som oslashnsket eller ikke foslashler sig forpligtet En risiko som i princippet kan betyde at

kommunikationen ikke opretholdes og dermed en fare for systemets opretholdelse Som

foslashlge af manglende dialog aeligndres kommunikationsformen og bliver mere formel Dette

kom imidlertid ikke til udtryk i eksempelbrugen da denne forelaeligser ikke benyttede

eksempler indenfor de foslashrste 20 minutter

Paring baggrund af ovenstaringende kan man opsummere at der er faeligrre eksempler og dermed

mindre redundans i forelaeligsninger via billedtelefon end i de to andre forelaeligsningstyper Til

gengaeligld ser det ud til at de faring eksempler der forekommer stort set foslashlger de tendenser

der er mellem auditorieforelaeligsningens naeligrvaeligr og de videobaserede forelaeligsningers

kommunikationssystem over afstand Saringledes afstaringr tre af de fire forelaeligsere fra at benytte

mere personlige eksempler humor og selvironi nemlig de forelaeligsere der primaeligrt retter

sig mod de fjernstuderende Disse forelaeligsere risikerer dermed ikke noget gennem deres

132 Et eksempel kan forstarings som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at oslashge redundans i kommunikationen og forstaringelse hos den studerende gennem en gentagelse af undervisningens indhold ved hjaeliglp

- 168 -

brug af eksempler men vinder heller ikke i form af tillid Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om

mere personlige eksempler og appel om personlig tillid kunne have lettet den lidt

vanskelige kommunikationsform bla gennem humorens mulighed som

interaktionsindikator men ogsaring mere generelt som systemopretholdende funktion gennem

den tillidsproducerende kommunikations kompleksitetsreducerende muligheder

473 Sammenfatning af analysen

Indledningsvis blev den traditionelle forelaeligsning beskrevet via sine historiske og

funktionsmaeligssige saeligrtraeligk Med baggrund i denne beskrivelse satte jeg forelaeligsningen ind

i en systemteoretisk kontekst ved at definere den som en saeligrlig form for

undervisningskommunikation den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre

personer gennem forelaeligserens retoriske udfoldelse (eller argumentation) paring baggrund af

et givent tema I analysens foslashrste del iagttog jeg empirien med den overordnede forskel

forelaeligsninger paring video og auditorieforelaeligsninger mens jeg i anden del iagttog med den

overordnede forskel forelaeligsninger i auditoriet og forelaeligsninger via billedtelefon I denne

del saring jeg desuden paring forskellen mellem forelaeligsninger paring video og forelaeligsninger via

billedtelefon Jeg skal her forsoslashge at sammenfatte de fund der er gjort i undersoslashgelsen

Naringr det gaeliglder de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder saring viste undersoslashgelsen at

auditorieforelaeligsningen har et bredt repertoire af meddelelsesformer mens iagttagelse og

forstaringelsesaflaeligsning i de to forelaeligsninger over afstand er begraelignset af de tekniske

udbredelsesmedier Her bliver kameraet og mikrofonen den studerendes oslashje og oslashre Mens

forelaeligseren i forelaeligsningen paring video ikke har mulighed for at iagttage af de studerende

og derfor ikke kan korrigere forelaeligsningen mens den foregaringr saring har baringde forelaeligser og de

studerende mulighed for at iagttage hinandens forstaringelsesselektioner indenfor de to

samtidige forelaeligsningstyper I forelaeligsninger via billedtelefon hvor flere grupper af

studerende foslashlger undervisningen samtidig kan man imidlertid faring indtryk af at de

kommunikerende befinder sig i forskellige kommunikationssystemer Her fungerer

kameraet mere som et lydtaeligt vindue hvorigennem de kommunikerende kan iagttage

hinandens bevaeliggelser Mikrofonen bliver her hoslashreapparatet som maring slarings til for at kunne

foslashlge den verbale kommunikation

Gennem et blik paring kommunikationens autopoiesis undersoslashgte jeg videre hvordan de tre

forelaeligsningsformer opretholder undervisningssystemet ved at reproducere

kommunikationen Undersoslashgelsens systemteoretiske optik vanskeliggoslashr en ensidig

karakteristik af forelaeligsningen som en monologisk undervisningsform Kommunikationen i

af en forskel i information og meddelelse

- 169 -

denne type undervisning kan reproduceres saringvel monologisk som dialogisk via verbal

kommunikation men den kan ogsaring reproduceres nonverbalt feks gennem en slags

dialog mellem forelaeligserens verbale ytringer og de studerendes kropssproglige ytringer

Det ser imidlertid ud til at de tekniske udbredelsesmedier goslashr en forskel for den maringde

systemet reproducerer sin kommunikation paring Selvom gennemgangen viste at de

udvalgte envejs-kommunikerende forelaeligsninger paring video ikke overraskende maring

defineres som monologer saring fremstaringr disse monologer ofte som dialogiske monologer

hvor forelaeligser gennem sin retoriske udfoldelse appellerer til en indre dialog hos den

studerende Naringr det gaeliglder flerpunktsforelaeligsninger via billedtelefon ser det derimod ud

til at det er vanskeligt at faring en dialog i gang mellem forelaeligser og de fjernstuderende paring

trods af teknologiens tovejs-kommunikerende muligheder Naringr de studerende ikke lever op

til forventningen om en dialogisk undervisningsform maring forelaeligseren selv reproducere

kommunikationen gennem en monologisk dialog

Naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder bliver det kommunikative element som markerer en

grundlaeligggende forskel mellem auditorieforelaeligsningen og den videobaserede forelaeligsning

som system Mens naeligrvaeligrets tilfaeligldigheder ved at tematisere graelignsen mellem system

og omverden virker systemopretholdende i auditorieforelaeligsningen saring opstaringr der ikke

tilfaeligldigheder i relation til de videobaserede forelaeligsningers praeligproducerede indhold

Auditorieforelaeligsningen beskrives som et socialt system mens det foslashrst er i selve rsquomoslashdetrsquo

mellem video og de studerende at der opstaringr et system i relation til forelaeligsninger paring

video I forelaeligsninger via billedtelefon forekommer samtidighedens tilfaeligldigheder fordi

kommunikationsformen tilbyder samtidighed i tid men ikke i sted og dermed ikke i

naeligrvaeligr Tilfaeligldigheder som ogsaring her markerer undervisningen som et system og som

kan vaeligre med til at stabilisere graelignsen mellem system og omverden

Naringr det gaeliglder sposlashrgsmaringlet om hvilke kommunikative virkemidler der blev taget i brug

ved remediering af forelaeligsningen fra auditoriet som medie til forelaeligsninger med

henholdsvis video og billedtelefon som medie saring viste undersoslashgelsen at ydre kendetegn

ved genren findes indenfor begge forelaeligsningstyper Ogsaring sproglige kendetegn som

direkte henvendelser og brugen af personlige pronomener som du og dereI benyttes i de

to typer forelaeligsninger over afstand For videos vedkommende kan ligheden med

naeligrundervisningens matrice ses som genrereference og simulering af

auditorieforelaeligsningens interaktion mens ligheder med naeligrundervisningens matrice i

forelaeligsninger via billedtelefon ogsaring skal ses som en naturlig foslashlge af at de

kommunikerende kan se og hoslashre hinanden samtidig med at kommunikationen foregaringr

Saringledes bruges mediet i forelaeligsninger paring video for at skabe reference til

- 170 -

undervisningsgenren mens den mediemaeligssige reference ved forelaeligsninger via

billedtelefon dominerer Billedtelefonens mediemaeligssige reference er telefonmediet ndash et

medie som traditionelt set er baseret paring en auditiv og ikke en audiovisuel

kommunikationsform Saringledes har disse forelaeligsninger isaeligr fokus paring lyden og man ser

flere sproglige referencer til telefonmediet

Sidste blik i hver analysedel rettede sig mod de tre forelaeligsningstypers brug af eksempler

som en maringde at forstaring undervisningens redundans og tillidsopbygning paring De

videobaserede forelaeligsninger forsoslashger i lighed med auditorieforelaeligsningerne at skabe

redundans i undervisningssystemet og bedre forstaringelsesmuligheder hos den studerende

ved brug af eksempler I forelaeligsninger via billedtelefon er der kun en af de tre forelaeligsere

som bruger eksempler til at illustrere forelaeligsningens indhold Der ses desuden en tendens

til at naeligrvaeligrets kommunikation skaber mere personlige eksempler mens den

kommunikation der foregaringr over afstand benytter mere formelle eksempler Eksemplerne i

auditoriet appellerer baringde til den faglige og personlige tillid mens eksemplerne i de

videobaserede forelaeligsninger appellerer til den faglige og institutionelle tillid Naringr det

gaeliglder forelaeligsninger via billedtelefon vil denne forskel kunne spores i relation til hvilken

gruppe af studerende forelaeligseren primaeligrt retter sig mod

Jeg skal i det foslashlgende relatere undersoslashgelsens resultater til de tre hypoteser som

indledningsvis blev opstillet

Systemopretholdelse i undervisning hvor de kommunikerende er adskilt i tid og sted

handler om at faring de studerende til at benytte laeligremidlerne ogeller skabe grobund for

videre kommunikation I undersoslashgelsen viste jeg hvordan forelaeligsninger paring video

fremstiller sig selv som om de er auditorieforelaeligsninger for at opretholde det

fjernunderviste undervisningssystem Derved kan der skabes interesse for og identifikation

med det faglige indhold og undervisningsformen En interesse og identifikationsfoslashlelse der

er vigtig for undervisningsformen hvor afstand uden forpligtelser kan vaeligre risikabel for

systemets opretholdelse nemlig ved at de studerende uhindret kan slukke for

programmet hvis det ikke faelignger eller skaber genkendelse Den videobaserede

forelaeligsning har dermed valgt en strategi hvor den forsoslashger at utydeliggoslashre mediet det

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og den fysiske og sociale afstand mellem de

kommunikerende gennem simulering af naeligrvaeligrets tillidsproducerende

kommunikationsform

- 171 -

Forelaeligsninger via billedtelefon er en kommunikationsform der knytter de kommunikerende

sammen i tid men ikke i sted Det ser imidlertid ud til at forelaeligsninger via billedtelefon i

modsaeligtning til forelaeligsninger paring video soslashger en tydeliggoslashrelse af mediet frem for at

referere til undervisningsgenren Dermed tydeliggoslashres ogsaring mediets begraelignsninger og

afstanden mellem de kommunikerende Men modsat videomediet kan denne strategi

fungere systemopretholdende i forelaeligsninger via billedtelefon Denne saeligrlige form for

refleksiv kommunikation som opstaringr naringr forelaeligser sposlashrger til teknologien og til de

studerendes iagttagelsesmuligheder er en markant tidsroslashver i forelaeligsninger via

billedtelefon

Paringstanden om at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i forelaeligsninger indenfor

en fjernundervisningskontekst drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet

end den kommunikation der foregaringr i traditionelle forelaeligsninger ansigt-til-ansigt synes at

kunne styrkes gennem undersoslashgelsen Saringledes er der en stoslashrre brug af kompensatorisk

kommunikation i begge disse forelaeligsningstyper Naringr det gaeliglder forelaeligsninger paring video

forsoslashges der kompenseret i forhold til afstand i tid og sted mens forelaeligsninger via

billedtelefon kun har behov for at kompensere for den fysiske afstand mellem de

kommunikerende ikke for den tidsmaeligssige

Min anden hypotese at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr

indenfor de fjernunderviste forelaeligsninger ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation fordi nye medier og eller kommunikationsformer fungerer i kraft af deres

medie- og genremaeligssige referencer er blevet styrket naringr det drejer sig om forelaeligsninger

paring video Denne forelaeligsningstype iscenesaeligtter sig selv som naeligrvaeligrets dialog ved at

udnytte mediets muligheder for at skabe oplevelse af naeligrvaeligr Forelaeligsninger via

billedtelefon fungerer ogsaring i forhold til de medie- og genremaeligssige referencer Mens

forelaeligsningerne paring video via mediet helt og holdent kan simulere auditorieforelaeligsningen

saring vil referencen til telefonmediet i forelaeligsninger via billedtelefon indvirke paring den

genremaeligssige reference Saringledes refererer forelaeligsninger via billedtelefon ikke bare til

auditorieforelaeligsningen men ogsaring til telefonsamtalen med det resultat at nogen

forelaeligsninger fremstaringr som forelaeligsningssamtaler Samtidig maring lighedstraeligkkene med

auditorieforelaeligsningen ogsaring ses i relation til de muligheder mediet giver for

tovejskommunikation og samtidighed hvilket derfor ikke noslashdvendigvis er en simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation

I min sidste hypotese paringstaringr jeg at undervisningskommunikation over afstand kan vaeligre

haeligmmet af at kopiere allerede eksisterende undervisningsformer

- 172 -

Jeg har tidligere haeligvdet at kopiering af undervisningsformer fra en

naeligrundervisningskontekst til en fjernundervisningskontekst kan virke

kompleksitetsreducerende idet der kan skabes genkendelse og dermed de rette

forventninger til undervisningen Samtidig kan en mislykket kopiering skabe forvirring om

undervisningsformen eller skabe stoslashrre forventninger end mediet egentlig kan haringndtere

og dermed oslashge kompleksiteten i systemet Kombinationen af genre- og mediereference i

forelaeligsninger via billedtelefon kan ses som en problematisk remediering fordi de

mediemaeligssige referencer dominerer de undervisningsmaeligssige Her faringr man hverken en

samtale eller en forelaeligsning men noget midt imellem Naringr det gaeliglder video ser jeg det

stoslashrste problem som undervisningsproducenternes saeligtten lighedstegn mellem

forelaeligsningsgenren og mediets envejskommunikerende muligheder Som jeg viste i

undersoslashgelsen er forelaeligsninger baringde monologiske og dialogiske og for at lykkes som

forelaeligsning maring der derfor kobles andre kommunikationsformer paring den videobaserede

forelaeligsning

Jeg har i denne undersoslashgelse vist at selvom et medie giver mulighed for gensidig

iagttagelse mellem de kommunikerende er det ikke ensbetydende med gode

iagttagelsesmuligheder Det handler ogsaring om hvordan medie og genre harmonerer og

hvordan mediets muligheder forvaltes Dialogen skaber altsaring ikke automatisk sig selv

selvom mediet teknologisk set har mulighed for denne type kommunikation men der

kraeligves et samarbejde mellem de kommunikerende som mediet i sig selv ikke tager hoslashjde

for Saringledes ser det naeligrmest ud som om det envejs-kommunikerende medies

begraelignsninger bliver til undervisningsformens fordel naringr forelaeligseren i den videobaserede

forelaeligsning forsoslashger at kompensere for disse begraelignsninger gennem sin tilrettelaeligggelse

af indholdet Omvendt ser man en tendens til at forventningerne til tovejs-teknologiens

muligheder sloslashrer vanskelighederne ved at kommunikere over afstand Muligvis behoslashves

der netop en hoslashj grad af tilrettelaeligggelse naringr dialogen uanset mediets envejs- eller

tovejs-kommunikerende muligheder loslashsrives fra naeligrvaeligrets forpligtende faeligllesskab og

flyttes til en kontekst af afstand Med hensyn til videoforelaeligsninger viste undersoslashgelsen

at mediets begraelignsninger samtidig var undervisningens mulighed Dermed kan man

opsummerende konstatere at den fjernunderviste og mediebaserede forelaeligsning befinder

sig i et dilemma mellem sin genremaeligssige reference til den traditionelle forelaeligsning og

mediets paringvirkning af den kendte kommunikationsform Saringledes styrker denne

undersoslashgelse den tredje og sidste hypotese naringr den staeligrke reference til

undervisningsgenren til tider kolliderer med udbredelsesmediets muligheder og

mediemaeligssige referencer

- 173 -

- 174 -

5 VEJLEDNING Dette er den anden af de tre analyser som afhandlingens undersoslashgelse bygger paring Som

den foregaringende analyse har ogsaring denne en reference til den overordnede problemstilling

I denne saeligtter jeg sposlashrgsmaringlstegn ved fjernundervisningens forsoslashg paring at overfoslashre

etablerede naeligrundervisningsformer til en fjernundervisningskontekst i den tro at der blot

herved kan skabes en kvalitativ bedre undervisning Samtidig er der fare for at de nye

mediers eventuelle potentiale for en anderledes strukturering af undervisningen bliver

overset

Saringledes skal jeg i denne del se paring hvordan kommunikationen udfolder sig indenfor tre

forskellige vejledningsformer vejledningen paring traditionel vis ansigt-til-ansigt og

vejledning via internettet henholdsvis i et chat-forum og i et gruppediskussionsforum og

paring hvilke maringder disse tre vejledningsformer adskiller sig fra hinanden Undersoslashgelsen

baserer sig paring empiriske studier af undervisningskommunikation indhentet gennem

deltagende observation interviews med studerende og vejledere samt skriftlig

dokumentation fra den netbaserede vejledningskommunikation Ogsaring her benyttes en

komparativ analysestrategi som soslashger at belyse kommunikative forskelle ved vejledning

som undervisningsform naringr den udsaeligttes for tre forskellige medier

Denne del af undersoslashgelsen er struktureret i lighed med forrige afsnit om forelaeligsning

men tilpasset vejledning som undervisningsform Saringledes vil der i afsnit 51 rdquoForskning

indenfor feltetrdquo blive sat fokus paring forskningen i vejledning i fjernundervisning herunder

isaeligr vejledning relateret til netbaseret undervisning I det efterfoslashlgende afsnit 52

rdquoVejledning som en saeligrlig form for undervisningskommunikationrdquo forsoslashger jeg at forstaring

vejledningen som en bestemt undervisningsgenre hvorefter jeg med systemteorien

rdquooversaeligtterrdquo centrale kendetegn fra genren til en forstaringelse af vejledning som en saeligrlig

form for undervisningskommunikation Denne kortest mulige beskrivelse af vejledningen

skal forstarings som en idealform En idealform som jeg i analysen vil relatere vejledning over

afstand til Herefter foslashlger afsnit 53 rdquoComputeren som medie for vejledningrdquo hvor jeg

forsoslashger at beskrive nogle kendetegn ved computerbaseret kommunikation og vejledning

over nettet I afsnit 54 rdquoProblemformulering og hypoteserrdquo foslashlger en kort beskrivelse af

denne analyses problemformulering og hypoteser set i relation til afhandlingens

overordnede beskrivelser Afsnit 55 rdquo Kommunikation i den netbaserede vejledningrdquo er

selve analysen Denne er inddelt i fire underafsnit som hver isaeligr belyser

kommunikationen i de tre vejledningsformer ud fra centrale begreber relateret til en

- 175 -

systemteoretisk kommunikationsteori Analysen afsluttes med en sammenfatning hvori

jeg soslashger at samle traringdene og hvor mine hypoteser relateres til analysens fund

51 Forskning indenfor feltet Indenfor forskningen i fjernundervisning findes der meget forskning i vejledning og

laeligringsprocesser knyttet til korrespondance-metoden som den blev udformet i den

klassiske fjernundervisning Den svenske professor Boslashrje Holmberg (1989) har beskrevet

fjernundervisning som rdquothe guided didactical conversationrdquo hvor rdquosamtalenrdquo

korrespondancen mellem laeligrer og student via laeligremidlerne fremstod som en

sammenhaeligngende vejledning Med den rdquoandenrdquo og rdquotredjerdquo boslashlge indenfor

fjernundervisning foslashrst med radio fjernsyn video og satellit og derefter med

datanetvaeligrk og internet foregaringr vejledningen gennem flere kanaler Samtidig er den

konventionelle universitetshverdag blevet influeret af de samme medier som tidligere var

reserveret til fjernundervisning Der er saringledes grund til at antage at meget vejledning i

det som tidligere var naeligrundervisning foregaringr efter fjernundervisningens metode Man

taler derfor ofte om en konvergens i undervisnings- og laeligringsformer to tidligere distinkt

forskelligartede undervisningsvirksomheder Mit oslashnske er at undersoslashge kommunikative

forskelle mellem de to vejledningsformer vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning over

nettet

Terminologien omkring vejledning er uhomogen og varierer i forhold til fag niveau osv I

denne undersoslashgelse fokuserer jeg paring vejledningsprocessen i formelle studieforloslashb indenfor

hoslashjere uddannelse og eksemplerne er hentet fra egen institution133 De er specifikt knyttet

til opgaveskrivning Vejledningen finder sted under mange navne og feltet praeligges af at

begreberne ikke er praeligcise eller konkrete Ord og begreber som rdquocoachingrdquo rdquosupervisionrdquo

rdquotutoringrdquo rdquomoderatingrdquo rdquomentoringrdquo rdquoguidingrdquo og rdquocouncellingrdquo er stadigt

tilbagevendende og brugen afgoslashres hovedsagligt af traditioner indenfor det enkelte fag I

forskning om vejledning paring nettet bruges oftest begreberne rdquotutoringrdquo og rdquomentoringrdquo

511 Forskning i vejledning i traditionelle naeligrstudier

Der har i nogen grad vaeligret forsket i hvordan vejledning foregaringr Dolmans mfl (2002)

konkluderede at status i forskningen i vejledning laeliggger vaeliggt paring at en laeligrers

vejledningskapacitet er en ustabil faktor som varierer staeligrkt efter kontekst og set-up

men at den generelle visdom er at vejlederen baringde boslashr vaeligre en fagekspert og have gode

egenskaber som processuel vejleder

133 Hoslashgskolen i Lillehammer

- 176 -

I Lauvarings og Handals rapport Hovedfagsveiledning ved Universitetet i Oslo (1998)

undersoslashges vejledning paring hovedfagsniveau ved Universitetet i Oslo Undersoslashgelsen er

baseret paring interview med vejleder og studerende men har ikke det faktiske

vejledningsforloslashb som datagrundlag De vejledningsforloslashb som er omtalt omhandler

individuel vejledning Undersoslashgelsen viser bla at vejledning foregaringr paring mange forskellige

maringder med store variationer mellem fag og personer men at vejledningen alligevel har

mange faeligllestraeligk Forskelligheder med hensyn til vejledningsstil personlighed og faglige

konventioner handler om nuancer i maringden vejledningssamtalen foregaringr paring omfang og

formidling af ris og ros hvor lyttende eller meddelende vejlederen er hvordan

metakommunikation tematiseres I dette billede synes den enkelte vejleders personlighed

at spille den stoslashrste rolle Formelt set er vejledning indrammet af regelvaeligrk og ordninger

som viser store faeligllestraeligk paring tvaeligrs af fag og fakultet Det kommer desuden frem i

undersoslashgelsen at de studerende beskriver god vejledning som kritisk vejledning Ros og

opmuntring som ikke bygges paring en overbevisende kritisk indsigt i processen ser de paring

som oslashdelaeligggende for tilliden i vejlederforholdet Procesvejledning og produktvejledning

beskrives som to roller der kan haeligftes paring vejlederne Den gode vejleder er formodentlig

den som etablerer sig som procesvejleder og bevaeligger sig mod produktvejledning

efterharingnden som skrivningen skrider frem Dette felt er en del af vejlederens rdquoblinde pletrdquo

fordi vejlederens evne og mulighed til at rdquose sig selvrdquo ikke stimuleres tilstraeligkkeligt

Vejledning er indforstaringet og lige saring vanskelig at verbalisere som det er at forklare hvordan

balancen faringr en til at cykle stabilt Problemet bliver at vide hvornaringr og hvordan

aeligndringerne boslashr finde sted

Vejledningssamtalen holdes i forskellige former for ldquotalegenrerrdquo hvor den kommunikative

kode aeligndres undervejs Indenfor et laeligngere opgavevejledningsforloslashb vil forholdet mellem

proces- og produktorientering for eksempel skifte Skrive- og refleksionsprocessen er

dominerende i den tidlige fase og vil gradvist overtages af en mere produktorienteret

vejledning hvor maringden at tale sammen paring og ikke mindst moslashnsteret af dominans

skifter Som en foslashlge af dette vil koden for vejledning bevaeligge sig mellem instruktion og

undervisning terapi og informationsudveksling Et sposlashrgsmaringl er hvordan graelignserne

mellem disse undergenrer flyder paring de forskellige tidspunkter i en vejledningsproces ndash

baringde i den enkelte samtale ndash og over et laeligngere vejledningsforloslashb

Vejledning af grupper har andre karakteristika end vejledning en-til-en fordi grupperne

sjaeligldent er perfekt balancerede med hensyn til maringden de enkelte medlemmer forholder

sig til vejlederen paring Hver enkelt har forskellig magt til at paringvirke indhold moslashnster og

fremdrift alt efter personlighed eller rolle som gruppemedlem

- 177 -

512 Forskning i vejledning on-line

Paring Open University (OU) er traditionen med vejledning ansigt-til-ansigt paring de almindelige

universiteter blevet viderefoslashrt med tutoring ansigt-til-ansigt paring regionale centre I

slutningen af 1990-erne blev der gjort flere forsoslashg paring at overfoslashre denne maringde at vejlede

paring til CMC134 En konventionel rdquotutorrdquo-klasse paring OU har ca 25 studerende Hvad der

forstarings som god rdquotutoringrdquo ansigt-til-ansigt er ikke noslashdvendigvis det samme i CMC-regi

I et pilotstudie foretaget af Martin J Weller (2000) blev tutoring via CMC beskrevet som

en aktivitet hvor laeligreren rdquomodererederdquo sin tutor-gruppe paring 25 studerende Alle de

studerende laeligrergruppen og stoslashttepersonale havde adgang rdquoTutorrdquo havde som opgave at

fremlaeliggge undervisningsmateriale egnet til at provokere eller stimulere diskussion

Desuden maringtte tutoren vaeligre tilstede on-line paring faste ugentlige tidspunkter baringde i

synkrone og asynkrone konferencer og arrangere underkonferencer indenfor bestemte

tidsperioder Weller fandt desuden at de studerende indenfor saringdanne studier paringtog sig

vejledningsagtige aktiviteter i gruppen feks i form af gensidig vejledning Alligevel var

tilfredsheden med rdquotutorensrdquo rolle lav Weller paringpeger at vejlederens rolle aeligndrede sig

undervejs fra at vaeligre lig med vejledning ansigt-til-ansigt til at antage en mindre

struktureret form Men han saring ogsaring at den lette tilgang til vejleder oslashgede

vejledningsbehovet til niveauer som ingen kunne tilfredsstille Der har ogsaring med gode

resultater til foslashlge vaeligret igangsat tiltag for at traeligne kompetente praktikere til at mestre

rollen som online-vejledere (Sandberg Christoph amp Emans 2001)

Dette illustrerer at begrebet rdquotutoringrdquo faringr flere facetter i web-miljoslashet fra at vaeligre web-

miljoslashets rdquolaeligrerrdquo med indlaeligg i plenumdiskussionen i den ene ende af skalaen til individuel

rdquochat-partnerrdquo i den anden At blive en god rdquoonline-tutorrdquo er en ny rolle indenfor hoslashjere

uddannelse og den vil aeligndre vejlederens rolle paring flere omraringder Tutoring kan med andre

ord omfatte alt fra storgruppeundervisning til vejledning en-til-en Den omfatter ogsaring

forskellige sagsforhold som for eksempel arbejde i et laboratorium og forskellige praktiske

oslashvelser indenfor laeligreruddannelse ingenioslashruddannelse helse- og socialuddannelser Det

jeg foslashrst og fremmest har fokuseret paring i denne undersoslashgelse er vejledning i forbindelse

med opgaveskrivning

Gilly Salmon (2000) fremstiller en femtrins model for asynkron vejledning over net 1 At

logge paring og den indledende kontakt 2 Udformning af online-gruppen 3 Deling af

information og erfaring 4 Engagering i laeligringsarbejdet og 5 Udvikling I en

sammenlignende undersoslashgelse af to online-kurser viste Linda Creanor (2002) hvordan

vejledere ved et kursus fik guidet de studerende frem til trin fem i modellen mens

- 178 -

processen i et andet kursus stoppede ved trin 3 (i Salmons taksonomi) Naringr den ene

proces naringede helt frem til trin 5 mener Creanor at det skyldtes at vejlederen udfasede

sin egen betydning i forhold til de studerendes egne bidrag mens vejlederne i kurset som

kun naringede til trin 3 holdt fast i en laeligrercentreret holdning

Vejlederens tilpasning til disse faser er beskrevet af Sarah Tolley (2000) Hun

understreger introduktionens funktion som at slaring tonen an introducere deltagerne (og

samle dem i nogle mini-cvrsquoer) Ironi og dobbelttydigheder maring undgarings mens faglige input

gradvist maring overtage Foslashr eller senere aktualiseres skillet mellem tutor og moderator

tutor defineres i forhold til den formelle laeligrerrolle mens moderatoren er den der

inspirerer kobler og driver diskussionen frem Moderatorens rolle skitseres indimellem

som rdquovaeligverrdquo hvor gode ideer dyrkes frem paring kryds og tvaeligrs og loslashftes frem i stimulerende

relationer mellem de studerende Vaeligvning indebaeligrer bla at faglige bidrag loslashftes frem og

at vejlederen forsoslashger at motivere til engagement mens anarkistiske tendenser skal

taeligmmes Serioslashst arbejde indenfor netvejledning tager op til tre gange saring lang tid som at

vejlede ansigt-til-ansigt (opcit263)

Betty Collis og Linda Harasim mfl understreger at online-tutorens rolle er at identificere

deltagernes faeliglles interesser og sammenfoslashre personlige og teoretiske koblinger og at

dette er vejlederens vigtigste kompetence (Collis 1996 og Harasim etal 1995)

Bernadette Robinson (1995) henviser til at en af forskningens konklusioner om vejledning

i fjernundervisning er at de studerende foretraeligkker vejledning ansigt-til-ansigt men at

andre former accepteres

I en klassisk artikel om elektronisk vejledning viser Robin Mason (1991) at de metoder

der bruges i online vejledning er betydelig anderledes end de metoder der benyttes i

vejledning ansigt-til-ansigt Dette skyldes ikke mindst at konventioner og ritualer i

kommunikation i smaring grupper mistes i online-kommunikation Der maring dermed skabes nye

konventioner for den nye kommunikationssituation og ledelsen af disse processer fordrer

andre egenskaber Vejlederens135 opgaver bliver sammensat af sociale organisatoriske og

intellektuelle roller og bliver praeligget af de forskellige delopgaver at skabe et socialt klima

for laeligring at undervise og opbygge faeligllesskaber Hun konkluderer

134 Computer Mediated Communication bedst kendt i sin engelske forkortelse CMC 135 Mason blander imidlertid begreberne moderator og tutor i artiklen

- 179 -

ldquoThe art of moderating may involve certain tricks of the trade certain

group facilitation skills even a certain flair which some have naturally

and others practice laboriously Face-to-face teaching has a similar set of

requirements appropriate to that medium From the extensive extracts

given in this paper it seems apparent that excellence in online

moderating is fundamentally no different from excellence in other forms

of teaching enthusiasm and involvement intellectual perception and

insight ability to model an understanding of the subject matterrdquo

(opcit9)

52 Vejledning som en saeligrlig form for undervisnings-

kommunikation I rdquoErziehungssystem der Gesellschaftrdquo (2002) siger Luhmann om undervisningens

interaktionssystem at kendetegn fra interaktionen generelt overfoslashres til den

traditionelle136 undervisning Dette gaeliglder foslashrst og fremmest udviklingen af det refleksive

aspekt ved den bevidste iagttagelse at den studerende iagttager underviseren og de

andre studerende samtidig med at der er en bevidsthed om at hanhun selv bliver lagt

maeligrke til Med en gensidig iagttagelse opstaringr der et noslashdvendigt forhold mellem tale og

lyttende tavshed for at kommunikationen skal kunne fungere i forhold til systemets

stoslashrrelse og kompleksitet Dette forhold kraeligver en vis form for disciplin for at kunne

opretholdes Til dette formaringl har undervisningens interaktionssystem bla udviklet en

rolledifferentiering mellem underviser og studerende137 Om dette forhold siger Luhmann

bla foslashlgende

rdquoDer Lehrer darf immer Die Schuumller muumlssen sich auf das Wahrnehemen

des Wahrgenommenwerdens stuumltzen sie muumlssen sich melden [hellip] Die

Kontrolle des Interaktionsverlaufs und damit der Darstellungschancen der

Schuumller wird durch Anweisungen und vor allem durch Fragen des Lehrers

ausgeuumlbtrdquo (opcit105)

Ifoslashlge Luhmann er underviseren altsaring autoriteten og den der kontrollerer

interaktionsforloslashbet Den studerendes mulighed for selvfremstilling udoslashves gennem

instruktioner (synlige som usynlige) og frem for alt gennem laeligrerens sposlashrgsmaringl Saringledes

136 Min tilfoslashjelse fordi der i min undersoslashgelse netop skilles mellem den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning der foregaringr online over nettet 137 Luhmann (2002) taler oprindeligt om laeligrer og elever For at naeligrme mig empirien som er hentet indenfor konteksten hoslashjere uddannelse har jeg i stedet brugt begreberne underviser og studerende

- 180 -

er de studerende ifoslashlge Luhmann underlagt underviserens udspil og rdquospillerrdquo i forhold til

disse udspil Denne asymmetri mellem underviser og studerende er ifoslashlge Luhmann den

mest oslashjenfaldende egenart ved undervisningens interaktionssystem (opcit108) Det er

imidlertid mest sandsynligt at denne asymmetri betinges af det niveau som

undervisningen befinder sig paring Saringledes vil der vaeligre en anden asymmetri i forholdet

mellem underviser og studerende naringr det drejer sig om voksne mennesker indenfor

hoslashjere uddannelse end naringr det drejer sig om forholdet mellem en voksen underviser og et

barn som elev Jeg vil imidlertid vove den paringstand at der stadig er tale om et asymmetrisk

forhold mellem vejleder og de studerende naringr det gaeliglder den empiri der iagttages i denne

undersoslashgelse muligvis ogsaring mere generelt

Naringr det gaeliglder forstaringelsen af den traditionelle vejledning som en form for undervisning

har jeg taget afsaeligt i en kombination af Luhmanns forstaringelse af undervisning som

interaktionssystem og paeligdagogisk teori om vejledning Gennemgangen af forskningen

indenfor feltet danner grundlag for min forstaringelse af saringvel den vejledning der foregaringr

ansigt-til-ansigt som vejledningen online Jeg har imidlertid forsoslashgt at fordybe mig i noget

af denne teori og har saringledes valgt to vejledningsteoretiske platforme som udgangspunkt

for en naeligrmere beskrivelse Paring den ene side har jeg valgt den canadiske psykolog R

Vance Peavys (1998) konstruktivismeinspirerede forstaringelse af vejledningsbegrebet Peavy

(opcit16) beskriver vejledning rdquosom en proces gennem hvilken mennesker hjaeliglper til at

styrke et saeligt interne kriterier for at vaeliglge beslutte bedoslashmme og analysere med andre

ord hjaeliglpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilvaeligrelse ndash rdquoempowermentrdquo

Peavy siger videre at vejledning er en kommunikationsproces som har dialogens specielle

karakteristiske traeligk Bla er det vejledningssamtalens primaeligre formaringl at opnaring forstaringelse

i de fleste tilfaeliglde en gensidig forstaringelse Peavys forstaringelse af vejledning passer paring mange

maringder med mit systemteoretiske udgangspunkt bla ved at vejledning beskrives som en

form for kommunikation Der fokuseres imidlertid ikke eksplicit paring vejledning i en

undervisningssituation men teorien er mere orienteret mod vejledning brugt i et

terapeutisk aeligrinde Jeg har derfor hentet hjaeliglp hos de norske vejledningspaeligdagoger

Gunnar Handal og Per Lauvarings (1982 1984 og 1998) som opfatter vejledning som en form

for undervisning Men mens andre typer undervisning ofte har laeligreren i hovedrollen saring er

det den studerende der staringr i centrum i vejledning Det betyder bla at vejlederen maring

tage udgangspunkt i den studerendes handling og forstaringelse og ikke foslashrst og fremmest i

et givent pensum eller undervisningstema Handal og Lauvarings siger videre at vejledning

kendetegnes ved at den ofte forudsaeligtter en naeligr og direkte kontakt mellem vejleder og

den ndash eller de faring ndash der bliver vejledet Det er desuden vigtigt at vejlederen bidrager til

samtalen men ikke med facit Om dette siger de videre

- 181 -

rdquoVi kan ikke gjennomfoslashre en veiledning der vi forteller folk noslashyaktig

hvordan de skal oppfoslashre seg og likevel vente at de blir selvstendige og

selvstyrte saring fort de overlates til seg selvrdquo (Handal og Lauvarings 1982129)

Paring baggrund af denne korte gennemgang kan man opsummerende sige at vejledning kan

forstarings som en form for undervisningskommunikation der kraeligver stoslashrre intimitet mellem

vejleder og de(n) studerende end feks en forelaeligsning Vejledningen foregaringr derfor oftest

i et lille forum med en eller faring studerende Kommunikationsformen er dialogisk men med

den studerende og dennes faglige forstaringelse i centrum for vejledningen Det ser desuden

ud til at der er konsensus om at vejledning ikke betragtes som smaringgruppeundervisning

med vejlederen som hovedformidler men snarere som en dialog der tematiserer den

studerendes faglige selviagttagelse i relation til feks en skriftlig opgave

Samtidig ser det ud til at vejledning som er en udpraeligget dialogisk og ikke-formidlende138

undervisningsform i de fleste tilfaeliglde er praeligget af en hoslashjere grad af dobbelt kontingens

end feks forelaeligsningen Det vil sige at kommunikationen altid vil kunne vaeligre

anderledes end den er I forhold til feks forelaeligseren kan vejlederen ikke planlaeliggge

vejledningens kommunikation paring samme maringde som indholdet i forelaeligsningen Det vil

imidlertid vaeligre en misforstaringelse at tro at vejledning er en undervisningsform uden

asymmetri mellem vejleder og den studerende Som undervisningsform vil ogsaring vejledning

have et bestemt undervisningsmaeligssigt maringl om at forandre Et maringl som gennem en

refleksiv kommunikationsform hvor sposlashrgsmaringl leder til svar er med til at daeligmpe

kommunikationens usikkerhed og eliminere overskuddet af muligheder Udover at

undervisningsformen kraeligver at den studerende vender blikket indad og anskueliggoslashr sin

faglige indsigt i forhold til et undervisningsmaeligssigt maringl saring forventes det ogsaring at den

studerende er samtalens igangsaeligtter

Dermed vil vejledning i en systemteoretisk kontekst kunne defineres som den saeligrlige form

for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem tematisering af den

studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den studerendes

kommunikative selektioner Med andre ord saring har denne undervisningsform til hensigt at

forandre personer gennem en samtale der ansporer til selviagttagelse i forbindelse med

en studierelateret opgave og som ideelt set har den studerende som samtalens

igangsaeligtter Samtalen finder oftest sted indenfor et mindre interaktionssystem

138 Med ikke-formidlende mener jeg at der ikke foreligger en oversigt over kommunikationsforloslashbet i form af feks et manuskript

- 182 -

Afslutningsvis kan man sige at vejledningsbegrebet som metafor for en bestemt type

undervisning indikerer en kommunikationsform hvor underviseren hjaeliglper den

studerende med at finde en vej frem til maringlet den studerendes egen vej

53 Computeren som medie for vejledning Med den computerbaserede kommunikation og tilgangen til internettet er vores graelignser

for menneskelig interaktion blevet udvidet radikalt (Rasmussen 2003a) og der er for

alvor kommet fart paring de dialogiske undervisningsformer indenfor fjernundervisning Den

computermedierede kommunikation (CMC) kan beskrives i forhold til brugen af synkrone

eller asynkrone kommunikationsredskaber Den synkrone kommunikation muliggoslashr at de

kommunikerende er rdquotilstederdquo paring nettet samtidigt med at kommunikationen foregaringr At

kommunikationen er asynkron betyder at deltagerne kan laeligse det de andre har skrevet

for derefter at skrive egne indlaeligg naringr det passer den enkelte (Dysthe 2001) I den

asynkrone kommunikationsform er selektion af information og meddelelse saringledes

tidsmaeligssigt adskilt fra selektion af forstaringelse Ifoslashlge Luhmann (1998308) foregaringr

kommunikationen derved som en hypercyklus Naringr selektion af information og meddelelse

er forskudt fra selektion af forstaringelse kan kommunikationen ikke korrigere sig selv

samtidig med at den foregaringr (Rattleff 200183) Den maring korrigere sig selv fra tur til tur ndash

man maring laeligse og derefter skrive og saring fremdeles

I denne analyse har jeg oslashnsket at se paring baringde den asynkrone og den synkrone vejledning

indenfor CMC De asynkrone kommunikationsredskaber er repraeligsenteret via et saringkaldt

gruppediskussionsforum Den synkrone kommunikation er repraeligsenteret via en form for

chat hvor kun adressaten ser teksten mens den skrives og systemets andre deltagere

modtager indlaeliggget i faeligrdig form I andre former for chat kan alle deltagere i

kommunikationen se teksten mens den skrives

Ifoslashlge Terje Rasmussen (2003a) er det imidlertid saringdan at uanset om kommunikationen

er synkron eller asynkron saring bevirker den skriftlige kommunikationsform at man ikke kan

handle eller deltage samtidig med at man laeligser rdquoMan evaluerer tenker gjennom det

man leser og handler deretterrdquo (Rasmussen 2003a77) Samtidig bevirker netop den

skriftlige kommunikationsform at man kan iagttage sine egne kommunikative selektioner

foslashr kommunikationen effektueres Saringledes vil skriftlig kommunikation og dermed chat

kun kunne beskrives som tilnaeligrmelsesvis synkron Synkron med reference til de

studerendes samtidige tilstedevaeligrelse paring nettet men bare tilnaeligrmelsesvis idet den som

et skriftligt udtryk maring forholde sig til meddelelsesformens grundlaeligggende vilkaringr Et vilkaringr

- 183 -

som ogsaring knytter chat til en hypercyklus med tidsmaeligssig forskydning mellem de to foslashrste

selektioner og selektion af forstaringelse En forskydning der medfoslashrer at den medloslashbende

forstaringelseskontrol som kendes fra mundtlig kommunikation ikke er mulig men kun kan

foregaring forskudt og med risiko for udeblivelse Saringledes er der en risiko for at den skriftlige

kommunikation oslashger usikkerheden hvad angaringr iagttagelse af de andre kommunikerende i

systemet (Rasmussen 2003b) En anden pointe er at den skriftlige kommunikation ikke

er flygtig som den mundtlige men bevares for eftertiden og dermed i hoslashj grad giver

mulighed for selviagttagelse Denne pointe vil blive uddybet naeligrmere i afsnittet

rdquoIagttagelse og selviagttagelserdquo

Paring trods af at kommunikationen via chat kun kan defineres som en tilnaeligrmelsesvis

synkron kommunikationsform saring vil den i analysen blive benaeligvnt som synkron i

modsaeligtning til grupperummenes asynkrone kommunikationsform Dette fordi chat i

litteraturen benaeligvnes som synkron samtidig med at den forenklede beskrivelse korrekt

refererer til de studerendes samtidige tilstedevaeligrelse paring nettet De ovennaeligvnte

kommunikationsmedier vil blive naeligrmere beskrevet under praeligsentation af empirien

Kommunikationsprogrammet som organiserer studiet er et rdquohjemmelavetrdquo LMS (Learning

Management System)139 dvs at undervisningsinstitutionen ikke har koslashbt licens til et

allerede etableret system men at programvaren er udviklet med henblik paring det aktuelle

studie Her udviklet i samarbejde mellem lokale IT-folk og fagligt ansatte paring

undervisningsinstitutionen

54 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til

vejledning I overensstemmelse med afhandlingens overordnede problemstilling og

problemformulering kan der til denne undersoslashgelse formuleres foslashlgende

forskningssposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte netbaserede vejledningssituationer

sammenlignet med kommunikation indenfor den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt

Herunder

139 Kommercielle og godt udbredte LMSrsquoer er programvare som feks ClassFronter First Class og Blackboard (Larsen uaring)

