PLF Bladet 4-2010

et blad for og om plejefamilierPLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilierf i f l j f ili

et blad for og om plejefamilier

Hvem plejer plejefamilien?

4december

2010

TEMA: HvEM plEjEr plEjEfAMiliEn?

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund [email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: Eigil List valodia.net 27627300

Foto: Årstidsbilleder taget af Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder .........................................................side 3Tema: Hvem plejer plejefamien?...............side 4Hvordan er temaet bygget op?...................side 4Skal plejefamilien plejes?..........................side 5Livet er for kort til brok ............................side 7Hvad mener PLF´s medlemmer om emnet Plejefamilier skal plejes? ...........................side 810 plejemødre en fredag formiddag .....side 10En velplejet bil ..........................................side 12Ja, vi skal pleje os selv som plejefamilie ..............................................side 14Stress og belastninger i plejefamiliers hverdag ....................................................side 16Ophør af plejeforhold ................................side 19Afslutning af tema – Personalepleje er et nøgleord .............side 20§ 54 støtteperson som en del af plejen til plejefamilien .....................side 22Færre børn og unge anbringes uden for hjemmet....................................side 24Nyt fra Servicestyrelsen ............................side 25Opslagstavlen ............................................side 26 Weekend–forkælelsestur 2011 ...................side 27Sommerkursus 2011 ..................................side 28Hvad betyder det for plejebørns tilknytning at blive hjemgivet ............... side 29Barnets Reform ændringer .................... side 34Hvad betyder Barnets Reform for dig, som plejefamilie? .................................. side 36Ret til samvær med søskende ............... side 37Savnet af egne søskende ........................ side 38Skift og brud i relationer ..................... side 39Jeg tror på rollemodeller ....................... side 41Kids Camp ............................................. side 42-44Netværksgruppe i fonden Vita ............... side 45Oversigt netværk ................................... side 48Nye netværksgrupper ............................ side 49Ny vidensportal ..................................... side 51Bog og CD omtaler ............................... side 52

2

3


Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

>>

Den 1. januar 2011 træder en ændring af serviceloven i kraft, som skal være med til at udmønte Barnets Reform.

Fra forligspartiernes side, har det været et stort ønske at sikre en bedre og tidligere indsats for udsatte børn,

og samtidig skabe grundlag for, at de unge får den nødvendige støtte og opbakning til at klare overgangen fra barndom til voksenliv. Blandt andet ved at støtte efterværn.

I PLF har vi gennem det sidste ¾ år oplevet, at en lang række kommuner har lagt en hård sparelinje overfor anbragte unge, når de bliver omkring 17 år.

De tiltag kommunerne har disket op med, er anbringelse af unge i eget værelse, på kolle-gier, efterskoler eller lignende. Desværre ofte uden, at de unge eller deres plejefamilier er blevet hørt.

Kreativiteten har også rakt til at nedsætte plejefamiliernes løn med op til 75 %, eller tilbyde dem, at blive aflastningsfamilier med betalt omkostningsdel på ca. 150 kr. pr dag, med hoteldøgnsbetaling, hvor fredag til og med søndag er to døgn.

Den kommunale spareiver er rettet mod de svageste børn og unge i vores samfund. Samtidig udnyttes, samvittighedsløst, pleje-familiernes relationer til de unge som de har boende. I klar strid med de intentioner, som et flertal i Folketinget har indgået forlig om.

Udviklingen det seneste år har igen aktuali-seret problemstillingen om, hvorvidt kom-munerne evner at håndtere indsatsen overfor udsatte børn og unge.

I PLF har vi hidtil været af den opfattelse, at den nære indsats overfor udsatte børn og unge er det rigtige. Når man er tæt på proble-met, er man også tættest på at kunne handle.

Desværre er det, i en lang række kommuner, primært og nogen gange alene, kommunale økonomiske hensyn, der danner grundlag for indsatsen. Samtidig oplever vi, at kommuners manglende hensyn til de udsatte børn og den ligegyldige behandling af plejefamilier, med stor kreativitet bakkes op af Kommunernes Landsforening.

Jeg skal retfærdigvis sige, at der også er kom-muner, der laver en faglig og professionel funderet indsats, hvor barnet og dets udvik-lingsmuligheder er i fokus, og hvor plejefa-milier søges behandlet med den respekt, vi som professionelle samarbejdspartnere bør have krav på.

I det valgår vi er på vej ind i, vil udsatte børn og unge, samt plejefamiliers rettighe-der og vilkår, ikke kunne forventes at være øverst på dagsordenen. Dertil er de for små vælgergrupper.

Jeg er imidlertid fuld af fortrøstning om, at der i begge sider af folketingssalen sidder socialt engagerede og kompetente politikere, der også er bekymrede over den kobling en lang række kommuner laver mellem den kommunale skatteudskrivning og indsatsen overfor udsatte børn og unge. Politikere, der også stiller sig selv det spørgsmål, om finansieringen af indsatsen ligger rigtigt som den ligger nu, og om kommunerne magter opgaven.

Jeg håber, at den fokus, der måtte komme på udsatte børn og plejefamilier i valgåret, ikke kun er som mål for besparelser. De penge, vi sparer på indsatsen i dag, vil på sigt koste os dyrt såvel økonomisk som menneskeligt.

Rigtig god jul og godt nytår 2011.


TemaHvem plejer plejefamilien?

Psykoterapeut og supervisor Helle Jepsen indleder temaet med en artikel, der har over-skriften ”Skal plejefamilien plejes?”.

En plejemor fortsætter med artiklen ”Ja! hvem plejer plejefamilien”.

For at belyse temaet, har vi sendt 5 spørgs-mål til PLFs medlemmer.

Ud af de svar, som vi har modtaget, har vi valgt forskellige citater ud, som vi bringer her.

Netværksgruppen i Børkop har skrevet en artikel med temaets overskrift ”Hvem Plejer Plejefamilien?”.

Forstander for Ehlershjemmet Kim Qvist, der også er Socialdemokratisk byråds-medlem i Haderslev og folketingskandidat i Haderslevkredsen, har skrevet artiklen

”En velplejet bil”.

En plejemor har skrevet ”Du er din egen værktøjskasse”.

Psykolog Britta Nilsson har skrevet artik-len ” Hvilke faktorer kan forhindre negati-

Hvorfor har vi valgt dette emnePå dette års sommerkursus, hvor temaet var ”Hvordan passer vi bedre på os selv som pleje-familie” foreslog flere af plejefamilierne, at PLF på et tidspunkt lavede et tema om ”Hvem plejer plejefamilien?” Nu er tidspunktet kommet til at vi laver et tema om ”Hvem der plejer plejefamilien?”.

Men skal plejefamilien plejes og hvordan? Det behandler vi dette tema.

ve følgevirkninger af stress og belastninger i plejefamiliers hverdag??”

Finn Riber Rasmussen har skrevet om ”Ophør af plejeforhold”.

Jens Vegge Bjørck, formand i Plejefamiliernes Landsforening, af-slutter temaet med ”Personalepleje er et nøgleord i moderne ledelse

– men hvem passer på plejefamilierne?”

God fornøjelse

Hvordan er dette tema bygget op

4

5


Tema Skal plejefamilien plejes? Af Helle Jepsen, Psykoterapeut – Supervisor Coach. Tidligere familieplejekonsulent

Skal plejefamilien plejes? Nej må svaret blive, de er jo ikke syge, men godkendte fordi de er ressource stærke familier. De er godkendte til at arbejde med børn, der af en eller anden grund ikke kan

bo hjemme mere i deres egen familie.

Børn der af en eller anden grund har sår på sjæle.

Børn der af en eller anden grund kan have svært ved, at aflæse de sociale sammenspil og være i nære relationer med andre, fordi de aldrig har lært det.

Børn der af en eller anden grund ikke har tillid til, at de voksne kan klare det de skal. Derfor har de måttet være små ”voksne” i lang tid.

Børn hvis mor og far ikke kunne magte for-ældreopgaven, fordi de ikke har lært det.

Derfor er de blevet plejebørn.Som tidligere familieplejekonsulent og nu professionel coach, er jeg overbevist om, at plejefamilierne gør, hvad de kan, for de børn de har i pleje.

Når det så er sagt, er det vigtigt at påpege, at selv om man er godkendt og har være på kursus i at blive en plejefamilie. Betyder det ikke, at man har den fornødne pædagogiske, psykologiske indsigt og viden omkring, hvad børnenes livshistorie betyder for deres måde at være i verden på.

Den måde de er i verden på, kan ligge langt fra plejefamiliens egne normer, værdier og private habitus.

Hvordan håndterer plejefamilierne omsorgen for egne børn? De tager ofte et stort medan-svar, som man som forældrenkan være blind overfor. Fordi børnene samarbejder og siger det mor eller far gerne vil høre. Eller tager et for stort hjælpeansvar på sig, fordi de synes

det er synd for mor og far, når de nu har puttet plejebarnet i seng for syttende gang og ser trætte og nedkørte ud.

Skal plejefamilien pleje sig selv? Ja plejefa-milien skal tage ansvar for eget liv, og selv sikre sig at få deres egne behov opfyldt så ressource tanken er på max. Og det gør de ved at bruge deres netværk, venner og familier.

Så de ikke ”misbruger” plejebørnene til at opfylde et følelsesmæssigt tomrum og af den grund får svært ved at rumme, at børnene har deres egne forældre. Der er en grund til at de er kommet i pleje. Det betyder, at ple-jeforældrene skal tage ejerskab for børnene på den gode måde, og ikke på den negative måde, ved at børnene skal kalde dem for far og mor. Hvilket er grænseoverskridende for forældrene, der ikke har magtet opgaven i det daglige. De er og bliver forældrene til deres egne børn.

Plejefamilien skal finde overskuddet til at inddrage de biologiske forældre i stort og småt, så de kan følge deres børns liv og være stolte og glæde sig over det sammen med plejefamilien.

Hvis anbringelserne og samarbejdet omkring barnet skal lykkes, kræver det supervision og coaching på specifikke problemstillinger. Så plejefamilien kan finde de ressourcer frem der er brug for i en given opgave, når det er svært eller særligt udfordrende. Både i forholdt til plejebørnene og egne børn og familien som helhed. Går familien i stykker pga. belastningen, rammer det ikke alene plejefamilien selv. Plejebarnet bliver måske til et svingdørs barn der igen skal flyttes. Sådan en oplevelse kan være ska-delig på sjælen, og fremmer bestemt ikke barnets tarv.

Det er vigtigt, at se forældrenes ressourcer og betydning for barnet, i stedet for de begræns-ninger der er. Det er jo derfor deres børn er hos jer.

>>


Ingen vokser af at blive dunket oven i hovedet med det vi ikke lykkedes med. Hverken børn eller voksne. Vi vokser alle af, at blive set, mødt og hørt, uanset hvor beskedent bidraget må være.

Det gælder også børnenes forældre som har måttet melde pas, i forhold til den daglige forælderrolle. Uanset årsagen, er det smerte-fuldt. Derfor er det godt, der findes Lov om Social Service § 54 om støtte til forældrene, så de kan få hjælp.

Hjælp til at forstå, hvad der foregår under møder. Forstå hvad de siger ja til og hvad konsekvenserne er.

Hjælp til at få oversat det fine fagsprog til deres egne ord. Så er det ligeværdigt som ikke skal forveksles med at være ligestillede. For det er de bestemt ikke.

Når man møder mennesker, der hvor de er, og giver sig tid til at forstå dem – begynder de også at forstå, i stedet for at kæmpe mod overmagten. Det giver ro omkring barnet som det hele jo handler om.

Det kan blive spiren til et frugtbart samar-bejde. Omkring det barn, der står mellem to familier. Til fælles glæde for alle, over at barnet trives, og kan være i fred med det. At barnet kan bruge sine ressourcer til at vokse sig stor og hel.

Plejefamiliejobbet er ofte et ensomt job, og man er bundet af sin tavshedspligt. Det bliver dermed et sårbart felt at arbejde i. Hvor det kan være svært, at skelne mellem, hvad der er ens eget og hvad der hører til jobbet. Derfor er det faglige netværk med professio-nelle tovholder en styrke. Der kan man få nye perspektiver og nye redskaber at arbejde med.

Ligeledes bør et samarbejdet mellem pleje-forældrene og de tilsynsførende evalueres en gang om året med en ”mus” samtale, hvor der er mulighed for at komme til orde i forhold til selve arbejdssituationen, og den hjælp og støtte man tilbydes i den forbindelse.

6

7


Ja! hvem plejer plejefamilien?Fra en plejemor

At være plejefamilie er et dejligt, givende og til tider krævende arbejde for hele familien.

Vi har arbejdet som plejefamilie gennem næsten 20 år, derigennem har vi mødt mange børn, biologiske familier, sagsbehandlere, konsulenter, andre plejefamilier, pædagoger, lærere, psykologer, læger mm.

De fleste af de mennesker vi har mødt, har fyldt os med glæde og positiv energi. Der er selvfølgelig også nogle som dræner os, men heldigvis er det de færreste.

For at trives bedst muligt i vores arbejde vælger vi at fokusere på de positive sider. Vi mener det er vores eget ansvar at være kon-struktive, positive og se muligheder.

Hvilket igen er en forudsætning for at vi, vore børn, vore plejebørn og deres familier og vores samarbejdspartnere trives.

Først og fremmest skal vi være ærlige både over for os selv og vores samarbejdspartnere og klar på hvilke opgaver vi som familie kan/vil arbejde med.

Vi skal være tydelige omkring hvilken hjælp vi har behov for, for at kunne løse opgaven.

Hvis opgaven ikke passer ind i familien, eller vi ikke vi kan få opfyldt de relevante krav der er – så sig NEJ

I det daglige arbejde, bruger vi i høj grad vores netværk både til at tanke op og læsse af på.

I netværket hjælper vi hinanden med at holde fokus på de positive sider og mulighederne i vores arbejde, frem for at fokusere på de negative ting og begrænsninger.

Det er meget vigtigt at give og modtage anerkendelse!

For os findes der ikke noget værre end ne-gative brokkehoveder, som kun kritiserer og sjældent kan se det gode og livsbekræftende i vort arbejde

Dermed være ikke sagt, at vi bare nikker og ikke stiller krav til vore samarbejdspartnere Tværtimod vi forventer ærlighed og ligevær-digt samarbejde.

For os er det desuden vigtigt at pleje vores parforhold. Hvis vi ikke har det godt sammen kan vi heller ikke være gode plejeforældre.

For nogle år siden besluttede vi derfor, at vi hvert år ville rejse på en ferie uden børn – vi kalder det en ”kæresteferie”.

Her fyldes vores energidepoter, kærligheden blomstrer og vi oplever noget ud over det daglige trummerum.

Derudover tager vi også på en weekendtur med gode PLF kollegaer, hvor vi ud over at slappe af, spiser god mad og får talt om tingene og de gode minderige oplevelser sammen med ligesindede.

De første gange var det slet ikke så let at slippe det derhjemme. Vi troede faktisk ikke det kunne fungere uden os – men vi har med tiden fundet ud af, at med god planlægning så går det faktisk rigtig godt. Og børnene glæder sig næsten lige så meget, som vi gør.

Selvfølgelig er der hos os, som i alle andre familier, perioder hvor det kan være svært at finde den positive tilgang eller se det sjove i vort arbejde. – Men lige når det hele bliver lidt tungt – så bruger vi PLF netværket og de øvrige gode kollegaer vi har. Samtidig gør vi en indsats for at finde de livsbekræftende ting i hverdagen, hos vore plejebørn og hos hinanden.

Livet er for kort til brok – giv et smil et kram det har vi alle fortjent.

Livet er for kort til brok – giv et smil et kram det har vi alle fortjent


Til spørgsmål 1: ”Hvem plejer din familie?”

Det gør vi selv!! Ved at tager på weekendop-hold uden børn, hvor vi hygger om hinanden :-))

Det gør vores familieplejekonsulent. Ellers står vi vist selv for at generere ressourcerne til det fortsatte arbejde.

Det gør vi selv samt vores voksne børn, men også igennem netværksgruppen i PLF.

Det gør vi selv, i vores familie, kollegaer, supervisor fra kommunen og de mange muligheder der er ved at være medlem af Plejefamiliernes Landsforening.

