Tom Dåse og hans genan-venner

OG HANS GENAN-VENNERTOM DÅSE

Bogen handler omDu står med den første fagbog om genanvendelse af � asker

og dåser udgivet i forbindelse med skolekampagnen ’Dåserydderen’ af Dansk Retursystem A/S.

Bogen er målrettet 2.-4. klasse og fortæller i et lettilgængeligt sprog om, hvordan man udvinder og producerer glas, plastik

og aluminium til � asker og dåser, og hvordan materialerne genanvendes.

I kan også læse om, hvad god genanvendelse er, og om hvad det betyder i forhold til ressourcer, natur og miljø.

Teksten er suppleret med en tegneserie om hele forløbet og små opgaver til klassen.

I kan � nde � ere opgaver på dåserydderen.dk.

Dansk Retursystem A/S ønsker børn og voksne god fornøjelse med bogen.

EN FAGBOG OM GENANVENDELSE 2.-4.

klasse

Du drikker sikkert nogle gange vand af en flaske. Eller sodavand af en dåse. Men ved du, hvorfor det er bedst at aflevere de tomme dåser og flasker i automaten i supermarkedet?

Det fortæller bogen. Den er en slags leksikon. Du kan læse, hvad flasker og dåser er lavet af. Du kan finde ud af, hvad energi er. Du kan lære, hvordan gamle dåser og flasker bliver forvandlet til helt nye. Og du kan se i tegneserien, hvordan Tom Dåse og hans genan-venner lever.

Læs bogen i skolen eller hjemme hos mor og far. Der er også opgaver, som gør det sjovt at forstå, hvordan det hele hænger sammen. På Dåserydderens hjemmeside er der endnu flere opgaver.

God fornøjelse.

Tom Dåse

Velkommen til bogen om mig og

mine venner.

Petra Plast

Glas MadsVi er

en slags genan-venner…

… for vi bliver brugt igen og igen.

Når vi er tomme.

Tjek: daaserydderen.dk

1

OMALUMINIUM:FØR TOM BLEV DÅSE

Ved du, hvad dåser til sodavand er lavet af?

Det lyder mærkeligt, men de er lavet af en slags sten. Det

skulle man ikke tro. Sten er hårde. Og hvis du trykker på en

dåse, er den blød. Sten er tunge. Men en dåse vejer ikke ret meget.

I jorden under for eksempel Kina, Australien og Brasilien er der noget,

som hedder bauxit. Sært navn, ikke? Der findes ikke bauxit i Danmark. Det ligner sten, når man graver det op. Før det bliver til dåser, skal man på en måde skille stenen ad. Man blander bauxit med et stof, som ætser, og varmer det op til 1000 grader. Det er så varmt, at stenen smelter. Tilbage er et råstof, der hedder aluminium. Det er en slags metal. Når det bliver rullet helt tyndt ud ligesom sølvpapir, kan man lave dåser.

Det kræver rigtig meget energi at lave sten om til aluminium. Man bruger både maskiner, strøm og benzin. Og man skal grave rigtig meget bauxit ud fra bjergene for at få aluminium nok til at lave fx nye dåser. Man skal faktisk bruge fire ton bauxit for at få et ton aluminium. Derfor er det bedre at smelte gamle dåser om til nye dåser. Så slipper man for at grave bauxit ud af jorden.

2

Jeg rydder lige op.De henter tomme flasker

dåser om lidt.Årh, jeg er tørstig.

Skål, og tak for kampen!Slap af, mand. Vi skal bare

bruges igen. Det er den fedeste tur. Ligesom Tivoli!

Åh nej! Jeg bliverkvalt og går i stykker.

START

Aluminium er et metal.

Lav en liste over andre metaller, du kender.

Hvad bliver de brugt til?!

FAKTA:Når man bruger en gammel dåse til at

lave en ny dåse, sparer man meget energi. Så

meget at en bærbar computer kan være

tændt i 17 timer.

Følg den stiplede linje for at læse resten af tegneserien!

3

I gamle dage var det mennesker, som pustede glas. I dag foregår det mest med maskiner. Det tager højst 10 sekunder at lave en flaske.

OM GLAS: SANDHEDEN

OM MADS Tror du på, at glasflasker engang kom fra bunden af en flod? Det er faktisk rigtigt. Glas er lavet af sand.