- 184 -

1 Hvilke muligheder har de kommunikerende for at iagttage hinandens

kommunikative selektioner Herunder hvilke muligheder har de studerende for at

iagttage deres egne selektioner som en vigtig del af vejlednings

undervisningsmaeligssige maringl

2 Paring hvilken maringde kommer vejledningens saeligrlige kommunikative program til udtryk

indenfor de tre forskellige vejledningsomraringder herunder hvilke virkemidler

benyttes for at remediere dette program fra en kontekst af naeligrvaeligr til en kontekst

af afstand

3 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i den netbaserede

vejledning i forhold til vejledning ansigt-til-ansigt

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede

vejledning sammenlignet med vejledning ansigt-til-ansigt

Jeg har opstillet tre hypoteser eller paringstande i relation til mine sposlashrgsmaringl Disse hypoteser

vil til slut i analysen blive relateret til undersoslashgelsen fund Man vil kunne antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i den netbaserede vejledning drejer sig om

at opretholde selve kommunikationssystemet end i den kommunikation der foregaringr i

traditionel vejledning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at brugen af

kompensatorisk kommunikation er stoslashrre i netbaseret vejledning end i traditionel

vejledning

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor vejledning over

nettet fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende undervisningsformer

55 Analyse af vejledningens kommunikation I denne analyse undersoslashger jeg forskelle mellem to typer netbaseret vejledning og

vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt Indbyrdes forskelle mellem de to vejledningstyper

der foregaringr over nettet vil blive behandlet i samme afsnit Med en definition af vejledning

som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem

- 185 -

tematisering af den studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den

studerendes kommunikative selektioner har det vaeligret naturligt at saeligtte de studerendes

muligheder for opnaringelse af selvindsigt i centrum for denne analyse Selviagttagelse som en

refleksiv iagttagelse af eget arbejde i forbindelse med udfaeligrdigelsen af en skriftlig opgave

bliver her central for den studerendes opnaringelse af selvindsigt

Som naeligvnt i metodeafsnittet er det vanskeligt at foretage direkte sammenligninger af

kommunikationen indenfor de to netbaserede vejledningsformer og vejledning ansigt-til-

ansigt Det er derfor vigtigt at understrege at denne undersoslashgelses omdrejningspunkt er

undervisningsformen som den fremstaringr gennem sin definition og hvordan denne

bestemte undervisningsform kommer til udtryk indenfor tre forskellige medier Jeg har

saringledes ikke direkte brugt den traditionelle vejledning som idealform men konstrueret en

definition der bygger paring forskellige forstaringelser af vejledning Jeg har forsoslashgt at finde frem

til tre typer vejledning med tilnaeligrmelsesvis samme udgangspunkt naringr det gaeliglder

uddannelsesomraringde (hoslashjere uddannelse) fag (paeligdagogiske studier) vejledningsfilosofi

(at den studerende skal vaeligre den aktive og at vejledningen skal bygge paring en dialog og

ikke vaeligre docerende) og til slut vejledningens genstand (vejledning i forbindelse med en

skriftlig opgave) Saringledes har jeg haft en overordnet hypotese om at undervisning og i

dette tilfaeliglde vejledning forandrer sig i forhold til det medie kommunikationsformen

benytter

Analysen af de kommunikative forskelle mellem den traditionelle vejledning ansigt-til-

ansigt og vejledning over nettet er struktureret gennem fire underafsnit som hver isaeligr

benytter Luhmanns optik til en belysning af centrale aspekter ved vejledningsformens

muligheder for udfoldelse indenfor de forskellige medier I foslashrste afsnit undersoslashges det

enkelte medies repertoire af meddelelsesformer og de konsekvenser dette har for

kommunikationen og de kommunikerendes mulighed for gensidig iagttagelse og

selviagttagelse Afsnittet saeligtter som udgangspunkt for den videre analyse fokus paring

mediernes grundlaeligggende betingelser for kommunikation Det naeligste afsnit handler om

hvordan vejledningens saeligrlige kommunikative program kommer til udtryk indenfor de tre

forskellige vejledningsomraringder bla hvordan selvindsigten som en vigtig del af

vejledningens program fremmes i de forskellige medier Dette har jeg forsoslashgt at

operationalisere gennem et studie af kommunikationens indledning i vejledning ansigt-til-

ansigt og via chat I grupperummene har jeg operationaliseret rsquoindledningrsquo som vejleders

foslashrste synlige respons paring den skriftlige gruppeopgave I dette afsnit synliggoslashres ogsaring

hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remediering af undervisningsformen

og dens saeligrlige program fra en kontekst af naeligrvaeligr til en kontekst af afstand I analysens

- 186 -

tredje afsnit undersoslashger jeg hvordan de tre vejledningsformer opretholder sig selv som

autopoietiske selvproducerende systemer og hvordan kommunikationen bliver til en

proces For at forstaring dette har jeg kategoriseret de enkelte bidrag i forhold til temaer

indenfor kommunikationen I fjerde afsnit ser jeg paring tillidens karingr herunder isaeligr den

personlig tillid indenfor den netbaserede vejledning og paring forskelle mellem maringden der

opbygges tillid paring indenfor de tre forskellige vejledningsformer Sposlashrgsmaringlet om tillid er

forsoslashgt operationaliseret gennem eksempler der illustrerer vejlederens tillidsproduktion

I analysens afsluttende sammenfatning skal der paring baggrund af fundene i de fire afsnit

gives en overordnet beskrivelse af de vaeligsentligste forskelle mellem den vejledning der

foregaringr over afstand og via tekniske medier og vejledning ansigt-til-ansigt I denne del vil

jeg desuden diskutere hvor vidt mine hypoteser stoslashttes af de fund der er gjort i

undersoslashgelsen

551 Iagttagelse og selviagttagelse

Ethvert medie giver muligheder og begraelignsninger for kommunikation afhaeligngigt af

mediets repertoire af meddelelsesformer Alle moderne sekundaeligre medier (som feks

computerbaseret kommunikation eller kommunikation via tv og radio) udnytter paring en eller

anden maringde de primaeligre medier skrift og tale (Svennevik Sandvik amp Vagle 1995)

rdquoTale blir produsert av varingrt artikulatoriske apparat manifesterer seg som

akustiske signaler og blir oppfattet av det auditive sanseapparatet Skrift

blir derimot produsert ved at vi manipulerer et skriveredskap med

hendene slik at visuelle tegn blir nedtegnet paring et mer eller mindre varig

materialerdquo (opcit19)

Grundlaeligggende forskelle der knytter sig til mediet og som derfor ikke altid har noget

modsvar i andre medier Saringledes favoriserer de to primaeligrmedier forskellige former for

indhold Mens det skriftlige udtryk med en varig form er et velegnet medie for mere

sagsorienteret information saring er den flygtige tale et egnet medie for den mere personlige

kommunikation (ibid) Det betyder imidlertid ikke at et skriftmedie ikke kan vaeligre

befordrende for personlige relationer eller omvendt og at man ikke kan vaeligre formel under

en mundtlig samtale men det handler om hvordan mediets saeligrtraeligk udnyttes i forhold til

den kontekst det indgaringr i og de maringl der soslashges opfyldt

Vejledning ansigt-til-ansigt bygger i overvejende grad paring en mundtlig

kommunikationsform mens den udvalgte vejledningsempiri over nettet udelukkende er

- 187 -

baseret paring skriftlig kommunikation I denne undersoslashgelse er der altsaring ikke bare tale om et

forskelligt repertoire af meddelelsesformer men ogsaring om at udbredelsesmedierne bygger

paring to grundlaeligggende forskellige meddelelsesformer (primaeligrmedier hos Svennevik

Sandvik amp Vagle 1995) Naringr det skriftlige udtryk formidles med computeren og nettet som

medie adskiller denne kommunikationsform sig paring vaeligsentlige punkter fra den

traditionelle mundtlige vejledningsform med undervisningslokalet som medie Dertil

kommer at den traditionelle vejledning foregaringr i sand tid mens den computerbaserede

kommunikation i denne undersoslashgelse enten er asynkron eller kun tilnaeligrmelsesvis synkron

Et forhold som goslashr at der er en tidsmaeligssig adskillelse mellem den skriftlige

kommunikations tre selektioner140 saring kommunikationen ikke kan korrigere sig selv

samtidigt med at den foregaringr men opdeles i en raeligkke mindre statements eller monologer

der paring forskellig vis kan haeligfte sig til hinanden (se ogsaring afsnit 53)

Som baggrund for den videre analyse vil jeg i dette afsnit se paring mediernes repertoire af

meddelelsesformer som en grundlaeligggende betingelse for kommunikationen og dermed for

deltagernes iagttagelsesmuligheder indenfor de tre vejledningsformer

Mediernes repertoire af meddelelsesformer

Mens den traditionelle vejledning i denne undersoslashgelse foregaringr paring vejlederens kontor eller

i et mindre undervisningslokale hvor alle deltagerne kan se og hoslashre hinanden under

vejledningen saring er der afstand mellem deltagerne i det fleksible studie Den enkelte

deltager sidder alene foran en datamaskine enten hjemme eller i forbindelse med arbejde

Man kan hverken se eller hoslashre de andre deltagere men opretholder kommunikationen via

skriftlige indlaeligg via chat eller i de saringkaldte grupperum Gruppen er saringledes splittet i sted

og for grupperummenes vedkommende ogsaring i tid Mens vejledning ansigt-til-ansigt giver

mulighed for et bredt spektrum af meddelelsesformer vil de kommunikerende i

netvejledningen kun kunne iagttage hinanden gennem de skriftlige indlaeligg Saringledes er den

enkelte deltager rdquousynligrdquo indtil hanhun sender et bidrag

Naringr man kommunikerer ansigt-til-ansigt bliver man praktisk talt noslashdt til at sende

rdquokladdenrdquo med det samme mens der ofte er laeligngere tid til planlaeliggning naringr der

kommunikeres skriftligt (opcit) Det medfoslashrer at skriftlig kommunikation kan virke mere

velovervejet end feks samtalens mere impulsive kommunikationsform Naringr deltagerne i

den netbaserede vejledning er fysisk adskilt kan de ikke rette opmaeligrksomheden mod

samme forhold i rummet og udnytte dette i kommunikationen (Luhmann 2000)

140 Paring den ene side forfatterens to foslashrste selektioner information og meddelelse og paring den anden side laeligserens selektion af forstaringelse

- 188 -

Deltagerne i en vejledning ansigt-til-ansigt snakker ofte i ufuldendte saeligtninger og

formulerer kun det som ikke giver sig selv I den skriftlige kommunikation maring deltagerne

derimod formulere sig saring alle kan forstaring det paring trods af den fysiske adskillelse

rdquoDen som skriver for andre lesere maring anvende teknikker for aring tilpasse

seg leseren ved aring sette seg i leserens sted Innholdet maring objektiveresrdquo

[hellip] rdquoSkrift utloslashser et strukturelt skille som avgir en erfaring av mer

kunnskap mer presise begreper og spraringk for bestemte formaringl Systemer

tilfoslashrer seg slik en helt annen kompetanse i aring betrakte seg selv Derfor

garingr alfabetisering og refleksjon haringnd i haringndrdquo (Rasmussen 2003a77)

Med andre ord saring betyder det at de kommunikerende i den netbaserede vejledning maring

vaeligre mere eksplicitte for at andre skal forstaring den kontekst og sammenhaeligng som

bidraget skrives i Dette har igen konsekvenser for den studerendes refleksion fordi den

skriftlige kommunikationsform fordrer iagttagelse af egen situation hvorved de

studerende bliver bevidste om deres kommunikative valg og derfor ofte er mere praeligcise i

deres formuleringer (Hoel 2003) Den skriftlige kommunikationsform giver desuden

mulighed for at de studerende kan fastholde laeligngere argumentationsraeligkker

Anderledes forholder det sig imidlertid med chat-kommunikationen som gennem sin

samtidighed stiller krav til en hurtig kommunikationsform med hyppige skift mellem de

kommunikative selektioner samtidig med at de kommunikerende maring kunne udtrykke sig

paring skrift Det betyder at der skal skrives hurtigt og med mundtlighedens impulsivitet

hvilket medfoslashrer en mindre velovervejet og forenklet kommunikationsform En

kommunikationsform som kan vaeligre vanskelig for udenforstaringende at forstaring men som

gennem sin samtidighed skaber en slags konsensus mellem de kommunikerende der

tydeligvis forstaringr hinanden Mens vejledning ansigt-til-ansigt saringledes kan oslashkonomisere

med sproget gennem en inddragelse af baringde rum og samtidighed i samtalen saring ser det ud

til at de kommunikerende i chat paring en eller anden maringde inddrager samtidigheden

Faeliglles for begge de skriftlige og computermedierede kommunikationsformer gaeliglder i

princippet at deltagerne kan vende tilbage genlaeligse og fortsaeligtte deres argumentation i

forlaeligngelse af tidligere meldinger hvilket kan give en udvidelse af tilkoblings- og

tilslutningsmulighederne (Rasmussen 2003a) En kommunikativ udvidelsesmulighed som

muligvis har en begraelignset udbredelse indenfor chat-kommunikationen paring grund af

kommunikationsformens samtidighedsprofil

- 189 -

Vejlederens mulighed for iagttagelse

Med undervisningens overordnede maringl om at forandre psykiske systemer i

overensstemmelse med undervisningsplaner mm er det vigtigt for underviseren at

kunne iagttage de studerendes forstaringelse med sin egen intenderede forstaringelsesydelse

Underviseren kan derved finde ud af om der har fundet laeligring sted og om undervisningen

har skabt rdquoden rette forandringrdquo hos den studerende Man maring antage at de studerende

har stoslashrre muligheder for at gemme sig i vejledning over nettet naringr de ikke skal se

hinanden i oslashjnene og derved risikerer at blive iagttaget ud fra et langt stoslashrre spekter af

iagttagelsesmuligheder end i vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt Qvortrup (2001140)

siger bla at naringr underviseren ikke kan iagttage den ikke-verbaliserede eller ikke-

skriftlige feed-back dvs ikke-intentionaliserede tilkendegivelser af de studerendes

forstaringelsesselektioner ndash om de virker koncentrerede og motiverede eller er ukoncentrerede

og uinteresserede mister hanhun en vigtig indikation for valg af sine naeligste selektioner

Den studerendes iagttagelse af at hanhun er iagttaget af underviseren opfattes af

Luhmann som et centralt aspekt ved undervisning Det refleksive aspekt ved

underviserens bevidste iagttagelse er netop med til at forme kommunikationen som

undervisning samtidig med at det har en vis disciplinerende effekt (Luhmann 2002102)

Dette er muligvis ogsaring en af de mest afgoslashrende forskelle mellem den traditionelle

undervisning og undervisning der foregaringr over afstand

Mens den bevidste iagttagelse af de studerende er en naturlig del af naeligrundervisningen

saring er der i fjernundervisning afstand mellem underviser og de studerende Man har derfor

maringttet konstruere former for iagttagelse som kompensation for afstanden Saringledes vil man

ofte se at der er langt flere milepaeligle og en strengere struktur i fleksible studier141 end i

traditionelle naeligrstudier Noget som goslashr at denne type studier kan forekomme mere rigide

og ufleksible end de traditionelle (ufleksible) studier (Fritze og Bredvold 1998) Samtidig

ser man at nogen konferencesystemer indbygger former for systematiserede

iagttagelsesmuligheder feks automatisk registrering af den enkelte students deltagelse i

bestemte diskussioner En type registrering der kan tendere til overvaringgning og som for

mange studerende af den grund kan opleves som ubehagelig (Nordkvelle 2003a)

Naringr nye medier og tekniske loslashsninger imidlertid ogsaring goslashr det muligt for underviser eller

undervisningsinstitution at iagttage de studerende uden de studerende er vidende om

iagttagelsen kan dette ses som et alvorligt tillidsbrud mellem underviser og de

studerende Et tillidsbrud der modsat den bevidste iagttagelses konstituerende og

systemdannende funktion virker systemoploslashsende Naringr underviser eller repraeligsentanter

141 Her taelignker jeg foslashrst og fremmest paring fleksibilitetsaspektet i form af fleksibilitet i tid og sted

- 190 -

for undervisningsinstitutionen skjuler deres iagttagelse betyder det i en systemteoretisk

sammenhaeligng at der tilkendegives et systemomverden forhold hvor de studerende

befinder sig indenfor eacutet system og underviseren indenfor et andet Naringr det derfor er

vanskeligt for underviseren i et fjernundervisningsstudie at foretage en synlig iagttagelse

af de studerende er det vigtigt at skelne mellem den skjulte overvaringgning og den synlige

iagttagelse Muligvis er et ikke foslashrst og fremmest gennem mediet og teknologien at

iagttagelsen skal fremmes men gennem undervisningsplanen

De studerendes mulighed for iagttagelse

De studerendes mulighed for at iagttage underviseren er selvfoslashlgelig afgoslashrende for

opnaringelsen af laeligring i henhold til undervisningens maringl Muligheden for iagttagelse de

studerende imellem er ogsaring vigtig for at opnaring den intenderede forstaringelse og ikke mindst

for at kunne saeligtte sin egen forstaringelse i perspektiv

Naringr det gaeliglder de studerendes selviagttagelse siger Qvortrup (2001) bla at

undervisningens grundlaeligggende udfordring er at forstaringelse vaeliglges af individer baseret paring

selvreference I forlaeligngelse af denne udfordring er det derfor vigtigt at undervisningen

aringbner for at de studerende ogsaring kan iagttage kriterierne for deres egne valg med henblik

paring en eventuel regulering hen imod den intenderede laeligring Denne selviagttagelse

fremmes bla gennem en refleksiv kommunikationsform hvor underviseren sposlashrger til

den studerendes selektionskriterier (rdquoHvad mener du med detrdquo rdquoHvorfor vaeliglger du det

frem for detrdquo osv) I traringd med vejledningens maringl om at forandre psykiske systemer

gennem selvindsigt maring denne kommunikationsform regnes som saeligrlig betydningsfuld for

opnaringelse af de undervisningsmaeligssige maringl

Opsummering

Paring baggrund af denne gennemgang af mediernes repertoire af meddelelsesformer som

betingelse for de kommunikerendes iagttagelsesmuligheder kan man konkludere at alle tre

medier giver de kommunikerende mulighed for gensidig iagttagelse og selviagttagelse

men ikke i samme grad

Vejlederen i vejledning ansigt-til-ansigt kan saringledes indenfor de 30 minutter vejledningen

foregaringr iagttage de studerende ud fra et bredt repertoire af meddelelsesformer

Deltagerne kan kun iagttage hinanden gennem skriftlige bidrag i den netbaserede

vejledning For chat-vejledningens vedkommende drejer det sig ogsaring om ca 30-minutter

mens vejledningen i grupperummene foregaringr indenfor en periode paring omkring fire

maringneder Mens grupperummene giver mulighed for mere velovervejede skriftlige indlaeligg

- 191 -

ser det ud til at chatten falder mellem to stole Paring grund af kravet om hastighed

kombineret med den skriftlige kommunikationsform fremstaringr chat-vejledningen som mere

forenklet og upraeligcis Naringr det gaeliglder de studerendes mulighed for selviagttagelse ser det

ud til at den netbaserede vejledning i grupperummene kan understoslashtte denne

iagttagelsesform idet en skriftlig kommunikationsform og afstanden mellem de

kommunikerende fordrer en hoslashjere grad af refleksion og tydeliggoslashrelse af de forhold der

beskrives Den skriftlige kommunikationsform giver desuden mulighed for at de

studerende kan fastholde laeligngere argumentationsraeligkker som de kan vende tilbage til

genlaeligse og eventuelt fortsaeligtte Med vejledning som en undervisningsform der soslashger at

forandre gennem selvindsigt ser det umiddelbart ud til at grupperummet som

vejledningsarena kan understoslashtte denne undervisningsform Men hvorvidt selvindsigten

kan understoslashttes handler ikke bare om mediet men i lige saring hoslashj grad om vejlederens evne

til at tematisere selvindsigt som udgangspunkt for vejledningssamtalens intenderede maringl

om forandring af psykiske systemer

Luhmann opfatter den studerendes iagttagelse af at vaeligre iagttaget af underviseren som et

centralt aspekt ved undervisning Et aspekt som maringske ogsaring goslashr en afgoslashrende forskel

mellem den traditionelle undervisning og undervisning over afstand og som der ofte

forsoslashges kompenseret for indenfor fjernundervisning feks gennem flere milepaeligle i

fjernundervisningsstudier og gennem indbyggede registreringsmuligheder i

konferencesystemer Saringledes kan den ugentlige vejledning via chat og den loslashbende

vejledning i grupperummene ses som en forstaeligrkning af den traditionelle vejlednings 2-3

moslashder pr opgave En forstaeligrkning der udvider deltagernes muligheder for iagttagelse og

som kompenserer for mediets begraelignsede repertoire af meddelelsesformer

552 Vejledningens program ndash fra dialog til respons

Indenfor de allerfleste kommunikationsformer findes der en konsensus om hvordan

kommunikationen skal foregaring og ikke foregaring Denne konsensus benaeligvnes ogsaring som

kommunikationens program Programmet refererer til den kode som det overordnede

funktionssystem er uddifferencieret paring basis af (Rasmussen 2003a68) Koden er

systemdannende samtidig med at den er med til at opretholde systemet ved at etablere

en graelignse for hvilken type kommunikation der er tilladt og ikke tilladt indenfor systemet

(Qvortrup 1998) Undervisningssystemers binaeligre eller tosidige kode er laeligring og ikke-

laeligring eller forandring og ikke-forandring Et faeligllestraeligk for vejledning som

undervisningskommunikation er at der oslashnskes forandring men at denne forandring ideelt

set skal foregaring uden belaeligring eller docering I vejledning maring underviseren derfor forsoslashge

at appellere til den studerendes faglige selvindsigt gennem en refleksiv

- 192 -

kommunikationsform hvor der sposlashrges til den studerendes selektionskriterier Saringledes

fremstaringr vejledning ideelt set som en dialogisk undervisningsform hvor det faglige gods

ligger i tematisering og udvikling af den studerendes fagligt relaterede selvindsigt Mens

forelaeligsningen som undervisningsform soslashger at forandre personer gennem forelaeligserens

retoriske udfoldelse paring baggrund af et givent tema saring soslashger vejledningskommunikation at

forandre gennem en tematisering af den viden de studerende har i forhold til faget Med

hensyn til denne undersoslashgelse kan man sige at vejledningen saeligtter faglig indsigt opnaringet

gennem andre undervisningsformer i relation til en skriftlig opgave Tematiseringen af de

studerendes selviagttagelse gennem refleksive kommunikationsformer kan ses som

underviserens metode til forstaringelse af den studerendes viden eller den selvindsigt som de

studerende har om denne viden

Qvortrup (2001) praeligsenterer en skematisering af vidensformer relateret til

undervisningsformer (eller stimuleringsformer) resultatformer faeligrdighedsformer og

saringkaldte outputeffekter

Figur 55 Vidensformer

Vidensformer Stimulerings-

former

Resultatformer Faeligrdighedsformer Outputeffekter

1 ordens viden Direkte laeligrings-

stimulering

Kvalifikationer Faktuel viden Proportional

effekt

2 ordens viden Appropriation Kompetence Refleksivitet Eksponentiel

effekt

3 ordens viden Produktion Kreativitet Metarefleksion Kvantespring

4 ordens viden Social evolution Kultur Almen dannelse Paradigmeskift

(Qvortrup 2001107)

Skemaet skal forstarings som en systematisering af relationerne mellem undervisning laeligring

og kunnen Sat ind denne sammenhaeligng vil vejledning kunne forstarings som en

undervisningsform indenfor kategorien 2 ordens viden Det er en undervisningsform som

modsat feks forelaeligsningen ikke er direkte laeligringsstimulerende men indirekte ved at

underviseren stimulerer til refleksivitet i forhold til et bestemt problem (i dette tilfaeliglde

loslashsningen af en skriftlig opgave) Dette kan underviseren bla goslashre gennem den aringbne

samtale hvor vejleder og studerende sammen bliver enige om loslashsninger Mens

forelaeligsningen i hovedtraeligk giver den studerende kvalifikationer og mulighed for at rdquovide

atrdquo saring fremmer vejledning foslashrst og fremmest kompetencer og muligheden for at rdquovide

- 193 -

hvordanrdquo (opcit112) Det vil sige at de studerende gennem en vejledningssamtale skal

blive i stand til at omsaeligtte deres faglige og opgavetekniske kvalifikationer til viden om

hvordan disse kvalifikationer kan bruges i loslashsningen af en skriftlig opgave

Med dette som baggrund skal jeg i det foslashlgende afsnit se paring hvordan vejledningens

program kommer til udtryk indenfor de tre forskellige vejledningsomraringder for til slut at

foretage en sammenligning af programmet indenfor den netbaserede vejledning i forhold

til vejledning ansigt-til-ansigt Jeg har operationaliseret vejledningens program ved at

studere kommunikationens indledning i henholdsvis vejledning ansigt-til-ansigt og

vejledning via chat I grupperummene kan man ikke tale om en indledning af

kommunikationen hvorfor jeg har defineret rsquoindledningrsquo som vejleders foslashrste synlige

respons paring den skriftlige gruppeopgave

Vejledningens ideelle program

Det er ofte indledningen med den indledende hilsende indledende kommentarer i et

kommunikationsforloslashb der fungerer som en slags overgangsritual mellem ikke-system og

system Det er paring dette tidlige stadie i kommunikationen at rdquokontraktenrdquo mellem de

kommunikerende indgarings Her foslashlger uddrag fra starten af tre vejledningssamtaler fra den

traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt

Eksempel 11 KONTRAKTEN INDGAringS

Vejledning c

(Foslashrst stilhed mens vejleder ser smilende og afventende paring de to studerende Da de faringr oslashjenkontakt siger hun

foslashlgende)

V Ja sposlashrsmaringlet er hva dere har tenkt

S1 Ja

V Vi kan garing igjennom hva dere har tenkt hva dere vil ha innspill paring og hva dere eventuelt har behov for

S1 Ja Ja vi har proslashvt aring veve denne traringden gjennom oppgaven

V Ja dere har arbeidet mye med dette

Vejledning d

(Mens de studerende tager papirerne frem ser vejleder paring dem og siger)

V Er NN og XX i gruppen

S1 Ja NN kunne ikke i dag

(vejleder ser paring uret og ned i papirerne)

V Ja dere har jo gitt meg en bruksanvisning paring en oppgave

(vejleder laeligser op fra mail fra de studerende)

- 194 -

rdquoDenne delen syns vi er vanskelig aring korte ned paring I denne problemstillingen vil vi se noe mer paring avvikelser og

normaliseringsprosessrdquo

V Avviksprosess - Hva mener dere med det

Den noget noslashlende indledning i de to vejledningssituationer kan forstarings som et forsoslashg paring

at etablere retningslinier for vejledningens kommunikation Selvom begge vejledere i

ovenstaringende aringbningssekvenser er igangsaeligttere for samtalen signaliseres det samtidigt at

problematiseringen og initiativet til viderefoslashring af processen maring komme fra de studerende

selv Man kan sige at indledningen her er modsat indledningen til de fleste forelaeligsninger

hvor et lignende sposlashrgsmaringl til de studerende sandsynligvis vil blive opfattet som et brud

med genren Her sposlashrger den ene vejleder hvad de studerende har taelignkt sig og hvilke

behov de har mens den anden vejleder refererer til behov skitseret i en mail sendt paring et

tidligere tidspunkt Naringr de studerende svarer paring vejlederens opfordring og formulerer

problemer omkring opgaveskrivningen indgaringr de kommunikerende en rdquokontraktrdquo om at

denne undervisningssituation er vejledning og foregaringr med udgangspunkt i det de

studerende selv formulerer som problematisk Det er de studerende og deres problemer i

forbindelse med opgaven der staringr i centrum og det er de studerende der gennem

kommunikation om problemerne skal opnaring selvindsigt og altsaring ikke indsigt gennem feks

underviserens docering over et opgaverelevant tema Vejledningen skal saringledes ikke

anvise loslashsningsforslag men den studerende skal kunne udlede loslashsninger af samtalen Det

ville imidlertid vaeligre urealistisk at forestille sig en undervisningssituation uden en vis faglig

uligevaeliggt mellem underviser og den studerende Hvis ikke underviseren paring trods af

undervisningsformens ydre ligevaeligrdige form havde en intention om at forandre den

studerende ville kommunikationen ikke vaeligre undervisning De kommunikerende ville ikke

staring i et undervisningsmaeligssigt forhold til hinanden Qvortrups citat fra Luhmann og Schorr

reflekterer paring en fin maringde dette aspekt ved undervisning og herunder ogsaring vejledning

rdquordquoingen opdragerrdquo [hellip] rdquokan fungere uden antagelsen om at han har

mulighed for at forandre den som han opdrager En forkastelse af

kausalitet ville vaeligre en forkastelse af opdragerens rolle Paring den anden

side vil opdrageren ikke kunne have den opfattelse at det menneske

som han opdrager er hans vaeligrk Opdragelsen frembringer ikke sin

genstand den forudsaeligtter den snarere som selvberoende vaeligsen

Opdrageren opdrager et frit vaeligsen til frihedrdquo rdquo (Luhmann og Schorr

citeret fra Qvortrup 2001129)

Hvis vi vender tilbage til eksemplet ser man at det at stille sposlashrgsmaringl er en maringde for

vejlederen at faring de studerende til at reflektere og dermed opnaring selvindsigt Vendinger som

- 195 -

rdquohvad tror du selvrdquo og rdquohvad synes durdquo er hyppige Selvom vejlederne ind imellem kan

give konkrete anvisninger specielt i forhold til mere faktuelle behov saring er det sjaeligldent at

de helt afviser de studerendes forslag Naringr der er uenighed ser man snarere at

vejlederen bruger vendinger som rdquomaringskerdquo og rdquomuligvisrdquo

At vejlederen paring baggrund af sin indsigt i de studerendes opgave har dannet sig en

mening kan ikke afsloslashres i starten men vil ofte komme frem i loslashbet af samtalen ndash mere

som en bekraeligftelse paring de studerendes antagelser end som statements om det skrevne

Vejledningssituationen kan derfor opleves som et spil hvor vejlederen i selvindsigtens

navn rdquolokkerrdquo aringbninger til kritik frem Et eksempel paring denne iscenesaeligttelse af eller

ansporing til selvindsigt ses lidt laeligngere fremme i vejledningssamtalen hvor en af de

studerende selv fremfoslashrer kritik af opgaven hvorparing vejlederen siger rdquosaringdan siger du og

jeg er vel enigrdquo Saringledes kan man sige at selvindsigt ikke bare opnarings af den studerende

den produceres og styres faktisk gennem samtalen mellem den fagligt erfarne vejleder og

den ofte mindre fagligt erfarne studerende

Selvkritik bliver en naturlig del af selvindsigten og pga det saeligrlige kommunikative

program kan selvkritik ofte vaeligre noslashglen til vejlederens kritik Dermed fungerer den som

pegepind for de studerende i forhold til vejlederens synspunkter I de udvalgte

vejledningssituationer ansigt-til-ansigt ser man ogsaring at de studerende ind imellem kan garing

for langt i deres selvkritik I saringdanne situationer maring vejlederen overskride

kommunikationens ideelle program eller kommunikationsformens graelignser feks ved at

give konkrete anvisninger som en slags rdquosidste udvejrdquo for at de studerende ikke helt skal

miste modet Vejlederen bliver i disse tilfaeliglde mere irettesaeligttende ikke i forhold til

indholdet men i forhold til den studerendes overdrevne selvkritik Mens vejledningens

program normalt indebaeligrer at vejlederen maring forsoslashge at bekraeligfte velbegrundet selvkritik

hos den studerende saring maring vejlederen ved overdreven selvkritik forsoslashge at skabe balance i

systemet gennem irettesaeligttelse af den studerende En lidt speciel konsekvens af denne

form er at den vender op og ned paring ris og ros Hvor vejlederens enighed med ros af

selvkritikken fungerer som kritik eller ris saring fungerer uenighed faktisk som ros I traringd med

vejledningsteoriens idealer om naeligrhed og gensidig forstaringelse mellem vejleder og den

vejledede ser jeg at vejlederne i den traditionelle vejledning i praksis forsoslashger at skabe en

vis ligevaeligrdighed mellem sig selv og de studerende Noget jeg vil forsoslashge at illustrere

gennem foslashlgende dialogsekvens

- 196 -

Eksempel 12 VEJLEDEREN FORSOslashGER AT SKABER LIGEVAEligRDIGHED

Vejledning c

(de studerende kommer med forslag til en loslashsning som er anderledes end vejlederens forslag)

V hvis dere vil gjoslashre det paring en annen maringte enn dette (vejlederens) saring kan dere godt det men dere maring

begrunne det Det kan dere jo tenke litt over Det er ingen ting som er opplagte maringter aring gjoslashre det paring her

Vejledning a

(vejlederen kritiserer opgaven for at mangle referencer men tilfoslashjer saring afslutningsvis)

V ja jeg glemmer ogsaring ofte de referanser Det er saring lett aring glemme

I eksemplets foslashrste vejledningssituation siger vejlederen at der ikke er noget facit og at

de studerendes maringde at goslashre det paring kan vaeligre lige saring god som den hun har foreslaringet

Vejleder signaliserer altsaring at der en vis ligevaeligrdighed i valg af metode samtidig med at

hun ogsaring understreger at en anden metode end hendes kraeligver en eksplicit begrundelse

Man kan paring en maringde sige at vejlederen i vejledning c udoslashver magt eller fortager en

indirekte belaeligring i ligevaeligrdighedens navn Gennem indirekte belaeligring overskrides ikke

systemets graelignser for hvad der er tilladt kommunikation og vejledningen kan fortsaeligtte

Den anden vejleder derimod bruger en mere empatisk kommunikationsform for at skabe

selvindsigt hos den studerende men styrker samtidig sin argumentation ved at slaring fast

at referencerne er nemme at glemme Dermed fungerer ligevaeligrdighedsfoslashlelsen

korrigerende i forhold til systemets graelignser Naringr vejlederen i vejledning a saringledes retter

en direkte kritik mod opgavens manglende referencer maring han balancere udsagnet for

ikke at det skal fremstaring belaeligrende og dermed bryde kommunikationens program og

dermed overskride systemets graelignser for tilladt kommunikation

Vejledningens program i chat

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang af vejledningens program belyst gennem den

traditionelle ansigt-til-ansigt vejledning oslashnsker jeg i det foslashlgende at se paring hvordan dette

saeligrlige program kommer til udtryk indenfor den netbaserede vejledningskommunikation

Jeg skal se paring chat-kommunikationens indledende kommunikation og paring en sekvens hvor

vejledningen er godt i gang Foslashr jeg garingr videre med analysen af den netbaserede

vejledning er det vigtigt at have i mente at der indenfor denne type vejledning kun

optraeligder eacuten vejleder De forskelle der sandsynligvis vil vaeligre mellem den netbaserede

vejledning og vejledningen ansigt-til-ansigt skal altsaring ikke kun ses i forhold til de

- 197 -

udbredelsesmedierne men der maring ogsaring tages forbehold for forskelle med baggrund i

denne ene vejleders personlige vejledningsstil

Eksempel 13 INDLEDNING I CHAT-VEJLEDNINGEN

Dialogsekvens gruppe 1142

- 198 -

142 Disse tekster er afskrifter fra den kommunikation der har foregaringet via chat De kommunikerendes navne er aeligndret for at opretholde anonymiteten Teksten er opretholdt i sin oprindelige form paring trods af mulige norske stavefejl og underlige sproglige formuleringer

You are now in the NN-gruppe-1 room

Velkommen til diskusjon i gruppe 1

ltHansgt Hei Tine

ltTinegt Hei aelig etterlyste deg akkurat paring ICQ

ltTinegt AElig har undervisning no saringnn at vil bli borte litt rundt kl 1215 men kommer tilbake

ltHansgt Jeg er klar over det Skal vi benytte icq-chat inntill flere kommer

ltTinegt Nei jeg sitter ikke paring min stasjonaeligre maskin men er inne paring

undervisningsrommet

ltHansgt OK

ltHansgt Har du sett paring tilbakemeldingene fra Veileder

ltTinegt Sune kommer sikkert ikke han er ikke online paring ICQ og Harald er bortreist hele

uka Har vi faringtt noen tilbakemeldinger

ltHansgt Ja To stykker Den ene kritiserte definisjonen av kommunikasjon som ikke tok

med sosiale relasjoner osvhellip

ltHansgt Den andre var kritisk til lengden paring disposisjonen Hun mente vi ikke kunne greie aring

faring med alt paring kun 10 sider Hun mente ogsaring at vi var innom flere problemstillinger

ltHansgt Jeg foreslaringr at du garingr innom diskusjonsgruppen aring leder disse foslashr veiledningen

ltTinegt Okei ndash jeg blir borte til frac12 1

Tine just left

Veileder has arrived

ltveiledergt hei Hans

ltHansgt Hei Veileder

ltHansgt Tine kommer straks tilbake Hun skulle bare lese kommentarene fra deg

ltveiledergt hvordan blir det i dag

ltveiledergt o ja

ltHansgt vi kan gjerne diskutere disposisjonen og problemstillingen vi har valgthellip

Dialogsekvens gruppe 3

You are now in the NN-gruppe-3 room

Velkommen til diskusjon i gruppe 3

ltNickgt Halloyen Mats

ltmatsgt Hei har du lest mailen

ltNickgt Jeg har tatt den ut og skummlest

Veileder has arrived

ltmatsgt Jeg fikk en brannmurmelding har ikke alle faringtt Mailen

ltveiledergt hallo Nick og mats

gtNickgt Jeg vil kommentere den senere i kveldhellipharingper jeg

ltmatsgt Hei veileder

ltNickgt Hallo Veileder

Gitte has arrived

ltveiledergt hvordan har dere detgt ndash HEI GITTE

ltmatsgt Helt ok

ltveiledergt bra og oppgaven Jeg fant ikke noe i disk-gruppa

ltmatsgt eller boaruget

ltNickgt Vi hadde bare litt praktiske avklaringerjeg skal ut aring reise igjen til

gruppas store fortvilelse

Som man ser af eksemplet er det de studerende der starter kommunikationen med en

slags orientering i forhold til kommunikationen mens vejleder foslashrst logger sig paring lidt

senere Vejleder indleder umiddelbart med sposlashrgsmaringl I gruppe 1 sposlashrger vejleder mere

generelt hvad der skal ske paring dagens chat-moslashde mens hun i gruppe 3 sposlashrger direkte til

opgaven Saringledes er det egentlig ikke vejleder der saeligtter kommunikationen i gang i dette

forum men hun markerer med sin indtraeligden at hun er der for at vejlede samt at det er

de studerende der skal saeligtte dagsordenen I saring maringde fungerer denne vejledning i traringd

med den traditionelle vejlednings program om en demokratisk undervisningsform hvor de

studerende tager initiativ til diskussion

Med afstanden mellem de kommunikerende og mediets begraelignsede repertoire af

meddelelsesformer har deltagerne indenfor chat-vejledningen som sagt begraelignsede

iagttagelsesmuligheder Paring baggrund af ovenstaringende eksempler kan det imidlertid se ud

til at der forsoslashges kompenseret for disse begraelignsninger gennem simulering af traeligk fra

den traditionelle vejledning Saringledes har selve konferencesystemet indbygget forskellige

simuleringsmekanismer Naringr den enkelte deltager har logget sig paring chatten kommer

- 199 -

foslashlgende tekst til syne rdquoYou are now in the NN-gruppe-X roomrdquo Efter denne tekst foslashlger

endnu en nemlig rdquoVelkommen til diskusjon i gruppe Xrdquo Den foslashrste tekst skaber

association til et fysisk grupperum mens realiteten er at deltagerne bare er navne i et

databaseret konferencesystem Naeligste tekst kan ses som en automatisering af naeligrvaeligrets

hoslashflige velkomstfrase i forbindelse med indtraeligden i et socialt system Paring denne maringde

forsoslashger systemet at skabe en foslashlelse af rum og kompenserer gennem teksten for den

enkeltes manglende orienteringsevne (rumfoslashlelse syn og hoslashrelse) ved indtraeligden i rsquodette

rumrsquo

Den enkeltes indlogning i systemet synliggoslashres for de andre deltagere gennem teksten

rdquoNN has arrivedrdquo Teksten rdquoNN just leftrdquo vises naringr den enkelte deltager forlader systemet

ved at logge sig ud Naringr man foslashrst er logget paring vil ens navn automatisk foslashlge de indlaeligg

der skrives Gennem denne synliggoslashrelse af systemets deltagere udoslashves en automatiseret

form for iagttagelse af systemets inklusioner og eksklusioner En automatisering der kan

ses som en simuleret iagttagelse eller som iscenesaeligttelse af iagttagelse Men ogsaring

deltagerne rsquospillerrsquo med paring iscenesaeligttelsen af kommunikationssystemet som et system

med fysisk naeligrvaeligr bla ved at man hilser paring nye deltagere og tager afsked naringr nogen

forlader chatten Feks melder en af de studerende rdquojeg bliver borte til frac12 1143rdquo mens en

anden forklarer vejlederen rdquoTine kommer straks tilbakehelliprdquo Gennem denne tydelige

markering af inklusioner og eksklusioner kompenserer de kommunikerende og selve

konferencesystemet for den fysiske afstand og de begraelignsede iagttagelsesmuligheder

ved at simulere et slags moslashderum med fysiske deltagere og et langt stoslashrre repertoire af

meddelelsesformer end der faktisk er til raringdighed indenfor et chat-forum Naringr der

simuleres en slags naeligrvaeligr i et kommunikationssystem uden rum og fysisk naeligrvaeligr

mellem de kommunikerende kan det ses som en maringde at efterligne saeligrtraeligk ved den

traditionelle vejledning Saringledes kan simuleringen vaeligre med til at opretholde

kommunikationen gennem genkendelse og dermed skabe tillid til systemet Samtidig er

dette en maringde for de kommunikerende at orientere sig i forhold til systemets graelignser og i

forhold til hinanden

Med reference til Erving Goffman (1959) fremhaeligver Qvortrup (1998) at den fokuserede

interaktion har problemer feks med interaktion i elektronisk formidlede

interaktionsgrupper Fokuseret interaktion betyder at deltagerne goslashr deres iagttagelser af

de andre tydeligt for de andre Derved udstiller den enkelte sin interesse i modparten

Indenfor saringdanne medier vanskeliggoslashres dette fokus netop fordi de nonverbale

interaktionsopretholdelsesmekanismer som oslashjenkontakt kropskontakt osv ikke

- 200 -

understoslashttes (Dreyfus 2001) rdquo Konsekvensen er at tilbagetraeligkning eller manglende

opretholdelse af interaktionen er mere naeligrliggende i elektronisk formidlede

interaktionssystemerrdquo (Qvortrup 1998162)

Vejledningens program indenfor grupperummet

Det er ikke paring samme maringde som i de synkrone vejledningsformer muligt at studere

vejledningens program i grupperummene gennem samtalens indledning Jeg har derfor

defineret rsquoindledningenrsquo i denne vejledningstype som den eller de meldinger der markerer

vejleders foslashrste respons relateret til den skriftlige opgave

Eksempel 14 beskriver kommunikationen i forbindelse med den foslashrste opgaverelaterede

respons Eksemplet gengiver foslashrste respons indenfor tre forskellige grupper

143 Betyder til 1230

- 201 -

Eksempel 14144 DEN FOslashRSTE RESPONS FRA VEJLEDER I FORBINDELSE MED

DEN FOslashRSTE SKRIFTLIGE OPGAVE

Gruppe 1

Tilbagemeldingen fra vejleder i ovenstaringende bidrag er baseret paring en vedhaeligftet fil fra de

studerende Den vedhaeligftede fil indeholder et forslag til en litteraturliste og et

rsquotankemylderrsquo det vil sige skriftlige refleksioner i forbindelse med opgaven