Ja! det burde jo være kommunens repræsen-tant. Altså familieplejekonsulenten, men det kommer altså an på, hvilken kommune det er. Vi har 2 børn fra 2 forskellige kommuner, den ene kommune er om os, og spørger til om vi har det godt, osv. Den anden kommune er fuldstændig ligeglad, mener at de har ansat os til at gøre, hvad de vil have - uanset om det gør hverdagen umulig for os.

Det gør vi selv! Ved at tage en weekend ud af kalenderen og bare være os selv på et wellnes ophold med ”øromantik”.

Til spørgsmål 2: ”Skal en plejefamilie plejes?”

Ja helt klart!!

Det skal alle mennesker vel!

Ja! for pokker da, alle andre har fri, når de kommer hjem!! hvornår har vi fri?

Hvad siger PLFs medlemmer om emnet ”plejefamilier skal plejes”?Til at belyse dette tema har vi sendt følgende spørgsmål ud til PLFs medlemmer: 1. Hvem plejer din familie? 2. Skal en plejefamilie plejes? 3. Hvad er grunden til det? 4. El. Hvordan oplever i at der er brug for at blive plejet? 5. Hvis du skulle bestemme, hvad ville være det bedst for dig og din familie?

Det burde være en selvfølge, at der også blev taget højde for en form for pleje af plejefamilien.

JA, fordi det er et meget anderledes arbejde. Det kan ikke sammenlignes med at have egne børn. Der er også udfordringen omkring ple-jebørnenes biologiske familie.

Ja, en plejefamilie skal plejes hvis den skal fungere til det anbragte barns bedste og hvis vi ikke kan få tingene til at fungere, kan vi jo heller ikke give barnet de bedste betingelser.

Til spørgsmål 3: ”Hvad er grunden til det?”

Der er grund til at blive plejet fordi det ikke altid er nemt, at have "tunge" børn i familien, samt deres ikke altid velfungerende familier, samt en kommune, der tænker mere på at spare end på barnets tarv. Derfor er det tit nødvendigt, at have overskud for at kunne give barnet de betingelser, der skal til for at de kan få så normalt et liv som muligt.

Som ovenfor og jeg kan tilføje at udfordrin-gen som plejefamilie er stor, især da vi ikke har kvalificerede aflastning og dermed aldrig en fridag.

Presset i plejefamilien kan være ubærligt stort ind i mellem. Og lydhørheden fra den anbrin-gende kommune kan være minimal. Der er ligesom ikke plads til, at vi som 'ansatte' også har en mening om, hvordan plejeforholdet kunne optimeres. Beslutningerne gennem-trumfes ofte under dække af 'lovgivningen'.

Hvornår har vi nogensinde fri? Vi har som alle andre brug for at få ladet batterierne op

Vi udvalgt følgende citater ud fra de svar som vi har modtaget.

8

9


og slappe af.

Vi brænder ud, hvis vi ikke får lidt fred og tid til at pleje os selv og vore kære!!

Det der plejes, trives.

Til spørgsmål 4: ”Hvordan oplever I at der er brug for at blive plejet?”

Humøret kan komme under nul punktet, og alt virker uoverskueligt, plejebørn presser os for alt positiv energi! Det er meget svært, at holde modet oppe når vi bliver presset konstant.

En større åbenhed i forbindelse med anbrin-gelsen, samt en større lydhørhed fra forvalt-ningens side i forhold til barnets trivsel og de problematikker samværet med plejebarnets forældre kan give.

Især når der er noget der går i hård-knude ikke mindst i forbindelse med forældresamarbejdet.

Økonomi. Bedre løn, på lige fod med en plads på et opholdssted. Bedre løn giver flere mu-ligheder til f. eks ferie med plejebørnene, og et pusterum i hverdagen.

Når plejebarnet i perioder er meget krævende, har vi brug for "luft"

Til spørgsmål 5: ”Hvis du skulle bestemme, hvad ville være det bedst for dig og din familie?”

14 dage uden plejebørn og bare slappe af med egne børn og bare tage tingene som de kommer. Ikke hele tiden at "være to skridt foran"

Som ovenfor anført. Der bruges simpelthen for mange ressourcer på 'kampen med for-valtningen'. Kunne lydhørheden optimeres, ville det skabe en større ro og flere kræfter til indsatsen omkring vores plejebarn.

14 dage uden plejebarn, hvor vi bare kan slappe af, og gøre lige det vi har lyst til. Når vi har plejebørn, kan vi ikke gøre det, vi har lyst til!! vi skal hele tiden tage hensyn til børnene og deres begrænsninger eller mangel på samme..

Vi vil gerne høres. Vi er jo dem, der har de her børn hver dag i mange år, så vi ved hvad de kan og hvordan de kan komme videre. Men desværre synes vi, at det føles mere og mere som om vi er klienter, jo mere der skal spares.

Bedre løn og flere kurser med Lars Rasborg.

Det optimale ville selvfølgelig være, at vi kunne holde 5 ugers ferie uden at tænke på plejebørnene.


Fra Netværksgruppen Børkop

Denne gang er vi hjemme hos Helle, som har gjort det rigtig hyggeligt med blomster og levende lys. Vi hjælper hinanden med at sætte brød, ost, frugt, kaffe, the og juice frem, inden vi sætter os omkring det vel-dækkede bord.

I dag skal vi bl.a. snakke om emnet ”Hvem Plejer Plejefamilien?”Vi er enige om, at det for os som plejefamilier har stor betydning, at vi har ordentlige ar-bejdsforhold. Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde med og føler os forstået og hørt af sagsbehandleren og øvrige samarbejds-partnere omkring plejebørnene. Det er vigtigt, at lønnen svarer til den arbejdsopgave vi har, således at vi ikke, af økonomiske, men hvis det er bedst for plejebarnet, at vi er der hjemme.

Mange, for ikke at sige alle vores plejebørn er behandlingskrævende, og derfor har vi brug for redskaber til, hvordan vi bedst muligt hjælper dem i hverdagen. Derfor er det nødvendigt, at vi kan komme på kurser

og kan få supervision fra en psykolog eller lignende fagperson.

Heldigvis er vi flere i netværksgruppen, som allerede får supervision, ligesom det for flere har været nødvendigt selv at gå i en eller anden form for terapi. Det får os til at dreje snakken lidt ind på emnet: Hvad er det, vi har med i rygsækken fra vores egen barndom, og hvorfor er vi egentlig blevet plejeforældre? Var nogle af os måske selv følelsesmæssigt forsømte børn, som nu har den mission i livet at hjælpe andre børn, som har det svært?

Mens vi har fokus på, at et par af os har/har haft brug for parterapi og individuelle psy-kologsamtaler, får vi også en snak om, hvor vigtigt det er for os, at vores bagland i almin-delighed og vores parforhold i særdeleshed er i orden, for at vi i plejefamilierne kan klare det arbejdspres, vi kan stå i døgnet rundt.

Efter en snak bordet rundt om, hvordan vi hver især forsøger at pleje os selv og vores parforhold, må vi til sidst konkludere, at hver

familie må finde sig en model, som passer til dem. Men vi er enige om, at det er vigtigt, at vi tænker over: Hvornår holder vi egentlig fri? Hvornår og hvordan gør vi noget godt for os selv?

Én finder lidt fritid ved, at det er blevet legalt at sætte sig i sofaen med et ugeblad, selvom ungerne er hjemme. En anden fortæller om en ugentlig familie-spil-leaften med egne børn, når de små er puttet. Der bliver også nævnt et par modeller på, hvordan man kan finde ”alene-voksentid” med sin partner. Det at finde et tidspunkt på dagen, hvor

Vi sidder her 10 plejemødre en fredag formiddag til vores månedlige netværksmøde i PLFs Børkop-gruppe.

10

11


vi som de voksne kan få snakket uforstyrret sammen, har stor betydning for vores indbyr-des samarbejde, og det er med til at styrke forståelsen og respekten for hinanden.

For flere af os er det også en uvurderlig hjælp at kunne få plejebørnene passet af enten en barnepige eller en aflastnings-/feriefamilie, så vi har mulighed for at pleje os selv og vores sociale netværk, uden at vi skal have børnene med. På den måde kan vi holde ”helt fri” og få ladet batteridepoterne op, så vi er klar til at tage fat igen med fornyet energi.

Formiddagen er ved at være gået, og de 3 timer omkring Helles køkkenbord er fløjet afsted.

Vi har, som vi plejer, fået vendt mange spæn-dende tanker med hinanden. Til tider har vi fortalt hinanden om så svære problemstillin-ger, at det for nogen har været tungt at bære med sig hjem. I dag har vi snakket om, at vi ikke kan give hinanden terapi, men vi kan lytte og give plads til, at vi hver især får luft, og får læsset af i et fortroligt forum.

Vi er enige om, at det at være en del af en netværksgruppe, hvor vi kan grine og græde sammen med gode kollegaer, hvor vi etablerer venskaber på kryds og tværs og arrangerer biograf-, café- og weekendture sammen, er noget af det, som virkelig plejer en plejefamilie.


En velplejet bilKim Qvist, Forstander for Ehlershjemmet, Socialdemokratisk byrådsmedlem i Haderslev og folketingskandidat i Haderslevkredsen

Hjemme i vores familie er det mig, som tager vare på familiens gamle bil. Det betyder at jeg sørger for brændstof, dæktryk, rengøring, vask og reparationer. Opgaver omkring rengøring, vasketøj og indkøb - dem har min smukke kone taget sig af. Sådan kan arbejdsdeling være så bekvem. Faktisk har jeg flere opgaver end bilens ve og vel bl.a. tjekker jeg op på økonomien, betaler regninger m.m.

Vores gamle bil har en hel speciel plads i mit hjerte - den har en stor motor, hvis lyd henfø-rer mig til tanken om at køre formel 1, dens læderindtræk suger nærmest min krop til sig, stereoanlægget sikrer at Clapton fører mine tanker hen på et lummert kælderværelse, hvor disciplinen var luftguitar.

Den skal selvfølgelig stå indenfor hver nat, køre på det rigtige oktantal, bruge den rigtige olie og 18 tommer lavprofil alufælge er et must - ja en menneskerettighed! Al service bliver foretaget på dagen, den poleres en gang månedligt, olien efterses jævnligt, rust-behandling er selvfølgelig af forebyggende karakter, og hoster den lidt meddeler jeg min arbejdsgiver, at jeg kommer lidt senere, da bilen og jeg lige skal forbi værkstedet.

Nu er det ikke sikkert, at alle lige kan identi-ficere sig med min passion, men måske man kan sætte sig ind i hvordan det er at være pas-sioneret, manden og hans jagthund, konen og sit staffeli, konen og sin facebook, konen og sine børn, manden og sin pc’er osv.

Min passion betyder faktisk, at bilen har kørt

mere end 400.000 km uden de store repa-rationer, at der ingen rust er i den, at vores omkostningsniveau er meget lavt, vi har bil for livet og det er en bil med sjæl. Og lige nu er det, at konen kigger på mig med slet kritiske og lidt bedende øjne; jeg ved godt hvad det betyder. Det betyder ”Kære mand, der er andet i livet end din bil, vi har andre ting i familien at forholde os til, kunne vi f.eks. ikke bruge lidt midler på børnene og en tiltrængt ferie.”

Nu vil det være en fornærmelse at sam-menligne biler med plejefamilier - dertil er forskellen lysår fra hinanden. Bilen består af en ramme, en motor, et styreredskab og nogle signalmuligheder krydret med lidt komfort. En plejefamilie har sin egen familie som rammen om en omsorgsgivende, pædagogisk og opdragende funktion overfor et andet menneske med behov.

Motoren i plejefamilien er en indignation, en social bevidsthed, medmenneskelighed og et stort hjerte. Styreredskabet er sin faglighed, professionalisme, dygtiggørelse, indsigt og forståelse. Signalmulighederne er dialog, samarbejde, empati, grænsesætning, intui-tion. Slutteligt er komforten i plejefamilien at arbejde og interesse går hånd i hånd, at gøre en forskel, selvstændighed i arbejdet.

Hvis min bil ikke havde fået den nødven-dige pleje, opmærksomhed og udtalt omsorg krydret med mekanikerens snilde og rådgiv-ning, så var den for længst havnet på bilkir-kegården, og vi hang måske på en kønsløs ny model med tårnhøje afskrivninger.

Hvis ikke samfundet formår at pleje vores største bidragsyder til varetagelsen af børn anbragt udenfor hjemmet, vores plejefamilier, så ender de måske på bilkirkegården med en slidt motor og voldsomt befængt med rust. Og hvad der er den sekundære negative side-gevinst! samfundet får et stort tab på menne-sker, der ville kunne have været bidragsydere til de samfundsborgere, som har et markant behov for empati, forståelse og uegennyttig indsats.

12

13


Plejefamilien skal plejes og hvem skal så gøre det? Ja, der skal sættes flere elemen-ter i spil.

Mit bud vil være følgende:• Alle plejefamilier indgår i et netværk

som består af 4-6 plejefamilier pr. netværk. Netværket kan være forankret om et lokalt tilhørsforhold, men måske endnu bedre forankret omkring egne erfaringer og viden eller opgavetype. Et netværk skal have en konsulent/rådgiver/supervisor, som er tovholder og garant for netværkets indhold, form og sikring af faglighed, almene problemstillinger varetages og sikrer fremdrift.

• Alle plejefamilier skal have en fagrele-vant mentor til hele familien. Således at hele plejefamilien inkl. egne børn har et rum for at blive mødt, hørt og forstået i den opgave, som hele familien ligger ryg til.

• Alle plejeforældre skal underlægges løbende supervision.

• Der skal være et varieret tilbud af mulig-heder for kompetenceudvikling og efter-/videreuddannelse.

• Plejefamilier kan med rette tilknyttes et fagligt sparringsmiljø i form af en lokal institution eller miljø, som arbejder med anbringelser.

Så selvfølgelig skal plejefamilier plejes - al-ternativet ses ellers i udbrændthed og kva-litetsforringelser, men vigtigst af alt; når en plejefamilies største ressourcer er de enkelte medlemmer af plejefamiliens personlighed, så er det pleje af personlighed, som skal til.

Personlighed er en kombination af mange ting, men vigtigst af alt, så i en forenklet udgave handler det om at stimulere på et in-tellektuelt plan og på et følelsesmæssigt plan. Derfor lige del hoved og hjerte. Alternativet er en familiepleje med få km på bagen, som ikke ønsker at køre videre, og det bliver rasende dyrt. Så lad os lige vende tilbage til

situationen med konen og de øjne, der sagde noget med prioriteringer. Min kone vil givet ikke syntes om det, men hvis vi nu leger med tanken at hun er billedet på en kommune, region eller staten, som hele tiden skal priori-tere deres ressourcer og midler.

Et er at jeg er glad for min bil og kan fø-lelsesmæssigt argumenter for det, men at det fornuftige i at vedligeholde, passe og pleje bilen gør, at vi kører billigt, fornuftigt og det i rigtig lang tid, gør netop at vi har penge fri til andre prioriteringer. Konen ac-cepterede argumentationen og familien har sin gamle gode bil, må vi håbe at samfundet med pleje, pasning og vedligehold fortsat har kompetente, empatiske og ressourcestærke plejefamilier.

www.ehlershjemmet.dkwww.kimqvist.com


Fra en plejemor

Du er din egen værktøjskasse For at kunne rumme et omsorgssvigtet barn, må du kende dig selv, du må vide hvad det gør ved dig.

De børn der anbringes, er børn der på en eller anden måde er svigtet – ellers var de ikke blevet anbragt. De har alle en historie med sig. Det kan være en meget svær historie.

Hvordan var din barndom. Hvad har du med dig i din bagage som plejeforældre? Hvad kan barnets historie provokere i dig?

At pleje sig selv her, er at være bevidst om, hvad der er min, og hvad der er barnets historie.

Hvad har det med at ”pleje en plejefamilie” at gøre? Med min mangeårige erfaring som plejemor, har jeg hørt og hører ofte sætnin-gen ”at være for følelsesmæssigt involveret i barnet”

Hvis ikke vi var følelsesmæssigt involveret i barnet, hvem skulle så være det. Barnet har brug for at skabe en ny tilknytning, barnet har brug for at føle, at det hører til hos den nye familie – og vi vil jo så gerne hjælpe og beskytte barnet.

