Rust magasinet oktober 2012

OKT

OBE

R 20

12

467

8

1012

1416

18

20

26

28

32

34

3638

VELKOMMEN INDENFOR

HJEM TIL KØBENHAVN

De studerende på SDU flytter ofte tilbage til storbyen efter kort tid på studiet.

Især København trækker.

HVIS SYDDANSK VAR I KØBENHAVN

Mød en af de mange studerende, der savnede København for meget.

VI MÅ VÆRE MERE ATTRAKTIVE

Syddansk Universitets campusbyer kan ikke konkurrere med bylivet i København.

I stedet forsøger universitetet at profilere sig på kvaliteten af uddannelserne.

PÅ JAGT EFTER BOGPRISERNE

Bliv klogere på, hvorfor dine bøger er så dyre.

UNIVERSITETERNE SKAL HJÆLPE DE STUDERENDE MED PRIVATØKONOMIEN

Studerende har så dårligt styr på deres egen økonomi, at organisationen Syd-

danske Studerende foreslår økonomisk rådgivning på universitetet.

HJÆLP TIL LEJE

Unge skal blive bedre til at læse lejekontrakten igennem, når de flytter hjemmefra.

KUNSTEN AT PRESSE PÅ

Universitetsstuderende skal hurtigere igennem deres uddannelse. Ingen pro-

blem, mener rektor Jens Oddershede.

TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY

RUST spørger en SDU-studerende, hvordan man kan holde liv i studiemiljøet på

et pendleruniversitet.

EN DRØMMEAGTIG AFFÆRE

Portræt: Den unge skuespiller Mikkel Boe Følsgaard er ikke så glad for at være i

centrum. Men så snart kameraerne snurrer, bliver han som forvandlet.

PÅ TVÆRS AF ATLANTEN, PART II: MODSÆTNINGER MØDES

Anden halvdel af artikelserien om Harvard vs. SDU. Brugerbetalingen er skyhøj

på det amerikanske superuniversitet. Til gengæld får man noget for pengene.

VELKOMMEN I VOGNEN

Træd indenfor i Mikkel Hviid Hansens ungkarlehybel. En spartansk indrettet et-

værelses på to hjul.

HVAD SKAL VI MED ET STUDENTERHUS?

Der findes mange gode grunde til at oprette et studenterhus. Og mindst lige så

mange holdninger til, hvad det skal kunne.

STUDENTERHUS I SUS OG DUS

Odense får måske et nyt studenterhus. Syddansk Universitet vil gerne skæppe i

kassen, men kræver samtidig medbestemmelse, så økonomien ikke skrider.

3,2,1 TIL SOFAEN

Få kulturelle tips til oktober fra to forskellige generationer.

KALENDER

Hvad sker der i din campusby i oktober?

16

28

38

20

26

RUST

2

INDHOLD

��

��

��

�� !��"��#� ��$$� �� %�%$��%$&

��'(��(��)�� *��#(��

oprettelse kr. 99

Har du været en tur Nedenunder ? Måske har du, måske har du ikke…besøgt SDUs nye fredagsbar

under jorden ved indgang C på Campusvej.

Uanset hvad er Nedenunder det måske mest synlige bevis på, at Syddansk Universitet mener

det alvorligt, når de proklamerer, at de vil sætte os – de studerende – i centrum. Et andet er de

nypudsede vejledningsfaciliteter, der har til formål at gøre det nemmere at få lige præcis den hjælp,

man efterspørger. Hvad enten det drejer sig om spørgsmål til ens SU eller studietvivl.

Længe har mantraet ”de studerende i centrum” været automatrefleks, når man har talt studiemiljø

med de ansvarlige på SDU. Men med de nye tiltag og de, der er i støbeskeen, viser SDU altså, at

der er handling bag ordene. Men det er ikke nok.

For hvis vi skal have det ”fedeste studiemiljø,” som der bliver sagt i en artikel i bladet, kræver

det, at vi søger det i fællesskab. Det kan vi gøre ved at købe en øl eller en sodavand i fredagsbaren

med vores medstuderende, ved at stemme til universitetsvalget og ved at byde nye studerende

velkomne. Dybest set handler det om, at vi skal skabe en fælles identitet omkring det at studere

på Syddansk Universitet. At læse på universitetet er mere end marathonforelæsninger og kaffe

fra automaten.

Kort inden studiestart foreslog to byrådspolitikere, at Odense skal have et egentlig studenterhus,

som man kender det fra Aalborg, Aarhus og København. Men hvorfor skal vi overhovedet have

sådan et, og hvad skal det eventuelt indeholde? Det kan du læse mere om i dette nummer af RUST.

Og så skal vi på camping. I desperationen over en manglende bolig har flere SDU-studerende

nemlig slået teltpløkkerne i på en campingplads i udkanten af Odense. Derudover har vi gået de

studerendes privatøkonomi efter i sømmene og forsøgt at finde ud af, hvorfor mange københav-

nere starter på Syddansk Universitet, når de egentlig helst vil blive i hovedstaden.

RUST er imidlertid mere end universitetsstof. Hvem er for eksempel ham på forsiden, hvad er det

for noget med en sølvbjørn, og hvad var det nu for noget musik, rektor, Jens Oddershede, dansede

til i sin tid på Aarhus Universitet i 60’erne?

De spørgsmål og mange flere kan du få besvaret i denne udgave af RUST magasinet. Hvis du

selv har spørgsmål, ris, ros eller ønsker at skrive for RUST magasinet, skal du være velkommen til

at skrive til os på [email protected]

Husk også, at du kan finde os på Facebook og på rustonline.dk

Ellers ses vi måske til en forfriskning Nedenunder!

God læselyst

Christian Birk

VELKOMMEN INDENFOR

RUST

4

Christian Birk

Ansv. chefredaktør

Sebastian Abrahamsen

Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen

Redaktør

Mads Frimann

Redaktør

Nina Aagaard

Redaktør

Forsidefoto Gitte Post

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen [email protected] Rosendahls Print - Design - Media

Fotograf: Simon Johansen

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt [email protected]

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Outlandish04. oktober kl. 20:00

Complicated Universal Cum + Stella Blackrose

05. oktober kl. 21:00

Royal Southern Brotherhood (US)m. Cyril Neville



n*grandjean

Jonas Alaska m/band (NO)


Studiepris Studiepris

Studiepris

Deer Bear + Green Pitch10. oktober kl. 20:00

Studiepris

Veto11. oktober kl. 20:00

Pede B & DJ Noize12. oktober kl. 21:00


Jonathan Johansson (SE)18. oktober kl. 20:00

The Eclectic Moniker26. oktober kl. 21:00

Magtens Korridorer27. oktober kl. 21:00


04 OKT06

OKT

09 OKT

11 OKT

17 OKT

19 OKT

24 OKT

20 OKT

27 OKT

03 OKT

08 OKT

10 OKT

12 OKT

13 OKT

18 OKT

20 OKT

23 OKT

25 OKT

31 OKT

Simon KrebsBlue Monday

Thomas Holm

Teitur (FO)Strawberry blonde Release koncert

Phonix

Bo SteifJonas Breum

n*grandjean

Delta Blues BandKirsten & MarieSigne Svendsen m. Band

Jonas Alaska m/band (NO)TemaTirsdag - Leonard Cohen på Dansk

Lloyd Jones (US) & Shaky Ground

FCF - Åben SceneThe KutiMangoes Afrobeat, Jazz, Soul and Blues

Nana Jacobi

Songwriters Circlekl. 20:00

kl. 21:00

kl. 20:00

kl. 20:00

kl. 20:00

kl. 21:00

kl. 20:00

kl. 20:00

kl. 21:00

kl. 20:00

kl. 21:00

kl. 20:00

kl. 20:00

kl. 20:00

kl. 21:00

kl. 21:00

kl. 20:00

kl. 19:30

kl. 10:00

Songwriter

Songwriter

Jazz

Blues

Songwriter

Songwriter

Folk

JazzPop/Rock

Blues

Songwriter

Pop/Rock

Songwriter

Blues

Pop/Rock

Køb dine billetter på Postenlive.dk og Dexter.dk

have et snit på 7,8 for at komme ind på Køben-

havns Universitet. Syddansk optog alle.

Mellem en fjerdel og en tredjedel af de reli-

gionsstuderende pendler fra København, vur-

derer Amalie Sloth Christensen, der er faglig

vejleder på religionsstudier på Syddansk Uni-

versitet. Hun fortæller, at en del søger ind på

Syddansk, fordi de blev afvist i København, og

når de er færdige med de første to år, vælger

mange at tage deres tilvalg på Københavns

Universitet.

”Der er en tendens til, at man tager religi-

onsstudier (de først to år, red.) på Syddansk, og

så flytter man over på Københavns Universitet

til tilvalg.”

Også mange studerende på litteraturviden-

skab bliver boende i København. Der er dårligt

fremmøde og manglende initiativ, fortæller

Stine Illum Grabetz, der er faglig vejleder på

litteraturvidenskab

”Halvdelen er allerede mentalt på vej ud af

SDU.”

De studerende på litteraturvidenskab skal

bygge et studiemiljø op igen og igen, mener

hun. På første år skal de vænne sig til at gå på

universitetet, så først på andet år har de over-

skud til at engagere sig i studiemiljøet. Og på

tredje år er de flyttet væk igen. De studerende

bliver ikke længe nok på studiet til at bygge

noget varigt op, og det skader studiemiljøet,

siger Stine Illum Grabetz.

”Det er et kæmpe problem, men jeg ved

ikke, hvad man skal gøre. Jeg synes bare, det

er virkelig ærgerligt.” �

et snit på 10,5 at komme ind i København, men

5,7 i Odense.

I 2010 ændrede Undervisningsministeriet ad-

gangsbekendtgørelsen. For at blive overflyttet

skulle man tidligere have bestået, hvad der sva-

rer til første år på sit eget universitet. Nu skal man

have bestået det, der svarer til første år på det

universitet, man vil flytte til. Studierne er aldrig

helt ens bygget op. Derfor er det i praksis næ-

sten umuligt at flytte, før man har gjort andet

år færdigt.

Når de studerende opdager det, bliver de

skuffede, fortæller Rune Mastrup Lauridsen.

Derfor har studievejledningen de sidste to

år holdt møde for pendlere på humaniora-

studier, hvor det er svært at komme ind på

Københavns Universitet. Cirka en tredjedel af

de studerende på studierne blev indkaldt, og

omkring 50 dukkede op.

På møderne fortæller Rune Mastrup Laurid-

sen de studerende om reglerne for overflytning.

De diskuterer, hvordan man kan engagere sig

i Syddansk Universitet, i den tid man alligevel

går der.

”Vi taler om forskellen på bare at tænke tiden

på SDU som noget skidt, man er blevet tvunget

til, og på at tænke: Nu er jeg her, og så giver jeg

den en skalle. Jeg synes, det er spild af deres

krudt, at de render rundt her og kun prøver at

slå tiden ihjel.”

Studerende fra andre universiteter ringer også

til Syddansk Universitet for at høre om mulighe-

derne for at blive flyttet over. Men ifølge Rune

Mastrup Lauridsen er det typisk, fordi Syddansk

Universitet udbyder et fag, de gerne vil have,

eller fordi opbygningen af studiet tiltaler dem.

PÅ VEJ UD

Et af de studier, hvor pendlerne bliver inviteret

til mødet, er religionsstudier. I år skulle man

Studerende er på vej ud af Syddansk Universi-

tet, allerede inden de starter. RUST har foretaget

en rundringning til otte studievejledere på Kø-

benhavns Universitet. Fælles for de otte er, at de

er tilknyttet studier, hvor man skal have et højt

gennemsnit for at komme ind. Studievejlederne

har alle prøvet at blive ringet op af studerende

fra Syddansk Universitet, der spørger til mulig-

hederne for at blive overflyttet til København.

”Der er mange, der ringer omkring studiestart.

Det er typisk folk, som kommer fra København,

men som er kommet ind i Odense eller Århus,

fordi der er lavere snit. De vil gerne tilbage til

deres familie, venner og omgangskreds og rin-

ger for at høre, hvornår de kan flytte tilbage,”

fortæller Anine Skibsted, der er studievejleder

på medicin på Københavns Universitet.

Der findes ikke nogen præcise tal for, hvor

ofte studievejlederne modtager henvendelser.

På medicin kommer henvendelserne i bølger,

men Anine Skibsted vurderer, at studerende fra

andre universiteter ringer om overflytning et

par gange om måneden. Medicinstuderende

kan dog ikke flytte til et andet universitet under

deres bachelor, men kan vælge at tage deres

kandidat et andet sted.

SPILD AT SLÅ TIDEN IHJEL

Rune Mastrup Lauridsen, der er studievejleder

på Syddansk Universitet, genkender billedet.

”Der er mange københavnere, som ikke har

kunnet komme ind i København, som starter

her, men gerne vil tilbage hurtigst muligt. Det

er en helt klar tendens, de store byer trækker jo.”

På visse studier drejer det sig om mere end en

tredjedel af de studerende, vurderer han. Det er

primært på humaniorastudier, hvor det er svært

at komme ind på Københavns Universitet, men

nemt at komme ind på Syddansk Universitet. Et

eksempel er litteraturvidenskab, hvor det kræver

Hjem til København Af Nina Aagaard

Københavnere starter på Syddansk

Universitet, men flytter hjem så hurtigt

de kan. Det dræner studiemiljøet.

RUST

6

før man har bestået de første to år. Det har

ikke været muligt at finde nogle tal, men Rune

Mastrup Lauridsen vurderer, at det på visse hu-

maniorastudier er mere end en tredjedel, der

overvejer at skifte til Københavns Universitet.

DET ER HER, JEG HØRER TIL

29. juni i år var Ann Kjersgaard til eksamen i

mundtlig latin. Det var hendes sidste eksa-

men. Selvom det regnede i stride strømme,

havde hun de ejendele, hun ikke kunne und-

være, med ud til universitetet. Samme aften

skulle hun til sin mors fødselsdag, og når de

havde fejret hende, ville Ann Kjersgaard blive

i København. Det sidste stykke tid havde hun

ventet og revet dage ud af kalenderen. Hun

havde eksamen, var stressset, og nu skulle hun

bare tilbage.

I hendes hoved kom København til at be-

tyde ferie.

I dag er det ikke ferie. Det er bare København,

bare hverdag. Men hun føler sig hjemme igen.

”Jeg hører bare til. Det er en følelse, og jeg

ved ikke, hvordan man kan mærke det, det

kan man bare.”

Sidste uge startede Ann Kjersgaard på til-

valg i historie på Københavns Universitet, og

lige nu er hun i gang med at skrive sin ba-

chelor. Hun har endnu ikke fundet et sted at

bo, men bor i sin søsters 2-værelses lejlighed

på Frederiksberg. Efter hvad Ann Kjersgaard

har hørt, bliver man taget mere i hånden på

Syddansk Universitet, end man gør på Køben-

havns Universitet. Så egentlig mener hun, det

har været bedre for hende at tage sin bachelor

i Odense, end det ville have været på Køben-

havns Universitet.

”Hvis SDU lå i København, var jeg blevet på

SDU. Det gør det bare ikke.”

�

til Odense aftenen før, hun skulle møde på

universitetet.