Tilbagemeldingen fra vejleder kommer fire dage efter at de studerendes bidrag er blevet

sendt De to bidrag har ikke samme overskrift og foslashlger ikke samme rsquotraringdrsquo selv om de

kronologiske foslashlger efter hinanden og refererer til hinanden

144 Kommunikationen mellem vejleder og de studerende gengives ikke som rdquoscreendumpsrdquo de enkelte bidrag er omskrevet til tekst for at lette overblikket over kommunikationen og for at spare plads Eksempler fra grupperummene vil i hele denne analyse vises paring denne maringde Kommunikationen mellem de kommunikerende er imidlertid ikke aeligndret fra sin oprindelige ordlyd Ogsaring her gaeliglder det at norske stavefejl og maeligrkelige formuleringer ikke er blevet rettet

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Litteraturliste og problst Fra Hans E-post Skrevet 1009 085800 Her kommer forslag til litteraturliste I tillegg har jeg rdquotankemyldretrdquo rundt ulike problemstillinger mange forslaghellipIngen svarhellip Vedlegget et lagret som WORD 97 God helg H Forrige innlegg Neste innlegg

Fil LITTERATURLISTE fra Hdoc Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel innleggene fra gruppa Fra Veileder E-post Skrevet 1409 094145 Gode problemstillinger Jeg vil minne om at foslashrste oppgaven er bare 3 vt Det er godt aring skumme litteraturen foslashr en bestemmer seg men lar ikke litteraturen styre for mye Tilbake til problemstillingene rdquoFjernundervisningrdquo syns aring staring mer i fokus enn rdquoVeiledningrdquo (i FU) Har dere en begrunnelse for det Forrige innlegg Neste innlegg

- 202 -

Som det fremgik af eksemplerne fra ansigt-til-ansigt vejledningen benytter vejlederen

ogsaring her ros foslashr ris som en maringde at berede vejen for kritik paring Imidlertid er vejen frem til

kritik ikke lang og modsat den traditionelle vejledning fremstaringr vejledningen her ikke som

en dialog mellem vejleder og de studerende Da de studerende efter denne tilbagemelding

ikke foslashrer dialogen videre fremstaringr vejlederens tilbagemelding saringledes som et statement

eller som en mere direkte laeligringsstimulering

Mens den foslashrste gruppe fik tilbagemelding paring litteraturforslag og problemstilling saring er

gruppe 2rsquos bidrag en refleksion over opgaverelevante begreber og temaer

- 203 -

Eksempel 15 GRUPPERUMMET BRUGT TIL REFLEKSIONER

Gruppe 2

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledning Fra S E-post Skrevet 0410 202850 Det handler om veiledning Jeg leser at veiledning er et av flere redskap vi har for aring ta vare paring og utvikle kompetanse Andre kompetanseutviklingsmetoder kan vaeligre videreutdanning som egner seg best som ledd i et mer individuelt karriereloslashp Kompetanseutviklende tiltak som arbeidsgiver som regel benytter seg mest av overfor de faggrupper som er aktuelle her er ulike dags- eller ukeskurs Erfaringer tilsier at en rekke etterutdanningskurs som brukes i kompetanseutviklingsoslashyemed ikke har den laeligringseffekt man kunne forvente ut fra engasjement fra kursdeltakere og oslashkonomisk innsats fra arbeidsgiver En av forklaringene paring dette er at kunnskap og informasjon som erverves paring kurs ikke er lett aring faring implementert i en gitt organisasjon Det som hoslashres flott og riktig ut paring en kursdag eller et seminar blir gjerne opplevd annerledes naringr man kommer tilbake til sin egen arbeidsplass og skal forsoslashke aring sette kunnskapen ut i livet Ulike kurs og undervisningsopplegg baserer seg paring at alle mottakere faringr den samme kunnskapen uavhengig av hvilke forutsetninger de maringtte ha Veiledning derimot bygger paring en laeligringsprosess som tar utgangspunkt i den enkelte deltakers forutsetninger av personlig og organisatorisk art Det handler om kunnskaper erfaringer og verdier til den enkelte samt de rammer som styrer den enkeltes mulighet for utvikling Dette maring vaeligre noe vi har med paring veien naringr vi skal si mene noe om kommunikasjon voksnes laeligring veiledning gruppe som basis for laeligring og laeligring i et fjernundervisningsperspektiv Forrige innlegg Neste innlegg Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veileding Fra Veileder E-post Skrevet 0510 125103 Noen veiledersposlashrsmaringl paring dette innlegget kan du samtidig med referansen (rdquojeg leser at veiledning er et av flere redskaphelliprdquo) oppgi forfatteren som du refererer til Det kan gi oss en liten pekepinn av hvilken tradisjon det refererte er hentet fra et mer teoretisk sposlashrsmaringl Hvordan blir kunnskap fra kursene implementert Skal situasjoner vaeligre like for aring kunne laeligre noe relevant du mener vel ikke aring sette opp kurs-undervisningen mot veiledning ( rsquoderimotrsquo) Forrige innlegg Neste innlegg

- 204 -

I modsaeligtning til det foregaringende bidrag og vejlederrespons repraeligsenterer bidrag og

respons her ikke hele gruppe 2 Vejleder henvender sig kun til den ene student der har

skrevet bidraget Responsen kommer dagen efter at bidraget fra den studerende blev

sendt

Vejleder kalder sin respons for rsquonoen veiledersposlashrsmaringlrsquo Som i chat-vejledningen forsoslashger

vejlederen ogsaring her at rsquopakkersquo tilbagemeldingen ind som sposlashrgsmaringl i traringd med

vejledningens ideelle program Mens de to foslashrste af de tre sposlashrgsmaringl fra vejleder kan

fungere indenfor vejledningens mere ideelle program om ikke at docere saring fremstaringr det

sidste sposlashrgsmaringl som vaeligrende baringde irettesaeligttende og belaeligrende

I den naeligste gruppe kommer foslashrste synlige vejlederrespons foslashrst to maringneder efter at

gruppe 1 fik sin foslashrste respons og en maringned efter gruppe 2s foslashrste vejlederrespons

- 205 -

Eksempel 16 SEN RESPONS

Gruppe 4

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel oppgaveutkast Fra T E-post Skrevet 0911 110132 Legger ut et utkast av oppgaven slik at ogsaring Veileder kan se paring den Jeg skal proslashve aring rekke chaten paring onsdag men det er ikke sikkert at det garingr Jeg savner tilbakemelding fra S og A paring den siste utgaven derfor har jeg ikke kunnet gjort noe saeligrlig mer paring redigeringsfronten Noe av dette kan ogsaring vente til fristen Dersom jeg ikke kan moslashte paring chaten i morgen er det viktig at dere gir meg et kort resyme og melder tilbake i forhold til oppgaven naring begynner det aring naeligrme seg deadline T Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Oppgave2doc Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel oppgaveutkast Fra Veileder E-post Skrevet 1111 124205 I garingr i chatten snakket vi allerede om oppgaven Jeg vil her gi noe mer Jeg skulle kutte 31 rsquoMaringl med veiledningenrsquo og garing rett paring veilederrollen eller forventninger til veiledning eller noe saringnt Kom i avslutning tilbake til de to utvalgte betingelser Det trenges ikke mye mer Studierefleksjon har en maks-tall men den kan selvfoslashlgelig vaeligre kortere Men send den som et selvstendig dokument Hilsen vi sees i Tromsoslash Veileder Forrige innlegg Neste innlegg

Med det store tidsmaeligssige spring mellem de tre gruppers foslashrste vejlederrespons er der

tydeligvis forskellige behov i de tre grupper Mens gruppe 1 saringledes var paring et mere

afklarende stadie i forhold til problemstillingen fik gruppe 2 respons paring forstaringelsen af

forskellige begreber Gruppe 4 derimod faringr respons paring et udkast til den endelige opgave

Tilbagemeldingen til gruppe 4 fremstaringr som den mest direkte af de tre

vejledningsresponser Her forsoslashger vejlederen ikke at efterligne vejlednings indirekte form

ved feks at stille sposlashrgsmaringl hun rsquohopper til konklusionenrsquo og giver de studerende

- 206 -

konkrete anvisninger paring hvad der skal til for at blive faeligrdig Man kan saringledes faring et indtryk

af at jo laeligngere man kommer mod opgavens indleveringsdag jo mindre tid er der til

dialog og jo mere konkret bliver vejledningen

I ingen af de tre vejledningssituationer har de studerende henvendt sig direkte til

vejlederen men det ser ud til at de foslashrst og fremmest sender notater og filer til hinanden

Man maring alligevel garing ud fra at de har en eller anden form for forventning om at vejleder

laeligser og responderer paring deres indlaeligg men ikke paring samme maringde som naringr gruppen og

vejleder moslashdes via chat I forbindelse med gruppe 4 siger den studerende at han laeliggger

opgaven i grupperummet (hvilket maring forstarings som et alternativ til at sende den direkte

med e-post til de enkelte i gruppen) Det er i den forbindelse tydeligt at der foregaringr

vejledning paring tvaeligrs af de to netbaserede medier idet der refereres til denne

kommunikationsform i to af de tre ovenstaringende vejledningssituationer

Saringledes fremstaringr de tre vejledningsuddrag fra grupperummene meget forskellige naringr det

drejer sig om de studerendes bidrag mens respons fra vejlederen er kortfattet og mere

direkte i formen end den vejledning som jeg har observeret ansigt-til-ansigt

Den vejledningsagtige samtale

Denne type vejledning kan sammenlignes med det som Petter Mathisen og Rune Hoslashigaard

(2002) karakteriserer som rdquoden veiledningslike samtalerdquo (vejledningsagtige samtale145)

Den vejledningsagtige samtale foregaringr mellem en vejleder og en eller flere studerende og

befinder sig genremaeligssigt et sted mellem den velkendte og organiserede vejledning og

andre mere uformelle samtaleformer Disse samtaler er ofte korte og kan ikke planlaeliggges

eller fremtvinges men opstaringr spontant og som resultat af et foslashlt behov hos begge parter

Man moslashdes i gangen efter forelaeligsningen osv I modsaeligtning til mange af de organiserede

vejledningssamtaler har de vejledningsagtige samtaler ikke en forudbestemt agenda men

er praeligget af spontanitet og aktualitet (opcit475)

Mens chatten med sine faste og tilbagevendende moslashdetidspunkter kan karakteriseres som

den mere organiserede del af netvejledningen saring fremstaringr vejledningen i grupperummene

som spontan og som et resultat af aktuelle behov hos de studerende ogeller vejleder for

en eller anden form for afklaring Denne vejledning foregaringr loslashbende under hele

studieforloslashbet - under hele skriveprocessen i forbindelse med den skriftlige opgave

145 Den danske oversaeligttelse vil herefter blive brugt Artiklen er skrevet med relation til folkeskolen mens jeg relaterer indholdet til hoslashjere uddannelse Jeg bruger derfor begreberne den studerende og vejlederen frem for artiklens begreber om laeligreren og eleven

- 207 -

Grupperummene indeholder kommunikation som langt overskrider graelignserne for det der

kan karakteriseres som vejledning men som alligevel er kommunikation med betydning

for de studerendes selvindsigt i forbindelse med opgaven Feks kan der vaeligre tale om

korte skriftlige refleksioner over teori relateret til opgaven og skriveprocessen I lighed

med de vejledningsagtige samtaler har vejledningen i grupperummene en mere uklar

form hvor man naeligsten umaeligrkeligt bevaeligger sig ind og ud af samtalerne og det kan

derfor vaeligre vanskeligt at bestemme vejledningssamtalens begyndelse og afslutning

(opcit477)

I modsaeligtning til naeligrundervisningens uorganiserede rdquomoslashde paring gangenrdquo mellem

studerende og vejleder tilfoslashres den mere spontane vejledning en form for

systematisering naringr den goslashres skriftlig og samles i grupperummene Man kan sige at

netvejledningen opfanger og synliggoslashr de studerendes skrive- og refleksionsproces som

grundlag for vejledningen En vejledningsform som sjaeligldent reflekteres i den traditionelle

undervisning

Opsummering

Opsummerende kan man sige at den udvalgte vejledningskommunikation ideelt set

opererer indenfor et program hvor der ikke skal anvises loslashsningsforslag for den

studerende men hvor der skal skabes forandring gennem selvindsigt Det betyder bla at

underviserenvejlederen normalt ikke docerer men venter paring de studerendes udspil som

udgangspunkt for vejledningen Selvom der sjaeligldent er tale om egentlig faglig

ligevaeligrdighed mellem de studerende og vejleder saring vil iscenesaeligttelsen af ligevaeligrdighed i

kommunikationen staring centralt i forstaringelsen af vejledningens saeligrlige program Samtidig

med at vejleders rdquoframingrdquo af ligevaeligrdighedsaspektet kan skabe sympati mellem de

kommunikerende saring fungerer dette ogsaring som en eksplicit mulighed for at udoslashve kritik

uden at overskride systemets graelignser

I modsaeligtning til den traditionelle vejledning haringndhaeligves vejledningsprogrammet ikke med

samme fokus paring selvindsigt og iscenesaeligttelse af ligevaeligrdigheden indenfor de to

netbaserede vejledningsformer Det ser derimod ud til at den netbaserede vejledning

overordnet fremmer en ikke-dialogisk og mere direkte vejledningsform Set i dette lys vil

man kunne karakterisere den netbaserede vejledning som lidt mere overfladisk end den

traditionelle samtidig med at den faktisk synliggoslashr de studerendes refleksionsproces fra

opgaven stilles og til den kan afleveres

- 208 -

Naringr det gaeliglder vejledningen via chat har kombinationen af synkronitet og skriftlig

udtryksform ogsaring betydning for det program som fremmes indenfor dette forum Feks er

der ikke tid til at udvikle dialogen med mange kommunikative skift mellem vejleder og den

studerende Vejleders tilbagemeldinger bliver dermed mere direkte og docerende

Samtidig er det tydeligt at der oslashnskes overfoslashrt centrale traeligk fra den traditionelle

vejledning ansigt-til-ansigt til dette medie feks gennem simulering af rumoplevelse

orienteringsevne og mere personlige tilkendegivelser af genkendelse Paring denne maringde

forsoslashges der kompenseret for begraelignsede kommunikative muligheder og for afstanden

mellem de kommunikerende Som naeligvnt i forrige afsnit kan de ugentlige moslashder ogsaring ses

som en kompensation for begraelignsede iagttagelsesmuligheder gennem en hyppigere

moslashdefrekvens Samtidig kan den hyppige moslashdefrekvens ses som en kompensation for

dybde og kvalitet i vejledningen gennem kvantitet Behovet for chat-moslashderne fremstaringr

saringledes mere som et behov for kontinuitet og som en appel til foslashlelsen af tilhoslashrsforhold til

studiet end det fremstaringr som et egentligt vejledningstilbud

Vejledningen i grupperummene adskiller sig paring flere omraringder fra de andre to typer

vejledning Den vaeligsentligste forskel er at den fremstaringr som mere uorganiseret og

spontan og har visse faeligllestraeligk med den saringkaldte vejledningsagtige samtale Samtidig er

grupperummene foslashrst og fremmest de studerendes omraringde mens vejlederen

tilsyneladende selv vaeliglger hvilke bidrag hun oslashnsker at besvare Saringledes fremstaringr

vejledningen i grupperummene mere som enkeltrespons end som en egentlig

vejledningsdialog med mere end tre skift mellem vejleder og de studerende Vejledningens

ikke-dialogiske karakter haelignger muligvis ogsaring sammen med mediets asynkrone og

kommunikationens hypercykliske karakter Et karaktertraeligk som bla betyder at de

enkelte bidrag fremstaringr mere som monologer eller statements end som invitationer til

dialog I de tilfaeliglde hvor der imidlertid er invitationer til dialog feks gennem aringbne

sposlashrgsmaringl ses disse sjaeligldent fulgt op hvilket muligvis kan haelignge sammen med at de to

netbaserede vejledningsformer supplerer hinanden og suppleres af andre

kommunikationsformer saringledes at dialogen fortsaeligtter indenfor andre omraringder Nogle

bidrag fra vejleder er af en mere belaeligrende karakter mens andre appellerer mere til

dialog eller videre refleksion Bortset fra referencen til det fysiske rum i benaeligvnelsen

rdquogrupperumrdquo og ved de automatiserede orienteringsmuligheder der ligger i

konferencesystemets design (feks knapperne Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle

Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider) ser det ikke ud til at der er de samme

behov for udvikling af kompenserende kommunikationsformer som det der forekommer i

chat-forummet

- 209 -

553 Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr til tematisk relateret

proces

Begrebet autopoiesis betyder selvproduktion og henviser til sociale systemers lukkethed

hvor systemet selv maring reproducere sine egne operationer Saringledes maring kommunikation

reproducere sig selv for at systemet skal opretholdes (Luhmann 2000) Naringr det gaeliglder

den traditionelle vejledning har jeg tidligere paringvist at der er forventninger om en

overvejende dialogisk reproduktion af kommunikationen Som en betingelse for at en

proces skal vaeligre mulig maring der ske en tilslutning mellem flere kommunikationsenheder

For at forstaring processens opretholdelse opstiller Luhmann (opcit) en difference mellem

temaer og bidrag Et tema varer laeligngere end et bidrag og sammenfatter forskellige

bidrag til en laeligngerevarende kortfristet eller langfristet meningssammenhaeligng

(opcit197) Det er med afsaeligt i denne funktionsspecifikke difference at jeg i dette afsnit

oslashnsker at undersoslashge hvordan de tre vejledningsformer opretholder sig selv som system

og hvordan kommunikationen bliver til en proces indenfor en autopoietisk

forstaringelsesramme herunder paring hvilken maringde de enkelte deltagere bidrager til

processernes dannelse

Tema og bidrag

Alle tre vejledningstypers hovedtema kan overordnet beskrives som loslashsningen af en

skriftlig gruppeopgave altsaring som et tema med mange bidrag Ud fra en saringdan overordnet

kategorisering er det imidlertid vanskeligt at sige noget om hvordan kommunikationen

reproducerer sig selv Jeg har derfor foretaget en yderligere inddeling af de enkelte bidrag

i undertemaer og tilhoslashrende bidrag En underdeling og afgraelignsning af de enkelte bidrag er

vanskelig idet nogle meldinger eller bidrag retter sig mod flere temaer Jeg har derfor

kategoriseret et bidrag efter det tema der har fremstaringet som det dominerende Desuden

har der ikke altid vaeligret tydelige markeringer i forhold til temaskift hvorved bidragenes

tilhoslashrighed i enkelte tilfaeliglde har vaeligret vanskelig at placere

- 210 -

Eksempel 17 UDDRAG FRA KOMMUNIKATIONSOVERSIGTEN I GRUPPERUMMET

Naringr der i ovenstaringende eksempel ikke er indrykning paring naeligste linie som tegn paring bidragenes

indbyrdes tilhoslashrighed paring trods af at overskriften er den samme skyldes det at

overskriften er skrevet igen i stedet for at benytte rsquoreply-knappenrsquo De tre rsquolitteraturrsquo-

overskrifter i ovenstaringende eksempel hoslashrer sammen selv om de rent hierarkisk ser ud som

enkeltstaringende bidrag Paring samme maringde ser man ogsaring meget forskellige overskrifter hvor

indholdet kobler sig til hinanden Paring samme maringde kan der enkelte gange forekomme brug

af rsquoreplyrsquo - hvorved overskriften gentages - selvom der egentlig skiftes emne (tema)

hvilket muligvis kan skyldes at de studerende har en sparsom erfaring med netbaserede

kommunikationssystemer

Garingr man derfor naeligrmere ind paring indholdet af de enkelte bidrag vil man se at der reelt ikke

er tale om saring hoslashjt et antal temaer som grupperummets foslashrsteside giver indtryk af (over

30) men om et gennemsnit paring 14 temaer pr gruppe indenfor en fire-maringneders periode

For alle fem grupper gaeliglder det at langt stoslashrsteparten af temaerne er af faglig

karakter146 om end ikke alle er direkte relateret til hovedtemaet

Naringr det gaeliglder vejledning ansigt-til-ansigt har jeg registreret i gennemsnit 10 temaer pr

vejledningssituation for de undersoslashgte grupper mens der indenfor chat kunne registreres i

gennemsnit fem temaer pr vejledningssituation

146 Da dette studium er et saringkaldt eksemplarisk studie hvor de studerende gennem egne erfaringer med vejledning og fjernundervisning i tillaeligg til pensumlitteratur og opgaveskrivning skal laeligre at vejlede gennem forskellige tekniske udbredelsesmedier dvs at studiet har en refleksiv dimension Det betyder at de studerendes refleksioner over brugen af medier egen laeligring osv maring regnes som fagligt indhold Der optraeligder ikke bidrag af privat karakter og kun faring af mere organiserende karakter

Nytt innlegg Hjelpeside Tilbake til faglige sider Diskusjon for Gruppe 1 Paring oppslagstavla Sorter (fil) Litteraturliste og problst (Hans 100999 085800) Litteraturliste og problst (Veileder 140999 094145) Litteraturliste og problst (Tine 160999 125658) LITTERATUR (S 130999 100757) (fil) Litteraturliste (Tine 130999 133735) Litteraturliste (Hans 130999 1519 54)

Osv

- 211 -

Figur 56 Temaer i gennemsnit pr gruppe pr vejledningssituation147

MEDIE Ansigt-til-ansigt

(pr vejledning)

Grupperum

(periode paring 4 maringneder)

Chat

(pr vejledning)

ANTAL TEMAER 10 14 5

I foslashrste omgang forsoslashgte jeg at identificere undertemaer og bidrag ved at se paring det

enkelte grupperums foslashrste side Foslashrste side indeholder en oversigt over grupperummets

forskellige bidrag Bidragene er sat op i kronologisk orden og kan skelnes fra hinanden

gennem overskrift dato tidspunkt paring doslashgnet og adressat En pil ned betyder at der

knytter sig et svar til bidraget Et tryk paring pilen viser de forskellige bidrag der knyttes til

dette foslashrstebidrag eller til overskriften

Kommunikationen i grupperummene bestaringr i gennemsnit af 44 bidrag pr gruppe indenfor

perioden De enkelte bidrag har ofte et kortfattet indhold og fylder et sted mellem 1-10

linier148 Under et chat-moslashde med en varighed paring mellem 15 og 30 minutter kan der

registreres i gennemsnit 139 bidrag pr gruppe Bidragene er her mere kortfattede end de

der forekommer indenfor grupperummene og de spaelignder fra eacutet til 25 ord pr indlaeligg men

med en klar overvaeliggt af bidrag bestaringende af to og fem ord Til sammenligning vil en 30

minutters vejledningssekvens ansigt-til-ansigt fylde omkring 20 til 30 sider i transskriberet

form og bestaring af i gennemsnit 260 bidrag149

Figur 57 Bidrag i gennemsnit pr gruppe pr vejledningssituation150

MEDIE Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

ANTAL BIDRAG 260 44 139

Mens alle bidrag er registreret som enkeltbidrag i de to skriftlige medier og derfor var

nemme at taeliglle saring var det vanskeligere at registrere bidrag indenfor naeligrvaeligrets

kommunikation hvor enkeltbidrag kan vaeligre vanskelige at skelne fra hinanden og hvor

smaringytringer og kropssproglige ytringer ofte fungerer som bidrag Jeg har derfor gjort en

distinktion mellem tilkendegivelser og saeligtninger Mens tilkendegivelser bestaringr af enkeltord

eller bekraeligftende lyde (ja nemlig netop uhmm osv) ofte sammen med kropssporlige

147 For vejledning i grupperummene viser tallet et gennemsnit af antallet af temaer for grupperne indenfor fire maringneder (vejledningsperioden) 148 Hertil kommer de vedhaeligftede filer til flere af bidragene 149 Denne maringling er ikke fuldstaeligndig men er opnaringet ved at jeg indenfor et tema for hver af de syv vejledningssituationer har talt bidragene De i alt 42 minutters reelle kommunikation er herefter omregnet til en 30 minutters periode hvorved tallet 260 er fremkommet

- 212 -

ytringer som feks nikkende hovedbevaeliggelser saring bestaringr saeligtninger151 af mere end to ord

Jeg har valgt at medregne begge kategorier152 fordi jeg mener at begge har betydning

for processen og for opretholdelse af kommunikationen

Ser man paring forholdet mellem tema og bidrag er der gennemsnitlig 26 bidrag pr tema

indenfor vejledningen ansigt-til-ansigt mens der er 28 bidrag pr tema indenfor chat-

vejledningen og kun 3 bidrag pr tema indenfor grupperummenes kommunikation

Figur 58 Bidrag pr tema i gennemsnit pr gruppe

MEDIE Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

BIDRAG PR TEMA 26 3 28

Dermed fremstaringr chat-vejledningen med flere skift end den traditionelle vejledning mens

begge synkrone kommunikationsformer har langt flere kommunikative skift end

vejledningen i grupperummet Disse forskelle indikerer en sammenhaeligng mellem aktivitet

og hvorvidt mediet er synkront eller asynkront Saringledes fremstaringr de to synkrone

vejledningsformer som mere aktive og dialogiske mens den asynkrone kommunikation i

grupperummene med en stor tidsmaeligssig afstand mellem de enkelte indlaeligg fremstaringr

som langsom og mindre dialogisk Med grupper paring i gennemsnit fire personer betyder det

ligeledes at den enkelte kun har bidraget ca 11 gange indenfor en fire-maringneders periode

eller kun 2-3 gange i maringneden Dette kan muligvis haelignge sammen med at

kommunikation indenfor en synkron kontekst maring have stoslashrre hastighed og faeligrre laeligngere

pauser for at fremstaring som proces og dermed for at opretholdes end naringr der netop

forventes afstand i tid i den asynkrone kommunikationsform

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan man sposlashrge hvem der bidrager til

processens tilblivelse indenfor de tre vejledningsformer og om der overhovedet er tale om

en proces indenfor grupperummene naringr der er saring faring enkeltbidrag i forhold til temaer

Hvem bidrager indenfor vejledningen ansigt-til-ansigt

Da der er forskelligt antal deltagere indenfor hver gruppe har jeg begraelignset mig til en

undersoslashgelse af hvor meget vejleder i gennemsnit bidrager i forhold til alle de studerende

og i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende Desuden ser jeg paring hvor meget

den studerende med flest bidrag i gennemsnit bidrager set i forhold til den studerende

150 Som for temaer gaeliglder det at gennemsnittet refererer til en fire-maringneders periode 151 I dette materiale var der sjaeligldent saeligtninger paring under fem ord og oftest saeligtninger paring 10 ord og mere 152 Saringledes fordeler de to kategorier sig mellem 141 tilkendegivelser og 119 saeligtninger

- 213 -

med faeligrrest bidrag For at kunne sammenligne med de to andre vejledningsformer er

tallene sat i procent153

Vejleder bidrager i gennemsnit med 36 af alle bidragene mens den enkelte studerende

i gennemsnit bidrager med 21 154 af alle bidrag Saringledes kommer 64 af alle bidrag fra

de studerende Den studerende der bidrager mest i den enkelte gruppe bidrager med i

gennemsnit 37 af alle bidrag mod i gennemsnit 19 bidrag fra den studerende der

bidrager mindst i gruppen

Figur 59 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for

vejledning ansigt-til-ansigt

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

36 64 21 37 19

Saringledes ser det ud til at de studerende som gruppe er mest dominerende indenfor

vejledning ansigt-til-ansigt Samtidig er den studerende med flest bidrag den

enkeltdeltager der bidrager mest og omtrent dobbelt saring meget som den studerende der

bidrager med faeligrrest bidrag Alligevel bidrager vejlederen med mere end gennemsnittet

for den enkelte studerende

Hvem bidrager indenfor vejledningen via chat

I studiets chat-forum kommer og garingr deltagerne kontinuerligt under vejledningen Saringledes

er der kun en af grupperne hvor alle deltagere er der fra start til slut Naringr det gaeliglder

fordelingen af bidrag i denne vejledningsform gaeliglder det ogsaring her at hver gruppe har et

forskelligt antal deltagere Jeg undersoslashger derfor ogsaring her hvor meget vejleder i

gennemsnit bidrager i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende og hvor meget

den studerende med flest bidrag bidrager i forhold til vejleder og i forhold til den

studerende der har faeligrrest bidrag Ogsaring her er tallene i procent

Af det gennemsnitlige antal paring 139 bidrag pr gruppe bidrager vejleder med 28 af alle

bidrag mens de studerende som gruppe bidrager med 72 af alle bidrag Den enkelte

153 Mens der er repraeligsenteret syv grupper i vejledning ansigt-til-ansigt er der fem grupper i hver af de to andre vejledningsformer 154 Fordelt paring et gennemsnit paring tre studerende i hver gruppe

- 214 -

studerende bidrager med gennemsnitlig 18 af alle bidrag155 Hvis man ser paring hvor meget

den mest aktive studerende bidrager i forhold til den mindst aktive er springet stort Mens

gruppens mest aktive studerende i gennemsnit for grupperne bidrager med 35 af alle

bidrag saring bidrager gruppens mindst aktive studerende med 6 af bidragene

Figur 60 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for

vejledning via chat

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

28 72 18 35 6

Som i vejledning ansigt-til-ansigt er det ogsaring her de studerende som gruppe der bidrager

mest i denne kommunikationsform Samtidig bidrager vejleder med 10 flere bidrag end

den enkelte studerende i gennemsnit for alle grupperne Fordelingen af bidrag mellem

vejleder og de studerende er ikke vaeligsentligt anderledes her end indenfor den traditionelle

vejledning men naringr det gaeliglder forholdet mellem den mest og den mindst bidragende

studerende er afstanden mellem de to grupper langt stoslashrre indenfor chat-forummet Mens

den mest bidragende studerende bidrog med omkring dobbelt saring mange bidrag i forhold til

den mindst bidragende studerende i vejledningen ansigt-til-ansigt saring bidrager den mest

bidragende studerende i chat-forummet med over fem gange saring mange bidrag som den

mindst bidragene

Jeg skal i det foslashlgende garing naeligrmere ind paring brugen af ordstyrerfunktionen indenfor chat for

at se om denne funktion paringvirker antal og fordeling af bidrag og eventuelt har betydning

for indholdet i kommunikationen

Ordstyrerfunktionen i chat

En diskussion kan foregaring efter detaljerede regler men ogsaring ganske uformelt Jo klarere og

mere praeligcist formaringl en diskussion har jo mere reguleret vil den ofte vaeligre156 Indenfor

fleksible studier er det almindeligt at benytte sig af ordstyrerfunktionen i chat for at

strukturere kommunikationen og styre de enkelte bidrag Ordstyrerfunktionen forekommer

ikke eksplicit i de udvalgte vejledningssamtaler ansigt-til-ansigt men ligger implicit i

sproget og kan bla iagttages gennem tonefald og kropssprog Ordstyrerfunktionen kan i

155 Med et gennemsnit paring 4 studerende pr gruppe

- 215 -

en systemteoretisk sammenhaeligng ses som en maringde at opretholde systemet paring ved at

kommunikationen forsoslashges viderefoslashrt gennem struktur At en person eksplicit rsquohaeliggterrsquo

bidrag til bidrag og dermed bidrager til processens tilblivelse og systemets opretholdelse

I dette studie benytter fire af de fem udvalgte grupper ordstyrerfunktionen i forbindelse

med chat-vejledning De kommunikerende benytter sig af forskellige tegn naringr

ordstyrerfunktionen er aktiveret157

Saringledes ser man at langt fra alle bidrag er reelle bidrag eller bidrag med relation til et

tema Hele 57 af de 139 bidrag pr gruppe er bidrag uden egentligt indhold men relateret

til ordstyrerfunktionen Naringr 57 af de 139 bidrag er ordstyrerrelaterede staringr man igen med i

gennemsnit 82 indholdsrelaterede bidrag pr gruppe Det betyder bla at der reelt er 16

bidrag pr tema i gennemsnit og ikke 28 og altsaring faeligrre bidrag her end hvad der gaeliglder

for vejledning ansigt-til-ansigt men alligevel langt flere end i grupperummene Ser man

paring hvem der bidrager saring er der ikke de store forandringer i forhold til den foslashrste

optaeliglling Vejleder bidrager reelt med i gennemsnit 30 af alle bidrag mod tidligere 28

og de studerende bidrager med i gennemsnit 70 af alle bidrag mod tidligere 72

Den enkelte studerende bidrager i gennemsnit med 175 mod tidligere 18 Naringr det

gaeliglder forholdet mellem den mest bidragene studerende og den mindst bidragene

studerende er der noslashjagtig samme procentvise fald i de to kategorier i forhold til den

foslashrste maringling nemlig 14 fald Saringledes bidrager den mindst bidragende studerende i

gennemsnit med 7 mod foslashr 6 og den mest bidragende studerende bidrager i

gennemsnit med 30 mod tidligere 35 Dermed maring man garing ud fra at

ordstyrerfunktionen har vaeligret jaeligvnt fordelt mellem de enkelte deltagere

156 Om diskussion (httpwwwstorenorskeleksikonno) 157 Tegnene og i for kommentar r for replik for sposlashrgsmaringl + for at der oslashnskes en tilfoslashjelse til forrige saeligtning Desuden bruges den enkeltes forbogstav for at markere hvem der skal faring ordet Det ser imidlertid ikke ud som om der i praksis skelnes mellem tegnene i og r

- 216 -

Figur 61 Procentvis angivelse af reelle158 bidrag pr kategori i gennemsnit

for vejledning via chat

Kategori Vejleder Pr gruppe Den enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

30 70 175 30 7

Saringledes er 41 af alle bidrag indenfor de undersoslashgte grupper ordstyrerrelaterede Hvis

man fratraeligkker den gruppe der ikke benytter denne funktion vil man se at hele 45

eller naeligsten halvdelen af alle bidrag er relateret til ordstyrerfunktionen I det foslashlgende

oslashnsker jeg at garing naeligrmere ind i ordstyrerfunktionens betydning for kommunikationens

indhold Nedenfor foslashlger et eksempel som henholdsvis viser en dialogsekvens med og

uden brug af ordstyrerfunktionen

Eksempel 18 MED OG UDEN BRUG AF ORDSTYRERFUNKTION

Gruppe 11

Dialogsekvens uden ordstyrerfunktion

- 217 -

158 Det vil sige naringr de ordstyrerrelaterede bidrag er fratrukket

ltGurogt jeg har i meg som laeligrer at jeg maring forberede meg saring mye foslashr jeg setter det ut til

andre i diskgr - - det er kanskje ikke noslashdvendig i denne fasen vi er

ltVeiledergt jeg fremstiller det kanskje for enkelt for dere Kan vi garing til rdquofaglig innholdrdquo

Hvilke emnerbegreper dere jobber med

ltSinegt Jeg tror at vi har nytte av brainstorming enda

ltBogt vi maring snart ta en beslutning om hva som er viktig aring jobbe med feksskal alle ha rsquotenkt

hoslashytrsquo

ltveiledergt her styrer jeg merker dere det Hva er reaksjonen hos dere

ltsinegt Jeg kom rdquolitt ut av detrdquo Veileder foslashlte meg kanskje litt rdquoirettesattrdquo

ltveiledergt til Problemstillingen jeg kan ikke gi dere svar det er diskusjonsemnene(hva

dere enkeltvis eller sammen er opptatt av)som kan gi svar

ltGurogt min reaksjon lurer paring hva du mener foslashler lite styring

ltveiledergt jeg merker gang paring gang at jeg syns tiden er for kort aring ha en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Gruppe 3

Dialogsekvens hvor ordstyrerfunktion saeligttes ind undervejs

gtNickgt Jeg kan godt legge innledningen ut paring grupperommet

ltmatsgt ok nick

ltNickgt Vi strever litt med aring faring til en sammenhengende diskusjon av alle

smaringbitene

ltmatsgt da kan jo veileder lese den og gi kom

ltveiledergt ja ndashtil Nick - til det maring dere kommentere hverandre

ltmatsgt skal jeg vaeligre ordstyrer

ltVeiledergt gjerne

ltNickgt ja

ltmatsgt veileder

ltveiledergt i

ltgittegt ja

ltmatsgt ok

ltmatsgt V

ltveiledergt er det noen av dere som rsquoanalysererrsquo smaringbitene og lager forslag til

rekkefoslashlge+

ltveiledergt +=

ltmatsgt V

ltNickgt

ltgittegt

ltveiledergt ikke mere

ltmatsgt N

ltNickgt Ja vi har delt jobben og saring mailer vi forslagene oss imellom

ltmatsgt g

ltNickgt

ltmatsgt N

ltveiledergt

Som man ser af ovenstaringende dialogsekvenser saring er ordstyrerfunktionen tidskraeligvende

Det vil sige at der skal flere kommunikative skift til foslashr den enkelte faringr ordet Som sagt er

det hele 45 af bidragene som er relateret til ordstyrerfunktionen og dermed er der en

mindre andel af indholdsrelaterede bidrag Samtidig ser det ud til at de indholdsrelaterede

bidrag der forekommer i grupper hvor ordstyrerfunktionen benyttes er om end mere

overfladiske end de bidrag der forekommer i grupper hvor denne funktion ikke benyttes

Noget som muligvis skyldes at den tid der garingr til brug af ordstyrerfunktionen tages fra de

indholdsrelaterede bidrag med den konsekvens at disse bliver kortere og mere effektive

og dermed ofte virker mindre indholdstunge og mere overfladiske

- 218 -

Det ser heller ikke ud som om gruppe 11 har problemer med at kommunikere uden brug

af ordstyrerfunktionen mens der faktisk opstaringr en misforstaringelse i gruppe 3 naringr

vejlederen skriver += Dermed mener hun at tegnet + i slutningen af forrige saeligtning

var forkert og at der skulle have staringet et sposlashrgsmaringlstegn i stedet for Ordstyreren forstaringr

derimod tegnet i relation til ordstyrerfunktionen hvor + betyder at deltageren vil have

ordet og betyder at man vil stillet et sposlashrgsmaringl Set i forhold til gruppe 11rsquos

kommunikation fremstaringr brugen af ordstyrerfunktionen som en unoslashdvendig

styringsfunktion Brugen af ordstyrerfunktionen fremstaringr naeligrmere som en formalitet for

formalitetens skyld og ikke et greb der gavner kommunikationen og de kommunikerendes

forstaringelse

Aktiviteten indenfor en synkron kommunikationsform som chat er hoslashjere end i

grupperummene men det viser sig at bidrag med relation til ordstyrerfunktionen tegner

sig for naeligsten halvdelen af bidragene i grupper der benytter denne funktion hvorved de

indholdsrelaterede bidrag udgoslashr en lavere andel en foslashrst antaget Indholdet ser videre ud

til at vaeligre paringvirket af brugen af ordstyrerfunktionen saringledes at bidrag hvor denne

funktion er i brug bliver kortere end bidrag uden brug af funktionen Ordstyrerfunktionen

er ikke koblet til kommunikation med praeligcise maringl men tvaeligrtimod brugt indenfor en

sammenhaeligng uden en klar agenda En funktion som benyttes for at kompensere for

mediets begraelignsede muligheder for iagttagelse ved at sikre oversigt og en glat

kommunikation Funktionen ser imidlertid ud til at skabe flere problemer end at fungere

som et bidrag til systemets opretholdelse

Hvem bidrager i vejledning over grupperum

I vejledning over grupperummene er der faring bidrag i forhold til vejledning ansigt-til-ansigt

og kun ca halvdelen af dem der kan registreres indenfor vejledning via chat Naringr det

gaeliglder fordelingen af bidrag mellem vejleder og de studerende saring staringr vejleder for i

gennemsnit 18 af alle bidrag mens de studerende samlet set staringr for 78 eller 195

pr studerende i gennemsnit159 I tillaeligg til disse to kategorier forekommer kategorien

rdquoteknikerrdquo og kategorien rdquoandre bidragrdquo Kategorien rdquoteknikerrdquo er bidrag med relation til

teknisk information fra institutionen Kategorien rdquoandre bidragrdquo gaeliglder bidrag som ikke

umiddelbart kan identificeres fordi der mangler afsender Kategorierne rdquoteknikerrdquo og

rdquoandre bidragrdquo staringr for hver 2 af alle bidrag Gennemsnittet for den mest deltagende

159 Beregnet ud fra et gennemsnit paring fire studerende pr gruppe

- 219 -

studerende ligger paring 31 af alle bidrag mens det er paring 7 af alle bidrag for den mindst

deltagende studerende160

Figur 62 Procentvis angivelse af bidrag pr kategori i gennemsnit for vejledning i

grupperum

Kategori Vejleder Pr gruppe Tekniker

og andre

bidrag

Den

enkelte

studerende

Mest

bidragende

studerende

Mindst

bidragende

studerende

Procentvis

gennemsnit

18 78 4 195 31 7

Paring baggrund af denne gennemgang ser det ud til at der indenfor grupperummet er faring

bidrag i forhold til temaer Med et gennemsnit paring tre bidrag pr tema kan det derfor tyde

paring at der maring vaeligre en del enkeltstaringende bidrag som forbliver ubesvarede i dette forum

Desuden tyder tallene paring at der er en mere jaeligvn fordeling mellem vejleder og den

enkelte studerende i dette forum i forhold til baringde chat og vejledning ansigt-til-ansigt

hvor vejleder stod for den stoslashrste enkeltandel

Fra linearitet til tematisk relateret struktur

I det foslashlgende ser jeg naeligrmere paring hvordan kommunikationen indenfor dette forum

tilsyneladende opretholdes under hele opgaveskrivningen paring trods af de faring indlaeligg med

ofte lange tidsintervaller imellem og en kommunikationsform som i forrige afsnit blev

beskrevet som ikke-dialogisk Som udgangspunkt for undersoslashgelsen skal jeg indlede med

et par eksempler

160 Mens der i forbindelse med chat kun blev registreret studerende hvis navn paring en eller anden maringde var synligt (selvom de ikke bidrog i kommunikationen) saring er alle gruppens medlemmer regnet som potentielle bidragsydere i forbindelse med grupperummenes kommunikation og er derfor regnet med som deltagere uanset om de bidrager eller ej

- 220 -

Eksempel 19 PROCES OVER TID

Bidrag 1

Bidrag 2

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledningsbegrepet Fra T E-post Skrevet 2809 212615 Jeg har fremdeles problemer med aring faring dreis paring lesingen ndash flere som sliter med det sammeMotivasjonen er stoslashrst midt i uka onsdag og veiledning er en klar sammenheng ) T Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Hva er veiledningdoc

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Veiledningsbegrepet Fra H E-post Skrevet 0510 214216 Vedlagt ligger mitt innlegg om fordeler og ulemper med FU kontra konvensjonell undervisning Vedlegget er lagret i Word 97 ndash format H Forrige innlegg Neste innlegg

Fil Fordeler og ulemper ved FUdoc

De to bidrag i ovenstaringende eksempel er bidrag fra samme grupperum og de foslashlger

umiddelbart efter hinanden I foslashrste bidrag henviser overskriften ikke til indholdet i selve

meldingen som handler om motivation men henviser til det vedlagte dokument om

vejledning

- 221 -

rdquoNaringr vi kommuniserer [hellip] trekker vi temaene inn i kommunikasjonen

Temaene staringr til raringdighet for aring reduserer kommunikasjonens

usannsynlighet ved aring anlegge begrensninger i mulige

kommunikasjonsalternativer For at kommunikasjon skal knyttes til ny

kommunikasjon bistaringr temaer ved aring etablere bestemte forventninger om

kommunikasjonens forloslashprdquo (Rasmussen 2003a180)

At der ofte er et misforhold mellem overskrift vedhaeligftet fil og tekstindhold er imidlertid

kendetegnende for den kommunikation der foregaringr indenfor grupperummene Saringledes

foslashlger kommunikationen ikke bare eacuten traringd men garingr ofte paring tvaeligrs af traringde eller

overskrifter Mange bidrag handler saringledes om det samme paring trods af forskellige

overskrifter Og omvendt samme overskrift kan indeholde bidrag til forskellige temaer