Når jeg hjælper et barn, reparerer jeg så lidt på mig selv eller måske på det, der har været svært for mig – det er bare en tanke. Men tør vi tænke den til ende og tør vi se på det?

Er du måske bevidst om, hvordan det var for dig?

Når jeg skal pleje mig selv, er jeg nødt til at være bevidst om min egen historie. Jeg må være bevidst om, hvornår det er den der popper op, så jeg skille følelser og faglighed ad.

Fagligheden har jeg brug for, når jeg står i for, at blive anklaget for at være for følel-sesmæssigt involveret. Her kan et eksempel være, at det nogle gange er svært at få social-rådgiveren til at forstå og lytte til, hvad jeg siger. Eller når mine frustrationer vælter ud af knaphullerne til møderne, og jeg kan gå dybt frustreret derfra. Eller når jeg slet ikke bliver inviteret med til møderne.

Der kan opstå skænderier i plejefamilien, fordi barnets opførsel virker provokerende. Måske ser vi, du og jeg ikke på konflikten med samme ”historie” Kender I det?

Jeg mener, at vi skal træne os i at være faglige og professionelle, når der er brug for det.

Vi skal være super gode til at vise vores plejebørn, at vi kan rumme dem, også når det er svært, at være plejebarn, når livet gør for ondt på barnet og når alting vælter. Når barnet prøver dine grænser af for at finde ud af, om du holder ved og holder ud.

Dette skal beskrives fagligt, og så må du finde et sted hvor du kan pleje dine følelser og frustrationer og få dem vendt, så du igen kan rumme din hverdag.

Det er for mig at pleje sig selv, en måde at passe på sig selv, dit parforhold og egne børn på. De frustrationer vi som plejeforældre kommer til at stå med, mærker dine børn også, de ser dig hver dag og mærker stem-ninger og bekymringer og de bærer dem med sig - de får også en historie!

Du er et menneske, et menneske fuld af følel-ser på godt og ondt. Plejefamiliernes arbejde er ikke særlig højt vægtet hos politikerne, men vi, du og jeg gør det jo alligevel.

Ja, vi skal pleje os selv som plejefamilie. Vi må selv tage ansvar for at pleje os – dig og mig!

14

15


Vi udfører et stort og vigtigt arbejde for de børn, der ikke kan bo hjemme. De er i klemme, og har brug for en barndom der holder, og de har brug for stærke plejeforældre, der formår at rumme dem og deres historie og hjælper dem til at forstå den virkelighed, de er landet i, og at det ikke er barnet der er forkert.

Vi skal rumme det, der er allersværest her i livet – at blive svigtet!!

Du kan: - pleje dig selv, ved at dygtiggøre dig. - pleje dig selv, ved at være med i et netværk af gode kollegaer. - pleje dig selv, ved at bede om supervision og kræve at få den Du er din egen værktøjskasse, så brug den og forny den!!


Hvilke faktorer kan forhindre negative følgevirkninger af stress og belastninger i plejefamiliers hverdag?Sundhedsfremme for plejefamilier Af psykolog Britta Nilsson

At blive plejefar, plejemor eller plejesø-skende er en væsentlig livsbegivenhed, der indebærer varige forandringer i familiens og familiemedlemmernes liv.

Integrationen af et nyt familiemedlem med-fører forandringer i familiestrukturen og påvirker familiens indbyrdes relationer samt familiemedlemmernes relationer til omver-den. Positioner, regler, holdninger og værdier sættes i spil. Ofte kræver plejebarnets særlige behov udviklingen af nye former for omsorg og kontakt end dem plejefamilien hidtil intui-tivt har kunnet trække på.

Udover de mange glædesfyldte situationer et plejeforhold kan byde på, oplever de fleste plejefamilier til tider følelser af magtesløs-hed og utilstrækkelighed, de rammes af kon-fliktfyldt samspil med barnet, dets biologiske forældre og/eller det professionelle netværk, og der kan forekomme situationer med psyki-ske og fysiske grænseoverskridelser.

At blive en (pleje-)familie kan anses som ”life-event”, dvs. en væsentlig livsbegiven-hed, som ifølge stressforskningen indebærer en række stressorer (positive og negative oplevelser), der sætter organismen i en spæn-dingstilstand. Ifølge Antonovsky (1988) kan belastninger blive omformet til patogen, dvs. sygdomsfremkaldende stress, såfremt de er

varige og ikke kan opløses, således at organis-men igen overføres til en afspændingstilstand.

Aaron Antonovsky er socialforsker og særlig kendt for udviklingen af salutogenesemodel-len (saluto =græsk, sundhed). Salutogenesen beskæftiger sig med spørgsmålet om kilden for sundhed. I modsætning til de mere gængse, sygdomsorienterede perspektiver, der fokuserer på forskning i symptomer og bekæmpelse af sygdom, tager Antonovskys betragtninger afsæt i spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker holder sig raske under bela-stende livsomstændigheder.

Hvilke kræfter bidrager til at mennesker netop ikke bukker under for de problemer de udsættes for? Hvilke faktorer er afgørende for at kunne

”komme uskadt igennem strømhvirvlerne” og for at mestre de udfordringer vi møder i

”livets flod”?

På baggrund af sine undersøgelser udvik-lede Antonovsky konstruktet ”Oplevelse af Sammenhæng”. Ifølge Antonovskys egne undersøgelser og en række andre forsknings-resultater, er ”oplevelsen af sammenhæng” en væsentlig faktorer for opretholdelsen af sundhed og for sundhedsfremme. Til at begynde med blev ”oplevelsen af sammen-hæng” betragtet som værende færdigudviklet

16

17


ca. omkring 30 års alderen. Senere forskning tyder dog på, at ”oplevelsen af sammenhæng” er dynamisk og påvirkelig, også af de erfarin-ger mennesker gør sig senere i livet.

Antonovsky definerede ”Oplevelsen af Sammenhæng” (OAS) som ”grundoriente-ring, som udtrykker udstrækningen af en gen-nemgående, blivende og samtidig dynamisk følelse af tiltro til, at1. Stimuli fra livets ydre og indre miljø

er strukturerede, forudsigelige og forklarlige

2. Ressourcer der er nødvendige for at kunne tilgodese de krav som disse stimuli medfører, står til rådighed

3. Disse krav er udfordringer, hvor et indre og ydre engagement kan betale sig (Antonovsky 1991, 127)

Således består Oplevelsen af Sammenhæng af følgende tre komponenter:

• Begribelighed• Håndterbarhed• Meningsfuldhed

De i det følgende beskrevne ”Generelle Modstandsresourcer” er, jf. Antonovsky, afgørende for udviklingen af en stærk eller svag ”oplevelse af sammenhæng”, og danner således grundlag for personers modstandsdygtighed under belastende livsomstændigheder.

De tre generelle modstandsressourcer: 1. At kunne erfare konsistens i form af for-

ståelsen af sammenhængene,2. At være i stand til at skabe en balance

mellem over- og underbelastning for at kunne håndtere livets krav

3. At have betydning i det sociale samvær og deltage i beslutningsprocesser.

Følger man Antonovskys teori, vil belastnin-ger der opleves kaotiske, vilkårlige, tilfæl-dige eller uforklarlige føre til lav ”begribe-lighed”, svække oplevelsen af sammenhæng og dermed mindske muligheden for at mestre fremtidige belastninger.

En del plejebørn (og deres familier) døjer med problemstillinger, der medfører umid-delbart uforklarlige, kaotiske og uforudsige-

lige reaktioner. Dette og kommunale vilkår med sagsbehandlerskift og kursændringer samt samarbejdsrelationer præget af uigen-nemskuelig eller manglende kommunikation kan indvirke på begribelighedskomponenten.

Sættes plejefamilien til gengæld i stand til at analysere og indordne de udfordringer de møder, findes der frem til en klar definition af formen og omfang af den aktuelt forelig-gende belastning! de fratages belastningerne deres vilkårlighed og tilfældighed.

Når der i netværket omkring plejefamilien bidrages til en erkendelse og definition af problemet, der fokuseres på forudsigelighed og der ydes hjælp til at forstå sammenhæn-gene bliver alle involverede parters generelle modstandsressourcer fremmet.

Den 2. komponent af ”oplevelsen af sammenhæng” er ”håndterbarheden” dvs. tiltroen til at problemet kan løses. Håndterbarheden er afhængig af, individets oplevelse af hvilke ressourcer vedkommende har til rådighed eller adgang til. Således rettes fokus her både på individets egne ressourcer, men også på personens tillid til hjælpemulighederne inden for det sociale netværk. At føle sig integreret i et støttende og udviklende socialt netværk med private og professionelle relationer er afgørende for plejefamiliernes oplevelse af at kunne håndtere de krav de stilles overfor.

Udfordringer er allestedsnærværende, men en vellykket matchning mellem ”opgaven” og plejefamiliens egne ”præstations-mulig-heder” kan være en buffer mod belastnin-gernes negative følgevirkninger. På denne baggrund kan der allerede ved ansættelse af plejefamilien tages hensyn til håndterbar-hedsdimensionen, ligesom uddannelses- og supervisionstilbud, aflastningstilbud samt opbygning af støttende sociale netværk kan fremme håndterbarhedsdimensionen.

Oplevelsen af Sammenhængens tredje faktor, ”meningsfuldheden”, har i undersøgelser vist sig værende den mest betydningsfulde faktor. Den omfatter ”graden af hvor meget en person føler, at livet har en emotionel mening og at det kan betale sig, i det mindste for nogle af de problemer (…)man stilles over for i livet, at investere energi (…), at de snare


er velkomne udfordringer end belastninger” (Antonovsky, 1988, 18). Personer med en stærk Oplevelse af Sammenhæng er, ifølge Antononsky, i stand til at give deres livsbe-tingelser en subjektiv mening og kan få dem til at harmonere med deres egne ønsker og behov. De kan ligefrem betragte belastende situationer som udfordringer.

En vigtig forudsætning for at føle sig moti-veret til at engagere sig i de problemer man møder, frem for at reagere hjælpeløst på dem, er muligheden for at deltage i og indvirke på beslutninger der skal træffes i det sociale felt. Ifølge Schmitz og Hauke (1999) råder perso-ner, der erfarer oplevelsen af betydningsfuld-hed og tilfredsstillelse i deres opgaver over langt mere aktive strategier for mestringen af stress. Ligeledes er udbrændthed, post-traumatiske belastningsreaktioner og andre psykiske lidelser ofte forbundet med ople-velsen af meningsløshed og værditab. Det at kunne finde en mening er et betydningsfuldt kriterium for psykisk sundhed.

At blive anerkendt som betydningsfuld med-spiller, at blive informeret og om muligt del-agtiggjort i de beslutninger der skal træffes, er således uhyrlig vigtige faktorer, der altid bør fokuseres på i samarbejdsrelationerne omkring plejebarnet. Når plejefamilier støttes i at fastholde mening i situationer, der er præget af formentlig meningsløse omstæn-digheder, og når de anerkendes som værdi-fulde samarbejdspartnere i et velfungerende team omkring barnet, sikres plejefamiliens oplevelse af sammenhæng betydeligt og de bliver langt bedre rustet til at modstå fremti-dige belastninger.

Ovenstående betragtninger kan relateres til mange sammenhænge! og til mange person-grupper. Spørgsmålet om hvilken betydning en veludviklet Oplevelse af Sammenhæng hos plejefamilien må have for plejebarnets trivsel og udvikling, behøver nok ikke under-søges nærmere.

Foreliggende artikel fokuserer hovedsageligt på de voksne i plejefamilierne.

Til sidst vil jeg dog også rette opmærksom-heden på plejeforældrenes (egne) børn, der via muligheden for at opvokse med pleje-søskende bydes på mange enestående erfa-ringer. Nogle af disse erfaringer er særdeles positive og udviklende, andre kan være ne-gative, barske og – udviklende, såfremt deres opvækstbetingelser rummer de nødvendige generelle modstandsressourcer, der danner grundlag for en veludviklet Oplevelse af Sammenhæng.

Literatur:Lorenz, R.(2007).Sundhedens kilde.Dansk Psykologisk ForlagAntonovsky, A. (2000).Helbredets Mysterium. Hans reitzels ForlagAntonovsky, A.(1988).Unraveling the ystery of Health.Jossey-Bass, San FranciscoSch,itz, E., Hauke, G.(1999). Sinnerfahrung, innere Langeweile und die Modi der Stressverarbeitung. Integrative Therapie 1 (42-63)

18

19


Ophør af plejeforhold Af Finn Riber Rasmussen

Ophør af plejefor-hold kan have mange forskellige årsager, men rigtig mange af dem bæ- rer præg af kommunale besparelser frem for barnets tarv.

Socialrådgivere, sagsbehandlere og familie-plejekonsulenter er stort set umyndiggjort og er handlingslammet i sager om ophør af plejeforhold, sager på grund af kommunal økonomisk topstyring. Vi kan tydeligvis mærke deres frustration over ikke, at kunne udføre opgaverne i barnets tarv, så det er ikke dem der skal skældes ud, det er den politiske styring der står som synderen.

Der er naturligvis mange årsager der ligger til grund for ophør af et plejeforhold. Den biologiske familie kan være på rette spor og kan nu selv tage hånd om deres børn. Det er jo en lykkelig udgang.

Der er også tilfælde hvor plejefamilie og plejebarn ikke matcher hinanden, som ender med et ophør.

Plejebørn bliver voksne og flytter, plejefor-holdet ophører, en naturlig afslutning med lykkelig og ulykkelig udgang.

Derudover er der en masse andre årsager der kan ligge til grund for et ophør af plejeforhold.

Men fælles for dem alle er at, de står midt i et følelsesmæssigt tomrum og bliver svigtet af samtlige samarbejdspartnere. De modtager kynisk en fyreseddel fra deres arbejdsgiver når et plejeforhold ophører.

Plejeforældrene har brug for hjælp til at bear-bejde deres indeklemte følelser og det burde være en naturlig afslutning på et plejeforhold, at der stilles relevant støtte og hjælp til rådig-hed for plejeforældrene. At arbejde som ple-jeforældre, er at arbejde med menneskelige følelser, omsorg og personlige relationer. Det kan man ikke bare fortrænge sammen med en fyreseddel indeholdende en måneds varsel.


”Personalepleje er et nøgleord i moderne ledelse – men hvem passer på plejefamilierne” Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening

Afslutning af tema – hvem passer på plejefamilierneNår man færdes i det private erhvervsliv, og spørger til virksomhedernes udvikling og vækstpotentiale er det ikke den administre-rende direktør, HR chef eller virksomhedsud-viklingskonsulent, der ikke lægger vægt på, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource.

Selv i krisetider lægger virksomhederne vægt på udvikling og fastholdelse af medarbejderne.Personalepleje er et nøgleord i moderne ledelse. – Men hvem passer på plejefamilierne.

Det er naturligvis vigtigt, at vi som plejefami-lier passer godt på os selv og vores familier, at vi som plejefamilier danner netværk og støtter hinanden, såvel fagligt som kollegialt.

Det er essentielt, at plejefamilierne fungerer optimalt, både som familie og som professio-nelle, for at kunne løfte den meget komplekse opgave det er at være plejefamilie.

Som man kan læse i psykolog Britta Nielsons artikel under temaet, så er noget af det væsent-lige for, at plejefamilier kan udvikle sig og fortsætte med at løfte de vanskelige opgaver, at plejefamilierne oplever sammenhæng og meningsfuldhed, at plejefamilierne bliver an-erkendt som betydningsfulde medspillere og er deltagere i beslutningsprocessen.

Det er med andre ord elementer, som involve-rer de kommunale arbejdsgivere. Elementer der udfordrer begrebet, ”medarbejderne som virksomhedernes vigtigste ressourcer”. Elementer som desværre tit og ofte står i skarp kontrast til den måde de kommunale arbejdsgivere agerer på, i forhold til pleje-familierne og den indstilling de møder deres plejefamilier på.

Et eksempel herpå er en udtalelse fra leder med ansvaret for familieplejeområdet i en stor dansk kommune, som i et større forum

sagde: ”Jeg har ikke brug for, at mine pleje-familier modtager uddannelse.”

Personalepleje indeholder to elementer.Det ene element handler om den måde, de kommunale arbejdsgivere i deres hverdag håndterer samarbejdet med plejefamilierne på.

Inddrager kommunen plejefamilien i handle-planer omkring barnet?