Når det er sommer, er du måske på stranden. Og i skolen er der nok en sand kasse. Så ved du, at sand kradser lidt. Det består af helt små sten. Men det er alt for groft til at blive til glas. Man skal bruge meget fint sand. Det finder man for eksempel på bunden af floder i Belgien.

Det fine sand bliver blandet med kalk og noget, der hedder soda.

Det varmer man op til 1500 grader.

Det er meget varmt, og sandet smelter.

Nu er det flydende, og ligner lava fra en vulkan.

Så kan man forme det.

Det flydende sand bliver hældt i en form, og luft puster hul i flasken, så der er plads til sodavand.

Når glasset bliver koldt, er det hårdt.

Tæl til ti, så er flasken færdig.1-2-3-4-5-6-7-8-9-10

4

Naturen har masser af sand. Men det er lige så godt at smelte de brugte glasflasker om til nye, som at lave helt nyt glas. Det er også en god idé, da glasset ellers ville ligge på lossepladsen i mange 1000 år, før det forsvinder.

FAKTA:I 2013 hentede

Dansk Retursystem så mange

glasflasker, at de vejer det samme som

næsten 4.000 elefanter.

Hvis ikke glasset var smeltet om,

ville det måske ligge og flyde

i naturen og gå i stykker, så dyr

kunne skære sig på det.

! Prøv at finde små film på internettet, om hvordan man laver flasker og andre ting af glas.

Ej, sjovt at møde Jer.Nu har vi stået på hver vores hylde så længe. Mit navn er

Petra Plast.

Ja, mand. Tom Dåse,det er mig. Og jeg er

hård og sej!

Øh, hej! Alså...Glas Mads.

5

OM PLAST IK:PETRA ER

OLIE PÅ FLASKEPlankton og bittesmå dyr og planter fra urtiden. Det er plastikflasker på en måde lavet af. Er det ulækkert?

1) Når du køber vand i kiosken, er flasken lavet af olie. Dybt under havet ligger råolie, som blev skabt for mange millioner år siden. Dengang dinosaurerne levede.

2) Når bittesmå, næsten usynlige dyr og planter døde, lå de tilbage på jorden. Eller sank ned på havets bund.

3) Men de rådnede ikke. De blev begravet under flere kilometer ler. Så er der kun lidt ilt. Leret trykkede de døde dyr og planter ned i jordens undergrund. Her er der lige så varmt, som når vand koger. Når temperaturen er over 100 grader, sker der en kemisk proces. Nu bliver de døde dyr og planter til råolie.

4) Olie pumper man op af jorden i dag. For eksempel fra bore-platforme i havet mellem Danmark og England.

1

2

3

4

6

Prøv at lave teater om plastikflaskens fortid.

Hvordan blev olien skabt? Hvordan kommer den op

af jorden?

!

FAKTA:De små låg af plastik

fra flasker bliver også brugt igen.

Så husk at skrue dem på, før du afleverer

flasken. Også selvom flasken er tom.

På en fabrik bliver olien lavet om til benzin og olie. Det meste olie bruger man til biler og maskiner. Kun 5 ud af hver 100 liter olie bliver til plastik. Der skal 2 kilo olie til at lave 1 kilo plastik.

Det tager naturen rigtig lang tid at lave råolie. Mellem 10 og 60 millioner år. I hele verden er der kun den olie, som blev dannet for længe, længe siden. Så når al olien er pumpet op, er der ikke mere. Så det er en god idé at spare.

Man kan for eksempel spare på råolie ved at smelte brugte flasker om til nye. Det er også bedst for miljøet, og så kræver det mindre energi.

Jeg rydder lige op.De henter tomme flasker

dåser om lidt.Årh, jeg er tørstig.

Skål, og tak for kampen!Slap af, mand. Vi skal bare

bruges igen. Det er den fedeste tur. Ligesom Tivoli!

Åh nej! Jeg bliverkvalt og går i stykker.

7

DE KAN LEVE FOR

EVIGTDu holder fest, og I skal se, hvem der kan bygge det højeste dåsetårn. Din ven vinder. Dagen efter rydder far op. Han afleverer dåserne i supermarkedet og får pant. Nu skulle man tro, at de kunne smeltes om til nye dåser.