Et andet typisk traeligk ved denne kommunikationsform er at der ikke altid er tydelige

forbindelser mellem enkeltbidragene gennem referencer til forrige og kommende bidrag I

det andet bidrag er der ingen respons paring motivationssposlashrgsmaringlet og heller ingen

kommentarer til det vedlagte dokument om vejledning Til gengaeligld er der vedlagt et nyt

dokument nu om fordele og ulemper ved fjernundervisning Traeligk ved kommunikationen

som umiddelbart giver indtryk af kaos i grupperummene

Naringr kommunikationen alligevel fortsaeligtter paring trods af den ringe respons paring tidligere bidrag

og et tilsyneladende kaotisk praeligg kan det se ud til at den ikke skal forstarings som en lineaeligr

proces i traringd med synkrone kommunikationsformers direkte forbindelser mellem

enkeltbidrag Jeg vil i stedet foreslaring at man ser kommunikationens opretholdelse og

reproduktionen i forhold til en ikke-lineaeligr161 eller tematisk relateret proces hvor

hovedtemaet og loslashsningen af den skriftlige opgave staringr i centrum Indenfor denne

forstaringelse reproducerer den enkelte deltager kommunikationen selv om hanhun ikke

svarer direkte paring sposlashrgsmaringl eller henviser til tidligere meldinger saring laelignge hanhun

fortsaeligtter mod loslashsningen af hovedsposlashrgsmaringlet den skriftlige gruppeopgave Svaret eller

tilbagemeldingen kommer ofte mere indirekte ved at andre studerende i gruppen

fortsaeligtter refleksionen eller henviser til uddybende litteratur Hvorvidt man kan betragte

161 Det lineaeligre og det ikke-lineaeligre (ikke-aristoteliske) henviser i denne sammenhaeligng til dramaturgiens univers eller til det omraringde indenfor filmteori som beskaeligftiger sig med fortaeligllingers struktur Indenfor dramaturgien kan man overordnet skelne mellem fortaeligllinger med en lineaeligr struktur og fortaeligllinger med en ikke-lineaeligr struktur I den lineaeligre fortaeliglling bygger hver scene paring den forrige og den kommende som en kontinuerlig aringrsagssammenhaeligng og den fortaeligller en historie i en kontinuerlig fremadskridende handling (Breum 1993) I den ikke-lineaeligre dramaturgi stilles et centralt sposlashrgsmaringl som forsoslashges besvaret gennem forskellige indfaldsvinkler Disse indfaldsvinkler eller episoder haelignger ikke direkte sammen som en aringrsagssammenhaeligng og raeligkkefoslashlgen af de enkelte episoder er derfor ikke vigtig her (Ryum 1982 og httpwwwdrdkundervisning)

- 222 -

de enkelte bidrag som loslashsrevne bidrag eller bidrag i en proces afhaelignger derfor foslashrst og

fremmest af hvad de handler om og ikke om de henviser til et bestemt bidrag

Naringr kommunikationsformen er asynkron stilles der ikke de samme krav til hastighed som

i den vejledning der foregaringr ansigt-til-ansigt eller via chat Det ser ud til at

asynkronitetens adskillelse af de kommunikative selektioner og den ikke-umiddelbare

respons indebaeligrer en rationalisering af kommunikationen saringledes at alt rdquooverfloslashdigtrdquo

forsvinder og erstattes af mere opdaterede bidrag som rationaliserer processen ved at

koble sig til den mest noslashdvendige kommunikation ndash kommunikationen i forbindelse med

opgavens loslashsning Set i dette perspektiv er en svag tilknytning til tidligere bidrag en

naturlig foslashlge af en lang svartid fordi der med tiden sandsynligvis ogsaring opstaringr ny indsigt

hos deltagerne Saringledes vidner det enkelte bidrag og den tilsyneladende abrupte

kommunikation om at tiden er garinget siden sidste bidrag idet indholdet ofte giver udtryk

for et hoslashjere niveau med hensyn til opgavens besvarelse

Det der derfor umiddelbart fremstod som en abrupt kommunikationsform med ikke

procesrelaterede bidrag fungerer sandsynligvis som en proces hvor bidragene relaterer

sig til hinanden gennem et overordnet tema Med lange tidsintervaller mellem de enkelte

bidrag bliver processen ofte rationaliseret og det ser ud til at der vaeliglges forstaringelse

sandsynligvis opnaringet med relation til information og meddelelse i flere forskellige

kommunikationssammenhaelignge frem for med relation til det enkelte bidrag Foslashlger

bidragene efter hinanden med korte tidsintervaller vil man se at forstaringelsen i hoslashjere grad

relateres til det enkelte bidrags valg af information og meddelelse og umiddelbart vil

fremstaring som en mere lineaeligr proces uden store niveauforskelle

En pelagisk reproduktionsproces

For at beskrive selve vejledningsprocessen mellem vejleder og den studerende i

grupperummene har jeg brugt begrebet pelagisk162 Begrebet beskriver oprindelig et

udviklingsstadium hvor en organisme driver frit i havvandet og ikke har faeligstnet sig til et

underlag I denne sammenhaeligng henviser begrebet til den pelagiske hvalfangst hvor et

stort skib med hvalkogeri om bord sejlede i pendulfart mellem mange mindre baringde der

leverede fangst til skibets kogeri163 Overfoslashrt til vejledningen i grupperummet kan man

forstaring vejlederen som den der afsoslashger kommunikationen for mere eller mindre tydelige

vejledningsbehov hos de studerende hvorefter disse behov indsamles og besvares samlet

og nogle gange enkeltvis i den raeligkkefoslashlge de kommer

162 Tak til Yngve Nordkvelle for hans historier om opvaeligkstens hvalfangstmiljoslash og for inspirationen til begrebsbrugen i dette afsnit

- 223 -

I det foslashlgende eksempel svarer vejleder paring tre forskellige bidrag fra tre forskellige

bidragsydere hvert enkelt bidrag vedlagt et dokument med dele af opgaven De

studerende stiller ikke vejledningsrelaterede sposlashrgsmaringl men kommenterer bare kort hvad

der vedlaeliggges Det ser dermed ud som om de studerende henvender sig til hinanden i en

skriveproces og egentlig ikke til vejlederen

Eksempel 20 VEJLEDERS RESPONS PAring TRE BIDRAG

Indlaeligg 4

Vejlederen har her ikke de studerendes vurderinger og sposlashrgsmaringl som baggrund for

vejledningen men maring selv vurdere hvad der er opgavens umiddelbare svaghed og styrke

Naringr vejlederen til slut siger at de aktive ogsaring er dem der faringr respons kan det ses som et

udtryk for den pelagiske vejledningsform hvor vejlederen afsoslashger grupperummet for

mulige problemer Samtidig kan det ses som en understregning af det principielle i et lidt

docerende indlaeligg Hun forsoslashger saringledes at balancere mellem opgavetekniske krav og

appellere til frivillighed

Som jeg har vaeligret inde paring tidligere ser det ud til at grupperummet foslashrst og fremmest er

et forum for kommunikation mellem de studerende i forbindelse med gruppeopgaven

- 224 -

163 Pelagisk httpwwwstorenorskeleksikonno

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel Gruppeoppgaven ndash respons Fra Veileder E-post Skrevet 0911 123110 Veilederrespons Dere er nesten ferdig med oppgaven det er mye bra dere skriver Ved redigeringen som gjenstaringr vil jeg peke paring noen hensyn (som dere mulig allerede er paring hoslashyde med)

representasjon av hele gruppen alle skal levere lik andel (stoslashrrelsemengde) til teksten og alle synspunkter skalrepresenteres formgivning -gt Ordforklaringer eller punktvise redegjoslashrelser gjoslashr at overskrifter faringr en informativ funksjon (eks Hos Haringkon) - gt Diskusjoner har en annen karakter i oppgaven (eks hos Hans) de monner gjerne ut i en oppsummering konklusjon eller refleksjon som passer til slutt Oppgaven bliver ryddig naringr disse formene bliver bevisst brukt i rsquoopplysnings-delenrsquo og rsquodiskusjons-delenrsquo Overfor dere er jeg ikke sikkrt om dere egentlig trenger denne paringminnelsenhelliphvis ikke desto bedre Men det er naring slik at den som utfolder aktivitet ogsaring faringr respons Veileder Forrige innlegg Neste innlegg

Fil

Gruppeoppgave ndash innledn-diskforum og telefonmdoc

Saringledes kan den jaeligvne fordeling mellem vejleders og de studerendes bidrag ses som et

udtryk for at grupperummene indeholder en stoslashrre andel af vejledning eller

kommunikation mellem de studerende end man ser i andre vejledningsformer Samtidig

bidrager vejleder jaeligvnligt Men frem for at svare paring hvert enkelt bidrag ser det ud til at

vejleder samler op og kommenterer paring baggrund af flere bidrag med mindre der

tilkendegives et umiddelbart behov for vejledning hvilket imidlertid sjaeligldent forekommer

Man kan paring baggrund af dette forstaring autopoiesisen i grupperummet som en

reproduktionsproces der mere generelt refererer til systemets overordnede tema ndash at loslashse

en skriftlig opgave Indenfor dette systems graelignser er det tilladt at reflektere over

forskellige sider af opgavens tema Der kan feks foregaring vejledning paring baggrund af

sposlashrgsmaringl fra de studerende eller paring baggrund af processen og der kan vedlaeliggges mere

eller mindre konkrete forslag til opgavens kapitler Vejledningssystemets graelignser er

defineret i forhold til opgavens loslashsning og autopoiesisen kan beskrives som dialogisk og

monologisk reproducerende saring laelignge bidragene refererer til hovedtemaet Mange

monologer kan saringledes forbindes til en proces gennem en overordnet traringd nemlig

opgavens loslashsning

Diskussion og opsummering

I dette afsnit har jeg taget udgangspunkt i forholdet mellem tema og bidrag for at forstaring

kommunikationens reproduktionsproces Jeg fandt bla at der var faeligrrest temaer

indenfor chat og flest indenfor grupperummene Noget som sandsynligvis haelignger sammen

med at chat er en synkron kommunikationsform som vejledning ansigt-til-ansigt og

derfor foregaringr indenfor en kort tidshorisont paring ca 30 minutter mens vejledningen i

grupperummene foregaringr loslashbende indenfor en periode paring ca fire maringneder Naringr chat som

skriftlig kommunikationsform samtidig er tidskraeligvende kan det derfor vaeligre vanskeligt at

naring mange temaer indenfor ovennaeligvnte tidshorisont

Naringr det kommer til antallet af bidrag er billedet imidlertid anderledes Her har vejledning

ansigt-til-ansigt omkring dobbelt saring mange bidrag som vejledning via chat og mere end

seks gange saring mange bidrag som i grupperummene I et chat-moslashde paring ca 30 minutter

forekommer der saringledes mere end dobbelt saring mange bidrag som i vejledning indenfor

grupperummene der foregaringr over fire maringneder Hvis man saeligtter tema i forhold til bidrag

ser man at der i den traditionelle vejledning i gennemsnit er 26 bidrag pr tema og 28

bidrag pr tema i chat mens grupperummene kun har 3 bidrag pr tema Altsaring er der

tydeligvis dialoger i de to synkrone vejledningsformer mens den asynkrone

kommunikationsform umiddelbart har et mere monologisk praeligg Saringledes ser det ud til at

- 225 -

der er en sammenhaeligng mellem dialogisk aktivitet og hvorvidt mediet tilbyder en synkron

eller en asynkron kommunikationsform Det viser sig imidlertid at ovenstaringende billede er

lidt fortegnet paring grund af brugen af ordstyrerfunktionen indenfor chat Saringledes er naeligsten

halvdelen af alle bidrag i grupper der benytter denne funktion ordstyrerrelaterede bidrag

uden et reelt indhold Det ser desuden ud til at ordstyrerfunktionen roslashver tid med kortere

saeligtninger og et mere overfladisk indhold til foslashlge Funktionen benyttes sandsynligvis for at

kompensere for de kommunikerendes manglende iagttagelsesmuligheder og for at skabe

en synkron dialog med reference til naeligrvaeligrets dialog Det ser imidlertid ud til at denne

funktion skaber flere problemer end at vaeligre et naturligt og reelt bidrag til systemets

opretholdelse

Naringr det gaeliglder fordelingen af bidrag mellem de enkelte deltagere har de to synkrone

kommunikationsformer et nogenlunde ens moslashnster Her er vejlederen den der bidrager

mest i forhold til gennemsnittet for den enkelte studerende mens der er en mere jaeligvn

fordeling mellem vejleder og de studerende i grupperummene For alle tre

vejledningsformer gaeliglder det at de studerende som gruppe bidrager mest hvilket

haelignger godt sammen med vejledningens ideelle program om en undervisningsform hvor

underviseren ikke skal docere men appellere til den studerendes selvindsigt I vejledning

ansigt-til-ansigt staringr de studerende for 64 af alle bidrag mens gruppen staringr for 70

indenfor chat og for 78 indenfor grupperummene

Figur 63 De studerendes procentvise andel af alle bidrag pr medie

Medie Ansigt-til-ansigt Grupperum Chat

De studerendes

andel af alle bidrag

64 78 70

Paring baggrund af de procentvise tal ser det ud til at de studerende er lidt mere

dominerende i grupperummene end i de to synkrone vejledningsformer Garingr man

naeligrmere ind paring indholdet i dette forum ser man da ogsaring at vejledningen her foregaringr paring

en noget anderledes maringde end i de to synkrone vejledningsformer Indenfor dette

vejledningsforum henvender de studerende sig foslashrst og fremmest til hinanden i forbindelse

med opgaveskrivningen og kun indirekte til vejlederen Den vejledning der foregaringr her

sker sjaeligldent paring initiativ fra de studerende men ved at vejlederen garingr igennem de

studerendes indbyrdes kommunikation og responderer paring den

Saringledes kan de to synkrone vejledningsformers autopoiesis beskrives i forhold til en

traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det foregaringende og det

- 226 -

kommende Kommunikationsprocessen indenfor grupperummene har jeg derimod

beskrevet som ikke-lineaeligr eller som en tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag

refererer til et overordnet tema at loslashse den skriftlige gruppeopgave Som en konsekvens

af denne procesdannelse kan det usammenhaeligngende udtryk ses som en naturlig

konsekvens af at der er tidsmaeligssige spring mellem de forskellige bidrag og den enkelte

bidragsyder derfor er naringet til et hoslashjere niveau (en hoslashjere indsigt) med hensyn til opgavens

besvarelse Om et bidrag saringledes kan betragtes som loslashsrevet eller knyttet til en proces

afhaelignger af hvad det handler om og ikke foslashrst og fremmest om det henviser til bestemte

bidrag Som et billede paring vejlederens funktion indenfor denne vejledningsform har jeg

benyttet begrebet om den pelagiske hvalfangst Vejlederen faringr her en mere afsoslashgende

funktion i forhold til de studerendes behov for vejledning Autopoiesisen kan foregaring som

en dialogisk proces og den kan vaeligre monologisk reproducerende saring laelignge bidragene

refererer til hovedtemaet Mange monologer kan saringledes forbindes til en proces gennem

en overordnet traringd nemlig opgavens loslashsning og eacuten person kan garing i dialog om

opgaverelaterede problemstillinger

Vejledningen via chat forsoslashger at kompensere for mediets repertoire af meddelelsesformer

som begraelignser de kommunikerendes muligheder for gensidig iagttagelse Som

kompensation for den naturlige turtagning benyttes ordstyrerfunktionen som et forsoslashg paring

at sikre processens fortsaeligttelse I grupperummene ses ikke den samme brug af

kompensatoriske virkemidler for at opretholde systemet Ved asynkronitet er der ikke

samme behov for hastighed og for at koble enkeltbidrag til hinanden Systemet ser i

stedet ud til at basere sig paring en kommunikationsproces som bindes sammen af et

faeligllestema Alle bidrag der omhandler dette tema er saringledes en del af processen og

fungerer som opretholdere af systemet

554 Tillid

I vejledningens kommunikation laeliggges der vaeliggt paring en naeligr kontakt mellem studerende og

vejleder Kommunikationen foregaringr i et mindre forum oftest en-til-en eller en-til-faring Som

jeg var inde paring tidligere er underviserens evne til at tematisere selvindsigten som

udgangspunkt for vejledningssamtalen vigtig for at naring undervisningsformens intenderede

maringl om forandring Man kan sige at kritikken i princippet foslashrst skal finde sted naringr den

studerende selv har aringbnet op for den Denne maringde at udoslashve kritik og vejledning paring kan i

sig selv ses som en maringde at opbygge et tillidsforhold mellem vejleder og de studerende

paring hvor vejleder ikke driver kritikken laeligngere end den studerende er moden til

Indenfor systemteorien forstarings al interaktion som en form for selvfremstilling og er derfor

relevant for tillidssposlashrgsmaringlet Uanset om tillidssposlashrgsmaringlet er i fokus for interaktionen

- 227 -

kan man ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver vurderet ud fra om man er

tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999) Underviserens evne til at tematisere

selvindsigten og den kommunikerendes selvfremstilling maring ses i lyset af de muligheder og

begraelignsninger som det enkelte medie giver Sposlashrgsmaringlet er derfor hvordan der skabes

tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede vejledning hvor de kommunikerende

er fysisk adskilt og maring basere sig paring en skriftlig kommunikationsform

Jeg har foslashrst og fremmest forsoslashgt at operationalisere tillidsaspektet i den enkelte

vejledningsform gennem eksempler der illustrerer vejlederens personlige tillidsproduktion

Bla hvordan vejlederen gennem dialogen aringbner for de studerendes selvindsigt og

hvordan humor og selvironi benyttes indenfor de tre vejledningsformer Som i analysens

andre afsnit vil jeg ogsaring her tage udgangspunkt i kommunikationen indenfor den

traditionelle vejledning for derefter at garing over til den netbaserede vejledning

Tillidsopbygning i vejledning ansigt-til-ansigt

I denne del har jeg valgt at tage udgangspunkt i to eksempler som viser den samme

vejleder i to forskellige grupper Begge eksempler bestaringr af to sekvenser Disse sekvenser

viser en udvikling indenfor hvert eksempel men i to forskellige retninger

Eksempel 21 OPBYGNING AF TILLID MELLEM DE KOMMUNIKERENDE I

VEJLEDNING ANSIGT-TIL-ANSIGT

Vejledningssekvens 1

Ros foslashr ris

Gruppe a

(Efter foslashrste indledende runde er forbi ser vejleder ned i papirerne og laeligser op hvad han selv har skrevet om

gruppens arbejde)

V rdquoFlott logisk klart oppbyggetrdquo

Kan det vaeligre bedre Jeg kan ikke skjoslashnne det Oslashhhhhellipja (smilende) Ja det som jeg sa innledningsvis Du jeg

kan godt tenke meg at derehellipnaringr man kommer med postulater paringstanderhellipat manhelliposlashhhh har litt referanser med

(smiler og peger ned i papirerne) Faring litt mer referanser med her

S1 Ja ja Det har rett og slett med at vi skriver hver for oss og saring for aring faring riktig nummer saring har jeg laget en

referanseliste ved siden av

- 228 -

Vejledningssekvens 2

Frivillighed og faglig anerkendelse

Gruppe a

(afsluttende i en diskussion om hvordan opgaven kan struktureres Den studerende opsummerer sin forstaringelse)

V ja som jeg sa saring er det viktig aring tro paring et syn

S1 ja du kan jo lage til et par kategorier og saring garing ut i fra det Saring finner du ut paring en maringte begrunnelsen for

menneskesynet og saring trekke det inn i droslashftingen etter hverthellip

V (nikker bekraeligftende) jahellipja Men det var en ting jeg kunne tenke meg Kunne dere tenke derehellip jeg kunne

tenke meg aring sposlashrre om dere kunne tenke derehelliposlashhhh aring lage en saringnn oppsummering ut fra dette caset her [hellip]

Man kan jo gjoslashre en saringnn oppsummering av de tre diskusjonene til slutt

(stilhed mens S1 skriver)

V hva tror dere om det (ingen svarer) Er det bare dumt

S1 (mens han skriver) Det er vel det

(S2 ler hoslashjt)

S1 nei nei Det er bare det at det er litt tidlig

V Feil igjen

(alle ler)

V men fikk du fatt i det

S1 ja du vil paring en maringte ha en saringnn closing arguments til slutt du

V ja naring har dere skrevet en hel casus og skal dere saring ikke ha noen personlige meninger (smiler)

S1 jo du vil ha saringnn closing arguments

V jahellipja

I den foslashrste dialogsekvens ser man at vejlederen foslashrst roser de studerende for derefter at

saeligtte fingeren paring et kritikvaeligrdigt punkt i opgaven Med andre ord saring bereder han vejen

for kritik gennem ros De studerende forstaringr saringledes at opgaven generelt er at betragte

som god og de behoslashver ikke at rsquofortvivlersquo over den kommende kritik Gennem sin

uformelle og let ironiske form appellerer vejlederen til en personlig tillidsrelation Samtidig

kan oplaeligsningen af egen kritik rdquoFlott logisk klart oppbyggetrdquo ses som en understregning

af egen faglighed Naringr han efterfoslashlgende kommenterer sine skriftlige kommentarer rdquoKan

det vaeligre bedre Jeg kan ikke skjoslashnne detrdquo kan det ses som et yderligere forsoslashg paring

objektivering af egen faglighed Dermed forsoslashger vejlederen her baringde at opbygge en

personlig tillid gennem at berede for kritik gennem ros foslashr ris men han opbygger ogsaring

tillid til sin egen faglighed

I den anden dialogsekvens viser vejlederen en lidt anden tillidsskabende teknik Ved at

lade kritikken forme som et sposlashrgsmaringl inddrager vejlederen de studerende som

ligevaeligrdige i systemet frem for at sige direkte at han kunne taelignke sig en bedre

opsummering i opgaven Noget som han tydeligvis foslashrst har taelignkt sig at goslashre men som

afvaeligrges gennem en lidt kompliceret saeligtning En fortalelse som bla gennem tonefaldet

- 229 -

ogsaring fungerer som et humoristisk indslag Efter det indledende sposlashrgsmaringl garingr vejlederen

over til at forklare hvordan denne opsummering kunne se ud rent hypotetisk hvorefter

han sposlashrger hvad de studerende synes Vejlederen giver dermed indtryk af at det er

frivilligt om de studerende vil foslashlge forslaget eller ej Naringr vejlederen sposlashrger om det bare

var et dumt forslag kan det ses som et udtryk for ironisering af vejlederrollen som goslashr

det muligt at overdrive ligevaeligrdighedsforholdet Et forhold som ikke eksisterer i faglig

henseende men som derfor eksponeres som social ligevaeligrdighed og som er vigtig i

opbygningen af personlig tillid mellem de kommunikerende Naringr den studerende foslashlger

ironien op kan det ses som et udtryk for social tryghed i et system baseret paring personlige

tillidsrelationer Som i forrige dialogsekvens handler det ogsaring her om at berede vejen for

kritikken Dermed maring man antage at denne undervisningsform ofte kraeligver et

laeligngerevarende kommunikationsforloslashb for at der skal kunne opbygges tillid og maringlet om

selvindsigt skal kunne lykkes

Ogsaring humor og selvironi er kommunikationsformer som vejlederen kan benytte for at opnaring

tillid og for at skabe selvindsigt hos de studerende Gennem denne type kommunikation

kan man desuden flytte fokus fra det personlige plan til et mere alment og dermed goslashre

aringbenheden mindre farlig En type kommunikation som er typisk for den vejledning jeg har

observeret i naeligrundervisningen og som inviterer til en mere personlig tillidsopbygning

mellem de kommunikerende

Mens ovenstaringende eksempel viste vejledningssekvenser hvor vejlederen forsoslashgte at

berede vejen for kritik gennem ros og ligevaeligrdighed og hvor isaeligr det personlige

tillidsaspekt spillede en rolle for opnaringelse af selvindsigt saring viser naeligste eksempel hvordan

samme vejleder benytter en noget anden strategi

Eksempel 22 VEJLEDER OslashNSKER AT DE STUDERENDE SKAL BEGYNDE

Vejledningssekvens 1

Forskellige forventninger

Gruppe b

(Alle har sat sig og de studerende har taget papirerne frem Vejleder leder stadig efter de rigtige papirer Der er

helt stille)

V Ja saring var det den saken herhellipjeg faringr bla litt mens dere snakker i vei saring (smiler)

S1 Du har faringtt noen konkrete sposlashrsmaringl og som vi oslashnsker svar paring Kanskje du kan begynne med det (streng)

V Har jeg faringtt sposlashrsmaringl (ironisk)

S2 Ja jeg skrevhellip (afbrydes)

S1 Du har faringtt sposlashrsmaringl (S1 og S2 ser paring hinanden)

- 230 -

S2 Ja jeg skrev det foslashrst paring mailen her Foslashrst paring mailen

V Paring denne her

S2 ja

(vejleder kommenterer mens han laeligser mailen)

V uhmmja jeg har jo skrevet litt her ogsaring jeghellip Nei jeg syns de der oslashvelser dere har gjort paring saringnne her

begrepsavklaringer og slike ting syns jeg er allright altsaring Jeg har noe aring si paring dehellip (laeligser) ja ja Jo jo det er jo

det dere skal snakke om (taelignkepause) Det er ikke saring lett aring si saring mye om det er skrevet nok paring det osv foslashr vi

har sett hele oppgaven paring en maringte Det som er viktig for oss naringr vi driver og veileder er egentlig at vi blir enige

om at dere faringr en forstaringelse om hva vi mener skal til for at det er nok teoridel Om det er nok avhenger av hvor

mye dere har brukt under droslashftingenehellip(en nikker bekraeligftende) det viktigste er at dere faringr en forstaringelse av det

Saring det haringper jeg kommer litt fram under veiledningen da

S2 For droslashftingsdelen er den vi har jobbet minst med

V Ja saringnn er det for alle (skifter fra streng tone til mer let og munter tone) Det blir saringnn for allehellipman greier

ut og greier ut og det er saring moro og man har saring lite tid og oslashhhhhellip

(to af de studerende smiler de andre er alvorlige)

Som man ser i dette eksempel forsoslashger vejlederen indledningsvis at faring de studerende til

at spille ud De studerende mener imidlertid ikke at de skal starte idet de sammen med

opgaveudkastet har sendt vejlederen nogen konkrete sposlashrgsmaringl Mens vejlederen

tydeligvis opfatter vejledningens start som selve moslashdet saring opfatter de studerende

sposlashrgsmaringlene som igangsaeligttere De beder derfor vejlederen om at svare i samsvar med

et typisk turtagningsmoslashnster hvor det er vejleders tur Saringledes bliver der uenighed om

det program der skal kommunikeres indenfor Mens de studerende via de konkrete

sposlashrgsmaringl forventer et konkret svar saring har vejlederen tydeligvis forventninger om en

dialog paring baggrund af opgaven og de konkrete sposlashrgsmaringl Han mener at selve praeligmissen

for sposlashrgsmaringlene er forkert Der skal ikke svares paring sposlashrgsmaringl men sposlashrgsmaringl skal danne

grundlag for en dialog om enighed Saringledes siger han rdquohellipJo jo det er jo det dere skal

snakke omrdquo

Hvorvidt de kommunikerende naringr frem til en egentlig enighed om kommunikationens

program er uvist men kommunikationen opretholdes og vejledningen foslashres til ende Men

denne vejledningssamtale fremstaringr ikke som en forhandlingssituation som de andre

vejledningssamtaler ansigt-til-ansigt og den baeligrer ikke praeligg af at bygge paring et personligt

tillidsforhold mellem de kommunikerende Med brugen af vi og os i saeligtningen rdquoDet som

er vigtig for oss naringr vi driver og veileder er egentlighelliprdquo snakker vejlederen ikke bare paring

vegne af sig selv men paring vegne af de andre undervisere og institutionen Han svarer

saringledes ikke direkte paring de studerendes sposlashrgsmaringl men henviser til en mere principiel

fortolkning af vejlederrollen blandt underviserne paring institutionen

Den naeligste dialogsekvens er fortsaeligttelsen af ovenstaringende vejledningssamtale

- 231 -

Vejledningssekvens 2

Formel og korrekt

Gruppe b

(Efter en kort stilhed efter den indledende principielle rdquoirettesaeligttelserdquo fortsaeligtter vejledningen)

V jaee(stoslashnner foslashr han fortsaeligtter med at laeligse op fra de studerendes opgave) rdquoDa vi som spesped-studenter

skulle fordype oss i begreperhellipi begrepet normalitet oslashnsket vi aring se naeligrmere paring konkrete tilbud til barn og ungehelliprdquo

V ja begrepet normalitet (ryster paring hovedet) Normalitet og avvik hva Bare for aring spikre litt fliser hva Jeg

haringper at dere er flinke til aring la hverandre lesehellip jeg vet at noen har den oppfatning at har man skrevet noe saring er

det mitthellip[osv]

Naringr vejlederen i foslashrste dialogsekvens ikke kvitterede med et direkte svar paring de

studerendes opfordring opstod der som foslashlge af dette en praeligcisering af hvad der er

acceptabel og ikke-acceptabel kommunikation indenfor systemet Paring den ene side fastslog

vejlederen at opgavevejledning handler om en slags enighed om praeligmisser snarere end

at skulle give facit Paring den anden side ser det ud til at denne gruppe i stoslashrre grad end de

andre har behov for mere konkrete tilbagemeldinger og at vejlederen derfor viser mere af

sin faglige autoritet Vejlederen aeligndrer dermed sin taktik efter de indledende

kommentarer hvori han forsoslashger at aringbne for en dialog om gruppens problemer til en

eksponering af egen faglig kunnen Han overdriver imidlertid sin faglighed og fremstaringr

som bedrevidende med det resultat at vejledningen faringr et irettesaeligttende praeligg Det som

egentlig var ment som et forsoslashg fra vejlederens side paring at holde kommunikationen

indenfor vejledningens ideelle program tager overharingnd og ender med at vejlederen

kommer i centrum frem for de studerende Vejledningen giver dermed ikke samme rum

for dialog hvorved vejlederens rolle yderligere forstaeligrkes for at opretholde systemet

Saringledes kombinerer vejlederen i denne vejledningsseance ikke den faglige tillid med den

personlige men oslashger derimod sin faglige tillidskapital paring bekostning af den personlige

Som jeg naeligvnte indledningsvis i denne analyse siger Lauvarings og Handal (1998) bla at en

vejleder maring proslashve at kombinere ros og ris hvorved saringvel personen som personens

kundskaber kommer frem Og paring sammen maringde som en alt for kritisk vejleder kan

oslashdelaeliggge for tillidsforholdet saring kan ogsaring en for rosende vejleder uden en overbevisende

faglig indsigt oslashdelaeliggge trovaeligrdigheden og dermed tilliden i forholdet til de

kommunikerende

Tillidsopbygning i vejledning over nettet

Som naeligvnt i metodeafsnittet handler det udvalgte fjernstudie netop om at vejlede over

afstand Det vil sige at der hele tiden vil vaeligre et medloslashbende metaperspektiv paring det at

- 232 -

vejlede indenfor en fjernundervisningskontekst Saringledes fremstaringr mange afskrifter af

dialogen mellem vejleder og de studerende baringde som netbaseret vejledning og som

refleksioner over netbaseret vejledning Jeg har i dette afsnit forsoslashgt at kombinere

tilfaeligldigt udvalgte vejledningssekvenser med en sekvens hvor netvejledning er tema for

vejledningen

Som den traditionelle vejledning foregaringr ogsaring de to vejledningstyper paring nettet indenfor et

mindre forum hvor kun vejleder og den enkelte gruppes medlemmer har tilgang Men

modsat vejledning ansigt-til-ansigt er der afstand mellem de kommunikerende i

netvejledningen og de kan kun udtrykke sig gennem skrift

Vejledning via chat

Nedenfor foslashlger et eksempel fra chat med tre forskellige vejledningssekvenser hentet

indenfor tre forskellige grupper men med samme vejleder

- 233 -

Eksempel 23 TRE VEJLEDNINGSSEKVENSER FRA CHAT-FORUM

Vejledningssekvens 1

Kort og kontant

Gruppe 3

(der er blevet stillet sposlashrgsmaringl vedr brug af referencer)

ltveiledergt ja det blir ekstra rsquovitenskapeligrsquo naringr det meldes at den siterte siterer selv igjen

ltveiledergt + men det er ikke noslashdvendig

lt Nickgt Et sidesprangmdashJeg har studenter som har skrekk for aring sende e-post hva gjoslashr jeg

ltmatsgt V

ltveiledergt noen gang bruker forfattere saring mye henvisninger at du kan garing deg vill som student

Prinsippet er at det skal meldes hvor du haar det ifra

ltveiledergt r

ltmatsgt G

ltgittegt Sidesprang 2gt Maskinen min skriver ut andre tegn enn de jag har ment

ltmatsgt V

ltveiledergt sidesprang sendt dem mange smaringmeldinger slik at de blir vant med aring faring post foslashrst

ltveiledergt r til gitte

ltmatsgt V

ltveiledergt jobber du i Netscape ndash det skjedde med meg foslashrst gang ogsaring naring tar jeg Explorer

ltNickgt

ltgittegt Ja i Netscape

ltveiledergt r

ltmatsgt Hva henviser vi til naringr det er fra egen erfaring som pedagoglaeligrer

ltmatsgt V

ltveiledergt ingenting aring gjoslashre med gitte ndash rsquoEtter varingre erfaringer (med noe kontekst kanskje)rsquo

ltveiledergt r

ltmatsgt V

ltveiledergt si det som det er

ltmatsgt ok v

ltNickgt Dersom vi finner andre rdquogode boslashkerrdquo som ikke staringr paring boklistahellipHva har det aring bety

ltveiledergt r

ltmatsgt V

ltveiledergt de kan godt brukes men se paring nivaringet har de en bokliste ndash respektabel saringdan er det

lt OK

I ovenstaringende dialogsekvens ser man at der stilles flere sposlashrgsmaringl indenfor et forholdsvis

kort tidsrum Sposlashrgsmaringlene stilles udelukkende af de studerende og har en overvejende

praktisk karakter som ikke laeliggger op til dialog mellem de kommunikerende Vejlederen

- 234 -

besvarer sposlashrgsmaringlene med konkrete svar og forsoslashger ikke at problematisere eller vende

sposlashrgsmaringl mod den studerende som en tematisering af selvindsigten Da vejledningen

ikke er udpraeligget faglig i sin karakter men er af en mere praktisk art ser jeg ikke at den

umiddelbart appellerer til faglig tillid Samtidig benytter vejledningssekvensen sig heller

ikke af den mere personlige tillidsproduktion Den er forholdsvis upersonlig og der er

ingen spor af humor selvironi eller mere empatiske former for kommunikation Som jeg

naeligvnte i foregaringende afsnit ser det ud til at brugen af ordstyrerfunktionen skaber kortere

og mere overfladiske bidrag Samtidig formaliserer ordstyrerfunktionen en i forvejen mere

formel kommunikationsform I et tillidsperspektiv kan det betyde at de kommunikerendes

udtryksmuligheder begraelignses hvorved risikoen for en forringelse af den personlige tillid

oslashges

Vejledningssekvens 2

Brug af lukkede sposlashrgsmaringl

Gruppe 1

ltHansgt Vi har sist helg vaeligrt samlet i Tromsoslash for aring lage en disposisjon og diskutere

oppgavenhellip

ltveiledergt jeg leter etter problemstillingenhellip

ltHansgt Et oslashyeblikkhellip

ltveiledergt kommunikasjon og kommunikasjonsmaringter i fjernundervisninghellipmen hva er

sposlashrsmaringlet+

ltHansgt Problemstilling Hvilken innflytelse har kommunikasjonsredskapene paring veilednings-

og laeligringsprosessen i fjernundervisning

ltveiledergt oi

ltveiledergt innflytelse -gt = sammenligning

ltveiledergt redskapene -gt alle

Haringkon has arrived

ltHansgt Vi vil sammenligne internettbaserte redskaper telefonmoslashte

ltHansgt Velkommen Haringkon

ltveiledergt veiledningsprosessen + laeligringsprosessen

ltveiledergt hei Haringkon jeg proslashver aring si nettopp at det er vel mange aspekter i

problemstillingen

ltHansgt Ja Her vil vi ta frem hvordan redskapene paringvirker kommunikasjonsprosessen og

hvordan dette kan faring innvirkning for veilednings- og laeligringsprosessen

ltveiledergt vi har bare en 10-siders-oppgave klarer dere alt det

ltveiledergt garingr det an aring forenkle litt

ltHansgt Vi maring avgrense litt etterhvert Vi har naring vaeligrt igjennom en konstruktiv

diskusjonsperiode Vi har laget en disposisjon saring faringr vi avvente aring se om vi maring avgrense

oppgaven ytterligere

- 235 -

I dialogsekvensen for gruppe 1 benytter vejleder en sposlashrgende form i overensstemmelse

med den indirekte kommunikationsform som tilskrives vejledningens ideelle program Men

i modsaeligtning til den traditionelle vejledning er sposlashrgsmaringlene ikke aringbne og indbyder derfor

ikke til dialog med den studerende men deres kontante karakter goslashr at de fremstaringr som

selve kritikken Saringledes skaber vejleders tilbagemelding ikke refleksion og selvindsigt hos

de studerende som svarer paring kritikken ved at afvise den

Da Haringkon kommer til roslashber vejleder at det er vanskeligt at praktisere den mere ideelle

vejledningsform i dette forum Hun siger saringledes direkte at hendes sposlashrgsmaringl kan

opsummeres i den paringstand at gruppen har for mange aspekter i deres problemstilling I

den ene vejledningssekvens ansigt-til-ansigt overdriver vejlederen her sin faglighed paring

bekostning af den personlige tillid Ogsaring her resulterer dette i at vejlederen bliver mere

irettesaeligttende frem for dialogisk

I den naeligste dialogsekvens er selve vejlederrollen i chat temaet for kommunikationen

Vejledningssekvens 3

For kort til at vaeligre afventende

Gruppe 11

ltGurogt jeg har i meg som laeligrer at jeg maring forberede meg saring mye foslashr jeg setter det ut til andre

i diskgr - - det er kanskje ikke noslashdvendig i denne fasen vi er

ltVeiledergt jeg fremstiller det kanskje for enkelt for dere Kan vi garing til rdquofaglig innholdrdquo Hvilke

emnerbegreper dere jobber med

ltSinegt Jeg tror at vi har nytte av brainstorming enda

ltBogt vi maring snart ta en beslutning om hva som er viktig aring jobbe med feksskal alle ha rsquotenkt

hoslashytrsquo

ltveiledergt her styrer jeg merker dere det Hva er reaksjonen hos dere

ltsinegt Jeg kom rdquolitt ut av detrdquo Veileder foslashlte meg kanskje litt rdquoirettesattrdquo

ltveiledergt til Problemstillingen jeg kan ikke gi dere svar det er diskusjonsemnene (hva dere

enkeltvis eller sammen er opptatt av) som kan gi svar

ltGurogt min reaksjon lurer paring hva du mener foslashler lite styring

ltveiledergt jeg merker gang paring gang at jeg syns tiden er for kort aring ha en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Selvom de studerende allerede er i gang med en faglig diskussion om gruppeledelse

oslashnsker vejlederen at garing til fagligt indhold det vil sige til problemer i forbindelse med den

skriftlige opgave Hun goslashr imidlertid selv opmaeligrksom paring sin styrende facon som hun

- 236 -

senere forklarer skyldes at tiden er for kort til at indtage en rsquoavventende

veilederholdningrsquo

Som jeg var inde paring i afsnittet rdquo Iagttagelse og selviagttagelserdquo er der et misforhold

mellem chat-forummets samtidighed og brugen af skrift Paring den ene side maring meldingerne

foslashlge hurtigt efter hinanden for ikke at systemet skal oploslashses Paring den anden side tager det

tid at skrive og med maksimum 30 minutter pr gruppe kan det vaeligre vanskeligt at

gennemfoslashre en vejledningssamtale hvor problemerne goslashres til genstand for dialogen Det

er derfor ikke uventet at denne vejledningsform fremstaringr som mere direkte mere

resultat- end procesorienteret og i mindre grad praeligget af den personlige tillidsproduktion

Men ogsaring selve kommunikationskonteksten at der er fysisk afstand mellem de

kommunikerende goslashr at opbygning af personlig tillid kan virke meningsloslashs (Qvortrup

1998)

Paring baggrund af denne gennemgang ser det altsaring ud til at vejledning i et chat-forum har

en mere direkte form og er mindre diskuterende end i den traditionelle vejledning Jeg

finder heller ikke at der indenfor dette forum er en lignende brug af personlige

tilkendegivelser feks humor og ironi som i den traditionelle vejledning Tilkendegivelser

som bereder vejen for kritik og som kan saeligtte roller og problemer paring spidsen og som

giver vaeligkst i tillidskapitalen (Luhmann 199922)

Vejledning i et grupperum

I forbindelse med vejledning i grupperummene har jeg udvalgt tre bidrag fra vejlederen i

forhold til to forskellige grupper De to foslashrste bidrag retter sig mod samme gruppe og

foslashlger her umiddelbart efter hinanden

- 237 -

Eksempel 24 TILLIDSPRODUCERENDE KOMMUNIKATION INDENFOR

GRUPPERUMMENE

Bidrag a

Vejlederen i centrum

Bidrag b

En aringbning mod selvindsigt

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel DispOppgave Nytt forsoslashk Fra veileder E-post Skrevet 0311 100630 Jeg setter som veileder sposlashrsmaringl ved denne definisjonen av rdquokommunikasjonrdquo Er kommunikasjon bare rsquoutvekslingrsquo Naringr definisjonen stopper der reduseres kommunikasjonsbegrepet til en mekanisk hendelse I de sosiale- og humanistiske fag som relaterer rsquokommunikasjonrsquo til den sosiale verden og til menneskelige relasjoner ville jeg bruke ordet rsquoutviklingrsquo (isf utveksling) av tanker meninger og foslashlelser Det er dette som Habermas ndash som stor samfvitenskapelig teoretiker har framhevet men ogsaring Witgenstein har vaeligrt talsmann for dette forhold ifm Spraringkutvikling Innen varingr litteratur peker vel forfatterne paring dette innarbeidete syn Det er de kommuniserendes subjjektive aspekt som gjoslashr forandring og utvikling nesten uundgaringeleg Saring langt om dette Forrige innlegg Neste innlegg

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel DispOppgave Nytt forsoslashk Fra veileder E-post Skrevet 0311 101734 Det foslashrste som slaringr meg er at denne disposisjonen er lang Faringr dere plass til alt paring 10 sider Det andre er at problemstillingenn ikke er konkret formulert Det gjoslashr det vanskelig aring ta stilling til de forskjellige punkters relevans Det kan virke som om dere vil vaeligre innom flere problemstillinger men hva holder oppgavens deler sammen Det er vanskelig aring si noe mer foslashr jeg har det klart for meg hva de overbyggende tankene er Saringhelliphellip gjerne mer opplysninger til veiledning Forrige innlegg Neste innlegg

Vejlederen refererer i disse to forskellige bidrag med samme overskift til to bidrag fra

studerende ogsaring med samme overskrift men med forskelligt indhold Det foslashrste bidrag

henviser saringledes til et bidrag fra de studerende vedlagt et notat med definitioner og

beskrivelser paring vigtige begreber i opgaven bla paring kommunikationsbegrebet Det andet

bidrag henviser til et bidrag fra gruppen vedlagt et notat med opgavens disposition

- 238 -

Bidragene fra vejleder er sendt med ca 10 minutters tidsinterval mens de to bidrag som

der henvises til er sendt henholdsvis fire og to dage foslashr vejleders tilbagemeldinger

I den foslashrste tilbagemelding ser man et eksempel paring at vejlederen fjerner fokus fra sin

person ved at relatere sin kritik til vejlederfunktionen Hun siger bla rdquoJeg setter som

veileder sposlashrgsmaringl ved denne definisjon av rdquokommunikasjonrdquo Naringr hun derefter sposlashrger

om kommunikation bare er udveksling opfatter jeg sposlashrgsmaringlet som retorisk og som en

direkte kritik af de studerendes definition fordi det ikke laeliggger op til et svar men bliver

besvaret efterfoslashlgende af vejleder selv Vejlederen understreger videre sin faglige

overlegenhed og paringfoslashrer sin uenighed en faglig tyngde ved at fremhaeligve rsquostorersquo

teoretikere som eksponenter for et syn der modsvarer hendes eget Vejlederens

tilbagemelding paring kommunikationsbegrebet fremstaringr dermed ikke som en aringbning mod en

diskussion af begrebet men bliver mere afvisende og belaeligrende i sin form

I det naeligste indlaeligg giver vejlederen tilbagemelding paring gruppens disposition