Bliver plejefamilien inddraget i beslutnings-processer med deres faglige viden og kon-krete viden om barnet?

Sikrer kommunen en tilstrækkelig uvildig supervision, hvor plejefamilien kan få støtte til at håndtere de udfordringer der ligger i, at ens hjem, familie og netværk er rammen for pædagogisk arbejde?

Bliver plejefamilien mødt med respekt omkring deres arbejde og en anerkendelse af den indsats de yder?

Sikres plejefamilien den nødvendige faglige og personlige efteruddannelse?

Der kunne opremses en yderligere række forhold i det daglige samarbejde, som er

20

21


væsentlige, og som svarer præcist til den omgangstone, der er på almindelige arbejds-pladser, hvor vi færdes i det samme hus op og ned af hinanden som ledere og kolleger, og hvor vi alle ved, hvad der er væsentligt for at vi trives på vores arbejdsplads.

Det andet element handler om de rammer og vilkår, vi har som plejefamilier. Om de rettigheder vi har som lønmodtagere og den måde de kommunale arbejdsgivere håndterer ansættelsesretlige vilkår på.

Har plejefamilier tryghed i deres ansættelse?

Er plejefamilier sikret mod uvilkårlige æn-dringer i deres arbejdssituation?

Er plejefamilier sikret en lønudvikling, der nogenlunde modsvarer pris- og lønudvik-lingen i samfundet som helhed, og med en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, svarende til de generelle vilkår på arbejdsmarkedet?

Er plejefamilier sikret opsigelsesvarsler, der modsvarer det øvrige arbejdsmarked og er de sikret mod usaglige opsigelser?

Er plejefamilier sikret mod inddragelse af deres ferie og sikret udbetaling af deres feriepenge?

De nævnte forhold og en lang række øvrige som kunne nævnes, er for langt de fleste på det danske arbejdsmarked helt naturlige dele, de til hverdag ikke skænker en tanke.

Det er det imidlertid ikke for plejefamilier, der kan opleve vilkårlige forringelser i vilkår, inddragelse af ferierettigheder, usaglige opsi-gelser, nedsættelse af løn m.v. Af og til med truslen om, at såfremt man som plejefamilie siger nej, vil kommunen overveje at flytte plejebarnet til anden anbringelse. Det får som oftest selv de mest hærdede plejefamilier til stiltiende at acceptere forringelser.

Folketinget vedtog allerede for mange år siden funktionærloven, der sikrer helt almin-delige lønmodtagere indenfor butiksområdet og kontorområdet nogle basale rettigheder, som ikke kan afviges til ulempe for løn-modtageren. Mange faggrupper er siden ved overenskomster blevet sikret de samme rettigheder.

På samme vis har vi en ferielov, der klart fastlægger lønmodtageres rettigheder og ar-bejdsgivers forpligtelser, og hvor afvigelse på en lang række områder ikke kan finde sted. Det har dog ikke afholdt Arbejdsdirektoratet fra på et tidspunkt at udarbejde en vejledning, der gav plejefamilier lov til at arbejde under deres ferie. Blot må de ikke modtage betaling for det. Vejledningen anvendes af mange kommuner og KL til at true plejefamilier til at arbejde gratis i deres ferie, samtidig med at kommunerne ulovligt tilbageholder de op-tjente feriepenge.

Vi har som samfund almen interesse i, at dygtige og engagerede plejefamilier løfter opgaverne med de udsatte børn og unge.

Vi har behov for, at plejefamilierne har over-skuddet og den faglige kompetence til at løfte opgaverne.

Som plejefamilier har vi behov for, at lov-giver og anbringende myndigheder agerer ansvarligt overfor plejefamilierne og sikrer basale rettigheder. En lovmæssig regulering, der via funktionærloven og ferieloven sikrer plejefamilierne rettigheder, der er naturlige for alle andre på det danske arbejdsmarked.

Som plejefamilier hverken vil eller kan vi bruge de anbragte børn som kanonføde i kamp for vores rettigheder.

Vi vil ikke tvinges til at smide børnene ud af deres hjem for at undgå nedsættelse af vores løn.

Vi vil ikke tvinges til at smide børnene ud af deres hjem for at få sikret vores ferierettigheder.

Vi vil ikke tvinges til at smide børnene ud af deres hjem for at få en pensionsordning.

Vi vil i det hele taget ikke tvinges til at skulle udsætte børnene for endnu flere svigt og et liv i utryghed.

Derfor er der behov for, at lovgiver og anbringende myndigheder ”passer på ple-jefamilierne” for det er dem, der ”passer på børnene”.

§ 54 støtteperson som en del af plejen til plejefamilienAf Mona Kjærulff Hansen, Formand for P.S. Foreningen

Hvordan kan en § 54 støtteperson for foræl-drene, være med til at pleje en plejefamilie kunne man godt tænke, og i det følgende vil jeg gerne prøve at fortælle lidt om støtteper-sonens rolle og opgave. Måske kan det være med til at kaste lys over i hvilken grad støttepersonen kan være ple-jende for plejefamilien.

Gennem mit virke som støtteperson er jeg ofte med til møder på forvaltningen, hvor det sker at også plejefamilien sidder med. Det er min oplevelse, at den der vælger livet som plejefamilie oftest vælger med hjertet, og den side af sagen kan det være rigtig svært for forældrene at kapere. Det faktum at nogen andre skulle kunne holde nok af deres børn, til at behandle dem med samme kærlighed som den som forældre besidder, falder dem svært at tro på, og på et eller andet niveau er det vel heller ikke så svært at forstå, det der i den forbindelse er det sværeste for forældre-ne er at holde fast i troen på at alle handlinger udspringer af kærligheden til deres barn.

Som § 54 støtteperson kommer jeg hos for-ældrene og støtter dem i det, der er svært når deres barn er anbragt. Ofte handler det om sorg og længsel, smerten ved at skulle undvære sit barn, og afmagten der ligger i erkendelsen af ikke selv at magte opgaven som forælder. Men det handler i høj grad også om plejefa-miliens normer og værdier. Det er ikke altid forældrene kan se at plejefamilien har hjertet med, og det er ikke fordi det ikke forholder sig sådan, men fordi forældrene er så sårede at de ikke ser det. De ser at nogle andre voksne får et forhold til deres barn, de ser nogle - for dem - fremmede mennesker gå ind og få de oplevelser med deres børn som de dybest set selv gerne ville have haft, men som de ikke har formået, at levere og blive en del af.

Som støtteperson er det en del af min opgave at rumme forældrenes frustration over det faktum, at det nu er nogen andre der får glæden ved at vække deres børn om morge-nen eller deltage i festen i fodboldklubben.

Men det er også min opgave at give dem modspil, når den måde de ser tingene på er med til at forstyrre deres eget liv og også deres børns liv. Når de ser eller oplever pleje-familien som ”fjenden”, og de ikke formår at tale pænt om og til dem og opfattelsen af ple-jefamilien er at de ”gør det for pengene” så er det støttepersonens opgave at give modspil som kan hjælpe forældrene til at få et andet perspektiv på plejefamilien, og på den måde være med til at få samarbejdet til at glide, så børnene kan få ”lov” til af forældrene at være i plejefamilien uden at føle skyld og skam. For at børnene kan falde til i en plejefamilie, viser alt forskning, at det har afgørende be-tydning at forældrene kan acceptere og støtte op om anbringelsen det er det jeg som støt-teperson kan hjælpe med til og på den måde kan jeg være med til at plejefamiliens vilkår bliver mindre konfliktfyldte.

22

23

Personligt vælger jeg ofte at fortælle foræl-drene hvad det er jeg personligt hører, ser og oplever, når der er møder hvor plejefamilien deltager, eller hvordan jeg hører betydningen af det ene eller det andet udsagn. Forældrene tolker ofte meget på det, de hører fra deres børn, der foregår i plejefamilien, og det har stor betydning for deres måde at opfatte ple-jefamilien på. Forældrene bruger meget tid og mange kræfter på at regne ud, hvad det ene eller det andet mon betyder, og hvilke motiver plejeforældrene nu kan ha` for at gøre det ene eller det andet. Det er støtteper-sonens opgave at hjælpe og støtte forældrene og give modspil, så ikke tolkningerne løber løbsk, og samtidig støtte forældrene til også at få øje på det gode, der er for deres børn i plejefamilien, og perspektivere forældrenes måde at samarbejde på, så det giver retning mod et bedre hele for alle parter.

Det er min oplevelse, at en støtteperson tager mod mange af de opringninger, som pleje-familierne ellers modtager, og også mange af de opkald der er til sagsbehandleren. Støttepersonen er også med til sammen med forældrene at oversætte sagsakter. Det fag-sprog de ofte taler i forvaltningen og også de

– måske anderledes - normer og værdier der er i en plejefamilie, kan være svære for for-ældre at forklare, så støttepersonen hjælper også med her.

Som plejefamilie er man i sagens natur ofte nødt til at tage nogle hurtige beslutninger om, at et barn måske kun skal gå 3 dage i skole om ugen, eller man skal skynde sig på skadestuen eller andre uopsættelige ting, som forældrene først hører om bagefter. Det er forståeligt, men for forældre kan det være forbundet med meget smerte, at blive konfronteret med, at den omsorg de gerne

selv vil yde, ligger et andet sted, og de bliver ikke engang spurgt. Støttepersonen er med til at støtte forældrene i at komme gennem den smerte, og også med til at forklare hvorfor det må være sådan. Forældrene kommer til en accept langsomt, men sikkert med støtte-personens hånd i ryggen, på den måde skånes plejefamilien for megen vrede og barnet kan slappe af når de ved der er en, der passer på deres mor og/eller far.

Støttepersonen er, hvis man spørger mig, uundværlig i enhver sag hvor et barn skal bo et andet sted. Om det er grundet handicap, psykosociale årsager eller andet er ligegyl-digt, der er brug for en uvildig, neutral person til at oversætte for forældrene og støtte dem i at holde tungen lige i munden og få perspek-tiv på det som er den allermest sårbare og smertelige situation man kan tænke sig.

Desværre er der stadig mange forældre der ikke har en støtteperson og det er der sikkert mange årsager til. Hvis i som plejefamilie oplever at de forældre i samarbejder med, ikke har en støtteperson, kan jeg fortælle, at så er der måske en sagsbehandler der har glemt at oplyse om den rettighed, eller for-ældrene har måske ikke fået det fortalt på en måde, at de har tilvalgt det. Mange forældre fravælger, fordi de tror det er endnu en for-valtningsperson de skal forholde sig til, så det er vigtigt, de får det beskrevet positivt og brugbart og bliver klar over at støttepersonen er uvildig og uafhængig af kommunen.

For yderligere oplysninger besøg hjemme-siden www.psforening.dk, og læs mere om ordningen. Det er også muligt at få besøg i netværksgrupper eller andre steder af repræ-sentanter fra foreningen der kan fortælle om praksis som støtteperson

Færre børn og unge anbringes uden for hjemmetNyt fra AnkestyrelsenAnkestyrelsen offentliggjorde 1. septem-ber 2010 deres årlige anbringelsesstatistik

”Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser, årsstatistik 2009”.

Statistikken gør det muligt at følge udviklin-gen på anbringelsesområdet for hele landet og i de enkelte kommuner.

Siden 2008 er der sket et væsentligt fald i antallet af afgørelser om anbringelser. I 2008 blev der besluttet i 3.502 sager, at et barn eller en ung skulle anbringes uden for hjemmet.

I 2009 besluttede Kommunerne at 2807 børn og unge skulle anbringes uden for hjemmet. Det er et fald på 20 %.

Aldersmæssigt er det sket en mindre forskyd-ning. I 2009 handler afgørelserne nemlig om lidt flere 0-3årige og lidt færre 12-14årige i forhold til de tidligere år.

Andelen af tvangsmæssige anbrin-gelser er stegetAndelen af anbringelser, hvor forældrene eller den unge over 15 år ikke har været enige om beslutningen om anbringelse (dvs. de tvangsmæssige anbringelser), er steget fra 9 til 11 % fra 2008 til 2009.

Selvom der blev truffet færre afgørelser i 2009 end i 2008, så er der truffet lidt flere tvangsmæssige afgørelser i 2009.

Barnet eller den unge henvender sig ofte selvUd af de børn og unge der blev hjemgivet i perioden 2006-2009, blev 1.348 børn og unge efterfølgende anbragt igen. Dermed er ca.10 % af alle nye anbringelser genanbringelser.

I 42 % af sagerne om genanbringelse har barnet eller den unge selv henvendt sig med et ønske om at blive genanbragt. Det er en større andel, end når der ses samlet på alle sager om anbringelse. Her er det i 30 % af alle anbringelser, at sagen er rejst på barnets eller den unges initiativ.

Lidt udvalg fra anbringelsesstatistikken• 25 ud af 1000 unge i alderen 15-17 år var

ved udgangen af 2009 anbragt uden for hjemmet.

• 68 % af alle afgørelser om anbringelser i 2009 handlede om børn og unge i alderen 12-17 år.

• I 23 % af tilfældene var forbedring i for-holdene hos barnet eller den unge årsagen til en afgørelse om ændring af anbringel-sesstedet i 2009.

• 49 % af alle anbragte børn og unge var ved udgangen af 2009 anbragt hos en plejefamilie.

Læs mere på www.ast.dk under ”Tal fra Ankestyrelsen”.

24

25

Nyt fra Servicestyrelsen

NetværksanbringelserServicestyrelsen har udgivet et hæfte om netværksanbringelser til fagfolk. Hæftet skal være med til at styrke netværksanbringelser.

I hæftet kan man bl.a. læse om de forskellige processer i en netværksanbringelse som f.eks. forundersøgelsen, godkendelse og uddan-nelse af netværksplejefamilier.

Hæftet giver også en række konkrete red-skaber til hvordan, man kan arbejde med de dilemmaer og udfordringer, som netværksan-bringelser ofte er forbundet med.

Endvidere formidles forskningsresultater, teori og lovgivningen på området. www.servicestyrelsen.dk

Dokumentationssystem om effekt af anbringelser for kriminelle ungeDer skal udvikles et dokumentationssystem, der måler effekten af unge kriminelles anbringelsesforløb.

Dokumentationssystemet skal bidrage til at anbringelsessteder og kommuner kan tilret-telægge en målrettet indsats ved anbringelser af kriminelle unge.

Det overordnede mål med dokumentations-systemet er at inkludere flere unge med for-skellige problemer i normalsamfundet.

Projektet med dokumentationssystemet star-tede for et år siden og varet frem til udgangen af 2012. Kontaktperson: Fuldmægtig Annie Gaardsted Frandsen [email protected]

MTFC FamiliebehandlingMTFC er en familiebehandlingsmetode. MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care – det handler om, at man gennem en midlertidig anbringelse i en særlig ud-dannet plejefamilie, forbedrer samspillet i familier med unge, som har alvorlig proble-madfærd ved f.eks. at have været involveret i kriminalitet.

En MTFC anbringelse varer typisk 9 – 12 måneder, og der er primært tale om unge i alderen 12 – 18 år.

MTFC henvender sig til de mest adfærds-vanskelige unge, som f.eks. over for en an-bringelse på en institution, de har måske en diagnose som ADHD, Aspergers Syndrom eller er måske begyndende kriminelle. Her kommer MTFC ind som et nyt alternativ.

MTFC kan også anvendes som hjemflyt-ningsforløb for unge, som hjemtages fra en institutionsplacering, og som en del af en ungdomssanktionens fase to.

Projektperioden med MTCF indledes 1. no-vember i år, og løber til udgangen af 2013. Der er afsat 9,5 mio. kr. til etablering af tre nye MTFC-behandlingsteam i Danmark og forskning i indsatsens effekt.

Kontaktperson: Fuldmægtig Maja Olesen [email protected] du er interesseret i at vide mere henvi-ses til følgende hjemmesider: www.servicestyrelsen.dk og www.mtfc-Hovedstaden.dk

OpSlaGSTavlenPLF

KONFERENCE 2011

Konference den 6. april 2011 i Fællessalen på

Christiansborg.Tema: ”udsatte børns ret-tigheder – vi kan stadig

gøre det bedre…”Følg med på:

plejefamilierne.dk

PLEJEBøRNENES DAg 2011:

En dag i Cirkus Benneweis med workshop og show, hvor vi bl.a hilser på dyrene og

prøver at jonglere og lave andre cirkusnumre i den store manege.