Men far ved ikke, at Tobias fra klassen puttede sand i en dåse. Nu er dåsens metal ødelagt. Det er forurenet. Det

må aldrig mere bruges til mad og drikkevarer. Glas og plastik fra flasker kan også blive forurenet. For eksempel hvis voksne bruger

flasker som askebæger.

Man må kun lave flasker og dåser til sodavand og øl af materiale, der har været mad og drikke i. Den måde at tænke på kalder

man ’closed loop’. Det betyder lukket kredsløb, fordi

det er ligesom en cirkel. Brugte flasker og dåser kan på en måde

leve evigt, når de bliver smeltet om til nye flasker og dåser. Igen og igen.

8

Kredsløbet går i stykker, når dåser og flasker er forurenet. Så er plastik, glas og aluminium ikke godt nok til mad og drikke. Materialerne bliver i stedet brugt til andre ting.

Metal fra dåser kan for eksempel blive til en cykel. Plastik fra en flaske kan bruges til en fleece-trøje. Eller blive til fyld i bamser eller bleer til babyer.

Men så skal man skaffe nye råstoffer til at lave dåser og flasker. Du hjælper naturen, når du afleverer dem i automaten. ! Kan du forklare

din sidemand, hvad "closed loop" betyder?

FAKTA: I Norge laver man fleece-jakker af noget af den plastik, som ikke kan blive til nye flasker. 40 flasker bliver til en trøje.

Ej, hvad nu?Hvorfor skal vi hver

vores vej?

Bare rolig Mads. Du er af glas.Vi er lavet af plastic og alluminium. Vi må ikke

blandes sammen på fabrikken. Vi ses senere!

9

Tænk hvis alle drenge i idræt kun skulle løbe 5 minutter. Så havde de fri. Men pigerne skulle løbe i 1 time og 35 minutter. Uden pause. Det ville være uretfærdigt. Og rigtig hårdt.

ENERGIALT FOR MEGET

Og så kan man få 9 nye dåser ud af materialet fra 10 gamle dåser.

Når man laver en ny dåse ud af en gammel dåse, kan man nøjes med at bruge lidt energi. Ligesom drengene. Man bruger meget mere energi, når man laver dåser helt forfra. Så skal man først grave råstoffet bauxit op af jorden og gøre en masse ved det. Det forurener og er dårligt for klimaet.

Verden har ikke så meget råolie, som bruges til at lave plastik. Det kan snart slippe op og forsvinde. Til gengæld er der meget af råstoffet bauxit, som man bruger til at lave dåser. Der er også nok sand til at lave nye flasker af glas.

Den vigtigste grund til at lave nye dåser og flasker ud af gamle er, at det sparer energi. Man kan sige, at man bruger energi 100 gange til at lave en helt ny dåse. Man bruger kun energi 5 gange til at genanvende materialet fra en brugt dåse.

10 9=

10

FAKTA:Energi er en slags kraft. Strøm i

stikkontakten eller varme i radiatoren. Energi kommer for eksempel, når man

brænder olie og kul. Men det laver også en gas. Den hedder CO2. Gassen flyver op i luften og

danner en tyk ring om jorden. Ringen holder på jordens varme. Ringen bliver for tyk, når man

brænder meget olie og kul af. Så bliver jorden for varm, og isen smelter på Nordpolen, Sydpolen

og i Grønland. Det giver meget vand i havet, som oversvømmer øer og lande. Andre steder holder

det op med at regne. Alt for meget CO2 skaber det, man kalder klimaforandringer.

Del jer op i to grupper. Den første gruppe hopper i 5 sekunder. Den anden gruppe hopper i 100 sekunder.

Så stor forskel er der på den energi, man bruger på at lave nye dåser af brugte dåser i stedet for at lave en ny dåse helt forfra.

!

Ej, hvad nu?Hvorfor skal vi hver

vores vej?

Bare rolig Mads. Du er af glas.Vi er lavet af plastic og alluminium. Vi må ikke

blandes sammen på fabrikken. Vi ses senere!

11

BRUG IGEN PÅ FLERE MÅDERHver dag laver du en masse affald. Mælkekartonen er tom. Batterierne i musen til pc’en virker ikke mere. Far og mor har læst avisen og reklamerne. Men det behøver ikke havne i skraldespanden. Gamle ting kan bruges igen.

Du har måske været på loppemarked og købe Lego. Fået en brugt bluse af en ven. Eller mor har solgt din gamle cykel. Når brugte ting får en ny ejer, som bruger det til det samme som dig, kalder man det genbrug.