EN LILLE BY

Når Ann Kjersgaard ikke havde forelæsninger,

blev hun ikke på sit nye værelse på kollegiet

Glanshatten. Hun var med til de arrangemen-

ter, der var på studiet, til de fester, der blev

holdt på kollegiet, og når hun skulle læse, satte

hun sig ned i Fagrådslokalet sammen med de

andre religionsstuderende.

”Det er mennesker, der skal til, før jeg kan

føle mig tilpas. Og de har været der, det har

bare taget længere tid, end jeg troede,” fortæl-

ler Ann Kjersgaard. Der gik et år, men så følte

hun, at hun gik fra at have bekendte i Odense,

til at have venner i Odense.

Når de var sammen, kunne de gå ud at spise

i gågaden, de kunne gå i biografen, eller sætte

sig ned i Munkemose om sommeren. Ann

Kjersgaard havde ikke regnet med, at Odense

skulle minde om København. Alligevel blev

hun overrasket over, hvor lille byen egentlig er.

”Alt er inde i centrum, og det, der er dér, er

ikke særlig meget. Her i København kan jeg gå

på Kul Kafeen på en tirsdag, og det er gratis

stand up… jeg ved ikke, det er bare en masse

småting, man manglede.”

Selvom hun havde sat sig for at falde til i

Odense, vidste hun fra starten, at hun ville

tage tilbage, når hun kunne. Der var en dead-

line: To år. Så kunne hun tage sit tilvalgsfag i

København.

Ifølge den faglige vejleder på religionsstu-

dier, Amalie Sloth Christensen, er der en ten-

dens til, at studerende tager de første to år på

Syddansk Universitet og flytter til Københavns

Universitet, når de tager tilvalg på tredje år.

Efter en lovændring i 2010 er det næsten umu-

ligt at blive overflyttet til et andet universitet,

30. juli kom svaret endelig. I et halvt år havde

Ann Kjersgaard ventet på svar på sin kvote

2-ansøgning. Brevet, postbuddet kom med,

var ikke fra Københavns Universitet, men fra

anden-prioriteten Syddansk Universitet. Al-

ligevel var Ann Kjersgaard glad for bare at

være kommet ind på det studie, hun havde

drømt om.

”Mit mål var at få en uddannelse,” fortæller

Ann Kjersgaard i køkkenet på Frederiksberg,

hvor hun bor i dag. ”Og så måtte det koste

det, det kostede, og hvis det var Fyn i to år,

så var det Fyn i to år.”

I 2010 krævede det et snit på 9 at blive

optaget på religionsvidenskab på Køben-

havns Universitet, mens alle blev optaget på

Syddansk Universitet. I år var gennemsnittet

faldet til 7,8 på Københavns Universitet. På

Syddansk blev alle stadig optaget.

Ifølge den faglige vejleder på religions-

studier på Syddansk Universitet, Amalie Sloth

Christensen, søger en del ind på Syddansk

Universitet, fordi de ikke har snit til at komme

ind i København. Sådan er det også på an-

dre studier på universitetet, fortæller Rune

Mastrup Lauridsen fra Studievejledningen.

Det er særligt på humaniorastudierne som

religionsstudier, engelsk, filosofi og littera-

turvidenskab. På disse studier er det svært

at komme ind i København, men nemt at

komme ind på Syddansk Universitet.

Ann Kjersgaard havde 14 dage til studie-

start. Hele livet havde hun boet i København,

og hun overvejede at begynde at pendle.

Men den daværende studieleder på religi-

onsstudier, Annika Hvithamar, fortalte hen-

de, at pendlerne ikke bliver lige så knyttet

til studiet som dem, der flytter til Odense.

Så Ann Kjersgaard holdt afskedsmiddag for

familien, fandt et kollegieværelse og flyttede

Hvis Syddansk var i København Af Nina Aagaard

Ann Kjersgaard er flyttet hjem til

København efter to år i Odense.

Det er i København, hun hører til.Foto: Bjørn Hvidsteen

RUST

7

undervisningen og på de interessante fag,

vi tilbyder. Altså både omfang og kvalitet. Så

selvom man ikke har valgt os på forhånd, og

det, tror jeg, handler om geografi, hvor ens

venner og bekendte er,

håber vi at kunne gøre

os attraktive, når man

først er kommet. Hvis

vi kan gøre SDU til det

bedste sted at studere,

tror vi efterhånden, det

vil rygtes, så man vælger

os som første prioritet.“

Hvad skal man så gøre ved det, hvis problemet

er geografien?

”Vi kan jo ikke placere Københavns attraktio-

ner i Odense. Vi må acceptere, at vi har den

geografi, vi har. Men hvis man kigger ud i ver-

den, ligger nogle af de mest attraktive univer-

siteter i små bysamfund.” �

Hvis Syddansk Universitet ikke er første prio-ritet, må universitet kæmpe mere for at give de studerende lyst til at blive. Det fortæller rektor Jens Oddershede.

Hvad betyder det for SDU, hvis en del studerende

kommer her, men i virkeligheden helst vil til Kø-

benhavn?

“Det betyder i hvert fald, at vi er nødt til at være

ekstra attraktive, når studerende kommer med

det udgangspunkt, at de hellere vil være et an-

det sted. Så de får lyst til at fortsætte. Det giver

et ekstra pres. Men det mener vi også, vi kan

leve op til. “

Hvad gør I for at leve op til det ekstra pres?

“Vi vil gerne være det bedste sted at studere.

Rigsrevisionens rapport viser, at Syddansk

Universitet har flest timer, og fremover til-

byder vi en garanti på tolv timer om ugen.

Men vi vil også være bedst på kvaliteten af

“…vi er nødt til at være ekstra attraktive,

når studerende kommer med det udgangs-

punkt, at de hellere vil være et andet sted”

Jens Oddershede

Oddershede:

Vi må være mere attraktive Af Nina Aagaard

Københavns Universitet Syddansk Universitet

Statskundskab 10,9 9,0

Psykologi 10,9 10,2

Medicin 10,9 10,0

Film- og medievidenskab/Medievidenskab 10,5 7,9

Litteraturvidenskab 10,5 5,7

Filosofi 9,5 4,7

Folkesundhedsvidenskab 9,5 6,5

Jura 8,8 8,6

Dansk 7,8 4,4

Religionsvidenskab/Religionsstudier 7,8 Alle optaget

ADGANGSKVOTIENTER 2012

RUST

8

*D

et k

ræve

r bl

ot s

amm

e fo

lker

egis

tera

dres

se.

GF-FYN · [email protected]��

Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr på forsikringerne. Fx hvis din iPhone bliver stjålet, eller du styrter og slår tænderne ud.

Som studerende kan du få indbo-, ansvar- og ulykkesforsikring i én og samme pakke fra kun 2.303 kr. om året, når du bor i Odense.

Er du stud. chance?

Sms GFFYN + dit navn til 1272, og vi kontakter dig.Det koster kun alm sms-takst

Få kæresten

medforsikret for

427 kr.*

om året

”Der er nogle bøger, jeg ikke har købt, fordi

de er for dyre og unødvendige,” fortæller den

22-årige medicinstuderende.

”JEG KRUMMER TÆER”

I studenterboghandlen på SDU i Odense kan

Susanne Jørgensen, der er daglig leder, godt

forstå, hvis de studerende føler, at de bruger

mange penge på at købe bøger.

”Du sidder jo nærmest og krummer tæer, når

du skal til at regne på, hvad bøgerne skal koste.”

Susanne Jørgensen har været i Studiebog-

handelen i 14 år. Hun kan godt huske dengang,

hvor personalet rystede på hovedet, når en

bog kostede 500 kroner.

”I dag er det jo nærmest unormalt, hvis ikke

den koster mere. Jeg kan sagtens forstå, at de

studerende synes, det er mange penge. Men

vi gør så meget, vi kan, for at gøre det så billigt

som muligt,” forsikrer hun.

Ifølge Susanne Jørgensen er det de uden-

landske udgivelser, der stiger i pris. Det største

udenlandske forlag i Studenterboghandelens

sortiment er engelske Pearson. Ifølge Susanne

Jørgensen stiger deres bøger i gennemsnit

med mellem tre og fem procent om året.

ET MARKED FOR SIG

Markedet omkring studiebøger er i øvrigt no-

get for sig. Det er nemlig et marked, der ikke er

styret af efterspørgsel fra de studerende. Det

er underviseren, der, i samspil med forlaget,

udvælger de bøger, de studerende skal læse.

Kunderne er med andre ord tvunget til at købe.

På jagt efter bogpriserne

Sidste år offentliggjorde Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen en undersøgelse, der kortlagde,

hvor mange penge de universitetsstuderende i

Danmark må slippe, når de køber studiebøger

op til et nyt semester.

De studerende, der bruger flest penge på

deres studiebøger, læser jura. Ifølge undersø-

gelsen bruger en jurastuderende i gennemsnit

3402 kroner per semester på lærebøger. Heref-

ter kommer de studerende fra medicin, der må

hoste op med 2546 kroner. Studerer du almen

erhvervsøkonomi (HA) eller statskundskab, kan

du nøjes med i omegnen af 2000 kroner.

Det får de studerende til at tænke kreativt.

Mads Søndergaard læser medicin på 7. se-

mester. Han er bekendt med, at ældre stude-

rende råder nye årgange til ikke at købe visse

studiebøger. De er simpelthen unødvendige.

”Man vejleder selvfølgelig folk i, hvad der er

mest smart at købe. Der er tilfælde, hvor det

er bedre, at du bare kommer til forelæsningen

og hører efter i stedet for at læse to kapitler

i en bog, der koster 800 kroner,” siger Mads

Søndergaard.

En anden medicinstuderende, en 22-årig

kvinde, der netop er begyndt på 3. semester,

fortæller til RUST, at underviseren i faget sund-

hedspsykologi gjorde det valgfrit for de stude-

rende, om de ville købe undervisningsbogen

eller ej. Inden da havde underviseren oplyst, at

det var ganske få kapitler, der skulle læses i den

pågældende bog. Den 22-årige har ikke ønsket

at stå frem med navn af hensyn til hendes for-

hold til forelæserne.

Af Mads Frimann

RUST

10

Hvis du læser jura, kan du godt forvente at bruge

mere end 3000 kroner på dine studiebøger – per

semester vel at mærke. RUST har taget turen rundt i

bøgernes fødekæde for at finde årsagen til, at dine

studiebøger koster, hvad de gør.

”Studiebøgerne bliver jo aldrig styret af ef-

terspørgsel. Det er underviserne og forlagene,

der finder de studerendes lærebøger. Og så

os der afsætter,” fortæller Susanne Jørgensen.

Samtidig har Danmark verdens højeste bog-

moms på 25 procent.

Der er også et andet faktum, der bekræfter,

at bogmarkedet ikke er som markeder er flest:

Fra 1837 til 2001 var der faste bogpriser i Dan-

mark. Forlagene satte prisen, og boghandlerne

havde monopol på at sælge bøgerne. I 2001

blev branchen pålagt en liberalisering, og bog-

handlerens monopol blev ophævet. Nu blev

det pludselig muligt at købe romaner i Fakta.

Umiddelbart skulle det lyde fordelagtigt

for kunderne. Problemet er bare, at forlagene

stort set kun konkurrerer inden for top 200 på

bestseller-listen. Forlagene er kommet i priskrig

om bestsellerne, så der skal findes en ekstra

indtægt et andet sted. Derfor sætter de i nogle

tilfælde de mere smalle udgivelser, som lære-

bøger, op i pris.

FRYGTER MUSIK OG FILMBRANCHENS SKÆBNE

Susanne Jørgensen var også med for fire år si-

den, da boghandelen begyndte at sælge e-

bøger. Dengang forsøgte man at være med på

den nye bølge, der skulle skylle ind over landets

universiteter. Det viste sig dog hurtigt, at der

manglede vilje fra både forlag og studerende

til at satse på e-bøger. I dag fylder e-bøgerne

mindre end tre procent af Studenterbog-

handelens sortiment. Og det på trods af, at en

e-bog typisk er 10 til 20 procent billigere end

en gammeldags papirbog. Antallet af e-bøger

vil dog være omkring syv procent næste år, an-

slår Susanne Jørgensen.

Niels Elbæk er mellemmanden, der i sit job

som sekretariatsleder for de danske studiebog-

laders sammenslutning, Campus Book Service,

forhandler aftaler med forlagene på vegne af

boghandlerne. Han kender godt til forlagenes

berøringsangst, når det gælder e-bøger.

”Jeg tror, forlagene er hunderædde for at

ende som musik- og filmbranchen. Lige så

snart du tager et fysisk medie og digitaliserer

det, så frygter udgiverne, at den bliver gratis

tilgængelig,” vurderer Niels Elbæk.

De forlag, han forhandler med, har vidt for-

skellige tilgange til e-bogen.

”Der er ingen, der kan gennemskue den

fremtidige økonomi i det. Jeg forhandler med

alle de store, internationale forlag, og her er

meldingen alt fra, at de ikke har spor travlt med

at lave e-bøger til, at de satser udelukkende

på e-bøger.”

EBOGEN KOMMER OM LIDT

Syddansk Universitets største udenlandske for-

lag, Pearson, tilbyder kun e-bøger som en kode,

du kan få, når du har købt den fysiske bog.

Men det vil ændre sig i fremtiden. Det fortæller

Richard Puttock, Senior Account Manager for

Pearson i Danmark.

”Brugen af e-bøger hos universiteterne er

meget lille, men det kommer til at ændre sig

markant. Vores studerende kommer til at kunne

leje en e-bog, så man har den på sin computer

i et år, inden den sletter sig selv igen. Jeg tror,

vi har lært af de fejl, musik- og filmbranchen

har begået. Det håber vi i hvert fald,” fortæller

han og melder samtidig, at efterspørgslen på

e-bøger er markant stigende.

I 2007 slog en række forlag som McGraw-Hill

Education, Cengage Learning, Macmillan, John

Wiley & Sons og Pearson sig sammen og lavede

internetsiden, CourseSmart, i USA. Her kan de

studerende leje e-bøger, og tendensen er klar:

”Hvis du kigger på CourseSmart, så er e-

bøgerne typisk 30 til 40 procent billigere end

samme udgivelse, der er trykt på papir,” siger

Richard Puttock.

Han anslår, at alle Pearson udgivelser vil være

tilgængelige via CourseSmart om to år.

At e-bogssalget for alvor skydes i gang nu

skyldes mest af alt, at underviserne ikke tidli-

gere har berettet om nogen efterspørgsel hos

de studerende. Nu kan Richard Puttock mærke

på den feedback, han får fra underviserne, at

de stuerende vil have e-bøger.

Men det er jo de studerende, der er kunder og

dem, som betaler i sidste ende. Var det ikke bedre

at spørge dem i stedet for deres undervisere?

”Jeg vil meget gerne have mere kontakt med

de studerende, men det er meget svært. Jeg

har forsøgt, men den feedback, jeg har fået, er

meget sparsom. Jeg får aldrig kontakt til mine

reelle kunder, det er rigtigt nok. Men så er det

en professors opgave at vælge det bedste og

mest nødvendige på de studerendes vegne,”

slutter Richard Puttock. �

RUST

11

”Det er klart, at det påvirker din livskvalitet,

hvis du skal gå og være bange for, om du har til

huslejen til næste måned. Det virker naturligvis

stressende,” siger Mette Rosenvel, der samti-

dig understreger, at Studenterrådgivningen

ikke vejleder alarmerende mange studerende

i deres økonomi.