Vi slutter dagen med at overvære eftermiddagens professionelle cirkusforestilling, sammen

med det øvrige publikum.

Oplysning om endelig tid og sted kommer senere, men det bliver sandsynligvis et

sted på Fyn sidst i august.

Er din mailboks fuld,

eller har vi ikke din

rigtige mailadresse?

Får du aldrig mails fra PLF,

kunne det være en god idé, at

sende os din rigtige

mailadresse.

Sendes til:

[email protected],

Det har betydning for invi-

tationer til netværksmøder,

temadage eller andre aktuelle

ting, vi sender rundt til Jer.

generalforsamling 2011

PLF´s generalforsamling 2011 afhol-des som sædvanlig i Åsum v/Odense.Lørdag den 26. marts 2011Reserver dagen allerede nu, og mød frem til generalforsamlingen. Dagen hvor du får indflydelse på PLF´s virke fremover.

Følg med på: plejefamilierne.dk

Følg med på: plejefamilierne.dk

26

27

OpSlaGSTavlen Weekend – forkælelsestur for plejeforældre 2011

Igennem flere år har det været muligt at tage på en weekendtur sammen med kollegaerne i Plejefamiliernes Landsforening.

Målet er forkælelse, afslapning og wellnes. Tid til at grine og få lidt god mad og et glas rødvin og tid være sammen med kollegaer, der kender den hverdag, vi har valgt at leve i.

Vi har været på et slot i Tyskland, hvor der var mulighed for massage og mudderbade. Vi fik en dejlig sejltur, sad på iscafé og nød det fine vejr.

Vi har haft gode oplevelser, for eksempel da vi var i fælles dampbad på Villa Fjordhøj. Eller da vi var på cykeltur på togskinnecykler, turen vandt ved at vi havde taget frokostkurven med.

Nogen af aktiviteterne kunne komme til at ligne parterapiture, som i år da flokken skulle på kanotur ved Silkeborg.

Plej dit parforhold og husk at holde pauser fra livet i plejefamilien. Sæt kryds allerede nu i kalenderen - forkælelsesweekenden 2011 - i Kr. Himmelfartsferien 2. – 4. juni 2011.

Samarbejde omkring nyheder

PLF´s hjemmeside plejefamilierne.dk, har indledt et samarbejde med hjemmesiden dknyt.dk.

Dknyt.dk formidler nyheder til offentlige beslutningstagere i kommuner, KL samt folketinget.

Fremover vil vi på PLF´s hjemmeside videregive nyheder som har interesse for vores med-lemmer. Følg med på hjemmesiden som opdateres når der er relevante nyheder, oftest dagligt.

PLFs Sommerkursus 2011Planlægningen af PLFs Sommerkursus 2011 er i fuld gang. Sommerkurset afholdes i uge 27 og det bliver igen holdt på ”Brydelund” i Åsum ved Odense, men denne gang har vi også nabo-gården ”Krogsgård”, så vi har meget mere plads både inde og udendørs.

Temaet vil igen være ”Hvordan passer vi på os selv som plejefamilie?”, men med en hel anden indgangsvinkel end sidste år. Når vi planlægger selve kursusprogrammet, vil vi bl.a. bruge dette blads tema om ”Hvem plejer plejefamilien?” som inspiration.

Konceptet bygger på et kursus hvor efterud-dannelse i højsædet. I den positive ånd skabes dejlige rammer, sammen med ligestillede plejeforældre, egne børn og plejebørn. Der knyttes varige venskaber, og en følelse af

”jeg er ikke den eneste”.

Kurset giver plejeforældre mulighed for at opbygge venskaber og netværk samt lære

gode kollegaer at kende, der vil blive hygget om os, og serveret lækker mad gennem hele kursusopholdet. Der vil være en sund blanding af undervisning, fritid, børnetid og voksentid.

Til børnene er der ansat børnepassere, voksne, veluddannede unge mennesker, der kender til de problematikker, vores børn kan have. Børnepasserne er vant til at passe og under-holde børn og unge, og glæder sig til at give vores børn en spændende og hyggelig uge.

Vi vil finde undervisere, som kan hjælpe os til blive bedre til at passe på os selv, vores parforhold, egne børn og ikke mindst vores plejebørn.

I kan se mere om Brydelund og Krogsgård på Dansommers hjemmeside (E2009 og E2004).

Sommerkursus med PLF – ja selvfølgelig!

Tilmeld jer allerede nu på www.plejefamilierne.dk

28

29

Hvad betyder det for plejebørns tilknytning at blive hjemgivet

Af psykolog Niels Peter Rygaard

Vi har modtaget et brev fra en plejefamilie, og har bedt psykolog Niels Peter Rygaard om at svare på følgende spørgsmål:

Hvordan vurderes et plejeforhold ud fra et tilknytningsmæssigt synspunkt?

Det er et meget centralt spørgsmål læseren stil-ler, så derfor må i også tilgive det omfattende svar. Hvis man ser på juraens fordeling af rettigheder mellem forvaltningens myn-dighedsudøvere, ple-jefamilie og biologiske forældre, er der sket

visse balanceskift med barnets reform. For det første et holdningsskift i retning af at prioritere hensynet til barnets tryghed og kontinuitet i voksenkontakt højere, og juridisk tildeles plejefamilier en mulighed de ikke havde tidligere, nemlig at anke en hjemgivelse med opsættende virkning. Plejefamilier træder derfor for første gang ind på arenaen - ikke som ”rekvisitter” eller opgaveløsere alene - men som parter i sagen.

Ser vi helt bort fra jura og alene på tilknyt-ningsforskningen, er der forhold som de anbringende myndigheder ikke altid gør sig klart – først og fremmest hvor risikabelt det er at flytte mindre børn frem og tilbage mellem plejefamilie og forældre.

For lige at gøre det tilknytningsmæssige aspekt klart: børn danner et tilknytningsmøn-ster allerede i løbet af det første leveår

– en strategi til at håndtere adskillelse. Man skelner mellem: tryg/ selvstændig, afvisende, ambivalent og desorganiseret tilknytningsad-færd. Disse adfærdsmønstre er ikke medfødte, men indlæres afhængigt af hvordan den vig-tigste omsorgsgiver i det første leveår indgår i samspillet med spædbarnet. Disse strategier bliver meget afgørende for hvordan barnet møder og kommer over svære situationer i livet, om det søger hjælp hos andre, om det grundlæggende oplever andre som farlige og svigtende, eller som positive muligheder.

Og som enhver ved er det afgørende i livet ikke hvad man rammes af, men hvordan man håndterer de vanskeligheder man møder. Ser man f.eks. på traumatiserende begivenheder og tab, kommer trygt tilknyttede børn langt hurtigere over dem som voksne. Når man f.eks. taler om resiliente børn som overlever selv det sværeste, skyldes det ofte en tidlig grundlæggende tryg tilknytning i forhold til en omsorgsperson.

Dette tema er uddybet i kapitlet ”Hvad er omsorgsevne?” i bogen”Tilknytningsforstyrrelse”.De 3 forskellige muligheder for tilknyt-ning og de forskellige målsætninger ved plejeanbringelse

Når børn anbringes under 2 års (og især under 1 års alderen) er det en ganske anden type anbringelse med et andet formål end ved det ældre barn. Man kan iflg. forskningen opdele formålene med plejeanbringelse for børn af meget svage forældre i 3 efter alder ved anbringelsen, idet evnen til at skifte tilknytningsperson og dermed det vigtige tilknytningsmønster falder med alderen:

A. Børn under 2 år vil med ret stor sandsynlighed knytte sig til plejeforældre og herved kunne opnå en tryg/ selvstændig tilknytning, hvilket betyder at barnet har stor chance for at få et normalt liv. Det betyder at hensigten med anbringelsen her bør være at man af hensyn til barnet tilbyder det tilknyt-ningsfigurer, som følelsesmæssigt bliver dets forældre. En beslutning, som kun bør tages hvis forældreevnen er meget ringe, og hen-synet til barnets udvikling derfor prioriteres frem for hensynet til forældrene. Her må man også prioritere, at samværsperioder og

–længder ikke bestemmes af forældres behov, men af hensynet til barnets tryghed og nye tilknytningsfigurer. >>

Omvendt er det derfor også sådan, at i de til-fælde hvor en plejeanbringelse sker på grund af en akut krise eller ikke-kronisk/dødelig sygdom hos forældre som ellers har fungeret godt og ”normalt”, må man derfor sørge for at barnet har kontakt med forældrene meget ofte, at plejeforældrene er klar over at de ikke skal være primære tilknytningsfigurer, eller at man tildeler så meget støtte i hjemmet til spædbarnets pasning, at forældren(e) trods krisen kan bevare tilknytningen til barnet. Her kan slægtsanbringelse jo også være en mulighed man drøfter f.eks. med en syg mors søskende eller nærmere familie.

B. Børn anbragt mellem 3 år og præ-pubertet vil være mere bevidste om at have egne forældre, og man vil derfor oftere se loyalitetskonflikter hos barnet. Desuden vil barnet tilknytningsmønster langt sjældnere ændre sig så radikalt. Dermed ikke sagt at det ikke får en positiv udvikling og kan blive trygt, men at det i svære situationer vil være mere tilbøjeligt til at afvise hjælp og omsorg, eller reagere ambivalent. Her er formålet først og fremmest at skabe så meget tryghed, at barnets oplevelse af tab eller angst sjæl-dent aktualiseres. Her er balancen ved f.eks. vanskelige samvær vanskeligere at holde, og der vil ofte være mere rivalisering mellem familie og plejefamilie.

Et afgørende mål for myndighedspersonerne er derfor at regulere samvær og skabe accept i begge familier for ”de andre”. Flere under-søgelser tyder på, at to forhold er afgørende for børns udvikling: kontinuitet i voksen-kontakten (en længerevarende tilknytning til omsorgsgivere) og en fælles enighed mellem de grupper, barnet er knyttet til eller afhæn-gigt af. Dette gælder både de grupper som udgøres af biologisk familie og plejefamilie, og i lige så høj grad at grupper i forvaltningen er enige indbyrdes om formål, grænser, etc., og at de også arbejder på at skabe enighed mellem familie og plejefamilie.

Som eksempel på vigtigheden af kontinuitet har SFI for nylig dokumenteret, at barnets udvikling påvirkes negativt ved sagsbehand-lerskift. Som eksempel på uoverensstem-melse i vurdering har jeg i en kommune set, at myndighedsforvaltere og supervisorer arbejdede i to adskilte grupper som var ind-

byrdes uenige, hvilket skabte stor usikkerhed hos forældre såvel som plejeforældre - en usikkerhed, som forplantede sig til børnene og hæmmede deres udvikling.

Det giver derfor ikke mening at se isoleret på den ene eller den anden gruppes kvalitet, fordi et plejeforhold er et socialt system, som involverer forvaltningsgrupper, plejefami-lien, forældre, etc. Man må her kigge på alle grupper samtidig og vurdere overordnede faktorer som: Er der etableret en fælles for-ståelse af formål, at skabe sammenhængende omsorg og ro over lang tid. At skabe et kon-tinuerligt forløb, at fordele styring af sagsfor-løbet, roller og klargøre ansvar for alle delta-gere, og at få alle involverede til at føle sig som respekterede og ligeværdige deltagere.

Mht. til grænseregulering kan man håbe, at mediation mellem parterne ved en uafhængig person bliver langt mere udbredt, og at psyko-edukation for forældre under anbringelsen (et lidt besværligt ord for at give forældre indsigt i hvad deres vanskeligheder består i og hvad barnet har brug for) også vinder frem. Her arbejder man med netværket, og nye metoder kommer frem i netværksanbringelser, som er mere arbejdskrævende, men som på sigt formentlig vil levere højere kvalitet og færre anbringelsesbrud.

C. Hvis børn anbringes et års tid eller to før pubertetens start vil anbringelsen have større chancer for at kunne bære igennem de svære år i pubertet og frem til voksenalder. Her må man gøre sig klart, at plejeforholdet består i at sætte fleksible rammer for pleje-forholdet og respektere barnet/ den unge som individ, og at det nære og tilknytningsmæs-sige foregår på den baggrund, at den unges personlighed i alt væsentligt er dannet, så rummelighed og accept er nøgleordet for ple-jefamiliens funktion.

Mange plejeanbringelser ”knækker” i pu-berteten, fordi den unge måske har mødt for store forventninger og har forsøgt at tilpasse sig i opvæksten, og når gamle traumer akti-veres af puberteten, kan den unge føle stor vrede mod plejeforældrene.

I nogle tilfælde vil det derfor være mere hensigtsmæssigt f.eks. at bruge et socialpæ-dagogisk opholdssted, hvor den unge ikke

30

31

konstant konfronteres med forventninger om nærhed og føler sig fremmede i plejefamilien, og bor sammen med andre unge i samme si-tuation. Mange anbragte pubertetsbørn mister fuldstændig en ellers god interesse for skole og sport, og tror sig tidligt voksne.

Samtidigt er plejefamilien ofte tilbøjelig til at holde den unge i kortere snor af nervøsitet for hvad der kan ske, hvilket ”lægger brænde i ovnen” til mange konflikter. En professionel pædagoggruppe vil ofte kunne håndtere dette på en mindre følelsesladet måde. En anden velkendt løsning, anbringelse i egen lejlighed, er ofte alt for svært for den unge.

Anden forskning viser, at hos plejeforældre som regelmæssigt har samtaler med en råd-giver, får mindre anbragte børn langt oftere et trygt tilknytningsmønster – et forhold som også ofte undervurderes af kommuner, som derved mister en del af udbyttet af den inve-stering, der er gjort i en anbringelse.

Da forskningen viser, at barnet positivt kan ændre tilknytningsmønster ved anbringelse før 2 års alderen har sådanne anbringelser en langt bedre udviklingsprognose for barnet – forudsat at det forbliver i plejefamilien, det har knyttet sig til. Det er i den forbindelse ret ligegyldigt, om forældrene fungerer bedre end tidligere, da det er plejebarnets nye, trygge tilknytning, der endnu en gang brydes ved en hjemgivelse. Det er altså det forhold, at barnet oplever et nyt brud, der i sig selv fører til det dårlige resultat, fordi der er klare

grænser for hvor mange brud et barn kan tåle uden at tilknytningsevnen tager skade hos det.

Omkostningerne ved en hjemgivelse bliver meget ofte undervurderet af myndighedsud-øvere. Som tommelfingerregel tager det et til to år for børn under 7 at falde til i en pleje-familie, og først der genoptager de for alvor udviklingen.

Det, der ligger i barnets reform er et øget hensyn til barnet og ikke til forældrene, og man må ud fra forskningen sige, at det vil være langt mere befordrende for et barns udvikling, at det kender sine forældre og re-gelmæssigt får besøg af dem i en god fælles stemning, end at hjemgive det og dermed skabe et brud overfor dets tilknytning til plejeforældrene.

Det er den åbne strategi som ifølge forsknin-gen giver det bedste resultat af plejeanbrin-gelse: at barnet kender sine forældre og regel-mæssigt har kontakt med det, at plejefamilien ikke søger at nedvurdere eller ”frelse” barnet fra forældrene. En stor del af et plejeforhold består i at kunne rumme, at et barn lider og har det svært, uden at man kan ændre på det, hvor gerne man end ville.

Mere forskning: I Canada har forskning i skift i plejeforhold ført til en mere radikalt ændret lovgivning end i Danmark. Forskningen viste (målt ud fra barnets udvikling i 12 års alderen i forhold til jævnaldrende i egen familie), at

>>

det mest skadelige især for yngre børn er at blive anbragt, begynde at knytte sig til ple-jeforældre, og derpå blive hjemgivet - disse børn var meget bagud i udvikling og havde sværere sociale problemer som 12-årige. Noget mindre ringe fungerede børn, som først var blevet anbragt i et plejeforhold, og derpå anbragt i et andet.

Hvorimod de børn, som blev i plejefamilien, men kendte deres biologiske forældre og oplevede åbenhed overfor at tale om dette og regelmæssigt også havde (selv kortere) samvær med deres forældre, fungerede helt på linje med 12 årige i almindelighed.