Tilbagemeldingen giver ikke direkte anvisninger paring udarbejdelse af en disposition men

kritiserer gruppens disposition for at vaeligre for omfattende og for ukonkret Vejleder mener

at det sendte notat er for tyndt et grundlag for en mere dybtgaringende vejledning og beder

derfor gruppen om at sende en mere beskrivende disposition Mens foslashrste sposlashrgsmaringl ogsaring

her kan forstarings som retorisk er det naeligste sposlashrgsmaringl mere aringbent og kan fungere som en

tematisering af de studerendes selvindsigt og videre refleksion Tilbagemeldingen fra

vejleder er ogsaring her mere kontant i sin form end det som har vaeligret kendetegnende for

vejledningen ansigt-til-ansigt Alligevel fungerer denne tilbagemelding indenfor

vejledningens ideelle program bla fordi vejlederen ikke docerer men forsoslashger at bruge

sposlashrgsmaringlet til at aringbne op for videre refleksion

I den tredje og sidste sekvens oslashnsker jeg at saeligtte fokus paring denne vejledningsforms

saeligrlige proces i relation til tillidsopbygning i systemet

- 239 -

Bidrag c

Det vejledningsagtige og pelagiske

Nytt innlegg Svar paring innlegg Til Oppslagstavle Hjelpeside Slett dokument Tilbake til faglige sider Tittel hva er veiledning Fra veileder E-post Skrevet 2610 091828 Jeg leser innleggene til Aske Naringr dere gir noe fra dere da kan jeg begynne aring reagere som veileder ogsaring [hellip] Veiledning begrenses til aring ledsage kommentere respondere en laeligringsprosess ndash som studentene gjennomfoslashrer Jeg kan ikke begynne rdquoveiledningenrdquo min foslashr dere er aktiv i laeligringen Hvis vi ikke passer paring forholdene da opphoslashyer vi rdquohjelpenrdquo (veil) til hovedsaken (redskapen) og gjoslashr laeligringen avhengig ndash og dette blir meget uheldig i fjernundervisningssammenheng Etter mine begreper er det omvendt Laeligringen er hovedsaken og veiledningen er avhengig at studentene er aktive i laeligringsaktivitetene Forrige innlegg Neste innlegg

Ovenstaringende eksempel og bla saeligtningen rdquoNaringr dere gir noe fra dere da kan jeg begynne

aring reagere som veileder ogsaringrdquo viser at vejlederen i denne vejledningsform ogsaring har et

oslashnske om en mere ideel vejledningssituation hvor de studerende og deres problemer er i

centrum for vejledningen Hvis man laeligser det med baggrund i den lineaeligre dialog ser det

imidlertid ikke ud til at dette oslashnske helt indfries foslashrst og fremmest fordi der ikke udvikles

en dialog i traditionel forstand hvor det enkelte bidrag refererer til det foregaringende og det

kommende

Hvis man derimod forsoslashger at laeligse ovenstaringende i en kontekst hvor

kommunikationsprocessens enkeltbidrag retter sig mod et hovedtema og ikke er lineaeligrt

forbundet saring bliver kommunikationen straks mere i overensstemmelse med vejledningens

ideelle program Man kan sige at vejlederen her garingr i direkte dialog med de studerendes

refleksionsproces samtidig med at den foregaringr mens vejlederen i vejledningen ansigt-til-

ansigt ikke umiddelbart har tilgang til refleksionsprocessen men sammen med de

studerende maring forsoslashge at iagttage de refleksioner som danner udgangspunkt for det

dokument eller de sposlashrgsmaringl der er genstand for vejledningssamtalen Hvis de studerende

saringledes ikke synliggoslashr deres skrive- og refleksionsproces i grupperummet saring vil vejlederen

ikke have grundlag for at garing ind i en dialog

Som jeg har naeligvnt tidligere ser det ud til at kommunikationen i det fleksible studie garingr paring

tvaeligrs af forskellige medier Naringr dette medie derfor har en mere rationel karakter end den

traditionelle vejledning skal man ikke se bort fra at den personlige tillidsproducerende

kommunikation isaeligr foregaringr via andre mere velegnede medier mens den kommunikation

- 240 -

der foregaringr her baserer sig paring en allerede opnaringet tillid mellem de kommunikerende og

derfor kan vaeligre maringlrettet og rationel i sit udtryk I denne forbindelse kan man sige at

det at de studerende tillader vejleder at afsoslashge deres refleksionsproces i sig selv er en

tillid til vejleder om at hun ikke vil misbruge informationen Samtidig har vejledningen i

grupperummene lighedstraeligk med den vejledningsagtige samtale Vejledningsformen kan

derfor faring et praeligg af tilfaeligldighed men ogsaring af frivillighed Noget som muligvis kan vaeligre

med til at skabe baringnd af en mere personlig karakter mellem vejleder og de studerende

Det er imidlertid aringbenbart at mediet og dets saeligrlige muligheder og begraelignsninger ogsaring

har betydning for opbygningen af tillid mellem de kommunikerende Saringledes saeligtter den

fysiske afstand mellem de kommunikerende asynkroniteten og de reducerede muligheder

for iagttagelse og selvfremstilling visse begraelignsninger for opbygningen af en personlig

tillidsrelation mellem de kommunikerende Begraelignsninger der betyder at systemet maring

opretholdes af andre tillidsskabende elementer Der kan saringledes forsoslashges kompenseret for

manglende personlig tillid gennem opbygning af tillid til det institutionelle og til det faglige

Man maring antage at den mere kontante vejledning hvor vejleder eksponerer sig selv i

hoslashjere grad end i den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt forsoslashger at kompensere for

mediets begraelignsninger ved at appellere staeligrkere til en institutionel og faglig tillid end til

den personlige tillid Paring baggrund af denne gennemgang af kommunikationen indenfor

grupperummet kan man sige at der oplagt foregaringr en tillidsopbygning mellem de

kommunikerende men at den er anderledes og mindre afhaeligngig af personlig tillid end

den der foregaringr ansigt-til-ansigt

Opsummering

I dette afsnit har jeg undersoslashgt hvordan der skabes tillid indenfor den netbaserede

vejledning hvor de kommunikerende er fysisk adskilt og maring basere sig paring en skriftlig

kommunikationsform

Mens der indenfor vejledning ansigt-til-ansigt bla benyttes humor og selvironi som

saeligrlige former for tillidsopbyggende kommunikation er disse former mere sparsomt brugt

i de to netbaserede vejledningsformer I den traditionelle vejledning har samtlige vejledere

som udgangspunkt et oslashnske om at faring de studerende og deres selvindsigt i centrum for

undervisningen Gennem ros og ligevaeligrdighed forsoslashger vejlederen at berede vejen for

kritik I et tilfaeliglde er der imidlertid uenighed mellem vejleder og de studerende om

praeligmisserne for vejledningen Som foslashlge af uenigheden tager den faglige tillidsproduktion

overharingnd ved at vejlederen fjerner sig fra vejledningens ideelle program og over mod en

mere monologisk undervisningsform

- 241 -

Vejledningen i chat-forum fremstaringr som mindre indholdstung mindre dialogisk og mere

formel end vejledning ansigt-til-ansigt Brugen af ordstyrerfunktionen bevirker at

kommunikationen i dette forum bliver mindre indholdsrig samtidig med at den er med til

at formalisere en i forvejen formel kommunikationsform Kommunikationen bruger

desuden sjaeligldent humor og selvironi Alt i alt en kommunikationsform som begraelignser de

kommunikerendes udtryksmuligheder hvorved risikoen for en forringelse af den

personlige tillid oslashges En tillid som derfor maring opbygges af andre tillidsformer feks tillid

til vejleders faglighed og tillid til at chat-kommunikation er et led i uddannelsen som

vejleder i fleksibel uddannelse og som en del af studiets undervisningsplan

Naringr det gaeliglder grupperummene fremstaringr vejledningen her ogsaring som mindre dialogisk og

mere formel end den traditionelle vejledning Paring grund af de aeligndrede betingelser som

mediet giver for vejledning kan det umiddelbart se ud som om at det er vanskeligt at

opbygge personlig tillid mellem de kommunikerende i grupperummet Som naeligvnt

tidligere henvender de studerende sig foslashrst og fremmest til hinanden og kun indirekte til

vejlederen Samtidig har kommunikationen indenfor grupperummene en stoslashrre fokus paring

det faglige ikke mindst naringr det gaeliglder de studerendes bidrag som alle er relateret til den

skriftlige opgave Det vil derfor vaeligre misvisende at loslashsrive tillidsopbygningen i en

asynkron skriftlig kommunikationsform fra den saeligrlige ikke-lineaeligre

kommunikationsproces som foregaringr I forhold til en procesdannelse hvor enkeltbidragene

kobler sig til et hovedtema fungerer vejledningen dialogisk og har de studerende i

centrum Saringledes ser det ud som om der isaeligr er behov for en tillidsopbygning mellem de

studerende samtidig med at man ikke skal se bort fra at der eksisterer en form for

personlig tillid mellem vejleder og de studerende bla udtrykt gennem vejleders indsigt i

de studerendes refleksionsproces En tillid som muligvis er oparbejdet gennem andre

medier og moslashder og som ogsaring goslashr at kommunikationen indenfor dette omraringde faktisk

kan reproducere sig selv med en mindre grad af personlige tilkendegivelser end i den

traditionelle vejledning

Set i forhold til processens reproduktion gennem et faeliglles tema hvor alle bidrag stort set

er af faglig karakter saring fremstaringr den mere formelle og faglige kommunikation ikke som

kompensation for personlig tillid men som en naturlig foslashlge af systemets graelignser

- 242 -

56 Sammenfatning af analysen Med Niklas Luhmanns systemteori som optik har jeg undersoslashgt hvordan vejledning som en

saeligrlig form for undervisningskommunikation udfolder sig indenfor tre forskellige medier

Undersoslashgelsens omdrejningspunkt er undervisningsformen vejledning her defineret som

den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer gennem tematisering

af den studerendes faglige selviagttagelse og med udgangspunkt i den studerendes

kommunikative selektioner Denne definition rummer i princippet den eller de

vejledningsfilosofier som den enkelte vejleder i undersoslashgelsen refererer til

Gennem analysens fire afsnit har jeg forsoslashgt at besvare undersoslashgelsens sposlashrgsmaringl Jeg

har i afsnittet Iagttagelse og selviagttagelse undersoslashgt hvilke muligheder de

kommunikerende har for at iagttage hinandens kommunikative selektioner herunder

hvilke muligheder de studerende har for selviagttagelse som en vigtig del af vejledningens

undervisningsmaeligssige maringl I afsnittene Vejledningens program ndash fra dialog til respons og

Vejledningens autopoiesis - fra lineaeligr- til tematisk relateret proces har jeg set paring hvordan

undervisningssystemet indenfor de tre vejledningsformer opretholdes og paring hvilken maringde

vejledningens saeligrlige kommunikative program kommer til udtryk indenfor de tre

forskellige vejledningsarenaer I det sidste afsnit Tillid har jeg undersoslashgt hvordan der

opbygges tillid mellem de kommunikerende i den netbaserede vejledning sammenlignet

med vejledning ansigt-til-ansigt

Naringr det gaeliglder deltagernes mulighed for iagttagelse fandt jeg at alle tre medier giver

mulighed for gensidig iagttagelse og selviagttagelse men ikke i samme grad Mens

deltagerne i den traditionelle vejledning kan iagttage hinanden ud fra et bredt repertoire af

meddelelsesformer maring de kommunikerende indenfor den netbaserede vejledning iagttage

hinandens kommunikative selektioner gennem skriftlige bidrag Med hensyn til de

studerendes mulighed for selviagttagelse ser det umiddelbart ud til at den netbaserede

vejledning i grupperummene har et fortrin naringr det gaeliglder denne iagttagelsesform idet en

skriftlig kommunikationsform og afstanden mellem de kommunikerende i tid og sted

fordrer en hoslashjere grad af refleksion og eksplicitering af de forhold der skal beskrives

Vejledningskommunikation opererer ideelt set indenfor et program hvor der ikke skal

anvises loslashsningsforslag for den studerende men hvor der skal skabes forandring gennem

selvindsigt I modsaeligtning til den traditionelle vejledning haringndhaeligves

vejledningsprogrammet ikke med samme fokus paring selvindsigt og iscenesaeligttelse af

ligevaeligrdigheden indenfor de to netbaserede vejledningsformer Det ser umiddelbart ud til

- 243 -

at den netbaserede vejledning fremmer en ikke-dialogisk og mere overfladisk

vejledningsform end den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt Ser man derimod paring de

vedhaeligftede filer (i form af refleksionsnotater mm) som ofte foslashlger med et bidrag

indenfor grupperummene ser man at der faktisk udvikles laeligngere argumentationsraeligkker

hvorved denne vejledning alligevel ikke kan karakteriseres som overfladisk Samtidig

synliggoslashr vejledningen indenfor grupperummene de studerendes skrive- og

refleksionsprocesser Processer som ikke synliggoslashres i den traditionelle vejledning

medmindre de tematiseres som en del af vejledningen

Naringr det gaeliglder de tre vejledningssystemers opretholdelse og dannelsen af en

kommunikativ proces fandt jeg at de to synkrone vejledningsformers autopoiesis kan

beskrives i forhold til en traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det

foregaringende og det kommende Kommunikationsprocessen indenfor grupperummene maring

derimod beskrives som en ikke-lineaeligr og tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag

refererer til gruppeopgaven som overordnet tema Vejlederen faringr her en mere afsoslashgende

funktion i forhold til de studerendes behov for vejledning En funktion som jeg har

sammenlignet med den pelagiske hvalfangst Autopoiesisen kan foregaring som en dialogisk

proces og den kan vaeligre monologisk reproducerende saring laelignge bidragene refererer til

hovedtemaet Saringledes fremstaringr det der umiddelbart kan forekomme som en mere

usammenhaeligngende kommunikationsform baringde som sammenhaeligngende og med en form

for kontinuitet

I analysens sidste afsnit saring jeg paring tillidsproduktion indenfor de tre vejledningsomraringder

Indenfor vejledning ansigt-til-ansigt appellerer de enkelte vejledere til personlig

tillidsopbygning bla ved brug af humor og selvironi Samtidig ser det ud til at vejlederne

oslashnsker at faring de studerende og deres selvindsigt i centrum for undervisningen

Vejledningen indenfor chat-forummet fremstaringr mindre indholdstung mindre dialogisk og

mere formel end baringde vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning i grupperummene over

nettet Brugen af ordstyrerfunktionen goslashr kommunikationen mere overfladisk end naringr den

ikke bruges samtidig med at denne funktion er med til at formalisere en i forvejen

forholdsvis formel vejledningsform Alt i alt er det en vejledningsform med mere

begraelignsede udtryksmuligheder end i den traditionelle vejledning og dermed med

vanskeligere vilkaringr for opbygning af personlig tillid Kommunikationen i grupperummene

fremstaringr umiddelbart som mindre dialogisk og mere formel end den traditionelle

vejledning men mindre overfladisk end chat-vejledningen specielt hvis man medtager de

vedhaeligftede filer Samtidig bliver det misvisende at loslashsrive tillidsopbygning indenfor en

asynkron skriftlig kommunikationsform fra den saeligrlige ikke-lineaeligre

- 244 -

kommunikationsproces som foregaringr her Selvom den skriftlige udtryksform ogsaring saeligtter

visse begraelignsninger for de kommunikerendes udtryksmuligheder saring medfoslashrer den

saeligrlige tematiske procesdannelse at vejledningen faktisk fungerer dialogisk og har de

studerende i centrum

I det foslashlgende skal jeg forsoslashge at saeligtte analysens sposlashrgsmaringl og fund i relation til de

hypoteser som jeg indledningsvis formulerede Saringledes paringstaringr jeg i min foslashrste hypotese

at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i den netbaserede vejledning drejer sig

om at opretholde selve kommunikationssystemet end i den kommunikation der foregaringr i

traditionel vejledning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at brugen af

kompensatorisk kommunikation er stoslashrre i netbaseret vejledning end i traditionel

vejledning mens jeg i min anden hypotese paringstaringr at man vil kunne forvente at en del af

den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor vejledning over nettet fremstaringr

som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation fordi nye medier og eller

kommunikationsformer fungerer i kraft af deres medie- og genremaeligssige referencer

Et centralt aspekt ved den undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt er at underviserens

iagttagelse af de studerende er synlig Naringr der indenfor fjernundervisning er en stoslashrre

fokus paring indfoslashring af flere milepaeligle og en tydeliggoslashrelse af studiestrukturen kan det ses

som et forsoslashg paring at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende og for

underviserens begraelignsede muligheder for at synliggoslashre sin iagttagelse af de studerende

Naringr chat-vejledningen har ugentlige moslashder og vejledning indenfor grupperummene

tilbyder vejledning paring refleksions- og skriveprocessen gennem en fire-maringneders periode

er det umiddelbart langt mere end hvad der tilbydes af vejledning indenfor traditionelle

studier Man faringr derved en udvidelse af selve vejledningen samtidig med at vejlederens

iagttagelse indirekte synliggoslashres Det hyppige og kontinuerlige vejledningstilbud kan

saringledes ses som et forsoslashg paring at kompensere for det brede repertoire af

iagttagelsesmuligheder som praeligger naeligrvaeligrets vejledning gennem et tilbud om

kvantitet Ogsaring den automatiserede simulering af rumoplevelse orienteringsevne og mere

personlige hilsner i chat-forummet kan ses som kompensation for afstanden og de

begraelignsede muligheder for iagttagelse En kompensation som deltagerne i oslashvrigt ogsaring

selv bidrager til ved at rdquospillerdquo deres roller164 i et simuleret naeligrvaeligr Brugen af

ordstyrerfunktionen kan i denne sammenhaeligng ses som en maringde at kompensere for de

begraelignsninger mediet saeligtter i forhold til at foslashlge kommunikationens turtagning en

funktion som ogsaring benyttes indenfor naeligrvaeligrets kommunikation men da mest i

forbindelse med haringndtering af stoslashrre grupper og moslashder med en klar agenda Med

- 245 -

deltagernes begraelignsede udtryks- og iagttagelsesmuligheder oslashges risikoen for en

forringelse af den personlige tillidsproduktion Hvorvidt der i realiteten kompenseres for

personlig tillid gennem faglig tillid er usikkert det ser snarere ud til at ingen af disse to

tillidsformer fremmes i naeligvnevaeligrdig grad indenfor dette forum Naringr systemet alligevel

opretholdes skyldes det sandsynligvis en tillid der retter sig mod studiets eksemplariske

form hvorved chat-kommunikation bliver en del af studieplanen og indirekte appellerer til

en faglig tillid

Grupperummene over nettet har indbygget forskellige orienterende funktioner men har

generelt mindre brug af kompensatoriske virkemidler end det man ser indenfor chat-

forummet Med mediets asynkrone struktur er der heller ikke samme behov for hastighed

og kobling af enkeltbidrag som indenfor de synkrone kommunikationsformer Processen er

i stedet bundet sammen af et faeliglles tema og kommunikationen i dette forum er udpraeligget

faglig Naringr tillidsproduktionen her isaeligr baserer sig paring faglig tillid skal det ikke

noslashdvendigvis ses som kompensation for personlig tillid men er netop i overensstemmelse

med mediets kommunikative muligheder og den asynkrone kommunikationsforms mindre

behov for at koble enkeltbidrag sammen Saringledes er der ingen eller kun faring af de

studerende der problematiserer de faring bidrag de ubesvarede sposlashrgsmaringl og den

begraelignsede produktion af personlig tillid Paring baggrund af ovenstaringende kan man sige at

de to foslashrste hypoteser kan styrkes gennem de fund der er gjort i analysen men at denne

hyppige brug af kompensatorisk kommunikation i form af simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation isaeligr gaeliglder vejledning via chat og kun i mindre grad for den vejledning

der finder sted indenfor grupperummene over net

Dermed er jeg naringet frem til min sidste hypotese at denne type

undervisningskommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede eksisterende

undervisningsformer Baringde vejledningen via chat og i grupperummene kan ses som forsoslashg

paring at overfoslashre en dialogisk undervisningsform fra det fysiske rum til en skriftlig og virtuel

kommunikationsform uden fysisk kontakt mellem de studerende og vejleder Med store

forskelle mellem medierne og deres muligheder kan centrale traeligk ved

undervisningsformen forandres hvorved den transparente umiddelbarhed som

remedieringsstrategi fremstaringr som vaeligrende mislykket i forhold til vejledningens ideelle

program om en udviklende dialog (Bolter og Grusin 200150) Saringledes ser det ud til at

mediet her paringvirker kommunikationen med den effekt at undervisningsformen ofte

fremstaringr anderledes end de forventninger der knytter sig til dens reference den

traditionelle vejledning Kommunikationen i et chat-forum har sine fortrin ved at kunne

164 Jaeligvnfoslashr Goffmann (1959) om indgaringelse af roller for at fuldfoslashre kommunikationen

- 246 -

underbygge studiekontinuiteten og faeligllesskabsfoslashlelsen indenfor studier hvor der er afstand

mellem de kommunikerende Samtidig giver dette medie mulighed for understoslashttelse af

en vejledningsform der er langt mere faktaorienteret end det der gaeliglder for den

traditionelle vejledning indenfor hoslashjere uddannelse men det er ikke en vejledningsform

der boslashr sammenlignes direkte med den der foregaringr i den traditionelle vejledning ansigt-til-

ansigt i relation til god daringrlig eller kvalitet ikke-kvalitet Man kan afslutningsvis sposlashrge

om den undervisning der foregaringr indenfor de to netbaserede vejledningsforummer egentlig

kan karakteriseres som vejledning naringr den adskiller sig fra ovenstaringende definition og

program paring vaeligsentlige punkter Det kan saringledes se ud som om at forventningerne til

vejledningen paring nettet med reference til den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt kan

vaeligre en vanskelig balancegang mellem medie og genre Naringr det drejer sig om

kommunikation indenfor grupperummene vil jeg derfor foreslaring at man forsoslashger at forstaring

kommunikationsprocessen i forhold til et overordnet tema og i mindre grad fokuserer paring

ligheder med den traditionelle vejledningsdialog

- 247 -

- 248 -

6 MUNDTLIG EKSAMEN Med den mundtlige eksamen er jeg kommet til afhandlingens tredje og sidste analyse

Som de to andre analyser stiller ogsaring denne analyse problemformulerende sposlashrgsmaringl i

relation til den overordnede problemstilling og problemformulering Analysen af den

mundtlige eksamen er den mindst omfattende af de tre analyser I denne analyse ser jeg

paring forskellen mellem den traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt og mundtlig

eksamen via billedtelefon Ogsaring denne analyse baserer sig paring empiriske studier af

undervisningsrelateret kommunikation indhentet gennem deltagende observation165

interviews med studerende eksaminator og censor samt skriftlig dokumentation om

studiet og eksamen hentet fra studiets hjemmeside og fra trykt materiale

Undersoslashgelsen af kommunikationen i den mundtlige eksamen foslashlger stort set samme

struktur som de to andre analyseafsnit Foslashrst i undersoslashgelsen kommer afsnit 61

rdquoForskning indenfor feltetrdquo som giver en oversigt over den forskning der har vaeligret gjort i

relation til mundtlig eksamen herunder specielt mundtlig eksamen via billedtelefon I

afsnit 62 rdquoMundtlig eksamen som en saeligrlig form for undervisningsrelateret

kommunikationrdquo beskrives karakteristika ved denne eksamensform hvorefter jeg forsoslashger

at beskrive denne saeligrlige form for kommunikation Denne definition er den idealdefinition

som de to forskellige former for mundtlig eksamen relateres til I afsnit 63 rdquoBilledtelefon

som medie for mundtlig eksamenrdquo opsummerer jeg de vigtigste saeligrtraeligk ved

billedtelefonmediet og relaterer disse til kommunikationsformen mundtlig eksamen Afsnit

64 rdquoProblemformulering og hypoteserrdquo relaterer afhandlingens overordnede

problemformulering og hypoteser til undersoslashgelsen af den mundtlige eksamen Selve

analysen afsnit 65 rdquoAnalyse af den mundtlige eksamens kommunikationrdquo er inddelt i 6

mindre afsnit som anskuer kommunikationen fra forskellige positioner relateret til teori og

den mundtlige eksamens saeligrlige kommunikation Analysen afsluttes med en

sammenfatning hvor traringdene samles og hvor sposlashrgsmaringlene besvares og hypoteserne

relateres til fund

165 Jeg har i denne analyse ikke benyttet mig af videoobservation idet det blev oplevet som forstyrrende af de kommunikerende Denne analyse har derfor en mindre grad af mere kvantitative udregninger paring basis af det kvalitative materiale Naringr dette forekommer er det udtryk for observatoslashrens nedskrivning ord for ord af sekvenser som blev oplevet som saeligrlig relevante i forhold til problemformuleringen Jeg har i den forbindelse loslashbende foretaget en optaeliglling af kommunikative skift under de udvalgte eksaminationer

- 249 -

61 Forskning indenfor feltet Jeg skal i det foslashlgende kort goslashre rede for den forskning der generelt findes i relation til

mundtlig eksamen i Norge og Danmark og specifikt for den forskning der findes om

mundtlig eksamen via billedtelefon

611 Forskning i mundtlig eksamen

Der findes en del generel forskning i eksamen indenfor hoslashjere uddannelse mindre i

mundtlig eksamen indenfor hoslashjere uddannelse og endnu mindre forskning med fokus paring

selve kommunikationen indenfor mundtlig eksamen og kun eacutet fund naringr det drejer sig om

mundtlig eksamen via billedtelefon indenfor hoslashjere uddannelse Der er ingen forskning der

omhandler kommunikationen i mundtlig eksamen via billedtelefon indenfor hoslashjere

uddannelse og dermed heller ingen forskning der har fokus paring sammenlignende

undersoslashgelser af kommunikationen i mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt og via

billedtelefon

Ved soslashgning efter forskning i mundtlig eksamen indenfor hoslashjere uddannelse forekommer

der flest rsquohitsrsquo paring nordiske forfattere hvilket kan skyldes at der feks i Storbritannien stort

set udelukkende benyttes mundtlig eksamen i forbindelse med doktorgradseksamen eller

forsvar af doktorgradsafhandlinger Det haeligvdes at mundtlig eksamen paring dette niveau er

en import fra de tyske doktorgradsordninger fra det tidlige 1900-tal Paring lavere niveau

(indenfor hoslashjere uddannelse) er det tilsyneladende kun i de medicinske fag at der

afholdes mundtlig eksamen Der har i England vaeligret en intens debat om den mundtlige

eksamens viva voces egnethed som evalueringsform (Jackson amp Tinkler 2001) foslashrst og

fremmest paring doktorgradsniveau men ogsaring indenfor medicinstudierne Det haeligvdes at

eksamensformen har vaeligret brugt vilkaringrligt i tilfaeliglde hvor man ikke har kunnet maringle den

faeligrdighed man oslashnskede at maringle Desuden kritiseres den mundtlige eksamensform for at

vaeligre for lidt offentlig og transparent saringledes at det har vaeligret vanskeligt at feste lid til

gyldigheden Den nuvaeligrende uddannelsespolitik med deregulering og relativ institutionel

autonomi har den virkning at eksamensordningerne er helt forskellige fra institution til

institution Gennemsigtigheden antages at blive mindre snarere end stoslashrre Naringr det gaeliglder

begrebet viva voce saring viser Jackson og Tinklers forskning at denne betegnelse daeligkker

over forskellig institutionel praksis og over forskellige holdninger paring

uddannelsesinstitutionerne og at mundtlig eksamen i mindre grad spiller ind paring resultatet

af vurderingen af PhD-kandidaten Der hersker stor grad af inkonsistens med hensyn til

mening og maringl med den mundtlige eksamen

- 250 -

Jackson og Tinkler (opcit357) haeligvder i den forbindelse at der findes en del anekdotisk

stof om hvordan mundtlig eksamen foregaringr men at forskningsbaseret viden paring dette

omraringde er en mangelvare De siger endvidere at en af grundene til at der er behov for

viden paring omraringdet er at internationalt samarbejde skaber udfordringer saeligrligt med

hensyn til standardisering af evalueringsformerne Men internationaliseringen medfoslashrer

ogsaring censurering paring tvaeligrs af landegraelignser hvor nye tekniske medier som for eksempel

videokonference (billedtelefon) bliver aktualiseret som distanceoverbygger I relation til

dette mener Jeffrey RYoung (2003) at det mest innovative aspekt ved fremtidens

virtuelle universitet er at de studerende kan evalueres af en tredje parts institution frem

for af deres egne undervisere hvilket han mener vil have stor indflydelse paring evalueringens

trovaeligrdighed ikke mindst set fra kommende arbejdsgiveres side Til trods for blandt

andet Jackson og Tinklers undersoslashgelse er der meget lidt tilgaeligngelig viden om hvad der

foregaringr under selve eksaminationen

612 Forskning i eksamen i Norge og Danmark

Naringr det gaeliglder forskning om eksamen indenfor hoslashjere uddannelse i Danmark og Norge

har jeg forholdt mig to primaeligrkilder som hver isaeligr giver en beskrivelse af forskningen paring

feltet Det drejer sig om Oslashyvind Ytreberg (2000) og Steinar Kvale (2000)

Ytreberg konstaterer at der har vaeligret relativt faring undersoslashgelser af eksamen indenfor

hoslashjere uddannelse generelt Kvales undersoslashgelser fra 70rsquoerne er stadig et af

hovedvaeligrkerne indenfor forskningen paring feltet Disse undersoslashgelser viste blandt andet at

universitetseksamener ikke er egnede som rekrutteringstest paring grund af lav trovaeligrdighed

og tvivlsom validitet Siden slutningen af 90rsquoerne er eksamenen imidlertid blevet en vigtig

del af diskussionen om kvaliteten indenfor dansk og norsk hoslashjere uddannelse blandt andet

ud fra en forestilling om at eksamen styrer de studerendes studiearbejde de indretter sig

paring at kunne den del af faget der er eksamensrelevant men forsoslashger feks ikke at se faget

i et bredere perspektiv Arild Raaheim (1998) har gennem sine undersoslashgelser vist at

bedoslashmmelses-trovaeligrdigheden er svag ved mundtlig eksamen Ytreberg (2002) refererer

til en mindre undersoslashgelse af Helle Jeppesen fra 1995 om karaktergivning ved eksamen

som bekraeligfter Raaheims resultater Et omfattende studie af eksamens indvirkning paring

laeligring er foretaget af Vidar Gynnild (2001) Gennem en systemteoretisk tilnaeligrmelse har

han vist at eksamen og evaluering virker styrende for de studerendes adfaeligrd og laeligring

og at der ligger et stort potentiale i udviklingen af mere hensigtsmaeligssige evaluerings- og

eksamensformer Undersoslashgelserne og fundene har alle fokus paring brugen af de traditionelle

eksamensformer indenfor hoslashjere uddannelse

- 251 -

Mens Ytreberg naeligvner konkrete undersoslashgelser om eksamen ser Kvale (2000) forskningen

om eksamen i et mere overordnet perspektiv Han mener bla at debatter om og

forskning i eksamen oftest har fokuseret paring at de studerende bliver evalueret og i mindre

grad paring eksamen som en afproslashvning af kundskaber Kvale antager at 90 procent af al

forskning i eksamen handler om selektion af de studerende Forskning indenfor denne

kategori viser at karakterer generelt set ikke er saeligrlig paringlidelige eller gyldige som

vurderinger af de studerende De forudsiger heller ikke hvad slags praeligstationer de

studerende senere kan give Men karakterer sikrer en enkel bureaukratisk selektion til

privilegier paring grundlag af praeligstationer Stoslashrstedelen af de resterende 10 procent af

forskningen i eksamen handler om den indflydelse eksamen har paring de studerende

Indenfor denne kategori diskuteres eksamensangst eksamen som motivationsmiddel og

som tilbagemelding for laeligring Der har vaeligret faring studier af eksamens paringvirkning af

holdningsdannelse og personlighedsudvikling Undersoslashgelser af karakterernes indvirkning

paring laeligring viser at midlerne til at vurdere laeligring netop bliver maringlet for laeligring

Eksisterende former for eksamen er ikke saeligrligt effektive for at fremme laeligring men

karakterer er et vigtigt middel til at disciplinere og socialisere de studerende En

fortsaeligttelse af denne kritik er at finde i Arne Jacobsens og Per Lauvaringsrsquo (2001 og 2002) to

boslashger (en dansk og en norsk udgave) om eksamen indenfor hoslashjere uddannelse i

henholdsvis Danmark og Norge Boslashgerne bygger paring en raeligkke undersoslashgelser af eksamens-

og evalueringsformer indenfor hoslashjere uddannelse med vaeliggt paring den summative

evaluering hvorunder den mundtlige eksamen indgaringr

613 Forskning i mundtlig eksamen via billedtelefon

Som naeligvnt indledningsvis blev der kun fundet eacuten undersoslashgelse om mundtlig eksamen via

billedtelefon og denne undersoslashgelse er norsk Undersoslashgelsen er foretaget af Knut J

Boslashrve Inge Roslasheggen og Marek A Sierka (1996) og handler om brugen af billedtelefon ved

mundtlig eksamen i kemi

Undersoslashgelsens drivkraft har vaeligret et oslashnske om at mindske de store udgifter forbundet

med mundtlig eksamen og brug af eksterne censorer Saringledes har man gjort forsoslashg med

en mundtlig eksamen hvor censor ikke er fysisk tilstede ved eksamensinstitutionen mens

eksaminanden og eksaminator sidder sammen Denne undersoslashgelse kan ses som et svar

paring Jackson og Tinklers (2001) eftersposlashrgsel paring forskning i mundtlig eksamen gennem

distanceoverbyggende medier i forbindelse med censurering paring tvaeligrs af landegraelignser

Undersoslashgelsen viste bla at brugen af et teknisk udbredelsesmedie som

rsquodistanceoverbyggerrsquo mellem de tilstedevaeligrende ved en mundtlig eksamen stiller ekstra

krav til organiseringen af eksamen En mundtlig eksamen via billedtelefon maring derfor

- 252 -

foregaring i et relativt stramt regi og taringler ingen hoslashj grad af impulsivitet Dette paringvirkede

valget af sposlashrgsmaringl og svar med det resultat at der under denne eksamensform sjaeligldent

forekom lange udredninger fra nogen af parterne

Boslashrve Roslasheggen og Sierka (199640) viste videre at eksaminator i denne type eksamen

fik en ny rolle som kontrolinstans af det udgaringende billedes tekniske kvalitet Denne nye

rolle problematiseres imidlertid ikke i relation til dens paringvirkning paring eksaminators oslashvrige

opgaver De studerende oplevede denne type eksamen som ekstra stressende hvilket

muligvis kan vaeligre blevet forstaeligrket af at de studerende forbandt kommunikationsformen

med fjernsynsudsendelser Undersoslashgelsen viste desuden at studerende der er traelignet i

verbal kommunikation og praeligsentation vil have lettere ved en god mundtlig eksamen

hvad enten den foregaringr paring traditionel vis eller via billedtelefon Den reducerede kontakt

med censor blev ikke oplevet som et problem for nogen af parterne ved denne

eksamensform hvilket forklares med at det er mest naturligt at vende sig mod

eksaminator ved en besvarelse naringr det hovedsagligt er hamhende der stiller

sposlashrgsmaringlene Censors rolle som garant for retssikkerheden ved eksamen blev ikke

problematiseret i undersoslashgelsen

Med baggrund i denne gennemgang kan man sige at min afhandlings undersoslashgelse af

kommunikative forskelle i mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt og via billedtelefon kan ses

som et bidrag til den forskning der eftersposlashrges af Jackson og Tinkler i forbindelse med en

fremtidig internationalisering af censurvirksomheden indenfor hoslashjere uddannelse

Afhandlingens undersoslashgelse kan imidlertid ikke ses som forskning med det formaringl at skabe

oslashkonomiske besparelser ved brug af ekstern censor idet denne undersoslashgelse i

modsaeligtning til Boslashrve Roslasheggen og Sierkas undersoslashgelse er relateret til fleksible studier

hvor den studerende har afstand til uddannelsesinstitutionen Denne undersoslashgelse soslashger

foslashrst og fremmest at pege paring kommunikative forskelle mellem mundtlig eksamen ansigt-

til-ansigt og over afstand

62 Mundtlig eksamen som en saeligrlig form for

undervisningsrelateret kommunikation

Jeg skal i dette afsnit forsoslashge at beskrive mundtlig eksamen i en systemteoretisk kontekst

nemlig som en saeligrlig form for undervisningsrelateret kommunikation Saringledes har jeg set

paring forskellige definitioner af eksamen paring eksamen set i et historisk lys og paring de

kommunikerendes roller indenfor eksamenskommunikation

- 253 -

Kontrol eller testning af de studerendes kundskaber kan organiseres efter forskellige

principper Eksamen som kontrol versus eksamen som laeligring regnes som to yderpunkter

(Lauvarings amp Jacobsen 200287) Mens der i foslashrstnaeligvnte laeliggges vaeliggt paring certificering og

kontrol af kundskab gennem den afsluttende eksamen (summativ evaluering) laeliggges der

i den anden eksamensform mere vaeliggt paring varierede og processuelle evalueringsformer

altsaring formative166 metoder

Ifoslashlge leksikon beskrives eksamen som en slags hoslashring hvor en eller flere personer

(for)hoslashrer og udsposlashrger en eller flere andre personer (eleverstuderende) som maring svare

for at der skal opnarings viden om dende eksamineredes kundskaber

(httpwwwstorenorskeleksikonno)

I rdquoLov om universiteter og hoslashgskolerrdquo (1998) defineres eksamen som [hellip] rdquoden proslashve som

maring avlegges for aring dokumentere kunnskap innenfor et fag eller et emnerdquo (Bernt

1998164) mens paeligdagogen Hofseth (1992) siger at

rdquoEksamen skal vaeligre kontroll og vurdering av studentene med sikte paring

karaktersetting og vitnemaringl Vitnemaringl skal vaeligre laeligrestedets

kvalitetsstempel paring kandidatene som slippes ut og gi informasjon bla til

fremtidige arbeidsgivererdquo (opcit305)

Lauvarings og Jakobsen (2002) siger at ovenstaringende forstaringelse af eksamen indebaeligrer at

eksamen ses som en eller flere afsluttende proslashver og ikke omfatter dokumentation og

standpunktsvurdering Saringledes opfattes summativ evaluering i modsaeligtning til formativ

evaluering som synonymt med eksamen Eksamen repraeligsenterer vigtige overgange

rsquorites de passagersquo i baringde et studie- og i et karriereforloslashb Bestaringet eksamen er

adgangsbilletten til videre rekruttering og selektion til andre studier eller til positioner i

arbejdslivet Men eksamen er ikke bare strukturerende for et studieforloslashb ved at

repraeligsentere overgangen fra et trin til det naeligste den strukturerer ogsaring maringden studiet er

organiseret paring Kvale (200010) uddyber dette ved at paringpege at eksamen bidrager til

konstruktion af det der betragtes som gyldig kundskab Selve eksaminationen udtrykker

dermed en praktisk definition af fagets officielle kundskab og definerer hvilken slags

kundskab der er vaeligrd at tilegne sig og mestre

166 Ifoslashlge Lauvarings og Jakobsen (2002) har en formativ evaluering til formaringl at give de studerende tilbagemeldinger om status undervejs i studieforloslashbet sat i forhold til de gaeligldende krav saringledes at de faringr hjaeliglp til at fortsaeligtte studiearbejdet frem mod den endelige summative evaluering (Lauvarings amp Jakobsen 200287)

- 254 -

Paring baggrund af dette kan eksamen ses som en institution indenfor hoslashjere uddannelse En

institution hvor eksaminanden gennem rituelt praeliggede oslashvelser bevaeligger sig fra en status

som umyndig til en status som myndig (Kvale 1970)

621 Eksamen set i et historisk perspektiv

Ifoslashlge Kvale (2000) garingr det at eksaminere tilbage til Han-dynastiet i Kina 200 aringr fkr I

denne kultur fungerede eksamen som en maringde at rekruttere loyale embedsmaelignd til

kejserens tjeneste paring Disse eksamener beskrives som vanskelige men retfaeligrdige og

aringbne for alle ansoslashgere uanset familie og rang I Europa blev eksamen foslashrst indfoslashrt paring

universiteterne mod slutningen af middelalderen Fra at vaeligre strenge rituelle mundtlige

eksamener fik eksamen med indfoslashrelsen af karaktersystemet i det 16 aringrhundrede et

mere formelt og bureaukratisk praeligg Med udgangspunkt i de studerendes egne

praeligstationer fremstod karaktergivningen som en objektiv og retfaeligrdig maringde at maringle de

studerendes kundskaber paring

I en norsk og nordisk kontekst var eksamen i relation til hoslashjere uddannelse oprindeligt

ogsaring en intern mundtlig eksamen Af retssikkerhedsmaeligssige aringrsager blev det i 1736

bestemt at denne eksamensform skulle vaeligre aringben for offentligheden Dette princip har

stort set vaeligret viderefoslashrt siden (Lauvarings amp Jacobsen 200279) Fra starten af 1900-tallet

og frem til 1970-erne blev den mundtlige eksamen suppleret af forskellige former for

skriftlige eksamener Med studenteroproslashret og det staeligrke socialpaeligdagogiske gennemslag i

slutningen af 60-erne vandt nye vurderingsformer som feks projektopgaver

gruppeeksamener og hjemmeeksamener indpas i den hoslashjere uddannelse Hermed kom

der et fokusskift fra kundskab og kontrol til socialisering og dialog (Ytreberg 200222)

En rapport skrevet for Mjoslashs-utvalget167 og Kirke- utdannings- og

forskningsdepartementet (KUF) i 2000 i forbindelse med vurdering af eksamensformer

indenfor hoslashjere uddannelse giver en opsummering af norsk hoslashjere uddannelse som en

institution praeligget af en stor grad af heterogenitet Dette gaeliglder hyppighed og omfang af

afsluttende eksamener hvilke metoder der benyttes til at evaluere de studerendes

kundskaber og faeligrdigheder omfanget af formative versus summative

evalueringsprocedurer og hvordan disse evalueringsformer taeligller ved fastsaeligttelsen af

den endelige karakter (Vaboslash 20007) Det hedder endvidere i rapporten at det foslashrst og

fremmest er indenfor de disciplinbaserede lavere graders studier i humaniora og

167 Mjoslashs-utvalget blev nedsat i 1998 for at give en vurdering af norsk hoslashjere uddannelse efter aringr 2000 Udvalget har sit navn efter lederen professor Ole Danbolt Mjoslashs (httpodindepnoufdnorskdeputvalg014911-990011index-dok000-b-f-ahtml)

- 255 -

samfundsfag at den afsluttende eksamen er den vigtigste form for vurdering af og

tilbagemelding til de studerende

I Norge er den hoslashjere uddannelse underlagt et relativt omfattende nationalt rammevaeligrk

som giver regler og forskrifter om eksamensafviklingen Hovedperspektivet i disse love er

at de skal bidrage til at sikre kontrolfunktionerne i uddannelserne og sikre de studerendes

og befolkningens rettigheder Rettigheder og retssikkerheden soslashges varetaget gennem

bla at paringlaeliggge brug af ekstern censor privatisters ret til at aflaeliggge eksamen og de

studerendes mulighed for kontinuationseksamener Retssikkerheden soslashges desuden

varetaget ved at underkaste de studerende en individuel proslashve for halvdelen af alle

studiets proslashver hvorved den enkelte praeligstationer adskilles fra gruppens (opcit9)