”Det går ud over studierne i den forstand, at

man kommer til at bekymre sig om sin økonomi

i stedet for sine forelæsninger,” tilføjer hun.

CURLINGBØRN OG ANDRE TYPER STUDERENDE

Studenterorganisationen Syddanske Stude-

rende mener, at Syddansk Universitets ansvars-

område har ændret sig i takt med, at typerne

af studerende også har gjort det. På campus i

Odense er en stor del af de studerende første-

gangsakademikere. De har ikke en mor eller far

med en akademisk baggrund.

”Det er en målsætning fra politisk hold, at

flere skal på universitetet. Vi bliver nu et mas-

seuniversitet med rigtig mange unge uden for-

ældre med akademisk baggrund. De har ikke

noget kendskab til, hvordan man tilpasser sin

økonomi til et studieforløb på et universitet,”

siger Peter Lykkegaard Hansen.

Socialrådgiver Mette Rosenvel kigger i den

modsatte retning, når hun skal finde grunden

til, at økonomien går skævt for et stigende antal

unge.

”Jeg tror lige så meget, det handler om de

berømte curlingforældre. De unge mennesker

Universiteterne skal hjælpe studerende med privatøkonomien

dom.” Hun fremlagde sit månedlige budget,

der efterlod hende med et rådighedsbeløb på

329 kroner.

Hun fortalte, hvordan fattigdommen blev

til ensomhed, fordi den udelukkede hende

fra sociale arrangementer. ”Jeg er træt af at

have en dårlig dag hver dag” er med sine 1997

kommentarer det mest debatterede indlæg på

politiken.dk nogensinde. Størstedelen af kom-

mentarerne var negative.

Det er økonomiske rammer som Sofies, der

får Peter Lykkegaard Hansen og Syddanske Stu-

derende til at tale om økonomisk vejledning fra

universiteternes side.

”Der skal gøres meget mere for at styrke

introforløbene på de forskellige studier. Man

bruger meget tid på den faglige vejledning,

og hvilke bøger der skal læses. Men der er slet

ikke fokus på, hvordan man får sin økonomi til

at hænge sammen,” siger Peter Lykkegaard.

SOCIALE KONSEKVENSER

Socialrådgiver hos Studenterrådgivningen

Mette Rosenvel kan godt se fidusen i, at den

økonomiske rådgivning foregår fysisk tæt på

de studerende.

”Jo tættere rådgivningen er på de studeren-

de, jo større er chancen for, at de benytter den,”

lyder det fra Mette Rosenvel, der ellers ikke vil

træde ind i en diskussion, hun kalder ”politisk.”

På Studenterrådgivningen rådgiver Mette

Rosenvel blandt andet unge studerende, der

har ondt i økonomien.

Stadig flere studerende har svært ved at styre

deres egen økonomi. I 2010 var tre procent af

de folk, der ringede til Forbrugerrådet for at få

økonomisk hjælp, studerende. Sidste år lå tallet

på ni procent.

Og i RKI-registeret har 50.000 personer un-

der 30 år nu fået betegnelsen ”dårlige betalere.”

Det er en stigning på 10 procent sammenlignet

med 2008.

Flere og flere unge studerende havner i

økonomiske problemer, og flere og flere be-

der om hjælp til at løse dem. Og den hjælp kan

universiteterne sagtens give. Det mener stu-

denterorganisationen Syddanske Studerende,

der vil have økonomisk rådgivning som et vej-

ledningstilbud på Syddansk Universitet.

”Der er rigtig, rigtig mange af os studeren-

de, der har problemer med økonomien, og

mange der har svært ved at få det til at hænge

sammen. Det bør universitetet reagere på,”

siger Peter Lykkegaard Hansen, formand for

Syddanske Studerende.

FATTIGE SOFIE

Peter Lykkegaard er ikke den første, der beretter

om stramme økonomiske rammer for de stude-

rende. Det sidste års debat om emnet har været

heftig og langvarig.

Bølgegangen gik for alvor højt, da den stu-

derende Sofie V. Jensen skrev et debatindlæg

til dagbladet Politiken. Indlægget havde titlen

”Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag”

og beskrev Sofies liv, i det hun kaldte ”fattig-

Af Mads Frimann

RUST

12

De studerende har så svært ved at håndtere deres

stramme økonomi, at de skal modtage økonomisk

vejledning fra deres universitet. Det mener studenter-

organisationen Syddanske Studerende.

bliver skånet rigtig meget. Forældrene har selv-

følgelig gjort det i deres bedste mening, men

når de unge så kommer ud og skal klare sig

selv, så er de faktisk ikke særligt godt rustet,”

fortæller hun.

UNIVERSITETET SIGER NEJ

Vejleder på VejledningsCentret ved SDU i

Odense Rune Mastrup Lauridsen mener, at tin-

gene hænger sammen. For ham og de andre

vejledere er det næsten umuligt ikke at tale

økonomi, når de taler med de studerende om

andre forhold.

”Vi taler med studerende om deres studie-

mæssige udfordringer, men selvfølgelig også

de personlige forhold som påvirker studierne.

Det kan være familieforhold, psykiske proble-

mer og naturligvis også økonomiske proble-

mer,” siger Rune Mastrup Lauridsen.

På Syddansk Universitet i Odense har man

foreløbig ingen planer om at tilbyde økono-

misk hjælp til de studerende. På Københavns

Universitet har man tidligere forsøgt sig med

en medarbejder på SU-kontoret. En ordning

der ifølge Studieleder på SDU i Odense Per

Christian Andersen ikke var nogen succes. Men

han erkender samtidig, at når der optages flere

unge på de danske universiteter, så bør rådgiv-

ningen ideelt set også udvides.

”Jo, i den bedste af alle verdener bør råd-

givningen udvides, men det handler også om

ressourcer og prioriteringer,” siger Per Christian

Andersen. �

FEM FINANSFIF

Studenterrådgivningens Mette Rosenvel giver her fem gode

råd til, hvordan du undgår at hænge med mulen, når du kig-

ger på dit kontoudtog. Alle rådene har to ting til fælles: De er

kedelige – men effektive.

Læg et budget: Få styr på dine udgifter og indtægter og find

det rådighedsbeløb, du har hver måned. Så er du godt i gang.

Drop dankortet: Dankortets vidunderlige kredit har mulig-

vis reddet en dans eller to i byen, men risikoen for at forbruget

løber løbsk er faretruende. Udskift det med et hævekort og

hæv dine penge, så du ved, hvad du bruger.

SU-lån: Det er aldrig verdens bedste løsning at gældsætte

sig, men et SU-lån har en god rente og skal først betales

tilbage, når du er færdig med at studere. Det er samtidig

farligt at basere sin økonomi udelukkende på et studiejob.

Hvis jobbet ryger, er du på den.

Undgå forbrugslån: Undgå de dyre forbrugs- og kviklån,

hvor renten er skyhøj. Hvis du skal låne penge, så tag et SU-lån.

Bo sammen med en anden: Der er penge at spare, hvis du

ikke bor alene. Flyt sammen med en kammerat eller på kol-

legium og bo billigere. Det giver samtidig en mulighed for

at deles om andre basale udgifter som vaskepulver, kaffe og

andre fornøjelige ting.

RUST

13

Gode råd er dyre, siger man. Men det behøver

de ikke at være, hvis man vel at mærke søger

dem i god tid.

Det er grunden til, at Lejernes Landsorgani-

sation (LLO) i samarbejde med en række stu-

denterorganisationer for nylig udgav en pam-

flet med fem gode råd til studerende. De unge

førstegangslejere kender typisk ikke deres ret-

tigheder, mener sagsbehandler hos LLO Fyn

Jan Holm Jensen. Og hans postkasse bugner

ikke ligefrem af henvendelser fra studerende.

”Det er faktisk forbavsende få. Og hvis vi får

henvendelser fra studerende, så er det som re-

gel i forbindelse med fraflytning. Vi vil egentlig

hellere have kontakt med dem ved indflytning,

for det er jo der, man kan planlægge sin fraflyt-

ning,” fortæller Jan Holm Jensen.

Han tror, at flere unge ville henvende sig, hvis

de kendte lejeloven bedre. Og det skal pamflet-

ten med de fem råd hjælpe dem til.

TJEK KONTRAKTEN

Et typisk problem er, at den studerende har

skrevet under på, at en lejlighed var nyistandsat,

da man flyttede ind, selvom den ikke var det.

Når man så skal flytte ud igen, har udlejeren

loven på sin side, og den studerende har ofte

ingen beviser på, at kontrakten lovede mere,

end den kunne holde.

Derfor skal man sørge for at notere alle fejl og

mangler ved indflytningen og oplyse dem til

udlejeren inden 14 dage. Og hellere for meget

end for lidt mener Jan Holm Jensen.

”Man kan altid fjerne ting fra mangellisten.

Men efter 14 dage kan man ikke tilføje mere. Og

så skal man sørge for at tage billeder og lægge

dem ind på en cd, for så ændrer datoen sig ikke.”

Det kan virke omstændigt, men det betaler sig

ofte i længden. Ellers kan man risikere at hæfte

Hjælp til leje

for en istandsættelse, som udlejeren egentlig

selv burde betale.

GÅR DEN, SÅ GÅR DEN

Et andet råd fra pamfletten lyder, at man skal

være opmærksom på, om man betaler for me-

get i husleje. Mange udlejere har købt hus eller

lejlighed, før boligboblen brast. Men det er ikke

lejeren, der skal betale for udlejerens dyre lån,

siger Jan Holm Jensen.

”Udlejer tænker typisk, at går den, så går den.

Hvis han kan leje en lejlighed ud til 700 kroner

per kvadratmeter, så er der ingen grund til at

sætte den ned til 600.”

Andre udlejere kender reglerne så godt, at de

spekulerer i kun at sætte lejen en lille smule for

højt. I en eventuel retssag kan huslejen kun blive

nedsat, hvis den som udgangspunkt er mindst

12-13 procent for høj. Derfor er det Jan Holm

Jensens erfaring, at nogle udlejere systematisk

sætter huslejen 9-10 procent for højt. I de tilfælde

kan retten ikke gøre andet end at konstatere,

at lejen er for høj, men ikke væsentligt for høj.

Hvis man har en mistanke om, at man be-

taler for meget i husleje, kan man henvende

sig til LLO og få en vurdering. Man kan også

kontakte huslejenævnet i sin kommune. Hen-

vender man sig senest et år efter indflytningen,

kan man få tilbagebetalt alt det, man har betalt

for meget med tilbagevirkende kraft.

De tre øvrige råd fra den lille udgivelse lyder,

at man skal passe på falske annoncører, sørge

for at få alles underskrift på kontrakten, hvis

man bor i en delelejlighed, og sidst men ikke

mindst skal man huske at betale sin husleje til

tiden.

Pamfletten med de fem gode råd burde

være tilgængelig på landets forskellige uni-

versiteter. �

Unge kender ikke deres rettigheder godt nok, når de

flytter i lejebolig. Derfor har Lejernes Landsorganisa-

tion nedfældet fem gode råd, der skal spare de unge

lejere for unødigt besvær og ekstra omkostninger.

Af Sebastian Abrahamsen

RUST

14

65%Billettelefon: 63 12 13 14

odensesymfoni.dk Scan koden:

Se koncertkalendereller bestil billetter via

smartphone

STudie- og gerabatU

Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

hjemme på studiet, får flere kammerater, og i

det hele taget får en god studietid. Derfor har

vi startet det projekt, som hedder De Stude-

rende i Centrum. Og det er et vigtigt element.

Men regeringen har lagt op til, at man vil få de

studerende hurtigere igennem ved blandt andet

at ændre på SU’en. Det er en mere kontant og

håndgribelig påvirkning af de studerendes liv,

som man vel ikke kan dæmme op for med sociale

tiltag som De Studerende i Centrum. Hvad kan

man ellers gøre for, at de studerende ikke skrider

i svinget?

- Jeg tror, at nogle studerende kunne mo-

tiveres til at gennemføre studierne hurtigere,

hvis der var en økonomisk gulerod. Også uden

at de bliver stressede. Min ide er sådan set,

at man måske kunne få mere i SU, hvis man i

øvrigt gennemfører lidt hurtigere.

- På den måde kan man jo undgå at skulle

arbejde så meget ved siden af. Og dermed

kunne man måske have bedre tid til studierne.

Vi ved fra undersøgelser, at rigtig mange stu-

derende ikke bruger en fuld arbejdsuge på

37 timer på deres studier. I gennemsnit ligger

man noget under. Så hvis man nu kommer op

omkring landsgennemsnittet i arbejdstid, så

tror jeg godt, at nogle kunne komme lidt hur-

tigere igennem, også uden at blive stressede.

- I dag har man seks års SU. I princippet vil

jeg sige, at hvis du kan gennemføre studiet

på fem år, så skal du have alle seks års SU på

de fem år. Det vil sige, at du kan forøge din

SU med en femtedel om måneden. Så hvis du

gennemfører et års studie på normeret tid, så

i gang med studierne i Danmark. I gennemsnit

er de nye studerende op mod 22 år. Det er jo

næsten tre år efter, man i gennemsnit er blevet

student. Men det kan godt være, det er lettere

at piske universiteterne til at få dem hurtigere

igennem, end det er at piske de studerende

til at komme hurtigere i gang.

På SDU har vi mange studerende, som kommer

fra hjem, hvor hverken far eller mor har gået på

universitetet. De har statistisk set større risiko for

at droppe ud, hvis de oplever stress. Hvordan kan

man få dem hurtigere igennem, uden at de føler

sig presset til at droppe ud eller undlader at tage

en kandidat, selvom de har lyst.

- Det er også et kæmpe problem. Vi ved

statistisk, at man falder mere fra, når man kom-

mer fra et hjem, hvor man ikke i forvejen har

en akademisk tradition. Vi ved også, at man

er lidt længere om studiet, så man har mange

odds mod sig, hvis man ikke har et hjem, som

i forvejen har akademiske traditioner.

- Det er et ekstra problem for Syddansk Uni-

versitet. Ifølge den seneste opgørelse kom-

mer 83 procent af vores studerende fra hjem,

hvor ingen af forældrene har en akademisk

uddannelse. Det er rigtig mange. Så det er en

ekstra udfordring for os.

- Derfor må vi være endnu bedre til at få de

studerende til at gennemføre. Og der tror jeg

sådan set, at det bedste, vi kan gøre i forhold

til den proces, er, at de studerende kommer til

at føle sig mere tilpasse og glade på studiet.

Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at skabe

bedre sociale relationer, så man føler sig mere

De danske universiteter skal hjælpe regerin-

gen med at finde en milliard kroner til statskas-

sen fra år 2020. Det skal blandt andet ske ved, at

de studerende i gennemsnit bliver 3,4 måne-

der hurtigere til at gennemføre deres studier.

Hvis alt går efter regeringens plan, betyder

den kortere studietid, at de unge hurtigere

kommer i arbejde og dermed begynder at be-

tale mere i skat. Én milliard kroner mere. Mål-

sætningen om de 3,4 måneder er skrevet ind

i de såkaldte udviklingskontrakter for univer-

siteterne, og formanden for Rektorkollegiet,

Jens Oddershede, vurderer, at studietiden kan

barberes ned til det ønskede allerede fra 2015.