Dette førte til en lovgivningsændring: hvis forældrene til fjernede børn under 12 mdr. inden for et år vurderes at tage seriøst

imod de tilbud om behandling de får, kan hjemgivelse komme på tale. Hvis det ikke er tilfældet, gøre anbringelsen permanent indtil voksenalderen (i realiteten forvaltes forældremyndigheden så af plejefamilien og forvaltningen, og forældrene høres seriøst om deres ønsker, men har ikke indflydelse på hvor barnet er). Hvis barnet er over to år ved anbringelsen, får forældrene to år til at deltage aktivt i behandling, hvis de ikke skønnes at deltage gøres anbringelsen ligele-des permanent.

Så langt har den politiske basis for Barnets Reform ikke valgt at gå, og det må man re-spektere. Her har hensynet måske også været, at forældre kan være bange for at lade deres barn komme i pleje af frygt for at anbrin-gelsen bliver gjort permanent, en utilsigtet bivirkning af en sådan lov.

For nu at vende tilbage til den aktuelle sag har jeg vist redegjort for nedenstående svar:

Ud fra ovenstående forskning er det fra et langtidssynspunkt risikabelt at hjemgive et barn til to forhenværende stofmisbrugere. Dels på grund af at risikoen for et tilbagefald er større, når begge har været misbrugere. Dels fordi man må gøre sig klart, at mange forældre fungerer bedre når den daglige byrde kommer igen – det er ikke let at skulle genoptage de daglige bekymringer og prakti-ske gøremål ved at have børn.

Det ses meget ofte at der er et par år efter genopretning for misbrugende forældre, hvor alt går godt, og når så problemerne trænger sig på (og presset på forældrene øges jo ved hjemgivelse og det ansvar man får for børnene), sker der let et tilbagefald. Hvis barnet f.eks. nu er 6 år og har været anbragt fra spædbarnealderen - så spørgsmålet om forvaltningen mener, at der er stor sandsyn-lighed for, at forældrene kan fungere normalt i de næste 12 år?

Og endelig fordi stofmisbrugere selv meget ofte har haft en traumatiserende barndom og derfor har en overvægt af de usikre tilknyt-ningsmønstre, som vides at nedsætte foræl-dreevnen, og dermed kan være skadelig for barnets tilknytning.

Da længere tids stofmisbrug desuden i høj

32

33

grad standser modningen og den personlig-hedsmæssige udvikling, er det i sig selv et spørgsmål – ikke kun om forældre kan passe et arbejde – men om de selv har en tilknyt-ning og har opnået en modenhed, der sætter dem i stand til at tage sig af et barn som har haft en svær start i livet. Desværre er der ikke mange behandlingstilbud til forældre som har været i misbrug. Skulle man følge den ”Canadiske Model” ville det være en for-udsætning for overvejelse af hjemgivelse, at forældrene havde deltaget i terapi og havde været stoffri i mindst to år.

(Her har vi en forholdsvis ny samfundsbyrde, nemlig antallet af misbrugende forældre. Da

”crack” – en særlig vanedannende og farlig form for heroin – for nogle år siden over-svømmede det amerikanske marked, opstod en så stor bølge af anbringelser, at man måtte genåbne mange forældede børnehjem. Med den stigende udbredelse af stoffer, og kriminelle organisationers stadigt fastere greb om danskernes vaner er det vanskeligt at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne håndtere dette. Derfor er der også behov for den effektivisering af plejeområdet, som Barnets Reform er en del af. F. eks. er netværksgrupper for plejeforældre med ind-bygget undervisning et effektivt og billigt

redskab til at sikre bedre plejeforhold.)

Hvis barnet f.eks. var blevet anbragt i en plejefamilie som 3- eller 7-årig, kunne man ifølge forskningen være mere tilbøjelig til at overveje hjemgivelse, dog ikke uden massiv støtte og opfølgning til familien.

Dette er ikke en vurdering af netop jeres ple-jeforhold, som jeg ikke kender ud over at der er tale om forældre med et tidligere misbrug, men de almindelige forskningsresultater i forhold til plejeanbringelse, hvor man efter-hånden er nået frem til, at se anbringelser før og efter 2 års alderen som helt forskellige foranstaltninger med helt forskellige mål.

Med venlig hilsenNiels Peter RygårdCand. psych.www.tilknytningsforstyrrelse.dk

Barnets ReformLovændringer

I forbindelse med Barnets Reform, der træder i kraft den 1. januar 2011, sker der en lang række ændringer af Serviceloven.

Blandt ændringerne er:Servicelovens formålsparagrafEn præcisering af formålsparagraffen § 46 med fem konkrete mål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De fem mål er li-gestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal:

• sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilby-der nære og stabile relationer og øvrige netværk

• sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk

• sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet

• fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel

• forberede barnet eller den unge til et selv-stændigt voksenliv

Desuden sker der en række konkrete ændrin-ger og præciseringer:

• Udveksling af oplysninger om rent private forhold: Mulighed for udveksling af oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn/ung mellem skole, sundhedspleje, dagtilbud og sociale myn-digheder. Formålet er at understøtte en tidlig tværfaglig indsats over for konkrete børn og unge med behov for særlig støtte (§ 49 a).

• Støtte til forældre: Støtten til forældre i forbindelse med et barns anbringelse præciseres. Ud over at tilbyde forældrene en støtteperson, skal kommunen træffe afgørelse om, om forældrene har behov for anden støtte (§ 54,1).

• Kommunale plejefamilier: Indførelse af ny type plejefamilier: ”Kommunale plejefamilier” (§ 66). Det betyder, at der fremover eksisterer tre typer plejefamilier (plejefamilier, netværksplejefamilier og kommunale plejefamilier). De kommunale plejefamilier skal kunne løfte en større opgave i indsatsen over for barnet eller den unge. Disse plejefamilier skal tilbydes mere efteruddannelse og supervision, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår (§ 142,5). Samtidig forpligtes kommunen til at anbringe børn og unge i plejefamilie, hvis barnets eller den unges behov tilsiger det. Formålet er at fremme barnets mulig-hed for nære, stabile omsorgsrelationer (§ 68b, 2).

• Støtteperson: Støtteperson til børn og unge anbragt uden for hjemmet (§ 68b, 4). Der er tale om en ret for barnet eller den unge til, at kommunen aktivt undersøger mulighederne for en støtteperson fra barnets eller den unges netværk, der kan fungere som en stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnets eller den unges udvikling.

• Tilsyn: Tilsynet med barnet på anbringel-sesstedet øges fra ét til to gange årligt. Som hovedregel skal der tales med barnet uden

34

35

tilstedeværelse af ansatte på anbringelses-stedet. Der skal samtidig laves opfølgning og revision af handleplan (§ 70,1 og 2).

• Ret til samvær: Barnets ret til samvær udvides til at omfatte søskende, bedste-forældre eller andre nære familierelationer (§ 71).

• Efterværn: Formålet med efterværn ty-deliggøres i lovteksten (§ 76). Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig livsførelse med fokus på uddannelse, beskæftigelse, bolig mv. Døgnophold, kontaktperson eller andre former for støtte kan genetableres efter det fyldte 18. år. En ung får fra 15 år ret til kontaktperson frem til det 23. år, hvis der ikke tilbydes støtte til fortsat eller genetableret døgnophold (§ 76,5).

• Underretning: Underretningspligten skærpes og indtræder nu allerede, når der er grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte (§ 153,1). Der skal fremover altid underrettes ved mistanke eller kendskab til vold eller overgreb (§ 153,3). Underretter har som noget nyt mulighed for at få oplyst, om underretningen har givet anledning til un-dersøgelser eller foranstaltninger i forhold til barnet/den unge. (§ 153,5).

• Klageret: Børn over 12 år får klageret i forhold til kommunens beslutninger om foranstaltninger, herunder samvær og kontakt og hjemgivelse (§ 167).

Hvad betyder Barnets Reform for dig som plejefamilie?Af Thomas Damkjær Petersen, Næstformand i Plejefamiliernes Landsforening

1. Høringsret for plejefamilien om beslutninger om ændringer i barnets samvær, ændring af anbringelsessted og om hjemgivelse. Denne ret skal I benytte, det er en aner-kendelse af, at I har en kæmpe indsigt i hvordan barnet har det!!

2. Klagemulighed i forbindelse med godkendelse som plejefamilie.Her kan I klage, hvis I ikke bliver god-kendt som plejefamilie. Klagen er til Det Sociale Nævn. Dette giver en lille smule mere retssikkerhed for plejefamilien. Det er ikke i loven beskrevet om der kan klages, hvis godkendelsen trækkes tilbage. Men det anbefaler PLF at I prøver.

3. Børns retssikkerhed – klage fra 12 år.Med ændringen kan plejebarnet selv klage over en række afgørelser når plejebarnet er 12 år. Nogle af klageom-råderne har opsættende virkning. Plejebarnets klage over ændring i opholdssted(flytning fra plejefamilien) har opsættende virkning. Det samme med hjemgivelse.

4. Kommunal familiepleje. Der kommer en ny form for plejefamilier. Deres forhold skulle blive lidt mere faste end andre plejefamilier. Det er ikke nærmere præciseret, hvordan det skal foregå i praksis. Dette område vil PLF følge nøje. PLF mener at alle plejefami-lier skal have mere ordnede forhold!

5. Efteruddannelse af plejefamilier. Der står i loven at alle plejefamilier har krav på mindst 2 dages efteruddannelse om året. Der er ligeledes et krav om supervision til plejefamilien, desværre er der ikke et minimum antal timer for dette. Ligesom det heller ikke er præciseret, at det skal være supervision af andre end familieplejekonsulenter. Det mener PLF bør være et krav, vi skal kunne stille som plejefamilie.

Læs meget mere om Barnets Reform på www.plejefamilierne.dk . Her kan du bl.a. læse PLFs bemærkninger til lovforslaget om Barnets Reform.

36

37

I forbindelse med Barnets Reform igangsætter Servicestyrelsen en lang række aktiviteter, der skal understøtte reformens implemente-ring i kommunerne.

Der udarbejdes en håndbog og en DVD om Barnets Reform.

Håndbogen tager afsæt i temaerne i Barnets Reform og formidler dels den forskning, der ligger til grund for

Barnets Reform, intentionerne i reformen, de nye lovinitiativer og hvordan de konkret skal fortolkes og kan anvendes i praksis samt de forskellige udviklingsinitiativer.

For at sikre den røde tråd og sammenhæng til det generelle børne- og ungeområde, vil der være et indledende afsnit omkring den viden der pt. findes på området, principperne i Servicelovens kapitel om udsatte børn og unge samt om de mange initiativer der er igangsat rundt om i kommunerne.

Håndbogen suppleres med en kortfattet pjece, hvor interesserede fagpersoner, der ikke selv skal implementere reformen, har mulighed for hurtigt at orientere sig i reformens in-tentioner og indhold samt med dvd’ere, der formidler erfaringer fra både fagpersoner og brugere indenfor de centrale temaer i reformen.

Vejledningsmateriale, pjece og tilhørende dvd’ere udarbejdes i løbet af 2010 og udkom-mer primo 2011, når de nye lovændringer træder i kraft.

Håndbog og DVD om Barnets Reform

Ret til samvær med søskende i Barnets Reform

Som I kan læse under lovændringerne i Barnets Reform, så står der i § 71, at ple-jebarnets ret til samvær udvides til også at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer

Specielt plejebarnets ret til samvær med sine søskende har vi valgt, på de følgende sider, at kigge lidt nærmere på. Derfor bringer vi to

Nyhedsbreve fra Børnetinget, hvor det første Nyhedsbrev handler om plejebørns savn af søskende, og det andet Nyhedsbrev handler om relationerne til de nye ”søskende”, der kan være i plejefamilien, herunder også andre plejebørn i familien.

Savnet af egne søskendeDet er ikke kun deres egne forældre, plejebør-nene får en begrænset kontakt til. Også deres søskende må de ofte skilles fra, og nogle brugere af Børnetinget fortæller om søskende, de slet ikke eller kun meget sjældent ser.

I nogle tilfælde kan det være forældrene, der sætter forhindringer i vejen, som tilfældet er for dette plejebarn på 14:

”…lige for tiden er det sådan, at min mor ikke har det godt med sig selv, og hun kan ikke overskue sit eget liv for tiden. Så jeg kan ikke komme til at se nogen af mine søskende (og det skal lige siges, at jeg har mange af dem). Så jeg har spurgt: "Om jeg ikke kunne få besøg af mine to søskende, som også er i pleje?" Men det kunne jeg ikke, fordi det kunne gøre min mor sur...”.

I andre tilfælde synes det snarere at være mangel på hjælp til at bevare kontakten fra for eksempel plejeforældre, familieplejekon-sulenter og andre. Her fortæller et plejebarn på 10 år således om en sparsom kontakt til sine søskende:

”Jeg har to brødre, der også bor i pleje, men vi bor i hver sin familie, så vi ser ikke hin-anden. Nogle gange holder vi fødselsdage for hinanden (altså det vil sige, at vi holder fødselsdage for hinanden 3 gange om året)”.

Heldigvis er der også nogle, der formår at løse problemerne, så søskende kan bevare en tæt kontakt:

”Jeg savner også min storebror en gang imellem. Så fik min plejemor den geniale idé, at vi kunne ringe sammen en gang om ugen, og i alle lange ferier må han komme på besøg en dag eller to. Det er jeg bare kisteglad for. Godt jeg bor her”. (Plejebarn, 9 år.)

Man fristes til at sige: Så let kan det gøres. Det er ikke nødvendigvis nogen stor opgave for fx plejeforældre at sikre, at plejebørnene bevarer en tæt kontakt til deres søskende. Men ifølge Børnetingets brugere og andre tidligere anbragte, er det en meget vigtig opgave.

I bogen TABUKA af Henrik Egelund Nielsen,

fortæller tidligere anbragte således om savnet af deres søskende under anbringelsen. Det fremgår, at adskillelse fra søskende kan opleves som særligt hårdt. For nogle, fordi de mister en vigtig støtte og for andre, fordi den eller de søskende, de selv har taget sig af, bliver ladt alene tilbage hos forældrene. Flere beklager helt at have mistet kontakten til deres søskende. Forbindelsen til deres biologiske baggrund og det netværk, det kunne have givet, er derved væk eller yderst indskrænket.

Hanne Warming skriver i bogen ”Har andre plejebørn det som mig”, om nogle indlæg til Børnetinget i 2004, at de ”indikerer (…) at kontakten til livsvidner, rødder og ”betyd-ningsfulde anerkendende andre” er særdeles vigtig for at kunne leve og trives som men-neske”. Kontakten til søskende kan altså også have en vigtig identitetsskabende betydning.

Afrunding og refleksionsspørgsmål 9 af indlæggene handler om plejebørnenes egne søskende.

På baggrund af børnenes beretninger og den eksisterende forskning på området skal lyde følgende tre spørgsmål:

• Gør alle involverede parter, hvad de kan, for at plejebørn kan bevare en tæt kontakt til deres søskende?

• Undersøges det grundigt nok, om søskende også bør fjernes fra hjemmet?

• Undersøges søskenderelationen grundigt nok, inden det besluttes, hvorvidt søsken-de skal anbringes sammen?

En ting er, at man savner sine egne søsken-de, men hvad med de ”plejesøskende” der er også er i plejefamilien?

38

39

Et af de emner, der optræder ofte på Børnetinget, handler om forhold, der går i stykker, relationer der bliver brudt. Det at være plejebarn medfører i sagens natur, at nogle relationer bliver om ikke nødvendigvis brudt så i hvert fald ændret, idet man flytter fra sine forældre, søskende eller andre, man har boet sammen med, inden man kom i pleje. Mange fortæller på Børnetinget, at de i en periode ikke har haft eller aldrig har haft kontakt til deres far og i sjældnere tilfælde til deres mor og søskende. En 14-årig pige skriver fx: ”Men der var engang, at jeg ikke måtte se mor. Og mine brødre måtte jeg ikke se i 4-5 år.” Desuden har mange en fortid med hyppige flytninger, skoleskift osv.

Men herudover kommer, at børnene – efter de er flyttet til en plejefamilie – oplever, at både egne og plejesøskende kommer til og forsvinder igen.