Man kan også bruge brugte ting på en anden måde. Det sker, når du afleverer tomme dåse og flasker i automaten i supermarkedet. Så bliver metal fra dåsen smeltet og brugt til at lave nye dåser. Det gør glas og plastik fra tomme flasker også. Det kalder man genanvendelse. Det betyder, at selve materialet – plastik, glas eller metal – bliver brugt igen. Det kan man gøre for evigt. Så måske har din sodavandsdåse været dåse hundrede gange før.

Det er bare en rutchebane. Jeg har prøvet den mange gange.

Den er for vild.

Ej, jeg kan ikkelide det. Tom, sig lige hvad

der sker nu?

12

! Hvad gør I med

gamle dåser og

flasker hjemme

hos dig?

Når man genanvender, sparer man på naturens råstoffer.

Og man bruger mindre energi.

FAKTA:Man bruger stadig 75 procent af alt det aluminium,

som er lavet siden 1886. Dengang var H.C. Andersen lige død.

Sygt, Ikke! Hold fast, Petra. Nu får vi en ordenlig rystetur.

Jubiiiii!Jeg elsker det.

Det kilder for vildt i maven. Vi ses

Petra.

Uuuuu, nu kommer magneten.Så bliver jeg skudt afsted som

en kanon. Lige ned i kassen!Okay!




Petra.



13

EN LANGSOM

AFFALDS- ÆDER

Forestil dig, at der var sodavand i gamle dage. For eksempel for næsten 400 år siden i 1642, da Christian den 4. var færdig med at bygge Rundetårn. Måske blev han så glad, at han drak en sodavand og smed dåsen i naturen? Så ville den stadig findes i dag. Det tager nemlig lang tid, før dåsens metal forsvinder.

Naturen spiser affald langsomt. Nogle ting forsvinder, fordi bakterier og små dyr som larver og myrer æder dem. Det tager for eksempel to uger, før en banan eller hundelort er rådnet væk. Andre ting kan bakterier ikke spise. De bliver opløst af regn og luft. Det tager meget lang tid. Det gælder for eksempel plastik og

glas fra flasker. Eller metal fra dåser. Glas er op til en million år om at blive opløst i naturen. Plastik og metal kan være op til 500 år om at forsvinde.

Derfor skal man ikke smide dåser og flasker i naturen. De skal bruges igen. Dåser og flasker skal i automaten i supermarkedet, så de bliver smeltet om til nye dåser og flasker.




Petra.



14

Hvor mange dåser og flasker tror du, at I finder i naturen rundt om din skole?!

FAKTA:Hvis dåser bliver smidt i skraldespanden,

bliver de brændt sammen med andet affald. Dåserne smelter, men metallet

sidder fast som store klumper i ovnen. Så kan asken ikke komme ud. Det er dyrt og

svært at hakke fri.

I har ret. Det er megasjovt. Og der er så mange

flaskevenner nede i kassen.

Hold da op.Hun er sej. Hopper

bare ud i det!Bare rolig.

Vi bliver sammen med dig. Hele tiden.

Der fløj ham, Tom!

I har ret. Det er megasjovt. Og der er så mange

flaskevenner nede i kassen.

Hold da op.Hun er sej. Hopper

bare ud i det!Bare rolig.

Vi bliver sammen med dig. Hele tiden.

Der fløj ham, Tom!

15

GØR ONDT PÅ

NATURENAv, for pokker. Hvis du træder på et glasskår i skoven, skærer du hul på foden. Det gør også ondt på naturen, når flasker og dåser bare flyder.

Affald i naturen er farligt for dyr. Mus og ræve kan for eksempel sidde fast i sodavandsdåser. Hvis der ligger dåser på en mark, hakker mejetærskeren dem i stykker. Når koen spiser mad med dåse-stumper, skærer det hul i maven. Dyr kan også komme til at spise plastik fra flasker. Man finder tit plastik i maven på døde fugle, fisk og havdyr.

Hvert år ender mange ton plastikaffald i alle verdens have. Det flyder rundt som kæmpe øer. Øerne er hver for sig meget større end Danmark. Når man bare smider sin plastikflaske i naturen, kan den blive skyllet ud i havet af en flod eller ved oversvømmelser. !

Hvorfor tror du, no-

gen smider dåser og

flasker i naturen?