Regeringen har endnu ikke besluttet sig

for, hvilke metoder der skal til for at få de stu-

derende hurtigere igennem systemet. Man

regner dog med at have en plan klar inden

sommerferien 2013. Og det ser ud til, at et af

virkemidlerne bliver en reform af SU-systemet.

Jens Oddershede, universiteterne skal forsøge at

få de studerende 3,4 måneder hurtigere igennem

deres uddannelse. Er det en god ide?

- Jeg synes, det er en god ide, at vi får flere

personer ud på arbejdsmarkedet, som kan bi-

drage til, at vi har noget at leve af. Det er jeg så-

dan set meget enig med regeringen i. Præcis

hvordan man skal skaffe nogle flere hænder på

arbejdsmarkedet, kan man jo altid diskutere.

At få de studerende hurtigere gennem studiet

kan være én måde at gøre det på. Jeg havde

nok hellere set, at man fik de studerende tre

måneder hurtigere i gang.

- Vi er jo faktisk ret langsomme til at komme

De videregående uddannelser

skal finde to milliarder kroner

til statskassen i år 2020. Halv-

delen af pengene skal findes

på universiteterne. Blandt an-

det ved at skære 3,4 måneder

af den gennemsnitlige studie-

tid. Formand for Rektorkol-

legiet og rektor ved Syddansk

Universitet, Jens Oddeshede,

mener godt, at det kan lade sig

gøre uden de store problemer.

RUST

16

skulle gennemføre. Før 1993 fik vi ikke penge

for, hvor mange studerende der gennemførte.

Der kunne vi sådan set få vores penge og så

dumpe de studerende.

- Og da det system blev lavet om, så vi fik

et taxametersystem, så fik vi jo en interesse i

at få de studerende igennem studiet. For det

er den måde, vi får vores penge på. Men det

nuværende system er ikke kun et spørgsmål

om at få dem igennem. Det er også et spørgs-

mål om at få dem igennem på kort tid. Jeg kan

også godt være lidt reserveret i forhold til det

her konstante ræs om, at man skal hurtigere

igennem. Men de studerende siger selv, at de

arbejder lidt over 30 timer om ugen i snit. Så

tror jeg godt, at vi kan gøre det lidt bedre.

Så du tror, der kan findes tid til, at de studerende bli-

ver hurtigere færdige, uden at de bliver stressede?

- Ja, det synes jeg. Altså, hvis de i snit kom

op på den kongeligt autoriserede danske ar-

bejdstid (37 timer om ugen, red.), så tror jeg

godt, vi kunne få lidt flere igennem.

Tror du i sidste ende, at man risikerer, at færre

kommer til at færdiggøre deres studie med de

kommende krav om hurtigere gennemførsel?

- Det tror jeg faktisk ikke. Jeg kunne måske

håbe på, at nogle tidligere fandt på at sige,

‘det her er ikke lige mig. Jeg skal et andet sted

hen’. Det ville være bedre for den enkelte og

for samfundet. Det er ikke så sjovt at hænge i

et studie i tre-fire år og så opdage, at det ikke

er noget for en alligevel. Det er bedre at sige,

‘så prøver jeg noget andet’. �

kan du få lidt ekstra SU. Hvis du så næste år

falder fra, så får du ikke mere SU.

Syddansk Universitet har i forvejen en frafaldspro-

cent på kandidatuddannelserne på 20 procent

for humaniora og 12 procent for samfundsviden-

skab, og det er langt højere på bacheloruddan-

nelserne. Jeres plan er, at de tal skal blive lavere.

Hvordan kan man gøre det, samtidig med at

man skynder på de studerende for at blive hurti-

gere færdige? Er der ikke en modsætning mellem

de to ting?

- Ikke nødvendigvis. Dem, der dropper ud,

er også dem, der som regel har trukket studiet

ud i lang tid. Der er en sammenhæng mellem

at komme forholdsvis hurtigt igennem, og så

i det hele taget at gennemføre. Vi vil gerne

gøre begge dele. Vi vil gerne have en større

procentdel, der gennemfører, og gennemfø-

rer hurtigt.

- Det er forholdsvis sjældent, at du har stu-

derende, der er styrtet gennem det første år

og så siger, ‘vups, det gider jeg ikke’. Det er

typisk, at du hutler dig lidt gennem det første

år og måske det andet år, og så falder du fra.

Derfor kan man godt få begge effekter ind.

Det vil sige både at gøre dem hurtigere fær-

dige og også mindske frafaldet. Begge dele

kan godt lade sig gøre.

På nuværende tidspunkt er det kun omkring en

fjerdedel af de kandidatstuderende på SDU, der

gennemfører studiet på normeret tid. Tyder det

ikke på, at mange kan have bruge for lidt ekstra

tid til at blive færdige?

- Jo. Altså, jeg vil sige, at de 24 procent, vi

har på Syddansk Universitet, er højt. Det er

noget af det højeste i sektoren. Og det viser

så bare, at det at blive færdig på normeret

tid på kandidatuddannelsen ikke er normalt.

Måske er det ikke helt rimeligt at forvente, at

man kan gøre et kandidatstudie færdigt på

normeret tid. Rigtig mange bruger jo en del

tid på speciale og projekter og lignende.

- Jeg synes, den måde, man overvejer at

bruge på bachelor-delen, er mere rimelig. Der

er bonussen jo koblet til den normerede tid

plus ét år. Jeg synes godt, man kunne lægge

nogle måneder til kandidaten og sige, det er

der, vi lægger grænsen.

- Jeg tror ikke, vi for eksempel kan love sam-

fundet, at 50 procent af kandidaterne kan blive

færdige på normeret tid. Det bliver i hvert fald

ekstremt svært. Og så vil jeg lige tilføje, at de

tal, vi har nu, er nogle af de bedste, vi har haft i

historisk tid. Vi har faktisk aldrig været bedre til

at få de studerende til at gennemføre på nor-

meret tid end nu. Og vi er i øvrigt i blandt de al-

lerbedste i OECD (sammenslutning af verdens

rigeste, lande, red.) til det. Så vi skal passe på,

at vi ikke taler det her op til et kæmpeproblem.

Men det må jo så betyde, at de studerende er ble-

vet bedre til at gennemføre hurtigt helt på egen

hånd, uden at man har presset dem til det. Er der

så overhovedet nogen ide i at gøre det?

- Man har jo presset dem lidt. Der kom en

stor forbedring, efter vi indførte taxametersy-

stemet, som betød, at universiteterne overho-

vedet havde en interesse i, at de studerende

INTERVIEW: Der vil ikke være flere, der dropper ud af drøm-

mestudiet, når universiteterne skal til at barbere 3,4 måneder

af studietiden. Det vurderer formanden for Rektorkollegiet og

rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

Kunsten at presse på


Foto Sebastian Abrahamsen

RUST

17

forhold til at det ikke kun er relationen til en stu-

diegruppe, der udgør det sociale liv. Det er lige

så meget, at der er nogle samlingspunkter som

fester og arrangementer på universitetet, der gør,

at det er sjovt at bonde med andre studerende.

Her er der endnu en problemstilling, der

dukker op, og som man ikke kan se bort fra. I

og med at Campus Slagelse er præget af stu-

derende, der ikke er bosat i Slagelse, så har de

også et liv et andet sted med arbejde, venner

og kæreste. Derfor er det en stor udfordring

at holde på de studerende hver fredag for at

deltage i fredagsbaren. Over de sidste to år har

vi fået en rigtig hyggelig bar, og et par gange

om året bliver der holdt nogle større arrange-

menter, hvor de studerende viser stor interesse,

og i starten af oktober afholdes der en stor se-

mesterstartsfest. Så det kan altså godt lade sig

gøre at få nogle fede arrangementer op at stå,

hvor interessen er stor, og hvor vi holder på de

studerende til lidt ud på natten.

Der er negative og positive ting ved, at

mange af de studerende, der går på Campus

Slagelse, ikke er bosat i byen. Det gode er, at

man har en relation til en masse mennesker i

både Slagelse og Københavnsområdet. På den

måde relatere man sig på en anden måde til

dit universitet, end hvis man boede i en storby.

En anden negativ ting er selvfølgelig, at de

studerende gerne vil hjem, når de har fri. Yder-

mere rammer det vores studiemiljø hårdt, fordi

det er sværere at opretholde mindre arrange-

menter og antallet af besøgende i fredagsba-

ren hen over semestrene. Men alt i alt går det

i den rigtige retning, og hvis ekspansionen og

interessen for at studere i Slagelse fortsætter,

så ser fremtiden bestemt lys ud! �

Da veninderne drog til København for at studere, blev Nina Toghay tilbage for at læse på Syddansk Universitet i Slagelse. Det har både fordele og ulemper. Mange af hendes medstuderende pendler, og det er ikke helt problemfrit.

For kan man virkelig fylde en fredagsbar,

når en stor del af studiekammeraterne bor i

en anden by?

Jeg er netop startet på mit 5. semester og har

gennem de sidste to år fulgt den udvikling, som

Campus Slagelse har været igennem. Det har

jeg gjort ved at være aktiv i forbindelse med at

få nogle sociale arrangementer op at stå. Derfor

vil jeg fortælle lidt om, hvordan det er at være

studerende på Campus Slagelse, og hvad det

gode studiemiljø indebærer her.

Campus Slagelse er nemlig en smule spe-

ciel i forhold til andre store universiteter og

skiller sig markant ud fra Syddansk Universitet

i Odense. Én ting er, at vores campus er gået

fra at være et lille hyggeligt sted til nu at være

ekspanderet indenfor det sidste halvandet års

tid. Blandt andet i forhold til location da vi er

rykket til et nyt universitetsområde – tæt på

banegården sådan at det er nemt at pendle

til universitetet. Ydermere er Campus Slagelse

ekspanderet på antallet af ansøgere på de to

fakulteter som findes i Slagelse. I forbindelse er

det ingen hemmelighed, at størstedelen af de

studerende kommer udefra. Det er specielt stu-

derende fra Københavnsområdet, der valfarter

til Campus Slagelse hver morgen.

Kort sagt: der er sket meget med vores cam-

pus, og følgerne af ekspansionen er selvfølgelig

mange. Dannelsen af miljøet på universitet har

været (og er) en kæmpe udfordring. Dette set i

Telegram fra en campusby

Hver måned bringer RUST et telegram fra en studerende på SDU.

Denne måned svarer Nina Toghay på spørgsmålet:

Foto: Nina Toghay

RUST

18

��

��

�� !��"��#�"

BRANDTS

� Samtidskunst � Musik � Performance �

Events � Fotokunst � Sansebar

� Torsdagslounge � Mediemixeren �

Fri entre hver torsdag

kl. 17-21Se alle udstillinger – deltag i events

Events hver måned

– hva’ sker der?

Følg brandts.dk/ung og

Facebook ’Inspired by... Brandts’

Kunst & Brunch kr. 135,-

Få adgang til hele Brandts – og snup

en sandwich eller brunch på en af

cafeerne i Brandts Passage.

Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011

RUST

20

lege. Han slipper sig selv og forsvinder ind i et

andet menneske.

Hvorfor er det rart?

Mikkel Følsgaard samler hænderne foran sine

knæ med strakte håndflader og kigger lige frem

for sig. Sådan bliver hans siddende, 10 sekunder,

uden at røre sig.

”Ja, det er et godt spørgsmål,” udbryder han,

vender sig om og er nærværende igen. Han

griner lidt og fortsætter. ”Det er sgu nok fordi,

at … man har en masse normer og måder at

være på normalt. Men når man tør at slippe

sig selv og være en anden, så er der ligesom

frit spil. Jeg behøver ikke at være bange for, om

ham eller hende, jeg spiller sammen med, kan

lide mig, når vi går fra prøven. Der er ligesom

carte blanche til at man kan gøre, hvad fanden

man har lyst til.”

I hverdagen forsøger han at forsvinde lidt ind i

mængden og være, som folk forventer, han vil

være. Men når han spiller skuespil, får han lov

til at overtræde normerne. Det er det, der har

drevet ham mod skuespil. At få lov til at bruge

nerne tog de om otte gange, ti gange og bag-

efter improviserede de. Mikkel Boe Følsgaard

spillede Kong Christian Vll, og når de jammede

opstod skøre ting, som ikke var planlagt. Men

når han skal anerkendes for sit skuespil eller

agere toastmaster til bedstevenindens nylige

bryllup, bliver han helt paf.

FORSVINDE IND I EN ANDEN

Allerede som 10-årig blev Mikkel Boe Følsgaard

interesseret i at spille skuespil. Bedstefaderen

havde set en annonce, hvor de ledte efter bør-

neskuespillere til tv-serien ’Bryggeren’, og Mik-

kel Boe Følsgaard fik rollen som Carl Jakobsen

i et afsnit. På optagelserne fik han og de andre

børn at vide, at: ”Nu skal vi lege denne her si-

tuation.”

”Og det syntes jeg bare var vildt sjovt. Li-

gesom alle andre børn har jeg stået i timevis

med mine Action Men i køkkenvasken. Det var

som om, at man fik lov til at fortsætte den leg

på en måde.”

Selvom han i dag har læst fire år på Statens

Scenekunstskole og arbejdet bevidst med at

skabe en karakter, føles skuespil stadig som at

Af Anne Katrine Gregersen & Nina Aagaard

Foto: Gitte Post

En drømmeagtig

affæreFør han var færdig med Statens Scene-kunstskole, fik Mikkel Boe Følsgaard en Sølvbjørn for sin rolle som en ikke helt normal konge. Men i hverdagen vil han gerne forsvinde i mængden.

”Nu skal det her bare overstås. Nu skal jeg

få takket folk, og så skal jeg ned hurtigst

muligt,” tænkte Mikkel Boe Følsgaard.

Han stod med Sølvbjørnen i hånden. Foran

ham sad 1.600 filmfolk og journalister i Berli-

nale Palast ved Potsdamer Platz. Han havde

skrevet en lang takketale, men huskede kun lige

hurtigt at takke Nikolaj Arcel, Mads Mikkelsen

og Alicia Vikander, familie, venner og Statens

Scenekunstskole, før han skyndte sig ned igen.

”Det var meget surrealistisk og sådan lidt

drømmeagtigt, sådan lidt ’blurry’-agtigt. Man

står med Charlotte Gainsbourg ved siden, og

det er ikke noget, man har forestillet sig skulle

ske, og så står man bare pludselig i den situa-

tion.”

Mikkel Boe Følsgaard sidder i den sidste ef-

terårssol på en bænk på Nørrebro og tænker

sig godt om.

“Det er jo egentlig underligt. Men det er fordi,

det er mig som privatperson, der står der.”

Mikkel Boe Følsgaard har spillet over for Mads

Mikkelsen, Nikolaj Arcel og et helt filmhold un-

der optagelserne til ”En Kongelig Affære.” Sce-

RUST

21

nogle sider af sig selv, som han normalt læg-

ger låg på, når han bare er sød og rar og venlig

dagligdags-Mikkel. Når man spiller teater, skal

man give folk noget, som publikum måske kan

genkende fra sig selv.

“Man skal på en eller anden måde give dem

en oplevelse, som de tager med hjem og tæn-

ker; ’Okay, det der kan jeg godt nikke genken-

dende til i mig selv, også når jeg skændes med

min kæreste, så har jeg også tænkt den tanke,

eller sagt de ting, eller jeg kunne godt have

tænkt mig at have gjort det’. Det er det, kunst

skal. Tror jeg.”