Nedenstående citat illustrerer på bedste vis alle de mange komplicerede og skiftende relationer et plejebarn kan risikere at kæmpe med i sin hverdag:

”…historien er, at jeg har boet her i [nogle] år og er rigtig glad for mine plejeforældre, MEN for et års tid siden, kom der nogle nye plejebørn, som er [under 10 år]. (…) Før var alting godt, men nu er livet bare et helvede, drengen er virkelig langt ude og går amok hele tiden. Mener ikke selv, at de kan klare dem, men det tror de. Jeg hader at bo her, men syntes ikke selv, at der er andre muligheder for mig. Mine plejeforældre har en datter som [er flyttet], og føler mig så alene efter hun tog af sted. Deres søn er bare irriterende og vi har ikke noget forhold. Det skal lige siges, at jeg kom i plejefamilie med [en søskende], som flyttede hjem til min mor for noget tid siden. Jeg har også en [anden søskende] som jeg aldrig ser eller snakker med.”

Denne 18-årige pige er altså glad for sine ple-jeforældre – selvom hun i parentes bemær-ket senere i indlægget fortæller, at hendes plejemor er ludoman og overtrækker pigens Dankort. Når hun alligevel ønsker sig langt væk fra plejefamilien, skyldes det nogle af de

mange forskellige ”søskende”-relationer, hun oplever i familien. Der er både mange nye

”søskende”, hun skal forholde sig til og på skift dele pladsen og opmærksomheden med, og mange søskende – biologiske såvel som ikke – som hun er blevet skilt fra.

En anden pige på 14 år forsøger at hjælpe en pige, der har det svært med sin nye plejebror. Samtidig får den 14-årige i sit svar fortalt om sine egne komplicerede søskenderelationer:

”Har nemlig selv [nogle] plejebrødre (det skal lige siges, at det er mine plejeforældres egne børn), og den ene af dem er jeg rigtig, rigtig gode venner med..! Og han er næsten lige flyttet hjemmefra, og det er lidt svært at forstå, at han nu ikke har tid til at være hjemme og snakke med mig og spille nogle spil og sådan, som vi altid gjorde da han boede hjemme..!

Så mit råd til dig er: At du skal gå ind til ham en dag han er selv, og så fortælle at du savner at han også er lidt sammen med dig og at du bliver ked af, at han ikke giver sig lidt tid til dig, fordi at du faktisk også holder af ham..!

Jeg kan godt forstå, at du misunder ham, fordi at han kan være så meget sammen med sin familie..! Når det er sådan at du kun ser din far så lidt..!

(…) Min far er [arbejde, hvor han er væk meget], så jeg ser ham faktisk også kun 2-3

>>

Skift og brud i relationer – nye ”søskende” relationer

gange om året, så ved godt hvordan du har det. Og ikke nok med det har jeg 3 søskende, med for kommunen må jeg ikke se dem, og jeg må kun komme hjem til min mor en gang, en dag, i 4 timer hver måned..!”

Også for disse piger handler det om, at relati-onerne til nye ”søskende” er svære og til tider sårende, samtidig med at relationerne til egne søskende og forældre er usikre og skiftende og udenfor deres

18 indlæg og breve handlede om brud i plejebørns relationer til nære familiemedlemmer, biologiske såvel som ikke. Disse fortællinger fra børnene fremkalder følgende spørgsmål:

• Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til, at plejebørn ofte kommer fra en baggrund med mange skift i relationer og bl.a. derfor har brug for ro og stabilitet i deres nye familieforhold?

• Bliver der gjort nok for at hjælpe dem med at takle de mange forskellige og skiftende relationer?

• Bliver der gjort nok for at støtte anbragte børn i at bevare kontakten med egne sø-skende (hvoraf én eller flere kan være anbragt andre steder)?

I kan læse flere af Børnetingets Nyhedsbreve på www.boernetinget.dk

Vi i PLF håber at rigtig mange søskende vil få glæde af at få kontakt til hinanden, når Barnets Reform træder i kraft 1. januar 2011

40

41

Jeg har min helt egen trosbekendelse. Den lyder sådan her: Jeg tror på rollemodeller. Det kan ikke siges ofte nok, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er de gode relatio-ner til betydningsfulde voksne, der kan gøre forskellen for socialt belastede børn og unge.

I sidste nummer af PLF-bladet kunne man læse om mønsterbrydere og plejefamiliers betydning for deres liv. Og det fik mig til at tænke på min egen livshistorie. Jeg er nemlig et levende eksempel på min egen trosbeken-delse. Jeg er selv det, mange vil kalde for mønsterbryder. Opskriften, er jeg helt sikker på, består af en god portion ukuelig livsvilje, lidt nysgerrighed og overlevelsesevne. Og så som den vigtigste ingrediens en håndfuld medmenneskelighed og omsorg fra folk i min omgangskreds, der så mig og hjalp mig på de helt rigtige tidspunkter i mit liv.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor mine tre brødre blev tvangsfjernet lang tid før mig. Hvor min mor skiftede manden ud med jævne mellemrum, når branderten fortog sig, og virkeligheden blev for grum. Og hvor kun mit eget overlevelsesinstinkt og så i første omgang en udstrakt hånd fra en nabo har gjort, at jeg sidder, hvor jeg gør, den dag i dag. Jeg er i høj grad mønsterbryder i kraft af de mennesker, jeg har mødt på min vej.

Selvom mange socialt udsatte børn har nogle iboende resurser i forhold til at ændre deres sociale mønster, er det langt de færreste, der har styrken til at realisere dem selv. De har behov for en hjælpende hånd, hvilket temaet i PLF-bladet også vidner om. Artiklen om indlæggene på Børnetingets hjemmeside fortæller os, at der er vilje hos børnene. Men de mangler en sparringspartner at spille bold med og op ad, for at de kan komme videre. Og det er netop det, plejefamilierne rundt omkring kan. De kan være børnenes med-spillere. De kan gå i dialog med børnene og hjælpe dem i de situationer, de ikke selv kan overskue. Og de kan guide dem i den retning i livet, der er god for dem.

Jeg var meget kort i plejefamilie. År senere kom jeg, med hjælp fra min lærer, som

Jeg tror på rollemodellerAf formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen

12-årig på et pigehjem. Her mødte jeg nogle mennesker, der i den grad troede på mig. Så meget, at jeg også selv kom til det. Der lærte jeg, med opbakning fra personalet, at betrag-te mig selv på lige fod med andre børn. Alene fordi der var nogen, der troede på mig. Jeg knyttede en meget nær relation til socialpæ-dagogen Karen, og hun har i mange år efter fungeret som min rollemodel. Hun inviterede mig inden for i sit liv og viste mig, hvordan et ’almindeligt’ menneske lever et ’alminde-ligt’ liv.

Historien om Karen minder mig om, at jeg i virkeligheden ikke tror så meget på ’den stærke ener’. Selvfølgelig findes der undta-gelser, men for mig at se handler det rigtig meget om de mennesker, man som barn og ung møder på sin vej. Min vej startede med en skolepsykolog, der gav mig en enorm selvtillid, da han konstaterede, at jeg var højt begavet. Den gik videre forbi lærer Holst, der hjalp mig på børnehjem og væk fra Lolland. Og den sluttede – hvis den no-gensinde gør det – hos forstanderen Rigmor på pigehjemmet og socialpædagogen Karen, der overbeviste mig om, at jeg selvfølgelig skulle være student, så jeg kunne læse videre på universitetet.

Jeg ændrede radikalt løbebane i forhold til mine forældre, der forsumpede i druk, og mine brødre, der i dag har et noget andet liv, end jeg har. Min yngste storebror har begået selvmord, min anden bror er meget syg af aids, og den sidste er førtidspensionist og hashmisbruger. Selvom de blev tvangsfjer-net før mig, har de alligevel ikke formået at bryde ud af mønsteret fra vores forældre. Måske fordi de ikke var så heldige som jeg at møde nogle særlige mennesker, der tog sig tid til at se mig som et menneske og ikke en del af et system. Og måske fordi de ikke formåede at gribe de chancer, der eventuelt bød sig i deres liv. Det er ikke til at sige. Men én ting er sikkert: Min egen livshistorie er fundamentet for min tro på rollemodeller. Jeg er på mange måder et sandhedsvidne, der beviser, at rollemodeller har en ufatteligt stor betydning i udsatte børns liv. Det tror jeg på.

Vi er en gruppe plejefamilier som har startet et weekend netværk for plejefamilier på Fyn.

Vort arbejde som plejefamilier har vist os, at børn, som vi drager omsorg for, har et stort og udækket behov for samvær med ligestil-lede i trygge genkendelige rammer, sammen med kendte voksne, som har kompetence til at drage omsorg for børnene under hensynta-gen til hvert enkelt barns specielle behov.

Målet med dannelsen af weekend netværket ”Kids Camp” er todelt. Dels at styrke det enkelte plejebarns sociale netværk, dels på sigt give plejefamilier en fri weekend.

”Kids Camp” skal være et tilvalg af op-levelser og ikke et fravalg fra plejefami-lien. Dels at udvikle et kollegialt netværk for plejefamilierne.

Målgruppen, er plejefamilier med plejebørn som vil kunne profiterer af at indgå i gruppen.

Hvert halve år evalueres Kids Camp på de formelle styregruppemøder. Evalueringen har til formål at justere ved behov, og udgør sam-tidig et element i Odense Kommunes tilsyn med ”Kids Camp”

Med Familieplejen Odenses ”blåstempling” vil det være nemmere for plejefamilier at få tilsagn om økonomisk støtte fra socialråd-givere, til at deres plejebørn kan deltage på Kids Camp.

Med venlig hilsenStyregruppen

FOR PLF PLEJEFAMILIER PÅ FYN ”KIDS CAMP”

42

43

Historie fra en Kids Camp weekendAf Dorthe Mortensen

Jeg er lige ”landet” efter en dejlig Kids Camp med mine to piger på 3 og 4 år. Turen gik til Helletofte Lejrskole i Tranekær. Kids Camp kan i den grad siges at være en succes for de to. Hele weekenden har de set glade ud, opført sig eksemplarisk og der har ikke været en eneste konflikt omkring dem og de andre børn.

Herhjemme igen, bærer deres adfærd præg af en stor oplevelse med mange indtryk. Vi drøftede, under ”voksenhygge” lørdag aften, at vores børn evner til at holde på sig selv i rigtig lang tid og det skal vi være opmærk-somme på. Det betyder så, at jeg de næste dage herhjemme må tage en ekstra tørn for at være forudsigelig og skabe ro, for i hvert fald et af mine plejebørn.

Turen startede fredag, hvor vi alle mødte ind i på den store lejrskole mellem. kl. 16 og 18.

Vi pakkede ud og glemte helt planen om at lave præsentationsrunde. Tiden fløj af sted og ungerne hyggede fra første sekund. Nogle med at tegne og lave lister, som vi kunne skrive os på til de forskellige opgaver omkring madlavning, andre med at se på om-givelserne og andre med at spille bordfodbold.

Godt tænkt af styregruppen bestod menuen af pizza, der bare skulle varmes. På den måde var hele fredagsmønstret for ”min lille familie” da heller ikke helt brudt.

Der blev lavet et børnebord og et voksenbord. Det var tydeligt at vi har helt forskellige måder at spise på, og nogle gik hurtigt fra bordet, mens andre blev opfordret til at sidde lidt.

Vi voksne drøftede om det var et problem, men umiddelbart var der ingen som havde oplevet det som sådan, og børnene var også i trivsel omkring det.

De mindste blev puttet og vi planlagde skat-tejagten for ungerne til næste dag.

Lørdag morgen var Jesper og Bjarne de første som fik øjne i lejren. De lavede morgenmad

til hele styrken. Vi gik alle en tur til vandet og afstanden var lige tilpas for de mindste ben. Dog var det for mine piger, heldigt at nogle havde en klapvogn med, så man lige kunne låne lidt, mens ejermanden selv ville gå.

Hjemme igen blev frokosten indtaget og så var der stillestund. De små og andre med behov for en ”morfar” kunne sove, nogle af de store fik lyserøde striber i håret og andre kunne hvile ørene.

Efter kaffe og kage gik turen til Tranekær, hvor vi gik rundt om søen og ”det høje slot” som mine piger valgte at kalde det. Omgivelserne er utrolig smukke og turen er perfekt til den gruppe af børn vi havde med. Der var både mulighed for ”bare at spæne af sted”, at samle kogler, blade pinde mm, at se de sjove kunststykker i skoven og at sanse den meget smukke natur.

Hjemme igen var det blevet tid til skatte-jagt. Børnene sluttede skattejagten med at synge en sang, de havde gættet. Det blev til en dejlig stund med en masse Gasolinsange blandet med børnesange, så alle kunne være med.

Aftensmaden blev serveret og efter lidt leg blev det sengetid for de mindste. Et par af de store fik produceret sæbe i køkkenet, og det hyggede de sig lidt med.

Om søndagen blev det planlagte boldspil aflyst af en intens stemning af ”bare at være”. Børnene hyggede sig i små grupper og de synes umiddelbart at nyde hinandens selskab.

Vi besluttede at pakke sammen og køre efter frokost, selv om stemningen var god, var alle trætte og det passede godt med, at de mindste så kunne sove på turen hjem.

For mit vedkommende, vil der gå i hvert fald et par år før mine piger vil kunne være på Kids Camp alene. Når jeg har valgt at deltage sammen med pigerne alligevel, er det fordi jeg synes det er en oplagt mulighed for både dem og jeg, til at få et netværk med

andre plejebørn og familier, og jeg håber det vil udvikle sig, så de kan bruge det resten af deres liv.

Gruppen af børn på alder med mine piger, virker som en gruppe, der på sigt kan få rigtig meget godt ud af hinanden. De brugte uden al tvivl denne weekend til at se på hinanden. Først søndag før vi skulle af sted, opservere-de jeg Melissa lege med ”den anden” Cecilie udenfor.

Mit indtryk er at mellemgruppen også havde en god oplevelse. Jeg så dem blande sig på flere måder og hørte ikke om en eneste konflikt.

Jeg synes der skal gøres en del for de helt store, for at gøre det attraktivt at deltage, men jeg tror vi voksne har en masse ”i ærmet”.

En ting jeg har tænkt meget over, og som jeg synes er rigtig interessant er, at de børn som vi i hverdagen oplever, henvender sig græn-

seløst til andre voksne – det oplevede vi ikke på samme måde som hjemme. Det var som om det ”lå i luften” at vi skal lige lære hinan-den at kende først. Jeg skulle ikke guide min ene pige til at holde naturlig afstand.

I voksensnakken drøftede vi sted og belig-genhed og vi er enige om, at det er et meget egnet sted for Kids camp.

Lejren ligger tæt på mange ting og langt fra tung trafik. Hytten har en god indretning til formålet. Muligheden for at lege i små enheder i huset er stor, der er mange rum. På turen deltog 9 voksne og 11 børn ml. 2 og 14 år.

Stor tak til styregruppen for alle tiders tur!

Læs mere om ”Kids Camp” på PLFs hjem-meside www.plejefamilierne.dk f.eks. om Kids Camps formål, idegrundlag, kontakt osv.

44

45

ønsker du at deltage i netværksgruppe sammen med kolleger?Fonden VITA opretter netværksgrupper for plejeforældre med en konsulent som proces-styrer og tovholder.I januar og februar 2011 startes nye grupper til dels plejeforældre generelt og dels til plejeforældre med børn med tale-/sproglige vanskeligheder.Metoden i begge forløb vil være korte teore-tiske oplæg, erfaringsudvekslinger og hold-ningsmæssige drøftelser.Gruppestørrelsen vil være 8, max 10 deltagere.

Netværksgruppe 1: Fokus i arbejdet i netværksgruppen vil primært være plejeforældrene og ikke pleje-barnet. I familieplejearbejdet er det vigtigt at kende sig selv, egne ressourcer, egne mulig-heder og begrænsninger.

Der kan indgå elementer fra supervision.

Konsulenten medvirker til, at samtalerne gøres konkrete, så den enkelte deltager fast-holdes i det personlige arbejde frem for at tale på et generelt plan.

Underviser: Socialrådgiver, supervisor Kirsten Schmidt Jensen. Sted: Fonden VITA’s kursuslokale, Hollændervej 2, 6000 Kolding. Såfremt der er tilslutning, kan der startes grupper andre steder.Tid: 3 formiddage á 3 timer med opstart februar.Pris: kr. 1.795 pr. deltager.

w w w . v i t a - c s a . d k

Netværksgruppe 2: Et forløb for plejeforældre til førskolebørn med sproglige-, følelses- og adfærdsmæssige problemer.