Hvad kan man gøre for

at undgå det?

16

FAKTA:Der bliver afleveret så mange dåser hvert år i Danmark, at de kan

nå 1½ gang rundt om jorden, hvis de lå på række. Tænk hvis

de havnede i naturen.

Ej, jeg vil ikke det her.Det larmer, og vi er så mange.

Et andet sted på fabrikken...Åh, nu går det galt.





Når flasker og dåser kommer i automaten i super-markedet, bliver de brugt igen og igen. Det er bedre for dyr og miljø. Og så roder det heller ikke i naturen.

17

PANT ERBELØNNING

Gå så ud med den skraldespand! Sæt nu din tallerken i køkkenet, når du har spist! Måske har din mor eller far også sagt sådan mange gange. Men hvad sker der, hvis du får lommepenge for det?

Det er derfor, man får penge for at aflevere tomme dåser og flasker i automaten i supermarkedet. Pant er en slags belønning. Den giver folk lyst til at komme af med flasker og dåser på den rigtige måde.

FAKTA:Der er også pant

på de kasser, som øl og sodavand står i.

Aflever dem, så bliver de brugt igen og igen.

Jubii, nu får vi et ordentligt tryk. Som om

36 elefanter træder på os.

18

Når man køber vand, sodavand eller øl betaler man også for flasken eller dåsen. Det er de penge, man får tilbage igen. På flasker og dåser er der et lille billede af to sorte pile. Her står ’Pant A’, ’Pant B’ eller ’Pant C’. Det viser, at man får penge for at aflevere dem.

A giver 1 krone.

B giver 1,50 krone.

Og de store flasker med C giver 3 kroner.

Prøv at tage dåser og flasker med hjemmefra eller skriv op, hvor mange forskellige I har. Regn ud hvor mange penge I kan få for dem.

!

==

=

Ja. Jeg er helt færdig.Eller næsten. Men vi får

nyt liv igen. Hold ud, Petra!

Tom, er du ogsåflad nu?

Hey, du er ikke alene. Vi er 16.000 plastflasker. Blokken vejer det samme

som 5 voksne.

PLASTALLUMINIUM

19

I Danmark sender de fleste

deres tomme dåser og flasker retur. Hver gang man sælger 10 flasker

eller dåser, bliver næsten 9 af dem afleveret igen. Og brugt til at lave nye flasker og dåser. Det kalder

man returprocent.

RETUR START

T IL

1 milliard. Så mange tomme flasker og dåser bliver hvert år afleveret tilbage af jer og andre i Danmark. Der er flest dåser. Hvis alle lå i en lang række, ville de nå rundt om hele jordkloden 1½ gang.

Man kan aflevere

brugte flasker og dåser fra sodavand og øl mere

end 3000 steder i Danmark. De fleste kommer i automaten i supermarkeder. Man kan også

aflevere dem i en kiosk. Eller få dem hentet i sportshallen

eller på spejderlejren.

Nej, nej, nej. Jeg er helt knust.Skal jeg nu bare ud og ligge i

naturen i 1 million år?

Mads er stadig ked af det.

20

FAKTA:Dansk Retursystem har samlet tomme dåser og

flasker siden 2001. I gamle dage brugte man også

tomme flasker igen. Din mormor eller farfar kan måske huske, at man gav

sine flasker til mælkemanden.

Så fik man ny mælk i de gamle flasker.

! Hvor er det nærmeste sted, du kan aflevere dine dåser og flasker?

Alluminium fra Tom bliver varmet op. Metallet smelter. Det bliver hældt ud i et tyndt lag på store plader. Nu kan man lave nye dåser.

Mads og glas fraflasker bliver også smeltet. Når glasset er flydende, kan en maskine forme det til nye flasker.

Petra’s plasticbliver delt i småstykker. De småstumper bliversmeltet og støbttil nye flasker.

Ny sodavand og vand kommer i flaskerne på et bryggeri.

Tænk, jeg fik faktisk et nyt liv!

Så god som ny.Mine buler er væk.

Øj, en fed tur.Det gør jeg gerne igen.

Mads, Petra og Tom kører til hver sin fabrik. De skal blive til nye flasker og dåser.






















21

Hver dag kører cirka 50 lastbiler rundt i Danmark og samler ind.