Når han fortæller, er Mikkel Boe Følsgaard

opslugt. Helt tilstede i samtalen og optaget af

at give sande, præcise svar. Når han er i tvivl,

tænker han sig længe om. Fem, ti sekunders

pause. Han kan nå at tage et par sug af sin ciga-

ret, mens han stirrer lige ud i luften. Han samler

hænderne ved sine knæ, med strakte håndfla-

der mod hinanden, eller holder adspredt den

ene hånd under hagen. Helt stille. Så vipper han

foden i en lille halvcirkel, rynker lidt på øjenbry-

nene, klør sig på næsten og er levende igen.

Når han har fundet svaret, er han opslugt af

at fortælle, hele kroppen er med. Små fejende

bevægelser ud i luften, svirp med armen, knips

med fingrene.

TRE SMÅ BREVE

I gymnasiet spillede Mikkel Boe Følsgaard med

i skolekomedierne. Når han skulle fremlægge

foran klassen, var han rædselsslagen, men han

fandt ud af, at han ikke var nervøs, når han spil-

lede teater. Selvfølgelig var han spændt, når

han gik og tænkte på premieren, men når han

først stod på scenen, var det væk. Han kunne

finde på ting, han ellers aldrig turde, fordi han

gemte sig bag en anden person, bag en maske.

“Så er der bare et eller andet helt vildt inte-

ressant og nervepirrende ved at stå der: Der

er et publikum, der kigger på én. Og det er

’live’, og alt kan gå galt, så det handler bare

om at være 100 procent til stede i de øjeblikke,

man er på scenen. Det, syntes jeg, var meget

spændende.”

”Og så var det en god måde at score piger

på,” griner han. Efter tre år med musik og tea-

ter på nuværende Gribskov Gymnasium lavede

han teatertruppen ’Dramaterne’ sammen med

nogle venner. De spillede udendørsstykker

sammen i Nordsjælland, hvor Mikkel Boe Føls-

gaard kommer fra.

Allerede som 18-årig søgte han ind på skue-

spillerskolerne første gang, men kom ikke ind.

Året efter fik han også afslag, og i stedet starte-

de han på lærerseminariet. Men mens han sad

i klasseværelset, kunne han mærke, at han ikke

var færdig med teater. Han havde været dårligt

forberedt til prøverne, og han syntes, at han i

RUST

22

det mindste skyldte sig selv at prøve ordentligt.

Efter et år på seminariet stoppede han altså, og

fandt en skuespiller som han læste hos.

På skuespillersskolerne skal man igennem

tre prøver, før man bliver optaget. Et lille brev

fra teaterskolerne betød afslag, et stort brev

havde informationer om næste prøve og be-

tød, at man var kommet videre. Denne gang

kom Mikkel Boe Følsgaard til sidste prøve, en

workshop, der varede en helt weekend, og et

nyt stort brev ville betyde, at han var kommet

ind. Mikkel Boe Følsgaard stod og ventede på

postbuddet udenfor sin dør, og da postbud-

det kom gående, kunne han allerede se, at han

havde et lille brev i hånden.

”Jeg var bare så skuffet. Altså, når man er så

tæt på. Det er jo pisse hårdt, når man ikke kan

komme ind.”

700 deltager i første prøve, kun otte kommer

ind. Til den sidste prøve havde et af medlem-

merne af juryen fortalt ham, at hun syntes, han

skulle prøve igen året efter, hvis han ikke kom ind.

”Og så kan man arbejde lidt i en børnehave

og gå og tænke over tingene. Men når man

bare har lyst til at komme i gang, så virker det

bare så – ja – klaustrofobisk på en måde, når

man ikke bare kan få lov til det. Når man har be-

sluttet sig for, at det er det, man bare gerne vil.”

Men Mikkel Boe Følsgaard besluttede sig for at

prøve en sidste gang. Han kunne mærke, han

var blevet meget bedre, og tænkte at der måtte

være et eller andet. Efter fire forsøg fik han det

store brev.

”Det var jo helt vildt fedt. At man rent faktisk

lykkedes med at komme igennem det der for-

pulede nåleøje,” griner Mikkel.

Han var blevet optaget på Statens Scene-

kunstskole.

SIG DET NU

“Er du gået i seng? Må jeg ringe?” Beskeden var

fra Nikolaj Arcel. Klokken var tolv om natten, og

Mikkel Boe Følsgaard sad hjemme i sin delelej-

lighed med gymnasievennen Jonas og hans

kæreste.

”Alright, det må du godt,” svarede han. Niko-

laj Arcel ringede op, og Mikkel Boe Følsgaard

gik ind på sit værelse for at tale med ham. Jonas

og kæresten gik hen til døren for at prøve at lyt-

te til samtalen. På det tidspunkt var Mikkel Boe

Følsgaard i praktik på Nørrebros Teater. Nikolaj

Arcel spurgte, hvordan det gik med praktikken,

og Mikkel Boe Følsgaard fortalte, at han spillede

sammen med Sine Egholm.

”Nu skal det her bare overstås. Nu skal jeg få takket folk, og så skal jeg ned hurtigst muligt”

RUST

23

”Og hende kendte han, og hun var så sød,

og vi snakkede om alt muligt andet, og jeg

tænkte bare; ’Kom-nu-mand, sig-det-nu-bare’.

Ansigtsmusklerne i ansigtet er spændt, øjnene

og læberne er knebet sammen, mens Mikkel

Boe Følsgaard hamrer tre gange på sit lår.

“Og så sagde han: ’Okay, Mikkel. Jeg er klar på

at give dig rollen, hvis du vil have den.’”

Mikkel Boe Følsgaard fik et kram og blev

svunget rundt i luften, åbnede en flaske cham-

pagne, og ringede til en veninde, der kom forbi

med øl. Han havde fået rollen som Christian

VII i ‘En Kongelig

Affære’.

“Det er ligesom,

når man oplever

noget uvirkeligt, så

sidder man bare så-

dan og forsvinder

lidt ind i sig selv og

prøver at forstå. ’Ej,

men er det rigtigt det her? Er det en joke?’”

Mikkel Boe Følsgaard følte også, han havde

gjort det bedste, han kunne. Allerede til den

første casting havde han kunnet mærke, at

han kunne bruge mange af de træk, han har

i sig selv, til at spille Christian VII. Rollen var

skæv og anderledes og samtidig fuld af nu-

ancer. Det var en drømmerolle, men alligevel

var vennerne næsten gladere dér om natten,

end han selv var.

“Det var så uvirkeligt, og det var så svært at

forestille sig, at nu skulle det være det, som jeg

skulle. Fordi man ligesom havde forestillet sig,

at nu skulle man gøre sin skole færdig og være

derude. Jeg havde halvandet år tilbage, og jeg

havde bestemt ikke regnet med, at jeg skulle

lave en eller anden film i mellemtiden.”

En masse ting skulle falde i hak. Mikkel Boe

Følsgaard skulle til Tjekkiet for at optage filmen,

og han skulle tage orlov fra skolen. Det er usæd-

vanligt, at nogen afbryder deres uddannelse

på Statens Scenekunstskole, men Nikolaj Arcel

havde ikke kunnet finde den, han ledte efter,

blandt de uddannede skuespillere, og derfor

havde han castet skuespillerelever fra teater-

skolerne til rollen som den sindssyge konge.

ANGSTPROVOKERENDE

Først da han var landet i Tjekkiet, gik det op

for ham, at det faktisk var virkelighed. Han blev

indkvarteret på et hotel, mødte Mads Mikkelsen

for første gang siden castingen, spillede nogle

scener igennem, fik fægteundervisning og ri-

deundervisning, og så fik han kongetøj på og

lavede den første prøvefilmning. I starten var

han meget nervøs. Men der skete hurtigt så

meget, at han glemte sig selv. Og bare var der.

Optagelserne i Tjekkiet varede to en halv

måned. Der var en lejrskolestemning, fortæller

Mikkel Boe Følsgaard. Skuespillere, instruktører

og fotografer boede sammen, spiste sammen,

drak øl sammen og sang karaoke sammen.

“Og pludselig, så kommer man hjem, og så

er det bare slut.”

“Så kører det bare inde i hovedet hele tiden;

’Gu’ ved, hvordan det bliver’. Så det er den tvivl,

som man hele tiden går med.“ Mikkel Følsgaard

kom hjem i maj, og det varede et år, før filmen

skulle have premiere i Danmark.

“Jeg tror i virkeligheden, at man altid er lidt i

tvivl, når man starter på noget, og når man har

lavet det.” Mikkel Boe Følsga-

ard stirrer ud i luften nogle

sekunder, før han fortsætter.

”Og det var jeg også med

’En Kongelig Affære’. Det var

min første film, og det var ret

hektisk, fordi det var på mit

tredje år, og jeg havde ikke

nogen erfaring, og jeg vid-

ste, det var en stor film med store skuespillere

og mange penge involveret.”

Angstprovokerende, fortæller han. Mikkel

Boe Følsgaard gennemspillede alle mulige

scenarier i sit hoved fra det bedste, at det blev

en fin film, til det værste, at filmen floppede på

grund af ham.

“Det er jo bare det værst tænkelige scenarie.

Her er der nogle mennesker, som har arbejdet

i så mange år for en film, og så tager Nikolaj

chancen og hyrer en eller anden teaterskole-

elev til at spille konge, og så er det hans værste

beslutning nogensinde. Så fuck’er han det hele

op for ham og for alle andre.”

Trekvart år efter han var kommet hjem fra

indspilningerne, sad Mikkel Boe Følsgaard i en

lille biograf med Nikolaj Arcel og otte andre

skuespillere for at se filmen for første gang. De

kiggede på sig selv

og hinanden oppe

på skærmen. Der var

ingen, der hverken

græd eller grinte.

Skuespilleren bag

Christian VII havde

hovedet fyldt med

tanker om, hvad der

var bag kulisserne, hvordan han havde haft

det, da de indspillede dén scene, hvorfor de

havde brugt dét skud, ikke dét skud, og han

huskede, hvor de havde spist efter at have lavet

lige netop den scene. Han kunne ikke se filmen

som en sammenhængende historie.

“Jeg syntes simpelthen, det var…jeg kunne

slet ikke holde ud at se det. Jeg kunne slet ikke.

Så sad man der og kiggede op på sig selv på

sådan et stort lærred, og man hører sin stemme

ud af højtalerne, og det er ligesom at sidde og

se familiebilleder af en selv, som er dårligt ta-

get, og man tænker: ’Ej! Kom videre – videre

– videre.’”

Da filmen sluttede, var han så deprimeret, at

han næsten begyndte at græde.

Det var først, da han så den anden gang med

publikum på, hvor han kunne mærke deres re-

aktioner på filmen, at han kunne slappe af. Han

gik hen til Nikolaj Arcel og sagde; ’Det er sgu

en god film, du har lavet.’”

NU SKAL VI OGSÅ VIDERE

Mikkel Boe Følsgaard trampede på sin rustne

cykel fra Vesterbro til Statens Scenekunstskole

på Holmen. Da han parkerede, løb hele skolen

ud mod ham, gav ham kram og lykønskninger,

champagne og kage. Skolens kantinedame

havde bagt en kage, der var formet som en

bjørn og dækket med sølvglasur.

“Hun var simpelthen så sød. Det var næ-

sten det mest rørende ved det hele, den der

modtagelse.”

Weekenden forinden havde Mikkel Boe Føls-

gaard vundet en Sølvbjørn for bedste mand-

lige hovedrolle. “Jeg var blevet revet rundt,” si-

ger han og drejer kroppen fra højre til venstre

i staccatoryk, “og så kom jeg hjem der mandag

morgen til den der trygge base. Det var det,

der var så rørende og så rart. Man blev mødt

af de der mennesker, som man kendte så godt,

og som helt oprigtigt var glade på ens vegne.”

“Der er nogle af de ting, der har været som

at springe ud fra 10-meter vippen, hvis man er

højdeskræk: Fuck det. Nu gør jeg det sgu bare…

Som at være med live i Go’ Aften Danmark eller

stille sig op på en scene foran 1.600 mennesker

og takke,” fortæller Mikkel Boe Følsgaard.

”Sådan nogle ting, hvor jeg førhen har

prøvet at undgå det så vidt muligt, for det

er ikke derfor, jeg er skuespiller. Men så har

jeg kunnet mærke, at det dør man jo ikke af i

virkeligheden, og jeg har også fået en erfaring

i alt det udenom.”

Denne sommer blev Mikkel Boe Følsgaard

færdig på Statens Scenekunstskole. Han er ved

at flytte sammen med sin kæreste, og han har

en hvid rand maling rundt om sine neglebånd,

og også på fødderne, afslører han.

“Der er også et eller andet i at blive konfron-

teret med en masse ros, så kan det jo også godt

blive for meget på et tidspunkt, hvor man bliver

sådan helt; ’Ja, ja, det’ fint nok.’ Det tror jeg, alle

“Der er også et eller andet i at blive konfronteret med en mas-se ros, så kan det jo også godt blive for meget på et tidspunkt, hvor man bliver sådan helt; ’Ja, ja, det’ fint nok.’”

“Så er der bare et eller andet helt vildt interessant og nervepirrende ved at stå der: Der er et publi-kum, der kigger på én. Og det er ’live’, og alt kan gå galt, så det handler bare om at være 100 procent til stede i de øjeblikke, man er på scenen.”

RUST

24

mennesker kender. Man tænker; ’Nu skal vi også

videre.’ Så nu glæder jeg mig også rigtig meget

til at komme i gang med mit næste projekt, så

det ligesom kan få lov at fylde.”

Mikkel Boe Følsgaard har fået en rolle i DR’s

nye dramaserie ”Arven efter Veronika,” der skal

sendes i foråret 2014. Den handler om ’68-ge-

nerationen og dens børn, og han spiller den

næstyngste i en søskendeflok på fire. Netop nu

skal optagelserne begynde, og han skal spille

sammen med blandt andre Jens Jørn Spottag.

Når han skal fortælle, hvordan han har det

med at skulle begynde på noget nyt efter den

store succes, er det også et par ord fra med-

skuespilleren, han hiver frem.

”Han sagde, at han ikke læser anmeldelser,

fordi de enten gør ham højrøvet, eller også gør

de ham ked af det. Og det synes jeg bare er så

fint og rigtigt på en eller anden måde, for det

er jo ikke derfor, man skal gøre det. Man skal

jo ikke være skuespiller for at søge de gode

anmeldelser, for hvis det er ens succeskriterium,

så bliver man skuffet og ked af det, tror jeg – for

der vil altid være nogen, som har noget nega-

tivt at sige om en.”

Det handler om at huske, hvorfor det er fedt

at lege ”Bryggeren,” at stå på scenen foran Gribs-

kov Gymnasium, overtræde hverdagsnormer på

Nørrebros Teater og jamme Christian VII frem.

”Det er det, jeg synes er spændende. Man

skal ligesom finde ud af, hvorfor man gør det.

Og det er jo for at lege, for at slippe mig selv,

være tilstede og fortælle en historie.” �

“Det er ligesom, når man oplever noget uvirkeligt, så sidder man bare sådan og forsvinder lidt ind i sig selv og prøver at forstå. ’Ej, men er det rigtigt det her? Er det en joke?’”