Følgende emner vil blive berørt:• Hvordan hænger sprog og miljø

sammen i forskellige stadier i barnets sprogudvikling?

• Følelsesmæssig udvikling og sprogtilegnelse.

• Hvordan får man kommunikationen til at lykkes med et barn, der har levet i et sprogfattigt miljø?

• Hvordan støtter man barnet til at kunne agere sprogligt i de to forskellige sprog-miljøer, det lever i og samtidig udvikle sit sprog?

• Ønsker fra deltagerne.

Underviser: Lærer, talehørekonsulent Inge Malmberg.Sted: Fonden VITA’s kursuslokale, Elkjærvej 38, 8230 ÅbyhøjTid: 4 fredage: den 21.1., 25.2., 25.3. og 29.4 kl. 9.30 – 12.30.Pris: kr. 1.795 pr. deltager.Er du interesseret i at deltage eller har spørgs-mål, kontakt os da på tlf. 75 52 70 44 eller mail [email protected]

Se øvrigt vores hjemmeside www.vita-csa.dk

www.plejefamilierne.dk, PLF´s hjemmeside, besøges hver måned af ca. 2000 gæster.

Hvis du endnu ikke kender hjemmesiden, så tast www.plejefamilierne.dk

FAKTA

46

47

OversigT Over UdgiveLser

Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF?Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje.Nr. 3 2003 Tema: AflastningNr. 1 2004 Tema: TavshedspligtNr. 2 2004 Tema: FerieNr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegangNr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationerNr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettighederNr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørnNr. 4 2005 Tema: AflastningNr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 Tema: Børns sprogNr. 3 2006 Tema: Pension?Nr. 4 2006 Tema: EfterværnNr. 1 2007 Tema: EtikNr. 2 2007 Tema: StressNr. 3 2007

Tema: Hvordan lærer børn?Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børnNr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelseNr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn? Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Nr. 4 2008 Tema: OmsorgssvigtNr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforholdNr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettighederNr. 3 2009 Tema: NetværkNr. 4 2009 Tema: SamværNr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?Nr. 2 2010Tema: Etik i anbringelsenNr. 3 2010Tema: MønsterbrydereNr. 4 2010Tema: Hvem plejer plejefamilien?

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi, men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

plf BlaDe

2. Netværksgruppe Midtjylland Grethe Skonning, (netværk.plejefam) [email protected] 3. Netværksgruppen Skive Netty Eskildsen Skive [email protected] Mette Engelbreth Skive [email protected] 4. Netværksgruppe Midt-Vest Birthe Kring Henneberg Brande [email protected]. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved [email protected] Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog [email protected] Netværksgruppe Børkop Eva Sjö-Rasmussen [email protected]. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Netværksgruppe Fyn Annette Vestergård [email protected] Dorthe Mortensen [email protected]. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen [email protected]

9 Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann [email protected]. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup [email protected]. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup [email protected]. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, [email protected]. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster [email protected] Bettina Møller [email protected] Mail service: Forud for netværksmøderne sendes der en mail ud med oplysninger om tilmelding, tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked.

Numrene henviser til numrene på kortet.

Kontakt en af nedenstående netværksan-svarlige eller foreningen på tlf. 24259007, hvis du er interesseret i at være med i en netværksgruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

neTværkfOr plejefamilier

Sammenhold giver styrke

48

49

Nye Netværkgrupper For plejefamilier

Ny netværksgruppe starter op i ”Midt-Vest” – Jylland. Netværksgruppen starter op i løbet af foråret. Du vil kunne læse mere på hjemmesiden, når vi kender det præcise tidspunkt.

Der vil blive sendt mail ud med tilmelding til medlemmerne i området, når gruppen starter.

Netværksansvarlig bliver Birthe Kring Henneberg fra Brande.

Ny netværksgruppe starter op på FalsterNetværksgruppen starter op efter nytår, du vil kunne læse mere på hjemmesiden.

Der vil blive sendt mail med tilmelding til medlemmerne i området, når gruppen starter.

Netværksansvarlig bliver Bettina Møller fra Idestrup.

Opstart af netværksgruppen for slægts- og netværksplejefamilierLørdag den 6. november 2010 havde Grethe Skonning fra Ry indkaldt til møde i håb om, at der kunne blive etableret en netværksgrup-pe for slægts- og netværksplejefamilier i Øst og Midtjylland.

Der var 6 fremmødte og 2 repræsentanter fra PLF tilstede. Mødet startede med, at Grethe bød velkommen og fortalte om, hvorfor hun mente, at det var en god ide at være med i en netværksgruppe for slægts og netværksplejefamilier.

Derefter tog Elin Grauslund Hansen fra PLF over og fortalte hvad PLF var og hvordan man kunne bruge PLF.

Annette Vestergaard, ligeledes fra PLF sup-plerede Elin rigtig godt. Så da mødet var slut, var dem som ikke viste hvad PLF var, en hel del oplysninger rigere på PLF.

Netværksgruppen blev etableret og næste møde blev fastsat til den 15. januar 2011, kl. 14.00 hos Grethe i Ry.

Tak til dem som mødte op og en særlig tak til PLF for deres tilstedeværelse.

MEDLEMEr du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

FOr PLeJeFAmiLierTemaDaGe

Temadag om ”Kommunikation i et krydsfelt” med Jette Facius

Onsdag d. 9. februar 2011 kl. 9 - 16Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing Mors

Bevidsthed om egen kommunikationsmæssige stil og form – hvad kendetegner mig som kommunikator? Hvornår går det kommunikationsmæssigt som smurt – og hvornår gør det ikke? Konkrete værktøjer til at håndtere kommunikationsmæssigt blæsevejr – hvordan holder man hovedet koldt, selv når man møder modstand? Her kan vi også berøre kommunikation og konflikter. Sprog der optrapper en konflikt – sprog der afvæbner en konflikt. At kommunikere er som at stille ind på en FM-radio – man skal gøre sig umage for at finde modtagerens kanal! Selv om man har sin egen kommunikationsstil, så skal man være i stand til at tilpasse sig for at opnå så gode resultater som muligt Erfaringsudveksling omkring god og virkningsfuld kommunikation.

Flere informationer samt tilmelding på:

www.plejefamilierne.dk

Der bliver igen holdt temadage i samarbejde med VITA i Kolding. Temadagene afvikles i løbet af foråret. Hold øje med hjemmesiden, vi viser her de planlagte temadage.

50

51

Ny vidensportalServicestyrelsen lancerer ny vidensportal til dig, der arbejder med udsatte børn og ungePortalen udkommer i første omgang i en test-version og samler aktuelt viden om udsatte børn og unge - fra forskning til praksis.

Vidensportalen skal samle og formidle viden om udsatte børn og unge, så den bliver lettere at bruge i praksis. En af vidensportalens vig-tigste opgaver at bygge bro mellem forskning og praksis og gøre forskning brugbar for bl.a. chefer, udviklingskonsulenter og sagsbe-handlere i kommunerne.

Herudover er en af vidensportalens vigtigste opgaver at bygge bro mellem forskning og praksis. Det sker bl.a. ved, at portalen gør forskning brugbar for praksis og at den syste-matiserer, hvordan andre kommuner gør på

børne- og ungeområdet.

Vidensportalen er under udvikling, og bliver i første fase lanceret i en testversion. Ved lancering omfatter den tre temaer: Seksuelle overgreb, Plejefamilier og Kriminalitet. Med tiden skal portalen udvides med mere viden og flere temaer. Portalen bliver desuden i ef-teråret udstyret med en rigtig god søgefunk-tion, som skal gøre det endnu lettere at finde den viden, man søger.

www.servicestyrelsen.dk

Kommende aktiviteterPå foreningens hjemmeside www.plejefamilierne.dk er det altid muligt at følge med i kom-mende arrangementer.

PLF´s kalender er altid opdateret med de seneste tiltag, ligesom det også er her ændringer og aflysninger kan ses.

Deltager du i en netværksgruppe, eller ønsker du muligheden og vil holdes opdateret omkring møderne, er det også på kalenderen du ser hvor og hvornår der er møder.

Fonden VITA – center for socialt arbejde og PLF fortsætter samar-bejdet med at arrangere kurser for plejeforældre.I foråret arrangeres der 2 heldagskurser begge dage fra kl. 9 – 15.Første kursus afholdes 27. april 2011 om Tilknytningsmønstrene – i teori og praksisEmnet er tilknytningsmønstre.Ikke kun plejebarnets tilknytningsmønster er af betydning, når der skal laves behandlings-arbejde, men i høj grad også plejeforældrenes, da det er i relationen, arbejdet foregår. Denne dag vil indeholde en grundig indføring i de fire tilknytningsmønstre på såvel et teoretisk som et praktisk plan. Det teoretiske oplæg vil

blive krydret med en masse praksiseksempler og cases. Der vil desuden blive mulighed for at reflektere over eget tilknytningsmøn-ster, således at eventuelle ”blinde pletter” i behandlingsarbejdet kan forebygges. Der vil dog ikke foregå testning i forhold til eget tilknytningsmønster.Underviser: Psykolog Sanne Linke Møller.Der planlægges kursus, som afholdes i slutningen af maj. Nærmere præsentation af begge kurser og undervisere samt tilmel-dingsfrister vil kunne ses i næste PLF-blad, på VITA´s hjemmeside eller i VITA´s kur-susprogram, som kan rekvireres.Kurserne afholdes ved VITA, Kolding i sam-arbejde med PLF.Medlemmer har som sædvanlig gratis adgang.

Kurser for plejefamilier

BOG & CD OmTalerAf Helle Nielsen

En rejse i kroppen med regnbuer, der snor sig på

kryds og tværs, ind og ud af kroppen.

Den ro som en regnbue på himlen udstråler, den power og samtidige blidhed den så rank og smuk sender til os – det er den energi der kommer ind i kroppen ved denne meditation.

Farvernes healende kraft breder sig i kroppen, og giver en afspændende effekt.

Regnbue Meditationen er god i en stresset hverdag hvor det kan være svært at finde tid

til sig selv. Her får du et frirum som kun er dit, og det tager ikke lang tid.

De tilbagemeldinger jeg har fået fra brugere af cdén er, at enten får de en tilstand af ro og fred i kroppen eller at de føler kroppen får tilført energi, så de føler sig meget energiske efter meditationen.

Der kræves ingen kendskab til meditation, for at arbejde med denne CD Regnbue Meditation. Meditationen varer ca. 23 min og cdén koster kr. 140 + forsendelse 35 kr.

CDén kan du bestille via hjemmesiden www.helle-n.com

Regnbue Meditation

Materialet består af syv refleksi-onsøvelser, et værktøj til proce-sevaluering, en vejledning samt

en cd-rom med materiale til fri kopiering.

Materialet giver konkret og praktisk vejled-ning i, hvordan man kan arbejde professio-nelt med det relationelle forhold - med fokus på relationen mellem den professionelle og barnet. Refleksionsøvelserne kan anvendes på utallige måder - af den enkelte alene, sammen med teamet eller personalegrup-pen. De er også gode sammen med foræl-dre, studerende og i det tværprofessionelle samarbejde.

Målgruppen er alle, der arbejder professionelt med det relationelle forhold: dagplejere, pæ-dagoger, lærere, konsulenter og psykologer. Materialet henvender sig til alle pædagogiske fagområder og kan anvendes i både almene og specialpædagogiske sammenhænge.

De syv værktøjer med refleksionsøvelser:1. Nærhed-distance2. Samspilscirklen3. Relationstrekanten4. Selviagttagelse5. Relationsskema6. Stjernestunder7. Relationskompetence

En meditations cd til afspænding og ro.

Professionelt relationsarbejde – en værktøjskasse til refleksion over relationer. Af Anne Linder

Materialet kan bestilles på www.dafolo-online.dk

52

53

Fra terapi til pædagogikRedigeret af Anette Holmgren. Hans Reitzels Forlag.

Pædagogikken i Danmark har i en årrække været in-spireret af begre-bet anerkendende pædagogik, der primært bygger på systemteori og kommunikations-teori. I en narrativ tradition er fokus derimod rettet mod skabelse og

genskabelse af identitet i fortællingerne hos den enkelte person og de relationer, personen indgår i.

Narrativ pædagogik - i arbejdet med udsatte børn, unge og familier beskriver, hvordan

narrativ pædagogik kan praktiseres i forskel-lige professionelle sammenhænge, også uden for terapirummet.

Bogen indeholder bidrag fra professio-nelle, der arbejder med narrativ pædagogik i hverdagen, bl.a. på et kvindekrisecenter, en heldagsskole, et behandlingshjem og blandt unge med en psykiatrisk diagnose. Bogen in-deholder desuden mere generelle beskrivelser af, hvordan narrative metoder kan inddrages i pædagogisk arbejde, herunder en indføring i teoretisk og metodisk narrativt arbejde.

Bogen er redigeret af Anette Holmgren, leder af Center for narrativ terapi. Den henvender sig til en bred kreds af professionelle inden for bl.a. behandling, rådgivning, coaching, sygepleje, specialpædagogik og undervisning.

Åndedrættet af Lotte Paarups

Et dårligt ånddræt kan betyde Mang-lende energi, større risiko for sygdomme, fysiske skavanker, et an-spændt følelsesliv og meget andet. Et godt åndedræt fun-gerer derimod som et indre brusebad

– og det har helbredende egenskaber.

Bogen forklarer ganske enkelt, hvad et godt og et dårligt åndedræt vil sige. Du bliver meget klogere på, hvorfor det har så stor betydning at have et velfungerende ånde-dræt – og ikke mindst hvorfor det skal have opmærksomhed og trænes. Bogen giver helt konkrete øvelser, du kan bruge i hverdagen og under mere målrettet træning.

Lotte Paarup brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at følge med.

Åndedrættet - Så træk dog vejret på den sunde måde - skriver tv-lægen Peter Qvortrup Geisling i denne bogs forord. Og skønt vi ikke skænker dagens 20.000 åndedræt mange tanker, så er det ikke spor ligegyldigt, hvordan vi trækker vejret.

Det gode åndedræt fungerer som et indre bru-sebad - og det har helbredende egenskaber. Bogen gør dig klogere på, hvorfor det har så stor betydning at have et velfungerende ån-dedræt - og ikke mindst hvorfor det skal have opmærksomhed og trænes.

Bogens mange øvelser kan bruges i hverda-gen og under mere målrettet træning. Bare fem gode vejrtrækninger hver dag vil gøre en forskel, hævder Lotte Paarup, som er bogens forfatter. Og hun brænder ganske enkelt så meget for emnet, at det hurtigt bliver vane-dannende at arbejde med åndedrættet.

Har du brug for at blive rusket lidt i sjælen, uden at det er alt for omfattende og tidskræ-vende, så er ”Manual for sjælen” et godt sted

at starte. Det er en lille, fin bog som består af korte budskaber, der måske ikke ser ud af meget på papiret, men sagtens kan fylde rigtig meget i ens sind. Det kan f.eks. være et

budskab som: ”Du er der, hvor din opmærk-somhed er”. Det får en til lige at stoppe op og tygge lidt på tilværelsen.

Forfatter Steen Kofoed fra Healerskolen, bogen kan købes hos Saxo.com.dk

Manual for sjælenSteen Kofoed

54

55

HVORFOR BøR JEg VÆRE MEDLEM AFPLEJFAMILIERNES LANDSFORENINg?

Fordi - som medlem får du et socialt og fagligt netværk samt:

• generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet

• NetværkLandsdækkende netværk hvor plejefamilien, sammen med gode kollegaer kan udveksle erfaring og deltage i socialt samvær.

• Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne.

• Weekendtur en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse

• Plejebørnenes dag en oplevelsesdag for plejebørnene

• Frikvarteret - netværk for plejebørnse mere på hjemmesiden

• Kids Camp - netværk for plejebørnse mere på hjemmesiden

• Sommerland Syd hvert år den sidste fredag i skolesommerferien

• Sommer Kursus afholdes 1 gange årligt umiddelbart efter sommerferiens start. Kursus for både plejefamilien samt børn.

• Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 2011

Tema:Udsatte børn - vi kan stadig gøre det bedre

Deadline for materiale til næste blad er 25. januar 2011

ISS

N: 1902-0678

Documents

PLF Bladet 4-2010