622 Kritik af den summative evaluering

Der har i Norge vaeligret en del kritik af at der laeliggges for stor vaeliggt paring et summativt

evalueringsprincip paring bekostning af de muligheder der ligger i formative evalueringsformer

som metode for laeligring (opcit) Blandt andet er den summative eksamen blevet kritiseret

for at udloslashse en uheldig tilbagevirkende kraft paring undervisningen Den har ogsaring vaeligret

betragtet som uparinglidelig og tilfaeligldig og for at skabe en usocial konkurrencearingnd i

skolearbejdet

I Stortingsmelding nr 27 (2000-2001) rdquoGjoslashr din plikt ndash krev din rettrdquo hedder det bla

rdquoEksamen er i stor grad styrende for studenters studieatferd Den

tradisjonelle proslashveformen i mange studier er basert paring saringkalt

sluttevalueringrdquo[hellip]rdquoEnsidig bruk av denne metoden for proslashving av

studenters kunnskaper stimulerer i for stor grad til kortsiktig pugg framfor

laeligring og forstaringelserdquo (opcitafs 535)

Som jeg naeligvnte under rdquoForskning indenfor feltetrdquo bekraeligfter bla Raaheim Jeppesen

Gynnild og Kvale ovenstaringende paringstand gennem deres undersoslashgelser Ytreberg (2002)

mener at et Norge befolket af selvejende boslashnder og fiskere og med en politik praeligget af

socialdemokratisk lighedstaelignkning har medfoslashrt at eksamen indenfor hoslashjere uddannelse

tidligere har haft status som et sagligt og retfaeligrdigt vurderingssystem En status som

yderligere er blevet underbygget af kravet om brug af eksterne censorer som garanti for

de studerendes retssikkerhed Ytreberg (200224) mener imidlertid at dagens eksamen

delvis har mistet sin status som faglig trovaeligrdig og nu mere opfattes som et rsquonoslashdvendigt

ondersquo

- 256 -

623 Mundtlig eksamen som kommunikation

En af de almindeligste eksamensformer ved de skandinaviske universiteter indebaeligrer at

en skriftlig opgave bliver evalueret af en eksaminator og en eller to censorer Eksaminator

er ansat ved undervisningsinstitutionen og censorerne kommer typisk fra et andet

universitet eller fra det lokale akademiske miljoslash Evalueringen af opgaven efterfoslashlges ofte

af mundtlig eksamen som kan vaeligre en aringben samtale om opgaven (Kvale 20008) Den

traditionelle mundtlige eksamen tager sigte paring at den studerende skal uddybe og forklare

stof fra pensum eller sider af en skriftlig opgave I en eksamenssituation er det vigtigt at

give indtryk af at man ved mest muligt og at man behersker fagterminologien og det

akademiske sprog Naringr en studerendes kundskaber proslashves ved eksamen er det censors

og eksaminators indtryk der afgoslashr karakteren Det bestemmende er da hvor vidt den

studerende kan give indtryk af at kunne sine rsquolektierrsquo (Garsjoslash 199657) Under en

mundtlig eksamen er der ingen illusion eller ambition om at der skal opnarings gensidig

forstaringelse168 men kommunikationen finder sted for at tjekke en bagvedliggende

forstaringelse af fag og pensum hos den ene af parterne

For eksaminanden169 handler det foslashrst og fremmest om at skabe et indtryk hos

eksaminator og censor af at hanhun har forstaringet det der skal forstarings - pensum - paring

den maringde som eksaminanden tror eksaminator og censor finder rigtig For eksaminanden

er det vigtigt at faring saring hoslashj en karakter som muligt

For eksaminator170 handler det om at tjekke eksaminandens viden i forhold til pensum og

der kommunikeres med henblik paring iagttagelse af forstaringelse af undervisningens

kommunikation Udover at eksaminator kan fremstaring uretfaeligrdig og alt for streng saring kan

eksaminator ogsaring fremstaring for venlig og for hjaeliglpsom Eksaminators solidarisering med

eksaminanden kan paring den ene side vaeligre et udtryk for at underviser og student har

opbygget et fortroligt forhold under studietiden samtidig med at det kan forstarings som et

oslashnske om at skabe et indtryk hos censor af at der har vaeligret et godt samarbejde mellem

underviser og studerende Gode eksamensresultater vil have betydning ikke bare for

eksaminanden men ogsaring for eksaminator der som underviser vil kunne fremstaring som

kompetent i censors oslashjne Hvis eksaminanden fremstaringr for svag falder det tilbage paring

eksaminator og denne kan fremstaring inkompetent

168 Ikke forstaringet som at de kommunikerende ikke skal vaeliglge forstaringelse som del af kommunikationen Denne forstaringelse soslashger imidlertid at forstaring den undervisningskommunikation der har fundet sted og har derfor fokus paring kommunikationens fortid frem for dens nutid Se mere om dette senere i afsnittet 169 Ifoslashlge leksikon er en eksaminand [hellip] rdquoden som proslashves ved eksamenrdquo (store norske leksikon) 170 Ifoslashlge leksikon er en eksaminator [hellip] rdquoden som eksaminerer dvs stiller sposlashrsmaringl eller gir oppgaver ved en eksamenrdquo (store norske leksikon)

- 257 -

Censor 171maring foretage en dobbelt iagttagelse For det foslashrste skal hanhun iagttage

eksaminandens forstaringelse For det andet skal hanhun iagttage eksaminators iagttagelse

af eksaminandens forstaringelse og vaeligre eksaminandens garant mod forfoslashlgelse fra

eksaminators side Censor skal sikre at eksamen garingr rigtigt for sig og at der bliver stillet

sposlashrgsmaringl som er paring et passende niveau i forhold til hvad der kan forventes efter det

paringgaeligldende studieforloslashb Kravet om ekstern censur som en del af de studerendes

retssikkerhed har vaeligret et vigtigt praeligmis for eksamen ved norske hoslashgskoler og

universiteter siden slutningen af 1700-tallet (Lauvarings amp Jacobsen 2002) I Lov for

universiteter og vitenskapelige hoslashgskoler (Universitetsloven fra 1989) kapitel 11 staringr der

bla at rdquosaring vidt mulig skal det oppnevnes en sensor som ikke hoslashrer til ved institusjonenrdquo

(Boslashrve etal 199634) Med aeligndringer af universitetsloven pr 1 juli 2002 er der

imidlertid aringbnet for stoslashrre fleksibilitet med hensyn til brug af ekstern censor (UFD 2002)

Forstaringelsesselektion er pr definition u-iagttagelig172 og kan kun iagttages indirekte nemlig

gennem fornyet kommunikation Der maring altsaring kommunikeres om et eller andet for at

eksaminator derigennem kan proslashve at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektioner

Eksaminanden ved imidlertid godt at selvom der kommunikeres om noget saring proslashver

eksaminator at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektion i en helt anden

kommunikation nemlig undervisningens kommunikation Eksaminanden maring derfor

gennemfoslashre en slags rdquodoublebindrdquo173 i sin kommunikation at kommunikere i

overensstemmelse med kommunikationens hensigt og samtidig tilstraeligbe at gennemfoslashre

en anden kommunikation hvor eksaminator og censor overbevises om eksaminandens

rdquokorrekterdquo forstaringelsesselektion Dette kan resultere i bevidst uklarhed (man daeligkker sig ind

under uklarheder) ved at man siger noget andet end man egentlig ville have sagt og ved

at eksaminanden saring at sige haelignger ved eksaminators mund for at aflaeligse hvad

vedkommende i realiteten rsquoer ude paringrsquo Med andre ord saring forsoslashger den studerende at

aflaeligse hvad eksaminator og censor vil have at hanhun skal svare

Ud over den mere almindelige forstaringelse af refleksiv kommunikation hvor de

kommunikerende parter tematiserer selve kommunikationen og proslashver at forstaring hinanden

enten ved at sposlashrge til informationsindholdet eller ved selve meddelelsesadfaeligrden i

kommunikationssituationen saring kan eksamenskommunikation forstarings som en saeligrlig form

171 En censor er ifoslashlge leksikon [hellip] rdquoen person som utfoslashrer sensur sakkyndig som bedoslashmmer eksamenskandidaters (store norske leksikon) 172 Jeg kan ikke se om den jeg taler med forstaringr det jeg siger men gennem kommunikation vil jeg forstaring om det er tilfaeligldet eller ej 173 Begrebet doublebind eller paring dansk dobbeltbinding er hentet fra Gregory Bateson (1988) og beskriver kommunikation i et emotionelt vigtigt sagsforhold i hvilket der findes ikke-erkendte modsaeligtninger mellem budskaber paring forskellige logiske niveauer Bateson og hans kollegaer indfoslashrte begrebet som en mulig etiologi (aringrsagssammenhaeligng) for skizofreni

- 258 -

for refleksiv kommunikation hvor eksaminator loslashbende sposlashrger til informationsvalget

altsaring til eksaminandens viden om pensum ndash en tematisering af kommunikationen ikke

med formaringlet om at iagttage den igangvaeligrende kommunikation men for at iagttage

forstaringelsesselektionen af undervisningens kommunikation (J Rasmussen 1997)

Qvortrup (2002) siger bla om dette faelignomen at

rdquoDe hoslashjtformaliserede eksamensformer som kendes i et moderne

uddannelsessystem repraeligsenterer en rdquocirkulaeligrprocesrdquo der baringde

paringvirker ydelse og domrdquo[hellip]rdquoPraeligstationen i eksamenslokalet paringvirker den

dom der afsiges Men den har ogsaring en feedback-effekt paring den

undervisningsydelse der har garinget forud for eksamen Ikke blot eleven

men ogsaring laeligreren underkastes en bedoslashmmelse og derfor muliggoslashr ja

tilskynder eksamen refleksion af undervisningenrdquo (opcit67)

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan en mundtlig eksamen forstarings som den

saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at tjekke forstaringelsen Eller mere praeligcist den

saeligrlige form for kommunikation hvis formaringl det er at iagttage forstaringelsesselektion i

undervisningens kommunikation det vil sige om den tilstraeligbte personforandring har

fundet sted

De som tjekker forstaringelsen er eksaminator og censor med hele uddannelsessystemet bag

sig De som tjekkes er de studerende Som udgangspunkt er eksamen som

kommunikationsform staeligrkt formaliseretritualiseret meget resultatorienteret og af

saeligrdeles taktisk karakter

63 Billedtelefon som medie for mundtlig eksamen Jeg skal i dette afsnit opsummere de vigtigste saeligrtraeligk i forbindelse med kommunikation

via billedtelefon idet jeg i analysen af forelaeligsningen allerede har omtalt brugen af

billedtelefon som medie generelt og i relation til forelaeligsningen Paring baggrund af dette skal

jeg forsoslashge at relatere billedtelefonmediet til den mundtlige eksamen

Videokonferencer og billedtelefon er blevet brugt som medier for fjernundervisning i Norge

ved saringvel gymnasier fagskoler hoslashgskoler og universiteter som indenfor Forsvaret

televaeligsnet og forskellige typer af virksomheder (SOFF 199391) Nogle af de vigtigste

motiver for at benytte billedtelefon i forbindelse med uddannelse er at naring bredere ud

- 259 -

med undervisningstilbud og at naring nye grupper af studerende (de typiske fjernstuderende

som arbejder ved siden af studierne) samt at naring geografisk vanskeligt tilgaeligngelige

omraringder at spare rejsetid- og penge og at supplere lokale laeligrekraeligfter (ibid)

I traringd med beskrivelsen af billedtelefonen som medie for forelaeligsningen vil den mundtlige

eksamen her ikke kunne karakteriseres som hverken umiddelbar eller middelbar

kommunikation naringr billedtelefonen benyttes som medie Denne kommunikationsform

befinder sig genremaeligssigt taeligt paring telefonsamtalen hvilket betyder at den mediemaeligssige

reference kraeligver at man forstaringr kommunikationen som en mundtlig eksamen der foregaringr

over telefon men med tilfoslashrsel af et levende billede Man kan sige at billedtelefonmediet

(og videokonferencer) giver mulighed for at kommunikere tovejs med levende billeder og

lyd over telefonnettet Det er blevet sagt (SOFF 1993) at fjernundervisning via

billedtelefon minder om klasseundervisning ved at underviseren og de studerende kan se

og hoslashre hinanden Noget som siges at virke motiverende og giver en foslashlelse af naeligrhed

Samtidig er det muligt at visualisere undervisningen og at vise bevaeliggelser (opcit90)

Der skelnes mellem to aspekter ved brugen af medier indenfor fjernundervisning

mediernes distanceoverbyggende egenskaber og deres praeligsentationsegenskaber De

distanceoverbyggende egenskaber benyttes paring forskellige maringder (envejs- eller tovejs

kommunikerende medier) til at bygge bro mellem uddannelsesinstitutionen og den

studerende (ibid) Naringr det gaeliglder mediernes praeligsentationsegenskaber kan man i

relation til billedtelefonmediet tale om at mediets egenskaber som billedmedie kan

udnyttes i laeligrestoffet og i dialogen mellem underviser og de studerende Naringr det gaeliglder

mundtlig eksamen via billedtelefon benyttes mediet foslashrst og fremmest som

distanceoverbygger mellem de kommunikerende Dernaeligst udnyttes mediets

praeligsentationsegenskaber til at skabe en reference til den traditionelle mundtlige eksamen

ved at de kommunikerende kan se og hoslashre hinanden og samtidig faring et indtryk af de fysiske

omgivelser Derimod kan man ikke sige at billedmediets praeligsentationsegenskaber

udnyttes gennem brug af saeligrligt billed- og eller lydstof som en didaktisk komponent

(opcit80)

Mens der i Norge har vaeligret en staeligrk tradition for brug af billedtelefon til formidling af

forelaeligsninger indenfor hoslashjere uddannelse saring har lignende tendenser ikke kunnet

registreres i forbindelse med mundtlig eksamen Det er imidlertid muligt at der indenfor

forskellige fjernstudier har vaeligret gjort forsoslashg med brug af billedtelefonen i forbindelse

med mundtlig eksamen uden at dette har vaeligret dokumenteret skriftligt Man maring

imidlertid antage at billedtelefonmediet med sit forholdsvis brede repertoire af

meddelelsesformer paring samme maringde som ved formidling af forelaeligsninger ogsaring vil kunne

- 260 -

formidle en kommunikationsform der ligger taeligttere paring den traditionelle mundtlige

eksamen end det feks et tekstbaseret medie vil kunne tilbyde Da den mundtlige

eksamen desuden har fokus paring en samtale om den studerendes kundskaber vil det vaeligre

utaelignkeligt at forestille sig brugen af envejsmedier feks video som formidler af den

studerendes besvarelse Naringr billedtelefonmediet isaeligr egner sig for mindre grupper af

kommunikerende maring man garing ud fra at mediet faktisk passer bedre til en mundtlig

eksamen end til en traditionel auditorieforelaeligsning indenfor hoslashjere uddannelse (SOFF

1997a57)

64 Forskningssposlashrgsmaringl og hypoteser relateret til

mundtlig eksamen I overensstemmelse med afhandlingens overordnede problemstilling og

problemformulering kan der til denne undersoslashgelse formuleres foslashlgende

forskningssposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i mundtlig eksamen via billedtelefon sammenlignet

med kommunikationen der foregaringr indenfor traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-

ansigt

Herunder

1 Hvilke muligheder giver mundtlig eksamen de kommunikerende for at iagttage

hinandens kommunikative selektioner i en henholdsvis naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemet i de udvalgte mundtlige

eksaminationer i en henholdsvis naeligr- og en fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering fra mundtlig eksamen i

eksamenslokalet til mundtlig eksamen via billedtelefon

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid mellem de kommunikerende i de udvalgte

mundtlige eksaminationer over afstand sammenlignet med den traditionelle

mundtlige eksamen i en kontekst af naeligrvaeligr

- 261 -

Man vil om kommunikationen i den mundtlige eksamen over afstand og via tekniske

medier kunne antage at

- stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr i mundtlig eksamen over afstand og via

tekniske medier drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet end den

kommunikation der foregaringr i traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt Man vil derfor

ogsaring kunne forvente at der i mundtlig eksamen via billedtelefon er en stoslashrre brug af

kompensatorisk kommunikation end i mundtlig eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

- en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor mundtlig eksamen

over billedtelefon fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- denne type undervisningsrelateret kommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere

allerede eksisterende kommunikationsformer

65 Analyse af den mundtlige eksamens kommunikation Paring grundlag af en komparativ analyse af to typer af mundtlig eksamen skal jeg forsoslashge at

beskrive hvordan kommunikationen udfolder sig i mundtlig eksamen via billedtelefon og

indenfor traditionel mundtlig eksamen ansigt-til-ansigt Gennem en raeligkke underafsnit

eller forskellige blik paring empirien soslashger jeg at give svar paring hvilke muligheder de

kommunikerende i de to eksamensformer har for at iagttage hinanden og paring hvilken

maringde kommunikationssystemet etableres og opretholdes Jeg soslashger desuden at svare paring

hvilke kommunikative virkemidler der benyttes ved remedieringen fra det traditionelle

eksamenslokale til billedtelefonen og paring hvilken maringde der opbygges tillid mellem de

kommunikerende i de to mundtlige eksamensformer

Analysen bygger paring 12 mundtlige eksaminationer indenfor samme studie 8 via

billedtelefon og 4 paring traditionelle eksaminer Under alle 12 mundtlige eksaminationer er

den samme eksaminator og censor tilstede

Da denne analyse og dens forskellige underafsnit er mindre omfattende end de to

foregaringende analyser og deres underafsnit er der ikke en opsummeringsdel til hvert

underafsnit

- 262 -

651 Iagttagelse over afstand med billedtelefonen som

distanceoverbygger

Studiet som danner baggrund for denne analyse kan forstarings som et socialt system et

laeligringssystem Saringvel studiet som eksamen hoslashrer ind under uddannelsessystemet Ved

siden af at vaeligre en saeligrlig form for kommunikation kan eksamen ogsaring forstarings som et

interaktionssystem Til dette interaktionssystem hoslashrer alle de handlinger som udfoslashres af

de accepterede deltagere eksaminator censor og eksaminand feks den indledende

hilsen forklaringen af eksamensproceduren sposlashrgsmaringl og svar i forbindelse med pensum

og iagttagelse af eksaminandens forstaringelsesselektion vurdering og overbringelse af

karakteren Med den indledende hilsen etableres interaktionssystemet og naringr den enkelte

eksamination afsluttes og de interagerende personer skilles oploslashses interaktionssystemet

Ved eksamen via billedtelefon bliver eksaminator og censor fysisk adskilt fra

eksaminanden Mens eksaminanden sidder i naeligrheden af sin bopaeligl ved en billedtelefon

sidder eksaminator og censor paring uddannelsesinstitutionen i et dertil indrettet rum

Interaktionssystemet eller mere praeligcist kommunikationssystemet maring derfor

opretholdes over afstand Reglerne174 ved denne eksamensform foreskriver at den

eksaminerede skal vaeligre alene i rummet bortset fra tilstedevaeligrelsen af en eventuel

tekniker Disse rdquoreglerrdquo er forskellige fra den almindelige praksis for mundtlig eksamen

som foreskriver offentligt indsyn og dermed mulighed for den studerende for at invitere

familie og venner med under selve eksaminationen Det er ikke sikkert at dette har nogen

reel betydning for den studerendes praeligstationer men det er en forskel der er opstaringet som

foslashlge af mediets aeligndrede betingelser for iagttagelse

174 Eksaminator refererer ved flere anledninger til rdquodenne eksamens reglerrdquo Jeg har imidlertid ikke fundet nogen nedskrevne regler og forstaringr derfor rdquoreglerrdquo som en mundtlig aftale mellem eksamensinstitutionen og eksamenskontoret som en maringde at forholde sig til eventuelt snyd naringr iagttagelsesmulighederne er begraelignsede af mediet kamera og mikrofon

- 263 -

Figur 64 Eksaminator og censor foran monitor og kamera

Eksaminator og censor sidder ved siden af hinanden og ser paring en stor tv-monitor hvor

over der er placeret et videokamera med mikrofon (det er ogsaring almindeligt at mikrofonen

er paring bordet foran de kommunikerende) Via kameraet sendes billede og lyd over

telefonlinien til eksaminanden

Figur 65 Eksaminanden som hun ses af eksaminator og censor

Eksaminator og censor ser et halvnaeligrt udsnit af eksaminanden (hoved og overkrop) ofte

med et bord foran sig

- 264 -

Der er kun ubetydelig variation i billedudsnittet mellem de enkelte eksaminationer

Eksaminanden sidder rdquohjemmerdquo og overfor en lignende indstilling

Figur 66 Eksaminator og censor som eksaminanden ser dem

Hanhun ser eksaminator og censor siddende ved siden af hinanden ved et bord med

papirer Udsnittet er halvnaeligrt (hoved og overkrop paring begge) ndash de ser paring eksaminanden

Placeringen foran kameraet goslashr at de kommunikerende parter kan opnaring indtryk af at de

har oslashjenkontakt naringr de snakker sammen Meddelelsesformen ved eksamen via

billedtelefon tillader tekst billede og lyd men formidlingen og iagttagelsen sker gennem

billedtelefonmediet og er derfor begraelignset af bla billedudsnit lydniveau og teknisk

kvalitet I den traditionelle eksamen kan der iagttages et bredt repertoire af

meddelelsesformer og alle tre parter er placeret i samme rum med ligelig fordeling af

kommunikationsressourcer ndash verbal- og nonverbal kommunikation herunder oslashjenkontakt

Eksaminanden er placeret for bordenden med eksaminator paring sin hoslashjre og censor paring sin

venstre side og med omtrent lige meget afstand mellem de enkelte deltagere De to

enheder har saringledes den samme mulighed for at se og hoslashre hinanden mens eksaminator

og censor indbyrdes har bedre iagttagelsesmuligheder gennem deres fysiske naeligrvaeligr til

hinanden

- 265 -

I eksamen via billedtelefon han man forsoslashgt at kompensere for den fysiske afstand foslashrst

og fremmest ved at benytte et medie der giver mulighed for lyd og billede hvor den

mundtlige kommunikationsform kan udfoldes og hvor man kan se hinanden I tillaeligg

muliggoslashr udbredelsesmediet at vigtige eksamenskonstituerende elementer som feks

fysiske genstande og den rigtig placering af personer kan identificeres Mediet tilbyder en

synkron kommunikationsform og dermed ogsaring den mundtlige eksamens samtidighed

Fravaeligret af den rumlige eller fysiske tilstedevaeligrelse i interaktionssystemet mellem

eksaminator og censor paring den ene side og eksaminand paring den anden side forsoslashges

kompenseret ved at man efterligner traeligk fra den traditionelle mundtlige eksamen Bla

ved placering af personerne og ved beskaeligring af billedet skabes der en situation hvor

personerne ser ud som om de sidder overfor hinanden og ved samme bord Der forsoslashges

ogsaring kompenseret for manglende oslashjenkontakt ved at de involverede personer er placeret i

en ret vinkel foran kameraet Med kameraets placering over monitoren vil personerne

automatisk se mod dem de snakker med og en slags oslashjenkontakt etableres En

oslashjenkontakt som reelt er simuleret gennem to kameraer og to monitorer Naringr de

interagerende sidder stille og passer paring at de ikke rdquofalderrdquo ud af billedudsnittet saring er det

ogsaring en maringde at kompensere for den fysiske afstand paring og man skaber en illusion af at

parterne faktisk sidder overfor hinanden Hermed bidrager de interagerende bevidst eller

ubevidst til opretholdelsen af eksamen som interaktionssystem

Man kan opsummerende sige at mens eksaminator og censor har gode indbyrdes

iagttagelsesmuligheder saring er de to enheders (eksaminator og censor som den ene enhed

og eksaminand som den anden) iagttagelsesmuligheder underlagt mediets begraelignsninger

Den fysiske afstand mellem censor og eksaminator paring den ene side og eksaminand paring den

anden samt de begraelignsede iagttagelsesmuligheder forsoslashges kompenseret gennem

efterligning af fysiske saeligrtraeligk fra den traditionelle eksamen

652 Sociale relationer

Jeg skal her undersoslashge hvad der sker med kommunikationen naringr den traditionelle

eksamens rsquotreenighedrsquo splittes af fysisk afstand mellem de interagerende og naringr

interaktionssystemet primaeligrt bliver opretholdt gennem billedtelefonmediet Foslashrst vil jeg

kaste et blik paring den mundtlige eksamen via billedtelefon eksemplificeret gennem et

udskrift af den indlednings- og afslutningsvise dialog i en af de otte eksaminationer via

billedtelefon Denne eksamination kan siges at vaeligre repraeligsentativ for eksamen via

billedtelefon i saringvel struktur som indlednings- og afslutningskommentarer

- 266 -

Eksempel 25 INDLEDENDE PROCEDURE VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Du venter saring og vi kopler om til et bilde og lyden tas ut Vi bestemmer innholdethellip

- Der er ingen fasitsvar men vi er interesserte i din resonnering og i din viten Maringlet er aring skape et

bilde av dine kunnskaperhellipVi kan for eksempel sposlashrre om en begrunnelse

Eksempel 26 KARAKTERGIVNING VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Hallo her er vi hurtig ferdige

Censor

- Ja vi var enige om at du fortjener karakteren 21

Med den fysiske adskillelse mellem eksaminanden paring den ene side og eksaminator og

censor paring den anden sker der en forskydning af den rdquonaturlige solidaritetrdquo175 mellem

eksaminator og eksaminand til en solidaritet mellem censor og eksaminator Denne

forskydning af social samhoslashrighed kommer tydeligt til udtryk i verbalsproget Gennem

brugen af vi etablerer censor og eksaminator et rdquokollektivt egordquo og der opstaringr en slags

alliance mellem disse Den sproglige alliance mellem eksaminator og censor opleves isaeligr

indlednings- og afslutningsvis Ellers foregaringr kommunikationen hovedsageligt som i den

traditionelle eksamen mellem eksaminator og eksaminand fra jeg til dig mens censor

stort set forholder sig lyttende Naringr eksaminator og censor ved karaktergivning

understreger deres enighed kan det ses som et udtryk for at netop enighed om

karakterfastsaeligttelsen er vigtigt indenfor institutionen mundtlig eksamen (Kvale 2000) To

uafhaeligngige personers enighed om karakteren kan ses som et tegn paring faeliglles kriterier og

en paringlidelig vurdering (Gynnild 2003) Opstaringr der en situation med uenighed mellem

censor og eksaminator vil de skulle diskutere sig frem til en form for enighed - feks en

karakter midt imellem Ifoslashlge Kvale (2000) betragtes diskussioner om karakterer i

forbindelse med en eksamen som konfidentielle og en offentliggoslashrelse af indbyrdes

uenighed mellem censor og eksaminator vil kunne foslashre til officiel reprimande Saringledes er

en gensidig enighed vigtig baringde i forhold til den traditionelle eksamen og til eksamen via

175 Eksaminator og eksaminandunderviser og student kender hinanden fra undervisningen og studiet i oslashvrigt og har over tid kunnet oparbejde et tillidsforhold eller et mistillidsforhold Et forhold som ikke umiddelbart eksisterer i forholdet til censor Men uanset om det er en traditionel eksamen eller en eksamen via billedtelefon saring er eksamenskommunikation forholdsvis formel og solidariteten vil altid vaeligre begraelignset af det faktum at det i sidste ende er eksaminator og censor som sammen skal vurdere eksaminanden og fastsaeligtte karakteren Det er i sidste ende den studerende som skal rdquobevise nogetrdquo overfor eksaminator og censor og som formelt set bliver bedoslashmt Her er den eksterne censor en slags garant for den studerendes retssikkerhed i tilfaeligldet af mistillid mellem eksaminator og eksaminand

- 267 -

billedtelefon Det ser imidlertid ud til at denne enighed understreges og fremhaeligves i

forbindelse med eksamen via billedtelefon

Samtidig med at der skabes nye sociale alliancer saring kan dialogen i forbindelse med

indledningsproceduren ogsaring ses som et eksempel paring hvordan der foretages eksklusioner

og inklusioner i det interaktionssystem der er baseret paring billedtelefonen som medie Mens

foslashrste del af saeligtningen helt ekskluderer eksaminanden fra interaktionssystemet saring kan

anden del ses som et forsoslashg paring at hente eksaminanden tilbage eller inkludere ham i

interaktionssystemet ved at eksaminator saeligtter eksaminanden i centrum for selve

interaktionen

De naeligste eksempler er hentet fra en af de fire eksaminationer der foregik paring traditionel

vis

Eksempel 27 INDLEDENDE PROCEDURE VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

Eksaminator

- Vi tar foslashrst de formelle retningslinjene du har 35 minutter til raringdighet Vi skal snakke om oppgaven din Er du

klar over karakteren

Eksaminand a

- Ja

Eksaminator

- Er du tilfreds med 32 (karakteren)

Eksaminand a

- Off the record saring er jeg glad for at komme meg igjennom

Eksaminator

- Ja det viktigste i livet er aring vaeligre oppreist ndash aring staring

Eksaminand a

- Ja det er sant ndash det saring vi jo i garingr (henviser her til garingrsdagens fodboldkamp hvor Norge tabte)

I ovenstaringende eksempel ses ingen modsaeligtningsforhold mellem du og vi Eksaminanden er

inkluderet i interaktionssystemet fra starten og staringr i centrum for samtalen Mens vi

indledningsvis henviser til eksaminator censor og eksaminand henviser vi afslutningsvis

til eksaminator og eksaminand som del af et faeligllesskab bestaringende af den norske

befolkning eller dem der fulgte med paring garingrsdagens vigtige fodboldlandskamp

- 268 -

Eksempel 28 KARAKTERGIVNING VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

Censor

- Det er en stor glede aring formidle karakteren Du gjorde det bedre her

Eksaminand b

- Jeg sagde jo at jeg ikke gjoslashr det saring godt paring skrift

Censor

- Vi har trukket den saring langt opp som vi kunne ndash det blir 32

Ved den traditionelle eksamen har censor eksaminator og eksaminand en placering som

giver ligelige iagttagelsesmuligheder for alle og solidariteten mellem underviser og

student vanskeliggoslashres ikke af det tekniske medie eller af fysisk adskillelse Vi som den

usynlige alliance mellem censor og eksaminator er heller ikke udpraeligget ved den

traditionelle eksamen Kun i forbindelse med afslutningsvis karaktergivning eller i tilfaeliglde

hvor den studerende er utilfreds med sin karakter indgaringr censor og eksaminator i deres

eget interaktionssystem I begge eksamenssystemer signaliseres der enighed omkring

karaktergivningen men alliancen mellem censor og eksaminator forekommer mindre

tydelig ved den traditionelle eksamen hvor alle tre kommunikerende er fysisk tilstede i

samme rum

Hvis vi kort vender tilbage til de tre personers funktioner i interaktionssystemet mundtlig

eksamen saring er eksaminandens vigtigste funktion at skabe indtryk af at have forstaringet

pensum Eksaminators vigtigste funktion er at iagttage om eksaminanden har forstaringet

pensum mens censor maring foretage en dobbelt iagttagelse og vaeligre eksaminandens garant

for at eksamen forloslashber retfaeligrdigt Sposlashrgsmaringlet er om de nye sociale relationer skaber

problemer i forbindelse med udoslashvelsen af disse funktioner Selvom der i den konkrete

eksamen ikke var nogen af de tre parter der klagede over problemer med at opfylde

funktioner saring kan man godt forestille sig at der for censors vedkommende kan vaeligre

problemer forbundet med at varetage rollen som eksaminandens garant mod

uretfaeligrdighed naringr hun sidder paring afstand af eksaminanden og har indgaringet et

kompagniskab med eksaminator i deres fysiske og sociale faeligllesskab Dette gaeliglder saringvel

i relation til selve eksamensproceduren som i forhold til eksaminators behandling af den

studerende

Paring baggrund af ovenstaringende gennemgang kan man sige at censor og eksaminator i

mundtlig eksamen via billedtelefon faringr styrket deres sammenhoslashrighed mens der bliver en

stoslashrre afstand til den studerende baringde fysisk og socialt Et forhold der kan have betydning

for den studerendes retssikkerhed selvom denne undersoslashgelse ikke direkte har vist tegn

- 269 -

paring dette forhold Man kan ikke direkte paringstaring at der forsoslashges kompenseret for de nye

sociale relationer og dermed for tabet af den traditionelle treenighed ved eksamen Det

forholder sig nok snarere saringdan at eksklusioner og inklusioner i interaktionssystemet er et

typisk traeligk ved eksamen via billedtelefon og muligvis ogsaring i forhold til andre former for

kommunikation over afstand En kommunikationsform hvor den fysiske afstand mellem

personerne netop muliggoslashr brud paring interaktionen Omvendt vil det vaeligre vanskeligt at

forestille sig at der i en traditionel eksamen kan foregaring et lignende skift i eksklusioner og

inklusioner uden at det ville virke maeligrkeligt og muligvis ligefrem uhoslashfligt

653 Tillid

Indledningsvis blev det naeligvnt at sociale systemer opretholdtes af tillid og er

tillidsopretholdende Tillid opfattes som et vigtigt element ved etablering og opretholdelse

af interaktionssystemer I dette afsnit vil jeg se paring hvordan tillid opbygges i en mundtlig

eksamen og hvordan den fysiske afstand mellem personerne paringvirker tillidsopbygningen

mellem de kommunikerende Der vil blive fokuseret paring to sider af tillidsbegrebet den

personlige og den institutionelle tillid

Personlig tillid og selvfremstilling

I Goffmans teori om rdquoPresentation of selfrdquo spiller begrebet rdquofacerdquo en vigtig rolle Ifoslashlge

Goffman skjuler selvet sig bag et rdquofacerdquo naringr man kommunikerer Overfoslashrt til Luhmanns

forstaringelse af kommunikation betyder det at det ene psykiske system aldrig kan iagttage

eller kommunikere med det andet psykiske system men alene kan iagttage dette andet

systems face dvs de kommunikative selektioner som selvet tilkobler sig I Luhmanns

analyse af personlig tillid opererer han med begrebet selvfremstilling Dette begreb bliver i

det foslashlgende brugt som en udvidelse af begrebet face Som naeligvnt i analysen af

vejledning forstarings kommunikation som selvfremstilling og er saringledes relevant for

opbygningen af tillid Man kan derfor ikke undgaring at ens selvfremstilling bliver vurderet ud

fra om man er tillidsvaeligkkende eller ej (Luhmann 1999)

Kommunikationen i den mundtlige eksamen via billedtelefon og i den traditionelle

mundtlige eksamen foregaringr gennem et medie Ved eksamen via billedtelefon vil selvet

baringde rdquoskjulerdquo sig bag et face og bag det tekniske medies formidling af dette face

Iagttagelsen af dette face og selvfremstillingen vil altsaring vaeligre begraelignset af de muligheder

som mediet giver Eksamensinstitutionens staeligrkt ritualiserede karakter saeligtter desuden

klare begraelignsninger for den personlige selvfremstillings handlingsrum

- 270 -

For Luhmann er der forbindelse mellem kompleksitet risiko og tillid Et samfund med en

kompleks socialorden mister sin selvfoslashlgelighed og fortrolighed og der opstaringr et foroslashget

behov for tillid Med usikkerhed og mange valgmuligheder vil tilliden til en person eller et

system vaeligre afgoslashrende for det valg der maring tages og tilliden fungerer dermed som

kompleksitetsreducerende (Kaspersen 1995) Selvfremstillingen bliver i moderne samfund

af voksende betydning for tilliden Jeg skal her gentage at Luhmann opfatter den

personlig tillid som en gensidig proces mellem to parter Denne proces starter med at en

person yder tillid som en saringkaldt rdquorisikofyldt forud-ydelserdquo (Luhmann 199920) Den

anden person griber fat i denne tillid og bekraeligfter den Naringr man bliver vist tillid befinder

man sig uden at der er tale om en egentlig pligt i en saeligregen normativ sfaeligre som goslashr

tillidsbrud mindre acceptable (opcit21) Fortrolighed er rdquoklangbundenrdquo for saringvel tillid

som mistillid Fortrolighed er knyttet til fortiden tillid og mistillid til fremtiden (opcit19)

Tillid er desuden naeligrt forbundet med fysisk naeligrhed mellem de interagerende og maring

opbygges over tid Den person som man er i fysisk raeligkkevidde af kan ikke loslashbe fra

interaktionen Desuden ligger der en saringkaldt symbolsk blottelse i det fysiske naeligrvaeligr ved

at man faktisk har mulighed for at skade hinanden (Qvortrup 1998182)

Humor beroligende bemaeligrkninger og uformel snak kan forstarings som tillidsproducerende

kommunikation Selvom begge eksamensformer har klare tidsmaeligssige rammer for

afviklingen og de stort set er struktureret efter samme maringl bliver der brugt mere tid i den

traditionelle eksamens indledning og afslutning tidspunkter hvor der typisk vil kunne finde

uformel snak sted Desuden er tillidsproducerende ydelser som humor beroligende

bemaeligrkninger og den mere uformelle snak langt mindre udpraeligget i eksamen via

billedtelefon end i de udvalgte eksaminationer indenfor den traditionelle mundtlige

eksamen

Naringr der goslashres mere brug af den tillidsproducerende kommunikation i den traditionelle

eksamen kan det ses som et udtryk for at det er nemmere at producere tillid naringr de

interagerende personer har fysisk naeligrvaeligr Modsat ser det ud til at det paring trods af at den

enkelte eksaminand maring forventes at have opbygget en vis fortrolighed til eksaminator

gennem studietiden kan det vaeligre vanskeligt at opbygge tillid under en eksamen hvor

personerne ikke har fysisk naeligrvaeligr og hvor tiden pr definition er knap Naringr

kommunikationen ikke rdquobloslashdgoslashresrdquo gennem tillidsproducerende ydelser fremtraeligder den

som mere formel og forbliver mindre tillidsopbyggende I Qvortrups (1998187)

beskrivelse af rdquotelemedicin-projektetrdquo i Nordnorge ses en lignende tendens

Billedtelefonens understoslashttelse af en anden tidslogik ses feks ved at indledning og

- 271 -

afslutning er kortere og forklares ud fra mediets problemer med at kommunikere tillid paring

afstand Naringr den fysiske naeligrhed ikke kan realiseres og der ikke kan opnarings direkte

oslashjenkontakt saring springes de indledende rdquotillidsskabenderdquo foranstaltninger over Derfor vil

feks brugen af humor kunne opleves som spild af tid

Det ser dermed ud til at det er vanskeligere at opbygge personlig tillid gennem den

kommunikation der foregaringr via tekniske medier end ved kommunikation der foregaringr

ansigt-til-ansigt Dels fordi de interagerende ikke er fysisk sammen og dels fordi

iagttagelser og selvfremstillinger er begraelignset af et teknisk udbredelsesmedie Naringr der

saringledes benyttes en mindre grad af rdquobloslashdgoslashrenderdquo kommunikation vil den mundtlige

eksamen via billedtelefon fremstaring som mere formel og med et endnu mindre handlingsrum

for selvfremstillingen Eksaminandens skiftende inklusion i og eksklusion fra

interaktionssystemet som der blev redegjort for i forrige afsnit kan desuden ses som et

udtryk for en manglende tillidsopbyggede forpligtelse mellem personerne ved fysisk

afstand

Institutionel tillid

Hvis det er vanskeligt at opbygge personlig tillid mellem de interagerende paring grund af

mangel paring tid og fysisk naeligrvaeligr eller paring grund af begraelignsede muligheder for

selvfremstilling maring interaktionssystemet opretholdes af andre tillidsskabende elementer

Der kan forsoslashges kompenseret for personlig tillid gennem opbygning af tillid til det

institutionelle ndash til eksamen som institution

I uddannelsessystemet er det overordnede symbolsk generaliserede medie (forstaringet som

den kode eller optik som man vaeliglger for en meddelelsesform) mediet dannelse176 Den

tilsvarende kodificering er goddaringrlig eller bestaringetikke-bestaringet i forhold til

eksamensresultatet (Qvortrup 1998) Naringr eksamen igangsaeligttes i de fleste tilfaeliglde med

en indledende hilsen kan indholdet i denne hilsen derfor ses i sammenhaeligng med den

kode der kommunikeres via Den indledende hilsen bliver en slags overgangsritual som

repraeligsenterer et forslag til kontrakt om etablering af en faeliglles kode for kommunikationen

(opcit183)

176 Der er uenighed om hvorvidt rsquodannelsersquo er uddannelsessystemets overordnede symbolsk generaliserede medie Se i oslashvrigt Barnet som medie for dannelse i Luhmann 2000

- 272 -

Eksempel 29 DEN INDLEDENDE HILSEN VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

29a)

Eksaminator

- Hei og velkommen Har du sett din karakter

Eksaminand 4

- Ja det var fint Det er stor spredning her mens det er mer samlet i Tromsoslash (henviser til eksamensresultater for

skriftlig opgave)

29b)

Eksaminator

- God dag Har du sett din karakter og er den etter din forventning

Eksaminand 5

- Ja det kan du si

I ovenstaringende eksempler indgarings kontrakten om at kommunikere indenfor studiet som

socialsystem herunder interaktionssystemet eksamen med koden goddaringrlig karakter

Eksaminanden erklaeligrer sig enig eller rdquounderskriver kontraktenrdquo ved at svare i forhold til

koden Den indledende dialog virker dermed som et overgangsritual til den videre

kommunikation og alt som siges og goslashres efter indledningen vil blive iagttaget via denne

kode (Qvortrup184) Den indledende bemaeligrkning om karakteren kan desuden forstarings

som en praeligcisering af at der specifikt er tale om interaktionssystemet eksamen indenfor

uddannelsessystemet og at eksamen som kommunikationsform har et maringl om at iagttage

forstaringelsesselektion Karakteren afspejler dermed det niveau som forstaringelsen er paring

Ved denne eksamen faringr den enkelte eksaminand kun eacuten karakter og karakteren fra den

skriftlige eksamen sammenholdes med karakteren fra den mundtlige eksamen Har

eksaminanden faringet en god karakter har han eller hun noget at forsvare og det er godt

hvis karakteren kan haeligves men vigtigt at man ikke garingr under niveauet paring den skriftlige

eksamen Har eksaminanden derimod faringet en daringrlig karakter er der forventninger om at

han eller hun oslashnsker at haeligve karakteren og eksaminanden har saringledes noget at straeligbe

efter Den indledende hilsen faringr da ogsaring funktion som pegepind for forventningerne til

indsatsen i det kommende forloslashb

- 273 -

Eksempel 30 FORVENTNINGER TIL EKSAMINANDENS INDSATS VED EKSAMEN

OVER BILLEDTELEFON

(Observation)

30a)

Eksaminator

- God dag god dag Har du sett karakteren din og er du tilfreds

Eksaminand 7

- Ja veldig

Eksaminator

- Det betyr at du har noe aring forsvare

30b)

Eksaminator

- Har du sett karakteren din

Eksaminand 8

- Den var som forventet

Eksaminator

- Vi har jo forventninger om at du kan prestere mer Jeg haringper at dette kan bli en samtale og sposlashrsmaringlene er

primaeligrt utviklet for aring faring mer ut av deg

Ved den indledende hilsen faringr man en indsigt i det program som er knyttet til

uddannelsessystemet forstaringet som forskrifterne for hvordan den positive vaeligrdi af koden

den gode karakter kan realiseres Foruden den paeligdagogiske tilrettelaeliggning af laeligring

gennem forskellige undervisningsmetoder og udvalg af pensum ser den studerende ogsaring

sin egen indsats indenfor planen som vigtig for opnaringelse af den positive vaeligrdi af koden

Dette kommer bla til udtryk gennem foslashlgende kommentarer

- 274 -

Eksempel 31 OM DEN STUDERENDES FORSTAringELSE AF EGEN INDSATS

VED TRADITIONEL EKSAMEN

(Observation)

31a)