RUST

25

om man får en god uddannelse eller ej. På de

dyre private universiteter er det jo også muligt

at lave en vis udligning i form af scholarships

(stipendier og legater, red.), fordi de har så

mange penge til rådighed. På den måde har

de mulighed for at give nogle dygtige mindre-

bemidlede studerende optagelse,” påpeger

Niels Bjerre-Poulsen.

De private amerikanske universiteters store

kapital fører også et vist råderum med sig, me-

ner han. De store universiteter har for eksempel

mulighed for at tiltrække eftertragtede stude-

rende ved at invitere dem på en uges ophold

på universitetet med alt betalt. Dette har vi ikke

ressourcer til i Danmark, forklarer Niels Bjerre-

Poulsen. Han henviser også til New York City-

universitetet, Columbia University, som er et

af de rigeste universiteter i USA. Det ejer store

områder rundt omkring på Manhattan og har

sammen med de andre rigeste universiteter i

USA noget helt specielt at tilbyde såvel deres

studerende som deres ansatte.

”Det er jo en meget stor ære overhovedet

at komme ind på universitetet. Og det er en

helt anden situation, når de ansætter, end vi

kender fra danske universiteter, både på grund

af den prestige der er forbundet med det, men

også med hensyn til hvad de kan tilbyde i løn-

ninger. Der er 500 ansøgere til et job, og de har

nogle andre muligheder for at tiltrække både

undervisere og studerende, end man har i det

offentlige system.”

LÆSNING OG LIVSERFARING

Talentdyrkelse er noget, de amerikanske uni-

versiteter er gode til, og Niels Bjerre-Poulsen

forklarer, at evnen til at dyrke talent ikke er lige

så veludviklet og institutionaliseret i Danmark

som i USA.

En anden vigtig forskel på Danmark og USA

er det miljø, de studerende er omgivet af,

mener han. Mange amerikanske universiteter

ligger nemlig lidt uden for storbyerne, og de

studerende samler sig derfor i området om-

kring universitetet.

”Du er i omgivelser, hvor alt rundt om dig

signalerer, at du skal bestille noget. Du bor

på campus, som er som et lille mikrokosmos,

hvor der er butikker og cafeer. Der er noget,

der ånder af, at her er du for at bestille noget.

I Danmark er universiteterne integreret i et by-

miljø, hvor der ikke er den der fornemmelse

af, at når man kigger rundt om sig, sidder alle

andre og knokler.”

RIGDOM OG RÅDERUM

Niels Bjerre-Poulsen mener dog også, at man

kan finde visse ligheder mellem det danske og

det amerikanske system, og han fremhæver

nogle af de amerikanske universiteter, der er

delvist statsdrevne. På University of California er

der for eksempel mulighed for at få betalt en del

af sin uddannelse, hvis

man er født og opvokset

i Californien. Til gengæld

skal universitetet optage

en bestemt procentsats

af statens bedste stu-

derende for at beholde

retten til at modtage

offentlig støtte. Og Cali-

fornia State University modtager statsstøtte på

baggrund af, at de optager en bred skare af

mindre bemidlede studerende.

”Universiteterne er i sin tid skabt ud fra de

samme ideer, som vores offentligt betalte

universiteter er skabt ud fra: at det ikke skal

være forældrenes indkomst, der bestemmer,

Harvard, Stanford, MIT og så videre. De ame-

rikanske topuniversiteter topper også på ver-

densplan, og ser man på den anerkendte Aca-

demic Ranking of World Universities fra 2012,

udgør amerikanske universiteter otte ud af de ti

bedste på listen. De danske universiteter ligger

længere nede med Københavns Universitet

på en 44. plads og Syddansk Universitet endnu

længere nede.

Men hvad er det, der gør, at danske univer-

siteter må vige pladsen for blandt andet ame-

rikanske universiteter?

Stiller man Niels Bjerre-Poulsen, lektor for

Amerikanske Studier på SDU, det spørgsmål,

sætter han fokus på USA’s universitetskultur

med private universiteter, der har kolossale

formuer at bruge af. Men han forklarer også, at

der i USA er stor kvalitetsforskel universiteterne

imellem, og at dét er en af de primære forskelle

på det danske og det amerikanske system.

”Kvalitetsforskellene mellem de dårligste og

de bedste universiteter er enorme. Derfor er

det i USA ikke kun et spørgsmål om at komme

ind på et universitet, det er et spørgsmål om,

hvilket universitet du går på. Da jeg startede på

universitetet i USA i sin tid, slog det mig, hvor

bevidste de studerende var om, hvor deres uni-

versitet lå i hierarkiet, og hvilke muligheder det

åbnede for,” siger Niels Bjerre-Poulsen, der selv

har læst på University of California.

Denne artikel er den anden af to om det danske og det amerikanske uddan-nelsessystem, om forskelle og ligheder, om penge og om fremtidsudsigter.

”De store universiteter har mulighed for at

invitere eftertragtede studerende på en

uges ophold på universitetet med alt betalt.

Det har vi ikke ressourcer til i Danmark”

Modsætninger mødesUSA er i besiddelse af nogle af de bedste universiteter i verden, og

mange af dem har enorme formuer til rådighed. Anderledes ser det

ud i Danmark, hvor universiteterne er statsejede og budgetterne

tilsvarende mindre. RUST har sammenlignet de to uddannelsessy-

stemer og undersøgt nogle af de store forskelle, der er på at læse i

Danmark og i USA.

Af Nanna Munk

RUST

26

følgende har skruet op for deres erhvervsar-

bejde i stedet for at bruge mere tid på læsning.

Han ser også den meget målrettede læsning

som et problem, fordi de studerende mere er

interesserede i, hvad de kan komme til eksa-

men i end i at fordybe sig i fagene.

”Det har noget at gøre med studiekulturen.

I det amerikanske system forventes det, at du

minimerer erhvervsarbejde og koncentrerer

dig om dine studier, og måske skyldes det den

omstændighed, at du eller dine forældre beta-

ler mange penge for, at du kan gå på en ud-

dannelse. Måske gør

det en forskel,” siger

Niels Bjerre-Poulsen.

På de amerikanske

universiteter er det

desuden almindeligt

at læse væsentligt

mere til hvert fag, end man gør i Danmark.

Alligevel mener Niels Bjerre-Poulsen, at de

danske studerende klarer sig rigtig godt sam-

menlignet med de amerikanske, og at der er

noget, der kompenserer for danskernes min-

dre pensum.

”Der er et eller andet, der opvejer det. Der

er noget i det danske system, som jeg mener

ruster de studerende virkelig godt til at klare

sig på amerikanske universiteter. Det er min

klare erfaring efter at have sendt rigtig, rig-

tig mange studerende på udveksling i USA,

at de klarer sig virkelig godt. Og dét, der så

bliver chokket for dem, er altid, hvor meget

de skal læse.”

Han kan ikke sætte en finger på, hvad det

præcis er, der gør, at de danske studerende

klarer sig så godt, selvom de ikke læser lige så

meget som amerikanerne. De danske stude-

rende er generelt ældre end de amerikanske,

Tager man fat på harvardstuderende Alan

Montelongo, som vi talte med i forbindelse

med forrige nummer af RUST, sætter han også

fokus på de muligheder, der følger med i at

læse på Harvard.

”For øjeblikket bor jeg i Argentina som en

del af et sommerpraktikprogram på to må-

neder. Harvard har gjort dette muligt for mig

ved at tilbyde mig turen og hjælpe mig med

at finansiere den. Til enhver udenlandsrejse

tilbyder universitetet finansieringsressourcer,

og min økonomiske opbakning er delvist do-

neret af tidligere studerende og fonde grund-

lagt af alumner,” fortæller Alan Montelongo.

Den slags ressourcer har vi måske ikke i

Danmark, men det går fremad, mener Niels

Bjerre-Poulsen.

”Vi kan gøre meget, og vores muligheder er

blevet langt bedre indenfor de senere år med

blandt andet udvekslingsophold. Og vi har jo

nogle fordele. Vi har for eksempel et betalt

Ph.d.-forløb, som bliver en mulighed for nogle

studerende,” forklarer han.

Til gengæld synes Niels Bjerre-Poulsen, at

der er en tendens til, at de danske studerende

ikke læser nok.

”Man kan godt komme til at romantisere

gamle dage, men da jeg begyndte at læse

historie i sin tid, havde vi ikke så mange kon-

frontationstimer. Men der var en eller anden

idé om, at nu var man studerende, og så måtte

man orientere sig i al stoffet og læse. Jeg sy-

nes, at vi læste væsentligt mere, end vi blev

stillet til ansvar for. Nogle steder er vores uni-

versitetssystem blevet mere skoleagtigt nu.”

Han giver især de studerendes erhvervsar-

bejde skylden og husker tilbage på nogle si-

tuationer, hvor universiteter har skruet ned for

konfrontationstimer, og de studerende efter-

”Der er noget i det danske system, der ruster

de studerende virkelig godt til at klare sig på

amerikanske universiteter”

når de begynder at læse, men modenhed er

ikke nødvendigvis den afgørende faktor for de

danske studerendes gode kvalifikationer, me-

ner Niels Bjerre-Poulsen. Dette støtter SDUs

leder af Institut for Sprog og Kommunikation,

Steffen Nordahl Lund, ham i.

”De kommer selvfølgelig med noget livser-

faring, men fagligt er de ikke dygtigere. Mange

danske studerende kommer direkte fra den ad-

gangsgivende institution, og fagligt er de lige

så dygtige,” forklarer Steffen Nordahl Lund.

Niels Bjerre-Poulsen peger på den store

opdeling mellem bachelor- og masterud-

dannelser i USA som en mulig grund til de

danske studerendes gode forudsætninger.

Han beskriver, hvordan bachelordelen i hans

egen studietid i USA mindede om de danske

gymnasier, hvor de studerende blev behand-

let som elever. Det var først på masterdelen,

at de studerende blev behandlet på samme

måde som danske studerende.

Selvom der er mange forskelle på det ame-

rikanske og det danske uddannelsessystem,

mener Niels Bjerre-Poulsen ikke, at den dan-

ske tradition for Jantelov hæmmer de danske

universiteter.

”Jeg synes ikke, at Janteloven trykker no-

gen steder. Jeg synes ikke, at der er noget

holdningsmæssigt, der holder os tilbage. Vi

har ikke de samme ressourcer økonomisk set,

som gode amerikanske universiteter har, det

er mere dét, end det er mentalitet.” �

RUST

27

Solen står højt over minigolfbanen. Mikkel Hviid Hansen har smidt trøjen og ligger i græsset på et

par havestolshynder og læser en bog. Han rejser sig smilende og byder velkommen til det, der har

været hans hjem, siden han i sensommeren blev optaget på idrætsstudiet på Syddansk Universitet.

En gammel campingvogn. Den står parkeret på en campingplads i udkanten af Odense, indtil han

får lov at flytte ind på sit kollegieværelse til oktober.

”Det er mine bedsteforældres campingvogn. De har haft den lige så lang tid, jeg kan huske. Og så

spurgte jeg, om jeg ikke kunne låne den i halvanden måneds tid. Det kunne sagtens lade sig gøre.

Mine forældre kørte den herop og fik sat det hele på plads. Det er dejligt nemt at gøre det på den

måde. Den er ikke så stor. Men den er fin nok.”

Som så mange andre stude-

rende har Mikkel Hviid Hansen

kun få kvadratmeter at brede

sig på derhjemme. Til gengæld

har hans et-værelses også to

hjul og et fortelt.

RUST

28


Foto: Simon Johansen

Øverst t.v.: Mikkel Hviid Hansen er ikke den eneste

studerende, der har valgt at flytte i camping-

vogn, mens han venter på sin lejlighed. Perso-

nalet på pladsen mener, at der bor omkring ti

studerende. Men Mikkel Hviid Hansen har endnu

ikke haft så meget med dem at gøre.

”Jeg har mødt en enkelt anden studerende

herude. Jeg ved ikke lige, hvor hun bor henne.

Men jeg har hørt, at der er flere rundt omkring

på pladsen. Så der skulle være flere, der har fået

samme ide.”

”Jeg har snakket med nogle af mine venner, og

de har aldrig tænkt tanken om at bo i camping-

vogn. Men det var egentlig min første indskydel-

se, da jeg vidste, at jeg ikke kunne flytte ind i min

lejlighed med det samme. Jeg ved ikke hvorfor.”

”Jeg har været meget på campingferie, da jeg

var lille. Så måske har det noget med dét at gøre.

Men folk er blevet overraskede over ideen. De

synes, det er en fed ide. De spørger mig også,

’Hvordan kan du leve i en campingvogn?’. Men

det er meget hyggeligt.”

Øverst t.h.: Velkommen. Campingpladsen er

inddelt i små stisystemer med navne som ”Klods

Hans” og ”Lille Klaus.” Mikkel Hviid Hansen bor på

Svinedrengen nummer 216.

Nederst t.h.:”Jeg sidder som regel her i sofaen med

computeren, hvis der er en opgave, jeg skal lave.

Og jeg læser udenfor, hvis vejret er godt. Der er

også en fællesstue deroppe, hvis det går helt galt.”

”Det eneste problem er, når man skal i bad eller

et eller andet, så er man nødt til at låse det hele

af. Jeg har jo min computer derinde og så videre.

Men det er flinke mennesker, der er her.”

RUST

29

Ovenfor: Mikkel Hviid Hansen

kanter sit veltrænede korpus rundt om det lille

spise-/arbejdsbord, som kan laves til en ekstra-

seng sammen med siddepladserne.

Han fylder godt op i vognen, men han har

endnu ikke udviklet klaustrofobi.

”Jeg kan stå oprejst derinde. Det er meget

vigtigt for mig. Det kniber lidt med at ligge

udstrakt i sengen. Så må man ligge diagonalt.

Men det klarer man sagtens.”

”Jeg har camperet i den campingvogn, lige så

lang tid jeg kan huske. Og nu er jeg endt med

at bo i den,” siger han og griner.

T.h.: Turisterne kommer hinanden ved på plad-

sen. Mikkel Hviid Hansen har ikke så meget med

sine naboer at gøre. Men hvis han har lyst til at se

nogle venner, cykler han enten ind til byen eller

inviterer folk hjem i vognen til en øl.

”Jeg har aldrig prøvet at bo på kollegium eller i

lejlighed. Men jeg kunne da forestille mig, at der

er mange flere unge mennesker sådan et sted,

end der er her. Lidt mere socialt. Man er meget

for sig selv herinde.”

”Altså, jeg glæder mig til at komme hen på kolle-

giet, lad mig sige det sådan. Jeg glæder mig til at

kunne sige, ’det her er mit’. Det er ikke mine egne

ting, der står i campingvognen. Så jeg glæder

mig til at komme ind i et rum, hvor alt er mit.”

RUST

30

Ovenfor: ”Her er forteltet. Der kan man sidde i læ

for vejr og vind. Jeg havde en kammerat sovende

på et tidspunkt, og så brugte vi det meget til at

sidde og spise udenfor. Det larmer godt nok en

hel del, når det regner, men sådan er det jo.”

”Det minder meget om dengang, jeg var mindre

og tog med mine forældre på camping. Vi har

været rundt i hele Danmark. Så jeg kan godt

begå mig på en campingplads.”