De kører alle brugte dåser og flasker til to fabrikker. En i Jylland og en uden for

København. Her bliver dåser og flasker sorteret, så materialerne er skilt fra hinanden. Det sker på

store transportbånd. Ligesom dem der skubber varer i supermarkedet hen til kassen.

Glas for sig. Plastik for sig. Aluminium for sig. Man kan kun lave nye dåser og flasker af de gamle, hvis materialet ikke er blandet sammen. Glasset bliver knust i stykker. Plastik og aluminium bliver presset til store blokke. Så fylder det mindre, og man kan køre med mange flere ad gangen i lastbilen.

Der er cirka 22.000 dåser i en blok. De er mast rigtig meget sammen. Det kræver et tryk, der er lige så hårdt, som hvis 36 elefanter stod ovenpå hinanden. I en blok er der 16.000 plastikflasker. En blok vejer 300 kilo. Det er lige så meget som 5 voksne.

Aluminium fra dåserne bliver kørt til en ny fabrik. På fabrikken bliver blokkene smeltet i en stor ovn og hældt ud på store plader. Når de er kolde, bliver pladerne presset helt tynde. Nu ligner det en meget stor rulle sølvpapir. Det laver man nye dåser af.

NYT LIV T IL DÅSER OG FLASKER

Kritsj! Sådan lyder det næsten, når man putter en tom dåse i automaten i supermarkedet. Den bliver mast. Automaten sluger også brugte flasker. Når du siger farvel til dem, får dåser og flasker nyt liv et andet sted.

22

! Prøv at lege jeres egen dåsefabrik. Et hold skal være automaten i supermarkedet. Et andet hold kan være de lastbiler, der samler ind, og

nogle kan være pressemaskinen. Husk at der også skal være nogle, der er flasker og dåser.

Plastik bliver også kørt til en speciel fabrik. Det bliver vasket og hakket i små stykker, så det ligner snefnug. De små plastik-stumper bliver smeltet og støbt til nye flasker.

Glas fra flasker bliver kørt til et glasværk. De smelter det, så glasset er flydende. En maskine former det til nye glasflasker.

Til sidst bliver de færdige flasker og dåser kørt ud til bryggerier. De hælder sodavand, vand og øl i. Nu er de klar til igen at blive solgt i en butik. Så kan deres liv begynde forfra.

Dansk Retursystem sorterer og sender alle flasker og dåser videre. Det har de gjort siden 2001. Som hele Danmarks retursystem.

Ej, er det ikke Jer,Tom og Petra?

Gu’ er det så, Mads.Du ser helt glad ud.

Hvor er det sjovt, at vises igen. I er mine nye

gen-an-venner for evigt.

SLUT23

Tom Dåse og hans genan-vennerFagbogen om hvordan og hvorfor dåser og flasker genanvendes

1. udgave, 1. oplag, 2014© Dansk retursystem A/SISBN: 978-87-997603-0-5

Illustrationer: Peter NielsenGrafisk design og tilrettelæggelse: Rydendahl Mediegrafisk

Trykt hos: Herrmann & Fischer A/STak til Ferdi Rizkiyanto for tilladelse til at bruge billedet What lies under, nederst på side 16

Udgivet af Dansk retursystem A/SBaldersbuen 1

2640 HedehuseneTelefon: 43 32 32 32

Fax: 43 32 32 39www.dansk-retursystem.dk

Se mere på www.daaserydderen.dk og www.dansk-retursystem.dk

http://www.dansk-retursystem.dk/

OG HANS GENAN-VENNERTOM DÅSE

Bogen handler omDu står med den første fagbog om genanvendelse af � asker

og dåser udgivet i forbindelse med skolekampagnen ’Dåserydderen’ af Dansk Retursystem A/S.

Bogen er målrettet 2.-4. klasse og fortæller i et lettilgængeligt sprog om, hvordan man udvinder og producerer glas, plastik

og aluminium til � asker og dåser, og hvordan materialerne genanvendes.

I kan også læse om, hvad god genanvendelse er, og om hvad det betyder i forhold til ressourcer, natur og miljø.

Teksten er suppleret med en tegneserie om hele forløbet og små opgaver til klassen.

I kan � nde � ere opgaver på dåserydderen.dk.

Dansk Retursystem A/S ønsker børn og voksne god fornøjelse med bogen.

EN FAGBOG OM GENANVENDELSE 2.-4.

klasse

Documents

Tom Dåse og hans genan-venner