Eksaminator

- Har du sett din karakter Og er du tilfreds

Eksaminand b

- Vel jeg er ikke skuffet men det var jo heller ikke saring stor en innsats

Eksaminator

- Det sier du ikke for aring blidgjoslashre meg vel Hva sier du som aringrsak

Eksaminand b

- Innholdet i studiet er annerledes enn forventet

Eksaminator

- Fint det ka vi snakke om

Eksaminand b

- Ja

Eksaminator

- Jeg har noen formelle ting og sposlashrsmaringl Det er viktig at du sier hva du mener og ikke hva du forventer at jeg

vil hoslashre ndash vi vil vite hva du sitter inne med

31b)

Eksaminator

- Har du sett karakteren

Eksaminand d

- Ja med en saring daringrlig karakter kan jeg ikke ha leve opp til maringlet Jeg lurer paring hva hensikten er (med den

skriftlige opgave)

Eksaminator

- Foslashrst maring vi presentere sensor

Censor presenterer sig

Eksaminator

- Vi har varingr begrunnelse men om du vil ha utspillet saring er du velkommen

Eksaminand d

- Jeg har osv

Umiddelbart ses der ingen forskel paring funktionen i den indledende hilsen mellem eksamen

via billedtelefon og den traditionelle eksamen Men i mundtlig eksamen via billedtelefon

medvirker den indledende hilsen ogsaring til at iscenesaeligtte en billedoverfoslashrt telefonsamtale

som eksamen Den bidrager derfor til at kompensere for den fysisk afstand mellem

personer og for uligheder i de fysiske omgivelser samtidig med at den indledende hilsen

opbygger en tillid til eksamenssystemet paring baggrund af mere rituelle og institutionelle

relationer

- 275 -

Med begraelignsningerne i de kommunikative selektioner bla paring grund af et fast

billedudsnit og begraelignset raeligkkevidde paring mikrofonen kan det vaeligre vanskeligt for

eksaminator og censor at tjekke om der foregaringr snyd i et afsidesliggende

billedtelefonstudie med mindre der er en tilsynsfoslashrende tilstede paring det aktuelle sted

Sandsynligvis er dette aringrsagen til at der ved eksamen via billedtelefon kraeligves at den

eksaminerede er alene under den mundtlige eksamen (jf afsnit 652 sociale relationer)

Den enkelte eksaminand bliver saringledes indledningsvis spurgt om hanhun er alene i

studiet og maring svare bekraeligftende paring dette foslashr eksaminationen kan fortsaeligtte Samtidig

med at tonen her er mere formel og de begraelignsede kontrolmuligheder skaber flere

restriktioner saring skaber indledningssposlashrgsmaringlet med den formelle tone tillid til at dette er

en eksamen og at den foregaringr under kontrollerede forhold Den mere direkte og formelle

indledning i eksamen via billedtelefon kan saringledes forstarings som en maringde at bibringe

eksaminanden en bevidsthed om at dette er alvor selvom situationen ikke er helt som

den plejer at vaeligre

Mundtlig eksamen via billedtelefon adskiller sig vaeligsentligt fra traditionel mundtlig

eksamen med hensyn til ydre traeligk De tilstedevaeligrende er fysisk adskilte og de sidder ikke

ved et traditionelt eksamensbord (evt med groslashn dug) men befinder sig i et studie eller i

et dertil indrettet rum Man forsoslashger derfor at kompensere ved at skabe andre

tilknytningspunkter til det institutionelle og forstaeligrke disse Fokusering paring de formelle

regler og procedurer for eksamen i den indledende gennemgang og den mere formelle

tone er elementer der forstaeligrker bevidstheden om at det der foregaringr er en virkelig

eksamen samtidig med at denne regelfokusering skaber tillid til det institutionelle En tillid

som reducerer kompleksiteten ved at understrege at telefonsamtalen er en eksamen Paring

samme maringde kan valget af billedudsnit og placeringen af personerne forstarings som maringder at

forstaeligrke eksamenspraeligget og skabe en slags institutionel tillid paring Saringledes kan man

opsummerende sige at kommunikationen i mundtlig eksamen via billedtelefon ogsaring

bygger paring tillid men at denne tillid isaeligr er rettet mod det institutionelle og i mindre grad

mod det personlige

654 Opretholdelse af eksamenssystemet

Jeg har i dette afsnit set paring turtagningssystemet og kommunikationsmoslashnsteret som maringder

at iagttage hvordan den mundtlige eksamen som system kan opretholdes indenfor de to

kontekster

Turtagningssystemet kan beskrives som en del af den kommunikerendes

samtalekompetence hvis funktion er at muliggoslashre turskifte med et minimum af

- 276 -

overlapning og pauser mellem replikkerne En tur forstarings som den periode i en samtale

hvor en person foslashrer ordet gennem en replik Hvis man har turen saring har man ogsaring

forpligtet sig til at tale Det haelignder at der tales ud over turen og der kan bruges

forskellige teknikker for at undgaring at modparten faringr ordet Man holder fast i sin tur ved at

sige oslashh undgaring oslashjenkontakt osv Omvendt afgiver man sin tur - giver ordet videre - ved

at soslashge oslashjenkontakt ved sit kropssprog osv (Svennevig etal 199557)

Kommunikation via billedtelefon bygger i princippet paring de samme turtagningsteknikker

som kommunikation ansigt-til-ansigt selvom kommunikationen imidlertid vil vaeligre

begraelignset af udbredelsesmediet i forhold til bla sanseindtryk hastighed og handlinger

Det kan feks vaeligre vanskeligt at iagttage smaring visuelle tegn naringr billedet er begraelignset af

et billedudsnit hvor afstanden til ting og personer er fastlagt og underlagt teknisk kvalitet

For ikke at risikere at tale i munden paring hinanden og skabe yderligere

forstaringelsesproblemer ser det ud til at kommunikationshastigheden er nedsat noget i

kommunikationen via billedtelefon sammenlignet med kommunikationen i den traditionelle

eksamen Paring samme maringde som man kan beholde ordet ved at undgaring oslashjenkontakt i en

ansigt-til-ansigt situation saring kan man forsoslashge at beholde ordet i eksamen via billedtelefon

ved at undgaring at se paring skaeligrmen

Indledningsvis i forbindelse med praeligsentation af eksamensproceduren faringr eksaminanden

praeligsenteret en raeligkke visuelle tegn kaldet koslashreregler En haringnd i vejret betyder stop To

fingre i vejret betyder replik En finger i vejret betyder nyt sposlashrgsmaringl Siden disse tegn er

konstrueret specielt til denne anledning og ellers ikke er gaeligngse i kommunikation via

billedtelefon maring man garing ud fra at eksaminator har vaeligret i tvivl om de almindelige

turtagningsteknikkers formaringen i dette miljoslash Koslashrereglerne kan derfor ses som et forsoslashg paring

at forstaeligrke kropssproget og stoslashtte op om de saeligdvanlige turtagningsteknikker for derved

at kompensere for den fysiske afstand mellem personerne i systemet Samtidig maring disse

regler og denne tydeliggoslashrelse ses som et forsoslashg paring at reducere den kompleksitet som

mediet forventes at tilfoslashre kommunikationen

Af eksaminators praeligsentation af koslashrereglerne faringr man indtryk af at de gaeliglder for alle

parter i interaktionssystemet men det er tilsyneladende kun eksaminator der goslashr brug af

dem Nedenfor foslashlger to eksempler paring turtagning med brug af koslashrereglerne

- 277 -

Eksempel 32 BRUG AF KOslashREREGLER I EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

32a)

Eksaminand x

- Veilederen kan jo vaeligre for langt borte og derfor er det viktig aring finne moslashteplasser

Eksaminator

(haringnd i vejret = stop) Hvor viktig er det hva veilederen mener

32b)

Eksaminator

- (to fingre i vejret = replik)

Eksaminand xx

- Ja vaeligr saring god

Eksaminator

- Hva er god kommunikasjon

Frem for at lette kommunikationen mellem de interagerende virker det imidlertid som om

tegnene skaber en unoslashdvendig og ekstra formalitet i kommunikationen Unoslashdvendig fordi

det kun er eksaminator der benytter tegnene og fordi de kommunikerende hurtigt selv

afpasser talehastighed bevaeliggelser og dialogskift i forhold til mediets muligheder Naringr

tegnene ikke bruges konsekvent men bare ind imellem kan de opfattes som en formalitet

for formalitetens skyld og ikke som en stoslashtte for kommunikationen Dermed virker de

forstaeligrkende paring den i forvejen formelle tone Samtidig rdquolaeliggger de sig ovenparing et

almindeligt skift i turtagningen og giver en ekstra tur uden indhold Sposlashrgsmaringlet er

endvidere hvor mange af de studerende der egentlig kan huske koslashrereglerne efter den

korte indledningsvise introduktion

Man kan sammenfattende sige at turtagningsteknikkerne stort set fungerer efter samme

moslashnster i de to eksamensformer selvom de er underlagt stoslashrre begraelignsninger ved den

mundtlige eksamen via billedtelefon Eksaminators forsoslashg paring at kompensere for afstanden

og mediets begraelignsninger gennem udvikling af specielle tegn eller koslashreregler fungerer

ikke hensigtsmaeligssigt De virker overfloslashdige og skaber et ekstra lag i kommunikationen

samtidig med at de virker formaliserende paring en allerede formel kommunikationsform

Dermed oslashges kommunikationens kompleksitet frem for at blive reduceret

Kommunikationsmoslashnstret

Forfoslashlger man turtagningen kan det moslashnster som turene sammen danner bidrage til en

videre belysning af de to systemers opretholdelse

- 278 -

Paring trods af ligheder i den overordnede indholdsstruktur177 mellem de to eksamensformer

er der forskelle indenfor den enkelte sekvens med hensyn til antal og laeligngde af turene i

kommunikationsforloslashbet Ved eksamen via billedtelefon er der omkring 474 enkeltstaringende

monologer eller skift fordelt paring 8 eksaminationer178 mens der tilsvarende er 301

enkeltstaringende monologer eller skift fordelt paring 4 eksaminationer ved den traditionelle

eksamen Det betyder at der i gennemsnit er 59 skift pr eksamination via billedtelefon

mod 75 ved den traditionelle eksamen Altsaring 16 skift mere pr eksamination ved den

traditionelle eksamen Naringr det gaeliglder laeligngden paring de enkelte ture er et typisk moslashnster for

kommunikationen via billedtelefon korte sposlashrgsmaringlssekvenser fra eksaminator (og

undtagelsesvis censor) afloslashst af laeligngere svarsekvenser fra eksaminand

Grafisk kan forskellene i kommunikationsmoslashnstret mellem de to eksamensformer

illustreres ved figur 67 og 68

Figur 67 Kommunikation via billedtelefon

ER eksaminator

ED eksaminand

C Censor

Figur 68 Kommunikation ved traditionel mundtlig eksamen

177 Indholdsstrukturen forstarings som den sekventielle opbygning fra indledende hilsen til afslutning Jeg ser ikke paring systemstrukturen som graelignsen mellem system og omverden (jf afsnit 47 Struktur) 178 Dette antal er fremkommet gennem optaeliglling under deltagende observation men kan ikke karakteriseres som praeligcist da jeg ikke har kunnet kontrolleredet vha feks video eller lydbaringnd

ER ER C ER

I-----I------------------I-----I------------------I-----I-----------------I-----I------------------I

ED ED ED ED

ER ER ER C ER ER

I-----I------------------I-----I-----I---I-----I---I---------------I----I-------------I--------osv

ED ED ED ED ED

- 279 -

Som man ser af figurerne saring aftegnes kommunikationen ved den mundtlige eksamen via

billedtelefon som et moslashnster bestaringende af en kort sekvens efterfulgt af en lang sekvens

Den korte sekvens er eksaminators (og undtagelsesvis censors) sposlashrgsmaringl til

eksaminanden mens den lange sekvens er eksaminandens svar paring sposlashrgsmaringlet Dette

moslashnster gentager sig forholdsvis jaeligvnt gennem denne type mundtlig eksamen I den

traditionelle mundtlige eksamen derimod er der langt flere ture indenfor den sammen

tidsperiode og taletiden er mere jaeligvnt fordelt mellem de kommunikerende Saringledes har

den mundtlige eksamen via billedtelefon et mere monologisk praeligg mens den traditionelle

mundtlige eksamen fremstaringr mere dialogisk i sit turtagningsmoslashnster Denne forskel i antal

ture og laeligngde paring turene mellem de to eksamensformers kommunikationsmoslashnster kan

muligvis forklares ved at billedtelefonmediet vanskeliggoslashr hurtige skift i dialogen paring

grund af den forsinkelse som teknologien medfoslashrer En forsinkelse som bevirker at de

kommunikerende af og til kommer til at tale i munden paring hinanden For at undgaring dette

problem ser det ud til at eksaminator forsoslashger at afbryde eksaminanden saring lidt som

muligt Noget som paring den ene side medfoslashrer at en traditionel dialog med mange skift er

vanskelig at opretholde hvorved eksaminator oftere soslashger tilbage til agendaen og de

praeligfabrikerede sposlashrgsmaringl frem for at bygge videre paring det den eksaminerede siger Paring

den anden side saring giver denne kommunikationsform den studerende mulighed for at

snakke i laeligngere tid uden afbrydelser Et fund der ikke bekraeligftes af Boslashrve Roslasheggen og

Sierkas (1996) undersoslashgelse Denne viste at der sjaeligldent forekom lange udredninger fra

nogen af parterne under mundtlig eksamen via billedtelefon Man kan dermed sige at den

kommunikative reproduktionsproces foregaringr paring lidt forskelligt vis indenfor de to

eksamenskontekster Naringr dialogen faringr en mere monologisk karakter indenfor den

mundtlige eksamen via billedtelefon kan dette faktisk vaeligre positivt indenfor en

eksamenskontekst men muligvis ikke indenfor andre undervisningsrelaterede kontekster

Afstand som mulighed

I det naeligste afsnit skal jeg se naeligrmere paring hvordan forskellen mellem

kommunikationsmoslashnstrene i de to eksamensformer eventuelt kan have betydning for

eksamensresultatet

En anden konsekvens af det stramme kommunikationsmoslashnster ved mundtlig eksamen via

billedtelefon er at der bliver mere kommunikation omkring temaet og mindre social snak

eller kommunikation om emner som falder udenfor eksamens egentlige agenda Samtidig

med at kommunikationen virker mere styret af agendaen og dermed begraelignser dialogen

saring faringr eksaminanden ordet i laeligngere tid indenfor mundtlig eksamen via billedtelefon end i

den traditionelle mundtlige eksamen

- 280 -

Alle de otte eksaminander der gik op til mundtlig eksamen via billedtelefon kendte mediet i

forvejen Syv ud af otte angav at de havde et godt kendskab til billedtelefonmediet Tre

fik karakterer omkring middel fire laring over middel og en fik en karakter der laring under

middel Alle otte forbedrede karakteren fra den skriftlige opgave via den mundtlige

eksamen Ved den traditionelle eksamen laring alle fire eksaminander under middel tre

forbedrede karakteren mens en blev paring sammen niveau179

I interviewene efter overstaringet mundtlig eksamen sagde samtlige eksaminander der

benyttede billedtelefon at de oplevede denne eksamensform som positiv og ikke som

forringende for karakteren selvom de fleste ogsaring ser begraelignsningerne To eksaminander

hende med mindst erfaring med mediet og ham der fremstod som den fagligt mest

usikre180 var mere forbeholdne men ikke negative De fremhaeligvede bla foslashlgende

Eksempel 33 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (UERFAREN)

(Interview af uerfarneusikre eksaminander)

33a) Kandidat med mindst erfaring med billedtelefonmediet

- Jeg opplevde det ikke som en ulempe men det var en uvant situasjon

- (hellip) Jeg syns det var OK ikke at ha dem (censor og eksaminator) saring naeligr men paring den andre sidenhellip

- (hellip) Jeg tror at jeg faktisk var mer nervoslashs ved denne eksamen enn den tradisjonelle Jeg var saring red at noe

skulle klikke i forhold til teknikken

33b) Kandidat med karakter under middel

- I starten opplevde jeg det som en ulempe fordi vi snakket i munnen paring hverandre foslashr vi fant tonen Men det

er en helt OK kommunikasjonsform

- (hellip) Jeg var ikke mer nervoslashs end ellers men veldig nervoslashs pga den daringrlige karakter og usikker paring hvordan jeg

skulle gripe det hele an

De eksaminander der havde et godt kendskab til billedtelefonmediet og som ogsaring kan

betegnes som fagligt sikre i kraft af deres karakterer laring over middel sagde bla foslashlgende

om deres oplevelse af eksamen via billedtelefon

179 Skaeligvhederne i eksaminandernes faglige niveau mellem eksamen via billedtelefon og eksamen paring traditionel vis ser umiddelbart ud til vaeligre resultat af en tilfaeligldighed Alle eksaminander angiver nemlig praktiske grunde som aringrsag for valg af den ene eller anden form for eksamen og ikke valg ud fra faglige eller eksamensstrategiske grunde 180 Denne kandidat havde faringet en karakter under middel for den skriftlige opgave Eksamenspraeligstationen ved den mundtlige eksamen kan derfor haelignge sammen med nervoslashsitet forbundet med den lave karakter saringvel som med generel faglig usikkerhed

- 281 -

Eksempel 34 OM AT BLIVE EKSAMINERET VIA BILLEDTELEFON (ERFAREN)

(Interview med de erfarne og sikre eksaminander)

34a) Kandidat 1 med godt kendskab til billedtelefonmediet og en karakter

over middel

- Det ble lidt vanskeligere med den forsinkelsen Du faringr paring en maringte ikke samme kontakt Men jeg ble mer faglig

end sosial i kommunikasjonen Naringr du er i samme rom som veileder (kandidat mener eksaminator) og sensor saring

kan du kompensere med den kontakt du faringr Det blir faglig mer strukturert med bildetelefonen

34b) Kandidat 2 med godt kendskab til billedtelefonmediet og en karakter

over middel

- Du faringr en lille avstand og jeg opplever faktisk at det var lettere aring holde samtalen naringr du har avstand Jeg vet

ikke riktig men avstanden foslashles trygg

Det er tilsyneladende ikke billedtelefonmediet i sig selv der skaber problemer for disse

eksaminander det handler mere om kompetencer hos den enkelte eksaminand Er man

tryg ved mediet og fagligt sikker saring fremstaringr begraelignsningerne - afstanden mellem

institutionssiden og eksaminanden og kommunikation via et teknisk udbredelsesmedie -

faktisk som noget positivt for eksamenssituationen Det skaber gode muligheder for den

rdquobevidsterdquo eksaminand for at eksponere sin faglige viden bla fordi hanhun sjaeligldent

afbrydes af rdquoforstyrrenderdquo sposlashrgsmaringl og dermed faringr mulighed for at beholde ordet i

laeligngere tid Denne type eksaminander rdquoliderrdquo heller ikke under at vaeligre begraelignsede i

deres selvfremstilling naringr bare kommunikationen om pensum skaber tillid til fagligheden

Nedenfor foslashlger uddrag af interviewet med eksaminator og censor

Eksempel 35 OM BILLEDTELEFON SOM MEDIE FOR EKSAMEN

(Interview med censor og eksaminator)

Censor

- Jeg syns det var godt aring ha den avstanden - du er fri for aring se paring alt det andre181 og du kan bare konsentrere

deg om det faglige

Eksaminator

- Jeg beundret den kandidaten fordi hun snakket saring naturlig paring tross av at plansjen laring saring lenge Hvis

bildetelefonen er avstandskapende saring er det positivt - jeg tror at hun snakket mer naturlig fordi hun ikke saring

oss (Eksaminator havde i den eksamen som hun refererer til her udarbejdet en planche med en raeligkke punkter

eller sposlashrgsmaringl som reflekterede temaer i eksaminandens skriftlige opgave Eksaminator oslashnskede at

eksaminanden skulle diskutere punkterne men glemte at tage planchen af under besvarelsen)

- 282 -

Set i forhold til den generelt sparsomme brug af empatiske tilkendegivelser og sposlashrgsmaringl

fra eksaminator og censor i mundtlig eksamen via billedtelefon er det ikke overraskende

at de begge i ovenstaringende interviewsekvenser bekraeligfter de fagligt sikre eksaminanders

oplevelse af afstand som saeligrligt positivt i relation til mundtlig eksamen Censors

bemaeligrkning kan i denne sammenhaeligng opleves noget kynisk set i forhold til de nervoslashse

og fagligt usikre eksaminander og som en bekraeligftelse paring at den positive vaeligrdi ved

eksamen er og bliver den gode karakter

De to eksamenskontekster fungerer tilsyneladende efter sammen turtagningsregler De

visuelle tegn som er udviklet for at understoslashtte turtagningsreglerne og dermed bidrage til

opretholdelse af systemet fremstaringr mod deres hensigt Frem for at vaeligre

systemopretholdende er der fare for det modsatte naringr de oslashger kompleksiteten og skaber

en mere formel kommunikationsform Med billedtelefonmediets begraelignsede muligheder

for hurtige skift i dialogen ser det ud til at kommunikationen maring opretholdes paring en mere

monologisk facon end i den traditionelle mundtlige eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

I den mundtlige eksamen via billedtelefon er det den studerende der er kommunikationens

hovedbidrager gennem sine forholdsvis lange monologer Et andet udslag af afstanden og

det aeligndrede kommunikationsmoslashnster indenfor den mundtlige eksamen via billedtelefon

er at der bliver mindre udenomssnak eller bloslashdgoslashrende kommunikation end i den

traditionelle mundtlige eksamen Det ser imidlertid ikke ud til at det monologiske og det

mere faglige fokus er i modstrid med eksamens maringl om at tjekke den studerendes

forstaringelses indenfor undervisningens kommunikation For de fagligt sikre eksaminander

kan afstanden en stoslashrre grad af fokus paring det faglige og de sjaeligldne afbrud fra eksaminator

og censor ses som en mulighed til at haeligvde sig yderligere Man maring imidlertid antage at

kombinationen af et begraelignset handlingsrum for selvfremstilling paring grund af mediets

begraelignsede repertoire af meddelelsesformer og en generel mangel paring empatiske

sposlashrgsmaringl fra eksaminator og censor vil kunne have en negativ virkning paring nervoslashse og

fagligt usikre kandidater og dermed virke begraelignsende paring kommunikationen som helhed

655 Refleksivitet og redundans

Som jeg naeligvnte i afsnit 623 rdquoMundtlig eksamen som kommunikationrdquo saring handler

refleksiv kommunikation om at tematisere kommunikationen enten ved at sposlashrge til

informationsindholdet eller ved meddelelsesadfaeligrden i kommunikationen (J Rasmussen

1997) I den forbindelse kan eksamen forstarings som en kommunikationsform der

tematiserer undervisningens kommunikation Det refleksive i kommunikationsformen

opstaringr imidlertid sjaeligldent paring initiativ af alle tre parter men overvejende ved at

181 Med alt det andre mener censor foslashlelser og nervoslashsitet

- 283 -

eksaminator og censor sposlashrger til den studerendes kundskaber i relation til studiets

undervisningsindhold

Eksaminator og censor oslashnsker med deres sposlashrgsmaringl at faring en viden om hvad

eksaminanden ved om undervisningens indhold Saringledes har sposlashrgsmaringlene foslashrst og

fremmest til hensigt at faring eksaminanden til at tale om sin viden for derved at tjekke den

bagvedliggende forstaringelse ikke for at skabe en egentligt dialog Man kan sige at denne

form for kommunikation kun opfylder den ene parts behov - at iagttage eksaminandens

forstaringelse af undervisningens kommunikation ndash og som derfor er ensidig Den saeligrlige form

for refleksiv kommunikation skal altsaring foslashrst og fremmest ses i sammenhaeligng med selve

eksamensritualet hvor det er eksaminator og censor der sposlashrger ikke eksaminanden

Hvis eksaminanden forsoslashger at tematisere kommunikationen ved at sposlashrge til

meddelelsesadfaeligrd eller til informationsindhold kan dette opfattes som problematisk i en

eksamenssituation Sposlashrges der til eksaminators eller censors meddelelsesadfaeligrd vil det

kunne opfattes som et brud paring systemets kode At sposlashrge til indholdet er ligeledes

problematisk fordi eksaminanden ikke direkte vil kunne faring svar paring hvad eksaminator og

censor oslashnsker at vide men i princippet kun vil kunne sposlashrge til selve sposlashrgsmaringlet og dets

udformning For mange og rsquoforkert stilledersquo sposlashrgsmaringl kan opfattes som tegn paring at den

studerende ikke kan svare og derfor forsoslashger at udfritte eksaminator og censor om

svaret Eksaminator og censor kan paring den anden side ikke roslashbe for meget af svaret og

kan derfor ikke garing ind i en diskussion af sposlashrgsmaringlets indhold Det ser dermed ud til at de

kommunikerende i en eksamenssituation maring forsoslashge at forstaring hinanden uden at overskride

en foslashlsom graelignse mellem viden og uvidenhed og mellem at sposlashrge og svare

Nedenstaringende eksempel viser en situation hvor de kommunikerende tydeligvis har

forstaringelsesproblemer under en eksamination via billedtelefon

Eksempel 36 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

Eksaminator

- Kan veiledning vaeligre en del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Ja feks datalaeligre

Eksaminator

- Men kan man veilede som del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Om nu det er datalaeligrehellip

Eksaminator

- 284 -

- Jeg mener kan veiledning vaeligre en del av et undervisningsopplegg

Eksaminand 8

- Det har jeg jo kommentert i oppgaven paring side 18 Er det det du tenker paring

Eksaminator

- Nei ikke side 18 Men veiledningsopplegg mens de holder paring med undervisningen

Eksaminand 8

- Du tenker paring veiledning i prosessen Det er veldig interessant Du har jo ogsaring veiledet paring prosessen Det NN

syns jeg kunne vaeligre veldig interessant Er det det du tenker paring

Eksaminator

- Du har den paring pensum Handal og Lauvarings Har du noe aring si om den

Eksaminand 8

- Ja lad oss nu sehellipmen jeg kan ikke akkurat referere til det du spurte omhellip

Mens eksaminator vedbliver at stille det sammen sposlashrgsmaringl frem for at nuancere og

uddybe saring svarer eksaminanden paring sin side med at gentage det samme forkerte svar

frem for at tematisere kommunikationen Foslashrst afslutningsvis naeligrmest fremtvinger den

stagnerende kommunikation et sposlashrgsmaringl fra den studerende Dialogen virker desuden

meget formel bla fordi eksaminator ikke forsoslashger at hjaeliglpe eksaminanden gennem brug

af feks opmuntrende tilkendegivelser eller andre former for mere empatisk

kommunikation Ej heller forsoslashger eksaminator (eller censor) at omformulere eller

nuancere sposlashrgsmaringlet saring den studerende forstaringr i hvilken retning han skal soslashge sit svar

Luhmann (2000215) benytter begrebet redundans som betegnelse for de talrige

muligheder der staringr til vores raringdighed for at opfylde den samme funktion I dette tilfaeliglde

vil eksaminator kunne omformulere eller finde en ny indfaldsvinkel for at oslashge

mulighederne for forstaringelse og dermed reducere kommunikationens kompleksitet

En lignende situation som ovenstaringende hvor den studerende tydeligvis heller ikke forstaringr

eksaminators sposlashrgsmaringl er hentet fra en af eksaminationerne ansigt-til-ansigt

Eksempel 37 FORSTAringELSESPROBLEMER VED EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGT

(Observation)

Eksaminator

- Naring skal jeg sposlashrre deg om noe Jeg har mange gode sposlashrsmaringl og du har gode svar Hva med oslashkologisk

veiledning

Eksaminand a

- Jeg maring bare innroslashmme at de tingene som staringr paring litteraturlisten er det lenge siden jeg har tatt i

Eksaminator

- Pragmatisk veiledning da

Eksaminand a

- Det vet jeg ikke ndash er det noe med aring vaeligre rigid Hmm er det maringl og middel

- 285 -

Eksaminator

- Du (fornavn) hva veileder man paring

Eksaminand a

- Noe som er der Sorry vet ikke (sukker og drikker)

Eksaminator

- Oslashkologi hva legger du i det begrep

Heller ikke i denne eksamination forstaringr den studerende sposlashrgsmaringlet I modsaeligtning til

eksemplet fra eksamen via billedtelefon tilkendegiver denne eksaminand at han faktisk

forstaringr sposlashrgsmaringlet men ikke kan svare Det ser samtidig ud til at eksaminator her i

hoslashjere grad forsoslashger at skabe forstaringelse hos den studerende ved at omformulere eller

nuancere sposlashrgsmaringlene Dermed er det tilsyneladende ikke noget problem for de tre

parter at balancere paring graelignsen mellem viden og uvidenhed og mellem sposlashrgsmaringl og

svar selvom den studerende ikke kan svare

De foslashlgende eksempel viser brudstykker fra fortsaeligttelsen af dialogen mellem eksaminator

og eksaminand i eksempel 36

Eksempel 38 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 36 VED

MUNDTLIG EKSAMEN VIA BILLEDTELEFON

(Observation)

38a)

Eksaminator

- Nei ikke side 18 Men veiledningsopplegg mens de holder paring med undervisningen

Eksaminand 8

- Du tenker paring veiledning i prosessen Det er veldig interessant Du har jo ogsaring veiledet paring prosessen Det NN

syns jeg kunne vaeligre veldig interessant Er det det du tenker paring

38b)

Eksaminator

- Hold deg til fjernundervisningssituasjonen

Eksaminand 8

- Fin korreksjon du gjorde der Og det var jo egentlig ogsaring det du snakket om i vinter NN ndash aring veilede paring

prosessen

- 286 -

38c)

Eksaminator

- Jeg kjenner boken

Eksaminand 8

- Syns du at den er interessant Du er jo egentlig ogsaring ganske kritisk i veiledningen ndash det er viktig i

fjernundervisning aring vaeligre kritisk og analytisk

De tre ovenstaringende dialogsekvenser fra den mundtlige eksamen via billedtelefon virker

heller ikke direkte opklarende paring forstaringelsen eksaminator og eksaminand imellem snarere

tvaeligrtimod Det virker som om kommunikationsformen benyttes af eksaminanden i mere

taktisk henseende til at aflede opmaeligrksomheden fra hans manglende kundskaber i

relation til sposlashrgsmaringlet bla ved at appellere til eksaminators forfaeligngelighed gennem ros

af hendes gode undervisning og paeligdagogiske filosofi Eksaminanden forventer

tilsyneladende heller ikke noget svar paring de sposlashrgsmaringl der stilles men stiller dem mere for

at skabe illusion af en tillidsproducerende dialog hvor det ubehagelige i situationen

nedtones til fordel for en tilsyneladende stemning af venlighed En venlighed som egentlig

ikke eksisterer hvis man ser paring eksaminators bydende meddelelsesform

Fortsaeligttelsen af dialogen i eksempel 37 forloslashber paring en lidt anden maringde

Eksempel 39 FORTSAEligTTELSEN AF DIALOGEN FRA EKSEMPEL 37 VED MUNDTLIG

EKSAMEN ANSIGT-TIL-ANSIGT

(Observation)

Eksaminator

- Oslashkologi hva legger du i det begrep

Eksaminand a

- Naturfag et oslashkosystem som et samfunn

(ler og stoslashnner hoslashjlydt)

Eksaminator

Hva skjer det i et saringdan system Synet paring mennesker

(flere ledende sposlashrgsmaringl foslashlger)

Eksaminand a

- Eriksen har jo skrevet om dette

Eksaminator

- Om jeg sier Bronfenbrenner

Eksaminand a

- Nei tror ikke det

Eksaminator

- Naring naring ser jeg at vi er frac12 minutt over tiden ndash ut paring gangen med deg

(Humoristisk og med et smil)

- 287 -

Som man ser af eksemplet er det langt vanskeligere for den studerende i mundtlig

eksamen ansigt-til-ansigt at rsquogemmersquo sig for eksaminators sposlashrgsmaringl Med eksaminators

ihaeligrdige forsoslashg paring at gribe fat i den studerendes svar og finde nye indfaldsvinkler til det

overordnede sposlashrgsmaringl bliver det endnu tydeligere at denne eksaminand faringr afsloslashret sin

manglende viden I modsaeligtning til den traditionelle mundtlige eksamen ser det ud til at

det er enklere at tilsloslashre eksaminandens uvidenhed i den mundtlige eksamen via

billedtelefon hvor der er afstand mellem de kommunikerende og hvor eksaminator i

mindre grad forsoslashger at nuancere sposlashrgsmaringlene Hvorvidt denne forskel vil goslashre sig

gaeligldende generelt mellem de to eksamensformer er vanskeligt at slaring fast paring baggrund af

undersoslashgelsens begraelignsede materiale Paring baggrund af de faring eksempler ser det dog ud til

at de tre parter i den traditionelle eksamen har en mindre formel tone og at eksaminator

her i hoslashjere grad forsoslashger at skabe forstaringelse hos eksaminanden i relation til

undervisningens kommunikation Noget som paring den ene side giver den studerende

mulighed for at svare og vise sine kundskaber men som samtidig skaber mere

transparens i forhold til den studerendes reelle viden Naringr det gaeliglder den mundtlige

eksamen via billedtelefon forholder det sig modsat ved forstaringelsesproblemer faringr den

studerende et stoslashrre spillerum for at sloslashre sin manglende viden samtidig med at sloslashringen

medfoslashrer at lidt eller ingen viden om undervisningens kommunikation vises

Forstaringelsesproblemer mellem de kommunikerende i mundtlig eksamen kan vaeligre

vanskelige at loslashse gennem refleksiv kommunikation paring grund af eksamenssystemets kode

der bla indebaeligrer at det er eksaminator og censor der sposlashrger og ikke eksaminanden

Sposlashrgsmaringl fra eksaminanden kan derfor goslashre det vanskeligt for de kommunikerende at

balancere indenfor graelignsen af deres respektive roller For den mundtlige eksamen via

billedtelefon ser det ud til at denne balance er endnu vanskeligere at opretholde end i den

traditionelle mundtlige eksamen paring grund af afstanden mellem de kommunikerende Dette

medfoslashrer bla at eksaminator (og censor) ofte fremstaringr som mere formelle samt at der

er endnu faeligrre sposlashrgsmaringl der tematiserer kommunikationen og mindre redundans i

relation til eksaminators sposlashrgsmaringl Noget som igen kan medfoslashre at den studerendes

viden ikke kommer tydeligt frem i denne type eksamen En sloslashring som muligvis kan virke

positivt for den studerende paring kort sigt men som maring antages at have stoslashrst negativ

effekt fordi der ikke vises viden Muligheden for tilsloslashring vil desuden kunne faring en negativ

effekt paring oplevelsen af trovaeligrdighed ved brug af billedtelefonmediet som medie for

mundtlig eksamen

656 Linkfunktionen som reference til tv-mediets meddelelsesform

Med eksamen som den saeligrlige kommunikationsform der soslashger at iagttage

forstaringelsesselektion i undervisningens kommunikation sidder eksaminator inde med viden

- 288 -

om den rdquoretterdquo forstaringelse og har som udgangspunktet overblik over agendaen Et saeligrligt

traeligk ved den verbale kommunikation i forbindelse med eksamen via billedtelefon er

eksaminators gentagende selviagttagelser i forhold til sine egne handlinger eller

kommunikative ytringer En meddelelsesform som forekommer i alle eksaminationer via

billedtelefon men ikke i den traditionelle eksamen

Eksempel 40 EKSAMINATORS SELVIAGTTAGELSER VED MUNDTLIG EKSAMEN

OVER BILLEDTELEFON

(Observation)

40a)

Eksaminator

- Foslashrste sposlashrsmaringl hellip

40b)

Eksaminator

- Nytt sposlashrsmaringl ndash si noe om refleksjon

40c)

Eksaminator

- Kan jeg sposlashrre deg ndash ser du noen forbindelsehellip

40d)

Eksaminator

- Jeg har et kanskje et siste sposlashrsmaringlhellip

40e)

Eksaminator

- Jeg ser paring sidemannen om hun vil sposlashrre om noe

40f)

Eksaminator

- Naring er vi i bildet igjen Vi hadde ikke behov for mer tid Det er sensor som ska overbringe karakteren

Med denne kommunikationsform refererer eksaminator bevidst eller ubevidst til kendte

programformer indenfor tv-mediet Hun faringr visse lighedstraeligk med ankermanden eller

programvaeligrten i et tv-program som bla maring annoncere sine handlinger verbalt for at

fremme forstaringelsen og skabe forbindelser mellem de forskellige dele af tv-programmet

- 289 -

Kommunikationen i et quiz- eller sposlashrgeprogram vil ligeledes kunne beskrives som en

slags eksamenskommunikation Her er det ankermanden eller programvaeligrten der

sposlashrger Hanhun kender programmets agenda sposlashrgsmaringl og i de fleste tilfaeliglde ogsaring

svaret Ankermanden skaber forbindelser mellem de kommunikative handlinger hanhun

rdquolinkerrdquo og skaber forstaringelse hos de tilstedevaeligrende og hos seerne (Lund 1997)

Programvaeligrtens vigtigste opgave er at styre kommunikationen i rigtig retning paring det

rette tidspunkt og indenfor en stram tidsramme Gennem dette konkretiserer og

levendegoslashr hanhun fortaeliglleren i programmet og iscenesaeligtter selve

kommunikationsforloslashbet Som ved eksamen er formaringlet i sposlashrgeprogrammet at iagttage

forstaringelsesselektion hos deltagerne men modsat eksamen saring har sposlashrgeprogrammet

ogsaring et maringl om at skabe underholdning og forstaringelse udenfor selve interaktionssystemet

forstaringet som kommunikationen mellem parterne i studiet Tv-programmet forsoslashger at

skabe et interaktionssystem mellem seerne og deltagerne i studiet men uden mulighed

for gensidige forstaringelsestjek

Med denne selvrefererende form ser det umiddelbart ud til at eksaminator refererer til tv-

mediet og ikke til billedtelefonmediets mediemaeligssige reference telefonen Her benyttes

altsaring en kommunikationsform som antyder at der ogsaring skulle vaeligre et publikum udenfor

interaktionssystemet rsquoeksamenrsquo Udover at denne meddelelsesform faktisk skaber

forbindelse mellem turene i interaktionssystemet og herved synliggoslashr den styrende instans

i eksamen nemlig eksaminator saring vil formen muligvis ogsaring kunne virke som en stoslashtte for

de saeligdvanlige turtagningsteknikker Man kan sige at eksaminator gennem den tv-agtige

kommunikationsform forsoslashger at kompensere for afstanden til eksaminanden ved at

tydeliggoslashre kommunikationen

Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om den tv-agtige meddelelsesform overhovedet er noslashdvendig

for at opretholde interaktionssystemet eller om den ikke snarere fungerer som en

formalisering af formaliseringen Samtidig med at disse rdquolinksrdquo forstaeligrker det strukturelle

indtryk og bidrager til at goslashre atmosfaeligren mere formel i eksamen via billedtelefon saring

skaber de en yderligere afstand til eksaminanden ved at eksaminator rsquotalerrsquo med tv-mediet

som reference frem for at tale mere direkte til eksaminanden

Opsummerende kan man sige at eksaminator forsoslashger at kompensere for afstanden og

lette kommunikationen ved at benytte en tv-agtig kommunikationsform hvor hun

kommenterer sine egne kommunikative handlinger Saringledes garingr der mere tid med at

opretholde selve kommunikationen end i den traditionelle eksamen Ved at referere til det

- 290 -

mere formelle tv-medie frem for til det mere personlige telefonmedie laeliggger eksaminator

imidlertid samtidig en afstand til eksaminanden

66 Sammenfatning af analysen Eksamen forstarings som den saeligrlige form for kommunikation hvis formaringl det er at iagttage

forstaringelsesselektion i undervisningens kommunikation det vil sige om den tilstraeligbte

personforandring har fundet sted Ved mundtlig eksamen via billedtelefon er der fysisk

afstand mellem de kommunikerende og kommunikationen er begraelignset af mediets

muligheder Her sidder censor og eksaminator sammen mens eksaminanden sidder alene

og er fysisk adskilt fra de andre i kommunikationssystemet Det ser ud til at det med

fysisk afstand og mangel paring tid er vanskeligt at opbygge personlig tillid i eksamen via

billedtelefon Man forsoslashger derfor at kompensere for manglen paring personlig tillid gennem

opbygning af institutionel tillid Det betyder bla at der i den mundtlige eksamen via

billedtelefon produceres mindre personlig kommunikation hvorved eksamensformen

fremstaringr som mere formel og regelbundet end den traditionelle mundtlige eksamen

Noget som sammen med eksaminandens fysiske adskillelse i kommunikationssystemet

skaber en social afstand mellem de interagerende For de fagligt sikre eksaminander

fungerer netop afstanden som en mulighed for faglig eksponering fordi kommunikationens

begraelignsninger bla sikrer dem laeligngere taletid og dermed god mulighed for faglig

selvfremstilling For de mere usikre eksaminander synes afstanden derimod at kunne

virke forstaeligrkende paring nervoslashsitet og misforstaringelser Naringr det gaeliglder forstaringelsesproblemer

ser det ud til at der ogsaring for de mere usikre eksaminander bliver et stoslashrre spillerum

gennem afstanden ikke foslashrst og fremmest for at vise viden men mest for at tilsloslashre

manglende viden De kommunikerende har ogsaring mulighed for gensidig iagttagelse

indenfor begge medier Men mens alle tre parter har et bredt repertoire af

meddelelsesformer og en ligelig fordeling af iagttagelsesmuligheder i den mundtlige

eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt saring er det kun eksaminator og censor der kan

iagttage hinanden ud fra et bredt spektrum af meddelelsesformer i eksamen via

billedtelefon Eksaminator og censors iagttagelse af den studerende og omvendt er

derimod begraelignset af det tekniske udbredelsesmedies muligheder I forhold til eksamens

maringl om at iagttage eksaminandens forstaringelsesselektion i relation til undervisningens

kommunikation fremstaringr eksaminator og censors muligheder for iagttagelse af

eksaminandens forstaringelse som utilfredsstillende ved eksamen via billedtelefon

Samtidig med at iagttagelsesmulighederne er svaeligkkede i forhold til eksaminator og

censors iagttagelse af den studerende saring kan der vaeligre en fare forbundet med censors

- 291 -

varetagelse af sin rolle som garant for eksaminanden naringr hun her indgaringr i et faeligllesskab

med eksaminator og har afstand til den studerende Samtidig kan man opleve at censor

faktisk svigter de usikre og nervoslashse studenter naringr hun foretraeligkker en

kommunikationsform der bla laeliggger afstand til det personlige og foslashlelserne og dermed

vanskeliggoslashr den empatiske og tillidsopbyggende kommunikation

Undersoslashgelsen viste desuden at billedtelefonmediets mere begraelignsede muligheder for

hurtige skift i dialogen giver indtryk af at kommunikationen maring opretholdes paring en mere

monologisk facon end i den traditionelle mundtlige eksamen der foregaringr ansigt-til-ansigt

Men her er det isaeligr den eksaminerede der bidrager til kommunikationens opretholdelse

gennem sin monolog De saeligrlige visuelle tegn udviklet af eksaminator virker ikke

styrkende for systemets opretholdelse Tvaeligrtimod ser det ud til at de skaber mere

kompleksitet og en mere formel kommunikationsform

I samklang med denne analyses foslashrste hypotese er det en generel antagelse i denne

afhandling at stoslashrre dele af den kommunikation som foregaringr indenfor en

fjernundervisningskontekst og via tekniske medier drejer sig om at opretholde selve

kommunikationssystemet end i den kommunikation som foregaringr i traditionel undervisning

ansigt-til-ansigt Jeg har i gennemgangen af de to eksamensformer vist at der benyttes

en lang raeligkke kommunikationsmaeligssige tiltag eller greb i eksamen via billedtelefon som

kompensation for fysisk adskillelse mellem de interagerende og som bidrag til

iscenesaeligttelse af telefonsamtalen som mundtlig eksamen og dermed til opretholdelse af

kommunikationssystemet rsquoeksamenrsquo Der forsoslashges at kompensere for den fysiske afstand

og skabe en illusion af eksamen ved at traeligk fra den traditionelle mundtlige eksamen

efterlignes feks ved brug af audiovisuelle virkemidler og ved placering af ting og

personer i rummet Man ser ogsaring at de interagerende rdquospiller medrdquo og opretholder

illusionen om en mundtlig eksamenssituation ved at forholde sig i ro og ikke komme

udenfor billedrammen Desuden kompenseres der for personlig tillid gennem opbygning af

tillid til det institutionelle feks gennem en (muligvis) noget overdreven fokusering paring de

formelle regler og procedurer samt ved opretholdelse af et mere formelt sprog end i den

traditionelle eksamen Mens ovenstaringende kompensatoriske tiltag eller greb faktisk

fungerer og bidrager til opretholdelse af interaktionssystemet saring er der mere tvivl om

hvorvidt bla de specielt udviklede rdquokoslashrereglerrdquo og eksaminators brug af tv-mediets

selvrefererende kommunikationsform virker styrkende paring interaktionssystemet eller om

de snarere laeliggger en yderligere afstand til eksaminanden og bliver en unoslashdvendig