Nedenfor: Alt er mindre i en campingvogn. Men

køleskabet kan lige rumme det mest essentielle.

”Der er noget vand, og der er nogle øl i bunden,

selvfølgelig. Det skal der være. Og så er der ikke

så meget andet. Jo, der er lidt mayonnaise, fra

da jeg lavede tunsalat den anden dag.”

RUST

31

fungere som et egentligt værested for byens

studerende. Til gengæld vil man meget gerne

fortsætte med at afholde de koncerter, man

hidtil har lagt hus til. Ifølge chef for Kulturma-

skinen, Peder Bach, vil det slet ikke være nogen

god ide, hvis et studenterhus skal fungere som

spillested.

Èn ting er det økonomiske. Peder Bach anslår, at

det vil koste et sted mellem én og to millioner

kroner, hvis man skal indrette et koncertlokale

med et godt lydanlæg og passende lys. Noget

andet er, at man allerede har lokaler til det rundt

omkring i byen.

”Man kommer jo til at udtømme de andre

og vores muligheder, hvis det også skal fun-

gere som koncertsted. Jeg tror egentlig, vi kan

bruge hinanden meget bedre, end vi gør nu.

Og mon ikke de studerende er ligeglade med,

om der står Studenterhus på døren, når de skal

til koncert ?”

STUDENTERHUSET MÅ IKKE OVERTAGE SKÆVHEDERNE

Den holdning deles af administrerende direk-

tør hos musiker- og spillestedet Kansas City,

Thomas Aarup. Han mener også sagtens, at

eventuelle koncerter ville kunne foregå på Kul-

turmaskinen, Posten eller hos ham selv, hvor

Endnu inden det er endeligt besluttet, om Odense

skal have et studenterhus, går snakken. Hvad skal et

studenterhus indeholde, hvordan skal det arrangeres,

og hvordan skal man få de studerende til at bruge det?

Det er et par af spørgsmålene. Meningerne, ønskerne

og metoderne er delte. Af Christian Birk

Bør det være et koncertsted, værested eller et

helt andet sted?

Det kan en række af de adspurgte politikere og

kulturudbydere i Odense ikke helt blive enige

om. Èn holdning har de dog til fælles; de stude-

rende skal have et sted. Et sted, der er deres eget.

Siden december 2006 har Odense som den

eneste af de store danske universitetsbyer ikke

haft et studenterhus. Det blev lukket grundet

dårlig økonomi, men efter Socialdemokrater-

nes Tim Vermund og SF’s Jeanette Sandberg

i august i år stillede forslag om, at Odense skal

have et egentligt studenterhus, er diskussion

åbnet igen. Og det på flere leder og kanter.

Nogle mener for eksempel, at et studenterhus

skal samarbejde med andre arrangører om af-

holdelse af koncerter, og at man i det hele taget

skal inddrage kulturlivet noget mere i denne

debat. Det nuværende Studenterhus Odense

vil gerne have, at man kan afholde koncerter

i et nyt studenterhus, men er ellers åbne for

hvordan et studenterhus skal tage sig ud.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt

med et studenterhus, når der er masser af ca-

feer, spillesteder og kulturelle tilbud i Odense?

”En by af Odenses størrelse og format skal

have et studenterhus. Lige nu mangler der et

sted, hvor de studerende kan mødes på tværs

af studieretninger. Og et af problemerne nu er

jo også, at de studerende slet ikke kommer ind

til midtbyen. Så jeg vil mene, at vi gør de andre

forretninger en tjeneste ved at støtte op om et

studenterhus,” forklarer byrådsmedlem og po-

litisk ordfører for Socialdemokraterne i Odense

Tim Vermund.

KAN VÆRE TIL GAVN FOR HELE BYEN

Forslaget er lige nu til drøftelse blandt univer-

sitetet, Odense borgmester, Anker Boye og by-

og kulturrådmand i Odense Kommune, Steen

Møller. Og sidstnævnte er enig med Tim Ver-

mund i, at et studenterhus kan være til gavn

for hele byen.

”Et studenterhus skal jo fungere i samklang

med de andre cafeer og være med til at skabe

den her synergi-effekt i Odense. Vi har i forvejen

et godt studiemiljø i Odense, men det her kan

virkelig være med til at sætte prikken over i’et,”

siger Steen Møller.

Indtil nu har Studenterhus Odense afholdt

flere af sine arrangementer i Kulturmaskinen i

midtbyen. Her er man godt klar over, at man

ikke kan varetage den opgave, det vil være at

Hvad skal vi med et

RUST

32

man har udstyret til det i forvejen. Og så er der

også det med beliggenheden. De foreløbige

bulletiner går på, at det måske kommende stu-

denterhus skal ligge i centrum, og det forstår

Thomas Aarup heller ikke helt.

”Kommunen har det jo nogle gange med

at lægge tingene oven i hinanden, og det skal

man altså passe på med. Hvis et studenterhus

bliver placeret i midtbyen, vil det jo foruden os

også blive en konkurrent til StudieStuen. Og

det er jo heller ikke tilbud, de unge mangler.

Måske er det mere en holdningsændring både

fra os selv og de studerende. Vi bliver alle sam-

men nødt til at stå sammen og vise, hvad vi kan.”

StudieStuen holder til i Nedergade og er drevet

af frivillige studerende og uden offentlige til-

skud. Stedet har netop holdt to års fødselsdag,

og det blev altså født i en tid, hvor et egentligt

studenterhus endnu ikke var på tegnebrættet.

Alligevel vil det, hvis det bliver en realitet, blive

budt velkommen med åbne arme.

”Studenterhus Odense og StudieStuen er

også to adskilte steder, men vi er ikke konkur-

renter. Det er bare vigtigt, at et studenterhus

ikke overtager alle de skævheder, der er med til

at gøre Odense charmerende. Jeg tror, at man-

ge studerende synes, at der mangler et stu-

denterhus, og det synes vi også,” siger Katrine

Peytz Hansen, formand for

StudieStuen.

Netop de studerende er

en vigtig brik i det pus-

lespil, der skal lægges

for et eventuelt studen-

terhus. Tidligere har der

i den fynske presse været

tale om, at de unge men-

nesker ikke har været stærkt

nok repræsenteret til de kulturelle

arrangementer, og at de generelt set ikke er

gode nok til at komme ind til bymidten. Så de

er første skridt til succes.

”Der sker jo ellers meget i midtbyen, men de

studerende er ikke klar over, hvad der sker og

møder ikke talstærkt nok op. Så et studenter-

hus skal være den platform, der gør, at vi kan

skabe en fælles identitet blandt de studerende

og få dem til at benytte hele byens tilbud,” me-

ner Tim Vermund.

DE LÆKRE MENNESKER

Skal de studerende lokkes ind til byen og blive

brugere af et studenterhus, kræver det ifølge

Morten Østlund, daglig leder på Posten, og

Marianne Klint, teaterleader på Teater Mo-

mentum, at man får skabt en hype omkring

Studenterhus Odense.

”Det dur ikke at annon-

cere i Fyens Stifstidende,

for det læser målgruppen

ikke. Det er noget med at

finde de her lækre og kul-

tagtige mennesker, som

alle folk flokkes omkring,

så skal de nok hive resten

med,” siger Marianne Klint.

Hvis man spørger Morten Østlund, er

det ikke kun Studenterhus Odenses ansvar at

få de studerende ud af sofaen. Det er et fæl-

les ansvar, at man får dem aktiveret, men hvis

det lader sig gøre, har et studenterhus en god

chance for at overleve.

”Det er selvfølgelig studenterhusets opgave

at få skabt en god omtale, men det er også de

studerendes og SDU’s ansvar. Kundegrundla-

get er der jo, og hvis man får de rigtige rammer,

tror jeg, at et studenterhus vil have rigtig gode

muligheder,” siger Morten Østlund.

By- og kulturrådmand Steen Møller ønsker ikke

at sætte nogen dato på, hvornår der er fundet

en løsning. Men SDU’s rektor, Jens Oddershede,

har tidligere været ude at sige, at man håber at

have en aftale klar pr. 1. Januar 2013. Det bakker

Steen Møller op om. �

studenterhus

RUST

33

støtte et studenterhus. Enhver by på Odenses

størrelse med respekt for sig selv, skal have et

studenterhus,” mener Jens Oddershede.

Den udmelding er man begejstret for hos

Syddanske Studerende. Her har man længe

været fortaler for et studenterhus, og ifølge for-

mand Peter Lykkegaard Hansen kan et sådant

vise sig at blive en god investering.

”Vi har jo mange pendlere, studerende, der

er ensomme, og studerende, der flytter videre

direkte efter endt studie. Dem kunne man må-

ske holde på, hvis man havde et studenterhus.

Altså et endnu bedre studiemiljø,” siger Peter

Lykkegaard Hansen.

Men hvis det skal gå denne gang, kræver det

ifølge Peter Lykkegaard Hansen, at et studen-

terhus bliver noget andet end bare ”billige øl og

halvdårlige koncerter.” Han håber på, at man li-

gesom i de andre studenterhuse kan inkludere

de forskellige aktører i Odense, så eksempelvis

det fynske erhvervsliv, iværksættergrupper og

byens kulturinstitutioner kan komme ind og

møde de studerende.

Den er de med på i Studenterhus Odense.

Universitet. Det betyder, at der udover cafe og

spillested også er installeret en studiepræst,

studievejledning og en boligformidling for de

internationale studerende.

Den model mener Jens Oddershede, rektor

ved Syddansk Universitet, sagtens, at man kan

lære noget af ved etableringen af et studen-

terhus i Odense.

”Vi skal selvfølgelig ikke have vores uddan-

nelser ned i et studenterhus, men ellers er Aal-

borg et godt eksempel på, hvordan man kan

gøre det. Og man kunne da sagtens forestille

sig, at man kunne placere nogle af vores ak-

tiviteter i et nyt hus,” siger Jens Oddershede.

EN GOD INVESTERING

Sidste år besluttede Syddansk Universitet at af-

sætte 35 millioner til at forbedre studiemiljøet,

og når man har øremærket så stort et beløb, er

der så grund og råd til også at skulle medfinan-

siere et studenterhus?

”Ja, det er der, og det skal der være. Vi kan

jo ikke rende rundt og sige, at vi sætter de

studerende i centrum, hvis vi samtidig ikke vil

Aarhus har det, Aalborg har det. Og også Kø-

benhavn. Et studenterhus placeret i midtbyen

indeholdende alverdens forskellige arrange-

menter, alt fra fyraftensmøder om dansk øko-

nomi til metalfestivaler og loppemarkeder.

Der sker lidt af hvert, og nu kommer der må-

ske også til at ske noget i Odense. I hvert fald

diskuterer uddannelsesinstitutionerne og kom-

munen nu, hvordan man kan finde den rette

finansiering, så man kan finde de bedst egnede

lokaler og omdøbe dem til Studenterhus.

I de tre andre universitetsbyer går det efter-

hånden ret godt med at drive et studenterhus,

og selvom man har vidt forskellige udfordrin-

ger og rammer i Aarhus, Aalborg og Køben-

havn, kan man blive enige om flere gode råd

at give videre til et studenterhus i Odense. Det

handler om liv og ”ildsjæleri.” I hovedstaden

lægger man særlig vægt på at få de studerende

til at engagere sig i studenterhuset, mens man

i Studenterhus Aarhus har skabt aktivitet i huset

ved at finde legekammerater i erhvervslivet.

I Studenterhuset i Aalborg har man lavet

en model, så man deler huset med Aalborg

Studenterhus i sus og

Det gamle Studenterhus Odense lukkede i 2006 og havde adresse i Munkemøllestræde 20

Det nuværende Studenterhus Odense blev dannet i 2007 af frivillige kræfter

Siden 2009 har Studenterhus Odense haft adresse i Kulturmaskinen

Bestyrelsen består af seks medlemmer og to suppleanter, hvoraf to er færdige med deres uddannelse

Foreningen har cirka 40 frivillige. De hjælper blandt andet til med udvalgsarbejde og med at afvikle events

Studenterhus Odense er med i flere studenterrelaterede arrangementer, herunder Fælles Fredagsbar, Torsdags Lounge på Brandts Klædefabrik, Studiestartsfesten, Studiestartsmessen og Danmarks Bedste Studiemiljø

Odense skal måske have et nyt studenterhus. Tidligere har flere

negative historier om dårlig økonomi og uprofessionelt lederskab

ellers præget de danske studenterhuse, så er det overhovedet værd at

smide penge efter? Eller viser det sig at være en bæredygtig investering

for både byens borgere og de studerende? Af Christian Birk

FAK

TARUST

34

Her er man ret åbne for, hvad et nyt studen-

terhus kan indeholde, mens de nævner både

koncerter, standup, rusfester og lokale virksom-

heder som mulige ingredienser.

”Og så bare det, at det kan være et værested,

hvor de studerende kan mødes på tværs af

studieretningerne. Det, tror jeg også, vil gavne

studiemiljøet,” siger daglig leder Anja Følleslev.

SDU VIL HAVE INDFLYDELSE

Sidst man havde et egentligt studenterhus i

Odense, sluttede det ikke videre lykkeligt. I de-

cember 2006 endte for mange ubetalte reg-

ninger og et uerfarent bagland med at blive

det daværende hus’ endeligt. Og rektor Jens

Oddershede indrømmer også gerne, at man

skal have både indflydelse og øjenkontakt med

stedet, hvis det skal blive til noget.

”Vi skal være inde over det, og vi skal have

medbestemmelse ud fra vores finansiering,

hvis det skal blive til noget.”

Det er imidlertid ikke kun i Odense, at man

har stiftet bekendtskab med røde regnskaber.

Studenterhuset i København har efter et mi-

nus i egenkapitalen på 600.000 omsider fået

overskud, mens man i Aarhus har måttet skifte

beliggenhed flere gange, fordi man ikke kunne

betale sin husleje.

Trods en lettere trist økonomisk fortid i

det gamle studenterhus, ryster Studenterhus

Odenses daglige leder, Anja Følleslev, ikke i

bukserne ved tanken om at give et værested

under studenterhuset nyt liv.

”Jeg tror, at Odense er anderledes nu, og

at Odense er klar til at støtte op om et stu-

denterhus. Det samme er kommunen og ud-

dannelsesinstitutionerne. De er beredte på,

at vi skal have det fedeste studiemiljø,” siger

Anja Følleslev. �

Optaget på Syddansk Universitet har igen i år slået rekord, og på bare fem år har

universitetet fordoblet sit optag – samtidig bliver universiteterne kritiseret for at op-

tage for mange og for hurtigt. På Syddansk Universitet oplever vi klare udfordringer i

forhold til de fysiske faciliteter; overfyldte undervisningslokaler, lange køer i kantinen

og ved toiletterne, markant flere der har brug for vejledning, og så er det nærmest

umuligt at finde parkering til cykel og bil. Det er utroligt vigtigt, at disse problemer

bliver løst, da det forringer de studerendes forhold på universitetet. Derfor arbejder

Syddanske Studerende, i samarbejde med universitetets ledelse, også hårdt for at få

løst problemerne.

Man kan med rette spørge, hvorfor universiteterne optager så mange flere stu-

derende. Der er primært to årsager til dette. Først og fremmest er der mange flere

unge, der søger om en videregående uddannelse, for selvom man siden 2009 har

afvist over hver femte, der ansøger om optagelse, så er antallet af dem, man optager

steget med næsten 14.000. I 2009 optog man 46.600 på videregående uddannelser,

mens det i år er steget til 60.500. Det er meget positivt, at endnu flere unge kan få

deres drøm opfyldt om at starte på en videregående uddannelse.

Den anden årsag til det øgede optag er den enorme samfundsomstilling, der sker

i Danmark i disse år – en omstilling, der kun er blevet forstærket af den økonomiske

krise. Danmark har mistet arbejde til 153.000 ufaglærte og faglærte under krisen

– samtidig vil Danmark i 2020 mangle hele 180.000 højtuddannede. Så selvom der

mangler jobs pt., så har Danmark altså brug for flere unge, der tager en universitets-

uddannelse, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence og bevare vores

velstand. Universiteterne skal omstille sig fra at være koncentrerede om at uddanne

en lille elite til at give uddannelse til den brede masse – vi går fra eliteuniversitet til

et masseuniversitet.

Omstillingen til masseuniversitet og den store vækst i antallet af studerende på

blandt andet Syddansk Universitet giver ikke bare udfordringer angående de fysiske

rammer. Den store udfordring er, at de studerende, der i dag starter på universitetet,

er en helt anden sammensætning end tidligere. De nye studerende er yngre, og

flere kommer fra familier uden akademiske uddannelser. Det stiller nye og andre

krav til universiteterne. Er man ny studerende på universitetet og den første i fami-

lien, så kan man ikke få den vejledning og hjælp fra forældrene, som traditionelle

universitetsstuderende kunne få. Universiteterne og undervisere skal i langt højere

grad kunne skabe rum for mange flere og mangfoldige studerende. Det kræver,

at universitetet giver bedre vejledning og service, at undervisere får styrket deres

pædagogiske evner, og at universitetet skaber bedre fysiske rammer, såsom flere

grupperum. Der skal også skabes mere plads til frivillige foreninger, da de netop sikrer,

at flere studerende bliver inkluderet i det sociale og faglige studieliv. Det er dog stadig

vigtigt, at kvaliteten af uddannelserne ikke svækkes, fordi der er flere om buddet.

Vi skal ikke frygte et masseuniversitet, men være glade for at flere unge ønsker at

tage en lang videregående uddannelse, bl.a. fordi vi simpelthen har brug for dem,

hvis vi skal bevare vores velstand. Men masseuniversitetet giver også en række nye

udfordringer, der skal tages hånd om, så vi sikrer, at alle – uanset familiebaggrund

– kan tage en uddannelse på universitetet. �

Frygten for masseuniversitetet

Peter Lykkegaard Hansen

Formand, Syddanske Studerende

Syddanske Studerende er en fælles studenterforening ved Syddansk Universitetdus

RUST

35

BOG: ”TALENT IS OVERRATED” AF GEOFF COLVIN.Jeg læser ikke så meget. Men jeg har fået

anbefalet en bog af min økonomisty-

ringslærer, som hedder Iver Poulsen, og

som har et godt ry på SDU. At han anbe-

faler bogen, giver mig lyst til at læse den,

for han kan godt lide at basere sine udta-

lelser på statistik og videnskab og sådan

noget. Han anbefaler altså bogen ”Talent

is Overrated” af Geoff Colvin. Den lyder

spændende, og den lød som noget, hvor

jeg tænkte: “Hey! Den skal jeg læse.”

ALBUM: PSY ”GANGNAM STYLE”Jeg skal høre musik, som minder mig om

sommeren 2012. Jeg har lige været i Buka-

rest i Rumænien, og på restauranter, i ra-

dioen og de forskellige steder spillede de

Gusttavo Lima med sangen ”Balada Boa.”

Det er vist lidt af en dille, men genren er

lidt som Michel Teló. Det er den her tynde

kunstner med Tokio Hotel-hår, og han

synger på et sprog, som man ikke forstår

noget af. Jeg skal også helt sikkert høre den

uundgåelige sydkoreanske PSY – ”Gan-

gnam Style.” Der er gang i den, og jeg får

lyst til at kunne danse den her helt særlige

dans. Det ligner, at han spiller på trommer

og klapper på indersiden af sin fod, og det

passer så godt til rytmen og stilen.

Jeg har altid godt kunnet lide musik, som

har en eller anden sjofel eller åndsvag be-

tydning, og det føler jeg lidt, at denne her

har. Det er hverken One Direction, Lady

Gaga, David Guetta eller Pitbull, men det

er noget, som mange kender, selvom jeg

troede, at det var noget internt mellem

mig og nogle venner fra Vietnam.

FILM: ”TED” Jeg skal helt sikkert se ”TED.” Jeg har altid

været Family Guy-fan, og ham, der har

skrevet Family Guy, lægger stemme til TED

– men hvis du tænker yderligere på Family

Guy, så er det faktisk bare Mark Wahlberg,

der spiller Stewie som voksen. Og så Ru-

pert, hans bjørn, som han taler og har et

venskabeligt forhold med. Det er jo bare

Stewie som en aldrende mand, og bedste-

vennen, bamsen, som er i løbetid hele ti-

den, som prøver at lægge alle kvinder ned.

Mark Wahlberg er vokset på mig på det

seneste, og han har produceret serien ”En-

tourage.” Og apropos serier så vil jeg også

helt sikkert se ”Dexter,” som netop kommer

med en ny sæson. Den sluttede på en hår-

rejsende måde. Dexter er jo den her serie-

morder, som skjuler sin hemmelige side, og

det er lykkedes ham de tidligere sæsoner,

for folk han elsker og for politiet, som han

arbejder for som blodanalytiker. Afsnittet

sluttede ved, at hans søster afslører ham

efter det seneste mord. Hun ser altså noget

af sin bror, som har været skjult.

GÜNEY AKDOGAN, 23 ÅR. ERHVERVSØKONOMI VIP, SDU ESBJERG

3-2-1 til sofaenRUST

36

Af Redaktionen

Foto: Cecilie Lykkegaard Nielsen og Simon Johansen

FILM: ”CASABLANCA” AF MICHAEL CURTIZ

Jeg kan huske, at jeg så den første gang i

min gymnasietid i Thisted Bio. ”Casablan-

ca” er sådan en, jeg vender tilbage til igen

og igen. Jeg har set den så mange gange,

at jeg næsten kan huske dialogen. ’Here’s

looking at you, babe’ og så den sidste be-

mærkning inden det hele er ved at bryde

sammen, ´Round up the usual suspects’.

”Casablanca” indeholder alt det, der ka-

rakteriserer en god film: en god historie,

spænding, den er godt fortalt, der er lidt

overraskende elementer i den, og så har

den en fantastisk flot karaktertegning.

ALBUM: ”THE WHITE ALBUM” AF THE BEATLES

Jeg er jo et produkt af The Beatles, det må

man sige. Da jeg startede med at læse på

Aarhus Universitet, var de det helt store.

Ligesom man i dag står i kø for at købe

iPads, stod vi i kø for at købe de nyeste

Beatles-albums. Det, der er så stort ved

The Beatles, er først og fremmest deres

fantastisk iørefaldende melodier, som

var anderledes end det pop, der ellers

var dengang, og så kunne man jo både

synge med og danse til det. Når man hører

nogle af de sange i dag, begynder billeder

jo at rulle frem med alt, hvad der skete

og ikke skete dengang, men det hører til

privatlivets fred.

BOG: ”DEN KRONISKE USKYLD” AF KLAUS RIFBJERG

Den læste jeg næsten med det samme,

jeg begyndte i gymnasiet. Jeg kom fra lan-

det, fra en pæn, konservativ familie, og det

miljø, som Rifbjerg beskrev her, var altså

noget helt andet end det, jeg kendte. Jeg

kan huske, at jeg tænkte, at ’der sker al-

ligevel noget nogle steder’. Og så læste

jeg den igen og igen. Sammen med Hans

Scherfig og Leif Panduro var Rifbjerg min

yndlingsforfatter. De tre havde ligesom

noget dragende over sig, og jeg var lidt

revolutionær dengang, så jeg tænkte, at

nu skulle der ligesom ske noget. Men det

er nok gået lidt over igen med årene.

JENS ODDERSHEDE, REKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET

EfterårRUST

37

ODENSE

Hvad er klokken i Grønland lige nu? Hvad hedder Sys Bjerres seneste album? Og hvem har skrevet “Madame Bovary” fra 1857? Tag på Den Smagløse Café, og test din paratviden. Det koster 20 kroner at være med i quizzen, og du får en øl med i købet. Quizzen varer fire runder med otte spørgsmål, og vinderen af quizzen får et ga-vekort. Team up med dine medstuderende, og find på jeres eget holdnavn og kampråb.

Der er quiz hver mandag klokken 20.00

KOLDING

Støver gamle bøger til på hylderne? Kast dem ned i en plastic-

pose, og tag dem med ned til Jens Holms Hus den 27. oktober.

Her kan du bytte dem væk. Du kan tage lige så mange bøger

med hjem, som du har taget med derhen. Hvis du tager flere,

koster de 10 kroner per styk. Klokken 11 kommer et litterært

indslag, og der bliver solgt kaffe, te og boller.

Jens Holms Hus ved Sct. Nicolai Kirke, 10-12.00

SLAGELSE, ESBJERG OG KOLDING ”Et originalt og sveddryppende pop/rock/soul-festbombardement,” kalder Gaffa albummet ”Out Of Frequency” fra The Asteroids Galaxy Tour. Du kan høre den sidste single MAJOR på P3. Bandet har spil-let på Skive og North Side Festival, og nu kommer bandkollektivet forbi Slagelse, Esbjerg og Kolding.

Slagelse Musikhus 4. oktober, kl 21.00, entre 150,- (dørsalg 170,-)

Tobakken, 5. oktober, kl. 21.00, entre 150,- (dørsalg 175,-)

Godset, 18. oktober, kl. 20.00, entre 140,-

RUST

38

1. OKTOBEROdense: Quiz, 20,- pr. holdmedlem

kl. 20.00, Den Smagløse Café,

2. OKTOBERSlagelse: Studienævnsmøde

Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse

Odense: ”Super”

kl. 16.15 i U110, Filmklubben Odense

3. OKTOBEROdense: Bordfodboldturnering,

kl. 21.00 Den Smagløse Café

4. OKTOBEREsbjerg: Turboweekend, entre 150,-

kl. 20.00 Tobakken

Slagelse: The Asteroids Galaxy Tour, entre 150 ,-

kl.21.00, Slagelse Musikhus (Badeanstalten)

Sønderborg: Choir of Young Believers, entre 140,-

kl. 21.00 Sønderborghus

5. OKTOBERKolding: Ølpong-turnering

Cafe Ubåden

Odense: Årsfest

kl. 16.00 Syddansk Universitet Odense

6. OKTOBEROdense: Odense Internationale Plademesse,

entre 20,-

kl. 10, Posten

Esbjerg: Mick Øgendahl SPAS, entre 295,- til 315,-

kl. 19.00 Musikhuset Esbjerg

7. OKTOBERKolding: Talent Tyven med besøg af Jonatan Spang

kl. 16.15 BioCenter Kolding

8. OKTOBEROdense: Blue Monday feat. Mooseblues, fri entre

kl. 20.00 Dexter

9. OKTOBEROdense: ”Dear Zachery”

kl. 16.15 i U110, Filmklubben Odense

10. OKTOBEROdense: Doc Lounge, arrangeret af Studenter-

hus Odense, entre 50,- (40,- for studerende)

kl. 20.00 (DJ kl. 19) Kulturmaskinen

Sønderborg: Peter Lund Madsen:

Hjernen og Kreativiteten, entre 125,-

kl. 19.00 Teknisk Gymnasium Sønderjylland

Sønderborg: Teitur, entre 150,-


Esbjerg: Kursus i studie- og eksamensteknik, til-

melding via mail, se information på Blackboard

kl. 15-18.00

11. OKTOBERSønderborg: foredrag med Ove Dahl, tidl.

drabschef, arrangeret af Biblioteket Sønder-

borg, entre 198,-

kl. 18.00 Dyvig Badehotel

12. OKTOBERKolding: Oktoberfest

Cafe Ubåden

13. OKTOBEREsbjerg: E-beats, entre 285,- til 985,-

kl. 21.00 Musikhuset Esbjerg

18. OKTOBEREsbjerg: The Blue Van, entre 160,- (dørsalg 185,-)

kl.20.00 Tobakken

19. OKTOBEROdense: Premiere: BEAT, entre 150,- (80,- for

studerende), sidste spilldag 3. november

kl. 20-21.30 Momentum

20. OKTOBERKolding: Klumben + Raske Penge, entre 120,-

kl. 22.00 Pitstop

22. OKTOBERKolding: Den Politiske Café med

Socialistisk Folkeparti

kl. 16-17.00 Kolding Bibliotek

Odense: Polka Rave, fri entre

kl. 20.00 Dexter

Slagelse: Bonderøven, foredrag, arrangeret af

FOF Syd- og Vestsjælland, entre 175,-

kl. 19-21.00 Slagelse Musikhus

Odense: Amerikanske Billeder, billet 125,-

kl. 9.00 og 18.30 BioCity Odense

23. OKTOBER Odense: ”Harvey”

16.15 i U110, Filmklubben Odense

Odense: TemaTirsdag om Leonard Cohen,

entre 120,-

kl. 19.30 Dexter

25. OKTOBERSønderborg: Foredrag med Thomas Kristen-

sen – jagerpilot i Flyvevåbnet, entre 50,-

kl. 19.30 Biblioteket Hørup

Slagelse: Studienævnsmøde

IVK Studienævn

Sønderborg: Andreas Bo – Plagiat, entre 315,-

kl. 20.00 Sønderborg Teater

Odense: Torsdagslounge, fri entre

kl. 17-21.00 Kunsthallen Brandts

26. OKTOBERSlagelse: Pede B og DjNoize, entre 80,-

(dørsalg 100,-)

kl. 21.00 Slagelse Musikhus

Sønderborg: Mike Sheridan, entre 100,-


26. OKTOBEROdense: Lystløgneraften, entre 50,-

kl. 19.30 Mimeteatret

Kolding: Vagtplansmøde og Quizaften

Cafe Ubåden

27. OKTOBERKolding: Byt-en-bog-dag,

arrangeret af Litteratur6000

kl. 10-12.00 Jens Holms Hus

29. OKTOBEROdense: Fælles Fredagsbar, fri entre

kl. 15-22.00 Skibssmeden

30. OKTOBEROdense: ”A Separation”

16.15 i U110, Filmklubben Odense

KALENDER okt

ob

er

RUST

39

www.teatermomentum.dk

BEAT – En teaterkoncert

(19/10-3/11)

Billetpris for studerende: 80 kr. Gruppepris for studerende (min. 6 pers.): 50 kr.

Momentum har en hyggelig, økologisk bar med studenter- venlige priser. Tjek også vores Mere Momentum- kalender med koncerter, film og events på www.teatermomentum.dk

Vi ses på Momentum – teater uden ryglæn.

AFFÆREN – En forvekslingskomedie

(30/11-21/12)

IB3EN – En 3-i-1-klassiker

(15/2-15/3)

MOMENTUM VOL. 6.0TEATER MOMENTUM PRÆSENTERER

SÆSON 2012/13

Documents

Rust magasinet oktober 2012