- 292 -

formalisering af formaliseringen Saringledes kan man sige at min foslashrste hypotese styrkes

gennem undersoslashgelsen

Min anden hypotese at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr

indenfor mundtlig eksamen via billedtelefon ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation fordi nye medier og eller kommunikationsformer fungerer i kraft af deres

medie- og genremaeligssige reference maring ogsaring siges at kunne styrkes gennem

undersoslashgelsen Jeg har bla vist at referencen til den traditionelle mundtlige eksamen

som genre staringr staeligrkt i mundtlig eksamen via billedtelefon bla tydeliggjort gennem

forsoslashg paring at efterligne vigtige fysiske traeligk ved den traditionelle eksamen men ogsaring

gennem forskellige kompensatoriske tiltag Naringr det gaeliglder den mediemaeligssige reference

ser det imidlertid ud til at den mundtlige eksamen via billedtelefon ikke blot refererer til

eksamenslokalet som medie men at der er en vis reference til tv-mediet hvilket ogsaring

kom frem i Boslashrve Roslasheggen og Sierkas undersoslashgelse (1996) om brugen af billedtelefon

som medie for mundtlig eksamen I denne undersoslashgelse skabte referencen til tv-mediet

problemer i forhold til deltagernes nervoslashsitet mens referencen i denne undersoslashgelse mest

skaber en unoslashdvendig formalisering af en allerede formel kommunikationsform og dermed

en stoslashrre afstand mellem de kommunikerende

Paring baggrund af denne sammenfatning kan man sige at min tredje hypotese at denne

type undervisningsrelateret kommunikation kan vaeligre haeligmmet af at kopiere allerede

eksisterende kommunikationsformer delvis styrkes gennem undersoslashgelsen Paring den ene

side giver billedtelefonmediet gode muligheder for at formidle mundtlig eksamen fordi

typiske traeligk fra kommunikationsformen lader sig kopiere gennem samtidig lyd og billede

For at skabe gode kommunikationsforhold ved mundtlig eksamen via billedtelefon det vil

sige tilstraeligbe en ligelig fordeling af kommunikationsmaeligssige ressourcer og ligelig

mulighed for forstaringelsesaflaeligsning hos alle parter i interaktionssystemet saring kan de

kompensatoriske greb fra ovenstaringende gennemgang taelignkes med som del af den

mediedidaktiske strategi for afvikling af eksamen og kan i denne sammenhaeligng

videreudvikles De maring selvfoslashlgelig ses i forhold til det enkelte udbredelsesmedies

muligheder og i forhold til kommunikationssituationens formaringl og skal ikke primaeligrt

bruges til at skabe en situation lig den personlige ansigt-til-ansigt kommunikation

Paring den anden side saring aeligndrer mediet kommunikationsformen paring vaeligsentlige punkter

saringledes at det pga reliabiliteten vil vaeligre vanskeligt at benytte forskellige medier indenfor

samme eksamen som i dette studie For det foslashrste fremstaringr den mundtlige eksamen via

billedtelefon som mere stivnet mere mimikloslashs mindre impulsiv og med faeligrre skift i

- 293 -

turtagningsmoslashnstret end i den traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt Dermed

forekommer kommunikationen som mere fagligt orienteret samtidig med at den er mere

formel og mindre tillidsopbyggende Det er i denne forbindelse heller ikke ligegyldigt

hvem af de tre parter der sidder paring afstand af institutionensidder sammen Denne

undersoslashgelse viste at der kan vaeligre fordele og ulemper forbundet med afstand for

eksaminanden men disse er forskellige fra fordele og ulemper i den traditionelle

mundtlige eksamen I den mundtlige eksamen via billedtelefon fremstaringr eksaminator (og

censor) mere formelle tematiseringen af kommunikationen forekommer i mindre grad og

der skabes mindre redundans i relation til eksaminators sposlashrgsmaringl Noget som samlet set

kan skabe forstaringelsesproblemer for eksaminanden i denne type eksamen og dermed kan

haeligmme muligheden for at vise viden Samtidig kan eksaminanden forsoslashge at udnytte

afstanden og de kommunikationens utydelighed til at tilsloslashre egne huller i viden Denne

utydelighed ved mundtlig eksamen via billedtelefon er et aspekt der boslashr vurderes i relation

til bedoslashmmelses-trovaeligrdigheden ved en eventuel fremtidig brug af tekniske medier i

forbindelse med eksamensafvikling

Igen ser man at kommunikation gennem tekniske medier og over afstand aeligndrer

kommunikationsbetingelserne for de kommunikerende Undervisningstilrettelaeligggere og

undervisningsinstitution forsoslashger at overfoslashre kendte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer til nye kontekster og nye medier hvorved

kommunikationsformerne befinder sig et sted mellem tradition og fornyelse I dette

tilfaeliglde mellem den traditionelle mundtlige eksamen som genre og billedtelefonmediet

med de deraf foslashlgende begraelignsninger og mediemaeligssige reference til baringde telefonen og

tv-mediet

- 294 -

7 KONKLUSION Jeg skal i afhandlingens afsluttende konklusion forsoslashge at besvare min problemformulering

ved at sammenholde resultaterne fra de tre analyser som danner den empiriske

undersoslashgelse Jeg skal desuden relatere mine resultater til de hypoteser som jeg

indledningsvis opstillede Til slut i konklusionen oslashnsker jeg at give et bud paring hvilke nye

sposlashrgsmaringl der rejser sig i koslashlvandet paring undersoslashgelsen

Med udgangspunkt i en praktisk-paeligdagogisk erfaring fra fjernundervisning og fleksible

studier fokuserer min problemstilling paring det problematiske i troen paring at nye tekniske

udbredelsesmedier skal kunne erstatte traditionelle undervisningsformer ved at forsoslashge at

overfoslashre disse til en kontekst af afstand mellem de kommunikerende Derved staringr man i

fare for at overse det enkelte udbredelsesmedies begraelignsninger og eventuelle muligheder

for en anderledes strukturering af undervisningen Som et forsoslashg paring at operationalisere

problemet har jeg undersoslashgt hvordan kommunikationen udfolder sig i indbyrdes

modsvarende kommunikationsformer naringr de udsaeligttes for medier henholdsvis relateret til

naeligrundervisning og medier relateret til en fjernundervisningskontekst Som overordnet

problemformulering formulerede jeg foslashlgende sposlashrgsmaringl

Hvordan udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt

Som afhandlingens overordnede optik har jeg benyttet Niklas Luhmanns systemteori

herunder specielt hans forstaringelse af kommunikation og sociale systemer Indenfor

systemteorien forstarings undervisning som en intenderet form for kommunikation der oslashnsker

at forandre individer (Luhmann 2002142) I de tre analyser satte jeg henholdsvis

forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen ind i en systemteoretisk kontekst ved at

definere dem som saeligrlige former for kommunikation Disse tre definitioner182 er

idealformer der benyttes som parametre til at undersoslashge om og eventuelt hvordan typiske

traeligk ved en kommunikationsform forandres naringr den udsaeligttes for forskellige medier Min

metode- og analysestrategi kan beskrives som komparativ og kvalitativ idet jeg har

sammenlignet et mindre udvalg af data relateret til enheden af forskellen mellem

182 Rasmussens korte definition af undervisning som den saeligrlige form for kommunikation der oslashnsker at forandre personer danner udgangspunkt for formuleringen af forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen som kommunikationsformer (J Rasmussen 1997150)

- 295 -

fjernundervisningskommunikation og naeligrundervisningskommunikation Med valget af

denne enhed af en forskel markerer jeg at det der iagttages iagttages i en kontekst af

undervisning og dermed er begraelignset af denne forskels rammer Undersoslashgelsen blev

saringledes inddelt i tre analyser et studie af den traditionelle forelaeligsning i relation til

forelaeligsninger paring video og i relation til forelaeligsninger via billedtelefon den traditionelle

vejledning ansigt-til-ansigt i relation til to typer netbaseret vejledning og endelig den

traditionelle mundtlige eksamen ansigt-til-ansigt i relation til mundtlig eksamen via

billedtelefon

Ud fra min teoretiske og metodiske platform udviklede jeg fire undersposlashrgsmaringl hvor

igennem jeg forsoslashger at besvare det overordnede sposlashrgsmaringl Disse forskningssposlashrgsmaringl er

tilpasset de tre forskellige kommunikationsformer samtidig med at de har bidraget til

strukturering af den enkelte analyse Saringledes spurgte jeg

1 Hvilke muligheder giver de forskellige undervisningsrelaterede kommunikationsformer

de kommunikerende for at iagttage hinandens kommunikative selektioner indenfor

henholdsvis en naeligr- og en fjernundervisningskontekst

2 Paring hvilken maringde opretholdes kommunikationssystemerne i relation til de udvalgte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer indenfor henholdsvis en naeligr- og en

fjernundervisningskontekst

3 Hvilke kommunikative virkemidler benyttes ved remediering af de traditionelle

undervisningsrelaterede kommunikationsformer ved brug af naeligrvaeligrets medier til

lignende undervisningsrelaterede kommunikationsformer der benytter tekniske medier

indenfor en fjernundervisningskontekst

4 Paring hvilken maringde opbygges der tillid indenfor udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr sammenlignet med tilsvarende

undervisningsrelaterede kommunikationsformer over afstand

- 296 -

71 Forskellen mellem kommunikation i

naeligrundervisning og fjernundervisning Undersoslashgelsen viste at der er forskel paring de iagttagelsesmuligheder der tilbydes i den

traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt og den undervisning der foregaringr over afstand

Saringledes tilbydes de kommunikerende et bredt repertoire af meddelelsesformer og

iagttagelsesmuligheder naringr kommunikationen foregaringr ansigt-til-ansigt mens

iagttagelsesmulighederne i en fjernundervisningskontekst er underlagt de

meddelelsesformer som det enkelte tekniske udbredelsesmedie har til raringdighed De

iagttagelsesmuligheder der tilbydes i fjernundervisningen er derfor mere begraelignsede end

de der tilbydes i naeligrundervisningen

Naringr det gaeliglder problemformuleringens andet undersposlashrgsmaringl saring er dette forsoslashgt besvaret

paring forskellig vis i de tre analyser men med hovedfokus paring hvem og hvordan der bidrages

til kommunikationsprocessen Her viste undersoslashgelsen at der er forskel paring

kommunikationens reproduktion og systemets selvopretholdelse i de to kontekster

Forelaeligsninger paring video forelaeligsninger via billedtelefon og den mundtlige eksamen via

billedtelefon bliver mere monologisk reproducerende naringr de overfoslashres fra en kontekst af

naeligrvaeligr til en kontekst af afstand Ved brug af videomediet er der ikke mulighed for

tovejskommunikation hvorved forelaeligserens monolog bliver en naturlig konsekvens af

valget af dette medie Forelaeligsninger via billedtelefon derimod tillader

tovejskommunikation men paring grund af manglende dialog med de studerende

reproducerer forelaeligseren kommunikationen som en slags monologisk dialog for at

opretholde systemet I mundtlig eksamen er det et maringl at tjekke den studerendes

forstaringelse af undervisningens kommunikation hvorved det er oslashnskeligt at det isaeligr er den

studerende der gennem sin kommunikation bidrager til opretholdelsen af systemet Naringr

billedtelefonmediets lydmaeligssige forsinkelse goslashr eksaminator og censor tilbageholdende

med at afbryde den studerende og de derfor stiller faeligrre sposlashrgsmaringl bliver der faring skift i

kommunikationen og den studerende faringr lov at tale i laeligngere sekvenser Den studerende

har her stoslashrre mulighed for selv at bestemme sit valg af rsquotekstrsquo og bliver ikke underlagt

samme kontrol som den studerende der tager eksamen ansigt-til-ansigt Omvendt kan

denne eksamensforms faring kommunikative skift skabe problemer for de studerende der er

usikre og traelignger til hjaeliglp gennem dialog for at kunne vise deres viden i relation til

undervisningens kommunikation I vejledningens kommunikation fremstaringr de to synkrone

vejledningsformer (den traditionelle vejledning ansigt-til-ansigt og vejledning i chat-

forummet) som dialogiske mens den asynkrone vejledning i grupperummet har et mere

monologisk praeligg Det ser imidlertid ud til at brugen af ordstyrerfunktionen i vejledning

- 297 -

via chat laeliggger beslag paring halvdelen af alle bidrag Denne funktion roslashver tid fra

vejledningen hvorved indholdet i denne vejledningsform generelt bliver mere overfladisk

Undersoslashgelsen viste ogsaring at mens de to synkrone vejledningsformers autopoiesis kan

beskrives i forhold til en traditionel lineaeligr proces hvor hvert enkelt bidrag refererer til det

foregaringende og det kommende saring kan kommunikationsprocessen i grupperummene

beskrives som en tematisk relateret proces hvor de enkelte bidrag refererer til et

overordnet tema at loslashse den skriftlige gruppeopgave

Jeg har i relation til min problemformulerings tredje undersposlashrgsmaringl set paring hvordan

forskellige genremaeligssige lighedstraeligk er forsoslashgt overfoslashrt fra matricen for naeligrundervisning

til fjernundervisning med brug af tekniske medier Naringr det gaeliglder forelaeligsning og eksamen

har jeg isaeligr haft fokus paring forelaeligsers og eksaminators selvfremstilling mens jeg med

hensyn til vejledning har haft mere fokus paring hvordan vejledningens saeligrlige

kommunikative program kommer til udtryk i netvejledningen i forhold til vejledning ansigt-

til-ansigt Undersoslashgelsen viste at alle tre fjernunderviste kommunikationsformer har klare

karaktertraeligk fra naeligrundervisningens matrice den traditionelle auditorieforelaeligsning den

traditionelle vejledning og den traditionelle mundtlige eksamen Det overordnede

virkemiddel ved remediering af de traditionelle undervisningsrelaterede

kommunikationsformer til lignende kommunikationsformer i en

fjernundervisningskontekst er at skabe referencer til den traditionelle undervisning

gennem simulering af naeligrvaeligr Ydre kendetegn fra naeligrundervisningens matrice

efterlignes feks placering af ting og personer studiedekorationer ved navngivning af

funktioner som giver associationer til det fysiske rum samt ved at de kommunikerende

rdquospiller medrdquo og derved opretholder illusionen om undervisning ansigt-til-ansigt I den

forbindelse benytter de kommunikerende i alle tre kommunikationsformer sig af en retorik

med lighedstraeligk fra lignende undervisningskommunikation ansigt-til-ansigt Saringledes kan

man ogsaring her konstatere at der benyttes transparent umiddelbarhed som

remedieringsstrategi ved remediering af mundtlig eksamen fra eksamenslokalet som

mediet til billedtelefonen som medie (Bolter amp Grusin 200150)

Naringr det drejer sig om tillidsopbygning mellem de kommunikerende viser undersoslashgelsen en

forskel mellem kommunikation i en naeligrundervisningskontekst og kommunikation der

foregaringr i en kontekst hvor der er fysisk ogeller tidsmaeligssig afstand mellem de

kommunikerende Denne forskel handler primaeligrt om brugen af forskellige typer tillid

Mens der produceres personlig tillid i den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt saring

forsoslashger man at kompensere for denne type tillid i den fjernunderviste kommunikation

ved at opbygge tillid til det institutionelle og faglige Som et eksempel ser man at der i

- 298 -

eksamen via billedtelefon laeliggges stor vaeliggt paring en indledningsvis praeligsentation af de

formelle regler mens man i den traditionelle mundtlige eksamen i hoslashjere grad forsoslashger at

berolige eksaminanden gennem kommunikation om temaer der ligger udenfor systemets

program feks fodbold Dermed fremstaringr kommunikationen i

fjernundervisningskonteksten som mere formel og med mindre produktion af personlig

tillid mellem de kommunikerende end den kommunikation som foregaringr i

naeligrundervisningen

Et foreloslashbigt svar paring problemformuleringens overordnede sposlashrgsmaringl er at forelaeligsningens

vejledningens og den mundtlige eksamens kommunikation udfolder sig relativt anderledes

naringr den foregaringr i en kontekst af naeligrvaeligr end naringr den overfoslashres til en kontekst af afstand

og formidles gennem tekniske udbredelsesmedier I det naeligste afsnit vil jeg garing naeligrmere

ind i en sammenstilling af resultater og hypoteser for til slut at svare paring

problemformuleringens overordnede sposlashrgsmaringl og saeligtte denne i relation til den

overordnede hypotese

72 Sammenstilling af resultater og hypoteser Indledningsvis i afhandlingen opstillede jeg en overordnet hypotese som et foreloslashbigt svar

paring min problemformulering

At kommunikation relateret til en fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes

end traditionel undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til

raringdighed end i ansigt-til-ansigt kommunikation

Herunder antog jeg videre

- at stoslashrre dele af den kommunikation der foregaringr indenfor en fjernundervisningskontekst

drejer sig om at opretholde selve kommunikationssystemet end den kommunikation som

foregaringr i traditionel undervisning ansigt-til-ansigt Derfor vil man kunne forvente at

brugen af kompensatorisk kommunikation er stoslashrre indenfor fjernundervisning end i

undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt

- at en del af den kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning

ofte fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation

- at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af

kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

- 299 -

I det foslashlgende vil jeg relatere undersoslashgelsens resultater til de tre underhypoteser for til

slut at kunne sige noget om hvordan problemformuleringen og den overordnede hypotese

haelignger sammen

721 Systemopretholdelse ved brug af kompensatorisk

kommunikation

Et centralt aspekt ved den undervisning der foregaringr ansigt-til-ansigt er at underviserens

iagttagelse af de studerende er synlig Dermed skaber underviserens autoritet en form for

disciplin i undervisningssystemet som letter kommunikationen og bidrager til

opretholdelse af systemet Naringr der i fjernundervisningen er flere milepaeligle og en

tydeliggoslashrelse af studiestrukturen kan det ses som et forsoslashg paring at kompensere for

underviserens begraelignsede muligheder for disciplinering gennem synliggoslashrelse af sine

iagttagelser Den netbaserede undervisnings hyppige og kontinuerlige vejledningstilbud er

et eksempel paring at fjernundervisningen forsoslashger at kompensere for underviserens og

naeligrvaeligrets brede repertoire af iagttagelsesmuligheder gennem et tilbud om kvantitet

Muligheden for gensidig iagttagelse er vigtig for at kunne aflaeligse forstaringelsesselektioner og

dermed vigtig for at fortsaeligtte kommunikationen og opretholde systemet Kompensation

for begraelignsede iagttagelsesmuligheder er med til at opretholde et system der maring fungere

over afstand I alle tre kommunikationsformer forsoslashges saringvel sproglige som fysiske traeligk

ved den traditionelle undervisningsrelaterede kommunikation efterlignet som en del af

remedieringen og som en maringde at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende

og for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder paring Brugen af ordstyrerfunktionen kan i

denne sammenhaeligng ses som en maringde at kompensere for de begraelignsninger mediet

saeligtter i forhold til at foslashlge kommunikationens turtagning og den fare der dermed er for

systemoploslashsning Naringr det gaeliglder mundtlig eksamen via billedtelefon har man forsoslashgt at

kompensere for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder gennem udvikling af visuelle tegn

I fjernundervisningen faringr den studerende desuden et stoslashrre ansvar for

systemopretholdelse i relation til undervisningens system naringr underviseren paring grund af

afstanden i sted og eventuelt tid har vanskeligt ved at korrigere for forstyrrelser Der

forsoslashges desuden kompenseret for de begraelignsede iagttagelsesmuligheder ved tilkobling af

andre medier enten samtidigt eller ved senere kommunikation

Naringr kommunikationen i forelaeligsninger paring video og via billedtelefon generelt kan beskrives

som mere monologisk end kommunikationen i den traditionelle forelaeligsning skal det ses

som en konsekvens af mediets tekniske og kommunikative begraelignsninger men ogsaring som

en form for kompensation for en manglende dialog hvorved den dialogiske monolog og

- 300 -

den monologiske dialog kan ses som strategier for systemopretholdelse Naringr det gaeliglder

vejledning og mundtlig eksamen kan systemets reproduktionsproces ikke umiddelbart ses

som en maringde at kompensere for afstanden mellem de kommunikerende paring men maring

snarere forstarings i relation til mediets muligheder og begraelignsninger

Undersoslashgelsen viste endvidere at mens der produceres personlig tillid i den traditionelle

undervisning ansigt-til-ansigt saring forsoslashger man at kompensere for denne type tillid i de

fjernunderviste forelaeligsninger og i mundtlig eksamen via billedtelefon ved at opbygge tillid

til det institutionelle og faglige I den netbaserede vejledning via chat ser det ikke ud til at

disse to tillidsformer fremmes i naeligvnevaeligrdig grad Naringr tillidsproduktionen i

grupperummene isaeligr baserer sig paring faglig tillid skal det ikke ses som en kompensation

for personlig tillid men netop i overensstemmelse med mediets kommunikative

muligheder og den asynkrone kommunikationsforms mindre behov for at koble

enkeltbidrag til hinanden

Paring baggrund af ovenstaringende sammenstilling kan man sige at den foslashrste tese generelt er

blevet styrket gennem de tre analyser Saringledes ser man at en stor andel af

kommunikationen i de tre fjernunderviste kommunikationsformer bruges til at opretholde

det enkelte kommunikationssystem Systemet opretholdes bla ved kompensering for de

begraelignsede iagttagelsesmuligheder for afstanden mellem de kommunikerende for den

manglende dialog og for en begraelignset produktion af personlig tillid Fjernundervisningens

paradoks kan saringledes beskrives som forholdet mellem en ydre og en indre kompleksitet

Paring den ene side besvares den ydre kompleksitet med en undervisningsform baseret paring

tekniske udbredelsesmedier som kan haringndtere afstand og fleksibilitet i forhold til sted

ogeller tid Paring den anden side foroslashges den indre kompleksitet i undervisningssystemet

naringr der maring benyttes stigende ressourcer for at kompensere for afstanden mellem de

kommunikerende og de tekniske mediers begraelignsninger Saringledes kan man se

fjernundervisningssystemers loslashsning paring den ydre kompleksitet gennem en foroslashgelse af

systemets indre kompleksitet

722 Simulering som kompensatorisk strategi

Undersoslashgelsen har vist at den del af kommunikationen der beskrives som virkemidler og

som handler om kommunikationens iscenesaeligttelse ofte fremstaringr som simulering af

naeligrvaeligrets kommunikation Den mest udpraeliggede simulering af naeligrvaeligrets

kommunikation er den man finder i forelaeligsninger paring video Her udnyttes mediets

fortaeligllermaeligssige muligheder til at skabe en oplevelse af naeligrvaeligr hvilket refererer til den

undervisningsmaeligssige matrice den traditionelle auditorieforelaeligsning I de to

- 301 -

kommunikationsformer der benytter billedtelefonen som medie forelaeligsning og mundtlig

eksamen forsoslashges der ogsaring kompenseret for afstanden mellem de kommunikerende

gennem simulering af naeligrvaeligrets kommunikation samtidig med at lighedstraeligk til

henholdsvis den traditionelle auditorieforelaeligsning og den mundtlige eksamen ansigt-til-

ansigt maring ses i relation til de muligheder mediet giver for tovejskommunikation og

samtidighed Automatiseringen af rumoplevelse orienteringsevne og mere personlige

hilsner i chat-forummet kan ses som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation og som en

del af den kompensatoriske strategi Grupperummene paring nettet har ogsaring indbygget

forskellige orienterende funktioner men goslashr generelt mindre brug af simulering som

kompensatorisk virkemiddel end chat-forummet

Paring baggrund af dette kan man opsummerende sige at min anden tese en del af den

kompensatoriske kommunikation som foregaringr indenfor fjernundervisning ofte fremstaringr

som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation delvis er blevet styrket gennem

undersoslashgelsen En nuancering af denne paringstand er at det for nogle medier er mere

naturligt at benytte simulering som kompensatorisk strategi end andre og at denne

mulighed er bedre udviklet her Saringledes benyttes simulering i hoslashjere grad i den

videobaserede undervisning end i undervisning via billedtelefon og ov er internettet Dette

er i overensstemmelse med videomediets manglende mulighed for tovejskommunikation

samtidig med at det kan ses i sammenhaeligng med mediets fortaeligllemaeligssige traditioner

Paring et overordnet plan kan denne simulering ogsaring ses som et tegn paring at fjernundervisning

oslashnsker at efterligne den traditionelle undervisning og derfor ikke strukturerer

kommunikationen radikalt anderledes end naeligrundervisningen selvom der staringr andre

udbredelsesmedier til raringdighed Saringledes fremstaringr fjernundervisningens kommunikation

som en paradoksal kommunikation naringr den forsoslashger at formidle naeligrvaeligr over afstand

723 Kopiering kan virke haeligmmende

Mens den genremaeligssige reference kan ses som et virkemiddel der benyttes for at skabe

en undervisningsform lig den der kendes fra den traditionelle undervisning handler den

mediemaeligssige reference om hvilke historiske og fortaeligllemaeligssige traditioner der knytter

sig til mediet Kopiering af undervisningsformer fra en naeligrundervisningsplatform til en

fjernundervisningsplatform kan virke kompleksitetsreducerende hvis der skabes

genkendelse og de rette forventninger til undervisningen Paring den anden side kan forsoslashg paring

kopiering af ydre traeligk fra kendte undervisningsformer skabe stoslashrre forventninger end det

mediet kan haringndtere hvorved der skabes en yderligere afstand mellem de

kommunikerende med en foroslashgelse af kompleksiteten i systemet til foslashlge

- 302 -

Videomediet knytter sig til en fortaeliglletradition hvor mediet forsoslashges skjult Dette giver

mulighed for simulering hvorved den undervisningsmaeligssige reference og oplevelsen af

naeligrvaeligr forstaeligrkes Som undersoslashgelsen viste er auditorieforelaeligsninger baringde monologisk

og dialogisk reproducerende mens den videobaserede forelaeligsning karakteriseres som en

dialogisk monolog Selvom den dialogiske monolog ligner kommunikationen i den

traditionelle auditorieforelaeligsning saring kan auditorieforelaeligsningen ikke kopieres direkte til

forelaeligsningen paring video fordi mediet aeligndrer kommunikationsformen radikalt Men mediet

har stadig et potentiale i fjernundervisningen fordi det kan skabe fleksibilitet i forhold til

saringvel tid som sted samtidig med at videomediets praeligsentationsegenskaber aringbner for en

raeligkke muligheder for at visualisere simulere og skabe identifikation med

undervisningsstoffet gennem eksemplificeringer For at skabe en aeliggte dialog maring

tovejskommunikerende medier imidlertid tilkobles forelaeligsningerne paring video

Billedtelefonmediet kombinerer telefonens muligheder for en auditiv tovejskommunikation

med videomediets visuelle muligheder Selvom billedtelefonmediet baringde refererer til

telefonen og til billedmediet viste undersoslashgelsen at forelaeligsninger via billedtelefon foslashrst

og fremmest refererer til telefonens kommunikative traditioner I traringd med telefonmediets

traditioner ses derfor ikke samme grad af simulering af naeligrvaeligrets kommunikation som i

forelaeligsninger paring video I den forbindelse forsoslashges mediet heller ikke skjult hvorved

afstanden til undervisningsgenren og mellem de kommunikerende tydeliggoslashres Forsoslashg paring

kopiering af forelaeligsningen fra auditoriet til en billedtelefonoverfoslashrt forelaeligsning kan i

nogen tilfaeliglde skabe flere forskelle til matricen end lighedstraeligk fordi de mediemaeligssige

referencer ikke altid harmonerer med de undervisningsmaeligssige Saringledes undertrykkes

naeligrundervisningens matrices visuelle iagttagelsesmuligheder til fordel for de auditive

selvom mediet repraeligsenterer saringvel lyd som billede Disse forelaeligsninger fremstaringr ogsaring

som monologiske dialoger paring trods af at mediet giver mulighed for tovejskommunikation

Som udgangspunkt giver billedtelefonmediet ogsaring gode muligheder for at formidle den

mundtlige eksamen bla fordi typiske traeligk fra kommunikationsformen kan kopieres via

samtidig lyd og billede Paring den anden side saring aeligndrer mediet kommunikationsformen paring

vaeligsentlige punkter saringledes at det af reliabilitetsmaeligssige aringrsager maring anses for

problematisk at fordele de studerende mellem forskellige medier ved eacuten og samme

eksamen

Undersoslashgelsen viste endvidere at de netbaserede udbredelsesmedier paringvirker

vejledningens kommunikation med den effekt at den ofte fremstaringr anderledes end de

forventninger der knytter sig til dens reference den traditionelle vejledning

Kommunikationen i det synkrone chat-forum kan underbygge studiekontinuiteten og

- 303 -

faeligllesskabsfoslashlelsen men skaber samtidig en vejledningsform der er langt mere

faktaorienteret end det der gaeliglder for den traditionelle vejledning indenfor hoslashjere

uddannelse Vejledningsformen adskiller sig derved fra vejledningens ideelle program paring

vaeligsentlige punkter Naringr det drejer sig om kommunikation i grupperummene har jeg

tidligere foreslaringet at kommunikationsprocessen forstarings i forhold til et overordnet tema og

at der i mindre grad fokuseres paring ligheder med den traditionelle vejlednings dialog

Selvom et medie altsaring kan give mulighed for gensidig iagttagelse mellem de

kommunikerende er det ikke altid ensbetydende med iagttagelsesmuligheder lig dem vi

kender fra naeligrundervisningen Heller ikke dialogen skabes automatisk selvom mediet

teknologisk set kan give mulighed for tovejskommunikation Saringledes kan for staeligrke

referencer til den traditionelle undervisning virke haeligmmende for fjernundervisningen

fordi de tekniske medier som udgangspunkt har et mere begraelignset repertoire af

meddelelsesformer end naeligrundervisningen Samtidig er genrereferencen en naturlig og

uundgaringelig konsekvens af kommunikationsformens benaeligvnelse En reference der er med

til at give undervisningen ansigt hvorved systemets kompleksitet reduceres Saringledes skal

foroslashgelsen af den indre kompleksitet ikke kun ses som et svar paring ydre kompleksitet men

den skal ogsaring ses som en maringde at reducere systemets egen kompleksitet paring Dermed

synliggoslashr haringndteringen af den indre kompleksitet gennem fornyet kompleksitet et tredje

paradoks Et paradoks der til forskel fra de to foslashrste paradokser ikke er specielt for

fjernundervisningen men som ifoslashlge systemteorien gaeliglder haringndtering af kompleksitet

generelt

Det kan saringledes se ud til at forventninger til fjernundervisningskommunikationen med

reference til den traditionelle undervisning ansigt-til-ansigt kan vaeligre en vanskelig

balancegang mellem genre og medie Fjernundervisningen befinder sig i et dilemma

mellem sine genremaeligssige referencer til naeligrundervisningens kommunikation og mediets

paringvirkning af disse kommunikationsformer Et dilemma som handler om spaeligndingsfeltet

mellem tradition og fornyelse mellem kopiering af traditionelle genrekendetegn og

udvikling af nye undervisningsformer tilpasset andre kommunikative strukturer Saringledes

er min tredje og sidste hypotese at fjernundervisningskommunikation i sin jagt efter nyt

potentiale kan vaeligre haeligmmet af kopieringen af allerede eksisterende undervisningsformer

blevet styrket gennem undersoslashgelsen

- 304 -

73 Mediet goslashr en forskel Sammenfattende viste undersoslashgelsen at vigtige genremaeligssige traeligk forsoslashges overfoslashrt ved

remediering fra en kontekst af naeligrvaeligr til en fjernundervisningskontekst bla ved brug af

simulering som kompensatorisk strategi Det blev desuden vist at der er en raeligkke

kommunikative forskelle mellem tilsvarende undervisningsrelaterede

kommunikationsformer i en kontekst af naeligrvaeligr og i en fjernundervisningskontekst I

relation til de begraelignsninger som undersoslashgelsens valg af teoretisk optik og

forskningsdesign er underlagt gaeliglder forskellene de kommunikerendes

iagttagelsesmuligheder kommunikationens reproduktionsproces og systemernes

selvopretholdelse samt opbygningen af tillid mellem de kommunikerende Disse forskelle

skyldes foslashrst og fremmest at der staringr forskellige udbredelsesmedier til raringdighed i

henholdsvis naeligrundervisning og fjernundervisning Saringledes kan nye medier i kraft af

deres muligheder og begraelignsninger skabe nogle former for lighed til velkendte

undervisningsrelaterede kommunikationsformer men kommunikationsformen kan egentlig

ikke kopieres fra et medie til et andet fordi det nye medie ogsaring selv saeligtter sit praeligg paring

kommunikationsformen Forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen er defineret ud fra

naeligrundervisningens traditioner og refererer dermed til de medier der staringr til raringdighed i

denne kontekst Det er derfor ikke overraskende at idealtypiske traeligk ved de tre

undervisningsrelaterede kommunikationsformer optraeligder i mindre grad i

fjernundervisningen end i naeligrundervisning men at disse traeligk forsoslashges kopieret til

fjernundervisningen

Ved sammenstilling af undersoslashgelsens resultater med de tre underhypoteser blev mine

paringstande styrket samtidig med at tre paradokser og et dilemma blev synliggjort i relation

til fjernundervisningens kommunikation Saringledes bruges en stoslashrre andel af

kommunikationen i fjernunderviste kommunikationsformer til at opretholde systemet end i

modsvarende kommunikationsformer ansigt-til-ansigt Opretholdelsen sker primaeligrt

gennem en raeligkke kompensatoriske tiltag Det er et paradoks at haringndtering af ydre

kompleksitet ved hjaeliglp af fjernundervisning medfoslashrer en tilsvarende foroslashgelse af

fjernundervisningssystemets indre kompleksitet Sammenstillingen sandsynliggjorde

endvidere at en stor del af den kompensatoriske kommunikation i fjernundervisning

fremstaringr som simulering af naeligrvaeligrets kommunikation Dette tyder dels paring at

fjernundervisningen har et oslashnske om at efterligne naeligrundervisningens kommunikation

hvorved den ikke kan siges at vaeligre radikalt anderledes struktureret selvom der staringr

andre udbredelsesmedier til raringdighed og der er mange kommunikative forskelle fra

naeligrundervisningens kommunikation Det er et paradoks at fjernundervisning oslashnsker at

- 305 -

formidle naeligrvaeligr over afstand som et forsoslashg paring at kompensere for afstanden mellem de

kommunikerende En sidste pointe i sammenstillingen var at fjernundervisning i sin jagt

paring nyt potentiale kan vaeligre haeligmmet af kopiering af allerede eksisterende

undervisningsformer fordi de tekniske medier som udgangspunkt har et mere begraelignset

repertoire af meddelelsesformer end naeligrundervisningen Naringr der i fjernundervisningen

kompenseres for afstand med referencer til naeligrundervisningens traditionelle

kommunikationsformer kan dette ses som systemets paradoksale maringde at haringndtere

kompleksitet paring Fjernundervisningen befinder sig dermed i et dilemma mellem tradition

og fornyelse mellem kopiering og nystrukturering af kommunikationen

Den korte version af svaret paring min problemformulerings overordnede sposlashrgsmaringl hvordan

udfolder kommunikationen sig i udvalgte undervisningsrelaterede

kommunikationssystemer (forelaeligsning vejledning og mundtlig eksamen) indenfor en

fjernundervisningskontekst og paring hvilken maringde adskiller denne kommunikation sig fra

den kommunikation der foregaringr i tilsvarende undervisningsformer ansigt-til-ansigt er

dermed at kommunikationen udfolder sig i relation til sin undervisningsmaeligssige reference

og i forhold til det tekniske udbredelsesmedies mediemaeligssige referencer muligheder og

begraelignsninger Saringledes goslashr udbredelsesmediet en forskel for strukturering af

kommunikationsformen hvorved saringvel naeligrundervisnings- som

fjernundervisningskommunikation til enhver tid er underlagt de udbredelsesmedier der

vaeliglges Min overordnede hypotese at kommunikation relateret til en

fjernundervisningskontekst er struktureret anderledes end traditionel

undervisningskommunikation fordi der staringr andre udbredelsesmedier til raringdighed end i

ansigt-til-ansigt kommunikation er dermed blevet styrket gennem undersoslashgelsen

Jeg har i undersoslashgelsen sammenlignet kommunikationen i forelaeligsning vejledning og

mundtlig eksamen i henholdsvis en kontekst af afstand og naeligrvaeligr og har derigennem

vist at mediet med sit repertoire af meddelelsesformer og mediemaeligssige referencer goslashr

en forskel for kommunikationen Dermed har jeg indirekte sagt noget om undervisning

som en form for intenderet kommunikationen og laeligring som maringlet for den intenderede

kommunikation

Fra et fokus paring de kommunikative forskelle mellem naeligr og fjern kunne fokus i hoslashjere

grad drejes mod fjernundervisningen og de udbredelsesmedier som benyttes her Feks

kunne man undersoslashge det felt som fjernundervisningens paradoksale haringndtering af ydre

kompleksitet laeliggger op til Dette felt relaterer sig til didaktikken og handler om den

- 306 -

bevidste udnyttelse af mediets repertoire af meddelelsesformer og mediemaeligssige

referencer Saringledes kunne en fortsaeligttelse af denne undersoslashgelse tage udgangspunkt i

foslashlgende sposlashrgsmaringl Hvordan kan forskellige mediers repertoire af meddelelsesformer

aringbne for stimulering af forskellige vidensformer Hvordan vil mediets muligheder eventuelt

kunne udvides gennem en mere bevidst brug af de mediemaeligssige referencer herunder

isaeligr af mediets saeligrlige fortaeligllemaeligssige traditioner

Denne undersoslashgelse har ogsaring vist at fjernundervisning har et oslashnske om at efterligne

traditionelle naeligrundervisningsformer Derved kan kommunikationen beskrives ud fra

paradokset rsquoformidling af naeligrvaeligr paring afstandrsquo En undersoslashgelse relateret til dette paradoks

kunne tage udgangspunkt i sposlashrgsmaringlet Hvilke mekanismer er med til at fastholde

undervisningstraditioner og hvordan kan disse brydes og hvilke konsekvenser kan brud

paring undervisningsmaeligssige traditioner have for strukturering af undervisningen

- 307 -

- 308 -

8 LITTERATUR Albert S amp Thomas C (2000) A New Approach to Computer-aided Distance

Learning the rdquoAutomated Tutorrdquo Open Learning 15 (2) 141-150

Alroslash H amp Dirckinck-Holmfeld L (red) (1997) Videoobservation Interpersonel

Kommunikation i Organisationer nr 3 Aalborg Aalborg Universitetsforlag

Andersen Oslash (2000) I retorikkens hage Oslo Universitetsforlaget

Apel H J (1999) rdquoDas Abenteuer auf dem Kathederrdquo Zur Vorlesung als rhetorische

Lehrform (The fairytale from the Catheter To the Lecture as a Learning

Form) Zeitschrift fuumlr Paumldagogik 45 (1) 61-79

Apel H J (1998) rdquoFreier Vortrag vor mitdenkenden Koumlpfenhelliprdquo Geschichte und Zukunft

der Vorlesung Forschung amp Lehre 98 (2) 60-63

Armstrong-Sassen M Lundstrom M amp Lumpkin R (1998) Studentrsquos Reactions to the

Introduction of Videoconferencing for Classroom Instruction The Information

Society 98 (14) 153-164

Bakhtar M amp Brown G (1988) Styles of Lecturing Study and its Implications

Research papers in Education 3 (2) 131-153

Bateson G og Bateson M (1988) Daumlr aumlnglar aumlr raumldda att garing Stockholm Symposium

Bokfoumlrlag amp Tryckeri AB

Bauer MW amp Gaskell G (eds) (2000) Qualitative Researching with Text Image and

Sound A Practical Handbook London Sage Publications

Bernard R M amp Lundgren-Cayrol K (2001) Computer conferencing An Environment

for Collaborative Project-Based Learning in Distance Education Educational

Research and Evaluation 7 (2-3) 241-261

Bernt J F (1998) Lov om universiteter og hoslashyskoler Med kommentarer 2 utgave

Bergen Alma Mater Forlag

Berulfsen B amp Gundersen D (1999) Fremmedord blaring ordbok Oslo

Kunnskapsforlaget

Bjerrum Nielsen H (1995) Seductive Texts with Serious Intentions Educational

Researcher 24 (1) 4-12

Bligh D A (2000) Whatrsquos the use of lectures San Francisco Jossey Bass Publishers

Boling N C amp Robinson D H (1999) Individual Study Interactive Multimedia or

Cooperative Learning Which Activity Best Supplements Lecture-Based

Distance Education Journal of Educational Psychology 91(1) 169-174

Bolter JD amp Grusin R (2001) Remediation Understanding New media Cambridge

MassThe MIT Press

Breum Trine (1993) Film fortaeliglling og forfoslashrelse en grundbog om filmdramaturgi og

- 309 -

manuskriptskrivning Koslashbenhavn FrydenlundMedia

Bronson D B (1977) Toward a Communication Theory of Teaching Teachers College

Record 78 (4) 447-456 Burbules N amp Callister T jr (2000) Watch IT The Risks and promises of Information

technologies for Education Boulder ColWestview

Bygholm A (2001) Kommunikation og samarbejde i net-baserede laeligringsmiljoslasher

httpwwwit-strategiuvmdkforfatter (Laeligst 20302)

Boslashrve K J Roslashegger I og Sierka MA (1996) Forsoslashk med bruk av bilete-telefon

ved muntleg eksamen i kjemi UNIPED 18 (1) 34-42

Carpenter E (1995) The new languages In Crowley D amp Heyer P(eds)

Communication in History Technology Culture Society (s266-271) White

Plains NY Longman

Carr-Chellman A A (2000) Distance Education A Reflective Action Research Project

and Its Systemic Implications for Higher Education Journal of Systemic

Practice and Action Research 13 (4) 587-612

Collis B (1996) Telelearning in a Digital World London International Thomson

Computer press

Creanor L (2002) A Tale of Two Courses a comparative study of tutoring online Open

Learning 17 (1) 57-68

Croxford L (2001) Global University Education Some Cultural Considerations Higher

Education in Europe 26 (1) 53-60

Danmarks Radios Undervisning Om dramaturgi httpwwwdrdkundervisning

(Laeligst1203)

Dillon C L Gunawardena C N amp Parker R (1992) Learner support in distance

education An evaluation of a stae-wide telecommunications system

International Journal of Instructional Media 19 (4) 297-313

Dirckinck-Holmfeld L (2001) CSCL som forskningsfelt og ramme httpwwwit-

strategiuvmdkforfatter (Laeligst 20302)

Dolmans DHJM Gijselaers W H Moust JHC De Grave W S Wolfhagen

IHAP amp Van Der Vleuten CPM (2002) Trends in research on the tutor

in problem-based learning conclusions and implications for educational

practice and research Medical Teacher 24 (2) 173-180

Drotner K (1995) Mediedannelse Bro eller barriere En rapport om boslashrn og unges

mediebrug Medieudvalget Statsministeriet Danmark

httpimvaudksmudrotnerdrotner_idxhtml (Laeligst 14604)

Dysthe O (2001) Dialogperspektiv paring elektroniske diskusjonar I Dyste O (red)

Dialog samspel og laeligring (s 309-333) Oslo Abstrakt forlag

- 310 -